Referat for ekstraordinært møde Handicaprådet

Transkript

1 Referat for ekstraordinært møde Handicaprådet : Mandag den 15. september 2014 Mødetidspunkt: Kl. 8:30 Sluttidspunkt: Kl. 10:00 Mødested: Rød 3, Prøvestenen Bemærkninger: Helle Hansen deltog i mødet som suppleant for Jacob Svendsen Medlemmer: Michael Mathiesen (C) Kristina Kongsted (C) Ib Kirkegaard (O) Haldis Glerfoss (Ø) Duygu A. Ngotho (A) Søren Aarup Karsten Grubert Ingrid Bürger Jacob Svendsen Kirsten Fazio Lene Fritzbøger Andersen Rolf Monberg Kurt Mortensen Niels Fiil Hildebrandt Deltagere: Fraværende: Kristina Kongsted Duygu A. Ngotho Søren Aarup Karsten Grubert Ingrid Bürger Jacob Svendsen Sagsoversigt 01. Godkendelse af dagsorden Rammeaftale 2015, Styringsaftalen for det specialiserede socialområde og specialundervisning Kriterier for 25 % boliger...7 Bilagsliste...10

2 2 01. Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: Handicaprådet Indstilling Formandsskabet indstiller: At dagsordenen godkendes. Beslutninger Handicaprådet den Ikke til stede: Kristina Kongsted, Duygu A. Ngotho, Søren Aarup, Karsten Grubert, Ingrid Bürger, Jacob Svendsen Dagordenen godkendt.

3 3 02. Rammeaftale 2015, Styringsaftalen for det specialiserede socialområde og specialundervisning Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/9748 Byrådet Bilag_3_Styringsaftale_2015 Samarbejdsmodel.pdf Bilag_2_Styringsaftale_2015 Bilag_1_Styringsaftale_2015 Hovedstadsregionens Styringsaftale i Rammeaftale 2015 (juni 14).pdf Indledning/Baggrund Den sociale Rammeaftale består af en Udviklingsstrategi og en Styringsaftale. KKR Hovedstaden har den 11. juni 2014 drøftet forslaget til Syringsaftale for det specialiserede socialområde og anbefaler aftalen til godkendelse i kommunerne. Styringsaftale med bilag forelægges nu. Konsulent Elsa Unden Hende, Center for Særlig Social Indsats samt økonomiske konsulenter Steen Blicher og Lone Skov, Center for Økonomi og Styring deltager under punktet på Socialudvalgets møde. Retsgrundlag Bekendtgørelse om Rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde (BEK 1021, 2013) Bekendtgørelse om Rammeaftaler m.v. på specialundervisningsområdet (BEK 381 af ) Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ikke særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Den Sociale Rammeaftale består af en: Udviklingsstrategi, som skal sikre koordination i udviklingen af de særligt specialiserede tilbud og skabe synlighed om kapacitetsudviklingen. Byrådet godkendte den 26. maj 2014 Udviklingsstrategien for Styringsaftale, som lægger rammerne for en kapacitets- og prisudvikling. Styringsaftalen er den styringsmæssige del af Den Sociale Rammeaftale og skal bl.a. sikre fælles spilleregler om takstberegning og takstudvikling. Aftalen omfatter hele det takstbelagte område for både børn og voksne. Det vil sige tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning, hvor der sker salg af pladser til andre kommuner. Denne Rammeaftale vedrører kun Region Hovedstaden, idet hver region har sin egen rammeaftale. Lovgrundlaget er det samme, men rammeaftalerne er forskellige fra region til region. Den første halvdel af styringsaftalen beskæftiger sig med takstmodellen og prisstruktur. Der er gennem årene udarbejdet en takstmodel, hvor grundprincippet er, at taksterne skal svare til de samlede omkostninger. Der skal være en klar skelnen mellem de forskellige

