1.B. Eksamensrelevante øvelser NF Geografi

Transkript

1 1.B. Eksamensrelevante øvelser NF Geografi Øvelse 1. Jordprofiløvelse Øvelse 2: Rundingsgradsøvelse Øvelse 3: Albedoøvelse. Øvelse 4: Virtuel vand Øvelse 5: Porøsitet og Permeabilitet Øvelse 6: øvelse om stigningsregn. Anvendelse af dugpunktskurven. Øvelse 7: Demografi og befolkningsvækst Øvelse 9: Endogene og eksogene dødsårsager. Worldlifeexpectancy.com Øvelse 10: Albedoanomali. Empirisk data. Afvigelser fra albedonormalen. En feedbackmekanisme. Øvelse 11: Oliedannelse Øvelse 12: Grønlandspumpen Øvelse 13: El-Nino Øvelse 14: Åløbsundersøgelse 13 eksamensspørgsmål Hvert spørgsmål må gå igen op til 3 gange. Dog vedlægges der forskellige bilag til de spørgsmål som går igen, og på den måde, er der ingen spørgsmål som bliver ens.

2 Spørgsmål 1 Det geologiske kredsløb Tilknyttet øvelse: Øvelse 2: Rundingsgradsøvelse Redegør for øvelsens formål, selve øvelsen og dens resultater. Sæt øvelsen i relation til det geologiske kredsløb. Gennemgå kræfter der nedbryder landskaber og kræfter der opbygger landskaber. Perspektiver øvelsen til Øvelse 1. Jordprofiløvelse Inddrag bilagene i din besvarelse

3 Spørgsmål 2 Klima Tilknyttet øvelse: Øvelse 13: El-Nino Redegør for Normalsituationen i det ækvatoriale Stillehav mellem Peru (Sydamerika) og Indonesien/Australien. Gennemgå La-Nina og El-Nino fænomenerne med inddragelse af data fra øvelsen. Diskuter betydningen af La-Nina og El-Nino for de mennesker der lever i berørte områder Bilag: ukendte

4 Spørgsmål 3 Klima og klimaforandringer Tilknyttet øvelser: Øvelse 3: Albedoøvelse. Øvelse 10: Albedoanomali. Empirisk data. Afvigelser fra albedonormalen. En feedbackmekanisme. Redegør for begrebet albedo med inddragelse af resultater fra albedoøvelse. Gennemgå betydningen af albedoeffekten i forhold til klimaforandringer med inddragelse af albedoanomaliøvelsen. Perspektiver afsmeltning af indlandsisen på Grønland til Grønlandspumpen. Bilag: ukendte

5 Spørgsmål 4 Kampen om det blå guld Tilknyttet øvelse: Øvelse 4: Virtuel vand Redegør for vandets kredsløb, med særlig fokus på fersk vand. Gennemgå øvelsen om virtuel vand Diskuter trusler mod mængden af tilgængeligt fersk rent vand på jorden. Bilag: ukendte

6 Spørgsmål 5 Jordarters porøsitet og permeabilitet Tilknyttet øvelse: Øvelse 5: Porøsitet og Permeabilitet Gennemgå Jordøvelsen. Analyser bilag 1 og 2 i tilknytning til de forskellige porøsiteter og permeabiliteter. Perspektiver til Jordprofiløvelse: Analyse af jordprofiler på 3 lokaliteter (løvskov, nåleskov og blandet). Diskuter fordele og ulemper ved sandede og lerede jorde. Bilag: ukendte

7 Spørgsmål 6 Jordarters porøsitet og permeabilitet Tilknyttet øvelse: Øvelse 5: Porøsitet og Permeabilitet Gennemgå Jordøvelsen. Analyser bilag 1 og 2 i tilknytning til de forskellige porøsiteter og permeabiliteter. Perspektiver aktualiteten af porøsitet og permeabilitet i forhold til Øvelse 11: Oliedannelse Bilag: ukendte

8 Spørgsmål 7 Byer og befolkning Tilknyttet øvelse: Øvelse 7: Demografi og befolkningsvækst Gennemgå teorien bag øvelsen, øvelsen og øvelsens resultater. Diskuter hvilke udfordringer landene står overfor i fremtiden. Perspektiver til Øvelse 9: Endogene og eksogene dødsårsager. Bilag: ukendte

9 Spørgsmål 8 Demografi Tilknyttet øvelse: Øvelse 9: Endogene og eksogene dødsårsager. Gennemgå begreber og teori bag øvelsen, øvelsen og øvelsens resultater. Diskuter hvilke udfordringer landene står overfor i fremtiden. Perspektiver til Øvelse 7: Demografi og befolkningsvækst

