Referat Handicaprådet

Transkript

1 Referat Handicaprådet : Mandag den 19. maj 2014 Mødetidspunkt: Kl. 9:00 Sluttidspunkt: Kl. 11:30 Mødested: Bemærkninger: Medlemmer: Michael Mathiesen (C) Philip Læborg (C) Ib Kirkegaard (O) Haldis Glerfoss (Ø) Duygu A. Ngotho (A) Søren Aarup Karsten Grubert Ingrid Bürger Jacob Svendsen Kirsten Fazio Lene Fritzbøger Andersen Rolf Monberg Kurt Mortensen Niels Fiil Hildebrandt Fraværende: Michael Mathiesen Philip Læborg Ib Kirkegaard Haldis Glerfoss Duygu A. Ngotho Kulturværftet, mødelokale M1 Allan Berg Mortensen deltog som suppleant for Haldis Glerfoss. Niels Fiil Hildebrandt forlod mødet kl Sagsoversigt 01. Rundvisning på M/S Museet for Søfart Godkendelse af dagsorden Orientering fra folkeskoleområdet Handicaprådets beretning Høring vedrørende sundhedsaftalen Handicaprådets iniativ til og deltagelse i arrangementer Forslag om debatmøde om fremtiden på Handicapområdet i Helsingør Kommune Opfølgning på afgørelse fra Statsforvaltningen om manglende inddragelse af brugerrepræsentanter i forbindelse med udbud af diabeteshjælpemidler Obligatorisk digital selvbetjening Magtanvendelser orientering Ledsagelse og borgernes egenbetaling ved ferier, weekends mv. til borgere i sociale tilbud - orientering Regulering af ressourcer til børnefysioterapien - orientering Rammeaftale Udviklingsstrategien for det Specialiserede Socialområde og Specialundervisning...29

2 14. Sundhedsfaglige tilsyn Helsingør Kommunes døgntilbud samt de private botilbud i Helsingør Kommune - orientering Kommende sager - maj Meddelelser og eventuelt...38 Bilagsliste...39

3 3 01. Rundvisning på M/S Museet for Søfart Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/5749 Handicaprådet Sagsfremstilling Mødet i Handicaprådet indledes med en times rundvisning på M/S Museet for Søfart ved arkitekt David Zahle, fra BIG. Beslutninger Handicaprådet den Ikke til stede: Michael Mathiesen, Philip Læborg, Ib Kirkegaard, Haldis Glerfoss, Duygu A. Ngotho Rundvisning gennemført. Handicaprådet konstaterer, at der er en række udfordringer omkring tilgængeligheden, bredt forstået. Handicaprådet vil på den baggrund opfordre kommunalbestyrelsen til at indtænke muligheden for eksempelvis en funktion som tilgængelighedsassistent i det kommende projekt rigtige job. Handicaprådet står til rådighed med rådgivning og sparring.

4 4 02. Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: Handicaprådet Indstilling Formandsskabet indstiller: At dagsordenen godkendes. Beslutninger Handicaprådet den Ikke til stede: Michael Mathiesen, Philip Læborg, Ib Kirkegaard, Haldis Glerfoss, Duygu A. Ngotho Dagsordenen godkendt. Sag nr. 9 behandles af praktiske årsager umiddelbart efter sag nr. 3.

5 5 03. Orientering fra folkeskoleområdet Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/9827 Handicaprådet Indledning/Baggrund Handicaprådet har bedt Center for Dagtilbud og Skoler om at besvare en række spørgsmål vedrørende folkeskolernes håndtering af støtte til børn med fysisk eller kommunikationshandicap. Retsgrundlag Folkeskoleloven og bekendtgørelsen om specialundervisning. Relation til vision og tværgående politikker Sagsfremstilling I det følgende oplistes de stillede spørgsmål fra Handicaprådet og besvarelser fra Center for Dagtilbud og Skolerne. Besvarelserne er kortefattede, da de vil blive uddybet mundtligt på mødet. Hvordan er reglerne for tildeling af specialpædagogisk støtte til børn med fysiske eller kommunikationshandicap, når de går i folkeskoler og hvem bevilger støtten? Tildeling af specialpædagogisk bistand sker efter reglerne i specialundervisningsbekendtgørelsen. Det vil sige, at det er skolelederen der på baggrund af en faglig vurdering ( pædagogisk-psykologisk vurdering udarbejdet af psykolog eller en lægefaglig vurdering) træffer beslutning om iværksættelse af støtte. Beslutningen træffes i samråd med barnets lærere og forældre. Hvad gives der typisk støtte til? Er det en ekstra lærer i timerne? Hvor mange timer kan der ydes støtte? Der bevilges støtte til forskellige former for handicaps. Det kan fx være diabetes, nedsat hørelse, nedsat syn, cerebral parese mv. Afhængigt af støtteopgavens karakter kan støttepersonen enten være en medhjælper, skolepædagog eller lærer. Der er tale om specialpædagogisk bistand, når der er bevilget støtte i mindst 9 undervisningstimer om ugen. Der er ikke noget loft over antallet af støttetimer, der kan bevilges. Oplever Helsingør Kommune klager over den tildelte støtte? Hvordan kan forældre, som ikke føler, deres barn får den nødvendige støtte, klage? Hvis forældrene ikke mener, at deres barns behov bliver tilgodeset i den tildelte støtte, skal de rette henvendelse til skolen. Efter ressourcerne til specialpædagogisk bistand er blevet lagt ud på skolerne, er eventuelle problemstillinger i langt de fleste tilfælde blevet løst gennem dialog mellem skole og forældre. Center for Dagtilbud og Skoler har modtaget få henvendelser fra forældre. Forældre kan klage til Klagenævnet for Specialundervisning. Skolen skal oplyse om klagemulighederne.

6 6 Hvis Helsingør Kommune modtager klager, hvem behandler så klagerne og gives der medhold til kommunen eller til forældrene typisk? Kompetencen til at bevilge støtte ligger hos skolelederen og klagen vil derfor blive behandlet af skolelederen. Hvis forældrene klager til Center for Dagtilbud og Skoler er praksis, at centeret understøtter dialogen mellem skole og forældre. Der er ingen erfaring med om der typisk gives medhold til kommunen eller forældrene. Giver skolerne eller øvrige forældre udtryk for problemer i forbindelse med inklusion af handicappede elever i folkeskolerne? Hvad gør Helsingør Kommune for at imødekomme eventuelle udfordringer på dette område? Her tænkes også på skolernes fysiske tilgængelighed, mulighed for hørehandicappedes deltagelse i undervisningen og tilstrækkelig god belysning f.eks. på tavler til at svagsynede kan følge med. Skolerne giver ikke udtryk for, at der er problemer med inklusion af børn med fysiske eller kommunikationshandicap. Skolerne indkøber de nødvendige hjælpemidler til elever med fx hørehandicap. Inklusionsopgaven kræver et tæt og løbende samarbejde mellem skole og forældre. Det er vigtigt, at skolen er lydhør overfor barnets behov, som ofte ændrer sig i takt med at barnet vokser og udvikler sig. Når der er bevilget støtte, afholdes der mindst én gang om året et statusmøde, hvor handleplanen evalueres og justeres. På mødet deltager forældre, lærere, støtteperson, psykolog og repræsentant fra ledelsen. Har Helsingør Kommune lavet en inklusionsplan for folkeskolerne sådan som børne og undervisningsministeren ønsker? Eller har kommunen planer om en sådan? Helsingør Kommune har siden 2011 arbejdet med implementeringen af inklusion i folkeskolerne. Inklusionsplanen Inklusion2016 blev politisk vedtaget i 2012 og der er sat tiltag i værk. Inklusionsplanen bliver fuldt implementeret fra august Er der andre aspekter af dette område, I i forvaltningen mener, Handicaprådet bør vise opmærksomhed? Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler indstiller: 1. at punktet forelægges til orientering Beslutninger Handicaprådet den Ikke til stede: Michael Mathiesen, Philip Læborg, Ib Kirkegaard, Haldis Glerfoss, Duygu A. Ngotho Karin Petersen, fra Center for Dagtilbud og Skoler orienterede og besvarede spørgsmål på mødet. Handicaprådet forventer fremadrettet, at blive inddraget i inklusionsprocessen, herunder i evalueringen.

7 7 04. Handicaprådets beretning 2013 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/14554 Handicaprådet Beretning under udarbejdelse 2013 Indledning/Baggrund Handicaprådet er ikke forpligtet til at afgive en beretning om sit arbejde. Helsingør Kommunes Handicapråd har dog siden 2008 valgt at orientere Kommunalbestyrelsen om sit virke. Retsgrundlag Retssikkerhedslovens 37a Retssikkerhedsbekendtgørelsens kapitel 10 Retssikkerhedsvejledningen pkt Relation til vision og tværgående politikker Helsingør Kommunes Handicappolitik. Sagsfremstilling Udkast til Handicaprådets beretning for 2013 fremlægges til drøftelse og vedtagelse i Handicaprådet. Indstilling Formandsskabet indstiller: At Handicaprådet drøfter det fremlagte forslag til beretning og At Handicaprådet beslutter beretningens indhold og udformning med eventuelle rettelser og tilføjelser. Beslutninger Handicaprådet den Ikke til stede: Michael Mathiesen, Philip Læborg, Ib Kirkegaard, Haldis Glerfoss, Duygu A. Ngotho, Niels Fiil Hildebrandt Beretningen godkendt.

