Opsamling // Bilag til Orientering KLIMAKONFERENCE 5 TH NORDIC CONFERENCE ON CLIMATE ADAPTATION, NOCCA
|
|
- Rikke Hald
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Opsamling // Bilag til Orientering KLIMAKONFERENCE 5 TH NORDIC CONFERENCE ON CLIMATE ADAPTATION, NOCCA
2 SE OGSÅ:
3 FOKUS & FORMÅL DELTAGELSE I KLIMAKONFERENCEN Klimakonferencen i forhold til EU-Projekt Odense-modellen Klimakonferencens temaer understøtter EU-projektets (Odense-modellens) gennemgående formål. Projektets formål er at planlægge håndteringen af den stigende regnvandsmængde i Odense, så byens borgerne får mest mulig værdi for pengene. Der skal skabes muligheder for rekreative byrum med merværdi, der understøtter Odenses mål om at blive Danmarks Grønneste Storby. Samtidig understøtter projektet også planstrategiens mål om, at Odenses transformation bliver bæredygtigt, idet løsningerne i EU-projektet også har fokus på at reducere energiforbrug og CO2-udledning. Odenses rivende udvikling skal i denne henseende være langsigtet, så virksomheder, familier og investorer også fremadrettet har lyst til at investere og slå sig ned i Odense. TIDLIGERE VENSKABSBY Norrköping i Sverige er landets ottende største by med ca indbyggere. Norrköping er en by med betydelig industri og mange uddannelsesmuligheder, og med sin placering 160 km fra landets hovedstad samt med vandløbet Strömmen, der flyder gennem byen, minder Norrköbing om Odense på mange plan. For Odense var formålet med samarbejdet blandt andet at lade sig inspirere af udviklingen fra industriby til vidensby. Idet Odense og Nørkøbing har været venskabsbyer, blev delegationen inviteret til frokost med borgmesteren sammen med øvrige nordiske venskabsbyer.
4 FAKTA OG ØKONOMI DATO & VARIGHED Fra d. 22. okt. 25. okt DESTINATION: Norrköping UDGIFTER DELTAGERE: Carsten Emil Jespersen (OK) Boie Skov Frederiksen (OK) Brian Skov Nielsen, (Ø/Formand for det grønne råd, medlem af BKU) Uffe Linneberg Gangelhof (VCS) Transport: Hotel: Fortæring: 5.466,00 kr ,00 kr 1.979,00 kr INVITEREDE: Jane Jegind (V/Formand, BKU) Kristian Guldfeldt (C/Næstformand BKU) Brian Skov Nielsen, (Ø/Formand for det grønne råd, medlem af BKU) I alt: Pris Pr. Person: ,00 kr 4.397,50 kr
5 TIRSDAG D 23/ Projektmøder Frokost Åbningsoplæg: Klimatilpasning i Norden Vi får det til at ske sammen Præsentation af plakater PROGRAM ONSDAG D. 24/ Parallelle temaoplæg 1 1A: Politik, planlægning og implementering: kritiske bekymringer og tilgange til klimasikring af byområder. 1B: Fremtidens klima modeller - design og kommunikation 1C: Forretningsudvikling og klimatilpasning 1D: En nordisk kulturarv i rivende forandring 1E: Visualisering og spil kunsten at visualisere klimatilpasningen Frokost Parallelle temaoplæg 2 2A: Hvordan kan politikere støtte den nordiske klimatilpasning? 2B: Stigende vandniveauer i den nordiske region 2C: Borgernes rolle i klimatilpasningerne: Hvordan engagerer vi bedst borgerne i udviklingen af det bæredygtige, attraktive og CO2-neutrale samfund? 2D: Norden og verden 2E: Etisk klimatilpasning - den nordiske måde? Pause IPCC særberetning om den globale opvarmning på 1,5 C Plakatpræsentationer TORSDAG D. 25/ Parallelle temaoplæg 3 3A: Klimaændringer og infrastruktur 3B: Fremtidens mad i og fra de nordiske lande 3C: Fra tilpasning til transformation: Hvad hvis klimatilpasning ikke er nok? Specialoplæg 1: Deling og læring fra vellykkede (eller ikke!) lokale klimatilpasningshandlinger Specialoplæg 2: Oplev visualisering og interaktive spil Slut på Konferencen og frokost Projektmøder
