2. Kulturforståelse. Kulturbegrebet
|
|
- Dorte Jakobsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 2. Kulturforståelse I dette kapitel præsenteres forskellige fortolkninger af kultur begrebet og bud på, hvordan man kan bruge kulturforståelse som integrerende faktor i undervisningen. Det kan give lærerne en bedre mulighed for at optræde som rollemodeller over for deres elever og samtidig være med til at skabe en reflekteret diskussion om kultur. Løbende i kapitlet præsen teres der forskel lige diskussionsøvelser. Mette vil gerne give et knus, men Anders lægger an til at ville trykke sin pande mod hendes. Fatima bukker med samlede hænder og griner, da Sofia prøver at give hende et kys på kinden. Rundt om i lokalet er alle ved at hilse på hinanden, men ikke mange kan blive enige om måden at gøre det på. Vi er midt i en hilseleg, hvor deltagerne ved hjælp af sedler er blevet instrueret i, hvordan de skal hilse på hinanden. Ganske få har fået den samme instruktion, så der er en stemning af kaos og lattermildhed, fordi en fremstrakt hånd bliver mødt af et ønske om at kysse på kinden og et par foldede hænderne foran brystet af et nik med hovedet. Det føles lidt fjollet at stå der og vifte med hånden, når ingen tager imod den. Legen giver deltagerne en sjov anledning til at tale om, hvordan vi møder andre og selv bliver mødt samt til at overveje det kulturelt betingede i vores møde med andre, og hvordan dette påvirker mødet. Kulturbegrebet Kultur har været et af omdrejningspunkterne i udviklingsprojektet Flerkulturel rummelighed i skolen. Mange lærere oplever, at de ved for lidt om de tosprogede elevers kulturer, og at det ofte er svært at tale om kultur uden at lade forskellene være det styrende. Dette kapitel giver forslag til, hvordan vi kan forstå kultur både som teoretisk størrelse og praktisk anvendeligt begreb. Formålet er at give 25
2 lærerne nogle konkrete redskaber i mødet med elever og deres forældre i en skole præget af flere kulturer. Den følgende model viser progressionen i udviklingsprojektets undervisning i kulturforståelse. Kultur som et magtfuldt begreb Kultur som container Kultur som forestilling Kultur som nation Kulturen har en kerne og særlige egenskaber Danskere har dansk kultur, fordi de er født i Danmark Kultur som geografisk afgrænset kasse Kultur forstås i modsætning til andre kulturer Danmarks grænser til andre lande definerer, hvad der er dansk Kultur som forestilling om et fællesskab Kultur er ideen om at være fælles om noget Vi er danskere, fordi vi forestiller os at være i et fællesskab med andre danskere Kultur som et magtfuldt begreb Udviklingsprojektet har valgt at kalde det kulturbegreb, der henviser til kultur som årsagsforklaring, for kultur som et magtfuldt begreb. Dette kommer for eksempel til udtryk, når konflikter forklares med: De blev uvenner og røg i totterne på hinanden, fordi de har forskellige kulturer. Herved tilskrives kultur en magt i sig selv, og der vil naturligt opstå et magtforhold mellem to kulturer. 26
3 Ud fra denne forståelse af kultur accepterer vi, at kultur kan være forklaringen på den manglende identifikation, vi kan føle i forholdet til andre. Vi er hver især en del af en kultur, som har mere eller mindre klare karakteristika. Når uenigheder bliver forklaret ved hjælp af kultur, kommer de til at fremtræde som uløselige. Kultur kommer i en sådan forklaring til at henvise til et fast nationalt tilhørsforhold. Der er således dansk kultur, fordi vi kommer fra Danmark, og svensk kultur, fordi svenskere kommer fra Sverige osv. Kultur som container For at komme ud over den foregående fastlåste forståelse af kultur har udviklingsprojektet arbejdet med at få eleverne til at reflektere over deres nationale tilhørsforhold. Det kan her være nyttigt at tage udgangspunkt i Steven Vertovecs såkaldte containermodel. Ifølge Vertovec er europæiske nationer opstået ud fra idealet om, at den sociale sammenhæng, det kulturelle Containermodel af nationen Social sammenhæng Kulturelt og nationalt tilhør samme sprog og kultur Deltagelse i nationens politiske kultur Geografiske grænser for nationen Administrative grænser for nationen Model efter idé af Camilla Vibe-Hastrup 27
