Anvendelse af Welfare Quality s protokol vedr. kødkvæg til vurdering af udegående kvægs velfærd i vinterperioden.

Transkript

1 Anvendelse af Welfare Quality s protokol vedr. kødkvæg til vurdering af udegående kvægs velfærd i vinterperioden. Master i vurdering af husdyrvelfærd i primærproduktionen Masterprojekt 2015 Inger Lund Overgaard

2 Indhold Sammendrag... 3 Indledning... 3 Velfærdssyn... 5 Måling af velfærd... 7 Welfare Quality... 8 Welfare Quality s protokol vedr. kødkvæg Kriterium 1: Fravær af forlænget sult Huld Kriterium 2: Fravær af forlænget tørst Adgang til vand Kriterium 3: Komfort under hvile Tid forbrugt på at lægge sig Renlighed Liggetid Hvilearealets indretning Kriterium 4: Temperaturmæssig komfort Kvægets termoregulering Beskyttelse mod vejrliget Pels Muskelsitren Gruppens sammensætning Positur i stående stilling og social termoregulering Kriterium 5: Lethed ved bevægelse Kriterium 6: Fravær af skader Halthed Hudforandringer Kriterium 7: Fravær af sygdom Hoste Besværet respiration Udspilet vom Dødelighed Isolering fra flokken Kriterium 8: Smerte induceret ved managementprocedurer Inger Lund Overgaard, 2015 Side 2

3 Afhorning Haleamputation Kastration Kriterium 9: Udtryk af social adfærd Kriterium 10: Udtryk af anden adfærd Ædeadfærd Kriterium 11: Godt dyr-menneske-forhold Tegn på frygt Kriterium 12: Positiv emotionel tilstand Opsamlende diskussion Konklusion Perspektivering Appendix I Appendix II Bibliografi Sammendrag Welfare Quality s protokol til vurdering af kødkvægs velfærd er udviklet med henblik på vurdering af fedetyres velfærd i intensive staldsystemer. Der er imidlertid også brug for at vurdere velfærden for kvæg, der her i landet holdes udendørs i vinterperioden. Spørgsmålet er, om man kan bruge Welfare Quality s protokol vedr. kødkvæg til vurdering af udegående kvægs velfærd i vinterperioden. Svaret er søgt belyst ved hjælp af en gennemgang af tilgængeligt videnskabeligt litteratur. Udfordringerne i forhold til anvendelsen af protokollen er blandt andet, at det ofte er vanskeligt at komme på tæt hold af de udegående kreaturer og at de fysiske forhold omkring dyrene er afhængige af vejrliget, hvilket vil sige, at der er større forskelle i de fysiske rammer udendørs, end der er indendørs hen over vinterperioden. Welfare Quality s protokol indeholder ingen indikatorer på temperaturmæssig komfort, men da udegående kvægs velfærd kan være påvirket af vejrliget i vinterperioden, er det væsentlig at vurdere nogle indikatorer på den temperaturmæssige komfort. Tesen, at man kan anvende dele af protokollen til velfærdsvurdering af kødkvæg (Welfare Quality, 2009) som en skabelon til udvikling af et system til velfærdsvurdering af udegående kvæg i vinterperioden bekræftes, idet hovedparten af protokollens kriterier og indikatorer vurderes at være anvendelige. Der er givet forslag til yderligere et antal indikatorer. Det konkluderes ligeledes, at der mangles yderligere viden på området, samt at der bør foretages en undersøgelse af de enkelte indikatorers pålidelighed og gentagelighed. Indledning En del kvæg holdes udendørs året rundt i Danmark. Det sker dels fordi kvæg bliver brugt til pleje af naturarealer, hvor man nogle steder ønsker også at have dyrene til at græsse på arealerne i vinter- Inger Lund Overgaard, 2015 Side 3

4 perioden, så de kan holde de større planter nede og dels for at holde omkostningerne nede for kvægholderne. Der findes ingen opgørelser over, hvor mange stk. kvæg, der går ude i vinterperioden i Danmark, men der er ca moderdyr (kødkvæg) i Danmark, og et bud er, at ca stk. kvæg holdes udendørs i vinterperioden (Spleth, 2015). Specielt i hver vinterperiode giver det anledning til en diskussion om, hvilke forhold udegående kvæg skal holdes under i vinterperioden og ikke mindst, om kvæget skal have adgang til læskur. Dyrenes Beskyttelse modtager hvert år i vinterperioden henvendelser fra borgere, der bekymrer sig om udegående kvægs velfærd. De frivillige i Dyrenes Beskyttelse, der håndterer dyreværnssager, skal registrere sagerne i et internt register. Ved opslag i dette register ses det, at der i vinterperioden 1. december februar 2015 er registreret 28 dyreværnssager med udegående kvæg. I disse sager har folk (frivillige lægfolk eller ansatte dyrlæger) fra Dyrenes Beskyttelse vurderet, at kvæget holdes under uacceptable forhold og at gældende lovgivning, f.eks. dyreværnslovens 1, 2 og 3 (Justitsministeriet, 1991) er overtrådt. Sagerne handler ofte om, at dyrene ikke har adgang til et tørt leje og læ/ly. I visse tilfælde har der været tale om magre dyr. Hovedparten af sagerne er blevet løst ved, at ejeren har rettet op på dyrenes forhold efter henvisning fra en repræsentant for Dyrenes Beskyttelse. Kun i 3 tilfælde er sagerne blevet politianmeldt. De frivillige har i samme periode også registreret 27 sager med udegående kvæg, hvor det er blevet vurderet, at der ikke har været overtrædelser af dyreværnsloven, og hvor dyrene har haft acceptable forhold. Der eksisterer ikke nogen specifik lovgivning på området, bortset fra dyreværnslovens bestemmelser. Dyreværnslovens 2 siger, at dyr skal behandles omsorgsfuldt samt huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Derudover hedder det i dyreværnslovens 3, stk. 1, at dyrene skal sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov (Justitsministeriet, 1991). I november 2012 kom Dyreværnsrådet og Det veterinære Sundhedsråd med en fællesudtalelse om hold af dyr, der går ude hele døgnet i vinterperioden. Udtalelsen skal opfattes som et bidrag til fortolkningen af dyreværnslovens 3, stk. 1. Det hedder i udtalelsen: Alle dyr, der er udegående hele døgnet i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr, skal sikres mod vejr og vind ved at være forberedt på at skulle være udegående. Dyrene skal således være tilvænnet til at gå ude, skal have udviklet et kraftigt og tæt hårlag eller en tæt fjerdragt, og de skal være ved godt huld og de skal tilføres supplerende foder, så det gode huld opretholdes. Der skal hele tiden være adgang til frisk drikkevand. Foruden kravet til dyrene, er der i udtalelsen også krav til arealet, som dyrene går på, idet der hele tiden skal være et græsdækket areal, der ikke er trådt op, og der skal være så langt mellem hvileplads og foder/vandingsplads, at arealet mellem de to områder ikke bliver optrådt. Derud over skal dyrene have adgang til et læskur. Dette krav kan dog fraviges, hvis dyrene holdes på så store arealer, at de naturlige forhold er af en sådan beskaffenhed, at der kan ydes dyrene en beskyttelse, der i vidt omfang svarer til den beskyttelse, som et læskur eller en bygning vil kunne give. Udtalelsen afsluttes med en understregning af, at kravet om fravigelse af adgang til læskur kun kan fraviges efter en konkret vurdering af de forhold, som dyrene holdes under samtidig med at kravene om supplerende foder, permanent adgang til drikkevand og tilvænning af dyrene overholdes (Anonym, 2012). Rapportens forfatter kender ikke til nogen eksisterende litteratur, der omhandler en helhedsorienteret velfærdsvurdering af udegående kvæg i vinterperioden. Welfare Quality s protokol for kød- Inger Lund Overgaard, 2015 Side 4

5 kvæg er tænkt anvendt til vurdering af velfærd for tyre, der holdes indendørs (Welfare Quality, 2009). Kvæg der holdes udendørs i Danmark, holdes i større indhegninger, med eller uden adgang til et læskur eller en staldbygning. Der er derfor nogen forskel mellem de opstaldningsforhold, som Welfare Quality (2009) er udviklet til, og de forhold som udegående kvæg lever under i vinterperioden. Ud fra ovenstående betragtninger, vurderes det, at der er et behov for at få flere og bedre redskaber til at kunne vurdere velfærden hos udegående kvæg i Danmark i vinterperioden samt klarhed og enighed om kvægets behov i vinterperioden. Tesen i denne rapport er, at man kan anvende dele af protokollen til velfærdsvurdering af kødkvæg (Welfare Quality, 2009) som en skabelon til udvikling af et system til velfærdsvurdering af udegående kvæg i vinterperioden. Det vil være muligt at udvikle et system med hovedvægt på dyrebaserede indikatorer, hvor et antal af kriterierne og indikatorerne fra protokollen anvendes suppleret med nogle andre indikatorer. Ovenstående tese vil blive belyst og diskuteret på baggrund af et litteraturstudium. Rapporten indledes med en diskussion af, hvordan begrebet dyrevelfærd kan defineres, og hvilket dyrevelfærdssyn der tages udgangspunkt i. Efterfølgende vil der være en kort omtale af principperne bag velfærdsvurdering af dyr samt en beskrivelse af Welfare Quality -projektet, både om tankerne bag projektet og hvad man fik ud af projektet samt en kort omtale af, hvordan protokollerne er opbygget. Protokollen til vurdering af kødkvægs velfærd (Welfare Quality, 2009) med enkelte kommentarer er medtaget i Appendix I, og Appendix II indeholder en ordliste med bl.a. definitioner på udtryk og begreber, der er anvendt i rapporten. Analysen vil indeholde en beskrivelse af relevansen af de enkelte kriterier med hensyn til vurdering af velfærden for udegående kvæg i vinterperioden samt en diskussion om Welfare Quality -kriteriernes og indikatorernes relevans i velfærdsvurdering af udegående kvæg i vinterperioden samt forslag til supplerende indikatorer. Det er besluttet, at anvendelsen af det 12. kriterium (Positiv emotionel tilstand) i (Welfare Quality, 2009) ikke vil blive belyst i denne rapport. Det 12. kriterium vurderes ved hjælp af QBA (måling af kvalitativt adfærd). QBA er et helt forskningsområde for sig selv, og det vurderes, at det vil blive for omfattende at behandle dette emne i rapporten. Welfare Quality s protokol til velfærdsvurdering af kødkvæg (Welfare Quality, 2009) omfatter ikke kalve i mælkeperioden eller transport til slagteri og håndtering i forbindelse med slagtning. Det kan være relevant at se på disse perioder, specielt set i lyset af velfærdssynet, der ligger til grund for velfærdsvurderingen i denne rapport og at flokke med udegående kvæg under danske forhold ofte omfatter kreaturer i alle aldersgrupper, samt at disse udegående dyr i mange tilfælde slet ikke er vant til at blive håndteret. Det er dog besluttet, at denne rapport kun belyser de aldersgrupper og perioder af dyrenes liv, som Welfare Quality s protokol til velfærdsvurdering af kødkvæg omfatter. Velfærdssyn For at være i stand til at måle et dyrs velfærd, skal man have en definition på dyrevelfærd at gå ud fra (Appelby & Sandøe, 2002). Der vil derfor blive gjort rede for, hvor forskeligt definitioner af dyrevelfærd kan være, og det velfærdssyn, der ligger til grund for denne rapports konklusioner. Der er ikke en entydig definition på, hvad dyrevelfærd er. At definere dyrevelfærd er en filosofisk/etisk diskussion, som flere har beskæftiget sig med. Inger Lund Overgaard, 2015 Side 5

6 I 1996 definerede Broom velfærd på følgende måde: Et dyrs velfærd er dets evne til at tilpasse sig (cope) dets miljø (Broom, 1996). Alle organismer har visse basale behov, der skal være opfyldt, for at dyret kan overleve. Hvis ikke de basale behov ( needs ) bliver opfyldt, vil organismen reagere negativt. Med dette menes der, at velfærd først og fremmest afhænger af dyrets biologiske funktion og dermed om dyrenes behov er opfyldt. Ifølge Broom (1996) har Affective states (følelser, bevidsthed) sammen med andre reguleringsmekanismer, den funktion at hjælpe dyret med at opretholde homeostase (at holde det indre miljø i balance). Duncan (1996) mener, at velfærd hænger sammen med, hvad et dyr føler. Ifølge Duncan, giver det ikke mening at tale om velfærd hos laverestående dyr, idet velfærd alene er afhængig af, hvad et dyr føler. De højerestående dyr så som vertebrater og højerestående invertebrater er bevidste om deres behov. Det betyder, at de oplever negative følelser f.eks. i form af lidelse, hvis deres behov ikke bliver opfyldt, og de er også i stand til at have positive følelser som f.eks. velvære. Ifølge Duncan drejer velfærd sig om dyrenes oplevelser ( wants ) af, om deres behov er opfyldt eller ej (Duncan, 1996). David Fraser (2003) beskriver tre forskellige dyrevelfærdssyn som følger: Et velfærdssyn der tager udgangspunkt i dyrenes biologiske funktion. Her er det væsentlige udgangspunkt, at hvis dyrene er raske, producerer godt og reproducerer sig, har de det godt. Dette velfærdssyn deles især af mange landmænd (Fraser, 2003). Med udgangspunkt i dette velfærdssyn er god dyrevelfærd, når dyr holdes under sådanne forhold, at de er raske og producerer godt. Brooms (1996) velfærdsdefinition hører til i denne kategori. Det andet velfærdssyn som Fraser (2003) har nævnt, tager udgangspunkt i, at dyr er bevidste væsener (sentient beings), der har nogle behov og som har følelser, hvor de kan føle smerter, lidelser og også positive følelser som velbehag. Mange videnskabsfolk har dette velfærdssyn (heriblandt Duncan, 1996), ligesom meget lovgivning tager udgangspunkt i dette velfærdssyn. Det tredje velfærdssyn, som Fraser (2003) nævner, er et syn, der tager udgangspunkt i naturlighed (Fraser, 2003). Dyr har en natur, telos. Det vil sige, at en gris har natur som en gris, en ko har natur som en ko (Rollin citeret af (Appelby & Sandøe, 2002)). Med et velfærdssyn bygget på naturlighed er det væsentlige, at dyr lever så tæt op af deres natur som muligt og at de har mulighed for at udvise deres naturlige adfærd. Med dette syn er det ikke velfærd at kupere haler og afhorne eller på lignende måde lave om på dyrene. Mange lægfolk, især byboere har dette velfærdssyn (Fraser, 2003). God dyrevelfærd er ud fra dette velfærdssyn, at dyr holdes under så naturlige former som muligt. En hyppig anvendt definition på dyrevelfærd, er De fem friheder, der tager udgangspunkt i velfærdssynene vedr. dyrs følelser og naturlighed. De fem friheder er udviklet af det britiske Farm Animal Welfare Council og kan ses i tabel 1. Tabel 1 De fem friheder (Citeret fra (Sandøe, et al., 2010)) 1. Frihed fra sult og tørst 2. Frihed fra ubehag 3. Frihed fra smerte, skade og sygdom 4. Frihed til at udtrykke normal adfærd 5. Frihed fra frygt og lidelse Inger Lund Overgaard, 2015 Side 6

7 Den danske dyreværnslov (Justitsministeriet, 1991) tager især udgangspunkt i velfærdssynet vedr. dyrs følelser. Det ses i de to første paragraffer, hvor det i 1 hedder: Dyr skal beskyttes bedst muligt mod smerter, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe 4 ud af 5 ad disse begreber handler om følelser. I 2 hedder det blandt andet: Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov At der skal tages hensyn til dyrenes adfærdsmæssige behov, tager udgangspunkt i, at dyr betragtes som havende adfærdsmæssige behov og at de er bevidste væsener, der har følelser. At de fysiologiske og sundhedsmæssige behov nævnes, viser at velfærdssynet, der tager udgangspunkt i dyrenes biologiske funktion også er medinddraget. Væsentligt er dog følelserne og først og fremmest at dyrene skal beskyttes mod smerter, lidelse mm.. Strafudmålingen i dyreværnsloven tager hensyn til, om dyr er blevet behandlet uforsvarligt, grovere uforsvarligt eller om der er karakter af mishandling (Justitsministeriet, 1991), uden at de forskellige gradueringer er defineret nærmere. Vurdering af grovhed i en dyreværnssag er op til domstolene (Borgaard, et al., 2007). Det velfærdssyn, der i denne rapport vil ligge til grund for vurdering af velfærdsindikatorer, er en kombination af velfærdssynet, der tager udgangspunkt i dyrenes følelser og det, der tager udgangspunkt i naturlighed. Det at man vælger at lade kvæg leve udendørs er jo netop at lade dem leve så naturligt som muligt, hvor de har mulighed for at bevæge sig som kvæg har behov for, og at de i en stor udstrækning også har mulighed for at fouragere på så naturlig en måde (afgræsning) som muligt. Det præciseres, at i valget af velfærdsindikatorer, vil udgangspunktet være velfærdssynet, der har baggrund i dyrenes følelser og dernæst skal de leve så naturligt som muligt. Måling af velfærd Dyrs velfærd kan ikke måles direkte. Velfærden kan måles ved hjælp af en række indikatorer, der enten er dyrebaserede eller miljøbaserede. Valg af indikatorer er bl.a. afhængig af velfærdssyn og af, hvad resultatet skal bruges til om det er til certificering, beslutningsstøtte for besætningsejeren eller myndigheders kontrol (Sørensen, et al., 2013). Dyrebaserede indikatorer viser dyrenes reaktion på miljøet herunder management og måles direkte på dyrene (Sørensen, et al., 2013). Dyrebaserede indikatorer kan være primære eller sekundære. Primære indikatorer er data optaget specielt med henblik på en velfærdsvurdering, hvorimod sekundære indikatorer er eksisterende data i besætningen. Et eksempel på en sekundær dyrebaseret indikator er dødelighed. Som eksempel på en primær dyrebaseret indikator kan nævnes, at man ser på dyrs hårlag mht. renlighed og trykninger/sår, frem for at se på hvilearealets underlag. Det er en fordel, at dyrebaserede indikatorer er et direkte mål, men der kan være en usikkerhed om, hvad en specifik måling er tegn på. Et snavset hårlag kan som eksempel både være tegn på et snavset underlag i hvilearealet, at dyret har diarré, dårlig hygiejne på opholdsarealer eller at dyret er sygt, hvormed det ikke soignerer sig. Hvis udgangspunktet i en velfærdsvurdering er velfærdssynet med baggrund i dyrenes følelser, vil det være et naturligt valg at anvende dyrebaserede indikatorer for dyrenes adfærd, der netop afspejler dyrenes følelser. Miljøbaserede eller ressourcebaserede indikatorer er målinger på dyrenes miljø og management og giver en vurdering af risikoen for, at der er problemer med velfærden. Miljøbaserede indikatorer Inger Lund Overgaard, 2015 Side 7

8 er ofte lettere at måle end dyrebaserede indikatorer (Sørensen, et al., 2013), men der er ofte mindre sammenhæng mellem et mål for en miljøbaseret indikator og den reelle velfærd. I valget af indikatorer indgår også faktorer som validitet, robusthed og operationalitet. Validitet er et udtryk for et måls egnethed som indikator forstået på den måde, at det er et udtryk for, om det nu også er velfærd der måles ved at anvende en given indikator (EFSA, 2012 a), eller sagt på en anden måde, om man måler det, som man ønsker at måle. Robusthed er mål for, om en dyrebaseret indikator er påvirket af ændringer i variable som miljø, tidspunkt mm. (EFSA, 2012 a). Med begrebet operationalitet menes, hvor praktisk let og hvor lang tid det tager at måle indikatoren. Man kan godt have en indikator med en stor validitet, f.eks. urins vægtfylde, der har god sammenhæng med et dyrs væskebalance, men det er vanskeligt at måle, idet man skal have en urinprøve, og det kræver enten at der ilægges et kateter, eller at operatøren venter på spontan urinladning, hvormed operationaliteten er dårlig. Derudover indgår faktorer som gentagelighed, der er et mål for, hvorvidt en person kan måle det samme på forskellige tidspunkter eller steder og pålidelighed, der er et mål for, hvor pålidelig en indikator er med hensyn til målinger foretaget af forskelligt personel og under forskellige vilkår (EFSA, 2012 a). Der stilles store krav til gentagelighed og pålidelighed ved udvælgelse af indikatorer, for at output fra en velfærdsvurdering af en besætning kan være pålidelig og reelt vise et mål for den sande velfærd i besætningen. Valget af indikatorer og bearbejdning af resultatet af en velfærdsvurdering afhænger også af, hvad resultatet skal bruges til. Er det som beslutningsstøtte for besætningsejeren mht. management, myndighedernes vurdering af overholdelse af gældende lovgivning eller certificering i forbindelse med salg af produkter fra besætningen? Welfare Quality -protokollerne er især udviklet med henblik på certificering (Welfare Quality, 2008). Valget af output af vurderingen er også afhængig af, hvad resultatet skal bruges til, og hvem der skal gøre brug af resultaterne. Fagfolk vil kunne vurdere velfærden direkte ud fra resultaterne af målinger af de enkelte indikatorer, idet fagfolk forventeligt har viden om de enkelte indikatorers validitet, hvorimod forbrugere vil have størst mulighed for at kunne forstå resultatet ved hjælp af en samlet velfærdsindeks. Et andet valg, der skal foretages forud for en velfærdsvurdering af en besætning er, hvor lang tid vurderingen skal strække sig over. Det skal overvejes, om hele vurderingen skal foretages under et enkelt besøg, flere besøg, eller om der i vurderingen skal indgå målinger, der er foretaget over et stykke tid her kan nævnes måling af aktivitet, automatisk vejning eller vurdering af adfærd ved hjælp af brug af kameraovervågning og efterfølgende analyse. Welfare Quality Det er valgt at tage udgangspunkt i Welfare Quality fordi, der er tale om et gennemarbejdet koncept til velfærdsvurdering af husdyr, hvor der fortrinsvis anvendes dyrebaserede indikatorer i vurderingen af velfærd, og hvor der er gjort store overvejelser vedr. validitet og operationalitet. Velfærdssynet, der ligger til grund for Welfare Quality, tager udgangspunkt i dyrenes følelser ( Affective states ), hvilket ses i valget af kriterier som f.eks. fravær af forlænget sult og forlænget tørst, smerter induceret ved managementprocedurer, udtryk for socialadfærd mm. En indikator som Adgang til græsning kan også være et udtryk for at velfærdssynet, der bygger på naturlighed, har Inger Lund Overgaard, 2015 Side 8

