Referat Kultur- og Turismeudvalget

Transkript

1 Referat Kultur- og Turismeudvalget Mødedato: Torsdag den 09. oktober 2014 Mødetidspunkt: Kl. 17:00 Sluttidspunkt: Kl. 19:05 Mødested: Det Røde Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Henrik Møller (A) Michael Mathiesen (C) Kristina Kongsted (C) Ib Kirkegaard (O) Johannes Hecht-Nielsen (V) Thomas Horn (A) Betina Svinggaard (A) Deltagere: Fraværende: Kristina Kongsted Sagsoversigt Side 01. Godkendelse af dagsorden Projekt WORDS, evaluering - orientering Budgetrevision pr. 31. august for Kultur- og Turismeudvalget M/S Museet for Søfart, samarbejdsaftale samt regnskab Multikulturel Forum Kulturpolitik procesplan Hellebæk-Aalsgaard Egnshistoriske Forening, anvendelse af midler til renovering Helsingør Teater, udbetaling af tilskud til gadeteater Museet for Fundne Fragmenter, tilskud Udvalgets tilskudspulje - orientering Ansøgninger 2015, tilskud Høring af ny Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Mødeplan orientering Mobilitetsplan - orientering Sager til behandling på kommende møder i Kultur- og Turismeudvalget Meddelelser Eventuelt...38 Bilagsliste...39

2 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/18 Kultur- og Turismeudvalget Beslutninger Kultur- og Turismeudvalget den Ikke til stede: Kristina Kongsted Dagsordenen godkendt.

3 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side Projekt WORDS, evaluering - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/22185 Kultur- og Turismeudvalget Indledning/Baggrund Kulturudvalget bevilgede i møde den 26. november 2013 tilskud til Words-Festival i pinsen 2014 på Kronborg Slot. Der blev bevilget kr. i tilskud til delvis dækning af udgifterne til projekt- og produktionsledelse, samt en underskudsgarant på kr. Det blev endvidere besluttet, at repræsentanter for foreningen bag festivalen skulle fremlægge evaluering af festivalen og planer for festivalens fremtid. Foreningen blev i forbindelse med bevillingen af tilskuddet gjort opmærksom på, at støtteniveauet for 2014 var ekstraordinært højt, og at dette skulle ses som et bidrag til at konsolidere festivalen og sikre det kunstneriske program. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Words Festivalen understøtter Helsingør Kommunes vision særligt på følgende områder: Familier: Unikke fritidsaktiviteter og kulturelle oplevelser. Besøgende: Områdets unikke historie, kultur og natur. Vi kan som kommune profilere os på kulturelle muligheder af internationalt format, og en levende historie og årlige events der er med til at definere kommunen. Et levende sted: Natur, kultur og historie anvendes aktivt. Words tidsmæssige placering i pinsen understøtter desuden Kulturudvalgets ønske om at sprede større kulturelle begivenheder mere ud over året. Sagsfremstilling Words-Festival havde sin debut på Kronborg i pinsen 2013, hvor til Kulturudvalget bevilgede kr. Projektleder og storyteller André Andersen vil i mødet evaluere festivalen 2014 og orientere om planer for festivalens fremtid. André Andersen er indbudt kl Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Kultur- og Turismeudvalget den

4 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side 4 Ikke til stede: Thomas Horn, Betina Svinggaard Sagen udsat til mødet den 9. oktober. Beslutninger Kultur- og Turismeudvalget den Ikke til stede: Kristina Kongsted Orientering foretaget

5 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side Budgetrevision pr. 31. august for Kultur- og Turismeudvalget Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/20102 Kultur- og Turismeudvalget Biilag 1: Ansøgninger om frigivelser - Budgetområde 309 Kulturen Indledning/Baggrund Som led i kommunens økonomistyring har Center for Økonomi og Styring i samarbejde med Center for Kultur, Idræt og Byudvikling udarbejdet budgetrevision pr. 31. august Der er to årlige budgetrevisioner en pr. 30. april og en pr. 31. august Budgetrevisionerne beskriver ændringer til indeværende års budget. Ændringerne skal være i overensstemmelse med kommunens økonomiske politik, og omfatter både det rammestyrede og det ikke-rammestyrede område. Mikkel Elkjær, områdeleder i Center for Økonomi og Styring, deltager under punktet. Retsgrundlag Principper for økonomistyring i Helsingør Kommune. Relation til vision og tværgående politikker Budgetproces og Økonomisk Politik for Helsingør Kommune. Sagsfremstilling Budgetrevisionen pr. 31. august 2014 omfatter: 1. Beskrivelse af foreslåede justeringer til budget Ansøgninger om frigivelse af indefrosne midler 3. Udmøntning af besparelser i forbindelse med udbud 1. Beskrivelse af foreslåede justeringer til budget 2014 Budgetrevisionerne beskriver ændringer i indeværende års budget, der er i overensstemmelse med kommunens regler for justering af budgetrammerne (Økonomisk Politik for Helsingør Kommune). Ved budgetrevisionen kan der ansøges om tillægsbevillinger til indeværende års budget i henhold til kommunens økonomiske politik. Tillægsbevillinger kan omfatte både korrektioner som følge af norm- og mængdeændringer samt korrektioner i forbindelse med ændringer af serviceniveauet. En budgetomplacering i indeværende år vil også benævnes som en tillægsbevilling, hvis denne sker mellem udvalg, budgetområder eller mellem rammestyret eller ikke rammestyret område og på baggrund af en byrådsbeslutning. Kort resume: Budgetrevisionen pr. 31. august 2014 for Kultur- og Turismeudvalgets budgetområde 309 Kulturen giver ikke anledning opjustering af budget 2014, se tabel Budgetområde 309 Kulturen Tabel 1 Budgetrevision for budgetområde 309

