Lone Mikkelsen fuldmægtig

Transkript

1 X Henvendelse vedrørende betaling af renovationsgebyr Du har anmodet Statsforvaltningen Nordjylland om at tage stilling til, om det er lovligt, at den kommunale myndighed i Vesthimmerland har opkrævet renovationsgebyr for firmaet X, idet virksomheden ikke producerer affald. STATSFORVALTNINGEN NORDJYLLAND AALBORGHUS SLOT SLOTSPLADSEN AALBORG Kortfattet gengivelse af statsforvaltningens udtalelse Statsforvaltningen udtaler, at Vesthimmerland kommunalbestyrelse ikke har taget stilling til, om virksomheden X kan fritages for affaldsgebyr i medfør af affaldsbekendtgørelsens 60. Statsforvaltningen skal derfor anmode kommunalbestyrelsen om at oplyse, hvad de agter at foretage i sagen. Vedlagt følger en sagsfremstilling samt en nærmere redegørelse for udtalelsen. JOURNAL NR.: SAGSBEHANDLER: LMINO DIREKTE TELEFON: TELEFON: TELEFAX: GIRO: EAN- NR SE- NR [email protected] Åbningstider: Mandag- onsdag Med venlig hilsen Statsforvaltningen Nordjylland Torsdag Fredag Anette Ravnholt kontorchef Lone Mikkelsen fuldmægtig

2 Sagsfremstilling Det fremgår af sagen, at du ved brev af 19. februar 2009 har skrevet således til den kommunale myndighed i Vesthimmerland: Vedrørende affaldsgebyr Jeg har tidligere protesteret imod, at jeg som indehaver af et étmandsforlag, X, skal betale dobbeltgebyr for affald, idet jeg har henvist til, at jeg ikke har andet affald end den almindelige husholdning. Jeg skriver som forfatter indlæg på min computer til aviser og tidsskrifter, der sendes elektronisk til modtagerne. Desuden udgiver jeg indimellem en bog, hvor manuskriptet elektronisk tilgår et trykkeri, der så foretager sig det fornødne i forbindelse med udgivelsen. Det giver af gode grunde ikke noget affald eller forurening her i huset. Over for denne indvending har kommunen meddelt, at Vesthimmerlands Kommune pålægger gebyr for farligt affald til samtlige firmaer, der er momsregistreret. Imidlertid er det nu kommet mig til kundskab, at en kommune kun må opkræve et affaldsgebyr, hvis en virksomhed rent faktisk producerer affald. Det er som tilkendegivet netop ikke tilfældet. Vedlagt er en artikel fra Fredericia Dagblad, hvor et par jurister afklarer problemet. Jeg går hermed ud fra, at kommunen frafalder gebyret for farlig affald og udjævner det indbetalte beløb. Ved brev af 20. april 2009 har den kommunale myndighed imødekommet anmodningen og har i den forbindelse blandt andet anført: Afgørelse Forvaltningen har besluttet at efterkomme Deres anmodning. Fritagelsen for betaling af gebyret for farligt affald gælder med tilbagevirkende kraft, sådan at allerede betalte gebyrer for perioden refunderes. Begrundelse Vesthimmerlands Kommune opkræver gebyr for farligt affald på ejendomme, der huser virksomheder, der potentielt kan og ikke nødvendigvis regelmæssigt rent faktisk frembringer farligt affald. På baggrund af oplysningerne i det centrale virksomhedsregister om Deres virksomheds branchetilknytning samt oplysningerne i Deres brev om produktionsforholdene, har vi vurderet, at virksomheden ikke falder ind SIDE 2