9 spillet en rolle i valg af indikatorer. Indikatorer med baggrund i velfærdssynet der tager udgangspunkt i dyrenes biologiske funktion f.eks. produktivitet og reproduktion er ikke medtaget i protokollen. Welfare Quality er et EU-finansieret projekt, der forløb i årene Baggrunden for projektet var en øget bevidsthed om dyrevelfærd i befolkningerne. Projektet fokuserede blandt andet på at udvikle et system til at certificere besætninger mht. dyrevelfærd samt at løse forskellige specifikke problemer med velfærd for produktionsdyrene. Formålet med projektet var at udvikle europæiske standarder til vurdering af dyrevelfærd i besætninger, udvikle et system til certificering (information til forbrugere) og strategier til at forbedre dyrevelfærden. 44 institutter og universiteter fra 13 europæiske og 4 latinamerikanske lande deltog i projektet (Welfare Quality, 2008). Foruden videnskabsfolk, der arbejdede med dyrevelfærd, var der også repræsentanter fra forbrugere, industri, regeringer og meningsdannere med i projektet (Welfare Quality, 2008). Der blev udviklet protokoller til vurdering af velfærden for kvæg, svin og fjerkræ. Protokollen for kvæg indeholder én del til vurdering af kødkvægs velfærd og én del til vurdering af malkekøers velfærd. Der skulle også ifølge (Welfare Quality, 2009) være en del til vurdering af kalves velfærd, men denne del er endnu ikke blevet offentliggjort. I det følgende er der taget udgangspunkt i protokollen til vurdering af kødkvæg og enkelte steder protokollen vedr. velfærdsvurdering af malkekvæg. Udgangspunktet i Welfare Quality (2009) er fire overordnede principper, der definerer god velfærd. De fire principper er 1. God fodring 2. God husning 3. God sundhed 4. Passende adfærd Hvert af de overordnede principper for god velfærd omfatter to til fire såkaldte kriterier. Tabel 1 indeholder de 4 principper og definitionen på de i alt 12 kriterier, som protokollen til velfærdsvurdering af kvæg er udarbejdet ud fra. Det skal nævnes, at der ikke er forskel i principper og kriterier i de to protokoller til velfærdsvurdering af henholdsvis malkekøer og kødkvæg. For hvert kriterium blev der valgt en eller flere (i alt 26) indikatorer, fortrinsvis primære dyrebaserede indikatorer. Valg af indikatorerne beror på en vurdering af validitet, operationalitet og pålidelighed (Waiblinger, et al., 2001). Inger Lund Overgaard, 2015 Side 9

10 Tabel 2. Definition Welfare Quality s principper og kriterier, der ligger til grund for udvælgelsen af indikatorer (Welfare Quality, 2009) Princip Definition på kriterier 1 Korrekt fodring 1 Dyr må ikke lide af længerevarende sult, dvs. de skal have et egnet og passende foder. 2 Dyr må ikke lide af længerevarende tørst, dvs. de skal have let adgang til vand. 2 Korrekt husning 3 Dyr skal have komfort under hvile. 4 Dyr skal have temperaturmæssig komfort, dvs. de skal hverken have det for varmt eller for koldt. 5 Dyr skal have plads nok til fri bevægelighed. 3 God sundhed 6 Dyr skal være fri for skader, f.eks. skader på hud og i bevægeapparatet. 7 Dyr skal være fri for sygdom, dvs. at dyrene skal holdes under en høj standard mht. hygiejne og pasning. 8 Dyr må ikke lide af smerter forårsaget af upassende management, håndtering, slagtning eller kirurgiske procedurer (f.eks. kastration og afhorning). 4 Passende adfærd 9 Dyr skal være i stand til at udvise normal, ufarlig, social adfærd (f.eks. hudpleje af hinanden (grooming)). 10 Dyr skal være i stand til at udvise anden normaladfærd. Dvs. det skal være muligt at udvise artsspecifik naturlig adfærd så som fouragering. 11 Dyr skal håndteres passende i alle situationer, dvs. folk skal udvise gode menneske-dyr relationer. 12 Negative følelser så som frygt, nød, frustration, eller apati skal undgås og der skal arbejdes for, at dyrene har positive følelser så som sikkerhed og tilfredshed. For at nå frem til en samlet velfærdskategori i protokollen, foretages der tre på hinanden følgende aggregeringer. Principperne i aggregeringen kan skitseres i figur 1: Figur 1 Princippet i aggregering i Welfare Quality. De enkelte indikatorer aggregeres til 12 kriterie-scorer, hvorefter de 12 kriterie-scorer aggregeres til 4 princip-scorer, der til sidst aggregeres til et samlet indeks. (Welfare Quality, 2009) Der er en række etiske overvejelser i forbindelse med aggregeringen, derfor skal det understreges, at man skal sætte sig grundigt ind i, hvordan der er blevet aggregeret for, at man kan få et indblik i, hvordan den samlede velfærdsvurdering er kommet frem. Dernæst vil aggregering let komme til at Inger Lund Overgaard, 2015 Side 10

11 skjule vigtige observationer mht. velfærden (Heath, et al., 2014). Problemet med aggregering er med andre ord, at gennemsigtigheden vedr. vurderingen af dyrenes velfærd bliver mindre; hvorfor der ikke fokuseres på aggregering i denne rapport. Welfare Quality s protokol vedr. kødkvæg I de følgende afsnit vil de 11 første kriterier fra Welfare Quality s protokol vedr. kødkvæg (efterfølgende benævnt protokollen ) blive belyst, og det vil blive belyst, om de enkelte kriterier er relevante ved vurdering af velfærden for udegående kvæg om vinteren. Det vil ligeledes blive belyst, om de enkelte indikatorer i protokollen er valide i vurderingen af udegående kvægs velfærd om vinteren, og om indikatorerne har en acceptabel gentagelighed og pålidelighed. Der er stor forskel på de forhold, der er i en stald sammenlignet med de forhold, der er udendørs i vinterperioden, hvor kvæget er mere påvirket af vejrliget i form af lave temperaturer, vind og nedbør samt evt. et fugtigt underlag i hvilearealet. Ofte er det ikke muligt at komme helt tæt på udegående kvæg, dels fordi de ikke er vant til at være i tæt kontakt med mennesker, og dels fordi det kan være farligt at komme tæt på dem især, hvis der er tyre i flokken, eller der er køer med små kalve. Derfor er de enkelte kriteriers relevans anderledes for udegående kvæg i forhold til kvæg, der holdes på stald. Hvert delafsnit vil blive afsluttet med en delkonklusion, der vedrører relevansen af det respektive kriterium og de respektive indikatorer for udegående kvæg i DK i vinterperioden. Hos nogle af kriterierne vil der blive givet forslag til nye indikatorer, der i visse tilfælde vil være relevante at benytte med hensyn vil velfærdsvurdering af udegående kødkvæg om vinteren. Protokollen er medtaget i tabel 3, hvor både principper, velfærdskriterier og indikatorer er nævnt. En mere grundig gennemgang af protokollen med få kommentarer er at finde i Appendix I. Kriterium 1: Fravær af forlænget sult Sult kan opfattes både som en reguleringsmekanisme med hensyn til optagelse af foder og en følelse. Kriteriet Fravær af forlænget sult er relevant både med hensyn til selve følelsen sult afhængig af varighed og styrke, samt de følgevirkninger, der kan opstå som følge af insufficient fodring, uanset om det drejer sig om for lidt, for meget eller forkert sammensat foder. Indtagelse af føde er et basalt fysiologisk behov. Optagelse af føde er derfor en vigtig adfærd for et dyr, idet restriktion i optagelse af føde kan føre til, at dyret ikke kan opretholde sine fysiologiske funktioner herunder reproduktion, lidelse og dermed nedsat velfærd, sygdom og i sidste ende dyrets død. Omvendt kan uhindret adgang til foder føre til vægtforøgelse, der kan være så stor, at det også kan føre til problemer med de fysiologiske processer, sygdom og dermed også kompromitteret velfærd (citeret af (Kyriazakis & Tolkamp, 2011)). Normalt sker foderindtagelse i intervaller (måltider/bouts) i løbet af døgnet. Foderindtagelse reguleres fortrinsvis af sult-følelse, idet et dyr motiveres til at æde, når det føler sult, og når det har ædt et stykke tid, bliver dyret mæt og dermed forsvinder motivationen for ædeadfærd igen (citeret af (Kyriazakis & Tolkamp, 2011)) Sult kan ikke måles direkte. Der ses i stedet på dyrenes ædeadfærd, idet meget sultne dyr ændrer ædeadfærd på den måde, at de æder hurtigere og de er ikke så selektive i deres fødevalg som dyr, der ikke er så sultne eller har følt sult i længere tid (citeret af (Kyriazakis & Tolkamp, 2011)). Ved knaphed på foder vil der ses øget agonistisk adfærd i en kvægflok (SCAHAW, 2001). Inger Lund Overgaard, 2015 Side 11

12 Der er en tæt sammenhæng mellem forlænget sult og huld, idet huldet giver et historisk indblik i dyrets ernæring, da huldet afspejler kropsreservernes størrelse ved mængden af kropsfedt. Et dyr i et dårligt huld, har ikke indtaget et sufficient foder gennem et stykke tid. Det kan skyldes restriktiv fodring, hvor dyret har fået tilført for lidt foder eller forkert foder, og det kan skyldes sygdom, hvor dyret har indtaget for lidt foder uanset, hvor meget foder det har haft adgang til (Leach, et al., 2009 (a)). Tabel 3. Welfare Quality s protokol for vurdering af kødkvægs velfærd, hvor både anvendte principper, kriterier og indikatorer er nævnt (Welfare Quality, 2009). Velfærdsprincipper Velfærdskriterier Indikator God fodring 1 Fravær af forlænget sult Huld 2 Fravær af forlænget tørst Vandforsyning Hygiejne ved drikkesteder Antal dyr pr. drikkested God husning 3 Komfort under hvile Tid brugt til at lægge sig Renlighed 4 Temperaturmæssig komfort Ingen indikator 5 Lethed ved bevægelse Boksareal ifht vægt Adgang til udendørs motionsfold eller græsareal God sundhed 6 Fravær af skader Halthed Hudforandringer 7 Fravær af sygdom Hoste Næseflåd Øjenflåd Besværet respiration Diarré Udspilet vom Dødelighed 8 Smerter induceret ved managementprocedurer Afhorning Kastration Haleamputation Passende adfærd 9 Udtryk af social adfærd Agonistisk adfærd Anden socialadfærd 10 Udtryk af anden adfærd Adgang til græsning 11 Godt dyr-menneske-forhold Undvigeafstand 12 Positiv emotionel tilstand Kvalitativ adfærd (QBA) ikke belyst i denne rapport Kyriazakis et al. (2011) har nævnt, at dyr kan fodres restriktivt på to måder restriktionen kan være kvantitativ, hvor restriktionen består i en nedsat fodermængde og restriktionen kan være kvalitativ, hvor dyrene nok har adgang til at æde så meget de vil, men foderet har et mindre energiindhold, eller der mangles nogle essentielle næringsstoffer. Det sidste praktiseres f.eks. ofte ved fodring af goldkøer, hvor foderrationen ændres fra at indeholde meget kraftfoder til kun at indeholde et lavenergiholdigt stråfoder. Restriktiv fodring praktiseres også ved fodring af drægtige kvier eller ammekøer i bestræbelserne på, at dyrene har det rette huld på kælvningstidspunktet (Fuller (1988) citeret af (Wassmuth, et al., 1999)). Begge former for restriktiv fodring kan have indflydelse på velfærden. Sult som følge af kvantitativ restriktiv fodring ses ved, at dyret er stærkt motiveret til at æde efter, Inger Lund Overgaard, 2015 Side 12

13 at det har indtaget sit foder, idet der fortsat er en tydelig fourageringsadfærd. Der ses ikke lige så tydelige tegn på sult eller stress ved kvalitativ restriktiv fodring, som når f.eks. køer er fodret restriktivt (Kyriazakis & Tolkamp, 2011). Kvalitativ restriktiv fodring kan dog også føre til nedsat velfærd, idet det kan føre til mangelsygdomme eller ændret ædeadfærd, hvilket f.eks. ses hos sødmælkskalve, der er stærkt motiverede for at æde stråfoder, skønt de har indtaget tilstrækkeligt med energi i form af sødmælk (Citeret af (Kyriazakis & Tolkamp, 2011)). Foderets kvalitet og sammensætning har stor betydning for vommens funktion for drøvtyggere, der igen har betydning for drøvtyggernes velfærd. Omsætningen i vommen har betydning for drøvtyggernes foderudnyttelse, og der bliver ligeledes produceret en ikke uvæsentlig mængde varme i vommen som følge af den mikrobielle omsætning. Fravær af forlænget sult har stor betydning for dyrenes velfærd. Ikke mindst i vinterperioden, hvor dyrene i perioder vil have et større behov for energi for at kunne opretholde balancen mellem varmeproduktion og varmetab. Denne problematik vil blive berørt i afsnittet om temperaturmæssig komfort. Huld Huld anvendes som indikator for kriteriet Fravær af forlænget sult. Huldet har stor betydning for udegående dyrs velfærd. Det påviste Tucker et al. (2007) med deres forsøg med 20 golde ikkedrægtige malkekøer. Forsøget blev udført i vinterperioden i New Zealand. De 20 køer var delt op i to grupper, der igen var delt op i to grupper afhængig af huldet. Man havde en indendørs boks i en åben stald og en udendørs boks på samme størrelse og med tilsvarende underlag. Boksen udendørs var forsynet med sprinkler og blæsere, så man kunne påvirke køerne både med vand og vind. Køerne skiftede boks en gang om ugen i en 6-ugers periode. Det viste sig, at de køer, der var i dårligst huld, udskilte mere cortisol i fæces og havde vanskeligere ved at opretholde deres kropstemperatur, når de var udendørs ved lave temperaturer, sammenlignet med de køer, der var i et bedre huld. Samtidig stod køer med den dårligste huld mere op (lavere liggetid), end køer der var i et bedre huld. Undersøgelsens konklusion var, at køer i et godt huld er bedre isoleret og derfor bedre kan modstå lave temperaturer end køer, der er i et dårligt huld. Undersøgelsen viste ligeledes, at køer i et godt huld havde et større indhold af NEFA i blodet, hvilket viste, at de lettere kunne øge termogenesen ved hjælp af fedtforbrænding (Tucker, et al., 2007). Under kolde og fugtige forhold skal kvæg have tilført op til 20 % mere energi for at kunne opretholde produktionen og dermed også varmebalancen, hvor den øgede energiforbrug går til at opretholde legemstemperaturen (Mader, 2014). Her har huldet indflydelse, idet der skal mere foder til vedligehold hos magre kreaturer end hos fede kreaturer, når omgivelsernes temperaturer er lave (Beaver & Olson, 1997). Huld vurderes uden hjælp af papation i protokollen. Da kødkvæg går løse, er det vanskeligt at sikre sig, at alle dyr bliver vurderet og kun én gang (Leach, et al., 2009 (a)). Når der er tale om udegående dyr, kan det blive endnu mere vanskeligt at vurdere huld korrekt og have en acceptabel gentagelighed og pålidelighed, idet det kan være vanskeligt at komme tæt nok på de udegående dyr til at kunne vurdere huldet, og endvidere har nogle af racerne (f.eks. Skotsk Højlandskvæg) en lang pels, der kan skjule kroppens konturer. Hvis man vil vurdere velfærd hos udegående kvæg i vinterperioden hen over et stykke tid, kan det være relevant at vurdere, om huldet ændrer sig over tid. Det kræver dog, at man kan vurdere og Inger Lund Overgaard, 2015 Side 13

14 registrere huldet på de enkelte dyr. Årsagen er at energiforbruget til opretholdelse af varmebalancen i dyrene stiger, når dyrene nærmer sig den laveste kritiske temperatur i vinterperioden, og at dyrene vil tære på deres energireserver, hvis ikke de får tilført nok foder, når temperaturen ligger uden for komfortzonen. Energiforbruget kan derfor være afhængigt af det mikroklima, som dyrene befinder sig i. Beaver & Olson (1997) så at en gruppe yngre kvæg tabte sig i huld hen over vinteren i forhold til en gruppe ældre kvæg, der opholdt sig på samme areal. Konklusionen var, at det yngre kvæg tabte sig, fordi de ikke var så gode til at finde læ og ly, hvormed de befandt sig i et dårligere mikroklima, end de ældre og mere erfarne dyr. Dermed var konklusionen, at de yngre dyr havde været mere udsat for kuldestress end de ældre dyr (Beaver & Olson, 1997). I det omfang, at det vil være muligt at vurdere kvægets huld ved at man kan komme på tilstrækkeligt tæt hold af dyrene til at gentageligheden og pålideligheden af huldvurderingen er acceptabelt, er huldet en relevant indikator for vurdering af udegående kvægs velfærd i vinterperioden. Opretholdelsen af et godt huld er med til at sikre, at kvæg ikke oplever kuldestress, hvilket har stor betydning, når velfærdssynet har baggrund i dyrenes følelser. Hvis ikke det er muligt at måle huld, kan man i stedet for måle ændring af kvægets vægt hen over perioden. Hvis kvæget begynder at tabe i vægt, kan det være et tegn på, at kvæget er udsat for kuldestress, idet det er tegn på, at kvæget har måttet tære på ressourcerne for at få nødvendig energi til varmeproduktion. En gruppe australske forskere har undersøgt, om man kan anvende ændringer i kvægs vægt til at vurdere kvægets reaktion på forskellige vejrmæssige udfordringer. De konkluderede, at metoden med at veje dyrene automatisk ved vandingsstedet og sende vejningens resultater til ejerens computer, kan anvendes, skønt der stadig er visse praktiske udfordringer (González, et al., 2014). Kriterium 2: Fravær af forlænget tørst Vand er efter ilt det næringsstof, der er vigtigst for et dyr (Kyriazakis & Tolkamp, 2011). Vand har mange funktioner i kroppen, her kan der blandt andet nævnes temperaturregulering, udskillelse af næringsstoffer og regulering af mineralbalancen. Derudover kan vand være med til at opnå følelsen af mæthed og tilfredsstillelse af adfærdsmæssige drifter. Mangel på vand vil i løbet af kort tid føre til forringelse af dyrets sundhedstilstand, nedsat velfærd og i yderste konsekvens ende med dyrets død. Indtagelse af vand er derfor et basalt behov for dyret lig indtagelse af føde (Kyriazakis & Tolkamp, 2011). Tørst, der er en subjektiv følelse af mangel på vand, er lige som sult med til at regulere et dyrs indtagelse af vand. Man kan ikke måle tørst direkte, derimod kan man se på, hvor motiveret et dyr er for at drikke. Motivation for at drikke er afhængig både af faktorer ved dyret så som fysiologi og foder samt eksterne faktorer så som omgivelsernes temperatur, adgang til vand og vandets kvalitet. Man kan se ændringer i dyrs drikkeadfærd lige som med ædeadfærden ved sygdom og kompromitteret velfærd. (Citeret af (Kyriazakis & Tolkamp, 2011)). Voksent kvæg drikker ved at suge, og de foretrækker at drikke fra en fri vandoverflade. Drikkehastigheden er l pr. minut (Dalgaard & Gjødesen, 2010). Ud over at kvæg foretrækker at drikke af en fri vandoverflade, foretrækker de også et vandkar af en vis størrelse. Ved en præferencetest viste Teixeira et al. (2006), at køer foretrækker et kar med en vandoverflade på 1,13 m 2 frem for et kar, der kun havde en overflade på 0,28 m 2 (Teixeira, et al., 2006). Kvæg drikker ofte i forbindelse med indtagelse af foder (Ekesbo, 2011). Inger Lund Overgaard, 2015 Side 14

