FRA SOSU-LOV TIL ERHVERVSSKOLELOV

Transkript

1 FRA SOSU-LOV TIL ERHVERVSSKOLELOV Velfærdsaftalen: Uddannelse til alle 95% af en ungdomsårgang gennemfører ungdomsuddannelse i 2015 Kommunernes ansvar Erhvervsuddannelserne skal fornys: o Rummelighed o Fleksibilitet o Globaliseringsrapporten medfører: International dimension som formål ophold i udlandet også i skoleperioder, tilbud om mindst 1 fremmedsprog udover engelsk, kompetencer som retter sig mod fremmedsprog og kulturforståelse. Innovation i formålsparagraf, tilbud om undervisning heri og som kompetencemål Iværksætteri i formålsparagraf, tilbud om undervisning i oprettelse af selvstændig virksomhed og som kompetencemål. o Fælles rammelov og dermed ophævelse af sosulov dog: Dimensionering på sosu som nu (fri adgang til gf) Sosu nævnt som undtagelse i forhold til skal-paragraf om oprettelse af lokale uddannelsesudvalg begrundelse er, at bestyrelse og uddannelsesudvalg kan give dobbeltarbejde skolerne skal i givet fald varetage opgaverne. Sundhedsministeriet bevarer bemyndigelse jf. sosulov 38 Tvistighedsnævnet gælder ikke på sosu vedr. ansættelsesretlige spørgsmål. Uddannelsesgaranti: Alle unge skal kunne optages på GF Alle unge med praktikpladsaftale skal sikres uddannelse på Sosu dog max. 50%. Alle med 1. trin kan vende tilbage og gennemføre næste trin med beskæftigelse i stedet for praktikplads EUD+ Alle med GF skal kunne afslutte en uddannelse indenfor indgangen. Ændring af indgangsstrukturen: Fra 7 10/12 indgange skal kunne udmønte uddannelsesgarantien. Betydelig geografisk spredning er fortsat ønskelig. Indgang og uddannelsesfamilier, uddannelsesfamilier er tænkt til at samle de modeprægede og oversøgte uddannelser f.eks frisør, medier o.a. Indgangene: uddannelserne skal have et funktions- og kompetencefællesskab. Der skal altid være en uddannelse med skolepraktik eller en uddannelse uden praktik af hensyn til uddannelsesgarantien.

2 Ændret adgangsbegrænsning: Tænkt anvendt på uddannelser, hvor der er begrænsede beskæftigelsesmuligheder. Gælder ikke, hvis eleven har en praktikaftale med en virksomhed. Fornyelse af grundforløb (GF): Skal være mere fleksibel og praksisnær. Eleverne skal kompetenceafklares tidligt og indenfor de første 14 dage m.h.p. stillingtagen til merit eller forlængelse af forløbet. Møde praksis tidligt. Der skal tilrettelægges særligt strukturerede GF (gf-pakker) for uafklarede elever og elever med svage forudsætninger, så de får færre valgsituationer. Et eksempel kan være elever med anden etnisk baggrund end dansk med behov for sprog-, kulturog samfundsforståelse. Også GF-pakker for afklarede elever eks. elever med uddannelsesaftale, forudgående uddannelse, erhvervserfaring. GF-pakkerne færre elever pr. lærer m.h.p. mere praksisnær undervisning. Skolen skal evt. tilbyde særlige GF-pakker i samarbejde med andre skoletilbud (f.eks. produktionsskoler og sprogskoler). GF-pakkerne skal annonceres. Vejledningen skal styrkes i GF og der skal gives tilbud om korte praktikforløb. Mulighed for korte praktikforløb efter afsluttet GF Styrket opsøgende indsats i f.t elever med særlige behov og deres forældre. Indikatorsystem med praktikpladsmuligheder skal udvikles. Samarbejde med kommuner og UU styrkes. GF skal give adgang til hele indgangen. Trindeling af alle uddannelser: Alle uddannelser skal trindeles, så hver trin afspejler en jobprofil (SSH 1 SSA 2). National kvalifikationsnøgle opbygget med kompetencetrin EQF (european qualifications framework). Niveaudeling: Skal give mulighed for at sigte mod højst opnåelige niveau. Svage elever skal kunne afslutte en uddannelse og flere skal tage en videregående uddannelse. Mulighed for at vælge højere niveau end det obligatoriske, gælder både erhvervsrettede fag og studierettede fag. Reglen medfører behov for præciserende lovændring. En elev skal kunne udskifte et fag, som alene har videregåendeuddannelsesperspektiv med et andet fag eller et andet niveau fra fagrækken.

