Beskæftigelsesplan Her er alle muligheder åbne. Herning

Transkript

1 Beskæftigelsesplan 2016 Her er alle muligheder åbne Herning

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning De beskæftigelsespolitiske udfordringer Beskæftigelsesministerens mål og indsatsområder Lokalpolitiske temaer, årsmål og strategier Øvrigt samarbejde med virksomhederne Borgere på kanten af arbejdsmarkedet Aktuelle temaer Beskæftigelsesplan 2016 Side 2 af 54

3 1. Indledning Formålet med Beskæftigelsesplanen er at afstikke retningen for den samlede beskæftigelsesindsats i Herning Kommune, og Beskæftigelsesplanen tager således afsæt i kortlægningen af de beskæftigelsespolitiske udfordringer - på kort og på langt sigt. Der tages også afsæt i Beskæftigelsesministerens udmeldte indsatsområder, hvor Herning forholder sig til, konkret hvilken udfordring, der er i Herning i forhold ministerens indsatsområder. Ud fra disse udfordringer formuleres lokalpolitiske mål, og disse mål er omdrejningspunktet for beskæftigelsesindsatsen i Herning Kommune. Beskæftigelsesindsatsen i 2016 skal sikre kontinuitet og sammenhæng i indsatsen for at få flest mulig i job på kort og på længere sigt en målrettet, men også bredspektret indsats med særlig fokus på, at unge under 25 år skal være i arbejde eller i uddannelse, nedbringelse af sygefravær og sygedagpengeudgifter samt styrke balancen imellem udbud og efterspørgsel efter kompetencer og arbejdskraft. Herudover vil der i 2016 være særlig fokus på at pleje og vedligeholde de mange og meget vigtige samarbejdsrelationer der er skabt imellem Beskæftigelsesafdelingens institutioner og de lokale virksomheder herunder virksomhedernes registreringer i Prognoseværktøjet, de uformelle drøftelser i regi af Prognosepanelet, den løbende forventningsafstemning i Jobcentrets Dialogforum og arbejdet for at styrke Industriens fremtidige rekrutteringsmuligheder. Tilblivelsen af Beskæftigelsesplanen er sket på baggrund af en tæt dialog imellem Beskæftigelsesudvalget og Beskæftigelsesrådet i Herning Kommune. I Beskæftigelsesafdelingen er der i sensommeren 2015 gennemført et Kick-off seminar for ledere i Beskæftigelsesafdelingen, og de enkelte afdelinger har desuden bidraget med sparring og gode råd omkring udarbejdelsen af Beskæftigelsesplanen. Denne dialog har bidraget til at kvalificere det samlede arbejde omkring Beskæftigelsesplanen og optimere mulighederne for at udmønte de vedtagne mål og indsatsområder i den daglige drift. Beskæftigelsesplanen er bygget op på følgende måde. Først i planen gives et overblik over de aktuelle og forventede beskæftigelsespolitiske udfordringer i Herning Kommune. Så gennemgås beskæftigelsesministerens udmeldte mål og indsatsområder for 2016, samt hvordan disse er tænkt ind i forhold til Herning Kommunes temaer og årsmål for indsatsen i Efterfølgende gennemgås de lokale temaer og årsmål for indsatsen i 2016 med en beskrivelse af nuværende indsatser og kommende initiativer fordelt på de 3 temaer og dertilhørende årsmål. Efter temaer og årsmål gives en status for det øvrige samarbejde med de lokale virk- Beskæftigelsesplan 2016 Side 3 af 54

4 somheder. Herefter gives en status og beskrivelse af indsatsen for borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Afslutningsvis indeholder beskæftigelsesplanen en redegørelse for temaer, der er særligt aktuelle i 2016 nemlig integrationsindsatsen og refusionsomlægningens betydning for indsatsen. Beskæftigelsesplan 2016 Side 4 af 54

5 2. De beskæftigelsespolitiske udfordringer 2.1 Sammenfatning Herning Kommune står over for en række vigtige beskæftigelsespolitiske udfordringer på kort og længere sigt. Blandt de vigtigste er følgende: Den forventede demografiske udvikling skærper behovet for at fastholde og inkludere alle de, som kan fastholdes og inkluderes på arbejdsmarkedet herunder også behovet for at minimere afgangen fra arbejdsmarkedet. Nogle brancher mister jobs andre brancher skaber jobs. Det er vigtigt, at udviklingen tænkes ind i vejledningen hos de aktører, som rådgiver unge, uddannelsessøgende, arbejdsløse og andre jobsøgende. Koncentrationen af mange forsikrede ledige på få a-kasser skærper yderligere behovet for at sætte fokus på faglig og geografisk mobilitet i vejlednings- og opkvalificeringsindsatsen. 74 % af kontanthjælpsmodtagerne er ikke jobparate på kortere sigt vil denne gruppe af kontanthjælpsmodtagere ikke - eller kun i meget ringe omfang - nyde godt af det igangværende opsving. Samtidig er der en risiko for, at lokale virksomheder mister vækst- og indtjeningsmuligheder på grund af mangel på arbejdskraft. Der ligger således en stor udfordring, i at få flere ikke jobparate løftet op til at være jobparate 90 % er ikke åbenlyst uddannelsesparate - 61 % er aktivitetsparate og har dermed lang vej til påbegyndelse af uddannelse. Der ligger en stor udfordring i at sikre, at flere bliver åbenlyst uddannelsesparate. I nedenstående afsnit gives en nærmere redegørelse for de vigtigste udfordringer i Herning Kommune på kort og længere sigt. Beskæftigelsesplan 2016 Side 5 af 54

6 2.2 Demografiske udfordringer Figur 1 viser udviklingen/ den forventede udvikling i befolkningens aldersmæssige sammensætning i Herning Kommune i perioden fra Figur 1 I 2015 boede der i alt personer i Herning Kommune indbyggertallet forventes at stige gradvist til i 2020, i 2020 og i Af figuren fremgår det herudover, at de årige forventes at udgøre en stadig mindre andel af befolkningen i Herning Kommune faldende fra 59,6 % i 2015 til forventet 52,7 % i Andelen af borgere over 65 år vil i samme periode være stigende, således at denne gruppe i 2040 forventes at udgøre 24,4 % af befolkningen gruppen udgør i dag 16,8 % af befolkningen. Den forventede demografiske udvikling skærper behovet for at fastholde og inkludere alle de, som kan fastholdes og inkluderes på arbejdsmarkedet herunder også at minimere afgangen fra arbejdsmarkedet. I denne sammenhæng skal det anføres, at den lovbestemte, gradvise stigning i pensionsalderen i sig selv bidrager til at reducere afgangen fra arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesplan 2016 Side 6 af 54

7 % af arbejdspladserne er koncentreret omkring Privat service, Offentlig service og Industri Figur 2 viser fordelingen af arbejdspladser på sektorniveau i henholdsvis Herning Kommune og i Region Midtjylland. Figur 2 Af figuren fremgår det, at 89 % af arbejdspladserne i Herning Kommune findes inden for områderne Privat service, Offentlig service og Industri. Det tilsvarende tal for Region Midtjylland er 90 %. Endvidere fremgår det, at arbejdspladser inden for Industrien udgør en lidt større andel af virksomhederne i Herning Kommune (15 %) end i Region Midtjylland som helhed (14%) Offentlig service repræsenterer tilsvarende en større andel af det samlede antal virksomheder i Region Midtjylland end i Herning Kommune. 2.4 Faldende antal arbejdspladser i perioden særligt inden for Industrien samt Bygge og anlæg Tabel 1 viser udviklingen i antallet af arbejdspladser fordelt på brancher i perioden Beskæftigelsesplan 2016 Side 7 af 54

8 Tabel 1 Antallet af arbejdspladser i Herning Kommune er faldet med 7 % i perioden fra i Region Midtjylland er antallet af arbejdspladser i samme periode faldet med 6 %. I både Herning Kommune og i Region Midtjylland gælder det, at de største tab af arbejdspladser findes inden for brancherne Industri, råstofindvind og forsyningsvirksomhed samt Bygge og anlæg. På trods af det markante fald i antallet af industriarbejdspladser (26 % i Herning Kommune) udgør arbejdspladserne i industrien dog 15,6 % af arbejdspladserne i Herning Kommune, og industrien er målt på antal arbejdspladser - dermed stadig den 3. største branche i Herning Kommune. Inden for brancherne Ejendomshandel og udlejning og Offentlig administration, undervisning og sundhed har der været en stigning i beskæftigelsen på hhv. 12 % og 4 % i Herning Kommune. 2.5 Faldende ledighed og faldende langtidsledighed men også en faldende arbejdsstyrke Figur 3 viser andelen af fuldtidsledige i henholdsvis Herning Kommune og i Region Midtjylland. Beskæftigelsesplan 2016 Side 8 af 54

9 Figur 3 Af figur 3 fremgår det, at ledighedsprocenten, opgjort på fuldtidsledige, er faldet konstant (med undtagelse af almindeligt forekommende sæsonudsving) i perioden fra januar 2013 til januar 2015, hvor andelen af fuldtidsledige udgjorde 3,9 % i Herning Kommune og 4,1 % i Region Midtjylland. Figur 4 viser udviklingen i langtidsledigheden defineret som antal personer som har været ledige i min. 80 % af tiden de seneste 12 mdr. - i Herning Kommune og i Region Midtjylland. Beskæftigelsesplan 2016 Side 9 af 54

10 Figur 4 Af figur 4 fremgår det, at antallet af langtidsledige har været faldende i såvel Herning Kommune som i Region Midtjylland. I Herning Kommune er antallet af langtidsledige faldet fra 684 i januar 2013 til 415 i december 2014 et fald på 39 %. Som det fremgår af ovenstående figurer modsvares faldet i antallet af arbejdspladser ikke af en tilsvarende stigning i ledigheden. Dette skyldes overvejende, at der er sket et markant fald i arbejdsstyrken i Herning Kommune, jf. nedenstående figur 5. Beskæftigelsesplan 2016 Side 10 af 54

11 Figur 5 Figur 5 viser, at der har været et fald i arbejdsstyrken i Herning Kommune i hele perioden fra fra ca i arbejdsstyrken i 2008 til ca i arbejdsstyrken i Store grupper af forsikrede ledige koncentreret på få a-kasser Figur 6 viser antallet af ledige efter a-kasse tilhørsforhold. Figur 6 Beskæftigelsesplan 2016 Side 11 af 54

12 Af figur 6 fremgår det, at a-kasserne Krifa, 3F, HK, og FOA i nævnte rækkefølge repræsenterer flest forsikrede ledige det gælder såvel ved opgørelsen i april 2014 som ved opgørelsen i april Antallet af ledige fra disse fire a-kasser udgør samlet set ca. 46 % af samtlige forsikrede ledige. Koncentrationen af mange ledige på få a-kasser har været gennemgående i en længere årrække, og koncentrationen skærper behovet for at sætte yderligere fokus på faglig og geografisk mobilitet i vejlednings- og opkvalificeringsindsatsen, således at ledige vedholdende motiveres til at søge job/ kvalificere sig til søge job i brancher med jobåbninger. 2.7 Kontanthjælp 74 % er ikke jobparate Figur 7 viser kontanthjælpsmodtagere dvs. ledige over 30 år samt ledige under 30 år med uddannelse - fordelt på visitationskategori pr. april Figur 7 Af figur 7 fremgår det, at 26 % af kontanthjælpsmodtagerne i Herning Kommune visiteres jobparate, mens 74 % visiteres aktivitetsparate. Disse tal svarer præcist til tallene for hele landet. I Region Midtjylland som helhed visiteres 79 % aktivitetsparate 21 % visiteres jobparate. Beskæftigelsesplan 2016 Side 12 af 54

