Handicaprådet BESLUTNINGSREFERAT

Transkript

1 Handicaprådet BESLUTNINGSREFERAT Sted: Mødelokale 4, rådhuset Dato: Torsdag den 10. september 2015 Start kl.: 15:30 Slut kl.: 17:30 Medlemmer: Jens Holst Preben Fruelund Kaj Aagaard Alice Brask Olaf Krogh Madsen (L) Peter Hjulmand Lars Møller (A) Niels Basballe (A) Helle Plougmann (uden for partierne) Rikke Albæk Jørgensen (V) Ulf Baldrian Kudsk Harbo (suppleant) Fraværende: Niels Basballe (A) Helle Plougmann (uden for partierne) Ulf Baldrian Kudsk Harbo (suppleant) Norddjurs Kommune

2 Handicaprådet Indholdsfortegnelse Side 1. Godkendelse af referat fra møde den 6. august Budget Håndtering af sager som vedrører forældreevne og tvangsfjernelse i handicapramte familier Evaluering af dialogmøde med børne- og ungdomsudvalget Evaluering af dialogmøde med voksen- og plejeudvalget Forslag til ny kvalitetsstandard for boliger på sundheds- og omsorgsområdet Forslag til ny kvalitetsstandard for kompenserende specialundervisning Forslag til ny kvalitetsstandard for afløsnings- og aflastningstilbud til pårørende Kultur- og fritidspolitik Tilgængelighed i naturområderne Kommunalt tilsyn på plejecentre Temaer i Handicaprådets arbejdsplan Orientering Jysk Fællesindkøb - kompressionsstrømper og strømpepåtagere Jysk Fællesindkøb - hjælpemidler...27 Bilagsoversigt...28 Norddjurs Kommune

3 Handicaprådet Godkendelse af referat fra møde den 6. august 2015 Sagsgang: HR Åben sag Sagsfremstilling Referat fra mødet den 6. august 2015 til godkendelse. Peter Hjulmand har sendt nedenstående ønske til ændring af punkt 15 i referat fra mødet den 6. august 2015: Referatet af punktet vedr. budget 2016 mener jeg ikke, er præcist formuleret efter punktets behandling. Jeg mener, at der i referatet skal stå, at der ikke blev givet den redegørelse, som dagsordenen udtrykker. Handicaprådet ønsker derfor, at der tilsendes borgmesteren ønske om en redegørelse for de to nævnte problemfelter snarest muligt. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at det drøftes om den foreslåede ændring af referatet skal indarbejdes i referatet fra mødet den 6. august Beslutning i Handicaprådet den Referatet fra handicaprådets møde den 6. august godkendes med den foreslåede ændring jf. sagsfremstillingen. 1

4 Handicaprådet Budget G01 13/1840 Åben sag Sagsgang: HR Sagsfremstilling På handicaprådets møde den 6. august 2015 blev det besluttet at sende nogle spørgsmål vedr. budget 2016 til borgmester Jan Petersen. Handicaprådet ønskede en redegørelse for konsekvenserne af nedenstående to aftaler: KKR rammeaftalen, som beskriver en besparelse på minimum 3 % på det specialiserede socialområde. Økonomiaftalen mellem KL og regeringen. Der skal spares 1 % på kommunens budgetter på velfærdsområdet. 1,9 mia kr. tilbageføres til kommunerne, men handicapområdet er ikke nævnt, som et af de områder, som skal opprioriteres. Henvendelse fra handicaprådet samt svar fra borgmester Jan Petersen er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at henvendelsen til og svaret fra borgmester Jan Petersen drøftes. Bilag: 1 Åben Henvendelse til borgmester Jan Petersen /15 2 Åben Svar fra borgmester Jan Petersen /15 Beslutning i Handicaprådet den Handicaprådet udarbejder et høringssvar til budget

5 Handicaprådet Håndtering af sager som vedrører forældreevne og tvangsfjernelse i handicapramte familier G01 13/1840 Åben sag Sagsgang: HR Sagsfremstilling Medlems af handicaprådet Kaj Aagaard har ønsket et redegørelse for Norddjurs Kommunes håndtering af sager som vedrører forældreevne og tvangsfjernelse i handicapramte familier. Med baggrund i beretninger fra andre kommuner er der fremsendt nedenstående spørgsmål: Hvordan har antallet af forældreevne-undersøgelser og tvangsfjernelser i familier med handicappede børn og eller forældre udviklet sig i Norddjurs Kommune? Hvordan skønnes udviklingen i de kommende år at blive? Er der sket ændringer for proceduren i disse sagers behandling, eller vil der fremadrettet ske ændringer? Kvalitetsstandard for anbringelse af børn og unge 0-18 år samt kvalitetsstandard for myndighedsafdelingens sagsbehandling indenfor børn- og ungeområdet er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at punktet drøftes. Bilag: 1 Åben Kvalitetsstandard anbringelse af børn og unge /15 2 Åben Kvalitetsstandard myndighedsafdelingens sagsbehandling /15 3

6 Handicaprådet Beslutning i Handicaprådet den Myndighedschef Helle Støve deltog på mødet og redegjorde for de opstillede spørgsmål. 4

7 Handicaprådet Evaluering af dialogmøde med børne- og ungdomsudvalget A00 13/6412 Åben sag Sagsgang: HR Sagsfremstilling Handicaprådet deltog i dialogmøde med børne- og ungdomsudvalget den 3. september Der var følgende dagsorden til mødet: Budget 2016 Inklusionspolitikken vurdering af de iværksatte tiltags betydning for børnenes faglighed Decentralisering af budgettet til specialundervisning - drøftelse af konsekvenserne og om der mellem skolerne opleves forskelle på omfanget af specialundervisning Folkeskolereformen herunder en drøftelse af hvordan børn med særlige behov håndteres i lektiecaféerne, og hvordan der arbejdes med bevægelse i undervisningen. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at handicaprådet evaluerer det afholdte dialogmøde med børne- og ungdomsudvalget. Beslutning i Handicaprådet den Peter Hjulmand og Preben Fruelund orienterede om det afholdte dialogmøde med børne- og ungdomsudvalget. Der var enighed om, at det var et godt og konstruktivt møde. Handicaprådet vil fortsætte den gode dialog med udvalget. 5

8 Handicaprådet Evaluering af dialogmøde med voksen- og plejeudvalget A00 13/6412 Åben sag Sagsgang: HR Sagsfremstilling Handicaprådet deltog i dialogmøde med voksen- og plejeudvalget den 10. september Der var følgende dagsorden til mødet: Budget 2016 o o Teknisk budget Økonomiaftalen mellem regeringen og KL Rammeaftalen Fritidsaktiviteter for borgere med handicap Fritidspasordning til børn og unge. Opbygning af kvalitetsstandarder, indsatskatalog og serviceinformation Eventuelt. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at handicaprådet evaluerer det afholdte dialogmøde med voksen- og plejeudvalget. 6

9 Handicaprådet Beslutning i Handicaprådet den Det afholdte dialogmøde blev evalueret, og der var enighed om, at det var et godt og konstruktivt møde. Handicaprådet vil fortsætte den gode dialog med udvalget. 7

10 Handicaprådet Forslag til ny kvalitetsstandard for boliger på sundheds- og omsorgsområdet A00 15/1816 Åben sag Sagsgang: VPU, høring, VPU, ØK, KB Sagsfremstilling Velfærdsforvaltningen har i foråret 2015 udarbejdet en model for en ny type kvalitetsstandarder, der kan bidrage til at skabe en mere ensartet struktur i de mange forskellige kvalitetsstandarder på velfærdsområdet og derved skabe en øget overskuelighed. Indholdet i kvalitetsstandarderne er udarbejdet af medarbejdere på tværs af afdelinger og områder i velfærdsforvaltningen med udgangspunkt i serviceniveauet i de eksisterende standarder. Således er snitflader mellem afdelinger, paragraffer og kvalitetsstandarder afklaret og skrevet ind i de nye kvalitetsstandarder. Alle nye kvalitetsstandarder bliver opbygget efter en fælles skabelon og omfatter beskrivelser af, hvad borgeren kan forvente ud fra Norddjurs Kommunes serviceniveau. Al øvrig information, der relaterer sig til de indsatser og tilbud, som kvalitetsstandarden omhandler, vil fremadrettet være at finde i særlige indsatsbeskrivelser eller mere overordnet serviceinformation til borgerne. Indsatsbeskrivelserne er udvalgte indsatser fra kvalitetsstandarderne, der beskrives detaljeret. De beskrevne indsatser indeholder fastlagte kvalitetsmål og samles i et indsatskatalog. Ved behov fremsendes indsatserne til godkendelse sammen med kvalitetsstandarderne. I forlængelse af arbejdet med de nye kvalitetsstandarder vil der desuden blive udarbejdet en mere overordnet serviceinformation til borgerne. Serviceinformationen er en samlet beskrivelse af de enkelte tilbud eller den enkelte institution. Den indeholder faktuelle oplysninger om sted, og om hvilke ydelser borgeren typisk kan forvente at modtage i det aktuelle tilbud eller ud fra deres aktuelle situation. Den indeholder desuden kontaktoplysninger, oplysninger om tidsfrister samt praktiske informationer. Kvalitetsstandarder for boligtilbud på sundheds- og omsorgsområdet sendes nu til politisk behandling. 8

11 Handicaprådet Som tillæg til kvalitetsstandarden for boligtilbud er der udarbejdet indsatsbeskrivelser for følgende boliger: Demensboliger Midlertidige boliger akutboliger Midlertidige boliger træningsboliger Midlertidige botilbud pladser til borgere med betydelig nedsat funktionsevne, herunder sindslidelse og udviklingshæmmede Plejeboliger Plejeboliger til yngre borgere Prøveboliger Special botilbud Tryghedsboliger Ældreboliger Vedrørende brugerbetaling i forbindelse med ophold i midlertidige boliger på sundheds- og omsorgsområdet er der udarbejdet ny pjece og takstblad. Kvalitetsstandarderne, de tilhørende indsatsbeskrivelser samt pjece og takstblad vedrørende brugerbetaling er vedlagt som bilag. I løbet af 2015 er det planen at sende samtlige nye kvalitetsstandarder på velfærdsområdet til godkendelse. Desuden udarbejdes der en række sammenhængende kvalitetsstandarder, hvor det i første omgang er planen at tage udgangspunkt i følgende konkrete målgrupper: 9

12 Handicaprådet Erhvervet hjerneskade Kommunikationsområdet Demens Indsatser for sårbare børn og unge Voksen- og plejeudvalget har på sit møde den 18. august 2015 besluttet at sende forslag til revideret kvalitetsstandard for boliger på sundheds- og omsorgsområdet samt de tilhørende indsatsbeskrivelser til høring i ældrerådet og handicaprådet. Høringsfristen er fastsat til den 15. september Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at handicaprådet udarbejder et høringssvar til forslaget til ny kvalitetsstandard for boligtilbud på sundheds- og omsorgsområdet. Bilag: 1 Åben Forslag til kvalitetsstandard for boliger /15 2 Åben Indsatskatalog for boliger /15 3 Åben Takster for 2015 for ophold I midlertidige boliger /15 4 Åben Folder vedr. midlertidige boliger /15 Beslutning i Handicaprådet den Handicaprådet tager forslaget til ny kvalitetsstandard for boliger på sundheds- og omsorgsområdet til efterretning. 10

13 Handicaprådet Forslag til ny kvalitetsstandard for kompenserende specialundervisning A00 15/1816 Åben sag Sagsgang: VPU, høring, VPU, ØK, KB Sagsfremstilling Velfærdsforvaltningen har i foråret 2015 udarbejdet en model for en ny type kvalitetsstandarder, der kan bidrage til at skabe en mere ensartet struktur i de mange forskellige kvalitetsstandarder på velfærdsområdet og derved skabe en øget overskuelighed. Indholdet i kvalitetsstandarderne er udarbejdet af medarbejdere på tværs af afdelinger og områder i velfærdsforvaltningen med udgangspunkt i serviceniveauet i de eksisterende standarder. Således er snitflader mellem afdelinger, paragraffer og kvalitetsstandarder afklaret og skrevet ind i de nye kvalitetsstandarder. Alle nye kvalitetsstandarder bliver opbygget efter en fælles skabelon og omfatter beskrivelser af, hvad borgeren kan forvente ud fra Norddjurs Kommunes serviceniveau. Al øvrig information, der relaterer sig til de indsatser og tilbud, som kvalitetsstandarden omhandler, vil fremadrettet være at finde i særlige indsatsbeskrivelser eller mere overordnet serviceinformation til borgerne. Indsatsbeskrivelserne er udvalgte indsatser fra kvalitetsstandarderne, der beskrives detaljeret. De beskrevne indsatser indeholder fastlagte kvalitetsmål og samles i et indsatskatalog. Ved behov fremsendes indsatserne til godkendelse sammen med kvalitetsstandarderne. I forlængelse af arbejdet med de nye kvalitetsstandarder vil der desuden blive udarbejdet en mere overordnet serviceinformation til borgerne. Serviceinformationen er en samlet beskrivelse af de enkelte tilbud eller den enkelte institution. Den indeholder faktuelle oplysninger om sted, og om hvilke ydelser borgeren typisk kan forvente at modtage i det aktuelle tilbud eller ud fra deres aktuelle situation. Den indeholder desuden kontaktoplysninger, oplysninger om tidsfrister samt praktiske informationer. Kvalitetsstandarder for kompenserende specialundervisning for borgere med nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne sendes nu til politisk behandling. 11

14 Handicaprådet I løbet af 2015 er det planen at sende samtlige nye kvalitetsstandarder på velfærdsområdet til godkendelse. Desuden udarbejdes der en række sammenhængende kvalitetsstandarder, hvor det i første omgang er planen at tage udgangspunkt i følgende konkrete målgrupper: Erhvervet hjerneskade Kommunikationsområdet Demens Indsatser for sårbare børn og unge Voksen- og plejeudvalget har på sit møde den 18. august 2015 besluttet at sende forslag til revideret kvalitetsstandard for kompenserende specialundervisning for borgere med nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne til høring i ældrerådet og handicaprådet. Høringsfristen er fastsat til den 15. september Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at handicaprådet udarbejder et høringssvar til forslaget til ny kvalitetsstandard for kompenserende specialundervisning for borgere med nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne. Bilag: 1 Åben Forslag til kvalitetsstandard for kompenserende specialundervisning /15 12

15 Handicaprådet Beslutning i Handicaprådet den Handicaprådet tager forslaget til ny kvalitetsstandard for kompenserende specialundervisning til efterretning. 13

16 Handicaprådet Forslag til ny kvalitetsstandard for afløsnings- og aflastningstilbud til pårørende A00 15/1816 Åben sag Sagsgang: VPU, høring, VPU, ØK, KB Sagsfremstilling Velfærdsforvaltningen har i foråret 2015 udarbejdet en model for en ny type kvalitetsstandarder, der kan bidrage til at skabe en mere ensartet struktur i de mange forskellige kvalitetsstandarder på velfærdsområdet og derved skabe en øget overskuelighed. Indholdet i kvalitetsstandarderne er udarbejdet af medarbejdere på tværs af afdelinger og områder i velfærdsforvaltningen med udgangspunkt i serviceniveauet i de eksisterende standarder. Således er snitflader mellem afdelinger, paragraffer og kvalitetsstandarder afklaret og skrevet ind i de nye kvalitetsstandarder. Alle nye kvalitetsstandarder bliver opbygget efter en fælles skabelon og omfatter beskrivelser af, hvad borgeren kan forvente ud fra Norddjurs Kommunes serviceniveau. Al øvrig information, der relaterer sig til de indsatser og tilbud, som kvalitetsstandarden omhandler, vil fremadrettet være at finde i særlige indsatsbeskrivelser eller mere overordnet serviceinformation til borgerne. Indsatsbeskrivelserne er udvalgte indsatser fra kvalitetsstandarderne, der beskrives detaljeret. De beskrevne indsatser indeholder fastlagte kvalitetsmål og samles i et indsatskatalog. Ved behov fremsendes indsatserne til godkendelse sammen med kvalitetsstandarderne. I forlængelse af arbejdet med de nye kvalitetsstandarder vil der desuden blive udarbejdet en mere overordnet serviceinformation til borgerne. Serviceinformationen er en samlet beskrivelse af de enkelte tilbud eller den enkelte institution. Den indeholder faktuelle oplysninger om sted, og om hvilke ydelser borgeren typisk kan forvente at modtage i det aktuelle tilbud eller ud fra deres aktuelle situation. Den indeholder desuden kontaktoplysninger, oplysninger om tidsfrister samt praktiske informationer. Kvalitetsstandarder for afløsning- og aflastningstilbud til pårørende sendes nu til politisk behandling. 14

17 Handicaprådet I løbet af 2015 er det planen at sende samtlige nye kvalitetsstandarder på velfærdsområdet til godkendelse. Desuden udarbejdes der en række sammenhængende kvalitetsstandarder, hvor det i første omgang er planen at tage udgangspunkt i følgende konkrete målgrupper: Erhvervet hjerneskade Kommunikationsområdet Demens Indsatser for sårbare børn og unge Voksen- og plejeudvalget har på sit møde den 18. august 2015 besluttet at sende forslag til revideret kvalitetsstandard for afløsnings- og aflastningstilbud til pårørende til høring i ældrerådet og handicaprådet. Høringsfristen er fastsat til den 15. september Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at handicaprådet udarbejder et høringssvar til forslaget til ny kvalitetsstandard for afløsnings- og aflastningstilbud til pårørende. Bilag: 1 Åben Forslag til kvalitetsstandard for afløsning og aflastning til pårørende /15 Beslutning i Handicaprådet den Handicaprådet tager forslaget til ny kvalitetsstandard for afløsnings- og aflastningstilbud til pårørende til efterretning. 15

18 Handicaprådet Kultur- og fritidspolitik P22 11/26418 Åben sag Sagsgang: HR Sagsfremstilling Norddjurs Kommune afholder kultur- og fritidskonference den 4. november Et af formålene på konferencen er at drøfte, hvordan kultur- og fritidspolitikken for skal udmøntes ved konkrete handlinger. Der kan indsendes forslag til aktiviteter via Norddjurs Kommunes hjemmeside til og med den 30. september. Handicaprådet kan i lighed med andre foreninger og kulturinstitutioner melde ind med forslag til handlinger/aktiviteter for kultur- og fritidspolitikken først og fremmest med afsæt i følgende fire emner: Børn og unge Nye brugere På tværs af kommunegrænser Kommunikation og synliggørelse. Kultur- og fritidspolitikken samt invitation til at bidrage til politikken er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at handicaprådet drøfter mulige aktiviteter til kultur- og fritidspolitikken. 16

19 Handicaprådet Bilag: 1 Åben Kultur- og Fritidspolitik /15 2 Åben Invitation - Kultur- og Fritidspolitik /15 Beslutning i Handicaprådet den Handicaprådet bemærker til kultur- og fritidspolitikken, at det er ønskeligt, at der sættes større fokus på kultur- og idrætslivet for borgere med handicap, og at der iværksættes aktiviteter, der forbedrer mulighederne for borgere med handicap for at deltage i kultur- og fritidsaktivtiteter. Aktiviteterne er særlig vigtige for denne målgruppe, da det også har et socialiserings- og sundhedsmæssigt perspektiv. 17

20 Handicaprådet Tilgængelighed i naturområderne G01 14/20527 Åben sag Sagsgang: MTU, høring, MTU, ØK, KB Sagsfremstilling I forbindelse med budget 2015 blev der afsat 0,250 mio.kr. til tilgængelighed i naturen. Der er i den forbindelse iværksat projekt Tilgængelighed, herunder naturområderne, som skal afdække mulighederne for forbedret tilgængelighed til naturen i Norddjurs Kommune. Projektet tager udgangspunkt i ønsker, erfaring og viden fra Dronningens Ferieby ved Grenaa Strand samt Tangkærcentret ved nyt naturområde i Ørsted. Det har været hensigten, at der etableres forbedret tilgængelighed til naturen for handicappede inden sæsonstart Forvaltningens arbejde har primært taget udgangspunkt i Dronningens Feriebys ønsker om tilgængelighedsfremmende foranstaltninger, da der sideløbende foregår projekt Tangkær Ørsted, rekreativt projekt med stier, hvor tilgængelighed er tænkt ind i den rekreative indretning. Dronningens Ferieby anbefaler tilgængelighed til vand som mest værdiskabende for feriebyens gæster, som især er bevægelseshæmmede med tilknytning til Scleroseforeningen. Forvaltningen, Dronningens Ferieby, Scleroseforeningen, handicaprådet og Kyst og Fjordcentret har undersøgt tilgængeligheden til vand for bevægelseshæmmede og mulighederne for nye oplevelser på, i og ved vand. På baggrund af dette har forvaltningen udarbejdet et idékatalog med forslag til forbedringer af tilgængeligheden til natur i Norddjurs Kommune. Forbedringerne af tilgængelighed tæller både etablering af nye anlæg, renovering eller udskiftning af eksisterende anlæg samt mobile løsninger. Forslagene til forbedringer kan findes i idékataloget, som er vedlagt som bilag. Forvaltningen har sammen med Dronningens Ferieby og Scleroseforeningen prioriteret de forskellige løsninger i idékataloget ift., hvad der giver størst værdi for især bevægelseshæmmede. 18

21 Handicaprådet Idékataloget skal sendes til høring i handicaprådet, ældrerådet, fritidsrådet og grønt råd ift. anbefalinger og prioriteringer af forbedringer af tilgængelighed, hvorefter det skal behandles i miljø- og teknikudvalget igen samt økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen. Forvaltningen anbefaler, at selve etableringen af tilgængelighedsfremmende foranstaltninger i naturen ift. projektet med fordel udskydes til foråret Hermed kan forvaltningen: 1. søge ekstern medfinansiering hos relevante fonde og puljer inden for tilgængelighed og natur til at geare projektets midler til at få gennemført enten et større tiltag fra kataloget, som vil have en større gennemslagskraft, eller flere mindre forbedringer end det er muligt, med den nuværende bevilling. Den dyreste forbedring i idékataloget er på 0,4 mio. kr., hvilket er to nye kanobroer ved Grenåen specielt indrettet til bevægelseshæmmede. Projektets samlede bevilling er på 0,25 mio. kr.. 2. søge dispensationer ift. forskellige relevante lovgivninger på naturområdet alt efter, hvad der bliver besluttet, at der skal etableres. 3. koordinere projektet med en borgerinddragelsesproces i efteråret 2015 ifm. udviklingen af Fritidscenter Enslevgården. Som det fremgår af idékataloget kan en potentiel tilgængelig kanobro etableres ved Enslevgården. Der er desuden mulighed for indretning af handicap-toilet, handicap-shelter, barfodssti og stenmelsstier fra kanobroen til shelterplads, barfodssti og handicaptoilet. Økonomiske konsekvenser Der er i 2015 afsat et driftsbudget på 0,250 mio. kr. til naturforvaltningsprojekter, herunder tilgængelighed for naturområder. Såfremt der modtages tilsagn om fondsmidler, skal der opstilles et indtægts- og udgiftsbudget, som politisk kan godkendes enten i form af særskilt sagsbehandling eller ved en af de store budgetopfølgninger. Når en kommune modtager tilskud fra fonde m.v., skal den kommunale momsrefusionsordning modregnes med 17,5 % af tilskuddet, da der ikke kan hjemtages moms 19

22 Handicaprådet af udgifter, som er finansieret af private fonde. Dette bevirker at projektets udgiftsbudget nedsættes med 17,5 % af fondstilskuddets størrelse. Denne budgetandel skal opføres under økonomiudvalgets momsrefusionsordning. Indstilling Formanden instiller, at handicaprådet udarbejder et høringssvar til projektet vedr. tilgængelighed i naturområder. Bilag: 1 Åben Idékatalog - tilgængelighed 90298/15 Beslutning i Handicaprådet den Handicaprådet finder projektet særdeles positivt og opfordrer til, at Norddjurs Kommune sikrer finansieringen af projektet, såfremt der ikke opnås den nødvendige finansiering fra eksterne fonde. 20

23 Handicaprådet Kommunalt tilsyn på plejecentre K09 15/383 Åben sag Sagsgang: VPU, høring, VPU Sagsfremstilling Sundheds-og omsorgsområdets visitationsenhed har aflagt et uanmeldt og anmeldt tilsyn på følgende plejecenter: Violskrænten, henholdsvis den 8. maj og 10. juni 2015 Tilsynsrapporten, inklusiv høringssvar fra bruger- og pårørenderådet er vedlagt som bilag. Voksen- og plejeudvalget besluttede på sit møde den 18. august 2015 at sende tilsynsrapporten for Violskrænten til høring i handicaprådet. Høringsfristen er fastsat til den 15. september Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at der udarbejdes høringssvar til tilsynsrapporten vedrørende Violskrænten. Bilag: 1 Åben Plejecenter Violskrænten /15 Beslutning i Handicaprådet den Handicaprådet tager tilsynsrapporten til efterretning. 21

24 Handicaprådet Temaer i G01 13/1840 Åben sag Sagsgang: HR Sagsfremstilling Som tidligere bedes rådet komme med forslag til temaer, som handicaprådet kan arbejde videre med i På handicaprådets stop-op-dag i januar 2015 blev nedenstående temaer foreslået: Arbejdsmarkedet (mødet den 6. august 2015) Folkeskolereform inklusion (mødet den 11. juni 2015) Frivillighed på handiapinstitutioner (mødet den 24. april 2015) Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at handicaprådet drøfter indkomne forslag. Beslutning i Handicaprådet den Handicaprådet foreslår følgende emner til fremtidige møder: Arbejdsmarkedsområdet Velfærdsteknologi Retssikkerhed for borgere med handicap Tilgængelighed i offentlige bygninger og kommunen generelt. 22

25 Handicaprådet Handicaprådet drøftede muligheden for at lave en fælles temadag med ældrerådet f.eks. vedr. velfærdsteknologi. Handicaprådet ønsker på sit møde den 8. oktober at diskutere emner for en mulig stop-op-dag. 23

26 Handicaprådet Handicaprådets arbejdsplan G01 13/1840 Åben sag Sagsgang: HR Sagsfremstilling Forvaltningen har udarbejdet et forslag til revideret arbejdsplan for handicaprådet i Arbejdsplanen er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at den reviderede arbejdsplan for 2015 godkendes. Bilag: 1 Åben Handicaprådets arbejdsplan /15 Beslutning i Handicaprådet den Handicaprådet godkender arbejdsplanen. Uddelingen af året handicappris flyttes fra den 3. december til den 24. november Handicaprådets ordinære møde flyttes fra den 3. december til den 9. december Den 26. november afholdes der fælles informationsmøde med ældrerådet vedr. Letbanen. 24

27 Handicaprådet Orientering G01 13/1840 Åben sag Sagsgang: HR Sagsfremstilling På handicaprådets møde vil der blive orienteret om følgende: Pressemeddelelse vedr. teleslynger på Norddjurs Biblioteker Pressemeddelelsen er vedlagt som bilag. Norddjurs Kommunes handicappris ændring af dato for uddeling Pressemeddelelsen er vedlagt som bilag. Specialvejlederordningens effekt på inklusionen i Norddjurs Kommune Rapport er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Pressemeddelelse - Norddjurs Biblioteker /15 2 Åben Pressemeddelelse - Hvem skal have årets handicappris 2015? /15 3 Åben Rapport /15 Beslutning i Handicaprådet den Godkendt. 25

