Regering og kommuner i opgør om skattestop

Transkript

1 nr.42_side_10-16.qxd :06 Side 10 Politik Regering og kommuner i opgør om skattestop Disciplin. Landets kommuner ruster sig til en voldsom holmgang med VK-regeringen - Udsigt til straffeaktioner fra regeringen, hvis kommunerne ikke holder skatten i ro - Dybe kløfter mellem regering og kommuner på flere velfærdsområder - Ugebrevet kortlægger minefelterne i det kommunepolitiske spil De kommende fire år kan blive rammen om de hidtil mest dramatiske konfrontationer mellem en dansk regering og landets kommuner. Den nye regerings cocktail af skattestop og velfærdsløfter har udløst dyb bekymring i Kommunernes Landsforening. Derfor tager bestyrelsen i KL allerede nu på rundtur til alle landets borgmestre. Formålet er at sammentømre en enig kommunal front, som kan forhindre et egentligt straffesystem, hvis kommunerne samlet set hæver skatten for år Et sådant indgreb er undergravende for det kommunale selvstyre, mener kommunerne. Vi må på det kraftigste advare regeringen mod en sådan regel, siger den KLs afgående formand, Anker Boye, som i kommunerne vil søge opbakning bag en række garantier, der kan afholde regeringen fra at bruge straffevåbnet. Dermed bliver skatten det altdominerende tema i forhandlingerne mellem regering og kommuner for første gang siden 80 erne. De kommunale toppolitikeres frygt er tilsyneladende ikke ubegrundet. Indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vil ikke afvise, at regeringen har en sådan plan klar i skuffen, der effektivt kan låse kommuner og amter fast på løftet om skattestop. Vi skal sikre, at kommuner og amter har den samme budgetdisciplin, som vi selv underkaster os. Det er et meget klart og entydigt signal om, at vi mener det her alvorligt. Når to tredjedele af samfundsøkonomien kører via de kommunale og amtslige kasser, så gælder skattestoppet også på dette område. Ellers giver det jo ikke rigtig nogen mening, siger Lars Løkke Rasmussen. Straffen for kommunerne kan f.eks. bestå i mistede driftsopgaver, som regeringen tager tilbage til staten. Den kan også udmøntes i en straffeafgift, som regeringen bruger til at suge penge ud af de kommunale kasser for til gengæld at sænke statsskatten, så det samlede skatteniveau forbliver uændret. Mange minefelter for regeringen Allerede i næste uge tørner de to parter sammen til et kvartalsmøde hos finansminister Thor Pedersen (V) - et møde, der vil give en forsmag på de kommende måneder, hvor valgkampens løfteregn skal føres ud i livet og omsættes til konkrete lovparagraffer, som flugter med det ambitiøse skattestop. Vi skal sikre, at kommuner og amter har den samme budgetdisciplin, som vi selv underkaster os. Det er et meget klart og entydigt signal om, at vi mener det her alvorligt. Lars Løkke Rasmussen, indenrigsminister Ugebrevet har gennemgået regeringens planer for velfærdsudbygningen på det kommunale område og sammenholdt dem med kommunernes egne krav og ønsker. Analysen viser, at skattestoppet langtfra er det eneste område, der kan give problemer med kommunerne. Også på det kommunale velfærdsområde venter der regeringen en særdeles vanskelig opgave med overhængende risiko for neddæmpede forventninger og løftebrud. Se også tekstbokse på de følgende sider. Det frie valg indebærer, at alle ældre, der er visiteret til en plejehjemsplads eller plejebolig, frit kan vælge, hvor de vil bo - også i en anden kommune. 10 Nr december 2001

2 nr.42_side_10-16.qxd :06 Side 11 Men de nuværende boliger er fyldt op, og ingen har et overblik over, hvor mange der venter på en plads. Det frie valg betyder ret til at vælge mellem kommunal og privat hjemmehjælp. Men alt tyder på katastrofal mangel på hjemmehjælpere de kommende år. Det kan begrænse mulighederne for frit valg. Regeringen vil gennemføre en reform af udligningssystemet, der tager fra de rige kommuner og giver til de fattige. Men traditionelt udløser en omfattende omfordeling altid store politiske slagsmål. Regeringen vil føre velfærdspolitik ud fra devisen om, at hvad der ikke er forbudt er tilladt. Bag denne filosofi gemmer sig en strategi