Benzinkrig koster olieselskaberne dyrt

Transkript

1 Benzinkrig koster olieselskaberne dyrt De fem største olieselskaber tjener alt for få penge, bl.a. som følge af en benhård priskrig - Det er glædeligt for forbrugerne, men uholdbart for virksomhederne på længere sigt -, Shell, Q8 og Hydro Texaco satser på, at den fremtidige indtjeningsvækst skal komme ved salg af almindelige dagligvarer - Shell på vej til helt at droppe benzinen i ny butikstype De fem største olie- og benzinselskaber i Danmark befinder sig i en alvorlig indtjeningskrise. Ud af en samlet omsætning på 20 milliarder kr. præsterede, Dansk Shell, Kuwait Petroleum, Hydro Texaco og Olieselskabet Danmark sidste år et pauvert overskud efter skat på tilsammen kun 171 millioner kr. Set over de sidste 5 år er det kun Shell, der har præsteret en afkastningsgrad, der ligger over obligationsrenten - og det var kun i 1994, at den lå væsentligt over. Se også figur 1. Figur 1: Hyppige priskrige på benzin og overkapacitet blandt de europæiske raffinaderier har ført til utilfredsstillende lav indtjening blandt de danske olieselskaber. Kun Dansk Shell har præsteret en tilfredsstillende indtjening i dele af perioden. Lav indtjening for olieselskaberne i Danmark Afkastningsgraden i forhold til den gennemsnitlige obligationsrente, Pct Dansk Shell 5 0 Kuwait Petroleum(Q8) OK/Danmark Hydro Texaco -5 Gns. Obligationsrente Den langvarige indtjeningskrise skyldes især tre forhold:! Et stærkt faldende forbrug af olieprodukter i det danske samfund - fra 16 millioner kubikmeter i 1979 til 8 millioner sidste år.! En betydelig overkapacitet i branchen. Der er kun brug for halvdelen af de nu værende benzinanlæg.! En udmarvende benzinkrig siden 1995, hvor de fire store taber markedsandele, især til lavprisselskabet OK. Den benhårde krig mellem de fire største udenlandsk ejede koncerner og den noget mindre danske andelsejede Olieselskabet Danmark har presset priserne på især benzin og olie til villaopvarmning helt i bund til glæde for forbrugerne. Men olieselskaberne kan ikke leve med en så lav indtjening over en længere periode. De er derfor stærkt pressede til betydelige rationaliseringer og nytænkning i nye forretningsområder. Det sidste er baggrunden for, at de fire største koncerner alle igennem længere tid har satset på at trænge ind på dagligvareområdet. Med massiv tv-reklame og store investeringer i butiksindretning er det planen at tjene mere på salg af øl, kaffe, vaskepulver m.v. end på salg af brændstof i de mange servicestationer. Nr juni

2 Figur 2: Med undtagelse af Dansk Shell får alle de største olieselskaber karakteren D for dårlig økonomisk performance. Ingen af selskabernes regnskaber kvalificerer til mere end en middelkarakter, hvad angår informationsværdien. Virksomhedernes indtjening rates ud fra den korrigerede afkastningsgrad - sat i forhold til obligationsrenten. Ved top og bund indgår flere parametre. Vurderingen tager ikke hensyn til det fremtidige indtjeningspotentiale. Informationsniveauet i det seneste årsregnskab rates ud fra den forventede internationale regnskabsstandard i år Svagheder eller mangler kan ikke opvejes af styrker på andre områder Dansk Shell 1996 Hydro Texaco 1996 Kuwait Petroleum(Q8) 1996 OK/Danmark 1996 Det mest bemærkelsesværdige udspil er netop kommet fra Dansk Shell, som inden nytår vil etablere tre nye dagligvarebutikker på stærkt befærdede strøg - butikker, som slet ikke skal sælge benzin og andre olieprodukter overhovedet. Vi satser på, at vores Select butikker skal give en betydelig del af den fremtidige indtjeningsvækst, som er helt nødvendig, siger Shells informationschef Margrethe Skov. Selvom