8 8 05. Høring vedrørende sundhedsaftalen Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/9850 Handicaprådet Høringsudkast politisk aftale pdf Bilag - Høringsbrev pdf Bilag - brev til kommunerne vedr input til administrativ sundhedsaftale.pdf Bilag - høring sundhedsaftalerne pdf Bilag - proces for administrativ sundhedsaftale 2014.pdf Bilag - oversigt over delprojekter.pdf Indledning/Baggrund Handicaprådet anmodes om bemærkninger og input i forhold til medsendte Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen Grundlaget for Handicaprådets høringssvar er sagens første bilag Høringsudkast politisk aftale pdf. Retsgrundlag Sundhedsstyrelsens vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler af 20. december Indstilling Center for Sundhed og Omsorg indstiller: At Handicaprådet afgiver høringssvar. Beslutninger Handicaprådet den Ikke til stede: Michael Mathiesen, Philip Læborg, Ib Kirkegaard, Haldis Glerfoss, Duygu A. Ngotho Handicaprådet finder, at det foreliggende udkast er meget sympatisk, men meget lidt konkret og uden målbare fikspunkter. Handicaprådet efterlyser på den baggrund nogle konkrete eksempler på, hvordan man ønsker at opnå de beskrevne effekter.

9 9 06. Handicaprådets iniativ til og deltagelse i arrangementer Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/8666 Handicaprådet Indledning/Baggrund Med afsæt i Handicaprådets indsatsområder for 2013 og 2014 om synlighed i forhold til borgere, administration og det politiske system og om at skabe fokus på handicapområdet ved gennemførelse af små arrangementer, lægges herved op til en drøftelse i Handicaprådet. Sagsfremstilling Det har tidligere været nævnt, at Handicaprådet i en eller anden form kunne gøre sig synlig under afviklingen af Special Olympics World Golf Cup 2014, der gennemføres i Helsingør fra den 2. til den 6. august Der lægges hermed op til en drøftelse af Handicaprådets muligheder for at arbejde på de i indledningen nævnte indsatsområder i forbindelse med eksempelvis allerede planlagte arrangementer, hvor det kunne give mening at stille op. Det forudsættes at deltagelse i de enkelte arrangementer ikke kræver meget omfattende planlægnings- eller forberedelsesarbejde, og holdes på et niveau, der giver alle mulighed for at kunne deltage. Indstilling Formandsskabet indstiller: At Handicaprådet drøfter muligheder, ønsker og forslag på baggrund af oplægget. Beslutninger Handicaprådet den Ikke til stede: Michael Mathiesen, Philip Læborg, Ib Kirkegaard, Haldis Glerfoss, Duygu A. Ngotho, Niels Fiil Hildebrandt Sagen udsat til næste møde.

10 Forslag om debatmøde om fremtiden på Handicapområdet i Helsingør Kommune Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/8082 Handicaprådet Ideudkast: Debatmøde om fremtiden på Handicapområdet i Helsingør kommune - Debatmøde om fremtiden på handicapområdet i Helsingør kommune den 21. april.docx Indledning/Baggrund Ideudkast til debatmøde på handicapområdet i Helsingør Kommune forelægges Handicaprådet til drøftelse og godkendelse. Sagsfremstilling Hovedtrækkene i idéudkastet, der i sin helhed er vedhæftet som bilag til sagen, er, at Handicaprådet og DH Helsingør sammen er værter ved et debatmøde om indsatsområder på handicapområdet i indeværende byrådsperiode. Der peges på en række formål, blandt andet målbar fremdrift og udvikling på området, ligesom der peges på en række allerede kendte debatemner. Der er tale om et arrangement med en begrænset målgruppe, dvs. ikke et offentligt debatmøde. Der lægges op til, at give en kort indledende taletid til formændene for fagudvalgene, foruden borgmesteren og handicaprådsformanden. Det fremgår af oplægget, at arrangementet foreslås gennemført ultimo maj/primo juni, hvilket på nuværende tidspunkt ikke kan nås. Der kan arbejdes med et gennemførelsestidspunkt omkring september/oktober Økonomi/Personaleforhold Udgifter til lokale og servering foreslås afholdt af Handicaprådet og DH i fællesskab. Der forventes at blive brug for kommunale personaleresurser i forbindelse med gennemførelsen af mødet. Indstilling Formandsskabet indstiller: At Handicaprådet drøfter oplægget med henblik på, at der arbejdes videre på at gennemføre arrangementet. Beslutninger Handicaprådet den Ikke til stede: Michael Mathiesen, Philip Læborg, Ib Kirkegaard, Haldis Glerfoss, Duygu A. Ngotho, Niels Fiil Hildebrandt Sagen udsat til næste møde.

11 Opfølgning på afgørelse fra Statsforvaltningen om manglende inddragelse af brugerrepræsentanter i forbindelse med udbud af diabeteshjælpemidler. Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/9050 Handicaprådet Bilag 1. Statsforvaltningens afgørelse Bilag 2. Pressemeddelelse fra IN-kommunerne Bilag 3. Model for organisering af brugerinddragelse i forbindelse med kommunale udbud af hjælpemidler Bilag 4. Praktisk information i forbindelse med brugerinddragelse ved kommunale udbud af hjælpemidler Indledning/Baggrund Handicaprådet har anmodet om at få oplyst, hvordan Helsingør Kommune forholder sig til sagen, herunder hvordan man fremadrettet vil sørge for at følge loven og anvende den nye model for brugerinddragelse. Handicaprådet ønsker endvidere oplyst, hvordan Helsingør Kommune/Indkøb Nordsjælland (IN) forholder sig bagudrettet til den konkrete sag omkring brugerinddragelse. Indkøbsfællesskab Nordsjælland (IN), som Helsingør Kommune er en del af, gennemførte i 2011 et udbud af diabeteshjælpemidler. Statsforvaltningen har i afgørelse af 14. august 2013 vurderet, at aftalen blev indgået i strid med servicelovens 112, stk. 2. Et kort resume af afgørelsen: Statsforvaltningen finder herefter, at det må anses for at være i strid med servicelovens 112, stk. 2, at kommunen ikke har inddraget (eventuelt af Diabetesforeningen udpegede) brugerrepræsentanter inden udbudsmateriale, herunder kravspecifikationer, er blevet sendt til politisk behandling. Statsforvaltningen har herved lagt vægt på, at det af vejledningen fremgår, at kommunalbestyrelsen skal sikre brugerne indflydelse på, hvilke krav kommunalbestyrelsen skal stille til indholdet i leverandøraftalen. Statsforvaltningen er af den opfattelse, at en kommunalbestyrelse ikke kan sikre sig, at brugerne har denne indflydelse, når udbudsmaterialet, herunder kravspecifikationerne, foreligger i en sådan form, at det blot afventer politisk behandling. Enhver form for inddragelse af brugere efter dette tidspunkt må efter Statsforvaltningens opfattelse betragtes som illusorisk. (Bilag 1. Statsforvaltningens afgørelse af 14. august 2013) Retsgrundlag Det fremgår af Servicelovens 112, stk. 2, at repræsentanter for brugerne skal inddrages i forbindelse med kommunalbestyrelsens indgåelse af leverandøraftaler. Af vejledningen til Serviceloven herom fremgår det bl.a., at formålet er at inddrage brugernes viden og erfaring om produkterne og den service, der bør knytte sig hertil, herunder krav til kvalitet, forsyningssikkerhed, sortiment, forhandlernet mv. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling IN - og dermed også Helsingør Kommune - har, som det fremgik af en pressemeddelelse til Diabetesforeningen samt cc. til handicaprådene, fremsendt d , taget afgørelsen til efterretning. (Bilag 2 - Pressemeddelelse fra IN-kommunerne). IN og Helsingør Kommune tilrettelægger nu udbudsprocesserne således, at IN og Helsingør Kommune lever op til

12 Statsforvaltningens afgørelse. 12 Fremadrettet følger IN og Helsingør Kommune den nye model for brugerinddragelse i forbindelse med udbud af hjælpemidler, som anbefales af DH og KL. (Bilag 3. Model for organisering af brugerinddragelse i forbindelse med kommunale udbud af hjælpemidler) IN og Helsingør Kommune er endvidere opmærksomme på at anvende den liste, der er udarbejdet over hvilke organisationer, kommunerne skal kontakte afhængigt af hvilken type hjælpemiddel, der er tale om (Bilag 4 Praktisk information i forbindelse med brugerinddragelse ved kommunale udbud af hjælpemidler). I relation til den konkrete aftale om diabeteshjælpemidler, har IN besluttet ikke at udnytte optionen på forlængelse af aftalen. Den eksisterende aftale om diabeteshjælpemidler ophører således i marts IN gennemfører et nyt udbud så betids, at der kan indgås ny aftale senest marts Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Økonomi og Styring, Udbud og Indkøb indstiller: At Handicaprådet orienteres. Beslutninger Handicaprådet den Ikke til stede: Michael Mathiesen, Philip Læborg, Ib Kirkegaard, Haldis Glerfoss, Duygu A. Ngotho, Niels Fiil Hildebrandt Sagen udsat til næste møde.

