Lokal binyrebark - hormon-injektion i underekstremiteten

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lokal binyrebark - hormon-injektion i underekstremiteten"

Transkript

1 Af Finn Elkjær Johannsen Kontakt regionh.dk Biografi Finn Elkjær Johannsen, speciallæge i reumatologi ved Furesø Reumatologerne og overlæge på idrætsmedicinsk afdeling BBH. Derudover er han reviewer for injektionsbehandling i Medicin.dk. Lokal binyrebark - hormon-injektion i underekstremiteten Vi slutter serien om steroidinjektion til bevægeapparatslidelser med denne artikel om injektion i underekstremiteten. Forfatter er reumatolog og ser disse patienter dagligt. Selvom vi ser mange bevægeapparatslidelser i praksis, er det næppe dagligt, at vi kaster os over at give steroidinjektioner. Artiklen illustrerer forfatters bud på injektionsteknik, der kan bruges i praksis, men understreger også, at injektionsteknikken bør behers kes, før man begynder. RESUME: I denne artikel beskrives teknikkerne til injektion i underekstremiteten set med reumatologens briller. Det drejer sig dels om injektioner i led, men også om injektioner ved overbelastningsskader i sener, seneskeder og slimsække. Steroidinjektion har effekt ved synovitis som følge af både artritis og artrose, mens effekten ved overbelastningsskader er mere omdiskuteret. Det er vigtigt at undgå at injicere binyrebarkhormon i subcutis, da det vil medføre fedtatrofi, depigmentering og evt. sårdannelse. Man må også undgå injektion i kollagent væv (sener), da det vil medføre vævsødelæggelse (evt. seneruptur). Dette gøres ved korrekt teknik og opmærksomhed på, at stemplet skal kunne trykkes ind uden modstand og uden smerter. Man må også være opmærksom på, at hvis man blot fjerner symptomerne ved injektion af binyrebarkhormon uden grundig vejledning i hensigtsmæssig aflastning og genoptræning, risikerer man på langt sigt at forværre vævsskaderne. for steroidinjektion Virkning og bivirkning til binyrebarkhormon er tidligere gennemgået (juni 2018). Injektion med binyrebarkhormon har veldokumenteret effekt ved inflammatoriske gigtsygdomme (fx leddegigt), ved degenerative lidelser som slidgigt (artrose) og ved overbelastningsskader. I underekstremiteten er de hyppigste lidelser, hvor injektion af binyrebarkhormon er indiceret: artrose/artritis i knæ, ankel og storetå, bursitis trochanterica, springerknæ, løberknæ, akillessenebetændelse og fasciitis plantaris. Man må dog være opmærksom på, at hvis man blot fjerner symptomerne ved injektion af binyrebarkhormon uden grundig 939

2 vejledning i hensigtsmæssig aflastning og genoptræning, risikerer man på langt sigt at forværre vævsskaderne. Derfor skal al injektion med binyrebarkhormon følges op med grundig træningsvejledning. Diagnostik forud for injektion og injektionsteknik er beskrevet i artiklen om lokal binyrebarkhormon-injektion i overekstremiteten (november 2018) og gennemgås derfor ikke her. Boks 1 / Kontraindikationer: Absolutte kontraindikationer: Infektion i området, allergi for binyrebarkhormon, ledprotese. Relative kontraindikationer: Dårlig reguleret sukkersyge, hypertension, hjerteinsufficiens, bipolar lidelse, AK-behandling, dårlig compliance til aflastning og genoptræning. Månedsskrift for almen praksis december 2018 Hvor hyppigt kan man injicere? Normalt anbefales højst 3 binyrebarkinjektioner pr. år, men hvis der ikke er effekt af den første injektion, skal der være en god grund til at gentagelse. Ved artrose anbefales 3-4 måneder imellem hver injektion, men ved artritis bør man injicere hver måned ved aktiv synovit. Egen læge bør henvise til reumatolog, hvis der er behov for mere end 3 injektioner, eller hvis der ikke er effekt af den første injektion. Ved tendinopatier (tendovaginitis, bursitis), bør praktiserende læge ikke give mere end 1-2 injektioner. I det følgende vil jeg beskrive teknikkerne ved de mest anvendte injektioner i underekstremiteten, som praktiserende læger vil kunne benytte uden anvendelse af ultralydsscanning. Hvis én blokade ikke hjælper eller kun har kortvarig effekt (få uger), bør den praktiserende læge henvise til speciallæge i reumatologi for yderligere diagnostik og evt. UL-vejledt injektion. Boks 2 / Mistanke til infektion: Er der mistanke om infektion (plumret ledvæske, gammel blodig ledvæske), undlades injektion af steroid. Væsken sprøjtes over i sterilt spidsglas og markeres med tydeligt patientnavn, CPR-nummer og dato, og patient og spidsglas sendes akut på ortopædkirurgisk skadestue efter aftale med vagthavende. 940

3 Injektionsteknik blokade i bursa trochanterica - video Hoften Trochanter-smerter Figur 1A Figur 1B Smerter på trochanter major kaldtes tidligere trochanter bursit, men dette er en sjælden årsag til smerterne. Derimod er årsagen primært gluteus medius/minimus tendinopati. Direkte smerter ved tryk på trochanter major. Indirekte smerter ved gluteus medius-aktivering ved i sideleje at sprede knæene mod modstand, se foto 1A. 5 ml Træk 4 ml lidokain og 1 ml binyrebarkhormon op Patienten ligger på siden på briksen med den syge side opad. Indstik lidt bagved og lidt proksimalt for trochanter major. Punkter ved indstik direkte mod det mest prominerende punkt på trochanter major. Stik indtil tydelig modstand (gluteus mediussenen). Dybde ca. 2-5 cm. Se foto 1B. Injektionen bør følges op med bækkenøvelser med fokus på bækkenstabilisering. Adduktor-tendinopati Figur 2A Smerter i lysken svarende til lårets indadførere. Direkte smerter ved tryk på adduktorene. Indirekte smerter ved isometrisk modstandstest ved at bede patienten klemme sammen om en underarm placeret mellem knæene, se foto 2A. 5 ml Træk 2-3 ml lidokain og 1 ml binyrebarkhormon op Patienten ligger på ryggen på briksen og lader det syge ben falde lidt ud til siden med let flekteret hofte og knæ. Indstik 2-3 cm distalt for det mest ømme punkt. Punkter ved indstik vinklet 30 gr. mod huden direkte mod det mest ømme punkt. Dybde ca. 1-2, stikkanal ca. 3 cm. Se foto 2B. Injektionen bør følges op med bækkenøvelser med fokus på bækkenstabilisering. Figur 2B 941

