Venstre vil indføre frit valg på hele det sociale område

Transkript

1 Nr.20_side_16-20.qxd :57 Side 16 Velfærd Venstre vil indføre frit valg på hele det sociale område Velfærdsrevolution. Venstre ønsker, at skoler, fritidshjem og alle institutioner på det sociale område skal underkastes frit valg - Men politikere og embedsmænd i kommunerne forudser, at det vil medføre enormt bureaukrati - Frit valg vil presse serviceudgifterne i vejret og må ledsages af brugerbetaling, mener KL Venstre vil gennemføre en veritabel revolution af den offentlige sektor. Frit valg af hospital, plejehjem og hjemmehjælp er småting i forhold til de planer, der nu overvejes i Venstres ledelse. Det er for længst besluttet, at det i forvejen ganske frie skolevalg skal udvides, så det bliver landsdækkende, og det ligger i kortene, at også fritidsordninger skal underkastes frit valg. Men Venstres politiske ordfører, Jens Rohde, bekræfter over for Ugebrevet, at partiet tillige overvejer at indføre frit valg på hele det sociale område med alle dets institutioner for børn og unge, socialt udsatte, psykisk syge, handicappede, hjemløse, stofmisbrugere osv. Forslaget optrådte ikke i regeringens nyligt udsendte moderniseringsprogram, Velfærd og Valgfrihed. Men Jens Rohde siger nu, at der dybest set ikke er nogen grænser for, hvor det frie valg kan indføres: Det gælder i allerhøjeste grad også alle institutionerne på det sociale område, siger han. Venstres socialordfører, Eva Kjer Hansen, bekræfter ligeledes overvejelserne om frit valg af social institution og understreger, at kommunen naturligvis skal cleare den pågældende institution og sige god for, at placeringen er forsvarlig. Hun erkender dog, at der er en risiko for, at systemet bliver for bureaukratisk. Fra Kommunernes Landsforening opfordrer formanden for foreningens sociale udvalg, borgmester Vagn Rye Nielsen, Horsens, regeringen til at slå koldt vand i blodet de næste par år og afvente erfaringerne fra ældreområdet. Han bekræfter, at det er KLs vurdering, at den store satsning overhovedet ikke vil kunne hænge sammen, hvis ikke den ledsages af en beslutning om, at de borgere, der vælger et højere - og oftest også dyrere - serviceniveau i en anden kommune, selv må betale differencen. Samme vurdering kommer fra formanden for Foreningen af Socialchefer i Danmark, Ole Pass. På det teoretiske plan kan han nemt se en række positive aspekter ved at udvide det frie valg. Men han forudser, at kommunerne kommer til at bruge en masse tid på det bureaukrati, der vil være nødvendigt for at opretholde systemet. Flere kilder på Slotsholmen medgiver, at brugerbetaling er uomgængeligt, hvis ikke de nye principper skal underminere det kommunale selvstyre helt. Så kan man lige så godt lukke kommunerne, som en kilde formulerer det. Skoler og fritidshjem er næste satsning Frit valg er en tanke, som alle umiddelbart kan sympatisere med. Så i forhold til vælgerne er det et særdeles stærkt kort, Venstre har på hånden. Det er måske også derfor, partitoppen af og til bliver lidt overmodig. Som når Anders Fogh Rasmussen på Venstres hjemmeside kan fortælle, at den enkelte ældre skal modtage en hjemmehjælpscheck og derefter bestemme, om pengene skal bruges til kommunal eller privat hjemmehjælp. Det er lidt højstemt at sige, at pengene følger borgeren, for i realiteten får den ældre ikke nogen check eller voucher i hånden. Det er en bestemt service, man får ret til, og vi skal selvfølgelig være sikre på, at pengene går til den service, bekræfter Eva Kjer Hansen. Men den ældre får altså ret til selv at vælge. Og det er trods alt det afgørende. Folkeskoler er det næste område, hvor der skal indføres frit valg. Trods de generelt gode muligheder for frit at vælge folkeskole er der fortsat visse begrænsninger i forældrenes skolevalg. Omkring en fjerdedel af kommunerne tilbyder i dag ikke valgmuligheder. Det 16 Nr maj 2002