15 Der er store forskelle i behovet for vand, afhængig af produktion, foderindtag, omgivelsernes temperatur, luftfugtighed, sygdom mm. Et stort indtag af protein kræver store mængder af vand for at kunne udskille N, og f.eks. diarré forårsager ligeledes et større behov for vand (Kyriazakis & Tolkamp, 2011). Vandkvaliteten har endvidere også betydning, dels kan forurenet vand udgøre en smittefare eller fare for forgiftning, og dels foretrækker kvæg rent drikkevand. Som eksempel kan det nævnes, at kvæg drikker mindre og færre gange i døgnet, hvis vandet har et indhold af 12,5 mg Fe pr. liter (Genther & Beede, 2013). Kriteriet Fravær af forlænget tørst er relevant mht. vurdering af kvægs velfærd, idet både følelsen tørst, afhængig af varighed og styrke, samt følgevirkninger af insufficient optagelse af vand har velfærdsmæssig betydning, når udgangspunktet for velfærd er dyrenes følelser. Kriteriet er relevant både for kvæg, der holdes indendørs og udegående kvæg i vinterperioden. Adgang til vand Dyrebaserede indikatorer for at kvæg mangler vand, er et fald i mælkeydelsen for køernes vedkommende samt øget hudelasticitet og ændring af vægtfylden for urin (EFSA, 2012 b). Et fald i mælkeydelsen kan ikke måles præcist på kødkvæg, men det kan evt. ses på, at kalvene bliver utrivelige og på at de vil virke sultne. Måling af de to sidstnævnte indikatorer kræver at dyrene håndteres. Udtagning af urinprøver kræver enten veterinær indsigt eller meget tålmodighed og tæt kontakt med dyrene. Måling af hudelasticitet er upræcist og kræver også tæt kontakt med dyrene. Det vurderes derfor, at disse tre indikatorer ikke kan anvendes til udegående kvæg på grund af at det helt praktisk er for vanskeligt at måle dem. Ifølge EFSA (2012 b) kan man se en ændring i adfærden, når kvæg er tørstige, idet de vil stille sig ved det tomme vandtrug for at vente, og der vil kunne iagttages agonistisk adfærd. Der er en tæt korrelation mellem opfyldelse af kvægets behov for vand og deres adgang til vand, hvorfor man godt kan benytte sig af en ressourcebasseret indikator for kriteriet Frihed for langvarig tørst (EFSA, 2012 a). Kvæg har behov for adgang til vand, uanset vejrforhold, hvorfor indikatorerne i protokollen er relevante at anvende også for udegående kvæg. Frostsikring af vandforsyning Da der er tale om udegående kvæg i vinterperioden, vil det være relevant at vurdere, om der er sørget for, at vandtilførslen er frostfrit i perioder med frost, således at det sikres, at kvæg har permanent adgang til vand også i disse perioder. Indikatoren kan vurderes ved enten at vurdere vandforsyningen (visse former for vandforsyninger er frostsikrede) eller spørge den besætningsansvarlige om, hvorledes det sikres, at kvæget har adgang til vand i perioder med frost. Venteadfærd ved vandforsyning I EFSA (2012 b) er venteadfærd ved vandforsyning omtalt som en dyrebasseret indikator på tørst. Hvis en flok kvæg er tørstige, og de normalt drikker ved et vandkar eller lignende, vil de stå der og vente. Der vil kunne iagttages agonistisk adfærd og evt. vokalisering. Indikatoren er relevant, hvis man som observatør oplever en flok kvæg stå og vente ved et tomt vandtrug. Derimod kan det ikke konkluderes, at kvæget ikke er tørstigt, hvis ikke de står og venter ved et tomt vandtrug det gælder f.eks. i de tilfælde, hvor kvæget er vant til at finde naturlige vandressourcer flere steder i landskabet. Inger Lund Overgaard, 2015 Side 15

16 Kriterium 3: Komfort under hvile Kvæg skal i modsætning til heste ned at ligge for at kunne hvile (Ekesbo, 2011). Kvæg har et adfærdsmæssigt behov for hvile, og Jensen et al. (2005) har påvist, at kvier af malkerace er motiverede for at hvile op til timer i døgnet (Jensen, et al., 2005). Der er ingen grund til at formode, at kødkvæg har et anderledes behov for hvile. Hvile har stor betydning for kvægs velfærd og komforten under hvilen har betydning for, hvor meget kvæg hviler sig. Med udgangspunktet i dyrs følelser mht. velfærdssyn, har det stor betydning, at kvæget får opfyldt deres adfærdsmæssige behov, hvormed kriteriet Komfort under hvile har relevans i velfærdsvurderingen af udegående kvæg i vinterperioden. For at kvæg kan hvile, skal der dels være et tørt leje, og dels skal de have plads til at kunne lægge sig og rejse sig frit samt hvile uden forstyrrelser. Kvæg kræver noget plads samt et skridsikkert underlag for at kunne lægge sig og rejse sig. En voksen ko har ifølge Dalgaard & Gjødesen (2010) behov for et bevægelsesrum på ca. 3,0 m for at kunne lægge sig og rejse sig frit, og under frie forhold tager det en ko sekunder at lægge sig og 5 6 sekunder at rejse sig. Et glat eller hårdt underlag eller manglende plads kan forøge tiden til at rejse sig og lægge sig betydeligt (Dalgaard & Gjødesen, 2010). Kvæg foretrækker et tørt leje, og de søger at undgå at ligge et sted, hvor der er vådt og snavset (Ekesbo, 2011). Flere undersøgelser har vist, at kvæg reducerer deres liggetid, hvis de ikke har adgang til et tørt leje. Webster et al (2008) udsatte i en uge nogle ikke-drægtige goldkøer for påvirkning af nedbør og vind under lave temperaturer. Perioden, hvor de blev udsat for nedbør og vind var så kort, at de ikke nåede at akklimatisere sig. De samme køer blev sat på stald i ugen efter til sammenligning. Der var tale om en åben stald, hvor temperaturen var den samme, som den var udendørs. Køerne stod op 0,62 af den observerede tid, når de var udendørs mod 0,29 af den observerede tid, når de var indendørs. Artiklens forfattere konkluderede, at årsagen til den formindskede liggetid hos de udegående dyr, var et fugtigt underlag (Webster, et al., 2008). Graunke et al. (2011), der fulgte nogle udegående kvæg gennem 4 vintre i Sydsverige fandt, at kvæg lå mere ned under nedbør i forhold til tørvejr, men liggetiden blev formindsket, hvis underlaget nåede at blive fugtigt af regnen. Tucker et al. (2007) og Schütz et al. (2010) er kommet til samme resultat at udegående kvæg, der kun havde adgang til et fugtigt underlag at hvile på, havde betydeligt mindre liggetid i forhold til kvæg, der blev holdt indendørs under samme temperaturer. Wassmuth et al. (1999) fulgte nogle grupper af kvæg gennem 4 vintre, hvor de bl.a. vurderede drægtige ammekøers adfærd. Køerne havde adgang til et græsareal, hvor der var læ visse steder og ingen læ andre steder, de havde også adgang til et strøet areal og et overdækket strøet areal. Kun i 3 4 % af observationerne blev køerne iagttaget liggende på et bart uisoleret underlag. Temperaturen kan have indflydelse på kvægs liggetid. Redbo et al. (2001) fulgte en flok udegående kvæg i Sverige i en vinterperiode. Her var konklusionen, at når temperaturen faldt, lå dyrene mere ned end i forhold til højere temperaturer. Dette kvæg havde adgang til et overdækket og strøet hvileareal, hvorved de havde et tørt underlag at hvile i (Redbo, et al., 2001). Redbo et al. (1996) kom frem til samme konklusion, også her havde kvæget adgang til et strøet og tørt hvileareal. Inger Lund Overgaard, 2015 Side 16

17 Tid forbrugt på at lægge sig Da udegående kvæg i Danmark under normale omstændigheder går på et underlag af græs eller lignende og derfor har god plads til at lægge og rejse sig, samt at underlaget er eftergiveligt og ikke glat, har denne indikator ikke stor betydning for udegående kvæg i vinterperioden. Der hvor indikatoren kan have betydning er, hvis underlaget er meget glat som følge af manglende strøelse (i et læskur) eller hvis underlaget er blevet til is i en frostperiode. I disse tilfælde vil der være andre tegn på en kompromitteret velfærd, at velfærden vil kunne vurderes uden at benytte denne indikator. Da det i øvrigt kan tage lang tid at skulle iagttage et antal dyr lægge sig for at få et validt resultat, vurderes det, at anvendelse af denne indikator er for tidskrævende ved velfærdsvurdering af udegående kvæg. Renlighed I protokollen fremgår det, at når der skal vurderes renlighed på kødkvæg, tages der ikke hensyn til, hvor på kroppen snavset sidder på dyret. Det skal blot vurderes, hvor stor en del af kroppen, der er dækket med fæces-kager (tredimensionel lag af snavs) og vandigt snavs. Derimod registreres snavsets placering ved velfærdsvurdering af malkekøer (Welfare Quality, 2009). Ved at vurdere, hvorpå kroppen snavset sidder, kan man som observatør få et fingerpeg på årsagen til at dyrene er snavsede. Snavset kan stamme fra underlaget i hvilearealet, og snavset kan også stamme fra dyrenes opholdsarealer (se fig. 5). Snavs på bagparten og højt oppe på benene er tegn på et snavset leje (EFSA, 2012 a), og snavs på de nederste dele af benene, evt. bug og pattespidser samt evt. det nederste af halen er tegn på, at kvæget går i et tykt lag mudder eller gødning (se fig. 5). Endvidere kan snavs (oftest tyndt og vandigt) i området omkring halerod (spejlet) være tegn på diarré eller lignende. Men med hensyn til udegående dyr har en ren og tør pels også betydning for pelsens evne til termoregulering (Mader, 2014). Dyr med fugtig og/eller snavset pels skal have tilført mere energi for at kunne opretholde en korrekt legemstemperatur (Mader, 2014), idet det kræver energi til fordampning for at få pelsen tør, og en våd pels besværliggør termoregulering. Hvis kvæg holdes under fugtige forhold i vinterperioden, og de heller ikke har adgang til læ for vinden, kan behovet for energi til vedligehold fordobles (Mader, 2014). Ud over at en snavset og våd pels vanskeliggør termoregulering (EFSA, 2012 b) kan påvirkning af fæces og mudder forårsage irritation af den underliggende hud (Leach, et al., 2009 (b)). Et fugtigt underlag øger risikoen for den smertefulde sygdom Digital Dermatitis, der skyldes infektion i huden ved klovene (Rodríguez-Lainz, et al., 1996). Om end sygdommen er mindre udbredt hos kødkvæg end hos malkekvæg, er den også at finde hos kødkvæg (Sullivan, et al., 2013). Klovbrandbylder opstår også hyppigere, når klovene er i et fugtigt miljø (Nielsen, 1989). Selvom der er tale om udegående dyr, og det kan være vanskeligt at komme helt i nærhed af dyrene, vurderes det, at det er relevant og muligt med en acceptabel gentagelighed og pålidelighed at vurdere kødkvægets renlighed på forskellige steder af kroppen: flanker/lår, omkring halerod (spejl), og det nederste af benene. Det vil som tidligere beskrevet give et forbedret billede af dyrenes velfærd at vurdere renligheden på forskellige dele af kroppen, idet snavs forskellige steder på kroppen kan være tegn på sygdom eller give anledning til sygdom, være et tegn på hvilearealets kvalitet samt være årsag til manglende opretholdelse af varmebalancen faktorer der har indflydelse på dyrenes velfærd, når udgangspunktet er dyrenes følelser. Inger Lund Overgaard, 2015 Side 17

18 Liggetid Liggetiden er en af de vigtigste parametre til vurdering af udegående kvægs velfærd, idet det er et udtryk for, om kvæget får opfyldt deres behov for hvile. Liggetiden vurderes bedst ved at påføre aktivitetsmålere på nogle dyr og måle aktiviteten over en periode. Ito et al. (2009) har vist, at ved at anvende aktivitetsmålere på 30 malkekøer i 3 dage i en malkekvægsbesætning får man et tilstrækkeligt præcist estimat af liggetiden i besætningen (Ito, et al., 2009). Mitlöhner et al. (2001) kom derimod frem til at det var nok at observere 1 ud af 10 dyr i en boks blandt 10 fedekvæg (feetlot cattle), for at kunne vurdere deres adfærd (æde-, stå- og ligge-adfærd) (Mitlöhner, et al., 2001). Hvilearealets indretning Det vurderes, at man kan bruge hvilearealets indretning inkl. vurdering af underlagets kvalitet (adgang til et tørt leje) som en ressourcebasseret indikator. Denne indikator er irrelevant, hvis man som observatør i stedet har mulighed for at måle liggetiden ved hjælp af aktivitetsmålere over flere dage. Er liggetiden af den størrelsesorden som Jensen et al. (2005) har fundet, er det et udtryk for, at hvilearealet er acceptabelt for kvæget. Hvilearealet skal være indrettet således, at kvæg sikres et tørt leje, idet det tidligere er nævnt, at det er det tørre leje, der har størst indflydelse på kvægets liggetid (Graunke, et al., 2011) (Webster, et al., 2008) (Tucker, et al., 2007). Ud over det tørre leje, vælger kvæg også at tage hensyn til mikroklimaet, når de skal hvile (Van laer, et al., 2015) (Beaver & Olson, 1997). Selvom kvæg har adgang til et læskur, benytter de det ikke, hvis de føler sig isolerede fra flokken, når de er i læskuret (Schütz, et al., 2010). Derudover skal hvilearealet være så stort, at kvæget vil benytte det, idet voksent kvæg helst ikke vil ligge tæt op af hinanden (Ekesbo, 2011). Hvis man vil bruge hvilearealets indretning som indikator, skal adgang til læ og tørt leje og beregning af, om de danske anbefalinger (Dalgaard & Gjødesen, 2010) overholdes mht. areal indgå i vurderingen for at få så validt resultat som muligt. Kriterium 4: Temperaturmæssig komfort Der er ingen indikatorer for dette kriterium i protokollen. Med hensyn til udegående dyr har temperaturen stor indflydelse på dyrs velfærd, både når det drejer sig om varme og kulde. Udegående kvæg er disponeret for både lave og høje temperaturer, temperatursvingninger og vejrliget i det hele taget. Derfor har temperaturmæssig komfort stor betydning for udegående kvægs velfærd, ikke mindst, når der tages udgangspunkt i dyrenes følelser. Hovedpunkterne i kvægets termoregulering vil blive belyst og relevante indikatorer nævnt. Der lægges vægt på kvægs termoregulering ved lave temperaturer, idet det er de lave temperaturer, der har størst betydning for udegående kvæg i vinterperioden. Kvægets termoregulering Termozoner Den Termoneutrale zone er det temperaturinterval med hensyn til dyrets miljø, hvor et dyr uden større fysiologisk anstrengelse kan opretholde ligevægt mellem den metaboliske varmeproduktion og varmetabet til omgivelserne, varmen reguleres udelukkende ved at mindske varmetabet (EFSA, 2012 b). I den del af dette temperaturinterval, der kaldes komfortzonen, har dyret den bedste temperaturmæssige komfort, her kan dyret let opretholde den normale legemstemperatur, og temperaturintervallet er optimal for dyrets komfort og produktion (Fisher, 2007). Hvis miljøets temperatur falder uden for temperaturintervallet svarende til komfortzonen, vil dyret Inger Lund Overgaard, 2015 Side 18

19 søge at mindske varmetabet ved hjælp af fysiologi (regulering af perifer blodgennemstrømning) og adfærd (f.eks. positurændringer, stille sig tæt sammen med andre dyr), og dyret vil søge at komme af med overskudsvarme (f.eks. søge skygge og ændre perifer blodgennemstrømning), hvis temperaturen er højere end grænsen for komfortzonen (EFSA, 2012 b). Den termoneutrale zone er afgrænset af henholdsvis den laveste kritiske temperatur (LCT) og den højeste kritiske temperatur. Uanset om temperaturen er noget højere end den højeste kritiske temperatur eller noget lavere end den laveste kritiske temperatur i en længere periode, vil dyret ikke i længden kunne fortsætte med at opretholde sin normale legemstemperatur, hvorfor dyrets velfærd over tid vil forværres, og i sidste ende vil dyret dø af enten hypotermi eller hypertermi, hvis ikke det lykkes dyret at adaptere (Fisher, 2007). Overlevelseszonen er det temperaturinterval, som et dyr er i stand til at overleve i uden at opleve hypo- eller hyper-termi (EFSA, 2009). Den laveste kritiske temperatur (LCT) er ikke en bestemt temperatur. Der er mange faktorer både ved dyret og miljøet, der har indflydelse på den laveste kritiske temperatur (LCT). Den laveste kritiske temperatur afhænger f.eks. af: vindhastighed, pels (længde, struktur, våd/tør), dyret (vægt, alder, produktion, vækst, aktivitetsniveau, adaptionsniveau, evne til coping, subcutane fedtlag, sundhedsstatus), dyrets erfaringer, gruppestørrelse og varmetilskud fra foder samt varmeproduktion som følge af foder (type og mængde) (EFSA, 2009) (Boyle, et al., 2008). Regn og vind nedsætter pelsens isolerende evne (Webster, et al., 2008) (EFSA, 2012 b). Nedenstående figur viser den laveste kritiske temperatur for voksende kvæg under forskellige vejrforhold. Det ses af figuren, at kvæg tolererer den koldeste temperatur i solskin i vindstille vejr, og det ses også, at den laveste kritiske temperatur er noget højere, hvis det blæser. At kvæg tolererer mindst kulde om efteråret skyldes, at de endnu ikke har adapteret lave temperaturer. Figur 2 Estimater på LCT for voksende kvæg på ca. 300 kg under forskellige vejrforhold (EFSA, 2012 (b)) Når kvæg befinder sig i den termoneutrale zone, stammer varmeproduktionen fra de metaboliske processer og varmen reguleres fortrinsvis ved hjælp af tonus i de perifere kar (Young, et al., 1989). Den metaboliske varmeproduktion er en funktion af indtagelse af føde og to lag isolering - indre isolering bestående af huden og subcutan fedt og en ydre isolering bestående af pelsen og den stillestående luft mellem pelsens hår (EFSA, 2012 b). Derfor afhænger den termoneutrale zone blandt andet af dyrets produktion jo mere dyret producerer, jo større varmeproduktion. Det betyder, at et højtproducerende kvæg med en god indre isolation og en tæt pels er meget resistente over for kulde, til gengæld er disse dyr let påvirkelige af varmestress (EFSA, 2012 b). Varmebalancen i dyrets krop er forskellen mellem den varme, som dyret producerer og lagrer og den varme, der afgives til omgivelserne (Fisher, 2007) (EFSA, 2009). Dyret afgiver varme til Inger Lund Overgaard, 2015 Side 19

20 omgivelserne ved konvektion, udstråling (både ultraviolet og infrarød) og varmeledning til underlaget samt fordampning af fugt fra huden og respirationsorganer (EFSA, 2012 b) (EFSA, 2009). Kvæg regulerer kropstemperaturen dels ved hjælp af metabolisme og dels ved hjælp af adfærd. Termoreguleringen kan ske ved at øge varmeproduktionen og/eller mindske varmetabet. Et dyr vil ofte termoregulere ved hjælp af flere reaktioner på en gang (Young, et al., 1989). Kvæg kan være i stand til at tilpasse sig (cope) ekstreme temperaturer i kortere perioder, men ikke i lange perioder. Hvis dyrene har vanskeligt ved at tilpasse sig (coping), er der tale om kompromitteret velfærd (EFSA, 2009), idet dyrene i perioder vil være udsat for kuldestress. Receptorer i huden og i hjernen registrerer ændringer i temperaturen, hvorefter der sker reaktioner for at opretholde varmebalancen. Nogle af reaktionerne på kuldepåvirkning kan ske prompte (reaktioner ved hjælp af nervesystemet), andre tager lidt længere tid (reaktioner ved hjælp af det hormonale system) mens ændringer, der sker ved hjælp af adaption tager endnu længere tid flere dage (Reviewet af (Young, et al., 1989)). Termoregulering ved hjælp af metabolisme En metabolisk respons på ydre kuldepåvirkning er ifølge Young et al. (1989) en respons, som man ikke kan se direkte med øjet. De metaboliske reaktioner ved termoreguleringen er meget energikrævende. Et eksempel på en metabolisk respons, er en øget termogenese, hvor varme produceres ved hjælp af fedtforbrænding. Forbrænding af en speciel fedttype (brun fedt), der findes hos f.eks. nyfødte kalve, giver ekstra meget varme (citeret af (Young, et al., 1989)). Den øgede fedtforbrænding kan måles ved, at der er et højere indhold af NEFA i blodet (Tucker, et al., 2007). Der er et øget indhold af stofskiftehormonet T 4 i blodet hos kvæg, der opholder sig ved lavere temperaturer. T 4 øger stofskiftet og dermed varmeproduktionen i kroppen (Tucker, et al., 2007), hvorfor foderforbruget stiger (EFSA, 2009). Termoregulering ved hjælp af adfærd Ifølge Young et al. (1989) er en adfærdsmæssig respons de af dyrets reaktioner ved termoreguleringen, der kan ses. Eksempler på forøgelse af varmeproduktion: Dyr kan sætte gang i varmeproduktion ved hjælp af hurtige (10 pr. sek.) kontraktioner af muskulaturen (muskelsitren/kulderystelser) (EFSA, 2009) (Fisher, 2007) (Young, et al., 1989). Denne muskelsitren er tegn på, at kvæget nærmer sig den laveste kritiske temperatur (Wassmuth, et al., 1999). Varmeproduktionen kan også øges ved øget bevægelse (Fisher, 2007) dette er dog en opvejning mod i stedet at spare på energien med henblik på at kunne anvende energien til metabolisk varmeproduktion og ses sjældent hos kvæg. Wassmuth et al. (1999) har konstateret, at når kvæg nærmer sig den laveste kritiske temperatur, nedsætter de deres aktivitet. Eksempler på formindskelse af varmetab: Vasokonstriktion kan i visse tilfælde ses (huden bliver bleg ved vasokonstriktion), hvorfor Young et al. (1989) kalder denne respons for en adfærdsmæssig respons. Ved at de perifere kar kontraheres, nedsættes blodets afgivelse af varme til huden og dermed omgivelserne. Inger Lund Overgaard, 2015 Side 20

