Referat Handicaprådet

Transkript

1 Referat Handicaprådet : Mandag den 19. maj 2014 Mødetidspunkt: Kl. 9:00 Sluttidspunkt: Kl. 11:30 Mødested: Bemærkninger: Medlemmer: Michael Mathiesen (C) Philip Læborg (C) Ib Kirkegaard (O) Haldis Glerfoss (Ø) Duygu A. Ngotho (A) Søren Aarup Karsten Grubert Ingrid Bürger Jacob Svendsen Kirsten Fazio Lene Fritzbøger Andersen Rolf Monberg Kurt Mortensen Niels Fiil Hildebrandt Fraværende: Michael Mathiesen Philip Læborg Ib Kirkegaard Haldis Glerfoss Duygu A. Ngotho Kulturværftet, mødelokale M1 Allan Berg Mortensen deltog som suppleant for Haldis Glerfoss. Niels Fiil Hildebrandt forlod mødet kl Sagsoversigt 01. Rundvisning på M/S Museet for Søfart Godkendelse af dagsorden Orientering fra folkeskoleområdet Handicaprådets beretning Høring vedrørende sundhedsaftalen Handicaprådets iniativ til og deltagelse i arrangementer Forslag om debatmøde om fremtiden på Handicapområdet i Helsingør Kommune Opfølgning på afgørelse fra Statsforvaltningen om manglende inddragelse af brugerrepræsentanter i forbindelse med udbud af diabeteshjælpemidler Obligatorisk digital selvbetjening Magtanvendelser orientering Ledsagelse og borgernes egenbetaling ved ferier, weekends mv. til borgere i sociale tilbud - orientering Regulering af ressourcer til børnefysioterapien - orientering Rammeaftale Udviklingsstrategien for det Specialiserede Socialområde og Specialundervisning...29

2 14. Sundhedsfaglige tilsyn Helsingør Kommunes døgntilbud samt de private botilbud i Helsingør Kommune - orientering Kommende sager - maj Meddelelser og eventuelt...38 Bilagsliste...39

3 3 01. Rundvisning på M/S Museet for Søfart Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/5749 Handicaprådet Sagsfremstilling Mødet i Handicaprådet indledes med en times rundvisning på M/S Museet for Søfart ved arkitekt David Zahle, fra BIG. Beslutninger Handicaprådet den Ikke til stede: Michael Mathiesen, Philip Læborg, Ib Kirkegaard, Haldis Glerfoss, Duygu A. Ngotho Rundvisning gennemført. Handicaprådet konstaterer, at der er en række udfordringer omkring tilgængeligheden, bredt forstået. Handicaprådet vil på den baggrund opfordre kommunalbestyrelsen til at indtænke muligheden for eksempelvis en funktion som tilgængelighedsassistent i det kommende projekt rigtige job. Handicaprådet står til rådighed med rådgivning og sparring.

4 4 02. Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: Handicaprådet Indstilling Formandsskabet indstiller: At dagsordenen godkendes. Beslutninger Handicaprådet den Ikke til stede: Michael Mathiesen, Philip Læborg, Ib Kirkegaard, Haldis Glerfoss, Duygu A. Ngotho Dagsordenen godkendt. Sag nr. 9 behandles af praktiske årsager umiddelbart efter sag nr. 3.

