Randulf Af Rie Borre, Læsekonsulent i Dit Læsekompagni og læsevejleder i Hvidovre Kommune

Transkript

1 FORLAG Undervisningsforløb til klasse Randulf Af Rie Borre, Læsekonsulent i Dit Læsekompagni og læsevejleder i Hvidovre Kommune Til læreren Randulf er den ene af de to første udgivelser i en ny serie af bøger fra Dansklærerforeningen Forlag, hvor fiktion og fakta forenes. Bogen er skrevet af Ellen Holmboe, og den består af to dele: en fortælling og en faktadel, og hvor fortællingen formidler en god læseoplevelse, der vækker nysgerrighed og undren, giver faktadelen mulighed for et uddybende indblik i og viden om de fakta, fortællingen er bygget op om. Man kan vælge to indgange til arbejdet med Randulf. Alt efter den sammenhæng, som bogen indgår i, kan man vælge fiktionsdelen først eller faktadelen først. Det ene udgangspunkt kan være fortællingen fiktionsdelen. Den spændende historie læses og bearbejdes og giver motivation for faktadelen. Det andet udgangspunkt kan være faktadelen, der lægger op til et fagfagligt arbejde med undersøgende aktiviteter. Det vil give en god baggrund for arbejdet med fiktionsdelen. Et samarbejde med faget historie er oplagt. Bogen er velegnet til såvel selvstændig læsning som læsning i fællesskab. DANSKLÆRERFORENINGENS HUS A/S CVR RATHSACKSVEJ FREDERIKSBERG C FORLAG@DANSKLF.DK TLF.:

2 Side 2 af 12 Didaktiske overvejelser Hovedvægten i undervisningsforslagene til Randulfs fiktions- og faktadel, er lagt på, hvordan læse- og skrivesvage elever kan blive aktive deltagere i klassens undervisning og dermed inkluderet. I den fiktive del af bogen er afsættet for undervisningsforslagene tilrettelagt ud fra en læsestrategi, der bygger på, at al læsning er inddelt i en før-under-efterlæsningsfase. Denne strategi er et anvendeligt redskab i al tekstlæsning, og i Randulf arbejder eleverne med strategien på en måde, så de tilegner sig læsestrategien med afsæt i et konkret arbejde med en skønlitterær tekst. Dataindsamling og formidling af en faktuel viden er nøgleordene i undervisningsforslagene i bogens faktadel. Ligesom med bogens fiktionsdel er det også her vægtet, at den læring, der sker under arbejdet med faktadelen, også er anvendelig i andre sammenhænge. Struktur, tidsfastsættelse på opgaverne og en vis ensartethed i opgavernes opsætning er vægtet højt i undervisningsforslagene, fordi genkendeligheden øger læringsudbyttet for læse-skrivesvage elever. Undervisere i den inkluderende skole har en udfordring, når der skal planlægges forløb, hvor også læse-skrivesvage elever kan deltage. Læse-skrivesvage elever skal ikke bare være med i en del af et undervisningsforløb eller sidde i klassen med særskilte og specialfremstillede materialer. I den inkluderende praksis må det være sådan, at underviseren som udgangspunkt tilrettelæger sin undervisning for hele klassen, så alle elever aktivt er med i samme forløb. Dette indebærer, at de didaktiske overvejelser bag undervisningen bør være rettet mod at give læse-skrivesvage elever strukturer og strategier til deres læsning og skrivning, som gør, at de også kan leve op til de faglige krav og forløbets mål. Undervisningsforslagene i Randulf indeholder forslag til, hvordan forskellige læse-skriveopgaver kan struktureres og systematiseres, så alle elever kan lære det, de skal, samtidig med at alle føler sig som en del af et fællesskab. I opgaverne er der ikke forslag til hvordan, der kan arbejdes med en traditionel danskfaglig analyse. Der peges i stedet afslutningsvis her i lærervejledningen på, hvilke danskfaglige nedslag der med fordel kan gøres. Det beskrevne forløb til Randulf skal betragtes som et eksemplarisk forløb i forhold til, hvad Randulf indbyder til at arbejde med. I Randulfs fiktionsdel åbnes der op for et arbejde med læsestrategier. I faktadelens forløb tages der fat i arbejdet med nøgleord, og der gives bud på, hvordan der kan arbejdes videre med meddigtning og elevproducerede aktiviteter. Bogen kan læses med ørerne 1, og meget tekstarbejde skal løses i makkerpar/fælles. Derfor kan det lade sig gøre at lade tekstarbejdet være en fælles oplevelse for alle i klassen, evt. med lærerstøtte til enkelte elever. Opgaverne i Randulf er bygget op, så underviseren kan vælge at differentiere sin undervisning ved at vælge konkrete opgaver ud til bestemte elever. På den måde er alle elever med i samme forløb, men stilles overfor forskellige udfordringer. Ud for hver opgave er der anført, hvorvidt opgaven skal løses individuelt eller flere sammen: : Individuelt : I makkerpar : I grupper: +: I fællesskab 1 At læse med ørerne betyder, at mens man lytter til en oplæsning af bogens tekst, følger man med øjnene teksten i bogen