4 4 omkostningselementer, som så er medvirkende til at angive retningslinjer for takstberegningen. Nye elementer i Styringsaftalen for 2015 er: Flerårig strategi for takstudviklingen på det specialiserede socialområde og specialundervisning. Såfremt kommunerne godkender Styringsaftalen vil det betyde, at priserne i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning til og med 2016 maximalt må stige med pris- og lønudviklingen minus 1 % i forhold til prisniveauet i Igangsætning af forskellige tiltag i forbindelse med udarbejdelse af de årlige analyser af takst- og udgiftsberegningerne, selvstændige analyser af udviklingen i de beregnede omkostninger, omfanget af efterreguleringer samt de anvendte belægningsprocenter, opfølgning på overheadprocenter over 7 procent m.v.. Tiltag i fælleskommunalt regi, der kan medvirke til at styre udgifterne på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområde. En række opfordringer fra KKR Hovedstaden til kommuner og region vedr. styring af det specialiserede område. Mindre præciseringer vedr. fælles model for beregning af takster, beregning af indirekte udgifter, beregningsgrundlag, efterregulering. Den anden halvdel af Styringsaftalen beskæftiger sig med principper for samarbejde, procedurer og tiltag i forhold til de mest specialiserede tilbud, børnehuse og socialtilsyn. Der er et stort ønske om at fastholde fokus på effektiv ressourceudnyttelse og innovativ udvikling af tilbud og indsatser på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet, hvor der i 2013 har været gennemført en analyse og kortlægning af forskellige styrings- og udviklingstiltag. KKR Hovedstaden opfordrer derfor kommuner og region til at arbejde systematisk med bl.a.: Styringsmæssige tiltag som sikrer effektiv ressourceudnyttelse, systematisk opfølgning af sager i forhold til effekt og økonomi, aktiv anvendelse af kvalitetsstandarder Fokus på faglig metodeudvikling og kompetenceudvikling af medarbejdere Udvikling og omlægning af tilbud med henblik på at imødekomme den fremtidige efterspørgsel efter fleksible tilbud og indsatser med fokus på borgernes udvikling Målrettet anvendelse af differentierede takser, velfærdsteknologi samt dokumentation af effekterne fra driftsherrens side. For at kunne understøtte ovenstående samt den flerårige strategi for takstudviklingen har KKR Hovedstaden godkendt, at der nedsættes en midlertidig implementeringsgruppe til gennemførsel og opfølgning på aftaler og tiltag i perioden 2014 til Desuden skal der nedsættes en permanent takstanalysegruppe, som skal have til opgave at udarbejde de årlige analyser af takstudviklingen samt understøtte løsningen af udviklingsopgaver og ad hoc problemstillinger i forhold til styringsaftalen. I styringsaftalen for 2015 er der ingen ændringer inden for frister for: Frister for afregning for brug af tilbud Opsigelsesvarsler Opfølgningsmekanismer for borgernes placering i takstgrupper Etablering og lukning af tilbud og pladser