28 Handicaprådet Jysk Fællesindkøb - kompressionsstrømper og strømpepåtagere G00 14/4774 Lukket sag Sagsgang: HR 26

29 Handicaprådet Jysk Fællesindkøb - hjælpemidler G00 14/4774 Lukket sag Sagsgang: HR 27

30 Handicaprådet Bilagsoversigt 2. Budget Henvendelse til borgmester Jan Petersen (122497/15) 2. Svar fra borgmester Jan Petersen (122495/15) 3. Håndtering af sager som vedrører forældreevne og tvangsfjernelse i handicapramte familier 1. Kvalitetsstandard anbringelse af børn og unge (122872/15) 2. Kvalitetsstandard myndighedsafdelingens sagsbehandling (122873/15) 6. Forslag til ny kvalitetsstandard for boliger på sundheds- og omsorgsområdet 1. Forslag til kvalitetsstandard for boliger (117581/15) 2. Indsatskatalog for boliger (115069/15) 3. Takster for 2015 for ophold I midlertidige boliger (115068/15) 4. Folder vedr. midlertidige boliger (115075/15) 7. Forslag til ny kvalitetsstandard for kompenserende specialundervisning 1. Forslag til kvalitetsstandard for kompenserende specialundervisning (115070/15) 8. Forslag til ny kvalitetsstandard for afløsnings- og aflastningstilbud til pårørende 1. Forslag til kvalitetsstandard for afløsning og aflastning til pårørende (115073/15) 9. Kultur- og fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik (120154/15) 2. Invitation - Kultur- og Fritidspolitik 2016 (120151/15) 10. Tilgængelighed i naturområderne 1. Idékatalog - tilgængelighed (90298/15) 11. Kommunalt tilsyn på plejecentre 1. Plejecenter Violskrænten (100992/15) 13. Handicaprådets arbejdsplan Handicaprådets arbejdsplan 2015 (125813/15) 14. Orientering 1. Pressemeddelelse - Norddjurs Biblioteker (120228/15) 2. Pressemeddelelse - Hvem skal have årets handicappris 2015? (120213/15) 3. Rapport (114747/15) 28

31 Handicaprådet Underskriftsside Jens Holst Preben Fruelund Kaj Aagaard Alice Brask Olaf Krogh Madsen (L) Peter Hjulmand Lars Møller (A) Niels Basballe (A) Helle Plougmann (uden for partierne) Rikke Albæk Jørgensen (V) Ulf Baldrian Kudsk Harbo (suppleant) 29

32 Bilag: 2.1. Henvendelse til borgmester Jan Petersen Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 10. september Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

33 Randi Boll Johnsen Fra: Randi Boll Johnsen Sendt: 7. august :21 Til: Jan Petersen Cc: 'Jens Holst'; Kenneth Koed Nielsen; Anders Blæsbjerg Baun Emne: Spørgsmål fra handicaprådet vedr. budget 2016 Kære Jan Petersen På handicaprådets møde den 6. august blev det besluttet at fremsende nogle konkrete spørgsmål til dig, bl.a. som følge af din funktion som formand for KKR. Spørgsmålene vedrører budget 2016, hvor handicaprådet ønsker at få en redegørelse for konsekvenserne i Norddjurs Kommune af nedenstående to aftaler: KKR rammeaftalen, som beskriver en besparelse på minimum 3 % på det specialiserede socialområde. Økonomiaftalen mellem KL og regeringen. Der skal spares 1 % på kommunens budgetter på velfærdsområdet. 1,9 mia kr. tilbageføres til kommunerne, men handicapområdet er ikke nævnt, som et af de områder, som skal opprioriteres. Med venlig hilsen Randi Boll Johnsen Assistent Velfærdssekretariatet Norddjurs Kommune Telefon:

34 Bilag: 2.2. Svar fra borgmester Jan Petersen Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 10. september Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

35 Borgmesteren Dato: 17. august 2015 Journalnr.: Til handicaprådet Tak for jeres henvendelse på baggrund af jeres møde i handicaprådet den 6. august. I rejser i jeres henvendelse to spørgsmål vedrørende konsekvenserne for Norddjurs Kommune af rammeaftalen for de 19 kommuner i Region Midtjylland og økonomiaftalen mellem KL og regeringen. I forhold til rammeaftalen har vi på nuværende tidspunkt ikke udarbejdet et forslag til, hvordan besparelsen på tre pct. i rammeaftalen skal findes, ligesom vi endnu ikke har det fulde overblik over konsekvenserne af økonomiaftalen mellem KL og regeringen. Som en del af arbejdet med budget 2016 vil de to forhold blive beskrevet nærmere, så de kan indarbejdes i budgettet for Jeg kan i den forbindelse oplyse, at inden eventuelle besparelsesforslag indarbejdes i budgettet vil der være en høringsperiode, så I i handicaprådet får mulighed for at give jeres bemærkninger hertil. Endelig er jeg bekendt med, at I afholder dialogmøde med voksen- og plejeudvalget her i september måned, hvor I vil få god mulighed for at drøfte både konsekvenser af rammeaftalen og økonomiaftalen. Venlig hilsen Jan Petersen Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf.: CVR nr Telefon- og åbningstider: Mandag-onsdag: Torsdag: Fredag: norddjurs@norddjurs.dk Sikker sikkerpost@norddjurs.dk

36 Bilag: 3.2. Kvalitetsstandard myndighedsafdelingens sagsbehandling Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 10. september Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

37 Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen, 2013 Kvalitetsstandard Myndighedsafdelingens sagsbehandling indenfor børn- og ungeområdet Godkendt på Kommunalbestyrelsens møde den Acadre 13/18509

38 Indledning Denne kvalitetsstandard omhandler sagsbehandlingen for sager vedrørende børn og unge med behov for særlig støtte, og skal ses i sammenhæng med kommunens sammenhængende børnepolitik. Sagsbehandlingen varetages henholdsvis af et børne- og familieteam og et ungeteam. Udgangspunktet for sagsbehandlingen er: Serviceloven Retssikkerhedsloven Forvaltningsloven Norddjurs Kommunes sammenhængende børnepolitik Norddjurs kommunes øvrige politiker samt standarder på børn og ungeområdet. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en sammenhængende børnepolitik, der har til formål at sikre sammenhængen mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte (Servicelovens 19) Støtten skal være så tidlig og helhedsorienteret, at problemer så vidt muligt kan afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. Støtten skal i hvert enkelt tilfælde tilrettelægges på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte barns eller den enkelte unges og families forhold (Servicelovens 46). Kontakt til myndighedsafdelingen Åbningstiden for begge teams er fra kl mandag, tirsdag, onsdag. Fra kl torsdag og fra kl fredag. Der kan træffes personlige aftaler inden for dette tidsrum. Børne- og familieteamets medarbejder har telefontid fra kl til 9.30 alle ugens dage og Ungeteamets medarbejder har telefontid fra kl alle ugens dage. Der kan indtales telefonbesked ved den enkelte medarbejder indenfor hele åbningstiden. Derudover kan der i hele åbningstiden rettes telefonisk henvendelse til myndighedsafdelingens stab. Udenfor den almindelige åbningstid kan børn og ungevagten kontaktes, hvis der er behov for akut hjælp. Alle kan kontakte børn og ungevagten. Vagtordningen varetages af Ungnorddjurs. Generelt om myndighedsafdelingens tilgang Myndighedsafdelingens medarbejdere møder børn og unge i den sammenhæng, de indgår i. Det vil sige, at familien og det nære miljø er centralt, når barnets eller den unges situation skal vurderes. Tilgangen er afpasset den enkeltes særlige omstændigheder og forudsætninger. Formålet med indsatsen overfor børn og unge med særlige vanskeligheder er tidligst muligt at sikre disse børn og unge høj grad af kontinuitet og tryghed i deres 2

39 opvækstmiljø. Der er fokus på børn og unges rettigheder og på vurdering af kvalitet og økonomi i den indsatsform, der vurderes relevant. Indsatserne gives så vidt muligt som sammenhængende tilbud, der er rettet mod hele familien med henblik på at understøtte barnets eller den unges nære relationer og øvrige netværk. Støtten tilrettelægges helhedsorienteret og på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte barns eller den enkelte unges samlede situation. Der iværksættes den tilstrækkelige, men mindst mulige indgribende indsats, som så vidt muligt skal foregå i nærmiljøet. Effekten af indsatserne måles på baggrund af systematisk indsamlede oplysninger. Med hensyn til sagsbehandlingen for unge, er det individorienterede udgangspunkt i fokus. Der inddrages rådgivning om job og uddannelse med henblik på selvstændiggørelse. Sagsbehandling Tidlig indsats i forhold til børn og unge med særlige behov Det tværfaglige samarbejde skal bidrage til at skabe de bedste udviklingsmuligheder for alle børn og unge ved at sikre sammenhæng og helhed gennem faglig kvalificeret, effektiv og koordineret indsats. Samarbejdet er målrettet, fleksibelt og fremadrettet med fokus på optimal udnyttelse af personlige og faglige kompetencer og ressourcer. Samarbejdet er i øvrigt kendetegnet ved handlekraft, koordination og kreativ tænkning, der skaber synlige resultater. Omdrejningspunktet er den forebyggende og tidlige indsats, som alle aktører er forpligtede til at have fokus på. Det betyder blandt andet, at børn og unge ses ud fra en helhedsbetragtning med fokus på at finde de bedste løsninger der via samarbejde på tværs af faggrænser opnås synergi i arbejdet erfaringer og evidensbaseret viden er grundlaget for arbejdet der er smidighed og gennemskuelighed i opgaveløsningerne det er et fælles anliggende, at de faglige og økonomiske ressourcer udnyttes bedst muligt. Norddjurs Kommune har tværfaglige grupper i hvert skole- og dagtilbudsdistrikt i kommunen. Grupperne skal sikre en tidlig og forebyggende indsats, således at sager om foranstaltning efter Serviceloven i videst muligt omfang undgås. Hvert skole- og dagtilbud har tilknyttet en fast socialrådgiver fra myndighedsafdelingens børne- og 3

40 familieteam, som tilbyder generel rådgivning til børn, forældre og personale i skole- og dagtilbud. Det er ambitionen så vidt muligt at hjælpe og støtte børn og unge i deres eget miljø og med inddragelse af de ressourcer, der er til stede i familien, i det øvrige private netværk og i normalsystemet. Opsporing, rådgivning, forebyggende indsats og tidlig indsats tillægges i den forbindelse stor betydning. Kommunen har pligt til at sikre, at der arbejdes tværfagligt og helhedsorienteret (Servicelovens 19, 46 og 49a). Det fremgår af Servicelovens 49 a, at skole, skolefritidsordning, sygeplejersker, sundhedsplejersker, læger, tandlæger og tandplejere ansat i den kommunale sundhedstjeneste, dagtilbud, fritidshjem og myndigheder, der løser opgaver inden for området med udsatte børn og unge, indbyrdes kan udveksle oplysninger om et barn eller en ung, hvis udvekslingen må anses for nødvendig som led i det tidlige eller forebyggende samarbejde om udsatte børn og unge. Udvekslingen kan ske 1 gang ved et møde. I særlige tilfælde kan udveksling ske ved et op følgende møde. Inddragelse af forældremyndighedsindehaver, barnet og den unge Barnet eller den unges vanskeligheder skal så vidt muligt løses i samarbejde med familien og dennes medvirken. Hvis ikke det er muligt, skal foranstaltningens baggrund, formål og indhold tydeliggøres for forældremyndighedsindehaveren og for barnet eller den unge (Servicelovens 46, stk. 3). Forældrene inviteres til tværfaglige netværksmøder, når det er relevant, og inddrages så vidt muligt i forpligtende drøftelser vedrørende bekymringer, undersøgelser og foranstaltninger for deres børn. Når et barn er anbragt, skal forældrene tilbydes en støtteperson, og der skal træffes afgørelse om støtte til forældrene med henblik på at afhjælpe de vanskeligheder, som har været årsagen til anbringelsen. Der tilbydes også støtte til samvær med barnet og ved evt. hjemgivelse af barnet. Støtten iværksættes overvejende gennem familiehuset (Servicelovens 54). Der henvises til standard for familiehusets indsatser. Systematisk inddragelse af familie og netværk Netværket undersøges og inddrages så vidt det er muligt. I forbindelse med en undersøgelse vurderes det altid, om der findes ressourcepersoner i netværket, og om 4

41 det i øvrigt er muligt at inddrage disse personer. De seneste års forskning har vist positive resultater for børn, der er anbragt i slægtspleje, hvilket derfor tilstræbes, når det er muligt. Tilsvarende er det af stor betydning for et barn eller en ung, der er anbragt, at der kan opnås et godt samarbejde med den biologiske familie. Det sikres og understøttes derfor så vidt muligt, at barnet eller den unge bevarer kontakten med familiemedlemmer. Et barn eller en ung, der er anbragt har ret til en støtteperson. Det skal være en person fra barnets eller den unges netværk. Opfølgning og evaluering Når der iværksættes foranstaltninger efter Serviceloven, skal der foreligge en handleplan. Handleplanen er baseret på den børnefaglige undersøgelses resultater. Handleplanen beskriver formål og mål for foranstaltningen, herunder varighed og indhold i indsatsen og er grundlaget for opfølgningen. Der følges op på foranstaltninger efter behov dog senest 3 måneder efter iværksættelse. Herefter løbende efter 6 måneder. Hvis der er tale om en anbringelse, skal handleplanen revideres inden eventuel hjemgivelse med henblik på en anden indsats i forbindelse med hjemgivelsen. Hvis en anbringelse forventes at vare ud over det 18 år, skal der udarbejdes en ny handleplan senest 6. mdr. før den unge fylder 18 år. Der er også lavet standard for driftsorienterede tilsyn med kommunens anbringelsessteder. Fra 1. januar 2014 overgår det driftsorienterede tilsyn til Socialtilsyn Midt i Silkeborg. Der er påbegyndt udarbejdelse af dokumentation for effekten af indsatserne 2. Særlige forhold for unge, der er fyldt 15 år Unge der er fyldt 15 år har på en række områder selvstændig partsstatus. Den unge kan aktivt fremme egne synspunkter. Den unge skal f.eks. give samtykke til iværksættelse og videreførelse af forebyggende foranstaltninger eller af en anbringelse. En handleplan for unge, der er fyldt 16 år skal angive konkrete mål for den unges overgang til voksenlivet. Såfremt en ung har været anbragt frem til det 18. år, skal der træffes afgørelse om efterværn senest 6. mdr. før den unge fylder 18. I givet fald skal handleplanen revideres, og der skal tages stilling til det videre forløb 2 Resultatdokumentation efter Århus modellen 5

42 med hensyn til uddannelse og beskæftigelse samt øvrige relevante forhold. Udslusning og efterværn kan iværksættes, når det anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for støtte. Udslusning er rettet mod unge, der har været anbragt udenfor hjemmet, og som har behov for ophold af kortere varighed i det tidligere anbringelsessted. Efterværn er rettet mod unge med behov for særlig støtte. Der kan tilbydes en ny foranstaltning efter det fyldte 18 år. Hvis en ung under 18 år har begået kriminalitet, skal der senest 7 dage efter at kommunen har modtaget dokumentation fra politiet, udarbejdes en plan for en indsats, der kan modvirke yderligere kriminalitet og yde den nødvendige støtte til den unge. Planen udarbejdes sammen med den unge og forældrene. Tids- og svarfrister Sagsbehandlingen sker hurtigst muligt (Retssikkerhedslovens 3). For behandling af henvendelser, der kræver udarbejdelse af børnefaglig undersøgelse jf. Servicelovens 50, er den maksimale sagsbehandlingstid 4. måneder. I disse tilfælde vil borgeren være i kontakt med socialrådgiveren og derved orienteret om, hvor langt behandlingen af sagen er nået. Ved henvendelser eller ansøgninger, der ikke forudsætter udarbejdelse af en børnefaglig undersøgelse, behandles ansøgningen indenfor 6 uger. Kan fristen ikke overholdes, gives der skriftlig besked om, hvornår der kan forventes en afgørelse. Vedrørende handicaprelaterede ydelser henvises til kvalitetsstandard Børn og unge med handicap. Der er oprettet en særskilt mailadresse til underretninger. Alle underretninger, som sendes til denne mailadresse vurderes inden for 24 timer. Der henvises til standard for underretninger. Handlekommune Et barn eller en ung under 18 år har som hovedregel opholdskommune hos sine forældre. Den kommune, der har anbragt et barn eller en ung, vil være handlekommune indtil barnet fylder 18 år (Retssikkerhedslovens 9). Sagens oplysning Forvaltningen skal sørge for, at alle oplysninger til brug for sagens behandling er til stede. Borgeren har pligt til medvirke til oplysning af sagen, når der modtages hjælp fra kommunen. Kommunen kan med borgerens samtykke indhente oplysninger fra andre myndigheder til brug for sagens oplysning. Hvis borgeren ikke medvirker, behandles sagen på det foreliggende 6

43 grundlag. Kravet om samtykke kan fraviges i sager om særlig støtte til børn og unge. Der kan uden samtykke indhentes oplysninger hos private, der formodes at have kendskab til forholdene. Den adspurgte er ikke forpligtiget til at svare. Der kan indhentes oplysninger om sagens part eller om forældremyndighedsindehavers samlever eller ægtefælle. Det skal altid forsøges at indhente samtykke. (Retssikkerhedslovens 10/11). Sagsbehandlingsredskab Som arbejdsmetode anvendes der fra efteråret 2013 ICS. Ultimo 2013 anvendes ny IT-løsning, DUBU. Integrated Children s System (ICS) er en sagsbehandlings- og udredningsmetode, der hjælper socialrådgiveren med at komme rundt om de faktorer, som påvirker og har betydning for barnet eller den unges situation. ICS anvendes i hele sagsgangen fra den børnefaglige undersøgelse til udarbejdelsen af og opfølgning på mål for indsatsen. ICS er den socialfaglige metode, der indgår i DUBU. DUBU (digitalisering udsatte børn og unge) er en fællesoffentlig it-løsning, der fremmer gennemsigtighed og kvalitet på området udsatte børn og unge. Begrundelse, henvisning og anke Retten til aktindsigt Partshøring En afgørelse meddelelses skriftligt, med begrundelse, med mindre afgørelsen giver ansøgeren fuldt medhold. Begrundelsen skal indeholde en henvisning til de retsregler, der vedrører afgørelsen. I det omfang afgørelsen beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen angive de hovedsynspunkter, der har været bestemmende for skønsudøvelsen. Begrundelsen skal endvidere indeholde en kort redegørelse for sagens faktiske omstændigheder, der er tillagt betydning for afgørelsen. Ankevejledning vedlægges, hvis afgørelsen kan påklages til anden myndighed (Forvaltningslovens 22, 24 og 26). En part i en sag, hvor der kan blive truffet afgørelse, har ret til aktindsigt. Anmodning om aktindsigt skal specifikt henvise til en sag, hvis dokumenter den pågældende ønsker at blive gjort bekendt med (Forvaltningslovens 9/10). Formodes det, at en part ikke er bekendt med sagsakter i en sag, som er under behandling, må der ikke træffes afgørelse, før parten er gjort bekendt med akterne og har haft lejlighed til at udtale sig. Dette gælder hvis: akterne er til ugunst for sagens part 7

44 akterne er af væsentlig betydning for sagens afgørelse (Forvaltningslovens 19/21). Råd og vejledning Underretningspligt Der kan ydes rådgivning til forældre med børn og unge eller til andre, der faktisk sørger for et barn eller en ung. Børn og unge har selvstændigt ret til råd og vejledning. Rådgivningen skal kunne modtages som et åbent og anonymt tilbud (Servicelovens 11). Der er udarbejdet en standard for behandling af underretninger og der findes vejledende skemaer på kommunens hjemmeside. Skemaerne kan anvendes af såvel af fagpersoner med skærpet underretningspligt, som af andre, der har den almindelige pligt til underretning. Enhver medarbejder er ansvarlig for at reagere og handle på sin egen bekymring for børn eller unge i kommunen. Medarbejderne forventes at kunne opfange og forstå de signaler, som børn og unge med problemer udsender. Det forventes, at der efter en dialog med forældrene og barnet inddrages andre fagpersoner, når det er nødvendigt for, at familien kan få den rigtige hjælp. Der henvises til standard for behandling af underretninger. Senest 24 timer efter modtagelsen af en underretning skal det vurderes, om barnets eller den unges sundhed eller udvikling er i fare, og om der derfor er behov for at iværksætte akutte foranstaltninger over for barnet eller den unge. Undersøgelse Når en kommune bliver bekendt med, at et barn eller en ung har vanskeligheder af en sådan karakter, at der kan være behov for særlig støtte, skal der foretages en grundig undersøgelse af barnets og familiens forhold. Den børnefaglige undersøgelse skal danne grundlag for en vurdering af, om der skal iværksættes støtte og i givet fald hvilken støtte, der er behov for. Undersøgelsen gennemføres så vidt muligt i samarbejde med forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år. Undersøgelsen skal gennemføres så skånsomt som muligt, og må ikke være mere omfattende, end formålet tilsiger (Servicelovens 50). Der skal anlægges en helhedsbetragtning, der som hovedregel betyder, at følgende forhold belyses: Udvikling og adfærd, Familieforhold, Skoleforhold, 8

45 Sundhedsforhold, Fritidsforhold og venskaber, Andre relevante forhold. Der afdækkes ressourcer og problemer. Undersøgelsen skal resultere i en begrundet stillingtagen til, om der er grundlag for at iværksætte foranstaltninger, og i bekræftende fald, af hvilken art disse bør være. Børnehus I forbindelse med udarbejdelsen skal det vurderes, om der er andre børn i familien, som bør undersøges. Hvis det må antages, at der kan opstå et behov for særlig støtte til et barn umiddelbart efter fødslen, skal de vordende forældres forhold undersøges nærmere. Når det anses for nødvendigt for at afgøre, om der er åbenbar risiko for alvorlig skade på et barns sundhed eller udvikling, kan børn og ungeudvalget beslutte at gennemføre undersøgelsen under ophold på en institution eller indlæggelse på sygehus. Dette kan ske uden samtykke fra forældremyndighedsindehaver og den unge, der er fyldt 15 år. Når et barn eller en ung har været udsat for overgreb, eller ved mistanke herom, skal undersøgelse heraf ske i region Midtjyllands børnehus, som er placeret i Aarhus. Under behandlingen af en sag, hvor børnehuset benyttes, kan personalet i børnehuset, politiet og anklagemyndigheden og sundhedsmyndigheder, autoriserede sundhedspersoner og kommunale myndigheder, indbyrdes udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende barnets eller den unges personlige og familiemæssige omstændigheder. Udvekslingen skal anses for nødvendig af hensyn til barnets eller den unges sundhed og udvikling. Når det må anses for nødvendigt for at afgøre, om der er åbenbar risiko for alvorlig skade på et barns eller en unges sundhed eller udvikling, kan børn og ungeudvalget uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, beslutte at gennemføre undersøgelsen i børnehuset. Børnesamtalen Barnets inddragelse i sagsbehandlingen er central. Kommunen har pligt til at tilbyde barnet eller den unge en samtale som led i undersøgelsen, inden der træffes afgørelse. Samtalen skal foregå på en kvalificeret og respektfuld måde og være tilpasset barnets alder og udviklingsniveau. Vanskelige samtaler forberedes ved drøftelser med kollegaer. Der er fokus på, at barnet kan komme i loyalitetskonflikt med familien. Samtalen kan indeholde både elementer af støttende og af undersøgende karakter. Inden samtalen finder sted, vurderes det, om samtalen bør gennemføres alene med 9

46 Handleplan barnet, eller om der bør være en bisidder/støtteperson med. Det fremgår af Servicelovens 140, at der skal udarbejdes handleplan forud for iværksættelse af foranstaltninger. Der skal udarbejdes handleplaner ved: Anbringelse udenfor hjemmet jf. Servicelovens 52 stk.3. Forebyggende foranstaltninger efter Servicelovens 52 Efterværn for årige jf. Servicelovens 76. Handleplanen er et dynamisk samarbejdsredskab, der kan være med til at kvalificere samarbejdet mellem sagsbehandleren, barnet, familien og de, der skal yde en indsats i forhold til barnet. Myndighedsafdelingen har ansvaret for udarbejdelse af handleplanen og der leverer indsatsen skal udarbejde en behandlingsplan. Handleplanen skal indeholde beskrivelse af formål og opstilling af mål. Der skal udarbejdes en handleplan, inden der træffes afgørelse om foranstaltninger jf. Servicelovens 52 og 76. Hvis der er særlige omstændigheder af hensyn til barnet eller den unge, kan man afvente udarbejdelsen under forudsætning af, at der er en kortfattet angivelse af formålet. Handleplanen skal dog udarbejdes snarest muligt og senest inden 4 mdr. Loven giver mulighed for, at der kan udarbejdes en samlet handleplan for flere børn i en familie. Ud over de almindelige krav til en handleplans indhold skal der i handleplaner for unge, der er fyldt 16 år også indgå konkrete mål for overgangen til voksenlivet. Er der tale om vordende forældre, skal handleplanen opstille konkrete mål for alle relevante foranstaltninger i forhold til familiens samlede situation. Handleplaner for børn og unge, der har begået kriminalitet, skal indeholde en plan for en indsats, der kan modvirke yderligere kriminalitet og yde den nødvendige støtte til barnet. Hvis et barn eller en ung har et behandlingskrævende misbrug, skal forvaltningen udarbejde en plan for den behandling, der skal iværksættes. Planen skal udarbejdes sammen med barnet, den unge og familien. Når et barn eller en ung er anbragt, skal der udarbejdes en plan for støtten til familien henholdsvis 10

47 under og efter anbringelsen. Hvis der iværksættes støtte til forældrene under et barns anbringelse, skal forældrenes hjemkommune udarbejde en selvstændig handleplan for denne støtte. En plan for en ung, der er idømt ungdomssanktion, skal indeholde en plan for, hvordan den unge kommer i gang med uddannelse eller beskæftigelse enten under, eller senest når sanktionen er afsluttet. Visitation Myndighedsafdelingen har visitationskompetencen til indsatser efter Servicelovens 52. Socialrådgiverne indstiller til afdelingsleder eller visitator, der træffer beslutning om bevilling af tilbud. Konkret anvisning af tilbud sker ved fællesmøde med socialområdets ledere. Det giver mulighed for kvalificering af beslutningerne samt koordinering af forskellige tilbud, der gives i sammenhæng. Visitationsudvalgets opgave er, at vurdere om eller hvordan en given sag kan løses i kommunalt regi. Denne vurdering sker med udgangspunkt i socialrådgiverens fremlæggelse/indstilling. Klagevejledning Formålet med visitationsudvalget er at ressourcerne udnyttes bedst muligt, at der sker en samlet vurdering af løsningsmulighederne, at socialrådgiveren får en bredere drøftelse af komplekse sager, at de kommunale tilbud får lejlighed til at vurdere, om der i relation til konkrete sager kan gives et relevant tilbud i kommunalt regi samt at de kommunale tilbud får mulighed for at tilpasse deres respektive tilbud til de målgrupper, der faktisk efterspørger en indsats. Er man som borger utilfreds med Norddjurs Kommune, har man mulighed for at klage. Der er forskellige klageregler alt efter, hvad man vil klage over. Reglerne for kommunens sagsbehandling er bl.a. bestemt af forvaltningsloven, offentlighedsloven, retssikkerhedsloven og persondataloven. Derudover gælder reglerne om god forvaltningsskik. Klager over sagsbehandling kan rettes til den pågældende sagsbehandler eller nærmeste leder. Norddjurs Kommune har en borgerrådgiver, som man også har mulighed for at søge hjælp hos i forbindelse med en klage. Alle afgørelser, hvor borgeren ikke får medhold indeholder ligeledes en klagevejledning. 11

