Rapport om barrierer og facilitatorer for implementering af kliniske retningslinjer hos privat praktiserende fysioterapeuter

Transkript

1 Rapport om barrierer og facilitatorer for implementering af kliniske retningslinjer hos privat praktiserende fysioterapeuter Lotte Telvig Udviklingsfysoterapeut, Dip Mt, Udviklingklinikken Flemming Enoch Specialist fysioterapeut, MR, Dip MT, Udviklingsklinikken Kontakt Lotte Telvig

2 Indholdsfortegnelse Abstrakt Side 1 Baggrund Side 2 Fra teori til praksis Side 3 Formål Side 6 Metode Side 6 Analyse Side 8 -Viden Side 8 -Færdigheder Side 13 -Motivation Side 15 -Øvrige kommentarer Side 18 Resultat Side 19 Diskus ion Side 20 Perspektivering Side 21 Litteraturliste Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5

3 Rapport om barrierer og facilitatorer af kliniske retningslinjer. Belyst ved fokusgruppe interview Maj 2013 Abstrakt Baggrund Der er mange forskellige barrierer og facilitatorer for implementering af kliniske retningslinjer og evidensbaseret praksis. På verdensplan er der fokus på dette felt, idet der skabes flere guidelines/retningslinier. Viden om, at der er lang vej fra teori til praksis, er anerkendt. Som et led i udviklingsarbejdet om implementering af Klinisk retningslinje for udredning og klassificering af personer med nakkebesvær, har udviklingsklinikken i denne rapport beskrevet privat praktiserende fysioterapeuteres barrierer og facilitatorer for implementering af kliniske retningslinjer. Metode Der er afholdt 9 interviews med privat praktiserende fysioterapeuter. Der deltog ialt 23 fysioterapeuter. Fysioterapeuterne havde i gennemsnit 8 års erfaring. De spørgsmål der ønskedes uddybet, var skabt på baggrund af en elektronisk spørgeskemaundersøgelse, inddelt i hovedtemaerne: Viden, færdigheder og motivation. Alle interviews blev optaget på Ipad samtidig med notetagning af interviews. Resultat De adspurgte privat praktiserende fremhæver, at det der begrænser implementeringen er, at det ej er i bevidstheden, at der findes en manglende tro på kliniske retning og på den baggrund tilvælges kliniske retningslinjer ikke. Det er svært at få øvet teknikkerne og være sikker på, at man gør det rigtige, fordi tiden er knap i rammerne på en privatklinik og der udelukkende optjenes løn, når man har patientkontakt. Diskussion Viden om, at der er lang vej fra teori til praksis, er anerkendt. I denne opgave var målet, at skabe en beskrivelse af privat praktiserende fysioterapeuters barrierer og facilitatorer for implementering af kliniske retningslinjer, så der kan identificeres et diskusionsgrundlag til fremtidige implementeringer. 1

4 Rapport om barrierer og facilitatorer af kliniske retningslinjer. Belyst ved fokusgruppe interview Baggrund I 2009 besluttede samarbejdspartnere for fysioterapi privat praksis, at der under fagligt udvalg, skulle etableres en fysioterapeutisk udviklingsklinik. Fagligt udvalg har senere defineret området Klinisk retningslinje for udredning og klassificering af personer med nakkebesvær som det område, udviklingsklinikken primært skulle arbejde med. Der har længe været fokus på implementering af kliniske retningslinjer i fysioterapi. På verdensplan er der skabt en del kliniske retningslinjer, men det er uklart, hvordan kliniske retningslinjer bedst bliver implementeret, således at der kommer et mindre gab imellem forskning og klinisk praksis. Denne rapport forsøger at belyse, hvilke barrierer den praktiserende fysioterapeut føler i forhold til at anvende kliniske retningslinjer generelt, med udgangspunkt i klinisk retningslinje for udredning og klassificering af personer med nakkebesvær. For at være bekendt med fysioterapeuternes kendskab til og brugen af Klinisk retningslinje for udredning og klassificering af personer med nakkebesvær, blev der udsendt et elektronisk spørgeskema til 104 fysioterapeuter med hovedtemaerne: Viden, færdigheder og motivation (Bilag 1). I disse fremkom der information om, at ca. 1/3 del af de adspurgte, ikke har læst retningslinjerne. 1/3 del havde skimmet dem og den sidste 1/3 del havde nærlæst dem. Således har 2/3 af de adspurgte, ikke kendskab til eller blot skimmet de kliniske retningslinjer for nakkebesvær. Fysioterapeuterne, blev adspurgt efter årsagen til, de ikke havde læst klinisk retningslinje for udredning og klassificering af personer med nakkebesvær ( kliniske retningslinje). Her svarede 12% af de adspurgte, at de ikke vidste den eksisterede. 17% havde hørt om den men glemt det igen. 14% havde ikke haft tid til at læse den (få besvarede, at de ikke har nakkepatienter og en del finder ikke spørgsmålet relevant). Der er således en del fysioterapeuter (12%), der ikke kender til klinisk retningslinje for personer med nakkebesvær. 14% af fysioterapeuter der ikke havde fundet tid til at læse disse, men dog kendte til eksistensen heraf. Når kliniske retningslinjer introduceres i Danmark, har der i den sammenhæng været afholdt workshops flere steder rundt i landet. Af de adspurgte, fortæller 85%, at de ikke har deltaget ved en sådan workshop. 15% har deltaget og af disse har 14% ændret daglig praksis på nogle punkter. I spørgeskemaet adspurgtes fysioterapeuterne, hvilke barrierer der kunne være, for at implementere kliniske retningslinjer. Hertil svarede 42%, at man ikke vil starte på noget nyt man ikke er sikker i og 28% forklarer, at det er de kliniske færdigheder man ikke er sikker i. Når fysioterapeuten ikke er sikker i færdighederne, vil han/hun ikke udøve det i praksis. 2

5 Rapport om barrierer og facilitatorer af kliniske retningslinjer. Belyst ved fokusgruppe interview Maj 2013 Fra teori til praksis I litteraturen er det anerkendt, at der er langt mellem teori og praksis - der tales om research-practice gab (1), the know-do gab (2) og manglende adaption af evidensbaserede guidelines (3). Der er ligeledes flere undersøgelser der søger at finde årsagen hertil og dermed fordyber sig i implementering af kliniske retningslinjer (4) samt barrierer for kliniske retningslinjer (1,5,6). Kliniske retningslinjer anses som en forskningsbaseret metode, til at skabe rammer for klinisk beslutningstagen af tilgang til en specifik patientkategori. Dermed sikre klinikkeren et evidensbaseret grundlag i sit professionelle virke, der dermed sikrer kvaliteten af behandling, med forventning om et bedre outcome (4). Hele den sundhedsfaglige sektor - på verdensplan - fokuserer på, at skabe disse retningslinjer, så evidens på den måde, bliver overført til klinisk praksis. Guidelines International Network (G-I-N) er et netværk af forskere, der netop sigter mod en global diskussion og søgen efter konsensus for standarter om kliniske retningslinjer (7). Organisationen blev skabt i 2002 og består af 89 medlemmer, der repræsenterer 46 lande ( G-I-N afholder konferencer, sidst i Berlin 2012, med temaet Guideline implementation masterclass (8). At få teori til praksis, er ikke en simpel proces og identificering af barrierer, skal medvirke til at skabe en platform for fremadrettet implementering. Barrierer inddeles ikke ens i litteraturen. Der er lavet flere studier, der omhandler identifikation af disse faktorer, for dermed at sikre implementering af kliniske guidelines. Flere af disse er undersøgt hos læger, sygeplejersker og andre sundhedsfaglige professioner (2,3,4). Udfordringen med at ændre adfærd i klinisk praksis på baggrund af kliniske guidelines, er analyseret af Michael Cabana et al ( 5). Via systematisk review af litteraturen. var formålet med dette studie, at få klarlagt barrierer mod tilknytning af praktiske guidelines. Barrierer skal her forstås som enhvers faktor, der kunne begrænse tilslutningen af guidelines, dog ikke alder, køn, etnisk baggrund eller speciale. Der blev i alt accepteret 76 artikler, heraf var der 5 kvalitative studier (fokus grupper eller interviews ). Resten bestod afspørgeskemaundersøgelser. Alle barrierer blev subgrupperet i 3 hovedkategorier (viden, attitude og adfærd). Herunder blev de 3 hovedkategorier inddelt i 7 undergrupper. Denne inddeling er fremadrettet benyttet i flere studier som udgangspunkt for analyse (8,9 ) Se figur 1. 3

6 Rapport om barrierer og facilitatorer af kliniske retningslinjer. Belyst ved fokusgruppe interview Figur 1. Why don t physicians follow clinical practice guidelines? (5) I systematisk review af Lizarondo et al (1) blev de individuelle karakteristika af Allied Health Practitioner* (AH), der bestemmer optaget af evidens til praksis undersøgt (EBP). Seks artikler ud af 654 studier blev inkluderet.disse studier var dannet på baggrund af spørgeskemaer og selv-rapportering af evidensbaseret praksis. Tre af disse studier er foretaget hos fysioterapeuter i Canada, USA og Australien. De øvrige undersøgelser er fra henholdsvis psykologer, diætister og beskæftigelsesterapeuter. De individuelle karakteristika blev subgrupperet i : Socialdemografi, uddannelsesniveau, tro på og attitude mod EBP, involvering i forskning eller evidensbaserede aktiviteter, professionelle karakteristika/erfaring, kliniske omgivelser og søgning af information (se figur 2). * Samlet ord for flere professioner som indgik i review: fysioterapeuter, socialrådgivere, psykologer, beskæftigelses terapeuter, diætister. 4

7 Rapport om barrierer og facilitatorer af kliniske retningslinjer. Belyst ved fokusgruppe interview Maj 2013 Resultatet viser, at de signifikante prædiktorer for selv-rapporteret brug af evidens baseret praksis er: 1. Uddannelsesniveau - akademisk kvalificering 2. Involvering i forskning eller evidensbaseret aktiviteter 3. Klinikkerens attitude og tro på forskning Påvirkningen af faktorer som alder, køn, arbejdsmiljø, informationssøgende adfærd og sociodemografi var mindre klart i denne undersøgelse. Det fremhæves, at involvering med forskning i dagligdagen og fokus på evidens baseret praksis i grundskolen, vil påvirke den negative attitude mod evidens og dermed skabe et potentiale, for at opnå forandring i retning af mere evidensbaseret praksis. Fig 2. A systematik review of the individual determinants of research evidence use in allied health (1). 5

