Handlingsplan for øget gennemførelse

Transkript

1 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2011 Institutionens navn: SOSU C Social- og SundhedsuddannelsesCentret Institutionsnummer: Indsæt link til skolens handlingsplan jf. Regler om kvalitetsarbejdet i uddannelserne i Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (nr. 901 ) 7. stk. 3

2 Indhold Indledning Opnåede resultater i 2010 og målsætningen for Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer.. 12 Udviklingen i skolens tilgang Overgang mellem grund- og hovedforløb Elevsammensætning (køn, alder, etnicitet) Uddannelsesudbud.. 15 Analyse af skolens udfordringer på baggrund af kortlægningen af frafald Særlige indsatsområder i Indsatsområde 1: Tilbud om psykologstøtte Indsatsområde 2: Relationer der forpligter Indsatsområde 3: Forældre- og familiesamarbejde...19 Indsatsområde 4: Nye læringsfællesskaber Indsatsområde 5: Mangfoldighed

3 Indledning Handlingsplanen for 2011 er lovpligtig og følger Undervisningsministeriets skabelon. Handlingsplanen bygger videre på SOSU C s arbejde i 2010 med en række indsatser mod frafald og kan i den sammenhæng endvidere sættes i forbindelse med skolens udviklingsplan. På baggrund af skolens frafaldsniveau i 2010 og udfordringerne i forbindelse med frafaldet, jf. evalueringen af de foregående års indsatser, prioriterer SOSU C en række indsatsområder, dvs. områder hvor SOSU C vurderer, at der er behov for en indsats, hvis gennemførelsen skal øges på skolen. Tre indsatsområder er på forskellig vis en videreførelse fra Handlingsplan 2010; Tilbud om psykologstøtte, Relationer der forpligter og Tilbud om forældre- og familiesamarbejde. Hertil tilføjes to nye indsatsområder i 2011; Nye læringsfællesskaber og Mangfoldighed. De nye indsatsområder i 2011 har specifikke målgrupper blandt eleverne og specifikke afdelinger på skolen i fokus. Opgaven for SOSU C i 2011 er at få fastholdt den positive udvikling fra 2010, hvor resultatet viser, at flere elever gennemfører deres uddannelse. Skolen vil også muliggøre, at vi med de igangværende og de nye indsatsområder får indsigt i flere måder at arbejde med frafald på, herunder flere kompetencer og ressourcer iblandt skolens medarbejdere til at håndtere udfordringerne med frafald i dagligdagen på skolen. 3

4 1. Opnåede resultater i 2010 og målsætning for Tabellen nedenfor viser oplysninger om afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start på skolen. Af tabellen fremgår: den historiske udvikling det eksisterende måltal (jf. handlingsplanen for 2010) og resultatet for de fremtidige måltal for 2011 og 2012 er fastsat på baggrund af analysen af udfordringerne og evalueringen af resultaterne for 2010, jf. afsnit 2. Tabel 1. Opnåede resultater i 2010 og målsætning for Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start Historisk udvikling Mål og resultat Fremtidige mål måltal 2010 resultat 2011 måltal 2012 måltal Grundforløb under ét Hovedforløb under ét Tabellen nedenfor viser afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start på skolen fordelt på uddannelsesudbud. Af tabellen fremgår: den historiske udvikling de eksisterende måltal og resultatet for 2010 fordelt på uddannelsesudbud. Tabel 3. Opnåede resultater i Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start Historisk udvikling Mål og resultat måltal 2010 resultat Sosu - grundforløb Sosu - hjælper Sosu - assistent Pau Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for Redegørelse for opfyldelse af målsætning for handlingsplanen i Skolen har øget gennemførelsen af elever på både grundforløb og hovedforløb i Som det fremgår af tabel 1. og tabel 3. ser vi et positiv resultat på, at frafaldet er bragt ned siden 2008 på både grundforløb og hovedforløb, og at det nedbringes yderligere fra 2009 til Mål på 3. og 4. kvartal 2009 samt 1. og 2. kvartal

5 I 2010 er afbrud uden omvalg på grundforløbet under ét faldet fra 23 % til 18 % (måltallet var 18 %) og afbrud uden omvalg på hovedforløbet under ét er faldet fra 12 % til 9 % (måltallet var 11 %). Det betyder, at måltallene for 2010 på resultatsiden enten er indfriet - svarende til skolens forventning - eller afsluttet med et bedre resultat end det tal, der var målet. Kun på et enkelt område er frafaldsresultatet en kende højere end måltallet. Det er på PAU, hvor måltallet i 2010 var 4 %, mens resultatet er 5 %. Skolens tilgang af elever er ændret inden for de to seneste år, idet flere elever er kommet til, og skolen opfylder i dag sin dimensionering. For grundforløb og hovedforløb under ét drejer det sig om en stigning i elevtal fra 2009 til 2010 på 35 % 3. Det betyder, at resultaterne for gennemførelsen af elever på grundforløb og hovedforløb skal ses i lyset af den større tilgang af elever på skolen. Den større elevtilgang har stillet nye krav til lærer- og lokalekapacitet, og det vil almindeligvis også udfordre et skolemiljø og elevernes oplevelse af trivsel. Trods disse faktorer er frafaldet alligevel formindsket. Flere forhold spiller ind på fastholdelse og øget gennemførelse på en erhvervsuddannelse. Det har eksempelvis betydning, at flere af skolens elever i dag er på voksenelevløn. Det gælder bl.a. for assistentuddannelsen. Løn under uddannelse er et godt incitament for at færdiggøre uddannelse for gruppen af voksne elever. De voksne elever er samtidig dedikerede til deres uddannelse. Det fremgår bl.a. af skolens elevtrivselsundersøgelse (ETU 2010). Blandt gruppen af de unge elever på grundforløbet er det andre faktorer og forhold, der spiller ind på fastholdelse og øget gennemførelse. Morgenmadsordning og målrettet brug af forskellige mentorordninger - eksempelvis ung til ung mentor - har betydning for, at eleverne oplever et godt skolemiljø og får mulighed for at blive del af konstruktive sociale netværk. Resultaterne fra skolens målrettede fastholdelsesarbejde indikerer, at vi med indsatsområderne har fået sat fokus på nogle væsentlige problemstillinger. Det betyder, at skolens indsatser mod frafald har haft en positiv indvirkning i forhold til øget gennemførelse. Det fremgår af gennemgangen nedenfor for hvert indsatsområde i Redegørelse for den gennemførte indsats og opnåede effekt af indsatsen, for hvert indsatsområde i Indsatsområde 1: Tilbud om psykologstøtte Målet med psykologstøtteindsatsen i 2010 var dels at give eleverne redskaber til at kunne klare deres liv og skoleforløb og samtidig øge deres personlige udvikling, og dels at nedbringe frafaldet med 2 % på både grund- og hovedforløb. Psykologisk Rådgivning er en åben rådgivning og på den måde et tilbud til eleverne på SOSU C s forskellige uddannelsestilbud, som de selv kan opsøge ved behov. Projektet er delvis økonomisk støttet af Servicestyrelsens satspulje og har økonomiske midler til at fortsætte frem til februar Disse midler anvendes til en fuldtidsmedarbejder, der varetager rådgivningen til målgruppen af elever under 25 år. For elever over 25 år finansierer skolen selv en deltidsmedarbejder, der er ansat til at varetage denne målgruppe. Formålet med indsatsområdet er at have en særlig funktion på skolen, hvor eleverne kan få rådgivning og støtte i forhold til forskellige vanskeligheder. Psykologstøtten består af individuelle samtaleforløb, herunder telefonkonsultationer, samt kurser i håndtering af eksamensangst og angst for at fremlægge. 3 Ifølge data for 2008/09 og 2009/10 fra UNI-C s database. 5