21 En anden reaktion er piloerektion rejsning af hårene. Når hårene rejses, vil der opstå et større rum med stillestående luft i pelsen, hvilket har en isolerende effekt. Både vasokonstriktion og pilorektion er reguleret af det autonome nervesystem (citeret af Young, et al., 1989). Når det er koldt, slikker kvæg sig mindre end ved højere temperaturer. Det er saltet i pelsen, der motiverer til soignering ved hjælp af at skikke sig, og når det er køligt, sveder kvæg mindre, hvormed der kommer mindre salt i pelsen (Gonyou, et al., 1979). Ved at kvæg slikker sig mindre, skal der bruges mindre energi på at tørre pelsen igen, samtidig med, at en tør pels har en større isoleringsevne, hvorfor der spares på energien. Kvægets placering i forhold til vinden har også betydning for mindskelse af varmetab. En flok kvæg, der står ude i blæsevejr, står med bagpartiet op mod vinden, da de sørger for at orientere den smalleste del af kroppen op mod vinden (Fisher, 2007) (Wassmuth, et al., 1999) det samme gælder, hvis det regner. Om vinteren ses kvæg stå stille med hovedet i en stilling, hvor hovedet er længere nede end rygsøjlen, således at ryggen giver læ til hovedet, der er det mest varmefølsomme sted på kvæg (Tucker, et al., 2007). Omvendt kan man i stille solskinsvejr se kvæg placere sig således, at størst mulig kropsflade opvarmes af solens stråling (Morgan, et al., 2009). Det kaldes social termoregulering, når kvæg står tæt sammen ved lave temperaturer for at læ for hinanden, hvormed mikroklimaet bliver bedre for de dyr, der står i læ af de øvrige dyr (Wassmuth, et al., 1999). Social termoregulering ses også i blæsevejr (Wassmuth, et al., 1999) (Redbo, et al., 1996), hvorimod det ses i mindre grad i regnvejr, idet de ikke kan varme hinanden ved hjælp af strålevarme, når pelsen er våd (Graunke, et al., 2011). Figur 3 Eksempler på adfærdsmæssig termoregulering: Positur med hovedet lavere placeret end rygsøjlen og et eksempel på social termoregulering, hvor dyrene står tæt i en klynge. Foto Inger Lund Overgaard Når kvæg ligger ned ved lave temperaturer, søger de at mindske overfladen, idet de hyppigere ligger med forbenene bøjede ind under sig og med bagbenene helt ind til kroppen, og de ligger mindre med hovedet hvilende på jorden eller på brystet (Tucker, et al., 2007). Vejrliget har indflydelse på kvægs aktivitetsniveau. Redbo et al. (1996) så i deres undersøgelse af udegående kvier, at kviernes aktivitet steg, når temperaturen steg eller vindhastigheden steg og det samtidigt var tørt. Wassmuth et al. (1999) fulgte nogle drægtige ammekøer i 4 vintre i et bjergområde i nærheden af München. Her sås det, at når vejret blev hårdt (koldt og fugtigt), nedsatte kvæget aktiviteten, de blev i nærheden af foderstedet og brugte mindre tid på de græsarealer, der lå mere end 80 m fra Inger Lund Overgaard, 2015 Side 21

22 foderstedet. Stort set alt aktivitet i hårdt vejr drejede sig om foderindtagelse. Aktiviteten formindskes for at spare på energien til en øget varmeproduktion. Kvæg nedsætter ædetiden ved lave temperaturer, har Redbo et al. (2001) konstateret. Ædetiden nedsættes også betragteligt, når kreaturer påvirkes af regn samt både af regn og vind (Schütz, et al., 2010), hvilket er beskrevet nærmere i afsnittet om ædeadfærd. Figur 4 Fra Fisher (2007) s. 349 Figuren viser temperaturens indflydelse på adfærd, fysiologi og overlevelse og summerer de forskellige former for termoregulering, der er nævnt i teksten. Bemærk, at komfortzonen her kaldes Optimal thermal wellbeing. Tilvænning/adaption Metaboliske ændringer på kulde er energikrævende, og disse udmattes, hvis de skal forløbe over længere tid. Hvis et dyr udfordres i længere tid af miljømæssige påvirkninger (her kulde), vil der ske en adaption. Når der er sket en adaption, reagerer dyret ikke lige så kraftigt på kulden, som det gjorde før adaptionen. Adaption tager tid (Young, et al., 1989) og det tager mindst en uge, før processen går i gang (Christopherson and Young, 1986 citeret af EFSA 2012 (b)). Adaption kan ske ved akklimation, akklimatisation og tilvænning (EFSA, 2009). En form for akklimatisation er udvikling af hårlaget (Young, et al., 1989), hvorved varmetabet mindskes. Kvæg der holdes under kølige forhold, udvikler et længere og tykkere hårlag end kvæg, der holdes i et varmere miljø. Ud over temperaturen, styres pelsens vækst også af dagslys, idet væksten øges om efteråret, når dagene bliver kortere. Derimod styres fældningen i foråret af miljøets temperatur og dyrets varme- Inger Lund Overgaard, 2015 Side 22

23 produktion. Pelsens længde har endvidere også sammenhæng med dyrets fodring og huld, idet sultede og tynde dyr har længere pels end velfodrede dyr (Christopherson and Young, 1986 citeret af Ekesbo, 2011). Fænomenet med, at pelsens evne til isolation ændrer sig hen over året, er studeret indgående hos rensdyr. Her er det påvist på Svalbard, at rensdyrenes pels kapacitet til isolering er 3 gange større i vinterperioden end i sommerperioden (citeret af Ekesbo, 2011). En anden form for akklimatisation er udvikling af et tykkere subcutant fedtlag og en øget hudtykkelse hos kvæg, der holdes i et koldt miljø i forhold til kvæg, der holdes i et varmere miljø (Wassmuth, et al., 1999) (Tucker, et al., 2007). Kvæg, der er adapterede til kulde, har et større hvile-stofskifte med et højere indhold af cirkulerende erytrocytter, glukose og frie fedtsyrer samt katekolaminer og thyroidea-hormon i blodet (Webster, 1974 og Slee, 1985 citeret af Young, et al. 1989). Derudover er tarmmotiliteten forøget, hvilket nedsætter passagetiden af foderet (citeret af Young, et al. 1989). Da frekvensen af vomkontraktioner øges, stiger passagehastigheden gennem vommen, hvilket nedsætter foderudnyttelsen (Kennedy, et al., 1984). Gonyou et al. (1979) viste, at kvæg, der går ude gennem længere tid, nedsætter deres respirationsfrekvens. De så, at der ikke var sammen nedsættelse i respirationsfrekvensen, hvis de satte de samme herefordstude kortvarigt i et temperatur-kammer ved samme temperatur. De konkluderede derfor, at nedsættelse af respirationsfrekvens skete som følge af adaption til de lave temperaturer (Gonyou, et al., 1979). Derudover accepterer kvæg, der er adapteret til kolde temperaturer, en lavere overfladetemperatur på huden som følge af ændret perifer blodcirkulation (EFSA, 2012 b). Kvæg, der er adapteret til kolde omgivelser, kan opholde sig ved lavere temperaturer, før de begynder at ryste, end kvæg, der ikke er adapteret, og de kan ændre (forskyde) den øvre og nedre grænse af den termoneutrale zone op til 20 0 C (Young, et al., 1989). Beskyttelse mod vejrliget Som før nævnt spiller nedbør en rolle for kvægets termoregulering. EFSA (2012(b)) omtaler undersøgelser af rensdyrpels, der har vist, at hvis pelsen kun er lidt våd, er pelsens varmeisolerende evne ikke påvirket så meget, hvorimod pelsen isolerende evne er dramatisk forringet, hvis pelsen er gennemblødt, samtidig med, at der skal bruges energi til fordampning for at få pelsen tør igen (Hillman et al, 1989; Cuyler and Øritsland, 2004; Jiang et al citeret af EFSA, 2012 (b)). Der er flere faktorer, der spiller en rolle i kvægs anvendelse af shelters: Det er blandt andet vejret (temperatur, nedbør, vind, sol), adgang til vand og foder, tid på døgnet mm. (Van laer, et al., 2015). I en undersøgelse foretaget af Van laer (2015), hvor man over 3 vintre fulgte 8 belgiske kødkvægsflokke, der blev anvendt til naturpleje, så man, at kvæget søgte læ, når CCI (sammenfattet klimatisk indeks) var mindre end 0 0 C og især, når det var nat. I den nævnte undersøgelse havde kvæget frit valg mellem naturligt læ/ly og et læskur. Undersøgelsen viste i visse tilfælde, at kvæget valgte det naturlige læ/ly frem for et læskur. Undersøgelsen omfattede flere forskellige racer, og den viste ikke, at der var forskel på racernes brug af læskur (Van laer, et al., 2015). Hvis kvæg ikke har adgang til at gå i læ, forsøger de at holde hovedet i læ, hvis det er muligt. Det viste Tucker et al. (2007), idet de konstaterede, at køer stod med hovedet i læ ved foderbordet, ved lave temperaturer (chill-faktor taget i betragtning), hvis ikke de havde adgang til andet læ. Også Schütz et al. (2010) så, at køer søgte at beskytte hovedet mod slagregn, når de stod ved Inger Lund Overgaard, 2015 Side 23

24 foderbordet. Derudover ses kvæg ofte stå stille med hovet let sænket ved lave temperaturer (Tucker, et al., 2007), idet kroppen i denne stilling yder hovedet beskyttelse, når dyrene tillige står med bagparten i vindretningen. Wassmuth et al.(1999) fandt ved hjælp af præferencetests ud af, at kvæg i vinterperioden foretrak et overdækket areal (læskur) frem for skov og strøet (strå) leje. Når vintervejret blev hårdt, og kvæget nærmede sig den nedre kritiske temperatur, undgik dyrene at ligge på et fugtigt underlag. I stedet søgte alle køer læ og ly. Wassmuth et al. (1999) konkluderede derfor, at der skal være plads til flokkens dyr i et læskur eller lignende. Schütz (2010) satte køer i en udendørs fold én og én, hvor der var et læskur med strøelse i hver fold. På trods af regn eller regn og vind, brugte køerne læskuret sparsomt. Her formodede man, at en af årsagerne var, at køerne blev socialt isolerede, når de var i læskuret (Schütz, et al., 2010). Dette forsøg viste, at kvæg er mere motiverede til at være i en flok end til at søge læ/ly på trods af, at dyrene blev eksponeret for regn og vind. Pels Pelsen har stor betydning for dyrenes evne til at hindre varmetab (Ekesbo, 2011), (Young, et al., 1989). For at udegående kvæg i vinterperioden skal kunne opretholde varmebalancen, skal de have en veludviklet og sammenhængende pels uden hårløse partier. Det er derfor væsentlig at vurdere pelsens beskaffenhed. Pelsen kan vurderes samtidig med at renlighed vurderes, hvilket gøres ved at vurdere en side af dyrene (Welfare Quality, 2009). For at opnå en acceptabel pålidelighed og gentagelighed i vurdering af pelsens kvalitet, skal observatøren have mulighed for at komme i nær afstand af kvæget. Muskelsitren Muskelsitren er et tegn på, at kvæget ikke er adapteret til de kolde temperaturer (Young, et al., 1989). Anvendelse af indikatoren fordrer, at man kan komme så tæt på kvæget muskelsitren kan iagttages. Gruppens sammensætning Kvægs erfaring med at være ude i vinterperioden har stor betydning. Evnen til at finde læ og ly er hovedsageligt tillært og langt mindre nedarvet (Beaver & Olson, 1997). Kvæg, der er vant til at gå ude i vinterperioden og i øvrigt kender området, hvor de går på, er bedre til at holde deres huld end kvæg, der ikke tidligere har været udendørs i vintermånederne (Graunke, et al., 2011) (Beaver & Olson, 1997). Beaver & Olson (1997) mener, at det skyldes, at de erfarne dyr er bedre til at finde læ og ly og dermed et bedre mikroklima, end de uerfarne dyr er. De erfarne dyr vælger oftere at græsse et sted, hvor der er læ end uerfarne dyr (Graunke, et al., 2011). Da kvæg lærer af hinanden kan man bruge kvæggruppens sammensætning med hensyn til alder som en indikator. Indikatoren kan måles ved hjælp af besætningslisten og et spørgsmål til ejeren eller dennes repræsentant om, hvor længe der i besætningen har været udegående kvæg i vinterperioden. Ifølge dansk lovgivning skal alt kvæg mærkes og registreres, og registreringerne skal holdes ajour. Der er skrappe sanktioner for besætningsejeren, hvis ikke der er ført korrekte registreringer, hvorfor besætningslistens pålidelighed vurderes at være stor (Anonym, 2014). Positur i stående stilling og social termoregulering Tucker et al. (2007) viste, at de køer, der gik udendørs i regn og blæst, stod 5 gange så lang tid med hovet let sænket, som de køer, der gik indendørs ved de samme lave temperaturer. Hvis en Inger Lund Overgaard, 2015 Side 24

25 stor del af dyrene i en flok står stille en stor del af døgnet med hovedet let sænket, viser de, at de søger at holde hovedet i læ i bestræbelse på at termoregulere. Også Schütz et al. (2010) har vist, at køerne står mere med sænket hoved ved lave temperaturer, især når dyrene også er påvirket af regn eller regn og vind. Trucker et al. (2007) viste, at kvæg, der ikke havde adgang til læ, søgte at stå med hovedet i læ ved foderbordet. Et eksempel på stillingen med det sænkede hoved og bagparten mod vinden ses i fig. 5. Det vurderes derfor, at hvis der iagttages kvæg, der står med bagpartiet i vindretningen og med hovedet let sænket, stående med hovedet i læ f.eks. ved foderbordet eller stående tæt sammen for at yde hinanden læ, er det et tegn på, at de mangler adgang til læ/ly. Det er muligt at vurdere kvægets positur i stående stilling på afstand, og det er også muligt at iagttage social termoregulering på afstand (se fig. 3), hvorfor det vurderes, at denne indikator har en acceptabel pålidelighed og gentagelighed samt validitet. Det vurderes at eksempler på social termoregulering og de ovenfornævnte stillinger, hvor kvæg søger at holde hovedet i læ gode indikatorer. Kriterium 5: Lethed ved bevægelse Definitionen for 5. kriterium er Dyr skal have plads nok til fri bevægelighed (se tabel 2) (Welfare Quality, 2009). Med hensyn til udegående dyr, handler det ikke så meget om plads, når det handler om mulighed for fri bevægelighed, som det handler om underlagets beskaffenhed. Kvæg, der holdes udendørs i Danmark, har typisk så meget plads, at de kan bevæge sig frit. Derimod kan underlaget være af sådan en beskaffenhed, at det kan være årsag til, at kvæget kan have vanskeligt ved at bevæge sig frit, og underlaget kan forårsage skader på dyrene. Figur 5 To eksempler på kvæg i dybt mudder (Foto: Inger Lund Overgaard) Det første sted i en fold, hvor man vil se problemer med et optrådt og fugtigt underlag er som tidligere nævnt omkring foderbord og vandingssted, idet aktiviteten nedsættes ved lave temperaturer (Wassmuth, et al., 1999). Det kan være et problem for udegående kvæg om vinteren, at det fugtige underlag bliver så optrådt og mudret, at dyrene synker dybt ned i mudderet. Det er uden tvivl udmattende at gå rundt i så fugtigt et underlag, idet der skal bruges ekstra kræfter på hvert skridt (se fig. 5). Ud over, at det må være udmattende at gå i mudder, kan mudderet også forårsage en snavset og mudret pels samt dårlige klove, hvilket omtales i senere afsnit. Inger Lund Overgaard, 2015 Side 25

26 Et fugtigt og mudret underlag kan skabe endnu større problemer, hvis det bliver så koldt, at jorden fryser. I så tilfælde vil underlaget både blive glat (der hvor vandet er frosset til is) og meget ujævnt, hvormed der er fare for, at dyrene kommer til skade ved at skride ud eller snuble over ujævnheder. Ingen af de to indikatorer i protokollen (boksareal i forhold til vægt og adgang til udendørs areal / græsning) har relevans i forhold til udegående kvæg i vinterperioden. Alt kvæg, der holdes udendørs i vinterperioden i Danmark, holdes under forhold, der giver dem plads til fri bevægelighed mht. areal/vægt og de har adgang til et udeareal eller græsning. Derimod kan underlagets (både på hvileareal og opholdsareal) beskaffenhed bruges som en ressourcebaseret indikator, idet det som førnævnt forventes, at det af flere årsager er ubehageligt for kvæg at gå i et tykt lag mudder/fugtigt underlag. I fællesudtalelsen (Anonym, 2012) er underlaget flere steder nævnt, men der er flere dyrebaserede indikatorer på at kvæg går i et tykt lag mudder: renlighed og skader, hvorfor det i mange tilfælde vil det være mere relevant at vurdere renlighed og skader. Hvis underlagets beskaffenhed anvendes som indikator, er det relevant at vurdere, hvor stor en del af arealet der er optrådt og hvor ofte/længe kvæget opholder sig i det optrådte areal. Kriterium 6: Fravær af skader Dyr skal være fri for skader, f.eks. skader på hud og i bevægeapparatet lyder definitionen på 6. kriterium (Welfare Quality, 2009). Skader på hud og i bevægeapparatet vil oftest være forbundet med smerter eller andet ubehag, hvorfor skader eller fravær af dem, er relevant også for udegående kvæg i vinterperioden. Skader i huden kan være sår, hævelser og hårløse partier. Skaderne/forandringerne kan have forskellige årsager. En årsag kan være ektoparasitter så som skab og lus. Skab forårsager hårløse partier samt områder med fedtet skæl og små overfladiske sår som følge af kløe. Lus forårsager også kløe og dermed sår som følge af kløen. Derudover ses der skæl og hårløse partier især på hals og hen ad ryggen. Hos utrivelige og magre dyr ser man ofte ekstra alvorlig manifestation af ektoparasitter (Schulze Westerath, et al., 2009). Kløe er generende, hvormed større manifestation af ektoparasitter kan være til stor gene for kvæg. Hertil skal det bemærkes, at Wassmuth et al. (1999) konstaterede, at de udegående køer i de fire vintre, de sammenlignede udegående drægtige ammekøer med tilsvarende på stald, havde signifikant færre ektoparasitter end køerne, der blev holdt på stald. Kvæg, der har adgang til fugtige områder om sommeren, har risiko for at blive inficeret med leverikter. Ved infektion med leverikter om sommeren, kan der ske en fotosensibilisering, hvilket forårsager soleksem med sår og hårtab på de lysfølsomme områder i huden (hud med lyse hår). Man kan derfor eventuel se spor af denne fotosensibilisering om vinteren i form af store ar i huden i de hvide områder på kroppen. Kronisk infektion af leverikter kan forårsage sygdom i perioden december april. Her ses en fortykket, skællende hud især på halsen (Nielsen, 1987). I de tilfælde, hvor der ses følger af infektion med leverikter i form af hudforandringer, har det indflydelse på dyrenes velfærd, idet dyrene er utrivelige eller klinisk syge. Sår kan også opstå som følge af agonistisk adfærd. Det ses især i kvægflokke, hvor der er hornede dyr. Endvidere kan sår opstå som følge af berøring med inventaret det kan være direkte skader på grund af skarpe genstande eller længerevarende påvirkning (trykninger) (Schulze Westerath, et al., 2009). Inger Lund Overgaard, 2015 Side 26

27 Sår kan ligeledes opstå som følge af frostskader, hvor lokalt hypotermi kan forårsage nekrose af væv i de perifere dele så som ørespidser, halespidser og patter. Hvis patterne ofte er våde, kan der opstå sår som følge af frostskader (Citeret af Ekesbo, 2011). Man skal derfor specielt være opmærksom på forfrysningsskader på ørespidser og pattespidser i vinterperioden (EFSA, 2012 a). Trykninger kan variere i alvor fra hårafslidning og fortykket hud til væskefyldte bursaer, der eventuelt er inficerede. Trykninger, f.eks. hasetrykninger opstår ved en hård overflades påvirkning eller friktion af huden. Trykninger vil især forekomme der, hvor der ikke er et lag muskelvæv eller fedtvæv mellem hud og knogler som f.eks. på has og knæ (Kester, et al., 2014). Underlaget i lejearealet har stor betydning for antal og omfang af trykninger (Andreasen & Forkman, 2012). Fri bevægelighed har også indflydelse, idet der er langt færre trykninger hos kvæg på græs og i dybstrøelse sammenlignet med kvæg i bindestalde (Krohn & Munksgaard, 1993). Der kan også forekomme trykninger andre steder på kroppen, f.eks. i nakken, hvor trykningerne opstår når dyrene trykker nakken ind mod forværket i forbindelse med at de æder (Kielland, et al., 2010). I Welfare Quality s protokol er halthed medtaget under skader og ikke under sygdom. Halthed defineres som en bevægelsesabnormalitet på grund af at et eller flere ben ikke kan bruges på en normal måde (Welfare Quality, 2009). Halthed er ofte forbundet med smerter (Rushen, et al., 2007). Halthed kan både opstå som følge af traumer og på grund af sygdom og kan både skyldes skader i led, muskulatur, nerver og klove. Ifølge Fjeldaas et al. (2007) kan årsagen til klovproblemer deles op i 3 kategorier: infektioner, metaboliske problemer og traumer. Undersøgelser har vist, at prævalensen af haltheder hos malkekøer, der er på græs, ikke er så stor som hos malkekøer på stald (Fabian, et al., 2014) (Olmos, et al., 2009). En norsk undersøgelse af klove og haltheder i 12 norske kødkvægsbesætninger viste, at prævalensen af haltheder var omtrent som i norske malkekvægsbesætninger, men at graden af haltheder hos kødkvæget ikke var så alvorligt som hos malkekvæget, hvorimod prævalensen af haltheder i de norske kødkvægsbesætninger var mindre end prævalensen i udenlandske besætninger, som de sammenlignede med (Fjeldaas, et al., 2007). Det skal tilføjes, at der på daværende tidspunkt ikke var konstateret Digital Dermatitis i Norge. En undersøgelse i en række britiske kødkvægsbesætninger fandt, at prævalensen af Digital Dermatitis i kødkvægsbesætninger var noget mindre end i malkekvægsbesætninger (Sullivan, et al., 2013). Det er ikke lykkedes at finde en tilsvarende dansk undersøgelse, hvorfor det vides ikke, om billedet i Danmark er anderledes, hvor en stor del af malkekvægsbesætningerne og en mindre del af kødkvægsbesætningerne er inficeret med Digital Dermatitis. Halthed I det omfang det kan lade sig gøre at vurdere halthed hos udegående kvæg, er det lige så relevant at anvende denne velfærdsindikator for udegående kvæg, som det er for kvæg, der holdes indendørs, idet halthed oftest er tegn på smerter. Det kan være et problem at vurdere haltheder på udegående kvæg, hvis ikke det er muligt at komme på nær afstand af dyrene, lige som det før er nævnt, at kvæget nedsætter deres aktivitet under visse klimatiske forhold (Wassmuth, et al., 1999), hvorfor det kan være et problem at anvende indikatoren halthed pga. ringe pålidelighed og gentagelighed. Hudforandringer Der er tidligere gjort rede for, at visse former for forandringer i huden også kan forekomme hos kødkvæg, hvormed det er relevant at medtage denne indikator ved velfærdsvurdering af ude- Inger Lund Overgaard, 2015 Side 27