3 under de kategorier af virksomheder, der potentielt frembringer farligt affald.. Ved brev af 24. april 2009 har du blandt andet anført: Jeg har den og anmodet om fritagelse for betaling af Genbrugsplads Erhverv og Gebyr for farligt affald i forbindelse med mit forlag X, idet forlagsvirksomheden kun opererer med elektroniske meddelelser. I anden omgang fik jeg medhold i klagen, : Forvaltningen har besluttet at efterkomme Deres anmodning. Imidlertid blev der kun foretaget fradrag for gebyret for farlig affald, som andrager et ret ubetydeligt beløb. Således foretog jeg en opringning til Vesthimmerlands Kommune den , hvor jeg gjorde dig opmærksom på problemet. Hele sagen handler om Genbrugsplads for erhverv og gebyret for farlig affald. Jeg har altså betalt for meget i forbrugsafgifter jf. kendelsen, hvorfor jeg anmoder om at få beløbet rettet.. Den kommunale myndighed i Vesthimmerland har ved brev af 24. august 2009 besvaret din henvendelse således: Afgørelsen i mit brev af 20. april 2009 er rigtigt nok en efterkommelse af Deres anmodning om afgiftsfritagelse. Fritagelsen omfatter som beskrevet imidlertid kun gebyret for farligt affald (og ikke gebyret vedr. genbrugsplads erhverv). Godtgørelsen på de 366,50 kr. + moms i á conto opkrævningen pr. september 2009 er derfor korrekt i henhold til afgørelsen. Med hensyn til gebyret vedr. genbrugsplads erhverv må vi fastholde vores afgørelse i brev af 23. juli 2007, hvorefter virksomheden X udløser betalingspligt til ordningen. I det tilfælde reglerne på området ændres, vil betalingspligten naturligvis blive taget op til revurdering. Ved brev af 3. september 2009 har du anmodet statsforvaltningen om at tage stilling til, hvorvidt den kommunale myndighed i Vesthimmerland har handlet ulovligt ved opkrævning af gebyr for genbrugsplads erhverv, da driften af din virksomhed ikke medfører affaldsprodukter. Den kommunale myndighed i Vesthimmerlands Kommune har ved brev af 23. december 2009 oplyst: På baggrund af den indkomne klage fra Y, vil vi i det følgende redegøre for tilblivelsen af og hjemlen bag ord- SIDE 3

4 ningen med virksomheders adgang til benyttelse af kommunens genbrugspladser og den tilknyttede gebyropkrævning. Ordningen, der har hjemmel i bekendtgørelse om affald af , er oprindeligt etableret under affaldsselskabet Renovest I/S, hvor interessenterne ved etableringen var Brovst Kommune (nu del af Jammerbugt Kommune), Støvring Kommune (nu del af Rebild Kommune), Nibe Kommune (nu del af Aalborg Kommune), samt Farsø, Løgstør, Aalestrup og Aars kommuner, der nu alle er en del af Vesthimmerlands Kommune. Renovest I/S er etableret med hjemmel i den kommunale styrelseslov 60. Ordningen tager konkret tilblivelse i.f.m. Renovest I/S bestyrelsesmøde d , hvor det besluttes at arbejde videre med forslag til en ordning og en gebyrmodel med opkrævning hos alle momsregistrerede virksomheder, jf. bilag 1 (pkt. 22/2004 og 23/2004). På bestyrelsesmødet d behandles sagen igen, jf. bilag 2 a), hvor ordningen anbefales over for interessentkommunerne. I notat til sagen (bilag 2 c) gøres med hensyn til betaling opmærksom på, at det er selve retten til at benytte ordningen, der betales for. Sidst i notatet er henvist til en afgørelse i Østre Landsret (Kavo-sagen), hvor Jernløse Kommune får medhold i at kunne påligne samtlige virksomheder et ensartet gebyr for anvendelse af kommunens genbrugsplads, idet dommen fastslår, at det er uden betydning om virksomhederne reelt benytter kommunens genbrugsplads. Efter høring i interessentkommunerne besluttede Renovests bestyrelse d at igangsætte ordningen i 6 kommuner, idet Farsø Kommune ikke ønskede at deltage, jf. bilag 3 a). Farsø Kommune beslutter dog senere at ville deltage alligevel, hvilket sker med virkning fra På samme møde (pkt. 55/2004) godkendtes oplæg til brancher, der bør fritages for betaling af gebyr til genbrugspladserne, jf. bilag 3 b). På bestyrelsesmødet d , jf. bilag 4 a), godkendtes bl.a. revideret regulativ for erhvervsaffald fremsendt til endelig godkendelse i kommunerne. Uddrag af regulativ for erhvervsaffald er vedlagt som bilag 4 b) side 1-4. Heraf fremgår bl.a. reglerne for virksomheders brug af genbrugspladserne samt bestemmelser omkring gebyrer. Det aktuelt gældende regulativ for erhvervsaffald kan findes i sin fulde udstrækning på under Virksomheder Genbrugspladser Regler. SIDE 4

