ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

Transkript

1 ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sammen om Sundhed 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Sager der Samler v/paul Natorp, formand Telefon: Samarbejdspartnere: Initiativet udspringer af et partnerskab mellem Aarhus Kommune og Sager der Samler. Bag foreningen står fem mennesker med en professionel baggrund indenfor forskning, innovation, ledelse og design. Deres erfaring fra arbejde i kommuner, i sundhedsvæsenet og i private virksomheder bliver omsat til at mobilisere aktive medborgere på tværs af fagligheder og sektorer omkring en sag og arbejde sammen om at skabe nye løsninger. Derudover indgår den tværmagistratslige følgegruppe vedrørende frivillighed, dele af Aarhus Kommunes seniormentornetværk samt studerende fra entrepreneurship- og sundhedsuddannelserne på VIAUC. Sager der Samler har i øvrigt en del samarbejdsflader i Aarhus Kommune bl.a. gennem PPR og i Region Midtjylland gennem Innovation & Forskning, der begge er medlemmer i foreningen. Budgetansvarlig leder i Aarhus Kommune: Navn: Per Jensen pj@aarhus.dk Telefon: Arbejdssted: Borgmesterens Afdeling 2. INITIATIV Hvad handler initiativet om? Hvad er formålet? Hvem gavner det? (max anslag) Initiativet handler om: Sammen om Sundhed handler om at bruge et konkret innovationsprojekt indenfor sundhed til at udvikle et tværsektorielt innovationsmiljø.

2 Med Aftale om styring, struktur og samarbejdskultur vedtog byrådet i marts måned, at fremtidens kommune i langt højere grad skal samarbejde med borgerne om udvikling af fremtidens velfærd. Ved at styrke samspillet mellem borgerne og kommunen gennem samskabelse og øget inddragelse er initiativet et konkret bidrag til at realisere byrådets vision om en åben, stærk og moderne kommune. Formålet er: 1. At skabe et tværsektorielt innovationsmiljø, der er platform for udvikling af løsninger med aktivt medborgerskab som drivkraft. 2. At skabe levedygtige, innovative løsninger ved at mobilisere initiativ og ressourcer i civilsamfundet. 3. At få viden om hvad der virker, når målet er at skabe nye velfærdsløsninger i samspil mellem kommunen og civilsamfundet. Temaet for initiativet er sundhed i bred forstand både fysisk, psykisk og socialt. Initiativet er tilrettelagt som en proces i tre faser. Fase 1:Workshop den 4. maj med deltagelse af 80 engagerede mennesker på tværs af fagligheder og sektorer, hvor der skabes idéer til nye løsninger. Fase 2: Systematisk forløb for realisering af idéerne. Der skabes en tværsektoriel organisation til at støtte og facilitere udvikling af prototyper. Fase 3: Evaluering af resultater og læring. Fase 1 er allerede i gang. Denne ansøgning drejer sig om at sikre ressourcerne til at gennemføre fase 2 og 3 af initiativet. Initiativet gavner: Sociale målgrupper med behov som dækkes af nye løsninger Aarhus Kommune gennem bedre, smartere og mere effektiv opgaveløsning Aktive medborgere der får nye muligheder for at bidrage til at udvikle samfundet og samtidig lære noget Andre interessenter i byen som vil nyde godt af et unikt innovationsmiljø Hvilke(t) af de syv innovationstemaer relaterer initiativet til? (sæt kryds) X X Inklusion og medborgerskab Velfærdsteknologi Digitalisering Mobilitet Innovationskultur