4 Injektionsteknik - blokade i knæleddet (adgang under patella) - video - Knæet Intra-artikulær injektion Figur 3A Figur 3B Figur 3C Månedsskrift for almen praksis december 2018 Artrose, artritis, traumatisk synovitis, distorsio sequelae Diffuse smerter rundt om hele knæet. Begrænset fleksion med spænding og smerter i hele leddet i yderstilling og ind imellem begrænset ekstension. Hvis der er betydelig væske i knæet, er der patellaanslag: Dette testes ved med den ene hånd at gribe distalt om knæet med finger 1 og 3 på hver side af lig. patellae og med den anden hånd at gribe om låret og skubbe al intra-artikulær væske ned under knæskallen, så knæskallen svæver op på en sø af væske. Herefter kan man med finger 2 på den distale hånd skubbe knæskallen ned mod femur med et anslag. Se foto 3A. 5 ml til steroid injektion og 20 ml til ledaspiration Træk lidokain op i 20 ml-sprøjten. Træk 3-4 ml lidokain og 1- binyrebarkhormon op i 5 ml-sprøjten (jeg bruger 1 ml binyrebarkhormon til et lille let hævet knæ og til et stort hævet knæ) Injektion forudgået af aspiration: Patienten ligger på ryggen med strakte ben på briksen. Placer en lille pude under patientens knæ, da smerterne ved fuld ekstension ofte vil medføre muskelspænding og dermed vanskeliggøre indstikket. Træk knæskallen blidt lateralt, så du kan palpere patellas underkant og mærke ledkapslen stramme op. Indstik ved overgangen mellem den øverste og midterste tredjedel af patella, ca. 1 cm posteriort for patellas underkant. Punkter med 20 ml-sprøjten ved indstik mod den mest proksimale del af patella. Hold et konstant lille tryk på stemplet. Når trykket pludselig falder, er du i ledhulen. Stikkanal ca. 3-5 cm. Se foto 3B. Aspirer så meget væske som muligt. Lad nålen sidde, medens sprøjten tømmes i en kapsel e.l. Gem evt. lidt af ledvæsken i sprøjten til evt. mikroskopi. Lad nålen sidde, mens du skifter sprøjte til 5 ml-sprøjten, hvorefter du injicerer binyrebarkhormonet. Injektion uden ledaspiration: Patienten sidder på briksen med underbenet hængende løst. Palper patellas distale apeks. Ved at gå lateralt eller medialt herfor palperes ledlinjen mellem femur og tibia. Palper tibias proksimale kant. Indstik ca. 1 cm over tibias proksimale kant lige ved siden af lig. patellae. Punkter ved indstik direkte mod midten af knæet vinkelret på tibia. Stikkanal 4-5 cm. Se foto 3C. Ledaspiration er ikke mulig ved dette indstik, da der er mange synovialisfolder, der konstant vil blokere kanylen. Injektionen bør følges op med knæøvelser med fokus på bevægeøvelser, balance og stabilitetstræning. 942

5 Langdistance-løberknæ Figur 4A Tractus ilitibialis friktionssyndrom. Ofte ingen smerter i hvile, men smerter efter en bestemt løbedistance. Smerter på ydersiden af knæet ofte strålende op på ydersiden af låret. Ved den kliniske undersøgelse kan man oftest ikke udløse smerter ved tryk på tractus, men hvis man holder tractus hårdt ind mod femurepikondylen (nogle cm proksimalt for ledlinjen) ved et solidt greb om låret og samtidig bøjer og strækker knæet, vil patienten oftest kunne genkende smerten. Træk 1 ml lidokain og 1 ml binyrebarkhormon op Patienten ligger på siden på briksen med den syge side opad med let bøjet knæ. Indstik lidt bagved (posteriort for) tractus iliotibialis 2-3 cm proksimalt for smertepunktet (det mest prominerende punkt på femur/laterale femurepikondyl). Punkter ved indstik direkte mod laterale femurepikondyl i ca ½ cm dybde under en palperende finger på epikondylen. Stikkanal ca. 2-3 cm. Dybde ca ½ cm. Se foto 4. Springerknæ Figur 5A Ligamentum patellae tendinopati Direkte smerter ved tryk på ligamentum patellae, oftest ved hæftet på patella. I udtalte tilfælde desuden smerter ved isometrisk modstandstest, ved knæekstension mod modstand. Se foto 5A. Træk 1 ml lidokain og 1 ml binyrebarkhormon op Patienten ligger på ryggen på briksen med bøjet hofte og knæ. Indstik ca. 2 cm lateralt for laterale tilhæftning af ligamentet på patella. Lige anteriort for femurkondylen i niveau med ledlinjen (midt mellem tibia og femur). Punkter ved indstik i retning af ca. 1 cm under lig. patellae hæftet på patella Stikkanal ca. 3-5 cm. Dybde ca. 1 cm. Se foto 5B. Injektionen bør følges op med knæøvelser. Figur 5B 943

6 Injektionsteknik -blokade ved hælspore - fasciitis plantaris video - Foden Injektion i ankelleddet Figur 6A Figur 6B Artrose, artrit, traumatisk synovit, distorsio sequelae Direkte smerter ved tryk på ankelleddet. Indirekte smerter og ofte begrænset bevægelighed ved passiv bevægetest ud i yderstillinger, se foto 6A. 5 ml Træk 4 ml lidokain og 1 ml binyrebarkhormon op Patienten ligger på ryggen på briksen med bøjede hofter og knæ og foden fladt i underlaget i en let plantarflekteret stilling. Palper ledlinjen midt i anklen lige proksimalt for trochlea tali. Indstik ca. 1 cm distalt for ledlinjen mellem laterale maleol og tæernes ekstensorsener, som let kan palperes, når patienten bedes løfte tæerne op. Punkter ved indstik med retning mod ledlinjen. Dybde ca. 2-4 cm. Se foto 6B. Injektionen bør følges op med ankeløvelser med fokus på stabiliserende ankeltræning. Akilles-tendinopati Figur 7A Figur 7B 944 Akilles-tendinopati opstået ved relevant overbelastning og uden pludselig tilskadekomst, som kunne give mistanke om en partiel ruptur. Ældre inaktive med akilles-tendinopati må oftest tilskrives degeneration, som bør UL-scannes for evt. større defekter i senen, inden man overvejer injektion af binyrebarkhormon. Smerter ved pincetgreb om akillessenen. Ofte er senen både fortykket og øm. Se foto 7A. Træk 1 ml lidokain og 1 ml binyrebarkhormon op Blå kanyle, 23G, 0,6x30 mm Patienten ligger på maven med fødderne hængende frit ud over lejet. Indstik distalt fra ind under akillessenen 1-2 cm distalt for den mest ømme/ hævede del af senen. Marker punktet med kanylehætten. Afsprit grundigt. Indstik i retning af ca. 1 cm under akillessenens mest fortykkede område. Stikkanal 2-3 cm, dybde ca. 1 cm. Se foto 7B. Injektionen bør følges op med strækøvelser og stimulerende styrkeøvelser for akillessenen.

