Miljørapport til Lokalplanforslag nr. 990

Transkript

1 CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Miljørapport til Lokalplanforslag nr. 990 Blandet byområde ved Lokesvej, Åby samt tillæg nr. 28 til Kommuneplan Miljørapporten er sammen med lokalplanen og kommuneplantillægget offentlig fremlagt fra den 7. januar til den 4. marts 2015

2 Miljørapport til Lokalplanforslag nr. 990 Har du indsigelser, bemærkninger og/eller ønsker du yderligere oplysninger kan du kontakte: Center for Byudvikling og Mobilitet, Planafdelingen Kalkværksvej, 10, 8000 Aarhus C Tlf [email protected] Fristen for bemærkninger udløber den 4. marts Anfør venligst afsendernavn og -adresse på brev eller mail. Her ligger området Miljørapporten er udarbejdet af Center for Byudvikling og Mobilitet, Planafdelingen i samarbejde med: Arkitema Architects Frederiksgade Aarhus C

3 PLANLÆGNING OG BYGGERI Teknik og Miljø Aarhus Kommune Indholdsfortegnelse Hvad er en miljøvurdering Ikke-teknisk resume af miljørapport Forslag til overvågning Beskrivelse af planens formål og indhold Forhold til andre planer Scoping Kort beskrivelse af 0-alternativet Miljøvurdering af emner i scopingen Trafikafvikling, herunder trafikadgang og parkeringsløsning Trafikstøj Byarkitektur påvirkning af byens skyline og kystlandskabet Byarkitektur påvirkning af lokalområdet, herunder terræn, skala og indblik Byrum ved foden af byggeriet, herunder facader og adgange Det lokale klima omkring byggeriet vindforhold Det lokale klima omkring byggeriet sol, skygge og reflekser Bilag Bilag 1: Screening/scoping af lokalplan og kommuneplantillæg 8.2 Bilag 2: Trafikstøjnotat 8.3 Bilag 3: Visualiseringer 8.4 Bilag 4: Analyse af vindforhold 8.5 Bilag 5: Soldiagrammer 1

4 Hvad er en miljøvurdering Formålet med en miljøvurdering er at fremme en bæredygtig udvikling ved at sikre, at der foretages en miljøvurdering af planer og programmer, hvis gennemførelse kan påvirke miljøet væsentligt. Målet er at minimere eller helt undgå negative miljøkonsekvenser ved gennemførelse af en plan eller et program. Miljøvurderingen er baseret på Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009 og senere ændringer hertil). Miljøvurderingen tager udgangspunkt i et bredt miljøbegreb omfattende alt fra den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft og klimatiske faktorer til materielle goder, landskab, kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv samt det indbyrdes forhold mellem disse parametre. I henhold til loven skal der i forbindelse med tilvejebringelse af planer og programmer, foretages en indledende vurdering af, om planen må antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet. Denne vurdering kaldes for en screening, og er første fase af miljøvurderingen. Screeningen sendes til høring hos berørte myndigheder og eventuelt lokale foreninger. Hvis planen eller programmet i screeningen vurderes at kunne påvirke miljøet væsentligt, gennemføres fase 2 af miljøvurderingen, som hedder scoping. I scopingen afgrænses omfanget af, hvilke oplysninger og miljøparametre, der skal indgå i den endelige miljørapport. Scopingen sendes i høring hos berørte myndigheder og eventuelt lokale foreninger. Scoping og screeningen af Lokalplan nr. 990 og Kommuneplantillæg nr. 28 til Kommuneplan 2013 er vedlagt som Bilag 1. Udarbejdelse af en miljørapport er den 3. fase af miljøvurderingen, hvor der sker en grundig behandling af de enkelte emner, som forventes at give en sandsynlig væsentlig påvirkning af miljøet som følge af planens eller programmets realisering. Når miljørapporten og forslaget til planen eller programmet foreligger, foretager myndigheden en offentlig høring med en 8 ugers frist for offentlighedens og myndigheders fremsendelse af bemærkninger. Efter høringsperioden gennemgår planmyndigheden de indkomne forslag, bemærkninger og kommentarer med henblik på at skabe et samlet overblik over høringsresultatet. De indkomne forslag behandles inden der træffes beslutning om den endelige vedtagelse af planen eller programmet. Den endelige godkendte plan med tilhørende miljørapport offentliggøres samtidig med en sammenfattende redegørelse. Den sammenfattende redegørelse beskriver, hvordan miljøhensyn er integreret i planen. Der bliver ligeledes gjort rede for undersøgte alternativer, og for hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning. Den sammenfattende redegørelse skal desuden indeholde et program for overvågning. 2

5 Indholdet i vurderingen er, efter 7 stk. 2 i Lov om Miljøvurdering af planer og programmer, begrænset til de oplysninger, der med rimelighed kan forlanges med hensyn til den aktuelle og tilgængelige viden. I henhold til Højhuspolitikken for Aarhus Kommune skal der udarbejdes en konsekvensanalyse, såfremt der planlægges for højhuse. Konsekvensanalysen skal beskrive bl.a. påvirkningen af byens skyline, byrummene ved foden af det høje hus og det lokale klima (f.eks. skygge- og vindforhold). Konsekvensanalysen er indarbejdet i nærværende miljøvurdering. 3

6 1. Ikke-teknisk resume af miljørapport I henhold til 4 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer er der truffet afgørelse om, at lokalplanen og kommuneplantillægget er omfattet af kravet om miljøvurdering, idet planerne antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Miljørapporten er udarbejdet som en selvstændig rapport, der er fremlagt offentligt i samme periode som forslag til lokalplan og kommuneplantillæg. Aarhus Kommune har gennemført en høring om miljøvurderingens afgrænsning og miljørapportens indhold hos berørte myndigheder og har vurderet, at følgende emner skal behandles i miljørapporten: Trafikafvikling, herunder trafikadgang og parkeringsløsning Trafikstøj Byarkitektur påvirkning af byens skyline og kystlandskabet Byarkitektur påvirkning af lokalområdet, herunder terræn, skala og indblik Byrum ved foden af byggeriet, herunder facader og adgange Det lokale klima omkring byggeriet - vindforhold Det lokale klima omkring byggeriet sol, skygge og reflekser Miljøvurderingen omfatter en vurdering af konsekvenserne af at gennemføre planen i forhold til den aktuelle miljøstatus. Der foretages desuden en miljøvurdering af 0- alternativet, der svarer til den situation, hvor planen ikke gennemføres. I 0-alternativet fastholdes anvendelsen til erhvervsformål som beskrevet i den gældende kommuneplan. Dette vil i henhold til kommuneplanen kunne ske med en bebyggelsesprocent på op til 60 % og i op til 2 etagers højde. Trafikafvikling, herunder trafikadgange og parkeringsløsning Der forventes en trafikmængde fra lokalplanområdet på ca ture i døgnet, fordelt på 700 ture fra boliger, 650 ture fra dagligvarebutikken og 80 ture fra liberale erhverv. En del af denne trafik afvikles fra en ny tilslutning direkte til Søren Frichs Vej, der på sigt kan ombygges til et signalreguleret kryds. Trafikmængden vurderes at have et omfang, hvor enkelte foranstaltninger på Søren Frichs Vej er nødvendige for at sikre en god afvikling og en optimal trafiksikkerhed. Der etableres således svingbaner på Søren Frichs Vej til lokalplanområdet. Dette forankres med en udbygningsaftale mellem bygherre og Aarhus Kommune. Da de mange indkørsler fra Søren Frichs Vej til området ændres til én, og da der forventes færre tunge køretøjer, vurderes det, at trafikken vil foregå mere smidigt, og at trafiksikkerheden øges. Størstedelen af områdets parkeringspladser etableres i en parkeringskælder. Der etableres parkering på terræn til en dagligvarebutik og enkelte gæsteparkeringspladser. Der etableres tilstrækkelige cykelparkeringspladser i en kombination af parkering på terræn, i bebyggelsen og i parkeringskælder. Mindst halvdelen af cykelparkering placeres i kælder eller i bebyggelsen. 4

7 Trafikstøj I forbindelse med lokalplanlægningen er der gennemført en beregning af vejstøj på udvalgte facader og opholdsarealer langs Søren Frichs Vej. Beregninger viser, at der på bebyggelsen og i udearealer langs Søren Frichs Vej og Åbyvej forventes et støjniveau, der overskrider de vejledende grænseværdier på 58 db for trafikstøj på boligfacader. For at kunne overholde de vejledende grænseværdier for vejstøj er der i lokalplanen optaget bestemmelser om, at det indendørs støjniveau skal sikres ved facadeisolering. Bestemmelserne fastlægger, at i tilfælde, hvor det udendørs støjniveau for boliger overstiger 58 db Lden, skal det sikres, at det indendørs støjniveau i sove- og opholdsrum orienteret ensidigt mod Søren Frichs Vej og Åbyvej med et vindue/altandør på 0,35 m 2 ikke overstiger 46 db Lden med åbent vindue. Dette svarer til et støjniveau, der opstår indendørs med åbne vinduer, når støjniveauet på facaden er 58 db Lden. Det skal ved indretning af boligerne tilstræbes, at det er sekundære opholdsrum, der orienteres mod de støjbelastede facader. De udendørs opholdsarealer tilvejebringes dels på terræn, dels i form af altaner, balkoner og tagterrasser. En arealopgørelse viser, at der i lokalplanområdet kan tilvejebringes udendørs opholdsarealer, der opfylder støjkravene og i et omfang, der svarer til 30 % af boligetagearealet og 5 % af erhvervsetagearealet. Bygge- og anlægsarbejder planlægges og gennemføres under hensyntagen til omgivelserne. Derfor forventes der ikke at opstå problemer med støj fra bygge- og anlægsarbejderne. Anlægsarbejdet anmeldes til Aarhus Kommune, før arbejdet påbegyndes. Byarkitektur påvirkning af byens skyline og kystlandskabet Den bebyggelse, der muliggøres af lokalplanen, vil med etagehøjder på 4-8 etager og en enkelt bygning i op til 15 etager påvirke byens skyline og styrke synligheden af bydelen. I Højhuspolitikken nævnes bysamfund og bebyggelser omkring landsbykirkerne som områder, hvis karakter og dimensioner bør fastholdes. Gl. Åby Kirke nævnes som en af de kirker, der skal fastholdes som et land mark. Ligeledes nævnes byens silhuet med de skovklædte bakkedrag nord og syd for byen som en kvalitet, der skal fastholdes. Byprofilen fra ådalen, der domineres af det bebyggede bakkelandskab mod nord og syd med skovene i baggrunden, nævnes særligt. I henhold til Planlovens krav beskrives den visuelle påvirkning og planlægningsmæssig/funktionel begrundelse for placering af høj bebyggelse i den kystnære del af byzonen. En bebyggelse på dette sted er i overensstemmelse med Aarhus Kommunes strategi om fortætning, idet bebyggelsen er særdeles velbeliggende i forhold i infrastruktur og byliv. 5

8 Området ligger ca. 3 km fra kysten, som i dette tilfælde er Aarhus Havn. Set fra kysten er området placeret bag ved midtbyens bebyggelse. For at belyse projektets indvirkning på byens skyline og de nævnte forhold, er der udarbejdet visualiseringer fra 3 standpunkter. De ses herunder. Fra Gl. Åby Kirke Den nye bebyggelse vil i varierende grad påvirke disse forhold. Set fra Gl. Åby Kirke fremtrådte området tidligere entydigt som et villakvarter med bebyggelse i en etage i forsvindingspunktet. Udsynet i dybden erstattes nu af en bebyggelse, der fremtræder anderledes i både skala og karakter. Den planlagte bebyggelse er dog i nogen grad underordnet den eksisterende bebyggelse og beplantning i for- og mellemgrund, hvorfor den ikke fremtræder dominerende i det samlede synsfelt. 6

9 Fra krydset Silkeborgvej/Thorsvej Set fra krydset Silkeborgvej/Thorsvej fremtræder punkthuset som en enkeltstående bygning, der bryder silhuetten, hvilket ikke i sig selv ødelægger det samlede indtryk af bakkelandskabet. Den samlede karrébebyggelse bryder fra denne synsvinkel ikke bakkelandskabets silhuet, men efterhånden som man bevæger sig ned mod selve området vil bebyggelsen i stigende grad fremstå dominerende i forhold til det samlede indtryk af bakkedragene syd for byen. 7

10 Fra boldbanerne syd for området Set på afstand fra syd ses bebyggelsen tydeligt og bryder horisontlinjen. Det lange kig mod Gellerupparken forsvinder og erstattes af en bebyggelse, der set herfra fremtræder dominerende i det samlede synsfelt. Beplantningen i mellemgrunden opbløder dog det dominerende indtryk. Byarkitektur påvirkning af lokalområdet, herunder terræn, skala og indblik Set fra Åbyvej nord for Søren Frichs Vej vil bebyggelsen fremtræde som en samlet bebyggelse langs Søren Frichs Vej. Bebyggelsen adskiller sig både i skala og karakter fra den nuværende erhvervsbebyggelse, hvilket er et af formålene med byomdannelsen. Fra Søren Frichs Vej set mod vest ses det tydeligt, hvordan den nye bebyggelse bidrager til at etablere et nyt byrum langs Søren Frichs Vej med en ganske anden skala og karakter end det nuværende, idet bebyggelsen er væsentlig højere end Fragtmandscentralens tidligere administrationsbygning. For at belyse påvirkningen af lokalområdet er der udarbejdet visualiseringer fra 3 standpunkter. De ses herunder. 8

11 Fra Åbyvej nord for Søren Frichs Vej Fra Søren Frichs Vej set mod vest 9

12 Fra Lokesvej set mod vest Projektet vurderes at give få indbliksgener for de omkringliggende bygninger, herunder særligt for den omkringliggende erhvervsbebyggelse, Gl. Åby Skole og Haveforeningen Fritiden, hvor den nye bebyggelse har en højde på henholdsvis 6 og 4 etager. Generne vurderes at være begrænsede for skolens vedkommende, mens haveforeningen og naboerhvervsbebyggelsen vil opleve indbliksgener i højere grad. Terrænet er og vil fortsat være stort set fladt. Med projektet gives der mulighed for at ændre terrænet, så der kan etableres et regnvandsbassin internt i området. Byrum ved foden af byggeriet, herunder facader og adgange Det nye projekt, der muliggøres af lokalplanen, vil ændre karakteren af byrummene i området både internt i lokalplanområdet og i forhold til omkringliggende veje og bebyggelse. Der vil i fremtiden være offentlig adgang til området, hvilket ikke er tilfældet i dag, og området vil indeholde nye arealer til ophold og rekreative formål for beboerne i området og for offentligheden. Internt i lokalplanområdet vil opholdsarealerne i gårdrummene og mellem bygningerne sammen med de fælles opholdsarealer danne et sammenhængende og varieret forløb af byrum med muligheder for et rekreativt, aktivt og levende byliv for beboerne. 10

13 I forhold til Søren Frichs Vej bidrager den nye bebyggelse til at etablere et nyt markant byrum langs Søren Frichs Vej, hvor de nye bygninger danner en markant front mod vejen. En bygning er trukket tilbage og herved etableres et torv. Bebyggelsens udformning som karréer, der åbner sig mod syd giver for størstedelen af bebyggelsens vedkommende en fornuftig disponering, hvor forarealer og adgange til boligerne placeres ud mod omkringliggende veje og med direkte forbindelse til parkeringsarealer i tilknytning til vejene. Bebyggelsens facader udformes med træbeklædning eller lignende imødekommende og varmt materiale i den nederste etage, hvilket medvirker til at etablere en menneskelig skala ved ankomst- og opholdsarealer samt ved gåendes og cyklendes færdselsarealer. Det lokale klima omkring byggeriet - vindforhold En analyse af vindforholdene i området viser, at den nye bebyggelse ikke kommer til at påvirke omgivelserne væsentligt. Vindforholdene ændres ikke ved Åby Skole, mens vindmiljøet på terræn langs de omliggende veje, herunder Søren Frichs Vej, vil være acceptabelt og behageligt til ophold og færdsel. Der vil være stort set samme vindforhold omkring lokalplanområdet som i dag, og den nye bebyggelse vil ikke give anledning øgede vindforhold eller farlige situationer for gående og cyklende. Internt i området vil der heller ikke være problemer med vindforholdene, idet vindhastighederne ved bygningskroppe og altaner i alle højder generelt vurderes at være lave, hvilket betyder, at arealerne vil være egnede til både ophold og aktivitet. Det lokale klima omkring byggeriet sol, skygge og reflekser Bygningernes facade- og tagbeklædning udformes i et materiale uden væsentlige reflekser, og projektet vurderes derfor ikke at give anledning til væsentlige gener fra refleksioner for den omkringliggende bebyggelse og trafikken i området. Projektets solforhold og skyggepåvirkning af de omkringliggende arealer er vurderet på baggrund af en række skyggediagrammer. Skyggepåvirkningen er naturligt nok størst om morgenen og om aftenen, samt i dagtimerne i vinterperioden. De områder, der vil være skyggepåvirket af den nye bebyggelse, vil primært være den omkringliggende erhvervsbebyggelse mod vest, nord og øst samt Åby Skole. Erhvervsbebyggelsen umiddelbart vest for området vil være skyggepåvirket tidligt om formiddagen stort set hele året rundt. Erhvervsbebyggelsen mod nord på den anden side af Søren Frichs Vej vil næsten udelukkende være skyggepåvirket på forarealerne langs vejen og vil slet ikke opleve nogen påvirkning om sommeren. Erhvervsbebyggelsen umiddelbart mod øst vil opleve en skyggepåvirkning om eftermiddagen ved efterårsjævndøgn og vintersolhverv. 11