5 5 Der er dog en præcisering af, at driftsherrer, der i en overgangsperiode ændrer taksten, som følge af efterreguleringer af afvigelser +/- 5 procent af budgettet, skal ved forespørgsel kunne fremvise dokumentation for takstberegningen, herunder angivelse af, hvornår afvigelsen forventes dækket ind og taksten re-stabiliseret. Nyt i anden del af Styringsaftalen er: Der er fremsat lovforslag, der forventes at træde i kraft 1. juli 2014, hvorefter en kommunalbestyrelse kun én gang i hver valgperiode vil kunne overtage regionale tilbud beliggende i kommunen I forhold til Børnehuset og Socialtilsynet skal kommuner og region minimum en gang årligt drøfte aktiviteter, drift og finansiering for det kommende år. Dette vil fremadrettet finde sted i 3. kvartal i regi af Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisning. Drøftelserne vil tage udgangspunkt i årsrapporterne fra henholdsvis Børnehuset og Socialtilsynet. Derudover vil Børnehuset og Socialtilsynet en gang årligt levere en status vedrørende aktiviteter, drift og finansiering til KKR Hovedstaden. I Helsingør Kommune inddrager vi aktivt de forskellige aftaler fra Den Sociale Rammeaftale; vi har således i forhold til en anden kommune i Regionen fastholdt aftalerne om opsigelsesvarsler, herunder også ved dødsfald. I øjeblikket har vi drøftelser med en kommune, som på grund af underskud i et botilbud har hævet taksen og samtidig lagt det sammen med et andet botilbud. Prisstrukturen er uigennemsigtig, varslingsreglerne ikke overholdt, og det er ikke klart, hvornår taksten er restabiliseret. Dette har medført en præcisering i selve aftaleteksten. Desuden var der for et par år siden en sag med en kommune fra en anden region, hvor man ønskede at Helsingør Kommune skulle være med til at dække et underskud på et tilbud, som Helsingør Kommune havde benyttet det var nemlig en mulighed i den Rammeaftale, som gjaldt i den Region. Dette medførte ligeledes en præcisering i aftaleteksten. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personale. Kommunikation/Høring Børn og Uddannelse den 9. september 2014 Socialudvalget den 2. september 2014 Økonomiudvalget den 15. september 2014 Byrådet den 22. september 2014 Handicaprådet den 15. september 2014 Indstilling Center for Særlig Social Indsats indstiller, at Styringsaftalen godkendes. Beslutninger Socialudvalget den Indstillingen anbefales. Supplerende sagsfremstilling Spørgsmål fra Socialudvalget d til Styringsaftalen I dagsordensteksten under nye elementer i Styringsaftalen for 2015 sidste dot blev der spurgt til betydningen af mindre præciseringer. Socialudvalget var bekymret for de situationer, hvor en sagsbehandler oplevede, at en købt plads på et tilbud senere viste sig

6 6 ikke at indeholde de ydelser, som sagsbehandleren forventede, da aftalen om køb af pladsen blev indgået. Når man som sagsbehandler ønsker at købe en plads på et tilbud, er det vigtigt at man sikrer sig, at de ydelser, der gives inden for taksten, opfylder borgerens behov. Hvis tilbuddet efterfølgende fjerner en ydelse, skal taksten reduceres. Det vil blive betragtet som aftalebrud, hvis man fjerner en ydelse uden at reducere i taksten, og som køberkommune må man rette henvendelse til sælgerkommunen herom. Styringsaftalen kræver, at taksterne for de forskellige tilbud skal være kendte på det tidspunkt, hvor budgetterne lægges i kommunerne; dette indebærer, at såfremt en kommune foretager en takstforhøjelse, skal dette meddeles køberkommunerne, så den øgede udgift kan indgå i kommunernes budgetlægning. Som eksempel på en præcisering kan nævnes, at Helsingør Kommune modtog besked om en takstforhøjelse på grund af, at et tilbud havde et underskud, som tilbuddets beliggenhedskommune ønskede at indhente, De oplysninger, som Helsingør Kommune modtog, var uigennemsigtige, og vi kunne bl.a. ikke se, hvornår underskuddet var indhentet og dermed, hvornår taksten forventedes at falde igen. Vi var i kontakt med Det fælleskommunale Sekretariat om problemstillingen, og det medførte en præcisering af taksten i Styringsaftalen for Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Indstillingen anbefales. Beslutninger Handicaprådet den Ikke til stede: Kristina Kongsted, Duygu A. Ngotho, Søren Aarup, Karsten Grubert, Ingrid Bürger, Jacob Svendsen Orientering foretaget. Konsulent Elsa Unden Hende, Center for Særlig Social Indsats, undersøger, hvor langt arbejdet er kommet med visitationsaftalen. Handicaprådet vil blive orienteret herom.

