Økonomisk regulering af fjernvarmesektoren

Transkript

1 RÅDGIVNING, REVISION OG REGNSKAB Økonomisk regulering af fjernvarmesektoren (Financial regulation of the Danish district-heating sector) Kandidatafhandling Af Catja Rødbro Aarhus Universitet Institut for økonomi Cand.merc.aud 2. januar 2019

2 Indholdsfortegnelse Abstract Indledning Problemstilling Problemformulering Afgrænsning Metode Videnskabsteori Teori og undersøgelsesmetode Kildekritik Kvalitetsvurdering Struktur Regnskabsregulering i fjernvarmevirksomheder Varmeforsyningsloven Hvile-i-sig-selv princip Anmeldelsesbekendtgørelse Konteringsvejledning Omlægning af regnskabsår Tidshorisont Afskrivningsbekendtgørelse Driftsmæssige afskrivninger Henlæggelser Forrentning af indskudskapital Aflæggelse af årsrapport efter årsregnskabsloven Andelsselskaber med begrænset ansvar - A.M.B.A Aktieselskaber Indledende regnskabsanalyse Budgettal resultat Over- og underdækning Tidsmæssige forskelle i forbrugerbetalinger Tilslutningsbidrag Henlæggelser til nyinvesteringer Egenkapital Delkonklusion Analyse af regnskabs- og reguleringsmæssige problemstillinger... 35

3 4.1 Tilslutningsbidrag Varmeforsyningslovens regler Årsregnskabslovens regler Effekt i forhold til ny økonomisk regulering Delkonklusion Indregning af over-/ underdækning Varmeforsyningslovens regler Årsregnskabslovens regler Effekt i forhold til ny økonomisk regulering Delkonklusion Tidsmæssige forskelle i forbrugerbetaling Delkonklusion Indregning af anlægsaktiv og af- og nedskrivninger herpå Sondring mellem anlægsaktiv og drift Af- og nedskrivninger Effekt i forhold til ny økonomisk regulering Delkonklusion Henlæggelser til nyinvesteringer Effekt i forhold til ny økonomisk regulering Delkonklusion Præsentation af egenkapital Effekt i forhold til ny økonomisk regulering Delkonklusion Vurdering af fremtidige indvirkninger af ny økonomisk regulering Konklusion Perspektivering Bibliografi Bilagsoversigt: Bilag 1 Excel fra Forsyningstilsynet over hvem der omfattes af ny regulering Bilag 2 Begrebsdefinitioner Bilag 3 BDO Brunchseminar den nye regulering for varmeværker Bilag 4 Forskningsspørgsmål til interviews Bilag 5 Udvalgte definitioner ÅRL bilag 1 C Bilag 6 Modelregnskab

4 Abstract Abstract Denne er på engelsk i oprindelig afhandling, men vises her som dansk resumé. Det overordnede formål med rapporten er at klarlægge de problemstillinger og udfordringer, som der ses at være ved regnskabsaflæggelse i fjernvarmevirksomhederne i Danmark. Disse virksomheder skal aflægge to forskellige regnskaber ét årsregnskab efter årsregnskabsloven og ét reguleringsregnskab efter regulatorisk særlovgivning, som løbende i den seneste tid er ændret drastisk. Formålet med rapporten er herudover at vurdere hvilken indvirkning den nye økonomiske regulering, får for regnskabsaflæggelsen og den økonomiske styring i fjernvarmevirksomhederne. Til at kunne svare på ovenstående problem foretages først en teoretisk gennemgang af særlovgivningen på området. Dernæst foretages et casestudie, hvor udvalgte årsrapporter analyseres med henblik på at opstille problemstillinger i forbindelse med regnskabsaflæggelsen. De problemstillinger for regnskabsaflæggelsen som der er udvalgt er: Over-/underdækning Tidsmæssige forskelle Tilslutningsbidrag Henlæggelser til nyinvesteringer Indregning af anlægsaktiv og af- og nedskrivninger herpå Præsentation af egenkapital Med baggrund i regnskabsanalysen, interviews med personer fra branchen samt brancheorganisationen Dansk Fjernvarmes holdninger foretages en komparativ analyse med diskussion og behandling af problemstillingerne enkeltvis i forhold til indregning, måling og præsentation efter den danske årsregnskabslov og internationale standarder med henblik på at finde den mest hensigtsmæssige behandling af regnskabsposten. Der vurderes endvidere hvilke indvirkninger den nye regulering får efter hvert afsnit. Den overordnede konklusion er, at der kan være flere måder at indregne, måle og præsentere de enkelte regnskabsposter på i årsregnskabet og at der ikke nødvendigvis kun er én løsning. Det er besværligt at finde et regelsæt som er direkte anvendeligt, da der ikke i lovgivning findes regler til anvendelse indenfor dette specialområde. Hertil er det op til fortolkning hos den enkelte regnskabsopstiller. Det vurderes i opgaven at en mere ens regnskabsaflæggelse fjernvarmevirksomhederne i mellem også vil danne grobund for en bedre sammenlignelighed og benchmarking som er omdrejningspunktet i den nye økonomiske regulering. Hertil perspektiveres der til IFRS 14 Regulatory Deferral Accounts, som er en standard til rate regulated activities. Rapporten skal yderligere anvendes i mit praktiske arbejde som revisor for forsyningsvirksomheder i forhold til en større gennemgang af adskillige fjernvarmevirksomheders årsrapporter og reguleringsregnskaber. 5 af 66 S ide

5 Indledning 1 Kapitel 1 Indledning Forsyningssektoren forsyner borgere og virksomheder med el, gas, varme og drikkevand samt sørger for håndtering af affald og rensning af spildevand. I forsyningssektoren omsættes der for omkring 90 mia. kr. årligt. En dansk husholdning bruger gennemsnitligt det samme beløb på forsyningsydelser som på indkøb af fødevarer. Imidlertid er der dog stor forskel på måden danskeren køber ind på, da forsyningssektoren i høj grad er præget af naturlige monopoler, hvilket medfører manglende naturligt konkurrencepres. Med baggrund i den manglende konkurrence fastsættes de regulatoriske regler, som sektorerne er underlagt, for at forbrugeren ikke kommer til at betale en for høj pris for sine forsyningsydelser (regeringen, 2016). I dag er der ca. 570 fjernvarmeværker, som er aktive og anmeldelsespligtige, hvor Forsyningstilsynet fører tilsyn. De samlede indtægter for disse fjernvarmeværker for 2017 udgjorde ca. 17 mia. kr. Forsyningstilsynets rolle er at administrere reguleringen, som besluttes via lovgivning på området i overensstemmelse med bl.a. varmeforsyningsloven (Energitilsynet, 2017a). Denne lovgivning, regulering og særregler udvikler sig konstant på baggrund af nye politiske tiltag, love, vejledninger og praksis. Efter overgangen fra Energitilsynet til Forsyningstilsynet i sommeren 2018, har Forsyningstilsynet fået en mere aktiv rolle i forbindelse med fastlæggelse af de regulatoriske rammer på forsyningsområdet. En økonomisk regulering af fjernvarmesektoren har været på det politiske tegnebræt gennem flere år. Særligt siden vækstaftalen fra juni 2014 og efterfølgende rapport udarbejdet af Ib Larsenudvalget moderniseret regulering i fjernvarmesektoren, hvor mulighederne og potentialet for effektiviseringer gennem en ny regulering bliver diskuteret (Ib-Larsen-Rapport, 2015). Dette dannede grundlaget for en stemmeaftale af 7. april 2016, hvor V, S, K, SF og RV indgik en aftale om rammer for effektivisering af fjernvarmesektoren med 0,5 mia. kr. som effektiviseringspotentiale indtil Herunder indførelse af en omkostningsramme, standardiserede omkostninger, benchmarking og incitamenter til øget konsolidering (reformopfølgning, 2016). Herefter udarbejdede konsulenthuset McKinsey en analyse af forsyningssektorens effektiviseringspotentiale, som skulle vise et effektiviseringspotentiale indenfor fjernvarmesektoren på 2,3 mia. kr. frem mod 2025 (McKinsey rapport, 2016). Den daværende regering udarbejdede i september 2016 en helhedsplan for Danmarks første samlede strategiske ramme for forsyning - forsyning for fremtiden. Denne er blevet implementeret i både den nuværende regerings regeringsgrundlag og i 2025-planen (regeringen, 2016). Som forlængelse af stemmeaftalen fra 2016 fik de samme partier med tilføjelse af DF og LA d. 2. juni 2017 sat en erstatningsstemmeaftale i stand. Hovedpunkterne i den politiske aftale er nye regler for forrentning, et generelt effektviseringskrav, henlæggelser og tilslutnings- og forblivelsespligt, hvilket skal bidrage til at effektivisere sektoren til gavn for forbrugerne og understøtte 6 af 66 S ide

6 Indledning 1 Kapitel den grønne omstilling, teknologiudvikling samt sikre høj forsyningssikkerhed. Effektiviseringspotentialet vurderes at udgøre 2,3 mia. kr. i 2025 (stemmeaftalen, 2017). Den store politiske indblanding med regulatoriske regler i særlovgivning, som ændres konstant i takt med nye tiltag i forhold til miljøkrav og effektivisering for vækst i dansk økonomi, stiller høje krav til både fjernvarmevirksomhederne og revisorerne, der reviderer og rådgiver disse. Fjernvarmevirksomhederne skal typisk aflægge årsrapport efter årsregnskabsloven, mens de skal anmelde priserne efter de regulatoriske regler i særlovgivningen. Det har givet anledning til en del problemstillinger og udfordringer, når fjernvarmevirksomhederne skal opgøre tal både efter den regulatoriske særlovgivning og årsregnskabsloven. 1.1 Problemstilling Historisk set har samspillet mellem de regulatoriske regler i særlovgivningen og årsregnskabsloven givet anledning til en række problemstillinger i forhold til regnskabsaflæggelsen i fjernvarmevirksomhederne. Årsregnskabsloven kan ikke altid entydigt anvendes, fordi der er tale om hvile-i-sig-selv, hvor formålet med at drive virksomheden er den laveste pris til forbrugeren, hvorimod den i et almindeligt selskab vil være at maximere overskuddet. Disse regnskabsmæssige problemstillinger i forhold til årsregnskabets opstilling og præsentation, indregning og måling er fortolket af Erhvervsstyrelsen, herefter ERST, i notat af 18. maj 2011 Regnskabsaflæggelse i forsyningsvirksomheder underlagt prisregulering (Erhvervsstyrelsen, 2011). Notatet tog udgangspunkt i tre problemstillinger herunder nedskrivning af anlægsaktiver, indregning af over-/underdækning og præsentation af indskudskapital og opsparet overskud. Notatet gør det klart, at problemstillingerne udelukkende er i forhold til årsrapporter aflagt efter årsregnskabsloven, og at notatet således ikke kigger nærmere på bestemmelserne i den enkelte forsyningssektorers særlovgivning, da dette ligger udenfor ERSTs område, hvorfor det atter bliver genstand for fortolkning (Erhvervsstyrelsen, 2011). Yderligere ses der også en række nye tiltag i forbindelse med politikkernes implementering af en ny økonomisk regulering, herunder: - Benchmarking - Standardiserede omkostninger og afskrivninger (pris og levetidskatalog) - Konteringsvejledning - Omkostningsramme for totalomkostninger med indregning af effektviseringskrav - Tilskyndelse til konsolidering Disse nye indberetnings- og anmeldelseskrav og bekendtgørelser kan danne grobund for flere eller færre problemstillinger i fjernvarmevirksomhederne i forsøget på at forstå den nye regula- 7 af 66 S ide

7 Indledning 1 Kapitel toriske særlovgivning i samspil med årsregnskabsloven, når fjernvarmevirksomhederne skal aflægge årsrapporter og reguleringsregnskaber. 1.2 Problemformulering Der synes ikke at være klarhed over de udfordringer og problemstillinger, regnskabsaflæggelse vil medføre i fjernvarmevirksomhederne i fremtiden. Formålet med opgaven er først og fremmest at klarlægge, hvilke konsekvenser implementering af den nye regulering kan få. Derudover er formålet at belyse, hvilke problemstillinger og udfordringer, der kan opstå i forbindelse med regnskabsaflæggelsen i fjernvarmevirksomhederne, når særlovgivning bringes i samspil med årsregnskabsloven. Belysningen tager udgangspunkt i, hvilke lovreguleringer der skal anvendes og fortolkes, samt hvordan en mulig løsning af problemstillingerne kan udformes, og hvilken indvirkning den nye regulering får. Formålet er til anvendelse af både brancheorganisationen, fjernvarmevirksomhederne og revisorerne. Ovenstående problemstilling og det overordnede formål har ført til følgende problemformulering: Hvilke problemstillinger for regnskabsaflæggelsen i fjernvarmevirksomheder giver samspillet mellem årsregnskabsloven og den økonomiske regulering - herunder hvilken indvirkning får den nye økonomiske regulering? 1.3 Afgrænsning Rapporten er afgrænset fra flere aspekter og områder, der ellers kunne være relevante i forhold til emnevalget. Rapporten er afgrænset til udelukkende at beskæftige sig med fjernvarmevirksomheder, der har leveret over 50 TJ i fjernvarme svarende til MWh, da den nye regulering har en bagatelgrænse på dette (reformopfølgning, 2016). Hertil er der af Forsyningstilsynet modtaget liste over værker som bliver hhv. omfattet og ikke omfattet af den ny regulering, hvor der ses at ca. 272 ud af 573 værker bliver omfattet. Dermed ca. halvdelen af varmeværkerne. Se liste i bilag 1. Fjernvarmevirksomheders årsrapporter er som oftest aflagt efter årsregnskabsloven, hvorfor jeg kun beskæftiger mig med disse. Derudover kan de være aflagt i forskellige ejerformer. De mest normale er kommunalt ejede og forbruger ejede, og de står for henholdsvis 57,9 og 34,2 % af fjernvarmeleverancen i Danmark (Energitilsynet, 2017a). Rapporten vil være afgrænset til kun at beskæftige sig med disse. Som udgangspunkt er fjernvarmevirksomheder fritaget for beskatning jf. Selskabsskattelovens 3, stk. 1, nr. 2, dog med nogle undtagelser. Grundet omfanget, kompleksiteten og den mulige diskussion af området omhandler rapporten ikke skattemæssige problemstillinger. 8 af 66 S ide

8 Indledning 1 Kapitel I problemformuleringen er der valgt, at rapporten udelukkende omhandler Fjernvarmevirksomheder og således ikke andre forsyningsvirksomheders særlovgivning og regulering, dog vil det, når det er relevant for fortolkning eller perspektivering kunne blive inddraget. Herudover er der fokuseret på de mest gængse typer af varmevirksomheder og ikke affaldsforbrændinger eller virksomheder, der producerer overskudsvarme. Der er udvalgt problemstillinger til gennemgang ud fra den indledende regnskabsanalyse og mulige forskelligheder i lovgivning i gennemgangen af regnskabsreguleringen. Herudover ses der at være en række yderligere problemstillinger, som er oppe i tiden. Her ses opgaven ikke at omhandle problemer med grundbeløbets udfasning, ophævelse af produktionsbindinger og projektbekendtgørelse, nye krav om digital kommunikation med myndigheder på varmeforsyningsområdet, ny implementering af varmepumper også er en del af VFL 20b om indregning af overskud i varmeprisen. Problemstillingerne er fravalgt da de mest omhandler planlægningen og styringen af varmeforsyningen. De problemstillinger, der er udvalgt, er: - Over-/underdækning - Tidsmæssige forskelle - Tilslutningsbidrag - Henlæggelser til nyinvesteringer - Præsentation af egenkapital - Indregning af anlægsaktiv og af- og nedskrivninger herpå Disse er udvalgt, da der her, ses at være de største forskelle mellem VFL og ÅRL. De regnskabsmæssige problemstillinger der er udvalgt er dermed ikke udtømmende. Der vil være andre problemstillinger udover de ovenfor nævnte. I rapporten anvendes en del begreber, som er relevante at fastslå betydningen af for forståelse af rapporten. Begrebsdefinitioner findes i bilag Metode I det følgende afsnit redegøres for den videnskabsteoretiske tilgang, som danner baggrund for rapportens udarbejdelse og forståelse. Herudover redegøres for anvendelsen af teori samt metodiske overvejelser, og afsnittet vil desuden behandle indgangsvinklen til indsamling og behandling af empiri Videnskabsteori I dette afsnit fastlægges den videnskabsteoretiske tilgang, som danner grundlag for rapporten. Valget af den videnskabsteoretiske ramme ligger til grund for valget af anvendte teorier samt metoder igennem opgaven. Det overordnede paradigme i rapporten er hermeneutikken, hvor den grundlæggende opfattelse er at opnå forståelse gennem fortolkning af den tillagte viden i en usikker verden, for at kunne klarlægge sandheden. Det er afgørende hvordan og hvilke faktorer, der spiller ind for klarlæggelsen (Holm, B., 2011, PP ). 9 af 66 S ide

9 Indledning 1 Kapitel Den hermeneutiske ontologi bygger på, at verden består af meninger gennem de mennesker, der ser den og fortolker den, og således findes der ikke en absolut virkelighed. Fjernvarmevirksomheder befinder sig i en verden, der hele tiden er i forandring og særligt her, hvor den lovgivning, der er baggrunden for regnskabsaflæggelse, ændres, så ændrer virksomhedernes udgangspunkt sig i takt hermed. Der er således ikke nogen endegyldig sandhed, men en opnåelse af større forståelse af problemet gennem fortolkning af lovgivning og meninger (Holm, B., 2011, PP ). Epistemologien i hermeneutikken beskæftiger sig med at fortolke den indsamlede viden for derigennem at skabe mening. I rapporten søges det at afdække, hvilken lovgivning, der er på området og hermed hvilke problemstillinger, der kan fortolkes for dermed at skabe en dybere mening for regnskabsaflæggelsen og de udfordringer, som fjernvarmevirksomhederne står overfor. Det er således ikke blot en teoretisk tilgang til samspillet mellem de forskellige lovgivninger, men også samspillet mellem mennesker, der udarbejder regnskaberne og de brugere, der skal opnå forståelse og anvende regnskaberne. Dermed er fortolkningen grundlag for forståelse for problemstilling og problemformulering, for derigennem at kunne besvare denne (Holm, B., 2011, PP ). Den teori, der arbejdes ud fra i metodologien i hermeneutikken, er den hermeneutiske cirkel, som er måden, hvor man i rapporten opnår besvarelsen på problemformuleringen. Der er således tale om en cirkulær proces, hvor forståelse består i at belyse delene ud fra helheden og helheden ud fra delene. Dette sker ved at arbejde sig ind i en forståelse af sandheden ved at fortolke de enkelte problemstillinger, som er opstået ud fra egen horisontforståelse og i forhold til den nye lovgivning, der er på området (Holm, B., 2011, PP ). Der arbejdes deduktivt i forhold til problemstillingen, da min allerede oparbejdede viden fra revisionsbranchen og teorien i lovgivningen danner baggrund for at definere mulige problemstillinger, som kan undersøges nærmere hos respondenter, som derefter kan fortolkes for at opnå en dybere forståelse for problemfeltet. Derudover arbejdes der også induktivt, når der drages konklusioner på baggrund af enkelte hændelser ved gennemgang af 4 årsrapporter som empiri, og der sluttes generelle principper. Disse måder at arbejde på kan sættes i forbindelse med arbejdet i den hermeneutiske cirkel (Holm, B., 2011, PP ) Teori og undersøgelsesmetode I det følgende afsnit redegøres for anvendelsen af teori samt metodiske overvejelser, hvormed rapportens problemstilling undersøges. Afsnittet vil desuden behandle indgangsvinklen til indsamling og behandling af data og empiri. Rapporten anlægger en eksplorativ og komparativ tilgang, hvor formålet først er at identificere den nugældende og fremtidige regnskabsregulering på området både i særlovgivning og årsregnskabsloven, for senere at kunne sammenligne særlovgivning og ÅRL. Rapportens epistemologi er fortolkning, hvor viden skabes gennem forståelse, og det vurderes dermed, at afhandlingen bedst belyses ved brug af den kvalitative metode, hvorfor rapporten vil anvende denne til at foretage 10 af 66 S ide

10 Indledning 1 Kapitel casestudie med videre regnskabsanalyse og interviews. Det empiriske grundlag for rapporten består hermed af primære data i form af årsrapporter og interviews, samt sekundære data i form af lovgivning, bekendtgørelser, vejledninger og notater (Rienecker, L., Jørgensen, P.S., 2011, P. 174). For at kunne give læseren en forståelse for rapporten og belyse lovgivningen bag regnskabsaflæggelsen i en fjernvarmevirksomhed, foretages først en eksplorativ analyse af den fremtidige regnskabsregulering på området samt de principper som virksomhederne er underlagt i særlovgivningen. Herudover foretages der en teoretisk analyse af aflæggelse af årsrapport efter årsregnskabsloven. Analysen vil danne grundlag for forståelsen af regnskabsaflæggelsen, som kan anvendes til at definere mulige problemstillinger, som er det centrale i problemformuleringen. Data til udarbejdelsen er desk research i form af skriftlige datakilder som love, bekendtgørelser, vejledninger og notater. Yderligere er der også anvendt mundtlige datakilder i form af eksternt kursus hos Energi & Miljø. Plancher kan efterspørges her. Derudover også undervisning af den nye regulering på både internt og eksternt kursus i BDO se bilag 3. Dernæst vil der blive foretaget casestudie med en indledende regnskabsanalyse af 4 udvalgte fjernvarmevirksomheders årsrapporter. Det, der her vil blive analyseret, er virksomhedernes anvendte regnskabspraksis. Herefter vil der blive foretaget field research i form af kvalitative forskningsinterviews ud fra et fænomenologisk perspektiv. Interviewpersonerne vil være udvalgte virksomheders økonomichefer, for at få et indblik i de problemer, som de sidder med i deres dagligdag i forbindelse med den nye regulering, og hvad deres holdning er. Forskningsinterviews vil blive foretaget som semistrukturerede interviews, hvor jeg forholder mig som neutral spørger og har forberedte operationelle interviewspørgsmål ud fra forskningsspørgsmål. Jeg vil forholde mig kritisk og udfordrende til det svarede (Kvale, Brinkmann, 2009, pp ). Spørgsmålene ses vedlagt i bilag 4. Udvælgelsen af fjernvarmevirksomheder, er foretaget ud fra målrettet udvælgelse. Først fravalgte jeg fjernvarmevirksomheder, der har leveret under 50 TJ i fjernvarme svarende til MWh, da den nye regulering har en bagatelgrænse på dette. Se bilag 1. Dernæst valgte jeg ud fra ejertyper. De mest normale er kommunalt ejede og forbrugerejede, som står for henholdsvis 57,9 % og 34,2 % af fjernvarmeleverancen i Danmark. Derudover er antallet af forsyninger, der er forbrugerejede 83 % og kommunalt ejede 12 % (Energitilsynet, 2017a). Dette er baggrunden for, at disse ejertyper er udvalgt. De kommunalt ejede ses typisk at være aktieselskaber, mens de forbrugerejede typisk er andelsselskaber med begrænset ansvar. Der er udvalgt 2 store A/S er og 2 a.m.b.a er. Til regnskabsanalysen er udvalgt Aalborg Varme A/S, DIN Forsyning Varme A/S, Skanderborg-Hørning Fjernvarme a.m.b.a og Billund Varmeværk a.m.b.a. Deres årsrapporter er offentlig tilgængelige. De udvalgte til interviews har ønsket at være anonyme, hvorfor det blot kan nævnes, at der er udvalgt er 2 større A/S og 2 a.m.b.a. Jeg har herudover valgt at inddrage min viden fra Dansk Fjernvarmes landsmøde af 25. og 26. oktober 2018, hvor jeg har drøftet samme overordnede emner som i min interviewguide med adskillige fjernvarmevirksomheder. Det 11 af 66 S ide

11 Indledning 1 Kapitel vurderes, at interviews i samspil med nævnte drøftelser kan danne grundlag for bearbejdningen, hvorfor det samlet set benævnes som interviews. Interviews og indledende regnskabsanalyse skal anvendes til at udvælge problemstillinger og opnåelse af forståelse af branchens problemstillinger og holdninger til den nye regulering. Det ene interview er foretaget som telefonopkald, mens det andet er foregået via personligt fremmøde. Begge interviews er optaget og herefter aflyttet adskillige gange, hvorefter interviewpersonernes synspunkter i hovedtræk er nedfældet med flere nuancer fra første til sidste aflytning og efterfølgende anvendt i de respektive områder i rapporten. For at kunne finde mulige løsninger og en korrekt regnskabsbehandling, vil den komparative analyse tage udgangspunkt i en analyse og diskussion af de mulige forskelligheder i lovgivningen ved regnskabsaflæggelsen. Analysen er delt op i emner baseret på problemstillinger i de enkelte regnskabsposter og vil blive behandlet enkeltvis. Her vil både den eksplorative analyse og casestudiet blive anvendt som dokumentation for diskussionen. Yderligere vil høringssvar fra brancheorganisationen Dansk Fjernvarme blive inddraget. På baggrund af analysens delkonklusioner er der udarbejdet et modelregnskab, hvor løsningerne til indregning og præsentation fremgår. Afslutningsvis udarbejdes en vurdering af de fremtidige indvirkninger, den nye regulering kommer til at få for fjernvarmevirksomhederne, hvor særligt interviews bliver anvendt og slutteligt en konklusion med besvarelse af problemformuleringen og en perspektivering til endnu ikke godkendt IFRS standard Kildekritik De anvendte kilder i rapporten er både desk research og field research. Det er forsøgt igennem rapporten at være kildekritisk ved at anvende troværdige nyhedsmedier, meget lovgivning og vejledninger fra tilsynsmyndigheden til at støtte op om de konklusioner, der bliver udarbejdet. Desuden har jeg foretaget kritisk vurdering i forhold til indvirkningerne af den nye regulering, da dette kun er forudsigelser, og intet er givet på forhånd. Med hensyn til interviews, vil der blive foretaget kildekritik, da interviewpersonerne er farvet i deres holdninger og relation til virksomheden. Dog vurderes det at blive reelle svar, da personerne og virksomhederne holdes anonyme. Dette er grundlag for, at det er forholdsvis stærke kilder, der er anvendt som belæg i rapporten Kvalitetsvurdering I det følgende afsnit vurderes kvaliteten af de anvendte metoder og modeller for at sikre, at afhandlingen har været kritisk belyst Validitet Validiteten i rapporten ligger i gyldigheden og i anvendelsen af de rigtige analyser til at besvare problemformuleringen. De analysemodeller, der er anvendt i de forskellige analyser, måler det ønskede. Nemlig hvilke problemstillinger, regnskabsaflæggelsen i fjernvarmevirksomheder giver i samspillet mellem årsregnskabsloven og den økonomiske regulering, og hvilken indvirkning den 12 af 66 S ide

12 Indledning 1 Kapitel økonomiske regulering kommer til at have. Dermed vurderes det, at rapporten har en høj validitet, og de indsamlede resultater kan anvendes til det formål, de var tiltænkt Reliabilitet Reliabiliteten i rapporten består i pålidelighed og dermed god tilrettelæggelse af måleinstrumenter, dataindsamling og behandling. Denne del er svagere end validiteten, da nogle konklusioner drages ud fra field research med få interviews hos udvalgte fjernvarmevirksomheder, og disse ofte kommer med egne synspunkter eller holdninger, som dermed er subjektive. Disse anvendes dog sammen med teoretisk grundlag i form af lovgivning, tilsynsmyndighedens holdninger i vejledninger og brancheorganisationens holdninger, hvilket gør rapporten mere objektiv. Derudover er det vurderet ud fra min tilgang som revisor. Analyseresultat vurderes at kunne tillægges stor værdi. 13 af 66 S ide

13 Indledning 1 Kapitel 1.5 Struktur For at give læseren et overblik over rapportens opbygning er denne og indholdet kort beskrevet i figur 1. Figur 1: Rapportens opbygning Indledende afsnit Kapitel 1 Indledning Problemstilling og formulering Afgrænsning Metode Kvalitetsvurdering Regnskabsregulering Kapitel 2 Analyse og fortolkning i hht. regnskabsaflæggelse: Varmeforsyningsloven Anmeldelsesbekendtgørelsen Afskrivningsbekendtgørelsen Årsregnskabsloven Regnskabsanalyse Kapitel 3 Indledende analyse af 4 fjernvarmeværkers årsrapporter Overordnet i forhold til interview med fjernvarmeværker og udvalg af problemstillinger Problemstillinger Kapitel 4 Udvalgte regnskabsmæssige problemstillinger analyseres og diskuteres i forhold til mest korrekte behandling Der sammenlignes mellem VFL og ÅRL Fremdige indvirkninger Kapitel 5 Med udgangspunkt i kapitel 2 og 4 vil der blive foretaget en vurdering af hvilke konsekvenser den nye regulering får for fjernvarmevirksomhederne Konklusion Kapitel 6 På baggrund af analysen i kapitel 4 og vurderingerne i kapitel 5 vil der blive udarbejdet en konklusion og dermed besvarelse af problemformulering. Perspektivering Kapitel 7 IFRS 14 - Regulatory Deferral Accounts Mulig ny standard om rate regulated activities Kilde: Egen tilvirkning 14 af 66 S ide

14 Regnskabsregulering i fjernvarmevirksomheder 2 Kapitel 2 Regnskabsregulering i fjernvarmevirksomheder I det følgende afsnit analyseres den regnskabsmæssige regulering, som fjernvarmevirksomhederne er underlagt i forhold til hhv. reguleringsregnskab og årsregnskab. Først analyseres den regulatoriske særlovgivning for nuværende tidspunkt og for fremtiden i forbindelse med indførelse af den nye økonomiske regulering til anmeldelse af reguleringsregnskab til Forsyningstilsynet. Derefter foretages en gennemgang af det teoretiske lovgrundlag for aflæggelse af årsregnskab i fjernvarmevirksomhederne. Dette skal danne grundlag for at kunne bemærke mulige problemstillinger, som særlovgivningen og årsregnskabsloven i samspil giver anledning til. 2.1 Varmeforsyningsloven Lovbekendtgørelse nr af 9. oktober 2018 er den gældende bekendtgørelse af lov om varmeforsyning også kaldet varmeforsyningsloven, senere VFL. Denne lov anvendes overordnet til regulering af fjernvarmevirksomhederne og formålet er angivet i lovens 1: Altså er der et stort samfundsøkonomisk aspekt i at udarbejde denne lovgivning, ligesom der blev kortlagt i indledningen. Hvis man kigger på hvem, der er omfattet af VFL, er der tale om virksomheder, der driver en bestemt type anlæg med det formål at levere energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand. Disse anlæg omfatter dels kollektive varmeforsyningsanlæg, industrivirksomheder, kraftvarmeanlæg med en el effekt på over 25 MW samt geotermiske anlæg mv., der leverer opvarmet vand, damp eller gas, bortset fra naturgas Hvile-i-sig-selv princip I forhold til den økonomiske regulering ses denne implementeret i VFL s kapitel 4, hvor der er fastsat regler for hvilke omkostninger, der kan indregnes i varmeprisen, og hvilke oplysninger fjernvarmevirksomhederne skal anmelde til Forsyningstilsynet. Det er også i dette kapitel, der er foretaget ændringer i forbindelse med Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets lov om ændring af lov om varmeforsyning nr af 26. december 2017 om standardisering af regnskabsføring og dataindberetning mv. for varmeforsyningsvirksomheder til brug for en ny økonomisk regulering. Denne er implementeret i den nyeste VFL nr af 9. oktober Det klare udgangspunkt for prisreguleringen ses af VFL 20, stk. 1: 15 af 66 S ide

15 Regnskabsregulering i fjernvarmevirksomheder 2 Kapitel Udgangspunktet er, at varmepriserne reguleres efter princippet om indregning af nødvendige omkostninger, også kaldet hvile-i-sig-selv princippet. I øvrigt blev princippet første gang lovfæstet tilbage i Princippet er ikke ændret i den nye regulering. En varmeforsyningsvirksomhed må ifølge princippet således ikke have højere eller lavere indtægter på varmeprisen end de nødvendige omkostninger, som er oplistet i VFL 20, stk. 1. Imidlertid er det ikke muligt, at de anmeldte og dermed budgetterede priser inden årets start, altid vil være lig med virksomhedens realiserede nødvendige omkostninger ved årets udløb, hvorfor der vil opstå en over-/underdækning til senere afvikling hos forbrugerne ved indregning i priserne det kommende år (Energistyrelsen, 2017a). Den seneste vejledning fra Energi- Forsynings- og Klimaministeriet i forhold til afvikling af overeller underdækning er VEJ nr af 1. juni Hovedreglen er, at afviklingen skal ske det år, der følger umiddelbart efter det år, som over/underdækningen vedrører med undtagelse af, hvis den er uforholdsmæssig stor, så kan den afvikles over en periode efter skriftlig aftale med Forsyningstilsynet (Energitilsynet, 2009). Udover de nødvendige omkostninger som omtales i VFL 20, stk. 1, ses det tilføjet i stk. 2, at Energi-, Forsynings-, og klimaministeren er bemyndiget til at fastsætte regler om, at andre udgifter og omkostninger end i de stk. 1 kan indregnes i varmepriserne. Det gælder herunder indregning af driftsmæssige afskrivninger, henlæggelser til nyinvesteringer og med Forsyningstilsynets tiltræden forrentning af indskudskapital. Bemyndigelsen er udmøntet ved bekendtgørelse om indregning af driftsmæssige afskrivninger, henlæggelser til nyinvesteringer og med Energitilsynets tiltræden, forrentning af indskudskapital BEK nr. 941 af 4. juli 2017 også kaldet afskrivningsbekendtgørelsen, som bliver gennemgået i afsnit 2.3 afskrivningsbekendtgørelsen. De ovenstående omtalte priser, omkostningsfordeling og betingelser for ydelser omfattet af VFL 20 skal anmeldes til Forsyningstilsynet efter nærmere fastsatte regler jf. VFL 21, stk. 1. Herudover er der i VFL 22 foretaget de største ændringer i forbindelse med lovændringen af VFL, da man ønskede standardisering af regnskabsføring og dataindberetning for fjernvarmevirksomhederne. Det tidligere anmeldte datamateriale danner ikke grundlag for den benchmarking og ind- 16 af 66 S ide