5 5 03. Orientering fra folkeskoleområdet Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/9827 Handicaprådet Indledning/Baggrund Handicaprådet har bedt Center for Dagtilbud og Skoler om at besvare en række spørgsmål vedrørende folkeskolernes håndtering af støtte til børn med fysisk eller kommunikationshandicap. Retsgrundlag Folkeskoleloven og bekendtgørelsen om specialundervisning. Relation til vision og tværgående politikker Sagsfremstilling I det følgende oplistes de stillede spørgsmål fra Handicaprådet og besvarelser fra Center for Dagtilbud og Skolerne. Besvarelserne er kortefattede, da de vil blive uddybet mundtligt på mødet. Hvordan er reglerne for tildeling af specialpædagogisk støtte til børn med fysiske eller kommunikationshandicap, når de går i folkeskoler og hvem bevilger støtten? Tildeling af specialpædagogisk bistand sker efter reglerne i specialundervisningsbekendtgørelsen. Det vil sige, at det er skolelederen der på baggrund af en faglig vurdering ( pædagogisk-psykologisk vurdering udarbejdet af psykolog eller en lægefaglig vurdering) træffer beslutning om iværksættelse af støtte. Beslutningen træffes i samråd med barnets lærere og forældre. Hvad gives der typisk støtte til? Er det en ekstra lærer i timerne? Hvor mange timer kan der ydes støtte? Der bevilges støtte til forskellige former for handicaps. Det kan fx være diabetes, nedsat hørelse, nedsat syn, cerebral parese mv. Afhængigt af støtteopgavens karakter kan støttepersonen enten være en medhjælper, skolepædagog eller lærer. Der er tale om specialpædagogisk bistand, når der er bevilget støtte i mindst 9 undervisningstimer om ugen. Der er ikke noget loft over antallet af støttetimer, der kan bevilges. Oplever Helsingør Kommune klager over den tildelte støtte? Hvordan kan forældre, som ikke føler, deres barn får den nødvendige støtte, klage? Hvis forældrene ikke mener, at deres barns behov bliver tilgodeset i den tildelte støtte, skal de rette henvendelse til skolen. Efter ressourcerne til specialpædagogisk bistand er blevet lagt ud på skolerne, er eventuelle problemstillinger i langt de fleste tilfælde blevet løst gennem dialog mellem skole og forældre. Center for Dagtilbud og Skoler har modtaget få henvendelser fra forældre. Forældre kan klage til Klagenævnet for Specialundervisning. Skolen skal oplyse om klagemulighederne.

6 6 Hvis Helsingør Kommune modtager klager, hvem behandler så klagerne og gives der medhold til kommunen eller til forældrene typisk? Kompetencen til at bevilge støtte ligger hos skolelederen og klagen vil derfor blive behandlet af skolelederen. Hvis forældrene klager til Center for Dagtilbud og Skoler er praksis, at centeret understøtter dialogen mellem skole og forældre. Der er ingen erfaring med om der typisk gives medhold til kommunen eller forældrene. Giver skolerne eller øvrige forældre udtryk for problemer i forbindelse med inklusion af handicappede elever i folkeskolerne? Hvad gør Helsingør Kommune for at imødekomme eventuelle udfordringer på dette område? Her tænkes også på skolernes fysiske tilgængelighed, mulighed for hørehandicappedes deltagelse i undervisningen og tilstrækkelig god belysning f.eks. på tavler til at svagsynede kan følge med. Skolerne giver ikke udtryk for, at der er problemer med inklusion af børn med fysiske eller kommunikationshandicap. Skolerne indkøber de nødvendige hjælpemidler til elever med fx hørehandicap. Inklusionsopgaven kræver et tæt og løbende samarbejde mellem skole og forældre. Det er vigtigt, at skolen er lydhør overfor barnets behov, som ofte ændrer sig i takt med at barnet vokser og udvikler sig. Når der er bevilget støtte, afholdes der mindst én gang om året et statusmøde, hvor handleplanen evalueres og justeres. På mødet deltager forældre, lærere, støtteperson, psykolog og repræsentant fra ledelsen. Har Helsingør Kommune lavet en inklusionsplan for folkeskolerne sådan som børne og undervisningsministeren ønsker? Eller har kommunen planer om en sådan? Helsingør Kommune har siden 2011 arbejdet med implementeringen af inklusion i folkeskolerne. Inklusionsplanen Inklusion2016 blev politisk vedtaget i 2012 og der er sat tiltag i værk. Inklusionsplanen bliver fuldt implementeret fra august Er der andre aspekter af dette område, I i forvaltningen mener, Handicaprådet bør vise opmærksomhed? Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler indstiller: 1. at punktet forelægges til orientering Beslutninger Handicaprådet den Ikke til stede: Michael Mathiesen, Philip Læborg, Ib Kirkegaard, Haldis Glerfoss, Duygu A. Ngotho Karin Petersen, fra Center for Dagtilbud og Skoler orienterede og besvarede spørgsmål på mødet. Handicaprådet forventer fremadrettet, at blive inddraget i inklusionsprocessen, herunder i evalueringen.

