ØKONOMISKE PRINCIPPER II

Transkript

1 ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 4 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 19 Claus Thustrup Kreiner Recap: kapitel 18 Analyse af markederne for produktionsfaktorer (arbejdskraft, kapital, jord ) Resultater Prisen på en inputfaktor tilpasser sig, således at den udbudte mængde af input er lig den efterspurgte mængde Inputprisen er lig med værdien af marginalproduktet (VMP) Gensidig afhængighed mellem markederne for de forskellige produktionsfaktorer og markedet for virksomhedens output 1

2 Betydning af arbejdskraft Arbejdskraft indgår ikke kun i produktionen af forbrugsgoder. Arbejdskraft er nødvendigt for Fremstilling af nye maskiner mv. (realkapital) Forskning og udvikling Opbygning af human capital (uddannelse) Udvinding af naturressourcer Alt er i sidst ende menneskeskabt! Recap: kapitel 18 Ligevægt på arbejdsmarkedet 2

3 Relation mellem kapitler Kapitel 18: Markederne for produktionsfaktorer Løn og beskæftigelse for en given type arbejdskraft er bestemt af udbud og efterspørgsel Kapitel 19: Lønninger og diskriminering Underliggende determinanter bag udbud og efterspørgsel? Hvorfor er der vedvarende lønforskelle? Kapitel 28: Arbejdsløshed på langt sigt Fisk går ikke til spilde på fiskeauktionen i Hanstholm men der er ledige hænder på arbejdsmarkedet. Hvorfor? Lønforskelle Jobindex Statens lønstatistik Lønstatistik HK DJØF: Min første løn i det private 3

4 Lønindeks for den private sektor efter branche og tid Lønindeks for den private sektor I ALT 2 Industri 1509 Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 1709 Tekstil- og læderindustri 2009 Træ-, papir- og grafisk industri 2309 Kemisk industri og plastindustri 2709 Jern- og metalindustri 3 Energi- og vandforsyning 4 Bygge og anlæg 5000 Autohandel, service og tankstationer 5200 Detailh. og reparationsvirks. undt. biler 5500 Hoteller og restauranter 7 Finansiering og forretningsservice 6509 Finansiering og forsikring Personlige tjenesteydelser og sociale institutioner 9009 Foreninger, kultur og renovation 1996K1 2005K Hvorfor er der vedvarende lønforskelle? Arbejdsmarked 1 Arbejdsmarked 2 Løn Løn Beskæftigelse Beskæftigelse 4

5 Hvorfor er der vedvarende lønforskelle? Relativ løn Relativ beskæftigelse Kompenserende lønforskelle Jobs har forskellige ikke-pekuniære karakteristika, der gør dem mere eller mindre attraktive 8-16 versus nattevagt Indenfor vs. udenfor Kontorstol vs. stillads Samarbejde vs. soloarbejde Ved en given løn vil alle have de attraktive jobs Hvad bestemmer lønforskelle i ligevægten? Er det professoren eller rengøringsassistenten som får den højeste løn ud fra denne teori? 5

6 Kompenserende lønforskelle Defintion: Genetillæg (Danmarks Statistik) Genetillæg er den del af fortjenesten, der udgøres af betalinger der ydes som kompensation for arbejdsbetingelser som - set i forhold til sammenlignelige lønmodtagere - er atypisk belastende. Herunder ekstra betaling for overtid. Genetillægget består - ud over tillægget for overarbejde - af alle genetillæg i og udenfor arbejdstiden. Herunder holddrifttillæg, varsko-, smuds-, udearbejds-, skur-, forskudt frokost-, varme-, tank-, vagt-, udkalds-, rejsetids-, vejpenge-, zone-, forskydnings- og forlægningstillæg. Kompenserende lønforskelle Virksomhedens arbejdsomkostninger udgør i gennemsnit i alt 211,01 kr. pr. time for alle lønmodtagere under ét. Heraf går 6,32 kr. til øvrige arbejdsomkostninger, mens genetillæg udgør 5,16 kr. DA s strukturstatistik

7 Human capital OBS: Medfødte evner er ikke en del af human capital Pendant til definition af fysisk kapital: Definition: Fysisk kapital Bygninger, maskiner og redskaber (+ evt. lager) anvendt i produktionen (inputfaktorer som er produceret tidligere og akkumuleret over tid) Definition: Human capital Færdigheder/viden akkumuleret i mennesker via investeringer i form af uddannelse, oplæring mv. Human capital Individets marginalprodukt stiger ved uddannelse Virksomheder er villige til at betale en højere løn Lønforskel kan betragtes som en kompenserende lønforskel, idet individet skal kompenseres for omkostninger afholdt i forbindelse med uddannelse (hvilke?) 7

8 Human capital Human capital Forklaring på forskel i stigningstakterne? 8

9 Medfødte forskelle: Forskellige præferencer OBS: Vores forklaringer indtil videre bygger ikke på at folk er forskellige Men folk er forskellige Jægerpilot-drømmen versus skuespiller-drømmen Mande-jobs versus kvinde-jobs Nørden versus praktikeren 9