6 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side 6 Årets priser, netto i kr. Oprindeligt budget 2014 Korrigeret budget 2014 Forbrug pr Forventet regnskab 2014 Mer/ mindreforbrug* Foreslåede justeringer til budget 2014 Rammestyret område: Biblioteker Helsingør Kommunale Musikskole Helsingør Kommunes Museer Frilandskulturcentret Aktivitetscentret Bølgen Kulturværftet og Toldkammeret Fælles Kulturelle opgaver Turisme Helsingør Vandrerhjem og Campingplads Ikke-rammestyret område: I alt * Merforbrug/mindreindtægt +, Mindreforbrug/merindtægt - I 2014 forventes der et samlet merforbrug på kr. på det rammestyrede område Bibliotekerne Bibliotekerne forventer en overskridelse af budgettet på ca kr. med baggrund i en ekstraordinær og uforudset udgift til bibliotekernes edb-system. Udgiften var forventet i 2015, men kommer i 2014 på grund af et tidligere implementeringstidspunkt fra leverandør. Merforbruget forventes således tilbagebetalt i Helsingør Kommunale Musikskole Helsingør Kommunale Musikskole forventer et marginalt merforbrug på kr Helsingør Kommunes Museer Helsingør Kommunes Museer forventer et samlet merforbrug på kr. Dette skyldes især merudgifter til ansættelse af en ny inspektør, men til gengæld har der på indtægtssiden været højere indtægter end budgetteret primært på grund af Sundtoldsmarkedet Frilandskulturcentret Frilandskulturcentret forventer at holde budgettet Aktivitetscentret Bølgen Aktivitetscentret Bølgen forventer et marginalt merforbrug på kr Kulturværftet og Toldkammeret Kulturværftet og Toldkammeret forventer et merforbrug på kr. Det negative resultat skyldes tidligere års gæld på kr., som er blevet overført til budget 2014.

7 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side 7 Totalrammen afdrager således kr. på gælden i Fælles Kulturelle Opgaver Fælles Kulturelle Opgaver forventer et samlet mindreforbrug på kr. Der vil i år være færre udgifter til indvendig vedligehold og forbrugsafgifter på foreningshuse, og de bevilgede midler til forskellige formål forventes ikke udbetalt i indeværende regnskabsår, herunder kr. til kulturaftale "Kreative Børn". Kulturaftalemidlerne er tilskud fra kulturministeriet, og evt. mindreforbrug skal tilbageføres dertil. Helsingør Kommunes budget til Helsingør Teater/voksenteater udgør kr. Helsingør Teater har, med henvisning til Kultur- og Turismeudvalgets tidligere beslutning, ansøgt om, at tilskuddet til voksenteater overgår som tilskud til gadeteater. Gadeteater er refusionsberettiget med 50 %. Såfremt voksentilskuddet overgår til gadeteatertilskud, har Kultur- og Turismeudvalget et udlæg på kr. i 2014, idet statsrefusionen tilgår i Dette er indregnet i det forventede mindreforbrug. Endelig er Helsingør Kommunale Musikskoles tidligere merforbrug indarbejdet i totalrammens budget. Musikskolen afdrager årligt kr. på gælden, som i indeværende år udgør ca kr. (inkl. afdrag for 2014) Turisme Der forventes et mindreforbrug på kr., hvoraf de kr. dog er reserveret til en eventuel underskudsdækning i forbindelse med internationale koncerter i Kulturhavnen, jf. beslutning på Kultur- og Turismeudvalgsmøde d. 10. september Helsingør Vandrerhjem og Campingplads Helsingør Vandrerhjem og Campingplads forventer en merindtægt på kr., da der forventes flere besøgende end forventet. 2. Ansøgninger om frigivelse af indefrosne midler Overførselsreglerne for Helsingør Kommune fremgår af kommunens Økonomiske Politik. Ansøgningerne om frigivelse af de indefrosne midler pr. 31. august 2014 er sket efter de gamle overførselsregler. De nye overførselsregler er først gældende fra 2014/2015. Mindreforbrug op til 6 % overføres automatisk til det efterfølgende budgetår og indefryses på en særskilt konto, mens der kan søges om overførsel og indefrysning af mindreforbrug over 6 %. Efterfølgende kan de indefrosne beløb frigives af Økonomiudvalget/Byrådet i forbindelse med de 2 årlige budgetrevisioner efter ansøgning fra de pågældende centre/institutioner. Frigivelser under kr. pr. totalramme kan godkendes af centercheferne alene. Disse frigivelser kan ske løbende hen over året og indgår ikke i budgetrevisionen. Der er indkommet 3 ansøgninger om frigivelser til budgetrevisionen pr. 31. august 2014 for Kultur- og Turismeudvalget. Samlet set er der ansøgt om frigivelser på i alt kr. på udvalgets budgetområde, jf. tabel 2. Tabel 2. Oversigt over indefrosne midler og ansøgninger om frigivelser Årets priser, netto i kr. Indefrosne midler Frigivelser 2013 Indefrosne midler Frigivelser pr. Ansøgning om Rest til frigivelser

