K K R H O V E D S T A D E N

Transkript

1 D AG SORDEN 2013 K K R H O V E D S T A D E N Dato: :00 Sted: Pharmakon, Milnersvej 42, Hillerød Mission KL bidrager til at udvikle og fastholde et stærkt lokalt demokrati. KL varetager kommunernes fælles interesser og er kommunernes samlede forhandlingsorganisation, videnscenter og forum for fælles initiativer og beslutninger. Vision KL opnår, med et helhedsperspektiv på opgaveløsningen, indflydelse og resultater på kommunernes vegne, til gavn for borgerne og samfundet.

2 1. Godkendelse af referat Godkendelse af referat Siden sidst Siden sidst Regionalpolitiske sager Evaluering af væksthusene Samarbejdsaftale om sundhedskoordination og klinisk funktion Oplæg til en ny samarbejdsmodel på sundhedsområdet Aftale om takstudvikling Styringsaftale Godkendelse af fordeling af flygtninge Orientering om arbejdsgruppe vedrørende etablering af fælles EU-kontor Forberedelse af næste valgperiode i KKR Udpegninger KKR Punkter til næste møde Punkter til næste møde Eventuelt SIDE 2

3 1. Godkendelse af referat 1.1. Godkendelse af referat MDR jpl Baggrund Referat fra KKR Hovedstadens møde den 16. april 2013 blev udsendt til medlemmerne den 23. april Indstilling Det indstilles, at KKR Hovedstaden godkender referat fra møde den 16. april SIDE 3

4 2. Siden sidst 2.1. Siden sidst MDR jpl Baggrund KKR Hovedstaden modtager orientering fra formandskabet og fra regionalt udpegede til diverse fora. Herunder meddelelser fra: Sundhedskoordinationsudvalget Vækstforum Væksthuset Det Regionale Beskæftigelsesråd Klimapolitisk Forum Movia Wonderful Copenhagen Copenhagen Capacity. Indstilling Det indstilles, at KKR Hovedstaden tager orienteringen til efterretning. SIDE 4

5 3. Regionalpolitiske sager 3.1. Evaluering af væksthusene MDR jpl Baggrund Væksthusene er blevet evalueret af konsulenthuset IRIS Group på vegne af Erhvervsstyrelsen og KL. Hovedkonklusionen er, at der er et stærkt rationale bag væksthusene, og at de skaber mervækst hos virksomhedskunderne. Men væksthusene har imidlertid ikke tilstrækkeligt fat i vækstlaget endnu. Evalueringen er behandlet af KL s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg, som har lagt op til KL s bestyrelse, at KL opfordrer hvert KKR til at drøfte evalueringens anbefalinger og de specifikke udfordringer for væksthuset. Formand for bestyrelsen i Væksthus Hovedstadsregionen borgmester Henrik Rasmussen (C) vil på mødet orientere om evalueringen. Indstilling Det indstilles, at KKR Hovedstaden i tæt dialog med Væksthus Hovedstadsregionens formand inddrager evalueringens anbefalinger i arbejdet med de regionale væksthusaftaler for 2014 drøfter udfordringerne for den lokale erhvervsservice. Sagsfremstilling Evalueringen viser, at der er et stærkt rationale bag væksthusene. Når bundlinjen gøres op, har væksthusene en positiv samfundsøkonomisk effekt. For hver 1 offentlig kr. der investeres, skabes værdi for 2,6 kr. Væksthusene er med til at skabe en mervækst i omsætningen hos væksthuskunder på 11 pct. to år efter vejledning. 50 pct. af væksten tilskrives direkte væksthusene. Væksthusenes indsats har dog kun i beskedent omfang manifisteret sig i flere højvækstvirksomheder. Regeringens 2020 vision betyder, at der skal ske en fokusering af væksthusenes ydelser og af de EU-programmer, som udbydes til virksomheder med vækstpotentiale../. Væksthusene har taget evalueringen til efterretning, og alle væksthuse sætter nu et strategiarbejde i gang (Væksthusene 2.0), der skal følge op på anbefalingerne. En gennemgang af hovedresultaterne er vedlagt. SIDE 5

