Ideer til udvikling af Skårup Fjernvarme

Transkript

1 Ideer til udvikling af Skårup Fjernvarme En del af varmeplanlægningen i Svendborg Kommune NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel Fax Marts 2017 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel Fax SJÆLLAND A.C. Meyers Vænge 15 DK 2450 København SV Tel: planenergi@planenergi.dk CVR:

2 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING BEREGNINGSMETODE VARMEPRODUKTION AB VÆRK PRISER BEREGNINGSSCENARIER: FORBRUGERØKONOMI VED KONVERTERING FORSYNINGSMÆSSIGE OVERVEJELSER RESULTATER: SELSKABSØKONOMI FØLSOMHEDSBEREGNING FORBRUGERØKONOMI SELSKABSØKONOMI SAMFUNDSØKONOMI KONKLUSION BILAG A: ENERGYPRO UDSKRIFTER BILAG B: INVESTERINGER I SCENARIERNE BILAG C: SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING BILAG D: OMRÅDEAFGRÆNSNING Forside Indeholder data fra Geodatastyrelsen, GeoDanmark, august Rekvirent: Svendborg Kommune, Natur og Klima, Svendborgvej 135, 5762 Vester Skerninge Kontaktperson: Charlotte Vesterlund McAinsh Klima og Energikoordinator Tlf: Mail: Charlotte.Vesterlund.McAinsh@svendborg.dk Rapport udarbejdet af PlanEnergi, Nordjylland Max Guddat Tlf.: e mail: mgag@planenergi.dk Kvalitetssikret af Jakob Worm Tlf.: e mail: jw@planenergi.dk Projekt ref Side 2 af 32

3 1 Indledning Nærværende rapport er udarbejdet af PlanEnergi på vegne af Svendborg Kommune. Den er udført i forbindelse med varmeplansarbejdet i Svendborg Kommune. Formålet med rapporten er at undersøge potentialet ved udvidelser af eksisterende fjernvarmeværker, samt mulige udviklinger af den eksisterende varmeproducerende kapacitet. Beregninger vedrører Skårup Fjernvarme a.m.b.a., herefter betegnet Værket. Der er udarbejdet tilsvarende rapporter for de resterende varmeværker i kommunen. 2 Beregningsmetode Beregningerne i denne rapport er udført som estimater på overordnet varmeplansniveau, dvs. ud fra standardbetingelser og forudsætninger. Dette skal ses i lyset af det omfang af scenarier der undersøges. Konkret vurdering af de enkelte projekter vil derfor i praksis kunne resultere i afvigelser fra de fremførte konklusioner. Resultaterne skal derfor primært ses som et pejlemærke for, hvilke projekter der kunne være en nærmere undersøgelse værd. Der anvendes centrale skøn, dvs. at priser, virkningsgrader m.m. er vurderet så realistisk som muligt ud fra de aktuelle priser og eksisterende anlæg. Det er i simuleringer af Varmesystemet forsøgt at matche faktiske driftsresultater, for at tegne et retvisende billede. I modsætning til centrale skøn, kan der regnes med konservative skøn for at vise et worst case scenarie, eller alternativt at anvende mere optimistiske scenarier ved at forudsætte antagelser om udviklingen i brændselspriser mv. Centrale skøn vurderes at tegne det mest retvisende billede i sammenligning med de to alternative tilgange. Brugen af centrale skøn medfører, at det reelle projekt kan vise sig at være både bedre og ringere end beregningerne. For at minimere risikoen mod dårlige projekter, laves følsomhedsberegninger på relevante parametre. Varmeproduktionens sammensætning modelleres i programmet energypro fra EMD 1, der regner den omkostningsoptimerede varmeproduktion på timebasis. 2.1 Varmeproduktion ab værk Graddøgnskorrigeret varmebehov Der regnes med en graddøgnskorrigeret varmeproduktion, baseret på oplysninger for produktionen i varmesæonen 2015/16. Den faktiske varmeproduktion ab værk i sæsonen 2015/16 var MWh. Behovet er på baggrund af vejroplysninger fra EMD International A/S omregnet til et graddøgnskorrigeret forbrug på MWh/år med en graddøgsnafhængig andel på 65,9 %. 1 Energi og Miljødata, rådgivende ingeniører, udviklere af bl.a. modelleringsprogrammerne energypro og windpro. Side 3 af 32

