Planteavlsforsøg 2007

Transkript

1 Planteavlsforsøg 2007

2 Indholdsfortegnelse Vækstvilkår og forsøg Vinterbyg Vintertriticale Vinterhvede Vårbyg Havre Almindelig rajgræs Resultater fra de økologiske forsøg Øvrige forsøg og registreringer Forsidefoto: Erik Silkjær Pedersen - Logoritmeforsøg i alm. rajgræs Forsøgsleder Gudrun M. Stenger Planteavlskonsulent Erik Silkjær Pedersen Økologikonsulent Henrik Østergaard Nielsen Planteavlsassistent Jakob Arendt 2

3 TEMA Vækstvilkår og forsøg Sjældent har en vækstsæson været udsat for så mange vejrrekorder, som det var tilfældet i sæsonen Det blev i gennemsnit næsten tre grader varmere, og der faldt næsten 300 mm nedbør mere end normalt. I oversigt nedenfor ses vejrdata for landet i det afsluttede vækstår sammenlignet med normalværdier for perioden Tallene i oversigten stammer fra vejrobservationer fra Danmarks Meteorologiske Institut. Efterår Septembers vejr var gennemgående varmt, mildt og tørt. I vinterrapsen var der umiddelbart ikke så kraftige angreb af rapsjordlopper som frygtet. Mange valgte alligevel at sprøjte mod jordlopperne som en form for forsikring, og i mange situationer viste det sig at være en god investering. Vintersæden blev sået til tiden og uden afbrydelser på grund af vejret. Mange steder var det så tørt efter såning, at planterne var usædvanlig lang tid om at spire frem. Oktober viste sig ligeledes fra sin milde side med rekordhøje middeltemperaturer. Bladlusene stortrivedes i det milde efterår og spredte smitte af viruset havrerødsot. Dette udsatte især de tidligt såede vinterbyg- og vinterhvedeafgrøder for udbredte virusangreb i foråret med betydelige udbyttetab til følge i smittede marker. Ukrudtsbekæmpelsen i vintersæden blev gennemført med umiddelbart god effekt. Igen blev der mange steder set afgrødeskader i form af svidninger efter brug af DFF i blanding med andre midler. November bød på megen nedbør gennem hele måneden. Generelt var det også relativt lunt i november. Nedbøren betød, at vinterpløjningen trak ud. Ved udgangen af november blev vi præsenteret for en ny slags vejrrekord: Aldrig før har der tre måneder i træk været sat varmerekord. Oversigt 1. Vejrforholdene i tal for Danmark i vækståret 2006/2007 Temperatur (grader C) Nedbør (mm) Solindstråling (MJ/kvm) gns. 06/07 normal 06/07 normal 06/07 normal Efterår 12,2 8, Vinter 4,7 0, Forår 8,9 6, Sommer 16,2 15, Vækståret 10,5 7,

4 Vinter Omkring månedsskiftet til december var der endelig lidt ophold i bygerne, så der kunne komme gang i pløjningen. Lidt ind i december begyndte det igen at regne, og de nedbørsrige forhold varede stort set resten af vinteren. Generelt var det således både i december, januar og februar varmt og vådt. Vintersæd, raps og græs blev ved med at være i vækst gennem hele efteråret og gennem store dele af vinteren. Også ukrudtet groede, og i mange vintersædsmarker, som egentlig var holdt rene med efterårets ukrudtsbekæmpelse, kom der genvækst af ukrudt. December bød på en ny varmerekord. De kraftige vintersædsmarker gav anledning til nogen bekymring angående afgrødernes overvintring. Det viste sig, at vinterskaderne ikke kom som følge af sneskimmel, men snarere som følge af mangel på næringsstoffer. Afgrødernes vækst henover vinteren betød nemlig, at der mange steder opstod symptomer på mangan- og kvælstofmangel allerede i februar måned. Adskillige afgrøder kunne ikke reddes med mangantildelinger og/eller gødskning, men udvintrede efter at have stået som frodige afgrøder helt frem til januar. Sneen kom den 22. og 23. februar. Snestormen bragte usædvanlig meget nedbør med sig. De høje snedriver gjorde, at det meste af Danmark stod stille i et par dage. Kort tid efter snestormen begyndte tøvejret, som flere steder skabte oversvømmelser og store søer på markerne. Vinterrapsen i fuld blomst i april. Foto: Charlotte L. Udsen Lommer af havrerødsot i vinterbyg. Foto: Erik Silkjær Pedersen Forår Marts og april bød på mindre nedbør end normalt, og visse steder kunne markarbejdet komme tidligt i gang. På Djursland faldt der kun 11 mm i april mod normalt 38 mm. Andre steder var der stadig meget vand på markerne, og dette forsinkede forårsarbejdet. Meget vintersæd blev gødsket for sent, hvilket gav sig udslag i tidlig næringsstofmangel mange steder forstærket af, at den sent udbragte gødning længe lå uopløst på den tørre jord gennem foråret. Afgrøderne var generelt ca. 14 dage tidligere i udvikling end normalt, og dette forspring kunne iagttages helt frem til høst. Vinterrapsen blomstrede midt i april, og de første slæt af græs blev ensileret allerede i begyndelsen af maj. Vandmasser efter tøbrud i marts. Foto: Irene Kjær Madsen Forårets tørre forhold betød også, at vandingskanonerne kom tidligere på arbejde end normalt. Først 4

5 TEMA tredje uge af juli blev stabilt tør og solrig. Sidst i juli blev vinterrapsen høstet. Den våde sommer gav gunstige betingelser for snegle og for første gang blev der i enkelte marker obser veret dræbersnegle over hele arealet. Allerede i begyndelsen af august begyndte kornhøsten for alvor. Mange af de kornmarker, hvor afgrøden var gået i leje, blev prioriteret højt, og heldigvis viste vejret sig fra den milde side, så mange af de liggende afgrøder kunne bjærges i pæn kvalitet. Rødsvingelhøsten er i gang den 13. juli. Foto: Erik Silkjær Pedersen i maj var vandunderskuddet næsten 100 mm. Januar, februar, marts og april satte hver især nye varmerekorder. Sommer Den sparsomme nedbør betød, at mange vintersædsarealer på sandjord begyndte at vise tørkesymptomer i løbet af juni. Sidst på måneden kom nedbøren igen, og den 27. juni kom der kraftig regn. Nedbøren kombineret med kraftig blæst betød, at mange kornarealer gik i leje. Det gik især ud over mange hvedemarker, men adskillige vårbygafgrøder gik også i leje. Juni satte ny vejrrekord: Megen sol, megen regn og megen varme. Det ustadige vejr fortsatte et godt stykke ind i juli, men høsten kom alligevel tidligt i gang. Kun den De konventionelle kornforsøg var alle høstet den 10. august. På visse engarealer kom sommerens store nedbørsmængder til at betyde, at oversvømmelser hindrede afgrødernes bjærgning. Nogle afgrøder blev høstet langt ind i september, og enkelte afgrøder måtte helt opgives. Majsen afmodnede til nogenlunde normal tid, og fra sidst i september kunne der høstes majs med højt tørstofindhold. Gennemsnitsudbytterne fra vore lokale kornforsøg lå generelt ca. otte procent under de sidste fem års gennemsnit. Den største udbyttenedgang var i vinterbyg, der lå hele 28 procent under de sidste fem års gennemsnit. Vinterhvede gav ni procent lavere udbytte medens vårbyg gav et nogenlunde normalt udbytte, og havre gav syv procent højere udbytte end de sidste fem års gennemsnit. På landsplan var udbytterne ca. 10 procent under gennemsnittet for de sidste seks år. Tunge skyer over Ålsø. Foto: Erik Silkjær Pedersen Lejesæd efter regnen den 27. juni. Foto: Charlotte L. Udsen 5

