Planteavlsforsøg 2004

Transkript

1 Planteavlsforsøg 2004 Foto: Djursland Landboforening - Erik Silkjær Pedersen.

2 Vækstvilkår og forsøg Forsøgsleder Kim Ellermann Vækståret september 2003-august 2004 var for Danmark som helhed lidt mildere end normalt. Efterår og forår var lidt mere tørre end sædvanligt, medens vinteren og sommeren var mere nedbørsrige, og samlet faldt der lidt mere nedbør end normalt. Fordampning og solindstråling var lidt højere end normalt. I oversigt 1 ses foreløbige data for vækstårets vejrforhold for hele Danmark i sammenligning med normalværdier for perioden Oversigten er udarbejdet på baggrund af data fra Danmarks Meteorologiske Institut. malt. Da der på Djursland samtidig faldt mindre nedbør end angivet i oversigt 1, som dækker hele landet, blev der tidligt behov for vanding på de lettere jordtyper, og vanding af vinterraps startede nogle steder sidst i april. Først i maj var det bygevejr uden de helt store nedbørsmængder og med store egnsvise forskelle, medens der lige uden for foreningens område faldt op til ca. mm. Fra midt i maj var det meget tørt i Grenaa-området, og brandpletterne kom til syne i landskabet. Helt usædvanligt sås der også bortsvedne pletter på de bedre jorder. Foråret 2004 var mildt og solrigt, og fordampningen var i alle månederne marts-maj højere end nor- Planteavlskonsulent Erik Silkjær Pedersen Oversigt 1. Vejrforholdene i tal for Danmark i vækståret 2003/2004 Temperatur (grader C) Nedbør (mm) Solindstråling (MJ/kvm) gns normal normal normal Efterår 9,2 8, Vinter 1,9 0, Forår 7,6 6, Sommer 15,5 15, Vækståret 8,6 7, Økologikonsulent Henrik Østergaard Nielsen Planteavlsassistent Jakob Arendt Efteråret 2003 bød i september på en god, lang såperiode, og der var flere meget varme dage med temperaturer på helt op til grader. Oktober var koldere, og tidligt på måneden var der frostnætter, der gav svidninger i forbindelse med ukrudtssprøjtning i vintersæden. Sidst i oktober blev det igen mildt, og det milde vejr fortsatte ind i november. På let jord var der flere tilfælde af angreb af gåsebillelarver i vintersæd og frøgræsudlæg, hvorimod der ikke var problemer med jordlopper i vinterrapsen. Vinteren var mild og havde lidt mere nedbør end normalt. Midt i december var der frost og glatte veje, og lige før jul blev der snestorm uden sne af betydning i forbindelse hermed blev det koldt, i Kolind måltes 9 minusgrader. Januar havde mange frostdage, senere på måneden med en del sne og ned til 12 minusgrader. Februar var mild, og midt på måneden lå temperaturen i godt en uge over frysepunktet om dagen og under om natten. Vintersæden var betydeligt længere fremme i udvikling end normalt. En periode på omtrent to uger med kraftigt blæsevejr midt i maj gjorde det næsten umuligt at få udført sprøjteopgaverne, og flere majsmarker blev skadet af sandflugt. Der sås mange svidningsskader i korn, dels i vårsæd efter ukrudtssprøjtning, dels i vintersæd efter svampesprøjtning med bestemte tankblandinger. Sommeren og høstperioden. I begyndelsen af juni var det fortsat tørt, men fra midt på måneden og i juli og august faldt der væsentligt mere nedbør end normalt - igen med betydelige forskelle inden for korte geografiske afstande. Omkring den 11. juli faldt der egnsvis kraftige haglbyger. Måneden var derudover kold og havde sammen med august mindre sol end normalt. I vinterhvede var der moderate til kraftige angreb af meldug og Septoria, og melduggen indfandt sig som sædvanlig først på lettere jord med gode læforhold. Resultater af bladprøver udtaget i forsøg bl.a. i Djursland Landboforening viste en betydelig stigning i omfanget af resistens hos Septoria over 2

3 TEMA for strobiluriner. Bladplet og meldug var udbredte i modtagelige vårbygsorter, medens der i vinterbyg overvejende var svage angreb af svampesygdomme, dog med undtagelse af flere marker med kraftige meldugangreb. I havre, triticale og rug var svampesygdomme ikke et alvorligt problem, i triticale dog med undtagelse af voldsomme meldugangreb i nogle Lamberto-marker. Læs mere om sygdomsforekomsten i de forskellige arter og sorter i forsøgsafsnittet. Bladlus indfandt sig i starten af juli, hvor særlig hvede, men også byg, havre og ærter blev angrebet. Vinterbyghøsten startede i slutningen af juli, og mange steder på vandede eller gode jorder var udbytterne pæne. På de ringeste sandjorder blev vinterbyghøsten derimod katastrofalt dårlig grundet forsommertørken der tales om udbytter ned til 25 hkg/ha. På landsplan forudses en kornhøst på 9,3 mio. tons, hvilket er lidt højere end gennemsnittet for de seneste fem år (9,1 mio. tons). På Djursland forventes en høst under middel. Kornpriserne lå beklageligvis langt under niveauet fra forrige høst, og mange steder har der desuden skullet afholdes betydelige tørringsudgifter. Grovfoder Vækstsæsonens klima har haft forskellig betydning for grovfoderafgrøderne. Græsmarkerne har nydt godt af det forholdsvis fugtige vejr. I andre afgrøder har det ustadige vejr medført ringere betingelser for udførelsen af ukrudtssprøjtningen. Modsat har der også været perioder, hvor sandfygning har generet både roernes og majsens udvikling. Vinterraps har haft et særdeles godt år, og udbytter på 4-5 tons/ha var ikke usædvanlige. Fra ca.. august startede høsten af vinterhvede og vårbyg, men fra midt i august blev høstarbejdet generet af en nedbørsperiode, der - med nogle få tørre dage indimellem - varede til først i september, og som var årsag til et højt vandindhold i den høstede vare. Krafige (torden)byger forårsagede lokalt stærk lejesæd i havre og hvede. I mange marker spirede kernerne i akset. Vinterhvede gav på gode lerjorder flere steder flotte udbytter (se forsøgsafsnittet), men på det østligste Djursland manglede der typisk -15 % af udbyttet. Vårbyg lå generelt lidt under normalen, men udbyttet blev dog mange steder bedre, end det en overgang så ud til med grønskud og genvækst forårsaget af overgangen fra tørke til regn. Maltbygkvaliteten var ofte tvivlsom; begyndende spiring i kernerne angives som en hyppig årsag til manglende kvalitet, i mindre omfang nævnes også dårlig sortering og fusariumangreb. Havre har igen i år givet pæne resultater, medens ærter har skuffet. Der blev under de vanskeligste høstbetingelser i adskillige år udvist stor hjælpsomhed mellem kolleger i lokalområderne, og al ledig mejetærskerkapacitet blev sat ind for at få bjærget den sidste avl. Først omkring den. september var (næsten) alt korn høstet. Vækstsæsonen for græs har været god. Hyppig og tilstrækkeligt med nedbør har medført en stor og stabil produktion af en god kvalitet. Første slæt græsensilage blev høstet lidt senere end i Generelt er der høstet 4-5 slæt, hvilket har givet et let fordøjeligt foder. Ligeledes har marginaljordene givet gode udbytter, og først sent på efteråret 2004 måtte afgræsningen ophøre på grund af nedbør. Udbytterne i majsen har været meget varierende. Fra fe pr. ha på arealer med sandfygning, eller jorderosion på grund af store nedbørsmængder, og op til fe. pr. ha. Fordøjeligheden set fra koens vinkel er i år god, da der er et højt indhold af fordøjelige cellevægge. Dog har stivelsesindholdet været 4-5 % mindre, da kolbeudviklingen har været ringere end i Høsttidspunktet Jorderosion i majsmark. Foto: Djursland Landboforening (ESP) 3