16 Regnskabsregulering i fjernvarmevirksomheder 2 Kapitel tægtsrammeregulering, som blev vedtaget ved stemmeaftalerne af hhv. 7. april 2016 og 2. juni 2017, hvorfor ændringen blev foretaget og udmøntet i 22, stk. 1-3 (Energistyrelsen, 2017a): Det er fastlagt, at Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om regnskabsføring og budgettering og udarbejder en standardkontoplan, som skal anvendes med anmeldelse efter tidligere omtalte VFL 21, stk. 1. Derudover skal regnskabsperioden for reguleringsregnskabet følge kalenderåret. Forsyningstilsynet har fastsat nærmere regler omkring anmeldelsen i bekendtgørelse om anmeldelse af tariffer, omkostningsfordelinger og andre betingelser for levering af fjernvarme samt varmeproduktionsomkostninger til brug for fastsættelse af prisloft m.v. BEK nr af 3. december. Denne bekendtgørelse kaldes i daglig tale anmeldelsesbekendtgørelsen og gennemgås i afsnit 2.2. Hvile-i-sig-selv princippet hænger sammen med det naturlige monopol, da princippet er opstået på baggrund heraf, da det ikke skal være muligt at udnytte monopolsituationen til at kræve for høje priser hos forbrugerne. Det naturlige monopol på fjernvarmenet er implementeret i reguleringen, så stordriftsfordele og høj tilslutningsgrad skal komme fjernvarmeforbrugerne og samfundet til gode. Dette er indført i VFL s kapitel 2 omkring varmeforsyningsplanlægning. Det ses her i VFL 11-13, at kommunalbestyrelser har mulighed for at pålægge tilslutnings- og forblivelsespligt til den kollektive varmeforsyning med yderligere hjemmel i planloven og tilslutningsbekendtgørelsen. Dette medfører, at forbrugerne omfattet af disse kommunalt pålagte pligter er tvunget til at betale faste udgifter i form af tilslutningsafgift og bidrag til et kollektivt varmeforsyningsanlæg, selvom forbrugeren ikke aftager varmen, og selvom der eventuelt skulle være billigere opvarmningsmuligheder på markedet (Energi & Miljø, 2018, P ). Der ses imidlertid på baggrund af Energiaftale af 29. juni 2018 at være fremsat udkast til lov om ændring af lov om varmeforsyning og lov om planlægning, hvor man vil ophæve adgangen til at 17 af 66 S ide

17 Regnskabsregulering i fjernvarmevirksomheder 2 Kapitel pålægge nye forbrugerbindinger i form af tilslutnings- og forblivelsespligt pr. 1. januar Lovforslaget er vedtaget pr. 20. december 2018 og bliver i udkastet implementeret i VFL 10: 11-13, som er hjemlen til tilslutnings- og forblivelsespligt ophæves herefter. På den måde sikres et friere valg af varmeforsyning for forbrugerne, og der skabes et incitament til effektiviseringer på varmeforsyningsanlæggene, for at kunne levere varme billigere i konkurrence med individuelle opvarmningsformer. Hvis kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om tilslutnings- og forblivelsespligt før 1. januar 2019 finder de hidtil gældende regler anvendelse. Der er dog yderligere sat en analyse i gang af de eksisterende forbrugerbindinger for at sikre, at forbrugerne ikke bindes til kollektive varmeforsyningsanlæg med ikke konkurrencedygtige priser, hvorfor hjemmel til eksisterende forbrugerbindinger sandsynligvis også ophæves (Energistyrelsen, 2018). 2.2 Anmeldelsesbekendtgørelse Bekendtgørelse nr af 3. december 2018 om anmeldelse af tariffer, omkostningsfordelinger og andre betingelser for levering af fjernvarme samt varmeproduktionsomkostninger til brug for fastsættelse af prisloft m.v. også kaldet anmeldelsesbekendtgørelsen, senere kaldet AMB, er ændret i forbindelse med den videre udmøntning af VFL 22. Den nye bekendtgørelse er trådt i kraft pr. 5. december 2018 (Forsyningstilsynet, 2018a). Forsyningstilsynet fastsætter i AMB regler om, hvilke oplysninger fjernvarmevirksomhederne skal budget- og prisanmelde og hvilke oplysninger til anvendelse for priseftervisning og regnskabsdata, der skal indberettes til Forsyningstilsynet, samt hvornår og hvordan dette skal udføres (Energistyrelsen, 2017a). Anmeldelsespligten efter AMB påhviler virksomheder, der leverer opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas, der er omfattet af VFL 20, stk. 1 jf. AMB 1. Anmeldelsespligten omfatter priser, omkostningsfordeling på anlæg med forenet produktion, budgetter, investerings- og henlæggelsesplan, forrentning af indskudskapital og regnskabsoplysninger til priseftervisning jf. AMB 3, stk Denne priseftervisning skal være ledsaget af en revisorerklæring om priseftervisningens overensstemmelse med VFL s kapitel 4 og skal afgives af en registreret eller statsautoriseret revisor jf. AMB 6, stk. 7. Der er udarbejdet standarderklæring og revisorinstruks af Forsyningstilsynet. Erklæringen er en ISA 800 revision af regnskaber udarbejdet i overensstemmelse med begrebsrammer med særligt formål. 18 af 66 S ide

18 Regnskabsregulering i fjernvarmevirksomheder 2 Kapitel Konteringsvejledning Det overordnede i stemmeaftalerne af 7. april 2016 og 2. juni 2017 var, at fjernvarmevirksomhederne skulle underlægges indtægtsrammeregulering med effektiviseringskrav. Disse effektiviseringskrav fastsættes med udgangspunkt i en sammenligning mellem virksomhederne, nemlig en benchmarkingmodel. For at dette skal være muligt er man nødt til at have standardiserede principper for omkostninger, afskrivninger, forrentning, omkostningsfordeling og regnskabsår. Det er dog ikke alle fjernvarmevirksomheder, der bliver omfattet af dette udvidede anmeldelseskrav, da der er fastsat en bagatelgrænse, der sikrer, at virksomheder, der leverer under 50 TJ eller MWh fjernvarme, ikke bliver omfattet af kravene. Bagatelgrænsen defineres yderligere som anmeldelsespligtige, der i mindst to ud af tre år i regnskabsårene har solgt mere end 50 TJ opvarmet vand eller damp jf. AMB 6, stk. 2. Se bilag 1. Derudover er samtlige overskudsvarmeleverandører, der er anmeldelsespligtige undtaget bestemmelsen jf. AMB 6, stk. 8 (Forsyningstilsynet, 2018b). Sammen med den nye AMB, er der af Forsyningstilsynet udarbejdet en konteringsvejledning, som skal anvendes til anmeldelse af budget- og priseftervisning. Yderligere har de udviklet en standardkontoplan, som tager udgangspunkt i en funktionsopdelt kontoplan, der lægger sig op ad den kontoplan som Dansk Fjernvarme udarbejdede i 2008, og som mange værker allerede benytter i dag (Forsyningstilsynet, 2018b) Standardisering af omkostninger Konteringsvejledningen skal som udgangspunkt anvendes til at standardisere omkostninger, der indberettes til brug for benchmarkingmodellen. Alle omkostninger skal ifølge konteringsvejledningen og AMB 3 stk. 3 fordeles mellem produktion, transmission og distribution. Det indebærer, at omkostninger henføres til de enkelte led i forsyningskæden, som omkostningerne er tilknyttet, og fjernvarmevirksomhederne skal således indberette deres totale driftsomkostninger og kapitalomkostninger. De omkostninger, der i dag ikke fordeles men indberettes særskilt, er især administrationsomkostninger, en række omkostninger tilknyttet øvrige anlæg og renteudgifter. Disse skal for fremtiden fordeles på de tre omkostningstyper. Fordelingsnøglen er således, at de først skal fordele de omkostninger, som direkte kan henføres til ét af de tre omkostningstyper. Derefter skal omkostninger henføres så objektivt som muligt ud fra et velbegrundet skøn. Synes dette ikke muligt, skal resten fordeles ud fra en forholdsmæssigbetragtning mellem de tre omkostningstypers andel af totalomkostningerne eller anlægsomkostningerne for omkostninger knyttet til øvrige anlæg. Har man anvendt IPO-beregning tidligere kan denne også anvendes fremadrettet (Forsyningstilsynet, 2018b). Fordelingen er illustreret i figur 2: 19 af 66 S ide

19 Regnskabsregulering i fjernvarmevirksomheder 2 Kapitel Figur 2: Fordeling af administrationsomkostninger Kilde: Forsyningstilsynet, 2018b, p. 18 Udover, at de totale driftsomkostninger og kapitalomkostninger skal fordeles på de tre omkostningstyper, er det vigtigt, at der opgøres drifts- og investeringsomkostninger ensartet og efter samme principper i forhold til, hvornår det er en udgift, der hhv. allokeres til driften, eller der sker aktivering. Her tager konteringsvejledningen udgangspunkt i årsregnskabslovens regler for klasse stor C i forhold til indregning og måling og sondring mellem vedligeholdelse og forbedring (Forsyningstilsynet, 2018b). Konteringsvejledningen danner grundlaget for benchmarkingmodellen med totalomkostninger - TOTEX, som består af summen af driftsomkostninger OPEX og kapitalomkostninger CAPEX, som bliver opdelt på produktion, transmission og distribution. Da både driftsomkostningerne og kapitalomkostninger indgår, får adskillelsen mellem drift og anlæg betydning for niveauet for totalomkostningerne TOTEX, som virksomhederne bliver målt på i benchmarkingen. Årsagen hertil er, at eksisterende anlægsomkostninger vil blive standardiserede via et kommende pris- og levetidskatalog. Dermed er det indberetningen af driftsomkostningerne, der vil kunne påvirke resultaterne i benchmarkingmodellen (BDO, 2018, P. 5-6) Omkostningsfordeling og samproduktion Der er i den nye AMB indsat en bestemmelse om, at der skal ske omkostningsfordeling på anlæg med forenet produktion forstået som fordeling af omkostninger på samme fysiske anlæg, der producerer ydelser omfattet af prisreguleringen i varmeforsyningsloven i samproduktion med ydelser, der ikke er omfattet af prisregulering jf. AMB 2. Der er tidligere blevet anmeldt omkostningsfordeling mellem eksempelvis varme og affaldsforbrænding, hvor der har været forholdsvis vide rammer ved fordeling af omkostninger. Dog skal det opfylde rimelighedskriteriet i VFL 21, stk. 4. For kraftvarmeanlæg sker der i dag ingen for- 20 af 66 S ide

20 Regnskabsregulering i fjernvarmevirksomheder 2 Kapitel deling, da el er en indtægt på markedsvilkår og modregnes derfor som en indtægt i varmeprisen og hvile-i-sig-selv (Forsyningstilsynet, 2018b). Omkostninger til varmeproduktion fra samproduktion består af hhv. særomkostninger samt fordelte fællesomkostninger i henhold til den anmeldte omkostningsfordeling. Særomkostninger henføres direkte, mens fællesomkostninger i henhold til den anmeldte omkostningsfordeling fordeles via en fordelingsnøgle. Fremadrettet skal alle disse omkostninger ved samproduktion fordeles efter en standardiseret metode som Energistyrelsen fastsætter regler om. De forskellige former for samproduktion sker på forskellige typer anlæg, og der skal derfor defineres fordelingsnøgler for hver af situationerne. Opdelingen ses illustreret i figur 3: Figur 3: Forskellige typer af samproduktion på forskellige anlæg Kilde: Niras, 2018, p. 10 Det forventes, at fastsættelse af standardværdierne til brug for omkostningsfordelingen er udarbejdet i 1. kvartal 2019 og implementeret i indberetningsskema d. 1. juli 2019, som angives sammen med standardiserede regnskabsoplysninger og POLKA, som beskrives nedenfor (Forsyningstilsynet, 2018a) POLKA Som skrevet tidligere vil Forsyningstilsynet få brug for standardiserede regnskabsoplysninger til udarbejdelse af en benchmarkingmodel til senere anvendelse for indtægtsrammen. Dette er årsagen til, at der i 2019 stilles krav om indberetning af standardiserede afskrivninger på basis af et pris- og levetidskatalog, også kaldet POLKA. POLKA forventes at træde i kraft i ny AMB 1. juli 2019 og skal anvendes til at sætte rammerne for de kommende afskrivninger og investeringer, altså kapitalomkostninger - CAPEX. Det forventes yderligere, at der ved indberetning i POLKA bliver sat krav om en ledsaget revisorerklæring med indberetningens overensstemmelse til lovgivningen ligesom reguleringsregnskabet (BDO, 2018, P. 4-12). Denne indberetning får ikke prismæssig betydning for 2019 og 2020, hvor der afskrives efter gældende regler. Der indberettes oplysninger i form af reguleringsregnskab med opdeling i produktions-, transmissions- og distributionsomkostninger samt opgørelse af afskrivninger og omkostningsfordeling efter nugældende regler. Derudover skal der sammen med 21 af 66 S ide

21 Regnskabsregulering i fjernvarmevirksomheder 2 Kapitel reguleringsregnskabet ske indberetning af POLKA og fordeling af omkostninger på costdrivere til brug for benchmarkingen, men disse indregnes ikke i prisen (Forsyningstilsynet, 2018b). POLKA er et værktøj, som virksomhederne skal indtaste deres aktiver i, i forhold til mængde, størrelse og alder, hvorefter der beregnes en standardiseret anlægsværdi og afskrivning for den enkelte virksomhed fordelt på de enkelte led i forsyningskæden. Ved nye investeringer skal der bruges faktiske priser afskrevet over standardlevetiden. På den måde indeholder POLKA en aktivliste med standardværdi og standardlevetid teknisk levetid, og der afskrives lineært (Forsyningstilsynet, 2018a) Omlægning af regnskabsår Som følge af den nye økonomiske regulering er det implementeret i VFL 22, stk. 1 og i AMB 6, stk. 2, at fjernvarmevirksomheder, der sælger over 50 TJ fjernvarme, skal aflægge reguleringsregnskab efter kalenderåret, hvorfor virksomheder, der ikke allerede gør det, skal omlægge regnskabsår pr. 1. januar 2019 for perioden 1. januar til 31. december. Der er ikke foretaget lovkrav om ændring af regnskabsår for årsregnskabet. Det vil sige, hvis denne kører forskudt af kalenderåret, kan den i princippet fortsætte med dette, dog vil der skulle ske periodisering af varmesalg og omkostninger og ske afstemning mellem priseftervisning og årsregnskab, så af administrative hensyn anbefaler Forsyningstilsynet at ensrette årsregnskabet til kalenderåret (Forsyningstilsynet, 2018c). 22 af 66 S ide

22 Regnskabsregulering i fjernvarmevirksomheder 2 Kapitel Tidshorisont For bedre at kunne overskue hvornår ovenstående udvidede anmeldelseskrav, priseftervisning, ophør af forbrugerbindinder, standardisering af regnskabsår og indførelse af indtægtsrammeregulering mv. finder sted, er dette illustreret i figur 4: Figur 4: Tidslinje over implementeringer af ny økonomisk regulering Kilde: Egen tilvirkning 23 af 66 S ide

23 Regnskabsregulering i fjernvarmevirksomheder 2 Kapitel 2.3 Afskrivningsbekendtgørelse Bekendtgørelse nr. 941 af 4. juli 2017, er den gældende bekendtgørelse om indregning af driftsmæssige afskrivninger, henlæggelser til nyinvesteringer og med Energitilsynets tiltræden, forrentning af indskudskapital også kaldet afskrivningsbekendtgørelsen, senere kaldet ASB. På baggrund af VFL 20, stk. 2 er bekendtgørelsen udarbejdet. Udover ASB har Forsyningstilsynet udarbejdet en vejledning om indregning af afskrivninger og henlæggelser i fjernvarmeprisen af august Bekendtgørelsen indeholder som teksten angiver, hvilke regler der er for indregning af afskrivninger, henlæggelser og forrentning af indskudskapital i varmeprisen (Forsyningstilsynet, 2018d) Driftsmæssige afskrivninger Driftsmæssige afskrivninger på anlæg kan indregnes i varmeprisen og dermed i de nødvendige omkostninger. Bekendtgørelsen gør rede for, at afskrivninger kan foretages fra og med idriftsættelsesåret og for nye anlæg vedrører grundlaget, anlægssummen, som anskaffelsesprisen med tillæg af de omkostninger, der var foranlediget af anskaffelsen plus byggerenter på idriftsættelsestidspunkt, minus henlæggelser, som allerede er blevet indregnet. Afskrivningerne beregnes særskilt for hvert enkelt års samlede afskrivningsgrundlag, hvorfor der føres et anlægskartotek til dette formål (Forsyningstilsynet, 2018d). Afskrivninger indregnes med op til 20 % af afskrivningsgrundlaget om året i en periode på mellem 5-30 år jf. ASB 4, stk. 1 og 2. Der er ingen regler for hvilken metode, der skal anvendes til afskrivning, hvorfor den heller ikke forventes at være systematisk. Der kan anvendes saldometode eller lineære afskrivninger og skiftes fra år til år, hvorfor afskrivningsprocenter og beløb kan variere (Forsyningstilsynet, 2018d). Har varmeforsyningen i forbindelse med anskaffelse af anlæg optaget lån til finansiering, vil afdrag på lån ikke være indregningsberettigede, dog kan afskrivningerne foretages i forhold til afdragsprofilerne på lån, hvis det er i overensstemmelse med VFL og ASB. Afskrivninger, der overstiger afdragene på lån, kan føre til urimelig kapitaldannelse, som ikke er tilladt jf. ASB 10 (Forsyningstilsynet, 2018d). De driftsmæssige afskrivninger anmeldes til Forsyningstilsynet i budgettet inden årets begyndelse, altså senest 1. januar. Herefter vil anmeldelse af priseftervisningen og de faktiske driftsmæssige afskrivninger tage udgangspunkt i de i budgettet anmeldte, medmindre afskrivningsgrundlaget på nye anlæg blev anderledes end forventet, hvortil ændringer også skal indberettes med årsag hertil (Forsyningstilsynet, 2018d) Henlæggelser Som det blev klarlagt tidligere kan der i varmeprisen indregnes henlæggelser jf. VFL 20. ASB indeholder udover afskrivninger også regler for henlæggelser til senere investeringer. Dette be- 24 af 66 S ide

24 Regnskabsregulering i fjernvarmevirksomheder 2 Kapitel tyder, at fjernvarmevirksomheden har mulighed for at indregne en øremærket henlæggelse til senere investering, i varmeprisen tidligst 5 år før planlagte idriftsættelsestidspunkt og med op til 20 % af den budgetterede anlægssum om året og maks. 75 % af den totale anlægssum jf. ASB 5, stk De sidste 25 % kan indregnes i afskrivningerne. En forudsætning for indregning af henlæggelser i varmeprisen er, at der er udarbejdet og anmeldt en investerings- og henlæggelsesplan (Forsyningstilsynet, 2018d). Disse henlæggelser er nævnt i stemmeaftalen af 2. juni 2017 under langsigtet økonomisk regulering af fjernvarmesektoren, hvor der står, at virksomhedernes mulighed for at opkræve rentefrie lån henlæggelser hos forbrugerne over varmeprisen afskaffes. Dette ses dog endnu ikke implementeret i lovgivning, men forventes at ske inden 2021 (stemmeaftale, 2017) Forrentning af indskudskapital Forsyningstilsynet kan tillade, at der i varmeprisen indregnes en markedsmæssig, systematisk risikojusteret forrentning af indskudskapital jf. ASB 6, stk. 1. Indregningen forudsætter dog, at der er foretaget en opgørelse af indskudskapital efter de tre metoder i ASB 6, stk. 4 og yderligere en fastsættelse af en rimelig forrentning. Denne er udarbejdet af Forsyningstilsynet d. 31. januar 2017 i kriterier for skønnet over rimelig forrentning af indskudskapital, som WACC, hvor forskellige elementer spiller ind. Herunder virksomhedens gearing, antal kunder, virksomhedens standardpris i forhold til gennemsnittet og andre elementer (Energitilsynet, 2017b). Forrentningen kan dog kun indregnes i prisen såfremt Forsyningstilsynet forinden har godkendt denne. Indregning af forrentning af indskudskapital kan bestemmes at skulle indregnes over en periode, dog maksimalt 4 år jf. ASB 8, stk (Energi & Miljø, 2018, P. 7-9). Årsagen til denne bestemmelse skal findes ved indtrædelse i varmeforsyningsloven og herunder hvile-i-sig-selv princippet, som trådte i kraft i Herefter havde ejerne ikke længere mulighed for at tjene penge på driften af en fjernvarmevirksomhed, men virksomhederne havde nogle værdier herunder egenkapital, da de trådte ind i bestemmelserne, som tilhørte disse ejere, hvorfor man vil kunne kræve en forrentning af denne (Energitilsynet, 2008). Bestemmelsen er yderligere implementeret i VFL 2 C for kommuner. Denne vil resultere i modregning i kommunens bloktilskud jf. VFL 23L, stk. 10, såfremt en kommune indregner en forrentning af indskudskapital i varmeprisen og udlodder denne eller anvender den til andre aktiviteter end varmeforsyningsaktiviteter. Forrentningen kan dog anvendes til driftskapital eller investering i fjernvarmevirksomheden jf. ASB 6, stk. 2 (Mortensen, Truelsen, Christensen, 2018, P. 129). Før 17. maj 2017 var der ikke krav om, at forrentningen skulle anvendes til virksomhedens drift eller investeringer, hvorfor mange fjernvarmevirksomheder valgte at ansøge om denne forrentning af indskudskapital, så virksomheden havde fri egenkapital til anvendelse i fjernvarmevirksomheden eller til udlodning til ejerne. Baggrunden for regelændringen i bekendtgørelse nr af 66 S ide

25 Regnskabsregulering i fjernvarmevirksomheder 2 Kapitel af 17. maj 2017 sker i lyset af en afgørelse af 31. januar 2017 fra daværende Energitilsyn, hvor EnergiGruppen Jylland Varme A/S i priserne kunne indregne forrentning af indskudskapital for årene for i alt 172 mio. kr. Samme selskab kunne indregne 282 mio. kr. for perioden , da ansøgningen blev afgjort af Energitilsynet i Ifølge Forsyningstilsynet kan disse indregninger af forrentninger føre til uhensigtsmæssige prisstigninger for forbrugerne. Forsyningstilsynet har modtaget yderligere 45 ansøgninger om en tilsvarende forrentning. Ansøgninger modtaget frem til den 18. maj 2017 behandles efter reglerne i bekendtgørelse nr. 175 af 18. marts 1991, altså uden modregning og uden forrentningen skal anvendes til driftskapital eller investeringer i fjernvarmevirksomheden, dog med nogle begrænsninger for indregning ifølge ASB 9 (Energistyrelsen, 2017b). Der er behandlet yderligere 28 sager, hvoraf den godkendte forrentning til indregning udgør ca. 1,5 mia. kr., og der er yderligere 17 ansøgninger, som ikke ses behandlet endnu, hvor der er ansøgt for i alt ca. 8 mia. kr. Det er dog endnu uvist, om alle vil indregne de totale beløb i varmepriserne, og hvorvidt Forsyningstilsynet godkender de 17 ansøgninger og størrelserne heraf (Martini, J., Sandøe, N., 2018). Med de nye regler er mulighederne og incitamenterne for indregning mere begrænsede end tidligere, men dog fortsat tilstede. Derudover skal der være sket indregning af den af Forsyningstilsynet tilladte forrentning senest 18 måneder efter afgørelsen jf. ASB 7, stk. 3. Herefter ses forrentningen ikke at være indregningsberettiget jf. ASB 8, stk. 3. Yderligere skal der ske ansøgning tidligst 12 måneder og senest 9 måneder før begyndelsen af det regnskabsår, som ansøgningen vedrører jf. ASB 7, stk Aflæggelse af årsrapport efter årsregnskabsloven I dette afsnit vil der blive redegjort for reglerne omkring regnskabsaflæggelse af årsrapport for fjernvarmevirksomhederne. Disse er afgrænset til at omhandle aktieselskaber og de forbrugerejede andelsselskaber - A.M.B.A. Udover, at fjernvarmevirksomhederne skal aflægge et regulatorisk regnskab, som blev beskrevet ovenfor som priseftervisningen, aflægger fjernvarmevirksomhederne også årsrapport efter ÅRL s regler. Jf. ÅRL 1 er alle erhvervsdrivende virksomheder underlagt ÅRL, dog med undtagelse af virksomheder, som aflægger efter lov om finansielle virksomheder, lov om statens regnskabsvæsen eller lov om kommunernes styrelse. En virksomhed anses som erhvervsdrivende, hvis den er omfattet af selskabsloven eller lov om visse erhvervsdrivende virksomheder (Indsigt i årsregnskabsloven, 2018, P. 23). Fjernvarmevirksomheder som drives i kapitalselskaber herunder aktieselskab, anpartsselskab eller partnerselskab, er underlagt selskabsloven jf. selskabslovens 1, hvorfor disse også er underlagt årsregnskabslovens regler. Yderligere er andelsselskaber med begrænset ansvar underlagt lov om visse erhvervsdrivende virksomheder jf. lovens 1, stk. 2., hvorfor disse også er underlagt årsregnskabslovens regler. 26 af 66 S ide

26 Regnskabsregulering i fjernvarmevirksomheder 2 Kapitel Andelsselskaber med begrænset ansvar - A.M.B.A. Som tidligere nævnt er A.M.B.A. er herefter amba er, reguleret i Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder nr af 15. november 2013, kaldet LEV. De er dog ikke omfattet af alle bestemmelser, da der er en undtagelsesbestemmelse i 3 i bekendtgørelse om undtagelse af visse virksomheder fra lov om visse erhvervsdrivende virksomheder nr af 11. oktober 2006 og ændringen BEK nr. 490 af 18. maj 2017, at virksomheder, der er underlagt VFL, kun er underlagt bestemmelserne i LEV 1-7, 15 g, 15 h, 22 og 23, hvoraf 1-7 vedrører anvendelsesområde, definitioner, kommunikation, navn og prokura. 15 g og h vedrører registrering af reelle ejere og sidst vedrører 22 og 23 strafbestemmelser. Det er dog en betingelse, at virksomhedernes årsrapporter og vedtægter er offentligt tilgængelige for at kunne undgå de yderligere bestemmelser i LEV, hvorfor de blandt andet ikke er pligtige til registrering hos ERST. Dog er de pligtige til at registrere reelle ejere, hvorfor de bør være registrerede i ERSTs it-system uanset, jf. LEV 15 g. Amba er er pligtige til at aflægge årsrapport efter ÅRL, jf. ÅRL 3, stk. 1, nr. 4. Amba er kan undlade at aflægge årsrapport, hvis de på balancetidspunktet ikke i to på hinanden følgende regnskabsår overskrider 2 af følgende 3 størrelser, jf. ÅRL 4, stk. 1: - Balancesum på 7 mio. kr. - Nettoomsætning på 14 mio. kr. - Gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på 10 i løbet af et regnskabsår Herudover skal der udarbejdes en undtagelseserklæring for at være fritaget. Desuden kan der ske undtagelse fra de yderligere bestemmelser i LEV, hvis der offentliggøres en årsrapport, hvorved det vælges frivilligt at aflægge årsrapport, efter bestemmelserne i regnskabsklasse A jf. ÅRL 7, stk. 1, nr. 1. Kan de ikke indgå i denne bestemmelse om meget små virksomheder, er de pligtige til at udarbejde årsrapport efter ÅRL. Hertil bliver spørgsmålet dog, hvilken regnskabsklasse de skal aflægge årsrapport efter jf. ÅRL 7. Størrelsesklasserne ses illustreret i figur 5: 27 af 66 S ide

27 Regnskabsregulering i fjernvarmevirksomheder 2 Kapitel Figur 5: Byggeklodsmodellen Kilde: Indsigt i årsregnskabsloven, 2018, P. 29 Hvis virksomheden overskrider 2 ud af 3 kriterier i 2 på hinanden følgende år, skal årsrapporten aflægges i en højere regnskabsklasse. Der ses imidlertid at være en anden praksis end den, der direkte kan udledes af ÅRL, da mange amba er aflægger årsrapport efter klasse A uanset størrelse. Der er foretaget en efterprøvelse af dette i 10 årsrapporter fra amba er som alle ligger over minimum 2 af kriterierne efter ÅRL 4, stk. 1 i 2 på hinanden følgende år, herunder Sønderborg, Skanderborg-Hørning, Hjørring, Fredericia, Brøndby, Næstved, Vejle, Thisted, Svendborg og Haderslev - varme a.m.b.a. Ud af disse 10 amba er er 6 af årsrapporterne aflagt efter regnskabsklasse A, dog ofte med tilvalg af bestemmelser i klasse B og C. Herudover er hhv. 2 årsrapporter aflagt efter regnskabsklasse B og 2 aflagt efter regnskabsklasse C. Det er dog altid muligt at aflægge årsrapport efter en højere regnskabsklasse end den, man tilhører efter størrelsesgrænserne, jf. ÅRL 7, stk. 6. Yderligere ses forholdet kommenteret, i Karnov s udgivelse af kommentarer til årsregnskabsloven, som udarbejdes af statsautoriserede revisorer og ansatte i ERST. 28 af 66 S ide

28 Regnskabsregulering i fjernvarmevirksomheder 2 Kapitel Her fortolker de sig frem til, at der udelukkende skal aflægges efter klasse A. Begrundelsen ligger i, at de er en del af undtagelsesbekendtgørelsen fra LEV, og der dermed ikke er krav om registrering i ERST, hvorfor det ikke synes at give mening at aflægge efter højere regnskabsklasse. Med baggrund i fortolkningen vurderes det, at amba erne dermed godt kan aflægge årsregnskab efter regnskabsklasse A, som det ses, at flere vælger at gøre (Steffensen, Skødt, Nilsen, Fedders, P. 119). De grundlæggende krav, som er gældende alle regnskabsklasser i ÅRL, og som er de mere generelle krav, som en form for begrebsramme, findes i ÅRL kapitel 3. Herunder uddrag af de væsentligste: 11-13: - Årsregnskabet skal give et retvisende billede af virksomhedens aktiver og passiver, finansielle stilling og resultat. - Årsrapporten skal udarbejdes således, den støtter regnskabsbrugerne i deres økonomiske beslutninger og oplyser om forhold, der er relevante for disse. - Årsrapporten skal udarbejdes ud fra forudsætninger som klarhed, substans, væsentlighed, going concern, neutralitet, periodisering, konsistens og formel kontinuitet. Kravene til aflæggelse af årsrapport efter regnskabsklasse A findes i ÅRL Uddrag heraf: - Årsrapporten skal indeholde ledelsespåtegning, balance, resultatopgørelse, noter og anvendt regnskabspraksis. - Intet krav om revisionspåtegning, men hvis der har været revision skal påtegning indgå i årsrapporten. - Ingen skemakrav for resultatopgørelse. - Balance skal i det mindste udvise relevante hovedposter fra ÅRL bilag 2 skema 1 - Ingen krav om sammenligningstal, pengestrømsopgørelse eller egenkapitalopgørelse Indregning og måling sker efter ÅRL 20: Det betyder, at der er rimelig frie rammer i forhold til udarbejdelse af anvendt regnskabspraksis og indregningsprincipper mv. dog under forudsætning af, at overholdes især i forhold til at skulle oplyse om relevante forhold for regnskabsbrugeren og give et retvisende billede. Regnskabsbrugeren i disse amba er er i høj grad forbrugerne, hvor der kunne være en række oplysninger, som der ikke er krav om i henhold til lovgivning, men som for forbrugerne er relevante og informative i forhold til prisen, de betaler for varme herunder over-/underdækning, egenkapitalopgørelse med fordeling af fri og bunden egenkapital mv. I forhold til den nye regulering og konteringsvejledning lægges der op til en praksis, som henvender sig til 29 af 66 S ide

