Deskriptor 7 Havstrategi direktivet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Deskriptor 7 Havstrategi direktivet"

Transkript

1 Områder af havbunden, der er påvirket negativ pga. permanente hydrografiske ændringer. Oktober 2017

2 Udarbejdet af: Martin Kielland, Hans Ohrt Kontrolleret af: Simon B. Leonhard Godkendt af: Hans Ohrt Dato: Version: 3 Projekt nr.: MOE A/S Buddingevej 272 DK-2860 Søborg T: CVR nr.:

3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Opgavens formål og omfang Metode Udvælgelse af relevante projekter Gennemgang af de enkelte projekter Georeferering af tegningsmaterialet Projekter med permanent fysisk tab af havbund, som påvirker hydrografien Registrering af de hydrografiske ændringer Kortlægning af kriterium D7C Ændringer i vandsøjlen Ændringer på havbunden Kortlægning af kriterium D7C Bentiske habitater: klassificering og arealopgørelse Afgrænsning af områder med negativ påvirkning Resultater Bemærkninger til kortlægningen af hydrografiske ændringer og påvirkninger Deskriptor D7C1 Hydrografiske ændringer Deskriptor D7C2 Påvirkninger af bentiske habitater Konklusion Referencer VVM referencer Øvrige referencer Side 3 af 32

4 1 Indledning Som led i forberedelsen af Havstrategi II er Miljøstyrelsen i gang med at udarbejde analyser til brug for den nationale basisanalyse af havmiljøets tilstand. Der er i nogle tilfælde udarbejdet udkast til analyser i regi af HELCOM /7/og OSPAR /6/; men disse er ikke i alle tilfælde dækkende eller relevante for danske havområder. Samtidig sætter en ny afgørelse fra EU-Kommissionen /1/ rammerne for, hvordan landene skal vurdere, om god miljøtilstand er opnået. Der er i afgørelsen fastsat en række deskriptorer, der definerer opnåelse af god miljøtilstand, og til hver deskriptor er defineret tilhørende kriterier, som beskriver hvordan den aktuelle tilstand opgøres. 1.1 Opgavens formål og omfang Miljøstyrelsen har som led i dette arbejde iværksat en kortlægning af de hydrografiske ændringer, der følger af et fysisk tab (Deskriptor 7). Deskriptor 7 er i kommissionens afgørelse af 17. maj 2017 /1/ defineret som Permanent ændring af de hydrografiske egenskaber der påvirker de marine økosystemer i negativ retning. Påvirkningerne vurderes ud fra to kriterier: 1) Udstrækning og fordeling af ændringer i de hydrografiske betingelser på havbunden og i vandsøjlen, som især er forbundet med fysisk tab af havbunden (Kriterie D7C1) 2) Vurdering af, i hvor stor udstrækning disse ændringer påvirker bentiske habitater i negativ retning (vurderet for hver bentisk habitat), opgjort for hver habitattype (Kriterie D7C2) Kortlægningen har til formål at opgøre miljøtilstanden i relation til Deskriptor 7 ud fra de to kriterier. Opgørelserne skal baseres på de oplysninger, der fremgår af offentliggjorte VVM-redegørelser i perioden I relation til kriterium D7C1 skal analysen af den geografiske udstrækning så vidt muligt opgøres i km 2, og der skal udarbejdes et kort over, hvor der er sket eller forventes at ske ændringer i de hydrografiske betingelser som følge af anlægsprojekter, der medfører fysisk tab af havbunden. Både hydrografiske ændringer i vandsøjlen og på havbunden skal indgå i opgørelsen for EU-kriterie D7C1. På baggrund af resultaterne for kriterium D7C1 udarbejdes en opgørelse over de permanente ændringer af de hydrografiske betingelser, der i VVM-redegørelserne er angivet til at kunne påvirke havbundens habitater negativt. Opgørelsen skal så vidt muligt angives i km 2 og på kort. Opgørelsen sammenstilles med et kort over havbundens habitater (MFDS habitater i EMODnet /3/, se også /2/), og der foretages en opgørelse af, hvor mange km 2 og hvor stor en andel (i %) af hver enkelt habitattype, der er negativt påvirket som følge af permanente ændringer i de hydrografiske betingelser. Usikkerhederne i opgørelsen skal angives. Resultaterne fra analysen skal opgøres i to områder: 1) Nordsøen, inkl. Kattegat samt 2) Østersøen, inkl. Bælthavet. Perioden for analyserne afgrænses til årene , idet den første havstrategi blev offentliggjort i Inden for denne periode skal ovenstående analyser udarbejdes med udgangspunkt i offentliggjorte VVM-redegørelser for større anlægsopgaver, hvor anlægsperioden er påbegyndt, i gang eller afsluttet i perioden. Endvidere skal inddrages større anlægsopgaver, der er planlagt eller vedtaget i perioden (dvs. VVM-redegørelse er sendt i høring, eller projektet har opnået tilladelse i perioden). Dette betyder, at projekter, hvor anlægsfasen er afsluttet før 2012, eller hvor VVMredegørelsen først er offentliggjort i 2017, ikke er omfattet af analysen. Side 4 af 32

5 Kun VVM-pligtige anlægsprojekter, som medfører fysisk tab af havbund, skal inddrages i analysen. Fysisk tab defineres som en permanent ændring af havbunden, der har varet eller forventes at vare i 12 år. Dette inkluderer faste forbindelser, vindmøller, olie/gas platforme, havneudvidelser, strandparker mv. 2 Metode I dette kapitel præciseres den metode, der har været anvendt ved kortlægningen af deskriptor Udvælgelse af relevante projekter Kortlægningen er baseret på projekter, der er så store i omfang, at der foreligger en VVMredegørelse. Der er foretaget en afgrænsning ift. rapporteringsperioden, der går fra Således er der kun medtaget projekter der: 1) Har været eller er under etablering i perioden (VVM tilladelse foreligger) 2) Endnu ikke er realiserede (Offentliggjort VVM redegørelse foreligger) Projekter, som er etableret før 2012, medtages ikke. Baggrunden for denne periodeafgrænsning er som nævnt, at den første havstrategi blev offentliggjort i Havstrategien revideres hvert 6. år, og det antages derfor, at kortlægningen kan indgå i basisanalysen, som lægges til grund for revision af Danmarks Havstrategi. Det antages endvidere, at opfølgende analyser foretages for perioder, der omfatter 6 år, så rapporteringen matcher perioderne mellem revision af havstrategien. Det er imidlertid vigtigt for kortlægning af de efterfølgende perioder (f.eks ), at der ikke opstår en periodiseringseffekt, hvor et projekt kan medtages / udelades i begge perioder. F.eks. at et projekt, som har en VVM-redegørelse, men ikke er påbegyndt, medtages både i kortlægningen for indeværende periode og i den efterfølgende periode (hvor anlægsarbejdet er påbegyndt). Da denne første kortlægning også har til formål at indhøste erfaringer til brug for opfølgende kortlægninger er hvert projekt kategoriseret, så man efterfølgende kan tage stilling til hvilke kategorier af projekter, der skal medtages i efterfølgende kortlægninger (og ved sammenligning mellem flere perioder). Der er foretaget følgende kategorisering mht. VVM processen: 1) Projekter som har opnået VVM tilladelse før ) Projekter som har opnået VVM tilladelse efter ) Projekter som på baggrund af en offentliggjort VVM har fået afslag i perioden ) Projekter som endnu ikke har opnået tilladelse, men hvor VVM er offentliggjort 5) Projekter hvor VVM ikke er offentliggjort ved udgangen af 2016 Ad 1) Projekter med VVM tilladelse før 2012 er kun medtaget i analysen hvis de har været under etablering i perioden Ad 5) Disse projekter er ikke medtaget i analysen Der er endvidere foretaget følgende katergorisering mht. etablering 1) Projekter som er påbegyndt, men ikke færdiggjort i perioden 2) Projekter som er færdiggjort i perioden 3) Projekter som endnu ikke er påbegyndt ved udgangen af Side 5 af 32

6 I Tabel 1 er vist de projekter, der er medtaget i kortlægningen, samt referencer til de rapporter hvorfra data til kortlægningen er hentet. Side 6 af 32

7 Tabel 1: Liste over projekter medtaget i kortlægningen. Rødmarkerede er udeladt, da VVM-redegørelsen ikke er offentliggjort før udgangen af Projekt Projektype År VVM Status Myndighed Geografisk område Referencer (Høring) VVM Etablering Anholt (2013) 111 møller, 399,6 MW Havmøllepark 2010 VVM tilladelse Afsluttet Energistyrelsen Nordsøen inkl. Kattegat /VVM 5/ (< 2012) (>2012) Horns Rev 3 (2020) 400 MW Havmøllepark 2014 VVM tilladelse Ikke påbegyndt Energistyrelsen Nordsøen inkl. Kattegat /VVM 6/, /VVM 7/, /VVM 8/ Kriegers Flak 600 MW Havmøllepark 2014 VVM tilladelse Ikke påbegyndvet Energistyrelsen Østersøen inkl. Bæltha- /VVM 2/, /VVM 11/ Kystnære havmølleparker (Vesterhav Nord) Havmøllepark 2015 VVM tilladelse Ikke påbegyndt Energistyrelsen Nordsøen inkl. Kattegat /VVM 12/ 350 MW Kystnære havmølleparker (Vesterhav Syd) Havmøllepark 2014 VVM tilladelse Ikke påbegyndt Energistyrelsen Nordsøen inkl. Kattegat /VVM 13/ Nissum Bredning forsøgsmøller 28 MW Havmøllepark 2016 VVM tilladelse Ikke påbegyndt Energistyrelsen Nordsøen inkl. Kattegat /VVM 1/, /VVM 43/ Omø Syd MW Havmøllepark 2017 VVM ikke offentliggjort Jammerland Bugt MW Havmøllepark 2017 VVM ikke offentliggjort Mejl Flak MW Havmøllepark 2014 VVM offentliggjort Lillebælt Syd Havmøllepark - VVM ikke offentliggjort Sæby Havmøllepark 2015 VVM offentliggjort Smålandsfarvandet Havmøllepark 2015 VVM offentliggjort Bornholm Havmøllepark 2015 VVM offentliggjort Ikke påbegyndt Ikke påbegyndt Ikke påbegyndvet Energistyrelsen Østersøen inkl. Bæltha- /VVM 44/ Ikke påbegyndt Ikke påbegyndt Energistyrelsen Nordsøen inkl. Kattegat /VVM 15/, /VVM 40/ Ikke påbegyndvet Energistyrelsen Østersøen inkl. Bæltha- /VVM 39/ Ikke påbegyndt Energistyrelsen Østersøen inkl. Bælthavet /VVM 37/ Sejerø Bugt Havmøllepark 2015 VVM afslag Ikke påbegyndt Energistyrelsen Nordsøen inkl. Kattegat /VVM 9/, /VVM 38/ Hanstholm Erhvervshavn 2017 VVM ikke offentliggjorgyndt Ikke påbe- Vordingborg Erhvervshavn 2017 VVM ikke offentliggjorgyndt Ikke påbe- Aggerfærgeleje Erhvervshavn 2016 VVM tilladelse Ikke påbegyndne Thisted Kommu- Nordsøen inkl. Kattegat /VVM 49/ Aarhus Havn APM Terminals Erhvervshavn 2014 VVM tilladelse Afsluttet Aarhus Kommune Nordsøen inkl. Kattegat /VVM 36/ (>2012) Frederikshavns Havn Erhvervshavn 2014 VVM tilladelse Påbegyndt Frederikshavn Nordsøen inkl. Kattegat /VVM 25/ Side 7 af 32