7 Injektionsteknik - fremgangsmåde ved blokader i led - videosamling - Fasciitis plantaris Figur 8A Figur 8B Senebetændelse i svangsenen (fascia plantaris). Dette kaldes ofte fejlagtigt hælspore, som dog er en knogleudvækst på calcaneus. Denne knogleudvækst øger risikoen for fasciitis plantaris, men mange har smerter uden hælspore, og mange har hælspore uden smerter! Direkte smerter ved tryk på fascia plantaris mediale hæfte på calcaneus. Se foto 8A. Træk 1 ml lidokain og 1 ml binyrebarkhormon op Blå kanyle, 23G, 0,6x30 mm Patienten ligger på maven på briksen med 90 gr. bøjet knæ på den syge side. Stram fascien op ved dorsalfleksion af tæerne, så den bliver synlig/palpabel. Indstik 2-3 cm distalt (ud mod tæerne) for det maksimalt ømme punkt. Indstikket skal være under (profundt) for fascien. Punkter ved indstik direkte mod det mest ømme punkt i 1,5-2 cm dybde. Stikkanal 2-3 cm. Dybde ca. 1,5-2 cm. Se foto 8B. Injektionen bør følges op med strækøvelser og stimulerende styrkeøvelser for svangsenen. Injektion i storetåens grundled Figur 9A Artrose, artrit, traumatisk synovit, distorsio sequelae i MTP 1 Smerter ved direkte tryk på MTP 1 og ved passiv bevægelse Træk 0,5 ml lidokain og 0,5 ml binyrebarkhormon op Blå kanyle, 23G, 0,6x30 mm Patienten ligger på briksen med bøjede hofter og knæ og foden fladt i underlaget. Palper ledlinjen lige distalt for caput. Indstik dorsalt svarende til ledlinjen lige ved siden af ekstensorsener. Åbn leddet ved valgisering/varisering og punkter direkte ind mod ledlinjen profundt for ekstensorsenerne. Dybde ca. 0,5 cm. Se foto

8 HUSK Injektion af binyrebarkhormon er en meget potent behandling. Den praktiserende læge bør begrænse antallet af injektioner pr. patient til under 3 om året. Skal der flere til, bør reumatolog konsulteres. Hvis en blokade ikke hjælper, bør den praktiserende læge henvise til evt. yderligere diagnosticering og evt. UL-vejledt injektion hos reumatolog. Injektion med binyrebarkhormon korrigerer ikke belastningsfejl! Injektion alene har god korttidseffekt, men dårlig langtidseffekt. Injektion sammen med aflastning medfører, at den gode korttidseffekt holder. Kontrolleret træning har dårlig korttidseffekt, men god langtidseffekt. Injektion sammen med kontrolleret træning giver optimal korttids- og langtidseffekt. Økonomiske interessekonflikter: Finn Johannsen er medstifter af Injurymap, en moderne trænings-app. Månedsskrift for almen praksis december

Lokal binyrebarkhormon-injektion

Lokal binyrebarkhormon-injektion Artikel: 12224 Af Finn Elkjær Johannsen Kontakt Finn.Elkjaer.Johannsen@ regionh.dk Biografi Finn Elkjær Johannsen, speciallæge i reumatologi ved Furesø-reumatologerne og overlæge på idrætsmedicinsk afdeling

Læs mere

Dagsorden. Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse. Knæleddet. Knæleddet 7/8/14. Københavns Massageuddannelse

Dagsorden. Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse. Knæleddet. Knæleddet 7/8/14. Københavns Massageuddannelse Dagsorden Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse Københavns Massageuddannelse : Art. Genus Gennemgang af lårets muskulatur Udspring, hæfte og funktion Muskelfremkaldelse PAUSE Knæskader Praktisk

Læs mere

Nøgleord til beskrivelse af fund. Uregelmæssig struktur: bruges om knogle, ligamenter, sener og muskler

Nøgleord til beskrivelse af fund. Uregelmæssig struktur: bruges om knogle, ligamenter, sener og muskler Nøgleord til beskrivelse af fund Journalskrivning Typiske nøgleord - oversigt Homogen/Uhomogen. bruges ofte om sene- og muskelvæv Uregelmæssig struktur: bruges om knogle, ligamenter, sener og muskler Ensartet

Læs mere

www.furesoe-reumatologerne.dk KNÆET

www.furesoe-reumatologerne.dk KNÆET KNÆET Menisklæsion Menisker beskadiges især ved rotationstraumer. Baghornet af mediale menisk rammes hyppigst. Klinik: Hyppigt intermitterende aflåsninger og ansamlinger, smerter ved belastning eller smertejag

Læs mere

Træning med elastik. Øvelser for hofte, ben og ankel

Træning med elastik. Øvelser for hofte, ben og ankel Træning med elastik Øvelser for hofte, ben og ankel Finn Johannsen, speciallæge i reumatologi, fysiurgi og idrætsmedicin Speciallægepraksis, Stavnsholtvej 33, 3520 Farum Træning med elastik Træning med

Læs mere

Journal beskrivelse. Basis uddannelse i ultralydsscanning

Journal beskrivelse. Basis uddannelse i ultralydsscanning Journal beskrivelse Basis uddannelse i ultralydsscanning Hvorfor? Dokumentation Ydelse Samarbejdspartnere Faglighed Diagnosticere, gøre status, se ændringer Systematik nedsætter fejl og måleusikkerheder

Læs mere

www.furesoe-reumatologerne.dk HOFTEN

www.furesoe-reumatologerne.dk HOFTEN HOFTEN Hoftearthrose Arthrose er en degeneration af den hyaline ledbrusk, som gradvis udvikles med alderen. Infektion, inflammation (arthrit), traumer mod brusken og uhensigtsmæssige belastninger disponerer

