Skattefradrag for energiforbedrende vedligeholdelse, renoveringer og investeringer

Transkript

1 Notat 17. august 2010 Skattefradrag for energiforbedrende vedligeholdelse, renoveringer og investeringer Dansk Byggeri foreslår en ordning til renovering og vedligeholdelse af boliger med følgende karakteristika: Klart fokus på energiforbedringer Høj grad af selvfinansiering Øget beskæftigelse Reduktion af sort arbejde Enkel administration Tilgodeser både ejere, lejere og andelsboligejere Erhvervsbygninger skal også kunne forbedres med fradrag Dansk Byggeris foreslår derfor: Alle boligejere tildeles et fradrag på maksimalt kr. årligt pr. voksen medejer i husstanden Alle lejere og andelsboligejere, der bor i flerfamiliehuse, tildeles et fradrag på maksimalt kr. årligt pr. voksen beboer i husstanden som kan transporteres til udlejer til fællesarbejder Virksomheder tildeles fradrag på maksimalt kr. pr. medarbejder Fradraget skal være på 40 % for arbejdsløn og 25% for godkendte materialer Der udarbejdes en positivliste for energiforbedrende arbejder og materialer, der kan give fradrag omfattende facade, klimaskærm, varmeforsyningsinstallationer og integration af vedvarende energi Effekten skal dokumenteres gennem rentabilitetsberegning, eller der skal foreligge energimærke for den ejendom, hvor arbejdet skal ske Baggrund Byggesektoren, både de danske materialeproducenter og de udførende virksomheder (håndværkere og entreprenører), oplever, at den begyndende økonomiske fremgang kommer senere til sektoren end den øvrige økonomi. Navnlig nybyggeriet har været hårdt ramt af krisen, og der er nu en betydelig overkapacitet både mht. branchens produktion og i den eksisterende bygningsmasse. Det gælder både boliger og erhverv. På trods af den overkapacitet, der er i den eksisterende bygningsmasse, er der en række områder, hvor øget aktivitet vil være gavnlig, både af hensyn til beskæftigelsen, kvaliteten af bygningsmassen, dens egnethed i forhold til den daglige brug, og dens ydeevne mht. energi og klimabelastning. Regeringens og oppositionens mål på klimaområdet er en fossilfri energiforsyning i 2050 kombineret med et lavere energiforbrug. Det mål kan kun opnås, hvis den eksisterende

2 bygningsmasses energiforbrug reduceres. Det kræver et meget stort renoveringsarbejde, både af boliger, erhvervsbygninger og de offentlige bygninger. Samtidig kan det konstateres, at på trods af energimærkningsordningen og talrige oplysningskampagner er det ikke lykkedes at øge aktiviteten inden for energiforbedringer af bygningsmassen i tilnærmelsesvist det nødvendige omfang til at nå de officielle mål. Rockwoolfonden har i sin seneste rapport fra juni 2010 endnu en gang påvist omfanget af sort arbejde, og at en meget stor del af den sorte aktivitet er relateret til byggeri og bygninger. Der er således god grund til at iværksætte initiativer, der kan understøtte væksten og målene på klima- energiområdet. Et løft i byggeaktiviteten, hvor der igangsættes flere energiforbedrende renoveringer samtidig med, at sort arbejde konverteres til hvidt, vil opfylde disse mål. En skattefradragsordning for energiforbedringer i boliger Inden for de seneste 30 år har der væres midlertidige ordninger, hvor der har været givet tilskud eller fradrag for boligforbedringer. Senest blev der i 2009 ydet tilskud gennem den såkaldte renoveringspulje, hvor boligejere kunne søge tilskud på op til kr. til arbejdsløn og kr. til materialer til boligforbedringer. I alt blev der afsat 1,5 mia. kr. som blev fordelt efter først til mølle-princippet. I alt blev der udbetalt ca. 1,2 mia. kr., mens ca. 300 mill. kr. faldt for forældelsesfristen. Renoveringspuljen var et fornuftigt politisk forsøg på at sætte aktivitet i gang inden for byggeriet, men den praktiske udmøntning og administration havde nogle besværligheder, navnlig i startfasen. Der betød, at den ønskede positive effekt på beskæftigelsen blev mindre end forventet, og at byggeriets virksomheder oplevede, at ordre blev forsinket. Samtidig var ordningen ikke fokuseret på energiforbedringer, hvilket betød, at der blev skabt mindre nytarbejde, arbejde der ellers ikke ville blive udført, end der ville være blevet i en ordning, der havde været rettet særligt mod energiforbedringer. Ordningen var dog samlet set positiv og inden for vinduesindustrien utvetydigt positiv. Dansk Byggeri foreslår derfor, at der etableres en ordning med følgende karakteristika: Klart fokus på energiforbedringer Høj grad af selvfinansiering Øget beskæftigelse Reduktion af sort arbejde Enkel administration Tilgodeser både ejere, lejere og andelsboligejere Erhvervsbygninger skal også kunne forbedres med fradrag I Sverige har der siden 2008 eksisteret det såkaldte ROT-avdrag (Renovering, Ombygning og Tilbygnings-fradrag). Dette avdrag tildeler alle svenske boligejere en mulighed for at købe for op til SEK arbejde, hvor skattevæsnet betaler halvdelen af arbejdslønnen, dvs. op til SEK pr. år. Forudsætningen for at få fradraget, der i realiteten er en skattereduktion, er, at boligejeren har en skattebetaling, der mindst svarer til skattereduktionen. Der stilles naturligvis krav om, at arbejdet dokumenteres med kvitteringer, at det udførte 2