13 Obligatorisk digital selvbetjening Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/9853 Handicaprådet Indledning/Baggrund Regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner lancerede i sommeren 2011 en ny fællesoffentlig digitaliseringsstrategi for Centralt står ambitionen om, at de digitale kanaler i 2015 skal være borgernes førstevalg, når de skal i kontakt med det offentlige. Kommunerne skal sikre, at 80 pct. af borgerne vælger at betjene sig digitalt frem for at henvende sig fysisk eller telefonisk til kommunen. Helsingør Kommune ønsker at skabe bro mellem kommunen og øvrige interessenter, så vi i fællesskab kan etablere muligheder for borgere i Helsingør. I forbindelse med indførelsen af obligatorisk selvbetjening skal vi: Stille selvbetjeningsløsninger til rådighed for borgerne på de områder, som bliver obligatoriske Sikre ledelsesmæssig og politisk opbakning til, at de borgere, som vi vurderer, kan benytte de digitale løsninger vil blive henvist til at benytte løsningerne. Sikre, at borgerne kan få hjælp til brug af selvbetjeningsløsningerne Tage stilling til, hvordan vi betjener borgere, som ikke kan anvende digitale løsninger. Retsgrundlag Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Lov om obligatorisk digital post for borgere og virksomheder. Helsingør Kommunes vedtagne Kanalstrategi fra Relation til vision og tværgående politikker Helsingør Kommunes vision indeholder Centerrådets strategikort og fokusområder for centrene, som blandt andet lyder, at vi skal have fokus på at hjælpe borgere med at betjene sig selv og blive mere selvhjulpne. Vi skal endvidere skabe en fælles forståelse af god borgerservice på tværs af kommunens centre. I Center for Borgerservice, IT og Digitalisering lever vi op til denne målsætning ved at inddrage interessenter fra relevante grupper for i samarbejde at finde løsninger og løfte opgaven. Sagsfremstilling Kommunerne og Regeringen er blevet enige om at gøre det obligatorisk for borgerne at betjene sig selv digitalt på alle egnede serviceområder frem mod De obligatoriske områder indføres per lov og vedtages i Folketinget. Med lovgivningen forpligter kommunerne sig på at give borgerne god digital service og have brugervenlige løsninger på de kommunale hjemmesider. Målet er at øge den digitale kommunikation med kommunerne og dermed opnå besparelser. Den obligatoriske digitale selvbetjening af en række kommunale og statslige opgaver sker i bølger frem mod 2015 i form af en såkaldt bølgeplan. Bølge 1 trådte i kraft den 1. dec og borgere, der kan, skal nu på nettet betjene sig selv indenfor fem udvalgte

14 14 opgaveområder. Bølge 2 trådte i kraft i december 2013 og omfatter i alt 12 opgaveområder hovedsagligt på borgerserviceområdet. Bølge 3 er aftalt som del af økonomiaftalen for 2014 og omfatter 10 nye områder på især teknik- og miljøområdet. I KL kører der derudover et særskilt projekt om implementering af Digital Post. Projektet er lovpligtigt og en del af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Det forventes, at der på landsplan er et besparelsespotentiale på 300 mio. kr. årligt ved at gøre digital post obligatorisk i samtlige kommuner i Danmark. Med andre ord betyder det, at det pr. 1. november 2014 er obligatorisk for alle borgere over 15 år at modtage digital post fra det offentlige. Det skal dog nævnes, at målsætningen hedder 80 %, og man kan fritages under særlige omstændigheder, som forklares i detaljer længere nede. En væsentlig forudsætning for at få flyttet borgere og virksomheder til de digitale kanaler er, at kommunen er i stand til at hjælpe borgerne til, at dette sker. Vi ved, at en af hovedproblemstillingerne i dag er, at borgerne enten ikke ved, at løsningerne findes, eller at de ikke kan benytte dem. Borgerne i fokus Vi tager udgangspunkt i en matrix, der lidt groft beskriver de fire borgertyper, vi arbejder med: A. Borgere, der kan og gerne vil B. Borgere, der ikke kan, men gerne vil C. Borgere, der kan, men ikke vil D. Borgere, der ikke kan og ikke vil Gruppe 1: Skal ikke have noget hjælp. Dette er ofte ressourcestærke borgere, der klarer det selv. Disse behøver ikke særlig opmærksomhed fra os. Gruppe 2: Vil gerne benytte digitale løsninger, men skal have hjælp for at komme i gang. Dette kan enten være i form af undervisning og vejledning eller hjælpemidler, hvis der er tale om personer med handicap. Denne gruppe omfatter blandt andet ældre, handicappede og IT-usikre borgere. Gruppe 3: Denne gruppe er den, der kræver størst indsats for at få til at benytte digitale løsninger, da de i modsætning til de to førnævnte borgergrupper ikke har lysten eller troen på, at de kan benytte digitale løsninger. Vi har derfor i kommunen lavet en særlig indsats for at nå ud til denne borgergruppe og få så mange som muligt hjulpet i gang. Center for Borgerservice, IT og Digitalisering bestræber sig på at samarbejde tæt med politiske råd for udsatte samt frivillige forbund i Helsingør Kommune for at sikre, at vi når ud og hjælper så mange som overhovedet muligt. Gruppe 4: Består af de borgere, der ikke kan benytte digitale løsninger og heller ikke skal. Disse borgere skal fritages og fortsætte med den samme type service, som de altid har fået. Borgere i denne gruppe er: Senile, demente, stofmisbrugere, hjemløse, svært handicappede, svage ældre osv. Denne gruppe vil udgøre de resterende 20 %, som ikke skal være digitale. Hvilken hjælp kan man få Borgere, der har brug for hjælp til brugen af de digitale løsninger, kan henvende sig i Borgerservice, hvor medarbejderne er uddannede digitale ambassadører kendt i Helsingør Kommune som spørg mig er, og de står klar til at hjælpe borgerne med at bruge de digitale løsninger. Der udbydes en del IT-kurser i kommunen både på biblioteker og væresteder. Vi arbejder på

15 at få samlet en liste over steder. 15 Derover har Center for Borgerservice, IT og Digitalisering ansat to digitale guider, som hjælper med eksempelvis at få installeret NemID eller få adgang til de digitale selvbetjeningsløsninger. De digitale guider tager hjem privat til borgere, som ikke er mobile og har svært ved at komme ud af eget hjem, og som derfor ikke selv kan tage på et af de kurser, som blandt andet bibliotekerne tilbyder. Guiderne er særligt uddannede til at hjælpe borgerne med at bruge de digitale selvbetjeningsløsninger og få oprettet en digital postkasse. For at få besøg kræver det, at borgeren har PC, internetadgang og et vist kendskab til at benytte dette. De digitale guider kan bestilles til hjemmebesøg via telefon eller mail. Det koster ikke noget at få besøg Den primære målgruppe for de digitale guider er de borgere, som har store udfordringer med at blive digitale. Selvom Helsingør kommune gør en stor indsats for at få digitaliseret så stor en del af borgerne som muligt, vil der alligevel være ca. 20 % af borgerne, der ikke vil være i stand til at modtage digital post og i det hele taget benytte digitale løsninger af den ene eller den anden grund. Disse borgere har derfor mulighed for at søge om fritagelse og dermed fortsætte, som de plejer. Fritagelse Borgere der kan, skal benytte de digitale selvbetjeningsløsninger på de områder, som er omfattet af lovgivningen. Ifølge loven kan man kun blive fritaget, hvis man har særlige forhold. Det vurderes individuelt, hvem der kan fritages fra de digitale løsninger, som er en del af bølgeplanen, hvorfor vi ikke lister dem her. Hvis en borger skal fritages fra Digital Post, skal denne udfylde en fritagelsesblanket og aflevere i borgerservice. Hvis borgeren ikke selv er i stand til at udfylde eller aflevere denne blanket, kan en fritagelsesfuldmagt udfyldes, og borgeren kan blive fritaget på denne måde. De borgere, der er nævnt i gruppe 4, er ofte ikke i stand til hverken at udfylde en normal eller en fuldmagtsblanket, så derfor har Helsingør Kommune udformet en blanket, hvor kommunen agerer fuldmagt og fritager borgeren efter samtykke med vedkommende. For at kunne blive fritaget, skal borgeren opfylde et eller flere af nedenstående kriterier: Kognitiv funktionsnedsættelse, hvor funktionsnedsættelsen hindrer personen i at anvende Digital Post- løsningen. Fysisk funktionsnedsættelse, hvor funktionsnedsættelsen hindrer personen i at anvende Digital Post- løsningen. Manglende adgang til computer i eget hjem eller opholdssted. Personen er registreret som udrejst af Danmark. Personen er hjemløs Sproglige barrierer der forhindrer personen i at anvende Digital Post løsningen. Praktiske vanskeligheder ved at skaffe den offentlige digitale signatur NemID Personens bopæl er beliggende i et område, hvor det ikke er muligt at anskaffe en bredbåndsforbindelse med en beregnet downstreamhastighed på mindst 512 kbit/s. Bemærkninger

