Banalitetens paradoks
|
|
- Birgitte Thøgersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk Pors og Marianne Grønbæk MG-UDVIKLING arbejder siden 1995 i Danmark, øvrige Skandinavien, Irland og Storbritannien med udvikling i alle former for organisationer med ledelse og medarbejdere i udviklingsforløb, coaching, træning, supervision, konsultation og projektstyring. Grundlæggende elementer er den systemiske tankegang, Appreciative Inquiry, Semantiske polariteter og positioner, VækstModellen, Fokusledelse og glæde, begejstring og et positivt fokus og livssyn. Fokus er på det, der virker i kompetencer, handlinger, samarbejdsrelationer og i arbejdsmiljø. Ejer af MG- Udvikling Marianne Grønbæk er medforfatter til flere relaterede fagbøger. Igennem vores arbejde med at undervise i VækstModellen har vi efterhånden identificeret et mønster, der er blevet udtrykt af mennesker, der introduceres til VækstModellen. Ligeledes har personer, der er kompetente brugere af VækstModellen udtrykt noget lignende. Dette mønster har manifesteret sig i en indledende skepsis overfor VækstModellen og den anerkendende og værdsættende tilgang. Det består i en undren i at VækstModellen, og den anerkendende tilgang virker så godt, som de gør, på trods af hvor simpelt det lyder. Med andre ord kan det virke for banalt. Det banale henviser til f.eks. det almenkendte ordsprog: smil til verden og verden smiler til dig, og mange andre lignende ordsprog. Det er, med andre ord, ikke ny og åbenbarende viden som sådan, og vi må antage disse folk har gjort sig lignende tanker, selv om at det anerkendende mantra om, hvad man giver til andre modtager man selv, og at man ved at anerkende andre individers integritet, holdninger og udsagn, vil disse individer ligeledes anerkende ens egne holdninger og position. Skepsissen opstår paradoksalt nok ikke ved at dette mantra afvises, men fordi det er alment accepteret. Således bunder skepsissen i at grundtanken for anerkendende ledelse, som sådan anerkendes, men anerkendes i en sådan grad at det bliver banalt, og noget vi alle sammen allerede efterlever, men uden at det nødvendigvis giver de ønskede resultater. Dette er et fænomen, som vi kan kalde `banalitetens paradoks : Ligesom denne skepsis anerkender og accepterer den grundlæggende tanke bag anerkendende ledelse, må vi også anerkende den skepsis, der er og den oplevede udeblivelse af resultater.
2 Vi kan opstille denne polaritet: Anerkender anerkendelsen Anerkender skepsis `Banalitetens paradoks ligger altså i at VækstModellen og dens anerkendende tilgang er en tilsyneladende så simpel og troværdig løsning, at den bliver utroværdigt ved at være for simpel. Dette paradoks kan benyttes som udgangspunkt i diskussioner og refleksioner over og omkring, hvordan VækstModellen virker i praksis, og hvor og hvordan den adskiller sig fra andre forståelser og normer om anerkendende og dialogbaseret ledelse. Fordelen ved at identificere og belyse et paradoks er, at et paradoks er noget, der ikke kan forklares logisk, eller er et felt, hvor to eller flere logiske systemer støder sammen. Et logisk system henviser her til en mere eller mindre forsimpling af en kompleks virkelighed, der dog stadig giver mening, og som har det formål at gøre denne komplekse virkelighed mere overskuelig. Paradokset opstår, når denne logiske forsimpling, ikke længere stemme overens med den erfarede og observerede virkelighed. Paradokset bliver således til en undren man forsøger at belyse ved at nuancere alle de elementer, der er i spil. Vi har en mistanke om, at fordi anerkendelse er en så udbredt værdi indenfor ledelse, at den til dels mister sin betydning og substans. Med andre ord, udtrykkes værdier om anerkendelse i ord, men ses ikke altid i handlinger og adfærd hos de mennesker, der siger de anvender denne tankegang. Derfor kan det betegnes som et buzz-word, der bruges ureflekteret. Der er således ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem ens handlemåder og handlemønstre og så de værdier om anerkendelse, som man giver udtryk for. Med andre ord bliver vi ikke nødvendigvis anerkendende ledere og medarbejdere, bare fordi vi beslutter, at nu skal vi være anerkendende. Tværtimod kan et krav om anerkendelse ende med, at diskussioner lukkes og at specifikke holdninger og positioner ikke accepteres, med henvisning til at de ikke er anerkendende. Det interessante ligger i at anerkendelse er en lettere abstrakt størrelse. Således kan forskellige individers opfattelse af, hvad begrebet betyder divergere. Et af de teoretiske grundlag som MG-Udvikling arbejder ud fra er, at tanker og ord skaber handlinger. Men går det ikke også den anden vej? Skaber og omformer handlinger ikke også ord og begreber? Hvis begreber såsom anerkendelse og værdsættelse bruges ureflekteret, forstået som at det er påbud, jeg giver andre, om at de skal være anerkendende og værdsættende, og herved på sin vis ikke anerkender en række indvendinger, de måtte have, er der hermed en fare for, at anerkendelse og værdsættelse bliver noget, som vi kræver af andre. Hermed har begrebet mistet sin betydning og dialektiske forståelse og form.