8 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side 8 fra 2012 fra frigivelse pr Budgetområde Biblioteker Helsingør Kommunes Musikskole Helsingør Kommunes Museer Frilandskulturcentret Aktivitetscentret Bølgen Kulturværftet og Toldkammeret Fælles Kulturelle opgaver Turisme Helsingør Vandrerhjem og Campingplads Udvalget i alt Frigivelserne vedrører: Udvikling af ny udstilling på Helsingør Bymuseum på kr. Udvikling af museumsarbejdet i Nordsjælland på kr. Renoveringer på Helsingør Camping og Vandrerhjem, herunder belysning og køkkensektioner og gulvbelægning på i alt kr. Det anbefales, at de kr. vedrørende renoveringerne på Helsingør Camping og Vandrehjem frigives og omplaceres til anlæg, som færdiggøres i Ansøgningerne om frigivelser fremgår af bilag 1. Det er fagudvalgets opgave at prioritere ansøgningerne om frigivelse af indefrosne midler, og udvalgets prioritering skal fremgå af referatet. 3. Udmøntning af besparelser i forbindelse med udbud Center for Erhverv, Politik og Organisation gennemfører hvert år en række udbud og beregner det overordnede besparelsespotentiale for kommunen. Besparelsespotentialet vil som hovedregel altid blive realiseret fuldt ud ved en reduktion i de berørte budgetrammer, jf. kommunens Indkøbspolitik. Kun undtagelsesvist vil besparelsen forblive helt eller delvist på budgetområderne. Den konkrete udmøntning af besparelserne sker i forbindelse med de 2 årlige budgetrevisioner og med virkning fra det tidspunkt, hvor den ny indkøbsaftale træder i kraft og har effekt. På den måde sikres det, at alle institutioner og centre fortsat vil have et budget, som er i overensstemmelse med udgifterne på området Kort beskrivelse af besparelsespotentialer ved udbud Der er til budgetrevisionen pr. 31. august 2014 ikke afsluttet udbud, hvor der er et besparelsespotentiale, som skal fordeles mellem budgetområderne. Økonomi/Personaleforhold Se sagsfremstilling.

9 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side 9 Kommunikation/Høring Økonomiudvalget og Byrådet behandler budgetrevisionen pr. 31. august 2014 henholdsvis den 20. oktober og 28. oktober De enkelte fagudvalg har behandlet budgetrevisionen pr. 31. august 2014 inden. Indstilling Center for Økonomi og Styring og Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, 1. at budgetområde 309 ansøger om, at kr. af Camping og Vandrehjemmets indefrosne driftsmidler på kr. frigives og omplaceres til anlæg under samme budgetområde. 2. at budgetområde 309 ansøger om frigivelse af yderligere kr. 3. at udvalget prioriterer ansøgninger om frigivelse af indefrosne midler. Beslutninger Kultur- og Turismeudvalget den Ikke til stede: Kristina Kongsted Ad 1 og 2: Indstillingerne godkendt. Ad 3: Udvalget vedtog at videresende alle ansøgninger om frigivelse af indefrosne midler.

10 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side M/S Museet for Søfart, samarbejdsaftale samt regnskab 2013 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/10182 Kultur- og Turismeudvalget Årsrapport 2013.pdf Årsberetning 2013.pdf Udkast til samarbejdsaftale.docx Indledning/Baggrund I gældende samarbejds-/driftsaftale 2013 og 2014 mellem Helsingør Kommune og M/S Museet for Søfart fremgår det bl.a. at M/S Museet for Søfart deltager årligt i møde med Helsingør Kommunes Kultur- og Turismeudvalg med henblik på at diskutere det samlede kulturudbud i Helsingør Kommune samt museets bidrag hertil at samarbejdsaftalen evalueres i løbet af 2014 at Parterne forventer, at aftalen fornyes for perioden Drøftelser herom forventes afsluttet i første halvdel af 2014 Museet modtager et årligt tilskud på 1 mio. kr. fra Helsingør Kommune/Kultur- og Turismeudvalget. M/S Museet for Søfart har fremsendt Årsrapport 2013 samt Årsberetning. Se bilag. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker M/S Museet for Søfart er med til at understøtte Helsingør Kommunes vision primært på disse områder: Besøgende: Kulturelle muligheder af internationalt format, tilgængelig natur og en levende historie. Åbne og levende byer. Livslang læring: Gode muligheder for læring for børn og voksne. Et levende sted: Natur, kultur og historie anvendes aktivt og er tænkt ind i kommunens aktiviteter og tilbud. Sagsfremstilling Museumsdirektør for M/S Museet for Søfart, Camilla Mordhorst vil i mødet orientere om museets kulturudbud og aktiviteter, årsrapport og årsberetning samt tanker for 2015 og Den vedlagte årsberetning giver et grundigt indblik i museets virksomhed og det spændende og udfordrende år, 2013 har været for Museet for Søfart Det nye byggeri skulle færdiggøres og blev kort inden den først annoncerede åbningsdato ramt af oversvømmelse

11 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side 11 Manglende balance i driftsbudgettet tiltrak stor mediemæssig interesse og krævede en stor indsats fra museets ledelse og bestyrelse Åbningen fandt sted den 5. oktober og var en stor succes De efterfølgende anmeldelser af museets og dets arkitektur har vist, at museet placerer sig i en international liga, hvilket blev bekræftet af såvel de nationale som flere internationale medier Årsberetningen viser, at den stramme styring af driftsbudgetteret har resulteret i, at et betydeligt minus er blevet vendt til et overskud på kr. ud af en samlet omsætning på ca. 13,7 mio. kr. Forslag til ny samarbejdsaftale for 2015 og 2016 Center for Kultur, Idræt og Byudvikling har sammen med M/S Museet for Søfart evalueret samarbejdet fra og fundet, at det har levet op til de intentioner, der var indskrevet i samarbejdsaftalen, herunder ikke mindst museets bidrag til og engagement i strategien for Kulturhavn Kronborg og i den forbindelse etableringen af et stærkt samarbejde mellem havnens forskellige parter. Der er på baggrund af disse drøftelser udarbejdet vedlagte udkast til samarbejdsaftale for 2015 og Camilla Mordhorst er indbudt til kl Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, at forslag til samarbejdsaftale for 2015 og 2016 godkendes. Beslutninger Kultur- og Turismeudvalget den Ikke til stede: Kristina Kongsted Indstillingen godkendt.