10 Spørgsmål 9 Klima Tilknyttet øvelse: Øvelse 12: Grønlandspumpen Gennemgå Grønlandspumpen, forsøget med Grønlandspumpen og de spørgsmål, der stilles i opgavebeskrivelsen. Inddrag relevante bilag Perspektiver øvelsen til Øvelse 10: Albedoanomali. Empirisk data. Afvigelser fra albedonormalen. En feedbackmekanisme. Bilag: ukendte

11 Spørgsmål 10 kampen om det blå guld Tilknyttet øvelse: Øvelse 6: øvelse om stigningsregn. Anvendelse af dugpunktskurven. Sæt stigningsregn i relation til vandets kredsløb og gennemgå en udvalgt beregning af stigningsregn. Inddrag relevante bilag Perspektiver øvelsen til dannelsen af bjerge. Bilag: ukendte

12 Spørgsmål 11 kampen om det blå guld Tilknyttet øvelse: Øvelse 6: øvelse om stigningsregn. Anvendelse af dugpunktskurven. Sæt stigningsregn i relation til vandets kredsløb og gennemgå en udvalgt beregning af stigningsregn. Inddrag relevante bilag Perspektiver øvelsen til forbruget af ferskvand fx virtuel vand øvelsen.

13 Spørgsmål 12 kulstofkredsløbet Tilknyttet øvelse: Øvelse 11: Oliedannelse Gennemgå øvelsen og de i øvelsen stillede spørgsmål. Inddrag relevante bilag Diskuter mulige konsekvenser ved global opvarmning

14 Spørgsmål 13 Klima og vejr Tilknyttet øvelse: Øvelse 13: El-Nino Redegør for Normalsituationen i det ækvatoriale Stillehav mellem Peru/Sydamerika og Indonesien/Australien. Gennemgå La-Nina og El-Nino fænomenerne med inddragelse af data fra øvelsen. Perspektiver El-Nino fænomenet til Øvelse 6: øvelse om stigningsregn. Anvendelse af dugpunktskurven. Bilag: ukendte

15 Øvelser: Om jordprofiler: Jordbund i skoven I skovbunden forekommer der en lang række forskellige jordbundstyper, hvor muld- og morbunden er yderpunkterne. Skovbunden kan udvikle sig forskelligt over en længere årrække bl.a. afhængigt af, hvad jorden består af og hvilken vegetation der vokser på den. Muld Muldjordens profil er karakteriseret af, at den ikke er tydeligt lagdelt. Det tilførte organiske materiale - især blade - bliver nedbrudt af jordbundsorganismerne, så de næringsstoffer som er bundet i bladene bliver frigjort. I bladene er der stoffer som er svære at nedbryde. Dem kalder man for humus-stoffer og de er mørkebrune. Når regnormene graver gange i jorden blander de

16 humus-stofferne med mineraljorden. Det gør jorden mørkere i de øverste lag, hvor regnormene lever - og jorden bliver gradvist lysere jo længere ned vi graver. Neutral, iltrig jord Muldjordens øverste del har krummestruktur. Der er kalk i jorden, hvilket bl.a. neutraliserer humussyrer og syreregn. Surhedsgraden ligger normalt i området 5,5 < ph < 7 (neutral), somme tider endog større end 7 (dvs. basisk). Organisk materiale nedbrydes både af svampe og bakterier. De mange regnorme medvirker til god udluftning (dvs. jorden er iltrig) og opblanding af jorden, som er næringsrig. Mor Morbundens profil er karakteriseret af, at den er tydeligt opdelt i lag. Det øverste lag består af uomsat organisk materiale (i granskoven: nåle), der er presset sammen til et tørvelag. Nedenunder er et lag af sort råhumus der ikke er blandet med mineraljorden. Dernæst følger et lag af blegsand, som er udvaskningslaget, hvorfra forskellige ioner er udvasket. Disse ioner (bl.a. jern- og aluminiumioner) udfældes i det følgende lag, der kan blive meget hårdt (fx al-laget på heden). Nederst i profilen findes den ofte upåvirkede mineraljord. Sur iltfattig jord Der er ingen krummestruktur, ligesom jorden mangler kalk. Jorden er relativt sur med ph < 5,5, hvilket betyder, at der forekommer få, små regnorme og at nedbrydningen udelukkende foregår ved hjælp af svampe - dvs. at omsætningen sker langsomt og at jorden er næringsfattig. Morjorden er generelt iltfattig. Grantræer påvirker jordbunden i sur retning. Jordens surhedsgrad Jordens surhedsgrad i rodzonen har stor betydning for omsætningen i jorden, da bakterier og regnorme bedst trives ved ph ~ 7. Disse organismer kan ikke leve ved ph < 5,5. I jord med ph < 5,5 foregår nedbrydningen derfor fortrinsvis ved hjælp af svampe, hvilket medfører en langsom nedbrydning med risiko for mor-dannelse. På kalkrige jorde ligger surhedsgraden sjældent på ph >

