Center for Økonomi og Indkøb

Transkript

1 VALLENSBÆK KOMMUNE Befolkningsprognose Vallensbæk Kommune Center for Økonomi og Indkøb

2 Indhold 1. Indledning Fortætning i boligmassen Forventet udvikling for hele Vallensbæk Kommune Forventet befolkningsudvikling Forventet udvikling opgjort på aldersgrupper Forventet udvikling i de enkelte skoledistrikter Distrikt Pilehaveskolen Distrikt Vallensbæk Skole Distrikt Egholmskolen Metode, forudsætninger og træfsikkerhed Metoden i ProPlan GIS Forventninger til nybyggeri Sammenligning af tidligere prognoser med faktisk udvikling Bilag Skoledistrikter gældende fra august Befolkningsudvikling i hele kommunen Befolkningsudvikling i Pilehaveskolens distrikt Befolkningsudvikling i Vallensbæk Skoles distrikt Befolkningsudvikling i Egholmskolens distrikt

3 1. Indledning Udviklingen i antallet af indbyggere i kommunen samt den aldersmæssige sammensætning har betydning for efterspørgslen på serviceydelser som daginstitutioner, skoleundervisning og ældrepleje. Nærværende prognose dækker perioden frem til 2030 og giver dermed et estimat over udviklingen inden for en rimelig planlægningshorisont. Befolkningsprognosen indgår i den overordnede budgetlægning og lægges til grund for bl.a. en detaljeret analyse af kapacitetsbehovet på daginstitutions- og folkeskoleområdet, forventninger til udgiftsbehov på ældreområdet samt den strategiske udvikling af kommunen, herunder vurdering af den overordnede sammenhæng mellem personer indenfor og udenfor arbejdsstyrken. I de år, hvor kommunen har valgt selvbudgettering af kommuneskatten, fastsættes udskrivningsgrundlaget desuden efter befolkningsprognosen. Bilaget til Økonomiudvalgets behandling af befolkningsprognosen d. 14. marts 2018 indeholdt en fejl, idet nybygger på Torbenfeldvej 1-2, Liselundsvej 4-6 og Vejlegårdsvej 45 og 53 var placeret i Egholmskolens skoledistrikt. I nærværende dokument er disse adresser flyttet til Vallensbæk Skoles distrikt. Rettelsen har ingen betydning for konklusionerne for kommunen som helhed, men påvirker fordelingen mellem de to skoledistrikter. 2

4 2. Fortætning i boligmassen Vallensbæk Kommune er et populært sted at bo. Dette kan bl.a. vurderes på efterspørgslen af boliger. Nye boliger er blevet opført og solgt og indbyggertallet er på 10 år vokset fra til personer. Denne udvikling skyldes summen af fødsler, dødsfald og nettotilflytning, der igen er en funktion af indbyggernes alder, livsstil og sundhed samt udbuddet af boliger, salgspriser og den økonomiske konjunktur. Udviklingen i befolkningens antal og sammensætning forløber i en langstrakt proces. Pludselige udsving er sjældne i denne naturlige udvikling, men kan opstå ved opførsel eller nedrivning af boliger. Forventningerne til nyt byggeri i de kommende år er derfor en central variabel i prognosen. I 2015 blev der ikke opført nye boliger i Vallensbæk. Alligevel voksede kommunens indbyggertal med 215 personer fordelt på 160 fødsler, 124 dødfald, tilflyttere og fraflyttere. Antallet af ubeboede boliger faldt en anelse fra 157 i 2014 til 141 i 2015 et fald der kun kan forklare en lille del af stigningen i indbyggertallet. Fokus bør i stedet rettes mod udnyttelsen af kommunens boliger. Vallensbæk oplevede ligesom store dele af landet et byggeboom i 1960 erne og årene frem. Nye række- og parcelhuse blev beboet af et stort antal børnefamilier. Nye skoler med svømmehaller, daginstitutioner, et idrætscenter og meget mere kom til. Det store indryk af familier betød samtidig, at boligerne blev udnyttet maksimalt. Det betød imidlertid også, at der med ca. 20 års forsinkelse begyndte en mærkbar fraflytning af unge mennesker, der flyttede hjemmefra, og dermed færre personer pr. bolig. Nedenstående figur 2.1 viser den gennemsnitlige husstandsstørrelse for hhv. Vallensbæk, Høje-Taastrup og hele landet over en årrække. Figur 2.1. Gennemsnitlig husstand i perioden Husstandsstørrelse 2,9 2,7 Vallensbæk x 2,5 Høje-Taastrup 2,3 2,1 Hele landet 1,9 1,7 1,5 Kilde: Danmarks Statistik, serierne BOL6, BOL66, BOL201. Anm.: Parcelhuse, rækkehuse og lejligheder er medtaget i figuren. 3