12 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side Multikulturel Forum Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/6157 Kultur- og Turismeudvalget Indledning/Baggrund Byrådet bevilgede kr. til Multikulturel Forum i forbindelse med budget Beløbet blev taget fra integrationspuljen. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Foreningen Multikulturel Forum s store festival understøtter Helsingør Kommunes vision særligt på disse områder: Familier: Unikke fritidsaktiviteter og kulturelle oplevelser Besøgende og et levende sted: Åbne og levende byer med mange kulturelle tilbud Desuden understøttes begivenhedsstrategien med styrkelse af stolthed og fællesskab samt tiltrække gæster fra nær og fjern. Sagsfremstilling Foreningens formål er at skabe et forum for foreninger og enkeltpersoner i Nordsjælland på tværs af kultur, etnicitet og religiøst tilhørsforhold med henblik på at fremme gensidig forståelse, respekt og accept af forskellige levemåder og kulturer. Formålet udmøntes i afholdelse af den årlige kulturfestival samt andre arrangementer, der fremmer mangfoldighed og skaber gensidig interesse for bl.a. mad, musik og medborgerskab. Formanden oplyser, at Festivalen startede i 1998 som en udendørs sommerfestival. I 2004 rykkede den indendørs i Sthens Kirke og blev i 4 år en indendørs vinterfestival. Det skyldtes mangel på ordentlige telte og praktisk arbejdskraft. I 2008 rykkede festivalen nogle af sine aktiviteter udendørs igen, og den tendens er fortsat de følgende år, så festivalen de seneste år langt overvejende har været en udendørs sommerfestival. I 2014 kan festivalen ikke benytte Sthens Kirke, så de eneste indendørs faciliteter er det lille Kulturhus. Festivalens hovedaktør og grundpille er de etniske foreninger. De etniske foreninger har som hovedønske behov for at vise, hvem de er i forhold til deres kultur, mad, dragter, dans m.m. Først og fremmest for de etniske danskere, som de ønsker at blive set og anerkendt af. Festivalens anden store aktør er publikum, som jo er en forudsætning for at hovedaktørens ønske kan tilfredsstilles. En mindre aktør er de forskellige humanitære organisationer, de politiske organisationer og de religiøse organisationer. De to sidste var med for første gang i Disse aktører deler

13 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side 13 ønsker med begge de to store aktører, idet de kommer for at aflevere et budskab om, hvem de er og samtidig efterlyser interaktion mellem de etniske grupper, og at der sker noget nyt fra scenen. Bestyrelsens opgave er at skabe en festival, hvor der er balance i aktørernes i nogen grad modstridende ønsker. Formand Lisbeth Bono vil i mødet orientere om Multikulturel Forum, Festivalen, hvorledes foreningen påtænker at anvende de bevilgede midler og aktiviteter for Lisbeth Bono er indbudt kl Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, at Foreningen og Center for Kultur, Idræt og Byudvikling udarbejder retningslinjer for aktiviteter, der skal danne grundlag for udbetaling af tilskuddet. Beslutninger Kultur- og Turismeudvalget den Ikke til stede: Kristina Kongsted Indstillingen godkendt.

14 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side Kulturpolitik procesplan Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/11466 Kultur- og Turismeudvalget Kulturpolitisk oplæg 2. udgave.docx Indledning/Baggrund Processen med at udarbejde en ny kulturpolitik for Helsingør Kommune er blevet igangsat, og forventes at køre frem til juni 2015, hvor oplægget efter en formel høringsproces kan fremlægges for Byrådet. Indledningsvist er procesplanen blevet forelagt Kultur- og Turismeudvalget i juni 2014, og over sommeren er der i Center for Kultur, Idræt og Byudvikling blevet arbejdet videre med rammerne for oplægget. Det indledende oplæg er blevet drøftet med institutionslederne, og forelægges nu Kultur- og Turismeudvalget. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Politikken udarbejdes som en del af kommunens styringsmodel, hvori det hedder: Med baggrund i visionen fastlægger Byrådet efter indstilling fra de enkelte fagudvalg langsigtede mål og politikker for de enkelte serviceområder. For at skabe sammenhæng på tværs af serviceområder, er Helsingør Kommunes politikker samlet i ét politikdokument, der er betegnet Vores vej Samlede politikker for Helsingør Kommune. Sagsfremstilling 1. Oplægget, der er vedlagt sagen, arbejder med udgangspunkt i følgende tendenser Det stigende fokus på oplevelsessamfundet Kunstens og kulturens stigende betydning for den enkeltes livskvalitet Deltagelse, medskabelse Fra at have til at gøre Tværinstitutionelt og sektorielt samarbejde Ud over rampen, spræng (de institutionelle) rammer Indtag byrummet Arbejde med identitet/fortællinger/det stedsspecifikke Konkurrence mellem byerne på oplevelsessiden i forhold til bosætning og turister Digitalisering Kultur med social profil/inklusion med en model, der indeholder elementerne: 1. Værdier og tilgange 2. Temaer/Indsatser 3. Handlingsplan Ad 1 Værdier og tilgange:

15 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side 15 For at indkredse de grundlæggende værdier i den måde, der arbejdes med kulturen på i Helsingør Kommune har Center for Kultur, Idræt og Byudvikling opstillet 4 værdier, som både kulturinstitutioner, foreninger og borgere skal kunne se sig selv ind i: Demokratisering af kulturen Kultur skaber værdi Ægthed og kvalitet Samarbejde på kryds og tværs Ad 2 Temaer/indsatser: Vi udvikler kulturens fællesskaber Vi bygger på historien Vi lever og oplever Vi skaber kultur til lands, til vands og i luften Vi er en del af verden Vi skaber børnenes kulturby Vi går i laboratoriet Vi skaber synlighed og tilgængelighed Det er hensigten, at der som led i debatten skal opstilles mål for alle indsatsområder. Ad 3 Handlingsplan: Handlingsplanen vil blive udarbejdet, når processen omkring værdier og temaer er færdig. Den vil indeholde konkrete anvisninger med specifikation af: hvad, hvorfor, for hvem, hvordan, hvor og hvornår. 2. Procesplan: Det er besluttet at gennemføre processen i 3 faser 2.1. Det kulturpolitiske oplæg (september-november 2014) Denne del af processen starter med, at Center for Kultur, Idræt og Byudvikling udarbejder oplæg til forelæggelse for Kultur- og Turismeudvalget oktober Herefter orienteres alle nedenfor nævnte parter om det kulturpolitiske oplæg og muligheden for at deltage i debatten. Det pointeres, at der er tale om et oplæg, som kan ændre sig i løbet af processen, således at der kan skabes bredt ejerskab til den endelige kulturpolitik Den kulturpolitiske debat (december 2014-februar 2015) Med et mediesamarbejde søges skabt bred interesse for at præge kulturpolitikken. Der er fokus på at involvere de kulturelle aktører (frivillige som institutionelle) bl.a. ved en Superweekend, et kulturpolitisk møde med partierne og særlige initiativer for at inddrage børn og unge samt erhverv, handel, turismen. Et bærende princip er høring inden høring, således at de høringsberettigede kan komme på banen, inden den nye vedtagene kulturpolitik sendes i høring forinden fremlæggelse for Byrådet. Dette gælder bl.a. andre berørte politiske udvalg og parter som Integrationsrådet og Handicaprådet Høring og vedtagelse (marts 2015-juni 2015) På baggrund af inddragelsesprocessen skrives oplæg til egentlig kulturpolitik, som forelægges Kultur- og Turismeudvalget i marts/april måned med henblik på at kunne forelægges for Byrådet i juni måned på baggrund af formel høringsproces. Emnet kan evt. også indgå i Byrådets strategiseminar foråret Udvalget bevilgede i møde den 18. juni 2014 et tilskud på kr. af udvalgets pulje for

16 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side , samt kr. af udvalgets pulje for 2015 til gennemførelse af processen. Der vurderes ikke yderligere omkostninger forbundet med processen. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, at oplægget - med udvalgets eventuelle ændringer og rettelser - bruges som grundlag for den inddragelsesproces, som er planlagt i perioden november 2014 til februar Beslutninger Kultur- og Turismeudvalget den Ikke til stede: Kristina Kongsted Indstillingen godkendt.

17 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side Hellebæk-Aalsgaard Egnshistoriske Forening, anvendelse af midler til renovering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/20171 Kultur- og Turismeudvalget Indledning/Baggrund Hellebæk-Aalsgaard Egnshistoriske Forening ansøger i skrivelse af den 2. september 2014 om tilladelse til at anvende kr. til renovering af vandkammerets bagvæg mod Hammermøllen, af den årlige driftsbevilling på kr. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Foreningens arbejde understøtter Helsingør Kommunes vision særligt på disse områder: Besøgende: Besøgene kan opleve områdets unikke historie, kultur og natur med Hellebæks tidlige industrikultur. Et levende sted: Natur, kultur og historie anvendes aktivt og er tænkt ind i kommunens aktiviteter og tilbud og åbne og levende bymiljøer. Sagsfremstilling Byrådet bevilgede i år 2000 et årligt driftstilskud på kr. (fremskrevet til kr.) til Hellebæk-Aalsgaard Egnshistoriske Forening til bl.a. Hammermøllens cafédrift, arkivog udstillingsaktiviteter, kontordrift, mølle, arkiv og markedsføring mv. I forbindelse med foreningens bortforpagtning af cafeen i 2007 søgte foreningen Kulturudvalget om tilladelse til at benytte tilskuddet til løn til andre formål end betingelserne på bevillingstidspunktet. Dette godkendte udvalget den 10. december 2008, foreløbigt for 2009 og Kulturudvalget behandlede i mødet den 6. september 2011 ansøgning fra foreningen om fortsat tilskud, og udvalget besluttede bl.a. at det årlige tilskud til løn, kr. (fremskrevet) indtil videre fortsat kan anvendes til vedligeholdelse og rengøring, og at arkivarbejdet afstemmes med Helsingør Kommunes Museer. Udvalget besluttede på møde den 26. september 2012 at foreningen kan anvende op til kr. af det kommunale tilskud til indhyring af håndværkere. Foreningen ansøger om godkendelse af, at der af tilskuddet på kr. for 2014, anvendes kr. til renovering af vandkammerets bagvæg mod Hammermøllen. Foreningen skriver, at de i 2014 er i gang med at renovere Hammermøllens mølleværk. Fundamenterne for møllehjulene var rådnet, og der var svampeangreb i dele af hjulene. Derfor har foreningen iværksat et renoveringsarbejde, der primært sigter på at udskifte møllehjulenes underbygning og de inficerede hjuldele. Dette arbejde blev vurderet at koste ca kr. inkl. moms. Da underbygningen blev fjernet, blev det åbenlyst at der også var behov for at udskifte malekam (den vandrende, der leder vandet fra mølledammen frem til møllehjulets skovle) og vandkammerets bagvæg mod Hammermøllen, hvilket betød en ekstraregning på henholdsvis ca kr. og kr.