6 Vandfyldte spor i september Foto: Kristian Brøsted Pedersen Forsøgsarbejdet Forsøgsarbejdet i Djursland Landboforening gennemføres efter kvalitetssikringssystemet Kvalitet i Landsforsøgene. NIT-apparatur til analysering af kornprøver er velvilligt stillet til rådighed af DLG- Djursland. Der blev i 2007 gennemført 41 forsøg, få forsøg færre end året forinden. Ud over de 41 forsøg blev der gennemført et antal undersøgelser for at belyse aktuelle spørgsmål. Enkelte forsøg er ikke med i beretningen. Det kan f.eks. skyldes, at forsøget løber over flere år, og at der på nuværende tidspunkt ikke kan drages endelige konklusioner. Placering af forsøgene på Djursland 2007 Som i tidligere år var der anlagt et areal med demonstration af vintersædssorter fordelt på vinterbyg, vinterhvede, vinterrug og vintertriticale, i alt 35 sorter. Udviklingen af skadegørere i vinterhvede, vinterbyg og vårbyg er fulgt også i 2007 via deltagelse i registreringsnettet. Et godt værktøj, som er med til at danne grundlag for rådgivning i behandling af aktuelle svampesygdomme. På Djursland Oversigt 2. Udbytter opnået i forsøg udført af Djursland Landboforening, Art Gens. Hkg/ha Hkg/ha Hkg/ha Hkg/ha Hkg/ha Hkg/ha 02 til 06 Vårbyg 58,7 49,8 55,1 67,1 52,0 56,8 56,6 Vinterbyg 70,9 72,7 74,1 68,9 62,5 50,4 69,8 Vinterhvede 83,1 80,2 79,7 82,2 70,7 71,8 79,2 Vintertriticale 60,1 59,4 61,5 55,3 57,7 59,1 Vinterraps 50,0 43,5 30,2 41,2 Havre 59,9 71,6 63,0 48,5 65,1 60,8 6

7 TEMA Landboforenings hjemmeside har det i de senere år været muligt at se de ugentlige resultater fra registreringsnettet. I 2007 er der registreret i ni vinterhvedesorter. Derudover blev der registreret i tre vinterbygsorter, tre vintertriticalesorter og fire vårbygsorter. Der bliver registreret i både behandlede og ubehandlede sorter, hvorfor man kan følge svampesygdommenes udvikling. Få timer efter registreringen kan resultatet læses på foreningens hjemmeside. Diagrammerner viser udviklingen af skadegører i Der blev i efteråret 2006 varslet mod rapsjordlopperne ved at opstille fangbakker forskellige steder på Djursland. Formålet med denne varsling er at kortlægge udbredelsen af rapsjordlopper og behovet for bekæmpelse rettet mod larverne. Fangbakke til rapsjordlopper. Der fanges også andre insekter end jordlopper. Foto: Erik Silkjær Pedersen Rapsjordlopper Foto: Erik Silkjær Pedersen 7

8 Med henblik på at avle kvalitetsærter til konsum og fremavl har vi i 2007 haft opstillet fangstfælder til ærteviklere. Ved at følge ærteviklernes flyvning får man et indtryk af, hvor stort et behov der er for bekæmpelse af dette skadedyr. Jo flere ærteviklere desto større risiko for beskadigelse af ærterne. Hvedegalmyg har de senere år påkaldt sig opmærksomhed syd for grænsen. For at vurdere udbredelsen i Danmark, er der igen i år sat feromonfælder op forskellige steder i landet. Også her på Djursland har vi fulgt udviklingen af hvedegalmyg. Konsekvensen af angreb af galmyg er skrumpne kerner på grund af larvernes sugning. Bekæmpelsen skal rettes mod den voksne hvedegalmyg. En bekæmpelse skal udføres i tidsrummet fra begyndende skridning til begyndende blomstring. Sorterne Robigus og Glasgow er resistente mod angreb af hvedegalmyg. Interesserede gæster i forsøgsmarken. Foto: Erik Silkjær Pedersen. 8

9 TEMA Vinterbyg Den to-radede sort Tasmanien gav højest udbytte både med og uden svampebeskyttelse, men Chess gav næsten det samme udbytte, når den blev behandlet mod sygdomme. Der var meldug i alle sorter i de ubehandlede parceller, hvor Himalaya, Chess og Fridericus var mest angrebne. Chess og Jeopardy var mest angrebne af bygrust. Svampebekæmpelsen blev gennemført med 0,2 l Folicur i vækststadie 32 samt 0,125 l Amistar + 0,3 l Opera i stadie 51. Ved høst var der nogen strå- og aksnedknækning i Amarena. Dette var mest udpræget i de ubehandlede led. De forholdsvis lave udbytter må tilskrives, at der også i dette forsøg har været udprægede tørkesymptomer i forsommeren. Forsøgstitel: Vinterbygsorter med og uden bladsvampebekæmpelse Forsøgsvært: Claudi Lange, Fårupvej 51, Fårup, 8410 Rønde, jordtype: JB 4, uvandet Frostskadet Lonny. Foto: Erik Silkjær Pedersen De seksradede sorter Amarena og Fridericus samt to-radede Tasmanien højestydende i vinterbygsortsforsøg på vandet sandjord. Forsøget er behandlet som den omgivende mark, hvad angår sprøjtning, gødskning og vanding. Der er således vandet i alt seks gange fra sidst i april til ind i juni. Amarena var den sort, der bedst og hurtigst overvandt vinteren. Jeopardy havde en markant lavere vitalitet end de øvrige sorter i det tidlige forår. Der har kun været sporadiske sygdomsangreb i forsøget. Forsøgstitel: Vinterbygsorter Forsøgsvært: Jacob Arendt, Auningvej 5, 8963 Auning, Jordtype: JB 4, vandet 9

