Evaluering af samarbejdet med projekt High:Five
|
|
|
- Lasse Lorentzen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Januar 2008 Evaluering af samarbejdet med projekt High:Five Socialforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune samt projekt High:Five i regi af Det Nationale Netværk af Virksomhedsledere underskrev en samarbejdsaftale i februar Med dette samarbejde skal der skabes job- og uddannelsesmuligheder for marginaliseringstruede unge mellem 15 og 25 år i Københavns Kommune, hvoraf mange har en kriminel baggrund og andre befinder sig i en gråzone med hensyn til kriminalitet. I denne rapport evalueres samarbejdet med projekt High:Five. Ultimo januar 2008 vil den blive forelagt det politiske udvalg i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. Resultatmål for samarbejdet Formålet med samarbejdet er via projekt High:Five at få virksomhedsplaceret de unge fra målgruppen med henblik på afklaring og opkvalificering i forhold til arbejdsmarkedet via ordinær beskæftigelse, arbejdsmarkedspraktik, fritids/deltidsjob, læreplads, EGU eller ordinær uddannelse. De tre involverede forvaltninger i Københavns Kommune har alle marginaliserede og socialt utilpassede unge, som kan drage fordel af virksomhedsplacering gennem High:Five og derved opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. 1 Resultatmålet har været at få mindst unge fra Københavns Kommune i job eller uddannelse via projekt High:Five. Status ved udgangen af 2007 viser, at 7 unge har påbegyndt en læreplads, mens 24 unge stadig er virksomhedsplaceret via High:Five. Herudover er 22 unge kommet videre i andet job og 4 unge har begyndt anden uddannelse efter deres første virksomhedsplacering via High:Five. Resultatmålet er derfor opfyldt. Virksomhedssamarbejdet Det er vurderingen fra projekt High:Five, at virksomhederne, der indtil videre har deltaget i projektet, har udvist en stor vilje og lyst til at medvirke. Det er erfaringen, at virksomhederne oftest skal tænke over tingene, før de beslutter sig for at deltage i et samarbejde, men når der først er sagt ja, så udviser virksomhederne hurtig og konsekvent handling. I København er unge virksomhedsplaceret i supermarkeder (Føtex, Irma, Netto), hos murermestrer, i diverse butikker, restaurationer (McDonald, Don Don, 7 eleven) byggemarkeder mv. 1 Se Samarbejdsaftalen (Bilag 1) for nærmere beskrivelse af projektet.
2 Side 2 af Væsentlige resultater Alle samarbejdsparter i Københavns Kommune er enige om, at samarbejdet kører tilfredsstillende. Nedenstående figur opsummerer projektets resultater. Resultater ( ) 34 pct. af de unge over 18 år er kommet videre i job eller uddannelse efter virksomhedsplacering via High:Five, mens det tilsvarende tal for de unge under 18 er på 25,9 pct. 43 pct. af de unge over 18 år er stadig virksomhedsplaceret via High:Five, mens det kun gælder for 25,9 pct. af de unge under 18 år. Frafaldsraten er mindst for de unge over 18 år, idet kun 16,1 pct. af de over 18 årige har afbrudt en påbegyndt virksomhedsplacering før tid, men det gælder for hele 40,9 pct. af de under 18 årige. De unge med anden etnisk baggrund end dansk klarer sig bedst, idet frafaldsraten for denne gruppe er 38 pct.-point lavere end for unge med dansk baggrund. Ovenstående tal vil blive uddybet i afsnit 4. Unge over 18 år og unge under 18 år Det er de unge over 18 år, som klarer sig bedst. Hele 77 pct. af de unge over 18 år er stadig virksomhedsplaceret eller er kommet videre i andet job eller uddannelse. Heraf har 12,5 pct. fået en læreplads, 30,4 pct. er virksomhedsplaceret, 28,6 pct. har selv fundet et andet job, mens 5,4 pct. har påbegyndt en uddannelse, jf. tabel 1. For de unge under 18 år er det samlede tal 52 pct. for unge på læreplads, i job eller under uddannelse, og de har samtidig en frafaldsprocent, der er oppe på 33,3 pct. sammen med 7,4 pct., som er blevet afskediget. Tabel 1 Status for målgruppen fordelt på alder, unge under unge over 18 år 18 år Virksomhedsplaceret læreplads 12,5 job 25,9 30,4 Er selv kommet videre Afbrudt forløb overgået til job 22,2 28,6 overgået til uddannelse 3,7 5,4 afbrudt forløb pga afskedigelse 7,4 3,6 afbrudt forløb af andre årsager 33,3 12,5 mangler match 7,4 7,1 i alt 99,9 100,1
3 Side 3 af 12 Etnisk danske unge og unge med anden etnisk baggrund end dansk Hvis man kigger på de unges etniske baggrund, så klarer de unge med anden etnisk baggrund end dansk sig bedst. De har en frafaldsrate, som er 38 pct.-point lavere end for unge med dansk baggrund, og hele 82,4 pct. af de etniske unge er stadig til knyttet arbejdsmarkedet, hvoraf 10,5 pct. har fået en læreplads, 36,8 pct. er virksomhedsplaceret, 29,8 pct. har selv fundet et andet job og 5,3 pct. har påbegyndt en uddannelse, jf. tabel 2. Tabel 2 Status for målgruppen fordelt på etnisk baggrund, dansk baggrund anden etnisk baggrund Virksom- læreplads 3,1 10,5 heds- placeret job 28,1 36,8 Er selv kommet videre Afbrudt forløb overgået til job 15,6 29,8 overgået til uddannelse 3,1 5,3 afbrudt forløb pga afskedigelse 9,4 1,8 afbrudt forløb af andre årsager 37,5 7,0 mangler match 3,1 8,8 i alt 100,0 100,0 Samarbejdet kører tilfredsstillende, hvilket primært skyldes gode personlige relationer. For at konsolidere projektet og sikre, at de gode resultater videreføres, så vurderer samarbejdsparterne at det er nødvendigt at skabe mere faste procedurer for samarbejdet. Samarbejdsparterne fremhæver tre områder, som de ønsker at videreudvikle og styrke i Prioriteringer for samarbejdet fremover 1. Sikre at alle udsatte unge får tilbud om helhedsorienteret mentorstøtte på arbejdsplads og i fritiden, herunder etablering af et mentorforum. 2. Udvikle samarbejdet på tværs af forvaltningerne i Københavns Kommune. 3. Invitere Kriminalforsorgen med i samarbejdet omkring kriminelle/ gråzone unge. Disse punkter vil blive uddybet i afsnit 3. Resultater for de over 18 årige (2007) Et resultatmål fra Beskæftigelsesaftale 2007 i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen er, at Mindst 30 unge med kriminel baggrund skal i løbet af 2007 være kommet i job eller uddannelse som led i to særlige projekter på området. Det ene af disse to projekter er projekt High:Five.