3 arbejde er omfattet af ordningen, og at det leveres af en registreret virksomhed. I Sverige gives også afdrag for arbejde i sommerhuse og for egentligt husholdningsarbejde. Dansk Byggeris forslag tager udgangspunkt i dette initiativ, men det er tilpasset danske forhold og omfatter kun renovering og vedligeholdelse af helårsboliger. Dansk Byggeris foreslår: Alle boligejere tildeles et fradrag på maksimalt kr. årligt pr. voksen medejer i husstanden Alle lejere og andelsboligejere, der bor i flerfamiliehuse tildeles et fradrag på maksimalt kr. årligt pr. voksen beboer i husstanden som kan transporteres til udlejer til fællesarbejder Virksomheder tildeles fradrag på maksimalt kr. pr. medarbejder Fradraget skal være på 40% for arbejdsløn og 25% for godkendte materialer Der udarbejdes en positivliste for energiforbedrende arbejder og materialer, der kan give fradrag omfattende facade, klimaskærm, varmeforsyningsinstallationer og integration af vedvarende energi Effekten skal dokumenteres gennem rentabilitetsberegning, eller der skal foreligge energimærke for den ejendom, hvor arbejdet skal ske Fradragene gives lige som i Sverige som en reduktion i skattebetalingen, således at det er en forudsætning for at få fradrag, at man har betalt mindst fradragsbeløbet i skat. Dansk Byggeris forslag vil, fordi der er tale om målrettede energiforbedringer, bidrage direkte med de politiske målsætninger om et fossilfrit samfund og samtidig medføre et tiltrængt løft til byggeriet og materialeindustrien på et område, hvor det har været vanskeligt at øge aktiviteten alene gennem information og oplysning. Herved vil en stor del af det støttede arbejde være arbejde, der ellers ikke ville blive udført. De svenske erfaringer tyder på dette. Samtidig vil Dansk Byggeris forslag reducere det sorte arbejde, svenske erfaringer tyder ligeledes på en betydelig effekt. Fradrag til både ejere, lejere, andelsboliger og erhvervsbygninger og krav om dokumenteret effekt Dansk Byggeri ønsker, at der igangsættes de mest rentable energiforbedringer, uanset hvem der ejer bygningerne. Derfor foreslår Dansk Byggeri, at det bliver et krav for at få fradrag, at effekten lever op til de kriterier, der følger den rentabilitetsberegning, der skitseres i Bygningsreglementet (BR10) eller som fremgår af ejendommens energimærkning. Herved vil energimærkningsordningen, som hidtil har haft en meget ringe effekt på omfanget af udførte energiforbedringer, men fornys i efteråret 2010, levere et brugbart bidrag i overensstemmelse med den oprindelige hensigt med mærkningsordningen. For at sikre, at ordningen bliver nem at administrere og kontrollere, bør der udarbejdes en positivliste med arbejder, der kan give fradrag. Listen skal omfatte arbejder på facade, klimaskærm, varmeforsyningsinstallationer og integration af vedvarende energi. En fradragsordning som den her foreslåede vil også hjælpe til at høste de samfundsøkonomiske og miljømæssige gevinster, der ligger i, at 2 ud af 3 boligejerne er aktivt interesserede i at blive helt eller delvist selvforsynende med energi fra egne små vedvarende energianlæg. 3

