KonjunkturNYT uge 24

Transkript

1 KonjunkturNYT uge.-. juni 7

2 Side af 9 KonjunkturNyt Uge 7 Denne publikation er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet Kontoret for konjunktur Slotsholmsgade København K Telefon 78 Redaktionen er afsluttet fredag kl. Henvendelse kan rettes til likoj@oim.dk

3 Side af 9 Danmark Fald i firmaernes indenlandske og udenlandske salg i april Flere i beskæftigelse i. kvartal ifølge arbejdstidsregnskabet Færre modtagere af kontanthjælpsydelser i marts 7 Flere nyopslåede stillinger og flere varslede afskedigelser i maj Den offentlige beskæftigelse faldt yderligere i. kvartal 7 Fremgang i dankortomsætningen i maj efter svag start på året Lavere inflation i maj skyldes primært prisfald på varer Priserne på danske og importerede varer steg på årsbasis i maj Internationalt Euroområdet: Inflationen faldt til, pct. i maj USA: Inflationen faldt til,9 pct. i maj Tyskland: Inflationen faldt til, pct. i maj ifølge foreløbige tal Storbritannien: Inflationen steg til,9 pct. i maj Sverige: Inflationen faldt til,7 pct. i maj Kina: Væksten i detailsalget var uændret på,7 pct. Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder FOMC hævede den ledende rente til intervallet,-, pct. Bank of England fastholdt den ledende rente på, pct. Bank of Japan fastholdt den ledende rente på, pct. Fald på de fleste ledende aktiemarkeder Olieprisen faldt til, dollar per tønde

4 Side af 9. Dansk konjunkturnyt Fald i firmaernes indenlandske og udenlandske salg i april Firmaernes samlede salg ekskl. energi var, pct. lavere i april end i marts, når der korrigeres for sæsonudsving og antallet af handelsdage, jf. figur. Det indenlandske og udenlandske salg faldt henholdsvis, pct. og, pct. og bidrog således ligeligt til det samlede fald, jf. figur. På brancheniveau kom det største negative bidrag fra handel og transport, herunder særligt engroshandel. Sammenlignet med april var firmaernes samlede salg ekskl. energi, pct. lavere i april 7 (ikke sæsonkorrigeret). Dette dækker over et fald for samtlige branchegrupper på nær transport. Det største fald var inden for branchegruppen hoteller og restauranter, der blev påvirket af færre handelsdage i 7, som følge af påskens placering i april i år. Det bemærkes, at firmaernes salg ofte bliver revideret løbende, når der kommer nye indberetninger til SKAT. Figur. Firmaernes salg ekskl. energi Figur. Firmaernes salg ekskl. energi ( mdr. glidende gns.) Mia. kr. Mia. kr Indeks (=) Indeks (=) 7 I alt Indenlandsk salg Eksport Anm.: Firmaernes salg til udlandet er beregnet residualt. Energi omfatter råstofindvinding og forsyning. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

5 Side af 9 Flere i beskæftigelse i. kvartal ifølge arbejdstidsregnskabet Ifølge arbejdstidsregnskabet (ATR) steg den samlede beskæftigelse med. personer i. kvartal 7, når der korrigeres for almindelige sæsonudsving. Det afspejler en stigning i den private sektor, som omfatter private virksomheder og organisationer samt offentlige virksomheder. Beskæftigelsen inden for offentlig forvaltning og service var omtrent uændret i. kvartal 7. Ifølge ATR vendte den private beskæftigelse i. kvartal og er samlet set steget med knap 9. personer siden da, jf. figur.. I samme periode er beskæftigelsen i offentlig forvaltning og service faldet med.7 personer. ATR er hovedkilde til beregningen af beskæftigelse og præsterede timer mv. i nationalregnskabet, som derfor viser omtrent samme udvikling. Fremgangen i den private sektor skyldes især øget beskæftigelse i handel og transport samt bygge og anlæg. Den største procentuelle fremgang er sket inden for kultur, fritid og anden service samt bygge og anlæg, der begge steg med knap, pct. i. kvartal 7. Antallet af præsterede timer steg med, pct. i. kvartal 7. Siden. kvartal er antallet af præsterede timer samlet set steget med,8 pct., hvilket er mindre end stigningen i den samlede beskæftigelse. Fremgangen i de præsterede timer skyldes dermed overvejende, at flere er kommet i arbejde, mens den gennemsnitlige arbejdstid er reduceret lidt siden, jf. figur.. Figur. Privat beskæftigelse Figur. Præsterede timer og gennemsnitlig arbejdstid i privat sektor. personer. personer.. Mio. timer Indeks (8=) Arbejdstidsregnskabet Nationalregnskabet Præsteret tid Gennemsnitlig arbejdstid (h.akse) Anm.: De forskellige niveauer i figur. skyldes, at der er definitoriske forskelle på de to opgørelser af beskæftigelsen, herunder behandling af sort arbejde. To kvartalers glidende gennemsnit af den gennemsnitlige arbejdstid i figur.. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

