KonjunkturNyt uge 40. Lille fald i industriproduktionen i august oktober Internationalt. Danmark

Transkript

1 KonjunkturNyt uge oktober 218 Lille fald i industriproduktionen i august - 1,2 pct Danmark Lille fald i industriproduktionen i august Flere konkurser, men færre tabte fuldtidsjob i september Lille fald i antallet af tvangsauktioner i september Markant fald i priserne på ejerlejligheder i juli Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder OMXC25 faldt 4,1 pct. Renten på 1-årige amerikanske statsobligationer i højeste niveau siden 211 Det effektive danske kronekursindeks faldt,3 pct. Olieprisen steg med 3,4 amerikanske dollar pr. tønde Internationalt Euroområdet: Ledigheden faldt til 8,1 pct. af arbejdsstyrken i august USA: Ledigheden faldt til 3,7 pct. af arbejdsstyrken i september Tyskland: Detailsalget faldt,1 pct. i august Storbritannien: Erhvervstilliden steg for fremstillinssektoren, men faldt for servicesektoren i september Sverige: Erhvervstilliden steg for fremstillinssektoren, men faldt for servicesektoren i september Norge: Erhvervstilliden faldt med 4,7 indekspoint i september i september Kina: Erhvervstilliden faldt for fremstillingssektoren, men steg for servicesektoren i september Japan: Erhvervstilliden var uændret for fremstillingssektoren, men faldt for servicesektoren i september Denne publikation er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet, Kontoret for Konjunktur Slotsholmsgade København K Telefon Redaktionen er afsluttet fredag kl. 12. Vi gør opmærksom på, at vi behandler registrerede adresser på modtagere af publikationen fortroligt, og at man til enhver tid kan bede om at blive slettet fra mailinglisten ved at kontakte leas@oim.dk Se også Sådan behandler vi personoplysninger

2 Side 2 af Dansk konjunkturnyt Lille fald i industriproduktionen i august Industriproduktionen faldt 1,2 pct. fra juli til august, når der korrigeres for pris- og sæsonudvikling, jf. figur 1.1. Faldet kommer efter en stigning af omtrent samme størrelsesorden måneden forinden. Sammenlignes produktionen i juni-august med den foregående tre-måneders periode, er industriproduktionen steget,3 pct. Produktionen faldt i otte ud af tolv branchegrupper i industrien i august. Det største bidrag til faldet kom fra maskinindustrien, der faldt 1,1 pct., mens medicinalindustrien faldt 3,5 pct. Der var omvendt en pæn stigning i produktionen i møbelindustrien på 5,5 pct. og elektronikindustrien på 5,9 pct. Danmarks Statistik bemærker at produktionen i medicinalindustrien samt produktionen af vindmøller, der indgår som en del af maskinindustrien, svinger meget, og at udviklingen derfor ikke kan fortolkes som et generelt fald. Eksklusive medicinalindustrien var industriproduktionen uændret i august sammenlignet med juli. Industriens samlede omsætning steg 3,8 pct. i august, når der korrigeres for sæsonudsving. Det dækker over en stigning på eksportmarkedet på 5,6 pct. og en stigning på hjemmemarkedet på,5 pct. Siden august 217 er omsætningen steget 3,4 pct., hvilket især er drevet af en stigning på hjemmemarkedet på 4,6 pct. og en stigning på eksportmarkedet på 2,8 pct., jf. figur 1.2. Figur 1.1 Figur 1.2 Industriproduktion (215=) (215=) Industriomsætning (tre måneders glidende gennemsnit) (215=) (215=) Samlet industriproduktion Samlet industriproduktion (tre mds. glidende gns.) Omsætning i alt Eksportmarked Hjemmemarked Anm.: Industriomsætningen i figur 1.2 er målt i løbende priser. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

