Kvalitet og Effektivitet Et indspark fra én, der kan noget mærkeligt

Transkript

1 Kvalitet og Effektivitet Et indspark fra én, der kan noget mærkeligt KL Ældrekongres 18. september 2012 Sidsel Vinge KORA - Det national institut for (fusion af det tidl. DSI + AKF + KREVI)

2 Hvad er effektivitet? Vi skal lave mere arbejde: At løbe hurtigere Vi skal lave mindre, men bedre, arbejde: Work smarter not harder! Fx: Fra fokus på antal sårskift til bedre sårpleje og forebyggelse: Færre sårskift, mindre dobbelt (trippel) arbejde, mindre transporttid, osv. Effectiveness is the capability of producing a desired result Effektivitet er at nå målet med færrest muligt ressourcer

3 Hvad er målet med det vi gør? At leve op til lovkrav? Levering af flere A-til-A timer, fx flere sårskift? At skabe mere og bedre dokumentation? At borgerne altså vælgerne er tilfredse med serviceniveauet? At få en fisk eller lære at fiske: Om hvad John Verner, Fredericia kommune og accelereret kirurgi har til fælles. Det handler ikke om at give borgerne hvad de vil have det handler om at bruge sin faglighed til at forventningsafstemme og levere langsigtet sundhed ikke kortsigtet tilfredshed.

4 Hvad er målet? (2) Kært barn mange navne: QALY (quality-ajusted life years), højere funktionsniveau, at man er mere selvhjulpen, mere rask, har færre symptomer, færre indlæggelser, mindre sygdom: Mere sundhed for pengene! Hvad er the desired outcome, hvad er målet? Mange sårskift!? tænker den ureflekterede generalist, djøffer, controller, administrator, leder eller politiker måske? Fravær af behovet for mange sårskift. Et mål, som er til at nå omkostningseffektivt hvis man ved noget om sår, organisering og forandring i praksis i et sundhedsvæsen fyldt med forskellige faggrupper, sektorer og kasser.

5 Et forsvar for jagten på effektivitet Effektivitet er at nå målet med færrest mulige ressourcer Medarbejderne bliver indirekte ledt imod ensidigt at varetage de indsatser, der fremgår af deres kørelister, samt på at løse flest mulige opgaver frem for at have fokus på det samlede forløb (KL) Vi ernæringsscreener og dokumenterer, men: Det er vanskeligt at finde dokumentation i journalerne for, at borgerne bliver udredt, og at der bliver lavet målrettede indsatser, der kan afhjælpe problemet og forebygge nye tilfælde. (KL) Der bruges meget energi på kvalitetsudfordringerne i kommuner, uden det har resulteret i mærkbar viden om indsatsernes effekt (KL) Det er ineffektivitet, som er problemet. Det er ikke jagten på effektivitet: Evnen til at producerer ønskede resultater.

6 Kvalitetens pris? Substituerende: Kvalitet koster! Hvis vi ikke får flere, penge, hænder, apparatur, så Komplementært: Dårlig kvalitet koster! Dårlig sårpleje er dyrere end god sårpleje. God sårpleje er dyrere end forebyggelse. To uafhængige variable Der er ingen relation mellem kvalitet og omkostninger.

7 Sandheden om forholdet mellem kvalitetsfremme og omkostningsreduktion? Lidt af det hele (iflg. NHS Scotland) Kvalitetsfremme 1:Dyrere 2:Neutrale 3: Billigere 3: Fremmende 4:Neutrale 5:Forringende Omkostnings Reduktioner EFFEKTIVITET Mere sundhed for pengene

8 Så hvad er problemet med effektivitet og kvalitet? At vi ikke er resultatorienterede nok! KL-sprog: Behov for en mere helhedsorienteret indsats, pleje, mv. Mit sprog: Behov for mere resultatorientering, mere effektivitet, mere fokus på hvad (slut)målet er med alle vores indsatser At vi substituerer delmål og procesmål, for resultatmål Vi vejer og screener (delmål), uden at handle, så det forebygger (mål) Pas på projekter som tidlig opsporing eller faldscreening. Lav varige ændringer som dokumenterer omkostningseffektiv forebyggelse af indlæggelser og fald via fx bedre viden, processer, samarbejdsformer, systematik, metoder værktøjer osv.