7 7 04. Handicaprådets beretning 2013 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/14554 Handicaprådet Beretning under udarbejdelse 2013 Indledning/Baggrund Handicaprådet er ikke forpligtet til at afgive en beretning om sit arbejde. Helsingør Kommunes Handicapråd har dog siden 2008 valgt at orientere Kommunalbestyrelsen om sit virke. Retsgrundlag Retssikkerhedslovens 37a Retssikkerhedsbekendtgørelsens kapitel 10 Retssikkerhedsvejledningen pkt Relation til vision og tværgående politikker Helsingør Kommunes Handicappolitik. Sagsfremstilling Udkast til Handicaprådets beretning for 2013 fremlægges til drøftelse og vedtagelse i Handicaprådet. Indstilling Formandsskabet indstiller: At Handicaprådet drøfter det fremlagte forslag til beretning og At Handicaprådet beslutter beretningens indhold og udformning med eventuelle rettelser og tilføjelser. Beslutninger Handicaprådet den Ikke til stede: Michael Mathiesen, Philip Læborg, Ib Kirkegaard, Haldis Glerfoss, Duygu A. Ngotho, Niels Fiil Hildebrandt Beretningen godkendt.

8 8 05. Høring vedrørende sundhedsaftalen Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/9850 Handicaprådet Høringsudkast politisk aftale pdf Bilag - Høringsbrev pdf Bilag - brev til kommunerne vedr input til administrativ sundhedsaftale.pdf Bilag - høring sundhedsaftalerne pdf Bilag - proces for administrativ sundhedsaftale 2014.pdf Bilag - oversigt over delprojekter.pdf Indledning/Baggrund Handicaprådet anmodes om bemærkninger og input i forhold til medsendte Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen Grundlaget for Handicaprådets høringssvar er sagens første bilag Høringsudkast politisk aftale pdf. Retsgrundlag Sundhedsstyrelsens vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler af 20. december Indstilling Center for Sundhed og Omsorg indstiller: At Handicaprådet afgiver høringssvar. Beslutninger Handicaprådet den Ikke til stede: Michael Mathiesen, Philip Læborg, Ib Kirkegaard, Haldis Glerfoss, Duygu A. Ngotho Handicaprådet finder, at det foreliggende udkast er meget sympatisk, men meget lidt konkret og uden målbare fikspunkter. Handicaprådet efterlyser på den baggrund nogle konkrete eksempler på, hvordan man ønsker at opnå de beskrevne effekter.

9 9 06. Handicaprådets iniativ til og deltagelse i arrangementer Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/8666 Handicaprådet Indledning/Baggrund Med afsæt i Handicaprådets indsatsområder for 2013 og 2014 om synlighed i forhold til borgere, administration og det politiske system og om at skabe fokus på handicapområdet ved gennemførelse af små arrangementer, lægges herved op til en drøftelse i Handicaprådet. Sagsfremstilling Det har tidligere været nævnt, at Handicaprådet i en eller anden form kunne gøre sig synlig under afviklingen af Special Olympics World Golf Cup 2014, der gennemføres i Helsingør fra den 2. til den 6. august Der lægges hermed op til en drøftelse af Handicaprådets muligheder for at arbejde på de i indledningen nævnte indsatsområder i forbindelse med eksempelvis allerede planlagte arrangementer, hvor det kunne give mening at stille op. Det forudsættes at deltagelse i de enkelte arrangementer ikke kræver meget omfattende planlægnings- eller forberedelsesarbejde, og holdes på et niveau, der giver alle mulighed for at kunne deltage. Indstilling Formandsskabet indstiller: At Handicaprådet drøfter muligheder, ønsker og forslag på baggrund af oplægget. Beslutninger Handicaprådet den Ikke til stede: Michael Mathiesen, Philip Læborg, Ib Kirkegaard, Haldis Glerfoss, Duygu A. Ngotho, Niels Fiil Hildebrandt Sagen udsat til næste møde.