18 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side 18 Foreningen oplyser at de hidtil har formået at indsamle kr. i fondsstøtte til renovering af møllehjulet, og at de fortsat ansøger fonde om midler til dette arbejde. Møllehjulenes funktion er en væsentlig del af formidlingen af Kronborg Geværfabriks historie. Foreningen oplyser at de har et stigende antal omvisninger på Kronborg Geværfabrik (ca. 25 % flere i 2014 end 2013 til forventet ca. 500) og fremvisning af møllehjulene efterspørges af mange. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, at foreningen i 2014 af det årlige driftstilskud på kr. kan anvende kr. til særlige håndværkerarbejder til renovering af Hammermøllen. Beslutninger Kultur- og Turismeudvalget den Ikke til stede: Kristina Kongsted Indstillingen godkendt.

19 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side Helsingør Teater, udbetaling af tilskud til gadeteater Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/17855 Kultur- og Turismeudvalget Indledning/Baggrund Helsingør Teater ansøger om, at udvalgets årlige tilskud på kr. til voksenteater udbetales til gadeteater. Retsgrundlag Bekendtgørelse om statsrefusion af kommuners udgifter ved køb af refusionsgodkendte forestillinger af børneteater og opsøgende teater. Relation til vision og tværgående politikker Helsingør Teaters aktiviteter er med til at understøtte Helsingør Kommunes vision særligt på følgende områder: Familier: Unikke fritidsaktiviteter og kulturelle oplevelser Besøgende: Årlige Events der definerer kommunen, åbne og levende byer Et levende sted: Natur, kultur og historie anvendes aktivt. Sagsfremstilling Udvalget besluttede i møde den 23. maj 2013 efter ansøgning fra Helsingør Teater 1. at der inden for det enkelte budgetår kan indgås aftale mellem Helsingør Teater og Center for Kultur, Plan og Erhverv om fordeling af tilskuddet på henholdsvis voksenteater og gadeteater, inden for den samlede bevillingssum 2. at det forudsættes, at aktivitetsniveauet for voksenteater i Helsingør Kommune kan fastholde. Baggrunden for beslutningen var Helsingør Teaters ansøgning om tilladelse til at kunne anvende tilskuddet det tilskud helt eller delvist - som Helsingør Teater modtager til Voksenteater, til køb af Gadeteater. Behovet for at anvende en del af voksenteatertilskuddet til Gadeteater kan variere fra år til år. Det vil være med til at kunne honorere ønsket om gadeteateraktiviteter hos flere institutioner i Helsingør Kommune. I ansøgningen skrev Helsingør Teater, at de oplevede en stigende efterspørgsel på gadeteater fra andre kommuner både på Sjælland og i Skåne og genererer derfor indtægter fra salg af forestillinger. Foreningen oplyser, at man med disse indtægter kan sikre det planlagte niveau af voksenteater i Helsingør Kommune. Center for Kultur, Plan og Erhverv vurderede til mødet den 23. maj 2013, at den foreslåede ændring vil give mulighed for i højere grad at inddrage lokalsamfund uden for selve Helsingør By i festivalen og dermed styrke muligheden for kulturelle oplevelser i andre områder i kommunen end normalt. Center for Kultur, Idræt og Byudvikling oplyser, at Helsingør Teater modtager et årligt tilskud til Voksenteater på kr. og til Børneteater på kr. Gadeteater kr. (gadeteater kr. og tidl. Amtstilskud kr.).

20 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side 20 Jf. Refusionsreglerne om statsrefusion ydes 50 % i statstilskud på køb af børneteater og opsøgende teater/gadeteater. Økonomi/Personaleforhold Center for Kultur, Idræt og Byudvikling oplyser, at såfremt voksenteatertilskud fordeles til gadeteater, har kommunen et udlæg i 2014 på refusion på kr., som først kan hentes hjem i 2015, jf. reglerne for refusionsudbetalinger. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, 1. at der for 2014 udbetales yderligere kr. til gadeteater med henvisning til udvalgets beslutning den 23. maj at det forudsættes, at Helsingør Teater fastholder aktivitetsniveauet for voksenteater. Beslutninger Kultur- og Turismeudvalget den Ikke til stede: Kristina Kongsted Indstillingerne godkendt.

