Ideer til udvikling af Svendborg Fjernvarme

Transkript

1 Ideer til udvikling af Svendborg Fjernvarme En del af varmeplanlægningen i Svendborg Kommune 31. marts 2017 NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel Fax MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel Fax SJÆLLAND A.C. Meyers Vænge 15 DK 2450 København SV Tel: planenergi@planenergi.dk CVR:

2 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING BEREGNINGSMETODE VARMEPRODUKTION AB VÆRK PRISER BEREGNINGSSCENARIER: NYE VARMEKILDER SAMFUNDSØKONOMISKE BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER FORBRUGERØKONOMI VED KONVERTERING FORSYNINGSMÆSSIGE OVERVEJELSER RESULTATER: ENERGIOMSÆTNING OG SELSKABSØKONOMI RESULTATER: SAMFUNDSØKONOMI FØLSOMHEDSBEREGNINGER % STIGNING I NATURGASPRIS % TILSLUTNING KONKLUSION OG ANBEFALINGER BILAG A: VARMEPRODUCERENDE KAPACITET BILAG B: ENERGYPRO UDSKRIFTER BILAG C: INVESTERINGER I SCENARIERNE BILAG D: OMRÅDEAFGRÆNSNINGER BILAG D: SAMFUNDSØKONOMISKE BEREGNINGER BILAG E: EFFEKTBEHOV VED UDVIDELSER Forside Indeholder data fra Geodatastyrelsen, GeoDanmark, august Rekvirent: Svendborg Kommune, Natur og Klima, Svendborgvej 135, 5762 Vester Skerninge Kontaktperson: Charlotte Vesterlund McAinsh Klima og Energikoordinator Tlf: E Mail: Charlotte.Vesterlund.McAinsh@svendborg.dk Rapport udarbejdet af PlanEnergi, Nordjylland Max Guddat Tlf.: E Mail: mgag@planenergi.dk Kvalitetssikret af Bjarke Lava Paaske Tlf: e mail: blp@planenergi.dk Projekt ref Side 2 af 47

3 1 Indledning Nærværende rapport er udarbejdet af PlanEnergi på vegne af Svendborg Kommune. Den er udført i forbindelse med varmeplansarbejdet i Svendborg Kommune. Formålet med rapporten er at undersøge potentialet ved udvidelser af eksisterende fjernvarmeværker, samt mulige udviklinger af den eksisterende varmeproducerende kapacitet. Beregninger vedrører Svendborg Fjernvarme a.m.b.a., herefter betegnet Værket. Der er udarbejdet tilsvarende rapporter for de resterende varmeværker i kommunen. 2 Beregningsmetode Beregningerne i denne rapport er udført som estimater på overordnet varmeplansniveau, dvs. ud fra standardbetingelser og forudsætninger. Dette skal ses i lyset af det omfang af scenarier der undersøges. Konkret vurdering af de enkelte projekter vil derfor i praksis kunne resultere i afvigelser fra de fremførte konklusioner. Resultaterne skal derfor primært ses som et pejlemærke for, hvilke projekter der kunne være en nærmere undersøgelse værd. Der anvendes centrale skøn, dvs. at priser, virkningsgrader m.m. er vurderet så realistisk som muligt ud fra de aktuelle priser og eksisterende anlæg. Det er i simuleringer af Varmesystemet forsøgt at matche faktiske driftsresultater, for at tegne et retvisende billede. I modsætning til centrale skøn, kan der regnes med konservative skøn for at vise et worst case scenarie, eller alternativt at anvende mere optimistiske scenarier ved at forudsætte antagelser om udviklingen i brændselspriser mv. Centrale skøn vurderes at tegne det mest retvisende billede i sammenligning med de to alternative tilgange. Brugen af centrale skøn medfører, at det reelle projekt kan vise sig at være både bedre og ringere end beregningerne. For at minimere risikoen mod dårlige projekter, laves følsomhedsberegninger på relevante parametre. Varmeproduktionens sammensætning modelleres i programmet energypro fra EMD 1, der regner den omkostningsoptimerede varmeproduktion på timebasis. 2.1 Varmeproduktion ab værk Graddøgnskorrigeret varmebehov Der regnes med en graddøgnskorrigeret varmeproduktion, baseret på oplysninger for produktionen i Den faktiske varmeproduktion ab værk i 2015 var MWh. Behovet er på baggrund af vejroplysninger fra EMD International A/S omregnet til et graddøgnskorrigeret forbrug på MWh/år med en graddøgnsafhængig andel på 63,1 %. 1 Energi og Miljødata, rådgivende ingeniører, udviklere af bl.a. modelleringsprogrammerne energypro og windpro. Side 3 af 47

4 Varme ab værk / [MWh/måned] J F M A M J J A S O N D 2015 Figur 1: GAF/GUF fordeling af oplyst varmeproduktion for GAF GUF Oplyst Konverteringspotentialet Konverteringspotentialet udgøres af nettovarmebehovet jf. Varmeatlasser for bygninger med følgende nuværende varmeforsyning: Det forudsættes, at bygninger med følgende nuværende varmeforsyning konverteres til fjernvarme: Blokvarme Naturgas Olie Bygninger der opvarmes med biomasse eller varmepumper forudsættes ikke konverteret, da det er usandsynligt, at de vil finde besparelser i konverteringen. Bygninger med elvarme eller Andet (typisk kakkelovne) forudsættes konverteret i begrænset omfang, da der også skal investeres i et vandbårent centralvarmeanlæg. Den udvidede varmeproduktion ab værk udgøres af det konverterede potentiale samt nettab. Nettabet estimeres til 15 % af den samlede udvidede varmeproduktion ab værk, efter fuldendt konvertering. Varmebehovet estimeres i henhold til den mest opdaterede version af Varmeatlasset, udviklet af Aalborg Universitet, version af efteråret Heri er der estimeret et nettovarmebehov for hver bygning. Estimatet baseres på en kombination af FIE 2 data og oplysninger om bygningers enhedsforbrug efter bygningens anvendelse og alder fra Statens Byggeforskningsinstitut. Konverteringspotentialerne for Værket er delt op i delområder og er identificeret som: 2 Forsyningsselskabernes indberetning af energiforbruget. Side 4 af 47

