Dialogisk læsning for de mindste børn

Transkript

1 Dialogisk læsning for de mindste børn Læselysten vækkes Teknikker for dialogisk læsning Bogens præsentation Inddrag sanserne Integration i hverdagen Inddrag forældrene

2 Læselyst for de helt små Børn bør præsenteres for bøger og fortællingen fra de er helt små (½ år) Tidligt lære den praktiske håndtering af bogen Den kultur der er omkring læsning og fortælling Opleve det magiske ved to sider pap

3 Ramme for fællesskab Før de små børn kan følge en historie, kan de opleve glæde ved bogen som centrum for fællesskab og hygge Spejle sig i de lidt ældre børn, der er med Opleve læsningsformen ved at se, at der bliver; Læst Spurgt (brugt fagter) Fortalt

4 Fælles undren Ikke søgen på svar Børn er hurtige til at registrerer, hvornår det er en test og hvornår det er en invitation Flest invitationer bibeholder den kreative barnefilosofi klogest er den som ved hvad hun ikke ved

5 Hvordan giver bøgerne appetit på læselysten? Smukke bøger kan bruges med en god æstetisk fordel Præsenter bogen med omtanke Fotohylde, tidsskriftholder, tallerkenrække, bogkasser, staffeli mm.

6 Dialogisk læsning Hvor vigtigt er det at holde sig til teknikken? Teknikken i den grundlæggende form er også vigtig hos de 0-3 årige børn Inddragelse af omgivelser og hverdagen Lad evt. barnet sidde med en genstand der refererer til bogens indhold Lyt til barnet og følg nysgerrigheden Hjælp barnet med at sætte ord på genfortællingen Stil både åbne og lukkede spørgsmål (der skal kunne bruges fagter til de helt små børn)

7 Inddrag sanserne Barnet skal opleve at en bog kan påvirke alle sanser Inddragelse af flere af sanserne er med til at gøre læseoplevelsen mere interessant Oplevelser huskes bedre når flere af sanserne er inddraget

8 Sproget er finurligt - og må ikke gøres kedeligt

9 Spørgsmål der inviterer til fælles tænkning Gad vide hvorfor han siger det? Mon de har set tigeren? Min hund er derhjemme. Hvor er din hund? Gennem dialogisk læsning kan vi opnå en fælles undren, hvor barnet ikke skal forholde sig til ledende spørgsmål, som afventer et korrekt svar.

10 Spørgsmål til de helt små børn Her er min tunge, hvor er din? Kaj er så stor, hvor stor er du? Laura siger Hej,. Hej Laura (vink selv og inviter til at I vinker sammen) Hvad er det for et dyr? Hvor er pigen? Hvor holder bilen? Hvad er det for en slags bil? hvad siger koen, katten, musen, hunden, bilen, toget, flyveren, båden osv.?

11 Forberedelse Før du begynder at læse, er det vigtigt, at du selv har læst bogen, så du kender historiens forløb. Du skal derefter gøre op med dig selv, hvad det er du vil lægge vægt på og spørge ind til i historien. Herefter taler du med børnene om forsiden og bagsiden og hvem der har skrevet bogen.

12 Tekstmængde i bogen Ikke for meget Det skal kunne læses på kort tid.. i et roligt og fortællende tempo Det skal understøtte, spørge til eller forklare billedet på siden Ikke for lidt Koblingen mellem tekst og billede er vigtig De sorte kruseduller har et formål

13 Under læsningen Under læsningen skal du lytte til børnene og være åben for børnenes spørgsmål/signaler stop op, lyt og besvar. Inddrag barnets svar/lyde i historien, så vidt det er muligt, ved at lade barnet fortælle/vise sin egen oplevelse. Du skal altid give børnene mulighed for at fortælle om tidligere oplevelser eller genfortælle historier, som børnene husker fra tidligere. Er der ord/lyde/fagter som børnene er specielt optaget af så brug god tid på det

14 Hvordan kommer vi tilbage på sporet? Et enkelt barn tager styringen Hvor meget må den enkeltes historie fylde? samtidig anerkendelse af både det enkelte barn og de øvrige børn i gruppen En fast vending kan være god og forudsigelig har morfar en blå bil?. Der er ingen blå bil lige her, men til gengæld er der

15 Snak om bogen Spørg ind til historiens indhold efter læsningen Brug de nye ord, som børnene er blevet præsenteret for under læsningen. På den måde er du med til at sikre, at børnene udvider deres ordforråd.