Læs mere

virkning og bivirkning binyrebarkhormoninjektion Bevægeapparatet

virkning og bivirkning binyrebarkhormoninjektion Bevægeapparatet Af Finn Elkjær Johannsen Kontakt Finn.Elkjaer.Johannsen@ regionh.dk Biografi Forfatter er speciallæge i reumatologi ved Furesø Reumatologerne og overlæge på idrætsmedicinsk afdeling BBH. Derudover er han

Læs mere

Behandlingsforslag Hoften

Behandlingsforslag Hoften Hoften 2,24 D Ekstensionsmobilisering, sideliggende: a PT sideliggende. TP står bagved PT og fatter med den caudale hånd om PT s øverste ben. Den craniale hånd placeres på PT s trochanter major. TP drejer

Læs mere

Nøgleord til beskrivelse af fund. Uregelmæssig struktur: bruges om knogle, ligamenter, sener og muskler

Nøgleord til beskrivelse af fund. Uregelmæssig struktur: bruges om knogle, ligamenter, sener og muskler Nøgleord til beskrivelse af fund Journalskrivning Typiske nøgleord - oversigt Homogen/Uhomogen. bruges ofte om sene- og muskelvæv Uregelmæssig struktur: bruges om knogle, ligamenter, sener og muskler Ensartet

Læs mere

HÅNDEN. Tenosynovitis af 1 kulisse (de Quervain s tendinit)

HÅNDEN. Tenosynovitis af 1 kulisse (de Quervain s tendinit) HÅNDEN Tenosynovitis af 1 kulisse (de Quervain s tendinit) Tenosynovit lokaliseret til 1. dorsale kulisse som indeholder abductor pollicis longus og extensor pollicis brevis senerne. Lidelsen er hyppigst

Læs mere

Underbenssmerter samt fod- og

Underbenssmerter samt fod- og Underbenssmerter samt fod- og ankelsmerter Indledning På dette område må de fleste af os vist erkende, at vor viden er mangelfuld, hvilket også fremgår af den total mangel på litteratur på området. Naturligvis

Læs mere

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Øvelser for gravide. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Øvelser for gravide. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Øvelser for gravide Patientinformation www.koldingsygehus.dk Bevægeøvelser for ryg og lænd Mange kvinder får problemer med lænde- og bækkensmerter i graviditeten. Det

Læs mere

Underekstremiteten - massagecases. Københavns Massageuddannelse

Underekstremiteten - massagecases. Københavns Massageuddannelse Underekstremiteten - massagecases Københavns Massageuddannelse Program Massagecases Røde flag og kontraindikationer Massagecases Løberknæ Hvad er det: Ved stramhed af tractus iliotibialis, vil den komme

Læs mere

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter Fig. 22.11. M.transversus abdominis træning i rygliggende. Tænd og sluk m.transversus abdominis. Palper musklen lige over SIAS. Hold muskelspændingen i 5 sekunder. Gentag 3x25. Fig. 22.12. m.transversus

Læs mere

11/03/14. Patologi Generelt. Sene Fibrilstruktur. Sene Fibrilstruktur

11/03/14. Patologi Generelt. Sene Fibrilstruktur. Sene Fibrilstruktur Patologi Generelt Aalborg 11/3-2014 Jens L. Olesen Sene Fibrilstruktur Sene Fibrilstruktur 1 Tendinose - forkalkning Enthesit Seneplacering 2 Seneplacering Sene - tendovaginit Seneruptur Skygge ved enderne

Læs mere

TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK

TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig

Læs mere

Knæsmerter er et hyppigt problem i almen praksis, og forekommer i alle aldersgrupper.

Knæsmerter er et hyppigt problem i almen praksis, og forekommer i alle aldersgrupper. Knæsmerter Indledning Knæsmerter er et hyppigt problem i almen praksis, og forekommer i alle aldersgrupper. Hos de helt unge drejer det sig om Mb Osgood-Schlatters syndrom. For de lidt ædre og unge er

Læs mere

Træning ved hofte-/lyskeskader

Træning ved hofte-/lyskeskader Vi anbefaler, at du udfører øvelserne efter vejledning af en fysioterapeut Hvad er en hofte-/lyskeskade Hofte-/lyskeskader er ofte komplicerede og langvarige. Det er ikke ualmindeligt, at genoptræningen

Læs mere

Patientvejledning. Blokade. Med binyrebarkhormon og lokalbedøvelse

Patientvejledning. Blokade. Med binyrebarkhormon og lokalbedøvelse Patientvejledning Blokade Med binyrebarkhormon og lokalbedøvelse Anlæggelse af blokade med binyrebarkhormon og lokal bedøvelse sker for at dæmpe en irritationstilstand i og omkring væv. Du kan få lagt

Læs mere

Sådan genoptræner du efter en stabiliserende operation af knæskallen (MPFL)

Sådan genoptræner du efter en stabiliserende operation af knæskallen (MPFL) Sådan genoptræner du efter en stabiliserende operation af knæskallen (MPFL) Du har fået foretaget en rekonstruktion af dit indvendige ledbånd i knæet, og du skal nu i gang med at genoptræne dit knæ. GODE

Læs mere

Til patienter og pårørende. Specifik knætræning. Øvelsesprogram for VMO. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Rehabiliteringsklinikken

Til patienter og pårørende. Specifik knætræning. Øvelsesprogram for VMO. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Rehabiliteringsklinikken Til patienter og pårørende Specifik knætræning Øvelsesprogram for VMO Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Rehabiliteringsklinikken VMO Udleveret af: Tlf.nr.: 79 97 61 63 VMO er en muskel og er en forkortelse

Læs mere

Program. Hoften Anatomi og massagecases. Hofteleddet

Program. Hoften Anatomi og massagecases. Hofteleddet Program Hoften Anatomi og massagecases Københavns Massageuddannelse Knogler Led Muskler Røde flag og kontraindikationer Cases og massagegreb Os coxae Crista iliaca Spina iliaca posterior superior Spina

Læs mere

Sådan udfører du lymfedrænage af venstre ben

Sådan udfører du lymfedrænage af venstre ben Sådan udfører du lymfedrænage af venstre ben Lymfesystemets opbygning og funktion Lymfesystemet transporterer lymfevæske rundt i kroppen. Lymfesystemet er en vigtig del af kroppens immunforsvar og er med

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER MED REKONSTRUERET FORRESTE KORSBÅND (ACL)

TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER MED REKONSTRUERET FORRESTE KORSBÅND (ACL) ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER MED REKONSTRUERET FORRESTE KORSBÅND (ACL) Ophavsretten

Læs mere

Træningsprogram. Træningsprogram efter bruskskade i knæet 2-6 uger. www.terapiafdelingen.dk