4 tilhørsforhold og den politiske deltagelse findes inden for nationens geografiske og administrative grænser. Det er altså grænserne, der er bestemmende for nationen. Det er kun dem, der bor inden for grænserne, som deler kultur og socialt fællesskab og har ret til at deltage i statens politiske liv. Containermodellen er kun en model og ikke nødvendigvis virkeligheden. Modellen forklarer, hvorfor borgere i nationen kun forventes at føle tilhør til én og samme nation. I en sådan nationsforståelse forventes det, at borgerne taler det nationale sprog og deler en fælles national kultur. Ud fra containermodellen kan eksistensen af mere end én kultur inden for statens grænser opfattes som et modsætningsforhold. For at danne et læringsrum, hvor det er muligt at få eleverne til at reflektere over deres rolle, er det vigtigt, at undervisningen ikke kun har fokus på produkter. Der skal være fokus på refleksionen. Citat fra deltager i udviklingsprojektet Diskussion i klassen For at problematisere modellens kulturforståelse kan eleverne diskutere: Hvad er en nation? Hvad betyder det at tegne nogle geografiske grænser, så der sker en opdeling af folk? Er der tale om en forestillet virkelighed i containermodellens opfattelse af en nation? Kan man forestille sig, at en nation ideelt set kunne være helt anderledes? Findes der nationer i verden, hvor alle taler samme sprog? Spørgsmålene kan suppleres med at arbejde med elevernes stamtræer. Her viser det sig ofte, at der i mange elevers stamtræer optræder en mangfoldighed af mennesker, som kan spores tilbage til andre lande, nationer og regioner. Ofte vil en klasse ligesom en nation være mangfoldig. Kultur som forestilling Containermodellen er i udviklingsprojektet blevet problematiseret med forståelsen af kultur som forestilling. Benedict Andersons forstår nationer som forestillede, snarere end praktiske fællesskaber. (Hentet fra Imagined Communities ). Denne tanke indebærer, at det selv i små nationer som Danmark ikke er muligt at kende alle medlemmer af det nationale fællesskab. Fællesskabet er i stedet forestillet og ideologisk. Hvis man bor i Køge, kender man ikke nødvendigvis danskere 28
5 i Skagen eller i Tønder, men man har alligevel en idé om, at man deler fælles værdier og kultur. Dette forestillede fællesskab dannes gennem fortællinger af nationale historier fortalt i litteratur og gennem medierne. En nation er ofte baseret på ideologien om et homogent fællesskab, der er afgrænset fra andre homogene fællesskaber i andre lande. Det er ideen om fællesskabet, der skaber nationen. Grænsedragningen og vores begrænsede mulighed for at kende hele befolkningen gør, at vi må forestille os et fællesskab på nationalt plan. Vi kender ikke alle hinanden, men forestiller os alligevel, at vi hører sammen. Diskussion i klassen For at reflektere over forskellen på forestilling og virkelighed kan eleverne diskutere: Er eleverne i klassen over jer klogere, sjovere og smartere i tøjet end jer, eller findes der et hierarki på skolen, der danner en forestilling om, at de ældste elever er bedre end de yngre? Kan man for eksempel gøre nogen til et mobbeoffer ved at bagtale vedkommende hver dag og derved bruge sproget til at bekræfte en dårlig forestilling om personen? Er Dronningen og kongefamilien af en finere og klogere race end resten af Danmark, eller tillægger vi dem en rolle som kongefamilie, der gør dem anderledes? Hvad sker der, hvis vores forestillinger og virkeligheden ikke passer sammen? Kan man skabe en virkelighed på baggrund af en forestilling? Hvordan kan man forestille sig en nation som homogen? Hvad er lettest at ændre en forestilling eller virkeligheden? I arbejdet med at rumme flere kulturer i skolen kan det være givtigt at arbejde med, hvordan klassens elever, bevidst eller ubevidst, opfatter det danske nationale fællesskab. Hvad forventer vi, at mennesker skal gøre, tænke og vide for at være danske? Integration i forestillede homogene nationer Hvis vi tror, vi lever i en homogen nation, risikerer vi at få problemer med de kulturelle forskelligheder, som eksisterer både lokalt, regionalt og nationalt. Det bevirker også, at indvandrere med en anden etnisk oprindelse, en anden historie og et andet sprog kan opfattes som en modsætning til ideen om det homogene nationale fællesskab. Indvan- 29
6 drernes forskellighed udfordrer og kan derfor forstyrre vores forestilling om homogenitet og orden inden for nationen. Diskussion i klassen Præsenter og diskuter begreberne assimilation (at gøre lig), segregering (at adskille) og integration (at gøre hel). Gennemgå med eleverne, hvad de enkelte begreber indebærer, og find eksempler til at belyse de tre forskellige begreber. Fra teoretisk til praktisk anvendeligt kulturbegreb I udviklingsprojektet blev de tre eksisterende forestillinger af kultur diskuteret ud fra lektor i kommunikation ved Roskilde Universitetscenter, Iben Jensens kulturforståelse. Hun deler kultur op i to grundlæggende forskellige begreber, som hun kalder henholdsvis det beskrivende og det komplekse kulturbegreb. Det beskrivende kulturbegreb Arbejdsglæden stiger, når eleverne kan bruge deres kulturelle erfaringsbaggrund og identitet som ressource. Citat fra udviklingsprojektet Det beskrivende kulturbegreb indeholder den kulturforståelse, vi har beskæftiget os med i nationsøvelserne. Det er den kulturforståelse, som de fleste af os anvender til daglig. Både når vi møder mennesker, som vi føler os forskellige fra, og når vi rejser til andre lande. Det beskrivende kulturbegreb er godt til at strukturere verden ud fra. Det kan anvendes til at dele folkeslag og lande op i forskellige kategorier og dermed skabe overblik i en ellers kompleks verden. Det beskrivende kulturbegreb indebærer: At kultur er en afgrænset enhed, som ofte følger nationers grænser. At man vil søge at finde noget, man kan fastslå som for eksempel det særligt irakiske, det særligt danske, det særligt engelske osv. At alle i en nationalkultur deler værdier, regler og normer. At man kan forklare folks handlinger ud fra deres kulturbaggrund. 30