6 Regionale og nationale udfordringer I Syddanmark, Sjælland og Hovedstadsregionen er virksomhedskunderne i væksthusene ofte meget små, og der er behov for at tiltrække flere kunder med stort vækstpotentiale. De fleste brugere, der henvises til privat rådgivning, gør ikke brug af den. Og der bruges for meget tid på vejledning, der har karakter af basal erhvervsservice dette gælder særligt i væksthus Hovedstadsregionen og Sjælland, hvor der peges på, at de har svagt tag i vækstlaget. På nationalt niveau skal KL og Erhvervsstyrelsen se på aftalesystemet. I den forbindelse lægger væksthusenes formænd vægt på, at aftalen understøtter øget arbejde med eksport og internationalisering, og at væksthusene samarbejder om specialistkompetencer. Det fremgår, at den forskellige udbygning af kommunernes lokale erhvervsservice påvirker væksthusenes fokus på vækstindsatsen, og at der skal arbejdes med kompetenceudvikling både lokalt og i væksthusene. Måltal Evalueringen viser, at aktivitetsmålene i kontrakterne har medvirket til at skabe en fluebenskultur. Der foreslås færre mål, og at aktivitetsmålene fremover fastlægges af KKR. Det vil imidlertid forudsætte en fælleskommunal faglighed, der kan fastlægge vækstlaget og det potentielle antal vækstvirksomheder. KKR har ikke det faglige apparat, der kan definere et fælleskommunalt måltal. Derfor er det ikke KL s anbefaling. Lov om erhvervsfremme Staten har tilbudt, at man kan justere 12 om lokal erhvervsservice i lov om erhvervsfremme, så væksthusene kan koncentrere sig om specialiseret erhvervsservice, og at overlap i forhold til den lokale indsats kan reduceres. Det er KL s vurdering, at en politisk dialog i hver region vil være at foretrække fremfor en ændring af loven, hvor frivillighedsprincippet kan sættes ud af spillet. KL vurderer også, at det kan komme til at fremstå som om, at kommunernes forskellige prioritering af lokal erhvervsservice er en barriere for at løfte Regeringens 2020 målsætning uden, at der tages hensyn til de forskellige rammevilkår. KL anerkender udfordringen, og kommunerne vil derfor stå sig godt ved en proaktiv tilgang og gå i dialog med væksthusene om, hvordan en velfungerende lokal erhvervsservice kan sammensættes, så væksthusene kan løfte vækstindsatsen. SIDE 6

7 KL s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg har drøftet evalueringen den 2. maj 2013 og lægger op til KL s bestyrelse, at KL i dialogen med Erhvervsstyrelsen om den nationale væksthusaftale for 2014 holder fast i et nationalt fastsat måltal for antal vejledninger, og indarbejder mål, der ansporer til, at væksthusene udvider deres samarbejde om specialistkompetencer, og styrker indsatsen for kompetenceudvikling, og væksthusenes fokus på eksport og internationalisering KL går i dialog med væksthusene og Erhvervsstyrelsen om evalueringens forslag til en fælles ny vækstmodel KL henstiller til KKR, at man - i tæt dialog med væksthusenes formænd - inddrager evalueringens anbefalinger i arbejdet med de regionale væksthusaftaler 2014, og herunder drøfter udfordringen for den lokale erhvervsservice KL orienterer Erhvervsstyrelsen om, at kommunerne ikke ønsker en ændring af lov om erhvervsfremme. KKR Hovedstaden skal på sit møde den 30. august 2013 drøfte et udkast til regional væksthusaftale for Den regionale væksthusaftale forelægges KKR igen til godkendelse på møde den 9. oktober Væksthus Hovedstadsregionen inviterer borgmestre m.fl. til gå-hjemmøde til drøftelse af evalueringen den 3. september kl på Vallensbæk Rådhus Samarbejdsaftale om sundhedskoordination og klinisk funktion MDR afp Baggrund Som følge af lov om reform af førtidspension og fleksjob skal den enkelte kommune og regionen indgå en samarbejdsaftale om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering varetaget af en klinisk funktion i regionen fra 1. juli Der er udarbejdet en grundaftale, som kommunerne kan bruge ved indgåelse af aftale med Region Hovedstaden, med forbehold for den endelige bekendtgørelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Indstilling Det indstilles, at KKR Hovedstaden anbefaler kommunerne at godkende samarbejdsaftalen inden 1. juli 2013 med forbehold for den endelige bekendtgørelse. SIDE 7