2 Nr.20_side_16-20.qxd :57 Side 17 skal der rettes op på. Ca. 60 pct. af kommunerne har indgået aftaler, der gør det muligt at vælge folkeskole i nabokommunen, og ca. 40 pct. af kommunerne har prøvet at modtage elever fra nabokommunen. Eva Kjer Hansen bekræfter, at skolefritidsordningerne er det næste område, Venstre har i søgelyset. Hun ser i den forbindelse gerne, at der bliver kigget på tilskudsforskellene mellem offentlige og private fritidshjem. Der bliver klaget over, at vi vil have folk i det offentlige til at løbe hurtigere og hurtigere, men det er ikke dét, det handler om. De skal ikke work harder, men måske work smarter. Jens Rohde, politisk ordfører, Venstre Jens Rohde siger, at forudsætningen for, at frit valg på disse områder kan lykkes, er, at borgerne kender noget til kvaliteten af de enkelte skoler og fritidshjem. Man kan endnu ikke gå ind på nettet og læse om alle skolernes værdigrundlag, karaktergennemsnit og andre standarder. Og før vi får sat dét ordentligt i system, har vi ikke et reelt beslutningsgrundlag. Nu bliver der ikke frit valg på alle skoler, for der er jo et begrænset antal pladser på de enkelte institutioner. Men inden for de kapacitetsrammer, der er, må man kunne træffe sit valg. Det vil selvfølgelig betyde, at hvis der ikke er nogen forældre, der vil have deres børn på en bestemt skole, må den gøre det bedre - eller lukke, siger Jens Rohde. Sociale institutioner med eget brand Både på folkeskole- og fritidshjemsområdet fremgår planerne for frit valg af regeringsprogrammet. Men Jens Rohde bekræfter nu, at Venstre har det sociale område som mål for den næste offensiv. Forestil dig f.eks., at du har et handicappet barn, men at ingen tilbuddene i dit eget amt er kendetegnet ved at være specielt fremragende eller moderne. I en kommune i naboamtet, kun 15 kilometer væk, findes der til gengæld en mønsterinstitution for børn med netop dette handicap. I dag har du - som udgangspunkt - ikke mulighed for at få dit barn anbragt på denne institution, medmindre de to amter specifikt har aftalt det. Det er det, Venstre nu vil lave om på. Det vil kunne føre til, at institutionerne i højere grad specialiserer deres tilbud og målretter dem mod folks behov. De vil få behov for at få deres egen målgruppe og deres eget brand, og på den måde vil de i højere grad indrette sig efter lige netop dén opgave, de er gode til. Det vil give højere kvalitet, frem for at man satser på, at alle institutioner skal kunne det hele. Det er der slet ikke mulighed for med de økonomiske rammer, siger Jens Rohde. Han fremhæver, at det for ham handler om selvstændiggørelse og selvrespekt: Hvis borgerne er utilfredse med den ydelse, de får ét sted, skal de have mulighed for at få den et andet sted. Venstre har en tyrkertro på, at konkurrencen vil højne servicen og sætte fokus på kvaliteten. Ifølge Venstre-bibelen vil det frie valg give folk, der har brug for nogle ydelser, større selvværd, fordi de ikke bliver umyndiggjort, men selv kan træffe deres valg. Det er en tryghed, at man altid kan gå hen til en anden leverandør. Der bliver klaget over, at vi vil have folk i det offentlige til at løbe hurtigere og hurtigere, men det er ikke dét, det handler om. De skal ikke work harder, men måske work smarter, siger Jens Rohde. Eva Kjer Hansen understreger, at der både skal være frit valg mellem private og offentlige løsninger, men også frit valg på tværs af kommunegrænser. Man skal ikke være stavnsbundet i den kommune, man bor i. Ud fra det serviceniveau, der er fastlagt dér, hvor man betaler sin skat, skal man kunne bruge ydelser i andre kommuner, siger hun. Hun erkender, at der bliver behov for en udligning mellem kommunerne. I takt med, at frit valg-tankegangen breder sig til flere og flere områder, er vi