4 har i 2004 været ca. en måned senere og udbyttet 20 % lavere i forhold til de seneste år. Med det stigende majsareal bliver helsædsarealerne mindre og mindre. Årets udbytte og kvalitet har været ringere end i tidligere år. Andelen af roer bliver også mindre år for år. De få roemarker, der har været, har til gengæld givet et godt udbytte. Generelt ligger udbyttet på fe pr. ha og med et højt indhold af tørstof. Forsøgsarbejdet Forsøgsarbejdet i Djursland Landboforening gennemføres efter kvalitetssikringssystemet Kvalitet i Landsforsøgene. NIT-apparatur til analysering af kornprøver er velvilligt stillet til rådighed af DLG-Djursland. Der blev i 2004 gennemført 36 forsøg, samme niveau som i Foreningen råder over et fastliggende forsøgsareal hos Jakob Arendt, Auningvej 5 mellem Auning og Gjesing. Jordtypen på arealet er JB 4, og der er mulighed for vanding. Seks af årets forsøg var anlagt på dette areal. Ud over de 36 forsøg blev der gennemført et antal undersøgelser for at belyse aktuelle spørgsmål. Enkelte forsøg er ikke med i beretningen. Det kan f.eks. skyldes, at forsøget løber over flere år, og at der på nuværende tidspunkt ikke kan drages endelige konklusioner. Det opnåede udbytte i forsøgene angives i de fleste tilfælde som bruttoudbytte. I nogle tilfælde angives et nettoudbytte, som er bruttoudbyttet fratrukket omkostninger til midler og udbringning. Som i tidligere år var der anlagt et areal med demonstration af vintersædssorter fordelt på vinterbyg, vinterhvede, vinterrug og vintertriticale, i alt 51 sorter. Udviklingen af skadegørere i vinterhvede, vinterbyg og vårbyg er fulgt også i 2004 via deltagelse i registreringsnettet. Et godt værktøj, som er med til at danne grundlag for rådgivning i behandling af aktuelle svampesygdomme. På Djursland Landboforenings hjemmeside har der i det sidste par år været mulighed for at se de ugentlige resultater fra registreringsnettet. I 2004 er der registreret i ni vinterhvedesorter. Derudover blev der registreret i fire vinterbygsorter og tre vårbygsorter. Der bliver registreret i både behandlede og ubehandlede sorter, hvorfor man kan følge svampesygdommenes udvikling. Få timer efter registreringen kan resultatet læses på foreningens hjemmeside. Der blev i efteråret 2003 optalt rapsjordlopper ved at opstille fangbakker fire forskellige steder på Djursland. Formålet med denne optælling er at kortlægge udbredelsen af rapsjordlopper og behovet for bekæmpelse rettet mod larverne. Med henblik på at avle kvalitetsærter til konsum og fremavl har vi i 2004 haft opstillet fangstfælder til ærteviklere. Ved at følge ærteviklernes flyvning får man et indtryk af, hvor stort et behov der er for bekæmpelse af dette skadedyr. Jo flere ærteviklere desto større risiko for beskadigelse af ærterne. I dette års beretning har vi ændret layoutet. Væk er de detaljerede, men også små og sværtlæselige tabeller. Ind er kommet flere, tydelige søjlediagrammer og nogle få, enkle tabeller, ligesom vi har prioriteret fotos fra vækstsæsonen højt. Derudover er der til hvert forsøg en ultrakort konklusion skrevet med fed skrift, efterfulgt af en lidt mere uddybende tekst. Fordelen ved disse ændringer skulle gerne være en bedre overskuelighed. Ulempen er, at der redegøres for færre detaljer og delresultater, og ikke alle data, der kommenteres i teksten, kan nu ses i form af tal eller diagrammer. Vi har naturligvis disse oplysninger og videregiver dem gerne på anmodning. Der er kommet gæster i forsøget. Foto: Djursland Landboforening (ESP) 4

5 TEMA De mest sygdomsresistente sorter, Carola og Chess, gav det højeste udbytte både med og uden svampebekæmpelse. Vinterbygforsøget er et dobbeltforsøg med og uden svampebekæmpelse. Forsøget blev anlagt på JB 6. Både fremspiringen og overvintringen var god i alle sorter. Der blev i alle sorter konstateret svampesygdomme. Det var især meldug, der var dominerende. Forsøget blev svampebehandlet den 3. og 18. maj, hvilket reducerede svampeangrebet meget. Carola og Chess var mindst angrebet af svampesygdomme og gav også de højeste udbytter, både med og uden svampebekæmpelse. Sorterne havde mest tendens til lejesæd i den ikke-svampebehandlede del af forsøget, da svampeangrebet var med til at gøre strået porøst Vinterbygsorter med og uden svampebekæmpelse uden med meldug Blanding Himalaya Ludo Cleopatra Carola Vanessa Chess Escape % dækning meldug ubehandlet Forsøgstitel: Vinterbygsorter med og uden svampebekæmpelse Forsøgsvært: Claudi Lange, Fårupvej 51, Fårup, 84 Rønde Vinterbygsorter under efterårshimmel. Foto: Djursland Landboforening (ESP) I vinterbygsortsforsøget på vandet JB 4 blev det højeste udbytte opnået i Carola efterfulgt af Chess. Ludo gav det laveste udbytte. Alle sorter overvintrede tilfredsstillende. Der er gennemført en effektiv svampebekæmpelse, som har holdt sygdomsangrebene på et lavt niveau; dog var der i Ludo tydeligt mere meldug end i de øvrige sorter. Carola havde det længste strå (1 cm), de øvrige var -15 cm kortere - der var ikke lejesæd i nogen af sorterne. Kernekvaliteten udtrykt som hektolitervægt var lavest i den flerradede Carola, men også Chess var mere småkernet end de øvrige sorter. Der er i tre år i træk udført forsøg med vinterbygsorter på denne lokalitet, og i alle årene har Carola givet det højeste udbytte Vinterbygsorter Blanding Himalaya Ludo Cleopatra Carola Vanessa Chess Escape Forsøgstitel: Vinterbygsorter Forsøgsvært: Jakob Arendt, Auningvej 5, Gjesing, 8963 Auning 5