konkurrenterne også vil satse mere på at sælge dagligvarer på deres servicestationer, tror de dog ikke på perspektiverne i, at olieselskaberne helt dropper salg af brændstof i nye butikker: Formand for Oliebranchens Fællesråd, administrerende direktør for Hydro Texaco, Karsten Olesen siger: Konkurrencen på dagligvareområdet er mindst lige så hård som i vores branche. Så jeg har svært ved at se, at olie- og benzinselskaber skulle kunne klare sig bedre end de fagfolk, der har speciel forstand på dagligvarehandel i butikker, som ikke sælger brændstof, siger Karsten Olesen. En anden mulighed til forbed ring af indtjeningen er andre services som bilvask, oliefyrsservice m.v. Men her er potentialet selvsagt begrænset. Det gælder også for den geografiske ekspansionsmulighed, hvor Hydro Texaco f.eks. forsøger at trænge ind i de baltiske lande. Tilbage står, at olieselskaberne ifølge brancheforeningens formand, Karsten Olesen, tjener væsentligt færre penge i Danmark end i de fleste andre europæiske lande. Den bedst indtjenende koncern, Dansk Shell, tjente sidste år kun halvdelen af den interne målsætning på en 15 pct.s forrentning af den investerede kapital. Det kan være forklaringen på, at ud af de syv internationale oliesøstre er det nu kun Shell og til dels Texaco, som er repræsenteret i Danmark. BP, Chevron, Esso- /Exxon, Mobil og Gulf har for længst opgivet det danske olie- og benzinmarked som forretningsmæssigt interessant. størst - Shell tjener mest De multinationale olieselskabers lokale regnskaber har specielt for nogle år siden været omgærdet af betydelig skepsis, fordi selskaberne i 2 Nr juni 1997

3 princippet har rige muligheder for at jonglere med overskuddene i de enkelte lande via de interne afregningspriser og lånerenter. Det var kernepunktet i en række skattesager i 70 erne, som de danske skattemyndigheder førte mod selskaberne. Men at det skulle være årsagen til de dårlige regnskaber, som koncernerne netop har aflagt, afviser Karsten Olesen som noget sludder. Jeg tør godt lægge hovedet på blokken på, at den slags ikke forekommer. De priser, vi afregner til, er alt for gennemsigtige, siger brancheorganisationens formand. Bedømt ud fra de officielle regnskaber er der meget stor forskel på de største olie- og benzinselskabers økonomiske resultater. Se tabel 1. Tabel 1: I forhold til olieselskabernes størrelse er indtjeningen overraskende lille, selvom alle selskaberne i de senere år har forsøgt at løfte indtjeningen gennem øget salg af dagligvarer. Mm Hovedtal for olieselskaberne Mio. kr./pct. For regnskabsåret 1996 hhv. 1995/96 Dansk Shell Hydro Texaco Q8 OK Omsætning 6.645, , , , ,6 Primært resultat 61,5 267,7 49,0 99,7 2,4 Nettoresultat -61,7 147,4 22,5 45,5 17,2 Betalt skat 2,9 66,8 1,3 0,0 9,2 Udbytte 0,0 147,4 18,4 0,0 6,7 Overskudsgrad 0,9% 4,4% 2,0% 2,5% 0,2% Afkastningsgrad 1,2% 7,3% 2,9% 5,7% 0,2% Selvfinansieret vækst -7,2% 0,0% 0,5% 10,9% 3,8% Soliditet 27,4% 31,4% 36,7% 16,4% 31,1% Kilde: Mandag Morgen Analyse Set over de seneste 5 år har Shell konsekvent været bedst til at tjene penge, om end afkastningsgraden på 7,7 kun var marginalt højere end obligationsrenten sidste år. Jævnfør også figur 1. En væsentlig forklaring på koncernens forspring er, at olie-rørledningen fra Nordsøen munder ud ligeforan Shell-Raffinaderiets dør i Fredericia. Det giver meget store transport- og lager-besparelser. Til gengæld er Shell i de senere år blevet overhalet af det statsejede norske, når det gælder branchens største omsætning. Problemet er, at det også gav branchens eneste underskud på 62 millioner kr. sidste år - især som følge af indtjeningsproblemer i raffinaderiet i Kalundborg. For et år siden tog Kuwait Petroleum konsekvensen af mange års underskud og besluttede at lukke koncernens raffinaderi på Stigsnæs ved Skælskør. Raffinaderiet har været en af hovedårsagerne til, at Kuwait Petroleum har givet et samlet underskud på godt 1,3 milliarder kr. siden etableringen i Danmark i Efter fusionen mellem de to mindre selskaber i 1995 er Hydro Texaco nu blevet branchens fjerdestørste. Men indtjeningen ligger stadig på et meget uacceptabelt niveau med en afkastningsgrad på 2,9 sidste år. Nr juni