nødt til at finde en model for, hvordan den økonomiske justering mellem kommunerne skal foregå. Der skal jo være en balance mellem servicen og skattebidraget. Det, man kan tage med sig, er serviceniveauet i den kommune, hvor man betaler sin skat. Hun er dog enig i, at der er fare for, at udbredelsen af frit valg-tankegangen kan udløse et meget bureaukratisk system. KL pikeret over Venstres hastværk I Kommunernes Landsforening er irritationen over forslaget til at tage og føle på. Holdningen er, at hvis regeringen fortsat vil bevare en eller anden form for styring af de offentlige udgifter, så bliver man nødt til at lade borgerne finansiere det højere serviceniveau, de kan vælge sig til, via brugerbetaling. Ellers vil alt for mange vælge det højeste serviceniveau, de kan opspore, og kommunerne har ikke midler til at betale differencen. Nr maj

3 Nr.20_side_16-20.qxd :57 Side 18 Initiativer der skal øge borgernes valgfrihed Regeringens hidtidige udspil på frit valg-området: Sundhed Børn Ved ventetid over to måneder skal pengene følge patienten. Det vil medvirke til at øge behandlingskapaciteten og afkorte ventelisterne. Øget adgang ved valg af almen læge vil give borgerne større fleksibilitet i hverdagen. Muligheden for at anvende private hjemmesygeplejersker vil tiltrække flere leverandører til plejeområdet og give en bedre og mere sammenhængende service. Frihed til at yde tilskud til familier som vælger at passe deres børn selv vil give børnefamilierne større fleksibilitet. 1 års fleksibel barselsorlov vil skabe større sammenhæng mellem familie- og arbejdsliv. Udvidet valgfrihed til børnepasning på tværs af kommunegrænser. Ældre Frit valg af plejehjem og plejebolig giver de ældre større indflydelse på, hvor og hvordan de vil bo. Større mulighed for, at den ældre selv kan vælge hjemmehjælper, hvordan hjælpen skal tilrettelægges samt vælge madordning vil øge de ældres selvbestemmelse. Udsatte og handicappede Større indflydelse på valg af bosted for personer mellem 18 og 67 år bosiddende i længerevarende amtskommunale botilbud. Forbedrede muligheder for at passe nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom. Styrket mulighed for frit valg af høreapparatleverandør. Uddannelse Uddannelsesinstitutionerne skal offentliggøre relevante og sammenlignelige informationer for at styrke muligheden for at vælge rigtigt. Større fleksibilitet og øget valgfrihed på folkeskoleområdet. Pension Den enkelte skal have større indflydelse på sin egen pensionsopsparing. Arbejdsmarked Tværfaglige a-kasser vil styrke den enkeltes frihed og fremme fleksibiliteten på arbejdsmarkedet. Bedre mulighed for deltid vil forbedre familiernes rammer for at forene arbejds- og familieliv. Krav om foreningsmedlemskab må ikke forhindre nogen i at udføre deres hverv. Offentlig administration Flere selvbetjeningsløsninger på internettet (boligstøtteansøgning mv.). Generelle og understøttende initiativer Kommunerne skal udarbejde en servicestrategi, der skal øge fokus på at tilrettelægge den kommunale opgaveløsning bedst muligt. Sammenlignelig brugerinformation giver borgerne mulighed for at sammenligne forskellige tilbud, og borgerne får derved et bedre grundlag for at vælge. En budget- og regnskabsreform vil skabe øget gennemsigtighed og konkurrence mellem offentlige og private leverandører. Systematisk anvendelse af bruger- og tilfredshedsundersøgelser skal danne grundlag for at vurdere effekten af initiativerne. Figur 1: Sådan præsenterer regeringen selv de forslag, den har lanceret med henblik på at give borgerne mere valgfrihed. Kilde: "Velfærd og valgfrihed - et reformprogram", Regeringens Moderniseringsprogram, Finansministeriet, maj, Vagn Rye Nielsen, formand for KLs sociale udvalg, siger, at det friere valg er et udtryk for den trend, vi lever i. Men han er særdeles skeptisk over