14 Åby Skole vil i begrænset omfang være skyggepåvirket ved jævndøgn, hvor det først og fremmest vil være arealerne langs Søren Frichs Vej mod sydøst, der påvirkes. Ved vintersolhverv vil påvirkningen være noget større om formiddagen, hvor der også kastes skygge i gårdrummet mellem bygningerne, men størstedelen af den skygge, der kastes vil være sammenfaldende med skolens egne skygger i gårdrummet. 2. Forslag til overvågning Iht. Miljøvurderingslovens 7, stk. 2 og bilag 1 skal miljørapporten indeholde et forslag til overvågningsprogram vedr. de emner, som miljøvurderingen behandler i kapitel 7. På baggrund af de vurderede konsekvenser af planerne, er der foreslået en række afværgeforanstaltninger. For enkelte af afværgeforanstaltningerne er der behov for at overvåge udviklingen løbende i kortere eller længere perioder. I flere tilfælde sker overvågningen dog allerede som følge af andre aktiviteter, og i en række tilfælde er der ikke vurderet at være et behov for et overvågningsprogram. Der vurderes ikke at være behov for overvågning af trafik i forbindelse med projektet, men som et led i den generelle overvågning af trafikken i Aarhus vil der blive gennemført løbende trafiktællinger. Der vurderes ikke at være et egentligt behov for overvågning af støjpåvirkning fra vejtrafik. Udviklingen i trafikmængden i området vil dog som på resten af vejnettet følges af Aarhus Kommune gennem periodiske trafiktællinger. Der vurderes ikke at være behov for overvågning af planernes arkitektoniske effekter på byens skyline. Der vurderes ikke at være behov for overvågning af planernes udsigts- og indbliksmæssige effekter. Der vurderes ikke at være behov for overvågning af planernes byrumsmæssige effekter. Der vurderes ikke at være behov for overvågning af planernes betydning for vindforholdene. Der vurderes ikke at være behov for overvågning af planernes betydning for skyggeforhold og refleksioner. 12

15 3. Beskrivelse af planens formål og indhold Lokalplanens formål er at muliggøre en omdannelse af det nuværende erhvervsområde til en del af et nyt bykvarter med boliger, grønne områder, erhverv, indkøbsmuligheder og fællesfaciliteter, - og med en attraktiv beliggenhed tæt på Aarhus City og rekreative områder i den grønne kile langs Aarhus Å og Brabrandstien. Lokalplanen giver mulighed for opførelse af en etageboligbebyggelse på op til m 2 etageareal med varierende etagehøjder og med mulighed for erhverv i stueetagen og første sal i den del af bebyggelsen, der ligger langs Søren Frichs Vej. Bebyggelsen er placeret inden for to områder, der adskilles af et fælles opholdsareal, hvor der udlægges areal til et regnvandsbassin. Bebyggelsen vil få stor variation i sin fremtræden med forskellige typer bygningskroppe et punkthus, længehuse og karréhuse og ved de varierede bygningshøjder og nedtrappede bygninger. De indre gårdrum med grønne opholdsarealer mellem bygningerne og det gennemgående fælles opholdsareal, hvor der ikke sker kørsel eller parkering af biler, sigter på at skabe et meget venligt, trygt og roligt bykvarter. Illustrationsplan for området. 13

16 I begge bebyggede områder gives der mulighed for en bebyggelse med faldende etagehøjder mod syd. I den del af området, der ligger mod nord langs Søren Frichs Vej, gives der mulighed for en bebyggelse i 4-7 etager med den højeste del af bebyggelsen placeret langs vejen. I den sydlige del af området gives der mulighed for en bebyggelse i 4-8 etager suppleret med et punkthus mod vest i op til 15 etager. Lokalplanen fastlægger, at området primært skal vejbetjenes via et nyt lysreguleret kryds på Søren Frichs Vej. Lyskrydset er planlagt med en placering omtrent midt mellem det eksisterende vejkryds ved Åbyvej og vejkrydset ved Valhalvej, og det er hensigten, at en stor del af det samlede fremtidige byomdannelsesområde nord og syd for Søren Frichs Vej skal vejbetjenes herfra. Der stilles i lokalplanen krav om, at størstedelen af lokalplanområdets parkeringspladser etableres i et underjordisk parkeringsanlæg. Illustration fra Søren Frichs Vej mod vest af, hvordan den kommende bebyggelse kan komme til at se ud 14

17 4. Forhold til andre planer Grundlaget for udarbejdelsen af miljørapporten har primært været forslag til Lokalplan nr. 990, forslag til Kommuneplantillæg nr. 28 samt Kommuneplan I denne miljørapport henvises der også til internationale, nationale og lokale miljømål, som er beskrevet i Kommuneplan Forslag til lokalplan nr. 990 og Kommuneplantillæg nr. 28 Området er i kommuneplan 2013 beliggende i kommuneplanens rammeområde ER med følgende bestemmelser: Anvendelsen er fastlagt til erhvervsformål Max etageantal: 2. Max bebyggelsesprocent: 60 % for den enkelte ejendom Lokalplan nr. 990 er med hensyn til bebyggelsens anvendelse og omfang ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2013, og derfor er Kommuneplantillæg nr. 28 udarbejdet. Ændringerne omfatter bl.a.: Der udlægges et nyt rammeområde BL med samme afgrænsning som lokalplanområdet, hvor følgende bestemmes: Anvendelse fastlægges til bolig- og erhvervsområde. Erhverv må kun etableres inden for virksomhedsklasse 1. Max højde: 15 etager og 50 m. Max bebyggelsesprocent: 165 % for området under ét. Der kan desuden indrettes en dagligvarebutik inden for området med et bruttoetageareal på op til m 2. Højhuspolitik for Aarhus Kommune Aarhus Byråd vedtog den 11. oktober 2006 Tillæg nr. 84 til Kommuneplan 2001, Højhuspolitik for Aarhus Kommune. Dette tillæg er efterfølgende indarbejdet i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. I Højhuspolitik for Aarhus Kommune er der dels udpeget områder, hvor højhuse er uønskede, og områder hvor højhuse ikke som udgangspunkt kan afvises. Lokalplanen omhandler et areal, der indgår i et område, hvor høje huse ikke som udgangspunkt kan afvises. Det indgår i højhuspolitikken, at såfremt der planlægges for højhuse, skal der udarbejdes en konsekvensanalyse. Konsekvensanalysen skal beskrive påvirkningen af byens skyline, byarkitekturen på kvartersniveau, byrummene ved foden af det høje hus, det lokale klima (f.eks. skygge- og vindforhold) og trafikstrukturen. 15

18 5. Scoping Aarhus Kommune har i januar 2014 gennemført en høring af miljøvurderingens afgrænsning og indhold hos berørte myndigheder (jf. Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer, 7). Aarhus Kommunes screenings- og scopingnotat er vedlagt som Bilag 1. Aarhus Kommune har vurderet, at Lokalplan nr. 990 samt Kommuneplantillæg nr. 28 kan medføre væsentlige påvirkninger af miljøet, og derfor skal der gennemføres en miljøvurdering af lokalplanen i forhold til: Trafikafvikling, herunder trafikadgang og parkeringsløsning Trafikstøj Byarkitektur påvirkning af byens skyline og kystlandskabet Byarkitektur påvirkning af lokalområdet, herunder terræn, skala og indblik Byrum ved foden af byggeriet, herunder facader og adgange Det lokale klima omkring byggeriet - vindforhold Det lokale klima omkring byggeriet sol, skygge og reflekser Lokalplanen og kommuneplantillægget ledsages derfor af denne miljørapport, som redegør for planernes påvirkning af ovennævnte forhold. Udkast til scopingen har været sendt til høring hos berørte myndigheder. Bemærkningerne er indarbejdet i scopingnotatet. 6. Kort beskrivelse af 0-alternativet 0-alternativet svarer til den situation, hvor planen ikke gennemføres. I 0-alternativet fastholdes anvendelsen til erhvervsformål. I henhold til den gældende kommuneplan kan der opføres bebyggelse inden for området med en bebyggelsesprocent på op til 60 % for den enkelte ejendom og med et max etageantal på op til 2 etager. 16

19 7. Miljøvurdering af emner i scopingen 7.1 Trafikafvikling, herunder trafikadgang og parkeringsløsning Konklusion Der forventes en trafikmængde fra lokalplanområdet på ca ture i døgnet, fordelt på 700 ture fra boliger, 650 ture fra dagligvarebutikken og 80 ture fra liberale erhverv. Denne trafik afvikles fra en ny tilslutning direkte til Søren Frichs Vej, der på sigt kan ombygges til et signalreguleret kryds. Trafikmængden vurderes at have et omfang, hvor enkelte foranstaltninger på Søren Frichs Vej er nødvendige for at sikre en god afvikling og en optimal trafiksikkerhed. Der etableres således svingbaner på Søren Frichs Vej til lokalplanområdet. Dette forankres med en udbygningsaftale mellem bygherre og Aarhus Kommune. Da de mange indkørsler til området ændres til én, og da der forventes færre tunge køretøjer, vurderes det, at trafikken vil foregå mere smidigt, og at trafiksikkerheden øges. Størstedelen af områdets parkeringspladser etableres i en parkeringskælder. Der etableres parkering på terræn til en dagligvarebutik og enkelte gæsteparkeringspladser. Der etableres tilstrækkelige cykelparkeringspladser i en kombination af parkering på terræn, i bebyggelsen og i parkeringskælder. Mindst halvdelen af cykelparkering placeres i kælder eller i bebyggelsen. Miljøstatus/miljøforhold. Beskrivelse af hvordan tilstanden er i dag Vejadgangen til området sker i dag fra Søren Frichs Vej og Lokesvej. Søren Frichs Vej er en tosporet byvej, der servicerer hele erhvervsområdet mellem Åbyhøj og ådalen, og delvist fungerer som indfaldsvej til Aarhus midtby. Lokesvej er en lokalvej, der er forbundet til Søren Frichs Vej via Åbyvej og giver adgang til dele af erhvervsbebyggelsen syd for Søren Frichs Vej. Ifølge en trafiktælling fra 2011 er der for Søren Frichs Vejs vedkommende en årsdøgntrafik på For Åbyvej syd for Søren Frichs Vej er det tilsvarende tal 1.600, og for Åbyvej nord for Søren Frichs Vej er tallet på Regulerende lovgivning Trafikforholdene reguleres af de til enhver tid gældende love; vejloven, privatvejsloven og færdselsloven. Mål, internationale, nationale og lokale Aarhus Kommune har som målsætning i Kommuneplan 2013, at der: Ved udbygning og omdannelse af den eksisterende by samt ved byudvikling på bar mark skal anvendes løsninger, der sikrer tilgængelighed for alle. Vurdering af 0-alternativ I 0-alternativet fastholdes anvendelsen til erhvervsformål. I henhold til den gældende kommuneplan kan der opføres bebyggelse inden for området med en bebyggelsesprocent på op til 60 % for den enkelte ejendom og med et max etageantal på op til 2 etager. 17

20 0-alternativet vurderes at medføre mindre trafikmængder i det omkringliggende overordnede vejnet, men en del af den tunge trafik, der er i ved 0-alternativet vil forsvinde. Vurdering af konsekvenserne af planerne i og uden for området Lokalplanen giver mulighed for en bebyggelse på op til m 2 etageareal eksempelvis svarende til omkring boliger og m 2 etageareal til butiks- og erhvervsformål. Aarhus Kommune har udarbejdet Helhedsplan Åbydalen ved Søren Frichs Vej og Åbyvej. I henhold til helhedsplanen er der planer om at etablere lyskryds ved indkørslen til lokalplanområdet og på længere sigt at lukke krydset ved Huginsvej og muligvis at etablere et nyt lyskryds ved Valhalvej. Søren Frichs Vej skal fortsat være en stor trafikvej, og den skal sammen med naboarealerne indrettes, så vejen gøres smukkere og mere trafiksikker. Der skal være gode cykel- og gangforbindelser i området og fra området til vigtige mål uden for omdannelsesområdet. Skitse til helhedsplan, der bl.a. viser nyt lyskryds ved indkørslen til lokalplanområdet og et nyt lyskryds ved Valhalvej længst til højre på skitsen. Der forventes en årsdøgnstrafik på Søren Frichs Vej på omkring biler, når området og området ved Godsbanearealerne er udviklet. Ved lokalplanens udarbejdelse er tallet 18

21 Gennemsnitshastigheden på Søren Frichs Vej antages at være 49 km/t svarende til en måling foretaget i I dag er der mange indkørsler til området, og der er en del mere tung trafik, end der vil være i fremtiden. Med ændringen af indkørsler, der samles til én på Søren Frichs Vej, og ændringer af trafikstrukturen, hvor der forventes færre tunge køretøjer, vurderes det, at trafikken vil foregå mere smidigt, og at trafiksikkerheden øges. Lokalplanen fastlægger, at vejadgang skal ske fra en tilslutning til Søren Frichs Vej, en tilslutning fra Åbyvej og flere tilslutninger til Lokesvej, jf. trafikstrukturkortet herunder. Den primære adgang for kørende trafik til området, herunder til dagligvarebutikken afvikles fra Søren Frichs Vej. Herfra er der ligeledes adgang til en fælles parkeringskælder, der opfylder en stor del af områdets parkeringsbehov. Trafikstrukturkort Vejadgangen fra Søren Frichs Vej er placeret i forhold til fremtidige muligheder for udbygning og tilgodeser etablering af et signalreguleret kryds. Derfor er placeringen af vejadgang bunden, idet placeringen tager hensyn til afstanden til de omkringliggende signalregulerede kryds. I forbindelse med realiseringen af den etape, der er omfattet af lokalplanen vil der blive etableret et vigepligtskryds, der giver adgang til området. På Søren Frichs Vej vil der blive etableret venstresvingsbaner og en højresvingsbane, der overlapper med cykelstiens tracé. Internt i lokalplanområdet er det sikret, at der er tilstrækkelig plads til svingradier fra de sættevogntog, der forudsættes at skulle levere varer til lokalplanområdets dagligvarebutik. 19

22 Fra Åbyvej er der adgang til kollegiebygningen, jf. trafikstrukturkort. Der er ligeledes adgang til en parkeringskælder, der opfylder parkeringskravet til kollegiet. Fra Lokesvej er der flere vejadgange til lokalplanområdet. En af vejadgangene giver desuden adgang til parkeringskælder. Fra lokalplanområdet er der fra Søren Frichs Vej let adgang dels til Aarhus midtby samt motorvejen via ringvejen. Der forventes en trafikmængde fra lokalplanområdet på ca ture i døgnet, fordelt på 700 ture fra boliger, 650 ture fra dagligvarebutikken og 80 ture til liberale erhverv. Denne trafik afvikles fra den nye tilslutning direkte til Søren Frichs Vej. Trafikmængden vurderes at have et omfang, hvor enkelte foranstaltninger på Søren Frichs Vej er nødvendige for at sikre en god afvikling og en optimal trafiksikkerhed. Der etableres således svingbaner på Søren Frichs Vej til lokalplanområdet. Dette forankres med en udbygningsaftale mellem bygherre og Aarhus Kommune. Lokalplanen fastlægger, at der skal reserveres areal til bilparkering i de enkelte delområder. For boligbyggeri skal der reserveres 1 plads pr. etagebolig, ½ plads pr. etagebolig mindre end 50 m 2 samt 1/8 plads pr. kollegieværelse og ungdomsbolig. For erhvervsbyggeri skal der etableres 1 plads pr. 50 m 2 areal til restauranter, kontorer og liberale erhverv samt 1 plads pr. 25 m 2 areal til dagligvarebutikker. Det fastlægges desuden, at størstedelen af bilparkeringen skal etableres i underjordisk parkeringskælder. På terræn etableres parkering til dagligvarebutik. Derudover vil det være muligt i mindre omfang at placere korttidsparkering og parkering til særlige funktioner, herunder handicapparkering og evt. taxaholdeplads. Adgang for gående fra terræn til parkeringskældre, placeres centralt i forhold til bebyggelsens adgangsveje, evt. integreret i bebyggelsen. Der skal inden for området sikres cykelparkering i henhold til gældende retningslinjer for anlæg af parkering i Aarhus Kommune. Cykelparkeringen kan etableres som separat og/eller fælles parkering i en kombination af parkering på terræn/i bebyggelsen og i kælder. Cykelparkering på terræn og i kælder skal placeres centralt i forhold til bebyggelsens indgange. Adgangen til underjordisk cykelparkering skal placeres centralt i forhold til boligbebyggelsen og skal ske enten via rampe eller elevator. Afværgeforanstaltninger Den øgede trafik, som projektet medfører, giver anledning til etablering af et nyt kryds på Søren Frichs Vej, der også vil kunne håndtere en yderligere udbygning i omdannelsesområdet. 20