8 Projekt Projektype År VVM (Høring) Status Myndighed Geografisk område Referencer VVM Etablering Kommune Orehoved Havn Erhvervshavn - VVM ikke offentliggjort Ikke påbegyndt Thyborøn Havn Erhvervshavn 2014 VVM tilladelse Afsluttet (>2012) Lemvig Kommune Randers Havn Erhvervshavn 2014 VVM tilladelse Påbegyndt Randers Kommune Hirtshals Havn Erhvervshavn 2014 VVM tilladelse Påbegyndt Hirtshals Kommune Grenaa Havn udvidelse Erhvervshavn 2017 VVM ikke offentliggjorgyndt Ikke påbe- Aarhus Havn Færgeterminal Erhvervshavn - VVM ikke offentliggjorgyndt Ikke påbe- Nordhavn Krydstogtsterminal Erhvervshavn 2009 VVM tilladelse Afsluttet Købehavns (< 2012) (>2012) Kommune Ballen Færgehavn Erhvervshavn 2013 VVM tilladelse Afsluttet Samsø Kommune (>2012) Rønne Havn Erhvervshavn 2016 VVM offentliggjorgyndonskommune Ikke påbe- Bornholm Regi- Esbjerg Havn Erhvervshavn 2010 VVM tilladelse Afsluttet Esbjerg Kommune (< 2012) (>2012) Kalundborg Havn Erhvervshavn 2008 VVM tilladelse Afsluttet Kalundborg (< 2012) (>2012) Kommune Odense Havn vindemøller ved havneterminal Erhvervshavn 2014 VVM tilladelse Ikke påbegyndt Odense Kommune Sæby Havn Lystbådehavn 2017 VVM ikke offentliggjorgyndt Ikke påbe- Vejle lystbådehavn Lystbådehavn 2010 VVM tilladelse Afsluttet Vejle Kommune (< 2012) (>2012) Marina City Kolding Lystbådehavn - VVM ikke offentliggjorgyndt Ikke påbe- Marselisborg lystbådehavn Lystbådehavn 2017 VVM ikke offentliggjorgyndt Ikke påbe- Esbjerg Strand Lystbådehavn 2016 VVM tilladelse Ikke påbegyndt Kystdirektoratet Femernforbindelsen Fast forbindelsgyndt 2013 VVM tilladelse Ikke påbe- Miljøstyrelsen Storstrømsbroen Fast forbindelsgyndt 2014 VVM tilladelse Ikke påbe- Miljøstyrelsen Side 8 af 32 Nordsøen inkl. Kattegat /VVM 46/ Nordsøen inkl. Kattegat /VVM 3/ Nordsøen inkl. Kattegat /VVM 45/, /VVM 27/ Nordsøen inkl. Kattegat /VVM 50/ Østersøen inkl. Bælthavet /VVM 48/ Østersøen inkl. Bælthavet /VVM 47/ Nordsøen inkl. Kattegat /VVM 16/ Østersøen inkl. Bælthavet /VVM 28/ Nordsøen inkl. Kattegat /VVM 29/ Østersøen inkl. Bælthavet /VVM 53/ Østersøen inkl. Bælthavet /VVM 17/, /VVM 18/,/VVM 19/ Østersøen inkl. Bælthavet /VVM 20/,/VVM 21/ Østersøen inkl. Bælthavet /VVM 4/, /VVM 52/

9 Projekt Projektype År VVM (Høring) Status Myndighed Geografisk område Referencer VVM Etablering Midlertidige dæmninger ved Storstrømsbroen Fast forbindelse - VVM ikke offentliggjort Ikke påbegyndt Vejlefjordbroen Fast forbindelsgjorgyndt 2016 VVM offentlig- Ikke påbe- Nyfjord forbindelse Frederikssund Fast forbindelse 2010 VVM tilladelse Ikke påbe- (< 2012) gyndt Kriegers Flak råstofindvinding Råstoffer 2013 VVM tilladelse Ikke påbegyndt Rønne Banke råstofindvinding Råstoffer 2013 VVM tilladelse Ikke påbegyndt COBRA cable Søkabler 2015 VVM tilladelse Ikke påbegyndt Nord Stream 2 Olie og gas 2017 VVM ikke offentliggjorgyndt Ikke påbe- Tyra Olie og gas 2015 VVM tilladelse Ikke påbegyndt Harald Feltet Olie og gas 2015 VVM tilladelse Ikke påbegyndt Halfdan Olie og gas 2015 VVM tilladelse Ikke påbegyndt Gorm Olie og gas 2015 VVM tilladelse Ikke påbegyndt Dan Olie og gas 2015 VVM tilladelse Ikke påbegyndt Hjarnø Havbrug Havbrug 2013 VVM tilladelse Ikke påbegyndt Glatved Havbrug 2017 VVM ikke offentliggjorgyndt Ikke påbe- Hjelm Havbrug 2017 VVM ikke offentliggjorgyndt Ikke påbe- Tangfarm Horsens Fjord Havbrug 2017 VVM ikke offentliggjort Ikke påbegyndt Trafikstyrelsen Østersøen inkl. Bælthavet Vejdirektoratet Østersøen inkl. Bælthavet /VVM 42/ Vejdirektoratet Østersøen inkl. Bælthavet /VVM 24/, /VVM 51/ Miljøstyrelsen Østersøen inkl. Bælthavet /VVM 23/ Miljøstyrelsen Østersøen inkl. Bælthavet /VVM 22/ Miljøstyrelsen Nordsøen inkl. Kattegat /VVM 41/ Energistyrelsen Nordsøen inkl. Kattegat /VVM 30/,/VVM 35/ Energistyrelsen Nordsøen inkl. Kattegat /VVM 34/ Energistyrelsen Nordsøen inkl. Kattegat /VVM 33/ Energistyrelsen Nordsøen inkl. Kattegat /VVM 32/ Energistyrelsen Nordsøen inkl. Kattegat /VVM 31/ Miljøstyrelsen Østersøen inkl. Bælthavet /VVM 26/ Side 9 af 32

10 Datagrundlaget for kortlægningen er de rapporter, figurer eller tekniske notater, der ligger til grund for VVM-redegørelsen, på de ansvarlige myndigheders hjemmesider. Der er således foretaget en omfattende søgning på Energistyrelsens, Miljøstyrelsens og Kystdirektoratets hjemmesider over offentliggørelser og afgørelser på VVM. Der er søgt på kommunale hjemmesider og i fortegnelser over danske havne. Derudover er anvendt data om placering at havmølleparker fra Energistyrelsen /4/, for at kunne georeferere figurer ift. møllernes placering. Projekterne er opdelt efter placering henholdsvis i Nordsøen inkl. Kattegat og Østersøen inkl. Bælthavet. Opdelingen mellem de to havområder afgrænses af en linje fra Hasenore Odde til Gniben i Bælthavet og Øresundsbroen i Øresund, hvilket svarer til opdelingen, der anvendes i Havstrategidirektivet /5/, Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.. Figur 1 Den geografiske afgrænsning af områderne, hh Nordsøen inkl. Kattegat og Østersøen inkl. Bælthavet. Områdernes afgrænsning følger Danmark Havstrategi, 2012 /5/. 2.2 Gennemgang af de enkelte projekter Kortlægningen af deskriptor 7 er baseret på en individuel gennemgang af samtlige udvalgte projekter, baseret på offentliggjorte VVM-redegørelser og baggrundsrapporter (se referencer i afsnit 5.1). Der er ikke indhentet supplerende information eller baggrundsmateriale fra bygherre eller rådgivere, ud over det materiale, der er offentliggjort i forbindelse med kortlægningen. Kortlægningen af ændringer i de hydrografiske betingelser på havbunden og i vandsøjlen, som især skyldes fysisk tab af den naturlige havbund, samt den videre vurdering af de habitattyper, der er påvirket negativt heraf, baseres derfor alene på den vurdering af projektets miljøpåvirkninger, der er fremgår af VVM-redegørelsen. Der foretages så vidt muligt ingen teknisk vurdering af VVM-redegørelsernes resultater. Side 10 af 32

11 I forbindelse med gennemgang af de enkelte projekter er anvendt en række afgrænsninger, som beskrives i afsnit 2.2 til 2.6: 2.3 Georeferering af tegningsmaterialet Udbredelsen af de hydrografiske ændringer efter de kriterier, der forklares i afsnit 2.2 og 2.3 er sket ved at georeferere figurer fra VVM-redegørelsen ud fra tydelige landkendingspunkter. Georeferering gør det muligt at beregne arealer og overlap med udbredelsen af habitattyper. Der en usikkerhed forbundet med denne metode, da kortkvaliteten i VVM-redegørelser er meget varierende, f.eks. kan det være en udfordring at finde tydelige reference karakterer på figurer, der viser out-puts fra modelværktøjer i lav opløsning. Det har dog været uden for rammerne for dette projekt at indhente baggrundsdata for modelberegningerne. I nogle få tilfælde er ændringerne i hydrografien præsenteret i VVM en i flere opdelte områder i meget fin skala, her har det været nødvendigt at kortlægge de mange små områder, som et større sammenhængende område. 2.4 Projekter med permanent fysisk tab af havbund, som påvirker hydrografien. Kun projekter, hvor det på baggrund af VVM-redegørelsens projektbeskrivelse og den hydrografiske konsekvensvurdering kan bekræftes, at projektet medfører fysisk tab - som påvirker hydrografien - er medtaget i den videre kortlægning. Afgrænsningen er foretaget på baggrund af definitionen af kriterie D7C1, der angiver, at der skal være tale om hydrografiske ændringer som især er forbundet med fysisk tab af den direkte havbund. Det betyder, at f.eks. hydrografiske ændringer der skyldes øget udledninger fra de store kraftværker ikke er medtaget, selv om der foreligger VVM redgørelser for udbygning af kraftværker. Ved fysisk tab forstås en permanent ændring af havbunden, der har varet eller forventes at vare en periode på mindst 12 år (2 rapporteringsrunder), som beskrevet i EU-kommissionens afgørelse under Deskriptor 6 /1/. Fysisk tab defineres forskelligt fra fysisk forstyrrelse, hvor havbunden kan genoprettes, hvis den aktivitet der forårsager forstyrrelse, indstilles. Fysisk tab er derfor typisk arealbeslaglæggelse af havbunden fra de permanente dele af et projekt (f.eks. havmøllefundament) eller landindvinding, hvor havbunden forsvinder. Som grænsetilfælde kan nævnes havbrug eller lignende anlæg med forankring over havbunden, hvor der kan argumenteres for og imod at medtage sådanne anlæg som projekter, der indebærer et fysisk tab. Havbrug er i denne analyse medtaget som projekter, der kan medføre permanent fysisk tab af havbund. Derimod er f.eks. fiskeri, uddybning af sejlrender, klapning og råstofindvinding ikke medtaget som projekter, der medfører et fysisk tab. Ligeledes er søkabler og rørledninger, som etableres under havbunden, ikke medtaget i analysen. 2.5 Registrering af de hydrografiske ændringer De hydrografiske ændringer er for hvert projekt kortlagt ud fra beskrivelserne præsenteret i VVM redegørelsen af det tekniske anlæg og påvirkningerne af hydrografien i driftfasen, Projekter, der sorteres fra er blevet kategoriseret efter nedenstående to kriterier: 1. Projektet medfører ikke permanent fysisk tab af havbund 2. Projektet medfører fysisk tab af havbund, men dette medfører ikke hydrografiske ændringer. Side 11 af 32