6 KONFERENCEN DAG 1 Åbningsoplæg: Klimatilpasning i Norden Vi får det til at ske sammen For at overvinde de udfordringer, der opstår i Norden med et skiftende klima, skal alle dele af samfundet bidrage med deres ekspertise. Forebyggelse af klimaforandringer og klimatilpasning bliver kædet sammen, lige som i vores nuværende EU-projekt. Vi har fælles udfordringer i Norden, men vi har også en fælles stigende viden om klimaforandringerne og konsekvenserne i byerne. De fleste steder, er man enige om at der skal være en balance og der laves klimatilpasningsplaner og der skal formuleres strategier. Desværre er der overordnet en svag praksis på kommunalt niveau i de nordiske lande. Der er mange barrierer for klimatilpasning i praksis: Hvor er ansvaret, vertikal og tværgående koordination er svær, lovgivningen følger ikke med, der mangler midler og mål. Dertil kommer at politikerne ikke prioriterer klimaforandringerne højt, ligesom erhverv og private aktører kan have andre interesser. Fokus skal være på implementering af klimatilpasningstiltagene. Der er mange penge i EU fremadrettet til denne opgave, hvilket Odense Kommune bør være opmærksom på, så vi når lejligheden byder sig, kan være klar med en ansøgning der er dog hård konkurrence om midlerne.
7 KONFERENCEN DAG 2 1E: Visualisering og spil kunsten at visualisere klimatilpasningen Visualisering er et vigtigt virkemiddel, som kan understøtte kommunikation og komplekse handlinger og muligheder med klimatilpasning. Metoderne virker og er en kraftfuld måde at engagere interessenter på. 2A: Hvordan kan politikere støtte den nordiske klimatilpasning? Hvordan får vi politikerne til at tage ansvar? Vi er nødt til at stoppe med at omtale klimaforandringerne som en kamp der allerede er tabt. I stedet må der fokuseres på konkrete tiltag og projekter, der er politisk mulige. Det bliver desuden fremhævet blandt mange af konferencens deltagere, at en stor udfordring ligger i det tværfaglige samarbejde. IPCC særberetning om den globale opvarmning på 1,5 C Temperaturen er siden til steget gennemsnitlig 1,57 C i Danmark. I hele norden er stigningerne slået igennem. Såfremt klimaforandringerne holdes på det nuværende niveau, er den forventede stigning i Danmark ca. 4-5 C frem mod år Såfremt den nuværende kurs i forhold til med CO2-udledningerne fortsætter uændret, vil vi allerede ramme 1.5 C-scenariet i Denne markante udmelding, vil udfordre Odense meget. Derfor er markant handling påkrævet. Eftersom prognoserne er usikre, skal vi arbejde med fleksible løsninger vi skal overveje løsninger med kortere levetid og stor mulighed for at forøge/ændre størrelsen af løsningerne, når prognoserne er mere sikre. Klimaforandringerne skaber ekstreme vejrbegivenheder som sætter rekorder over hele Norden. I Sverige havde tørken skabt markant fokus på, hvordan man skal håndtere varmen. Det var tydeligt at man arbejde intenst med hedebølger i Stockholm og Helsinki særligt omkring kommunikation
8 KONFERENCEN DAG 3 3A: Klimaændringer og infrastruktur Göteborg og Norkøbing Kommune fremlægger deres planer for store infrastrukturændringer af blandt andet veje, jernbaner, diger og byudvikling. Herunder hvorledes placeringen eksempelvis veje og byggerier håndteres, økonomihåndtering samt kortlægning i forbindelse med udbyggelse af infrastruktur. Et eksempel er, hvorledes det kan undgås at en motorvej bliver en barriere i terrænet, samt hvordan den eksisterende udsatte by beskyttes. Uffe Gangelhof (VCS) står for et oplæg vedrørende Odenses strategier, planer og investeringer. Herunder Økonomi og EUprojektet. Spørgelysten blandt tilhørende er stor, og blandt andet chefstregen for byudvikling i Norkøbing er meget interesseret i vores EU-projekt, tilgangen til omstilling af forvaltningspraksis og det faktum, at det visuelle resultat af projekterne står mål med det skitserede (med henvisning til KlimaKlar Skibhus og Langelinieprojektet). Klimaforandringer og forebyggelsen heraf passer godt ind i FN verdensmål, som vi også arbejder på i Odense. Det passer stort set ind i alle de forskellige grupperinger og hvis byerne arbejder med disse mål, er det oplagt at se det i sammenhæng med klimatilpasningsindsatsen. Det er evident, at byerne først handler efter katastrofen er indtruffet. Rammes nabobyen, lærer man ikke af begivenheden. Udtrykket en bevillingsgivende hændelse, er desværre stadigvæk aktuelt. En hændelse giver et politisk vindue, hvor borgerne kalder på handling. Uheldigvis er det en lang proces, som der ikke er tid til hvis problemet skal løses på en holdbar facon. Der skal sikres en langsigtet strategi for klimatilpasning og nedbringelse af CO2. Dette bør alle arbejde på.