13 Det forhold, at 74 % af kontanthjælpsmodtagerne ikke er jobparate er en meget stor udfordring: Dels vil denne gruppe af kontanthjælpsmodtagere ikke - eller kun i meget ringe omfang - nyde godt af det igangværende opsving, og dels kan det betyde, at lokale virksomheder mister vækst- og indtjeningsmuligheder på grund af mangel på arbejdskraft alternativet for virksomhederne vil være at importere arbejdskraft. 2.8 Uddannelseshjælp. 90 % er ikke åbenlyst uddannelsesparate - 61 % er aktivitetsparate og har dermed lang vej til påbegyndelse af uddannelse. Figur 8 viser modtagere af uddannelseshjælp fordelt efter visitationskategori Figur 8 Modtagere af uddannelseshjælp er unge ledige under 30 år, som ikke har en kompetencegivende uddannelse. Af figur 8 fremgår det, at 10 % af modtagerne af uddannelseshjælp i Herning Kommune visiteres åbenlyst uddannelsesparate, 29 % visiteres uddannelsesparate og 61 % visiteres aktivitetsparate sidstnævnte har lang vej til påbegyndelse af uddannelse. I Region Midtjylland visiteres 9 % åbenlyst uddannelsesparate i hele landet visiteres 7 % åbenlyst uddannelsesparate. Beskæftigelsesplan 2016 Side 13 af 54

14 3. Beskæftigelsesministerens mål og indsatsområder 3.1 Sammenfatning Et andet centralt element i beskæftigelsesindsatsen er Beskæftigelsesministerens udmelding af mål og indsatsområder for det kommende år. Beskæftigelsesministeren udmelder hvert år et antal mål for beskæftigelsesindsatsen. Disse mål skal lægges til grund, når de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i Jobcentret tilrettelægger beskæftigelsesindsatsen. De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen må således i planlægningen af det kommende års indsats tage højde for ministerens udmeldte mål. Beskæftigelsesministeren har for 2016 udmeldt 4 beskæftigelsespolitiske mål. I nedenstående skema ses en oplistning af disse mål, samt hvordan de er tænkt ind i Herning Kommunes temaer og årsmål for Beskæftigelsesministerens mål for 2016 Temaer og årsmål Herning Kommune 1. Flere unge skal have en uddannelse Tema: Unge under 25 år skal være i uddannelse eller arbejde. 2. Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal Tema: Fokus på sygefravær tættere eller ind på arbejdsmarkedet bl.a. gennem en styrket tværfaglig indsats. Tema: Unge under 25 år skal være i uddannelse eller arbejde. 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes Tema: Balance mellem udbud og efterspørgsel efter kompetencer og arbejdskraft. 4. Indsatsen for bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder skal styrkes Tema: Balance mellem udbud og efterspørgsel efter kompetencer og arbejdskraft. Ministerens udmeldte mål for 2016 gennemgås i det følgende. Beskæftigelsesplan 2016 Side 14 af 54

15 3.2 Indsatsområde 1: Flere unge skal have en uddannelse Ministeren motiverer dette indsatsområde på følgende vis: Uddannelse er en afgørende forudsætning for at fastholde en solid tilknytning til arbejdsmarkedet både nu og i fremtiden. Derfor skal der fortsat være fokus på at understøtte kontanthjælpsreformens intention om, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, der kan give dem de nødvendige kompetencer til at komme i beskæftigelse. Nytilkomne unge indvandrere og flygtninge under 30 år uden uddannelse skal fremover fra starten af integrationsprogrammet have en indsats med uddannelsesfokus. For unge med særlige faglige, sociale eller helbredsmæssige behov, herunder unge med funktionsnedsættelse, skal der være den nødvendige hjælp og støtte til at opnå en uddannelse. Figur 9 90% Uddannelseshjælp og kontanthjælp fordeling på visitationskategorier (fuldtidspersoner jan-aug 2015) 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Uddannelsesparat Åbenlys uddannelsesparat Aktivitetsparat Jobparat Aktivitetsparat Udannelseshjælp Kontanthjælp BR Midtjylland Herning Kilde: jobindsats.dk Beskæftigelsesplan 2016 Side 15 af 54

16 Ovenstående figur viser visitationsfordelingen blandt unge ikke-forsikrede ledige under 30 år på uddannelses- og kontanthjælp i perioden januar-august 2015 for Herning og Midtjylland. Det ses, at fordelingen mellem visitationskategorierne i Herning er meget lig fordelingen for Midtjylland. Unge under 30 år, der hverken har gennemført en erhvervsuddannelse, en erhvervsgrunduddannelse (egu) eller en videregående uddannelse visiteres efter 1. januar 2014 til uddannelseshjælp. I parentesen fremgår antal fuldtidspersoner i de tre visitations-kategorier i Herning i perioden januar til august 2015 Åbenlyst uddannelsesparate (66) Uddannelsesparate (186) Aktivitetsparate (415) Uoplyst (11) Uddannelseshjælp i alt (678) I alt var der altså i perioden januar-august ikke-forsikrede ledige fuldtidspersoner under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Unge under 30 år, med en erhvervskompetencegivende uddannelse, visiteres efter 1. januar til kontanthjælp som enten jobparat eller aktivitetsparat. (I parentesen fremgår antal fuldtidspersoner i de to visitationskategorier i januar-august 2015) Jobparate (24) Aktivitetsparate (106) Uoplyst (26) Kontanthjælp under 30 år i alt (156) I Herning var der i alt 834 unge under 30 år på enten uddannelseshjælp eller kontanthjælp i januar-august 2015, heraf var de 678 svarende til 81% uden en kompetencegivende uddannelse. Til sammenligning var antallet af unge kontanthjælpsmodtagere i Herning før kontanthjælpsreformen (januar august 2013) på 856. I perioden januar juli 2015 var der samtidig 395 forsikrede ledige (fuldtidspersoner) under 30 år. Der foreligger ikke umiddelbart oplysninger om denne gruppe af lediges uddannelsesniveau, men gruppen af forsikrede ledige under 25 år består sandsynligvis overvejende af unge med en kompetencegivende uddannelse, da tidligere manuelle optællinger har vist, at kun ca. 10% af denne gruppe var uden erhvervskompetencegivende uddannelse. For gruppen af årige forsikrede ledige foreligger der ikke tilsvarende viden om uddannelsesniveauet. Beskæftigelsesplan 2016 Side 16 af 54

17 Figur 10 Andelen af ydelsesmodtagere unge under 30 år, der påbegynder en uddannelse efter endt ydelse 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 Jan 2012 Aug 2012 Jan 2013 Aug 2013 Jan 2014 Aug 2014 Jan 2015 Hele landet RAR Vestjylland Herning Kilde: jobindsats.dk Nationalt har man valgt at følge op på ministermålet ved at bruge andelen af ydelsesmodtagere (a-dagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kontant- og uddannelseshjælp) under 30 år, der påbegynder en uddannelse senest en måned efter afsluttet ledighedsforløb, som en indikator på, hvor mange unge ledige, der påbegynder en uddannelse. Ovenstående figur viser således, hvor stor en del af det samlede antal ledige under 30 år, der påbegynder en uddannelse. Der vises kun data for januar og august måned, da det er de to måneder, hvor langt flest påbegynder en uddannelse. Det ses, at Herning Kommune fra januar 2012 til januar 2014 har haft en lavere andel af unge ledige, der har påbegyndt en uddannelse end landet som helhed og Vestjylland. Det ses dog også, at Herning Kommune i august 2014 havde en andel af unge ledige, der påbegyndte en uddannelse på niveau med både hele landet og Vestjylland, mens Herning Kommune i januar 2015 havde en højere andel end landet som helhed og Vestjylland. Det er fortsat yderst relevant at have et særligt fokus på, at sikre at flest muligt unge får en uddannelse. Herning Kommune har traditionelt været kendetegnet ved at have en relativ høj andel af personer med grundskolen som højest gennemførte uddannelse. Det er desuden centralt at bremse tilgangen til uddannelseshjælp blandt de unge. Unge, der har tidlig debut på offentlig forsørgelse, kan fremadrettet have større problemer med at få en uddannelse Beskæftigelsesplan 2016 Side 17 af 54

18 eller opnå en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet end andre unge. Foruden den opprioriterede ungeindsats, som blev iværksat i første halvår af 2014, er der desuden i Herning Kommune i 2015 iværksat et tværsektorielt samarbejde om at sikre uddannelse til alle unge. Beskæftigelsesudvalget i Herning Kommune har derfor valgt at fastholde det lokalpolitiske tema, om at unge under 25 år skal være i uddannelse eller arbejde, og dette dækker den væsentligste udfordring for Herning i forhold til ministerens målsætning. I Herning Kommune er fokus altså især på de årige, da en målrettet indsats for at mindske ledigheden og styrke uddannelsesfokus for denne gruppe også gerne på sigt skulle medvirke til, at der bliver færre ledige under Indsatsområde 2: Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere ind på arbejdsmarkedet bl.a. gennem en styrket tværfaglig indsats. Ministeren motiverer dette indsatsområde på følgende vis: Beskæftigelsesgraden er betydeligt lavere blandt nogle grupper end andre. Det gælder eksempelvis personer med funktionsnedsættelse, herunder psykiske lidelser, samt gruppen af indvandrere og flygtninge. Årsagen kan blandt andet være, at nogle borgere i udkanten af arbejdsmarkedet har sammensatte problemer, der kræver en tværfaglig indsats. Det er således afgørende for implementeringen af både reformen af førtidspension, og fleksjob, kontanthjælpsreformen, reformen af sygedagpenge og styrket integrationsindsats for nytilkomne flygtninge og familiesammenførte, at Kommunerne prioriterer en forebyggende, helhedsorienteret og tværfaglig indsats. Det skal blandt andet understøtte, at flere kan deltage i forløb på virksomheder og dermed styrke chancen for på sigt at få et ordinært job. Tabel 2. Indsatsområde 2: Område RAR Vestjylland Herning Antal langtidsforsørgede Mar 2014 Mar 2015 Udvikling i % marts marts 2015 Langtidsforsørgede som andel af alle forsørgede, pct. Mar 2014 Mar 2015 Udvikling i % marts marts ,1% 15,2 16,1 6% ,6% 13,3 15,1 14% Kilde: jobindsats.dk Beskæftigelsesplan 2016 Side 18 af 54

