Dalhoff Larsen & Horneman(DLH) 1996 Økonomisk performance. DDårlig. Informations-performance. Danske Trælast 1996 Økonomisk performance CMiddel

Transkript

1 ERHVERV Åben krig i trælastbranchen Danske Trælast og indkøbsforeningen Ditas er stærkt fortørnede over, at direktøren for DLH, tidligere finansminister Henning Dyremose, etablerer nye tømmerhandler og byggemarkeder, som øger branchens overkapacitet og presser priserne - Krigen mellem trælastbranchens milliardforetagender er en af hovedårsagerne til, at DLH sidste år fik et r eelt underskud på 1 millioner kr. På DLHs generalforsamling i sidste uge satte trælastkoncernens administrerende direktør, tidligere finansminister Henning Dyremose, punktum for et klart utilfredsstillende regnskabsår, som han helst vil lægge bag sig hurtigst muligt. Mens de to andre milliard-foretagender i den danske trælastbranche, Danske Trælast og Bygma, præsterede en stærk indtjening på danskernes store byggelyst, kom Henning Dyremose ud med et reelt underskud på 1 millioner kr. Figur 1: DLH har en dårlig økonomisk performance, men en god informations-performance. Danske Trælast har en middelgod økonomisk performance, når der korrigeres for koncerngoodwill, og en god informations-performance. Bygma har en god økonomisk performance, men kun en middelgod informations-performance. Dalhoff Larsen & Horneman(DLH) 1996 Økonomisk performance BGod DDårlig Informations-performance Danske Trælast 1996 Økonomisk performance BGod CMiddel Informations-performance Økonomisk performance BGod Bygma 1996 Informations-performance CMiddel! Virksomhedernes indtjening rates ud fra den korrigerede afkastningsgrad - sat i forhold til obligationsrenten. Ved top og bund indgår flere parametre. Vurderingen tager ikke hensyn til det fremtidige indtjeningspotentiale.! Informationsniveauet i det seneste årsregnskab rates ud fra den forventede internationale regnskabsstandard i år 2. Svagheder eller mangler kan ikke opvejes af styrker på andre områder. En af hovedforklaringerne på det dårlige resultat er, at DLH har startet en krig i trælastbranchen med etableringen af en række nye Woody-discountbyggemarkeder og en ny tømmerhandel i Odense, som har virket stærkt provokerende på de øvrige i branchen. Den krig vil Henning Dyremose også meget gerne lægge bag sig, fordi den er særdeles kostbar for koncernen. Men meget tyder på, at det varer lang tid før fredspiberne bliver tændt. Det, Henning Dyremose gør, er bindegalt, siger direktør Henning Petersen fra trælastbranchens største indkøbsforening, Ditas. For halvandet år siden opfordrede den magtfulde forening medlemskredsen af mindre trælasthandlere til en direkte boykot af DLH. Det skete som protest imod, at DLH etablerede en kæde af nye lavpris-byggemarkeder, som foreningen hævder er ødelæggende for branchen, fordi de øger den i forvejen store overkapacitet og presser prisen. Vi holder fast i boykotten, så længe vi ikke kan få klarhed over, hvad der er DLHs egentlige planer, siger Henning Pedersen. Efter at DLH nu også er i fuld gang med at etablere en splinterny tømmerhandel uden for Odense, har Nordens største distributør af byggematerialer, Danske Trælast, også følt anledning til at fyre følgende bredside af i koncernens nye regnskab:...vi sympatiserer naturligvis ikke med denne fremgangsmåde efter at have medvirket til strukturrationalisering af branchen. Angreb på vores virksomheders markedsandele vil derfor blive kraftigt imødegået. Nr juni