3 Anerkendelse bliver paradoksalt noget, der netop ikke anerkender noget for, hvad det er, men bliver et imperativ til at forskellige størrelser skal rettes ind og homogeniseres ud fra én definition af hvad anerkendelse er, og hvem det kræves af. Anerkendelse kan således paradoksalt nok risikere at blive ikke-anerkendende, fordi den ikke anerkender andre måder at være på end netop den anerkendende. Vi kan således ikke længere antage, at der er en fasttømret sammenhæng imellem, hvad vi siger og gør, og hvordan vores anerkendelse opleves og opfattes af den anden, efter at anerkendelse er blevet et mere eller mindre buzz-word. Begrebet `anerkendelse er således i fare for at miste sin substantielle betydning, da det efterhånden har løftet sig op til en metafysisk sandhed, som noget vi alle skal være. Det har således mistet sin rodfæstethed i hverdagshandlinger og konkrete praksisser. Men ligesom vi kan betegne et paradoks, som noget der ikke er en entydigt og logisk forklaring, opstår der ligeledes her et dilemma, der ikke lader sig løse med en enkelt læresætning; nemlig i hvilken grad, vi skal opgive de værdier, vi har indenfor en given organisation og/eller arbejdsplads. Som skitseret ovenfor indebærer anerkendelse og værdsættelse i yderste potens, at vi også anerkender det og dem, der ikke deler disse værdier. Dette dilemma kan sættes op således: Hvis vi skal være anerkendende og værdsættende på denne arbejdsplads, anerkender vi ikke andre omgangsformer. Men samtidigt udfordrer vi, og i værste fald, nedbryder vi vores værdifællesskab, hvis alt værdsættes og anerkendes. Førnævnte kan opstilles i disse Semantiske Polariteter: Anerkender det nye Anerkender det kendte Anerkender det kendte Anerkender det ukendte Anerkender det anerkendte Anerkender vores modsætninger
4 VækstModellen bygger på det dialogiske værdigrundlag og fundament, som er i Semantiske Polariteter og Positioner, nemlig Positioneringstanken. Dette tankesæt, som MG-Udvikling også har udviklet, tager netop ovenstående dilemma med om alt skal eller kan værdsættes. Tankesættet opstiller og klarsætter på én og samme gang forskellige menneskers tanker, kultur, drømme, opvækst, baggrund og oplevede situation i en given samtale, og disse menneskers adfærd ved at opstille polariteter på det, vi ser eller oplever eller siger eller gør og tager positionerne. Når disse mennesker fortæller, hvad der ligger bag deres positioner, skabes samtalen på tværs af alle ovenstående faktorer, og forståelsen skabes via dialogerne om disse menneskers positionering i en given situation. I samtalen kan man tage nye positioner og derved skabes nye positioneringer, og samtalen om positioneringerne skaber nye forståelser. Positioneringstankesættet bygger således på den værdsættende og anerkende tankegang, hvor alt skal kunne anerkendes for det, personen udtrykker via sin position. Samtidig er det her tilladt at være uenig og holde sin position uden at skulle underkaste sig den anden persons sandhed. Man kan sige at sandheder ophæves som doktriner for, hvad man skal mene og sættes ind i dialogen. Der opstår en klarhed, som både kan skabe nye samlende relationer, men som også kan gøre det klart, at man i holdninger og meninger, som er meget langt fra hinanden, og at det vanskeliggør at kunne værdsætte hinanden. Fordelen ved Semantiske Polariteter er, at det er muligt at blive i samtalen og dialogen, selvom der er stor uenighed. Man kan forenklet sige at VækstModellen, omsætter Semantiske Polariteter til en let og enkel håndterbar ramme for en samtale, hvor alle kan anerkendes og værdsættes for deres positioner, hvor den enkeltes stemme høres og tages alvorligt, og hvor uenighed