16 16 Centerchef for Borgerservice, IT og Digitalisering Pernille Madsen og områdeleder for Digitalisering Peter Stougaard Christensen deltager begge i mødet i Handicaprådet og vil kunne svare på eventuelle spørgsmål. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Borgerservice, IT og Digitalisering indstiller, At sagen forelægges til orientering. At Handicaprådet drøfter, hvordan vi i fællesskab kan støtte hinanden i processen med at få flest mulige digitale. Beslutninger Handicaprådet den Ikke til stede: Michael Mathiesen, Philip Læborg, Ib Kirkegaard, Haldis Glerfoss, Duygu A. Ngotho, Niels Fiil Hildebrandt Pernille Madsen, centerchef fra Center for Borgerservice, IT og Digitalisering, samt områdeleder i Digitalisering, Peter Christensen, orienterede og besvarede spørgsmål på mødet. Der blev gjort særligt opmærksom på muligheden for at få hjælp fra kommunens digitale guider m.fl. Handicaprådet opfordrer generelt til, at kommunen inden for sit område er mest muligt opmærksom på den digitale tilgængelighed, herunder også muligheden for SMS service. Der peges særligt på læsbarheden af pdf-filer.

17 Magtanvendelser orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/3611 Socialudvalget Nyt skema - Magtanv. Ældre 2013.doc Skema voksne, PH 2013 Indledning/Baggrund Anvendelse af magt og indgreb i selvbestemmelsesretten skal registreres og indberettes til kommunalbestyrelsen. Det gælder såvel lovlig magtanvendelse efter servicelovens bestemmelser herom, som øvrig magtanvendelse, herunder nødret, nødværge og ulovlig magtanvendelse. Udviklingen i anvendelsen af magt og andre indgreb i den personlige frihed følges tæt i forbindelse med vurderingen af indberetninger, tilsyn m.v. Fra 1. januar 2014 er kommunen ikke længere tilsynsmyndighed i forhold til driften af sociale døgntilbud, og vil derfor ikke fremadrettet få indberetninger i sin egenskab af tilsynsmyndighed. Kommunen vil dog fortsat få indberetninger i forhold til egne borgere, som led i det personrettede tilsyn, og i forhold til de tilbud, hvor kommunen er driftsherre. Det er i skrivende stund ikke helt afklaret, hvordan det fulde regelgrundlag m.v. ser ud i forhold til den fremtidige håndtering af indberetninger af magtanvendelser. Oversigten over indberetninger af magtanvendelse, foretaget i 2013, er delt i to: 1. Ældreområdet 2. Det specialiserede socialområde Demenskonsulent, Vibeke Schønwandt, pædagogisk konsulent, Birthe Bringsjord, og juridisk konsulent, Birgitte Krohn Madsen, deltager under Socialudvalgets behandling af punktet. Retsgrundlag Servicelovens kapitel 24 om magtanvendelse. Bekendtgørelse nr. 716 af 19. juni 2013 om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne, samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i boformer efter serviceloven, jfr. 14, stk. 2. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision eller tværgående politikker. Sagsfremstilling 1. Generelt Enhver form for indgreb i selvbestemmelsesretten og den personlige frihed er som udgangspunkt ikke et lovligt middel i kontakten mellem mennesker. Dette gælder også når forholdet er plejer/pædagog over for en borger med en nedsat psykisk funktionsevne.

18 18 Dog er der i forhold til netop borgere med betydeligt og varigt nedsat funktionsevne, der modtager en eller flere ydelser efter serviceloven, nogle lovbestemte muligheder for at foretage indgreb i deres selvbestemmelsesret. For de fleste af disse muligheders vedkommende, skal der søges om tilladelse til anvendelse, før indgrebet iværksættes, og derefter skal enhver benyttelse af tilladelsen registreres og indberettes. På baggrund af indberetningerne følges der løbende op på anvendelsen af magt. Det primære anvendelsesområde for magtanvendelse på det specialiserede socialområde er akut fastholdelse og føren. Det primære anvendelsesområde for magtanvendelse generelt, er i praksis over for demente borgere, der på grund af deres demens udsætter sig selv eller andre for fare. Papirgangen i forhold til planlagte tvangsmæssige indgreb er af hensyn til retssikkerheden omstændelig, idet der først skal søges om tilladelse, og når den er givet, skal al anvendelse indberettes. Hensynet til retssikkerheden er imidlertid også på dette område af stor betydning, selv om de formelle regler kan opleves som meget formalistiske og tidskrævende. Socialudvalget besluttede på sit møde den 16. maj 2012, at der skulle rettes henvendelse til daværende socialminister om de bureaukratiske regler, der er i forbindelse med ansøgninger om magtanvendelse. Ministeren har besvaret henvendelsen med henvisning til borgerens retssikkerhed, den personlige frihed og behovet for overblik på et centralt niveau i kommunen. Det fastholdes således, at der er behov for såvel handleplaner, ansøgning og registrering. Det bemærkes, at registrering og indberetning fra juli 2012, kan ske på en valgfri måde, dog således at det sikres, at alle oplysninger, der kræves jfr. skemaet, er til stede. 2. Konkrete bemærkninger i forhold til ældreområdet Der har været afholdt undervisning i magtanvendelse/hvordan man undgår magtanvendelse i de fleste af hjemmeplejegrupperne. Den private leverandør Stabil pleje har fået undervisning for en mindre gruppe medarbejdere. På 2 plejecentre har der været genopfriskning af emnet. Som noget nyt bliver der tilbudt undervisning i magtanvendelse/hvordan man undgår magtanvendelse til alle nyansatte. I 2013 blev det gennemført 2 gange. Undervisningen skal tilbydes 3-4 gange årligt, afhængigt af behovet. SSH- og SSA elever i Helsingør kommune får stadig undervisning i Magtanvendelse/ hvordan man undgår magtanvendelse som led i deres praktikforløb. Visitatorerne er blevet undervist i at vurdere behovet for værgemål. Det kan have særlig relevans i forbindelse med ansøgning om flytning til plejebolig, når en borger ikke er habil, og derfor ikke selv gyldigt kan indgive ansøgning om en plejebolig m.v. En flytning til en plejebolig, vil i sådanne tilfælde, være omfattet af reglerne om optagelse i særlige botilbud uden samtykke i servicelovens Konkrete bemærkninger fra det specialiserede socialområde Der er løbende tilbud fra administrationen om sparring og dialogmøder til botilbud, m.fl.

19 19 Disse tilbud er blevet benyttet og der har været en god dialog mellem administration og de besøgte steder, hvor der fornemmes en god viden om magtanvendelsesreglerne og baggrunden for disse. Det fremgår af opgørelsen, at der i forbindelse med en oprydning på et tilbud, blev fundet 7 registrerede tilfælde af magtanvendelse, der ikke var indberettet. Da der er tale om flere år gamle hændelser, nogle udaterede, blev det besluttet, at lave et generelt svar, der forholdt sig til de problemstillinger, der kunne ses af registreringerne. Selvom der er tale om hændelser, der for de flestes vedkommende ikke er sket i 2013, forelægges de for fuldstændighedens skyld til orientering. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen forelægges Ældrerådet og Handicaprådet til orientering. Indstilling Center for Særlig Social Indsats samt Center for Sundhed og Omsorg indstiller, at sagen forelægges til orientering. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Michael Mathiesen Philip Læborg (C) var mødt som stedfortræder for Michael Mathiesen (C). Orientering foretaget. Beslutninger Handicaprådet den Ikke til stede: Michael Mathiesen, Philip Læborg, Ib Kirkegaard, Haldis Glerfoss, Duygu A. Ngotho, Niels Fiil Hildebrandt Orientering foretaget. Handicaprådet har med tilfredshed noteret den gode udvikling.