5 Svendborg SV Konverteringsandel af total Varmebehov MWh/år Konverteringspotentiale MWh/år 92% Konverteringspotentiale, 0, MWh/år 60% Inkl. nettab MWh/år Svendborg OEST Alternativ Konverteringsandel af total Varmebehov MWh/år Konverteringspotentiale MWh/år 91% Konverteringspotentiale, 0, MWh/år 59% Inkl. nettab MWh/år Svendborg Frederiksø Konverteringsandel af total Varmebehov MWh/år Konverteringspotentiale MWh/år 98% Inkl. nettab MWh/år Svendborg Skovparken Konverteringsandel af total Varmebehov MWh/år Konverteringspotentiale MWh/år 100% Inkl. nettab MWh/år Svendborg Strynøvej mfl Konverteringsandel af total Varmebehov MWh/år Konverteringspotentiale MWh/år 100% Inkl. nettab MWh/år Tabel 1: Konverteringspotentialer. Konverteringstakt Da Svendborg Kommune ikke har taget stilling til om fremtidige fjernvarmeforsyningsprojekter skal gennemføres med tilslutningspligt, forudsættes en mere moderat tilslutning i nye områder end de 100 %, der kunne opnås ved pligt. Det forudsættes i grundberegningerne, at 65 % af det samlede konverteringspotentiale vil tilslutte sig fjernvarmen. Starttilslutningen forudsættes at være 40 %, med en udbygning på 1,9 % pt/år de efterfølgende otte år. Side 5 af 47

6 2.2 Priser Priser i nærværende rapport er ekskl. moms, med mindre andet er angivet. Investeringer Følgende priser er forudsat ved investeringer i anlæg. Priserne er baseret på lignende projekter og erfaringsværdier i PlanEnergi regi, der opdateres løbende. Transmissionsledning i asfalt/byområde: kr./kanalmeter Transmissionsledning i rabat: kr./kanalmeter Distributionssystem: kr./forbruger 3 Stikledning (de første ti meter): 920 kr./m o Stikledningslængder over ti meter afregnes til den af Værket angivne stikledningspris på 700 kr./m Fjernvarmeunit: kr./stk. Pumpe /boosterstation: kr./stk. Kondenserende fliskedel 4 : kr./mw Kedelbygning inkl. brændselshåndtering: kr./mw Havvandsvarmepumpe 5 : kr./mw Omkostninger til projektering og tilsyn, samt uforudsete estimeres i henhold til projekter og teknologiers kompleksitet, samt hensyn til opstartsomkostninger ved mindre projekter. Der er ikke medtaget indtægter fra SCRAP værdier og udgifter I forbindelse med den mulige overtagelse af motor og kedelanlæg fra SAB 6. Brændsels og energipriser Der tages udgangspunkt i faktiske priser for varmeproduktion og leverance i Svendborg. Følgende priser er overtaget jf. oplysninger fra Værket (ekskl. afgifter, drift og vedligehold for enheder mv.): Bioolie: 297 kr./mwh indfyret Naturgas: 172 kr./mwh indfyret Varme fra Svendborg KV: 234 kr./mwh varme 3 Svarende til ca. 27 m/forbruger ved en gennemsnitlig pris for distributionssystemer DN32 65 på kr./m. 4 Forudsætning baseret på flisprojekter i lignende størrelsesorden. Der gøres opmærksom på, at priserne på fliskedler svinger meget fra projekt til projekt, afhængigt af den valgte kvalitet. 5 Teknologien og investeringerne er meget følsomme over for de valgte temperatursæt. Usikkerheden ved en sådan løsning afhænger derfor i høj grad af de faktiske forhold vedr. varmekilden (udføring af veksler mv.), samt om de her forudsatte temperatursæt vil bekræftes af en nærmere vurdering af projektet. 6 Svendborg Andelsboligforening Side 6 af 47

7 Desuden er følgende omkostninger forudsat for nye varmekilder: Supplerende overskudsvarme: kr./mwh varme Flis: 165 kr./mwh varme Røggaskondensering på Svendborg KV: kr./mwh varme Den nyligt opførte elkedel modelleres kun til drift på day ahead Spotmarkedet. I praksis opererer den pt. bl.a. på specialreguleringsmarkeder for Tyskland. Idet der er en stor usikkerhed forbundet med disse markeder, er det dog valgt kun at modellere driften på Spotmarkedet på baggrund af day ahead prisestimater. Kompensation til naturgasselskab NGF Kompensation til NGF indgår som selskabsøkonomisk udgift og estimeres på baggrund af nettovarmebehovet jf. Varmeatlas og gennemsnitlig virkningsgrad af naturgasfyr på 90 % af nedre brændværdi. Energibesparelser Energibesparelser indgår som reduktion i investeringen og estimeres i henhold til standardværdikataloget. Energibesparelser prissættes til 400 kr./mwh. Desuden vil en udvidet varmeproduktion ab værk medføre en udvidet energibesparelsesforpligtelse. Denne er prissat ud fra 2015 forpligtelsen, der er fremskrevet i henhold til energibesparelsesaftalen, indgået d. 16. december Da aftalen af 16. december 2016 kun fastsætter besparelsesmålene for , forudsættes det, at besparelsesmålene vil være uændret i hele projektperioden. Indtægter fra (øget) varmesalg Indtægter fra øget varmesalg indgår som reduktion i investeringen. De estimeres i henhold til gældende takstblad for Der forudsættes en gennemsnitlig rumhøjde på 3,03 m og at nettovarmebehov er lig fjernvarmeforbrug. Afgifter Der er anvendt nyeste afgiftssatser pr. januar Ændringerne fra forudsætningerne ultimo 2016 er minimale. 7 Prisen på 330 kr./mwh er estimeret på baggrund af en substitutionspris og lægger sig mellem den billigere grundlast fra Svendborg KV og egenproduktionen. Der er ikke vurderet på faktisk opnåelige priser hos overskudsvarmekilderne i Svendborg, og vurderingen af overskudsvarme er derfor snarere en vurdering af hvor meget overskudsvarme der teknisk kan integreres i Svendborg systemet i de forskellige scenarier. 8 Det samlede vederlag til varmeleverandør. Varmebetalingen svarer således til 220 kr./mwh varme ved 110 kr./mwh i overskudsvarmeafgift (33 % af samlet vederlag). 9 Beregnet som kostægte pris ved investering på 15,0 mio. kr. og årlig varmeproduktion MWh. Side 7 af 47

8 Afskrivning/kapitalomkostninger Samtlige projekter forudsættes finansieret via lån i KommuneKredit over anlæggenes forventede tekniske levetid, dog maks. 25 år. Kapitalomkostninger indgår i de selskabsøkonomiske vurderinger som gennemsnitlig ydelse i faste priser under følgende forudsætninger. Der er indhentet oplysninger (pr. 24. januar 2017) ang. finansierings betingelserne for lån der afdrages over hhv. 10 og 25 år som fastforrentet aftalelån. Ved afskrivning over 25 år (primært ledninger): Løbetid: 25 år Kurs: 100,0 Antal terminer pr. år: 4 Nominel rente: 1,68 % p.a. Engangsgarantiprovision: 0,00 % Løbende garantiprovision 10 : 1,00 % p.a. Ved 15 år: Løbetid: 15 år Kurs: 100,0 Antal terminer pr. år: 4 Nominel rente: 0,72 % p.a. Engangsgarantiprovision: 0,00 % Løbende garantiprovision: 1,00 % p.a. 2.3 Beregningsscenarier: Der regnes på følgende scenarier (R er projekter hvor referencens varmeproducerende kapacitet er uændret i A scenarier er der tilføjet alternative varmeproduktionsenheder): Behov SAB Mod Øst Produktionsenheder Røggas kondensering Mod Overskudsvarme Nuværende Svendborg KV (m. Sydvest fra Renseanlæg varmepumpe) Scenarierne er udvalgt i samarbejde mellem Svendborg Kommune, Værket og PlanEnergi. Nuværende forsyningsområde Havvandsvarmepumpe Fliskedel Scenarieoversigt 0 Referencen X X R1 Reference+SAB X X X R2 Reference+Udvidelse mod Øst ekskl. SAB X X X Udvidelse mod Øst A1 inkl. SAB, røggaskond., X X X X X X overskudsv. Udvidelse mod Øst, A2 SAB, SV, røggaskond., X X X X X X X overskudsv. Som A2, dog med A3 havvandsvarmepumpe X X X X X X X X Som A2, dog med fliskedel til dækning A4 af det øgede X X X X X X X X varmebehov Tabel 2: Scenarieoversigt. 10 Oplyst af Svendborg Kommune. Side 8 af 47

