fra v id en til værd i

Transkript

1 fra v id en til værd i

2

3 Josefine Aggeboe og Lauge Vagner Rasmussen Fra viden til Værdi fra viden til værdi Aarhus-modellen for studentervæksthuse Udgivet af Interdisciplinært Center for Entreprenørskab og Innovation Aarhus Universitet 2011 Redaktionel konsulent: Karin Svennevig Foto: frederik Dalum, ICEI, Signe Schou, ICEI, Lars Kruse, AU Kommunikation (s. 4-5 og s.17) Design og layout: Tegn og Hund Tryk: Unitryk ApS Korrektur: Ordkompagniet.dk ISBN: Bogen er udgivet som afslutning på projektet Studentervæksthus Århus, som er gennemført med støtte fra Region Midtjylland og EU s Regionalfond.

4 4

5 FORORD Forord Af Lauritz B. Holm-Nielsen Rektor for Aarhus Universitet Fremtidens universitet står overfor en ny udfordring: Vi skal ikke kun uddanne kandidater på et højt specialiseret, fagligt niveau, men også med de personlige kompetencer, der skal til for at kunne skabe værdi gennem egen virksomhed. Det at kunne anvende sine personlige kompetencer, sin viden og sit netværk til at skabe værdi for andre er en afgørende egenskab for højtuddannede i det moderne samfund. En egenskab, der har stor betydning for et samfunds udvikling, innovationskraft og vækstpotentiale. Kandidater, som i løbet af deres uddannelse har prøvet kræfter med at starte virksomhed eller på anden måde lært at koble deres viden med værdiskabende kompetencer, er i høj grad klar til at løfte fremtidens udfordringer. På Aarhus Universitet (AU) har vi de seneste 3 år haft strategisk fokus på entreprenørskab som en udmøntning af det nationale fokus på området. Den bog, læseren sidder med, beskriver et helt konkret resultat heraf: Studentervæksthus Århus et inkubatormiljø for studerende, som gerne vil stifte bekendtskab med den entreprenørielle proces og starte egen virksomhed. Ambitionen har været at gå markant anderledes til værks end det, man traditionelt ser i inkubatormiljøer for studerende. Frem for at fokusere på forretningsplaner har studentervæksthuset taget udgangspunkt i den enkelte studerendes kompetencer, viden og ressourcer. Målsætningen har været at lære den enkelte studerende, at processen fra viden til værdi indebærer, at man sætter sig selv og sin faglighed i spil og lærer at navigere i varierende grader af uvished. Studentervæksthuset har været en eksperimentel ramme for udvikling af videnskabeligt baserede metoder til at træne studerende i netop dette. Der eksisterer i samfundet et behov for, at studerende på højere uddannelser lærer at sætte deres viden i et praksisperspektiv allerede imens de erhverver sig den. En universitetsuddannelse skal kobles med evnen til at agere foretagsomt, så man ikke blot tænker i muligheder, men i højere grad er i stand til at handle på muligheder. Det betyder, at vi som uddannelsesinstitution skal træde nye stier i forståelsen af de kompetencer, som de nyuddannede opnår. Med Studentervæksthus Århus har AU gjort netop det. Jeg er stolt af at kunne sige, at de faktiske tal langt overgår ambitionerne: 51 nye virksomhedsprojekter er startet i studentervæksthuset i løbet af 2 år mod et oprindeligt resultatmål på 5 virksomheder. I alt 262 studerende har gennemgået et eller flere af husets tilbud mod et oprindeligt resultatmål på 80. Vi rammer således ikke kun opfyldelsen af et strategisk mål, men i høj grad også et behov hos de studerende. Et synligt bevis på, at vi er på rette vej kom i 2010 med kåringen af AU som Danmarks Entreprenørielle Universitet. Det betyder, at AU i de kommende år øger indsatsen med at udbrede entreprenørskab som et supplement til en universitetsfaglighed. Studentervæksthus Århus er kun første skridt. God læselyst.

6 6

7 INDHOLD indhold Forord 5 Take Off indhold 75 Indholdsfortegnelse 7 Præsentation 79 Velkommen 9 Uge 1 83 Sådan Læses Bogen 11 Uge 2 89 Teoretisk fundament 13 Uge 3 95 Sand Box 19 Uge 4 99 Take Off 20 Uge Sand Box intro 23 Uge Sand Box indhold 25 Uge Præsentation 29 Uge Adfærdsprofil 33 Uge Workshop 1 39 Uge Workshop 2 47 Tidligere brugere 133 Coaching 55 Take Off afslutning 137 Workshop 3 61 Outro 139 Tidligere deltagere 67 Det første skridt 143 Sand Box afslutning 71 Tak 145 Take Off intro 73 Litteraturliste 147

8

9 9 Velkommen Velkommen Af Lone Stubdrup Leder af Studentervæksthus Århus Velkommen til Studentervæksthus Århus: 51 virksomheder på to år I Studentervæksthus Århus har bachelor- og kandidatstuderende i Århus igennem de sidste to år startet egne virksomheder. 51 er det blevet til. Vi har budt over 300 studerende velkommen i huset. 159 af dem kom for at starte egen virksomhed. Det skete i Take Off. 102 var nysgerrige og kom for at afprøve iværksætteri og se, om det var noget for dem. Det foregik i Sand Box. Der ud over har vi kørt workshops om bl.a. forretningsmodeller, værdiskabelse og networking. Fælles for alle studerende er, at de træder ind i Studentervæksthus Århus med den nyeste faglige viden. Men høj faglig viden alene er ikke nok for at skabe succes som iværksætter. For at blive vidensentreprenør og skabe en virksomhed må man gå fra viden til værdi for kunden. Derigennem udvikles evner i forretningsudvikling. Denne værdiskabende proces er det væsentligste læringselement i Studentervæksthus Århus. Entrepreneurship som disciplin handler i lige så høj grad om udvikling af personlig og sociale kompetencer så som foretagsomhed, handlekraft, åbenhed, kreativitet samt lyst og evne til at netværke tilsat en god del personlig motivation. Vores forskningsbaserede grundlag betyder, at vi tager udgangspunkt i det enkelte menneske, som vi coacher og rådgiver. Studentervæksthus Århus adskiller sig fra andre iværksættertilbud ved, at vi har fokus på udviklingen af forretningen men i lige så høj grad på mennesket bag. En af Studentervæksthus Århus væsentligste bedrifter er, at der på to år er skabt en kultur for at videndele, være til stede tidligt og sent, fejre succeserne og dele de hårde tider med hinanden. Vores fornemste mål er at udvikle den studerendes evne til at omsætte viden til værdi, etablere stærke og meningsfulde fremtidsvisioner men med stadig og stærk fokus på de næste, bedste skridt. Med de evner i bagagen vil den studerende altid stå stærkere rustet til et langt og spændende arbejdsliv som iværksætter og/eller handlekraftig ansat med stærke personlige og faglige kompetencer. Til glæde for sig selv, virksomheden og i sidste ende samfundet. Jeg vil gerne invitere dig til at læse mere om, hvad vi gjorde og hvordan. De studerendes beretninger fra den entreprenørielle rejse er inspirerende for os alle.

10 10

11 11 Sådan Læses Bogen sådan læses bogen Denne bog har fokus på iværksætterne i Studentervæksthus Århus. Hovedformålet er at fortælle deres historie og derigennem beskrive, hvordan man med utraditionelle metoder kan omdanne viden til værdi. I både Sand Box og Take Off følger vi fire hovedpersoner og det er deres historie, der styrer bogens fortælling. Det, der optager dem, og som er vigtigt og forandrende for dem, er blevet bogens temaer. I bogens to hovedafsnit arbejder vi med tre forskellige stemmer: vi fortæller hovedpersonernes egen historie, med deres ord. Vi tolker på deres handlinger og tanker ud fra teoretiske koncepter, og vores øvrige undersøgelser. Og endelig præsenterer vi den teori som ligger til grund for husets arbejde og syn på iværksætteri. I fortællingerne har vi uge for uge, valgt de temaer der har fyldt mest for hovedpersonerne, beskrevet situationerne med deres ord, og forholdt os analytisk til det. Det er derfor de temaer og teoretiske koncepter der er vigtige for hovedpersonerne, bogen forholder sig til. I bogens første afsnit kan du læse om den grundlæggende teori og tankegang, som studentervæksthuset bygger på. Teori som ligger til grund for Sand Box- og Take Offforløbene, som vi efterfølgende introducerer tankerne bag. nogle af forløbenes tidligere har klaret sig, hvor de er nu, og hvad de har fået ud af forløbene. De tre stemmer som bruges i hovedfortællingen har fået hvert sit ikon: Ikon 1: Her zoomes ind på deltagerne, som selv fortæller om deres oplevelser i henholdsvis Sand Box og Take Off. Ikon 2: Vi zoomer et niveau ud og perspektiverer deltagernes oplevelser. Vi forholder deres oplevelser til kontekst og teori og gør dermed det implicitte eksplicit. Ikon 3: Vi zoomer endnu et niveau ud og beskriver de teorier, som benyttes løbende. Herefter går vi til fortællingen om de to forløb, hvor vi følger de otte hovedpersoners vej gennem forløbene. Vi runder begge afsnit af med cases, der illustrerer hvordan

12

13 13 Teoretisk fundament teoretisk fundament Af Anne L. Kirketerp Faglig leder, ICEI Skubmetoden og effektuel handling et forskningsbaseret fundament for foretagsomhed og iværksætteri Jeg har gennem en årrække haft det store privilegium at arbejde med det særlige at gøre studerende foretagsomme. Foretagsomhed betyder: evnen til at iværksætte forandrende handlinger, som har værdi for andre. Jeg har gennem mere end 1000 timers observation på mange forskellige entreprenørskabskurser erfaret dette: at uden krav om handling bliver man ikke foretagsom. Man kan undre sig over, hvorfor det er nødvendigt at skubbe de studerende til handling hvorfor gør de det ikke bare selv, når mennesket er født med lyst til leve, lære, skabe og være sociale. Gennem vores uddannelsessystem aflærer vi mange af de livsytringer, vi er født med. Vi belønner analyse, refleksion og grundighed frem for handlinger. Dette har en utilsigtet bivirkning, nemlig at vi aflærer en naturlig tendens til at handle på muligheder, når de opstår. Vi lærer, at det er nok at beskrive hvad vi ville gøre, hvis vi skulle gøre noget. Derfor møder vi studerende på de videregående uddannelser, som ønsker at opfylde læringsmål for at få de højeste karakterer og det er ikke at være foretagsom det er at være kritisk, refleksiv og analytisk. Det sidste er der jo bestemt ikke noget i vejen med, det står bare ofte i vejen for foretagsomheden. Denne bivirkning af vores uddannelsessystem har gjort, at det er nødvendigt at stille krav om handling og indsætte et nødvendigt skub, for at få de studerende til at gå fra viden og intentioner om hvad de ville gøre, hvis de skulle gøre over til forandrende handlinger, som har værdi for andre. I dag vil vi gerne have, at studerende engagerer sig i samfundet og skaber bæredygtige forandringer. Disse værdiskabende handlinger har ikke tidligere været på dagsordenen i uddannelsessystemet. Men vi ved, at det er vigtigt! Og Studentervæksthus Århus har været et vigtigt element i at træne omsættelsen af faglighed til værdi for andre. Handlekraft som metode Handlekraft, virkelyst og foretagsomhed er alle ord, der beskriver individets oplevede tro på at fremtidige handlinger vil lykkes (Bandura, 1994). Det kaldes på fagsprog self-efficacy (Bandura, 1997). Self-efficacy har jeg valgt at oversætte til handlingstillid altså tillid til at vores handlinger vil lykkes. Den gode nyhed er: Det kan trænes! Og det er det, vi gør i Studentervæksthus Århus. Helt overordnet har vi taget udgangspunkt i to teorier for at sikre en forskningsbaseret tilgang til at skabe iværksættere, der har faglighed og foretagsomhed som forudsætninger. Disse to tilgange er: Saras Sarasvathys teori om effektuel handling og hendes 5 principper for den succesfyldte entreprenør samt den model og teori jeg udviklede under mit ph.d. studie, som jeg kalder skubmetoden og foretagsomhedsdidaktik.

14 14 Effectuation og de 5 principper for succesfyldt iværksætteri Saras Sarasvathy I nyere entreprenørskabsforskning anvendes begreberne causation- og effectuation-logikker som udtryk for forskellige tilgange til anvendelse af viden i forbindelse med entreprenørskab (Sarasvathy, 2001a, 2008). Causation-logik følger tæt den traditionelle måde at ræsonnere på, som vi finder den på MBA-kurser, i forretningsplaner og i klassiske lærebøger (Sarasvathy, 2001a, 2001b). Her tages målet for givet, og der lægges planer for, hvordan man kan nå målet mest hensigtsmæssigt. Man starter med at identificere et problem og at beskrive kuren. På den måde har vi et mål, som vi arbejder hen imod. Fordelene ved undervisning efter en causation-logik er, at man ved, hvad man får, og at man som kommende entreprenør kan overbevise investorer om forretningens bæredygtighed. Ulempen er, at for faste mål kan hæmme en måske påkrævet kursændring. Den bagvedliggende tænkning er, at markedet og muligheden allerede eksisterer. Denne forudsætning gør, at det bliver meget vanskeligt i en undervisningssituation at få de studerende til at koble ny viden med erkendte problemstillinger, da dette vil skabe elementer af usikkerhed i planen. Formålet med en causation-logik er at hjælpe entreprenøren med at gøre sine ideer eksplicitte på forhånd at overveje så mange aspekter som muligt omkring den forestående virksomhedsopstart. Dette gøres for at foregribe eventuelle problemer og for at se, om de enkelte elementer i forretningsplanen hænger sammen (Kirby, 2003). Effectuation-logik er derimod det modsatte af causation. Her tages der udgangspunkt i tre typer af midler: Hvem er jeg, hvad kan jeg og hvem kender jeg? Målet bestemmes således i høj grad af midlerne og kan naturligvis ændre sig løbende i processen, efterhånden som de tilgængelige midler ændrer sig. Det siger sig selv, at en entreprenør vil have andre og måske bedre midler og ressourcer efter at have været i gang i tre år end i de første måneder. Effectuation-logik bygger på muligheden for fuld kontrol, da fremtiden skabes af os selv hver eneste dag ikke af uundgåelige tendenser, men af mennesker, der krydser hinandens veje, mens de tager de første skridt ud i en fremtid, der er ny hver eneste dag (Pilot-in-the-plane Principle). Uanset hvor gerne vi vil, kan vi ikke forudse, hvad en proces ender med, fordi fremtiden er dynamisk. Vi kan kun se delmål. Derfor giver det ikke mening at planlægge flere på hinanden følgende handlinger. Gang på gang, krise efter krise har vi måttet sande, at der ingen forudsigelig logik er i samfundsudviklingen. Vores gennemanalyserede målsætninger bliver altså ofte smadret af virkeligheden. Derfor giver udgangspunktet i midler i stedet for i mål en mulighed for små skridt med fuld kontrol, da man ikke planlægger længere frem end til den næste, bedste handling. Det er igennem handling, at de studerende får en erfaring, som positivt understøtter ønsket om mere handling og overvindelse af frygten for at omsætte ideer til handling.

15 15 Det er en grundlæggende overbevisning, at det er gennem små skridt, at forretningsmuligheden vokser frem. Den studerende kender i handlingsøjeblikket ikke nødvendigvis den fulde konsekvens af sine handlinger, virkeligheden er ikke forudsigelig længere frem end til den næste handling (Sarasvathy, 2008). Dermed følger den studerende ikke en fuldt udviklet plan, men lader mulighederne vokse frem og handler på dem, efterhånden som de opstår i forløbet. Formålet med denne tilgang til iværksætteri er at give den studerende erfaringen med at håndtere uforudsigelige processer ved at prøve og lære. I en effectuation-logik ændres fokus hele tiden mod det punkt, hvor der er mest motivation og en umiddelbar forretningsmulighed. Denne logik tager udgangspunkt i, at individet har nogle bestemte ressourcer, men ikke et bestemt mål. Naturligvis har man pejlemærker, men ikke fastlagte mål. Forretninger eller projekter fremkommer som partnerskaber, hvor risikoen bliver delt mellem forskellige aktører (Crazy Quilt Principle). Det indebærer, at man skal afdække sine personlige kompetencer for at kende sine styrker og svagheder (Bird-in-the-hand Principle). På den måde kan man sammensætte et team, som understøtter de kompetencer, der er brug for i projektet. Den bagvedliggende tænkning er filosofisk af natur: Hvordan opstår ideer, som ikke eksisterer endnu og Hvordan skaber man sig et marked, man endnu ikke kan forestille sig? (Lemonade Principle og Affordable Loss Principle) (Sarasvathy, 2001a, 2001b, 2008) Effectuation-logikken understøtter umiddelbart opfattelsen af entreprenørskab som foretagsomhed. Ved netop at tage udgangspunkt i den enkelte entreprenørs kompetencer og muligheder lettes transformationen fra ide til handling mest muligt. Saras Sarasvathy har som beskrevet i teksten ovenfor - identificeret 5 principper, som Studentervæksthus Århus rådgivning og undervisning bygger på. De fem principper er opridset herunder og vil blive udfoldet løbende i løbet af bogen. 1. Bird-in-hand: Start med hvem du er, hvad du ved, og hvem du kender 2. Lemonade Principle: Byd overraskelser velkommen og udnyt dem til din fordel 3. Pilot-in-the-plane: Fremtiden skabes mens man handler 4. Affordable Loss: Invester ud fra, hvad du har råd til at miste 5. Crazy Quilt: Fokuser på de partnerskaber som viser sig i processen Effectuation-logik og de 5 principper handler om, at vi hele tiden beskæftiger os med den næste, bedste handling. Gennem små skridt af fuld kontrol bliver den foretagsomme handling overkommelig og mulig. Dette leder frem til Studentervæksthus Århus anden forskningsbaserede tilgang.

16 16 Skubmetoden og foretagsomhedsdidaktik Skubmetoden (Kirketerp, 2010; 2011), beskriver vigtigheden af, at teori skubbes til handling for at internalisere foretagsomhed og tilbage at handling skubbes gennem refleksion, så handlingen bevidstgøres og dermed kan forbedres. De skub, som de studerende får gennem et læringsforløb hos Studentervæksthus Århus, er: Succesoplevelser, Udgangspunkt i midler, Selvindsigt og Refleksion, Mod til at fejle, Ændring af Vaner, Rollemodeller, Belønning for handling (omgivelsernes anerkendelse) Figur 1: Skubmetoden transformation fra tanker til handling Modellen beskriver bevægelsen fra at have tanker (viden og færdigheder) om noget til at have en visualisering om at handle på baggrund af tanker og endelig over til, at der gennem et krav om handling et skub er sket en forandrende handling. Den forandrende handling sætter en refleksion i gang om, hvordan handlingen kan forbedres og forandres, hvad der igen former nye tanker og visualiseringer om handlinger, som skal skubbes til forandrende handlinger osv. Det er vigtigt, at teori skubbes til handling og at handling skubbes gennem refleksion, så handlingen bevidstgøres og dermed kan forbedres. Internaliseret foretagsomhed Ændring af vaner Rollemodeller Belønning for handling Viden og færdigheder Visualisering Succesoplevelser Forandrende handling Midler Selvindsigt og reflektion Mod til at fejle

17 17 Et skub er den aktivitet, som bevirker, at teorier og tanker bliver omsat til handling. Skubbet består af en række strategier som tilsammen kan kaldes for foretagsomhedsdidaktik. De 7 strategier beskriver vigtigheden af, at den studerende i Studentervæksthus Århus oplever mange succesoplevelser med at omsætte dyb faglighed til værdi, som opleves meningsfuld og relevant. Måden at opnå mange succesoplevelser på er ved at opbryde det uoverskuelige og farlige i kortsigtede og realistiske mål, hvor man tager mange små skridt i en erkendelse af, at kontrol kun eksisterer i meget korte tidshorisonter. For optimalt at udnytte de midler vi har tilgængelige, skal vi kende vores styrker og svagheder; vi skal vide, hvem vi er, hvem vi kender og hvad vi ved vi skal med andre ord have en stor grad af selvindsigt og evne til at reflektere over de handlinger, vi foretager. Derved kan vi undgå at lade fejl hæmme vores lyst til at prøve nye muligheder. Når vi oplever, at frygt lammer os og gør os ude af stand til handle, er det fordi vi har fået kodet negative markører af bestemte handlinger. Disse vaner/markører kan ændres ved at vi bevidst, gradvist eksponeres for positive oplevelser. En mulighed for at engagere og skabe grobund for lyst til handling er at bruge rollemodeller som evner at skalere det svære ned i øjenhøjde og som samtidig er et godt forbillede. Sidst, men ikke mindst, skal omgivelserne belønne og understøtte foretagsomhed en diskurs, som gør det attraktivt at være foretagsom. De syv foretagsomhedsfremmende principper uddybes i løbet af bogen. Iværksætteri og foretagsomhed Iværksætteri rummer i særdeleshed muligheden for at gøre undervisning engagerende og meningsfuld, fordi genstandsfeltet er at omsætte faglighed til vedkommende, samfundsmæssige og værdiskabende forbedringer. Det moderne universitet har en stor udfordring i at sikre de uendelige mængder af viden, som findes i dag, ikke gør os handlingslammede og hjælpeløse, fordi der altid er mere og andet, vi kan læse, vide og undersøge. Foretagsomhed er den egenskab, som gør, at vi evner at navigere og handle kompetent i en verden, som til stadighed forandres hastigere (Kurzweil, 2006). I Studentervæksthus Århus udfører vi forandrende handlinger, gennem bevidste tilrettelagte skub, som sikrer, at faglighed og foretagsomhed er hinandens forudsætninger.

18 18

19 19 Sand box sand box Af Martabolette Stecher Coach og udviklingskonsulent En sandkasse for skabertrang og foretagsomhed vejen mod iværksætteri Sand Box er et forløb målrettet studerende, der ønsker at afklare, om og eventuelt hvordan iværksætteri kan være noget for dem. Forløbet fører de studerende igennem en proces, hvor deres implicitte og tavse tanker bliver eksplicitte og tydelige. I løbet af denne proces får de studerende øje på egne ressourcer, kompetencer og muligheder og skaber et udgangspunkt for, at de kan bringe disse i spil og skabe værdi både i eget liv og for andre. Når de studerende arbejder med egne værdier, ressourcer, ønsker, idéer, tanker, osv. over perioden i Sand Boxprocessen, bliver der frigjort energi. Denne energi virker som brændstof for ønsket om også at afprøve tankerne og idéerne. Den studerende får øje på, at han eller hun selv kan være med til at skabe sin fremtid. Sand Box arbejder indefra og ud. Det betyder, at de studerende arbejder med, hvem de er og hvad de kan og vil, før de kan se på deres omverden og forholde sig til, hvordan de gør det. Forløbet handler meget om at skabe ånd og et fælles, personligt rum, hvor det at sige ens tanker højt skaber grobund for, at tankerne kan manifestere sig. Ved at anvende metoder som personlig præsentation, coach-makkere og feedback i mindre grupper samt i plenum sætter den studerende ord på sine tanker og får herved mulighed for selv at forholde sig til dem samt får feedback fra andre. Dette refleksionsrum er med til at kvalificere den studerendes tanker om iværksætteri. Sand Box inviterer deltagerne ind i en træningslejr, hvor det er trygt og muligt at afprøve sig selv og sine tanker. Eventuelle fordomme om iværksætteri og manglende tro på, at den studerende selv kan blive iværksætter, bliver nedbrudt og talt om i et realistisk og virkeligt lys. Iværksætteri og muligheden for at skabe noget, for eksempel på sigt at starte en virksomhed op, bliver en mulighed som ligger inden for rækkevidde. Den studerende får øje på værdien i at handle, og starten på noget nyt kan ske, når den studerende beslutter sig for det. Iværksætteri eller foretagsomhed er dermed ikke det slutprodukt, man står med i hånden, når alle problemer er løst og hele projektet gennemtænkt. Det er det, der sker, når man begynder at handle på ens umiddelbare tanker, idéer, muligheder og intentioner om at starte noget op. I den sammenhæng bliver processen målet og fokus bliver sat på, hvad du kan gøre her og nu med de midler, muligheder og ressourcer, du har til rådighed.

20 20 take off take off Af Mia Louise Justesen Udviklingskonsulent Et rum for tanke og handling Mulighedernes platform Take Off er for studerende, som har en idé, de har lyst til at føre ud i livet. Her skaber vi rummet for udvikling af ideer og forretning. Vi arbejder for, at den studerende kan skabe værdi med sin viden under studiet. Det betyder, at vi opøver og understøtter den studerendes kompetencer til at handle. Samtidig sørger vi for rum til refleksion over egen læring. Hver tredje måned mødes vi med den studerende til en snak om, hvordan det går, hvilke oplevelser der har været undervejs, og hvor de er på vej hen nu. På den måde får vi italesat alt det, som den studerende med garanti er blevet klogere på i den sidste periode. Til samtalen får den studerende mulighed for at se sig selv i metaperspektiv og det er under italesættelsen af oplevelser, at det bliver klart for den studerende, hvilke kompetencer han eller hun har udviklet i perioden. Samtalen bliver derfor en forudsætning for, at den studerende kan blive bevidst om sin egen læring. Når den studerende tager det første skridt og skaber kontakten til os i Studentervæksthus Århus, inviteres han eller hun til en samtale efter at have udfyldt en idébeskrivelse. Her taler vi os ind på idéen, visionen og motivation for at ville starte egen virksomhed. Og så er vi i gang! Vi er ikke interesserede i at fortælle, om ideen er god eller ej det skal den studerende selv ud at undersøge ved f.eks. at tale med potentielle kunder eller fortælle om ideen til én ny person hver dag. Vi har valgt at lave forløbet på denne måde af to grunde. For det første har vi ingen forudsætning for at vide, om idéen er god eller ej. Mange virksomheder, der i dag er kæmpestore, startede som idéer ingen troede på. For det andet er det en vigtig læring i Take Off for den studerende at blive i stand til at vurdere idéer ud fra et forretningspotentiale og værdiskabelsessynspunkt. Vi tilbyder et åbent kontormiljø, hvor der kan sparres med ligesindede. Alle i Take Off har én fælles interesse hvad enten du spørger en datalog eller antropolog, så brænder de for iværksætteri og elsker det kreative miljø, som Take Off skaber. Den studerende får desuden tilknyttet en ekstern rådgiver, som selv har praktisk erfaring med iværksætteri, og forstår at møde iværksættere lige der, hvor de er. I dette kontormiljø skabes der en helt særlig iværksætterkultur, som opstå i dialogen mellem de studerende og i deres interaktion med omverdenen. Arrangementer er endnu et tilbud i Take Off. Vi informerer om alle de relevante eksterne arrangementer, som vi får kendskab til. Samtidig afholder vi også interne workshops i huset, og vi forsøger altid at imødekomme den studerendes behov. Derfor arrangerer vi oplæg og workshops med eksperter på felter, som efterspørges. Det kunne f.eks. være oplæg om virksomhedsformer, patenter eller branding i sociale medier. Take Off er designet, så iværksætteren selv vurderer behovet for de forskellige elementer i vores tilbud. Det er meget individuelt, om f.eks. kontorpladsen benyttes, og vi stiller heller ikke krav om, at man skal møde op til et vist antal workshops. Vi har det udgangspunkt, at alle forløb er forskellige, fordi de studerende har forskellige behov. Vi anbefaler dog helt klart den individuelle rådgivning og stiller krav om evalueringen hver tredje måned. På denne måde sikrer vi fremdrift og refleksionen over egen læring. Vi tror på, at Take Off med denne tilgang og alle disse tilbud resulterer i, at man som studerende går fra tanke til handling. At der bliver startet en virksomhed, gennemført et socialt projekt, eller hvad man nu brænder for at føre ud i livet.

21 21

22 22 Sandbox Uge

23 23 sand box intro sand box intro Hvordan vi undersøgte Sand Box Sand Box er et personligt kompetenceafklaringsforløb for studerende ved Aarhus Universitet, og Sand Box løber af stablen to gange om året. Det udvikles løbende, eftersom der opstår nye erfaringer og erkendelser om, hvad der fungerer bedst. Det Sand Box-forløb, som vi har undersøgt, er blevet afholdt i foråret Dette er det fjerde Sand Box forløb vi har afviklet, og i alt har 102 studerende været igennem et Sand Box forløb siden 2009, hvilket langt overstiger det oprindelige mål på at 65 studerende skulle deltage i Sand Box. Det har været gældende for både Sand Box og Take Off, at vi har ønsket at komme så tæt på de studerendes proces og oplevelser som muligt. Derfor har vi ud over at overvære de enkelte workshops i Sand Box-forløbet løbende lavet interviews med fire deltagere om deres oplevelser med forløbet og deres refleksioner i forbindelse med de enkelte øvelser. Vi talte med deltagerne umiddelbart efter hver del af Sand Box-forløbet, så vi kunne få deltagernes refleksioner og indtryk af oplevelserne, mens de stadig var i frisk erindring. Tre af de deltagere vi lavede interview med, Lena Pradhan, Lise Lefevre Olsen og Kristina Kuur Sørensen, kendte hinanden i forvejen og gik ind i forløbet sammen. Den sidste deltager, vi fulgte særligt i forløbet, var Josefine Aggeboe, den ene af bogens forfattere. Hun havde før overvejet at deltage i Sand Box og udnyttede muligheden nu, hvor det samtidig kunne give os first-hand erfaringer med forløbet. Vi har naturligvis haft en del overvejelser om dette, med henblik på den risiko det giver for at få et farvet billede af forløbet. Vi har dog vurderet, at fordelene var større end ulemperne ved denne løsning, særligt fordi vi har mulighed for at komme ind i selve forløbet, ikke bare beskue det udefra. Vi er klar over, at det at observere og at lave interviews påvirker den proces, som deltagerne gennemgår, men vi var villige til at acceptere denne fejlkilde, da fremgangsmåden har givet os et uvurderligt indblik i deltagernes tanker og handlinger, hvilket har kvalificeret vores undersøgelser. Ud over at lytte til deltagernes fortællinger forholder vi os analytisk til deres oplevelser og behandler dem i den relevante teoretiske kontekst. Endelig forklarer og uddyber vi teoretiske elementer løbende, som de kommer i spil. Selvom deltagerne har gennemgået det samme forløb, har vi af formidlingsmæssige årsager valgt at fokusere på de enkeltøvelser, som flyttede de enkelte deltagere mest. Til denne udvælgelse fik vi blandt andet hjælp fra underviser og coach, Martabolette Stecher, som vi har holdt ugentlige møder med i perioden for Sand Box. For at du, som læser, kan få overblikket over alle elementer i Sand Box og forløbet som helhed, har vi opstillet en oversigt på de følgende sider.

24 24

25 25 Sand Box indhold Sand Box indhold Sand Box er et kompetenceafklaringsforløb for studerende, der ønsker at afprøve iværksætteri, men som ikke nødvendigvis har en konkret idé. Forløbet afholdes over otte uger med tværfaglige workshops, kreative aktiviteter og personlig coaching og hjælper den studerende til at få den motivation og de redskaber, der skal til for at blive iværksætter. Forløbet foregår i eftermiddagstimer og aftentimer. Introduktion til Sand Box Før Sand Box starter, udarbejder deltageren en beskrivelse af sig selv, sine kompetencer, interesser samt motivation for at starte i Sand Box. Dette fungerer dels som et redskab, så studentervæksthuset kommer til at kende deltageren og væsentligst initialiserer det en refleksionsproces hos den enkelte deltager. Adfærdsprofil: Alle deltagere får lavet en personlig adfærdsprofil. Hjemmeopgave succesoplevelser: Før hver workshop skal deltageren lave en hjemmeopgave. Til den første workshop lød opgaven: Beskriv tre oplevelser, hvor du har skabt succes for dig selv. Deltageren tvinges med denne hjemmeopgave til at se sammenhængen mellem egne kompetencer, og hvornår disse kompetencer fører til succes. Workshop 1 Hvem er jeg og hvad kan jeg? Formålet med den første workshop er at gøre deltageren bevidst om sine egne kompetencer, og hvordan disse kan anvendes i forhold til iværksætteri. Personlig præsentation: Deltagerne præsenterer enkeltvist sig selv og deres grund for at ønske at deltage i Sand Box. Teori-brief: Deltagerne får et lynkursus i den bagvedlæggende teori som Sand Box bygger på. Coachmakker: Deltagerne får hver især tildelt en coachmakker. Coachmakkeren er en anden Sand Boxdeltager, der ifølge adfærdsprofilen, har omtrent samme styrker og svagheder som deltageren selv. Under forløbet skal parrene bl.a. præsentere hinanden for resten af holdet og give hinanden feedback. Rollemodel: En studenteriværksætter fra Take Off holder oplæg og fortæller vedkommendes historie om at starte som iværksætter. Hjemmeopgave: a. Benspænd: Deltagerne bliver stillet en udfordring, som skal løses inden næste workshop. På denne måde udfører de en mindre værdiskabende handling i deres hverdag. b. Drømmescenarie: Deltageren skal tegne sit drømmescenarie for fremtiden, et sted, en tilstand, et mål eller en følelse, som de vil arbejde hen imod. Dette kaldes et visuelt dreamboard.

