Prisen for klimasikring

Transkript

1 Prisen for klimasikring Politikerseminar om klimatilpasning i kommunerne 27. April 2017 Jarl Krausing International chef Danmarks grønne tænketank jk@concito.dk

2 NASA, 2017 Næst-varmeste marts nogensinde (efter 2016)

3 Vi skal i Danmark i 0 i 2050 hvis vi skal nå 2 grader Vi skal i Danmark i 0 omkring 2040 hvis vi skal nå 1,5 grader Inertien sætter ind: Klimaforandringer kommer uanset hvad

4 Stor kompleksitet i risikohåndteringen Klimatilpasning er i Danmark primært et spørgsmål om forvaltning af et mere volatilt vandkredsløb Men vi ved grundlæggende ikke nok om udledningsscenarier (hvad der sker efter 2050), og om usikkerheden på især havvand Og vi ved SLET ikke nok på aktør niveau om samspillet mellem de koblede risici i det hydrologiske kredsløb.og hvad sker der egentligt efter år 2100? CONCITO, 2017

5 SEORS: risiko for 30 % mere vand, ændrede nedbørsmønstre, højere intensitet

6 Kysterosionen frem mod 2065 Baseret på havvandsstigningen frem mod 2065 med middelværdi af 0,3 og 0,4 meter i de to scenarier. Naturlig erosion øges i snit 70 %. Det medfører indrykning: Vestkysten: 64 meter i snit Indre kyster: 35 meter i snit Nogle steder medfører det klitgennembrud hvis vi ikke gør noget.

7 SWIPE 2017 (Arktisk Råd) Arktis vil bidrage med centimeter til den globale vandstandsstigning i år Smeltevand fra arktiske gletsjere og indlandsisen bidrager med mere end en tredjedel af den globale vandstandsstigning. Tykkelsen på havisen er faldet med 65 procent siden Mellem 2011 og 2014 mistede indlandsisen i Grønland 375 gigatons is om året Arktis bliver sommerisfrit i slutningen af 2030'erne. Reduktion i Grønlandspumpen kan ændre vejret i Danmark

8 Tipping point og inerti i klimasystemet? Afledte dilemmaer: Overimplementer / underimplementer? Hvordan bygger vi oven på kystsikringen? Hvilke arealer skal ud af kommuneplanen? Hvilke eksisterende områder skal vi opgive? Hvordan fordeler vi regningen / nytten? Hvordan organiserer vi os mest effektivt / billigst?

9 De store skybrudshændelser og seneste stormflodshændelser er kun begyndelsen på et samlet øget risikobillede i hele vandhjulet. Få overblik over hele risikoen, og prioriter i hele vandhjulet Regnvand først, havvand næst Og ind imellem, de koblede eller sammenfaldende hændelser. Del viden, arbejd på tværs Kilde: København Kommunes Skybrudsplan CONCITOs egen - men rudimentære - undersøgelse viser 157 danske kystbyer potentielt stormflodstruede i år 2100.

10 CONCITO undersøgelse: Kortlægningspraksis i 67 kommuner i hele landet Kortlægning skal ske i hele vandhjulet, og det sker langt fra. Alle vandtyper og deres samspil ændrer sig med klimaet Derfor også øgede risiko for koblede / sammenfaldende hændelser Store forskelle i praksis på tværs af landet. Dårlig sammenhæng med udpegning og skadesstatistik

11 CONCITO undersøgelse: Samarbejdspraksis i 67 kommuner kortlagt Der skal samarbejdes om delte vandløb, samt fælles kyststrækninger. Helhedsløsninger Men svært: For eksempel Værebro Å. Samarbejder på tværs af kommunegrænser mest udbredt hvor regionen er mere proaktiv

12 Den globale klimatilpasnings risiko / omkostning er enorm flere opgørelser Stern Review, 2006: Mellem 5 og 20 % af GDP OECD 2015: Mellem 3 % og 10 % af BNP. Citibank 2016: Cost of inaction: $44 billioner i 2060 LSE, 2016: Finansielle aktiver mister $2,5 billioner i værdi. UNDP 2016: $12 billioner hvis vi ikke gør noget Også Europa vil oppebære store skadesomkostninger se EU SEORS, 2016 Klima-ekstremer har i perioden kostet EEA landene 400 mia. Og de er vokset fra årligt 7,6 mia. i 1980 erne til årligt 13,7 mia. i 2000 erne Danmark har 2. højeste omkostning per borger, 3.højste per kvadratkilometer Frem til år 2100 vil det vokse til årligt 190 mia.(scenarie A1B) (1,8 % velfærdstab) Skaden vil være højst i Sydeuropa

13 SEORS, 2016

14 Om medfinansieringsordningen MST-undersøgelsen: Analyse af 104 medfinansieringsprojekter mellem 2013 og 2016 viser at traditionelle løsninger er fire gange dyrere. Vores egne analyse viser også, at: LAR giver muligheder, men løsninger har også sine begrænsninger Ca. 50 % af kommunerne mener at medfinansieringskravet på 25 % har opsættende virkning. Ordningen er ikke hensigtsmæssig. Kun ca. 25 % af kommunerne har beskrevet hvordan tilpasningsindsatsen skal finansieres kan skyldes tidligt stadie. Kun ca. 10 % af kommunerne har udarbejdet CBA som basis for valg af indsatser. Næsten alle (97%) har ambition om at indtænke merværdi-hensyn.

15 Nogle grundlæggende observationer i klimatilpasningens tilrettelæggelse Hvorfor har vi ikke en strategisk forskningsindsats på hele vandhjulet og på tværs af fagligheder? Hvorfor har vi ikke et fælles nationalt klimascenarie at forholde os til? Hvorfor har vi ikke en stærkere koordineret rådgivning / understøttelse af kommunerne fra en koalition af nøgleaktører? Hvorfor er klimatilpasningen ikke organiseret i vandoplande, vanddistrikter eller anden regional / kollektiv ramme? Hvorfor er klimatilpasningen ikke også forankret i vandrammedirektivets gennemførelse? Hvordan håndterer vi interessekonflikten mellem land og by? Hvorfor har vi ikke en helhedsløsnings-baseret tilgang på kyster og fælles vandoplande? Hvorfor inddrager / ansvarspådrager vi ikke borgeren i højere grad? Hvorfor har vi ikke ensartede finansieringsprincipper i klimatilpasningen på tværs af alle vandtyper?