2 Figur 2: Kursen på DLHaktier styrtdykkede i 1995 og det meste af 1996, men er nu på vej op igen. Danske Trælasts administrerende direktør, Finn Sehested, vil ikke sætte navn på advarslen af principielle årsager. Men adressen er ikke til at tage fejl af. Og Finn Sehested siger generelt: Det er direkte skadeligt for hele branchen og alt for kortsigtet at etablere nye enheder med den overkapacitet, der har eksisteret i mange år. Det fører til at, endnu flere tømmerhandlere ikke vil kunne klare sig, når konjunkturerne igen bliver dårligere, siger han. Henning Dyremose vil helst undgå at rippe op i slagsmålet, som hver dag koster koncernen mange penge, og som helt tydeligt irriterer ham stærkt. Men bemærkningen i Danske Trælasts regnskab må være møntet på deres egne Silvan-byggemarkeder, som der jo er blevet etableret en del af i de senere år med et langt større forretningsvolumen end vores Woody-butikker, siger Henning Dyremose med en bidsk ironi. Under alle omstændigheder er branchens vrede klart vendt imod DLH og ikke imod den langt større og magtfulde konkurrent Danske Trælast. Det kan være uretfærdigt. Men det kan også skyldes, at Henning Dyremose og DLHs bestyrelse har gjort sig skyldig i en strategisk fejlbeslutning omkring etableringen af Woody-butikkerne, som også vil præge dette års regnskab, som ellers forventes at vise en betydelig indtjeningsfremgang. Nye butikker betragtes som provokation Krigen i trælastbranchen startede for halvandet år siden. Forinden havde Henning Dyremose overtaget direktørstolen i Dalhoff Larsen & Hornemann - og det med et brag: Med en firedobling af aktiekursen på et år blev DLH Københavns Fondsbørs topscorer, når det gælder afkast, efter at den tidligere finansminister havde afleveret et rekordregnskab for Siden er aktiekursen blevet mere end halveret. Dels som følge af krigen, dels som følge af dårligere konjunkturer. Se figur 2. I perioden primo 1992 til i dag Pct Danske Trælast DLH DLH og konkurrenterne i trælastbranchen har altid været særdeles konjunkturfølsomme. Omsætningen og indtjeningen er i høj grad bestemt af byggeaktiviteten og de stærkt svingende træpriser. Det gælder både i den hjemlige detailhandel og den handel med hårdt-træ fra eksotiske lande, som DLH sammen med ØKs trædivision er en af verdens største operatører på. Ifølge Henning Dyremose var det baggrunden for, at DLHs ledelse i 1995 undersøgte mulighederne for at etablere sig med byggemarkeder i de tidligere østbloklande, specielt Polen. Med udsigter til en stærk vækst i området og et konjunkturforløb, som er i modfase med koncernens øvrige divisioner, så man her muligheden for at få afbødet de værste svingninger i koncernens resultater, når den hjemlige efterspørgsel og de internationale træpriser gik ned. Derfor udviklede man et nyt koncept for prisbillige byggemarkeder med navnet Woody. Men for at afprøve det nye koncept ville man først - igen ifølge Henning Dyremose - forsøge sig med forretningerne på det danske marked. Lars Larsen og Netto går jo heller ikke ud på de internationale markeder med et koncept, som ikke er gennemprøvet herhjemme, siger Henning Dyremose. Men allerede inden etableringen af de første Woody-forretninger, som startede nogenlunde på samme tid i Polen og Danmark, brød krigen ud. Det skete, da Henning Dyremoses forgænger, John Hornemann - storaktionær og efterkommer af en af stifterne - i december 1995 gik til Dagbladet Børsen og advarede særdeles kraftigt imod den nye DLH-ledelses nye planer. Samtidig kom han med alvorlige beskyldninger om, at ledelsen havde tilbageholdt en række oplysninger for Københavns Fondsbørs. Af samme årsag trak han sig ud af bestyrelsen. Af artiklen fremgik det, at planen var at etablere 5 nye lavprisbutikker på det 2 Nr juni 1997

3 danske marked, der dengang som nu led af alt for stor overkapacitet. Det satte sindene i kog i branchen. Specielt reagerede indkøbsforeningen Ditas usædvanligt hårdt ved at opfordre sine medlemmer til at boykotte DLH. Det skal måske også ses i sammenhæng med, at Ditas på nogenlunde samme tidspunkt tvang DLH til at vælge imellem, om selskabets detailhandlere skulle være medlem hos dem eller konkurrenten Dendek - med det resultat, at DLH nu udelukkende er tilknyttet sidstnævnte. Dyremose: Gammel sag om discount-satsning har gjort ubodelig skade I dag ønsker Henning Dyremose ikke at kommentere John Hornemann-sagen yderligere. Men i det seneste regnskab lægger DLHs ledelse ikke skjul på, at sagen er en af hovedårsagerne til et stærkt utilfredsstillende resultat i selskabets Skandinaviske Division, som kom ud af 1996 med et divisionsbidrag på minus 16 millioner kr. Artiklen har gjort ubodelig