26 26 Workshop 2 Hvad er min idé og hvad går jeg efter? Deltagerne har nu fået kendskab til deres egne kompetencer og drømme. Formålet med anden workshop, er, at finde ud af hvilken slags iværksætteri, der passer til den enkelte på individuelt niveau. Familiegrupper: Hvert coachmakkerpar sættes sammen med et andet par, der har en helt anden personprofil. Den enkelte deltager præsenterer sit drømmescenarie. I familiegruppen diskuteres det præsenterede, og deltageren får således mulighed for at høre, hvordan andre mennesker opfatter hans eller hendes drømme og tanker om fremtiden. Oplæg idéskabelse: For at italesætte og afmystificere forestillingen om den gode forretningsidé, holdes der et kort oplæg om idéskabelsesprocesser. Eksempel på iværksætter uden idé: En tidligere deltager fra Sand Box, fortæller om hvordan lysten til iværksætteri kom før idéen blev undfanget. Hjemmeopgave: a. Benspænd: De enkelte deltagere laver et passende benspænd til deres makker. Noget som de oplever, vil kunne flytte den anden, samtidig med denne får en succesoplevelse ud af det. b. Refleksionsmail: Send en mail til Martabolette, som skal være udgangspunkt for din personlige coaching, hvor du skriver: - Hvor er jeg? - Hvor vil jeg gerne hen? Og med hvilken idé? Coaching Hvordan gør jeg det? Deltageren har nu fået fornemmelse af en idé eller et mål, han eller hun ønsker at arbejde frem imod. Formålet med coachingsessionen er at gøre målet konkret, overskueligt og opnåeligt for deltageren. Konkrete trin: Med udgangspunkt i deltagerens mail udarbejder Martabolette sammen med deltageren en tidslinje, og det overordnede mål opdeles i delmål og konkrete trin. Hjemmeopgave: Grafisk gameplan: Deltageren bliver bedt om at lave en grafisk gameplan. I venstre side skriver man, hvor man er nu. I højre side skriver man, hvor man gerne vil hen. I midten tegnes de trin ind, der skal til for at komme fra venstre til højre. Workshop 3 Sådan kommer jeg i gang og videre Formålet med tredje og sidste workshop er at få deltageren til at være konkret og overveje, hvordan han eller hun kan bruge sit netværk og kan gøre, dér hvor han eller hun står lige nu. Fernisering af grafisk gameplan: Deltageren præsenterer sin gameplan for familiegruppen, der efterfølgende reflekterer over det fremlagte og udgør et såkaldt reflekterende team, idet de taler højt om de tanker, de har gjort sig om det fremlagte. Netværk: Sammen med sin coachmakker skal deltageren overveje, hvilke tre personer der er brug for, for at deltageren kommer et skridt videre mod sit mål.

27 27 Pitche idé: Som det næste skal deltageren præsentere sin idé for holdet. Under præsentationen skriver alle deltagere deres tanker, idéer og eventuelle kontaktpersoner ned på post-its, som slutteligt gives videre til deltageren. Postkort til mig selv: Beskriv på et postkort: Din drøm - hvor vil du gerne hen?. Efter nogle uger modtager den enkelte deltager sit postkortet med posten og bliver således mindet om sin drøm, efter Sand Box er afsluttet. Take Off: Muligheder og betingelser for at komme i Take Off præsenteres for deltagerne. De deltagere, der har interesse i at ansøge, sættes i kontakt med den relevante konsulent. Evaluering: Deltagerne evaluerer på forløbet og reflekterer over deres udbytte af forløbet. Der gives feedback og gode råd, som fremadrettet kan være med til at gøre forløbet endnu bedre. I Sand Box var målet, at der i perioden skulle være 65 studerende igennem, virkeligheden viser, at 102 personer har været igennem forløbet. De er fordelt således: 35 fra Arts 48 fra Business and Social Sciences 9 fra Health 32 fra Science and Technology 1 fra AAMS (Aarhus Maskinmester Skole) 1 fra AARCH (Arkitektskolen Aarhus) 4 fra DJM (Det Jyske Musikkonservatorium) 1 fra Kaospiloterne 1 fra SDU (Syddansk Universitet) 5 fra VIA

28 28

29 29 præsentation præsentation Josefine Aggeboe Sand Box deltager Hej, jeg hedder Josefine, og jeg arbejder på et center på universitetet, der hjælper studerende med at blive iværksættere. Sådan har jeg siden jeg fik mit studentermedhjælperjob på ICEI i efteråret 2010 kunnet præsentere mig selv. Men er jeg, udover at hjælpe andre, også selv sådan en studerende, der kan starte egen virksomhed? Det var med den undren, jeg i foråret 2011 startede i Sand Box. For mig, som for så mange andre var iværksætteri noget ukonkret, uopnåeligt og underligt noget, man gjorde, hvis man en morgen vågnede op med en genial idé til en plastik-dims, man kunne få produceret i østen, sælge i rå mængder og tjene masser af penge på. Men jeg er jo akademiker, har en bachelor i Marketing and Management Communication og er i gang med en kandidatuddannelse i analytisk journalistik og er altså ikke sådan en, som starter virksomhed. Eller er jeg? Sand Box fortalte mig, at jeg kunne afprøve iværksætteri uden at forpligte mig på noget. Og det kunne jeg i hvert fald godt overskue. Jeg er 25 år, næsten færdiguddannet og er begyndt at kunne mærke arbejdsløsheds stressen melde sig, så jeg tænkte, at det nok var et glimrende tidspunkt at kaste mig ud i noget nyt. Min motivation for at deltage i Sand Box var altså at afprøve og udfordre mig selv. Jeg havde fra mit arbejde en stor teoretisk viden om iværksætteri, men erfaringer kan man ikke læse eller lytte sig til, man skal gøre dem på egen krop, og det var det, jeg håbede, at Sand Box kunne give mig. Med Sand Box blev alle mine forestillinger, om hvad iværksætteri betyder for mig, vendt på hovedet. Jeg fandt ud af, at det godt bare kan handle om mig og mine kompetencer, og hvilken værdi jeg her og nu kan skabe for andre. Jeg ved nu lige præcis, hvad jeg skal gøre for at stable et projekt og en virksomhed på benene, som er et produkt af hvad jeg kan, vil og drømmer om.

30 30 Sandbox Uge

31 31 Lise Lefevre Olsen, Lena Pradhan og Kristina Kuur Sørensen Sand Box deltagere Projektbeskrivelse Studieriet er en konsulentvirksomhed, der tilbyder coaching, kurser og workshops for studerende, som gerne vil skabe overblik og struktur samt optimere indsatsen på studiet og til eksamen. Hos Studieriet har vi alle tre stor erfaring med optimering af studieforløb, coaching og vejledning af studerende i kraft af vores stillinger som studievejledere, instruktorer og tutorer på Aarhus Universitet. Dette har givet os betydelig indsigt og viden om, hvordan et uddannelsesforløb kan være en stor udfordring for studerende. Derfor har vi en lang række værktøjer og metoder, som sikrer, at studerende bruger sig selv og sine ressourcer mest optimalt. Det er vores vision, at den studerende bliver bedre til at håndtere angst for eksamen, ønsker perfektion og lignende, samtidigt med at den studerende trives på studiet og bruger sig selv både personligt, socialt og fagligt bedst muligt. Beskrivelse af os selv Lise: Jeg hedder Lise Lefevre Olsen, og jeg studerer pædagogisk psykologi ved DPU, Aarhus Universitet. Jeg samarbejder med Kristina og Lena om at opstarte virksomheden, Studieriet. Min motivation for at deltage i Sand Box-forløbet udsprang af, at jeg i lang tid har haft et ønske om at udfordre mig selv og stile efter drømmen om at være selvstændig. Lena: Jeg hedder Lena Pradhan og er studerende på kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi ved DPU, Aarhus Universitet. Jeg har længe tænkt, at iværksætteri kunne være spændende og udfordrende, og de seneste par år er ønsket om at opstarte egen virksomhed vokset. Det motiverede mig til at deltage i Sand Box-forløbet. I samarbejde med Kristina og Lise arbejder jeg nu på at opstarte Studieriet. Kristina: Jeg hedder Kristina Kuur Sørensen og jeg studerer pædagogisk filosofi ved DPU, Aarhus Universitet. Jeg startede i Sand Box-forløbet sammen med Lise og Lena, fordi vi ønskede at prøve vores ideer om selvstændig virksomhed af. Sand Box-forløbet har virkeligt givet os motivation og inspiration til at blive selvstændige, og nu har vi etableret firmaet Studieriet. For mig personligt har hele processen opfyldt et stort ønske om at afprøve iværksætteri. Siden Sandbox Siden Sand Box er der sket meget, og vi har gennemgået endnu en givtig proces, som nok aldrig tager sin ende. Under Sand Box-forløbet fik vi mere indblik i os selv, og vi fik snakket en del, om alle de ideer og tanker vi havde. Drømmen om at blive selvstændige er nu tæt på at blive realiseret vi gør det! Vi er efter Sand Box blevet optaget i Take Off, hvor vi blandt andet har modtaget rådgivning. Studieriet bliver løbende mere og mere realiserbart, og vi rykker og hele tiden tættere på målet.

32 32

33 33 Adfærdsprofil adfærdsprofil Rød, gul, blå eller grøn? Sand Box forløbet starter med, at deltagerne får lavet en personlig adfærdsprofil. Profilen tegner et billede af ens adfærd og hvordan man handler i forskellige situationer. At få lavet en profil og lade andre deltage i den proces kræver mod. Det har Josefine Aggeboe mærket på egen krop. Josefine har netop kickstartet sit Sand Box-forløb med en test, der tegner et billede af hendes personlighed og adfærdsmønstre. Profilen udfyldes via et spørgeskema, hvor man både svarer på, hvordan man vil og ikke vil reagere og handle i givne situationer. At skulle sætte ord på, hvordan hun ikke ser sig selv, opfattede hun sjovt nok som lettere end det omvendte. En helt ny og lidt svær øvelse, forklarer hun. Jeg kan bedre svare på, hvordan jeg absolut ikke er, end hvordan jeg er. Men det er jo altid interessant at sætte sig ned og tænke systematisk over sin adfærd. Og profilen kan jo kun tjene sit formål, hvis man svarer seriøst, eftertænksomt og ærligt. Testresultatet overraskede egentlig ikke Josefine, der på forhånd havde en fornemmelse af, hvordan hun er og gerne vil være. Men at få det bekræftet og at få mulighed for at tale med en anden person om det har nu alligevel virket bevidstgørende og refleksionsfremmende, understreger hun og forklarer: At se mig selv som en type har gjort mig mere opmærksom på de situationer, hvor jeg med fordel kan optræde anderledes, det vil sige mere eller mindre rødt, blåt, grønt eller gult. Profilen har givet mig en masse at tænke over og åbnet mine øjne for nye udviklingsmuligheder. Personlige såvel som professionelle. Jeg bliver for eksempel meget let dominerende i gruppearbejdssituationer, men nu vil jeg være mere opmærksom på, om det er hensigtsmæssigt. Hver deltager får en times personlig tilbagemelding på adfærdsprofilen. I enrum med en certificeret ekspert fra Studentervæksthus Århus. Samtalen tager udgangspunkt i deltagerens egen opfattelse af profilens resultater, skaber indblik i teorien bag og der tales om, hvordan den nye viden kan bruges fremover. Jeg kom til at tænke over, hvilke farver mennesker i mine omgivelser er præget af. Mine veninder, min familie og mine kolleger. Det har fået mig til at se relationerne i en helt ny kontekst. Forstå nogle mønstre. Der findes jo arketyper, som er ret lette at genkende og karaktertræk, som er lette at identificere, funderer Josefine. Hun forestiller sig, at profilredskabet blandt andet kan vise sig nyttigt i konfliktsituationer. Måske kan jeg nu lidt bedre vurdere om konflikten skyldes en egentlig uenighed eller forskellige måder at gå til opgaven eller opfatte tingene på, siger hun. Det har imidlertid også virket angstprovokerende at tage et så grundigt kig på sig selv og lade andre kigge med. Det indrømmer Josefine blankt: En anden person konfronterer dig med, hvem du i virkeligheden er, og profilen viser måske, at du ikke altid er den, du stræber efter at være. Man kommer virkelig ud af komfortzonen og ind i et nyt bevidsthedsfelt. Sandbox Uge

34 34 Sandbox Uge Bevidstgørelse af egen adfærd Josefine antyder selv, at adfærdsprofilen er et redskab til at kigge indad og dermed en mulighed for at lære sig selv bedre at kende. Som Anne Kirketerp bemærker i forbindelse med skubmetoden, er det at kende sig selv ikke normalt et fag, som står på skoleskemaet (Kirketerp, 2011). Ikke desto mindre påpeger hun, at det er vigtigt at kende sig selv, så man kan blive bevidst om sine mønstre, svagheder og især sine styrker. Det muliggør nemlig, at man kan vælge at forstærke disse mønstre eller bryde dem, alt efter om de er ønskværdige i en given situation. Den selvindsigt og forståelse, som adfærdsprofilen giver, kan derfor hjælpe til at øge foretagsomhed i forskellige sammenhænge, f.eks. i form af forbedret kommunikation, forbedret håndtering af samarbejdsrelationer og øgede muligheder for selvledelse og ledelse af andre. At arbejde med sig selv på en så systematisk måde, som adfærdsprofilen lægger op til, er en ny oplevelse for de fleste studerende. Det er nok også derfor, at Josefine oplever det at udfylde adfærdsprofilen og få tilbagemelding på den som en smule angstprovokerende. Det kan være lidt skræmmende at få nye ting frem i lyset og at få en dybere forståelse for ens indgroede vaner, handle- og tankemønstre. Dét, at en anden person kommer til at kende Josefines adfærdsmønster og hidtil ukendte sider, ligeså godt som hende selv, er en ukendt situation, som gør hende sårbar. Det stiller store krav til den, der giver feedback. Det er derfor vigtigt, at der i feedbacksituationen skabes et trygt rum, hvor Josefine tør stå ved alle sine adfærdsmønstre. Der skal være en dyb forståelse for, at ingen personprofil er rigtig eller forkert. Ingen er bedre end de andre. Vi er bare forskellige. Profilen har altså ikke til formål at dømme en persons adfærd, men at skabe øget refleksion og selvindsigt. Selvom Josefines refleksionsproces allerede starter, når hun udfylder profilen, så er det først i det refleksionsrum, der opstår i 1:1 feedbacksituationen, at der skabes værdi og nye indsigter. Her opstår nemlig de nye forståelser og erkendelser, som senere kan integreres i personens handlingsmønstre. Det skyldes, at adfærdsprofilens teori om den menneskelige adfærd udfoldes i denne samtale og forbindes til Josefines konkrete adfærd. Forståelsen og bevidstgørelsen af egen adfærd, herunder præferencer, foretrukne arbejdsmetoder og tænkemåder, er meget centralt og også det, Josefine lægger vægt på. Som Josefine nævner, var hun egentlig godt klar over mange af sine adfærdstræk, men ikke bevidst om, hvordan hun kunne arbejde med dem fremadrettet. Arbejdet med adfærdsprofilen og især tilbagemeldingen skaber altså en bevidsthed og en dybere forståelse for egen adfærd. Elementer som gør, at Josefine får øjnene op for nogle nye aspekter af sig selv. Ny viden om sig selv, som hun kan bruge til bevidst at ændre eller fastholde sin adfærd. Et personligt og professionelt redskab Netop muligheden for at deltagerne kan sætte deres nye forståelse og bevidsthed om sig selv i spil, er pointen med

35 35 adfærdsprofilerne. Det bliver et redskab til at se og forstå verden med Josefines egne ord, et redskab til at se mange af de relationer man har i en ny kontekst og måske forstå nogle mønstre. For selvom adfærdsprofilen handler om Josefines egen person og forståelsen tager udgangspunkt i hendes egne erfaringer, så er det også et redskab til at forstå andre personer og deres adfærdsmønstre. Som Josefine forestiller sig, vil hendes nye viden om de fire forskellige farver, som repræsenterer hver sin adfærdstype, kunne bruges til at få en dybere og mere grundlæggende forståelse for familiens, veninders og kollegaers adfærd. En af adfærdsprofilens konkrete anvendelsesmuligheder er, som Josefine selv er inde på, at bruge den nye viden i konfliktsituationer eller til at undgå dem. Idet forståelsen af de fire adfærdstyper hjælper til at forklare, hvorfor en person handler, altså personens motivation og intention med handlingen, så giver det også en bedre mulighed for at forstå den andens bevæggrund for at handle. Når man forstår sin modpart bedre, er der også bedre chancer for, at en konfliktsituation ikke opstår eller at situationen kan håndteres mere problemfrit. Det afgørende er, at Josefine med baggrund i adfærdsprofilen har fået ny viden om, hvorfor personer arbejder eller agerer, som de gør. Denne dybere forståelse er et bedre udgangspunkt for en eventuel ændring eller accept af (konflikt)situationer og dermed noget, man kan have glæde af i mange situationer. Et værktøj til selvindsigt At kende sig selv og sine kompetencer er afgørende i den middelbaserede tilgang til iværksætteri, der arbejdes med i Studentervæksthus Århus. Derfor er kompetenceafklaring et vigtigt element i iværksætterforløbene i Studentervæksthus Århus. Personprofilen er et værktøj, der kan hjælpe med til at sætte gang i en proces, som kan lære den studerende mere om sine kompetencer og starte en refleksion over egne midler. Det er personprofileringsværktøjer, der giver modtageren en forståelsesramme for egen adfærd, styrker og svagheder samt et sprog, der gør det muligt at tale med andre om disse kompetencer. Det at kende sine egne adfærdsmønstre indgående går godt i spænd med nogle af Studentervæksthus Århus grundlæggende teoretiske principper, som f.eks. Saras Sarasvarthys (2011) Bird-in-the-hand Principle og Anne Kirketerps (2011) tanker om Selvindsigt og Refleksion i forbindelse med skubmetoden. Adfærdsprofilen er et psykologisk baseret personprofilværktøj. Den adfærdsprofil, som Studentervæksthus Århus anvender, er udviklet af analysefirmaet e-stimate. Det teoretiske afsæt er Adlers personlighedsmodel, justeret i forhold til nyere teorier om de grundlæggende menneskelige drivkræfter. Adfærdsprofilen udfærdiges på baggrund af en række foruddefinerede spørgsmål, som belyser, hvilken adfærd personen er mest og mindst tilbøjelig til at udvise. Personen svarer på en række spørgsmål, som bliver analyseret og udgør selve adfærdsprofilen i form af Sandbox Uge

36 36 Sandbox Uge en rapport med grafiske fremstillinger og uddybende beskrivelser. På baggrund af rapporten modtager personen personlig feedback på sin profil, hvilket giver et indblik i den bagvedliggende teori og forståelsen for rapportens resultater. Alle Sand Box-deltagerne får lavet en adfærdsprofil som det første element af forløbet, og i Take Off tilbydes adfærdsprofilen til alle, der har interesse i at få lavet en. Studentervæksthus Århus har en styrkebaseret tilgang til anvendelse af adfærdsprofilen. Det vil sige, at der fokuseres på hvilke styrker, profilen viser, og hvordan man fremadrettet kan få mest muligt ud af dem. Adfærdsprofilen er altså med til at belyse den studerendes styrker og muligheder og den giver en forståelse for, hvad der kan virke svært eller tungt for den studerende. I studentervæksthuset bruges profilen også til at starte en snak om, hvilke kompetencer den studerende ikke besidder og måske kan have gavn af at hente ind i projektet fra andre. Den indsigt kan bruges i alle sammenhænge, der handler om salg, kommunikation, forhandling og ledelse områder den studerende i sit møde med iværksætteri på et tidspunkt vil have brug for og bevæge sig ind på for bedre at kunne forstå modparten. E-stimates adfærdsprofil er bygget op omkring to akser. På den ene aske vurderes der, om man primært er ekstrovert eller introvert, og på den anden akse vurderes det, om man primært er orienteret mod fakta eller følelser. Det giver fire udfaldsvinduer, som i e-stimates model har fået de fire farver rød, gul, blå og grøn. Adfærdsprofilens resultat viser, hvor domineret den enkeltes adfærd er af henholdsvis røde, gule, blå og grønne personlighedstræk. De fleste adfærdsprofiler er domineret af en enkelt eller to farver, og det er disse, der vil præge personens adfærd mest. Farvekoderne er en simplificering af adfærdsprofilens resultat, og profilen giver derfor kun mening efter den times tilbagemelding, man får af en person, som er certificeret til at anvende e-stimates profileringsværktøj. Under den personlige tilbagemelding taler man om, hvad resultatet betyder for den enkelte, hvilke træk personen genkender og ikke genkender og hvordan resultatet kan bruges fremadrettet. Man kan være ekstrovert og introvert på to forskellige måder. Som ekstrovert vil man enten gerne sætte sig aftryk på tingene og have en finger med i spillet, eller også kan man bare godt lide at være i centrum for at lave sjov og ballade. Som introvert vil man enten gerne finde ro i fordybelse og refleksion og er derfor tilbageholdende, eller også mener man, at man ikke selv altid er vigtigst og holder sig derfor tilbage for at give andre pladsen. På den anden akse handler det om, om man primært er orienteret mod fakta eller følelser. På den ene side er man primært kognitivt orienteret, altså fokuseret på viden og fakta, og på den anden side af aksen finder man personer, som er fokuseret på følelser og intuition. De fire udfaldsrum i personprofilen repræsenterer 4 grundlæggende motivationer, drives og måder at agere på. I modellens øverste venstre hjørne finder man de RØDE personer, som er ekstroverte, henter energi fra sine omgivelser og primært orienterede mod fakta. Røde personer er resultatorienterede og målrettede. De sørger for, at

37 37 projektet udvikler sig og for at vi møder deadlines, mens ulempen kan være, at de til tider kan virke dominerende. De røde personer er typiske ledertyper, som kan lide at have kontrol, og bliver ret rastløse, hvis de skal løse rutineopgaver. I øverste højre hjørne er de GULE personer, som lige som de røde er meget udadvendte, for dem er det dog ikke lige så vigtigt at bestemme, de kan bare godt lide at være i centrum og underholde. De gule personer er meget idérige og kreative. De har en fantastisk evne til at se muligheder og har altid mange bolde i luften på én gang. Projekter brug for disse evner, specielt i opstartsfasen, mens ulempen kan være, at nogle af de mange bolde bliver tabt på gulvet. Nederst til venstre finder vi de BLÅ personer, der primært henter energi indefra og fokuserer på fakta. De er detaljeorienterede og analytiske. De blå personer er gode til at arbejde struktureret på opgaver, og de har orden i tingene og prioriterer kvaliteten af et produkt. Bagsiden af medaljen er, at der er så stor fokus på detalje og behov for systemer, at man når meget lidt. Nederst til højre finder vi den sidste type. Det er de GRØNNE personer. De grønne henter primært energi indefra og er orienteret mod følelser. De er meget relationsorienterede og vil til en hver tid forsøge at sikre, at et samarbejde fungerer. De grønne personer er gode til at sætte sig i andre personers sted og vil arbejde på, at alle har det godt og bliver hørt i de gruppesammenhænge, de indgår i. Grønne personer har det bedst med traditioner og rutiner, og ulempen kan være uvilje mod forandring. Farvesammensætningen af ens profil vil altså have indflydelse på, hvordan man arbejder, handler og reagerer i forskellige situationer, men alle mennesker har alle fire elementer i sig, nogle er bare mere dominerende end andre. At have en dominerende farve skal ikke ses som et problem, men som en styrke. Det giver med andre ord kant. At blive bevidst om sine styrker og få det optimale ud af dem er ofte bedre end at prøve på at tilpasse sig noget, som ligger lagt fra ens umiddelbare natur. Der er ikke nogle farvekombinationer, der er bedre end andre, men nogle arbejdssituationer passer nogle persontyper bedre end andre. Generelt siger man, at den typiske entreprenør er gul, fordi disse personer er idérige og har mod på at kaste sig ud i nye ting. Men dette er ikke nødvendigvis hele sandheden. De gule personer har også en del udfordringer i forhold til iværksætteri, idet de ikke altid får fulgt deres opgaver til dørs, og synes meget lidt om at arbejde med den samme ting grundigt i længere tid. Alle farver er vigtige brikker og har deres særlige styrker både i forhold til iværksætteri og enhver anden form for arbejde. Derfor anlægger Studentervæksthus Århus en styrkebaseret tilgang til adfærdsprofilerne. Det betyder, at der er den klare holdning og overbevisning, at enhver kan blive iværksætter, uanset hvordan ens profil ser ud. Det handler derfor i højere grad om at finde ud af, hvordan man udnytter sine unikke kvalifikationer i forhold til iværksætteri, og eventuelt starter samarbejder med personer med profiler, der komplementerer ens egen. Og i denne proces kan personprofilen være et øjenåbnende værktøj, der kan hjælpe den studerende i gang med at reflektere over og arbejde aktivt med sine egne og andres kompetencer og adfærd. Sandbox Uge

38 38

39 39 Workshop 1 workshop 1 Afklaring af egne midler Hvem er jeg og hvad kan jeg? lyder overskriften på første workshop i Sand Box-forløbet. Her møder deltagerne for første gang deres coach og vejleder Martabolette Stecher, som skal guide dem gennem de kommende ugers hjemmeopgaver, workshops og coaching. Stedet er Studentervæksthus Århus, ligeledes et nyt bekendtskab for de fleste deltagere. Efter en præsentationsrunde og en generel introduktion til forløbet får deltagerne tildelt en makker, som skal følge dem gennem forløbet. Josefines makker var Ivanna Rosendal, der ligesom Josefine selv har en rød-gul adfærdsprofil. Med baggrund i teorien om Joharis Vindue talte deltagerne med deres makker om tre succeshistorier, de havde forberedt hjemmefra, og med hjælp fra en spørgeguide interviewede de hinanden om, hvad de var gode til. For Josefine var mødet med Ivanna på flere måder en ahaoplevelse. Muligheden for at spejle sig i en fremmed, der i den grad ligner hende selv, fik hende til at se sine egne handlemønstre i et nyt lys. Ivanna fortalte, at hun på sit arbejde havde en konflikt med en kollega, og den løste hun ved at konfrontere personen direkte, med fokus på at løse konflikten og se fremad. Hun fortalte også, at mange af de ting hun laver i dag, som for eksempel sit job, er resultater af, at hun har turdet at gribe chancer og tilfældige muligheder og arbejde hårdt på at få det bedste ud af dem. Disse karaktertræk kunne Josefine genkende i sig selv, men hun havde ikke tænkt på dem som særlige eller specielt positive, før hun hørte Ivanna fortælle om det. Da den nye makker skulle præsentere Josefine for resten af holdet, blev det dog tydeligt, at de ser og opfatter virkeligheden forskelligt på trods af de forholdsvis ens adfærdsprofiler. Hun havde hørt mig fortælle noget helt andet, end jeg troede, jeg havde fortalt. Hun opfattede mig som meget stærk og selvstændig, og jeg havde faktisk indtrykket af, at jeg var lidt tilbageholdende, da jeg talte med hende. Det fik mig til at reflektere over, hvad jeg siger, mener og signalerer og dermed se dybere ind i mig selv, siger Josefine. Begge veje Også den anden vej rundt skabte præsentationen nye indsigter. Hold øje med Ivanna, hun kan være din fremtidige arbejdsgiver, sagde jeg, da jeg skulle beskrive Ivanna, for jeg så hende som en person, der ikke er bange for at drømme stort, og at kæmpe for sin drøm. Ivanna blev overrasket over denne beskrivelse, for Josefine havde set nogle adfærdstræk og kompetencer, som hun ikke selv have været bevidst om. Et af elementerne på workshoppen er, at en af husets etablerede studenteriværksættere holder oplæg om sine erfaringer med at starte virksomhed. Rasmus Sandbox Uge

40 40 Sandbox Uge Hoeks, som er informationsvidenskabsstuderende, laver blandt andet webløsninger for virksomheder og sidder i kontorfællesskabet Take Off. Han gør uudsletteligt indtryk på de tre DPU-studerende Lena Pradhan, Lise Lefevre Olsen og Kristina Kuur Sørensen. Især da han fortæller, at han bare kastede sig ud i iværksætteri uden en fast plan. Rasmus Hoeks fortalte, at han var startet med at lave opgaver, blandt andet hjemmesider, først for sjov og siden hen for personer i sit netværk. Det gav ham praktisk erfaring, og pludselig var Rasmus blevet så god, at folk efterspurgte hans kompetencer og ville have ham til at lave opgaver for sig. Jeg har sgu aldrig lavet en forretningsplan, så fyr den bare af, var ordret hvad Rasmus Hoeks sagde til Sand Box-deltagerne. Det var befriende at høre, at Rasmus har klaret sig så fint uden en forretningsplan, Det var befriende at høre, at Rasmus har klaret sig så fint uden en forretningsplan, siger Lise. De tre kvindelige studerendes bedre halvdele, en bankmand, jurist og en selvstændig, havde ellers overbevist dem om, at en detaljeret forretningsplan er obligatorisk, hvis man ønsker at etablere sin egen virksomhed. Samme besked har de fået i Væksthus Midtjylland, og udsigten til alle de fremtidsvisioner, der skulle tænkes seriøst til ende, har hvilet som et åg på deres skuldre. Faktisk har det overrasket dem, hvor meget forretningsplanen har fyldt og bremset deres proces, fortæller Lise, der nu føler sig mere fri og handlekraftig. De er enige om, at det i det hele taget lykkedes Rasmus Hoeks at få afmystificeret, hvad det vil sige at være studerende og iværksætter med kontorplads i studentervæksthuset. Da vi så Rasmus, tænkte jeg, at der ikke går lang tid, før vi også er dér. Jeg så det som en fremtidsspejling, og nu ved vi, at der kan være mere end én rigtig måde at gøre tingene rigtigt på, sammenfatter Lena. Som afslutning på workshoppen kunne alle deltagere finde en lille individuel udfordring på en seddel under deres stol. Martabolette kalder de små opgaver for benspænd og hensigten med dem er at opdage effekten af forandring. Josefine var overasket over, hvor godt hendes benspænd passede til hende. På hendes seddel stod der, at hun skulle begynde hver samtale med ti sekunders stilhed.