4 2.500 Varme ab værk / [MWh/måned] A M J J A S O N D J F M Figur 1: Den beregnede varmeproduktion ab værk. GAF/GUF: Den graddøgns(u)afhængige andel af varmeproduktionen. Den graddøgnsuafhængige varmeproduktion ab værk består af varmetab i ledninger og forbrug af varmt brugsvand (samt det rumvarmebehov, der måtte være uden for den traditionelle varmesæson). Konverteringspotentialet Konverteringspotentialet udgøres af nettovarmebehovet jf. Varmeatlasser for bygninger med følgende nuværende varmeforsyning: Det forudsættes, at bygninger med følgende nuværende varmeforsyning konverteres til fjernvarme: Blokvarme Naturgas Olie Bygninger der opvarmes med biomasse eller varmepumper forudsættes ikke konverteret, da det er usandsynligt, at de vil finde besparelser i konverteringen. Bygninger med elvarme eller Andet (typisk kakkelovne) forudsættes heller ikke konverteret, da der også skal investeres i et vandbårent centralvarmeanlæg. Den udvidede varmeproduktion ab værk udgøres af det konverterede potentiale + nettab. Nettabet estimeres til 15 % af den samlede udvidede varmeproduktion ab værk, efter fuldendt konvertering. Varmebehovet estimeres i henhold til den mest opdaterede version af Varmeatlasset, udviklet af Aalborg Universitet, version af efteråret Heri er der estimeret et nettovarmebehov for hver bygning. Estimatet baseres på en kombination af FIE 2 data og oplysninger om bygningers enhedsforbrug efter bygningens anvendelse og alder fra Statens Byggeforskningsinstitut GAF GUF Oplyst Konverteringstakt Da Svendborg Kommune ikke har taget stilling til om fremtidige fjernvarmeforsyningsprojekter skal gennemføres med tilslutningspligt, forudsættes en mere moderat tilslutning i nye områder end de 100 %, der kunne opnås ved pligt. Det forudsættes i grundberegningerne, at 65 % af det 2 Forsyningsselskabernes indberetning af energiforbruget. Side 4 af 32

5 samlede konverteringspotentiale vil tilslutte sig fjernvarmen. Starttilslutningen forudsættes at være 40 %, med en udbygning på 1,9 % pt/år de efterfølgende otte år. Det udvidede varmegrundlag Ovenstående forudsætninger resulterer i et udvidet varmebehov på MWh/år, svarende til en udvidet varmeproduktion ab værk på ca MWh/år. Det forudsættes at GAF/GUFfordelingen er den samme som i det eksisterende forsyningsområde (65,9 %). 2.2 Priser Priser i nærværende rapport er ekskl. moms, med mindre andet er angivet. Investeringer Følgende priser er forudsat ved investeringer i anlæg. Priserne er baseret på lignende projekter og erfaringsværdier i PlanEnergi regi, der opdateres løbende. Distributionssystem: kr./m 3 Stikledning (de første ti meter): 900 kr./m o Stikledningslængder over ti meter afregnes til den af Værket angivne stikledningspris på 478 kr./m Pumpe /boosterstation: kr./stk. Indskæring på eksisterende varmenet: kr./stk. Kondenserende fliskedel, 1 MW 4 : kr./stk. 5 Omkostninger til projektering & tilsyn, samt uforudsete estimeres i henhold til projekters/teknologiers kompleksitet, samt tages hensyn til opstartsomkostninger ved mindre projekter. Afgifter Der er anvendt nyeste afgiftssatser pr. januar Ændringerne fra forudsætningerne ultimo 2016 er minimale. Selskabsøkonomi: Brændels og energipriser Der tages udgangspunkt i faktiske priser for varmeproduktionen/ leverancen i Skårup. Følgende priser er overtaget jf. oplysninger fra Værket (ekskl. afgifter, drift&vedligehold for enhed mv.): Naturgas: 145 kr./mwh indfyret Desuden er følgende omkostninger forudsat for nye varmekilder: Træ /skovflis (ca. 40% vandindhold): 180 kr./mwh indfyret 6 Selskabsøkonomi: kompensation til naturgasselskab NGF Kompensation til NGF indgår som selskabsøkonomisk udgift og estimeres på baggrund af nettovarmebehovet jf. Varmeatlas og gennemsnitlig virkningsgrad af naturgasfyr på 90 % af nedre brændværdi. 3 for distributionssystemer DN Et udkast til ledningstracé er vist i Bilag. Tracéet er afstemt med Værket. Der er i forvejen etableret ledninger i området omkring Emil Rostrups Vej/Østermarken. 4 Pris inkl. omkostning til ny varmecentral, brændselslager m. tallerkenudmader. Prisen er vurderet inkl. de nødvendige tilladelser for kondenserende biomassekedler. 5 Jf. Energinet.dk s teknologikatalog kr/ton Side 5 af 32