skade for vores virksomhed på et helt forkert grundlag. Vi har aldrig haft planer om at bygge 5 Woody-forretninger i Danmark. Der var udelukkende tale om et helt teoretisk regneeksempel, som blev lækket fra bestyrelsen på en strafbar måde. I dag har vi etableret 5 Woody-butikker i Danmark og er på vej med den tredje i Polen. Men vi har ikke aktuelle planer om yderligere etableringer i Danmark, siger Dyremose. Han ønsker dog ikke at pantsætte sin handlefrihed ved at love, at der ikke kommer flere Woody-markeder i Danmark. Og netop den bagdør er en af årsagerne til, at krigen raser videre - til trods for at Henning Dyremose insisterer på, at det hele bygger på en misforståelse. Vi kunne måske leve med det, hvis vi fik vished om DLHs reelle planer. Specielt nu, hvor vi ved, hvad Woody-forretningerne kan, og specielt hvad de ikke kan, efter at de har givet et dundrende underskud. Men indtil videre mener vi at have ret sikre beviser for, at DLH oprindeligt havde planer om at bygge langt flere discount-byggemarkeder, som truer vores medlemmer. Det kan vi naturligvis ikke acceptere, siger Henning Pedersen fra Ditas. Hvad der er korrekt i sagen, kommer der måske mere frem om, når John Hornemann om to uger skal afhøres af politiet. På selskabets generalforsamling i onsdags kom det frem, at DLH har meldt den tidligere direktør til politiet for at udlevere fortrolige oplysninger i modstrid med aktielovgivningen. Tabel 1: Danske Trælast er branchens absolut største virksomhed med en omsætning på 7,4 milliarder kr. Hovedtal Trælastbranchen 1996 Mio. kr./pct. DLH DT Bygma Omsætning Primært resultat 46,4 313,6 74,9 Nettoresultat 4, 16,5 44,7 Egenkapital Balance På generalforsamlingen oplyste den afgående bestyrelsesformand, Vagn Holck Andersen, også, at både Fondsbørsbestyrelsen og Bagmandspolitiet pure har frifundet koncernledelsen i to alvorlige anklager - Hornemanns beskyldninger om tilbageholdelse af oplysninger til Fondsbørsen og insider-trading i selskabet for to år siden. Antal ansatte Bygma stormer frem Opgøret i den danske træ- og byggematerialebranche skal uden tvivl ses i lyset af Omsætningsvækst -1,6 5,5 7,4 Overskudsgrad 1,8 4,1 5,6 den hårde rivalisering mellem specielt de Afkastningsgrad 5,7 8,8 12,3 tre milliard-foretagender Danske Trælast, DLH og Bygma, som sidder på Egenkap.forr. 1,3 1,5 22,6 Soliditet 23,6 39,8 28,9 knap halvdelen af detailhandlen. Resten af markedet deles mellem et mindre antal mellemstore selskaber og. et meget stort antal helt små udbydere. Når de små eller mellemstore er til salg f.eks. ved et generationsskifte bliver de normalt solgt til en af de store. Stort set alle med undtagelse af Danske Trælast er organiseret i de to indkøbsforeninger Ditas og Dendek, som også har en milliard-omsætning. Nr juni

4 Figur 3: Bygma er bedst til at tjene penge, mens DLHs indtjening er styrtdykket de seneste to år, så afkastningsgraden nu ligger under markedsrenten. Branchen kan deles op ifølgende segmenter:! International handel med hårdt-træ uden for Skandinavien: Her er DLH og ØK meget store internationale markedsdeltagere med omsætninger på henholdsvis 1,1 milliard og knap én milliard kr., mens Danske Trælast afviklede disse forretninger efter salg af det tabsgivende Carl Rønnov.! Import og distribution af blødt træ og plader: Her er Danske Trælast størst med en omsætning på 1,4 milliarder kr. efterfulgt af DLH med en omsætning på,8 milliarder kr. Importen distribueres til møbelindustrien, selskabernes egne tømmerhandlere, til indkøbsforeningerne og til de såkaldt frie tømmerhandlere.! Detailhandel gennem tømmerhandlere og byggemarkeder: Her er Danske Trælast suverænt den største med en samlet omsætning på 6,4 milliarder kr. i Silvan, det svenske Beijer og andre detailhandelsforretninger. Herefter kommer Bygma med en omsætning på 1,3 milliarder og som nummer tre DLH med en detailhandelsomsætning på,8 milliarder kr. I dette segment findes også de tre børsnoterede trælastvirksomheder HT Defta, Vejen Trælast og Christensen & Nielsen. I de seneste fem år er specielt Bygma