ikke bare er tilladt, men også meget velkommen. Der skabes både klarhed på de enkelte menneskers adfærd, tanker og handlinger, og samtidig sættes der ord på forskelligheden og dermed forskellige holdninger og oplevelser. VækstModellen kan her anses som en dialogmodel og praksis, der lægger sig i et nexus imellem værdier, tanker, ord og begreber, og konkret i praksis og handling. VækstModellen forbinder således værdier med handling og begge aspekter, både den abstrakte værdi og den konkrete handling, får hermed deres betydninger, da abstrakte og flygtige begreber som anerkendelse får en konkret handling og praksis sat på sig. Via dialoger om, hvad anerkendelse helt præcist er, og hvilke praksisser vi kan betegne som anerkendende både kan skabe handling via ord, men ligeledes kan skabe substans og mening via handling. Med andre ord kan VækstModellen en ramme for en proces, hvor lettere flygtige begreber rodfæstes via konkret adfærd og praksis i dagligdagen. En løsning på ovennævnte `banalitetens paradoks kan således søges i, at anerkendelse og værdsættelse bliver en overordnet ramme for VækstModellen, men hvor forskelligheder og divergerende synspunkter rummes og bringes i spil. Således kan VækstModellen ses, som en arena, hvor frustrationer kan ventileres på en konstruktiv måde og indgå i forsøg på at definere, hvad der er på spil i forskellige situationer.
5 Hermed bliver anerkendelse noget, der forpligter hele vejen rundt i organisationen fra leder til medarbejder og omvendt. Således at anerkendelse ikke er noget, der entydigt defineres oppe fra og ned, men defineres og herved forpligter i fællesskab til at værdsætte og anerkende forskellige positioner.
Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen
MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 5 D e c e m b e r 2 0 1 2 Velkommen
Læs mereKOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN
KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere
Læs mereSYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI
SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem
Læs mereCHARA is collaborating with The Royal Library of Denmark to preserve and extend access to CHARA - Journal of Creativity, Spontaneity and Learning.
Title:!Fra direktiv til dialog - gode ra!d er bedst for dem, der giver dem Author(s): Marianne Grønbæk Source: CHARA Journal of Creativity, Spontaneity and Learning, Vol. 1, No. 4 (2010) Pages: 587-595
Læs mereKærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL
Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,
Læs mereMetoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.
FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal
Læs mereUNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.
UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion
Læs mereNyhedsbrev. Velkommen
MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 7 F e b r u a r 2 0 1 6 Velkommen
Læs mereNyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde vores nyhedsbrev ved at sende en mail til vr.mgu@virker.dk.
MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk Nyhedsbrev Nummer 3 J u l i 2 0 1 2 Velkommen I dette nummer: Velkommen 1 God sommer 1 Velkommen til MG-Udviklings
Læs mereNetværk for fællesskabsagenter
Netværk for fællesskabsagenter Konsulentdag KL d.21.10.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket At komme til stede lyt til musikken og: En personlig nysgerrighed Væsentlige pointer fra sidst? Noget
Læs mereFORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR
FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte
Læs mereNyhedsbrev. Nummer 18, Juni Velkommen til MG-Udviklings nyhedsbrev.