7 7 03. Kriterier for 25 % boliger Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/15088 Socialudvalget Indledning/Baggrund På Socialudvalgets møde den 4. december 2012 blev der ændret i kriterierne ift. hvem der kan få tildelt 25 % boliger i Helsingør Kommune. Kriterierne har siden været: 1. Flygtninge omfattet af "Integrationsloven". 2. Borgere, der udskrives fra krisecenter. 3. Borgere, der udsluses fra herberg og bofællesskaber. 4. Misbrugere i døgnbehandling, som efter færdigbehandling, anses for at have gavn af egen bolig. 5. Børnefamilier med særlige behov pga. børnenes handicap. 6. Borgere, som har brug for en mindre og billigere bolig på grund af nylig opstået social begivenhed (f.eks. arbejdsløshed, men ikke samlivsophør), og som er i fare for effektiv udsættelse. 7. Unge mellem 18 og 25 år, der udskrives fra institution eller familiepleje. 8. Unge på år, der af familiemæssige og personlige årsager ikke længere kan bo hjemme (i samarbejde med Center for Børn, Unge og Familier (BUF), der fortsat har den 24 timers støtteforpligtelse overfor de unge). Center for Borgerservice, IT og Digitalisering og Center for Sundhd og Omsorg har dog efterfølgende kunnet konstatere, at vi fortsat mangler et kriterie for at være dækket ind hele vejen rundt. Boligselskaberne har handicapvenlige boliger, som der ikke visiteres borgere til, og som derfor af økonomisk årsager udlejes til beboere, der ikke har behov for den handicapvenlige indretning. Kommunen har ligeså et antal handicapvenlige boliger (16 i alt), hvilket kan medføre at nogle familier risikerer at stå på venteliste i en længere periode, såfremt vi ikke benytter os af boligselskabernes handicapvenlige boliger ligeså. Retsgrundlag Lovbekendtgørelse nr. 103 af den 11. februar 2011 Bekendtgørelse af lov om almene boliger mv. (Almenboligloven) primært 59: 59. Den almene boligorganisation skal efter kommunalbestyrelsens bestemmelse stille indtil hver fjerde ledige almene familiebolig til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af påtrængende boligsociale opgaver i kommunen. Anvisning sker på baggrund af en vurdering af den boligsøgendes behov og beboersammensætningen i den afdeling, den boligsøgende anvises til eller bor i på anvisningstidspunktet. Kommunen betaler lejen (boligafgiften) fra det tidspunkt, fra hvilket den ledige bolig er til rådighed for kommunalbestyrelsen, og indtil udlejning sker. Kommunen garanterer endvidere for boligtagerens opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser over for boligorganisationen til at istandsætte boligen ved fraflytning. Ændrer kommunen en beslutning om at råde over en