48 12

49 Bilag: 3.1. Kvalitetsstandard anbringelse af børn og unge Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 10. september Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

50 Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2013 Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år Plejefamilier Institutioner Opholdssteder Efterskoler og Kostskoler Godkendt i Kommunalbestyrelses møde den 22. oktober 2013 Acadre sag 13/320

51 INDHOLD INDLEDNING 3 ANBRINGELSESSTRATEGI 3 VISITATIONSUDVALGET 4 ANBRINGELSESSTEDER FOR BØRN OG UNGE 4 ANBRINGELSE MED OG UDEN SAMTYKKE 5 ANBRINGELSE I FAMILIEPLEJE 6 ANBRINGELSE PÅ INSTITUTIONER 10 ANBRINGELSE PÅ OPHOLDSSTEDER 14 ANBRINGELSE PÅ EFTERSKOLER OG KOSTSKOLER 18 2

52 Indledning Denne kvalitetsstandard omhandler anbringelse af børn og unge. Retningsgivende for udarbejdelse af kvalitetsstandarden vedrørende anbringelse af børn og unge i aldersgruppen fra 0 år til og med 17 år er: Serviceloven Retssikkerhedsloven Anbringelsesreformen Barnets Reform Norddjurs Kommunes sammenhængende børnepolitik Norddjurs Kommunes anbringelsesstrategi 1 Anbringelsesstrategi Norddjurs Kommune har en vedtaget strategi på anbringelsesområdet. Anbringelsesstrategien er en overordnet fastlæggelse af kommunens serviceniveau på anbringelsesområdet og har til formål at sikre de bedst mulige betingelser for en sikker faglig og økonomisk styring af området. I Norddjurs Kommune er det ambitionen så vidt muligt at hjælpe og støtte børn og unge i deres eget miljø og med inddragelse af de ressourcer, der er til stede i familien, i det øvrige private netværk og i normalsystemet. 2 Grundholdningerne i anbringelsesstrategien betyder i praksis, at børn og unge kan anbringes, når: der ikke findes mindre indgribende, formålstjenlige indsatser, der kan afhjælpe barnets mistrivsel forældrene ønsker barnet anbragt og ikke vil medvirke til ambulante, forebyggende indsatser (primært gældende for børn under 15 år) forældrene på grund af sygdom eller dødsfald er ude af stand til at varetage omsorgen for barnet der er grundlag for anbringelse uden samtykke jvf. servicelovens 58. Anbringelsesstrategien betyder derudover, at der er fokus på lokale tilbud, hvilket i praksis betyder, at der løbende arbejdes med at udvikle egne lokale tilbud, der modsvarer de aktuelle behov. Brugen af tilbud uden for kommunen retter sig således primært mod regionens specialinstitution Møllebækken samt den regionale institution for unge, Grenen. 1 Se anbringelsesstrategien på Norddjurs Kommunes hjemmeside 2 Dækker i denne forbindelse over skole, daginstitution, sundhedspleje m.fl. 3

53 Visitationsudvalget Der er nedsat et visitationsudvalg på børne- og unge området. Udvalget består af lederen af myndighedsafdelingens børne- og familieteam, socialkonsulent fra myndighedsafdelingens tilsynsenhed, lederen af Norddjurs Børnecenter, lederen af Familiehuset, en afdelingsleder fra UngNorddjurs samt en ungdomskonsulent. Ved sammensætning af udvalget er det sikret, at lederne fra udførerområdet deltager med henblik på optimal udnyttelse af ressourcerne samt fastholdelse af det gode samarbejde mellem myndighed og udfører. En grundig visitation betyder, at der er afstemte forventninger mellem dem, der bestiller opgaven, og dem der udfører opgaven. Familiens socialrådgiver indstiller til det tilbud, der vurderes at være relevant, og deltager selv i drøftelsen af sagen på visitationsudvalgsmødet. Visitationsudvalget træffer beslutning ud fra en helhedsvurdering af, hvad der vil være det bedste tilbud til barnet/den unge. Myndighedsafdelingens ledelse har den endelige kompetence til at afgøre, hvilken foranstaltning, der skal iværksættes. Der kan være tilfælde, hvor familien ønsker et andet tilbud, end det man bevilger, og uenighed kan også dreje sig om familiens utilfredshed med, at Norddjurs Kommune vælger egne tilbud, hvis disse tilbud vurderes at kunne løfte opgaven. I en sådan situation er man altid i dialog med familien, og ender det med, at kommunen fastholder sit tilbud, orienteres familien om ankemulighed. Ved visitationen skal der bl.a. tages følgende i betragtning: Der skal vælges en indsats, der ikke er mere indgribende end nødvendig og som følger bestemmelserne i servicelovens, anbringelsesreformen og barnets reform Behovet for specialiseringsniveau. LEON princippet anvendes (lavest effektive omkostningsniveau) Der visiteres primært til lokale, kommunale tilbud Det vurderes, om det er muligt at tilpasse et lokalt, kommunalt tilbud frem for at visitere til et regionalt tilbud eller et tilbud i en anden kommune. Der visiteres i forhold til følgende prioritering: Familiepleje/netværkspleje (som følger intentionerne i barnets reform) Lokale kommunale tilbud Eksterne specialiserede tilbud. Anbringelsessteder for børn og unge Det fremgår af Servicelovens 66, at der findes følgende anbringelsessteder for børn og unge: 1. Plejefamilier, jvf. 142, stk.1 4

54 2. Kommunale plejefamilier jvf. 142, stk Netværksplejefamilier jvf. servicelovens 142, stk Egne værelser, kollegier eller kollegielignende forhold, jvf. 142, stk Opholdssteder for børn og unge jvf. 142, stk Døgninstitutioner, herunder delvis lukkede og sikrede døgninstitutioner, jvf. 67 Børn anbringes almindeligvis alene men der er jvf. Servicelovens 52,3,4 også mulighed for, at børn kan anbringes sammen med deres forældre. Kommunen skal i henhold til Servicelovens 68 b, stk. 2 ved valg af anbringelsessted vælge det anbringelsessted, som bedst imødekommer barnets/den unges behov. Kommunen skal lægge vægt på anbringelsesstedets mulighed for at tilbyde nære og stabile voksenrelationer og herunder vurdere, om en anbringelse i en plejefamilie er mest hensigtsmæssig. Kommunen skal i henhold til Servicelovens 68 b, stk. 3 vælge samme anbringelsessted til søskende, der anbringes udenfor hjemmet, med mindre de øvrige søskendes eller barnets/den unges behov eller andre væsentlige forhold taler imod dette. Kommunen skal i henhold til Servicelovens 68 b, stk. 4 forud for en anbringelse hjælpe barnet eller den unge med at finde en person i barnets eller den unges familie eller netværk, som kan udpeges til at være dennes støtteperson under anbringelsen. Forældre til anbragte børn og unge har jvf. servicelovens 54 ret til en støtteperson under anbringelsen. Typer af anbringelser uden for hjemmet Anbringelse med samtykke Kommunen kan jfr. servicelovens 52, stk. 3, nr. 7 beslutte at anbringe barnet eller den unge uden for hjemmet i en plejefamilie, i en netværksplejefamilie, på eget værelse, på kollegium eller kollegielignende opholdssted, på et opholdssted for børn og unge eller på en døgninstitution, der anses for egnet til at imødekomme barnets/den unges særlige behov. Anbringelsen sker i et samarbejde med forældremyndighedsindehaveren, der giver sit samtykke til en anbringelse, og anbringelsen vurderes i sammenhæng med øvrige foranstaltninger af forebyggende karakter, idet der kan være behov for en kombination af foranstaltninger. Anbringelse uden samtykke Ønsker forældremyndighedsindehaveren (eller den unge, hvis denne er fyldt 15 år) ikke at give samtykke til en anbringelse, kan kommunen, jfr. servicelovens 58, indstille til beslutning i Norddjurs Kommunes børn og unge udvalg, at barnet/den unge anbringes, hvis der er en åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af: 1. utilstrækkelig omsorg for eller behandling af barnet eller den unge 2. vold eller andre alvorlige overgreb 3. misbrugsproblemer, kriminel adfærd eller andre svære sociale vanskeligheder hos barnet eller den unge 4. andre adfærds- eller tilpasningsvanskeligheder hos barnet eller den unge. 5

55 Er en sag så alvorlig, at man ikke kan afvente sagens behandling i børn og unge udvalget, kan der træffes en midlertidig afgørelse af formanden for udvalget. Sagen vil så efterfølgende skulle behandles i børn og unge udvalget. Anbringelse i familiepleje Norddjurs Kommune anvender løbende plejefamilier til mange forskelligartede opgaver. Der kan være tale om længerevarende permanente ophold, og der kan være tale om afgrænsede aflastningsopgaver. Den sammenhængende børnepolitik og anbringelsesstrategien medfører, at det prioriteres højt at arbejde med lokale løsninger og at børn/unge, der skal anbringes uden for hjemmet, anbringes i familiepleje, hvor det tjener barnets tarv bedst. Formål Formålet med en anbringelse uden for hjemmet er at sikre barnets/den unges sundhed og udvikling. Formålet med at yde støtte til børn og unge med et særligt behov er præciseret som et led i barnets reform og i servicelovens 46. Støtten skal ydes med henblik på at sikre barnets eller den unges bedste og skal have til formål at: 1. sikre kontinuitet i opvæksten og et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile relationer til voksne, bl.a. ved at understøtte barnets eller den unges familiemæssige relationer og øvrige netværk 2. sikre barnets eller den unges muligheder for personlig udvikling og opbygning af kompetencer til at indgå i sociale relationer og netværk 3. understøtte barnets eller den unges skolegang og muligheder for at gennemføre en uddannelse 4. fremme barnets eller den unges sundhed og trivsel 5. forberede barnet eller den unge til et selvstændigt voksenliv. Hvem udfører opgaven Sagsbehandlingen vedrørende anbringelse af børn og unge varetages af familierådgiverne i myndighedsafdelingens børne- og familieteam. Anbringelser iværksættes efter visitation til foranstaltning via visitationsudvalget. Er der tale om anbringelse uden samtykke, forelægges sagen til beslutning i børn og unge udvalget 3. Omfang Den planlagte anbringelse med samtykke Forud for den planlagte anbringelse med samtykke har 3 Børn og Unge Udvalget består af en dommer, 2 medlemmer af kommunalbestyrelsen og 2 børnesagkyndige. 6

56 familierådgiveren foretaget en børnefaglig undersøgelse jvf. servicelovens 50 med henblik på at afklare behov for hjælpeforanstaltninger. Børne- og familieteamets tilsynsenhed anviser den plejefamilie, som man vurderer vil kunne opfylde barnets behov bedst. Familierådgiver afklarer yderligere, om der kan indgås kontrakt 4 med plejefamilien, og aflægger herefter besøg hos plejefamilien med barn og forældre, hvor indflytning aftales og planlægges. Den akutte anbringelse med samtykke Opstår der en så alvorlig situation, at der er grundlag for en akut anbringelse, er der ikke foretaget nogen børnefaglig undersøgelse jvf. Servicelovens 50. Tilsynsenheden anviser den plejefamilie, som man på det foreliggende grundlag vurderer, vil kunne opfylde barnets behov bedst, og anbringelse sker uden forbesøg. Sagen er derefter til endelig godkendelse i visitationsudvalget. Den planlagte anbringelse uden samtykke På baggrund af den foreliggende børnefaglige undersøgelse jvf. servicelovens 50 samt redegørelsen, som familierådgiver udarbejder, træffer børn og unge udvalget beslutning, om barnet skal anbringes uden samtykke. Besluttes det, at barnet skal anbringes uden samtykke, anviser børne- og familieteamets tilsynsenhed den plejefamilie, som man vurderer, vil kunne opfylde barnets behov bedst, og familierådgiveren forestår anbringelsen af barnet. Forældrene deltager, så vidt det er muligt. Som et led i denne proces kan det være nødvendigt med assistance af ledelse og politi. Den akutte anbringelse uden samtykke Opstår der en så alvorlig situation, at der er grundlag for en akut anbringelse, kontakter ledelsen i myndighedsafdelingens børneog familieteam formanden for Børn og Unge udvalget med henblik på at afklare grundlaget for en akut anbringelse. Der udarbejdes en skriftlig afgørelse, som formanden for udvalget underskriver. Tilsynsenheden anviser den plejefamilie, som man på det foreliggende grundlag vurderer, vil kunne opfylde barnets behov bedst, hvorefter anbringelse finder sted. Forældrene deltager, så vidt det er muligt. Som et led i denne proces kan det være nødvendigt med assistance af ledelse og politi. En formandsbeslutning skal efterfølgende behandles i børn og unge udvalget senest inden 7 dage. Beslutninger om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke kan ankes. Forældremyndighedsindehaver og barnet/den unge fra 12 år har ret til hver sin advokat. 4 Bl.a. vedr. aflønning, hvor KL s retningslinjer følges. 7

57 Afgørelser meddeles skriftligt med angivelse af mulighed for anke. Forældremyndighedsindehaver har ret til at få indsigt i de akter, der ligger til grund for beslutningen. Barnet/den unge fra 12 år har ret til at blive hørt. Indhold Når anbringelse er foretaget jvf. ovenstående skal familierådgiveren fra børne- og familieteamet løbende sikre kvaliteten i anbringelsen i et samarbejde med barnet/den unge, forældrene og plejefamilien. Familierådgiver skal minimum 2 gange årligt have en samtale med barnet/den unge med henblik på at sikre, at barnet trives. Familierådgiver skal senest 3 måneder efter anbringelsen sørge for, at handleplanen 5 jvfr. 140 revideres. Handleplanen revideres desuden efter behov, dog som minimun med ½ års interval. Handleplanen skal ses som et dynamisk samarbejdsredskab, der skal være med til at kvalificere samarbejdet mellem familierådgiveren, barnet / den unge, barnets / den unges familie og de mennesker, der skal yde en indsats i forhold til barnet / den unge og dermed være et redskab, der skal give en fælles forståelse af indholdet i og formålet med indsatsen. Handleplanen skal angive målet men også hvilken indsats der er nødvendig for at opnå målet. Det vil sige, at det skal overvejes, hvilke kvaliteter indsatsen skal indeholde i forhold til det konkrete barn / den konkrete unge. Handleplanen skal også indeholde overvejelser om foranstaltningens varighed. Handleplanen skal være så konkret som mulig og handlingsrettet. For unge, der er fyldt 16 år, skal der i handleplanen indgå konkrete mål for den unges overgang til voksentilværelsen. Herunder også efterværn. Handleplanen skal rumme oplysninger om hvilken form for støtte, der skal iværksættes over for familien, mens barnet/den unge er anbragt udenfor hjemmet og efter en hjemgivelse jvf. 140, stk. 4. Norddjurs Kommune lægger vægt på et dialogbaseret samarbejde med anbragte børn/unge, deres familie og anbringelsessted. Det betyder, at det har høj prioritet, at der er en løbende, gensidig udviklingsorienteret dialog med børn/unge, deres familie og myndighedsafdelingens samarbejdspartnere. 5 Handleplanens punkter: anbringelsens art, lovgrundlag og sted, anbringelsestidspunkt og forventet varighed, hvem er handleplanen udarbejdet med, formål med indsatsen, barnets udvikling og adfærd, familieforhold, skoleforhold, sundhedsforhold, fritidsforhold, familiens netværk, barnets indstilling til anbringelsen, hvordan indgår forældrene i samarbejdet omkring barnet under anbringelsen, partshøring, stillingtagen til støtteperson, støtteforanstaltninger til forældremyndighedsindehavere under og efter anbringelsen, støtte til barnet/den unge under og efter anbringelsen, særlige aftaler, samtykke til anbringelsen og dato for opfølgning. 8

58 Alle anbragte børn og unge modtager et kort med kontaktoplysninger på socialkonsulenterne i børne- og familieteamets tilsynsenhed, så de under anbringelsen har viden om, hvem det er, der fører tilsyn med anbringelsesstedet. Resultat Et trygt omsorgsmiljø med nære stabile relationer til voksne er en vigtig forudsætning for en god opvækst. At skabe kontinuitet og sammenhæng i barnets/den unges liv ved hjælp af klare mål for indsatsen og klar sammenhæng i alle tiltag på vejen mod målet er derfor helt afgørende. Dette sikres ved: Familierådgivers løbende dialog med barnet / den unge, familien, anbringelsesstedet og samarbejdspartnere. Familierådgiver indhenter løbende skriftlig status fra relevante parter, der sammen med den løbende dialog danner grundlag for beslutninger. Tydelige handleplaner, der revideres jvf. opfølgningsfristerne, og som det sikres, at alle involverede kender indholdet i. Klageadgang En afgørelse fra myndighedsafdelingen indeholder altid en skriftlig begrundelse med retsgrundlag og klagevejledning. Klage over børn og ungeudvalgets beslutning om en tvangsanbringelse kan inden 4 uger indbringes for Ankestyrelsen. Børn der er fyldt 12 år kan også indgive klage. Beslutninger om frivillige anbringelser kan inden 4 uger indbringes for Ankestyrelsen. Børn der er fyldt 12 år kan også indgive klage. 9

59 Anbringelse på institutioner Norddjurs Kommune anvender løbende institutioner, der er godkendt til at modtage børn og unge i døgnophold af kortere eller længere varighed. Den sammenhængende børnepolitik og den besluttede anbringelsesstrategi medfører, at det prioriteres højt at arbejde med løsninger på kommunens egne tilbud. Aktuelt er der følgende godkendte, kommunale institutioner i Norddjurs Kommune med anbringelsespladser for børn og unge: Norddjurs Børnecenter, Trekanten 34, 8500 Grenaa Unghuset, Sdr. Alle 17B, 8500 Grenaa Plus 2, Kløvervangen 9, 8500 Grenaa Formål Formålet med en anbringelse uden for hjemmet er at sikre barnets/den unges sundhed og udvikling. Formålet med at yde støtte til børn og unge med et særligt behov er præciseret som et led i barnets reform og i servicelovens 46. Støtten skal ydes med henblik på at sikre barnets eller den unges bedste og skal have til formål at: 1. sikre kontinuitet i opvæksten og et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile relationer til voksne, bl.a. ved at understøtte barnets eller den unges familiemæssige relationer og øvrige netværk 2. sikre barnets eller den unges muligheder for personlig udvikling og opbygning af kompetencer til at indgå i sociale relationer og netværk 3. understøtte barnets eller den unges skolegang og muligheder for at gennemføre en uddannelse 4. fremme barnets eller den unges sundhed og trivsel 5. forberede barnet eller den unge til et selvstændigt voksenliv. Hvem udfører opgaven Sagsbehandlingen vedrørende anbringelse af børn og unge varetages af familierådgiverne i myndighedsafdelingens børne- og familieteam. Anbringelser iværksættes efter visitation til foranstaltning via visitationsudvalget. Er der tale om anbringelse uden samtykke, forelægges sagen til beslutning i børn og unge udvalget. 10

60 Omfang Den planlagte anbringelse med samtykke Forud for den planlagte anbringelse med samtykke har familierådgiveren foretaget en børnefaglig undersøgelse jvf. servicelovens 50 med henblik på at afklare behov for hjælpeforanstaltninger. Visitationsudvalget anviser det tilbud, som man vurderer vil kunne opfylde barnets/den unges behov bedst. Familierådgiver afklarer yderligere, om der kan indgås aftale med institutionen, udarbejder relevant visitationsmateriale og aflægger herefter besøg på institutionen med barnet/den unge og familien, hvor indflytning aftales. Den akutte anbringelse med samtykke Opstår der en så alvorlig situation, at der er grundlag for en akut anbringelse, er der ikke foretaget nogen børnefaglig undersøgelse jvf. Servicelovens 50. Familierådgiver anviser i et samarbejde med myndighedsafdeingens børne- og failieteam det tilbud, som man vurderer vil kunne opfylde barnets/den unges behov bedst. Familierådgiver afklarer nærmere med institutionen og bistår ved indflytning. Snarest muligt derefter afholdes der et indskrivningsmøde på institutionen med familierådgiver, barnet/ den unge og familien. Sagen forelægges visitationsudvalget til efterretning. Den planlagte anbringelse uden samtykke På baggrund af den foreliggende børnefaglige undersøgelse jvf. servicelovens 50 samt redegørelsen, som familierådgiver udarbejder, træffer Børn og unge udvalget beslutning, om barnet skal anbringes uden samtykke. Besluttes det, at barnet skal anbringes uden samtykke, anviser visitationsudvalget det tilbud, som man vurderer, vil kunne opfylde barnets/den unges behov bedst. Familierådgiveren forestår anbringelsen af barnet/den unge. Forældrene deltager, så vidt det er muligt. Som et led i denne proces kan det være nødvendigt med assistance fra ledelse og politi. Den akutte anbringelse uden samtykke Opstår der en så alvorlig situation, at der er grundlag for en akut anbringelse, kontakter ledelsen i myndighedsafdelingen formanden for børn og unge udvalget med henblik på at afklare grundlaget foren akut anbringelse. Der udarbejdes en skriftlig afgørelse, som formanden for udvalget underskriver. Familierådgiver anviser i et samarbejde med myndighedsafdelingens ledelse det tilbud, som man vurderer vil kunne opfylde barnets/den unges behov bedst. Familierådgiveren forestår anbringelsen af barnet/den unge. Forældrene deltager, så vidt det er muligt. Som et led i denne proces kan det være nødvendigt med assistance fra ledelse og politi. Sagen forelægges visitations- 11

61 udvalget til efterretning. En formandsbeslutning skal efterfølgende behandles i børn og unge udvalget. Beslutninger om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke kan ankes. Forældremyndighedsindehaver og barnet/den unge fra 12 år har ret til hver sin advokat, og afgørelser meddeles skriftligt med angivelse af mulighed for anke. Forældremyndighedsindehaver har ret til at få indsigt i de akter, der ligger til grund for beslutningen. Barnet/den unge fra 12 år har ret til at blive hørt. Indhold Når anbringelse er foretaget jvf. ovenstående skal familierådgiveren fra børne- og familieteamet løbende sikre kvaliteten i anbringelsen i et samarbejde med barnet/den unge, forældrene og institutionen. Familierådgiver skal minimum 2 gange årligt have en samtale med barnet / den unge med henblik på at sikre, at barnet trives. Familierådgiver skal senest 3 måneder efter anbringelsen sørge for, at handleplanen jvfr. 140 revideres. Handleplanen revideres desuden efter behov, dog som minimun med ½ års interval. Handleplanen skal ses som et dynamisk samarbejdsredskab, der skal være med til at kvalificere samarbejdet mellem familierådgiveren, barnet/den unge, barnets/den unges familie og de mennesker, der skal yde en indsats i forhold til barnet/den unge og dermed være et redskab, der skal give en fælles forståelse af indholdet i og formålet med indsatsen. Handleplanen skal angive målet men også hvilken indsats der er nødvendig for at opnå målet. Det vil sige, at det skal overvejes, hvilke kvaliteter indsatsen skal indeholde i forhold til det konkrete barn / den konkrete unge. Handleplanen skal også indeholde overvejelser om foranstaltningens varighed. Handleplanen skal være så konkret som mulig og handlingsrettet. For unge, der er fyldt 16 år, skal der i handleplanen indgå konkrete mål for den unges overgang til voksentilværelsen. Herunder også efterværn. Handleplanen skal rumme oplysninger om, hvilken form for støtte, der skal iværksættes overfor familien, mens barnet /den unge er anbragt udenfor hjemmet og efter en hjemgivelse jvf. 140 stk Norddjurs Kommune lægger vægt på et dialogbaseret samarbejde med anbragte børn/unge, deres familie og anbringelsessted. Det betyder, at det har høj prioritet, at der er en løbende, gensidig udviklingsorienteret dialog med børn/unge, deres familier og 6 Se handleplanens punkter, note side 5 12

62 myndighedsafdelingens samarbejdspartnere. Alle anbragte børn og unge modtager et kort med kontaktoplysninger på socialkonsulenterne i børne- og familieteamets tilsynsenhed, så de under anbringelsen har viden om, hvem det er, der fører tilsyn med anbringelsesstedet. Resultat Et trygt omsorgsmiljø med nære stabile relationer til voksne er en vigtig forudsætning for en god opvækst. At skabe kontinuitet og sammenhæng i barnets / den unges liv ved hjælp af klare mål for indsatsen og klar sammenhæng i alle tiltag på vejen mod målet er derfor helt afgørende. Dette sikres ved: Familierådgivers løbende dialog med barnet / den unge, familien, anbringelsesstedet og samarbejdspartnere. Familierådgiver indhenter løbende skriftlig status fra relevante parter, der sammen med den løbende dialog danner grundlag for beslutninger. Tydelige handleplaner, der revideres jvf. opfølgningsfristerne, og som det sikres, at alle involverede kender indholdet i. Klageadgang En afgørelse fra myndighedsafdelingen indeholder altid en skriftlig begrundelse med retsgrundlag og klagevejledning. Klage over børn og ungeudvalgets beslutning om en tvangsanbringelse kan inden 4 uger indbringes for Ankestyrelsen. Børn der er fyldt 12 år kan også indgive klage. Beslutninger om frivillige anbringelser kan inden 4 uger indbringes for Ankestyrelsen. Børn der er fyldt 12 år kan også indgive klage. 13

63 Anbringelse på opholdssteder I Norddjurs Kommune er der aktuelt 2 opholdssteder, der i henhold til Servicelovens 142 stk. 7 er godkendt til anbringelse af børn og unge. Det drejer sig om: Skovbrynet, Mogenstrupvej 5, Ramten, 8586 Ørum Østergård, Birkedalsvej 26, 8500 Grenaa Den sammenhængende børnepolitik og anbringelsesstrategien medfører, at det prioriteres højt at arbejde med lokale løsninger og egne tilbud. Formål Formålet med en anbringelse uden for hjemmet er at sikre barnets/den unges sundhed og udvikling. Formålet med at yde støtte til børn og unge med et særligt behov er præciseret som et led i barnets reform i servicelovens 46. Støtten skal ydes med henblik på at sikre barnets eller den unges bedste og skal have til formål at: 1. sikre kontinuitet i opvæksten og et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile relationer til voksne, bl.a. ved at understøtte barnets eller den unges familiemæssige relationer og øvrige netværk 2. sikre barnets eller den unges muligheder for personlig udvikling og opbygning af kompetencer til at indgå i sociale relationer og netværk 3. understøtte barnets eller den unges skolegang og muligheder for at gennemføre en uddannelse 4. fremme barnets eller den unges sundhed og trivsel 5. forberede barnet eller den unge til et selvstændigt voksenliv. Hvem udfører opgaven Sagsbehandlingen vedr. anbringelse af børn og unge varetages af familierådgiverne i myndighedsafdelingens børne- og familieteam. Anbringelser iværksættes efter visitation til foranstaltning via visitationsudvalget. Er der tale om anbringelse uden samtykke, forelægges sagen til beslutning i børn og unge udvalget. Omfang Den planlagte anbringelse med samtykke Forud for den planlagte anbringelse med samtykke har familierådgiveren foretaget en børnefaglig undersøgelse jvf. servicelovens 50 med henblik på at afklare behov for hjælpeforanstaltninger. Visitationsudvalget anviser det tilbud, som man vurderer vil kunne opfylde barnets/den unges behov bedst. Familierådgiveren afklarer yderligere, om der kan indgås 14