3 Side 3 af 12 Hvor lang tid, der skal bruges på hver enkelt opgave, vurderes af underviser. Dog er der ved nogle af de selvstændige opgaver anført et tidsforbrug. Hvorvidt alle opgaver skal løses af alle elever, eller om der skal differentieres, beror på undervisers skøn. Opgaverne i faktadelen kan laves uafhængigt af hinanden og i vilkårlig rækkefølge, og det er ikke nødvendigt at arbejde med alle opgaver for at lære noget. Det er en god ide at tilskynde eleverne til at markere, når en opgave er løst. På den måde bevarer eleverne overblik over arbejdsopgaverne og læseformål. Bogstaverne, der er anført ud for hver opgave, kan benyttes i tildeling af opgaver til eleverne. En elev kan eksempelvis få opgave A, B, C, D, L, N, Q, en anden elev få opgaverne A, B, C, F, H, S Bemærk i fiktionsdelen og førlæsefasen: Da bogen indeholder to genrer, fortælling og fakta, er det vigtigt, at eleverne bliver bevidste om de to genrer under førlæsefasen af hensyn til læseformålet. Bemærk i underfasen, mens du læser: Som det første bør læseformål og opgaver gennemgås fælles, så alle elever er bevidste om hvad de skal med teksten, hvad skal der gøres med teksten og opnås af viden ud fra teksten. Det er også under den fælles gennemgang af læseformålsarbejdet, at underviseren fortæller hvilke opgaver der skal laves. Bemærk i efterlæsefasen og i opgaver med elevproducerede afsæt: Når man har udført et stykke arbejde, skal man vise det til nogen. Derfor er en evaluering vigtig for motivationen for at yde en god indsats under arbejdsprocessen. Evalueringer bør foregå på forskellige måder. I Randulf præsenteres eleverne for forskellige evalueringsmetoder, hvor nogle foregår i bevægelse, andre stillesiddende, nogle for nogle få, andre igen for hele klassen. Ved evalueringer for hele klassen anbefales det at give plads til alle, således at evalueringen bliver vedkommende for alle. Ved gruppedannelse i aktivitet 4 bør eleverne, så vidt det lader sig gøre, placeres, så der er en af hver skriftlig opgave repræsenteret i hver gruppe. I Randulf præsenteres eleverne for læseforståelsesstrategier: Hukommelsesstrategier: Der findes mange forskellige strategier til at hjælpe hukommelsen på vej. Eleverne præsenteres i Randulf for en af strategierne. Det anbefales at drøfte med eleverne, om de oplever strategien som brugbar, og om de kan forestille sig at anvende strategien i andre sammenhænge, hvor en læst tekst skal huskes. Nøgleord: Hvad er nøgleord, og hvorfor er nøgleord vigtige? I Randulf præsenteres eleverne for nøgleord, og hvordan man kan anvende nøgleord i sit tekstarbejde. Det anbefales, at