7 Det beskrivende kulturbegreb Kultur som afgrænset enhed, der ofte følger nationens grænser og bygger på ideen om fælles værdier og normer. Det komplekse kulturbegreb Kultur, forstået som noget man gør, frem for noget man har, som en dynamisk proces, der opstår mellem mennesker. Begrebets begrænsning i forhold til kulturmødet Det er ikke altid nok at ordne verden med udgangspunkt i det beskrivende kulturbegreb. Arrangementer og initiativer i forbindelse med integration bør have fokus på det alment menneskelige snarere end det etniske. Kulturmødet er først og fremmest et møde mellem forskellige mennesker. 31
8 Derfor kan det beskrivende kulturbegreb være en blindgyde, hvor forskelle, der ikke nødvendigvis har hold i virkel igheden, fastholdes. Bare fordi Aysuns forældre er af tyrkisk oprindelse, er det ikke sikkert, at hun går med tørklæde, og at hun faster. Hvis man som person skal føle sig inkluderet kulturelt og nationalt, skal man have indflydelse. Man skal undgå at reducere folks handlinger til deres kultur. Når Ismail hiver bolden ud af armene på Laura, er det ikke, fordi han er araber, men måske fordi han ikke kan bede om den på dansk eller gerne vil være med i legen. Erfaringer Det enkelte menneske skal i forgrunden frem for kulturen. Her kan to andre af udviklingsprojektets observationer fremhæves: Kultur kan bruges til at skabe sammenhold med nogen og udelukke andre. For at forstå andre mennesker bør man spørge åbent og fokusere på den enkelte person. Det komplekse kulturbegreb Kultur udvikler sig og ændres hele tiden. Citat fra udviklingsprojektet Kultur kan ikke forhandles, kun forstås. Det komplekse kulturbegreb er formuleret som en kritik af det beskrivende kulturbegreb, så det bedre rummer den mangfoldige og foranderlige verden, vi i dag lever i. Det komplekse kulturbegreb indebærer: At kultur ikke er noget, man har. At kultur er noget, man gør. At kultur er noget, som skabes mellem mennesker. At kultur altid er i forandring. At en persons handlinger ikke alene kan begrundes i personens kulturelle baggrund, da en lang række andre faktorer spiller ind, for eksempel køn, alder og uddannelse. Citat fra udviklingsprojektet Erfaringer fra udviklingsprojekt Læreren skal i arbejdet med kulturbegrebet skabe plads til, at eleverne kan have forskellige forståelser af begrebet, og at der skal være gensidig respekt forståelserne imellem. 32
9 Med udgangspunkt i udviklingsprojektets anerkendende pædagogik har flere af skolerne arbejdet med følgende problemstillinger: Hvordan kan læreren bidrage til, at tosprogede elever kan inddrage deres forskellighed i skolens hverdag på en anerkendende måde? En af lærerne i projektet fortæller, hvordan en af de tosprogede elever, som ikke følte sig specielt dygtig eller anerkendt i klassen, fik et andet syn på sig selv og turde synge en raptekst, han selv havde skrevet, efter at klassen havde arbejdet med kulturforståelse. Inspirationen kom fra en teaterforestilling på Betty Nansen Teatret i København, som klassen havde set, og hvor unge med forskellige kulturelle baggrunde optrådte som rollemodeller. Individet kan ikke repræsentere en hel nations kultur. Citat fra Udviklingsprojektet I diskussionerne om kultur skal læreren være bevidst om den enkelte elevs baggrund. Tosprogede elever kan gøres til genstand for særlig opmærksomhed, som de ikke nødvendigvis bryder sig om, og stilles til ansvar for en hel gruppe eller nations generelle karakteristika. Opgaven er at tydeliggøre de mange forskelle, der eksisterer i klassen også blandt etnisk danske elever: Lene spiser risengrød juleaften, mens Anders får risalamande. Nikolaj bor i et kollektiv med sin far og seks andre, mens Oliver bor i en kernefamilie. Majas bedsteforældre er fra Polen. Louises mor er vokset op i en indremissionsk familie, hvor de ikke spillede kort eller dansede. Ninas far taler sønderjysk. Ved at fremhæve alle elevers særlige kulturelle baggrund bliver det lettere at give plads til de tosprogede elevers forskellighed. Hvad er det egentlig vi går og tænker på? Hvad er det, vi går og gør med de mennesker? Vi har fokuseret på, at børnene skal tilpasses. De skal lære dansk. De skal lære at skrive og tale dansk. Og ikke andet Men det er jo at sætte fokus forkert. Eller i hvert fald kan vi gøre udgangspunktet bredere og mere imødekommende. Og ikke bare lave de der etniske aftener, hvor de får lov til at lave lidt mad. Jeg har virkelig set undervisningen i et helt andet lys, end jeg så det i starten. Citat fra Margrethe Nissen, lærer på Nøddeskovskolen 33