6 N-min, kg pr. ha Såtider og udsædsmængder i vinterbyg udbytte N-min % ukrudt Sået 28/8 Sået 15/9 Sået 3/ % dækning af ukrudt forår Den optimale såtid i vinterbyg har været midt i september. 200 planter/kvm var tilstrækkeligt i dette års forsøg. Såning af vinterbyg sidst i august og først i oktober har uanset udsædsmængde - givet store udbyttetab i forhold til såning midt i september. Der kan ikke angives noget eksakt tal for den optimale udsædsmængde - nettoudbyttet er omtrent ens fra 200 til 0 planter pr. kvm. Overvintringen har været tilfredsstillende i alle situationer. Det fremgår tydeligt, at jo tidligere der blev sået, desto mere ukrudt er der spiret frem. Det ses også, at de tidligt såede forsøgsled har optaget betydeligt mere kvælstof, end hvor der er sået til normal tid eller sent efterår. Der var en tendens til mindst meldug, men mest bygrust og skoldplet ved den tidlige såning. Et tilsvarende forsøg blev gennemført i 2003 på samme lokalitet, og resultaterne fra de to år falder ganske godt i tråd. Forsøgstitel: Såtider og udsædsmængder i vinterbyg Forsøgsvært: Jakob Arendt, Auningvej 5, Gjesing, 8963 Auning 0,125 l Amistar + 0,125 kg Unix st. 39 og 0,125 l Amistar + 0,125 kg Unix st. 0,125 l Amistar + 0,125 l Folicur st. 49 0,25 l Amistar + 0,25 l Folicur st. 49 0,2 l Proline st. 49 0,4 Proline st. 49 0,2 l Proline + 0,25 l Amistar st. 49 0,125 l Amistar + 0,125 kg Unix st. 49 0,25 l Amistar + 0,25 kg Unix st. 49 0,25 l Tilt Top st. 32 og 0,25 l Amistar + 0,25 kg Unix st. 49 Ubehandlet Bladsvampe i vinterbyg I afprøvning af en række løsninger mod svampesygdomme i vinterbyg (Ludo) har Proline 2 EC, et endnu ikke markedsført produkt, vist sig meget effektivt mod meldug og skoldplet. Ud over Proline indgik de kendte midler Tilt Top, Amistar, Unix og Folicur i forsøget. Det ubehandlede led var meget stærkt angrebet af meldug, herudover fandtes i mindre omfang bladplet, bygrust og skoldplet. Det fremgik klart, at de lave doser (BI 0,25) af Amistar+Unix hhv. Amistar+ Folicur i led 4 og 9 ikke har været i stand til at bekæmpe melduggen tilstrækkeligt. Derimod har alle løsninger haft god effekt på de øvrige sygdomme. Udbytteforskellene er ikke statistisk sikre. Forsøgstitel: Bladsvampe i vinterbyg - middelafprøvning Forsøgsvært: Jakob Arendt, Auningvej 5, Gjesing, 8963 Auning 6

7 TEMA Valentino var sorten med den bedste sygdomsresistens og højeste udbytte, tæt efterfulgt af Algalo, Talentro, Versus og California. Årets forsøg med triticalesorter blev anlagt midt i september på JB 6. Sorterne havde en pæn fremspiring og overvintringen var god. Ved skridning midt i maj måned var angrebet af meldug stort i sorterne Tricolor, Versus, Lamberto og California. Det store meldugangreb især i sorterne Tricolor og Lamberto medførte ca. 15 % lavere udbytte ved høst i forhold til de bedste sorter. I dette forsøg var der kun svag tendens til Septoria. Forsøget blev svampesprøjtet én gang som den omgivende mark med 0,35 l/ha Zenit ,03 Triticalesorter udbytte 15 meldug Tricolor Versus Sw Lamberto California Valentino 6 0,02 SW Talentro 0,5 0,2 Algalo Cyclus % dækning meldug Forsøgstitel: Triticalesorter Forsøgsvært: Grev Adam Knuth, Vosnæsgård, Vosnæsvej 9, 8541 Skødstrup Udvikling af svampesygdomme i planteavlskonsulenternes registreringsnet Der er gennemført ialt fem vinterhvedesortsforsøg - ved Balle (JB4), Følle (JB 6) og Ingerslev (JB 7). Forsøgene er behandlet som omgivende mark, dog er der ikke vækstreguleret. Forfrugten var vinterhvede i to forsøg og vinterraps i tre. Bemærk det høje udbytteniveau i to af forsøgene på lerjord der er opnået udbytter på over 0 hkg/ha. Smuggler har givet det højeste udbytte, men også Robigus, Hattrick og Skater har klaret sig godt. Det samme gælder Solist i forsøgene på lerjord, mens udbyttet på sandjord halter lidt efter. Vinterhvedesorter, hvor især sorten Agrestis skillersig ud med sin neongrønne farve. Foto: Djursland Landboforening (ESP) 7

8 Udbytte hkg. pr. ha Vinterhvedesorter Balle Følle Ingerslev Blanding Symbol Hattrick Robigus Senat Bill Solist Galicia Vinterhvedesorter Balle Følle Blanding Grommit Skater Agrestis Biscay Deben Opus Smuggler Senat, Bill, Galicia, Grommit og til dels Opus og Agrestis har skuffet. Biscay, Deben og Symbol lå i et felt mellem disse to ydergrupper. Bemærk, at der mellem de forskellige forsøgssteder kan være væsentlig forskel på udbyttet af samme sort. De højstydende sorter har generelt haft en lav sygdomsforekomst, dog var Hattrick mere angrebet af Septoria end de øvrige i denne gruppe. Blandt de øvrige sorter var der mest meldug i Agrestis og i Solist og Bill på JB 4, medens Bill og Galicia var mest angrebet af Septoria. Senat var mest modstandsdygtig over for denne sygdom. Symbol har vist sig som mindre modtagelig over for svampesygdomme. Forsøgstitel: Vinterhvedesorter Forsøgsværter: Claus Bilde, Glatvedvej 1, 8444 Balle Peter Helbo, Føllevej, Skrejrup, 84 Rønde Ove Sørensen, Århusvej, Følle, 84 Rønde Ingerslevgården, v. Børge Hald, Ingerslevvej 70, 89 Ørsted 8

9 TEMA Meget lille nettomerudbytte for ukrudtsbekæmpelse i sent sået vinterhvede. Forsøget blev anlagt på en vandet JB 4. Forsøget blev placeret netop her, da der indgår bl.a. agerstedmoder i ukrudtsfloraen. Marken blev sået den 30. september, hvilke medførte, at fremspiring af ukrudt var moderat i efteråret. Ved sprøjtning den 31. oktober blev der således optalt 134 tokimbladede ukrudtsplanter pr. kvm. Heraf var der 46 hyrdetaske og 36 agerstedmoder. Græsukrudtet bestod af et moderat antal enårig rapgræs. Led 2-9 blev behandlet om efteråret, og en supplerende forårssprøjtning blev udført i led 3. Den 17. november ca. 3 uger efter sprøjtning, blev der konstateret en farveforskel i led 7 og 9. Dette havde dog ingen påvirkning på udbyttet. Forsøget viste, at der var en god effekt på agerstedmoder med 0,029 l/ha DFF udbragt om foråret. Desuden ses, at effekten af Lexus ikke har været god nok over for agerstedmoder. Det højeste udbytte blev høstet i led 2 hvor 1,5 l/ha Stomp Pentagon + 1,5 l/ha Boxer blev anvendt. Forsøgstitel: Forsøgsvært: Græsukrudt og tokimbladet ukrudt i vinterhvede. Jens Rønstrup, Markvangen 2 B, Gjesing, 8963 Auning g Lexus + Lissapol 1 l Stomp P l Boxer + 5 g Lexus 2 l SuperStomp + g Lexus 1 l SuperStomp + 5 g Lexus 2 l SuperStomp 1 l SuperStomp 0,9 l Stomp P + 5 g Lexus + Lissapol 31/ og 0,029 l DFF + 0,15 l Oxitril 2/5 1,5 l Stomp P + 1,5 l Boxer Ubehandlet Beregnet effekt % Ukrudt i vinterhvede udbytte tokimbladet ukrudt Tokimbladet ukrudt pl. pr. kvm forår Effektprofil af Stomp Pentagon og Lexus Agerstedmoder Hyrdetaske Eenårig rapgræs 0 1 l Stomp P 2 l Stomp P g Lexus I vinterhvede på humusjord har en ukrudtsløsning med 1,0 l Boxer + 0,03 l DFF Super i efteråret fulgt op med g Hussar + olie i foråret givet det højeste merudbytte og en tilfredsstillende ukrudtsbekæmpelse. Ukrudtsbestanden var domineret af vindaks, forglemmigej, fuglegræs, stedmoder, kamille og forårsfremspiret hanekro. Der blev afprøvet dels kendte midler, dels produkter under afprøvning. DFF-Super består af den kendte DFF tilsat aktiv- stoffet pyraflufen. Grasp er et middel med effekt på flyvehavre og græsukrudt. Atplus er en penetreringsolie. Vurderet i foråret var den bedste effekt på vindaks opnået i led 4, hvor efterårsbekæmpelse med Stomp Pentagon+Boxer+Lexus blev fulgt op med g Hussar i foråret. Den gode effekt af denne behandling holdt helt til høst. Sluteffekten mod vindaks var dårligst efter ren efterårsbehandling (led 2 og 3). Af disse to led var renheden størst i led 3, muligvis grundet bladvirk- 9