4 Side 4 af 12 I løbet af 2007 er 37 unge over 18 år blevet virksomhedsplaceret gennem High:Five 2, hvoraf 26 unge, hvilket svarer til 71 pct., stadig er tilknyttet arbejdsmarkedet. Heraf har 16 pct. fået en læreplads, 30 pct. er virksomhedsplaceret via projektet, mens 22 pct. selv har fundet et ordinært job og 3 pct. er påbegyndt en uddannelse., jf. tabel 3. Tabel 3 Status for de unge over 18 år, 2007 (antal, pct.) unge over 18 unge over 18 år (antal) år Læreplads 6 16 Virksomheds- placeret Job overgået til job 8 22 Er selv kommet videre Afbrudt forløb overgået til uddannelse 1 3 afbrudt forløb pga afskedigelse 2 5 afbrudt forløb af andre årsager 6 16 mangler match 3 8 i alt Fordelt på etnisk baggrund, så er halvdelen af de unge med dansk baggrund faldet fra, men tallet for de etniske unge er nede på 4,3 pct. Tabel 4 De unge over 18 år fordelt på etnisk baggrund, 2007 dansk anden etnisk baggrund baggrund læreplads 7,1 21,7 Virksomheds- placeret job 35,7 26,1 overgået til job 7,1 30,4 Er selv kommet videre Afbrudt forløb overgået til uddannelse 4,3 afbrudt forløb pga afskedigelse 14,3 afbrudt forløb af andre årsager 35,7 4,3 mangler match 13,0 i alt 100,0 100,0 2 Tallet for de under 18 årige er 7 virksomhedsplaceringer i 2007.
5 Side 5 af Fremtidige prioriteter i samarbejdet High:Five konstaterer, at i løbet af den periode, hvor projektet har kørt, har gruppen af unge ændret sig markant. I starten lykkes det ofte at få fat i velfungerende unge, der ved en fejl havde fået en plet på straffeattesten, men som egentlig fungerede som andre unge. I løbet af perioden er mængden af unge, der alene har ledighed og pletter på straffeattesten som problem, skrumpet ind til næsten nul. Denne udvikling i gruppens karakteristika stiller krav om en tæt og håndholdt indsats for hver enkelt ung i projektet. De erfaringer, der er gjort i Københavns Kommune fremhæver tre områder, der skal i fokus fremover i samarbejdet Mentorer på arbejdspladserne og i fritiden Projektets parter er enige om, at en stor del af projektets succes kan tillægges værdien af en mentor på arbejdspladsen. High:Five vurderer, at det klart er opfattelsen, at udvælgelse, afklaring og kvalificering af den rigtige mentor er altafgørende. BUF supplerer med, at både mentorer og unge udtrykker tilfredshed med ordningen. Mentorstøtten betyder tryghed for de unge, som ikke før har haft en succesfuld tilknytning til en arbejdsplads eller har svært ved at fastholde arbejde og uddannelse. På den baggrund er der generel enighed om, at brugen af mentorer skal styrkes. Det gælder både mentorer på arbejdspladsen og sociale mentorer. Mentorer på arbejdspladsen støtter de unge og styrker samtidig medarbejdernes forståelse for en ny kollega med en plettet straffeattest, som har behov for at starte på et lidt lavere niveau end normalt. Sociale mentorer støtter de unge i fritiden uden for arbejdssituationen. Det er vurderingen, at der er behov for samkøring og helhedstænkning mellem de forskellige mentorordninger, som er etableret i hhv. SOF, BUF, BIF og hos High:Five. Mentorordninger virker, hvis mentoren har de rette personlige kvalifikationer og engagement. Derudover skal mentorerne selv være i stand til at søge informationer og have adgang til en vejleder, når der er behov for coaching. De mange mentorer efterspørger et fælles forum, hvor de kan blive introduceret til opgaven, få løbende oplæring samt udveksle erfaringer. I dag eksisterer der ikke opkvalificerende kurser målrettet mentorer, der arbejder med udsatte unge. Samarbejdet peger på, at der er behov for at opkvalificere mentorerne til at støtte særligt udsatte unge. Derfor er samarbejdspartnere fra High:Five, UU-København, Jobcentret i Skelbækgade og Kriminalforsorgen ved at udarbejde et mentorudviklingsforløb med supervision, sparring og etablering af mentornetværk. Mentorkurset starter op i Der skal sikres mulighed for supervision og coaching af mentorer i Københavns Kommune. Det er vigtigt, at mentoroplæringen og udvælgelsen får lokalt ejerskab i BIF, BUF og SOF. Derfor forslås det, at ansvaret for mentorerne placeres hos et nyt Samarbejdsforum (se næste afsnit).
