Anholt lå på det tidspunkt 10 meter lavere end i dag.
|
|
- Vibeke Justesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Begyndelsen Da den sidste isbræ for mere end år siden forlod Danmark, efterlod den blandt andet en rodet bunke sand, grus og sten, hvor vi i dag har Anholt. Øen er ikke født som en top i havet, men som en høj på landet et land som i fastlandstiden hang sammen med England og var beboet af mennesker. Landet sænkede sig, og for år siden blev det oversvømmet af stenalderhavet (Litorinahavet). Sandklit i Ørkenen - en vinterstorm har modelleret frosset sand til sære formationer. Anholt lå på det tidspunkt 10 meter lavere end i dag. Mens det blev varmere, og isen smeltede, arbejdede flere af naturens kræfter på at formgive øen. Landet hævede sig, fordi isens tryk på jordskorpen lettede, Foto: Morten Abildstrøm og havene steg, mens is blev til vand. Siden har strøm og vind i fællesskab finmodelleret Anholt: Høj og skarp mod vest, hvor ishavets bølger har slået op mod kysten. Flad mod øst, hvor strømmen har lagt sandet i takt med, at øen steg op af havet. Bulet, hvor vinden har blæst løst sand sammen i klitter.
3 Strandene Anholts hav er rent og strandene brede. Jo længere man går væk fra havnen, jo mere ro. Ved Nordstrand er vandet lavt et godt stykke ud, i Pakhusbugten og ved Sønderstrand bliver det hurtigt dybt, og ud for Vesterstrand ligger flere revler med 2-3 meter dybt vand imellem. Man kan trygt bade ved Anholt. Her er hverken voldsom strøm eller store hestehuller. I sommerperioden 15/5-15/9 skal motorbådssejlere tage særlig hensyn til badende jvf. politivedtægten for Grenaa Politikreds. Her er, som ved alle kyster, en lille risiko for at træde på en fjæsing. Om sommeren ligger fjæsingen stille, gravet ned i sandet på lavt vand. Træder man på dens giftpigge, kan det gøre meget ondt, men det er ikke livstruende. Den effektive behandling er at stikke foden i varmt vand, så varmt som muligt. Det giftige protein stivner som æggehvide på en stegepande og kan ikke brede sig i vævet. Det kan være nødvendigt at få lægen til at se på stikket og ordinere smertestillende medicin. Kun 5-10 badende bliver stukket af fjæsinger om året på Anholt. Varme er i øvrigt også behandlingen, hvis man svømmer ind i en brandmand. Der er to steder, man ikke må bade: I det fredede sælreservat på Totten øst for Fyret (ingen adgang) og ud for indsøen Flakket, som er fredet yngleplads for dværgternen.
4 Sælunge på Sønderstrand Totten sælernes fredede yngleplads. Foto: Morten Abildstrøm. Foto: Morten Abildstrøm. De vilde dyr Anholt har sæler. En ynglende flok spættede sæler som størrelsesmæssigt svinger omkring de 500 individer. Da de danske sæler i 80 erne blev ramt af sygdom var bestanden omkring Anholt helt nede på 300. Fra luften taltes sidst i 90 erne 700 sæler. Tidligere var sælerne en del af overlevelsesgrundlaget for Anholts beboere. De udvandt selv tran til lamper og opvarmning, og spækket kunne sælges i Grenaa eller byttes for korn. I dag er sælen totalfredet og har siden 1982 haft et beskyttet ynglested på østspidsen (Totten) af Anholt. Ynglesæsonen er desværre sammenfaldende med turistsæsonen, så reservatet skal sikre sælerne fred til at føde og amme deres unger. Det kan de kun gøre på land, og da dyrene flygter ud i vandet, så snart de lugter og ser mennesker, må der være et sted, hvor de kan få ro så længe ad gangen, at ungerne bliver mætte. I Ørkenen yngler mågerne. De har deres kolonier knap 10 forskellige steder i marehalmens totter. Sildemågerne overvintrer i vestafrika og flyver om foråret op for at lægge æg i Anholts ørken. Sølvmågen og den store svartbag overvintrer på øen. Man er ikke i tvivl, når man nærmer sig en mågekoloni. De har vagtposter højt til vejrs, som skriger og udstøder en lyd nærmest som gøende hunde. Man skal respektere mågernes advarsel og gå uden om deres område.
5 Fuglene skal have fred i yngleperioden, hvorfor der også i 1990 blev indført total forbud mod indsamling af fugleæg i Danmark. Når mågerne beholder deres æg fra starten af æglægningen, får rugeperioden sin naturlige længde, og æggene vil blive klækket over en lang periode, så den nye generation er mindre sårbar over for en tid med dårligt vejr. Ternernes ynglepladser ved Flakket er fredede, og der er ingen adgang ind i området. Især dværgternen er afhængig af, at en af artens sidste danske ynglepladser er uforstyrret. Musvåge Forår og efterår er Anholt rasteplads for trækfugle af enhver art. Små bitte fuglekonger bruger deres sidste energi efter kilometers flyvning til at tanke op og hviler og spiser nogle dage, før de drager videre. Store musvåger bruger øens landmasse til at skaffe sig opdrift på turen over Kattegat. De skruer sig op Fuglekonge Foto: BIOFOTO/Finn Olofsen med den varme luft og står til tider i tunneler med op til fugle over øen. Efterhånden som de når deres Foto: BIOFOTO/Benny Gensbøl ønskehøjde, falder de af i glideflugt mod deres mål. Flere af de dyr, som er helt almindelige i resten af Danmark, findes af forskellige årsager ikke på Anholt. Rotter trives for eksempel ikke på øen uden losseplads og kloakker at leve i. De har kunnet udryddes, hver gang de er dukket op. De få ræve, som i tidens løb er blevet ført over fra fastlandet på isflager, er blevet skudt. Og andre dyr for eksempel egern, kanin, muldvarp, hugorm og snog har bare ikke kunnet krydse havet. Den ellers så almindelige husskade er blandt de mange fuglearter, som ikke kan lide at flyve langt over hav, og derfor aldrig er blevet fast beboer på øen.