6 Selskabsøkonomi: Energibesparelser Energibesparelser indgår som indtægter til Værket/reduktion i investeringen og estimeres i henhold til standardværdikataloget. Energibesparelser prissættes til 400 kr./mwh. Selskabsøkonomi: Indtægter fra øget varmesalg Indtægter fra øget varmesalg indgår som indtægter til Værket/reduktion i investeringen. De estimeres i henhold til gældende takstblad for Selskabsøkonomi: Tilslutningsbidrag fra konverterede forbrugere Tilslutningsbidrag fra nye forbrugere estimeres i henhold til gældende takstblad. Der gennemføres en følsomhedsberegning for de selskabs og forbrugerøkonomiske konsekvenser af en reduktion af tilslutningsbidraget (med henblik på at sandsynliggøre den forudsatte tilslutning). Selskabsøkonomi: Afskrivning/kapitalomkostninger Samtlige projekter forudsættes finansieret via aftalelån i KommuneKredit over anlæggenes forventede tekniske levetid, dog maks. 25 år. Kapitalomkostninger indgår i de selskabsøkonomiske vurderinger som gennemsnitlig ydelse i faste priser under følgende forudsætninger. Der er indhentet oplysninger (pr. 24. januar 2017) ang. finansierings betingelserne for lån der afdrages over hhv. 15 og 25 år som fastforrentet aftalelån. Ved afskrivning over 25 år (primært ledninger): Løbetid: 25 år Kurs: 100,0 Antal terminer pr. år: 4 Nominel rente: 1,68 % p.a. Engangsgarantiprovision: 0,00 % Løbende garantiprovision 7 : 1,00 % p.a. Ved 15 år: Løbetid: 15 år Kurs: 100,0 Antal terminer pr. år: 4 Nominel rente: 0,72 % p.a. Engangsgarantiprovision: 0,00 % Løbende garantiprovision: 1,00 % p.a. 7 Oplyst af Svendborg Kommune. Side 6 af 32

7 Forbrugerøkonomi: Brændselsforudsætninger og energipriser I forbrugerøkonomien er følgende energipriser anvendt (alle priser i denne oversigt inkl. afgifter og moms, virkningsgrader angivet af nedre brændværdi): Elvarme/varmepumper: o El betaling: 8 1,57 kr./mwh el o SCOP 9, jordvarme: 3,5 o Drift og vedligehold, varmepumpe: kr./år Træpiller: o Træpillepris: kr./ton o Drift og vedligehold: kr./år o Årsvirkningsgrad, eksisterende: 75% o Årsvirkningsgrad, ny kedel: 90% Naturgas: o Naturgaspris, fast pris 12 måneder: 7,70 kr./nm 3 o Årsvirkningsgrad, eksisterende kedel: 90 % o Årsvirkningsrad, ny kedel: 100 % Olie: o Oliepris: 9,50 kr./l o Årsvirkningsgrad, eksisterende kedel: 80 % o Årsvirkningsrad, ny kedel: 98 % Fjernvarme: o Fjernvarmeunit, inkl. tilslutning: kr./stk. o Tilslutningsbidrag, faste omkostninger mv: Jf. takstblad Ved udskiftning af eksisterende varmekilder indregnes desuden indtægter fra energibesparelser til forbrugerne, jf. gældende standardværdikatalog. Bidraget fra energibesparelser indgår som reduktion investeringen, dvs. nettoprovenuet der lægges til grund for årlige kapitalomkostninger til finansiering af ny varmekilde reduceres tilsvarende. 2.3 Beregningsscenarier: Der regnes på følgende scenarier (R er projekter hvor referencens varmeproducerende kap. er uændret i A scenarier er der tilføjet alternative varmekilder): Reference (varmegrundlag og producerende kapacitet) Scen. R1: Udvidet varmegrundlag ved samme varmeproducerende kapacitet Scen. A1: Udvidet varmegrundlag og ekstra solvarmeareal Scen. A2: Udvidet varmegrundlag med 1 MW biomassekedel Scenarierne er udvalgt i samarbejde mellem Svendborg Kommune, Værket og PlanEnergi. I scenarie A2 beregnes konsekvenser af at etablere en kondenserende 1MW fliskedel, med skovflis som brændsel. Løsningen omfatter desuden etablering af en ny kedelcentral, hvor der etableres brændselstilførsel med tallerkenudmader. Denne løsning er udvalgt sammen med værket og foretrukket løsninger, der vil være billigere i etableringen, men mindre pæne at se på, som fx containerløsninger. Teknisk vurderes der ikke at være nævneværdige forskelle på de to alternativer. 8 Reduktion i el afgift er forudsat, dvs. at al el produktion til varmepumpen ligger over de MWh/år, hvor 9 Seasonal Coefficient of Performance, udtryk for forhold mellem varmeproduktion pr. elforbrug, målt over et helt år. Side 7 af 32