12 Da beskrivelsen af hydrografiske ændringer i VVM-redegørelserne kan varierer meget mht. omfang og anvendt metode, er der gjort følgende overvejelser vedrørende bagatelgrænser: 1. Bagatelgrænse for fysisk tab af havbund Der opstilles ikke en bagatelgrænse for fysisk tab af havbund, som betinger at projektet medtages. Projektet medtages hvis et permanent fysisk tab medfører hydrografiske ændringer. Det fysiske tab er således opgjort uanset dets størrelse. 2. Bagatelgrænse hydrografiske ændringer Der er som udgangspunkt ikke fastlagt en bagatelgrænse for de hydrografiske ændringer ved udvælgelse af projekter. Dette skyldes, at der rent praktisk kan være stor forskel på, hvilke resultater der ligger til grund for konsekvensvurderingen af de hydrografiske forhold i forskellige projekter. I nogle tilfælde præsenteres omfattende beregninger for flere repræsentative scenarier, i andre tilfælde præsenteres kun de maksimale ændringer i ekstreme scenarier. Strøm og bølger præsenteres som regel, mens salinitet, vandstand og temperatur ikke altid medtages i baggrundsrapporterne eller VVM-redegørelsen. 2.6 Kortlægning af kriterium D7C1 Projekter, der er identificeret til at indebære en permanent hydrografisk ændring som følge af et fysisk tab, indgår i kortlægning af kriterium D7C1. Dette indebærer en afgrænsning af udbredelsen og fordelingen af de hydrografiske ændringer i vandsøjlen og på havbunden Ændringer i vandsøjlen Vurderingen af udbredelse og fordeling af de hydrografiske ændringer i vandsøjlen baseres på den hydrografiske konsekvensvurdering, der så godt som altid er baseret på en dybdeintegreret eller 3- dimensionel hydrografisk dynamisk modelberegning for udvalgte scenarier med og uden projektet. Ofte præsenteres resultaterne i form af differensplots, hvor udbredelsen af ændringerne direkte kan aflæses. Det varierer dog fra projekt til projekt, hvilke hydrografiske variable der præsenteres. Som regel præsenteres konsekvensvurderinger for strøm og bølger, mens variable som vandstand, salinitet, næringssalte og ilt ikke altid præsenteres. I dette projekt afgrænses de hydrografiske ændringer ud fra de præsenterede resultater i VVMredegørelsen. Der anvendes samme bagatelgrænse som i VVM-redegørelserne. For det enkelte projekt foretages en samlet afgrænsning, således at alle områder, hvor mindst en hydrografisk variabel er konsekvensvurderet til en potentiel ændring, medtages. Dvs. at der opnås en samlet udbredelse over arealer, hvor der ifølge VVM redegørelsen er ændringer i mindst én hydrografisk betingelse. Den samlede udbredelse er afgrænset ud fra de kort, der er præsenteret i den hydrografiske konsekvensvurdering. Udbredelsen er georefereret, overført til GIS og opmålt. For hvert projekt er det kortlagt, hvilke hydrografiske variable, der permanent er ændrede, samt hvilke bagatelgrænser, der er anvendt for disse variable Ændringer på havbunden Det er sjældent, at der i VVM redegørelserne er udført specifikke beregninger af de hydrografiske forhold på havbunden. Side 12 af 32

13 Hvor der er foretaget hydrografiske konsekvensvurderinger baseret på beregninger med en dybdeintegreret model, tages disse som et groft udtryk for de hydrografiske ændringer ved havbunden. Det vil typisk være tilfældet i lavvandede områder uden forekomst af springlag. I dybere områder med springlag anvendes oftest en 3 dimensional model (typisk MIKE3). Ændringerne ved havbunden kan vurderes ud fra konsekvensvurderingerne for bundlaget, hvis disse er præsenteret. Ofte anvendes MIKE3 modellen til at beregne udbredelse af områder med iltsvind, og de hydrografiske resultater for bundlaget præsenteres ikke direkte. I disse tilfælde må ændringer i udbredelsen af iltsvind tages som udtryk for udbredelse af hydrografiske ændringer ved havbunden dog er det undersøgt, om der er beskrevet andre faktorer fra projektet end fysisk tab, der kan forårsage ændringer i iltsvind, f.eks. ændringer i tilførsel af organisk materiale. For mange især kystnære projekter er der ofte foretaget en konsekvensvurdering af sedimenttransport og sedimentation, baseret på den hydrografiske modellering. Det er dog sjældent, at der er vist kort med ændret sedimenttransport, så afgrænsningen af områder med ændret sedimenttransport er mere usikker, og vil ofte kræve en skønsmæssig fortolkning af de præsenterede resultater. I de tilfælde hvor afgrænsningen er baseret på sådan en fortolkning, er dette noteret. Det vurderes samlet set, at det ikke altid vil være muligt at skelne mellem udbredelsen af ændringer i vandsøjlen og ved havbunden. Indledningsvist antages derfor, at udbredelse af ændringer ved havbunden er identisk med ændringerne i vandsøjlen. Udbredelsen af ændringer ved havbunden justeres herefter ud fra de resultater, der er præsenteret for et bundlag, for iltsvind eller for sedimenttransport. Hvis den samlede udbredelse af ændringer ved havbunden adskiller sig fra udbredelen af ændringer i vandsøjlen, indtegnes området, georefereres og overføres til GIS. Ellers anvendes det samme område igen. For det enkelte projekt opnås også for havbunden en samlet afgrænsning, således at alle områder, hvor mindst en hydrografisk variabel er konsekvensvurderet til en potentiel ændring, medtages. Dvs. at der opnås en samlet udbredelse over havbundsarealer, hvor der ifølge VVM redegørelsen er ændringer i mindst én hydrografisk variabel. Ligesom for vandsøjlen er det for hvert af disse områder angivet, hvilke hydrografiske variable, der er permanent ændrede, samt hvilken bagatelgrænse der er anvendt ved afgrænsning af området. Endvidere er det kortlagt, om der er anvendt specifikke data om forholdende på bunden (f.eks. strømhastighed eller lagdeling). 2.7 Kortlægning af kriterium D7C2 Projekter, hvor der er kortlagt hydrografiske ændringer på havbunden, inddrages i den videre kortlægning af kriterium D7C2, hvor ændringerne opgøres for de bentiske habitattyper Bentiske habitater: klassificering og arealopgørelse I forbindelse med denne opgave anvendes de overordnede bentiske MFSD habitater, der fremgår af EU-kommissionens afgørelse af 17. maj 2017, bilagets del II tabel 2 /1/, /3/. Arealerne af habitattyper for hvert projekt er beregnet ud fra overlappet mellem habitattypekortet og GIS kortlægningen af hydrografiske påvirkninger af havbunden. Baseret på de GIS data, der kan downloades fra dette link /3/, er arealerne af de relevante habitater indenfor hvert af de to delområder (hh. Nordsøen mv. og Østersøen mv., jf Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.) blevet beregnet. Side 13 af 32

14 Usikkerheder og anvendelighed af data fra EMODnet i denne sammenhæng er vurderet ud fra EU- NIS konfidens klassifikationen (Høj/middel/lav), der ligeledes kan findes på Emodnet Afgrænsning af områder med negativ påvirkning Den geografiske udstrækning af negative effekter som følge af ændringer i de hydrografiske betingelser på habitattypens tilstand, herunder ændring af dens biotiske og abiotiske struktur og dens funktioner, baseres på VVM-redegørelsens konsekvensvurdering af havbundens struktur (topografi og sedimentsammensætning) og bentiske marinbiologiske forhold indenfor de arealer, der er udsat for permanente hydrografiske ændringer, jf. kortlægning af kriterie D7C1. Anvendelse af områderne fra D7C1 giver et groft indtryk af udbredelsen af de havbundsområder, der har permanente hydrografiske ændringer, men der kan være stor forskel på ændringens størrelse og betydning indenfor hvert område. Der kan dermed også indenfor et område være stor forskel på i hvor høj grad den bentiske habitat påvirkes. Her anvendes en forsimplet metode, hvor det vurderes, om der indenfor et D7C1 område med permanente hydrografiske ændringer kan findes (del-)områder med negativ påvirkning af de bentiske habitater. Den ideelle og mere præcise metode ville være at estimere udbredelsen af negative påvirkninger på habitaterne indenfor det område, som er påvirket af permanente hydrografiske ændringer. VVM-redegørelsernes konsekvensvurdering af de marinbiologiske forhold i projekternes driftsfase - udenfor områder med fysisk tab er imidlertid ofte kvalitativ, og uden angivelse af ændringernes udbredelse på kort. I mange tilfælde vil det kræve en supplerende vurdering af de negative påvirkningers størrelse og udbredelse, som oftest ikke kan foretages på det grundlag, der er offentliggjort i VVM-redegørelserne. Udgangspunktet for kortlægningen er så vidt muligt at undgå supplerende vurderinger ud over det, der er angivet i VVM-redegørelserne. Inddeling af negative påvirkninger Negative påvirkninger inddeles i VVM-redegørelser ofte i en skala fra 3 5 trin fra ingen påvirkning til stor eller meget stor påvirkning. I vurderingen af påvirkningens betydning indgår ofte intensitet, udbredelse og varighed af miljøbelastningen samt habitatens sårbarhed og beskyttelsesgrad ( værdi ). I denne kortlægning er udbredelsen af påvirkningen mindre end eller lig med arealet med permanente hydrografiske ændringer, og varigheden er permanent. Det er derfor i denne kortlægning mest relevant at kategorisere påvirkningen efter miljøbelastningens (=den hydrografiske ændring) intensitet og habitatens følsomhed. Ved anvendelse af VVM-redegørelsernes konsekvensvurderinger skal derfor tages højde for, om areal og varighed indgår ved vurdering af påvirkningens betydning. Påvirkningens betydning vurderes ud fra følgende miljømæssige parametre, hvor det er muligt: Topografi Sedimentsammensætning, herunder andel af sten Marinbiologi I dette projekt er der benyttet en meget simpel skala med kun tre trin, idet det er vurderet, at denne vil kunne anvendes også for projekter, hvor skalaen for påvirkninger har flere trin: Side 14 af 32

15 Påvirkningens betydning indenfor et område med ændringer af de hydrografiske forhold Ingen Ingen påvirkning af bentiske habitater indenfor området Mindre Strukturer og/eller funktioner i den bentiske habitat kan lokalt påvirkes delvist eller i mindre grad. Påvirkningen er indenfor området som helhed uden væsentlig betydning for habitaten Væsentlig Strukturer og/eller funktioner i den bentiske habitat kan lokalt påvirkes i betydelig grad. Påvirkningen er indenfor området som helhed lokalt af væsentlig betydning for habitaten. Skalaen anvendes på hver af de ovennævnte miljømæssige parametre. Konsekvensanalyserne af marinbiologi, topografi og sedimentsammensætning foretages oftest for det samlede projekt, hvor påvirkningen fra hydrografiske ændringer er kumuleret med påvirkninger fra andre elementer af det færdige projekt, f.eks. emissioner eller afgravninger. Det vil oftest ikke ud fra oplysningerne i VVM-redegørelserne kunne fastlægges, hvor stor en del af de samlede negative påvirkninger, der skyldes ændringerne i de hydrografiske forhold. Placeringen på skalaen kan som udgangspunkt kun vurderes ud fra den samlede negative påvirkning. Hvert område med permanente ændringer af de hydrografiske forhold tildeles en værdi for påvirkningens betydning. Hvor påvirkningerne (også) skyldes andre belastninger fra projektet i driftsfasen, er disse belastninger blevet registreret som medvirkende årsag. De områder fra D7C1 kortlægningen som tildeles en mindre eller væsentlig påvirkning af de bentiske habitater, er yderligere kategoriseret i habitater på baggrund af kortdata fra EMODnet databasen /3/. Hvor det er relevant opdeles områderne på flere habitater, og delarealet for hver habitat er opgjort. Der er foretaget en estimering af arealer omfattet af D7C2 i forhold til det samlede areal af hver enkelt habitat for hvert af delområderne, hh. Nordsøen inkl. Kattegat og Østersøen inkl. bælterne. Side 15 af 32