10 Det højeste nettomerudbytte i sorten Chess blev opnået ved anvendelse af 0,2 l/ha Proline EC 250 udsprøjtet én gang i st. 41 den 4. maj, efterfulgt af Bell og Bell i kombination med Comet. Dette forsøg blev anlagt i vinterbygsorten Chess, med forfrugt vinterbyg. Chess er især modtagelig over for bygrust, bladplet og Ramularia. Før behandling den 4. maj i st. 41 blev der bedømt sygdomsangreb, og her blev der i meget lille grad fundet bygrust og meldug. Især bygrust, men også Ramularia tog til i styrke, hvor angrebsgraden sidst i maj var henholdsvis 3 og 1 procent dækning af planten. I midlet Opera N er mængden af strobilurinet Comet nedsat, mens mængden af triazolet Opus er øget. På grund af resistensudvikling hos flere svampe mod strobilurinet har der været et behov for at nedsætte strobilurinmængden. Forsøgstitel: Bladsvampe i vinterbyg - middelafprøvning Forsøgsvært: Preben Andersen, Auningvej 2, 8963 Auning, Jordtype: JB 4, uvandet Alle de anvendte midler har i kombination eller hver for sig god effekt mod både meldug og bygrust. Ikke overraskende var effekten mod bygrust i led 3, 6 og 7, hvor Stereo og Acanto Prima indgik, lavere. Den bedste effekt mod Ramularia havde Opera N, Bell og Proline. Hvor disse midler indgik i behandlingerne, blev nogle af de højeste udbytter høstet. I den 6-radede vinterbygsort Carola var der et økonomisk merudbytte ved vækstregulering Et forsøg med vækstregulering i vinterbyg blev anlagt i sorten Carola. Carola er 6-radet og en af de bygsorter, der har den største tendens til stråog aksnedknækning. Behandlingen med 1,0 l/ha IT-Ethephon blev udført den 23. april i st. 34. Strålængden ved behandlingen blev målt til 36 cm. Midt i juli var strålængden reduceret med ca. 10 cm i forhold til ubehandlet. Efter høst blev der ikke konstateret afknækkede aks efter nogen af behandlingerne. Forsøgstitel: Vækstregulering i vinterbyg Forsøgsvært: Hans Gæmelke, Estruplundvej 51, Ingerslev, 8950 Ørsted, Jordtype: JB 6 10

11 TEMA Vintertriticale Korpus og Dinaro gav højeste udbytter blandt seks triticalesorter Sorten Tritikon klarede overvintringen dårligst og gav også det laveste udbytte. De øvrige sorter overlevede vinteren uden problemer. En enkelt svampebehandling med 0,25 l/ha Opera i starten af maj sammen med den omgivende mark har medvirket til, at der ikke var sygdomsproblemer i forsøget. Forsøgstitel: Triticalesorter Forsøgsvært: Finn Hvid Rasmussen, Allestrupvej 10, 8961 Allingåbro. Jordtype: JB 3, uvandet God ukrudteffekt med lav indsats i veletableret vintertriticale Ovenstående forsøg skal belyse de langsigtede konsekvenser på udbytte og ukrudtsbestand ved forskellig bekæmpelsesindsats i kornbaserede sædskifter er det første år i en 6-årig forsøgsserie. Forsøget placeres på det samme areal hvert år. Forsøget blev anlagt på en svinebedrift med et kornbaseret sædskifte med 80-90% kornafgrøder og 10-20% bredbladede vekselafgrøder. Led 1: Fast høj indsats mod ukrudt. Ukrudtsbekæmpelse med "robust dosering" og middelvalg, der sikrer en meget bred ukrudtseffekt. Samlet indsats i størrelsesorden 1,2 x måltallet for den pågældende afgrøde. Indsatsen fastlægges hvert år af Landscentret. Led 2: Fast lav indsats mod ukrudt. Ukrudtsbekæmpelse med "lav dosering" og middelvalg, der sikrer en så bred ukrudtseffekt som muligt. Samlet indsats i størrelsesorden 0,6 x måltallet for den pågældende afgrøde. Indsatsen fastlægges hvert år af Landscentret ud fra de midler, der er til rådighed på markedet. Led 3: Ukrudtsbekæmpelse løbende justeret efter behov. Ukrudtsbekæmpelse foretages med billigste løsning efter anbefaling fra Planteværn Online i aktuel driftsversion. Middel og dosis fast- 11

12 lægges efter markinspektion efterår i st og gentagen inspektion medio april. Led 4: Bedste anbefaling fra lokal, produktionsorienteret planteavlskonsulent. Ukrudtsbekæmpelse foretages efter lokal anbefaling med udgangspunkt i kendskabet til ukrudtsbestanden på den pågældende mark, herunder gerne det foregående års iagttagelser i marken. Der sigtes mod økonomisk optimal indsats i det enkelte år under hensyntagen til sædskiftet. Der tages IKKE hensyn til politiske målsætninger mv. ved fastlæggelsen af indsatsen i dette forsøgsled. Helt fra efteråret har ukrudtsbestanden været meget moderat, hvorfor der heller ikke har været et behov for opfølgning om foråret. Således var der kun 1 procent dækning af ukrudt efter høst. Der blev ikke opnået statistisk sikre merudbytter i forsøget. Forsøgstitel: Langsigtet ukrudtsbekæmpelse i kornbaserede sædskifter Forsøgsvært: Jørgen Fruelund Schmidt, Bondeseje, Randersvej 181, 8544 Mørke, jordtype: JB 4 Vigtigt med tidlig indsats med svampemidler i modtagelige triticalesorter for at opnå optimale udbytter I sorterne SW Valentino, SW Talentro og Tritikon blev midlerne Opera, Zenit og Folicur afprøvet hver for sig og i blanding på forskellig tidspunkt. Forsøget blev sået den 25. september. Overvintringen var god. I det tidlige forår blev der ikke konstateret svampesygdomme. Senere i juni udviklede Septoria og brunrust sig, især i sorterne Valentino og Talentro. I de tre sorter blev angrebet af Septoria omtrent halveret med de valgte løsninger. Ligeledes blev brunrustangrebet reduceret væsentligt. Det højeste nettoudbytte blev i Valentino og Talentro høstet i de led, hvor det højeste BI blev anvendt. Netop de to sorter var mest angrebet af svampesygdomme. I Tritikon var angrebet mindre, og det økonomiske resultat var bedst i led 5 med det laveste BI. Forsøgstitel: Svampebekæmpelse i forskellige sorter af vintertriticale Forsøgsvært: Erik Andersen, Saldrupvej 3, 8570 Trustrup, jordtype. JB 4, uvandet Parcelsprøjtning udføres af Jakob Arendt. Foto: Erik Silkjær Pedersen. 12