4 Benhård benzinkrig presser indtjeningen Den dårligste indtjening pr. omsætningskrone står Olieselskabet Danmark for. Til gengæld har det danske andelsselskab, som arbejder tæt sammen med FDB, erobret en betydelig større del af benzinmarkedet i de senere år - til stor fortrydelse for de fire store multinationale, som alle har tabt. Se også figur 3. Ligesom det amerikansk ejede selskab Jet er OK et lavprisselskab, som er i stand til at sælge benzinen billigere end de øvrige selskaber, fordi den sælges fra automatbetjente benzinstandere - uden service. OK-benzinen sælges primært lige uden for brugsbevægelsens butikker. Den lavere pris og etablering af mange nye anlæg har resulteret i, at OKs markedsandel er steget fra 10 pct. i 1993 til nu godt 13 pct, mens de fire stores markedsandel er faldet tilsvarende. Fremgangen for Jet har været noget mindre, nemlig fra 3,8 pct til nu ca. 4,5 pct. OKs administrerende direktør, Mogens Poulsen, forklarer det stærkt utilfredsstillende overskud på den primære drift på kun 2 millioner kr. med følgende: Det er klart, at en så kraftig ekspansion belaster regnskabet i en periode med store investeringer. Samtidig ser vi som forbrugerejet selskab en opgave i at sikre kunderne de lavest mulige priser. Figur 3: De største olieselskaber har mistet markedsandele især på benzin til de mindre selskaber. Værst ser det ud for Q8, der har tabt 6 pct. af det totale marked for mineralolieprodukter. Salg af mineralolieprodukter på dansk område Pct. Dansk Shell Hydro Texaco Q8 OK = 1990 = 1993 = Olieselskaberne har tradition for at holde hinanden i skak, specielt med priskrige på benzinområdet. De store, kapitalstærke selskaber har forsøgt at matche lavprisselskaberne med tilsvarende prisnedsættelser. Men kun med den konsekvens, at specielt Jet og OK har sat deres priser endnu længere ned - til glæde for forbrugerne, men til stor skade for hele branchens indtjening. I de senere år er der ikke et eneste selskab, der har tjent penge på benzin, siger branchens formand, Karsten Olesen. I august sidste år blev lavprisselskabernes ekspansion så for meget for. Med en betydelig prisnedsættelse lagde den stenrige, statsejede norske koncern ikke skjul på, at nu var det planen at føre krig på egenkapitalen, indtil de mindre selskaber gav op. Det er dog ikke gået efter hensigten. Tværtimod. Priskrige er i bund og grund tåbelige. De flytter ingen markedsandele, siger Margrethe Skov fra Dansk Shell. Herhjemme er det trods alt ikke gået så galt for de traditionelle full-service-selskaber som i Norge. I det seneste år har de i Norge tilsammen tabt én milliard kr. i et forsøg på at presse det amerikanskejede Jet ud af markedet med en langt mere blodig benzinkrig. Karsten Olesen mener, at budskabet er klart: Indtjeningen i branchen bliver ikke bedre, før alle accepterer, at kunderne som i alle andre brancher går efter to forskellige segmenter: Nogle er parat til at give afkald på service, hvis de kan få en liter benzin 15 øre billigere, mens andre er parat til at betale lidt mere for en bedre behandling og muligheden for at købe andre varer, når de alligevel