41 41 Det er en rigtig god udfordring til mig, for jeg snakker meget, siger hun selv. Små forandringer kan godt være store udfordringer. Derfor hører det også med til opgaven, at makkerparrene forpligter sig til hinanden om, at de får opgaven fuldført og derfor giver besked, når de har udført benspændet. Og Ivannas røde personprofil fornægtede sig ikke. 42 minutter efter workshoppen var forbi, fik Josefine en sms fra sin makker; Nu har jeg lavet min opgave. Det gør det jo sjovere at høre fra Ivanna, for det viser jo, hvor engageret hun er, forklarer Josefine. Udgangspunkt i den enkelte En del af den afklaringsproces, de studerende gennemgår på workshop 1, tager udgangspunkt i Saras Sarasvathys teori om Bird-in-the-Hand Principle. Det handler om at arbejde med ens eget ståsted i forhold til interesser, kompetencer og succeser for at blive bevidst om, hvilke midler man allerede har (Sarasvathy, 2011). Afklaringen omkring egne midler bliver det udgangspunkt, den studerende skal agere ud fra om så målet er at blive selvstændig erhvervsdrivende, skabende medarbejder eller aktiv i sit daglige virke i øvrigt. På workshoppen interviewede deltagerne hinanden ud fra en spørgeguide, som de får udleveret. Den hjælper dem på vej til at stille de rigtige spørgsmål til hinanden om blandt andet styrker, interesser og drømme. Desuden hjælper den deltagerne til at starte en dialog med hinanden og lære hinanden at kende på en meget personlig måde. At kunne identificere sine styrker og succesmønstre gør, at man bliver bevidst om disse og dermed bliver i stand til at gentage dem i andre situationer. Der arbejdes altså på workshoppen med succesoplevelser og øget selvindsigt, som er to af de foretagsomhedsfremmende strategier, der indgår i Anne Kirketerps skubmetode. Sandbox Uge

42 42 Sandbox Uge Ny viden om dig selv gennem makkeren På øvelserne i workshop 1 arbejder deltagerne i makkerpar, og som Josefine nævner, er det centralt at øvelserne laves i makkerpar og ikke i større grupper. Det giver mere naturligt fortrolighed i situationen, idet samtalen bliver mellem to personer, nærmest som hvis deltagerne førte en samtale med deres kæreste, veninde eller mor. Omvendt har personerne intet forudgående kendskab til hinanden, hvilket gør, at der ikke bliver nogen indforståetheder personerne imellem. Idéen med at lade deltagerne arbejde to og to er at give dem muligheden for at spejle sig i hinanden. Martabolette forklarer: Det kan være meget svært at få øje på sig selv og sine kompetencer. Du kan kigge dig selv i spejlet, men det som gør indtryk på dig, er når andre begynder at spejle dig. Så kan du se, høre og opleve dig selv udefra. Det gør dig bevidst og så kan du begynde at handle på det. Tanken om at få ny viden om sig selv gennem interaktion med andre behandles af teorien om Joharis Vindue. Vi har alle blinde og ukendte sider af os selv, og det er dem det på øvelserne handler om at få frem i lyset. Mens de blinde sider er dem, hvor man tænker ahh, det vidste jeg faktisk godt, nu du siger det, er de ukendte sider helt ny viden om én selv (Luft, 1961). Udforskningen af både blinde og ukendte sider sker både i processen, hvor Josefine reflekterer og svarer på spørgsmål om sig selv såvel som i feedbacksituationen, hvor hun får feedback på sine refleksioner og hører sin makkers svar på samme spørgsmål. Det at kunne spejle sig og se sig selv i en anden person er en kilde til selvindsigt og øget bevidsthed om ens egne handlemønstre. Det er det, Josefine fortæller om, når hun forklarer, at hun kan genkende de tanke- og handlemønstre, som hendes makker Ivanna fortæller om. Det gør Josefine mere bevidst om disse mønstre, som hun altså også selv besidder, og spejlingen åbner dermed op for hidtil ukendte sider af hendes adfærd, som hun nu har muligheden for at benytte aktivt. Den forjættede forretningsplan Med en bankmand, en jurist og en selvstændig som kærester var de 3 piger blevet fortalt, at det var helt nødvendigt at starte iværksætterprocessen med at lave en forretningsplan. Forretningsplanen var det, der afholdt dem fra for alvor at komme i gang fordi de tænkte, at de ikke vidste nok til at skrive den, og de vidste ikke, hvor de skulle begynde. Men det blev der ændret på ved workshoppen, for her mødte pigerne nemlig studenteriværksætteren Rasmus Hoeks, som med et trylleslag befriede dem for den byrde, forretningsplanen havde været for dem. Rasmus Hoeks blev bragt ind i workshoppen som en rollemodel for deltagerne en som selv har nået resultater, der er værd at stræbe efter. Rasmus er selv studerende, har cirka samme alder som pigerne og er altså en rollemodel, som deltagerne let kan identificere sig med, en realistisk udgave af dem selv i en ikke alt for fjern fremtid. Rasmus var altså en rollemodel, en spejling og et billede på, hvordan man kan lave virksomhed på sine egne præmisser. Og det er netop den

43 43 funktion han udfyldte for pigerne og de andre deltagere, han anviste dem det næste naturlige skridt på vejen ved at forsimple en kompliceret proces og ved at gøre noget diffust konkret. Rasmus afsluttende kommentar til Sand Box-deltagerne var Fyr den af, og det var netop det, Lena, Lise og Kristina gjorde umiddelbart efter ved at starte en virksomhed uden forretningsplan. Med udgangspunkt i egne midler For Lena, Lise og Kristina har det at blive iværksætter været forbundet med mange forestillinger om, hvad de skulle gøre, og hvad det krævede af dem. Iværksætteri italesættes ofte af medierne og i samfundet generelt som en lineær proces, hvor en idé bliver til en forretningsplan, som derefter bliver til et produkt, der er klar til salg, og den hjælp, man som iværksætter kan forvente at få på vejen i for eksempel banker og væksthuse, handler hovedsageligt om finansiering og forretningsplaner. Det var også pigernes opfattelse af processen ind i iværksætteri. De var blevet holdt tilbage af forestillingen om, at blandt andet forretningsplanen var helt essentiel, for at de kunne starte virksomhed. Og det var med forventningen om at få hjælp til blandt andet dette, at de havde meldt sig til Sand Box. Men det de fik, var noget ganske andet. At fokusere på planlægning og at se iværksætteri som en lineær proces er eksempler på, hvad Saras Sarasvarthy kalder kausal tankegang. I Studentervæksthus Århus arbejder man ud fra en idé om, at det er bedre at lade de studerende arbejde med, hvad de har til rådighed her og nu og handle sig frem til kompetencer frem for at tænke, skrive og analysere sig frem til dem. Det er derfor, at Rasmus Hoeks med ro i stemmen kunne råde Lise, Lena og Kristina og de øvrige Sand Box-deltagere til bare at kaste sig ud i at starte virksomhed uden først at skrive en forretningsplan. For i Studentervæksthus Århus vil man hellere lade de studerende handle på den måde, de finder bedst i situationen, frem for at få dem til at planlægge hvad de ville gøre, hvis de skulle gøre noget. En forretningsplan antager jo netop, at iværksætteren kan forudsige, hvem produktet kan sælges til, hvordan markedet vil reagere på produktet, og præcist hvad iværksætteren har brug for af ressourcer til at starte sin virksomhed. I Studentervæksthus Århus arbejdes der ud fra, at fremtiden sjældent bliver som man forestiller sig og faktisk er umulig at forudsige. Derfor har projektleder Lone Stubdrup besluttet, at det ikke er nødvendigt at få de studerende til at skrive forretningsplaner, fordi hun tror på, at når de studerende handler ud fra deres egen viden og tager et skridt af gangen med udgangspunkt i egne midler, når de længst. De studerende i Studentervæksthus Århus er i et læringsforløb, og de er ikke økonomisk afhængige af at skabe overskud i deres virksomheder med det samme. Derfor er der mere plads til at prøve sig frem i iværksætterprocessen, end hvis de havde optaget store lån og behøvede et overskud fra virksomheden til at klare sig. Netop i dette læringsfelt giver det mening at lade de studerende give los, og starte virksomhed uden forretningsplan og langsigtet planlægning. En forretningsplan er en god og nødvendig øvelse, hvis man skal søge investorer, låne penge i banken Sandbox Uge

44 44 Sandbox Uge eller på anden vis skal forpligte sig økonomisk over for en anden part. Men en forretningsplan er og bliver en forudsigelse af fremtiden, baseret på fremskrivelser og analyser. Og netop fremskrivelser er svære at anvende i en startup. Forretningsplaner egner sig bedst til at beskrive forventet forretningsdrift i kendte brancher. Jo mere radikal innovation på produkt og forretningsmodel, jo mere usikre vil forudsigelserne i en forretningsplan være. I startups, som vi arbejder med i Studentervæksthus Århus, giver det derfor ikke så tit mening at skrive en forretningsplan, men en forretningsmodel og en udviklingsplan skal man have. Man skal altså gøre sig tanker om, hvordan man vil tjene penge og hvilke skridt man skal tage for at nå dertil. Formuleret på den måde giver forretningsplanen mening for de fleste. Og det diffuse begreb, som så ofte er barrieren for overhovedet at komme i gang, er blevet brudt ned til meningsfulde skridt, som alle kan forstå og gennemføre. Joharis Vindue Joharis Vindue er et psykologisk værktøj skabt af psykologerne Joseph Luft og Harry Ingham i 1950 erne. Vinduet danner en matrix med fire distinkte felter (Luft, 1961). Det åbne felt: indeholder de personlighedstræk og kompetencer som vi selv kender og som andre også kender. Målet er at udvikle aspekter af os selv, som kan udvide dette felt. Det skjulte felt: indeholder de personlighedstræk som vi selv er bekendt med, men som andre ikke kender. Feltet udvides når vi viser andre nye sider af os selv. Det blinde felt: indeholder de personlighedstræk som andre kan se i os, men som vi ikke selv er bekendt med. Gennem feedback fra andre kan vi udvide vores viden omkring os selv. Det ukendte felt: indeholder de personlighedstræk som hverken vi selv eller andre kender. Vi kan måske selv, eller andre kan måske, fornemme dem i vores interaktion med andre, men de er endnu ikke udfoldet og bevidstgjort. En implicit tese i teorien er, at vi som mennesker i udgangspunktet kun er bevidste om en del af de personlighedstræk, som ligger til grund for, hvorfor vi handler, som vi gør. Ved at udvide vores bevidsthed om vores egne personlighedstræk, kan vi skabe en bedre

45 45 forståelse for vores egne bevæggrunde for at handle. Øget selvindsigt betyder, at ubevidste mønstre ikke får negativ indflydelse på vores kommunikation med andre, og at vi får overblik over og adgang til vores fulde potentiale. Joharis Vindue er den forståelsesramme, vi bruger i Studentervæksthus Århus i vores arbejde med at bevidstgøre ubevidste kompetencer. Kortsigtede realistiske mål små skridt med fuld kontrol (udgangspunkt i midler) At fokusere på eksisterende midler og kortsigtede mål rammer præcist i kernen af den effektuelle entrepreneurskabstankegang, som Saras Sarasvathy repræsenterer. Uanset hvor gerne vi vil, kan vi oftest ikke forudse, hvad en proces ender med, fordi fremtiden er ukendt og dynamisk. Derfor giver det heller ikke mening at planlægge flere på hinanden følgende handlinger. Vi kan kun se og arbejde med delmål. Derfor opnås langsigtede mål og håndteres forandringsprocesser bedst og lettest ved at dele opgaven op i små, overskuelige skridt og søge at løse opgaven med de midler, vi allerede har til rådighed. Ét overskueligt og håndgribeligt skridt ad gangen. Derefter det næste. For hvert skridt opnår vi nye erkendelser, som gør, at udfordringer, der fra begyndelsen forekom uløselige og uhåndgribelige, bliver mulige at handle på. Så snart det første skridt mod målet er identificeret, kan du udføre det ofte med fordel inden du planlægger det næste skridt netop fordi det først er efter, du har taget det første skridt, at du egentlig har den relevante viden til at tage en beslutning om, hvordan dette næste skridt skal gennemføres. Hvis vi følger denne tankegang, betyder det, at den effektuelle iværksætter ikke følger en fuldt udviklet plan, men lader mulighederne vokse frem og handler på dem, efterhånden som de opstår. Foretagsomheden kan således øges, hvis vi hele tiden beskæftiger os med den næste, bedste handling gennem små skridt og med udgangspunkt i eksisterende midler (Sarasvathy, 2011). Sandbox Uge

46 46

47 47 workshop 2 workshop 2 Værdierne viser vejen Josefine Aggeboe sprudler af motivationseufori efter anden workshop, hvor hun blandt andet blev opmærksom på, at hendes iværksætterdrømme er betingede af, at der også bliver gjort plads til ting som familie, veninder og rejser, der fylder meget i Josefines forestilling om lykke. Efter at Josefine på workshop 1 arbejdede med at afklare sine midler, handler det nu om at finde frem til, hvad hun vil kaste sig over og hvad hun vil prioritere. Det har dreamboardet hjulpet med at finde frem til, fortæller Josefine. Jeg ved nu, at et godt familieliv bliver af afgørende betydning for min fremtidsvision. Jeg begyndte med at tegne en glad og lykkelig familie, og så synes jeg egentlig, at resten af elementerne faldt på plads. Jeg har tit tænkt på, at man på et tidspunkt bliver nødt til at vælge, om man vil satse på karriere eller familie og hvad der har højeste prioritet, men nu er jeg mere rolig. Da jeg så det tegnet, gav det mening. Jeg tror faktisk godt, det kan komme til at hænge sammen og fungere. Men hvis jeg ikke tænker over det, kan et enkelt element, f.eks. jobbet, godt komme til at fylde det hele, siger hun og uddyber: Jeg ved nu, at et godt familieliv bliver af afgørende betydning for min fremtidsvision. Jeg begyndte med at tegne en glad og lykkelig familie, og så synes jeg egentlig, at resten af elementerne faldt på plads. De fleste andre havde tegnet rent business-relaterede drømme, og Josefine indrømmer gerne, at hun var lidt genert ved at kaste sine inderste drømme på bordet. Det har også været en proces at indrømme over for mig selv, at sådan nogle meget konventionelle familien-danmark-agtige ting er vigtige for mig, erkender hun, men glæder sig samtidig over, at feedbacken fra de andre i gruppen var positiv, og at de sagtens kunne se, hvordan de forskellige elementer skabte en helhed. At dele drømmen Selv om Josefine og Ivanna blev sat i familiegruppe med to andre rød-gule iværksætteraspiranter fik de meget ud af gruppens feedback. Men diffus, det blev den, konstaterer hun. Vi idéudviklede og brainstormede helt vildt. Vi kunne slet ikke koncentrere os om at gøre det sådan, som opgaven var blevet stillet. Det var jo meningen, vi skulle reflektere over de ting, som var blevet tegnet, men vi byggede videre i stedet. For eksempel hjalp idéudviklingen en af de andre piger i gruppen, en religionsvidenskabsstuderende, med at se en sammenhæng mellem hendes drømme, som hidtil ikke havde været synlig for hende. Hun havde en vision om at skabe forståelse for andre religioner og kulturer på baggrund af sin faglighed som Sandbox Uge

48 48 Sandbox Uge religionsvidenskabsstuderende, men manglede en forretningsmæssig vinkel på visionen. Derfor kunne vi give input, som tilførte værdi til hendes projekt. Sammen talte familiegruppen sig frem til, at hun kunne sælge sin viden på konsulentbasis og dermed hjælpe virksomheder med at takle kulturelle udfordringer bedre til gavn for både virksomheden, de ansatte og hende selv som iværksætter. For Kristina Kuur Sørensen, Lise Lefevre Olsen og Lena Pradhan var dreamboardene anledning til at tale om den fælles virksomhed, de er i fuld gang med at opbygge. Tegningerne afslørede nemlig, at deres fokus og udgangspunkt ikke var så ens, som de havde forestillet sig. De tre DPU-studerende, Lena Pradhan, Kristina Kuur Sørensen og Lise Lefevre Olsen var på forhånd topmotiverede til den for universitetsstuderende så uvante opgave at se ind i sig selv og tegne sine drømme. En udfordring de både har fundet let og svær overraskende og lærerig. Oppe i mit hoved er min drøm egentlig ret enkel. Men min tegning var totalt rodet, fortæller Kristina og kalder opgaven næsten lige så svær som at stå tidligt op, hvilket var det benspænd Kristina havde fået på første workshop. Kristinas tegning er et virvar af ord som succes, flow, netværk, tegninger af blomster, noder og mennesker. I midten er der fem store platforme, hver med sit tema, som det gode liv og familie. Elementer fra hendes personlige og professionelle liv kæmper om pladsen, og tanker fra Sand Box om coaching og personprofiler har også sneget sig ind. Det er forståeligt, at det for andre virker rodet, erkender Kristina. På trods af den lidt rodede visualisering af hendes drømme og prioriteter var opgaven alligevel udbytterig for de tre piger. Opgaven gjorde mig opmærksom på mine værdier og hvor min grænse går. Ikke mindst i forhold til det fællesskab som vi tre nu indgår i. Mit drømmescenarie inkluderer jo også de to, Opgaven gjorde mig opmærksom på mine værdier og hvor min grænse går. Ikke mindst i forhold til det fællesskab som vi tre nu indgår i. Mit drømmescenarie inkluderer jo også de to, reflekterer Lise. En fælles drøm På Lenas tegning var der elementer, der viste noget om hendes religiøse og kulturelle baggrund, og meget af snakken gik derfor om personlige ting, mens Lises dreamboard primært illustrerede ting, der handlede om pigernes fælles firma, som deres styrker og værdier. Derfor talte familiegruppen mest om forretningskvinden Lise, og ikke privatpersonen.

49 49 Det fik pigerne til at snakke om, at deres tilgang til at lave virksomhed faktisk var forskellige på nogle punkter. Noget som altså først blev synligt, idet tingene kom ned på papir. Opgaven var derfor en utroligt lærerig proces, hvor pigernes forskellige tilgange til opgaven satte mange refleksioner i gang. Det bliver pludselig meget mere tydeligt, hvordan vi prioriterer hver især, når man kan se hinandens papir og har noget at snakke ud fra forklarer Lena. Efter at være blevet introduceret for iværksættertilbuddet Take Off kan Kristina, Lena og Lise nu også se sig selv som en del af studentervæksthusets kontorfællesskab. Oprindeligt var de faktisk blevet tilbudt at starte direkte i Take Off, for de er ganske langt med deres forretningsidé, men dengang var de enige om at lægge mere blødt ud med det kompetenceafklarende Sand Box-forløb. En beslutning de er godt tilfreds med, fordi de for få uger siden ganske enkelt ikke var klar til at springe ud i livet som selvstændige. Men Sand Box har skudt os i gang siger Lena og henviser til den store udvikling som de allerede på dette tidspunkt har gennemgået, hver især og som team. Forløbet udvikler dem med syvmileskridt, er de tre studerende enige om. Hvis vi skal lære lige så meget i næste uge... hold da fast, så er vi jo et megafirma om tre måneder, forudser Lise. Som afslutning skulle deltagerne endnu en gang have benspænd, men denne gang lavede deltagerne selv benspændet til deres respektive makker. Tiltrængt ro Ivanna gav Josefine opgaven at meditere eller gå ude i naturen en halv time uden at sige noget. En opgave, der på mange måder ligger Josefine fjernt. Omvendt er Josefine godt klar over, at benspændet kan hjælpe hende til at tænke og agere anderledes, end hun gør normalt. Ivanna sagde, at hun mente, jeg mangler ro og fokusering. Det har hun nok lidt ret i. Så nu glæder jeg mig bare til at få det udført, siger Josefine. Sandbox Uge

50 50 Sandbox Uge Tid til refleksion i et intensivt forløb At deltagerne arbejder med mindre hjemmeopgaver imellem workshops gør, at de får tid og lejlighed til at reflektere over de ting, de har lavet på workshoppen, og til at nedfælde tankerne på papir. Det er vigtigt, fordi de tre timer, som hver workshop varer, ofte er tæt pakket med nye indtryk, øvelser og nye mennesker. Hjemmeopgaverne virker derfor som en mulighed for refleksion i et tidsrum uden for workshoppen, hvor der er god tid for tankerne til at falde på plads. Mens dreamboardet er en mulighed for refleksion, er ugens benspænd derimod en handlemulighed, hvor handlingens natur er designet til at skabe ny indsigt hos den studerende. Øvelsen demonstrerer for deltagerne, at man kan lave forandrende handlinger her og nu. Martabolette forklarer: Hvis man vil forandre den måde, man ser på verden på, behøver man ikke lave kæmpe forandringer til at begynde med. Man kan begynde med en lille bitte ændring, som at stå en time tidligere op om morgenen. Det gør nemlig, at man begynder at tænke anderledes og se anderledes på verden, og det er udgangspunktet for at blive i stand til at handle anderledes. Det benspænd, Josefine fik at arbejde med inden anden workshop, var at indlede hver samtale med ti sekunders stilhed, noget som virkelig ændrede noget bevidsthedsmæssigt for hende, især fordi hun, som hun selv siger, normalt snakker meget. Gennem øvelsen opdagede hun, at det at lytte mere nogle gange kunne være den bedste løsning. Pointen er, at en forandrende handling inden for nærmeste udviklingszone internaliseres og bevidstgøres gennem refleksion, så den kan udføres i en tilsvarende situation en anden gang. Denne kombination af handling og refleksion er det centrale omdrejningspunkt i den foretagsomhedsdidaktik, som Anne Kirketerp i sin teori om skubmetoden advokerer for: at gå fra viden til handling og siden tilbage igen reflektere og teoretisere over den opnåede praktiske erfaring opnået gennem handling for at skabe en forståelse for processen, så den kan udføres igen og igen. På denne måde bliver foretagsomhed ikke en avanceret videnskab, men nærmere en handlingsmuskel, som skal trænes, og en bevidsthed, som skal vækkes (Kirketerp, 2011). Fra makkerpar til familiegrupper Mens øvelserne i første workshop foregik i makkerpar, arbejdes der i workshop 2 i familiegrupper. Familiegrupperne udgøres af to makkerpar og er optimalt sammensat sådan, at de to makkerpar er forskellige fra hinanden. I familiegruppen fortsætter Josefine arbejdet med sin makker Ivanna, hvilket betyder, at hun fortsat kan opleve en spejling og tryghed, men samtidigt bliver ekstra udfordret på sine måder at opfatte verden på og agere i den gennem deltagerne med andre profiler. Josefine oplevede, at feedback fra familiegruppen gav hende værdifuld indsigt, idet den tvang hende til at reflektere og diskutere, hvordan karriere og familieliv kunne hænge sammen. Hun fik simpelthen sine prioriteter frem

51 51 i lyset. At få skrevet og tegnet tankerne ned på papir gør dem tydelige for dem selv og for andre. De bliver visuelt anskuelige og lettere at flytte rundt på og manipulere, og dermed nemmere at forholde sig til end diffuse tanker. Dette muliggør endvidere, at hendes makker og familiegruppe kan komme med sparring fordi de har et fælles referencepunkt at snakke ud fra. Den meget personlige og indadvendte proces, som udfyldelsen af dreamboardet havde været, kom på workshoppen til familiegruppens skue og gjorde, at hun fik udfordret sine personlige perspektiver. Desuden gav det Josefine ekstra grund til refleksion at se og diskutere de andres dreamboards. Dermed blev hendes eget dreamboard, værdier og prioriteter sat i relief. Der er rod i mit hoved eller er der? Deltagerne har med adfærdsprofilen og 1. workshop, gennem øget selvindsigt og refleksion, lært sig selv og deres kompetencer bedre at kende. Det var denne viden, dreamboardet skulle bygge videre på. Ved at blive tvunget til refleksion sikres det, at den læring deltagerne har opnået gennem adfærdsprofilen og 1. workshop, bliver ekspliciteret, og kan dermed bruges aktivt. Men med dreamboardet gås der et skridt videre: hvis dette er dig og dine kompetencer hvilken vision eller drøm har du da for dit (iværksætter)liv. Deltagerne bliver klar over, hvilke midler de har at handle med, og trænes i at handle nu og her, samtidig med at der hentes motivation og mening i en stærk og attraktiv fremtidsvision. Som Lise fortæller: Jeg indså, hvor klar jeg egentlig er på det her, og blev klar på mine værdier og hvor min grænse går også i forhold til det fællesskab, som vi tre er i. Sarasvarthy mener, at man som iværksætter kan skabe sin egen succes med de midler, man har til rådighed her og nu, men at det kun er muligt, hvis man kender sine midler dvs. sit netværk, sine kompetencer osv. indgående (Sarasvathy, 2008). Pigerne er gennem dreamboardet nået tættere på denne viden. Lena fortæller, at øvelsen har fået indsigter frem, hun ikke tidligere har været klar over: Jeg er overrasket over at se, hvor organiseret et rodehoved jeg er åbenbart. De tanker, som pigerne gør sig om deres nye viden, går godt i spænd med Anne Kirketerps tanker om selvrefleksion som en metode, der er med til at fremme foretagsomhed. Dit, mit og vores Lise, Lena og Kristina havde meget tidligt i iværksætterprocessen tænkt på og talt om at få lavet en formel kontrakt, der kunne definere, hvem der havde ret til hvad i forhold til firmaet, men de havde ikke syntes, at de var langt nok til det og at det egentlig var relevant. Dreamboardet, og specielt det at præsentere det for hinanden, satte dog gang i snak og tanker, der bragte dem tættere på en fælles forståelse af projektets rammer. Øvelsen var med til at definere grænserne for fællesskabet. Denne nye indsigt gav anledning til en snak om deres indbyrdes forventninger til samarbejdet og virksomheden. Sarasvarthy taler om, at det giver bedre mening at snakke om, hvad man er villig til at miste og skyde ind i sit projekt ud fra, hvad man allerede har, end at tænke over hvor meget man forestil- Sandbox Uge

52 52 Sandbox Uge ler sig at tjene, og hvad det koster at komme dertil. Saras Sarasvathy kalder dette princip Affordable Loss (Sarasvathy, 2008). Det Lise, Lena og Kristina gør, når de taler om deres indbyrdes forventninger og grænser, er implicit at fortælle hinanden, hvor meget de er villige til at investere i projektet, hvor meget af dem selv, de vil give det, hvor meget tid og energi de vil investere, og hvad det må koste i forhold til deres venskab og værdier. Deres snak om dreamboardene blev derfor en italesættelse af deres indbyrdes Affordable Loss og forventninger til projektet, og processen bragte dem meget tættere en fælles forståelse end en kontrakt ville have gjort. Selvindsigt og refleksion Refleksion over de handlinger, vi foretager os, giver øget selvindsigt og åbner op for, at det potentiale, den enkelte besidder, kan komme til udtryk og være med til at skabe værdi. Refleksion hjælper iværksætteren til at blive bevidst om, hvilke midler vedkommende har til rådighed til at handle i verden med. Ud over at arbejde med at blive bevidst om faglige kompetencer, handler det også om at blive bevidst om de personlige kompetencer og adfærdsmønstre, som vi besidder. En bevidstgørelse af vores adfærdsmønstre og kropslige reaktioner i forskellige situationer kan hjælpe os med at give klarhed over, hvorfor vi reagerer med modstand i visse situationer og lyst i andre. Denne forståelse for, hvad der hæmmer og fremmer vores handlekraft, er sammen med en afklaring af vores værdier og prioriteringer stærkt foretagsomhedsfremmende (Kirketerp, 2011). En anden grund til at refleksion er central for foretagsomhed, er at den gør os i stand til at lære af vores erfaringer. Når en handling udføres succesfuldt, er det derfor vigtigt at kunne reflektere over, hvordan handlingen blev udført, så succesen kan gentages. Som mekanikeren, der skiller en velfungerende knallert ad for at se, hvordan den er samlet, skal iværksætteren reflektere over og blive bevidst om, hvordan han eller hun udførte den succesfulde handling. Ved at udnytte erfaring kan vi også lære af vores fejl og dermed undgå

53 53 at gentage dem. Det bliver derfor foretagsomhedsfremmende ikke bare at udføre handlingen, men også at reflektere over den (Kirketerp, 2011). En cyklus af handling, refleksion og selvindsigt udgør på den måde skridtene i udviklingen af vores personlige kompetencer. For at opnå denne refleksion har man som dialogpartner i refleksionsprocessen brug for et andet menneske at spejle sig i. Det er svært at være vidne til egne indsigter, så essensen af enhver coachingsituation er, at vi har et vidne til det, vi selv siger. Et spejl som empatisk sender de vigtigste signaler tilbage til os, så vi ser et kvalificerende billede af os selv. Sandbox Uge

54 54

55 55 coaching coaching Forandringer starter i det små Under temaoverskriften Hvordan gør jeg? får alle deltagere i Sand Box tilbudt en times individuel coaching. Coachen møder deltagerne, hvor de er, og sammen afklares første skridt i retning af deres drømme. Og så laver de en helt håndgribelig plan for, hvornår skridtene skal udføres. Jeg syntes, det var uoverskueligt, og tænkte, jeg var nødt til at vente med projektet, til jeg havde en hel masse tid velvidende at jeg nok aldrig får en hel masse tid, fordi jeg altid laver en hel masse, fortæller Josefine Aggeboe. Da hun gik til coaching var hun med andre ord fuldstændig afklaret med, at hendes virksomhedsudvikling ikke skulle sættes i værk før engang efter sommerferien. Jeg sagde med det samme til Martabolette, at jeg ikke havde tid til noget som helst før i august. Så tegnede hun en linie med en streg på tværs, hvor hun skrev august og så sagde hun: Hvad skal du så have gjort inden august?. Sammen fandt vi frem til fire-fem små opgaver, jeg lige skal have løst inden. Derefter delte Martabolette opgaverne op i små skridt. Hvad er det første du skal gøre og hvornår gør du så det? Josefine forklarer videre: Det er jo nogle ting jeg gerne vil gøre. Jeg mente bare ikke, jeg havde tid. Men da det så blev konkret og brudt op, kunne jeg jo godt se, at det er muligt at få talt med min veninde, som jeg gerne vil have med i projektet, inden for de næste to uger, få hende med på idéen og derefter bruge to uger på at få lavet en beskrivelse af vores projekt. Det er da overskueligt. Det kan jeg altså godt finde tid og energi til. En overskuelig deadline Josefine og Martabolette har indtil videre aftalt at prøvekøre idéen frem til årsskiftet. Virksomheden, der ellers var dømt til udsættelse, er altså på vej ud i virkeligheden, og det er Martabolettes små skridt, der fået underet til at ske, siger Josefine: Hvis det så ikke lykkes, hvis min veninde for eksempel ikke vil være med, så er det også okay at lægge projektet på hylden igen. Nu gør jeg i det mindste noget, og jeg kan finde ud af, om det er et godt projekt eller ej. Det kan jeg jo ikke, så længe det kun er på tankebasis, konstaterer hun. At Josefine ikke selv har formået at definere sine første skridt, skyldes efter hendes egen vurdering, at hun har overvurderet omfanget af de første skridt. Det er jo nok fordi, jeg synes, det hele skal gøres samtidigt. Det har også været en mental barriere for mig, at jeg mente, det ville kræve en stor platform og 10 eumillioner at komme i gang. Jeg har fortalt mig selv, at jeg ville begynde til august, men det er jo langt fra sikkert, det var blevet til noget, for jeg havde også et billede af, at vi skulle ansætte en masse mennesker. Ellers mente jeg ikke, vi ville kunne nå noget som helst. Men nu er jeg blevet opmærksom på at der er en masse forarbejde, der både er vigtigt og let at gå til. Sandbox Uge

56 56 Sandbox Uge Selvom coachingen i udgangspunktet er individuel, valgte Lise Lefevre Olsen, Lena Pradhan og Kristina Kuur Sørensen at gå til coaching sammen som en samlet virksomhed. Det er blevet lettere at samarbejde nu, hvor de alle tre har tegnet deres fremtidsdrømme. Lise Lefevre Olsen, Lena Pradhan og Kristina Kuur Sørensen er blevet Dreamboardet, hvilket har kastet nyt lys over deres individuelle og fælles kompetencer og ikke mindst værdier og prioriteter. De er nu for alvor blevet opmærksomme på, at de er en enhed i iværksættersammenhæng. En enhed som tilsammen udgør projektet og den fremtidige virksomhed Studieriet. Så de tager coachingsessionen hos Martabolette Stecher samlet, selv om de kunne have valgt at få en coaching hver for sig. Nu skal der koordineres, tænkes i fællesskab og konkretiseres. Martabolette har fået dem til at se deres vej mod virksomheden i små konkrete skridt og det kribler i fingrene for at komme i gang. Det var så fedt. Og hårdt. Vi mødte en af de andre sandboxere efter coaching og hun sagde: Hold da op piger, I ser helt forpustede ud?!, fortæller Lise. Mange beslutninger måtte tages, før der endelig kunne sættes delmål op for Studieriet. De tre studerende blev skubbet til at formulere sig præcist og opsætte delmål. Men bagefter er lettelsen stor. Lise fortæller: Hun sagde noget meget vigtigt, som sad lige i skabet: I er så fokuserede på målet, at I næsten ignorerer midlerne og jeres vej hen til målet. For det kan I ikke overskue. Jeg vil gerne nå målet meget, meget hurtigt, men der var Martabolette virkelig god til at etablere jordforbindelse med spørgsmål som Hvad er første skridt? og Hvad er handleplanen for de næste 30 dage? Det lettede virkelig presset at kunne nøjes med at forholde sig til 30 dage. Fra 500 til 4 Til coachingen lavede pigerne en tidslinje, som kan hjælpe dem med at opdele processen i små overskuelige skridt. Lise fortæller, at det har lettet presset at få konkretiseret og simplificeret det, der ligger forude. En af de ting, coachen og tidslinjen fik til at falde på plads, er den skræmmende opgave at ringe rundt til nogle studievejledere for at høre, om der reelt er et behov for Studieriets særlige form for eksamens- og studievejledning. En opgave, der er blevet udskudt flere gange, fordelt imellem de tre og udskudt igen. Jeg skulle kontakte AAU, RUC, Kristina KU og SYD- DANSK, Lena skulle brede sit netværk ud her på AU udover det skulle vi alle sammen have fat i et gymnasium, en professionshøjskole og... Det var virkelig ambitiøst. 500 kontakter eller deromkring, fortæller Lise hovedrystende. Dér var Martabolette så fuldstændig fantastisk. Hun sagde: Snak med fire studievejledere og studerende. Vores helt enorme, uoverskuelige opgave blev pillet ned i spiselige bidder. Hvem ringer du til? Hvornår? Og hvornår skal vi så sætte deadline for dén opgave? Længere er den jo ikke, siger Kristina.