23 Beskrivelse af kumulative effekter En stor del af erhvervsområdet langs Søren Frichs Vej er udpeget som byomdannelsesområde, hvorfor vejen i fremtiden må forventes at blive mere trafikeret. Der tages dog højde for den samlede effekt af omdannelsen ved etablering af et nyt kryds, der med tiden kan ændres til et lyskryds. Overvågning Der vurderes ikke at være behov for overvågning af trafik i forbindelse med projektet, men som et led i den generelle overvågning af trafikken i Aarhus vil der blive gennemført løbende trafiktællinger. 21

24 7.2 Trafikstøj Konklusion I forbindelse med lokalplanlægningen er der gennemført en beregning af vejstøj på udvalgte facader og opholdsarealer langs Søren Frichs Vej. Beregninger viser, at der på bebyggelsen og i udearealer langs Søren Frichs Vej og Åbyvej forventes et støjniveau, der overskrider de vejledende grænseværdier på 58 db for trafikstøj på boligfacader. For at kunne overholde de vejledende grænseværdier for vejstøj er der i lokalplanen optaget bestemmelser om, at det indendørs støjniveau skal sikres ved facadeisolering. Bestemmelserne fastlægger, at i tilfælde, hvor det udendørs støjniveau for boliger overstiger 58 db Lden, skal det sikres, at det indendørs støjniveau i sove- og opholdsrum orienteret ensidigt mod Søren Frichs Vej og Åbyvej med et vindue/altandør på 0,35 m 2 ikke overstiger 46 db Lden med åbent vindue. Dette svarer til et støjniveau, der opstår indendørs med åbne vinduer, når støjniveauet på facaden er 58 db Lden. Det skal ved indretning af boligerne tilstræbes, at det er sekundære opholdsrum, der orienteres mod de støjbelastede facader. De udendørs opholdsarealer tilvejebringes dels på terræn, dels i form af altaner, balkoner og tagterrasser. En arealopgørelse viser, at der i lokalplanområdet kan tilvejebringes udendørs opholdsarealer, der opfylder støjkravene og i et omfang, der svarer til 30 % af boligetagearealet og 5 % af erhvervsetagearealet. Bygge- og anlægsarbejder planlægges og gennemføres under hensyntagen til omgivelserne. Derfor forventes der ikke at opstå problemer med støj fra bygge- og anlægsarbejderne. Anlægsarbejdet anmeldes til Aarhus Kommune, før arbejdet påbegyndes. Beskrivelse af emnet. Miljøstatus/miljøforhold. Beskrivelse af hvordan tilstanden er i dag Området er i dag bebygget med erhvervsbebyggelse, og der er derfor ikke støjfølsom anvendelse inden for arealet. Området er primært påvirket af vejstøj fra Søren Frichs Vej og Åbyvej. I kortlægningen af trafikstøj inden for lokalplanområdet er der derfor taget udgangspunkt i trafikken på disse to veje. For Søren Frichs Vejs vedkommende er der i dag en årsdøgntrafik på ifølge en tælling fra For Åbyvej syd for Søren Frichs Vej er der en årsdøgntrafik på ifølge en tælling foretaget i For Åbyvej nord for Søren Frichs Vej er der en årsdøgntrafik på ligeledes ifølge en tælling foretaget i

25 Regulerende lovgivning Planlovens (Lovbekendtgørelse nr af 20. oktober 2008 med senere ændringer) 15 og 15a omfatter bestemmelser om støjhensyn ved udlæg af arealer til støjfølsom anvendelse. Følgende vejledninger fra Miljøstyrelsen fastsætter vejledende grænseværdier for støjbelastning af støjfølsom arealanvendelse samt retningslinjer for måling, beregning og vurdering af støj: Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2007, Støj fra veje Miljøstyrelsens vejledning nr. 1/1997 (2. udgave), Støj og vibrationer fra jernbaner og tillæg til denne vejledning, juli 2007 Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984, Ekstern støj fra virksomheder og tillæg til denne vejledning, juli 2007 Vejdirektoratets og Miljøstyrelsens Rapport , Nord2000 beregning af vejtrafikstøj i Danmark Bygningsreglementet (BR10) fastsætter krav til maksimal indendørs støj fra veje og jernbaner for støjfølsom bygningsanvendelse: I beboelses- og opholdsrum i boliger skal der sikres et maksimalt indendørs støjniveau hidrørende fra vejstøj på L den 33 db. For kontorarbejdsrum gælder en grænseværdi på L den 38 db. Grænseværdierne gælder for møblerede rum med lukkede døre og vinduer, men åbne udeluftventiler såfremt de findes. Tilsvarende grænseværdier skal være overholdt for jernbanestøj. Kommuneplan 2013 indeholder følgende retningslinje om støj: Inden for støjbelastede områder kan der ikke udlægges arealer til støjfølsom anvendelse eller ske ændring af eksisterende anvendelse, medmindre den fremtidige anvendelse gennem afskærmningsforanstaltninger og/eller isolering af bebyggelse kan sikres mod eksterne støjgener og mod vibrationer fra jernbaner. Samme krav gælder i forbindelse med enkelttilladelser til støjfølsom bebyggelse. Rammerne indeholder desuden detaljerede støjbestemmelser for Aarhus Kommune. Bestemmelserne indebærer, at en lokalplan for det aktuelle område, der udlægges til kontor- og boligformål, skal sikre, at det udendørs støjniveau ikke overstiger støjgrænserne i nedenstående tabel. Støjgrænserne tager udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. 23

26 Støjgrænser for vejtrafikstøj Miljømål, internationale, nationale og lokale Der er ikke opstillet konkrete nationale eller internationale miljømål om støj. I Danmark forankres den statslige indsats for nedbringelse af støj fra veje og jernbaner i Regeringens Vejstøjstrategi og Banedanmarks Støjprojekt. I Kommuneplan 2013 indgår følgende målsætninger for støjhensyn i planlægningen: Støjgenerne minimeres, så alle borgere kan bo, arbejde og opholde sig i gode miljøer. Fremtidige støjgener forebygges gennem en arealplanlægning og anden planlægning, der tager størst mulige støjhensyn. Ny bebyggelse til støjfølsom anvendelse i eksisterede bymiljøer sikres gode indendørs støjforhold og gode miljøer på udendørs opholdsarealer. Antallet af eksisterende boliger, der er belastet af et højt støjniveau fra vejtrafik, skal reduceres. Vurdering af 0-alternativ I 0-alternativet fastholdes anvendelsen til erhvervsformål. I henhold til den gældende kommuneplan kan der opføres bebyggelse inden for området med en bebyggelsesprocent på op til 60 % for den enkelte ejendom og med et max etageantal på op til 2 etager. Et 0-alternativ vurderes ikke at være støjpåvirket i helt samme grad, da støjfølsomheden for erhvervsbebyggelse er mindre. Vurdering af konsekvenserne af planerne i og uden for området Der er foretaget en kortlægning af de trafikstøjmæssige forhold for hele området syd for Søren Frichs Vej på baggrund af et udkast til bebyggelsesplan for hele området. Notatet er vedlagt som bilag 2. 24

27 Området er primært påvirket af vejstøj fra Søren Frichs Vej og Åbyvej. I kortlægningen af trafikstøj inden for lokalplanområdet er der derfor taget udgangspunkt i trafikken på disse to veje. For Søren Frichs Vej er der forudsat en årsdøgntrafik på , der i store træk svarer til den forventede trafikmængde ved udbygning af hele byomdannelsesområdet. I dag er tallet Gennemsnitshastigheden på Søren Frichs Vej antages at være 49 km/t svarende til en måling foretaget i For Åbyvej syd for Søren Frichs Vej forudsættes en årsdøgntrafik på svarende til en tælling foretaget i Hastigheden estimeres til 49 km/t. For Åbyvej nord for Søren Frichs Vej forudsættes en årsdøgntrafik på ligeledes svarende til en tælling foretaget i Her estimeres gennemsnitshastigheden at ligge på 40 km/t på grund af vejbump og indkørsel til Åby Skole. Støjberegninger På baggrund af bebyggelsesplanen og kort over området er en tredimensionel model af området opbygget. Beregningerne er udført med beregningsprogrammet SoundPlan ver I udfærdigelsen af støjkurverne er refleksioner fra bygninger internt på området medregnet. Det fører i praksis til at konturkortet overestimerer niveauet nær bygningerne, da vilkårene er fastsat som gældende for praktisk frit felt, dvs. uden refleksioner i bygningens egen facade. Beregning af støjkurverne er gennemført i en højde af 1,5 meter over lokalt terræn. Støj på udendørs opholdsarealer I kortet herunder Udbredelse af trafikstøj ses støjbelastningen optegnet som støjkurver over hele området. De røde farver angiver støjniveauer over L den 58 db(a), som er grænseværdien for boliger. De lilla farver angiver støjniveauer over L den 63 db(a), som er grænseværdien for erhverv. 25

28 Udbredelse af trafikstøj. I tabellen herunder er støjniveauerne angivet for hver enkelt bygning 1, 2 og 3 ved de beregningspunkter, der er vist på illustrationen Oversigt over beregningspunkter. Støjniveauer er angivet for 1-5. sal og 7. sal sal Niveau db Lden Bygning 1 nordfacade 68 Bygning 1 vestfacade sal Niveau db Lden Bygning 2 nordfacade Bygning 3 nordfacade Facadestøj som følge af trafik på de enkelte bygninger. Alle værdier er angivet som Lden værdier i db. 26

29 Oversigt over beregningspunkter Grænseværdien for facadestøj er 58 db for trafikstøj på boliger. Den maksimale facadestøj er over 58 db i punkterne markeret med fed i tabellen herover. Overskridelserne sker på alle facader mod Søren Frichs Vej og Åbyvej i op til 5 etager. På bygning 3 er det også tilfældet for facader i op til 7 etager. På ingen facadepunkter er støjbidraget over 68 db, som er den absolutte øvre grænse for, hvor der ifølge Miljøstyrelsen bør placeres boliger. Afværgeforanstaltninger For at kunne overholde de vejledende grænseværdier for vejstøj er der i lokalplanen optaget bestemmelser om, at det indendørs støjniveau skal sikres ved facadeisolering. Bestemmelserne fastlægger, at i tilfælde, hvor det udendørs støjniveau for boliger overstiger 58 db Lden, skal det sikres, at det indendørs støjniveau i sove- og opholdsrum orienteret ensidigt mod Søren Frichs Vej og Åbyvej med et vindue/altandør på 0,35 m 2 ikke overstiger 46 db Lden med åbent vindue. Dette svarer til et støjniveau, der opstår indendørs med åbne vinduer, når støjniveauet på facaden er 58 db Lden. Det skal ved indretning af boligerne tilstræbes, at det er sekundære opholdsrum, der orienteres mod de støjbelastede facader. De udendørs opholdsarealer tilvejebringes dels på terræn, dels i form af altaner, balkoner og tagterrasser. En arealopgørelse viser, at der i lokalplanområdet kan tilvejebringes 27

30 udendørs opholdsarealer, der opfylder støjkravene og i et omfang, der svarer til 30 % af boligetagearealet og 5 % af erhvervsetagearealet. Beskrivelse af kumulative effekter Området udsættes primært for vejstøj, der er vurderet i ovenstående. Beskrivelse af tekniske mangler og manglende viden For vejtrafikstøj forholder det sig således, at de fremskrevne trafikmængder, der ligger til grund for trafikstøjberegningerne, bygger på en forventning om en økonomisk udvikling i samfundet og en deraf følgende udbygning og afledt trafikudvikling. Denne udvikling kan ændre sig og dermed kan trafikmængderne og de afledte støjniveauer også ændre sig. Forslag til overvågning Der vurderes ikke at være et egentligt behov for overvågning af støjpåvirkning fra vejtrafik. Udviklingen i trafikmængden i området vil dog som på resten af vejnettet blive fulgt gennem periodiske trafiktællinger. 28

31 7.3 Byarkitektur påvirkning af byens skyline og kystlandskabet Konklusion Den bebyggelse, der muliggøres af lokalplanen, vil med etagehøjder på 4-8 etager og en enkelt bygning i op til 15 etager påvirke byens skyline og styrke synligheden af bydelen. I Højhuspolitikken nævnes bysamfund og bebyggelser omkring landsbykirkerne som områder, hvis karakter og dimensioner bør fastholdes. Gl. Åby Kirke nævnes som en af de kirker, der skal fastholdes som et land mark. Ligeledes nævnes byens silhuet med de skovklædte bakkedrag nord og syd for byen som en kvalitet, der skal fastholdes. Byprofilen fra ådalen, der domineres af det bebyggede bakkelandskab mod nord og syd med skovene i baggrunden, nævnes særligt. I henhold til Planlovens krav beskrives den visuelle påvirkning og planlægningsmæssig/funktionel begrundelse for placering af høj bebyggelse i den kystnære del af byzonen. En bebyggelse på dette sted er i overensstemmelse med Aarhus Kommunes strategi om fortætning, idet bebyggelsen er særdeles velbeliggende i forhold i infrastruktur og byliv. Området ligger ca. 3 km fra kysten, som i dette tilfælde er Aarhus Havn. Set fra kysten er området placeret bag ved midtbyens bebyggelse. For at belyse projektets indvirkning på byens skyline og de nævnte forhold, er der udarbejdet visualiseringer fra 3 standpunkter. De ses på de næste sider. 29

32 Fra Gl. Åby Kirke Den nye bebyggelse vil i varierende grad påvirke disse forhold. Set fra Gl. Åby Kirke fremtrådte området tidligere entydigt som et villakvarter med bebyggelse i en etage i forsvindingspunktet. Udsynet i dybden erstattes nu af en bebyggelse, der fremtræder anderledes i både skala og karakter. Den planlagte bebyggelse er dog i nogen grad underordnet den eksisterende bebyggelse og beplantning i for- og mellemgrund, hvorfor den ikke fremtræder dominerende i det samlede synsfelt. 30

33 Fra krydset Silkeborgvej/Thorsvej Set fra krydset Silkeborgvej/Thorsvej fremtræder punkthuset som en enkeltstående bygning, der bryder silhuetten, hvilket ikke i sig selv ødelægger det samlede indtryk af bakkelandskabet. Den samlede karrébebyggelse bryder fra denne synsvinkel ikke bakkelandskabets silhuet, men efterhånden som man bevæger sig ned mod selve området vil bebyggelsen i stigende grad fremstå dominerende i forhold til det samlede indtryk af bakkedragene syd for byen. 31

34 Fra boldbanerne syd for området Set på afstand fra syd ses bebyggelsen tydeligt og bryder horisontlinjen. Det lange kig mod Gellerupparken forsvinder og erstattes af en bebyggelse, der set herfra fremtræder dominerende i det samlede synsfelt. Beplantningen i mellemgrunden opbløder dog det dominerende indtryk. Beskrivelse af emnet Miljøstatus/miljøforhold. Beskrivelse af hvordan tilstanden er i dag Området er i dag bebygget med erhvervsbebyggelse, herunder særligt Fragtmandscentralens bygninger. Dele af bebyggelsen er ikke i brug i dag. Regulerende lovgivning Ifølge Planlovens 16, stk. 3 og 4 stilles der krav om en vurdering af påvirkningen af den kystnære del af byzonen. Der skal oplyses om den visuelle påvirkning af omgivelserne og angives en begrundelse for byggeri, der overstiger 8,5 m i højden. Der er ikke nogen fastsatte lovkrav til den arkitektoniske udformning af bygninger samt deres tilpasning til det omgivende miljø m.m. Byggeloven og det tilhørende bygningsreglement fastlægger alene krav, der har teknisk karakter i forhold til bygningers udformning. 32

35 Miljømål, internationale, nationale og lokale I Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune er Højhuspolitik for Aarhus Kommune indarbejdet. I højhuspolitikken er der udpeget områder, hvor højhuse er uønskede, og områder hvor højhuse ikke som udgangspunkt kan afvises. Lokalplanområdet omfatter et areal, hvor højhuse ikke som udgangspunkt kan afvises. Det indgår i højhuspolitikken, at der skal der udarbejdes en konsekvensanalyse, der skal indgå i miljøvurderingen af lokalplanen, såfremt der planlægges for højhuse. Vurdering af 0-alternativet I 0-alternativet fastholdes anvendelsen til erhvervsformål. I henhold til den gældende kommuneplan kan der opføres bebyggelse inden for området med en bebyggelsesprocent på op til 60 % for den enkelte ejendom og med et max etageantal på op til 2 etager. 0-alternativet omfatter en bebyggelse, der ikke fremtræder med samme synlighed i byens skyline. Vurdering af konsekvenserne af planerne i og uden for området Planloven stiller krav om beskrivelse af den visuelle påvirkning og planlægningsmæssig/funktionel begrundelse for placering af høj bebyggelse i den kystnære del af byzonen. En bebyggelse på dette sted er i overensstemmelse med Aarhus Kommunes strategi om fortætning, idet bebyggelsen er særdeles velbeliggende i forhold i infrastruktur og byliv. Omdannelsesområdet er et af flere steder i omegnen af Aarhus Midtby, hvor ældre erhvervsområder er udpeget til omdannelse. Området er således allerede i dag en integreret del af byen, både set i forhold til trafikale og rekreative strukturer. Området ligger ca. 3 km fra kysten, som i dette tilfælde er Aarhus Havn. Set fra kysten er området placeret bag ved midtbyens bebyggelse. Aarhus er en by i vækst, og der skal skabes boliger og arbejdspladser til mange mennesker i fremtiden, og derfor er det nødvendigt at udvikle tætte boligområder med høje huse, der efterlader friarealer på terræn, der kan anvendes til ophold og rekreative formål. For at belyse projektets indvirkning på byens skyline, er der udarbejdet visualiseringer fra følgende 3 standpunkter: Fra boldbanerne syd for området Fra Gl. Åby Kirke Fra krydset Silkeborgvej/Thorsvej Visualiseringerne er vist i små formater på de følgende sider og i større formater i Bilag 3 hvor også før - billederne er vist. 33