I dette nummer: Velkommen: 1 Nyhedsbrev Nummer 18, Juni 2017 Velkommen Artikel: 2 Det simple og Komplekse i VækstModellen. Af Jonas Grønbæk Pors: Kulturskabende 5 Dialogbaseret Lederuddannelse Overbygning
Læs mereLP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER
Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,
Læs mereOm socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær
Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede borgere Professionelt nærvær Kære læser Socialpædagogerne Nordjylland vil præsentere vores fag med dette hæfte. Det er et fag, som vi er stolte af, og
Læs mereVision og målsætning LÆRING:
LÆRING: På Egebjergskolen forstår vi ved læring: Læring er den proces vi gennemgår, når vi gennem fordybelse, oplevelser, refleksioner og handlinger opnår erkendelse. Erkendelse er ny viden og danner grundlag
Læs mereTRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?
TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende
Læs mereReplique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.
Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereLP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV
LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en
Læs mereDen anerkendende tilgang, består af 5 hovedprincipper:
Den anerkendende udforskning, lader os lede efter andres gode intentioner, samt finde frem til hvad de er gode til, og brænder for. Det er en metode, der er baseret på at stille spørgsmål spørgsmål, der
Læs mereInklusion og Eksklusion
Inklusion og Eksklusion Inklusion og Eksklusion via billeder! Vælg et billede der får dig til at tænke inklusion og et der får dig til at tænke eksklusion. Fortæl dit hold hvorfor! Giver god debat. Billederne
Læs mereDer har været fokus på følgende områder:
Indledning Projekt Flerkulturel rummelighed i skolen er et udviklingsprojekt, der har haft til formål at skabe bevidsthed om, hvad der fremmer den flerkulturelle rummelighed i samfundet generelt og i folkeskolens
Læs mereSpil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse!
Alle virksomheder har medarbejdere, som ledes af ledere. Derfor spørger både ledere og medarbejdere sig selv, hvad effektiv ledelse egentlig er og hvad det består af. Undersøgelser har samtidig vist, at
Læs mereOm betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv
Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med
Læs merePatientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet
Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,
Læs mereAT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium
AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Læs mere6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.
Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,
Læs mereESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL
ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens
Læs mere10 principper bag Værdsættende samtale
10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,
Læs mereNaturvidenskabelig metode
Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,
Læs mereSygefravær er individuelt, men løsningerne er et fælles anliggende.
Sygefravær er individuelt, men løsningerne er et fælles anliggende. I denne powerpoint finder du som leder eller personaleansvarlig forskellige slides og øvelser, du kan bruge til at sætte spot på sygefraværet
Læs mereFEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE
FEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE Modul 1 4.4.2017 Karen Wistoft, professor, ph.d. Formål - Feedback At introducere til feedback i form af kollegial supervision eller sparring
Læs mereVores fundament. Miljø og Teknik. Randers Kommune
Vores fundament Miljø og Teknik Randers Kommune I efteråret 2009 har vi arbejdet med at skabe et nyt fælles fundament for Miljø og Teknik. Ambitionen har været at skabe en klar retning for vores fremtidige
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereNyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6
1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag
Læs mereHøj pædagogisk faglighed. Hvorfor handler vi som vi gør? Hvorfor vælger vi f.eks. de aktiviteter vi gør?