8 3 Forbrugerøkonomi ved konvertering Der er opstillet en sammenligning af de forbrugerøkonomiske priser i forhold til forskellige individuelle opvarmningsformer. De forbrugerøkonomiske omkostninger er vurderet i henhold til et standardhus, som er standard referencerammen for sammenligning af varmepriser i Danmark. Et standardhus er defineret som havende et bruttoetageareal på 130 m 2 og et nettovarmebehov på 18,1 MWh. Dette svarer til et nettovarmebehov på 139 kwh/m 2 /år, hvilket ifølge Statens Byggeforskningsinstituts opgørelser svarer til en bolig opført i perioden ca erne, der løbende er renoveret. Sammenligning Totalomkostninger for standard enfamiliehus årligt forbrug 18,1 MWh (130 m 2 ) inkl. finansieringsomkostninger til investeringer (kr./år, inkl. moms) Nuværende varmekilde Alternativ Årlig udgift Elvarme Ny centralvarme + fjernvarme kr ,00 Elvarme Fortsat elvarme* kr ,00 Træpiller Fortsat træpiller* kr ,00 Træpiller Ny træpiller kr ,00 Naturgas Fortsat naturgasfyr* kr ,00 Naturgas Nyt, kondenserende naturgasfyr kr ,00 Oliefyr Ny jordvarme kr ,00 Oliefyr Fortsat oliefyr * kr ,00 Oliefyr Nyt, kondenserende oliefyr kr ,00 Ny fjernvarme kr ,00 * Ekskl. reinvesteringer! Det fremgår, at fjernvarmeforsyningen af et standardhus, inkl. kapitalomkostninger til finansiering af tilslutningen vil beløbe sig til kr./år. Dette svarer nogenlunde til samme omkostning, som findes for naturgasboliger, særligt når kapitalomkostninger til afskrivning af kedlen inkluderes. Fjernvarmen er meget konkurrencedygtig over for oliefyr. Forbrugerøkonomien vurderes at spille en afgørende rolle for om forbrugerne vælger fjernvarmen, eller foretrækker at bibeholde den eksisterende forsyningsform. Der findes dog også andre vigtige parametre, især brugervenligheden. Fjernvarmen som forsyningsform er præget af høj driftssikkerhed og minimal behov for brugerens involvering. Træpillekedler kan beskrives som en modsætning til dette, idet der er en del arbejde for forbrugeren forbundet med at skulle rense askeskuffe/fyrrum, tilse kedlen, fylde brændsel på mv. Ved konverteringsprojekter opleves derfor ofte, at en vis andel af de biomasseforsynede forbrugere vælger at konvertere til fjernvarmen, til trods for merprisen. Oliefyr vurderes både at være dyrere, jf. ovenstående, samt at være forbundet med mere arbejde, bl.a. i forbindelse med bestilling af brændsel. Under de nuværende forudsætninger, bortfalder der en væsentlig selskabsøkonomisk indtægt i form af grundbeløbet, primo Dette bortfald forventes at medføre en stigning i varmeprisen. De forbrugerøkonomiske fordele ved fjernvarmen vil således mindskes. Effekten af grundbeløbets bortfald er ikke vurderet nærmere i nærværende rapport, men når disse er fastsat for Værket, kan de trækkes fra de forbrugerøkonomiske besparelser, for at vurdere, om der fortsat er forbrugerøkonomiske fordele ved fjernvarmen også efter grundbeløbets bortfald. Side 8 af 32