8 Sagsfremstilling Som følge af lov om reform af førtidspension og fleksjob skal den enkelte kommune og regionen indgå en samarbejdsaftale om sundhedskoordinator og klinisk funktion gældende fra 1. juli Det er således sundhedskoordinatoren der fra 1. juli 2013 skal belyse sager om førtidspension, fleksjob eller ressourceforløb på beskæftigelsesområdet. Kommunerne må ikke længere benytte egne lægekonsulenter til opgaven../. En kommunal forhandlingsgruppe har sammen med Region Hovedstaden forhandlet udkast til en samarbejdsaftale om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering varetaget af en klinisk funktion i regionen til brug for kommunerne. Grundaftalen omfatter alene aftale om brug af sundhedskoordinator og klinisk funktion for de grupper som loven omhandler. Aftalen er fremsendt til kommunerne den 28. maj Aftalen er udarbejdet med baggrund i standardaftalen fra Arbejdsmarkedsstyrelsen og den kommende bekendtgørelse. Endnu foreligger bekendtgørelsen ikke i sin endelige form, hvorfor der tages forbehold for evt. ændringer som følge af høringen. Formålet med loven er at forebygge udstødningen fra arbejdsmarkedet, samt at mindske brug af speciallægeerklæringer og kommunale lægekonsulenter samtidig med, at det er forventningen: at der skabes grundlag for bedre tværsektorielt samarbejde med fokus på borgeren i centrum at der bliver kortere udredningsforløb med fokus på sammenhæng i indsatsen at der bliver fokus på borgerens muligheder/potentiale for at komme (tilbage) på arbejdsmarkedet frem for begrænsninger som følge af sygdom at kvaliteten i den lægefaglige vurdering udvikles. I samarbejdsaftalen fastsættes vilkår, indhold og pris for sundhedskoordinatorfunktionen og klinisk funktion. Der er planlagt evaluering og genforhandling af samarbejdsaftalen i foråret Der er endvidere indgået aftaler om nedsættelse af samarbejdsorgan. Det er anbefalingen, at kommunerne behandler samarbejdsaftalen politisk med forbehold for den endelige bekendtgørelse, således at aftalen kan tages i brug 1. juli, hvor ordningen træder i kraft. SIDE 8

9 3.3. Oplæg til en ny samarbejdsmodel på sundhedsområdet MDR afp Baggrund Alle kommuner har siden efteråret 2012 med KKR som omdrejningspunkt sat en række fælles mål for udviklingen af det nære sundhedsvæsen. Rammepapiret fastsætter en række fælles mål og forpligtelser mellem kommunerne om, hvilke sundhedsydelser man leverer til borgerne, og hvad man som samarbejdspart kan forvente, at alle kommuner i regionen kan løfte. KL har sammen med repræsentanter for en række kommuner beskrevet en styrket samarbejds- og opfølgningsmodel for de fælles mål. Formålet hermed er at understøtte kommunernes og KKR s arbejde med at styrke kvaliteten i det nære sundhedsvæsen. Indstilling Det indstilles, at KKR Hovedstaden godkender forslag til samarbejds- og opfølgningsmodel på sundhedsudspillet. Sagsfremstilling Målet med en fælles opfølgnings- og samarbejdsmodel er at give kommunerne et godt fælles afsæt for drøftelserne med hinanden og regionerne om realisering og videreudvikling af de vedtagne målsætninger på sundhedsområdet. Samtidigt skal modellen sikre, at opfølgnings- og udviklingsarbejdet er koordineret på tværs af regioner. Sidst men ikke mindst skal samarbejdsmodellen sikre, at resultaterne i de fem KKR bliver løftet op og anvendt i KL s nationale interessevaretagelse. Kommunernes arbejde om fælles målsætninger på sundhedsområdet flugter godt med intentionerne i regeringens nye sundhedsudspil. Regeringen ønsker bl.a., at sundhedsaftalerne fremover bliver ensrettet til at omfatte én i hver region med afsæt i en række konkrete målsætninger. Det arbejde, der allerede er igangsat i KKR-regi kan således tænkes sammen med denne proces, så kommunerne samlet set vil have et fælles udgangspunkt for de drøftelser, der skal gennemføres med regionerne. Med den forestående revision af sundhedsaftalen vil arbejdet med at opstille fælles mål blive en fortløbende proces. Samarbejdsmodellen består af tre forbundne elementer: Politiske forpligtende fælles mål Fælles model for opfølgning på tværs af de fem KKR SIDE 9