3 Side 3 af 14 Flere konkurser, men færre tabte fuldtidsjob i september Der var 234 konkurser (sæsonkorrigeret) i aktive virksomheder i september, hvilket er 6 pct. flere end i august, jf. figur 1.3. Det samlede antal konkurser, inklusive såkaldt ikke-aktive virksomheder, var 414 i september. Ikke-aktive virksomheder er virksomheder, som ikke har ansatte eller omsætning af betydning, og som tvangsopløses. 45 pct. af konkurserne var i aktive virksomheder i september, hvilket er på linje med det månedlige gennemsnit siden 29. Små virksomheder (under 1 ansatte) har i 218 foreløbigt udgjort godt 75 pct. af de samlede konkurser. De små virksomheders andel af de samlede konkurser har været svagt stigende siden 212. Konkurserne i de aktive virksomheder medførte tab af 772 fuldtidsjob i september. Det er godt 21 pct. færre end i august. I perioden juli-september gik der i gennemsnit ca. 985 fuldtidsjob tabt om måneden. Det er omtrent på linje med niveauet siden 216, jf. figur 1.4. Region Hovedstaden og Region Syddanmark tegnede sig for det største antal tabte job i september og udgjorde hver godt 25 pct. af det samlede antal tabte jobs. Figur 1.3 Figur 1.4 Erklærede konkurser Beskæftigelse i konkursramte virksomheder Antal 1. Antal 1. Fuldtidspersoner 2. Fuldtidspersoner Aktive virksomheder I alt Anm.: Antal konkurser i figur 1.3 er sæsonkorrigeret. I figur 1.4 vises et tremåneders glidende gennemsnit. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

4 Side 4 af 14 Lille fald i antallet af tvangsauktioner i september Der blev bekendtgjort 242 tvangsauktioner i september, når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur 1.5. Det er omtrent på niveau på august, hvor der blev bekendtgjort 247 tvangsauktioner. I 3. kvartal 218 blev der dermed bekendtgjort 3,7 pct. flere tvangsauktioner end i 2. kvartal. Stigningen i antallet af bekendtgjorte tvangsauktioner i 3. kvartal dækker en relativt kraftig stigning i Region Hovedstaden og en mindre stigning i Region Nordjylland, mens antallet af tvangsauktioner faldt i de resterende regioner i 3. kvartal. Opgjort som et tremåneders glidende gennemsnit er antallet af tvangsauktioner aktuelt lavest i Region Hovedstaden og Region Nordjylland, mens der bliver bekendtgjort flest tvangsauktioner i Region Sjælland, jf. figur 1.6. Antallet af privatejede boliger er imidlertid størst i Region Hovedstaden, Region Syddanmark og Region Midtjylland, hvor der er omkring 3. boliger i hver region, mens der er ca. 2. privatejede boliger i Region Sjælland og 18. i Region Nordjylland. Figur 1.5 Figur 1.6 Bekendtgjorte tvangsauktioner Tvangsauktioner fordelt på regioner Antal Antal Antal Antal Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Anm.: Antallet af tvangsauktioner i figur 1.5 er sæsonkorrigeret. Den mørkegrønne linje i figur 1.5 viser et tremåneders glidende gennemsnit. Antallet af tvangsauktioner i figur 1.6 viser et tremåneders glidende gennemsnit. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

5 Side 5 af 14 Markant fald i priserne på ejerlejligheder i juli Priserne på ejerlejligheder faldt 2,2 pct. i juli i forhold til juni (egen sæsonkorrektion), mens priserne på enfamiliehuse steg med,4 pct., jf. figur 1.7. I ikke-sæsonkorrigerede tal faldt priserne på ejerlejligheder med 1,9 pct. i juli, mens priserne på enfamiliehuse steg med,1 pct. Faldet i priserne på ejerlejligheder i juli er det største månedlige fald siden midten af 212. I forhold til juli måned 217 er priserne på enfamiliehuse steget med 3,9 pct., mens priserne på ejerlejligheder i samme periode er steget med 3,1 pct. Det er første gang siden 211, at prisudviklingen på enfamiliehuse er hurtigere end prisudviklingen på ejerlejligheder, når udviklingen måles ved den årlige vækst. Antallet af solgte ejerlejligheder i almindelig fri handel faldt med 9,8 pct. i juli i år i forhold til juli sidste år, når udviklingen måles som et tremåneders glidende gennemsnit, jf. figur 1.8. Faldet i antallet af solgte ejerlejligheder er dermed det højeste siden 216. Omvendt steg antallet af solgte enfamiliehuse en smule i juli i forhold til juli sidste år. Figur 1.7 Figur 1.8 Boligpriser Antal boligsalg i almindelig fri handel (26=) (26=) Pct. (å/å) 8 Pct. (å/å) Enfamiliehuse Ejerlejligheder Enfamiliehuse Ejerlejligheder Anm.: Egen sæsonkorrektion i begge figurer. Figur 1.8 viser et tremåneders glidende gennemsnit Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