8 Rapport om barrierer og facilitatorer af kliniske retningslinjer. Belyst ved fokusgruppe interview Formål Formålet med denne undersøgelse er, at få indsigt i en række privat praktiserende fysioterapeuters barrierer og facilitatorer i forhold til implementering af kliniske retningslinjer. Dette skal fremadrettet bruges, til at skabe bedre mulighed for, at privat praktiserende fysioterapeuter læser, anvender og behandler med udgangspunkt i nye kliniske retningslinjer. Metode Design Undersøgelsens formål lægger op til et kvalitativt design af udforskende karakter, idet der ønskes indsigt i deltagernes eventuelle barrierer og facilitatorer for anvendelse af kliniske retningslinjer i Danmark. Fokusgruppe interviews blev valgt, da det er en velegnet metode til at afdække ubevidste motiver og holdninger (10). Interviewene var semistruktureret og fungerede som en gruppediskussion, hvor interviewer var forholdsvis mindre styrende, dog med fokus på, at hovedgrupperingerne blev fastholt og at hvert område bliver udtømt. Varighed var beregnet til 1-1,5 time. Metode Der er afholdt 9 interviews med privat praktiserende fysioterapeuter. Der deltog ialt 23 fysioterapeuter. Fysioterapeuterne havde mellem 1 og 23 års erfaring (i gennemsnit 8 år). Otte af interviewene blev afholdt på Sjælland og et blev afholdt i Århus. For at gøre det så bekvemt som muligt, blev interviewne afholdt på fysioterapeuternes respektive klinikker (10). Valg af klinikker/informanter samt information til deltager De medinddragede klinikker blev udvalgt udfra kriterierene, at det skulle være en større klinik, idet der skulle kunne deltage minimum 3 og maximum 5. Lederen/ejeren måtte ikke deltage, da det kunne påvirke svarene. Der blev givet skrifteligt accept fra ejeren og denne kendte til tanker og formål med interviewene. Ejeren formidlede kontakten til fysioterapeuterne (bilag 2). Såfremt klinikken havde fysioterapeuter, der fandt dette interessant, blev interview dato arrangeret. Forud for interviewne blev der fremsendt et brev til deltagerne (bilag 3). Temaer og interview-guide De spørgsmål der ønskedes uddybet, var skabt på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen. Interviewene var ligeledes inddelt i hovedtemaerne: Viden, færdigheder og motivation. For at sikre, at alle tanker, idéer og diskussioner var udtømt, var temaet Øvrige kommentarer også medtaget ( bilag 4). Interviewene havde udgangspunkt i klinisk retniningslinje for undersøgelse og behandling af personer med nakkebesvær, men i selve interviewene var målet, at brede diskusionen ud, så der eventuelt kunne skabes generel indsigt i barrierer og facilitatorer, til fremme for implementering af kommende kliniske retningslinjer. Hovedetemaer og underliggende spørgsmål kan ses i tabel 1. 6

9 Rapport om barrierer og facilitatorer af kliniske retningslinjer. Belyst ved fokusgruppe interview Maj 2013 Tabel 1. Oversigt over hovedtema og spørgsmål Spørgsmål 1. Hvad tænker fysioterapeuterne i privat praksis, når de hører ordet klinisk retningslinje? 2. Hvordan sikres, at viden om kliniske retningslinjer rammer/når de privat praktiserende fysioterapeuter? 1. Hvordan kan man sikre, at de korrekte manuelle færdigheder efterleves? Tema Viden Færdigheder 1. Hvad motiverer den privat praktiserende fysioterapeut, til at hente viden samt overholde/følge kliniske retningslinjer? Motivation 1. Hvilke barrierer oplever de privat praktiserende fysioterapeuter der eksisterer, mod at benytte de kliniske retningslinjer? 2. Hvilke idéer og tanker har de privat praktiserende fysioterapeuter, for at fremme implementeringen af kliniske retningslinjer? Øvrige kommentarer Dataindsamling Alle interviews begyndte med en kort introduktion og en aftale om rammer i forhold til sluttid. Der blev indhentet formelle data om, hvor lang tid de enkelte fysioterapeuter havde været uddannet. Det er vigtigt med en form for warm up snak (10) og herunder udsprang snakken om klinisk retninglinje for udredning og klassificering af personer med nakkebesvær, workshops, samfundets prioritering af kliniske retningslinjer osv. Interviewet blev så vidt muligt, styret i de 3 hovedtemaer og slutteligt var der mulighed for øvrige kommentarer. Alle 9 interviews og databearbejdning blev foretaget af samme person. Interviewene blev optaget på Ipad med samtidig notetagning. Dagen efter interviewet blev materialet lyttet igennem og udsagn blev nedskrevet i forhold til hovedtemaerne: Viden, færdigheder, motivation og øvrige kommentarer. 7

10 Rapport om barrierer og facilitatorer af kliniske retningslinjer. Belyst ved fokusgruppe interview Analyse Målet med kvalitative undersøgelser er, at opnå indsigt og større viden. I denne undersøgelse tilsigtes det, at få indsigt i de barrierer og facilitatorer de privat praktiserende fysioterapeteuter selv mener eksisterer, i forhold til implementering af kliniske retningslinjer i daglig praksis. En analyse kan give beskrivelser, begreber eller modeller. Målet med denne rapport er at beskrive. Beskrivelser udgør grundlaget for udvikling af begreber. Begreber udgør grundlaget for udvikling af teoretiske modeller (11). Analysen er tværgående og er derfor en samling af informationer fra mange informanter. Desuden er analysen datastyret, hvor der identificeres dele i teksten, der danner grundlag for kategorier, der bruges til at reorganisere teksten, så meningsindholdet fremstår tydeligt. I denne rapport er kategorierne viden, færdigheder og motivation samt øvrige kommentarer. Den teoristyrede analyse perspektiverer teksten udfra systematiske reviev af L.Lizarondo et al samt M.Cabana et al. I det følgene vil analysen være opdelt i de 3 hovedtemaer: Viden, færdigheder og motivation samt 4 temaer: Øvrige kommentarer, som fokusgruppe interviewene er centreret omkring. Viden Hvad tænker fysioterapeuterne i privat praksis, når de hører ordet Kliniske retningslinjer? og Hvordan sikres, at viden om kliniske retningslinjer rammer/når fysioterapeuterne? Definitionen beskrives som en form for best praksis, en guideline, og en vejledning til behandling af patienter med et givent problem. Ordet kliniske retningslinjer, mødte noget modstand, idet flere finder, at det lyder kedeligt og ikke indbydende, andre oplever det positivt og finder, at det netop viser en retning. Kliniske retningslinjer er ikke den største issællert nede på kajen. Måske skulle det hedde noget andet. Jeg bliver lidt afskrækket af det ord, se - er det lov, der stå der? (peger på klinisk retningslinje for personer med nakkebesvær?) En retningslinje - den skal jo bare vise en retning Der er overordnet enighed om, at en klinisk retningslinje kan være en hjælp - og en sikkerhed - i dagligdagen og medvirke til at højne fagets standard. Den skaber mere systematik og kan give dokumentation af behandling. Desuden er det fremhævet positivt, at evidens på et givent område, sammenfattes og bliver brugbart i dagligdagen, hvilket sikrer, at man netop arbejder evidensbaseret og kan bevise det i en klagesag. Har jeg været inde over alle områder og er der et eller andet jeg mangler, noget jeg har overset, eller er jeg kommet hele vejen rundt? Det er jo også det, det handler om, at sikre sig selv og det tror jeg, man skal gøre endnu mere. Der kommer flere og flere af de der klagesager Hvis man har fulgt den kliniske retningslinje, så er der ikke rigtigt noget at komme efter 8

11 Rapport om barrierer og facilitatorer af kliniske retningslinjer. Belyst ved fokusgruppe interview Maj 2013 Det fremhæves, at de kliniske retningslinjer kan fratage fysioterapeuten sin autonomi, hvor man skal følge en fast fremgansmåde, der desuden kan påvirke kontakten mellem terapeut og patient. En anden barriere der fremhæves er, at retningslinjerne enten er for brede eller for snævre, så de ikke passer til de patienter, vi ser i klinikken. Det med at putte folk i en kasse, har en tendens til at være for overlægeagtigt. Kliniske retningslinjer betegnes af de fleste, som en god ballast for at virke i faget - især for de nyuddannede fysioterapeuter og anses dermed som en form for basisviden. Dog er der flere, der ligeledes fremlægger, at det kan virke for let og noget man gør i forvejen dog uden systematik. Vi bruger det da, bare uden at vide det og ikke så systematisk. Hvad skal jeg bruge det til? Det er jo bare repetition af det, jeg har lært om anamnese og andet. Retningslinjerne er for de fleste bekendt - og overordnet accpteret - men det er de færreste, der ville søge specifikt efter disse. Dette dilemma diskuteres og mange finder, at de kliniske retningslinjer ikke er i deres bevidsthed. De søger hjælp på anden vis på nettet og via kollegaer. For at fremme de kliniske retningslinjer i bevidstheden, er det diskuteret, at det bør være mere integreret på grundskolen. Hvis man får det (kliniske retningslinjer,red) med ind i vuggen på fysioterapeut uddannelsen, så er det ikke længre nødvendigt at diskutere implementering Hvis de kliniske retningslinjer lå i grundskolen i grove træk, ville der vel også indgå test, som man kunne forfine når man kom ud. Men så skal det også mere ind i bevidstheden om, at de er der, fordi det kan god være det kommer op, men man skal blive bedre til, på klinikkerne og som behandler, at søge det. Der er dog flere, der ikke er bekendt med kliniske retningslinjer - og tydeligt bliver irriteret over ikke at gøre det Jeg ved ærligt talt ikke, om der findes andre kliniske retningslinjer Jeg bliver pinlig over ikke at vide, de er der. Hvorfor ved jeg det ikke? Der findes også en form for manglende tillid til forfatterne af kliniske retningslinjer - at disse er forudindtaget i forhold til egen interesse? Man skal jo også lige tænke på, at når man læser nogle kliniske retningslinjer, så er de jo ikke lavet af gud. De er jo opfundet af en læge eller en fysioterapeut, som har en vis form for teoretisk baggrund, og det resultat, der kommer ud af det, det afhænger meget af, hvilke forudsætninger den som har lavet dem kommer med. Den er lavet udfra en begrebsramme. 9