4 Side 4 af 12 drøfte med eleverne, om de oplever brugen af nøgleord som en strategi, der er brugbar, og om de kan forestille sig at anvende nøgleordsstrategien i andre sammenhænge i et andet tekstarbejde. Relevante danskfaglige nedslag i Randulf Der kan udover de foreslåede opgaver til Randulf også arbejdes ud fra en danskfaglig analysetilgang til bogens fiktionsdel. Her kan afsættet være: Komposition og berettermodellen. Fortællingens dramatiske komposition kan gennemskues og forstås bedre, hvis fortællingens komposition sammenlignes med opbygningen af en spændende og dramatisk film. Anvend berettermodellens syv faser på handlingen i Randulf for derved at synliggør fortællingens komposition. Komposition og flashback. I en af de foreslåede opgaver arbejdes der med fortællingens flashback. Derfor kan der med fordel arbejdes videre med tekstens komposition ud fra et danskanalytisk perspektiv. Tid, sted og miljø og tekstargumentation. I de foreslåede opgaver berøres dette område, og det er derfor oplagt at arbejde videre med dette ud fra et danskanalytisk perspektiv. Personkarakteristik. Et par af opgaverne i Randulf handler om at finde ud af, hvordan Randulf er og ser ud. Det er derfor oplagt at arbejde videre med personkarakteristik fra et danskfagligt perspektiv. Billedanalyse. Der kan med afsæt i fortællingens illustrationer arbejdes med nogle af billedanalysens grundbegreber. Der kan samtales om billedernes komposition (forgrund, mellemgrund, baggrund), farvevalg og farvesymbolik, tømme billederne objektivt og subjektivt.

5 Side 5 af 12 Undervisningsforløb til Randulf Af Rie Borre, Læsekonsulent i Dit Læsekompagni og læsevejleder i Hvidovre Kommune Til eleven Indledning Du skal nu læse bogen Randulf. Bogen består af to dele, en fiktionsdel og en faktadel. Faktadelen, som er bogens anden del, indeholder faktaoplysninger, som fortællingen i bogens første del er baseret på. Du kan læse bogen alene, med en makker eller med ørerne. Læser du med ørerne, er det vigtigt, at du følger med i bogen, mens du lytter til højtlæsningen. Markeringerne ud for opgaverne betyder: : Individuelt : I makkerpar : I grupper +: I fællesskab Til nogle af opgaverne er der skrevet, hvor lang tid du må bruge på opgaven. Det betyder, at du ikke skal bruge mere tid end det, der står, medmindre din lærer beder dig om det. Når du går i gang med opgavearbejdet, er det en god ide at markere på dit opgaveark, hvilke opgaver du skal lave. Det er også en god idé at markere på dit opgaveark, når du er færdig med en opgave. På den måde bevarer du overblikket over dine arbejdsopgaver og dit læseformål hele tiden.

6 Side 6 af 12 Før du læser: Lær din tekst at kende A/ Når du skal lære din tekst at kende, skal du se på: Bogens opbygning (herunder overskrifter, billeder, m.m.) Se på fortællingens tre illustrationer. Hvad forestiller billederne, og hvilke tanker sætter billederne i gang? Hvilken genre eller hvilke genrer er bogen skrevet i? Titlen? Forfatteren? Læseformålet. (Med læseformål menes: hvorfor skal jeg læse teksten? Hvad skal jeg gøre med teksten/hvad skal jeg have ud af teksten?) B/ Bogens anden del består af nogle sider med forskellige oplysninger om varulve. Læs med din makker faktaafsnittet Fakta om varulven. Tal sammen om de oplysninger, I får ved at læse afsnittet. Fik I noget at vide, I ikke vidste i forvejen? Hvad? Lav en liste sammen med din makker med det, I ved om varulve. I må bruge oplysninger fra bogens bagerste sider. I må også søge informationer andre steder fra. Listen skal I gemme, da I skal arbejde med den senere. C/ + Hvad kan vi bruge faktaoplysninger til, når vi skal læse f.eks. fortællingen Randulf? BOGENS FØRSTE DEL FIKTION D/ + Læs slutningen s. 21 fra: Og med lange, ranke skridt satte han kursen mod havet uden at kaste. Hvilke tanker får du, når du læser disse linjer? Mens du læser: Hav dit læseformål for øje. Dvs. marker de opgaver, du skal løse og vær sikker på, at du ved, hvad opgaverne går ud på, og hvad du skal ende med af viden eller produkt, når opgaven er løst. E/ Hukommelsesstrategi: Husk din tekst Randulf er en lang tekst, og nogle gange kan det være svært at huske, hvad man har læst, når en tekst er lang. En god huskestrategi kan være at lave overskrifter til hvert afsnit i teksten, mens man læser. Overskrifterne fortæller nemlig noget om indholdet i det afsnit, man har læst, og overskrifterne kan derfor hjælpe hukommelsen på vej. Det skal du gøre i næste opgave.

