Miljørapport til Lokalplanforslag nr. 990

Transkript

1 CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Miljørapport til Lokalplanforslag nr. 990 Blandet byområde ved Lokesvej, Åby samt tillæg nr. 28 til Kommuneplan Miljørapporten er sammen med lokalplanen og kommuneplantillægget offentlig fremlagt fra den 7. januar til den 4. marts 2015

2 Miljørapport til Lokalplanforslag nr. 990 Har du indsigelser, bemærkninger og/eller ønsker du yderligere oplysninger kan du kontakte: Center for Byudvikling og Mobilitet, Planafdelingen Kalkværksvej, 10, 8000 Aarhus C Tlf byudviklingogmobilitet@aarhus.dk Fristen for bemærkninger udløber den 4. marts Anfør venligst afsendernavn og -adresse på brev eller mail. Her ligger området Miljørapporten er udarbejdet af Center for Byudvikling og Mobilitet, Planafdelingen i samarbejde med: Arkitema Architects Frederiksgade Aarhus C

3 PLANLÆGNING OG BYGGERI Teknik og Miljø Aarhus Kommune Indholdsfortegnelse Hvad er en miljøvurdering Ikke-teknisk resume af miljørapport Forslag til overvågning Beskrivelse af planens formål og indhold Forhold til andre planer Scoping Kort beskrivelse af 0-alternativet Miljøvurdering af emner i scopingen Trafikafvikling, herunder trafikadgang og parkeringsløsning Trafikstøj Byarkitektur påvirkning af byens skyline og kystlandskabet Byarkitektur påvirkning af lokalområdet, herunder terræn, skala og indblik Byrum ved foden af byggeriet, herunder facader og adgange Det lokale klima omkring byggeriet vindforhold Det lokale klima omkring byggeriet sol, skygge og reflekser Bilag Bilag 1: Screening/scoping af lokalplan og kommuneplantillæg 8.2 Bilag 2: Trafikstøjnotat 8.3 Bilag 3: Visualiseringer 8.4 Bilag 4: Analyse af vindforhold 8.5 Bilag 5: Soldiagrammer 1

4 Hvad er en miljøvurdering Formålet med en miljøvurdering er at fremme en bæredygtig udvikling ved at sikre, at der foretages en miljøvurdering af planer og programmer, hvis gennemførelse kan påvirke miljøet væsentligt. Målet er at minimere eller helt undgå negative miljøkonsekvenser ved gennemførelse af en plan eller et program. Miljøvurderingen er baseret på Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009 og senere ændringer hertil). Miljøvurderingen tager udgangspunkt i et bredt miljøbegreb omfattende alt fra den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft og klimatiske faktorer til materielle goder, landskab, kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv samt det indbyrdes forhold mellem disse parametre. I henhold til loven skal der i forbindelse med tilvejebringelse af planer og programmer, foretages en indledende vurdering af, om planen må antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet. Denne vurdering kaldes for en screening, og er første fase af miljøvurderingen. Screeningen sendes til høring hos berørte myndigheder og eventuelt lokale foreninger. Hvis planen eller programmet i screeningen vurderes at kunne påvirke miljøet væsentligt, gennemføres fase 2 af miljøvurderingen, som hedder scoping. I scopingen afgrænses omfanget af, hvilke oplysninger og miljøparametre, der skal indgå i den endelige miljørapport. Scopingen sendes i høring hos berørte myndigheder og eventuelt lokale foreninger. Scoping og screeningen af Lokalplan nr. 990 og Kommuneplantillæg nr. 28 til Kommuneplan 2013 er vedlagt som Bilag 1. Udarbejdelse af en miljørapport er den 3. fase af miljøvurderingen, hvor der sker en grundig behandling af de enkelte emner, som forventes at give en sandsynlig væsentlig påvirkning af miljøet som følge af planens eller programmets realisering. Når miljørapporten og forslaget til planen eller programmet foreligger, foretager myndigheden en offentlig høring med en 8 ugers frist for offentlighedens og myndigheders fremsendelse af bemærkninger. Efter høringsperioden gennemgår planmyndigheden de indkomne forslag, bemærkninger og kommentarer med henblik på at skabe et samlet overblik over høringsresultatet. De indkomne forslag behandles inden der træffes beslutning om den endelige vedtagelse af planen eller programmet. Den endelige godkendte plan med tilhørende miljørapport offentliggøres samtidig med en sammenfattende redegørelse. Den sammenfattende redegørelse beskriver, hvordan miljøhensyn er integreret i planen. Der bliver ligeledes gjort rede for undersøgte alternativer, og for hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning. Den sammenfattende redegørelse skal desuden indeholde et program for overvågning. 2

5 Indholdet i vurderingen er, efter 7 stk. 2 i Lov om Miljøvurdering af planer og programmer, begrænset til de oplysninger, der med rimelighed kan forlanges med hensyn til den aktuelle og tilgængelige viden. I henhold til Højhuspolitikken for Aarhus Kommune skal der udarbejdes en konsekvensanalyse, såfremt der planlægges for højhuse. Konsekvensanalysen skal beskrive bl.a. påvirkningen af byens skyline, byrummene ved foden af det høje hus og det lokale klima (f.eks. skygge- og vindforhold). Konsekvensanalysen er indarbejdet i nærværende miljøvurdering. 3

6 1. Ikke-teknisk resume af miljørapport I henhold til 4 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer er der truffet afgørelse om, at lokalplanen og kommuneplantillægget er omfattet af kravet om miljøvurdering, idet planerne antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Miljørapporten er udarbejdet som en selvstændig rapport, der er fremlagt offentligt i samme periode som forslag til lokalplan og kommuneplantillæg. Aarhus Kommune har gennemført en høring om miljøvurderingens afgrænsning og miljørapportens indhold hos berørte myndigheder og har vurderet, at følgende emner skal behandles i miljørapporten: Trafikafvikling, herunder trafikadgang og parkeringsløsning Trafikstøj Byarkitektur påvirkning af byens skyline og kystlandskabet Byarkitektur påvirkning af lokalområdet, herunder terræn, skala og indblik Byrum ved foden af byggeriet, herunder facader og adgange Det lokale klima omkring byggeriet - vindforhold Det lokale klima omkring byggeriet sol, skygge og reflekser Miljøvurderingen omfatter en vurdering af konsekvenserne af at gennemføre planen i forhold til den aktuelle miljøstatus. Der foretages desuden en miljøvurdering af 0- alternativet, der svarer til den situation, hvor planen ikke gennemføres. I 0-alternativet fastholdes anvendelsen til erhvervsformål som beskrevet i den gældende kommuneplan. Dette vil i henhold til kommuneplanen kunne ske med en bebyggelsesprocent på op til 60 % og i op til 2 etagers højde. Trafikafvikling, herunder trafikadgange og parkeringsløsning Der forventes en trafikmængde fra lokalplanområdet på ca ture i døgnet, fordelt på 700 ture fra boliger, 650 ture fra dagligvarebutikken og 80 ture fra liberale erhverv. En del af denne trafik afvikles fra en ny tilslutning direkte til Søren Frichs Vej, der på sigt kan ombygges til et signalreguleret kryds. Trafikmængden vurderes at have et omfang, hvor enkelte foranstaltninger på Søren Frichs Vej er nødvendige for at sikre en god afvikling og en optimal trafiksikkerhed. Der etableres således svingbaner på Søren Frichs Vej til lokalplanområdet. Dette forankres med en udbygningsaftale mellem bygherre og Aarhus Kommune. Da de mange indkørsler fra Søren Frichs Vej til området ændres til én, og da der forventes færre tunge køretøjer, vurderes det, at trafikken vil foregå mere smidigt, og at trafiksikkerheden øges. Størstedelen af områdets parkeringspladser etableres i en parkeringskælder. Der etableres parkering på terræn til en dagligvarebutik og enkelte gæsteparkeringspladser. Der etableres tilstrækkelige cykelparkeringspladser i en kombination af parkering på terræn, i bebyggelsen og i parkeringskælder. Mindst halvdelen af cykelparkering placeres i kælder eller i bebyggelsen. 4