Træningsprogram. Træningsprogram efter bruskskade i knæet 2-6 uger. www.terapiafdelingen.dk Træningsprogram Program titel: Lavet af: Træningsprogram efter bruskskade i knæet 2-6 uger Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk fysioterapi Terapiafdelingen Sundvej 30 8700 Horsens Tlf: 78427800 www.terapiafdelingen.dk

Læs mere

Vurdering af ledbevægelighed

Vurdering af ledbevægelighed Vurdering af ledbevægelighed Ledbevægelighed Passiv ledbevægelighed (PROM) beskriver den bevægelse, som personen kan udføre i afslappet tilstand med assistance fra en anden person, fra sig selv eller genstand

Læs mere

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 HOFTEALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig mobilisering

Læs mere

Træningsprogram. Programtitel: 22-10-2010

Træningsprogram. Programtitel: 22-10-2010 Træningsprogram Programtitel: 22-10-2010 Behandler: Anja Stampe Bemærkninger: Styrkeøvelser for aldersgruppen er 15 gentagelser. Det skal altid være sådan, at det er 15 gentagelser udført med korrekt teknik,

Læs mere

Blokader. Kiropraktor Stine Clausen Fysioterapeut Lønne Godskesen Professor, overlæge Niels Wedderkopp

Blokader. Kiropraktor Stine Clausen Fysioterapeut Lønne Godskesen Professor, overlæge Niels Wedderkopp Blokader Kiropraktor Stine Clausen Fysioterapeut Lønne Godskesen Professor, overlæge Niels Wedderkopp formål Formålet er at reducere inflammationen i led, slimsække, seneskeder og bløddele. Formålet kan

Læs mere

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter Bevægelighedstræning af knæ Fig. 25.30. Træning af fleksion Bøj og stræk knæet ledet aktivt. Foden glider på tæppeflise. Bevægelighedstræning af knæ A B C Fig. 25.31. Træning af fuld passiv fleksion i

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER med rekonstruktion af knæskallens indvendige

Læs mere

Patientvejledning. Blokade. Med binyrebarkhormon og lokalbedøvelse

Patientvejledning. Blokade. Med binyrebarkhormon og lokalbedøvelse Patientvejledning Blokade Med binyrebarkhormon og lokalbedøvelse Anlæggelse af blokade med binyrebarkhormon og lokal bedøvelse sker for at dæmpe en irritationstilstand i og omkring væv. Du kan få lagt

Læs mere

Fysio- og Ergoterapi

Fysio- og Ergoterapi ØVELSE 1 Stå med afstand mellem benene. Før vægten fra side til side. Bøj let i det ben, du lægger vægten på. ØVELSE 2 Stå med det ene ben foran det andet. Før skiftevis vægten fra det forreste til det

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER DER HAR FÅET FORETAGET TRILLAT-OPERATION I KNÆET

TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER DER HAR FÅET FORETAGET TRILLAT-OPERATION I KNÆET ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER DER HAR FÅET FORETAGET TRILLAT-OPERATION I

Læs mere

Øvelsesprogram til knæ-opererede

Øvelsesprogram til knæ-opererede Patientinformation Øvelsesprogram til knæ-opererede www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Øvelsesprogram til knæ-opererede Denne pjece indeholder øvelsesprogram til dig, der er blevet opereret i knæet.

Læs mere

3.#DYB#ENBENSKNÆBØJ#

3.#DYB#ENBENSKNÆBØJ# 3.#DYB#ENBENSKNÆBØJ# Funktionstest af hele bevægelseskæden med store krav til mobilitet, styrke og stabilitet af fod, knæ og core, men mest test af styrken i hofte- og lårmuskulatur. Udførsel:) Udøveren

Læs mere

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Næsten alle gravide bør motionere lige så meget som resten af den voksne befolkning. Det vil sige at man som gravid skal holde sig i god form

Læs mere

Knæartroscopi Efter operationen

Knæartroscopi Efter operationen Patientinformation Knæartroscopi Efter operationen Ortopædkirurgisk Afdeling/ Ortopædkirurgisk Ambulatorium Grindsted Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse: Side 1 Indholdsfortegnelse Side 2 Efter kikkertundersøgelse

Læs mere

Til patienter og pårørende. Knæet. Træningsprogram. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Rehabiliteringsklinikken

Til patienter og pårørende. Knæet. Træningsprogram. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Rehabiliteringsklinikken Til patienter og pårørende Knæet Træningsprogram Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Rehabiliteringsklinikken Knæet Udleveret af: Tlf.nr.: 79 97 61 63 Træningen begynder med det samme, hvis ikke andet er

Læs mere

Silkeborg d. 24.02.2007 OPFORDRING FRA LARS NEBEL MØLLER, FYSIOTERAPEUT:

Silkeborg d. 24.02.2007 OPFORDRING FRA LARS NEBEL MØLLER, FYSIOTERAPEUT: Silkeborg d. 24.02.2007 OPFORDRING FRA LARS NEBEL MØLLER, FYSIOTERAPEUT: Efter foredraget og øvelserne med Lars, har jeg fået en del tilbagemeldinger om at man ved hvad de ben problemer man har, skyldes.

Læs mere

Øvelser til patienter der har fået en ny hofte

Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Patientinformation Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 2 Rev. aug. 2010 Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Det er vigtigt at du medbringer

Læs mere

Hoften. Henvendelses årsag: ONDT. Hvad kan jeg. Anamnese. og det vil I så høre om. Hvad er karakteristisk for de patienter jeg ser

Hoften. Henvendelses årsag: ONDT. Hvad kan jeg. Anamnese. og det vil I så høre om. Hvad er karakteristisk for de patienter jeg ser Hvad er karakteristisk for de patienter jeg ser Hoften -Sådan gør jeg -Med udgangspunkt i de patienter jeg ser Set af egen læge Behandlet hos FT Behandlet hos kiropraktor Set af speciallæge Diverse alternative

Læs mere

Voksen erhvervet platfod

Voksen erhvervet platfod PLATFOD 201 Voksen erhvervet platfod Lars Ebskov Diagnostik og behandlingsstrategi i almen praksis Voksen erhvervet platfod er en hyppig tilstand specielt hos 50+-årige kvinder og diabetikere. Patienterne

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

Øvelsesprogram til patienter efter pladsskabende rygoperation eller diskusprolaps

Øvelsesprogram til patienter efter pladsskabende rygoperation eller diskusprolaps Patientinformation Øvelsesprogram til patienter efter pladsskabende rygoperation eller diskusprolaps - Dekompression eller Diskusprolaps www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder øvelsesprogram