6 Efterspørgslen efter psykologisk rådgivning er steget i løbet af 2010, og behovet for rådgivning kommer i ryk. Blandt gruppen af elever over 25 år har der været større efterspørgsel på psykologstøtte. Det større behov medfører, at der har været ventetid på at få igangsat et samtaleforløb. Den større efterspørgsel afspejles også i, at der i perioden 1. februar 2010 til og med 31. januar 2011 har været i alt 351 samtaleforløb og/eller kursusdeltagelser i Psykologisk Rådgivning. Eleverne under 25 år henvender sig især med skole- og praktikproblematikker og med familierelaterede problematikker, og eleverne over 25 år henvender sig især med skole- og praktikproblematikker og eksamensangst og til dels med personlige problematikker. Betegnelsen skoleproblematikker dækker over elever, der eksempelvis har vanskeligheder med at fungere i en klasse og som skal oparbejde gode forudsætninger i forhold til det at kunne sammen med de andre samt at kunne koncentrere sig om - og i skolen. Skoleproblematikker kombineres ofte med manglende selvtillid eller lavt selvværd. På grund af efterspørgslen efter psykologstøtte har Psykologisk Rådgivning skærpet sine målgruppekrav og målretter nu sit tilbud til især at omfatte frafaldstruede elever og elever med skole- og praktikproblematikker. Ingen elever afvises ved kontakt til Psykologisk Rådgivning, men elever der har problematikker, der vurderes at kræve længerevarende behandling, visiteres videre, men disse elever har stadig mulighed for kontakt med skolens rådgivning vedr. skoleproblematikker. Det primære mål med psykologstøtten er at fastholde eleverne på uddannelsen og gennem forebyggende aktiviteter og individuel støtte og rådgivning at fremme elevernes ressourcer og evner til at få et udbytte af deres uddannelse. Resultater for psykologstøtte til elever under 25 år For perioden februar 2010 til januar har elever under 25 år modtaget psykologisk rådgivning. Eleverne fordeler sig på følgende uddannelsesforløb: Grundforløb: 27 elever (23 %) Hovedforløb: 91 elever (77 %) Henvendelsesårsagerne for elever under 25 år fordeler sig i to områder. Dels problematikker knyttet an til det at tage en uddannelse, og hvor årsagen er skole og praktik (32,2 %), og dels problematikker knyttet an til personlige og sociale vanskeligheder, og hvor årsagerne er familieog pårørendeproblematik (29,66 %), sorg, krisesituationer og egen sygdom (15,25 %), selvværdsproblematikker og ensomhed (12,71 %) samt depressivitet og tristhed (8,47 %). Flere elever havde flere af de ovennævnte problematikker. Elever under 25 år har for hovedpartens vedkommende fået individuelle samtaleforløb (114 elever). I alt 6 elever har deltaget i et kursus i at håndtere eksamensangst. Frafaldet af elever under 25 år, der har modtaget psykologstøtte, er 12,71 %. Det kan sammenlignes med det gennemsnitlige frafald af elever fra både grundforløbet og hovedforløbet på 13,5 %. Det skal bemærkes, at der er tale om små tal med henblik på at kunne vurdere effekten af 4 Medregnede elever er elever der er påbegyndt forløb ved Psykologisk Rådgivning efter 1. februar 2010 til og med 31. januar I perioden var der i alt 138 henvendelser, heraf er 20 elever udeblevet fra første samtale, og er ikke startet til forløb. Udeblivelsen skyldes forskellige forhold: ventetid inden samtale, at eleven har fået det bedre, at de ikke vil gå glip af undervisning, eller at de glemmer aftalen. 6

7 psykologstøtte sammenlignet med frafald i øvrigt på skolen, men tallene viser en positiv tendens med hensyn til effekt af indsatsen. Frafaldet for elever under 25 år, der har modtaget psykologstøtte, er således lavere end frafaldet for grundforløb og hovedforløb under ét, hvilket fremgår af følgende tabel: Uddannelse Grundforløb og Hovedforløb Gennemsnitlige frafald på skolen (18 % grundforløb under ét) 13,5 % (9 % hovedforløb under ét) Frafald af elever under 25 år, der har modtaget psykologstøtte 12,71 % En nærmere analyse af datamaterialet for elever under 25 år viser, at ud af 118 elever har 20 gennemført deres uddannelse. 83 elever er fortsat under uddannelse. 15 elever har afbrudt deres uddannelse. Det betyder, at hovedparten af eleverne, der har modtaget psykologstøtte enten har gennemført deres uddannelse eller fortsat er i gang og det selv om der er tale om nogle elever, der i mere eller mindre grad som udgangspunkt er frafaldstruede. Målet om at nedbringe frafaldet med 2 % for elever under 25 år, der har modtaget psykologstøtte, er delvist indfriet. De individuelle psykologsamtaler har haft en positiv indvirkning på frafaldet og opleves også som en støtte for eleverne med hensyn til både eget personlige liv og skoleliv. Det vurderer vi på baggrund af eleverne selv og deres tilbagemelding efter samtale med psykologen, men også på baggrund af, at 87,29 % af de elever under 25 år, der modtager psykologisk støtte og rådgivning, er fastholdt i uddannelse, heraf har 17 % af eleverne gennemført deres uddannelse. Resultater for psykologstøtte til elever over 25 år For perioden februar 2010 til januar har elever over 25 år modtaget psykologisk rådgivning. Eleverne fordeler sig på følgende uddannelsesforløb: Grundforløb: 1 elev ( 0,4 %) Hovedforløb: 232 elever (99,6 %) Henvendelsesårsagerne for elever over 25 år fordeler sig i to områder. Dels problematikker knyttet an til det at tage en uddannelse, og hvor årsagen er skole og praktik og eksamensangst/præstationsangst (61,37 %), og dels problematikker knyttet an til personlige og/eller sociale vanskeligheder, og hvor årsagerne er sorg, krisesituationer og egen sygdom (13,30 %), familie- og pårørendeproblematik (9,78 %), selvværdsproblematikker og ensomhed (7,73 %), depressivitet og tristhed (6,87 %), angst (0,43 %) samt andet (0,43 %). Flere elever havde flere af de ovennævnte problematikker. Elever over 25 år har for hovedpartens vedkommende fået individuelle samtaleforløb (180 elever), mens 53 elever har fået gruppesamtaler eller har deltaget i kursus i at håndtere eksamensangst. 6 Medregnede elever er elever der er påbegyndt forløb ved Psykologisk Rådgivning efter 1. februar 2010 til og med 31. januar I perioden var der i alt 274 elevhenvendelser, heraf er 41 elever udeblevet til den første samtale, og er ikke startet i forløb. 7