36 Fra boldbanerne syd for området Set på afstand fra syd ses bebyggelsen tydeligt og bryder horisontlinjen. Det lange kig mod Gellerupparken forsvinder og erstattes af en bebyggelse, der set herfra fremtræder dominerende i det samlede synsfelt. Beplantningen i mellemgrunden opbløder dog det dominerende indtryk. 34

37 Fra Gl. Åby Kirke I Højhuspolitikken nævnes bysamfund og bebyggelser omkring landsbykirkerne som områder, hvis karakter og dimensioner bør fastholdes. Gl. Åby Kirke nævnes som en af de kirker, der skal fastholdes som et land mark. Set fra Gl. Åby Kirke fremtræder den planlagte bebyggelse som en væg, der lukker kigget for enden af Åbyvej. Fra denne synsvinkel fremtrådte området tidligere entydigt som et villakvarter med bebyggelse i en etage i baggrunden for enden af Åbyvej. Udsynet i dybden erstattes nu af en bebyggelse, der fremtræder anderledes i både skala og karakter. Bebyggelsen er dog i nogen grad underordnet bebyggelse og beplantning i forog mellemgrund, hvorfor den fremtræder mindre dominerende i det samlede synsfelt. Til højre i billedet delvist skjult af beplantning anes højhuset. 35

38 Fra krydset Silkeborgvej/Thorsvej. I Højhuspolitikken nævnes byens silhuet med de skovklædte bakkedrag nord og syd for byen som en kvalitet, der skal fastholdes. Byprofilen fra ådalen, der domineres af det bebyggede bakkelandskab mod nord og syd med skovene i baggrunden, nævnes særligt. Set fra krydset Silkeborgvej/Thorsvej kan det ses, hvordan bebyggelsen påvirker den nævnte profil. Punkthuset træder frem som en enkeltstående markant bygning, der bryder silhuetten, hvilket ikke i sig selv ødelægger det samlede indtryk af bakkelandskabet. Ud over punkthuset fremtræder den vestligste karrébebyggelse tydeligst, mens den øvrige del af bebyggelsen skjules delvist af beplantning. Den samlede karrébebyggelse bryder fra denne synsvinkel ikke bakkelandskabets silhuet, men efterhånden som man bevæger sig ned mod selv området vil bebyggelsen i stigende grad dominere det samlede indtryk af bakkedragene syd for byen. Afværgeforanstaltninger Der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger vedrørende byens skyline. Beskrivelse af kumulative effekter Evt. yderligere bebyggelse i området vil påvirke byprofilen fremover. Beskrivelse af tekniske mangler og manglende viden 36

39 Der vurderes ikke at mangle viden som grundlag for vurdering af de arkitektoniske effekter. Det bemærkes, at der på visualiseringer er naturlige begrænsninger for muligheden af en helt virkelighedstro gengivelse af et planlagt byggeri. De udarbejdede visualiseringer vurderes på den baggrund at give et tilfredsstillende resultat. Forslag til overvågning Der vurderes ikke at være behov for overvågning af planernes arkitektoniske effekter. 37

40 7.4 Byarkitektur påvirkning af lokalområdet, herunder terræn, skala og indblik Konklusion Set fra Åbyvej nord for Søren Frichs Vej vil bebyggelsen fremtræde som en samlet bebyggelse langs Søren Frichs Vej. Bebyggelsen adskiller sig både i skala og karakter fra den nuværende erhvervsbebyggelse, hvilket er et af formålene med byomdannelsen. Fra Søren Frichs Vej set mod vest ses det tydeligt, hvordan den nye bebyggelse bidrager til at etablere et nyt byrum langs Søren Frichs Vej med en ganske anden skala og karakter end det nuværende, idet bebyggelsen er væsentlig højere end Fragtmandscentralens tidligere administrationsbygning. For at belyse påvirkningen af lokalområdet er der udarbejdet visualiseringer fra 3 standpunkter. De ses herunder. Fra Åbyvej nord for Søren Frichs Vej 38

41 Fra Søren Frichs Vej set mod vest Fra Lokesvej set mod vest 39

42 Projektet vurderes at give få indbliksgener for de omkringliggende bygninger, herunder særligt for den omkringliggende erhvervsbebyggelse, Gl. Åby Skole og Haveforeningen Fritiden, hvor den nye bebyggelse har en højde på henholdsvis 6 og 4 etager. Generne vurderes at være begrænsede for skolens vedkommende, mens haveforeningen og erhvervsbebyggelsen i projektets umiddelbare nærhed vil opleve indbliksgener i højere grad. Terrænet er og vil fortsat være stort set fladt. Med projektet gives der mulighed for at ændre terrænet, så der kan etableres et regnvandsbassin internt i området. Beskrivelse af emnet Miljøstatus/miljøforhold. Beskrivelse af hvordan tilstanden er i dag Området er i dag bebygget med erhvervsbebyggelse, herunder særligt Fragtmandscentralens bygninger. Dele af bebyggelsen er ikke i brug i dag. Regulerende lovgivning Ifølge Planlovens 16, stk. 3 og 4 stilles der krav om en vurdering af påvirkningen af den kystnære del af byzonen. Der skal oplyses om den visuelle påvirkning af omgivelserne og angives en begrundelse for byggeri, der overstiger 8,5 m i højden. Miljømål, internationale, nationale og lokale I Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune er Højhuspolitik for Aarhus Kommune indarbejdet. I højhuspolitikken er der udpeget områder, hvor højhuse er uønskede, og områder hvor højhuse ikke som udgangspunkt kan afvises. Lokalplanområdet omhandler et areal, hvor højhuse ikke som udgangspunkt kan afvises. Det indgår i højhuspolitikken, at der skal udarbejdes en konsekvensanalyse, der skal indgå i miljøvurderingen af lokalplanen, såfremt der planlægges for højhuse. Vurdering af 0-alternativet I 0-alternativet fastholdes anvendelsen til erhvervsformål. I henhold til den gældende kommuneplan kan der opføres bebyggelse inden for området med en bebyggelsesprocent på op til 60 % for den enkelte ejendom og med et max etageantal på op til 2 etager. I 0-alternativet vil en bebyggelse til erhvervsformål ikke føre til nogle indbliksgener hos naboerne. Vurdering af konsekvenserne af planerne i og uden for området Det nye projekt, der muliggøres af lokalplanen, vil ændre karakteren af byrummene i området både internt i lokalplanområdet og i forhold til omkringliggende veje og bebyggelse. Terrænet er og vil fortsat være stort set fladt med bebyggelse i niveau med de tilstødende veje. Med projektet gives der dog mulighed for at ændre terrænet, så der kan etableres et regnvandsbassin internt i området. Samtidig øges adgangen til det samlede område, når anvendelsen ændres til boliger og butik. 40

43 For at belyse påvirkningen af lokalområdet er der udarbejdet visualiseringer fra følgende 3 standpunkter: Fra Åbyvej nord for Søren Frichs Vej Fra Søren Frichs Vej set mod vest Fra Lokesvej set mod vest Fra Åbyvej nord for Søren Frichs Vej Set fra Åbyvej nord for Søren Frichs Vej vil bebyggelsen fremtræde som en samlet bebyggelse langs Søren Frichs Vej. Bebyggelsen adskiller sig både i skala og karakter fra den nuværende erhvervsbebyggelse, hvilket er et formål med byomdannelsen. Den nuværende bebyggelse er således en erhvervsbebyggelse, hvis skala er karakteriseret ved haller og øvrige bygninger med stor rumhøjde. Den nye bebyggelse introducerer på den ene side en højere bebyggelse, men vil også i højere grad relatere sig til en menneskelig skala i sin udformning og detaljer ved terræn og i bebyggelsens stueetager. Det højere punkthus fremtræder tilbagetrukket fra bebyggelsen langs vejen, der i højere grad markerer sig som en samlet bebyggelse. 41

44 Fra Søren Frichs Vej set mod vest Fra Søren Frichs Vej set mod vest ses det tydeligt, hvordan den nye bebyggelse bidrager til at etablere et nyt byrum langs Søren Frichs Vej med en ganske anden skala og karakter end det nuværende, idet bebyggelsen er væsentlig højere end Fragtmandscentralens tidligere administrationsbygning. Den bageste del af bebyggelsen langs vejen er med til at understrege vejens forløb, mens den forreste bygning er trukket tilbage og herved etablerer et torv i forbindelse med vejen. Samlet set fremtræder bebyggelsen som en række hesteskoformede karréer. Det højere punkthus ses bag ved karrébebyggelsen, men dominerer ikke synsfeltet. 42

45 Fra Lokesvej set mod vest Set fra Lokesvej fremtræder den nye bebyggelsen langs vejen i en lidt større skala og højde end den eksisterende erhvervsbebyggelse. Bebyggelsens optrapning fra 4 til 7-8 etager ses her tydeligt ligesom punkthuset fremtræder mere tydeligt som en selvstændig bebyggelse. Samlet set vurderes projektet at give meget få indbliksgener for de omkringliggende bygninger og opholdsarealer. Bebyggelsens naboer langs Søren Frichs Vej, Åbyvej og Lokesvej består primært af erhvervsbebyggelse. Det sydøstlige hjørne af lokalplanområdet støder op til Haveforeningen Fritiden, mens det nordvestlige hjørne støder op Gl. Åby Skole. I begge tilfælde giver vejarealerne dog en vis afstand mellem bebyggelserne. Mod Gl. Åby Skole vurderes det, at indbliksgenerne er ret begrænsede. Umiddelbart på den anden side af krydset gives der mulighed for bebyggelse i 6 etager, der skærmer for indblik fra den øvrige del af bebyggelsen. Indbliksgenerne vil således primært være fra den nærmeste bygning på den anden side af krydset, der er placeret knap 30 m fra skolens bygninger. 43

46 Mod Haveforeningen Fritiden vil projektet føre til indbliksgener fra den del af bebyggelsen, der ligger ud mod Lokesvej. Denne del af bebyggelsen er trappet ned, så den kun er i 4 etagers højde. Endelig vil projektet føre til indbliksgener ved den omkringliggende erhvervsbebyggelse umiddelbart mod vest og øst, hvor Fragtmandscentralens bygninger dog er fraflyttet og forventes nedrevet på sigt. Afværgeforanstaltninger Der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger pga. forhold omkring terræn, skala og indblik. Beskrivelse af kumulative effekter Der vurderes ikke at være kumulative effekter. Beskrivelse af tekniske mangler og manglende viden Der vurderes ikke at mangle viden om grundlag for vurdering af ovennævnte forhold. Forslag til overvågning Der vurderes ikke at være behov for overvågning af ovennævnte forhold. 44

47 7.5 Byrum ved foden af byggeriet, herunder facader og adgange Konklusion Det nye projekt, der muliggøres af lokalplanen, vil ændre karakteren af byrummene i området både internt i lokalplanområdet og i forhold til omkringliggende veje og bebyggelse. Der vil i fremtiden være offentlig adgang til området, hvilket ikke er tilfældet i dag, og området vil indeholde nye arealer til ophold og rekreative formål for beboerne i området og for offentligheden. Internt i lokalplanområdet vil opholdsarealerne i gårdrummene og mellem bygningerne sammen med de fælles opholdsarealer danne et sammenhængende og varieret forløb af byrum med muligheder for et rekreativt, aktivt og levende byliv for beboerne. I forhold til Søren Frichs Vej bidrager den nye bebyggelse til at etablere et nyt markant byrum langs Søren Frichs Vej, hvor de nye bygninger danner en markant front mod vejen. En bygning er trukket tilbage og herved etableres et torv. Bebyggelsens udformning som karréer, der åbner sig mod syd giver for størstedelen af bebyggelsens vedkommende en fornuftig disponering, hvor forarealer og adgange til boligerne placeres ud mod omkringliggende veje og med direkte forbindelse til parkeringsarealer i tilknytning til vejene. Bebyggelsens facader udformes med træbeklædning eller lignende imødekommende og varmt materiale i den nederste etage, hvilket medvirker til at etablere en menneskelig skala ved ankomst- og opholdsarealer samt ved gåendes og cyklendes færdselsarealer. Beskrivelse af emnet Miljøstatus/miljøforhold. Beskrivelse af hvordan tilstanden er i dag Lokalplanområdets bebyggelse består i dag af ældre erhvervsbebyggelse, der kun i meget begrænset omfang bidrager til at etablere byrum i nærområdet. Bebyggelsen trækker sig typisk tilbage fra vejen og orienterer sig mod hver sin matrikel. Regulerende lovgivning Der er ikke nogen fastsatte lovkrav til den arkitektoniske udformning af bygninger samt deres tilpasning til det omgivende miljø m.m. Byggeloven og det tilhørende bygningsreglement fastlægger alene krav, der har teknisk karakter i forhold til bygningers udformning. Miljømål, internationale, nationale og lokale I Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune er Højhuspolitik for Aarhus Kommune indarbejdet. I højhuspolitikken er der udpeget områder, hvor højhuse er uønskede, og områder hvor højhuse ikke som udgangspunkt kan afvises. Lokalplanområdet omhandler et areal, hvor højhuse ikke som udgangspunkt kan afvises. Det indgår i højhuspolitikken, at der skal udarbejdes en konsekvensanalyse, der skal indgå i miljøvurderingen af lokalplanen, såfremt der planlægges for højhuse. 45

48 Vurdering af 0-alternativet I 0-alternativet fastholdes anvendelsen til erhvervsformål. I henhold til den gældende kommuneplan kan der opføres bebyggelse inden for området med en bebyggelsesprocent på op til 60 % for den enkelte ejendom og med et max etageantal på op til 2 etager. Lokalplanområdets bebyggelse består i dag af ældre erhvervsbebyggelse, der kun i meget begrænset omfang bidrager til at anvendelige byrum i nærområdet. Bebyggelsen trækker sig typisk tilbage fra vejen og orienterer sig mod hver sin matrikel. Der er ikke offentlig adgang til arealerne i dag. Vurdering af konsekvenserne af planerne i og uden for området Det nye projekt, der muliggøres af lokalplanen, vil ændre karakteren og anvendelsen af byrummene i området både internt i lokalplanområdet og i forhold til omkringliggende veje og bebyggelse. Der vil i fremtiden være offentlig adgang til området, hvilket ikke er tilfældet i dag, og området vil indeholde nye arealer til ophold og rekreative formål for beboerne i området og for offentligheden. De ubebyggede arealer internt i lokalplanområdet vil for størstedelens vedkommende kunne etableres som grønne opholdsarealer, idet lokalplanen fastlægger, at størstedelen af bilparkering skal etableres i parkeringskældre under terræn. Opholdsarealerne i gårdrummene og mellem bygningerne vil sammen med de fælles opholdsarealer danne et sammenhængende og varieret forløb af byrum med muligheder for et rekreativt, aktivt og levende byliv for beboerne. Bebyggelsens udformning som karréer, der åbner sig mod syd giver for størstedelen af bebyggelsens vedkommende en fornuftig disponering, hvor forarealer og adgange til boligerne placeres ud mod omkringliggende veje og med direkte forbindelse til parkeringsarealer i tilknytning til vejene. Som beskrevet i afsnittet om vindforhold vil vindpåvirkningen af adgangsforholdene være behagelige. Bebyggelsens facader udformes med træbeklædning eller lignende imødekommende og varmt materiale i den nederste etage, hvilket medvirker til at etablere en menneskelig skala ved ankomst- og opholdsarealer samt ved gåendes og cyklendes færdselsarealer. Afværgeforanstaltninger Der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger pga. byrumsmæssige forhold. Beskrivelse af kumulative effekter Der vurderes ikke at være kumulative effekter i forhold til byrumsmæssige forhold. Beskrivelse af tekniske mangler og manglende viden Der vurderes ikke at mangle viden som grundlag for vurdering af de byrumsmæssige effekter. 46