29 Regnskabsregulering i fjernvarmevirksomheder 2 Kapitel regnskabsklasse stor C om krav iht. til indregning og måling for at kunne sikre sammenlignelighed med hensyn til den kommende benchmarking Aktieselskaber Som tidligere beskrevet er aktieselskaber underlagt selskabsloven jf. lovens 1. Som følge heraf er de også underlagt ÅRL, idet disse selskaber altid anses for erhvervsdrivende virksomheder og yderligere omfattet af årsregnskabspligten og regnskabsaflæggelse jf. ÅRL 1, stk. 2 og 3, stk. 1, nr. 1. Herunder er aktieselskaber omfattet af størrelsesgrænserne i ÅRL 7 se figur 5, og kan aflægges efter henholdsvis regnskabsklasse B, mellemstor C eller stor C alt efter deres størrelse. Til forskel fra amba erne er der skemapligt i forhold til opstilling af årsrapporten jf. ÅRL 23. Regnskabspligten følger af EU s 4. selskabsdirektiv, hvor det bestemmende i direktivet er implementeret i ÅRL. Dermed vil aktieselskaber altid skulle aflægge årsrapporter efter ÅRL, da det ellers vil skulle have hjemmel til undtagelse i EU-direktiv eller EU-forordning. Det vil sige, at disse aktieselskaber skal aflægge årsrapport efter ÅRL og kan ikke afvige fra principperne i ÅRL. Dette kan gøre det besværligt i forhold til de regnskabstekniske forskelle, der ligger mellem ÅRL og den regulatoriske særlovgivning (Erhvervsstyrelsen, 2011). De grundlæggende krav, som er gældende i alle regnskabsklasser i ÅRL, og som er de mere generelle krav, som en form for begrebsramme, findes som tidligere nævnt i ÅRL kapitel 3 og er således også gældende for aktieselskaber. Udover krav til hvad årsrapporten skal indeholde ifølge klasse A, skal der fra klasse B udarbejdes en ledelsesberetning. Fra klasse C skal der yderligere udarbejdes en egenkapitalopgørelse som en særskilt regnskabsopstilling og en pengestrømsopgørelse. Desuden er der særlige krav om CSR, der reguleres i ÅRL 99a-b og er krav til regnskabsklasse stor C. Desuden ses der at være forskellige notekrav alt efter indplacering i regnskabsklasse. Indregning og måling i aktieselskaber klasse B og C sker efter indregningskriterierne i ÅRL 33, stk. 1-3 og via definitionerne i ÅRL bilag 1 C. De væsentlige i henhold til rapporten ses af bilag 5. Yderligere fastslår indregningskriterierne, at udover at definitionen skal være opfyldt for at kunne indregne et aktiv eller en forpligtelse i balancen, skal det også kunne måles pålideligt jf. ÅRL 12, stk. 3, og det skal være sandsynligt med mere end 50 % sikkerhed, at økonomiske fordele vil tilflyde eller fragå virksomheden. Første indregning sker som udgangspunkt til kostpris mens efterfølgende måling typisk sker efter dagsværdimåling, men med flere undtagelser i forhold til immaterielle og materielle aktiver, varebeholdninger, debitorer og kreditorer. De enkelte områders krav til efterfølgende måling vil blive gennemgået ved relevans i de enkelte problemstillinger i kapitel af 66 S ide

30 Indledende regnskabsanalyse 3 Kapitel 3 Indledende regnskabsanalyse Den indledende regnskabsanalyse indeholder en analyse af de 4 udvalgte fjernvarmevirksomheders årsrapporter for 2017 i forhold til den anvendte regnskabspraksis. Denne gennemgang har givet anledning til forskellighed enten i form af forskellige indregnings- og målingsprincipper mellem de 4 fjernvarmevirksomheder eller forskellighed fra en standard årsrapport, som ikke tager hensyn til VFL. Dette danner grundlag for en redegørelse af de regnskabsposter, som danner grundlag for problemstillinger i forhold til regnskabsaflæggelsen. Yderligere giver interviewpersonerne udtryk for udfordringer på disse områder. 3.1 Budgettal Først og fremmest er det konstateret, at én enkelt af årsrapporterne aflagt efter klasse B indeholder budget som sammenligningstal i årsregnskabet, og én enkelt aflagt efter klasse C indeholder budget som en del af ledelsesberetningen. Dette kan være et ønske fra virksomhederne for at lette bestyrelsens opfølgning på regnskab og budget. Det ses dog ikke at være et krav efter hverken ÅRL eller VFL, at der skal optages budgettal i årsregnskabet. Desuden fremgår det af ÅRL 135, stk. 1, at en virksomhed, der har pligt til at udarbejde årsrapport efter reglerne for regnskabsklasse B, C eller D, skal lade sit årsregnskab revidere. Det er således for disse virksomheder hele årsregnskabet, der skal være underlagt revision og årsregnskabet kan ikke indeholde ikkereviderede oplysninger. Dette vil i så fald give anledning til forbehold for uenighed med ledelsen, altså en bortset fra konklusion, når der for disse regnskabsklasser medtages budgettal. Der er ikke tale om en gennemgribende fejl, hvis budgettet tydeligt kan adskilles fra regnskabstallene og budgettet ingen indvirkning har på resultatet i regnskabstallene. Det vurderes, at det er muligt som én af virksomhederne har gjort, at bringe budgettallene i ledelsesberetningen, da ledelsesberetningen ikke er genstand for revision, men blot skal gennemlæses af revisor for udtalelse herom i påtegning jf. ISA 720. I tilfælde, hvor der er tale om en klasse A virksomhed, som medtager budgettal i årsregnskabet, fremgår det ikke af ÅRL 18, hvilke dele der skal være omfattet af revision. Regnskabet kan således indeholde ikke-reviderede tal, hvis der udarbejdes en fremhævelse af forhold vedrørende revisionen i påtegningen, og tallene i øvrigt i årsregnskabet er fremhævet og kan adskilles fra øvrige regnskabstal. Derudover ses 3 ud af de 4 virksomheder at medtage en note omkring, hvilke forskelle der er mellem VFL s reguleringsregnskab og ÅRL s årsregnskab, altså en form for sammenligning. Dette må siges at være en nyttig information for regnskabslæser, hvis man anser denne for at være forbrugeren, da det er her, forbrugeren kan se, om prisen i fremtiden stiger eller falder. Dette er tidligere gennemgået som et generelt krav jf. ÅRL 12. Det vurderes ikke, at dette er det samme som at medtage budgettal. Selvom prisregnskabet lægger sig op ad budgettet, er det forskellene mel- 31 af 66 S ide

31 Indledende regnskabsanalyse 3 Kapitel lem reguleringsregnskabet og årsregnskabet i forhold til tidsmæssige forskydninger i forbrugerbetalinger og over-/underdækning, man ønsker at vise og ikke en sammenligning til budgettet. Denne kan dog også medtages som et internt regnskab resultat Det blev konstateret, at samtlige 4 årsregnskaber havde skabt et 0-resultat efter ÅRL, hvilket må siges at være meget forskellig fra en standard årsrapport. Hvile-i-sig-selv princippet er grundlæggende i henhold til den regulatoriske særlovgivning i VFL og ikke i henhold til ÅRL. 0-resultatet kan forekomme ud fra to scenarier: enten, at der ingen forskelle er på indregning og måling jf. hhv. VFL og ÅRL, eller at alle forskelle på indregning og måling mellem VFL og ÅRL er indregnet i årsregnskabets resultatopgørelse og balance. Ved yderligere gennemgang er det konstateret, at det skyldes, at der er indregnet over-/underdækning samt tidsmæssige forskelle i forbrugerbetalinger i drift og balance. Det kan konstateres, at årsregnskaberne er forsøgt tilpasset til VFL, som én af virksomhederne bemærker i deres anvendte regnskabspraksis. Om der er hjemmel til skabelse af 0-resultatet i ÅRL, vil blive analyseret i afsnit Over- og underdækning I samtlige regnskaber er der sket indregning af over-/underdækning som en del af nettoomsætningen. Ved underdækning som en indtægt under nettoomsætningen og ved overdækning som en negativ nettoomsætning. Denne indregning ses som noget specielt for årsregnskaber aflagt efter ÅRL, da det er regler i VFL, der er årsagen til denne indregning. Modposten til indregningen i nettoomsætningen ses for underdækning, at være under omsætningsaktivernes tilgodehavender og for en overdækning under kortfristede gældsforpligtelser. Regnskabsposten kaldes noget forskelligt i flere af regnskaberne, men ses at indeholde det samme nemlig den regulatoriske over-/underdækning, som skal indregnes i kommende års varmepriser. Diskussion af behandling af regnskabsposten foretages under afsnit Tidsmæssige forskelle i forbrugerbetalinger Tidsmæssige forskelle i forbrugerbetalinger er et udtryk for en fremskudt eller udskudt betaling fra forbrugerne i forhold til de regnskabsmæssige værdier, der vil udlignes over tid. Den opstår således som følge af tidsmæssige forskelle mellem indregning i varmeprisen og i årsrapporten, fordi der er forskellige indregningsprincipper. Alle årsrapporterne ses at have denne post med i deres årsregnskab, dog ses den imidlertid at være forskellig opgjort, indregnet og oplyst i anvendt regnskabspraksis. For én af årsrapporterne er posten ikke beskrevet i anvendt regnskabspraksis og ej heller opgjort via note, hvorfor det er yderst problematisk at se, hvilke forskelle der er indregnet. For et andet regnskab indeholder posten forskelle på afskrivninger, henlæggelser, omsætningsaktiver, egenkapital og kortfristet gæld nok alle tidsmæssige forskelle, som ikke indgår i den regulatoriske 32 af 66 S ide

32 Indledende regnskabsanalyse 3 Kapitel opgørelse af over-/underdækningen. For de to sidste regnskaber indeholder den nogle af tidligere omtalte forskelle samt tilslutningsbidrag for én af virksomhederne og urealiseret kursgevinst eller tab for den anden virksomhed. For alle 3 virksomheder, som har opgjort de tidsmæssige forskelle, synes posten umiddelbart at indeholde samtlige forskelle mellem indregning i varmeprisen og årsrapporten, dog forskelligt hvad der medtages. Tidsmæssige forskelle ses for alle 4 regnskaber at være indregnet som en indtægt eller udgift over nettoomsætningen alt efter, om der er tale om en udskudt eller fremskudt betaling fra forbrugerne. Hvis årets regulering er udskudt betaling hos forbrugerne, er den indregnet som indtægt i nettoomsætningen. Hvis det omvendt er en fremskudt betaling, er den indregnet i nettoomsætningen som en omkostning. Modposten ses at være forskellige for de 4 årsrapporter. Giver de samlede tidsmæssige forskelle på balancesiden en fremskudt betaling eller udskudt indtægt hos forbrugerne, ses den at være indregnet som en hensat forpligtelse i 2 af årsregnskaberne eller som opsplitning på lang- og kortfristede gældsforpligtelser for ét af årsregnskaberne og for sidste regnskab udelukkende som langfristet gæld. Der ses heller ikke i alle regnskaber at være overensstemmelse med den beskrevne indregning i anvendt regnskabspraksis i forhold til, hvor den reelt set indregnes i årsregnskabet. På den måde ses der ikke at være enighed om indregningsprincipperne, hvorfor området vil blive diskuteret i afsnit 4.3 primært omkring urealiserede indtægter og omkostninger. Herudover vil forskelle mellem afskrivninger blive analyseret i afsnit Tilslutningsbidrag Tilslutningsbidrag vedrører investeringsbidrag og stikledningsbidrag, som skal betales inden stikledningen etableres og er således en indtægt i fjernvarmevirksomheden. Det er konstateret ved gennemgangen, at tilslutningsbidrag indregnes forskelligt i de 4 årsrapporter, hvor én af virksomhederne har ændret praksis i forhold til klassifikation af indtægten. Tilslutningsbidrag ses i ét af regnskaberne at være indregnet som en modregning i materielle anlægsaktivers kostpris, hvilket mindsker de årlige afskrivninger. I ét andet ses det at være indregnet som en del af nettoomsætningen, hvor det står i anvendt regnskabspraksis, at det periodiseres over aktivets levetid. Modposten ses under tidsmæssige forskelle i forbrugerbetalinger og dermed som en hensat forpligtelse. I ét tredje ses bidraget at være indregnet som langfristede gældsforpligtelser uden opdeling med kort del, og indtægtsføres med den del, der er henført regnskabsåret i nettoomsætningen. I det sidste regnskab er tilslutningsbidrag indregnet i nettoomsætningen opsplittet på stikledningsbidrag, som ikke periodiseres og investerings- og byggemodningsbidrag, som periodiseres over brugstiden under langfristede og kortfristede gældsforpligtelser. Indtægtsføring sker dermed over aktivets levetid. Altså har de 4 årsregnskaber 4 forskellige metoder til indregning og klassifikation. Regnskabsposten vil blive diskuteret yderligere i afsnit Henlæggelser til nyinvesteringer Der ses i alle regnskaberne at være henlæggelser til senere investeringer, som er et udtryk for forbrugernes finansiering af anlægsinvesteringer. Denne henlæggelse ses imidlertid ikke i stan- 33 af 66 S ide

33 Indledende regnskabsanalyse 3 Kapitel dard årsrapporter, da det er i strid med ÅRL. Henlæggelserne ses at være indregnet under regnskabernes tidsmæssige forskelle i forbrugerbetalinger - se afsnit 3.4. Henlæggelsen ses at blive indtægtsført over nettoomsætningen, når den planlagte investering er gennemført. To af regnskaberne ses dog at indtægtsføre i takt med afskrivning på anlæg. Den regnskabsmæssige behandling vil blive diskuteret i afsnit Egenkapital Der ses af årsregnskaberne, at de 3 regnskaber aflagt efter klasse B og C har medtaget en egenkapitalopgørelse i årsrapporten mens klasse A ikke har. Det er udelukkende et krav efter regnskabsklasse C, hvorfor det er tilvalgt for øvrige. Der ses at være forskellige principper i forhold til indregningen. De har alle en indskudskapital, som også kaldes både virksomhedskapital og aktiekapital. Dette er den kapital, som ejerne har skudt ind i varmeforsyningsvirksomheden, og som er målt som varmeforsyningens værdi pr. 1. marts 1981, da det var her, prisbestemmelserne trådte i kraft. Se afsnit for yderligere. Der er ingen af virksomhedernes indskudskapital, der er anført at være en bunden kapital, dog vurderes de alle at være en bunden reserve. Herudover ses 3 af virksomhederne også at have indregnet anden egenkapital enten i form af overført resultat, driftsfond, reservefond eller overkurs ved emission, og heller ikke disse poster er angivet at være bunden eller fri egenkapital eller yderligere beskrevet, hvad de kan anvendes til, hvilket der ses at være begrænsninger for i særlovgivningen for fjernvarmevirksomheder. Regnskabsposten diskuteres i afsnit Delkonklusion Den indledende regnskabsanalyse har vist, at der på flere områder i årsrapporterne er store forskelle på både indregningsprincipper, klassifikation og efterfølgende måling. Det gælder både mellem de 4 udvalgte årsrapporter og generelt over til en standard årsrapport efter ÅRL. Derudover er det gennem interviews blevet klarlagt, hvori varmevirksomhederne selv synes, der er problemer i forhold til opstilling af årsregnskabet efter ÅRL. Dermed er ovenstående problemstillinger udvalgt til yderligere behandling. 34 af 66 S ide

34 Analyse af regnskabs- og reguleringsmæssige problemstillinger 4 Kapitel 4 Analyse af regnskabs- og reguleringsmæssige problemstillinger I det følgende afsnit analyseres og diskuteres de problemstillinger, der er ved aflæggelse af årsregnskab og reguleringsregnskab efter henholdsvis ÅRL, VFL og tilhørende regulatoriske særlovgivning. Denne analyse tager udgangspunkt i hvilke lovreguleringer, der skal fortolkes og vurderes for at undersøge, hvordan en mulig løsning af problemstillingerne kan udformes. Hver problemstilling bliver behandlet for sig, og afsluttes med en vurdering og delkonklusion i forhold til behandling af regnskabsposten. Hertil er der udarbejdet et modelregnskab i bilag 6, som kan anvendes til forståelsen af regnskabspostens opstilling i årsregnskabet. 4.1 Tilslutningsbidrag Som det blev konstateret ved den indledende regnskabsanalyse havde de 4 virksomheder indregnet og klassificeret tilslutningsbidrag efter meget forskellige metoder, hvorfor der nu kigges nærmere på de lovreguleringer, der er indenfor ÅRL og den regulatoriske særlovgivning. Tilslutningsbidrag er investerings- og stikledningsbidrag som varmeforbrugere betaler ved deres tilslutning, som en pris for levering af rådighed over varmevirksomhedens anlæg. Tilslutningsbidragene dækker sjældent den fulde anlægsværdi, men er et tilskud hertil sammen med de følgende års afskrivninger på anlægget som betales via varmeprisen Varmeforsyningslovens regler Det fremgår ikke direkte af VFL, ASB eller AMB hvordan man skal forholde sig til tilslutningsbidrag, hvorfor man må kigge videre i vejledninger på området. Her ses området at være omtalt i flere af Forsyningstilsynets vejledninger. Herunder i Fjernvarmeprisen rigtig første gang fra 2010 (Energitilsynet, 2010, P ), Vejledning om indregning af afskrivninger og henlæggelser i varmeprisen fra august 2018 (Forsyningstilsynet, 2018d, P. 7) og vejledning til anmeldelse af budget og priseftervisning fra august 2018 (Forsyningstilsynet, 2018f, P. 21). Det anbefales af Forsyningstilsynet i alle tilfælde, at tilslutningsbidraget skal modregnes fuldt ud i årets afskrivningsgrundlag eller kostpris på anlægssummen, hvilket er det samme. Årsagen hertil er, at forbrugerne ikke både bør betale tilslutningsbidrag og afskrivninger for samme anlæg - altså en dobbelt opkrævning, da driftsafskrivningerne kan tillægges varmeprisen. Vejledningerne foreslår, at man alternativt kan indtægtsføre tilslutningsbidragene i det år, hvor de modtages eller vedrører og dermed medvirke til en mindre varmepris. På den måde kommer den lavere varmepris forbrugerne til gode på samme måde som fradraget i anlægssummen, som fører til lavere afskrivninger. Derudover ses det direkte anført, at tilslutningsbidrag ikke må overføres til indskudskapitalen. Det ses af Forsyningstilsynets konteringsvejledning af 23. november 2018, at der vil blive tillagt en mere årsregnskabsreguleret holdning til indregningen (Forsyningstilsynet, 2018e, P. 4). I hø- 35 af 66 S ide

35 Analyse af regnskabs- og reguleringsmæssige problemstillinger 4 Kapitel ringsudkastet til konteringsvejledningen forekommer det, at tilslutningsbidraget ikke kan modregnes i kostprisen for anlægsaktiver jf. ÅRL, som Forsyningstilsynets vejledninger modsætningsvis lægger op til. Hertil vil det udelukkende være muligt at indregne som en indtægt i året, eller periodiseret over en given periode. Brancheorganisationen for fjernvarmesektoren - Dansk Fjernvarme har afgivet høringssvar til samme konteringsvejledning, hvor de kritiserer, at det ikke klart fremgår hvilke regler, der skal anvendes, men blot at der på nuværende tidspunkt er forskel mellem VFL s regler og ÅRL s regler på området (Dansk Fjernvarme, 2018a). Dette afsnit vedrørende tilslutningsbidrag i konteringsvejledningens høringsudkast er ikke med i vejledningen fra Forsyningstilsynet, som er udgivet sammen med ny anmeldelsesbekendtgørelse af 23. november 2018 (Forsyningstilsynet, 2018e). I høringsnotatet fremgår det, at Forsyningstilsynet har valgt at slette denne del, da afsnittet ikke yder vejledning i henhold til formålet med vejledningen, nemlig hvor omkostningerne skal placeres i forhold til distribution, transmission og produktion. Yderligere har FSR udtalt, at de anbefaler, at der tages stilling til, om det er korrekt regnskabsmæssigt at indtægtsføre tilslutningsbidrag i året eller periodisere i henhold til fortolkningsbidrag til internationale regnskabsstandarder IFRIC 18 (Forsyningstilsynet, 2018g). Dette vil blive gennemgået nærmere i de næste afsnit Årsregnskabslovens regler I det følgende diskuteres de anvendelsesmuligheder, ÅRL giver anledning til i forhold til indregning af tilslutningsbidrag Indregning som nettoomsætning En af anvendelsesmulighederne i forhold til indregning kunne være som en del af nettoomsætningen med det fulde beløb i det år, hvor tilslutningsbidraget opkræves. Nettoomsætningen defineres i ÅRL, se denne af bilag 5. Tilslutningsbidraget må anses som værende en del af virksomhedens ordinære aktiviteter, da det er knyttet til virksomhedens kernedriftsaktiviteter, altså indtægter fra det virksomheden er sat i verden for. Det er dog spørgsmålet, om det er et produkt eller en tjenesteydelse. Forsyningstilsynet har i vejledninger udtrykt tilslutningsbidrag, som en pris for levering af rådighed over varmevirksomhedens anlæg. Forbrugerne får ikke overdraget ejendomsretten til aktivet, men denne vil fortsat ejes af varmevirksomheden, hvorfor der ikke kan være køb af et produkt eller en form for entreprisekontrakt jf. ÅRL (Indsigt i årsregnskabsloven, 2018, P. 494). Der er ikke nogen klar definition i ÅRL af, hvad tjenesteydelser er, dog ses det ofte som en udførelse af en aftalt opgave, som leveres inden for en eller flere regnskabsperioder. Yderligere ses det ofte at hænge sammen med en kontrakt om en ydelse. Der ses dog ikke at være udarbejdet en egentlig kontrakt eller aftale omkring forholdet, men blot en opkrævning, hvorfor det ikke synes muligt at vurdere som en tjenesteydelse. Det kunne dog synes nærliggende at betragte købet som rådigheden over varmevirksomhedens anlæg og dermed en rettighed til tilslutning og dermed mulighed for levering af varme. Et sådan køb kunne betragtes som en anvendelse af virksom- 36 af 66 S ide

36 Analyse af regnskabs- og reguleringsmæssige problemstillinger 4 Kapitel hedens aktiver - altså en brugsret som licens eller royalty, hvor det står køberen frit for at anvende rettigheden, men det er en uopsigelig kontrakt, idet der er pligt til at betale tilslutningsbidraget. Dette synes dog heller ikke at være en mulighed, da denne rettighed ikke er indregnet som et immaterielt anlægsaktiv, men udelukkende som et materielt aktiv i form af ledningsnet (Indsigt i årsregnskabsloven, 2018, P ). Indtægter indregnes i resultatopgørelsen, når den indtægtsskabende aktivitet er gennemført og indregningskriterierne er opfyldt. Generelle indregningskriterier: - Indtægten skal kunne måles pålideligt - Det er på indregningstidspunktet sandsynligt, at økonomiske fordele forbundet med transaktionen vil tilgå den sælgende virksomhed Det vurderes, at ovenstående indregningskriterier kan opfyldes. Hvis man ser på, hvornår den indtægtsskabende aktivitet er sket, må det være ved opnåelse af omsætningen, for der bliver ikke på noget tidspunkt overdraget rettighed over aktivet blot en mulighed for levering af varme via denne. På den måde vil indregning skulle ske fuldt ud i det år, som tilslutningsbidraget modtages. Indtægterne måles til dagsværdien af det fastsatte vederlag, hvor dagsværdien tilsvarer salgsværdien (Indsigt i årsregnskabsloven, 2018, P. 501). Indregning fuldt ud af tilslutningsbidraget i opkrævningsårets synes dog at være uhensigtsmæssig taget i betragtning af, at indtægten tilknytter sig det materielle anlægsaktiv, som har en langt længere brugstid. Herudover vil det medføre store forskelle mellem regnskabsårene, da tilslutningsbidrag ofte opkræves i store klumper ved større udstykninger eller tilkoblinger til nettet. Dette kan medføre diskrepans i forhold til sammenlignelighed mellem årene og dermed reel kontinuitet, jf. ÅRL Dette vil især kunne give problemer i forhold til indtægtsrammereguleringen, hvis nettoomsætningen kan svinge meget fra år til år og yderligere at overholde indtægtsrammen de år, hvor der indregnes væsentlige beløb i nettoomsætningen Modregning i kostpris for materielle anlægsaktiver En anden mulig anvendelsesmetode kunne være ved modregning i kostprisen for materielle anlægsaktiver, som Forsyningstilsynet også tidligere har vejledt om, men nu finder i modstrid med ÅRL. Denne metode kan synes logisk, da indtægterne lægger sig tæt op ad det materielle anlægsaktiv og dermed kunne ses som et tilskud. Det er denne metode som EY har anvendt i deres seneste offentlige modelregnskab fra 2014/15, hvor de skriver: Tilslutningsbidrag opkrævet hos forbrugerne fratrækkes i kostprisen for det pågældende ledningsnets kostpris, hvorved bidraget indtægtsføres over den forventede brugstid for ledningsnettet. Herved stræbes en symmetrisk resultatføring af indtægter og udgifter. (EY, 2014, P. 12). Ved denne metode ses indregningen af tilslutningsbidrag i driften at ske over anlæggets forventede brugstid. 37 af 66 S ide

37 Analyse af regnskabs- og reguleringsmæssige problemstillinger 4 Kapitel Definitionen på et anlægsaktiv ses umiddelbart at kunne være opfyldt, da virksomheden har kontrol over aktiverne og forventer fremtidige økonomiske fordele af disse. Definition af aktiver fremgår af bilag 5. I ÅRL fastsættes indregningskriterierne for indregning af aktiver i balancen efter ÅRL 33, stk. 1, der udover at skulle opfylde definitionen også skal opfylde et krav om, at værdien af aktivet skal kunne måles pålideligt og være sandsynligt, og at de økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden. Det synes at være sandsynligt i den henseende, at de økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden, da man må have en forventning om betaling af opkrævningen. I forhold til at måle værdien pålideligt bør vi kigge nærmere på, hvordan der måles. Aktiverne måles til kostpris med tillæg for alle direkte omkostninger forbundet med anskaffelsen af aktivet, indtil det tages i brug, jf. ÅRL 36 og 40. Der skrives altså ikke om indtægter eller tilskud, men udelukkende om omkostninger, hvorfor det kan være svært at se, at målingen i lovgivningen indeholder mulighed for modregning af disse. Målingen indeholder dog også fradrag for akkumulerede af- og nedskrivninger, men her synes det heller ikke muligt at kunne gradbøjes til at omhandle denne indtægt eller tilskud fra forbrugerne. Yderligere vil det blive svært at henføre tilslutningsbidraget til ét bestemt anlæg, fordi det ofte klumpes og ikke lægger sig direkte op ad et konkret anlæg i balancen. Det kan vedrøre både et nyanskaffet anlæg, men i mange tilfælde også et gammelt anlæg, hvor der først senere er sket tilslutning til nettet. Denne modregning i kostprisen ses umiddelbart at være i strid med et af de grundlæggende principper i ÅRL 13, stk. 1, nr. 8, nemlig at indregning og måling skal ske hver for sig, og de enkelte forhold ikke må modregnes med hinanden en form for bruttoværdiprincip. Dette vil dog kunne diskuteres, da IAS 20 indeholder regler, hvor tilskud godt vil kunne modregnes i de investeringer, hvortil der modtages tilskud. Tilskuddet vil blive fratrukket direkte på en synlig måde i aktivets kostpris, men udelukkende som nettoprincip. Nettoprincippet er i direkte strid med det generelle krav i ÅRL om bruttoværdiprincip jf. 13, stk. 1, nr. 8, hvorfor denne metode ikke synes mulig at anvende. På baggrund af ovenstående kan det være problematisk at anslå, at aktivets værdi kan måles pålideligt. Yderligere vurderes der ikke at være hjemmel i ÅRL til denne modregning Indregning som forpligtelse Antager vi fortsat at anskue disse forbrugerbetalinger som en form for tilskud til et anlæg, kunne det være interessant at se nærmere på behandling af tilskud til anlæg i ÅRL. Der er ingen konkrete regler i ÅRL til behandling af dette, men IAS 20, som også blev nævnt i ovenstående afsnit fortolker offentlige tilskud. Dette er selvfølgelig ikke et offentligt tilskud, men en forbrugerbetaling, hvorfor det kan diskuteres om IAS 20 kan anvendes i direkte form. Det er min vurdering at IAS 20 godt vil kunne anvendes i denne henseende som et fortolkningsbidrag ved mangel på behandling i ÅRL. 38 af 66 S ide

38 Analyse af regnskabs- og reguleringsmæssige problemstillinger 4 Kapitel Jf. IAS 20 kan tilskud, der ydes til dækning af investeringer, indregnes som en periodeafgrænsningspost under virksomhedens forpligtelser. Det periodiserede tilskud indregnes i driften i takt med, at der foretages afskrivninger på det tilskudsberettigede aktiv. Både periodeafgrænsningsposten og tilskuddet skal præsenteres brutto. Det vurderes, at tilslutningsbidrag vil kunne opfylde definitionen på forpligtelser, da en indfrielse af forpligtelsen vil komme til udtryk i driften som en økonomisk fordel. Yderligere er det en opkrævning hos forbrugerne i ét regnskabsår, som relaterer sig til det materielle anlægsaktiv. Definitionen på forpligtelser findes i bilag 5. Der er mulighed for indregning som en periodeafgrænsningspost under forpligtelser eller en reel gældsforpligtelse. Definitioner af disse ses af ÅRL 27, stk. 2: Betalinger, der er indgået senest på balancedagen, men som vedrører indtægter i de efterfølgende år, skal klassificeres som periodeafgrænsningsposter under forpligtelser. Omkostninger, der vedrører regnskabsåret, men som først vil blive betalt i de efterfølgende år, skal klassificeres som gældsforpligtelser. Ud fra dette vil det kunne udledes, at der udelukkende kan være tale om en periodeafgrænsningspost, da der ikke er tale om en omkostning. Dette ses dog hos én af virksomhederne i den indledende regnskabsanalyse at være behandlet således. Yderligere vurderes der ikke at kunne være tale om en hensat forpligtelse, da virksomheden har erhvervet sig ret til indtægten, og den derved kan måles sikkert. Indregningen af periodeafgrænsningsposten bør ske til værdien af det opkrævede tilslutningsbidrag. Posten bør opdeles mellem en lang og en kortfristet del af periodeafgrænsning af tilslutningsbidraget. Herefter indtægtsføres der systematisk over anlægsaktivets restlevetid. Der kan opstå en problemstilling, da det kan blive besværligt at afgøre denne restlevetid, hvis bidraget ikke direkte kan henføres til et specifikt anlæg. Hertil må det kunne vurderes, at man kan anlægge en beregning i forhold til den gennemsnitlige restlevetid på anlæggene. Dermed vurderes det, at man fortsat ville kunne overholde kravet om bruttoværdiprincippet i ÅRL 13, stk. 1, nr IFRIC 18 Som det fremgik i afsnit 4.1.1, så har FSR anbefalet, at der tages stilling til, om det er korrekt regnskabsmæssigt at indtægtsføre tilslutningsbidrag i året eller periodisere i henhold til fortolkningsbidrag til internationale regnskabsstandarder IFRIC 18 Overdragelse af aktiver fra kunder. Fjernvarmevirksomhederne ses ikke at anvende internationale regnskabs standarder jf. IFRS bestemmelserne, men må anses at kunne anvende disse som fortolkningsgrundlag, hvor ÅRL har mangler. Herudover skal det bemærkes, at IFRIC 18, sammen med flere andre internationale standarder, der vedrører omsætning, er erstattet af ny standard IFRS 15, som trådte i kraft 1. januar Det vil dog fortsat være muligt at anvende de erstattede standarder som fortolkningsgrundlag til ÅRL, da ÅRL fortsat er fortolket på baggrund af disse standarder. Det fremgår af IFRIC 18 nr. 1, at være anvendt i forsyningsindustrien i forhold til overdragelse af aktiver fra kunder: 39 af 66 S ide

39 Analyse af regnskabs- og reguleringsmæssige problemstillinger 4 Kapitel Man kan her diskutere, hvorvidt der er tale om et egentligt materielt anlægsaktiv, men jf. nr. 6 kan fortolkningsbidraget også anvendes, hvis der er tale om kontante beløb til at opføre eller anskaffe et materielt anlægsaktiv, som skal anvendes til kundens tilslutning til nettet. Denne fortolkning finder ikke anvendelse på IAS 20 som tidligere beskrevet vedr. offentlige tilskud, som blev anvendt til fortolkning i afsnit og 4 i mangel af bedre. For at kunne anvende fortolkningsbidraget ses, at definitionen på et aktiv skal være opfyldt, hvilket det jf. tidligere må antages at være. Yderligere tilskriver fortolkningsbidraget, at hvis varer eller tjenesteydelser leveres til gengæld for ikke-tilsvarende varer eller tjenesteydelser, betragtes det som en omsætningsskabende transaktion og dermed indregning som omsætning. Altså vil der på opkrævningstidspunktet kunne indregnes det fulde tilslutningsbidrag på omsætningen. Der kan også være tale om en tjenesteydelse i form af tilslutning af kunden til et netværk af værdi for kunden, og at servicetilslutningens værdi kan måles pålideligt. En yderligere tjenesteydelse kunne være at give kunden løbende adgang til levering af varer eller tjenesteydelser til en lavere pris, end hvis kunden ikke havde betalt tilslutningsbidraget. Disse tjenesteydelser skal derefter indregnes i takt med, at aftalen opfyldes, og er der ingen periode på aftalens opfyldelse, skal det ske over en periode, der ikke overstiger brugsværdien for det overdragede anlægsaktiv, der anvendes til levering af tjenesteydelsen. Ud fra denne betragtning i IFRIC 18, skal der ske indregning af anlægsaktivet på balancen, og herefter indregnes omsætning over en periode, der maksimalt kan udgøre brugsværdien for det overdragne aktiv som en modregning på anlægsaktivet. Dette ligner den model, der blev diskuteret i afsnit Hvor det var svært at vurdere, hvilket aktiv indtægten lå i tilknytning til i forhold til at vurdere brugstiden, det skal afregnes over. Hertil kunne man anlægge en sondring i forhold til en gennemsnitsbetragtning af restlevetiden på anlæggene. Dette vil dog fortsat være i strid med reglerne om modregning i ÅRL 13, stk. 1, nr. 8, hvorfor denne metode også synes svær at imødekomme fuldt ud Effekt i forhold til ny økonomisk regulering Den nye konteringsvejledning kommer til at lægge sig mere op ad ÅRL s regler, og der gøres op med de tidligere forskelle mellem VFL og ÅRL på området vedrørende tilslutningsbidrag. Der kan være et incitament til at have så høje anlægsaktiver som muligt. Hvis indtægtsrammen bliver ud- 40 af 66 S ide