6 Side af 9 Færre modtagere af kontanthjælpsydelser i marts 7 Antallet af modtagere af kontanthjælpsydelser udgjorde. personer i marts, hvilket er ca.. færre end samme måned sidste år, jf. figur.. Det skyldes især, at antallet af modtagere af kontant- og uddannelseshjælp samt arbejdsmarkedsydelse faldt med ca.. personer, mens antallet af udenlandske modtagere af kontanthjælp og integrationsydelse steg med ca.. personer. Denne stigning skal ses i sammenhæng med loven om udvidelse af målgruppen for integrationsydelse, der trådte i kraft den. juli. Andelen af integrationsydelsesmodtagere, der visiteres som jobparate eller åbenlyst uddannelsesparate, er steget betydeligt siden sommeren og udgjorde knap 8 pct. i marts, jf. figur.. Til sammenligning har andelen af jobparate og åbenlyst uddannelsesparate modtagere af kontant- og uddannelseshjælp været omtrent konstant. Udviklingen i arbejdsmarkedsparate integrationsydelsesmodtagere skal ses i lyset af, at flygtninge, med trepartsaftalen fra foråret, som udgangspunkt nu mødes som jobparate. Den kraftige stigning har betydning for opgørelsen af bruttoledigheden, som inkluderer jobparate og åbenlyst uddannelsesparate ydelsesmodtagere. Figur. Modtagere af kontanthjælpsydelser i alt Figur. Andel af jobparate og åbenlyst uddannelsesparate ydelsesmodtagere. personer. personer 7 7 Kontanthjælp og uddannelseshjælp Integrationsydelse mv. Anm.: Tallene i figur. og. er ikke sæsonkorrigerede. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

7 Side 7 af 9 Flere nyopslåede stillinger og flere varslede afskedigelser i maj I maj var der. ledige stillinger i Jobnet (sæsonkorrigeret), hvilket er lidt flere end i april, jf. figur.7. Stigningen var bredt funderet på brancher, herunder især i bygge og anlæg samt transport, post, lager- og maskinførerarbejde. Antallet af nyopslåede stillinger steg ligeledes i maj. Overordnet set har antallet af ledige stillinger i Jobnet været stigende siden ultimo. Der blev varslet knap 7 afskedigelser (sæsonkorrigeret) i maj, jf. figur.8. Det skal bemærkes, at der er sket en større efterregistrering på. varslinger for april 7 for en enkelt virksomhed. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har endnu ikke oplysninger om det faktiske antal afskedigelser, da dette sandsynligvis først bliver afgjort på et senere tidspunkt. En del af de varslede afskedigelser vil ikke nødvendigvis ende med at blive til reelle afskedigelser, og antallet af varslinger vil blive justeret løbende, efterhånden som STAR får kendskab til det faktiske antal afskedigelser. Figur.7 Antal stillinger slået op på Jobnet Figur.8 Antal varslede afskedigelser. stillinger. stillinger. personer. personer 7 7 Antal stillinger Antal nyopslåede stillinger Varslede afskedigelser Årsgennemsnit Anm.: Egen sæsonkorrektion Kilde: Jobindsats og egne beregninger.