om at fjerne alle lovmæssige barrierer for, at kommunerne kan gå nye veje for at løse serviceopgaver. Men det kan også betyde mange ideologiske slagsmål. Bag alle overskrifterne gemmer sig et mere principielt politisk opgør om det kommunale selvstyre og om, i hvilken grad regeringen skal diktere retskrav på serviceområder. Kommunerne ruster sig til opgør om skatten Regeringens skattestop bliver det helt centrale tema i de økonomiske forhandlinger med kommunerne frem mod sommeren. Det vil være overliggeren for alle drøftelser om frit valg, udlicitering, børnepasning, ældrepleje og folkeskoler. Målet om at holde skatten i ro har ganske vist også været en del af de senere års aftaler, men ikke noget afgørende punkt. Det bliver det nu for første gang siden slutningen af 80 erne, hvor det under Schlüter-regeringen bl.a. lykkedes kommunerne at sænke skatten et enkelt år. Den erfaring har KLs topfolk med i baghovedet, når de tager på rundrejse i borgmester-danmark. Kilden til kommunernes frygt kan sammenfattes i en enkelt sætning fra regeringsgrundlaget: Regeringen vil sikre, at eventuelle ændringer i beskatningen i kommuner og amter ikke slår igennem i niveauet for den samlede beskatning. Bag denne formulering gemmer sig - mener kommunerne - en slet skjult trussel, som vækker ubehagelige minder fra forhandlin- Friere valg på social- og sundhedsområdet Det frie valg indebærer ikke nogen form for egenbetaling. Ansvaret for kvaliteten er stadig kommunernes, og borgerne skal informeres om deres muligheder. De ældre skal have kompensation, hvis den lovede hjemmehjælp udebliver. Kommunen har pligt til at give erstatningstimer inden for en rimelig tid. Den ældre kan selv bestemme, om hjælpen skal være offentlig eller privat. Retten til frit valg indebærer, at ældre kan tage sin ægtefælle med på plejehjem og på tværs af kommunegrænserne. Regeringen vil også gøre op med det såkaldte "stopurstyranni" og stregkoder inden for ældreplejen. Regeringen vil afsætte en halv milliard kr. ekstra til ældreplejen. Kommunerne skal have frihed til at betale for patienters behandling på privathospitaler. Regeringen vil fjerne den berømte "streg i sandet" og give kommunerne mulighed for selv at bestemme, om hjemmesygeplejen skal være offentlig eller privat. Kommunerne får frihed til at yde tilskud til familier, som vælger selv at passe deres børn. Regeringen vil forlænge barselsorloven til et år. Et friere valg skal tilrettelægges, så det ikke presser udgifterne i vejret. Kommunerne foreslår egenbetaling. Kommunerne vil fortsat have ansvaret for opgaven, og borgerne skal informeres om valgmulighederne. Kommunerne er kritiske over for tanken om at være forpligtet til at give erstatningstimer, hvis hjemmehjælpen udebliver. Frygter overkapacitet på området. Kommunerne er skeptiske over for forslaget om at tage ægtefæller med på plejehjem, og det må under ingen omstændigheder indføres på bekostning af de svageste ældre. Kommunerne er også imod alt for meget regelrytteri, minimumsstandarder og kontrolforanstaltninger i ældreplejen. Men vurderer, at der er behov for systemstyring. Kommunerne tvivler kraftigt på, at en halv milliard kr. mere til ældreplejen er nok. Kommunerne er imod at betale for patienters behandling på privathospitaler. Åbner man først for denne mulighed, vil det betyde et stort udgiftspres. Frit valg mellem offentlig eller privat hjemmehjælp har gennem flere år været et stort ønske for kommunerne. Et friere valg af børnepasning bør af økonomiske hensyn afgrænses til forskellige konkrete modeller. Kommunerne har som udgangspunkt ikke noget imod en forlænget barselsorlov, hvis finansieringen er løst. Nr december

