Velkommen til Workshop omkring at bevare sin mentale kapacitet i lægegerningen. Autoriseret psykolog Lars Hugo Sørensen

Transkript

1 Velkommen til Workshop omkring at bevare sin mentale kapacitet i lægegerningen Autoriseret psykolog Lars Hugo Sørensen

2 Hvorfor fokus på mental kapacitet/ mentalhygiejne? Flere og flere oplever at blive belastet eller brænde ud i omsorgsarbejde (Isdal,P mfl.) Mange sætter for tiden fokus på belastningen og hvordan vi undgår at udvikle skader. Omsorgstræthed - til - udbrændthed refleksioner over kontinum eks. har op mod 60% psykologer depressive episoder i løbet af karrieren Bebreber: Compassion fatigue: en naturlig træthed ved omsorgsarbejde - kan varierer i intensitet Udbrændthed: en tilstand, hvor man er blevet slidt så meget at man er færdig Sekundær traume: tilstand, hvor man eks oplever traumereaktioner, som følelses, tanke eller visuelle flashbacks til historier man har arbejdet med. (Isdal,P) Stress: - kroppens naturlige tilstand, når sanserne fanger noget der kræver ekstra opmærksomhed alarm - fra 0-10 eller fra ro til panik Belastningsreaktion: en akut psykisk overbelastning Tilpasningsreaktion psykisk/fysiologisk overbelastning efter lang tids eksponering eks. længervarende stress ( Odgen, J.)

3 Livsstilsmål /livsønske Aut.psykolog Lars Hugo Sørensen Værdier/politik Borge Opgavebåret relation Ansat borger Kærlighedsmediet borger

4 Professionsrollen Person person person Opgave binding Borger Opgave ansat Rolle Aut.psykolog Lars Hugo Sørensen

5 Personligheds/fagligheds/rolle model Privat Intuition Følelser og værdier Fag Uddan. Rammer/ lovgivn. Refleksion Spor af opvækst Erfaringer metode Aut.psykolog Lars Hugo Sørensen

6 Rolle og kontekstbevidsthed som beskyttende faktorer At være i rolle, kan eksempelvis beskrives, som værende metabevidst eller metamentaliserende En metafor kunne eks. være at man har en personlig drone, der følger en og holder øje med omgivelser, borgertype, opgave, relationelle hændelser, indre stemninger og tanker. Så lang tid dronen er oppe er man professionel, men hvis den mister batteri - man udtrættes, så mister man langsom rollen. Ved opgaver med højt psykisk pres, og dermed store krav til at containe - kan dronen tappes hurtigere. Hvad gør vi så? ;-)

7 Professionelt omsorgsarbejde - perspektiver til refleksion At yde professionel omsorg, kan betyde at yde mere omsorg end gennemsnitligt Hjælpearbejde kan indbefatte bevidning/empatisk resonans i forhold til både emotionel og somatisk lidelse Interaktion i opgaver med borgere med somatiske eller psykologiske udfordringer, kan indbefatte høj psykisk belastning på den professionelle Mennesker der vælger at arbejde med professionel omsorg, kan i udgangspunktet være mere sårbare qua at de grundlæggende er mindre selviske og mere omsorgsvillige end gennemsnittet (Fiegley, C.R. 2005) Fra Traumeforskningen ved vi, at bl.a. positionen afmægtigt vidne har stor belastningspotentiale, og ikke sjældent er den en del af de sagsforløb, der belaster fagpersoner Personlighed og egen historie ( den forbudte dør ) kan påvirke graden af psykisk belastning/slitage i omsorgsarbejdet graden af selvbevidsthed og deraf mulighed for grænsedragning og egenomsorg er individuel

8 Professionelt omsorgsarbejde - perspektiver til refleksion Spejlneuron teori - hvad gør at jeg føler det den anden føler? projektioner i et kropsligt lys vi er som mennekser skabt til at reagere på hinandens signaler - de betyder noget mavefornemmelse som sand reaktion at være professionel betyder nogle gange at vi må handle imod det vi mærker eks. en truende borger, man skal bevare den profesionelle rolle og bevare etik og faglighed At vi mærker eller berøres af andres smerte er ikke en personlig svaghed, men et menneskeligt træk

9 Model for egenomsorg Med udgangspunkt i tilknytningsteori og udviklingspsykologi. er modellen bygget op med en metaforik: Den bevidste krop (voksne, modne, refleksive) Den underbevidste krop ( den sansende, intuitive, instinktive) gennemgang på tavle se billede

10

11 Egenomsog/mentalhygiejne punkt form Efter situationen: 1. hvad mærker du? 2. hvilken følelse? 3. hvad hænger følelsen sammen med 4. hvad gør den ved dig? 5. hvad har du brug for /behov ved denne følelse. 6. BEVIDST KOBLET HANDLING 1. Du gør noget bevidst, for at tilgodese det behov der hænger sammen med den/de aktuelle situationer.