4 Dansk Byggeri foreslår en social afbalanceret ordning, hvor både ejere og lejere tilgodeses. Andelsboligejere og lejrer i flerfamiliehuse skal kunne give deres fradrag videre til professionelle udlejere eller ejendomsadministratorer. Der skal gælde de samme regler om, at lejernes skattebetaling mindst skal udgøre deres fradrag, og lejernes egenfinansiering skal kunne ske ved anvendelse af opsparede vedligeholdelsesmidler. For det private udlejningsbyggeri foreslår vi, at fradrag, der ydes gennem en sådan ordning fratrækkes forbedringsforhøjelser af huslejen. Herved sikres, at fradragsbeløbet ikke bliver til stigning i huslejen, men at det kommer lejerne direkte til gode. Erhvervsbygninger skal kunne energiforbedres med et fradrag i virksomhedens selskabsskat med et beløb svarende til maksimalt kr. pr. medarbejder. Virksomheder, der ikke betaler skat kan således ikke anvende ordningen. Selvfinansierende ordning Dansk Byggeris beregninger af, hvad en sådan ordning vil medføre af belastning af de offentlige finanser afhænger af, hvor meget ordningen vil generere af arbejde, der ellers ikke ville blive udført, såkaldt nyt arbejde. Men et tilskud på 50 % og en ny-arbejdsandel på 35 % er ordningen selvfinansierende. Det skyldes, at statens udgifter til arbejdsløshedsunderstøttelse reduceres, og der skabes mere omsætning i virksomhederne. Mht. reduktion af ledigheden er der kun regnet med, at 75 % af dem, der kommer i beskæftigelse, modtog dagpenge. Det skyldes, at der de seneste år har været en lavere tilmelding til a-kasserne blandt de unge, og en del derved må antages ikke at modtage dagpenge. Hvis tilskudsprocenten sættes ned til 40, vil ordningen være en overskudsforretning for staten allerede hvis der skabes 25 % nyt arbejde. Renoveringspuljen gav tilskud på 40%, og det vurderes, at den ordning skabte mindst 10% nyt arbejde. Den lave andel nyt arbejde skyldes, at tilskuddet ikke var fokuseret på energiforbedringer men på et bredt udvalg af renoveringsopgaver, og fordi ordningen ikke gav mulighed for at planlægge men havde et meget snævert vindue, der i realiteten favoriserede opgaver, der allerede var i planlægningsfasen. Dansk Byggeri vurderer, at en andel nyarbejde på mindst 30% er realistisk, hvis ordningen målrettes energiforbedringer, hvor effekten er dokumenteret ved energimærkning eller rentabel jf. BR10. Den svenske Riksrevisionen vurderer, at ROT-avdraget har skabt ca. 35 % nyt arbejde i Sverige Enkel administration Dansk Byggeris forslag indebærer, at der anvendes en fakturamodel som i Sverige. Denne procedure indebærer, at virksomheden sender to regninger; en til kunden på 60% af lønnen og 75% af materialerne og en til skattevæsnet på de 40% af lønnen og 25% af materialerne, dog max kr pr.voksen i boligen. Skattevæsnet modtager en accept fra den pågældende borger, og skattevæsnet betaler sin andel direkte til virksomheden og bogfører beløbet på borgerens CPR-nr., hvor det vil fremgå af årsopgørelsen.. Skattevæsnet udbetaler således sin andel som et tilskud, der går direkte til virksomheden. SKAT kan løbende konstatere, at det udbetalte beløb kan rummes inden for den skat, som den enkelt borger har indbetalt eller kommer til at indbetale i årets løb. De udbetalte beløb vil fremgå af 4