3 nr.42_side_10-16.qxd :07 Side 12 gerne i 1998, der resulterede i et stort rivegilde i KLs bagland. Dengang havde finansminister Mogens Lykketoft (S) en plan om at straffe de kommuner, som hævede skatten: Hver gang de hævede skatten med fire kroner, ville han snuppe den ene i strafafgift. Trods massive protester fra kommunerne og trusler om at forlade forhandlingerne blev forslaget liggende på bordet indtil allersidste møde. Der vendte Lykketoft 180 grader og forvandlede strafafgiften til en præmie for de kommuner, som sænkede skatten. Belært af de smertelige erfaringer går KL nu i gang med at sondere baglandets holdning til skattestoppet. Målet er at få borgmestrenes opbakning til en forpligtende aftale, så KL kan fremlægge så tilpas mange garantier om at indfri regeringens velfærdsløfter, at man kan undgå en regel om straf. Spørgsmålet er, om landets borgmestre vil forpligte sig til en proces, der binder dem på forhånd. I princippet skal det på forhånd aftales, hvem der skal sænke skatten, så andre kan hæve den, uden at det samlede skatteniveau stiger. Og tør Anders Fogh Rasmussen stole på, at kommunerne kan indfri løfterne, når sommerens økonomiske aftale med KL skal omsættes i de kommunale budgetter få måneder senere? Erfaringerne fra de sidste 20 år viser, at kommunerne generelt formår at holde skatten i ro op til kommunalvalget. De største overskridelser sker i budgetlægningen lige efter valget og året efter. Hvis dette mønster gentager sig, vil det betyde, at danskerne kan forvente skattestigninger i 2003 og Indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen vil derfor gå meget langt for at holde kommuner og amter fast på skattestoppet: Prisen for en decentral opgaveløsning i Danmark er, at man også må påtage sig et makroøkonomisk ansvar. Alternativet er, at man trækker opgaver retur til staten, siger Lars Løkke Rasmussen uden at ville uddybe sin kryptiske trussel. Ældrepenge rækker ikke langt Ældreplejen bliver et andet centralt tema i de kommende måneder. Regeringen har lovet at afsætte en halv milliard kr. til et generelt løft af ældreplejen. Men på et område, der år efter år fordyres, rækker det ikke langt. Hvert døgn står hjemmeplejen for kontakter til borgerne. Og selvom alle pengene bliver brugt til hjemmeplejen, vil det blot betyde, at borgerne får 15 minutter ekstra pleje om ugen i forhold til i dag, hvor de i snit har over 5 ugentlige timer. Regeringen vifter os om næsen med en halv milliard. Men det forslår som en skrædder i helvede, siger KL-formand Anker Boye. Han opstiller et andet regnestykke for, hvor meget man kan få for pengene: Vi har i dag boliger i kommunerne rettet mod ældre. De er fyldt op, og der er ikke overskud af plejeboliger. En bolig koster i snit kr. om året alene i drift. Hvis vi udelukkende bruger den halve milliard kr. til Folkeskolen Elever i folkeskolen skal have en time mere i dansk og matematik på klassetrin. Undervisningen i historie skal styrkes, og fremmedsprog skal starte på et tidligere klassetrin end i dag. For at give større plads til de dygtigste elever i klassen skal der være mulighed for differentieret undervisning målrettet mod den enkelte elevs behov. Resultater og kvaliteter Den offentlige sektor skal gøres enklere, mere åben og mere lydhør over for borgere og virksomheder. Der bliver nedsat en slags task force under Finansministeriet, som får til opgave at rydde ud i gamle regler og love. Går ind for at prioritere den direkte undervisning højere. Men de fleste kommuner ligger i forvejen over normen for dansk og matematik. Så den konkrete beslutning skal træffes lokalt. Går ind for differentieret undervisning. Der skal defineres konkrete og lokale mål for de enkelte serviceopgaver. Disse mål skal være synlige for borgerne. Målene skal følges op gennem resultatvurderinger og interne servicetjek. Kvalitetsudvikling af velfærden skal tage udgangspunkt i borgeren. Kommunerne ser frem til at få renset ud i de mange detaljerede love og bekendtgørelser. 12 Nr december 2001

4 nr.42_side_10-16.qxd :07 Side 13