10 Et fælles fagligt udviklingsarbejde. Det er helt afgørende, at hensynet til samarbejde og fælles mål balanceres i forhold til at fastholde klart politisk råderum i den enkelte kommune. Hensigten er derfor, at der skabes synergi mellem de fælles aftalte mål og den enkelte kommunes mål på sundhedsområdet. Et andet hensyn er, at der ikke skal opbygges nye og parallelle systemer i forhold til det eksisterende sundhedsaftalesystem. For at sikre det politiske råderum og samspil mellem de fælles mål på lokalt, mellemkommunalt og nationalt niveau foreslås det: At KKR i forbindelse med sundhedsaftalen med regionen drøfter fireårige mål i samarbejde med regionen (jf. regeringens sundhedsudspil) At kommunerne i KKR en gang årligt drøfter behovet for at revidere og supplere de fælles mål for udviklingen af de nære tilbud At der etableres et tættere samarbejde mellem KKR og kommunernes fagudvalg. Der er gode erfaringer med at inddrage sundhedsudvalgsformænd/næstformænd i opfølgningsprocessen på sundhed i kraft af halvårlige dialogmøder, temadrøftelser og drøftelse af data for opfølgning på målsætninger At opfølgningsprocessen i de fem regioner drøftes løbende på møde mellem KKR-formandskaberne og KL. At KL sikrer, at de fælles politiske målsætninger, som der arbejdes med i KKR-regi indarbejdes i den løbende interessevaretagelse. For at understøtte den politiske og administrative opfølgning foreslås det: At KL gennemfører løbende indsamling af data for udbredelse af tilbud og indsatser i kommunerne. KL udarbejder sammenligninger på tværs af de fem KKR og udsender kommunefordelte data for udvalgte dele af spørgeskemaet At KKR drøfter halvårligt status på opfølgningsprocessen på baggrund af resultater fra KL s dataindsamling At der afholdes et årligt møde mellem KL og sundhedsdirektørerne i de fem regioner om udviklingen af det nære sundhedsvæsen og opfølgning på målsætninger. Modellen med evt. justeringer kan træde i kraft fra efteråret 2013 og bør evalueres efter et år../. Vedlagte notat indeholder en uddybende beskrivelse af den foreslåede model. SIDE 10

11 ./. KL har gennemført tre spørgeskemaundersøgelser om kommunernes indsats på sundhedsområdet. Resultaterne fra den tredje undersøgelse vedlægges som to bilag Tabelbemærkninger vedr. undersøgelse af kommunernes Sundhedsindsats april 2013 og Kommunefordelte resultater fra tredje spørgeskemaundersøgelse på sundhedsområdet. Data fra spørgeskemaundersøgelserne skal bidrage med dokumentation af udviklingen af det nære sundhedsvæsen i kommunerne og er en del af samarbejds- og opfølgningsmodellen. Data fra spørgeskemaundersøgelserne anvendes også af KL i økonomiforhandlingerne med regeringen. Herunder særligt i bestræbelserne på at sikre yderligere midler til det nære sundhedsvæsen Aftale om takstudvikling 2014 MDR jpl Baggrund Som del af Styringsaftale 2014 skal kommunerne i hovedstadsregionen indgå en aftale om prisudviklingen i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning for Siden KKR Hovedstaden drøftede sagen på møde den 16. april 2013 er en række emner blevet afdækket. Der skal på mødet indgås en aftale om takstudviklingen for Indstilling Det indstilles, at KKR Hovedstaden: indgår en aftale om, at driftsherrerne i 2014 reducerer taksterne med en procent i forhold til takstniveauet i 2013 efter p/l-regulering indgår en aftale om, at de driftsherrer, der fra 2010 til 2013 har hævet taksterne, reducerer taksterne med to procent i 2014 i forhold til takstniveauet i 2013 efter p/l-regulering at den nedsatte arbejdsgruppe vedrørende en flerårig strategi for aftaler om takstudvikling inden udgangen af 2013 foretager en dybdegående analyse af forskellene i beregningsmetoder med henblik på eventuel indarbejdelse af en reduktion af overheadprocenten i taksterne for Sagsfremstilling Som del af Styringsaftale 2014 skal kommunerne i hovedstadsregionen indgå en aftale om prisudviklingen i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning for SIDE 11