19 Ovenstående tabel viser, at Herning Kommune fra marts 2014 til marts 2015 har oplevet en stigning i antal langtidsforsørgede, hvilket vil sige personer, der har modtaget offentlige forsørgelsesydelser (førtidspension er dog undtaget) i minimum 3 sammenhængende år. Denne stigning er væsentlig højere, end den tilsvarende stigning for Vestjylland. Samtidig har Herning Kommune i samme periode oplevet en stigning i de langtidsforsørgedes andel af alle forsørgede, som er væsentlig højere end den tilsvarende stigning i Vestjylland. I marts 2015 udgjorde de langtidsforsørgede i Herning Kommune således 15,1% af alle forsørgede, men Herning har dog fortsat en lavere andel af langtidsforsørgede end Vestjylland som helhed. Figur 11 Ressourceforl øb; 74 Revalidering; 29 Langtidsforsørgede fordelt på nuværende ydelse marts 2015 Ledighedsyde lse; 63 A-dagpenge; 26 Arbejdsmarke dsydelse; 35 Sygedagpeng e; 42 Uddannelses hjælp; 153 Kontanthjælp ; 528 Kilde: jobindsats.dk Ovenstående figur viser antallet af langtidsforsørgede i marts 2015 fordelt på daværende ydelse. Det ses, at langt størstedelen af de langtidsforsørgede i marts 2015 modtog kontanteller uddannelseshjælp. Beskæftigelsesplan 2016 Side 19 af 54

20 Figur 12 Figur 13 Kilde: jobindsats.dk De to ovenstående figurer viser de langtidsforsørgede i Herning Kommune i marts 2015 fordelt på køn og på alder. Det ses, at der en væsentligt højere andel af langtidsforsørgede kvinder end mænd, og at der en lidt højere andel af langtidsforsørgede over 40 år end under 40 år. En typisk langtidsforsørget i Herning Kommune er derfor en kvinde over 40 år, som modtager kontanthjælp. Mange af de borgere, der ender med at blive marginaliseret på arbejdsmarkedet starter med et sygedagpengeforløb. Det er derfor vigtigt at have fokus på forebyggelse for at undgå marginalisering. Beskæftigelsesudvalget har derfor for 2016 valgt fortsat at have fokus på sygefravær som et indsatsområde herunder med bl.a. et årsmål om at nedbringe sygefravær gennem styrket samarbejde med borgere og virksomheder. Ligesom indsatsområdet Unge under 25 år skal være i arbejde og uddannelse også sigter mod at forebygge, at unge havner i langvarig forsørgelse. Disse indsatsområder har derved sammenhæng til ministerens målsætning om en forebyggende indsats for at modvirke marginalisering. Beskæftigelsesplan 2016 Side 20 af 54

21 3.4 Indsatsområde 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes Ministeren motiverer dette indsatsområde på følgende vis: Langtidsledigheden er fortsat en stor udfordring idet borgere, der tilbringer længere perioder i ledighed har sværere end andre ved at genvinde fodfæste på arbejdsmarkedet. Det gælder særligt seniorer, der har en større risiko for at ende i langtidsledighed end andre ledige. Udfordringen med langtidsledighed skal også ses i lyset af den toårige dagpengeperiode, der stiller yderligere krav om en tidlig og forebyggende indsats. Beskæftigelsesreformen har som et væsentligt formål at forebygge og nedbringe langtidsledigheden gennem en tidlig individuel indsats, der kan ruste den enkelte til varig beskæftigelse. Det forudsætter blandt andet en styrket indsats for målrettet at opkvalificere og uddanne de ledige, der har mindst uddannelse, så de får de nødvendige kompetencer og kan komme tilbage på arbejdsmarkedet Figur 14 Antal langtidsledige fuldtidspersoner Antal langtidsledige fuldtidsperoner Lineær (Antal langtidsledige fuldtidsperoner) Kilde: jobindsats.dk *langtidsledige er personer, der har været ledig mindst 80% af tiden det seneste år. Den aktuelle status for ministerens indsatsområde 3 viser, at langtidsledigheden i Herning Kommune er faldet markant i perioden januar 2013 juni 2015 svarende til et fald på 56%, mens der i samme periode for landet som helhed har været et fald i antallet af langtidsledige fuldtidspersoner på 38% I juni 2015 var i alt 350 fuldtidspersoner i Herning langtidsledige. De langtidsledige i Herning Kommune kendetegnes ved følgende: Beskæftigelsesplan 2016 Side 21 af 54

22 Ikke-forsikrede ledige udgør en stigende andel af de langtidsledige. I januar 2013 udgjorde gruppen under 1% af de langtidsledige i Herning, mens det i juni 2015 var 22% af de langtidsledige, der var ikke-forsikrede. Der er mange a-kasser med få eller ingen langtidsledige. 57% af de langtidsledige i juni 2015 var kvinder De langtidsledige er stort set jævnt fordelt på aldersgrupper. I juni 2015 var 49% af de langtidsledige således under 40 år, mens 51% af de langtidsledige var over 40 år. Antallet af langtidsledige i Herning var i juni 2015 højest blandt kontanthjælpsmodtagere (192 personer), og for forsikrede ledige organiseret i 3F (25), HK (23) og KRIFA (18). Blandt disse grupper er risikoen for langtidsledighed højest blandt kontanthjælpsmodtagere, hvor 40,6% af de ledighedsberørte er langtidsledige. Andelen af ledighedsberørte medlemmer, der er langtidsledige, er 15% i 3F, 9% i KRIFA og 18% i HK. Det seneste års udvikling i langtidsledigheden i Herning kendetegnes ved at andelen og antallet af langtidsledige dagpengemodtagere falder, mens andelen og antallet af langtidsledige ikke-forsikrede ledige stiger. Beskæftigelsesudvalget har for 2016 valgt temaet Balance mellem udbud og efterspørgsel efter kompetencer og arbejdskraft. Dette tema rummer også fokus på at modvirke langtidsledighed, ligesom den generelle beskæftigelsesindsats i Herning Kommune sigter mod at modvirke langtidsledighed. Refusionsreformen, der træder i kraft 1. januar 2016, er desuden med til at give øget fokus på at nedbringe antallet af langtidsledige, da Kommunen fremover modtager høj refusion for nyledige, mens refusionen falder gradvist, jo længere en borger er ledig. 3.5 Indsatsområde 4: Indsatsen for bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder skal styrkes Ministeren motiverer dette indsatsområde på følgende vis: Der er behov for at styrke jobcentrenes samarbejde med virksomhederne for herigennem at kunne levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft samt uddannelse og opkvalificering. Der er også et stærkt behov for at arbejde målrettet med at undgå fremtidige flaskehalse på arbejdsmarkedet. Et godt samarbejde mellem jobcentrene og virksomhederne er desuden afgørende for at kunne tilbyde flere udsatte borgere en virksomhedsrettet indsats samt at fastholde personer med nedsat arbejdsevne eller sygdom på deres arbejdsplads. Beskæftigelsesplan 2016 Side 22 af 54

23 Beskæftigelsesudvalget har for 2016 udpeget indsatsområdet Balance mellem udbud og efterspørgsel efter kompetencer og arbejdskraft, der rummer fokus på at sikre, at virksomhederne kan få den arbejdskraft, som de har brug for, og at de ledige har de kompetencer, som virksomhederne efterspørger. Dette tema dækker ministerens målsætning. Desuden er det i Beskæftigelsesplanens kapitel 5 beskrevet, på hvilke områder Herning Kommunes beskæftigelsesindsats i øvrigt arbejder med at styrke samarbejdet med virksomhederne. Beskæftigelsesplan 2016 Side 23 af 54

24 4. Lokalpolitiske temaer, årsmål og strategier 4.1 Sammenfatning Den følgende tabel viser en oversigt over indsatsområder og årsmål på beskæftigelsesområdet. Tabellen indgår også i Herning Kommunes budget. Serviceområde Fokusområde Tema Mål Veje til målet 17 Forsørgelse og Beskæftigelse Unge Unge under 25 år skal være i uddannelse eller arbejde. Årsmål i 2016: 1. Ledigheden for unge under 25 år skal ned på landsgennemsnittet For unge forsikrede ledige Alle unge forsikrede nyledige deltager i et grundforløb med henblik på at kvalificere den unges jobsøgning Fokus på den virksomhedsrettede indsats Hyppig kontakt og opfølgning Aktivering i individuel tilrettelagt indsats efter 6 måneders ledighed For unge åbenlyst uddannelsesparate Udarbejdelse af uddannelsesplan, uddannelsesvejledning, jobsøgning samt fokus på den unges ret og pligt Først og fremmest selvforsørgelse og ellers aktivering i nyttejob frem til uddannelsesstart For unge uddannelsesparate UU-vejledning på Produktionsskolen for unge, der ønsker at søge uddannelseshjælp Tæt samarbejde med Produktionsskolen for at fastholde de unges uddannelsesfokus i et arbejdsrelateret ungemiljø Hyppig og individuel kontakt og løbende deltagelse i tilbud For unge aktivitetsparate Den unge mødes med klare krav, forventninger, respekt og forståelse Deltagelse i 14 dages introforløb med det formål at give en tidlig introduktion til mulige aktiviteter med henblik på at kvalificere indsatsen for den unge aktivitetsparate Mentorstøtte til alle med behov for mentor Serviceområde Fokusområde Tema Mål 17 Forsørgelse og Beskæftigelse Sygefravær Fokus på sygefravær Årsmål 2016: 1. Sygedagpengeudgifter skal ned på landsgennemsnittet 2. Sygefraværet nedbringes gennem styrket samarbejde med borgere og virksomheder Beskæftigelsesplan 2016 Side 24 af 54

25 Veje til målet - Projekt om nedsat varighed i sygedagpengesager via omorganisering af sygefraværsindsatsen, optimering af sagsgange, produktionsplanlægning, kompetenceudvikling og medarbejderinvolvering - Tidlig tværfaglig indsats, som er et tværfagligt team, som er tilrådighed for rådgiver og borger med henblik på at få lavet en god plan for indsatsen tidligst muligt og sikre borgerinddragelse - Jobafklaringsforløb, hvor sygemeldte der ikke kan få forlænget sygedagpenge visiteres til ved. 22 sygefraværsuge og herved bevarer en forsørgelsesydelse - Styrket information til virksomheder, fagorganisationer og borgere om mulighederne for samarbejde fra første sygefraværsdag via fasttrack ordningen - Flere revalideringsforløb indenfor lovens rammer med henblik på at forbedre den sygemeldtes muligheder for varig tilknytning til arbejdsmarkedet - Via samarbejde med virksomheder og fagorganisationer organisationer, afsøges muligheder for forebyggelse af sygefravær indenfor sygedagpengeopfølgningens rammer Serviceområde Fokusområde Tema 17 Forsørgelse og Beskæftigelse Balance på arbejdsmarkedet Balance mellem udbud og efterspørgsel efter kompetencer og arbejdskraft Mål Årsmål 2016: 1. Balancen mellem udbud og efterspørgsel efter kompetencer og arbejdskraft fremmes gennem styrket tværgående samarbejde Veje til målet Kendskabet til virksomhedernes efterspørgsel efter kompetencer og arbejdskraft på kort og langt sigt: Prognoseværktøjet Brugen af overvågningsredskabet byggeinformation Prognosepanelet videndeling, dialog og handling på tværs af aktører Forventet analyse af de rekrutteringsmæssige udfordringer/ Vestalliancen Løbende, tæt dialog med virksomhederne Koordinering på tværs af Jobcentrene Vejlednings- og aktiveringsindsatsen målrettes virksomhedernes behov på kort og langt sigt: Jobrotationsindsatsen Industrien som karrierevej En styrket indsats for særligt udsatte grupper Beskæftigelsesplan 2016 Side 25 af 54