64 aftale med opholdsstedet, udarbejder relevant visitationsmateriale, og aflægger herefter besøg på opholdsstedet med barnet/den unge og familien og indflytning aftales. Den akutte anbringelse med samtykke Opstår der en så alvorlig situation, at der er grundlag for en akut anbringelse, er der ikke foretaget nogen børnefaglig undersøgelse jvf. servicelovens 50. Familierådgiveren anviser i et samarbejde med myndighedsafdelingens ledelse det tilbud, som man vurderer vil kunne opfylde barnets/den unges behov bedst. Familierådgiver afklarer nærmere med opholdsstedet og bistår ved indflytning. Snarest muligt derefter afholdes der et indskrivningsmøde på opholdsstedet med familierådgiver, barnet/den unge og familien. Sagen forelægges visitationsudvalget til efterretning. Den planlagte anbringelse uden samtykke På baggrund af den foreliggende børnefaglige undersøgelse jvf. servicelovens 50 samt redegørelsen som familierådgiveren udarbejder, træffer børn og unge udvalget beslutning, om barnet skal anbringes uden samtykke. Besluttes det, at barnet skal anbringes uden samtykke, anviser visitationsudvalget det tilbud, som man vurderer, vil kunne opfylde barnets/den unges behov bedst. Familierådgiveren forestår anbringelsen af barnet/den unge. Forældrene deltager, så vidt det er muligt. Som et led i denne proces kan det være nødvendigt med assistance fra ledelse og politi. Den akutte anbringelse uden samtykke Opstår der en så alvorlig situation, at der er grundlag for en akut anbringelse, kontakter familierådgiveren formanden for børn og unge udvalget med henblik på at afklare grundlaget for akut anbringelse. Der udarbejdes en skriftlig afgørelse, som formanden for udvalget underskriver. Familierådgiveren anviser i et samarbejde med myndighedsafdelingens ledelse det tilbud, som man vurderer vil kunne opfylde barnets/den unges behov bedst. Familierådgiveren forestår anbringelsen af barnet/den unge. Forældrene deltager, så vidt det er muligt. Som et led i denne proces kan det være nødvendigt med assistance fra ledelse og politi. Sagen forelægges visitationsudvalget til efterretning. En formandsbeslutning skal efterfølgende behandles i børn og unge udvalget. Beslutninger om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke kan ankes. Forældremyndighedsindehaveren og barnet/den unge fra 12 år har ret til hver sin advokat. 15

65 Afgørelser meddeles skriftligt med angivelse af mulighed for anke. Forældremyndighedsindehaveren har ret til at få indsigt i de akter, der ligger til grund for beslutningen. Barnet/den unge fra 12 år har ret til at blive hørt. Indhold Når anbringelse er foretaget jvf. ovenstående skal familierådgiveren fra børne- og familieteamet løbende sikre kvaliteten i anbringelsen i et samarbejde med barnet/den unge, forældrene og opholdsstedet. Familierådgiver skal minimum 2 gange årligt have en samtale med barnet / den unge med henblik på at sikre, at barnet trives. Familierådgiveren skal senest 3 måneder efter anbringelsen sørge for, at handleplanen jvf. 140 revideres. Handleplanen revideres desuden efter behov, dog som minimun med ½ års interval. Handleplanen skal ses som et dynamisk samarbejdsredskab, der skal være med til at kvalificere samarbejdet mellem familierådgiveren, barnet/den unge, barnets/den unges familie og de mennesker, der skal yde en indsats i forhold til barnet/den unge og dermed være et redskab, der skal give en fælles forståelse af indholdet i og formålet med indsatsen. Handleplanen skal angive målet, men også hvilken indsats der er nødvendig for at opnå målet. Det vil sige, at det skal overvejes, hvilke kvaliteter indsatsen skal indeholde i forhold til det konkrete barn/unge. Handleplanen skal også indeholde overvejelser om foranstaltningens varighed. Handleplanen skal være så konkret som mulig og handlingsrettet. For unge, der er fyldt 16 år, skal der i handleplanen indgå konkrete mål for den unges overgang til voksentilværelsen. Herunder også efterværn. Handleplanen skal rumme oplysninger om, hvilken form for støtte, der skal iværksættes overfor familien, mens barnet /den unge er anbragt udenfor hjemmet og efter en hjemgivelse jvf. 140 stk Der lægges vægt på et dialogbaseret samarbejde med anbragte børn/unge, deres familie og anbringelsessted. Det betyder, at det har høj prioritet, at der er en løbende, gensidig udviklingsorienteret dialog med børn, unge, deres familier og myndighedsafdelingens samarbejdspartnere. Alle anbragte børn og unge modtager et kort med kontaktoplysninger på socialkonsulenterne i børne- og familieteamets tilsynsenhed, så de under anbringelsen har viden om, hvem det er, der fører tilsyn med anbringelsesstedet. 7 Se handleplanens punkter i note side 8 16

66 Resultat Et trygt omsorgsmiljø med nære stabile relationer til voksne er en vigtig forudsætning for en god opvækst. At skabe kontinuitet og sammenhæng i barnets/den unges liv ved hjælp af klare mål for indsatsen og klar sammenhæng i alle tiltag på vejen mod målet er derfor helt afgørende. Dette sikres bl.a. ved: Familierådgivers løbende dialog med barnet/den unge, familien, anbringelsesstedet og samarbejdspartner. Familierådgiveren indhenter løbende skriftlig status fra relevante parter, der sammen med den løbende dialog danner grundlag for beslutninger. Tydelige handleplaner, der revideres løbende og hvor det sikres, at alle involverede kender indholdet i. Klageadgang En afgørelse fra myndighedsafdelingen indeholder altid en skriftlig begrundelse med retsgrundlag og klagevejledning. Klage over børn og ungeudvalgets beslutning om en tvangsanbringelse kan inden 4 uger indbringes for Ankestyrelsen. Børn der er fyldt 12 år kan også indgive klage. Beslutninger om frivillige anbringelser kan inden 4 uger indbringes for Ankestyrelsen. Børn der er fyldt 12 år kan også indgive klage. 17

67 Anbringelse på efterskoler og kostskoler I Norddjurs er der aktuelt 2 efterskoler med godkendte anbringelsespladser i henhold til Servicelovens : Efterskolen Helle, Dyrehavevej 28, Gjerrild, 8500 Grenaa Djurslands Efterskole, Kanneshøjvej 43, 8585 Glesborg Formål Formålet med en anbringelse udenfor hjemmet er at sikre barnets/den unges sundhed og udvikling. Formålet med at yde støtte til børn og unge med et særligt behov er præciseret som et led i barnets reform i servicelovens 46. Støtten skal ydes med henblik på at sikre barnets eller den unges bedste og skal have til formål at: 1. sikre kontinuitet i opvæksten og et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile relationer til voksne, bl.a. ved at understøtte barnets eller den unges familiemæssige relationer og øvrige netværk 2. sikre barnets eller den unges muligheder for personlig udvikling og opbygning af kompetencer til at indgå i sociale relationer og netværk 3. understøtte barnets eller den unges skolegang og muligheder for at gennemføre en uddannelse 4. fremme barnets eller den unges sundhed og trivsel 5. forberede barnet eller den unge til et selvstændigt voksenliv. Hvem udfører opgaven Sagsbehandlingen vedrørende anbringelse af børn og unge i henhold til servicelovens 52 stk. 3 nr. 7, varetages af familierådgiverne i myndighedsafdelingens børne- og familieteam. Anbringelser iværksættes efter visitation til foranstaltning via visitationsudvalget. Ved valg af anbringelse på efterskole/kostskole vil der typisk være tale om anbringelse med samtykke. Omfang Den planlagte anbringelse med samtykke Anbringelse på efterskole/kostskole vil som udgangspunkt være en anbringelse med samtykke, da det er vurderingen, at en sådan foranstaltning ikke vil kunne håndtere de problemstillinger, der vil være omkring en anbringelse uden samtykke. Forud for den planlagte anbringelse med samtykke har familierådgiveren foretaget en børnefaglig undersøgelse jvf. 18

68 servicelovens 50 med henblik på at afklare behov for hjælpeforanstaltninger. Visitationsudvalget anviser det tilbud, som man vurderer, vil kunne opfylde barnet /den unges behov bedst Familierådgiveren afklarer yderligere, om der kan indgås aftale med efterskolen/kostskolen, udarbejder relevant visitationsmateriale, og aflægger herefter besøg på efterskolen/kostskolen med barnet/den unge og familien. Indhold Når anbringelse er foretaget jvf. ovenstående, skal familierådgiveren frabørne- og familieteamet løbende sikre kvaliteten i anbringelsen i et samarbejde med barnet/den unge, forældrene og efterskolen/kostskolen. Familierådgiveren skal minimum 2 gange årligt have en samtale med barnet/den unge med henblik på at sikre, at barnet trives. Familierådgiver skal senest 3 måneder efter anbringelsen sørge for, at handleplanen jvf. 140 revideres. Handleplanen revideres desuden efter behov, dog som minimun med ½ års interval. Handleplanen skal ses som et dynamisk samarbejdsredskab, der skal være med til at kvalificere samarbejdet mellem familierådgiveren, barnet/den unge, barnets/den unges familie og de mennesker, der skal yde en indsats i forhold til barnet/den unge og dermed være et redskab, der skal give en fælles forståelse af indholdet i og formålet med indsatsen. Handleplanen skal angive målet, men også hvilken indsats der er nødvendig for at opnå målet. Det vil sige, at det skal overvejes, hvilke kvaliteter indsatsen skal indeholde i forhold til det konkrete barn/den konkrete unge. Handleplanen skal også indeholde overvejelser om foranstaltningens varighed. Handleplanen skal være så konkret som mulig og handlingsrettet. For unge, der er fyldt 16 år, skal der i handleplanen indgå konkrete mål for den unges overgang til voksentilværelsen. Herunder også efterværn. Handleplanen skal rumme oplysninger om, hvilken form for støtte, der skal iværksættes overfor familien, mens barnet /den unge er anbragt udenfor hjemmet og efter en hjemgivelse jvf. 140 stk. 4 8 Der lægges vægt på et dialogbaseret samarbejde med anbragte børn/unge, deres familie og anbringelsessted. Det betyder, at det har høj prioritet, at der er en løbende, gensidig udviklingsorienteret dialog med børn, unge, deres familier og myndighedsafdelingens samarbejdspartnere. Alle anbragte børn og unge modtager et kort med kontaktoplysninger på socialkonsulenterne i børne- og familieteamets tilsynsenhed, så de under anbringelsen har viden om, hvem det er, der fører tilsyn med anbringelsesstedet 8 Se handeplanens punkter, note side 5 19

69 Resultat Et trygt omsorgsmiljø med nære stabile relationer til voksne er en vigtig forudsætning for en god opvækst. At skabe kontinuitet og sammenhæng i barnets/den unges liv ved hjælp af klare mål for indsatsen og klar sammenhæng i alle tiltag på vejen mod målet er derfor helt afgørende. Dette sikres bl.a. ved: Familierådgiverens løbende dialog med barnet/den unge, familien, anbringelsesstedet og samarbejdspartnere. Familierådgiveren indhenter løbende skriftlig status fra relevante parter, der sammen med den løbende dialog danner grundlag for beslutninger. Tydelige handleplaner, der revideres jvf. opfølgningsfristerne, og som det sikres, at alle involverede kender indholdet i. Klageadgang En afgørelse fra myndighedsafdelingen indeholder altid en skriftlig begrundelse med retsgrundlag og klagevejledning. Klage over børn og ungeudvalgets beslutning om en tvangs- anbringelse kan inden 4 uger indbringes for Ankestyrelsen. Børn der er fyldt 12 år kan også indgive klage. Beslutninger om frivillige anbringelser kan inden 4 uger indbringes for Ankestyrelsen. Børn der er fyldt 12 år kan også indgive klage. 20

70 Bilag: 6.4. Folder vedr. midlertidige boliger Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 10. september Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

71 De midlertidige boliger er at finde på følgende adresser: Digterparken Tove Ditlevsens vej 2, Grenaa Tlf.: MIDLERTIDIGE BOLIGER NORDDJURS KOMMUNE 15 akut-/aflastningsboliger hvor der er vagtdækning hele døgnet Rehabiliteringscenter Posthaven Posthaven 48, Grenaa Tlf.: træningsboliger. Der er tilkald fra hjemmeplejen om natten og nattevagt på centeret ved behov. Træningscenter Vest Elme Allé 6, Auning Tlf.: træningsboliger og 4 akut-/ aflastnings boliger. Der er tilkald fra hjemmeplejen om natten og nattevagt på centeret ved behov Fuglsanggården Trekanten 1, Grenaa Tlf.: demens udredningsboliger, hvor der er Vagtdækning hele døgnet. Kontakt Sundhed og Omsorg Visitationen, Norddjurs kommune Telefonnummer: aeldreomraadet@norddjurs.dk

72 Kære borger Norddjurs Kommune har 33 midlertidige boliger, 24 akut-/ aflastnings-/ udredningsboliger og 14 træningsboliger. Formålet med et ophold i en midlertidig bolig er: at give en målrettet trænende indsats at forebygge unødvendige indlæggelser og genindlæggelser at afklare fremtidig behov for støtte eller boligtype at give alvorligt syge og døende tryghed og omsorg i den sidste tid at aflaste pårørende. Indsatsen kan være såvel fysisk træning, som træning i personlig hygiejne, daglige gøremål og strukturering af hverdagen. I en akut-/aflastnings-/ udrednings bolig er der primært tilknyttet plejepersonale, og i træningsboligerne er der udover plejepersonale også ansat fysioterapeuter og ergoterapeuter. Din pleje, behandling og træning tilrettelægger vi i samarbejde med dig og dine pårørende. Inden du kommer hjem, holder vi en samtale med dig og evt. dine pårørende for at aftale hvilken fremtidig støtte, du har behov for. Opholdets varighed vurderes individuelt, men er som udgangspunkt 2-4 uger for akut- og aflastningsboligerne. For udrednings- og træningsboligerne afhænger opholdets varighed af din genoptræningsplan og hvilke udredningsforløb, der er behov for. Bliver du under dit ophold indlagt på et sygehus i mere end tre dage, ophører dit ophold i den midlertidige bolig. Du har dog altid mulighed for at søge om et nyt ophold. Praktiske oplysninger Kørsel Kørsel til og fra afdelingen skal du selv betale. Kørslen er dog vederlagsfri ved kørsel fra sygehus til afdelingen, eller hvis du har en genoptræningsplan. Betaling for opholdet Under opholdet kan du tilvælge nedenstående ydelser. Den angivne takst er prisen per døgn og er fastsat af kommunalbestyrelsen. Kost Kr./døgn Vask Kr./døgn Leje af sengelinned Kr./døgn Morgenmad : 12,08 kr. Koldt måltid : 26,30 kr. Varmt måltid : 51,84 kr. Mellemmåltid eftermiddag: 11,20 kr. Mellemmåltid aften: 11,20 kr. Udgifter til vaskemaskine, tørretumbler og sæbe: 3,69 kr. Leje af Sengelinned : 0, 46 kr. Beløbet opkræves for hvert påbegyndt døgn uanset indflytnings eller fraflytningstidspunktet på dagen. Hvad skal du medbringe? Tøj og praktisk fodtøj Toiletsager efter eget behov, herunder engangsvaskeklude Medicin Bleer, hvis du benytter dette De hjælpemidler, som du bruger i hverdagen. Indretning Du har din egen stue med bad og toilet. Stuen er møbleret, men du er velkommen til at medbringe personlige ejendele, såsom blomster og billeder. Rygning Det er kun tilladt at ryge udendørs på anviste arealer.

73 Bilag: 6.2. Indsatskatalog for boliger Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 10. september Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

74 Indsatskatalog, boliger Plejeboliger Målgruppe Målgruppen er borgere, som har et varigt behov for omsorg, pleje og tæt kontakt og ikke længere kan få tilgodeset dette i nuværende bolig. Kvalitetsmål Målet er at give borgeren: fysisk, psykisk, social omsorg og pleje, som ikke kan opfyldes i nuværende bolig tryghed, sikkerhed og nærvær, som kun kan opnås ved tilstedeværelsen af personale døgnet rundt. Der er mulighed for, at ægtefælle eller samlever kan flytte med ind i en plejebolig. Aktiviteter i visitationen Visitator udfylder sammen med borgeren og/eller pårørende et ansøgningsskema. Visitationsudvalget vurderer, om borgeren er i målgruppen for en plejebolig. Når en plejebolig er ledig, tilbydes denne til den borger, der har det største behov. Borgeren modtager et skriftligt tilbud om boligen. Borgerens opgaver At give visitationsafdelingen besked om, at man ønsker boligen. Afklare hvilke møbler m.m. borgeren ønsker, der skal følge med ind i den nye bolig. Det vil være hensigtsmæssigt, at gøre dette i samarbejde med plejecentret. Borgeren og/eller dennes pårørende står for flytningen. Boligernes placering og antal Fuglsanggården, Grenaa: 20 boliger Violskrænten, Grenaa: 70 boliger Digterparken, Grenaa: 70 boliger Glesborg, Glesborg: 60 boliger Farsøhthus, Allingåbro: 53 boliger 1

75 Indsatskatalog, boliger Møllehjemmet, Auning: 26 boliger Demensboliger Målgruppe Målgruppen er borgere med en diagnosticeret demens, som ikke kan tage vare på egne behov og har brug for et skærmet miljø. Det kan være borgere, som: har en udtalt demenssygdom, hvor borgerens behov ikke kan tilgodeses i en almindelig plejebolig. har et stort behov for struktur og guidning og en udadreagerende adfærd, som bevirker, at borgeren har behov for personer omkring sig med særlige kompetencer til at varetage deres behov. Kvalitetsmål Målet er at give borgeren: et skærmet miljø, som ikke kan tilgodeses i en almindelig plejebolig strukturering og guidning i hverdagen en overskuelig og tryg hverdag Aktiviteter i visitationen Demenskoordinatoren inddrages i visitationen med henblik på at finde det bedst egnede boligtilbud til borgeren. Boligernes placering og antal Fuglsanggården, Grenaa: 10 boliger, hvor borgerens behov ikke kan tilgodeses i en almindelig plejebolig Fuglsanggården, Grenaa: 5 boliger, til borgere med en svær udadreagerende adfærd, med behov for personer omkring sig med særlige kompetencer til at varetage deres behov. Møllehjemmet, Auning: 6 boliger, hvor borgerens behov ikke kan tilgodeses i en almindelig plejebolig 2

76 Indsatskatalog, boliger Plejeboliger til yngre borgere Målgruppe Målgruppen er yngre borgere, der har et varigt behov for omsorg, pleje og tæt kontakt, som ikke kan tilgodeses i borgerens nuværende bolig, og hvor ægtefælle eller børn samtidig kan have glæde af, at deres pårørende bor i et yngre miljø. Kvalitetsmål Målet er at give yngre borgere: fysisk, psykisk, social omsorg og pleje tryghed, sikkerhed og nærvær, som kun kan opnås ved en tilstedeværelse af personale døgnet rundt glæde af at bo i byen og opholde sig i et fællesskab med jævnaldrende. Aktiviteter i visitationen Visitator udfylder sammen med borgeren og/eller pårørende et ansøgningsskema. Visitationsudvalget vurderer, om borgeren er i målgruppen for en plejebolig på yngreafdelingen. Når en plejebolig er ledig, tilbydes denne til den borger, der har det største behov. Borgeren modtager et skriftligt tilbud om boligen. Borgerens opgaver At give visitationsafdelingen besked om, at man ønsker boligen. At afklare hvilke møbler m.m. borgeren ønsker, skal følge med ind i den nye bolig. Det vil være hensigtsmæssigt at gøre dette i samarbejde med plejecentret. Borgeren og/eller dennes pårørende står for flytningen. 3

77 Indsatskatalog, boliger Boligernes placering og antal Violskrænten, Grenaa, 14 boliger. 4

78 Indsatskatalog, boliger Prøveboliger Målgruppe Målgruppen er borgere, der er berettiget til en plejebolig, men er usikre på, om de ønsker at flytte fra deres nuværende bolig. Kvalitetsmål Målet er, at borgeren i løbet af en periode på 2 uger i en prøvebolig kan afklare, om de ønsker at blive boende i boligen. For at kunne tilbydes en prøvebolig er det en forudsætning, at der er en ledig plejebolig på det sted, som borgeren kunne ønske at flytte til. Aktiviteter i visitationen Visitator udfylder sammen med borgeren og/eller pårørende et ansøgningsskema. Visitationsudvalget vurderer, om borgeren er i målgruppen for en prøvebolig. Borgeren modtager et skriftligt tilbud om ophold i en prøvebolig, når der er en ledig plejebolig det sted, som borgeren ønsker at flytte til. Borgerens opgaver Efter 14 dages ophold i en prøvebolig, skal visitationsafdelingen have besked på, om man ønsker boligen. Borgeren har mulighed for at tilvælge nedenstående ydelser: Kost Kr./døgn Vask Kr./døgn Leje af sengelinned Kr./døgn Morgenmad: 12,08 kr. Koldt måltid: 26,30 kr. Varmt måltid: 51,84 kr. Mellemmåltid eftermiddag: 11,20 kr. Mellemmåltid aften: 11,20 kr. Udgifter til vaskemaskine, tørretumbler og sæbe: 3,69 kr. Leje af Sengelinned: 0, 5

79 Indsatskatalog, boliger 46 kr. Taksterne fastsættes af kommunalbestyrelsen 1 gang årligt. Boligernes placering og antal Alle plejeboliger 6

80 Indsatskatalog, boliger Ældreboliger Målgruppe Målgruppen er borgere med et varigt behov for en handicapvenlig bolig. Kvalitetsmål Målet er, at borgeren: kan forbedre eller vedligeholde sin evne til at klare hverdagen længst muligt kan forbedre evnen til at klare sig selv med mindst mulig hjælp kan profitere af at bo tættere på andre mennesker kan benytte de samværstilbud, der findes tæt på en ældrebolig. Aktiviteter i visitationen Ældrebolig med visitation Visitator udfylder sammen med borgeren og/eller pårørende et ansøgningsskema. Visitationsudvalget vurderer, om borgeren er i målgruppen for en ældrebolig. Borgeren modtager et skriftligt tilbud, når der er en ledig ældrebolig. Den ledige ældrebolig tilbydes den borger på ventelisten, der har det største behov. Ældrebolig uden visitation Visitator skriver borgeren på en venteliste. Når der er en ledig ældrebolig, anviser visitationsafdelingen den ledige bolig til den borger, der har det største behov. Borgerens opgaver At give visitationsafdelingen besked på, om man ønsker boligen. Takster for husleje og indskud findes på kommunens hjemmeside (link). Borgeren står selv for flytningen. Boligernes placering og antal Rougsøvej, Ørsted: 16 boliger Dr. Frandsensvej, Ørsted: 6 boliger Stadionparken, Allingåbro: 22 boliger Østerled Vivild, Allingåbro: 8 boliger Trekanten, Grenaa: 18 boliger 7

81 Indsatskatalog, boliger Dystrupvej, Ørum: 8 boliger Grønnevang, Rimsø: 8 boliger Potetevej, Auning: 16 boliger Tryghedsbolig er Målgruppe Målgruppen er borgere, der kan bevare eller genvinde ressourcer til at opnå en bedre livskvalitet i hverdagen ved at bo i et tæt naboskab. Kvalitetsmål Målet er at give borgeren: tryghed ved at bo i fællesskab med andre, hvis borgeren er utryg i nuværende bolig glæde af at bo tæt på et plejecenter og gøre brug af cafeen og de åbne aktivitetstilbud. Aktiviteter i visitationen Visitator udfylder sammen med borgeren og/eller pårørende et ansøgningsskema. Visitationsudvalget vurderer, om borgeren er i målgruppen for en tryghedsbolig. Borgeren modtager et skriftligt tilbud, når der er en ledig tryghedsbolig. Borgerens opgaver At give visitationsafdelingen besked på, om borgeren ønsker boligen. At afklare hvilke møbler m.m. borgeren ønsker, skal følge med ind i den nye bolig. Borgeren og/eller dennes pårørende står for flytningen. Boligernes placering og antal Norddjurs Kommune har 42 tryghedsboliger på Grønnegården, Grenaa. 8

82 Indsatskatalog, boliger 9

83 Indsatskatalog, boliger Socialpædagogisk/socialpsykiatrisk botilbud Målgruppe Målgruppen er borgere med betydeligt nedsat funktionsevne, som ikke kan få tilgodeset deres behov i nuværende bolig og derfor har behov for et døgntilbud. Borgeren vil ofte have en svær hjerneskade, sindslidelse eller være udviklingshæmmet. Kvalitetsmål Målet er, at borgeren kan få tilgodeset sine behov i et døgntilbud eller kan fremme livskvaliteten gennem ophold i et socialpædagogisk/social-psykiatrisk botilbud. Aktiviteter i visitationen Sagsbehandler fra myndighedsafdelingen foretager en udredning af borgeren. På baggrund heraf træffes en afgørelse. Borgeren indkaldes til visitationsmøde. Borgeren modtager en skriftlig henvendelse, når der er en ledig bolig. Borgerens opgaver At give besked på, om man ønsker boligen. At afklare hvilke personlige ejendele borgeren ønsker, skal følge med ind i den nye bolig. Borgeren og/eller dennes pårørende står for flytningen. Boligernes placering og antal Dolmer Have, Dolmerhave 6-24, 8500 Grenaa. 20 boliger. Skovstjernen, Tove Ditlevsensvej, 4,8500 Grenaa. 34 boliger. Ålunden 18-20, 8500 Grenaa 10 lejligheder. Kærvang, Sygehusvej 27, Ørsted. 18 lejligheder. Skovvang, Sygehusvej 29, Ørsted 14 lejligheder. Stadionparken, 8961 Allingåbro. 8 lejligheder. Broagervej, Broagervej 2, 8961 Allingåbro. 6 lejligheder. Centervej, Centervej 18 og 20, Auning. 22 lejligheder. Valmuevej, Glesborg. 16 lejligheder. Åparken, Åparken 6, 8585 Ørum. 5 lejligheder. Kornvænget, Kornvænget 2, 8586 Ørum. 6 lejligheder. 10