28 gående kødkvæg. En type af hudforandringer er specielt relevant at iagttage det er hudforandringer som følge af frostskader (EFSA, 2012 a). Ifølge protokollen skal der vurderes hudforandringer ned til en størrelse på 2 cm, hvilket kan være vanskeligt, hvis ikke observatøren kan komme på tæt hold af kvæget. Kriterium 7: Fravær af sygdom Sygdomme er alvorlige velfærdsproblemer (Canali, et al., 2009), der forårsager smerter og lidelse. Det er derfor vigtigt at vurdere kvæg med hensyn til forekomst af sygdomme, når velfærden skal vurderes, hvorfor relevansen af dette kriterium er ens for kvæg, der holdes indendørs og udendørs. Ifølge EFSA (2012 (b)) er de største sygdomsproblemer hos kødkvæg respirationssygdomme som følge af overbelægning og dårlig ventilation og sygdomme i fordøjelseskanalen som følge af intensiv fodring og for lidt strukturfoder. Problemer med respirationssygdomme forekommer især hos de mindre kalve ved sammenblanding. Udegående kvæg holdes i frisk luft og de holdes typisk under større pladsforhold, hvorfor det forventes, at der ikke er så mange smitsomme sygdomme hos udegående kvæg, hvilket EFSA (2012 b) også bekræfter: Smittetrykket af infektionssygdomme i respirationsorganer og fordøjelseskanalen er mindre hos kalve, der holdes udendørs sammenlignet med kalve, der holdes på stald (EFSA, 2012 b). Det har ikke været muligt at finde resultater fra undersøgelser af, hvor stor forskel der er i forekomsten af sygdom hos udegående kvæg i forhold til kvæg der holdes indendørs i vinterperioden under danske forhold. Manninen et al. (2007) sammenlignede blandt andet sundhed hos nogle kvier, der henholdsvis blev holdt udendørs med adgang til et overdækket leje, i en uisoleret stald og i en isoleret stald i den finske vinter. Undersøgelsen viste, at der ikke var forskel i sundhed på de tre forskellige hold kvier (Manninen, et al., 2007). I protokollen er der valgt indikatorer på sygdom, der dels er valide, og dels kan vurderes af observatører, der ikke nødvendigvis har en veterinærfaglig baggrund (Canali, et al., 2009). Det kan være et problem at komme så tæt på udegående dyr, at det er muligt at observere de enkelte indikatorer, hvorfor flere af indikatorerne fra protokollen skal undlades ved vurdering af udegående kvægs velfærd, det gælder næseflåd og øjenflåd. Øjenflåd er tillige interessant hos kvæg, der bliver holdt indendørs som følge af, at der vil ses øjenflåd ved højt koncentration af ammoniak i luften (EFSA, 2012 a). Da udegående kvæg forventeligt opholder sig i luft med lavt indhold af ammoniak, er indikatoren derfor mindre relevant. Sandsynligheden for at kunne se diarré hos udegående kvæg er mindre, end hos kvæg, der holdes indendørs som følge af, at det ikke vil være muligt se fæces på underlaget og observatøren ikke er så tæt på dyrene. Derimod vil diarré kunne iagttages ved, at der vil være gødning i pelsen primært omkring haleroden. Derfor er indikatoren Diarré ikke relevant. Følgende indikatorer bibeholdes, idet det forventes at disse vil kunne iagttages hos udegående kvæg: Hoste Hoste kan både ses og høres på afstand og er en god indikator for respirationssygdomme. Besværet respiration Besværet respiration ses ved alvorlige respirationssygdomme. Besværet respiration iagttages ved, at dyrene bruger bugmuskulaturen mere ved respiration, og respirationen kan evt. være hørlig Inger Lund Overgaard, 2015 Side 28

29 (Welfare Quality, 2009). Dyr med besværet respiration vil ofte vise sygdomsadfærd i form af at de vil isolere sig fra flokken og være mindre interesserede i deres omgivelser, hvilket kan iagttages. Samtidig stiller dyr med besværet respiration sig ofte i en særlig positur med krum ryg og åben mund, der også er til at iagttage på afstand. Udspilet vom Hvis det er muligt at komme tæt på dyrene, vil det være muligt at iagttage en udspilet vom. Hvis man kun kan iagttage dyrene på stor afstand, vil det ikke være muligt med mindre dyrene decideret har trommesyge, hvor dyrene vil udvise sygdomsadfærd. Dødelighed Dødelighed er en sekundær dyrebasseret indikator, der måles ud fra besætningsdata. Med dødelighed menes kvæg, der enten er selvdøde, blevet aflivet eller nødslagtet i besætningen inden for det seneste år (Welfare Quality, 2009). Der er ikke en helt entydig sammenhæng mellem dødelighed og velfærd. Ofte vil selvdøde dyr eller dyr, der er blevet aflivet i besætningen have haft en periode med smerter og lidelse forud for at de er døde/blevet aflivet (Thomsen, et al., 2012). Omvendt vil et dyr, der har haft en lang restitutionsperiode med kompromitteret velfærd efter sygdom, og som ender med at blive slagtet, ikke tælle med i statistikken over dødelighed, selvom det højst sandsynlig ville have været bedre for dyret at være blevet aflivet kort efter sygdommens opståen (Thomsen & Sørensen, 2008). Det betyder, at en høj dødelighed med stor sandsynlighed er et tegn på dårlig velfærd, hvorimod en lavere dødelighed i en besætning ikke nødvendigvis er et tegn på en bedre velfærd. Indikatoren dødelighed har samme relevans ved velfærdsvurdering af udegående kvæg som ved kvæg, der holdes indendørs. Isolering fra flokken Syge dyr viser ofte en speciel adfærd (sygdomsadfærd) i forhold til raske dyr. Et af disse adfærdsmønstre hos kvæg er, at syge dyr isolerer sig fra flokken (Proudfoot, et al., 2014). Da udegående kvæg ofte holdes på så store arealer, at de har mulighed for at isolere sig fra flokken, kan man bruge Isolering fra flokken som en indikator. Hvis det er muligt at iagttage hele indhegningen, vil det være muligt at anvende denne indikator, hvorimod gentageligheden og pålidelighed vil være uacceptabel lille, hvis arealet er så stort, at det ikke er muligt at se hele arealet inden for kort tid. Hvis der iagttages et dyr, der har isoleret sig fra flokken, skal det også tages i betragtning, at køer trækker væk fra flokken for at kælve (Ekesbo, 2011). Kriterium 8: Smerte induceret ved managementprocedurer Der er ikke forskel på dette kriteriums relevans for udegående kvæg i vintermånederne i forhold til kvæg, der holdes indendørs. I forhold til protokollen har dette kriterium ikke så stor relevans under danske forhold på grund af gældende lovgivning, idet indgreb som afhorning, kastration og haleamputation skal foretages efter brug af bedøvelse og i visse tilfælde også brug af smertestillende medicin uafhængigt af, hvordan dyr opstaldes. Da baggrunden for denne rapport er et velfærdssyn, der tager udgangspunkt i følelser og naturlighed, vil velfærden som udgangspunkt være kompromitteret, når der ændres på dyrenes konstitution. Dertil skal det tilføjes, at smerter altid er ubehagelige, og det derfor vil være god velfærd at søge at beskytte dyrene for unødige smerter. Inger Lund Overgaard, 2015 Side 29

30 Afhorning Det er i Danmark tilladt 1 at afhorne kvæg, men det skal foretages under bedøvelse, og det er forbudt at afhorne ved hjælp af ætsende stoffer, gummibånd ( elastratorer) el. lign.. Under danske forhold vil det være relevant at se på, om der er tale om pollede dyr, så det slet ikke er nødvendigt at afhorne dyrene for at formindske skader som følge af agonistisk adfærd. Det er ligeledes relevant at stille spørgsmålet, om der anvendes smertebehandling postoperativt i forbindelse med afhorning, idet der er færre tegn på smerter efter indgrebet hos dyrene, hvis de får analgesi sammen med anæstesien forud for afhorningen (Stafford & Mellor, 2011). Der er flere kødkvægsracer, der fås i en pollet udgave. Haleamputation Det er ifølge dansk lovgivning 2 forbudt at halekupere kvæg, med mindre det er påkrævet af veterinære hensyn. Efter forfatterens opfattelse foretages halekupering sjældent på udegående kvæg. Halekuperingen/haleamputationen skal foretages under bedøvelse. Kastration Tyrekalve/tyre må kun kastreres, hvis de er bedøvet forud for indgrebet ifølge dansk lovgivning. Der må kun anvendes burdizzotang inden for de første 4 leveuger, og der skal gives længerevarende smertebehandling. Hvis kalvene er mere end 4 uger gamle, skal der foretages kirurgisk kastration, og der skal gives længerevarende smertebehandling. Det er ikke tilladt at anvende elestrator til kastration af kalve ifølge dansk lovgivning. Kalve, der er kastreret ved hjælp af elestrator viser tegn på smerte i flere uger efter indgrebet (Thüer, et al., 2007). Kriterium 9: Udtryk af social adfærd Dyr skal være i stand til at udvise normal, ufarlig socialadfærd (f.eks. hudpleje af hinanden (grooming)) sådan lyder definitionen på 9. kriterium. Når kvæg holdes på græs, har de mulighed for at vise naturlig adfærd, idet de har mulighed for at græsse og der er plads til at vise socialadfærd. Da muligheden for at vise socialadfærd, har betydning for dyrene, er kriteriet relevant i vurdering af udegående kvægs velfærd. Kvæg er udprægede flokdyr. Forkman et al. (2007) skriver i deres review, at social isolation nok er det mest stressfulde, som man har testet hos flokdyrene, når man har målt frygt. I en flok kvæg, der holdes på græs som semiwild, vil kvæget indrette sig i mindre grupper centret om en ko og hendes afkom i flere generationer med stærke bånd mellem dyrene (EFSA, 2009). De fleste af handyrene vil leve i mindre flokke eller solitært (EFSA, 2009). For flokdyr som kvæg betyder socialadfærd meget, idet socialadfærden understøtter det enkelte dyrs tilhørsforhold til flokken. Når et hierarki er etableret i en kvægflok på græs, vil der sjældent ses agonistiske interaktioner (EFSA, 2009), idet forekomsten af agonistisk adfærd falder, når kvæg får mere plads. Der er ligeledes en sammenhæng mellem adgang til foderressourcer/vandforsyning og aggression (SCAHAW, 2001). Rangordenen i et hierarki afhænger af alder, race, anciennitet i gruppen, krops- 1 Bekendtgørelse nr. 828 af 7. nov om afhorning af dyr 2 Bekendtgørelse nr. 324 af 6. maj 2003 om halekupering og kastration af dyr Inger Lund Overgaard, 2015 Side 30

31 vægt og horn (citeret af (SCAHAW, 2001)). På græs vil kvæg ofte have mulighed for at holde den ønskede individualafstand på 0,5 10 m mellem hinanden, som de foretrækker (EFSA, 2009). Komfortadfærd og nonagonistisk socialadfærd så som soignering både på dyret selv og på andre dyr, er en god indikator på kvægs generelle sundhed og social velvære (sammenhold i flokken) (Boyle, et al., 2008). Kvæg slikker hinanden i hovedet, hals og skulder (SCAHAW, 2001), og det er altid lavererangerende kvæg, der slikker højere rangerende eller to sidestillede, der slikker på hinanden (Ekesbo, 2011). De to indikatorer, der er anvendt i protokollen er lige relevante for kvæg, der holdes indendørs, som for udegående kvæg. Begge former for socialadfærd, der er nævnt i protokollen agonistisk adfærd og anden socialadfærd (social slikken på hinanden og støden hoveder mod hinanden) kan let iagttages på afstand, hvorfor disse to indikatorer bibeholdes. Det skal erindres, at kvæg slikker mindre på hinanden ved lave temperaturer (Gonyou, et al., 1979). Kriterium 10: Udtryk af anden adfærd Definitionen for dette kriterium er: Dyr skal være i stand til at udvise anden normaladfærd. Dvs. det skal være muligt at udvise artsspecifik naturlig adfærd så som fouragering. Der vil derfor kort blive gjort rede for kvægs ædeadfærd. Den ressourcebasserede indikator i protokollen er Adgang til græsning. Når der er tale om udegående dyr, må det være en selvfølge, at dyrene har adgang til græsning. Det er det dog ikke, hvis kvæget holdes på så små arealer, at de har trådt hele arealet op i vinterperioden. Derfor er indikatoren relevant for udegående kvæg i vinterperioden, hvis indikatoren rettes til Adgang til græsdække. Ædeadfærd Kvæg, der er på græs, har to perioder i døgnet, hvor de fortrinsvis græsser: tidligt om morgenen ved solopgang og igen om eftermiddagen/aftenen før solnedgang. Græssende kvæg kan dog bruge op til 12 timer i døgnet på at søge føde (græsse), hvorimod kvæg, der får et koncentreret foder, kan nedsætte ædetiden til 3 timer i døgnet (Ekesbo, 2011). Når kvæg græsser har de altid det ene forben foran det andet, og de kan ikke græsse med forbenene ved siden af hinanden. Ekesbo (2011) mener derfor, at det er vigtigt, at et foderbord er hævet over niveau. Under græsningen går kvæg hele tiden fremad, idet de sjældent står stille mens de græsser, og der produceres 17 % mere spyt, når kvæg æder med hovedet nede i forhold til, hvis hovedet holdes vandret, mens der ædes (Albright, 1993). Forskellige forhold kan forårsage, at kvæg ændrer deres ædeadfærd. F.eks. kan sygdom og nedsat velfærd så som smerter ved haltheder ændre ædeadfærden (Kyriazakis & Tolkamp, 2011). Der er også undersøgelser der viser, at klimatiske forhold kan ændre ædeadfærden. Redbo et al. (2001) observerede 12 malkekvægskvier, der blev holdt udendørs i vinterperioden i nærheden af Uppsala i Sverige. Kvierne blev holdt på et areal, hvor der både var græs og skov, og de havde adgang til et overdækket liggeareal. I stedet for at sammenligne dyrenes adfærd under forskellige klimatiske omstændigheder, havde man valgt at beregne CED (Climatic Energi Demand), der er et udtryk for sammenhængen mellem klimatiske forhold (temperatur, vind, nedbør) der giver varmetab og forudsætter dyrenes varmebehov. Jo større mål for CED, jo større varmetab har dyrene, og jo mere energi skal de have tilført for at kunne opretholde den normale kropstemperatur. Undersøgelsen viste, at når CED steg, nedsatte kvierne ædetiden, både ved foderbordet, hvor de fik til- Inger Lund Overgaard, 2015 Side 31

32 delt ensilage ad libitum og på græsmarken, og omvendt brugte kvierne mere tid ved foderbordet, når solen skinnede. På samme måde sås det, at når CED steg, græssede kvierne mindre på det åbne areal og mere i skoven, hvor der var læ (Redbo, et al., 2001). Omvendt konkluderede Redbo et al. (1996), at der ikke var en sammenhæng mellem vejrliget og den tid, som dyrene brugte på at æde. Schütz et al. (2010) har i stedet set på adfærden for 24 golde drægtige Holstein-Friser-køer i den New Zealandske vinter i august måned ved en temperatur på 10 0 C. Køerne blev påvirket af henholdsvis vind, regn samt regn og vind i 22 timer og deres adfærd blev sammenlignet med en kontrolgruppe, der blev holdt indendørs under samme temperaturforhold. Alle køer havde adgang til ensilage ad libitum. Det viste sig, at de køer, der blev påvirket af regn og regn/vind, reducerede deres foderindtag betragteligt: kontrolgruppen åd 9,3 kg DM pr. 22 t, hvorimod køer, der fik regn åd 6,2 kg og vind/regn blot 0,9 kg. Vind påvirkede køernes foderindtag noget mindre, idet de åd 8,8 kg DM/22t i gennemsnit. Forsøget blev udført således, at kvæget ikke havde mulighed for adaption. (Schütz, et al., 2010) på grund af den korte periode, de blev holdt under hårde forhold. EFSA (2009) konkluderer, at da kvæg nedsætter tidsforbruget på græsning i vinterperioden, skal de have et supplerende foder for at sikre dem en sufficient fodring, så de kan undgå at tære på deres energireserver for at opretholde varmebalancen. Det har betydning for kvæg at udvise deres normale adfærd, hvorfor kriteriet adgang til græsning har relevans hos udegående kvæg i vinterperioden. Kriterium 11: Godt dyr-menneske-forhold Kriteriet Godt dyr-menneske-forhold drejer sig om frygt, idet de situationer, hvor der oftest ses tegn på frygt hos kvæg på stald, netop er i forbindelse med kontakt med mennesker, eller når der sker noget nyt hos dyrene, f.eks. nyt inventar eller omgrupperinger (Waiblinger & Windschnurer, 2009). Stort set alt kvæg skal håndteres af og til af mennesker i større eller mindre grad, hvorfor det er relevant at vurdere kvægs frygt over for mennesker. Frygt er en relevant indikator på velfærd set ud fra velfærdssynet, der tager udgangspunkt i dyrenes følelser. Frygt (fear) defineres som en reaktion på oplevelsen af aktuel fare, hvorimod bekymring/angst (anxiety) defineres som en reaktion på en potentiel fare, der truer et individs integritet (citeret af (Forkman, et al., 2007)). Frygtreaktioner hjælper dyret til at være i stand til at modstå en fare, f.eks. ved at flygte fra faren eller kæmpe mod den ved hjælp af fysiologiske og adfærdsmæssige reaktioner (citeret af (Forkman, et al., 2007)). I det store hele er husdyrene beskyttet mod prædatorer, men man kan se reaktioner hos vores husdyr (især over for mennesker), der minder om reaktioner, som dyrene vil have, hvis de reagerer mod prædatorer (citeret af (Forkman, et al., 2007)). Adfærd relateret til frygt kan ses som aktivt forsvar (angreb og trusler), aktivt undvigelse (flugt, skjul, undvigelse) eller passiv undgåelse (immobilitet). Der kan også ses specifikke positurer af hovedet og vokalisering (Forkman, et al., 2007). Udegående kvæg kan blive udsat for prædatorer (ræve, ulve og hunde) samt menneskers påvirkning. Hvis der er tale om kvæg, der plejer store naturarealer og passer sig selv det meste af tiden, er disse dyr måske mere udsat for frygt som følge af prædatorer end mennesker, idet dette kvæg kun har sparsom omgang med mennesker. Holdes kvæget derimod under forhold, hvor det har mere kontakt med mennesker, vil frygten mere skyldes mennesker end naturlige prædatorer. Det gælder i de besætninger, hvor man af og til flytter dyrene fra den ene indhegning til den anden eller Inger Lund Overgaard, 2015 Side 32

33 der, hvor kvæget holdes i folde tæt op af beboelse, samt i tilfælde hvor kvæget anvendes til naturpleje på arealer, hvor der kommer et stort publikum. Kvæg skal håndteres af mennesker af og til, hvorfor de ikke vil kunne undgå at komme i kontakt med mennesker. Nogle landmænd bruger meget tid på at håndtere specielt de små kalve, således at kalvene bliver vænnede til mennesker og derved er lettere at håndtere, fordi de ikke er så frygtsomme. Der findes hjemmesider, der beskriver, hvordan man håndterer de små kalve med henblik på at gøre dem mindre frygtsomme over for mennesker, et eksempel er Avlsforeningen for Skotsk Højlandskvæg (Anonym, 2015 a). Da kvæg under alle omstændigheder ikke kan undgå kontakt med mennesker eller opleve anden form for frygt, anses kriteriet godt dyr-menneske-forhold for at være relevant også for udegående kvæg i vinterperioden mht. validitet, men der er store udfordringer ved at måle dyr-menneske-forhold, hvilket belyses mærmere. Tegn på frygt kan måles på forskellige måder, Welfare Quality har valgt dels at vurdere dyr-menneske-forhold og dels iagttage dyrene og se, om de viser tegn på frygt (QBA). For så vidt kan begge indikatorer anvendes til velfærdsvurdering af udegående kvæg, men det giver nogle udfordringer. Måling af dyr-menneske-forhold er beskrevet i Appendix I, og det giver sig selv, at da udegående dyr holdes under helt andre forhold end de dyr, der går inde i stalde, kan indikatoren ikke måles på samme måde. Alene udformningen af foderbordet kan give udfordringer. I mange tilfælde fodres udegående kvæg ved, at der stilles en høhæk ind i indhegningen, eller der udfodres på jorden. Det bevirker, at det ikke er muligt at udføre testen af dyr-menneske-forhold som beskrevet i protokollen. Man kan også måle dyr-menneske-forhold ved at gå ind i kvægflokken og langsomt nærme sig et dyr for at se, hvor tæt man kan komme på dyret, før det undviger. Problemet med denne test er, at det kan være farligt at gå ind i en kvægflok, f.eks. hvis der er tale om tyre (Windschnurer, et al., 2009) og hvis der er køer med små kalve (Ekesbo, 2011). En anden udfordring kan være at komme så tæt på dyrene, at det er muligt at vurdere deres frygt for mennesker. Kvæg er flokdyr, der følger førerdyret (Ekesbo, 2011). Det vil sige, at det vil være meget vanskeligt at vurdere det enkelte dyrs frygt for mennesker, for hvis nogle dyr i flokken reagerer frygtsomt og flygter, når et menneske nærmer sig, kan man forvente at resten af flokken reagerer på samme måde. Der er store raceforskelle mht. frygt for/interesse for mennesker og temperament. Nogle racer kødkvægsracer f. eks. Galloway er tilbageholdne og ønsker ikke menneskelig kontakt mens andre racer er mere nysgerrige over for mennesker (Anonym, 2013). Ud fra ovenstående betragtninger vurderes det, at indikatoren dyr-menneske-forhold ikke kan benyttes, som det er beskrevet i protokollen. Tegn på frygt Som tidligere nævnt ser man oftest frygt hos kvæg i forbindelse med nærhed/håndtering af mennesker og når der sker noget nyt hos dem (Waiblinger & Windschnurer, 2009). Da det oftest ikke er muligt at måle dyr-menneske-forhold, kan det overvejes, om det er muligt at måle frygt på en anden måde. Samme overvejelser har Waiblinger & Windschnurer (2009) haft. De fandt ud af, at der er nogen sammenhæng mellem kvægs reaktion på en bold (Novel Object Test) eller lignende, som de ikke før har set og den generelle frygtsomhed i flokken. Der er dog det problem med testen, at den lader sig vanskeligt gentage, idet dyrene hurtigt vænner sig til det nye objekt, hvormed reaktionen er anderledes, når testen gentages. Inger Lund Overgaard, 2015 Side 33