5 Figuren viser et tydeligt fald i husstandsstørrelsen. Denne udvikling er sket samtidig med en stigning i gennemsnitsalderen og indikerer, at der bliver flere boliger med par eller enlige, hvor børnene er flyttet hjemmefra. Figuren viser desuden, at dette fald når et toppunkt og vender. For Vallensbæk ligger toppunktet i 2006/2007 med 2,3 personer pr. bolig. I 2017 er den gennemsnitlige hustand oppe på 2,5 personer svarende til niveauet i starten af 1990 erne. De ældste tal, administrationen har adgang til, er fra Her var den gennemsnitlige husstand på 2,8 personer. Tallet kan have været større i de tidligere år. Figuren giver et fingerpeg om, at i det omfang kommunen er inde i en ny bølge af tilflytning af familier, så kan der forventes en fortætning af personer i kommunens boliger i de kommende år. Befolkningsprognosen har de seneste år undervurderet den faktiske udvikling, jf. afsnit 5. I nærværende prognose er dette søgt kompenseret ved en ændring af beregningsmodellen, der hermed skal fange den ovenstående tendens. Sideløbende med denne fortætning bygges fortsat nye boliger. Forventningerne til de kommende år er angivet i afsnit 5. Mens den dominerende boligtype i Vallensbæk hidtil har været parcelhuse, har de seneste års nybyggeri overvejende bestået af rækkehuse og lejligheder. Størrelsesmæssigt er dette byggeri dog ikke anderledes end parcelhusene. Figur 2.2 viser antallet af boliger i kommunen opgjort i tre størrelsesintervaller. Den typiske størrelse er mellem 100 og 159 m 2. Der er en gennemgående tendens til, at der bygges flere meget store huse (over 160 m 2 ). Samtidig sker der dog en vækst i antallet af boliger på under 100 m 2. Samlet set er forholdet mellem de tre intervalstørrelser uændret gennem de sidste små 40 år. Figur 2.2. Antal boliger i Vallensbæk fordelt på størrelse Antal boliger fordelt efter størrelse 3500 x kvm kvm 160 og over kvm Kilde: Danmarks Statistik, serierne BOL51, BOL511, BOL103. 4

6 3. Forventet udvikling for hele Vallensbæk Kommune I dette afsnit beskrives den forventede udvikling i indbyggertallet frem til 2030 i Vallensbæk Kommune som helhed. I afsnit 4 beskrives den forventede udvikling i hvert af kommunens tre skoledistrikter Forventet befolkningsudvikling Udviklingen er dels vist grafisk og dels ved nedslag i årene 2024 og Den forventede udvikling for hele kommunen er vist i figur 3.1. Tallene er gengivet i bilag. Figur 3.1. Hidtidig og forventet udvikling i indbyggertallet Indbyggertal x Anm.: Indbyggertal til og med 2018 angiver den faktiske udvikling. Alle tal herefter er prognosetal. På kort sigt forventes en fortsat stigning i indbyggertallet, mens der på længere sigt kan forventes et fald. Den kortsigtede vækst topper i 2024 med indbyggere og er drevet af nybyggeri. I perioden 2018 til 2022 forventes 481 boliger opført, inkl. det igangværende byggeri i Amalieparken og på Gisselfeldvej. Desuden vil beboere flytte ind i det nyligt opførte byggeri i Kløvervænget og Stationstorvet. De specifikke forventninger til nybyggeri er beskrevet i afsnit 5.2. Hvis boligmassen ikke blev udbygget og beboet af tilflyttere ville kommunens indbyggertal toppe i 2019 med indbyggere. Dette tal ville holde sig forholdsvis stabilt frem til 2024 og herefter begynde at falde gradvist. Årsagen til dette er, at børnetallet selv uden nye boliger vil vokse i en periode frem til midt 2020 erne. Herefter vil en kombination af unge, der flytter hjemmefra, og flere ældre trække indbyggertallet ned. 5