7 Side 7 af 12 F/ Opg. 1 Randulf er inddelt i 15 mindre afsnit. Giv hvert afsnit en overskrift, mens du læser. Gem dine overskrifter, for dem skal du bruge senere. G/ + Opg. 2 Lyt/læs i fællesskab afsnit 1. Er der spor i teksten, der kan fortælle os, hvor vi befinder os henne (tid og sted?) I første afsnit hører I om Randulf. Beskriv Randulf ud fra det, I får at vide i teksten i første afsnit. Hvilke tanker får I om Randulf ud fra beskrivelsen af ham? Første afsnit afsluttes med sætningen: Der er djævleskab med i spillet. Hvad tror I, det betyder? H/ + Opg. 3 Lyt/læs i fællesskab afsnit 2, 3 og 4. Her får du flere spor, der fortæller noget om Randulf. Find sporene, og forklar dem. I/ Opg. 4 Lyt/læs ved stillelæsning afsnit 5, 6, 7. Måske får du undervejs i din læsning en fornemmelse af, at hovedpersonen ikke er helt almindelig. Find de steder i teksten, der giver dig en fornemmelse af, at noget ikke er helt normalt. Skriv sporene i teksten ned. J/ (15 min) Tal i gruppen om, hvilke spor I hver især har fundet, mens I læste, og hvad sporene mon betyder. K/ Opg. 5 Lyt/læs ved stillelæsning afsnit 8. Afsnit 8 er det, man kalder et flashback et tilbageblik på fortiden. I afsnit 8 får du en forklaring på, hvorfor Randulf er, som han er. Skriv tre spørgsmål ned til afsnit 8, som kan bruges til at forklare, hvad der er sket i fortiden, og hvorfor Randulf er, som han er. L/ + (10 min) Aktivitet 1. Tag dine tre spørgsmål, som du har skrevet ned fra opgave 5. Gå rundt blandt dine klassekammerater, og stil dem dine spørgsmål. Stil et spørgsmål, få et svar og gå videre til en ny kammerat. Når du har fået svar på alle dine spørgsmål, går du tilbage til din plads. M/ Opg. 6 Lyt/læs ved stillelæsning resten af fortællingen.

8 Side 8 af 12 N/ (10 min) Opg. 7 Før I gik i gang med at læse fortællingen, blev I bedt om at tænke over slutningen (Og med lange, ranke skridt.). Er jeres tanker anderledes nu, da I har læst fortællingen? Tal med en makker om tankerne før læsningen og efter læsningen af fortællingen. Hvilke forskelle er der i jeres tanker om slutningen. O/ / (15 min) Opg. 8 Slutningen på en tekst kan være åben eller lukket. En lukket slutning vil sige: At alt giver mening til sidst At alle enderne er blevet samlet At alle spørgsmålene er blevet besvaret. En åben slutning vil sige: At der ikke er svar på alle spørgsmål At der stadig er løse ender, som skal knyttes sammen At der stadig er spørgsmål, man selv skal tænke over. Hvilken slutning vil du sige, der er i Randulf? Diskuter med din makker/gruppe, hvorfor slutningen er enten åben eller lukket. P/ (20 min) Aktivitet 2 Opg. 9 Find de 15 overskrifter frem, du har lavet. Tag en kopi, eller gem en kopi af dine overskrifter. Klip dine overskrifter ud, så du får 15 stykker papir med hver sin overskrift skrevet på. Bland dine overskrifter, så de ikke ligger i rækkefølge. Aflever dine 15 overskrifter til en fra din gruppe. Alle sidder nu med nye overskrifter og skal nu lægge overskrifterne, så de passer med handlingsforløbet i Randulf. Når alle i gruppen har lagt overskrifterne i den rækkefølge, man mener passer til handlingsforløbet, taler I i gruppen om de forskellige rækkefølger. Er overskrifterne lagt, som de var tænkt? Bagefter sammenligner I hinandens overskrifter. Ligner de hinanden, eller er de helt forskellige? Forklar for hinanden jeres overskrifter, hvis de er forskellige. Q/ Opg. 10 aktivitet 3, skriftlig fremstilling. (30 min) Vælg en af tre opgaver: 1: På s. 14 kan du læse følgende: Ser du, når en kvinde befrier sig selv for barselssorgen, så bøder hendes førstefødte. Er det en pige, bliver hun til en mare, når hun når til skelsår. Er det en dreng, så er det endnu værre.så forvandles han til en varulv. Skriv en personkarakteristik af en Mare. Du må også gerne tegne.