9 Varmeproduktion fra Svendborg KV Varmeproduktionen fra Svendborg KV forudsættes uændret i de forskellige scenarier, men vil i praksis evt. afvige, fx ved øget grundlast i varmeleverancen. I scenarierne, der forudsætter, at der installeres en varmepumpe til røggaskondensering hos Svendborg KV, er dennes drift simuleret ud fra de tilgængelige oplysninger, særligt dokumentationen i Varmepumpe Rejseholdets rapport 11. I nævnte rapport angives den forventede produktion til timer. Vurderingen af de timer er baseret på en vurdering af varighedskurven for Svendborg Fjernvarme 12. Det har desværre ikke været muligt at få indsigt i de rapporter, der ligger til grund for ansøgningen. Driften af varmepumpen til røggaskondensering er derfor simuleret uden begrænsningen på timer. 2.4 Nye varmekilder Solvarme Solvarme har de seneste år vundet indpas i en lang række fjernvarmeværker, herunder Skårup Fjernvarme, i Svendborg Kommune. I sagens natur er solvarmeproduktionen størst om sommeren, hvilket i de fleste varmeværker gør, at kedel eller motordriften kan begrænses eller helt undgås om sommeren. I Svendborg dækkes grundlasten dog af Svendborg KV, der af hensyn til begrænsninger vedr. oplagring af husholdningsaffald også kører om sommeren. Derfor vurderes solvarme ikke at være et relevant alternativ under de givne forudsætninger. Øget leverance af overskudsvarme fra andre varmekilder i Svendborg (særligt renseanlægget) Der er forudsat en tilgængelig overskudsvarmemængde i Svendborg på i alt ca MWh/år. Den potentielle overskudsvarme er tidl. undersøgt på vegne af Svendborg Vand og Affald. De tilgængelige mængder er sat ind i energypro med følgende fordeling: MWh Maks. effekt (MW) Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Total Tabel 3: Tilgængelige varmemængder og effket fra renseanlægget. Det skal herved understreges, at der er en del usikkerhed angående de tilgængelige overskudsvarmemængder, samt omkostningerne ved at nyttiggøre dem til fjernvarme. Beregningerne i forbindelse med nærværende notat bør derfor opdateres i takt med at forholdene omkring overskudsvarmen uddybes s Oplyst af Værket. Side 9 af 47

10 Der er i forbindelse med nærværende beregninger ikke set nærmere på den tilgængelige overskudsvarme, temperatursæt mv. Denne proces kører parallelt og det har derfor ikke været muligt at skaffe detaljerede informationer om forudsætningerne bag de oplyste varmemængder (samt temperatur på overskudsvarmen mv.). I beregningerne der parallelt er udført for Vand & Affald forudsættes en konstant COP på 3,0, der er overtaget som SCOP til de samfundsøkonomiske vurderinger til nærværende projekt. Det anbefales dog, at såfremt varmepumpen til renseanlægget ønskes, at der laves nærmere undersøgelser af systemintegrationen af overskudsvarmen, med henblik på at optimere den nødvendige drift af varmepumpen (se hertil også nedenstående afsnit ang. overvejelser vedr. systemintegration af varmepumper). Havvandsvarmepumpe I en varmepumpe anvendes det samme princip som i et køleskab dog omvendt. I en varmepumpekreds er der altid en energibærer der afkøles, mens en anden energibærer opvarmes. Hertil bruges en drivenergi, enten el (til motor /kompressordrevne varmepumper) eller en højtemperaturvarmekilde (fx en hedtvandskedel). De eldrevne varmepumper fungerer mest effektivt, jo mindre temperaturforskellen mellem varmekilden og temperaturen på den leverede varme er. I scenarie A3 regnes der på en havvandsvarmepumpe. Det forudsættes, at varmepumpen etableres på kystlinjen mod Christiansminde, for at sikre en tilpas gennemstrømning i vandet der bruges som varmekilde. Varmepumpen afkøler havvandet med 3 C, samtidigt med at varmepumpen typisk vil opvarme returvandet fra ca. 48 C til ca. 65 C. Ved en typisk fremløbstemperatur på ca. 78 C vil Svendborg KV kunne levere en væsentlig højere temperatur (95 C), så en sammenblanding af de to vandstrømme rammer den krævede fremløbstemperatur. Derved sikres en høj virkningsgrad på varmepumpen. I simuleringen af varmepumpen begrænses driften derfor til, at varmepumpen kun kan levere varme til fjernvarmenettet, når der er tilstrækkelig produktion fra Svendborg KV. Fliskedel Flis har vundet indpas på en lang række danske fjernvarmeværker de seneste år, primært grundet de selskabsøkonomiske fordele ved denne energiform. Fliskedler kan etableres i mange størrelser og tilbydes som løsninger fra få hundrede kw til mange MW. Det mest simple flisbrændsel er vådt skovflis, der umiddelbart efter flisning i skoven bringes til forbrænding. Dette brændsel har et vandindhold på typisk ca. 40 % og der ligger derfor et stort energimæssigt potentiale i at kondensere røggassen, der har et tilsvarende højt vandindhold. Kondenserende fliskedler skal af hensyn til energiudnyttelsen helst køre kontinuerligt og er derfor mest velegnede til mellem og grundlasten i fjernvarmesystemer, hvor de får mange sammenhængende driftstimer. Side 10 af 47