Børnegårdens værdigrundlag. Børnegårdens SPOR: Høj pædagogisk faglighed. Hvorfor handler vi som vi gør? Hvorfor vælger vi f.eks. de aktiviteter vi gør? Ansvarlighed for egen handling. Den professionelle
Læs mereMålret samtalen. sygefraværssamtaler med effekt. Fra fravær til fremmøde Moderniseringsstyrelsen 12. december 2012 v/thomas Gedde Højland
Målret samtalen sygefraværssamtaler med effekt Fra fravær til fremmøde Moderniseringsstyrelsen 12. december 2012 v/thomas Gedde Højland Resonans A/S Leder- talentudvikling, team- organisationsudvikling
Læs mereKOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN
KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Modul 1 10.9.2015 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere til kollegial supervision
Læs mereDe pædagogiske pejlemærker
De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker På de næste sider præsenteres 10 pejlemærker for det pædagogiske arbejde i skoler og daginstitutioner i Sorø Kommune. Med pejlemærkerne
Læs mereVelkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket
Velkommen Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Dagens program Opgaven til i dag Karl Tomms spørgehjul Reflekterende team Domæneteori Respons fra ledelsen Grafisk facilitering Evaluering
Læs mereAf Marianne Grønbæk og Henrik Pors. VækstModellen. vejen til den gode samtale
Af Marianne Grønbæk og Henrik Pors VækstModellen vejen til den gode samtale Hvorfor gå i skyggen, når man kan gå i solen? Niels Kvist, Skoleleder To historier om den samme situation oplevet fra hver sin
Læs mere- Om at tale sig til rette
- Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne
Læs mereAppreciative Inquiry - sprogets betydning i en
Appreciative Inquiry - sprogets betydning i en anerkendende praksis `Problemer har der været nok af i mit liv, men de fleste af dem blev ikke til noget`. Mark Twain Udgangspunktet for A.I.: Fokusering
Læs mereINTROLEGE OG HOLDNINGSKORT. Her finder du to forskellige introlege samt holdningskort, som også bruges på stjerneløbet.
INTROLEGE OG HOLDNINGSKORT Her finder du to forskellige introlege samt holdningskort, som også bruges på stjerneløbet. ALLE DEM SOM FORMÅL: Alle dem som skaber refleksion om betydningen og brugen af vores
Læs mereRO OG DISCIPLIN. Når elever og lærere vil have. Af Jakob Bjerre, afdelingsleder
Når elever og lærere vil have RO OG DISCIPLIN Af Jakob Bjerre, afdelingsleder Vi er nødt til at gøre noget, sagde flere lærere til mig for snart 6 år siden. Vi er nødt til at skabe ro og få forandret elevernes
Læs mereInklusion og eksklusion
MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,
Læs mereHandling uden Hænder. www.visdomsnettet.dk
1 Handling uden Hænder www.visdomsnettet.dk 2 Handling uden Hænder Kompileret og redigeret af Erik Ansvang Ydre aktivitet er nemt at forstå. Det betyder, at vi som søgende mennesker skal føre de etiske
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mereFormålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til:
Informationssøgning Mediateket ved Herningsholm Erhvervsskole er et fagbibliotek for skolens elever og undervisere. Her fungerer mediateket ikke blot som bogdepot, men er et levende sted, som er med til
Læs mereDen dynamiske trio SL Østjylland. Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen!
Den dynamiske trio SL Østjylland Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen! Hvad skal vi? Se samarbejdet mellem TR/AMR og ledelse i et nyt perspektiv. Blive klogere på muligheder og begrænsninger
Læs mereIntroduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse
Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse Agenda: Procedure for mundtlig eksamen med mundtlig fremlæggelse af projekt De kritiske spørgsmål Mundtlig eksamen i praksis mundtlig
Læs mere02/04/16. Interkulturel kommunikation. Dagens program
02/04/16 FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation
Læs mereHvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen
Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt
Læs mereSLIP ANERKENDELSEN LØS
Mads Ole Dall & Solveig Hansen (red) (2001) SLIP ANERKENDELSEN LØS den 09-03-2012 kl. 8:26 Søren Moldrup side 1 af 5 sider FORORD Næppe nogen virksomhed lever en dag uden at begreber som forandring, udvikling,
Læs mereDer blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:
Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.
Læs merePædagogisk handleplan. for. SOSU Greve
Pædagogisk handleplan for SOSU Greve Oprettet: 11/11/11 Side 1 af 8 INDHOLDSFORTEGNELSE PÆDAGOGISK HANDLEPLAN FOR SOSU GREVE... 3 DEL 1: SKOLENS IDENTITET... 3 1.1 Læringssyn... 3 1.2 Undervisningssyn...