3 X Sundhed Sygefravær Hvor kommer inspirationen fra? (max tegn med mellemrum) Inspirationen kommer primært fra arbejdet med social innovation. Der har i kommunerne været en grundlæggende antagelse om kommunen som leverandør af sociale ydelser og borgeren som modtager. Social innovation er en ny måde at skabe løsninger på. I en simpel form handler det om at mobilisere nye ressourcer i samfundet omkring at skabe nye løsninger på sociale udfordringer en indsats, der ofte bliver til på tværs af sektorer. Social innovation kan potentielt bidrage til smartere, bedre og mere effektive løsninger. Både forskning og praktiske eksempler viser, at det vigtigste for at lykkes med social innovation er at styrke relationer, netværk og fællesskaber. Et velkendt eksempel er Samsø, der er blevet verdenskendt som øen, der gennem samarbejde blev selvforsynende med vedvarende energi. Det er ikke avanceret teknologi eller topstyrede masterplaner, der har skabt resultatet. Deres metode har været at styrke fællesskabet og gøre omstillingen til grøn energi til et fælles anliggende. I Aarhus arbejder Sager der Samler med den samme tilgang til social innovation. Der er bygget stærke relationer, netværk og fællesskaber på tværs af virksomheder, folkeskoler, hospitaler, kommunale enheder, region, foreninger, uddannelsesinstitutioner, m.fl. På 6 måneder har foreningen gennem frivilligt arbejde skabt en håndfuld innovative projekter under overskrifterne Fællesskab for flere, Fra tøven til grøn handling og Sammen om sundhed. (Se: Hvilke metoder vil I anvende? Hvad forventer I vil være gevinsten ved at bruge disse metoder? Metoder: Kernen i den metodiske tilgang er derfor at skabe et innovationsmiljø, der fremmer en ny logik for velfærdsløsninger: Bottom-up tilgang - aktive medborgeres engagement og ønske om deltagelse er den afgørende drivkraft Tværsektorielle netværk - mobiliserer ressourcer og skaber nye fællesskaber i samfundet

4 Ligeværdigt partnerskaber - mellem kommune, civilsamfund og andre sektorer Fra idé til handling der skabes prototyper som afprøves i virkeligheden Fremgangsmåde: Processen i forbindelse med Sammen om Sundhed skal bruges til at udvikle og modne et innovationsmiljø på baggrund af, det der allerede er skabt hos Sager der Samler og de innovationstiltag der igangsættes i kommunen. Fase 1 af initiativet er allerede i fuld gang. Lørdag den 4. maj mødes 80 engagerede mennesker til en workshop på Folkestedet. Spørgsmålet er Hvordan skaber vi en sund by? og målet er idéer til handling, der kan gennemføres af engagerede mennesker på tværs af traditionelle skel mellem borgere, foreninger, kommune og virksomheder. Mange netværk kombineres i processen og mange stiller deres netværk til rådighed. Det er bl.a. Sager der Samler, frivilliggruppen, seniormentornetværket, Erhverv Aarhus og Frivilligcentret. (Se invitation til workshop på Målet for workshoppen er 10 initiativer, der bakkes op med engagement og handlekraft. I fase 2 er der tilrettelagt et systematisk forløb for realisering af idéerne. Udviklingsarbejdet understøttes med menneskelige ressourcer, rådgivning, sparring, netværk, lokaler, gode processer - og ikke mindst et fællesskab af engagerede mennesker, der bakker op. Følgende er på plads: En velfungerende udviklingsproces med kreative, samskabende processer, der skaber idéer til handling og bygger fællesskaber omkring dem. En velfungerende demokratisk styret forening, der fungerer efter åbenhedsprincipper med fuld gennemsigtighed for al udvikling af viden og metode. En dedikeret og kompetent ledelse med mangeårig erfaring i ledelse af innovationsprocesser og et velfungerende samarbejde med nøglepersoner i Aarhus Kommune på tværs af magistrater. Et stærkt netværk af rådgivere lokalt og internationalt, herunder Annemette Digmann fra Region Midtjylland, Allan Aagaard fra Danske Bank, Bliss Browne fra Imagine Chicago og Peter McLeod fra Mass LBP i Toronto. Et stort netværk i Aarhus Kommune (på tværs af magistrater), i Region Midtjylland (både på sygehusene og i udviklingsfunktionerne), i private virksomheder, i frivillige foreninger, på uddannelsesinstitutioner og blandt ganske almindelige engagere-