16 3 Resultater I dette afsnit præsenteres resultaterne af kortlægningen af Deskriptor 7 C1 Udstrækning og fordeling af ændringer af hydrografiske betingelser på havbunden og i vandsøjlen, der er forbundet med fysisk tab, samt Deskriptor 7 C2 Vurdering af i hvor stor grad disse ændringer påvirker bentiske habitater. Der er i alt identificeret 38 projekter, hvor der foreligger en VVM-redegørelse, der falder indenfor projektets rammer (jf. Tabel 1) I Tabel 2 er projekterne opremset med det fysiske tab, samt bemærkninger i relation til kortlægningen af D7C1 og D7C2 for hvert projekt. Der er i alt 30 projekter med et fysisk tab, og det samlede fysiske tab fra disse projekter udgør 10,44 km 2, heraf 5,57 km 2 for projekterne i Nordsøen inkl. Kattegat, og 4,87 km 2 for projekterne i Østersøen inkl. Bælthavet. 3.1 Bemærkninger til kortlægningen af hydrografiske ændringer og påvirkninger Da miljøvurderingsmetoden og præsentation af data i VVM-redegørelser ikke er standardiseret, har dette kortlægningsprojekt vist, at det i flere tilfælde kan være svært eller umuligt at foretage en præcis kortlægning af de arealer, der påvirkes af hydrografiske ændringer. Som beskrevet i metoden er der ikke lagt en bagatelgrænse for, hvor små de hydrografiske ændringer kan være. Dette har i praksis betydet, at der i denne kortlægning for nogle projekter er registreret meget store arealer påvirket af hydrografiske ændringer f.eks. viser VVMredegørelsen for Anholt havmøllepark (ID1, jf. Tabel 2) ændringer i bølgehøjder på helt ned til 2 mm og ændringer i strømhastighed ned til 0,0002 m/s, hvilket er mindre end den usikkerhed for modellerne, der er anvendt /VVM 5/. I VVM en for Storstrømsbroen (ID27, jf. Tabel 2) er på den anden side kun vist ændringer ned til 0,2 m/s /VVM 52/, hvorfor området med hydrografiske ændringer for dette projekt er relativt mindre. I nogle få tilfælde er der ikke vist nogen geografisk udbredelse de hydrografiske ændringer, men ændringerne er kun beskrevet i teksten. F.eks. angives i nogle VVM er for havvindmøller, at der er ændringer i strømhastigheden i nærheden af møllerne. Dette betyder, at det er nødvendigt at lægge en supplerende fortolkning ind, for at kunne afgrænse området, der er påvirket af hydrografiske ændringer. I nogle tilfælde, f.eks. nogle havmølleprojekter, er det valgt at medtage hele området som et område med hydrografiske ændringer, mens det i andre tilfælde er vurderet, at den geografiske udbredelse er for dårligt beskrevet i teksten til, at der kan afgrænses et område. Disse undtagelser er noteret for hvert projekt. Det er i de fleste tilfælde ikke muligt at afgrænse påvirkninger af sedimenttransport, da virkningerne ikke er beskrevet som en geografisk udbredelse, men i prosa i overordnede termer og vurderinger. Som eksempel er der i VVM-redegørelsen for Vesterhav Nord (ID4, jf. Tabel 2) angivet Til sammenligning viser en modellering af kysttransporten (LITDRIFT), at havmølleparken har en potentiel påvirkning af nettosedimenttransporten på i størrelsesordenen m 3 pr. år i det område, hvor påvirkningen er størst /VVM 12/. Det er dog ikke vist på kort eller beskrevet, hvor påvirkningen er størst. Der er i VVM-redegørelserne ikke foretaget direkte vurderinger af ændringer i sedimentsammensætningen ift. kornstørrelser eller forekomsten af sten. I nogle tilfælde er beskrevet områder, hvor der vil ske aflejring af fint sediment, som følge af ændringer i strømforhold og langsgående transport af materialer langs kysten. Hvor disse områder er afgrænset, er de medtaget i relation til kriterium D7C2 kortlægningen. Side 16 af 32

17 For havmølleparker er der som oftest fokuseret på virkninger, der omhandler etablering af nyt hårdt substrat, som den vigtigste påvirkning af bundfauna og flora. Der er ikke i nogen af havmølleprojekterne beskrevet andre påvirkninger på flora og fauna i driftsfasen. For havnebyggerier er der flere eksempler på, at de hydrografiske ændringer i driftsfasen er beskrevet i tekst, men ikke i figurer, hvilket medfører at udbredelsen ikke kan kortlægges. De hydrografiske ændringer er modelleret i en dybdeintegreret model, men modellens resultater har ikke været præsenteret i de hovedrapporter, der er umiddelbart tilgængelige. Muligvis har de tekniske baggrundsrapporter, som indeholder disse resultater, tidligere været offentliggjort i forbindelse med VVM-høringen. Det har dog ikke været hensigten indenfor dette projekts rammer at fremskaffe baggrundsmateriale, hvor det ikke umiddelbart har været tilgængeligt. Side 17 af 32

18 Tabel 2: Bemærkninger til kortlægningen af hydrografiske ændringer for de enkelte projekter, samt angivelse af det fysiske tab fra af havbund. Projekt Projektype ID Fysisk tab (km 2 ) Bemærkning Anholt Havmøllepark 1 0,123 I miljøvurderingen er angivet, at iltforholdene ændres med mindre end 0,3 % i hele det modellerede område. I kortlægningen er hele det modellerede område indlagt med angivelse af en ændring i iltforhold, hvilket afføder et uforholdsmæssigt stort påvirkningsareal Horns Rev 3 Havmøllepark 2 0,204 Ændringer i bølgehøjder er modelleret i 3 scenarier (vindretninger). Arealet med ændringer er summen af de tre scenarier. Kriegers Flak Havmøllepark 3 0,300 Ingen kort, der viser udbredelsen af hydrografiske ændringer. Kun en vurdering af at der ikke er signifikante ændringer. Vesterhav Nord Havmøllepark 4 0,099 Følgende udsagn om bølgehøjden kan ikke kvantificeres og kortlægges og er ikke medtaget i kortlægningen. mens påvirkningen 10 km syd og 12 km nord for mølleområdet vil være mindre end 0,5 cm Området med ændring af sediment kan ikke afgrænses. Det er angivet at havmølleparken har en potentiel påvirkning af nettosedimenttransporten på i størrelsesordenen m3 pr. år i det område, hvor påvirkningen er størst. Vesterhav Syd Havmøllepark 5 0,099 Området med ændring af sediment kan ikke afgrænses. I VVM en står havmølleparken har en potentiel påvirkning af nettosedimenttransporten på i størrelsesordenen m3 pr. år i det område, hvor påvirkningen er størst. Nissum Bredning Havmøllepark 6 0,038 Området med en hydrografisk ændring er kortlagt, som det areal, hvor der vurderes at optræde ændring i havbundens typografi. Der er ikke præsenteret en figur over udbredelsen af strømændringer. Mejl Flak Havmøllepark 7 0,019 Ingen kort, der viser udbredelsen af hydrografiske ændringer. Kun en vurdering af at havmøllerne ikke har betydning for strømforholdene. Sæby Havmøllepark 8 0,106 Området med ændring af sediment kan ikke afgrænses. Reduktion af Side 18 af 32

19 Projekt Projektype ID Fysisk tab (km 2 ) Bemærkning den årlige brutto sedimentransport på i størrelsesordenen m³/år eller ca. 6 %. Netto sedimenttransporten reduceres med i størrelsesordenen af m³/år eller 9 %. Den naturlige variation i bølgeforholdene er signifikant fra år til år, og derfor er en reduktion af den årlige transportkapacitet på m3/år vurderet at være mindre. Smålandsfarvandet Havmøllepark 9 0,106 Følgende udsagn er registreret som ingen ændring. Endvidere kan havmøllerne medføre en ændret havbund og ændrede strømmønstre. Dette er særskilt vurderet (se kapitel 12.4, 12.5, 12.6 og 12.7), og de mindre ændringer i strømmønstre vurderes at være ubetydelige i forhold til fauna og flora. Bornholm Havmøllepark 10 0,026 Ændring i strømhastighed I nærheden af møllerne er indtegnet som hele projektområdet Sejerø Bugt Havmøllepark 11 0,106 Arealer med påvirkning af hydrografien er kortlagt, projektet er dog udtaget af planerne for udbygning af havvindmølleparker siden VVMredegørelsen blev offentliggjort, pga. af offentlige protester. Aggerfærgeleje Erhvervshavn 12 0,002 VVM-redegørelsen viser et kort med strømhastigheder før og efter projektet er etableret. Der er indtegnet efter bedste evne, hvor der er ændringer. Følgende påvirkning har ikke været mulig at kortlægge med en geografisk udbredelse: Den mere omfattende læzone under ebbe kan tendere til relativ styrkelse af flodstrømmen langs sandpuden, der dannes syd for sydmolen, hvilket kan føre mere sand ind i havnemundingen og medføre en noget forøget tilsanding. Påvirkningen er vurderet til at være mindre. Aarhus Havn APM Terminals Erhvervshavn 13 0,0 Intet permanent fysisk tab Frederikshavns Havn Erhvervshavn 14 1,200 Følgende udsagn kan ikke kvantificeres og kortlægges og er ikke medtaget i kortlægningen, da bilag til VVM en ikke er tilgængelige: Mo- Side 19 af 32

20 Projekt Projektype ID Fysisk tab (km 2 ) Bemærkning delleringen af bølge- og strømforholdene viser, at området umiddelbart nord og syd for Frederikshavn Havn påvirkes af havneudvidelsen, mens bølge- og strømforhold er upåvirkede længere væk fra havnen. Resultater og vurderinger er beskrevet detaljeret i bilag 1 i bilagsbindet. I det følgende gives et resume af dette. Thyborøn Havn Erhvervshavn 15 0,930 Ingen kort, der viser udbredelsen af hydrografiske ændringer. Kun en vurdering af at der ikke er signifikante ændringer. Randers Havn Erhvervshavn 16 0,0 Intet permanent fysisk tab Hirtshals Havn Erhvervshavn 17 0,250 Ingen kort, der viser udbredelsen af hydrografiske ændringer. Kun en vurdering af at der ikke er signifikante ændringer. Nordhavn Krydstogtsterminal Erhvervshavn 18 1,000 Ingen kort, der viser udbredelsen af hydrografiske ændringer. Virkning på kystmorfologien er vurderet til væsentlig ud fra følgende udsagn: Herudover er det vurderet, at længden af Hellerup Strand vil blive reduceret med op til 20 % som følge af projektet. Denne virkning er derimod reel, idet sandet er til rådighed langs Hellerup Strand. Det er dog ikke muligt at kortlægge virkningens geografiske udbredelse. Ballen Færgehavn Erhvervshavn 19 0,035 Ingen kort, der viser udbredelsen af hydrografiske ændringer. Rønne Havn Erhvervshavn 20 0,230 Esbjerg Havn Erhvervshavn 21 1,000 Følgende udsagn kan ikke kvantificeres og kortlægges og er ikke medtaget i kortlægningen. Da sedimenttransportkapaciteten stiger med strømhastigheden, betyder den øgede strømhastighed foran havnen, at sedimenttransportkapaciteten ligeledes vil øges foran havnen, og at denne vil være størst umiddelbart foran havnemundingen. Dette vil medføre en lokal erosion i bunden foran havnemundingen. Kalundborg Havn Erhvervshavn 22 0,417 Odense Havn vindmøller Erhvervshavn 23 0,0 Intet permanent fysisk tab Vejle lystbådehavn Lystbådehavn 24 0,130 VVM en mangler beskrivelse/beregninger af hydrografiske ændringer af havbund og vandsøjle og resulterende påvirkninger. Esbjerg Strand Lystbådehavn 25 0,190 Femernforbindelsen Fast forbindelse 26 3,300 Storstrømsbroen Fast forbindelse 27 0,201 VVM-redegørelsen viser et kort med strømhastigheder før og efter projektet er etableret. Der er indtegnet efter bedste evne, hvor der er Side 20 af 32