34 Forkman et al. (2007) har i deres review set på forskellige tests til vurdering af frygt hos kvæg de har ikke nævnt nogen test med tilstrækkelig god validitet og gentagelighed som kan bruges (Forkman, et al., 2007). Det vurderes, at man kan bruge testen (Novel Object Test/NOT - at trille en bold ind i en flok kvæg) som et fingerpeg på størrelsen af frygtsomhed i flokken, når mangel på gentagelighed tages i betragtning. Hvis hele flokken reagerer kraftigt på bolden, vil frygtsomheden blandt flokkens dyr være betydeligt større, end hvis de ikke reagerer kraftigt og blot reagerer med tegn på nysgerrighed. Som et kuriosum kan det nævnes, at det er forfatterens personlige erfaring, at når man som ukendt person træder ind i en kvægflok, kan man hurtigt få et fingerpeg om den generelle frygtsomhed over for mennesker. Kommer dyrene tillidsfuldt og nysgerrigt hen til mig, er frygtsomheden over for mennesker lille, hvorimod dyrene enten forbliver hvor de er, eller søger at flygte, hvis den generelle frygtsomhed over for mennesker er stor i besætningen. Kriterium 12: Positiv emotionel tilstand Belyses ikke, se indledningen. Opsamlende diskussion Det kan sammenfattes, at hovedparten af protokollens kriterier er relevante i forhold til vurdering af velfærd for udegående kvæg i vinterperioden, hvilket ses i tabel 4. Et kriterium Godt dyr-menneske-forhold kan med fordel erstattes med Frygt, hvilket fremgår af tabel 5. Der er et antal indikatorer, der ikke er relevante, især på grund af uacceptable værdier for gentagelighed og pålidelighed. I tabel 5 kan der ses forslag til andre indikatorer. Det er en udfordring, at der kan være store forskelle i vejrliget fra dag til dag. Det vil sige, at hvis man vurderer dyrenes velfærd en dag, hvor det er stille og tørt, kan dyrenes adfærd og velfærd samt deres miljø være meget anderledes i forhold til dage med blæst og regn. Wassmuth et al. (1999) har f.eks. vist, at jo hårdere vintervejret er, jo mere opholder kvæget sig i nærheden af foderbordet og jo mindre aktive er de. Det skal dermed overvejes, under hvilke vejrlig velfærden skal vurderes, for at man kan få den mest præcise vurdering af dyrenes velfærd, skal det være, når vejret er hårdest eller på dage med gennemsnitsvejr, hvis sådanne findes? Det skal endvidere overvejes, hvilke kriterier der skal stilles til, at der er tale om god velfærd. Er kravet, at dyrene befinder sig inden for den temperaturmæssige komfortzone hver eneste dag/time i vinterperioden? Kan det accepteres, at der er få dage/timer i løbet af vinterperioden, hvor velfærden uundgåeligt er kompromitteret med hensyn til temperaturmæssig komfort? Svaret på disse spørgsmål afhænger af definitionen på velfærdssyn og svaret på spørgsmålet om, hvad der er vigtigst at dyrene går udenfor eller at de er fri for negative følelser så som ubehag som følge af kulde. Der kan ikke gives et videnskabeligt begrundet svar på dette spørgsmål, her må man erkende, at vurdering af dyrs velfærd er en kombination af videnskab og filosofi, hvor nogle vurderinger kun kan foretages ud fra etiske og filosofiske betragtninger (Sandøe & Simonsen, 1992). I den danske diskussion vedr. udegående kvæg i vinterperioden myndigheder, landbrugs- og dyreværns-organisationer imellem, har kvægs behov for adgang til læskure været et vigtigt emne. Det har baggrund i, at nogle raceforeninger har det standpunkt, at netop deres race er særlig hårdfør Inger Lund Overgaard, 2015 Side 34

35 og ikke har brug for adgang til læskur (Mogensen, 2015), (Annonym, 2015). Litteraturen derimod viser eksempler på, at kuldetolerancen ikke er afhængig af race. Tabel 4. Relevante kriterier og indikatorer fra (Welfare Quality, 2009) med hensyn til vurdering af udegående kvægs velfærd i vinterperioden. Markering med grønt: relevant, markering med rødt: ikke relevant, markering med gult: lidt relevant Velfærdsprincipper Velfærdskriterier Indikator God fodring 1 Fravær af forlænget sult Huld 2 Fravær af forlænget tørst Vandforsyning Hygiejne ved drikkesteder Antal dyr pr. drikkested God husning 3 Komfort under hvile Tid brugt til at lægge sig Renlighed 4 Temperaturmæssig komfort Ingen indikator 5 Lethed ved bevægelse Boksareal ifht vægt Adgang til udendørs motionsfold eller græsareal God sundhed 6 Fravær af skader Halthed Hudforandringer 7 Fravær af sygdom Hoste Næseflåd Øjenflåd Besværet respiration Diarré Udspilet vom Dødelighed 8 Smerter induceret ved managementprocedurer Afhorning Kastration Haleamputation Passende adfærd 9 Udtryk af social adfærd Agonistisk adfærd Anden form for socialadfærd 10 Udtryk af anden adfærd Adgang til græsning 11 Godt dyr-menneske-forhold Undvigeafstand 12 Positiv emotionel tilstand Wassmuth et al. (1999) vurderede evnen til adaption for nogle ammekøer af racen Galloway og krydsninger af Limousine x Holstein-Friser. Kvæget blev holdt udendørs i 4 vintre i nærheden af München i et lavereliggende bjergområde. I undersøgelsen blev dyrenes huld, vaginaltemperatur og adfærd vurderet, og man sammenlignede grupper, der gik i henholdsvis en uisoleret stald og udendørs med adgang til et overdækket hvileareal (på nær den sidste vinter, hvor hvilearealet ikke var overdækket for den ene gruppes vedkommende). Alle grupper blev fodret restriktivt med ensilage, og de udegående dyr havde endvidere adgang til at æde græs på arealet og strøelsesmateriale fra det strøede område. Huldet blev vurderet forud for vinterperioden og efterfølgende. Det viste sig, at de dyr, der var holdt udendørs, var i et lige så godt huld, som dem der var indendørs. Der var ingen forskel på dyrenes huld, vaginaltemperaturer og adfærd, når man så på de to forskellige racer, hvorfor det blev konkluderet, at der ikke var forskel i kuldetolerance hos disse to grupper (racer) af dyr (Wassmuth, et al., 1999). Dette til trods for, at det tidligere er påvist, at Gallowaykvæg har mere underpels og en længere pels end Limousine-Friser-krydsninger (Wallbaum (1996) citeret af (Wassmuth, et al., 1999)) og at Galloway-tyre har en tykkere hud end Inger Lund Overgaard, 2015 Side 35

36 sortbrogede tyre (Jentch et al. (1994) citeret af (Wassmuth, et al., 1999)). En anden undersøgelse der ikke viste tegn på raceforskelle, er undersøgelsen foretaget af Van Iaer et al. (2015), hvor man fulgte kvægets adfærd i 8 belgiske lokaliteter over 3 vintre. Der var 5 forskellige racer med i undersøgelsen, og det blev ikke påvist, at der var forskelle i brugen af shelters de enkelte racer imellem. På baggrund af disse undersøgelser, er der ingen grund til at formode, at man skal tage hensyn til kvægracer, når udegående kvægs velfærd i vinterperioden skal vurderes. Dette stemmer overens med fællesudtalelsen vedr. udegående dyr (Anonym, 2012), hvor der ikke er nævnt specifikke racer. Der lægges i stedet for op til en konkret vurdering af hvert enkelt kvæghold. Som det tidligere er nævnt, skal der som udgangspunkt ifølge fællesudtalelsen være adgang til et læskur for udegående kvæg i vinterperioden (Anonym, 2012). Et argument for, at der ikke skal være krav om adgang til læskur er angiveligt, at kvæget ikke anvender et læskur. I litteraturen findes der både eksempler på, at kvæg anvender læskur (Wassmuth, et al., 1999) og eksempler på, at kvæg ikke vil benytte sig af et læskur i ret stor udstrækning (Schütz, et al., 2010) (Van laer, et al., 2015). Schütz et al. (2010) har selv givet et bud på, hvorfor læskurerne ikke bliver anvendt i deres forsøg dyrene foretrak at være udendørs frem for at føle sig isoleret fra flokken i et læskur. I Belgien fulgte Van laer et al. ( 2015) 8 kvægflokke på 8 forskellige naturarealer over 3 vintre. Hver flok havde adgang til et læskur, der ydede læ fra 3 sider. Konklusionen var, at kvæget i stor udstrækning søgte naturligt læ og ly, hvis de kunne finde det, i stedet for at benytte sig af de læskure, der var blevet bygget til dem, hvorfor det kun er nødvendigt at give kvæg adgang til læskure i vinterperioden, hvis ikke de har adgang til naturligt læ. Artiklen, der beskriver undersøgelsen, nævner ikke, hvor meget plads, der var til hvert dyr i læskurerne, eller hvordan underlaget var i læskurerne og hvor ofte, der eventuelt blev strøet i skurerne. Læskurernes placering på arealet blev heller ikke nævnt i artiklen. Der kan derfor være mange årsager til, at kvæget ikke benyttede læskurerne. Der er ingen tvivl om, at læskure skal være attraktive, for at kvæg vil benytte dem. Det har ikke været muligt at finde ret meget viden om, hvordan læskure skal være udformet, for at kvæg vil bruge dem. Underlagets beskaffenhed har stor betydning (Schütz, et al., 2010) (Webster, et al., 2008) (Tucker, et al., 2007) og der skal være plads til dyrene (Dalgaard & Gjødesen, 2010). Læskurets beliggenhed på arealet og antal indgange har formodentlig også betydning, idet kvæg er byttedyr, der gerne vil holde øje med prædatorer, og et dyr højt placeret i hierakiet kan forventeligt holde lavererangerende dyr ude af et læskur. Det forventes også, at adgang til naturlig læ har indflydelse på, hvorvidt kvæg vil benytte et læskur. Der mangles yderligere viden om, hvordan et læskur placeres og indrettes, således at det er attraktivt for kvæget. Da kvæg stiller så store krav til læskures udformning, placering, størrelse mm., er Adgang til læskur ikke en valid indikator. Der skal i stedet for benyttes dyrebaserede indikatorer på Temperaturmæssig komfort ; Komfort under hvile samt Fravær af skader. Det er tidligere omtalt i denne rapport, at hvile har stor betydning for kvægs velfærd. Det vil derfor være relevant at anvende nogle indikatorer, der belyser, om kvæget får opfyldt deres behov for hvile. Hvis der er mulighed for at foretage en velfærdsvurdering, der strækker sig over et stykke tid, kan det være relevant at måle aktiviteten og dermed også liggetiden for nogle af dyrene i en kvægflok. Det er i dag muligt at måle aktiviteten direkte på udegående kvæg, hvilket González, et al. (2014) har gjort på australsk kvæg, der blev holdt på store naturarealer. Hvis liggetiden er væsentlig under de timer i døgnet, er der velfærdsmæssige problemer (Jensen, et al., 2005) (Fisher, et al., 2002). At måle aktiviteten er ressourcekrævende, idet det kræver specialudstyr og Inger Lund Overgaard, 2015 Side 36

37 tid, både at indfange kvæg for at sætte aktivitetsmålere på dem og det at aktiviteten skal måles over flere dage. Det vil dog give et mere præcist billede af velfærden, hvis aktiviteten måles over en periode med forskelligt vejrlig. Ved at måle kvægets aktivitet får man som før nævnt et billede dels af hvilearealets kvalitet og dels et billede af dyrenes syn på omgivelsernes temperatur, idet kvæg nedsætter aktiviteten, når det bliver så koldt, at de vil spare på energien for at bruge det til varmeproduktion i stedet for bevægelse (Wassmuth, et al., 1999). Er det ikke muligt at vurdere liggetiden, vil indikatorer som renlighed, adgang til et tørt leje/ly og hvileareal pr. dyr være at foretrække. Det skal bemærkes, at der i fællesudtalelsen er nævnt, at dyrene skal have adgang til et tørt strøet leje eller et naturligt læ/ly med et drænet underlag (Anonym, 2012). Kvæget ændrer som tidligere nævnt adfærd afhængig af vejrliget især nedbørs- og vindforhold, hvorfor iagttagelse af kvægs adfærd har stor betydning i velfærdsvurdering. Social termoregulering, positur med bagpartiet i vindretningen og hovedet let sænket, muskelsitren, og dyr, der holder hovedet i læ ved foderbordet, er tegn på dyr, der termoregulerer uden, at de har adapteret tilstrækkeligt til vejrforholdene. Det er tegn på, at dyrene befinder sig tæt på den laveste kritiske temperatur og at de med stor sandsynlighed ville have søgt mere læ, hvis de havde haft mulighed for det. Derfor vurderes det, at disse dyrebaserede indikatorer har stor validitet. Wassmuth et al. (2009) har nævnt at det kan være et problem med hensyn til underlaget, at kvæg nedsætter aktiviteten ved lave temperaturer, hvorfor der bliver trådt op omkring foderbordet og på deres opholdsarealer. Det indebærer, at kvæget står med klove og ben i mudder evt. tilblandet fæces og urin, hvilket må have indflydelse på velfærden. Det har ikke været muligt at finde litteratur vedr. de velfærdsmæssige konsekvenser af at kvæg opholder sig i mudder, hvorfor det er vanskeligt at vurdere, hvor stor betydning det har for dyrenes velfærd. Det kan have betydning for klovene, huden på de distale dele af benene samt termoregulering, foruden at det kan være fysisk hårdt at bevæge sig i dybt mudder. Hvis man skulle undersøge, hvor stor betydning det har for velfærden, er der flere muligheder. Man kunne lave to folde, hvor den eneste forskel er underlagets beskaffenhed på opholdsarealet alle andre forhold (temperatur, fodring, vanding, hvilearealets kvalitet mm.) skulle være ens. Man kan lade kvægflokken være i hver fold i en periode på eksempelvis to uger og måle cortisolindholdet i gødningen, når dyrene har været der i de to uger. Et forhøjet indhold af cortisol i gødningen vil være et udtryk for stress. Et andet forslag til test vil være at undersøge, hvor stort et arbejde kvæg vil udføre, for at undgå at opholde sig på et underlag, hvor de synker dybt ned. Konklusion Den fremsatte tese er, at man kan anvende dele af protokollen som en skabelon til udvikling af et system til velfærdsvurdering af udegående kvæg i vinterperioden, hvor velfærdsvurderingen hovedsageligt baseres på anvendelse af dyrebaserede indikatorer. Efter at have gennemgået de 11 kriterier og vurderet blandt andet validitet, pålidelighed og gentagelighed, bekræftes den fremsatte tese: Hovedparten af de 11 kriterier (der er ikke taget stilling til det 12. kriterium) og 14 af de 24 indikatorer suppleret med en række nye indikatorer kan under danske forhold anvendes til velfærdsvurdering af udegående kvæg i vinterperioden som det ses i tabel 5. Inger Lund Overgaard, 2015 Side 37

38 Tabel 5. Forslag til protokol til vurdering af udegående kvægs velfærd i vinterperioden. Protokollen indeholder både indikatorer fra (Welfare Quality, 2009) og andre indikatorer (markeret med *). Udgangspunktet er 11 kriterier fra (Welfare Quality, 2009). Forslag til protokol for velfærdsvurdering af udegående kvæg i vinterperioden Velfærdsprincipper Velfærdskriterier Indikator God fodring 1 Fravær af forlænget sult 1. Huld 2 Fravær af forlænget tørst 2. Vandforsyning 3. Hygiejne ved drikkesteder 4. Antal dyr pr. drikkested 5. Frostsikring af vandforsyning* 6. Venteadfærd ved vandforsyning* God husning 3 Komfort under hvile 7. Tørt leje / adgang til ly* 8. Adgang til læ* 9. Hvileareal pr. dyr* 10. Liggetid* 11. Renlighed, flanker/lår* 12. Renlighed, nedre del af ben* 13. Renlighed, omkring halerod* 4 Temperaturmæssig komfort 14. Pels* 15. Muskelsitren* 16. Gruppens sammensætning* 17. Positur i stående stilling* 5 Lethed ved bevægelse 18. Opholdsarealets underlag* God sundhed 6 Fravær af skader 19. Halthed 20. Hudforandringer 7 Fravær af sygdom 21. Hoste 22. Besværet respiration 23. Udspilet vom 24. Dødelighed 25. Isolation fra flokken* 8 Smerter induceret ved 26. Pollede dyr* managementprocedurer 27. Smertebehandling i forbindelse med afhorning* 28. Smertebehandling i forbindelse med kastration* Passende adfærd 9 Udtryk af social adfærd 29. Agonistisk adfærd 30. Anden form for socialadfærd 10 Udtryk af anden adfærd 31. Adgang til græsdække* 11 Tegn på frygt 32. NOT* 12 Positiv emotionel tilstand 33. Ikke belyst i denne rapport At anvende protokollen fra (Welfare Quality, 2009) giver udfordringer i sig selv. For det første er det tidskrævende at udføre en velfærdsvurdering af en besætning, hvor protokollen følges til punkt og prikke. For det andet kan velfærden ændres over tid i en besætning. Kirchner et al. (2014) undersøgte velfærden i 63 slagtetyrebesætninger ved hjælp af Welfare Quality s protokol for kødkvæg. Besætningerne var fordelt i Italien, Østrig og Tyskland. Der blev i hvert tilfælde beregnet et kriterium-score, princip-score og et samlet velfærdsindeks. Besætningerne blev besøgt 3 gange, de to gange med en måneds mellemrum og derefter igen efter 6 måneder. Konklusionen i denne Inger Lund Overgaard, 2015 Side 38

39 undersøgelse var, at der skal foretages flere besøg i en besætning for at kunne vurdere velfærden med henblik på certificering. Årsagen er, at resultaterne fra en velfærdsvurdering ofte er forskellige på to på hinanden følgende besøg, selvom der ikke er sket store ændringer i husning og management. Det viste sig også, at der var større forskelle på resultatet fra to besøg, når der var længere tid mellem besøgene, end hvis der blot var 1 måned mellem to besøg (Kirchner, et al., 2014). Kirchner et al. (2014) har forklaret, at årsagerne til forskellene i vurderingen af velfærd ved de forskellige besøg skyldes små ændringer i management, sæsonudsving, vejrliget og besøg af dyrlægen. F.eks. er forekomsten af respirationssygdomme afhængig af årstiden og vejret. Noget andet er, at der kan være forskellige i dyrenes adfærd under de forskellige besøg af observatører, f.eks. kan antallet af hornede dyr variere fra besøg til besøg, og forekomsten af hornede dyr kan have stor indflydelse på socialadfærd i en flok kødkvægstyre. Ud fra disse resultater forventes det, at der kan være endnu større forskelle ved to på hinanden følgende velfærdsvurderinger af udegående kvæg i vinterperioden, idet det forventes, at vejrliget/sæsonudsving spiller en endnu større rolle end hos kvæg, der holdes indendørs. Health et al. (2014) konkluderede efter at have vurderet velfærden i 92 britiske malkekvægsbesætninger ved hjælp af Welfare Quality s protokol for malkekøer, at der er visse udfordringer ved at anvende (Welfare Quality, 2009) til vurdering af velfærden i en besætning. Dels kan man ikke komme frem til en samlet certificering, hvis der mangles målinger af en af indikatorerne, hvilket der gjorde i en række tilfælde, dels blev informationer vedr. nogle vigtige indikatorer væk i aggregeringen og til sidst var der udfordringer med at have en acceptabel pålidelighed de enkelte observatører imellem. I og med at de fysiske rammer er anderledes mht. udegående kvæg, både mht. udfordringerne for observatører at komme på tæt hold af dyrene og forskelle i vejrliget, forventes det, at der er endnu større udfordringer ved at anvende hele protokollen inkl. aggregering til vurdering af kødkvægs velfærd. Perspektivering Det er ikke tænkt fra forfatterens side, at alle 32 indikatorer, der er nævnt i tabel 5, skal anvendes ved en vurdering af velfærden i en besætning med udegående kvæg i vinterperioden, men at der kan udvælges nogle, således at alle principper og alle eller hovedparten af kriterierne vil blive vurderet. Med udgangspunkt i det velfærdssyn, der er defineret tidligere i rapporten, bør der lægges vægt på vurdering af dyrenes adfærd. Der mangles yderligere viden om velfærdsvurdering af udegående kvæg i vinterperioden. Det vil være ønskeligt, at der bliver udviklet en protokol, hvor der er udvalgt en række indikatorer der kan anvendes med acceptabelt sikkerhed. Det vil sige, at der bør laves undersøgelser af de udvalgte indikatorers pålidelighed, gentagelighed og operationalitet under danske forhold. Protokollen skal være så simpel, at velfærdsvurderingen kan foretages af lægfolk med en vis faglig viden. Teksten i protokollen bør være opbygget således, at de udvalgte indikatorer og baggrunden for udvælgelsen af netop disse indikatorer giver indblik i udegående kvægs velfærd og vurderingen af denne. Det skal også overvejes, om der er andre kriterier eller perioder i dyrenes liv, der bør medtages i en velfærdsvurdering af udegående kvæg i vinterperioden. Her tænkes f.eks. på fravænning (hvor lang tid får ko og kalv sammen) og forhold omkring aflivning, der anses at have betydning med baggrund i det velfærdssyn, der tager udgangspunkt følelser. Det er forfatterens oplevelse, at disse to parametre lægger mange forbrugere på sinde, idet forfatteren ofte får henvendelse om disse emner i sit daglige arbejde. Inger Lund Overgaard, 2015 Side 39