12 Rapport om barrierer og facilitatorer af kliniske retningslinjer. Belyst ved fokusgruppe interview Overordnet mener de fleste informanter, at det er fysioterapeutens eget ansvar, at tilegne sig viden om de kliniske retningslinjer, men da det ikke prioriteres, er de fleste enige i, at der er en barriere i det. Man har jo også et ansvar selv som fysioterapeut, at man behandler sine patienter korrekt eller på en måde man kan stå inde for - og der kan man måske, ved at have de der kliniske retningslinjer på skrift, ændre sine arbejdsmetoder. For at facilitere til at få kendskab til de kliniske retningslinjer, anbefales fortsat Fysio.dk - og via interessegrupper herunder - i fagbladet og via nyhedsmails - og at det stod klart og tydeligt. Man kunne også modtage et fysisk brev - men hvis man ikke er motiveret for at fordybe sig i kliniske retningslinjer, smider man det jo bare ud. Der opstod idéer om et appendix til fagbladet pr. 6 mdr/år - noget man kunne have fysisk - men også elektronisk, en form for håndbog for kliniske retningslinjer (også elektronisk). En idé kunne også være, at der på fagfestivallen var en stand med kliniske retningslinjer, hvor man kunne bliver opdateret. Man skal fristes til at læse dem Det kunne stå med gult. Desuden fremhæves det af flere, at når man videreuddanner sig, forventer man, at de kliniske retningslinjer er implementeret i den undervisning, hvorfor man ikke behøver læse det nærmere. Og der ses kliniske retningslinjer som en god mulighed for, at man kan sikre, at alle patienter modtager behandling udfra et fælles fundament - før videreudannelsen. Hvis man kunne få implementeret de der kliniske retningslinjer bedre, så kunne vi alle sammen have et fælles fundament. Det kommer an på, hvilken uddannelse man har (efter grududdannelsen, red), hvordan man spørger ind på, så der er forskellinge måder, vi arbejder på, og der kunne det der (peger på klinisk retningslinje,red) være med til, at vi har et fælles fundament. Desuden nævnes klinikejerene som dem, der kunne have ansvar for at sikre, at information om nye kliniske retningslinjer kom frem på klinikken, eller det kunne være et krav fra regionen, at man behandler efter de klininiske retningslinjer. Dog mener flere, at det igen vil fratage autonomien fra fysioterapeuten, hvis det dikeres fra enten klinikejer eller region - at man ikke kommer langt med krav. Flere andre mener, at såfremt det ikke bliver et krav, at benytte de kliniske retningslinjer, så ændres adfærd ikke. Når man har en virksomhed, er det jo også til ejerens fordel, at indlejerne er informeret om, at der er nye kliniske retningslinjer. Et ophæng i kaffestuen og så er det fysioterapeutens eget ansvar at læse det. Jeg tror ikke folk tager ansvar, hvis ikke...ja,.. at det bliver lov eller krav. Jeg kan bedre tåle det der med at det bliver en anbefaling end det bliver et krav. 10

13 Rapport om barrierer og facilitatorer af kliniske retningslinjer. Belyst ved fokusgruppe interview Maj 2013 Det fremhæves kraftigt, at det skal være let at komme til, kort og præsist og skåret helt ind til benet. Det må ikke blive for langhåret, så man føler sig nødsaget til, at køre at det her igennem, for at følge de kliniske retningslinjer. Det skal virkeligt være skåret ind til benet, skrevet virkeligt kort ned, for at jeg får det læst. En elektronisk journal fremhæves, hvor man lige kunne scrolle over de kliniske retningslinjer, hvor det ville ligge lige til. Hvor man blev fastholdt i at undesøge eks. for røde flag og hvor man blev fastholdt i brugen af de kliniske retningslinjer. Hvis det kom ind i journalsystemet, der er elektronisk, ville det give reminders, der kan øge kvaliteten og ændre adfærd. Det kunne være skide smart, hvis man i pt s elektroniske journal kunne scrolle lige over på de kliniske retningslinjer. Hvis det lå lige til, synligt, så ville det jo komme mere ind i bevidstheden. Hvis det ligger når du skriver på patienten, jo mere tilgængeligt, jo mere bliver det brugt Oversigt over fysioterapeuternes barrierer i forhold til viden samt denne analyseret og subklassificeret jvn. M.Cabana et alt (5). Barrierer i forhold til viden Fratager fysioterapeutens autonomi Påvirker patient - terapeut forholdet Er for teoretisk, ej praksisnære Ej tillid til kliniske retningslinjer, for simpelt Virker kedeligt og lukket Er ikke i bevidstheden Gør det i forvejen - bare ikke bevidst Passer ikke til patienter i praksis Forfatter er forudindtaget Prioriterer ikke de kliniske retningslinjer Subklassificering Attitude - manglende enighed Attitude - manglende enighed Attitude - manglende enighed Attitude - manglende enighed Attitude - manglende forventet effekt Attitude - manglende motivation/vaner Attitude - manglende motivation/vaner Attitude - manglende forventet effekt Attitude - manglende enighed Attitude - manglende self-efficacy 11

14 Rapport om barrierer og facilitatorer af kliniske retningslinjer. Belyst ved fokusgruppe interview Det er tydeligt at se, at de privat praktiserende fysioterapeuter oplever barrierer i selve attituden. Dette er ligeledes beskevet af både M.Cabana (5) og L. Lizandro (1) som en kendt barriere blandt AH samt læger. I systematisk review af Lizandro er det netop en af de 3 signifikante barrierer, nemlig kllinikkerens tro og attitude mod evides. M. Canbana et alt har valgt, at subgruppere attitude i 4 undergrupper, hvor det beskrives mere specifikt, hvad der konkret opleves som en barriere. I interviews med de praktiserende fysioterapeuter blev emnet også diskuteret ned i detaljen og det ligner meget de udsagn, M.Cabana et alt er kommet frem til. Lizandro et alt har samlet behandlerens tro og attitude under et, hvorfor det ikke bliver så detaljeret. De fremævede citater bekræfter, at det er multifaktorelt, hvilke perspektiv der eksisterer, i forhold til at indhente samt indoptage viden om kliniske retningslinjer, blandt andet at det er fysioterapeutens eget ansvar, at erhverve sig viden samt implemente den. For at gøre dette kræves det, at man har tillid og tro på, at de kliniske retninglinjer kan støtte og udvikle. En negativ attitude mod evidens er bremsende for implementering. Viden omkring, hvad EBP og kliniske retniningslinjer egentligt er, anbefales det som metoder, for at nedbryde disse barrierer. Når de privat praktiserende fysioterapeuter diskuterer viden, kommer der ligeledes en masse udsagn om, hvad der faciliterer dem til at opsøge og indoptage denne viden. For overskuelighedens skyld, er udsagnene samlet i skemaet herunder. En hjælp i dagligdagen - kan vise en retning En sikkerhed i dagligdagen Teori sammenfattes og gøres brugbar En god ballast Kan højne fagets standart Facilitatorer i forhold til viden Bevise og dokumentere brugen af evidensbaseret viden, også i forhold til patientklage Systematik Mere ind på grundskolen Ind på Fysio.dk, i dagbladet og via nyhedsmails Et appendix der fysisk kan tages ud af bladet En håndbog for kliniske retningslinjer - også elektronisk 12

15 Rapport om barrierer og facilitatorer af kliniske retningslinjer. Belyst ved fokusgruppe interview Maj 2013 Facilitatorer i forhold til viden Det skal komme let til fysioterapeuten En stand på fagfestival Noget der er lige ved hånden En elektronisk journal Klinik ejer skal sikre vidensdeling Et krav fra regionen Færdigheder Hvordan kan man sikre, at de korrekte færdigheder efterleves? Informanterne ved fra deres daglige virke, at færdigheder er noget, der skal øves i praksis og at nye færdigheder, ikke kan tilegnes uden praksis. Derfor er de ganske bekendt med problematikken fra dagligdagen, hvor man hele tiden laver test og behandlingsgreb, men der kan stilles tvivl om korrekt udførsel. Det kan godt være man kender de kliniske retningslinjer og følger dem, eller føler man følger dem, men får man også lavet dem, er man god nok manuelt? Feks. sikkerhedstest for nakken. Laver vi dem allesammen præsis ligesådan? Hvis man vil sikre, at de færdigheder der kræves i en given klinisk retningslinje evnes, mener flere, at det skal helt ud på klinikken og øves. Flere mener ikke, man kan nå at lære det på et fyraftensmøde. Man lærer ikke færdighederene via en nyhedsmail. Så kan man jo også stille spørgsmål, det kan man jo ikke rigtigt på nettet og køre de nye test igennem. Flere mener dog, at det også er fysioterapeutens eget ansvar, at tilegne sig disse færdigheder. Fysioterapeuten må også have et ansvar selv. Både at, hvad skal man sige, holde sig opdateret på den nyeste viden, men også, hvad hedder det, lære nye færdigheder, hvis det er det, man har brug for En prioriteringen i implementeringen af praktikken diskuteres også og mange mener, at denne bør løftes. 13

16 Rapport om barrierer og facilitatorer af kliniske retningslinjer. Belyst ved fokusgruppe interview Hvis der virkelig bliver forsket så meget i de kliniske retningslinjer, jammen så skal der da også gøres et stor arbejde ud af at præsentere det, for at vi skal have noget ud af dem Det (kliniske retningslinjer,red) er noget man bruger rigtigt mange penge på. Der er jo brugt rigtigt meget tid, og så er det jo virkeligt tåbeligt, hvis det ikke bliver brugt. Så kan man ligeså godt vælge at sige, ok, så bruger vi saftsusme noget energi på at få formidlet det ud. Man foreslår, at der kunne være 2 repræsentanter fra klinikken, der kom på kursus og derefter skulle undervise resten af klinikken - at der var en temadag betalt af DF - at der kom undervisere helt ud på klikken - en form for lokale workshops eller at det kom som et punkt på praksiscertifikat, hvor det så også blev øvet praktisk. Kliniske retningslinjer skulle ligge på det der praksiscertifikat og så er det også gratis. Det er bedre end at høre om revisorer og pensionskasser. Jeg ville hellere have hørt om kliniske retningslinjer. Flere fremhæver, at det kan være svært at huske diverse test og derfor ønskes det, at der kan benyttes en form for links, så man kan se testene. Og gerne let og indenfor de rammer vi arbejder under med 30 minutter pr. patient. Når man søger i dag, benyttes blandt andet you-tube, men det kan være svært at udvælge den mest professionelle. Derfor ønskes en elektronisk platform med disse videoklip eller en form for pop-up s i journalen. Ligeså brugervenlig som google, hotmail eller you-tube, hvor man vidste, at det var 100 % sikkert og at det var det korrekte, man fik frem. Oversigt over fysioterapeuternes barrierer i forhold til færdigheder samt denne analyseret og subklassificeret jvn. M.Cabana et alt (5) Barrierer i forhold til færdigheder Subklassificering Fyraftensmøder virker ikke Skal øves Læring via nyhedsmails Svært at huske tests Adfærd - faktorer i omgivelserne Attitude - mangel på self-efficacy Viden - mangel på genkendelighed Viden - mangel på genkendelighed 30 minutter pr. patient - rammerne Adfærd - faktorer i omgivelserne 14