7 3.2. Forventet udvikling opgjort på aldersgrupper I det følgende vises udviklingen i hhv. 2018, 2024 og 2030 fordelt på aldersgrupper. Formålet er at vise udviklingen i forholdet mellem børn og ældre på den ene side og personer i den arbejdsdygtige alder på den anden side. Til sammenligning er Danmarks Statistiks prognose for hele landet vist. Danmarks Statistiks prognose på landsplan vurderes at være mere pålidelig end på kommuneniveau, da landsudviklingen ikke påvirkes af flytninger mellem kommunerne og er mindre følsom overfor lokale forhold på grund af et stort datagrundlag. Tabel 3.1. Befolkningsudvikling i udvalgte aldersgrupper i Vallensbæk Kommune Antal personer Ændring Relativ aldersfordeling Antal Pct år ,3 1,4 1,2 1-6 år ,5 8,3 8, år ,5 14,2 15,4 Børn i alt ,3 23,9 24, år ,3 10,7 8, år ,2 30,3 29, år ,2 18,4 20,8 Arbejdsstyrken i alt ,6 59,4 58, år ,8 4,1 3, år ,9 6,3 3, år ,7 5,2 7, år ,2 1,1 2,7 Ældre i alt ,5 16,7 16,6 Indbyggere i alt ,1 100,0 100,0 Tabel 3.2. Befolkningsudvikling i udvalgte aldersgrupper på landsplan Antal personer Ændring Relativ aldersfordeling Antal Pct år ,6 1,1 1,2 1-6 år ,6 6,2 7, år ,5 12,8 11,7 Børn i alt ,4 20,2 20, år ,1 13,3 11, år ,1 27,6 26, år ,7 21,8 21,0 Arbejdsstyrken i alt ,9 62,8 59, år ,8 4,6 4, år ,8 5,3 5, år ,8 5,5 7, år ,1 1,8 2,6 Ældre i alt ,7 17,1 20,0 Indbyggere i alt ,7 100,0 100,0 6

8 Sammenlignet med tallene for landsplan har Vallensbæk Kommune en større andel børn og unge under 18 år. Denne placering gør sig gældende i hele prognoseperioden, hvor Vallensbæk Kommune bevæger sig fra 23,9 pct. i 2019 til 24,8 pct. i 2030 sammenlignet med en bevægelse fra 20,2 pct. til 20,1 pct. på landsplan. I absolutte tal forventes antallet af børn og unge at vokse på både landsplan og i Vallensbæk Kommune. I Vallensbæk er denne vækst så kraftig, at den trækker andelen op på de 24,8 pct. På landsplan bliver væksten i børnetallet overgået af væksten i ældrebefolkningen i en sådan grad, at andelen forbliver uændret på ca. 1 af alle indbyggere. 5 I Vallensbæk Kommune dækker væksten i børnetallet primært personer i den skolepligtige alder, mens det for hele landet primært er antallet af 0-6-årige, der vokser. Arbejdsstyrken er her afgrænset som alle personer i aldersintervallet år uanset arbejdsevne. Denne gruppe udgør aktuelt 59,4 pct. i Vallensbæk Kommune og 62,8 pct. på landsplan. I 2030 forventes andelen i Vallensbæk at udgøre 58,6 pct. og 59,9 pct. på landsplan. I begge tilfælde er der altså tale om et fald. For Vallensbæk dækker faldet over, at selvom arbejdsstyrken faktisk vokser med 8,6 pct., så vokser børnetallet endnu mere. På landsplan er væksten i arbejdsstyrken meget behersket og næsten forsvindende sammenlignet med vækstraterne for hhv. børn og ældre. Sammenfattende er årsagerne til faldet i arbejdsstyrkens forholdsmæssige andel af indbyggertallet forskellig for Vallensbæk og hele landet. I Vallensbæk skyldes faldet et stigende børnetal, mens det på landsplan skyldes en stigning i gruppen af ældre og i mindre grad børnetallet. Faldet er kraftigere på landsplan end i Vallensbæk og tallene nærmer sig derfor hinanden. Gruppen af ældre er afgrænset som personer over 66 år. Her er andelen i Vallensbæk aktuelt på 16,7 pct. mod 17,1 pct. på landsplan. I Vallensbæk forbliver denne andel stort set uændret, mens den på landsplan vokser til 20,0 pct. Arbejdsstyrken er gennemgående yngre i Vallensbæk end på landplan og den er mindre. Da den primære tilgang til gruppen af ældre er personer fra arbejdsstyrken, bliver tilgangen dermed mindre i Vallensbæk. Under ét forventes Vallensbæk Kommune at vokse til personer i I samme periode runder landets befolkning ifølge Danmarks Statistiks prognose 6 mio. indbyggere. 7