20 Ledsagelse og borgernes egenbetaling ved ferier, weekends mv. til borgere i sociale tilbud - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 12/28633 Socialudvalget Borgeres_betaling_for_ledsagelse KL notat.pdf Indledning/Baggrund Botilbud over hele landet har gennem årene haft forskellig praksis for beboernes egenbetaling ved personalets ledsagelse på ferie, fritidsinteresser mv. Da lovgivningen ændrede sig, udformede Helsingør Kommune i sommeren 2012 et regelsæt, så praksis kom i overensstemmelse med lovgivningen. Retsgrundlag Serviceloven 107 og 108. Almenboligloven 105 stk. 2 Serviceloven 83 stk. 1, 84 og 85Vejledning nr. 2 til Serviceloven (vejledning nr. 13 af 15. februar 2011). KL: Ledsagelse og støtte i ferier, weekender, mv. til borgere i sociale botilbud mv. af 13. januar Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til Handicappolitikken, medborgerpolitikken og kvalitetsstandarderne. Sagsfremstilling Kommunalbestyrelserne er forpligtet til at yde en række tilbud til voksne med betydelig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Tilbuddene skal være gratis for borgerne, og kommunerne må ikke yde hjælp mod betaling fra borgerne. Det er således ikke tilladt kommunerne at opkræve betaling fra borgerne til at dække udgifter, der går til at yde hjælpen. Det drejer sig om udgifter til personalets løn, kost og transport. Udgifter, som kan henføres til personalets arbejde overfor borgerne er kommunernes ansvar og kan indregnes i taksen for det enkelte tilbud. Borgerne skal afholde de udgifter, der konkret vedrører den enkelte som f.eks. frisør, egenbetaling af medicin, beklædning, billetter, forsikring, kost under rejse m.v.. Dette gælder ved afholdelse af såvel aktiviteter som ferier. Som en konsekvens af ovenstående inkluderer Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for 85 pædagogisk ledsagelse i døgntilbud. Ifølge kvalitetsstandarden for 85 kan borgerne forvente at blive tilbudt 5 dages ferie årligt; dagene kan afholdes samlet eller delt. KL gennemfører i april 2014 en spørgeskemaundersøgelse i kommunerne vedrørende socialpædagogisk bistand til ledsagelse. Begrundelsen er, at det har vist sig, at der fortsat er forskelligt praksis i kommunerne omkring den socialpædagogiske bistand til ledsagelse, ligesom der er forskellige serviceniveauer i kommunerne. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ingen afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold.

21 21 Kommunikation/Høring Sagen skal til orientering i Handicaprådet den 19. maj Indstilling Center for Særlig Social Indsats indstiller, at sagen forelægges til orientering. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Michael Mathiesen Philip Læborg (C) var mødt som stedfortræder for Michael Mathiesen (C). Orientering foretaget. Beslutninger Handicaprådet den Ikke til stede: Michael Mathiesen, Philip Læborg, Ib Kirkegaard, Haldis Glerfoss, Duygu A. Ngotho, Niels Fiil Hildebrandt Sagen udsat til næste møde.

22 Regulering af ressourcer til børnefysioterapien - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/8836 Børne- og Uddannelsesudvalget Bilag nr. 1 oversigt over udviklingen af antal børn der kræver behandling af en fys Bilag 2. Oversigt over udviklingen af antal børn specialskolen Team V Bilag 3. Genoptræningsplaner (GOP) Bilag 4. Oversigt over udviklingen af antal børn der får ergoterapi og udgiften. Bilag 5. CPOP Indledning/Baggrund 1. Genoptræningsplaner n kommunalreformen i 2007, er al genoptræning til børn, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning via sundhedsloven, lagt ud til kommunerne. Ligeledes er vedligeholdende genoptræning via serviceloven til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom eller handicap, lagt ud til kommunerne. 2. Behandling og vedligeholdende træning også i specialskolen Team V Udlægningen er sket gradvist og antallet af børn, der har et genoptræningsbehov, er steget voldsomt de sidste par år, men ressourcerne er ikke tilsvarende blevet reguleret. Ligeledes er antallet af børn på specialskolen for børn med fysiske og psykiske handicaps Team V, steget til næsten det dobbelte, uden tilsvarende regulering af de fysioterapeutiske ressourcer. 3. Ergoterapi Kommunerne har pligt til at yde både fysioterapi og ergoterapi til børn med handicaps. I Helsingør kommune, har vi ikke haft ansat en ergoterapeut på børneområdet, men derimod købt denne ydelse fra en privat klinik, da det har været så få timer vi havde brug for. Denne udgift er også stigende. 4. Registrering i central database (CPOP) Fra 2014 er der kommet en ny opgave, som omhandler registrering af alle børn med spasticitet (cerebral parese) i en central database: Cerebral Parese Opfølgnings Program (CPOP). Det betyder, at alle børn med cerebral parese skal undersøges og registreres, både af en fysioterapeut og en ergoterapeut. Databasen er landsdækkende og skal bruges til at undgå operationer og svære fejlstillinger hos børn med cerebral parese. Retsgrundlag Sundhedsloven kap. 1 5 og kap Serviceloven kap. 1 1, 11, 52 og 86 Relation til vision og tværgående politikker Har relation til vision 2020 om at være en attraktiv bosætningskommune og til, at alle skal opleve tidlig indsats. Sagsfremstilling 1. Behandling og vedligeholdende træning også i specialskolen Team V

23 23 I forbindelse med kommunalreformen i 2007 overtog Helsingør kommune forpligtelsen omkring behandling, træning og vedligeholdende træning af børn med et kontinuerligt behov for fysioterapi. Det kan bl.a. dreje sig om børn med cerebral parese (spastikere), muskelsvind, rygmarvsbrok eller syndromer. Til denne opgave fulgte en 37 timers stilling, der blev overført fra amtet til kommunen, timerne svarede til det antal førskolebørn, der var i Helsingør Kommune på det tidspunkt. Der er sket en stigning i antallet af børn, der har behov for træning fra 19 børn i 2008 til 45 børn i 2013 se endvidere oversigt i bilag 1 uden tilsvarende regulering af ressourcerne til fysioterapi. Årsagen til denne stigning er bl.a., at børnene før kommunalreformen kom i skoletilbud, hvor der var fysioterapi og ergoterapi som en del af skoledagen, her tænkes på Skovvangsskolen i Allerød. Det drejer sig om i alt 10 børn fra se endvidere bilag 1. Disse børn inkluderes nu i Helsingør Kommunes almindelige skoler og kræver derfor fortsat en fysioterapeutisk indsats i skolealderen. Derudover er alle tilbud om fysioterapi og ergoterapi på Nordsjællands Hospital lukket ned, dette er sket gradvist over årene efter kommunalreformen, derfor mærkes den fulde virkning først nu i kommunen. Men det betyder, at kommunen nu skal tilbyde træning til de børn der - på grund af længerevarende sygdom - bliver forsinket i deres motoriske udvikling. Det kan bl.a. være børn med hjertesygdomme og præmature børn. De har tidligere fået træningsforløb i hospitalsregi. 2. Specialskolen Team V Helsingør Kommune overtog også den fysioterapeutiske vedligeholdende og forebyggende træning af de børn, som går på specialskolen Team V på Grydemoseskolen i Espergærde. Til denne opgave fulgte timer, der blev overført fra amtet til kommunen. Team V er en skole for børn med generelle indlæringsvanskeligheder samt børn med multiple funktionsnedsættelser, f.eks. Cerebral parese, mental retardering, syndromer, autisme diagnoser. Der er også her sket en stigning i antallet af skolebørn i Team V fra skoleåret 2007/2008, hvor der var 48 elever til skoleåret 2013/2014 hvor var 75 elever, se endvidere oversigt i bilag 2, uden tilsvarende regulering af ressourcerne til fysioterapi. Derudover har flere af børnene mere omfattende problematikker de senere år. Årsagen til denne stigning skyldes, at der er lavet en kommunal aftale mellem Fredensborg, Hørsholm og Helsingør kommuner, hvor alle elever, som lever op til kriterierne for at blive optaget i Team V, skal visiteres hertil fra de tre kommuner. 3. Genoptræningsplaner Genoptræningsplanerne for børn, der har været indlagt og efterfølgende har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning, er også lagt ud til kommunerne i forbindelse med Kommunalreformen. Til denne opgave og til ergoterapeutisk behandling/træning, samt til de 3 børn vi har på specialskolen Geelsgårdskolen, blev der sat en pulje penge af i forbindelse med kommunalreformen, svarende til kr. årligt. Sundhedstjenesten fik lagt disse penge over i eget budget i Fra 1. marts 2012 opnormerede vi timerne til fysioterapi med 24 timer, beregnet på at vi ville få 30 genoptræningsplaner årligt. Dette tal er nået op på 35 genoptræningsplaner i En genoptræningsplan koster lidt forskelligt, alt efter hvad der skal tilbydes. Hvis det er efter Botox-behandling eller forebyggende træning, koster et forløb 36 timer = kr. hvis det er efter en operation, koster et forløb 96 timer = kr. Se bilag 3 med udviklingen af antal genoptræningsplaner og priser på de forskellige forløb.