17 8 (basiske jorde). Kalkholdig jord rummer normalt mange jordbundsorganismer og er generelt frugtbare jorde med en god omsætning. Sur jord - få næringsstoffer Jordens surhedsgrad er bestemmende for mange plantenæringsstoffers opløselighed, dvs. mulige tilgængelighed for planterne. Som hovedregel gælder, at en sur jord med lave ph-værdier er udtryk for et lavt indhold af næringsstoffer. Kun et begrænset antal planter kan trives under sure forhold. Ved høje ph-værdier er der derimod et stort indhold af næringssalte i jorden. Jordens surhedsgrad bestemmer plantedække Jordens surhedsgrad har således indirekte indflydelse på, hvilke planter der forekommer i den pågældende jord. Det er ikke surhedsgraden i sig selv der er afgørende, men dens betydning for næringsstoffernes tilgængelighed for planterne. De fleste jorde har en surhedsgrad på 3,5 < ph < 8,5. Hovedparten af nytteplanter trives bedst i en jord, der har en ph-værdi lige under 7. Ved ph = 6,5 er alle vigtige næringsstoffer tilstrækkeligt tilgængelige, og den gode jordstruktur kan opretholdes. Dette er også den optimale surhedsgrad for de mikroorganismer der omsætter døde dyr og planter, hvorved de bundne næringsstoffer kan frigøres.

18 Hvilke faktorer har betydning for jordbunden Det er kombinationen af flere faktorer, der er afgørende for dannelse af muld eller mor: Mordannende Mulddannende Mineraljord Kalkfattig (sandjord) Kalkrig (moræneler) Klima Stor nedbør i forhold til fordampning Mindre nedbør i forhold til fordampning Træart Højt C/N forhold - især nåletræer Lavt C/N forhold - især løvtræer Jordbundsfauna Store regnorme mangler Store regnorme talrigt tilstede Efter Sv. E. Abrahamsen: Biologiske jordbundsundersøgelser. Vort miljø 3.1. Gyldendal Humus Humus er et tungt omsætteligt, mørktfarvet, organisk materiale der dannes under den mikrobielle nedbrydning. Humus er en ikke-veldefineret kemisk forbindelse, idet humus kan dannes udfra mange forskellige stoffer. Humusstofferne, som er vigtige bestanddele af muldjordens krummestruktur, indeholder i sig selv store mængder plantenæringsstoffer, især kvælstof, fosfor og svovl, men disse stoffer er fast bundet og frigøres først, når humusstoffet langsomt nedbrydes. Humus i muld Humusstofferne har således stor betydning som lager af næringsstof altså både humusstoffet i sig selv, men især også ved sin evne til at binde en lang række positivt ladede næringsioner til sin

19 negativt ladede overflade. Negativt ladede næringsioner, bl.a. nitrat (NO 3- ), kan således ikke bindes til humusstoffets (eller lerpartiklens) overflade, men vil i stedet kunne være opløst i jordvandet inde i krummen. Humusindholdet medvirker desuden til en løs og god jordstruktur, og forøger jordens evne til at holde på vandet, hvilket har stor betydning for planterne i tørre perioder. Humus i mor På morjorden vil der ske en ophobning af humusstof på overfladen, idet fraværet af bl.a. regnorme vil bevirke en manglende opblanding. Disse humusstoffer nedbrydes kun langsomt under dannelse af relativt stærke syrer der medvirker til udvaskning af næringsstoffer samt udfældning af bl.a. jern- og aluminiumsforbindelser under blegsandet. Klippet fra af SVJ 2017 August Områder med tørvedannelser Lavmosetørv findes i landskabets lavninger efter tilgroning af søer og kær. Tørven i lavmoser er ofte velomsat og næringsrig. Dette skyldes, at lavmosen beriges med næringsstoffer fra grundvand eller åvand. Højmosetørv findes ofte oven på lavmosetørv, idet tørvedannelsen kan fortsætte op over niveauet for det oprindelige grundvandsspejl. Dette skyldes, at planter som spagnum koloniserer lavmosen og langsomt opbygger mosen til et svagt hvælvet legeme. Nogle af vore største moser, som Vildmoserne og Holmegårds Mose, er højmoser. I modsætning til lavmoser er højmoser næringsfattige og sure. Dette skyldes, at højmosetørven mister kontakten til det næringsrige grundvand, og at planterne derved udelukkende ernæres af den begrænsede mængde næringsstoffer, der tilføres via nedbøren. I ådale og marskområder, som jævnligt overskylles af å eller hav, og hvor der er aflejret vekslende lagfølger af lerede og sandede sedimenter, populært kaldet kiksekager, tales der om Fluvisols. I afsnørede å-slyngninger i ådalene kan der ved tilgroning dannes tykke tørvelag, og dér findes Histosols. Øvrige jorde med dårlig dræning med grundvandspræg inden for de øverste 50 cm udviklet på mineraljorde betegnes Gleysols. Klippet fra Geoviden nr s.5 af SVJ