10 Øvelse Billedøvelse om danskhed Formål Formålet med øvelsen er at få eleverne til at sætte billeder og ord på kultur. Forberedelse Udvælg billeder af Danmark. Billederne skal repræsentere Danmark bredt og kan for eksempel vise landskaber, bygninger, foreninger, sport, musik, kendte personer, kongehuset og traditioner. Desuden skal der være hvidt A4-papir til rådighed. Instruktion Billederne og de hvide A4-papirer lægges på gulvet eller på et stort bord i klasseværelset. Hver enkelt elev vælger et billede, som, de synes, bedst repræsenterer Danmark. Eleverne skal give billedet en overskrift. Hvis ingen af billederne falder i en elevs smag, kan eleven vælge et hvidt ark. Eleven giver dette ark en overskrift og et indhold i form af en tegning eller tekst. Læreren kan eventuelt give eleverne ideer til, hvordan de kan formidle deres overvejelser om, hvad der bedst repræsenterer Danmark. En god idé er at lade eleverne opstille spørgsmål i deres fremlæggelser og ikke kun fokusere på svar. Læreren kan opfordre eleverne til at anlægge forskellige synsvinkler på deres valg. Hver enkelt elev fortæller om sit billede og den valgte overskrift. Læreren og de andre elever kan spørge uddybende til elevens valg af billede, men skal ikke give en vurdering. Diskussion/perspektivering Øvelsen Billedøvelse om danskhed følges op af en diskussion i klassen, om hvad kultur er. Læreren kan indledende spørge eleverne om, hvad, de mener, kultur er. Herefter præsenteres det beskrivende og det komplekse kulturbegreb. Ud fra denne præsentation kan eleverne diskutere, hvordan de to kulturbegreber kommer til udtryk i deres valg af billeder og deres fremlæggelser. 34
11 Øvelse Kulturelle fællesskaber Hvilke kulturelle fællesskaber indgår jeg i? Formål Målet med denne øvelse er at bevidstgøre eleverne om, hvilke fællesskaber de indgår i, og at disse er kulturbundne. Forberedelse Et ark i A3-størrelse per elev. Instruktion Eleverne skal lave en liste over de forskellige fællesskaber, som de i deres hverdag indgår i. Det kan for eksempel være fritidsinteresser, sport, spejder, fritidshjem/sfo etc. Det kan også være familie, gamle venner eller nye venner eller andet. Herefter skal eleverne nævne mindst tre kulturelle karakteristika for de fællesskaber, som de har oplistet. Det kan for eksempel være: Sport: Træning Socialt sammenhold/venskaber Konkurrence Holdtraditioner Hyggeaftner Min familie: Tryghed og kærlighed Hygge og socialt fællesskab Forpligtigelser Praktiske opgaver Dagligdag Traditioner Sportsgruppen Min familie Træning, konkurrence Hygge, traditioner og socialt fællesskab Tryghed, forpligtelser og kærlighed i dagligdagen 35
12 Eleverne skal tegne deres fællesskaber som delmængder og fællesmæng der. Der, hvor de forskellige karakteristika overlapper hinanden, tegnes en fællesmængde. Eleverne tegner således deres kulturelle fællesskaber ud fra de tre karakteristika, som de har fundet. Herved bliver det tydeligt, hvor de karakteristiske dele af gruppernes indhold overlapper. Der vil også være særskilte kul - turelle karakteristika, der vil optræde som delmængder. Diskussion/perspektivering Efterfølgende diskuterer eleverne, at de som individer indgår i mange forskellige fællesskaber, som har særlige kulturelle karakte - ristika, og at de som individer indtager forskellige roller eller positioner i deres fællesskaber. Kan en person reduceres til en kultur? Kan et kulturelt fællesskab opfattes forskelligt af forskellige personer? Skifter man roller, alt efter hvilket fællesskab man er i? Er det svært at være i mange fællesskaber på en gang? Perspektivering til det nationale fællesskab For at gøre det beskrivende og det komplekse kulturbegreb nærværende for eleverne, kan læreren spørge dem, hvor mange der har Danmark på listen over de kulturelle fællesskaber, de indgår i, og få dem til at overveje, hvorfor de har/ikke har et sådant fællesskab på listen. Læreren kan for eksempel spørge eleverne: Om det er de nære kulturelle fællesskaber eller det nationale fællesskab, der definerer en person? Hvilke fællesskaber, de mener, er vigtige at være opmærksom på, når de møder andre personer? Hvad betyder de sammenhænge, hvori man møder en person? Hvordan tror eleverne, man kan være del af Danmark i sin hverdag? 36