57 57 Motivation som glødende kul Den udvikling, som de studerende gennemgår i Sand Box-forløbet, kan være svær for dem at sætte ord på. Det er derimod ikke svært at observere og mærke, hvad der sker. En af de væsentligste ting er nemlig, at deltagerne fyldes med energi og opbygger en indre motivation. Selv om det er muligt at observere denne energi, er det alligevel svært at sætte fingeren præcist på, hvad det er som sker. Martabolette forklarer, hvad der sker for deltagerne: Det er lige som, at vi har nogle kul inden i os, som er mere eller mindre antændt. Jo mere man snakker om det, man gerne vil og bliver konkret omkring det, jo mere bliver gløderne antændt. Så til sidst bliver det som en ild, der brænder og gør, at man bare må i gang og handle på sin idé. Det er også denne proces, Josefine gennemgår. At have en passion som hun efterhånden bliver klarere og klarere omkring og som forstærkes gennem forløbet. Med Josefines egne ord: Før Sand Box havde jeg gået og tumlet med idéen om det her projekt, men jeg var ikke klar over, hvor meget energi det tilførte mig og hvor meget jeg havde lyst til det. Det specielle ved Sand Box er således, at fokus er der, hvor den enkeltes energi er. Det tager udgangspunkt i en indre motivation, noget som deltagerne gerne vil, ikke noget de skal. Der gives plads til denne indre motivation og den gødes undervejs. Det er netop det, som særligt kommer til udtryk i 1:1 coaching-situationen. Det vigtigste for coachen er nemlig at være nærværende og anspore energien. Selvom energien er helt central, handler coachingen imidlertid om meget mere end det. Det handler blandt andet også om at få den enkelte til at forstå, at det er vedkommende selv, som skal få tingene til at ske. Det er denne indsigt som Saras Sarasvathys (2011) princip om Pilot in the plane handler om at fremtiden skal skabes ved, at man sætter sig selv i spil. Små skridt med fuld kontrol For Josefine var det centralt at få gjort processen mod målet gennemskuelig og håndgribelig. På den ene times coaching hun fik, bliver hun klar over, at hendes idé faktisk kan udføres eller i første omgang afprøves og at hun kan gøre det. Hun kan tage udgangspunkt i sig selv, sine egne midler det hun kan, dem hun kender og hun kan handle på sin idé nu uden at tænke på midler, som hun ikke har. Hun fortæller: Det som jeg ved nu og som jeg ikke vidste i starten, var hvor meget jeg egentlig tænder på det her projekt og hvor mange ressourcer, jeg faktisk har at tilføre det. Jeg har hele tiden tænkt, at det kræver mange eksterne ressourcer og at jeg ikke selv havde ret meget at bibringe. Men andre ord har hun altså fået en forståelse for, at hun er den, der driver projektet fremad, og selv kan tage de første konkrete skridt mod målet allerede i dag. Udgangspunktet i hvad de har her og nu, er også central for Lise, Lena og Kristina, men de fik særligt meget ud af at få brudt processen ned i små skridt. De var blevet enige om, at de skulle tale med cirka 500 personer i branchen, før de turde kaste sig ud i deres projekt. Dette er en typisk akademisk tilgang til iværksætteri man vil vide så meget som muligt, og helst lidt til, før man tør handle. Martabolette hjælper dem med at overvinde denne barriere ved at Sandbox Uge

58 58 Sandbox Uge fortælle dem, at i stedet for de 500 personer, de regnede med at kontakte, kan de nøjes med fire. Coachingen hjælper således pigerne med at gøre en stor og uoverskuelig proces håndgribelig. Langsigtede mål kan være med til at dræbe handlekraft, fordi vejen til målet er for lang og uoverskuelig. Anne Kirketerp forklarer i skubmetoden, at en uoverskuelig proces, som f.eks. at starte egen virksomhed, skal brydes ned i små bidder, med synlige, nære mål. Hvis processen bliver overskuelig for iværksætteren således, at det til enhver tid er tydeligt, hvad det næste skridt er, når det næste mål kan ses, og forekommer opnåeligt, øges tilliden til succes og dermed handlekraften. Martabolette hjælper pigerne med at konkretisere deres proces. Næste skridt: tal med fire personer et konkret og opnåeligt mål. Selvom mange studerende måske drømmer om at starte virksomhed og har både den rette viden og kompetencer til at gøre det, bliver det for mange ved drømmen, og handlingen udebliver. Derfor arbejdes der i Sand Box med at få de studerende til at omsætte deres viden til konkrete tiltag, gennem specifikke krav om handling frem for planlægning og analyse. I pigernes tilfælde betyder det, at Martabolette hjalp dem med at identificere og konkretisere deres næste handlemulighed. Men i stedet for at stole på, at målene alene er tilstrækkeligt til at få pigerne til at handle, opsætter Martabolette deadlines for, hvornår handlingerne skal være udført. Og at pigerne skal leve op til deres deadlines virker helt selvfølgeligt for dem. Kristina forklarer: Vi kan jo ikke komme til Martabolette og sige, at vi ikke har fået gjort det. En fugl i hånden Gør de ting, der ligger ligefor får pigerne at vide til coachingen. Lena, Lise og Kristina var allerede begyndt at bekymre sig om, hvordan de skulle få solgt deres produkt, før de overhovedet havde udviklet det, og det stressede dem. Men under coachingen forklarer Martabolette, at pigerne skal tage udgangspunkt i deres midler frem for deres mål. Denne middelbaserede tilgang er, hvad Saras Sarasvathy (2011) kalder Bird-in-the-hand-principle, og går ud på, at man som iværksætter skal handle på den nærmeste mulighed, med de midler man har til rådighed her og nu, og på den måde begynde at bevæge sig tættere på målet. I stedet for at fokusere på imaginære fremtidige udfordringer skal man bruge sin energi på at bevæge sig fremad, med de midler man allerede har til rådighed. Ved at opfordre pigerne til at lægge en plan for, hvad de kan gøre her og nu for at udvikle produktet, i stedet for at bekymre sig om hvordan de skal sælge det, hjælper Martabolette pigerne i gang med en opgave, de kan løse med de kompetencer, de har til rådighed og som vil bringe dem tættere på målet. Denne konkretisering af processen gjorde det legitimt for pigerne at fokusere på den næste bedste handlemulighed og dermed at arbejde med det, de havde lige foran dem.

59 59 The Pilot-in-the-Plane-Principle Fremtiden skabes, mens man handler (Ikke ud fra en forudbestemt plan) Pilot-in-the-Plane handler om at erkende, at fremtiden ikke er noget, vi kan forudsige. Fremtiden er noget, der bliver skabt, når vi handler. Fremtiden skabes af det, vi gør lige nu og her. Pilot-in-the-Plane handler om at tage kontrol kontrol over sin situation, sit projekt og sin fremtid. Alle mennesker har et grundlæggende behov for at have kontrol. Følelsen af kontrol opstår, når vi mærker, at det, vi gør, rent faktisk har betydning for et givent resultat, at der er en sammenhæng mellem vores handlinger og det endelige udfald. Pilot-in-the-Plane handler om at tage udgangspunkt i lige nu og her ikke at arbejde ud fra et uhåndgribeligt langsigtet mål, men at have fokus på det næste skridt og løbende vurdere, i hvilken retning projektet skal gå. Hvordan projektet vil udfolde sig, kan ingen forudsige. Men ved at styre hvert eneste skridt, et skridt af gangen, kan iværksætteren kontrollere sin egen og sit projekts fremtid (Sarasvathy, 2011). Bird in the Hand Start med hvem du er, hvad du ved og hvem du kender (ikke med målet) At starte med hvad du har betyder kort sagt at bruge de ressourcer, der allerede er tilgængelige. 1. Hvem er jeg? Mine karaktertræk, evner, egenskaber, prioriteringer, værdier 2. Hvad ved jeg? Min uddannelse, erfaring, ekspertise 3. Hvem kender jeg? Min familie, venner, kolleger og netværk generelt I stedet for at fokusere på et fremtidigt mål fokuseres der på iværksætterens eget univers: Jeg kan det og det, er dygtig til det og det, kender ham og hende hvad kan jeg få ud af det og hvilke skridt kan jeg tage herfra? (Sarasvathy, 2011). Langsigtede mål som At tjene 1 million på 2 år eller At opfinde den nye Facebook hjælper ikke iværksætteren til at se, hvad det næste skridt mod målet er. Ved i stedet at tage udgangspunkt i allerede tilgængelige midler bliver det muligt for iværksætteren at påbegynde arbejdet dér, hvor han eller hun befinder sig. Ligesom opfinderne af Starbucks, der oprindeligt solgte kaffebønner på et lokalt frugtmarked, men fandt ud af, at folk elskede de små, gratis smagsprøver af friskbrygget kaffe og derfor besluttede sig for at begynde at sælge kaffe to go. Starbucks opstod ikke, fordi to knægte besluttede sig for at starte en verdensomspændende kæde, men fordi de tog udgangspunkt i det, de havde ved hånden. Sandbox Uge

60 60 Sandbox Uge

61 61 Workshop 3 workshop 3 Ready for Take Off Efter coachingsessionen fik deltagerne hver især til opgave at lave en såkaldt grafisk gameplan. En oversigt, som indeholder både deltagerens drømme, værdier og prioriteter, deres midler til at nå disse drømme og ikke mindst de første skridt på vej dertil. På workshoppen blev den så fremlagt for familiegruppen. Ifølge Josefine gav det at udarbejde gameplanen hende mulighed for at gennemtænke og konkretisere projektet en ekstra gang. Vi skulle lave og medbringe en grafisk gameplan over vores projekt ud fra den tidslinje, som Martabolette havde lavet sammen med os til coachingen. Det betød, at jeg med mine egne ord fik lov at genskabe og gentænke det hele, så jeg kunne se, hvad det er, jeg arbejder hen imod, fortæller Josefine. Jeg ved nu, at jeg ikke skal bekymre mig om at finde investorer til mit projekt eller vælge hvilken online-platform, vi skal bruge. Lige nu skal jeg bare koncentrere mig om at få involveret min veninde og få lavet en grundig beskrivelse af projektet, som vi kan arbejde videre med. Alt andet ligger ude i fremtiden, jeg skal nok komme til det, men jeg skal ikke bekymre mig om det nu. Det viser gameplanen mig, forklarer hun. Det har boostet Josefines iværksætterdrive at opleve, hvordan deltagernes uafklarede og ukonkrete drømme og visioner på få uger har foldet sig ud til konkrete og håndgribelige projektidéer og handlingsplaner. Det var sjovt så forskellige vores gameplans var. Ivanna havde en, der strakte sig over 20 år, for hun vil have en kæmpe virksomhed, mens Johan havde en plan frem til 18. juni i år. Men det virkede lige godt for dem begge to. Ivannas skridt var rigtig store. Flyt til udlandet, Start en virksomhed, Ansæt mennesker, mens Johan skulle snakke med en grønthandler og finde en lastbil og den slags, fortæller hun. Deltagerne fik også lejlighed til at pitche deres idé for hele holdet, som herefter bidrog med deres forslag og mulige kontaktpersoner. Folk uddelte bare tanker, telefonnumre og idéer. Delte ud af deres netværk. For eksempel var der en pige, som sagde til en af de andre på holdet: Jeg kender en fyr, der er ved at lave et forskningsprojekt om det, du snakker om. Prøv lige at ringe til ham, fortæller Josefine, og betegner denne del af workshoppen som vigtig, fordi den åbner projektet op udadtil, hvor der hidtil har været fokus på at se indad for den enkelte deltager. Josefine fortæller, hvordan hun oplevede en stigende Sand Box-energi, som var startet på første workshop og så bare er blevet bygget op og stærkere, for hver gang deltagerne mødtes. Sandbox Uge

62 62 Sandbox Uge Man var simpelthen så klar på sin idé. Jeg havde lyst til at gå videre. Jeg vidste lige præcis, hvad jeg skulle gøre og havde fået masser af nye inputs til netværk, som jeg kunne tage fat i. De er jo ressourcer, jeg kan trække på, så jeg har masser af mulige veje at gå. Først nu, hvor deltagerne har udforsket sig selv, deres kompetencer, drømme og prioriteter i samspil, er de reelt klar til at lægge an til handling og springe ud som iværksættere. Planen videre frem er da også temaet for den tredje og sidste workshop i Sand Box-forløbet. Efter workshoppen evaluerede pigerne dels på workshop 3 og Sand Box-forløbet som helhed. Sand Box viste sig at være meget anderledes, end hvad Kristina Kuur Sørensen, Lise Lefevre Olsen og Lena Pradhan havde forestillet sig, da de meldte sig til forløbet: Jeg havde ikke regnet med, at der ville være så stor en progression og udvikling. Både personligt og i gruppen. Jeg troede mere, det ville være envejskommunikation. Formidling af andres erfaringer og viden. Sådan kommer du i gang, her kan du søge hjælp og den slags. Men det handlede først og fremmest om os og vores idé. Det har været dejligt at fokusere på vores egen energi, forklarer Lena. Men det har været en god ting, understreger Kristina, for det har betydet, at de kunne arbejde med det, der virkelig optog dem, og ikke alle de besværlige administrative ting de havde regnet med at skulle høre om: Det har været befriende at kunne koncentrere sig om at lade idéen blomstre, siger hun og forklarer, at hun havde regnet med, at de skulle høre om, hvordan man oprettede en virksomhed formelt set med CVR-nummer og sådan noget. Det netværk af iværksætterinteresserede, som Sand Box dannede, har været en afgørende platform for den personlige og professionelle udvikling, pigerne har gennemgået, for det gjorde, at de havde nogle ligesindede at støtte sig op ad og dele drømmen med. Det har været vildt godt og trygt at dele det hele med nogen, der befandt sig samme sted i processen, understreger Kristina. Ja, nogen der kan være lidt mere objektive end os selv. Det var faktisk rart, at de andre vil dele deres meninger med os, siger Lena, mens Kristina bare gerne ville have haft et lidt længere forløb: Så kunne vi have nået at snakke med nogle flere af de andre, som hun siger. Grupperne har da også snakket om at mødes igen på den anden side af sommerferien, fortæller hun. Det kunne være fedt at høre, hvad de andre har fået gjort og hvor de står henne så vi kunne bevare denne her energi og stemning, der er omkring iværksætteri og som bare booster. Desuden ville det være oplagt at dele problemer og udfordringer med hinanden på længere sigt, synes Kristina. Selvom workshop 3 umiddelbart er endestation for deltagernes Sand Box-rejse, så regner pigerne med at hoppe på et andet Studentervæksthus-tog. Tilbuddet om at starte i Take Off. Vi er ready for Take Off! erklærer Lise med hænderne over hovedet og refererer til pigernes fortsættelse af deres projekt og kommende virksomhed Studieriet.

63 63 Fernisering af projektet Gameplanen samler de forudgående elementer fra Sand Box: Hvem er jeg? Hvad kan jeg? Hvad vil jeg? Den samler dermed trådene ved at sammenkoble det udarbejdede dreamboard (visionen) og coachingplanen (de konkrete handlinger mod vision). For Sand Box-deltagerne fungerer gameplanen derfor som et projektstyringsværktøj, der giver et konkret overblik over og en plan for deres handlinger mod deres mål og deres motivation for at nå visionen samt udfordringer på vejen mod målet. Gameplanen manifesterer altså de erkendelser omkring egne midler og ønsker, som deltagerne har gjort sig gennem forløbet. På workshoppen præsenterede og diskuterede Josefine sin gameplan med sin familiegruppe. Det fungerer, ifølge Martabolette, som en fernisering af deltagerens projekt og arbejde i Sand Box, hvor deres commitment og energi manifesteres og forstærkes yderligere. Denne effekt skyldes, at deltageren føler fuldt ejerskab i forhold til planen og med god grund. Som det gælder for Josefine, såvel som for resten af deltagerne, har de selv udarbejdet gameplanen og forklarer og forsvarer den over for de andre i gruppen. Familiegruppen taler om og stiller spørgsmål til gameplanen, hvilket er med til at kvalificere dens indhold. Fordi Josefines plan er blevet konkretiseret og visualiseret, ved hun nu hvilke skridt, der er de første mod at realisere sin idé, og at hun faktisk selv kan udføre dem. Det eneste, som står mellem hende og drømmen, er derfor hende selv. Dette er netop den erkendelse Pilot-in-the-plane principle handler om at blive bevidst om, at du selv er skaber af din fremtid. At se muligheder og bruge sit netværk På workshop 3 arbejder deltagerne også med at forstå og bruge deres strategiske netværk. Dels er det sjovt for deltagerne at se og udvikle på de andres idéer, og dels er det givende for den enkelte at få konkrete input til, hvordan man kan komme videre med sin idé, og hvem man kan kontakte, som kan hjælpe en videre. Det er det, som sker dels i familiegrupperne, og i særdeleshed når deltagerne pitcher deres idéer samlet for hele holdet. At inddrage andre i dit projekt er helt centralt. I Studentervæksthus Århus arbejder man ud fra en erkendelse om, at ingen kan alting alene og at når andre involveres i projektet, tilføres uvurderlige ressourcer. Denne tankegang går i spænd med Saras Sarasvathys (2011) Crazy Quilt Principle, som arbejder ud fra tankegangen om, at når det gælder valg af samarbejdspartnere handler det derfor om at være åben over for uventede, men tilgængelige samarbejder, i stedet for at søge efter bestemte, måske uopnåelige, samarbejder. Dermed bliver projektet mere en syntese af alt det, som samarbejdspartnerne bidrager med, end det arbejder mod et foruddefineret mål. Det er netop i denne ånd, at Josefine tager imod feedback på hendes idé; at de øvrige deltageres forslag til kontakter er ressourcer og mulige veje at gå i videreudviklingen af hendes projekt. Med mig i fokus Vi sætter os selv meget mere i spil, for det handlede om os og ikke så meget dem, der underviste, forklarer Lena, når hun skal sætte ord på, hvad det mest forandrende i Sand Box var. Hun var i fokus. Hendes gruppe og deres projekt var i fokus. I Sand Box starter de studerende med dem selv og deres kompetencer, lærer at handle ud fra det og dermed at guide dem selv hen mod det mål, de gerne vil opnå. I Sand Box sætter de studerende deres egne kompetencer i spil og udfordrer dem. De opnår en sikkerhed i at handle ud fra, hvad de kan, bliver klar på hvad de vil, og bliver i stand til i højere grad at kunne styre deres egen fremtid. Saras Sarasvathys (2011) Pilot- Sandbox Uge

64 64 Sandbox Uge in-the-plane Principle siger, at fremtiden er noget man selv kan skabe med sine handlinger. Ved at vide hvilke muligheder de har for at handle her og nu med deres projekt, føler Lise, Lena og Kristina, at de er i stand til at arbejde videre med deres idé i Take Off. Dette har for pigerne været med til at definere, hvad iværksætteri betyder for dem, nemlig at de skal starte der, hvor energien er. Fælles sprog og værdier I Sand Box arbejdes der intenst med, at sparring med andre er helt centralt for succes med iværksætteri: Holdene er så små, at alle deltagere lærer hinanden at kende, der er tilknyttet få kernepersoner til processen, som så får personlige relationer til deltagerne, og deltagerne sammensættes i par og grupper, der kommer endnu tættere på hinandens projekter. Fælles for alle disse relationer er, at de gør deltagerne i stand til at opbygge en fælles forståelse for, hvad iværksætteri er i netop Sand Boxkonteksten. Den fælles nye forståelse gør, at deltagerne opbygger et fælles sprog og værdisæt for, hvad iværksætteri vil sige for en Sand Box-deltager. Det kan være svært for udenforstående, som f.eks. deltagernes sociale netværk, at forstå Sand Box-processen, da deltagernes omgivelser ofte vil have samme opfattelse af iværksætteri, som da deltagerne kom ind i Sand Box. I og med deltagerne deler sprog og værdisæt, kan de forstå hinandens processer og sparre på projektet. Ifølge Anne Kirketerp (2011) er omgivelsernes forståelse, accept og overtalelse et centralt begreb i forhold til at gøre studerende i stand til at handle med deres viden, da omgivelser, der støtter handlinger og beslutninger, hjælper den studerende med at opbygge tiltro til, at fremtidige handlinger vil lykkes. Derfor er det netværk, som deltagerne får i Sand Box, uvurderligt for processen. Energi der smitter En af de ting, som Lena, Lise og Kristina lægger meget vægt på i forhold til Sand Box, ligger uden for de øvelser, Martabolette havde planlagt til Sand Box. De fremhæver nemlig gang på gang energien i rummet og den positive stemning deltagerne imellem som en af de ting, der var vigtigst ved Sand Box. De fortæller, at energien boblede blandt deltagerne, og at det var inspirerende at være sammen med mennesker, der var vilde med at udfordre sig selv. Martabolette forklarer, at den proces deltagerne kommer igennem ved igen og igen at tale om deres kompetencer og idé på en bekræftende måde, gør at de siger ja til sig selv, hinanden og idéen hele vejen gennem workshoppen. Dette betyder, at energien gennem workshoppen og blandt deltagerne stiger. Denne energi sammen med det, at deltagerne hører om andres idéer og tanker om iværksætteri, og den spejling det skaber, gør at der skabes en stemning, der er med til at overtale deltagerne til at handle på egne idéer. Pigerne oplever, at energien forplanter sig i dem, og at det er en af de vigtigste ting, de tager med sig fra workshoppen. For denne energi er med til at fastholde dem i

65 65 det commitment, de føler over for sig selv, hinanden og Sand Box ved at arbejde med deres kompetencer og idé og ved at sige ja til konceptet om iværksætteri. Mennesker skal have tre gange så mange positive oplevelser i forhold til negative for at opleve livet som godt og meningsfyldt. Man skal derfor også have tre gange så mange positive som negative oplevelser med en handling for at opbygge et positivt billede af ens egne kompetencer i forhold til denne handling. Det betyder, at ved gentagende gange at lade deltagerne opleve succes med at fortælle om deres kompetencer og idéer, opbygges der blandt deltagerne en tro på egne evner, som forplanter sig til en positiv energi. Det er den succesoplevelse med at arbejde med deres iværksætterdrøm, pigerne oplever. Crazy quilt Fokuser på de partnerskaber som viser sig i processen (frem for dem som er utilgængelige) Partnere skaber værdi. Partnere er en kilde til nye midler og nye ideer. Partnere er en måde at dele risici på. Partnere er de mennesker, der hjælper til at skabe en mulighed. Mennesker motiveres, når de kan se, at det, de gør, har en betydning. At inddrage partnere i sit projekt betyder først og fremmest at være villig til at forhandle, til at åbne sit projekt op og give andre mennesker mulighed for indflydelse. Når en ny partner slutter sig til et projekt, sker der to ting: 1. Mulighederne for projektet udvider sig. 2. Målene for projektet bliver mere faste og sværere at forandre. Andre menneskers deltagelse skaber nye muligheder, der kan lede projektet ad uforudsete veje. Det er derfor vigtigt ikke kun at vurdere partnere ud fra deres egnethed i forhold til et fremtidigt mål. Det er i sidste ende partnerens lyst til at deltage, der vil blive afgørende for projektets udvikling. Ingen idé er bedre end teamet bag. Evnen til at netværke sig frem til et stærkt team bag projektet er en af de mest afgørende parametre for succes (Sarasvathy, 2011). Sandbox Uge

66 66

67 67 tidligere deltagere tidligere deltagere Ditte Bruun Laursen Sand Box deltager, efterår 2009 Sand Box fra sognegård til Afrika Da Ditte Bruun Laursen startede på teologistudiet på Aarhus Universitet, var det med forventningen om, at der ventede en præstekrave, sognegård og menighed for enden af uddannelsen. Efter et par år på studiet begyndte hun dog at overveje andre veje end præstegerningen, for hun havde en drøm om at bygge børnehjem i Afrika, men hun vidste ikke, hvordan hun skulle komme i gang. Så hørte hun om Sand Box forløbet på Studentervæksthus Aarhus, og intet blev nogensinde det samme. I dag ser Ditte forløbet som den platform, der gjorde hendes drøm mulig. Hun fortæller: år skal udbredes nationalt i folkeskolen. Og den vision er ikke urealistisk, for Ditte har brugt sin foretagsomhed og gåpåmod til at gå direkte til beslutningstagerne. Hun er i gang med at etablere samarbejdsaftaler med forskellige skoler, kommuner og beslutningstagere. Hun fortæller: Forløbet har givet de redskaber, der skal til, når du står foran en forsamling af beslutningstagere og skal tale din sag. Det fik jeg brug for, da jeg fik muligheden for at præsentere mit projekt foran Uddannelsesrådet i Aarhus Kommune. Forløbet gav mig det sidste boost, der skal til for at gå efter drømmen 100 %, og jeg vil anbefale Sand Box til alle studerende, der har tanker om iværksætteri. Jeg har fået meget ud af Sand Box. Jeg savnede f.eks. kompetenceafklaring og idéudvikling, og begge dele fik jeg både fra de andre Sand Box-deltagere og fra de coaches, der er tilknyttet forløbet. Foretagsomhed, faglighed og en smule flabethed Dittes projekt rummer masser af faglighed fra teologistudiet, fordi hun for at skaffe penge til drømmen om at bygge børnehjem, vil udvikle et e-læringssystem der skal lære folkeskoleelever om tolerance og forståelse for fremmede kulturer og religioner. Planen er, at systemet inden for 5

68 68 Fitmeal sund forretningsforståelse takket være Sand Box Du sidder derhjemme, og har bestemt dig for at bestille take-away, men det eneste du kan finde på nettet, er pizza, burgere og pommes frittes og det er ikke noget valg, hvis du vil være lidt sundere. Det har to foretagsomme piger tænkt sig at ændre på med projektet Fitmeal, som de har startet i Sand Box i foråret Fra Hulahop-ringe fra Kina til bedre Kina-mad Fitmeal skal formidle sunde take-away måltider mellem caféer og forbrugere. Det skal ses som et alternativ til sider som Just-eat.dk. Charlotte Reeckmann som udgør den ene halvdel af Fitmeal, studerer cand.soc. i erhvervsøkonomi med sidefag i psykologi på AU, og fortæller her om Sand Box: Helena og jeg har altid haft trangen til at starte vores eget. Senest var det Hulahop-ringe fra Kina, vi vil importere, og vi har deltaget i flere konkurrencer som f.eks. Venture Cup, men det var først for alvor, da vi kom i Sand Boxforløbet, at det rykkede med vores projekt. Vi har talt om, at vi sandsynligvis slet ikke var kommet i gang, hvis det ikke var for Sand Box. når de fortæller om Fitmeal. Helena studerer cand. ling. Merc. i international markedskommunikation og PR på ASB med sidefag på Danmarks Journalisthøjskole, og fortæller: Sand Box har lært os at bringe vores viden i anvendelse og samtidig givet os en god forretningsforståelse. Og endnu vigtigere, så har vi fået et skub i den rigtige retning. Vores coach fik os nemlig til at gå direkte ud til cafeerne og præsentere vores ide, og allerede på den første salgsrunde blev vi godt modtaget. Der er stor interesse for sundhedskonceptet, og flere af caféejerne kunne straks se potentialet i ideen. Helena Jensen og Charlotte Reeckmann Sand Box deltager, forår 2010 Passion møder forretning og sund mad opstår Når man møder Charlotte og hendes kompagnon Helena Jensen, kan man straks mærke, at luften er fuld af iværksætterenergi, og de to unge kvinders øjne gløder af passion,

69 69 Kan der gro mos i en Sand Box? Kasper Svendsen læser Informationsvidenskab på 4. år og er desuden i gang med firmaet Green Moss, der udvikler smartphone-applikationer. Navnet tog Kasper og hans partnere efter, de havde hørt et udtryk om, at de vist havde grønt mos bag ørerne. Det har de nu ikke længere, for de har lært en masse i Sand Box. Kasper deltog i Sand Box i efteråret 2010, og fortæller her: Tværfagligt paradis Green Moss allerførste projekt, som Kasper har startet i forbindelse med Sand Box-forløbet, er en indkøbsapplikation, der skal give brugerne mulighed for hurtigt og effektivt at få inspiration til indkøb i forbindelse med madlavning. I den proces har Kasper oplevet masser af tværfaglig sparring i SVÅ. Kasper siger: Der er en god smittende energi i Studentervæksthus Århus, og der er en alle tiders mulighed for at styrke din tværfaglighed, for det mangler der på uddannelserne. Det er sindssygt så mange kompetencer, der er lige ved hånden. Har du f.eks. brug for en backend-udvikler, så er der helt sikkert én, der kan hjælpe dig. Og næste gang er det måske dig, der kan hjælpe en af de andre. Fællesskabet er enormt vigtigt, og det opstår helt af sig selv i Studentervæksthus Århus. Det var klart i mine coaching-sessioner, at jeg for alvor lærte om mine egne kompetencer. Før jeg kom derned, tænkte jeg nok mest på coaching som varm luft. Men det har rykket så meget for os, fordi vi har lært at tro på vores ideer og komme videre med dem. Derudover var der lysten til at starte sit eget og have ejerskab over noget, der kan udvikle sig. Afslutningsvis vil jeg sige, at jeg er utrolig glad for, at jeg meldte mig til Sand Box. Jeg har lært en masse om mig selv som person og forbedret min evne til at opdele processer i mindre overskuelige bidder, hvilket jeg også har kunnet bruge i min uddannelse. Om der kan gro mos i Sand Box vil tiden vise, men Kasper er i hvert fald godt i gang. Kasper Svendsen Sand Box deltager, efterår 2010 Coaching i Sand Box er mere end bare varm luft Som en del af Sand Box-forløbet modtog Kasper coaching og fik meget ud af det. Han fortæller:

70 70 Sandbox Uge

71 71 sand box afslutning sand box afslutning Sand Box er, som navnet indikerer, et legeområde en sandkasse for potentielle iværksættere. Her udforskes og afklares de studerende omkring egne kompetencer, adfærd, interesser og værdier, ligesom deres tanker om iværksætteri udfordres. Det har også været tilfældet for de fire studerende, som vi har fulgt. Lena, Lise og Kristina blev gennem Sand Box-forløbet afklaret omkring, at iværksætteri kan starte med andet end en forretningsplan. Der behøver ikke være styr på alt på forhånd, og de behøver ikke snakke med 500 personer for at tage første skridt. De kan nøjes med fire. Det har været en stor lettelse for pigerne, at indgangsbarriererne til iværksætteri ikke var så store som forventet. Den afklaring som pigerne har opnået omkring iværksætteri, dem selv og deres projekt, har betydet at deres lille spirende iværksætterdrøm er blevet håndgribelig og overskuelig. Og måske allervigtigst, de kan starte nu. De har faktisk taget de første skridt allerede inden de afsluttede Sand Box-forløbet og er efterfølgende startet i Take Off med deres iværksætterprojekt Studieriet. Såvel de tre piger som Josefine har oplevet, at det at blive afklaret omkring egne midler, komme nærmere deres passion og få fastlagt de første skridt mod drømmen giver energi og skaber en fantastisk motivation. Energi og motivation, som forstærkes af at følge andre i samme proces, fordi det giver mulighed for spejling og støtte til deres egen proces. Noget at det, som var mest forandrende for Josefine, var at få fastlagt sine værdier og prioriteter samt at få øjnene op for, at iværksætterdrømmen ikke nødvendigvis kræver ofring af disse værdier. Desuden blev iværksætteri, også for Josefine, gjort mere håndgribelig med afklaring omkring, hvad de første skridt mod drømmen er, og hvornår de skulle udføres. Josefine fik gennem forløbet en forståelse for, at hun selv har fundamentet for at skabe værdi med sine nuværende midler. Hun behøver ikke starte et andet sted end sig selv. Noget af det, som kendetegner alle deltagernes proces i Sand Box og som er forandrende for dem, er at de får mulighed for at lære at sætte sig selv i spil og afprøve effectuation-tankegangen og principperne på egen krop. Deltagerne får netop ikke bare at vide, hvad disse principper går ud på og hvordan de skulle forholde sig, hvis de skulle handle. De handler faktisk. De lærer at leve principperne i praksis og lærer dermed på en meget dybere måde at forstå og agere foretagsomt. Netop foretagsomheden er central. Det er nemlig fundamentet for at kunne gå fra tanke til handling, om det så bliver som iværksætter i Take Off eller uden for studentervæksthusets rammer. Casene med tidligere Sand Box-deltagere viser i hvert fald, at foretagsomheden er kommet ind under huden på de studerende og er kommet for at blive.