40 Analyse af regnskabs- og reguleringsmæssige problemstillinger 4 Kapitel arbejdet således, at afskrivningerne kommer til at indgå i CAPEX, vil det kunne give en gevinst ikke at modregne tilslutningsbidraget heri, da det vil mindske afskrivningerne og dermed CAPEX og dermed indtægtsrammen. Gevinsten skal ses i lyset af, at der fastsættes en indtægtsramme for en periode på f.eks. 4 år. Hvis baggrunden for rammen er større, vil det give udslag i den udmeldte ramme for perioden, men hvis virksomheden har de samme udgifter vil det føre til en forskel mellem rammen og de nødvendige omkostninger, som anses som en effektiviseringsgevinst. Denne gevinst kan fjernvarmevirksomhederne lægge til side og anvende indenfor forsyningsområdet. Dog vil dette blive udjævnet i næste indtægtsramme, når denne justeres til de faktiske omkostninger. Se figur 6 for illustration: Figur 6: Effektiviseringsgevinst Kilde: EY, 2018, P Delkonklusion De forskellige indregnings- og målingsmuligheder ses gennemgået i ovenstående afsnit. Der er flere muligheder i ÅRL og internationale standarder, hvor man ikke direkte kan anvende fortolkningerne til sammenligning i forhold til tilslutningsbidrag. ÅRL behandler ikke området direkte, hvorfor det kan synes besværligt at fortolke, hvor den bedste løsning er. Der ses dog at være muligheder, som er direkte i strid med ÅRL s generelle krav, og eftersom fjernvarmevirksomhederne aflægger årsregnskabet efter disse principper, synes jeg at kunne udelukke disse muligheder for indregning. For at imødekomme både ÅRL og VFL og undgå en forskel mellem disse, vil den bedste løsning være indregning på periodeafgrænsningsposterne under korte og lange forpligtelser, når der sker opkrævning. Efterfølgende foretages en løbende driftsføring i takt med den løbende afskrivning på aktiverne som indtægterne relaterer sig til. Det betyder, der enten skal identificeres et anlæg som tilslutningsbidraget relateres til, eller alternativt udregnes en gennemsnits restlevetid på anlæggene, der vedrører tilslutningsbidrag. Denne metode vil kunne anvendes både i henhold til ÅRL og årsregnskabet og i henhold til VFL og reguleringsregnskabet. Forsyningstilsynet ses dog ikke at have en holdning til dette endnu. 41 af 66 S ide

41 Analyse af regnskabs- og reguleringsmæssige problemstillinger 4 Kapitel 4.2 Indregning af over-/ underdækning I regnskabsanalysen blev det konstateret, at alle 4 regnskaber indregner en regulatorisk overeller underdækning. Dette er specielt i hensyn til ÅRL s regler, hvorfor emnet behandles yderligere. Denne indregning skyldes, at fjernvarmevirksomhederne har en lovbestemt tilbagebetalings- eller prisreguleringspligt til forbrugeren, som det også blev gennemgået i afsnit Varmeforsyningslovens regler I forhold til VFL s prisbestemmelser i kapitel 4 ses indtægter at skulle dække årets nødvendige omkostninger. Således opstår en over-/underdækning, når fjernvarmevirksomheden anmelder årets varmepris i budget, inden varmeregnskabsåret starter, og der er en forskel til den priseftervisning, som de anmelder efter varmeregnskabsårets ophør. Det drejer sig om en forskel på den budgetterede varmepris i forhold til den realiserede varmepris i henhold til de nødvendige omkostninger i løbet af året. Det har intet at gøre med den enkelte forbrugers mindre- eller merforbrug i forhold til de fakturerede acontobetalinger. Denne ubalance skal reguleres i henhold til lovgivning og vejledning nr af 1. juni 2009 fra Energitilsynet omkring praksis for afvikling af over-/underdækning (Energitilsynet, 2009). Overdækning viser sig, hvis fjernvarmevirksomheden har flere realiserede indtægter end realiserede nødvendige omkostninger. Der er således tale om en underdækning, hvis virksomheden har færre realiserede indtægter end realiserede nødvendige omkostninger. Hovedreglen for indregning af både over- og underdækning er ved opkrævning i varmepriserne for det år, der følger umiddelbart efter det år, som overdækningen vedrører dog med undtagelse, hvis den er uforholdsmæssig stor, så kan Forsyningstilsynet give lov efter aftale at indregne over en længere periode. Det er ikke hensigtsmæssigt at have store udsving i varmeprisen, ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt, hvorfor denne undtagelse er implementeret. På baggrund af ovenstående er den altovervejende hovedregel, at der er tale om en fremadrettet indregning, og det er således sagen uvedkommende, at det ikke nødvendigvis er de samme forbrugere, der betaler en evt. underdækning fra tidligere regnskabsår, hvis de er fraflyttet i den mellemliggende periode, og det her vil være en tilflytter, der betaler dette gennem en øget varmepris året efter. Der ses at være endnu en undtagelse i forhold til indregning af overdækning, da det er muligt at indregne denne bagudrettet som et engangsbeløb til de forbrugere, den vedrører i forbindelse med årsafregningen. På den måde kommer en overdækning hurtigere ud til forbrugerne, og der vil ikke skulle indregnes en overdækning fremadrettet gennem priserne over en længere periode. Der er dog en del omkostninger i forhold til opgørelsen af denne tilbagebetaling. Yderligere kan den vedrøre forbrugere, som er fraflyttet i løbet af året. Denne administrative håndtering af tilba- 42 af 66 S ide

42 Analyse af regnskabs- og reguleringsmæssige problemstillinger 4 Kapitel gebetalingen må ikke være så omkostningstung, at fordelen for forbrugerne ved tilbageførslen samlet set forsvinder, da disse omkostninger vil skulle indregnes i overdækningen inden udbetalingen til forbrugeren. Yderligere kan dette give en asymmetri, da underdækning aldrig ville kunne betales bagudrettet, hvorfor en ny forbruger vil skulle betale en underdækning uden at kunne få glæde af tilbageførslen af en overdækning Årsregnskabslovens regler ÅRL ses ikke direkte at behandle en sådan regulering på grund af hvile-i-sig-selv, men det skal klarlægges i forhold til hvilke principper og definitioner i ÅRL, der kan anvendes til at foretage denne indregning enten som en over-/eller underdækning. I ERSTs notat af 18. maj 2011 om regnskabsaflæggelse i forsyningsvirksomheder underlagt prisregulering fastslås, at en over-/underdækning skal indregnes i resultatopgørelsen som en korrektionspost til nettoomsætningen (Erhvervsstyrelsen, 2011). Imidlertid er der dog forskellige muligheder i forhold til modposten på balancen, som det også blev konstateret ved regnskabsanalysen Overdækning Det er jf. særlovgivning i VFL et krav at indregne denne overdækning som en tilbagebetaling til forbrugerne enten i form af en bagudrettet éngangsbetaling eller som fremadrettet indregning i den fremtidige varmepris. Er der tale om en bagudrettet éngangsbetaling til de forbrugere, der i året har betalt en for høj pris, er der tale om en tilbagebetaling, som ikke får betydning i forhold til årsregnskabet efter ÅRL, da en fuld tilbagebetaling ikke får indflydelse på priserne historisk eller fremadrettet. Dermed skal det afgøres, hvordan en overdækning som en fremadrettet indregning kan indregnes i årsregnskabet efter ÅRL s regler. Når der er tale om, at virksomheden skylder forbrugerne penge, må der være tale om en forpligtelse. Indregningskriterierne herfor ses i ÅRL 33, stk. 3: En forpligtelse skal indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå virksomheden og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Det vurderes på baggrund af overdækning sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå virksomheden, da en overdækning vil resultere i indregning i fremtidige priser og dermed en mindsket omsætning. Derudover ses der at være krav om pålidelighed. Det vurderes, at denne vil kunne måles pålideligt, da den udregnes på baggrund af realiserede indtægter og nødvendige omkostninger, som også kun er indregnet, hvis de er pålidelige. Dermed vurderes, at overdækning kan indregnes som en forpligtelse. Herudover blev det konstateret ved regnskabsanalysen, at overdækningen både kunne ses indregnet som en hensat forpligtelse eller som gældsforpligtelse på enten kort eller lang gæld. Det er yderligere ERSTs holdning, at overdækningen skal indregnes som enten hensat forpligtelse eller gældsforpligtelse, men yderligere hvilken, kommes ikke ind på (Erhvervsstyrelsen, 2011). 43 af 66 S ide

43 Analyse af regnskabs- og reguleringsmæssige problemstillinger 4 Kapitel Der er tale om en gældsforpligtelse, når forpligtelsen er eksisterende for virksomheden og opstået som et resultat af en tidligere begivenhed, og hvis indfrielse forventes at føre til afståelse af fremtidige økonomiske fordele. Der er til gengæld tale om en hensat forpligtelse, jf. ÅRL 47, når der er uvished med hensyn til størrelse eller forfaldstid. Til en fortolkning af dette kan beslutningstræ i figur 7 anvendes: Figur 7: Beslutningstræ vedrørende indregning af gældsforpligtelser, hensatte forpligtelser og eventualforpligtelser Kilde: Indsigt i årsregnskabsloven, 2018, P. 425 Det vurderes, at der er en retlig forpligtelse, idet der i særlovgivning herunder VFL er regler i henhold til hvile-i-sig selv og dermed en korrektionspost over omsætningen, som skal modposteres under forpligtelser i balancen, hvorfor første step er ja. Herefter skal det besluttes, hvorvidt sandsynligheden er større end 50 % i forhold til, at der vil ske et træk på virksomhedens ressourcer. Dette vurderes også at være tilfældet, da en overdækning vil resultere i indregning i fremtidige priser og dermed en mindsket omsætning i fremtiden og dermed træk på de økonomiske ressourcer. Hertil kommer vurderingen af, om der er uvished i forhold til beløbsstørrelse eller forfaldstidspunkt. Det vurderes, at beløbsstørrelsen kan opgøres, da det er en udregning af for- 44 af 66 S ide

44 Analyse af regnskabs- og reguleringsmæssige problemstillinger 4 Kapitel skellen på baggrund af de realiserede indtægter og nødvendige udgifter, hvorfor der ikke bør være uvished i forhold til størrelsen. Yderligere er det angivet i VFL, at tilbagebetalingen skal ske over næste regnskabsår eller som undtagelse over en periode godkendt af Forsyningstilsynet, hvorfor der heller ikke her burde være uvished. Dermed gør det sig gældende, at der i langt overvejende grad er tale om indregning på virksomhedens gældsforpligtelser, herunder lang eller kortfristet gæld alt efter om der er givet tilladelse til indregning over en længere periode end 12 måneder. Der kan dog være enkelte tilfælde, hvor der kan være tvivl om beløbsstørrelse eller forfaldstid, herunder hvis der er konstateret fejl i tidligere indberetninger, og virksomheden ansøger Forsyningstilsynet om genoptagelse på baggrund af en tidligere begivenhed. Hertil kan der være tvivl, indtil det er afgjort, hvorvidt der er tale om en reel korrektion eller ej, hvorfor det skal vurderes, om der er tale om en hensat forpligtelse eller eventualforpligtelse Underdækning Er der tale om en underdækning i forhold til VFL, så vil virksomheden have haft færre realiserede indtægter end realiserede nødvendige omkostninger. Der må således være tale om et tilgodehavende og dermed indregning som et aktiv på balancen. Definitionen på et aktiv ses af bilag 5 og vurderes opfyldt. Det skal hertil vurderes, om det er overvejende sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden. Dette vurderes at være tilfældet, da der i særlovgivning er ret til opkrævning af de faktiske omkostninger, som herefter vil betyde en fremtidig økonomisk fordel i forhold til en stigning på omsætningen fremadrettet. Herudover skal det kunne måles pålideligt, hvilket det blev klargjort i område , at være tilfældet. Sidst vurderes det, at være et resultat af en tidligere begivenhed, som er under virksomhedens kontrol, da fjernvarmevirksomheden kan vælge at opkræve underdækninger ved indregning i varmeprisen. Under hensyntagen til dette vurderes det hermed, at underdækning skal indregnes som et tilgodehavende under aktiverne. I forhold til præsentation ses tilgodehavender at være et omsætningsaktiv og skal indgå her under tilgodehavender. Det ses at være et krav i ÅRL 26 i henhold til indregning, at der skal ske opdeling efter kortfristet eller langfristet del af aktiverne alt efter, om de forventes realiseret indenfor 12 måneder efter balancedagen. Hertil vil de som hovedregel skulle indregnes som kortfristede aktiver i forhold til særlovgivningens hovedregel om indregning det efterfølgende år. Dog vil underdækningen kunne blive indregnet som et langfristet aktiv i tilfælde af godkendelse fra Forsyningstilsynet om indregning over en længere periode. Dette kan i ÅRL gøres med en opdeling af omsætningsaktivet på kort og lang del i noten Effekt i forhold til ny økonomisk regulering Der vurderes ikke at være nogen tydelige effekter på over-/underdækningen i forhold til den nye økonomiske regulering, dog vil indtægtsrammen nok blive implementeret, som man så det for vandsektoren med flerårige reguleringsperioder, hvor forskellen på udgifter og rammen vil kunne 45 af 66 S ide

45 Analyse af regnskabs- og reguleringsmæssige problemstillinger 4 Kapitel indregnes som effektiviseringsgevinst som beskrevet i afsnit og figur 6. Derudover vurderes det, at der fortsat vil blive indregnet en over-/underdækning ligesom tidligere Delkonklusion Det vurderes på baggrund af ovenstående analyse, at indregning af over-/underdækning som hovedregel vil ske på nettoomsætningen med modpost på korte gældsforpligtelser for overdækning og tilgodehavender som kort aktiv for underdækningen. Yderligere ses over-/underdækning fortsat at skulle indregnes som før den økonomiske regulering trådte i kraft. 4.3 Tidsmæssige forskelle i forbrugerbetaling I henhold til regnskabsanalysen og interviews er det konstateret, at regnskabsposten vedrørende tidsmæssige forskelle i forbrugerbetaling ses at volde problemer og indregnes i årsrapporterne på forskellig vis. Tidsmæssige forskelle i forbrugerbetaling ses som en skraldespand i forhold til de forskelligheder, der er mellem VFL og ÅRL. Man ser flere virksomheder indregne disse forskelligheder via årsregnskabets balance for at kunne skabe et 0-resultat og for at kunne sammenligne årsregnskabet med reguleringsregnskabet. Årsagen til at disse indregnes som tidsmæssige forskelle i forbrugerbetaling skyldes, at indregningstidspunktet er forskelligt mellem VFL og ÅRL. Således bliver omkostningen eller indtægten enten udskudt eller fremskudt i forhold til forbrugerbetalingen, og der ses dermed at være en forskel. Disse forskelle kan ikke bare ukritisk indregnes i årsregnskabets balance for at gøre årsregnskab og reguleringsregnskab ens. Typiske forskelle er urealiserede indtægter eller omkostninger, som efter ÅRL 33, stk. 4 skal indregnes, hvis der er tale om forudsigelige risici og tab, der fremkommer inden årsrapporten udarbejdes. Herunder nævnes de typiske: - Urealiserede kursgevinster eller kurstab på værdipapirer - Hensættelse til tab på debitorer Disse urealiserede indtægter og omkostninger kan ikke efter VFL indregnes i varmeprisen, hvorfor forbrugerbetalingen eller indtjeningen her ses at være udskudt, til disse er realiserede. Herudover ses der at være forskelle mellem VFL og ÅRL i henhold til: - Indregning og afskrivning af anlægsaktiver - Henlæggelser - Forrentning af indskudskapital Disse områder bliver særskilt behandlet i afsnit hhv. 4.4, 4.5 og 4.6. De indgår dog indregningsmæssigt i årsrapporternes tidsmæssige forskelle, hvorfor det vil skulle vurderes, hvorvidt disse kan indregnes som aktiver eller forpligtelser, hvilket vil blive gjort i områderne herfor. Hertil bør der dog kigges nærmere på denne indregning i årsregnskabet som en tidsmæssigforskel på urealiserede indtægter og udgifter. 46 af 66 S ide

46 Analyse af regnskabs- og reguleringsmæssige problemstillinger 4 Kapitel For forståelsens skyld tages der udgangspunkt i et eksempel på urealiserede kurstab på værdipapirer. Disse ses efter ÅRL at blive indregnet som en finansiel omkostning i resultatopgørelsen med modpost på værdipapirerne i aktiverne, som mindskes, da disse skal indregnes til dagsværdi. Dette gøres, fordi man på et senere tidspunkt regner disse for realiserede, dog kan der ske løbende ændringer i disse urealiserede omkostninger. Denne omkostning i ÅRL ses ikke at være en omkostning efter VFL, som kan afregnes hos forbrugeren på dette tidspunkt for indregning, da den er urealiseret. Dermed ses den at blive udgiftsført over tidsmæssige forskelle i nettoomsætningen og modposteres på en hensat forpligtelse eller gældsforpligtelse, henset til at det over tid må kunne betragtes som en forpligtelse hos forbrugerne. Det er dog spørgsmålet, om man allerede på tidspunktet for indregningen af denne forpligtelse ved, at det er en opkrævning efter VFL, da den synes at kunne ændre sig i henhold til ÅRL over tid. Det kan diskuteres, om den opfylder de opstillede kriterier for indregning af en forpligtelse. I forhold til at der skal være en retlig eller faktisk forpligtelse som resultat af en tidligere begivenhed, kan det være svært at tolke, om der reelt set er erhvervet ret til en fremtidig afregning hos forbrugeren. Herudover skal det være en pålidelig måling, og da der er usikkerhed omkring opgørelsen, som ses at kunne ændre sig over tid, vurderes dette, at kunne være svært at konkludere. Det samme gør sig gældende, hvis der var tale om en gevinst, der skulle indregnes som et aktiv. Det vurderes dermed, at definitionen af en forpligtelse eller et aktiv i forhold til urealiserede indtægter eller omkostninger ikke ses at være opfyldt, hvorfor det vil være i strid med ÅRL, at indregne disse. Dermed kan det også være svært at se, hvordan man har hjemmel i ÅRL til at skabe disse 0-resulter som samtlige 4 årsregnskaber havde gjort det i den indledende regnskabsanalyse Delkonklusion Der vurderes ikke at være hjemmel i ÅRL til at kunne indregne urealiserede indtægter eller omkostninger over tidsmæssige forskelle som aktiv eller forpligtelse, da definitionen herfor i ÅRL ikke ses at være opfyldt. Dette betyder samtidig, at der udelukkende kan udarbejdes 0-resultater, hvis der ikke ses at være urealiserede indtægter eller omkostninger, hvilket nok sjældent er tilfældet. Dette diskuteres i afsnit Indregning af anlægsaktiv og af- og nedskrivninger herpå Der ses at være forskelle mellem ÅRL og VFL i forhold til både indregning og afskrivningsmetoder, hvorfor området bliver behandlet yderligere. Derudover synes området at være vigtigt i henhold til indførelse af benchmarking og specielt afskrivningerne er noget som fjernvarmevirksomheder har udfordringer med i hverdagen ifølge de adspurgte i interviews Sondring mellem anlægsaktiv og drift I den nye konteringsvejledning sættes der stor fokus på, hvornår der er tale om hhv. drifts- og kapitalomkostninger, da det er vigtigt med en ensartet metode herfor, for at kunne lave bench- 47 af 66 S ide

47 Analyse af regnskabs- og reguleringsmæssige problemstillinger 4 Kapitel marking. Dermed gør konteringsvejledningen op med, hvornår der efter særlovgivningen er tale om en hhv. aktivering eller driftsføring. Driftsomkostninger defineres overordnet som kortfristede løbende operationelle omkostninger og omkostningsføres samme år som de afholdes eller forbruges (Forsyningstilsynet, 2018e). ÅRL definerer omkostninger som fald i økonomiske fordele i regnskabsperioden, hvilket godt kan sammenlignes med konteringsvejledningens definition. Når det kommer til definitionen af et materielt anlægsaktiv, ses konteringsvejledningen at anvende samme definitioner som ÅRL. Et materielt anlægsaktiv er fysiske aktiver, der besiddes af virksomheden til brug for driften af virksomheden, og som er til vedvarende eje eller brug i mere end 1 år. Disse anskaffes typisk med henblik på direkte eller indirekte at opnå fremtidige økonomiske fordele ved anvendelse af aktivet over flere regnskabsår. Indregningen sker, når følgende kriterier er opfyldt: - Sandsynligt at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden - Aktivet kostpris kan måles pålideligt - Når virksomheden har fået overdraget alle væsentlige risici og fordele forbundet med besiddelse af aktivet Såfremt ovenstående kriterier er opfyldt vurderes, at aktivet skal aktiveres og afskrives efter nærmere regler som gennemgået i næste afsnit. Hertil ses det at kunne være svært at sondre mellem, hvornår der er tale om en egentlig driftsudgift, og hvornår der er tale om en aktivering, når det drejer sig om vedligeholdelse eller forbedringer på eksisterende anlæg. Der anvendes en sondring mellem vedligeholdelse og forbedring, hvor vedligeholdelse skal driftsføres, mens forbedringer kan aktiveres og afskrives. Hvis der skal aktiveres, skal ovenstående kriterier fortsat kunne overholdes. Herudover tilskriver konteringsvejledningen, hvilke kriterier der skal være opfyldt, for at der kan ske indregning på eksisterende anlægsaktiver, hvor de afholdte omkostninger medfører: - En forlængelse af levetiden - Det oprindelige aktiv bliver forbedret - Generering af flere indtægter eller besparelser Yderligere at en omkostning, som bringer aktivet tilbage til dets oprindelige tekniske levetid, vil være en vedligeholdelsesomkostning, som skal driftsføres. På denne måde kan det være svært at vurdere, hvorvidt et anlæg, som består af en masse delkomponenter, som løbende udskiftes, fordi de ikke alle har samme levetid, skal vurderes som en vedligeholdelse eller forbedring. Hertil synes det svært at kunne argumentere for, at det er en forbedring, men blot en vedligeholdelse. Det, der her bør kigges på, er, om det aktiv, som reservedelen lægger sig op ad, forlænger sin levetid, hvilket jo nok sjældent vil være tilfældet ved mindre udskiftninger. Dette kan dog løses ved at dekomponere aktivet i bestanddele, som afskrives særskilt, 48 af 66 S ide

48 Analyse af regnskabs- og reguleringsmæssige problemstillinger 4 Kapitel hvorfor der ikke længere vil skulle foretages denne sondring, dog vurderes dette at være yderst administrativt tungt for fjernvarmevirksomheder. Dette ses én af fjernvarmevirksomhederne i regnskabsanalysen at anvende i deres anvendte regnskabspraksis. Er der derimod tale om større udskiftninger af evt. ledningsnet, er der nok større sandsynlighed for, at levetiden på det nye ledningsnet overstiger levetiden på det gamle net og er således en levetidsforlængende foranstaltning, som kan generere flere indtægter for fremtiden og henses at være en forbedring, som skal aktiveres på det enkelte net, dog med registrering af afgang på det gamle net i forhold til den tilbageværende regnskabsmæssige værdi. Det forudsættes her, at omkostningen kan måles pålideligt. Denne sondring mellem vedligeholdelse og forbedringer synes ofte at være et fortolkningsanlæggende, hvorfor der ikke nødvendigvis ses at være en ens holdning til dette fjernvarmevirksomhederne imellem. Herudover ses én af virksomhederne fra regnskabsanalysen at have en helt anden holdning til indregningen, hvor det er angivet, at nyanlæg aktiveres mens renoveringer, udskiftninger samt forbedringer udgiftsføres. I forhold til at kunne foretage en effektiv benchmarking, vurderes det at være en nødvendighed, at disse sondringer foretages så ens som muligt, hvilket ikke ses at være tilfældet i forhold til indregningen i dag Af- og nedskrivninger Kostprisen er afskrivningsgrundlaget både efter VFL og ÅRL og ses at være kostprisen for alle omkostninger foranlediget af anskaffelsen frem til ibrugtagning med fradrag af eventuel restværdi og nedskrivninger. Denne kostpris kan både indeholde anskaffelsespris fra tredjemand eller ressourcer, som virksomheden selv har anvendt i forbindelse med opførelse af anlægsaktivet og herunder også IPO, som kan vælges tillagt anlægsaktivets kostpris efter ÅRL klasse B jf. ÅRL 40. Herudover ses det at være et krav at indregne indirekte omkostninger fra klasse C jf. ÅRL 82. Der er således ikke krav om indregning af IPO efter klasse B, men hvis det indregnes vurderes det, at det skal foretages efter reglerne for klasse C og være tilvalgt i anvendt regnskabspraksis. Derudover kan kostprisen også jf. ÅRL 40 og ASB 3, stk. 1 indeholde finansieringsomkostninger, som vedrører fremstillingsperioden. Hertil ses indregningen af kostpris og dermed afskrivningsgrundlaget egentligt at være den samme både efter VFL og ÅRL. Det skal dog nævnes, at den tidligere diskussion omkring modregning af tilslutningsbidrag ses at være gennemgået i afsnit 4.1, hvorfor dette ikke medtages her. Første indregning skal dermed ske til den ovenstående kostpris. Efter første indregning skal der ske en afskrivning på anlægsaktiverne. Når det herefter kommer til disse afskrivninger, ses der at være forskel mellem VFL og ÅRL. Som tidligere beskrevet i afsnit om driftsmæssige afskrivninger indregnes disse i varmeprisen efter VFL med op til 20 % af afskrivningsgrundlaget om året i en periode på mellem 5-30 år jf. ASB 4, stk. 1 og 2. Der er ingen regler for, hvilken metode, der skal anvendes til afskrivning, hvorfor den heller ikke forventes at være systematisk. Der kan anvendes saldometode eller lineære afskrivninger og skiftes fra år til år, hvorfor afskrivningsprocenter og beløb kan variere. 49 af 66 S ide

49 Analyse af regnskabs- og reguleringsmæssige problemstillinger 4 Kapitel Metoden efter VFL kan således anvendes som et styringsværktøj i forhold til varmeprisen, dog skal den anmeldes inden varmeårets begyndelse og kan som hovedregel ikke ændres fra budget til priseftervisning - undtagelsesvis hvis afskrivningsgrundlaget, altså kostprisen er ændret i løbet af året. På den måde ses afskrivningerne ofte efter VFL at være udregnet ud fra et likviditetshensyn, hvor det, der indregnes, ofte vil svare til afdragene på lån, altså likviditetsbehovet. Det er i direkte modsætning til ÅRL, hvor beregningen af afskrivningerne sker systematisk over aktivets brugstid og er således et udtryk for en værdiforringelse, som indregnes i driften jf. ÅRL 43. Her ses afskrivningerne typisk at være lineære over brugstiden. Afskrivningerne ophører først, når aktivet er fuldt afskrevet, solgt eller beskadiget. Her ses det i VFL, at retten til at opkræve afskrivninger er på tidspunktet for anskaffelsen, hvorfor der fortsat vil kunne indregnes afskrivninger som omkostninger, der opkræves hos forbrugeren, selvom aktivet senere tages ud af brug. Det vil der ikke være hjemmel til efter ÅRL. Derudover ses der at være forskelle på grunde, som ikke efter ÅRL kan afskrives, men skal afskrives efter VFL. Sidst er der også forskel på småaktiver, som efter ÅRL kan straksafskrives og dermed driftsføres, hvorimod, at anlægget, hvis det anses som en investering uanset størrelse, skal afskrives over minimum 5 år. Disse forskelle mellem VFL og ÅRL, som skyldes afskrivningsperioder og metoder, ses i fjernvarmevirksomhedernes årsregnskaber at blive indregnet som en tidsmæssig forskel jf. afsnit hertil skal det vurderes, om det er muligt at indregne disse udskudte eller fremskudte betalinger fra forbrugerne som et aktiv eller en forpligtelse. I forhold til de tidligere definitioner herpå i ÅRL kan det vurderes, at dette vil være tilfældet, da der ses at være ret til at opkræve denne værdi hos forbrugerne allerede på anskaffelsestidspunktet af anlægget. Yderligere vurderes forskellen at kunne blive målt pålideligt. Vurderingen herefter går på, hvorvidt det bør indregnes som en gældsforpligtelse eller hensat forpligtelse. Hertil kan tidligere beslutningstræ i figur 7, anvendes til fortolkning, hvor det essentielle bliver, om det er usikkert i forhold til størrelse eller forfaldstid, hvilket må kunne konkluderes, da forfaldstiden kan være en usikker parameter. Henset til dette bør denne tidsmæssige forskel på afskrivninger mellem VFL og ÅRL indregnes som en hensat forpligtelse eller tilgodehavende under aktiver alt efter, om det er en udskudt eller fremskudt betaling hos forbrugerne. Udover afskrivninger fremgår det af ÅRL 42, at anlægsaktiver som ikke løbende reguleres til dagsværdi, skal nedskrives til en lavere genindvindingsværdi. Synes dette ikke muligt for det enkelte aktiv, skal aktiverne vurderes samlet, som den mindste gruppe af aktiver, hvilket der for fjernvarmevirksomheder kunne være hele ledningsnettet. Genindvindingsværdien for et materielt anlægsaktiv, er den højeste værdi af kapitalværdien eller salgsværdien fratrukket forventede omkostninger ved salg. 50 af 66 S ide

50 Analyse af regnskabs- og reguleringsmæssige problemstillinger 4 Kapitel Kapitalværdien vil skulle beregnes efter DCF-modellen på baggrund af de tilbagediskonterede fremtidige nettoindbetalinger, hvortil afkastkravet bliver svært at udregne, da dette nærmest vil være lig 0, da der reelt ikke er mulighed for at få afkast på aktiverne. Således vil beregning af kapitalværdien blive usandsynlig lav. Dog vil kapitalværdien altid kræve en diskonteringsfaktor og dermed afkastkrav, som er højere end den risikofrie rente. Hertil vurderes kapitalværdien ikke som nyttig i forhold til måling af genindvindingsværdien, da den for denne type virksomhed simpelthen ikke giver mening. Hertil vil det være et udtryk for salgsværdien i forhold til, hvad et andet forsyningsselskab vil betale for aktivet. ERST har omtalt dette i notat af 11. maj 2011, da det var et af de områder, som førte til fortolkningsspørgsmål, da ÅRL umiddelbart lægger op til, at der skal nedskrives til genindvindingsværdien, når der ikke måles til dagsværdi. Det fremgår således ikke direkte af ÅRL, hvornår og hvordan der skal foretages nedskrivning. Styrelsen vurderer, at det er nærtliggende at fortolke i henhold til IAS 36. Hertil er udgangspunktet nemlig, at der udelukkende skal foretages nedskrivningstests, hvis der på balancetidspunktet er indikationer på værdiforringelse. Disse indikationer kan være ændrede markedsforhold, teknologisk udvikling, eller at aktivet er taget ud af brug eller har nedsat ydeevnen. For fjernvarmevirksomhederne ses der typisk ikke efter erhvervelsestidspunktet at være indtrådt begivenheder, som giver indikationer på værdiforringelse. Indikationen for disse virksomheder eksisterer nemlig allerede på erhvervelsestidspunktet, da der er specielle regler for afkast på den investerede kapital i forhold til hvile-i-sig-selv, og kapitalejerne allerede på tidspunktet for indgåelse vidste dette. Det vil sige, der skal være indtrådt begivenheder, der giver indikation på værdiforringelse, og først herefter vil det være nødvendigt at foretage nedskrivningstest. Det vurderes ud fra dette at være sjældent, der ville skulle foretages nedskrivningstest i fjernvarmevirksomhederne, da indikationerne på værdiforringelse ofte ikke ses her, da disse ikke eksisterer for den type virksomhed. Hertil er det typisk udelukkende ved skrotning, der skal foretages denne vurdering, men selv her blev det konstateret tidligere, at VFL har ret til at opkræve disse omkostninger hos forbrugeren, da afskrivninger her fortsætter selvom aktivet ikke længere er i drift. Dog vil et skrottet aktiv ikke længere kunne indregnes efter ÅRL. I forhold til regnskabsanalysen er det udelukkende 2 af de 4 virksomheder, som i deres anvendte regnskabspraksis skriver, at de ved indikationer på værdiforringelse foretager nedskrivningstest Effekt i forhold til ny økonomisk regulering Den største betydning i forhold til den ny regulering bliver vurderingen af, hvorvidt der er tale om en driftsomkostning eller investeringsomkostning i forhold til den kommende benchmarking. Yderligere ses der at være krav om indberetning af POLKA. POLKA, som er standard pris og levetidskatalog for anlægsaktiver, og som fjernvarmevirksomheder kommer til at skulle have opgjort deres anlæg i inden udgangen af 2019, ses ikke at være gennemgået ovenfor. Årsagen hertil er, at 51 af 66 S ide