49 Forslag til overvågning Der vurderes ikke at være behov for overvågning af planernes byrumsmæssige effekter. 47

50 7.6 Det lokale klima omkring byggeriet vindforhold Konklusion En analyse af vindforholdene i området viser, at den nye bebyggelse ikke kommer til at påvirke omgivelserne væsentligt. Vindforholdene ændres ikke ved Åby Skole, mens vindmiljøet på terræn langs de omliggende veje, herunder Søren Frichs Vej, vil være acceptabelt og behageligt til ophold og færdsel. Der vil være stort set samme vindforhold omkring lokalplanområdet som i dag, og den nye bebyggelse vil ikke give anledning øgede vindforhold eller farlige situationer for gående og cyklende. Internt i området vil der heller ikke være problemer med vindforholdene, idet vindhastighederne ved bygningskroppe og altaner i alle højder generelt vurderes at være lave, hvilket betyder, at arealerne vil være egnede til både ophold og aktivitet. Beskrivelse af emnet Miljøstatus/miljøforhold. Beskrivelse af hvordan tilstanden er i dag Området er i dag bebygget med lav erhvervsbebyggelse, der må formodes kun i meget begrænset omfang at skabe problematiske vindforhold. Den mest fremherskende vind i området kommer fra vest. Regulerende lovgivning Der er ikke nogen fastsatte lovkrav til vindforhold omkring bygninger. Byggeloven og det tilhørende bygningsreglement kræver dog, at det ved opførelse af nyt byggeri vurderes, om der skabes et acceptabelt fysisk miljø i og omkring ny bebyggelse, herunder også acceptable vindforhold. Miljømål, internationale, nationale og lokale Opfattelsen af komfort og vindmiljø er subjektiv, men en række studier har ført til udarbejdelse af nogle anbefalinger vedrørende vurdering af vindmiljø. I Danmark er der bl.a. udgivet SBI anvisning 128: Vindmiljø omkring bygninger fra 1981, hvori der redegøres for relevante forhold for projektering af et hensigtsmæssigt vindmiljø. Kriterierne fokuserer på aktiviteten, da oplevelsen af vindmiljøet er stærkt afhængig af, hvad man foretager sig. Vindmiljøet i et område skal så vidt muligt være lige så godt som de forventninger, brugerne har til områdets vindmiljø. I Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune er Højhuspolitik for Aarhus Kommune indarbejdet. I højhuspolitikken er der udpeget områder, hvor højhuse er uønskede, og områder hvor højhuse ikke som udgangspunkt kan afvises. Lokalplanområdet omhandler et areal, hvor højhuse ikke som udgangspunkt kan afvises. Det indgår i højhuspolitikken, at der skal udarbejdes en konsekvensanalyse, der skal indgå i miljøvurderingen af lokalplanen, såfremt der planlægges for højhuse. 48

51 Vurdering af 0-alternativ I 0-alternativet fastholdes anvendelsen til erhvervsformål. I henhold til den gældende kommuneplan kan der opføres bebyggelse inden for området med en bebyggelsesprocent på op til 60 % for den enkelte ejendom og med et max etageantal på op til 2 etager. I 0-alternativet vurderes der ikke at være problematiske vindforhold. Vurdering af konsekvenserne af planerne i og uden for området Til vurdering af planernes konsekvenser i relation til vindforhold er der udarbejdet en analyse af vindforholdene i området, der er vedlagt som bilag 4. Analysen er baseret på vindroser for henholdsvis vinter, forår og sommer, der ses herunder. De viser, at den mest fremherskende vind i området kommer fra vest. Med hensyn til vindhastighed er det 5-6 m/s, der er den mest hyppige. I mindre omfang forekommer der også vind med en hastighed over de 5-6 m/s. I vinter- og forårsperioden forekommer der således i begrænset grad vindhastigheder fra vest, syd og sydøst på over 7 m/s, mens disse vindhastigheder er stort set fraværende i sommerperioden, hvor der primært er behov for udeophold. I analysen er vindhastigheden derfor fastlagt til 7 m/s som input til beregninger. Vindrose december/januar. 49

52 Vindrose marts/maj. Vindrose juni/august. 50

53 Den dominerende vestenvind blæser langs Søren Frichs Vej. Udformning af Åby skolen sikrer en vindbeskyttet skolegård. Det generelle niveau på vindhastighed er relativt lavt ved terræn og de store erhvervsbygninger danner også læ for vinden i flere områder. På baggrund af beregningerne kan det konstateres, at den nye bebyggelse ikke kommer til at påvirke omgivelserne. Vindforholdene ændres ikke ved Åby Skole, mens vindmiljøet på terræn langs de omliggende veje, herunder Søren Frichs Vej, vil være acceptabelt og behageligt til ophold og færdsel. På grund af bebyggelsens primære nord-syd placering og mellemrummene mellem de enkelte bygninger vil der være stort set samme vindforhold omkring lokalplanområdet som i dag, og den nye bebyggelse vil ikke give anledning til øgede vindforhold eller farlige situationer for gående og cyklende. Der etableres vejtræer langs Søren Frichs Vej, hvilket vil medvirke til et vindmiljø, der er mere behageligt, end det er i dag. Internt i den nye bebyggelse er der foretaget vindberegninger i forskellige højder fra terrænniveau til bebyggelsens øverste etager med mulighed for ophold. Herunder ses vindberegningerne for de forskellige højder. Blå og lilla nuancer angiver vindhastigheder på op til 2 m/s, røde og orange nuancer angiver vindhastigheder på op til 4 m/s og gule nuancer angiver vindhastigheder på op til 5 m/s. Vindforhold 2 m over terræn Vindforhold 6 m over terræn Vindforhold 10 m over terræn Vindforhold 13 m over terræn 51

54 Vindforhold 16 m over terræn Som det ses af kortene opstår der ikke problemer med vindforholdene i den nye bebyggelse. Vindhastigheder ved bygningskroppe og altaner er i alle tilfælde på under 2 m/s, hvilket også gør arealerne egnede til ophold og aktivitet, idet disse hastigheder er meget lave i forhold til SBI-anvisning 128, der sætter en grænse på 5 m/s som regulerende reference. På nordsiden af bygningerne langs Søren Frichs Vej kan der være et mindre behageligt vindmiljø på altaner, der med fordel kan afskærmes mod vest. Men som det ses kommer den gennemsnitlige vindstyrke stadig ikke over 2 m/s. Den vestlige facade af den nordvestligst beliggende bygning vil desuden være belastet af direkte vind, der dog heller ikke vil være over 2 m/s. Afværgeforanstaltninger Der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger i forhold til vindforholdene, men der bør dog under alle omstændigheder være værn omkring altaner og tagterrasser. En del af det kan udføres af glas, som vil virke vindreducerende. Beskrivelse af kumulative effekter Der er taget højde for omkringliggende bygninger i analysen af vindforholdene. Beskrivelse af tekniske mangler og manglende viden Til vurdering af vindpåvirkninger er der foretaget en CFD-beregning med input fra Vindrosen for området og for hele året foretaget i Ecotect Analysis. Det vurderes, at den giver et realistisk billede af vindforholdene inden for lokalplanområdet. Forslag til overvågning Der vurderes ikke at være behov for overvågning af planernes betydning for vindforholdene gennem et planlagt program. 52

55 7.7 Det lokale klima omkring byggeriet sol, skygge og reflekser Konklusion Bygningernes facade- og tagbeklædning udformes i et materiale uden væsentlige reflekser, og projektet vurderes derfor ikke at give anledning til væsentlige gener fra refleksioner for den omkringliggende bebyggelse og trafikken i området. Projektets solforhold og skyggepåvirkning af de omkringliggende arealer er vurderet på baggrund af en række skyggediagrammer. Skyggepåvirkningen er naturligt nok størst om morgenen og om aftenen, samt i dagtimerne i vinterperioden. De områder, der vil være skyggepåvirket af den nye bebyggelse, vil primært være den omkringliggende erhvervsbebyggelse mod vest, nord og øst samt Åby Skole. Erhvervsbebyggelsen umiddelbart vest for området vil være skyggepåvirket tidligt om formiddagen stort set hele året rundt. Erhvervsbebyggelsen mod nord på den anden side af Søren Frichs Vej vil næsten udelukkende være skyggepåvirket på forarealerne langs vejen og vil slet ikke opleve nogen påvirkning om sommeren. Erhvervsbebyggelsen umiddelbart mod øst vil opleve en skyggepåvirkning om eftermiddagen ved efterårsjævndøgn og vintersolhverv. Åby Skole vil i begrænset omfang være skyggepåvirket ved jævndøgn, hvor det først og fremmest vil være arealerne langs Søren Frichs Vej mod sydøst, der påvirkes. Ved vintersolhverv vil påvirkningen være noget større om formiddagen, hvor der også kastes skygge i gårdrummet mellem bygningerne, men størstedelen af den skygge, der kastes vil være sammenfaldende med skolens egne skygger i gårdrummet. Beskrivelse af emnet Miljøstatus/miljøforhold. Beskrivelse af hvordan tilstanden er i dag. Området er i dag bebygget med erhvervsbebyggelse, herunder særligt Fragtmandscentralens bygninger. Bebyggelsen kaster kun i meget begrænset omfang skygge på omkringliggende bebyggelse. Regulerende lovgivning Der er ikke nogen fastsatte lovkrav til skygger og refleksioner fra bygninger. Byggeloven og det tilhørende bygningsreglement kræver dog, at det ved opførelse af nyt byggeri vurderes, om der skabes et acceptabelt fysisk miljø i og omkring ny bebyggelse, herunder også acceptable skygge- og refleksionsforhold. Miljømål, internationale, nationale og lokale I Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune er Højhuspolitik for Aarhus Kommune indarbejdet. I højhuspolitikken er der udpeget områder, hvor højhuse er uønskede, og områder hvor højhuse ikke som udgangspunkt kan afvises. Lokalplanområdet omhandler et areal, hvor højhuse ikke som udgangspunkt kan afvises. Det indgår i højhuspolitikken, 53

56 at der skal udarbejdes en konsekvensanalyse, der skal indgå i miljøvurderingen af lokalplanen, såfremt der planlægges for højhuse. Der findes ikke nogen specifikke krav til størrelsen af acceptable gener i form af skygger fra bygninger. Vurdering af 0-alternativ I 0-alternativet fastholdes anvendelsen til erhvervsformål. I henhold til den gældende kommuneplan kan der opføres bebyggelse inden for området med en bebyggelsesprocent på op til 60 % for den enkelte ejendom og med et max etageantal på op til 2 etager. I 0-alternativet vil den bebyggelse på 2 etager, der muliggøres af den gældende kommuneplan kun i begrænset grad påvirke omgivelserne. Vurdering af konsekvenserne af planerne i og uden for området Bebyggelsens facader udformes i tegl, beton, natursten, fiberplader, træ og glas. Der benyttes materialer uden væsentlige reflekser til facade- og tagbeklædning, hvorfor det vurderes, at projektet ikke vil give anledning til væsentlige gener fra refleksioner for den omkringliggende bebyggelse og trafikken. Den planlagte bebyggelse vil medføre skyggepåvirkning af de omkringliggende arealer. Der er udarbejdet en række skyggediagrammer, som belyser bebyggelsens skyggepåvirkning. Disse diagrammer belyser bebyggelsens skyggepåvirkninger på forskellige tidspunkter af dagen ved henholdsvis sommersolhverv, efterårsjævndøgn og vintersolhverv. Skyggediagrammerne fremgår herunder og er desuden vedlagt i større skala som bilag 5. Skyggediagram for midsommer kl. 9. Skyggediagram for midsommer kl

57 Skyggediagram for midsommer kl. 15. Skyggediagram for midsommer kl. 18. Som det fremgår herover vil bebyggelsen ved midsommer primært kaste skygge på de omkringliggende vejarealer, herunder særligt Søren Frichs Vej, der i varierende grad vil have skyggepåvirkninger hele dagen. Om formiddagen vil gårdrum og tagflade på erhvervsbebyggelsen umiddelbart vest for området desuden ligge i skygge ligesom arealet foran boldbanerne på den anden side af Lokesvej. I løbet af eftermiddagen vil arealerne vest for bebyggelsen i stigende grad være påvirket af skygge. Internt i bebyggelsen vil der størstedelen af dagen være gode solforhold i de åbne karréer. Fra formiddag til sent eftermiddag vil opholdsarealerne i gårdrummene være solbeskinnede. Det centralt beliggende grønne rum vil være solbeskinnet størstedelen af dagen. Skyggediagram for efterårsjævndøgn kl. 9. Skyggediagram for efterårsjævndøgn kl

58 Skyggediagram for efterårsjævndøgn kl. 15. Skyggediagram for efterårsjævndøgn kl. 18. Ved efterårsjævndøgn vil bebyggelsen i højere grad kaste skygge på den omkringliggende bebyggelse. Om formiddagen vil Åby Skoles forarealer mod sydøst ud mod krydset ved Søren Frichs Vej/Åbyvej ligge i skygge. Det samme vil forarealerne ved bebyggelsen på den østlige side af Åbyvej både nord og syd for Søren Frichs Vej. Desuden vil vejarealer og beplantede arealer mod nord og vest blive påvirket. Til middag vil bebyggelsen næsten udelukkende kaste skygge på vej og forarealer til erhvervsbebyggelsen langs Søren Frichs Vej. Om eftermiddagen vil bebyggelsen i stigende grad kaste skygge på den resterende del af Fragtmandscentralen og erhvervsbebyggelsen langs Lokesvej. Den primære skyggevirkning vil være efter kl. 15, og den vil således kun i begrænset grad påvirke bebyggelsen inden for normal arbejdstid. Internt i området vil bebyggelsens gårdrum være solbeskinnede fra sent formiddag til tidligt eftermiddag. Sent eftermiddag vil det centralt beliggende grønne rum være solbeskinnet. Skyggediagram for vintersolhverv kl. 10. Skyggediagram for vintersolhverv kl

59 Skyggediagram for vintersolhverv kl. 14. Ved vintersolhverv vil bebyggelsen naturligt nok kaste lange skygger på den omkringliggende bebyggelse store dele af dagen. Forarealerne ved erhvervsbebyggelsen på den anden side af Søren Frichs Vej vil henligge i skygge det meste dagen, mens Åby Skole kun vil blive skyggepåvirket om formiddagen. Kl. 10 vil bebyggelsens skygger kastes på skolens bygninger og her blive disses skygger, der kastes i gårdrummet. Ved middagstid vil skolens arealer ikke længere være påvirket. Allerede tidligt på eftermiddagen vil bebyggelsen kaste skygger på erhvervsbebyggelserne mod øst, der imidlertid selv allerede kaster skygger i egne opholdsrum. Bebyggelsens gårdrum vil være delvist solbeskinnede fra sent formiddag til tidligt eftermiddag. Afværgeforanstaltninger Der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger på grund af skygger og refleksioner. Beskrivelse af kumulative effekter Ingen. Beskrivelse af tekniske mangler og manglende viden Der mangler ikke viden til at vurdere forhold vedrørende skygger og refleksioner. Forslag til overvågning Der vurderes ikke at være behov for overvågning af planernes betydning for skygge og refleksioner. 57

60 8. Bilag 8.1 Bilag 1: Screening/scoping af lokalplan og kommuneplantillæg 8.2 Bilag 2: Trafikstøjnotat 8.3 Bilag 3: Visualiseringer 8.4 Bilag 4: Analyse af vindforhold 8.5 Bilag 5: Soldiagrammer 58

61

62 BILAG 1. Aarhus Kommune, Teknik og Miljø, den Rev. dato: Tjekliste til afgørelse af behov for miljøvurdering af området til blandet område ved Søren Frichs Vej og Åbyvej i Vejledning Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lovbekendtgørelse nr. 939 af 3. juli 2013 og senere ændringer hertil) indebærer, at offentlige myndigheder skal foretage en miljøvurdering af planer og programmer, der kan få en væsentlig indvirkning på miljøet. Ved lokalplanlægning i Aarhus Kommune anvendes denne tjekliste for at afklare, om en lokalplan er omfattet af krav om miljøvurdering efter loven eller ej. Fremgangsmåde for udfyldelse af listen er beskrevet nedenfor. Tjeklisten omfatter miljøparametre under det brede miljøbegreb. For hver enkel parameter foretages en kvalitativ vurdering, ved afkrydsning, af lokalplanens indvirkning på den pågældende miljøparameter. Hvis indvirkningen vurderes at være neutral, positiv eller væsentlig negativ, skrives en kort begrundende i feltet bemærkninger. Tjeklisten er et screeningsværktøj. På baggrund af screeningen træffes afgørelse om den sandsynlige betydning af indvirkningen på miljøet efter kriterierne i lovens bilag 2. Afgørelsen begrundes sidst i dette skema. Hvis planen er omfattet af krav om miljøvurdering tjener tjeklisten tillige det formål at klarlægge hvilke miljøparametre, miljøvurderingen skal omfatte. Step 1 Indledende screening: Planen screenes efter skemaet på side 2. Der tages udgangspunkt i kriterierne i bilag 2 i Lov om miljøvurdering af Planer og programmer. Gå til step 2. Step 2 Planens indvirkning på miljøet vurderes(screening): Hvis planen er omfattet af bilag 3 og 4 og også vurderes at fastlægge anvendelsen af mindre områder på lokalt plan eller alene indeholder mindre ændringer i sådanne planer, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planen må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Hvis indvirkning er væsentlig udarbejdes en miljørapport. Gå til step 3. Hvis planen på baggrund af screeningen vurderes at kunne påvirke et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, skal der yderligere gennemføres en miljøkonsekvensvurdering efter habitatbekendtgørelsens 6 (Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 samt senere ændringer hertil). Viser vurderingen, at planen skader natura 2000 området, kan planen ikke vedtages. Hvis planen hverken er omfattet af bilag 3 og 4 eller vurderes ikke at påvirke et natura-2000 område væsentligt, vurderes planens sandsynlige indvirkning på miljøet på baggrund af screeningen og efter kriterierne i lovens bilag 2. Afgørelsen begrundes sidst i dette skema. Afgøres det, at planen er omfattet af lov om miljøvurdering, gå til step 3. Step 3 Planens indvirkning på miljøet (scoping) Hvis én eller flere miljøparametre umiddelbart vurderes at blive påvirket væsentligt efter kriterierne i bilag 2, gennemføres en miljøvurdering. Den udfyldte tjekliste vil kunne anvendes som scoping af hvilke miljøparametre, der skal medtages i miljøvurderingen (afgrænsning af omfanget af miljøvurderingen). De miljøparametre, der vurderes at have en væsentlig indvirkning på miljøet (positiv/negativ indvirkning) ved brug af tjeklisten, skal indgå i den videre miljøvurdering. Skabelonversion: Tjekliste, Lokalplaner, Lov om Miljøvurdering af planer og programmer, version 21, 16. oktober 2013