17 Rapport om barrierer og facilitatorer af kliniske retningslinjer. Belyst ved fokusgruppe interview Maj 2013 At efterleve en klinisk retningslinje kræver, at de test man laver udføres korrekt. Der kan være flere faktorer, der begrænser brugen en test og den vigtigste er her, at fysioterapeuten skal føle sig sikker i at gøre det korrekte. Dette er også beskrevet i et elektronisk spørgeskema, hvor 28% mener, det er de kliniske færdigheder, de ikke er sikre i. Nogle af informanterne har også fremhævet, at det kan være svært at huske alle test, hvorfor et hjælperedskab der er praksisnært, er ønsket. I følge M. Cabana (5) kan dette forhold defineres under både viden, attitude og opførsel alt efter, hvilken vinkel den enkelte informant finder vigtigst. I vidensdelen kan det være fordi, det tager tid at øve det - evt. på en kollega, før patienten kommer. I attitude kan det analysers under mangel på selfefficacy - hvor terapeuten ikke tror på, at han/hun kan udføre det, som den enkelte guideline anbefaler. Under adfærd kan det handle om både mangel på guidelines, karataristika og omgivelserne ved mangel på ressurcer. Lizarondo et al (1) fremhæver, at uddannelsesniveau og indvolvering i forskning, er en signifikant barriere for implementering af evidens. Hos informanterne fremkom der udsagn der viser, at de ikke blot hopper ud i det, men vil være helt sikre på deres færdigheder, før de udøver praksis. Dette perspektiv fremkom også i det elektroniske spørgeskema, hvor 42% fortæller, at de ikke vil starte noget nyt, før de følte sig sikker. Såfremt fysioterapeutere var mere indvolveret i forskning og evidens, kunne man forstille sig, at de følte sig mere sikre og muligvis turde afprøve teknikker på patienterne. Facilitatorer i forhold til færdigheder To fra klinikken på kursus, derefter tilbage og undervise de andre Kursus for alle Temadag betalt af DF Introduceres på lokale workshops På praksiscertifikat, hvor der også øves praktisk Direkte pop-up i journalen En platform med videoklip der er 100% sikker Motivation Hvad motiverer den privat praktiserende fysioterapeut til at hente viden samt overholde/følge kliniske retningslinjer? Det der overordnet motiverer fysioterapeuterne mod at søge viden i de kliniske retningslinjer er, et ønske om at blive en bedre fysioterapeut. Så få behandlinger som muligt og med god effekt, det er vel det det handler om ikk? 15

18 Rapport om barrierer og facilitatorer af kliniske retningslinjer. Belyst ved fokusgruppe interview Motivation drives også af succesoplevelser med patienten, så hvis man har succes ved at følge de kliniske retningslinjer - eller ens kollegaer har - ville det motivere yderligere. Desuden vil det motivere, at benytte de kliniske retningslinjer, så man får mere struktur og systematik - en form for skabelon. Fysioterapeuterne fortæller desuden, at de søger viden, når de oplever, der ikke er fremgang i behandlingen. Så søger man viden hos kollegaer og på nettet. Her søges blandt andet efter kliniske retningslinjer. At den undersøgelse og behandling man benytter, er kvalificeret og motiverende. Hvis man kan mærke, at man bliver en bedre klinikker Motivation det er også det der med, syntes jeg, at man får succes med patienten Succes - altså måske noget lavpraktisk som at kollegaen har succes eller positive oplevelser og man tænker nå,nå. Det kunne jo også være rart, at have et fast holdepunkt. Her er det en manual til, hvordan jeg skal starte, et fundament. Klinikkens/arbejdspladsens kultur betyder meget for motivationen. Hvis man har kollegaer der benytter disse, ville det smitte af og så vil man også selv benytte dem. Og hvis man skal videregive en patient til en kollega, er det vigtigt, at man har gjort det, der forventes af en. Det faglige miljø der hvor man er. Hvis der ligesom er en tradition for, at her kommer noget nyt, det skal vi vide noget om. Det virker motiverende, hvis en ændret adfærd ville kunne bevise, at fysioterapi virker dels overfor patienten, dels til samarbejdspartnere og dels som dokumentation ved eventuelle klagesager. Her tænkes de kliniske retningslinjer ind som motiverende, for at efterleve dette og blive mere systematiseret. Desuden kunne det motivere, hvis man kunne synliggøre overfor patienterne, at man benytter de kliniske retnings linjer, eget cv overfor forsikringsselskaberne og andre samarbejdspartnere, eller havde en form for certificering Hvis der stod klinisk retningslinje certificeret Man kunne måske også synliggøre det over for patienter, at denne her klinik, eller den her fysioterapeut, har nogle kliniske retningslinjer som er udstykket af regionen eller sådan noget Som med Parkinson patienter - Der fik man et eller andet stempel om, at den her klinik, er der i hvert tilfælde, en der kan det. Og forsikringsselskaber, der skal jo være en autoriseret fysioterapeut og de ville vel også være interesseret i, at der er nogle kliniske retningslinjer, så hvis man kunne, ja synliggøre det overfor forsikringsselskaberne. Motivation skabes også af tilgængelighed - så det skal være let tilgængeligt og kunne implementeres indenfor de rammer, fysioterapeuterne arbejder under. Lige til at slå op i uden det kræver det store 16

19 Rapport om barrierer og facilitatorer af kliniske retningslinjer. Belyst ved fokusgruppe interview Maj 2013 Skal det være et krav, at man benytter disse retningslinjer? Informanterne er bestemt ikke enige, hvor nogle finder, at det skal det være for, at vi kommer videre og andre mener det i den grad, vil fratage deres autonomi og bestemt virke de-motiverende. Det skal være et krav. Jeg er bange for at sige det, for det bliver ikke gjort, hvis det bare bliver lagt ud i klinikkerne. Jeg kan bedre tage, at det er en anbefaling og ikke et krav Motivation i forhold til kliniske retningslinjer At være en dygtig fysioterapeut At få succes i sin behandling At vide at den behandling man giver er kvalificeret At ens kollegaer benytter disse og har succes med behandlingerne At man kan give en patient videre og vide, at man har gjort som anbefales Søges efter når behandlingen ikke forløber som forventet At det kan medvirke som sikkerhed ved en klagesag At vi kan beviser overfor samarbejdspartere, at der behandles efter disse At man kan dokumentere, at man har benyttet det anbefalede At det er let tilgængeligt At det er et krav Når informanterne omtaler motivation, er det tydeligt, at der findes stor motivation hos de adspurgte privat praktiserende fysioterapeuter. Man vil gerne gøre det godt og det rigtige og gerne vise det overfor kollegaer og samarbejdspartnere. Spørgsmålet trækker informanterne væk fra tanken om barriere og derfor er det her ikke muligt, at subgruppere udsagn i forhold til M.Cabana et al. L.Lizarondo et alt fremhæver behandlerens tro og attitude til evidens, som en af de største barrierer for implementering og i det ovennævnte fremgår det, at der blandt fysioterapeuterne findes masser at tro og positiv attitude til at benytte kliniske retningslinjer. Derfor skal det i talesættes, hvad der skaber forandring, motivation og vilje og hvad der opfattes som barrierer. Tanken om, at det skal være et krav, at man benytter de kliniske retningslinjer, er diskuteret. Det forandrer ikke fysioterapeutens tro og attitude mod de kliniske retningslinjer, men det kan skubbe til brugen af evidens i dagligdagen og 17

20 Rapport om barrierer og facilitatorer af kliniske retningslinjer. Belyst ved fokusgruppe interview muligvis skabe mere information og involvering i evidens, der netop er faktorer for fremme af implementering. Øvrige kommentarer Hvilke barrierer oplever de privat praktiserende fysioterapeuter, der eksisterer mod at benytte de kliniske retningslinjer? Hvilke idéer og tanker har de privat praktiserende fysioterapeuter, for at fremme implementeringen af kliniske retningslinjer? Der er to forhold, der opleves som en kraftig barriere og det er tid og økonomi. Den tid der bruges på at tilegne sig ny viden og færdigheder er fritid og det er helt op til den enkelte fysioterapeut, om man vil sætte sig ind i kliniske retningslinjer eller videreuddanne sig. Der er forskel på den behandling, der gives på de forskellige klinikker rundt i landet, men lønnen er den samme, om du uddanner dig videre, læser og følger de kliniske retningslinjer eller ikke gør nogle af delene. Der er jo lidt Florence Nightingale i det her fag. Regionen er jo ligeglad med, om vi er dygtige eller ej og den får rigtigt meget for sine penge, idet vi er ekstremt effektive og uddanner os uden at få mere i løn. Ret meget af min løn kommer jo fra regionen, så hvad går pengene til? Hvis de går til, at vi tager imod en nakkepatient på 800 forskellige måder, hvordan bruger vi så bedst de penge? Det er den stramme dagligdag med patienter efter hinanden, der hindrer, at de privat praktiserende oplever, de kan være opsøgende i dagligdagen. Det er en ulempe, at være privat praktiserende. Vi har jo patienter hele tiden, så der er ikke meget tid til at være opsøgende. Når jeg har fri, så lukker jeg ned Vi skal jo tjene penge, men vi skal også skrive, dokumentere og sende epikriser og der bliver stillet krav og det får vi ikke penge for, vi får kun penge i konsultationerne. Et punkt der ligeledes fremhæves som vigtigt at forholde sig til er, at det skal være let at komme til. Da dagligdagen er presset med patienter, skal det være lige ved hånden. Jo mere det ligger samlet på samme server, så man kan sidde og scrolle. Desuden fremhæves modstand mod kliniske retningslinjer igen her. At man skal kunne stole på disse og ikke føle sig for dikteret. Af øvrige tanker og idéer fremkom der dels en repetition af de emner, der i forvejen var gennemgået, altså en form for opsummering af selve interviewet. Alle disse idéer og tanker kan ses i detaljer i bilag 5. 18