5 Som orienteringspunkt blev principper for gebyrpåligning i kommunerne taget til efterretning. Principperne fremgår af bilag 4 c) side 1-2; vedr. genbrugsplads pålignes 1 gebyr pr. erhverv, dog med fritagelse af enkelte brancher. Byrådene i interessentkommunerne har efterfølgende hvert år fastsat og godkendt takst gældende for virksomheders benyttelse af genbrugspladser. Med denne redegørelse håber vi hermed at have dokumenteret lovligheden af kommunernes opkrævning af gebyr for virksomheders adgang til benyttelse af kommunens genbrugspladser, herunder specielt, at gebyret må opkræves uafhængigt af den enkelte virksomheds faktiske benyttelse af genbrugspladserne. Af vedlagte bilag 3 b om Oplæg til fritagelse af virksomheder fremgår en række konkrete erhverv og foreninger, der er fritaget for benyttelsespligten. Af Regulativ for erhvervsaffald i Renovest I/S interessentkommuner af 1. april 2006 fremgår af pkt. 4.1 Benyttelsespligt: 4.1. Enhver virksomhed som ved sit virke frembringer, importerer eller eksporterer affald, der er omfattet af dette regulativ, er forpligtiget til at følge regulativets bestemmelser. Af regulativets Bilag B fremgår hvilke typer af erhvervsaffald, der er omfattet af regulativet. Ved brev af 14. februar 2010 har du fremsendt supplerende bemærkninger til sagen. Det fremgår heraf blandt andet: Jeg har modtaget en skrivelse med bilag fra Vesthimmerlands Kommune, der har afvist min protest mod betaling af renovationsgebyrer for Forlaget X. Og det til trods for, at kommunen har erkendt, at firmaet ikke forurener. Jeg kan af gode grunde ikke benytte genbrugsplads erhverv, da firmaet hverken opererer med affald endsige farlig affald. Men det er uden betydning hævder kommunen. Diverse bestyrelser har nemlig vedtaget, at et firma under alle omstændigheder skal betale. Bevares kommunen kan dispensere i særlige tilfælde, men åbenbart ikke i min sag. Hvad er det for typer af firmaet? Og hvordan adskiller de sig fra mit?. SIDE 5

6 Den kommunale myndighed i Vesthimmerland har ved brev af 30. juni 2010 oplyst, at der ikke er foretaget en konkret vurdering af firmaet X s behov for at benytte genbrugspladsordningen. Myndigheden oplyser videre, at generelt er virksomhedernes behov ikke vurderet konkret, idet gebyret netop dækker muligheden for at benytte ordningen. Ved brev af 14. juli 2010 har du anført således: Som jeg flere gange har fremhævet, har jeg som forlægger end ikke mulighed for at frembringe erhvervsaffald, da jeg i erhvervsmæssig forstand udelukkende skriver manuskripter på computeren og sender dem derfra til en given modtager. Jeg udgiver kun egne manuskripter. Se evt. min hjemmeside. Det har kommunen erkendt. Alligevel er opkrævningen af et særlig gebyr for farligt affald fra forlagets side fortsat. Så vidt jeg begriber kommunens svar til Statsforvaltningen Nordjylland af , så kan kommunen i tvivlstilfælde pålægge virksomheden en ekstra betaling for brug af genbrugspladsen. Dog er der ikke foretaget en konkret vurdering af forlagets behov for at benytte genbrugspladsen i udvidet form. En sådan vurdering vil forekomme kærkomment for mig. Kommunen kan selvsagt ikke påvise et særligt behov, når virksomheden slet ikke efterlader affald overhovedet.. Nærmere redegørelse for udtalelsen Statsforvaltningen skal indledningsvist oplyse, at det tilsyn, som udøves af statsforvaltningen i henhold til den kommunale styrelseslovs 47, stk. 1, er et retligt tilsyn. Statsforvaltningen fører således tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, herunder kommunale forskrifter, der er udstedt i medfør af denne lovgivning, jf. lov om kommunernes styrelse 48, stk. 1. Statsforvaltningen er ikke noget klageorgan, og statsforvaltningen beslutter selv, om der er tilstrækkelig grundlag for at rejse en tilsynssag, jf. lov om kommunernes styrelse 48 a. Af 45, stk. 1 i lov om miljøbeskyttelse (lovbekendtgørelse nr af senest ændret ved lov nr. 513 af ) fremgår det, at kommunalbestyrelsen som udgangspunkt forestår håndteringen af affald. SIDE 6

