ØKONOMISTYRING FORLØBSTAKSTER I ODENSE ÆLDRE OG HANDICAPFORVALTNING

Transkript

1 ØKONOMISTYRING FORLØBSTAKSTER I ODENSE ÆLDRE OG HANDICAPFORVALTNING

2 STIGENDE ØKONOMISKE UDFORDRINGER Demografisk udfordring Ubalance i køb og salg af pladser 140 Odense Kommune 2015 = indeks år år år 90+ år Odense Kommune X Øget kommunal medfinansiering Færre indlæggelsesdage Forsat mindre økonomisk ramme Øget pres på sundhedsudgifterne

3 DEL AF EN KOMPLEKSORGANISATORISK FORANDRING OG EN DEL AF EFFEKT I FOKUS MED MENING

4 Organiseringen i Ældre- og handicapforvaltningen

5 Samtlige arbejdspladser er tværfaglig bemandet Terapeuter SOSU personale Sygeplejersker Relationen til borgeren er altid midlertidig Kontinuerlig evaluering af effekten af indsatserne i Forhold til borgerens mål.

6 ØKONOMI SKAL UNDERSTØTTE REHABILITERING i ÆHF Tidligere fokus på output Rammestyring Aktivitetsafregning Leverede timer, pladser, besøg Nu fokus på outcome/virkning: Understøtte rehabilitering Effektbaseret økonomistyring Incitamenter Tidlig, koordineret indsats Indsatser målrettet ønsket virkning Mere virkning for pengene

7 EFFEKTMODEL FOR ÆHF Hvad er det vi gør? Hvilken effekt har vi opnået? Ressourcer Aktivitet Produkt Kortsigtet effekt Eftereffekt Langsigtet effekt Dokumentation og måling af aktiviteter Måling af effekter

8 SAMMENSÆTNINGEN AF DE UDEKØRENDE GRUPPERS BUDGET Hjemm e-pleje Rammebudget til ledelse og øvrige driftsudgifter + forløbstakster + Afregning via forløbstakster: Gns. aktivitet * Timepris * Syg e- pleje Fleksibelt rammebudget der sker intern afregning til hjemmeplejen, hvis den udfører grundlæggende sygepleje. Træning Rammebudget

9 Plejecentrene er rammestyret, ud fra en plejeboligmodel, der fordeler rammen på baggrund af målgruppe og antal. Målet er effektbaseret økonomistyring, baseret på individuelle takster for borgerne på plejecentrene,

10 UDFORDRINGEN Med kompetenceudviklingen går ansvaret for tildeling af ydelser fra myndighed til drift Med forsat aktivitetsafregning på 83 for hjemmeboende borgere, betyder dette, at driften ikke har et loft for deres udgifter -> kan medføre udgiftsdrivende adfærd Ny økonomistyringsmodel for 83 sikrer, at rehabiliteringslederen/ forløbschefen får et værktøj til at undgå at udgifter og serviceniveau løber løbsk

11 Forløbstakster er en forberedelse til senere incitaments- AFREGNING VIA FORLØBSTAKSTER Forløbstaksterne skal understøtte den rehabiliterende tankegang. De nye arbejdsgange fordrer mere fleksible afregningsmetoder. Forløbstaksterne understøtter nye arbejdsgange, hvor driften selv bestemmer indsatser på borgeren IKKE myndighed. De nye arbejdsgange, forløbstakster samt ledelsesinformation skal skabe synlighed om, hvilke indsatser vi leverer til borgeren samt de tilhørende indtægter og udgifter, effekter mv. Dette skal sikre en hensigtsmæssig styring af økonomien.

12 FORLØBSTAKSTER Forløbstakster er en slags individuel ramme Der er mulighed for både at bruge mindre eller mere en forløbstaksten på en enkelt borger -> blot vi i gennemsnit holder os på forløbstaksten Forløbstakster forudsætter øget behov for styrings- og ledelsesinformation.