9 4 skridt på vejen mod effektivitet OG kvalitet Hvad kan vi lære af sygehusvæsenets erfaringer? 1. Fra beslutninger (om kvalitetsmetoder) til kvalitetsdata(baser) 2. Fra (kvalitets)data til brugbar viden 3. Fra viden til handling 4. Fra handling til forbedring af kvaliteten

10 Første skridt på vejen mod effektivitet OG kvalitet Fra beslutninger (om kvalitetsmetoder) til kvalitetsdata(baser) Bivirkninger og bagsider af medaljerne: Mere registrering, mere buraukrati, mere administration Medarbejdercompliance er den store udfordring: Der er langt fra UTH til indberetning, fra standarder og retningslinjer til hverdagen. Keep it simple, gør det let og frem for alt: Gør det meningsfuldt Alt det lavpraktiske: Genbruge data, lav systemer der virker altid, hele tiden, alle steder, som ikke kræver (langsomt) login, ekstra / tunge arbejdsgange. Meningsfulde feedbackloop: Dem der skal gøre arbejdet, skal have noget ud af at dokumentere: Formålet med enhver metode til dokumentation måling - af kvalitet er at forbedre kvalitet i frontlinjen. Uden et meningsfuldt feedbackloop er måling spild (=ineffektivitet). Målgruppen for måling er IKKE ledere, controllere, forskere og andet godt folk.

11 Andet skridt på vejen mod effektivitet OG kvalitet Fra kvalitetsdata til brugbar viden Data er ikke det samme som viden! Den store udfordring er legitimitet blandt slutbrugerne (=frontlinjen) Hvis kvalitetsdata er ikke dækkende, ikke relevante, ikke retvisende (fordi der fx registrerer forkert / forskelligt) så er der ingen brænde platform ingen handling og kvalitetsforbedring. Men til gengæld en masse skønne spildte kræfter!

12 Tredje skridt på vejen mod effektivitet OG kvalitet Fra viden til handling Den største udfordring er at komme fra viden til handling: Closing the knowing doing gab (er Erik Juhls Rundrejse i det danske sundhedsvæsen. Det kræver viljen, men lige så meget evnen (kompetencer) til at kunne bruge kvalitetsdata til at skabe egentlig kvalitetsudvikling: Der bruges meget energi på kvalitetsudfordringerne i kommuner, uden det har resulteret i mærkbar viden om indsatsernes effekt (for nu at sige det lidt forsigtigt)

13 Fjerde skridt på vejen mod effektivitet OG kvalitet Fra handling til forbedring af kvaliteten Hillerød-undersøgelsen: Når en borger er indlæggelsestruet, gør vi mere af det samme (flere besøg) men det forebygger ikke indlæggelsen. (se DSI-notat 2011 om Forebyggelse af indlæggelser på Mål og måling: Om evalueringskulturen i det kommunale sundhedsvæsen: Antal borgerforløb, gennemførte besøg, screenede ældre, som mål for en indsats? Samarbejdspartnertilfredshed? Borgertilfredshed? Virker det!? (se fx P. Dahler-Larsen om virkningsevaluering )

14 Kæden er ikke stærkere end det svageste led 1. Fra beslutninger (om kvalitetsmetoder) til kvalitetsdata(baser) 2. Fra (kvalitets)data til brugbar viden 3. Fra viden til handling 4. Fra handling til forbedring af kvaliteten

15 En eftertanke om hvorfor det her er så svært Hold fokus på driften: De konkrete kliniske processer Vi generalister, djøffere, ledere skal interessere os VÆSENTLIGT mere indgående og detaljeret for de konkrete arbejdsprocesser i de udførende led. Og de sundhedsfaglige kan ikke forblive naturlige ledere i egne siloer, med mindre de bliver væsentligt bedre til kompetent kvalitetsudvikling i praksis.