84 Indsatskatalog, boliger Midlertidige boliger akut-/aflastning-/udredningsboliger Målgruppe Målgruppen er borgere: der har behov for at genvinde kræfter og styrke egne ressourcer hvor en unødvendig indlæggelse kan forebygges der har symptomer på demens, og hvor en udredning er afgørende for at kunne vurdere behovet for fremtidig støtte, hjælp og boligform der har en pludselig ændring af adfærd, som bevirker, at borgeren ikke kan være i eget hjem der er alvorligt syge og døende som et alternativ til hospice der har brug for at afklare fremtiden i forhold til boligtype og behov for støtte der ikke kan være alene ved pårørendes fravær der har pårørende, som drager omsorg for vedkommende i hverdagen og har brug for aflastning Kvalitetsmål Målet med opholdet i en akut-/aflastning-/udredningsbolig er, at: forebygge hospitalsindlæggelser aflaste en nærtstående, som yder daglig omsorg for deres pårørende borgeren genvinder kræfter til igen at kunne klare hverdagen i eget hjem give alvorligt syge borgere mulighed for at være i trygge omgivelser med plejepersonale tæt på sikre det bedst egnede botilbud til en borgere, der har behov for at skifte bolig. Aktiviteter i visitationen Der træffes afgørelse hurtigst muligt og senest indenfor 10 dage. Ved et akut opstået behov for en akutbolig, kan en visitator eller en hjemmesygeplejerske visitere borgeren samme dag. Den vagthavende hjemmesygeplejerske kan kontaktes i aften og nattetimerne. Borgerens opgaver Borgeren har mulighed for at tilvælge følgende ydelser: Kost Kr./døgn Morgenmad : 12,08 kr. Koldt måltid : 11

85 Indsatskatalog, boliger 26,30 kr. Varmt måltid : 51,84 kr. Mellemmåltid eftermiddag: 11,20 kr. Mellemmåltid aften: 11,20 kr. Vask Kr./døgn Udgifter til vaskemaskine, tørretumbler og sæbe: 3,69 kr. Leje af sengelinned Kr./døgn Leje af Sengelinned : 0, 46 kr. Taksten fastsættes af kommunalbestyrelsen 1 gang årligt. Borgeren betaler selv for kørsel. Boligernes placering og antal Digterparken, Grenaa: 15 boliger Træningscenter Vest, Auning: 4 boliger 12

86 Indsatskatalog, boliger Midlertidige boliger - træningsboliger Målgruppe Målgruppen er borgere, der: har en genoptræningsplan og har brug for en intensiv, tværfaglig indsats har behov for en intensiv, tværfaglig og målrettet indsats på grund af tab af funktionsevne efter sygdom i hjemmet. Kvalitetsmål Målet med ophold i en træningsbolig er at give borgere en intensiv og tværfaglig genoptræning og rehabilitering. Aktiviteter i visitationen Ansøgning om et døgnrehabiliteringsforløb kan komme fra praktiserende læger, sygehuslæger, visitatorer, terapeuter, sygeplejerske i kommunen eller pårørende/borgeren selv. Visitationen foregår løbende af visitationsudvalget på træningscentrene. Borgerens opgaver Borgeren har mulighed for at tilvælge følgende ydelser: Kost Kr./døgn Morgenmad: 12,08 kr. Koldt måltid: 26,30 kr. Varmt måltid: 51,84 kr. Mellemmåltid eftermiddag: 11,20 kr. Mellemmåltid aften: 11,20 kr. Vask Kr./døgn Udgifter til vaskemaskine, tørretumbler og sæbe: 3,69 kr. Leje af sengelinned Kr./døgn Leje af Sengelinned: 0, 46 kr. 13

87 Indsatskatalog, boliger Taksten fastsættes af kommunalbestyrelsen 1 gang årligt. Borgeren betaler selv for kørsel. Hvis borgeren har en genoptræningsplan er kørslen dog vederlagsfri. Boligernes placering og antal Træningscenter Øst, Grenaa: 10 boliger Træningscenter Vest, Auning: 4 boliger Midlertidige botilbud - til borgere med betydelig nedsat funktionsevne, herunder sindslidelse og udviklingshæmmede Målgruppe Målgruppen er borgere med en svær sindslidelse eller som er udviklingshæmmet og har et behov for aflastning for at genvinde ressourcer til igen at klare sig i eget hjem eller et akut behov for udredning. Kvalitetsmål Målet med ophold i en akutbolig eller en aflastnings- /udredningsplads til borgere med en sindslidelse er, at: forebygge hospitalsindlæggelser aflaste en nærtstående, som yder daglig omsorg for deres pårørende borgeren genvinder kræfter til igen at kunne klare hverdagen i eget hjem Aktiviteter i visitationen Visitator i myndighedsafdelingen træffer en afgørelse om ophold. Hvis borgeren allerede modtager et bostøttetilbud, kan bostøtten visitere til ophold af kortere varighed. Ved forlængelse af ophold skal visitator kontaktes. Borgerens opgaver Taksten for egenbetaling varierer fra sted til sted. Taksterne følger de overordnede retningslinjer vedrørende valgfri servicebetaling i botilbud på handicap- og psykiatriområdet i Norddjurs Kommune. Retningslinjerne findes på Norddjurs Kommunes hjemmeside, 14

88 Indsatskatalog, boliger under socialområdet. Derudover kan det pågældende sted kontaktes for at få oplyst taksterne for opholdet. Boligernes placering og antal Dolmer Have, Dolmerhave, 8500 Grenaa. 2 boliger Skovstjernen, Tove Ditlevsensvej 4, 8500 Grenaa. 4 boliger Ørum bo- og aktivitetscenter, Dystrupvej 4, 8585 Ørum. 1 bolig 15

89 Bilag: 6.3. Takster for 2015 for ophold I midlertidige boliger Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 10. september Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

90 Takster for 2015 for ophold i midlertidige boliger på sundheds- og omsorgsområdet Takster for ophold i midlertidige boliger Takster 2015 Morgenmad Koldt måltid Varmt måltid Mellemmåltid eftermiddag Mellemmåltid - aften 12,08 kr. 26,30 kr. 51,84 kr. 11,20 kr. 11,20 kr. Vask af tøj og sengelinned (udgifter til vaskemaskine, tørretumbler og sæbe) 3,69 kr. Leje af sengelinned 0,46 kr. Samlet pris ved køb af alle ydelser 116,77 kr. Beløbet opkræves for hvert påbegyndt døgn, uanset indflytnings- eller fraflytningstidspunktet på dagen. Taksterne for måltiderne reguleres hvert år af Social- og indenrigsministeriet, og taksterne for vask og leje af linned, er fastsat i forvaltningen på baggrund af en beregning af kommunens reelle udgifter til levering af denne ydelse, ekskl. personaleudgifter.

91 Bilag: 6.1. Forslag til kvalitetsstandard for boliger Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 10. september Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

92 Kvalitetsstandard: Boliger Målgruppe Målgruppen er borgere i Norddjurs Kommune, der har brug for et boligtilbud for at udvikle eller bevare ressourcer og egenomsorg længst muligt. Kriterier og omfang Der kan være tale om følgende boligtilbud: Plejeboliger, herunder: Plejeboliger Demensboliger Plejeboliger til yngre borgere Prøveboliger Ældreboliger, herunder: Ældreboliger Tryghedsboliger Socialpædagogisk/socialpsykiatrisk botilbud Midlertidige boliger, herunder: Akut-/aflastnings-/udredningsboliger Træningsboliger Midlertidige botilbud til borgere med betydelig nedsat funktionsevne, herunder sindslidelse og udviklingshæmmede. Se mere om de forskellige boligtyper i kommunens indsatskatalog (link). Særligt for ophold i midlertidig bolig Der foretages en helhedsvurdering af borgerens samlede behov for hjælp og støtte, herunder eksempelvis behov for hjælpemidler, træning mv. Varighed: Et ophold i en akut-/aflastnings-/udredningsbolig varer som udgangspunkt 2-4 uger, og er baseret på en individuel vurdering af borgerens behov. Et ophold i en træningsbolig baseres på en individuel vurdering, der afhænger af borgerens genoptræningsbehov og udbytte af indsatsen. Et ophold i et specialtilbud baseres på en individuel vurdering. 1

93 Opholdet afsluttes, når målene er opfyldt, eller hvis borgeren visiteres til et andet tilbud. Formål Formålet er, at borgeren tilbydes en bolig, der tilgodeser psykiske, fysiske og sociale behov. Afgørelse Boliger tilbydes på baggrund af en konkret individuel vurdering af borgerens behov. Afhængigt af hvilken boligtype, der er tale om, foregår afgørelsen på en af følgende måder: Plejeboliger eller ældreboliger: Visitator fra visitationsafdelingen udfylder i samarbejde med borgeren eller dennes pårørende et ansøgningsskema til en plejebolig eller en ældrebolig. Visitator fra visitationsafdelingen træffer afgørelse i forhold til, om borgeren er berettiget til en bolig. Socialpædagogisk/socialpsykiatrisk botilbud og midlertidig botilbud: Sagsbehandler fra myndighedsafdelingen udreder borgerens behov og situation på et fællesmøde sammen med borgeren. På baggrund af oplysningerne træffer visitator i myndighedsafdelingen afgørelse om, hvorvidt borgeren er berettiget til en bolig Midlertidig bolig: Visitator, visitationsudvalg eller vagthavende sygeplejerske træffer afgørelse om, hvorvidt borgeren er berettiget til en akut-/aflastnings-/udredningsbolig eller træningsbolig. Borgeren modtager en skriftlig afgørelse om boligtilbuddet. Levering Borgeren afholder selv alle udgifter, der er forbundet med flytning til den nye bolig. Husleje og indskud Priser på indskud og husleje findes på kommunens hjemmeside: 2

94 Lån til indskud Har borgeren ikke midler til at betale indskud, kan der søges om lån hos kommunen. Oplysning om mulighed for lån kan fås ved henvendelse til Borgerservice (ydelsesteam) på tlf Boligstøtte Der kan søges om boligstøtte på borger.dk/boligstoette, eller ved henvendelse til Udbetaling Danmark på tlf Der betales ikke indskud eller husleje til ophold i midlertidige boliger. Særligt for ophold i midlertidig bolig Midlertidige boliger Socialområdet: Taksten for egenbetaling varierer fra sted til sted. Taksterne følger de overordnede retningslinjer vedrørende valgfri servicebetaling i botilbud på handicap- og psykiatriområdet i Norddjurs Kommune. Retningslinjerne findes på Norddjurs Kommunes hjemmeside, under socialområdet. Derudover kan det pågældende sted kontaktes for at få oplyst taksterne for opholdet. Sundheds- og omsorgsområdet: der er mulighed for at tilvælge følgende ydelser Kost Kr./døgn Morgenmad: Koldt måltid: Varmt måltid: Mellemmåltid eftermiddag: Mellemmåltid aften: 12,08 kr. 26,30 kr. 51,84 kr. 11,20 kr. 11,20 kr. Vask Kr./døgn Udgifter til vaskemaskine, tørretumbler og sæbe: 3,69 kr. Leje af sengelinned Kr./døgn Leje af Sengelinned: 0, 46 kr. Der er ikke frit valg på midlertidige boliger, og de kan derfor kun tilbydes i Norddjurs Kommune. 3

95 Aktiviteter Visitationsprocessen består af: en ansøgning, en udredning af behov, og en afgørelse. Særligt for ophold i midlertidig bolig Ved ophold i en midlertidig bolig ydes en tværfaglig indsats, der indeholder omsorg, pleje og træning målrettet den enkelte borgers behov. Borgeren kan derudover deltage i de aktiviteter, der foregår på stedet. Hvis borgeren er visiteret til bostøtte vil bostøtten fortsætte uændret under opholdet i en midlertidig bolig. Kvalitetskrav Sagsgang og tidsfrister afhænger af boligtype. Plejebolig eller ældrebolig: Når visitator modtager en henvendelse, aflægger visitator et besøg hurtigst muligt og senest 3 uger efter henvendelsen. Senest 14 dage efter besøget træffes en afgørelse, og borgeren modtager senest 3 dage herefter en skriftlig afgørelse. Har borgeren et akut behov for en anden bolig, behandler visitator henvendelsen hurtigst muligt og senest indenfor to dage. Borgeren har krav på at få et tilbud om plejebolig senest 2 måneder efter, der er truffet en afgørelse. Denne tidsfrist gælder ikke, hvis borgeren ønsker en eller flere bestemte plejeboliger. Tildeling af en plejebolig sker efter en behovsvurdering. Den borger, der har det største behov, får tilbudt den ledige bolig. Socialpædagogisk/socialpsykiatrisk botilbud: Senest seks uger fra sagen er belyst, træffes en afgørelse, og borgeren modtager senest 14 dage herefter en skriftlig afgørelse. Akut-/aflastning-/udredningsboliger og træningsboliger: Der træffes afgørelse hurtigst muligt og senest indenfor 10 dage. Ved et akut opstået behov for en akutbolig, kan en visitator eller vagthavende sygeplejerske visitere borgeren samme dag. Midlertidig botilbud til borgere med betydelig nedsat funktionsevne, 4

96 herunder sindslidelse og udviklingshæmmede: Visitator i myndighedsafdelingen træffer en afgørelse hurtigst muligt og senest indenfor 6 uger. Sagsbehandlingstiden er typisk længst, hvis det er nødvendigt at indhente nye oplysninger fra samarbejdsparter. Der er som udgangspunkt ingen ventetid ved akut behov for en midlertidig plads. Opfølgning Sagen dokumenteres i borgerens elektroniske journal. Særligt for ophold i midlertidig bolig I samarbejde med borgeren følger personalet løbende op på de mål, der er sat for opholdet i den midlertidige bolig. Klage og ankemuligheder Klageadgangen fremgår af den klagevejledning, der følger med den skriftlige afgørelse, borgeren modtager. Er borgeren ikke tilfreds med den afgørelse, der er truffet, opfordres borgeren til at kontakte den visitator, der har behandlet sagen fra henholdsvis visitationsafdelingen, træningscenteret eller myndighedsafdelingen. Lovgrundlag Lov om almene boliger 54 a (Ældreboliger) Lov om Social Service 85 (Socialpædagogisk/socialpsykiatrisk botilbud) Lov om Social Service 84 (Akutboliger og træningsboliger) Lov om Social Service 107 og 108 (Midlertidig botilbud til borgere med betydelig nedsat funktionsevne, herunder sindslidelse og udviklingshæmmede) Lov om Social Service 192 a (Plejeboliger) Kontaktinformationer Visitationsafdelingen Østergade 36, 8500 Grenaa Tlf.: aeldreomraadet@norddjurs.dk Træningscenter Vest 5

97 Elme Allé Auning Tlf.: Træningscenter Øst Posthaven Grenaa Tlf.: Hjemmesygepleje Øst, Grenaa Sygehusvej Grenaa Tlf.: Hjemmepleje vest, Allingåbro Halvej Allingåbro Tlf.: Hjemmepleje vest, Glesborg Valmuevej Glesborg Tlf.: Myndighedsafdelingen Torvet Grenaa Tlf.: norddjurs@norddjurs.dk Vigtig information Følgende boliger er beskrevet i indsatskatalog: Midlertidige boliger akutboliger Midlertidige boliger træningsboliger Midlertidige botilbud pladser til borgere med betydelig nedsat funktionsevne, herunder sindslidelse og udviklingshæmmede Plejeboliger Demensboliger Plejeboliger til yngre borgere 6

98 Prøveboliger Special botilbud Tryghedsboliger Ældreboliger. Der findes 3 kategorier af ældreboliger: Ældreboliger med visitation. Visitationsafdelingen vurderer, om borgeren er berettiget til en ældrebolig efter gældende kriterier og visiterer borgeren til en ledig ældrebolig. Ældreboliger uden visitation. Borgeren sættes på en venteliste og visitationsafdelingen anviser den ledige bolig til den borger, der har det største behov. Ældreboliger, der anvises gennem en boligforening. 7

99 Bilag: 7.1. Forslag til kvalitetsstandard for kompenserende specialundervisning Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 10. september Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

100 Kvalitetsstandard: Kompenserende specialundervisning for voksne Målgruppe Målgruppen for kompenserende specialundervisning er borgere med nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne, der er fyldt 18 år, hvor specialundervisningen kan afhjælpe eller begrænse virkningerne af den nedsatte funktionsevne. Kriterier og omfang Kompenserende specialundervisning for voksne omfatter undervisning og specialpædagogisk støtte, der afhjælper eller begrænser virkningerne af den nedsatte funktionsevne. Tilbud om specialundervisning gives ikke, hvis et lignende tilbud kan dækkes efter anden lovgivning. Formål Formålet med kompenserende specialundervisning er at være medvirkende til at virkningerne af borgerens funktionsnedsættelse afhjælpes eller begrænses. Den kompenserende specialundervisning skal således forbedre borgerens livsfunktion og eventuelt formindske handicappet. Der lægges vægt på, at borgeren får mulighed for et mere aktivt liv og mulighed for deltagelse i samfundslivet. Afgørelse Kompenserende specialundervisning tilbydes efter en konkret individuel vurdering. På et møde mellem borgeren og medarbejder fra myndighedsafdelingen laves der en vurdering af borgerens behov og formålet med deltagelse i specialundervisning. Mødet foregår oftest i borgerens hjem eller på rådhuset. Efter mødet udarbejdes der en handleplan for indsatsen. Levering Hjælpen leveres af socialområdet, hvis det drejer sig om dansk-, engelsk- eller matematikundervisning. Andre undervisningstilbud leveres af leverandører, som er godkendt af kommunen og som har erfaring med kompenserende specialundervisning. Aktiviteter Kompenserende specialundervisning tilbydes som et kortvarigt forløb på 4-6 lektioner eller som et længerevarende forløb på

101 lektioner. Undervisningen kan gives som enkeltmandsundervisning eller på hold. Kvalitetskrav Kompenserende specialundervisning udføres af uddannede speciallærere. Der er sagsbehandlingsfrist på max 6 uger efter, at alle relevante oplysninger foreligger. Opfølgning Der udarbejdes en undervisningsplan i samarbejde mellem borgeren og leverandøren af den kompenserende specialundervisning. Heri beskrives undervisningens mål, indhold og omfang. Der udarbejdes en plan for den afsluttende evaluering, herunder hvordan undervisningseffekten kan dokumenteres. Effekten af den særlige tilrettelagte undervisning vurderes og evalueres efter ophør af lektionerne. Hvis det vurderes, at fortsat undervisning ikke kan afhjælpe eller begrænse funktionsnedsættelsen yderligere, vil undervisningen ophøre. Klage og ankemuligheder Klageadgangen fremgår af den klagevejledning, der følger med den skriftlige afgørelse, borgeren modtager. Afgørelsen kan ankes til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. Der kan klages skriftligt eller mundtligt. Klagen skal indgives inden 4 uger efter modtagelse af afgørelsen. Klagen skal sendes til: Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen Torvet Grenaa Lovgrundlag Lov om specialundervisning for voksne jf. lovbekendtgørelse nr. 929 af 25. august Bekendtgørelse om specialundervisning for voksne. Vejledning om specialundervisning for voksne. 2

102 Kontaktinformationer Myndighedsafdelingen Torvet Grenaa Tlf.: Mail: norddjurs@norddjurs.dk Vigtig information Hvis en deltager ikke er i stand til at transportere sig selv, kan der ydes støtte til befordring. Hjælpemidler, der er nødvendige, for at kunne gennemføre undervisningen, stilles gratis til rådighed for borgeren. 3

103 Bilag: 8.1. Forslag til kvalitetsstandard for afløsning og aflastning til pårørende Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 10. september Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

104 Kvalitetsstandard: Afløsning og aflastning Målgruppe Målgruppen for afløsning eller aflastning er forældre, ægtefælle eller andre nære pårørende, der passer børn eller voksne borgere i en af følgende målgrupper: borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. (henvendelser vedr. denne gruppe rettes til myndighedsafdelingen) borgere med et stort plejebehov, der ikke kan være alene i kortere perioder eller tilkalde hjælp. (henvendelser vedr. denne gruppe rettes til sundheds- og omsorgsområdet) Kriterier og omfang Aflastning eller afløsning kan tilbydes i: godkendte botilbud til voksne godkendte anbringelsestilbud til børn og unge under 18 år midlertidige boliger til ældre under sundhed og omsorg eget hjem i op til 4 timer en gang om ugen i dagtimer på hverdage. Borgere, der er i aflastning i et botilbud, er berettiget til at modtage en socialpædagogisk indsats i overensstemmelse med den pågældendes handleplan og indsatsplan. Borgere, der er i aflastning i en af Sundhed og Omsorgs midlertidige boliger, er berettiget til omsorg og pleje. Opholdets varighed er som udgangspunkt max 2 uger, men kan reguleres med udgangspunkt i en individuel vurdering af borgerens behov for aflastning. Formål Formålet med aflastning er, at: aflaste den nærtstående under dennes sygdom og ferie genvinde kræfter og derved støtte ældre borgere i at blive i eget 1

105 hjem længst muligt afløse nærtstående, så denne fortsat kan føre et aktivt liv og bevare sit netværk aflaste nærtstående, så de fortsat kan varetage daglige omfattende plejeopgaver Afgørelse Afløsning og aflastning tilbydes efter en konkret, individuel vurdering af borgerens behov og hustandens samlede situation. Afgørelse om aflastning eller afløsning træffes i Myndighedsafdelingen, hvis der er tale om borgere med vidtgående og varig nedsat funktionsevne: Myndighedsafdelingen træffer afgørelse om aflastning eller afløsning i godkendte bo og anbringelsestilbud. Sagsbehandlingstiden er 6 uger fra det tidspunkt, hvor alle nødvendige oplysninger foreligger, aflastning bevilges for et år ad gangen. Afgørelse om afløsning eller aflastning træffes af sundheds- og omsorgsområdets visitationsafdeling, når borgeren har en nedsat funktionsevne. Der træffes afgørelse om: afløsning i hjemmet eller aflastning i en midlertidig bolig på sundheds- og omsorgsområdet, visitationsafdelingen eller hjemmesygeplejersken fastsætter tidsrammen for ophold i midlertidig bolig, ved afløsning i eget hjem, modtager borgeren en afgørelse senest 14 dage efter besøg af visitator. Ved akut behov for aflastning kan en visitator eller en hjemmesygeplejerske kontaktes. Levering Afløsning eller aflastning leveres af medarbejdere i socialområdet, medarbejdere i hjemmeplejen eller medarbejdere fra de midlertidige boliger. Der er ikke mulighed for valg af anden leverandør. 2

106 Egenbetaling Voksne og ældre borgere: Socialområdet: taksten for egenbetaling varierer fra sted til sted. Taksterne følger de overordnede retningslinjer vedrørende valgfri servicebetaling i botilbud på handicap- og psykiatriområdet i Norddjurs Kommune. Retningslinjerne findes på Norddjurs Kommunes hjemmeside under socialområdet. Derudover kan det pågældende sted kontaktes for at få oplyst taksterne for opholdet. Børn: Der er ingen betaling for daglige fornødenheder. Det forventes dog, at barnet medbringer nødvendige personlige ting, medicin samt evt. lommepenge. Sundheds- og omsorgsområdet: afløsning i eget hjem er gratis. Ved aflastning i en midlertidig bolig er der mulighed for, at tilvælge følgende ydelser: Kost Kr./døgn Morgenmad : Koldt måltid : Varmt måltid : Mellemmåltid eftermiddag: Mellemmåltid aften: 12,08 kr. 26,30 kr. 51,84 kr. 11,20 kr. 11,20 kr. Vask Kr./døgn Udgifter til vaskemaskine, tørretumbler og sæbe: 3,69 kr. Leje af sengelinned Kr./døgn Leje af Sengelinned : 0, 46 kr. Beløbet opkræves for hvert påbegyndt døgn, uanset indflytnings- eller fraflytningstidspunkt på døgnet. Borgeren medbringer personlige fornødenheder, herunder medicin. 3

107 Kørsel Voksne og ældre skal selv sørge for kørsel. For børn, der skal i aflastning, laves der individuelle aftaler med udgangspunkt i familiens samlede situation. Aktiviteter Borgere, der er i aflastning, følger som udgangspunkt de aktiviteter, de normalt deltager i. Det vil sige, at voksne, der er i aktivitetstilbud, fastholder dette tilbud under aflastningen. Dette gælder dog ikke ved ophold i midlertidige boliger under på sundheds- og omsorgsområdet. Børn fortsætter i skole og evt. SFO under aflastningen. Kvalitetskrav Aflastningstilbud til voksne indenfor socialområdet kan som hovedregel iværksættes 14 dage efter bevilling. Frist for aflysning af aflastning aftales med tilbuddet. For voksentilbud er der ingen ventetid til aflastning i eget hjem. Afløsningen iværksættes senest en uge efter, at afgørelsen foreligger. Der kan forekomme kortvarig ventetid til et aflastningsophold i en midlertidig bolig, hvis alle midlertidige boliger er optaget. For aflastningstilbud til børn og unge kan der forekomme ventetid, særligt hvis der efterspørges aflastning i en plejefamilie. Sagsbehandlingstiden til midlertidige boliger på sundheds- og omsorgsområdet til ældre, sker hurtigst muligt og senest indenfor 10 hverdage. Ved akut behov for aflastning finder visitering sted inden for 24 timer. Opfølgning Myndighedsafdelingen følger op på behovet og indsatsen minimum en gang om året. Opfølgningen tager udgangspunkt i myndighedsafdelingens aktuelle handleplan og socialområdets 4

108 indsatsplan. Ved afløsning i eget hjem følger visitator fra sundheds- og omsorgsområdet op på indsatsen ved behov, - dog mindst en gang om året. Ved aflastningsophold indenfor sundheds- og omsorgsområdet følger visitator eller hjemmesygeplejersken op på opholdet. Klage og ankemuligheder Klageadgangen fremgår af den klagevejledning, der følger med den skriftlige afgørelse, borgeren modtager. Klager sendes til den afdeling, der har sendt afgørelsen til borgeren. Såfremt der ved genbehandling ikke kan gives borgeren medhold, videresendes klagen til Ankestyrelsen. Klagen skal sendes til: Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen Torvet Grenaa Eller Norddjurs Kommune Sundhed og Omsorg Visitationsafdelingen Østergade Grenaa Lovgrundlag Aflastning bevilges efter lov om social service 84. Når der er tale om pasning udenfor hjemmet, gives tilbuddene til børn, der er omfattet af målgrupperne til godkendte anbringelsessteder jf. lov om social service 66, 66a og 67. Det vil sige plejefamilier, socialpædagogiske opholdssteder og 5

109 døgninstitutioner. Kontaktinformationer Myndighedsafdelingen Torvet Grenaa Tlf.: norddjurs@norddjurs.dk Visitationen Østergade Grenaa Tlf (hverdage mellem kl ) Mail: aeldreomraadet@norddjurs.dk Hjemmesygepleje øst Grenaa, Tlf.: Hjemmesygepleje vest Allingåbro: Glesborg/Ørum:

110 Bilag: 9.1. Kultur- og Fritidspolitik Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 10. september Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