7 Trafikstøj I forbindelse med lokalplanlægningen er der gennemført en beregning af vejstøj på udvalgte facader og opholdsarealer langs Søren Frichs Vej. Beregninger viser, at der på bebyggelsen og i udearealer langs Søren Frichs Vej og Åbyvej forventes et støjniveau, der overskrider de vejledende grænseværdier på 58 db for trafikstøj på boligfacader. For at kunne overholde de vejledende grænseværdier for vejstøj er der i lokalplanen optaget bestemmelser om, at det indendørs støjniveau skal sikres ved facadeisolering. Bestemmelserne fastlægger, at i tilfælde, hvor det udendørs støjniveau for boliger overstiger 58 db Lden, skal det sikres, at det indendørs støjniveau i sove- og opholdsrum orienteret ensidigt mod Søren Frichs Vej og Åbyvej med et vindue/altandør på 0,35 m 2 ikke overstiger 46 db Lden med åbent vindue. Dette svarer til et støjniveau, der opstår indendørs med åbne vinduer, når støjniveauet på facaden er 58 db Lden. Det skal ved indretning af boligerne tilstræbes, at det er sekundære opholdsrum, der orienteres mod de støjbelastede facader. De udendørs opholdsarealer tilvejebringes dels på terræn, dels i form af altaner, balkoner og tagterrasser. En arealopgørelse viser, at der i lokalplanområdet kan tilvejebringes udendørs opholdsarealer, der opfylder støjkravene og i et omfang, der svarer til 30 % af boligetagearealet og 5 % af erhvervsetagearealet. Bygge- og anlægsarbejder planlægges og gennemføres under hensyntagen til omgivelserne. Derfor forventes der ikke at opstå problemer med støj fra bygge- og anlægsarbejderne. Anlægsarbejdet anmeldes til Aarhus Kommune, før arbejdet påbegyndes. Byarkitektur påvirkning af byens skyline og kystlandskabet Den bebyggelse, der muliggøres af lokalplanen, vil med etagehøjder på 4-8 etager og en enkelt bygning i op til 15 etager påvirke byens skyline og styrke synligheden af bydelen. I Højhuspolitikken nævnes bysamfund og bebyggelser omkring landsbykirkerne som områder, hvis karakter og dimensioner bør fastholdes. Gl. Åby Kirke nævnes som en af de kirker, der skal fastholdes som et land mark. Ligeledes nævnes byens silhuet med de skovklædte bakkedrag nord og syd for byen som en kvalitet, der skal fastholdes. Byprofilen fra ådalen, der domineres af det bebyggede bakkelandskab mod nord og syd med skovene i baggrunden, nævnes særligt. I henhold til Planlovens krav beskrives den visuelle påvirkning og planlægningsmæssig/funktionel begrundelse for placering af høj bebyggelse i den kystnære del af byzonen. En bebyggelse på dette sted er i overensstemmelse med Aarhus Kommunes strategi om fortætning, idet bebyggelsen er særdeles velbeliggende i forhold i infrastruktur og byliv. 5

8 Området ligger ca. 3 km fra kysten, som i dette tilfælde er Aarhus Havn. Set fra kysten er området placeret bag ved midtbyens bebyggelse. For at belyse projektets indvirkning på byens skyline og de nævnte forhold, er der udarbejdet visualiseringer fra 3 standpunkter. De ses herunder. Fra Gl. Åby Kirke Den nye bebyggelse vil i varierende grad påvirke disse forhold. Set fra Gl. Åby Kirke fremtrådte området tidligere entydigt som et villakvarter med bebyggelse i en etage i forsvindingspunktet. Udsynet i dybden erstattes nu af en bebyggelse, der fremtræder anderledes i både skala og karakter. Den planlagte bebyggelse er dog i nogen grad underordnet den eksisterende bebyggelse og beplantning i for- og mellemgrund, hvorfor den ikke fremtræder dominerende i det samlede synsfelt. 6

9 Fra krydset Silkeborgvej/Thorsvej Set fra krydset Silkeborgvej/Thorsvej fremtræder punkthuset som en enkeltstående bygning, der bryder silhuetten, hvilket ikke i sig selv ødelægger det samlede indtryk af bakkelandskabet. Den samlede karrébebyggelse bryder fra denne synsvinkel ikke bakkelandskabets silhuet, men efterhånden som man bevæger sig ned mod selve området vil bebyggelsen i stigende grad fremstå dominerende i forhold til det samlede indtryk af bakkedragene syd for byen. 7

10 Fra boldbanerne syd for området Set på afstand fra syd ses bebyggelsen tydeligt og bryder horisontlinjen. Det lange kig mod Gellerupparken forsvinder og erstattes af en bebyggelse, der set herfra fremtræder dominerende i det samlede synsfelt. Beplantningen i mellemgrunden opbløder dog det dominerende indtryk. Byarkitektur påvirkning af lokalområdet, herunder terræn, skala og indblik Set fra Åbyvej nord for Søren Frichs Vej vil bebyggelsen fremtræde som en samlet bebyggelse langs Søren Frichs Vej. Bebyggelsen adskiller sig både i skala og karakter fra den nuværende erhvervsbebyggelse, hvilket er et af formålene med byomdannelsen. Fra Søren Frichs Vej set mod vest ses det tydeligt, hvordan den nye bebyggelse bidrager til at etablere et nyt byrum langs Søren Frichs Vej med en ganske anden skala og karakter end det nuværende, idet bebyggelsen er væsentlig højere end Fragtmandscentralens tidligere administrationsbygning. For at belyse påvirkningen af lokalområdet er der udarbejdet visualiseringer fra 3 standpunkter. De ses herunder. 8