5 de medborgere. En velfungerende organisation af frivillige ildsjæle med mangfoldige baggrunde, heriblandt også mange erfarne professionelle. Samarbejde med seniormentornetværket i Aarhus Kommune. Seniormentorerne indgår i tværfaglige teams og bliver mentorer for en sag. Et team af praktikanter bestående af studerende fra relevante uddannelser i byen (bl.a. sundheds- og entrepreneurship uddannelser på VIAUC). Målet er 5 prototyper til nye velfærdsløsninger. Forventede gevinster: Ansøgningen dækker frem til december På det tidspunkt forventes følgende resultater. Et velfungerende tværsektorielt innovationsmiljø, der kan være platform for udvikling af løsninger med aktivt medborgerskab som drivkraft. Ny, værdifuld viden om hvad der virker, når målet er at skabe nye velfærdsløsninger i samspil mellem kommunen og civilsamfundet. (Det kan indgå som inspiration til udvikling af medborgerskabspolitik og civilsamfundsstrategi.) Styrkede netværk og handlingskapacitet blandt engagerede mennesker på tværs af sektorer i Aarhus. 5 prototyper på innovative velfærdsløsninger der bidrager til en bedre, smartere og mere effektiv opgaveløsning ved at mobilisere initiativ og ressourcer i civilsamfundet. Initiativets start og afslutning: Start: 1. maj 2013 Afslutning: 31. december 2013 Hvordan skal initiativet forankres, når bevillingen er opbrugt? Initiativet forstærker en udvikling, der allerede er i gang. Eksisterende initiativer og netværk på tværs af sektorer kobles og bliver forankret i en ny innovations- og samarbejdskultur i Aarhus. Samarbejdet omkring udviklingen af de nye velfærdsløsninger skaber en blivende øgning af handlingskapaciteten i kommunen og civilsamfundet. 3. EFFEKTER OG RISICI

6 Hvordan bidrager initiativet til en bedre, smartere eller mere effektiv opgaveløsning? Vores vurdering er, at dette initiativ skaber en særlig merværdi ved, at det bygger platforme og kapacitet til at udvikle levedygtige, innovative velfærdsløsninger, der bruger initiativ, engagement og ressourcer i civilsamfundet som en drivkraft. Hvad er den forventede økonomiske effekt af innovationsmiljøet, der skabes? Når fase 3 afsluttes i december 2013 har hundredvis af engagerede mennesker på tværs af fag og sektorer været del af en innovationsproces, der finder sin drivkraft i engagement og ressourcer i civilsamfundet. Der er skabt en organisation af frivillige ildsjæle, studerende og seniormentorer. Der er udviklet nye netværk, relationer og fællesskaber, som strækker sig ind i mange forskellige organisationer over hele byen. Og der er skabt nye, fælles arbejdsmetoder. Alt sammen forankret i et innovationsmiljø, der har aktivt medborgerskab som drivkraft. En måde at beskrive effekten af dette kunne være at lave en sammenligning med, hvor mange penge det koster at etablere og drive offentlige innovationsenheder som f.eks. MindLab og MidtLab. Dette initiativ giver mulighed for at skabe noget lignende på en anderledes og mere økonomisk måde ved i højere grad at mobilisere ressourcer i civilsamfundet. Innovationsmiljøet vokser op nedefra, der bygges relationer på tværs og mange mennesker får ejerskab til det. Hvad er den forventede økonomiske effekt af velfærdsløsningerne, der udvikles? En grundlæggende udfordring ved at arbejde med innovation er at vurdere den økonomiske effekt af løsninger, som endnu ikke er fundet på og udviklet. Målsætningen for initiativet er at udvikle 10 initiativer, hvoraf 5 bliver til prototyper. Hvis blot en af prototyperne viser sig at få luft under vingerne, kan den økonomiske effekt blive ganske betragtelig. Der er god evidens for, at vellykket social innovation har et stort økonomisk potentiale i kommunerne og har ført til besparelser på de offentlige budgetter, som er flere gange større end de midler, der er investeret. Medregnes de samlede samfundsgevinster på lang sigt, er den økonomiske værdi endda langt større. Et konkret initiativ under Sammen om Sundhed kommer fra studerende fra Aarhus Universitet. De vil skabe et projekt, hvor studerende fra de social- og sundhedsfaglige

