Implementering hvad er problemet?

Transkript

1 Implementering hvad er problemet? Masterafhandling i klinisk sygepleje ved Aarhus Universitet, Marianne Spile Klinisk oversygeplejerske, MKS Palliativ afdeling Bispebjerg Hospital.

2 Evaluering af implementeringsmetoder: Trykt information alene har ringe effekt. Udpegning af nøglepersoner, som videregiver normer og er rollemodeller, kan have en vis effekt i praksis, effekten er meget knyttet til personlighed og adfærd. Audit kan, ved meget konkrete ting som lægemiddelog blodprøveordinationer, være effektiv til at forbedre praksis. Påmindelser (reminders) på papir eller computer er, det der har størst effekt på implementering i praksis. Cochrane review,

3 Barriers to Research Utilization Scale (BRUS) Sygeplejersker har generelt en positiv holdning til at arbejde evidensbaseret. Forskningens præsentation og tilgængelighed Tid og rum til litteratursøgning Manglende forskerfærdigheder i form af at forstå, læse, kritisk vurdere og anvende forskningsresultater Manglende autoritet og støtte til at ændre praksis. (Funk et al. 1991, Nielsen, 2006)

4 PARiSH The Promoting Action on Research Implementation in Health Services En teoretisk model for vellykket implementering. Modellen eksponerer 3 elementer: Evidens Kontekst Befordrende funktioner (facilitations) Disse bør følge visse forudsætninger, for at vellykket implementering kan gennemføres. Rycroft-Malone, 2005

5 Litteraturstudie. Alle fundne undersøgelser peger på at implementering er multifaktoriel og afhængig af kulturen i en afdeling. Der er manglende viden om og forståelse af hvordan de multifaktuelle faktorer som; den konkrete intervention, den enkle aktør i den specielle kontekst på et bestemt tidspunkt og sted, har betydning for hvorvidt implementering lykkes.

6 Problemformulering. Hvilke faktorer har ifølge sygeplejersker betydning for om de handler evidensbaseret i deres sygeplejepraksis?

7 Formål. At få indblik i evidensbegrebets facetter dvs. samspillet mellem patientsituationen, sygeplejerskens kliniske erfaring og evidensbaseret viden. At skabe ny viden om sygeplejerskers oplevelse af og erfaring med hvad der virker i implementeringsprocessen.

8 Metode. Et eksplorerende kvalitativt forskningsdesign Fænomelogisk hermeneutisk forståelses ramme Feltobservation ved at følge 2 informanter fra 2 forskellige afdelinger med samme speciale Semistrukturerede interview Analyse ved Grounded Theory metoden

9

10 1. kernekategori. Evidens forstås forskelligt. Drejer sig om hvad man: Forstår ved ordet og begrebet evidens. Holdning til at arbejde evidensbaseret. Effekten af at vide om der er forskningsbaseret evidens for det man ved. Hvordan evidens kan bruges som argument.

11 Forskellige former for evidens: Forskningsbaseret Evidens Klinisk erfaringsbaseret Patient/pårørende erfaringsbaseret

12 Afdelingspolitik for evidens. Hvordan skal evidensbegrebet forstås? Hvad lægger afdelingen i begrebet? Hvornår er et forskningsresultat godt nok til en ændring af praksis? Hvor mange undersøgelser skal der til? Hvornår er det tilstrækkelig, at evidens bygger på erfaring? Hvilke etiske overvejelser har betydning for hvad der kan forskes i?

13 Hvordan evidens kan bruges som argument. S: Det er noget med de ting jeg går og gør, at der er lavet nogle undersøgelser for, at det er rigtigt, f.eks. at det er vigtigt at tage patienten op postoperativt så hurtigt som muligt. I: Har det så nogen betydning for dig i din praksis, at der for eksempel er evidens for sådan noget? S: Det har det jo i grunden, for så kan du også argumenterer over for patienten, hvorfor det er så vigtigt, at de kommer op.

14 2. kernekategori. At holde ryggen fri. Drejede sig om: Hvordan personlighed har betydning for handlinger i praksis. Hvilke egenskaber, der i bevidstheden, har betydning for ens handlinger. Hvordan kontrol oplevedes som motivationsfaktor.

15 At holde ryggen fri. Den enkelte aktør i en bestemt kontekst. Kontrol af den enkelte Meningsfuldt for den enkelte Selvstændighed Tryghed for den enkelte Ærekærhed Hver sin kæphest

16 Adoptanter ifølge Rogers. Innovators: nyskabere, udgør 2,5% af en gruppe. Early Adopters: de tidlige tilsluttere, udgør 13,5% af en gruppe. Late Adopters: Early Majority: det tidlige flertal, udgør 34% af en gruppe. Late Majority: det sene flertal, udgør 34% af en gruppe. Laggards: efternølere, udgør 16% af en gruppe.

17

18 Karakteristika der fremmer implementering: At der er relative fordele ved det nye sammenlignet med gængs praksis. At det nye er foreneligt med herskende værdier blandt aktørerne. At det nye er simpelt, fleksibelt og let at bruge. Opfattet risiko ved at adoptere det nye, hvilke gode grunde ser den enkelte. Synlighed, kan resultatet ses? Rogers

19 Man skal løfte i flok. Implementering er en social proces. Tovholdere: Nøglepersoner, Opinion Leaders. Gør som de andre. Adoptionsmønstre, holdninger. Ledelsens ansvar. Introducere, holdningsdannende. Man skal løfte i flok. Spreder sig som ringe i vandet.

20 Man skal løfte i flok. Sygeplejerskerne gav udtryk for, at implementering er en socialproces, og oplever graden af implementering stiger i takt med, at kollegaerne tager det nye til sig. De udtrykte, at introduktion af noget nyt er vigtigt for at få viden om det nye, samt for den holdning det nye bliver mødt med, men at det er i kredsen af kollegaer, det nye skal sprede sig. De ser ledere som havende et ansvar for at strukturere og organisere processen, samt udpege personer blandt kollegaer som tovholdere, der kan implementere og sprede det nye i gruppen.

21 Tak for opmærksomheden