10 Forslag om debatmøde om fremtiden på Handicapområdet i Helsingør Kommune Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/8082 Handicaprådet Ideudkast: Debatmøde om fremtiden på Handicapområdet i Helsingør kommune - Debatmøde om fremtiden på handicapområdet i Helsingør kommune den 21. april.docx Indledning/Baggrund Ideudkast til debatmøde på handicapområdet i Helsingør Kommune forelægges Handicaprådet til drøftelse og godkendelse. Sagsfremstilling Hovedtrækkene i idéudkastet, der i sin helhed er vedhæftet som bilag til sagen, er, at Handicaprådet og DH Helsingør sammen er værter ved et debatmøde om indsatsområder på handicapområdet i indeværende byrådsperiode. Der peges på en række formål, blandt andet målbar fremdrift og udvikling på området, ligesom der peges på en række allerede kendte debatemner. Der er tale om et arrangement med en begrænset målgruppe, dvs. ikke et offentligt debatmøde. Der lægges op til, at give en kort indledende taletid til formændene for fagudvalgene, foruden borgmesteren og handicaprådsformanden. Det fremgår af oplægget, at arrangementet foreslås gennemført ultimo maj/primo juni, hvilket på nuværende tidspunkt ikke kan nås. Der kan arbejdes med et gennemførelsestidspunkt omkring september/oktober Økonomi/Personaleforhold Udgifter til lokale og servering foreslås afholdt af Handicaprådet og DH i fællesskab. Der forventes at blive brug for kommunale personaleresurser i forbindelse med gennemførelsen af mødet. Indstilling Formandsskabet indstiller: At Handicaprådet drøfter oplægget med henblik på, at der arbejdes videre på at gennemføre arrangementet. Beslutninger Handicaprådet den Ikke til stede: Michael Mathiesen, Philip Læborg, Ib Kirkegaard, Haldis Glerfoss, Duygu A. Ngotho, Niels Fiil Hildebrandt Sagen udsat til næste møde.

11 Opfølgning på afgørelse fra Statsforvaltningen om manglende inddragelse af brugerrepræsentanter i forbindelse med udbud af diabeteshjælpemidler. Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/9050 Handicaprådet Bilag 1. Statsforvaltningens afgørelse Bilag 2. Pressemeddelelse fra IN-kommunerne Bilag 3. Model for organisering af brugerinddragelse i forbindelse med kommunale udbud af hjælpemidler Bilag 4. Praktisk information i forbindelse med brugerinddragelse ved kommunale udbud af hjælpemidler Indledning/Baggrund Handicaprådet har anmodet om at få oplyst, hvordan Helsingør Kommune forholder sig til sagen, herunder hvordan man fremadrettet vil sørge for at følge loven og anvende den nye model for brugerinddragelse. Handicaprådet ønsker endvidere oplyst, hvordan Helsingør Kommune/Indkøb Nordsjælland (IN) forholder sig bagudrettet til den konkrete sag omkring brugerinddragelse. Indkøbsfællesskab Nordsjælland (IN), som Helsingør Kommune er en del af, gennemførte i 2011 et udbud af diabeteshjælpemidler. Statsforvaltningen har i afgørelse af 14. august 2013 vurderet, at aftalen blev indgået i strid med servicelovens 112, stk. 2. Et kort resume af afgørelsen: Statsforvaltningen finder herefter, at det må anses for at være i strid med servicelovens 112, stk. 2, at kommunen ikke har inddraget (eventuelt af Diabetesforeningen udpegede) brugerrepræsentanter inden udbudsmateriale, herunder kravspecifikationer, er blevet sendt til politisk behandling. Statsforvaltningen har herved lagt vægt på, at det af vejledningen fremgår, at kommunalbestyrelsen skal sikre brugerne indflydelse på, hvilke krav kommunalbestyrelsen skal stille til indholdet i leverandøraftalen. Statsforvaltningen er af den opfattelse, at en kommunalbestyrelse ikke kan sikre sig, at brugerne har denne indflydelse, når udbudsmaterialet, herunder kravspecifikationerne, foreligger i en sådan form, at det blot afventer politisk behandling. Enhver form for inddragelse af brugere efter dette tidspunkt må efter Statsforvaltningens opfattelse betragtes som illusorisk. (Bilag 1. Statsforvaltningens afgørelse af 14. august 2013) Retsgrundlag Det fremgår af Servicelovens 112, stk. 2, at repræsentanter for brugerne skal inddrages i forbindelse med kommunalbestyrelsens indgåelse af leverandøraftaler. Af vejledningen til Serviceloven herom fremgår det bl.a., at formålet er at inddrage brugernes viden og erfaring om produkterne og den service, der bør knytte sig hertil, herunder krav til kvalitet, forsyningssikkerhed, sortiment, forhandlernet mv. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling IN - og dermed også Helsingør Kommune - har, som det fremgik af en pressemeddelelse til Diabetesforeningen samt cc. til handicaprådene, fremsendt d , taget afgørelsen til efterretning. (Bilag 2 - Pressemeddelelse fra IN-kommunerne). IN og Helsingør Kommune tilrettelægger nu udbudsprocesserne således, at IN og Helsingør Kommune lever op til