6 De halvvilde dyr Besøgende kan ikke undgå at lægge mærke til, at der på Anholt er mange fasaner, harer og rådyr, det jagtbare vildt, som i sin tid er ført til øen af jægere. I 70 erne indførte de daværende jagtlejere også et par kronhjorte til øen. Fasankok Foto: BIOFOTO/Steen Agger Dyrene var mere tamme end vilde og forsøgte sig blandt andet med at spise tøj fra byens tørresnore. Den sidste kronhjort døde efter et par år, og forsøget blev ikke siden gentaget. Husdyrene Husdyrholdet er på Anholt begrænset af pladsmangel og den ringe jord. Udgiften til fragt med færgen skal lægges oven i prisen på dyrefoder, hvis det skal importeres fra fastlandet. Enkelte familier har får, nogle har heste, først og fremmest ponyer til fornøjelse for øens børn. De græsser på noget af den bedre jord og lider bestemt ingen nød til forskel fra hestene for 200 år siden. Om dem skriver præsten Lorenz Bynch: Nogle af øens børn på pony ned ad Havnebakken. men især er det noget af det elendigste, der kan tænkes at være hest på Anholt. Deres føde om sommeren er halvsveden græs og om vinteren rughalm, lidet hø og marhalm. Det er derfor i foråret, at de må have fem ben jeg mener halen med til de fire, med hvilken deres husbond som oftest må lette dem af lejet, da de endda næppe kan stå, og ledes dinglende til vands. Foto: Morten Abildstrøm
7 I slutningen af det 18. århundrede var der på øen 30 heste, 60 stykker kvæg, 350 får, 50 svin og 177 mennesker. Foderet var knapt, og at hestene stadig ikke var stærke fremgår af, at de på Anholt kun trak 100 mursten i et læs, hvor der på fastlandet gik 450 på læsset. Køerne levede af marehalm, de var små og gav mager, men meget velsmagende mælk. Fårene blev flyttet hver dag og græssede tøjrede i smågrupper. Alle havde høns. Et minde om det forholdvis store husdyrhold er Tyreengen. Der gik bytyren, og græsningsarealet var fælles jord for alle gårdene. Stykket støder op mod Wilhelminelyst og er i dag groet til med birketræer. De gamle ejerforhold eksisterer den dag i dag med 17 andele fordelt på de nuværende ejere af gårdenes jordlodder, på godset og på kirken. Foto: Anholt Museum Rasmus Stephansen, kaldet Ras Smed, med får, omkring 1945.
8 De dyrkede marker Det er ikke så længe siden, at sandet stadig fløj på Anholt. En rugmark kunne fyge til, så kun vipperne var over sandet, og man lod marker ligge brak i op til otte år, for at jorden ikke skulle blive for løs. Alt hvad der kunne dyrkes, blev sået til. Fiskerbønderne dækkede Nordbjergs flader med tang til gødning og jordforbedring. Tangen blev kørt op fra Nordstrand ad Tangvejen, hvis øverste skrå halvdel stadig findes. Engene i kæret langs Karisholmsvej blev dyrket, hvor der ikke var for vådt, og Sønderbjergs jord var noget muldet og kaldtes den seje ager og den gode ager. Den store sten på Sønderbjerg. Der ligger på Sønderbjerg en stor sten, som er aflejret i morænen. Stenen er to en halv meter lang og en meter bred, og der er gravet hele vejen rundt om den. Gravearbejdet har ikke haft til formål at tage stenen op af marken, men at grave den ned, så den ikke generede pløjningen. Det lykkedes altså ikke, men der hvor den ligger, har marken udenom været dyrket. I 1882 bringer Geografisk Tidsskrift en artikel af zoologen P. Tauber om Anholt, hvor det fremgår, at en niendedel af øen blev dyrket. Af beskatningen kan man Foto: Morten Abildstrøm se, at Anholts jorde var usle. Hele øen var skyldsat til kun 10 1/4 tdr. hartkorn, hvor en større landejendom i det øvrige land ikke kunne slippe med mindre end 12 tdr. hartkorn. Der var 177 mennesker fordelt på 15 gårde og 21 huse på øen den gang. Tilsammen producerede de mindre end en eneste god bondegård på Sjælland. De allerbedste marker lå lige ved siden af gårdene i byen. Her var der læ for vestenvinden af Bybakken, og man kunne dyrke en lille smule byg sammen med grønsagerne. Nogle af gårdene ligger endnu i Anholt by, gamle bindingsværkshuse, hvor anholterne skaffede til dagen og vejen ved hjælp af deres dyr, fiskeriet, sæljagten og afgrøderne (den uundværlige marehalm medregnet). De bedste af markerne blev dyrket til en gang i 50 erne. Foto: Anholt Museum
