Bilag 1. Den kristne påskeberetning. Genfortalt i "Den røde tråd i Bibelen", Bibelselskabet Jesus rider ind i Jerusalem - (Palmesøndag)

Transkript

1 Bilag 1 Den kristne påskeberetning Genfortalt i "Den røde tråd i Bibelen", Bibelselskabet 2010 Jesus rider ind i Jerusalem - (Palmesøndag) Da Jesus og hans disciple havde rejst rundt i landet og fortalt om Gud i næsten tre år, rejste de til Jerusalem for at deltage i påskefesten. Hvert år til påske fejrede jøderne, at Gud i sin tid havde befriet sit folk fra slaveriet i Egypten. Da Jesus og hans følge nærmede sig Jerusalem, sendte Jesus to af disciplene i forvejen til byen Betania for at hente et æselføl, som han ville ride på ind i Jerusalem. Det gjorde de, og de fandt æslet præcis der, hvor Jesus havde sagt, det ville stå. Rygtet om, at Jesus var på vej til Jerusalem, var løbet i forvejen, og da Jesus kom ridende ned ad Oliebjerget, strømmede folk ham i møde for at hylde ham. Der blev lagt palmegrene på vejen, hvor han red, og folk råbte: "Gud velsigne kongen." "Nu kommer kong Davids rige!" "Hosianna, leve frelseren!" Kun de skriftkloge og farisæerne var betænkelige. De brød sig ikke om Jesus, og de var bange for, at al denne opmærksomhed, som Jesus fik, ville piske en stemning op. De havde nemlig hørt folk råbe, at Jesus var Messias, den nye konge og frelser, og det troede de bestemt ikke var sandt. Det fik dem til at overveje, hvordan de kunne rydde Jesus af vejen, og de kom frem til, at det ville være bedst, hvis han blev slået ihjel. Dagene i Jerusalem op til påskefesten - (mandag-onsdag) Jesus og hans disciple blev i Jerusalem i dagene op til selve påskefesten. Jesus underviste folk og fortalte dem om Gud. Mange var interesserede i at høre på ham, og han diskuterede også fortsat med de skriftkloge. Imens havde ypperstepræsten og hans mænd det problem, at de ikke turde slå Jesus ihjel under selve påskefesten - dels fordi det var fest, dels fordi for mange af dem, der var samlet til festen, troede på Jesus. Mens de sad og udtænkte deres planer, fik de besøg af Judas Iskariot, som var en af Jesus' disciple. Han kom for at give ypperstepræsten et tilbud. "Hvad vil I give mig for at forråde Jesus?" spurgte han. "Du kan få 30 sølvmønter," svarede de. Det var Judas godt tilfreds med. Derfor fik han pengene og lovede, at han til gengæld ville føre tempelvagterne hen til det sted, hvor Jesus overnattede, så de kunne tage ham til fange, uden at folk opdagede det. Når Judas gjorde sådan, var det fordi Satan fór i ham. Det første påskemåltid - (Skærtorsdag, Nadveren) Selve påskefesten begyndte om torsdagen med påskemåltidet, hvor man spiste lam, bitre urter og brød, der ikke var hævet til minde om flugten fra Egypten. Jesus spiste sammen med sine disciple. Pludselig løftede han hovedet og sagde: "Der er en af jer, der vil forråde mig. Jeg, Menneskesønnen, skal dø, sådan som der står i de gamle skrifter. Men stakkels ham, der forråder mig. Han kommer til at ønske, han aldrig var blevet født." Disciplene blev forvirrede over den mærkelige udmelding og spurgte alle sammen: "Det er vel ikke mig, du tænker på?" Jesus svarede: "Det er én af jer tolv, som spiser sammen med mig." Også Judas spurgte: "Det er vel ikke mig?" Jesus så på ham og svarede: "Du sagde det selv!" 1