9 Side 9 af 12 2: Sladrekællingerne overværer, hvad der sker mellem Randulf og hans mor, og de kan næsten ikke vente med at fortælle historien videre til de andre i landsbyen. De skynder sig tilbage til landsbyen råbende og skrigende, så alle og enhver, de møder, standser op for at høre deres historie om Randulf og Randulfs mor. Forestil dig, at du er en af sladrekællingerne, og skriv den historie, som du vil fortælle i landsbyen om opgøret mellem Randulf og hans mor. Husk en ægte sladrekælling overdriver altid og har en livlig fantasi. 3: På s. 14 kan du læse følgende: Har hun solgt mig for at slippe selv? Forklar, hvad der menes med denne sætning. Er det o.k. at lade andre tage straffen for noget, man selv har gjort for at slippe for straffen selv? Hvad mener du? Din besvarelse skal læses højt for klassen senere. Efter I har læst opsamling og evaluering R/ + (10 min) Opsamling på opgave 9: Var det svært/let at lave en tidslinje over handlingsforløbet i Randulf ud fra overskrifterne? Hvorfor kan det være en god idé at lave en tidslinje? Lignede overskrifterne hinanden, eller var de forskellige? S/ + Hvilke spor i fortællingen fortæller os, at Randulf ikke er en helt almindelig dreng? Find de spor frem, du har skrevet ned eller led i bogen efter sporene. T/ + Hvad betyder slutningen, og slutter Randulf med en åben eller lukket slutning? U/ (20 min) Aktivitet 4. I grupper skal I nu ud på en lille gåtur, hvor I, mens I går, skal læse jeres skriftlige besvarelser fra opgave 10 højt for hinanden. + Nogle skriftlige besvarelser vælges ud til fælles højtlæsning i klassen. Faktasiderne bogens anden del Fra side 24 kan du læse faktaoplysninger, og på side 34 kan du finde oplysninger om, hvor du kan hente endnu mere viden om fakta. Til faktasiderne findes fem forskellige opgaver. Tal med din lærer om, hvilke opgaver du skal arbejde med, og marker dine arbejdsopgaver, så du bevarer overblikket.

