Program for håndtering af utilsigtede hændelser i Region Nordjylland

Transkript

1 Program for håndtering af utilsigtede hændelser i Region Nordjylland 1

2 PROGRAM FOR HÅNDTERING AF UTILSIGTEDE HÆNDELSER I REGION NORDJYLLAND Udgivet af Kvalitetskontoret, Sundhed Plan og Kvalitet Primær Sundhed Præhospital Enhed Specialsektoren Region Nordjylland Niels Bohrs Vej Aalborg Ø August 2013 Læs mere om Region Nordjylland på 2

3 FORMÅL 4 DEFINITION AF BEGREBER 4 BESKRIVELSE 5 Baggrund 5 Lovgivning 5 Hvem rapporterer? 5 Tidsfrister 6 Hvad skal rapporteres? 6 Hvad skal ikke rapporteres? 7 Anonymitet, informationspligt og videregivelse af oplysninger 7 Organisering af patientsikkerhedsarbejdet på regionalt niveau 9 Den regionale UTH-enhed 9 Den Faglige Følgegruppe for UTH 9 Organisering af patientsikkerhedsarbejdet på sygehusområdet 10 Lokale patientsikkerhedsopgaver 10 Regionale patientsikkerhedsopgaver 12 Regionalt Patientsikkerhedsforum 12 Regionale samarbejdspartnere 13 Sagsbehandling af utilsigtede hændelser 13 Analyse af utilsigtede hændelser 14 Læring, uddannelse og formidling i forbindelse med utilsigtede hændelser 15 Patientsikkerhedskurser 16 Organisering af patientsikkerhedsarbejdet i Primær Sundhed 17 UTH-arbejdet i Primær Sundhed 17 Opgaver for den regionale risikomanager 17 Primær Sundheds UTH-team 17 Primær Sundheds UTH-samarbejde med Nord-KAP 18 UTH-orientering 18 UTH-samarbejde med andre regioner 18 Organisering af patientsikkerhedsarbejdet på det præhospitale område 19 Patientsikkerhedsaktører 19 Opgaver for lokale risikomanagere og ps-kontaktpersoner 19 Opgaver for regional risikomanager 20 Sagsbehandling af utilsigtede hændelser 21 Analyse af utilsigtede hændelser 21 Reaktion overfor patient og impliceret personale ved en utilsigtede hændelse 21 Organisering af patientsikkerhedsarbejdet i Specialsektoren 23 Arbejdet med UTH i Specialsektoren 23 Opgaver for den regionale risikomanager 23 Sagsgang for UTH på det enkelte tilbud 24 Kobling til Den Danske Kvalitetsmodel på socialområdet 24 Modtager af en årlig opsamling på UTH 25 Referencer 27 Nyttige hjemmesider vedrørende patientsikkerhed 28 3

4 FORMÅL I Program for håndtering af utilsigtede hændelser i Region Nordjylland beskrives rammerne for det arbejde, der foregår i direkte relation til rapporteringssystemet for utilsigtede hændelser. Programmet gælder for de regionale områder: sygehusområdet, præhospitalt område - herunder AMK vagtcentral og ambulancetjenesten, Specialsektoren - og Primær Sundhed - herunder Apotekssektoren, speciallæger, almen praktiserende læger, kiropraktorer, tandlæger m.fl. DEFINITION AF BEGREBER Utilsigtet hændelse: Ved en utilsigtet hændelse forstås en begivenhed, der forekommer i forbindelse med sundhedsfaglig virksomhed, herunder præhospital indsats, eller i forbindelse med forsyning af og information om lægemidler. Utilsigtede hændelser omfatter på forhånd kendte og ukendte hændelser og fejl, som ikke skyldes patientens sygdom, og som enten er skadevoldende eller kunne have været skadevoldende, men forinden blev afværget eller i øvrigt ikke indtraf på grund af andre omstændigheder. Lov nr. 913 af 13. juli 2010, kap. 61. (1) Patientsikkerhedsnøgleperson (ps-nøgleperson): Person på et sygehus, der er udpeget lokalt til at varetage opgaver omkring patientsikkerhed herunder utilsigtede hændelser og rapporteringssystemet. Risikomanager på sygehusniveau: Person, der på sygehusniveau er udpeget til at varetage opgaver omkring patientsikkerhed herunder utilsigtede hændelser og rapporteringssystemet. Regional risikomanager: Person, der på regionalt niveau er udpeget til at varetage opgaver omkring patientsikkerhed herunder utilsigtede hændelser og rapporteringssystemet. Initialmodtager: Person, der er udpeget til at være modtager og visitator for rapporterede utilsigtede hændelser for et givent område. Rapportør: Person, der rapporterer en utilsigtet hændelse Sagsbehandler: Person, der er udpeget til at være sagsbehandler på de rapporterede utilsigtede hændelser for et givet område. Sektor: Omfatter både region og kommune, men også områderne internt i regionen (Primær Sundhed, sygehusområdet, det præhospitale område og Specialsektor) 4

5 BESKRIVELSE Baggrund Med henblik på at skabe et sygehusvæsen, der lærer af sine fejl og nærved fejl (utilsigtede hændelser) blev det i 2004 lovpligtigt for alle sundhedsansatte at rapportere utilsigtede hændelser inden for sygehusvæsenet. I 2010 blev loven udvidet til at omfatte alle sundhedsydelser. I regionalt regi rapporteres der således utilsigtede hændelser for både sygehusområdet, det regionale primærområde, det præhospitale område samt social- og specialundervisningsområdet. Derudover er også kommunerne omfattet af loven (3). D. 1. september 2011 blev patientsikkerhedsordningen udvidet til også at omfatte rapportering fra patienter og pårørende. (3) Formålet med rapporteringssystemet er dels, at der lokalt i regionen sker en systematisk registrering, opsamling og læring af utilsigtede hændelser, dels at bidrage til en styrkelse af Patientombuddets og Sundhedsstyrelsens forebyggende initiativer bl.a. i form af faglige udmeldinger og udarbejdelse af konkrete retningslinjer for sundhedspersonalets arbejde. Der ønskes skabt en sikkerhedskultur, hvor man åbent taler om utilsigtede hændelser i de forskellige organisationer, enheder og afdelinger, og hvor man aktivt forsøger at drage læring af hændelserne. Rapporteringer skal således ikke anvendes til at placere skyld for de enkelte hændelser blandt sundhedspersonalet, men tværtimod til at finde frem til brist i det system, der arbejdes i. Det er formålet at udvikle og implementere barrierer, der tager højde for, at fejl sker, men at disse fejl ikke i sig selv skal kunne udløse skader på patienterne. Rapporteringssystemet er en særskilt organisation til håndtering af utilsigtede hændelser. Parallelt findes organisationer til håndtering af patientklager samt patientforsikringssager. Det er vigtigt at pointere, at der er tale om forskellige organisationer, og at en sundhedsperson, som rapporterer en utilsigtet hændelse, ikke som følge af sin rapportering kan underkastes disciplinære undersøgelser eller andre foranstaltninger af det sanktionerende system. Lovgivning Hvem rapporterer? Rapporteringspligtige personer defineres i bekendtgørelsen som sundhedspersoner, ambulancebehandlere samt apotekere og apotekspersonale. Ved sundhedspersoner forstås personer, der er autoriserede i henhold til særlig lovgivning til at varetage sundhedsfaglige opgaver, og personer, der handler på disses ansvar. Det vil sige, at enhver ansat sygehjælper, portør og sekretær har pligt til at rapportere, når de arbejder under autoriserede sundhedspersoners ansvar. (3) Derudover har patienter og pårørende mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. 5