72 72

73 73 Take off intro take off intro Hvordan vi undersøgte Take Off Målet med Take Off var, at 57 studerende i løbet af de to år Studentervæksthus Århus-projektet løb over, skulle indskrives i Take Off, men siden 2009 har 159 studerende begyndt deres entreprenørielle rejse i Take Off. Målet er derfor mere end nået, og ved Take Off s 23 skriveborde har ikke mindre end 51 virksomheder set dagens lys. Hver af de studerende i Take Off har sin særlige måde at bruge husets tilbud på, hvorfor der er lige så mange forskellige processer, som der er iværksættere i Take Off. For at skabe en fortælling om Take Off skulle vi derfor finde en metode, som både kan beskrive de fællestræk, der er ved de studerendes processer, og samtidig illustrere den meget personlige rejse, som Take Off starter for mange studerende. For både at illustrere den personlige og generelle fortælling om Take Off valgte vi derfor både at lave en række interviews med etablerede brugere af Take Off og at følge nogle nystartede iværksættere over en længere periode. Vi interviewede 12 af Take Off s brugere efter et fast spørgeskema, hvor vi spurgte ind til deres generelle brug af Take Off og til hvert enkelt af Take Off s elementer. Vi behandlede disse resultater både kvantitativt, hvilket gav os et billede af hvilke elementer, der bliver set som mest virksomme for iværksætterne, og kvalitativt, hvilket gav os en bred og dyb viden om, hvordan de enkelte elementer bruges og hvordan de påvirker iværksætterne. Vi fulgte to nystartede virksomheder, begge bestående af to piger, i de første ti uger af deres Take Off-forløb, startende den uge hvor de underskrev kontrakten med Take Off. Vi interviewede pigerne en gang om ugen og stillede dem spørgsmål om deres brug af huset ud fra en semi-struktureret interviewguide, og derudover talte vi med dem om de oplevelser og tanker, der var vigtige for dem fra uge til uge. På den måde kom vi meget tæt på deres proces og har efterfølgende kunnet zoome ind på centrale tanker og oplevelser og formidle deres fortællinger derigennem. I tolkningerne af pigernes oplevelser inddrager vi vores resultater fra undersøgelsen af de etablerede iværksættere. På den måde får vi sat pigernes proces i relief og viser hvilke elementer af deres udvikling, der er generel for iværksætterne og dermed kan forbindes med studentervæksthusets arbejde. Som det ser ud nu, er der cirka dobbelt så mange drenge som piger i Take Off, og der er langt flere studerende med it eller handelsmæssige fagligheder end humanister. De casepersoner, vi følger i bogen, er alle piger og humanister og derfor lidt atypiske. Vi er klar over, at det kan give et lidt fordrejet billede af Take Off-forløbet. Af de 12 etablerede iværksættere, vi interviewede, var langt de fleste dog drenge med fagligheder, der var mere typiske for den generelle Take Off-bruger. Vi erfarede i vores arbejde med materialet, at resultaterne fra de to undersøgelser matchede hinanden godt, og vi fandt derfor, at der kan drages konklusioner, som er generelle og gældende på tværs af køn og faglighed.

74 74

75 75 take off indhold take off indhold Take Off tilbyder studerende med en forretningsidé hjælp og støtte til at starte op som iværksættere. Gennem personlig sparring, undervisning, et netværk af iværksættere og fysiske rammer udvikler vi de studerende, så de kan udvikle deres forretning. Vi udvikler personlige såvel som forretningsmæssige kompetencer. De faglige kompetencer kommer de studerende med fra deres studiemiljøer. Need: Approach: Benefit: Competition: Hvilket behov dækker dit produkt eller serviceydelse og for hvem? Hvordan kan dit produkt møde dette behov? Hvilke helt konkrete fordele får kunden ud af at benytte netop dit produkt? Hvem er dine konkurrenter? Og hvordan er dit produkt bedre? Ønsker man at blive en del af Take Off, kontakter man udviklingskonsulent Mia Louise Justesen eller projektleder Lone Stubdrup. Første møde og Idébeskrivelse Den studerende kontakter Mia eller Lone med sin idé og en mindre beskrivelse af den, en såkaldt idébeskrivelse. Idébeskrivelsen giver Mia og Lone en fornemmelse af, hvad forretningsidéen handler om, hvor langt den studerende er og hvad han eller hun har brug for. Med udgangspunkt i Idébeskrivelsen, kommer den studerende til et screeningsmøde med Mia eller Lone i studentervæksthuset, hvor formålet er at skabe klarhed omkring den konkrete virksomhedsidé og de overvejelser, der ligger bag. Hvis begge parter vurderer, at Take Off er relevant for ansøgeren, aftales et nyt møde. Ansøgeren skal som forberedelse til næste møde udføre konkrete handlinger mod at udfolde idéen yderligere. Den studerende bliver desuden bedt om at udfylde en 1-siders NABC: Andet møde og kontrakt På andet møde diskuteres den udfyldte NABC og der tales om, hvilke konkrete handlinger den studerende vil tage fat på, når vedkommende starter i Take Off. Herefter indskrives ansøgeren i Take Off. Helt konkret består indskrivelsen af en kontrakt, hvor ansøgeren skriver under på, at han/hun vil være en del af studentervæksthuset og arbejde aktivt på sit projekt, samt at han/hun er indforstået med de tilskudsregler, der er i forhold til den støtte, som studentervæksthuset modtager fra EU. Desuden matches den studerende med en rådgiver. I dette match tages der hensyn til den studerendes personlighed og temperament lige så vel som virksomhedens branche og udfordringer her og nu. Udviklingsplan og milepæle Under iværksætteriet i Take Off opstiller den studerende løbende milepæle og handlingsplaner med rådgiverne. Der arbejdes løbende med udviklingen af forretningen med speciel fokus på forretningsmodellen. Beslutninger og milepæle fastholdes i en

76 76 udviklingsplan, som er det strategiske værktøj i huset. Det er en operativ og ikke-spekulativ udgave af en forretningsplan med fokus på værdiskabelse for kunden og de næste, bedste skridt. Kontorplads Som en del af Take Off får deltageren adgang til studentervæksthusets kontormiljø. Der er adgang til kontoret 24 timer i døgnet alle ugens dage. Der er 23 skriveborde og ingen faste pladser. Udover et åbent kontormiljø, består studentervæksthuset af et tilstødende lokale, hvor foredrag og præsentationer afholdes, fire mødelokaler i forskellig størrelse, grønne gulvtæpper, borde i varierende højde og et stort baglokale kaldet Kreativitetsrummet. De studerende har også adgang til et lille tekøkken samt mulighed for opbevaring af mad og drikkevarer i køleskab. Take Off Web På studentervæksthusets intranet Take Off Web kan iværksætterne bl.a. følge med i hinandens aktiviteter, efterlyse hjælp til små og større opgaver, reklamere for relevante arrangementer, booke mødelokaler og modtage informationer fra lederen af studentervæksthuset Lone Stubdrup og udviklingskonsulent Mia Justesen. Erfarne rådgivere Alle virksomheder i Take Off tildelses en personlig rådgiver. Rådgiverne har alle erfaring med iværksætteri og egen virksomhed. Rådgiverne støtter de studerendes proces med udgangspunkt i, hvad den enkelte studerende og dennes projekt har brug for netop nu. Torsdags Take Off Som en del af Take Off s vision om videndeling indhentes udefrakommende specialister, eksempelvis med temaer som salgspsykologi, sådan lærer du at fastsætte dine egne priser, sociale medier, patent og den første medarbejder. Torsdags Take Off er 2-3 timers workshops, hvor de studerende dels præsenteres for ny viden, men samtidig får mulighed for at sætte denne viden i forbindelse med deres konkrete projekt. Fredagsmøde I Take Off står fredag eftermiddag i succesoplevelsernes og det uformelle netværks tegn. Under Mia og Lones supervision deler studenteriværksætterne den sidste uges virksomhedsaktivitet og positive oplevelser. Begejstringen over at have fået en ny kunde, glæden over det første brev eller følelsen af, at det hele bare kører intet er for stort eller småt. Fredagsmødet er også den tid på ugen, hvor alle har sat tid af til at netværke internt i huset, og mange samarbejder, store som små, starter på fredagsmøderne. 3-måneders samtale Hver tredje måned inviterer Mia eller Lone deltagerne til en statusopdatering, hvor der reflekteres over de sidste måneders aktivitet. Formålet med 3-måneders samtalerne er bl.a. at gøre deltagerne bevidste om egen udvikling og arbejdsmetode, så de i andre situationer vil kunne benytte

77 77 sig af det, de har lært. Samtidig er samtalerne en anledning til at kigge fremad og opstille nye milepæle for sig selv og de kommende tre måneder, hvis parterne aftaler at fortsætte samarbejdet. Lone og Mia Projektleder Lone Stubdrup og udviklingskonsulent Mia Louise Justesen er ansat ved ICEI og udgør det personale, der er fast tilknyttet Studentervæksthus Århus. De har begge deres daglige gang i huset og kender alle studenteriværksætterne. De har derfor en række funktioner for husets brugere, og vigtigst af disse er følgende: Det usynlige lim der binder huset sammen, fordeler og formidler af internt og eksternt netværk, praktiske grise, chefer og motivatorer. Da både Mia og Lone kommer i huset nærmest dagligt, er de uformelle sparringspartnere iværksætterne kan komme til med stort og småt. Når de bevæger sig ind i huset, bliver de derfor mødt med alle mulige spørgsmål og informationer: Der er ikke mere kaffe. Hvad synes du om det her design? Jeg har lige fået en kunde! Kender du én, der ved noget om SKAT? Exit-planer og alumnenetværk Når den studerende ikke længere er studerende eller er vokset ud af studentervæksthuset laver vi sammen med den studerende en exit-plan og planlægger overgangen mellem studentervæksthuset og et eventuelt andet iværksættermiljø. De tidligere studerende, der ønsker det, er medlemmer af vores alumnenetværk. I Take Off var målet, at 57 studerende skulle igennem, virkeligheden viser, at der har været 159 personer igennem, og det giver 97 projekter. De er fordelt således: 53 fra Arts 58 fra Business and Social Sciences 9 fra Health 32 fra Science and Technology 1 fra IHA 1 fra kaospiloterne 5 fra VIA

78 78

79 79 præsentation præsentation Mie Lynggaard Nielsen og Vibeke Christoffersen Take Off brugere I den amerikanske uafhængighedserklæring tales der om frihed og stræben efter lykke. At starte dette firma har været vores lille personlige uafhængighedserklæring, med frihed til at stå på egne ben og skabe en virksomhed på vores helt egen måde. Om Vibeke Ej, gør det!! Sådan lyder mit personlige motto! Og det er blevet sagt ganske mange gange de sidste måneder, hvor jeg sammen med Mie har startet virksomheden StudenterForedrag. Jeg hedder Vibeke Christoffersen, er 24 år, er bachelor i antropologi fra Aarhus Universitet og har en dejlig kæreste, som også er iværksætter og virksomhedsejer. Ifølge den personlighedsprofil, som jeg fik lavet i Studenterværksthus Århus, er jeg meget entusiastisk, og jeg elsker at sætte nye projekter i gang og afprøve nye sider af mig selv. For mig skal to dage helst ikke ligne hinanden, og hos StudenterForedrag sker dette også sjældent. Om Mie: Når man er inspireret af den frygtløse Pippi Langstrømpe, er det ikke så slemt at være den, som skiller sig ud med opfindsomhed og viljestyrke. Jeg hedder Mie L. Nielsen, er 26 år, bachelor i antropologi og bor i Aarhus sammen med min kæreste, Peder, som er lærer. Jeg er fuld af alverdens idéer, som der hver dag sorteres i og udbygges på. At skabe en kreativ virksomhed, som StudenterForedrag i høj grad er, giver rig mulighed for at lade idéerne få frit løb og prøve dem af. Sammen med Vibeke har jeg skabt en virksomhed, der er ideel for vores kreativitet, faglighed og foretagsomhed. Om StudenterForedrag StudenterForedrag er en virksomhed, der tilbyder spændende og udfordrende foredrag til landets højskoler, foreninger, virksomheder osv. Foredragene afholdes af øvede universitetsstuderende, der på en begivenhedsrig måde inddrager publikum i et akademisk emne. Det er vores ønske, at foreninger, højskoler, virksomheder mm. skal få mere glæde af de danske universitetsstuderende. Vores vision er, at studerende skal dele deres viden med andre og skabe en stærkere relation til foreninger og erhvervsliv, så akademisk viden ikke kun findes i storbyerne og ikke er forbeholdt en særlig gruppe danskere. Vi tror på, at alle har deres egne kompetencer, og vi ønsker at udfordre danskerne ved at præsentere dem for ny viden og nye måder at forstå. Vi ser et stort potentiale i den faglige viden, som studerende på universitetet har, men ved også fra egen erfaring, at undervisning på universitetet ofte er meget ensrettet. Derfor har vi lavet et længere forberedelsesforløb, hvor vi udfordrer denne formidlingsramme, og hvor de studerende får nye redskaber til at lave foredrag, der fænger og udfordrer. Ved at inddrage kreative virkemidler gribes emnet an fra en ny og spændende vinkel, så foredraget bliver fagligt, underholdende og vedrørende for alle deltagere.

80 80 Jane Bakhøj Madsen og Louise Lærke Andersen Take Off brugere Præsentation af Jane og Louise Vi hedder Jane og Louise og er to piger med krudt i, som gerne vil ud og intervenere i verden. Vi har begge en bachelorgrad fra Aarhus Universitet i Nordisk Sprog og Litteratur med supplering i Begivenhedskultur, og vi er lige nu i gang med vores kandidatuddannelse i Oplevelsesøkonomi. Vores uddannelsessammensætning gør, at vi elsker at lege og arbejde med ord, elsker at lave projekter og ELSKER udfordringer og kreativitet. Derfor havde vi længe talt om, at vi gerne ville starte vores eget firma at vi gerne ville ud i verden, ud og bruge vores faglighed og energi, hvilket medførte, at vi gik i gang med den helt store idégenereringsproces for på den måde at finde frem til den helt rigtige idé vores hjertebarn. Pludselig en dag var den der, idéen, som vi bare ikke kunne slippe igen. Vi tog derfor straks kontakt til Studentervæksthus Århus for at få sparring til, hvordan vi kunne komme fra idé til handling. Take Off Vi har de sidste tre måneder været en del af studentervæksthusets kontorfællesskab, Take Off, hvor vi har fået sparring og rådgivning, som har været givende for vores proces og videre arbejde. Vi har fået uvurderlige indsigter, frugtbar sparring og et spark, som har sendt os klods ud i den virkelige verden, hvor man ikke bare læser om tingene, men gør dem og lever dem. Vi har nydt godt af at være en del af det innovative miljø, som studentervæksthuset tilbyder, og vi har nydt den sparring og støtte, som Take Off har givet os. Alt dette har givet os mod på at kaste os ud i erhvervslivet og søsætte vores hjertebarn endelig. Vores hjertebarn Vi har nu startet firmaet LærkenBæk, og vores første hjertebarn har vi døbt: MinMentor MinMentor er en mentorordning, hvor kommende studerende kan henvende sig til os med specifikke spørgsmål omkring den eller de uddannelsesretninger, den enkelte kunne være interesseret i. Den kommende studerende (mentee) tildeles fra vores mentordatabase en mentor, som selv studerer på det pågældende studie, som henvendelsen drejer sig om. Denne mentor har dermed til opgave at vejlede og rådgive sin mentee, så denne får et indblik i det pågældende studie og studiemiljø. Vi ønsker med denne ordning at bygge bro mellem de kommende studerende og de videregående uddannelser, således at den kommende studerende kan få vejledning i øjenhøjde. Dermed tilbyder vi de kommende studerende et indblik i de studieretninger, som måtte have deres interesse og i lige så høj grad et indblik i deres mentors personlige og faglige oplevelser, erfaringer og overvejelser omkring studiet, hvilke de kan trække på i deres eget valg af studie. Yderligere ønsker vi med MinMentor også at bidrage til at mindske den høje frafaldsprocent, de mange studieskift og forhåbentlig også forøge rekrutteringen på de pågældende uddannelser. Vores hjertebarn, MinMentor, kan snart gå, så mor og mor glæder sig til at holde det i hånden, mens det tager sine første skridt GO!!!!!

81

82 82 Sandbox Uge

83 83 uge 1 uge 1 Vi turde tage springet De to antropologistuderende, Mie Lynggaard og Vibeke Christoffersen, har netop startet deres fælles virksomhed StudenterForedrag, og forleden skrev de under på kontrakten med Take Off-udviklingsforløbet for studenteriværksættere. De allerførste skridt mod at blive virksomhedsejere er taget og vækker et helt spektrum af følelser fra præstationsangst og usikkerhed til stolthed og forpligtelse. Jeg sidder nogen gange i bussen og ranker ryggen og tænker, at det er ikke alle og enhver, der starter virksomhed Jeg sidder nogen gange i bussen og ranker ryggen og tænker, at det er ikke alle og enhver, der starter virksomhed, siger Vibeke. For hende og iværksætterpartneren Mie er det at føre en idé ud i livet på egne præmisser som en fascinerende, men også lidt skræmmende drøm, der er blevet til virkelighed. Vi har alle de her idéer, og der er ikke nogen, der kan slå dem ihjel, som hun siger. Efter tre år på universitetet, hvor undervisere og professorer har udstukket reglerne og sat rammerne, føles denne frihed nærmest uvirkelig, synes de to nybagte iværksættere. Nu må de selv afgøre, hvilke veje der er rigtige og forkerte, hvilke skridt der er kloge og mindre kloge, og hvad målet med det hele i sidste ende bør være. De har begge hele tiden haft en trang til at udvikle og har gjort det så meget, de kunne inden for de udstukne rammer, men der var altid et loft for kreativiteten: For eksempel SKAL man jo skrive en opgave for at bestå et fag man kan ikke lave en film i stedet eller noget helt andet forklarer Mie. Men den virkelighed har de nu vendt på hovedet. Det er ikke så vigtigt, om det bliver en succes. Bare det, at jeg får lov at leve mine idéer ud, er vigtigt, forklarer Mie, der er i fuld gang med at forberede sit første foredrag. Det skal handle om død og sorg. Erkendelsen af alvoren og ansvaret gør dem på den ene side stolte af at være nået så langt i så ung en alder og på den anden side rådvilde og usikre. Farvel sikre grund Som en tvillingesøster til triumfen trænger tvivlen sig på. Holder vores koncept? Vil kunderne betale for det? Får vi overhovedet kunder? Er vi dygtige nok til at levere det kvalitetsprodukt, vi forestiller os? Men selvom det hele lige nu virker skræmmende, fortæller Vibeke, at hun faktisk får et kick ud af at overvinde Take Off Uge

84 84 Take Off Uge angsten. Med ironiske bemærkninger som NÅR vi engang bliver en stor virksomhed distancerer hun sig selv fra angsten. Det er nok min vestjyske mentalitet, der fortæller mig, at jeg ikke skal forvente for meget, for så bliver jeg i hvert fald ikke skuffet, smiler hun undskyldende. Jane Bækhøj Madsen og Louise Lærke Andersen har lige skrevet under på deres kontrakt med Take Off, har arbejdet med at få helt styr på fordelene ved deres projekt ud fra NABC-værktøjet og har fået tildelt Teis Brøting som deres rådgiver. Også for Jane og Louise står kontraktunderskrivelsen som den første officielle og lettere skræmmende succesoplevelse på vejen mod selvstændighed. Deres idé om en mentorordning, der giver elever på ungdomsuddannelserne mulighed for at følge en studerende på universitetet, har længe spiret og presset sig på hos de to oplevelsesøkonomistuderende, og selvom projektet endnu ikke noget navn, føler de sig mere end klar til at komme i gang. Kontrakten med studentervæksthuset giver dem nu et sted at arbejde, et sted at møde andre iværksættere og ikke mindst en ny forpligtelse til at tage deres idé seriøst. Kontrakten giver dem en masse energi, men er også blevet deres point-of-no-return. Lige da vi skulle til at skrive under, kiggede vi lige på hinanden. Bare for at få bekræftet, at det virkelig er det her, vi vil. Lige da vi skulle til at skrive under, kiggede vi lige på hinanden. Bare for at få bekræftet, at det virkelig er det her, vi vil. fortæller Jane, der beskriver oplevelsen som fed, men også skræmmende. For nu er der nogen, der regner med os, som hun siger. I bund og grund en enorm befrielse, konstaterer Louise sukkende af lettelse: Ja, endelig er vi for alvor i gang! Hos Jane og Louise er der også tvivl at spore midt i glæden over at være kommet i gang. Både deres egne evner som iværksættere og deres samspil med huset tvivler de på: Jeg begynder at tvivle på, om jeg virkelig kan overkomme det her. Jeg tvivler ikke på idéen, mere på om Jane og jeg kan udføre den. fortæller Louise, og Jane supplerer: Man tvivler jo lidt på, om man er landet det rigtige sted.

85 85 Fra studerende til iværksætter med en underskrift På deres andet møde med Mia underskriver de nye iværksættere en kontrakt med Take Off. Jane og Louise fortæller, at det var en skelsættende oplevelse for dem. Selvom de var afklarede med, at de ville indskrive sig i Take Off, var det at underskrive kontrakten alligevel lidt skræmmende. Kontrakten betyder både, at Jane og Louise laver en intern forpligtelse over for hinanden og dermed projektet, men også at de forpligter sig eksternt til Studentervæksthus Århus og dermed lover over for en tredjepart, at de vil arbejde for at realisere deres drøm. Som for Jane og Louise virker underskrivelsen af kontrakten for mange af studenteriværksætterne som et slags overgangsritual, hvor de bliver en del af en ny og hidtil ukendt verden, som har sine egne regler, normer, værdier, forpligtelser, udfordringer og glæder. Da denne verden endnu er ukendt, kan dét at tilkendegive over for andre, at man ønsker at være en del af den, virke på en gang angstprovokerende og opløftende. Selvom kontrakten i sig selv er en formalitet, virker situationen alligevel afgørende for mange af iværksætterne. Den bliver en fysisk manifestation af overgangen fra tanke til handling. Hidtil har den studerende kun tænkt på og (måske) talt om sit projekt, men nu er han eller hun en del af et hus, der kræver handling. De studerende fortæller, at de tager denne forpligtelse meget seriøst, og at de ser det at være i Take Off som et privilegium, man er blevet tildelt, og som i princippet kan tages fra en igen, hvis man ikke lever op til husets krav. Den første dag i resten af livet Flere af de studerende fortæller, at de efter at have underskrevet kontrakten, begyndte at se sig selv på en ny måde, officielt som iværksættere, og ikke længere bare som studerende. Kontraktunderskrivelsen markerer det punkt, hvor de kan begynde deres liv som iværksættere, og mange betegner dagen som deres første arbejdsdag som virksomhedsejer. De studerende er fulde af energi, når de fortæller om deres indskrivning i Take Off, og det er en dag, mange tænker tilbage på som særlig. Indskrivningen virker derfor i sig selv som en succesoplevelse, da den studerede føler, at det er en succes at blive lukket ind i fællesskabet og love sig selv at tage projektet seriøst. For mange af de studerende er Mia den første, de fortæller deres idé til. Denne situation kan være meget sårbar, hvis den studerende ikke før har fortalt andre om det, og det er derfor vigtigt, at den studerende føler, at Mia tager idéen seriøst. Det er typisk for iværksættere at tænke meget længe over sin idé uden at vende den med andre. Man har brug for en blåstempling udefra. De studerende føler, at kontraktunderskrivelsen er denne blåstempling, men i virkeligheden afstår studentervæksthuset fra at vurdere og bedømme iværksætternes idéer, for der findes utallige eksempler på, at såkaldte eksperter har taget grueligt fejl. En middelmådig idé kan blive en strålende forretning, hvis iværksætteren arbejder hårdt, og en god idé kan blive til ingenting, hvis der ikke lægges kræfter i virksomheden. Studentervæksthusets screeningsproces er derfor en selvscreening, hvor de studerende ved at gå ud Take Off Uge

86 86 Take Off Uge og tale med mulige kunder får kvalificeret feedback på deres idé. På den måde lærer de studerende selv at vurdere en idé en uvurderlig evne i livet som iværksætter og studentervæksthuset forholder sig ellers neutralt til selve idéen, da den kun er en del af iværksættervirksomhedens potentiale. Mia spiller en vigtig rolle for iværksætterne, ikke kun i form af at være kontaktperson i forbindelse med ansøgninger om at komme i Take Off, men også i forhold til det interne netværk i huset. Hun fungerer som en slags netværksfordeler, som iværksætterne kan spørge til råds, hvis de har brug for en hjælpende hånd. Fordi Mia har sin daglige gang i huset, kender hun alle de studerende, deres projekter og kompetencer, og hun kan derfor anvise de studerende hvem i huset, der har de kompetencer eller den viden, de står og mangler. Specielt når iværksætteren er ny i huset, kan Mias hjælp have stor betydning, da den studerende i denne fase endnu ikke kender de andre iværksættere, men samtidig ofte står med et hav af spørgsmål. Denne funktion som formidler af netværk skaber både store og små resultater. Mia kan både hjælpe med at finde faste samarbejdspartnere eller bare som en af iværksætterne udtrykker det pege på én, der ved noget om MOMS.

87

88 88 Sandbox Uge

89 89 uge 2 uge 2 Godt at være to Samarbejdet i virksomheden StudenterForedrag får Mie Lynggaard Nielsen og Vibeke Christoffersen til at opdage nye sider af sig selv og hinanden. De har fået deres første kontakt til en potentiel foredragsholder, testet Mies første foredrag og oprettet en blog, hvor de skriver om at starte virksomhed. Drømmen materialiserer sig og kilder i maven. Vibeke har lige købt en professionel skjortebluse. En beige sag med sløjfe, der tilfører habitjakken et feminint tvist. Den vil hun trække i, når hun har brug for at føle sig som en rigtig iværksætter, forklarer hun. De to antropologer har stadig lidt svært ved at se sig selv i den nye rolle. De reflekterer meget over, hvordan erhvervsfolk egentlig ser ud og opfører sig. Det skal kunne ses på vores virksomhed, at vi ikke sælger it-løsninger. Vi er professionelle, men på en anden måde. Jeg har fået klippet mit hår, og det er egentlig lidt ærgerligt, for nu ligner jeg jo en typisk iværksætter, konstaterer Mie og forsætter: Det skal kunne ses på vores virksomhed, at vi ikke sælger it-løsninger. Vi er professionelle, men på en anden måde. De ser sig selv som meget atypiske. Som lyserøde piger i en verden af erhvervsrettede blå mænd. Som humanister i en verden af tekniske eksperter. Og som et kreativt pust til konventionerne. Fælles værdier Vækst er ok. Men ikke for enhver pris. Det er de enige om. Der skal være tid til at snakke med kunderne, udvikle nye foredrag og udvikle sig selv. Når vi engang bliver en stor virksomhed, skal vi have et anderledes arbejdsmiljø. Hvor man f.eks. kan tage sine børn med, siger Mie. I deres indbyrdes samarbejde gør Mie og Vibeke sig derfor umage med at give plads, fortæller de. Ikke stille store krav, men skabe rum til at have det sjovt. I den forgangne uge har Mie været ude og holde to foredrag. Begge gange med stor succes udadtil såvel som indadtil. Der er hele tiden nogen, der siger god idé, fordi vores koncept er simpelt og giver så meget mening. Og nu har vi vist, at vi fandeme godt kan det her. Det er jo ikke bare mig, der holder foredrag, men lige så meget Vibeke, der har givet feedback, siger Mie, der foreløbig kun har fået rødvin og busbilletten betalt. Take Off Uge

90 90 Take Off Uge Men næste gang skal det koste penge, slår hun fast. Prisen er hun og Vibeke dog stadig usikre på. Er kroner for et foredrag billigt, rimeligt eller i overkanten? Sådan lyder ugens store spørgsmål fra de to virksomhedsledere. Samtidig har Jane Bækhøj Madsen og Louise Lærke Andersen arbejdet på at lave det fælles pitch, der kort og klart beskriver deres projekt. De har kontaktet deres rådgiver, aftalt et første møde og arbejder nu med at beskrive, hvilke kompetencer de hver især har i forhold til projektet. Hidtil har Jane og Louise valgt at gå stille med deres idé. Risikoen for negativ feedback gør dem forsigtige. Men diskretion er skidt for deres konceptudvikling, forklarer udviklingskonsulent Mia Louise Justesen, som holdt de to indledende møder med pigerne. Større åbenhed vil derimod fremme deres refleksion, øge deres fælles forståelse og give nye input til udviklingsprocessen. Det har fået dem ud af busken, men også været en blandet fornøjelse, fortæller de. At starte en virksomhed kan minde lidt om at få sit første barn, bliver de enige om. Man lægger bunker af billeder ud på Facebook i forventning om at alle må finde enorm glæde ved at se barnet. Og bliver både forbavset og såret, når omgivelserne virker uinteresserede. Man kommer og viser noget, man holder meget af. Når man så kender publikum godt, kan man jo hurtigt mærke, om de synes, det er en god ide, fortæller Louise. Det er sjovt, men også meget sårbart at fortælle det til omgangskredsen, Flere spørgsmål end svar Det er sjovt, men også meget sårbart at fortælle det til omgangskredsen, fortæller Jane, der gør sig stor umage med ikke at lyde for entusiastisk om projektet. Men i bund og grund havde Mia ret, konstaterer de. Det har været sundt for processen at fortælle nogle flere om idéen, som de medstuderende ser fra helt nye og tankevækkende vinkler. Ugen er derfor gået med at definere rammer, mål og elevatortaler til forskellige målgrupper. Finde fælles formuleringer, som dækker. Det mest overraskende for mig var nok at kunne skrive den dér pitch ret hurtigt. En fed fornemmelse af, at det her har vi styr på, siger Jane. Et fælles navn har Jane og Louise imidlertid ikke fundet. Endnu. Gym mentor har været oppe at vende, men målgruppen er studerende på alle gymnasiale ungdomsuddannelser og ikke bare det klassiske gymnasium. Så den beslutning må vente, til de er helt klar på, hvem deres kunder og målgruppe er.

91 91 Virksomhed med lyserødt Identitetsskabelse er det, der optager Mie og Vibeke i denne uge. De er begge usikre på den nye rolle som iværksættere og ved ikke helt, hvordan de skal forholde sig til den. De har en meget klar forestilling om, at det, der skal til for at være rigtig iværksætter, er noget, de ikke har endnu, og som de faktisk ikke ved, om de nogensinde får eller ønsker sig for den sags skyld. De har bløde værdier og vil have lov til at lave virksomhed på deres egne præmisser. For at håndtere denne følelse af ikke rigtigt at passe ind, griber de til ydre ting, der skal hjælpe dem med at blive en del af iværksætterverdenen. De køber nyt tøj og opretter en blog, der skal være med til at manifestere deres nye, anderledes iværksætteridentitet. Det er vigtigt for dem at signalere, at de er iværksættere, men en ny type iværksætter, som bringer bløde værdier ind i en verden, de opfatter som hård. Det paradoksale er, at Mie og Vibeke endnu ikke har mødt elementer i Studentervæksthus Århus, der har bekræftet deres fordomme. Det virker derfor mere som om, at de reagerer mod en forestilling om, hvad rigtigt iværksætteri er, end hvordan virkeligheden egentlig ser ud i Studentervæksthus Århus. Det bekræfter, at der i samfundet findes fasttømrede fordomme om, hvad iværksætteri er fordomme som kan afholde mange fra at starte virksomhed. Derfor har vi, der arbejder med startups, en forpligtelse til at afmystificere og udbrede feltet, så fordomme viger for fakta, og så der kan skabes nye, moderne historier om iværksættere. Iværksætterne kæmper i denne tidlige fase med identitetsskabelse. Netop afprøvningen af en eller flere nye identiteter er et vigtigt element i udviklingen af sig selv i nye sammenhænge, både når man starter som studerende, i et nyt job eller som nyudklækket virksomhedsejer. I alle situationer vil man arbejde med at afprøve den nye rolle som en ny identitet, som når man prøver en ny skjorte. Man vælger den, der passer bedst og ender til sidst med at befinde sig godt i den. At rollen i starten føles underlig, betyder ikke, at den er forkert. Den er bare ny. Hvad må det koste? Mie har i denne uge holdt to foredrag, og selvom hun ikke fik betaling for dem, var det vigtigt for dem at se, at produktet kan skabe værdi for virkelige kunder. Mie og Vibeke har haft en del usikkerhed om, hvad den rigtige pris på produktet skal være. Kundernes positive tilbagemeldinger på foredragene var den succesoplevelse, der skulle til for at give Mie og Vibeke nok tro på, at der findes kunder til deres produkt, og til at turde at sætte en pris på det. Succesoplevelser er et centralt element i at opbygge foretagsomhed, da det at lykkes med noget styrker handlekraften (Kirketerp, 2011). For Mie og Vibeke lå der en stor frygt i, om de ville være i stand til at sælge deres produkt. Og nu hvor de har fået bekræftet, at produktet kan sælges, tror de nok på det til at turde fastsætte en pris. Da succesoplevelser er så vigtige, for at de studerende kan oparbejde foretagsomhed, er det noget, der arbejdes eksplicit med i Take Off. Hver fredag holder Take Off erne sammen med Mia eller Lone et uformelt møde, hvor ugen rundes af, hvor der samles op på stort og småt og hvor det sociale netværk styrkes. Et af fredagsmødernes hovedformål er at få de studerende til at dele ugens succeser med hinanden, hvilket både får de studerende til at reflektere over egne succeser ved at fortælle dem højt og til at skabe spejling iværksætterne imellem ved at høre om andres succesoplevelser. Take Off Uge

92 92 Take Off Uge Succesoplevelser Vi kender det alle. Vi husker den ene sure bemærkning fra mødet ikke alle de positive. Et menneske skal grundlæggende have tre gange så mange gode oplevelser som dårlige for at opleve livet som godt og meningsfyldt (Kirketerp, 2011). En teori som paradoksalt er begrundet i, at vores negativity bias er stærkere end den positive for herved at sikre vores arts overlevelse. Når vi umiddelbart hæfter os tre gange så meget ved den negative oplevelse som ved den positive, bliver kunsten at lære at opdage og fokusere på succesoplevelserne, at registrere dem effektivt og at kunne gentage dem fra gang til gang. Først når vi har haft tilstrækkeligt mange succesoplevelser med en given handling, opøver vi den selvtillid, som resulterer i, at den bliver en del af vores fremtrædende mønster (Bandura, 1997). For at fungere som succesoplevelser må opgaverne ikke være simple og rutineprægede. De skal være tilpas svære at opnå, hvilket vil sige, at de skal være placeret inden for individets nærmeste udviklingszone. I praksis betyder det handlinger, hvor udfaldet af handlingen rummer en potentiel fare for at mislykkes. Hvis handlingen til gengæld lykkes, vil det give selvtillid og tælle som en succesoplevelse, fremme lysten til at handle og dermed opbygge en vedvarende foretagsomhed (Kirketerp, 2011).