13 TEMA Vinterhvede Frument, Smuggler, Oakley og Solist var de højestydende sorter i årets vinterhvedeforsøg I 2007 blev der udført seks sortsforsøg med vinterhvede. Forsøgene var placeret ved Rønde (forfrugt vinterhvede), ved Balle (forfrugt havre), ved Hørning (forfrugt vinterhvede) og ved Hadsten (forfrugt havre). Forsøgene blev behandlet som den omgivende mark hvad angår gødskning, ukrudtsbekæmpelse og svampebeskyttelse. Der blev ikke vækstreguleret i de seks forsøg, og der var en del lejesæd. Kun Robigus var helt fri for lejesæd, medens sorterne Hysun, Solist og Abika gik helt i leje i nogle af forsøgene. Der blev fundet mest meldug i Robigus og Florett, om end angrebsgraden var lav. Septoria optrådte mest i sorterne Robigus, Oakley og Tommi, men i et begrænset omfang. Forsøgstitel: Vinterhvedesorter Forsøgsværter: Ove Sørensen, Århusvej 10, 8410 Rønde, jordtype: JB 6 Claus Bilde, Glatvedvej 1, 8444 Balle, jordtype: JB 4, uvandet Peter Worre Jensen, Lykkeskovvej 7, Hørning, 8900 Randers, jordtype: JB 6 Kristian Furdal Nielsen, Sølehøjvej 2, Langskov, 8370 Hadsten, jordtype: JB 4, uvandet Kultiseeder-skiveskær dækkede gyllen bedst. Visuelt var der ingen afgrødeskade ved nogen af udbringningsmetoderne. Tendens til højere udbytte ved nedfældning contra slangeudlægning. Proteinprocenten i kernen var i parcellerne med nedfældning 0,5 til 1,5 enheder højere i forhold til slangeudlægning. Forsøg med alternativt koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede blev anlagt på to ejendomme med JB 4. Dog med et højere indhold af silt og ler på forsøgsarealet ved Skader. Forsøgene blev etableret for at afklare, om udbyttet opretholdes ved ændret såafstand, og dels at afklare om nedfældning af svinegylle mellem sårækkerne kan øge udnyttelsen af gylle uden at skade afgrøden. 13

14 Agrodan tand. Foto: Torkild Birkmose, Landscentret Skiveskær. Foto: Torkild Birkmose, Landscentret Gyllen nedfældes. Foto: Torkild Birkmose, Landscentret Gyllen blev tildelt på tre måder: med traditionel slangeudlægning, med Kultiseeder-skiveskær som normalt anvendes til kornsåning og med en lodretstående Agrodan nedfældertand, som tidligere blev anvendt til ammoniaknedfældning i vintersæd. For at undgå afgrødeskade med nedfælderaggregaterne blev vinterhveden i efteråret 2006 sået med hver trejde såtud lukket. Gyllen blev i foråret nedfældet i den åbne række, hvor der ikke var afgrøde. Udsædsmængden var ens i alle parceller, og både fremspiringen og overvintringen var god i begge forsøg. I forsøget i Skader var der en markant udbyttenedgang ved at anvende skiveskær med hver trejde såtud lukket, i forhold til 12 cm rækkeafstand. Der var visuelt ikke påført skade på afgrøden ved nogen af metoderne. Ved nedfældning kunne det konstateres, at Kultiseeder skiveskær dækkede bedst af for gyllen. Forsøgstitel: Alternativt koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede Forsøgsværter: Poul Sørensen, Hulvejen 7, Skader, 8543 Hornslet, jordtype: JB 4, uvandet Arne Mikkelsen, Hovedgaden 13, Lime, 8544 Mørke, jordtype: JB 4, uvandet 14

15 TEMA Indholdet af råprotein i kerne markant højere ved tildeling af 40 kg kvælstof pr. ha i begyndelsen af juni, end hvor sidste gødskning var udført sent i april I dette forsøg er det undersøgt, hvordan forskellige tidspunkter for tildeling af kvælstof påvirker udbyttet, stivelses- og proteinindhold og bageegenskaber i såkaldt hvid hvede. Forsøget blev anlagt i en mark med forfrugt vinterhvede. Der var størst tendens til lejesæd, hvor kvælstofmængden blev udbragt ad to gange, og sidste tildeling var sidst i april. Hvor den samme kvælstofmængde blev tildelt ad tre gange, var der mindre lejesæd. De højeste proteinudbytter blev opnået, hvor den sene N-tildeling blev udført sidst i maj eller først i juni med 40 kg kvælstof pr. ha. Udbyttet faldt med ca. 17 procent, hvor der blev gødet med 80 kg kvælstof under norm. Hvid hvede har ikke spirehvile. Det vil sige, at den er meget spirevillig i akset omkring høst og derfor bør høstes tidligt. Tidlig høst er også vigtig af hensyn til faldtallet, som hurtigt kan blive for lavt. Det er oplagt at benytte hvid hvede i fuldkornsprodukter, da den har et højt indhold af protein og mineraler. Vigtigst er, at den ikke indeholder farve i skaldelene som rød hvede. Derfor kan en langt større andel af skallen indgå i fuldkornsmel, uden at det bliver mørkt. Hjerteforeningen angiver, at brød bagt på hvid hvede som erstatning for almindeligt franskbrød m.m. vil være et væsentligt skridt i retning af et sundere brød med et højt indhold af fibre, vitaminer og mineraler. Dyrkningen af hvid hvede er udbredt i USA og Australien. Ud over en vis produktion til hjemmemarkedet er der en god eksport til Asien. Forsøgstitel: Forsøgsvært: Dyrkning af hvid hvede, vintertype Hans Jørgensen, Dyrhøjvej 26, Egens, 8410 Rønde. Jordtype: JB 4, uvandet Flot meldugeffekt af de nye midler Flexity og NF Der blev ikke høstet statistisk sikre merudbytter Forsøget blev anlagt i vinterhvedesorten Samyl og med forfrugt vinterhvede. Forsøget havde til formål at belyse effekten af forskellige midler mod meldug og vurdere effekten af en bekæmpelse af knækkefodsyge. Flexity og NF-149 er nye svampemidler, begge er specifikke meldugmidler. Flexity har også effekt på knækkefodsyge. Led 2-11 blev behandlet i st. 31, 39 og 55, og led 12 i st. 31 og 55. Før første sprøjtning blev der ikke konstateret sygdomme. 14 dage efter sidste sprøjtning den 15. juni blev der observeret både knækkefodsyge (78 procent planter) og meldug (10 procent dækning) i ubehandlet. 15

16 De to nye midler har i dette forsøg vist deres styrke over for meldug, hvor der midt i juni kun var spor af meldug. I led 8 og 10 hvor både Bell og Stereo indgik, blev knækkefodsygeangrebet reduceret med ca. 30 procent. Hele forsøget havde i forsommeren været præget af vandunderskud, og senere på sæsonen skulle det vise sig, at der var udbredt angreb af goldfodsyge. Forsøgstitel: Forsøgsvært: Svampe i vinterhvede meldug og knækkefodsyge Mosevang I/S, Remshøjevej 6, 8444 Balle, jordtype: JB 3, uvandet Goldfodsyge i vinterhvede. Foto: Erik Silkjær Pedersen at belyse effekten af forskellige midler og doseringer mod septoria og sene angreb af meldug og gulrust. Desuden belyses effekten af en sen supplerende septoria-bekæmpelse. Endelig ønskes betydningen af mikronæringsstoffer på svampesygdomme belyst. I forsøget er der behandlet med både nye og kendte svampemidler. F.eks er Flexity et specifikt meldugmiddel, Rubric indeholder aktivstoffet epoxiconazol som kendes fra Opus. Bell er et bredt middel, der dog ikke har effekt på meldug. Nye midler som Bell og Proline i kombination med Opus har givet de bedste nettomerudbytter Af ovenstående tabel fremgår resultatet af et forsøg med bekæmpelse af bladsvampe i vinterhvede. Forsøget blev anlagt i sorten Samyl med forfrugt vinterhvede. Der blev kun konstateret septoria og et moderat angreb af meldug i forsøget. Det blev anlagt for Led 2 11 blev behandlet mod sygdomme i st. 32 og 53, henholdsvis den 27. april og den 31. maj. Led 12 og 13 blev derudover behandlet i st. 69 midt i juni. Led 14 blev behandlet én gang i st. 53. I led 3 blev yderligere anvendt Solubor og Nutrimix. Disse to næringsstoffer har ikke haft indflydelse på udbytte og svampeangreb, set i forhold til led 2, som der skal sammenlignes med. Bekæmpelsen af septoria har været nogenlunde lige effektiv. Dog har midlet Bell i led 8 vist svagere effekt end andre septoriamidler. Forsøgstitel: Forsøgsvært: Bladsvampe i vinterhvede midler mod Septoria Flemming Madsen, Stampenvej 8, 8900 Randers, jordtype: JB 6 16