21 Rapport om barrierer og facilitatorer af kliniske retningslinjer. Belyst ved fokusgruppe interview Maj 2013 Resultat I dette afsnit fremlægges en sammenfatning af analyseresultaterne opstillet ud fra de 6 interview spørgsmål, sat i forhold til barrierer og facilitatorer. Spørgsmål Barrierer Facilitator Viden - hvad tænker fysioterapeuterne i privat praksis, når de hører ordet klinisk retningslinje? - hvordan sikres, at viden om kliniske retningslinjer rammer/når de privat praktiserende fysioterapeuter? - begrænsende - tror ikke på det - vælges ikke til - støtter/sikrer fysioterapeut - dokumentation - skal komme let til fysioterapeut Færdigheder Hvordan kan man sikre, at de korrekte manuelle færdigheder efterleves? Motivation Hvad motiverer den privat praktiserende fysioterapeut til at hente viden samt overholde/følge kliniske retningslinjer? Øvrige kommentarer Hvilke barrierer oplever de privat praktiserende fysioterapeuter der eksistere mod at benytte de kliniske retningslinjer? Hvilke idéer og tanker har de privat praktiserende fysioterapeuter, for at fremme implementeringen af kliniske retningslinjer? - kan ikke læres uden praktik - svært at huske - svært at nå i dagligdagen - tid i dagligdagen - økonomi - modstand mod kliniske retningslinjer - egen vilje til forandring/uddannelse - implementering skal være mere praksis nært - elektronisk support - være god og opnå succes - benytte kvalificeret undersøgelse/behandling - dokumentation for fysioterapi - let tilgængeligt - let, gerne elektronisk - mere ind i bevidstheden, gerne i grunduddannelsen - implementering mere praksis nær - et krav 19

22 Rapport om barrierer og facilitatorer af kliniske retningslinjer. Belyst ved fokusgruppe interview De adspurgte privat praktiserende fysioterapeuter fremhæver, at det begrænser implementeringen, når retningslinjerne ikke er i bevidstheden. Der findes en manglende tro på klinisk retning og på den baggrund tilvælges kliniske retningslinjer ikke. Det er svært, at få øvet teknikkerne og være sikker på, at man gør det rigtige, fordi tiden er knap i rammerne på en privatklinik. Der optjenes udelukkende løn, når fysioterapeuten har patientkontakt. Det betyder, at det er fysioterapeutens eget ansvar og viljen til at have succes og give evidensbaseret behandlinger. Den enkelte fysioterapeut skal være motiveret for at optage ny viden i fritiden og uden løn. I studier af både M.Cabana (5) samt Lizarondo(1) er mangel på tilslutning til, samt attituden mod evidens baseret viden, kendte barrierer for implementering. Dette er også fundet hos dette studies informanter. Det kan betyde, at en form for ond cirkel igangsættes. Man søger ikke efter viden i kliniske retningslinjer og øver ikke disse i sin fritid uden løn, hvis man ikke tror, det vil give en forandring for undersøgelse og behandling og de valg man træffer som fysioterapeut. Såfremt det er meget let, at komme til viden om kliniske retningslinjer og implementeringen af disse, foregår mere praksis nært, mener flere informanter, at de ville benytte de kliniske retningslinjer hyppigere, mere systematisk og det ville blive mere bevidstgjort for den enkelte. For at sikre en fremadrettet øget bevidsthed og tilslutningen, tro og attituden for de kliniske retninslinjer, bør der ifølge Lizarondo (1) forekomme mere indvolvering i evidens og forskning hos klinikkeren Dette er også fremhævet hos informanterne, der anbefaler, at kliniske retningslinjer integreres mere i grunduddannelsen. For at sikre, at kliniske retningslinjer er let tilgængeligt og støttende for fysioterapeuten i de rammer de arbejder under, er det nødvendigt, at man har et elektronisk system. Netop på den måde kan fysioterapeuten let følge de kliniske retningslinjer og dokumentera sin praksis. Der er flere informanter, der har nævnt, at det er helt op til den enkelte fysioterapuet, at øge sin viden og sine færdigheder og det er fremhævet, at man bedst ændrer vaner, når der forekommer formelle krav. Når man øger krav til den privat praktiserende, vil flere sikkert føle, at deres autonomi fratages. Såfremt man har et elektronisk system, der guider fysioterapeuten i undersøgelsen, kan man let integrere de kliniske retningslinjer, uden det opleves som et pålagt krav, men mere som en støtte til klinisk ræsonnering. Diskussion Der er mange forskellige barrierer og facilitatorer for implementering af kliniske retningslinjer og evidens baseret praksis. På verdensplan er der fokus på dette felt, idet der skabes flere guidelines/retningslinier. Viden om, at der er lang vej fra teori til praksis, er anerkendt. I denne opgave var målet, at skabe en beskrivelse af privat praktiserende fysioterapeuteres barrierer og facilitatorer for implementering af kliniske retningslinjer, så der kan identificeres et diskusionsgrundlag til fremtidige implementeringer. 20

23 Rapport om barrierer og facilitatorer af kliniske retningslinjer. Belyst ved fokusgruppe interview Maj 2013 Det ses i litteraturen, at barrierer og facilisatorer grupperes på forskellig vis, idet barrierer er multifaktorelle. Man kan derfor belyse problemet fra flere vinkler (barrierer hos individet, i omgivelserne osv). Her har målet været, at få fysioterapeuterne til at italesætte deres umiddelbare tanker om implementering af kliniske retningslinjer indenfor 4 hovedtemaer, hvilket er noget styret.valget af de 4 hovedtemaer, er jo ligeledes et fravalg af andet. For eksempel kunne der have været et helt punkt om velfærdsteknologien som facilitator eller barriere for implementering. Fremadrettet kan det anbefales at stille endnu mere åbne spørgsmål og herefter gruppere disse, for at skabe flere perspektiver i barrierer og facilicatorer - flere begreber. Når informanterne diskuterede et emne, kom dette emne til at berøre både viden, motivation og færdigheder. Der er således en sammenhæng mellem hovedtemaerne. Informanterne diskuterede eksempelvis, om det skulle være et krav. Man tilegner sig ikke viden, hvis det ikke er et krav. Man bliver mere motiveret, hvis det er et krav. Det betyder, at man øver færdighederne og benytter disse i praksis, såfremt det er et krav. Det samme ses med attitude. Hvis man ikke har tiltro til kliniske retninglislinjer, vil man ikke være motiveret til at søge viden og man vil ikke øve de færdigheder, der kræves. Det skal være let tilgængeligt. Hvis det er lige ved hånden og elektronisk, er det integreret i bevidstheden og dermed er viden hentet og såfremt der er test man ikke kan - eller kan huske - er det lige ved hånden, som en reminder. Det vil så fremme motivationen, for at benytte de færdigheder der kræves. Perspektivering Fastlagt implemtering vil fremme indoptaget af en ny praksis, dannet på baggrund af identificering af barrierer og facilitatorer (12-13). I case report af Stevens et alt (12), er der arbejdet specifikt med implementeringen af patient specific complaints (PSC) og 6 minutters gangtest hos fysioterapeuter, hvor barrierer og facilitatorer først blev identificeret og herefter blev en implementeringsfase skræddersyet centreret omkring disse. Resultatet viste, at fysioteapueterne blev opmærksomme på egen adfærd, at deres viden blev øget og deres attitude ændrede sig positivt for disse 2 evalueringes mål (PSC og 6 minutters gang test). Van der Wess et al (13) har systematisk undersøgt litteraturen for effekt af strategier til implementering af kliniske guidelines til fysioterapeuter. Fem artikler blev inkluderet. Resultatet viste, at uddannelse og en multifaktorel intervention med fokus på, at implementere kliniske retningslinjer, kan forbedre professionel praksis. Informanterne har fremhævet, at såfremt man opnår at få kliniske retningslinjer mere ind i bevidstheden, vil man benytte disse mere. Studier har desuden vist, at viden om evidens og tilhørsforhold til forskning, vil fremme attiuden mod disse. Det er ligeledes fremlagt, at hvis kliniske retningslinjer skal integrers, bør det allerede ske i grunduddannelsen. Organisationen G-I-N underviser specifikt i metoder til implementering, hvor faste guidelines til implementering gennemgås (8). På baggrund af udsagn fra informanter samt litteratur gennemgang, der begge indikerer, at et større akademisk tilhørsforhold fremmer implementeringen, er der udsendt et elektronisk spørgeskema (bilag 6) til alle 14 modulstuderende i Danmark pr. december 2012.Spørgsmålene centrede sig først om den generelle bevidsthed om kliniske retningslinjer. Hertil svarer 75%, at de er bekendt med, at disse eksisterer og 70% mener, at de fungerer som en sikring af, at patienten bliver undersøgt med evidens og bedst 21