stopper op ved tankstationen. Hvis kunderne ønsker det, nytter det ikke, at vi stritter imod. Brancheforeningens formand forventer, at lavprismarkedet vil komme til at stige fra de nuværende ca. 20 pct. til ca. 30 pct., før markedet er i ligevægt. Det er også baggrunden for, at Karsten Olesens eget selskab, Hydro Texaco, satser både på helt nydesignede full-service-stationer og lavprisanlæggene Uno-X. På lavprismarkedet har Hydro Texaco været bemærkelsesværdig aggressiv over for Jet-benzin ved at overtage 10 af deres bedst beliggende tankstationer på lejede grunde. Det er sket ved, at Karsten Olesens folk har fundet frem til de pågældende udlejere og derefter givet dem et tilbud om en højere leje, hvis de kunne overtage 4 Nr juni 1997

5 lejemålet - til stor fortrydelse for Jet-benzins ledelse. Nye Shell-butikker uden benzin Olie- og benzinselskaberne er presset af alvorlige problemer, der stiller store krav til den fremtidige strategi: Raffinaderidriften er stærkt afhængig af både den europæiske overkapacitet og de stærkt svingende oliepriser. Som det fremgår af figur 4, er olieforbruget faldet drastisk - bl.a. som følge af konkurrence fra naturgassen. Benzinforbruget har været svagt stigende, men det må forventes at falde i takt med, at der udvikles biler, der kan køre længere pr. liter. Indtjeningsmarginalerne er presset helt i bund som følge af den interne rivalisering. Branchen skal investere betydelige beløb i frembringelse af mere miljørigtigt brændstof. Endelig er det planen at lukke mere end en tredjedel af de eksisterende tankanlæg for at få renset op for gammel forurening. Disse udgifter betales over en speciel miljøpulje, som bl.a. finansieres af en afgift på benzinen. Men lukningen kræver etablering af nye og mere effektive servicestationer. Figur 4: Konkurrencen fra naturgassen har ført til et kraftigt fald i forbruget af olieprodukter i Danmark. Eneste undtagelse er benzinforbruget, der på 5 år er steget ca. 14 pct. Indenlandsk forbrug af olieprodukter Mio. m 3 Olieprodukter i alt Gas/dieselolie Fuelolie Autobenzin = 1979 = 1991 = Det er på den baggrund, at de fire store nu satser kraftigt på at ekspandere inden for dagligvarehandelen. På hver deres måde arbejder de på at komme til at tjene mere på denne og andre services på den enkelte tankstation end på salget af benzin. Det mest bemærkelsesværdige er Shells plan om at etablere nye dagligvarebutikker, hvor der slet ikke sælges brændstof. Ideen er fostret i Shell Danmark, men har nu også bredt sig til Shell Finland. De nye butikker skal føje sig til de ca. 150 Select-butikker, som er ved at blive udviklet i forbindelse med koncernens tankstationer. Margrethe Skov lægger ikke skjul på, at der er skelet til 7-Elevens succes: Specielt unge mennesker køber impulsivt ind spredt over hele døgnet, siger hun. Selvom det er planen at etablere de nye butikker på stærkt befærdede strøg og i tæt bebyggede områder, hvor grundpriserne er høje, er det hensigten, at varerne skal sælges til prisniveauet i Super Brugsen. Konceptet ligger parat. Der er ansat syv butikskonsulenter til at rådgive om det nye område. Etableringen af butikkerne begynder, når de rigtige lokaliteter findes. Olieselskaberne vil altså være købmænd i traditionel forstand - samtidig med at Danmarks største dagligvarekoncern, FDB, og samarbejdspartneren Olieselskabet Danmark erobrer stadigt større andele af brændstofmarkedet. En udvikling, der går i den stik modsatte retning af den generelle tendens i det øvrige erhvervsliv, hvor virksomhederne koncentrerer sig om core-business og frasælger alt andet eller overlader det til andre strategiske alliancepartnere. Nr juni