2 Derefter tog Jesus et brød og velsignede det. Han brækkede det over og delte et stykke ud til hver af dem, mens han sagde: "Værsgo. Spis det, for det er min krop." Så tog han et bæger med vin og takkede Gud. Derefter lod han bægeret gå rundt, mens han sagde: "Drik alle sammen af det. Det er mit blod. Jeg skal slås ihjel for mange menneskers skyld, og med mit blod indstifter Gud en ny aftale med alle mennesker. Den gør det muligt at få tilgivelse for det, man har gjort forkert." Judas forråder Jesus med et kys - (Skærtorsdag, forræderiet og tilfangetagelsen) Efter måltidet gik Jesus og hans disciple ud til et sted, der hed Getsemane Have på Oliebjerget lige uden for Jerusalem. På vej derud sagde Jesus: "I vil alle sammen svigte mig. Men når jeg er stået op fra de døde, vil jeg gå i forvejen til Galilæa. Der skal vi mødes." "Svigte dig!" sagde Peter. "Ikke tale om. Det vil jeg aldrig gøre." "Hanen når ikke at gale to gange i nat, før du hele tre gange har sagt, at du ikke kender mig," svarede Jesus. "Så jo, du vil svigte mig." "Aldrig, " svarede Peter ophidset. "Jeg vil hellere dø sammen med dig end at svigte dig." Og det samme sagde de andre disciple. Da de nåede frem til Getsemane Have, sagde Jesus til disciplene: "Jeg er døden nær af sorg," og så bad han dem om at holde sig vågne, mens han gik lidt væk for at bede til Gud. Han faldt på knæ og sagde: "Far, du kan alt. Lad mig slippe for det, der skal ske. Men det er dig, der bestemmer, ikke mig." Derefter gik han tilbage til sine disciple, som var faldet i søvn. Ikke engang denne nat kunne disciplene holde sig vågne sammen med Jesus og bede sammen med ham. Tre gange bad Jesus til Gud, og tre gange faldt disciplene i søvn. Til sidst sagde Jesus: "Rejs jer op og lad os gå. Forræderen er allerede på vej, det er nu, jeg skal tages til fange og slås ihjel." Ikke længe efter kunne man høre raslen fra sværd og rustninger. Det var Judas, der kom med en gruppe tempelvagter, som skulle anholde Jesus. Judas gik direkte hen til Jesus og kyssede ham, så tempelvagterne tydeligt kunne se, hvem de skulle gribe fat i. Med det samme sprang Peter op for at forsvare Jesus, men han nåede kun at få hugget øret af en af ypperstepræstens folk, inden Jesus stoppede ham. "Det er meningen, at disse ting skal ske," sagde Jesus og fortsatte: "Det er forudsagt i Skrifterne." Og han lagde hånden på mandens øre, så det igen blev helet. Så flygtede alle disciplene og lod Jesus i stikken. Hos ypperstepræsten Derefter førte tempelvagterne Jesus til ypperstepræsten, Kaifas, hvor han blev afhørt, så de kunne finde noget at dømme ham for. På forhånd havde præsterne bestukket nogle folk til at vidne falsk mod Jesus, men deres forklaringer passede ikke sammen. Derfor kunne de ikke bruges til at få Jesus dømt. Selv var Jesus tavs under afhøringen, hvilket irriterede ypperstepræsten. Til sidst var ypperstepræsten så rasende, at han rejste sig og gik hen til Jesus og råbte ham ind i hovedet: "Har du da slet ikke selv noget at sige til dit forsvar?" Men Jesus forblev tavs, indtil Kaifas spurgte: "Er du Messias, Guds søn?" "Ja, det er jeg," svarede Jesus. Ypperstepræsten rev sin kappe i stykker, mens han råbte: "Hvad skal vi overhovedet med vidner? I kan selv høre, hvordan han håner Gud. Hvordan kan et menneske sige, at han er Guds søn? Hvad mener I?" "Han er skyldig og skal dø," svarede de alle sammen. Og nogle gav sig til at spytte på ham, mens andre slog ham med deres stokke. Jeg kender ham ikke Mens Jesus blev forhørt af ypperstepræsten, stod disciplen Peter udenfor i gården. En tjenestepige kom forbi og sagde: "Du var da også sammen med ham Jesus fra Galilæa!" "Jeg aner ikke, hvad du taler om," svarede Peter og gik ud til porten, men pigen blev ved. "Ham dér er én af dem," sagde hun til folk, 2