3 Niveauvalg skal ske på baggrund af vejledning og med udgangspunkt i RKV. Individuelle erhvervsuddannelser: Der gives mulighed for at nye fleksible og individuelle uddannelser styrkes, da disse tilbud kan tilrettelægges uden godkendelse fra der faglige udvalg. Hertil gives et særligt tilskud pga ekstra administrativt arbejde. Individuelle erhvervsuddannelser skal normalt vare 2 år, heraf skal 20 max. 40 uger være skoleundervisning. De individuelle erhvervsuddannelser skal kunne blive et eksperimentarium for udvikling af nye uddannelser. Uddannelsesaftaler: Der kan indgås uddannelsesaftale for en kortere del af uddannelsen end et kompetencegivende trin, dog min 1 skoleperiode og 1 praktikperiode af uddannelsens hovedforløb. Mulighed for at en uddannelses hovedforløb deles over flere aftaleperioder. Indsats mod frafald: Et udviklingsprojekt skal iværksættes med henblik på en entydig, rettidig og standardiseret registrering af frafald. Registreringen skal medvirke til, at man kan finde årsager og forklaringer på frafald og dermed iværksætte en målrettet indsats. Skolen skal udarbejde en handlingsplan med konkrete mål og strategier for at mindske frafaldet. Handlingsplanen skal offentliggøres og evalueres 1 gang årligt. Hvis skolen ikke har nedbragt frafaldet kan uvm indgå en indsatsaftale med skolen. Eksempler på indsatsen mod frafald kan være: o Tidlig samtale med eleven o Særlige forløb o Støtteforanstaltninger o Social- og psykologisk rådgivning o Lektieværksteder. o Afvekslende undervisning. o Øget voksenkontakt ved f.eks. mentor og/eller kontaktlærer. o Korte praktikophold. Flere praktikpladser: National kampagne. Undersøgelse vedr. behov for ændring af AER aftalen. Staten skal øge antallet af praktikpladser med 25%. Regeringen vil drøfte med KL om kommunerne opretter det antal praktikpladser, som mindst svare til behovet for uddannet arbejdskraft også på social- og sundhedsområdet. Elevplan forventes også anvendt i praktikken.

4 Bedre uddannelsesdækning: Styrket analyse og prognosevirksomhed m.h.p nye uddannelsesmuligheder i f.t nye behov. Faglige udvalg er forpligtet til at følge udviklingen og tage initiativer til nyetablering, omlægning og nedlæggelses af uddannelser. Faglige udvalg skal afgive en årlig udviklingsredegørelse til uvm. Der bliver mulighed for at nedsætte særlige udviklingsudvalg, hvor de faglige udvalg ikke løser opgaven. Modernisering af styringen af de enkelte uddannelser: Den nuværende detaljerede styring af undervisningens indhold og tilrettelæggelse erstattes af mere mål- og rammestyring (Sosu nævnes dog som uddannelser, der er mindre detaljeret beskrevet end de øvrige uddannelser). Der etableres en ny administrativ styringsmodel: o Uvm fastlægger sammen med de faglige udvalg de overordnede rammer i en uddannelsesbekendtgørelse. o Det faglige udvalg udmønter uddannelsesbekendtgørelse i uddannelsesordninger efter høring af skolerne. o Skolerne planlægger og beskriver den konkrete undervisning i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg (undervisningsplanerne). o Sideløbende skal der være mere målstyring og mindre tidsstyring (der skal være fokus på opnåelse af målene som det vigtigste i uddannelsen). Styrket læreruddannelse og efteruddannelse: Lærernes pædagogiske og faglige forudsætninger skal ajourføres. Midler til styrkelse af den erhvervspædagogiske læreruddannelse (pædagogikum). Hvis skolerne ikke bidrager tilstrækkeligt kan der indgås indsatsaftaler. Økonomiske konsekvenser: Statslige udgifter. Initiativerne skal evalueres i Internationaliserings tilskud. Tilskud til udenlandske gæstelærere. AER omlægges så PIU også omfatter lande udenfor EU og EØS. Fornyelse af GF skal udmønte en takstforhøjelse. Vejledningstilskud Kvalitetssikring samlet takstforhøjelse af GF. Praktiktaxameter gælder ikke sosu p.g.a dimensioneringen. Styrket læreruddannelse udmøntes centralt med fastsatte kriterier. Administrative konsekvenser: Elevadministrative systemer analyseres.