63 Åbyhøj Indledende screening (step 1) Ja Nej Bemærkninger Ansvar A. Planen kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt - et NATURA 2000-område x I givet fald er planen pr. definition omfattet af krav om miljøvurdering samt miljøkonsekvensvurdering efter 6 i bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj B. Bilag IV - arter x Ved registrering af bilag IV er planen omfattet af krav om miljøkonsekvensvurdering i hh til 11 i bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj Der skal screenes for arterne også uden for habitatområderne. C. Planen er omfattet af lovens (nr. 316 af 2004) bilag 3 og/eller 4 x Anlæg på denne lovs bilag 3 og 4 fremgår også i VVM bekendtgørelsens bilag 1 eller 2 og kan dermed være VVM pligtige efter Lov om planlægning. BYP via konfliktfliktsøgning i GIS NM vurderer NM BYP Udarbejdes lokalplanen for et konkret projekt, krav der være krav om VVM eller VVM screening. D. Andet, f.eks. Højhuspolitik x Højhuse er omfattet af lovens 3 stk. 1 nr. 1 eller 3, idet Aarhus Kommune jf. Højhuspolitikken vurderer, at projekter med bebyggelse på mere end 6 etager eller meter eller en overskridelse af kommuneplanens maksimale etageantal med mindst 2 etager kan have en væsentlig påvirkning på omgivelserne. BYP Beskrivelse af lokalplanens indhold Lokalplanområdet er en del af omdannelsesområdet Åby/Søren Frichs Vej som er udpeget i Kommuneplan Omdannelsesområdet er på i alt ca. 18 ha og ligger både nord og syd for Søren Frichs Vej. Lokalplanområdet er 1. Etape af omdannelsen. Der er i overensstemmelse med kommuneplanen udarbejdet en helhedsplan for omdannelsesområdet forud for den mere konkrete i området. Helhedsplanen er vedlagt. Lokalplanområdet er på ca m2 og ligger mellem Søren Frichs Vej og Lokes vej. Ejendommene i området har i en lag årrække været anvendt til forskellige erhvervsvirksomheder, herunder Fragtmands-

64 centralen, der for nogle år siden blev udflyttet til Årslev vest for Aarhus. Ejendommene i området er privatejede og fremstår i dag med en meget uensartet erhvervsbebyggelse. Området vil indeholde en blandet bebyggelse. Hovedparten af bebyggelsen vil blive boliger i 4-7 etager. Et enkelt sted vil bebyggelsen blive i 15 etager. En mindre del af bebyggelsen især langs Søren Frichs Vej vil blive til erhverv som f.eks. dagligvarebutik og liberale erhverv i stueetagen. Der regnes med at indgå en dagligvarebutik i bebyggelsen. Etagearealet vil blive på ca m2, hvilket umiddelbart giver en bebyggelsesprocent på 150. På grund af usikkerhed i øjeblikket om udlæg af veje i lokalplanområdet er der indregnet en sikkerhedsmargin. Derfor indgår der i forslaget til bestemmelser for rammeområdet en bebyggelsesprocent på 165. Der vil blive tilkørsel til den nordlige del af området fra Søren Frichs Vej via et nyt lyskryds. Der vil blive tilkørsel til den sydlige del af området fra Lokesvej. Den midterste del af området vil blive bilfrit og indeholde opholdsarealer og regnvandsbassin.

65 Screening/scoping (step 2) (Planens indvirkning på miljøet) Indvirkning Periode Bemærkninger Miljøparametre REGISTRERING AF: Ikke relevant Væsentlig negativ Uvæsentlig/neutral Væsentlig positiv Anlægsperiode Driftsperiode Begrund vurdering af planlægningens påvirkning på miljøet og placering af kryds. Mulige afværgeforanstaltninger kan beskrives. Ansvarlig forvaltning/ Signatur 1. Natur- og naturbeskyttelse NM 1.1 NBL. 3- beskyttede naturtyper x Der er ingen 3-beskyttede naturtyper i området. 1.2 NBL 15, 16, 17, 18 og 19 Bygge- og beskyttelseslinjer 1.3 Natura 2000, Habitat- og fuglebeskyttelsesområder (berørt el. i nærheden) 1.4 Habitatdirektivets bilag IV- arter (artikel 12), rødliste- og fredede arter 1.5 Eksisterende fredninger, inkl. Exner-fredninger 1.6 Fredskov (herunder evt. nedlæggelse af fredskov) x x Området er ikke omfattet af bygge- eller beskyttelseslinjer. Området er ikke berørt eller i nærheden af et Natura 2000-område. NM/kehe NM/kehe NM/kehe x Der er ingen bilag IV-arter i området. NM/kehe x Der er ingen fredninger i området. NM/kehe x Der er ingen fredskov i området. NM/kehe 1.7 Naturnetværk x Området er ikke omfattet af Naturnetværk i Kommuneplan NM/kehe Økologiske forbindelser x Der er ingen økologiske forbindelse i området. NM/kehe Spærringer x Der er ingen spærringer i området. NM/kehe Spredningskorridorer x Der er ingen spredningskorridorer i området. NM/kehe Muligt naturområde x Der er ingen mulige naturområder i området. NM/kehe 1.8 Biologisk mangfoldighed herunder fauna og flora som ikke varetages x Der er ingen biologisk mangfoldighed i området. NM/kehe

66 Screening/scoping (step 2) (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre under pkt. 1.1 til Særlige landskabsinteresser, rumlig oplevelse af landskabet 1.10 Særlige geologiske interesser og værdier REGISTRERING AF: Indvirkning Periode Bemærkninger Ikke relevant Væsentlig negativ Uvæsentlig/neutral Væsentlig positiv Anlægsperiode Driftsperiode Begrund vurdering af planlægningens påvirkning på miljøet og placering af kryds. Mulige afværgeforanstaltninger kan beskrives. x Ingen særlige landskabsinteresser i området. NM/kehe x Ingen særlige geologiske interesser i området. NM/kehe 1.11 Særlige terrænforhold x Ingen særlige terrænforhold i området. NM/kehe 1.12 Skovrejsningsområde x Området er ikke skovrejsningsområde. NM/kehe 1.13 Skovrejsning ikke ønsket x Området er neutralområde for skovrejsning. NM/kehe 1.14 Bynære landskaber x Der er ingen bynære landskaber i området. NM/kehe 1.15 Bevaringsværdige beplantningselementer x Natur og Miljø forvalter ikke nogen træer i lokalplanområdet Vandløb generelt X Herunder påvirkning af vandløb og vådområder NM/PSOG 1.17 Lavbundsarealer (mulighed for at genskabe el. etablere nye vådområder) Ansvarlig forvaltning/ Signatur NM/mål X Evt. mulig placering af regnvandsbassin. NM/PSOG 1.18 Okkerpotentielle områder x NM/PSOG 1.19 Andet 2. Overfladevand Normal situation (10 års hændelse jf. Spildevandsplanen) NM 2.1 Afledning af spildevand x Området er i henhold til Aarhus Kommunes spildevandsplan beliggende i kloakopland (opland N003). NM/DBB

67 Screening/scoping (step 2) (Planens indvirkning på miljøet) Indvirkning Periode Bemærkninger Miljøparametre REGISTRERING AF: Ikke relevant Væsentlig negativ Uvæsentlig/neutral Væsentlig positiv Anlægsperiode Driftsperiode Begrund vurdering af planlægningens påvirkning på miljøet og placering af kryds. Mulige afværgeforanstaltninger kan beskrives. Ansvarlig forvaltning/ Signatur Husspildevand og erhvervsspildevand skal afledes til Åby Renseanlæg. Området er omfattet af udledningstilladelsen for Åby Renseanlæg. 2.2 Afledning af overfladevand x Regnvandet fra omdannelsesområdet skal ledes til Aarhus Å via Aarhus Vands regnvandssystem. NM/DBB For at forebygge mod oversvømmelse af de lavtliggende bebyggede arealer langs Aarhus Å, er der behov for at forsinke vandet i området ved nedsivning eller etablering af regnvandsbassiner. Der er ikke klarhed over, om der kan nedsives i området (ift. geoteknik og højtstående grundvand). I lokalplanen vil indgå regnvandsbassin. Det bør udføres som ét større bassin. Herved reduceres arealforbruget, og det giver også mulighed for en mere interessant indpasning af vandet i bybilledet. Bassinerne skal etableres efter Aarhus Kom-

68 Screening/scoping (step 2) (Planens indvirkning på miljøet) Indvirkning Periode Bemærkninger Miljøparametre REGISTRERING AF: Ikke relevant Væsentlig negativ Uvæsentlig/neutral Væsentlig positiv Anlægsperiode Driftsperiode Begrund vurdering af planlægningens påvirkning på miljøet og placering af kryds. Mulige afværgeforanstaltninger kan beskrives. Ansvarlig forvaltning/ Signatur mune retningslinjer, som fremgår af pjecen Regnvandsbassiner og vandløb, der findes på Aarhus Kommunes hjemmeside. Såfremt vandet (eller dele heraf) kan nedsives, vil arealkravet til bassinerne være mindre. 2.3 Tilslutning til spildevandsledning x Området kan tilsluttes Aarhus Vands spildevandsystem i enten Søren Frichs eller Lokes vej via eksisterende stik. NM/DBB Ændringen af arealanvendelsen kan medfører en øget produktion af sanitært spildevand, men det vurderes, at den øgede produktion ikke har nogen væsentlig indflydelse på systemets kapacitet. 2.4 Tilslutning til regnvandsledning x Regnvandet fra området skal tilsluttes Aarhus Vands regnvandssystem med videre afledning til Aarhus Å. NM/DBB For at aflaste kloaksystemet og undgå oversvømmelser nedstrøms for lokalplanområdet bør de befæstede arealer så vidt muligt begrænses Regnvandsbassiner x Der skal etableres bassiner/nedsivningsanlæg til forsinkelse af vandet, som beskrevet under NM/DBB

69 Screening/scoping (step 2) (Planens indvirkning på miljøet) Indvirkning Periode Bemærkninger Miljøparametre REGISTRERING AF: Ikke relevant Væsentlig negativ Uvæsentlig/neutral Væsentlig positiv Anlægsperiode Driftsperiode Begrund vurdering af planlægningens påvirkning på miljøet og placering af kryds. Mulige afværgeforanstaltninger kan beskrives. Ansvarlig forvaltning/ Signatur pkt Bassiner/nedsivningsanlæg, som etableres på de enkelte matrikler (hvor der kun er én ejer), skal etableres og drives som privat anlæg. Her kan hentes god inspiration i LAR-kataloget på Aarhus Kommunes hjemmeside. Etablering af bassiner/nedsivningsanlæg, som forsyner flere matrikler, og dermed udgør et fælles anlæg, vil som udgangspunkt skulle drives og vedligeholdes af Aarhus Vand A/S. 2.5 Andet x Ingen bemærkninger NM/DBB 3. Overfladevand Ekstrem situation NM 3.1 Planområdets følsomhed/ robusthed overfor overfladevand fra omgivelserne (øgede nedbørsmængder) x Ved skybrud vil der i dag være risiko for, at der samler sig vand i området, som vist med rødt på kortet herunder. NM/DBB

70 Screening/scoping (step 2) (Planens indvirkning på miljøet) Indvirkning Periode Bemærkninger Miljøparametre REGISTRERING AF: Ikke relevant Væsentlig negativ Uvæsentlig/neutral Væsentlig positiv Anlægsperiode Driftsperiode Begrund vurdering af planlægningens påvirkning på miljøet og placering af kryds. Mulige afværgeforanstaltninger kan beskrives. Ansvarlig forvaltning/ Signatur 3.2 Omgivelsernes følsomhed/ robusthed overfor overfladevand fra planområdet (øgede nedbørsmængder) x De kortlagte mulige strømningsveje er illustreret ved blå linier på kortet punkt 3.1. Her ses det at overfladevand løber til området fra højere beliggende områder mod sydvest, vest og nordvest. Vandet passerer/forlader området via Søren Frichs Vej mod øst. NM/DBB Ud fra nuværende data/modelgrundlag vurderes området ikke at udgøre en særlig risiko i

71 Screening/scoping (step 2) (Planens indvirkning på miljøet) Indvirkning Periode Bemærkninger Miljøparametre REGISTRERING AF: Ikke relevant Væsentlig negativ Uvæsentlig/neutral Væsentlig positiv Anlægsperiode Driftsperiode Begrund vurdering af planlægningens påvirkning på miljøet og placering af kryds. Mulige afværgeforanstaltninger kan beskrives. Ansvarlig forvaltning/ Signatur forbindelse med øgede nedbørsmængder Planområdets følsomhed/ robusthed overfor højere vandstand i havet. x Området er beliggende relativt langt fra kysten, og vurderes således at være robust overfor evt. fremtidige stigninger af havspejlet. NM/DBB 3.4. Sikringsanlæg ift. Klimaændringer herunder skybrud og havvandsstigninger (skal der anvendes arealer til beskyttelse mod oversvømmelse). x I lokalplanen bør der tages højde for, at vandet ved regnskyl, som overstiger kloaksystemets kapacitet, ledes væk fra f.eks. bygninger herunder kældre, og hen til områder, hvor det gør mindst muligt skade. NM/DBB For at gøre området, og omkringliggende arealer robuste overfor større regnskyl bør det også tænkes ind i lokalplanen, at der så vidt muligt indrettes arealer, hvor regnvand kan opmagasineres, til der igen er plads i afløbssystemet, og at man ikke leder vandet ad nye veje, hvor det kan gøre skade. Der kan læses mere om sikring ift. oversvømmelse på Aarhus Kommunes hjemmeside: Andet x Ingen bemærkninger. NM/DBB 4. Grundvand NM 4.1 Særlige drikkevandsinteresser X Ligger i område med begrænsede drikkevands- NM/mhe

72 Screening/scoping (step 2) (Planens indvirkning på miljøet) Indvirkning Periode Bemærkninger Miljøparametre REGISTRERING AF: Ikke relevant Væsentlig negativ Uvæsentlig/neutral Væsentlig positiv Anlægsperiode Driftsperiode Begrund vurdering af planlægningens påvirkning på miljøet og placering af kryds. Mulige afværgeforanstaltninger kan beskrives. Ansvarlig forvaltning/ Signatur (OSD) interesser. 4.2 Vandindvinding inkl. forsyningsvandværk X Der er ingen nuværende eller fremtidige indvindingsinteresser i området. NM/mhe 4.3 Vandforbrug (Ved særlige funktioner, f.eks. en golfbane) X Der forventes ikke særlig vandforbrugende aktiviteter. 4.4 Andet X Ved grundvandssænkning kan der være krav om tilladelse efter vandforsyningsloven. NM/mhe NM/mhe 5. Landbrug NM 5.1 Landbrug/husdyr m.v. X Ligger i byzone, uden nærhed til registreret større husdyrhold. NM/KDH 5.2 Andet X 6. Virksomheder NM 6.1 Virksomhedsstøj, afstand m.v. X Der er i de tilgrænsende erhvervsområder registreret 5 autoværksteder. Det vurderes, at virksomhederne ikke giver anledning til væsentlig påvirkning af lokalplanområdet med støj, vibrationer eller luftforurening. NM/BjA 6.2 Vibrationer X Som punkt 6.1 NM/BjA

73 Screening/scoping (step 2) (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre 6.3 Luftforurening (støv og andre emissioner) REGISTRERING AF: Indvirkning Periode Bemærkninger Ikke relevant Væsentlig negativ Uvæsentlig/neutral Væsentlig positiv Anlægsperiode Driftsperiode Begrund vurdering af planlægningens påvirkning på miljøet og placering af kryds. Mulige afværgeforanstaltninger kan beskrives. X Som punkt 6.1 NM/BjA 6.4 Risikovirksomheder x Der er ikke registreret risikovirsomheder inden for en afstand af 500 m fra lokalplanområdet 6.5 Andet Ansvarlig forvaltning/ Signatur NM/BjA 7. Jord NM 7.1 Jordforurening X x Forureningsforholdene skal undersøges nærmere i forbindelse med bygge- og anlægsarbejderne i området. NM/ND Der vil blive stillet særlige vilkår til forureningsfjernelse fra byggefelter og jordhåndteringen i forbindelse med byggeanlægsarbejdet på matr.nr. 5am og 5bi Åby By, Åby. 7.2 Jordhåndtering/flytning X x Jordhåndteringen kræver miljøtilsyn på de forurenede arealer (matr.nr. 5am og 5bi Åby By, Åby). NM/ND Genanvendelse/genindbygning og/eller fjernelse af forurenet jord kræver særlig tilladelse fra Natur og Miljø. Da hele lokalplanområdet er områdeklassifice-