8 Side 8 af 9 Den offentlige beskæftigelse faldt yderligere i. kvartal 7 Beskæftigelsen i offentlig forvaltning og service faldt med knap.7 fuldtidspersoner i. kvartal 7. Den offentlige beskæftigelse har overordnet set været aftagende siden. kvartal og er i perioden faldet med knap.7 fuldtidspersoner, svarende til et fald på knap pct., jf. figur.9. De seneste års fald i den offentlige beskæftigelse har været drevet af et fald i beskæftigelsen i kommunerne, jf. figur.. I. kvartal faldt den kommunale beskæftigelse med ca.. fuldtidspersoner, mens den statslige beskæftigelse faldt med ca. fuldtidspersoner. Beskæftigelsen i regionerne var omtrent uændret. Efter formål var den største tilbagegang i. kvartal 7 inden for social beskyttelse, som blandt andet omfatter daginstitutioner, hjemmehjælp og beskæftigelsesområdet. Fuldtidsbeskæftigelsen i den offentlige beskæftigelsesstatistik er ikke direkte sammenlignelig med nationalregnskabet, blandt andet fordi nationalregnskabet tæller antal personer i beskæftigelse, uanset hvor mange timer den enkelte arbejder. De foreløbige nationalregnskabstal for. kvartal 7 viste en omtrent uændret offentlig beskæftigelse. Figur.9 Offentlig fuldtidsbeskæftigelse Figur. Fuldtidsbeskæftigelse i stat, regioner og kommuner. personer. personer 7 7. personer. personer Stat Regioner Kommuner (h. akse) Anm.: Antal sæsonkorrigerede fuldtidsbeskæftigede opgjort på basis af arbejdsgivernes indberetninger til SKAT s eindkomst i overensstemmelse med statistikken for beskæftigede lønmodtagere. Strejken i foråret 8 og lærerkonflikten i foråret reducerede midlertidigt den offentlige beskæftigelse. Kilde: Danmarks Statistik.

9 Side 9 af 9 Fremgang i dankortomsætningen i maj efter svag start på året Dankortomsætningen steg, pct. i maj sammenlignet med april, når der tages højde for almindelige sæsonudsving og udviklingen i forbrugerpriserne. Der er ikke korrigeret for, at påsken lå i april i år. I forhold til samme måned sidste år var dankortomsætningen, pct. højere i maj 7, men i årets første fem måneder har dankortomsætningen haft en svagere udvikling end i de seneste år, jf. figur.. Historisk er dankortomsætningen (korrigeret for prisudviklingen) steget mere end væksten i det private forbrug som opgjort i nationalregnskabet, jf. figur.. I steg dankortomsætningen, pct. i forhold til, mens det private forbrug steg,9 pct. i samme periode. Figur. Dankortomsætning i faste priser ( mdrs. glidende gennemsnit) Figur. Dankortomsætning og samlet privat forbrug Indeks (8M=) Indeks (8M=) Dankort Nationalregnskab Anm.: Egen sæsonkorrektion af dankortomsætningen. Der er anvendt et tremåneders glidende gennemsnit. Dankortomsætningen er renset for pengeoverførsler via mobilen. I figur. er dankortomsætningen deflateret med udviklingen i forbrugerpriserne, mens dankort-omsætningen i figur. er deflateret med den implicitte deflator for det private forbrug i nationalregnskabet for 9 til. Kilde: Nets, Danmarks Statistik og egne beregninger. Dankortomsætningen regnes uden pengeoverførsler via mobil.

