Udviklingen på arbejdsmarkedet i Halsnæs Kommune

Transkript

1 Udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune Nærværende notat indeholder en række figurer og baggrundstal vedr. dels status på arbejdsmarkedet i Kommune, dels enkelte prognoser ift. den forventede udvikling. Beskæftigelsen Siden 21 har der generelt været vækst i beskæftigelsen i Kommune. Tabel 1 viser, væksten fordelt på brancher, til og med 216. Særligt har der været stigende beskæftigelse inden for Hotel og Restaurantion, hvor antallet af ansatte er steget med 54,4 pct.. Den største negative udvikling ses indenfor offentlig administration, hvor antallet af beskæftigelse er faldet med 4,6 pct. Tabel 1: Udviklingen i beskæftigelsen, fordelt på branche. Kommune, (antal og pct.) Udvikling (pct.) Bygge og anlæg ,6 Erhvervsservice mv ,9 Handel ,6 Hoteller og restauranter ,4 Industri ,4 Information og kommunikation ,1 Offentlig administration, undervisning og sundhed ,6 Transport ,4 Øvrige brancher Kilde Danmarks statistik Erhvervsservice = Videns service, Andre serviceydelser, Finansiering og forsikring, Rejsebureauer, rengøring, Ejendomshandel og udlejning Øvrige brancher = Kultur og fritid, landbrug skovbrug og fiskeri, Vandforsyning og renovation, Energiforsyning, Råstofindvinding Finansministeriet har udarbejdet prognoser for udviklingen indenfor beskæftigelse og brancher. Prognoserne udvikles dog kun på nationalt og regionalt plan. Der findes derfor ikke prognoser for udviklingen i lige præcist Kommune. Ud fra fremskrivningerne i region Hovedstaden er det muligt få nogle indikatorer for udviklingen i Kommune. Prognosen for region Hovedstanden for perioden indikerer, at den største vækst kan forventes inden for Bygge og Anlæg samt inden for Erhvervsservice og Industi, jf.tabel 2. De restende brancher er neutrale med en udvikling imellem -,1 og +,1 procent. Tabel 2: Forventet udvikling inden for udvalgte brancher, region Hovedstanden, (pct.) Industri +1,8 Bygge og Anlæg +4,4 Erhvervsservice +2,7 Offentlig administration, undervisning og sundhed +,2 Kilde: Finansministeriet. Pendling er med sin geografiske placering i høj grad en pendler-kommune. Som tabel 3 viser, at var udpendlingen siden ultimo 288 og indtil udgangen af 217 steget med 3,8 pct.. Denne udvikling forventes at fortsætte med en stigning på yderlig 1,6 pct. frem mod 219.

2 Tabel 3: Pendling i Udvikling fra ultimo 28 til ultimo 217 Udvikling fra ultimo 217 til ultimo 219 Arbejdssteder 3) ,2% 197 2,4% Beskæftigede 3) ,3% 289 2,1% Udpendling - netto ,8% 92 1,6% Kilde.: STAR (Beskæftigede er inkl. støttet beskæftigelse, selvstændige uden en lønindkomst, barsel, fleksydelse og personer som bor i men arbejder i udlandet) Arbejdskraftreserven Arbejdskraftreserven omfatter jobparate personer mellem år, der er ledige, og som forinden har mindst 12 ugers sammenhængende ledighed. Der har siden 212 været et kraftigt fald i arbejdsmarkedsreservven i Kommune. I juni 212 var der således 814 personer i arbejdskraftreserven, mens gruppen i juni 218 var over halveret til 397 personer, jf. figur 1. Figur 1: Udviklingen i arbejdskraftreserven, (antal) Jun Jun Jun Jun Jun 216 Jun Jun 218 Kilde: Jobindsat.dk Figur 2 viserindenfor hvilke erhverv, som arbejdskraftreserven i deres JobNet cv er har tilkendegivet, at de står til rådighed for. Af tabellen ses det, at en tredjedel af arbejdskraftreserven søger stillinger inden for tre brancher: Pædagogiske, socialt og kirkeligt arbejde, Salg, indkøb og markedsføring samt Rengøring, ejendomsservice og renovation.