24 24 Stigningen i antallet at genoptræningsplaner skyldes dels, at udlægningen fra sygehuset til kommunerne er sket gradvist, samt at er der er sket en ændring i behandlingsstrategien, hvor flere børn får Botox-behandlinger og bliver opereret. Der er også børn man prøver at give et genoptræningsforløb som forebyggelse af operation. Vores udgifter til ergoterapeutisk behandling og træning har svinget igennem de sidste år, men fra 2012 til 2013 steg udgiften fra ,08 kr. til ,64 kr.. Vi kan se, at antallet af børn har været det samme, men at intensiteten af behandlingen er blevet større. Dette skyldes nogle mere omfattende og komplicerede forløb. Denne udgift kan være svær at forudsige. Se endvidere bilag 4 med oversigt over årene. 4. Registrering i central database (CPOP) Fra 2014 anbefales det, at alle børn med cerebral parese bliver undersøgt og registreret i en central database CPOP (Cerebral Parese Opfølgnings Program). Det er et landsdækkende tilbud koordineret af regionerne. Formålet er at undgå operationer og svære fejlstillinger hos børn med cerebral parese, ud fra særlige fysioterapeutiske og ergoterapeutiske protokoller/undersøgelser, der bliver lagt i en database, som barnets læge har adgang til. Anbefalingerne er, at børn indtil 6 år skal undersøges 2 gange årligt, og børn over 6 år skal undersøges 1 gang årligt. Hospitalerne opfordrer kraftigt til, at de kommunale terapeuter udfylder protokollerne samt deltager i konsultationer på hospitalerne. Dette opfølgningsprogram har kørt i år i Sverige og Norge, hvor der har været god effekt af dette tiltag. Indenfor et par år vil det være implementeret i hele Danmark. Dette er en ekstra opgave for fysioterapeuterne, som kræver tid og skal indarbejdes i nye rutiner. Derudover bliver det en ekstra udgift til ergoterapeuttimer, da alle børn med cerebral parese skal undersøges af en ergoterapeut. Penge som på nuværende tidspunkt ikke ligger i budgettet. Se bilag 5 om beregning af ressource forbruget til denne opgave. Økonomi/Personaleforhold De økonomiske beregninger er udarbejdet under forudsætning af, at det oprindelige serviceniveau ønskes bevaret på områderne. 1. Behandlingsbørn, der er inkluderet i alm. institutioner og skoler (bilag 1) Der var i børn, som fik ydelser for 37 timer pr. uge, det svarer til 1,9 time pr. barn. I 2013 er det steget til 45 børn, hvilket svarer til 85,5 time pr. uge. Stigningen er på 48,5 time pr. uge. Årligt er ekstraudgiften på 2522 timer. Den gennemsnitlige timeløn til fysioterapeuter er på 272,83 kr. (inkl. pension). For at opretholde nuværende serviceniveau vil ekstraudgiften samlet set derfor være kr. (inkl. overhead på 7 %). 2. Specialskolen Team V (bilag 2) Der var 48 børn som fik ydelser for 69 timer pr. uge i 2007, hvilket svarer til 1,4 time pr. barn I 2013 var der 75 børn, hvilket svarer til 105 timer pr. uge og en stigning på 36 timer pr. uge. Årligt er ekstraudgiften på 1872 timer. Den gennemsnitlige timeløn er på 272,83 kr. for fysioterapeuter (inkl. pension). For at opretholde nuværende serviceniveau vil ekstraudgiften samlet set derfor være kr. (inkl. overhead på 7 %). 3. Genoptræningsplaner (GOP) (bilag 3) Budget 2012 svarer til 1248 timer til GOP årligt. Der er i 2013 brugt 1668 timer til genoptræningsplaner. Det giver en difference på 420 timer pr. år svarende til 8 timer pr. uge. Den gennemsnitlige timeløn er på 272,83 kr. for fysioterapeuter (inkl. pension). For at opretholde nuværende serviceniveau vil ekstraudgiften samlet set derfor være kr. (inkl. overhead på 7 %).

25 4. Ergoterapi (bilag 4) 25 Vedr. GOP samt behandling Udgiften var på kr. i 2012 og steg til kr. i 2013, altså en stigning på kr. CPOP opgaven kræver 42 timer årligt med en timepris på 750 kr., altså kr. For at opretholde nuværende serviceniveau vil ekstraudgiften til Ergoterapi samlet set være på kr. 5. CPOP (Cerebral Parese Opfølgnings Program) (bilag 5) Fysioterapi er beregnet til at koste 55 timer årligt til den fysioterapeutiske undersøgelse. Den gennemsnitlige timeløn er på 272,83 kr. for fysioterapeuter (inkl. pension). De 55 timer svarer derfor til kr. årligt. Ergoterapi er beregnet til 42 timer årligt til den ergoterapeutiske undersøgelse, da de ikke som udgangspunkt skal deltage ved hospitalskontroller. Timeprisen hos privatpraktiserende ergoterapeut er 750 kr. så det svarer til kr. årligt. Dette beløb er regnet med ovenfor til ergoterapi. I budget 2015 vil der samlet set mangle kr. for at opretholde det oprindelige serviceniveau i 2015 og frem. En del af finansieringen til disse øgede udgifter vil kunne dækkes af øgede takstindtægter vedrørende Team V, hvor fysioterapi er indregnet i taksten. Kommunikation/Høring Handicaprådet Indstilling Center for Børn, Unge og Familier indstiller: At sagen forelægges til orientering. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Ikke til stede: Katrine Vendelbo Dencker Orientering foretaget. Beslutninger Handicaprådet den Ikke til stede: Michael Mathiesen, Philip Læborg, Ib Kirkegaard, Haldis Glerfoss, Duygu A. Ngotho, Niels Fiil Hildebrandt Sagen udsat til næste møde.

26 Rammeaftale Udviklingsstrategien for det Specialiserede Socialområde og Specialundervisning Åben sag Sagsnr. 14/6698 : Byrådet Sagen Rammeaftale 2015 Udviklingsstrategi 2015.pdf afgøres Opsummering_Hovedstadsregionens_Udviklingsstrategi_i_Rammeaftale_2015[1].p i: df Bilag: Bilag_3_Udviklingsstrategi_2015[1].pdf Bilag_4_Udviklingsstrategi_2015[1].pdf Bilag_5_Udviklingsstrategi_2015[1].pdf Bilag_6_Udviklingsstrategi_2015[1].pdf Bilag_7_Udviklingsstrategi_2015[1].pdf Indledning/Baggrund Den sociale Rammeaftale består af en Udviklingsstrategi og en Styringsaftale. KKR Hovedstaden har den 14. marts 2014 drøftet forslag til Udviklingsstrategi for det specialiserede social- og specialundervisningsområde 2015 og anbefaler strategien til godkendelse i kommunalbestyrelserne. Udviklingsstrategien plus bilag forelægges nu for Socialudvalg, Børne- og Uddannelsesudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet. Retsgrundlag Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde (BEK 1021, 2013). Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på specialundervisningsområdet (381 af ). Bekendtgørelse om omkostningsbaserede takster for kommunale tilbud (BEK 683, 2007). Serviceloven (LBK 1093, 2013). Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ikke særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Kommunerne har ansvaret for koordinering af det specialiserede socialområde og specialundervisning, herunder ansvaret for at udarbejde den årlige rammeaftale for det specialiserede socialområde. Rammeaftalen for 2015 består af to dele: En udviklingsstrategi for 2015, der skal være godkendt af alle kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden i juni En styringsaftale for 2015, der skal være godkendt af parterne i oktober Denne dagsorden handler om udviklingsstrategien.