26 4.2 Vision I Herning Kommune skal indsatsen på beskæftigelsesområdet tage afsæt i såvel de aktuelle udfordringer samt de fremtidige udfordringer heriblandt forventet efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft. Uddannelsesniveauet i arbejdsstyrken i Herning Kommune skal løftes, fordi virksomhederne vil efterspørge det, og fordi Herning-egnen har et mindre efterslæb på det felt. Men det betyder ikke, at produktionsvirksomhederne bliver glemt. En del af Herning-egnens DNA er evnen til at producere varer af høj kvalitet. Industrien er derfor fortsat en karrierevej for de unge. Vi har i allerhøjeste grad behov for den faglærte, kvalitetsbevidste arbejdskraft. Brug for dygtige håndværkere på alle niveauer. Vi skal derfor have flere unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse. Særligt fokus vil byrådet have på ungeledigheden, som de senere år har været for høj. Allerede nu er en række initiativer sat i gang for at gøre noget ved problemet, og byrådet opfordrer til, at virksomhederne tager et medansvar for at løfte de yngste ledige ind på arbejdsmarkedet. Kommunen kan ikke løse opgaven alene. Og det er af afgørende betydning både socialt og økonomisk, at ungeledigheden falder i løbet af byrådsperioden. Byrådet vil i den forbindelse også være opmærksom på, at Herning Kommune vejleder de unge bedst muligt om ikke bare uddannelsesmuligheder, men også om erhvervs- og jobmuligheder. Også muligheden for at få et studiejob skal i fokus. Temaer på 3-5 års sigt De lokalpolitiske temaer består af de følgende tre: 1. Unge under 25 år skal være i uddannelse eller arbejde 2. Fokus på sygefravær 3. Fokus på balance mellem udbud og efterspørgsel efter kompetencer og arbejdskraft Til hvert af de tre temaer er der formuleret årsmål for 2016, samt strategier for indsatsen i de kommende år. Beskæftigelsesplan 2016 Side 26 af 54

27 4.3 Unge Tema: Unge under 25 år skal være i arbejde eller uddannelse Temaet for unge under 25 år rummer først og fremmest et mål om at sikre helhed i indsatserne på tværs af beskæftigelse og uddannelse. Samtidig drejer det sig også om, at sikre en individuelt tilpasset indsats for den unge, der også rummer tydelige krav til den unge. For de unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse, handler indsatsen især om at understøtte, at den unge påbegynder og gennemfører en uddannelse, der kan gøre den unge i stand til varigt at forsørge sig selv. Status I arbejdet med dette tema fokuseres på alle ledige under 25 år, der modtager enten a-dagpenge, kontant- eller uddannelseshjælp, uanset om de har eller ikke har problemer ud over ledighed. Den stigende ledighed, der har præget udviklingen i Herning siden efteråret 2008, har i høj grad også ramt unge under 25 år. Antallet af ledige unge under 25 år var således stigende fra 261 i marts 2008 til 812 i januar Fra januar 2014 er antallet af unge ledige dog faldet markant i Herning, så der i august 2015 var 671 unge ledige. Ungeledigheden i Herning Kommune var i august 2015 desuden næsten på niveau med landsgennemsnittet. Lidt under en fjerdedel af de ledige unge under 25 år er forsikrede ledige, lidt over en fjerdedel er uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, mens lidt under halvdelen er aktivitetsparate uddannelses- eller kontanthjælpsmodtagere. Tabel 4 Unge under 25 år: Fakta for målgruppen unge under 25 år Juli 2015 Unge modtagere af forsørgelsesydelser omregnet til fuldtidspersoner* i alt Antal fuldtidspersoner Andel af målgruppen % - heraf modtagere af a-dagpenge % - heraf modtagere af kontanthjælp - jobparate 4 1% - heraf modtagere af kontanthjælp aktivitetsparate** 68 10% - heraf modtagere af uddannelseshjælp uddannelsesparate % - heraf modtagere af uddannelseshjælp aktivitetsparate** % Kilde: jobindsats.dk * bruttoledige = passive og aktive, ** inkl. Uoplyst visitationskategori Beskæftigelsesplan 2016 Side 27 af 54

28 Indsatsen for forsikrede ledige under 25 år ligger i Jobcentrets ungeteam. Her bliver den unge visiteret til tilbud som fx virksomhedspraktik, løntilskud, eller kurser, hvor fokus især er på den virksomhedsrettede indsats afhængigt af den unges behov. Alle unge ledige i jobcenterets målgruppe deltager som udgangspunkt i et grundforløb med henblik på at kvalificere den unges jobsøgning. De unge forsikrede ledige deltager i de første seks måneder minimum i en jobsamtale med jobcenteret om måneden. Derudover kontakter jobcenteret den ledige telefonisk mellem jobsamtalerne, hvis ikke den unge har en klar plan for igen at blive selvforsørgende. Hvis den unge forsikrede ledige fortsat er ledig efter 6 måneder, vil den unge som udgangspunkt blive aktiveret i en indsats, der er individuelt tilrettelagt efter den unges behov for hjælp til at opnå selvforsørgelse, i resten af ledighedsperioden. Indsatsen for unge jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst og øvrige uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere ligger i Ungeenheden. I Ungeenheden mødes den unge af både uu-vejleder og beskæftigelsesmyndighed. Alle unge, der ønsker at søge uddannelseshjælp, bliver i dag henvist til uu-vejledning på Produktionsskolen. Via uu-vejledning bliver den unge herigennem motiveret til at starte i et forløb på Produktionsskolen, hvis den unge altså er i målgruppen for at deltage i et produktionsskoleforløb. De åbenlyst uddannelsesparate får besked om, at de som udgangspunkt skal forsørge sig selv, indtil de kan påbegynde en ungdomsuddannelse, og hvis ikke det er en mulighed, skal de hurtigst muligt i et nyttejob frem til uddannelsesstart. Den unge åbenlyst uddannelsesparate mødes inden for den første uge med krav om deltagelse i nytteindsats, der bliver etableret senest en uge herefter. Tiden frem til påbegyndelse af nytteindsats bruges til uddannelsesvejledning, jobsøgning, cv-vejledning, den unges ret og pligt samt udarbejdelse af en uddannelsesplan for den unge. De jobparate kontanthjælpsmodtagere modtager en individuel tilrettelagt indsats med hyppig opfølgning. Indsatsen består primært i tilbud om nytteindsats, men kan ved konkret behov også bestå af virksomhedspraktik, løntilskud eller vejledning og opkvalificering. De uddannelsesparate er i en hyppig og individuel tilrettelagt kontakt med ungeenheden, og deltager løbende i tilbud enten undervisningstilbud eller virksomhedspraktik/løntilskud med det formål at gøre den unge parat til at påbegynde en uddannelse eller for at afklare den unge i forhold til uddannelsesvalg, indtil den unge kan påbegynde en uddannelse. Beskæftigelsesplan 2016 Side 28 af 54

29 Indsatsen for de aktivitetsparate kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere varetages af Beskæftigelses- og Integrationscenter, hvor den unge visiteres til fra enten Ungeenheden eller fra Børne- og Familieafdelingen. Målet for indsatsen for unge aktivitetsparate er, at den unge kommer i uddannelse eller beskæftigelse, men grundet den unges barrierer kan vejen dertil være lang. Den aktivitetsparate unge vurderes ude af stand til at komme i uddannelse eller beskæftigelse indenfor 1 år og har brug for en koordineret specialindsats eventuelt i kombination med parallelindsatser. Alle unge aktivitetsparate bliver fremover aktiveret i tilbuddet Uddannelsessporet umiddelbart efter at have meldt sig ledig. Den koordinerende sagsbehandler har til opgave i samarbejde med den unge at udarbejde en plan, der sigter mod uddannelse eller beskæftigelse. I planen kan indgå indsatser af sundhedsmæssige, sociale og beskæftigelsesrettede aktiviteter. Den unge mødes med klare krav, forventninger, respekt og forståelse med henblik på at give den unge større ejerskab for det samlede forløb. I 2013 blev der udarbejdet en analyse af unge ledige i Herning Kommune. Med afsæt i denne analyse blev der i foråret 2014 vedtaget en opprioriteret ungeindsats, der også fastholdes og udvikles i Den nuværende indsats tager hermed afsæt i de mange anbefalinger og nye tiltag, der blev til med ungeanalysen. Nye initiativer Indsatsen for unge videreudvikles fortsat med afsæt i Ungeanalysen. I indsatsen er fokus på uddannelse for de unge uddannelseshjælpsmodtagere, og for de jobparate unge ligger fokus på arbejde. Indsatsen for at motivere og afklare de unge uddannelseshjælpsmodtagere til uddannelse skal udvikles og styrkes. Tilsvarende skal indsatsen for at fastholde unge i uddannelse styrkes. Til det formål er der etableret samarbejde omkring med især de lokale erhvervsuddannelser, ligesom at der i samarbejdet er særligt fokus på de frafaldstruede unge. Det meget tætte samarbejde med Produktionsskolen i forhold til de uddannelsesparate unge er med til at fastholde de unges uddannelsesfokus i et arbejdsrelateret ungemiljø. På Produktionsskolen har de unge siden august 2015 desuden kunne modtage undervisning i dansk, matematik, engelsk og andre fag, der er relevante for at højne den unges muligheder for at kunne påbegynde en erhvervsuddannelse. Ungeenheden har desuden i 2015 etableret et samarbejde med Hedebocenteret om en særlig indsats for en lille målgruppe af uddannelsesparate, der har særligt behov for tæt opfølgning, men samtidig har potentiale til at få praktikplads og komme i uddannelse. Dette tilbud fortsætter i Beskæftigelsesplan 2016 Side 29 af 54

30 Ungeenheden har i andet halvår af 2015 fået etableret en nyttejobbank, så der hele tiden er ledige nyttejobpladser til de åbenlyst uddannelsesparate for herved at kunne prioritere nyttejobs frem for virksomhedspraktik til de åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere. Den aktive linje i beskæftigelsesindsatsen skal fortsat styrkes med særligt fokus på den virksomhedsrettede indsats, og det skal gennem en håndholdt indsats sikres, at flere unge aktivitetsparate fastholder deres uddannelses- eller beskæftigelsesperspektiv. I Beskæftigelsesog Integrationscenter er der etableret en mentororganisering, der anvendes til alle unge aktivitetsparate med behov for mentorstøtte. Det er i Herning Kommune besluttet at styrke samarbejdet mellem de afdelinger, der arbejder med Beskæftigelse, Uddannelse og Erhverv. Et væsentligt element i dette samarbejde er det tværsektorielle projekt Uddannelse Herning. I regi af dette projekt skal der også arbejdes med at fremme, at unge uden uddannelse får en erhvervsuddannelse. Årsmål i 2016 Der er til temaet fastsat et årsmål, der har et bredt fokus på at få flest mulige unge ledige i uddannelse eller arbejde. Dette fokus rummer alle målgrupper af unge ledige, hvilket vil sige de forsikrede ledige, de jobparate kontanthjælpsmodtagere, de åbenlyst og øvrige uddannelsesparate samt de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Med følgende årsmål sikres en sammenhængende opprioriteret ungeindsats med fokus på at nedbringe ungeledigheden i Herning Kommune: Ledigheden for unge under 25 år skal ned på landsgennemsnittet Beskæftigelsesplan 2016 Side 30 af 54