10 ningen af Lexus (på humusjord er jordvirkningen ofte nedsat). Også led 5 og 8 med hhv. Grasp eller med kun 25 g Hussar i foråret halter lidt bagefter effektmæssigt. Mod tokimbladet ukrudt var der tilfredsstillende effekt af alle løsninger, hvori der indgik forårssprøjtning. I det ubehandlede led samt i led 2 og 3, der udelukkende blev behandlet i efteråret, var der en stor bestand af hanekro. Efter sprøjtning i efteråret med DFF-Super var der tydelig svidning grundet nattefrost omkring sprøjtetidspunktet. Også andre steder er der gjort erfaringer med hård påvirkning af afgrøden, hvilket har bevirket, at firmaet ikke søger om godkendelse for produktet. Forsøgstitel: Vindaks i vinterhvede Forsøgsvært: Thomas Bager, Langagervej 15, Hammelev, 80 Grenaa led dato behandling Kamille, Vindaks, Udbytte og % frøbærende merudbytte dækning strå/kvm hkg/ha 1 ubehandlet , Boxer + 0,05 DFF-Super , Stomp P. + 0,8 Boxer + 5 g Lexus , Stomp P. + 0,8 Boxer + 5 g Lexus og , g Hussar + 0,5 Renol Boxer + 0,03 DFF-Super og , ,4 Grasp + 5 g Ally + 0,1 Atplus Boxer +0,03 DFF-Super og , g Hussar + 0,5 Renol Boxer + 0,03 DFF-Super og , g Hussar + 0,5 Renol ,5 Boxer + 0,03 DFF-Super og , g Hussar + 0,5 Renol Led 1, ubehandlet. Foto: Djursland Landboforening (ESP) Led 4, effektiv bekæmpelse. Foto: Djursland Landboforening (ESP)

11 TEMA Et lille nettomerudbytte i et forsøg med tidligt sået Latitude-bejdset vinterhvede efter vinterhvede på JB 4. Forsøget med bekæmpelse af goldfodsyge i vinterhvede blev anlagt på en JB 4 med forfrugt vinterhvede. Sorten var Solist (nomalbejdset). Led 3 var desuden Latitude-bejdset. I forsøget blev effekten af Amistar og Latitude mod goldfodsyge sammenlignet. Der var en tendens til, at der i led 3, hvor Latitudebejdse blev anvendt, var der mindre goldfodsyge og færre planter med hvidaks. Det højeste udbytte blev høstet i led 3 med Latitudebejdse, hvilket også medførte et nettomerudbytte på 2,6 hkg pr. ha Bekæmpelse af goldfodsyge i vinterhvede Ubehandlet -3,3 udbytte nettomerudbytte 2,6-6 0,4 l Opus Team og 0,3 l Bejdset med 0,2 l 0,7 l Amsitar + 0,4 l Opus Amistar + 0,3 l Opus Latitude + 0,4 Opus Team og 0,3 l Amistar + Team og 0,3 l Amistar + 0,3 l Opus 0,3 l Opus Nettomerudbytte hkg pr. ha Forsøgstitel: Bekæmpelse af goldfodsyge i vinterhvede Forsøgsvært: Arne Mikkelsen, Hovedgaden 13, Lime, 8544 Mørke I forsøg med vinterhvede af sorten Deben blev det største nettomerudbytte og den største forgrønnende effekt opnået, hvor bl.a. strobiluriner indgik efter anvisning fra Planteværn Online. Dette forsøg havde til formål at belyse det optimale middelvalg ved en delt aksbeskyttelse. I behandlingerne indgår midler, hvor de fleste anvendes i praksis. Som en del af projektet Vurdering af Planteværn Onlines økonomiske og miljømæssige effekt, der støttes af Miljøstyrelsen, indgår der i forsøgsplanen 2 forsøgsled, som skal sammenligne den eksisterende version af Planteværn Online og en version, som skal vurdere, om registreringsmetodikken kan rationaliseres. 0,28 l Opus st. 37 og 0,16 l Opus + 0,2 l Opera st. 65 0,19 l Opus + 0,18 Tern + 0,1 l Comet st. 37 og 0,16 l Opus + 0,2 l Opera st. 65 0,25 l Opus Team st. 32 og 0,3 l Opera + 0,09 l Opus st. 37 og 0,3 l Opera + 0,09 l Opus st. 59 0,25 l Opus team st. 32 og 0,35 l Opus st. 37 og 0,2 l Opus st. 59 I forsøget blev der ligeledes foretaget en monitering af resistens hos hvedegråplet mod strobiluriner. Moniteringen viste, at der i løbet af vækstsæsonen 2004 skete en kraftig stigning i graden af resistens hos Septoria mod strobiluriner. Der blev ved optælling i juli vurderet, at der i det ubehandlede led var 14 % dækning af Septoria. De enkelte behandlinger havde reduceret dette angreb til mellem 2 og 4 % dækning. Forskellige løsninger mod Septoria i hvede Ubehandlet udbytte nettomerudbytte Nettomerudbytte hkg pr. ha 4 4,5 5 5,5 6 6,5 7 7, Midt i juli blev antallet af grønne blade optalt. Noget tyder derfor på, at der er en forgrønnende effekt eller anden fysiologisk effekt af strobiluriner. Forsøgstitel: Bladsvampe i vinterhvede forskellige løsninger mod Septoria. Forsøgsvært: Henrik Poulsen, Århusvej 33, Ring, 8963 Auning 11