6 For yderligere information henvises til: Tidsfrister Iflg. 3 i bekendtgørelse til Sundhedsloven skal sundhedspersoner rapportere en utilsigtet hændelse senest 7 dage efter, at sundhedspersonen er blevet opmærksom på den. Der er ingen tidsfrist for rapportering fra patienter og pårørende. Rapporten med den færdiggjorte sagsbehandling skal videresendes til Patientombuddet senest 90 dage efter at rapporten er modtaget af regionen. (4) Hvad skal rapporteres? Der er forskellige rapporteringspligter for de forskellige sektorer og områder, der er omfattet af patientsikkerhedsordningen: Rapporteringspligt på sygehusområdet: o Alle utilsigtede hændelser er rapporteringspligtige Rapporteringspligt i Primær Sundhed og det præhospitale område: o Utilsigtede hændelser i forbindelse med sektorovergange o Utilsigtede hændelser i forbindelse med anvendelse af medicinsk udstyr o Infektioner Den kommunale sundhedssektor og det sociale område: o Utilsigtede hændelser i forbindelse med sektorovergange o Utilsigtede hændelser i forbindelse med medicinering o Patientuheld o Infektioner Apotekssektoren: o Utilsigtede hændelser i forbindelse med sektorovergange Derudover gælder det for alle områderne, at øvrige hændelser er rapporteringspligtige, hvis konsekvensen af hændelsen er, at: Patienten dør Patienten får varige funktionstab Der skal ske lægetilkald, indlæggelse, eller betydelig øget udrednings- eller behandlingsintensivitet Der for flere patienter er øget plejebyrde eller skal foregå lettere øget udredningseller behandlingsaktivitet Alle hændelser kan rapporteres. (3) 6

7 Hvad skal ikke rapporteres? Utilsigtede hændelser som opstår i kriminalforsorgen, forsvaret, bedriftssundhedstjenesten, asylcentre, dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge og ved transport af patienter til og fra udlandet er ikke rapporteringspligtigt. Ligeledes skal utilsigtede hændelser, som opstår i forbindelse med personlig pleje eller ADL (almindelig daglig levevis, dvs. praktisk hjælp) heller ikke rapporteres i DPSD. (3) Derudover skal hændelser, der alene får konsekvenser for personalet ikke rapporteres, idet disse skal behandles via arbejdsmiljøsystemet. Bivirkninger ved medicin skal ikke rapporteres i DPSD. Bivirkninger skal rapporteres til Lægemiddelstyrelsen 1. Et hyppigt spørgsmål er, om der er en bagatelgrænse. Det er Region Nordjyllands holdning, at det er der umiddelbart ikke. En hændelse som for den enkelte sundhedsperson ikke ser ud til at kunne forebygges eller give anledning til læring viser sig ofte eventuelt set i sammenhæng med andre rapporterede hændelser - at være en vigtig kilde til læring. En tommelfingerregel for, hvornår det er relevant at foretage rapportering, kan være: Det her kunne vi have gjort bedre eller Det her var tæt på at gå galt. Anonymitet, informationspligt og videregivelse af oplysninger Anonymitet Som rapportør har man mulighed for at være anonym. Anonymiteten gør det dog vanskeligere at udrede hændelsen, da man ikke har mulighed for at indhente supplerende oplysninger omkring hændelsen. Region Nordjylland anbefaler derfor, at rapportører angiver kontaktoplysninger. Rapporter om utilsigtede hændelser anonymiseres under alle omstændigheder ved sagsafslutning, inden de indsendes til Patientombuddet. Ved anonymiseringen slettes alle personhenførbare data. Som tidligere nævnt er det vigtigt at pointere, at rapporteringssystemet er et lærende system ikke et sanktionerende system. Af Sundhedsloven fremgår det således, at: Den rapporterende person, kan ikke som følge af sin rapportering underkastes disciplinære undersøgelser og foranstaltninger af arbejdsgiveren, tilsynsmæssige reaktioner af Sundhedsstyrelsen eller strafferetslige sanktioner af domstolene. (1) 1 Rapportering kan foregå ved at følge dette link: 7

8 Informationspligt i forhold til patienter Sundhedsloven pålægger ikke i sig selv sundhedspersoner at informere patienter om utilsigtede hændelser. Patienter har iflg. 16 i Sundhedsloven ret til at få information om deres helbredstilstand, behandlingsmuligheder, risici for komplikationer og bivirkninger. Det nævnes ikke eksplicit i loven, at patienten også skal informeres om fejl. Men da fuldstændig information danner grundlag for patientens stillingtagen til samtykke, må det forudsættes at informationspligten også omfatter oplysninger om behandlingskrævende komplikationer, og herunder også komplikationer forårsaget af fejl. (1) Videregivelse af oplysninger fra rapporteringssystemet Iflg. Sundhedsloven har man i forbindelse med opfølgning på utilsigtede hændelser lov til at videregive nødvendige oplysninger om patienten, herunder navn og personnummer til henholdsvis region, kommune, privat sygehus eller privatpraktiserende sundhedsperson m.v. f.eks. den alment praktiserende læge. (3) Det vil sige, at man kan videresende en hændelse, der er forekommet inden for eksempelvis sygehusvæsenet i Region Nordjylland både til andre områder inden for regionen (eksempelvis det præhospitale område), til en kommune i regionen samt til andre regioner. Videregivelse af oplysninger om den rapporterende person må kun ske til de personer i samme region, kommune, eller på samme privat sygehus, som arbejder med at modtage, registrere og analysere hændelsen. (3) Det vil sige, at man må videregive oplysninger om rapportøren mellem eksempelvis et sygehus og en praktiserende læge, men ikke mellem sygehus og kommune eller mellem sygehus og anden region. Videregivelse af informationer til embedslæge Lovgivningsmæssigt er der ikke indberetningspligt til politi eller embedslæge i forbindelse med en utilsigtet hændelse med mindre patienten dør. Dør en patient som følge af en fejl, forsømmelse eller ulykkelig hændelse i forbindelse med behandling eller forebyggelse af sygdommen, findes patienten død, eller hvis døden er indtrådt pludselig og ikke er forudset af lægefaglige grunde, har den tilkaldte læge iflg. Sundhedsloven 179 pligt til at indberette dødsfaldet til politiet, som kontakter embedslægen.(1) Det er desuden vigtigt at fremhæve, at embedslæger ikke har ret til at få udleveret rapporter omkring utilsigtede hændelser, herunder materiale fra dybdegående analyser o. lign. Jævnfør Sundhedslovens 200 er oplysninger om enkeltpersoner, der indgår i en rapportering fortrolige og må kun videregives til personer, der ligeledes varetager opgaver omkring rapporterede hændelser. Ønsker en af deltagerne i en dybdegående analyse selv at bibringe oplysninger fra analysen til embedslægesystemet, bør dette kun ske, såfremt hele analyseteamet og samtlige implicerede personer godkender det. Generelt må det dog frarådes, at der videregives materialer fra patientsikkerhedsarbejdet til embedslægesystemet, da det kan skabe usikkerhed omkring tidligere beskrevne adskilthed mellem rapporteringssystemet og embedslægesystemet. 8