31 4.4 Sygefravær Tema: Fokus på sygefravær Temaet fokus på sygefravær omhandler arbejdet med at sikre at den enkelte sygemeldte kommer tilbage på arbejdsmarkedet via en individuel tidlig tilrettelagt indsat. Desuden er der initiativer der er rettet imod virksomhederne med henblik på at forebygge sygefravær. CEB Center for Erhvervsklaring og Beskæftigelse har ansvaret for sygefraværsområdet i Herning Kommune. Status I Herning Kommune har andelen af sygemeldte ligget over landsgennemsnittet i flere år og er for første gang længe i Herning Kommune under landsgennemsnittet målt som andel af arbejdstyrken i juli og august Figur 15 Kilde: jobindsats.dk Sygedagpenge antal forløb fordelt på varighed af ydelsen Antallet af langvarige sygedagpengemodtagere har igennem en årerække været højt. I løbet af 2015 er dette tal knækket, således at antallet af sager i både intervallet uger, uger og 1 2 år er væsentligt reduceret. Det fremgår af nedenstående data er antallet er sygedagpengemodtager er reduceret. Det er fordi, der en ny ydelses jobafklaringsydelse, til de sygemeldte, der ikke længere opfylder betingelserne for sygedagpenge, men som fortsat er sygemeldte. Pr juli 2015 er der 250 borgere, som modtager denne ydelse. Jobafklaringsforløb er nærmere beskrevet senere i teksten Beskæftigelsesplan 2016 Side 31 af 54

32 Tabel 5 Antal forløb fordelt på varighed af ydelsen - SDP Sep 2014 Sep 2015 Under 2 uger uger uger uger uger uger uger uger år år Over 3 år Kilde: jobindsats.dk CEB udarbejder hvert år en rullende handleplan, som er styringsredskabet for udviklingen af hele sygefraværsområdet. I 2015 er hovedindsatserne: A. Jobfastholdelse B. Samarbejde Sundhed og Beskæftigelse C. Mødet med borger Jobfastholdelse Jobfastholdelse er et helt centralt begreb i sygefraværsområdets opgavevaretagelse, idet det bedste udgangspunkt for at støtte sygemeldte borgere i at blive raskmeldte er, at de fastholder deres nuværende ansættelsesforhold. Der arbejdes derfor på at begrænse sygefraværets omfang mest muligt bl.a. ved at udnytte mulighederne for delvis genoptagelse af arbejdet, og samtidig udnytte sygefraværsperioden til i samspil med borger og arbejdsplads evt. at arbejde med de faktorer, der har været medvirkende til at udløse sygemeldingen. Fravær fra jobbet udvikler sig over tid til at blive en selvstændig barriere for tilbagevenden til arbejdet. Projekt om nedsat varighed i sygedagpengesager Sammen med eksterne konsulenter gennemføres der i 2015 et projekt, der har til formål at reducere andelen af langvarige sager, der som tidligere nævnt er steget i løbet af det seneste Beskæftigelsesplan 2016 Side 32 af 54

33 år. Projektet har fokus på høj grad af medarbejderinvolveringer, optimering af sagsgange, produktionsplanlægning, funktionsbeskrivelser, servicestandarder, implementering af ny lovgivning samt kompetenceudvikling af medarbejderne. Projektet tænkes ind i sammenhæng med sygedagpengereformen. Projekt Tidlig tværfaglig indsats Der etableres et tidligt tværfagligt team som pilotprojekt i 2. halvår af Det tværfaglige team skal være til rådighed for rådgiver og borger tidligst muligt i forløbet med det formål at lægge en god plan for indsatsen og sikre optimal borgerinddragelse. Jobafklaringsforløb Med sygedagpengereformen følger en ny type forløb kaldet jobafklaringsforløb, der i indhold og opbygning minder meget om ressourceforløb. Jobafklaringsforløbene indeholder en koordineret indsats med henblik på at udvikle borgerens arbejdsevne for at understøtte videst mulig tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Borgere visiteres til jobafklaringsforløb v. 22. sygefraværsuge, hvis sygedagpengene ikke kan forlænges efter de 7 forlængelsesregler. Et jobafklaringsforløb er som udgangspunkt så kort som muligt og max løbe 2 år af gangen. Når et jobafklaringsforløb er godkendt får borgeren en koordinerende sagsbehandler. Der er i perioden til godkendt 263 borgere til jobafklaringsforløb. Projekt omkring Fast Track Indsatsen Som en del af sygedagpengereformen indføres også en fast-track-løsning, der indebærer, at såvel borger som arbejdsgiver kan anmode Kommunen om at iværksætte en ekstraordinær tidlig indsats for den sygemeldte. Der er i 2015 gennemført phonerkampagne til ca private virksomheder for at oplyse om fast track indsatsen og for at opbygge et netværk af virksomheder som modtager et nyhedsbrev 4 gange årligt fra CEB med information af særlig interesse for virksomheder. Netværket med nyhedsbreve videreføres i 2016 Samarbejde Sundhed og Beskæftigelse: Samarbejdet med sundhed er styrket i 2015 og helt konkret med Kommunens egen genoptræningsafdeling og med psykiatrien både lokalt og regionalt. I samarbejdet med genoptræningsafdelingen udvikles konkrete samarbejdsrelationer, som kan danne grundlag for fælles opgaveløsning. Endvidere videreudvikles samarbejdet med de private lægepraksisser i Kommunen. Samarbejdet med Genoptræningsafdelingen, Psykiatrien og Praktiserende læger bliver også i 2016 et fokusområde. Beskæftigelsesplan 2016 Side 33 af 54

34 Mødet med Borger I de senere år er der blevet arbejdet med at styrke relationen mellem borger og medarbejder gennem en stærkere borgerinddragelse. Dette er primært sket i form af projekter under temaet evaluering med borgerinddragelse. Samlingen af sygefraværsområdet i en fælles driftsenhed har givet helt nye muligheder for at lave sammenhængende forløb og aktivt inddrage borgeren fra først til sidst i processen. I 2015 er der arbejdet videre med temaet, så borgerne oplever en tydelig sammenhæng i deres forløb, at de bliver inddraget og selv tager ansvar for deres forløb. Implementering af sygedagpengereformen afføder et behov for ændret og forstærket informationsindsats til borgere og virksomheder. Resultatbaseret Styring og Evalueringsstruktur I regi af CEB-Projektet Resultatbaseret Styring og evalueringsstruktur er der udviklet et redskab til progressionsmåling. Målingerne bygger på borgernes angivelser af, i hvilket omfang de oplever at støtteaktiviteter bringer dem nærmere raskmelding og arbejdsmarked. Redskabet gør det muligt at trække oplysninger vedrørende effekten af indsatsen ud af materialet, dels til brug i dialogen med den enkelte borger og dels i forhold til effektvurderinger af de enkelte tilbudsaktiviteter. Erfaringerne med redskabet er rigtig gode i 2015 og anvendelsen af redskabet udbredes til hele sygefraværsområdet. Dette arbejde fortsætter i Flere revalideringsforløb inden for lovens rammer Herning Kommune ønsker at sætte fokus på revalidering og brancheskifte. I Herning skal indsatsen på beskæftigelsesområdet understøtte balance mellem udbud og efterspørgsel efter kompetencer og arbejdskraft. Derfor skal der være fokus på at forbedre borgernes muligheder for varig tilknytning til arbejdsmarkedet og sikre kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne, så der skabes merværdig og vækst i lokalsamfundet. Der er i 2.halvår af 2015 igangsat tiltag til styrkelse af brugen af flere revalideringstilkendelser inden for lovens rammer. Dette fortsætter i Nye initiativer: Initiativerne for at bringe sygedagpengeudgifterne ned på landsgennemsnittet samt nedbringe sygefravær gennem styrket samarbejde med borger og virksomheder i 2016 sker via: En videreførelse af allerede igangsatte initiativer herunder jobfastholdelse med nedbringelse af lange sygefraværssager, tidlig tværfaglig indsats, jobafklaringsforløb, Beskæftigelsesplan 2016 Side 34 af 54

35 Fast Track Ordning, samarbejde Beskæftigelse og Sundhed, mødet med borger, resultatbaseret styring og evalueringskultur og flere revalideringsforløb. Der bliver fokus på at begrænse sygefraværets omfang mest muligt bl.a. ved bedst muligt at udnytte mulighederne for delvis genoptagelse af arbejdet og udnytte sygefraværsperioden til i samspil med borger og arbejdsplads evt. at arbejde med de faktorer, der har været medvirkende til at udløse sygemeldingen Realiseringen af de muligheder, der ligger bag dette tankesæt, kan blive et betydeligt bidrag i bestræbelsen på at få sygemeldte borgere hurtigere tilbage i arbejde. Det vil også være nærliggende at føre bestræbelsen videre og i samarbejde med virksomhederne afsøge de muligheder af forebyggende karakter, som kan ligge inden for Sygedagpengeopfølgningens rammer. I 2016 lægges afgørende vægt på, at styrke samarbejdet med virksomhederne omkring mulighederne for at mindske medarbejderes sygefravær, gennem et gensidigt forpligtende samarbejde allerede fra første sygefraværsdag Årsmål 2016 Der vil i 2016 arbejdes på, at sygedagpengeudgifterne nedbringes og, at sygefraværet nedbringes igennem styrket fokus og samarbejde mellem den sygemeldte, virksomheden og Herning Kommune. I 2016 skal der fortsat være fokus på at nedbringe antallet af langvarigt offentligt forsørgede herunder tilgangen til førtidspension. Der er fastsat følgende mål: Sygedagpengeudgifter skal ned på landsgennemsnittet ingelse af sygefraværet forudsætter et tæt samarbejde med de lokale virksomheder både i Sygefraværet nedbringes gennem styrket samarbejde med borger og virksomheder forhold til det forebyggende arbejde og i forhold til håndteringen af konkrete sygdomsforløb. - Beskæftigelsesplan 2016 Side 35 af 54