9 4. Forventet udvikling i de enkelte skoledistrikter Kommunen er inddelt i tre skoledistrikter. Skoledistrikterne benyttes i det følgende til at beskrive befolkningsudviklingen i de enkelte dele af kommunen. Pilehaveskolens distrikt dækker området nord for motorvejen op til grænsen til Albertslund. Vallensbæk Skoles distrikt dækker ud over Vallensbæk landsby området vest for den sydlige del af Vejlegårdsvej. Kommunalbestyrelsen godkendte d. 25. november 2015 en ændring af skoledistrikterne, så Vallensbæk Skoles distrikt fra august 2016 omfatter Strandhaven og Åsvinget, mens Amalieparken, Margrethevænget, Rosenfelds Allé og Gammelgårds Allé nu ligger i Egholmskolens distrikt. Egholmskolens distrikt omfatter desuden området øst for Sønder Ringvej, herunder Højstrupparken, Delta Park og Nøddeboparken. Skoledistrikterne er vist i bilaget Distrikt Pilehaveskolen Pilehaveskolens distrikt adskiller sig fra de øvrige to distrikter ved at have en forholdsvis høj andel ældre indbyggere. Andelen er pr. 1. januar 2018 på 20,4 pct. mod 14,4 pct. i Vallensbæk Skoles distrikt og 14,8 pct. i Egholmskolens distrikt. Andelene af børn og unge er den samme på tværs af distrikterne, hvorfor der er tale om en forskydning mellem arbejdsstyrken og ældre i forhold til de andre to distrikter. Gruppen af ældre forventes at toppe i 2020 med personer. Dette tal ligger forholdsvis stabilt frem til 2024, hvorefter det gradvis begynder at falde. I 2030 vil gruppen udgøre 18,9 pct. af distriktets indbyggere. I de øvrige distrikter vil gruppen udgøre hhv. 13,2 pct. i Vallensbæk Skoles distrikt og 16,4 pct. i Egholmskolens distrikt. Pilehaveskolens distrikt vil dermed fortsat være det ældste distrikt. Pilehaveskolens distrikt er dog samtidig det eneste distrikt, hvor ældregruppen falder i absolutte tal. I Vallensbæk Skoles distrikt forventes ældregruppen at udgøre en faldende andel (14,4 pct. i 2018 mod 13,2 pct. i 2030), men denne tendens skyldes en stor vækst i børnetallet, der opvejer en stigning i ældrebefolkningen. I Pilehaveskolens distrikt forventes ældregruppen at falde med godt 40 personer svarende til ca. 3,5 pct. I Egholmskolens distrikt vokser ældrebefolkningen både i absolutte tal og som andel af indbyggertallet. Tabel 4.1. Befolkningsudvikling i udvalgte aldersgrupper i Pilehaveskolens distrikt år år år Børn i alt år år år Arbejdsstyrken år år år år Ældre i alt Distrikt i alt