9 EU-projektet Odense-Modellen faciliterer en del af den omstilling der er nødvending i forhold til klimaforandringerne. Projektets succes har derfor en enorm strategisk vigtighed for Odense. Vi skal flytte vores fokus væk fra ufleksible løsninger som f.eks. kloakrørløsninger, der ikke løser problemerne med de store regnhændelser, men derimod øger risikoen for sundhedsskadelige oversvømmelser. Erfaringerne fra Danmark, Sverige, Norge, Finland, de baltiske lande samt Island er entydige: Den mest holdbare, klimavenlige og økonomiske model er mange de grønne og fleksible løsninger med f.eks. små bassiner, som bl.a. projekt Odense-modellen arbejder for. KONKLUSION Et yderligere opmærksomhedspunkt i udviklingen af Odense som storby er vigtigheden af at kunne håndtere de kommende ekstreme vejrtyper, hvad enten der er tale om ekstrem nedbør, varme, blæst eller andet voldsomt vejr.
www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune
www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns
Læs mereKlimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff
Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?
Læs mereRetningslinjerevision 2019 Klima
Retningslinjerevision 2019 Klima Indholdsfortegnelse Klima 3 Risiko for oversvømmelse og erosion 4 Sikring mod oversvømmelse og erosion 6 Afværgeforanstaltninger mod ekstremregn 8 Erosion og kystbeskyttelse
Læs mereKlimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan
Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?
Læs mereFremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune
Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige
Læs mereTillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.
Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold
Læs mereStrategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår?
Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Klima mig her og klima mig der - definitioner Hvad er forskellen på forebyggelse og tilpasning: Forebyggelse har til formål at tøjle klimaændringerne
Læs mereGRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning
GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN
Læs mereFREMGANG I FÆLLESSKAB
FREMGANG I FÆLLESSKAB Fremgang og fællesskab i en bæredygtig by med plads til både boliger og erhverv - Planstrategi 2019 - Herlev Kommune inviterer dig til at komme med ideer og forslag til den fysiske
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Klimaændringer har altid været en del af jordens naturlige udvikling, men nu er klimaændringer ikke længere udelukkende naturlige, men derimod i høj
Læs mereKLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach
KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som
Læs mereBliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening
Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe
Læs mereForslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning
Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet
Læs merePOLITIK FOR KLIMA OG ENERGI UDKAST
POLITIK POLITIK FOR KLIMA OG ENERGI indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler og prioriterer,
Læs mereKlimatilpasning. Borgerinddragelse. KTC Sjælland 15. juni 2012. Udviklingskonsulent Susanne Boesen Organisation og Kommunikation Kalundborg Kommune
KTC Sjælland 15. juni 2012 Klimatilpasning Borgerinddragelse Udviklingskonsulent Susanne Boesen Organisation og Kommunikation Kalundborg Kommune Side 1 Det vil jeg gerne fortælle Borgertopmøde i Kalundborg
Læs mereHotel H10 ITACA Av. Roma, 22 E-08015-Eixample-Sants Station-Barcelona T (34) 93 226 55 94 h10.itaca@h10hotels.com
KTC - Studietur Barcelona 25. 27. maj 2016 Hotel H10 ITACA Av. Roma, 22 E-08015-Eixample-Sants Station-Barcelona T (34) 93 226 55 94 h10.itaca@h10hotels.com Barcelona Barcelona opfattes i dag som en global
Læs mereKlimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima
Klimatilpasning, strategi og udfordringer KøbeKøbenhavn Kommunes klimaplan Kommunes klimatilpasning 6 mål for København: Energi fra kul til vind Transport fra biler til cykler og brint biler Bygninger
Læs mere-Vand i byer risikovurderinger
Oversvømmelse Hvorfra? Klimatilpasning -Vand i byer risikovurderinger v. 1 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 2 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 3 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 4 Vand og oversvømmelse Hvorfra?