24 Rapport om barrierer og facilitatorer af kliniske retningslinjer. Belyst ved fokusgruppe interview praksis. 72% finder det overvejende sandsynligt, at de vil søge efter kliniske retningslinjer som guide til klinisk praksis. Dernæst blev de spurgt om, i hvor høj grad de er bekendt med klinisk retningslinje for udredning og klassificering af personer med nakkebesvær og her svarer 38%, at de ikke kender dem, 32% har hørt om dem men ikke læst dem og 27% har læst dem, men kan dem ikke i detaljer. Dette ligner meget det møster, der kom frem ved spørgeskema undersøgelsen af fysioterapueter På spørgsmålet om, hvorvidt de har prøvet at benytte den kliniske retningslinje til personer med nakkebesvær, svarer 50%, at de aldrig har haft en nakkepatient. Dette resultat giver behov for yderligere undersøgelser, der ligger uden for denne opgave. Modul 14 studerende blev også spurgt, hvordan de mener, man bedst får nyuddannede til at benytte klininiske retningslinjer. 61% mener, at en mentorordning på jobbet ville hjælpe og 47% ville gøre det, hvis det var et krav - som også er fremlagt af nogle af informanterne. Der var flere af de 14 modul studerende, der uddybede deres svar i kommentar box, hvor det fremstår tydeligt, at ønsket om at få kliniske retningslinjer implementeret, både i teori og praksis under uddannelsen, er en vej frem. Dermed underbygger det Lizarondo et alt (1) konklussion og informanternes udsagn, at det er uddannelses nivauet og den akademiske kvalificering, der kan medvirke til, at skabe en forandring i behandlierens tro og attitude. Inddrag dem i højere grad i undervisningen Ved at ruste os bedre til det under uddannelse og kliniske undervisningsperioder. Selvom det kan synes børnehaveklasse-agtigt, tror jeg, at en slavisk gennemgang af "sådan finder du de relevante kliniske retningslinjer", er en af de bedste måder, at sikre, at vi alle har kendskab til dem. Jeg bruger de fagbøger, søgemaskiner, hjemmesider etc. som jeg kender bedst og er mest fortrolig med, hvis det samme var gældende for kliniske retningslinjer, tror jeg, flere ville bruge disse. Jo mere vi "tvinges" til at anvende dem under uddannelse, jo mere tror jeg, de vil blive brugt fremadrettet. Ved at "enforce" dem meget kraftigere i praktikkerne, således at fornemmelsen for at bruge dem bliver indlært i sammenhæng med en praktisk situation. Det er ikke realistisk at skulle lære retningslinjer, kun for retningslinjernes skyld. Det skal ske i en praktisk kontekst, ellers er det redundant. Større fokus på uddannelsen. Jeg har ikke oplevet, at der er blevet brugt tid på det i løbet af uddannelsen. Bedre kendskab gennem undervisning på skolerne. Det skal implementeres i uddannelsen. Implementering af retningslinjerne til undervisningen omkring diagnosticering og behandling. Der var et par udsagn, der har fokus på den modstand, der kan være mod kliniske retningslinjer, som også er omtalt af informanterne og ligeledes i studier M.Cabana et al (5), hvor modstand subgrupperes i attitude ( fig. 1). Omformulere formidlingen af dem, så de virker mindre restriktive og fastlåste og bedre tager højde for det holistiske patient billede vi uddannes til at have, frem for at putte alle i samme kasse. 22

25 Rapport om barrierer og facilitatorer af kliniske retningslinjer. Belyst ved fokusgruppe interview Maj 2013 Der er pt. ikke udarbejdet så mange kliniske retningslinjer, så derfor er det ikke, det første man tænker på Arbejdsstedets tradition er ligeledes fremhævet og det er ligeledes fremhævet af informanterne, at den ramme man er i, er vigtig for motivationen (tid). Tid til viden søgning på arbejdspladsen. Hvis der er "tradition" for at bruge kliniske retningslinjer på arbejdspladsen. Og at det skal være let, at komme til nævnes også af 14 modul studerende, ligesom det gøres af informanterne. En samlet database, hvor man kan søge efter dem. Jeg tror, den bedste løsning vil være en kombination af forskellige ting. På kurser kan man tilegne sig meget ny viden, men det er vigtig,t at holde fast i den i hverdagen. Det er vigtigt at vide, hvor man selv kan søge den viden, man har brug for, når man har brug for den. De ligger nemt tilgængeligt på arbejdspladsen Der er stor sammenhæng mellem de første elektroniske undersøgelsesskemaer, informanterne under fokusgruppe interviews og de fysioterapeut studerendes udtagelser om fremme af implementering, hvilket ligeledes underbygges af studier og reviews, der er nævnt i denne rapport. De kliniske retningslinjer skal ind i grundskolen og ind i bevidstheden. 72% af de studerende ville lede efter kliniske retningslinjer og dermed må det antages, at det er sået ind i bevidstheden. Men på deres udsagn virker det til, at man kunne komme længere endnu. At forankre kliniske retningslinjer i den enkelte, vil fremme den akademiske kvalitet og medvirke til at forandre behandlerens tro og attitude. Desuden skal det være let tilgængeligt. Her har de studerende ikke meget praksis erfaring og informanterne arbejder alle på privat klinik, hvor hverdagen er tidspresset med en patient hver halve time, hvorfor det er ønsket, at man havde de kliniske retningslinjer lige ved hånden og gerne i elektronisk form. 23

26 Litteraturliste 1. Lizarondo.L,Grimmer-Somers.K, Kumar.S. A systematic review of the individual determinants of research evidence use in allied health. Journal of Multidisciplinary Healthcare 2011: Scott.N.A, Moga.C, Harstall.C, Managing low back pain in the primary care setting:the know-do gab. Pain Res. Manage Vol 15 no 6 nov/dec Carny.M,Buchan.H, Sanson-Fisher.R The cycle of change:implementing best-evidence clinical practice. International Journal for Quality in Health Care vol.21 no Francke. A.L., Smit. M.C, de Veer. A.JE., Mistiaen.P. Factors influencing the implementation of clinical guidelines for health care professionals:a systematisk metareview. BioMed Central september Cabana.M.D, Rand.C.S, Powe.N.R, Wu.A.W, Wilson M.H, Abboud. P-A.C, Rubin.H.R. Why don t physicians follow clinical practice guidelines? A framework for improvement.jama okt Swinkels.R, van Peppen.R., Wittink. H.,Custers. J.,Beurskens. A., Current use and barriers and facilitators for implementation of standardised measures in physical therapy in the Netherlands. BioMed Central 2011,12: Qaseem A, et al. Guidelines international network:toward international standards for clinical practice guidelines. American college physicians Guidelines international network conference Berlin Slides samt implementation guide. 9. Bodegom-vos. L., et al. A qualitative study of barriers to the implementation of a rheumatoid arthritis guideline among generalist and specialist physical therapists. Physical Therapy vol 92, Halkier.B. Fokusgrupper Forlaget Samfundslitteratur, 2.udgave Malterud. K Kvalitative metoder i medisinsk forskning - en innføring Universitetsforlaget. 2 utgave Stevens. J.G.A, Beurskens.A Implementation of measurement instruments in physical therapist practice: Development of a tailored strategy Physical Therapy no 6, Wees.P et al Multifaceted startegies may increase implementation of physiotherapy clinical guidelines: A systematik review Australian journal of Physiotherapy 2008, vol 54

27 Kliniske retningslinjer 1. Hvor mange års erfaring har du som fysioterapeut? Procent Antal Under 1 år 4,8% 5 Under 2 år 5,7% 6 Under 5 år 10,5% 11 Fra 5 til 10 år 26,7% 28 Fra 11 til 15 år 25,7% 27 Fra 16 til 20 år 10,5% 11 Fra 21 til 25 år 3,8% 4 mere end 25 år 12,4% 13 besvaret spørgsmål 105 ubesvaret spørgsmål 1 2. Hvilket primære arbejdssted har du? Procent Antal Privatpraksis 64,8% 68 Kommune 11,4% 12 Hospital 10,5% 11 Andet 13,3% 14 besvaret spørgsmål 105 ubesvaret spørgsmål 1 1 of 9

28 3. Hvor mange patienter med nakkebesvær ser du ca. hver uge Procent Antal Jeg ser ikke nogen 17,1% 18 Jeg ser mindre end 5 29,5% 31 Jeg ser fra 5 til 10 31,4% 33 Jeg ser fra 11 til 15 15,2% 16 Jeg ser fra 16 til 20 1,9% 2 Jeg ser mere end 20 4,8% 5 besvaret spørgsmål 105 ubesvaret spørgsmål 1 4. Hvilke nakkepatienter ser du typisk (du kan svarer flere) Procent Antal Lette nakkegener 68,9% 62 Nakkegener med udstråling 74,4% 67 Nakkegener med udstråling og neurologisk udfald 34,4% 31 Nakkegener med psykosociale problemstillinger 40,0% 36 besvaret spørgsmål 90 ubesvaret spørgsmål 16 2 of 9

29 5. Har du læst de kliniske retningslinjer for nakkeundersøgelse Procent Antal Ja, jeg har nærlæst dem 30,4% 28 Ja, jeg har skimmet dem 34,8% 32 Nej jeg har ikke læst dem 34,8% 32 besvaret spørgsmål 92 ubesvaret spørgsmål Har du deltaget på workshop omkring kliniske retningslinjer for nakkeundersøgelse afholdt af Danske Fysioterapeuter? Procent Antal Ja 15,2% 14 Nej 84,8% 78 besvaret spørgsmål 92 ubesvaret spørgsmål 14 3 of 9

30 7. Efter at have været på workshop omkring de kliniske retningslinjer for nakkeundersøgelse, ændrede det så din praksis? Procent Antal Spørgsmålet er ikke relevant. Jeg har ikke været på workshoppen. 79,2% 61 Ja, jeg følger alle anvisningerne. 1,3% 1 Ja, jeg har taget noget af det til mig. 14,3% 11 Nej, jeg har ikke ændret min praksis, for jeg gjorde det hele i forvejen. 5,2% 4 Jeg har ikke ændret noget. De kliniske retningslinjer passer ikke til mine patienter 0,0% 0 besvaret spørgsmål 77 ubesvaret spørgsmål 29 4 of 9

31 8. Hvis du ikke har læst de kliniske retningslinjer for nakkeundersøgelse, hvad mener du årsagen er til det? Procent Antal Spørgsmålet er ikke relevant. Jeg har læst dem 54,3% 44 Jeg vidste ikke der var kommet nogen 12,3% 10 Jeg har hørt om det, men har glemt det igen 17,3% 14 Jeg har ikke haft tid til at få dem læst 14,8% 12 Kliniske retningslinjer interesserer mig ikke 0,0% 0 Jeg ser ikke nakkepatienter 7,4% 6 Jeg synes generelt ikke retningslinjer vedkommer min praksis 0,0% 0 besvaret spørgsmål 81 ubesvaret spørgsmål 25 5 of 9

32 9. Hvilke barrierer mener du der kunne være for dig for at få implementeret kliniske retningslinjer? Procent Antal Det er for tidskrævende at sætte sig ind i det. 32,2% 19 Jeg er ikke motiveret til at ændre min praksis. 3,4% 2 Der er for meget at holde styr på. 11,9% 7 Man skal starte på noget nyt, som man måske ikke er sikker i. 42,4% 25 Det kræver praktiske færdigheder/undersøgelsesteknikker jeg ikke har. 28,8% 17 Det kræver teknologi som jeg ikke har (feks en biopressure feedback unit) 16,9% 10 Andet (angiv venligst) 21 besvaret spørgsmål 59 ubesvaret spørgsmål 47 6 of 9