11 Fra Åbyvej nord for Søren Frichs Vej Fra Søren Frichs Vej set mod vest 9

12 Fra Lokesvej set mod vest Projektet vurderes at give få indbliksgener for de omkringliggende bygninger, herunder særligt for den omkringliggende erhvervsbebyggelse, Gl. Åby Skole og Haveforeningen Fritiden, hvor den nye bebyggelse har en højde på henholdsvis 6 og 4 etager. Generne vurderes at være begrænsede for skolens vedkommende, mens haveforeningen og naboerhvervsbebyggelsen vil opleve indbliksgener i højere grad. Terrænet er og vil fortsat være stort set fladt. Med projektet gives der mulighed for at ændre terrænet, så der kan etableres et regnvandsbassin internt i området. Byrum ved foden af byggeriet, herunder facader og adgange Det nye projekt, der muliggøres af lokalplanen, vil ændre karakteren af byrummene i området både internt i lokalplanområdet og i forhold til omkringliggende veje og bebyggelse. Der vil i fremtiden være offentlig adgang til området, hvilket ikke er tilfældet i dag, og området vil indeholde nye arealer til ophold og rekreative formål for beboerne i området og for offentligheden. Internt i lokalplanområdet vil opholdsarealerne i gårdrummene og mellem bygningerne sammen med de fælles opholdsarealer danne et sammenhængende og varieret forløb af byrum med muligheder for et rekreativt, aktivt og levende byliv for beboerne. 10

13 I forhold til Søren Frichs Vej bidrager den nye bebyggelse til at etablere et nyt markant byrum langs Søren Frichs Vej, hvor de nye bygninger danner en markant front mod vejen. En bygning er trukket tilbage og herved etableres et torv. Bebyggelsens udformning som karréer, der åbner sig mod syd giver for størstedelen af bebyggelsens vedkommende en fornuftig disponering, hvor forarealer og adgange til boligerne placeres ud mod omkringliggende veje og med direkte forbindelse til parkeringsarealer i tilknytning til vejene. Bebyggelsens facader udformes med træbeklædning eller lignende imødekommende og varmt materiale i den nederste etage, hvilket medvirker til at etablere en menneskelig skala ved ankomst- og opholdsarealer samt ved gåendes og cyklendes færdselsarealer. Det lokale klima omkring byggeriet - vindforhold En analyse af vindforholdene i området viser, at den nye bebyggelse ikke kommer til at påvirke omgivelserne væsentligt. Vindforholdene ændres ikke ved Åby Skole, mens vindmiljøet på terræn langs de omliggende veje, herunder Søren Frichs Vej, vil være acceptabelt og behageligt til ophold og færdsel. Der vil være stort set samme vindforhold omkring lokalplanområdet som i dag, og den nye bebyggelse vil ikke give anledning øgede vindforhold eller farlige situationer for gående og cyklende. Internt i området vil der heller ikke være problemer med vindforholdene, idet vindhastighederne ved bygningskroppe og altaner i alle højder generelt vurderes at være lave, hvilket betyder, at arealerne vil være egnede til både ophold og aktivitet. Det lokale klima omkring byggeriet sol, skygge og reflekser Bygningernes facade- og tagbeklædning udformes i et materiale uden væsentlige reflekser, og projektet vurderes derfor ikke at give anledning til væsentlige gener fra refleksioner for den omkringliggende bebyggelse og trafikken i området. Projektets solforhold og skyggepåvirkning af de omkringliggende arealer er vurderet på baggrund af en række skyggediagrammer. Skyggepåvirkningen er naturligt nok størst om morgenen og om aftenen, samt i dagtimerne i vinterperioden. De områder, der vil være skyggepåvirket af den nye bebyggelse, vil primært være den omkringliggende erhvervsbebyggelse mod vest, nord og øst samt Åby Skole. Erhvervsbebyggelsen umiddelbart vest for området vil være skyggepåvirket tidligt om formiddagen stort set hele året rundt. Erhvervsbebyggelsen mod nord på den anden side af Søren Frichs Vej vil næsten udelukkende være skyggepåvirket på forarealerne langs vejen og vil slet ikke opleve nogen påvirkning om sommeren. Erhvervsbebyggelsen umiddelbart mod øst vil opleve en skyggepåvirkning om eftermiddagen ved efterårsjævndøgn og vintersolhverv. 11

14 Åby Skole vil i begrænset omfang være skyggepåvirket ved jævndøgn, hvor det først og fremmest vil være arealerne langs Søren Frichs Vej mod sydøst, der påvirkes. Ved vintersolhverv vil påvirkningen være noget større om formiddagen, hvor der også kastes skygge i gårdrummet mellem bygningerne, men størstedelen af den skygge, der kastes vil være sammenfaldende med skolens egne skygger i gårdrummet. 2. Forslag til overvågning Iht. Miljøvurderingslovens 7, stk. 2 og bilag 1 skal miljørapporten indeholde et forslag til overvågningsprogram vedr. de emner, som miljøvurderingen behandler i kapitel 7. På baggrund af de vurderede konsekvenser af planerne, er der foreslået en række afværgeforanstaltninger. For enkelte af afværgeforanstaltningerne er der behov for at overvåge udviklingen løbende i kortere eller længere perioder. I flere tilfælde sker overvågningen dog allerede som følge af andre aktiviteter, og i en række tilfælde er der ikke vurderet at være et behov for et overvågningsprogram. Der vurderes ikke at være behov for overvågning af trafik i forbindelse med projektet, men som et led i den generelle overvågning af trafikken i Aarhus vil der blive gennemført løbende trafiktællinger. Der vurderes ikke at være et egentligt behov for overvågning af støjpåvirkning fra vejtrafik. Udviklingen i trafikmængden i området vil dog som på resten af vejnettet følges af Aarhus Kommune gennem periodiske trafiktællinger. Der vurderes ikke at være behov for overvågning af planernes arkitektoniske effekter på byens skyline. Der vurderes ikke at være behov for overvågning af planernes udsigts- og indbliksmæssige effekter. Der vurderes ikke at være behov for overvågning af planernes byrumsmæssige effekter. Der vurderes ikke at være behov for overvågning af planernes betydning for vindforholdene. Der vurderes ikke at være behov for overvågning af planernes betydning for skyggeforhold og refleksioner. 12