9 Overordnet set vurderes en tilslutningsprocent på 65 % derfor ikke urealistisk. Hvor stor tilslutningen uden anvendelse af tilslutningspligt reelt vil være afhænger af de enkelte forbrugeres præmisser og kan derfor ikke på forhånd vurderes med højere nøjagtighed. 4 Forsyningsmæssige overvejelser Skårup Fjernvarme har i dag en meget høj forsyningssikkerhed, kendetegnet ved, at det maks. Varmeforbrug i nettet kan dækkes, selvom den største varmeproducerende enhed måtte være ude af drift. Nedenstående er en oversigt over forholdet mellem maks. varmebehov og den tilgængelige varmeproducerende kapacitet i de forskellige scenarier. 0 Reference Tabel 1: Varmeproducerende kapacitet hos Skårup Fjernvarme. R1 Udvidet varmegrundlag A1 Udvidet varmegrundlag + udvidet solfanger areal A2 Udvidet varmegrundlag + fliskedel Den varmeproducerende kapacitet hos Skårup Fjernvarme Naturgasmotor MW th 2,0 2,0 2,0 2,0 Naturgaskedel 1 MW th 4,0 4,0 4,0 4,0 Naturgaskedel 2 MW th 6,0 6,0 6,0 6,0 Varmepumpe til røggaskøling MW th 0,3 0,3 0,3 0,3 Fliskedel MW th ,0 Samlet varmeeffekt MW th 12,3 12,3 12,3 13,3 Solfangere m Maks. varmebehov (energypro) MW th 4,4 5,1 5,1 5,1 Varmeproducerende kap. ekskl. største enhed MW th 6,3 6,3 6,3 7,3 Det maks. varmebehov ab værk er beregnet til hhv. 4,4 MW i referencen og 5,1 MW ved det udvidede varmebehov. Den største varmeproducerende enhed er naturgaskedlen med en nominel varmeydelse på ca. 6 MW. Som det fremgår ganske tydeligt af ovenstående oversigt, kan det udvidede varmebehov derfor sagtens dækkes af den eksisterende kapacitet. Skulle situationen indtræffe, at det er netop den store kedel der havarerer el.lign., kan det dog blive nødvendigt, at motoren driftes efter varmebehovet (og ikke som normalt efter el afregningen). Side 9 af 32

10 5 Resultater: Selskabsøkonomi Resultaterne for scenarieberegningerne fremgår af nedenstående tabeller og figur. De forudsatte investeringer fremgår af Bilag B. Grundbeløb (og bortfald deraf) er ikke indregnet i selskabsøkonomien, lige som lignende faste faktorer, der er vurderes at være upåvirket af de beskrevne scenarier (lønomkostninger, afskrivninger på bygninger, leje af grund mv.) ikke inkluderes. Bortfald af grundbeløb forventes dog at medføre en stigning i den forbrugerøkonomiske varmepris. Som succeskriterie for selskabsøkonomien er en positiv driftsbesparelse forudsat, dvs. om en given driftsbesparelse (produktionsomkostninger fratrukket øgede indtægter) overstiger de gennemsnitlige kapitalomkostninger som følge af et givent projekt. Det findes, at alle undersøgte projekter, ud fra selskabsøkonomiske hensyn er fordelagtige for Værket. Det anbefales derfor, at gå videre med konverteringen og muligvis indlede mere dybdegående undersøgelser af fx storforbrugeres varmebehov, særligt friskolen og rækkehusene på Emil Rostrups Vej. Mulige tilgange herfor er kontakt til vedkommende, eller henvendelse til NGF Nature Energy A/S. Ligeledes anbefales det, at en mulig udvidelse i varmebehovet indgår i de løbende overvejelser vedr. udbygning af den varmeproducerende kapacitet. Det fremgår af beregningerne, at sammensætningen af den udvidede varmeproduktion ab værk varierer meget, de forskellige scenarier imellem. I R1 dækkes al merproduktion af naturgaskedlerne, i A1 delvis af solvarmen og i A3 100 % af den hertil opførte flisvarmecentral. Den største nettobesparelse findes i scenarie A1, hvor varmegrundlaget udvides, samtidigt med at solvarmeanlægget udvides med 900 m 2 (ved nuværende m 2 ). Nettobesparelsen beregnes til ca kr./år, ved en samlet investering på ca. 4,4 mio. kr. Det anbefales derfor, at mulighederne ved nævnte eksempel undersøges nærmere, jf. ovenstående ang. varmeforbrug hos storforbrugere, samt mulighederne for at udvide det eksisterende solvarmeanlæg (især uafklarede forhold vedr. jordkøb). Der er i forbindelse med nærværende rapport ikke vurderet yderligere på en mulig udvidelse af varmelagringskapaciteten i forbindelse med udvidelsen af solvarmeanlægget. Dette vurderes at være et logisk element af en nærmere undersøgelse af et muligt projekt, med henblik på at udvide solvarmeanlægget med mere end de 900 m 2, der vurderes umiddelbart at kunne integreres i det nuværende system. Side 10 af 32