10 Side af 9 Lavere inflation i maj skyldes primært prisfald på varer Inflationen, målt ved den årlige stigning i forbrugerprisindekset, faldt med, pct.-point til,8 pct. i maj, jf. figur.. Udviklingen dækker over fald i prisstigningstakten på både varer og tjenester på henholdsvis, pct.-point og, pct.- point i forhold til april, således at varepriserne i maj var, pct. lavere end samme måned året før. Den lavere prisstigningstakt på varer skyldes især lavere brændstofpriser. I forhold til april skyldes de lavere prisstigninger primært negative bidrag fra charterrejser, benzin og elektricitet. De største positive bidrag kommer fra restaurant- og cafebesøg, hotelovernatninger og køreskoler. Set over det seneste år kommer de største negative bidrag fra teletjenester, elektricitet og fjernvarme, mens de største positive bidrag kommer fra husleje, vandafledningsafgift mv. og TV-abonnementer. De største relative prisændringer var inden for uddannelse, hvor priserne steg med, pct. som følge af højere priser på privatskoler, og inden for kommunikation, hvor priserne faldt, pct. som følge af lavere priser på teletjenester og mobiltelefoner. Kerneinflationen der angiver prisudviklingen ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer var uændret i forhold til april på,9 pct., jf. figur.. Med den seneste udvikling i forbrugerpriserne er forbrugerprisinflationen dermed lavere end kerneinflationen. Figur. Forbruger-, vare- og tjenestepriser Figur. Forbrugerpris- og kerneinflation (å/å) (å/å) (å/å) (å/å) Forbrugerpriser Varepriser Tjenestepriser Forbrugerpriser Kerneinflation Kilde: Danmarks Statistik.

11 Side af 9 Priserne på danske og importerede varer steg på årsbasis i maj Producentprisindekset for dansk producerede varer steg med, pct. fra april til maj. Set over de tre måneder fra marts til maj i forhold til de forgående tre måneder er indekset faldet med, pct., jf. figur.. I maj var indekset, pct. højere end samme måned sidste år, hvilket især skyldes prisstigninger i industri og råstofindvinding. Importprisindekset faldt, pct. fra april til maj. I de tre måneder fra marts til maj i forhold til de tre foregående måneder er indekset uændret, jf. figur.. På årsbasis er indekset steget,9 pct., hvilket ligeledes skyldes prisstigninger inden for råstofindvinding og industri. Prisindekset for den indenlandske vareforsyning faldt med, pct. fra april til maj, mens indekset steg, pct. årsbasis, jf. figur.. Figur. Producent- og importprisindeks Figur. Prisindeks for indenlandsk vareforsyning Indeks (=) Indeks (=) Indeks (M=) Samlet dansk produktion Import Årsstigningstakt (h. akse) Prisindeks Anm.: I begge figurer er anvendt et tre-måneders glidende gennemsnit. De stiplede linjer er årsgennemsnit. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Producentprisindekset for dansk produktion afspejler producentpriserne på den samlede danske produktion inden for råstofindvinding, industri samt energi- og vandforsyning. Importprisindekset afspejler importpriserne inden for råstofindvinding, industri og energiforsyning. Prisindekset for indenlandsk vareforsyning afspejler importørernes købspriser og producenternes salgspriser ekskl. afgifter og moms.

12 Side af 9. Internationalt konjunkturnyt Euroområdet Figur. Industriproduktionen steg, pct. fra marts til april. Stigningen er den største i fem måneder og kan særligt tilskrives fremgang i energisektoren. På årsbasis er industriproduktionen vokset med, pct. Figur. Inflationen faldt med, pct.-point og lå på, pct. i maj 7. Kerneinflationen faldt med, pct.-point til, pct. Indeks (8M=) Indeks (8M=) Inflation Kerneinflation Kilde: Thomson Reuters Eikon. USA Figur. Industriproduktionen var uændret fra april til maj. Set over det seneste år, er industriproduktionen vokset med, pct. Udviklingen kan særligt tilskrives stigninger inden for minedrift, fremstilling og forsyning. Indeks (8M=) Indeks (8M=) Kilde: Thomson Reuters Eikon.

13 Side af 9 Figur. Forbrugerprisinflationen var,9 pct. i maj mod, pct. i april. Inflationsraten er den laveste siden november sidste år, men ligger fortsat over gennemsnittet for de sidste år. Kerneinflationen faldt med, pct.-point til,7 pct. i maj. Figur. Detailsalget faldt med, pct. fra april til maj. Udviklingen var drevet af fald i flere af indeksets undergrupper, herunder motorkørertøjer og benzin. På årsbasis steg detailsalget med,9 pct. (å/å) (å/å) Indeks (8M=) (m/m) Inflation Kerneinflation Vækst (h. akse) Indeks Anm.: Kerneinflationen i figur. er stigningen i forbrugerpriserne ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer. Kilde: Thomson Reuters Eikon og egne beregninger. Tyskland Figur. Den EU-harmoniserede forbrugerprisinflation faldt ifølge foreløbige tal med, pct.-point til, pct. i maj. Faldet kan blandt andet tilskrives en lavere stigningstakt i priserne på energi og tjenester. (å/å) (å/å) - - HICP HICP kerneinflation Kilde: Thomson Reuters Eikon.