8 Frafaldet af elever over 25 år, der har modtaget psykologstøtte, er 6,44 %. Det kan sammenlignes med det gennemsnitlige frafald af elever fra hovedforløbet på 9 %. 8 Det skal bemærkes, at der er tale om små tal i forhold til at kunne vurdere effekten af psykologstøtte sammenlignet med frafald i øvrigt på skolen, men tallene viser en positiv tendens med hensyn til effekt af indsatsen. Frafaldet for elever over 25 år, der har modtaget psykologstøtte, er således lavere end frafaldet for hovedforløb under ét, hvilket fremgår af følgende tabel Uddannelse Grundforløb og Hovedforløb Gennemsnitlige frafald på skolen 9 % (Hovedforløb under ét) Frafald af elever over 25 år, der har modtaget psykologstøtte 6,44 % En nærmere analyse af datamaterialet for elever over 25 år viser, at ud af 233 elever, der har modtaget psykologstøtte, har 68 gennemført deres uddannelse. 150 elever er fortsat under uddannelse. 15 elever har afbrudt deres uddannelse. Det betyder, at hovedparten af eleverne, der har modtaget psykologstøtte, enten har gennemført deres uddannelse eller fortsat er i gang og det selv om der er tale om nogle elever, der i mere eller mindre grad som udgangspunkt er frafaldstruede. Målet om at nedbringe frafaldet med 2 %, hvad angår elever over 25 år, der har modtaget psykologstøtte, er indfriet. De individuelle psykologsamtaler har haft en positiv indvirkning på frafaldet og opleves også som en støtte for eleverne med hensyn til både eget personlige liv og skoleliv. Det vurderer vi på baggrund af eleverne selv og deres tilbagemelding efter samtale med psykologen, men også på baggrund af, at 93,56 % af de elever over 25 år, der modtager psykologisk støtte og rådgivning, er fastholdt i uddannelse, heraf har 29 % af eleverne gennemført deres uddannelse. Indsatsområde 2: Tilbud om mentorordninger Formålet med etablering af mentorordningerne, Rekoment og Relationer der forpligter, er at fastholde frafaldstruede elever i uddannelse ved hjælp af faglig, personlig, social og praktisk støtte fra en mentor. Målet er at reducere frafaldet især på grundforløbene, hvor det er højest. Frafaldet på grundforløbet under ét er reduceret fra 23 % i 2009 til 18 % i Resultater i 2010 Projekt Rekoment Projekt Rekoment er afsluttet i oktober 2010 med et flot resultat. Der blev matchet et betydeligt højere antal mentorer/mentees end forventet. Antallet og udviklingen af mentor/menteepar på SOSU C over en toårig projektperiode fremgår af tabellen nedenfor. Etableret Afbrudt Igangværende Afsluttede For projekt Rekoments vedkommende var målsætningen at få matchet 50 par (mentor/mentee) pr. år. Dvs. at målet om at opnå 100 mentorskaber i alt over en toårig periode er 8 I tabellen anvendes den gennemsnitlige frafaldsprocent fra hovedforløbet under ét. Dette valg begrundes med at 232 af i alt 233 elever over 25 år er elever fra hovedforløbet, mens kun én elev over 25 år er fra grundforløbet. 8

9 indfriet idet der er blevet etableret i alt 131 mentorordninger. Mentorordningen fortsætter i 2011 som en del af skolens tilbud til elever på hovedforløbene. Der er god tilslutning til mentoruddannelsen og aktuelt i starten af 2011 er der 40 aktive mentor/mentee forløb i gang. I forbindelse med projekt Rekoment har der været gennemført et stort antal realkompetencevurderinger (RKV) i I antal drejer det sig om, at 1060 elever på SOSU C er blevet realkompetencevurderet (1031 i 2010 og 29 i 2009). Som led i projekt Rekoment er der iværksat en proces, hvor realkompetencevurdering påbegyndes i skolens uddannelsesvejledning med udarbejdelse af elevens personlige uddannelsesplan. RKV arbejdet fortsætter derefter på alle skolens afdelinger og uddannelsesforløb. Her er der udviklet forskellige tilgange og metoder til at få identificeret de kompetencer og ressourcer, eleverne allerede har, når de påbegynder deres uddannelse og som de skal bruge som afsæt til at erhverve nye kompetencer og færdigheder i deres uddannelsesforløb. På nogle afdelinger udarbejder eleverne et såkaldt livstræ, der illustrerer deres samlede kompetencer, på andre afdelinger er der udarbejdet skriftlige opgaver, som skal få eleverne til at vurdere og identificere nuværende kompetencer og nye behov. Projekt Relationer der forpligter Projekt Relationer der forpligter påbegyndtes i marts 2010, som et tilbud til elever på grundforløbene. Det består af forskellige mentortilbud; elev til elev, voksen til elev og grundforløbsmentor. Målet er at visitere 700 elever i perioden marts 2010 til august 2012 til de forskellige mentorordninger. Status nu er, at der er visiteret 294 elever via individuelle visitationssamtaler. Elev til elev - mentorordning Elev til elev er den ordning, der har flest forløb i gang. Der er pt. 8 forløb i gang. Udfordringen for denne ordning er at skaffe mentees. Det skyldes flere forhold; dels at det desværre stadig er tabubelagt at bede om hjælp for eleverne, og dels at skolens mentorgruppe skal gøre mere PR for tilbuddet. Med henblik på at få sat yderligere forløb i gang, så kræves det også, at underviserne på grundforløbene i langt højere grad omtaler og anvender denne mentorordning som et redskab i deres daglige praksis. Voksen til elev - mentorordning Voksen til elev mentorordningen består af fire typer; praksismentor, socialmentor og gruppementor samt en mentorordning for elever med behov for dansk sprog og kulturforståelse. Praksismentorordningen er populær blandt eleverne, og skolen har lang flere mentees, end vi kan tilbyde en mentor. Hvorvidt elevernes interesse skal begrundes i, at tilbuddet giver mulighed for en skoledag mindre om ugen, eller hvorvidt det kan begrundes med et reelt behov for at få tilgodeset en anden læringsstil, kan der stilles spørgsmålstegn ved. De institutioner/praktiksteder, skolen er i kontakt med, har kun i begrænset omfang vist interesse for at have mentees. Den manglende interesse begrunder praktikstederne med, at der er for megen administration forbundet med ordningen. Aktuelt er to forløb i gang, og et mere er på vej til at blive aftalt. De igangværende forløb har været en succes for både eleven og praktikstedet og det har helt klart været medvirkende til at fastholde eleverne i uddannelse. Såfremt der var praktiksteder nok, kunne skolen have forløb i gang. Socialmentorordningen er ikke kommet i gang. Det skyldes manglende tilmelding fra elevernes side. Gruppementorordningerne foregår via en lektiecafe. Den har været i gang siden oktober I starten var der ikke den store interesse for tilbuddet, men mere reklame og tid fik ordningen i gang. Omkring eksamenstidspunktet er der større interesse for ordningen. Aktuelt deltager 6-8 elever 9