21 Projekt Projektype ID Fysisk tab (km 2 ) Bemærkning ændringer. VVM en mangler beskrivelse af arealinddragelsen fra bropiller, denne er hentet fra de tekniske design rapporter til udbuddet af broen (Dissing+Weitling architecture A/S, 2017). Vejlefjordbroen Fast forbindelse 28 0,001 Skønnet lokal påvirkning af topografien omkring Holtser Hage. Dette areal er indtegnet efter bedste skøn som et areal, hvor der forekommer påvirkning på topografien. Ny fjordforbindelse Frederikssund Fast forbindelse 29 0,010 VVM-redegørelsen beskriver 7 løsningsmodeller. Løsning S1 er vedtaget, det er den, der er kortlagt Kriegers Flak råstofindvinding Råstoffer 30 0,0 Intet permanent fysisk tab Rønne Banke råstofindvinding Råstoffer 31 0,0 Intet permanent fysisk tab COBRA cable Søkabler 32 0,0 Intet permanent fysisk tab Tyra Olie og gas 33 0,185 Ingen kort, der viser udbredelsen af hydrografiske ændringer. Kun en vurdering af at der kun forekommer lokale ændringer. Harald Feltet Olie og gas 34 0,0 Ingen kort, der viser udbredelsen af hydrografiske ændringer. Kun en vurdering af at der kun forekommer lokale ændringer. Halfdan Olie og gas 35 0,014 Ingen kort, der viser udbredelsen af hydrografiske ændringer. Kun en vurdering af at der kun forekommer lokale ændringer. Gorm Olie og gas 36 0,0 Ingen kort, der viser udbredelsen af hydrografiske ændringer. Kun en vurdering af at der kun forekommer lokale ændringer. Hjarnø Havbrug Havbrug 37 0,009 Intet permanent fysisk tab Dan Olie og gas 38 0,001 Ingen kort, der viser udbredelsen af hydrografiske ændringer. Kun en vurdering af at der kun forekommer lokale ændringer. Side 21 af 32

22 3.2 Deskriptor D7C1 Hydrografiske ændringer Ud af de 38 projekter er der 8, hvor der ikke forekommer et fysisk tab. For yderligere 8 af projekterne forekommer der et fysisk tab, der medfører hydrografiske ændringer, men der er i VVM-redegørelserne ikke præsenteret resultater, der muliggør en afgrænsning af den geografiske udbredelse ud fra miljøvurderingens formuleringer. Det har været muligt at kortlægge de hydrografiske ændringer som følge af fysisk tab for 22 ud af de 38 projekter. Sammenhængen mellem størrelsen af det fysiske tab og størrelsen af de deraf følgende hydrografiske ændringer er vist på nedenstående Figur 2 for hh. vandsøjle og havbund. Det ses, at der ikke er nogen sammenhæng, dvs. at størrelsen af det fysiske tab giver ikke brugbar information om størrelsen af de deraf følgende hydrografiske ændringer i vandsøjlen og på havbunden. E Figur 2 Sammenhæng mellem arealet af fysisk tab og størrelsen af arealer der er påvirket af hydrografiske ændringer som følge af det fysiske tab. Figur 3 viser udbredelsen af de hydrografiske ændringer i dansk farvand, som følge af fysisk tab efter, hvor ændringer forekommer. Side 22 af 32

23 Figur 3: Arealer, hvor der forekommer ændringer i hydrografien, som følge af fysisk tab af havbund. De hydrografiske ændringer er inddelt i ændringer på havbunden (brun), ændringer i vandsøjlen (blå), og områder hvor der forekommer ændringer både på havbunden og i vandsøjlen (gul). Numre angiver projekt ID, jf. ID nr. i tabel Tabel 2. Side 23 af 32

24 I Tabel 3 er arealerne for de hydrografiske ændringer i Nordsøen inkl. Kattegat opgjort. I de to sidste kolonner er angivet, hvilke hydrografiske parametre, der ændres som følge af det fysiske tab, samt den mindste enhed, hvormed denne ændring er beskrevet i VVM-redegørelsen for projektet (bagatelgrænsen). Tabel 3: Arealer, hvor der forekommer hydrografiske ændringer på hhv. havbunden og i vandsøjlen i Nordsøen inkl. Kattegat, samt hvilke parametre, der er ændret og bagatelgrænsen for ændringen. Projektnavn Type Ændring i hydrografi vandsøjle (km 2 ) Ændring i hydrografi havbund (km 2 ) Projektnr. Ændring i hydrografi vandsøjle parametre der ændres Ændring i hydrografi havbund parametre der ændres Anholt Havmøllepark Strømhastighed (ændring +/- 0,0002 m/s), Signifikant bølgehøjde (0,005 m), lagdeling (lille) Iltkoncentration (reduktion mindre end 0,3 %) Horns Rev 3 Havmøllepark Strømhastighed (ændring +/- 0,0008 m/s), Signifikant bølgehøjde (0,0008 m) Strømhastighed (ændring +/- 0,0008 m/s) Vesterhav Nord Havmøllepark Strømhastighed (mindre end 0,003 m/s ændring), Signifikant bølgehøjde (2-4 cm reduktion) Strømhastighed (mindre end 0,003 m/s ændring) Vesterhav Syd Havmøllepark Nissum Bredning Havmøllepark 9 9 Sæby Havmøllepark Aggerfærgeleje Erhvervshavn 0 0 Frederikshavns Havn Erhvervshavn 6 1 Thyborøn Havn Erhvervshavn 0 0 Nordhavn Krydstogtsterminal Erhvervshavn Esbjerg Havn Erhvervshavn Esbjerg Strand Lystbådehavn 1 1 Ny fjordforbindelse Fast forbindelse Frederikssund 0 0 I ALT Strømhastighed (mindre end 0,003 m/s ændring), Signifikant bølgehøjde (5-6 cm reduktion) Strømhastighed (ikke angivet) Strømhastighed (mindre end 0,2 % ændring), Signifikant bølgehøjde (1 % reduktion) Strømhastighed (mindre end 0,2 m/s ændring) Strømhastighed (mindre end 0,05 m/s ændring) Ikke angivet Ikke angivet Strømhastighed og bølgehøjde (ikke angivet) Strømhastigheden (ændringer + 0,1 m/s) Strømhastighed (lokalt omkring bropiller) Strømhastighed (mindre end 0,003 m/s ændring) Strømhastighed (ikke angivet) Strømhastighed (mindre end 0,2 % ændring) Strømhastighed (mindre end 0,2 m/s ændring) Strømhastighed (mindre end 0,05 m/s ændring) Ikke angivet Ikke angivet Strømhastighed (ikke angivet) Strømhastigheden (ændringer + 0,1 m/s) Strømhastighed (lokalt omkring bropiller) For projekter, hvor der ikke angivet en bagatelgrænse, skyldes forholdet, at de hydrografiske kort ikke er vist i VVM-redegørelsen, men at der i miljøvurderingen henvises til en ikke tilgængelig teknisk baggrundsrapport. Det ses af Tabel 3, at det fortrinsvist er strømhastigheden og bølgehøjden, der ændres som følge af fysisk tab. De mindste enheder for ændringer er meget små. Ved Anholt er der således på kort over ændringen i strømhastighed vist ændringer helt ned til +/- 0,0002 m/s /VVM 5/. I analysens præsentation af et meget stort areal med hydrografiske ændringer på havbunden ved Anholt Havmøllepark skyldes, at VVM-redegørelsen vurderer, at der kan være en reduktion i ilt på op til 0,3 % i hele det modellerede område /VVM 5/. Projektet Anholt Havmøllepark udgør alene 60 % af det påvirkede areal for vandsøjle og 90 % af det påvirkede areal for havbund. Havvindmølleprojekterne udgør samlet set 99 % af de påvirkede arealer for både vandsøjle og havbund. Side 24 af 32

25 I forhold til det samlede areal af havområdet ( km 2 ) er ca. 5,5 % af vandsøjlen, hh. ca. 6,1 % af havbunden, påvirket af hydrografiske ændringer, der skyldes et fysisk tab. I forhold til at det samlede fysiske tab i området udgør 5,57 km 2 (0,007 % af arealet) er de påvirkede arealer gange større. I Tabel 4 er arealerne for de hydrografiske ændringer i Østersøen inkl. Bælthavet opgjort, samt hvilke parametre, der er ændret og bagatelgrænsen for ændringen. Også for dette område udgør havmølleparkerne den altdominerende andel af de påvirkede arealer, hh. 99 % og 97 % for vandsøjle og havbund. I forhold til det samlede areal af havområdet ( km 2 ) er ca. 7,9 % af vandsøjlen, hh. ca. 2,9 % af havbunden, påvirket af hydrografiske ændringer, der skyldes et fysisk tab. I forhold til at det samlede fysiske tab i området udgør 4,87 km 2 (0,017 % af arealet) er de påvirkede arealer ca gange større. Tabel 4: Arealer, hvor der forekommer hydrografiske ændringer på hhv. havbunden og i vandsøjlen i Østersøen inkl. Bælthavet. Projektnavn Type Ændring i hydrografi vandsøjle (km 2 ) Ændring i hydrografi havbund (km 2 ) Projektnr. Ændring i hydrografi vandsøjle - parametre der ændres Ændring i hydrografi havbund - parametre der ændres Kriegers Flak Havmøllepark Smålandsfarvandet Havmøllepark Signifikant bølgehøjde (ændring +/- 1 cm) Strømhastighed (mindre end 0,2 % ændring), Signifikant bølgehøjde (1 % reduktion) Strømhastighed (mindre end 0,2 % ændring) Bornholm Havmøllepark Sejerø Bugt Havmøllepark Strømhastighed (mindre end 0,003 m/s ændring), Signifikant bølgehøjde (1 cm reduktion) Strømhastighed (mindre end 0,2 %ændring), Signifikant bølgehøjde (1 % reduktion) Strømhastighed (mindre end 0,003 m/s ændring) Strømhastighed (mindre end 0,2 % ændring) Ballen Færgehavn Erhvervshavn Strømhastighed (ikke angivet) Strømhastighed (Ikke angivet) Rønne Havn Erhvervshavn Strømhastighed (mindre end 0,125 m/s ændring), Signifikant bølgehøjde 0,1 m reduktion) Strømhastighed (mindre end 0,125 m/s ændring) Femernforbindelsen Storstrømsbroen Fast forbindelse Fast forbindelse Strømhastighed (ændring +/- 0,1 m/s), Signifikant bølgehøjde (0,03 m) Strømhastighed (0,05 m/s), Iltsvind (øget risiko) Strømhastighed (ændring +/- 0,1 m/s) Strømhastighed (0,05 m/s), Iltsvind (øget risiko) Vejlefjordbroen Fast forbindelse Strømhastighed (0,8 m/s), Vandskifte (5-10 % reduktion), Bølger (nogen reduktion) Strømhastighed (0,8 m/s), Vandskifte (5-10 % reduktion) I ALT Konfidensen for alle opgørelser af ændringer i hydrografien er vurderet til at være lav, da der er tale om modelberegninger, og den præcise geografiske udbredelse er usikker. De kortlagte ændringer ligger i mange tilfælde under modellernes usikkerhed og viser således ikke arealerne, hvor ændringerne vurderes at være signifikante. Hertil kommer, at projektbeskrivelserne i VVMredegørelserne ikke nødvendigvis afspejler det projekt, som er blevet realiseret. Side 25 af 32

26 3.3 Deskriptor D7C2 Påvirkninger af bentiske habitater Ud af de 38 projekter, der er undersøgt, er der 30 projekter, hvor der forekommer et fysisk tab, der kan medføre hydrografiske ændringer. Der er ikke nødvendigvis en påvirkning af havbunden, alene pga. af en mindre ændring i hydrografien. Derfor er de påvirkede arealer betydeligt mindre end arealerne, der er vist i resultaterne for deskriptor D7C1. Det har været muligt at kortlægge den geografiske udbredelse af påvirkninger på havbundens bentiske habitater for 10 af projekterne. For de øvrige er den geografiske udbredelse af påvirkningen ikke vist i VVM-redegørelserne; men kun beskrevet som tekst for et ikke klart afgrænset område, eller også er der ingen påvirkning. Figur 4: Arealer, hvor der forekommer påvirkninger af havbundens habitater (Violet) for hvert af de 38 projekter, jf. ID nr. i Tabel 2. Side 26 af 32

Havstrategi direktivet Deskriptor 7

Havstrategi direktivet Deskriptor 7 Hydrografiske virkninger af et fysisk tab af havbund i perioden 1983 2016. November 2018 Udarbejdet af: Nemanja Milosevic, Hans Ohrt Kontrolleret af: Niels Bartholdy Godkendt af: Hans Ohrt Dato: 26.11.2018

Læs mere

Deskriptor 6 Havstrategi direktivet. Områder af havbunden, der er direkte påvirket pga. fysisk tab eller forstyrrelse.