12 Statsforvaltningens afgørelse. 12 Fremadrettet følger IN og Helsingør Kommune den nye model for brugerinddragelse i forbindelse med udbud af hjælpemidler, som anbefales af DH og KL. (Bilag 3. Model for organisering af brugerinddragelse i forbindelse med kommunale udbud af hjælpemidler) IN og Helsingør Kommune er endvidere opmærksomme på at anvende den liste, der er udarbejdet over hvilke organisationer, kommunerne skal kontakte afhængigt af hvilken type hjælpemiddel, der er tale om (Bilag 4 Praktisk information i forbindelse med brugerinddragelse ved kommunale udbud af hjælpemidler). I relation til den konkrete aftale om diabeteshjælpemidler, har IN besluttet ikke at udnytte optionen på forlængelse af aftalen. Den eksisterende aftale om diabeteshjælpemidler ophører således i marts IN gennemfører et nyt udbud så betids, at der kan indgås ny aftale senest marts Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Økonomi og Styring, Udbud og Indkøb indstiller: At Handicaprådet orienteres. Beslutninger Handicaprådet den Ikke til stede: Michael Mathiesen, Philip Læborg, Ib Kirkegaard, Haldis Glerfoss, Duygu A. Ngotho, Niels Fiil Hildebrandt Sagen udsat til næste møde.

13 Obligatorisk digital selvbetjening Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/9853 Handicaprådet Indledning/Baggrund Regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner lancerede i sommeren 2011 en ny fællesoffentlig digitaliseringsstrategi for Centralt står ambitionen om, at de digitale kanaler i 2015 skal være borgernes førstevalg, når de skal i kontakt med det offentlige. Kommunerne skal sikre, at 80 pct. af borgerne vælger at betjene sig digitalt frem for at henvende sig fysisk eller telefonisk til kommunen. Helsingør Kommune ønsker at skabe bro mellem kommunen og øvrige interessenter, så vi i fællesskab kan etablere muligheder for borgere i Helsingør. I forbindelse med indførelsen af obligatorisk selvbetjening skal vi: Stille selvbetjeningsløsninger til rådighed for borgerne på de områder, som bliver obligatoriske Sikre ledelsesmæssig og politisk opbakning til, at de borgere, som vi vurderer, kan benytte de digitale løsninger vil blive henvist til at benytte løsningerne. Sikre, at borgerne kan få hjælp til brug af selvbetjeningsløsningerne Tage stilling til, hvordan vi betjener borgere, som ikke kan anvende digitale løsninger. Retsgrundlag Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Lov om obligatorisk digital post for borgere og virksomheder. Helsingør Kommunes vedtagne Kanalstrategi fra Relation til vision og tværgående politikker Helsingør Kommunes vision indeholder Centerrådets strategikort og fokusområder for centrene, som blandt andet lyder, at vi skal have fokus på at hjælpe borgere med at betjene sig selv og blive mere selvhjulpne. Vi skal endvidere skabe en fælles forståelse af god borgerservice på tværs af kommunens centre. I Center for Borgerservice, IT og Digitalisering lever vi op til denne målsætning ved at inddrage interessenter fra relevante grupper for i samarbejde at finde løsninger og løfte opgaven. Sagsfremstilling Kommunerne og Regeringen er blevet enige om at gøre det obligatorisk for borgerne at betjene sig selv digitalt på alle egnede serviceområder frem mod De obligatoriske områder indføres per lov og vedtages i Folketinget. Med lovgivningen forpligter kommunerne sig på at give borgerne god digital service og have brugervenlige løsninger på de kommunale hjemmesider. Målet er at øge den digitale kommunikation med kommunerne og dermed opnå besparelser. Den obligatoriske digitale selvbetjening af en række kommunale og statslige opgaver sker i bølger frem mod 2015 i form af en såkaldt bølgeplan. Bølge 1 trådte i kraft den 1. dec og borgere, der kan, skal nu på nettet betjene sig selv indenfor fem udvalgte