Læs mereFlerfamiliegruppe i Svendborg
Flerfamiliegruppe i Svendborg Hvad er flerfamiliegruppen? Flerfamiliegruppen er et tilbud til familier med børn på 4-6 år. Der kan deltage max 8 familier i hvert forløb. Forløbet strækker sig i alt over
Læs mereKlatretræets værdier som SMTTE
Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mereVelkommen til modul 3. Madguides
Velkommen til modul 3 Madguides Dagens Program Kontekst Autopoiese Anerkendende kommunikation Domæne teori Pause Forandrings hjulet Den motiverende samtale Næste gang Hemmeligheden i al Hjælpekunst af
Læs mereFormativt evalueringsskema
Formativt evalueringsskema I skemaet nedenfor markerer du i forbindelse med hver samtale de faglige mål, som du mener at have styr på. Inden evalueringssamtalen med din lærer, vil han/hun tilsvarende sætte
Læs mereINSPIRATION TIL LÆRERE
INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry
Læs mereEn håndsrækning til læreren www.sextilsalg.info
En håndsrækning til læreren I denne håndsrækning findes forslag til forløb, der tager udgangspunkt i udvalgte opgaver fra web-siden. Håndsrækningen er opbygget ud fra de forskellige temaer i materialet
Læs mereKvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne
Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne 2003 Forfatteren og Aalborg Universitetsforlag Udgiver: Center for industriel
Læs mereVejledere Greve Skolevæsen
Vejledere Greve Skolevæsen Hold 3 Mosede, Strand, Holmeager, Tune Om vejledningskompetence 2 18. januar 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/ materialer-til-forloeb/greve-kommune Den
Læs mereEvaluering af projektet
Evaluering af projektet Sprogstimulering af tosprogede småbørn med fokus på inddragelse af etniske minoritetsforældre - om inddragelse af etniske minoritetsforældre og deres ressourcer i børnehaven 1 Indhold
Læs mereGruppeopgave kvalitative metoder
Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.
Læs mereDen socialpædagogiske. kernefaglighed
Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste
Læs mereTal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN
Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Dialog om løn betaler sig At udmønte individuel løn handler ikke kun om at fordele kroner og øre. Du skal også skabe
Læs mereOplæg til forældremøder, Kerteminde Kommunes skoler, efteråret 2012. Emne: Inklusion
Oplæg til forældremøder, Kerteminde Kommunes skoler, efteråret 2012. Emne: Inklusion Indledning: Man kan betragte inklusion fra to perspektiver: Det ene perspektiv, det kvantitative, forholder sig til
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereJeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år.
Jeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år. Jeg tør påstå, at medlemmernes udvikling i endnu højere grad end nu vil være omdrejningspunkt
Læs merePræsentations øvelser frem til forumsnak.
Præsentations øvelser frem til forumsnak. Verdenskortet - en præsentationsøvelse Alle står i en cirkel og skal forestille sig at der mellem dem er et stort verdenskort. Bed nu alle om at tænke på et sted
Læs mereINTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE
INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN
Læs mereIndledende niveau - Afklaring af alkoholerfaring
Indledende niveau - ALKOHOL DIALOG SIGER.DK HVAD SIGE D OM DU ALKOHOL? Indledende niveau Indledende niveau Indledende niveau Vores klasse... 20 Festen... 24 Alkoholdialog.dk 1919 19 Alkoholdialog.dk Vores
Læs mereLæringsmål og indikatorer
Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale
Læs mereETISK PROFIL FOR SPECIALCENTER VEST. - Fokus på et værdigt liv
ETISK PROFIL FOR SPECIALCENTER VEST - Fokus på et værdigt liv Udarbejdet 2013 Indholdsfortegnelse En kort introduktion... 2 Opbygning af den etiske profil... 2 Hvorfor en etisk profil?... 2 1. Kerneydelse...
Læs mereenige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne
3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges
Læs merePersonalepolitisk grundlag
Personalepolitisk grundlag Baggrund Køge Kommune er rammen om en mangfoldighed af opgaver og fagligheder, som ledes af ét byråd valgt af kommunens borgere. Vi er én arbejdsplads med meget forskellige arbejdsvilkår
Læs mereHøje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005
Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...