16 Eksempler på bøger med rekvisitter Gunilla Wolde: Totte Bager Røreskål og ske Kage i muffinsforme Smagebiblioteket: Børnene rører i skålen og spiser kagen (Kagerne kan evt. bages sammen med børnene inden)

17 Eksempler på bøger med rekvisitter Werner Holzwarth: Muldvarpen der ville vide hvem der havde lavet lort på dens hoved Muldvappeskind i følekasse Lort i følekasse (modellervoks) Fårelort i glas Følebiblioteket: Børnene føler på lorten og på verdens blødeste skind Lugtebiblioteket: Børnene lugter til lorten i glasset

18 Eksempler på bøger med rekvisitter Asbjørnsen og Moe: Pandekagen Dukkehus + komfur til at stege små pandekager til børnene. Smagebiblioteket: Børnene får serveret pandekager efter historien

19 Bogposer Stafet i Guldborgsund kommune

20 Bogposernes indhold En robot En vejledning En bog til notater og erfaringer Muleposer Hver pose har en bog, rekvisitter til bogen og et billede udenpå posen så det er let at se hvor de forskellige bøger og rekvisitter hører til Bøgerne er let tilgængelige for børnene, så de også har mulighed for at lege med bogen, og bruge rekvisitterne som hjælp til genfortælling

21 Film

22 Læsemiljø Dialogisk læsning er en bestemt måde at inddrage børnene aktivt i bogens handling. Det er vigtigt at skabe nogle rammer som er genkendelige fra gang til gang for børnene, så børnene ved, hvad de skal. Dvs. at du som pædagog skal overveje, hvilken stemning og hvor i rummet du fast vil lave et læsemiljø.

23 Læsemiljø Læsemiljøet kan f.eks. være en madras på gulvet, en sofa, et tæppe på gulvet, kun fantasien sætter grænser, det eneste som er vigtigt er at du gør det på samme måde hver gang. Læsemiljøet behøver ikke at være stationær, men må gerne være flytbar, så kan den evt. også bruges udendørs.

24 Struktur for dialogisk læsning i hverdagen Hvordan sikres et tæt samarbejde omkring dialogisk læsning internt i personalegruppen? Hvorfor er det vigtigt at læse dialogisk med børnene? Hvornår på dagen vil arbejdet i små grupper bedst kunne lade sig gøre? Integration med de øvrige rutiner? Det stærkeste tidspunkt på trods af evt. en personales fravær? Er der nogle tidspunkter på dagen, hvor det med fordel bliver en mere synlig aktivitet for forældrene?

25 Dialogisk læsning i hjemmet Hvordan inddrages og informeres forældrene bedst muligt? Forældreaftner Pædagogisk rådgivning Forældre kan ringe og få rådgivning af en sprogansvarlig pædagog Tværfagligt samarbejde Bibliotek, Sundhedsplejerskerne, Tale-høre konsulenter Branding - vha. flyers/plakater

26 Forældreinddragelse SNAK & LÆS Mandag d. 22. oktober kl i Kulturarkaden En aften om dialogisk læsning for småbørnsforældre til børn 0 6 år Sprogpædagog Julie Larsen fortæller om snak og læs og børns sprogudvikling. Få inspiration til bøger, der er særligt egnede til snak og læs Gratis adgangsbillet hentes på biblioteket eller printes fra billetlugen.dk (her betales printselv gebyr)

27 Hvem skal lære børn hvad? Skolen skal lære børn at læse, men forud skal de præsenteres for glæden ved bogen, så de ønsker at kunne læse i den Begejstring for bogen smitter Historiens struktur giver barnet en grundskabelon for fortællingen generelt (fantasihistorier, weekendens oplevelser eller genfortællingen af hvad der skete på legepladsen) Samarbejde mellem dagtilbuddet, hjemmet og brobygningen til skolen

28 Tak for i dag