51 Analyse af regnskabs- og reguleringsmæssige problemstillinger 4 Kapitel den i den nuværende form udelukkende kommer til at skulle anvendes til benchmarkingen, for at få standardisering og ens udgangspunkter for anlæg fjernvarmevirksomhederne i mellem. Det kommer dog til at få den effekt, at fjernvarmevirksomhederne skal have opgjort et anlægskartotek både efter ÅRL, VFL, skattemæssigt og nu også POLKA, altså 4 forskellige anlægskartoteker med forskellige værdier. Hvorvidt POLKA kommer til løbende at skulle opdateres med nye anlæg, eller hvorvidt denne fremadrettet også skal anvendes som en del af priseftervisningen er endnu uvist. En af interviewpersonerne var især opmærksom på POLKA, da de havde erfaringer med, at denne har stor betydning i forhold til, at man får opgjort alt i kataloget for ikke at være bagud fra start i forhold til benchmarkingen, da lave værdier kan betyde dårligere benchmarking, mens høje værdier kan give høje opkrævningsmuligheder Delkonklusion Det blev konstateret i ovenstående analyse af anlægsaktiver i forhold til indregning og af- og nedskrivninger at være store forskelle mellem VFL og ÅRL især i forhold til afskrivningerne. Det blev vurderet, at disse forskelle på afskrivninger kan indregnes som tidsmæssige forskelle i forbrugerbetaling, som hvis der er tale om, at en udskudt betaling vil blive indregnet som et tilgodehavende på aktiverne, og er det en fremskudt betaling indregnes den som en hensat forpligtelse på passivsiden. Modposten for begge er på nettoomsætningen. Herudover blev det konstateret, at fjernvarmevirksomhederne udelukkende skal foretage nedskrivningstest, hvis der er indikationer på en værdiforringelse efter erhvervelsen, hvilket der typisk kun er ganske få indikationer på. Derudover blev det vurderet, at det kommer til at få en stor betydning for virksomhederne i forhold til benchmarkingen, hvordan de vurderer, om der er tale om et aktiv eller en driftsomkostning i henhold til vedligeholdelse eller forbedringer, hvor der i dag ses at være stor forskel på disse vurderinger varmevirksomhederne i mellem. 4.5 Henlæggelser til nyinvesteringer Reglerne for henlæggelser til nyinvestering er i henhold til VFL gennemgået i afsnit 2.3.2, hvorfor de ikke bliver gengivet her. Årsagen til denne form for indregning er, at de anlæg, som varmeforsyningerne anvender, typisk er meget bekostelige, og man på denne måde vil kunne spare op til noget af investeringen. Herudover er det et økonomistyringsværktøj for fjernvarmevirksomhederne, som på budgettidspunktet kan indregne disse henlæggelser i budgettet og dermed varmeprisen for det kommende år. Reglerne til disse muligheder findes i VFL. Hvis man herefter kigger mod ÅRL, ses der ikke at være de samme muligheder for indregning af henlæggelser af denne type, da henlæggelser efter ÅRL udelukkende ses via egenkapitalen som en særlig reserve, f.eks. ved opskrivning til dagsværdi af et anlæg. Dette ses ikke at være det samme som i VFL, hvor det er henlæggelse til senere investering, hvorfor der ikke i ÅRL er hjemmel til at indregne disse henlæggelser, hvorfor der her er direkte forskel mellem VFL og ÅRL. I forhold til at fortolke henlæggelsen efter VFL til ÅRL, så må det i ÅRLs betragtning være en forpligtelse, altså forbrugerne indbetaler en højere varmepris mod, at fjernvarmevirksomheden se- 52 af 66 S ide

52 Analyse af regnskabs- og reguleringsmæssige problemstillinger 4 Kapitel nere ses at skulle opføre et anlæg. Opføres anlægget ikke, skal pengene betales tilbage til forbrugerne. Altså må der efter ÅRL være tale om en forpligtelse, da det er resultat af en tidligere begivenhed investeringsplan og afståelse af fremtidige økonomiske fordele skal opføre anlæg eller tilbagebetale pengene til forbrugerne. Hertil er spørgsmålet dog, om der er tale om en gældsforpligtelse eller en hensat forpligtelse. Her kan tidligere figur 7 anvendes. Vurderingen bliver således, hvorvidt der er sikkerhed af størrelse og forfaldstid, da der ved usikkerhed skal indregnes en hensat forpligtelse og ved sikkerhed en gældsforpligtelse. Størrelsen er godkendt af Forsyningstilsynet inden indregning, hvorfor man kender det, som man reelt set kan indregne. Dog kan der være usikkerhed i forhold til anlæggets faktiske pris, hvorfor det, der ses at være indregnet, ikke nødvendigvis er den reelle forpligtelse, da der kan være indregnet for meget, som vil skulle tilbagebetales til forbrugerne, da forpligtelsen kun må udgøres af 75 % af anlægsudgiften jf. VFL. I forhold til forfaldstid ses denne at være kendt, da der skal angives i ansøgningen, hvornår anlægget forventes at være klar til brug. Hvis dette ikke overholdes skal pengene retur til forbrugerne. Det vurderes ud fra ovenstående, at selvom man har en formodning om størrelsen og forfaldstidspunktet ud fra en investeringsplan, som godkendes af Forsyningstilsynet, kan man ikke være helt sikker på størrelsen, hvorfor det skal indregnes som en hensat forpligtelse, da det som ikke ses at være brugt til anlæg skal tilbageføres. Når anlægget ses at være opført bør man foretage en eventuel regulering af denne hensatte forpligtelse, hvis udgiften til anlægget ikke var som forventet. Herefter vurderes denne ikke længere at være en hensat forpligtelse, da størrelse og forfaldstid vurderes at være kendt. Herefter bør den flyttes til periodeafgrænsningspost på passiverne, jf. ÅRL 27, stk. 2. Denne periodeafgrænsningspost skal herefter fjernes. Når man har anvendt henlæggelsen skal man i henhold til Vejledning om indregning af afskrivninger og henlæggelser i varmeprisen (Forsyningstilsynet, 2018d) modregne beløbet i aktivets kostpris, således man ikke igen opkræver afskrivningen som en del af varmeprisen. Modregningen af dette giver god mening i forhold til, at det er en form for tilskud til anlægget, men jf. tidligere diskussion om modregning i aktiver i afsnit vurderes dette ikke at være muligt i henhold til ÅRL. Hertil vurderes, at der skal anvendes samme praksis som ved tilslutningsbidraget, hvor man skal indregne henlæggelsen, som nu er på periodeafgrænsningsposten i passiverne i takt med afskrivningen på anlægget over omsætningen. Den bedste løsning, for at imødekomme både ÅRL og VFL og dermed ikke have en forskel mellem disse, vurderes at være indregning på periodeafgrænsningsposterne under korte og lange forpligtelser, når henlæggelsen er anvendt og herefter med en løbende driftsføring i takt med den løbende afskrivning på aktiverne som henlæggelserne er i relation til. Det betyder, der skal identificeres et anlæg, som henlæggelsen er i relation til eller alternativt udregnes en gennemsnits rest- 53 af 66 S ide

53 Analyse af regnskabs- og reguleringsmæssige problemstillinger 4 Kapitel levetid på anlæggene, der vedrører henlæggelser. Det vurderes, at præsentationen bør vises på en særskilt linje, så regnskabslæser kan forholde sig til denne Effekt i forhold til ny økonomisk regulering I forhold til effekten via den nye økonomiske regulering er vurderingen, at der fremover ikke kommer til at være denne mulighed i lovgivningen med indregning af henlæggelser i varmeprisen. Det fremgår af stemmeaftale fra juni 2017, at disse rentefrie lån hos forbrugerne afskaffes og implementeres snarest i bekendtgørelse. Lovgivningen ses dog endnu ikke at være ændret på området, men det må vurderes, at det kommer til at ske, men indtil da har fjernvarmevirksomhederne stadig mulighed for at udarbejde investeringsplan og foretage disse henlæggelser. Det er så spørgsmålet, hvordan disse skal konverteres, når henlæggelserne bliver afskaffet. Hvis man skeler til vandsektoren, som har været igennem nogenlunde samme regulering, blev disse henlæggelser til overdækning og skulle således over tid betales tilbage til forbrugerne over varmeprisen, men som flerårige, da man ikke ønskede store prisudsving. Man kunne forestille sig, at det blev det samme for varmesektoren. Hertil gør det måske ikke noget at have henlæggelser stående, hvis man har planer om investeringer, da det er en løbende overgang over flere år, og varmevirksomhederne på den måde kan have likviditet i nogle år til disse investeringer og vil skulle lånefinansiere mindre. Kigger man ind i fremtiden i forhold til afskaffelsen af henlæggelserne, vil det alt andet lige betyde langt højere gældsfinansiering i fjernvarmesektoren, end man ser det i dag, hvor det sker over egenkapitalen. Fjernvarmevirksomhederne vil fremadrettet komme til at søge om anlægsfinansiering i form af lån, hvis virksomhedens investeringsomkostninger overstiger likvider til brug for investeringer. Derudover kan det være muligt, at der kan søges et investeringstillæg til finansiering af afdrag og renter på lånefinansierede investeringer, når indtægtsrammen ikke ses at være tilstrækkelig. Dette vil nok blive efter godkendelse af Forsyningstilsynet Delkonklusion Henlæggelser til nyinvestering vurderes efter ÅRL at være en hensat forpligtelse, når opkrævningen til denne sker hos forbrugeren over nettoomsætningen. Der ses at være erhvervet ret til beløbet, da Forsyningstilsynet har givet hjemmel i lovgivning, dog vurderes forpligtelsen ikke at være sikker i forhold til størrelsen, da det først er på opførselstidspunktet af anlægget, at størrelsen kan være sikker, hvorfor der er tale om en hensat forpligtelse. Når anlægget ses at være opført og den hensatte forpligtelse herunder henlæggelsen er anvendt og ikke længere eksisterer, vurderes den at skulle flyttes til periodeafgrænsningsposterne i passiverne under hhv. kort og lang del. Herefter skal posten indtægtsføres i takt med afskrivningen på anlægget over nettoomsætningen, da det var i denne beløbet oprindeligt blev modregnet i den opkrævede varmepris. Indregningen i omsætningen bør vises på særskilt linje. Herudover synes problematikken omkring indregningen af henlæggelsen efter ÅRL ikke at fortsætte i fremtiden, da henlæggelsesmuligheden nok fjernes. Herefter synes der at forsvinde en forskel mellem VFL og ÅRL i forhold til, hvordan reguleringen er i dag, hvilket gør, at disse kommer tættere på hinanden, hvis ændringen vedtages ved lov og ikke blot fremgår som en del af stemmeaftalen af af 66 S ide

54 Analyse af regnskabs- og reguleringsmæssige problemstillinger 4 Kapitel 4.6 Præsentation af egenkapital Der blev konstateret at være forskel på præsentationen af egenkapitalen i den indledende regnskabsanalyse. Herudover er det konstateret i ERSTs notat af 18. maj 2011 at være et af de områder, hvor der kan opstå tvivl i forhold til, hvordan indskudt kapital og opsparet overskud skal præsenteres, hvorfor egenkapitalen vil blive behandlet i dette afsnit. I forhold til egenkapitalen og visningen af denne bør alle fjernvarmevirksomhederne vise deres indskudskapital, da denne er en bunden reserve, som virksomhederne trådte ind i reguleringen om hvile-i-sig-selv tilbage i For yderligere se afsnit Dette ses i nogle virksomheder også at blive kaldt virksomhedskapital eller aktiekapital, hvilket vurderes at være en lignende betegnelse, da disse også er bundne reserver efter ÅRL. Efter 1981 var det ikke længere muligt efter VFL at indregne overført overskud, altså fri egenkapital, da hvile-i-sig-selv blev indført, og der således kun kunne indregnes nødvendige omkostninger i varmeprisen. Der ses at være nogle undtagelser til dette. Hertil skal forrentning af indskudskapital nævnes, da der inden budgetanmeldelse kan ansøges om indregning af forrentning af indskudskapital hos Forsyningstilsynet. Det beløb, som godkendes, kan indregnes i varmepriserne det kommende år som nettoomsætning og herefter give et overskud i resultatopgørelsen, som kan overføres som overført resultat på egenkapitalen. I forhold til priseftervisningen som skal gå i 0 og hvile-i-sig-selv, indregnes den også som en del af omkostningerne. Derudover kan der optjenes overskud i industrivirksomheder, som leverer overskudsvarme til kollektivt varmeforsyningsanlæg og virksomheder, der anvender visse VE-teknologier til at levere varme til et andet kollektivt varmeforsyningsanlæg jf. VFL 20b. Udover disse vurderes der ikke at være mulighed for indregning af et overskud i VFL, når samtlige øvrige forskelle mellem ÅRL og VFL ses at blive indregnet i balancen i årsregnskabet efter ÅRL i forhold til over-/underdækning, tidsmæssige forskydninger og periodiseringer af forbrugerafregningen. Hertil kan det diskuteres, om dette kan gøres på en mere hensigtsmæssig måde end i dag. Herudover også taget i betragtning af analysen i afsnit 4.3, da det her konstateres, at der ikke umiddelbart er hjemmel i ÅRL til de tidsmæssige forskelle vedrørende urealiserede indtægter og omkostninger, som er en af forskellene mellem ÅRL og VFL. Hvis disse ikke kan indregnes som en tidsmæssig forskel, vil der ikke komme et 0-resultat, og der vil dermed være et over-/underskud, som skal kanaliseres om på egenkapitalen. Årsagen til at flere indregner denne som en tidsmæssig forskel er i betragtning af, at det aldrig vil være en værdi, der kan komme til udbetaling til ejerne, hvorfor det ikke er hensigtsmæssigt at indregne den på egenkapitalen som overført resultat. Hertil vurderes, at der i stedet kan være tale om en bunden kapital som en reserve i henhold til særlovgivning. Det blev konstateret ved den indledende regnskabsanalyse, at der var virksomheder, der indregnede driftsfond, reservefond og overkurs ved emission. Overkurs ved emission må være beløb 55 af 66 S ide

55 Analyse af regnskabs- og reguleringsmæssige problemstillinger 4 Kapitel som udover virksomhedskapital er blevet indbetalt eller apportindskudt i forbindelse med stiftelse eller kapitalforhøjelse. I henhold til ÅRL er der ingen krav om bindinger af disse, hvorfor de blot vil kunne overføres til overført overskud som fri egenkapital (Indsigt i årsregnskabsloven, 2018, P. 405). Dog vurderes disse nok i denne sammenhæng, at være bundne, hvis de er en del af indskudskapitalen, hvorfor dette også burde fremgå af reserven. Driftsfond og reservefond vurderes at være øvrige vedtægtsbestemte reserver, som ved bestemte formål kan udloddes, dog ses der intet om dette i forklaringer til opgørelsen eller i øvrigt, om de er bundne eller fri egenkapital, hvilket før anbefales. Det vurderes i henhold til ERSTs notat af 18. maj 2011 at være vigtigt af hensyn til et retvisende billede, at alle reserver bliver forklaret i forhold til, om de i henhold til særlovgivning er bundne til et bestemt formål eller begrænset til ikke at kunne udloddes til kapitalejerne. Dette er vigtigt at signalere overfor regnskabsbruger, da det danner grundlag for forståelsen af regnskabet som helhed, hvorfor ERST foreslår, at man til egenkapitalnoten eller opgørelsen laver forklaring og begrundelse om, hvorfor reserven er bunden, hvilket der tydeligt giver det bedste billede. Dette ses ikke at være tilfældet i tre af de regnskaber, som den indledende regnskabsanalyse omhandlede Effekt i forhold til ny økonomisk regulering I tidligere afsnit og er det analyseret, at indtægtsrammen nok bliver implementeret, som man så det for vandsektoren med flerårige reguleringsperioder, hvor forskellen på udgifter og rammen vil kunne indregnes som effektiviseringsgevinst. Altså kan fjernvarmevirksomhederne opkræve takster op til rammen, selvom deres omkostninger er lavere. Hertil er spørgsmålet, så hvilken effekt dette kommer til at have på egenkapitalen, da denne effektiviseringsgevinst udelukkende må anvendes i fjernvarmevirksomheden enten som en tilbagebetaling til forbrugerne eller som anlægsinvesteringer. I forhold til det tidligere beskrevne om, at fjernvarmesektoren i fremtiden bliver mere lånefinansieret giver det god mening, at man vil kunne benytte denne effektiviseringsgevinst til anlægsformål. Rent præsentationsmæssigt bør dette blive et overskud i resultatopgørelsen, som skal overføres til egenkapitalen. Hertil skal det vurderes, om det er en bunden eller fri reserve. Det vil være forkert at overføre den til de frie midler, da den ikke kan udloddes til kapitalejerne. Det vurderes dermed, at den ligesom de tidsmæssige forskelle på urealiserede indtægter og omkostninger kunne kaldes bunden reserve i henhold til særlovgivning, hvortil denne kun kan benyttes til begrænsede formål, og dette skal beskrives under egenkapitalopgørelsen. Yderligere vil man fremadrettet ved implementering af den nye regulering, kunne have underskud i resultatopgørelsen, som ikke er en underdækning, hvis de nødvendige omkostninger overstiger rammen. Dette vil være et underskud, som skal indregnes i egenkapitalen, da der ikke er tale om en underdækning. 56 af 66 S ide

56 Analyse af regnskabs- og reguleringsmæssige problemstillinger 4 Kapitel Delkonklusion Det vurderes generelt, at man i fjernvarmevirksomhederne skal være mere opmærksomme på at oplyse regnskabsbruger om de reelle begrænsninger, der ligger i de reserver, som indgår i egenkapitalopgørelsen. Det kan være svært for regnskabsbruger at læse ud af årsregnskaberne, hvorvidt der er tale om en bunden eller fri reserve, som kan anvendes til eventuelle investeringer i fremtiden, eller om det er kapital som kan udloddes til kapitalejerne. For dermed at overholde kvalitetskrav i ÅRL 12, stk. 2 og 3, da man må antage, at disse oplysninger er af betydning for regnskabslæser uanset, om regnskabslæser er en forbruger, offentlig myndighed, virksomhedens kreditorer eller øvrige, da disse skal træffe økonomiske beslutninger på baggrund af tallene. Hertil er det vurderet, at et overskud i forhold til forrentning på indskudskapital skal behandles som overført resultat, da der er tale om fri egenkapital, hvorimod indregning som effektiviseringsgevinst og tidsmæssige forskelle bør indregnes som en bunden reserve i henhold til særlovgivning. På den måde vil man være nødsaget til at fordele årets resultat i en resultatdisponering i forhold til, hvad de enkelte beløb vedrører. 57 af 66 S ide

57 Vurdering af fremtidige indvirkninger af ny økonomisk regulering 5 Kapitel 5 Vurdering af fremtidige indvirkninger af ny økonomisk regulering I analysen i kapitel 4 ses forslag til mulige indvirkninger, der med den nye økonomiske regulering kan komme på de enkelte regnskabsposter. Derudover har analysen af den nye særlovgivning i samspil med interviews givet anledning til at kunne vurdere yderligere, hvilke effekter man muligvis kan komme til at se som konsekvenser af den nye økonomiske regulering. Det blev konstateret ved analysen af problemstillingerne, at konteringsvejledningen er tillagt en mere årsregnskabsreguleret holdning i forhold til reguleringsregnskabet. På baggrund heraf bliver forskellene mellem ÅRL og VFL mindre især i forhold til henlæggelser og tilslutningsbidrag, hvilket udløser færre tidsmæssige forskelle i fremtiden. Dette ses dog ikke implementeret af Forsyningstilsynet i vejledninger mv., da de ikke forholder sig nærmere til indregning af tilslutningsbidrag eller de urealiserede indtægter eller omkostninger. Dette kan give problemer, som interviewpersonerne også er inde på, da de savner vejledning i forhold til budget 2019, der allerede skal være på plads 1. januar Da konteringsvejledningen anvender ÅRL s regler efter klasse stor C, kunne det forventes, at flere fjernvarmevirksomheder vil tilvælge en højere regnskabsklasse for ikke at have flere uhensigtsmæssige forskelle i opgørelsen af regnskaberne. Det vurderes, at der fremadrettet kommer til at være en langt højere gældsfinansiering i fjernvarmesektoren, især når henlæggelsesmulighederne forsvinder. Det vil betyde, at virksomhederne skal ud at låne kapital hver gang, de skal investere. Yderligere konsekvens af tilslutnings- og forblivelsespligtens ophør kan være, at der ikke længere kan lånes til finansiering gennem Kommunekredit, som har lave renter, og hvor virksomhederne kan låne op til 100% til finansieringen. Disse lån må ikke udgøre statsstøtte efter EU-reglerne, og investeringen skal være en offentlig opgave. Spørgsmålet er, hvorvidt det stadig er en offentlig opgave, når der ikke længere er tilslutnings- og forblivelsespligt. Dette vil i så fald komme til at få stor betydning for fjernvarmevirksomhederne, der skal finde kapital et andet sted og muligvis også have omlagt allerede eksisterende lån hos Kommunekredit. Dette må anses som en bekostelig affære. Denne problemstilling ses også af Kristian Weises, direktør i Cevea, indlæg i Finans Debat (Weise, 2018). Det vurderes at især amba erne vil få store administrative byrder og udfordringer i forhold til fordeling af omkostninger, en eventuel fordeling ved samproduktion og udarbejdelse af POLKA. Dette er de fokusområder, som den nye AMB og konteringsvejledning sætter fokus på, at virksomhederne allerede fra 2019 skal have styr på, for at tilsynet kan udarbejde en benchmarkingmodel til sektoren. Dette bemærkes også af interviews med de mindre amba er. Grundet den lave skæringsgrænse for hvornår man er omfattet af den nye regulering, har de mindre virksomheder udelukkende et fåtal af ansatte. Det betyder at en fjernvarmevirksomhed, som muligvis kun har en håndfuld ansatte, skal administrere disse nye forhold og være klar på den nye regulering, som på nuværende tidspunkt udelukkende er implementeret i konteringsvejledning og lovgivning. 58 af 66 S ide

58 Vurdering af fremtidige indvirkninger af ny økonomisk regulering 5 Kapitel De mindre fjernvarmevirksomheder ses ikke at have kompetencer eller ressourcer til selv at skulle administrere de nye krav og kan have problemer med at se sammenhængen mellem input og output i benchmarkingen, og dermed de konsekvenser, denne kan medføre. Det kan for mange af de mindre fjernvarmevirksomheder, som bliver omfattet betyde, at de er nødsaget til at købe konsulentydelser eksternt. Dette ses også at være nogle af Dansk Fjernvarmes bekymringer i deres høringssvar til den nye AMB (Dansk Fjernvarme, 2018a). Hertil ses der hos de større selskaber at være en noget anderledes holdning til reguleringen. Her ses der at være en forudgående forståelse for de mekanismer, som kommer fra politikere og dermed lovgivning i forhold til hele implementeringen. De har en større tillid til, at Forsyningstilsynet nok skal komme med noget brugbart i forhold til benchmarking og ellers, at de retter til løbende. De udtaler, at de allerede føler, de er godt med fra start. Det kunne således tyde på, at de store koncerner ikke umiddelbart kommer til at have lige så store udfordringer med reguleringen, da de har bemanding og ressourcer til at håndtere de ændringer, der måtte komme. Yderligere kommenterer A/S erne også, at de har taget nogle erfaringer med fra reguleringen af vandsektoren, hvorfor de dermed har et større indblik i forståelsen af input og output i en benchmarkingmodel. Hertil nævner én enkelt af de adspurgte dog, at vedkommende er spændt på at se, hvordan det bliver med benchmarkingen i forhold til de omkostninger, som er givet på forhånd i forhold til de store varmekøb, som nogle af selskaberne gør meget brug af, og hvor kontrakterne kan være på ca. 20 år, hvor de således er bundet til omkostningen. Dette ses jo at være omkostninger, som fjernvarmevirksomhederne ikke kan ændre på. Én af interviewpersonerne er inde på, at selvom de har mange erfaringer med sig fra vandsektoren, kan disse to sektorer absolut ikke sammenlignes, da fjernvarmesektoren er mere heterogen, hvor vandsektoren er mere homogen. Dette bakkes yderligere op af to professorer, som har lavet en rapport omkring udfordringerne med benchmarking i fjernvarmesektoren (Hougaard, Rønde, 2018). Rapporten fremhæver, at det er yderst besværligt at lave en sådan regulering af fjernvarmesektoren, da en grundlæggende forudsætning er, at selskaberne er sammenlignelige i den forstand, at de alle kan beskrives ved de samme inputs og outputs i produktion og distribution, og at de alle opererer på samme rammevilkår både teknologisk og økonomisk. Dette er ikke tilfældet for fjernvarmesektoren, hvor både de varmeproducerende anlæg er teknisk forskellige og anvender forskelligt brændsel. I forhold til distributionen er der store forskelle i befolkningstætheden. Hertil bør virksomhederne inddeles i undergrupper. Desuden skal der være ensartede selskaber nok i undergruppen, til at kunne få en signifikant benchmarking. Professorerne mener, at det er overvejende sandsynligt, at benchmarkingregulering er et mindre virkningsfuldt redskab til at sikre effektivisering i varmesektoren sammenlignet med vandsektoren grundet forskellige forudsætninger. Dog kan det være et værktøj, der kan anvendes og løbende forbedres (Hougaard, Rønde, 2018). 59 af 66 S ide

59 Vurdering af fremtidige indvirkninger af ny økonomisk regulering 5 Kapitel Der er sket en stigende liberalisering indenfor forsyningssektoren generelt, dog vil Hvile-i-sigselv-princippet fortsat eksistere efter reguleringen. Benchmarkingen vil gøre, at der skabes en form for konkurrencepres i sektoren, da de vil blive sammenlignet, og der vil blive lagt et gennemsnit for branchen, hvortil der vil komme generelle og individuelle effektiviseringer. Det betyder, de mindst effektive selskaber vil blive tvunget til at forbedre sig mest. Yderligere kan det også få den konsekvens, at de mest effektive ikke har incitament til at gøre det bedre. I forhold til tidligere omtalte rapport fra to professorer er de også inde på dette. De mener, at asymmetrien af information omkring de regulerede enheders omkostningsforhold samt forskelle på tværs af enhederne sætter en grænse for, hvor effektiv reguleringen kan blive. Dermed mener de, at man med benchmarking i fjernvarmesektoren ikke både kan sikre de mindre effektive selskabers overlevelse og højest mulige efficiens hos de mest effektive. Således vil det bedste output af reguleringen blive, at alle virksomhederne klare sig nogenlunde. Dette er klart noget som Forsyningstilsynet bør forholde sig til, for hvis ikke man kommer til at se de effektiviseringer, som ligger til grund for hele reguleringen, og at det yderligere bliver meget omkostnings- og byrdefuldt for især de mindre virksomheder, så er spørgsmålet om man i sidste ende får en gevinst af reguleringen (Hougaard, Rønde, 2018). I forhold til at professorerne ikke mener, de mindst effektive selskaber kan reddes, så er det måske også dette, der lægges op til fra politisk hånd, at de ikke skal. De skal reddes i den forstand, at de skal lægges sammen med andre større fjernvarmevirksomheder. Det må være konsolidering, der også er en del af formålet med reguleringen. Fremadrettet vil det være muligt at have et årsregnskab med underskud, som ikke ses at kunne indregnes i næste års priser, da man ikke må opkræve mere end indtægtsrammen. Konsekvenserne for et værk, som har opkrævet op til indtægtsrammen, men som klarer sig dårligt i benchmarkingen, er at virksomheden året efter skal indhente både generelle og individuelle effektiviseringskrav, og hvis de nødvendige omkostninger ses at være større end indtægtsrammen, så bliver det svært at komme ud af den onde spiral, når de først er kommet ind i den. Dette kan ikke andet end at ende ud i konkurser eller konsolideringer, som kan blive fusioner eller lovregulerede tvangsopkøb. Herudover siger alle adspurgte i interviews, at de ikke tror på, at der kommer de effektiviseringer, som politikerne i stemmeaftalerne lagde til grund for reguleringen. Dertil synes der både fra fjernvarmevirksomhederne, brancheorganisationen og en rapport fra to professorer, at være en skeptisk holdning til om disse effektiviseringer bliver en realitet. Hertil kan jeg vurdere, at det nok ikke bliver i det størrelsesomfang, som ligger til grund også på grund af de yderligere konsulentomkostninger, som reguleringen kommer til at få for især de mindre fjernvarmevirksomheders administration af denne. Hertil er der kun forbrugerne til at betale udgiften. Den nye regulering og fjernelse af forblivelsespligt vil medføre en øget konkurrence, som vil betyde, at fjernvarmevirksomhederne tvinges til et øget omkostningsfokus generelt. Dette vil ende ud med effektiviseringer, når reguleringen er fuldt ud implementeret. 60 af 66 S ide

60 Konklusion 6 Kapitel 6 Konklusion På baggrund af de udarbejdede analyser af problemstillingerne for regnskabsaflæggelsen i fjernvarmevirksomheder samt vurderingen af den økonomiske regulerings indvirkning på fjernvarmevirksomhederne kan problemformuleringen nu besvares. De problemstillinger, som ses i forbindelse med regnskabsaflæggelse efter både ÅRL og VFL, ses især i forhold til den anderledes regulering i særlovgivningen. Der kan ikke findes hjemmel i ÅRL til direkte anvendelse af særlovgivningen. Forskellene mellem ÅRL og VFL konkluderes dog at blive færre i fremtiden, da AMB s konteringsvejledning anlægger en mere årsregnskabsreguleret holdning til indregning og måling. Dette vil alt andet lige gøre det nemmere for fjernvarmevirksomhederne at aflægge regnskaber i fremtiden med færre tidsmæssige forskelle. Det kan konkluderes ud fra analysen i kapitel 4, at tilslutningsbidraget bør præsenteres som periodeafgrænsningspost under korte og lange forpligtelser, når der opkræves. Efterfølgende foretages en løbende driftsføring i takt med den løbende afskrivning på aktiverne som indtægterne relaterer sig til. Det konkluderes, at tidsmæssige forskelle i form af henlæggelser, af- og nedskrivninger skal præsenteres som en hensat forpligtelse, hvis det er en fremskudt betaling, og som tilgodehavende hvis det er en udskudt betaling - begge med modpost på nettoomsætningen. Dernæst konkluderes, at der ikke i ÅRL er hjemmel til indregning af tidsmæssige forskelle i form af urealiserede indtægter og omkostninger, men at disse kan indregnes på egenkapitalen som bunden reserve i henhold til særlovgivning. Dette er også en mulighed for de øvrige tidsmæssige forskelle. Yderligere bør egenkapitalen specificeres i forhold til bunden reserve i henhold til særlovgivning og fri egenkapital, som består af forrentning af indskudskapital. De ovenfor nævnte konklusioner på problemstillingerne i årsrapporterne synes ikke at være de eneste mulige løsninger til indregning, måling og præsentation. Det vurderes dog, at en mere ens regnskabsaflæggelse vil være hensigtsmæssig også taget i betragtning af den nye regulerings fokus på sammenlignelighed og benchmarking. Indvirkningerne af den nye økonomiske regulering er mange. Herunder især et øget pres på de mindre amba er i form af administrative byrder, som de ikke har ressourcer til at løse, hvorfor de skal have ekstern konsulentbistand. Yderligere har koncernvirksomhederne allerede kendskab til reguleringen via nogenlunde samme regulering for vandsektoren, hvorfor de større aktieselskaber har et forspring i forståelsen af benchmarking på forhånd. Derudover vil fjernvarmesektoren i fremtiden være langt mere gældsfinansieret ved afskaffelsen af henlæggelser og færre muligheder for forrentning af indskudskapital. Det øgede konkurrencepres og omkostningsfokus vil alt andet lige ende ud i effektiviseringer, og når alle indvirkninger indregnes, kan det være tvivlsomt, at effektiviseringerne bliver i samme omfang som rammeaftalerne anviste, og som lå til grund for hele reguleringen. 61 af 66 S ide

61 Perspektivering 7 Kapitel 7 Perspektivering Med udgangspunkt i konklusionen som fremhæver, at en mere ensartet regnskabsaflæggelse for fjernvarmevirksomhederne er nødvendig, da den nye regulering kommer til at omfatte sammenlignelighed og benchmarking, vil perspektiveringen blive udarbejdet. IASB, som er organet, der udgiver internationale regnskabsstandarder IFRS, har siden 2013 forsøgt at udarbejde en international standard til brug for takstreguleret virksomhed, som fjernvarmesektoren opererer indenfor. Standarden IFRS 14 Regulatory Deferral Accounts, kan anvendes for virksomheder som første år aflægger efter IFRS, dog er den udvidede del vedrørende takstreguleret virksomhed ikke godkendt endnu. Organet er i gang med at udarbejde en regnskabsmodel til takstfinansieret virksomhed. Herunder er et af hovedemnerne hvorvidt de tidsmæssige forskelle som opstår grundet takstreguleret virksomhed skal indregnes og måles som aktiver og forpligtelser i virksomhedernes årsrapporter. Herudover også omfang af regnskabsposter og præsentations og oplysningskrav, hvilket også er de emner som jeg er inde på i afhandlingen. Regnskabsmodellen er endnu ikke offentliggjort, men er stadig under udvikling af en nedsat gruppe revisorer og fagfolk fra forskellige lande. På nuværende tidspunkt er det besluttet, at der skal udarbejdes et framework, som er bindende for både virksomheder og regulator og tager højde for de specielle mekanismer, der ses af takstfinansieret virksomhed. Yderligere skal lovpligtige regulatoriske aktiver eller forpligtelser indregnes, hvis det er mere end sandsynligt, at de eksisterer. I januar 2019 er det planlagt, at gruppen gennemgår regnskabsmodellen med henblik på udgivelse af et udkast af modellen og effekterne heraf i februar Herefter er der due process i IASB også i februar 2019, hvorfor noget kunne tyde på, at man er tæt på en implementering af standarden. På trods af at fjernvarmevirksomhederne i Danmark aflægger årsrapporter efter årsregnskabsloven, vil det være muligt at anvende denne IFRS 14, hvis den træder i kraft. Dette ses muligt, da årsregnskabsloven ikke har anvendelig regulering til netop dette specialområde, hvorfor virksomhederne kan anvende fortolkningsbidrag i form af internationale standarder. Træder standarden i kraft vurderes det, at flere fjernvarmevirksomheder kommer til at anvende denne som fortolkningsbidrag til årsregnskabsloven, og at regnskabsaflæggelsen muligvis bliver mere ensartet. Afhandlingen skal yderligere anvendes i mit daglige arbejde som revisor for forsyningssektoren, da jeg skal i gang med en større regnskabsgennemgang af netop disse virksomheders årsrapporter med henblik på en mere ensartet regnskabsaflæggelse. Dermed er opgaven udarbejdet til også at kunne anvendes til dette formål. 62 af 66 S ide