20 Øvelse 1. Jordprofiløvelse 1) Profil øvelse: Hvis ikke hullet er gravet, så skal det gøres. Grav en jordprofil, der ser ud som på tegningen nedenunder. Den skal være ca cm dyb. Når det er gjort, så skal en af jer sætte jer som vist på tegningen. Her skal i følgende: a. Tag et billede til den senere opgave b. Tegn profilet med mål på. Er der tydelige lag, så tegn det tydeligt op. Noter gerne om det er ler eller sandjord. Se også på hvilke farve de forskellige lag har. c. Kom med et bud på om det er en brunjord (Luvisol) eller en podzol jord. I tilfælde af at I skulle være i en mose, så undersøg om den mon er en histosols, en gleysol eller en fluvisol? d. Undersøg om der er sten på en størrelse mellem en lille og en stor kartoffel. Tag dem fra til rundingsøvelsen som I skal lave bagefter. e. Tag jordprøver til senere sigteprøve hjemme på skolen. Tag fra hver lag eller tag for hver 20 cm. f. Tag jord ud til ph måling: se særskilt øvelsesvejledning.

21 Øvelse 2: Rundingsgradsøvelse Sten er smukke, sjove og rigtig spændende. Flade sten er smut-sten, sten med huller er lykkesten, runde sten er gode som torskesmut-sten, hvide sten er sukker-sten kun fantasien sætter grænser... Udenlandsk herkomst Der findes ikke mange fjelde i Danmark, og derfor stammer de fleste af de sten, man kan finde ved de danske kyster, fra Norge og Sverige. Stenene er små stykker klippe, der af vind og vejr er blevet revet løs fra grundfjeldet og under sidste istid er blevet ført med isen til Danmark. Her er klippestykkerne blevet blandet med kalksten, flint og sandsten, som findes naturligt i den danske undergrund. Der er derfor rig mulighed for at finde mange forskellige slags sten ved de danske kyster. Man kan få en masse at vide blot ved at kigge på stenens form. Hvis stenen er glat og afrundet, har den sikkert ligget og rullet frem og tilbage i vandkanten imellem andre sten i flere tusinde år. Her har sand, småsten og vand slebet den glat. Har stenen skarpe kanter, kan den have ligget beskyttet i jorden. Den kan også stamme fra en større sten, der er gået i stykker. Klippet fra file:///c:/users/sofi088i/downloads/sten_paa_stranden.pdf af SVJ august Stenen rundingsgrad siger altså noget om i hvilket miljø det har opholdt sig siden den blev transporteret hertil med Ismasserne i sidste istid. Da I undersøgte jordprofilen samlede I en mængde sten. Nu er det tid til at undersøge om de altid har ligget der i jorden. Hvis I er stød på nogle sten, der ligger oven på jorden må i meget gerne tage dem med. 1) Læg alle jeres sten min 25 i en bunke og sorter dem nu efter skemaet nedenunder. 2) Tæl op hvor mange i havde af hver og skriv det ind i oversigten. Tag et billede og del med hinanden.

22

23 Øvelse 3: Albedoøvelse. På introturen lavede vi en albedoøvelse, hvor vi målte overfladetemperatur på tre forskellige overflader. En hvid balje, en brun måtte og et sort viskestykke. I målte temperaturen 3 gange. En gang hvert 10. minut. Det er længe siden, og da det var en ekstraøvelse som blev lagt ind pga. ekstra tid, var der ikke en øvelsesvejledning. Derfor laver vi en ny albedoøvelse. Man må selvfølgelig gerne henvise til denne til eksamen. Ny øvelse: Vi skal undersøge om det nu også passer med at solens opvarmning af jordoverfladen afhænger af overfladens farve. Fremgangsmetode: Fyld de farvede flasker op med lige koldt vand. Mål med termometer. Placer nu flaskerne i vinduskammen (eller ude i solen) i en rum tid (45 min), med et termometer i. Tjek jævnligt temperaturen. Aflæs efter hvert 15 min. Udarbejd en tabel og sæt billede ind af forsøget. Overvej om der kan være nogle faktorer som påvirker resultatet. Beskriv albedoeffekten, og i hvilke sammenhænge det giver særlig mening at tale om og forstå albedoeffekten.