12 Vårbygsorter med og uden svampebekæmpelse uden med bygbladplet ,1 0,06 0,2 0,06 0,1 0,04 0,03 0 Blanding Troon Landora Alliot Prestige Sebastian Power Class % dækning bygbladplet i ubehandlet Det højeste udbytte i et vårbygforsøg på JB 6 blev målt i sorterne Power og Landora med 63 hkg pr. ha. I dette forsøg indgik der 7 maltbygsorter. Forsøget var et dobbeltforsøg med og uden svampebekæmpelse. Ved sygdomsbedømmelsen før første svampesprøjtning, blev der ikke uventet i sorten Prestige fundet en del bygbladplet. I Sebastian, Power og Landora blev der konstateret meldug. Således blev meldug også fundet først i juli i sorterne Sebastian og Power. Ligeledes blev der også fundet bygbladplet i moderat grad i næsten alle ubehandlede sorter, dog var Prestige stadig kraftigt angrebet. Den svampebehandlede del af forsøget blev sprøjtet den 27. maj og den 18. juni. Merudbyttet for svampebekæmpelsen har varieret fra 2,1 hkg pr. ha i Landora til 8,4 hkg pr. ha i Sebastian og Power. Det største udbytte blev målt i sorten Power med ca. 63 hkg pr. ha. Forsøgstitel: Vårbygsorter med og uden svampebekæmpelse Forsøgsvært: Ivar Skovgård Jensen, Skovgårdsvej 4, Bjødstrup, 84 Rønde Vårbygsorter til malt udbytte % råprotein i tørstof 11,3 11,2,9 11,7 11,1,5,2 Blanding Troon Landora Alliot Prestige Sebastian Power Class 12 11,5 11,5 9,5 9 % råprotein i tørstof Power topscorer i forsøg med maltbygsorter efterfulgt af Sebastian og Class. Det er værd at bemærke, at alle sorter med undtagelse af Prestige har givet et signifikant merudbytte i forhold til sortsblandingen. Der var stor forskel på sorternes sygdomsmodtagelighed. Mest bladplet fandtes i Prestige, medens Sebastian var stærkt angrebet af meldug ved bedømmelsen før svampesprøjtning i maj. Strålængden var -67 cm, dog havde Sebastian et meget kort strå på kun 54 cm. Der var ingen lejesæd i forsøget, men alle sorter og særlig Power - var i et vist omfang knækket i strået ved den sene høst først i september. Forsøget var anlagt på en JB 4 og gødet med 3 kg kvælstof/ha, hvilket resulterede i et proteinindhold på mellem,2 og 11,3 %. Med den høstede kvalitet i dette forsøg vil nogle sorter således få fradrag for højt proteinindhold. Forsøgstitel: Vårbygsorter Forsøgsvært: Børge Thomasen, Borupvej 5, Voldby, 80 Grenaa 12

13 TEMA Forskellige svampestrategier i vårbygsorterne Simba, Hydrogen og Brazil har ikke resulteret i positive nettomerudbytter. Sygdomstrykket på arealet var lavt. Amistar og Stereo blev udsprøjtet med forskellige doser, behandlingstidspunkter og med en eller to behandlinger i tre sorter med forskellig sygdomsmodtagelighed. Der var et meget lavt niveau af bladplet og skoldplet i alle sorter, i Brazil fandtes desuden meldug. I forhold til ubehandlet blev der opnået positive bruttomerudbytter for alle behandlinger, men merudbyttet har generelt ikke kunnet dække omkostningerne. Forsøgstitel: Fungicidstrategier i fodersorter af vårbyg Forsøgsvært: Leif Christiansen, Steensgårdsvej 1, 8444 Balle Nettoudbytte, hkg/ha led dato behandling BI Simba Hydrogen Brazil hkg/ha hkg/ha hkg/ha 1 - ubehandlet 0 46,7 44,1 47, ,25 Amistar + 0,4 Stereo 0,58 45,0 43,5 47, ,25 Amistar + 0,4 Stereo 0,58 45,0 44,5 47, ,25 Amistar + 0,4 Stereo 0,58 45,9 44,4 48, ,125 Amistar + 0,2 Stereo 0,29 46,2 44,8 48, ,125 Amistar + 0,2 Stereo 0,29 46,5 44,7 48, ,125 Amistar + 0,2 Stereo 0,29 46,1 44,5 48, ,25 Amistar + 0,4 Stereo og 0,88 45,2 42,2 46, ,125 Amistar + 0,2 Stereo ,125 Amistar + 0,2 Stereo og 0,58 45,4 43,6 47, ,125 Amistar + 0,2 Stereo ,06 Amistar + 0,1 Stereo og 0,29 45,0 44,3 47, ,06 Amistar + 0,1 Stereo Højeste nettomerudbytter med lavest behandlingsindeks i et forsøg med lavt sygdomsangreb. Forsøget med middelafprøvning i vårbyg blev anlagt i sorten Brazil på JB 4. Ved sprøjtning den 13. juni blev der kun observeret lidt meldug. Ca. 3 uger senere blev der også fundet angreb af bygbladplet. Alle de prøvede midler har haft en god og ens effekt på svampesygdommene. Det største merudbytte på 8,5 hkg pr. ha blev høstet i led 5, hvor det endnu ikke godkendte middel Proline 2EC indgik i blanding med Amistar. Andelen af grønne blade pr. strå blev optalt i led 5. Ud over Proline blev også Acanto Prima afprøvet. Effektmæssigt Udbytte hkg. pr. ha Ubehandlet Svampebekæmpelse i vårbyg 0,52 0,33 0,47 0,25 0,29 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 0,23 0,125 l Amistar + 0,125 kg Unix 0,125 l Amistar + 0,2 l Stereo 0,35 kg Acanto Prima 0,125 l Amistar + 0,1 l Proline udbytte 0,2 l Proline BI 0,125 l Amistar + 0,125 l Folicur 0,2 l Amistar + 0,2 l Zenit 0,125 l Amistar + 0,125 l Zenit 0,125 l Amistar + 0,125 l Opus Team 0,5 l Opera 0,25 l Opera 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Behandlingsindex (BI) 13

14 lå den på linie med de øvrige midler. Midlet er ikke godkendt. Merudbytterne varierede fra 3,5 til 8,5 hkg pr. ha. Blandt behandlingerne, hvori der kun forekom godkendte midler, blev det højeste nettomerudbytte målt i led 7 med et BI på 0,25 og led 8 med et BI på 0,52. Forsøgstitel: Bladsvampe i vårbyg middelafprøvning Forsøgsvært: Kurt Bak, Stampenvej 7, Hørning, 8900 Randers Discountdyrkning af vårbyg Traditionelt Discountetablering Discountdyrkning Discountetablering har givet næsten samme udbytte i vårbyg på sandjord som traditionel pløjning og såning. En total discountdyrkning, hvor der også blev sparet på udsæd, gødning og plantebeskyttelse, har givet udbyttetab. Der er dog en tendens til, at discountetablering har givet mindre end traditionel afgrødeetablering, men forskellen er ikke statistisk sikker. Det lave udbytte af discountdyrkning (led 3) kan i nogen grad forklares med angreb af svampesygdomme og skadedyr. Formålet med dette forsøg var at undersøge, om det på sandjord er muligt at dyrke vårbyg med lave etableringsomkostninger (led 2) og lave stykomkostninger (led 3) og samtidig opnå et tilfredsstillende nettoresultat. I led 1 er afgrøden dyrket traditionelt - både med hensyn til jordbehandling, gødskning og plantebeskyttelse - og der er tilført 120 kg kvælstof/ha. I led 2 (discountetablering) er udsæd og gødning udspredt og nedharvet, øvrige behandlinger er som i led 1. Led 3 (total discountdyrkning) har afgrødeetablering som led 2, men der er anvendt egen udsæd, 90 kg kvælstof/ha, ingen mangantilførsel og ingen sygdoms- og skadedyrsbekæmpelse. I et tilsvarende forsøg gennemført i 2003 var der ingen sikker udbytteforskel på de tre behandlinger. Forsøgstitel: Discountdyrkning af vårbyg Forsøgsvært: Jakob Arendt, Auningvej 5, Gjesing, 8693 Auning Havresorter Markant Gunhild Corrado Freddy Revisor Rasputin Auteuil Markant, Freddy og Rasputin var højstydende i sortsforsøg med havre. Auteuil, som er en sort havre, gav væsentligt mindre end de traditionelle sorter. Gunhild, Corrado og Revisor lå udbyttemæssigt i en gruppe under den førende trio, men langt over Auteuil. Strålængden blev i de fleste sorter målt til omkring 0 cm, dog havde Corrrado et strå på 1 cm, medens Auteuil målte 88 cm. Der var ingen lejesæd i forsøget, men på høsttidspunktet sidst i august var der betydelig stråknækning i alle sorter. Gunhild udmærker sig som den eneste af de prøvede sorter ved at være nematodresistent. 14