14 14 opgaveområder. Bølge 2 trådte i kraft i december 2013 og omfatter i alt 12 opgaveområder hovedsagligt på borgerserviceområdet. Bølge 3 er aftalt som del af økonomiaftalen for 2014 og omfatter 10 nye områder på især teknik- og miljøområdet. I KL kører der derudover et særskilt projekt om implementering af Digital Post. Projektet er lovpligtigt og en del af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Det forventes, at der på landsplan er et besparelsespotentiale på 300 mio. kr. årligt ved at gøre digital post obligatorisk i samtlige kommuner i Danmark. Med andre ord betyder det, at det pr. 1. november 2014 er obligatorisk for alle borgere over 15 år at modtage digital post fra det offentlige. Det skal dog nævnes, at målsætningen hedder 80 %, og man kan fritages under særlige omstændigheder, som forklares i detaljer længere nede. En væsentlig forudsætning for at få flyttet borgere og virksomheder til de digitale kanaler er, at kommunen er i stand til at hjælpe borgerne til, at dette sker. Vi ved, at en af hovedproblemstillingerne i dag er, at borgerne enten ikke ved, at løsningerne findes, eller at de ikke kan benytte dem. Borgerne i fokus Vi tager udgangspunkt i en matrix, der lidt groft beskriver de fire borgertyper, vi arbejder med: A. Borgere, der kan og gerne vil B. Borgere, der ikke kan, men gerne vil C. Borgere, der kan, men ikke vil D. Borgere, der ikke kan og ikke vil Gruppe 1: Skal ikke have noget hjælp. Dette er ofte ressourcestærke borgere, der klarer det selv. Disse behøver ikke særlig opmærksomhed fra os. Gruppe 2: Vil gerne benytte digitale løsninger, men skal have hjælp for at komme i gang. Dette kan enten være i form af undervisning og vejledning eller hjælpemidler, hvis der er tale om personer med handicap. Denne gruppe omfatter blandt andet ældre, handicappede og IT-usikre borgere. Gruppe 3: Denne gruppe er den, der kræver størst indsats for at få til at benytte digitale løsninger, da de i modsætning til de to førnævnte borgergrupper ikke har lysten eller troen på, at de kan benytte digitale løsninger. Vi har derfor i kommunen lavet en særlig indsats for at nå ud til denne borgergruppe og få så mange som muligt hjulpet i gang. Center for Borgerservice, IT og Digitalisering bestræber sig på at samarbejde tæt med politiske råd for udsatte samt frivillige forbund i Helsingør Kommune for at sikre, at vi når ud og hjælper så mange som overhovedet muligt. Gruppe 4: Består af de borgere, der ikke kan benytte digitale løsninger og heller ikke skal. Disse borgere skal fritages og fortsætte med den samme type service, som de altid har fået. Borgere i denne gruppe er: Senile, demente, stofmisbrugere, hjemløse, svært handicappede, svage ældre osv. Denne gruppe vil udgøre de resterende 20 %, som ikke skal være digitale. Hvilken hjælp kan man få Borgere, der har brug for hjælp til brugen af de digitale løsninger, kan henvende sig i Borgerservice, hvor medarbejderne er uddannede digitale ambassadører kendt i Helsingør Kommune som spørg mig er, og de står klar til at hjælpe borgerne med at bruge de digitale løsninger. Der udbydes en del IT-kurser i kommunen både på biblioteker og væresteder. Vi arbejder på