21 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side Museet for Fundne Fragmenter, tilskud Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/20010 Kultur- og Turismeudvalget Indledning/Baggrund Johannes Kattrup, MuSEet for Fundne Fragmenter, Bjergegade 15 gården, ansøger om et årligt tilskud til lokaleudgifter til MuSEet for Fundne Fragmenter samt til lokale, hvor det gamle malerværksted hører hjemme. Den månedlige lokaleudgift er kr. inkl. moms, det vil sige kr. årligt (svarende til ekskl. moms). Huslejen fordeler sig med kr. (ekskl. moms kr.) for det gamle malerværksted og med kr. (ekskl. moms kr.) for MuSEet for Fundne Fragmenter. Samtidig med denne ansøgning har Johannes Kattrup tilbudt Helsingør Kommune sin museumssamling som testamentarisk gave. Center for Kultur, Idræt og Byudvikling har anmodet Helsingør Kommunes Museer om at komme med udtalelse om, hvorvidt gaven overholder de retningslinjer, der ligger for hvad museet skal dokumentere, og som museet er forpligtet til at overholde i forhold til Kulturstyrelsen. Sagen er ikke færdigbehandlet her. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling 1. MuSEet for Fundne Fragmenter Johannes Kattrup har gennem flere år, efter nærmere aftale med interesserede, fremvist sit MuSEum for Fundne Fragmenter. Der har altid været gratis entré. Johannes Kattrup har gennem 28 år samlet fragmenter særlig fra Helsingør, men også Helsingborg og andre byer. Kattrup beskriver museumsudstillingen med fragmenterne der er opsat på 87 store daterede papplader som en slags nutidsarkæologi. Kattrup arbejder også under ideen Øje-Trim, hvor løst anbragte fundne småfragmenter anbragt i kasser og æsker opsættes i minopstillinger, der danner grundlag for en god øvelse i konstellationsvurdering for de besøgende, der således trænes i at SE Der er også mulighed for at bladre i flere forskellige kunstbøger og kataloger. 2. Det Gamle Malerværksted I et andet lokale, ligeledes med indgang fra gården, er et gammelt malerværksted, hvor Johannes Kattrup har indrettet med gammelt malergrej så som gammeldags rivesten, rivemølle, tørfarver i originale kasser, trækvogn samt svendeprøve på gammeldags maleteknikker som marmorering og fugleøje. Center for Kultur, Idræt og Byudvikling oplyser, at udvalget gennem de seneste 10 år, frem til 2013, har bevilget et årligt tilskud på kr. til lokaleudgifter til MuSEet for Fundne Fragmenter, mod gratis fremvisning ved Johannes Kattrup. Kattrup takkede i 2013 for

22 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side 22 udvalgets tilskud gennem årene og ønskede på daværende tidspunkt ikke at søge udvalget igen. J. Kattrup fremviser fortsat MuSEet efter nærmere aftale med interesserede og fortsat uden entré. Center for Kultur, Idræt og Byudvikling finder, at det vil være relevant, at Johannes Kattrups samling bevares på MuSEet for Fundne Fragmenter, mens sagen om den testamentariske gave undersøges. Samtidig vil publikum i 2015 have mulighed for at opleve samlingen (efter aftale med Johannes Kattrup). Centret finder endvidere, at det gamle malerværksted trods sine åbenlyse kvaliteter ikke vil være støtteberettiget. Ved et senere møde i udvalget vil fremtiden for samlingen kunne drøftes på baggrund af redegørelse fra Helsingør Kommunes Museer. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, at der afsættes kr. til at dække op til et års lokaleudgifter til Museet for Fundne Fragmenter. Beslutninger Kultur- og Turismeudvalget den Ikke til stede: Kristina Kongsted Indstillingen godkendt.

23 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side Udvalgets tilskudspulje - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/26998 Kultur- og Turismeudvalget KTU oktober oversigt Indledning/Baggrund Center for Kultur, Idræt og Byudvikling har efter Udvalgets møde den 10. september 2014 ajourført oversigt over bevilgede tilskud. Sagsfremstilling Puljens samlede budget er kr. Der er efter udvalgets møde den 10. september 2014 i alt bevilget kr., heraf kr. administrativt bevilget til udstillingen Kronborg Inspiration. Herefter er der kr. til rådighed puljen. Der er til dette møde ansøgninger om tilskud fra udvalgets pulje 2014 hvor Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller følgende: Museet for Fundne Fragmenter kr. Såfremt udvalget godkender ovenstående indstilling, vil der være kr. tilbage i puljen. Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Kultur- og Turismeudvalget den Ikke til stede: Kristina Kongsted Orientering foretaget.

24 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side Ansøgninger 2015, tilskud Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/17022 Kultur- og Turismeudvalget Bilag. Ansøgere om "faste" tilskud 2015 Indledning/Baggrund Kulturudvalget godkendte i 2011 forvaltningsnotat om principper for udbetaling af tilskud fra Kulturudvalgets pulje, herunder at ansøgninger om tilbagevendende tilskud skal behandles i udvalgets oktobermøde året før. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Aktiviteterne, der søges om tilskud til, understøtter Helsingør Kommunes vision primært på følgende områder: Familier: Unikke fritidsaktiviteter og kulturelle oplevelser Besøgende: Årlige events der definerer kommunen, åbne og levnede byer. Et levende sted: Natur, historie og kultur anvendes aktivt. Det fremgår endvidere af notatet om principper for udbetaling af tilskud fra udvalgets pulje bl.a. følgende kriterier: Tilbud til forskellige målgrupper og spredning såvel geografisk som i form af aktiviteter, som primært henvender sig til kommunens egne borgere. Det kulturelle billede i Helsingør Kommune skal blive til et samspil mellem de etablerede kulturelle institutioner og det frivillige foreningsliv. Frivillige foreninger skal med økonomisk støtte udvikle og præsentere deres aktiviteter. Understøtter visionens fokus på unikke fritidsaktiviteter og kulturelle oplevelser, åbne og levende byer samt indsatsområderne Livslang læring og Et levende sted. Sagsfremstilling Af notat om principper og retningslinjer for udbetaling af tilskud fra Kulturudvalgets pulje, tilbagevendende tilskud, fremgår det bl.a.: Formål: På baggrund af en vurdering af de enkelte aktiviteters bæredygtighed, vigtigheden for en kommunal støtte for at kunne gennemføre aktiviteten og deres betydning for den vedtagne politik og begivenhedsstrategi anbefales, at der kan indgås aftale om ydelse af tilbagevendende tilskud for følgende aktiviteter fra 2012: Store identitetsskabende begivenheder: Hammermøllens egnsspil og Kulturnatten Helsingør som musikby: Honorarstøtte til Jazzklub Egegården, Hornbæk Jazzklub og Musikhuset Elværket. Herudover støtte til musikprogram fra de 4 amatørorkestre og Espergærde Musikforenings klassiske program samt lokaleudgifter for kor i Håndværkersangforeningens lokaler og Espergærde Ungdomsskoles Musical. Særlige formål som tilskud til kulturtillæg i Frederiksborg Amts Avis, kulturpriser,