11 2.5 Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger Investeringer I de samfundsøkonomiske beregninger anvendes som udgangspunkt samme investeringer som i de selskabsøkonomiske beregninger. Dog medtages også relevante investeringer uden for afgrænsninger af Værkets selskabsøkonomi. Dette er særligt investeringer hos virksomheder til at gøre den forudsatte overskudsvarme tilgængelig. Som beskrevet er der en del usikkerhed ang. varmepumpen hos Svendborg Vand & Affald. For varmepumpen hos Svendborg Vand & Affald forudsættes det, at selve varmepumpen har den samme enhedsomkostning som havvandsvarmepumpen. Derudover skal der etableres en transmissionsledning (priser følger dem for transmissionsledninger i varmenettet), samt vekslere og diverse installationer. Sidstnævnte post prissættes med 10 mio. kr. Brændsels og energipriser Seneste prisforudsætninger udstedt af Energistyrelsen pr. 26. april 2016 anvendes. CO 2 emissioner beregnes hhv. som inden og uden for kvoteomfattede emissioner. Individuelt gasog olieforbrug konteres som værende uden for kvotemarkedet, mens gasforbruget til kedler og motorer hos Svendborg KV betragtes som værende inden for kvotemarkedet. Emissioner inden for kvotemarkedet prissættes i grundberegningen med middelskønnet for emissioner inden for kvotemarkedet. Emissioner af CO 2 ækvivalenter uden for kvotemarkedet prissættes med middelskønnet for emissioner uden for kvotemarkedet (500 kr./ton CO 2 ækv.). Side 11 af 47

12 3 Forbrugerøkonomi ved konvertering Der er opstillet en sammenligning af de forbrugerøkonomiske priser i forhold til forskellige individuelle opvarmningsformer. De forbrugerøkonomiske omkostninger er vurderet i henhold til et standardhus, som er standard referencerammen for sammenligning af varmepriser i Danmark. Et standardhus er defineret som havende et bruttoetageareal på 130 m 2 og et nettovarmebehov på 18,1 MWh. Dette svarer til et nettovarmebehov på 139 kwh/m 2 /år, hvilket ifølge Statens Byggeforskningsinstituts opgørelser svarer til en bolig opført i perioden ca erne, der løbende er renoveret. Sammenligning Totalomkostninger for standard enfamiliehus årligt forbrug 18,1 MWh (130 m 2 ) inkl. finansieringsomkostninger til investeringer (kr./år, inkl. moms) Nuværende varmekilde Alternativ Årlig udgift Elvarme Ny centralvarme + fjernvarme kr ,00 Elvarme Fortsat elvarme* kr ,00 Træpiller Fortsat træpiller* kr ,00 Træpiller Ny træpiller kr ,00 Naturgas Fortsat naturgasfyr* kr ,00 Naturgas Nyt, kondenserende naturgasfyr kr ,00 Oliefyr Ny jordvarme kr ,00 Oliefyr Fortsat oliefyr * kr ,00 Oliefyr Nyt, kondenserende oliefyr kr ,00 Ny fjernvarme kr ,00 * Ekskl. reinvesteringer! Tabel 4: Forbrugerøkonomiske totalomkostninger ved forskellige varmekilder. Det fremgår, at fjernvarmeforsyningen af et standardhus, inkl. kapitalomkostninger til finansiering af tilslutningen vil beløbe sig til ca kr./år. Dette svarer nogenlunde til samme omkostning, som findes for eksisterende naturgasboliger. Fjernvarmen er ligeledes allerede nu meget konkurrencedygtig over for den individuelle naturgasforsyning med et nyt, kondenserende gasfyr, når kapitalomkostninger hertil inkluderes i regnskabet. Fjernvarmen er ligeledes meget konkurrencedygtig over for oliefyr. Forbrugerøkonomien vurderes at spille en afgørende rolle for om forbrugerne vælger fjernvarmen, eller foretrækker at bibeholde den eksisterende forsyningsform. Der findes dog også andre vigtige parametre, især brugervenligheden. Fjernvarmen som forsyningsform er præget af høj driftssikkerhed og minimal behov for brugerens involvering. Træpillekedler kan beskrives som en modsætning til dette, idet der er en del arbejde for forbrugeren forbundet med at skulle rense askeskuffe/fyrrum, tilse kedlen, fylde brændsel på mv. Ved konverteringsprojekter opleves derfor ofte, at en vis andel af de biomasseforsynede forbrugere vælger at konvertere til fjernvarmen, til trods for merprisen. Oliefyr vurderes både at være dyrere, jf. ovenstående, samt at være forbundet med mere arbejde, bl.a. i forbindelse med bestilling af brændsel. Under de nuværende forudsætninger, bortfalder der en væsentlig selskabsøkonomisk indtægt i form af grundbeløbet, primo Dette bortfald forventes at medføre en stigning i varmeprisen. De forbrugerøkonomiske fordele ved fjernvarmen vil således mindskes. Svendborg Fjernvarme er Side 12 af 47

13 forberedt på bortfaldet af grundbeløbet, bl.a. ved at have afskrevet naturgasmotoranlæggene inden Derfor rammes Værket ikke særligt hårdt af grundbeløbets bortfald (sammenlignet med en række andre værker). Værket har selv estimeret, at varmeprisen i efter grundbeløbets bortfald vil stige med ca. 500 kr. (ekskl. moms) pr. standardhus pr. år. Dette svarer til at ovenstående pris for fjernvarmeforsyning af et standardhus stiger til kr./år (inkl. moms). Dermed er der ca. lighed mellem de forbrugerøkonomiske omkostninger ved fjernvarmeforsyning eller individuel naturgasopvarmning også efter grundbeløbets bortfald. Overordnet set vurderes en tilslutningsprocent på 65 % derfor ikke urealistisk. Hvor stor tilslutningen uden anvendelse af tilslutningspligt reelt vil være afhænger af de enkelte forbrugeres præmisser og kan derfor ikke på forhånd vurderes med højere nøjagtighed. Side 13 af 47