36 4.4 Balancen på arbejdsmarkedet Tema: Balance mellem udbud og efterspørgsel efter kompetencer og arbejdskraft Indsatsområdet skal sikre størst mulig balance imellem udbud og efterspørgsel på kompetencer. Formålet er at sikre, at virksomhederne har rettidig adgang til de rette kvalifikationer og samtidig optimere mulighederne for, at jobåbningerne kommer den lokale arbejdskraft til gode herunder ikke mindst ledige og langtidsledige borgere i Herning Kommune. Indsatsen for at sikre størst mulig balance mellem udbud og efterspørgsel på kompetencer og arbejdskraft kræver handling på 5 niveauer: A. Det kommunale beskæftigelsespolitiske aktører skal have et godt kendskab til virksomhedernes efterspørgsel efter kompetencer og arbejdskraft på kort og langt sigt B. Jobcentret skal være i en løbende, tæt dialog med virksomheder om beskæftigelsessystemets muligheder for at understøtte virksomhederne i forbindelse med rekruttering af arbejdskraft, opkvalificering af ansatte og ved brugen af de beskæftigelsespolitiske redskaber herunder ansættelse med løntilskud og ansættelse i praktik mv. C. Der skal ske en tæt koordinering på tværs af jobcentrene, således at virksomhederne oplevet et professionelt, sammenhængende beredskab på tværs af nabokommuner. D. Vejlednings og aktiveringsindsatsen skal målrettes virksomhedernes behov på kort og på langt sigt. E. En styrket indsats for udsatte grupper på arbejdsmarkedet og uden for arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesplan 2016 Side 36 af 54

37 Status A. Kendskabet til virksomhedernes efterspørgsel efter kompetencer og arbejdskraft på kort og langt sigt Overvågningen af udviklingen på arbejdsmarkedet sker på centralt-, regionalt- og lokalt niveau. På centralt niveau sker overvågningen i regi af blandt andre Danmarks Statistik og Jobindsats.dk og på regionalt niveau udarbejder de regionale arbejdsmarkedskontorer, analyser af arbejdsmarkedsbalancen samt en række temabestemte analyser. På lokalt niveau har Herning Kommune taget en række initiativer, som skal styrke kendskabet til virksomhedernes efterspørgsel på kort og langt sigt. Prognoseværktøjet Beskæftigelsesafdelingen har i samarbejde med Ikast-Brande Kommune søsat prognoseværktøjet dette med henblik på at sikre en tæt overvågning af de lokale virksomheders forventninger til udviklingen i beskæftigelsen på kort og langt sigt. Prognoseværktøjet omfatter nu 226 lokale virksomheder, som 4 gange årligt indberetter de aktuelle forventninger. Virksomhedernes indberetninger videreformidles til alle relevante beskæftigelsespolitiske aktører herunder uddannelsesinstitutioner, a-kasser, faglige organisationer, andre aktører, virksomheder og brancheorganisationer. Jobcentret følger op over for de virksomheder, som har registreret forventninger om markante ændringer i beskæftigelsen. Dette med henblik på at bistå med virksomheden med de serviceydelser, som bedst muligt matcher virksomhedens behov i den konkrete situation. Brugen af overvågningsredskabet Byggeinformation Jobcentret gør brug af overvågningsredskabet Byggeinformation. Med brugen af Byggeinformation overvåger Jobcentret udbudsprocesserne omkring lokale bygge- og anlægsprojekter. Redskabet sikrer Jobcentret kendskab til kommende byggeprojekter på et meget tidligt tidspunkt, og Jobcentret får hermed også mulighed for at tage en tidlig dialog med virksomhederne omkring rekrutteringsbehov, kompetencekrav samt mulighederne for at gøre brug af beskæftigelsessystemets serviceydelser herunder jobformidling, ansættelse med løntilskud, brugen af praktik mv. Beskæftigelsesplan 2016 Side 37 af 54

38 Prognosepanelet videndeling, dialog og handling på tværs af aktører Der er etableret et prognosepanel med deltagelse af 35 virksomhedsledere, Erhvervsrådet, uddannelsesinstitutioner, faglige organisationer, a-kasser og Herning og Ikast-Brande Kommuner. Formålet med etableringen af prognosepanelet er at styrke videndeling, dialog og forventningsafstemning på tværs af aktørerne i forhold til de lokale udfordringer, således at der skabes det bedst mulige afsæt for tilrettelæggelsen af initiativer, som kan bidrage til at sikre lokal vækst og beskæftigelse fremadrettet. Drøftelserne i regi af Prognosepanelet bidrager således til at kvalificere og perspektivere viden om udviklingen på arbejdsmarkedet herunder kendskabet til potentielle flaskehalsproblemer. Deltagerne i Prognosepanelet mødes 2 gange årligt. Vestalliancen De 8 jobcentre i Herning, Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern, Holsebro, Struer, Lemvig, Skive og Viborg Kommuner har etableret et tæt samarbejde i regi af Vestalliancen der henvises til uddybende beskrivelse i nedenstående afsnit. Der pågår aktuelt drøftelser imellem Vestalliancen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) om, hvorledes vi i fællesskab kan kvalitetssikre analysesredskabet Arbejdsmarkedsbalancen, som udarbejdes af Arbejdsmarkedskontorerne under STAR. B. Løbende tæt dialog med virksomhederne Jobcentret er i løbende dialog med en lang række virksomheder i Herning Kommune, både i kraft af den bistand, som Jobcentret yder i forbindelse med rekrutteringer, og via den konkrete sagsbehandling i forbindelse med fastholdelse af allerede ansatte. Dialogen er også i form af den generelle udadvendte og opsøgende kontakt fra Beskæftigelsesafdelingens enheder; Jobcentret, Beskæftigelses- og Integrationscentret og CEB (Center for Erhvervsafklaring og Beskæftigelse). Herudover har jobcentrene i Herning og Ikast-Brande i samarbejde med Herningsholm Erhvervsskole/VEU-center MidtVest og Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande etableret et netværkssamarbejde om en koordineret virksomhedsindsats overfor små og mellemstore lokale virksomheder. Beskæftigelsesplan 2016 Side 38 af 54

39 Samarbejdet vil omfatte videndeling omkring de enkelte aktørers tilbud og kompetencer, løbende udvikling af den koordinerede virksomhedsindsats samt opbygning af fælles ånd, hvor aktørerne er ambassadører for hinandens produkter. Målene for samarbejdet er i 2015 og 2016: At virksomhederne oplever en lettere og øget adgang til kvalificeret arbejdskraft gennem de iværksatte initiativer i samarbejdet. At der opstår en øget henvisningsaktivitet mellem de tre systemer i forhold til de opgaver og mål, som de i forvejen har. At der gennemføres sambesøg, når dette er relevant. Udover ovenstående henvises til yderligere beskrivelse i afsnit 5 Øvrigt samarbejde med virksomhederne C. Koordinering på tværs af Jobcentrene - Vestalliancen De 8 jobcentre i Herning, Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern, Holsebro, Struer, Lemvig, Skive og Viborg Kommuner har etableret et tæt samarbejde i regi af Vestalliancen. Vestalliancen er iværksat med det formål, at understøtte et sammenhængende og dynamisk arbejdsmarked på tværs af Kommunerne. Vestalliancen har særlig fokus på koordinering og udarbejdelse af fælles standarder for god service på områderne rekruttering af arbejdskraft, fastholdelse, uddannelse og opkvalificering samt kompetenceudvikling af medarbejdere. Arbejdet i Vestalliancen er organiseret som følger: Vestchefgruppen de 8 jobcenterchefer: Dagsordensætter, drøfter og prioriterer initiativer på tværs af jobcentrene Arbejdsgruppen med deltagelse af én repræsentant fra hvert jobcenter betjener Vestchefgruppen. Sekretariatsbetjener, understøtter og koordinerer udmøntningen Tema-grupper på tværs af jobcentrene omsætter og indarbejder de prioriterede initiativer i den daglige opgavevaretagelse på tværs af jobcentrene Beskæftigelsesplan 2016 Side 39 af 54

40 D. Vejlednings- og aktiveringsindsatsen målrettes virksomhedernes behov på kort og på langt sigt. Jobcentrets tilrettelæggelse af aktiverings- og vejledningsindsats over for de ledige tager udgangspunkt i jobcentermedarbejdernes konkrete viden om aktuelle jobåbninger og kompetencekrav. Denne viden indkommer ad mange veje, herunder: Ved medarbejdernes kontakt med virksomhederne i forbindelse med jobformidling, brugen af ansættelse med løntilskud og praktik, assistance ved sygefravær, iværksættelse jobrotationsforløb mv. Ved virksomhedskontakten i forbindelse med opfølgning på virksomhedernes registreringer i Prognoseværktøjet Via sambesøg på virksomhederne med deltagelse af Jobcentret og Herningsholm Erhvervsskole Via kendskabet til resultaterne fra Prognoseværktøjet samtlige medarbejdere orienteres om virksomhedernes forventninger til udviklingen i beskæftigelsen på 3 og 12 mdr. sigt I Region Midtjylland gennemføres i de kommende år en række større bygge- og anlægsarbejder, og som følge heraf vil der være en stigende efterspørgsel efter blandt andre håndværkere med de rette kvalifikationer. I Herning Kommune gennemføres en række initiativer, som skal imødegå risikoen for, at der opstår egentlige flaskehalsproblemer herunder initiativer, som skal være med til at sikre, at også ledige får gavn af den stigende efterspørgsel efter arbejdskraft. Indsatsen på Jobrotationsområdet Jobcentret har ansat en Jobrotationsmedarbejder, som skal varetage det opsøgende arbejde i forhold til virksomhederne, minimere virksomhedernes adm. opgaver og sikre et smidigt og driftssikkert forløb samt sikre koordineringen med de øvrige involverede aktører herunder faglige organisationer, a-kasser og uddannelsesinstitutioner. I 2015 har der, opgjort pr. september 2015, været 84 igangværende jobrotationsprojekter med deltagelse af 349 beskæftigede i uddannelse og 118 rotationsvikarer. Beskæftigelsesplan 2016 Side 40 af 54

41 Projekt Industrien som karrierevej Det Lokale Beskæftigelsesråd afholdt i februar 2013 konferencen "Industrien - en karrierevej for unge" med deltagelse af erhvervsledere, erhvervsskoler, uddannelsesvejledere, politikere og andre nøglepersoner med indflydelse på unges valg af uddannelse. På konferencen blev der foreslået en lang række idéer til indsatser, som efterfølgende er samlet i opsamlingsnotat Industrien en karrierevej for unge. Udfordringer, aktører og handlingsmuligheder. Anbefalingerne fra konferencen er videreformidlet til de deltagende virksomheder, virksomhederne som registrerer i Prognoseværktøjet, deltagerne i Prognosepanelet m.fl. Herning Kommune har efterfølgende ansat en projektleder til et 3-årigt projekt på tværs af aktører inden for beskæftigelse, uddannelse og erhverv. Projektlederen arbejder bredt på tværs af de beskæftigelses-, uddannelses- og erhvervspolitiske aktører med følgende mål for øje: Flere unge skal ind på erhvervsuddannelserne Flere unge skal gennemføre en erhvervsuddannelse Flere kompetente unge skal vælge industrien Flere unge skal vælge rigtigt første gang Projektet skal således åbne de unges øjne for karriemulighederne inden for industrien, og herigennem bidrage til at imødegå truende flaskehalsproblemer. E. En styrket indsats for særligt udsatte grupper. At skabe balance på arbejdsmarkedet handler også om, at sikre at særligt udsatte grupper på arbejdsmarkedet forbliver i job og at udsatte grupper uden for arbejdsmarkedet kommer tilbage i job. Blandt udsatte grupper på arbejdsmarkedet er ufaglærte, som ikke har tidssvarende kompetencer, og som derfor kun i ringe omfang kan honorere virksomhedernes efterspørgsel på arbejdskraft. Langtidssygemeldte i et ansættelsesforhold er ligeledes blandt de særligt udsatte grupper på arbejdsmarkedet. Blandt udsatte grupper uden for arbejdsmarkedet er de ledige, som af meget forskellige årsager er ramt af længerevarende ledighed den langvarige ledighed kan skyldes manglende kompetencer, særlige fysiske-, psykiske- eller sociale problemer mv. Beskæftigelsesplan 2016 Side 41 af 54