9 Anholt By omkring 1900 set fra Bybakken.
10 Træerne I dag virker den vestlige del af Anholt frodig og grøn, men for 100 år siden var der dårligt et træ på øen uden for byens skærmede haver, hvor der til gengæld flere steder voksede noget så eksotisk som morbærtræer. Øen fik først træer igen, da plantagerne blev grundlagt. Wilhelminelyst (Vesterskov) i 1895, Nordøstplantagen omkring 1900, Hermannsgave i Wilhelminelyst blev for nylig af Skov- og Naturstyrelsen udlagt som urørt skov. Det betyder, at der ikke må fældes, ryddes eller beplantes i området. Skovene var stadig små klatter, da turismen i midten af Østrisk fyr fra læbæltet øst for byen. Træerne er kun mandshøje, men næsten 100 år gamle. det tyvende århundrede blev mere end en flok københavnske bohemer, som ferierede på den sære ø. Med turismen og med sommerhusene gik det hurtigt med beplantningen. Sommerhusejerne beskyttede sig mod vinden med beplantning og anholtere, som ville sælge jord til sommerhusområder, plantede træer i skellene i håb om at lette vejen for de svært opnåelige byggetilladelser. Foto: Morten Abildstrøm. Byens haver og pladser var nu blevet mere raffinerede med for eksempel den velduftende balsampoppel, og det var længe siden at kun præste- og fogedgården havde høje træer. Feriegæsterne plantede syrener, røn, hyld og frugttræer i bakketerrænet, men måtte nøjes med nåletræerne i det tørre sand ud mod Ørkenen. De, der købte sommerhusgrunde af godsets ejer Frederik v. d. Maase, blev bedt om at respektere landskabet og ikke bruge kolonihavestil. I skøderne på hans frasolgte jord står af samme grund, at der ikke må rejses flagstang på grunden. Wilhelminelyst blev udvidet, og i flere omgange kom der fyrretræer fra Hedeselskabet til øen.
11 Birken har godt fat i de fugtige områder af øen. Foto: Poul Henning Jensen. Wilhelminelyst er i dag udlagt som urørt skov det betyder bl.a., at intet træ må fældes eller fjernes. Foto: Morten Abildstrøm.
12 Ørkenen Ørkenen er et stednavn, ikke en landskabsbetegnelse. Området var for mange hundrede år siden fyrreskov, og Ørkenen blev faktisk langt op i 1800-tallet kaldt for Skoven. Et helt tredje navn Højene (Heven) er brugt helt op i vor tid. I et manuskript fra 1742 skildrer øens daværende præst Frederik Johan Valentin Dauw Ørkenen som fordervet af sandflugt og ufrugtbar, hvor alleene voxer udi temelig stor Mengde Marhalm. Den voldsomme sandflugt begyndte omkring 1650, hvor fyrreskoven var så godt som væk. Mange års skovning til fyret, tjærekogning og opvarmning har forvandlet en smilende Egn til et sørgeligt Øde, skrev museumsmanden Vilhelm Boye Og sådan så man på ufrugtbarhed. Golde områder gav ikke mad på bordet. Vilhelm Boye besøgte først og fremmest Anholt for at studere de mange flintefund. I dag er der stadig rester af flinteværksteder i Ørkenen, og Anholt Museum har en samling af våben og redskaber, som stenalderfolk har fremstillet på øen. I dag har øde en anden betydning. Der er mangel på stille steder i det rige, moderne Danmark. Det er blevet en luksus at føle sig alene i verden og en sjældenhed at fare vild. Ørkenen er stadig øde, og der er højt til himlen. Men sandet flyver ikke så meget mere. Der er blevet plantet meget marehalm i årenes løb, og kun få steder er der, som Pakhusbugten De røde Miler. Foto: Morten Abildstrøm.
13 ved De røde Miler, hul i marehalmen, så klitterne flytter sig. Det er først og fremmest de små bitte laver lichener i Ørkenen, som kan tage æren for at området er fredet. Op mod 250 arter, mange specielle og sjældne, vokser på sandet og samler deres næring fra luften. Lav trives kun i ren luft og på Anholt er forsuringen minimal, men voksende. Den røde bægerlav er en af ca. 250 arter, som vokser i Ørkenen. Foto: Morten Abildstrøm Landskabet er i dag en blanding af moseområder, birkelunde, stenrevler, klitter og sletter. Spredt i landskabet står enebærbuske. Sletterne er mange steder delvist dækket af revling og sandskæg. Lyng og klokkelyng er noget mindre udbredt. Især i den sydlige halvdel vokser små pilearter. Det er pilen, som Anholts daværende sognepræst F.J.V.Dauw i en beretning fra 1742 kalder for palmetræer, et navn, der har hængt ved helt op til vore dage. På de fugtigste steder står kæruld, i et par afgrænsede områder vokser orkideen plettet gøgeurt og den lille insektædende plante soldug. Den faglige betegnelse for landskabstypen er lavhede og grå klit de mest næringsfattige landskabstyper der findes i Danmark. Fyrgården tidligere tjenestebolig for flere familier med arbejde på fyret. I dag privat feriebolig. Fyrgården er fredet. Foto: Morten Abildstrøm Foto: Poul Henning Jensen
14 Naturpleje Intet i naturen er statisk. Jord, hvor sandet og fattig den end er, vil dækkes af grønt, hvis det overhovedet er muligt. Det sker bare ikke altid på det tidspunkt, hvor det passer mennesker, hverken i haven eller den friere natur. Det tog mange år og krævede meget slid, da Anholterne ville plante læbælter øst for byen. Den dag i dag kan man se, hvor uvillige de østrigske fyr, som blev sat i 1916 ud for Ørkenvej, har været. De er snart 100 år gamle, og de fleste af dem er ikke meget mere end mandshøje, hvor østrigske fyr ellers er kendt som et højt flot træ på op til 30 meter. Til gengæld var bjergfyr siden hen mere end villige til at gro, der hvor de var aldeles uønskede. De spredte sig fra bevoksningen omkring sommerhusene sydøst for Anholt By, og en fjerdedel af Ørkenen var efterhånden ved at gro til som fyrrekrat. For at undgå tilgroning af heden foranstaltede Århus Amt og EU i en rydning af bjergfyr i Ørkenen. Rydningen vil blive vedligeholdt med håndlugning af de små selvsåede fyrretræer hver år. Udviklingen i området bliver overvåget af Københavns
15 Universitet, der undersøger floraens og især lavernes tilstand og udvikling. Bævreasp, hybenrose og birk trives i dag, som førhen bjergfyrren, lidt for godt på Anholts lavhede. Mellem Hermannsgave og Porsemosen er bævreasp og birk ved at brede sig over større områder, og hybenrosen har godt fat i bagkanten af Pakhusbugtens klitrække. De nærmeste år vil vise, om spredningen er alarmerende. I dag er der så lidt plads tilovers - så lidt ubrugt land i Danmark, at vi for at beholde mangfoldigheden må fastfryse naturen på de udviklingstrin, vi kan lide og synes, der er behov for. Hvis ikke Anholts lavhede sikres mod tilgroning, er der ingen større lavheder tilbage i Danmark, og der kommer ikke andre. I morænelandet bliver birken på Nordbjergs lyngklædte skrænter holdt nede som led i amtets naturpleje. Når birkene er 2-4 meter høje kan de skæres og bundtes i faskiner, som lægges på skrænterne for at forhindre erosion. En del af græsarealerne i bakkelandet bliver i dag græsset.