14 Side af 9 Storbritannien Figur.7 Inflationen steg med, pct.-point til,9 pct. i maj. Dette er det højeste niveau siden juni. Dermed fortsatte den stigende tendens, der har været gældende siden midten af. I maj skyldtes den højere årsstigning især højere priser på fritids- og kulturgoder, mens lavere brændstofpriser trak i modsat retning. (å/å) (å/å) - - Forbrugerprisindeks Kerneinflation Kilde: Thomson Reuters Eikon. Figur.8 Detailsalget faldt med, pct. fra april til maj. På årsbasis steg detailsalget med,9 pct. Figur.9 Ledighedsraten var uændret på, pct. i april. Beskæftigelsen var fortsat historisk høj og steg med. personer fra februar til april. Indeks (=) Indeks (=) af arbejdsstyrken. personer Detailsalg mdrs. glidende gennemsnit Ændring i beskæftigelsen (h. akse) Ledighed ILO Anm.: Ledigheden i figur.9 er opgjort efter ILO-definitionen. Kilde: Thomson Reuters Eikon.

15 Side af 9 Sverige Figur. Forbrugerprisinflationen faldt med, pct.-point til,7 pct. i maj, mens den underliggende inflation var uændret på, pct. De største positive bidrag til årsstigningstakten kom fra husleje og transport, mens lavere priser på teletjenester bidrog negativt til inflationen. (å/å) - (å/å) Forbrugerprisindeks Underliggende inflation Anm.: Den underliggende inflation angiver forbrugerprisinflationen fraregnet renteændringer og energipriser. Kilde: Thomson Reuters Eikon. Kina Figur. Årsvæksten i detailsalget var uændret på,7 pct. i maj. Figur. Årsvæksten i industriproduktionen var uændret på, pct. i maj. (å/å) (å/å) (å/å) (å/å) 9 7 Kilde: Thomson Reuters Eikon.

16 Side af 9. Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder På rentemødet onsdag den. juni besluttede den amerikanske centralbanks pengepolitiske komité, FOMC, at hæve den ledende rente fra intervallet,7-, pct. til,-, pct. Det stemmer overens med komitéens langsigtede plan om gradvist at øge renten. Der har over det seneste år været tegn på en moderat stigning i den økonomiske aktivitet, og det er komitéens vurdering, at udviklingen vil fortsætte med denne renteændring. Styrkelsen på det amerikanske arbejdsmarked forventes at fortsætte, og det vil dermed kunne danne grundlag for at hæve renterne yderligere på senere møder. I Storbritannien besluttede Bank of England den. juni at fastholde den ledende rente på, pct., og i Japan besluttede Bank of Japan den. juni at fastholde renten på, pct. På de ledende aktiemarkeder har kurserne generelt været faldende den seneste uge. Det europæiske Eurostoxx faldt med,9 pct, det kinesiske indeks, Shanghai Composite, faldt med, pct., og FTSE i Storbritannien faldt med, pct. Det amerikanske S&P indeks var omtrent uændret, mens det danske OMXC indeks steg moderat med, pct. Den effektive danske kronekurs var omtrent uændret sammenlignet med sidste torsdag. Det engelske pund er svækket over for euroen med,9 pct. i løbet af den seneste uge. Omvendt er den amerikanske dollar styrket over for euroen med, pct. I løbet af den sidste uge er olieprisen faldet med, dollars til, amerikanske dollars per tønde. Dette kan forklares af stigende udbud, samt usikkerhed om hvorvidt OPEC vil nedbringe produktionen yderligere.