10 Pilehaveskolens distrikt har aktuelt den laveste andel af personer i den arbejdsdygtige alder med 55,6 pct. mod godt 61 pct. i de to øvrige distrikter. Modsat disse distrikter forventes andelen imidlertid at vokse i Pilehaveskolens distrikt og vil i 2030 udgøre 57,4 pct. Andelene vil i 2030 udgøre ca. 59 pct. i Vallensbæk Skoles distrikt og Egholmskolens distrikt. Tendensen i Pilehaveskolens distrikt kan således beskrives som en gradvis udskiftning af indbyggersammensætningen, hvor ældre borgere forsvinder og yngre flytter til. Som beskrevet oven for topper ældrebefolkningen i 2020 og ligger forholdsvis stabilt frem til Der er dermed tale om en langsom udskiftning, der kun bliver tydelig, når den ses over en langt periode. I prognoseperioden ses derfor heller ingen effekt på børnetallet, der med en andel på ca. 24 pct. stort set ligger på samme niveau igennem hele perioden. Tendenserne kan genfindes i figur 4.1 og 4.2. Figur 4.2 viser en tydelig top i gruppen af ældre, der ikke i lige så udtalt grad kan genfindes i de øvrige to skoledistrikter. Figur 4.1 angiver nogle spring på kort sigt, der kan aflæses tydeligst i kurven for arbejdsstyrken. Dette er effekten af kendt nybyggeri. De sidste boliger på Kløvervænget forventes at blive taget i brug i løbet af Herudover opføres 50 seniorboliger på Vandgrunden og 16 almene ældreboliger i tilknytning til Pilehavehus. Dette vil i begge tilfælde bære ved til tendensen, hvor ældre borgere flytter ud af deres huse og dermed giver rum for at nye borgere kan flytte ind. For det andet viser figur 4.1 den faldende tendens i ældregruppen på lang sigt. Denne tendens kan ligeledes aflæses i figur 4.2, hvor toppen længst til højre bliver mindre. Figur 4.1. Forventet udvikling i indbyggertallet i Pilehaveskolens distrikt Indbyggertal x Børn og unge Arbejdsstyrken Ældre 9

11 Figur 4.2. Aldersfordeling i 2018 og 2030 i Pilehaveskolens distrikt Indbyggertal x

12 4.2. Distrikt Vallensbæk Skole Vallensbæk Skoles distrikt er kommunens yngste målt på udviklingen i andel børn og unge. På tværs at skoledistrikterne ligger andelen af børn og unge på ca. 24 pct. I Vallensbæk Skoles distrikt forventes denne andel at vokse til 27,1 pct. i I Egholmskolens distrikt vokser andelen i samme periode til 24,6 pct. og i Pilehaveskolens distrikt sker der et fald til 23,7 pct. Indbyggersammensætningen i Vallensbæk Skoles distrikt minder aktuelt om Egholmskolens. Uden nybyggeri vil den langsigtede udvikling (inden for prognoseperioden) i begge distrikter udtrykke en faldende arbejdsstyrke og børnetal sideløbende med en voksende ældrebefolkning. Det vil sige den modsatte tendens af Pilehaveskolens distrikt. Udviklingen beskrevet nedenfor er dermed primært en konsekvens af det forventede nybyggeri. I Vallensbæk Skoles distrikt vil tilflytningen til nybyggeri mere end opveje det naturlige fald i arbejdsstyrken og resultere i, at ældrebefolkningen kommer til at fylde mindre. I Egholmskolens distrikt vil nybyggeri tilsvarende kompensere for faldet i arbejdsstyrken, men ikke i samme grad, hvorfor ældrebefolkningen her vokser fra aktuelt 14,8 pct. til 16,4 pct. i Nybyggeri i Vallensbæk Skoles distrikt omfatter Egeskovvej og erhvervsområdet ved Vejlegårdsvej 67 og 69 samt områderne Torbenfeldvej 1-2, Liselundsvej 4-6 og Vejlegårdsvej 45 og 53. Herudover forventes beboere at flytte ind på Gisselfeldvej 4 og 16 i løbet af Som beskrevet ovenfor forventes andelen af børn og unge at udgøre 27,1 pct. i Dette svarer til en vækst på ca. 298 personer eller 50,3 pct. Arbejdsstyrken vokser i samme periode med 457 personer (30,2 pct.), men vil i 2030 udgøre en mindre andel (59,7 pct. i 2030 mod aktuelt 61,4 pct.). Det samme gør sig gældende for ældrebefolkningen, der vokser med 80 personer (22,4 pct.) og tilsvarende kommer til at udgøre en mindre andel (13,2 pct. i 2030 mod aktuelt 14,4 pct.). Tabel 4.2. Befolkningsudvikling i udvalgte aldersgrupper i Vallensbæk Skoles distrikt år år år Børn i alt år år år Arbejdsstyrken år år år år Ældre i alt Distrikt i alt