62 Bibliografi Bibliografi BDO, Brunchseminar den nye regulering for varmeværker. [deltagelse ved PowerPoint show af Peter Damsted, Søren Peter Nielsen og Kim Kaiser] Bilag 3 Dansk Fjernvarme, 2018a. Kommentarer til høring over udkast til anmeldelsesbekendtgørelse og konteringsvejledning. Danskfjernvarme.dk [internettet] [set d ] Energistyrelsen, 2017a. Høringsudkast forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning. Hoeringsportalen.dk [internettet] [set d ] Energistyrelsen, 2017b. Høring over udkast til bekendtgørelse om indregning af driftsmæssige afskrivninger, henlæggelser til nyinvesteringer og med Energitilsynets tiltræden, forrentning af indskudskapital. Hoeringsportalen.dk [internettet] [set d ] Energistyrelsen, Høringsudkast forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning og lov om planlægning. Hoeringsportalen.dk [internettet] [set d ] Energitilsynet, Administrationsgrundlag for opgørelse af fjernvarmeaktiver pr. 1. marts Forsyningstilsynet.dk [internettet] [set d ] Energitilsynet, Vejledning om Energitilsynets praksis for afvikling af over- eller underdækning. Forsyningstilsynet.dk [internettet] [set d ] Energitilsynet, Fjernvarmeprisen rigtig første gang. Forsyningstilsynet.dk [internettet] 11_-_Fjernvarmen_rigtig_1._gang.pdf [set d ] Energitilsynet, 2017a. Energitilsynets fjernvarmestatistik december Forsyninstilstynet.dk [internettet] [set d ] 63 af 66 S ide

63 Bibliografi Energitilsynet, 2017b. Kriterier for skønnet over rimelig forrentning af indskudskapital. Forsyningstilsynet.dk [internettet] [Set d ] Erhvervsstyrelsen, Notat om regnskabsaflæggelse i forsyningsvirksomheder underlagt prisregulering. ERST.dk [internettet] [set d ] EY, Varmeforsyningsloven lovsamling trykt d. 8. december Ernst & Young P/S. EY, Energi & Forsyning maj 2018 nr. 59. EY.dk [internettet] [set d ] Forsyningstilsynet, 2018a. Udkast til bekendtgørelse om anmeldelse af tariffer, omkostningsfordelinger og andre betingelser for levering af fjernvarme samt varmeproduktionsomkostninger til brug for fastsættelse af prisloft. Forsyningstilsynet.dk [internettet] [Set d ] Forsyningstilsynet, 2018b. Konteringsvejledning. Forsyningstilsynet.dk [internettet] Tilgået på: [Set d ] Forsyningstilsynet, 2018c. Vejledning om omlægning af varmeregnskabsår til kalenderår. Forsyningstilsynet.dk [internettet] nyhed/artikel/varmeforsyningsvirksomheder-skal-omlaegge-regnskabsaar-til-kalenderaar-pr- 1-januar-2019/ [set d ] Forsyningstilsynet, 2018d. Vejledning om indregning af afskrivninger og henlæggelser i varmeprisen. Forsyningstilsynet.dk [internettet] [set d ] Forsyningstilsynet, 2018e. Vejledning for varmeforsyningsvirksomheder om indberetning af omkostninger, herunder fordeling af omkostninger på produktion, transmission og distribution mv. (konteringsvejledning). Forsyningstilsynet.dk [internettet] 64 af 66 S ide

64 Bibliografi ng.pdf [set d ] Forsyningstilsynet, 2018f. Vejledning til anmeldelse af budget og priseftervisning. Forsyningstilsynet.dk [internettet] _Nyt_site/VARME/Lovgivning/ _- _Vejledninger/Vejledning_til_anmeldelse_af_budget_og_priseftervisning_-_August_2018.pdf [set d ] Forsyningstilsynet, 2018g. Høringsnotat, ny anmeldelsesbekendtgørelse på varmeområdet. _Nyt_site/VARME/Lovgivning/Anm.bkg/Hoeringsnotat.pdf [set d ] Holm, B., Videnskab i virkeligheden. 1. udgave, 2. oplag. Samfundslitteratur. Hougaard, Rønde, Benchmarking af fjernvarmesektoren. Danskfjernvarme.dk [internettet] 11/Benchmarking_af_fjernvarmesektoren_analyseNov2018.pdf [set d ] Ib-Larsen-rapport, Tværministeriel arbejdsgruppe, 2015, Moderniseret regulering i fjernvarmesektoren. ens.dk [internettet] varmesektoren_tvaerministeriel_arbejdsgruppe.pdf [Set d ] Forsyningstilsynet.dk [internettet] Indsigt i årsregnskabsloven, Indsigt i årsregnskabsloven EY s praktiske guide til forståelse af loven. 5. udgave 2018/19. EY.dk [internettet] [set d ] Kvale, Brinkmann, InterView introduktion til et håndværk. 2. udgave, 5. oplag. Hans Reitzels Forlag. Martini, J., Sandøe, N., Statens vagthund godkender milliardregning til fjernvarmekunder. Finans Erhverv. finans.dk [set d ] McKinsey rapport, Analyse af forsyningssektorens effektiviseringspotentiale. Ens.dk [internettet] tentiale_sammenfatning_aug2016.pdf [set d ] Energi & Miljø, Nyheder på fjernvarmeområdet seneste lovgivning og praksis [deltagelse ved PowerPoint show af Pernille Aagaard Truelsen, Asger Janfelt og Kasper Martin] 65 af 66 S ide

65 Bibliografi Mortensen, Truelsen, Christensen, Varmeforsyningsloven med kommentarer. 2. udgave, 1. oplag. Karnov Group. Niras, Samproduktion dokumentationsrapport. Forsyningstilsynet.dk [internettet] [set d ] Reformopfølgning, Regulering af fjernvarmesektoren. efkm.dk [internettet] [set d ] Regeringen, Forsyning for fremtiden. regeringen.dk [internettet] [set d ] Rienecker, L., Jørgensen, P.S., Den gode opgave. 3. Udgave, 4. oplag. Samfundslitteratur. Steffensen, Skødt, Nilsen, Fedders, Årsrapporten kommentarer til årsregnskabsloven. 7. udgave, 1. oplag. Karnov Group A/S. Stemmeaftale, Økonomisk regulering af fjernvarmesektoren. efkm.dk [internettet] [set d ] Weise, Regeringens korstog mod fjernvarmen kan sende milliardregning til kunderne. Finans Debat. finans.dk [set d ] 66 af 66 S ide

66 Bilag 1 - Excel fra Forsyningstilsynet over hvem der omfattes af ny regulering Solgte varmemængder i TJ. Sorteret efter virksomhedens navn og TJ i Virksomhed CVR-nr P-nummer CTR I/S , , ,0 HOFOR Fjernvarme P/S , , ,6 VarmePlan Aarhus , , ,6 Avedøreværket , , ,1 VESTEGNENS KRAFTVARMESELSKAB I/S ,2 8235, ,5 HOFOR Energiproduktion A/S Amagerværket ,3 7624,2 8898,5 Studstrupværket ,3 7421,9 8303,4 Fjernvarme Fyn A/S ,8 5851,4 7572,9 AVA Varme ,3 0,0 7462,8 Aalborg Varme A/S ,0 5363,4 5518,1 TVIS-TREKANTSOMRÅDETS VARMEADMINISTRATIONSSELSKAB I/S ,4 4824,0 5181,7 I/S Vestforbrænding Glostrup ,4 2449,4 4204,1 Fjernvarme Fyn Fynsværket A/S ,0 3714,4 4019,5 Nordjyllandsværket ,0 0,0 3883,2 ESBJERG VARME A/S ,0 2705,5 3547,2 KARA/NOVEREN ,0 0,0 2921,4 Skærbækværket ,3 3279,0 2714,3 TRE-FOR VARME, KOLDING A/S ,1 2331,1 2578,0 Frederiksberg Fjernvarme A/S ,8 2514,3 2564,2 H.C. Ørsted Værket ,3 1882,7 2487,9 Amager Ressourcecenter - Amagerforbrænding ,8 2757,9 2451,5 Herningværket ,1 2430,6 2394,4 Esbjergværket ,8 2207,2 2370,1 Fjernvarme Fyn Fynsværket A/S - Blok ,0 2348,1 2154,5 Fjernvarme Fyn Affaldsenergi A/S ,2 1844,9 2098,1 Affaldscenter Aarhus ,3 0,0 2084,2 Maabjerg Energy Center - BioHeat&Power (Måbjergværket) ,0 1809,9 1881,5 EnergiGruppen Jylland Varme ,0 1674,5 1798,5 Energnist - Esbjerg ,2 1695,8 1790,3 Vejle kommune - Teknik og Miljø ,0 1695,3 1780,5 Fredericia Kommune ,0 1584,3 1624,2 VERDO VARME A/S ,9 1554,9 1605,6 RENO NORD I/S ,8 1466,6 1560,2 Svanemølleværket ,0 1617,3 1529,4 Gentofte Fjernvarme ,3 4919,0 1508,1 Dansk Shell A/S, Raffinaderiet i Fredericia ,0 0,0 1505,1 ROSKILDE VARME A/S ,8 1299,6 1345,3 Kolding Kommune, By- og udviklingsforvaltningen, Økonomi ,0 1119,7 1337,5 Energnist Kolding ,4 1299,2 1264,5 HILLERØD KRAFTVARME ApS ,7 1033,6 1252,0 SILKEBORG VARME A/S ,0 1056,0 1206,3 Aalborg Portland A/S ,0 0,0 1177,0 Viborg Kraftvarme A/S ,0 1102,4 1150,9 1 af 13 S i d e

67 HKV Horsens A/S ,4 1061,8 1115,8 Vestforsyning Varme A/S ,2 1052,4 1086,2 Høje Taastrup Fjernvarme A.m.b.a ,7 1011,5 1061,8 HILLERØD VARME A/S ,2 984,2 1033,9 I/S Nordforbrænding affaldsværk ,6 1080,8 994,6 Horsens Varmeværk ,9 916,3 946,4 SØNDERBORG FJERNVARME A.M.B.A ,0 874,0 910,8 Helsingør Kraftvarmeværk A/S ,9 899,9 894,7 HJØRRING VARMEFORSYNING ,1 898,1 891,1 HVIDOVRE FJERNVARMESELSKAB AMBA ,0 854,9 886,7 Fredericia Fjernvarme ,3 865,0 863,4 Fjernvarme Fyn Produktion - Dalum Kraftvarmeværk ,0 0,0 855,9 Albertslund Varmeværk ,5 765,6 847,3 Brøndby Fjernvarme AMBA ,0 859,0 843,2 Asnæsværket ,4 778,3 826,9 Næstved Forbrændingsanlæg ,9 779,0 825,4 SK Varme A/S ,0 792,1 825,4 Viborg Fjernvarme ,9 763,5 806,5 Aabenraa - Rødekro Fjernvarme ,2 777,0 790,8 I/S REFA ,0 720,8 746,5 AVV-Forbrændingsanlæg Vendsyssel Vest ,3 677,2 739,3 Grenå Kraftvarmeværk ,0 0,0 712,2 NÆSTVED VARMEVÆRK ,0 676,8 706,9 Gladsaxe kommunes Fjernvarmeforsyning ,9 626,6 689,2 Nordforbrænding Fjernvarme ,5 683,4 683,0 FREDERIKSHAVN VARME A/S ,5 648,8 668,9 I/S Reno Syd ,0 662,0 666,5 Guldborgsund Varme ,9 616,5 652,3 KALUNDBORG VARMEFORSYNING A/S ,6 596,7 651,3 Gartnernes Fjernvarmeforsyning i Odense Nord ApS ,1 654,9 634,8 Forsyning Helsingør Varme ,9 795,3 627,8 Vejle Fjernvarme a.m.b.a ,4 594,6 623,7 TÅRNBYFORSYNING Varme A/S ,0 614,0 618,8 Thisted Varmeforsyning Amba ,2 630,7 607,5 Nyborg Forsyning Varme A/S ,3 571,5 597,8 NORDGROUP A/S ,0 587,9 597,0 Sønderborg Kraftvarmeværk I/S ,0 0,0 577,1 Ikast Værkerne Varme A/S - Bording Kraftvarmeværk ,1 563,9 544,6 FD Hvidovre v/ebo Consult A/S ,7 0,0 539,2 Rødovre Kommunale Fjernvarme ,7 511,0 529,2 SVENDBORG FJERNVARME ,0 495,7 523,2 GRENÅ VARMEVÆRK A M B A ,3 464,0 476,0 Haderslev Fjernvarme ,3 451,0 475,5 DTU-HF a.m.b.a ,9 495,1 474,1 DTU Kraftvarmeværk ,9 472,9 473,0 Rønne Varme A/S ,0 449,6 467,7 Varde Varmeforsyning ,9 464,0 463,4 Kerteminde Forsyning - Varme A/S ,8 424,5 453,2 2 af 13 S i d e

68 Glostrup Varme A/S ,9 358,3 441,1 I/S Kraftvarmeværk Thisted ,7 449,8 440,6 Middelfart Kommune ,0 424,6 439,5 I/S Skive Fjernvarme ,3 430,6 425,6 Lolland Varme A/S ,2 377,4 425,3 Gartneres Varmeforsyning i Belling - Fangel ApS ,1 527,9 419,1 STRUER FORSYNING FJERNVARME A/S ,4 417,7 411,9 RINGSTED FJERNVARME A/S ,5 384,2 407,9 Hammel Fjernvarme Amba ,6 392,2 402,2 SVENDBORG KRAFTVARME A/S ,3 411,3 401,5 VORDINGBORG KRAFTVARME A/S ,7 376,5 393,9 Østkraft ,5 380,1 392,6 Slagelse Forbrændingsanlæg ,6 395,8 384,8 Middelfart Fjernvarme a.m.b.a ,0 346,3 361,4 Gartneres Varmeforsyning i Åsum og Langeskov ApS ,6 334,0 349,0 Greve Fjernvarme A.m.b.a ,0 331,8 344,3 RINGKØBING FJERNVARMEVÆRK AMBA VARMEVÆRK ,9 334,2 343,1 BORNHOLMS VARME A/S ,0 0,0 342,9 Brønderslev Varme A/S ,4 341,4 339,7 Skanderborg-Hørning Fjernvarme Amba ,5 747,8 325,9 GEV Varme A/S ,3 319,9 320,1 E.ON Produktion - Frederikssund Kraftvarme/Hjortekær ,0 251,4 318,9 E.ON Produktion - Lendemarke Kraftvarme ,8 28,7 318,9 E.ON Produktion - Ørslev-Terslev Kraftvarme ,5 24,4 318,9 ODDER VARMEVÆRK A M B A ,7 300,1 318,3 ISHØJ VARMEVÆRK ,3 301,2 312,5 LEMVIG VARMEVÆRK A M B A ,7 300,4 310,7 Vejen Varmeværk Amba ,9 297,4 305,8 VORDINGBORG FJERNVARME A/S ,8 309,8 303,6 Halsnæs Kommunale Varmeforsyning ,6 282,3 303,3 E.ON Produktion - LKV-værker - samlet pulje ,1 347,8 291,6 FARUM FJERNVARME A M B A ,4 284,0 288,5 Frederikshavn Affaldskraftvarmeværk ,0 0,0 285,9 Billund Varmeværk A.m.b.a ,7 266,3 277,8 BJERRINGBRO VARMEVÆRK AMBA ,6 260,6 267,7 HOLTE FJERNVARME A M B A ,0 273,0 266,5 Lystrup Fjernvarme A m b a ,5 252,4 263,4 Assens Fjernvarme Amba - Fyn ,0 266,8 260,9 E.ON Varme - Frederikssund Kraftvarme / Hjortekær ,0 212,5 250,5 E.ON Varme - Lendemarke Varmeforsyning ,7 20,5 250,5 E.ON Varme - Ørslev Terslev Fjernvarme ,7 14,4 250,5 HINNERUP FJERNVARME AMBA ,7 237,7 246,9 Maribo Varmeværk Amba ,5 224,9 236,4 Tønder Fjernvarmeselskab A.m.b.a ,3 227,2 226,1 Ribe Fjernvarme AMBA ,0 221,1 224,7 Skagen Varmeværk ,4 211,4 222,2 SÆBY VARMEVÆRK A M B A ,3 213,7 220,1 3 af 13 S i d e

69 Skjern Fjernvarme ,1 219,4 217,1 Gauerslund Fjernvarme ,2 212,3 215,2 Hadsten Varmeværk ,7 201,4 210,1 Løgstør Fjernvarmeværk AMBA ,7 204,7 203,6 ANDELSSELSKABET MØLHOLM VARMEVÆRK ,8 184,9 197,8 Sorø - SEAS-NVE KV-PRODUKTION A/S ,0 0,0 196,7 Bramming Fjernvarme A.m.b.a ,8 196,0 195,8 HADSUND FJERNVARMEVÆRK ,5 188,3 194,9 HASLEV FJERNVARME I M B A ,5 189,6 193,1 Solrød Fjernvarme a m b a ,6 185,7 192,4 HIRTSHALS FJERNVARME ,8 186,4 190,8 Energianlæg Hobro ,0 181,0 189,3 Grenaa Forbrændingsanlæg A/S ,9 197,9 188,9 Midtlangeland Fjernvarme ,2 170,6 184,3 Støvring Kraftvarmeværk Amba ,5 172,6 182,0 Aars Fjernvarme Amba ,8 372,1 180,0 Bornholms Affaldsbehandling - BOFA ,9 179,3 178,8 RINGE FJERNVARMESELSKAB A M B A POSTBOKS ,5 173,2 178,7 TRANBJERG VARMEVÆRK A M B A ,2 172,9 178,2 RY VARMEVÆRK A M B A ,5 164,2 171,5 Tarm Varmeværk Amba ,9 164,5 170,2 Fjerritslev Fjernvarme ,6 162,5 168,7 FFV Varme A/S ,6 159,2 166,9 EBELTOFT FJERNVARMEVÆRK ,2 161,2 163,9 Værløse Varmeværk ,4 152,7 163,4 LØGTEN-SKØDSTR FJERNVARMEV A M B A ,0 159,7 163,1 Holme-Lundshøj Fjernvarmeværk A M B A ,7 163,8 160,8 Kjellerup Fjernvarme Amba ,6 160,0 159,6 HOBRO VARMEVÆRK A M B A ,9 155,7 156,9 Sorø - SEAS-NVE KV-NET A/S ,0 0,0 151,1 Glamsbjerg-Haarby Varmværk I/S ,0 73,5 149,5 VOJENS FJERNVARME A.M.B.A ,7 151,8 149,2 BRÆDSTRUP TOTALENERGIANLÆG A/S ,6 140,8 147,4 NYKØBING SJ VARMEVÆRK ,5 139,0 146,4 Give Energianlæg ApS ,3 146,0 145,8 AABYBRO FJERNVARME ,0 138,2 145,3 Sakskøbing Fjernvarmeselskab Amba ,8 140,9 144,3 NRGi Lokalvarme A/S ,6 0,0 142,7 Nibe Varmeværk a.m.b.a ,0 137,6 140,3 NYKØBING M FJERNVARMEVÆRK A M B A ,4 133,0 135,7 Hurup Fjernvarme ,3 138,3 133,4 Galten Varmeværk A M B A ,8 128,4 132,8 Avedøre Fjernvarme AMBA ,2 131,3 131,8 LEM VARMEVÆRK ,6 144,4 131,3 Aalestrup-Nørager Energi A.M.B.A ,2 122,4 130,3 FJERNVARMEFORSYNINGEN I Ø TOREBY, TOREBY, SUNDBY OG NAGELSTI AMBA ,9 125,3 129,5 Hornslet Fjernvarmeselskab Amba ,0 0,0 129,2 Gråsten Varme A/S ,4 104,6 127,4 Helsinge Fjernvarme ,0 119,7 124,2 4 af 13 S i d e

70 Smørum Kraftvarme ,4 124,1 122,6 Hjallerup Fjernvarmeværk ,3 118,8 121,5 Bogense Forsyningsselskab ,3 114,3 117,6 BRÆDSTRUP FJERNVARME A M B A ,0 112,0 117,1 Ølgod Fjernvarmeselskab AMBA ,5 117,4 116,2 VIDEBÆK VARME A/S ,9 127,5 116,1 GANDRUP - VESTER-HASSING VARMEVÆRK A M B A ,5 113,7 115,6 Farsø Varmeværk AMBA ,2 109,9 114,7 GIVE FJERNVARME A M B A ,3 109,9 114,5 Vildbjerg Varmeværk A.m.b.a ,1 112,6 114,2 Høng Varmeværk ,9 109,6 113,7 Padborg Fjernvarme A.m.b.a ,0 112,0 113,5 Brande Fjernvarme Amba ,8 111,6 112,9 HEDENSTED FJERNVARME ,2 113,6 111,9 Hvide Sande Fjernvarme ,4 39,0 111,4 Sunds Vand- og Varmeværk A.m.b.a ,9 102,4 110,3 Auning Varmeværk A M B A ,0 109,5 110,1 VINDERUP VARMEVÆRK A M B A ,1 104,2 109,4 Skørping Varmeværk ,7 108,2 108,8 Gilleleje Fjernvarme A M B A ,4 106,1 108,3 Rønde Fjernvarmeværk ,9 104,8 108,3 Daka A/S - Løsning ,1 33,1 107,8 Rødbyhavn Fjernvarme Amba ,5 0,0 104,1 Hundested Varmeværk A.m.b.a ,7 101,7 103,9 Mariager Fjernvarme A M B A ,4 101,9 103,9 Odsherred - SEAS-NVE KV-PRODUKTION A/S ,0 0,0 102,3 Dronninglund Fjernvarme ,6 99,5 101,8 JETSMARK ENERGIVÆRK AMBA ,4 98,9 99,5 Stege Fjernvarme Amba ,4 96,6 99,5 Rødding Fjernvarme ,3 96,6 99,1 KOPPERS DENMARK ApS ,0 89,3 97,2 JÆGERSPRIS KRAFTVARME A.M.B.A ,9 96,0 97,2 Vamdrup Fjernvarme I.m.b.a ,8 96,7 96,6 LØGUMKLOSTER FJERNVARME ,0 94,5 95,7 JELLING VARMEVÆRK ,0 95,5 95,5 Svogerslev Fjernvarmecentral ,6 91,5 93,4 Nivå Fjernvarme ,1 88,1 91,6 BORUP VARMEVÆRK A M B A ,0 88,8 89,1 Kibæk Varmeværk ,9 86,4 89,0 GLAMSBJERG FJERNVARMECENTRAL ,2 83,2 88,5 MALLING VARMEVÆRK AMBA ,5 84,5 88,0 HANSTHOLM VARMEVÆRK A M B A ,4 88,9 87,7 Sindal Varmeforsyning Amba ,6 82,4 87,2 Løkken Varmeværk ,1 85,2 87,0 BROVST FJERNVARME ANDELSSELSKAB ,3 81,5 86,9 Hornbæk Fjernvarme A.m.b.a ,4 86,0 86,7 AULUM FJERNVARME AMBA ,4 83,6 85,2 Hvalsø Kraftvarmeværk a.m.b.a ,6 84,2 83,6 ANDELSSELSKABET OKSBØL VARMEVÆRK ,6 78,2 80,8 5 af 13 S i d e

71 Fællesdriften af Høje Gladsaxe ,4 77,0 79,6 MARSTAL FJERNVARME A M B A ,0 81,0 79,5 BRØRUP FJERNVARME A M B A ,5 76,8 77,9 Vrå Varmeværk AMBA ,6 75,3 77,6 Gram Fjernvarme ,3 72,8 76,9 SYDFALSTER VARMEVÆRK A M B A ,5 70,9 76,7 HALS FJERNVARME A M B A ,8 75,9 76,1 Middelfart Fjernvarme a.m.b.a. - NKVV ,0 0,0 75,8 Uldum Varmeværk Amba ,7 73,1 75,4 Maabjerg Bioenergy Drift A/S ,6 99,3 74,9 Vejlby Fjernvarmecentral ,2 74,8 74,6 Jyderup Varme A/S ,6 73,8 74,6 Augustenborg Fjernvarme ,5 74,3 74,5 TØRRING KRAFTVARMEVÆRK ,7 71,3 74,0 Faxe Fjernvarmeselskab ,1 71,6 73,4 Rødby Varmeværk a.m.b.a ,9 68,8 71,6 THYBORØN FJERNVARME A.M.B.A ,2 69,1 71,3 Løsning Fjernvarme A m b a ,2 71,8 71,2 Ulfborg Fjernvarmeværk A.m.b.a ,6 68,2 69,2 SYDLANGELAND FJERNVARME A.M.B.A ,2 74,5 68,8 Broager Fjernvarmeselskab ,9 66,0 67,8 Vallensbæk Fjernvarme NORD A M B A ,0 65,4 67,8 Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.A ,4 65,8 67,5 Toftlund Fjernvarme Amba ,0 67,2 67,5 ENERGIGRUPPEN JYLLAND ELPRODUKTION A/S ,6 164,2 67,4 Langå Varmeværk ,5 64,6 67,1 FENSMARK FJERNVARMEVÆRK AMBA ,9 63,3 65,9 Hørby Varmeværk ,3 62,6 64,7 Odsherred - SEAS-NVE KV-NET A/S ,0 0,0 63,4 NORDBY FJERNVARME A M B A ,5 64,3 63,0 NR ALSLEV FJERNVARMEVÆRK A M B A ,3 61,5 62,6 Egtved Varmeværk ,7 59,3 62,6 Haarby Kraft-Varme Amba ,1 60,5 62,4 Holsted Varmeværk A.m.b.A ,3 62,1 62,2 Strandby Varmeværk AMBA ,4 57,8 61,5 Præstø Fjernvarme A.m.b.a ,3 59,1 60,7 Arden Varmeværk ,3 58,9 60,7 Tommerup Bys Fjernvarmeforsyning A.m.b.a ,6 69,1 59,8 Refa - Bioenergi Nykøbing ,0 54,8 58,3 NØRRE NEBEL FJERNVARME ,8 72,2 58,2 Nørre Snede Varmeværk ,0 58,6 58,1 Fjernvarme Fyn Produktion - Vissenbjerg ,0 0,0 57,3 Nordic Sugar A/S Nykøbing ,9 40,9 57,2 Tårs Varmeværk ,8 51,1 56,5 Assens Fjernvarme Amba - Jylland ,6 53,7 55,3 HJORDKÆR FJERNVARMEVÆRK AMBA ,8 55,0 55,2 HVIDEBÆK FJERNVARMEFORSYNING ,3 55,0 54,7 Græsted Fjernvarme A.m.b.a ,4 54,0 54,6 Karup Varmeværk ,3 52,4 54,4 LILLEHEDEN A/S ,0 0,0 54,0 6 af 13 S i d e

72 Ejstrupholm Varmeværk A. m. b. a ,9 52,6 53,8 Gørding Varmeværk ,9 50,9 53,3 Sdr Felding Varmeværk ,8 51,8 52,8 Skals Kraftvarmeværk Amba ,6 50,3 51,1 Sdr. Omme Varmeværk Amba ,9 50,1 50,7 Løjt Kirkeby Fjernvarmeselskab Amba ,0 50,2 50,4 Ryomgård Fjernvarmeværk ,8 50,1 50,3 Vejby-Tisvilde Fjernvarme AMBA ,3 47,0 48,6 Holeby Fjernvarme ,1 48,8 48,4 Stoholm Fjernvarmeværk ,8 47,1 47,8 HARBOØRE VARMEVÆRK A.M.B.A. V/J.J. BIRCH ,7 47,5 47,5 Ørsted Fjernvarmeværk ,4 46,3 46,3 Allingåbro Varmeværk A M B A ,6 45,3 45,6 Østervrå Varmeværk AMBA ,2 44,5 45,3 THORSØ FJERNVARMEVÆRK A M B A ,4 42,9 45,0 FREDERIKS VARMEVÆRK A M B A ,7 44,0 44,6 Engesvang-Moselund Kraftvarmeværk ,0 36,5 44,3 Vestervig Fjernvarme A.m.b.a ,4 44,3 44,0 NYSTED VARMEVÆRK A.M.B.A ,2 42,2 43,7 Rundhøj Fjernvarme AMBA ,4 44,3 43,4 LØGSTRUP VARMEVÆRK A M B A ,2 41,3 43,3 Kværndrup Fjernvarme Amba ,4 42,8 42,9 Sdr. Herreds Kraftvarmeværker Amba ,0 41,9 42,8 ØSTBIRK FJERNVARMEVÆRK A M B A ,8 42,9 42,2 Bredsten-Balle Kraftvarmeværk A.m.b.a ,9 42,7 41,5 Ærøskøbing Fjernvarme ,1 41,4 41,2 Kolind Fjernvarmeværk A.M.B.A ,4 42,0 41,1 Hvidbjerg Fjernvarme amba ,0 41,6 40,9 BOULSTRUP-HOU KRAFTVARMEVÆRK AMBA ,1 39,7 40,5 ANSAGER VARMEVÆRK ,0 40,8 40,4 Rødkærsbro Fjernvarmeværk ,4 39,1 40,3 BREDEBRO VARMEVÆRK A M B A ,5 38,4 40,2 Højslev - Nr Søby Fjernvarmeværk ,5 40,2 40,2 Spjald Fjernvarme- og Vandværk ,8 38,7 39,8 ANS FJERNVARMEVÆRK A M B A ,8 39,3 39,7 Hovedgård Fjernvarmeværk amba ,6 39,5 39,6 OVERLUND FJERNVARMEVÆRK A M B A ,8 39,0 39,2 Vivild Varmeværk A M B A ,1 38,9 39,1 Vemb Varmeværk ,1 40,0 38,9 Tistrup Varmeværk ,5 34,9 37,6 ØRUM VARMEVÆRK AMBA ,5 35,8 36,9 Snedsted Varmeværk ,4 0,0 36,6 Møldrup Varmeværk ,6 36,0 36,5 Kongerslev Fjernvarme AMBA ,5 36,9 36,5 Skårup Fjernvarme ,9 35,5 36,2 Stenstrup Fjernvarme Amba ,6 35,0 36,0 Roslev Fjernvarmeselskab A.m.b.A ,7 36,0 35,9 Als Fjernvarme a.m.b.a ,8 34,2 35,8 Hashøj Kraftvarmeforsyning A.m.b.a ,2 34,5 35,8 7 af 13 S i d e

73 Mørke Fjernvarmeselskab Amba ,8 34,9 35,7 BINDSLEV FJERNVARME A M B A ,2 35,0 35,5 Svebølle-Viskinge Fjernvarmeselskab Amba ,4 34,7 35,3 Tommerup St. Varmeforsyning A.m.b.a ,2 34,8 34,8 Brdr. Thorsen Varmeværk I/S ,6 32,1 34,4 SPECIAL WASTE SYSTEM A/S ,0 29,4 34,3 TRUSTRUP-LYNGBY VARMEVÆRK AMBA ,4 32,4 32,1 Ramsing-Lem-Lihme Kraftvarmeværk ,3 31,6 31,6 Mou Kraftvarmeværk AMBA ,9 29,7 31,0 GENNER, HELLEVAD OG HOVSLUND FORENEDE KRAFT- VARMEVÆRKER A.M.B.A ,9 28,6 30,8 Balling Fjernvarmeværk Amba ,9 29,5 30,8 ULSTED VARMEVÆRK ,8 30,4 30,6 Gylling-Ørting-Falling Kraftvarmeværk ,0 29,6 30,0 Bedsted Fjernvarme ,7 29,6 29,1 Outrup Varmeværk ,4 28,3 28,2 Mørkøv Varmeværk Amba ,6 27,7 28,1 Spøttrup Varmeværk ,4 28,0 27,8 Jerslev Varmeværk ,8 28,1 27,5 Gedsted Varmeværk ,6 26,7 26,9 HAMMERSHØJ FJERNVARMEVÆRK ,7 25,8 26,9 Durup Fjernvarme ,9 25,6 26,8 St. Merløse Varme A/S ,4 26,8 26,7 Veddum Skelund Visborg Kraftvarmeværk AMBA ,1 24,5 26,6 Ørnhøj-Grønbjerg Kraftvarmeværk A.m.b.a ,0 0,0 26,1 Skovsgaard Varmeværk ,8 24,9 25,8 ØSTERLUND VARME A/S ,3 26,0 25,8 Hejnsvig Varmeværk A M B A ,2 25,1 25,5 Dybvad Varmeværk Amba ,3 25,5 25,4 Øster Hornum Varmeværk ,5 23,6 24,8 Halvrimmen-Arentsminde Kraftvarmeværk Amba ,3 25,0 24,7 Saltum Fjernvarmeværk AMBA ,1 24,2 24,7 Køge Varme A/S ,8 23,7 24,6 Rye Kraftvarmeværk A.M.B.A ,4 21,4 24,4 Rask Mølle Varmeværk ,4 23,9 24,1 Hou Produktion ,0 23,9 23,9 Gjøl Private Kraftvarmeværk A.m.b.a ,6 22,3 23,6 Aalborg Bygas A/S ,0 0,0 23,4 Dansk Træemballage A/S ,7 32,5 23,3 THORSAGER FJERNVARMEVÆRK A M B A ,8 22,5 23,2 PINDSTRUP VARMEVÆRK A M B A ,1 22,4 22,7 Stenløse Syd, Lærkeskolen, Stengårdsskolen, Toftehøjskolen ,0 20,6 22,6 LØNSTRUP VARMEFORSYNING AMBA ,1 23,4 22,5 Biokraft A/S ,0 0,0 22,1 Laurbjerg Kraftvarmeværk AMBA ,2 29,4 22,0 Ø. Brønderslev Fjernvarmeværk ,0 21,3 21,9 Havndal Fjernvarme A.m.b.a ,1 21,1 21,4 Lohals Varmeforsyning A.m.b.a ,7 21,2 21,4 8 af 13 S i d e