93 93 Take Off Uge

94 94 Sandbox Uge

95 95 uge 3 uge 3 Visuelt på vingerne I denne uge er Mie Lynggaard Nielsen og Vibeke Christoffersen begyndt at falde til i væksthuset og StudenterForedrag har muligvis fået en kunde i Vibekes svigerfar. Hun og Mie er godt i gang med at mobilisere kærester, kontorfæller, familie, venner og medstuderende for sagen. Men deres spritnye logo uglen, som de er helt oppe at flyve over har de selv tegnet. Stregtegnet og storøjet sidder visdommens fugl, deres nye logo, og stirrer nysgerrigt fra sin gren, der har form som et S. S som StudenterForedrag. Mie og Vibeke kan næsten ikke få armene ned. Vores nye maskot kalder de uglen. For de synes begge to, at den i al sin enkelhed udtrykker, hvad StudenterForedrag er for en virksomhed og mindst ligeså væsentligt hvem Mie og Vibeke er. Både som personer og som iværksættere. På den ene side et par fremmede fugle, der nærmest lidt tilfældigt er landet her blandt de rigtige iværksættere, og på den anden side åbne, imødekommende og fuldt flyvefærdige. Siden sidst har jeg faktisk tænkt en del over, om vi nu også er så anderledes end de andre i huset, Siden sidst har jeg faktisk tænkt en del over, om vi nu også er så anderledes end de andre i huset, siger Mie. Måske har vi bare haft brug for at italesætte nogle fordomme for at forstå os selv bedre. Efter de første par uger føler de to nye sig rigtig godt taget imod i væksthusets iværksætterfællesskab. Folk er virkelig gode til at komme og sige hej, når vi møder ind og farvel, når de går. Det er jeg egentlig ikke sikker på, jeg ville gide, hvis jeg havde siddet her i lang tid, siger Mie. Flere farver på Den rundøjede ugle og den varme velkomst har reelt overflødiggjort den lyserøde blog, som betød så meget for blot en uge siden. Efter vi har fået logoet, har vi ikke så meget brug for bloggen til at udtrykke hvem vi er, forklarer Mie. Hun vælger at se lidt stort på den blandede modtagelse, uglen har fået i netværket. Nogle finder den sjov og kreativ. Andre synes ikke, at den udstråler tilstrækkelig professionalisme og kalder logoet tegneserieagtigt. Godt så, svarer Mie og Vibeke. Deres profil må netop gerne være lidt utraditionel og få folk til at tænk ud af boksen. Vores målgruppe er jo netop ikke alvorlige forretningsfolk, men højskoler, efterskoler, familieforeninger og andre studerende, peger Vibeke Christoffersen på. Take Off Uge

96 96 Take Off Uge Der bliver klippet og klistret tegnet og malet med arme og ben i den nye virksomhed. To-do-listen har Mie og Vibeke f.eks. valgt at visualisere som et skib, der er dekoreret med farvestrålende post-its. Vibeke gør rede for den dybere mening: Vi har hver vores sejl på skibet. Her står de ting, vi hver især er i gang med og skal have lavet. Oppe på solen skriver vi de ting, som allerede er gjort og som giver os energi. Vandet er de større projekter, som ligger og venter lidt ude i fremtiden Skibet har vist sig at være et glimrende redskab til at skabe overblik i en endnu lidt kaotisk proces. Vi har nogle store ting, som fylder i fremtiden, men ikke skal laves endnu. Så at kunne skrive de ting på en post-it betyder, at vi ikke glemmer dem, men samtidig kan fokusere på de ting, vi skal gøre nu, forklarer Mie. Hvor går grænsen for vennetjenester? En af ugens udfordringer har været at finde ud af, hvordan fællesskabet i studentervæksthuset fungerer. På udviklingskonsulent Mia Louise Justesens opfordring har de søgt hjælp hos Hermes Honey-Bird Yokhana Khamo, en kontorfælle med stor viden om design. Snakken med Hermes beskriver de som Mega fedt. Blandt meget andet fik de vendt idéerne til det nye logo. Men bagefter er de kommet til at tænke over, hvor grænsen egentlig går for gratis hjælp fra en medstuderende og mediværksætter. Altså hvornår en hjælpende hånd er uformel og kollegialt ligeværdig og hvornår man forstyrrer den andens proces så meget, at der skal betales for hjælpen. Det har de stadig til gode at få rede på. Mie og Vibeke er for alvor begyndt at lukke folk fra deres netværk ind i StudenterForedrags etableringsproces. F.eks. har Vibekes kæreste hjulpet med at rentegne uglen på computeren, mens hendes svigerfar, der er leder af et behandlingshjem, har vist interesse for foredragene. Men vildt fremmede kan også bruges. Da Vibeke og Mie forleden havde siddet og brainstormet på slogans, gik de ind på den nærmeste Q8-tank for at teste forslagene på ekspedienten. De syntes selv, at helt ude i skoven var et genialt slogan, men måtte så se i øjnene, at det nok kun virkede oplysende på de mest indviede. Hun troede jo, det handlede om træer, smiler Vibeke.

97 97 Jeg siger kontorplads, men mener netværk! Det er svært for den enkelte studerende at beskrive præcist, hvad der gør kontormiljøet i Take Off specielt og værdifuldt for dem. Mie og Vibeke siger det dog indirekte ligesom de andre deltagere i Take Off. Når de siger, at kontorpladsen er vigtig, så hentyder de ofte til det, som kontorpladsen giver adgang til nemlig netværket og de andre iværksættere, deres viden, erfaring og netværk. Sandheden er nok, at de to elementer ikke kan skilles af de fysiske rammer er nødvendige, for at netværket kan eksistere, og kontorlandskabets fysiske rammer er intet værd, hvis det ikke fyldes af et netværk af mennesker. Noget af det, som Mie og Vibeke nævner som positivt, er den åbenhed og imødekommenhed, som de møder i huset. Noget der uden tvivl gør det lettere og hurtigere at blive en del af fællesskabet. Denne umiddelbare venlighed stikker dog dybere end blot pæne ord og smil. Der er nemlig stor villighed blandt husets brugere til at diskutere hinandens projekter og give råd og måske endda en hjælpende hånd. Det er netop det pigerne oplever, da de kontakter Hermes Honey-Bird Yokhana Khamo, en af husets andre brugere. Denne holdning til at ville hjælpe hinanden er med til at skabe synergier og muligheder, som ellers ikke ville være opstået pga. mangel på ressourcer som viden, økonomi eller netværk. En af grundene til at disse ofte uformelle samarbejder kan skabe fremskridt for begge parter, er den store tværfaglighed og diversitet i kompetencer og tænkning, som findes i Studentervæksthus Århus. Det giver en god sparring, når andre tænker anderledes end én selv, da det udvider ens egen viden og forståelsesunivers. Det at man ser sin faglighed og kompetencer i forhold til andres, gør også, at man bliver mere klar på sine egne kompetencer og lærer, hvordan de kan kobles til andre fagligheder. Usædvanligt forretningsmiljø Denne kultur og uformelle indstilling til at hjælpe hinanden på tværs af fagligheder og projekter skaber et interessant forretningsmiljø, hvor der er mindre fokus på konkurrence og mere fokus på partnerskaber. I studentervæksthuset findes der masser af konkrete eksempler på, hvad Saras Sarasvathy (2011) kalder Crazy Quilt, nemlig partnerskaber på kryds og tværs af projekter og faglighed. Ifølge Saras Sarasvathy (2011) handler Crazy Quilt Principle netop om at være åben og inddragende i forhold til alle de interesserede, som vil committe sig til og bidrage til projektet. Derfor handler det om at være åben for muligheder og partnerskaber, som viser sig løbende, også selvom disse måske afviger fra den oprindelige plan og nogle forudbestemte ønsker om bestemte partnere og samarbejder. Mie og Vibekes møde med Hermes handler netop om at udnytte en uventet mulighed for samarbejde på tværs. Der findes mange af disse uformelle, kortvarige samarbejder i huset på daglig basis, men der er også eksempler på, at de studerende er gået sammen i partnerskaber og lavet virksomheder eller mere formelle samarbejder på tværs af fagligheder og interesser. Den daglige videndeling og sparring, som foregår mellem studentervæksthusets brugere, sker uden fakturering. En af iværksætterne i studenterhuset forklarer denne holdning med begrebet pay it forward, som er tanken om, at hvis jeg hjælper dig nu, hjælper du mig, (eller andre som har brug for hjælp) en anden gang. Endvidere er sådanne uformelle samarbejder netværksopbyggende, kompetenceafprøvende og -udviklende. Så selvom man primært hjælper den anden person, får den som hjælper også selv noget ud af det. De får nemlig sat deres faglighed i spil og får knyttet praktisk erfaring til deres teoretiske viden. Og det der opstår som midlertidig og uformel hjælp, kan give andre samarbejdsmuligheder i fremtiden. Så selvom sparring, råd og hjælp sker uden tanke på fakturering, kan der godt opstå forretning ud af det på sigt. Take Off Uge

98 98

99 99 uge 4 uge 4 Udfordringer udvikler I denne uge har Mie Lynggaard Nielsen og Vibeke Christoffersen været til torsdags Take Off, kortlagt deres netværk og ansat en foredragsholder. Men det, der har optager dem mest i denne uge, er udfordringerne. De har sat hinanden og samarbejdskulturen i studentervæksthuset på prøve. Med sjove og lærerige resultater til følge. God humor balancerer på to ben. Et til den fjollede side og et til den dybt alvorlige. Det er Vibekes aprilsnar med Mie i denne uge et godt eksempel på. Jeg er virkelig blevet i tvivl om den her ugle..., skrev hun i en SMS vel vidende at det nye logo, uglen, netop er fundamentet for hele den identitetsudvikling de to iværksættere arbejder så ihærdigt med. så nu har jeg altså tegnet en måge, og den er virkelig god. Den hedder mågen Maren og den er bare klasse så skynd dig herop og se den... Mie kan ikke lade være med at grine, mens hun fortæller: Jeg syntes, det var lidt underligt, men jeg skrev da tilbage: Spændende, spændende Og prøvede at være meget positiv og åben. Jeg tænkte, hvordan mågen passede ind, at det var noget med overblik, men at det måske ikke helt var foredrag og passede til os. Mie mødte ind i studentervæksthuset, åbnede sin computer, fandt Word-dokumentet mågen Maren, åbnede det og... Aprilsnar, stod der. Ikke andet. Et godt grin, der samtidig gjorde dem klogere på alvoren bag. For de fik samtidig en fornemmelse af, hvor dybt problematisk det ville være, hvis én af dem virkelig skulle få lyst til at ændre på logoet. Alle deres fælles værdier er nu forankret i det logo. Uglen kan ikke længere uden videre erstattes. Os to på godt og ondt Skat, CVR-registrering, moms og kontrakter fylder stadig op i bevidstheden. Der bliver rigtig meget energi i det, når vi kan finde ud af det, tror jeg forudser Mie, der er bange for at fejle fatalt af ren og skær uvidenhed. Men det er jo nu, vi skal lave de fejl Men det er jo nu, vi skal lave de fejl indskyder Vibeke. De er begyndt at tro på, at der er plads til sådan nogen som dem i væksthuset, om end de måske som Mie siger skal kæmpe lidt for det. Indtil videre har de tilkæmpet sig et par arbejdspladser. Men det var ikke uden problemer. Først havde vi sat os et sted, men der gik kun 10 minutter, så blev vi bedt om Take Off Uge

100 100 Take Off Uge at flytte os, da det åbenbart var nogens plads fortæller Vibeke med et smil og fortsætter: Der er åbenbart lige nogle regler, vi skal lære. Jane Bækhøj Madsen og Louise Lærke Andersen har haft deres første rådgivning med Teis Brøting. En proces, der har fået dem til at reflektere over sig selv og gjort det klart for dem, at værdierne skal udvikles før produktet. Oprindelig havde de sat næsen op efter en faktuel snak. Tips og gode idéer vedrørende styring af økonomi og den slags. Derfor kom det som lidt af et chok, at Teis Janes og Louises rådgiver ville snakke bløde emner til deres første rådgivning. Det var kæmpe, kæmpe stort. Han læste os med det samme og han ville ikke snakke om vores projekt. Han ville snakke om os og om, hvor forskellige vi er, fortæller Louise. Bagefter er de enige om, at det lige netop var, hvad de havde brug for. En snak om værdier, kompetencer og samarbejde frem for en snak om deres konkrete projekt og de praktiske udfordringer, der venter dem. Han er den helt rigtige rådgiver for os, konstaterer Louise. Jane sammenfatter: Han er et erfarent, eksternt blik, som nikkede til os og projektet. Navnet kan vente Teis har meddelt dem, at det vigtigste for Jane og Louise nu bliver at få defineret de værdier, virksomheden skal bygge på. Skabe et fælles fundament, der kan holde mange år frem. Til gengæld syntes han roligt, de kan vente med at finde et navn. Først skal de vide, hvad de står for. Hvad det er for en forskel, de ønsker og formår at gøre. Mødet med Teis har rokket ved næsten alle de to iværksætteres forestillinger. Vi troede, at vi var meget ens, men efter en halv time med ham kunne han pege på, hvor forskellige vi egentlig er, fortæller Louise. Hun og Jane melder klar til at udnytte forskellighederne. Bruge dem til at skabe dynamik i udviklingsprocesserne. Men selvindsigten kommer først. Teis satte altså gang i nogle processer hos pigerne som de ikke havde forestillet sig, at de havde brug for, men de har tænkt sig at give hans forslag til at få værdigrundlaget på plads en chance. Tag hjem og drik et par flasker rødvin, mens I sludrer konceptet igennem, rådede han dem til. Og det lover de to iværksættere at gøre alvor af førstkommende weekend, i håb om at det vil kaste både et solidt fundament og et navn af sig.

101 101 En vigtig afklaring En af ugens store temaer for såvel Jane og Louise som Mie og Vibeke var at definere det fundament, som de skaber virksomhed ud fra. At finde frem til hvilke midler de allerede har til rådighed, og hvor de faktisk gerne vil hen. Mie og Vibeke er blevet mere sikre i deres identitet som iværksættere, og bliver derfor mere og mere klar over, hvad det koster dem at starte virksomhed, både konkret og mentalt. Jane og Louise arbejder i denne uge eksplicit med deres fælles og individuelle identitet, og det afføder tanker om, hvad det betyder for deres venskab at starte virksomhed. Dermed rammer de ind i effectuation-teoriens kerne, nemlig at få afklaret egne midler og dermed udgangspunktet for at starte virksomhed. Især afklaringen af midler i form af værdier og prioriteringer er det, som optager de to hold piger i denne uge. I Saras Sarasvathys (2011) effectuation-teori arbejdes der med Affordable Loss Principle, som omhandler risikoen ved at starte egen virksomhed. I stedet for at prøve at forudsige hvad man eventuelt kan tabe eller vinde ved at starte virksomhed, handler det om at finde frem til, hvad man er villig til at investere og hvad man ikke er villig til at miste. Derfor handler princippet også i høj grad om værdier og prioriteter hos den enkelte iværksætter. På denne måde tager iværksætteren udgangspunkt i sig selv, arbejder med det de allerede ved og prøver at afklare egne værdier og prioriteringer. Fordelen ved denne tilgang er at der tages stilling til risiko på en måde, som iværksætteren selv kan påvirke. Vil man investere seks måneder af sin fritid ved siden af studiet? Vil man satse kr.? Vil man acceptere måske at få en lavere karakter? Og er det noget man ikke må miste? En fælles investering Denne dialog om værdier, prioriteringer og risiko er noget af det, som Mie og Vibeke har brugt ugen på. Et vigtigt element, ikke mindst fordi de to udgør et team, hvor det ikke er selvfølgeligt, at de er enige om, hvad det må koste for dem at starte virksomhed. Manglende enighed om centrale prioriteringer og værdier risikerer ikke blot at medføre misforståelser og store diskussioner senere hen, men truer også selve virksomhedens eksistens og venskabet mellem de to veninder. Noget som pigerne lægger rigtig stor vægt på. Foreløbig er de blevet enige om at deres Affordable Loss i første omgang er et par tusinde kroner hver, samt deres tid og kræfter indtil 1.januar, hvor de vil evaluere virksomheden og overveje mulighederne videre frem. Mens Mie og Vibekes dialog omkring værdier affødes af deres snak om, hvad uglen som virksomhedens logo står for, er det i Janes og Louises tilfælde deres rådgiver, Teis Brøting, som bringer temaet på bane. Han fornemmer, at der er brug for mere afklaring omkring pigernes fælles værdier. Afklaring som kan være med til at skabe et stabilt fundament og dermed en bedre virksomhed på sigt. Derfor skubber han dem til refleksion over disse spørgsmål om Affordable Loss og hvilken betydning det har at være ét team, men forskellige som personer. Take Off Uge

102 102 Take Off Uge Affordable Loss Invester ud fra, hvad du har råd til at miste (ikke ud fra, hvad du forventer at få igen) Iværksætteren vurderer sine muligheder ud fra, hvad han eller hun er villig til at miste. Frem for at forsøge at estimere udfaldet af en fremtidig mulighed angriber iværksætteren situationen omvendt og tager udgangspunkt i sig selv og i situationen lige nu: 1. Hvor meget har jeg faktisk brug for, så jeg kan starte mit firma? 2. Hvor meget har jeg råd til at satse og potentielt miste? Overvejelserne kan med fordel tage udgangspunkt i: Livssituation Forpligtigelser Ambitioner Risikovillighed Ved at overveje disse elementer når iværksætteren frem til nogle spørgsmål om værdier og prioriteringer, som han eller hun må afklare. F.eks.: Må det koste mig familieweekenden i sommerhus? Må det koste mig mit job som fodboldtræner? Hvor meget tid vil jeg bruge? Må det koste mig min bil? Iværksætteren forholder sig på den måde til spørgsmål, han eller hun selv kan svare på. Disse spørgsmål og svar er uafhængige af udefrakommende, ukendte og fremtidige forhold. Til gengæld er det spørgsmål, der er mulige for iværksætteren selv at svare på, og som vedrører forhold, iværksætteren selv kan påvirke. Beslutningen tager udgangspunkt i iværksætteren selv og baseres således på faktiske forhold og ikke estimater og gætterier. Denne tilgang gør også op med en forestilling om, at man som iværksætter skal elske risiko og være parat til at sætte ALT over styr for at starte virksomhed. Netop den store usikkerhed og risikoen for at miste alt og hænge på en kæmpe gæld i mange år frem i tiden afholder mange fra at starte virksomhed. Hvis man forholder sig til sit Affordable Loss, bestemmer man selv, hvor meget man vil satse, og det viser sig ofte, at man godt kan komme i gang med sin virksomhed med langt færre midler end antaget (Sarasvathy, 2011).

103 103

104 104

105 105 uge 5 uge 5 Stærke hver for sig I denne uge er Mie Lynggaard Nielsen i USA for at besøge en veninde, og Vibeke Christoffersen prøver for første gang at stå helt alene med virksomheden. Hun har sparret med nye foredragsholdere og været til rådgivning hos Martabolette Stecher alene. Hårdt men lærerigt siger hun selv. For Vibeke består ugens udfordring i, at hun selv har stået for at holde møder med nye foredragsholderemner. Tidligere har Mie og Vibeke oplevet, at det kræver en koncentreret fælles indsats at beholde kontrollen over samtalerne. At de glimtvis mister grebet og autoriteten. Men i denne uge har Vibeke formået at bevare styringen. Helt alene. Det vokser man af. Hun understreger, at det netop var udsigten til den type erfaringer, der oprindelig fik hende og Mie til at springe ud som iværksættere. Nu står hun lidt bedre rustet, når de om kort tid får så travlt, at de alligevel bliver nødt til at fordele samtalerne imellem sig, forudser hun. Det er en ny oplevelse at skulle være den, som styrer slagets gang. Lidt usikker er man da. Vores mål er jo netop at blive dygtige iværksættere ved at prøve de forskellige roller af. Hvordan man arbejder med mennesker, får skabt et godt produkt og bygger det hele op, forklarer hun. Hun indrømmer dog også blankt, at læringsprocessen kan være barsk: Det er en ny oplevelse at skulle være den, som styrer slagets gang. Lidt usikker er man da. Coaching styrker overblikket Andres dyrekøbte erfaringer er nu heller ikke at kimse ad. Vibeke er begejstret for deres rådgiver Martabolette. Hun har blandt andet tippet dem om, at det er lettere at honoraraflønne foredragsholdere end at ansætte dem. Hun har ligeledes hjulpet dem med at definere konkrete mål for virksomheden og lægge realistiske tidsplaner. Martabolette er med til at give et os det overblik, vi ikke selv har. Blandt andet har hun vist os, at det er ok, vi ikke har nogen kunder endnu. At der ligger indtil flere opgaver, der haster mere, forklarer Vibeke. Rådgiveren tog desuden kontakt til sit eget netværk for at finde de helt rigtige kompetencer til at hjælpe Mie og Vibeke videre. Det betyder rigtig meget for os, at hun investerer sig selv på den måde siger Vibeke. Jane Bækhøj Madsen og Louise Lærke Andersen har nu haft det rødvinsmøde, Teis Brøting anbefalede dem at holde, og de har begge fået udarbejdet adfærdsprofiler. Det bliver stadig tydeligere, hvad der skal drive deres virksomhed frem, men det kniber for dem at finde tiden til at arbejde på projektet. Take Off Uge

106 106 Take Off Uge Jane og Louise er absolut ikke ens. Al tvivl om den sag blev i denne uge manet i jorden af de adfærdsprofiler, udviklingskonsulent Mia Louise Justesen har udarbejdet. Janes dominerende farve er blå. Det betyder, at hun er analytisk, detaljeorienteret, at hun tænker sig godt om, før hun handler og arbejder metodisk og grundigt med nye idéer. En person, der sætter kvalitet før alt andet. Hos Louise er de gule og røde personlighedstræk mere dominerende. Det gør hende mere idérig, udadvendt og resultatorienteret. En ledertype, der brænder for sin sag. På et område er de dog ens; begge har de en pæn score inden for grønne personlighedstræk. De er relationsorienterede, villige og gode til at samarbejde. De er personer, der ikke altid sætter sig selv i første række. Dér er de lige stærke. Der gik virkelig et lys op for os. Vi troede, vi var så ens, og så er vi bare vidt forskellige. Det har været vildt interessant, for vi dækker åbenbart alle fire områder, Der gik virkelig et lys op for os. Vi troede, vi var så ens, og så er vi bare vidt forskellige. Det har været vildt interessant, for vi dækker åbenbart alle fire områder, siger Jane. Med udgangspunkt i personprofilerne har hun og Louise diskuteret deres fremtidige rollefordeling igennem og holdt det rødvinsmøde, Teis foreslog. Hele lørdagen har de tilbragt sammen for at få vendt og drejet værdierne for Hvem er jeg, hvem er du og hvordan passer vi sammen? Nu mangler de bare én ting: Tid. Sværere end vi troede Man kan ikke iværksætte med venstre hånd, og pigerne gør sig mange tanker om, hvordan man bedst fordeler sin tid mellem studie, virksomhed og fritid. Projektet er nødt til at have førsteprioritet. Jane og Louise er da også indstillet på, at iværksætterdrømmen kan komme til at betyde, at man benhårdt må prioritere ting fra, som man tidligere har brugt tid på, men det har vist sig sværere end ventet at manifestere den prioritering, når det kommer til stykket. Livet kommer simpelthen i vejen for projektet; studieture og eksamen sluger deres tid. Jane er faktisk lidt overrasket over, hvor meget det har krævet at etablere en ny virksomhed. Vi havde opdaget et behov, som vi følte os klar til at opfylde. Vi skulle bare lige lave en hjemmeside. Så skulle det nok køre. Troede vi. Men hold da op, hvor tog vi fejl. På en måde er vi bombet tilbage, men jeg tror og håber da, vores fundament er blevet stærkere, siger hun.

107 107 Den centrale brik: Rådgiveren Begge hold piger nævner deres rådgiver som en essentiel brik i iværksætterpuslespillet. Rådgiveren, som i Mie og Vibekes tilfælde er Martabolette Stecher, udfylder mange roller for de to piger. Rådgiver, coach, mentor, vejleder, osv. Det centrale for alle roller er, at rådgiveren tager udgangspunkt i, hvor de studerende er. Rådgiveren har kun den dagsorden, som den studerende eller den studerendes situation selv sætter. Når Mie og Vibeke får hjælp til prissætning af deres produkt og hvorvidt de skal ansætte eller aflønne via honorar, så fungerer Martabolette som rådgiver for dem. Hun agerer sparringspartner og kommer med konkrete råd til forretningsudvikling. Vibeke oplever, at Martabolettes sparring er særdeles brugbar, ikke mindst, når man er ny i iværksætterverdenen. Når Martabolette hjælper pigerne med at definere og opstille mål og tidsplaner, fungerer hun som projektleder. Det kan være svært at sætte mål i et projekt, man ikke helt har overblik over, når man ikke har nogen erfaring at trække på. Derfor hjælper hun med at strukturere deres arbejde og er med til at finde frem til, hvad der er vigtigst at arbejde videre med netop nu, og hvad der kan vente til senere. Hun konkretiserer således en ellers abstrakt proces, hvilket giver pigerne overblik. Det skal ikke forstås sådan, at Martabolette træffer beslutningerne for pigerne, tværtimod. Det hun gør, er at få de studerende til at selv at træffe velovervejede beslutninger og agere foretagsomt. Hun stiller derfor Mie og Vibeke de spørgsmål, som gør, at de tvinges til at reflektere og tage stilling og derigennem selv svarer på deres egne spørgsmål. Coachingspørgsmålene tager udgangspunkt i en effectuation-tankegang samt tanker fra Anne Kirketerps skubmodel (2011) og Saras Sarasvathys 5 principper (2011). Det betyder, at de studerende automatisk kommer til at tænke og agere effektuelt gennem de spørgsmål, de reflekterer over, de handlinger de foretager, og de nye erkendelser de opnår. Eksempelvis kunne et spørgsmål være: Hvilke personer i dit netværk kan hjælpe dig med denne udfordring?, da dette spørgsmål implicit behandler Bird-in-the-hand Principle om at tage udgangspunkt i eksisterende midler og netværk. Et strategisk samarbejde Som Mie og Vibeke også oplever, fungerer Martabolette desuden selv som en netværkshub, der deler ud af relevante kontakter i sit netværk. På denne måde kan rådgiveren åbne døre for pigerne, der ellers ville være lukkede. Rådgiveren kan desuden fungere som indgang til hele brancher eller forretningsområder, hvor rådgiveren har specifik viden, som den studerende kan have glæde af. Det har flere af studentervæksthusets andre brugere haft stor nytte af. Mie og Vibeke lægger vægt på, at det betyder meget for dem, at rådgiveren på denne måde investerer sig selv og viser interesse og tro i projektet ved at dele ud af sine kontakter. En anden måde som rådgiveren investerer sig selv på, er ved at fungere som ekstern forpligtelse for studenteriværksætterne. Det at lave en aftale med en anden person, for eksempel omkring deadlines, forstærker forpligtigelsen i forhold til kun at skulle opfylde denne aftale for sin egen skyld. Det fremgår af ugens beskrivelse, at tid er en mangelvare. Den store erkendelse blandt mange iværksættere er, at det tager tid at starte en virksomhed. Med rådgiverens hjælp opstilles milepæle så det abstrakte nedbrydes i konkrete skridt og afklaring opnås, men at udføre skridtene er tidskrævende. Iværksætteri er ikke et studie, hvor der er rigtige eller forkerte løsninger. Ikke et studie, hvor der er en underviser og en censor, der kender svaret. Derfor er der også en læring i, hvordan de studerende bruger rådgiveren. Selv om rådgiverne har erfaring med iværksætteri, er det ikke altid dem, der ved bedst. Så iværksætterne skal også lære at tage ansvar og styring i samspillet med rådgiverne. De skal stille krav og sikre sig, at de får svar på de spørgsmål, de måtte have. Det er deres rum og deres tid. Dette sker ikke nødvendigvis i de første uger, men på sigt vil rådgivningsmøderne udvikle sig til en ligeværdig strategisk dialog parterne imellem. Take Off Uge

108 108

109 109 uge 6 uge 6 Nu rykker vi! Mie Lynggaard og Vibeke Christoffersen begynder nu at føle sig mere hjemme og erfarne i studentervæksthuset og iværksætterrollen. Stadig flere post-it sedler lander på solen over skibet. Det giver mere mod og energi til at gå i kødet på nye opgaver. Selvom vi prøver os lidt frem, giver det selvtillid, at der er respekt om os. Med disse ord beskriver Vibeke den nye sikkerhed, de to stiftere af StudenterForedrag oftere og oftere oplever. Samtaler med potentielle foredragsholdere og den uvante chefrolle forekommer dem efterhånden mere naturlig, konstaterer de. Let undrende. Tænk, at folk kommer og er nervøse som til enhver anden jobsamtale det er jo bare os siger Vibeke. Lidt forlegent, men også med en vis stolthed i stemmen. Hun har nu skrevet på sin Facebook-profil, at hun er partner i en foredragsvirksomhed. Det var sådan et tjek så er det officielt, som hun siger. De forandringer, der sker i takt med at iværksætteridentiteten tager form er meget personlige, forklarer Mie, og firmaet fylder mere og mere i hendes hverdag: Jeg er blevet mere selvsikker og tør at gå efter min mavefornemmelse nu. Lige nu har jeg ikke den samme tid og lyst til at tage til kapsejlads og gider ikke drikke øl i samme stil som tidligere. Lige nu har jeg bare lyst til at lave firma og være sammen med min kæreste. Det ændrer sig nok igen, men lige nu er det firmaet, der fylder. Væksthuset gør forskellen Selv om Mie og Vibeke stadig ikke tør kalde sig rigtige fuldblods iværksættere, er de efterhånden faldet godt til i studentervæksthuset på Møllevangs Allé. De oplever, at det er en enorm støtte at være omgivet af andre i nogenlunde samme udviklingsproces. Her føler de sig forstået og her oplever de, hvordan dyrekøbte erfaringer får endnu større værdi ved at blive delt med andre. Det er fedt at være i et kontorfællesskab sammen med ligesindede, siger Vibeke. Ja, vi ville ikke have haft et firma, hvis det ikke var for det her sted, fastslår Mie. Her er så hyggeligt. Folk er søde og glade. Forleden var der en, jeg knap nok kendte, der sagde velkommen hjem fordi jeg havde været ude at rejse nogle dage. Der findes faktisk to typer iværksættere, har Vibeke iagttaget. Nogle har det i blodet og klarer det uden hjælp. Andre har brug for et sted som Studentervæksthus Århus for at komme i gang. Som f.eks. hun selv og Mie, siger hun og understreger at uden et sted at gå hen, et kontormiljø med ligesindede og mulighed for hjælp til processen, ville de to næppe være nået så langt. Take Off Uge

110 110 Take Off Uge Jane Bækhøj Madsen og Louise Lærke Andersen har stadig svært ved at finde tiden til at udvikle deres virksomhed. Studiet kræver meget lige nu. Og det nager, for mentalt fylder virksomheden stadig mest, og den forpligtelse, som de føler over for hinanden og huset, trækker i dem. Energien er styrtdykket hos Jane og Louise. Der sker ikke så meget konkret, og det frustrerer dem. Helst ville de bruge al deres tid på at udvikle deres virksomhed, men det kan ikke lade sig gøre, for bøger, opgaver, jobs, kærester, hunde og eksamener stjæler alle døgnets timer. På grund af eksamen tager studierne mere tid lige nu, og da de ikke har aftalt faste arbejdstider og konkrete opgaver, er det meget svært for dem at komme ud af dødvandet. Vi har ikke engang tid til at ringe og aftale, hvornår vi har tid til at arbejde, Vi har ikke engang tid til at ringe og aftale, hvornår vi har tid til at arbejde, forklarer Jane. Selv hvis de kunne finde tiden, ville de have svært ved at finde ud af, hvor de skulle starte. Forude venter store abstrakte beslutninger om fremtidsvisioner, og det kan være nærmest umuligt at overskue. Vi mangler en langsigtet plan, som vi kan arbejde efter, for vi kan godt lide planer, konstaterer Louise. Så nu er planen at holde møde med Teis. Et møde, hvor de sammen med ham kan lægge en plan, der skal skubbe projektet i gang. For de har brug for noget konkret, de kan gribe til, når fremtidsvisionen bliver for diffus. Det møde bliver startskuddet, og så når vi har fået go fra ham, kan vi rykke, siger Jane. Hun og Louise har dårlig samvittighed over for sig selv og studentervæksthuset, fordi der lige nu sker så lidt: Der er jo blevet brugt penge på, vi er her, så vi skal vise, at vi kan noget, som hun siger. Ja, nu har vi siddet nok i dvale og filosoferet nok over, hvem vi er. Vi har brug for noget konkret, understreger Louise.