15 3. Beskrivelse af planens formål og indhold Lokalplanens formål er at muliggøre en omdannelse af det nuværende erhvervsområde til en del af et nyt bykvarter med boliger, grønne områder, erhverv, indkøbsmuligheder og fællesfaciliteter, - og med en attraktiv beliggenhed tæt på Aarhus City og rekreative områder i den grønne kile langs Aarhus Å og Brabrandstien. Lokalplanen giver mulighed for opførelse af en etageboligbebyggelse på op til m 2 etageareal med varierende etagehøjder og med mulighed for erhverv i stueetagen og første sal i den del af bebyggelsen, der ligger langs Søren Frichs Vej. Bebyggelsen er placeret inden for to områder, der adskilles af et fælles opholdsareal, hvor der udlægges areal til et regnvandsbassin. Bebyggelsen vil få stor variation i sin fremtræden med forskellige typer bygningskroppe et punkthus, længehuse og karréhuse og ved de varierede bygningshøjder og nedtrappede bygninger. De indre gårdrum med grønne opholdsarealer mellem bygningerne og det gennemgående fælles opholdsareal, hvor der ikke sker kørsel eller parkering af biler, sigter på at skabe et meget venligt, trygt og roligt bykvarter. Illustrationsplan for området. 13

16 I begge bebyggede områder gives der mulighed for en bebyggelse med faldende etagehøjder mod syd. I den del af området, der ligger mod nord langs Søren Frichs Vej, gives der mulighed for en bebyggelse i 4-7 etager med den højeste del af bebyggelsen placeret langs vejen. I den sydlige del af området gives der mulighed for en bebyggelse i 4-8 etager suppleret med et punkthus mod vest i op til 15 etager. Lokalplanen fastlægger, at området primært skal vejbetjenes via et nyt lysreguleret kryds på Søren Frichs Vej. Lyskrydset er planlagt med en placering omtrent midt mellem det eksisterende vejkryds ved Åbyvej og vejkrydset ved Valhalvej, og det er hensigten, at en stor del af det samlede fremtidige byomdannelsesområde nord og syd for Søren Frichs Vej skal vejbetjenes herfra. Der stilles i lokalplanen krav om, at størstedelen af lokalplanområdets parkeringspladser etableres i et underjordisk parkeringsanlæg. Illustration fra Søren Frichs Vej mod vest af, hvordan den kommende bebyggelse kan komme til at se ud 14

17 4. Forhold til andre planer Grundlaget for udarbejdelsen af miljørapporten har primært været forslag til Lokalplan nr. 990, forslag til Kommuneplantillæg nr. 28 samt Kommuneplan I denne miljørapport henvises der også til internationale, nationale og lokale miljømål, som er beskrevet i Kommuneplan Forslag til lokalplan nr. 990 og Kommuneplantillæg nr. 28 Området er i kommuneplan 2013 beliggende i kommuneplanens rammeområde ER med følgende bestemmelser: Anvendelsen er fastlagt til erhvervsformål Max etageantal: 2. Max bebyggelsesprocent: 60 % for den enkelte ejendom Lokalplan nr. 990 er med hensyn til bebyggelsens anvendelse og omfang ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2013, og derfor er Kommuneplantillæg nr. 28 udarbejdet. Ændringerne omfatter bl.a.: Der udlægges et nyt rammeområde BL med samme afgrænsning som lokalplanområdet, hvor følgende bestemmes: Anvendelse fastlægges til bolig- og erhvervsområde. Erhverv må kun etableres inden for virksomhedsklasse 1. Max højde: 15 etager og 50 m. Max bebyggelsesprocent: 165 % for området under ét. Der kan desuden indrettes en dagligvarebutik inden for området med et bruttoetageareal på op til m 2. Højhuspolitik for Aarhus Kommune Aarhus Byråd vedtog den 11. oktober 2006 Tillæg nr. 84 til Kommuneplan 2001, Højhuspolitik for Aarhus Kommune. Dette tillæg er efterfølgende indarbejdet i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. I Højhuspolitik for Aarhus Kommune er der dels udpeget områder, hvor højhuse er uønskede, og områder hvor højhuse ikke som udgangspunkt kan afvises. Lokalplanen omhandler et areal, der indgår i et område, hvor høje huse ikke som udgangspunkt kan afvises. Det indgår i højhuspolitikken, at såfremt der planlægges for højhuse, skal der udarbejdes en konsekvensanalyse. Konsekvensanalysen skal beskrive påvirkningen af byens skyline, byarkitekturen på kvartersniveau, byrummene ved foden af det høje hus, det lokale klima (f.eks. skygge- og vindforhold) og trafikstrukturen. 15

18 5. Scoping Aarhus Kommune har i januar 2014 gennemført en høring af miljøvurderingens afgrænsning og indhold hos berørte myndigheder (jf. Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer, 7). Aarhus Kommunes screenings- og scopingnotat er vedlagt som Bilag 1. Aarhus Kommune har vurderet, at Lokalplan nr. 990 samt Kommuneplantillæg nr. 28 kan medføre væsentlige påvirkninger af miljøet, og derfor skal der gennemføres en miljøvurdering af lokalplanen i forhold til: Trafikafvikling, herunder trafikadgang og parkeringsløsning Trafikstøj Byarkitektur påvirkning af byens skyline og kystlandskabet Byarkitektur påvirkning af lokalområdet, herunder terræn, skala og indblik Byrum ved foden af byggeriet, herunder facader og adgange Det lokale klima omkring byggeriet - vindforhold Det lokale klima omkring byggeriet sol, skygge og reflekser Lokalplanen og kommuneplantillægget ledsages derfor af denne miljørapport, som redegør for planernes påvirkning af ovennævnte forhold. Udkast til scopingen har været sendt til høring hos berørte myndigheder. Bemærkningerne er indarbejdet i scopingnotatet. 6. Kort beskrivelse af 0-alternativet 0-alternativet svarer til den situation, hvor planen ikke gennemføres. I 0-alternativet fastholdes anvendelsen til erhvervsformål. I henhold til den gældende kommuneplan kan der opføres bebyggelse inden for området med en bebyggelsesprocent på op til 60 % for den enkelte ejendom og med et max etageantal på op til 2 etager. 16