5 den fortrykte selvangivelse, og hvis der er udbetalt mere, end årsopgørelsen efterfølgende viser, at borgeren har indbetalt, vil det blive tale om en restskat. Ordningen er enkel og incitamentskabende. Den pågældende borger skal ikke betale hele renoveringsbeløbet, hvilket gør borgerens finansiering nemmere. Virksomheden skal blot sende to regninger, men skal ellers ikke bekymre sig om, at tilbud skal godkendes, og om der er givet tilsagn, for der skal ikke søges om tilsagn om fradraget. Virksomheden skal dog være opmærksom på at minde kunden om ikke at overtrække sit fradrag. En langsigtet ordning, hvor der ikke skal søges om tilsagn og ikke kun er en begrænset mængde tilskud, vil medføre en rolig og velplanlagt aktivitetsudvidelse. De opbremsningseffekter og mange for en sikkerheds skyld-ansøgninger, som var resultatet af renoveringspuljen, vil blive undgået. Ordningen bør kontrolleres ved stikprøver, som SKAT tilrettelægger. Både de udførende håndværkere, og dem der har fået arbejdet udført, skal være parate til, at det udførte arbejde kontrolleres. Eksempel: Hr. Jensen ønsker at få efterisoleret loftet. Tilbuddet fra håndværkeren lyder på materialer for kr.+ kr i arbejdsløn. Jensen tjekker hos SKAT om han har opbrugt sit fradrag. Det har han ikke og bestiller derefter håndværkeren til at udføre arbejdet. Når arbejdet er udført, fremsender håndværkeren en regning på kr. for materialer kr. i arbejdsløn til hr. Jensen, og han beder samtidig SKAT om udbetaling af de resterende kr kr., som så udbetales direkte fra SKAT, når hr. Jensen har betalt sin del. I Sverige vil udbetalingen ske i løbet af 5 dage. Resultatet er, at hr. Jensen har fået udført arbejdet til 65% af prisen udover at hr. Jensen har regning og dermed garanti for arbejdet. Han vil derfor ikke været motiveret til at lade arbejdet udføre sort. Håndværksmesteren har fået mulighed for at beskæftige flere personer, og staten får indbetalinger af dels mere lønskat, moms og skat af virksomhedens fortjeneste. Effekt og omfang, regulær beskæftigelse og mindre sort arbejde I Sverige har Skatteverket i ordningens første 1½ år, dvs. fra december 2008 til maj 2010, udbetalt 6 mia. SEK i ROT-avdrag, heraf er 92,5% gået til bygningsforbedringer. Den højere fradragsprocent i Sverige kombineret med en bredere vifte af fradragsberettigede arbejder i forhold til Dansk Byggeris forslag, betyder, at ordningen i Sverige formentlig har et større volumen inden for ejerboliger, end den vil få i Danmark. Omvendt vil den foreslåede ordning i Danmark ikke kun indeholde tilskud til materialer, hvilket vil øge brugen af ordningen, lejere og erhvervsbygninger er også omfattet. Et realistisk skøn er derfor, at der vil blive et brug af ordningen i Danmark på ca. 3 mia. kr. årligt til ejerboliger, ca. 1 mia. kr. til lejerboliger og 1 mia. kr. til erhverv. Dette vil skabe en renoveringsaktivitet på mellem 8 og 10 mia. kr. Det vil skabe fuldtidsbeskæftigelse for personer. Med en nyarbejdsandel på 30% vil det betyde, at ledighedskøen reduceres med personer. De svenske erfaringer viser, at ordningen ikke medfører et ukontrollabelt omfang, så hvis andelen af nyt arbejde skulle blive lavere end de 25%, der er grænsen for selvfinansiering i 5

6 den nuværende ledighedssituation, er de den økonomiske nettobelastning for staten alligevel overskuelig. Effekten af reduktionen af sort arbejde er ikke kvantificeret og indregnet, men den vil yderligere forbedre ordningens samfundsøkonomi. Rockwoolfonden har vurderet, at det sorte arbejde inden for byggeriet har et omfang af ikke under 20 mia. kr. årligt. Der er derfor et stort potentiale for, at en andel af det arbejde, som Dansk Byggeris fradragsforslag vil genere, vil være konvertering af sort arbejde til hvidt. I den udstrækning, at det er udenlandske håndværkere, der arbejder sort, vil også dette problem blive bekæmpet. 6