6 Side 6 af 12 Der skal etableres et formelt forum for mentorer i Københavns Kommune, hvor de kan videndele med hinanden på tværs af forvaltningerne. I dag eksisterer et lignende forum på High:Fives hjemmeside Samarbejdsforum på tværs af forvaltningerne Samarbejdsparterne ønsker at udvikle et mere formaliseret samarbejde på tværs af forvaltningerne i Københavns Kommune. Et formaliseret Samarbejdsforum består af mindst en repræsentant fra hver forvaltning (BIF, BUF og SOF), der efter fast mødeplan mødes med High:Fives repræsentanter i København. Samarbejdsforumet skal udvikle, koordinere og vedligeholde samarbejdet samt gennemgå og afklare aktuelle sager. Kompetencer til afklaring ligger hos deltagerne. Inspiration til udvikling af en konkret samarbejdsmodel kan bl.a. hentes fra Dommervagtsprojektet. Forumet skal også fungere som bekymringsgruppe, hvor den enkelte unges situation drøftes og relevante tilbud afdækkes og iværksættes. Unge som er for fagligt, socialt eller personligt svage til at profitere af High:Fives tilbud bringes op i gruppen, og der tages stilling til, hvordan de unge vil kunne hjælpes videre på anden vis. Der skal udfærdiges en klar oplistning af mulighederne for støtte fx EGU-kurser, prøvepraktik, virksomhedspraktik, løntilskud, mentor, mentorkursus, støtteperson mv. Netværksmøder BUF foreslår, at der som fast procedure etableres et indledende Netværksmøde før en ung sættes i arbejde. På dette møde deltager den unge, High:Five konsulent, vejleder, arbejdsgiver, samt eventuelt sagsbehandler, mentor og andre relevante involverede, herunder ressourcer fra den unges eget netværk. Mødet skal sikre en klar rollefordeling og fælles aftaler om perspektiv, handleplan og opfølgning. På netværksmødet aftales der hvem, der får den primære kontakt til den unge. Netværksmødet finder sted på baggrund af en indledende visitationssamtale med deltagelse af den unge, High:Five og indstillende sagsbehandler/vejleder. Det er Samarbejdsforumet, som tager stilling til, hvordan dette forslag om Netværksmøder skal igangsættes Kriminalforsorgen Der er generelt enighed om, at det er væsentligt at få Kriminalforsorgen med i samarbejdet. Det er via Samarbejdsforumet, at Kriminalforsorgen søges inddraget i samarbejdet.
7 Side 7 af Uddybende tal Dette afsnit indeholder en uddybende forklaring af de tal, som er præsenteret i de første afsnit af denne evaluering Status for gruppen af unge over 18 år Projekt High:Five har gennem de seneste 2 år (jan okt. 2007) virksomhedsplaceret 56 unge over 18 år fra projektets målgruppe i Københavns Kommune. Tabel 5 viser, hvor de unge fra målgruppen befinder sig efter at de er blevet/ har været virksomhedsplaceret gennem projekt High:Five. Det fremgår om de: A) Stadig er aktive deltagere i et virksomhedsforløb, B) Er kommet videre i job eller uddannelse, C) Har afbrudt det påbegyndte virksomhedsforløb. Det fremgår her, at 12,5 pct. har fået en læreplads på en virksomhed, mens 30,4 pct. er placeret i et støttet jobforløb (løntilskud, praktik, fuldtids-, deltids- eller fritidsjob). Dvs samlet set er 42,9 pct. af målgruppen stadig aktive deltagere i det virksomhedsforløb, som de er blevet matchet til af High:Five. Yderligere er 28,6 pct. kommet videre i et job, de selv har fundet, mens 5,4 pct. er gået videre til et uddannelsesforløb. De, der er kommet videre i andet job eller uddannelsesforløb, udgør 34 pct. af den samlede ungegruppe. En mindre andel af ungegruppen har afbrudt deres virksomhedsforløb før tid uden at komme videre i andet job/ uddannelse. Det drejer sig om 3,6 pct., der er blevet fyret og 12,5 pct., som er stoppet af sig selv eller efter aftale. Herudover er der 7,1 pct. unge, som ikke er blevet matchet med en virksomhed. I alt 23,2 pct. af den samlede målgruppe. Tabel 5 Status for gruppen af unge over 18 år, A) Placering i forløb B) Overgået til C) Årsag til afbrudt forløb Antal unge læreplads Job job uddannelse afskediget standset selv/ eft. aftale mgl. Match i alt dømt/afsoner 4 3,6 3,6 7,1 plettet straffeattest 40 5,4 17,9 21,4 3,6 3,6 12,5 7,1 71,4 ren straffeattest/gråzone 12 3,6 8,9 7,1 1,8 21,4 i alt 12,5 30,4 28,6 5,4 3,6 12,5 7,1 100,0