13 Øvelse Her er mit liv! Integration af alle med udgangspunkt i den enkelte elev Formål Formålet med øvelsen er at give eleverne et bedre kendskab til hinanden og ad den vej få en større forståelse for hinandens forskelligheder og forebygge eventuelle konflikter. Eleverne skal se og opleve, at deres klassekammerater rummer andet og mere end det, de ser i skolen, ved at de hver især fortæller om deres liv fra fødsel til i dag. Forberedelse Det er en forudsætning, at læreren har et godt kendskab til eleverne i klassen. Læreren skal forberede sin egen historie og planlægge forløbet for øvelsen, som strækker sig over længere tid. Læreren skal forberede sig i forhold til den enkelte elevs fremlæggelse og opfølgning. Hver elevs fortælling må vare cirka 20 minutter og tilrettelægges som en del af årsplanen, så der ikke går for lang tid imellem elevernes fortællinger. Ved selve øvelsen indleder læreren med at fortælle sin egen livshistorie frem til 9. klasse. Læreren kan eventuelt tage udgangspunkt i sit private fotoalbum. Instruktion Eleverne orienteres om øvelsen Her er mit liv!, dens formål, og hvordan og hvornår de skal fremlægge. Efterfølgende fortæller læreren, at der er afsat cirka 15 minutter til hver elev, og at eleverne kan bruge billeder, personlige effekter mv. til at understøtte deres fortællinger. Fortællingerne kan handle om: Hvor og hvornår blev du født? Hvor har du boet gennem tiden? Hvilke familiemedlemmer bor du sammen med? Hvordan er din families hverdag? Hvad laver I om aftenen? Er der noget, der er særligt vigtigt for din familie? Hvad gør dig særlig glad, og hvad gør dig ked af det? 37
14 Herefter fortæller læreren om reglerne for, hvordan eleverne i klassen skal forholde sig til hinandens oplæg Alt, hvad der bliver sagt, er fortroligt. Det betyder, at eleverne gerne må tale med de andre i klassen om det, men ikke med andre på skolen. Undrer eleverne sig over noget, skal de spørge den elev, det handler om, og ikke tale med andre om det. Eleverne må ikke gøre grin med noget, der er sagt. Oplever eleverne, at disse regler ikke bliver overholdt, skal de gå til læreren. Læreren skal tydeligt afgrænse over for eleverne, hvor personlige eleverne bør være, og at det er den elev, som fortæller, der har ordet. Det er derfor vigtigt, at læreren understreger, at spørgsmål først må stilles bagefter. Den første gang fortæller læreren sin livshistorie som en model for, hvordan eleverne kan udforme deres fremlæggelse. Det kan anbefales, at eleverne sætter sig på gulvet i en halvcirkel. Kommentar til øvelsen Denne øvelse kan være meget blottende, men rigtigt udført kan den berige elevernes opfattelse af hinanden og dermed bidrage til en større rummelighed i klassen. Øvelsen er et bud på, hvordan man takler den hårfine balance mellem at bruge de enkelte elever i klassen som ressourcer, uden at skille eleverne ud. Da hver enkelt elev fortæller sin egen livshistorie, undgås uheldige generaliseringer i forhold til nationalitet, social og kulturel baggrund. Erfaringer Erfaringer med øvelsen Læreren, der brugte øvelsen i projektet, observerede, at det generelt havde givet eleverne en større respekt for hinanden, som bagefter var med til at forebygge konflikter og fremme en konstruktiv kommunikation. 38
Der har været fokus på følgende områder:
Indledning Projekt Flerkulturel rummelighed i skolen er et udviklingsprojekt, der har haft til formål at skabe bevidsthed om, hvad der fremmer den flerkulturelle rummelighed i samfundet generelt og i folkeskolens
Læs mereDONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank
DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er
Læs mere02/04/16. Interkulturel kommunikation. Dagens program
02/04/16 FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation
Læs mereSe teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling
Børnehavkl. Se teater hør historier mal og tal Mine monstre - interaktiv teaterfortælling. Jeg guider jer gennem historien og børnene tager aktivt del i hele forestillingen og spiller alle rollerne, samtidig
Læs mereEnergizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang
FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om
Læs mereVærdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus
Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Et godt sted at være Tappernøje Børnehus skal være et godt sted at være. Gennem leg og målrettede aktiviteter skal vi
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereKærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL
Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,
Læs mereHvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur?
Islam, muslimske familier og danske skoler 1. Forskningsspørgsmål og undren Jeg vil her forsøge at sætte en ramme for projektet, og de 7 delprojekter som har defineret det overordnede projekt om Islam,
Læs mereDen gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com
Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere
Læs mereForberedelse - Husk inden:
Kære Underviser Nærværende undervisningsmateriale kan bruges som efterbearbejdelse af alle Superreals forestillinger. Det overordnede formål er at guide eleverne til at åbne op for selve teateroplevelsen
Læs merePlads til forskellighed. at arbejde med kultur og konflikt i folkeskolen
Plads til forskellighed at arbejde med kultur og konflikt i folkeskolen Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 1 2008 Plads til forskellighed at arbejde med kultur og konflikt i folkeskolen Publikationen
Læs mereInterviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.