12 Perspektiver på det kollegiale felt Hvordan er vores mentale kultur? Passer vi på vores psykiske trivsel? Hvilket sprog bruger vi? OBS - sproget skaber det, det nævner Peter Lang: hvad vil du skabe? Og bruger du det sprog, der skal til for at skabe det? Balancen i trivsels opmærksomhed For lidt, vi individualiseres og oplever at vi er sårbare og kommer i tvivl om vores faglighed For meget, vi får åbnet for meget hele tiden, uden ramme. Det kan i sig selv blive en bealstningskultur

13 Litteratur At knytte og bryde nære bånd : Bowlby, J Allen, J.G: Mentalisering og tilknytningsrelationer 2014 Compassion Fatigue: An Expert Interview With Charles R. Figley, MS, PhD October 17, 2005 En sikker base : Bowlby, J Håndbog i belastningspsykologi : Høgsted, R Health Psychology: Ogden, Jane 2012 Hvorfor JEG føler det DU føler Bauer, J The body keeps the score : Kolk, Bessel Van der 2015 Medfølelsens pris : Isdal, Per 2018 The body remembers : Rothschild, Babette 2000 Smittet af andres traumer: PsyNyt/Dokumenter/doc/18926.pdf

14 Øvelse i fordybelse og ro Inspireret af Psykolog Inge Guldal De enkelte trin kan gentages flere gange 1. Knib øjnene hårdt sammen og hold maksimal spænding medens du tæller langsomt til 10 slip spænding og læg mærke til fornemmelsen af at slippe - blot mærk hvordan det er, at slippe 2. Spænd underansigtets muskler ved at lave et bredt smil og hold maksimal spænding medens du tæller langsomt til 10 slip spænding og læg mærke til fornemmelsen af at slippe - blot mærk hvordan det er, at slippe 3. løft skuldrene mod ørerne og hold maksimal spænding medens du tæller langsomt til 10 slip spænding og læg mærke til fornemmelsen af at slippe - blot mærk hvordan det er, at slippe 4. spænd dine baldemuskler, så du løfter dig lidt i sædet og hold maksimal spænding medens du tæller langsomt til 10 slip spænding og læg mærke til fornemmelsen af at slippe - blot mærk hvordan det er, at slippe 5. pres tæerne ned i gulvet, som om du skal grave dem ned i underlaget og hold maksimal spænding medens du tæller langsomt til 10 slip spænding og læg mærke til fornemmelsen af at slippe - blot mærk hvordan det er, at slippe

15 Refleksionsopgave Reflekter over din egen dagligdag, og tænk på en situation, som dagens oplæg sætter fokus på. Tænk den igennem med nogle af de tanker, der har været i oplægget og modellen for egenomsorg. Prøv at identificer nogle af de reaktioner/ følelser du har i sådan en situation. Hvilke behov ville du have? hvordan ville du kunne tage hånd om dem?

16 Træningsopgaver 1. Prøv at finde en god rytme i din vejrtrækning, og brug åndedrætsmeditationen, som er at lægge mærke til luftstrømmene der går ind og ud med fuld opmnærksomhed, til at træne fokus. Lad blot det ske, som sker, men vend tilbage til fokus på åndedrættet 2. 5 pkt øvelsen med opspænding efter denne visualisering af Safeplace/ sikkert sted. Find dit eget sikre rare sted og mærk om du kan finde fornemmelsen af at være her - jo flere gange du vender tilbage, desto nemmere bliver det (træning) 3. Silent Abreaction (hvis en person fylder evt. har overskredet grænser, truet mm. at man føler sin integritet krænket) - brug en af de måder du bedst kan bruge til at finde ro og fokus. Find evt. først dit safeplace og opsøg derfra personen på de indre scene - du vælger sted - mærk de følelser du bærer på situationen - lad dem komme til udtryk i en visualiseret handlling ( du må ikke slå ihjel ;-) ) når du er færdig, så giv den anden en gestus/gave til afsked. Vær bedre end