16 Færdsel Størstedelen af Ørkenen blev fredet allerede i Det skete ud fra ønsket om at områdets storslåede og særegne natur blev bevaret, både af hensyn til befolkningen og af naturvidenskabelig interesse. Senere blev Sønderbjerg, Nordbjerg, Vestreklit og Kærlighedsstien også fredet, så ialt 1881 ha eller næsten 9/10 af Anholt nu er fredet. Fredningerne giver myndighederne ret til at foretage naturpleje og indeholder bestemmelser om beskyttelse af naturen, ligesom de regulerer befolkningens adgang. Motorkørsel er forbudt i Ørkenen. Fredningsnævnet tydeliggjorde i 1999 fredningens bestemmelser. Kun kørsel i forbindelse med arbejde på Fyret, kørsel med tilknytning til Fyrmestergården og undtagelsesvis i forbindelse med redningskørsel er tilladt. Disse kørsler må kun ske ad den afmærkede rute gennem Ørkenen eller ad Nordstrand. Da ejeren har ret til at køre på sin egen jord, var der diskussion om, hvorvidt de jægere, som lejer jagtretten, måtte køre til fyret. De fik af fredningsnævnet en tidsbegrænset dispensation til at køre gennem Ørkenen eller ad Nordstrand på 5 jagter om året. Turistkørsel er ikke tilladt under nogen form. Man kan sagtens gå i lavheden, uden at skade dem. Laverne tåler en let og lejlighedsvis belastning. Men så snart mange mennesker vælger at gå det samme sted, dør lavet og sandet bliver løst. Også cykling er alt for hård en belastning. Tekst: Lotte Abildstrøm Foto: Morten Abildstrøm m.f. Redigering og layout: Poul Henning Jensen ÅRHUS AMT Udgivet af Århus Amt, Natur- og Miljøkontoret, 2001
Anholt lå på det tidspunkt 10 meter lavere end i dag.
Begyndelsen Da den sidste isbræ for mere end 12.000 år siden forlod Danmark, efterlod den blandt andet en rodet bunke sand, grus og sten, hvor vi i dag har Anholt. Øen er ikke født som en top i havet,
Læs mereBesøg biotopen Heden
Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig
Læs merePAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje
PAPEGØJE SAVNES 3-4. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Hej venner jeg er den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5.
Læs mereInformation om råger og rågekolonier i byer
Naturforvaltning Den 18. januar 2016 Information om råger og rågekolonier i byer Indledning Råger og rågekolonier i byer er for nogle en glæde for andre en gene. Rågekolonier i byer medfører tit mange
Læs mereMiljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening
Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over
Læs mereAlle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.
1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,
Læs mereAFD. FR.NR. SB.NR. BESKRIVELSE BEMÆRKNINGER BILLEDE
1 På alle enhedens arealer gælder: At sten- og jorddiger skal betragtes som fredede fortidsminder. Det er tilstræbt at få indtegnet samtlige sten- og jorddiger på skovkortene, men der findes uden tvivl
Læs mereWebinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår
VELKOMMEN TIL Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår Lisbeth Shooter Jan Nielsen Kristian Petersen Introduktion Lisbeth Shooter, chefkonsulent og i dag ordstyrer Jan Nielsen, planteavlskonsulent
Læs mereFormålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund.
Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Jagt og prøver med stående hund kræver en passende bestand af fuglevildt. Der er ikke meget ved at gå over
Læs mereHavørne-parret på Tærø 2010.
Havørne-parret på Tærø 2010. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen Igen i 2010 skete der noget drastisk ved havørnereden i fyrretræet på Skallehoved, idet reden styrtede ned onsdag den 12. maj i en kraftig blæst
Læs mereUDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling
UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative
Læs mereMarkfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand
Teknik og Miljø Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Monitering af markfirben ved Næsby Strand i forbindelse med konsekvensvurdering af evt. etablering af dige Forsidefoto af Markfirben
Læs merefor prangende og påfaldende. Den der lever skjult lever godt.
På en blæsende, iskold og klar dag beslutter vi at tage til Voderup lyset er flot. I dag kan der skydes gode billeder. Vinden er i nordvest og går susende langs øen. Vandet bliver drevet modvilligt frem.