13 Udviklingen er vist grafisk i figur 4.3 og 4.4. Figur 4.3 viser springene i børnetallet og arbejdsstyrken i de kommende år. Disse spring skyldes nybyggeri. Sideløbende vokser ældrebefolkningen støt gennem hele perioden. Vallensbæk Skoles distrikt er det mindste af de tre skoledistrikter. Fordelingerne i figur 4.4 mindre om de tilsvarende fordelinger for Egholmskolens distrikt vist i figur 4.6 med en klar børnetop og arbejdsstyrketop, men en knap så tydelig ældregruppe. På grund af Vallensbæk Skoles distrikts mindre størrelse træder ændringerne fra 2018 til 2030 mere tydeligt frem. Figur 4.3. Forventet udvikling i indbyggertallet i Vallensbæk Skoles distrikt x Børn og unge Arbejdsstyrken Ældre Figur 4.4. Aldersfordeling i 2018 og 2030 i Vallensbæk Skoles distrikt x

14 4.3. Distrikt Egholmskolen Under afsnit 4.2 om Vallensbæk Skoles distrikt blev det beskrevet, at den langsigtede tendens for både Vallensbæk Skoles distrikt og Egholmskolens distrikt er en faldende arbejdsstyrke og en stigende ældrebefolkning, men at dette helt eller delvis opvejes af tilflyttere til nybyggeri. I Egholmskolens distrikt blev Stationstorvet Syd og dele af seneste etape af Amalieparken færdige. Resten af Amalieparken færdiggøres i Disse boliger forventes at blive beboet i løbet af Herudover opføres nye boliger på Vallensbæk Strandvej 173. Indbyggersammensætningen i Egholmskolens skoledistrikt og Vallensbæk Skoles distrikt minder om hinanden. I Egholmskolens distrikt vil antallet af børn vokse med 218 personer og arbejdsstyrken med 138 personer fra 2018 til I samme periode forventes ældrebefolkningen at vokse med 220 personer. Væksten i ældrebefolkningen svarer til en vækst på 18,9 pct. I Vallensbæk Skoles distrikt forventes en vækst på 22,4 pct. I begge distrikter forventes dermed en nogenlunde ens langsigtet stigning i ældrebefolkningen. Da Egholmskolens distrikt er større, vil effekten af nybyggeri vægte mindre end i Vallensbæk Skoles distrikt. Væksten på 218 børn svarer til 11,7 pct. I Vallensbæk Skoles distrikt var den relative vækst i børnetallet på 50,3 pct. Tilsvarende for arbejdsstyrken, hvor 138 personer svarer til en vækst på 2,8 pct., hvor den i Vallensbæk Skoles distrikt er på 30,2 pct. Sammenfattet stiger ældrebefolkning som andel af hele Egholmskolens distrikt at stige fra 14,8 pct. i 2018 til 16,4 pct. i Tabel 4.3. Befolkningsudvikling i udvalgte aldersgrupper i Egholmskolens distrikt år år år Børn i alt år år år Arbejdsstyrken år år år år Ældre i alt Distrikt i alt Udviklingen er vist grafisk i figur 4.5 og 4.6. Det færdige og næsten færdige byggeri i Amalieparken og på Stationstorvet giver en stor stigning på kort sigt. Desuden stiger ældregruppen støt gennem hele perioden. 13

15 Figur 4.5. Forventet udvikling i indbyggertallet i Egholmskolens distrikt x Børn og unge Arbejdsstyrken Ældre Figur 4.6. Aldersfordeling i 2018 og 2030 i Egholmskolens distrikt x