3 der stod ved porten. Igen sagde Peter, at han ikke vidste, hvad hun talte om, men lidt efter kom nogle andre hen til ham. "Ja, det er rigtigt. Du er også fra Galilæa." Så hidsede Peter sig op. "Jeg sværger på, at jeg ikke aner, hvad det er for en mand, I taler om!" I det samme galede hanen for anden gang, og Peter kom i tanke om, hvad Jesus havde sagt: "Allerede i nat, inden hanen når at gale to gange, har du tre gange sagt, at du ikke kender mig." Peter gav sig til at græde. Han havde svigtet Jesus af frygt for, at han skulle blive taget til fange ligesom Jesus. Jesus dømmes til døden - (Langfredag) Tidligt næste morgen sendte ypperstepræsten og de andre jødiske ledere Jesus hen til den romerske guvernør Pilatus, for at han skulle dømme ham til døden. "Han vildleder folk og opfordrer til, at man ikke betaler skat til kejseren, og så siger han om sig selv, at han er Messias, jødernes konge," sagde de til Pilatus. Da Pilatus spurgte Jesus, om det var rigtigt, og om han var jødernes konge, svarede han: "Du siger det selv, men mit rige hører ikke til den her verden. Hvis det gjorde, ville mine folk have kæmpet for, at jeg ikke blev udleveret til de jødiske ledere." "Men du er altså konge?" spurgte Pilatus. "Det er dig, der kalder mig konge," svarede Jesus. "Jeg blev født og kom til verden for at vise, hvad sandheden er," sagde Jesus. "Tja, hvad er sandheden?" spurgte Pilatus. Så gik han tilbage til de jødiske ledere og sagde, at han ikke kunne se, at Jesus var skyldig i noget. "Men I kan jo bare tage ham og dømme ham efter jeres egen lov," sagde Pilatus. Men det var de ikke interesserede i, for de havde ikke myndighed til at henrette nogen. Så sagde Pilatus: "Jeg plejer at løslade en dødsdømt fange i anledning af påskefesten. Hvem skal jeg løslade, Barabbas eller denne Jesus?" Barabbas var en oprører, som var fængslet for mord. Pilatus havde regnet med, at folket ville vælge at løslade Jesus, da han jo ikke havde gjort noget galt, mens alle frygtede Barabbas. Men han tog fejl, for de jødiske ledere havde ophidset folket mod Jesus, og nu råbte alle: "Løslad Barabbas! Korsfæst Jesus! Løslad Barabbas! Korsfæst Jesus!" Så det måtte Pilatus gøre. Men før han gjorde det, tog han et fad med vand og vaskede sine hænder, mens han sagde: "Jeg er uskyldig i mandens død. Det bliver jeres sag." Så overgav han Jesus til sine soldater, så han kunne blive pisket og korsfæstet. Judas forstod nu, at Jesus ville blive slået ihjel, og han fortrød, at han havde forrådt ham. Derfor gik han tilbage til præsterne med de 30 sølvmønter og sagde: "Jeg har gjort noget utilgiveligt. Jeg har forrådt en uskyldig mand." "Hvad kommer det os ved?" svarede de. Så smed Judas pengene ind i templet, forlod stedet og gik hen og hængte sig. Korsfæstelsen Soldaterne førte Jesus ind i guvernørboligen for at håne og spotte ham. Først tog de hans tøj af, og så gav de ham en rød kappe over skuldrene. Den skulle ligne en kongekappe. De flettede også en krone til ham af tornegrene, som skar ham i hovedbunden og ansigtet, da de pressede den ned over hans hoved. Det synes de var mægtig sjovt, og de dansede rundt om ham, spyttede på ham og slog ham i hovedet med kæppe, mens de råbte: "Vi hilser dig, du jødernes konge!" Derpå førte de ham ud til korsfæstelsespladsen uden for Jerusalems mure. Stedet blev kaldt Golgata, hvilket betyder Kraniepladsen. På vejen måtte Jesus selv slæbe på den ene stolpe til det kors, han skulle korsfæstes på. Mange mennesker fulgte med, og mange af dem græd. Da de nåede ud til pladsen, korsfæstede soldaterne Jesus sammen med to røvere. Jesus var helt rolig og sagde blot: "Gud, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør." 3