14 4 Forsyningsmæssige overvejelser Svendborg Fjernvarme er i dag karakteriseret af en meget høj forsyningssikkerhed. En oversigt over den tilgængelige varmeproducerende kapacitet fremgår af Bilag A. Nedenstående tabel viser en oversigt over udvalgte scenarier. Forsyningssikkerheden udgøres af kombinationen af en bred variation af varmekilder, samt en betydelig overkapacitet af varmeproducerende enheder. De tilgængelige energikilder er affaldskraftvarme, naturgas til motor og kedeldrift, bioolie til kedeldrift, el til el kedel, samt et mindre bidrag af overskudsvarme fra krematoriet. Dette gør værket robust over for fx leveringsproblemer for fx bioolie eller ved driftsproblemer på Svendborg KV. Den anden del af forsyningssikkerheden udgøres af den installerede varmeproducerende kapacitet. Som det fremgår af nedenstående tabel, samt tabellen i Bilag A, er det allerede med den nuværende installerede varmeproducerende kapacitet muligt at forsyne det beskrevne udvidede varmebehov. I nedenstående oversigt er desuden beskrevet, hvad den varmeproducerende effekt vil være, når den største varmeproducerende enhed bortfalder. Den største producerende enhed beregnes i disse sammenhæng samlet som Nordre Central + Svendborg KV, dvs. et scenarie hvor forsyningen fra det nordlige Svendborg ind mod byen bortfalder, og al varmeproduktion skal ske på de decentrale varmecentraler. Som det fremgår af Bilag A, er det muligt at forsyne den nødvendige spidslast i næsten alle scenarier. Det skal hertil bemærkes, at en komplet bortfald af hele Nordre Central og Svendborg KV samtidigt vurderes at være højst usandsynlig. Det eneste scenarie, hvor der kunne opstå forsyningsproblemer er scenarie R2. Med henblik på at bibeholde det høje niveau af forsyningssikkerhed, er der derfor i scenarierne A3 og A4 tilføjet nye mellemlastanlæg i form af en havvandsvarmepumpe og en fliskedel. Grundlasten dækkes i disse scenarier fortsat af Svendborg KV. Der henvises desuden til Bilag E for en oversigt for estimeret udvidet effektbehov ved de forskellige scenarier. Den varmeproducerende kapacitet hos Svendborg Fjernvarme 0 Reference Svendborg KV (evt. inkl. varmepumpe til røggas) MW th 18,0 18,0 21,6 21,6 Naturgasmotorer MW th 19,8 19,8 19,8 19,8 Naturgaskedler MW th 30,0 30,0 30,0 30,0 Biooliekedler MW th 50,0 50,0 50,0 50,0 Elkedel MW th 25,0 25,0 25,0 25,0 Havvandsvarmepumpe MW th 0 0 8,0 0 Fliskedel MW th ,4 Overskudsvarme MW th 0,1 0,1 12,1 12,1 Samlet varmeeffekt MW th 142,9 142,9 166,5 164,9 Maks. varmebehov (energypro) MW th 45,0 47,8 56,3 56,3 Varmeproducerende kap. ekskl. Nordre Central MW th 50,1 50,1 70,1 68,5 Tabel 5: Oversigt over den varmeproducerende kapacitet og anslået effektbehov for varmeforbrug i udvalgte scenarier. R1 Reference+SAB A3 Som A2, dog med havvandsvarmepumpe A4 Som A2, dog med fliskedel til dækning af det øgede varmebehov Side 14 af 47

15 5 Resultater: Energiomsætning og selskabsøkonomi Resultaterne for scenarieberegningerne fremgår af nedenstående tabeller og figur. En detaljeret oversigt over de forudsatte investeringer fremgår af Bilag B. Succeskriteriet for selskabsøkonomien er en positiv driftsbesparelse, dvs. om en given driftsbesparelse (produktionsomkostninger fratrukket øgede indtægter) overstiger de gennemsnitlige kapitalomkostninger som følge af et givent projekt. Resultaterne viser, at der er flere projekter, med fordelagtig selskabsøkonomi. Her kan Værket gå videre med mere dybdegående undersøgelser af områderne, herunder validering af storforbrugeres varmebehov mv. Ligeledes anbefales det, at en mulig udvidelse i varmebehovet indgår i de løbende overvejelser vedr. udbygning af den varmeproducerende kapacitet. Det viser sig ligeledes, at langt fra alt overskudsvarme nyttiggøres i varmesystemet under de givne forudsætninger. Om sommeren nyttiggøres overskudsvarmen kun i de perioder hvor Svendborg KV er ude af drift. Overskudsvarmen fortrænger primært naturgaskedlerne, men motor og biooliedrift fortrænges også. Den maksimale nyttiggørelse af den supplerende overskudsvarme findes i scenarie A2, hvor ca MWh nyttiggøres under de forudsatte lastkurver for varmebehovet. I scenarierne A3 og A4 nyttiggøres hhv. ca og MWh/år mindre, der primært fortrænges af hhv. havvandsvarmepumpen og fliskedlen, grundet den billigere marginale varmeproduktionsomkostning. Disse hensyn skal der tages højde for, når de mulige projekter undersøges i nøjere vurderinger, idet det vurderes uhensigtsmæssigt at udvide den varmeproducerende kapacitet, når eksisterende kilder ikke udnyttes optimalt. Scenarie A4 med udvidet varmeproduktion ab værk 13 resulterer ved konvertering af 65 % af olieog naturgasbygningerne (for SAB afdelingerne: 100%) i en nettobesparelse for Værket på ca. 3,1 mio. kr./år ved en samlet investering på ca. 187 mio. kr. og kapitalomkostninger til afskrivninger af net og fliskedelanlæg på ca. 6,6 mio. kr./år. Der vurderes ligeledes at være en nettobesparelse forbundet med scenarie A3. Nettobesparelsen vurderes at være på ca. 1,3 mio. kr./år. Der er identificeret en mindre nettobesparelse i scenarie A1, og en mindre merudgift ved A2. Dette vurderes dog at ligge tæt på beregningsusikkerheden. Disse projekter forudsættes derfor at være omtrent omkostningsneutrale for Værket og dermed kun meget begrænset at kunne være med til at stabilisere og reducere varmeprisen. Der er ikke identificeret nettobesparelser i scenarie R2, hvor der ud over den ordinære varmepris således skal opkræves transmissionsbidrag el.lign. hos de nye forbrugere. Herved undgås, at eksisterende forbrugere belastes økonomisk i forbindelse med udvidelsen. Der er i forbindelse med nærværende rapport ikke vurderet yderligere på forholdene ang. sæsonvarmelager til lagring af overskudsvarmen. Jf. tidl. beskrevne usikkerheder ang. overskudsvarmen, anbefales det, at forholdene undersøges nærmere, inden sådanne overvejelser igangsættes. 13 konvertering af det nordøstlige Svendborg, inkl. Frederiksø og de udvalgte SAB afdelinger samt Rantzausminde og Skovsbostrand. Side 15 af 47

16 Selskabsøkonomi, Svendborg Fjernvarme a.m.b.a. Grundberegning 0 Reference R1 Reference+SAB R2 Reference+Udvidelse mod Øst ekskl. SAB Varmeproduktion ab værk MWh/år Driftsomkostninger Kr./år Udvidet energibesparelsesforpligtelser Kr./år Merindtægt fra øget varmesalg Kr./år Indtægt fra el salg Kr./år Driftsresultat (ekskl. varmesalg til eks. forbr.) Kr./år Simpel driftsbesparelse Kr./år Samlet investering Kr Bidrag fra forbr., energibesparelser Kr Finansieringsbehov (investering fratrukket bidrag) Kr Simpel tilbagebetalingstid år Kapitalomkostninger, projekt Kr./år Nettobesparelse Kr./år Varmeproduktionspris Kr./MWh Varmeproduktionspris inkl. kapitalomkostninger Kr./MWh Driftsbesparelse, inkl. kapitalomkostninger Kr./MWh Tabel 6: Selskabsøkonomiske resultater, Reference & R scenarier. Selskabsøkonomi, Svendborg Fjernvarme a.m.b.a. Grundberegning Tabel 7: Selskabsøkonomiske resultater, A scenarier A1 Udvidelse mod Øst inkl. SAB, røggaskond., overskudsv. A2 Udvidelse mod Øst, SAB, SV, røggaskond., overskudsv. A3 Som A2, dog med havvandsvarmepumpe A4 Som A2, dog med fliskedel til dækning af det øgede varmebehov Varmeproduktion ab værk MWh/år Driftsomkostninger Kr./år Udvidet energibesparelsesforpligtelser Kr./år Merindtægt fra øget varmesalg Kr./år Indtægt fra el salg Kr./år Driftsresultat (ekskl. varmesalg til eks. forbr.) Kr./år Simpel driftsbesparelse Kr./år Samlet investering Kr Bidrag fra forbr., energibesparelser Kr Finansieringsbehov (investering fratrukket bidrag) Kr Simpel tilbagebetalingstid år Kapitalomkostninger, projekt Kr./år Nettobesparelse Kr./år Varmeproduktionspris Kr./MWh Varmeproduktionspris inkl. kapitalomkostninger Kr./MWh Driftsbesparelse, inkl. kapitalomkostninger Kr./MWh Side 16 af 47