8 Side 8 af 12 Etnisk baggrund og straffeattest for gruppen af unge over 18 år Ungegruppen kan også karakteriseres ud fra deres straffeattest samt deres etniske baggrund. Af tabel 5 på foregående side fremgår det, at 7,1 pct. af gruppen af de over 18 årige afsoner en dom, 71,4 pct. af målgruppen har en plettet straffeattest, mens 24,1 pct. er gråzone-unge. I nedenstående tabel 6 er ungegruppen både opdelt på etnisk herkomst (hhv. dansk eller anden etnisk baggrund) og status på deres straffeattest. Hele 69,6 pct. af den samlede gruppe har anden etnisk baggrund end dansk. Det fremgår, at ud af de 7,1 pct., som afsoner en dom, så er alle stadig aktive i det virksomhedsforløb, som High:Five har formidlet. Der er procentvis lige mange danske og etniske unge i denne del af målgruppen, nemlig hhv. 3,6 pct. Ud af de 71,4 pct., som har en plettet straffeattest, så er 2/3 unge med anden etnisk baggrund. Dette svarer til knap halvdelen af den samlede målgruppe (44,6 pct.). De etniske unge med en plettet straffeattest klarer sig væsentligt bedre end de unge med dansk baggrund, som ligeledes har en plettet straffeattest. For de etniske unge har 12 pct. fået en læreplads, 16 pct. er blevet virksomhedsplaceret, 40 pct. er fortsat i andet job efter virksomhedsplaceringen, og 8 pct. er gået videre til et uddannelsesforløb. Hele 76 pct. af målgruppen er således stadig tilknyttet arbejdsmarkedet, og kun 8 pct. har afbrudt virksomhedsforløbet før tid. Dog er hele 16 pct. af de etniske unge endnu ikke blevet matchet med en virksomhed. For de etnisk danske unge med en plettet straffeattest er 40 pct. stadig virksomhedsplaceret, og 13,3 pct. har selv fundet andet job. Dvs. 53,3 pct. af målgruppen er stadig tilknyttet arbejdsmarkedet, men herudover er 13,3 pct. blevet fyret og 33,3 pct. har afbrudt virksomhedsforløbet før tid. Der er altså en markant større andel af de danske unge, som dropper ud og taber kontakten til arbejdsmarkedet. Tabel 6 Målgruppen fordelt på etnisk herkomst, A) Placering i B) Overgået forløb til C) Årsag til afbrudt forløb mgl. match i alt Etnisk baggrund læreplads job job uddannelse afskediget standset selv/ eft. aftale dansk 3,6 50,0 50,0 100 dømt/afsoner anden 3,6 50,0 50,0 100 plettet dansk 26,8 40,0 13,3 13,3 33,3 100 straffeattest anden 44,6 12,0 16,0 40,0 8,0 8,0 16,0 100 ren straffeattest/gråzone dansk 0,0 0 anden 21,4 16,7 41,6 33,3 8,3 100 dansk 30,4 anden 69,6 i alt 12,5 30,5 28,6 5,4 3,6 12,5 7,1 100 De unge i gråzonen består kun af unge med anden etnisk baggrund. Her er alle stadig tilknyttet arbejdsmarkedet.
9 Side 9 af Status for gruppen af unge under 18 år 27 unge under 18 år er blevet virksomhedsplaceret via projekt High:Five gennem de seneste 2 år (jan okt. 2007). Tabel 7 viser, hvor de unge fra målgruppen befinder sig efter denne virksomhedsplacering. Det fremgår om de: A) Stadig er aktive deltagere i et virksomhedsforløb, B) Er kommet videre i job eller uddannelse, C) Har afbrudt det påbegyndte virksomhedsforløb. Det fremgår her, at 25,9 pct. af de unge under 18 år stadig er aktive deltagere i det virksomhedsforløb, som de er blevet matchet til af High:Five, men ingen er påbegyndt en læreplads. Herudover er 22,2 pct. kommet videre i andet job, og 3,7 pct. er nu i et uddannelsesforløb. Hele 40,7 pct. af gruppen har afbrudt deres virksomhedsforløb før tid uden at komme videre i andet job/ uddannelse. Heraf er 7,4 pct, blevet fyret og 33,3 pct. er stoppet af sig selv eller efter aftale. Der er også 7,4 pct. af de unge, som endnu ikke er blevet matchet med en virksomhed. Tabel 7 Status for gruppen af unge under 18 år, A) Placering i forløb B) Overgået til C) Årsag til afbrudt forløb Antal unge læreplads Job job uddannelse afskediget standset selv/ eft. aftale mgl. Match i alt dømt/afsoner 2 3,7 3,7 7,4 plettet straffeattest 13 7,4 7,4 3,7 3,7 18,5 7,4 48,1 ren straffeattest/gråzone 12 14,8 11,1 3,7 14,8 44,4 i alt 0,0 25,9 22,2 3,7 7,4 33,3 7,4 100,0 Det fremgår, at mere end dobbelt så mange af de unge under 18 år er faldet fra undervejs sammenlignet med de over 18-årige. BUF beskriver, at for fem af de unge, der er stoppet uden at overgå til andet tilbud, er der undervejs i forløbene afdækket så svære misbrugsproblemer, manglende sociale kompetencer, psykiske problemer eller en kombination af disse, at de ikke kan leve op til minimumskravene i High:Fives tilbud. Disse problemer viser sig typisk først et lille stykke inde i forløbet, når den unge ikke længere magter arbejdet. Det har i de fleste tilfælde ikke været muligt at motivere de unge til andre tilbud. Etnisk baggrund og straffeattest for gruppen af unge under 18 år Ungegruppen kan også karakteriseres ud fra deres straffeattest samt deres etniske baggrund. Af ovenstående tabel 7 fremgår det, at 7,4 pct. af de unge under 18 år afsoner en dom, 48,1 pct. har en plettet straffeattest og 44,4 pct. er gråzone-unge.