Deskriptor 6 Havstrategi direktivet. Områder af havbunden, der er direkte påvirket pga. fysisk tab eller forstyrrelse. Områder af havbunden, der er direkte påvirket pga. fysisk tab eller forstyrrelse. Udarbejdet af: Hans Ohrt, Niels Bartholdy Kontrolleret af: Simon B. Leonhard Godkendt af: Dato: 15.03.2018 Version: D Rev

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd)

Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd) Bilag 1 Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd) Energinet.dk skal foretage forundersøgelser på søterritoriet for at byggemodne et område til en havmøllepark

Læs mere

1 Indledning. 2 Metode. Rønne Havn A/S Udvidelse af Rønne Havn - Etape 1 TE-Udbud Påvirkninger ved øget uddybning og klapning.

1 Indledning. 2 Metode. Rønne Havn A/S Udvidelse af Rønne Havn - Etape 1 TE-Udbud Påvirkninger ved øget uddybning og klapning. 12. oktober 2018 Notat Rønne Havn A/S Udvidelse af Rønne Havn - Etape 1 TE-Udbud Påvirkninger ved øget uddybning og klapning Projekt nr.: 227462 Dokument nr.: 1229911198 Version 1 Revision 00 Udarbejdet

Læs mere

Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne.

Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne. Notat Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne. 20. februar 2015 Projekt nr. 214379 Udarbejdet af JAD, LKP, MXJ Kontrolleret af LKR

Læs mere

EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 29 EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 29 EVENTUELLE MANGLER 1617 29.1 Det marine område 1617 29.2 Lolland 1619 29.3 Fehmarn 1620 29.4 Sammenfatning

Læs mere

Danmarks Havstrategi. Miljømålsrapport

Danmarks Havstrategi. Miljømålsrapport Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 413 Offentligt < &? Danmarks Havstrategi Miljømålsrapport Miljøministeriet Naturstyrelsen Indholdsfortegnelse Forord 3 1. Indledning 4 1.1 Introduktion 4 1.2 God

Læs mere

MILJØVURDERING AF SÆNKETUNNEL VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

MILJØVURDERING AF SÆNKETUNNEL VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 11 MILJØVURDERING AF SÆNKETUNNEL VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 11 MILJØVURDERING AF SÆNKETUNNEL 649 VVM-REDEGØRELSE KAPITEL 11 MILJØVURDERING AF SÆNKETUNNEL

Læs mere

Vattenfall har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for Horn Rev Havmøllepark. Dette ansvar varetages af Vattenfalls Vindservice-afdeling i Esbjerg:

Vattenfall har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for Horn Rev Havmøllepark. Dette ansvar varetages af Vattenfalls Vindservice-afdeling i Esbjerg: Denne rapport er udarbejdet af de oprindelige bygherrer, Elsam og Eltra, som i dag er del af andre, større selskaber. Horns Rev ejes således i dag 60 procent af Vattenfall og 40 procent af DONG Energy.

Læs mere

Kumulative påvirkninger

Kumulative påvirkninger DCEAs miljøvurderingsdage 20. og 27. august 2014 Kumulative påvirkninger Head of Environmental Department Anders Bjørnshave Verdens længste sænketunnel ABJ 2 Sænketunnelen er samlet set den bedste løsning

Læs mere

Hermed et lille nyhedsbrev, som denne gang omhandler mulige havvindmøller i vores område.

Hermed et lille nyhedsbrev, som denne gang omhandler mulige havvindmøller i vores område. Kære alle Hermed et lille nyhedsbrev, som denne gang omhandler mulige havvindmøller i vores område. Jeg vil anbefale Jer alle at deltage i det offentlige høringsmøde d. 20 maj på Lemvig Gymnasium fra 19.00

Læs mere

Basisanalyse for Natura 2000 område 206, Stevns Rev

Basisanalyse for Natura 2000 område 206, Stevns Rev Basisanalyse for Natura 2000 område 206, Stevns Rev Figur 1.1 Afgrænsning af Natura 2000 område 206, Stevns Rev. 1. Områdets afgrænsning Natura 2000 område 206, Stevns Rev, udgøres af 1 beskyttelsesområde:

Læs mere

Kystnære havmøller - Informationsmøde om prækvalifikation for forundersøgelser og VVM maj 2013. Maj 2013 Informationsmøde Kystnære havmøller

Kystnære havmøller - Informationsmøde om prækvalifikation for forundersøgelser og VVM maj 2013. Maj 2013 Informationsmøde Kystnære havmøller Kystnære havmøller - Informationsmøde om prækvalifikation for forundersøgelser og VVM maj 2013 1 Velkommen Præsentation af deltagere Jan Havsager, Stine Rabech Nielsen, Hanne Haxholm Jensen, Betina Haugaard

Læs mere

Afgørelse om at opsætning af marine målestationer i Femern Bælt ikke er VVM-pligtigt

Afgørelse om at opsætning af marine målestationer i Femern Bælt ikke er VVM-pligtigt Femern Bælt A/S Vester Søgade 10 1601 København V Sendt elektronisk til: Christian Henriksen; che@femern.dk Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 4178 0101 Fax 7262 6790 heto@tbst.dk www.trafikstyrelsen.dk

Læs mere

Kvælstofbelastning i Guldborgsund

Kvælstofbelastning i Guldborgsund Ringsted Femern Banen Projekteringsfasen, NIRAS + Rambøll Notat Dato 23-10-2015 RFB_10_03_05_Nr2004_Kvælstofbelastning i Guldborgsund Kvælstofbelastning i Guldborgsund 1.1 Vedtagne vandplaner og udkast

Læs mere

Miljøvurdering af lynfangere øst for linjeføringen

Miljøvurdering af lynfangere øst for linjeføringen Miljøvurdering af lynfangere øst for linjeføringen Modtager: Attention: Kopi til: Femern A/S Henrik Bay, Femern A/S Christian Henriksen, Femern A/S Sag: 01-05-01B_Ad hoc support to ENV Udarbejdet af: Martin

Læs mere

Hejlsminde Bro- og Bådelaug. Numerisk modellering af strømforhold og vurdering af sedimenttransport.

Hejlsminde Bro- og Bådelaug. Numerisk modellering af strømforhold og vurdering af sedimenttransport. . Numerisk modellering af strømforhold og vurdering af sedimenttransport. November 2011 Udgivelsesdato : 11. november 2011 Projekt : 23.0820.01 Udarbejdet : Mette Würtz Nielsen Kontrolleret : Claus Michael

Læs mere

Scoping udtalelse - Ansøgning om udvidelse af Københavns Havn, Container- og ny krydstogtterminal i Ydre Nordhavn.

Scoping udtalelse - Ansøgning om udvidelse af Københavns Havn, Container- og ny krydstogtterminal i Ydre Nordhavn. Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +4541780482 Fax 7262 6790 chbe@tbst.dk www.trafikstyrelsen.dk Scoping udtalelse - Ansøgning om udvidelse af Københavns Havn, Container- og ny krydstogtterminal

Læs mere

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé Blue Reef Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé Skov og Naturstyrelsen Dansk resumé 060707 Agern Allé 5 2970 Hørsholm Blue Reef BLUEREEF Tlf: 4516 9200 Fax: 4516 9292 dhi@dhigroup.com www.dhigroup.com

Læs mere

Energinet.dk Tonne Kjærsvej Fredericia Att.: Stine Rabech Nielsen

Energinet.dk Tonne Kjærsvej Fredericia Att.: Stine Rabech Nielsen Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Att.: Stine Rabech Nielsen 18. juni 2013 J.nr. 2110/1181-0425 Ref. tom Forsyning Side 1/5 Meddelelse af tilladelse til gennemførelse af forundersøgelser i

Læs mere

Råstofproduktion i Danmark. Havområdet

Råstofproduktion i Danmark. Havområdet Råstofproduktion i Danmark Havområdet 2012 Titel: Råstofproduktion i Danmark Havområdet 2012 Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk Redaktion: Poul Erik Nielsen, Ellen Hjort

Læs mere

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 28 KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 28 KONTROL OG OVERVÅGNINGSPROGRAM 1612 28.1 Indledning 1612 28.2 Principperne for kontrol-

Læs mere

Hvor koordinaterne i ansøgningen afviger fra koordinaterne ovenfor, er det de ovenfor angivne, der gælder.

Hvor koordinaterne i ansøgningen afviger fra koordinaterne ovenfor, er det de ovenfor angivne, der gælder. Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Att.: Stine Rabech Nielsen 18. juni 2013 J.nr. 2110/1181-0425 Ref. tom Forsyning Side 1/5 Meddelelse af tilladelse til gennemførelse af forundersøgelser i

Læs mere

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 1. Vurderingsmetode. Juni 2013

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 1. Vurderingsmetode. Juni 2013 Miljøministeriet Naturstyrelsen Måde Havnedeponi Bilag 1 Vurderingsmetode Juni 2013 Notat Vurderingsmetode 1. november 2012 Metode til vurdering af miljøpåvirkninger (Virkninger på Miljøet, VVM) En vurdering

Læs mere

Velkommen til borgermøde i 2. offentlighedsfase

Velkommen til borgermøde i 2. offentlighedsfase Velkommen til borgermøde i 2. offentlighedsfase Bornholm Havmøllepark og anlæg til nettilslutning Radisson Blu, Fredensborg Hotel den 7. maj 2015 1 Dagsorden 19:00 Præsentationer Velkomst v/marian Kaagh,

Læs mere

Tilladelse til ændring af etape 1 i udvidelse af Rønne Havn

Tilladelse til ændring af etape 1 i udvidelse af Rønne Havn Rønne Havn A/S Sydhavnsvej 12 3700 Rønne Sendt pr. mail til roennehavn@roennehavn.dk, niras@niras.dk og gva@niras.dk Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 Fax 7262 6790 info@tbst.dk

Læs mere

Det talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat

Det talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 851 Offentligt Det talte ord gælder Samråd om råderum i Kattegat Samrådsspørgsmål AZ Ministeren bedes redegøre for den videnskabelige

Læs mere

Basisanalyse for Natura 2000-område nr. 243, Ebbeløkke Rev

Basisanalyse for Natura 2000-område nr. 243, Ebbeløkke Rev Basisanalyse for Natura 2000-område nr. 243, Ebbeløkke Rev Følgende EF-fuglebeskyttelses- og EF-habitatområder indgår: o EF-habitatområde nr. 243, Ebbeløkke Rev 1. Området Ebbeløkke Rev er et større område

Læs mere

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5

Læs mere

Etablering af spunsvæg ved høfdedepot på Harboøre Tange

Etablering af spunsvæg ved høfdedepot på Harboøre Tange Ringkjøbing Amt, Teknik og Miljø Etablering af spunsvæg ved høfdedepot på Harboøre Tange Vurdering af Stenbeskyttelse Marts 2005 Udkast 16 marts 2005 Ringkjøbing Amt, Teknik og Miljø Etablering af spunsvæg

Læs mere

Jyllinge Nordhavn Att.: Anders Lind Nordmarksvej Jyllinge. Kystdirektoratet J.nr. 13/ Ref. Line Henriette Broen