7 Med hjemmel i blandt andet miljøbeskyttelsesloven 45, stk. 2 har Miljøministeriet i bekendtgørelse nr. 48 af (affaldsbekendtgørelsen) fastsat regler om en kommunalbestyrelses pligt til at forestå indsamling og bortskaffelse af affald samt borgernes, grundejernes og virksomhedernes pligt til at benytte anviste bortskaffelsesmuligheder eller affaldsordninger. Af affaldsregulativ for erhvervsaffald af 1. april 2006 fremgår af pkt. 4.1 om benyttelsespligt: 4.1. Enhver virksomhed som ved sit virke frembringer, importerer eller eksporterer affald, der er omfattet af dette regulativ, er forpligtiget til at følge regulativets bestemmelser. Af regulativets pkt om dispensation fremgår: Kommunen kan inden for lovgivningen dispensere fra bestemmelserne i dette regulativ. Ansøgning om dispensation sendes til kommunen. Hjemlen til at opkræve gebyr for affaldsbortskaffelse findes i miljøbeskyttelseslovens 48, der har følgende ordlyd: 48. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte gebyrer til dækning af udgifter, herunder udgifter efter stk. 8, til 1) planlægning, etablering, drift og administration af affaldsordninger, jf. dog 50 a, 2).. Stk Stk. 3. Der skal fastsættes særskilt gebyr for hver affaldsordning baseret på de udgifter, som er opgjort i kommunalbestyrelsens regnskab. Kommunalbestyrelsen skal på anmodning udlevere oplysninger om beregningen af gebyret for hver ordning. Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler om principper for fastsættelse og opkrævning af gebyrer, herunder regler om fritagelse og dokumentation for gebyrets sammensætning. Stk. 5. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Stk. 6. Gebyrer efter stk. 1 skal, for så vidt angår husholdninger, opkræves hos den, der har tinglyst adkomst SIDE 7

8 på ejendommen. Beløbene har samme fortrinsret i ejendommen som offentlige skatter og afgifter. Stk. 7. Gebyrer efter stk. 1 skal, for så vidt angår virksomheder, opkræves hos den i CVR-registeret registrerede ejer af virksomheden. Stk. 8.. Stk. 9.. Miljøbeskyttelseslovens 48, stk. 1 nr. 1 må læses i sammenhæng med affaldsbekendtgørelsens 41, hvor det fremgår, at alle virksomheder er forpligtet til at benytte ordningen, som foreskrevet i affaldsregulativet. Det følger heraf, at alle virksomheder (og private) i en kommune er forpligtet til at betale gebyr for den kommunale affaldsordning i det omfang en sådan måtte være etableret for dem. Det afgørende for betalingsforpligtelsen er ikke, om en virksomhed benytter et tilbud om bortskaffelse af renovation, men at ydelsen er til rådighed for borgeren. Der kan i denne forbindelse henvises til U Ø og Miljøretten bind 3, redigeret af Else Margrethe Basse, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2001 side 160. Det forhold, at virksomheden ikke (fuldt ud) udnytter tilbuddet, betyder således ikke, at man har betalt for en ydelse, man ikke har modtaget, idet ydelsen (muligheden for bortskaffelse) under alle omstændigheder var til rådighed for virksomheden. Affaldsbekendtgørelsens 59 og 60 har følgende ordlyd: 59. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og opkræve et gebyr hos alle virksomheder i kommunen til dækning af kommunens omkostninger til administration af indsamlings- og anvisningsordninger for virksomheder, konkrete anvisninger om håndtering af affald fra virksomheder, samt planlægning, jf. dog 60. Den samlede gebyrindtægt skal dække den del af kommunens omkostninger, der vedrører virksomheder. Gebyret skal fastsættes som et gennemsnitsgebyr for alle virksomheder. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og opkræve et gebyr for indsamlingsordninger for dagrenovationslignende affald hos alle virksomheder i kommunen, som er omfattet af ordningen. Gebyret skal fastsættes på baggrund af den service, der med ordningen stilles til rådighed for virksomheden, defineret ved enten vægten af det affald, der hentes, beholdervolumen, tømningsfre- SIDE 8