11 Varmeproduktionens sammensætning Side 11 af 32

12 6 Følsomhedsberegning Der er udført en følsomhedsberegning af det selskabs og forbrugerøkonomiske resultat ved et mindsket tilslutningsbidrag fra de nye forbrugere. Dette er valgt som et meget centralt element i beregningerne, idet de nye forbrugere vil skulle konverteres på baggrund af frivillighed og derfor vurderes der, at der skal en robust forbrugerøkonomisk besparelse til for at overbevise de potentielle varmeforbrugere, der er skeptiske over for fjernvarmen. I følsomhedsberegningen mindskes tilslutningsbidraget for de nye forbrugere, der 1) reducerer den del af den beregnede totalomkostning for fjernvarmeforsyningen af boligerne og 2) mindsker den initierende udgift for konverteringen, der for nogle kan virke overvældende (til trods for at beløbet i praksis ofte er lavere eller lig den omkostning der ville være ved at installere nyt fyr). Samfundsøkonomien påvirkes ikke af en ændring i tilslutningsbidraget. 6.1 Forbrugerøkonomi Den forbrugerøkonomiske omkostning ved fjernvarmeforsyningen beregnes ved et komplet bortfald af tilslutningsbidraget til kr./år. Dermed bliver fjernvarmen endnu mere konkurrencedygtig over for naturgassen. Sammenligning Totalomkostninger for standard enfamiliehus årligt forbrug 18,1 MWh (130 m 2 ) inkl. finansieringsomkostninger til investeringer (kr./år, inkl. moms) Nuværende varmekilde Alternativ Årlig udgift Elvarme Ny centralvarme + fjernvarme kr ,00 Elvarme Fortsat elvarme* kr ,00 Træpiller Fortsat træpiller* kr ,00 Træpiller Ny træpiller kr ,00 Naturgas Fortsat naturgasfyr* kr ,00 Naturgas Nyt, kondenserende naturgasfyr kr ,00 Oliefyr Ny jordvarme kr ,00 Oliefyr Fortsat oliefyr * kr ,00 Oliefyr Nyt, kondenserende oliefyr kr ,00 Ny fjernvarme kr ,00 * Ekskl. reinvesteringer! Side 12 af 32