17 TEMA De højeste effekter på vindaks blev opnået ved anvendelse af Boxer. De nye midler, der blev anvendt alene, kunne heller ikke udbyttemæssigt klare sig i konkurrencen I ovenstående forsøg er der anvendt nyere midler og blandinger af midler mod vindaks og andet ukrudt. Flight er en blanding af aktivstofferne pendimethalin, som også ingår i Stomp, og picolinafen, der er et nyt aktivt stof, som effektmæssigt ligner DFF. Absolut 5 er ligeledes et nyt middel, der indeholder aktivstofferne flupyrsulfuron og diflufenican, der kendes fra Lexus og DFF. Derudover er der også anvendt Atlantis OD, som er en tyndere flydende udgave og med samme virkemekanisme som Atlantis WG. Forsøget blev anlagt på et areal med forfrugt vinterhvede, og hvor der tidligere har været vindaks. Led 2 4 blev behandlet i st den 14. oktober, led 5 13 i st den 25. oktober og led i st. 25 den 12. april. Der var kun lidt tokimbladet ukrudt, men den 12. juli blev der optalt 47 frøbærende vindaksstrå pr. m 2 i det ubehandlede led. Alle midler havde en høj effekt på tokimbladet ukrudt. Anderledes forholdt det sig med effekten på vindaks. De nye midler havde ikke tilstrækkelig effekt om efteråret, hvis ikke der var nok hjælp fra Boxer. De bedste effekter om efteråret blev opnået i led 4 og 12, hvor behandlingen var en kombination af Boxer, Flight og Atlantis OD. Ved behandling om foråret blev der også gjort helt rent med en blanding af Atlantis OD og DFF, men til gengæld også med et højere BI. Forsøgstitel: Forsøgsvært: Ukrudtsmidler mod vindaks i vinterhvede Katholm Gods, Katholmvej 1, 8500 Grenaa, jordtype: JB 4, vandet Boxer, Stomp og Atlantis har igen vist deres styrke mod enårig rapgræs. Det højeste kerneudbytte og det økonomisk bedste udbytte blev målt i led 3 med Boxer, DFF og Oxitril Ovenstående forsøg er anlagt i vinterhvede på sandjord. Forsøget skal undersøge effekt og økonomi ved bekæmpelse af enårig rapgræs. De nye midler som Flight og Atlantis OD, som er beskrevet i forsøget med ukrudtsmidler mod vindaks i vinterhvede, indgår ligeledes i dette forsøg. Behandlingerne er udført i st. 12-3, og i visse led er der suppleret med en behandling om foråret i st. 30. Optællinger i maj viste, at der i det ubehandlede led var 86 tokimbladede ukrudtsplanter 17

18 pr. m 2 og 24 planter af enårig rapgræs pr. m 2. Biomassen af enårig rapsgræs blev den 8. maj vurderet i forhold til ubehandlet. I led 10 og 11 fandtes biomassen lavest, og dermed viste de stærke midler som Boxer, Stomp og Atlantis deres styrke. Den dårligere virkning mod enårig rapsgræs i led 2 i forhold til led 10 og 11, kan skyldes den meget tidlige sprøjtning og det lune vejr, der medførte en senere fremspiring. Forsøgstitel: Forsøgsvært: Enårig rapgræs i vinterhvede på sandjord Sten Bilde, Hammelevvej 2, 8500 Grenaa, jordtype: JB 4, uvandet Statistisk sikkert merudbytte ved anvendelse af 0,05 l/ha Mavrik mod hvedegalmyg Ovenstående forsøg blev anlagt i vinterhvede med sorten Smuggler og med forfrugt vinterhvede af samme sort. I forbindelse med dette forsøg blev galmyggene fanget i fælder. Indtil den 31. maj st. 59 var der totalt kun fanget syv galmyg. Bekæmpelsestærsklen angives at være hvedegalmyg pr. fælde inden for to døgn. Umiddelbart efter 1. juni blev fangsten større og større for hver uge. Den 4. juli var den totale fangst oppe på 450 hvedegalmyg. Behandlingen i forsøget blev foretaget i st. 41, 59 og 71. Der blev behandlet med Karate, Mavrik og Pirimor. Der blev optalt to procent strå med bladlus den 18. juni. Ved behandling med Mavrik den 31. maj i st. 59 var der ved høst et merudbytte på seks procent i forhold til ubehandlet. Hveden er kun følsom for angreb fra begyndende skridning til begyndende blomstring (st ). Noget tyder på, at hveden er blevet beskyttet mod galmyg ved behandling med Mavrik i st. 59. Forsøgstitel: Forsøgsvært: Bekæmpelse af hvedegalmyg i vinterhvede Jørgen Jahnsen, Grønnevej 7, 8500 Grenaa, jordtype: JB 4, uvandet 18

19 TEMA Vårbyg I et vårbygforsøg var sorterne Power, Quench og Publican de højestydende. I et andet forsøg var det Varberg, Keops og Simba der gav de højeste udbytter. Sygdomsangrebene var generelt lave i de to forsøg. Scandium og Power fik svage angreb af meldug. Ved høst blev der observeret en del strånedknækning især i Scandium og Power, men til dels også i Keops, Varberg, Simba og Marigold. Forsøgstitel: Vårbygsorter Forsøgsværter: Esben Kristensen, Damkærvej 18, 8500 Grenaa. Jordtype: JB 4 Klaus Sanko, Auningvej 73, 8963 Auning. Jordtype: JB 4 Class, Power og Prestige gav sammen med sortsblandingen det højeste udbytte uden svampebekæmpelse. Quench kvitterede mest for svampebekæmpelsen Svampebeskyttelsen blev gennemført med 0,2 l Amistar og 0,15 l Folicur ved vækststadie 39 i begyndelsen af juni. I de ubehandlede led var der sporadisk bygrust i alle sorter med Publican, Henley og Quench som de mest angrebne. Derudover var der en del meldug i Scandium og en mindre forekomst af meldug i Power. Svampebekæmpelsen var tilstrækkelig til at holde alle sygdomme på et acceptabelt niveau. Ved høst var der nogen lejesædsforekomst med Power som den mest blødstråede sort. Forsøgstitel: Forsøgsvært: Vårbygsorter med og uden svampebekæmpelse. Christian Stilling, Tangvejen 3 A, 8410 Rønde. Jordtype: JB 6. 19