24 Øvelse 4: Virtuel vand Geografi øvelse NF kampen om vandet? SVJ september 17 Formål: At undersøge sammenhæng mellem vandforbrug i forskellige dele af verden og landets levestandard. Vandforbrug er både det interne og det eksterne. Fremgangsmetode: 1. Forklar først med udgangspunkt i Virtuel vand en ny tilgang til den globale vandsituation hvad virtuel vand går ud på. Beskriv desuden hvad blå, grøn og grå komponent er. 2. Gå nu ind på hjemmesiden: og find landene i skemaet nedenunder. Fyld skemaet ud. 3. Besøg nu hjemmesiden globalis Her finder I HDI tallet som er et udtryk for hvor udviklet et land er. Find jeres lande og plot ind i skemaet. Beskriv desuden hvad HDI er. Analyse: Jeres skema skulle nu meget gerne være fyldt helt ud med fine tal. Land Danmark Saudi Arabien USA Ethopien Indien Kina Angola Brasilien Tyskland Japan Rusland Niger Total vandfodaftryk per capita (pr indbygger) Internal Eksternal HDI 1. Undersøg nu om der er der sammenhæng mellem det totale vandfodaftryk per indbygger og HDI. - - Er det fx sådan at det er de rigeste lande der har det højeste vandforbrug? Og omvendt? 2. Undersøg om der er sammenhæng mellem en høj score på HDI og et højt ekstern forbrug? 3. Er det omvendte også tilfældet? Altså at lande med lav HDI har et lavt ekstern forbrug? Diskussion: Diskuter hvad ekstern vand mon bruges det? Diskuter, hvorfor der er de sammenhænge som vi ser i analysen. Diskuter om det betyder at landene med højt HDI, så også er dem der forurener mest. (Tænk på grøn, blå og grå inddelingen)

25 Øvelse 5: Porøsitet og Permeabilitet 1.B. NF geografi uge 39 kampen om det blå guld SVJ Dagens læringsmål: Hvordan er porøsiteten forskellig afhængig af jordbundstypen, og hvordan påvirker permeabiliteten dannelsen af grundvand og / eller den overfladiske afstrømning? Undersøgelsens formål: Vi arbejder med de tre jordprøver fra introturen Formål med denne øvelse er: 1. Vi skal afprøve de tre forskellige jordarters evne til at indeholde vand (porøsitet), 2. deres evne til at lade vande løbe igennem (permeabilitet). 3. sedimentstørrelsesfordelingen. Fremgangsmetode: Sigteøvelsen: Tag 100 gram tør jord og hæld det ned i sigten. Sikre dig at alle sigterne er ordentligt på plads med den største sigte øverst og den mindste nederst. Ryst nu sigtesættet godt igennem. I hvert fald 2 hele min. Vej nu indholdet i hver sigteskål. Lav en tabel over resultatet Hvilken en størrelse var der mest af i hver af de tre prøver? Hvordan var størrelsesfordelingen i hvert enkelt prøve, og hvordan var der forskel mellem prøverne? Porøsitet: Først skal vi af måle glassets volumen i mm, og derefter skal vi komme enten ler, sand eller grus i glasset og måle glassets volume med fx sand. Noter masserne ned på et stykke papir. Til sidst skal I komme vand i glasset. Pas på I ikke hælder for meget vand i. Porøsitet = (massejord+vand- massejord)/ jordens volumen*100= porøsiteten i procent. Lav en table over resultatet Hvilken en jordprøve kunne indehold mest vand? (Havde højest porøsitet) Permeabilitet. Jorden skal være mættet først. Dvs. den skal være våd. I skal anvende porøsitetsrør. Det skal fyldes op med 10 cm jord. I skal nu hælde 150 ml i først den ene jordtype og