Jyllinge Nordhavn Att.: Anders Lind Nordmarksvej Jyllinge. Kystdirektoratet J.nr. 13/ Ref. Line Henriette Broen Jyllinge Nordhavn Att.: Anders Lind Nordmarksvej 49 4040 Jyllinge Kystdirektoratet J.nr. 13/00497-22 Ref. Line Henriette Broen 26-02-2014 Tilladelse til bypass af sediment fra indsejlingen til Jyllinge

Læs mere

Energinet.dk Tonne Kjærsvej Fredericia Att.: Stine Rabech Nielsen

Energinet.dk Tonne Kjærsvej Fredericia Att.: Stine Rabech Nielsen Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Att.: Stine Rabech Nielsen 18. juni 2013 J.nr. 2110/1181-0425 Ref. tom Forsyning Side 1/4 Meddelelse af tilladelse til gennemførelse af forundersøgelser i

Læs mere

Stormflodsmodellering vestlig Limfjord

Stormflodsmodellering vestlig Limfjord Stormflodsmodellering vestlig Limfjord Kystdirektoratet Teknisk Note December 2011 INDLEDNING 1 INDLEDNING... 1-1 2 MODELOPSÆTNING... 2-1 2.1 Batymetrier... 2-1 3 MODELLEREDE STORMHÆNDELSER... 3-1 3.1

Læs mere

Modeller for danske fjorde og kystnære havområder

Modeller for danske fjorde og kystnære havområder NST projektet Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen Modeller for danske fjorde og kystnære havområder Indsatsoptimering i henhold til inderfjorde og yderfjorde Naturstyrelsen Rapport

Læs mere

Grenaa Havn VINDMØLLER VED GRENAA HAVN Projektmuligheder T: D: Åboulevarden 80. M: Postboks 615

Grenaa Havn VINDMØLLER VED GRENAA HAVN Projektmuligheder T: D: Åboulevarden 80. M: Postboks 615 Notat Grenaa Havn VINDMØLLER VED GRENAA HAVN Projektmuligheder 11. august 2016 Projekt nr. 215559 Dokument nr. 1219682400 Version 5 Udarbejdet af ISA Kontrolleret af LOE Godkendt af HHK 1 Projektmuligheder

Læs mere

HEJLSMINDE KYSTBESKYTTELSE

HEJLSMINDE KYSTBESKYTTELSE Kolding Kommune Marts 2017,opdateret 7. april 2017, 5. maj 2017 og 16. maj 2017 HEJLSMINDE KYSTBESKYTTELSE Drifts- og vedligeholdelsesplan PROJEKT Hejlsminde kystbeskyttelse Drifts- og vedligeholdelsesplan

Læs mere

Angående Høring af opdateret nøgle og beskrivelser vedr. marine naturtyper jf habitatdirektivet

Angående Høring af opdateret nøgle og beskrivelser vedr. marine naturtyper jf habitatdirektivet Angående Høring af opdateret nøgle og beskrivelser vedr. marine naturtyper jf habitatdirektivet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. maj 2012 Karsten Dahl Ole R. Therkildsen Institut

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Til Økonomiudvalgets aflæggerbord og Teknik- og Miljøudvalgets orientering

Til Økonomiudvalgets aflæggerbord og Teknik- og Miljøudvalgets orientering KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen NOTAT Til Økonomiudvalgets aflæggerbord og Teknik- og Miljøudvalgets orientering Orientering om status på HOFOR's havvindmøllestrategi

Læs mere

BILAG. til. Kommissionens direktiv

BILAG. til. Kommissionens direktiv EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.5.2017 C(2017) 2842 final ANNEX 1 BILAG til Kommissionens direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF for så vidt angår de vejledende

Læs mere

Status og planer for danske olie/gas-og offshore vindmølleaktiviteter

Status og planer for danske olie/gas-og offshore vindmølleaktiviteter Status og planer for danske olie/gas-og offshore vindmølleaktiviteter Vicedirektør, Birgitta Jacobsen, Energistyrelsen Årsmøde Offshoreenergy.dk 24. oktober 2014 Esbjerg Energiaftalen 2012 initiativer

Læs mere

MIKE 12 modellering af Hjarbæk Fjord

MIKE 12 modellering af Hjarbæk Fjord 1 Kapitel MIKE 12 modellering af Hjarbæk Fjord I følgende kapitel redegøres der for de forudsætninger, der danner grundlag for simuleringer af hydrodynamikken i Hjarbæk Fjord. Der simuleres fire forskellige

Læs mere

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Bilag 2 (Teknisk notat: 13. dec. 2011) Refereres som: Knudsen, S.B., og Ingvardsen, S.M., 2011. Thyborøn kanal etablering og opretholdelse

Læs mere

Anmeldelse af landanlæg for kystnære havmøllepark ved Sejerø Bugt

Anmeldelse af landanlæg for kystnære havmøllepark ved Sejerø Bugt Til Kalundborg Kommune Teknik.miljo@kalundborg.dk; Tyge.wanstrup@kalundborg.dk; Jesper.handberg@kalundborg.dk; Att: Jesper Handberg Kopi til: Naturstyrelsen (nst@nst.dk, Birgitte Wendelboe) Energistyrelsen

Læs mere

Iltrapport Notat Iltforhold 24. august 18. september 2009 Sammenfatning af periodens iltsvind

Iltrapport Notat Iltforhold 24. august 18. september 2009 Sammenfatning af periodens iltsvind MIHJE/BIVIN, 18. september 2009 Notat Iltforhold 24. august 18. september 2009 Sammenfatning af periodens iltsvind Der er fortsat udbredt iltsvind (under 4 mg/l) i det sydlige Lillebælt og i bassinerne

Læs mere

Iltrapport. Notat Iltforhold 1. juli august Sammenfatning af periodens iltsvind. Datagrundlag. Miljøcenter Odense

Iltrapport. Notat Iltforhold 1. juli august Sammenfatning af periodens iltsvind. Datagrundlag. Miljøcenter Odense INHOL/MIHJE/BIVIN, 21. august 2008 Notat Iltforhold 1. juli - 21. august 2008 Sammenfatning af periodens iltsvind Der er i øjeblikket udbredt iltsvind i Sydlige Lillebælt og det dybe Ærøbassin i Det Sydfynske

Læs mere

INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG

INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG MILJØVURDERING AF VESTERHAV SYD JULI 2019 INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG MILJØVURDERING AF VESTERHAV SYD Rådgiver Orbicon A/S Linnés Allé 2 2630 Taastrup 2 HVAD ER MILJØVURDERING

Læs mere

Pålæg vedrørende etablering af ilandføringsanlæg og gennem-

Pålæg vedrørende etablering af ilandføringsanlæg og gennem- KLIMA-, ENERGI- OG BYGNINGSMINISTERIET Energinet.dk info@enerqinet.dk Pålæg vedrørende etablering af ilandføringsanlæg og gennem- Ministeren førsel af forundersøgelser for storskala havmølleparker ved

Læs mere

DANSK BETONDAG 18.9.2014 BETON TIL KLIMA OG KYSTSIKRING

DANSK BETONDAG 18.9.2014 BETON TIL KLIMA OG KYSTSIKRING HØJVANDSMØBLET DANSK BETONDAG 18.9.2014 BETON TIL KLIMA OG KYSTSIKRING Hasløv & Kjærsgaard - om beton i kystzonen Lemvig - byens liv og forudsætninger Højvandsmøblet i brug Processen i Lemvig Højvandsmøblets

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vattenfall har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for Horn Rev Havmøllepark. Dette ansvar varetages af Vattenfalls Vindservice-afdeling i Esbjerg:

Vattenfall har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for Horn Rev Havmøllepark. Dette ansvar varetages af Vattenfalls Vindservice-afdeling i Esbjerg: Denne rapport er udarbejdet af de oprindelige bygherrer, Elsam og Eltra, som i dag er del af andre, større selskaber. Horns Rev ejes således i dag 60 procent af Vattenfall og 40 procent af DONG Energy.

Læs mere

Status for vindkraftudbygningen i Danmark

Status for vindkraftudbygningen i Danmark Statusnotat Marts 2015 Status for vindkraftudbygningen i Danmark 1. Antal nye vindmøller, 1978-2014 2. Nettotilgang MW, fordelt på land og hav, 1991-2014 3. Til - og afgang af vindmøller, 2004-2014 - Antal

Læs mere

VISUALISERINGER. Mads Danielsen cand.polyt. i arkitektur Orbicon A/S. - Metode for visualiseringer. - Metode for vurdering af påvirkningsgrad

VISUALISERINGER. Mads Danielsen cand.polyt. i arkitektur Orbicon A/S. - Metode for visualiseringer. - Metode for vurdering af påvirkningsgrad VISUALISERINGER Mads Danielsen cand.polyt. i arkitektur Orbicon A/S JAMMERLAND BUGT HAVMØLLEPARK Visuel vurdering af Jammerland Bugt Havmøllepark. Baggrundsrapport til VVM-redegørelse Maj2018 - Metode

Læs mere

Små virksomheders andel af offentlige

Små virksomheders andel af offentlige VELFUNGERENDE MARKEDER NR 26 19 Små virksomheders andel af offentlige I artiklen fremlægges nye data, som belyser små virksomheders andel af de offentlige opgaver, som sendes i EU-udbud. Analysen viser

Læs mere

Udbygning med vind i Danmark

Udbygning med vind i Danmark Udbygning med vind i Danmark Dato: 29-1-213 I 212 nåede vindkraft op på at levere mere end 1. GWh og dermed dække over 3 pct. af Danmarks elforbrug. Mængden af installeret vindkraft nåede også at passere

Læs mere

Notat NY VESTHAVN. Vurdering af konsekvenser og afværgeforanstaltninger - Asnæs Fiskeopdræt. 19. september 2008

Notat NY VESTHAVN. Vurdering af konsekvenser og afværgeforanstaltninger - Asnæs Fiskeopdræt. 19. september 2008 Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk NY VESTHAVN CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I Vurdering af konsekvenser og afværgeforanstaltninger

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2009

Udvikling i dansk vindenergi siden 2009 Udvikling i dansk vindenergi siden 2009 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009, 2010 og 2013 - højere i 2011 og 2012.

Læs mere

Oversigt over opgaver til DKS sæt 5 nr. fra og til kort nat vejr beregn signaler 1 Frederikshavn Skagen 501 // 510 koldfront

Oversigt over opgaver til DKS sæt 5 nr. fra og til kort nat vejr beregn signaler 1 Frederikshavn Skagen 501 // 510 koldfront Oversigt over opgaver til DKS sæt 5 nr. fra og til kort nat vejr beregn signaler 1 Frederikshavn Skagen 501 // 510 koldfront 540 // 542 2 Skagen Frederikshavn 540 // 542 søbrise 501 // 510 3 Strandby Vesterø

Læs mere

Nyttiggørelse af Havbundsmaterialer - verden igennem rådgiverens briller

Nyttiggørelse af Havbundsmaterialer - verden igennem rådgiverens briller Nyttiggørelse af Havbundsmaterialer - verden igennem rådgiverens briller Natur & Miljø 2015 Lars Brammer Nejrup Kyst- & Havneudvikling lbne@orbicon.dk Programmet Rådgiverens hverdag Ansøgningsvejen i dag

Læs mere

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.

Læs mere

Havvindmøller i Nissum Bredning Modellering af strømningsforhold, sedimenttransport og kystmorfologi

Havvindmøller i Nissum Bredning Modellering af strømningsforhold, sedimenttransport og kystmorfologi Tillæg til rapport om Havvindmøller i Nissum Bredning Modellering af strømningsforhold, sedimenttransport og kystmorfologi Thomas Ruby Bentzen Torben Larsen DCE Contract Report No. 115 Institut for Byggeri

Læs mere

VVM-reglerne. Udfordringer ved havneudvidelser

VVM-reglerne. Udfordringer ved havneudvidelser VVM-reglerne. Udfordringer ved havneudvidelser PRÆSENTATION RIKKE HOLM Civilingeniør i Miljøteknik, Aalborg Universitet, 1993 Ringkjøbing Amt (1993 2000) HOH Vand & Miljø (2000 2002) NIRAS A/S (2006 VVM

Læs mere

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn Kystdirektoratet Att.: Henrik S. Nielsen NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Direkte: Telefon 87323262 E-mail rho@niras.dk CVR-nr.