4 På toppen af det kors, Jesus hang på, havde Pilatus sat et skilt, hvor der stod: "Jødernes konge". Det brød de jødiske ledere sig ikke om, de ville have, at der skulle stå: "Han sagde: 'Jeg er jødernes konge'." Men Pilatus svarede: "Hvad jeg skrev, det skrev jeg." Folk, der gik forbi, hånede Jesus og sagde: "Hvis du er Guds søn, så befri dig selv og stig ned fra korset." Også de ledende præster, soldaterne og de to korsfæstede røvere gjorde nar ad Jesus, fordi han havde påstået, at han var frelseren, Messias, men nu ikke engang kunne redde sig selv. "Han stoler på Gud. Lad nu Gud komme og befri ham, hvis altså Gud vil vide af ham! Han tror jo, han er Guds søn," sagde de med et hånligt grin. Jesus dør Da den sjette time kom efter korsfæstelsen, sænkede mørket sig pludselig som et sort uvejr over hele landet, selvom det var midt på dagen. Tre timer senere råbte Jesus pludselig med høj stemme: "Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?" Det var ikke alle, der forstod hvad han råbte. Men nogle løb hen for at dyppe en svamp i noget eddike og satte den på en lang stang, så Jesus kunne få noget at drikke. Da Jesus havde fået vædet sine læber, råbte han: "Fader, jeg overgiver mig i dine hænder." Og så døde han. I det samme revnede det forhæng, som skærmede for det allerhelligste rum i templet. Da en officer, der stod lige over for korset, så, hvordan Jesus døde, udbrød han; "Den mand var virkelig Guds søn." Jøderne ville ikke have, at de korsfæstede skulle hænge på korset, mens det var sabbat. Derfor ville de sikre sig, at Jesus var helt død - og hvis ikke han var, skulle soldaterne knuse hans knogler, så han døde hurtigere. Det gav Pilatus lov til, og soldaterne stak et spyd ind i siden på Jesus, så blodet flød ud, men Jesus rørte sig ikke. Han var død. Bagefter fik Jesus' venner lov til at tage liget ned. De svøbte den døde i et lagen og lagde ham i en grav, der var hugget ud i klippevæggen. Her kunne Jesus hvile i fred, og der blev sat en stor sten for åbningen til hulen. Alt dette skete om fredagen, lige inden sabbatten begyndte. Opstandelsen - (Påskedag) Tidligt søndag morgen, ugens første dag, gik tre af de kvinder, der havde fulgtes med Jesus, ud til graven for at gøre liget i stand med duftende olier. Det var Maria Magdalene, Salome og Maria, som var mor til Jakob. De talte om, hvordan de skulle få den store sten skubbet væk fra indgangen til graven, men da de kom derud, så de, at stenen allerede var blevet rullet væk. De gik ind i graven, men Jesus' lig var der ikke. Graven var tom. De vidste ikke, hvad de skulle tro, men pludselig stod der to mænd i lysende tøj ved siden af dem. De tre kvinder blev bange, men mændene sagde til dem: "I skal ikke være bange. I leder efter Jesus fra Nazaret, der er blevet korsfæstet. Men hvorfor leder I efter den levende blandt de døde? Han er ikke her, han er stået op fra de døde. Skynd jer tilbage og sig til hans disciple, at Jesus er taget i forvejen til Galilæa. Der skal I møde ham, sådan som han har sagt til jer." De tre kvinder var ude af sig selv og flygtede rædselsslagne fra stedet tilbage til byen. De fortalte disciplene, at Jesus var stået op fra de døde, men ingen troede rigtig på dem. Alligevel rejste Peter sig og løb ud til graven for at se, at graven var tom. Kun ligklæderne lå derinde, og dybt forundret gik han hjem. 4

5 5