111 111 Nogen at se op til Efter sjette uge som studenteriværksættere er Mie og Vibeke for alvor ved at falde til i Studentervæksthus Århus. De fortæller positive ting om kontormiljøet og forklarer, hvordan de oplever en støtte i at være omgivet af andre i nogenlunde samme udviklingsproces. Det giver nemlig mulighed for løbende at dele de gode og mindre gode erfaringer. Der er nemlig rig mulighed for de studerende for at spejle sig i hinandens historier i Take Off, eftersom de øvrige personer og projekter vil være enten lidt foran eller lige bagefter, hvis ikke præcis det samme sted som man selv er og med de samme overvejelser, beslutninger, følelser, problemstillinger og spørgsmål. Studenteriværksætterne gennemgår nogenlunde den samme proces, så der foregår en konstant spejling og erfaringsudveksling de studerende imellem. Det betyder, at de studerende kan anvise næste trædesten for hinanden og dermed fungerer som rollemodeller. Rollemodeller er ifølge Anne Kirketerp (2011) foretagsomhedsfremmende og et aspekt, som indgår i skubmodellen. Ifølge Anne Kirketerp (2011), er det nyttigt, når man træder ind i en hidtil ukendt verden og møder nye udfordringer at vide, hvordan andre har tacklet lignende situationer. Dels for at forstå udfordringen bedre, og for at man får vist, at den kan håndteres succesfuldt, og dels for at få konkrete råd til selve håndteringen af situationen (Kirketerp, 2011). I Take Off er der en meget social kultur. Mie forklarer, at de studerende hilser på hinanden, drikker kaffe sammen og spørger til stort og småt. Denne sociale interaktion de studerende imellem gør, at de kommer tæt på hinandens proces, fordi de hele tiden ved, hvad der sker i hinandens projekter. Dette åbner op for spejling og giver de studerende mulighed for at give hinanden gode råd, fordi de ved nok om hinanden til at vide, hvilke udfordringer man står overfor. Ved at interagere med de andre brugere i huset får Mie og Vibeke altså en række umiddelbare rollemodeller, som de kan spejle sig i og bliver hjulpet frem af. Et rum til refleksion De studerende i Take Off fungerer som rollemodeller for hinanden både gennem ord og handling. De studerende giver ikke blot konkrete råd gennem samtale, men ved at kunne observere hvad de andre gør, f.eks. i forbindelse med kundemøder, viser de studerende også hele tiden hinanden, hvordan man kan agere i iværksætterverdenen. Studenteriværksætterne er gode rollemodeller for hinanden, fordi de som Anne Kirketerp (2011) påpeger i skubmodellen ligner en realistisk udgave af os selv i en ikke alt for fjern fremtid. Det gør, at de identificerer sig med såvel begivenheden, som personen bag de to elementer, som tilsammen skaber rollemodellen. Erfaringsudvekslingen sker på kontoret til daglig og særligt på det ugentlige fredagsmøde. På fredagsmødet opfordrer Mia og Lone de studerende til at reflektere over og fortælle om deres oplevelser i løbet af ugen, herunder hvordan de har håndteret ugens udfordringer. Fredagsmødet fungerer på denne måde som det særlige rum i løbet af ugen, hvor der er afsat tid til og hvor der lægges op til at lære af hinandens erfaringer. Take Off Uge

112 112 Take Off Uge Rollemodeller Vi har brug for nærværende forbilleder. Mennesker, der selv har nået resultater, som er værd at stræbe efter. Én, der kan anvise næste trædesten, fordi vedkommende på et tidspunkt har tacklet noget lignende og derfor uvilkårligt kan få os til at tænke: Nå, er det bare dét, jeg skal gøre Én, der ligner en realistisk udgave af os selv i en ikke alt for fjern fremtid. Rollemodeller er vigtige, fordi nye, uafprøvede handlinger kan virke uoverskuelige for os. Rollemodeller gør, at vi kan foretage handlinger uden at føle os retningsløse. Den gode rollemodel anviser den første trædesten og skalerer det svære ned i øjenhøjde, så det umiddelbart ufarbare land bliver farbart. Uopnåelige forbilleder har den stik modsatte effekt. Det ophøjede ikon, som vi aldrig venter at kunne matche, tænder for magtesløsheden og skruer ned for tilliden til succes. Derfor er de bedste rollemodeller de personer, som vi kan spejle os i. Det er eksempelvis personen, som fortæller, hvordan det var at starte som iværksætter, og på en måde så det er muligt at sætte sig ind i dennes sted og opleve, præcis med hvilke personlige egenskaber og midler, de håndterede forskellige situationer (Kirketerp, 2011).

113 113 Take Off Uge

114 114

115 115 uge 7 uge 7 Virkeligheden viser ingen nåde Mie Lynggaard Nielsen og Vibeke Christoffersen har haft en travl og hård uge med lange arbejdsdage, kurser, møder med Martabolette og rådgivning hos Væksthus Midtjylland. De har prøvet at ringe et par potentielle kunder op og lærer stadig af deres erfaringer. F.eks. ved de nu, at et produkt skal færdigudvikles helt, før det kan sælges. I den forgangne uge er det nemlig næsten lykkedes dem at sælge et foredrag, der ikke eksisterede. Vores foredragsholder kom og holdt sit oplæg for os, og det var bare ikke det, vi havde regnet med, fortæller Mie. Vi var så sikre på det foredrag. Tre timer inden havde jeg sendt en reklam ud, og det var jo ikke specielt smart. I denne uge har de to iværksættere ydermere høstet deres første erfaringer omkring opsøgende salg. De har ringet ud til to højskoler, der måske kan blive kunder i fremtiden. Men svaret i denne omgang lød, at StudenterForedrag indtil videre har for få forskellige varer på hylderne. De to højskoleledere syntes egentlig, at det virkede spændende, men kendte ikke konceptet med, at det var studerende, der skulle holde foredragene, og ville derfor lige tænke over det. Men Mie forstår egentlig godt den lidt lunkne modtagelse: Jeg ville heller aldrig selv købe et foredrag over telefonen, erklærer hun ærligt. Det blev hende, der ringede op, for Vibeke har efter eget udsagn lidt telefonfobi. Sammen med deres rådgiver Martabolette Stecher har de forberedt sig grundigt på den store udfordring. De har skrevet salgstaler og udarbejdet strategier for, hvad der skal siges i forskellige situationer. Undervejs gjorde Vibeke ihærdige forsøg på at motivere sin iværksætterpartner med nedtællinger og peptalk: Mie, i dag skal højskolen lægge program, og så mangler de en foredragsholder. Du gør dem en tjeneste ved at ringe lige nu. Du er sej, du er sej. Og mere i den dur. Jeg sad også ved siden af og skrev post-its til Mie, når der var noget, hun skulle huske under opkaldet, griner Vibeke. Man får vildt meget ud af bare at lave to opkald, Aftaler fik de ingen af i denne omgang, men... Man får vildt meget ud af bare at lave to opkald, synes Mie, der blandt andet peger på, at oplevelsen gav hende og Vibeke værdifuld indsigt i deres kunder. Tid til pengesnak Virksomhedens økonomiske bæredygtighed er endnu et område, der gør de to iværksættere usikre. Men også det har de forsøgt at gøre noget ved i den forgangne uge, hvor de benyttede sig af tilbuddet om fri rådgivning hos Væksthus Midtjylland. Take Off Uge

116 116 Take Off Uge Her fandt de blandt andet ud af, at momsreglerne omkring foredragsvirksomheden er ganske spidsfindige; der skal moms på booking, markedsføring mv., mens selve foredragene er fritaget for momspligt. Men det er jo godt, for så kan vi give foredragsholderne det mere for deres arbejde, pointerer Mie. Hun og Vibeke vil nu booke et møde med Martabolette, som skal hjælpe dem med at skyde sig ind på den helt rigtige pris. En problemstilling, de indtil nu har holdt lidt på afstand. Målet med StudenterForedrag har først og fremmest været at profitere på erfaringssiden. Men der skal også penge i kassen, hvis gejsten på lidt længere sigt skal bevares, sammenfatter Vibeke nøgternt: Vi mener, at vi tilbyder kvalitet, og skal derfor finde en pris, som virker seriøs og professionel. Når livet giver dig citroner Tingene går ikke altid, som man håber og planlægger. Det erfarede Mie og Vibeke i denne uge. De troede, at de var klar til at sælge deres produkt, men efter et møde med en af deres foredragsholdere viste det sig, at produktet ikke var lige så klart til salg, som de havde forestillet sig. Det virkede som en spand koldt vand i ansigtet på Mie og Vibeke og tog pusten fra dem, men ikke modet. Det er jo nu, vi skal fejle, erkender de. Da de fandt ud af, at de ikke havde et salgsklart produkt her og nu, greb de efter den næstbedste mulighed at gøre sig helt klar til at sælge foredragene efter sommerferien. At have mod til at fejle og at fejle fremad er en vigtig del af det at opbygge foretagsomhed. Ved at se fejl som et uundgåeligt og velkomment element i en læringsproces kan man lære af sine fejl og begynde at skrue ned for den perfektionisme, der kan lamme handlekraften. Et entreprenørskabsforløb kan være uforudsigeligt og præget af kaos. Det kan derfor være befriende at acceptere, at fejl vil opstå og at det handler om at få det bedste ud af dem. Dette er et centralt element både i skubmodellen og hos Saras Sarasvathy, hvor det kaldes Lemonade Principle (Kirketerp, 2011; Sarasvathy, 2008, 2011). Saras Sarasvathy (2011) forklarer, at hvis livet giver dig sure citroner, handler det om at tilsætte sukker og lave lemonade. Det er netop dette, Mie og Vibeke gør. I stedet for at lade sig slå ud, da deres plan om salg gik i vasken, vendte de situationen på hovedet og blev enige om, at de nu havde fået værdifuld indsigt i kundernes tanker om deres ydelser samt en mulighed for at gøre produktet fuldstændig færdigt og få styr på strukturen i virksomheden, så de kunne være helt klar til at sælge til efteråret.

117 117 Uopfordrede opringninger Martabolette havde anbefalet Mie og Vibeke at ringe rundt til nogle højskoler for at få sparring af potentielle kunder på deres produkt. Det at ringe uopfordret til de første potentielle kunder er for mange iværksættere en virkelig udfordring. Mie og Vibeke havde da også forberedt sig grundigt, og selvom det var Mie, der skulle udføre opkaldene, blev det til en fælles udfordring, for Vibeke sad på sidelinjen og skubbede yderligere på for at hjælpe Mie i gang. På den anden side af opkaldet virker det ikke længere så farligt, og de følte virkelig, at den viden de fik var brugbar. At skulle foretage disse opkald var for Mie forbundet med en vis frygt for at fejle. For både begyndere og øvede kan det virke angstprovokerende at ringe op til fremmede og forsøge at sælge. Derfor er det, at det lykkes, både en overvindelse af frygten for at fejle og en succesoplevelse i sig selv, da det er en opgave, der var tilpas svær at udføre, og hvor der var en reel risiko for at mislykkes. Netop at kunne tage kontakt til nye mennesker, skabe en relation og at kunne sælge er en helt nødvendig egenskab hos alle iværksættere. Ingen kunder, ingen forretning. Mie var ude i den sværeste af alle salgsdiscipliner, kold kanvas, og hun kom igennem det og blev klogere. En succesoplevelse hun kan lære af. Rådgiverne i Take Off opstiller en række konkrete mål, som den studerende skal have opnået fra møde til møde. På den måde bliver de studerende hele tiden skubbet til at opsøge deres næste bedste handlemulighed og til at øve sig i at navigere i ukendt og farligt terræn. De opnår derfor løbende succesoplevelser, projektet bevæger sig fremad, handlekraften forøges og frygten for at fejle formindskes i og med den øgede tro på, at fremtidige handlinger vil lykkes (Kirketerp, 2011). The Lemonade Principle Byd overraskelser velkommen og udnyt dem til din fordel (i stedet for at undgå dem) Lemonade Principle handler om at anerkende og værdsætte livets tilfældige begivenheder, informationer og mennesker og bruge dem til noget produktivt. Ingen kan forudsige fremtiden og hvad den vil bringe. Det, iværksætteren i stedet kan gøre, er at udnytte det uventede til sin fordel. På denne måde behøver overraskelser ikke opfattes som et problem. I stedet for at se det ukendte som noget, der skal overvindes, bekæmpes eller undgås, handler det for den effektuelle iværksætter om at bruge det uventede som input, der åbner op for nye muligheder. Når publikum bliver væk fra din festival, handler det om at se muligheden for at skabe omtale og overraske de få fremmødte med en intimkoncert. Lemonade Principle handler også om at se de ressourcer, man allerede har, som værdifulde i stedet for at ærgre sig over de ressourcer, man ville ønske man havde. De ressourcer, du har, kan sagtens bruges kreativt og værdiskabende her og nu. Brug dem, frem for at sidde og ærgre dig over alt det, du ikke har. Det uventede skal ses som en ressource, der i iværksætterens hænder har potentiale til at blive noget værdifuldt. Kort sagt: When life gives you lemons, make lemonade (Sarasvathy, 2008). Take Off Uge

118 118

119 119 uge 8 uge 8 Dér tabte vi pusten Efter syv højaktive uger er Mie Lynggaard Nielsen og Vibeke Christoffersen havnet i en bølgedal. De overvejer nu seriøst at skifte logo, lancere en ny hjemmeside og udvide konceptet for StudenterForedrag, så de på sigt kan sælge deres kompetencer på konsulentbasis. Mie og Vibeke har aftalt et nyt møde med rådgiveren Martabolette for at få en tilbundsgående snak om økonomi. Det skal kunne betale sig at levere den unikke vare som StudenterForedrag har. Men nu, hvor de to iværksættere står foran at skulle punge ud med flere tusinde kroner til markedsføring, føles det ærligt talt demotiverende at skulle knokle for næsten ingen løn. Dertil kommer, at en bunke halvkedelige administrative opgaver presser sig på. Der er mails og dokumenter, som skal udarbejdes, og det tager bare rigtig lang tid. De ting skal lige overstås og så tror jeg, det bliver fedt igen, lyder det forhåbningsfuldt fra Mie. Jeg glæder mig til, at det hele kører. Så kan vi måske ansætte en til alt det administrative, siger Vibeke. En økonomisk gulerod ville også virke motiverende, tror hun. Vi arbejder jo meget for penge, vi måske får engang, forklarer hun. Mie er mere frustreret over hverdagens inerti. Vi sidder i mange møder og meget foran computeren. Det er ikke sådan, at vi har en kreativ hverdag, konstaterer hun. Det sure med det søde Energien har nået et lavpunkt i den endnu unge virksomhed StudenterForedrag. Det hjalp dog lidt, at Mie og Vibeke forleden satte sig i solen foran Føtex med hver sin cider og fik en lang snak om deres situation. En snak, der mundede ud i erkendelsen af, at der skal hakkes i tastaturet, før de to iværksættere kan komme videre med det, de virkelig brænder for projektledelse, at være dem der trækker i trådene og forretningsudvikling. Det var i grunden godt at få sat ord på, fortæller de. På nogle områder er de nødt til at få lidt ro på, lade tingene tage den tid, de gør, og koncentrere sig om nogle af de mindre sjove ting. Selvom snakken bragte dem lidt tilbage i processen, føler de alligevel, at de stadig bevæger sig fremad, klog af skade. Det har også været positivt at opdage, i hvor høj grad deres antropologiske faglighed kan bruges direkte i projektet. En sidegevinst, der faktisk har overrasket dem begge. Når du læser antropologi, lærer du at se tingene fra flere synsvinkler. Den evne har været meget værd i udviklingen af vores koncept og produkt. Jeg tror også på længere sigt, det bliver vores faglighed, vi kommer til at tjene penge på, siger Mie. Vi kan faktisk noget, som Vibeke udtrykker det. Jane Bækhøj Madsen og Louise Lærke Andersen har i den forgangne uge holdt møde med deres rådgiver Take Off Uge

120 120 Take Off Uge Teis Brøting, der blandt andet rådede dem til at gentænke det med navnet. Men Jane og Louise er godt trætte af at tænke og snakke. Nu skal der handles. Jane og Louise kæmper med at finde et navn til deres firma, for de føler ikke, at de kan komme i gang med at arbejde på projektet, før det er på plads. Navnet har stor betydning for den identitet, de er i gang med at udvikle, så det er vigtigt for dem at ramme helt præcist. For en uge siden fandt de på navnet Adjektiv, og de synes stadig, at det beskriver virksomhedens målsætning ganske præcist. De forklarer, at idéen med deres mentorordning er at hjælpe unge mennesker med at definere sig selv og finde den uddannelse, der passer dem bedst. Præcis som adjektivet definerer sit subjekt. Et virksomhedsnavn, der kræver forklaring, er imidlertid en skidt idé. Teis behøvede bare at vende det et par gange i luften. Så droppede de det selv. Nu står Jane og Louise igen på bar bund, og det er mildest talt frustrerende, for navnet betyder vildt meget for dem, fortæller Jane. Vi føler ikke, at vi kan præsentere os selv over for nogen, før vi har det. Så indtil da holder vi kortene lidt tæt på kroppen. Vi føler ikke, at vi kan præsentere os selv over for nogen, før vi har det. Så indtil da holder vi kortene lidt tæt på kroppen. Endnu har pigerne ikke brugt Take Off som kontor. De føler sig ikke hjemme i iværksætterfællesskabet på Møllevangs Alle, forklarer de, og gisner om, at alle de andre dernede nok har både navn og CVR-nummer. Louise ville dog egentlig gerne sidde derinde og arbejde, fordi stedet ville danne en mere professionel ramme om projektet, men hun føler ikke, at de er klar til det endnu. Jane fortæller også, at hun tyede til en lille hvid løgn, en dag hun sad dernede, og én af de andre iværksættere spurgte, hvad hun lavede. Hun fortalte, at hun lavede en opgave for iværksætternetværket Startit. Hellere lyve end fortælle om sin mentorordning. Sådan havde hun det.

121 121 Iværksætterkultur I studentervæksthuset er der en særlig iværksætterkultur hvor alle er både studerende og virksomhedsejere, interesserer sig for iværksætteri og ønsker at hjælpe hinanden fremad. Denne iværksætterkultur er med til at skabe et kollektivt skub fremad for de studerende, der bruger huset. Anne Kirketerp (2011) forklarer, hvordan implicitte såvel som eksplicitte normer styrer de sociale forventninger inden for et felt. På en læsesal vil en af disse normer være, at man arbejder i stilhed med studierelevante ting. Det kalder hun for omgivelsernes overtalelse. I studentervæksthuset er normen, at alle arbejder med deres virksomhed, taler positivt om iværksætteri og deler udfordringer og succesoplevelser, erfaringer og netværk, og disse værdier bliver altså reproduceret gennem de mennesker, der indgår i fællesskabet. Alene det at bruge studentervæksthuset som arbejdsplads kan altså betyde, at projektet kommer til at bevæge sig fremad, da omgivelsernes normer og den professionelle atmosfære ville påvirke de studerende til at agere på samme måde som de øvrige iværksættere. Jane og Louise føler ikke helt, at de kan identificere sig med de andre iværksættere i Studentervæksthus Århus, og de bruger derfor ikke stedet som kontorplads. De har brug for at forme et klart billede af hvem de selv er som virksomhedsejere, før de er klar til at lade sig påvirke af andre iværksættere. Dels har de meget travlt, og dels har de brug for ro, til at skabe en fælles identitet, før de har lyst til at lukke andre ind. Nogle af de studerende der er indskrevet i Take Off, kommer aldrig til at bruge lokalerne som arbejdsplads, men kører virksomheden hjemmefra, og kan være lige så succesfulde af den grund. Take Off er nemlig mere og andet end et kontorfællesskab, det er et udviklingsforløb, hvor hver enkelt studerende har sin egen proces. Jane og Louise skaber derfor, sammen med Teis, deres egne normer for, hvad det vil sige netop for dem at være iværksættere. Studerende OG iværksætter Stort set alle iværksættere i Studentervæksthus Århus, som vi har talt med, bruger kontorpladsen som et redskab til at strukturere opdelingen mellem studie, iværksætteri og fritid. Det bliver altså et redskab, der kan hjælpe med at definere, hvordan man fordeler og prioriterer sin sparsomme tid. Den fysiske opdeling betyder, at iværksætterne kommer væk fra hjemmet med alle dets muligheder for overspringshandlinger. Mange af brugerne beskriver, at en fysisk adskillelse både hjælper dem til at arbejde mere effektivt, når de er på kontoret, og giver dem mulighed for at holde helt fri, når de er hjemme. Det virker altså både som en fysisk og psykisk adskillelse af arbejde og fritid, for det giver øget koncentration kun at have fokus ét sted. Idet Jane og Louise på dette tidspunkt ikke anvender kontormiljøet, får de ikke skabt rammer om arbejdet med virksomheden modsat studiet, som de har faste rammer omkring, i form af læsegrupper og læsesal. Pigerne har derfor ikke noget tidsrum, som er afsat fysisk og mentalt til deres virksomhed, hvilket kan være en af årsagerne til at projektet skrider langsommere fremad, end de selv ønsker det. Mie og Vibeke begynder i denne uge for alvor at se en sammenhæng mellem deres studie og Take Off Uge

122 122 Take Off Uge virksomheden. De oplevede, at de kunne bruge deres faglighed direkte i deres arbejde som iværksættere; deres passive viden blev sat i anvendelse og skabte værdi for virksomheden. Værdiskabelsen går begge veje. Fagligheden hjælper dem i iværksætteriet, og virksomheden gør dem til bedre studerende, idet de er blevet mere bevidste om og sikre i deres kompetencer og dermed i højere grad er i stand til at anvende dem. Belønning for handling (omgivelsernes overtalelse) Et vigtigt parameter i at understøtte foretagsomhed er faktisk at værdsætte og belønne det. Hvis en underviser forsøger at lave foretagsomhedsfremmende undervisning, men samtidig laver eksamensformer, som fastholder belønning for teori og ikke handling, vil det ikke motivere de studerende tilstrækkeligt til at agere foretagsomt. Derfor handler det om at skabe rammer som værdsætter og belønner foretagsomhed (Kirketerp, 2011). Det er dog ikke kun de formelle rammer, eksempelvis eksamensmål, som skal belønne handling. Også de sociale omgivelser er vigtige i denne sammenhæng. Omgivelsernes overtalelse er nemlig et vigtigt element for at øge ens egen tro på, at fremtidige handlinger vil lykkes, ens såkaldte self-efficacy, fordi vi som mennesker handler i forhold til de normer, som vi er iblandt (Bandura 1994, 1997). Hvis vi i samfundets diskurs, det vil sige den normfyldte dagligdags måde at tale og tænke om tingene på, spørger: Hvilket job skal du søge, når du bliver færdig?, så bliver den sociale overtalelse, at det er naturligt og værdsat at blive lønmodtager. Hvis der i stedet bliver spurgt: Hvilke virksomheder har du været med til at starte?, så bliver den sociale overtalelse, at det er indlysende og værdsat at blive iværksætter. Flere undersøgelser peger på, at børn af entreprenører har større sandsynlighed for at selv at blive iværksættere, blandt andet fordi omgivelserne værdsætter denne diskurs (Kirby, 2003). En kultur og sproglig diskurs som fokuserer på, værdsætter og belønner foretagsomhed, fremmer derfor også foretagsomhed (Kirketerp, 2011).

123 123

124 124

125 125 uge 9 uge 9 Vores nye identitet Både Mie Lynggaard Nielsen og Vibeke Christoffersen har nu fået lavet adfærdsprofiler, de har talt med en grafiker om deres visuelle identitet og er begyndt at lave kundekartotekssystem. Handling skaber forvandling. Foredragsvirksomheden er blevet et stykke konkret virkelighed. De er jo ligesom os. Ikke bare hårde business-mænd. De går også op i de små ting og hvad deres rådgiver siger Mie og Vibeke er efterhånden flittige brugere af faciliteterne i Studentervæksthus Århus og fortæller, at de næsten dagligt færdes i huset. Mie bemærker med et skævt grin, at end ikke de garvede iværksættere, Niels og Kristian fra Kähler og Andreasen, vist er så forskellige fra hende selv, som hun engang troede; De er jo ligesom os. Ikke bare hårde business-mænd. De går også op i de små ting og hvad deres rådgiver siger. Jeg ved ikke, om det er dem, som ligner os, eller os, der ligner dem, men der er i hvert fald nogle punkter, hvor vi ligner hinanden. Selv fornemmer pigerne, at deres selvbevidsthed vokser i takt med, at de får konkretiseret projektet. Virksomheden er et unikt udtryk for netop deres personligheder. Det bliver nu også dokumenteret af de meget gule personprofiler, de har fået udarbejdet. Mennesker med mange gule karaktertræk er typisk meget udadvendte. Entusiastiske, overbevisende og dynamiske. Mie er mest gul og blå idérig og perfektionistisk på én gang. Det kan godt være lidt stressende, smiler hun. Vibeke er til gengæld forholdsvis stærk inden for alle fire farvespektre, hvilket er sjældent, men gør at hende og Mie tilsammen dækker hele farvespektret. Endnu ikke helt rigtig Inderst inde føler Vibeke sig dog stadig ikke som en rigtig iværksætter, indrømmer hun: Da jeg startede på antropologistudiet, blev jeg antropolog i kraft af de tekster jeg læste og de opgaver jeg lavede, men med tiden blev det en del af den, jeg er, som jeg altid har med mig. Lige nu er jeg iværksætter i kraft af StudenterForedrag, men min iværksætteridentitet er mere dynamisk. Den tager udgangspunkt i hvem jeg er, og hvordan jeg tænker. Jeg tror aldrig for alvor, jeg kommer i mål med den, siger hun. Mie fortæller derimod, at hun forleden så en reklame henvendt til iværksættere, og at hun for første gang følte sig ramt; Den kunne jeg totalt relatere mig til og det var lidt sjovt, for det har jeg aldrig oplevet før. Pludselig blev jeg klar over, at jeg faktisk har noget til fælles med den selvstændige murer. Det kan godt være, vi laver noget forskelligt, men vi skal jo alle sammen indberette SKAT og MOMS, og det er udfordrende for alle. Take Off Uge

126 126 Take Off Uge Jane Bækhøj Madsen og Louise Lærke Andersen har haft travlt med eksamen, men idéudvikler sideløbende på et navn til deres virksomhed. Målet har de imidlertid stadig ikke nået. Louise har dårlig samvittighed. Både over for projektet og studentervæksthuset, siger hun. For det kniber stadig med at finde tiden og gejsten og ikke mindst navnet, der skal bringe udviklingsprocessen videre. Jeg vil det bare så gerne jeg elsker det, Jane ærgrer sig. Hun vil så gerne finde mere tid og komme videre, for handling skaber ny energi, forklarer hun: Jeg vil det bare så gerne jeg elsker det, siger hun og understreger, at mentorordningen stadig står i første række for hende. Alt andet har lavere prioritet. En årsag til, at Jane og Louise ikke får lavet så meget i praksis, er, at de ikke har sat nogen deadlines, siger de nu. At pace sig selv med ekstra deadlines her under eksamen er imidlertid ikke realistisk, forklarer de. Først når eksamen om få uger er overstået, vil de aftale faste arbejdsdage. Indtil videre har alle navneforslag ubønhørligt måttet skrottes. Idéerne bliver prøvet af på den nærmeste omgangskreds og droppet igen for et godt ord. Jane fortæller, at det ikke længere påvirker hende så meget, hvad folk synes. Hun føler sig klar til at fortælle mere vidt og bredt om deres idé. Men Louise føler sig stadig sårbar og på gyngende grund. Man kan få ti positive ting at vide og kommer der så én negativ, er det den eneste, der hænger ved, fortæller hun. Tættere på målet Da Mie og Vibeke startede i Take Off, reflekterede de meget over, hvor forskellige de var fra de andre iværksættere. Men sådan har de det ikke længere. Måske er vi faktisk slet ikke anderledes, siger Mie. Om det er dem, der har udviklet sig, om det er kulturen i huset, der har flyttet sig, eller om de egentlig hele tiden har været ens, kan de ikke helt finde ud af. Dels har pigerne opdaget, at mange af de iværksættere, de i starten opfattede som mere forretningsorienterede og lidt firkantede, er optaget af og taler om de samme ting som dem, og dels føler de sig nu så trygge i det hus, der i starten var fremmed og lidt skræmmende, at de tør lave om på det. De har blandt andet omdannet et lager til et krearum, hvor man kan tegne og male, hvis det er det, man har brug for. Også udadtil er Mie begyndt at identificere sig med iværksætterverdenen. En reklame i fjernsynet fik hende til at indse, at hun på nogle områder har mere til fælles med en selvstændig murer end nogle af de personer, hun har studeret sammen med. Uanset om de andre iværksættere er antropologer, som Mie og Vibeke, it-bachelorer, jurister eller noget helt fjerde forsøger iværksætterne i Studentervæksthus Århus igennem deres arbejde, interaktion med huset og sparring med netværket at danne sig en ny iværksætteridentitet. For nogle er dette en let proces og for andre som Mie og Vibeke er det en mere cirkulær proces, hvor hvert skridt, hver handling og hver refleksion er med til at bygge bro mellem et abstrakt iværksætterkoncept og en selvopfattelse som kreativ, lyserød og anderledes. Nye vaner I løbet af de sidste 3 måneder har Mie og Vibeke været meget optaget af denne identitetsskabelse, og de er ikke i mål endnu. I starten havde pigerne brug for en blog, hvor de kunne udtrykke deres anderledeshed.