111 KULTUR- OG FRITIDSPOLITIK Kultur- og udviklingsafdelingen 0

112 Politikken Indlevelse og inddragelse udfoldelse og oplevelse - for alle i Norddjurs Kultur og fritid i Norddjurs Kommune I sommeren 2008 godkendte kommunalbestyrelsen Norddjurs Kommunes første kulturog fritidspolitik for perioden Det blev besluttet, at politikken skal revideres i 2012 for en 4-årig periode. Efter samtaler i Kultur- og Udviklingsudvalget, en konference med kultur- og fritidslivets mange aktører og en høringsproces, er en revideret kultur- og fritidspolitik klar. Politikken tager udgangspunkt i tværgående helhedstænkning frem for i fagområder. Politikken er for alle, og dermed ikke målrettet bestemte grupper. Politikken følges op af konkrete handlinger, som revideres årligt. I forbindelse med udarbejdelsen af handlingskatalog vil der være dialog med interessenterne på kultur- og fritidsområdet. Det vil ligeledes være i forbindelse med handlinger, at overvejelser over særlige indsatser for særlige målgrupper vil blive foretaget. Politikken for har været et godt arbejdsredskab og er grundlaget for den nye politik. Men vision og værdier er tilpasset tiden og udviklingen, og indsatsområderne har fået nyt fokus. Der er udarbejdet statusbeskrivelse i august 2011 over udviklingen i den periode, den første politik har været gældende. Markante huse Norddjurs Kommune har et mangfoldigt og forskelligt kultur- og fritidsliv. Vi har markante huse og en rig kulturhistorie, som er omdrejningspunkter for oplevelse og inddragelse, indlevelse og udfoldelse. Norddjurs Biblioteker er væsentlige institutioner for kultur, information og læring, og de fysiske rammer og organisationen er på plads for biblioteksområdet, så der nu for alvor er fokus på indhold og udvikling. Kulturhuset Pavillonen i Grenaa er kendt ud over kommunens grænser som spillested for musik og teater af høj standard, og her giver en helt ny stor moderne scene mulighed for nye tilbud samtidig med, at der kan arbejdes med lokal talentudvikling. På Side 1 af 11

113 museumsområdet er vi blevet en del af Museum Østjylland med flere resurser og kræfter, og museerne på Gl. Estrup går nye veje og formidler på levende vis kulturarven. Kattegatcentret i Grenaa byder på oplevelser med havets dyr og havets ressurcer, og konturerne af Havets Hus tegner sig nu tydeligere, hvor forskning og oplevelser er nøgleord. På idrætsområdet står vi stærkt med store idrætscentre med svømmehaller i Grenaa og Auning og en række renoverede haller spredt ud over hele kommunen. I Grenaa giver en ny kunstgræsbane nye perspektiver. Musikskolen er blevet til Kulturskolen Norddjurs med spændende tilbud til børn, unge og voksne i flere genrer. Også Baunhøj Mølle rager op som kendt udstillingssted for anerkendt kunst. Markante mennesker og stærk organisering Markante mennesker ildsjælene - har æren for en frodig og dynamisk underskov af aktiviteter og aktivitetshuse overalt i kommunen. Foreningerne og deres mange aktive brugere er det basale grundlag for idræts- og fritidsaktiviteter i næsten alle døgnets 24 timer, og aftenskolerne er i konstant udvikling i bestræbelserne på at give tilbud om læring, indsigt og aktivitet. Forsamlings- og kulturhusene og udstillingsstederne byder på masser af liv, og på egnsarkiver arbejder foreninger, frivillige og ansatte sammen om at sikre og formidle viden om områdets historie. En vigtig brik i samarbejdet mellem kommune og aktører er samvirkerne, som dækker foreninger, aftenskoler, arkiver og kulturinstitutioner. Og på folkeoplysningområdet er et nyt forum Fritidsrådet skabt som afløser for Folkeoplysningsudvalget. Fritidsrådet skal fremover være med til at tegne udviklingen på hele folkeoplysningsområdet, som især har de unge under 25 år som omdrejningspunkt. Kultur- og fritidspolitikkens samspil med andre politikker og strategier Kultur- og fritidspolitikken respekterer og fungerer under den overordnede udviklingsstrategi, som gælder for kommunen. Visionen er her: Norddjurs i vækst. Nytænkning og samarbejde er markante og gennemgående temaer i strategien, og vision og temaer afspejles også i kultur- og fritidspolitikken. For den netop vedtagne folkeoplysningspolitik gælder, at den er en del af kultur- og fritidspolitikken og således har samme vision, værdier og indsatsområder. Folkeoplysningspolitikken indgår som bilag til kultur- og fritidspolitikken. På tværs af kommunegrænser Kultur- og fritidspolitikken skal række ud over kommunens grænser. Kulturaftalen understøtter de lokale kulturpolitiske initiativer, fremmer samarbejde mellem kommunerne, giver en større kulturpolitisk dispositionsfrihed lokalt og udbygger den kulturpolitiske dialog mellem det statslige og det kommunale niveau. Derfor har Norddjurs Kommune sammen med Favrskov, Odder, Skanderborg, Samsø og Syddjurs Side 2 af 11

114 Kommuner indgået en kulturaftale med Kulturministeriet under navnet Kulturring Østjylland. Aarhus er kandidat til at blive Europæisk kulturhovedstad i Alle kommuner i Region Midtjylland og regionen støtter kandidaturet. Såfremt Aarhus vinder kandidaturet som kulturby, vil dette have en positiv afsmittende virkning i Norddjurs Kommune, hvis vi tager udfordringen op og ser mulighederne i det. Også samarbejdet med naboen Syddjurs Kommune er udviklet i perioden , og nye muligheder for samarbejder tegner sig. Samarbejdet tegner sig for fælles information om kultur og fritid, samarbejde om ungdomsprojekter o.m.a. Dialog og samarbejde Kulturpolitikken og dens målsætninger er vore pejlemærker for, hvad vi gerne vil. Hvert år vil der blive afholdt en konference mellem kultur- og fritidslivets aktører og Norddjurs Kommune, hvor der bliver lejlighed til at gøre status og gå i dialog om de fremtidige handlinger, der skal udmønte politikken. Side 3 af 11

115 Vision Indlevelse og inddragelse udfoldelse og oplevelse - for alle i Norddjurs. Vi er optaget af inddragelse, at alle er med, når der besluttes. Samarbejde styrker fællesskabet, og samarbejde på tværs gennem partnerskaber og nye alliancer giver nye perspektiver. Vi er optaget af at styrke livskvalitet og sundhed, både den fysiske og den mentale. Og vi er optaget af at gentænke, både brugen af de fysiske rammer og karakteren af samarbejdet og aktiviteterne. Vores vision er, at kultur og fritid er for alle kommunens borgere. For børn og unge, for voksne, midaldrende og ældre. For de nysgerrige og for dem, som søger trygheden og det kendte. For turister og for besøgende. Men allermest for dem, som bor her og oplever Norddjurs i hverdagen. Vores vision er, at kultur og fritid giver indlevelse, udfoldelse og oplevelse. At vi bliver klogere og har mulighed for at gå i dybden med de ting, der interesserer os. At vi bliver dygtigere til at udføre de ting, der optager os. Og at vi får mulighed for at udfolde os i lige præcis den retning, vi lyster. Side 4 af 11

116 Værdier Forskellighed og mangfoldighed.. er de to kulturpolitiske værdier, der kendetegner kultur- og fritidslivet i Norddjurs. Forskellighed - fordi folk på Norddjursland er forskellige både i interesser, baggrund og behov. Geografien er forskellig, og folk vælger at bosætte sig forskellige steder. Derfor er det vigtigt at skabe sammenhold og mødesteder lokalt, så alle disse forskellige folk kan møde hinanden. Og skabe ting sammen. Og skabe sammenhæng. Mangfoldighed - fordi kultur- og fritidslivet skal være mangfoldigt for at favne folks forskellige behov. Udbuddet i faciliteter viser sig på mangfoldige måder. Det er vigtigt, at der er plads til mangfoldighed, men vi skal også turde prioritere og anvende resurserne, hvor der er behov. Særlige indsatsområder Gentænk, partnerskaber, tværfaglighed Målsætningerne er de pejlemærker, som Norddjurs Kommune i samarbejde med kulturog fritidslivets aktører vil styre efter. Til de enkelte målsætninger knytter sig en række indsatsområder. Der vil hvert år blive beskrevet konkrete handlinger, som udføres og knytter sig til indsatsområderne, så politikken skaber synlige forandringer til gavn for kommunens borgere. Der er fire særlige målsætninger, som Norddjurs Kommune ønsker at sætte fokus på i De fire målsætninger er: 1. Børn og unge 2. Nye brugere 3. På tværs af kommunegrænser 4. Kommunikation og synliggørelse Overordnet for målsætningerne gælder, at det er hensigten at skabe sammenhæng og kvalitet på kultur- og fritidsområdet med en rød tråd til kommunens øvrige områder. Målsætningerne skal overordnet være domineret af tanken om nye, og gerne alternative Side 5 af 11

117 måder, at tænke samarbejde på. Der skal være fokus på at skabe tværgående partnerskaber og alliancer. Der er mange menneskelige ressourcer og gode faciliteter i Norddjurs Kommune. Politikken skal derfor inspirere til at gentænke måden vi gør tingene på, gentænke stederne, vi benytter til vores aktiviteter og gentænke de alliancer og partnerskaber, vi indgår i, når vi samarbejder med andre, så vi får mere ud af de resurser, vi har til rådighed. Side 6 af 11

118 1. Målsætning Børn og unge Der skal sættes fokus på kultur- og fritidslivets tilbud til børn og unge, som er fundamentet i kommunen. Der arbejdes på at kunne tilbyde et sjovt, sundt og udviklende idræts-, kultur- og fritidsliv sammen med andre. Det skal ske i samarbejde med de frivillige, ildsjæle, børnebyer, kulturskolen, skoler og professionelle kulturinstitutioner. Vi ønsker, at der er de bedste betingelser for at skabe aktive kultur- og fritidsoplevelser. Aktiviteter, der hele tiden er i forandring og tilpasses ønsker og behov. Indsatser: Ungemiljø / Campus Der skal arbejdes på at skabe et miljø for alle unge - et miljø udviklet af unge for unge. Rammerne for ungemiljø kan være sammensat af eksisterende og nye fysiske steder, hvor de unge kan samles og udvikle nye aktiviteter, netværke og bruge deres kompetencer i fællesskab. I Grenaa er der en geografisk sammenhæng mellem et ungemiljø og ungdomsuddannelserne og ungdomsskolen. Der skal derfor arbejdes med at udvikle ungemiljøet på tværs af de etablerede institutioner og ungegrupper, sådan at der bliver et stærkt ungdoms- og uddannelsesmiljø. Et element i dette er talentudvikling, der betyder, at flere unge får mulighed for at udvikle deres kreative og innovative potentialer. Børnekultur Der skal arbejdes på at skabe tværgående børnekulturaktiviteter i samarbejde med daginstitutioner, skoler, foreninger og institutioner. De mange kulturaktiviteter skal være en integreret del af børns og unges hverdag. Et tværgående samarbejde skal danne ramme for og bidrage til kulturelle fællesskaber. Fleksibilitet og bedre udnyttelse af eksisterende rammer skal give mulighed for at skabe nye tilbud til børn og unge, så flere får mulighed for at være aktive. Side 7 af 11

119 2. Målsætning Nye brugere Kultur- og fritidslivets tilbud bliver flittigt brugt at både børn, unge, voksne, og ældre borgere. Men det er målet, at endnu flere benytter sig af de tilbud, der er i kommunen, eller selv tager initiativ til at være aktive. Borgere, der i forvejen benytter kultur- og fritidslivet i én sammenhæng, skal inspireres til at få glæde af tilbuddene i en anden sammenhæng. Der er en gruppe borgere, som endnu ikke benytter faciliteterne og mulighederne i kommunen. Der skal derfor sættes fokus på, at udvikle både eksisterende og nye tilbud til disse grupper eller engagere dem i at skabe aktiviteter, som de synes, er spændende. Det tilstræbes, at kultur- og fritidslivets tilbud også kan skabe værdi hos både turister og potentielle tilflyttere. Indsatser Fleksible fysiske rammer Ved at skabe fleksible rammer i de eksisterende faciliteter og med fokus på tilgængelighed, kan der udvikles nye muligheder for aktiviteter og arrangementer. Rammerne skal gentænkes som multifunktionelle, der giver muligheder for nyskabende aktiviteter, hvor det er muligt at tiltrække nye brugere og skabe alliancer, der kan få flere til at blive aktive. Samarbejdsrelationer Kultur- og fritidslivets tilbud skal inspirere til, at nye grupper finder sammen om en fælles aktivitet og samtidig bidrager til at se mulighederne fra nye vinkler og skabe alternativt samarbejde på tværs af faggrupper, alder, køn og status så der skabes nye, stærke fællesskaber. Socialt ansvar Norddjurs Kommune har en særlig forpligtelse over for borgere, som har brug for støtte til at komme i gang med en aktivitet og blive del af et fællesskab. Derfor skal der i samarbejde med foreninger arbejdes med, hvordan Norddjurs Kommune i samarbejde med foreninger kan skabe gode betingelser, lyst og motivation for nye former for kulturog fritidstilbud og til nye aktiviteter, der tilpasses brugere med særlige behov. Der skal gives mulighed for, at ikke-organiserede kan være sammen i nye rammer og aktiviteter. Side 8 af 11

120 3. Målsætning På tværs af kommunegrænser Samarbejde på tværs af kommune- og landegrænser skal prioriteres og udvikles. Det stiller krav til prioritering af samarbejde på tværs og åbenhed for nye samarbejdsrelationer. Indsatser: Kulturby 2017 Norddjurs Kommune skal aktivt medvirke til at gøre Aarhus til en attraktiv europæisk kulturhovedstad, hvis Aarhus opnår denne status. Det betyder, at der i et samarbejde skal finde aktiviteter sted i Norddjurs Kommune som en del af denne store satsning. Det skal kunne ses og mærkes i Norddjurs Kommune, at der er fokus på den europæiske dimension og på det gennemgående tema i Kulturby Aarhus 2017: Gentænk. Såfremt Aarhus ikke får titlen som europæisk kulturhovedstad, skal Norddjurs Kommune arbejde på at der sammen med de øvrige kommuner i regionen gennemføres tværkommunale kulturprojekter med udgangspunkt i de gennemførte planlægningsarbejde. Kulturring Østjylland - kulturaftale Norddjurs Kommune skal sammen med kommunerne Syddjurs, Favrskov, Skanderborg, Odder og Samsø indgå i en kulturaftale for perioden med Kulturministeriet. Aftalen skal resultere i gennemførelse af en række projekter for borgerne i Norddjurs Kommune inden for temaerne Kultur på tværs, Kulturarv og kulturlandskaber i bevægelse og Skabende kunst med aktiv medvirken og engagement af kommunens institutioner. Samarbejde med Syddjurs Kommune Djursland er et naturligt afgrænset område. Der er mange fælles lighedstræk på kultur-, kunst- og fritidsområdet i kommunerne. Turister besøger området uden skelen til kommunegrænsen. Det er naturligt med et nært samarbejde på tværs af kommunerne. Norddjurs Kommune og kommunens kultur- og fritidsinstitutioner skal aktivt indgå i udvikling af projekter i dette samarbejde på tværs til gavn for borgere og turister. Side 9 af 11

121 4. Målsætning Kommunikation og synliggørelse Norddjurs Kommune skal have fokus på kommunikation og synliggørelse. Der findes et rigt og varieret udbud af kultur- og fritidstilbud og mange forskellige interessegrupper og foreninger. Norddjurs Kommune skal aktivt medvirke til, at formidle tilbuddene og skabe aktiviteter, hvor de forskellige parter kan mødes og udvikle netværker og samarbejde. Såvel traditionelle formidlingskanaler som nye moderne medier anvendes. Det tilstræbes, at både særlige arrangementer og almindelige fortløbende tiltag kommunikeres ud, så brugernes behov for information imødekommes. Kommunen skal desuden arbejde for, at forskellige samarbejdspartnere kan mødes i fora, hvor det er muligt at udveksle erfaringer og styrke netværker både i cyberspace og i den helt almindelige fysiske verden. Indsatser Norddjurs Kommune skal udvikle nye kommunikationsveje i takt med, at muligheder er til rådighed. Det kan bidrage til at effektivisere arbejdsgange og give brugerne bedre betingelser for involvering. Nye medier Det tilstræbes, at nye medier i videst muligt omfang tages i brug, hvor det er relevant for at kommunikere målrettet med en målgruppe. Det kan f.eks. være sms information, Apps til smartphones, benyttelse af Facebook etc. målrettet unge. Der skal arbejdes på at indføre fælles bookingsystemer, der kan samle kommunikationen fra brugerne til kommunen og omvendt. Kommunens egen hjemmeside skal samle alle relevante informationer for kultur- og fritidsområdet, og muligheden for at benytte links for at kunne informere bredere skal udnyttes. Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 21. august 2012 Side 10 af 11

122 Bilag: 9.2. Invitation - Kultur- og Fritidspolitik 2016 Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 10. september Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

123

124 Bilag: Idékatalog - tilgængelighed Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 10. september Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 90298/15

125 Idékatalog over mulige forbedringer af tilgængeligheden til naturen i Norddjurs Kommune, version Projekt Tilgængelighed, herunder naturområderne Side 1 af 25

126 Indhold og overblik Idékatalog over mulige forbedringer af tilgængeligheden til naturen i Norddjurs Kommune, version Projekt Tilgængelighed, herunder naturområderne Wheelyboat tilgængelig båd for bevægelseshæmmede (0,235 mio. kr.) Udskiftning af handicapbroen ved Grenaa Strand (0,382 mio. kr.) Forlængelse af strandstien ved Grenaa Strand ud i Kattegat (0,0375 mio. kr.) Handicap-kanolaunchers på Grenåen (0,4 mio. kr.) Tilgængelighedsfremme ved helikopterpladsen, Grenaa Strand (0,0375 mio. kr.) Handicap-kraner på lystbådehavnene i Norddjurs Kommune (0,1 mio. kr.) Tilgængelighed til fiskerplads, Kattegatskolen, Grenaa (0,123 mio. kr.) Nye handicapvenlige overgange ved Grenaa Strand (0,138 mio. kr.) Tilgængelighed på Enslevgården (0,365 mio. kr.) Cykling for bevægelseshæmmede og blinde (0,042 mio. kr.) Anlæg af barfodssti (0,05 mio. kr.) Tilgængelighed ved Rygårde Strand (0,2025 mio. kr.) Tilgængelighed ved Paradiset, St. Sjørup (0,325 mio. kr.) Cadweazle strandkørestole (0,0665 mio. kr.) Orientering om tilgængelighed i andre projekter i Norddjurs Kommune Tilgængelighed i projekt: Vinterbadefacilitet og naturhus Tilgængelighed i projekt: Strandliv Fjellerup Strand Tilgængelighed i projekt: Tangkær Ørsted, rekreativt projekt med stier Tilgængelighed ift. renoveringen af Andedammen I Grenaa Side 2 af 25

127 Projekt Tilgængelighed, herunder naturområderne Det er Norddjurs Kommunes mål, at handicappede lever under så selvvalgte forhold som muligt med høj grad af frihed og tryghed. Uanset handicap har alle borgere og gæster mulighed og ret til at leve et liv som alle andre. Tilgængelighed til byrum og natur er en synlig selvfølgelighed og en naturlig del af det aktive liv for alle borgere uanset handicaps. I forbindelse med budget 2015 og overslagsårene blev der afsat 0,250 mio.kr. til tilgængelighed i naturen. Der blev i den forbindelse iværksat projekt Tilgængelighed, herunder naturområderne, som skal afdække mulighederne for forbedret tilgængelighed til naturen i Norddjurs Kommune. Projektet tager udgangspunkt i ønsker, erfaring og viden fra Dronningens Ferieby ved Grenaa Strand samt Tangkærcentret ved nyt naturområde i Ørsted. Det var hensigten, at der blev etableret forbedret tilgængelighed til naturen for handicappede inden sæsonstart 2015 med en bevilling på 0,25 mio. kr.. Forvaltningen har i projekt Tilgængelighed, herunder naturområderne fokuseret på udvikling af tilgængelighed ift. Dronningens Ferieby i Grenaa, da forvaltningen parallelt hermed har arbejdet med Tangkær Ørsted, rekreativt projekt med stier, hvor der er mulighed for at 0,125 mio. kr. af projektmidlerne går til tilgængelighedsfremmende foranstaltninger i den rekreative indretning. Dronningens Ferieby anbefaler tilgængelighed til vand som mest værdiskabende for deres gæster, som især er bevægelseshæmmede med tilknytning til Scleroseforeningen. Forvaltningen har sammen med Dronningens Ferieby, Scleroseforeningen og Kyst og Fjordcentret undersøgt tilgængeligheden til vand for bevægelseshæmmede og mulighederne for nye oplevelser på, i og ved vand i Norddjurs Kommune. På baggrund af disse undersøgelser har forvaltningen udarbejdet nedenstående idékatalog med forslag til mulige forbedringer af tilgængeligheden til natur i Norddjurs Kommune. Idékataloget indeholder en række forbedringer som særligt har fokus på adgang til vand for bevægelseshæmmede, dvs. at det ikke skal ses som et komplet billede af alle muligheder for at forbedre tilgængeligheden til natur i Norddjurs Kommune. Forslagene til forbedringer af tilgængeligheden til natur i Norddjurs Kommune tæller både etablering af nye anlæg, renovering/udskiftning af eksisterende anlæg samt mobile løsninger. Forvaltningen har sammen med Dronningens Ferieby og Scleroseforeningen prioriteret de forskellige forbedringer i idékataloget ift., hvad der giver størst værdi for især bevægelseshæmmede. Disse forslag kan findes i prioriteret rækkefølge nedenfor fra nr. 1 og nedefter. Alle priser i idékataloget er eksklusiv moms. Side 3 af 25

128 1. Wheelyboat tilgængelig båd for bevægelseshæmmede (0,235 mio. kr.) Wheelyboat MK III som vist på billedet nedenunder er samme model, som Randers Naturcenter har 2 stk. af. Stævnen på bådene kan åbnes op som et landgangsfartøj, hvorved kørestolsbrugere kan rulle om bord. Der er desuden mulighed for, at førersædet kan skubbes til side, så man kan styre fra en kørestol. Dronningens Ferieby og Scleroseforeningen anbefaler indkøb af 1 wheelyboat for at give især de mere aktive og eventyrlystne bevægelseshæmmede mulighed for at sejle og sejle hurtigt. Dette ville kunne bruges aktivt af Dronningens Ferieby som et trækplaster for besøgende i feriebyen. Der skal dog påpeges, at bådene er relativt dyre i sig selv, fra 0,15 mio. kr. til 0,235 mio. kr.. Herudover skal der påregnes betydelige driftsomkostninger til brændstof, vedligehold, opbevaring m.m. foruden lønomkostninger. Wheelyboat kræver derudover et slæbested med en maksimal stejlhed på 1 meter over 20 meter. På Grenaa Marina er stejlheden på 2,8 meter over 20 meter. Randers Naturcenter har 2 wheelyboats af den mindre model til 0,15 mio. kr.. De har afsat 0,1 mio. kr. i årlige driftsomkostninger foruden løn. Sikkerhedsreglerne foreskriver, at der altid skal være 2 bådførere med på tur, hvorfor man også må påregne lønudgifter til bådførere i overvejelsen om indkøb. Randers Naturcenter har ansat 1 person på 30 timer om ugen specifikt til at føre wheelyboats for at kunne opfylde sikkerhedsreglerne. Figur 1 Wheelyboat af samme model, som Randers Naturcenter bruger Pris: Fra 0,15 mio. kr. til 0,235 mio. kr. per stk. alt efter model og tilbehør Ca. 0,3 mio. kr. i årlige driftsomkostninger Side 4 af 25

129 2. Udskiftning af handicapbroen ved Grenaa Strand (0,382 mio. kr.) Der er et behov for udskiftning af handicapbroen på Grenaa Sydstrand ved Polderrevet, da den lavet af træ og har taget skade af vind og vejr, siden den blev anlagt. Dronningens Ferieby og Scleroseforeningen anbefaler, at udskiftningen af handicapbroen gøres til topprioritet ift. den værdi, det vil give for bevægelseshæmmede. Forvaltningen foreslår, at handicapbroen udskiftes, og at den nye bro udføres i miljøcertificeret genbrugsplast som de strandsti-moduler, der lægges ud i forlængelse af den nuværende handicapbro, samt at stolper til fundamentet samt gelænder udføres i rustfrit og syrefast stål. Disse materialer er stort set vedligeholdelsesfri og vil kunne holde i mange flere år end en ny version af den nuværende i træ. Forvaltningen foreslår, at både platformen og ramperne på handicapbroen gøres bredere, så flere har mulighed for at opholde sig der, samt at 2 kørestolsbrugere vil kunne passere hinanden. Den nuværende platform er 10 meter i bredden og 6 meter i længden, forvaltningen foreslår at den udvides til 13 meter i bredden og 6 meter i længden. Den nuværende rampe er 1,5 m i bredden, forvaltningen foreslår, at den fordobles i bredden til 3 meter, så der vil være god passage. Forvaltningen foreslår, at der ved gelænderet ned mod stranden laves borde ud fra gelænderet, hvor det er muligt at rulle ind under som kørestolsbruger, så man f.eks. kan nyde sin mad, mens man kigger på stranden og vandet. Der er givet en pris for belægningen, ramper og bænke af genbrugsplast på 0,162 mio. kr. og en pris på gelænder og stolper til handicapbroens fundament på 0,22 mio. kr.. Hermed vil udskiftningen af handicapbroen samlet koste 0,382 mio. kr.. 2 Den eksisterende handicapbro ved Grenaa Sydstrand Estimeret pris: 0,382 mio. kr. Ca i årlige driftsomkostninger Side 5 af 25

130 3. Forlængelse af strandstien ved Grenaa Strand ud i Kattegat (0,0375 mio. kr.) Strandstien ved Grenaa Sydstrand, som udlægges i sommerperioden som forlængelse af handicapbroen ned mod vandkanten, går ikke helt ud i vandet på nuværende tidspunkt. Bevægelseshæmmede har derfor ikke mulighed for på sikker og tryg vis at komme helt ned til og ud i vandet ved Grenaa Strand. Forvaltningen foreslår, at man indkøber 3 ekstra strandsti-moduler, så strandstien forlænges helt ud i vandet. Forvaltningen foreslår, at der etableres 1 meter højt rækværk på den ene side på de 3 nye strandsti-moduler for at gøre det mere trygt for især gangbesværede at komme ned til og ud i vandet. Rækværket vil for den maksimale tryghed udføres med hjulværn i 0,2 m højde samt en ekstra håndliste i 0,8 meters højde. Begrundelsen for rækværket i kun den ene side er, at der ikke er behov for rækværk pga. risikoen for at man kan falde ud over strandstien, da den ville ligge fladt på stranden og sandbunden. Rækværket er kun for at have noget at støtte sig til. Strandsti-modulerne står til kr. stykket for 300 cm i længden og 150 cm i bredden. Der skal bruges 3 strandsti-moduler til en samlet værdi på 0,0195 mio. kr.. Gelænder til at sætte på strandsti-modulerne kan indkøbes for ca kr. per gelænder. Der skal i så fald indkøbes 3 gelændere til en samlet pris på kr.. Figur 3 Eksisterende strandsti-modul ned mod vandkanten på Grenaa Strand til venstre. Strandsti-moduler med gelænder ud i vandet ved Køge Bugt. En tilsvarende ved Grenaa Strand vil ikke blive etableret på stolper. Scleroseforeningen og Dronningens Ferieby har adgangen til vandet ved Grenaa Strand vha. strandstimoduler som topprioritet. Scleroseforeningen påpeger, at det er vigtigt, at gelænder på strandsti-moduler ikke må være i vejen for crossere på stranden, dvs. at der ikke må være gelænder hele vejen fra handicapbroen og til vandkanten. Estimeret pris: 0,0375 mio. kr. Ca kr. i årlige driftsomkostninger Side 6 af 25