10 i ordningen, hvor de får hjælp til det faglige og lektierne af uddannede mentorer og en underviser fra skolen. Grundforløbsmentor for elever med behov for dansk sprog og kulturforståelse har god tilslutning til forløbene. Aktuelt deltager 6 elever pr. uge. Denne ordning er etableret på tværs af alle 7 grundforløb for unge på skolen. Eleverne har mere komplekse problemstillinger og kræver derfor særlige indsatser med henblik på fastholdelse. Denne ordning er organiseret i et tværgående samarbejde med CPHWest og TEC. Implementeringsfasen har været vanskelig, men er nu ved at finde et stabilt niveau, idet der er mange henvendelser fra elevside. Skolen vurderer, at indsatsområdet med tilbud om mentorordningerne på SOSU C bliver en succes, og at mentorordningerne har haft en positiv indvirkning på at reducere frafaldet især på grundforløbet. Det skyldes bl.a., at de mangeartede tilbud giver stor mulighed for at anerkende og imødekomme mentees forskellige behov, således at selvværdet hos den enkelte styrkes, og flere elever gennemfører deres uddannelsesforløb. Indsatsområde 3: Tilbud om forældre- og familiesamarbejde Formålet med indsatsområdet er at støtte grundforløbselever på SOSU C i valg af uddannelse; at fastholde frafaldstruede elever i uddannelse, samt at medvirke til at minimere frafaldet på grundforløb på SOSU C til 16 %. I bestræbelserne på at opnå Uddannelse til alle er der etableret en tilbudsstruktureret tilgang til det at påbegynde ungdomsuddannelserne, som gør det vanskeligt for de unge at konstruere og vælge deres vej gennem uddannelsesverdenen, idet der mangler rammer og struktur. I disse situationer er det derfor vigtig med et voksennetværk omkring de unge til at vejlede og støtte dem. Her er forældre og den øvrige familie en vigtig ressource at medtænke. Resultater i 2010 Fra maj 2010 til december 2010 er der gennemført ca. 260 individuelle samtaler med elever før opstart på grundforløbet. Ved disse samtaler har forældre/værge været inviteret med. Ca. 70 % har taget imod tilbuddet, herunder stort set alle forældre til unge under 18 år. Samtalerne er afholdt af underviserne på grundforløb og blev gennemført ud fra en samtaleguide. Disse data indgik efterfølgende som en væsentlig kilde i realkompetenceafklaringen, som blev foretaget inden for de første 14 dage på grundforløbet. Samtalerne er evalueret meget positivt af både elever, forældre og undervisere. Eleverne føler sig anerkendt, set og hørt på det individuelle plan. Forældrene udtrykker deres oplevelse af, at der er styr på tingene på skolen samt interesse for netop deres unge menneskes uddannelsesforløb. Underviserne får vigtige oplysninger, der efterfølgende kan være en hjælp til at få skabt et læringsrum, der understøtter de enkelte elevers styrker og har fokus på deres evt. svagheder. Der er endvidere med indsatsen langt mere forældrekontakt. Forældre/værge er undervejs i grundforløbet blevet løbende underrettet, når der opstår problemer. Ved truende frafald indkaldes de til en samtale /helhedsevaluering sammen med en UU-vejleder. I perioden maj 2010 til januar 2011 har været indkaldt til 12 samtaler med forældre, hvoraf 11 er mødt frem, i flere tilfælde har endda begge forældre deltaget i samtalen. På baggrund af de identificerede årsager til frafald er der nu sat fokus på følgende fem områder: 1. Fravær 2. Personlige problemer 3. Sygdom 4. Økonomi 5. Ikke fremmødt til eksamen. 10

11 Skolen har haft behov for at analysere behovet for forældresamarbejdet nærmere. Derfor er der på baggrund af teoristudier udarbejdet forslag til forskellige elevprofiler. Der er tale om tre forskellige typer: De opgivende, der vil være oplagte elever at etablere et forældresamarbejde omkring. Samtidig vil et sådant samarbejde være ressourcekrævende, og man kan komme i tvivl om samarbejdet lykkes. De praktiske og vedholdende, kan med fordel få styrket et allerede eksisterende forældrenetværk gennem et forældresamarbejde. De flakkende, er en lille elevgruppe på grundforløbet. Her skønnes et forældresamarbejde mindre væsentligt. Ud fra en social elevprofil-model, som er en anden måde at anskueliggøre elevprofiler på, har vi identificeret tre grupper som typiske elevprofiler på grundforløbet på SOSU C. Alle tre profiler har et voksennetværk/forældre at trække på, hvorfor et forældresamarbejde kan etableres ud fra eksisterende gode relationer. De tre grupper er: Den eksperimenterende, hvor forældresamarbejdet vil være væsentligt i forhold til uddannelsesafklaring og fastholdelse i uddannelse. Den uddannelsesorienterede, hvor forældresamarbejde især vil være vigtigt for elever med anden etnisk baggrund end dansk. Den kreativitetsorienterede, hvor familiesamarbejdet formentlig ikke vil være så ressourcekrævende, idet elevens netværk virker stabilt og interesseret. Erfaringen fra det daglige arbejde med elever fra grundforløbet bekræfter, at oplevelsen af et succesfuldt forældre- og familiesamarbejde stemmer meget godt overens med de ovennævnte analytiske profiler. Skolen vurderer, at indsatsområdet med tilbud om forældre og familiesamarbejdet har haft en positiv indvirkning i forhold til at reducere frafaldet på grundforløbet på SOSU C fra 23 % i 2009 til 18 % i

12 2. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer Her følger redegørelse for og analyse af de særlige udfordringer, SOSU C har vedrørende frafald på skolen. I redegørelsen indgår en kortlægning af frafaldsmønstre på skolen i forhold til, hvilke elever der falder fra, hvornår de falder fra, samt en analyse af hvorfor de falder fra. Følgende data indgår i redegørelsen: udviklingen i skolens tilgang overgang mellem grund- og hovedforløb elevsammensætning uddannelsesudbud på SOSU C. Redegørelsen foretages med baggrund i det tilgængeligt statistiske materiale fra UNI-C s seneste forløbsstatistik for EUD 9 og skolens egne opgørelser og skøn over tilgang af elever. Skolens eget skøn over tilgangen af elever er bundet til finansåret, da dimensioneringen opgøres således. Det betyder, at billedet forskydes med et halvt år 10. Når disse data kombineres med erfaringerne fra arbejdet med indsatsområderne mod frafald, så vises, at udfordringerne i forbindelse med fastholdelse og øget gennemførelse er ændret i løbet af det seneste år. Det skyldes bl.a. udviklingen i tilgangen af elever på skolen. Udviklingen i skolens tilgang Udviklingen i tilgangen, jf. UNI-C s data viser, at tilgangen af elever i alt på SOSU i perioden 2008/09 til 2009/10 er forøget med 35 % (fra 1201 til 1630). Det fremgår af tabellen nedenfor. Tabel 4. Udviklingen i tilgangen Tilgang: 2008/ / / /12 UNI-C data UNI-C data (eget skøn) (eget skøn) Grundforløb under ét Hovedforløbet under ét På grundforløbet under ét er tilgangen af elever steget med 75 % (fra 172 til 302), og på hovedforløbet under ét er tilgangen af elever steget med 29 % (fra 1029 til 1328). Den større tilgang på grundforløbet kan begrundes i flere forhold. På forskellige niveauer er der en incitamentstruktur og et fokus på at få unge i uddannelsesforløb, herunder 95 % målsætningen, ungepakken, et økonomisk incitament i og med at ungdomsydelsen forudsætter, at de unge er i gang med uddannelse, mv. De unge selv har et stort ønske om at komme i gang med en for dem relevant uddannelse. Desuden er der i dag heller ingen ledige job at få som ufaglært. Væksten i tilgangen på hovedforløbet har baggrund i flere af de samme incitamenter som de ovenfor nævnte, dog skærpet af den økonomiske krise og andre konjunkturafhængige forhold, eksempelvis risikoen for arbejdsløshed, som især de voksne elever påvirkes af. Derudover er der også tale om en mere Skolens eget skøn bygger på udtræk for kalenderår 2010 for hovedforløbets vedkommende: PAU (246), hjælperuddannelse (947), assistentuddannelse (522). For kalenderår 2011 s vedkommende: PAU (187), hjælperuddannelsen (985), assistentuddannelsen (551). 12

13 differentieret elevprofil blandt de voksne ansøgere i dag. Nogle ansøgere har enkeltfag på hf-niveau, andre ansøgere har uddannelse og mange års erhvervserfaring inden for andre fagområder og job, og endelig er en del ansøgere af anden etnisk herkomst end dansk. For de etniske minoritetselevers vedkommende handler det bl.a. om at få færdigheder i dansk sprog og kulturforståelse i forbindelse med uddannelsen. Fælles for alle ansøgere er, at der på baggrund af en realkompetencevurdering tilrettelægges et forløb, der matcher elevernes forskellige behov og forudsætninger. Overgang mellem grund- og hovedforløb På SOSU C har 11 % af eleverne på grundforløbet og hovedforløbet under ét afbrudt deres uddannelse uden omvalg. I antal drejer det sig om 178 ud af 1630 elever. For grundforløbets vedkommende har 18 % af eleverne afbrudt deres uddannelse uden omvalg, idet 53 ud af 302 elever er holdt op. På hovedforløbet under ét har 9 % af eleverne afbrudt uddannelsen uden omvalg, idet 125 ud af 1328 elever er holdt op. Frafaldet er således dobbelt så stort på grundforløbet (18 %) som på hovedforløbet under ét (9 %). For at indkredse de implicitte årsager til frafaldet er afgangsårsagerne gjort til genstand for en nærmere analyse. Skolens egne data 11 for grundforløb og hovedforløb under ét illustrerer følgende: På grundforløbet er afgangsårsagerne i 2010: Fravær (53 elever), ingen årsag (8 elever), personlige forhold (2 elever). På hovedforløbet er de hyppigste afgangsårsager i 2010: Ingen årsag (55 elever), personlige forhold (45 elever), fravær (28 elever), fortrudt uddannelse (18 elever), sygdom (11 elever), læreforhold ophørt (14 elever), ikke uddannelsesparat (5 elever), flyttet (3 elever), trives ikke (1 elev). Der tegner sig således et forskelligt mønster i afgangsårsager på henholdsvis grundforløb og hovedforløb. På grundforløbet angives fravær som den hyppigste afgangsårsag. På hovedforløbet angives ingen årsag efterfulgt af personlige forhold og fravær som de tre hyppigste afgangsårsager. Tallene peger på nogle tendenser i årsagsspektret, når elever får afbrudt deres uddannelse. En yderligere fortolkning af tallene skal dog foretages med nogen forsigtighed, idet der fx i afgangsårsagen ingen årsag kan være tale om en intern registreringspraksis, der bruges, når oplysningerne om afgang er upræcise. Med hensyn til specifikt at beskrive grundforløbelevers overgangsfrekvens til hovedforløb kan der ikke entydigt præsenteres valide data. Det skyldes, at sosu-uddannelser set i forhold til andre erhvervsuddannelser kun i mindre grad betjener sig af grundforløb forud for en uddannelsesaftale. Elevsammensætning Af EUD-forløbsstatistikken for 2009/2010 fremgår for SOSU C s vedkommende, at eleverne er sammensat på følgende måde: Alder Elevprofilen på SOSU C er næsten uændret set i forhold til 2008/09, hvad angår alderssammensætningen. Aldersfordelingen og andelen af frafaldne elever aldersmæssigt fremgår af tabellen nedenfor. Alder Andel af alle 1630 elever Andel af 178 frafaldne elever - 20 år 26 % 40 % år 14 % 18 % + 25 år 60 % 42 % 11 Analysen af afgangsårsagerne er foretaget i et udtræk fra EASY-A for perioden til , og følger kalenderåret. Tallene er derfor ikke direkte sammenlignelige med UNI-C s forløbsdatabase, der opgøres over en anden periode. 13

14 Tabellen viser, at 60 % af eleverne er over 25 år. Det svarer til mere end halvdelen af SOSU C s elever. En fjerdedel af eleverne eller 26 % er op til 20 år gamle, mens 14 % af eleverne er i gruppen af årige. Sammenholdes aldersprofilen med tilgangen af elever, som vist i tabel 4. så viser en analyse af datamaterialet følgende. De største stigninger i elevtilgang fordeler sig tre steder: På grundforløbet er tilgangen størst blandt unge elever i aldersgruppen op til 17 år samt over 25 år. På hovedforløbene er tilgangen størst blandt gruppen af voksne elever i aldersgruppen over 25 år. Med hensyn til frafald har elever over 25 år en andel på 42 %, efterfulgt af elever op til 20 år, der har en andel i frafaldet på 40 %. Gruppen af årige har en andel i frafaldet på 18 %. De voksne elever over 25 års andel i frafald er blevet mindre siden 2008/09 hvor det var 48 %, mens det er 42 % i 2009/10. Dette modsvares dog af at de unge elevers andel i frafald til gengæld er steget siden 2008/09 (fra 33 % i 2008/09 til 40 % i 2009/10). Statistikken viser også, at unge under 25 år (- 20 år til år) samlet står for 58 % af frafaldet, selvom de kun udgør 40 % af alle elever på skolen. Køn Køn Andel af alle 1630 elever Andel af 178 frafaldne elever Mand 16 % 19 % Kvinde 84 % 81 % Kønsfordelingen på SOSU C fremgår af tabellen ovenfor. Fordelingen af mænd og kvinder er ændret en smule siden 2008/09. Gruppen af mænd har en andel på 16 % i 2009/10, mens andelen var 12 % i 2008/09. Tilsvarende er gruppen af kvinders andel på skolen faldet en smule. Kvinders andel i 2009/10 er 84 %, mens andelen var 88 % i 2008/09. Selvom der er tale om en lille procentmæssig stigning i mændenes andel på skolen, så appellerer social- og sundhedsuddannelserne og erhvervsskoleindgangen sundhed, omsorg og pædagogik tydeligvis stadig mest til kvinderne. I skolens udviklingsarbejde er der dog fokus på øget rekruttering af mænd. En nærmere analyse af datamaterialet vedrørende kønsfordelingen på skolen viser, at hvis stigningen i elevtilgang generelt på skolen sammenlignes med kønsfordelingen på skolen, så er tre ud af fire nye elever - kvinder. Med hensyn til kønsfordelingen i forbindelse med afbrud af uddannelse er kvindernes andel 81 %, og mændenes andel 19 %. Denne statistik afviger ikke fra året før, hvor det var samme procenttal for henholdsvis kvinder og mænds andel i frafald. Etnicitet På SOSU C er elevsammensætningen hvad angår etnicitet uændret. Som det fremgår af tabellen nedenfor er 67 % af eleverne i 2009/10 af dansk herkomst, mens 33 % af eleverne i 2009/10 enten er indvandrere eller efterkommere. Etnicitet Andel af alle 1630 elever Andel af 178 frafaldne elever Dansk 67 % 70 % Andet 33 % 30 % 14

15 Samme procentmæssige fordeling var gældende for SOSU C i 2008/09 med hensyn til etnicitet. Andelen af indvandrere og efterkommere er således på samme niveau hen over de seneste to år. Med hensyn til afbrud af uddannelse er der iblandt elever med dansk etnisk baggrund en andel på 70 %, og iblandt indvandrere og efterkommere en andel på 30 %. Sammenligner man frafaldets omfang med hensyn til etnicitet, så svarer begge etniske gruppers andel af frafald til den generelle fordeling af elever på skolen. Uddannelsesudbud på SOSU C SOSU C udbyder uddannelsen til social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent, pædagogisk assistent samt grundforløb på indgangen sundhed, omsorg og pædagogik. Skolen udbyder desuden i samarbejde med KEA akademiuddannelsen i sundhedspraksis. Analyse af skolens udfordringer på baggrund af kortlægningen af frafaldet Elevernes sammensætning hvad angår køn og etnicitet er stort set uændret fra 2009 til 2010 idet kvinder og etniske danskere er i majoritet på skolen, mens indvandrere og efterkommere og mænd er i minoritet. Udviklingen i tilgangen af elever på skolen er ændret - idet tilvæksten af elever er på 35 %. Her tegner grundforløbet under ét sig for en stigning på 75 %, mens hovedforløbet under ét tegner sig for en stigning på 29 %. Det er især iblandt aldersgruppen af unge elever op til 17 år på grundforløbet samt iblandt aldersgruppen af voksne elever over 25 år på hovedforløbet, at de nye elever er kommet til på skolen. Det gennemsnitlige frafald er mindsket væsentligt - idet frafaldet på grundforløbet var 23 % i 2009 og 18 % i På hovedforløbet var frafaldet 12 % i 2009 og 9 % i De væsentligste udfordringer på baggrund af kortlægningen af frafaldet kan beskrives således: Mere end halvdelen af frafaldet blandt skolens elever er i gruppen af elever op til 25 år, herunder blandt eleverne på grundforløbet, hvor der samtidigt er en stigning i antallet af nye elever i aldersgruppen op til 17 år. Kortlægningen af mønstre til frafald viser, at de unge elever især falder fra på grund af fravær og til dels på grund af skole- og personlige problematikker. Skolen har arbejdet målrettet i 2010 med et indsatsområde rettet mod ungegruppen af elever på skolen. Indsatserne vedrører en mentorordning, psykologstøtte og et udvidet forældre- og familiesamarbejdet. Indsatserne mod frafald har tydeligvis haft en positiv indvirkning i Selv om frafaldsprocenten blandt elever på hovedforløbene er mindre end frafaldsprocenten blandt elever på grundforløbet, er der på hovedforløbet under ét tale om, at en ud af hver ti elever falder fra. Kortlægningen af mønstre til frafaldet viser, at de voksne elever har skole og praktik problematikker og personlige problematikker. Skolen har arbejdet målrettet i 2010 med tilbud om psykologrådgivning og mentorordninger for alle elever på hovedforløbene igennem projekt Rekoment. Realkompetencevurderingerne i 2010 har medvirket til at sikre, at nye elever får et uddannelsesforløb målrettet deres forudsætninger. På hovedforløbet er en af de hyppigste afgangsårsager personlige forhold blandt de elever, der frafalder uddannelsen. I den forbindelse har kontaktlæreren en særlig opgave med at støtte elevens læring og trivsel og kan på den måde medvirke til at forebygge eventuelt frafald blandt sine kontaktelever. I 2011 målretter skolen en ny indsats projekt mangfoldighed med fokus på kontaktlærerarbejdet på skolen i forhold til især etniske minoritetselever. Eleverne efterspørger i større udstrækning rådgivning og støtte hos psykologen. Skolen har derfor fokus på organiseringen af rådgivningen og har i løbet af 2010 målrettet tilbuddet til især de frafaldstruede elever og elever med skoleproblematikker. 15

16 3. Særlige indsatsområder i 2011 Indsatsområder for 2011 På baggrund af skolens frafaldsniveau i 2010 og udviklingen samt udfordringerne i forbindelse med frafaldet, jf. evalueringen af de foregående års indsatser prioriterer SOSU C en række indsatsområder, dvs. områder hvor SOSU C vurderer, at der er behov for en indsats, hvis gennemførelsen skal øges på skolen. Arbejdet med nedbringelse af frafald over en årrække viser, at indsatserne både forudsætter implementeringstid og -proces, organisatorisk og indholdsmæssig for at virke, så skolen kan opnå den ønskede effekt. Tre indsatsområder er på forskellig vis en videreførelse fra Handlingsplan 2010; Tilbud om psykologstøtte, Relationer der forpligter og Tilbud om forældre- og familiesamarbejde. Hertil tilføjes to nye indsatsområder i 2011; Nye læringsfællesskaber og Mangfoldighed. De to nye indsatsområder i 2011 har specifikke målgrupper blandt eleverne og specifikke afdelinger på skolen i fokus. Det er iblandt gruppen af elever med indvandrer- og efterkommerbaggrund fra hjælperog assistentuddannelsen (projekt nye læringsfællesskaber ) og iblandt gruppen af elever fra grundforløb og hovedforløb fra alle skolens uddannelsesforløb (projekt mangfoldighed ). Redskaberne i begge indsatsområder er at få udviklet og udvidet kompetencer og ressourcer blandt skolens medarbejdere, når fokus specifikt sættes på et etnisk minoritetsperspektiv (kurser i gråzonesprog og kontaktlæreruddannelse i projekt mangfoldighed ). De tosprogede elever skal desuden støttes i at gennemføre praktikdelen af assistentuddannelsen (projekt nye læringsfællesskaber ). Skolen udvikler også en ny og specifik funktion med fokus på fastholdelsesarbejdet. Det sker gennem ansættelse af en ressourceperson med viden om kulturel mangfoldighed og sprog (fastholdelseskoordinator i projekt mangfoldighed ). De igangværende og de to nye indsatsområder muliggør, at vi på SOSU C får indsigt i nye måder at være skole på samt nye måder at arbejde med frafald på. De to indsatsområder nye læringsfællesskaber og mangfoldighed lægger sig ved siden af hinanden. Mangfoldighed har sit fokus inde i skolen, og nye læringsfællesskaber har sit fokus på overgange mellem skole og ude i praktikken. Den ny viden fra arbejdet med indsatsområderne skal efterfølgende kobles videre ud i skolen, dels gennem et kompetenceløft til at håndtere frafald i dagligdagen i undervisningen, fx som kontaktlærer, dels gennem større viden om måder at håndtere frafaldet på skolen generelt. SOSU C har som indsatsområder i forhold til at nedbringe frafaldet for 2011 prioriteret følgende: 1. Tilbud om psykologstøtte 2. Relationer der forpligter 3. Forældre- og familiesamarbejde 4. Nye Læringsfællesskaber 5. Mangfoldighed Efterfølgende beskrives indholdet af de respektive indsatsområder for

17 Indsatsområde 1: Tilbud om psykologstøtte Beskrivelse af problemstillingen: Frafaldet er for højt. En del af eleverne har personlige og sociale problemer, der medfører vanskeligheder i forhold til gennemførelse af uddannelse. Evalueringer fra 2010 viser, at efterspørgslen for psykologstøtte er blevet større, og at eleverne søger rådgivning og støtte til især skoleproblematikker, og personlige problematikker. Resultatet fra 2010 viser også, at psykologstøtte har en positiv indvirkning på frafaldet - samt at individuel rådgivning og støtte og elevernes deltagelse i kurser mod eksamensangst medvirker til fastholdelsen af elever, så flere af eleverne på grundforløb og hovedforløb kan gennemføre deres uddannelse. Formålet med indsatsområdet er fortsat at have en særlig funktion på skolen, hvor eleverne kan søge rådgivning og støtte i forhold til forskellige vanskeligheder. Målgrupper: Målgruppen for psykologstøtte er delt i to; elever under 25 år og elever over 25 år. Der vil i 2011 være et særligt fokus på frafaldstruede elever og elever med skoleproblematikker. Initiativer/redskaber: Psykologstøtte består af: Individuelle samtaleforløb. Kurser i håndtering af eksamensangst samt angst for at fremlægge. Psykologen anvender en kognitiv tilgang. Psykologen foretager en individuel vurdering af den enkelte elevs behov for samtaler. Der er fortsat fokus på at yde korttidsbaseret støtte- og rådgivning. Information om kurser i håndtering af eksamensangst samt angst for at fremlægge fremkommer på hjemmesiden, via mail til underviserne samt opslag. Målet med indsatsen og indsatsområdets virkning: Målet er at øge elevernes personlige udvikling og give dem redskaber til at kunne klare deres liv og skoleforløb. Målet er samtidig at nedbringe frafaldet med 2 % på hovedforløbet blandt den gruppe af elever, der har modtaget psykologstøtte. SOSU C evaluerer i hvor høj grad frafaldet er nedbragt, og hvorledes dette svarer til målsætningen. I den forbindelse indsamles data i løbet af 2011 i form af en spørgeskemaundersøgelse og et antal telefoninterview med et repræsentativt udsnit af de elever, der har taget imod tilbuddet om psykologstøtte. Psykologerne skriver årligt en statusrapport, hvor resultater blandt andet fremgår. Disse rapporter indgår som evalueringsgrundlag i forbindelse med blandt andet udarbejdelse af handlingsplanen for øget gennemførelse. Varighed: Tilbud om psykologstøtte startede i februar Tilbuddet om psykologstøtte for elever både under 25 år og over 25 år er planlagt til at fortsætte i

18 Indsatsområde 2: Relationer der forpligter Beskrivelse af problemstillingen: Til trods for at frafaldet på grundforløb på SOSU C er reduceret markant fra 23 til 18 %, er det stadig for højt. For at fastholde flere af regionens unge i deres erhvervsuddannelse indgår SO- SU C i et tværinstitutionelt samarbejde med TEC og CPH West. Projektet Relationer der forpligter har som formål at udvikle og professionalisere samt systematisk afprøve forskellige typer mentorordninger, rettet mod særlige elevgrupper i erhvervsuddannelserne i regionen. Målgrupper: Relationer, der forpligter har to målgrupper: a) eleverne på grundforløb og b) erhvervsskolerne og virksomhederne. Initiativer/redskaber: Relationer, der forpligter lægger stor vægt på at inddrage eksisterende viden om diverse mentorforløb regionalt, nationalt og internationalt samt systematisere et netværk med virksomheder. Der er fire hovedaktiviteter i projektet: 1. Udvikling af mentorordninger, der modsvarer de forskellige elevprofiler, der er på erhvervsuddannelserne, herunder en dækkende analysedel der afdækker tidligere erfaringer på området. 2. Afprøvning og evaluering af mentorordningerne på tre erhvervsskoler i Region Hovedstaden. 3. Kompetenceløft af mentorer og ledelse. 4. Vidensopsamling og vidensspredning af erfaringer. Projektet tilbyder forskellige mentorordninger, såvel elev til elev, voksen til elev som grundforløbsmentor. Via disse mangeartede tilbud støttes den enkelte elev fagligt, personligt, socialt og praktisk til at gennemføre uddannelse. Mentornetværkets opgaver styres via mentorkontoret, der har åbent 2 dage om ugen. Her rekrutteres mentorer og mentees, der laves interview og matches til de forskellige mentorordninger. I 2011 skal der især sættes fokus på rekruttering af frivillige voksne mentorer, ligesom PR for de forskellige ordninger både internt på skolen og eksternt er et stort indsatsområde. Målet med indsatsen og indsatsområdets virkning: I projektperioden er målet at visitere 700 mentees til mentorordningerne. Relationer der forpligter har som mål at minimere frafaldet på grundforløb til 16 %. Forventningen er desuden, at frafaldet blandt mentees ikke er højere end det gennemsnitlige frafald på grundforløb. Varighed: Relationer der forpligter begyndte i marts 2010 og forventes afsluttet i august

19 Indsatsområde 3: Forældre- og familiesamarbejde Beskrivelse af problemstillingen: Frafaldet i 2010 er reduceret fra 23 % til 18 %, men er stadig for højt på grundforløbet. De unge har vidt forskellige forudsætninger og muligheder for at håndtere de meget frie rammer, der kan være i forbindelse med de individuelle uddannelsesforløb og mange uddannelsesmuligheder. Det er ikke alle, der kan konstruere og vælge sin egen vej. I den fase er vejlederen som repræsentant for ungdomsuddannelsen en central person, der kan hjælpe eleven ved at tage udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger. Forældresamarbejdet og samarbejdet med den øvrige familie er i den forbindelse vigtigt for, at eleven får en god og individuel opbakning til at klare uddannelsen. Målgrupper: Målgruppen er elever på grundforløbet, idet frafaldet her er særligt højt. Initiativer/redskaber: Forældresamtaler ved elevens start på uddannelsen. Forældre/søskende aften, hvor eleverne præsenterer deres skole. Forældreinddragelse ved evt. samtaler/helhedsevalueringer, hvor dette skønnes relevant. Udslusningssamtale, hvor forældrene inviteres med. Eksterne samarbejdspartnere i forløbet vil være de 2 modelkommuner, hhv. Herlev og Brøndby, hvor SOSU C i forvejen er medinddraget i modelkommuneprojekterne, både i styregruppe og projektgrupper, samt UU erne nord, syd og vest. Målet med indsatsen og indsatsområdets virkning: Overordnet er målet at medvirke til at nedbringe frafaldet til 16 % på grundforløb. Derudover er målet at styrke den enkelte elevs forudsætninger for gennemførelse af uddannelse. SOSU C skal tilpasse undervisningen både til de bogligt stærke og de bogligt svage og skal uddanne både til nutidens, men også til fremtidens arbejdsmarked. Unge med en erhvervsuddannelse har en høj beskæftigelsesgrad, og mange erhvervsuddannelser giver de unge færdigheder på et højt niveau. I 2011 sættes fokus på familiesamarbejdet. Forældre- og øvrig familiesamarbejdet evalueres løbende og efterfølgende med hensyn til at vurdere styrker og svagheder. Varighed: Forældre- og familiesamarbejde startede i maj 2010 og slutter i maj

20 Indsatsområde 4: Nye læringsfællesskaber Beskrivelse af problemstillingen: Frafaldet blandt eleverne på Sosu-områdets uddannelser er for høj. Den regionale udviklingsplan oplyser at det i 2005 var ca. 38 %. På SOSU C var frafaldet dog faldet væsentlig i perioden frem til 2009/10, hvor det for social- og sundhedshjælperuddannelsens vedkommende er 12 %, og for social- og sundhedsassistentuddannelsens vedkommende er 6 %. Afbrud af uddannelse uden omvalg er til skade for den enkelte elev, men har også konsekvenser for hele regionens pleje- og omsorgssektor. De tosprogede elever repræsenterer en gruppe med god personlig motivation og ønsket om et højt fagligt niveau. Tilgangen af tosprogede elever har de seneste år været stigende og gruppen udgør i dag ca. 30 % af det samlede elevindtag på SOSU C. For nogle af de tosprogede elever gælder, at de møder en række vanskeligheder og barrierer som følge af deres sproglige forudsætninger, herunder indsigt i og forståelse for danske kulturelle arbejdsnormer, som forhindrer dem i at få adgang til læringsmuligheder, som praksisfællesskabet rummer. Målgrupper: Projektindsatsen Nye Læringsfællesskaber retter sig mod problemstillinger, der især knytter sig til tosprogede elever på hjælper- og assistentuddannelsen. Indsatsen skal medvirke til at udvikle elevernes faglige identitet, herunder styrke elevernes sociale og personlige kompetencer. Endvidere skal indsatsen styrke sammenhængen mellem skole og praktikperioderne. Initiativer/redskaber: Projektet er etableret af et partnerskab mellem fire Social- og sundhedsskoler i Region Hovedstaden og uddannelsernes praktiksteder med henblik på at udvikle og afprøve elementer til en ny strategisk indsats for at reducere frafaldet og styrke elevernes positive tilknytning til deres uddannelse. Projektet iværksætter flere delprojekter, som alle har direkte sammenhæng til frafaldsproblematikken. Projektet skal i særlig grad have fokus på videndeling, spredning og information. Projektet spreder derfor sin viden til skolernes og praktiskstedernes lærere/elever/vejledere, herunder etablerer netværk. Målet med indsatsen og indsatsområdets virkning: De fire Social- og sundhedsskoler i regionen er gået sammen med både regionale og kommunale praktiksteder om realiseringen. Projektet bygger videre på og integrerer de allerede positive erfaringer, der er gjort i forbindelse med tidligere projekter. Det er tanken, at resultatet af projektindsatsen fremover skal indgå som en naturlig og integreret del af uddannelseskulturen i forbindelse med hjælper- og assistentuddannelsen. Det er en central målsætning, at initiativet udvikles og gennemføres i et tæt samarbejde med elever. Projektet skal medvirke til at styrke rekrutteringen og fastholdelsen af især tosprogede elever i uddannelse. Projektets hensigt er at sikre, at de tosprogede elever oplever en sammenhængende og koordineret støtte under hele deres uddannelsesforløb. 20