12 KKR Hovedstaden havde en indledende drøftelse herom på møde den 16. april Det blev på mødet besluttet, at der frem til mødet i KKR den 21. juni 2013 skulle afdækkes følgende: Sammenligning af udgiftsudviklingen på det specialiserede socialområde i de fem KKR inklusiv regnskabstal for 2012 Sammenligning af aftaler om takstudvikling i de forskellige KKR En vurdering af, om en reduktion i taksterne eventuelt kan udmøntes som en reduktion af overheadprocenten til beregning af de indirekte omkostninger../. De tre emner er afdækket i vedlagte notat. Notat viser bl.a., at kommunerne i hovedstadsregionen har reduceret udgifterne fra 2011 til 2012 med 6,9 procent. Dermed er den samlede reduktion fra 2009 til 2012 på 8,2 procent, hvilket er lavere end landsgennemsnittet i samme periode på 11,8 procent. Ses der på reduktionerne i de øvrige KKR står kommunerne i Region Midtjylland for den største reduktion i perioden på 17,3 procent. Det fremgår endvidere af notatet, at KKR Hovedstaden med en samlet reduktion i taksterne på to procent sammen med KKR Nordjylland har aftalt de mindste reduktioner siden Det skal dog bemærkes at KKR Nordjylland har gennemførte en aftale om takstreduktion på 5 procent i Aftaler om takstudvikling i de fem kommunekontaktråd i perioden *): Kommunerne i KKR Nordjylland indgik i 2009 en aftale om en takstreduktion på 5 procent. **): I 2012 indgik KKR Midtjylland en aftale om, at taksterne skulle reduceres med 4,5 pct. over en periode på tre år. Endelig fremgår det af notatet, at KKR Hovedstadens overheadprocent på 7 procent er den højeste blandt de fire KKR, som anvender overheadprocenter til beregning af de indirekte omkostninger. Således ligger procentsatsen 1,7 procentpoint højere end gennemsnittet af procentsat- SIDE 12

13 serne i de tre øvrige KKR og 3 procentpoint højere end KKR Sjællands overhead, som er lavest. Notatet viser imidlertid også, at det ud fra de foreliggende oplysninger ikke er muligt at påvise, hvilke af de anvendte overheadprocenter, der bedst afspejler det faktiske niveau for de indirekte omkostninger i kommunerne. Samtidig forventes det, at etableringen af det nye socialtilsyn kan få indflydelse på udgifterne til tilsyn, som i dag er indeholdt i overheadprocenten. Notatet har været behandlet i Embedsmandsudvalget for Social og Uddannelse og K29. Udvalgene anbefaler, at taksterne for 2014 reduceres med en procent i forhold til takstniveauet i 2013 efter p/l-regulering og med to procent efter p/l-regulering for de driftsherrer, der fra 2010 til 2013 har hævet taksterne. Desuden anbefaler K29, at den nedsatte arbejdsgruppe vedrørende en flerårig strategi for aftaler om takstudvikling inden udgangen af 2013 foretager en dybdegående analyse af forskellene i beregningsmetoder og mulighederne for at reducere i overheadprocenten med henblik på eventuel indarbejdelse af en reduktion i overheadprocenten i taksterne for Styringsaftale 2014 MDR jpl Baggrund Den årlige rammeaftale på det specialiserede socialområde består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale. KKR Hovedstaden godkendte på mødet den 16. april 2013 udviklingsstrategien og skal nu drøfte styringsaftalen for 2014, inden den skal til politisk behandling i kommunerne og Region Hovedstaden. Indstilling Det indstilles, at KKR Hovedstaden anbefaler kommunerne at godkende styringsaftalen for Sagsfremstilling Styringsaftalen er den styringsmæssige del af den sociale rammeaftale og skal bl.a. sikre fælles spilleregler om takstberegning og takstudvikling. Aftalen omfatter hele det takstbelagte område, for både børn og voksne. SIDE 13