19 7. Miljøvurdering af emner i scopingen 7.1 Trafikafvikling, herunder trafikadgang og parkeringsløsning Konklusion Der forventes en trafikmængde fra lokalplanområdet på ca ture i døgnet, fordelt på 700 ture fra boliger, 650 ture fra dagligvarebutikken og 80 ture fra liberale erhverv. Denne trafik afvikles fra en ny tilslutning direkte til Søren Frichs Vej, der på sigt kan ombygges til et signalreguleret kryds. Trafikmængden vurderes at have et omfang, hvor enkelte foranstaltninger på Søren Frichs Vej er nødvendige for at sikre en god afvikling og en optimal trafiksikkerhed. Der etableres således svingbaner på Søren Frichs Vej til lokalplanområdet. Dette forankres med en udbygningsaftale mellem bygherre og Aarhus Kommune. Da de mange indkørsler til området ændres til én, og da der forventes færre tunge køretøjer, vurderes det, at trafikken vil foregå mere smidigt, og at trafiksikkerheden øges. Størstedelen af områdets parkeringspladser etableres i en parkeringskælder. Der etableres parkering på terræn til en dagligvarebutik og enkelte gæsteparkeringspladser. Der etableres tilstrækkelige cykelparkeringspladser i en kombination af parkering på terræn, i bebyggelsen og i parkeringskælder. Mindst halvdelen af cykelparkering placeres i kælder eller i bebyggelsen. Miljøstatus/miljøforhold. Beskrivelse af hvordan tilstanden er i dag Vejadgangen til området sker i dag fra Søren Frichs Vej og Lokesvej. Søren Frichs Vej er en tosporet byvej, der servicerer hele erhvervsområdet mellem Åbyhøj og ådalen, og delvist fungerer som indfaldsvej til Aarhus midtby. Lokesvej er en lokalvej, der er forbundet til Søren Frichs Vej via Åbyvej og giver adgang til dele af erhvervsbebyggelsen syd for Søren Frichs Vej. Ifølge en trafiktælling fra 2011 er der for Søren Frichs Vejs vedkommende en årsdøgntrafik på For Åbyvej syd for Søren Frichs Vej er det tilsvarende tal 1.600, og for Åbyvej nord for Søren Frichs Vej er tallet på Regulerende lovgivning Trafikforholdene reguleres af de til enhver tid gældende love; vejloven, privatvejsloven og færdselsloven. Mål, internationale, nationale og lokale Aarhus Kommune har som målsætning i Kommuneplan 2013, at der: Ved udbygning og omdannelse af den eksisterende by samt ved byudvikling på bar mark skal anvendes løsninger, der sikrer tilgængelighed for alle. Vurdering af 0-alternativ I 0-alternativet fastholdes anvendelsen til erhvervsformål. I henhold til den gældende kommuneplan kan der opføres bebyggelse inden for området med en bebyggelsesprocent på op til 60 % for den enkelte ejendom og med et max etageantal på op til 2 etager. 17

20 0-alternativet vurderes at medføre mindre trafikmængder i det omkringliggende overordnede vejnet, men en del af den tunge trafik, der er i ved 0-alternativet vil forsvinde. Vurdering af konsekvenserne af planerne i og uden for området Lokalplanen giver mulighed for en bebyggelse på op til m 2 etageareal eksempelvis svarende til omkring boliger og m 2 etageareal til butiks- og erhvervsformål. Aarhus Kommune har udarbejdet Helhedsplan Åbydalen ved Søren Frichs Vej og Åbyvej. I henhold til helhedsplanen er der planer om at etablere lyskryds ved indkørslen til lokalplanområdet og på længere sigt at lukke krydset ved Huginsvej og muligvis at etablere et nyt lyskryds ved Valhalvej. Søren Frichs Vej skal fortsat være en stor trafikvej, og den skal sammen med naboarealerne indrettes, så vejen gøres smukkere og mere trafiksikker. Der skal være gode cykel- og gangforbindelser i området og fra området til vigtige mål uden for omdannelsesområdet. Skitse til helhedsplan, der bl.a. viser nyt lyskryds ved indkørslen til lokalplanområdet og et nyt lyskryds ved Valhalvej længst til højre på skitsen. Der forventes en årsdøgnstrafik på Søren Frichs Vej på omkring biler, når området og området ved Godsbanearealerne er udviklet. Ved lokalplanens udarbejdelse er tallet 18

21 Gennemsnitshastigheden på Søren Frichs Vej antages at være 49 km/t svarende til en måling foretaget i I dag er der mange indkørsler til området, og der er en del mere tung trafik, end der vil være i fremtiden. Med ændringen af indkørsler, der samles til én på Søren Frichs Vej, og ændringer af trafikstrukturen, hvor der forventes færre tunge køretøjer, vurderes det, at trafikken vil foregå mere smidigt, og at trafiksikkerheden øges. Lokalplanen fastlægger, at vejadgang skal ske fra en tilslutning til Søren Frichs Vej, en tilslutning fra Åbyvej og flere tilslutninger til Lokesvej, jf. trafikstrukturkortet herunder. Den primære adgang for kørende trafik til området, herunder til dagligvarebutikken afvikles fra Søren Frichs Vej. Herfra er der ligeledes adgang til en fælles parkeringskælder, der opfylder en stor del af områdets parkeringsbehov. Trafikstrukturkort Vejadgangen fra Søren Frichs Vej er placeret i forhold til fremtidige muligheder for udbygning og tilgodeser etablering af et signalreguleret kryds. Derfor er placeringen af vejadgang bunden, idet placeringen tager hensyn til afstanden til de omkringliggende signalregulerede kryds. I forbindelse med realiseringen af den etape, der er omfattet af lokalplanen vil der blive etableret et vigepligtskryds, der giver adgang til området. På Søren Frichs Vej vil der blive etableret venstresvingsbaner og en højresvingsbane, der overlapper med cykelstiens tracé. Internt i lokalplanområdet er det sikret, at der er tilstrækkelig plads til svingradier fra de sættevogntog, der forudsættes at skulle levere varer til lokalplanområdets dagligvarebutik. 19

22 Fra Åbyvej er der adgang til kollegiebygningen, jf. trafikstrukturkort. Der er ligeledes adgang til en parkeringskælder, der opfylder parkeringskravet til kollegiet. Fra Lokesvej er der flere vejadgange til lokalplanområdet. En af vejadgangene giver desuden adgang til parkeringskælder. Fra lokalplanområdet er der fra Søren Frichs Vej let adgang dels til Aarhus midtby samt motorvejen via ringvejen. Der forventes en trafikmængde fra lokalplanområdet på ca ture i døgnet, fordelt på 700 ture fra boliger, 650 ture fra dagligvarebutikken og 80 ture til liberale erhverv. Denne trafik afvikles fra den nye tilslutning direkte til Søren Frichs Vej. Trafikmængden vurderes at have et omfang, hvor enkelte foranstaltninger på Søren Frichs Vej er nødvendige for at sikre en god afvikling og en optimal trafiksikkerhed. Der etableres således svingbaner på Søren Frichs Vej til lokalplanområdet. Dette forankres med en udbygningsaftale mellem bygherre og Aarhus Kommune. Lokalplanen fastlægger, at der skal reserveres areal til bilparkering i de enkelte delområder. For boligbyggeri skal der reserveres 1 plads pr. etagebolig, ½ plads pr. etagebolig mindre end 50 m 2 samt 1/8 plads pr. kollegieværelse og ungdomsbolig. For erhvervsbyggeri skal der etableres 1 plads pr. 50 m 2 areal til restauranter, kontorer og liberale erhverv samt 1 plads pr. 25 m 2 areal til dagligvarebutikker. Det fastlægges desuden, at størstedelen af bilparkeringen skal etableres i underjordisk parkeringskælder. På terræn etableres parkering til dagligvarebutik. Derudover vil det være muligt i mindre omfang at placere korttidsparkering og parkering til særlige funktioner, herunder handicapparkering og evt. taxaholdeplads. Adgang for gående fra terræn til parkeringskældre, placeres centralt i forhold til bebyggelsens adgangsveje, evt. integreret i bebyggelsen. Der skal inden for området sikres cykelparkering i henhold til gældende retningslinjer for anlæg af parkering i Aarhus Kommune. Cykelparkeringen kan etableres som separat og/eller fælles parkering i en kombination af parkering på terræn/i bebyggelsen og i kælder. Cykelparkering på terræn og i kælder skal placeres centralt i forhold til bebyggelsens indgange. Adgangen til underjordisk cykelparkering skal placeres centralt i forhold til boligbebyggelsen og skal ske enten via rampe eller elevator. Afværgeforanstaltninger Den øgede trafik, som projektet medfører, giver anledning til etablering af et nyt kryds på Søren Frichs Vej, der også vil kunne håndtere en yderligere udbygning i omdannelsesområdet. 20