10 Side 10 af 12 I tabel 8 er ungegruppen både opdelt på etnisk herkomst (hhv. dansk eller anden etnisk baggrund) og status på deres straffeattest. Det fremgår, at 55,6 pct. af den samlede gruppe har dansk baggrund. Tabel 8 Målgruppen fordelt på etnisk herkomst, Placering i forløb Overgået til Årsag til afbrudt forløb mgl. Match i alt (pct.) standse Etnisk baggrund læreplads job job uddannelse afskediget t selv/ eft. aftale dansk 7,4 50,0 50,0 100 dømt/afsoner anden 0,0 0 plettet dansk 37,0 10,0 10,0 10,0 10,0 50,0 10,0 100 straffeattest anden 11,1 33,3 33,3 33,3 100 ren straffeattest/gråzone dansk 11,1 33,3 66,7 100 anden 33,3 44,4 22,2 11,1 22,2 100 dansk 55,6 anden 44,4 i alt 0,0 25,9 22,2 3,7 7,4 33,3 7,4 100 Det fremgår, at ud af de 7,4 pct., som afsoner en dom, så er alle stadig aktive i det virksomhedsforløb, som High:Five har formidlet. Der kun etnisk danske unge i denne del af målgruppen. Ud af de 48,1 pct., som har en plettet straffeattest, så er 3/4 etnisk danske unge. Heraf har hele 50 pct. afbrudt påbegyndt forløb og 10 pct. er blevet afskediget, hvilket er ensbetydende med, at hele 60 pct. af gruppen af unge med dansk baggrund står uden for arbejdsmarkedet. Ingen af de unge med anden etnisk baggrund og plettet straffeattest er droppet ud. Der er altså en større andel af de danske unge, som dropper ud og taber kontakten til arbejdsmarkedet. Andelen af de danske unge, som stadig har en tilknytning til arbejdsmarkedet er nede på 30 pct. For de etnisk danske unge med en plettet straffeattest er 33,3 pct. stadig virksomhedsplaceret, og 33,3 pct. har selv fundet andet job. Dvs. 66,6 pct. af de etniske unge stadig er tilknyttet arbejdsmarkedet, og ingen i målgruppen har afbrudt et påbegyndt forløb i utide. Dog er hele 33,3 pct. af de etniske unge endnu ikke blevet matchet med en virksomhed. De unge i gråzonen udgør 44,4 pct. af den samlede målgruppe, mens ¾ er unge med anden etnisk baggrund. Her viser tallene ligeledes, at langt størstedelen af de unge, som dropper ud og taber kontakten til arbejdsmarkedet, er etnisk danske unge. Hele 66,7 pct. af de danske unge har afbrudt en virksomhedsplacering før tid, mens kun 33,3 pct. af de unge med anden etnisk baggrund end dansk er faldet fra.
11 Side 11 af Generelle vurderinger Dette afsnit indeholder generelle vurderinger og kommentarer fra de enkelte samarbejdsparter. Disse vurderinger skal læses som et supplement til de øvrige afsnit BUF s generelle vurderinger Samarbejdet er i BUF forankret i UU-København, hvor det er tilknyttet EGU og OPSteam. UU-København, herunder de ansvarlige afdelinger, medvirker til en helhedsorienteret indsats for de unge ved at supplere virksomhedspraktikken med løbende vejledning af den unge. Gruppen af unge Det fremgår af samarbejdsaftalen, at samarbejdet udelukkende omhandler unge under 18 år. Da alle unge op til 25 år har ret til vejledning gennem UU-København, bliver der i praksis henvist unge mellem 15 og 25 år. Samarbejdet omfatter alle unge i målgruppen både med og uden anden offentlig forsørgelse. De unge bevæger sig således mellem BIF og BUF, og det har været naturligt, at både BIF og BUF er involveret i den enkelte unge. Dette samarbejde fungerer bedst, når der er gode personlige netværk på tværs af forvaltningerne, men vil kunne understøttes yderligere gennem udvikling af formelle samarbejdsprocedurer vedr. unge i High:Five forløb. Fremtidige udfordringer Unge i High:Five forløb har forskellige vejledere. Der er mange enkeltpersoner i spil i samarbejdet, som alle har behov for at kende til procedurerne vedrørende visitation og opfølgning på den enkelte unge. Dette samarbejde fungerer generelt godt, men samarbejdsprocedurerne bør beskrives klart og entydigt, så vejledere, der ikke tidligere har benyttet High:Five, nemmere kan gå ind i samarbejdet. Gennem UU-København har der i flere tilfælde været tilknyttet faglige mentorer i virksomheden og sociale mentorer til at hjælpe den unge med at finde løsninger på personlige problemer eller til at få en hverdag til at hænge fornuftigt sammen. Disse mentorordninger skal ses som et supplement til andre eksisterende støtteforanstaltninger i BIF og SOF BIF s generelle vurderinger Formålet med samarbejdet er at sikre unge med kriminel baggrund en varig tilknytning til arbejdsmarkedet gennem en helhedsorienteret, smidig og effektiv arbejdsgang. Gruppen af unge Den primære målgruppe er unge mellem 18 og 25 år, der er stoffrie og ikke aktive kriminelle. Det er en gruppe, der både kan og vil arbejde, men som har problemer ud over ledighed, som fordrer, at de får en håndholdt indsats. Derfor er BIF-medarbejdere i Skelbækgade i ugentlig kontakt med de unge. Størstedelen af de unge tilhører matchgruppe 3 eller 4 og er derfor en relativ tung gruppe.