Læs mere

SportFys Tlf

SportFys   Tlf Nr. Øvelse Illustration Beskrivelse Gentagelse/formål 1 Bækkenløft Øvelse 1 Lig på ryggen med bøjede knæ. Løft bækkenet og den nederste del af ryggen op fra underlaget. Hold i 1-2 sek. Sænk ned igen. -

Læs mere

til patienter med hoftebrud 1Træningsguide til patienter med hoftebrud

til patienter med hoftebrud 1Træningsguide til patienter med hoftebrud T R Æ N I N G S G U I D E til patienter med hoftebrud 1Træningsguide til patienter med hoftebrud Træningsguide til patienter med hoftebrud Det er vigtigt, at du så hurtigt som muligt kommer i gang med

Læs mere

Level 2 Advanced Knæ og hofte

Level 2 Advanced Knæ og hofte Level 2 Advanced Knæ og hofte Udarbejdet af: Morten Skjoldager, Kjetil Nord-Varhaug og Marius Fredriksen Siden sidst Patient-typer Hvad lykkes I med? Reliabilitet for Ultralydsscanning? Tlbagemelding fra

Læs mere

Udgangsposition: Rygliggende med underbenene på en bold, bolden placeret under hælene.

Udgangsposition: Rygliggende med underbenene på en bold, bolden placeret under hælene. Boldøvelse 03 3 Rygliggende med underbenene på en bold, bolden placeret under hælene. Spænd muskelkorsettet og løft bagdelen fri af gulvet, lad tæerne pege opefter. Bliv oppe med kroppen, løft den ene

Læs mere

Ortopædkirurgisk Afdeling. Smerter foran i knæet

Ortopædkirurgisk Afdeling. Smerter foran i knæet Ortopædkirurgisk Afdeling Smerter foran i knæet En af de hyppigste årsager til knæproblemer hos unge er det, man benævner forreste knæsmerter. Dette hentyder til, at smerterne fornemmes fortil i og omkring

Læs mere

Vurdering af ledbevægelighed

Vurdering af ledbevægelighed Vurdering af ledbevægelighed Ledbevægelighed Passiv ledbevægelighed (PROM) beskriver den bevægelse, som personen kan udføre i afslappet tilstand med assistance fra en anden person, fra sig selv eller genstand

Læs mere

Hjemmeøvelser for patienter med nyt forreste korsbånd (ACL)

Hjemmeøvelser for patienter med nyt forreste korsbånd (ACL) Hjemmeøvelser for patienter med nyt forreste korsbånd (ACL) RETNINGSLINJER OG GODE RÅD Efter 4 uger må du cykle på kondicykel med lav modstand. Efter 4 uger må du gå i svømmehal, dog ikke svømme brystsvømning.

Læs mere

Information til patienter med stabilt brud i ryggen.

Information til patienter med stabilt brud i ryggen. Information til patienter med stabilt brud i ryggen. Ved spørgsmål rettes henvendelse til: Ergoterapien tlf. 96 17 61 35 Fysioterapien tlf. 96 17 61 45 Efter et stabilt brud på rygsøjlen, tilpasser bandagisten

Læs mere

Muskuloskeletal Ultralydsskanning

Muskuloskeletal Ultralydsskanning Marius Fredriksen Fysioterapeut Specialist i Muskuloskeletal Ultralydsscanning MPFF Specialist i Muskuloskeletal Injektionsterapi SOMM Medejer af Arkadens Fysioterapi & Sundhedscenter Muskuloskeletal Ultralydsskanning

Læs mere

Løberknæ. (Iliotibial band syndrom) Af Fysioterapeut dennis K. sjøgren

Løberknæ. (Iliotibial band syndrom) Af Fysioterapeut dennis K. sjøgren Løberknæ (Iliotibial band syndrom) Af Fysioterapeut dennis K. sjøgren Løberknæ er den hyppigste årsag til smerter på ydersiden af knæet hos løbere. Og er relateret til stramhed af det iliotibiale bånd,

Læs mere

Til patienter og pårørende. Knæskinne. Træningsprogram. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Rehabiliteringsklinikken

Til patienter og pårørende. Knæskinne. Træningsprogram. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Rehabiliteringsklinikken Til patienter og pårørende Knæskinne Træningsprogram Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Rehabiliteringsklinikken Knæskinne Udleveret af: Tlf.nr.: 79 97 61 63 I denne folder kan du læse om, hvordan du forholder

Læs mere

Sådan træner du, når du har graviditetsbetingede bækken- og rygsmerter

Sådan træner du, når du har graviditetsbetingede bækken- og rygsmerter Sådan træner du, når du har graviditetsbetingede bækken- og rygsmerter Formålet med træningen er at forebygge, lindre og/eller afhjælpe graviditetsbetingede smerter og gener i bækken, ryg og underliv.

Læs mere

Træningsprogram. Stabilitetsøvelser for hofte og knæ

Træningsprogram. Stabilitetsøvelser for hofte og knæ Træningsprogram Program titel: Stabilitetsøvelser for hofte og knæ Lavet af: Hospitalenheden Horsens Ortopædkirurgisk fysioterapi Terapiafdelingen Sundvej 30 8700 Horsens Tlf: 7847800 www.terapiafdelingen.dk

Læs mere

Sådan træner du, når du er opereret i knæet

Sådan træner du, når du er opereret i knæet Sådan træner du, når du er opereret i knæet Du skal træne efter din knæoperation for at styrke musklerne omkring knæet. Det er nødvendigt for at du kan opnå normal bevægelighed i knæleddet, og for at du

Læs mere

Viivaa.dk. Træningsprogram Træning forlår. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

Viivaa.dk. Træningsprogram Træning forlår. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar 1 - Inderside lår 4 Stå med spredte ben og lad benene glide langsomt fra hinanden til det strækker på indersiderne af lårene. Hold 15-20 sek. 2 - Yderside lår 2 Stå med siden til væggen og støt dig med

Læs mere

hoftemusklerne kommentar lændemusklen + sædemusklerne skal nok vægtes højest ved en præsentation, sekundært de små udadrotatorer hvis tiden tillader.

hoftemusklerne kommentar lændemusklen + sædemusklerne skal nok vægtes højest ved en præsentation, sekundært de små udadrotatorer hvis tiden tillader. hoftemusklerne kommentar lændemusklen + sædemusklerne skal nok vægtes højest ved en præsentation, sekundært de små udadrotatorer hvis tiden tillader. lændemusklen navn placering fra til led funktion øvrige

Læs mere

Akut idrætsmedicin Bispebjerg Hospital 9.10.2014. Problemer i ankel og fod

Akut idrætsmedicin Bispebjerg Hospital 9.10.2014. Problemer i ankel og fod Akut idrætsmedicin Bispebjerg Hospital 9.10.2014 Problemer i ankel og fod Sygehistorie: 26-årig kvinde, vrikket om på anklen for 2 timer siden. Har ligget med is. Der er betydelig hævelse lateralt og medialt.