15 TEMA Sort havre har en næringsværdi (højt fedt- og energiindhold), som gør den specielt egnet til fodring af heste. Forsøgstitel: Havresorter Forsøgsvært: Tonny Bang, Attrupvej 12, 85 Ryomgård Sort havre og almindelig havre. Foto: Djursland Landboforening (KFN) Økonomisk optimal kvælstofmængde til vinterhvede efter vinterhvede på vandet JB 4 var 172 kg N/ha. Det maksimale udbytte blev opnået ved 198 kg N/ha. Proteinindholdet blev forøget og stivelseindholdet formindsket med stigende kvælstofmængder. Der var ikke lejesæd i forsøget, som var vækstreguleret med CCC og Cerone. Forsøgstitel: Kvælstof til vinterhvede uden husdyrgødning Forsøgsvært: Jens Rønstrup, Markvangen 2b, Gjesing, 8963 Auning Kvælstof til vinterhvede uden husdyrgødning udbytte % råprotein i tørstof 11,3,4 9,6 9,2 8,3 8, % råprotein i tørstof Kg kvælstof pr. ha Ingen effekt af tildelingstidspunkt for kvælstof, svovlmængde og stalosantilførsel på udbyttet af gyllegødet vinterhvede. Hele forsøget blev tilført 30 tons svinegylle/ha først i maj. Alle led blev derudover gødet med 70 kg kvælstof/ha, men på forskellige tidspunkter og med forskellige gødningstyper. Stalosan blev tilført i form af Stalosan G eller NS 28-5 med Stalosan. Svovltilførslen varierede mellem 13 og 34 kg/ha. Selv om udbyttet var upåvirket af gødningstype og gødskningstidspunkt, var der mere meldug, hvor hele kvælstofmængden blev givet på én gang, end hvor kvælstoffet blev tildelt ad to gange. Djursland Landboforening har i flere år gennemført forsøg med gødskning af vinterhvede. Resultaterne fra disse forsøg viser generelt det samme billede som dette års forsøg. Gødningstyper og Stalosan i vinterhvede 13 kg Stalosan G + 70 kg N i /3 13 kg Stalosan G 3/3 og 70 kg N i /3 70 kg N i /3 70 kg N i 28-5 m. Stalosan + 13 kg Stalosan G 3/3 30 kg N i 20-15/3 og kg N i 20-15/5 30 kg N i 20-15/3 og kg N i /5 30 kg N i /3 og kg N i /5 70 kg N i 20-14/4 70 kg N i /4 70 kg N i 20-15/3 70 kg N i / Forsøgstitel: Gødningstyper og Stalosan til gyllegødet vinterhvede Forsøgsvært: Lars Christensen, Århusvej 89, Homå, 80 Grenaa 15

16 Kvælstof til vårbyg uden husdyrgødning udbytte % råprotein i tørstof 13,6 12,6 11,4 11,6, % råprotein i tørstof Økonomisk optimal kvælstofmængde til vårbyg på grovsandet jord var 124 kg N/ha. Det maksimale udbytte blev opnået ved 159 kg kvælstof/ha. Der var stigende proteinindhold med stigende kvælstofmængde. Den økonomisk optimale kvælstofmængde er beregnet for foderbyg. Ved 124 kg kvælstof/ha ligger proteinindholdet (11,6 %) over fradragsgrænsen for maltbyg. Forsøgstitel: Kvælstofmængder til vårbyg uden husdyrgødning Forsøgsvært: Niels Holger Rasmussen, Kristiansmindevej 1, 80 Grenaa Kg kvælstof pr. ha Udbytte std. kvalitet kg pr. ha Ubehandlet -271 Svampekæmpelse i vinterraps 1 liter Folicur 153 0,5 liter Folicur frøudbytte liter Juventus nettomerudbytte 3 0,5 liter Juventus ,5 kg Cantus -78 0,25 kg Cantus 466 0,5 liter Juventus + 0,25 kg Cantus Nettomerudbytte kg pr. ha Intet nettomerudbytte ved anvendelse af 1,0 l Folicur til svampebekæmpelse i vinterraps. På en vandet JB 4 blev der afprøvet forskellige midler og doser ved svampebekæmpelse i vinterrapssorten Elan. Der var et meget beskedent angreb af svampesygdomme i forsøget. Ligesom der heller ikke var angreb af knoldbægersvamp. Af de tre midler, der blev anvendt, er kun Folicur EC 2 godkendt til anvendelse i vinterraps. Svampebekæmpelsen blev gennemført den 6. maj i st. 65. Det højeste udbytte blev høstet i led 8, hvor en blanding af Juventus og Cantus blev anvendt. På trods af meget svage sygdomsangreb blev der dog høstet nettomerudbytter i led 4, 5 og 8. Bemærk iøvrigt det generelt meget høje udbytteniveau på kg/ha. Forsøgstitel: Svampebekæmpelse i vinterraps Forsøgsvært: Jakob Arendt, Auningvej 5, Gjesing, 8963 Auning Vinterrapsforsøg klar til tærskning. Foto: Djursland Landboforening (ESP) 16