Bilag 1. Transskription af interview. Interview gennemført d. 5. maj 2014, via Skype. Beskrivelse af interview med Clara Interviewet med Clara blev udført den 5. maj 2014, som et Skype-interview. Vi blev
Læs mereKjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse
Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min
Læs mereind i historien 3. k l a s s e
find ind i historien 3. k l a s s e»find Ind i Historien, 3.-5. klasse«udgør sammen med historiesystemet for de ældste klassetrin»ind i Historien Danmark og Verden, 6.-8. klasse«og»ind i Historien Danmark
Læs mereHøjskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel
Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt
Læs mereEn dialogisk undervisningsmodel
8 Lær e r v e j l e d n i n g En dialogisk undervisningsmodel Helle Alrø gør i artiklen En nysgerrigt undersøgende matematikundervisning 6 rede for en måde at samtale på, som kan være et nyttigt redskab,
Læs mereArbejdsark i Du bestemmer
Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark 1 Inspiration til gruppens møderegler Arbejdsark 2 Jeg er en, der... Arbejdsark 3 Protokol for gruppesamtale Arbejdsark 4 Det rosa ark: Godt og dårligt Arbejdsark 5
Læs mereSamspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER
DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.
Læs mereHER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI
HER Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI Af: Tine Sønderby Praxis21 November 2013 Om kataloget Katalogets indhold Dette er et katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret. Det er tænkt
Læs merehar kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?
Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,
Læs mereUd i naturen med misbrugere
Ud i naturen med misbrugere Af Birgitte Juul Hansen, gadesygeplejerske Udsatte borgere er en gruppe, som kan være svære at motivere til at ændre livsstil. Om naturen kan bruges til at finde lyst og glæde
Læs mereUddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole
Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i
Læs mereDIALOG # 13. Hvordan skal man takle klikedannelse blandt elever?
DIALOG # 13 Hvordan skal man takle klikedannelse blandt elever? Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereFRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål
1. ER DU ENIG? FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål Beskrivelse Eleverne og underviseren sidder på stole i en cirkel. Underviseren læser et udsagn højt. Hvis eleverne er
Læs mereKultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet
Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 25.02.2016 Side 0 Side 1 Program 1. Flygtninges livssituation: flugt, eksil og traumer 2.
Læs mereKlatretræets værdier som SMTTE
Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.
Læs mereInterview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?
Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,
Læs mereVores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen
Vores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen Nyt fra Projektet Samdrift af institutionerne på Ørbækvej 47-53 OTOBER 2009 Fem arbejdsgrupper skal i gang Alle forældre, medarbejdere og ledere
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mere- Om at tale sig til rette
- Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereD E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16
RELATIONSKOMPETENCE D E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16 1 RELATIONSKOMPETENCE? Vores evne til at indgå i relation med eleverne (og
Læs mereDu må være med! -2. Den, der ikke rigtig hører til
Du må være med! -2 Den, der ikke rigtig hører til Mål: Det er ubehageligt at blive holdt udenfor. Men Jesus holder ingen udenfor. Han inkluderer hvert eneste menneske. Børnene må komme til den overbevisning,
Læs mereDONORBARN I KLASSEN. Viden og inspiration til lærere og pædagoger. Storkklinik og European Sperm Bank
DONORBARN I KLASSEN Viden og inspiration til lærere og pædagoger 1 KÆRE LÆRER OG PÆDAGOG I 0. - 3. KLASSE VÆR NYSGERRIG OG AFSTEM FORVENTNINGER I disse år nærmer flere og flere donorbørn sig skolealderen,
Læs mereAf Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.
Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12
Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12 Denne undersøgelse er lavet med alle skolens elever. Eleverne har siddet i deres kontaktgrupper og diskuteret
Læs mereREFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008
REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette
Læs mereDet svære liv i en sportstaske
Det svære liv i en sportstaske Konference: "Når man skal dele ansvaret for et barn Christiansborg, den 31. marts 2011 Formand Peter Albæk, Børns Vilkår Hvordan deler man et barn? Svært at bo to steder
Læs mereTal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN
Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Dialog om løn betaler sig At udmønte individuel løn handler ikke kun om at fordele kroner og øre. Du skal også skabe
Læs mereDette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab
Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor
Læs mereKulturen på Åse Marie
Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereDin rolle som forælder
For mig er dét at kombinere rollen som mentalcoach og forældrerollen rigtigt svært, netop på grund af de mange følelser som vi vækker, når vi opererer i det mentale univers. Samtidig føler jeg egentlig
Læs mereforord I dagplejen får alle børn en god start