Læs mereVedtaget af Byrådet den 22. december Klimastrategi
Vedtaget af Byrådet den 22. december 2009 Klimastrategi 2 Indledning Viborg Kommune ønsker at forstærke sin indsats for forbedring af klimaudviklingen. Klimaet er under forandring, blandt andet kendetegnet
Læs mereOversvømmelser og klimatilpasning i Danmark
Oversvømmelser og klimatilpasning i Danmark Ole Mark Forsknings- og Udviklingschef, DHI Hvorfor en ny klimatilpasningsstrategi? 1. Selvom verdenssamfundet i dag fastfrøs/stoppede dets udledning af drivhusgasser,
Læs mereMiddelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016
Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 November 2012 Indhold Indledning... 3 Strategi... 5 Fokusområder... 6 Processen... 8 Planlægningshierarki... 9 Vidensdeling... 10 Afslutning...
Læs mereKlimaets betydning for de kommunale veje
Klimaets betydning for de kommunale veje Ib Doktor Vej og Parkchef Fredericia Kommune Formand for Kommunal Teknisk Chefforenings faggruppe; Veje, trafik og trafiksikkerhed, VTT. Hvordan ser KTC på klimaudfordringerne
Læs mereKlima- og energipolitik
Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011
Læs mereHOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014
HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar
Læs mereKlimaforandringer. Dansk og europæisk perspektiv. fremtidens vigtige ressource. med fokus på vand. Danmarks Miljøundersøgelser
Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 117 Offentligt Klimaforandringer Dansk og europæisk perspektiv med fokus på vand fremtidens vigtige ressource Forskningschef Kurt Nielsen Danmarks Miljøundersøgelser
Læs mereNETVÆRKSMØDE BYUDVIKLING & MOBILITET DEN 3. MAJ 2018 INTROMØDE
NETVÆRKSMØDE BYUDVIKLING & MOBILITET DEN 3. MAJ 2018 INTROMØDE MN DAGENS PROGRAM Velkommen Hvem er vi? Formålet med netværket Fremtidens udfordringer Mulige temaer til diskussion Hvad får du ud af netværket
Læs mereMapMyClimate består af en stærk og kompetent gruppe partnere, der på flere niveauer kan tilbyde strategiske partnere og sponsorer værdi og viden.
SYNLIGGØR DIT KLIMA De globale klimaforandringer er nogle af vor tids største udfordringer. Indsatsen for at bekæmpe klimaændringer og finde nye miljøvenlige energiløsninger berører alle dele af samfundet
Læs mereStrategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.
Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige
Læs mereHandleplan for Klimatilpasning 2015-2017
Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Center for Miljø og Teknik August 2015 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Ballerups Kommunalbestyrelse godkendte i 2014 en Klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen
Læs mereKlima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd
Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima
Læs mereKlimatilpasning i byggeriet
Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,
Læs mereStrategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel
Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Prioritering af indsatsen Prioritering i skybrudsplanen 1. Høj Risiko 2. Enkle løsninger 3. Andre anlægsaktiviteter
Læs mereKlimatilpasning i Aarhus Kommune
Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi
Læs mereKlimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen
Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Stjernholm dagen 19. august 2009 Johnny Gybel jgy@orbicon.dk 4630 0340 Emner Klimaforandringer Oversvømmelser OrbiSpot risikokort Arbejdsproces Eksempel Spørgsmål
Læs mereTOMMERUP DEN BLÅ-GRØNNE LANDSBY MERVÆRDI GENNEM SAMARBEJDE. Katrine Juul Larsen Miljø og Natur
TOMMERUP DEN BLÅ-GRØNNE LANDSBY MERVÆRDI GENNEM SAMARBEJDE Katrine Juul Larsen Miljø og Natur Klimatilpasningsplan for Assens Kommune 2014 Hvad nu? Baggrunden for arbejdet med klimatilpasning i Tommerup
Læs mereDanskernes holdninger til klimaforandringerne
Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger
Læs mereKLIMATILPASNING FRA PLAN OG IDE TIL HANDLING OG VÆKST AALBORG D. 30. NOVEMBER 2015 GEVINSTEN VED AT KLIMATILPASSE DET ER FOR DYRT AT LADE STÅ TIL!
KLIMATILPASNING FRA PLAN OG IDE TIL HANDLING OG VÆKST AALBORG D. 30. NOVEMBER 2015 GEVINSTEN VED AT KLIMATILPASSE DET ER FOR DYRT AT LADE STÅ TIL! AF UFFE GANGELHOF, SWECO DANMARK 1 2015-12-01 Agenda Klimatilpasning
Læs mereForslag til kommuneplantillæg nr. 2 til Forslag til kommuneplan for Holbæk Kommune
Forslag til kommuneplantillæg nr. 2 til Forslag til kommuneplan 2013-25 for Holbæk Kommune - Retningslinjer og rammebestemmelser for Klimatilpasningsplan Forslaget behandles i byrådet den 18. december
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereGrøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling
Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i
Læs mereKlimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann
Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann Dagsorden Præsentation Klimaforandringer Orbispot risikokort Hvorledes kan udfordringen omkring håndtering
Læs mere17-09-2009. Findes klimaænderinger?
Kloakker og mere vand fra oven, fra neden og fra begge sider Findes klimaændringer? Hvad dimensionerer vi egentlig for? Hvorfor mere vand?! Hvornår skal vi tilpasse os? Hvilke muligheder har vi som samfund?
Læs mereBillund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan
Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:
Læs mereSynergier og trade-offs i vurdering af klimatiske forhold
Miljøvurderingsdag 2011 Synergier og trade-offs i vurdering af klimatiske forhold Anja Wejs, PhD stud. E-mail: wejs@plan.aau.dk Lov om Miljøvurdering, Bilag 1 vedr. 7 stk 2 Den sandsynlige væsentlige indvirkning
Læs mereBYERNE HAR POTENTIALET TIL AT ÆNDRE VERDEN
BYERNE HAR POTENTIALET TIL AT ÆNDRE VERDEN en artikel om Verdensmål 11 og status i Danmark Foto: Bjarke Ørsted Byer verden over, fra Mumbai til Sønderborg, smøger ærmerne op for at blive mere bæredygtige.
Læs mereSkovenes og skovbrugets bidrag til Danmarks klimaplan
Skovenes og skovbrugets bidrag til Danmarks klimaplan Skovkonference på Christiansborg 11. oktober 2018 Jakob Ellemann-Jensen: Vi skal passe på vores skove. De er gode for vores klode, og derfor skal vi
Læs mereForslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,
Læs mereStormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111
Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale
Læs mereklimatilpasningsområdet
Behovet for risikoledelse på klimatilpasningsområdet Specialkonsulent l Povl Frich Energistyrelsen Videncenter for Klimatilpasning Klima- og Energiministeriet Energistyrelsen Behovet for risikoledelse
Læs mereSAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG. Norske gæster den 22. juni 2017
SAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG Norske gæster den 22. juni 2017 Temadrøftelse i Kommunalbestyrelsen 28. september 2015 Indledende temadrøftelse om strategi for kommuneplanlægningen
Læs mereIndstilling. Forslag til Vand Vision 2100 for Århus Kommune. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 19.