127 127 Så udviklede de en visuel identitet, der gjorde bloggen overflødig. Nu er de så klar til at starte forfra i den ydre identitetsskabelse og vil have nyt logo, der endnu mere præcist skal udtrykke, hvem de er. Selvom Vibeke fortæller, at hun endnu ikke helt føler sig som iværksætter, er både hun og Mie milevidt fra det punkt, hvor de var for bare ti uger siden. Dengang turde de næsten ikke sige højt, at de gerne ville tjene penge på projektet. Nu har de har ansat otte foredragsholdere, har lige sat prisen op, skriver virksomhedsejer på cv et og håndterer både eksterne tekstforfattere og grafikere. Så selvom mindsettet ikke helt er på plads, agerer de som iværksættere og taler allerede om hvad de skal lave i deres anden og tredje virksomhed. Anne Kirketerp (2011) forklarer, at erfaringer skal gøres, de kan ikke høres eller tænkes. Positive oplevelser med at omsætte viden til værdi kan langsomt være med til skabe foretagsom adfærd. Hos Mie og Vibeke ser vi, at det der i starten var nyt, stort og skræmmende, nu er hverdag. De har gennem utallige små succesoplevelser med iværksætteri ændret både deres holdning til det og deres vaner. De handler instinktivt foretagsomt, fordi de erfaringer, de har gjort sig, fortæller dem, at det bringer dem tættere og tættere på drømmen. Ændring af vaner Når vi oplever noget godt, dannes en positiv markør, en ledestjerne (Damasio, 1999), for denne oplevelse i vores bevidsthed og nervesystem. Denne markør gør, at vi i fremtiden vil være tilbøjelig til at gentage de handlinger, som resulterede i den positive oplevelse. Markører dannes gradvist jo flere gange en handling bliver gentaget med samme resultat, jo stærkere bliver den somatiske, det vil sige kropslige, markør. Dette gælder både positive og negative markører. Når vi gentagne gange oplever, at en handling medfører negativ feedback, lærer vi at undgå den, så vi ikke skal genopleve den negative emotion, som blev affødt i situationen (Damasio 1999; Mauer, Neergaard & Kirketerp 2009). For at ændre en negativ markør skal der gradvist sættes nye spor i hjernen, der forbinder handlingen med positive frem for negative følelser. Eksempelvis tackles en telefonfobi ved at ringe til nogen, som man er tryg ved, i første omgang for eksempel en god ven eller et familiemedlem. Gennem flere og flere succesoplevelser rykkes den somatiske markør fra negativ til positiv, hvorved der skabes en ny regel i hjernen at handlingen er god og medfører positive følelser. At arbejde med at ændre vores vaner og skabe flere positive somatiske markører for os selv og andre, kan derfor skabe større foretagsomhed (Kirketerp, 2011). Take Off Uge

128 128

129 129 uge 10 uge 10 Vi vokser med opgaven I denne uge har Mie Lynggaard Nielsen og Vibeke Christoffersen udformet kontrakter til deres foredragsholdere og holdt et oplæg for en hollandsk delegation. Det var forpligtelsen over for Martabolette Stecher og den deadline, de havde aftalt, der de seneste dage har fået Mie til at bide hårdt sammen og få gjort kontrakter klar til den håndfuld foredragsholdere, der indtil videre er ansat i StudenterForedrag. Selv de mindst lystbetonede opgaver bliver lettere at få løst, når man sætter sig en deadline, har hun nemlig lært. Jeg skal aflevere kontrakterne til hende på fredag. Derfor tog jeg mig sammen og fik det ordnet, sukker Mie lettet. Hun er nu ikke længere det mindste nervøs for at afprøve sine idéer i studentervæksthusets faglige, sociale og praktiske fællesskab. Tværtimod. På universitetet kan jeg ikke følge mine følelser. Det kan jeg her. Studentervæksthuset er mit rette element, På universitetet kan jeg ikke følge mine følelser. Det kan jeg her. Studentervæksthuset er mit rette element, siger hun. At de administrative opgaver lige er undtagelsen, der bekræfter reglen, gør hende bare endnu mere motiveret. Mie og Vibeke lægger ikke skjul på, at det på sigt kunne være fedt at få råd til at ansætte hjælp til kontortingene, så de selv får hænderne fri til at tegne, idéudvikle, coache og kommunikere. Korte deadlines holder os kørende Det bliver stadig tydeligere for Mie og Vibeke, hvad der i bund og grund skaber et godt foredrag. For nogle dage siden holdt Mie et oplæg for en gruppe hollændere på besøg i Studentervæksthus Århus, hvor hun benyttede lejligheden til at bevæge sig ud blandt publikum og bruge sin viden om kropssprog til at give ordene vægt og dynamik. Det vigtigste er dog at forberede sig ordentligt, understreger hun: Uanset om du skal snakke tre minutter eller halvandet døgn, skal du være forberedt. For så er du afslappet og kan bruge din energi på alle mulige andre ting. Mies nye selvsikkerhed springer efterhånden tydeligt i øjnene. I studentervæksthuset har hun oplevet, hvordan delmål, der for andre kan synes ubetydelige, bliver registreret og anerkendt. Det styrker motivationen. Vi har lært at sætte pris på alt det positive, vi når. Også selvom vi ikke har solgt et eneste foredrag endnu. Man føler sig som en vinder, når man går hjem, for vi udretter noget godt hver dag, siger hun. At være iværksætter er komplekst. Mere forvirrende og frustrerende end de uindviede har anelse om. Det har Jane Madsen og Louise Lærke Andersen erfaret efter ti uger i iværksættermøllen. Undervejs har de fundet ud af, at det det hjælper på overblikket og motivationen at konkretisere opgaverne. Der er sket mere i mentorvirksomheden, end man udefra kan aflæse, og de to iværksætteres moral er i top. Så snart eksamen er overstået, er de klar til at gå i gang. Så klar! Take Off Uge

130 130 Take Off Uge Jane og Louise har endnu ikke fundet et navn til deres virksomhed. Hundredvis af forslag er blevet vendt og forkastet. Men nu har de skrevet Find et navn på deres to-do-soon-liste. Det har været helt skønt at flytte opgaven fra hovedet til papiret, fortæller de. Næsten lige så godt som hvis opgaven allerede var løst. Ti uger som iværksættere har lært dem, hvem de selv er, hvordan de arbejder og samarbejder. De har også erkendt, at de absolut ikke er ens, hvad de ellers troede i starten, og at forskellighed er en styrke, bemærker Louise. Af deres rådgiver, Teis Brøting, har de lært, at processen er vigtigere end målet og at fokusere på nuet i stedet for at svæve væk fra virkeligheden og dagdrømme om en storslået fremtid. Louise forklarer: Det er meget modsætningsfyldt, for det er på en gang rart og virkelig skræmmende at få lov til at handle på baggrund af det, man selv synes, og det har jeg lært en masse af. På den ene side ved jeg, at jeg bare kan handle på mulighederne, men på den anden side ved jeg også, at mine beslutninger skal tage udgangspunkt i mine værdier, siger Louise. At skabe en erhvervssucces er så lavpraktisk en udfordring, at det har virket som lidt af et kulturchok. Jane fortæller, at der er en stor forskel på, hvad man lærer i Take Off og på universitetet. På universitet fokuserer man på baggrund, andres tanker og fælles værdier. I Take Off bliver ens egne beslutninger udgangspunkt for det hele. Skræmmende, men i det lange løb vanedannende på en rar måde, konstaterer Jane. Det har været et stort skridt at sige jeg synes, i stedet for at underbygge det man siger med den rigtige teori. Det er også svært at vænne sig til, at man gerne må begå fejl, og at dine resultater ikke hele tiden bliver bedømt af andre, siger Jane, der har oplevet stor personlig udvikling gennem forløbet. Jeg er ikke så bange mere, siger hun. At se indad og bevæge sig fremad For Jane og Louise har Teis været en helt central brik i deres proces med at starte virksomhed. Han har hjulpet dem med at forme et værdibaseret fundament, som de kan arbejde ud fra, og har lært dem at tage udgangspunkt i deres egne midler for at nå deres mål. Med udgangspunkt i egne midler har deres fokus de seneste ti uger været på refleksion og på små skridt i den rigtige retning. De har nu taget hul på den opgave, det er at få brudt processen ned i små delopgaver, som de kan tage fat på en efter en. Jane afslutter det sidste interview med at fortælle, at hun nu ikke længere er bange for at træffe sine egne beslutninger, og dette er helt centralt. Self-efficacy defineres som tiltro til, at fremtidige handlinger vil lykkes (Kirketerp, 2011), og det har hun og Louise nu mere af. De har været igennem en proces, der gør, at de nu er fuldstændig klar over, hvilke kompetencer de hver især og sammen har, og hvordan de kan bruge disse til at skabe noget for sig selv. Det er også derfor, at de nu kan lade en opgave som det at vælge navn til virksomheden ligge. De ved, at de nok skal komme til et punkt, hvor de finder det rigtige navn, en milepæl de for øvrigt nåede umiddelbart efter, at vi stoppede med at interviewe dem. Konceptet Selvindsigt og Refleksion har derfor været centralt for dem. De er blevet meget mere klar over, hvem de er som individer og som team, og det har givet dem en forøget tro på, at deres fremtidige handlinger vil lykkes. Fail forwards or you will fail to learn Det er svært at vænne sig til, at man godt må begå fejl, siger Jane. Og det har hun ret i. Alene frygten for at fejle kan være nok til at lamme handlekraften. Jane og Louise føler, at deres proces har været fyldt med barrierer og udfordringer; en fuldstændig omvæltning af selvbillede, et navn og et værdigrundlag der ikke vil falde på plads, et studie der øger og øger presset, og en usikkerhed på deres plads i iværksætterverdenen. Men hver gang de er løbet ind i udfordringer, har Jane og Louise set hinanden i øjnene, taget en dyb indånding og er startet forfra med et udgangspunkt, der er lidt bedre end det forrige. På grund af denne

131 131 iterative rejse er Jane og Louise nu klar over, at det at fejle og starte forfra er en helt central og naturlig del af det at være iværksætter. Selvom de ved, at det er sværere og mere angstprovokerende at starte virksomhed, end de havde regnet med, har de større tiltro end nogensinde til, at det vil lykkes. Jane og Louise er ikke der hvor de troede at de ville være efter ti uger. De havde forestillet sig, at det var nok at lave en hjemmeside og booke et par møder, for at komme i gang, men de lærte hurtigt at dette ikke holdt i virkeligheden. De startede med at fokusere på målet, ikke på deres egne midler. Dette er også udgangspunktet for traditionel forretningsplanstænkning, hvor man ønsker at definere målet og alle skridt på vejen, før man begynder rejsen. Jane og Louises proces viser os, at denne tænkning ofte ikke er tilstrækkelig, da det er umuligt at forudse fremtiden. Jane og Louise ser nu virksomheden som begyndende med dem og deres kompetencer og drømme, frem for et fast defineret mål. De kan derfor nu begynde på rejsen og tage et skridt af gangen, for det tager tid at starte en virksomhed, og de ti uger, vi har fulgt dem, kun er starten på deres entreprenørielle rejse men en god start, der lover godt for fremtiden. Mod til at fejle Ifølge flere adfærdsanalyser har menneskets reaktionsmønstre ikke udviklet sig fundamentalt siden stenalderstadiet, og i den vilde natur er fejl livsfarlige. At ramme bjørnen i skulderen i stedet for hjertet kan betyde døden. Det betyder et stort fokus på ikke at lave fejl. Dette fokus kan især for iværksættere være problematisk, fordi angsten kan lamme handlekraften. Derfor er det interessant at forsøge at ændre bevidstheden omkring at lave fejl og den måde, vi taler om fejl på. Hvis der fokuseres på læringen i forbindelse med at have begået en fejl, altså det gode i at lave fejl, så kan det at fejle, bruges positivt. Saras Sarasvathy beskriver for eksempel, hvordan det i USA regnes for at være en styrke, at iværksætteren har været fallit én gang. Det betyder nemlig, at iværksætteren ved, hvad økonomisk fiasko vil sige i praksis og derved har nemmere ved at undgå den samme fejl igen. Fra Saras Sarasvathys synsvinkel er fejl uundgåelige led i iværksætterens udvikling og noget, som ikke blot skal accepteres, men værdsættes. Dels fordi det giver læring, men også fordi det viser mod. At kunne acceptere fejl og bruge dem konstruktivt er en stor befrielse for iværksætteren, som ofte arbejder med komplekse, ukendte og uforudsigelige situationer. At anlægge et mere positivt syn på det at lave fejl at belønne modet og fokusere på læringen, kan betyde, at fejlen går fra at være foretagsomhedshæmmende til at blive foretagsomhedsfremmende. Som iværksætter er det billigere at fejle tidligt i processen end senere, at forsøge sig frem og begå tidlige fejl er den hurtigste vej til målet frem for at spekulere længe og inderligt, idet man gennem fejl får gang i læringen og fart til processen. Med andre ord: Fail fast, early and forward. Take Off Uge

132 132

133 133 tidligere brugere tidligere brugere Mathias Aggerbo og Peter Møller Tidligere Take Off brugere Højt til Webloftet takket være Take Off Mathias Aggerbo og Peter Møller, som begge læser informationsvidenskab på AU, har været igennem Take Off i Studentervæksthus Århus og er nu ude i det pulserende erhvervsliv med deres firma webloftet.dk. Mathias og Peter var blandt de allerførste iværksættere i Take Off, hvor de startede i Deres første projekt handlede om samkørsel, og kunden var ikke hvem som helst. Da drengene i sin tid skulle lave virksomhedsprojekt på deres studie, blev de opfordret til at kontakte en virksomhed, og da de to iværksættere ikke ligger under for janteloven, var det helt naturligt, at de lige så godt kunne starte med toppen af dansk erhvervsliv. Derfor greb de resolut telefonen og ringede til Vestas. Vindmøllegiganten var positiv, da Vestas havde brug for et system, der kunne hjælpe med at koordinere samkørsel mellem medarbejderne, der kom fra hele landet. Så det projekt, der startede som et studieprojekt, blev til et rigtigt produkt og til grundlaget for webloftet.dk, og det fik navnet fincle.com. Udviklingen af fincle.com startede i Take Off s lokaler. De to iværksættere har siden videreudviklet konceptet bl.a. takket være de input de fik i Take Off således at fincle.com nu er et produkt på hylden og ikke hele firmaets grundlag. Mathias fortæller: Det er nemt at tjene de første 100 kilo Take Off-forløbet gjorde os skarpere på at få lavet målrettede forretningsmodeller og se længere frem end 3 måneder. Jeg mener... alle kan tjene de første Det er ikke så svært, men at skabe en stabil bundlinje det er udfordringen og derfor havde vi brug for at sprede os over mere end samkørsel. I den proces fik vi kompetente råd fra Take Off s rådgivere. Vi har lært at tænke mere strategisk og rådgiverne i SVÅ har givet os et velment los bagi, hvad angår salg. Så vi stopper absolut ikke ved de første I dag laver Mathias og Peter softwareløsninger til forskellige kunder. Rollefordelingen er ret klar i Webloftet. Peter er ham, der har flair for programmering, mens Mathias er den udadvendte sælger med gavtyvesmilet. Og det er en god kombination. Peter: Vi supplerer hinanden godt og har hver vores styrker. Det fik vi sat ord på i samråd med vores rådgiver. Udover dette er der mange andre gode tilbud i Studentervæksthus Århus, og det er et inspirerende miljø, hvor du virkelig kan bruge de andre iværksættere. At kunne sparre med andre nye iværksættere med samme problemstillinger som en selv er uvurderligt. Det næste store projekt er udvikling af et timeregistreringssystem for medarbejderne ved forskellige institutter på Aarhus Universitet, hvor de to iværksættere ser et stort potentiale. Mathias og Peter er måske nok forskellige, men de er meget enige, da de skal svare på deres forventninger til fremtiden og den virksomhed, de har grundlagt i Take Off: Vi kommer til at leve af det. Uden tvivl! svarer de i kor.

134 134 Sandbox Uge

135 135 Jonas Vognsen og Morten Astrup Tidligere Take Off brugere IT Minds næste stop, verden Jonas Vognsen og Morten Astrup startede deres virksomhed IT Minds i Virksomheden leverer softwareløsninger til større organisationer og er underleverandør til store it-huse. De fungerer som et almindeligt it-konsulenthus, bare med andre opgaver og andre profiler i staben alle ansatte udviklere er nemlig studerende. De har i dag 17 medarbejdere i Århus og 2 i København, som alle arbejder ved siden af deres studium. De to er nu færdiguddannede og arbejder med virksomheden på fuld tid. Vi læste sammen og gik tit og brainstormede på ideer til virksomheder, fortæller Morten. Så kom ideen til IT Minds, og de kunne begge to mærke, at det var den rigtige. De så en forretningsmodel i at parre de studerendes kompetencer med et marked for mindre delopgaver inden for softwareudvikling. De studerende får et kompetenceudviklende studiejob, og virksomhederne får udviklet deres små opgaver til en lavere pris. Morten uddyber: Vi lagde en plan for, hvordan vi kunne sammensætte elementerne til en forretning. Det skal tilbyde noget attraktivt for både de studerende, vi vil ansætte, og virksomhederne, vi vil løse opgaver for. Planen vendte vi i vores netværk og sammen med alle de erhvervsfolk, vi kendte: Hvis I står med et behov, kan I så finde på at købe sådan en ydelse? Hvilke krav og ønsker har I til konceptet? Vi brugte meget tid på at snakke med potentielle kunder. Jonas fortsætter: Vi havde et fælles mål fra starten: Der skal være mulighed for skalering af vækst med det samme. Vi var enige om, at udviklingen skulle gå hurtigt, ellers gad vi ikke. Vi ville ikke have et hobbyprojekt. Vi troede begge to på ideen og var enige om at rykke hurtigt. Vi startede faktisk med at finde kontorlokaler og ansætte folk, allerede inden vi havde opgaver. Og så gik vi i gang med at opstøve kunder. Rådgivning og netværk i Studentervæksthus Århus Vi havde startet virksomheden og havde et par ansatte, da vi opdagede at studentervæksthuset eksisterede, fortæller Morten, og fortsætter: Vi har aldrig haft kontorplads i huset, men vi har haft glæde af rådgivning på forretningsudvikling. Vi brugte vores rådgiver meget og har gennem ham fået indsigt i en branche, vi ikke vidste så meget om. Vi har lært noget om, hvordan man griber kunderne an, følger op på kontrakter, tager betaling inden man går i gang osv. For de to iværksættere har husets interne netværk været meget til inspiration. De har haft stor glæde af at høre, hvad de andre laver og hvordan de griber det forretningsmæssige an, at se de nye ting, der udvikles og få nye ideer selv. De har ikke haft konkrete samarbejder med nogen i huset, men har delt netværk med mange af husets brugere. Det at kunne have et tilhørsforhold et sted, hvor folk arbejder på tværs af fag og skaber et fællesskab omkring iværksætteri, har været et kæmpe skridt fremad, føler de. De næste skridt Jonas fortæller om fremtidsdrømmen for virksomheden: Vi har besluttet at give IT Minds halvandet år, hvor vi vil udvikle virksomheden yderligere. I år arbejder vi på at etablere en afdeling i København. Vi vil gerne bringe virksomheden op i større skala, så den også giver os de rigtige udfordringer i fremtiden. Vi kan godt forestille os at overlade driften til andre studerende, som gerne vil have et relevant studiejob og erfaring med virksomhedsledelse, mens de studerer. Så kan vi selv koncentrere os fuldt om arbejdet med strategi og forretningsudvikling. Uanset hvad har det været en fantastisk udfordring, og vi fortryder ikke, at vi startede, mens vi var studerende.

136 136

137 137 take off afslutning take off afslutning For såvel Jane og Louise som Mie og Vibeke har Studentervæksthus Århus været indgangen til iværksætterverdenen. De fortæller alle, at havde de ikke haft mulighed for at få hjælp i opstartsfasen, ville de næppe være nået så langt, som de er. I den første uge var det nogenlunde de samme ting, der optog pigerne, og kontraktunderskrivelsen var en succesoplevelse og startskuddet til udviklingen af en iværksætteridentitet. Men herefter har pigerne fulgt hver deres vej. Mie og Vibeke begyndte med det samme at bruge kontorfaciliteterne og det satte for alvor gang i tingene for dem. Jane og Louise kom, i den tid vi fulgte dem, ikke i gang med at benytte kontorfaciliteterne til arbejdsplads, men til gengæld har deres rådgiver været afgørende for deres proces. Jane og Louises rejse har i høj grad været en indre rejse, hvor fokus har været på at få skabt et stærkere fundament for deres fremtidige virksomhed i form af afklaring af værdier, samarbejde og kompetencer. For Mie og Vibeke har mange af rejsens udfordringer været ydre påvirkninger, og de har i høj grad handlet sig frem til erfaringer, afklaring og læring. Sikkert er det, at begge hold efter de første 10 uger slutter langt fra udgangspunktet og har en spændende rejse foran sig videre frem med deres iværksætterdrømme. De fire pigers historier slutter for denne bogs vedkommende her, men som IT Minds og Webloftets historier viser, kan spirende idéer i Take Off med tiden transformeres til bæredygtige virksomheder. De to historier, vi har valgt at fortælle, er eksempler på, hvordan det er gået nogle af de studerende, som udgjorde Take Off s første kuld af iværksættere. Også deres historier vidner om den mangfoldighed og forskellighed, der har været i de studerendes brug af Take Off. Der er lige så mange historier og processer, som der er studerende. I vores interviews med de øvrige Take Off-brugere spurgte vi, hvad de vigtigste og mest virksomme elementer i Take Off var for dem. Her var svarene klare. Kontorfaciliteter, netværk og rådgivere var topscorere. Selvom kontorfaciliteter, netværk og rådgivere altså er meget centrale elementer, så står det med vores samlede undersøgelser og materiale også klart, at ingen af disse eller de andre elementer i Take Off kan stå alene eller er tilstrækkelige hver for sig. Det er kombinationen og de små konstante påvirkninger, som er afgørende for de studerendes proces og udvikling mod en mere foretagsom adfærd. Nogle af de understøttende elementer er planlagt fra studentervæksthusets side, og nogle er mere ukontrollerbare og opstår spontant som resultater af den iværksætterkultur, der er i huset. En kultur, som er i evig udvikling og flytter sig med de personer, der til enhver tid bruger huset, men samtidig en kultur, som er mulig på grund af studentervæksthusets eksistens, og retningsbestemt af de tanker og den teoretiske baggrund, som huset bygger på.

138 138

139 139 Outro outro Fremtidens iværksætter-mindset Studentervæksthus Århus har et ønske om at gøre studerende mere foretagsomme. Som beskrevet i bogens indledning har mange studerende svært ved at agere foretagsomt og mangler træning i at handle. De mangler simpelthen en praktisk pendant til deres akademiske kompetencer og selvforståelser. Det er et sådant modstykke, vi prøver at skabe i Studentervæksthus Århus, ved at arbejde med en effectuation-tankegang og foretagsomhedsdidaktik. Det traditionelle udgangspunkt for iværksætteri med langsigtede mål, forretningsplaner og markedsanalyser er erstattet af fokus på midler, kortsigtede, håndgribelige mål og skub til næste bedste handling. Det betyder lavere indgangsbarrierer til iværksætteri, fordi de studerende meget nemmere kan sætte sig selv i spil, også uden at have en forretningsmæssig eller økonomisk baggrund. De kan bruge de midler og de faglige og personlige kompetencer, som de allerede har. Studentervæksthuset og iværksætterforløbene Sand Box og Take Off har fokus på at bevidstgøre de studerende om deres midler og gøre dem i stand til at sætte dem i spil i den kontekst, de færdes i, og med de ønsker for deres fremtid, som de måtte have. Et helt centralt element i Studentervæksthus Århus tilgang til samarbejdet med de studerende er, at alle til alle tider skal mødes dér, hvor de er lige nu, med det som de har brug for. En stor del af husets succes skal findes i husets konsulenter og ansattes evne til at læse de studerende, give dem hvad de har brug for, og guide dem videre til næste skridt. Det kræver, at personalet til enhver tid har et arsenal af værktøjer og en fleksibilitet i processen til rådighed for at kunne håndtere denne mangfoldighed. I udviklingen af sådanne forløb handler det derfor om at sammensætte en række elementer, der til sammen kan understøtte de studerendes proces og kickstarte de studerendes foretagsomhed, fra hvor de står. Sand Box og Take Off, med hver deres forskellige elementer, er to forskellige eksempler på, hvordan vi møder de studerende, hvor de er. Hvor Sand Box fokuserer på afklaring af midler og ønsker, fokuserer Take Off på at understøtte iværksætterprocessen for de studerende, som har besluttet sig for at prøve kræfter med eget projekt eller egen virksomhed. Sagt på en anden måde er forløbene tilpasset forskellige stadier af processen mod at blive foretagsom og eventuelt starte egen virksomhed. Har de studerende lyst til uforpligtende at afprøve iværksætteri og afklare midler og prioriteringer, kan de melde sig til Sand Box. Er de studerende allerede afklaret og har en idé, kan de komme direkte i Take Off. Den enkelte studerendes passion opdages og bevidstgøres ofte gennem et forløb som Sand Box og bliver til den glød, som med tiden kan udvikle sig til en flammende iværksætterild. På det seneste Sand Box, som er det vi har fulgt her i bogen, har cirka 50 % af deltagerne efterfølgende videreført deres projekt ved at starte i Take Off.

140 140 Selvsagt er det ikke alle deltagere i Sand Box, der fortsætter vejen mod selvstændig virksomhed, ligesom det ikke nødvendigvis er alle studerende i Take Off, som i sidste ende bliver virksomhedsejere. Det er heller ikke målet. Det handler om, hvad den enkelte vil. Hvis den studerendes drøm og ønsker for fremtiden er en anden end at blive virksomhedsejer, bliver resultatet af at have været i Sand Box og Take Off under alle omstændigheder en øget foretagsomhed. Derfor vil de studerende være bedre rustet til at skabe deres egen fremtid, gribe muligheder og handle med de midler, de har til rådighed, uanset hvilken kontekst det er i. Foretagsomhed i tanke og handling er væsentlige redskaber, hvor end den studerende havner. Samfundet har brug for foretagsomme og handlekraftige medarbejdere til at udvikle koncepter og få skabt fremskridt, ligesom det har brug for handlekraftige, selvbevidste borgere, som tager hånd om deres eget liv og fremtid. formår at skifte mellem effectuation- og causation-logik, men at udgangspunktet med fordel i højere grad kunne være effektuelt. En bredere opfattelse af det entreprenørielle felt, som foretagsomhedstankegangen og de lavere indgangsbarrierer til iværksætteri er eksempler på, kan betyde, at flere studerende kan se sig selv prøve kræfter med at styrke deres handlekraft. Noget som for alvor vil kunne flytte bjerge. Vi er derfor stærke fortalere for, at alle, der arbejder med iværksætteri, overvejer denne middelbaserede tilgang til feltet som vejen fremad. Effectuation-tankegangen er ikke den mest anvendelige for alle potentielle iværksættere til alle tider, men for langt de fleste indeholder den elementer, der virker virkelig forandrende, meningsfyldte og resultatskabende. Derfor skal Studentervæksthus Århus tilgang til iværksætteri ikke ses som en forkastelse af den kausale logik, men et ændret fokus, hvor den kausale logik ikke er udgangs- og omdrejningspunktet. En af Saras Sarasvathys pointer er, at succesfulde iværksættere

141 141

142 142

143 143 Det første skridt Det første skridt Flemming K. Fink Centerdirektør for Interdisciplinært Center for Entreprenørskab og Innovation Startskuddet til studentervæksthusets arbejde i september 2009 var mere end åbningen af et hus, hvor de studerende kan komme og udleve deres iværksætterdrømme, det var også det første trin i AU s strategiske satsning på mere entreprenørskab i universitetsuddannelserne. Tankerne havde længe været på tegnebrættet og var nu blevet til virkelighed med hjælp fra Region Midtjyllands Vækstforum. Fokus i studentervæksthuset har fra starten været at udvikle de studerendes entreprenørielle kompetencer og altså ikke at udklække en masse vækstvirksomheder. Ønsket var derfor, at studentervæksthuset skulle blive det naturlige valg for studerende, der ønskede at prøve kræfter med foretagsomhed og iværksætteri, og at blive et integreret supplement til universitetsuddannelsen. Det var selvfølgelig håbet, at huset skulle komme til at danne ramme om mange forskellige virksomheder, både med og uden stort vækstpotentiale. Men det primære formål har fra starten været at give de studerende muligheden for at komme igennem en læringsproces og samtidig afprøve deres iværksætterdrøm som et supplement til den entreprenørskabsundervisning, der foregår i stadigt større omfang på studierne ved Aarhus Universitet. Denne bog beskriver de metodiske tilgange, vi har udviklet igennem det to-årige Studentervæksthus Århus-projekt. Udviklingsprocessen har været dynamisk, og vi har lært meget undervejs. Det har været vigtigt for os at benytte et velbeskrevet teoretisk afsæt, og bogen viser tydeligt, hvordan det opleves af studerende i praksis. De bliver ikke blot introduceret til teorierne de lærer at bruge dem i virkelighed og at udleve dem. I naturlig forlængelse af studentervæksthusets succes og etablering af en stærk stab af entreprenørskabsundervisere blev AU i 2010 kåret som Danmarks Entreprenørielle Universitet. Den rejse, som AU bevægede sig ud på med studentervæksthuset som det første skridt, kom dermed for alvor i gang. De kommende år vil vi tage adskillige store skridt i retning af at uddanne mere entreprenante kandidater fra AU. Aktiviteterne i det entreprenørielle universitet vil have fokus på videreudvikling af tilbuddene i studentervæksthuset, toning af flere uddannelser, så foretagsomhed bliver et integreret element i fagene, og udvikling af generiske kurser for studerende fra et bredt spektrum af AU s studier. Kandidaterne fra Aarhus Universitet vil altså i fremtiden være klædt på med flere redskaber til at agere handlingsorienteret med afsæt i deres faglighed hvad enten det bliver som entreprenører eller som foretagsomme medarbejdere til glæde for det danske samfund. Dermed har vi taget et stort skidt med at bringe forskningsbaseret viden til værdiskabende anvendelse.

144 144

145 145 tak tak Lauge Vagner Rasmussen og Josefine Aggeboe Mange tak Denne bog er blevet til som resultatet af en effektuel proces, hvor vi lagde fortovet, mens vi gik. Da vi startede projektet for seks måneder siden, vidste vi nemlig intet om, hvordan man designer og gennemfører den proces, det er at skrive en bog. Opgaven har vi derfor opdelt i små skridt og vi har taget udfordringer, som de opstod. I processen har vi fået hjælp og opbakning fra en række skønne mennesker, som vi gerne vil sige en stor tak til. Tak vil vi sige til alle de studerende, der har villet medvirke i bogen med en åbenhed og nysgerrighed, som vi kun kunne drømme om. En speciel tak til Lise, Lena og Kristina, for at lade os rejse ind i Sand Box-universet sammen med dem, og til Mie og Vibeke samt Jane og Louise, som uge efter uge med en hudløs ærlighed delte deres vej ind i Take-Offs iværksætterverden med os. Vi takker også alle de andre Sand Box ere og Take Off ere, der har stået model til vores evindelige forstyrrelser og spørgsmål. Tak til Martabolette for at tro på os, tak til Flemming K. Fink, Anne Kirketerp, Signe Schou, Ole Frank Nielsen, Linda Greve, Mia Louise Justesen, Marcus Dall Overgaard og Karin Svennevig for råd, opbakning og indhold, og tak til alle vore øvrige kolleger på ICEI for hjælp, når det var tiltrængt. Og sidst en speciel og stor tak til Lone Stubdrup for at stole nok på os til at lade os fortælle historien om et hus, der på så mange måder er hendes.

146 146

147 147 litteraturliste litteraturliste Bandura, A. (1994). Self-Efficacy. In V. S. Ramachaudran (Ed.), Encyclopedia of human behavior, 4, New York: Academic Press. Bandura, A. (1997). Self-Efficacy The exercise of Control. New York: W.H. Freeman and Company Kirby, D. A. (2003). Entrepreneurship: McGraw-Hill Education. Kirketerp, A.L. (2011). Skubmetoden og foretagsomhedsdidaktik. I Kirketerp og Greve (red), (2011): Perspektiver på entreprenørskabsundervisning 7 essentielle principper. Aarhus, Aarhus universitetsforlag. Kirketerp, A. L. (2010): Pædagogik og didaktik I entreprenørskabsundervisningen på de videregående uddannelser I et foretagsomhedsperspektiv. Ph.d. afhandling. Syddansk Universitets forlag. Kurzweil, R. (2006). The Singularity Is Near: When Humans Transcend Biology. Penguin Books Luft, J. (1961). The Johari Window. Human Relations Training News, 5(1), 6-7. Nielsen, K., & Kvale, S. (2003). Vandringer i praktikkens læringslandskab. In K. Nielsen & S. Kvale (Eds.), Praktikkens læringslandskab- At lære gennem arbejde. København: Akademisk Forlag. Sarasvathy, S. D. (2001a). Causation and effectuation: Toward a theoretical shift from economic inevitability to entrepreneurial contingency. Academy of Management Review, 26(2), Sarasvathy, S. D. (2001b). What makes entrepreneurs entrepreneurial. Harvard Business Review. Sarasvathy, S. D. (2004). The Questions we ask and the qustions we care about: reformulating some problems in entrepreneurship research. Journal of Business Venturing, 19, Sarasvathy, S. D. (2008). Effectuation: Elements of Entrepreneurial Expertise. Cheltenham: Edward Elgar. Sarasvathy, S. D, Read, S, Dew, N, Wiltbank, R & Ohlsson, A. (2011). Effectual Entrepreneurship. New York: Routledge

148

149

150

151

152 fra v id en til værd i Velkommen til Studentervæksthus Århus. Her er ingen forretningsplaner, ingen forkromede 3 og 5 års planer eller uoverkommelige næste skridt. Til gengæld er der masser af motivation, gå på mod, overkommelige næste skridt og små succesoplevelser. Velkommen til iværksætterforløbene Sand Box og Take Off. Til iværksætteri på en anderledes måde. Forstå os ret: det er ikke fordi vi har noget imod traditionelle forretningsplaner og langsigtede mål. Men vi tror der er andre metoder som er mere frugtbare når det gælder startups og pre-startups. I denne bog kan du læse iværksætternes egne historier, god fornøjelse. STUDEntervæksthus Århus