17 TEMA Forsøg ved Auning gav under normale nedbørsforhold i marts og april ingen økonomiske fordele ved at tilsætte nitrifikationshæmmere til gødningen i vinterraps. Formålet i dette forsøg var at undersøge kvælstofeffekten af en kvælstofgødning, som er tilsat et nitrifikationshæmmende middel kaldet ENTEC. I de fleste typer handelsgødning er ca. halvdelen af kvælstoffet på ammoniumform og den anden halvdel på nitratform. Kvælstof på nitratform er mere udsat for udvaskning end kvælstof på ammoniumform. Omsætningen fra ammonium til nitrat sker ved hjælp af bakterier i løbet af få uger efter udbringningen. For at hæmme denne omsætning tilsættes gødningen ENTEC. Forsøget var anlagt på en vandet JB 4. I forsøget blev der ikke målt et økonomisk merudbytte for at tilsætte ENTEC ved samme kvælstofmængde og samme udbringningstidspunkt. Det økonomisk optimale udbytte blev målt til 5208 kg pr. ha. med en N-mængde på 222 kg pr. ha. Desuden viser forsøget klart, at kvælstoffet skal tildeles, så snart vinterrapsen starter væksten Gødning med nitrifikationshæmmer - ENTEC i vinterraps 120 kg N + ENTEC 12/3 1 kg N + ENTEC 12/3 180 kg N + ENTEC 12/3 180 kg N 13/4 kg N 12/3 og 180 kg N 13/4 kg N 12/3 og 120 kg N 13/4 kg N 12/3 og kg N 13/4 Ingen N i foråret Udbytte std. kvalitet kg pr. ha om foråret. Hele forsøget blev tildelt 25 kg N pr. ha den 15. september. Forsøgstitel: Gødning med nitrifikationshæmmere ENTEC til vinterraps Forsøgsvært: Jakob Arendt, Auningvej 5, Gjesing, 8963 Auning Ved ukrudtsbekæmpelse i majs har 3 x 0,5 l Calaris haft bedst effekt på tokimbladet ukrudt. Løsninger med MaisTer har haft en overbevisende effekt på græsukrudt. Der er en tendens til, at Calaris uden blandingspartner og en løsning foreslået af Planteværn Online har resulteret i det største udbytte. Se tabel næste side. Sluteffekten af ukrudtsbekæmpelsen blev opgjort før høst i oktober. Den bedste renhed blev i de fleste tilfælde opnået med tre sprøjtninger, men alle løsninger har efterladt mindre end % af jordoverfladen dækket af tokimbladet ukrudt, hvilket må betegnes som tilfredsstillende. Snerlepileurt kan være et besværligt bekendtskab i majs; her blev den bedste effekt opnået, hvor Starane var anvendt to gange, og med Calaris. Såvel kendte som nye produkter blev afprøvet i dette forsøg. Harmony anvendes normalt i vårbyg med kløvergræsudlæg og i fodergræsmarker. Calaris (mesotrion + terbuthylazin) forventes på markedet i Dette middel blev afprøvet i et forsøg på samme lokalitet i 2003 (som nummermidlet A13726E) og havde også dengang en meget tilfredsstillende ukrudtseffekt. Majsprøver fra forsøget. Foto: Djursland Landboforening (PWJ) 17

18 Led 11 og 12 blev behandlet efter anvisning af en prototype af Planteværn Online. En model af dette program bliver muligvis frigivet til brug til sæson Forsøgstitel: Ukrudt i majs Forsøgsvært: Arne Porse, Rygårdevej 2, 8961 Allingåbro Landscentrets majssnitter. Foto: Djursland Landboforening (PWJ) % dækning udbytte/ha led dato behandling tokimbl. græs hkg tørstof 1 ubehandlet 74 35, ,75 Laddok TE + 0,2 Starane + 0,5 Actirob , ,75 Laddok TE + 0,2 Starane + 0,5 Actirob ,8 Laddok TE + 0,5 Actirob ,0 Laddok TE , g MaisTer + 1,0 MaisOil ,75 Calaris 5 4, ,75 Calaris ,5 Calaris , ,5 Calaris ,5 Calaris ,5 g Harmony + 0,2 Starane + 0,2 Lissapol Bio , g MaisTer + 0,67 MaisOil + 0,2 Starane ,5 Calaris , ,5 g Harmony + 0,5 Calaris ,75 Calaris , g MaisTer + 0,67 MaisOil g MaisTer + 0,53 MaisOil + 0,75 Calaris , g MaisTer + 0,53 MaisOil g MaisTer + 0,67 MaisOil + 0,2 Starane , g MaisTer + 0,67 MaisOil + 0,2 Starane ,21 Lido SC Planteværn Online 80% effektniveau , ,24 Calaris + 0,1 Starane ,39 Stomp + 0,19 Starane ,38 Lido SC Planteværn Online 85 % effektniveau , ,26 Calaris + 0,17 Starane ,43 Stomp + 0,28 Starane 18

19 TEMA Resultater fra de økologiske forsøg I 2004 blev der gennemført i alt 7 økologiske forsøg i Djursland Landboforening. Alle forsøg med undtagelse af lupinsortsforsøget var placeret på et sydskrånende areal på Kalø Avlsgård, hvor boniteten er JB 6 7. Forsøget med lupinsorter var placeret på grovsandet jord (JB 3) på Brusgård syd for Randers. Såning af triticale midt i september gav højere udbytte end såning i starten af oktober 300 planter pr. kvm var nok. Forsøget med såtider og udsædsmængder i triticale blev i efteråret 2004 etableret for fjerde år i træk. Såtidspunkterne i efteråret 2003 var henholdsvis 16/9 og 3/, og der blev udsået 300, 0 og 0 spiredygtige kerner pr. kvm. Det tidligste såtidspunkt gav i dette forsøg et statistisk sikkert merudbytte på et par hkg kerne pr. ha. Der var i dette forsøg ikke statistisk sikker udbytteforskel som følge af de forskellige udsædsmængder. I efteråret var der tydeligvis mest ukrudt i det tidligt såede triticale. Denne forskel var tydelig gennem foråret, men ved høst var der ikke nævneværdig forskel på forekomsten af ukrudt. Optællinger i april indikerede, at der var en mindre forekomst af ukrudt ved de to højeste udsædsmængder, men denne forskel var også udlignet ved høst. Der var tendens til højere meldugangreb (sorten var Lamberto) i de sene såede parceller. Meldugmodtagelige sorter som Lamberto og Tricolor bør derfor ikke såes for sent Såtider og udsædsmængder i økologisk triticale 300 pl. pr. kvm 16/9 0 pl. pr. kvm 16/9 udbytte 0 pl. pr. kvm 16/9 % ukrudt 300 pl. pr. kvm 3/ 0 pl. pr. kvm 3/ De forrige tre års resultater indikerede ikke nogen sikker forskel i udbytte mellem forskellige såtider og udsædsmængder. Forsøgstitel: Såtider og udsædsmængder i økologisk dyrket triticale Forsøgsvært: Kalø Avlsgård, Grenåvej 14, 84 Rønde 0 pl. pr. kvm 3/ Ukrudt % dækning af jord i st. 25 I den første danske sortsafprøvning af vinterspelt viste sorten Ceralio sig som den højestydende. I forsøget blev fire vinterspeltsorter afprøvet. Spelt er nært beslægtet med hvede, og er efterspurgt af visse bagerier pga. særlige kvalitetsmæssige egenskaber. Den gamle schweiziske landsort Oberkulmer Rotkorn er den mest udbredte sort i dag fordi, den er kendt og efterspurgt af de bagerier, der laver speltbrød. Men i forsøget gav den nyere sort Ceralio ca. 25 % højere udbytte end Oberkulmer Rotkorn. Speltsorter. Foto: Djursland Landboforening (ESP) 19