42 Med Beskæftigelsesplan 2016 søger Herning Kommune at tilrettelægge den samlede beskæftigelsesindsats således, at der i størst muligt omfang tages udgangspunkt i individuelle behov herunder også de særlige behov, som kendetegner særligt udsatte grupper i forhold til arbejdsmarkedet. Der henvises i øvrigt til beskrivelsen i afsnit 4.2 og i kapitel 6. Nye initiativer Initiativerne for at sikre balance mellem udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft og kompetencer vil i 2016 bestå af: En videreførelse af allerede iværksatte initiativer herunder overvågningen i kraft af Prognoseværktøjet, drøftelserne i Prognosepanelet, indsatsen i regi af Industrien som Karrierevej, overvågningen via Byggeinformation, dialogen i kraft af Jobcentrets daglige kontakt med virksomheder og samarbejdet i regi af i Dialoggruppen. Iværksættelse af yderlige tiltag, som skal bidrage til at sikre balancen imellem udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft og kompetencer herunder brancherettede initiativer som skal styrke dialogen med virksomhederne og jobrotationsforløb som skal forebygge flaskehalsproblemer. Årsmål 2016 Herning Kommune vil i 2016 arbejde for at tilføre virksomhederne og de beskæftigede bedre kompetencer og for at give ledige arbejdserfaring og styrkede muligheder for at vende tilbage på arbejdsmarkedet. Der er fastsat følgende mål: Balancen mellem udbud og efterspørgsel efter kompetencer og arbejdskraft fremmes gennem styrket tværgående samarbejde Beskæftigelsesplan 2016 Side 42 af 54

43 5. Øvrigt samarbejde med virksomhederne 5.1 Sammenfatning Samarbejdet med virksomhederne har fokus på følgende: Kvalitetssikring af de tilbudte serviceydelser over for virksomhederne Løbende dialog med virksomhederne i regi af Prognoseværktøjet Temaorienterede drøftelser med virksomheder og andre samarbejdspartnere i regi af Prognosepanelet Samarbejde omkring brugen af virksomhedscentre for personer, som har behov for praktik og jobtræning Samarbejde med virksomhederne omkring sygemeldte og skadelidte (CEB) Samarbejde med Erhvervsrådet i Herning og Ikast-Brande Kommuner om løsning af konkrete opgaver Gennemførelse af ad hoc-temaundersøgelser Status Beskæftigelsesafdelingens vigtigste opgave i forhold til virksomhederne er at sikre, at den samlede beskæftigelsesindsats modsvarer virksomhedernes forventninger til arbejdskraftens kvalifikationer - på kort og på langt sigt. En af de afgørende forudsætninger for at Beskæftigelsesafdelingen kan løse denne opgave er, at Beskæftigelsesafdelingen og virksomhederne kontinuerligt indgår i en tæt dialog om de aktuelle udfordringer og handlingsmuligheder, således at der opnås en fælles forventningsafstemning i forhold til samarbejdet. Med udgangspunkt i dialogen med virksomhederne søger Beskæftigelsesafdelingen løbende at kvalitetssikre de enkelte serviceydelser herunder i forhold til: Jobformidling Annoncering af ledige stillinger Information om lovgivning, beskæftigelsespolitiske redskaber mv. Assistance i forbindelse med afskedigelser og varslinger Rekruttering til praktik- og løntilskudspladser mv. Beskæftigelsesplan 2016 Side 43 af 54

44 Via samarbejdet at skaffe plads til ledige, der har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet Iværksættelse af initiativer, som understøtter virksomhedernes muligheder for at fastholde særligt udsatte medarbejdere Løbende tilpasning af beskæftigelsesindsatsen i overensstemmelse med virksomhedernes aktuelle behov Dialoggruppen imellem Jobcentret og virksomhederne Der er etableret en dialoggruppe imellem udvalgte virksomheder og Jobcentret. Denne gruppe bidrager med en kvalitativ afdækning af virksomhedernes forventninger til Jobcentret, ligesom der i dialoggruppen også kan afstemmes forventninger. Det er helt centralt, at Jobcentret er med til at give virksomhederne et retvisende indtryk af situationen på arbejdsmarkedet, og at virksomhederne over for Jobcentret er med til at definere, hvad der for dem er relevant bistand til at løse rekrutterings- og fastholdelsesproblemer. Følgende temaer har blandt andre været på dagsordenen i dialoggruppen: Jobcentrets hjemmeside og hotline Samarbejdet imellem Jobcentret og virksomhederne om opfølgning på sygedagpengesager Virksomhedernes forventninger til Jobcentrets serviceydelser Prognoseredskabet Samarbejdet med virksomhederne om brugen af virksomhedspraktik Prognosepanelet videndeling, dialog og handling på tværs af aktører Der er etableret et prognosepanel med deltagelse af 35 virksomhedsledere, Erhvervsrådet, uddannelsesinstitutioner, faglige organisationer, a-kasser og Herning og Ikast-Brande Kommuner. Drøftelserne i regi af Prognosepanelet bidrager til at kvalificere og perspektivere viden om udviklingen på arbejdsmarkedet herunder kendskabet til potentielle flaskehalsproblemer. Der henvises endvidere til yderligere beskrivelse af Prognosepanelet i kapitel 4. Beskæftigelsesplan 2016 Side 44 af 54

45 Virksomhedscentre Der er indgået aftale med de lokale virksomheder om oprettelse af virksomhedscentre der er oprettet 30 virksomhedscentre med 134 træningspladser. Sygemeldte, skadelidte, varsling og opsigelse I forhold til sygemeldte, skadelidte, varsling og opsigelse er der taget følgende initiativer: Der er indgået samarbejdsaftaler med virksomhederne om praktikpladser for sygemeldte CEB stiller rådgivning til rådighed. Der er etableret hotline til psykiatrisk sygeplejerske Etablering af jobfastholdelsesteams Nyt virksomhedsrettet e-learningsprogram er udviklet i 2014 Virksomhedsrettede temaundersøgelser styrker afsættet for kvalificering af serviceydelser og indsats I regi af prognoseværktøjet er der gennemført særlige temaundersøgelser, som kortlægger virksomhedernes vurdering af de modtagne ydelser hos de kommunale aktører på beskæftigelsesområdet. Temaundersøgelserne skal sikre, at Beskæftigelsesafdelingen og de tilhørende kommunale institutioner løbende får viden om virksomhedernes oplevelse af de tilbudte ydelser og hermed det bedst mulige vidensmæssige afsæt for at kvalitetssikre ydelserne fremadrettet. Samarbejdet med Erhvervsrådet Herning Kommune og Erhvervsrådet i Herning & Ikast-Brande Kommuner er i løbende dialog og der er etableret et godt samarbejde på en række områder: Der er indgået aftale imellem Erhvervsafdelingen i Herning Kommune og Erhvervsrådet om, at Erhvervsrådet udfører konkrete opgaver for Herning Kommune Erhvervsrådet er repræsenteret i Beskæftigelsesrådet i Herning Kommune Erhvervsrådet er repræsenteret i Prognosepanelet Erhvervsrådet og Beskæftigelsesafdelingen samarbejder ad hoc i forbindelse med gennemførelse af konkrete initiativer Beskæftigelsesplan 2016 Side 45 af 54

46 Nye initiativer Som beskrevet i ovenstående har Beskæftigelsesafdelingen iværksat rigtigt mange nye initiativer med henblik på at styrke dialogen og samarbejdet med de lokale virksomheder. De iværksatte initiativer involverer et stort antal aktører, og opretholdelsen af de etablerede samarbejdsrelationer forudsætter, at disse vedholdende plejes og vedligeholdes. I 2016 vil der her udover i høj grad være fokus på at fastholde, vedligeholde og videreudvikle de etablerede samarbejdsfora og netværksrelationer, som er iværksat med henblik på at kvalitetssikre service og tilbud til virksomheder og borgere. Der henvises til beskrivelserne af nye initiativer under kapitel 4.4 Beskæftigelsesplan 2016 Side 46 af 54

47 6. Borgere på kanten af arbejdsmarkedet 6.1 Sammenfatning I dette afsnit beskrives status og indsats i 2016 for de borgere, der er længst væk fra arbejdsmarkedet og hvor der kan være behov for en særlig individuel og håndhold indsats for at bringe dem nærmere på arbejdsmarkedet. Der er tale om meget forskellige borgere, hvor der har været forsøgt forskellige indsatser uden at det har skabt en vedvarende og holdbar tilknytning til arbejdsmarkedet. Gruppen omfatter: Borgere i ressourceforløb Borgere der er ledige fra et fleksjob Langvarige kontanthjælpsmodtagere over 30 år 6.2. Borgere i ressourceforløb Status Målgruppen for ressourceforløb er borgere, hvor det er overvejende sandsynligt, at de i fravær af en særlig indsats vil ende på førtidspension. Med Reform af førtidspension og fleksjob, der trådte i kraft den 1. januar 2013, fulgte en ny sagstype - nemlig ressourceforløb med fokus på den enkelte og dennes ressourcer og hvor borgerens arbejdsevne skulle være i centrum. Dette skulle ske via en tværfaglig indsats, der tilpasses og målrettes den enkeltes behov Reformen havde desuden til formål at sikre at borgere under 40 år som udgangspunkt ikke skulle bevilliges førtidspension, men skulle tilbydes en individuelt tilrettelagt ressourceforløb og sikre at indsatsen koordineres mellem de forskellige instanser i og udenfor Kommunen. Borgere i et ressourceforløb skal have mulighed for at modtage en helhedsorienteret og længevarende indsats, der går på tværs af sektorer og som kan indeholde beskæftigelsesrettede, uddannelsesrettede, sociale og sundhedsmæssige tilbud. Ressourceforløbet kan indeholde indsatser, der kan stabilisere og forbedre borgerens fysiske, psykiske og sociale tilstand, således at denne efterfølgende kan indgå i aktiviteter efter Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats. Endvidere kan mentorstøtte, vejledning og opkvalificering, lønstilskud og virksomhedspraktik indgå i et ressourceforløb. Borgeren får en gennemgående og koordinerende sagsbehandler, der har ansvaret for at koordinere sagen på tværs af sektorer og lovgivningsområder. Der er i perioden oprettet 247 ressourceforløb. De primære ydelser inden ressourceforløb er sygedagpenge (46 %), kontanthjælp (25 %) og ledighedsydelse (11 %). Ressourceforløb har en varighed fra 1 5 år Beskæftigelsesplan 2016 Side 47 af 54