12 Side 12 af 12 Fremtidige udfordringer Organiseringen og fordelingen af opgaver mellem BIF-medarbejdere i Jobcenter København Skelbækgade og High:Five er specificeret, og det daglige samarbejde fungerer tilfredsstillende. Samarbejdsområder, som skal prioriteres fremover, er: 1. I jobcentret etableres der samarbejde med modtagelsen vedr. visitationsstrategi for den enkelte unge. Herefter foregår afgrænsning og servicering af målgruppen tilhørende match Der etableres samarbejdsaftaler med de relevante aktiveringsafdelinger, herunder CKB, CAB og CKI. 3. En intensivering af samarbejdet med fængslerne: Jyderup Statsfængsel og Horserød. 4. Etablering af samarbejde med SOF/ Spydspidsen vedr. de unge, der nærmer sig 18 år. 5. Sikre klare og korte kommunikationskanaler til de unges sagsbehandler. 6. Sikre samarbejde med UU-København vedr. unge med uddannelsesperspektiv High:Fives generelle vurderinger Generelt har samarbejdet med Københavns Kommune fungeret godt. High:Fives grundtanke er, at projektet udsendt af et virksomhedsnetværk i samarbejde med virksomhederne skal etablere jobs til unge mellem 15 og 25 år, der er i risiko for marginalisering på grund af kriminalitet. I udarbejdelsen af strategier og metoder var det væsentligt, at fastholde positionen som et virksomhedsprojekt, der søgte at bringe unge og offentlige myndigheder på den ene side tættere sammen med virksomhederne på den anden. Langt de fleste af de unge, der stadig er ledige, har andre problemer end ledighed og pletter på straffeattesten, og det stiller store krav til det kommunale system og store krav til det samarbejde, der er mellem aktørerne. Der er flere frafald end tidligere, men det kan lykkes at fastholde rigtig mange unge med en effektiv indsats. Erfaringerne i projektet har vist, at den ældste del af målgruppen er væsentlig nemmere at fastholde i job, end den yngre del af målgruppen, og at de unge, som vi får direkte fra afsoning fastholdes næsten 100 %. Samlet har projekt High:Five en fastholdelse på 71 % på landsplan. Erfaringerne fra landsprojektet er, at jo tættere samarbejdet er mellem bevilgende myndigheder på den ene side og projektet (virksomhederne) og fængslerne på den anden, jo større er effektiviteten og muligheden for fastholdelse af den ledige på arbejdspladsen. Samarbejdet omhandler her både visitation, vurdering af nødvendig ressourcemæssig og økonomisk opbakning, bevilling, støtte til virksomheden, samt opfølgning. Den optimale model er således, at skabe en fast koordinerende og besluttende arbejdsgruppe på tværs af kommune, Kriminalforsorg og projektet High:Five.
PUMA-springet Ansøgning til Silkeborgs LBR og Arbejdsmarkedsudvalg
PUMA-springet Ansøgning til Silkeborgs LBR og Arbejdsmarkedsudvalg oktober 2007 1. Ansøgeroplysninger Ansøger UU Silkeborg og Ungeteamet i Jobcenter Silkeborg En fælles ansøgning med baggrund i det første
Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 191 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 191 Offentligt Folketinget Beskæftigelsesudvalget Christiansborg 1240 København K Administrationsafdelingen Dato: 25. marts 2015 Kontor:
Projektansøgning Update2 Jobcenter København.
Projektansøgning Update2 Jobcenter København. Projektets overordnede idé og målsætning / Projektet på 5 linjer: Projektets overordnede formål er at øge beskæftigelse og mindske kriminaliteten, herunder
Orienteringsnotat til Økonomiudvalget vedr. indgåelse af kontrakt om Mentorordning 2015-18
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Sikker By NOTAT Til Økonomiudvalget Orienteringsnotat til Økonomiudvalget vedr. indgåelse af kontrakt om Mentorordning 2015-18 Jf. vedlagte indstilling
Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed
Aftale om socialt partnerskab mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Roskilde kommune, april 2008 Jobcentret i Arbejdsmarkedsforvaltningen arbejder som myndighed
Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik. Overordnede mål og indsatsområder
Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik Overordnede mål og indsatsområder Udarbejdet Januar 2007 Arbejdsmarkedspolitikkens indhold: Visioner s.3 Lovgrundlag s.4 Udfordringer s.4 Grundlag s.4 Mål for
Bilag 1: Status på handleplan for Københavns Kommunes Handicappolitik BIF
Bilag 1: Status på handleplan for Københavns Kommunes Handicappolitik BIF Følgende status på handleplan for Københavns Kommunes handicappolitik 2013 2014 følger op på, hvor langt Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
Hvad kan jobcentret tilbyde unge med( særlige behov) udfordringer ud over ledighed.
Hvad kan jobcentret tilbyde unge med( særlige behov) udfordringer ud over ledighed. Jobcentret skal som udgangspunkt hjælpe unge ledige til at komme i selvforsørgelse via uddannelse. Dette gøres gennem
Sagsbehandler: Lisbeth Rindom og Natalia Frøhling Arbejdsmarkedschef Koordinator for mentorfunktionen
Notat Sagsnr.: 2014/0001359 Dato: 22. april 2014 Titel: Mentorindsats i Jobcenter Halsnæs Sagsbehandler: Lisbeth Rindom og Natalia Frøhling Arbejdsmarkedschef Koordinator for mentorfunktionen Halsnæs Jobcenter
Strategi for. bekæmpelse af langtidsledighed 2015-2016
Strategi for bekæmpelse af langtidsledighed 2015-2016 1 Strategi for bekæmpelse af langtidsledighed Indledning. Næsten 10.000 personer henvender sig årligt i Jobcenter Esbjerg på grund af arbejdsløshed.
EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF
EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF En fælles strategi for udsatte og syge borgere i BIF, SUF og SOF Mange københavnere er syge eller har andre sundhedsmæssige problemer. Nogle
Jobcentrenes instrumenter overfor de svage ledige. Hvad virker og hvad bør udvikles? v/regionsdirektør Jan Hendeliowitz
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Jobcentrenes instrumenter overfor de svage ledige. Hvad virker og hvad bør udvikles? v/regionsdirektør Jan Hendeliowitz Målgruppen Ikke en klar definition /
1. De organisatoriske rammer og administrative arbejdsgange
Førtidspensionsreformen 2013 V/Lektor Pernille Lykke Dalmar, UC Syddanmark. - En kort gennemgang af det fremsatte lovforslag, med et overblik over de centrale begreber, og hvad de dækker over. Indhold:
Indstilling. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 28.10.13. Aarhus Kommune
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 28.10.13 Implementering af kontanthjælpsreformen Omsætning af kontanthjælpsreformen i Aarhus Kommunes Beskæftigelsesforvaltning.