26 tage tid på hvor lang tid vandet er om at passere. I starter tiden når den første dråbe har ramt jorden og stoppe tiden, når det første vand kommer ud i den anden ende. Lav en tabel over resultatet Hvilken en prøve havde den laveste permeabilitet? Hvilken en havde den højeste permeabilitet? Journalskrivning: HUSK! Skriv ikke efter. Heller ikke copy-paste. Forside med titel, navne + kursistnr. Formål med forsøget Definition af begreberne porøsitet og permeabilitet Fremgangsmåde Resultattabellerne Kobling til virkeligheden: Besvar dagens spørgsmål ud fra jeres viden om vandets kredsløb og de resultater i netop har fundet. o Hvordan er porøsiteten forskellig afhængig af jordbundstypen, og hvordan påvirker permeabiliteten dannelsen af grundvand og / eller den overfladiske afstrømning? Læs evt. også: vandet findes i jordens små hulrum fra Geus. Vandet findes i jordens små hulrum Lagene i jorden er opbygget af mineralkorn af forskellig størrelse og form. Kornenes forskellige facon betyder, at de aldrig kan ligge helt op til hinanden, men at der er hulrum imellem dem. I disse hulrum, porer, ligger vandet. Størrelsen, antallet og formen af hulrummene har stor betydning for, hvor meget vand der kan være i aflejringerne, og hvor let og hurtigt det kan bevæge sig. Normalt vil der i sand- og grusaflejringer være god forbindelse mellem hulrummene, og man siger derfor, at vandtransportevnen er stor. Sand og grus kan altså indeholde meget vand, der let kan bevæge sig. Sand og grus er derfor vigtige jordarter for grundvandets bevægelse i jorden.

27 Vandet findes i mellemrummene mellem sand- og gruskornene. Over grundvandsspejlet er der både luft og vand i hulrummene - under kun vand Kilde: Kort Fortalt - Grundvandet i Danmark, GEUS 1998 Ler og kalk er anderledes. Kornene er meget små, og de ligger pakket tæt sammen. Ler og kalk har mange, men meget små hulrum, og der er ikke altid forbindelse mellem hulrummene. Der kan være meget vand i ler og kalk, men det "sidder fast", og kan kun vanskeligt bevæge sig. Ler og kalk kaldes derfor ofte vand-standsende. Men det er kun rigtigt, når lagene af ler og kalk er massive og ensartede, og sådan er det ikke altid. Ved undersøgelser har danske forskere, fra GEUS og andre forskningsinstitutioner, opdaget fem til seks meter dybe sprækker i de lerlag, der ligger øverst i jorden. I sprækkerne kan vandet bevæge sig hurtigt. Forurening på jordoverfladen eller i den øverste del af jorden spreder sig derfor langt mere, hvis der er sprækker i leret. I udgravninger kan vi se at der bliver færre sprækker jo længere vi kommer ned. Men da det er vanskeligt at undersøge de dybere lag for sprækker, har vi i dag kun en ret lille viden om, hvordan forholdene er længere nede. I de kalklag, der ligger i undergrunden i store områder i Nord- og Østdanmark, er der også sprækker; faktisk så mange at kalken kan være helt gennemsat af dem. Under istiderne lå der tykke lag af is over hele Danmark. Vægten af isen i gletscherne har brudt den øverste del af kalken op i blokke. I den knuste kalk er der mange hulrum, hvor vandet let kan bevæge sig. Her findes der meget godt drikkevand.

28 Øvelse 6: øvelse om stigningsregn. Linket leder til siden VUC digital, hvor øvelsen lægger Anvendelse af dugpunktskurven. Billedet nendenunder viser et skærmbilledet af en af de beregninger som vi lavede.

29 Øvelse 7: Demografi og befolkningsvækst Demografi og befolkningsvækstøvelse: Tabel vedlagt på næste ide 1. Gå ind på den amerikanske statistik bank hjemmeside. Den internationale databank. Find landene under Demographic overview og skriv befolkningstal samt døds og fødselsrate ind i tabellen. 2. Undersøg hvad HDI er på globalis (eller husk fra tidligere). Find landene på kortet og skriv ind i tabellen 3. Analyser dig frem til hvilken fase landene befinder sig I demografisk og vurder om landet har en ung eller gammel befolkning 4. Diskuter hvilke udfordringer landet står overfor i fremtiden Tabel til NF Geografi: demografiøvelse uge 45 Har vi mad nok til alle? Vælg selv de sidste tre lande Land USA Indien Kina Indone sien Nigeria Danma rk Ruslan d Befolknin gstal H DI Fødsels rate Dødsr ate Demogr afisk fase Vokser befolknings tallet? Befolkningens alderssammen sætning