131 4. Tilgængelige kanobroer på Grenåen (0,4 mio. kr.) Kyst- og Fjordcentret i Norddjurs Kommune arrangerer kanoture på Grenåen fra Gasværksvej 5 til Enslevgården. Det er dog ikke tilgængeligt for bevægelseshæmmede i dag pga. forskellige fysiske forhold som, at det er for stejlt, at der ikke er brugt skridtsikker belægning, rampen er for smal ved Gasværksvej og der er ikke gelænder at støtte sig til på kanobroerne ved hverken Gasværksvej eller Enslevgården. 4 Den nuværende kanobro ved Enslevgården 5 Den nuværende kanobro ved Gasværksvej Side 7 af 25

132 Derfor foreslår Forvaltningen, at der i stedet for de nuværende kanobroer anlægges 2 nye tilgængelige kanobroer, såkaldte kajak/kano-launchers ved hhv. Gasværksvej og Enslevgården. De kan udføres som mindre udgaver af kajak-launcheren i Bønnerup Havn, som indgår i Fleksible oplevelsespladser langs Djurslands Kyst. Der er givet en anslået pris på 0,375 mio. kr. for anlæggelsen af begge kajak/kano-launchers. Prisen vil ligge omkring 0,4 mio. kr., hvis der er brug for yderligere gravearbejde, da launcheren ved Gasværksvej formentligt skal flyttes cirka 25 m mod øst på grunden for at kunne ligge inden for kravene om 10 m vandgennemstrømning i Grenåen på dette sted. Dronningens Ferieby og Scleroseforeningen prioriterer kanobroerne højt. 6 Skitse af handicap-kajak/kano-launcher, som den ville kunne udføres ved både Gasværksvej og Enslevgården Estimeret pris: 0,4 mio. kr. Ca kr. i årlige driftsomkostninger Side 8 af 25

133 5. Tilgængelighedsfremme ved helikopterpladsen, Grenaa Strand (0,0375 mio. kr.) Ved helikopterpladsen over for handicapbroen ved Grenaa Strand er der 3 handicap-parkeringspladser og sti til toiletter, hvoraf et af toiletterne er handicaptoilet. Stien til toilettet er kun 1,2 meter bred, hvor man anbefaler 1,4 meter til kørestolsbrugere. De 3 Handicap-parkeringspladsen er mellem 5 og 6 meter i længden. Dette giver problemer for parkering med handicapbusser, som er fra 6 meter i længden og opefter, da de holder ud over kørebanen til resten af parkeringspladsen, specielt når de ruller kørestolsrampen ud bagudtil, som giver op til 3 meter ekstra længde og dermed rækker ud over en del af kørebanen. Forvaltningen foreslår, at handicap-parkeringspladserne udvides til 10 meter i længden for at give plads til større køretøjer og råderum bagudtil. Forlængelsen af handicap-parkeringspladsen kan udføres for anslået 0,025 mio. kr.. Forvaltningen foreslår, at der udlægges en ekstra række fliser langs stien til handicaptoilettet, hvorved man gør stien 1,8 meter bred og dermed giver mulighed for, at både kørestolsbrugere og andre kan benytte stien samtidig. Der skal i så fald lægges 85 nye fliser af 30 kr. stykket til en samlet pris på kr.. Dronningens Ferieby og Scleroseforeningen prioriterer forbedringer ved helikopterpladsen højt. Figur 7 Oversigtskort over parkeringsplads, sti og toilet ved helikopterpladsen Estimeret pris: 0,0375 mio. kr. Ingen yderligere driftsomkostninger end i dag Side 9 af 25

134 6. Handicap-kraner på lystbådehavnene i Norddjurs Kommune (0,1 mio. kr.) I Langeland Kommune fik man i 2011 etableret 3 handicapkraner i 3 forskellige havne på Langeland. Handicapkranerne gør det muligt for bevægelseshæmmede f.eks. kørestolsbrugere at blive hejst ned i både. De 3 kraner på Langeland er blevet etableret for 0,1 mio. kr.. Den dyreste af kranerne kostede 0,04 mio. kr. at etablere. Kranerne koster tilsammen ca kr. om året at vedligeholde ift. erfaringer fra Langeland og Odsherred Kommuner. Forvaltningen foreslår, at man etablerer handicap-kraner på havnene i Norddjurs Kommune med Grenaa Marina som 1. prioritet og Bønnerup Lystbådehavn 2. prioritet og Udbyhøj Syd som 3. prioritet. Det forventes, at anlæg af 3 handicap-kraner kan udføres for samme pris, som det er sket i Langeland Kommune, dvs. 0,1 mio. kr., hvor der indgår en mængderabat ved indkøb af flere handicap-kraner. Dronningens Ferieby og Scleroseforeningen ser meget positivt på etableringen af handicapkraner og vil gerne prioritere dette. 8 Handicap-kran i Bagenkop på Sydlangeland Estimeret pris: 0,1 mio. kr. Ca kr. i årlige driftsomkostninger Side 10 af 25

135 7. Tilgængelighed til fiskerplads, Kattegatskolen, Grenaa (0,123 mio. kr.) Der er en fiskerplads ved Grenåen overfor Kattegatskolen, som i sig selv er lavet tilgængelig for bevægelseshæmmede. Scleroseforeningen påpeger dog, at der ikke er handicap-parkering ved fiskerpladsen, hvorfor det kan være svært at komme til fiskerpladsen. Forvaltningen foreslår, at man indretter nye handicap-parkeringspladser og relevant skiltning ved fiskerpladsen. Tilgangsvej, stenmelssti og 2 handicap-parkeringspladser med skiltning vil kunne anlægges for ca. 0,06 mio. kr.. Figur 9 Illustration af mulig udformning af handicap-parkering ved fiskerpladsen, Kattegatskolen, Grenaa Der er desuden mulighed for, at man kan opsætte tilgængelige bordbænke-sæt samt tilgængeligt shelter. Anlæg af 2 tilgængelige bordebænke-sæt vil ligge på 0,013 mio. kr. og tilgængeligt shelter vil ligge på ca. 0,05 mio. kr.. Dronningens Ferieby og Scleroseforeningen anbefaler, at man prioriteter tilgængeligheden til fiskepladsen højt. Estimeret pris: 0,123 mio. kr. Ca kr. i årlige driftsomkostninger Side 11 af 25

136 8. Nye handicapvenlige overgange ved Grenaa Strand (0,138 mio. kr.) Forvaltningen har efter ønske fra Dr. Ferieby undersøgt forbedringer af overgange til Grenaa Strand. Der findes ikke handicapvenlige overgange i klitterne mellem Dronningens Ferieby og Grenaa Strand, før man kommer syd for Polderrevet, hvor der er handicapbro og strandsti. Der er en række overgange i klitterne, som bevægelseshæmmede vil have meget svært ved at forcere, specielt for personer i kørestol, da overgangene generelt er for stejle og for smalle. De eksisterende klit-gennemgange ved Katholm Strand, dvs. ved Klitten 63-65, Klitten og Klitten er undersøgt af forvaltningen. Forvaltningen vurderer, at det ville være mest optimalt at gøre klitgennemgangen mellem Klitten 63 og 65 tilgængelig for især kørestolsbruger, da det er den gennemgang, hvor der er størst afstand til området omkring handicapbroen og strandstien ved Polderrevet samt, at det er den mindst stejle overgang i dag. Handicapramper må iflg. Dansk Handicapforbund maksimalt have en stejlhed på 1 meter per 20 meter. 10 Eksisterende gennemgang ved Klitten Foruden forbedringer af de eksisterende overgange direkte ud fra Dr. Ferieby til Grenaa Strand, findes der også overgange ud for Kyst- og Fjordcentrets Naturskole ved Klitten 1, Grenaa, ud for helikopterlandingspladsen ved Klitten 125, Grenaa samt ud for Grenaa Strand Camping ved Katholm Strandvej 1 og mellem Katholm Strandvej 1 og 3. Der kan med fordel anvendes terræntæpper eller græsarmeringstæpper, som kan bredes ud på eksisterende stier for at give skridsikker belægning. Disse kan bredes ud i sommerhalvåret på samme måde som strandsti-modulerne ved Polderrevet. Græsarmeringstæpper kan fås ned til 198 kr. per meter, terræntæpperne i træ koster ca kr. per meter. Dronningens Ferieby og Scleroseforeningen prioriterer nye terræntæpper højt og foretrækker terræntæpperne i træ, da de anses for mere æstetiske og passende for et sommerhusområde end græsarmeringstæpperne i gummi. Side 12 af 25

137 Figur 11 Græsarmeringstæppe i gummi Figur 12 Terræntæppe i træ Estimeret pris: 0,02277 mio. kr. ved 115 m græsarmeringstæppe ved Klitten ,138 mio. kr. ved 115 m terræntæpper i træ ved Klitten Ca kr. i årlige driftsomkostninger Side 13 af 25

138 9. Tilgængelighed på Enslevgården (0,365 mio. kr.) Der er påbegyndt et udviklingsarbejde med borgerinddragelse omkring brugen af Enslevgården ift. eksisterende foreninger og nye brugere. I dette arbejde anbefaler Forvaltningen, at man tænker tilgængelighed ind. Tilgængelighede faciliteter på Enslevgården ville involvere: etablering af handicaptoilet i eget skur 0,25 mio. kr.. udskiftning af et af de eksisterende shelters med handicap-shelter, som opfylder Dansk Handicap Forbunds forskrifter for tilgængelige shelters 0,05 mio. kr.. etablering af stenmelsstier mellem kanobroen (potentielt handicap-kanolauncheren), handicaptoilettet og handicap-shelter 0,015 mio. kr.. etablering af barfodssti 0,05 mio. kr.. 13 Dansk Handicap Forbunds forskrifter for tilgængelige shelters Estimeret pris: 0,365 mio. kr. Ca. 0,04 mio. kr. i årlige driftsomkostninger Side 14 af 25

139 10. Cykling for bevægelseshæmmede og blinde (0,042 mio. kr.) Der er mulighed for, at indkøbe håndcykler og tandemcykler til Norddjurs Kommune, som kan bruges af relevante foreninger. Disse giver hhv. borgere med lammelser i benene og blinde mulighed for at cykle. Ift. blinde skal der selvfølgelig være en seende fører. Figur 14 Håndcykel Figur 15 Tandemcykel Pris: 0,042 mio. kr. per håndcykel 0,0136 kr. per tandemcykel Side 15 af 25

140 11. Anlæg af barfodssti (0,05 mio. kr.) Barfodsstier er et koncept, som stammer fra Tyskland, som endnu ikke er specielt udbredt i Danmark. Barfodsstier er en sanse/oplevelsessti, hvor man barfodet mærker/sanser sig igennem en udlagt sti med forskelligt underlag langs stien. Forvaltningen foreslår, at der anlægges en barfodssti specielt indrettet for handicappede. Da der er tale om sansning med bare fødder, vil det ikke være muligt for alle handicappede med lammelser i underkroppen at få den fulde oplevelse af stien. Til gengæld vil man som nogen af de første i verden kunne lave en tilgængelig barfodssti lavet med gelænder langs hele ruten, som gør det muligt for gangbesværede at gå ruten, mens det samtidig giver blinde muligheden for på tryg vis at gå stien. For at højne oplevelsen for de blinde, kan der ud for hvert underlag være skrevet i braille på gelænderet, hvilket underlag, de går på. Barfodsstien kan med fordel etableres ved Kyst- og Fjordcenterets naturskole i Grenaa eller på Enslevgården. Disse placeringer giver gode muligheder for nye og særlige oplevelser for både turister, lokale borgere og skoleudflugter. Figur 16 Barfodssti i Jyndevad Barfodshave i Sønderjylland. En tilgængelig barfodssti ville have gelænder at støtte sig til hele vejen Dronningens Ferieby og Scleroseforeningen ser positivt på barfodsstier, men prioriterer det ikke højt. Estimeret pris: 0,05 mio. kr. Ca kr. i årlige driftsomkostninger Side 16 af 25

141 12. Tilgængelighed ved Rygårde Strand (0,2025 mio. kr.) Forvaltningen har undersøgt handicaprampen fra den bagerste parkeringsplads ved Rygårde Strand, som i dag er beplantet med græs. Rampen falder 3,15 m over 121 m, eller 1 m per 38,4 m. Dette er inden for Dansk Handicap Forbunds forskrifter for handicapramper som er et maksimalt fald på 1 m per 20 m. Handicaprampen bliver ifm. reparation af drænrør belagt med stabilgrus for at gøre det mere trygt og sikkert for bevægelseshæmmede at færdes på rampen, da det nuværende græs-underlag kan være skyld i skrid- og faldulykker. Dette udføres som en del af Grøn Pulje uafhængigt af projekt Tilgængelighed, herunder naturområderne. Figur 17 Kort over handicap-rampen ved Rygårde Strand Side 17 af 25

142 Ved parkeringspladsen til handicaprampen ved Rygårde Strand findes der desuden allerede handicaptoilet. Der er mulighed for, at shelteret ved Rygårde Strand kan udskiftes med et handicap-shelter til 0,05 mio. kr.. I så fald skal der etableres stenmelssti fra parkeringspladsen til handicap-shelteret, som vil koste ca. 0,025 mio. kr.. Dvs. 0,075 mio. kr. for forbedring af handicap-shelteret og adgang dertil. Der er desuden mulighed for at indkøbe og udlægge strandsti-moduler fra handicaprampen over stranden ned til vandet. Der er mellem 30 og 40 meter fra enden af handicaprampen, til man når vandkanten alt efter vandstanden. Forvaltningen foreslår at lave en lille platform ved foden af handicaprampen, som kan laves i samme strandsti-moduler som stien over stranden. Strandsti-modulerne står i kr. per styk og måler 300 cm. i længden og 150 cm i bredden. Forvaltningen forslår derfor at indkøbe 14 strandstimoduler for at lave den samme adgang for bevægelseshæmmede til vandet ved Rygårde Strand, som det er muligt ved Grenaa Strand ved Polderrevet. Samlet pris for strandsti-moduler vil derfor være på 0,09 mio. kr.. Hvis strandstien skal gå helt ud i vandet, som der også er foreslået ved Grenaa Strand, så vil det yderligere koste 0,0375 kr., dvs. samlet 0,1275 mio. kr. for forbedringerne på selve stranden. Dronningens Ferieby og Scleroseforeningen ser positivt på planerne om tilgængelighed ved Rygårde Strand, men anbefaler at prioritere løsninger i og ved Grenaa højere, da det er iflg. dem er der, hvor det største behov er for tilgængelighedstiltag ift. borgere og turister. Estimeret pris: 0,2025 mio. kr. Ca kr. i årlige driftsomkostninger Side 18 af 25

143 13. Tilgængelighed ved Paradiset, St. Sjørup (0,325 mio. kr.) Ved Paradiset, St. Sjørup kan man etablere et handicap-shelter, handicaptoilet med stenmelssti imellem. Handicap-shelter vil ligge på 0,05 mio. kr., handicaptoilet i eget skur til 0,25 mio. kr., stenmelsstier til 0,025 mio. kr. Samlet pris 0,325 mio. kr.. Figur 18 Shelter-plads ved Paradiset, St. Sjørup set ovenfra. Som det fremgår af billedet, mangles der bl.a. sti fra shelter-pladsen til parkeringsplads Estimeret pris: 0,325 mio. kr. 0,03 mio. kr. i årlige driftsomkostninger Side 19 af 25

144 14. Cadweazle strandkørestole (0,0665 mio. kr.) Strandkørestolene Cadweazle kan styres med joystick og kan køre på strand i skov etc. og må køre i naturfredningsområder. Disse kunne købes af Norddjurs Kommune med mulighed for, at f.eks. Dronningens Ferieby og Kyst- og Fjordcentret kunne låne dem til oplevelsesture i naturen. Dronningens Ferieby og Scleroseforeningen prioriterer ikke dette højt, da de fylder meget og kan være til stor gene for f.eks. andre strandgæster. Skulle de indkøbes, ville de mest blive brugt udenfor sommersæsonen. Figur 19 Cadweazle-bruger i Tyskland Pris: 0,0665 mio. kr. per styk Side 20 af 25

145 Orientering om tilgængelighed i andre projekter i Norddjurs Kommune De efterfølgende 4 sider indeholder oplysninger om andre projekter i Norddjurs Kommune, hvor tilgængelighed er tænkt ind, men som enten er fuldt finansieret eller potentielt ville kunne få brug for medfinansiering fra projekt Tilgængelighed, herunder naturområderne for at blive gennemført. Side 21 af 25

146 Tilgængelighed i projekt: Vinterbadefacilitet og naturhus Vinterbaderne i Grenaa og Norddjurs Kommune vil i fællesskab opføre et multifunktionelt naturhus ved Grenaa Strand. Naturhuset er tænkt multifunktionel på den måde, at bygningen transformerer sig efter årstiden og brugernes behov af området. Det skal fungere som omklædning for vinterbaderne i vinterperioden og som madpakkehus for børnehave, omklædning for sommergæster, læ for naturvandrere m.m.. Naturhuset bliver en offentlig tilgængelig friluftsfacilitet, som alle kan benytte. Gennem et tæt samarbejde med bl.a. Dronningens ferieby, Djurslands Turistforening og Område Grenaa (dagplejere og daginstitutioner) forventer projektet at kunne give en lang række forskellige brugere nogle unikke naturoplevelser i et helt særligt og beskyttet område. Projektets samlede omkostninger estimeres til at være 0,6 mio. kr.. Status er, at projektet er i gang med at finde ekstern finansiering. Hvis ikke det bliver muligt, at projekt Vinterbadefacilitet og naturhus finder denne eksterne finansiering, kan man kigge på, om projekt Tilgængelighed, herunder naturområderne skal medfinansiere projektet. Dronningens Ferieby er som skrevet allerede involveret i projektet. Figur 20 Illustration af naturhuset ved Grenaa Strand Estimeret pris: 0,6 mio. kr. Side 22 af 25

147 Tilgængelighed i projekt: Strandliv Fjellerup Strand Til orientering er der i øjeblikket en projektansøgning til Forsøgsordning for natur- og strandturisme under vurdering hos Naturstyrelsen kaldet Strandliv Fjellerup Strand - Sag 14/ Der er et stort fokus på tilgængelighed i ansøgningsmaterialet, hvorved det vil være naturligt, at projekt Tilgængelighed, herunder naturområderne ville kunne medfinansiere projektet. Der foreligger endnu ingen estimerede omkostninger i projekt Strandliv Fjellerup Strand, men da det er et meget omfattende projekt med etablering af forskellige nedslagspunkter på den 2,5 km lange strækning af Fjellerup Strand med bl.a. etablering af promenade, stiforbindelse og oplevelsesplads, må projektet forventes at ligge i millionklassen. Der forventes svar på, om projekt Strandliv Fjellerup Strand kan indgå i forsøgsordningen i løbet af efteråret. Der er mulighed for, at midlerne i projekt Tilgængelighed, herunder naturområderne reserveres til fremtidige tiltag ved Fjellerup Strand. Scleroseforeningen anbefaler, at man tager fat i området vist på nedenstående billede ved Klitvej 1-5 i Fjellerup, da der f.eks. mangler handicap-parkering og mulighed for at komme ned til og ud i vandet. 21 Illustration fra ansøgningsmaterialet til Forsøgsordningen for natur- og strandturisme (Klitvej 1-5) Estimeret pris: Ikke til at sige på nuværende tidspunkt Side 23 af 25

148 Tilgængelighed i projekt: Tangkær Ørsted, rekreativt projekt med stier Til orientering er dette projekt fuldt finansieret og udgør bl.a. en række tilgængelighedstiltag i den rekreative indretning i Tangkæret Ørsted. Projekt Tangkær Ørsted, rekreativt projekt med stier har omkostninger for 0, mio. kr.. 22 Kort over projektområdet i Ørsted Pris: 0, mio. kr. (Fuldt finansieret) Side 24 af 25

149 Tilgængelighed ift. renoveringen af Andedammen I Grenaa Til orientering er der i Grøn Pulje afsat 0,2 mio. kr. til renovering af området ved Andedammen i Grenaa i Renoveringen omfatter beplantning, ophold, legeområde, nyt hegn omkring søren, platform for kørestolsbrugere ved søen m.m.. Dette projekt har været overvejet ift. forbedringer af tilgængelighed, men forvaltningen har fundet, at der ikke er yderligere tiltag, som projekt Tilgængelighed, herunder naturområderne kan bidrage med her. Figur 23 Andedammen i Grenaa set ovenfra, hvor man kan se aktiviteter ifm., at det er en festplads Pris: 0,2 mio. kr. kr. (Fuldt finansieret) Side 25 af 25

150 Bilag: Plejecenter Violskrænten Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 10. september Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

151 Sundhed og Omsorg Plejecenter Violskrænten Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn 2015

152 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Kvalitetsvurdering Datakilder Samlet vurdering Anbefalinger Opmærksomhedspunkter Afsluttende samtale med plejecenterlederen Anmeldt tilsyn, inklusiv Bruger- pårørenderådets høringssvar...4 1

153 1. Indledning Det uanmeldte og det anmeldte tilsyn fandt sted henholdsvis den 8. maj og den 10. juni De kommunale tilsyn medvirker til, at sikre en løbende udvikling af kvaliteten af de ydelser beboerne modtager og afdække forbedringsmuligheder, i den måde opgaverne løses på. Tilsynet har en faglig indfaldsvinkel, med plads og respekt for dialog mellem tilsynets parter. Derved er der mulighed for at kombinere tilsyn med ledelsesinformation, læring og indsamle og dele viden, med henblik på løsning af eventuelle fælles udfordringer eller nye tiltag på plejecentrene. Tilsynet har fokus på kerneopgaven. De er fremadrettet og udviklingsorienteret. De er sammenlignelige, så de kan bruges til at følge udviklingen på de enkelte plejecentre og give et generelt overblik over kvalitetsniveauet i indsatsen på tværs af plejeboligerne. Tilsynet vurderer den samlede indsats i forhold til de lovgivningsmæssige rammer, kommunens serviceniveau og den enkelte beboers behov for omsorg, pleje og træning. 2. Kvalitetsvurdering Vurderingen af kvaliteten sker ud fra en samlet vurdering i forhold til: Generelle emner: Beboertilfredshed, om de nødvendige kompetencer er til stede for, at kunne løse opgaverne, miljøet på stedet, herunder sygefraværet, om der er overensstemmelse i forhold til lovgivning og serviceniveauet, dokumentation og den målrettede indsats hos den enkelte beboer, samarbejdet med pårørende, bruger- pårørenderåd, samarbejdet med mellem ledelsen og personalet, sidste års anbefalinger, udviklingsmuligheder, indeværende års fokusområder, opfølgning af eventuelle anbefalinger i forbindelse med Embedslægens tilsyn. Fokusområder i 2015: Dokumentation i det nye omsorgssystem: - Handleplaner for den målrettede helhedsorienterede indsats for pleje og omsorg. - Den enkelte medarbejders fortrolighed med det nye omsorgssystem Rehabilitering og træning. Hvad har ansættelse af terapeuter på plejecentre betydet i forhold til, at vedligeholde og udvikle den enkelte beboers ressourcer? Den lokale og konkrete handleplan for indsatsen på demensområdet (i henhold til demenspolitikken) Hvordan arbejder det enkelte plejecenter med indførelse af velfærdsteknologi? 3. Datakilder Interview: 3 beboere 2 medarbejdere 2 koordinerende sygeplejersker 2

154 Plejecenterlederen Interviews tager udgangspunkt I forudbestemte spørgsmål, som belyser punkterne under kvalitetsvurderingen. De er gennemgående for alle plejecentrene. Dokumentation: Handleplaner med fokus på social aktivitet, rehabiliterende indsats og magtanvendelse Vejledninger i forhold til, at forebygge anvendelse af magt Opfølgning embedslægens tilsyn Opfølgning på sidste års anmeldte og uanmeldte kommunale tilsyn Observationer på stedet 4. Samlet vurdering Samlet vurdering af kvaliteten: Beboerne er tilfredse med den pleje og omsorg de modtager. De oplever, at der er en god omgangstone og mange tilbud om sociale aktiviteter. Tilsynet får indtryk af, at der er et godt miljø omkring samværet med beboerne. Alle beboere får løbende vurderet deres behov for rehabilitering og der arbejdes målrettet med at udvikle beboernes ressourcer. Der er stor synlighed omkring aktivitetstilbuddene.. De er kendt af personalet og formidles videre til beboerne. Alle beboere har en afgørelse på den støtte og hjælp de modtager. Der er et godt samarbejde hele vejen rundt og synlig ledelse. Violskrænten er et velfungerende plejecenter, som arbejder målrettet med at skabe den bedst mulige hverdag for beboerne og sikre kompetenceudvikling af medarbejderne. Specifikt for fokusområderne: Dokumentation Stikprøvekontrol hos 2 medarbejdere viser, at de er fortrolige med det nye omsorgssystem og at dokumentationen er fyldestgørende. Rehabilitering og træning. Hvad har ansættelse af terapeuter på plejecentret betydet i forhold til, at vedligeholde og udvikle den enkelte beboers ressourcer Kvaliteten af den trænende er højnet. Når beboerne er afsluttet af terapeuten i træningsafdelingen, fortsætter den specifikke træning af beboerne af terapeuterne på plejecentret. Terapeuterne udarbejder beskrivelser af beboernes daglige færdigheder Det betyder, at der arbejdes mere målrettet med at vedligeholde og udvikle beboernes ressourcer. I samarbejde med den enkelte beboer, er der sat mange forskellige rehabiliterende aktiviteter i gang. Derudover har plejepersonalet mulighed for, at få råd og vejledning i pludselig opstået situationer, der kræver terapeutfaglig viden. 3

155 Den lokale og konkrete handleplan for indsatsen på demensområdet (i henhold til demenspolitikken) Følgende indsatser er i gangsat: - Demens konsulenten deltager ved beboerens indflytningssamtale - Aktiviteter som er målrettet beboere med demens, herunder erindringsdans og erindringscafé - Én til én indsats for den enkelte beboer - Netværksgruppe for de pårørende - Demens beboerkonferencer med personalet, hvor indsatsen for den enkelte beboer målrettes Hvordan arbejder plejecentret med indførelse af velfærdsteknologi Implementering af velfærdsteknologiske løsninger i hverdagen: - Stømpepåtagere, som beboerne selv kan administrere - Elektrisk vendesystem - Robotstøvsugere - Loftlifte, som betyder at én medarbejder kan klare forflytningen i stedet for to - Skylle/tørre toilet, nogle beboere vil herved selv kunne klare toiletbesøg, eller med minimum af hjælp. - Plejesenge med special funktioner til beboere med demens, som giver større tryghed for beboeren - Glidestykke til at lette forflytning - Swach klude, som vasker, tørrer og smører på en gang Embedslægetilsynet: der er ingen Embedslægetilsyn i 2015 Opfølgning på sidste års kommunale tilsyn: igen anbefalinger. 5. Anbefalinger Der er ingen anbefalinger 6. Opmærksomhedspunkter Der er ingen opmærksomhedspunkter 7. Afsluttende samtale med plejecenterlederen Violskrænten er et velfungerende plejecenter. Indsatsområderne for 2015 er iværksat og implementeret. Sygefraværet er lavt. Medarbejderne har de nødvendige kompetencer og der arbejdes kompetent med de behov som beboerne har, for omsorg, træning og pleje. Violskrænten har implementeret Triage og TOPS som værktøjer til, at forebygge tidlig opsporing af begyndende sygdom. 4