20 Optimal kvælstofmængde til vårbyg på JB4 var 150 kg N/ha Forsøget blev anlagt på JB 4 med det formål at bestemme det økonomisk optimale kvælstofniveau. I led 2 6 blev der den 21. marts tildelt fra 40 til 200 kg kvælstof pr. ha. Der blev ikke konstateret lejesæd i forsøget. Derimod blev strånedknækningen forøget i takt med stigende kvælstoftildeling. Forsøgstitel: Forsøgsvært: Kvælstofmængder til vårbyg uden husdyrgødning Klaus Sanko, Auningvej 73, 8963 Auning, Jordtype: JB 4, uvandet Igen i år er der tendens til udbyttestigning ved stubharvning lige efter høst af foregående afgrøde, frem for at udsætte stubharvningen For tredje år i træk blev der anlagt forsøg med pløjefri etablering af vårbyg på lerjord. Forfrugten, som var vinterhvede, blev høstet den 25. august Halmen blev snittet jævnt, og første jordbehandling blev udført i tilpas fugtig jord den 30. august med en Dyna Drive. Den 15. marts blev hele forsøget nedvisnet med 1,0 l/ha Roundup. Efterfølgende blev hele forsøgsarealet den 29. marts og 31. marts harvet med henholdsvis Dyna Drive i fem cm dybde og en Marsk Stig harve i seks til syv cm dybde. Der var et stort ukrudtstryk på arealet, især i led 1 hvor der ikke blev jordbehandlet om efteråret. Forsøget blev ikke påvirket af ukrudtstrykket, idet afgrøden voksede godt til. Forsøgstitel: Forsøgsvært: Pløjefri etablering af vårbyg Peter Skovgård Jensen, Rostvedvej 15, Rostved, 8410 Rønde, Jordtype: JB 6, uvandet Jordbehandling påbegyndt. Foto: Erik Silkjær Pedersen 20

21 TEMA God økonomi i at reducere jordbehandlingen til vårbyg på let jord For tredje år i træk blev der anlagt forsøg med discountdyrkning af vårbyg på sandjord med lavt udbyttepotentiale. Der blev sået Simba, og forfrugten var vårbyg. Forsøget blev vandet én gang med 25 mm. Hele forsøget blev ukrudtsbehandlet ud fra en vurdering fra Planteværn Online. En beregning af DB2 på hvert led, viser, at ved at spare på etableringsomkostningerne stiger det økonomiske merudbytte med ca. 500 kr. pr. ha i led 2 i forhold til led 1. Udbyttenedgangen i led 3 skyldes mindre kvælstoftildeling og undladelse af sygdomsbekæmpelse. Traditionelt: Når jorden er tjenlig i foråret pløjes med jordpakker. Kvælstofmængden fra evt. svinegylle suppleres op med handelsgødning til kvælstofnormen fra Plantedirektoratet. Al gødning udbringes inden såningen. Der anvendes bejdset udsæd af en højtydende vårbygsort. Der sås med kombisæt eller radsåmaskine efter opharvning med såbedsharve. Det er vigtig, at traktoren monteres med rigtig dækmontering. Arealet sprøjtes mod manganmangel i st Behov for svampebekæmpelse og skadedyrsbekæmpelse vurderes med Planteværn Online. Discountetablering: Gødning udbringes inden stubharvningen. Samme udsæd som i led 1. Udsæden udbringes med almindelig såmaskine med hævede såtragte. Herefter nedharves udsæden med en almindelig stubharve eller spaderulleharve. Arealet sprøjtes mod manganmangel i st Behov for svampebekæmpelse og skadedyrsbekæmpelse vurderes med Planteværn Online. Discountdyrkning: I led 3 anvendes egen ubejdset udsæd fra fodersiloen. Der gødes med 90 kg kvælstof pr. hektar. Gødning udbringes inden stubharvningen. Udsæden er vårbyg af sidste års avl (taget ud af fodersiloen). Der laves en spireprøve forud for såning. Udsæden udbringes med alm. såmaskine med hævede såtragte. Herefter nedharves udsæden med en alm. stubharve eller spaderullehar ve. Ved udbredt manganmangel behandles med mangansulfat. Forsøgstitel: Discountdyrkning af vårbyg Forsøgsvært: Jakob Arendt, Spånholm Auningvej 5, 8963 Auning, jordtype: JB 1, vandet Gylle nedfældet i vinterhvede. Foto: Erik Silkjær Pedersen 21

22 Quench og Power præsterede i dette forsøg lige så gode udbytter ved lav svampeindsats som ved høj. Disse to sorter gav også højere udbytter end Henley og Prestige Der var ikke svampesygdomme i forsøget i det tidlige forår udover spor af bygrust i alle fire sorter. Senere i juni blev der fundet bygbladplet, og bygrust havde bredt sig. Især sorterne Prestige og Quench blev angrebet af bygbladplet. Til svampebekæmpelse blev der anvendt en blanding af Amistar og Folicur dels den 22. maj, den 31. maj og dels den 11. juni. Da sygdomsangrebene generelt var svage, kunne der heller ikke konstateres den store forskel på effekten behandlingerne i mellem. I sor terne Henley og Prestige blev de højeste nettoudbytter høstet, hvor der blev sprøjtet mest intensivt med svampemidler. Forsøgstitel: Forsøgsvært: Maltbygsorters reaktion på svampebekæmpelse I/S Møller, Hoedvej 28, 8500 Grenaa, jordtype: JB 4, uvandet Såning. Foto: Erik Silkjær Pedersen 22

23 TEMA Havre Pergamon, Rasputin og Flämingsprofi gav de højeste udbytter i årets forsøg med havresorter Pikant (nøgen havre) gav sædvanen tro væsentligt mindre end de almindelige havresor ter. Havrebladplet optrådte mest i Pergamon, Rasputin og Dominik, om end der var tale om små angreb. Der var ingen rust, meldug eller lejesæd i forsøget. Svampebekæmpelsen har som i den omgivende mark været 0,25 l Amistar og 0,25 l Orius. Der var generelt pæne udbytter i forsøget som det også har været gældende i mange havremarker i Forsøgstitel: Havresorter Forsøgsvært: Esben Kristensen, Damkærvej 18, 8500 Grenaa. Jordtype: JB 3. Meget højt nettoudbytte i sorten Pergamon, sammen med laveste behandlingsindsat mod svampesygdomme Tre havresorter med forskellig modtagelighed for svampesygdomme er i ovenstående forsøg behandlet med strobilurinholdige løsninger og en ren triazolløsning. Angrebet af sygdomme var størst i Freddy og Flämmingsprofi, og mere moderat i Pergamon. Generelt har Zenit og Opera haft samme effekt på meldug og havrebladplet. I sorten Pergamon og Freddy blev det højeste nettoudbytte opnået ved at anvende enten 0,3 l/ha Opera eller 0,25 l/ha Zenit. Opera har det laveste BI på 0,25. Forsøgstitel: Svampebekæmpelse i tre havresorter Forsøgsvært: Peter Ogstrup, Mogenstrupvej 2, 8961 Allingåbro, jordtype: JB 5 23