17 Tabel 8: Figur 2 Varmeproduktionens sammensætning Varmeproduktionens sammensætning 0 Reference R1 Reference+SAB R2 Reference+Udvidelse mod Øst ekskl. SAB A1 Udvidelse mod Øst inkl. SAB, røggaskond., overskudsv. A2 Udvidelse mod Øst, SAB, SV, røggaskond., overskudsv. A3 Som A2, dog med havvandsvarmepumpe A4 Som A2, dog med fliskedel til dækning af det øgede varmebehov Svendborg Kraftvarme MWh/år Varmepumpe hos Svendborg KV MWh/år Naturgasmotorer MWh/år Naturgaskedler MWh/år Biooliekedler MWh/år Elkedel MWh/år Anden overskudsvarme MWh/år Biomassekedel MWh/år Havvandsvarmepumpe MWh/år Total varmeproduktion ab værk MWh/år Varmeproduktionens sammensætning Reference R1 Reference+SAB R2 Reference+Udvidelse mod Øst ekskl. SAB A1 Udvidelse mod Øst inkl. SAB, røggaskond., overskudsv. A2 Udvidelse mod Øst, SAB, SV, røggaskond., overskudsv. A3 Som A2, dog med havvandsvarmepumpe A4 Som A2, dog med fliskedel til dækning af det øgede varmebehov Svendborg Kraftvarme MWh/år Varmepumpe hos Svendborg KV Naturgasmotorer MWh/år Naturgaskedler MWh/år Biooliekedler MWh/år Elkedel MWh/år Anden overskudsvarme MWh/år Biomassekedel MWh/år Havvandsvarmepumpe MWh/år Tabel 8 og Figur 2: Varmeproduktionens sammensætning i de forskellige scenarier. Side 17 af 47

18 6 Resultater: Samfundsøkonomi På baggrund af de selskabsøkonomiske resultater, er der udført samfundsøkonomiske vurderinger af scenarierne A3 og A4. Det samfundsøkonomiske resultat beskrives som nutidsværdien af investeringerne over en 20 årig betragtningsperiode. Investeringerne for kunder og Værket, der er beskrevet i ovenstående er overtaget til den samfundsøkonomiske vurdering. Derudover skal der ligeledes investeres i en varmepumpe, transmissionsledning, samt øvrige installationer ved bl.a. renseanlægget. Hertil er der vurderet investeringsomkostninger på overslagsniveau. Investeringen i transmissionsledningen differentieres afhængigt af om der kommer en transmissionsledning mod øst til havvandsvarmepumpen (scen. A3) eller ej (scen. A4). Beregningerne fremgår af Bilag D. Det viser sig, at ingen af de to undersøgte scenarier resulterer i et samfundsøkonomisk overskud ved de anvendte forudsætninger. Scenarie A3 resulterer i et underskud, der har en nutidsværdi på 9,8 mio. kr. Dette svarer til en intern rente på 3,6 % p.a., hvilket ligger under målet for projekter med en teknisk levetid <35 år, der lyder på 4 % p.a. Det skal dog hertil bemærkes, at mere detaljerede og projektspecifikke forudsætninger derfor godt kan tænkes at kunne resultere i et samfundsøkonomisk positivt resultat. Nutidsværdien ved Scenarie A4 beregnes til 40,1 mio. kr. i grundberegningen, ved en intern rente på 2,4 % p.a. og dermed dårligere end alternativet med havvandsvarmepumpen. Som vist i bilag er der en betydelig samfundsøkonomisk driftsfordel (brændsels, el og CO 2 priser lagt sammen) i begge scenarierne, der dog altså ikke kan opveje de massive investeringer. En stigning i de forudsatte brændselspriser vil kunne ændre på disse konklusioner. Andre muligheder undersøges i følsomhedsberegningerne, jf. nedenstående Kapitel. Side 18 af 47

19 7 Følsomhedsberegninger % stigning i naturgaspris Naturgasprisen vurderes at have en meget central rolle i beregningerne og det er derfor undersøgt, hvad en stigning i prisen (idet et fald, lig det der blev oplevet i 2015/16 ikke vurderes realistisk at gentage sig) på 15 % vil betyde for forbruger, selskabs og samfundsøkonomien. Forbrugerøkonomien Stigningen i naturgasprisen er indregnet i forbrugerøkonomien (kun selve naturgasprisen på 2,43 kr./nm 3 inkl. moms er øget med 15%). Som det fremgår af nedenstående sammenligning forbedres fjernvarmens konkurrenceevne væsentligt, idet det forudsættes, at fjernvarmeprisen vil kunne fastholdes til nuværende niveau. Sammenligning Totalomkostninger for standard enfamiliehus årligt forbrug 18,1 MWh (130 m 2 ) inkl. finansieringsomkostninger til investeringer (kr./år, inkl. moms) Nuværende varmekilde Alternativ Årlig udgift Elvarme Ny centralvarme + fjernvarme kr ,00 Elvarme Fortsat elvarme* kr ,00 Træpiller Fortsat træpiller* kr ,00 Træpiller Ny træpiller kr ,00 Naturgas Fortsat naturgasfyr* kr ,00 Naturgas Nyt, kondenserende naturgasfyr kr ,00 Oliefyr Ny jordvarme kr ,00 Oliefyr Fortsat oliefyr * kr ,00 Oliefyr Nyt, kondenserende oliefyr kr ,00 Ny fjernvarme kr ,00 * Ekskl. reinvesteringer! Tabel 9: Forbrugerøkonomiske totalomkostninger ved forskellige varmekilder, følsomhedsberegning med 15 % højere gaspris. Selskabsøkonomi & energiomsætning En stigning i naturgasprisen medfører, at der generelt bliver brugt mindre naturgas. Den mindskede naturgasbaserede varmeproduktion udlignes særligt af udvidet varmeproduktion på biooliekedlerne, samt en meget begrænset stigning i den nyttiggjorte overskudsvarme. En stigning i naturgasprisen øger nettobesparelsen i A scenarierne markant, mens R1 og R2 scenarerierne resulterer i selskabsøkonomiske underskud. Resultaterne fremgår af nedenstående tabel. Side 19 af 47