27 27 1. Tilbud omfattet af Udviklingsstrategien 2015 Formålet med udviklingsstrategien er at sikre koordination i udviklingen af de særligt specialiserede tilbud og skabe synlighed om kapacitetsudviklingen. De tilbud, som er omfattet af udviklingsstrategien i Rammeaftale 2014 er de højt specialiserede og de mest specialiserede tilbud i hovedstadsregionen, dvs.: Tilbud til borgere med de mest komplekse og specialiserede behov. Tilbud til borgere som kræver et stort befolkningsunderlag, for at tilbuddet kan drives rentabelt og med høj faglighed. Desuden er alle regionsdrevne tilbud i hovedstadsregionen omfattet. 2. Bevægelser på det specialiserede social- og specialundervisningsområde Til forarbejdet med udviklingsstrategien har alle kommuner meldt ind, hvilke behov og udviklingstendenser de ser og efter en analyse af indberetningerne, kan følgende konkluderes: På nuværende tidspunkt vurderes der ikke at være behov for i 2015 at indgå tværkommunale aftaler og/eller aftaler mellem kommunerne og Region Hovedstaden om konkrete reguleringer af tilbud eller pladser omfattet af Udviklingsstrategien Generelt forventer kommunerne i hovedstadsregionen i de kommende år en uændret udvikling i målgruppernes størrelse på det specialiserede socialområde og specialundervisning. Det specialiserede socialområde i hovedstadsregionen er forsat præget af strategier om inklusion og hjemtagning af borgere fra døgntilbud til typisk mindre indgribende tilbud i nærmiljøet. Kommunerne har stor fokus på styring, effektiv drift og metodeudvikling i den faglige indsats. Stigende kompleksitet i målgruppernes problemstillinger og afvigelser fra den generelle udviklingstendens er dog med til at understrege, at der i 2015 fortsat er behov for styring og fælles koordination af området for at sikre den mest hensigtsmæssige tilbudsvifte og organisering af specialiserede social- og undervisningstilbud. I forhold til udviklingen i målgrupperne har kommunerne peget på: Stigning i antallet af borgere inden for målgruppen af voksne med stofmisbrug, voksne med alkoholmisbrug, voksne med sindslidelser, voksne med dobbeltdiagnoser og hjemløse. Stigning i antallet af borgere inden for målgrupperne børn, unge og voksne med udviklingsforstyrrelser (ADHD og autisme). Stigning i antallet af børn og unge med sindslidelse, børn og unge med psykosociale problemer samt børn og unge med misbrug. Stigning i antallet af voksne udviklingshæmmede med psykisk sygdom eller demens. Mindre fald i antallet af børn og unge med udviklingshæmning. Med baggrund i kommunernes forventning til udviklingen i målgrupperne er der for 2015 udvalgt en række fokusområder for den tværkommunale koordination i KKR-regi: Stigende tilgang af hjemløse, herunder særligt unge hjemløse. Nye krav til tilbuddene grundet længere levetid og generel alderdomssvækkelse blandt målgrupperne på voksenområdet. Tilbud til borgere med dobbeltdiagnose. Inklusionsdagsordenen på børne- og ungeområdet og dennes betydning for de højt

28 28 specialiserede tilbud. Økonomistyring, effektiv drift og udvikling af metoder. Efter indmeldingerne fra kommunerne har Fælleskommunalt Sekretariat forelagt materialet for embedsmandsudvalget for Social og Uddannelse den 17. februar 2014, dernæst for kommunaldirektørkredsen, K 29, den 27. februar 2014 og endelig for KKR Hovedstaden, borgmestrene, den 14. marts Alle tre steder er Udviklingsstrategien blevet anbefalet. 3. Særlige temaer i Hovedstadsregionen Et formål i Udviklingsstrategien er også, at KKR Hovedstaden skal udvælge hvilke særlige temaer, der skal være i fokus i det pågældende år. Derudover har Ministeren for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold mulighed for at udmelde særlige temaer, der skal indgå i strategien til behandling i For Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2015 er de særlige temaer: Tilbud til borgere med dobbeltdiagnoser (valgt af KKR). Anbragte børn og unges undervisning/uddannelse (temaet valgt af Ministeren for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold). Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Socialudvalget 6. maj 2014 Børn og Ungeudvalget 12. maj 2014 Økonomiudvalget 19. maj 2014 Byrådet 26. maj 2015 Handicaprådet 19. maj 2014 orientering. Indstilling Center for særlig social indsats indstiller, at Udviklingsstrategien godkendes. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Allan Berg Mortensen (Ø) fremsatte ændringsforslag til Rammeaftale Udviklingsstrategien for det Specialiserede Socialområde og Specialundervisning: Udviklingsstrategien godkendes med en bemærkning om, at udviklingen med hjemtagelse af tilbud er positiv, så længe kvaliteten af det lokale tilbud er kvalitetsmæssig på højde med det tilbud der hjemtages fra, og at hjemtagelse ikke udelukkende må baseres på økonomi. Forslaget blev sat til afstemning. For stemte 1: Allan Berg Mortensen (Ø). Imod stemte 6: Henrik Møller (A), Thomas Horn (A), Christian Holm Donatzky (B), Lisbeth Læssøe (C), Katrine Vendelbo Dencker (O) og Mette Lene Jensen (V). Forslaget blev således forkastet. Indstillingen anbefales.

29 29 Beslutninger Handicaprådet den Ikke til stede: Michael Mathiesen, Philip Læborg, Ib Kirkegaard, Haldis Glerfoss, Duygu A. Ngotho, Niels Fiil Hildebrandt Sagen udsat til næste møde.

30 Sundhedsfaglige tilsyn Helsingør Kommunes døgntilbud samt de private botilbud i Helsingør Kommune - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 12/28656 Socialudvalget Årsrapport Bosteder i Helsingør Kommune 2013 DOK pdf Indledning/Baggrund Den 23. juni 2009 besluttede Socialudvalget, at der skulle gennemføres sundhedsfaglige tilsyn på flere af Helsingør Kommunes døgntilbud samt de private botilbud i Helsingør Kommune. Årsrapporten for 2013 foreligger nu. Retsgrundlag Der er ikke krav i lovgivningen om at gennemføre sundhedsfaglige tilsyn på de sociale botilbud; men reglerne om de sundhedsfaglige tilsyn findes i: Sundhedsloven, Lovbekendtgørelse nr. 913 af 13/07/2010, 219. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling De sociale tilbud i Helsingør Kommune har siden 2010 modtaget sundhedsfaglige tilsyn, idet man politisk har valgt at fokusere på kvaliteten af betingelserne for borgernes ophold på tilbuddene. De sundhedsfaglige tilsyn beskæftiger sig med: De sundhedsadministrative forhold, dvs. om der er instrukser for alle de områder, hvor Sundhedsstyrelsen stiller krav om, at der skal være det, samt om de er i overensstemmelse med retningslinjerne og vejledningerne. Sundhedsfaglige forhold, dvs. om alle de sygeplejefaglige problemområder er beskrevet i de enkelte beboeres sygeplejefaglige dokumentation, sker medicinhåndteringen korrekt, overholdes patientrettighederne ved at der er indhentet informeret samtykke til behandling og videregivelse af helbredsoplysninger. Sundhedsrelaterede forhold, dvs. er hygiejnen i orden ved at personalet følger anbefalingerne om ikke at bære ure og smykker på hænder og underarme, er der mulighed for at afspritte hænder, er der engangshåndklæder og engangshandsker til rådighed? Har alle beboere fået vurderet deres ernæringsbehov? Har alle beboere fået vurderet deres behov for aktivitet og mobilitet? Der har ikke været et tema i 2013 De sundhedsfaglige tilsyn gennemføres efter aftale med Psykiatri og Handicap alle som anmeldte tilsyn, idet Center for Psykiatri og Handicap vurderer, at læringsværdien er større for tilbuddene ved anmeldte frem for uanmeldte tilsynsbesøg. Det skal i øvrigt bemærkes, at Sundhedsstyrelsens vejledninger, instrukser m.m. gælder for alle botilbud, uanset om der er besluttet tilsyn eller ej. Et tilsyn er en kontrol af, om et tilbud efterlever reglerne.

31 31 Center for Psykiatri og Handicap kan konstatere, at der samlet set er sket forbedringer på tilbuddene, idet 2 tilbud har fået højeste karakter, 4 tilbud næsthøjeste karakter og 3 tilbud tredjehøjeste karakter i 2013; ingen tilbud har fået de to laveste karakterer. Det er Center for Psykiatri og Handicaps vurdering, at udviklingen inden for det sundhedsfaglige område 2013 har været meget positiv. I Årsrapporten for 2013 giver Embedslægeinstitutionen udtryk for: Sammenlignet med sidste tilsyn var der sket væsentlige fremskridt på tre af de ni boeheder, hvor der i 2012 blev fundet alvorlige fejl og mangler med risiko for patientsikkerheden. Det blev konstateret, at der var ydet en stor indsats for at imødekomme Sundhedsstyrelsens krav. Nedenstående skema viser dels resultatet for 2013 og dels de tidligere års resultater. Resultat for 2013 Karakter Antal tilbud Tilsynet har ikke fundet anledning til bemærkninger 2 Tilsynet har fundet fejl og mangler som samlet kun indebærer meget 4 ringe risiko for patientsikkerheden Tilsynet har fundet fejl og mangler, som indebærer risiko for 3 patientsikkerheden, men ikke alvorlige fejl og mangler Tilsynet har fundet alvorlige fejl og mangler, som indebærer risiko for 0 patientsikkerheden Tilsynet har fundet alvorlige fejl og mangler, som indebærer risiko for 0 patientsikkerheden, og som har givet anledning til alvorlig kritik Resultat for 2012 Karakter Antal tilbud Tilsynet har ikke fundet anledning til bemærkninger 2 Tilsynet har fundet fejl og mangler som samlet kun indebærer meget 3 ringe risiko for patientsikkerheden Tilsynet har fundet fejl og mangler, som indebærer risiko for 1 patientsikkerheden, men ikke alvorlige fejl og mangler Tilsynet har fundet alvorlige fejl og mangler, som indebærer risiko for 3 patientsikkerheden Tilsynet har fundet alvorlige fejl og mangler, som indebærer risiko for 0 patientsikkerheden, og som har givet anledning til alvorlig kritik Resultat for 2011 Karakter Antal tilbud Tilsynet har ikke fundet anledning til bemærkninger 0 Tilsynet har fundet fejl og mangler som samlet kun indebærer meget 2 ringe risiko for patientsikkerheden Tilsynet har fundet fejl og mangler, som indebærer risiko for 6 patientsikkerheden, men ikke alvorlige fejl og mangler Tilsynet har fundet alvorlige fejl og mangler, som indebærer risiko for 1 patientsikkerheden Tilsynet har fundet alvorlige fejl og mangler, som indebærer risiko for 0 patientsikkerheden, og som har givet anledning til alvorlig kritik Af Helsingør Kommunes tilbud har følgende fået sundhedsfagligt tilsyn i 2013: Bofællesskabet Petersborg, Botilbuddet Lindevang, Boligerne Anna Anchers Vej, Boligerne på Vinkeldams Vej (ungegruppen)