10 Medfødte forskelle: Forskellige præferencer Workaholic? Medfødte forskelle: Evner og indsats Forskellig indsats på jobbet Ska vi hygge eller ska vi ha noget fra hånden? Forskellige evner Fysisk styrke, intelligens, udseende, opvækst mv. er forskellige Case study: Smukhedspræmien 10

11 Betydningen af tilfældigheder og held Efter et lucky punch fik jeg en høj løn Det ta r tid at opbygge human capital Human capital består i høj grad af specialiseret viden (spidskompetencer) Verden er foranderlig efterspørgsel efter en speciel type viden kan pludselig forsvinde eller stige kraftigt Lønforskelle skyldes også tilfældigheder vi skal ikke gøre os håb om at kunne forklare hele lønvariationen Alternativt syn på uddannelse Uddannelse øger ikke produktivitet Der er ufuldkommen information Virksomhederne kan ikke se folks medfødte evner Uddannelse bruges som signal og screening-device Kun de dygtige kan gennemføre en uddannelse Uddannelse bruges til at afsløre folks evner OBS: Hvis dette var den eneste årsag til uddannelse, så vil en stigning i det generelle uddannelsesniveau ikke bidrage til højere lønninger eller vækst 11

12 Hvordan bliver man ufattelig rig? Sherwin Rosen, The Economics of Superstars, American Economic Review, 1981 The Winner takes all markeder Der er enorme lønforskelle mellem top og bund indenfor gruppen af fodboldspillere, sangere, skuespillere og tekstbogs-forfattere sammenlignet med for eksempel tømrer, frisører og ansatte økonomer. Hvorfor? Hvordan bliver man ufattelig rig? 12

13 Decomposition: earnings Share of top 1% in total EARNINGS Share of Top 1% US % share total earnings FRANCE UK CA Top percentile of EARNINGS in 6 EU Countries France 450 Austria UK 400 % median 350 West Germany Italy Denmark

14 Diskrimination Definition: Diskrimination Individer som kun er forskellige pga. køn, race, alder eller andre personlige karakteristika tilbydes forskellige muligheder Svært at måle: Forskelle i løn mellem fx kvinder og mænd er ikke nødvendigvis tegn på diskrimination, og der kan være diskrimination selvom lønnen er ens Diskrimination I et fuldkommen konkurrence marked vil det være svært for virksomheder, som diskriminerer, at overleve. Markedsmekanismen arbejder mod denne form for diskrimination. Hvordan? Markedsmekanismen virker ikke mod løndiskrimination, hvis den har rod i diskrimination blandt kunderne til virksomhedernes produkt. Hvorfor? 14

15 Diskrimination Hovedpart af løngab for både funktionærer og manuel arbejdskraft skyldes kønsforskelle i uddannelse, arbejdsmarkedserfaring og brance- og virksomhedsspecifikke effekter Gupta & Rothstein (2001) Betydelig overledighed blandt nyuddannede kvinder i Danmark i årene 1999 til Nielsen, NØT, 2003 Mulige årsager? Diskrimination Ligestillingsmæssige virkninger En barselsudligningsordning kan betyde, at arbejdsgiverne vil være mere villige til at ansætte kvinder i den fødedygtige alder, herunder indenfor traditionelt mandsdominerede områder. En barsels-udligningsordning kan derfor øge beskæftigelsesfrekvensen for denne gruppe, og kan i et vist om-fang også medvirke til at nedbryde det kønsopdelte arbejdsmarked. Alt andet lige vil en barselsudligningsordning af begge grunde forbedre kvinders adgang til og fast-holdelse på arbejdsmarkedet, og dermed mindske ledighedsrisikoen for kvinder i den fødedygtige alder. Disse forhold vil entydigt øge ligestillingen mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet. Redegørelse fra Barselsfond-udvalget 15

16 Imperfektioner på arbejdsmarkedet Forskellige former for imperfektioner kan gøre, at lønnen fastholdes på et højere niveau end der, hvor der er markedsclearing (vender vi tilbage til i kapitel 28) Løn Beskæftigelse Opsummering: Hvad bestemmer lønninger Nogle jobs er mere interessante end andre og giver derfor lavere løn (kompenserende lønforskelle) Forskelle i human capital niveau (uddannelse, erfaring) Født med forskellige evner, ønsker til arbejde, ønsker til arbejdsindsats Tilfældigheder og held: Det ta r tid at starte forfra man kan være heldig/uheldig med valg af karriereforløb Diskriminering Imperfektioner på arbejdsmarkedet 16

17 Udvikling i lønforskelle over tid Relativ løn Relativ beskæftigelse Udvikling i lønforskelle over tid Lønforskel mellem uddannet og ikke-uddannet arbejdskraft er steget kraftigt de sidste 20 år i mange lande, men knap så meget i Danmark (Malchow-Møller og Skaksen, NØT, 2004) Årsager? Outsourcing Skill-bias i teknologiske fremskridt 17