24 Alm. rajgræs Højest udbytte i alm. rajgræs ved anvendelse af svampemidlet Bell. Bedste effekt på sygdomme blev opnået med midlerne Zenit og Amistar Forsøget blev anlagt i sorten Proton og belyser forskellige midlers effekt mod svampesygdomme og skadedyr. Der blev ikke konstateret bladlus i forsøget. I juni blev der fundet svage angreb af kronrust, meldug, bladplet og sortrust. Alle de prøvede midler havde effekt på sygdommene. Den bedste effekt blev opnået i led 6 med en kombination af Zenit og Amistar. Det højeste nettoudbytte blev høstet i led 3, hvor Bell blev anvendt. Bell er dog ikke godkendt til anvendelse i frøgræs. Forsøgstitel: Svampe- og skadedyrsbekæmpelse i alm. rajgræs. Forsøgsvært: Jørgen Friis, Pejmarksvej 57, 8500 Grenaa, jordtype: JB 3, uvandet Kronrust i rajgræs. Foto: Erik Silkjær Pedersen Intet merudbytte for bekæmpelse af vindaks og enårig rapgræs om efteråret i veletableret rajgræs Forsøget med bekæmpelse af græsukrudt i alm. rajgræs om efteråret blev anlagt i sorten Calibra på JB 1. Effekten og skånsomheden af forskellige midler til bekæmpelse af græsukrudt blev undersøgt. Rajgræsset blev udlagt i vårbyg i foråret Før sprøjtning midt i september blev der optalt henholdsvis 3 og 10 planter pr. kvm. af vindaks og enårig rapgræs. Sidst i juli, lige før høst, blev der optalt græsukrudt. På det tidspunkt havde afgrøden udkonkurreret både to- og enkimbladet ukrudt. Kun i parcelgrænserne var der lys og luft til vindaks. Se billedet på næste side. 24

25 TEMA Forsøgstitel: Græsukrudt i alm. rajgræs om efteråret. Forsøgsvært: Hans Gæmelke, Estruplundvej 51, Ingerslev, 8950 Ørsted, jordtype: JB 1, uvandet Vindaks vokser fint i parcelgrænsen. Foto: Erik Silkjær Pedersen Ingen sikre merudbytter for 50 kg kvælstof over norm, vækstregulering, sygdoms- og skadedyrsbekæmpelse i alm. rajgræs til frø, men Moddus viste igen god effekt på lejesæd Forsøget er anlagt i alm. rajgræs i sorten Proton, som i året forinden blev udlagt i vårbyg. Der blev i foråret tildelt 50 kg kvælstof over normen i led 2 8. Der blev vækstreguleret med 0,4 0,8 l/ha Moddus i led 4 7. Midt i juni var der markant mindre lejesæd i led 4 og 6, hvor der blev anvendt 0,8 l/ha Moddus. Dog blev lejesædstendensen udlignet sidst på sæsonen. Zenit og Amistar har reduceret det lille angreb, der var af især kronrust. Der blev ikke konstateret bladlus i forsøget. Forsøgstitel: Kvælstof, vækstregulering, sygdomme og skadedyr i alm. rajgræs Forsøgsvært: Jørgen Friis, Pejmarksvej 57, 8500 Grenaa, Jordtype: JB 3, uvandet 25

26 Resultater fra de økologiske forsøg Der er i 2007 gennemført fem økologiske markforsøg på tre forskellige lokaliteter. Alle forsøg var forårsanlagte. Af fire vårsædsarter var havre højestydende ved etablering efter kløvergræs. 80 kg kvælstof pr. ha var optimalt gødskningsniveau De fire vårsædsarter havre, vårbyg (sortsblanding), vårhvede og vårtriticale blev etableret efter kløvergræs og gødsket med fire forskellige kvælstofniveauer i form at gylle. Der blev målt et mineralsk kvælstofindhold i jorden på 45 kg pr. ha ved etablering af afgrøderne. Ved det højeste kvælstofniveau var vårhvedens udbytte på højde med havrens. Det er bemærkelsesværdigt, at der for havre, vårbyg og vårtriticale ikke var de store merudbytter at hente ved gødskning. Ved de højeste kvælstofniveauer var især havren, men også vårbyggen noget påvirket af lejesæd. Forsøgstitel: Gødskning af vårsæd, forfrugt kløvergræs Forsøgsvært: Benny Hornshøj-Hansen, Agerlandsvej 3, Gravlev, 8400 Ebeltoft. Jordtype: JB 4 uvandet Der var på intet tidspunkt i vækstsæsonen synlig forskel på afgrøderne på trods af forskellige kvælstofmængder. Ved høst sidst i august var vandindholdet i vårtriticale på omkring 19 procent. Den tørreste vare blev høstet i havre, der varierede mellem 14,8 procent og 15,6 procent vand. Vårhveden gav det højeste proteinudbytte. Stub efter havre. Foto: Erik Silkjær Pedersen Stub efter vårbyg. Foto: Erik Silkjær Pedersen 26

27 TEMA Havren gav uanset gødskningsniveau højere udbytte end vårbyg, vårhvede og vårtriticale ved etablering efter korn Forfrugten til forsøget var vinterrug og indholdet af mineralsk kvælstof blev ved vækststart i foråret opgjort til 18 kg pr. ha. I løbet af juni blev først vårbyg, men efterhånden også vårhvede og havre noget tørkeskadet. Vårtriticalen viste på intet tidspunkt tegn på at lide af vandmangel. Kun vårhveden kvitterede med stigende udbytter ved de højeste kvælstof tildelinger. Proteinudbyttet var højest i havre og vårhvede og lavest i vårbyg. Ved høst var der en del ukrudt i bunden af vårhveden medens havren var den afgrøde, der var mest ukrudtsfri. Forsøgstitel: Gødskning af vårsæd, forfrugt korn Forsøgsvært: Løvenholm Avlsgård, Grenaavej 264, 8963 Auning, jordtype: JB 2 uvandet Dublet højestydende i sortsforsøg med vårtriticale Sorten Dublet gav mere end fem hkg mere end Logo, der indtog andenpladsen. Alle sorter fremstod som relativt tynde afgrøder og gav plads til en del ukrudt. Der var dog en markant forskel på ukrudtstrykket, idet parcellerne med sorterne Nilex, Dublet og He var mest rene. Til trods for et tyndt udseende gav vårtriticalen dog et hæderligt udbytte. Dette er også gældende på landsplan, hvor der i seks forsøg var et udbytteniveau som var noget højere end sidste års meget lave udbytter. Dette må tilskrives lidt bedre dyrkningsvilkår i 2007 end året før, hvor afgrøderne blev sået meget sent og efterfølgende led under en langvarig tørke. Dette straffede sene kornarter som vårtriticale forholdsvis meget. I de seks landsdækkende forsøg er Dublet ligeledes den højestydende sort med Logo som en solid toer. Forsøgstitel: Vårtriticalesorter, økologisk Forsøgsvært: Løvenholm Avlsgård, Grenåvej 264, 8963 Auning, jordtype: JB 3, uvandet 27