for at udvide princippet til nye områder. Vi har f.eks. et frit valg på skoleområdet i kommunen inden for kapaciteten, og hvis man ikke er opmærksom på problemet, skal man til at udvide de populære skoler, men sådan hænger økonomien ikke sammen. Man skal i hvert fald være klar over, at det bliver inden for den kapacitet, vi har nu, at det frie valg skal etableres. Det budskab skal ledsage budskabet om frit valg, siger han. Han er ligeledes meget kritisk over for det frie valg på tværs af kommunegrænser på det sociale område. Hvad vil man gøre, når borgeren vælger en anden kommune med et højere serviceniveau? Hvem skal betale det? Og hvad nu, hvis det højere serviceniveau skyldes, at kommunen har et højere indkomstgrundlag end den kommune, borgeren søger væk fra? Det vil give nogle klare styringsmæssige problemer, da de tilbud, der vælges, ofte vil være dyrere, siger han. Venstres tanker om, at problemet kan klares ved en udligning kommunerne imellem, afvises af KL. Det 18 Nr maj 2002

4 Nr.20_side_16-20.qxd :57 Side 19 bliver borgeren, der skal betale det højere serviceniveau, fastslår Rye Nielsen. Han synes, at regeringen skulle tage sig en snak med KL, før man udbreder budskabet om frit valg på alle områder for meget. Sammenfattende anbefaler Vagn Rye Nielsen regeringen at klappe hesten, før den søsætter nye frit valgprojekter. Lad os nu se på de erfaringer, der bliver indsamlet i forhold til frit valg på ældreområdet. Loven skal tages op til revision i Til den tid kan vi se på, hvordan det gik, hvor meget varm luft der var, hvor mange der valgte noget andet, hvordan brugerne tog imod det, hvordan det blev kommunikeret osv. Socialchefer frygter stort bureaukrati Formanden for Foreningen af Socialchefer, Ole Pass, erkender fuldt ud de positive sider ved det frie valg. Man bliver mere opmærksom på sammenhængen mellem pris og kvalitet, og man får splittet sine ydelser op, så også skjulte omkostningsområder bliver regnet ind. På den måde får man et reelt indtryk af, hvad tingene koster samfundsmæssigt, siger han. indføres udligningssystemer mellem kommunerne, eller også må borgeren betale differencen. For socialchefernes formand er det største problem imidlertid, at de nye principper vil kræve meget administration: Når det gælder praksis, tror jeg, at kommunerne vil komme til at bruge en hulens masse tid på administration af noget, som har en stor psykologisk effekt på mange borgere, men hvis udbredelse viser sig at være meget begrænset. Og derfor må man spørge sig selv, om nytteværdien af al den administration er tilstrækkelig stor, eller om man hellere skulle bruge pengene på at styrke servicen, siger han. Når det gælder ældreområdet, frygter Ole Pass, at de, der vil gøre mest brug af frit valg-mulighederne, er dem, der har mindst behov for det, og at man på den måde flytter ressourcerne fra de svageste til de stærkeste. De, der har de store plejebehov og får besøg flere gange om dagen, vil efter min mening lægge vægt på at have en helhedspleje, hvor der er sammenhæng i tingene. De behøver ikke flere aktører på banen, vurderer han. Hvad vil man gøre, når borgeren vælger en anden kommune med et højere serviceniveau? Hvem skal betale det? Vagn Rye Nielsen, formand for KLs sociale udvalg Ole Pass mener, at det kan være meget sundt, at regeringen begynder med frit valg på ældreområdet. Det er nemlig det sværeste område at udsætte for frit valg, vurderer han. Hvis det kan fungere på ældreområdet, kan det fungere alle steder, siger formanden. Han peger på, at det er særdeles kompliceret at beregne, hvad tingene koster på et område, hvor behovene er så individuelle og hele tiden skifter. Han mener, det bliver meget svært at sætte nogle faste standarder og dermed svært at prisfastsætte. Fru Jensen har gennemsnitligt brug for så og så meget, men det har hun måske