10 Side 10 af 12 V/Opg. 1: Faktaskrivning, 3 lektioner: Faktaafsnit: Fakta om varulven (s. 25) Varulveprocesser var en del af hekseprocesserne i middelalderen. Dem, der blev anklaget for at være varulve, blev udsat for tortur og brændt på bålet, hvis de tilstod. Forestil jer, at I skal skrive et nyt kapitel til den bog, klassen bruger i historieundervisningen. Kapitlet skal handle om varulveprocesser. I jeres skrivning kan I f.eks. komme ind på, hvorfor man troede, at nogle mennesker var varulve, hvordan man fandt ud af, om de virkelig var varulve, og hvad der skete, hvis de kendte sig skyldige i at være varulve. Brug de oplysninger, I har her fra bogen, gå på nettet, eller find andre bøger om varulve, til jeres baggrundsviden. I må meget gerne også bruge billeder til jeres kapitel om varulveprocesser, så det ser spændende ud. Billedcollage fra Randulf, side 26. X/Opg. 2: auditiv- og visuel formidling, 3 lektioner: Billedcollage (s. 26) og billedinfo (s. 27) På side 26 ser I en billedcollage om varulve. På s. 27 har I billedteksten til billederne i billedcollagen. Forestil jer, at I er fotografer og har fået til opgave at lave en fotomontage, der skal vise, hvordan en ægte varulv så ud, og hvad man gjorde ved varulve i middelalderen. Gå på skoletube og brug f.eks Animoto eller anvend programmer som Photostory, Imovie eller Moviemaker, og find billeder og lyd, som I kan bruge til at skabe den rette stemning i jeres

11 Side 11 af 12 fotomontage. I kan også bruge teksten på s. 31 direkte i jeres montage eller blot enkelte ord derfra. Afslut jeres opgave med en fremvisning af jeres montage. Y/Opg. 3: Hukommelsesstrategi: nøgleord og tankekort, 2 lektioner:/ Faktaafsnit: Danske varulvemyter (s ) Når du skal huske en tekst, du har læst, er det en god idé at skrive stikord. Ord, du har skrevet ned, kan nemlig hjælpe dig med at huske, den viden du har fået fra en tekst. Viden, som du har organiseret, lagres lettere i din hukommelse end viden, som du ikke har organiseret. Et tankekort er en af måderne, du kan organisere din viden på. Læs faktaafsnittet om danske varulvemyter. Skriv nøgleord ned til det, du læser (nøgleord = de vigtigste informationer fra en tekst). Lav et tankekort, og skriv varulve og myter i midtercirklen. Skriv så alt det ned, du kan huske fra de tre fortællinger, du lige har læst. Skriv i cirklerne rundt om midtercirklen. Kig også gerne på din liste fra førlæsefasen. Sammenlign jeres tankekort. Har I de samme oplysninger? Byt tankekort. Kan I genfortælle de tre fortællinger for hinanden ud andres tankekort?

12 Side 12 af 12 Z/Opg. 4: Fra fakta til fiktion, 2 lektioner: Faktaafsnit: Varulvemyter (s ) og Varulvelidelser (s. 31) Læs begge afsnit. Vælg en af myterne, og brug myten til at skrive din egen fortælling om en varulv. Inddrag din viden fra afsnittet om varulvelidelser Inden du går i gang, skal du lave en rød tråd i din fortælling. Brug berettermodellen til at skabe den røde tråd og til at skabe god spænding i din fortælling. Lav gerne illustrationer til din fortælling. Afslut med at samle alle jeres fortællinger, i Den store bog om varulve. Få bogen kopieret, så alle har et eksemplar. Æ/Opg. 5: visuel fortolkning og personkarakteristik, 2 lektioner: På side 32 ser I nogle billeder om varulve. På side 33 kan I læse en forklaring til hvert billede. Lav en personkarakteristik af en varulv. Brug billederne og billedteksten til inspiration til at skabe jeres egen varulv. I skal i jeres karakteristik komme ind på: Ydre: udseende, påklædning, alder, erhverv Indre: væremåde, egenskaber, følelser Tegn gerne jeres varulv Ø/Opg. 6:Tip en 13 er og test din viden om varulve, 2 lektioner: Faktadelen: I bogens faktadel kan I få en masse oplysninger om varulve. Den viden, I nu har, skal I bruge til at lave Tip en 13 er. I skal lave 13 spørgsmål, og til hvert spørgsmål skal I lave tre svarmuligheder. Kun et svar må være det rigtige svar. Giv andre i klassen jeres Tip en 13 er, og lad dem teste deres viden om varulve. HUSK, DER ER GOD HJÆLP AT HENTE VED AT FØLGE FORSLAG TIL MERE VIDEN PÅ S. 35. Randulf af Ellen Holmboe Fra Dansklærerforeningens Forlag Udgivet 5. maj 2014 ISBN Køb bogen på