20 Sammenligning af nettobesparelser Grundberegning Difference Følsomhedsberegning, naturgaspris kr./år kr./år kr./år 0 Reference R1 Reference+SAB R2 Reference+Udvidelse mod Øst ekskl. SAB A1 Udvidelse mod Øst inkl. SAB, røggaskond., overskudsv. A2 Udvidelse mod Øst, SAB, SV, røggaskond., overskudsv. A3 Som A2, dog med havvandsvarmepumpe A4 Som A2, dog med fliskedel til dækning af det øgede varmebehov Tabel 10: Sammenligning af selskabsøkonomisk nettobesparelse i hhv. grund og følsomhedsberegning med 15 % højere naturgaspris. Samfundsøkonomien En stigning i naturgaspriserne isoleret set resulterer i et samfundsøkonomisk overskud på 12,9 mio. kr. (4,49 % p.a. intern rente) for scenarie A3. For scenarie A4 reduceres underskuddet til 16,3 mio. kr. (3,36 % p.a. intern rente). Der er dermed en væsentlig påvirkning af naturgasprisen, hvilket skyldes det væsentlige gasforbrug i grundberegningen % tilslutning Tilslutningen vurderes at være meget vigtigt for rentabiliteten af konverteringsprojekt. På grund af den anvendte regnskabsmetode, er det ikke muligt at finde en balancerende tilslutningsgrad (dvs. et break even for hvornår det udvidede varmesalg og produktionsomkostninger kan forrente investeringerne). Selskabsøkonomi og energiomsætning En mindsket tilslutning gør, at billigere varmeproduktionsenheder i mindre grad udnyttes optimalt. Samtidigt forudsættes de fleste investeringer at være uændrede (distributionsledninger, varmeproducerende kapacitet). Den samlede effekt af mindre tilslutning er dog negativ, jf. nedenstående tabel. Resultaterne for hvor vidt et projekt er selskabsøkonomisk rentabelt er uændrede, dog mindskes nettobesparelserne i alle scenarierne. Side 20 af 47

21 Sammenligning af nettobesparelser Grundberegning Følsomhedsberegning, 50% tilslutning Difference kr./år kr./år kr./år 0 Reference R1 Reference+SAB R2 Reference+Udvidelse mod Øst ekskl. SAB A1 Udvidelse mod Øst inkl. SAB, røggaskond., overskudsv. A2 Udvidelse mod Øst, SAB, SV, røggaskond., overskudsv. A3 Som A2, dog med havvandsvarmepumpe A4 Som A2, dog med fliskedel til dækning af det øgede varmebehov Tabel 11: Sammenligning af selskabsøkonomisk nettobesparelse i hhv. grund og følsomhedsberegning med reduceret (50 %) tilslutning. Samfundsøkonomi Den mindskede tilslutning resulterer isoleret set i et samfundsøkonomisk underskud på 13,1 mio. kr. (3,47 % p.a. intern rente) for scenarie A3. For scenarie A4 reduceres underskuddet til 38,7 mio. kr. (2,39 % p.a. intern rente). Den reducerede tilslutning forværrer således det samfundsøkonomiske resultatet i scenarie A3 med 3,3 mio. kr., imens resultatet for scenarie A4 forbedres med 1,4 mio. kr. De samfundsøkonomiske resultater er dermed robuste over for en reduceret tilslutningsprocent. Side 21 af 47

22 8 Konklusion og anbefalinger Det kan på baggrund af ovenstående vurderinger konkluderes, at der findes selskabsøkonomisk lovende konverteringsprojekter i de tilstødende byområder. De største selskabsøkonomiske fordele findes ved at etablere ny varmeproducerende kapacitet i form af fliskedel eller eldrevet varmepumpe med havvand som varmekilde, der fortrænger varmeproduktionen på kedeldrift fra naturgas og biooliekedler. Samtidigt findes det dog, at nyttiggørelsen af overskudsvarmen i høj grad afhænger af andre tilgængelige varmekilder. Derfor bør den tilgængelige overskudsvarme og mulighederne for nyttiggørelse heraf undersøges mere nøjagtigt, inden projekter med andre varmekilder igangsættes. Derved sikres, at nyttiggørelsen af overskudsvarmen ikke kommer i konflikt med andre varmekilder, såsom havvandsvarmepumpen eller fliskedlen, der tilmed vil føre til et øget brændselsforbrug. Desuden er det en forudsætning, at der kan leveres overskudsvarme fra Rensningsanlægget til de beskrevne 310 kr./mwh. For at skabe gode konverteringsprojekter er det en forudsætning, at der er tilpas tilslutning. Det anbefales derfor, at der startes en proces, hvor storforbrugere mv. kontaktes med henblik på at afklare interessen for konvertering til fjernvarme. Værket er i forvejen i dialog med andelsboligselskabet, men andre storforbrugere bør kontaktes, inden et muligt projekt konkretiseres og drøftes offentligt, for at undgå misforståelser og rygtespredning. Ligeledes skal den igangværende proces ang. de mulige overskudsvarmekilder resultere i en afklaring af tilgængelige mængder. Her skal en mulig udvikling af varmebehovet tænkes ind. Ydermere er det vigtigt at tænke systemintegrationen af overskudsvarmekilder der forudsætter varmepumper, for at undgå uhensigtsmæssig drift af varmepumper (ved høj fremløbstemperatur). Side 22 af 47

23 Bilag A: Varmeproducerende kapacitet 0 Reference R1 Reference+SAB R2 Reference+Udvidelse mod Øst ekskl. SAB A1 Udvidelse mod Øst inkl. SAB, røggaskond., overskudsv. A2 Udvidelse mod Øst, SAB, SV, røggaskond., overskudsv. A3 Som A2, dog med havvandsvarmepumpe A4 Som A2, dog med fliskedel til dækning af det øgede varmebehov Den varmeproducerende kapacitet hos Svendborg Fjernvarme Svendborg KV (evt. inkl. varmepumpe til røggas) MWth 18,0 18,0 18,0 21,6 21,6 21,6 21,6 Naturgasmotorer MWth 19,8 19,8 19,8 19,8 19,8 19,8 19,8 Naturgaskedler MWth 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 Biooliekedler MWth 50,0 50,0 50,0 50,0 50,0 50,0 50,0 Elkedel MWth 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 Havvandsvarmepumpe MWth ,0 0 Fliskedel MWth ,4 Overskudsvarme MWth 0,1 0,1 0,1 12,1 12,1 12,1 12,1 Samlet varmeeffekt MWth 142,9 142,9 142,9 158,5 158,5 166,5 164,9 Maks. varmebehov (energypro) MWth 45,0 47,8 50,2 53,0 56,3 56,3 56,3 Varmeproducerende kap. ekskl. Nordre Central MWth 50,1 50,1 50,1 62,1 62,1 70,1 68,5 Side 23 af 47