3 Figur 2: Arbejdskraftreserven fordelt efter stillinger, juni 218 (antal) Sundhed, omsorg og personlig pleje Arbejdskraftreserven Jun 218 Undervisning og vejledning Pædagogisk, socialt og kirkeligt arbejde Bygge og anlæg Jern, metal og auto Industriel produktion Kontor, administration, regnskab og finans Salg, indkøb og markedsføring Medie, kultur, turisme, idræt og underholdning It og teleteknik Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Hotel, restauration, køkken, kantine Rengøring, ejendomsservice og renovation Design, formgivning og grafisk arbejde Vagt, sikkerhed og overvågning Landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri og dyreple Akademisk arbejde Ledelse Elever Kilde: Jobindsats.dk Udviklingen har de seneste år i Kommune været et faldende antal ledige i arbejdskraftreserven med erfaringen indenfor Bygge og Anlæg, Industriel produktion og Transport, lager og maskinførerarbejde. Arbejdsmarkedsbalancen Balancen mellem den arbejdskraft, som arbejdsgiverne søger, og de stillinger, som de ledige søger, kaldes for arbejdsmarkedsbalancen. Arbejdsmarkedsbalancen bruges til en række ting i arbejdsmarkedspolitikken, fx til at definerer de uddannelser til ledige, som kommunerne kan få ekstra høj refusion på. Arbejdsmarkedsbalancen er også baggrunden for det jobbarometer, som jobcentrets medarbejdere og de ledige selv, kan bruge som udgangspunkt for en effektiv jobsøgning. Jobbarometret indeholder tre niveauer for jobmuligheder og er et fast værktøj i samtalerne med de ledige til input og inspiration. Det nuværende jobbarometer for Kommune, jf. figur 3, viser, at det er medarbejdere indenfor butik, kontor, service og rengøring, som er efterspurgte. Omvendt er uudannede industrioperatører og landbrugsmedhjælper svært at finde arbejde som. Sammeholdes figur 2 over arbejdskraftsreserven og figur 3 med jobbarometret, ligner det umiddelbart, at der er en række paradoksproblemer på det lokale arbejdsmarked i Kommune. Fx er det gode jobmuligheder som chaurfør, mens vi har en del ledige som ønsker stilling inden for transportområdet. Lige på dette område er det dog vores erfaring, at arbejdsgiverne godt nok søger lastvogn-chauffører, men at de alene vil ansætte medarbejdere med god erfaring. Vi kan således have ledige med stort kørekort som gerne vil kører lastvogn, men som arbejdsgiverne ikke vil ansætte.

4 Figur 3: Jobbarometer for Kommune, juni 218. Rigtig Gode Jobmuligheder Gode Jobmuligheder Mindre Gode Jobmuligheder "Stillinger virksomhederne mangler arbejdskraft til" "Balance mellem udbud og efterspørgelse" Flere ledige end virksomhederne efterspørge rengøringsassistent pædagogmedhjælper fabriksarbejder køkkenmedhjælper chauffør, budtransport, køretøj under 3½ ton receptionist, kontor butiksassistent specialarbejder, byggeri pedelmedhjælper butiksmedhjælper lærervikar industrioperatør, ikke uddannet chauffør, fragt, distribution biblioteksmedhjælper specialarbejder, grønne områder lager- og logistikmedarbejder chauffør, persontransport kulturmedarbejder kontormedhjælper specialarbejder, jord og beton sagsbehandler, kommunal kontorassistent klubmedarbejder fitness-instruktør ejendomsfunktionær call centermedarbejder landbrugsmedhjælper bogholderi- og regnskabsmedarbejder procesoperatør social- og sundhedshjælper cafemedarbejder Kok frisør kundeservicemedarbejder pædagogisk assistent ekspedient delikatesseassistent plejehjemsmedhjælper specialarbejder, jern og metal støttepædagog direktionssekretær handicaphjælper omsorgsmedhjælper account manager servicetekniker, jern og metal tjener it-tekniker it-konsulent projektleder salgskonsulent Jobomsætning Figur 4 viser antallet i de valgte periode af tilfælde, hvor en person er startet i et nyt job/ansættelse. Af figuren ses det, at der har været en mindre stigning af antallet af personer, som starter i nyt job/ansættelse inden for den private sektor. Inden for den offentlige sektor er antallet af ny ansættelser stabilt, om end der opleves et lille fald i ansættelser siden 3 kvartal 216.