28 Majsen blev etableret med planter pr. ha både i forsøgsleddene med majs i renbestand og i leddene med samdyrkning af majs og bønner. De anvendte bønnearter i forsøget var hestebønner (de to sorter Marcel og Mistral), stangbønner og pralbønner. Silomajs sået i renbestand gav samme udbytte som majs samdyrket med tre forskellige bønnearter Dette var konklusionen ved opgørelse af udbytterne i hkg tørstof. Ved opgørelsen af udbytterne som afgrødeenheden var der tendens til, at majs i renbestand gav mest stof Forsøget blev høstet den 16. oktober. På dette tidspunkt var bønnerne visnet mere eller mindre ned, og bønneplanterne alene varierede i tørstofindhold mellem 48,9 procent (Stangbønne) til 75,2 procent (pralbønne). Blandingen af majs og stangbønne kunne nogenlunde matche majsen i renbestand, når der lægges vægt på foderkvalitet (se tabel nedenfor). De øvrige blandinger var lidt tungere i fordøjelighed end majsen i renbestand. I forsøgets testparceller blev der foretaget en gasbrænding, hvorefter effekten på ukrudt, majs og bønner kunne følges. Brændingen blev foretaget på majsens tre-blads stadie med 42 kg gas pr. ha. Hestebønner og pralbønner overvandt sammen med majsen relativt hurtigt skaderne ved brænding, hvorimod stangbønnerne var længere tid om at komme i vækst efter behandlingen. Samdyrkning af majs og hestebønner. Foto: Erik Silkjær Pedersen Majs og stangbønner 2 dage efter brænding. Foto: Erik Silkjær Pedersen 28

29 TEMA Tabel: Kvalitetsparametre af majs og majs/bønner Afgrøde Kg ts/fe NDF AAT PBV Træstof Tygge- Fylde- % i ts /FE /FE % i ts tid faktor Majs 1,22 38, ,4 50 0,52 Majs + 5 pl/kvm Marcel hestebønne 1,28 38, ,0 55 0,56 Majs + 10 pl/kvm Marcel hestebønne 1,25 39, ,7 53 0,54 Majs + 10 pl/kvm Mistral hestebønne 1,27 41, ,8 56 0,55 Majs + 8 pl/kvm pralbønne* - 37,8-18,4 Majs + 8 pl/kvm stangbønne 1,21 38, ,2 50 0,51 *): Der blev kun etableret ca. det halve af den ønskede plantebestand på 8 planter pr. kvm. Dette skyldtes, at pralbønnefrøene, der var på størrelse med hundekiks, var for store til at passere såmaskinens fuldt åbne såskodder i det ønskede omfang. Forsøgstitel: Samdyrkning af majs med hestebønne, pralbønne og stangbønne Forsøgsvært: Egon Bech Jensen, Elkærslundvej 2, Tøjstrup, 8961 Allingåbro, jordtype: JB 1, vandet Ingen udbytteforskel på silomajs i renbestand og silomajs i blanding med hestebønne i forskellige blandingsforhold Der var dog en lille tendens til højere udbytter ved dyrkning af blandingerne frem for majs i renbestand. Majsen blev etableret med planter pr. ha i alle forsøgsled. Hestebønnerne blev etableret med henholdsvis og planter pr. ha. Der blev afprøvet to forskellige hestebønnesorter (Marcel og Mistral). Majs i renbestand gav netto mere stivelse, men mindre protein end blandingsafgrøderne. Forsøgstitel: : Samdyrkning af majs med hestebønne Forsøgsvært: Egon Bech Jensen, Elkærslundvej 2, Tøjstrup, 8961 Allingåbro, jordtype: JB 1, vandet 29

30 Majsforsøget høstes. Foto: Jakob Arendt Radrensning i økologisk majs. Foto Kristian Brøsted Pedersen 30

31 TEMA Øvrige forsøg og registreringer Nedenstående har været værter for enten forsøg, som ikke er vist i denne beretning, eller for registreringsnet, monitering og projekter. Forsøg Preben Andersen, Auningvej 2, Gjesing, 8963 Auning Lars Jensen, Hovedvejen 32, Mastrup, 8586 Ørum Hans Gæmelke, Estruplundvej 51, Ingerslev, 8950 Ørsted Gert Aude, Stabrandvej 59, 8400 Ebeltoft Kjeld Lund, Ulstrupvej 8, Stenvad, 8586 Ørum Dj. Greve Adam Knuth, Vosnæsvej 9, 8541 Skødstrup Jakob Arendt, Auningvej 5, 8963 Auning Registreringsnet Allestrup Knud Helbo, Dejret Bygade, 8420 Knebel Ivar Skovgård jensen, Skovgårdsvej 4, 8410 Rønde Bakkegården I/S, Dolmervej 29, 8500 Grenaa Gjesing Rønde Niels-Ole Jensen, Rolsøgård, Rolsøgårdvej 26, 8420 Knebel Jørgen Jahnsen, Grønnevej 7, Hammelev, 8500 Grenaa Torben Jensen, Kragkærvej 35, Fårup, 8544 Mørke Mogens Madsen, Hollandsbjergvej 42, 8950 Ørsted Claus Bilde, Glatvedvej 1, 8444 Balle Peter Worre Jensen, Lykkeskovvej 7, Hørning, 8900 Randers Ove Sørensen, Århusvej 10, Følle, 8410 Rønde Møller I/S, Hoedvej 28 og 31, Ålsø, 8500 Grenaa Christian Stilling, Tangvejen 3A, 8410 Rønde Monitering Arne Porse, Rygårdevej 2, 8961 Allingåbro Henrik Thuesen, Auningvej 1, 8963 Auning Bakkegården I/S, Dolmervej 29, 8500 Grenaa Titel/emne Pløjefri etablering af vårbyg på sandjord Demosorter af vintersædsarter Græsukrudt i 1. års rajgræs- logaritmesprøjtning Markspiring af ubejdset majs Afprøvning af Fysiolith i blomkål Afprøvning af Oligomag i vinterhvede og vinterraps Afprøvning af Oligomag i vinterbyg Rapsjordlopper Rapsjordlopper Rapsjordlopper Rapsjordlopper Knoldbægersvamp Knoldbægersvamp Ærteviklere Hvedegalmyg Hvedegalmyg Hvedegalmyg Svampe og skadedyr i vinterhvede Svampe og skadedyr i vinterhvede Svampe og skadedyr i vinterhvede Svampe og skadedyr i vårbyg Svampe og skadedyr i vårbyg Fusarium i majs Fusarium i majs Fusarium i majs 31

32 Landbocentret Allingåbro Markedsplads 6, 8961 Allingåbro Tlf.: Fax: Kontorets åbningstid: Mandag-torsdag kl. 8,00-16,00 Fredag kl. 8,00-13,00. Landbocentret Følle Føllevej 5, 8410 Rønde Tlf.: Fax: Kontorets åbningstid: Mandag - torsdag kl. 8,00-16,00 Fredag kl. 8,00-13,00 Landbocentret Grenaa Grønland 24, 8500 Grenaa Tlf.: Fax: Kontorets åbningstid: Mandag - torsdag kl. 8,00-16,00 Fredag kl. 8,00-13,00 [email protected]