23 Beskrivelse af kumulative effekter En stor del af erhvervsområdet langs Søren Frichs Vej er udpeget som byomdannelsesområde, hvorfor vejen i fremtiden må forventes at blive mere trafikeret. Der tages dog højde for den samlede effekt af omdannelsen ved etablering af et nyt kryds, der med tiden kan ændres til et lyskryds. Overvågning Der vurderes ikke at være behov for overvågning af trafik i forbindelse med projektet, men som et led i den generelle overvågning af trafikken i Aarhus vil der blive gennemført løbende trafiktællinger. 21

24 7.2 Trafikstøj Konklusion I forbindelse med lokalplanlægningen er der gennemført en beregning af vejstøj på udvalgte facader og opholdsarealer langs Søren Frichs Vej. Beregninger viser, at der på bebyggelsen og i udearealer langs Søren Frichs Vej og Åbyvej forventes et støjniveau, der overskrider de vejledende grænseværdier på 58 db for trafikstøj på boligfacader. For at kunne overholde de vejledende grænseværdier for vejstøj er der i lokalplanen optaget bestemmelser om, at det indendørs støjniveau skal sikres ved facadeisolering. Bestemmelserne fastlægger, at i tilfælde, hvor det udendørs støjniveau for boliger overstiger 58 db Lden, skal det sikres, at det indendørs støjniveau i sove- og opholdsrum orienteret ensidigt mod Søren Frichs Vej og Åbyvej med et vindue/altandør på 0,35 m 2 ikke overstiger 46 db Lden med åbent vindue. Dette svarer til et støjniveau, der opstår indendørs med åbne vinduer, når støjniveauet på facaden er 58 db Lden. Det skal ved indretning af boligerne tilstræbes, at det er sekundære opholdsrum, der orienteres mod de støjbelastede facader. De udendørs opholdsarealer tilvejebringes dels på terræn, dels i form af altaner, balkoner og tagterrasser. En arealopgørelse viser, at der i lokalplanområdet kan tilvejebringes udendørs opholdsarealer, der opfylder støjkravene og i et omfang, der svarer til 30 % af boligetagearealet og 5 % af erhvervsetagearealet. Bygge- og anlægsarbejder planlægges og gennemføres under hensyntagen til omgivelserne. Derfor forventes der ikke at opstå problemer med støj fra bygge- og anlægsarbejderne. Anlægsarbejdet anmeldes til Aarhus Kommune, før arbejdet påbegyndes. Beskrivelse af emnet. Miljøstatus/miljøforhold. Beskrivelse af hvordan tilstanden er i dag Området er i dag bebygget med erhvervsbebyggelse, og der er derfor ikke støjfølsom anvendelse inden for arealet. Området er primært påvirket af vejstøj fra Søren Frichs Vej og Åbyvej. I kortlægningen af trafikstøj inden for lokalplanområdet er der derfor taget udgangspunkt i trafikken på disse to veje. For Søren Frichs Vejs vedkommende er der i dag en årsdøgntrafik på ifølge en tælling fra For Åbyvej syd for Søren Frichs Vej er der en årsdøgntrafik på ifølge en tælling foretaget i For Åbyvej nord for Søren Frichs Vej er der en årsdøgntrafik på ligeledes ifølge en tælling foretaget i

25 Regulerende lovgivning Planlovens (Lovbekendtgørelse nr af 20. oktober 2008 med senere ændringer) 15 og 15a omfatter bestemmelser om støjhensyn ved udlæg af arealer til støjfølsom anvendelse. Følgende vejledninger fra Miljøstyrelsen fastsætter vejledende grænseværdier for støjbelastning af støjfølsom arealanvendelse samt retningslinjer for måling, beregning og vurdering af støj: Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2007, Støj fra veje Miljøstyrelsens vejledning nr. 1/1997 (2. udgave), Støj og vibrationer fra jernbaner og tillæg til denne vejledning, juli 2007 Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984, Ekstern støj fra virksomheder og tillæg til denne vejledning, juli 2007 Vejdirektoratets og Miljøstyrelsens Rapport , Nord2000 beregning af vejtrafikstøj i Danmark Bygningsreglementet (BR10) fastsætter krav til maksimal indendørs støj fra veje og jernbaner for støjfølsom bygningsanvendelse: I beboelses- og opholdsrum i boliger skal der sikres et maksimalt indendørs støjniveau hidrørende fra vejstøj på L den 33 db. For kontorarbejdsrum gælder en grænseværdi på L den 38 db. Grænseværdierne gælder for møblerede rum med lukkede døre og vinduer, men åbne udeluftventiler såfremt de findes. Tilsvarende grænseværdier skal være overholdt for jernbanestøj. Kommuneplan 2013 indeholder følgende retningslinje om støj: Inden for støjbelastede områder kan der ikke udlægges arealer til støjfølsom anvendelse eller ske ændring af eksisterende anvendelse, medmindre den fremtidige anvendelse gennem afskærmningsforanstaltninger og/eller isolering af bebyggelse kan sikres mod eksterne støjgener og mod vibrationer fra jernbaner. Samme krav gælder i forbindelse med enkelttilladelser til støjfølsom bebyggelse. Rammerne indeholder desuden detaljerede støjbestemmelser for Aarhus Kommune. Bestemmelserne indebærer, at en lokalplan for det aktuelle område, der udlægges til kontor- og boligformål, skal sikre, at det udendørs støjniveau ikke overstiger støjgrænserne i nedenstående tabel. Støjgrænserne tager udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. 23