16 5. Metode, forudsætninger og træfsikkerhed I dette afsnit gennemgås dels det metodiske grundlag for befolkningsprognosen og dels berøres de forudsætninger, der er lagt til grund. Desuden gives afslutningsvis en vurdering af kvaliteten af de tidligere års prognoser Metoden i ProPlan GIS Prognosen er foretaget i programmet ProPlan GIS. ProPlan GIS bygger på den grundantagelse, at mennesker har forskellige behov i forskellige faser af deres liv. Alder får dermed betydning for bl.a. flyttemobilitet, størrelsen på den efterspurgte bolig og udnyttelsen af boligen. Modellen tager udgangspunkt i en typisk livscyklus for en familie, hvor en person fødes (alder 0 år, husstandstørrelse 3 eller højere), flytter hjemmefra og bor alene (alder år, husstandsstørrelse 1), danner par med en jævnaldrende (alder år, husstandstørrelse 2), får børn (alder år, husstandsstørrelse 3 eller højere), børn flytter hjemmefra (alder 45 år og ældre, husstandstørrelse 2), hvorefter den ene partner dør (alder år, husstandstørrelse 1). Denne dynamik fanges ved at inddele boliger i tre størrelser: Lille bolig på 1-2 værelser. Typisk en lille husstand uden børn, beboet af yngre eller ældre indbyggere. Mellem bolig på 3-4 værelser. Typisk mindre husstand på to personer i alderen år og ældre, evt. med børn. Stor bolig på 5 værelser eller mere. Typisk større husstand med ét eller flere børn og forældre i alderen 30 år og op til 70 år. På baggrund af 5 års historik (2013 til 2017) beregnes koefficienter for bl.a. fertilitet, dødelighed, forblivelsesrate (flyttemønster i kvotient) og boligbehov. Koefficienterne beregnes særskilt for køn og alder. Der benyttes et glidende gennemsnit, så fertiliteten for f.eks. 37-årige kvinder beregnes efter kvinder i årene 36, 37 og 38 med vægtene ¼, ½ og ¼. Fertiliteten beregnes som en funktion af både alder og boligstørrelse. En kvotient over 1 giver en tilvækst for pågældende alder og køn, mens en kvotient under 1 giver et fald. Tilflytning til kommunen kræver ledige boliger. Disse kan enten fremkomme ved at eksisterende boliger frigives eller ved at der bygges nyt. Profilen på tilflyttere er som udgangspunkt lig fraflytterene. For nybyggeri lægges en konkret (forventet) profil til grund for indflytningen. Unge i alderen år har erfaringsmæssigt et flyttemønster, der afviger fra den generelle tendens ved en forholdsvis stor pludselig fraflytning, når de flytter hjemmefra. Der beregnes derfor en særlig fremskrivningsprocent for denne aldersgruppe. De beregnede værdier i historikperioden lægges til grund for en fremskrivning af indbyggersammensætningen pr. 1. januar 2018 som opgjort i det decentrale personregister. 15

17 5.2. Forventninger til nybyggeri Nybyggeri er den primære kilde til tilflytning og dermed vækst i indbyggertallet. Da hovedparten af nye boliger i kommunen opføres af private grundejere eller almene boligselskaber, er der en vis usikkerhed forbundet med skønnet over nybyggeri. Skønnet er baseret på tilbagemeldinger fra grundejere og bygherrer fra kendte og af kommunen godkendte byggegrunde. Ældre- og seniorboliger giver ikke i sig selv en vækst i indbyggertallet, da det forventes, at der overvejende er tale om eksisterende borgere i kommunen, der flytter ind. Dette frigiver imidlertid boliger til tilflyttere fra andre kommuner. Der regnes med, at de boliger, der frigøres, er store boliger. Tabel 5.1. Forventet nybyggeri i antal boliger Byggeprojekt Skoledistrikt Skovkløvervænget Seniorboliger på Vandgrunden 1 50 Almene ældreboliger Pilehavehus 1 16 Egeskovvej Gisselfeldvej Gisselfeldvej Erhvervsområde ved Vejlegårdsvej Torbenfeltvej 2 og Vejlegårdsvej Torbenfeltvej 1 og Liselundsvej 4-6 og Vejlegårdsvej Amalieparken Stationstorvet syd for S-togsbane 3 40 Vallensbæk Strandvej Anm.: Alle tal er pr. 1. januar. Dog omfatter 2018 byggeri, der enten er færdig og indflytning i gang, eller som færdiggøres i løbet af Effekten af dette byggeri er i prognosen regnet med i 1. januar 2019 tallet. For Amalieparken er en tredjedel dog skubbet til 2020 for at give en større konservativisme i skønnet. Det er mange lejligheder, der færdiggøres samtidig, hvilket kan betyde, at det ikke er alle lejligheder, der er beboet pr. 1. januar