stormet frem med en fordobling af den samlede omsætning til nu 1,3 milliarder kr. De fleste er enige om, at den anonyme ledelse har gjort det særdeles godt. Herefter kommer DLH, som er vokset med 42 pct. siden specielt siden Henning Dyremose overtog ledelsen i 1993 og bl.a. købte Walter Jessen. Sidste år faldt omsætningen dog med 1,6 pct. Branchens absolut største, Danske Trælast, er kun vokset med 2,8 pct. siden 1992, men voksede til gengæld særdeles stærkt i perioden umiddelbart forinden. Afkastningsgrad og gns. obligationsrente 2 Pct DLH Danske Trælast 1 Note: 1) Korrigeret for straksafskrevet goodwill. Bygma Lav soliditet har altid været et problem i branchen, fordi der er behov for at have noget at stå imod med i de dårlige konjunkturer. Her ligger DLH dårligst med en soliditet på 23,6 pct. - efter et fald sidste år - selvom det i de senere år har været en af de væsentligste målsætninger at nå en egenkapitalandel på 4 pct. B ygma har også en relativt lav soliditet på 29 pct, mens Danske Trælast er den mest kapitalstærke med en soliditet på 37 pct. DLHs indtjening halter bagefter på alle områder I sammenligningen mellem de tre koncerner er det mest bemærkelsesværdige dog den store forskel på sidste års ind tjening. Se tabel 1. Den store efterspørgsel efter byggematerialer gav Bygma den bedste indtjening med en afkastningsgrad på 12,3 pct. Det berettiger til en rating på B for en god økonomisk performance i Mandag Morgens ratingsystem. Se også figur 3. Umiddelbart ser Danske Trælasts indtjening ud til at være næsten lige så god. Men for at gøre de tre regnskaber sammenlignelige skal der korrigeres for, at Danske Trælast de seneste ti år har nedskrevet en samlet koncerngoodwill på 456 millioner kr. direkte over egenkapitalen. Afskrives den over ti år over resultatopgørelsen, bliver afkastningsgraden kun på 8,8 pct. hvilket giver karakteren C for en middelgod økonomisk performance. Specielt belaster det Trælastkompagniets indtjening, at den svenske Beijer-koncern blev købt i 1989, hvor byggekonjunkturerne var på sit højeste i det nordiske broderland. Siden har den svenske afmatning specielt i byggeriet givet en utilfredsstillende indtjening. 4 Nr juni 1997

5 Figur 4: DLH har specielt haft problemer med at tjene penge i import- og distributions-divisionen. Figur 5: Konjunkturudviklingen inden for handel med eksotisk hårdttræ giver et parallelt forløb i DLHs og ØKs indtjening. Primært resultat i procent af omsætningen Pct. Danske Trælast Import og distr. DLH Skandinavien Primært resultat i procent af omsætningen Pct ØK Træ DLH International -4 Med sidste års utilfredsstillende indtjening, hvor bundlinien kun blev positiv som følge af salg af bygninger og en positiv skat, faldt DLHs afkastningsgrad fra 9,8 pct. i 1995 til 5,7 sidste år. Det er lavere end markedsrenten og giver karakteren D for dårlig økonomisk performance. Det dårligste resultat havde DLH i Skandinavisk Division, hvor divisionsbidraget blev et underskud på 16 millioner kr. Årsagerne var især krigen i trælastbranchen, som betød, at koncernen ikke kunne sælge det importerede træ til mange tidligere kunder - specielt dem, der er organiseret under indkøbsforeningen Ditas. Ses der bort fra 1996, har divisionen ellers i de senere år halet ind på Danske Trælasts importdivision, når det gælder indtjeningen pr. omsat krone. Se figur 4. I de seneste to år har DLHs kerneaktivitet, handel med hårdt-træ fra Sydamerika, Afrika, Fjernøsten m.v., været hårdt trængt af dårlige konjunkturer. Det samme billede tegner sig for ØKs trædivision - se figur 5. Handelen med eksotisk træ præges af mange mindre mellemhandlere og karakteriseres af få år med særdeles god indtjening, når konjunkturerne er gode, men flere år med dårlig indtjening, når konjunkturerne er i en bølgedal som i 1995 og Henning Dyremose er derimod godt tilfreds med detailhandelsdivisionen, som gav et pænt overskud - til trods for et betydeligt, uoplyst underskud i de nye Woody-byggemarkeder. Efter opkøb af Annebergs Tømmerhandel steg omsætningen med 137 millioner kr., og