17 Side 7 af 9 Tabel. Renter og valutakurser mv. Danske renter og valutakurser mv. Internationale renter og valutakurser mv. Torsdag Ændring ift. Torsdag / sidste torsdag / Ændring ift. sidste torsdag Renter, pct. p.a.: -md. pengemarkedsrente -,, pct.-point Ledende renter, pct. p.a.: USA (federal funds rate),, pct.-point Stat. -årig,8, pct.-point Japan (unc. call rate) -,, pct.-point Realkreditrenter: Sverige (repo) -,, pct.-point Kort realkreditlån -,7 -, pct.-point Euroområdet (refinansierings-renten),, pct.-point Langt realkreditlån, -, pct.-point Storbritannien (repo),, pct.-point Nationalbankens satser: Rente på -årige statsobligationer, pct. p.a.: Diskonto,, pct.-point USA, -, pct.-point Indskud på folio,, pct.-point Japan, -, pct.-point Indskudsbeviser -,, pct.-point Tyskland,8, pct.-point Udlån,, pct.-point Storbritannien,, pct.-point Rentespænd til Tyskland (pct.-point): Valutakurser: Kort (-mdr.) -,8 -, pct.-point JPY/EUR,8 -, pct. Langt (-årigt):, -, pct.-point GBP/EUR,7 -,9 pct. Aktiekurser (kursindeks): USD/EUR 89,7, pct. OMXC (/7-89 = ),9, pct. CNY/EUR,9, pct. Valutakurser: USD/CNY,, pct. EUR/DKK 7, -, pct. Aktiekurser (kursindeks): USD/DKK 7,,8 pct. USA, S&P. -, pct. SEK/DKK 7,, pct. Japan, Nikkei 9.8 -,9 pct. NOK/DKK 78,, pct. Kina, Shanghai composite. -,7 pct. GBP/DKK 8,9 -,9 pct. Euroomr., Eurostoxx 8 -,8 pct. JPY/DKK, -, pct. Storbritannien, FTSE 7.9 -, pct. Effektiv kronekursindeks (9 = ),99, pct.-point Oliepriser Brent (USD), -,8 USD Brent (DKK), -, DKK Anm.: ) Der anvendes lukkekurser for valutakurser, renter og aktier. ) Den korte realkreditrente består af et gennemsnit af realkreditrenter med - og -årig løbetid. Den lange realkreditrente består af et gennemsnit af -årige realkreditrenter. Realkreditrenterne offentliggøres ugentligt og med en uges forsinkelse. ) X/Y betyder pris i valuta Y for enheder af valuta X. Når tallet vokser, betyder det, at værdien af den første valuta (X) øges i forhold til værdien af den anden valuta (Y). Kilde: Thomson Reuters Eikon, Bloomberg og Danmarks Nationalbank.

18 Side 8 af 9 Figur. Pengepolitiske renter Figur. Kort og langt rentespænd i forhold til Tyskland 7-7 USA Danmark¹ Euroområdet Anm.: ) Diskontoen. Kilde: Thomson Reuters Eikon og Bloomberg. 7 -,,,, -, -, -, -, -, -, -, -, jun okt feb jun okt feb 7 jun 7 -årig, rentespænd (h.a.) -mdr., rentespænd (h.a.) -årig, dansk -mdr., dansk -point,,,,,, Figur. Rentespænd i forhold til Tyskland Figur. Prisen pr. tønde Brent-olie i USD og euro -point -point DKK USD jun okt feb jun okt feb 7 jun 7 jun okt feb jun okt feb 7 jun 7 Italien Spanien Irland Frankrig Portugal Kroner Dollar (h. akse) Kilde: Thomson Reuters Eikon og Bloomberg. Figur. Udvalgte aktieindeks Figur. Udvalgte valutakurser Indeks (=) Indeks (=) 9 7 jun okt feb jun okt feb 7 jun 7 Eurostoxx Nikkei S&P OMX C (h.a.) Shanghai composite (h.a.) EUR/USD JPY/USD,8,,,,,,,,8,9,,,9,,,8 jun okt feb jun okt feb 7 jun 7 EUR/USD JPY/USD (h. akse) Kilde: Thomson Reuters Eikon og Bloomberg.

19