13 6.2 Selskabsøkonomi Ved bortfald af tilslutningsbidraget på ca. 1,8 mio. kr. stiger finansieringsbehovet og de deraf resulterende finansieringsomkostninger tilsvarende. Det viser sig, at nettobesparelsen i scenarie A1 reduceres til kr./år. Det selskabsøkonomiske resultat vurderes derfor at være robust over for et muligt bortfald af tilslutningsbidraget, der kan være med til at lokke yderligere forbrugere til fjernvarmen. Selskabsøkonomi, Svendborg Fjernvarme a.m.b.a. Grundberegning 0 Reference R1 Udvidet varmegrundlag A1 Udvidet varmegrundlag + udvidet solfanger areal A2 Udvidet varmegrundlag + fliskedel Varmeproduktion ab værk MWh/år Driftsomkostninger Kr./år Udvidet energibesparelsesforpligtelser Kr./år Merindtægt fra øget varmesalg Kr./år Indtægt fra el salg Kr./år Driftsresultat Kr./år Driftsbesparelse Kr./år Investeringsbehov (investering fratrukket bidrag) Kr Simpel tilbagebetalingstid år. 5,8 6,7 11,8 Kapitalomkostninger, projekt Kr./år Nettobesparelse Kr./år Varmeproduktionspris Kr./MWh Varmeproduktionspris inkl. kapitalomkostninger Kr./MWh Driftsbesparelse, inkl. kapitalomkostninger Kr./MWh Samfundsøkonomi På baggrund af Værkets vurdering af ovenstående opgørelse over selskabsøkonomiske konsekvenser af de beskrevne projekter, er der udført en vurdering af de samfundsøkonomiske konsekvenser ved scenarie A1. Scenarie A1 viser et samfundsøkonomisk overskud, der over en 20 årig periode har en nutidsværdi på kr. Beregninger og de forudsætninger, der adskiller sig fra de forbruger og selskabsøkonomiske beregninger fremgår af Bilag C. Side 13 af 32

14 8 Konklusion Det er igennem ovenstående beregninger fundet, at en konvertering af det beskrevne område vil være fordelagtigt, både selskabs og samfundsøkonomisk. Det er forudsat, at 65 % af forbrugerne i de pågældende områder vil konverteres til fjernvarme, hvilket forventes realistisk, taget en sammenlignelig varmepris ved fjernvarmeløsningen i betragtning. For at få konverteret nuværende naturgaskunder vil der muligvis skulle større forbrugerøkonomiske besparelser til, hvilket fx kan opnås ved at give en tilslutningsrabat til nye forbrugere. Der er fundet selskabsøkonomiske besparelser i størrelsesordenen kr./år, afhængigt af hvor vidt der investeres i øget varmeproducerende kapacitet. For at opkvalificere estimaterne, i medfør af nærværende notat anbefales det, at der tages kontakt til storforbrugere i området (særligt friskolen og rækkehusområdet på Emil Rostrups Vej) med henblik på at validere deres varmeforbrug mod det der er forudsat i nærværende notat og dermed sikre at bl.a. indtægter fra øget varmesalg ikke overestimeres. Side 14 af 32

15 Bilag A: energypro udskrifter Side 15 af 32

16 Side 16 af 32

17 Side 17 af 32

18 Side 18 af 32

19 Side 19 af 32

20 Side 20 af 32

21 Side 21 af 32

22 Side 22 af 32

23 Side 23 af 32

24 Side 24 af 32

25 Side 25 af 32

26 Side 26 af 32

27 Nettoproduktionsomkostninger i Referencen, jf. energypro Side 27 af 32

28 Bilag B: Investeringer i scenarierne R1 Udvidet varmegrundlag Antal konverterede ejendomme Indskæring til transmission Ventiler, pumper, boosterstation Distributionssystem i området (1.900 distributionsledninger+10m stik/forbr.) Frakobling fra naturgasnet Kompensation til NGF Energibesparelser Tilslutningsbidrag nye forbrugere Projektering og tilsyn (2%) Uforudsete (5%) Samlet investering A1 Udvidet varmegrundlag Antal konverterede ejendomme Indskæring til transmission Ventiler, pumper, boosterstation Distributionssystem i området (1.900 distributionsledninger+10m stik/forbr.) Frakobling fra naturgasnet Kompensation til NGF Energibesparelser Tilslutningsbidrag nye forbrugere Projektering og tilsyn (2%) Uforudsete (5%) Samlet investering A1 Udvidet solvarmeanlæg Udvidelse af solvarmeanlægget (900 m2) Jordkøb (2.500 m2 v 50kr./m2) Værdi af energibesparelse, udvidelse af solvarmeanlæg Projektering og tilsyn (2%) Uforudsete (5%) Samlet investering 111 stk kr kr kr kr kr. ( ) kr. ( ) kr kr kr kr. 111 stk kr kr kr kr kr. ( ) kr. ( ) kr kr kr kr kr kr. ( ) kr kr kr kr. Side 28 af 32