Læs mereNotat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten
By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2184 Fax 7232 3213 krso@hillerod.dk Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten Sag 219-2015-2430 22. januar 2015 Undertegnede
Læs mereFrisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212
Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Frisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Der er i denne Driftsplan kun planlagt
Læs mereDanmarks største FAI trekant - på VSK s 75 års jubilæumsdag!
Danmarks største FAI trekant - på VSK s 75 års jubilæumsdag! Hvordan kan det blive mere perfekt? Her kommer historien - for dem der har lidt tid. Jeg har i mange år forsøgt at slå rekorden for den største
Læs mereVadehavet. Navn: Klasse:
Vadehavet Navn: Klasse: Vadehavet Vadehavet er Danmarks største, fladeste og vådeste nationalpark. Det strækker sig fra Danmarks vestligste punkt, Blåvandshuk, og hele vejen ned til den tyske grænse. Vadehavet
Læs mereDen grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)
Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været
Læs mereHvordan underviser man børn i Salme 23
Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det
Læs mereDet er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med
det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå
Læs mereBesøg biotopen Nåleskov
Besøg biotopen Nåleskov Lær om de nøgenfrøede planter og om frøspredning. Få nogle triks til at kende nåletræerne fra hinanden og lær noget om, hvilke vilkår nåletræerne skaber for skovens øvrige planter.
Læs mereGjerrild Nordstrand - areal nr. 340
Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 1 Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Gjerrild Nordstrand er et strandareal på nordkysten af Djursland. Arealet
Læs mereNaturgenopretning ved Bøjden Nor
LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der
Læs mereGrundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer
Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer Silva Danica / Jørgen Stoltz, 5993 0216 silvadanica@msn.com Arealbeskrivelse og naturtilstand Strandarealet er karakteriseret som strandmark
Læs mereOplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI
Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle
Læs mereOpgaver til:»tak for turen!«
Opgaver til:»tak for turen!«1. Hvad kan du se på bogens forside? 2. Hvad kan du læse på bogens bagside? 3. Hvad tror du bogen handler om? En invitation 1. Hvad hedder Lindas veninde? 2. Hvorfor ringer
Læs mereBilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge
POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 31-10-2012 JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-5-12 Bilag 1 -Naturnotat RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ ØSTERGADE
Læs mereElcykel Testpendlerforløb
Forår Sommer 2015 Sekretariatet for Supercykelstier Elcykel Testpendlerforløb Cases Forløbet I slutningen af 2014 efterlyste Sekretariatet for Supercykelstier frivillige testpendlere til et pilotelcykel-testforløb.
Læs mereKnopsvane. Knopsvane han i imponerepositur
Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og
Læs mereBeretning generalforsamling 2013.
Beretning generalforsamling 2013. Set med foreningens øjne har det halve år i 2012 været dårligt, vores stiger har været i en dårlig forfatning, da vores stigemand ikke har kunnet holde dem i den stand,
Læs mereGeneralforsamling i Grundejerforeningen Musvågevej
Generalforsamling i Grundejerforeningen Musvågevej 5. marts 2016 Bestyrelsens beretning 2.1 Bestyrelsen, som den ser ud i dag Formand: Niels Bloch Musvågevej 52 Ikke på valg Kasserer: Kai Jensen Musvågevej
Læs mereDokumentnr. Lokalisering af park/naturområde:
Damhusengen: Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde: 2010-580340 Damhusengen er beliggende i kommunens nordlige del, mellem Damhussøen og Krogebjergparken. Vestsiden af engen løber i skellet til
Læs mereNIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg
DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte
Læs mereSide 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus.
Side 1 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus Side 2 Personer: Nicolaus Side 3 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus 1 Nicolaus 4 2 Naboen 6 3 Tre poser guld 8 4 Mere guld 10 5 Gaden er tom 12 6
Læs mereKONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL 2015 2.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL 2015 2.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2 Hvordan lød mon verdens første spørgsmål? Det kan I jo tænke lidt over
Læs merePå uglejagt i Sønderjylland
På uglejagt i Sønderjylland Den store hornugle har kronede dage i Jylland. På 25 år er bestanden vokset fra nul til omkring 50 ynglende par og tilsyneladende bliver der bare flere og flere. MiljøDanmark
Læs mereMandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag
Vi får løbende mange nye børn og mange nye forældre i Andedammen. Derfor har vi i BjørneBanden valgt at lave et lille introduktionsbrev, for at give et indblik i hvad der foregår i hverdagen. Når man starter
Læs mereSkagenrosen. Tæt ved havet groede en lille plante. En blomst
Skagenrosen Tæt ved havet groede en lille plante. En blomst kunne man ikke kalde den, for den havde ingen krone kun en stilk med nogle grønne blade. Hver dag kiggede den ud over det åbne hav, og når det
Læs mereIndlæg i fredningssagen Dalene ved Resenbro. Vedrørende ejendommen lb. Nr. 12, matr. Nr. 2 f Skellerup Nygårde, Linå,. v. Lise Balle og Erik Balle.
Indlæg i fredningssagen Dalene ved Resenbro. Vedrørende ejendommen lb. Nr. 12, matr. Nr. 2 f Skellerup Nygårde, Linå,. v. Lise Balle og Erik Balle. Indledningsvis bemærkes, at vi som mangeårige medlemmer
Læs mereEsrum og det mystiske Møn 3.oktober 2014, 1.udgivelse ved gruppe 2 og 3
.oktober 2014, 1.udgivelse ved gruppe 2 og Elever indtager vandrehjem og oplever Danmarks fødsel på Møns Klint Rejsen til Møn Lavet af: Nambahlou D.1/10.2014 Det var en lang rejse. Vi skulle både tage
Læs mereDet er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden.