15 at få samlet en liste over steder. 15 Derover har Center for Borgerservice, IT og Digitalisering ansat to digitale guider, som hjælper med eksempelvis at få installeret NemID eller få adgang til de digitale selvbetjeningsløsninger. De digitale guider tager hjem privat til borgere, som ikke er mobile og har svært ved at komme ud af eget hjem, og som derfor ikke selv kan tage på et af de kurser, som blandt andet bibliotekerne tilbyder. Guiderne er særligt uddannede til at hjælpe borgerne med at bruge de digitale selvbetjeningsløsninger og få oprettet en digital postkasse. For at få besøg kræver det, at borgeren har PC, internetadgang og et vist kendskab til at benytte dette. De digitale guider kan bestilles til hjemmebesøg via telefon eller mail. Det koster ikke noget at få besøg Den primære målgruppe for de digitale guider er de borgere, som har store udfordringer med at blive digitale. Selvom Helsingør kommune gør en stor indsats for at få digitaliseret så stor en del af borgerne som muligt, vil der alligevel være ca. 20 % af borgerne, der ikke vil være i stand til at modtage digital post og i det hele taget benytte digitale løsninger af den ene eller den anden grund. Disse borgere har derfor mulighed for at søge om fritagelse og dermed fortsætte, som de plejer. Fritagelse Borgere der kan, skal benytte de digitale selvbetjeningsløsninger på de områder, som er omfattet af lovgivningen. Ifølge loven kan man kun blive fritaget, hvis man har særlige forhold. Det vurderes individuelt, hvem der kan fritages fra de digitale løsninger, som er en del af bølgeplanen, hvorfor vi ikke lister dem her. Hvis en borger skal fritages fra Digital Post, skal denne udfylde en fritagelsesblanket og aflevere i borgerservice. Hvis borgeren ikke selv er i stand til at udfylde eller aflevere denne blanket, kan en fritagelsesfuldmagt udfyldes, og borgeren kan blive fritaget på denne måde. De borgere, der er nævnt i gruppe 4, er ofte ikke i stand til hverken at udfylde en normal eller en fuldmagtsblanket, så derfor har Helsingør Kommune udformet en blanket, hvor kommunen agerer fuldmagt og fritager borgeren efter samtykke med vedkommende. For at kunne blive fritaget, skal borgeren opfylde et eller flere af nedenstående kriterier: Kognitiv funktionsnedsættelse, hvor funktionsnedsættelsen hindrer personen i at anvende Digital Post- løsningen. Fysisk funktionsnedsættelse, hvor funktionsnedsættelsen hindrer personen i at anvende Digital Post- løsningen. Manglende adgang til computer i eget hjem eller opholdssted. Personen er registreret som udrejst af Danmark. Personen er hjemløs Sproglige barrierer der forhindrer personen i at anvende Digital Post løsningen. Praktiske vanskeligheder ved at skaffe den offentlige digitale signatur NemID Personens bopæl er beliggende i et område, hvor det ikke er muligt at anskaffe en bredbåndsforbindelse med en beregnet downstreamhastighed på mindst 512 kbit/s. Bemærkninger

16 16 Centerchef for Borgerservice, IT og Digitalisering Pernille Madsen og områdeleder for Digitalisering Peter Stougaard Christensen deltager begge i mødet i Handicaprådet og vil kunne svare på eventuelle spørgsmål. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Borgerservice, IT og Digitalisering indstiller, At sagen forelægges til orientering. At Handicaprådet drøfter, hvordan vi i fællesskab kan støtte hinanden i processen med at få flest mulige digitale. Beslutninger Handicaprådet den Ikke til stede: Michael Mathiesen, Philip Læborg, Ib Kirkegaard, Haldis Glerfoss, Duygu A. Ngotho, Niels Fiil Hildebrandt Pernille Madsen, centerchef fra Center for Borgerservice, IT og Digitalisering, samt områdeleder i Digitalisering, Peter Christensen, orienterede og besvarede spørgsmål på mødet. Der blev gjort særligt opmærksom på muligheden for at få hjælp fra kommunens digitale guider m.fl. Handicaprådet opfordrer generelt til, at kommunen inden for sit område er mest muligt opmærksom på den digitale tilgængelighed, herunder også muligheden for SMS service. Der peges særligt på læsbarheden af pdf-filer.