Beskæftigelsesstrategi
Beskæftigelsesstrategi Sønderborg Kommune 2016-2018 0 Forord Ingen kan være i tvivl om, at beskæftigelsesområdet er og har været præget af store forandringer og skift særligt gennem de seneste år. Der
Det Lokale Beskæftigelsesråd. Referat
Brønderslev Kommune Det Lokale Beskæftigelsesråd Referat Dato: 26. april 2007 Lokale: 120, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: 15.00 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/21 Kursus i rundbordssamtale...
Beskæftigelsesplan 2016-2020. Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning
Beskæftigelsesplan 2016-2020 Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning Indhold Indhold... 2 1 Indledning... 3 2 Københavns Vision 2020... 3 3 Ministermål 2016... 4 4 Status, udfordringer
Sagsbehandler: Lisbeth Rindom og Henriette Poulsen Arbejdsmarkedschef Teamkoordinator Virksomhedsteamet
Notat Sagsnr.: 2013/0006166 Dato: 20. april 2014 Titel: Virksomhedskonsulenternes arbejde Sagsbehandler: Lisbeth Rindom og Henriette Poulsen Arbejdsmarkedschef Teamkoordinator Virksomhedsteamet I Jobcenter
High:five. Job til unge på kanten
High:five Job til unge på kanten High:five er et landsdækkende projekt i regi af Virksomhedsforum for Socialt Ansvar. www.highfive.net Kære virksomheder Der er brug for en indsats i forhold til unge på
Virksomhedsinklusion. Af borgere, der er udsatte i uddannelses- og beskæftigelsessammenhæng
Virksomhedsinklusion Af borgere, der er udsatte i uddannelses- og beskæftigelsessammenhæng Refusionsomlægningen fordrer styring af virksomehdsindsatsen Med refusionsomlægningen får vi startskuddet på en
UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk
Esbjerg JobAktiv Motorvej UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk Giv Esbjergs unge mod på fremtiden UddannelsesHuset Spangsbjerg Møllevej 70-6700 Esbjerg www.uddannelseshuset.esbjergkommune.dk [email protected]
Jobcenter. Sprogpraktik med mentorstøtte
Sprogpraktik med mentorstøtte Arbejdsrettet danskundervisning Danskundervisning i tilknytning til arbejde har været på den politiske og pædagogiske dagsorden i en årrække. Den udvikling vil fortsætte.
Samarbejdsmodel om støtte og vejledning til unge mænd i forhold til at sikre gennemførelse af uddannelse.
TEC, Hvidovre 18. januar 2012 Samarbejdsmodel om støtte og vejledning til unge mænd i forhold til at sikre gennemførelse af uddannelse. Samarbejdsmodellen involverer TEC Hvidovre og jobcentrene i Vallensbæk/Ishøj,
Sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet
Sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet Forord Den sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet skal ses som en del af kommunens sammenhængende børne- og ungepolitikpolitik.
Beskrivelse af Fritidspasordningen - Like My Life Roskilde
Kultur og Idræt Roskilde Kommune Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde Hjemmeside: likemylife.dk Mail: [email protected] Facebookside: facebook.com/likemylife.roskilde Beskrivelse af Fritidspasordningen - Like
Orientering - Mentorforsøg med unge uden uddannelse
Punkt 6. Orientering - Mentorforsøg med unge uden uddannelse 2012-3717 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til beskæftigelsesudvalget orientering evalueringen af Mentorforsøget til udsatte
BESKÆFTIGELSESPLAN 2016
BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 Beskæftigelsesindsatsen i Haderslev Kommune skal sikre, at kommunens borgere har mulighed for at deltage aktivt på arbejdsmarkedet, og at jobparate borgere hjælpes hurtigst muligt
Øget social- og uddannelsesmæssig indsats for udsatte unge over 18 år i Nørresundby.
Punkt 3. Øget social- og uddannelsesmæssig indsats for udsatte unge over 18 år i Nørresundby. 2013-49283. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender, At
Middelfart Kommunes beskæftigelsesplan 2016
Beskæftigelsesplan 2016 Middelfart Kommunes beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 angiver Middelfart Kommunes beskæftigelsespolitiske fokusområder i 2016. Målene styrer prioriteringen af strategien
Etablering af kommunale fleksjob med få arbejdstimer
7. november 2013 Etablering af kommunale fleksjob med få arbejdstimer Resumé Efter 18 måneder på ledighedsydelse har mange fleksjobvisiterede mistet troen på at komme i job og samtidig modtager kommunen
Evaluering mentorordning ved Randers Social- og Sundhedsskoles afdelinger i Randers og på Djursland
Evaluering mentorordning ved Randers Social- og Sundhedsskoles afdelinger i Randers og på Djursland Til LBR i Randers, Favrskov, Syddjurs og Norddjurs kommuner 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Randers...4
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ODENSE KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ODENSE KOMMUNE Til Social- og arbejdsmarkedsudvalg og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Odense Kommune I denne rapport sættes der
Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob
Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob (Job med løntilskud) Indledning... side 3 Beskyttet beskæftigelse iht.