74 Screening/scoping (step 2) (Planens indvirkning på miljøet) Indvirkning Periode Bemærkninger Miljøparametre REGISTRERING AF: Ikke relevant Væsentlig negativ Uvæsentlig/neutral Væsentlig positiv Anlægsperiode Driftsperiode Begrund vurdering af planlægningens påvirkning på miljøet og placering af kryds. Mulige afværgeforanstaltninger kan beskrives. Ansvarlig forvaltning/ Signatur ret, skal evt. jordflytning fra både de kortlagte og de ikke kortlagte grunde forudgående anmeldes til Natur og Miljø. 7.3 Andet 8. Trafik TOV 8.1 Trafikafvikling/belastning og vejadgang i anlægsfasen x Trafikafviklingen anser Trafik og Veje for at være problematisk, men der bliver i planlægningen taget højde for dette, blandt andet med tilslutningen til Søren Frichs Vej i form af fremtidig signalanlæg. 8.2 Støjgener fra veje og jernbaner x Bebyggelsen beskyttes mod støj fra Søren Frichs Vej 8.3 Vibrationer fra vej, bane og anlægsarbejder 8.4 Emissioner fra eventuel trafik til og fra området x x 8.5 Trafiksikkerhed x Med tiltag i forhold til trafikken skabes en god trafiksikkerhed 8.6 Andet TOV/TAK TOV/TAK TOV/TAK TOV/TAK TOV/TAK 9. Klimatiske forhold BYP

75 Screening/scoping (step 2) (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre REGISTRERING AF: Indvirkning Periode Bemærkninger Ikke relevant Væsentlig negativ Uvæsentlig/neutral Begrund vurdering af planlægningens påvirkning på miljøet og placering af kryds. Mulige afværgeforanstaltninger kan beskrives. 9.1 Sol/ skyggevirkning x x Det meste af året vil der ikke blive væsentlige skyggegener i de tilstødende områder med boliger, kolonihaver og skole. Der vil blive skyggegener på de tilstødende erhvervsområder og internt i lokalplanområdet. Der vil blive redegjort mere detaljeret for dette i en miljørapport. Væsentlig positiv 9.2 Vindforhold x x Skal undersøges i miljørapport. BYP/pc 9.3 Andet Anlægsperiode Driftsperiode Ansvarlig forvaltning/ Signatur BYP/pc 10. Kulturarv NM/BYP 10.1 Kulturhistoriske værdier x BYP/ 10.2 Arkæologiske værdier x x Oplysninger indhentes fra Moesgård Museum. BYP/pc 10.3 Fredede el. bevaringsværdige bygninger 10.4 Beskyttede sten- og jorddiger og beskyttede fortidsminder. Museumslovens 29a og 29e x x Der er ingen beskyttede sten- og jorddiger eller beskyttede fortidsminder i området Kulturlandskaber x NM/LRM 10.6 Kirkeindsigtsområder x NM/LRM 10.7 Andet BYP/pc NM/kehe 11. Arkitektoniske forhold ny bebyggelse BYP

76 Screening/scoping (step 2) (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre 11.1 Arkitektonisk tilpasning til omgivende bebyggelse 11.2 Bygningsmæssig tilpasning til terræn, omgivende landskab og beplantning 11.3 Visuel påvirkning af kystnærhedszonen (Planlov 16 stk. 3 og 4) REGISTRERING AF: Indvirkning Periode Bemærkninger Ikke relevant Væsentlig negativ Uvæsentlig/neutral Væsentlig positiv Anlægsperiode Driftsperiode Begrund vurdering af planlægningens påvirkning på miljøet og placering af kryds. Mulige afværgeforanstaltninger kan beskrives. x x x Den eksisterende bebyggelse er meget uensartet erhvervsbebyggelse i 1-3 etager, som er delvis nedslidt. Den nye bebyggelse vil blive væsentligt højere og bliver en del af den kommende byomdannelse og fortætning af området. Det vurderes, at den nye bebyggelse vil blive et attraktivt blandet område tæt på bymidten. x x x Området stiger lidt mod syd, men er relativt fladt. Det er valgt at bebyggelsen mod kolonihaverne bliver i 4 etager, og at bebyggelse tæt på skolen bliver i 6 etager. Der er ikke taget specielle hensyn til den eksisterende erhvervsbebyggelse, idet der påregnes en omdannelse på sigt her også. Der er ikke beplantning af betydning i lokalplanområdet. x x Lokalplanområdet ligger inden for kystnærhedszonen næsten 3 km fra kysten. Området kan ikke ses fra kysten. Det vil i forbindelse med miljøvurderingen blive under søgt, om man kan se den 15 etages bygning Visuel påvirkning af skyline Det er indgået i udviklingen af området, at der BYP/pc fortsat skal være mulighed for udsigt over området fra positioner i Åbyhøj ved Silkeborgvej. Yderligere afklaring af dette vil indgår i miljørapporten Lys og/eller refleksioner x x Det vil indgå i lokalplanen, at der ikke må an- BYP/pc Ansvarlig forvaltning/ Signatur BYP/pc BYP/pc BYP/pc

77 Screening/scoping (step 2) (Planens indvirkning på miljøet) Indvirkning Periode Bemærkninger Miljøparametre REGISTRERING AF: Ikke relevant Væsentlig negativ Uvæsentlig/neutral Væsentlig positiv Anlægsperiode Driftsperiode Begrund vurdering af planlægningens påvirkning på miljøet og placering af kryds. Mulige afværgeforanstaltninger kan beskrives. Ansvarlig forvaltning/ Signatur vendes materialer elle belysning, som kan være til væsentlig gene Andet 12. Ressourcer og affald BYP 12.1 Arealforbrug Jf. kommuneplanens målsætning 12.2 Energiforbrug (Særligt energiforbrugende eller energibesparende foranstaltninger) 12.3 Forbrug af andre materialer, råstoffer 12.4 Forbrug af kemikalier, miljøfremmede stoffer x x Som led i byomdannelsen vil der ske en fortætning. x x Byrådet har vedtaget, at bebyggelse i omdannelsesområder skal opføres som lavenergibebyggelse. x x Der stilles ikke særlige krav til materialer eller råstoffer. BYP/pc BYP/pc BYP/pc x x Der forventes ikke indgå usædvanlige stoffer. BYP/pc 12.5 Genanvendelse af affald x x x Der forventes ikke særlige initiativer. BYP/pc 12.6 Andet 13. Befolkning og sundhed BYP 13.1 Tilgængelighed for offentligheden x x Det vil blive muligt at passere gennem områdets centrale grønne dele ad stier. Langs Søren Frichs Vej forventes etableret dagligvarebutik og liberale erhverv m.v. BYP/pc 13.2 Tilgængelighed for handicappede x x Området indrettes som foreskrevet i bygnings- BYP/pc

78 Screening/scoping (step 2) (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre 13.3 Friluftsliv/rekreative interesser - internt i planområdet 13.4 Friluftsliv/rekreative interesser - i omgivelserne i øvrigt 13.5 Begrænsninger og gener over for befolkningen i øvrigt REGISTRERING AF: Indvirkning Periode Bemærkninger Ikke relevant x Væsentlig negativ Uvæsentlig/neutral Væsentlig positiv Anlægsperiode Driftsperiode Begrund vurdering af planlægningens påvirkning på miljøet og placering af kryds. Mulige afværgeforanstaltninger kan beskrives. reglementet. x x Der indrettes opholdsareal som led i omdannelsen. x x Der er kort afstand til grønne områder syd for lokalplanområdet langs Aarhus Å. Et højhus på op til 15 etager vil medfører ændrede sol/skyggeforhold. Belyses i Miljørapport Skole- og institutionskapacitet x x B&U oplyser, at der er kapacitet på Åby Skole til de første etaper i omdannelsesområdet, men at det kan blive nødvendigt at udvide Åby skole, ved de sidste etaper. Der er udlagt areal til nye børneinstitutioner syd for lokalplanområdet i lokalplan nr B&U ønsker ikke udlagt areal til nye børneinstitutioner i lokalplanområdet Andet Ansvarlig forvaltning/ Signatur BYP/pc BYP/pc BYP/pc NM/LRM BYP (fra B&U/BA) 14. Socioøkonomi / materielle goder BYP/NM 14.1 Påvirkning af sociale forhold x x Der påregnes at indgå kollegieboliger og boliger til familier. BYP/pc 14.2 Påvirkning af erhvervsmæssige interesser x Lokalplanen vil betyde nedlæggelse af erhverv i udtjent erhvervsbebyggelse og opførelse af primært boligbebyggelse. Der kan i lokalplanområdet indrettes erhverv i virksomhedsklasse BYP/NM

79 Screening/scoping (step 2) (Planens indvirkning på miljøet) Indvirkning Periode Bemærkninger Miljøparametre REGISTRERING AF: Ikke relevant Væsentlig negativ Uvæsentlig/neutral Væsentlig positiv Anlægsperiode Driftsperiode Begrund vurdering af planlægningens påvirkning på miljøet og placering af kryds. Mulige afværgeforanstaltninger kan beskrives. Ansvarlig forvaltning/ Signatur og en ny dagligvarebutik ved Søren Frichs Vej. Omdannelsesområdet er i kommuneplanen udlagt til erhverv i virksomhedsklasse 1-2. De eksisterende erhverv i omdannelsesområdet påregnes at kunne eksistere fortsat, indtil de også skal omdannes Andet 15. Sikkerhed BYP/NM 15.1 Kriminalitet x x Et blandet område vil ud fra en kriminalpræventiv betragtning være et plus. Bebyggelsen indrettes, så der ikke bliver bagsider eller arealer, som ikke kan overvåges. BYP/pc 15.2 Brand, eksplosion Aarhus Brandvæsen/ 15.3 Giftpåvirkning x Det vurderes, at der ikke er risiko for giftpåvirkning Andet NM/BjA Konklusion Krav om miljøvurdering:

80 Lokalplanen antages ud fra ovennævnte screening at ville medføre en væsentlig påvirkning af miljøet. Der er krav om miljøvurdering af planen, og miljøvurderingen foretages ud fra et alternativ (eventuelt et 0-alternativ). Det påregnes, at 0-alternativet vil være de nuværende forhold. Baggrundsmateriale Eventuel litteratur brugt i screeningen/scopingen Screeningen er udført af: Hvis der har været rådgivere involveret nævnes de her. ellers skrives navn, initialer og afdeling i skemaet herunder. Afdeling: Initialer: Navn: Byplanafdelingen (BYP): pc Peter Christoffersen Trafik og Veje (T&V): TAK Thomas Ager Hostrup Natur og Miljø (NM): Natur kehe Natur og naturbeskyttelse, Vandløb PSOG Peter Søgaard, Vandmiljø og Landbrug, Spildevand/NOM DBB Spildevand og regnvand, Grundvand Mhe Grundvand, Landbrug Virksomheder Bja Virksomheder/virksomhedsstøj, Jord ND Forureningsforhold, Aarhus Vand Beplantning mm. MÅL Marie Årup Larsen Aarhus Brandvæsen

81

82 13. marts 2014 Notat vedrørende trafikstøj ved Fragtmandscentralgrunden i Århus Der er beregnet vejstøj for udvalgte facader og udendørs opholdsarealer på Fragtmandscentralgrunden på Søren Frichs Vej i Århus. Formålet er at vurdere trafikstøjniveauet i forhold til Miljøstyrelsens krav om maksimalt vejtrafikstøjniveau på 58 db L den Forudsætninger: Trafik: Søren Frichs vej: ÅDT (Helhedsplansudkastet forventer , i dag er tallet ifølge tælling fra 2011 ) Gennemsnitshastighed Søren Frichs vej: 49 km/t (måling 2012 ø.f. Viby Ringvej) Åbyvej s.f. Søren Frichsvej ÅDT (tælling 2011) Gennemsnitshastighed: 49 km/t (estimeret) Åbyvej n.f. Søren Frichsvej ÅDT (tælling 2011) Gennemsnitshastighed: 40 km/t (estimeret grundet vejbump og skole) Der er kun regnet med trafik fra Søren Frichs Vej og Åbyvej. Der regnes til 1,5 meter over terræn på de udendørs opholdsarealer. Der er regnet til 1,5 m over gulvniveau på facaderne, og der regnes med en etagehøjde på 3,0 meter. Der er ikke regnet med skærme på terrænet på matriklen. Der regnes med et 120 cm høj skærm på kanten til penthouselejlighederne. Den planlagte bebyggelse er medregnet. Der er benyttet Kortforsyning.dk s digitale grundkort med koter og bygningshøjder. Trafikfordelingen er som trafikvej i by angivet i Vejdirektoratets rapport Der er benyttet Soundplan version 7.3 Der regnes med 5 refleksioner og 9 vejrklasser i punktberegningene og 3 refleksioner og 4 vejrklasser ved konturkortet.

83

84 Placering af lokalplansområde.

85 Støjkonturkort 1,5 meter over terræn.

86 Placering af beregningspunkter.

87

88 Husk at konturkortet overestimerer niveauet nær bygninger, da refleksionen fra bygningen tages med, hvilket den ikke bør, da grænseværdiener fritfeltsniveauet. På østsiden af bygning 1 samt på øst- og vestsiden af bygning 2-6 markerer det sydligste beregningspunkt grænsen for at facadeniveauet er 58 db L den. På baggrund af dette er det muligt at vurdere, hvilke lejligheder, der skal beregnes indendørs trafikstøj samt hvilke altaner, der kan regnes med som udendørs opholdsareal. I skemaet er angivet det maksimale facadeniveau på facaderne med vejene. Variationen mellem 1. sal og 4. sal er typisk 1 db og så er 5. sal ca. 1 db lavere end 4. sal. Resultater: sal Niveau db L den 7.sal Niveau db L den Bygning 1 Nordfacade Bygning 1 Vestfacade Bygning 2 Nordfacade Bygning 3 Nordfacade Bygning 4 Nordfacade Bygning 5 Nordfacade Bygning 6 Nordfacade Bygning 19 Vestfacade Lars Matthiessen Cand scient

89

90 ÅBYEN _ NY BYDEL VISUALISERING_PHOTO MATCH SEP_ 2014

91 ARBEJDSMETODE Beregninger af kamerainformationen samt fjernelse af forvrængning sker på baggrund af vores kalibrerede kameraudstyr, fotogrammetrisk software og præcise geografiske koordinater. Koordinaterne henter vi ud fra eksisterende 3D modeller i tilknytning til projektet eller via egne opmålinger med differentiel GPS nøjagtighed ned til 20 mm. Vi arbejder effektivt og med høj præcision. Eksempel på arbejdsmetode: Kameramatch og visualisering Det oprindelige billedbehandlede fotografi. Fotografiet er her korrigeret for objektivforvrængning, hvilket ses i form af den sorte markering omkring fotografiet. Den sorte markering beskæres til sidst. Fjernelsen af forvrængningen i fotografiet samt præcise information om kamera-position, -target, -roll og brændvidde sikrer at 3D model og fotografi ses fra præcis samme position og med samme perspektiv.

92 ÅBYEN _ NY BYDEL Reference fotografi med visuel angivelse af 5 GPS opmålte matchpunkter. Kameramatch efter opsætning ud fra kamerainformation. Reference fotografiet er brugt som baggrund med 3D-kasser indsat for hvert matchpunkt. Efter bekræftelse af korrekt kameramatch, byttes reference fotografiet ud med det endelige fotografi og den sorte markering beskæres.