1 Kære 10.klasse, kære dimittender Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden. Først vil jeg ønske jer til lykke med eksamen. Det er for de fleste en tid med blandede følelser. Det er dejligt
Læs mereJagttur den 16. maj 2012
Jagttur den 16. maj 2012 Som så mange andre jægere var jeg også ude den 16. om morgenen. Det var godt nok tidligt. Uret ringede kl. 04.00 men op kom jeg og ud på reviret og så også tre små bukke, som ikke
Læs mereKløverstier Brøndbyøster
Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Sommer Brøndby kommune Naturbeskrivelse Om sommeren står de fleste blomster i fuldt flor, skoven er grøn, insekterne summer og fuglene synger lystigt. Nætterne er lyse
Læs mereSupplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk
EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? Fugle Form og funktion Middel (4.- 6. klasse) Danmarkshallen og Den Globale Baghave Seneste opdateret 08.06.2015 Lærervejledning Hjemme på skolen: I forbindelse med
Læs mereJagt. Den 1. maj 1999 blev det tilladt at gå på jagt med bue og pil. i Danmark. I dag er der 700 mennesker, som har tilladelse til at
Den 1. maj 1999 blev det tilladt at gå på jagt med bue og pil i Danmark. I dag er der 700 mennesker, som har tilladelse til at jage med bue og pil helt som vores forfædre gjorde. Næsten da. For der er
Læs mereRydning af skov i bondestenalderen
Figur 1: Arkæologer klædt i stenaldertøj brænder et stykke skov. De vil finde ud af hvordan bønderne i stenalderen fik nye marker. Rydning af skov i bondestenalderen I bondestenalderen begyndte man at
Læs mereNaturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune
Naturværdier i sø-landskabet Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Antal Spørgeskema om naturværdier Respondenter 33 personer, 23 mænd,
Læs mereSupplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.
Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på
Læs mereDet var nat. Fuldmånen lyste svagt bag skyerne. Tre væsner kom flyvende og satte sig i et dødt træ. Det var de tre blodsøstre Harm, Hævn og Hunger.
Det var nat. Fuldmånen lyste svagt bag skyerne. Tre væsner kom flyvende og satte sig i et dødt træ. Det var de tre blodsøstre Harm, Hævn og Hunger. De kom fra hver sit hjørne af verden, hvor de havde ledt
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 6. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 6 Emne: Eventyr side 1
Kursusmappe Uge 6 Emne: Eventyr Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 6 Emne: Eventyr side 1 HIPPY HippHopp Uge6_Eventyr.indd 1 06/07/10 11.24 Uge 6 l Eventyr Hipp og Hopp står i læ under træet. Det
Læs mereRejse med hund og kat
Af Helle Busk og Natascha Schmidt-Svejstrup Kan jeg tage min hund med til Barcelona eller må min kat komme med til Sverige? Sommerferien nærmer sig, og mange dyreejere overvejer lige nu, om kæledyret skal
Læs mereNatur og naturfænomener
Natur og naturfænomener Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for børn i dagtilbud handler om, at børnene får mangeartede naturoplevelser
Læs mereVil du gennem 10 uger have redskaberne til at slippe kur, kilo og kamp? Og samtidig opnå et naturligt vægttab?
Vil du gennem 10 uger have redskaberne til at slippe kur, kilo og kamp? Og samtidig opnå et naturligt vægttab? Kursets fokus er ikke tab 10 kg på 10 uger, men at slutte fred med kroppen og maden. Derigennem
Læs mereKære 9. klasse kære dimittender.
1 Kære 9. klasse kære dimittender. Vores dimissionsfest i eftermiddag blev indledt med den LIP DUP, som I fornylig har en stor del af æren for, og som jeg tror på en eller anden måde vil minde jer om Th.
Læs mereJohannes Larsen, Svanemøllen set fra forhaven, 1937. Johannes Larsen Museet. Johannes & Alhed Larsen Et hjem i naturen. Opgaveark ...