14 Det vil sige tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning, hvor der sker salg af pladser til andre kommuner. Styringsaftale 2014 indeholder følgende nye elementer: Aftale om prisudvikling i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning for 2014 Nye principper for takstdifferentiering og etablering af tilbud Principper for fælleskommunale procedurer og tiltag i forhold til de mest specialiserede tilbud Principper for særskilt efterregulering i 2014 som følge af KTO-forlig Tværregional koordination af de sikrede institutioner. Punktet vedrørende aftale om prisudvikling behandles selvstændigt under punkt 3.4 i KKRs dagsorden. Nye principper for takstdifferentiering og etablering af tilbud Der indgår en række nye principper i Styringsaftale 2014, der skal sikre, at styringsaftalen i højere grad understøtter tilstedeværelsen af de rette tilbud til borgerne. De nye principper giver driftsherrerne mulighed for på frivillig basis at anvende differentierede takster inden for en fælles ramme. Behovet for differentierede takster skyldes et stigende ønske blandt driftsherre- og brugerkommuner om større sammenhæng mellem pris og indhold i tilbuddene samt behov for at synliggøre og differentiere ydelserne i tilbuddene ud fra borgernes funktionsniveauer. Den fælles ramme sikrer en vis sammenlignelighed mellem tilbuddene, men gør det samtidig muligt at tilpasse takstdifferentieringen det enkelte tilbud. Desuden gør Styringsaftale 2014 det muligt for driftsherrer at anvende en lavere belægningsprocent i nystartede tilbud i en opstartsperiode på maksimalt to år. På denne måde mindskes driftsherres økonomiske risiko forbundet med en lav belægning i de første år af et tilbuds eksistens. Formålet er at gøre det mere attraktivt at åbne nye tilbud, der imødekommer nye og udækkede behov på tværs af kommunerne, og dermed understøtte, at de rette tilbud til borgerne er til stede. Procedurer og tiltag for de mest specialiserede tilbud I Udviklingsstrategi 2014 er ni tilbud defineret som de mest specialiserede i hovedstadsregionen. Formålet med udvælgelsen er at sikre, at den mest specialiserede viden og kompetencer i hovedstadsregionen ikke går tabt, såfremt de pågældende tilbud bliver truet af lukning. For de mest specialiserede tilbud fastsætter Styringsaftale en særlig, tværkommunal samarbejdsmodel: nødbremse-modellen. Modellen opstiller SIDE 14

15 en række tiltag, som efter vurdering af et lukningstruet tilbud kan bringes i anvendelse for at sikre eksistensen af viden og kompetencer i tilbuddet. Tiltagene kan spænde fra lukning af tilbuddet og videreførelse af kompetencerne i andre funktioner til vedtagelse af alternative betalingsformer fx delvis objektiv finansiering. Samtidig nedsætter Styringsaftalen en permanent task force, der mødes to gange årligt for at (re)vurdere, hvilke tilbud der kan defineres som mest specialiserede i hovedstadsregionen. Principper for særskilt efterregulering i 2014 KTO-forlig Efter anbefaling fra KL fastsætter Styringsaftale 2014, at der i taksterne for 2014 skal indregnes en særskilt efterregulering. Den særskilte efterregulering skyldes, at driftsherrekommunerne i 2013 vil oparbejde et overskud som følge af KL s overenskomstforlig med KTO for perioden KL har som følge af forliget anbefalet, at kommunerne nedjusterer lønbudgetterne som følge af en lavere forventet lønstigning i 2013, men samtidig anbefalet, at taksterne på det specialiserede socialområde og specialundervisning i 2013 ikke nedjusteres. Det overskud, som alt andet lige vil opstå på baggrund heraf, skal således indregnes i taksterne for Principper for efterregulering blev udsendt til kommunerne henholdsvis den 20. marts og 19. april via Dialogportalen, således at kommunerne har haft mulighed for tidligt at medtage den særskilte efterregulering i budgetlægningen for Tværregional koordination af de sikrede institutioner Kommunalbestyrelserne skal i regi af rammeaftalerne og i dialog med regionsrådene sikre tværregional koordination af de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud samt de sikrede institutioner. I Styringsaftale 2014 er der derfor lagt op til et tværgående arbejde mellem de fem KKR om koordination af de sikrede institutioner. Der er på den baggrund nedsat et kommunalt koordinationsforum bestående af repræsentanter fra embedsmandsudvalgene på det specialiserede socialområde i hvert af de fem KKR. Forslaget forventes udmøntet i rammeaftalerne for Embedsmandsudvalget for Social og Uddannelse samt K29 anbefaler at Styringsaftale 2014 godkendes. Til Styringsaftale 2014 hører en række bilag (bilag 1-5). Bilag 1-3 indeholder tekniske beregningsmodeller, der kan understøtte kommunerne i anvendelsen af principperne i styringsaftalen (er ikke vedlagt). SIDE 15