7 uddannelser samarbejder om at hjælpe misbrugere, hjemløse, langtidsfattige og andre socialt udsatte med at finde vej ind i sundhedssystemet. Hvis en sådan idé bliver til en levedygtig løsning, kan den skabe stor social værdi for målgruppen, styrke de studerende i deres uddannelse og spare betydelige beløb på kommunens budget. Hvordan vil I dokumentere den økonomiske effekt? Innovationsmiljøets effekt dokumenteres ved at kortlægge kapacitet og netværk og dokumentere kendskab, relevans og oplevet værdiskabelse blandt interessenter på tværs af sektorer gennem bl.a. surveys. Effekterne på de velfærdsløsninger, der bliver udviklet, vil i praksis først kunne måles på et senere tidspunkt. I denne fase af initiativet skabes forudsætningerne for en direkte målbar økonomisk effekt, som opnås på længere sigt. Det er væsentligt at bemærke, at ansøgningen netop drejer sig om at tilvejebringe en tilstrækkelig kapacitet til at understøtte idéerne og personerne bag dem og tilføre viden og menneskelige ressourcer på en måde, så deres chancer for succes øges betragteligt. Hvilke risici er forbundet med initiativet?(fx økonomiske, organisatoriske) Den særlige risiko ved denne del af initiativet ligger i det forhold, at det ikke er muligt at kende resultatet på forhånd i en bottom-up proces, der bruger initiativ og ressourcer i civilsamfundet som drivkraft. Risici for denne del af initiativet er: At der udvikles færre initiativer og at færre videreudvikles til prototyper At det ikke lykkes at fastholde engagementet hos personerne bag idéerne At idéerne viser sig at være for vanskelige at gennemføre eller have ringe effekt 4. EVALUERING Hvordan evaluerer I initiativets evne til at skabe merværdi i forhold til en bedre, smartere eller mere effektiv opgaveløsning? Evalueringen af initiativet vil ske på samme måde som ved dokumentation af den økonomiske effekt. Innovationsmiljøets effekt dokumenteres ved at kortlægge kapacitet og netværk og

8 dokumentere kendskab, relevans og oplevet værdiskabelse blandt interessenter på tværs af sektorer gennem bl.a. surveys. Effekterne på de velfærdsløsninger, der bliver udviklet, vil i praksis først kunne måles på et senere tidspunkt. I denne fase af initiativet skabes forudsætningerne for en direkte målbar økonomisk effekt, som opnås på længere sigt. 5. LÆRING OG VIDENDELING Hvem vil have gavn af at kende til initiativet og dets resultater? Dette initiativ er relevant for en bred gruppe. Det er f.eks.: Medarbejdere og ledere indenfor de store serviceområder, herunder dem der i særlig grad arbejder med civilsamfundet og frivillighed tæt på borgere og brugere. Medlemmer af seniormentornetværk Frivillige foreninger og organisationer og de forskellige netværk, der eksisterer for dem. Interesserede borgere Store dele af den kommunale og regionale sundhedssektor CSR interesserede og socialøkonomiske virksomheder Hvordan vil I offentliggøre og formidle initiativet og dets resultater? Der søges etableret et systematisk samarbejde med et flere af de lokale medier om en løbende formidling af processen og de gode historier. Desuden formidles initiativet på kommunens hjemmeside, i relevante tværmagistratslige fora og netværk samt i de forskellige kommunikationsformer i forhold til civilsamfundet og de frivillige organisationer. Sager der Samler bruger sine egne kanaler f.eks. hjemmeside og sociale medier til kommunikation med civilsamfundet. Desuden kan nye sociale medier omkring frivillighed som f.eks. Tag Del indgå i formidling og videreudvikling af initiativet. 6. ØKONOMI Der søges om følgende beløb til følgende udgifter: Udgiftstype Beløb i kr. Lønudgifter - AAK-medarbejdere Lønudgifter - Eksterne-medarbejdere Materiale

9 Evt. andet Ansøgte midler i alt Hvilke(t) år skal de ansøgte midler bruges? Sæt kryds X Medsend udspecificeret budget for initiativet herunder evt. medfinansiering (er skrevet ind i dokumentet nedenfor) Sammen om Sundhed Ansøgning til Fælles Pulje Bilag 1 - Udspecificeret budget AAK medarbejdere Seniormentorer Eksterne medarbejdere Projektledere Grafiker og webmaster 5 seniormentorer, 4 timer om ugen i 26 uger. Timepris: 425 kr. 3 projektledere, 10 timer om ugen i 26 uger. Timepris: 425 kr. 1 grafiker og webmaster, 3 timer om ugen i 26 uger. Timepris: 425 kr kr kr kr. Andet Materialer Materialer til udviklingsarbejdet, kr. f.eks. papir, tryksager, workshops Lokaler Leje og drift af lokaler i 6 måneder kr. Total kr. Herudover finansierer borgmesterens afdeling kr. for fase 1.