Johannes Larsen, Svanemøllen set fra forhaven, 1937. Johannes Larsen Museet Opgaveark Johannes & Alhed Larsen Et hjem i naturen Navn: Klasse:... Møllebakken Johannes og Alhed Larsen, ca. 1900 Ægteparret
Læs mereBeskrivelse og materialeliste for løbsledelsen:
Beskrivelse og materialeliste for løbsledelsen: Start: Hvert hold får sin egen farve, så vi kan kende holdene fra hinanden. Holdets farve males på kinderne af deltagerne og alles næser males røde med sminke-
Læs mereBeboer i skoven. Rot Vannsin, 56 år
Beboer i skoven Rot Vannsin, 56 år Prey Lang er mit hjem. Jeg bor i skoven, og jeg lever af skoven. Fx samler jeg mad, urtemedicin og byggematerialer i skoven. Jeg tapper også harpiks fra træerne, som
Læs mereDen levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr
Den levende jord Brug det afklippede græs som jorddække i bedene. Foto: Mette Kirkebjerg Due. I naturen er jorden sjældent nøgen. Er det mindste vil naturen hurtigt dække det i et kludetæppe af GIV JORDEN
Læs mere»Ja. Heldigvis.«De to drenge går videre. De lader som om, de ikke ser Sally.»Hej drenge!«råber hun. Bølle-Bob og Lasse stopper op og kigger over på
1. Søde Sally Bølle-Bob og Lasse kommer gående i byen. De ser Smukke Sally på den anden side af gaden.»hende gider vi ikke snakke med,«siger Lasse.»Nej.«Bølle-Bob kigger den anden vej.»hun gider heller
Læs mere5 nemme trin. Den enkle løsning mod dårligt skorstenstræk. - sådan tænder du op
Den enkle løsning mod dårligt skorstenstræk Ved at installere en exodraft-røgsuger skaber du optimalt træk i skorstenen uanset vind og vejr, og opnår tilmed: Bedre forbrænding og brændselsøkonomi Sundere
Læs mereVi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25
7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven
Læs mereBehandling af forfangenhed Skrevet af dyrlæge Nanna Luthersson, Hestedoktoren
Behandling af forfangenhed Skrevet af dyrlæge Nanna Luthersson, Hestedoktoren Behandling af forfangenhed er et meget omdiskuteret område. Hesteejere oplever ofte forskellige meldinger, afhængig af hvem
Læs mereLidt om honningbiernes levevis
Lidt om honningbiernes levevis Bifamilien Der er op til 60.000 bier i et bistade. Bifamilien består af én dronning, nogle hundrede hanbier (droner) og mange tusinde arbejderbier. Bierne udvikles fra æg,
Læs mereGå til forside: Klik HER. Plantekuvøse
Plantekuvøse Gå til forside: Klik HER Beskrivelse af dyrkningsmetoder og resultater I virkeligheden er det kun få af årets måneder, at vi har tomater, agurker, peberfrugte osv. i vores drivhuse. Juli og
Læs mereDiktat 1 Lørdag morgen
Diktat 1 Lørdag morgen Det begyndte som en helt n l e. Til morgenmad fik vi o u med k f. Og som altid drak vi u. T e var at vi skulle se en film måske den der handler om en k r e. Eller også en s. Men
Læs mereInsekter og planter Elev ark - Opgaver
INSEKTER Insekter og lugte Nu skal I tage det rødvin, som jeres lærer har taget med. I skal bruge 1 deciliter rødvin og 1 deciliter sukker. I blander det indtil alt sukkeret er opløst i rødvinen I skal
Læs mereMåger. i Vesthimmerlands Kommune
Måger i Vesthimmerlands Kommune Måger i Vesthimmerlands Kommune Intro En række dyr og fugle har tilpasset sig livet i vores byer på godt og ondt. Godt, fordi det kan være en stor glæde at opleve dyre-
Læs mereTØJ Ayesha & Fitore & Ayesha Fitore
TØJ Ayesha & Fitore & Ayesha Fitore Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...side 1 Indledning...side 2 Problemformulering...side 3 Problemstilling...side 3 Historie...side 4 Produktion...side 5 Økologi...side
Læs mereFårup Klit (skov nr. 76)
Fårup Klit (skov nr. 76) Beskrivelse Generelt Fårup Klit kaldes lokalt for læplantagerne. Administrativt kalder vi de sammenhængende områder for sti 100. Skoven er et smalt bånd af træbevoksning, der strækker
Læs mereLEGE OG AKTIVITETER I NATUREN
LEGE OG AKTIVITETER I NATUREN Rid og løb To ryttere og én hest/pony udgør et hold. Hesten er udstyret med grime under trensen. En afmærket strækning er inddelt i 4, 6 eller 8 nogenlunde lige lange etaper.
Læs mereVildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11
Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. november 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereTale til sommerafslutning 2010
Tale til sommerafslutning 2010 Velkommen på denne skønne sommerdag. Velkommen først og fremmest til 9. årgang, der er æresgæster i dag. Men selvfølgelig også til alle andre elever, til forældre og pårørende
Læs mereBenediktes dagbog. 23/01-2016 Der er noget uvirkeligt ved at se palmetræer, på samme måde som det er uvirkeligt at blive vækket af nogle andre fugle.
Benediktes dagbog Australien var to fantastiske måneder. Jeg oplevede så meget også bare i de små ting at jeg hver aften var helt smadret når jeg gik i seng. Før jeg tog afsted kaldte folk det en oplevelse
Læs mereKaninslæb. Vejen til DKSCHS. At gå Kaninslæb kræver naturkendskab.
Kaninslæb. Vejen til DKSCHS. At gå Kaninslæb kræver naturkendskab. Hvis du drømmer om at gå naturspor. Hvis du har en ide om at du gerne vil gå enten slæbespor eller vildt/scweiss-spor, er det en god ide
Læs mereFormandens beretning for Vejlby Strand grundejerforening for året 2012/2013
Ja, så er der gået endnu et år, det er så min fjerde beretning. Efter at vi i bestyrelsen nu i et par år, har haft fokus på at få en god struktur, sikre en stor åbenhed i foreningen og få styr på økonomien,
Læs mereMadens historier. Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK
Madens historier Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK Økologi Ruth og Rasmus er i byen med deres pædagog, der hedder Hanne. De skal købe mad til frokosten i børnehaven. I dag skal børnene nemlig smøre deres egne
Læs mereFat cykelstyret. Panorama projektets spørgeundersøgelse blandt 400 turister på cykel, juli 2013
Fat cykelstyret Panorama projektets spørgeundersøgelse blandt 400 turister på cykel, juli 2013 Indledning Denne præsentation er en grafisk fremstilling af de regionale data fra Panorama projektets spørgeundersøgelse.