9 Organisering af patientsikkerhedsarbejdet på regionalt niveau Den regionale UTH-enhed Med henblik på at koordinere det regionale arbejde omkring utilsigtede hændelser er der i Region Nordjylland nedsat en regional UTH-enhed med deltagelse af risikomanagere fra Kvalitetskontoret (repræsenterer sygehusområdet), Primær Sundhed, Præhospitalt Beredskab samt Specialsektoren. Derudover deltager også en konsulent fra afdelingen Sundhed og Sammenhæng i forhold til at sikre koordinering og samarbejde med de nordjyske kommuner. UTH-enhedens opgaver omfatter bl.a.: Fælles uth-hjemmeside Udarbejde regionalt materiale omkring utilsigtede hændelser - herunder årsrapport og program for håndtering af utilsigtede hændelser Arrangere uddannelse indenfor patientsikkerhed Koordinere opgaver omkring DPSD Udveksle erfaringer omkring utilsigtede hændelser Initiere fælles regionale indsatser på baggrund af utilsigtede hændelser Den Faglige Følgegruppe for UTH Den Faglige Følgegruppe for UTH er nedsat i regi af sundhedsaftalen, og har til formål at sikre opfølgning på utilsigtede hændelser i sektorskift mellem region og kommuner. Gruppen består af repræsentanter fra alle sygehuse og kommuner samt repræsentanter fra Specialsektoren, Primær Sundhed, Præhospital Beredskab, Kvalitetskontoret samt Sundhed og Sammenhæng. Formålet med indsatsområdet vedrørende utilsigtede hændelser i sundhedsaftalen er blandt andet at forbedre patientsikkerheden gennem en systematisk registrering, analyse, vidensdeling og opfølgning på utilsigtede hændelser i forbindelse med sektorovergange. Endvidere er formålet at bidrage til en styrkelse af regionens og kommunens forebyggende initiativer med henblik på at forbedre patientsikkerheden. Den Faglige Følgegruppe for UTH refererer til Den Administrative Styregruppe (DAS) på lige fod med de andre følgegrupper nedsat i regi af sundhedsaftalerne. Den konkrete arbejdsgang i forbindelse med analyse af hændelser i sektorovergange kan ses i sundhedsaftalen

10 Organisering af patientsikkerhedsarbejdet på sygehusområdet Hovedprincippet for patientsikkerhedsarbejdet på sygehusområdet i Region Nordjylland er, at det primære arbejde omkring utilsigtede hændelser foregår lokalt på sygehusene. Arbejdet med at sikre en god sikkerhed for patienterne i det nordjyske sygehusvæsen foregår på alle niveauer i organisationen. Selve ansvaret for patientsikkerheden ligger hos ledelserne både på lokalt og overordnet niveau. For at fremme patientsikkerhedskulturen er der udpeget personer med særlige opgaver inden for patientsikkerhedsarbejdet. Disse har i samarbejde med ledelserne - en væsentlig rolle i forhold til at understøtte en løbende videreudvikling af sikkerhedskulturen. For at støtte den lokale forankring af patientsikkerhedsarbejdet er der på sygehusene udpeget en række lokale patientsikkerhedsnøglepersoner (ps-nøglepersoner). Disse forestår i samarbejde med den lokale ledelse sagsbehandling af de utilsigtede hændelser. Derudover er der på hvert sygehus udpeget mindst én risikomanager. Risikomanagerne har mulighed for at følge rapporteringerne på eget sygehus og har en koordinerende rolle i forhold til patientsikkerhedsarbejdet lokalt på de enkelte sygehuse. På regionalt niveau er der også udpeget risikomanagere. De regionale risikomanagere varetager bl.a. opgaver omkring uddannelse, udvikling, implementering og brugeradministration i forbindelse med DPSD, konsulentbistand i forhold til sygehusene samt koordinering af sygehusenes patientsikkerhedsarbejde, såvel internt i sygehusvæsenet som i forhold til øvrige sektorer og andre regioner. Lokale patientsikkerhedsopgaver De lokale opgaver omkring patientsikkerhedsarbejdet kan organiseres forskelligt på de enkelte sygehuse og involvere forskellige fora, patientsikkerhedspersoner mv 3. Det er de enkelte sygehuses ansvar at leve op til de standarder, der er beskrevet i den til enhver tid gældende version af Den Danske Kvalitetsmodel. 3 De enkelte sygehuses organisering kan ses i hvert sygehus retningsgivende dokument for området 10

11 Sygehusene har bl.a. til opgave at sikre følgende: At der etableres en organisationsstruktur, der understøtter et positivt og udviklende patientsikkerhedsarbejde, hvor alle, der iflg. lovgivningen er forpligtet dertil, rapporterer utilsigtede hændelser. 4 Dette kan eksempelvis ske ved: o At der på flere niveauer i organisationen er fora, hvor utilsigtede hændelser diskuteres regelmæssigt o At alle ledelsesniveauer bakker op omkring lokale forbedringstiltag i forbindelse med analyser af utilsigtede hændelser, samt at der sikres opfølgning af analyserne o At den lokale ledelse deltager i analyser af rapporterede utilsigtede hændelser o At der løbende foregår en udpegning af ps-nøglepersoner samt risikomanager på sygehusniveau o At sygehusets ansatte motiveres til at rapportere utilsigtede hændelser herunder at ansatte har mulighed for vejledning i brug af rapporteringssystemet At der foreligger klare retningsgivende dokumenter for arbejdet med utilsigtede hændelser. De retningsgivende dokumenter skal som minimum indeholde en beskrivelse af: o Indsatsen for at rapportere og lære af utilsigtede hændelser 5 o Opgavefordelingen i forbindelse med sagsbehandling af utilsigtede hændelser o Hvordan tværsektorielle hændelser håndteres 6 o Kommandovejene i forbindelse med de alvorligste hændelser - herunder sygehusledelsens rolle i forbindelse med hændelserne At der foretages en systematisk analyse af rapporterede utilsigtede hændelser i sygehuset 7 At de alvorligste utilsigtede hændelser analyseres dybdegående 8 At ledere og medarbejder har viden om og anvender rapporteringssystemet til rapportering af både interne hændelser og hændelser på tværs af sektorgrænser 9 Patienter og pårørende informeres om deres rapporteringsmulighed 10 At sagsbehandling af utilsigtede hændelser foretages, således at den færdige rapport kan indsendes til Patientombuddet inden for den i loven fastsatte tidsramme At der foreligger retningslinjer for, hvorledes det enkelte sygehus yder omsorg til patienter, pårørende og personale efter en alvorlig utilsigtet hændelse Jf. Den Danske Kvalitetsmodel, standard 1.2.6, indikator 4 5 Jf. Den Danske Kvalitetsmodel, standard 1.2.6, indikator 1 6 Jf. Den Danske Kvalitetsmodel, standard 1.2.6, indikator 1 7 Jf. Den Danske Kvalitetsmodel, standart 1.2.6, indikator 5 8 Jf. Den Danske Kvalitetsmodel, standard 1.2.6, indikator 6 9 Jf. Den Danske Kvalitetsmodel, standard 1.2.6, indikator 4 og 7 10 Jf. Den Danske Kvalitetsmodel, standard 1.2.6, indikator 4 11 Jf. Den Danske Kvalitetsmodel, standard 1.2.9, indikator 1 11