29 A2 Udvidet varmegrundlag Antal konverterede ejendomme Indskæring til transmission Ventiler, pumper, boosterstation Distributionssystem i området (1.900 distributionsledninger+10m stik/forbr.) Frakobling fra naturgasnet Kompensation til NGF Energibesparelser Tilslutningsbidrag nye forbrugere Projektering og tilsyn (2%) Uforudsete (5%) Samlet investering 111 stk kr kr kr kr kr. ( ) kr. ( ) kr kr kr kr. A2 kondenserende fliskedel 1 MW fliskedel kr. Teknikbygning inkl. brændselshåndtering kr. Røggas/skorsten, inkl. filtre og kondensering kr. VVS og el tilslutning, styring/sro kr. Grund (500m2 á 50kr.) kr. Projektering og tilsyn (5%) Uforudsete (5%) Samlet investering kr kr kr. Side 29 af 32

30 Bilag C: Samfundsøkonomisk vurdering Forudsætninger for beregning af samfundsøkonomi Skabelon udarbejdet af: PlanEnergi, den 30. november 2016 / Niels From Projekt udarbejdet af: PlanEnergi, den 08. februar 2017 / MGAG Grundlag: Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet Energistyrelsen, april 2016, samt tillægsblade, juni 2013, og variable el priser, sept Værk: Skårup Fjernvarme Projekt: Solvarme udvidelse, Svendborg Varmeplan CO 2 priser Uden for KS, middelskøn Samfundsøkonomisk overskud: søkr. KS = kvotesystemet Intern rente 4,48% p.a. Energiomsætning Reference Projekt Brændselstype Varme ab værk MWh/år Brændsel 1 MWh/år Naturgas, Motor Brændsel 2 MWh/år Naturgas, Kedel Brændsel 3 MWh/år Naturgas, 0 Brændsel 4 MWh/år 279 Gasolie, 0 El produktion MWh/år El forbrug MWh/år 0 3 Korrektionsfaktorer for variable el priser: Prisniveau 2016 kr. 148% 148% Kalkulationsrente 4,00% 100% 100% Økonomi Reference Projekt Drift og vedligehold 2016 kr./år Afgifter minus tilskud 2016 kr./år Reference Projekt Investering Investering Gennem År 2016 kr kr. førelsesgrad % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % Antal driftsår 18,3 Side 30 af 32

31 Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger Skårup Fjernvarme: Solvarme udvidelse, Svendborg Varmeplan Varmebehov Individuelle afgifter Reference Alternativ Fjernvarme MWh/år Naturgas 11 kwh/m3 Individuel MWh/år Brændselsforbrug MWh m3 Individuel brændselsforbrug Energiafgift 218,8 øre/m kr. Virkningsgrad Fordeling Varme Brændsel CO2 afgift 38,9 øre/m kr. Naturgas 90% 50% Nox afgift 0,8 øre/m kr. Naturgas 98% 50% Oliefyr 80% 50% Gasolie 10 kwh/l Oliefyr 98% 50% Brændselsforbrug 279 MWh Elvarme 100% 0% l Andet (biomasse i SØ ) 100% 0% 0 0 Energiafgift 198,2 øre/l kr. CO2 afgift 45,7 øre/l kr. Drift og vedligehold Nox afgift 0,9 øre/l 251 kr. kr./år pr. enhekr./år Naturgasfyr 97 boliger á El forbrug 0 MWh Oliefyr 12 boliger á Energiafgift 40,6 øre/kwh 0 kr. El varme 0 boliger á Andet (biomasse i SØ ) 0 boliger á D&V individuelt i reference Samlede individuelle afgifter kr. Fjernvarmeunit 109 boliger á Reinvesteringer Reference Naturgasfyr Nyt naturgasfyr Nyt aftræk I alt pr. stk kr kr kr. Reinvestering naturgasfyr 97 boliger kr. Oliefyr Nyt oliefyr Nyt aftræk I alt pr. stk kr kr kr. Reinvestering oliefyr 12 boliger kr. Samlet reinvestering over 20 år kr. Løbende reinvestering % kr./år Side 31 af 32

32 Bilag D: Områdeafgrænsning Side 32 af 32