74 Klitmøller Kraftvarmeværk A.m.b.A ,0 7,5 21,1 Hvalpsund Kraftvarmeværk A.m.b.a ,8 19,4 20,0 Kølvrå Fjernvarmecentral ,1 18,9 19,8 Horsens Vand A/S ,9 18,1 19,7 Filskov Energiselskab ,0 18,1 19,6 Nysted Bioenergi ApS ,0 0,0 19,6 SØNDERHOLM VARMEVÆRK AMBA ,3 18,6 19,5 Agersted Varmeværk ,5 19,2 19,2 VORUPØR KRAFTVARMEVÆRK ,8 18,1 19,1 Langesø Varmecentral ,7 17,9 19,0 Sig Varmeværk ,2 17,9 18,8 Mosede Fjernvarmeværk a.m.b.a ,2 18,0 18,8 TVERSTED KRAFTVARMEVÆRK A M B A ,5 17,1 18,6 VAARST-FJELLERAD KRAFTVARMEVÆRK AMBA ,7 17,6 18,6 Frøstrup Fjernvameværk A M B A ,8 18,4 18,5 Øster Hurup Kraftvarmeværk ,5 17,6 18,5 Farstrup Produktion ,0 18,7 18,0 Havnbjerg Varmecentral ,1 17,1 18,0 Skuldelev Energiselskab Amba ,0 16,9 17,3 Ferslev Produktion ,0 0,0 17,3 ØSTERILD FJERNVARMESELSKAB A M B A ,4 16,9 17,3 Sandved-Tornemark Kraftvarmeværk Amba ,7 17,4 17,1 Gjerlev Varmeværk ,5 15,8 17,1 Flauenskjold Fjernvarme ,7 15,5 16,8 Løkkensvejens Kraftvarmeværk Amba ,7 16,4 16,7 Daka A/S - Lunderskov ,0 16,2 16,6 Odsherred Varme A/S ,4 14,5 16,6 Skovlund Varmeværk ,6 16,0 16,6 EJBY FJERNVARMECENTRAL AMBA ,9 45,1 16,3 Bækmarksbro Varmeværk A.m.b.a ,1 15,4 15,8 HADERUP KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A ,7 15,7 15,8 Hvam Gl. Hvam Kraftvarmeværk Amba ,8 16,8 15,7 Læsø Varme A/S ,9 13,9 15,6 Glyngøre Fjernvarmeværk ,0 15,1 15,6 Fur Kraftvarmeværk A.m.b.a ,2 14,9 15,3 Byskov - SEAS-NVE KV-PRODUKTION A/S ,0 0,0 15,0 Ramme Varmeværk ,5 14,1 14,9 Mellerup Kraftvarme Amba ,3 14,1 14,7 FELDBORG KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A ,7 14,8 14,6 Frifelt-Roager Kraftvarme AMBA ,9 16,1 14,6 Ballen/Brundby Varmeværk ,6 13,1 14,4 Ræhr Fjernvarme Amba ,4 14,6 14,3 Ferritslev Fjernvarmeselskab ,5 0,0 14,2 Havneby Varmeværk A.m.b.a ,3 18,1 14,1 MORSØ VARME A/S ,9 13,2 13,9 Stokkemarke Fjernvarme v/john RASMUSSEN ,5 12,7 13,6 Slagslunde Fjernvarme A.m.b.a ,6 13,0 13,6 Troldhede Kraftvarmeværk A.m.b.a ,2 0,0 13,5 Lendum Kraftvarmeværk A.m.b.a ,8 12,9 13,5 Hunseby Maglemer Varmeværk ApS ,7 11,6 13,1 9 af 13 S i d e

75 Nordborg Kraftvarme A/S ,3 10,4 13,1 TRANUM VARMEVÆRK ,8 11,9 12,6 HYLLINGE-MENSTRUP KRAFTVARMEVÆRKERA M B A ,6 0,0 12,2 Skamol A/S ,1 12,2 12,2 Kyndbyværket ,1 11,6 12,1 Blåhøj Energiselskab Amba ,0 11,6 12,0 ASTRUP KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A ,5 6,7 11,9 Værum-Ørum Kraftvarmeværk A.m.b.a ,5 0,0 11,9 Voerså Kraftvarmeværk A.m.b.a ,4 11,6 11,7 Gassum-Hvidsten Kraftvarmeværk ,3 11,4 11,5 INGSTRUP FJERNVARME ANDELSSELSKAB ,6 10,9 11,3 Ulbjerg Kraftvarme Amba ,2 10,3 11,2 BLENSTRUP KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A ,8 10,8 11,1 Manna-Thise Kraftvarmeværk ,7 11,2 10,8 Vester Hjermitslev Varmeværk ,5 11,3 10,8 Hundslund-Oldrup Kraftvarmeværk ,9 0,0 10,7 Nimtofte - NOFF takstområde ,5 10,2 10,7 Tim Kraftvarmeværk Amba ,5 25,7 10,5 AARHUS VAND A/S ,8 8,3 10,5 Maglevad ,0 6,0 10,4 Vegger Varmeværk A M B A ,0 9,5 9,9 OUE KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A ,5 9,4 9,8 HEMMET VARMEVÆRK AMBA ,6 9,2 9,4 Øland Kraftvarmeværk A.m.b.a ,5 9,0 9,1 Rise Fjernvarme Amba ,8 8,5 8,8 Brøns Kraftvarme A.m.b.a ,1 8,4 7,9 Sdr. Nissum Fjernvarme I/S Henry Toft/Britha Pilgaard Toft ,0 0,0 7,8 Rejsby Kraftvarme ,0 7,9 7,8 Ejsing Fjernvarmeforsyning A.m.b.a ,1 7,0 7,7 Ådum Kraftvarmeværk ,5 0,0 7,6 Ellehavegaard Energy I/S v/peter og Inge- Merete Palle Pedersen ,4 7,6 7,6 Nordborg Varmecentral ,4 11,9 7,5 Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba ,2 7,6 6,8 Hallund Kraftvarmeværk A.m.b.a ,2 5,8 6,8 ROSTRUP KRAFTVARMEVÆRK AMBA ,0 6,7 6,8 Thorshøj Kraftvarmeværk Amba ,0 6,0 6,4 Onsbjerg Varmeværk ,9 6,1 6,4 Lørslev Fjernvarmeforsyning Amba ,3 5,3 5,6 Varmecentralen Ørnesædet ,3 5,4 5,4 Nørrevejens Kraftvarmeværk A.m.b.a ,6 5,2 5,0 Nimtofte - NOFF takstområde ,4 4,6 4,9 Præstbro Kraftvarmeværk A.m.b.a ,1 4,1 4,4 Halsted Fjernvarmeværk A.m.b.A ,8 5,7 3,4 Halsted Halmvarmeværk c/o Halsted Kloster og Bøtøgård ,8 5,7 3,4 Føns Nærvarme A.m.b.a ,0 1,0 2,6 Tylstrup Produktion ,0 0,0 2,5 Grindsted Produktion ,0 0,3 0,6 10 af 13 S i d e

76 Langholt Produktion ,0 0,6 0,5 Asaa Fjernvarme ,9 34,7 0,0 Blåbjerg Biogas ,0 0,0 0,0 Brødrene Hartmann A/S ,2 0,0 0,0 BÆLUM VARMEVÆRK AMBA ,1 24,8 0,0 Carlsberg Danmark A/S ,2 0,0 0,0 Dagnæs-Bækkelund Varmeværk ,8 0,0 0,0 Dalum Kraftvarme A/S ,1 1066,8 0,0 Davinde Bioenergi ,5 8,4 0,0 Distrikt 1, Aakirkeby m.fl ,0 211,5 0,0 Distrikt 2, Balka/snogebæk ledningsnet ,2 17,1 0,0 Distrikt 3, Nexø Halmvarmeværk ,9 116,9 0,0 Dong Måbjerg ,5 0,0 0,0 E.ON Produktion - Annebergparken ,2 25,7 0,0 E.ON Produktion - Engvadgaard ,0 0,0 0,0 E.ON Produktion - Frederikssund Kraftvarme ,7 0,0 0,0 E.ON Produktion - Hjortekær ,4 0,0 0,0 E.ON Varme - Annebergparken ,4 24,4 0,0 E.ON Varme - Frederikssund Kraftvarme ,1 0,0 0,0 E.ON Varme - Herlev Stationspark ,0 0,0 0,0 E.ON Varme - Hjortekær ,6 0,0 0,0 Egetæpper (Herning) ,0 2,9 0,0 Egetæpper A/S - Gram ,0 0,8 0,0 Ejerf Mølleåparken v/adv Lone Refshammer ,0 0,0 0,0 ELLIDSHØJ-FERSLEV KRAFTVARMEVÆRK A M B A ,1 26,8 0,0 Energigruppen Jylland Elproduktion ,0 0,0 0,0 Farstrup Produktion ,3 0,0 0,0 Fjernvarmecentralen Avedøre Holme ,1 275,4 0,0 Fjernvarmeforsyningen ,6 0,0 0,0 FREDERIKSBERG BYGAS A/S ,0 0,0 0,0 FUGLEBJERG FJERNVARMEVÆRK ,0 62,8 0,0 Fynsværket blok ,2 0,0 0,0 Fynsværket blok ,9 0,0 0,0 Gedser Fjernvarme Amba ,8 0,0 0,0 GELSTED FJERNVARMECENTRAL ,4 25,6 0,0 Grindsted Produktion ,3 0,0 0,0 HALDOR TOPSØE A/S KATALYSATOR- DIVISIONEN ,4 157,0 0,0 Hammel Fjernvarme Amba - fårvang varmeværk ,0 17,5 0,0 Hasle ,3 0,0 0,0 Holbæk Bioenergi I/S ,0 0,0 0,0 Hou Produktion ,6 0,0 0,0 I/S Fælles Forbrænding, Affaldsvarmeværk ,4 0,0 0,0 Jacobsens Bakery LTD A/S ,0 0,0 0,0 Klejtrup Varmeværk ,2 0,0 0,0 Klemensker ,0 0,0 0,0 Klinkby Kraftvarme A.m.b.a ,4 0,0 0,0 Klokkerholm Fjernvarme ,0 17,6 0,0 11 af 13 S i d e

77 Kloster Kraftvarmeværk (Ringkøbing Fjernvarmeværk) ,0 6,1 0,0 Kloster Kraftvarmeværk Amba ,2 0,0 0,0 Langholt Produktion ,6 0,0 0,0 Lemvig Biogasanlæg A.M.B.A ,0 0,0 0,0 LEMVIG GASDISTRIBUTION A/S ,5 0,0 0,0 Maribo-Sakskøbingværket ,4 442,6 0,0 Mejlby Kraftvarme ,4 10,1 0,0 Maabjerg Energy Center - Periode ,0 0,0 0,0 Nimtofte - NOFF takstområde ,6 8,2 0,0 Nordjyllandsværket ,8 3863,1 0,0 Novozymes A/S ,0 0,0 0,0 Nr. Broby Varmeværk ,4 1,5 0,0 NR. NISSUM KRAFTVARME A.M.B.A ,5 0,0 0,0 NØRRE AABY KRAFTVARMEVÆRK AMBA ,6 72,7 0,0 REFA - Horbelev Varmeværk A/S ,6 12,6 0,0 REFA Gedser Fjernvarme A/S ,0 23,3 0,0 REFA, KETTINGE FORSYNING ApS ,5 12,2 0,0 REFA, STUBBEKØBING FJERNVARME A/S ,8 61,3 0,0 RIBE BIOGAS A/S ,0 0,0 0,0 RINGSTED KRAFTVARMEVÆRK A/S ,0 0,0 0,0 Rockwool A/S, Vamdrup fabrik ,0 0,0 0,0 Rockwool A/S, Ø.Doense ,0 0,0 0,0 SEAS-NVE KV-NET A/S ,4 214,8 0,0 SEAS-NVE KV-PRODUKTION A/S ,0 296,5 0,0 Skagen Forbrænding ,0 0,0 0,0 SKÆRBÆK FJERNVARME A.M.B.A ,1 84,7 0,0 Solrød Biogas A/S ,0 0,0 0,0 SSF Energiselskab (Snertinge, Særslev, Føllenslev) ,0 0,0 0,0 Stenløse Syd ,0 2,7 0,0 Søndbjerg Fjernvarme Amba ,5 4,5 0,0 Terndrup Fjernvarme A.m.ba ,2 47,2 0,0 Thisted Varmeforsyning - Klitmøller (manglende priseftervisning) ,0 0,0 0,0 THORSMINDE VARMEVÆRK A.M.B.A ,6 0,0 0,0 Thorsø Miljø- og Biogasanlæg A.M.BA ,0 0,0 0,0 Tylstrup Produktion ,0 0,0 0,0 Ulstrup Varmeværk AMBA ,0 34,5 0,0 Vallensbæk Fjernvarme SYD ,3 92,0 0,0 Varmetransmissionsselskabet Holstebro-Struer I/S ,5 0,0 0,0 VERDO PRODUKTION A/S ,0 0,0 0,0 Vesløs Fjernvarme Amba ,2 10,4 0,0 Vestbornholms Varmeværk ,7 0,0 0,0 Vissenbjerg Fjernvarme ,2 0,0 0,0 Østjydsk Halmvarme a.m.b.a ,6 0,0 0,0 Åkirkeby m. fl ,1 0,0 0,0 Aalborg Forsyning - Gas ,0 0,0 0,0 Aalborg Portland A/S ,5 0,0 0,0 12 af 13 S i d e

78 Ålestrup Varmeværk A M B A ,5 0,0 0,0 Omfattet og udvalgt til regnskabsanalyse Ikke omfattet ,5% omfattet ,5% af 13 S i d e

79 Bilag 2 - Begrebsdefinitioner I rapporten anvendes en del begreber, som er relevante at fastslå betydningen af for forståelse af rapporten. Når der benævnes fjernvarmevirksomheder menes der de virksomheder, som enten producerer, transporterer eller distribuerer fjernvarme eller flere af elementerne. Det er således de enkelte virksomheder og selskaber, der refereres til. Når der benævnes fjernvarmeværker er det det enkelte værk. Der kan være flere fjernvarmeværker i én fjernvarmevirksomhed. Herudover benævnes regulering. Når dette nævnes er det som samlebegreb for den regulatoriske særlovgivning og praksis, der findes indenfor fjernvarmesektoren til udarbejdelse af særlige reguleringsregnskaber og indberetninger til tilsynsmyndighederne. Når der i rapporten henvises til indtægtsramme udgør denne de maksimale rammer for, hvor meget fjernvarmevirksomhederne kan opkræve over priserne og indeholder effektiviseringskrav baseret på benchmarking. Et samlet loft over priserne. Dette begreb sidestilles også med begrebet omkostningsramme som betyder det samme. Hvile-i-sig-selv princippet nævnes flere gange i rapporten. Hertil henvises der til et regulatorisk princip, hvor driften ikke må være positiv eller negativ, idet en over- eller underdækning så skal tilbagebetales eller opkræves ved forbrugerne. I rapporten nævnes varmeforsyningsloven eller med forkortelsen VFL. Med denne benævnelse henvises der til bekendtgørelse af lov om varmeforsyning - lovbekendtgørelse nr af 9. oktober 2018 medmindre andet er angivet. Derudover benævnes årsregnskabsloven eller forkortelsen ÅRL, når der henvises til lovbekendtgørelse nr af 10. december I rapporten nævnes bekendtgørelse om anmeldelse af tariffer, omkostningsfordelinger og andre betingelser for levering af fjernvarme samt varmeproduktionsomkostninger til brug for fastsættelse af prisloft m.v. Herunder også kaldet anmeldelsesbekendtgørelsen med forkortelse AMB. Der henvises til bekendtgørelse nr af 3. december Desuden nævnes bekendtgørelse om indregning af driftsmæssige afskrivninger, henlæggelser til ny investeringer og med Energitilsynets tiltræden, forrentning af indskudskapital også kaldet afskrivningsbekendtgørelsen eller forkortelsen ASB. Her henvises der til bekendtgørelse nr. 941 af 4. juli 2017, hvis ikke andet er angivet. 1 af 1 S i d e

80 Bilag 3 BDO Brunchseminar den nye regulering for varmeværker BRUNCHSEMINAR DEN NYE REGULERING BRANCHEGRUPPEN SEPTEMBER 7, 2018 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, danskejede revisions- og rådgivningsvirksomheder, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og dele af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har ca medarbejdere i mere end 160 lande. Alle rettigheder forbeholdes. Læs mere på PROGRAM Indregistrering og brunch Velkomst Ny regulering Regnskab m.v. Pause Skattemæssige forhold Afrunding og hvad sker fremadrettet Stil gerne spørgsmål undervejs brunchseminar Side 1 1 af 28 S i d e

81 SØREN PETER NIELSEN Mail: Tlf.: Revisionspartner i BDOs afdeling for forsyningsselskaber selskaber og offentlige virksomheder Tidligere Dansk fjernvarme og KPMG/EY Igennem mange år arbejdet med forsyningsselskaber og i de senere år mere bredt med offentlige virksomheder Arbejdet meget med faglige forhold for forsyningssektoren Beskæftiger mig med følgende - Varmeselskaber (produktion og distribution) herunder affaldsvarmeselskaber, Affaldsselskaber, Vandog spildevandsforsyning, Forbrugerejede forsyninger, Kommuner, Beredskaber, Havne, El distributionsvirksomheder brunchseminar Side 2 KIM KIRK KAISER Mail: KIK@BDO.DK Tlf.: Har arbejdet med forsyninger i skattemæssig og regulatorisk sammenhæng siden 1998 Rådgiver for brancheforeninger og forsyninger indenfor alle forsyningsarter og størrelser, statslige, kommunale og forbrugerejede brunchseminar Side 3 2 af 28 S i d e

82 PETER DAMSTED RASMUSSEN Mail: Tlf.: Forsyningsrevisor og ansvarlig for offentlig selskaber, som dækker alle kommuner eller statsejede selskaber Formand for Energi & Forsyningsgruppen i BDO brunchseminar Side 4 HVEM ER BDO? BDO er det 4. største revision- og rådgivningsfirma i Danmark 31 kontorsteder i Danmark Særskilt branchegruppe for Energi og Forsyning Arbejdet for både Energistyrelsen og Forsyningstilsynet (tidl. Energitilsynet) Daglig revisor for en række varmeværker, vandværker, kommunale- og forbrugerejede forsyninger mv. brunchseminar Side 5 3 af 28 S i d e

83 NY VARMEREGULERING brunchseminar Side 6 POLITISK AFTALE OM NY REGULERING AF VARMESEKTOR Standardiserede omkostninger - Før det er muligt at sammenligne på tværs af selskaberne, skal der udarbejdes nogle standardiserede principper for omkostninger, afskrivninger, forrentning, omkostningsfordeling og regnskabsår - Der tages udgangspunkt i Dansk Fjernvarmes kontoplan - Krav til omlægning af regnskabsår - Kan give udfordringer skattemæssigt samt reguleringsmæssigt - Ikke lovkrav om omlægning af regnskabsår men mest hensigtsmæssigt - Udarbejdelse af POLKA katalog. brunchseminar Side 7 4 af 28 S i d e

84 TIDSPLAN Bekg. om konteringsvejl. Opdeling produktion, Transmission og distribution Anmeldelse af budget og pris for 2019 Bekg. om standardiserede Regnskabsoplysninger, POLKA Anmeldelse af POLKA Anmeldelse af priseftervisning samt standardiserede Regnskabsoplysninger for 2019 Ny økonomisk regulering med indtægtsrammer og effektiviseringskrav 15. November januar juli december april Omlægning af varmeregnskabsår Stop for fremadrettede forbrugerbindinger brunchseminar Side 8 KONTERINGSVEJLEDNING Formål med konteringsvejledning er at bidrage til at drifts- og kapitalomkostninger bliver opgjort på en ensartet måde på tværs af varmevirksomhederne. Konteringsvejledning skal anvendes fra den 1. januar 2019 Vejledning vil indeholde ensartet opgørelsesmetode til hvornår en omkostning skal allokeres til driften og hvornår den skal aktiveres. Konteringsvejledning skal formentligt knyttes sammen med en indberetningsvejledning. Konteringsvejledningen danner grundlaget for benchmarkingmodellen med totalomkostninger (TOTEX). TOTEX består af summen af driftsomkostninger (OPEX) og kapitalomkostninger (CAPEX). Da både driftsomkostninger og aktivering indgår får graden af aktivering betydning for de samlede omkostninger. brunchseminar Side 9 5 af 28 S i d e

85 SÆRLIGE PROBLEMSTILLINGER VED KONTERINGSVEJLEDNING Omkostningsdefinitioner - Driftsomkostninger - Investeringsomkostninger Investeringsomkostninger - Definition af materielle anlægsaktiver (årsregnskabsloven) - Fremtidige økonomiske fordele til tilflyde virksomheden - Aktivet er udenfor virksomhedens kontrol - Aktivet er et resultat af tidligere perioders begivenheder - Aktivet skal afskrives over aktivets forventede brugstid Sondring mellem vedligeholdelse og forbedring - De afholdte omkostninger medfører en forlængelse af levetiden på det oprindelige aktiv. - De afholdte omkostninger medfører, at det oprindelige aktiv bliver forbedret, herunder kan generere flere indtægter til virksomheden eller medfører besparelser på. brunchseminar Side 10 INDTÆGTSRAMME Hvordan kommer den eller de til at se ud? Grundlaget bliver formentlig TOTEX (totalomkostninger altså både drift og anlæg) Opdelt på produktion, transmission og distribution brunchseminar Side 11 6 af 28 S i d e

86 INDTÆGTSRAMME - FORTSAT Faktiske Driftsomkostninger (FADO) År :1 omkostninger: F.eks. afgifter Finansielle (Forrentning af kapital) Investeringsbehov Fra POLKA Tillæg: F.eks. udvikling i Brændselspriser Generelle og individuelle effektiviseringskrav brunchseminar Side 12 PRIS- OG LEVETIDSKATALOG Formålet med pris og levetidskatalog er til anvendelse i de kommende indtægtsrammer og benchmarking Skal anvendes til at sætte rammer for de kommende afskrivninger/ investeringer (kapitalomkostninger) Udarbejdelse katalog over samtlige aktiver i en varmevirksomhed Aktivliste/ standardværdi og standardlevetid Anskaffelsestidspunkt/restlevetid Fysisk placering (land/by/city) Pris og levetidskataloget skal føre frem til en årlig afskrivning Se eksempel senere brunchseminar Side 13 7 af 28 S i d e

87 UDKAST TIL LOVFORSLAG - FORBRUGERBINDINGER Ophævelse af fremadrettede forbrugerbindinger Tilslutnings- og forblivelsespligter pålagt før den 1. januar 2019 vil forblive i kraft. - Ejere af ejendomme omfattet af eksisterende pligter vil således fortsat være forpligtede til at tilslutte sig med den af kommunen besluttede frist (minimum 9 år efter den kommunale beslutning for så vidt angår eksisterende bygninger), samt forblive tilsluttet og betale de af kommunen pålagte bidrag. - Områder, som er omfattet af allerede vedtagne og gældende lokalplaner eller lokalplanforslag, der er offentliggjort inden lovforslagets ikrafttræden, vil fortsat være omfattet af beslutninger om, at tilslutning til kollektiv varmeforsyning er en betingelse for ibrugtagning af ny bebyggelse. Der vil blive igangsat en analyse af alle eksisterende forbrugerbindinger for at sikre, at forbrugerne ikke bindes til kollektive varmeforsyningsanlæg med ikke konkurrencedygtige priser. brunchseminar Side UDKAST TIL LOVFORSLAG ELDREVNE VARMEPUMPER Indregning af overskud fra eldrevne varmepumper Mulighed for at indregne et overskud i prisen på lige fod med VE-kilder og industriel overskudsvarme Omfattet Eldrevne pumper Pumper på energianlæg som ikke producerer energi, men distribuerer eller transmitterer (transformer- og konverterstationer) Ikke omfattet Gasdrevne pumper Pumper på varme- eller kraftvarmeproduktionsanlæg Substitutionsprisen udgør loftet Bemærkning om at det forventes at den kommende indtægtsrammeregulering vil begrænse muligheden for at generere overskud i de omfattede varmeforsyninger og dermed begrænse muligheden for at udtage EEG brunchseminar Side pumper som udnytter overskudsvarme fra ikkeindustrivirksomheder (datacentre, supermarkeder m.v.) pumper som udnytter varme fra spildevandsanlæg, grundvandsboringer m.v. (Udnyttelse af industriel overskudsvarme dækkes af nugældende regler med eller uden pumpe) 8 af 28 S i d e

88 UDKAST TIL LOVFORSLAG - DIGITALISERING Pligtmæssig digital kommunikation Udspringer af en politisk aftale fra 2018 om digitaliseringsklar lovgivning Bemyndigelse til ministeren om at fastsætte regler om pligtmæssig digital kommunikation indenfor varmeforsyningslovens områder Eksempelvis pligtmæssig brug af selvbetjeningsløsninger i ansøgningssager, forespørgsler, indberetninger m.v. og at svaret fra myndigheder sendes elektroniskt Kommunikation til og fra Energiklagenævnet Forsyningstilsynet har allerede bemyndigelse, eksempelvis krav om elektronisk prisanmeldelse Kan fastsætte regler om at ikke-elektroniske henvendelser afvises (efter behørig vejledning) brunchseminar Side REGNSKAB M.V brunchseminar Side 17 9 af 28 S i d e

89 EMNER FOR GENNEMGANG Regnskabsmæssige fokusområder Ændring af takster. Over-/underdækning Garantiprovisioner Registrering af reelle ejere brunchseminar Side REGNSKABSMÆSSIGE FOKUSOMRÅDER brunchseminar Side af 28 S i d e

90 VÆSENTLIGE FORSKELLE MELLEM REGLERNE I LOV OM VARMEFORSYNING OG ÅRSREGNSKABSLOVEN Anlægsaktiver (kriterier for aktivering/småanskaffelser) Afskrivninger (afskrivning på grunde, 5-30 år, finansieringskilde, systematiske afskrivning) Investeringshenlæggelser Over-/underdækning Realiserede/ikke realiserede poster Skat Vejledning for mindre vandselskaber Opmærksomhedspunkter ved overgang til ny regulering - Henlæggelser - Over-/underdækning - Investeringer - Egenkapital brunchseminar Side 20 SÆRLIGE FORHOLD HVIS REGNSKABSÅR OG PERIODE FOR PRISEFTERVISNING IKKE ER ENS Periodisering af varmesalg Periodisering af omkostninger Afstemning mellem priseftervisning og årsregnskab Sammenhæng mellem forbrugerpriser og årsregnskab gøres (endnu mere vanskelig) brunchseminar Side af 28 S i d e

91 RAPPORTERING Budget (drift-/likviditet-/finansiering) for kommende år Forecast (drift-/likviditet-/finansiering) for 5 til 10 år Perioderegnskab/ budgetopfølgning Internt årsregnskab Eksternt årsregnskab Skatteregnskab Indberetninger til energitilsyn Standardregnskab fra BDO kan rekvireres brunchseminar Side ÆNDRINGER I TAKSTER OVER-/UNDERDÆKNING Virksomhedernes muligheder for tilbageførsel af overdækning Indregning af overdækning i budgettet for det kommende år - Den forventede overdækning ved udgangen af år 1 indregnes i budgettet for år 2 - Et realistisk budget medvirker til, at en overdækning tilbageføres og indebærer som regel, at priserne skal reduceres - Afskrivninger og henlæggelser foretages på budgettidspunktet og kan fastsættes særskilt for hvert år - Det er hverken tilladt at budgettere med en overdækning eller at regulere afskrivninger og henlæggelser på andre tidspunkter end budgettidspunktet alene på grund af en overdækning. brunchseminar Side af 28 S i d e

92 ÆNDRINGER I LØBET AF ÅRET Budgetopfølgning og prisændring i løbet af året - Hvis der er en væsentlig forskel mellem den indregnede overdækning og den faktiske overdækning, bør virksomheden anmelde et revideret budget og nye priser - På grund af budgetusikkerheder (fx kold/varm vinter, udviklingen i brændselsprisen) er det væsentligt at foretage budgetopfølgning - De nye priser kan kun opkræves for den del af varmeforbruget, der ligger fra og med anmeldelses- /ikrafttrædelsestidspunktet - Ved årsafregningen kan der, medmindre der er installeret fjernaflæste målere, ske en forholdsmæssig fordeling af det samlede forbrug efter en rimelig fordelingsnøgle, der fx bygger på graddagedata. brunchseminar Side 24 BEHANDLING AF OVERDÆKNING Tilbagebetaling af overdækning - Overdækningen kan tilbagebetales helt eller delvist som et engangsbeløb, fx ifm. årsafregningen - Det er ikke et krav, at en tilbagebetaling skal komme fraflyttede forbrugere til gode - Tilbagebetaling af overdækning påvirker hverken priserne historisk eller fremadrettet - Energitilsynet anbefaler, at der indsættes en særskilt linje på aconto-/årsafregningen, hvis tilbagebetalingen sker i forbindelse hermed, samt at virksomheden orienterer Energitilsynet om tilbagebetalingen pr. . brunchseminar Side af 28 S i d e

93 ACONTO-OPKRÆVNINGER Undlade at opkræve aconto-afregning(er) - Virksomheden undgår eller reducerer den overdækning, der ellers ville være opstået, hvis forbrugerne blev opkrævet aconto-afregningen - At undlade at opkræve en eller flere aconto-afregninger svarer til en prisnedsættelse til kr. 0, hvorfor virksomheden skal anmelde et revideret budget og nye priser til Energitilsynet - Virksomheden skal desuden orientere sine forbrugere, men det er ikke nødvendigt at varsle dem med mindst 3 måneder, da det er til forbrugernes fordel - Der skal ske en forholdsmæssig fordeling af det samlede forbrug som ved enhver anden prisændring i løbet af året, dvs. at den del af varmeforbruget, der ligger fra og med anmeldelses- /ikrafttrædelsestidspunktet, afregnes til kr. 0. brunchseminar Side GARANTIPROVISIONER MANGE INTERESSER brunchseminar Side af 28 S i d e

94 LOVGIVNINGSMÆSSIGE RAMMER Følgende forhold præger håndteringen af garantiprovision: - Statsstøttereglerne (EU) Støtte omfatter enhver form for hel eller delvis offentlig omkostningsdækning, der er ydet med offentlige midler. Det omfatter altså ikke alene direkte kontante tilskud, men også indirekte støtte i form af fx garantier givet på mere fordelagtige vilkår end sædvanlige markedsvilkår - Tilsynspraksis En vederlagsfri garanti vil indebære, at kommunen yder et tilskud til virksomheden, og en sådan garanti vil betyde en forrykning af den byrdefordeling mellem kommunens borgere, som hvile-i-sig-selv-princippet forudsætter Vandsektorloven medførte, at kommuner ikke uden særskilt hjemmel kunne stille kommunegarantier brunchseminar Side 28 VARMEFORSYNINGSLOVEN Varmeforsyningsloven 2d - En kommune kan i overensstemmelse med EU s statsstøtteregler stille garanti for lånoptagelse til finansiering af anlægsinvesteringer eller driftsaktiviteter i en virksomhed som nævnt i 2 b med undtagelse af virksomhed, som driver varmepumper til kombineret produktion af varme og køling, jf. dog stk Støtte til aktiviteter er således omfattet af de danske statsstøtteregler såvel som EU s statsstøtteregler - Forarbejder: Kommunen har selv ansvar for at sikre sig, at garantistillelsen er forenelig med statsstøttereglerne ( ) Bestemmelsen indebærer således ikke en undtagelse fra statsstøttereglerne. Derfor - Krav om markedsvilkår - Opkrævning af markedsmæssig garantiprovision brunchseminar Side af 28 S i d e

95 LOVHJEMMEL TIL GARANTI Kommunen kan stille garanti, hvis: - Der er hjemmel i lovgivningen - Det er til varetagelse af en lovlig kommunal opgave (eventuelt øremærket aktivitet) Kommunen tildeler garantien på markedsvilkår brunchseminar Side 30 ANKESTYRELSENS AFGØRELSE AF 28. JUNI 2017 Kommunegaranti for et lån på 19 mio. kr. til finansiering af et solfangeranlæg Forhåndstilsagn om kommunegaranti uden at stille krav om, at der skulle betales løbende garantiprovision Ankestyrelsen besluttede ikke at rejse en tilsynssag [K]ommunen har udfoldet rimelige og sædvanlige bestræbelser på at konstatere, hvad et vederlag på markedsvilkår indebærer Kommunen har rådført sig med sin bank og forhørt sig hos andre kommuner og har på den baggrund besluttet, at garantiprovisionen skal være en løbende provision på 1 % på andre områder end spildevandsområdet. Kommunen har derfor foretaget en konkret vurdering Ikke grundlag for at antage, at provisionen er højere end markedsprisen kommunen har ikke stillet garantien med henblik på at opnå fortjeneste brunchseminar Side af 28 S i d e