12 Regionale patientsikkerhedsopgaver De regionale risikomanagere for sygehusområdet har bl.a. følgende opgaver: Koordination af patientsikkerhedsaktiviteter på tværs af sygehusene Samarbejde med andre regionale enheder omkring utilsigtede hændelser fx Koncern IT og Sygehusapoteket Deltage i regionalt arbejde omkring utilsigtede hændelser i regi af den regionale UTH-enhed og Faglig Følgegruppe for utilsigtede hændelser Planlægge uddannelsesaktiviteter Deltage i nationale grupper omkring patientsikkerhed Formidle regionale og nationale informationer omkring patientsikkerhed til sygehusene, herunder udarbejdelse af årlig statusrapport omkring rapporterede utilsigtede hændelser i regionens sygehusvæsen Understøtte erfarings- og vidensdeling mellem sygehuse i regionen samt mellem sygehuse og primærsektoren Konsulentfunktion i forhold til personer, der arbejder med patientsikkerhed Udvikling, implementering og brugeradministration i forbindelse med rapporteringssystemet Regionalt Patientsikkerhedsforum Med henblik på at sikre praktisk koordinering af patientsikkerhedsarbejdet samt medvirke til erfarings- og vidensdeling på området er der for sygehusområdet nedsat et regionalt patientsikkerhedsforum (ps-forum). Gruppen består af risikomanagere fra henholdsvis sygehusene og Kvalitetskontoret samt en repræsentant fra sygehusapoteket. Gruppens væsentligste opgaver er: Praktisk koordinering af det patientsikkerhedsarbejde, der foregår på sygehusene i Region Nordjylland, herunder læring og proaktiv handling på baggrund af rapporterede utilsigtede hændelser Praktisk opfølgning og koordinering ved implementering af beslutninger, der er tildelt fra Kvalitetsrådet At drøfte sygehusenes meget alvorlige hændelser med afledte analyser At stille forslag om projekter og indsatser, der omfatter patientsikkerhed At fungere som referencegruppe og sparringspartner for relevante projekter mv. (Kilde: Kommissorium for ps-forum) At fungere som projektgruppe 12

13 Regionale samarbejdspartnere Med henblik på at drage mest mulig læring af de rapporterede utilsigtede hændelser inden for sygehusområdet, er der etableret et samarbejde med en række organisationer internt i regionen, som modtager utilsigtede hændelser, der omhandler deres specifikke områder. Dermed videregives problemstillinger omkring specifikke områder til relevante parter. De kontaktpersoner, der er modtager af hændelserne har mulighed for at kontakte de enkelte sygehuses risikomanager på baggrund af hændelserne både for at få mere uddybende information omkring omstændigheder for de enkelte hændelser, men også for at komme med forslag til tiltag, der kan forhindre at hændelsen sker igen. It-systemer Koncern IT får tilsendt udtræk over de utilsigtede hændelser, der omhandler de kliniske itsystemer, hvor Koncern IT har systemejerskabet. Hændelser, der omhandler disse systemer, markeres i DPSD i forhold til, hvilket specifikt it-system, de vedrører og leveres derefter til det relevante team i Koncern IT. Koncern IT giver en skriftlig tilbagemelding på de utilsigtede hændelser, de modtager. Problemstillingerne fra de utilsigtede hændelser bruges af Koncern IT bl.a. til videreudvikling af de enkelte it-systemer. Medicinering Udtræk af utilsigtede hændelser, der omhandler medicinering sendes til en kontaktperson på Sygehusapoteket. På baggrund af hændelserne opnår Sygehusapoteket overblik over, hvor i medicineringsprocessen, der sker fejl, og hvilke fejl der sker. Sygehusapoteket har på baggrund af denne viden mulighed for at komme med forslag til regionale eller lokale fokusområder inden for medicinering. Infektioner og hygiejne Infektioner er en forholdsvis ny kategori af hændelser, der skal rapporteres. På den baggrund er der indledt et samarbejde med Infektionshygiejnen, der modtager udtræk af utilsigtede hændelser, der omhandler sygehuserhvervede infektioner samt hændelser der i øvrigt omhandler hygiejnemæssige problemstillinger. Der afholdes løbende møder mellem Kvalitetskontoret og Infektionshygiejnen, hvor hændelserne og læringspotentialet diskuteres. Røntgenstråling I forbindelse med rapportering af utilsigtede hændelser i DPSD, angiver rapportøren om den utilsigtede hændelse involverer røntgenstråling. Der er etableret et samarbejde med Røntgenfysik, således, at to kontaktpersoner i Røntgenfysik får tilsendt udtræk omhandlende de utilsigtede hændelser, der involverer røntgenstråling. Sagsbehandling af utilsigtede hændelser Sagsbehandlingen af utilsigtede hændelser foregår i DPSD. Overordnet kan sagsbehandlingen inden for sygehusområdet beskrives ved følgende 3 trin: 13

14 1. Hændelsen modtages af den person, der er valgt som initialmodtager for det sted, hvor hændelsen er sket. De enkelte sygehuse vælger selv på hvilket niveau hændelserne skal initialmodtages. 2. Initialmodtageren visiterer hændelsen til den lokale enhed, hvor hændelsen har fundet sted. Initialmodtageren eller sagsbehandleren markerer hændelsen, hvis hændelsen vedrører et af de områder, hvor den skal videreformidles til en eller flere af de regionale samarbejdsparter. 3. Den lokale sagsbehandler foretager sagsbehandling af hændelsen. Alle hændelser anonymiseres og indsendes via DPSD til Patientombuddet. Analyse af utilsigtede hændelser Det enkelte sygehus beslutter selv, hvilke specifikke analysemetoder der anvendes i forbindelse med rapporterede utilsigtede hændelser dog skal der foretages dybdegående analyser af de alvorligste hændelser. I de tilfælde, hvor der er tale om en utilsigtet hændelse, der går på tværs af sektorer, og hvor flere parter skal samarbejde omkring analysen henvises til Sundhedsaftale for opfølgning på utilsigtede hændelser. 12 Alle utilsigtede hændelser analyseres ud fra en systemisk tilgang, hvor følgende spørgsmål gennemgås: Hvad skete der? Hvordan kunne det ske? Hvordan sikrer vi, at det ikke sker igen? Ved en systemisk tilgang er der i analysen fokus på omstændighederne omkring en hændelse, og der fokuseres på, hvad der er årsag til hændelsen. Der findes en række forskellige metoder, der kan benyttes til analyser: Dybdegående retrospektiv analyse Audit-metoder Simpel retrospektiv analyse Aggregeret retrospektiv analyse Proaktive patientsikkerhedsanalyser For hver af de ovennævnte metoder findes flere forskellige tilgange, og det er derfor op til det enkelte sygehus at beslutte, hvilken specifik analysemetode der skal anvendes i de enkelte udredninger