6 Side 6 af Internationalt konjunkturnyt Euroområdet Figur 2.1 Ledigheden faldt med,1 pct.-point til 8,1 pct. af arbejdsstyrken i august. Det er det laveste niveau siden november 28. Ledigheden har siden 213 udvist en nedadgående tendens. Pct. af arbejdsstyrken 13 Pct. af arbejdsstyrken Figur 2.2 Figur 2.3 Huspriserne steg 1,4 pct. i 2. kvartal 218, hvilket er,9 pct.-point højere end i det foregående kvartal. Sammenlignet med 2. kvartal 217 er huspriserne steget med 4,3 pct. Erhvervstilliden i fremstillingssektoren faldt med 1,4 indekspoint i september til det laveste niveau siden november 216. Erhvervstilliden i servicesektoren steg med,3 indekspoint. (215=) (215=) Fremstilling Service Anm.: Erhvervstilliden i figur 2.3 er målt ved PMI-indekset. Et niveau over indikerer fremgang.

7 Side 7 af 14 USA Figur 2.4 Figur 2.5 Ledigheden faldt,2 pct.-point til 3,7 pct. af arbejdsstyrken i september. Den samlede beskæftigelse steg med 221. personer, hvilket dækker over stigende privat såvel som offentlig beskæftigelse. Timelønningerne steg med 2,8 pct. i august. Erhvervstilliden i fremstillingssektoren faldt 1,5 indekspoint. Erhvervstilliden i servicesektoren steg 3,1 indekspoint. Pct. af arbejdsstyrken Mio. personer Ledighed Beskæftigelse (h. akse) Fremstilling Service og øvrige Anm.: Tallene for ledigheden og beskæftigelsen i figur 2.4 er sæsonkorrigerede. Erhvervstilliden i figur 2.5 er målt ved PMIindekset. Et niveau over indikerer fremgang. Tyskland Figur 2.6 Figur 2.7 Detailsalget faldt,1 pct. i august (sæsonkorrigeret). Sammenlignet med august 217 er detailsalget steget 1,2 pct. Erhvervstilliden i fremstillingssektoren faldt 2,2 indekspoint i september. Nedgangen skyldes primært et stort fald i antallet af nye eksportordrer. (215=) (215=) Anm.: Handel med motorkøretøjer er ikke inkluderet i indekset for detailsalget i figur 2.6. Erhvervstilliden i figur 2.7 er målt ved PMI-indekset, hvor et niveau over indikerer fremgang.

8 Side 8 af 14 Storbritannien Figur 2.8 Erhvervstilliden for servicesektoren aftog med,4 indekspoint i september. Tilbagegangen kan tilskrives et fald i ordreindgangen. Omvendt steg erhvervstilliden med,8 indekspoint for fremstillingssektoren Fremstilling Service Anm.: Erhvervstilliden er målt ved PMI-indekset, hvor et niveau over indikerer fremgang. Sverige Figur 2.9 Erhvervstilliden for fremstillingssektoren steg med 2,7 indekspoint i september. Udviklingen dækker over en fremgang i underindeks for nye ordrer og beskæftigelse. Erhvervstilliden for service faldt med,5 indekspoint, hvilket er det laveste niveau siden august Fremstilling Service Anm.: Erhvervstilliden er målt ved PMI-indekset, hvor et niveau over indikerer fremgang.