33 10. Hvordan vurderer du udbyttet af nedenstående tiltag til implementering af kliniskeretningslinjer kunne blive? Stort Mellem Ringe Intet Vurderinger Vurderinger udbytte udbytte udbyte udbytte Gennemsnit Antal En workshop i nærområde 27,1% (23) 57,6% (49) 14,1% (12) 1,2% (1) 1,89 85 En workshop på klinikken 64,7% (55) 32,9% (28) 2,4% (2) 0,0% (0) 1,38 85 En workshop på klinikken med opfølgning 4 uger efter 82,1% (69) 13,1% (11) 3,6% (3) 1,2% (1) 1,24 84 En kursusdag om emnet 42,4% (36) 42,4% (36) 14,1% (12) 1,2% (1) 1,74 85 Undervisning over nettet som man kan logge ind på når det passer 21,8% (19) 29,9% (26) 41,4% (36) 6,9% (6) 2,33 87 besvaret spørgsmål 92 ubesvaret spørgsmål 14 7 of 9

34 11. Hvad vurderer du kunne være den stærkeste motivator for at få integreret kliniske retningslinjer+ Stort Mellem Ringe Intet Vurderinger Vurderinger udbytte udbytte udbyte udbytte Gennemsnit Antal Mere i løn for at følge de kliniske retningslinjer 40,7% (35) 36,0% (31) 14,0% (12) 9,3% (8) 1,92 86 Gratis kursus/workshop 59,8% (52) 35,6% (31) 4,6% (4) 0,0% (0) 1,45 87 Certificering som kan oplyses til praktiserende læge 39,0% (32) 41,5% (34) 13,4% (11) 6,1% (5) 1,87 82 Certificering som kan oplyses til patientforening 21,0% (17) 53,1% (43) 19,8% (16) 6,2% (5) 2,11 81 Specialisering så man kun behøver at sætte sig ind i få retningslinjer 34,5% (29) 42,9% (36) 14,3% (12) 8,3% (7) 1,96 84 Kvalitetssikring igennem ekstern kontrol 16,3% (13) 45,0% (36) 30,0% (24) 8,8% (7) 2,31 80 besvaret spørgsmål 92 ubesvaret spørgsmål At sætte sig ind i kliniske retningslinjer koster tid. Hvem synes du skal betale for denne tid? Procent Antal Fysioterapeuten selv 25,0% 23 Klinikejeren 6,5% 6 Regionen (praksisfonden) 18,5% 17 Fagforeningen skal udbyde gratis kurser/workshops 38,0% 35 Der skal sættes penge af i en fond, hvor pengene kun går til det. 12,0% 11 besvaret spørgsmål 92 ubesvaret spørgsmål 14 8 of 9

35 13. Har du en god idé til implementering af kliniske retningslinjer, må du meget gerne tilføje det i tekstfeltet. Antal 13 besvaret spørgsmål 13 ubesvaret spørgsmål 93 9 of 9

36 Bilag 2 Kære Fysioterapeuter i XXXX. Jeg skriver til jer for at høre, om i vil være med i en fokusgruppe der omhandler implementeringen af kliniske retningslinjer for nakkebehandling. Jeg er ansat nogle timer ugentligt som projektfysioterapeut for udviklinsklinikken der er nedsat af praksisfonden, DF, regionen og Syddansk Universitet. Målet er at identificer og udvikle samt implementere ny viden til hele praksissektoren, så forskning bliver gjort anvendelig i praksis. Vi har de kliniske retningslinjer for nakkebehandling som fokusområde. Jeg kontakter jer for at høre om jeg kunne komme og afholde fokusgruppe interview med nogle af fysioterapeuterne hos jer. På baggrund af et elektroniske spørgesskema, der har været sendt ud til 100 fysioterapeuter, er der emner vi ønsker uddybet så vi kan identificere viden, færdigheder samt motivation omhandlende de kliniske retningslinjer for nakkebehandling. Desuden er målet, at der kan fremkomme identificering af barriere og findes ideer til implementering fremadrettet. Slutteligt vil vi høre fysioterapeuterne hvad de mener om et elektronisk nakkeskemaet som vi har i udvikling. Jeg vil helst at der er 4 deltagere, 3 kan godt gå bare de alle 3 så kommer, for det er dynamikken mellem fysioterapeuterne der er produktet. Jeg er den der skal sikre de kommer omkring de emneområder jeg ønsker belyst.( nævnt ovenover) Der er ikke noget der skal forberedes - det er interaktionen mellem fysioterapeuterne der skaber tankerne. Hvis man vil forberede sig lidt, kan man læse de kliniske retningslinjer for nakkebehandling. Det skal helst være 3-4 af samme niveau - altså ikke ejer og lejer sammen, idet det kan ændre på kommunikationen. Tror i nogen af fysioterapeuter ville kunne tænke sig dette? Brainstorme sammen for at skabe nye ideer :-) Jeg kan kun sige at jeg har afholdt 5 stks allerede og fysioterapeuterne er glade for den fordybelse det giver. Udviklingsklinikken giver en symbolsk gave ( god chokolade ) som tak for hjælpen og det vare 1,5 time. Hvis JA vil jeg kunne komme til jer når det passer ind i jeres program. Jeg håber I kan hjælpe mig og glæder mig til at høre fra jer. Med venlig hilsen Lotte Telvig Fysioterapeut, DIP Mt --

37 Bilag 3 Fokusgruppe interwiev omhandlende kliniske retningslinjer for nakkepatienter. Mange tak fordi du vil deltage! Målet med fokusgruppeinterwievet er at få italesat de barriere der findes mellem forskning og praksis. Dermed ønsker vi skabe en platform, der fremadrettet sikre at forskning bliver gjort anvendelig. Det tager ca. 1,5 time og foregår som en gruppe diskussion, hvor der vil være semistyrede spørgsmål der leder jer mod emnet og holder den røde tråd. Du behøver ikke forberede dig på nogen måde og du skal tænke interwivet som en helt åben mulighed for meningsudveksling - der er ikke noget der er mere rigtigt end andet. Det er netop dette åbne forum der skaber dynamik mellem deltagerne og dermed de nye ideer og tanker vi gerne vil fremdrive. Interwivet bliver optaget og holdt helt anonymt. Efter data er blevet analyseret slettes det hele. Du vil modtage en lille gave som tak for din deltagelse. Jeg glæder mig til at møde dig den 18/6 kl i XXXX. Med venlig hilsen Lotte Telvig Projektfysioterapeut i Udviklingsklinikken DIP MT Exam. Idræt Mob: Udviklingsklinikken

38 Fokusgruppe IW for Udviklingsklinikken i forhold til brugen af Kliniske Retningslinjer for Fysioterapi Dokument til interviwer Bilag 4 Mål: Målet er at indhente oplysninger fra fysioterapeuter i privat praksis, for at belyse hvilke muligheder og begrænsninger der finders, for at kliniske retningslinjer integreres i den kliniske dagligdag. For at ændre en vane( adfæd) kræves viden, færdigheder og motivation Grundlæggende er tanken, at få identificeret fysioterapeuternes Viden, Færdigheder og Motivation omkring kliniske retningslinjer og få ideer til hvorledes integrationen af disse fremmes. Metode: Vi ønsker at opstille en interviw form hvor der er mulighed for åben og dynamisk samtale. Interviwer opsamler noter undervejs og samtalen optages. Vi ønsker en debat blandt gruppen så der opstår samspil og nytænkning. Grupperne er med maximalt 4 deltagere og vi forventet at indhente ca 10 fokusgruppe interview, men sluttes når der er opnået tilfredsstillende datamætning. Fokusgruppe interview; Metoden er kvalitativ og velegnet til at afdække ubevidste motiver og holdninger. Fokusgruppen kan anvendes til at afdække behov i en forandringsprojekt og giver stor mulighed for fortolkning idet man ikke blot søger at afdække hvilke forhold der er vigtige men også hvorfor. Fremgangsmåde; Interviewet begynder med en præsentations rundt hvor deltagerne bliver fortrolige med hinanden. Interviewet forsøges at foregå i en balancegang mellem at være relativt ustruktureret og en styrende samtale for at afgrænse samtalen indenfor emnet. Samtalen forventes at vare time. Spk Overordnet: Hvad tænker du når du høre ordet Kliniske Retningslinger? ( Her ønsker jeg at erfarer om der allerede her er en barriere, de ikke ved de har - at man så springer over at læse det fordi?? - Hvad er grundlæggende tankerne om kliniske retningslinjer? Hvad tænker de om de kliniske retningslinjer til nakken?- de er jo sikkert læst til i dag, idet jeg opfordre hertil i brev. Warm up spk er også at snakke om hvor mange der deltog ved workshops for nakkebesvær og jeg fremlægger her dele af spørgeskema? Om de kender til hvormange der bruger de kliniske retningslinjer? Om de kender til DF s planer for kliniske retningslinjer i fremtiden? Og på verdensplan? Spk 1 til deltager) Viden: Hvordan ved du at der eksistere Kliniske Retningslinger? Hvordan kunne du tænke dig at du blev informeret om at nye retningslinjer er lavet? ( Her ønsker jeg at vide om fysioterapeuterne er proaktive eller om det nærmest skal serveres, søger man selv via FFY eller ser man det når man får kikket i fagbladet - og hvad så med dem der ikke er medlemmer? ) Hvordan sikre vi at de har informationen? Man kan jo ikke ændre en adfærd hvis man ikke ved der eksistere nye kliniske retningslinjer - ( Vil man have det ind af døren eller skal man bare google bredet. Hvem har ansvaret for at disse når FT - det kommer vi bagom via dette spk. Nogen vil nok sige \som nu] andre har sikkert ideer Spk 2 til deltager ) Udviklingsklinikken FYSIQ