15 Ved mindre alvorlige men hyppige hændelser kan man ofte med fordel foretage en aggregeret analyse, hvor man på baggrund af flere hændelser belyser et problemområde. Analyserne forventes at omfatte kort analysebeskrivelse samt eventuelt en handle- og monitoreringsplan. Ved planlægning af en dybdegående analyse kontakter afsnittet sygehusets risikomanager med henblik på den videre planlægning, og sygehusledelsen orienteres om hændelsen. Læring, uddannelse og formidling i forbindelse med utilsigtede hændelser Lokal læring Som beskrevet i afsnittet omkring lokale patientsikkerhedsopgaver, skal det enkelte sygehus sikre, at der, på baggrund af de utilsigtede hændelser, der sker på sygehuset, foregår en systematisk læring og vidensdeling lokalt. Der opfordres til en løbende ajourføring af sundhedspersonalet omkring lokale hændelser, og omkring hvilke eventuelle tiltag disse har afstedkommet. På lokalt niveau udgives desuden en årlig rapport, som indeholder statistikker på baggrund af årets rapporterede hændelser samt en beskrivelse af det aktuelle arbejde omkring utilsigtede hændelser. Regional læring Det er de regionale risikomanageres ansvar, at der på baggrund af utilsigtede hændelser og analyser på sygehusområdet formidles læring på tværs af sygehuse i Region Nordjylland. Det regionale ps-forum udgør et vigtigt forum, hvor erfaringer udveksles på tværs af sygehuse. Opgaven omkring at sikre vidensdeling og erfaringsudveksling på baggrund af hændelser i sektorovergange mellem region og kommune varetages af den regionale UTH-enhed samt af den faglige følgegruppe, der er nedsat i regi af sundhedsaftalen om opfølgning på utilsigtede hændelser På regionalt niveau udgives kvartalvise nyhedsbreve, hvori der orienteres om nyheder på patientsikkerhedsområdet inden for sygehusområdet. Nyhedsbrevene kan læses på På regionalt niveau udgives desuden en årlig rapport, som indeholder statistikker på baggrund af årets rapporterede hændelser samt en beskrivelse af det aktuelle arbejde omkring utilsigtede hændelser. National læring Det er Patientombuddets ansvar, at der foregår læring på baggrund af det samlede nationale billede af utilsigtede hændelser. Patientombuddet udarbejder bl.a. temarapporter og OBS-meddelelser på baggrund af de rapporterede hændelser. 15

16 Patientombuddet udsender fire gange årligt et nyhedsbrev i forbindelse med databasen på: Patientombuddet udarbejder desuden en årlig beretning om rapporteringssystemet, hvor mere overordnede og generelle problemstillinger tages op. (6) Patientsikkerhedskurser Der er i et samarbejde mellem Region Midtjylland og Region Nordjylland nedsat en uddannelsesgruppe, som løbende afholder patientsikkerhedskurser. Der afholdes årligt dels ét grundkursus i patientsikkerhed og dels ét opfølgningskursus i patientsikkerhed. Kurserne er målrettet ps-nøglepersoner og andre ansatte med interesse for patientsikkerhed og har til formål at give de personer, der dagligt arbejder med patientsikkerhed et både teoretisk og praktisk fælles fundament i arbejdet. 16

17 Organisering af patientsikkerhedsarbejdet i Primær Sundhed I Region Nordjylland er regionens praksisydergrupper og apoteker samlet i et fælles område kaldet Primær Sundhed. Primær Sundhed omfatter almen praksis, speciallæger, tandlæger, fysioterapeuter, kiropraktorer, fodterapeuter, psykologer samt apoteker. UTH-arbejdet i Primær Sundhed I Primær Sundhed arbejdes der målrettet med at opbygge kompetence og læring på området for utilsigtede hændelser, samt på at løfte denne kompetence og læring ud til praksisområderne med henblik på at sikre det bedst mulige patientforløb. Arbejdet med utilsigtede hændelser understøtter således den løbende kvalitetsudvikling. Opgaver for den regionale risikomanager De væsentligste opgaver for Primær Sundheds regionale risikomanager er følgende: At være tovholder på Primær Sundheds UTH-team At være initialmodtager af rapporterede utilsigtede hændelser via DPSD sammen med UTH-teamets øvrige medlemmer At foretage sagsbehandling af rapporterede utilsigtede hændelser i DPSD med henblik på at afdække mønstre og tendenser At understøtte formidling af læring med afsæt i sådanne mønstre og tendenser At være proceskonsulent og bistå praksisområdet og apotekere i forbindelse med gennemførelse af dybdegående analyser af tværsektorielle utilsigtede hændelser At sikre koordinering i forbindelse med analyse af rapporterede utilsigtede hændelser, som går på tværs af det primære sundheds område og anden sektor At vejlede i elektronisk rapportering af utilsigtede hændelser At deltage i regionale og nationale mødefora omkring patientsikkerhed Primær Sundheds UTH-team Primær Sundheds arbejde med utilsigtede hændelser varetages af Primær Sundheds UTH-team. Dette team består af Primær Sundheds regionale risikomanager, en UTHsagsbehandler samt en UTH-praksiskonsulent og en UTH-koordinator. UTHpraksiskonsulenten og UTH-koordinatoren er forankret i kvalitetsenheden for almen praksis kaldet Nord-KAP. UTH-teamet analyserer mønstre og tendenser i de utilsigtede hændelser som rapporteres vedrørende regionens praksisydergrupper og apoteker. På baggrund af disse analyser uddrages læring, som teamet herefter formidler videre til relevante aktører via forskellige kommunikationskanaler - som eksempelvis Nord-KAP nyhedsbrev og indlæg i faglige fora. 17

18 Primær Sundheds UTH-samarbejde med Nord-KAP Med henblik på at understøtte udrulningen af arbejdet med utilsigtede hændelser har Primær Sundhed indgået en aftale med Nord-KAP om samarbejde vedrørende udrulningen af UTH blandt Primær Sundheds praksisydergrupper og apoteker. Samarbejdet mellem Primær Sundhed og Nord-KAP er forankret i en UTH-styregruppe bestående af ledelsesrepræsentanter fra Primær Sundhed og Nord-KAP samt Primær Sundheds regionale risikomanager og Nord-KAPs UTH-koordinator. Følgende figur illustrerer dette samarbejde. UTH-styregruppe Primær Sundhed Nord-KAP Primær Sundhed Regional risikomanager Nord-KAP UTH-koordinator UTH-orientering Den regionale risikomanager orienterer Praksisydergrupperne og apotekerne om arbejdet med utilsigtede hændelser blandt andet via udsendelser af årsberetninger og via møder i samarbejdsudvalg. UTH-samarbejde med andre regioner Den regionale risikomanager og Nord-KAP UTH-koordinatoren deltager i forskellige nationale fora med henblik på at understøtter læring og videndeling på tværs af både regioner og fagområder. 18