93 KOORDINATSYSTEM: UTM 32 ETRS 89, DVR90 KOORDINATER ER FLYTTET X= Y= STANDPUNKT CAM 01

94 ÅBYEN _ NY BYDEL KAMERA: NIKON D800E MED FULL SIZE SENSOR OBJEKTIV: CARL ZEISS 2 / 35 mm, CARL ZEISS 1.4 / 50mm OPMÅLING UDFØRT MED DIFFERENTIEL GPS AF MIKKEL BARKER BILLEDESTØRRELSE: 7360 x 4912 px. BILLEDER UBESKÅRET, BILLEDBEHANDLET OG KORRIGERET FOR GEOMETRISK FORVRÆNGNING FOTOGRAFI POS. X POS. Y POS. Z TARGET X TARGET Y TARGET Z ROLL BRÆNDVIDE HØJDE OVER TERRÆN TID DATO CAM , ,98 7,04 463, ,28 7,95-0,45 34,86 1,64 10: GPS REFERANCE INFORMATION CAM 01 POS. X POS. Y POS. Z 1_NÆRMESTE HJØRNE AF RIST 406, ,87 5,09 2_SPIDS AF HAJTAND 412, ,24 5,14 3_TOP AF HEGNSPÆL 423, ,65 7,10 4_TOP AF HEGNSPÆL 415, ,47 6,93 5_HJØRNE AF HUS 413, ,69 8,33

95

96 ÅBYEN _ NY BYDEL

97 KOORDINATSYSTEM: UTM 32 ETRS 89, DVR90 KOORDINATER ER FLYTTET X= Y= STANDPUNKT CAM 02

98 ÅBYEN _ NY BYDEL KAMERA: NIKON D800E MED FULL SIZE SENSOR OBJEKTIV: CARL ZEISS 2 / 35 mm, CARL ZEISS 1.4 / 50mm OPMÅLING UDFØRT MED DIFFERENTIEL GPS AF MIKKEL BARKER BILLEDESTØRRELSE: 7360 x 4912 px. BILLEDER UBESKÅRET, BILLEDBEHANDLET OG KORRIGERET FOR GEOMETRISK FORVRÆNGNING FOTOGRAFI POS. X POS. Y POS. Z TARGET X TARGET Y TARGET Z ROLL BRÆNDVIDE HØJDE OVER TERRÆN TID DATO CAM , ,87 5,65 566, ,56 17,15 0,00 34,86 1,64 10: GPS REFERANCE INFORMATION CAM 02 POS. X POS. Y POS. Z 1_MELLEMRUM MELLEM KANTSTEN 681, ,62 4,00 2_HJØRNE AF KANTSTEN 653, ,87 4,05 3_NÆRMESTE HJØRNE AF VEJSTRIBE 682, ,63 3,81 4_NÆRMESTE HJØRNE AF BUSSTANDER 648, ,25 6,59 5_TOP AF HEGNSPÆL 645, ,16 6,22

99

100 ÅBYEN _ NY BYDEL

101 KOORDINATSYSTEM: UTM 32 ETRS 89, DVR90 KOORDINATER ER FLYTTET X= Y= STANDPUNKT CAM 05

102 ÅBYEN _ NY BYDEL KAMERA: NIKON D800E MED FULL SIZE SENSOR OBJEKTIV: CARL ZEISS 2 / 35 mm, CARL ZEISS 1.4 / 50mm OPMÅLING UDFØRT MED DIFFERENTIEL GPS AF MIKKEL BARKER BILLEDESTØRRELSE: 7360 x 4912 px. BILLEDER UBESKÅRET, BILLEDBEHANDLET OG KORRIGERET FOR GEOMETRISK FORVRÆNGNING FOTOGRAFI POS. X POS. Y POS. Z TARGET X TARGET Y TARGET Z ROLL BRÆNDVIDE HØJDE OVER TERRÆN TID DATO CAM , ,38 7,50-546, ,89 10,81-0,29 34,86 1,64 16: GPS REFERANCE INFORMATION CAM 05 POS. X POS. Y POS. Z 1_NÆRMESTE HJØRNE AF RIST 693, ,96 5,86 2_BUND AF STEN 698, ,33 5,98 3_FJERNESTE VENSTRE HJØRNE AF RIST 690, ,26 5,90 4_TOP AF SKILT 624, ,49 9,52 5_TOP AF SKILT 615, ,68 9,61

103

104 ÅBYEN _ NY BYDEL

105 KOORDINATSYSTEM: UTM 32 ETRS 89, DVR90 KOORDINATER ER FLYTTET X= Y= STANDPUNKT CAM 06

106 ÅBYEN _ NY BYDEL KAMERA: NIKON D800E MED FULL SIZE SENSOR OBJEKTIV: CARL ZEISS 2 / 35 mm, CARL ZEISS 1.4 / 50mm OPMÅLING UDFØRT MED DIFFERENTIEL GPS AF MIKKEL BARKER BILLEDESTØRRELSE: 7360 x 4912 px. BILLEDER UBESKÅRET, BILLEDBEHANDLET OG KORRIGERET FOR GEOMETRISK FORVRÆNGNING FOTOGRAFI POS. X POS. Y POS. Z TARGET X TARGET Y TARGET Z ROLL BRÆNDVIDE HØJDE OVER TERRÆN TID DATO CAM , ,02 13,75 713, ,28 14,23 0,19 34,86 1,64 10: GPS REFERANCE INFORMATION CAM 06 POS. X POS. Y POS. Z 1_TOP AF MARKERINGSPÆL 849, ,23 12,34 2_TOP AF MARKERINGSPÆL 847, ,76 12,21 3_TOP AF MARKERINGSPÆL 851, ,69 12,28 4_TOP AF MARKERINGSPÆL 830, ,08 11,29 5_TOP AF STEN 742, ,43 8,96

107

108 ÅBYEN _ NY BYDEL

109 KOORDINATSYSTEM: UTM 32 ETRS 89, DVR90 KOORDINATER ER FLYTTET X= Y= STANDPUNKT CAM 08

110 ÅBYEN _ NY BYDEL KAMERA: NIKON D800E MED FULL SIZE SENSOR OBJEKTIV: CARL ZEISS 2 / 35 mm, CARL ZEISS 1.4 / 50mm OPMÅLING UDFØRT MED DIFFERENTIEL GPS AF MIKKEL BARKER BILLEDESTØRRELSE: 7360 x 4912 px. BILLEDER UBESKÅRET, BILLEDBEHANDLET OG KORRIGERET FOR GEOMETRISK FORVRÆNGNING FOTOGRAFI POS. X POS. Y POS. Z TARGET X TARGET Y TARGET Z ROLL BRÆNDVIDE HØJDE OVER TERRÆN TID DATO CAM ,52 921,16 8,66 296, ,30 8,10 0,05 50,38 1,64 10: GPS REFERANCE INFORMATION CAM 08 POS. X POS. Y POS. Z 1_NÆRMESTE HJØRNE AF VEJSTRIBE 234,83 928,39 6,86 2_CENTRUM AF RIST 232,93 935,38 6,53 3_SPIDS PÅ HAJTAND 238,42 937,00 6,50 4_HØJRE HJØRNE AF SKILT 239,82 957,86 8,95 5_HJØRNE AF SKILT 387, ,13 7,41

111

112 ÅBYEN _ NY BYDEL

113 KOORDINATSYSTEM: UTM 32 ETRS 89, DVR90 KOORDINATER ER FLYTTET X= Y= STANDPUNKT CAM 09

114 ÅBYEN _ NY BYDEL KAMERA: NIKON D800E MED FULL SIZE SENSOR OBJEKTIV: CARL ZEISS 2 / 35 mm, CARL ZEISS 1.4 / 50mm OPMÅLING UDFØRT MED DIFFERENTIEL GPS AF MIKKEL BARKER BILLEDESTØRRELSE: 7360 x 4912 px. BILLEDER UBESKÅRET, BILLEDBEHANDLET OG KORRIGERET FOR GEOMETRISK FORVRÆNGNING FOTOGRAFI POS. X POS. Y POS. Z TARGET X TARGET Y TARGET Z ROLL BRÆNDVIDE HØJDE OVER TERRÆN TID DATO CAM , ,13 22,46 448, ,85 22,48-0,41 50,38 1,64 10: GPS REFERANCE INFORMATION CAM 09 POS. X POS. Y POS. Z 1_TOP AF VEJPÆL 486, ,59 6,62 2_HJØRNE AF SKILT 435, ,88 15,85 3_HJØRNE ÅF VEJMARKERING 422, ,39 19,39 4_HJØRNE PÅ RIST 423, ,95 17,68 5_HJØRNE PÅ SKILT 420, ,97 18,98

115

116 ÅBYEN _ NY BYDEL

117 OPMÅLING UDFØRT AF MIKKEL BARKER MIKKEL BARKER ApS HØVERVEJ 23a DK GALTEN TEL: [email protected]

118 ÅBYEN_NY BYDEL ANALYSE AF VINDFORHOLD 26. maj 2014

119 2 ÅBYEN_NY BYDEL ÅBYEN_ VINDROSE_JANUAR / DECEMBER

120 ARKITEMA INTRODUKTION FORMÅLET Formålet med udarbejdelse af denne analyse af vindforhold er at beskrive vindmiljøet i forbindelse med etabelering af en ny bebyggelse i bydelen Åby vest for Århus City. Grunden er mod vest afgrænset af Åbyvej og eksisterende erhvervsejendomme, mod syd af Lokesvej, mod øst af eksisterende erhvervsejendomme samt mod nord af Søren Frichs Vej. Vi kigger både på, hvordan nybyggeri kommer at påvirke eksisterende bystruktur og på vindforholdene intern i selve den ny struktur. bykvarter med boliger, grønne områder, erhverv, indkøbsmuligheder og fællesfaciliteter, - og med en attraktiv beliggenhed tæt på Aarhus City og rekreative områder i den grønne kile langs Århus Å og Brabrandstien. Det drejer sig om en omdannelse af det nuværende erhvervsområde til en del af et fremtidigt

121 4 ÅBYEN_NY BYDEL ÅBYEN_ VINDROSE_MARTS / MAJ

122 ÅBYEN_ VINDROSE_JUNI / AUGUST ARKITEMA 5

123 6 ÅBYEN_NY BYDEL ÅBY SKOLEN ERHVERV 02. OVERORDNEDE VINDPÅVIRKNINGER Den mest fremherskende vind i området kommer fra vest når vi kigger på vindrose for hele året. Med hensyn til vindhastighed er det 5-6 m/s, der er den mest frekvente. I mindre omfang /hyppighed forekommer der også vind med en hastighed over de 5-6 m/s og vi har derfor fastlagt vindhastigheden til 7 m/s som input til beregninger. For at få et mere nuanceret indblik i vindforholdene i løbet af året, kigger vi også adskilt på vinddata for forår og sommer. Vindrose for foråret afviger ikke meget fra det generelle billede, dog forekommer der procentvis noget mere vind fra den østlige retning. Om sommeren er vestenvinden igen klart den mest dominerende vind ifølge vindrose for perioden juni august. En CFD beregning med input fra Vindrosen for området og for hele året foretaget i Ecotect Analysis viser de eksisterende vindforhold. Den dominerende vestenvind blæser langs Søren Frichs Vej. Udformning af Åby skolen sikrer en vindbeskyttet skolegård. Det generelle niveau på vindhastighed er relativt lavt ved terræn og de store erhvervsbygninger danner også læ for vinden i flere områder.

124 ARKITEMA 7 ÅBY SKOLEN ERHVERV

125 8 ÅBYEN_NY BYDEL ÅBY SKOLEN LÆZONE ETAGEBOLIGER 6 ETAGER ETAGEBOLIGER 4-7 ETAGER LÆZONE ETAGEBOLIGER 4-7 ETAGER LÆZONE HØJHUS 15 ETAGER LÆZONE ERHVERV LÆZONE ETAGEBOLIGER 4-8 ETAGER ETAGEBOLIGER 4-7 ETAGER ETAGEBOLIGER 4-7 ETAGER

126 ARKITEMA 9 SNIT IGENNEM VINDDIAGRAM / BOLIGER / GÅRDHAVER LÆZONE LÆZONE LÆZONE SNIT IGENNEM VINDDIAGRAM / PLADS / OPHOLD LÆZONE 03. FORSLAG TIL NY BEBYGGELSE SNIT IGENNEM VINDDIAGRAM / HØJHUS For 1.etape af den nye bydel er der udarbejdet forslag til bebyggelsesplan, som viser en etageboligbebyggelse med tilhørende faciliteter. Bebyggelsen tænkes opført med en tæt og bymæssig karakter med et punkthus i op til 15 etager, mens de øvrige boligblokke etableres i varierede højder fra 4 til 8 etager. En opdateret CFD beregning med den nye bydel indsat viser, hvordan vindmiljøet vil være i den nye situation. Det kan konstateres, at den nye bebyggelse ikke kommer til at påvirke de vindforholdene ved Åbyskolen. Det generelle niveau på vindhastigheden er igen rimeligt lavt ikke mindst i forhold til SBI-anvisning 128, der sætter en grænse på 5 m/s som regulerende reference. Beregningen viser yderligere, at vindmiljøet på terræn langs de omliggende veje, herunder Søren Frichs Vej vil være acceptabelt og behageligt til ophold og færdsel. I forhold til vind imellem bygningerne i den kommende bebyggelse er der foretaget vindberegninger i forskellige højder fra terrænniveau til de øverste ertager, der svarer til tagterrasser med mulighed for ophold. Diagrammerne viser en lav vindhastighed / belastning der muliggør aktivt brug af udendørsarealerne til alle slags aktiviteter: rekreation, ophold, leg osv. Man kan forvente, at højhuset i en vis højde vil begynde at skabe de karakteristiske højhus hjørneturbulenser. Det vil påvirke eventuelle altaner vindmæssigt, men vil være uden betydning for ophold på terræn. Man kan konkludere at 1. etape af den nye bebyggelse ikke skaber vindmæssige problemmer hverken komfort- eller sikkerhedsmæssigt. Det er heller ikke nødvendigt, at der laves yderligere tiltag til forbedring af vindforholdene. LÆZONE LÆZONE

127 10 ÅBYEN_NY BYDEL VINDFLOW 2.0m OVER TERRÆNET LÆZONE LÆZONE LÆZONE VINDDIAGRAM 2.0m OVER TERRÆNET Illustrationen viser vindberegninger 2 m over terræn. Beregningen viser, at vindmiljøet på terræn langs de omliggende veje; Søren Frichs Vej, Åbyvej og Lokesvej vil være behageligt til ophold og færdsel med en gennemsnitlig vindstyrke på mellem 0 og 1 m/s. Mellem bygningerne viser beregningerne, at der ligeledes vil være behagelige vindforhold med en gennemsnitlig vindstyrke på mellem 0 og 1 m/s. I det fælles opholdsareal kan den gennemsnitlige vindstyrke komme op på 2,0 m/s, hvilket også gør det egnet til ophold og aktivitet. LÆZONE LÆZONE

128 ARKITEMA 11 VINDFLOW 6.0m OVER TERRÆNET TAGTERRASSE VINDDIAGRAM 6.0m OVER TERRÆNET Illustrationen viser vindberegninger 6 m over terræn ved de lavest beliggende tagterrasser. Beregningen viser, at vindmiljøet på terrasserne vil være behageligt til ophold med en gennemsnitlig vindstyrke på mellem 0 og 1 m/s. Som det fremgår, vil der ikke være behov for at etablere særlige afskærmninger, men et værn af glas vil naturligvis give mere læ.

129 12 ÅBYEN_NY BYDEL VINDFLOW 10.0m OVER TERRÆNET VINDDIAGRAM 10.0m OVER TERRÆNET Illustrationen viser vindberegninger 10 m over terræn ved de lavest beliggende tagterrasser. Beregningen viser, at vindmiljøet på terrasserne vil være behageligt til ophold med en gennemsnitlig vindstyrke på mellem 0 og 1.5 m/s. Som det fremgår, vil der ikke være behov for at etablere særlige afskærmninger, men et værn af glas vil naturligvis give mere læ. TAGTERRASSE TAGTERRASSE TAGTERRASSE

130 ARKITEMA 13 VINDFLOW 13.0m OVER TERRÆNET VINDDIAGRAM 13.0m OVER TERRÆNET TAGTERRASSE TAGTERRASSE TAGTERRASSE TAGTERRASSE Illustrationen viser vindberegninger 13 m over terræn ved de lavest beliggende tagterrasser. Beregningen viser, at vindmiljøet på terrasserne vil være behageligt til ophold med en gennemsnitlig vindstyrke på mellem 0 og 1.5 m/s. Som det fremgår, vil der ikke være behov for at etablere særlige afskærmninger, men et værn af glas vil naturligvis give mere læ.

131 14 ÅBYEN_NY BYDEL VINDFLOW 16.0 m OVER TERRÆNET Altaner Illustrationerne viser, at der kan etableres altaner på alle facader og samtidig sikres et behageligt vindmiljø på altanerne. På nordsiden af bygningerne 1, 2, 4, 5, 6 og 7 kan der være et mindre behageligt vindmiljø på altaner, der med fordel kan afskærmes mod vest. Men som det ses kommer den gennemsnitlige vindstyrke ikke over 2 m/s. Vestsiden af bygning 1 vil være belastet af direkte vind men med en gennemsnitlig vindstyrke på under 2 m/s på altaner ved de øverste etager, hvilket kan være vanskeligt at afskærme sig fra. På sydsiden af bygning1 kan der etableres en afskærmning af altanen mod vest, og på østsiden vil en overdækning af de øverste altaner hinre vindturbulens. Men også her er den gennemsnitlige vindstyrke mindre end 2 m/s VINDDIAGRAM 16.0 m OVER TERRÆNET TAGTERRASSE TAGTERRASSE TAGTERRASSE 7 Illustrationen viser vindberegninger 16 m over terræn ved de lavest beliggende tagterrasser. Beregningen viser, at vindmiljøet på terrasserne vil være behageligt til ophold med en gennemsnitlig vindstyrke på mellem 0 og 1.5 m/s. Som det fremgår, vil der ikke være behov for at etablere særlige afskærmninger, men et værn af glas vil naturligvis give mere læ. 4 5 TAGTERRASSE 6 TAGTERRASSE TAGTERRASSE

132 ARKITEMA 15

133

134 Åbyen Soldiagram 26_05_2014

135 21_06 Soldiagram 09:00 12:00

136 ÅBYEN _ NY BYDEL 15:00 18:00

137 21_09 Soldiagram 09:00 12:00

138 ÅBYEN _ NY BYDEL 15:00 18:00

139 21_12 Soldiagram 10:00 12:00

140 14:00 ÅBYEN _ NY BYDEL

141