26 Støjgrænser for vejtrafikstøj Miljømål, internationale, nationale og lokale Der er ikke opstillet konkrete nationale eller internationale miljømål om støj. I Danmark forankres den statslige indsats for nedbringelse af støj fra veje og jernbaner i Regeringens Vejstøjstrategi og Banedanmarks Støjprojekt. I Kommuneplan 2013 indgår følgende målsætninger for støjhensyn i planlægningen: Støjgenerne minimeres, så alle borgere kan bo, arbejde og opholde sig i gode miljøer. Fremtidige støjgener forebygges gennem en arealplanlægning og anden planlægning, der tager størst mulige støjhensyn. Ny bebyggelse til støjfølsom anvendelse i eksisterede bymiljøer sikres gode indendørs støjforhold og gode miljøer på udendørs opholdsarealer. Antallet af eksisterende boliger, der er belastet af et højt støjniveau fra vejtrafik, skal reduceres. Vurdering af 0-alternativ I 0-alternativet fastholdes anvendelsen til erhvervsformål. I henhold til den gældende kommuneplan kan der opføres bebyggelse inden for området med en bebyggelsesprocent på op til 60 % for den enkelte ejendom og med et max etageantal på op til 2 etager. Et 0-alternativ vurderes ikke at være støjpåvirket i helt samme grad, da støjfølsomheden for erhvervsbebyggelse er mindre. Vurdering af konsekvenserne af planerne i og uden for området Der er foretaget en kortlægning af de trafikstøjmæssige forhold for hele området syd for Søren Frichs Vej på baggrund af et udkast til bebyggelsesplan for hele området. Notatet er vedlagt som bilag 2. 24

27 Området er primært påvirket af vejstøj fra Søren Frichs Vej og Åbyvej. I kortlægningen af trafikstøj inden for lokalplanområdet er der derfor taget udgangspunkt i trafikken på disse to veje. For Søren Frichs Vej er der forudsat en årsdøgntrafik på , der i store træk svarer til den forventede trafikmængde ved udbygning af hele byomdannelsesområdet. I dag er tallet Gennemsnitshastigheden på Søren Frichs Vej antages at være 49 km/t svarende til en måling foretaget i For Åbyvej syd for Søren Frichs Vej forudsættes en årsdøgntrafik på svarende til en tælling foretaget i Hastigheden estimeres til 49 km/t. For Åbyvej nord for Søren Frichs Vej forudsættes en årsdøgntrafik på ligeledes svarende til en tælling foretaget i Her estimeres gennemsnitshastigheden at ligge på 40 km/t på grund af vejbump og indkørsel til Åby Skole. Støjberegninger På baggrund af bebyggelsesplanen og kort over området er en tredimensionel model af området opbygget. Beregningerne er udført med beregningsprogrammet SoundPlan ver I udfærdigelsen af støjkurverne er refleksioner fra bygninger internt på området medregnet. Det fører i praksis til at konturkortet overestimerer niveauet nær bygningerne, da vilkårene er fastsat som gældende for praktisk frit felt, dvs. uden refleksioner i bygningens egen facade. Beregning af støjkurverne er gennemført i en højde af 1,5 meter over lokalt terræn. Støj på udendørs opholdsarealer I kortet herunder Udbredelse af trafikstøj ses støjbelastningen optegnet som støjkurver over hele området. De røde farver angiver støjniveauer over L den 58 db(a), som er grænseværdien for boliger. De lilla farver angiver støjniveauer over L den 63 db(a), som er grænseværdien for erhverv. 25

28 Udbredelse af trafikstøj. I tabellen herunder er støjniveauerne angivet for hver enkelt bygning 1, 2 og 3 ved de beregningspunkter, der er vist på illustrationen Oversigt over beregningspunkter. Støjniveauer er angivet for 1-5. sal og 7. sal sal Niveau db Lden Bygning 1 nordfacade 68 Bygning 1 vestfacade sal Niveau db Lden Bygning 2 nordfacade Bygning 3 nordfacade Facadestøj som følge af trafik på de enkelte bygninger. Alle værdier er angivet som Lden værdier i db. 26

29 Oversigt over beregningspunkter Grænseværdien for facadestøj er 58 db for trafikstøj på boliger. Den maksimale facadestøj er over 58 db i punkterne markeret med fed i tabellen herover. Overskridelserne sker på alle facader mod Søren Frichs Vej og Åbyvej i op til 5 etager. På bygning 3 er det også tilfældet for facader i op til 7 etager. På ingen facadepunkter er støjbidraget over 68 db, som er den absolutte øvre grænse for, hvor der ifølge Miljøstyrelsen bør placeres boliger. Afværgeforanstaltninger For at kunne overholde de vejledende grænseværdier for vejstøj er der i lokalplanen optaget bestemmelser om, at det indendørs støjniveau skal sikres ved facadeisolering. Bestemmelserne fastlægger, at i tilfælde, hvor det udendørs støjniveau for boliger overstiger 58 db Lden, skal det sikres, at det indendørs støjniveau i sove- og opholdsrum orienteret ensidigt mod Søren Frichs Vej og Åbyvej med et vindue/altandør på 0,35 m 2 ikke overstiger 46 db Lden med åbent vindue. Dette svarer til et støjniveau, der opstår indendørs med åbne vinduer, når støjniveauet på facaden er 58 db Lden. Det skal ved indretning af boligerne tilstræbes, at det er sekundære opholdsrum, der orienteres mod de støjbelastede facader. De udendørs opholdsarealer tilvejebringes dels på terræn, dels i form af altaner, balkoner og tagterrasser. En arealopgørelse viser, at der i lokalplanområdet kan tilvejebringes 27

30 udendørs opholdsarealer, der opfylder støjkravene og i et omfang, der svarer til 30 % af boligetagearealet og 5 % af erhvervsetagearealet. Beskrivelse af kumulative effekter Området udsættes primært for vejstøj, der er vurderet i ovenstående. Beskrivelse af tekniske mangler og manglende viden For vejtrafikstøj forholder det sig således, at de fremskrevne trafikmængder, der ligger til grund for trafikstøjberegningerne, bygger på en forventning om en økonomisk udvikling i samfundet og en deraf følgende udbygning og afledt trafikudvikling. Denne udvikling kan ændre sig og dermed kan trafikmængderne og de afledte støjniveauer også ændre sig. Forslag til overvågning Der vurderes ikke at være et egentligt behov for overvågning af støjpåvirkning fra vejtrafik. Udviklingen i trafikmængden i området vil dog som på resten af vejnettet blive fulgt gennem periodiske trafiktællinger. 28