Læs mere

Øvelser med elastik. www.fysiovel.dk

Øvelser med elastik. www.fysiovel.dk Øvelser med elastik Lig på ryggen med bøjede knæ, hoftebredde afstand mellem fødderne og elastikken over lysken. Tag fat om elastikken i hver side ud for hofterne, løft overkroppen og stræk begge arme

Læs mere

Kvit knæsmerterne ÅRSAG TIL KNÆSMERTER TILBAGEVENDEN TIL SPORT

Kvit knæsmerterne ÅRSAG TIL KNÆSMERTER TILBAGEVENDEN TIL SPORT Da du var til undersøgelse i Artroskopisk Center, fik du en forklaring på, hvorfor vi tror, at du har ondt i knæet, og du fik råd og vejledning til, hvad du skal gøre for, at det bliver bedre. Denne pjece

Læs mere

ØVELSE 1 ØVELSE 2 ØVELSE 3

ØVELSE 1 ØVELSE 2 ØVELSE 3 ØVELSE 1 Vip kraftigt med begge fødder og ankler. Gør det minimum 20 gange hver vågen time. Øvelsen har bedst effekt, hvis du placerer fødderne over hjertehøjde. ØVELSE 2 Læg dig på ryggen med strakte

Læs mere

Sole-MET træning. Sole-MET anbringer modstanden under fodsålen, herved placeres modstanden så distalt som muligt med nær fodkontakt.

Sole-MET træning. Sole-MET anbringer modstanden under fodsålen, herved placeres modstanden så distalt som muligt med nær fodkontakt. Sole-MET træning. Sole-MET anbringer modstanden under fodsålen, herved placeres modstanden så distalt som muligt med nær fodkontakt. Baggrunden for, og fordelen ved at der er brugt en sål og at trækøjerne

Læs mere

Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ

Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Patientinformation Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 2 Rev. aug. 2010 Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Det er vigtigt at du medbringer

Læs mere

Dansk Reumatologisk Selskabs uddannelsesprogram i reumatologisk ultralyd

Dansk Reumatologisk Selskabs uddannelsesprogram i reumatologisk ultralyd Dansk Reumatologisk Selskabs uddannelsesprogram i reumatologisk ultralyd Dansk Reumatologisk selskab tilbyder et uddannelsesprogram i reumatologisk ultralyd. Reumatologisk ultralyd adskiller sig fra ultralydsprocedurer

Læs mere

Hvor smidig vil du være? Uge 1

Hvor smidig vil du være? Uge 1 Hvor smidig vil du være? Uge 1 Smidighedstest Her er en række tests af din smidighed i nogle af de vigtigste bevægelser. Du skal kunne bestå hver test for at have tilstrækkelig bevægelighed til at kunne

Læs mere

Kikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram

Kikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram Kikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Idrætsklinikken Operation Du har haft en skade på din menisk, som var

Læs mere

Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder

Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder i lysken Du er blevet opereret og har fået fjernet lymfeknuder i din lyske. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner

Læs mere

VAS Skala. Ikke OK. Da du var til informationsmøde hos fysioterapeuten, fik du en forklaring på, hvorfor

VAS Skala. Ikke OK. Da du var til informationsmøde hos fysioterapeuten, fik du en forklaring på, hvorfor Kvit knæsmerterne Hvornår kan du roligt vende tilbage til sport Efter de første 8 uger med nedsat belastning, er det vigtigt at du starter langsomt op. Du skal følge nedenstående fremgangsmåde, og du må

Læs mere

BodyRelax - giv din krop en chance

BodyRelax - giv din krop en chance SPRINGERKNÆ (JUMPER'S KNEE) Årsag: Gentagne ensformige belastninger af knæskalssenen (spring, spark) medfører mikroskopiske småbristninger ved knæskalssenefæstet på nedre kant af knæskallen. Da belastningen

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram - lyske. Træningsprogram til behandling af lyskesmerter

Patientvejledning. Træningsprogram - lyske. Træningsprogram til behandling af lyskesmerter Patientvejledning Træningsprogram - lyske Træningsprogram til behandling af lyskesmerter Dette træningsprogram indeholder øvelser til at behandle smerter i lysken. Grundig og rigtig diagnosticering er

Læs mere

Knæprotese. Øvelsesprogram. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Knæprotese. Øvelsesprogram. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Knæprotese Øvelsesprogram Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Øvelser for patienter med knæprotese Generel information Smertestillende medicin bør tages ca. en halv time

Læs mere

Patientinformation. TRIN 1 Øvelserne i Trin 1 udføres 1-2 gange dagligt af ca. 15 gentagelser, medmindre andet er anført under den enkelte øvelse.

Patientinformation. TRIN 1 Øvelserne i Trin 1 udføres 1-2 gange dagligt af ca. 15 gentagelser, medmindre andet er anført under den enkelte øvelse. Generel information Øvelsesprogrammet består af 3 Trin. Start med øvelserne i Trin 1 og gå først til næste Trin i øvelsesprogrammet, når du kan udføre øvelserne uden, at du oplever forværring af smerter

Læs mere

Informationspjece til patienter med bristet akillessene.

Informationspjece til patienter med bristet akillessene. Akillessenen er den kraftigste sene i kroppen. Denne har stor betydning for stabilitet og bevægelse af foden. For at senen kan vokse sammen igen efter skaden, er det vigtigt at følge nedenstående retningslinjer.