19 Organisering af patientsikkerhedsarbejdet på det præhospitale område Arbejdet med patientsikkerhed indenfor det præhospitale område i Region Nordjylland foregår indenfor to delområder. Dette være sig hos den ambulanceoperatør, der varetager ambulancetjenesten i Region Nordjylland samt i regionens AMK-Vagtcentral. Patientsikkerhedsaktører For at fremme patientsikkerhedskulturen samt sikre forankring og involvering i patientsikkerhedsarbejdet hos såvel regionens ambulanceoperatør som i den regionale AMK-Vagtcentral, er der udpeget lokale risikomanagere eller patientsikkerhedskontaktpersoner (ps-kontaktpersoner) med særlige opgaver indenfor patientsikkerhedsarbejdet. Disse personer har til opgave at medvirke til, at understøtte etableringen af en sikkerhedskultur i den præhospitale organisation med henblik på at eliminere eller reducere risikoen for skader som følge af utilsigtede hændelser i forbindelse med patientens kontakt med organisationen. Dette arbejde sker i tæt samarbejde med både ledelsen for henholdsvis ambulancetjenesten og regionens AMK-Vagtcentral og den regionale risikomanager indenfor det præhospitale område. Der er udpeget en person med funktioner som regional risikomanager indenfor det præhospitale område. Den regionale risikomanager varetager bl.a. opgaver vedrørende implementering, udvikling og koordinering af patientsikkerhedsarbejdet indenfor ambulancetjenesten og AMK-Vagtcentralen samt sagsbehandling i DPSD af rapporterede utilsigtede hændelser. Desuden bidrager den regionale risikomanager med konsulentbistand for såvel ambulancetjenesten som AMK-Vagtcentralen i patientsikkerhedsarbejdet. Opgaver for lokale risikomanagere og ps-kontaktpersoner Lokale risikomanagere i ambulancetjenesten og ps-kontaktpersoner i AMK-Vagtcentralen har til opgave at medvirke til at sikre følgende: At det sikres, at ledere og medarbejdere kender retningslinjerne for arbejdet med utilsigtede hændelser 13. At der etableres en kultur, der understøtter et positivt og udviklende patientsikkerhedsarbejde, hvor alle der ifølge lovgivningen er forpligtet dertil, rapporterer utilsigtede hændelser. Dette kan eksempelvis understøttes ved: o At der er fora i henholdsvis ambulancetjenesten og AMK-Vagtcentralen, hvor utilsigtede hændelser diskuteres regelmæssigt. o At ledelsesniveauer bakker op om forebyggende tiltag med henblik på at undgå utilsigtede hændelser, samt at der følges op på tiltag iværksat på baggrund af rapporterede utilsigtede hændelser. o At ledelsesrepræsentanter deltager i analyse af rapporterede utilsigtede hændelser. 13 Jf. Den Danske Kvalitetsmodel for det præhospitale område, standard

20 At der foretages en analyse og klassifikation af rapporterede utilsigtede hændelser indenfor det præhospitale område, herunder at der iværksættes handlinger med henblik på at forebygge, at lignende hændelser sker igen. At alvorlige utilsigtede hændelser analyseres dybdegående. At oplysninger om analyse, klassifikation og handleplaner for rapporterede utilsigtede hændelser fremsendes til den regionale risikomanager for det præhospitale område, således at afsluttende sagsbehandling kan foretages indenfor den i loven fastsatte tidsramme. At ansatte i ambulancetjenesten og i AMK-Vagtcentralen motiveres til og understøttes i at rapportere utilsigtede hændelser, eksempelvis i form af vejleding i anvendelse af elektronisk rapportering. at relevant(e) repræsentant(er) fra ambulancetjenesten eller AMK-Vagtcentralen, ved behov, indgår i analyser af hændelser, der går på tværs af det præhospitale område og anden sektor. Opgaver for regional risikomanager De væsentligste opgaver for regional risikomanager er følgende: At fungere som initialmodtager af rapporterede utilsigtede hændelser indenfor hele det præhospitale område i Region Nordjylland. Den regionale risikomanager modtager alle rapporterede utilsigtede hændelser, der er rapporteret indenfor det præhospitale område i Region Nordjylland via DPSD. At modtagne hændelsesrapporter videresendes til analyse hos henholdsvist lokale risikomanagere i ambulancetjenesten eller ps-kontaktpersoner i den regionale AMK-Vagtcentral. At foretage sagsbehandling af rapporterede utilsigtede hændelser indenfor det præhospitale område i DPSD. Dette gøres på baggrund af fremsendte analyser af hændelsesrapporter udarbejdet i henholdsvis ambulancetjeneste og i AMK- Vagtcentralen. At yde konsulentbistand for ambulancetjeneste og AMK-Vagtcentral eksempelvis i forbindelse med gennemførelse af dybdegående analyser af utilsigtede hændelser eller i vejledning i elektronisk rapportering af utilsigtede hændelser. Fremsendelse af rapportudtræk og statistik fra DPSD til ambulancetjeneste og AMK-Vagtcentral, som gør det muligt at monitorere mønstre og tendenser i rapporterede utilsigtede hændelser. Sikre koordinering i forbindelse med analyse af rapporterede utilsigtede hændelser, som går på tværs af det præhospitale område og anden sektor. Deltage i regionale mødefora omkring patientsikkerhed. 20

21 Sagsbehandling af utilsigtede hændelser Sagsbehandlingen af utilsigtede hændelser indenfor det præhospitale område i Region Nordjylland kan beskrives i følgende overordnede trin: 1. En sundhedsperson identificerer en utilsigtet hændelse, og rapporterer denne i DPSD. Hændelsesrapporten modtages hos initialmodtager (regional risikomanager) indenfor det præhospitale område. 2. Initialmodtager videresender hændelsesrapporten til lokale risikomanagere i ambulancetjenesten eller ps-kontaktpersoner i AMK-Vagtcentralen alt efter hvem, der er ansvarlig for hændelsen. 3. Lokale risikomanagere/ps-kontaktpersoner foretager/iværksætter analyse af den modtagne hændelsesrapport. På baggrund heraf fremsendes oplysninger om analyse, klassifikation og handleplan i dertil udformede skemaer til den regionale risikomanager. 4. Regional risikomanager foretager sagsbehandling af hændelsesrapport på baggrund af modtagne analyse- og klassifikationsskemaer fra henholdsvis ambulancetjenesten og AMK-Vagtcentralen. Hændelsesrapporten anonymiseres og indsendes til Patientombuddet. Analyse af utilsigtede hændelser Henholdsvis ambulancetjenesten og AMK-vagtcentralen beslutter selv, hvilken form for analyse der anvendes i forbindelse med rapporterede utilsigtede hændelser. Dog bør følgende spørgsmål rejses i analyse af rapporterede utilsigtede hændelser uanset hændelsens type og alvorlighed: Hvad skete der?, Hvorfor skete det? og hvad kan forhindre, at det sker igen? Desuden er der som minimum et krav om, at en analyse af en rapporteret utilsigtet hændelse omfatter følgende for at hændelsesrapporten kan sagsbehandles og afsluttes i DPSD: Klassifikation af hændelsestype Klassifikation af alvorlighedsgrad Ved alvorlige eller meget komplekse hændelser, hvor det ikke er umiddelbart, hvad der er årsag til hændelsen, eller hvad man kan gøre for at forebygge, at lignende hændelse sker igen, kan der være behov for at foretage en dybdegående analyse eksempelvis ud fra kerneårsagsanalysemetoden. Reaktion overfor patient og impliceret personale ved en utilsigtede hændelse Systemet for rapportering af utilsigtede hændelser er helt adskilt fra systemet til håndtering af patientklager og patientforsikringssager. En sundhedsperson, som rapporterer en utilsigtet hændelse, kan således ikke, som følge af sin rapportering, underkastes disciplinære undersøgelser eller andre foranstaltninger af det sanktionerende klagesystem. 21