5 nr.42_side_10-16.qxd :07 Side 14 boliger, så svarer det til nye boliger eller 4,5 pr. kommune. Dertil kommer udgifter til oprettelsen. Hvis vi skal imødekomme et retskrav om frit valg af plejehjemsplads eller plejebolig, så skal vi hele tiden have ledige boliger stående klar. Vi binder dermed en meget stor kapital og kapacitet i nogle boliger uden at vide, om de bliver taget i brug i morgen eller om nogle år, siger han. For yderligere at sætte trumf på henviser han til regeringens forslag om at give ældre ret til at tage ægtefællen eller samleveren med, når de bliver visiteret til en ældre- eller plejebolig. Et forslag, som dukkede op i valgkampen, og som nu er forsynet med et naturligvis i regeringsgrundlaget. Hvis den ældre dør, og den måske meget yngre ægtefælle lever i lang tid, er boligen bundet i mange år. Ægtefællen har jo en kontrakt, og vi kan ikke tillade os at jage vedkommende ud på det frie marked. Og så begynder det for alvor at knibe at få 4,5 boliger pr. kommune til at række, siger Anker Boye. Han er selv en af de borgmestre, der har benyttet sig af de nuværende regler til at give ældre mulighed for at vælge mellem en kommunal og en privat hjemmehjælper. Det begyndte som et afgrænset forsøg i en del af Odense, der kun gjaldt den praktiske bistand som tøjvask og rengøring. Nu omfatter ordningen alle kommunens ældre. Samtidig har man sat et forsøg i gang, som handler om den personlige pleje. Men Anker Boye opfordrer regeringen til at droppe retskravet og i stedet lade de kommuner, som ønsker det, indføre ordningen med udgangspunkt i de lokale forhold. Vi er nogle kommuner, som er gået den vej. Men det er ikke sket ud fra et diktat. Vi har brugt en frihedsgrad i loven. Regeringen skal ikke diktere sådan en ordning. Lad os i stedet bruge de erfaringer, vi har fået, og lad det gå stille og roligt, siger Anker Boye. Han understreger også, at mangel på personale de kommende år kan begrænse mulighederne for frit valg af hjemmehjælp. Færre søger ind på social- og sundhedsuddannelserne, og hjemmehjælpere og sygehjælpere går på pension i løbet af de næste 10 år. En række steder i landet er optaget på social- og sundhedsuddannelserne vigende, og nogle skoler kører kun på halv kraft. Så det er slet ikke sikkert, at den største udfordring på ældreområdet er penge. Det kan være, at det er medarbejdere, siger Boye Lars Løkke vil fjerne lovbarrierer Næstformand i KL, Gedveds borgmester Ejgil W. Rasmussen (V), er lidt mindre bombastisk i sin vurdering af regeringens løfter på ældreplejeområdet. Der er en risiko for, at det frie valg bliver meget dyrt. Derfor er jeg spændt på at se, hvordan regeringen vil lave regelsættet. Et retskrav kan jo udformes på mange måder. Hvis nu alle skal have ret til at bosætte sig med udsigt til Øresund, vil det blive kolossalt dyrt. Så det skal være regler, som er håndterbare for de enkelte kommuner, og det skal være attraktivt for de pri- Brugerbetaling Regeringen er imod øget brugerbetaling på serviceområder som hjemmehjælp. Regeringen er imod at indføre de såkaldte tilkøbsydelser. Udbud og udlicitering Regeringen vil tvinge kommunerne til at forholde sig til udlicitering og formulere en udbudspolitik. Regeringen vil indføre måltal for, hvor meget der skal udliciteres, og indføre en såkaldt udfordringsret, så private virksomheder altid kan udfordre en kommune, hvis de mener, at de er konkurrencedygtige. Regeringen vil fjerne bindingerne på hjemmesygeplejen, men vil ikke være med til at indføre tilkøbsydelser og synes derfor ikke indstillet på at imødekomme kommunernes krav om samme vilkår for offentligt og privat. Lokal skattefinansiering skal fortsat være grundsten for finansiering af velfærdssamfundet. Men kommunerne vil kunne indføre brugerbetaling på individuelle ydelser. Kommunerne går ind for tilkøbsydelser. Kommunernes Landsforening går ind for at udbrede anvendelsen af udbud og udlicitering som et slags udviklingsredskab. Hvis en kommune vil udlicitere en opgave, skal der være et reelt marked med konkurrence for at sikre, at et offentligt monopol ikke bliver afløst af et privat monopol. Kommunerne vil have samme vilkår som private virksomheder til at byde på en opgave. Det vil sige, at regeringen skal fjerne de nuværende bindinger af for eksempel hjemmesygeplejen. 14 Nr december 2001