17 Magtanvendelser orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/3611 Socialudvalget Nyt skema - Magtanv. Ældre 2013.doc Skema voksne, PH 2013 Indledning/Baggrund Anvendelse af magt og indgreb i selvbestemmelsesretten skal registreres og indberettes til kommunalbestyrelsen. Det gælder såvel lovlig magtanvendelse efter servicelovens bestemmelser herom, som øvrig magtanvendelse, herunder nødret, nødværge og ulovlig magtanvendelse. Udviklingen i anvendelsen af magt og andre indgreb i den personlige frihed følges tæt i forbindelse med vurderingen af indberetninger, tilsyn m.v. Fra 1. januar 2014 er kommunen ikke længere tilsynsmyndighed i forhold til driften af sociale døgntilbud, og vil derfor ikke fremadrettet få indberetninger i sin egenskab af tilsynsmyndighed. Kommunen vil dog fortsat få indberetninger i forhold til egne borgere, som led i det personrettede tilsyn, og i forhold til de tilbud, hvor kommunen er driftsherre. Det er i skrivende stund ikke helt afklaret, hvordan det fulde regelgrundlag m.v. ser ud i forhold til den fremtidige håndtering af indberetninger af magtanvendelser. Oversigten over indberetninger af magtanvendelse, foretaget i 2013, er delt i to: 1. Ældreområdet 2. Det specialiserede socialområde Demenskonsulent, Vibeke Schønwandt, pædagogisk konsulent, Birthe Bringsjord, og juridisk konsulent, Birgitte Krohn Madsen, deltager under Socialudvalgets behandling af punktet. Retsgrundlag Servicelovens kapitel 24 om magtanvendelse. Bekendtgørelse nr. 716 af 19. juni 2013 om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne, samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i boformer efter serviceloven, jfr. 14, stk. 2. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision eller tværgående politikker. Sagsfremstilling 1. Generelt Enhver form for indgreb i selvbestemmelsesretten og den personlige frihed er som udgangspunkt ikke et lovligt middel i kontakten mellem mennesker. Dette gælder også når forholdet er plejer/pædagog over for en borger med en nedsat psykisk funktionsevne.

18 18 Dog er der i forhold til netop borgere med betydeligt og varigt nedsat funktionsevne, der modtager en eller flere ydelser efter serviceloven, nogle lovbestemte muligheder for at foretage indgreb i deres selvbestemmelsesret. For de fleste af disse muligheders vedkommende, skal der søges om tilladelse til anvendelse, før indgrebet iværksættes, og derefter skal enhver benyttelse af tilladelsen registreres og indberettes. På baggrund af indberetningerne følges der løbende op på anvendelsen af magt. Det primære anvendelsesområde for magtanvendelse på det specialiserede socialområde er akut fastholdelse og føren. Det primære anvendelsesområde for magtanvendelse generelt, er i praksis over for demente borgere, der på grund af deres demens udsætter sig selv eller andre for fare. Papirgangen i forhold til planlagte tvangsmæssige indgreb er af hensyn til retssikkerheden omstændelig, idet der først skal søges om tilladelse, og når den er givet, skal al anvendelse indberettes. Hensynet til retssikkerheden er imidlertid også på dette område af stor betydning, selv om de formelle regler kan opleves som meget formalistiske og tidskrævende. Socialudvalget besluttede på sit møde den 16. maj 2012, at der skulle rettes henvendelse til daværende socialminister om de bureaukratiske regler, der er i forbindelse med ansøgninger om magtanvendelse. Ministeren har besvaret henvendelsen med henvisning til borgerens retssikkerhed, den personlige frihed og behovet for overblik på et centralt niveau i kommunen. Det fastholdes således, at der er behov for såvel handleplaner, ansøgning og registrering. Det bemærkes, at registrering og indberetning fra juli 2012, kan ske på en valgfri måde, dog således at det sikres, at alle oplysninger, der kræves jfr. skemaet, er til stede. 2. Konkrete bemærkninger i forhold til ældreområdet Der har været afholdt undervisning i magtanvendelse/hvordan man undgår magtanvendelse i de fleste af hjemmeplejegrupperne. Den private leverandør Stabil pleje har fået undervisning for en mindre gruppe medarbejdere. På 2 plejecentre har der været genopfriskning af emnet. Som noget nyt bliver der tilbudt undervisning i magtanvendelse/hvordan man undgår magtanvendelse til alle nyansatte. I 2013 blev det gennemført 2 gange. Undervisningen skal tilbydes 3-4 gange årligt, afhængigt af behovet. SSH- og SSA elever i Helsingør kommune får stadig undervisning i Magtanvendelse/ hvordan man undgår magtanvendelse som led i deres praktikforløb. Visitatorerne er blevet undervist i at vurdere behovet for værgemål. Det kan have særlig relevans i forbindelse med ansøgning om flytning til plejebolig, når en borger ikke er habil, og derfor ikke selv gyldigt kan indgive ansøgning om en plejebolig m.v. En flytning til en plejebolig, vil i sådanne tilfælde, være omfattet af reglerne om optagelse i særlige botilbud uden samtykke i servicelovens Konkrete bemærkninger fra det specialiserede socialområde Der er løbende tilbud fra administrationen om sparring og dialogmøder til botilbud, m.fl.