20 Hkg pr. ha Økologiske vinterspeltsorter skalandel af udbyttet i råvaren udbytte afskallet vare % meldug ,3 Oberkulmer Rot Schwabenspelz Ceralio Brun Spelt % dækning med meldug ved skridning Dette er dog ikke i tråd med tyske sortsforsøg, hvor Oberkulmer Rotkorn i år har givet højere udbytter end Ceralio. Spelt er som regel noget modtagelig for meldug og septoria. Der har dog ikke i dette forsøg været ret meget septoria. Alle sorter på nær Ceralio blev angrebet af meldug. Da avnerne bliver siddende på kernerne efter tærskning, er skalandelen også en vigtig parameter ved bedømmelse af spelt. Ceralio havde den højeste skalandel og Oberkulmer Rotkorn den laveste. Sorternes bageegenskaber er i skrivende stund endnu ikke testet. Dette er selvsagt vigtige parametre for fremtidig efterspørgsel på givne sorter. Forsøgstitel: Vinterspeltsorter Forsøgsvært: Kalø Avlsgård, Grenåvej 14, 84 Rønde Pilleret hønsegødning som startgødning til vårbyg blandet med udsæd placeret før såning ubehandlet kg N 20 kg N 30 kg N Placeret gødning gav kun lidt mindre ukrudt og kun en lille tendens til højere udbytter i vårbyg. Forsøget med placering af pilleret hønsegødning i vårbyg havde til formål at undersøge, om placeret startgødning har en gunstig effekt på vårbygs konkurrenceevne overfor ukrudt. I tre led i forsøget blev gødningen blandet i såsæden og udsået med denne i en dosering svarende til, 20 og 30 kg total-n pr. ha. I tre andre led blev gødningen placeret i 7 cm dybde inden såning af vårbyggen med de samme doseringer som ved iblanding af gødningen i såsæden. Den anvendte gødning var tørret pilleret hønsegødning af typen Binadan NPK Forsøget har ikke fået tilført anden gødning end det placerede. Forsøget viste en lille tendens til et lavere ukrudtstryk, hvis gødning blev placeret frem for, at der slet ikke blev tilført gødning. Også udbyttemæssigt var der tendens til en effekt af placering af gødning frem for slet ikke at gødske. Der er dog ikke tale om statistisk sikre forskelle. Effekten af placering er i dette forsøg ikke så tydelig, som man ellers vil kunne forvente. Dette skyldes formentlig, at der i forvejen var et højt næringsstofindhold i jorden, hvilket udbyttet i det ugødede led indikerer. Forsøgstitel: Pilleret hønsegødning som startgødning til økologisk vårbyg Forsøgsvært: Kalø Avlsgård, Grenåvej 14, 84 Rønde 20

21 TEMA Ingen væsentlig effekt af øget udsædsmængde i ærter som værn mod ærtesyge. For at undersøge om en øget udsædsmængde i ærter kunne minimere angreb af ærtesyge i den høstede vare, blev der i et forsøg udsået tre forskellige udsædsmængder. Den anvendte sort til forsøget var Algarve, som forventes at have en relativ lav afgrødehøjde ved høst. Dette har betydning for smitten med ærtesyge, idet bælge tæt på jordoverfladen nemmere inficeres med sygdommen, end bælge der er placeret højere og længere væk fra jordoverfladen. Baggrunden for forsøget var at undersøge, om en øget udsædsmængde ville bevirke en højere afgrøde gennem sæsonen som følge af, at en tættere afgrøde holder sig bedre oprejst. Der blev udsået, 80 og 120 ærter pr. kvm. Der blev ikke fundet ærtesyge i forsøget. Der kunne observeres en øget afgrødehøjde ved at øge udsædsmængden til mere end ærter pr. kvm. Imidlertid blev dette forsøg også udført andre steder i landet i både 2003 og 2004 uden nogen sikre forskelle i afgrødehøjde og i angrebsgrad af ærtesyge som følge af større udsædsmængder. Forsøgstitel: Udsædsmængder og ærtesyge i ærter, økologisk Forsøgsvært: Kalø Avlsgård, Grenåvej 14, 84 Rønde Den nye ærtesort Exclusive gav højeste udbytte i årets forsøg sorten havde en stor afgrødehøjde ved høst. Et sortsforsøg med syv forskellige ærtesorter blev anlagt med en plantebestand på ca. 80 planter pr. kvm. I forsøget indgik både modenhedstyper og helsædstyper, men i forsøget blev alle dyrket til modenhed. Som målesort blev anvendt en blanding af Attika, Sponsor, Jackpot og Pinochio. Kun to sorter i renbestand gav mere end sortsblandningen, nemlig Pinochio og den nye sort Exclusive. Sidstnævnte var forsøgets højestydende sort. Dette er stort set i overensstemmelse med resultaterne fra de øvrige ærtesortsforsøg, som blev udført andre steder i landet i år. Generelt set var der i dette forsøg tale om et meget lavt udbytteniveau. Det kan skyldes et meget kraftigt bladlusangreb midt i juli. Den højeste sort ved høst var Pinochio, men Exclusive var dog kun seks cm lavere Blanding Canis Økologiske ærtesorter udbytte højde ved høst Pinochio Attika Javlo Caeline Tinker Exclusive Højde ved høst i cm Forsøgstitel: Ærtesorter, økologisk Forsøgsvært: Kalø Avlsgård, Grenåvej 14, 84 Rønde 21

22 Økologiske lupinsorter udbytte eks. spild udbytte inkl. spild Prima Sonet Rose E5 Bora Boruta Bora og Rose igen højestydende i dette års lokale lupinforsøg. Året 2004 var ikke noget godt lupinår. Den megen nedbør igennem sæsonen gav en meget sen afmodning af lupinerne. Ikke mindst de forgrenede sorter som f.eks. Bora og Rose var mange steder ikke høsttjenlige før ind i oktober måned. Dertil kommer, at de fugtige forhold mange steder gav ideelle betingelser for sygdomme som især gråskimmel, hvilket kan være en meget udbyttekrævende sygdom. Sortsforsøget på Brusgård blev høstet sidst i september, som var første gang vejret artede sig efter lupinernes afmodning. På dette tidspunkt var de tidlige sorter som f.eks. Prima, Sonet og de middeltidlige sorter E5 og Boruta begyndt at smide frøene, hvorfor der blev opgjort et stort spild ved disse sorter lige efter høst. Derfor fortæller de rene udbyttetal ikke hele sandheden om sorternes ydeevne. I illustrationen er der derfor tillagt spild til udbyttet for at give et mere reelt billede af sorternes udbytteniveauer. Bora og Rose har været de to sorter, der har de højeste udbytter beregnet både med og uden spild tillagt. Dette er i overensstemmelse med forsøgene på landsplan. Rose og Bora har også været de højestydende sorter i tidligere års forsøg. I det lokale forsøg har der været tale om meget lave udbytter, hvilket er overraskende, da lupinerne i dette forsøg sæsonen igennem har fremstået som flotte afgrøder uden nævneværdige sygdomsangreb. Forsøgstitel: Lupinsorter, økologisk Forsøgsvært: Den Økologiske Produktionshøjskole Mimers Brønd, Brusgårdvej 17, 8900 Randers Boruta Bora E5 Rose Sonet Prima Foto: Djursland Landboforening (ESP) 22

23 TEMA Hestebønnerne ædt af rådyr. Hestebønnerne var i sortsforsøget på Kalø meget længe om at modne af. De fem hestebønnesorter Marcel, Columbo, Scirocco, Gloria og Aurelia blev afprøvet i forsøget, der langt ind i sæsonen så ud til at blive et godt forsøg. Men først d. 16. september var de første sorter høstklare. Denne dag blev de to sorter Columbo og Gloria høstet med henholdsvis 27 og 33 % vandindhold. De øvrige sorter vurderedes at være for umodne på dette tidspunkt, og det blev derfor besluttet at udskyde høsten af disse sorter. Det betød, at parcellerne med disse sorter var de eneste tilbageværende i marken, hvilket tiltrak rådyr, der åd størstedelen af de tilbageværende parceller. Derfor er der ingen udbytteresultater fra disse forsøg. Resultaterne fra 6 øvrige sortforsøg viste, at Marcel, Scirocco og Gloria var de højestydende sorter. Forsøgstitel: Hestebønnesorter, økologisk Forsøgsvært: Kalø Avlsgård, Grenåvej 14, 84 Rønde Hampmark på Lykkesholm. En af fire marker med hamp på Djursland der indgår i et fiberprojekt. Foto: Djursland Landboforening (KFN) 23