Læs mereDrejebog. til. Jagtstien rundt
Drejebog til Jagtstien rundt Booking af de mange tilbud i "Børn, natur og bevægelse" sker til Fælleskontoret på Myrthuegård. Læs mere om dine muligheder for booking på hjemmesiden www.bnb.esbjergkommune.sk
Læs mereUd i naturen med misbrugere
Ud i naturen med misbrugere Af Birgitte Juul Hansen, gadesygeplejerske Udsatte borgere er en gruppe, som kan være svære at motivere til at ændre livsstil. Om naturen kan bruges til at finde lyst og glæde
Læs mereMunkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold
Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold Silva Danica / Jørgen Stoltz, juni 2010 5993 0216 silvadanica@msn.com Fællesarealet består af en kystskrænt samt et nedenfor liggende strandareal.
Læs mereRagnhild Bach Ølgaard: heksenshus@hotmail.com
Ragnhild Bach Ølgaard: heksenshus@hotmail.com 1 Copyright: Eventyrligvis Spillepladen ligger her: www.eventyrligvis.dk Man kan gå ind på min facebook side og der printe eller downloade spillepladen via
Læs merefornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.«luk 10,38-42 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Prædiken
Prædiken Høstgudstj. søndag den 28. september 2014 i Skibet kirke fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.«luk 10,38-42 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas
Læs mereIndledende bemærkninger
Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den
Læs mereArrangør: PI-Grenaa. Indbydelse til Djurslandløbet. d. 10. maj 2011
Arrangør: PI-Grenaa Indbydelse til Djurslandløbet d. 10. maj 2011 Dansk Politiidrætsforbund Velkommen til Grenaa Det er med stor fornøjelse, at jeg som formand for en meget lille idrætsforening i Grenaa
Læs merePrædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev
Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Indgangssalme: DDS 4: Giv mig, Gud, en salmetunge Salme mellem læsninger: DDS 432 Herre Gud Fader i Himlen! (det lille litani)
Læs mereMiljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014
Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik
Læs merePåske - og solen skinner :)
Påske - og solen skinner :) Firkant inkl. fad 300 kr. Rundt stativ inkl. fad 250 kr. Søjler udarbejdes i forskellige størrelser Fuglehus på pind 120 kr. Så er det tid at komme ud og krudte lidt. Her har
Læs mereKlubtur til Lyø den 8 12. maj 2013
Klubtur til Lyø den 8 12. maj 2013 Torsdag morgen ved halv 10 tiden mødtes Søren C., Richard, Knudsen og jeg ved færgen i Fåborg. Foran os lå 3 potentielt gode fiskedage på Lyø. Optimismen var i top, selvom
Læs mereKære Ati, Snefnug daler blidt skispormønstre brydes brat hér lavinen bed.
Kære Ati, Engang i slutningen af nittenfirserne sagde min bekendte, Jens Voertmann, pludselig disse ord: Snefnug daler blidt skispormønstre brydes brat hér lavinen bed. Det, han havde sagt var et japansk
Læs merePåskemandag (Anden Påskedag) 2013
Påskemandag (Anden Påskedag) 2013 Det er i dag den 1. april. Som det nok vil være bekendt, har jeg siden den 1. april 1988 været fast ansat som sognepræst i Galtrup, Øster Jølby og Erslev i de sidste par
Læs mereBorgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan
Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning... 4 1.1 Resumé... 4 2 Brug og værdisætning af
Læs mereVandet på. gennem 140 år. Indtil 1850 erne er Frederiksberg en landsby ved foden af Frederiksberg Slot. Af militære grunde er det nemlig forbudt
Vandet på Frederiksberg gennem 140 år Indtil 1850 erne er Frederiksberg en landsby ved foden af Frederiksberg Slot. Hvis man oppe fra slottet kigger ind mod København, støder øjet ikke mod ret mange bygninger
Læs mereNaturplan Ånæssegård okt. 2009
1 Naturplan Ånæssegård okt. 2009 V. Niels Peter Ravnsborg Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Remiser og tilag
Læs mereÅrgang 57 juli 2012 1
Årgang 57 juli 2012 1 Herregaardsjægeren udgives af foreningen Danske Herregaardsjægere www.herregaardsjaegeren.dk Formand: Kristian Stenkjær tlf. 54 45 31 31 Vennerlundsvej 11 4840 Nørre Alslev E-mail:
Læs mereCANASTAKLUBBEN. stiftet 20. januar 1995. For at fremme kammeratlig sammenvær og hygge, for klubbens medlemmer og ikke mindst deres børn.
CANASTAKLUBBEN stiftet 20. januar 1995 For at fremme kammeratlig sammenvær og hygge, for klubbens medlemmer og ikke mindst deres børn. Canasta er et ungt spil, hvori man finder ideer fra flere kortspil.
Læs mereVaniljegud af Nikolaj Højberg
Vaniljegud af Nikolaj Højberg Morten fik sin diagnose på en mandag. Ikke, at der var noget i vejen med det, det var faktisk mere end rart, for sammen med diagnosen fulgte et arsenal piller, som fik stemmerne
Læs meremennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12
Fra det gamle testamente: Luk retfærdighedens porte op, jeg vil gå ind og takke Herren! Her er Herrens port, her går de retfærdige ind! Jeg takker dig, for du svarede mig og blev min frelse. Den sten,
Læs mereOrddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger de stavelsesdelingsregler, som børnene også skal bruge, når de på skrift skal dele ord.
1 Gale Streger Forfatter: Helle S. Larsen Illustration: Lars Hornemann Forfatteren og Furesø Museer, 2013 Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-24-2 Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger
Læs merePÅ STENSBØLGÅRD. Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 18-4070 Kirke Hyllinge
D. 1. April 015 Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 1-4070 Kirke Hyllinge Email: siv.kirsten@gmail.com Tlf. Johan: 0 40 - Tlf. Kirsten 46 715 www.stensbolgaard.dk 1 4 5 Køerne lukkes
Læs mere