96 STATSSTØTTEREGLERNE - RETSPRAKSIS Domstolen [Det] forholder sig således, at en låntager, der har indgået en låneaftale, som garanteres af de offentlige myndigheder i en medlemsstat, normalt opnår en økonomisk fordel, da de finansieringsomkostninger, som låntageren bærer, er lavere end dem, som låntageren ville have haft, hvis denne havde måttet opnå den samme finansiering og den samme garanti til markedspris (C-559/12, La poste) Vejledning Kommissionens meddelelse om statsstøttereglernes anvendelse på statsstøtte i form af garantier (2008/C 155/02) Hvis individuelle garantier ikke giver virksomheden en fordel, så er der ikke tale om statsstøtte Hvornår indebærer en garanti ikke en fordel? Retspraksis: Det markedsøkonomiske investorprincip Hvad ville en privat investor under tilsvarende omstændigheder have gjort? Kunne virksomheden få en garanti på samme vilkår via kapitalmarkedet? brunchseminar Side 32 FASTSÆTTELSE AF GARANTI Kommissionens vejledning - Markedspris for garantien Garantipræmien skal som udgangspunkt svare til en tilsvarende præmie på de finansielle markeder Ingen tilsvarende garantipræmie? - Hvad ville markedsprisen være for et tilsvarende lån uden garanti? BETALING AF RENTER UDEN GARANTI VÆRDI AF GARANTI BETALING AF RENTER MED GARANTI brunchseminar Side af 28 S i d e

97 FASTSÆTTELSE AF GARANTIPROVISION Kommissionens vejledning Garantier for SMV er For SMV er accepterer Kommissionen en enklere vurdering efter en tabel, HVIS alle andre betingelser er opfyldt Kommissionens årlige minimumsprovisioner ud fra låntagers kreditvurdering: For lavere kreditvurderinger kan den forenklede metode ikke anvendes SMV'er, der ikke tidligere er kreditvurderet og nystartede virksomheder - Minimumspræmie på 3,8 pct. og aldrig lavere end den, der gælder for moderselskab brunchseminar Side 34 FASTSÆTTELSE AF GARANTISATS Der mangler klare regler for fastsættelse af satser Hvordan fastsættes den markedsmæssige sats og af hvad Forskelligt om det er engangsprovision, årlig provision samt grundlag for fastsættelse af aktuel restgæld eller oprindelig hovedstol Usikkerhed vedrørende fastsættelse af sats indenfor lovgivning Sats skal formentligt fastsættes til minimum 0,4 % som årlig provision af aktuel restgæld/garanti. brunchseminar Side af 28 S i d e

98 4. REELLE EJERE Selskab/ledelse har indberetningspligt og ansvar for registrering af ændringer Registrering af reelle ejere inden 1. december 2017 Registrering hvis virksomheden er registreret som en forening Registrering bestyrelse eller driftschef/ direktør brunchseminar Side 36 brunchseminar Side af 28 S i d e

99 VARMESEKTORENS OVERGANG TIL SKATTEPLIGT brunchseminar Side 38 SKATTEMÆSSIG REFORMHISTORIK Ophævelse af skattefritagelse for elsektoren Ophævelse af skattefritagelse for vandsektoren Ophævelse af skattefritagelse for varmesektoren inkl kommunal affaldskraftvarme xx Greb alle med el undt. Affalds- Kraftvarme i kommuner Greb alle som blev Omfattet af vand- Sektorloven. Dvs stadig skattefri vandværker Hvem gribes: Undtagelse for Værker udenfor reguleringen? brunchseminar Side 20 af 28 S i d e

100 DEN KOMMENDE VARMEREFORM Ophævelse af skattefritagelsen indgår ikke i første omgang, men Skattefritagelsen har været på bordet flere gange, og der har været nedsat flere tværministerielle arbejdsgrupper, så forslaget ligger klar i skuffen Ophævelsen indgår i regeringens forsyningsstrategi Indgik i den politiske aftale om affaldssektoren 2016 (som strandede dagen før underskrivelsen, grundet politisk slagsmål om PSO) brunchseminar Side HVORDAN BLIVER EN OVERGANG Som udgangspunkt afhænger alt af vandskattesagerne Vi burde kende udfaldet af pilotsagerne i november 2018, MEN - der er en række af ubesvarede spørgsmål, som ikke behandles i pilotsagerne og LSR har parkeret alle andre sager (inkl. sager vedr. varme) - ikke givet at Højesteret giver løsningen - vinder vandsektoren, så lovgives der formentlig (om ikke ad indgangsværdier, så nedsættelse af afskrivningssats) - vinder Staten, så står vi med SKAT s DCF-model (kan varmesektoren opnå noget bedre?) Hvad er DCF-modellen brunchseminar Side 21 af 28 S i d e

101 DCF-MODELLEN MEGET KORT Estimeret beregning af en virksomhedsværdi Hvad vil investor betale for en given virksomhed ud fra det forventede afkast af investeringen Den beregnede værdi fordeles på produktionsanlæg og ledningsnet værdi Skattemæssig værdi SKAT s nedskrivning (Gns. 75%) Skatten heraf udløses over tid Ejendomme følger af den seneste ejendomsvurdering Skattemæssigt afskrivningsgrundlag brunchseminar Side 42 VARMESEKTORENS UDGANGSPUNKT brunchseminar Side af 28 S i d e

102 UDGANGSPUNKTET Forskellige udgangspunkter: Decentrale kraftvarmeværker Blev skattepligtige med elreformen i Sikret mulighed for gode skattemæssige afskrivningsgrundlag / nettogældsmetode Varmeværker i selskabsform Indtil videre, mulighed for at være betinget skattefri. Opfyldes betingelserne for skattefritagelse? Kommunale varmeværker og affaldsforbrændinger Ubetinget skattefri, da de hviler på den kommunale skattefritagelse og særbestemmelse ad elproduktion brunchseminar Side DECENTRALE KRAFTVARMEVÆRKER Umiddelbart er alt godt, grundet de solide afskrivningsgrundlag sfa særreglerne fra elsektorens overgang i Forberedende overvejelser Er der en skattestrategi for det enkelte selskab, som passer til virksomhedens strategier i øvrigt? - Er selskabet forberedt til en evt. konsolidering i varmesektoren? Er selvangivelsesgrundlaget korrekt - For skattebetalende selskaber er det dumt ikke at tage de mulige straks fradrag og/eller klassificere driftsmidlerne rigtigt brunchseminar Side 23 af 28 S i d e

103 DECENTRALE KRAFTVARMEVÆRKER En lille faldgrube Bortfald af grundbeløbet har fået flere værker til at overveje at indstille elproduktionen helt Ophør af elproduktion = ophør af skattepligt medmindre andet betinger skattepligten Afståelsesbeskatning (næppe avancer, specielt ikke hvis SKAT s DCF-model skal anvendes) Ved en senere tilbagevenden til skattepligt skal der fastsættes nye indgangsværdier (nu SKAT s DCF-model) Dvs. risiko for et forringet afskrivningsgrundlag Overvej hvordan skattepligten kan opretholdes brunchseminar Side VARMEVÆRKER I SELSKABSFORM Mulighed for betinget skattefritagelse I praksis falder en del allerede fordi de ikke kan omfattes af bestemmelsen I/S er er ikke omfattet af selskabsskatteloven (i praksis har SKAT strakt sig langt, når en vedtægt skal masseres på plads) Krav om egenproduktion - Det følger af skattepraksis, at der skal være en egenproduktion af varme. I modsat fald er der tale om et distributionsselskab, som ikke kan omfattes af skattefritagelse - Ingen minimumsgrænse for produktionen brunchseminar Side 24 af 28 S i d e

104 VARMEVÆRKER I SELSKABSFORM Betingelserne 1) Adgang til leverancer skal stå åbne for alle - Som regel ikke et problem 2) Midlerne må iflg. vedtægten alenes anvendes til værkets formål - Rent objektivt, begrænsningen skal fremgå af vedtægten - normal forrentning af evt. indskudskapital - skal forstås skatteretligt - Faktisk registreret selskabskapital kan forrentes med diskontoen + 1 % 3) Efterlevelse af 2 - Ej tilknyttet virksomhed - Fortolkes særdeles restriktivt, men i praksis er SKAT begyndt at læne sig lidt mere opad særlovgivningen brunchseminar Side 48 VARMEVÆRKER I SELSKABSFORM Hvis betingelserne ikke opfyldes Først og fremmest - ansvaret for at have selvangivet korrekt påhviler skattesubjektet - SKAT er heldigvis endnu ikke begyndt at køre straffesager som indenfor afgiftsområdet Hvilken bestemmelse fanger skattesubjektet A/S er bliver alm selskabsbeskattede Amba er bliver typisk samlet op som foreningsbeskattede nr. 6-foreninger - Skattefri af foreningsindtægter, men beskattes af omsætning med ikke-medlemmer/andelshavere - Ofte knas med at boligforeninger og offentlige kunder ikke er medlemmer brunchseminar Side 25 af 28 S i d e

105 PERSPEKTIVERING Det er vigtigt at have styr på skattepligtsstatus det er selskabets og ikke SKAT s ansvar Kan udgangspunktet optimeres / frivillig overgang til skattepligt SKAT s nedsættelser rammer alle infrastrukturanlæg og anlæg med lang levetid, som er taget i brug på tidspunktet for overgangen til skattepligt - Derfor, ved store igangværende anlægsarbejder, kan der være en overvejelse i frivilligt at overgå til skattepligt. - For og imod kan beregnes ud fra SKAT s model og selskabets budgetter, men i bund og grund et spørgsmål om tro Højesterets dom i nov brunchseminar Side SPØRGSMÅL brunchseminar Side af 28 S i d e

106 GÅ IND PÅ FOR AT DOWNLOADE PRÆSENTATIONEN Side af 28 S i d e

107 KONTAKTINFORMATION Søren Peter Nielsen Kim Kirk Kaiser Peter Damsted Rasmussen brunchseminar Side af 28 S i d e

108 Bilag 4 - Forskningsspørgsmål til interviews 1 af 1 S i d e

109 Bilag 5 Udvalgte definitioner ÅRL bilag 1C Definition aktiver: Ressourcer, som er under virksomhedens kontrol som et resultat af tidligere begivenheder, og hvorfra fremtidige økonomiske fordele forventes at tilflyde virksomheden. Definition forpligtelser: Eksisterende pligter for virksomheden opstået som resultat af tidligere begivenheder, og hvis indfrielse forventes at medføre afståelse af fremtidige økonomiske fordele. Definition indtægter: Stigninger i økonomiske fordele i regnskabsperioden i form af tilgang eller værdistigning af aktiver eller fald i forpligtelser, som medfører stigninger i egenkapitalen. I indtægter indgår dog ikke indskud fra ejere. Definition omkostninger: Fald i økonomiske fordele i regnskabsperioden i form af afgang eller værdiforringelse af aktiver eller stigning i forpligtelser, som medfører fald i egenkapitalen. I omkostninger indgår dog ikke udlodning eller uddelinger til ejere. Definition nettoomsætning: Salgsværdien af produkter og tjenesteydelser m.v., der henhører under selskabets ordinære aktiviteter med fradrag af prisnedslag, merværdiafgift og anden skat, der er direkte forbundet med salgsbeløbet. 1 af 1 S i d e

110 Bilag 6 Opstilling af modelregnskab Modelregnskab for fjernvarmevirksomheder ÅRSRAPPORT 1. JANUAR DECEMBER 2019 XX. REGNSKABSÅR Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den XX / XX 2020 Dirigent CVR-NR. 1 af 18 S i d e

111 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Selskabsoplysninger... x Påtegninger Ledelsespåtegning... Den uafhængige revisors revisionspåtegning... x x Ledelsesberetning Ledelsesberetning... x Årsrapport 1. januar december 2019 Resultatopgørelse... x Balance 31. december 2019: Aktiver... Passiver... (Pengestrømsopgørelse husk beskrivelse under regnskabspraksis)... x x x Egenkapital Noter... Anvendt regnskabspraksis... xx-xx xx - xx 2 af 18 S i d e

112 SELSKABSOPLYSNINGER Selskabet Varmeselskabet Varmevej 9999 Handelsby Bestyrelse XX, formand XX, kasserer XX XX XX Direktion XX Revision XX Bakkevej Handelsby Pengeinstitut Banken A/S Hovedgaden Handelsby Generalforsamling Generalforsamling afholdes den xx/x 20xx kl på virksomhedens adresse. Dagsorden ifølge vedtægterne. 3 af 18 S i d e

113 LEDELSESPÅTEGNING Bestyrelsen og direktionen har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for 1. januar december 2019 for Varmeselskabet. Årsrapporten aflægges i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2019 samt af resultatet af selskabets aktiviteter for regnskabsåret 1. januar december Ledelsesberetningen indeholder efter vores opfattelse en retvisende redegørelse for de forhold, beretningen omhandler. Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse. Handelsby, den XX. XX 2020 Direktion (driftsleder) XX Bestyrelse: XX Formand XX Kasserer XX XX XX 4 af 18 S i d e

114 DEN UAFHÆNGIGE REVISORS REVISIONSPÅTEGNING ISA 700 erklæring Til kapitalejerne/andelshaverne i Varmeselskabet Konklusion Vi har revideret årsregnskabet for Selskab X for regnskabsåret 1. januar december 20X1, der omfatter resultatopgørelse, balance, noter og anvendt regnskabspraksis. Årsregnskabet udarbejdes efter årsregnskabsloven. Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 20X1 samt af resultatet af selskabets aktiviteter for regnskabsåret 1. januar december 20X1 i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Grundlag for konklusion Vi har udført vores revision i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark. Vores ansvar ifølge disse standarder og krav er nærmere beskrevet i revisionspåtegningens afsnit Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet. Vi er uafhængige af selskabet i overensstemmelse med internationale etiske regler for revisorer (IESBA s Etiske regler) og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, ligesom vi har opfyldt vores øvrige etiske forpligtelser i henhold til disse regler og krav. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved udarbejdelsen af årsregnskabet er ledelsen ansvarlig for at vurdere selskabets evne til at fortsætte driften; at oplyse om forhold vedrørende fortsat drift, hvor dette er relevant; samt at udarbejde årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift, medmindre ledelsen enten har til hensigt at likvidere selskabet, indstille driften eller ikke har andet realistisk alternativ end at gøre dette. Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet som helhed er uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive en revisionspåtegning med en konklusion. Høj grad af sikkerhed er et højt niveau af sikkerhed, men er ikke en garanti for, at en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, altid vil afdække væsentlig fejlinformation, når sådan findes. Fejlinformationer kan opstå som følge af besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller samlet har indflydelse på de økonomiske beslutninger, som regnskabsbrugerne træffer på grundlag af årsregnskabet. 5 af 18 S i d e

115 Som led i en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, foretager vi faglige vurderinger og opretholder professionel skepsis under revisionen. Herudover: Identificerer og vurderer vi risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, udformer og udfører revisionshandlinger som reaktion på disse risici samt opnår revisionsbevis, der er tilstrækkeligt og egnet til at danne grundlag for vores konklusion. Risikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinformation forårsaget af besvigelser er højere end ved væsentlig fejlinformation forårsaget af fejl, idet besvigelser kan omfatte sammensværgelser, dokumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning eller tilsidesættelse af intern kontrol. Opnår vi forståelse af den interne kontrol med relevans for revisionen for at kunne udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke for at kunne udtrykke en konklusion om effektiviteten af selskabets interne kontrol. Tager vi stilling til, om den regnskabspraksis, som er anvendt af ledelsen, er passende, samt om de regnskabsmæssige skøn og tilknyttede oplysninger, som ledelsen har udarbejdet, er rimelige. Konkluderer vi, om ledelsens udarbejdelse af årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift er passende, samt om der på grundlag af det opnåede revisionsbevis er væsentlig usikkerhed forbundet med begivenheder eller forhold, der kan skabe betydelig tvivl om selskabets evne til at fortsætte driften. Hvis vi konkluderer, at der er en væsentlig usikkerhed, skal vi i vores revisionspåtegning gøre opmærksom på oplysninger herom i årsregnskabet eller, hvis sådanne oplysninger ikke er tilstrækkelige, modificere vores konklusion. Vores konklusioner er baseret på det revisionsbevis, der er opnået frem til datoen for vores revisionspåtegning. Fremtidige begivenheder eller forhold kan dog medføre, at selskabet ikke længere kan fortsætte driften. Tager vi stilling til den samlede præsentation, struktur og indhold af årsregnskabet, herunder noteoplysningerne, samt om årsregnskabet afspejler de underliggende transaktioner og begivenheder på en sådan måde, at der gives et retvisende billede heraf. Vi kommunikerer med ledelsen om blandt andet det planlagte omfang og den tidsmæssige placering af revisionen samt betydelige revisionsmæssige observationer, herunder eventuelle betydelige mangler i intern kontrol, som vi identificerer under revisionen. Udtalelse om ledelsesberetningen Ledelsen er ansvarlig for ledelsesberetningen. Vores konklusion om årsregnskabet omfatter ikke ledelsesberetningen, og vi udtrykker ingen form for konklusion med sikkerhed om ledelsesberetningen. I tilknytning til vores revision af årsregnskabet er det vores ansvar at læse ledelsesberetningen og i den forbindelse overveje, om ledelsesberetningen er væsentligt inkonsistent med årsregnskabet eller vores viden opnået ved revisionen eller på anden måde synes at indeholde væsentlig fejlinformation. Vores ansvar er derudover at overveje, om ledelsesberetningen indeholder krævede oplysninger i henhold til årsregnskabsloven. Baseret på det udførte arbejde er det vores opfattelse, at ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og er udarbejdet i overensstemmelse med årsregnskabslovens krav. Vi har ikke fundet væsentlig fejlinformation i ledelsesberetningen. Bykøbing, den xx. xxxxxxxx 2020 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab CVR-nr NN Statsautoriseret revisor MNE-nr. mne af 18 S i d e

116 LEDELSESBERETNING Væsentligste aktiviteter Selskabets aktiviteter har i lighed med tidligere år bestået i levering af fjernvarme til værkets forbrugere pr. 31. december mv. Væsentlige forhold Omtales kun, hvis der har været sådanne forhold. Usikkerhed ved indregning og måling Omtales kun, hvis der har været sådanne forhold. Udviklingen i aktiviteter og økonomiske forhold Regnskabsåret har været præget af de stigende gaspriser, hvorfor selskabet har måttet konstatere, at næsten alle forbrugerne skal efterbetale for varmeleverancen eller Regnskabsåret har ikke været påvirket af væsentlige ændringer i aktiviteter eller af specielle økonomiske forhold. Årets resultat er tilfredsstillende. Herudover kan sammenligning til budget indsættes her, hvis der ønskes en sammenligning til budget. Betydningsfulde begivenheder, indtruffet efter regnskabsårets afslutning Der er ikke efter regnskabsårets afslutning indtruffet begivenheder af væsentlig betydning for virksomhedens finansielle stilling. 5-års hoved- og nøgletal (klasse C) Samfundsansvar - CSR (Klasse stor C) 7 af 18 S i d e

117 RESULTATOPGØRELSE 1. JANUAR DECEMBER 2019 Note NETTOOMSÆTNING Produktionsomkostninger BRUTTORESULTAT Distributionsomkostninger Administrationsomkostninger... 4, Andre driftsindtægter Andre driftsomkostninger RESULTAT AF PRIMÆR DRIFT Finansielle indtægter Finansielle omkostninger RESULTAT FØR SKAT Skat ÅRETS RESULTAT Forslag til resultat disponering Bunden reserve i henhold til særlovgivning Overført resultat (forrentning af indskudskapital) af 18 S i d e

118 BALANCE 31. DECEMBER AKTIVER Note Grunde og bygninger Produktionsanlæg og maskiner Andre anlæg, driftsmateriel og inventar Materielle anlægsaktiver under udførelse Materielle anlægsaktiver Værdipapirer Finansielle anlægsaktiver ANLÆGSAKTIVER Målere og rør Brændselsolie og smøreolie Beholdninger Andre tilgodehavender Periodeafgrænsningsposter Underdækning Tilgodehavender Likvide beholdninger OMSÆTNINGSAKTIVER AKTIVER af 18 S i d e

119 BALANCE 31. DECEMBER PASSIVER Note Indskudskapital Bunden reserve i henhold til særlovgivning Overført resultat EGENKAPITAL Tidsmæssige forskydninger i forbrugerbetalinger Hensat til tab på debitorer Hensatte forpligtelser Prioritetsgæld Periodiseret tilslutningsbidrag Langfristet gældsforpligtelse Kortfristet del af langfristet gæld Periodiseret tilslutningsbidrag (kort del) Anden gæld Overdækning Kortfristet gældsforpligtelse GÆLD PASSIVER Pantsætninger og sikkerhedsstillelser 17 Afstemning mellem årsregnskabsloven og varmeforsyningsloven af 18 S i d e

120 Egenkapitalopgørelse 31. december Indksuds- Bunden reserve iht. Overført kapital særlovgivning resultat I alt Egenkapital 1. januar Overført via resultatdisponering Egenkapital 31. december af 18 S i d e

121 NOTER Note Nettoomsætning/produktionsværdi 1 Salg af varme: Forbrugsafgifter ( kwh) Faste afgifter (forbrugere) Salg af el ( kwh) Tilslutningsbidrag Forrentning af indskudskapital Årets over-/underdækning efter VFL Årets tidsmæssige forskelle i forbrugerbetalingerne Produktionsomkostninger 2 Køb af naturgas El- og vandforbrug Service og olie til motorer m.v Forsikring og ejendomsskat Driftsovervågning Diverse reparationer Biludgifter Løn til varmemester Afskrivninger Distributionsomkostninger 3 Ledningsreparationer og reparationer af målere Diverse reparationer Afskrivninger Medarbejderforhold 4 Antal personer beskæftiget i gennemsnit: 1 (2018: 1) Løn og gager Pensioner Sociale udgifter Vederlag til bestyrelse af 18 S i d e

122 NOTER Note Administrationsomkostninger 5 Gager Bogføring Revision og regnskabsassistance m.v Advokathonorarer Kontorhold, telefon, edb m.m Mødeudgifter og annoncer Kontingenter og abonnementer Porto og PBS Afskrivninger Andre driftsindtægter 6 Lejeindtægter Andre driftsomkostninger 7 Tab ved afhændelse af materielle anlægsaktiver Finansielle indtægter 8 Renteindtægter Morarenter og gebyrer Urealiseret kursgevinst Finansielle omkostninger 9 Anlægslån Indeksregulering Materielle anlægsaktiver 10 Grunde og Produktionsanlæg og Andre anlæg, driftsmate- Anlæg under bygninger maskiner riel, inventar udførsel Saldo 1. januar Årets tilgang Årets afgang Saldo 31. december Afskrivninger: Saldo 1. januar Afskrivninger på afhændede aktiver Årets afskrivninger Saldo 31. december Regnskabsmæssig værdi 31. december af 18 S i d e

123 NOTER Note Værdipapirer 11 Værdipapirer, primo Tilgang/afgang, netto Kursregulering, primo Årets nettoregulering Andre tilgodehavender 12 Tilgodehavende renter Tilgodehavende moms Tidsmæssige forskelle i forbrugerbetalinger 13 Afskrivninger Ikke anvendte på anlægsaktiver I henlæggelser alt Saldo primo Anvendte henlæggelser i året Henlæggelser i året Forskel i prismæssige og regnskabsmæssige afskrivninger Årets over/-underdækning Saldo ultimo Langfristede gældsforpligtelser 14 1/ / Afdrag Restgæld gæld i alt gæld i alt næste år efter 5 år Prioritetsgæld Note Periodiseret tilslutningsbidrag 15 1/ / Inden for i alt i alt 1 år efter 5 år Tilslutningsbidrag Note Anden gæld 16 Beregnede skyldige renter Tilbageholdt A-skat og AM-bidrag Feriepengeforpligtelse Skyldige omkostninger mv af 18 S i d e

124 Pantsætninger og sikkerhedsstillelser 17 Til sikkerhed for gæld til realkreditinstitutter tkr., er der givet pant i grunde og bygninger, hvis regnskabsmæssige værdi pr. 31. december 2019 udgjorde tkr. NOTER 2019 Note 18 Afstemning mellem årsregnskabsloven og varmeforsyningsloven Årets resultat før skat Andre tidsmæssige forskelle i forbrugerbetalinger Årets over-/underdækning Årets resultat før årsreguleringer og skat Skat af årets resultat... 0 Årets resultat før årsreguleringer Tilbageførsel af regnskabsmæssige afskrivninger Afskrivninger indregnet i varmeprisen, jf. varmeforsyningsloven Henlæggelser efter varmeforsyningsloven Hensættelse til nedtagningsforpligtelse, ikke indregnet i varmeprisen... 0 Urealiserede finansielle poster, ikke indregnet i varmeprisen Årets regulering af udskudt skat, ikke indregnet i varmeprisen.. 0 Godkendt forrentning af indskudskapital Årets over-/underdækning (- = overdækning) (Denne kunne undlades her og medtages som et internt regnskab til fjernvarmevirksomhedens brug) 15 af 18 S i d e

125 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS Årsrapporten for Varmeselskabet for 2019 er aflagt i overensstemmelse med den danske årsregnskabslovs bestemmelser for virksomheder i regnskabsklasse B med tilvalg af regler fra regnskabsklasse C. Årsrapporten er udarbejdet efter samme regnskabspraksis som sidste år. "HVILE I SIG SELV"-PRINCIPPET Over- og underdækninger Selskabet er underlagt det særlige hvile i sig selv -princip i henhold til varmeforsyningsloven. Princippet medfører, at årets over- eller underdækning, opgjort som forskellen mellem omkostningerne og de fakturerede indtægter efter varmeforsyningsloven, skal tilbageføres eller kan opkræves hos forbrugerne ved indregning i efterfølgende års priser. Årets over- eller underdækning indregnes derfor i nettoomsætningen. Den akkumulerende over- eller underdækning efter varmeforsyningslovens regler er udtryk for et mellemværende med forbrugerne og indregnes i balancen under gæld eller tilgodehavender. Tidsmæssige forskelle i forbrugerbetalinger Investeringer i grunde, bygninger, produktionsanlæg og andre anlæg indregnes i varmeprisen i henhold til varmeforsyningslovens regler om afskrivninger og henlæggelser og er udtryk for forbrugernes finansiering af anlægsinvesteringer. I årsrapporten indregnes afskrivningerne over aktivets forventede brugstid. Varmeforsyningsloven åbner mulighed for at foretage henlæggelser til fremtidige nyinvesteringer. Henlæggelsen kan pr. år max. andrage 20 % af en af bestyrelsen udarbejdet investeringsplan, og henlæggelsens akkumulerede maksimum kan max. udgøre 75 % af investeringsplanen. En henlæggelse efter varmeforsyningsloven er en forpligtelse efter årsregnskabsloven, indtil den planlagte investering er gennemført. Forpligtelsen er i regnskabet optaget under posten tidsmæssige forskelle i forbrugerbetalinger under hensatte forpligtelser. Tidsmæssige forskelle mellem indregning i varmeprisen og i årsrapporten udtrykker således enten en udskudt eller fremskudt betaling fra forbrugerne i forhold til de regnskabsmæssige værdier, der vil udlignes over tid. Forskellene er indregnet i balancen under hensatte forpligtelser. RESULTATOPGØRELSEN Nettoomsætning I årets nettoomsætning indgår faktureret salg af varme, elindtægter samt salg af øvrige ydelser til eksterne kunder. Varmeåret omfatter samme periode som regnskabsåret. Salg af varme indregnes derfor på basis af et års levering og forbrug af varme i henhold til årsopgørelsen på tidspunktet for regnskabsåret afslutning. Salg af varme er medtaget ud fra de i årsopgørelserne beregnede beløb, medens elsalg er medtaget i henhold til afregninger frem til regnskabsårets afslutning. Årets over-/underdækning samt regulering af de tidsmæssige forskelle i forbrugerbetalingerne indgår som en reguleringspost i nettoomsætningen. Herudover indregnes tilslutningsbidrag som en del af de driftsmæssige indtægter. Er der godkendt indregning af forrentning af indskudskapital indgår denne også af nettoomsætningen. Produktionsomkostninger Produktionsomkostninger omfatter omkostninger til produktion af varme og el, køb af brændsel, lønninger og gager, vedligeholdelse, driftsledelse samt af- og nedskrivninger mv. 16 af 18 S i d e

126 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS Distributionsomkostninger Distributionsomkostninger omfatter omkostninger til distribution, ledninger, målere, driftsledelse, ledningstab samt af- og nedskrivninger mv. Administrationsomkostninger Administrationsomkostninger omfatter omkostninger til administration, bestyrelse og generalforsamling, ledelse, forbrugerinformation, øvrige administrationsomkostninger, herunder lønninger og gager til administrative personale, driftsledelse samt af- og nedskrivninger mv. Andre driftsindtægter og -omkostninger Andre driftsindtægter og -omkostninger indeholder regnskabsposter af sekundær karakter i forhold til andelsselskabets hovedaktivitet. Finansielle indtægter og omkostninger Finansielle indtægter og -omkostninger indeholder renteindtægter og -omkostninger, realiserede og urealiserede kursgevinster og -tab vedrørende værdipapirer, gæld og transaktioner i fremmed valuta, amortisering af finansielle aktiver og forpligtelser samt tillæg og godtgørelse under acontoskatteordningen mv. Finansielle indtægter og -omkostninger indregnes i resultatopgørelsen med de beløb, der vedrører regnskabsåret. Skat Årets skat, som består af årets aktuelle skat, indregnes i resultatopgørelsen med den del, der kan henføres til årets resultat. Årets resultat I henhold til lov om varmeforsyning kan der i varmeprisen indregnes alle nødvendige omkostninger samt en forrentning af indskudskapitalen. Årets over- eller underdækning opgøres som forskellen mellem omkostningerne og de fakturerede indtægter efter varmeforsyningsloven. Beløbet indregnes i varmeindtægterne og optages i balancen enten som gæld til eller tilgodehavender hos forbrugerne. I det efterfølgende år indgår beløbet i varmeprisdannelsen. BALANCEN Immaterielle anlægsaktiver Beholdning af gratis tildelte CO 2 -kvoter er ikke aktiveret. (HER ER DER INGEN) Materielle anlægsaktiver Grunde og bygninger, produktionsanlæg og maskiner samt andre anlæg, driftsmateriel og inventar måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Materielle anlægsaktiver afskrives på grundlag af anskaffelsessum. Aktiverne afskrives over den forventede brugstid i overensstemmelse med varmeforsyningslovens bestemmelser. Afskrivning påbegyndes ved anlægsaktivets færdiggørelse. Der afskrives ikke på grunde. 17 af 18 S i d e

127 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS Der foretages lineære afskrivninger baseret på følgende vurdering af aktivernes forventede brugstider og restværdier: Brugstid Restværdi Kraftvarmeanlæg år?? Målere år?? Ledningsnet år?? Kontormaskiner, it og inventar år?? Værdiforringelse af anlægsaktiver Den regnskabsmæssige værdi af immaterielle og materielle anlægsaktiver samt finansielle anlægsaktiver, der ikke måles til dagsværdi, vurderes årligt for indikationer på værdiforringelse ud over det, som udtrykkes ved afskrivning. Foreligger der indikationer på værdiforringelse, foretages nedskrivningstest af hvert enkelt aktiv henholdsvis gruppe af aktiver. Der foretages nedskrivning til genindvindingsværdien, hvis denne er lavere end den regnskabsmæssige værdi. Genindvindingsværdi er den højeste værdi af nettosalgspris og kapitalværdi. Kapitalværdien opgøres som nutidsværdien af de forventede nettopengestrømme fra anvendelsen af aktivet eller aktivgruppen og forventede nettopengestrømme ved salg af aktivet eller aktivgruppen efter endt brugstid. Beholdninger Beholdninger af rør, målere, olie mv. måles til kostpris efter FIFO-princippet. I tilfælde, hvor nettorealisationsværdien er lavere end kostprisen, nedskrives til denne lavere værdi. Tilgodehavender Tilgodehavender måles til amortiseret kostpris, hvilket sædvanligvis svarer til nominel værdi. Værdien reduceres med nedskrivning til imødegåelse af forventede tab. Periodeafgrænsningsposter, aktiver Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver omfatter afholdte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår. Værdipapirer Værdipapirer indregnet under omsætningsaktiver omfatter børsnoterede obligationer, aktier og andre værdipapirer, der måles til dagsværdi på balancedagen. Børsnoterede værdipapirer måles til børskurs. Andre værdipapirer måles til salgsværdi baseret på beregnet kapitalværdi. Gældsforpligtelser Finansielle forpligtelser indregnes ved lånoptagelse til det modtagne provenu efter fradrag af afholdte låneomkostninger. I efterfølgende perioder måles de finansielle forpligtelser til amortiseret kostpris svarende til den kapitaliserede værdi ved anvendelse af den effektive rente, således at forskellen mellem provenuet og den nominelle værdi indregnes i resultatopgørelsen over låneperioden. Prioritetsgæld er således målt til amortiseret kostpris, der for kontantlån svarer til lånets restgæld og for obligationslån svarer til restgæld beregnet på grundlag af lånets underliggende kontantværdi på lånoptagelsestidspunktet. Gæld i øvrigt er målt til amortiseret kostpris, der for kortfristede forpligtelser normalt svarer til nominel værdi. Periodeafgrænsningsposter, passiver Periodeafgrænsningsposter indregnet under passiver indgår modtagne betalinger vedrørende indtægter i de efterfølgende år. Herudover indregnes periodiseret tilslutningsbidrag over det tilknyttede anlægs brugstid i takt med afskrivningerne indregnes denne i nettoomsætningen. 18 af 18 S i d e

128 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, en danskejet rådgivnings- og revisionsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger mere end medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har ca medarbejdere i mere end 160 lande.