9 kvens eller en kombination af disse kriterier. Der kan suppleres med yderligere kriterier, der afspejler den enkelte virksomheds belastning af ordningen. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og opkræve et gebyr for indsamlingsordninger for forbrændings- og deponeringsegnet farligt affald hos alle virksomheder i kommunen, som er omfattet af ordningen. Gebyret skal fastsættes som et gennemsnitsgebyr. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og opkræve et gebyr for virksomheders adgang til at aflevere affald på genbrugspladser. Gebyret skal differentieres efter følgende fordelingsnøgle samt det antal virksomheder, som findes i kategori 1-4 i kommunen: 1) Øvrige virksomheder: ½ 2) Håndværkere og anlægsgartnere (0-1 ansatte): 4 3) Håndværkere og anlægsgartnere (2-10 ansatte): 6 4) Håndværkere og anlægsgartnere (over 10 ansatte): 8 Kommunalbestyrelsen skal ved sin fastsættelse af gebyret, for så vidt angår virksomheder omfattet af nr. 2-4, lægge branchekoder opført i bilag 11 til grund for, hvilken kategori virksomhederne er omfattet af, jf. dog 60. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og opkræve et gebyr for adgang til at aflevere affald på genbrugspladser for udenlandske virksomheder uden fast adresse i Danmark. Gebyret skal differentieres og skal opkræves direkte hos virksomheden. Stk. 6. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og opkræve et gebyr for hver indsamlingsordning, som etableres i kommunen, som ikke er omfattet af stk Gebyret skal i det kommunale budget- og regnskabssystem konteres på kontoen "øvrige ordninger og anlæg", som kommunalbestyrelsen skal oprette en underkonto til. 60. Kommunalbestyrelsen må ikke opkræve gebyr hos virksomheder, hvor virksomhedens branchekode fremgår af bilag 7, og hvor virksomheden på p-nummer adressen har 0-1 ansatte. Kommunalbestyrelsen kan dog opkræve gebyr hos virksomhederne, hvis de anvender en eller flere indsamlingsordninger i kommunen. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen må ikke opkræve gebyr hos virksomheder, hvor virksomhedens virksomhedsform fremgår af bilag 8, punkt 1, og hvor virksomheden på p- nummer adressen har 0 ansatte eller bilag 8, punkt 2, uanset antallet af ansatte i virksomheden. Kommunalbestyrelsen kan dog opkræve gebyr hos virksomhederne, SIDE 9

10 styrelsen kan dog opkræve gebyr hos virksomhederne, hvis de anvender en eller flere indsamlingsordninger i kommunen. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen må ikke opkræve gebyr hos virksomheder, som overfor kommunen dokumenterer, at de har en årlig omsætning under kr. Omsætningen opgøres for det indkomstår, som ligger to år før gebyråret. Kommunalbestyrelsen kan undtage alle virksomheder med en årlig omsætning under kr. og selv indhente oplysninger om omsætningen for disse virksomheder. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal fritage virksomheder, der kan dokumentere, at virksomheden selv forestår håndteringen af alt sit affald til nyttiggørelse, fra at betale gebyr efter 59, stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan dog opkræve gebyr hos virksomhederne, hvis de anvender en eller flere indsamlingsordninger i kommunen. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan fritage virksomheder fra et eller flere af gebyrerne efter 59, stk. 1-4 og 6, hvis kommunalbestyrelsen kan lægge til grund, at virksomheden ikke har en egentlig affaldsproduktion. Af affaldsbekendtgørelsens 60, stk. 1-4 fremgår det, at virksomheder under visse betingelser skal fritages for affaldsgebyr. Efter stk. 5 kan en virksomhed fritages, såfremt den ikke producerer affald. Affaldsbekendtgørelsens 60 tager sigte på at undgå, at virksomheder uden nævneværdig affaldsproduktion skal betale affaldsgebyr. Statsforvaltningen skal nærmere bemærke omkring 60, stk. 5, at kommunalbestyrelsen skal træffe en afgørelse på baggrund af en konkret vurdering, når en virksomhed ansøger om fritagelse for betaling af affaldsgebyr begrundet i, at virksomheden ikke producerer affald. Det beror således på kommunalbestyrelsens skøn, om der skal ske fritagelse for betaling af gebyr, men kommunalbestyrelsen er som udgangspunkt ikke forpligtet til at fritage nogen virksomheder efter bestemmelsen. Når kommunalbestyrelsen udøver dette skøn, gælder de almindelige forvaltningsretlige principper, hvilket indebærer, at der ikke må tages uvedkommende hensyn ved vurderingen og at lighedsgrundsætningen begrænser kommunalbestyrelsens frihed. Under henvisning til at kommunalbestyrelsen ikke har taget stilling til, om virksomheden X er omfattet af stk. 1-4 SIDE 10

11 og dermed skal fritages for affaldsgebyr eller kan fritages i medfør af stk. 5, skal statsforvaltningen derfor anmode kommunalbestyrelsen om at oplyse, hvad kommunalbestyrelsen agter at foretage sig i sagen. SIDE 11