48 Indsatsen i 2016 Indsatsmulighederne indenfor lov om en aktiv beskæftigelsesindsats benyttes primært til denne målgruppe, der hvor det er muligt. Afdelingen som indstiller til ressourceforløbet, har efterfølgende myndighedsansvaret for borgeren 6.3 Borgere der er ledige fra fleksjob Status: Der er 223 på ledighedsydelse pr juni 2015, hvoraf 92 har en ledighed på 12 mdr. og derover Med reform af førtidspension og fleksjob der trådte i kraft den 1. januar 2013 er der ændrede regler i forhold til bevilling af fleksjob. Da pensionsreglerne er ændret så personer mellem som udgangspunkt ikke kan bevilliges førtidspension, kan er person med en meget lille arbejdsevne, blive godkendt til et fleksjob, hvis der er mulighed for at udvikle den pågældendes arbejdsevne. Borgere der er ledige fra et fleksjob eller endnu aldrig har været i et fleksjob har varige og væsentlige nedsat arbejdsevne Ledighedsydelse er en særlig ydelse til de personer, der er visiterede til et fleksjob og er ledige Der er indført nye visitationsregler, således af ledige fleksjobbere bliver indplaceret i matchgruppe 1,2 eller 3. Tabel 6 Match kategori Antal personer maj 2015 Match 1: Jobklar 150 Match 2: Indsatsklar 30 Match 3: Midlertidig passiv 32 Kilde: jobindsats.dk For de jobklare gælder, at de som udgangspunkt kun mangler et job. Der kan være behov for rådgivning og vejledning om lovgivning på området og forventningsafstemning i forholdt til aktiv jobsøgning. De bør klare sig selv med minimum støtte. De indsatsklare har udfordringer ud over det at få job og der kan være brug for enten en motiverende indsats eller hjælp til hvordan man søger et job. Der kan være sproglige barrierer enten grundet ordblindhed eller ringe danskkundskaber. Beskæftigelsesplan 2016 Side 48 af 54

49 De midlertidige passive har væsentligt større udfordringer og skal f.eks. have hjælp til jobansøgninger og støtte til at begå sig ved en jobsamtale. Det er borgere med væsentlige skånehensyn og som ligger lavt i forhold til effektiv timetal. I mulighedskataloget vedr. Budget 2016 blev det besluttet, at der sker en omlægning af indsatsen for ledige fleksjobbere via optimering af indsatsen for de borgere, der har været på ledighedsydelse i over 18 måneder. I forslaget indgår nedlæggelse af 2 kommunale tilbud og ressourcerne til de ledige fleksjobbere overføres til Jobcentret, som har det samlede ansvar for aktiviteterne til denne gruppe med undtagelse af tilkøb af eksterne pladser, som lovgivningen stiller krav om. Indsatsen i 2016 Indsatserne i forhold til borgere, der er ledige fra et fleksjob har til formål at styrke borgers kompetencer i forhold til at gå i fleksjob efter en kortere eller længere ledighedsperiode. Omfanget af den indsats der er nødvendigt afhænger af om borger er jobklar, indsatsklar eller midlertidig passiv. Der er en forventning om at jobklare ledighedsydelsesmodtagere klarer sig selv med mulighed for jobsøgningskursus og evt. sparring i forhold til jobsøgning. I forhold til indsatsklare ledighedsydelsesmodtagere vil indsatsen kræver større indsats med flere motiverende samtaler og flere praktikforløb. Gruppen af midlertidige passive har behov for en håndholdt indsats samt koordinering af indsatsen og en tæt individuel opfølgning. I forhold til denne gruppe kan anden aktør komme på tale. Der er et tæt samarbejde med Madværkstedet i Huset No7 i regi af Kultur- og Fritidsudvalget med henblik på at skabe for ca. 30 arbejdspladser for ledighedsydelsesmodtagere med lang ledighed i Langvarige kontanthjælpsmodtagere over 30 år Status Med kontanthjælpsreformen fra 2014 blev kontanthjælp afskaffet for alle under 30 år og erstattet med uddannelseshjælp. Samtidigt er der skabt et nyt kontanthjælpssystem for voksne. Beskæftigelsesplan 2016 Side 49 af 54

50 Tabel 7. I alt 522 Juli år 2-3 år Over 3 år år år år år år år år Kilde: jobindsats.dk Langvarige aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er personer, der har været ledige i minimum til 12 mdr. Gruppen omfatter de svageste ledige og har for manges vedkommende en kombination af komplekse udfordringer både fysisk, psykisk og/eller socialt Endvidere indgår borgere, som er i integrationsindsats ud over den 3 årige integrationsperiode også i denne gruppe. Der er i gruppen personer som har en så svag arbejdsidentitet, at det i sig selv bliver en yderligere barriere. Indsatsen i 2016 Indsatsen til kontanthjælpsmodtagere prioriteres i forhold til borgere med ledighed under 1 år med det formål at sikre, at disse borgere ikke ender i langvarig ledighed. Det prioriteres, at disse borgere er aktive primært i virksomhedsrettet aktivering, hvis det er muligt. Koordinerende sagsbehandler udarbejder sammen med borger den gode plan for forløbet. Der kan også tilbydes målrettet aktivering til borgere med ledighed over 12 måneder, som kan medvirke, og som medvirker tilstrækkeligt til, at der sker en udvikling ved hjælp af aktiveringstilbuddet. Der vil blive tilbudt aktivering til de borgere og i de perioder hvor tilbuddet gør en forskel i sagsforløbet og medvirker til, at borgeren kommer tættere på arbejdsmarkedet. Derudover tilbydes kontanthjælpsmodtagere med ledighed over 12 måneder det lovpligtige kontaktforløb, således at der med faste intervaller er dialog med borger om de fremtidige muligheder. Beskæftigelsesplan 2016 Side 50 af 54

51 7. Aktuelle temaer 7.1 Integrationsindsatsen Afsnittet er under udarbejdelse Beskæftigelsesudvalget har i efteråret 2015 drøftet udfordringer og handlingsmuligheder på integrationsområdet. På baggrund af disse drøftelser har Udvalget vedtaget en samlet strategi for Beskæftigelsesområdets integrationsindsats, og Udvalget har fastsat pejlemærker og prioriteringer indenfor følgende 4 temaområder: Boligplacering Danskuddannelsen Den beskæftigelsesrettede indsats Det frivillige arbejde Boligplacering Pejlemærker Beskrivelse afventer Udvalgets endelige behandling Prioriteringer Beskrivelse afventer Udvalgets endelige behandling Danskuddannelsen Pejlemærker Danskuddannelsen skal sikre, at flygtninge hurtigst muligt opnår tilstrækkelige sproglige færdigheder og samfundsforståelse, således at den enkelte får gode forudsætninger for at kunne klare sig på arbejdsmarkedet og i det civile samfund. Prioriteringer Beskæftigelsesudvalget prioriterer at fastholde den eksisterende strategi og praksis: Hurtig start på Danskuddannelsen Vekslen imellem 3 dage på uddannelse 2 dage i praktik Jobkonsulenter med fast base på Lærdansk Tæt samarbejde imellem Lærdansk og Herning og Ikast-Brande Kommuner Beskæftigelsesplan 2016 Side 51 af 54

52 Den beskæftigelsesrettede indsats Pejlemærker Formålet med den beskæftigelsesrettede indsats er, at flygtninge/ familiesammenførte bliver en del af arbejdsstyrken. Prioriteringer Beskæftigelsesudvalget prioriterer, at Lærdansk også fremover har rollen som en afgørende aktør i forhold til fremskaffelse af praktikpladser og løntilskudspladser. Udvalget prioriterer fortsat brugen af træningsværksteder hos Lærdansk samt ansættelsen af jobkonsulenter på Lærdansk. Det frivillige arbejde Pejlemærker Det frivillige arbejde skal formidle kontakt og bygge bro imellem flygtningen/familiesammenførte og danskere. Det frivillige arbejde skal endvidere informere om og introducere til lokale forhold herunder sundhedssystemet, foreningslivet, kulturelle institutioner mv. Prioriteringer Beskæftigelsesudvalget prioriterer, at der fokuseres på samarbejdet med større frivillige organisationer, der er så stærkt organiseret, at der kan indgås egentlige partnerskabsaftaler om samarbejdet. Udvalget prioriterer herudover at bringe lokale netværk i spil ad hoc. 7.2 Refusionsomlægningens betydning for indsatsen Den kommunale medfinansiering af udgifterne på beskæftigelsesområdet betyder, at Kommunerne gøres økonomisk medansvarlige for udgifterne på beskæftigelsesområdet. Udgiftsdelingen mellem Kommuner og staten giver på den måde Kommunerne et styrket økonomisk incitament til at løse kerneopgaven nemlig at sørge for, at flest muligt kommer i job eller uddannelse. Gode resultater af beskæftigelsesindsatsen er derfor den bedste vej til at sikre en god økonomi på området. Beskæftigelsesplan 2016 Side 52 af 54

53 Den nye refusionsmodel: Refusionssatserne er ens på tværs af alle ydelser og faldende over tid: Refusionstælleren nulstilles efter 1 års sammenlagt selvforsørgelse hvor der ikke modtages en offentlig forsørgelse inden for en referenceperiode på 3 år. Med den nye refusionsmodel drejes fokus fra at handle om aktiveringsgraden af forskellige målgrupper og anvendelsen af bestemte redskaber i indsatsen til fremover mere entydigt at være rettet mod resultater og effekter. Med de nye refusionsregler vil den andel af udgifterne, som finansieres af staten via refusionerne, ændre sig. Det betyder, at den kommunale medfinansieringsandel bliver større. Det giver i sig selv udslag i øget kommunaløkonomisk ansvar for udgifterne på beskæftigelsesområdet. Det giver også et skærpet incitament til at skabe bedre resultater. Beskæftigelsesindsatsen i Herning Kommune er selvsagt allerede i dag baseret på at sikre, at borgere der midlertidigt er ude af job, hurtigst og bedst muligt finder vej tilbage til job eller uddannelse. Refusionsreformen understreger dermed vigtigheden af, at fortsætte den retning, der allerede eksisterer i beskæftigelsesindsatsen. Det er således helt relevant i løbet af 2016 at fortsætte udviklingen af indsatsen. Relevante spørgsmål i dette udviklingsarbejde er blandt andet: Er der behov for at ændre den nuværende indsatsstrategi? o Får vi nok ud af den indsats vi giver er resultatskabelsen tilstrækkelig? o Hvilke sammenhænge mellem indsats og resultater kan vi identificere? o Giver vi i dag indsatser som ikke resulterer i job, uddannelse eller, at borgerens chancer for at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet øges? o Vil det hidtidige omfang af virksomhedsrettet indsats, vejledning og opkvalificering og mentor stadig være det rette fra 2016? o Er den virksomhedsrettede indsats tilstrækkelig målrettet og resultatskabende? o I hvilke situationer vil det fortsat være vigtigt at anvende vejledning og opkvalificering for at skabe resultater? o Er mentorindsatsen målrettet de rigtige målgrupper anvendes mentorer der, hvor de er nødvendige? Beskæftigelsesplan 2016 Side 53 af 54