Små skridt Denne bog tilhører: forord I dagplejen får alle børn en god start Denne bog er til jeres barn, der nu er startet i dagplejen. Den vil blive fyldt med billeder, tegninger og små historier om
Læs mere1.OM AT TAGE STILLING
1.OM AT TAGE STILLING Læringsmål Beskrivelse Underviseren introducerer klassen til arbejdsformen. Underviseren gør eleverne opmærksom på; Det handler om at tage stilling Der ikke er noget korrekt svar
Læs mereØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV
Øvelsesinstruktion - lærer ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Speed date Øvelsens formål: At eleverne får sat egne tanker i spil, som relaterer sig til temaet #privatliv. At eleverne
Læs mereEtnisk Jobteam i Odense Kommune
Etnisk Jobteam i Odense Kommune Etnisk Jobteam ligger midt i Vollsmose og er af den grund ikke kun kulturelt, men også fysisk midt i hjertet af Odense Kommunes integrationsarbejde. Etnisk Jobteam er et
Læs mereHverdagslivstema i Spirens vuggestue
Hverdagslivstema i Spirens vuggestue Måltidet som en pædagogisk aktivitet. Beskriv vores praksis i forhold til hverdagslivstemaer. Hvad foregår der? Hvem bestemmer hvad? Hvilke regler er der? Fysiske rammer
Læs mereUdarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010
1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer
Læs mereUndervisningsforløb til Pigen med den sorte kuffert
Undervisningsforløb til Pigen med den sorte kuffert Målgruppe: 2.-3. klasse Lavet af Christine Lund Jakobsen Aktiviteter 1. Forforståelse Tænd et stearinlys. Rul gardinerne for, og saml børnene tæt omkring
Læs mereFrafaldsundersøgelsen 2010 - en undersøgelse af frafaldet på de gymnasiale uddannelser
Frafaldsundersøgelsen 2010 - en undersøgelse af frafaldet på de gymnasiale uddannelser Lotte Kjær Uddannelseskonference 25-26. januar 2011 Ilulissat Man kan sammenligne vores tid i gymnasiet med det stadie
Læs mereTIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN
Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot
Læs meredagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse
dagplejen pædagogisk læreplan elle udtryksformer og værdier og naturfænomener Alsidig personlig udvikling lige kompetencer e kompetencer oktober 2009 den pædagogiske læreplan Menneskesyn I dagplejen mener
Læs mereVejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.
Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-
Læs mereHvordan vurderer du kursets relevans for dig? Hvordan vil du alt i alt beskrive dit udbytte af kurset?
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema - Evaluering, MPG-uddannelsen, F11 Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Evaluering bruges som begreb og begrundelse i snart sagt alle sammenhænge.
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mereForord. Julen 2005. Hej med jer!
Indhold Julen 2005. Forord 2 1. Historien om jul i Muserup Yderkær. 4 2. Venner af Muserup Yderkær. 7 3. Den mærkeligste dag på året. 9 4. I nødens stund. 11 5. Bedste hædres som heltenisse. 14 6. Den
Læs mereBØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER
BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,
Læs mereVærdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale
Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale 1 BØRN FORÆLDRE PERSONALE TRIVSEL Tryghed: At kende de voksne og børnene imellem. Ligeværdighed børnene
Læs mereSårbarhed og handlekraft i alderdommen
Oplæg v Lone Grøn Sårbarhed og handlekraft i alderdommen Temamøder d. 16. (Århus) og 18. (København) september 2014 Intro Jeg spørger Vagn, der nu er 85, om han var begyndt at føle sig ældre, da han var
Læs mereFrederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010. Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole.
Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010 Knuser dit hjerte SC 1. SKOLEGANG DAG Signe og Michelle er på vej til time. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole. MICHELLE Ej,
Læs merePædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet Når et barn møder i skolen den første dag, er det også mødet med et tvunget fællesskab, som barnet sandsynligvis, skal være en
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs mereSund mad. giver hulahop. i kroppen
Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgeligt vigtigt,
Læs mereInterview med drengene
Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I
Læs mereDet udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.
Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om
Læs merePrøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3
Prøve i Dansk 1 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn
Læs mereLærerguide instruktion
Lærerguide instruktion I skolestarten er det en stor hjælp for eleverne at få vist en tydelig tekststruktur. Det gør det lettere for dem at få en forståelse for, at tekster er bygget op af forskellige
Læs mereSÆRIMNER. Historien om Hen
SÆRIMNER Historien om Hen Et novellescenarie af Oliver Nøglebæk - Særimner 2014 KOLOFON Skrevet af: Oliver Nøglebæk Varighed: 2 timer Antal Spillere: 4 Spilleder: 1 HISTORIEN OM HEN Scenariet er en roadmovie
Læs mereVi er en familie -1. Bed Jesus om at hjælpe din familie.
Vi er en familie -1 Bed Jesus om at hjælpe din familie. Mål: Børn lærer om familiens værdi. De lærer, at familiemedlemmer står sammen, er der for hinanden, elsker hinanden og hjælper hinanden. Børn opmuntres
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereMed Jesus i båden -3
Med Jesus i båden -3 Jesus udfordrer Mål: Forklar børnene, at Jesus udfordrer dem, der vil leve med ham, så de kan lære at stole på ham. På denne måde kan Jesus gøre det umulige igennem os. Tekst: Matt.