18 5.3. Sammenligning af tidligere prognoser med faktisk udvikling For at vurdere, hvor god den anvendte model er til at prognosticere befolkningen, er tidligere prognoser sammenlignet med den faktiske udvikling. For at få et detaljeret datagrundlag er sammenligningen foretaget pr. aldersgruppe mellem de faktiske tal og de prognosticerede tal for 2018 i de sidste tre års befolkningsprognoser. Figur 5.1 viser sidste års prognose for 2018 sammenlignet med de faktiske tal pr. 1. januar Generelt viser figuren et højt match. Især børnetallet er svært at prognosticere. Med undtagelse af 5-årige, hvor prognosen ligger 16 personer under den faktiske udvikling, fanger prognosen den faktiske udvikling rimeligt præcist. Den primære afvigelse findes blandt de årige. Her undervurderer prognosen antallet af indbyggere. I Danmark er gennemsnitsalderen for personer, der flytter hjemmefra, omkring 21 år. I befolkningsprognosen antages personer i starten af 20 erne derfor at have en større sandsynlighed for at flytte fra kommunen, jf. metodebeskrivelsen i afsnit 5.1. I praksis har de unge mennesker i starten af 20 erne i Vallensbæk Kommune dog ikke så travlt med at flytte hjemmefra. Endelige er der en svag tendens til at overvurdere personer i 50 erne. Figur 5.1. Sammenligning mellem prognosetal og faktiske tal for 2018 Antal personer 300 x Prognose 2018 Faktisk 2018 Alder Anm.: Prognosen for er benyttet. 17

19 Figur 5.2 angiver afvigelserne fra figur 5.1 mere tydeligt. Figur 5.2. Afgivelse mellem prognosetal og faktiske tal for 2018 Afvigelse x Alder Anm.: Prognosen for er benyttet. Negative afvigelser betyder, at prognosen undervurderer den faktiske udvikling i aldersgruppen. Den umiddelbare konklusion er, at sidste års prognose undervurderede udviklingen. For børn og unge under 18 år undervurdere prognosen den faktiske udvikling med 27 personer og for de årige blev udviklingen undervurderet med 170 personer. For den samlede grupper af 30+ årige overvurdere prognosen den faktiske udvikling med 31 personer. De totale afvigelser for både sidste års prognose og de to forrige års prognoser for 2018 fremgår af tabel 5.2. Paradoksalt nok ser det ud til, at prognosen fra 2015 var bedre til at forudsige indbyggertallet pr. 1. januar Korrelationskoefficienten (R faktisk-prognose) er imidlertid lavere end for den seneste prognose fra Korrelationskoefficienten er beregnet som en Pearson produkt-moment korrelation og kan bruges til at vurdere prognosernes kvalitet. En koefficient på 1 betyder, at prognose og faktisk udvikling er identisk helt ned på de enkelte aldersgrupper. Jo større afvigelse fra 1, jo mindre match. Når prognose vurderes at have en lavere kvalitet end prognose trods en mindre afvigelse, skyldes det, at prognose har et mindre match på aldersgrupper. Den faktiske afvigelse på 8 personer dækker således over nogle større afvigelser for 0-årige, 1-årige, osv. Korrelationskoefficienten bekræfter generelt den tommelfingerregel, at jo længere frem i tiden, der prognosticeres, jo større usikkerhed vil der være. Tabel 5.2. Absolut og relativt match mellem prognoser og faktiske tal for 2017 Faktisk 2018 Prognose 2018 Afvigelse R faktisk-prognose Prognose ,975 Prognose ,987 Prognose ,991 Anm.: Afgivelsen angiver prognose minus faktisk udvikling. Negative tal betyder, at prognosen undervurderer udviklingen. 18

20 Bilag Skoledistrikter gældende fra august

21 Befolkningsudvikling i hele kommunen Alder Total

22 Befolkningsudvikling i Pilehaveskolens distrikt Alder Total

23 Befolkningsudvikling i Vallensbæk Skoles distrikt Alder Total

24 Befolkningsudvikling i Egholmskolens distrikt Alder Total