24 Bilag B: energypro udskrifter Udvalg af energypro udskrifter, da den samlede udskriftsmængde ville blive for omfattende. Side 24 af 47

25 Side 25 af 47

26 Side 26 af 47

27 Side 27 af 47

28 Side 28 af 47

29 Side 29 af 47

30 Side 30 af 47

31 Side 31 af 47

32 Side 32 af 47

33 Side 33 af 47

34 Nettoproduktionsomkostninger i Referencen, jf. energypro Bemærk, at scenarierne er generisk opbygget og at oversigten således nærmest er uændret de forskellige scenarier imellem, dog med yderligere varmekilder i Scen. A1 4. Side 34 af 47

35 Bilag C: Investeringer i scenarierne R1 Reference+SAB Indskæring til transmission Ventiler, pumper, boosterstation Krydsning af Trappebæk Transmissionssystem til Området, 3.000m á 2.500kr./m i asfalt kr kr kr kr. rør investeringer Frakobling fra naturgasnet kr. Kompensation til NGF kr. Evt. lodsejerersatning, tinglysning Kr. Andelsindskud Tilslutningsbidrag Energibesparelser Projektering og tilsyn (2%) Uforudsete (5%) Samlet investering Nettoinvestering (fratrukket bidrag, tilskud mv.) R2 Reference+Udvidelse mod Øst ekskl. SAB Antal konverteringer Indskæring til transmission Ventiler, pumper, boosterstation Transmissionssystem til området, 2.500m á 2.500kr./m i asfalt Distributionssystem i området Stikledninger (10m/konvertering) Fjernvarmeunits i området Gennemboring af sokkel/ydervæg til indføring af stik ( ) kr. ( ) kr. ( ) kr kr kr kr kr. 835 stk kr kr kr kr kr kr kr. rør investeringer Frakobling fra naturgasnet kr. Kompensation til NGF kr. Evt. lodsejerersatning, tinglysning Kr. Andelsindskud Tilslutningsbidrag Energibesparelser Projektering og tilsyn (2%) Uforudsete (5%) Samlet investering Nettoinvestering (fratrukket bidrag, tilskud mv.) ( ) kr. ( ) kr. ( ) kr kr kr kr kr. Side 35 af 47

36 A1 Udvidelse mod Øst inkl. SAB, røggaskond., oversk rør investeringer Antal konverteringer (ekskl. SAB) 835 stk. Indskæring til transmission kr. Ventiler, pumper, boosterstation kr. Transmissionssystem til området, 3.500m á kr./m i asfalt kr. Distributionssystem i området kr. Stikledninger (10m/konvertering) kr. Fjernvarmeunits i området kr. Gennemboring af sokkel/ydervæg til indføring af stik kr. Frakobling fra naturgasnet kr. Kompensation til NGF kr. Evt. lodsejerersatning, tinglysning Kr. Andelsindskud Tilslutningsbidrag Energibesparelser Projektering og tilsyn (2%) Uforudsete (5%) Samlet investering Nettoinvestering (fratrukket bidrag, tilskud mv.) ( ) kr. ( ) kr. ( ) kr kr kr kr kr. A2 Udvidelse mod Øst, SAB, SV, røggaskond., overskurør investeringer Antal konverteringer (ekskl. SAB) stk. Indskæring til transmission kr. Ventiler, pumper, boosterstation kr. Transmissionssystem til området kr. Distributionssystem i området kr. Stikledninger (10m/konvertering) kr. Fjernvarmeunits i området kr. Gennemboring af sokkel/ydervæg til indføring af stik kr. Frakobling fra naturgasnet kr. Kompensation til NGF kr. Evt. lodsejerersatning, tinglysning Kr. Andelsindskud Tilslutningsbidrag Energibesparelser Projektering og tilsyn (2%) Uforudsete (5%) Samlet investering Nettoinvestering (fratrukket bidrag, tilskud mv.) ( ) kr. ( ) kr. ( ) kr kr kr kr kr. Side 36 af 47

37 A3 Som A2, dog med havvandsvarmepumpe Antal konverteringer (ekskl. SAB) Indskæring til transmission Ventiler, pumper, boosterstation Transmissionssystem til området Distributionssystem i området Stikledninger (10m/konvertering) Fjernvarmeunits i området Gennemboring af sokkel/ydervæg til indføring af stik stk kr kr kr kr kr kr kr. rør investeringer Frakobling fra naturgasnet kr. Kompensation til NGF kr. Evt. lodsejerersatning, tinglysning Kr. Andelsindskud Tilslutningsbidrag Energibesparelser Projektering og tilsyn (2%) Uforudsete (5%) Samlet investering Nettoinvestering (fratrukket bidrag, tilskud mv.) ( ) kr. ( ) kr. ( ) kr kr kr kr kr. A3 Som A2, dog med havvandsvarmepumpe Varmepumpe Varmepumpe, 8MW varme kr Transmissionssystem til Bagergade (1.600m) kr. Vekslerstation på Bagergade kr. Evt. lodsejerersatning, tinglysning Kr. Energibesparelse Projektering og tilsyn (2%) Uforudsete (5%) Samlet investering Nettoinvestering (fratrukket bidrag, tilskud mv.) ( ) kr kr kr kr kr. Side 37 af 47

38 A4 Som A2, dog med fliskedel l dækning af det øgedrør investeringer Antal konverteringer (ekskl. SAB) stk. Indskæring til transmission kr. Ventiler, pumper, boosterstation kr. Transmissionssystem til området kr. Distributionssystem i området kr. Stikledninger (10m/konvertering) kr. Fjernvarmeunits i området kr. Gennemboring af sokkel/ydervæg til indføring af stik kr. Frakobling fra naturgasnet kr. Kompensation til NGF kr. Evt. lodsejerersatning, tinglysning Kr. Andelsindskud Tilslutningsbidrag Energibesparelser Projektering og tilsyn (2%) Uforudsete (5%) Samlet investering Nettoinvestering (fratrukket bidrag, tilskud mv.) ( ) kr. ( ) kr. ( ) kr kr kr kr kr. A4 Som A2, dog med fliskedel l dækning af det øgedfliskedel Fliskedel, 6 MW kr. Kedelbygning, inkl. flishåndtering mv kr. Grundkøb ved Nordre Central kr. Projektering og tilsyn (2%) Uforudsete (5%) Samlet investering Nettoinvestering (fratrukket bidrag, tilskud mv.) kr kr kr kr. Side 38 af 47

39 Bilag D: Områdeafgrænsninger Figur 3: Kort over konverteringsområde i SV. Side 39 af 47

40 Figur 4: Kort over konverteringsområder mod Øst. Side 40 af 47