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 19. november 2009 1. Resume Med denne indstilling præsenteres et forslag til Århus Kommunes vision om at kunne sikre rent og nok vand til
Læs mereNordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København
Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Projektleder Marc Jørgensen www.kk.dk Side 1 Side 2 / Side 3 / Side 4 / Udfordringen! > Hvilke processer er centrale for at indfri visionerne? > Hvordan
Læs mereKlimatilpasning og kommuneplanlægning
Klimatilpasning og kommuneplanlægning Oplæg Miljøcenter Roskilde d. 30. august 2011 Lykke Leonardsen Oversigt over oplæg Københavns Kommunes klimatilpasningplan - ultrakort Klimatilpasning i forhold til
Læs mereBYEN TIL VANDET FREMTIDENS RANDERS
BYEN TIL VANDET FREMTIDENS RANDERS Vand i Byer stormøde Klimatilpasning på tværs af forvaltninger 14. september 2016 Projektleder og byplanarkitekt Malene Lauge Nielsen, Randers Kommune BYEN MIDT I NATUREN
Læs mereHVAD BETYDER DEN GRØNNE OMSTILLING FOR DANMARK I 2050
HVAD BETYDER DEN OMSTILLING FOR DANMARK I 2050? DK2050 Dansk Arkitektur Center i partnerskab med Realdania og Kulturministeriet, Miljøministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet
Læs mereKlimatilpasning Vejle midtby Udfordringer og status
Klimatilpasning Vejle midtby Udfordringer og status Klimatilpasningsprojekter Vejle midtby Områder til forsinkelse af vand i Grejs Å systemet Klimatilpasningsprojekt i Østbykvarteret Symposium Dialog om
Læs mereStrategi for Frederiksberg Forsyning A/S
Strategi 2020 for Frederiksberg Forsyning A/S Forord 2 Omverdenen 3 Vores vision 4 Vores mission 5 Strategiske mål 6 Strategiske temaer 7 Strategi 2020 kunden er i centrum Det er vores ambition at levere
Læs mereStrategi behold regnvandet på egen grund! Plan og Projekt chef Kirsten Toft
Strategi behold regnvandet på egen grund! Plan og Projekt chef Kirsten Toft Regnvandshåndtering Opstat i 1990érne med at etabler store bassiner i midt byen. - før ordet Klima forandringer og kliamfaktorer
Læs mereKONFERENCE OM OFFENTLIGTPRIVAT PARTNERSKAB (OPP)
PROGR AM Retten i Svendborg er opført af et OPP-konsortium bestående af CASA, DEAS, PensionDanmark, PKA og Sampension. KONFERENCE OM OFFENTLIGTPRIVAT PARTNERSKAB (OPP) FEBRUAR 2019 VELKOMMEN BORUPS HØJSKOLE
Læs mereOdenses gode historie
Odenses gode historie Kursus Byens vand Odense 14-01-2010 v/susanne Gerdes Byplan, Odense Kommune Lidt forhistorie før 2 BG Nøden tvang os politisk workshop 2006 - Odense Kommune og Vandselskabet havde
Læs mereBÆREDYGTIGHEDS STRATEGI
BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI 2016-2019 BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI i Fredericia Kommune Fredericia vil være en bæredygtig by og kommune. Derfor har Fredericia Byråd vedtaget en strategi med rammer og mål for, hvordan
Læs mereKLIMAPÅVIRKNINGER BÆREDYGTIG HELHEDSORIENTERET VANDFORVALTNING I FREMTIDEN
KLIMAPÅVIRKNINGER BÆREDYGTIG HELHEDSORIENTERET VANDFORVALTNING I FREMTIDEN ATV Jord og Grundvand Helhedsorienteret vandforvaltning 28. November 2018 VANDKREDSLØBET Nedbør Nedbør Havet Havet Vand på terræn
Læs mereVejledning i anvendelse af udledningsscenarier
Vejledning i anvendelse af udledningsscenarier Titel: Vejledning i anvendelse af udledningsscenarier Udarbejdet af DMI i samarbejde med MST. September 2018. Vejledning i anvendelse af udledningsscenarier
Læs meregrundvandskort i Kolding
Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde
Læs mereKlima i praksis. Udviklingsforum om fysisk planlægning
Klima i praksis Udviklingsforum om fysisk planlægning Hvad er fysisk planlægning? Fysisk planlægning jf. planloven Planlovens formål Planloven skal sikre at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige
Læs mereSagsnr. Dokumentnr. Mark Pelle Noppen. (Det talte ord gælder) Økonomiforvaltningen
Økonomiforvaltningen 29-08-2017 Sagsnr. Dokumentnr. Mark Pelle Noppen (Det talte ord gælder) Overborgmesteren Tale til Anledning Sted Titel Overborgmesteren Første behandling af budgettet BR salen Budgettale
Læs mereBytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer
Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.