39 Motivation: Hvad tænker du skal motivere dig til at læse kliniske retningslinjer og hvad skal motivere dig til at benytte disse til dine patienter? ( Nu vil jeg over mod motivationen - der kan omhandle en del af de eksterne faktorer. Hvad skal der til for at fysioterapeuter indoptager kliniske retningslinjer? hvad ville give lysten -? ) Færdigheder: Hvordan og hvad gør du for at få kliniske retningslinjer integreret i din daglige praksis? Hvordan ville du kunne få de færdigheder der kræves af kliniske retningslinjer, og hvem skal betale? ( Vi ønsker at få ideer til at opnå færdigheder - hvordan sikre vi at man kan det man skal. Her bør vi så ramme feltet hvad der virker og hvad der ikke virker. Vi hører forhåbentligt om de erfaringer der er blandt fysioterapeuterne i forhold til dette. \Vi plejer at...].. \ Det gør jeg slet ikke \.) Øvrige kommentarer - Barriere: Hvilke faktorer begrænser dig i at bruge kliniske retningslinjer? ( Hvad begrænser? hvad er barrieren? et meget åbent spørgsmål der sikket integere viden, færdigheder og motivation samlet.) Facilitator Hvilke hjælpemidler kræves det for at fastholde og integrere retningslinjer? Tekonologisk? Praktisk? Teoretisk? Hvad kunne få dig til at indoptage kliniske retningslinjer? Hvilke metoder/tilgange/ modeller tænker du iøvrigt kunne fremme implementering? ( Kan man blive helt konkret? Kan der komme specifikke ønsker at få ideer til impletering i bred forstand?) Udviklingsklinikkens bud på en hjælp til fastholdelse: Ved gennemgang af nakkeskema. - Få fremhævet fordele og ulemper der lige springer frem hos gruppen

40 Bilag 5 - Oversigt over tanker og ideer for implementering af klinisk retningslinje Ideer og tanker for fremme af implementering af kliniske retningslinjer Det skal være overskueligt, ikke for langt og let læseligt uden at være overfladisk. Være mere tiltalende i layout og farve for at fange interessen Det skal være lige ved hånden hvis det er i fysisk form Det skal være let at benytte elektronisk Vigtigheden med de klinske retningslinjer skal fremhæves Få kliniske retningslinjer mere ind i bevidstheden hos fysioterapeuten - en kulturforandring. Man skal vide at det vigtigt at høre nyt om kliniske retningslinjer Kliniske retningslinjer kan ses som en sikring for patienten, lægen og forsikringsselskabet. De kan vælge en fysioterapuet der benytter disse. Når der kommer nye retningslinjer skal der sættes penge af til implementering helt ude i klinikken. Der kan laves en samlet pakke, hvor der fokuceres på både viden og færdigheder samt en sikring af at det benyttes og fastholdes. Dette gerne elektronisk. Aflønning af ressurceperson på klinikken der har ansvaret for at sikre viden og færdigheder i forhold til de kliniske retningslinjer. Undervise lokalt på klinikken i teori og praktik af person udefra Holde flere interne dage hvor man øver og snakker teori En forøgelse af honorering i implementeringsperioden Gerne informationsaftner / fyraftensmøder der sælges mere spændende Formidlings måden skal være tiltalende - og gerne af en person der kan sælge varen. Det skal være gratis og med god forplejning Temadage med undervisning og ECTS for at deltage Ændre eller udvide praksiscertifikatet til at omhandle kliniske retningslinjer i teori og praksis En form for certificering der kan lægges på hjemmesiden og bruges i CV. Noget alle samarbejdspartnere og patienter kender til og forstå På DF s Fagfestival kunne de kliniske retningslinjer udbredes. Et elektronisk system der er lige ved hånden og gerne med videosekvenser så man kan genkalde sig diverse test let og uden at bruge for meget tid. Så man med et klik lige har alt omkring nakken ved hånden - og at det bliver opdateret løbende når der kommer nyt.

41 Bilag 5 - Oversigt over tanker og ideer for implementering af klinisk retningslinje Ideer og tanker for fremme af implementering af kliniske retningslinjer Det elektroniske system vil fremme den systematiske tilgang i brugen af kliniske retningslinjer Et elektronisk system med pop-up s der støtter fysioterapeuten i anamnese og undersøgelse med de test der er relevant ved denne patient. Elektronisk hjælp vil stimulere til og fastholde en ændring i daglig prakis Det skal være let at benytte og man skal ikke skifte mellem flere systemer. En samlet database der kan dokumentere fysioterapi Jo tidligere man høre om kliniske retningslinjer jo lettere bliver det fremovre at implementere nye. Sikre at grunduddannelsen benytter de kliniske retningslinjer og dermed opdrager de kommende fysioterapeuter til at søge viden den vej Vi skal satse på de ny i faget i uddannelsen eller som nyuddannet For at det skal blive en succes, skal vi integrere det fælles nyt sprog - og bruge det - ellers forsvinder det igen ( læs: Grad inddeling af nakkeproblemet) En appendix i fagbladet eller en form for håndbog med de kliniske retningslinjer fra DF. Denne elektronisk og i papir i en årlig udgave. Via Twitter, Facebook og nyhedsbreve kunne man bliver informeret om at der er kommet nyt, med links og videoklip. Profil på Fysio.dk med links til interssegrupper hvor spredningen af budskabet om nye kliniske retningslinjer kunne komme omkring. En mere smidig hjemmeside hvor man trygt kan stole på det man finder. Videoklip med demonstration af test Et krav for at drive klinik at man følger de kliniske retningslinjer fra sygesikringen, fra DF eller regionen. Et krav til de fysioterapeuter der har nakkepatienterne fra ejer, sygesikringen, fra DF eller regionen.

42 Klinisk retningslinje for udredning og klassificering af personer med nakkebesvær 1. Hvilket modul går du på? Procent Antal 14 modul 97,1% 68 Andet 2,9% 2 besvaret spørgsmål 70 ubesvaret spørgsmål 0 2. I hvor høj grad er du bekendt med de kliniske retningslinjer der har været relevante for dine patiener? Procent Antal I meget høj grad, jeg kender dem i detaljer. 2,9% 2 Jeg har læst dem, men kan dem ikke i detaljer. 75,7% 53 Jeg har hørt om dem, men har ikke læst dem. 18,6% 13 Jeg har ikke hørt om dem. 2,9% 2 besvaret spørgsmål 70 ubesvaret spørgsmål 0 1 of 8

43 3. Hvad tror du formålet er med en klinisk retningslinje? Procent Antal En færdig opskrift på hvordan man skal undersøge og behandle en patient med et specifikt problem. 1,4% 1 En anbefaling på hvordan man kan undersøge og behandle en patient med et specifikt problem. 61,4% 43 En sikring af at patienten bliver undersøgt med evidens og bedst praksis. 70,0% 49 Et krav fra det offentlige/ en institution om hvordan man skal undersøge og behandle en patient med et specifikt problem. 12,9% 9 besvaret spørgsmål 70 ubesvaret spørgsmål 0 4. I hvor høj grad er du bekendt med " Klinisk retningslinje for udredning og klassificering af personer med nakkebesvær"? Procent Antal I meget høj grad, jeg kan dem i detaljer. 1,4% 1 Jeg har læst dem, men kan dem ikke i detaljer. 27,1% 19 Jeg har hørt om dem, men ikke læst dem. 32,9% 23 Jeg kender ikke noget til dem. 38,6% 27 besvaret spørgsmål 70 ubesvaret spørgsmål 0 2 of 8

44 5. I hvor høj grad har du benyttet de kliniske retningslinjer til personer med nakkebesvær i praksis? Procent Antal Jeg har benyttet retningslinjerne struktureret til mine nakkepatienter. 4,3% 3 Jeg har ikke været så struktureret, men har brugt dele af retningslinjerne. 12,9% 9 Jeg har ikke benyttet retningslinjerne i behandlingen, selvom jeg er bekendt med dem. 10,0% 7 Jeg har ikke benyttet retningslinjerne i behandlingen, da jeg ikke er bekendt med dem. 22,9% 16 Det har ikke været relevant for mig, da jeg aldrig har haft en nakkepatient. 50,0% 35 besvaret spørgsmål 70 ubesvaret spørgsmål 0 3 of 8

45 6. I hvor høj grad har du oplevet brugen af de kliniske retningslinjer til nakkebesvær anvendelige? Procent Antal Spørgsmålet er ikke relevant, jeg har ikke benyttet retningslinjerne. 77,1% 54 Jeg har fundet rigtig god støtte/behandlingseffekt i brugen af de kliniske retningslinjer. 2,9% 2 Jeg har fundet rimelig god støtte/behandlingseffekt i brugen af de kliniske retningslinjer. 15,7% 11 Jeg har fundet mindre god støtte/behandlingseffekt i brugen af de kliniske retningslinjer. 2,9% 2 Jeg har fundet meget ringe støtte/behandlingseffekt i brugen af de kliniske retningslinjer. 1,4% 1 besvaret spørgsmål 70 ubesvaret spørgsmål 0 4 of 8

46 7. Du er snart færdiguddannet fysioterapeut. Hvor vil du fremover søge viden der kan guide dig i klinisk praksis? Procent Antal I Danske Fysioterapeuters Fagblad 80,0% 56 Google 35,7% 25 You Tube 31,4% 22 Fysio.dk 92,9% 65 Pubmed 70,0% 49 Andre udenlandske søgemaskiner 24,3% 17 Fagfora`s hjemmesider 31,4% 22 Sundhed.dk 15,7% 11 Fagbøger 84,3% 59 besvaret spørgsmål 70 ubesvaret spørgsmål 0 5 of 8

47 8. I hvor høj grad er det sandsynligt at du vil søge efter kliniske retningslinjer til at guide dig i klinisk praksis? Procent Antal Det er det første sted jeg vil søge efter viden, der kan guide mig i klinisk praksis. 17,1% 12 Det er overvejende sandsynligt, at jeg vil søge viden i de kliniske retningslinjer. 72,9% 51 Det er mindre sandsynligt, at jeg vil søge viden i de kliniske retningslinjer. 10,0% 7 Jeg vil slet ikke søge efter kliniske retningslinjer. 0,0% 0 besvaret spørgsmål 70 ubesvaret spørgsmål 0 6 of 8

48 9. Hvis man skulle have en nyuddannet til at benytte de kliniske retningslinjer, hvordan tror du man gør det bedst? Procent Antal På kurser 32,9% 23 På workshop 30,0% 21 En slags mentorordning på jobbet 61,4% 43 Via digitale søgemuligheder/hjælpeprogrammer 37,1% 26 Via s 10,0% 7 Hvis det er et krav fra arbejdspladsen 47,1% 33 Andet (angiv venligst) 20,0% 14 besvaret spørgsmål 70 ubesvaret spørgsmål 0 7 of 8

49 10. Hvor sandsynligt er det, at du vil anbefale de kliniske retningslinjer til dine kollegaer? 10 er højst og 0 er overhovedet ikke sandsynligt Procent Antal 10 11,4% 8 9 7,1% ,0% ,7% ,3% ,9% 9 4 2,9% 2 3 1,4% 1 2 1,4% 1 1 0,0% 0 0 2,9% 2 besvaret spørgsmål 70 ubesvaret spørgsmål 0 8 of 8