156 8. Anmeldt tilsyn, inklusiv Bruger- pårørenderådets høringssvar Deltagere: Erik Laursen Lis Sørensen Bente Lyngdorf Steffensen Vibeke Enoksen Villy Ladefoged Lis Rasmussen Marianne Melin Anette Eriksen Dorthe Milthers Ældrerådet Bruger- og pårørenderåd Bruger- og pårørenderåd Bruger- og pårørenderåd, formand Bruger- og pårørenderåd Medarbejder Koordinerende sygeplejerske Plejecenter leder Områdeleder af visitation og hjælpemidler 1. Præsentationsrunde og kort gennemgang af formålet med dialogmødet ved Dorthe Milthers. 2. Statusoplæg ved Anette Eriksen Der er udarbejdet aktivitetskalender og pjecer omkring aktivitetstilbuddene. Der har været afholdt en hjerteuge på plejecenteret for beboerne. Alle 84 beboer har haft en samtale, omkring deres ønsker og behov for aktivitetstilbud. Violskrænten har etableret et team, som er aktivitetsambassadører i plejen. Der arbejdes målrettet med at samarbejde og rekruttere frivillige. Der holdes møder til planlægning af interesser områder med de frivillige. Demenskonsulent deltager ved indflytnings samtale hos de beboere som har en demensdiagnose. Violskrænten har etableret aktiviteter for demente og deres pårørende, i form af dans og demenscafe. Beboerkonference for beboere som har demens, er startet i foråret. Demenskonsulenterne deltager i disse konferencer. Demenskonsulenten deltager ved indflytnings samtale hos de beboere som har en demensdiagnose. I plejen er der fortsat fokus på at forbygge indlæggelser, violskrænten anvender Triage og tops som et redskab til, at forebygge indlæggelser. Alle 84 beboere har fået en vurdering i forhold til deres behov for, at træne daglige færdigheder. Violskrænten har fokus på Tand og mundhygiejne. Flere beboere end tidligere, har deres egne tænder, der er derfor fokus på at vedligeholde og bevare egne tænder. Derudover har Violskrænten fokus på velfærdsteknologi, som det fremgår i det uanmeldte tilsyn under punkt 4. Demens beboerkonference med demenskonsulenterne er et indsatsområde som er startet i foråret. 3. Kort gennemgang af konklusion på det uanmeldte besøg, ved Dorthe Milthers Konklusionen fremgår af det uanmeldte tilsyn, punkt 4 den samlede vurdering. 5

157 4. Gennemgang af udviklingsområder og næste års fokusområder, ved Anette Eriksen Plejecenter Violskræntens fokusområder er beskrevet som indsatser i must win battles. Indsatserne i 2015 er: Beboerne, pårørende, frivillige, pensionister og efterlønner i nærområdet, skal opleve et tættere samspil med plejecenteret Violskrænten, så de oplever en højre grad af dialog og indflydelse på de aktiviteter der tilbydes. Beboerne på plejecenter Violskrænten skal opleve, at de modtager en helhedsorienteret indsats, så livskvaliteten bevares længst muligt i det gode hverdagsliv. Beboerne på Plejecenter Violskrænten skal opleve, at velfærdteknologiske løsninger er en del af de tilbud der tilbydes på plejecenteret, så beboernes ressourcer bevares længst muligt. Beboer med demens og deres pårørende skal opleve, at de modtager en specialiseret og individuelt tilrettelagt pleje og omsorg, så de bliver i stand til at bevare et værdigt liv. 5. Eventuelt 6. Mødedeltagernes opsamling og konklusion på det uanmeldte og anmeldte tilsyn, ved Dorthe Milthers Stor tilfredshed, derudover ingen bemærkninger. 7. Beboer-pårørende rådets høringssvar på tilsynene. Rapporten er taget til efterretning Dorthe Milthers Områdeleder visitation og hjælpemiddelafdelingen Sundhed og omsorg 6

158 Bilag: Handicaprådets arbejdsplan 2015 Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 10. september Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

159 Norddjurs Kommune 4. september 2015 RBJ Handicaprådet arbejdsplan januar 2015 kl Mødet afholdes i rådssalen på rådhuset i Grenaa Møde i handicaprådet Godkendelse af referat fra mødet den 10. december 2014 Mobilitetsplan orientering fra udviklingsforvaltningen Udmøntning af tilgængelighedspuljen Kultur- og fritidspolitik aktiviteter 2015 Den attraktive midtby deltagelse i følgegruppe Høringssag fra MTU: Forbedring af den kollektive trafik Høringssag fra MTU: Nyt bybussystem i Grenaa, status og det videre forløb Handicaprådets arbejdsplan 2015 Orientering Norddjurs Kommunes Handicappris 2014 (Lukket punkt) 27. januar 2015 kl på Kystvejens Hotel 16. februar 2015 kl Mødet afholdes i rådssalen på rådhuset i Grenaa Stop-op-dag Møde i handicaprådet Godkendelse af referat fra mødet den 15. januar 2014 Høring fra BUU: Forslag til videreførelse af fritidspasordningen til børn og unge Høringssag fra forvaltningen: Belysningsplan Udmøntning af tilgængelighedspuljen punkt fra mødet den 15. januar

160 Evaluering af stop-op-dag den 27. januar 2015 Handicaprådets årsberetning til kommunalbestyrelsen Punkter til dialogmøde med børne- og ungdomsudvalget (11. marts 2015) Status på anvendelsen af feriepuljen for 2014 på handicap- og psykiatriområdet Handicaprådets arbejdsplan 2015 Orientering o Dialogmøde med MTU o Uddeling af handicapprisen marts 2015 kl i Rådssalen på rådhuset i Grenaa 11. marts 2015 kl i Rådssalen på rådhuset i Grenaa 12. marts 2015 kl Mødet afholdes i rådssalen på rådhuset i Grenaa Uddeling af Norddjurs Kommunes Handicappris Dialogmøde med børne- og ungdomsudvalget Møde i handicaprådet Godkendelse af referat fra mødet den 16. februar 2015 Orientering om sager fra miljø- og teknikudvalget Sagsbehandlingstider på arbejdsmarkeds- og borgerserviceområdet Evaluering af uddeling af handicappris 2014 Evaluering af dialogmøde med børne- og ungdomsudvalget (11. marts 2015) Høring fra BUU: Forslag til den fremtidige tilrettelæggelse af Læsecenter i Norddjurs Kommune. Høring fra BUU: Forslag til tilbud om sorggrupper til unge 2

161 Høring fra VPU: Forslag til styrkelse af indsatsen på misbrugsområdet Høring fra VPU: Forslag til ledsagerordning til psykisk handicappede Høring fra VPU: Forslag til kvalitetsstandard for særligt botilbud i Norddjurs Kommunes udlejningsboliger i bl.a. Fredensgade i Grenaa Høring fra MTU: Godkendelse af prioriteringsliste til legepladser Handicaprådets arbejdsplan for 2015 Orientering o Orientering om Norddjurs Kommunes brug af ordblindtest 23. april 2015 kl Mødet afholdes i rådssalen på rådhuset i Grenaa Møde i Handicaprådet Godkendelse af referat fra mødet den 12. marts 2015 Tema: Frivillighed på handicap- og psykiatriområdet Mobilitetsplan orientering fra udviklingsforvaltningen Punkter til dialogmøde med voksen- og plejeudvalget (5. maj) Punkter til dialogmøde med arbejdsmarkedsudvalget (21. maj) Høring fra EU: Erhvervspolitik Høring fra MTU: Grøn pulje 2015 Høring fra BUU: En målstyret skole Høring fra VPU: Årsrapport for 2014 om utilsigtede hændelser på sundheds- og omsorgsområdet samt socialområdet Høring fra VPU: Forslag til anvendelse af puljen til velfærdsteknologi Høring fra VPU: Forslag til udvidelse af det eksisterende ungetilbud Hverdagsliv 3

162 Høring fra VPU: Årsrapporter for 2014 om magtanvendelse på sundheds- og omsorgsområdet samt socialområdet Høring fra VPU: Årsrapporter for 2014 om gennemførte tilsynsbesøg på sundheds- og omsorgsområdet Opfølgning på arbejdsmarkedspolitikken Tilsynsrapporter for handicap- og psykiatriområdet fra Socialtilsyn Midt fra børne- og ungdomsudvalget Tilsynsrapporter for handicap- og psykiatriområdet fra Socialtilsyn Midt fra voksen- og plejeudvalget Handicaprådets arbejdsplan for 2015 Formandsudtalelser siden sidste møde o Høring om kundevendte forbedringer i Flextur o Høring vedr. rute 352 og bybusrute 2 Orientering o Udpegning af repræsentanter til Norddjurs Beskæftigelsesråd o Høringssager fra udviklingsforvaltningen Høring fra Indkøbsafdelingen: Jysk Fællesindkøb udbudsmateriale vedr. bleer (Lukket sag) 5. maj 2015 Kl Mødet afholdes i rådssalen på rådhuset i Grenaa Dialogmøde med voksen- og plejeudvalget Dagsordenpunkter udarbejdes Eventuelt 13. maj 2015 kl på Skovstjernen, Tove Ditlevsens Vej 4 i Grenaa 13. maj 2015 kl Mødet afholdes i rådssalen på rådhuset i Grenaa Besøg på Skovstjernen Møde i handicaprådet Godkendelse af referat fra mødet den 23. april 2015 Evaluering af dialogmøde med voksen- og plejeudvalget (5. maj 2015) 4

163 Punkter til dialogmøde med miljø- og teknikudvalget (23. juni) Punkter til dialogmøde med voksen- og plejeudvalget og brugerog pårørenderådene på socialområdet (15. juni) Høring fra VPU: Forslag til kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp samt træning og hjælpemidler Høring fra VPU: Embedslægetilsyn 2015 Digterparken Høring fra MTU: Indretning af naturareal ved Tangkærcentret Ansøgning til handicaprådets tilgængelighedpulje Handicaprådets arbejdsplan for 2015 Orientering 21. maj 2015 Kl Mødet afholdes i rådssalen på rådhuset i Grenaa Dialogmøde med arbejdsmarkedsudvalget Dagsordenpunkter udarbejdes Eventuelt 11. juni 2015 kl Mødet afholdes i rådssalen på rådhuset i Grenaa Møde i handicaprådet Godkendelse af referat fra mødet den 13. maj 2015 Tema: Skolereform inklusion Evaluering af dialogmøde med arbejdsmarkedsudvalget (21. maj 2015) Høring VPU - Forslag til kvalitetsstandard for dækning af merudgifter (servicelovens 100) Høring VPU - Forslag til kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA) (servicelovens 95 og 96) Høring VPU - Forslag til kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse/særligt tilrettelagt beskæftigelsesforløb 5

164 Høring VPU - Forslag til kvalitetsstandard for aktivitets- og samværstilbud Høring VPU - Forslag til kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Høring VPU Forslag til kvalitetsstandard for specialtandpleje Høring VPU - Tilsynsrapporter fra embedslægeinstitutionens tilsynsbesøg på plejecentre Høring fra KUU Analyse på fritidsområdet Budget 2016 Norddjurs Kommunes Handicappris 2015 (tidsplan og kriterier til godkendelse) Handicaprådets arbejdsplan for 2015 Orientering 15. juni 2015 kl Mødet holdes i Gæstekantinen på rådhuset 23. juni 2015 Kl Mødet holdes i Allingåbro 6. august 2015 kl Mødet afholdes i rådssalen på rådhuset i Grenaa Dialogmøde med voksen- og plejeudvalget og bruger- og pårørenderådene på socialområdet Dialogmøde med miljø- og teknikudvalget Møde i handicaprådet Godkendelse af referat fra mødet den 11. juni 2015 Tema: Arbejdsmarked Evaluering af dialogmøde med voksen- og plejeudvalget og bruger- og pårørenderådene på socialområdet (15. juni) Evaluering af dialogmøde med miljø- og teknikudvalget (23. juni). Punkter til dialogmøde med børne- og ungdomsudvalget (september) Høring fra AU: Strategi for udviklingen af socialøkonomiske virksomheder i Norddjurs Kommune 6

165 Høring fra AU: Etablering af mulighed for mikrolån i Norddjurs Kommune Høring fra KUU: Anvendelse af tidligere SFO-lokaler på Voldby Skole Høring fra VPU: Forslag til kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA) (servicelovens 95 og 96) Høring fra VPU: Forslag til kvalitetsstandard for sygeplejeydelser Høring fra VPU: Sundhedsstyrelsens årsrapport om tilsyn med plejecentre 2014 Høring fra BUU: Forslag til kvalitetstandard for sprogvurdering og sprogstimulering Høring fra BUU: Forslag til kvalitetsstandard for tandplejetilbud for børn og unge Tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Midt Budget 2016 Handicaprådets arbejdsplan for 2015 Orientering Høring fra Indkøbsafdelingen: Jysk Fællesindkøb diabetes (Lukket punkt) 3. september 2015 Kl Mødet afholdes i rådssalen på rådhuset i Grenaa Dialogmøde med børne- og ungdomsudvalget Dagsordenpunkter udarbejdes Eventuelt 10. september 2015 Kl Mødet holdes på rådhuset i Grenaa Dialogmøde med voksen- og plejeudvalget Dagsordenpunkter udarbejdes Eventuelt 7

166 10. september 2015 kl Mødet afholdes i rådssalen på rådhuset i Grenaa Møde handicaprådet Godkendelse af referat fra mødet den 6. august 2015 Budget 2016 handicaprådets spørgsmål til borgmesteren Håndtering af sager som vedrører forældreevne og tvangsfjernelser i handicapramte familier Evaluering af dialogmøde med børne- og ungdomsudvalget (3. september) Evaluering af dialogmøde med voksen- og plejeudvalget (10. september) Høring fra VPU: Forslag til kvalitetsstandard for boligtilbud på sundheds- og omsorgsområdet Høring fra VPU: Forslag til kvalitetstandard for afløsnings- og aflastningstilbud til pårørende Høring fra VPU: Forslag til kvalitetsstandard for kompenserende specialundervisning for borgere med nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne Høring fra KUU: Kultur- og fritidspolitik 2016 Høring fra MTU: Tilgængelighed i naturområder Tilsynsrapporter fra plejecentre Temaer i 2016 Handicaprådets arbejdsplan for 2015 Orientering o Pressemeddelse vedr. teleslynger o Uddeling af handicappris Høring fra Indkøbsafdelingen: Jysk Fællesindkøb kompressionsstrømper og strømpepåtagere (lukket punkt) Høring fra Indkøbsafdelingen: Jysk Fællesindkøb hjælpemidler (lukket punkt) 8

167 8. oktober 2015 kl Mødet afholdes i rådssalen på rådhuset i Grenaa Møde i handicaprådet Godkendelse af referat fra mødet den 10. september 2015 Evaluering af dialogmøde med voksen- og plejeudvalget (10. september) Evaluering af dialogmøde med kultur- og udviklingsudvalget (september) Norddjurs Kommunes Handicappris 2015 (behandling af indstillinger) Høring fra BUU: Forslag til kvalitetsstandard for myndighedsafdelingens sagsbehandling indenfor børn- og ungeområdet og behandling af underretninger Høring fra BUU: Kvalitetsstandard for sagsbehandling og samarbejde i forbindelse med anbringelse af børn og unge (0-18 år) Høring fra BUU: Kvalitetsstandard for socialområdets tilbud og indsatser i forhold til anbragte børn og unge Høring fra VPU: Forslag til kvalitetsstandard for senhjerneskadeområdet Høring fra VPU: Forslag til kvalitetskrav til leverandører af praktisk bistand Høring fra VPU: Forslag til kvalitetskrav til leverandører af madservice Handicaprådets mødekalender og arbejdsplan 2016 Handicaprådets arbejdsplan for 2015 Orientering 12. november 2015 kl Mødet afholdes i rådssalen på rådhuset i Grenaa Møde i Handicaprådet Godkendelse af referat fra mødet den 8. oktober 2015 Høring fra BUU: Forslag til kvalitetstandard for myndighedsafdelingens tilbud og visitation til forebyggende 9

168 foranstaltninger for udsatte eller handicappede børn og unge (0-18 år) Høring fra BUU: Forslag til kvalitetsstandard for socialområdets forebyggende foranstaltninger og indsatser til udsatte eller handicappede børn og unge (0-18 år) Høring fra BUU: Forslag til kvalitetstandard for aflastning og støtte/kontaktpersonordning Høring fra BUU: Forslag til kvalitetsstandard for familieundervisning Høring fra VPU: Forslag til kvalitetsstandard for kommunikationsområdet Handicaprådets arbejdsplan for 2015 Handicaprådets årsplan 2016 Orientering 3. december 2015 kl Mødet afholdes i rådssalen på rådhuset i Grenaa Møde Handicaprådet Stop-op-dag Godkendelse af referat fra mødet den 5. november 2015 Høring fra BUU: Forslag til kvalitetsstandard for PPR Høring fra BUU: Forslag til kvalitetsstandard for sundhedsplejen Handicaprådets arbejdsplan for 2015 Orientering Uddeling af Norddjurs Kommunes Handicappris 2015 Efterår/vinter 2015? Dialogmøde med arbejdsmarkedsudvalget Mødet afholdes i rådssalen på rådhuset i Grenaa Dagsordenpunkter udarbejdes Eventuelt 10

169 2016 Møde i januar Høring fra BUU: Forslag til kvalitetsrapporten på skole- og dagtilbudsområdet herunder forslag til kommende indsatsområder og tal for undervisningseffekt Høring fra BUU: Resultater af sprogvurdering af børn i dagtilbud og børnehaveklasse Høring fra BUU: Forslag til pædagogiske læreplaner i dagtilbud 2016 Dialogmøde med kultur- og udviklingsudvalget Dagsordenpunkter udarbejdes Eventuelt 11

170 Bilag: Pressemeddelelse - Hvem skal have årets handicappris 2015? Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 10. september Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

171 Pressemeddelelse Dato: Hvem skal have årets handicappris? Norddjurs Kommune stiftede i 2010 en handicappris, der uddeles én gang årligt. Nu er tiden kommet til, at der skal indstilles kandidater til prisen for Indstillingerne behandles på handicaprådets møde i oktober I november vælger voksen-og plejeudvalget vinderen, og prisen uddeles på handicaprådets møde den 3. december Prisen gives til en enkeltperson, en virksomhed, en institution, en forening eller en organisation, der har ydet en særlig indsats til gavn for handicappede borgere bosat i Norddjurs Kommune. Alle kan indstille en prismodtager. Indstillingen skal være begrundet med en kort beskrivelse af ét eller flere eksempler på, hvordan den pågældende har ydet en særlig indsats. "Vi er rigtig glade for at kunne uddele den her pris, for det betyder, at vi får fokus på den særlige indsats, som masser af mennesker yder for at sikre, at de handicappede i kommunen får en god og betydningsfuld hverdag", siger formand for handicaprådet i Norddjurs Kommune, Jens Holst, og pointerer, "Vi vil rigtig gerne anerkende de forskellige indsatser og tiltag, der tages rundt om i kommunen på det her område, så derfor er der heller intet, der er for stort eller for småt til at blive indstillet til prisen". Frist for indsendelse af forslag er torsdag den 10. september På kommunens hjemmeside kan læses mere om handicapprisen. Forslag til prismodtager for 2015 sendes som til: rbj@norddjurs.dk Forslag kan også sendes med post til: Norddjurs Kommune Att. handicaprådet v/ Randi Boll Johnsen Torvet Grenaa 1

172 Der er fuld offentlighed om prisen, og alle indstillede vil blive orienteret om valget af prisvinder. Hvis du har spørgsmål til indstillingen eller har brug for yderligere oplysninger, kan du kontakte handicaprådets formand, Jens Holst, på telefon eller mail Du kan også få yderligere oplysninger ved at ringe til Randi Boll Johnsen fra velfærdssekretariatet ved Norddjurs Kommune på

173 Bilag: Pressemeddelelse - Norddjurs Biblioteker Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 10. september Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

174 Auning mandag den 17. august, 2015 Pressemeddelelse Teleslynge på Auning og Ørum Bibliotek Bibliotekerne i Auning og Ørum har nu fået installeret et teleslyngeanlæg i deres store mødelokaler. Teleslyngen hjælper personer med nedsat hørelse, som bruger et høreapparat, så de kan få lyden fra en foredragsholder direkte ind i deres høreapparat. På den måde undgår de den baggrundsstøj, som er så generende, når man bruger høreapparat, og får derfor en meget bedre oplevelse. De to teleslyngeanlæg er blevet købt med støtte fra Norddjurs Kommunes Handicapråd. Handicaprådet har en såkaldt tilgængelighedspulje, som skal bruges til at skabe bedre tilgængelighed for handicappede til offentlige bygninger, og det er den pulje, som har støttet indkøbet af teleslyngeanlæggene. Yderligere oplysninger: Afdelingsleder Lars Jørn Larsen, tlf

175 Bilag: Rapport Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 10. september Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

176 Vurdering af specialvejlederordningens effekt på inklusionen i Norddjurs Kommune Baggrund og økonomi I forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen godkendte kommunalbestyrelsen på sit møde den 17. juni 2014 en langsigtet kompetenceudviklingsplan på skoleområdet. Et væsentligt element i planen er, at der skal ske en øget vidensdeling og kompetenceudvikling inden for specialpædagogik med henblik på at understøtte og kvalificere skolernes arbejde med inklusion. Til dette formål er der i skoleåret 2014/15 oprettet tre midlertidige specialvejlederstillinger fordelt med dels én fuldtidsstilling, der er besat af en medarbejder med særlig viden om følelsesmæssige og sociale problemstillinger, som kan understøtte arbejdet med inklusion af særligt udsatte og sårbare børn, og dels to halvtidsstillinger, der besættes af medarbejdere med særlig viden om neuropædagogiske problemstillinger, som kan understøtte arbejdet med inklusion af børn med f.eks. ADHD og autisme. Der er organiseret to medarbejdere i PPR og en pulje af medarbejdere på Djurslandsskolen. Specialvejlederne skal bistå og kvalificere skolernes arbejde med inklusion gennem længerevarende sidemandsoplæring, supervision og vejledning. Udgiften til specialvejlederne er i skoleåret 2014/15 på i alt 1,05 mio. kr. I forbindelse med forhandlingerne for budget 2015 blev de midlertidige stillinger gjort permanente og lønudgiften i den resterende del af 2015 dvs. 0,45 mio. kr. finansieres ved at reducere den samlede budgetramme til specialundervisning med et tilsvarende beløb, idet der allerede på dette tidspunkt forventes en synlig effekt af inklusionsindsatsen. I overslagsårene forventes det, at effekten af specialvejledernes arbejde vil være gradvis stigende, således at det vil være muligt at opnå en besparelse, der er større end lønudgiften til specialvejlederne. Der indregnes derfor en nettobesparelse på den samlede budgetramme til specialundervisning på 0,5 mio. kr. i 2016, 1,5 mio. kr. i 2017 og 2,5 mio. kr. i Der foretages medio 2015 en første vurdering af, om ansættelsen af specialvejlederne har den ønskede effekt og dermed muliggør den forventede reduktion i udgifterne til specialundervisning. Nærværende rapport udgør denne vurdering. 1

177 Vurdering af specialvejlederordningen Vurderingen af specialvejlederordningens effekt på inklusionen i Norddjurs Kommune tager afsæt i følgende afsnit: 1. Vurdering på sagsniveau 2. Vurdering af koncept og effekt 3. Vurdering af specialvejlederordningen som praksisform i PPR 4. Samlet vurdering af specialvejlederordningen. 1. Vurdering på sagsniveau Siden opstarten af specialvejledningen har der været henvist 67 sager til specialvejlederne fra 11 af kommunens 12 folkeskoler, jf. figur 1 nedenfor. Sagerne er primært henvist fra skolerne selv, men der er også henvist sager gennem PPR s faglige ledelse og fra psykologerne i forbindelse med udarbejdelse af Pædagogisk Psykologisk Vurdering (PPV). Figur 1. Fordeling af sager på skoler Specialvejlederne har her beskæftiget sig med en lang række forskellige sager og opgaver f.eks.: Enkeltbarnssager fokus på enkelt elevs trivsel/adfærd i relationer og klassefællesskabet Klasseledelse redskaber til at organisere og lede i klasserummet Procesplanlægning f.eks. hvordan der systematisk kan arbejdes med etablering af skoleadfærd i indskolingen Klassetrivsel relationer og trivselsfremmende forløb Supervision lærerteams og enkelte lærer/pædagoger Ledelsessparring koordinerende samarbejdsmøder og på enkelte processer Undervisning børn og voksne i specifikke områder f.eks. konflikthåndtering Oplæg om specifikke emner f.eks. alarmhjernen og tænkehjernen Fysioterapi f.eks. udarbejdelse af sensorisk profil. 2

178 Der har samlet set været flest opgaver, som er klassificeret som enkeltbarns-sager. Herefter er det sager vedrørende klasseledelse/klassetrivsel, som specialvejlederne har løst flest af. Se figur 2 nedenfor. Figur 2. Fordeling af sager på emner En del af specialvejledernes arbejdsmetode er at udsende et spørgeskema efter endt vejledningsforløb til de lærere og pædagoger, som har modtaget specialvejledning. På baggrund af disse spørgeskemaer er der fremkommet en række data omkring tilfredsheden med specialvejlederordningen. Dataene tager afsæt i svarene fra 49 respondenter, der har fået specialvejledning i en af de konkrete 67 sager. Disse data gennemgås nedenfor. Tilgængelighed Figuren nedenfor viser en stor tilfredshed med specialvejledernes tilgængelighed i de perioder, hvor de har været tilknyttet en sag på den pågældende skole. Således er 94 % af de adspurgte lærere og pædagoger enten helt enige eller enige heri. Figur 3. Specialvejlederen har været tilpas tilgængelig i perioden? 3

179 Ligeledes er der generelt en stor tilfredshed med reaktionstiden fra, at der er blevet sendt en henvisning til specialvejlederne og til, at et konkret forløb er gået i gang. Blandt de adspurgte lærere og pædagoger er 92 % helt enige eller enige i, at specialvejlederen kom hurtigt ud efter henvisningen, jf. figur 4. Figur 4. Specialvejlederen kom hurtigt ud efter henvisningen? Udbytte Med hensyn til lærerne og pædagogernes udbytte af specialvejledningen er der også generelt positive tilbagemeldinger. Af de adspurgte lærere og pædagoger svarer 89 %, at de enten er helt enige eller enige i, at de har fået nogle redskaber af specialvejlederen, så de selvstændigt kan arbejde videre, mens 10 % svarer hverken enig eller uenig. Figur 5. Vi har fået nogen redskaber af specialvejlederen, så vi selvstændigt kan arbejde videre? På tilsvarende vis er der overvejende stor tilfredshed med den sparring som specialvejlederen har givet her er 96 % enten enige eller uenige i, at der har været en tilpas mængde sparring/vejledning fra specialvejlederen, se figur 6. 4

180 Figur 6. Der har været en tilpas mængde sparring/vejledning fra specialvejlederen? Figuren nedenfor viser, at en stor del af de adspurgte lærere og pædagoger (94 %) også forventer at kunne anvende vejledningen fremover i lignende situationer. Figur 7. Jeg/vi kan bruge vejledningen i lignende problemstillinger fremover? Endelig er der også en generel tendens til at inputtene fra vejledningen opleves som afstemt med lærer- og pædagogteamets ressourcer, se figur 8 nedenfor. 5