Læs merePlanlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel
Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle
Læs mereYann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut
Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet
Læs mereAMAGER ØST BYDEL. Dette er pixi-udgaven af Amager Øst Lokaludvalgs Bydelsplan Læs hele planen på aoelu.dk. Nordøstamager.
1 AMAGER ØST BYDEL Nordøstamager Prøvestenen Kløvermarken Amagerbro Kyststrækningen Sundbyøster Villakvartererne Dette er pixi-udgaven af Amager Øst Lokaludvalgs Bydelsplan 2017-2020. Læs hele planen på
Læs mereHOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen
HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen 1 Redegørelse... 2 1.1 Baggrund og forudsætninger... 2 1.1.1 Fremtidens klima... 2 1.1.2 Status på klimatilpasning frem
Læs mereUDVIKLINGSPOLITIK
UDVIKLINGSPOLITIK 2018-2021 3 FORORD INDHOLD FORORD Forord 3 Vision 4 Bæredygtighed og cirkulær kommune 5 Demokrati og borgerinddragelse 6 Erhvervslivets herunder turisterhvervets - vilkår 7 Helhedssyn
Læs mereKøbenhavn: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011
København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?
Læs mereKlimatilpasning i Københavns Kommune
Klimatilpasning i Københavns Kommune 1 KL - Teknik og Miljø - 3.11.2011 Centerchef Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen d. 25 august 2011 Identificerer
Læs mereFaktaark om trængselsudfordringen
trængselsudfordringen Trængselsudfordringer koster milliarder Figuren viser hvor mange timer, der samlet tabes på den enkelte kilometer pr. døgn i hovedstadsområdet. Trængslen omkring hovedstaden koster
Læs mereDen moderne bæredygtige by. Holger Bisgaard
Den moderne bæredygtige by Holger Bisgaard Det bypolitiske initiativ - tidsplan Debatfase Politikfase Handlingsfase Fase 1 Fase 2 Fase 3 Oktober 2009 Oktober 2010 Debatoplæg International konference Bypolitisk
Læs mereBYGGERIET 2035 EN FORESIGHT-ANALYSE FRI ÅRSMØDE /03/2018
BYGGERIET 2035 EN FORESIGHT-ANALYSE FRI ÅRSMØDE 01.03.2018 AGENDA 1. Formål og tilgang til analysen 2. Overordnede megatrends 3. Vigtige sikre drivkræfter 4. Vigtige usikre drivkræfter og mulige udfaldsrum
Læs mereStrategi for klima og grøn omstilling. Lemvig Kommune
Strategi for klima og grøn omstilling Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs merePlanstrategi Visionsseminar, 14. marts 2019 Dag 2
Planstrategi 2019 Visionsseminar, 14. marts 2019 Dag 2 Program Hvad er en planstrategi Planstrategien opstiller en strategi for den fremtidige udvikling af Rebild Kommune. Hvor vil kommunen gerne hen?
Læs mereTeknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Lokalplanlægning. Lise Pedersen, Enhedschef, Byplan Nord
Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Lokalplanlægning Lise Pedersen, Enhedschef, Byplan Nord Dagsorden Center for Byplanlægning Organisering og kerneopgaver Grundlaget for vores arbejde Politikker
Læs mereJeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker
Læs mereHvor har du senest set, eller kan huske et sted, der var påvirket af regn, hav eller kloakvand i Sønderborg Kommune?