6 nr.42_side_10-16.qxd :07 Side 15 vate firmaer at gå ind og etablere sig på markedet, siger Ejgil W. Rasmussen. Ligesom Anker Boye advarer han dog mod at skrue forventningerne for højt op med hensyn til den halve milliard, som regeringen har stillet i udsigt til ældreplejen. Det er positivt, at der bliver afsat flere penge. Men der er grænser for, hvor meget det giver, og man må ikke forestille sig, at det giver et voldsomt kvalitetsløft, siger Ejgil W. Rasmussen. Hans mere forsonende tone skal måske ses i lyset af, at han er favorit til at overtage formandsposten i KL og dermed bytte kasket med Anker Boye, som formentlig bliver næstformand. Det vil betyde, at Ejgil W. Rasmussen skal lede de forestående økonomiske forhandlinger for kommunerne over for partifæller som finansminister Thor Pedersen, indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen og integrationsminister Bertel Haarder. Samtidig vil partiformand Anders Fogh Rasmussen skarpt overvåge processen fra Statsministeriet. Lars Løkke Rasmussen afviser, at regeringens forslag slår bunden ud af de kommunale pengekasser. Grundfilosofien bag det frie valg er jo ikke at lave et skred i visitationen. Der er ikke folk, der nu skal på plejehjem, fordi vi indfører frit valg, som ikke skulle have været det alligevel. Når folk får ret til at vælge, er det ikke retten til at vælge for flere penge, end kommunen ellers ville have brugt, siger han. Han understreger samtidig, at han er stærkt optaget af at fjerne alle de lovbarrierer, som i dag forhindrer kommuner og amter i at løse opgaverne på nye måder. Derfor vil han skrive ud til samtlige kommuner for at indhente bud på eventuelle forhindringer. Den gamle regering stod for en linje om, at hvad der ikke er tilladt, er forbudt. Vi står for en linje, der hedder, at hvad der ikke er forbudt, er tilladt. Så hvis kommunerne løber ind i nogle lovmæssige barrierer, som forhindrer dem i at lave en optimal opgaveløsning, må de melde retur, og så vil jeg i løbet af foråret systematisk dykke ned og identificere disse forhindringer, siger Lars Løkke Rasmussen. Denne nye linje kan betyde mange politiske slagsmål mellem de borgerlige partier og Socialdemokratiet, både i Folketinget og i kommunerne. Et eksempel på en sådan lovbarriere er hjemmesygeplejen, som i dag skal være en offentlig opgave. Det vil regeringen Udlændinge Udlændingeloven skal strammes kraftigt, hvoraf en række forslag vil berøre kommunernes administration. Regeringen vil stoppe den automatiske adgang til kontanthjælp og indføre et optjeningsprincip, så man skal have boet syv år i Danmark for at opnå kontanthjælp. Den obligatoriske modersmålsundervisning afskaffes. Der skal ske en reduktion i introduktionsydelsen eller kontanthjælpen, hvis man udebliver fra sprogundervisning uden grund. Stramning af reglerne om familiesammenføring, så familien bosætter sig der, hvor tilknytningen er størst. Handlingsplan for bedre integration af indvandrere. Ledige og andre svage grupper Reform af aktiveringssystemet, så alle kontanthjælpsmodtagere, der kun har ledighed som problem, kommer i arbejde eller uddannelse. Væk med meningsløse aktiveringskurser. Resultatløn i kommunerne for at give en økonomisk gulerod for at skaffe flere i arbejde. Der skal afsættes flere ressourcer til hjemløse, sindslidende, handicappede og til at forebygge alkohol- og narkomisbrug. Regeringen vil etablere Det Sociale Råd, som skal følge den sociale indsats for samfundets svageste. Kommunerne afventer regeringens konkrete udspil, før de tager stilling til flere af forslagene som for eksempel optjeningsprincippet. Modersmålsundervisningen skal være frivillig. Kommunerne er indstillet på at reducere i introduktionsydelsen. Det sker faktisk allerede i dag. Er ikke afvisende over for stramninger af familiesammenføringsreglerne - men det afhænger af den endelige udformning. Afventer det endelige udspil for bedre integration. Indstillet på at kigge på aktiveringen. Men understreger, at aktiveringen er bedre end sit rygte. Det skal også være frivilligt for kommunerne at lave resultatløn. Vil gerne afsætte flere ressourcer under forudsætning af, at pengene følger med. Har som udgangspunkt ikke noget imod et socialt råd og vil gerne i større dialog med de frivillige organisationer. Nr december