9 Side 9 af 14 Norge Figur 2.1 Erhvervstilliden faldt med 4,7 indekspoint i september. Faldet er bredt funderet, idet underindeks for både produktionen, beskæftigelsen samt antallet af nye ordrer faldt og dermed peger på en lavere vækst end i august Anm.: Erhvervstilliden er målt ved PMI-indekset af NIMA, og et niveau over indikerer fremgang. et er sæsonkorrigeret. Kina Figur 2.11 Erhvervstilliden for fremstillingssektoren faldt med,5 indekspoint i september og fortsætter derved de seneste par måneders faldende tendens. Faldet skyldes blandt andet et fald i antallet af nye eksportordrer. Erhvervstilliden for servicesektoren steg med,7 indekspoint i september, hvilket blandt andet kan tilskrives vækst i antallet af nye ordrer Fremstilling Service Anm.: Erhvervstilliden er opgjort af det nationale statistikbureau i Kina, NBS. Et niveau over indikerer fremgang.

10 Side 1 af 14 Japan Figur 2.12 Erhvervstilliden for fremstillingssektoren var uændret på indeks 52,5 i september. Underindeksene for nye ordrer steg yderligere, men blev blandt andet modvejet af en tilbagegang i nye eksportordrer. Erhvervstilliden for service faldt til indeks,2, hvilket er omtrent det neutrale niveau på indeks Fremstilling Service Anm.: Erhvervstilliden er målt ved PMI-indekset, hvor et niveau over indikerer fremgang.

11 Side 11 af Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder Den seneste uge har budt på overvejende negative tendenser på de internationale aktiemarkeder, jf. tabel 3.1. Først på ugen bidrog annonceringen om, at USA og Canada var blevet enige om rammerne for en opdatering af NAFTA-aftalen til en positiv stemning på aktiemarkederne. Stigende renter, blandt andet på baggrund af stærke tal for erhvervstilliden i USA, har dog i løbet af ugen haft en dæmpende effekt. Det amerikanske indeks, S&P, er således faldet,4 pct. (torsdag til torsdag), mens det europæiske indeks, Eurostoxx, er faldet 2,1 pct. Det store fald for europæiske aktier skal også ses i lyset af bekymringer om finanspolitikken i Italien. Herhjemme er det danske indeks, OMXC25, faldet med hele 4,1 pct. Faldet skyldes primært et stort fald sidst på ugen, hvor en kombination af mindsket global risikoappetit og virksomhedsspecifikke nyheder trak indekset ned. De lange renter er i ugens løb steget over en bred kam. Renten på 1-årige danske og tyske statsobligationer er således steget med,1 pct.-point, mens de britiske og amerikanske statsrenter er steget med henholdsvis,7 pct.-point og,13 pct.-point. Den 1 amerikanske statsrente nåede i ugens løb op i det højeste niveau siden 211 og ligger nu på 3,19 pct. Også de 1-årige italienske statsobligationer er steget markant, hvilket har udvidet rentespændet til Tyskland, jf. figur 3.3. Udviklingen skal ses i lyset af usikkerhed vedrørende næste års budgetforsalg. Den store stigning i den amerikanske statsrente medvirkede til, at dollaren i ugens løb er styrket med 1,3 pct. over for euroen, jf. figur 3.6. Euroen er ligeledes blevet svækket over for både pundet og den japanske yen med henholdsvis,7 pct. og,9 pct. Det effektive danske kronekursindeks er faldet,3 pct., idet den danske krone er blevet svækket over for en række af de centrale sammenhandelslande. Dog er kronen styrket med 1,1 pct. over for den svenske krone. Olieprisen er over den seneste uge steget med 3,4 amerikanske dollar og har dermed fortsat sidste uges stigende tendens. En tønde olie handles nu til 84,9 amerikanske dollar, hvorved olieprisen er steget med omtrent 18 dollar siden årsskiftet og omtrent 8 dollar den seneste måned.