Læs mereforventningsko og oplevelseskort
Forventnings-Fo r v e n t n i n g s k og oplevelseskort (FØR OPLEVELSEN Oversigt over ) forventningsko ti l el ev rt R V ko ENTN Op le ve lsf Oes I N G S KO R T FOR FØR OG EFTER DEN KUNSTNERISKE OPLEVELSE
Læs mereMidt i Sund Zone OKTOBER 2012
Midt i Sund Zone en status halvvejs i projektets levetid OKTOBER 2012 Ulighed i sundhed Begrebet social ulighed i sundhed bruges til at beskrive det forhold, at sundhedsrisici og sygelighed er skævt fordelt
Læs mereTransskription af interview med Hassan den 12. november 2013
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 Bilag J Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013 Kursiv:
Læs mereBØRN OG UNGES TRIVSEL
Årsmøde i Skolesundhed.dk 07 03 2016 BØRN OG UNGES TRIVSEL EN UDFORDRING FOR BØRN, UNGE OG VOKSNE DPU, AARHUS BØRN OG UNGE OM STORE UDFORDRINGER I DERES LIV At nå alt det jeg gerne vil i min fritid! Ida
Læs mereBanalitetens paradoks
MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk
Læs mereBLIV VEN MED DIG SELV
Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch
Læs mereGrethe Sandholm mandag d. 14. januar: Hun gjorde os opmærksomme på at sidste gang hun var hos os var d. 13. marts 2007.
Grethe Sandholm mandag d. 14. januar: Hun gjorde os opmærksomme på at sidste gang hun var hos os var d. 13. marts 2007. Præsentation blev lektor for tre år siden, arbejdet på Peter Sabroe Seminariet siden
Læs mereKlasse Situation Observation 3. klasse Før spillet. Der bliver spurgt ind til hvad børnene
Bilag 1 - Feltobservationer I dette bilag findes Feltobservationer, noteret under folkeskoleelevernes spilforløb. Disse feltobservationer er fremstillet i en skematisk opstilling, hvis første kolonne tydeliggør
Læs mereMetoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.
FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal
Læs mereMin intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du
Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske
Læs mereLæreplaner. Vores mål :
Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget
Læs mereSelvtillidsøvelser. SELVTILLIDSØVELSER. Stille elever klar til forandring? www.turbineforlaget.dk
Selvtillidsøvelser Du kan her finde selvtillidsøvelser, som kan hjælpe eleverne med at overvinde de udfordringer, de står overfor. Øvelserne kan hjælpe eleverne med at mestre svære opgaver. Øvelserne har
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mereIndledende niveau - Afklaring af alkoholerfaring
Indledende niveau - ALKOHOL DIALOG SIGER.DK HVAD SIGE D OM DU ALKOHOL? Indledende niveau Indledende niveau Indledende niveau Vores klasse... 20 Festen... 24 Alkoholdialog.dk 1919 19 Alkoholdialog.dk Vores
Læs mereLønsamtalen et ledelsesværktøj
Lønsamtalen et ledelsesværktøj Indholdsfortegnelse 1.Introduktion 2 2. Generelt om lønsamtalen. 2 3. Løntilfredshed..2 4. Samtalens 3 faser 3 4.1 Forberedelse..3 4.1.1 Medarbejdervurdering 3 4.2 Gennemførsel.4
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereHåndtering af stof- og drikketrang
Recke & Hesse 2003 Kapitel 5 Håndtering af stof- og drikketrang Værd at vide om stof- og drikketrang Stoftrang kommer sjældent af sig selv. Den opstår altid i forbindelse med et bestemt udløsningssignal
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering Februar 2014
Undervisningsmiljøvurdering Februar 214 Vi har ved tidligere undersøgelser valgt at tage udgangspunkt i nogle af spørgsmålene som DCUM stiller i deres spørgeskemaer, men denne gang ønskede vi at uddybe
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs mereteknikker til mødeformen
teknikker til mødeformen input får først værdi når det sættes ift. dit eget univers Learning Lab Denmarks forskning i mere lærende møder har vist at når man giver deltagerne mulighed for at fordøje oplæg,
Læs mereNetværk for fællesskabsagenter
Netværk for fællesskabsagenter Konsulentdag KL d.21.10.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket At komme til stede lyt til musikken og: En personlig nysgerrighed Væsentlige pointer fra sidst? Noget
Læs mereTransskription af interview med Sofie den 12. november 2013
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 Bilag I Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 Kursiv: Indikerer, der er lagt ekstra
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering
Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den
Læs mereFra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet
Klaveret Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Skrevet af Louis Jensen For lang tid siden faldt et klaver i havnen. Dengang var min bedstemor en lille pige med en stor, rød sløjfe
Læs mereErfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09
Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,
Læs mereF: Fordi at man ligesom skulle få det hele til at passe ind og at instruktøren skulle sige hvad man skulle gør nu skal I gå der hen og sådan noget.
Bilag 4 Visualiserings interview Fortaget af 4 omgange i Film-X, København Frederik 5. B I: Hvad er det du tegner? F: Jeg tegner hvor at vi er i gang med at optage og hvordan det ser ud med at man kan
Læs mereQuizzEuropa - et brætspil om et andet Europa
HistorieLab http://historielab.dk QuizzEuropa - et brætspil om et andet Europa Date : 5. april 2016 Bliv udfordret på din sammenhængsforståelse for Europas historie, kulturelle mangfoldighed og politiske
Læs mere