13 FORLØBSTAKSTERNE Leverede timer af personlig pleje og praktisk bistand Type af rehabiliteringsforløb Gennemsnitlig antal borgere Forløbstakster Fysisk funktionsnedsættelse - ophører Fysisk funktionsnedsættelse - vedvarer Medfødt hjerneskade Erhvervet hjerneskade Vedvarende sygdomsudvikling Sindslidelse Terminale borgere Udgangspunkt: Juli 2015 marts 2016 Tid

14 ANVENDELSE AF INDTÆGTER Forbrug pr. borger Forløbstakst Borger A Borger B Borger C Borger A+B+C

15 STYRINGSMÆSSIGE KONSEKVENSER VED FORLØBSTAKSTER - DRIFTEN Tættere faglig dialog med myndighed. Driften og myndighed skal have en fælles opfattelse af, hvornår en borger hører til i et bestemt forløb, skal afsluttes mv. Mere smidig arbejdsgang med mulighed for løbende at ændre i indsatserne, uden at der skal en ny bevilling til. Erfaringen er, at lederne bruger mindre tid på den økonomiske dialog med myndighed det giver mere tid til ledelse

16 GENERATIONERNE I STYRINGSTÆNKNINGEN G1 G2: Overgangsmodel G3: G4 effektbaserede budgetmodeller - Aktivitets og rammestyring -Tildeling af budget på baggrund af rammebevillinger og aktivitet -Aktivitets og rammestyring -Tildeling af budget på baggrund af Rammebevilling og forløbstakster. Aktivitets og rammestyring Tildelinger af budget på baggrund af rammebevillinger og forløbstakster -Effektstyring -tildelinger af budget på baggrund af forløbstakster og opnået effekt Opfølgning på aktivitet og økonomi Opfølgning på faserne i forandringsteorierne for de enkelte forløb, hvor data er tilgængelig. Der følges op på hele forandringsteorien. Dvs. at der er etableret datagrundlag på alle relevante led. Opfølgningen sker på samtlige effektkæder med løbende revurdering er aktualitet

17 EFFEKTBASERET STYRING PÅ DEN LIDT LÆNGERE BANE Effektbaseret økonomistyring betyder på sigt, at Driftsmedarbejderen har endnu mere fokus på effekten for den enkelte borger herunder hvad der har virket/ikke virket. Hvordan er borgeren ift. gennemsnitsborgeren? Ledere holder fokus på effekten for den samlede målgruppe, på indsatsernes betydning for effekten, på forbruget for på den baggrund at styre og justere kapacitet og kompetencesammensætning.

18 FORELØBIG RESULTAT AF TEST AF NY BUDGETTILDELINGSMODEL BASERET PÅ FORLØBSTAKSTER - Flere forløb afsluttes, som følge af, at borgeren er blevet selvhjulpet. - Opmærksomhed på, at borgeren er i forløb med den rette faglighed, der kan understøtte rehabilitering i forhold til borgerens funktionsnedsættelse. - Budgettildelingen er mere gennemsigtig, og giver styringsmæssigt et incitament til at skabe bevægelse for borgeren.

19 Incitamentsstruktur

20 STYRINGSMÆSSIGE KONSEKVENSER VED FORLØBSTAKSTER - ØKONOMIFUNKTIONEN Øget behov for specialiseret viden om borgergrupper og organisatoriske faktorer i driften, herunder Hvad er borgernes gennemsnitlige behov, hvilke indsatser virker og hvor hurtigt afsluttes borger Hvordan har driften organiseret sig - eksempelvist kørselsruter Hvordan ser medarbejderne på rehabilitering og tværfaglighed Fra styrebudgetter baseret på prognoser for bevilligede timer til styrebudgetter baseret på prognoser for antal borgere i forløb Stort behov for real-time ledelsesinformationssystem på Giver mulighed for at styre/lede på forkant. De ikke-økonomiske indikatorer siger noget om enhedens sundhed, inden det for alvor kommer til udtryk på den økonomiske bundlinje.

21 Styringsmæssige STEN i forhold til effektbaseret økonomistyring. Kravet til beregning af fritvalgstakster gør det tungt at arbejde tværfagligt. (opdelt kontoplan) Fastholder monofaglighed Behovet for at kunne bundle udgifter, i forhold til et konkret borgerforløb uanset den valgte faglighed.

22 OVERSIGT OVER FORLØBSTAKSTER Forløb Pleje dag Praktisk bistand, daggruppe Pleje aften Praktisk bistand, servicegruppe Fysisk funktionsnedsættelse, ophører (16 uger) Fysisk funktionsnedsættelse, vedvarer Medfødt hjerneskade Erhvervet hjerneskade Vedvarende sygdomsudvikling Sindslidelse Terminal Alle beløb er angivet i kroner.