12 Side 12 af 14 Tabel 3.1 Renter og valutakurser mv. 1 Renter Torsdag 4/1 Ændring ift. sidste torsdag Renter, pct. p.a.: Valutakurser 3 : 3-mdr. pengemarkedsrente -,49, pct.-point Valutakurser og aktiekurser mv. Torsdag 4/1 Ændring ift. sidste torsdag Effektiv kronekursindeks 4 13, -,34 pct. (198 = ) Kort realkreditlån 2 -, -,1 pct.-point EUR/DKK 745, -,2 pct. Langt realkreditlån 2 2,9,1 pct.-point USD/DKK 647,18 1,32 pct. Nationalbankens satser: SEK/DKK 71,55-1,9 pct. Diskonto,, pct.-point NOK/DKK 78,68,26 pct. Indskud på folio,, pct.-point GBP/DKK 843,12,64 pct. Indskudsbeviser -,65, pct.-point JPY/DKK 5,69,92 pct. Udlån,5, pct.-point JPY/EUR,76,93 pct. Ledende renter i udlandet, pct. p.a.: GBP/EUR 113,8,66 pct. USA (federal funds rate) 2,25, pct.-point USD/EUR 86,8 1,34 pct. Japan (unc. call rate) -,1, pct.-point CNY/EUR 12,64 1,63 pct. Sverige (repo) -,, pct.-point USD/CNY 686,83 -,28 pct. Euroområdet (ref rente),, pct.-point Aktiekurser (kursindeks): Storbritannien (repo),75, pct.-point Danmark, OMXC ,8 pct. Rente på 1-årige statsobligationer, pct. p.a.: USA, S&P ,43 pct. Danmark,46,1 pct.-point Japan, Nikkei ,75 pct. USA 3,19,13 pct.-point Kina, Shanghai composite Japan,14,3 pct.-point Euroomr., Eurostoxx indeks 375-2,12 pct. Tyskland,54,1 pct.-point Storbritannien, FTSE ,68 pct. Storbritannien 1,66,7 pct.-point Oliepriser: Rentespænd til Tyskland (pct.-point): Brent (USD) 84,87 3,59 USD Kort (3-mdr.) -,17, pct.-point Brent (DKK) 549,26 3,11 DKK Langt (1-årigt): -,8 -, pct.-point 1) Der anvendes lukkekurser for valutakurser, renter og aktier. 2) Den korte realkreditrente består af et gennemsnit af realkreditrenter med 1- og 2-årig løbetid. Den lange realkreditrente består af et gennemsnit af 3-årige realkreditrenter. Realkreditrenterne offentliggøres ugentligt og med en uges forsinkelse. 3) X/Y betyder pris i valuta Y for enheder af valuta X. Når tallet vokser, betyder det, at værdien af den første valuta (X) øges i forhold til værdien af den anden valuta (Y). 4) En stigning i det effektive kronekursindeks er et udtryk for, at den danske krone er styrket over for Danmarks største handelspartnere. 5) Det kinesiske indeks, Shanghai composite, har været lukket hele ugen pga. nationaldage (Golden Week). Kilde: Macrobond og Danmarks Nationalbank.

13 Side 13 af 14 Figur 3.1 Figur 3.2 Pengepolitiske renter Kort og langt rentespænd i forhold til Tyskland Pct. 8 Pct. 8 Pct. 1, Pct.-point,4 6 6,5,2 4 4,, 2 2 -,5 -, USA Danmark¹ Euroområdet -1, -,4 okt-16 feb-17 jun-17 okt-17 feb-18 jun-18 okt-18 3-mdr., rentespænd (h.a.) 1 årig, rentespænd (h.a.) 3-mdr., dansk 1-årig, dansk 1) Diskontoen Figur 3.3 Figur 3.4 Rentespænd i forhold til Tyskland Prisen pr. tønde Brent-olie i DKK og USD Pct.-point 5 Pct.-point 5 DKK USD okt-16 feb-17 jun-17 okt-17 feb-18 jun-18 okt-18 Ireland Frankrig Italien Spanien Portugal 3 okt-16 feb-17 jun-17 okt-17 feb-18 jun-18 okt-18 Kroner Dollar (h. akse) Figur 3.5 Figur 3.6 Udvalgte aktieindeks Udvalgte valutakurser (21=) (21=) 3 3 EUR/USD 1,25 JPY/USD 1, ,2 1, 2 2 1,15, ,1,9 1,5,85 okt-16 feb-17 jun-17 okt-17 feb-18 jun-18 okt-18 OMX C2 Eurostoxx S&P Nikkei 225 Shanghai Composite 1,,8 okt-16 feb-17 jun-17 okt-17 feb-18 jun-18 okt-18 EUR/USD JPY/USD (h. akse) Anm: Figur 3.6 angiver japanske yen pr. dollar.

14