5 Figur 4: Jobomsætning kommune Sektor i alt Privat sektor Offentlig sektor 1,2 1, kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt , , kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt , , Kilde Jobindsats. (Ansættelserne, inkl. selvstændige, tager udgangspunkt i lønudbetalinger i eindkomst) Figur 5: Antal opslået stillinger på Jobnet.dk med arbejdsplads i Kommune ,38 1,55 1, kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt Gennemsnitlig antal stillinger Antal stillinger Dagligt gennemsnitligt antal stillinger

6 Jf. figur 5 har antallet af opslået stillinger i Kommune siden 214 ligget på samme niveau som før finanskrisen. Kommune har i maj 218 oplevet en markant fremgang i andelen af virksomhedskontakt i Kommune. Den øget jobomsætning i virksomhederne, samt efterspørgslen efter arbejdskraft er blandt andet grund til denne øget aktivitet. Arbejdsstyrken Arbejdsstyrken i Kommune er de personer mellem 16 og 66 år, som står til rådighed for arbejdsmarkedet. Dvs. de borgere, som er i beskæftigelse samt de ledige, som er jobparate inkl. aktiverede. Arbejdstyrken i Kommune var i 216 (seneste tal) på ca personer, hvoraf 52 pct. er månd. I forhold til landet har Kommune en større andel af arbejdsstyrken, som er + 45 år, jf. figur 6. De seneste ikke berigtigede tal fra Danmarks Statistik viser dog en positiv stigning af andelen mellem 16 og 44 år i Kommune. Figur 6: Arbejdsstyrken fordelt på aldersgrupper i og hele landet i 215 Kilde: Uddannelsesmæssige har Kommune en større andel ufaglærte og faglærte personer end resten af landet i gennemsnit. Jf. figur 7 er 72 pct. af arbejdsstyrken i Kommune ufaglærte eller faglærte, mens tallet for landet som helhed er 62 pct. Omvendt har landet som helhed 11 pct. med en lang videregående uddannelse, mens andelen i Kommune er 5 pct.

7 Figur 7: Arbejdsstyrken fordelt på uddannelse i og hele landet i 215 Kilde: Samarbejdet mellem virksomheder og jobcentret Virksomhederne i Kommune har siden efteråret 216 haft mulighed for at behandle blanketgangen til Jobcenteret vedr. virksomhedspraktik, nyttejob, voksenlærling og løntilskud digital via systemet VITAS. Figur 8: Andel af virksomhederne som samarbejder med jobcentrerne Hele landet Klynge gennemsnit Samarbejdsgrad i alt - Andel af virksomhedskontakter i kommunen, pct. Maj 216 Samarbejdsgrad i alt - Andel af virksomhedskontakter i kommunen, pct. Maj 217 Samarbejdsgrad i alt - Andel af virksomhedskontakter i kommunen, pct. Maj 218 Kilde: Jobindsats

8 Jf. figur 8er andelen af virksomheder, som samarbejdet med jobcentret i Kommune steget markant fra 217 til 218. Således var det 3 pct. af virksomheder, som samarbejdede med jobcentret i maj 218. Figur 9 viser, at der i hele 217 digitalt blev godkendt anmodninger og foreløbigt i anmodninger. Det indikerer, at virksomhederne har taget det sikre og tidsbesparende system til sig. Figur 9: Virksomhedernes digitale adgang til Jobcenteret (jan - aug) Godkendte bevillinger Kilde: VITAS Forventningerne til de kommende år Kommunefremskrivningen er en fremskrivning af udviklingen i ledighed, beskæftigelse, arbejdsstyrke, befolkning og personer udenfor arbejdsstyrken. Den fremskriver pt. udviklingen frem til udgangen af 219 og omfatter befolkningen af årige. Fremskrivningen udarbejdes af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering under Beskæftigelsesministriet på baggrund af Økonomi og Indenrigsministeriets prognose af udviklingen på det danske arbejdsmarked. Figur 1: Fremskrivning af arbejdsstyrke, beskæftigede og ledighedsprocent i Figur 11: udvikling i beskæftigelsesfrekvensen i Halnæs Kilde: Økonomi- og indenrigsministeriet

9 Figur 1 viser den forventede udvikling i arbejdstyrke, beskæftigelse og ledighed. Antallet af beskæftigede har siden 213 været stigende og forventes ved udgangen af 219 at være på ca. 14.2, hvilket er en stigning på 2,1 procent siden 217. Af figuren ses det, at ledighedsprocent ved udgangen af 217 har fundet et niveau som før finanskrisen, og at der forventes et mindre men ikke stort fald frem mod 219. Figur 11 viser beskæftigelsesfrekvensen i Kommune. Beskæftigelsesfrekvens er den andel af arbejdsstyrken i alderen år, som er i arbejde. Siden 213 er beskæftigelsesfrekvensen steget i. Een stigning som forventes at fortsætte frem mod 219. Stigningen forventes endvidere at være større end i Hovedstadsområdet generelt.