31 7.3 Byarkitektur påvirkning af byens skyline og kystlandskabet Konklusion Den bebyggelse, der muliggøres af lokalplanen, vil med etagehøjder på 4-8 etager og en enkelt bygning i op til 15 etager påvirke byens skyline og styrke synligheden af bydelen. I Højhuspolitikken nævnes bysamfund og bebyggelser omkring landsbykirkerne som områder, hvis karakter og dimensioner bør fastholdes. Gl. Åby Kirke nævnes som en af de kirker, der skal fastholdes som et land mark. Ligeledes nævnes byens silhuet med de skovklædte bakkedrag nord og syd for byen som en kvalitet, der skal fastholdes. Byprofilen fra ådalen, der domineres af det bebyggede bakkelandskab mod nord og syd med skovene i baggrunden, nævnes særligt. I henhold til Planlovens krav beskrives den visuelle påvirkning og planlægningsmæssig/funktionel begrundelse for placering af høj bebyggelse i den kystnære del af byzonen. En bebyggelse på dette sted er i overensstemmelse med Aarhus Kommunes strategi om fortætning, idet bebyggelsen er særdeles velbeliggende i forhold i infrastruktur og byliv. Området ligger ca. 3 km fra kysten, som i dette tilfælde er Aarhus Havn. Set fra kysten er området placeret bag ved midtbyens bebyggelse. For at belyse projektets indvirkning på byens skyline og de nævnte forhold, er der udarbejdet visualiseringer fra 3 standpunkter. De ses på de næste sider. 29

32 Fra Gl. Åby Kirke Den nye bebyggelse vil i varierende grad påvirke disse forhold. Set fra Gl. Åby Kirke fremtrådte området tidligere entydigt som et villakvarter med bebyggelse i en etage i forsvindingspunktet. Udsynet i dybden erstattes nu af en bebyggelse, der fremtræder anderledes i både skala og karakter. Den planlagte bebyggelse er dog i nogen grad underordnet den eksisterende bebyggelse og beplantning i for- og mellemgrund, hvorfor den ikke fremtræder dominerende i det samlede synsfelt. 30

33 Fra krydset Silkeborgvej/Thorsvej Set fra krydset Silkeborgvej/Thorsvej fremtræder punkthuset som en enkeltstående bygning, der bryder silhuetten, hvilket ikke i sig selv ødelægger det samlede indtryk af bakkelandskabet. Den samlede karrébebyggelse bryder fra denne synsvinkel ikke bakkelandskabets silhuet, men efterhånden som man bevæger sig ned mod selve området vil bebyggelsen i stigende grad fremstå dominerende i forhold til det samlede indtryk af bakkedragene syd for byen. 31

34 Fra boldbanerne syd for området Set på afstand fra syd ses bebyggelsen tydeligt og bryder horisontlinjen. Det lange kig mod Gellerupparken forsvinder og erstattes af en bebyggelse, der set herfra fremtræder dominerende i det samlede synsfelt. Beplantningen i mellemgrunden opbløder dog det dominerende indtryk. Beskrivelse af emnet Miljøstatus/miljøforhold. Beskrivelse af hvordan tilstanden er i dag Området er i dag bebygget med erhvervsbebyggelse, herunder særligt Fragtmandscentralens bygninger. Dele af bebyggelsen er ikke i brug i dag. Regulerende lovgivning Ifølge Planlovens 16, stk. 3 og 4 stilles der krav om en vurdering af påvirkningen af den kystnære del af byzonen. Der skal oplyses om den visuelle påvirkning af omgivelserne og angives en begrundelse for byggeri, der overstiger 8,5 m i højden. Der er ikke nogen fastsatte lovkrav til den arkitektoniske udformning af bygninger samt deres tilpasning til det omgivende miljø m.m. Byggeloven og det tilhørende bygningsreglement fastlægger alene krav, der har teknisk karakter i forhold til bygningers udformning. 32

35 Miljømål, internationale, nationale og lokale I Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune er Højhuspolitik for Aarhus Kommune indarbejdet. I højhuspolitikken er der udpeget områder, hvor højhuse er uønskede, og områder hvor højhuse ikke som udgangspunkt kan afvises. Lokalplanområdet omfatter et areal, hvor højhuse ikke som udgangspunkt kan afvises. Det indgår i højhuspolitikken, at der skal der udarbejdes en konsekvensanalyse, der skal indgå i miljøvurderingen af lokalplanen, såfremt der planlægges for højhuse. Vurdering af 0-alternativet I 0-alternativet fastholdes anvendelsen til erhvervsformål. I henhold til den gældende kommuneplan kan der opføres bebyggelse inden for området med en bebyggelsesprocent på op til 60 % for den enkelte ejendom og med et max etageantal på op til 2 etager. 0-alternativet omfatter en bebyggelse, der ikke fremtræder med samme synlighed i byens skyline. Vurdering af konsekvenserne af planerne i og uden for området Planloven stiller krav om beskrivelse af den visuelle påvirkning og planlægningsmæssig/funktionel begrundelse for placering af høj bebyggelse i den kystnære del af byzonen. En bebyggelse på dette sted er i overensstemmelse med Aarhus Kommunes strategi om fortætning, idet bebyggelsen er særdeles velbeliggende i forhold i infrastruktur og byliv. Omdannelsesområdet er et af flere steder i omegnen af Aarhus Midtby, hvor ældre erhvervsområder er udpeget til omdannelse. Området er således allerede i dag en integreret del af byen, både set i forhold til trafikale og rekreative strukturer. Området ligger ca. 3 km fra kysten, som i dette tilfælde er Aarhus Havn. Set fra kysten er området placeret bag ved midtbyens bebyggelse. Aarhus er en by i vækst, og der skal skabes boliger og arbejdspladser til mange mennesker i fremtiden, og derfor er det nødvendigt at udvikle tætte boligområder med høje huse, der efterlader friarealer på terræn, der kan anvendes til ophold og rekreative formål. For at belyse projektets indvirkning på byens skyline, er der udarbejdet visualiseringer fra følgende 3 standpunkter: Fra boldbanerne syd for området Fra Gl. Åby Kirke Fra krydset Silkeborgvej/Thorsvej Visualiseringerne er vist i små formater på de følgende sider og i større formater i Bilag 3 hvor også før - billederne er vist. 33

36 Fra boldbanerne syd for området Set på afstand fra syd ses bebyggelsen tydeligt og bryder horisontlinjen. Det lange kig mod Gellerupparken forsvinder og erstattes af en bebyggelse, der set herfra fremtræder dominerende i det samlede synsfelt. Beplantningen i mellemgrunden opbløder dog det dominerende indtryk. 34

37 Fra Gl. Åby Kirke I Højhuspolitikken nævnes bysamfund og bebyggelser omkring landsbykirkerne som områder, hvis karakter og dimensioner bør fastholdes. Gl. Åby Kirke nævnes som en af de kirker, der skal fastholdes som et land mark. Set fra Gl. Åby Kirke fremtræder den planlagte bebyggelse som en væg, der lukker kigget for enden af Åbyvej. Fra denne synsvinkel fremtrådte området tidligere entydigt som et villakvarter med bebyggelse i en etage i baggrunden for enden af Åbyvej. Udsynet i dybden erstattes nu af en bebyggelse, der fremtræder anderledes i både skala og karakter. Bebyggelsen er dog i nogen grad underordnet bebyggelse og beplantning i forog mellemgrund, hvorfor den fremtræder mindre dominerende i det samlede synsfelt. Til højre i billedet delvist skjult af beplantning anes højhuset. 35