Læs merePROCESKONSULENT- UDDANNELSEN WWW.ATTRACTOR.DK/PROCES
PROCESKONSULENT- UDDANNELSEN KOM PÅ DANMARKS MEST EFTERTRAGTEDE UDDANNELSE SOM PROCESKONSULENT. HER FÅR DU VIDEN OG INDSIGT, DER ER SKRÆDDERSYET TIL ARBEJDET MED PROCESSER I ORGANISATIONER AF EN HVER ART.
Læs mereBrøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008
Brøndby Kommune Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008 Høj tilfredshed og stor fastholdelsesgrad drevet af glæde ved de nærmeste forhold ved arbejdet 1.950 medarbejdere deltog fin svarprocent på 75 totalt,
Læs mereHvad er kompetenceudvikling?
Hvad er kompetenceudvikling? 17.11.06 Kompetenceudvikling handler om at udvikle den enkelte medarbejders og personalegruppers kompetencer, så kvaliteten i opgaveløsningen sikres nu og i fremtiden. Af Væksthus
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereKære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage.
Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage. På de næste sider ser du programmet for kurset, samt støttespørgsmål for
Læs mereKommentarer til matematik B-projektet 2015
Kommentarer til matematik B-projektet 2015 Mandag d. 13/4 udleveres årets eksamensprojekt i matematik B. Dette brev er tænkt som en hjælp til vejledningsprocessen for de lærere, der har elever, som laver
Læs mereMedfølende brevskrivning Noter til terapeuten
Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at
Læs mereL Æ R I N G S H I S T O R I E
LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs mereREFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008
REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette
Læs mereBILAG 3 Bedømmelsesplaner. Lokal undervisningsplan 2016 Grundforløb 1 Jordbrug, fødevarer og oplevelser. Agroskolen
BILAG 3 Bedømmelsesplaner Lokal undervisningsplan 2016 Grundforløb 1 Jordbrug, fødevarer og oplevelser. Agroskolen Indhold Bilag 3 Bedømmelsesplaner for GF 1... 3 Bilag 3.1 - EUD... 3 Bilag 3.1.1 Løbende
Læs mereFUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV
Af Gitte Haslebo, erhvervspsykolog Haslebo & Partnere, 2000 FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV Fusionen som en ustyrlig proces Fusionen er en særlig omfattende og gennemgribende organisationsforandring.
Læs mereLæreres Læring. Aktionsforskning i praksis
Læreres Læring Aktionsforskning i praksis 1 Læreres Læring - aktionsforskning i praksis Martin Bayer Mette Buchardt Jette Bøndergaard Per Fibæk Laursen Lise Tingleff Nielsen Helle Plauborg 1. version,
Læs mereGældende fra den 26. november 2015. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?
Antimobbestrategi for Frederiksværk skole Gældende fra den 26. november 2015 På Frederiksværk skole er det et fælles ansvar, at alle trives. Alle er derfor forpligtet til at bidrage til god trivsel på
Læs mereIb Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed!
Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København Afskaf ordblindhed! Forældre kræver i stigende grad at få afklaret, om deres barn er ordblindt. Skolen er ofte henholdende
Læs mereStart med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.
At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse
Læs mereTAL OM DET SÅ DET HJÆLPER POLITIKENS HUS -16. SEPTEMBER 2013 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT
TAL OM DET SÅ DET HJÆLPER POLITIKENS HUS -16. SEPTEMBER 2013 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT HVAD VIL JEG HAVE UD AF I AFTEN? Anerkendelse - af det jeg allerede gør Bekræftelse - af at jeg er god nok Reality
Læs mereBør kragerne flyve mod øst?
Bør kragerne flyve mod øst? Mit navn er Marc de Oliveira. Jeg er systemanalytiker og datalog fra Københavns Universitet og denne artikel hører til min artikelserie, Forsimpling (som også er et podcast),
Læs mereMarianne Grønbæk & Henrik Pors David Campbell. VækstModellen. vejen til dialogbaseret ledelse
Marianne Grønbæk & Henrik Pors David Campbell VækstModellen vejen til dialogbaseret ledelse Marianne Grønbæk & Henrik Pors David Campbell VækstModellen vejen til dialogbaseret ledelse 1. udgave, 1. oplag,
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mere