40 Appendix I Gennemgang af indikatorer i Welfare Quality s protokol til vurdering af kødkvægs velfærd. Fravær af forlænget sult Kriteriet vurderes ved hjælp af den dyrebaserede indikator, huldvurdering (Body condition score). Der anvendes en trepunktsskala ved hjælp af en visuel vurdering. Der beregnes udelukkende på antallet af meget magre dyr, så der ses bort fra andelen af meget fede dyr i velfærdsvurderingen. Der er anvendt en metode med visuel vurdering, da det ofte er for farligt at gå ind i en flok kødkvæg. Kødkvæg bliver ofte holdt under forhold, hvor det er vanskeligt at identificere dyrene. Det anbefales derfor, at man vurderer hver gruppe af dyr og noterer de dyr, der er for magre. Det er vigtigt at sikre, at de enkelte dyr ikke registreres flere gange, eller at der er magre dyr, der ikke bliver registreret (Leach, et al., 2009 (a)). Fravær af forlænget tørst Her benyttes der en ressourcebaseret velfærdsindikator, idet følgende noteres: Antallet af drikkesteder tælles op i de enheder, hvor man også vurderer dyrene. Type af drikkesteder noteres (trug, antifrost-trug med kugler), drikkekop, drikkenippel) I tilfælde af anvendelse af drikketrug, måles disse op. Drikkestedernes hygiejne vurderes (rent, delvis snavset/frisk snavs/vandet er frisk og rent, snavset drikke-sted og -vand). Antallet af dyr pr. drikkested. Med hensyn til kriteriet Fravær af forlænget tørst kan man ifølge EFSA (2012) anvende den ressourcebaserede indikator, da der er en tæt korrelation mellem adgang til vand og opfyldelse af dyrenes behov for vand. Derudover er det vanskeligt at måle kreaturernes væskebalance (EFSA, 2012 a). Komfort under hvile Her benyttes to dyrebaserede indikatorer: 1. Tid brugt til at lægge sig. Der måles udelukkende på dyr, der vejer mere end 350 kg, og det måles ved, at en observatør iagttager dyrene og måler tiden i sekunder fra et dyr viser tegn på at ville lægge sig ved at forknæet bøjes og forknæet rettes mod jorden til dyret har lagt sig ned og har bøjet begge forben ind under sig. 2. Dyrenes renlighed. Dyr der observeres må højst være 2 m fra observatøren. Der vurderes på en side og så meget man kan se af ryg og bug. Der skelnes mellem dække af vandigt snavs og fæces-kager (tredimensionel lag af snavs). Der noteres følgende: 0: mindre end 25 % af siden af dyret er dækket med fæceskager og mindre end 50 % er dækket med vandigt snavs. 2: 25 % er dækket med fæceskager og mere end 50 % er dækket med vandigt snavs. Brörkens et al. (2009 a) har vurderet pålidelighed (reliability) for flere forskellige velfærdsindikatorer for komfort under hvile. Det har vist sig, at kun få indikatorer kan anvendes, da pålideligheden er for ringe. Problemet er, at der skal meget lange observationstider til for at få så mange obser- Inger Lund Overgaard, 2015 Side 40

41 vationer, at der statistisk signifikans. Indikatorer, som kunne være relevante, er f.eks. strakte bagben ved hvile, hvile uden for hvileareal, hovedrysten, drøvtygning og synkroni ved hvile. Forfatterne mener dog, at drøvtygning ved hvile kan have relevans som velfærdsindikator, hvis man ser på, hvor stor en del at de drøvtyggende dyr, der ligger ned (Brörkens, et al., 2009 a). Af hensyn til observatørens sikkerhed måles renlighed på kødkvæg på afstand (uden for boksen), derfor tages der ikke hensyn til, hvor på dyret snavset sidder, men derimod udelukkende på, hvor store dele af kroppen, der er snavset (Brörkens, et al., 2009 a). Man mister derfor muligheden for at se på årsagssammenhænge til en eventuel forringet renlighed på dyrene, idet snavs (f.eks. fæceskager) på forskellige dele af kroppen, hyppigt har forskellige årsager. Temperaturmæssig komfort Der er ifølge protokollen ikke fundet relevante indikatorer. Lethed ved bevægelse I protokollen er der medtaget to ressourcebaserede indikatorer: 1. Boksareal i forhold til dyrenes vægt. Boksarealet beregnes og dyrenes vægt estimeres, hvorefter areal pr. 100 kg kan beregnes. 2. Adgang til udendørs motionsfold eller græsningsareal. Den ansvarlige for besætningen oplyser, 1) om der er adgang til et motionsareal, og i givet fald hvor mange dage á antal timer dyrene benytter dette areal, eller 2) om dyrene har adgang til græsning og i givet fald hvor mange dage á hvor mange timer. Fravær af skader Der anvendes 2 dyrebaserede indikatorer: 1. Halthed vurderes på kødkvæg, der enten står stille eller bevæger sig. For dyr, der står stille, vurderes det, om 1) det bærer vægten ligeligt på alle 4 ben, 2) om der hyppigt skiftes vægt, eller de samme bevægelser gentages, f.eks. at et ben løftes umiddelbart efter, at det har rørt underlaget eller 3) kun en del at kloven rører underlaget. For dyr i bevægelse vurderes følgende: 1) værger dyret at have vægt på et ben eller 2) har dyret en ujævn gang? 2. Hudforandringer (hårløse partier og hævelser). Hudforandringer defineres her som hårløse partier eller hævelser. Dyrene vurderes på den ene side på en afstand, der er mindre end 2 m. Hunforandringer med en diameter på mindst 2 cm noteres. Hårløse partier er steder med hårtab, hårtab uden hudskader, tyndt hårlag som følge af ektoparasitter, og fortykket hud. Skader/hævelser er defineret som hudskade i form af sår eller skab, dermatitis som følge af ektoparasitter, øreskader som følge af afrevne øremærker. Vurdering af halthed hos kødkvæg er forbundet med stor usikkerhed, hvorfor sensitiviteten er lav. Da observatøren af sikkerhedsmæssige hensyn ikke kan gå blandt kvæget, er det ikke alle dyr, der kan vurderes i bevægelse, hvorfor der er mange falske negative. Sensitiviteten afhænger også af underlaget, idet det er vanskeligt at se, om et dyr træder igennem og støtter ligeligt på alle 4 ben i dybstrøelse eller anden form for blødt underlag. Da sensitiviteten er afhængig af underlagets Inger Lund Overgaard, 2015 Side 41

42 beskaffenhed, er det ikke sikkert at sammenligne hyppigheden af haltheder i forskellige besætninger (Leach, et al., 2009). Man har valgt ikke at tage vurdering af klove med under hudforandringer, da en vurdering af klove på ganske kort tid ikke er pålidelig. I vurderingen af hudforandringer har man valgt at se bort fra årsagen til de givne hudforandringer, idet årsagen til forandringerne ikke har stor effekt på velfærden (Schulze Westerath, et al., 2009). Fravær af sygdom Kriteriet fravær af sygdom måles på 6 primære dyrebaserede og 1 sekundær dyrebaseret indikatorer: 1. Hoste. En flok dyr på helst ikke over 25 dyr observeres kontinuerligt i 120 minutter, og antallet af host noteres. Antallet af hoste beregnes til antal hoste pr. dyr i 15 minutter. 2. Næseflåd. Antallet af dyr med næseflåd i flokken noteres og angives i %. 3. Øjenflåd. Dyr med flåd, der har en udstrækning på 3 cm eller mere noteres og angives i % af dyr i flokken. 4. Besværet respiration Antallet af dyr med besværet respiration noteres og angives i % af flokken. 5. Diarré. Ses som vandigt gødning, der sidder i pelsen lige neden for haleroden og ved siden af halen. Arealet med gødning skal være større end en hånd, for at det noteres som et dyr med diarré. Antallet af dyr med diarré noteres og angives i % af flokken. 6. Udspilet vom er i protokollen defineret som en udspiling i området mellem det bagerste ribben og hoftebenet på dyrets venstre side. Antallet af dyr med udspilet vom noteres og angives i % af flokken. 7. Dødelighed. Døde dyr er dyr, der er døde af sig selv, blevet aflivet i besætningen eller nødslagtet. Antallet af døde dyr inden for de sidste 12 måneder noteres. Dødelighed angives som døde dyr i % af det gennemsnitlige antal dyr med en vægt > 200 kg levende inden for de seneste 12 måneder. Alle observationer foretages mens observatøren står uden for boksen, hvis der er tale om tyre. Det kan være et problem, at observatøren af hensyn til sin egen sikkerhed ikke kan gå blandt tyre, idet det kan være vanskeligt at foretage pålidelige observationer på afstand (Canali, et al., 2009). Indikatorerne, der er taget med i protokollen, er symptomer på respirationslidelser og lidelser i mavetarmkanal, idet det er her, man ser de hyppigste lidelser hos kødkvæg. Indikatorerne er også valgt ud fra, at det er et grundprincip i Welfare Quality, at der ikke er krav om, at observatører har veterinærkendskab (Canali, et al., 2009). Smerte induceret ved managementprocedurer Protokollen indeholder 3 managementbaserede indikatorer: 1. Afhorning. Det angives, hvorvidt der foretages afhorning i besætningen, og om det sker sammen med anæstesi og/eller analgesi. 2. Haleamputation. Det angives, hvorvidt der foretages haleamputationer i besætningen, om der gives anæstesi/analgesi i forbindelse med indgrebet. Inger Lund Overgaard, 2015 Side 42

43 3. Kastration. Det angives om der foretages kastrationer i besætningen og hvilke procedurer (kastrator, Burdizzo eller kirurgisk), samt om der i forbindelse med indgrebet anvendes anæstesi/analgesi. Udtryk af socialadfærd Der er nævnt to dyrebaserede indikatorer i protokollen: 1. Agonistisk adfærd. Kun aggressiv adfærd noteres. Følgende former for aggressiv adfærd noteres: a. Stangen med hovedet. b. Skubbe til hinanden, således at det svageste dyr bliver flyttet. c. Jagen, således at den svageste part løber med aggressoren efter sig. d. Slåskamp to dyr stanger hinanden i en duel. e. Jagen op. Et dyr jager et liggende dyr op ved hjælp af fysisk kontakt. 2. Anden socialadfærd. To former noteres: a. Social slikken. Et dyr slikker et andet dyr (ikke analregion og forhud). b. Fysisk kontakt (leg) med hovederne stødende mod hinanden. Skal være tydelig legeadfærd og ikke agonistisk adfærd. Agonistisk og anden socialadfærd iagttages på samme tid. Der observeres i alt 120 minutter i besætningen. De bokse eller grupper, der bliver iagttaget, iagttages mindst 10 minutter pr. gruppe. De to former for adfærd opgives som henholdsvis agonistisk og anden socialadfærd pr. dyr pr. time. Udtryk af anden adfærd Her er der tale om en managementbaseret indikator, idet det skal opgives, om dyrene har adgang til græsning. Der noteres antal dage med adgang til græsning á antal timer. Det er undersøgt, om man kan måle skadevoldende og unormal adfærd på henholdsvis malkekøer og fedetyre i en række besætninger med forskellige staldsystemer. Her tænkes f.eks. på udskridning, fald, opspring, haletråd, tungerulning, intersucking og tygning på inventar og sidde som en hund. Det har vist sig, at der er så få observationer af de ovenfornævnte adfærd i besætningerne, at der ikke kunne opnås acceptable værdier for gennemførlighed, pålidelighed (interobserver reliability) og ensartethed over tid (Brörkens, et al., 2009). Godt dyr-menneske-forhold Den dyrebaserede indikator måles ved at en observatør nærmer sig foderbordet fra en afstand på 3 m. En hånd holdes i en vinkel på 45 0, således at det er hånden, der er nærmest dyret. Det noteres, i hvilken afstand dyret undviger. Der er 4 niveauer: 0) Observatøren kan røre dyret 1) Observatøren kan komme nærmere end 50 cm, men ikke røre 2) Observatøren kan nærme sig i en afstand mellem 100 cm og 50 cm 3) Observatøren kan ikke nærme sig i en afstand på 100 cm eller derunder De enkelte observationer opgives i % af antal dyr. Inger Lund Overgaard, 2015 Side 43

44 Testen foretages ved at en person nærmer sig foderbordet kort efter, at der er blevet udfodret, sådan at de står mange dyr ved foderbordet. Man har valgt denne test, idet det er vurderet, at gentageligheden er acceptabel. Samtidigt skal observatøren ikke befinde sig blandt dyrene, når testen foretages, hvilket er en fordel, da det er for farligt (protokollen er udviklet til slagtekalve/tyre) (Windschnurer, et al., 2009). Positiv emotionel tilstand Der anvendes den dyrebaserede indikator Kvalitativ adfærdsmåling (QBA). Her vurderes den kvalitet af udtryk, som dyrene viser og reagerer over for hinanden samt over for miljøet kort sagt handler det om kropssprog. Observatøren stiller sig sådan at en gruppe dyr kan iagttages uforstyrret i en periode. Observatøren skal iagttage følgende begreber: Aktiv, afslappet, ukomfortabel, rolig, tilfreds, anspændt, nydelse, ligegyldig, frustreret, venlig, keder sig, positiv optaget, nysgerrig, irritabel, nervøs, støjende, utilpas, social, glad, bekymret. Der tegnes en skala på 125 mm for hvert begreb med min. i den ene ende og max. i den anden. Observatøren plotter det aktuelle ind for hvert begreb. Inger Lund Overgaard, 2015 Side 44

45 Appendix II Ordliste Agonistisk adfærd Akklimation Akklimatisation Socialadfærd der er relateret til socialt hierarki og består af såvel aggressiv adfærd som underkastende/føjelig adfærd (Welfare Quality, 2009). Et dyrs kompensatoriske ændringer mod en enkelt stressor, der påvirker dyret (EFSA, 2009). Et dyrs reaktioner over dage eller uger på miljøet, hvor der er mange faktorer, der påvirker på samme tid, f.eks. sæsonvariationer. Eks. termoneutral varmeproduktion, pelslængde og boldflow i de superficielle blodkar (EFSA, 2009). Analgesi Smertebehandling, der ikke bevirker tab af bevidsthed (EFSA, 2009). Angst Anæstesi Behov (need) Besværet respiration Burdizzotang Chill-factor Reaktion mod en potentiel fare, der truer et individs integritet (Forkman, et al., 2007). Bedøvelse med medicin. Hos kvæg drejer det sig som oftest af lokalbedøvelse eller regional bedøvelse (EFSA, 2009). Et behov, der er basalt for et dyrs biologi, der kan bestå af en speciel ressource eller som kan opstå som følge af et stimulus fra miljøet eller kroppen (EFSA, 2009). Dyb og tydelig anstrengt respiration. Udåndingen er synligt understøttet af muskler, og respirationen er hørligt. Respirationsraten kan være forhøjet. (Welfare Quality, 2009) Tang anvendt til kastration af tyre ved knusning af sædstrengene på basis af testiklerne. Den reelle nedkøling i temperatur, når vinden blæser varmen væk fra den bare hud i forhold til temperaturen målt i luften med et termometer (Den Store Danske, u.d.). Climatic Energi Demand (CED): Anvendes til at beregne sammenhængen mellem meteorologiske og management/fodringsmæssige variable i dyrs behov for energi (Higgins and Dodd, 1989 citeret af Boyle, et al. 2008). Comprehensive Climate Index (CCI): Et beregnet klimaindeks der indbefatter påvirkning af temperatur, luftfugtighed, vindhastighed og solstråling, som anvendes til beregning af dyrs påvirkning af kulde (Van laer, et al., 2015). Digital Dermatitis En klovsygdom med bakteriel ætiologi, og hyppigst forekomst i besætninger, hvor klovenes nærmiljø er fugtigt. Sygdommen forårsager alvorlig halthed hos de inficerede dyr, idet tilstanden er smertefuld. Dyrebaseret indikator Information, der er målt direkte på et dyr om, hvordan det reagerer på miljøet. Note: dyrebaserede indikatorer kan omfatte adfærdsmæssige og kliniske observationer. (Welfare Quality, 2009) Inger Lund Overgaard, 2015 Side 45

46 Dyreværnssag Elastrator Fouragering Frygt Sag vedr. nødlidende dyr, hvor der er et menneske, der har ansvar for dyret, eller for at dyret er kommet i nød. (Alle sager vedrørende potentielt nødlidende dyr, som de frivillige i Dyrenes Beskyttelse håndterer, bliver registreret i et internt register. Definitionen er fra dette register, hvor alle sager inddeles i grundløse sager, dyreredningssager eller dyreværnssager.) (Annonym, 2015 b) Elastik, der anvendes til kastration eller halekupering af visse dyrearter ved at afskære blodtilførslen til pung eller halespids. Adfærd hos dyr, hvor de bevæger sig for at finde og indtage føde (EFSA, 2009). En negativ aversiv emotionel sindsstemning, der er en reaktion på opfattelsen af aktuel fare (Forkman, et al., 2007). Fysiologisk adaptation: Modifikationer i et dyrs adfærdsmæssige eller metaboliske reaktioner, der opstår af erfaringer, som forbedrer et dyrs evne til at tilpasse sig en udfordring (Young, et al., 1989). Følelse Intens og kortvarig følelsesmæssig reaktion på en oplevelse, der er forbundet med en specifik ændring af kroppen. Følelser består af 3 komponenter: en adfærdsdel (positur eller aktivitet), autonomdel (visceral eller hormonel reaktion) og en subjektiv del (følelsesmæssig oplevelse eller følelse) (Boissy, et al., 2007). Gentagelighed (Repeatability): Mål for enighed mellem gentagne observationer af en dyrebaseret indikator på samme måling af samme observatør, på forskellige steder eller tidspunkter (EFSA, 2012 a) Grooming Halthed Hoste Komfortzone Konduktion Konvektion Soignering af hudoverfladen. Kan foregå ved at slikke, nappe, hakke, gnide, kradse eller ved hjælp af væsker. Et dyr kan soignere sig selv (autogrooming) eller et andet individ (allogrooming/social slikning) (EFSA, 2009). Halthed beskrives som en bevægelsesabnormalitet, på grund af manglende evner til at bruge en eller flere ben på en normal måde. Halthed er mest fremtrædende, når dyret er i bevægelse, og det kan variere i alvor fra reduceret mobilitet til at dyret ikke er i stand til at bære vægten på et eller flere ben (Welfare Quality, 2009). Pludselig og støjende udstødelse af luft fra lungerne (Welfare Quality, 2009). Det temperaturinterval, hvor et dyr har lettest ved at opretholde sin legemstemperatur, og hvor dyrets temperaturmæssige komfort og produktion er optimal. (Fisher, 2007) Varmekonduktion (ledning) er overførsel af energi via stødprocesser mellem molekyler i det omgivende rum og systemets grænseflade uden at der sker nogen transport af stof (Den Store Danske, u.d.). Varmeoverførsel mellem strømmende væsker eller gasser og systemets grænseflade (Den Store Danske, u.d.). Inger Lund Overgaard, 2015 Side 46