ikke på den enkelte dag. Måske ikke engang i perioder. Man går meget tæt ind på en faglig visitation, som derefter skal standardiseres og tidsfastsættes i forhold til en ydelse, som måske gives flere gange om dagen, siger Ole Pass. Når det gælder tanken om at udbrede det frie valg til hele det sociale område, ser han umiddelbart ikke nogen tekniske forhindringer. Men han peger på, at det bliver vanskeligt at finde ud af, hvordan der skal kompenseres på tværs af kommunerne. Enten skal der Rohde: Det kommunale selvstyre er borgeren Venstre-folkene venter heller ikke store folkevandringer på tværs af kommunegrænserne, når det frie valg udbredes. Men for nogle vil det være praktisk at bruge et tilbud i en anden kommune. Nogle forældre savner måske en skole, der lægger vægt på musik, og kan finde den i nabokommunen. Det spiller ligeledes en stor rolle for Venstre, at man får gjort op med princippet om, at kommunerne både er myndighed og leverandør. Kommuner og amter skal som myndighed koncentrere sig om, hvilken service de vil levere. Derefter har de nogle leverandører, som byder ind på opgaverne. Så kan politikerne koncentrere sig om at være politikere og præcisere, hvilket serviceniveau der skal være. Dét er jo det store udkomme af alt dette her: At man nøje får defineret, hvad den enkelte kommune leverer - og hvad det koster, siger Eva Kjer Hansen. Der skal altså gøres op med de gamle monopoler, hvor politikerne i kommunen selv kan bestemme produktet, prisen og kundekredsen. Når det gælder forholdet mellem det frie valg, som nu skal tvinges ned over de kommunale hoveder, og det kommunale selvstyre, som Venstre historisk har lagt stor vægt på, er Jens Rohde klar med en interessant nyfortolkning, som nok skal skabe debat i de mange Venstre-styrede kommuner. Der er ikke noget dilemma, og det er også et hint til vore egne folk og vore borgmestre: Det yderste de- Nr maj

5 Nr.20_side_16-20.qxd :57 Side 20 centrale led er ikke borgmesterens eller amtsborgmesterens bord. Det er den enkelte borger, der er det yderste decentrale led. For mig betyder kommunalt selvstyre ikke, at de lokale politikere har ret til at bestemme nogle ting for den enkelte borger, som dybest set ikke er nødvendige. Derfor ser jeg ikke nogen konflikt i forhold til det kommunale selvstyre. Der er kun en konflikt, hvis man mener, at beslutningerne ligger bedst for enden af politikernes bord. Jeg mener, at beslutningerne ligger bedst hos den enkelte borger, siger Jens Rohde. For mig betyder kommunalt selvstyre ikke, at de lokale politikere har ret til at bestemme nogle ting for den enkelte borger, som dybest set ikke er nødvendige. Jens Rohde, politisk ordfører, Venstre en markant holdningsændring i befolkningen: Det vil nok tage tre til fem år, før et egentligt frit valg-gennembrud er en realitet. Vi har jo ikke været vant til princippet. Det er ikke nok, at det er der. Vi skal have folk til at bruge det, siger Jens Rohde. Eva Kjer Hansen konstaterer, at de områder, der først udsættes for frit valg, er de åbenlyse. Og det er vigtigt at få nogle erfaringer med det og få det indarbejdet, før vi så efterhånden udbygger det, siger hun. Hendes melding kunne ligne en udstrakt hånd til KL. Det er der også brug for. Kilder i foreningen siger til Ugebrevet, at hele idéen med det kommunale selvstyre, hvor de enkelte kommuner finder deres egen balance mellem skatter og serviceniveau, bliver undergravet, hvis det frie valg blot skal klares ved hjælp af kommunale udligningsordninger. Flere af Ugebrevets kilder på Slotsholmen er inde på samme spor: Så kan man lige så godt lukke kommunerne, siger en kilde. Eva Kjer Hansen og Jens Rohde er særdeles optagede af at få det frie valg udbredt så hurtigt som muligt. Men de er helt på det rene med, at der bliver brug for Frans Rønnov roennov@mm.dk 20 Nr maj 2002