30 Øvelse 8: Kraftig byvækst og slum Kraftig byvækst og slum At undersøge om der er sammenhæng mellem kraftig byvækst og slum (i denne opgave forstået som dårlige sanitære forhold). Indsaml data: Trin 1 Gå ind på hjemmesiden og klik på Analyse ( i bunden af kortet). Fremfor Largest Cities 2015 (Største Byer i 2015) skal I vælge Highest Absolute Growth Nu viser kortet de byer som man regner med, vil vokse mest de næste 15 år. Nu kan I udfylde de første kolonner i følgende skema, med byens navn, land, og vækst i millioner. Trin 2 Nu ved vi hvilke byer kommer til at vokse. Nu skal vi finde ud af, hvilke vilkår byerne har til at tage imod denne vækst. Går ind på følgende kort og klik på Kort. I skal nu skrive ind i skemaet, hvor stor en del af befolkningen, der adgang til gode sanitære forhold i de lande som i har skrevet ind i skemaet. Byens navn Land Vækst i by- befolkning (i millioner) Procent gode sanitære forhold

31 Analyse: Er der en sammenhæng mellem byernes vækst og de sanitære forhold og hvis der er, hvorfor er dette et problem? Læs følgende artikel og inddrag denne i besvarelsen

32 Øvelse 9: Endogene og eksogene dødsårsager Øvelse ved brug af 1) Gennemgå endogene og eksogene sygdomme. Knyt begreberne til den demografiske transitionsmodel eller pyramiderne. 2) Gå ind på og bestem hvilke ti lande i verden, der har den højeste dødelighed pga. alkohol. Bestem desuden hvilken fase landet er i demografisk. Anvend fanen World health rankings Fyld ind i tabellen: Land Alkohol dødelighed demografisk fase Undersøg nu om der er sammenhæng eller mening i det billede tabellen tegner 3) Endogen eller eksogen dødsårsag? Gå ind på Her kan du se hvilke lande der har den længste levetid og hvilke den korteste. Vælge nogle lande ud fra hver sin ende af skalaen samt Danmark. Undersøg den hyppigste dødsårsag og bestem om den er endogene eller eksogen. Anvend fanen World health rankings. Se dødsårsager nederst. Fyld tabellen ud. Land Forventet levetid Dødsårsag Endogen eller eksogen Demografisk fase Undersøg nu om der er sammenhæng eller mening i det billede tabellen tegner.

33 Øvelse 10: Albedoanomali Øvelse: Albedoeffekten en feedbackmekanisme I denne opgave skal vi bruge hjemmesiden Polar Portal I skal undersøge kortet i højre side, der hedder Albedoanomali. Scroller I lidt ned af siden finder I afsnittet Hvor meget lys reflekteres fra Grønlands indlandsis?. 1. Læs afsnittet og beskriv hvordan man skal læse kortet. Gennemgå herunder albedobegrebet. 2. Analyser nu kortet ved at gennemgå hvad kortet viser. Husk at kom med konkrete eksempler. Og husk at lad animationen kører igennem. 3. Forklar hvordan man kan bruge animationen til at diskutere klimaforandringer, og konsekvenser af klimaforandringer. Forklar desuden hvordan albedoanomalien hænger sammen med kulstofkredsløbet. Inkluder begrebet feedback mekanisme.

34 Øvelse 11: Oliedannelse Øvelse om Oliedannelse et illustrativt forsøg. I kan læse om øvelsens formål nedenunder. Selve øvelsen laver vi i fællesskab. Efter øvelsen skal I besvare følgende spørgsmål som skal afleveres i en rapport over forsøget. Rapporten må skrives i fællesskab med max 2 andre. Fredag d.9/ på fronter. Rapporten skal indeholde følgende: 1. Forside 2. indledning 3. Formål 4. teori om oliedannelse 5. beskrivelse af resultat samt billeder 6. Besvarelse af følgende arbejdsspørgsmål. a. Hvorfor er det vigtigt at vide noget om oliedannelse b. Placer oliedannelse og forbruget af olie i kulstofkredsløbet c. Gennemgå det centrale problem med anvendelse af olie og andre fossile brændstoffer. d. Peg på alternativer til olieforbruget 7. Konklusion Formål: Formål: Formålet med eksperimentet er at opnå viden om hvordan olie bevæger sig og få et kendskab til forskellige bjergarter og deres betydning for oliedannelse og olieforekomster. Del A - et forsøg med olies migration i sand. Del B. Analyse af empisk materiale Olies migration i sand Materialer: Materialer Sand Bægerglas eller plastbæger Vand

35 Madolie Fremgangsmåde 1. Hæld 1-2 cm olie i et glas. 2. Hæld dernæst sand oveni, så olien bliver dækket og der er et rent sandlag. 3. Afslutningsvis hældes forsigtigt 2-3 cm vand i glasset. 4. Lad olien stå minutter og observer imens. 5. Lad prøven stå til slutningen af timen og se, om der er migreret mere olie DEL B: Aflæsning af seismisk profil fra den danske del af Nordsøen Baggrund En af de mest effektive metoder til at lokalisere oliefælder er seismik, hvor man ved hjælp af trykbølger kan få en form for ultralydsbillede af undergrunden og derved finde strukturer i undergrunden, som kan være oliefælder. Aflæsning af seismisk profil Forklar hvordan det seismiske profil (figur 1) aflæses og giv en beskrivelse af det Hvilken type oliefælde ser vi på profilet? Giv et bud på hvordan denne oliefælde kan være dannet Hvor vil olien kunne findes?