Læs mere

spil gigten af banen undgå skader

spil gigten af banen undgå skader spil gigten af banen undgå skader hjælp de unge spillere med at undgå skader 2 Alvorlige skader i knæ- og ankelled hænger ofte sammen med et aktivt fodboldliv. Det gælder for såvel bredde- og elitefodbold

Læs mere

INDLEDENDE ØVELSESPROGRAM EFTER REKONSTRUKTION AF DET FORRESTE KORSBÅND

INDLEDENDE ØVELSESPROGRAM EFTER REKONSTRUKTION AF DET FORRESTE KORSBÅND INDLEDENDE ØVELSESPROGRAM EFTER REKONSTRUKTION AF DET FORRESTE KORSBÅND Hellerup Tlf: 39 77 70 70 Lyngby Tlf: 45 93 39 33 Odense Tlf: 65 48 70 70 www.cfrhospitaler.dk 1 Vi har 2 korsbånd i knæet, et forreste

Læs mere

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Overrivning af achillessenen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Overrivning af achillessenen Lægmuskulaturen samles

Læs mere

Træningsprogram efter hofteartroskopi fase 3

Træningsprogram efter hofteartroskopi fase 3 Træningsprogram efter hofteartroskopi fase 3 Øvelser efter hofteartroskopi uge 6-12 Dette program indeholder progression af tidligere øvelser, som forberedelse til at kunne vende tilbage til fysisk krævende

Læs mere

En samling af de bragte månedens muskel

En samling af de bragte månedens muskel En samling af de bragte månedens muskel "" er et nyt indlæg i vores nyhedsbrev. En af læserne af nyhedsbrevet kontaktede os med en spændende idé. Hun havde siddet og talt med nogle af hendes veninder og

Læs mere

Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder

Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder i lysken Du er blevet opereret og har fået fjernet lymfeknuder i din lyske. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner

Læs mere

Springerknæ Informations- og træningsprogram

Springerknæ Informations- og træningsprogram Springerknæ Informations- og træningsprogram Information Springerknæ også kaldet Jumpers Knee er en meget almindelig overbelastningsskade hos idrætsfolk - både motionister og atleter. Tilstanden er karakteriseret

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram - knæ. Træningsprogram efter HemiCAP operation

Patientvejledning. Træningsprogram - knæ. Træningsprogram efter HemiCAP operation Patientvejledning Træningsprogram - knæ Træningsprogram efter HemiCAP operation Dette træningsprogram vejleder dig i forhold til hvad du kan gøre, når du kommer hjem og indtil du starter i et træningsforløb

Læs mere

Træningsprogram efter hofteartroskopi fase 2

Træningsprogram efter hofteartroskopi fase 2 Træningsprogram efter hofteartroskopi fase 2 Øvelser efter hofteartroskopi uge 3-5 Dette program indeholder progression af de indledende øvelser, som du har udført de første uger efter operationen. I de

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram efter Stabiliserende operation i lænden

Patientvejledning. Træningsprogram efter Stabiliserende operation i lænden Patientvejledning Træningsprogram efter Stabiliserende operation i lænden Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning, rejse og sætte sig. Generelt Mange, der

Læs mere

Ortopædkirurgi ved fod, knæ, hånd og skulderlidelser

Ortopædkirurgi ved fod, knæ, hånd og skulderlidelser Zell eleven 2015 Ortopædkirurgi ved fod, knæ, hånd og skulderlidelser Uffe Jørgensen. Professor, overlæge, dr.med. Ortopædkirurgisk afd. O Odense Universitetshospital Syddansk Universitet uj@quattroclinic.dk

Læs mere

Hvad er. dagligdagen? Ultralydscanning -kast jer ud i det Det kan ikke gå galt!-? Silkeborg Centralsygehus. Indhold. Praktisk klinik.

Hvad er. dagligdagen? Ultralydscanning -kast jer ud i det Det kan ikke gå galt!-? Silkeborg Centralsygehus. Indhold. Praktisk klinik. Reumatologia minor omkring foden Sådan gør jeg.. Silkeborg Centralsygehus Ultralydscanning -kast jer ud i det Det kan ikke gå galt!-? Indhold Artritis Artrosis Ankelleds distorsioner - m komplikationer

Læs mere

Der er to vigtige stødabsorbtionsmekanismer i foden: Pronationsbevægelsen og fedtpuden under hælen.

Der er to vigtige stødabsorbtionsmekanismer i foden: Pronationsbevægelsen og fedtpuden under hælen. FODEN Der er to vigtige stødabsorbtionsmekanismer i foden: Pronationsbevægelsen og fedtpuden under hælen. Pronationsbevægelsen Subtalarleddet er et drejeled med en skæv akse (nedad, bagud, lateralt) med

Læs mere

Sådan træner du i bassin efter fitboneoperation

Sådan træner du i bassin efter fitboneoperation Bassintræning i varmtvandsbassin: har smertedæmpende effekt gør svære bevægelser lettere har en afslappende effekt udnytter vandmodstanden reducerer din kropsvægt på grund af opdriften giver dig en øget

Læs mere

Øvelser for sengeliggende gravide patienter

Øvelser for sengeliggende gravide patienter Du er gravid og skal være sengeliggende. Det er dog vigtigt for din krop, at muskulaturen bevæges dagligt. Du har derfor fået udleveret denne pjece med øvelser, som kan gøre det mere behageligt for dig

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

Muskuloskeletal Ultralydsskanning

Muskuloskeletal Ultralydsskanning Muskuloskeletal Ultralydsskanning Modul 1: fod/ankel og knæ. 1 2 3 4 5 6 Anisotropi Anisotropi 7 DEMO Visuel forståelse af scanningsbilleder - Senevæv - Muskelvæv Senevæv 8 Vævsegenskaber - senevæv Sene-væv

Læs mere

Sådan træner du foden

Sådan træner du foden Du kan med fordel træne foden dagligt, medmindre vi har lavet anden aftale. KONTAKT OG MERE VIDEN Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os. Kontakt Fysio- og Ergoterapi Hjørring Tlf. 97 64

Læs mere

Sådan træner du, når du har forreste knæsmerter

Sådan træner du, når du har forreste knæsmerter Sådan træner du, når du har forreste knæsmerter Dette er et selvtræningsprogram beregnet til træning med henblik på at mindske dine smerter foran på knæet og under knæskallen. Desuden har øvelserne en

Læs mere

Indlæg om røntgenfund forekomst og betydning ved

Indlæg om røntgenfund forekomst og betydning ved Indlæg om røntgenfund forekomst og betydning ved travheste v/dyrlæge Jon Vedding Nielsen Lidt om forelæseren: 32 år, dyrlæge siden 2001 Oprindelig fra Nordjylland, nordvest for Aalborg Rideheste - Military,

Læs mere

Introduktion til Ultralydsscanning. Introduktion til ultralydsscanning i praksis

Introduktion til Ultralydsscanning. Introduktion til ultralydsscanning i praksis Introduktion til Ultralydsscanning Introduktion til ultralydsscanning i praksis Ultralydsscanning 3D OPFATTELSE AF 2D BILLEDER Ultralydsscanning KOMBINERE DET TRANSVERSELLE OG LONGITUDINELLE I BILLEDFORSTÅELSEN

Læs mere