22 Der skal foreligge retningslinjer for, hvorledes der ydes omsorg til patienter, pårørende og personale efter en alvorlig utilsigtet hændelse herunder information om klage- og erstatningsmuligheder Jf. Den Danske Kvalitetetsmodel for det præhospitale område, standard og

23 Organisering af patientsikkerhedsarbejdet i Specialsektoren Specialsektorens overordnede formål er, at borgerne får de bedst mulige vilkår for at mestre egen tilværelse. Et af sektorens mange fokusområder er derfor, at have særlig opmærksomhed på at bidrage til at hindre fejlbehandling af borgerne på sundhedsområdet. I Specialsektoren er UTH defineret ud fra fire hovedområder, da det er rapporteringspligten for det sociale område: Medicinering, infektion, patientuheld og sektorovergange. Derudover skal der rapporteres ved dødsfald, ved hændelser som kræver indlæggelse og ved hændelser som giver betydelig øget behandling eller udredning. Arbejdet med UTH i Specialsektoren skal sikre, at risikoen for forekomst af utilsigtede hændelser begrænses, samt at begrænse skader på borgere som følge af utilsigtede hændelser. Yderligere skal indsatsen sikre systematisk opmærksomhed på og rapportering af utilsigtede hændelser for at skabe læring i organisationen og forebygge gentagelser. På den måde bidrager arbejdet med UTH til en løbende forbedring af borgerens ophold på sektorens tilbud. Arbejdet med UTH i Specialsektoren Specialsektoren har valgt at organisere arbejdet ved primært at have en UTH-organisation på de enkelte tilbud og hvor relevant på hvert af tilbuddenes afdelinger. En UTHorganisering består af minimum en ledelses- og en medarbejderrepræsentant. Formålet med en lokal UTH-organisation er at sikre lokal forankring i forhold til de lokale procedurer, introduktion til nye medarbejdere og et generelt kendskab om UTH blandt personalet. Specialsektoren har valgt at have en centralt placeret risikomanager, der tager sig af de systemspecifikke aspekter af arbejdet og ligeledes sørger for at videreformidle ændringer, tværgående nyheder/projekter o.lign. Den administrative håndtering af hændelser via DPSD2 foretages af risikomanageren, som også er initialmodtager. Risikomanageren har desuden ansvaret for at assistere UTH-organisationerne med analyser ved hændelser, som kategoriseres som alvorlige eller dødelige eller hvis tilbuddet ønsker det på øvrige hændelser. Udover risikomanageren har hvert tilbud tilknyttet en fagkonsulent, som i UTHsammenhænge bistår de lokale UTH-organisationer med analyser af rapporterede hændelser. Opgaver for den regionale risikomanager De væsentligste opgaver for regional risikomanager er følgende: At være initialmodtager af rapporterede utilsigtede hændelser via DPSD2 At modtagne hændelsesrapporter videresendes til analyse hos lokale UTHorganisationer. At foretage sagsbehandling af rapporterede utilsigtede hændelser i DPSD2 23

24 At yde konsulentbistand for lokale UTH-organisationer eksempelvis i forbindelse med gennemførelse af dybdegående analyser af utilsigtede hændelser, formidling af arbejdet med UTH sammen med UTH-organiseringen eller i vejledning i elektronisk rapportering af utilsigtede hændelser Afsøge mulighederne for videre uddannelse vedrørende patientsikkerhed Fremsendelse af rapportudtræk og statistik fra DPSD2, som gør det muligt at monitorere mønstre og tendenser i rapporterede utilsigtede hændelser. Sikre koordinering i forbindelse med analyse af rapporterede tværsektorielle utilsigtede hændelser. Deltage i regionale mødefora omkring patientsikkerhed. Sagsgang for UTH på det enkelte tilbud I forhold til samarbejdet med risikomanageren og sektorens fagkonsulenter er organiseringen for tilbuddet således: Risikomanager modtager en rapportering om en forekommet UTH via DPSD. Herefter sender risikomanageren, via systemet, sagen til UTH-organisationen på det relevante tilbud samt den fagkonsulent, som er knyttet til tilbuddet. UTH-organisationen bearbejder hændelsen og udarbejder en handleplan, som formidles internt på tilbuddet. UTH-organisationen sender handleplanen tilbage til risikomanageren, som gemmer planen på sagen og lukker sagen. Formålet med denne sagsgang er, at opfølgning i forhold til rapportøren, formidlingen af nye initiativer og evt revidering af retningslinjer og instrukser sker lokalt. Det giver tilbuddene mulighed for at sikre et samspil med de øvrige lokale instrukser. Kobling til Den Danske Kvalitetsmodel på socialområdet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område blev igangsat som et tværregionalt initiativ i Kvalitetsmodellen omfatter regionale botilbud inden for 67, 107 og 108. Boformer og institutioner i Region Nordjyllands specialsektor har siden 2009 arbejdet med kvalitetsmodellens organisatoriske og ydelsesspecifikke standarder, herunder standarden omhandlende UTH. Styregruppen for den danske kvalitetsmodel på det sociale område har via en standard stillet alment gældende krav om, hvorledes de regionale socialfaglige sektorer i Danmark skal arbejde med UTH. Dette er i Region Nordjylland konkretiseret yderligere i en regional retningslinje. Her stilles en række krav til alle tilbud i sektoren om måden, der skal arbejdes med UTH på, som sikrer understøttelse af udviklingen af et miljø, hvor det er muligt for medarbejderne at håndtere utilsigtede hændelser og drage læring heraf. 24

25 Den regionale retningslinje indeholder bl.a. et krav om, at hvert tilbud skal beskrive, hvordan arbejdspladsen organiserer sig omkring indsatsen og opfølgningen af de rapporteringer af UTH, der forekommer på tilbuddet 15. Modtager af en årlig opsamling på UTH Jf. sundhedslovgivningens krav om en årlig afrapportering af et områdes arbejde med UTH udarbejdes der årligt i Region Nordjylland en fælles rapport fra alle fire områder (sygehusene, det præhospitale område, Primær sundhed og Specialsektoren). Udover at en samlet årlig rapport har til formål at oplyse det politiske niveau samt offentligheden om arbejdet med UTH, giver de løbende rapporteringer flere muligheder for at arbejde udviklende og fremadrettet med forebyggelsen af UTH. For det første modtager det enkelte tilbud automatisk rapporteringer om de hændelser, der er sket på deres tilbud. For det andet er der mulighed for at drøfte de indberettede hændelser indenfor sektorens forskellige kategorier, fx socialpsykiatri. For det tredje er det muligt at undersøge den samlede sektors hændelser fordelt over tid eller hændelsestype. Hvert år udarbejdes en årsrapport med en samlet oversigt over hændelserne i hele i Region Nordjylland herunder Specialsektoren. Årsrapporten fremlægger de samlede tal fra regionen samt, hvorledes regionen som en enhed arbejder med at forbygge utilsigtede hændelser. I rapporten er der mulighed for, at få et overblik over: det samlede antal hændelser i sektoren eller antal hændelser pr tilbud. antal hændelser i en given periode forskellige typer af hændelser Yderligere genereres en årlig rapport til det enkelte tilbud, som gennemgår det sidste års UTH er på det pågældende tilbud ud fra tid, hændelsestype, alvorlighedsgrad samt kombinationer af disse. Rapporten anvendes blandt andet i den årlige kvalitetsovervågning af kvalitetsstandarden for UTH på socialområdet. Her bidrager den til et fremadrettet fokus på mønstre og tendenser, der skal højne arbejdet med en forebyggende indsats for UTH på socialområdet. 15 Sundhedsfaglig virksomhed relaterer sig både til ydelser efter sundhedsloven og serviceloven. Det er ikke afgørende, om ydelsen, som en utilsigtet hændelse sker i forbindelse med, leveres efter den ene eller den anden lovgivning. Det afgørende er, om ydelsen er sundhedsfaglig. Fx er vedligeholdelsestræning og genoptræning efter serviceloven omfattet på samme vis som genoptræning efter sundhedsloven, fordi der i begge tilfælde er tale om sundhedsfaglig virksomhed. 25