16 ./.. Bilag 4 indeholder en beskrivelse af den særlige, tværkommunale samarbejdsmodel: nødbremsemodellen, for de mest specialiserede tilbud. Bilag 5 indeholder kommissoriet for den permanente task force for de mest specialiserede tilbud. Bilag 4 og 5 er vedlagt Godkendelse af fordeling af flygtninge 2014 MDR jpl Baggrund KKR Hovedstaden skal senest den 10. september 2013 oplyse Udlændingestyrelsen, om kommunerne ønsker at indgå en frivillig aftale om fordeling af regionens andel af flygtninge i Landstallet er 3.000, hvoraf Region Hovedstadens andel er beregnet til 441 personer. Indstilling Det indstilles, at KKR Hovedstaden på vegne af kommunerne meddeler Udlændingestyrelsen, at man tager nedenstående fordeling til efterretning. Sagsfremstilling Udlændingestyrelsen har beregnet et landstal på i alt flygtninge i 2014, som skal fordeles på de fem regioner. Kommunerne i Region Hovedstaden skal sammenlagt modtage 441 flygtninge. KKR Hovedstaden skal senest den 10. september 2013 oplyse Udlændingestyrelsen, om kommunerne ønsker at aftale en frivillig fordeling af regionens andel af flygtninge i Hvis der ikke indgås en frivillig aftale, vil Udlændingestyrelsen inden den 30. september 2013 fordele regionskvoten mellem kommunerne efter den matematiske fordelingsmodel. I det tilfælde ser fordelingen ud som angivet i tabellen nedenfor. SIDE 16

17 Beregnet kommunefordeling af flygtning 2014 Kommune Antal Alberslund 0 Allerød 19 Ballerup 0 Bornholm 39 Brøndby 0 Dragør 15 Egedal 29 Fredensborg 0 Frederiksberg 24 Frederikssund 42 Furesø 22 Gentofte 26 Gladsaxe 9 Glostrup 0 Gribskov 38 Halsnæs 15 Helsingør 34 Herlev 2 Hillerød 28 Hvidovre 6 Høje-Taastrup 0 Hørsholm 18 Ishøj 0 København 0 Lyngby-Taarbæk 27 Rudersdal 32 Rødovre 3 Tårnby 12 Vallensbæk 1 Hovedstadsregionen i alt Orientering om arbejdsgruppe vedrørende etablering af fælles EUkontor MDR jpl Baggrund KKR Hovedstaden, Københavns Kommune og Region Hovedstaden har i fælleskab igangsat et arbejde om etablering af et fælles EU-kontor i SIDE 17

18 Bruxelles for kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden. Indstilling Det indstilles, at KKR Hovedstaden tager orienteringen til efterretning. Sagsfremstilling EU s betydning i forhold til den kommunale og regionale udvikling er blevet stadig større over årene. Med den kommende strukturfondsperiode ( ) står hovedstadsregionen, ligesom de øvrige danske regioner, over for at få en mærkbart mindre andel af udviklingsmidler end tidligere til fremme af vækst og beskæftigelse. Behovet for at være til stede i Bruxelles er derfor blevet mere presserende bl.a. for at få øget adgang til EU-midler og -puljer. Der er på den baggrund nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra KKR Hovedstaden, Københavns Kommune og Region Hovedstaden, som skal se på muligheden for at etablere et fælles EU-kontor i Bruxelles for kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden../. Vedlagte kommissorium er udarbejdet som grundlag for arbejdsgruppens arbejde. Heraf fremgår, at arbejdsgruppen konkret skal formulere mulige løsninger til: EU-kontorets formål, succeskriterier og opgaveportefølje Vedtægter og samarbejdsstruktur/-aftaler Rammerne for kontorets finansiering og organisering, herunder hvilke services der kan udbydes af kontoret Detaljeret proces- og tidsplan frem til etableringen af kontoret. Arbejdsgruppen skal afslutte sit arbejde således, at der kan tages politiske principbeslutninger om etableringen af kontoret, og at disse beslutninger derefter kan indgå i budgetprocesserne for kommunerne og regionen i efteråret En styrket fælles EU-satsning vil, afhængig af størrelsen (budget, bemanding mv.) og parternes ønsker, kunne gennemføre en række opgaver, fx: Koordinere parternes ressourcer og sikre større effekt af aktiviteter, der løftes i EU-regi Understøtte et fælles Copenhagen -brand Løfte fokuseret lobbyvirksomhed inden for nøgleområder som eksempelvis infrastruktur SIDE 18