36 Figur 1: Seismisk profil fra den danske del af Nordsøen. Profilet er 40 km langt og strækker sig fra overfladen til ca. 4 km dybde

37 Øvelse 12: Grønlandspumpen Grønlandspumpe Journal I skal udarbejde en journal til brug ved en evt. eksamen. Skal afleveres d.4/ på fronter. Den skal indeholde: Title og navn på jer. Formål Materialeliste Resultater Besvarelse af følgende spørgsmål o Hvilken betydning har den thermohaline cirkulation for klimaet i Vesteuropa? o Hvordan forventes Grønlandspumpen at blive svækket som følge af global opvarmning? Og hvordan vil det påvirke Europa? o Hvordan er Grønlandspumpen en del af kulstofkredsløbet? o Hvordan kan en påvirket Grønlandspumpe være en negativ feedbackmekanisme? o Hvilken rolle spiller Grønlandspumpen i forhold til transport af plastik i havet? Formål: At efterligne den termohaline cirkulation (Grønlandspumpen) Materialer: Grønlandspumpekar Vand Isterninger Salt Fremgangsmetode (vi laver øvelsen i fællesskab) Forsøg : Vandtemperaturens indvirkning på grønlandpumpen. Fyld beholderen med vand så der max. er en centimeter til kanten.. Tænd for termostatvarmeren. Vent ca. 15 minutter og læg farvede isterninger i isbeholderen. Nu kan vandets cirkulation ses.

38 Øvelse 13: El-Nino Øvelse El-Nino, La-Nina og Normalsituationen i Stillehavet. 1. Først læs/se materialet igennem Fiskeritidende: "Frygt for El-Nino i ny..." 2. Redegør for El-Nino og La-Nina a. Forklar normal situationen i Stillehavet mellem 5⁰ nord og 5⁰ syd. b. Forklar hvordan trykforholdene (høj og lavtryk) ændres ved en El-Nino, og hvorfor det sker. c. Forklar hvilken betydning de ændrede trykforhold har for det lokale vejr ved Peru og Australien. 3. I skal nu lave en analyse af data knyttet til El-Nino. I skal følge linket her. I kommer nu ind på en side, hvor I skal analysere tabellen (I kan ikke bruge nedenunder, da det bare er et udsnit af tabellen). 1. Gennemgå hvordan man læser tabellen. 2. Hvad sker der med plastik i området i perioder med El-Nino og La-Nina? 3. Diskuter om upwellingen i normalsituationen er et problem i forhold til plastik i havet? Figur 1 Link til tabellen

39 4) Kortanalyse: figur 2,3 og 4 skal nu analyseres. i. Hvad viser kortene emnemæssigt, og hvad fortæller farverne? ii. Hvad viser de tre forskellige kort? iii. Knyt kortene sammen med El-Nino/La-Nina Figur 2 Kortet stammer fra Australian Goverment Bureau of Meterology. Hentet januar 2018 af SVJ

40 Figur 3 Se linket til Australian Government ved de andre kort

41 Figur 4 Hentet januar 2018 af SVJ

42 Øvelse 14: Åløbsundersøgelse Beregn strømhastigheden i grupper a 3 personer. Følg fremgangsmetoden nedenunder: Tag billeder undervejs. Mål strømhastigheden et antal gange på gammeldags facon med stopur og flydende genstand, indtil i har en række målinger, der ligner hinanden. o Noter tiden for alle målinger (i sekunder) skriv hvilket værktøj i anvendte og lav en gennemsnitstid. o Beregn tiden i centimeter per sekund (cm/s) o Karakteriser strømmen ved at bruge tabellen nedenfor: Hjemme igen. Besvar nedenstående spørgsmål 1. Hvor hører et vandløb til i vandets kredsløb? 2. Hvor hører et vandløb til i det geologiske kredsløb? Anvend figur 2 3. Aflæs på figur 1. hvilke sedimenter der erodere, der transporteres og hvilke der aflejres.

43 Figur 3 Sediment, transport og aflejring Figur 4 udsnit af geologisk kredsløb