26 Fremadrettet arbejde med UTH Specialsektoren har oplevet en stejl stigning i antallet af rapporterede hændelser fra 2010 til 2012, ligesom de øvrige områder, der siden 2010 er blevet omfattet af den udvidede lovgivning vedrørende utilsigtede hændelser. Der er en forventning om, at antallet vil stige yderligere de kommende år, i takt med en øget bevidsthed om formålet med og udbyttet af, at arbejde med utilsigtede hændelser ved sektorens sundhedsfaglige ydelser. Den øgede mængde rapporterede hændelser vil bidrage til et større overblik over særlige indsatsområder i arbejdet med UTH. Dette vil i kvalitetsstandardregi blive behandlet via et systematisk arbejde med UTH på det enkelte tilbud. Kvalitetsstandarden for UTH blev implementeret i 2012 og tilbuddene følger nu faste procedurer for at monitere og videreudvikle arbejdet med UTH. Via Kvalitetsmodellens standard for UTH sikres analyseredskaber, som støtter udredningen af årsagen til utilsigtede hændelser og et særligt fokus på arbejde med mønstre og tendenser i de rapporterede utilsigtede hændelser. 26

27 Referencer 1. Sundhedsloven. Lov nr. 913 af 13. juli Den Danske Kvalitetsmodel 2. version. Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet, Vejledning om rapportering af utilsigtede hændelser i sygehusvæsenet, Patientombuddet. Vejledning nr. 1 af 03/01/ Bekendtgørelse om rapportering af utilsigtede hændelser i sygehusvæsenet, Patientombuddet, BEK nr. 1 af 03/01/

28 Nyttige hjemmesider vedrørende patientsikkerhed Regionens fælles hjemmeside for UTH: Sundhedsaftalen for opfølgning på utilsigtede hændelser: /index.htm Regionens hjemmeside for patientsikkerhed på sygehusområdet: På hjemmesiden er det bl.a. muligt at tilmelde sig nyhedsbrev for patientsikkerhed på sygehusområdet og finde information om analyseredskaber samt patientsikkerhedskurser. Dansk Patientsikkerheds Database: På denne hjemmeside kan man rapportere utilsigtede hændelser samt se årsrapporter, temarapporter, vejledninger, nyhedsbreve, statistikker m.v. omhandlende emner fra rapporteringssystemet. Databasen udgiver et nyhedsbrev, som man kan tilmelde sig elektronisk. Dansk Selskab for Patientsikkerhed: Dansk Selskab for Patientsikkerhed er en forening, der arbejder for at bedre patientsikkerheden i sundhedsvæsenet. På hjemmesiden beskrives selskabets formål, strategi og arbejdsprogram, bestyrelsens anbefalinger m.m. På hjemmesiden findes en mængde information om patientsikkerhed generelt. Der findes oplysninger om kursusaktivitet og en kalender med information om nationale og internationale arrangementer, et videnscenter og et opdateret link til en masse hjemmesider om patientsikkerhed. Selskabet udgiver et nyhedsbrev, som man kan tilmelde sig elektronisk. 28

29 Sikkerpatient: Formålet med hjemmesiden er at informere om patientsikkerhed og metoder til at analysere utilsigtede hændelser. Siden henvender sig primært til sundhedsprofessionelle, men har også et område for patienter. På siden findes en række cases om utilsigtede hændelser med konkrete forslag til løsninger på patientsikkerhedsproblemer. Man finder tillige undervisningsmateriale til brug for læring om patientsikkerhed. Materialet findes i forskellige formater. Noget materiale kan downloades, mens andet skal bestilles til levering med posten. Materialet er gratis. Hjemmesiden har også links til internationale hjemmesider om patientsikkerhed. Patientombuddet: Patientombuddet fungerer som én samlet indgang for patienter, som ønsker at klage over den faglige behandling i det danske sundhedsvæsen. Patientombuddet behandler også klager over tilsidesættelse af patientrettigheder og klager over Patientforsikringens afgørelser om erstatning. Patientombuddet varetager den centrale administration af rapporteringssystemet for utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet og bidrager til, at viden om utilsigtede hændelser og viden fra patient- og erstatningssager benyttes forebyggende. Den Danske Kvalitetsmodel: Hjemmesidens budskab er at medvirke til at synliggøre Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenets (IKAS) virksomhed og give svar på nogle af alle de spørgsmål, som naturligt opstår i forbindelse med indførelsen af Den Danske Kvalitetsmodel. Der findes generel information om IKAS og Den Danske Kvalitetsmodel, om standarder og indikatorer, aktuelt og meget mere. Den Danske Kvalitetsmodel - Socialområdet: Siden formål er at forbedre kvalitet på de social tilbud, det sker ved at indsamle og formidle viden om, hvad der sker i praksis. Beskriver blandt andet SIP (De Sociale indikatorprogrammer) og fortæller hvordan spørgeskemaer er tilpasse seks forskellige områder. Man kan læse tilfredshedsundersøgelser og få indblik i beboere og pårørende oplever, samt få nyheder og resultatdokumentation indenfor området. Jeder fehler zählt: Sidens motto er Du behøver ikke lave nogen fejl selv for at lære af andres fejl Siden indeholder praktiske tips til at undgå fejl, case analyser og eksempler på rapporterede fejl. Tysk. 29

30 Institute for Healthcare Improvement: Missionen for IHI Open School er at fremme sundhedspleje forbedringer og patientsikkerheds kompetencer i den næste generation af sundhedspersonale på verdensplan. Lanceret i september 2008 IHI Open School giver de studerende for medicin, sygepleje, folkesundhed, apotek, sundhed administration, tandpleje og andre allierede sundhed erhverv med mulighed for at lære om kvalitetsudvikling og patientsikkerhed uden beregning. NHS: Den største engelske hjemmeside som beskriver behandlings former, forebyggelse muligheder og generelt opslagsværk omkring sundhed og sygdomme. Joint commission: : Liste med Alerts-beskrivelser på baggrund af kerneårsagsanalyser foretaget i på amerikanske sygehuse. Engelsk. The Agency for Healthcare Research and Quality (AHRQ): : Inden for en række hovedområder er samlet konklusioner på litteratur omkring patientsikkerhedstemaer. Engelsk. Proquest: Fremstilles af US national Library of Medicine og stilles gratis til rådighed for verden. Rummer tidsskrifter inden for sundhedsfag bredt. Engelsk. 30

31 31