8 8 bolig, som ikke er udlejet, skal lejen (boligafgiften) dog ikke betales ud over det tidspunkt, hvorfra en opsigelse ville have haft virkning. Lovbekendtgørelse nr. 254 af den 20. marts 2014 Serviceloven 116: 116. Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til indretning af bolig til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når indretning er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for den pågældende. Stk. 2. En person, der er tilkendt hjælp efter stk. 1, kan, hvis den pågældende ønsker at benytte en anden håndværker end den, som kommunalbestyrelsen har valgt, vælge selv at lade boligindretningen udføre og få udgifterne hertil refunderet, dog højst med et beløb svarende til den pris, kommunen kunne have fået udført boligindretningen for hos den håndværker, som kommunen har valgt. På samme måde kan ansøgeren vælge andre materialer end dem, som kommunalbestyrelsen har anvist. Stk. 3. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter nærmere regler om adgangen efter stk. 2 til at vælge håndværker og materialer i forbindelse med tilkendelse af hjælp til boligindretning, herunder om krav til håndværker samt om muligheden for at indgå aftale om tilbagelevering efter endt brug og aftale om reetablering og betingelserne herfor. Stk. 4. I de ganske særlige tilfælde, hvor hjælp efter stk. 1 ikke er tilstrækkelig til at gøre boligen egnet som opholdssted, kan kommunalbestyrelsen yde hjælp til dækning af udgifter til anskaffelse af anden bolig til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det er en betingelse, at der ikke kan anvises anden bolig, som dækker den pågældendes behov. Stk. 5. Personer, der modtager social pension, kan ikke få hjælp efter stk. 4, medmindre det drejer sig om personer, der har en hjælpeordning efter 96. Stk. 6. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter i en bekendtgørelse nærmere regler om, i hvilket omfang hjælp efter stk. 1, 2 og 4 skal tilbagebetales, herunder i hvilket omfang det tilbagebetalingspligtige beløb kan sikres ved pant i ejendommen. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til visionen og de handleplaner, der ligger for Center for Borgerservice, IT og Digitalisering i forhold til Tidlig indsats. Sagsfremstilling Når kommunens borgere bliver boligløse er der muligheder for, at vi som myndighed kan gå ind og understøtte vores borgere. I de fleste tilfælde vil der være tale om en helt objektiv vurdering, eksempelvis om situationen er selvforskyldt i form af manglende huslejebetaling. 25 % bolig-reglen består af, at kommunen via Almenboligloven skal have tilbudt hver fjerde ledige bolig hos hvert boligselskab med henblik på, at vi som kommune kan tildele dem til vores borgere, som vi måtte have på interne venteliste. Disse borgere er indstillet af sagsbehandlere i andre centre, og afventer derfor et boligtilbud. Center for Borgerservice, IT og Digitalisering ser særligt et behov for flere 25 % boliger med et eller to værelser, der samtidig er til at betale i forhold til den ydelse borgeren får, som oftest er en lav kontanthjælp eller pension. Center for Borgerservice, IT og Digitalisering har haft dialog med Center for Sundhed og Omsorg, og begge centre ser en fordel i, at kriterierne udvides til også at omfatte følgende: Borgere med fysisk handicap med hjemmeboende børn, der har behov for en egnet bolig grundet betydelig nedsat mobilitet og som benytter kommunalt bevilligede hjælpemidler Borgere med fysisk handicap med behov for bolig med særlig indretning grundet

9 9 hjælpemidler eller BPA ordning (borgerstyret personlig assistance) og som ikke matcher et ældreboligkompleks. Borgere med fysisk handicap som bor i bolig, hvor der er et nødvendigt behov for boligindretning efter Servicelovens 116, som er omfattende og bekosteligt, og hvor en flytning til anden mere egnet bolig vil være mere hensigtsmæssig. Center for Sundhed og Omsorg vurderer, at der årligt vil være tale om ca. 5 borgere/familier, der kan/vil være omfattet af disse nye kriterier. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen sendes til høring i Handicaprådet. Indstilling Center for Borgerservice, IT og Digitalisering indstiller at kriterierne for tildeling af 25 % boliger i Helsingør Kommune pr. 1. september 2014 udvides jf. sagsfremstillingen. Beslutninger Handicaprådet den Ikke til stede: Kristina Kongsted, Duygu A. Ngotho, Søren Aarup, Karsten Grubert, Ingrid Bürger, Jacob Svendsen De udvidede kriterier kan godkendes af Handicaprådet. Handicaprådet vil anbefale, at der opstilles endnu et kriterie, der omfatter psykisk/fysisk handicappede, der enten er under uddannelse, eller som har endt uddannelse, og hvor den pågældende modtager kontanthjælp på lav sats.

10 10 Bilagsliste 2. Rammeaftale 2015, Styringsaftalen for det specialiserede socialområde og specialundervisning 1. Bilag_3_Styringsaftale_2015 Samarbejdsmodel.pdf (54446/14) 2. Bilag_2_Styringsaftale_2015 (54442/14) 3. Bilag_1_Styringsaftale_2015 (54440/14) 4. Hovedstadsregionens Styringsaftale i Rammeaftale 2015 (juni 14).pdf (54784/14)