Læs mere

Jagten på den gode økologiske tilstand

Jagten på den gode økologiske tilstand Jagten på den gode økologiske tilstand Om de grundvilkår der definerer bundhabitaten og om de kvalitetsparametre der bestemmer dens økologiske tilstand Hvordan tages der højde for disse i miljøvurderinger?

Læs mere

Input til scoping. Esbjerg Østhavn etape 5 og 6 ESBJERG HAVN

Input til scoping. Esbjerg Østhavn etape 5 og 6 ESBJERG HAVN Input til scoping Esbjerg Østhavn etape 5 og 6 ESBJERG HAVN 23. NOVEMBER 2017 Indhold 1 Input til scoping 3 1.1 Emner på søterritoriet 5 1.2 Emner på land 7 1.3 Fravalgte emner 9 2 Projekt nr.: 226102

Læs mere

Udlægning af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2018

Udlægning af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2018 Udlægning af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2018 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. april 2018 Forfatter Christian Mohn og Hans H Jakobsen Institut for Bioscience

Læs mere

Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder VELFUNGERENDE MARKEDER 05 2017 Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder Offentlige ordregivere gennemfører årligt op imod 3.000 EU-udbud i Danmark. Konkurrencen om opgaverne bidrager

Læs mere

RESSOURCEOPGØRELSE OG PROGNOSER

RESSOURCEOPGØRELSE OG PROGNOSER RESSOURCEOPGØRELSE OG PROGNOSER 3 0. august 2018 1 RESSOURCEOPGØRELSE OG PROGNOSER Energistyrelsen udarbejder hvert år en opgørelse af de danske olie- og gasressourcer og en produktionsprognose på lang

Læs mere

Udbygning med vind i Danmark

Udbygning med vind i Danmark MW Faktaark Udbygning med vind i Danmark Ultimo 211 var der i alt 3.927 MW vindkraft i Danmark. 3.55 MW på land og 871 MW på havet. Vindkraft dækkede i 211 ca. 28 pct. af Danmarks elforbrug. I 211 blev

Læs mere

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016 Tillæg til Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyrregulering og effekter på kvælstofudledningen Notat fra DCE - Nationalt Center

Læs mere

Velkommen til borgermøde

Velkommen til borgermøde Velkommen til borgermøde Sejerø Bugt Havmøllepark og anlæg til nettilslutning Havnsø Hotel og Kursuscenter den 6. februar 2014 Om Energinet.dk Hvem er deltagerne her i dag? Arrangører Energinet.dk Ansvarlig

Læs mere

Natura 2000-handleplan Gyldenså. Natura 2000-område nr. 185 Habitatområde H161

Natura 2000-handleplan Gyldenså. Natura 2000-område nr. 185 Habitatområde H161 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Gyldenså Natura 2000-område nr. 185 Habitatområde H161 Titel: Natura 2000-handleplan for Gyldenså Udgiver: Bornholms Regionskommune År: 2017 Kort: Miljøstyrelsen og Bornholms

Læs mere

Vilkår for kystnære havmølleparker. Dansk Energi 27. maj 2013

Vilkår for kystnære havmølleparker. Dansk Energi 27. maj 2013 Vilkår for kystnære havmølleparker Dansk Energi 27. maj 2013 Kystnære områder i udbud I alt 450 MW Vesterhav Nord Sæby Hver park max. 200 MW Vesterhav Syd Sejerøbugten Bornholm Smålandsfarvandet To grundprincipper

Læs mere

Konsekvensnotat vedr. forslag om reduceret iltsvindsovervågning

Konsekvensnotat vedr. forslag om reduceret iltsvindsovervågning Konsekvensnotat vedr. forslag om reduceret iltsvindsovervågning Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 12. november 2014 Jens Würgler Hansen David Rytter Jacob Carstensen Institut for Bioscience,

Læs mere

Femern Bælt projektet og det kohæsive sediment. - udfordringer og foranstaltninger. Miljøkoordinator Bjarne Holm Jakobsen

Femern Bælt projektet og det kohæsive sediment. - udfordringer og foranstaltninger. Miljøkoordinator Bjarne Holm Jakobsen Femern Bælt projektet og det kohæsive sediment - udfordringer og foranstaltninger Miljøkoordinator Bjarne Holm Jakobsen Den faste forbindelse over Femern Bælt Femern A/S som bygherre og VVM processens

Læs mere

BILAG TIL VVM REDEGØRELSE OMØ SYD STØJ 1 KUMULATIVE EFFEKTER. 1.1 Boliger tættest på eksisterende landvindmøller

BILAG TIL VVM REDEGØRELSE OMØ SYD STØJ 1 KUMULATIVE EFFEKTER. 1.1 Boliger tættest på eksisterende landvindmøller BILAG TIL VVM REDEGØRELSE OMØ SYD STØJ 1 KUMULATIVE EFFEKTER 1.1 Boliger tættest på eksisterende landvindmøller De kumulative effekter ved etablering af den kystnære havmøllepark Omø Syd er nedenfor vurderet

Læs mere

Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021

Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Møde i Blåt Fremdriftsforum den 27. februar 2014 Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Naturstyrelsen 1. Baggrund 2. Formål 3. Foreløbige miljømål og kvalitetselementer

Læs mere

Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller

Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller Dato: 24-08-2012 Vindmølleindustrien bakker op om Energistyrelsens arbejde med at identificere egnede områder til potentielle kystnære havmølleparker

Læs mere

VVM- tilladelse og principiel tilladelse til udvidelse af Rønne havn

VVM- tilladelse og principiel tilladelse til udvidelse af Rønne havn Rønne Havn A/S Sydhavnsvej 12 3700 Rønne Sendes elektronisk til: rho@niras.dk, Vivi.Granby@brk.dk Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 Fax 7262 6790 info@tbst.dk tbst.dk Sagsnr.:TS6020102-00227

Læs mere

28. november Dataspecifikation: Arealforvaltning relateret til havvindmøller. Indhold:

28. november Dataspecifikation: Arealforvaltning relateret til havvindmøller. Indhold: Dataspecifikation: Arealforvaltning relateret til havvindmøller Indhold: 1. Generelt 2. Overblik 3. Specifikationens omfang 4. Identifikation 5. Dataindhold og struktur 6. Referencesystem 7. Datakvalitet

Læs mere

Åben-dør-procedure -Vejledning til ansøgere

Åben-dør-procedure -Vejledning til ansøgere 2015 Åben-dør-procedure -Vejledning til ansøgere Center for Energiressourcer Energistyrelsen 24-11-2015 Indhold Indledning... 2 1. Administration af åben-dør-proceduren for havvindmøller... 3 1.1 Energistyrelsen...

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009 og 2010 - højere i 2011? - De 2 seneste

Læs mere

Notat. Stavnsholt Renseanlæg Fortyndingsberegninger 1 INDLEDNING

Notat. Stavnsholt Renseanlæg Fortyndingsberegninger 1 INDLEDNING Notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Stavnsholt Renseanlæg Fortyndingsberegninger 4. juni 2014 Vores reference: 30.5227.51 Udarbejdet

Læs mere

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014 Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615

Læs mere

Undersøgelser til: Thyborøn havneudvidelse Dansk kystkonference 2013, Køge

Undersøgelser til: Thyborøn havneudvidelse Dansk kystkonference 2013, Køge Undersøgelser til: Thyborøn havneudvidelse Dansk kystkonference 2013, Køge Sten E. Kristensen (DHI), Peter Sloth (DHI), Niels Arndal (FORCE), Jørn Kjølhede, Knud Aage Lavsen (Thyborøn havn) Interessenter:

Læs mere

EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN

EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN OFFENTLIG HØRING INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL DEN VIDERE PLANLÆGNING EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN Kystdirektoratet og Aarhus Kommune har besluttet, at der skal gennemføres vurdering

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport august Oversigtskort. Sammenfatning august 2001

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport august Oversigtskort. Sammenfatning august 2001 Iltsvind i de danske farvande Iltrapport august 2001 Oversigtskort Kortet viser stationer, hvor amterne, Københavns Kommune og DMU har målt ilt, og hvor der er observeret iltsvind (

Læs mere

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2

Læs mere

Råstofproduktion i Danmark. Havområdet

Råstofproduktion i Danmark. Havområdet Råstofproduktion i Danmark Havområdet 2011 Titel Råstofproduktion i Danmark Havområdet 2011 Redaktion: Poul Erik Nielsen Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk ISBN nr. 978-87-7279-381-8

Læs mere

Status for vindkraftudbygningen i Danmark

Status for vindkraftudbygningen i Danmark Statusnotat Februar 2016 Status for vindkraftudbygningen i Danmark 1. Antal nye vindmøller, 1978-2015 2. Nettotilgang MW, fordelt på land og hav, 1991-2015 3. Til - og afgang af vindmøller, 2004-2015 -

Læs mere

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Resume Deloitte har foretaget en afstemning mellem de officielle historiske CO 2 -rapporteringer og det nutidige energiforbrug registreret

Læs mere

Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser

Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. april 2018. Opdateret juni 2018 Poul Nordemann Jensen DCE - Nationalt Center

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 345 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 345 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 345 Offentligt Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg Kopi til Energi-, forsynings- og klimaminister, Lars Chr. Lilleholt Rosenørns

Læs mere

Indhold. Resume. 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning

Indhold. Resume. 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning Indhold Resume 1. Indledning Formål og baggrund Overordnet om undersøgelsen 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning 2. Taxivognmændenes

Læs mere

Øget vandstand - Ved Thyborøn Havn forventes forøgelsen af 50 års MT- vandstanden at blive i gennemsnit 10 cm.

Øget vandstand - Ved Thyborøn Havn forventes forøgelsen af 50 års MT- vandstanden at blive i gennemsnit 10 cm. Bilag 3 Konsekvens i 2060 ved fortsættelse af nuværende udvikling - ekskl. havspejlsstigning Øget vandstand - I Nissum Bredning og Krik Vig forventes forøgelsen af 50 års MT- vandstanden at blive i gennemsnit

Læs mere

Vindmøller på Odense havneterminal ved Munkebo

Vindmøller på Odense havneterminal ved Munkebo Anmeldelse af Vindmøller på Odense havneterminal ved Munkebo Eksempel på visualisering af projektet set fra sydsydvest (EMD) Projektansøger Energi Fyn Holding A/S Att: Jette I. Kjær Sanderumvej 16 5250

Læs mere

Miljørapport for forslag til beskyttede områder i Kattegat

Miljørapport for forslag til beskyttede områder i Kattegat Miljørapport for forslag til beskyttede områder i Kattegat 1 Indhold 1 Ikke teknisk resume 5 2 Indledning 6 3 Forslagets hovedformål, baggrund, indhold og forbindelser med andre relevante planer 6 3.1

Læs mere

450 MW kystnære havmøller. Nyt dansk udbud

450 MW kystnære havmøller. Nyt dansk udbud 450 MW kystnære havmøller Nyt dansk udbud Danmark udvider vindkraften på havet Frem mod 2020 udvider Danmark sin elforsyning fra vindkraft på havet med i alt 1500 MW. Det vil medvirke til, at Danmark opnår

Læs mere

I Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg har Rasmus Horn Langhoff stillet ministeren følgende samrådsspørgsmål Z

I Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg har Rasmus Horn Langhoff stillet ministeren følgende samrådsspørgsmål Z Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 EFK Alm.del Bilag 63 Offentligt Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg d. 9. november 2018 vedr. åben dørprojektet i Jammerland Bugt Kontor

Læs mere