divisionen bidrog med et overskud på 25 millioner kr. Som det fremgår af figur 6, er DLHs overskudsgrad dog stadig betydeligt lavere end den indtjening, som Bygma og Danske Trælast præsterer pr. omsat krone. Figur 6: Der er betydelig forskel på indtjeningen pr. omsat krone i de tre rivalers trælast- og byggemarkeder. Primært resultat i pct. af omsætningen 7 Pct. Bygma Danske Trælast 1 Note: 1) Korrigeret for straksafskrevet goodwill. DLH Detail Forventninger om stigende indtjening Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Bygmas ledelse om koncernens fremtidige strategi og forventninger til indtjening. Men både DLH og Danske Trælast forventer et større overskud i indeværende regnskabsår - baseret på to forskellige strategier. Henning Dyremose mener, at der er klare tegn på, at DLHs indtjening bliver væsentligt forbedret i indeværende regnskabsår. Samtidig mener han, at en række tiltag og justeringer af selskabet har gjort koncernen betydeligt bedre rustet til at komme igennem de fremtidige konjunktursvingninger. Nr juni

6 Når jeg går på pension, vil jeg gerne huskes som den, der opdyrkede Østeuropa som et fjerde ben i vores virksomhed, siger Henning Dyremose. Samtidig er det strategien at udvikle især den internationale division og detailhandelsdivisionen, mens import og distributionen af blødt træ vil få en forholdsvis mindre rolle i DLH i fremtiden. Om Danske Trælasts strategi siger Finn Sehested: Ekspansionsmulighederne herhjemme er forholdsvis begrænsede. Derfor vil vi først og fremmest ekspandere i de øvrige nordiske lande og i landene omkring Østersøen. Danske Trælast har i de senere år været særdeles aktiv i Sverige, hvor man åbner de to føste Silvan-markeder først på året. For to måneder siden købte koncernen syv trælastforretninger i Norge. I Danmark vil ekspansionen primært ske ved køb af eksisterende virksomheder i områder, hvor koncernen ikke er repræsenteret. Her vil koncernen fortsat bidrage til at reducere branchens overkapacitet ved at sammenlægge koncernens forretninger, hvor det er hensigtsmæssigt. Der er dog én undtagelse: Danske Trælast vil fortsat i en begrænset udstrækning etablere helt nye Silvan-byggemarkeder. Svagheder i DLHs regnskab: DLHs regnskab for 1996, som er revideret af KPMG og Erik Lund, har følgende svagheder i forhold til de internationale regnskabsnormer:! Ingen systematisk beskrivelse af rente- og lånevilkår for de forskellige lånesegmenter! Ingen systematisk redegørelse for risici! Ingen redegørelse for eventuelle transaktioner mellem nærtstående parter! Ingen beskrivelse af den regnskabsmæssige behandling af værdipapirer! Ingen redegørelse for den regnskabsmæssige behandling af forskning og udvikling Svagheder i Danske Trælasts regnskab: Danske Trælasts regnskab for 1996, som er revideret af KPMG og Grothen & Perregaard, har følgende svagheder i forhold til de internationale regnskabsnormer:! Koncerngoodwill nedskrives direkte over egenkapitalen! Ingen systematisk beskrivelse af rente- og lånevilkår for de forskellige lånesegmenter! Andre værdipapirer bogføres til anskaffelsespriser eller dagspriser, hvis disse er lavere! Ingen redegørelse for den regnskabsmæssige behandling af leasingforpligtelser Svagheder i Bygmas regnskab: Svaghederne i det 1995/96 regnskab, som Bygma har indleveret til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og som er revideret af Ernst & Young, er følgende:! Koncerngoodwill nedskrives direkte over egenkapitalen! Der redegøres ikke for koncernens indtægtskriterier! Mangelfuld redegørelse for den regnskabsmæssige behandling af valutaforhold og anvendelse af finansielle instrumenter! Ingen redegørelse for den regnskabsmæssige behandling af forskning og udvikling! Indirekte produktionsomkostninger indregnes ikke i opgørelse af varelagre! Ingen redegørelse for rente- og lånevilkår for de forskellige lånekategorier! Ingen systematisk redegørelse for potentielle risici! Ingen segmentoplysninger! Ingen sammenlignende hovedtal! Ingen redegørelse for eventuelle transaktioner mellem nærtstående parter 6 Nr juni 1997