7 nr.42_side_10-16.qxd :07 Side 16 lave om på, så private hjemmesygeplejersker også kan rykke ud til folk. Her havde den tidligere regering trukket en kraftig ideologisk streg i sandet. Poul Nyrup måtte indkassere en syngende lussing fra baglandet, da han prøvede at udviske den på Socialdemokratiets kongres i Reform skal omfordele milliarder Regeringen ser også gerne mere udbredt brug af udbud og udlicitering - et ønske, KL nu forsøger at efterkomme. Om kort tid skal KL-bestyrelsen således tage stilling til et forslag om øget anvendelse af udlicitering som udviklingsredskab. Spørgsmålet er, i hvor høj grad det er spiseligt for især de socialdemokratiske borgmestre og partiets kommunale bagland. Emnet, der nærmest var tabu i valgkampen, er nu blusset op for fuld styrke. Samtidig er regeringen indstillet på at gennemføre en reform af det dybt komplicerede og politisk følsomme finansierings- og udligningssystem. Dermed er der lagt op til, at det tocifrede milliardbeløb, som hvert år strømmer på tværs af kommunegrænserne, skal fordeles på en helt ny måde. Og dermed er der traditionen tro også lagt an til et større politisk slagsmål både i Folketinget og mellem kommunerne. Reformen får konsekvenser for alle danskere, da nogle kommuner vinder på omlægningen og andre taber. Udligningen sikrer nemlig, at de rige kommuner giver penge til de fattige. Lars Løkke Rasmussen havde kun siddet få dage i Indenrigsministeriet, før han gennemgik hele kommissoriet for det udvalg, som til foråret barsler med et udkast til en reform. Vi kommer ikke frem til næste folketingsvalg uden at have besluttet os for en reform af udligningssystemet. Jeg har kigget på kommissoriet for at finde ud af, om der er ting, som skal justeres, og hvilke skruer man kan dreje på. Jeg er optaget af, om man kan indarbejde nogle mekanismer i udligningen, så kommunerne får et økonomisk incitament til at lave en bedre opgaveløsning, siger Lars Løkke Rasmussen. KL afleverede for nylig et historisk udspil til regeringen, hvor kommunerne selv havde støbt en række kugler til en kommende udligningsreform. Normalt plejer de ellers ikke at kunne blive enige om denne politisk følsomme sag. Heri foreslog KL bl.a., at fordelingsnøglen for bloktilskuddet baseres på beskatningsgrundlaget frem for indbyggertal, og at der kommer større sammenhæng mellem finansieringen og den indflydelse, kommunerne har på opgaverne. Men det helt afgørende spørgsmål overlod de til regeringen: udligningens størrelse og selve fordelingen af penge mellem kommunerne, dvs. hvem der bliver de endelige vindere og tabere af reformen. Også i denne sag sidder regeringen med ansvarets tunge åg i magtspillet med landets kommuner. Torben K. Andersen ta@mm.dk Økonomi og skat Regeringen vil bevare den nuværende aftalemodel med kommunerne, hvor de økonomiske rammer bliver fastlagt en gang om året og har som mål, at kommunerne kan holde udgifterne i ro. Tvungne merudgifter til kommunerne skal kompenseres. Regeringens skattestop involverer kommunerne. Den vil sikre, at eventuelle skatteforhøjelser "ikke slår igennem på niveauet for den samlede beskatning", som det hedder i regeringsgrundlaget. Regeringen er indstillet på en reform af finansierings- og udligningssystemet, der giver fra de rige til de fattige kommuner. Vanskeligt stillede kommuner skal kunne foretage nødvendige tilpasninger. Besparelse på 700 millioner kr. ved at rydde godt og grundigt op i de mange puljer og nævn. Kommunerne vil også fastholde den nuværende aftalemodel med regeringen. De understreger, at nye velfærdsinitiativer - og dermed tvungne merudgifter - skal kompenseres. Kommunerne er også indstillet på et skattestop. Det vil sige, at nogle kan hæve skatten, mens andre sænker den. De er endda indstillet på at sætte dette punkt øverst på dagsordenen. Men kommunerne er kraftigt imod økonomisk straf, hvis skatten alligevel skulle stige. Kommunerne presser på for en reform af hele finansierings- og udligningssystemet og er selv kommet med et "historisk" udspil. Kommunerne opfordrer regeringen til at tage hensyn til vanskeligt stillede kommuner. Et opgør med de mange økonomiske puljer, en oprydning i puljetyranniet. 16 Nr december 2001