32 Boligerne Kronborghus Kronborgsund 32 Desuden har 3 private tilbud, nemlig Kollegiet Vinkelvej, Gefion og Domus samt Blå Kors fået tilsyn. På grund af Lov om Nyt Socialtilsyn, har Helsingør Kommune ikke længere tilsynsforpligtigelsen, og kan derfor heller ikke rejse krav om sundhedsfagligt tilsyn. I 2014 vil yderligere 2 af Helsingør Kommunes tilbud, nemlig Bofællesskabet Valhalla og Ældrefællesskabet modtage sundhedsfagligt tilsyn. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ingen afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen forelægges efterfølgende til orientering i Handicaprådet og i Udsatterådet. Indstilling Center for Særlig Social Indsats indstiller, at sagen forelægges til orientering. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Duygu A. Ngotho Orientering foretaget. Beslutninger Handicaprådet den Ikke til stede: Michael Mathiesen, Philip Læborg, Ib Kirkegaard, Haldis Glerfoss, Duygu A. Ngotho, Niels Fiil Hildebrandt Sagen udsat til næste møde.

33 Kommende sager - maj 2014 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/19390 Handicaprådet Sagsfremstilling Følgende sager er noteret til behandling på kommende møder i Handicaprådet: Deltagelse i dialogen om det specialiserede socialområde på baggrund af et oplæg fra arbejdsgruppen, herunder orientering om fordelingen af udgifterne, og forklaring på gennemsnitstallene. Beslutning 18. november 2013: Handicaprådet retter henvendelse til Socialudvalget med henblik på oplysning om sagen, Jacob Svendsen udarbejder udkast til henvendelsen. Oplæg med information om anvendelsen af velfærdsteknologi på andre områder, end ældreområder. Baggrunden er et ønske fra Handicaprådet om at have fokus på bredere anvendelse af velfærdsteknologiske muligheder. Beslutning den 18. november 2013: Det overvejes hvorfra der kan skaffes viden og vision om emnet. Handicaprådet opfordrer til at overveje mulighederne for en messe eller lignende, i samarbejde med andre kommuner og de respektive handicapråd. Handicaprådet opfordrer til en temadag om opgavereformen. Beslutning den 18. november 2013: Handicaprådet retter henvendelse til Socialudvalget med henblik på, at drøfte muligheder for gennemførelse. Jacob Svendsen udarbejder udkast til henvendelsen. Orientering om konsekvenserne af det nye socialtilsyn, når dette er i gang, efter 1. januar Orientering om erfaringerne med Inklusion2016. Orienteringen foretages tidligst medio Forældrehenvendelsen fra LEV Handicaprådets rolle i budgetprocessen Opfølgning om fleksjob og ressourceforløb. Lene F. Andersen sørger for nærmere oplæg. Indstilling Formandsskabet indstiller: At Handicaprådet gennemgår de noterede sager med henblik på opfølgning og fremme At eventuelle ønsker om andre sager til kommende behandling drøftes. Beslutninger Handicaprådet den Ikke til stede: Michael Mathiesen, Philip Læborg, Ib Kirkegaard, Haldis Glerfoss, Duygu A. Ngotho, Niels Fiil Hildebrandt Sagen udsat til næste møde.

34 34

35 Meddelelser og eventuelt Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/5749 Handicaprådet Sagsfremstilling Meddelelser: Mødetidspunkter Seminardag 7. maj Kort om roller og opgaver udleveres med opfølgning om status på videregivelse af erfaringer Kontakt med Center for Økonomi og Styring omkring deltagelse i budgetprocessen Om køb af aflastningsydelser Mødeafholdelse i juni Opmærksomhed på Tilgængelighedspuljen Pjecen Mennesker med handicap i Danmark uddeles Indstilling Formandsskabet indstiller: At meddelelser modtages. Beslutninger Handicaprådet den Ikke til stede: Michael Mathiesen, Philip Læborg, Ib Kirkegaard, Haldis Glerfoss, Duygu A. Ngotho, Niels Fiil Hildebrandt Materiale omdelt som beskrevet øvrige meddelelser udsættes til næste møde.

36 36 Bilagsliste 4. Handicaprådets beretning Beretning under udarbejdelse 2013 (25569/14) 5. Høring vedrørende sundhedsaftalen 1. Høringsudkast politisk aftale pdf (42817/14) 2. Bilag - Høringsbrev pdf (42821/14) 3. Bilag - brev til kommunerne vedr input til administrativ sundhedsaftale.pdf (42820/14) 4. Bilag - høring sundhedsaftalerne pdf (42819/14) 5. Bilag - proces for administrativ sundhedsaftale 2014.pdf (42816/14) 6. Bilag - oversigt over delprojekter.pdf (42815/14) 7. Forslag om debatmøde om fremtiden på Handicapområdet i Helsingør Kommune 1. Ideudkast: Debatmøde om fremtiden på Handicapområdet i Helsingør kommune - Debatmøde om fremtiden på handicapområdet i Helsingør kommune den 21. april.docx (37862/14) 8. Opfølgning på afgørelse fra Statsforvaltningen om manglende inddragelse af brugerrepræsentanter i forbindelse med udbud af diabeteshjælpemidler. 1. Bilag 1. Statsforvaltningens afgørelse (41846/14) 2. Bilag 2. Pressemeddelelse fra IN-kommunerne (41847/14) 3. Bilag 3. Model for organisering af brugerinddragelse i forbindelse med kommunale udbud af hjælpemidler (41849/14) 4. Bilag 4. Praktisk information i forbindelse med brugerinddragelse ved kommunale udbud af hjælpemidler (41851/14) 10. Magtanvendelser orientering 1. Nyt skema - Magtanv. Ældre 2013.doc (27048/14) 2. Skema voksne, PH 2013 (19269/14) 11. Ledsagelse og borgernes egenbetaling ved ferier, weekends mv. til borgere i sociale tilbud - orientering 1. Borgeres_betaling_for_ledsagelse KL notat.pdf (27204/14) 12. Regulering af ressourcer til børnefysioterapien - orientering 1. Bilag nr. 1 oversigt over udviklingen af antal børn der kræver behandling af en fys (38897/14) 2. Bilag 2. Oversigt over udviklingen af antal børn specialskolen Team V (39675/14) 3. Bilag 3. Genoptræningsplaner (GOP) (39676/14) 4. Bilag 4. Oversigt over udviklingen af antal børn der får ergoterapi og udgiften. (39682/14) 5. Bilag 5. CPOP (39685/14) 13. Rammeaftale Udviklingsstrategien for det Specialiserede Socialområde og Specialundervisning 1. Rammeaftale 2015 Udviklingsstrategi 2015.pdf (28697/14) 2. Opsummering_Hovedstadsregionens_Udviklingsstrategi_i_Rammeaftale_2015[1].pdf (29587/14) 3. Bilag_3_Udviklingsstrategi_2015[1].pdf (29588/14) 4. Bilag_4_Udviklingsstrategi_2015[1].pdf (29589/14)

37 37 5. Bilag_5_Udviklingsstrategi_2015[1].pdf (29591/14) 6. Bilag_6_Udviklingsstrategi_2015[1].pdf (29592/14) 7. Bilag_7_Udviklingsstrategi_2015[1].pdf (29593/14) 14. Sundhedsfaglige tilsyn Helsingør Kommunes døgntilbud samt de private botilbud i Helsingør Kommune - orientering 1. Årsrapport Bosteder i Helsingør Kommune 2013 DOK pdf (12432/14)