47 Laveste kritiske temperatur (LCT): Temperaturgrænse, hvorunder dyret ikke kan opretholde kropstemperaturen blot ved at regulere varmetabet, dyret skal også øge produktionen af varme for at kunne opretholde kropstemperaturen (EFSA, 2012 b) Lidelse En ubehagelig mental opfattelse, der kompromitterer livskvalitet. Lidelse opfattes som ubehagelige følelser som smerte, ubehag, sorg/bekymring, skade eller emotionel tomhed. Lidelse kan opstå som følge af en række årsager (Gregory, 2004). Managementbaseret indikator: Observation der består af, hvad landmanden gør i besætningen, og hvilke managementprocedurer, der anvendes. Note: managementbaseret indikatorer omfatter f.eks. procedurer til at beskytte dyr mod sygdom, f eks. brug af antibiotika og varigheden af opfedning (Welfare Quality, 2009). Needs NEFA Basale behov, der skal være opfyldt, for at et dyr kan overleve (Duncan, 1996). Non-esterified fatty acids. Fedtsyrer i blodet, der stammer fra lipolyse (fedtforbrænding) (Tucker, et al., 2007). Novel Object Test (NOT): Test for dyrs tegn på frygt for noget nyt i deres miljø (Forkman, et al., 2007). Næseflåd Overlevelseszonen Pollet kvæg Prædator Klart synligt flåd fra næsebor, der kan være transparent eller gulligt/grønligt. Konsistensen er ofte tyk (Welfare Quality, 2009). Det temperaturinterval, som et dyr er i stand til at overleve i uden at opleve hypo- eller hyper-termi og kompromitteret velfærd (EFSA, 2009). Kvæg født uden hornanlæg. Fjende (rovdyr). Pålidelighed (reliability): Et udtryk for, hvor pålidelig en indikator er mht. målinger vha. forskelligt personel og under forskellige vilkår (EFSA, 2012 a) Ressourcebaseret indikator: Information (måling) om miljøet, som et dyr holdes i (Welfare Quality, 2009). Et udtryk for risikoen for dyrevelfærdsproblemer. Robusthed Sensitivitet Sentient being Shelter Mål for om en dyrebaseret indikator er påvirket af ændringer i variable som miljø, tidspunkt mm (EFSA, 2012 a). Mindste grad af en velfærdsændring, der vil blive detekteret af et dyrebaseret mål (EFSA, 2012 a). Et individ, der er i stand til at vurdere andres handlinger i forhold til sig selv og en tredje part, som kan huske nogle af dens egne handlinger og deres konsekvenser, som kan vurdere farer, som har følelser og som har en vis grad af bevidsthed (Broom, 1996). Direkte oversat betyder ordet beskyttelse. I den engelsksprogede videnskabelige litteratur kan ordet både bruges for naturlig beskyttelse mod vejrliget og læskure. I denne rapport anvendes ordet lige som i den engelsksprogede videnskabelige litteratur. Inger Lund Overgaard, 2015 Side 47

48 Smerte Ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse forbundet med aktuel eller potential vævsskade eller beskrevet som sådan (International Association for the Study of Pain, 1994 ( Social termoregulering: Kvæg står tæt ved hinanden i koldt/blæse vejr for at læ for hinanden. (Wassmuth, et al., 1999) Stereotypi Stress Stråling Sygdom Sygdomsadfærd Telos Termoneutral zone Et ensformigt og gentagende bevægelsesmønster, der ikke har nogen indlysende funktion (EFSA, 2009). En miljømæssig påvirkning af et individ, der overbelaster dets kontrolsystemer og reducerer dens evner til reaktion mod miljøet eller potentialet til reaktion (EFSA, 2009). En tilstand, der er induceret af en påvirkning/udfordring af ligevægt og organismens evne til at overleve at reproducere. Påvirkningen kommer fra en stressor (Paul, et al., 2005). Varmestråling. Elektromagnetisk stråling, der absorberes gennem en grænseflade (Den Store Danske, u.d.). En stereotyp adfærdsmæssig reaktion på infektion eller skade (Herskin, 2013). Ændring i adfærd som følge af ændret motivation for at æde, drikke, bevægelse og eksploration. Ændringerne er hyppigst manglende appetit, sløvhed/apati, øget søvn, mindre socialadfærd, mindre eksplorationsadfærd og øget frygtsomhed (Tizard, 2008). Et dyrs natur. Rollin (citeret af (Appelby & Sandøe, 2002)) mener at velfærd drejer sig om at opelske og opfylde dyrs natur (telos). Det græske udtryk telos stammer fra den græske filosof Aristoteles og betegner tingenes eller de levende væsners formål, mening eller mål (Wikipedia, den frie encyklopædi, u.d.). Det temperaturinterval, hvor kvæg uden betydeligt fysiologisk anstrengelse kan opretholde balancen mellem den metaboliske varmeproduktion og varmetab til miljøet ved konjunktion, konvektion, stråling og fordampning af fugt fra huden og respirationsorganer (EFSA, 2012 b). Tilvænning (habituation): Adfærdsmæssig tilvænning på gentagne stimuli (EFSA, 2009). Udegående dyr Dyr der holdes udendørs i mere end 12 timer i døgnet (Anonym, 2012). Validitet Varmebalancen Velfærdsindikator Et dyrebaseret måls egnethed som velfærdsindikator (EFSA, 2012 a). Forskellen mellem den varme, som dyrets krop producerer og lagrer og den varme, som dyret afgiver til omgivelserne (Fisher, 2007) (EFSA, 2009) En observation eller en måling, der anvendes til at indhente oplysninger om dyrets velfærd. En indikator er ikke nødvendigvis målbar (EFSA, 2012 a). Wants Dyrenes oplevelser af, om deres behov er opfyldt eller ej (Duncan, 1996). Wind Chill Index (WCI): Indeks der anvendes til at beskrive dyrs og menneskers påvirkning af temperatur og vind (Van laer, et al., 2015). Inger Lund Overgaard, 2015 Side 48

49 Wind Chill Temperature (WCT): Kombination af temperatur, vindhastighed og solstråling, der påvirker kreaturer. Jo lavere WCT, jo koldere påvirkning af dyrene. (Graunke, et al., 2011) Vinterlignende vejr Kan forekomme i månederne november og marts og evt. også lidt tidligere på efteråret og lidt senere på foråret (Anonym, 2012). Vinterperioden Månederne december, januar og februar (Anonym, 2012). Øjenflåd Defineres i protokollen for kødkvæg som et synligt flåd (vådt eller tørt) fra et øje (Welfare Quality, 2009). Inger Lund Overgaard, 2015 Side 49

50 Bibliografi Albright, J. L., Feeding Behavior of Dairy Cattle. Journal of Dairy Science, 76(2), pp Andreasen, S. N. & Forkman, B., The welfare of dairy cows is improved in relation to cleanliness and integument alterations on the hocks and lameness when sand is used as stall surface. Journal of Dairy Science, 95(9), pp Annonym, 2015 b. Dyrenes Beskyttelse - Dyreværnsregistreringen, definitioner på sagstyper.. s.l.:dyrenes Beskyttelse. Annonym, Avlsforeningen for Skotsk Højlandskvæg/racen/Kan de gå ude hele året?. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den ]. Anonym, Udtalelse om hold af dyr der går ude hele døgnet i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr. s.l.:dyreværnsrådet og Det veterinære Sundhedsråd. Anonym, Galloway foreningen Danmark. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den ]. Anonym, Bekendtgørelse nr af 15/ om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får eller geder. s.l.:ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (Fødevarestyrelsen). Anonym, 2015 a. Avlsforeningen for Skotsk Højlandskvæg. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den ]. Appelby, M. C. & Sandøe, P., Philosophical debate on the nature of well-being: implications for animal welfare. Animal Welfare, Årgang 11, pp Beaver, J. M. & Olson, B. E., Winter range use by cattle of different ages in southwestern Montana. Applied Animal Behaviour Science, Årgang 51, pp Boissy, A. et al., Review Assesment of positive emotions in animals to improve their welfare. Physiology& Behavior, Årgang 92, pp Borgaard, D., Gulisano, C. A. & Skovborg, J. G., Kapitel 8. I: Dyreværnsloven. s.l.:dyrenes Beskyttelse, pp Boyle, L. A., Boyle, R. M. & French, P., Welfare and performance of yearling dairy heifers out-wintered on af wood-chip pad or housed indoors on two levels of nutrition. Animal, 2(5), pp Broom, D. M., Animal Welfare Defined in Terms of Attemps to Cope with the Environment. Acta Agriculture Scandinavica, Sectio A, Animal Science Supplementum(27), pp Brörkens, N. et al., Reliability of measures of injurious and abnormal behaviour in dairy and beef cattle. I: B. Forkman & L. Keeling, red. Assessment of Animal Welfare Measures for Dairy Cattle, Beef Bulls and Veal Calves Welfare Quality Reports No. 11. Cardiff: Welfare Quality, pp Inger Lund Overgaard, 2015 Side 50

51 Brörkens, N. et al., 2009 a. Reliability testing concerning behaviour afound resting in cattle in dairy cows and beef bulls. I: B. Forkman & L. Keeling, red. Assesment of Animal Welfare Measures for Dairy Cattle, Beef Bulls and Veal Calves. WQ Report No. 11. s.l.:welfare Quality, pp Canali, E., Whay, H. R. & Leach, K. A., Cattle health status. I: B. Forkman & L. Keeling, red. Assessment of Animal Welfare Measures for Dairy Cattle, Beef Bulls and Veal Calves. Welfare Quality Reports No. 11. s.l.:welfare Quality, pp Dalgaard, I. & Gjødesen, M. U., Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger, Aarhus: Videncentret for Landbrug. Den Store Danske, u.d. Gyldendal Den Store Danske. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den ]. Duncan, J. J. H., Animal Welfare Defined in Terms of Feelings. Acta Agricultura Scandivanica, Sectio A, Animal Science Supplementum(27), pp EFSA, Scientific report on the effects of farming systems on dairy cow welfare and disease. I: Annex to the EDSA Journal (2009) 1143, s.l.:european Food Safety Authority, pp EFSA, 2012 a. Scientific Opinion on the use of animal-based measures to assess welfare of dairy cows. EFSA Journal, 10(1), pp EFSA, 2012 b. Scientific Opinion on the welfare of cattle kept for beef production and the welfare in intensive calf farming systems. I: E. P. o. A. H. a. W. (AHAW), red. EFSA Journal 2012; 10(5):2669 Kap Thermoregulation, and cold and heat stress. Parma, Italy: European Food Safety Authority (EFSA), pp Ekesbo, I., Kap. 4 Bos taurus. I: Farm animal behaviour. Caracteristics for assessment of health and welfare. s.l.:cab International, pp Fabian, I., Laven, R. A. & Whay, H. R., The prevalence of lameness on New Zealand dairy farms: A comparison of farmer estimate and locomotion scoring. The Veterinary Journal, Årgang 201, pp Fisher, A. D., Verkerk, G. A., Morrow, C. J. & Matthews, L. R., The effects of feed restriction and lying deprivation on pituitary-adrenal axis regulation in lactation cows. Livestock Production Science, 73(2-3), pp Fisher, M. W., Shelter and welfare of pastoral animals in New Zealand. New Zealand Journal of Agricultural Research, Årgang 50, pp Fjeldaas, T. et al., Claw and limb disorders in 12 Norwegian beef-cow herds. Acta Veterinaria Scandinavica, Årgang 49:24. Forkman, B. et al., A critical review of fear tests used on cattle, pigs, sheep, poultry and horses. Physiology & Behavior, Årgang 92, pp Fraser, D., Assessing animal welfare at the farm and group level: the interplay of science and values. Animal Welfare, Årgang 12, pp Genther, O. N. & Beede, D. K., Preference and drinking behavior of lactating dairy cows offered water with dfferent concentrations, valences, and sources of iron. Journal of Dairy Science, 96(2), pp Inger Lund Overgaard, 2015 Side 51

52 Gonyou, H. W., Christopherson, R. J. & Young, B. A., Effects on cold temperature and winter conditions on some aspects of behaviour of feedlot cattle. Applied Animal Ethology, 5(3 ), pp González, L. A., Bishop-Hurley, G., Henry, D. & Charmley, E., Wireless sensor networks to study, monitor and manage cattle in grazing systems. Animal Production Science, Årgang 54, pp Graunke, K. L., Schuster, T. & Lidfors, L. M., Influence of weather on the behaviour of outdoor-wintered beef cattle in Scandinavia. Livestock Science, Årgang 136, pp Gregory, N. G., Physiologi and behaviour of animal suffering. UFAW Animal Welfare series, Blackwell Science, p. 1. Heath, C. A. E. et al., Implementing Welfare Quality in UK assurance schemes: evaluating the challenges. Animal Welfare, Årgang 23, pp Herskin, M. S., Forelæsning på MVHP1. modul [Interview] ( ). Ito, K., Weary, D. M. & von Keyserlingk, M. A. G., Lying behavior: Assessing within- and between- herd variation in free-stall-housed dairy cows. Journal of Dairy Science, 92(9), pp Jensen, M. B., Juul Pedersen, L. & Munksgaard, L., The effect of reward duration on demand functions for rest in dairy heifers and lying requirements as measured by demand functions. Applied Animal Behaviour Science, Årgang 90, pp Justitsministeriet, Dyreværnsloven. s.l.:justitsministeriet. Kennedy, P. M., Christopherson, R. J. & P, M. L., Digestive Responses to Cold. I: L. P. Milligan, W. L. Grovum & A. Dobson, red. Control of Digestion and Metabolism in Ruminants. New Jersey: Prentice-Hall, pp Kester, E., Holzhauer, M. & Frakena, K., A descriptive review of the prelavance and risk factors of hock lesions in dairy cows. The Veterinary Journal, Årgang 202, pp Kielland, C., Bøe, K. E., Zanella, A. J. & Østerås, O., Risk factors for skin lesions on the necks of Norvegian dairy cows. Journal of Dairy Science, 93(9), pp Kirchner, M. et al., Application of the Welfare Quality assessment system on European beef bull farms. Animal, 8(5 ), pp Krohn, C. C. & Munksgaard, L., Behaviour of dairy cows kept in exgensive (loose housing / pasture) or ingensive (tie stall) environments II. Lying and lying-down behaviour. Applied Animal Behaviour Science, Årgang 37, pp Kyriazakis, I. & Tolkamp, B., Hunger and Thirst. I: M. C. Appleby, J. A. Meneh, I. A. S. Olsson & B. P. Hughes, red. Animal Welfare 2nd Edition. Oxfordshire: CAB International, pp Leach, K. A., Knierim, U. & Whay, H. R., 2009 (a). Condition scoring for dairy and beef cattle and veal calves. I: B. Forkman & L. Keeling, red. Assessment of Animal Welfare Measures for Dairy Cattle, Beef Bulls and Veal Calves. WQ Report No. 11. s.l.:welfare Quality, pp Inger Lund Overgaard, 2015 Side 52

53 Leach, K. A., Knierim, U. & Whay, H. R., 2009 (b). Cleanliness scoring for dairy and beef cattle and veal calves. I: B. Forkman & L. Keeling, red. Assessment of Animal Welfare Measures for Dairy Cattel, Beef Bulls and Veal Calves. Welfare Quality Reports No. 11. s.l.:welfare Qyality, pp Leach, K. A., Winckler, C. & Whay, H. R., Lameness in dairy and beef cattle and veal calves. I: B. Forkman & L. Keeling, red. Assesment of Animal Welfare Measures for Dairy Cattle, Beef Bulls and Veal Calves. WQ Report No. 11. s.l.:welfare Quality, pp Mader, T. L., Animal welfare concerns for cattle exposed to adverse environmental conditions. Jornal of Animal Science, Årgang 92, pp Manninen, M. et al., Insulated, uninsulated and outdoor housing for replacement beef heifers on restricted grass silage-based diet in at cold environment. Livestock Science, Årgang 107, pp Mitlöhner, F. M., Morrow-Tesch, J. L. W. S. C., Dailey, J. W. & McGlone, J. J., Behavioral sampling techniques for feedlot cattle. Journal of Animal Science, Årgang 79, pp Mogensen, P. W., Ekstensive racer fryser ikke i kulden. Effektiv Landbrug, 27 02, p. 17. Morgan, c. a., Mcllvaney, K., Dwyer, C. M. & Lawrence, A. B., Assessing the welfare challenges to out-wintered pregnant suckler cows. Animal, Årgang 3, pp Nielsen, K., Infektion med leverikter. I: K. Nielsen, red. Kompendium i Intern Medicin. s.l.:a/s Carl Fr. Mortensen, pp Nielsen, K., Infektion med nekrosebakterien. I: K. Nielsen, red. Kompendium i intern medicin 3. s.l.:dsr Forlag, p Olmos, G. et al., Hoof disorders, locomotion ability and lying times of cubicle-housed compared to pasture-based dairy cows. Livstock Science, Årgang 125, pp Paul, E. S., Harding, E. J. & Mendt, M., Measuring emotional processes in animals: the utility of a cognitive approach Review. Neuroscience and Biobehavioral Rewiews, Årgang 29, pp Proudfoot, K. L., Jensen, M. B., Weary, D. M. & von Keyserlingk, M. A. G., Dairy cows seek isolaton at calving and when ill. Journal of Dairy Science, 97(5), pp Redbo, I., Ehrlemark, A. & Redbo-Torstensson, P., Behavioural responses to climatic demands of dairy heifers housed outdoors. Canadian Journal of Animal Science, Årgang 81, pp Redbo, I., Mossberg, I., Ehrlemark, A. & Ståhl-Högberg, M., Keeping growing cattle outside during winter: behaviour production and climatic demand. Animal Science, 62(1). Rodríguez-Lainz, A., Hird, D. W., Carpenter, T. E. & Read, D. H., Case-control study or papillomatous digital dermatitis in southern California dairy farms. Preventive Veterinary Medicine, 28(2), pp Rushen, J., Pombourcq, E. & de Passillé, A. M., Validation of two measures of lameness in dairy cows. Applied Animal Behaviour Science, Årgang 206, pp Inger Lund Overgaard, 2015 Side 53

54 Sandøe, P., Christensen, T., Forkman, B. & Lassen, J., Definitioner og holdninger til dyrevelfærd. Dyrevelfærd i Danmark, pp Sandøe, P. & Simonsen, H. B., Assessing animal welfare: where does science end and philosophy begin?. Animal Welfare, Årgang 1, pp SCAHAW, The Welfare of Cattle kept for Beef Production, s.l.: Scientific Committee on Animal Health and Animal Welfare. Schulze Westerath, H., Leach, K. A., Whay, H. R. & Knierim, U., Scoring of cattle: ingegument alterations of dairy and beef cattle and veal calves. I: B. Forkman & L. Keeling, red. Assesment of Animal Welfare Measures for Dairy Cattle, Beef Bulls and Veal Calves. WQ Report No. 11. s.l.:welfare Quality, pp Schütz, K. et al., Responses to short-term exposure to simulated rain and wind by dairy cattle: time budgets, shelter use, body temperature and feed intake. Animal Welfare, Årgang 19, pp Sørensen, J. T., Houe, H., Rousing, T. & Sandøe, P., Vurdering af dyrevelfærd i en husdyrbesætning. Hvad er det og hvem har glæde af det?. I: J. T. Sørensen, H. Houe, T. Rousing & P. Sandøe, red. Vurdering af dyrevelfærd i en husdyrbesætning. Frederiksberg: Center for bioetik og risikovurdering, pp Spleth, P., Teamleder Kvæg hos SEGES [Interview] ( ). Stafford, K. J. & Mellor, D. J., Addressing the pain associated with disbudding and dehorning in cattle. Applied Animal Behaciour Science, Årgang 135, pp Sullivan, L. E. et al., Digital dermatitis in beef cattle. Short communication. Veterinary Record, Årgang 14. Teixeira, D. L., Hözel, M. J. & Machado Filho, L. C. P., Designing better water troughs 2. Surface area and height, but not depth, influence dairy cows' preference. Applied Animal Behaviour Science, Årgang 96, pp Thomsen, P. T., Dahl-Pedersen, K. & Jensen, H. E., Necropsy as a means to gain additional information about causes of dairy cow deaths. Journal of Dairy Science, 95(10), pp Thomsen, P. T. & Sørensen, J. T., Euthanasia of Danish dairy cows evaluated in two questionnaire surveys. Acta Veterinaria Scandinavica, Årgang 50. Thüer, S. et al., Effect of local anaesthesia on short- and long-term pain induced to two bloodless castration methods in calves. The Veterinary Journal, Årgang 173, pp Tizard, I., Sickness behavior, its mechanisms and significance. Animal Health Research Reviews, 9(1), pp Tucker, C. B. et al., Effects of shelter and body condition on the behaviour and physioolgy of dairy cattle in winter. Applied Animal Behaviour Science, Årgang 105, pp Van laer, E. et al., Wintertime use of natural versus artivicial shelter by cattle in nature reserves in temperate areas. Applied Animal Behaviour Science, Årgang 163, pp Inger Lund Overgaard, 2015 Side 54

55 Waiblinger, S., Knierim, U. & Winckler, C., The Development of an Epidemoplogically Based On-Farm Welfare Assessment System for use with Dairy Cows. Acta Agriculturæ Scandinavica, Sectio A, Animal Science 2001: Supplement(30 ), pp Waiblinger, S. & Windschnurer, I., Assessment of general fearfulness in dairy cows and fattening bulls. I: B. Forkman & L. Keeling, red. Assessment of Animal Welfare Measures for Dairy Cattle, Beef Bulls and Veal Calves. Welfare Quality Reports No. 11. s.l.:welfare Quality, pp Wassmuth, R., Wallbaum, F. & Langholz, H.-J., Outdoor wintering of suckler cows in low mountain ranges. Livestock Production Science, Årgang 61, pp Webster, J., Stewart, M., Rogers, A. & Verkerk, G., Assessment of welfare from physiological and behavioural responses of New Zealand dairy cows exposed to cold and wet conditions. Animal Welfare, Årgang 17, pp Welfare Quality, Project overview - Project Leaflet Welfare Quality. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den ]. Welfare Quality, Assesment protocol for cattle, Lelystad: Welfare Quality Consortium. Wikipedia, den frie encyklopædi, u.d. Telos. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den ]. Windschnurer, I., Boivin, X. & Waiblinger, S., Assessment of human-animal relationschips in fattening bulls. I: B. Forkman & L. Keeling, red. Assessment of Animal Welfare Measures for Dairy Cattle, Beef Bulls and Veal Calves. Welfare Quality Reports No. 11. s.l.:welfare Quality, pp Young, B. A., Walker, B., E, D. A. & Walker, V. A., Physiological adaptation to the environment. Journal of animal science, Årgang 67, pp Inger Lund Overgaard, 2015 Side 55