19 Støtte organisationernes politikere og administrationer i EUspørgsmål, tiltag og udviklinger Tiltrække flere EU-midler til projekter eller aktører som regionens uddannelsesinstitutioner, kommuner, forskningsenheder, mv. Yde støtte til små og mellemstore virksomheder i deres adgang til EU s programmer evt. med et branchemæssigt fokus Deltage i relevante EU-udvalg og arbejdsgrupper på vegne af parternes organisationer. KKR Hovedstaden vil efter sommeren få forelagt arbejdsgruppens oplæg til etablering af fælles EU-kontor Forberedelse af næste valgperiode i KKR MDR abk/afp Baggrund Denne valgperiode i KKR nærmer sig sin afslutning. På den baggrund vil der på de kommende to KKR-møder blive lagt op til at opsamle erfaringer fra arbejdet i den snart forløbne valgperiode samt forberede, hvad der skal overleveres til det nye KKR. Indstilling Det indstilles, at KKR Hovedstaden tager orienteringen om forberedelse af næste valgperiode til efterretning. Sagsfremstilling Der er to KKR-møder tilbage i denne valgperiode (henholdsvis ultimo august og primo oktober). Det vil være naturligt, at der på disse to møder, dels samles op på erfaringerne fra arbejdet i KKR Hovedstaden i denne valgperiode og dels drøftes, hvordan den næste valgperiode kan forberedes. Der lægges op til at drøfte følgende hovedpunkter på de to KKR-møder: August Erfaringer med KKR i denne valgperiode (drøftelse af synspunkter og vurderinger vedr. KKR s virksomhed, møder, organisering, samspil med de udpegede repræsentanter, kontakt/dialog med kommunerne, kommunikation m.v.) KKR s udpegede repræsentanter i regionale fora (vurdere de fora, som KKR for øjeblikket har udpeget repræsentanter til, og drøfte forslag til evt. ændringer). SIDE 19

20 Oktober Overlevering til det nye KKR (afsluttende drøftelse af anbefalinger m.v.). KKR s udpegede repræsentanter i regionale fora (godkende liste over, hvad KKR skal udpege repræsentanter til i næste valgperiode). Der arbejdes på en evaluering af den administrative struktur i KKR Hovedstaden med henblik på at sikre den bedst mulige understøttelse af KKRs arbejde i næste valgperiode. Forslag til justering af den administrative struktur forventes forelagt KKR i oktober. Som led i forberedelserne til næste valgperiode vil KL s bestyrelse inden kommunevalget den 19. november fastsætte KL s honoreringsregler (der også omfatter politikerne i KKR) og forretningsordenen for KKR for den nye valgperiode. Hovedpunkterne i processen for valg og konstituering af det nye KKR vil i øvrigt være, at når de 98 nye kommunalbestyrelser har konstitueret sig senest den 15. december, vil KL beregne, hvor mange supplerende medlemmer (udover borgmestrene) de enkelte partier skal vælge til KKR at valget af supplerende kommunalbestyrelsesmedlemmer til KKR foregår i de enkelte partier i perioden medio december til medio januar at der afholdes konstituerende møder i de fem KKR ultimo januar SIDE 20

21 4. Udpegninger SIDE 21

22 5. KKR SIDE 22

23 6. Punkter til næste møde 6.1. Punkter til næste møde MDR jpl Baggrund Næste møde i KKR Hovedstaden er den 30. august 2013, kl med politiske gruppemøder kl Blandt sagerne på dagsordnen kan forventes følgende: Regional kontrakt med Væksthus Hovedstadsregionen Forberedelse af kommende valgperiode Oplæg fra arbejdsgruppe om fælles EU-kontor. Mødet holdes på Pharmakon, Milnersvej 42, Hillerød. Indstilling Det indstilles, at KKR Hovedstaden tager orienteringen til efterretning. SIDE 23

24 7. Eventuelt SIDE 24