Ansøgning om prækvalifikation. Boligområdets problemkompleks
Ansøgning om prækvalifikation Højvangen, september 2015 Midtjysk Boligselskab, Skanderborg Andelsboligforening og Skanderborg Kommune fremsender hermed ansøgning om prækvalifikation til en helhedsplan
Indsatsstrategi og status på projekter på integrationsområdet
Sekretariatet Jobcentret Sagsbehandler: Malene Nordestgaard Laursen Sagsnr. 15.40.00-P20-1-15 Dato:24.2.2016 Indsatsstrategi og status på projekter på integrationsområdet Antallet af borgere omfattet af
Virksomhedsrettet indsats hjælper langtidsledige seniorer tilbage på sporet
Virksomhedsrettet indsats hjælper langtidsledige seniorer tilbage på sporet Det hænger sammen. Når ledigheden stiger over en længere periode, vokser gruppen af langtidsledige. Dette giver udfordringer
Antal anbefalede ressourceforløb i rehabiliteringsteamet
Antal KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Center for Driftsunderstøttelse NOTAT Bilag 1. Status på reformen om førtidspension og fleksjob 1. halvår 2014 Udviklingen i ressourceforløb
Retningslinjer for ansatte i løntilskud i Frederiksberg Kommune,
Retningslinjer for ansatte i løntilskud i Frederiksberg Kommune, Frederiksberg Kommune er som offentlig arbejdsgiver forpligtet til at deltage aktivt i de arbejdsmarkedsordninger og reguleringer som vedtages.
Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015
Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 1 1. Indledning Et stort udbud af kvalificeret arbejdskraft bidrager til at virksomhederne kan vækste til gavn for samfundet. Det er således
Danske Bank 9402 4800 1976 86
ANSØGNINGSSKEMA Pilotprojektet - Samtaler og indsatser, der modvirker langtidsledighed Ansøgningen må maksimalt fylde 6 sider i alt. Ansøgning sendes til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering elektronisk
Beskæftigelsesplan 2016
Beskæftigelsesplan 2016 Center for Job og Uddannelse December 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 De overordnede rammer... 3 Trin i den nye refusionsmodel... 3 Mål og indsatser overfor borgere og
KORT OG GODT OM LØN VED ANSÆTTELSE AF EN FLYGTNING
KORT OG GODT OM LØN VED ANSÆTTELSE AF EN FLYGTNING LÆS MERE PÅ REGNSKABSSPECIALISTEN.DK ELLER FACEBOOK.COM/REGNSKABSSPECIALISTEN Indhold Gratis råd og vejledning til den administrative håndtering af ansættelsen...
TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget
TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: Tirsdag den 25. august 2015 Mødetidspunkt: 15:30 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 211, Mødelokale Bjarne Thyregod, Anders
Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne
Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne Integration betaler sig både for den enkelte virksomhed og for samfundet som helhed Nye regler i integrationsloven og i en ny danskuddannelseslov
Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011
Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til
Grundelementerne i forløbene under MUS med værdi 2
11.11.2015 Grundelementerne i forløbene under MUS med værdi 2 Moderniseringsstyrelsen og Centralorganisationernes Fællesudvalg har ved OK13 og OK15 aftalt at iværksætte en særlig indsats for at styrke
Fire gode eksempler på en virksomhedsrettet indsats
Beskæftigelsesregionerne Nordjylland, Midtjylland, Syddanmark samt Hovedstaden & Sjælland 24. februar 2011 Fire gode eksempler på en virksomhedsrettet indsats Aktivering på en virksomhed er den bedste
Projektets tertiære målgruppe er professionelle og civile aktører, der ønsker at deltage i udviklingsarbejdet.
Partnerskabet i Urbanplanen ønsker at igangsætte et længerevarende metodeudviklingsprojekt All in i samarbejde med Københavns Kommune. Projektet henvender sig til unge over 18 år, som befinder sig i en
Kommunernes brug af lægekonsulenter
Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes brug af lægekonsulenter Oktober 2011 KOMMUNERNES BRUG AF LÆGEKONSULENTER INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater
Når en virksomhed afskediger medarbejdere i større omfang, bliver den omfattet af varslingslovens regler.
Information til jobcentre: Varslingssager Når en virksomhed afskediger medarbejdere i større omfang, bliver den omfattet af varslingslovens regler. Ansvaret for indsatsen er delt mellem landets jobcentre
Ungeenheden Ringsted 2011. Et nyt og hélt tilbud til de mange unge i midten
Ungeenheden Ringsted 2011 Et nyt og hélt tilbud til de mange unge i midten Aktører Ungeenheden i Ringsted, og flere samarbejdsparter end der var kasser til blandt andet børneområdet, det voksensociale
Evaluering af Projekt SOFIE. en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg
2015 Evaluering af Projekt SOFIE en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg Indhold 1.0 Resume... 3 2.0 Indledning... 7 2.1 Baggrund... 7 2.2 Om Projekt SOFIE... 7 2.2.1 Projekt SOFIE's organisation...
Tryghed Under Tag-projekt Fritidsjob i Boligselskabet Fruehøjgaard i Brændgårdsparken, på Fruehøj eller i Fællesbo,
Evaluering: Tryghed Under Tag-projekt Fritidsjob i Boligselskabet Fruehøjgaard i Brændgårdsparken, på Fruehøj eller i Fællesbo, Lyngbyen Forfattere: Stinne Højer Mathiasen, Udviklingskonsulent Maria Arup,
Find den. rigtige. medarbejder. et servicetilbud til virksomheder i Gladsaxe Kommune
Find den rigtige medarbejder et servicetilbud til virksomheder i Gladsaxe Kommune 16 tilbud til din virksomhed Jobcenter Gladsaxe er din virksomheds indgang til ny arbejdskraft. Vi er en professionel samarbejdspartner,