Hvor har du senest set, eller kan huske et sted, der var påvirket af regn, hav eller kloakvand i Sønderborg Kommune? Adsbøl - august 2007 Adsbøl - august 2007 Sønderborg - januar 2012 Naldmose - juni 2010
Læs mereOrientering af BKU vedr. status for pilotprojekt Klimaklar Skibhus
Orientering af BKU vedr. status for pilotprojekt Klimaklar Skibhus By og Kulturforvaltningen og VandCenter Syd gennemfører i øjeblikket pilotprojektet Klimaklar Skibhus for et mindre område i Skibhus Kvarteret.
Læs mereHvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef
Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Der var engang i 1872 Storm surge flood of 13 November 1872 in Denmark In Rødby and
Læs mereAmager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft
Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt Projektleder Annette Egetoft Fakta om Amager Fælled Bykvarter Amager Fælled Bykvarter 2 Faser i projektet 3 Konklusion Vi kan
Læs mereByerne og det stigende havvand. Pilotprojekter ANSØGNINGSSKEMA
Byerne og det stigende havvand Pilotprojekter ANSØGNINGSSKEMA ANSØGNINGSSKEMA Ansøgning om støtte fra Byerne og det stigende havvand - Pilotprojekter, 1. ansøgningsrunde Vi skal have modtaget ansøgningsmaterialet
Læs mereVISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID
BYRÅDETS VISION 2030 VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID Vækst med vilje - vi skaber fremtiden og det gode liv sammen VISION 2030 I Faxe Kommune har
Læs mereKøbenhavn skal også være en del af den nordiske pavillon på MAPIC
København skal også være en del af den nordiske pavillon på MAPIC Vi ansøger Københavns Kommune om kr. 162.000 til deltagelse på MAPIC 2018 samt udvikling af markedsføring og PR materiale i samarbejde
Læs mereRambøll Lys. Iben Winther Orton fra Rambøll Lys Aalborg 2009-05-11
Rambøll Lys Iben Winther Orton fra Rambøll Lys Aalborg 2009-05-11 Rambøll Organisation Global virksomhed Byggeri og Design Industri og olie/gas Miljø og Natur Energi og klima Infrastruktur og transport
Læs mereFra varm luft til verdensmål. Anna Porse Nielsen, adm. direktør i Seismonaut
Fra varm luft til verdensmål Anna Porse Nielsen, adm. direktør i Seismonaut Seismonaut Vi ved noget om: Strategisk oplevelsesudvikling af kommuner, destinationer og virksomheder Turisme og oplevelsesøkonomi
Læs mereArbejdsark til By under vand
Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,
Læs mereMODEL 4: POTENTIALEVALIDERING
MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV
Læs merePLANSTRATEGI Seminar Fællesråd. 4. marts 2019
PLANSTRATEGI 2019 Seminar Fællesråd. 4. marts 2019 HVAD ER EN PLANSTRATEGI? Planlovens krav Planloven Inden udgangen af det andet år af en byrådsperiode skal Byrådet fremlægge sit forslag til Planstrategi
Læs mereBevar det grønne område ved Dalum Papir Til gavn og glæde for alle borgere i Odense! 15. maj 2018 Fra gadeforeninger i Dalum
Bevar det grønne område ved Dalum Papir Til gavn og glæde for alle borgere i Odense! 15. maj 2018 Fra gadeforeninger i Dalum Hvem er vi? Gadeforeningen Lindevej v/ Henrik Bjerregaard Gadeforeningen Jernbane
Læs mereAnsvarlig sagsbehandler
Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering
Læs mereKøbenhavn. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012
Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.
Læs mereResultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne
Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne 1. Intro Først en række afstemninger for at lære udstyret at kende. Dernæst en runde ved bordene, hvor I lærer
Læs mereI Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer
JANNIK NYROP CHEF FOR BYSTRATEGISK STAB I ODENSE KOMMUNE I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer Den grønne struktur trækkes fra det
Læs mereDrøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune
Drøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune Agenda 1. 2. 3. 4. 5. 6. Hvorfor strategisk energiplanlægning og hvorfor nu? FN s verdensmål Roadmap for strategisk energiplanlægning
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Stor vækst og brugen af fossile brændsler som kul, olie og naturgas til energiproduktion og transport betyder, at mængden af CO 2 i atmosfæren er steget
Læs mere