5 Praktikbestemmelser: Private leverandører kan godkendes som praktikpladser, hvis opgaverne modsvarer praktikreglerne, dermed ikke kun til SSH. Private leverandører, som ikke har udliciteringsaftale kan ansætte elever udover dimensioneringen, hvis de er godkendt som praktiksted. Ankenævnet inddrager offentlige arbejdsgivere, nærmere regler vil blive fastlagt. Tvistighedsnævnet gælder ikke sosu, når der er tale om ansættelsesretlige forhold, faglig udvalg skal forsøge at mægle alternativt domstolene. Der tænkes ikke udbudt flere uddannelser med skolepraktik, end der er nu. Andre bestemmelser: Ferieloven har andre bestemmelser, end vi kender fra sosu, når eleven uddannes efter lov om erhvervsuddannelse. Eleverne vil i flere tilfælde skulle have løn under ferie også selvom de ikke har optjent feriepenge. Regler om elevers betaling for ekskursioner og undervisningsmidler: o Institutionen kan bestemme efter drøftelse med eleverne, at de selv anskaffer en del af undervisningsmidlerne, nævnt er kopiering, regnemaskiner og lærebøger, som har blivende værdi. For GF elever dog max kr. jf. bek Rådgivende organer: o Rådet for de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser nedsættes af undervisningsministeren, rådgiver på overordnet niveau og afgiver indstilling til ministeren. o Det faglige udvalg nedsættes af arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne. Udarbejder uddannelsesordninger, godkender praktiksteder, godkender forlængelser og afkortninger af uddannelserne o Lokale uddannelsesudvalg jf. dog mulighed for ikke at oprette. Elev og virksomhed kan aftale forlængelse af uddannelsen hvis: o Sygdom i mere en 10% o Fravær på grund af supplerende undervisning. o Ved orlov p.g.a. barsel eller adoption. o Ved særlige forhold o Faglige udvalg skal godkende forlængelsen, hvis den er længere end fraværsperioden. o Hvis ej enighed mellem elev og virksomhed beslutter det faglige udvalg. En uddannelsesaftale kan ikke opsiges de første 3 måneder er dog prøvetid. Misligholdelse kan hæve aftalen, skal dog ske indenfor 1 måned efter det er kommet til kendskab eller hvis parten burde have vidst. Uddannelsesaftalen bortfalder, hvis eleven bortvises fra undervisning. Kan kun ske, hvis eleven groft har tilsidesat ordensregler og der forgæves er forsøgt med mindre vidtgående foranstaltninger. Tvistigheder indbringes for der faglige udvalg jf. dog tidligere vedr. tvistighedsnævnet.

6 EUD+ Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser: Dog: Loven træder i kraft 1. august 2007 Tidspunktet for ikrafttræden af bestemmelsen vedr. kortere forløb fastsættes af ministeren. Sosulovs 2 stk. 4 vedr særligt tilrettelagt GF fortsætter indtil Sosulov 4 vedr. længde af SSH gælder indtil Sosulov 5 vedr. længde af SSA gælder indtil Sosulov 6 vedr. længde af PGU gælder indtil Sosulov 11 vedr. adgang til SSH og PGU gælder indtil Sosulov 12 vedr. adgang til SSA gælder indtil Sosulov 13 stk. 2-4 vedr. optagelse gælder indtil Sosulov 14 vedr. ansættelsesaftaler gælder indtil Sosulov 22b stk 2 vedr ministerens fastsættelse af dimensionering af GF gælder indtil Sosulov 39 vedr. klageadgang gælder indtil I øvrigt gælder regler fastsat i forhold til sosuloven indtil de afløses af nye regler eller ophæves. Britta Martinsen 11. marts 07 Kilder: Lovforslag L 173 fremsat den af undervisningsministeren. Bemærkninger til lovforslaget. Lov bekendtgørelse nr. 183 om erhvervsuddannelser Lov bekendtgørelse nr om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser.