Planstrategi 2011 Procesbeskrivelse - kommissorium

Transkript

1 Planstrategi 2011 Procesbeskrivelse - kommissorium Planstrategi

2 1. Baggrund Ifølge planlovens 23 skal alle kommuner udarbejde en kommuneplan, som er en fysisk plan for en periode på 12 år. Kommuneplanen fastlægger de overordnede mål og retningslinjer for kommunens udvikling i byerne og i det åbne land. Som led i arbejdet med kommuneplanen skal byrådet mindst hvert fjerde år offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen (en "planstrategi"). I planstrategien fortæller byrådet borgerne, hvordan de ønsker, at kommunen skal udvikle sig fysisk, og hvordan de vil revidere kommuneplanen. Byrådet skal desuden offentliggøre en strategi for, hvordan kommunen vil bidrage til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede (en "Lokal Agenda 21-strategi"). Byrådet skal offentliggøre de to strategier i første halvdel af den kommunale valgperiode. Det betyder, at byrådet skal offentliggøre de næste strategier inden udgangen af I offentlighedsfasen kan borgere, virksomheder og relevante statslige, regionale og kommunale myndigheder komme med ideer, ændringsforslag og kommentarer til strategien. Planloven stiller ikke krav til strategiernes omfang og form. Det er op til den enkelte kommune at fastlægge indholdet og beslutte, hvordan man vil udarbejde strategierne. Det er ligeledes op til byrådet, om strategierne skal være to selvstændige dokumenter, eller om Lokal Agenda 21- strategien skal være en integreret del af planstrategien. Planstrategien Planstrategien skal indeholde oplysninger om den planlægning, Kommunen har gennemført siden den seneste revision af kommuneplanen i Desuden skal den indeholde byrådets vurdering af kommunens aktuelle udvikling og en politisk strategi for den fremtidige udvikling. Det skal også fremgå af strategien, hvorvidt der bliver tale om en fuld revision eller en delvis revision af kommuneplanen i form af temarevision eller områderevision. Man kan generelt finde frem til indholdet i strategien ved at svare på fire spørgsmål: 1. Status a. hvor står vi, hvem er vi, styrker og svagheder? 2. Visioner og målsætninger a. hvor vil vi hen? (langsigtet aspekt år) 3. Konkrete handlinger og organisering af handlinger a. hvad gør vi, hvem gør hvad? (dækker den nuværende valgperiode) 4. Stillingtagen til revisionsomfang af kommuneplanen a. fuld revision, delvis revision? Lokal Agenda 21-strategien Lokal Agenda 21-strategien skal indeholde oplysninger om, hvordan byrådet vil arbejde helhedsorienteret, tværfagligt og langsigtet for en bæredygtig udvikling i kommunen. Desuden skal byrådet gøre rede for, hvordan man efterfølgende vil inddrage borgere, virksomheder, foreninger m.v. i arbejdet med at realisere strategien. Lokal Agenda 21-strategien skal også indeholde byrådets målsætninger for det fremtidige arbejde inden for fem specifikke indsatsområder: Mindskelse af miljøbelastningen Fremme af en bæredygtig byudvikling og byomdannelse Fremme af biologisk mangfoldighed Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale agenda 21-arbejde Planstrategi

3 Fremme af et samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold. Planstrategi + Daglig administration Lokal Agenda 21-strategi Illustration 1 Den overordnede proces Revision af kommuneplanen 2. Formål Formålet med Planstrategi 2011 er overordnet set at klarlægge, hvordan kommunen skal udvikle sig fysisk i den næste kommuneplanperiode, det vil sige I strategien melder byrådet ud, hvilke indsatsområder de vil sætte særligt fokus på, når de begynder på revisionen af Ikast- Brande Kommuneplan Med strategien vil byrådet også sikre, at planlægningen for den fysiske udvikling bliver sammenhængende, og at aktuelle lokalpolitiske emner kommer på dagsorden. Byrådet vil bl.a. sætte fokus på, hvad det er for en fysisk identitet den nye, sammenlagte kommune har og fremadrettet skal have. Strategien skal i den sammenhæng også formidle de gode historier om de fysiske rammer og herlighedsværdier i kommunen. De fysiske herlighedsværdier er i den her sammenhæng primært vores natur- og kulturlandskabelige værdier i det åbne land. Planstrategien bliver administrationens grundlag for det videre arbejde med den fysiske planlægning i kommunen. Strategien er også et oplæg til efterfølgende dialog - både med egne borgere, virksomheder, nabokommuner, region og stat. Strategien bliver således startskuddet til en debat om revisionen af kommuneplanen. Planstrategi

4 3. Idegrundlag I 2007 blev den første planstrategi for den nye Ikast-Brande kommune offentliggjort. Planstrategien blev dengang brugt som et redskab til at hjælpe politikere, embedsmænd og borgere med at lære den nye kommune at kende. Desuden skulle strategien koordinere og ajourføre den hidtidige fysiske planlægning. Strategien og den efterfølgende kommuneplan (Ikast-Brande Kommuneplan ) samlede bl.a. op på de tre tidligere kommuners fysiske planlægning, samt regionplanerne for tidligere Vejle og Ringkjøbing amter. Strategien prøvede at give svar på spørgsmålet: "Hvor skal vi hen med den nye kommune?". Der var særligt fokus på at finde nye arealer til byudviklingen, på udviklingen i landsbyerne og på det åbne land, som var kommunens nye, store ansvarsområde efter nedlæggelse af amterne. I den efterfølgende kommuneplan, Ikast-Brande Kommuneplan , lagde byrådet mange, nye arealer ud til byudvikling. Arealerne dækker formentlig behovet frem til Planstrategi 2011 har som udgangspunkt derfor ikke samme behov for at sætte fokus på byudvikling. Det kan dog være relevant, at kigge på nogle bestemte erhvervsområders omdannelsesmuligheder. Der er heller ikke behov for igen at sætte fokus på landsbyerne i Planstrategi Kommunen har fulgt op på Planstrategi 2007 ved at lave udviklingsplaner for alle landsbyer i samarbejde med lokalbefolkningen. Og der er sat gang i udarbejdelsen af en landdistriktspolitik. Byrådet har derfor et godt redskab til at arbejde videre med landsbyudviklingen. I Ikast-Brande Kommuneplan var byrådet meget bundet af de anvendelser af arealerne i det åbne land, som Vejle og Ringkjøbing amter havde bestemt i regionplanerne. Byrådet skulle som minimum overføre regionplanernes arealudpegninger og retningslinjer til kommuneplanen. Byrådet fik derfor ikke en reel mulighed for at planlægge for det åbne land, som man selv ønskede. Byrådet fik således ikke muligheden for selv at vurdere hvilke kvaliteter og muligheder, det åbne land i kommunen rummer. Derfor vil det være hensigtsmæssigt, at Byrådet igen i Planstrategi 2011 sætter fokus på arealanvendelsen og kvaliteterne i det åbne land. Fokusområde i Planstrategi 2011 Ikast-Brande Kommuneplan er et godt redskab til at få et bredt overblik over, hvad man må anvende de forskellige arealer i kommunen til. Man kan f.eks. se, hvor der er udlagt arealer til natur, skovrejsning, tekniske anlæg og byvækst. Administrationen fornemmer dog, at borgerne stadig har et behov for at lære den nye kommune bedre at kende, selv om der er gået tre år siden sammenlægningen. Der er stadig en tendens til at opfatte kommunen som en tredelt struktur, med arealer, der ligger i tidligere Nørre Snede kommune, tidligere Brande kommune eller tidligere Ikast kommune. Der er et behov for at få en fælles forståelse af og et kendskab til den nye kommunens samlede fysiske identitet og kvaliteterne i det åbne land i hele kommunen samt for anvendelsen af arealerne. Det er nødvendigt, at skabe et billede af Ikast-Brande kommune som en sammenhængende helhed. Derfor vil byrådet i Planstrategi 2011 som primært, overordnet fokusområde beskæftige sig med kommunens fysiske rammer og fysiske identitet - især i forhold til arealerne i det åbne land. Planstrategi

5 Man kan ikke finde ind til en fælles fysisk identitet uden at stille en række spørgsmål, som f.eks.: Hvordan ser kommunen ud?, "Hvordan påvirker det landskab, vi bor i, vores dagligdag?", "Hvilke fysiske kvaliteter og herlighedsværdier omgiver os og betyder noget for vores trivsel?", Hvad er vores fysiske styrke nu og i fremtiden?, "Hvordan kan vi forbedre vores omgivelser og dermed få bedre levevilkår?" og ikke mindst "Hvordan sikrer vi en fornuftig balance mellem benyttelsen af arealerne i det åbne land og beskyttelsen af natur- og kulturværdierne til glæde for såvel borgerne, virksomhederne som naturen?" Det er også nødvendigt at overveje, hvilke mål der skal være for Ikast-Brande kommunes naturog kulturlandskab. Ønsker vi f.eks. være en kommune med mulighed for store landbrugsbedrifter, der tager hensyn til de øvrige interesser i det åbne land? Ønsker vi at være en kommune med gode muligheder for at etablere erhverv i det åbne land? Skal Ikast-Brande kommune have de reneste vandløb i Danmark? Ønsker vi en kommune med 50% skovdækning eller mere? Skal det være en meget energi- og klimavenlig kommune med mange vindmølleområder og biogasanlæg? Det kan også være relevant at drøfte, hvad vi skal stille op med kondemnable ejendomme i det åbne land? I strategien vil byrådet forsøge at fremhæve de gode historier om kommunens natur- og kulturlandskab. Det vil sige historien om de fysiske kvaliteter og herlighedsværdier, der er med til at danne rammen for, at borgerne og erhvervslivet trives i kommunen. Det er f.eks. historien om den glæde, man kan finde ved dejlige ture i skovene, ved de fantastiske kig ud over ådalene, ved markernes markante læhegn, ved stilheden på heden, ved det kuperede landskab på den jyske højderyg og ved de historiske kulturmiljøer i kommunen. Men det er også historien om kommunen, der evner at kombinere naturhensyn med en offensiv erhvervspolitisk indsats og udstykning af attraktive boligområder. Planstrategien er i modsætning til kommuneplanen et politisk dokument, der bygger på byrådets Vision 2016 og byrådets ønsker om, hvordan kommunen skal udvikle sig. I modsætning til kommuneplanen, bliver planstrategien ikke offentliggjort som et forslag men som et "færdigt" dokument. Planloven giver derfor heller ikke statslige eller andre myndigheder mulighed for at fremsætte veto mod en planstrategi. Planstrategien er ikke tænkt som et egentligt debatoplæg med spørgsmål til borgerne, den er mere et grundlag for efterfølgende dialog i forbindelse med revisionen af kommuneplanen. Borgere, virksomheder, myndigheder m.fl. har dog mulighed for komme med ideer, forslag og kommentarer til strategien i forbindelse med offentlighedsfasen. Planstrategi

6 Vision 2016 I april 2010 vedtog byrådet "Vision 2016", som er udtryk for byrådets strategiske og langsigtede styring af Ikast-Brande Kommune. Med visionen sætter byrådet kursen for kommunens udvikling. Herunder er relevante uddrag. De naturmæssige herlighedsværdier i IBK som Bakkelandskabet, Sølandet, de store plantager og heder, skal benyttes aktivt af alle kommunes borgere og besøgende. IBK er vandløbene i en god tilstand, hvor planter og dyr har gode vilkår. Miljø og mennesker kan i IBK være hinanden bekendt og vi efterlader et godt miljø og en attraktiv natur til vores efterkommere. IBK skaber naturværdier omkring byerne. IBK udnytter muligheder i forhold til naturområder, der har været udsat for markante brud ved motorvejsbyggeri og råstofudvinding. IBK har en overordnet fysisk planlægning og strategi, der viser borgerne fremtidens visioner og rammevilkår. De inddrages i denne proces. IBK har en årlig vækst i forskellige former for fritids- og naturturisme. Identitets- og værdianalyse Som en tidlig del af processen for planstrategiarbejdet vil der i 2010 blive lavet en "identitets- og værdianalyse". Analysen skal hjælpe til med at finde frem til de væsentligste natur- og kulturlandskabelige værdier i kommunen. Analysen skal også gerne give et svar på, hvordan Kommunen kan fortsætte sin offensive arealanvendelse i det åbne land uden at gå på kompromis med natur- og kulturværdierne. I den fase vil borgere og politikere bl.a. gennem interviews få mulighed for at komme frem med deres bud på værdierne. Der vil bl.a. blive lavet en interviewrunde med Økonomi- og planudvalgets medlemmer. For at alle partier i byrådet bliver repræsenteret i interviewrunden, vil der også være en repræsentant for henholdsvis Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti. Byrådet får i øvrigt mulighed for at se og drøfte resultaterne af interviewrunderne på en senere temadrøftelse. Planstrategien bør ikke kun afspejle byrådets vurderinger af, hvad det er for nogle fysiske herlighedsværdier i kommunen, der betyder noget for borgernes trivsel i dagligdagen og for den er- Planstrategi

7 hvervsmæssige udvikling. Strategien må også gerne afspejle borgernes egne meninger. Derfor er det relevant at inddrage borgerne ret tidligt i processen. Seks borgergrupper à 8-10 personer vil blive interviewet om, hvor de ser kvaliteterne i det åbne land og hvor de synes, at Kommunen skal beskytte eller styrke værdierne. Tre af grupperne vil være sammensat af særlige ressourcepersoner, f.eks. formænd for lokale foreninger, organisationer og erhvervsliv. Og i de tre andre grupper vil der sidde bredt udvalgte borgere fra både syd, nord, øst og vest i kommunen. Kommunen vil i forlængelse af interviewrunderne husstandsomdele specielle postkort, der også giver mulighed for at komme i dialog med Kommunen. På postkortet kan borgeren skrive sit bud på natur- og kulturlandskabelige værdier i kommunen. Hvis borgeren returnerer det udfyldte kort, vil besvarelsen indgå i det videre arbejde med planstrategien. Valg af konkrete temaer til strategien Byrådet skal - bl.a. på baggrund af ovennævnte analysearbejde og et oplæg fra administrationen - tage stilling til, hvilke konkrete temaer Planstrategi 2011 skal sætte fokus på. Det kan f.eks. være: skovrejsning, friluftsliv, kulturmiljøer, landskabelige værdier og lokalisering af landbrug og biogasanlæg. Der kan også være behov for at sætte fokus på temaer, der ikke nødvendigvis er relevante for at drøfte fysiske herlighedsværdier. Måske gør aktuelle lokale forhold, lovændringer eller statslige interesser det nødvendigt at foretage en temarevision af kommuneplanen. F.eks. kan det være relevant at kigge nærmere på omdannelsen af nogle af kommunens erhvervsområder, eller på de udlagte arealer til detailhandelen eller på de kulturhistoriske værdier i kommunen. Et andet tema kan være udstykning af særligt attraktive boligområder, hvor naturen er inddraget i bebyggelsesplanen. Den snarlige vedtagelse af Statens vand- og naturplaner vil sandsynligvis også medføre en temarevision af kommuneplanen. I forlængelse af byrådets valg af temaer, vil der blive et PR-fremstød for planstrategien i Fokus - i samarbejde med lokalaviserne. Planstrategi

8 Økonomi De kommunale budgetters begrænsning Politisk drøftelse Interviewrunde med ØU m.fl. Dialogmøde med BY Ekstern påvirkning Lovgivning, vand- og naturplaner, RUP Planstrategi - med integreret Lokal Agenda 21-strategi Vision 2016 lagte Borgerinddragelse Gruppeinterviews + Postkortbesvarelser Udviklingsprojekter Igangværende + plan- Illustration 2 Planstrategiens forudsætninger Planstrategiens form og indhold Ikast-Brande Kommuneplan er stadig så aktuel, at det ikke bliver nødvendigt at lave en fuld revision af kommuneplanen. I planstrategien skal byrådet derfor melde ud, at kommuneplanen bliver revideret delvist i form af område- eller temaplaner. De dele af kommuneplanen, der ikke bliver berørt, skal byrådet vedtage for en ny 4-års periode. De temaer, som byrådet har valgt at sætte fokus på i planstrategien, vil blive bygget op på samme måde i strategien. For hvert tema vil der være en slags statusbeskrivelse, en vision, mål og målsætninger og evt. handlinger. Der vil hele tiden være fokus på at fortælle den gode historie om kommunen. Planstrategi

9 Hvert tema vil blive vurderet på hvilke konsekvenser, byrådets mål og målsætninger vil medføre i forhold til et mindre antal parametre eller grundværdier, herunder f.eks. sundhed og bæredygtighed eller erhvervsudviklingen og bosætningsmuligheder. Hvordan påvirker de enkelte temaers målsætninger sundhedstilstanden eller bæredygtigheden i kommunen, eller hvordan påvirker de erhvervslivets udviklingsmuligheder? Hvilke grundværdier, strategien skal konsekvensvurdere for, vil blive besluttet af byrådet på en temadrøftelse. Lokal Agenda 21-strategien bliver en integreret del af planstrategien - ikke et selvstændigt dokument. Men Lokal Agenda 21 vil udgøre et særskilt tema i strategien, hvor der også kan blive samlet op på resultaterne af ovennævnte konsekvensvurdering. Den færdige planstrategi bliver tilgængelig i en webbaseret udgave på kommunens hjemmeside. Herfra kan borgerne downloade den som pdf-fil til deres egen computer. Derudover vil den være tilgængelig i en papirudgave på kommunens biblioteker og borgerserviceafdelinger. Formidlingen til borgerne vil dog primært ske gennem endnu et husstandsomdelt postkort i offentlighedsfasen se næste afsnit om offentliggørelsen. Offentliggørelse af strategien I forbindelse med offentliggørelsen af den samlede strategi skal der være en høringsperiode på mindst 8 uger. Som optakt til offentliggørelsen bliver der husstandsomdelt et postkort, der denne gang fortæller udvalgte "gode historier om Ikast-Brande kommunes natur- og kulturlandskabelige værdier". De gode historier bliver udvalgt med baggrund i de fysiske temaer og værdier, der bliver fremhævet i strategien. Postkortet vil desuden henvise til den samlede planstrategi på kommunens hjemmeside. Alt efter hvilke temaer byrådet vælger at sætte fokus på i strategien, kan der i høringsperioden blive behov for at invitere borgerne til et møde om et konkret og relevant tema, så byrådet kan uddybe strategien. Planstrategi

10 4. Organisering Byrådet Byrådet er den øverste, besluttende myndighed i kommuneplanforhold, herunder Plan- og Lokal Agenda 21-strategien. Byrådet godkender strategiens procedure og indhold samt tidsplan for offentliggørelse. Økonomi-og planudvalget (politisk styregruppe) Økonomi- og planudvalget har hovedansvaret for den samlede kommuneplanlægning herunder Plan- og Lokal Agenda 21-strategien. Udvalget anbefaler forslag til strategierne til Byrådet. Faglig styregruppe Den faglige styregruppe består af direktøren for Teknisk Område, afdelingschefer og projektlederen. Gruppen tager stilling til forslag til strategien og den efterfølgende behandling af indkomne høringssvar. Gruppen indstiller kommissoriet og forslag til planstrategi til politisk godkendelse. Formand: Direktøren for Teknisk Område Projektgruppe Projektgruppen udgør i denne sammenhæng et dialogforum for kommuneplanlægningen herunder strategien. Her sidder medarbejdere fra de relevante fagområder. Gruppen laver udkast til strategien. Projektgruppens medlemmer udpeges af afdelingscheferne og gruppen samles efter behov. Formand: Projektlederen Sekretær: Planafdelingen v/projektleder eller projektmedarbejder Ad hoc arbejdsgrupper Efter behov kan projektgruppen etablere ad hoc arbejdsgrupper inden for de relevante fagområder. Planafdelingen (daglig koordination) Planafdelingen er ansvarlig for den daglige administration, herunder proces, styring og koordination af planlægningsarbejdet. Desuden fungerer afdelingen via projektlederen som sekretær for projektgruppen. En mindre del af arbejdet vil ske i samarbejde med et konsulentfirma. Bl.a. skal konsulenten tage sig af de omtalte interviews med borgere og politikere. Derudover vil konsulenten blive brugt som sparringspartner og rådgiver undervejs i forløbet. Ansvarlig: Projektlederen. Planstrategi

11 5. Målgruppe og interessenter Målgruppen for projektet er primært borgere og virksomheder i kommunen, da strategien er byrådets udmelding til borgerne om kommunens udvikling. Indirekte er målgruppen dog også byrådet og kommunens administration, da der er tale om en strategi for det videre arbejde med kommuneplanen. 6. Projektets hovedforløb Fase 1: Identitets-/værdianalyse Fase 2: Opsamling på analyser Fase 3: Temaudvælgelse Fase 4: Udarbejdelse af strategi Fase 5: Vedtagelse + offentliggø. Fase 6: Endelig vedtagelse Fase 7: Revision af kommuneplan Planstrategi

12 Tidsplan for aktiviteter Hvornår? Fase 1: Identitetsanalyse/værdianalyse 2010 Politisk godkendelse af proces (kommissorium) i TM + ØU +BY 2., 9. og 15. november Intern tværfaglig analyse af mulige temaer i strategien November Fokusgruppeinterviews med udvalgte interessenter Ultimo november Postkort (med svarmulighed) husstandsomdeles November Interviews med ØU og DF + SF December - Uge 49 Fase 2: Opsamling på analyserne 2010/2011 Opsamling på interviews December - Januar Fase 3: Byrådets definition af herlighedsværdier i Ikast- Brande kommune samt temaudvælgelse til strategien Fremlæggelse for BY (evt. dialogmøde). Temadrøftelse og valg af grundværdier til konsekvensvurdering af temaer. Politisk beslutning om strategiens opbygning og konkrete temaer PR-fremstød i Fokus i samarbejde med lokalaviserne 25. januar 2011 Marts April Fase 4: Udarbejdelse af strategi Tværfagligt administrativt arbejde med strategiens udformning Politisk drøftelse af målsætninger for hvert tema April - september Juni Fase 5: Politisk godkendelse samt offentlig høring Byrådets vedtagelse af strategien + postkortindhold Offentlig høring Postkort med "de gode historier" husstandsomdeles Evt. borgermøde Oktober November - December November November Fase 6: Endelig vedtagelse 2012 Administrativ opsamling på indkomne bemærkninger Januar Endelig vedtagelse af strategi og offentlig bekendtgørelse Februar Fase 7: Revision af Ikast-Brande Kommuneplan Planstrategi