25 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side 25 medlemskaber af Kreative Byer/Kulturaftale, Videnscenter for Begivenheder. Foreningen Jazzklub Egegården er ophørt i Jazzklub Divino er etableret ultimo Teaterbøtten indgår også som ansøger til tilbagevendende tilskud. Der foreligger ansøgninger om tilskud fra følgende foreninger: 1. Jazzklub Divino, Espergærde, honorartilskud, ansøger også Statens kr. Kunstfond under forudsætning af, at der opnås kommunalt tilskud. 2. Musikhuset Elværket, honorartilskud, ansøger også Statens kr. Kunstfond under forudsætning af, at der opnås kommunalt tilskud. 3. Espergærde Musikforening, honorartilskud, ansøger også Statens kr. Kunstfond under forudsætning af, at der opnås kommunalt tilskud. 4. Hornbæk Jazzklub, honorartilskud, ansøger også Statens Kunstfond kr. under forudsætning af, at der opnås kommunalt tilskud. 5. Hammermøllens Teatergruppe, tilskud kr. 6. Hammermøllens Teatergruppe, Egnsspil 2015, underskudsgaranti kr. 7. Kulturnatten, tilskud kr. 8. Samarbejdsudvalget for de 4 Amatørorkestre, tilskud 20 kommunale koncerter fordelt med 5 koncerter til hver af følgende: kr. Hjemmeværnets Musikkorps Helsingør Jernbane Orkester Helsingør Pigegarde Kronborg Brass 9. Håndværkersangforeningen, tilskud Lokaleleje kr. pr. følgende forening: kr. Helsingør Harmonikaklub Helsingør Kvindekor Sangkoret Lacorius Helsingør Gospelkor Helsingør Håndværkersangforening 10. Ungdomsskolens Musical, tilskud kr. 11. Teaterbøtten, dramaskole for børn og unge mellem 7-16 år, tilskud kr. Ansøgninger i alt: kr. Jazzklub Divino, Musikhuset Elværket, Espergærde Musikforening og Hornbæk Jazzklub skal inden den 15. oktober 2014 ansøge Statens Kunstfond om honorartilskud for Administrationen har fra alle ansøgerne modtaget budgetter for 2015 og regnskaber Bevillingsform: Der udarbejdes tilskudsbreve, hvori opridses de krav og forventninger, der er knyttet til bevillingen, herunder til aflevering af program, udarbejdelse af regnskab, levering af evaluering. Til orientering oplyser Center for Kultur, Idræt og Byudvikling, at Kulturudvalget på mødet den 18. september 2013 og den 24. oktober 2013 bevilgede følgende Faste tilskud for 2014:

26 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side 26 Jazzklub Divino Musikhuset Elværket Espergærde Musikforening Hornbæk Jazzklub Hammermøllens Teatergruppe Kulturnatten Samarbejdsudvalget for de 4 amatørorkestre Håndværkersangforeningen 5 x lokaleleje Ungdomsskolen Musical Teaterbøtten Faste tilskud bevilget for 2014 i alt: kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. *Hammermøllens Teatergruppe fremsender ansøgninger hvert andet år, hvor de opfører forestillinger i naturen ved Hammermøllen. Senest bevilgede udvalget en underskudsgaranti op til på kr. til forestillingerne i Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, 1. at der bevilges følgende honorartilskud for 2015: Jazzklub Divino, tilskud kr. Musikhuset Elværket, tilskud kr. Espergærde Musikforening, tilskud k. Hornbæk Jazzklub, tilskud kr. Hammermøllens Teatergruppe, tilskud kr. Hammermøllens Teatergruppe, Egnsspil 2015, underskudsgaranti kr. Kulturnatten, tilskud kr. Samarbejdsudvalget for de 4 Amatørorkestre, tilskud kr. Håndværkersangforeningen, 5 foreninger, tilskud kr. Ungdomsskolens Musical, tilskud kr. Teaterbøtten, tilskud kr. Tilskud/underskudsgaranti i alt: kr. 2. at Center for Kultur, Idræt og Byudvikling gør tilskudsmodtagerne bekendt med, at budgetbesparelser medfører, at tilskudsstørrelsen reduceres med 10 % for Beslutninger Kultur- og Turismeudvalget den Ikke til stede: Kristina Kongsted Indstillingerne godkendt.

27 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side 27

28 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side Høring af ny Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/20168 Kultur- og Turismeudvalget Deltagelse for alle - Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indledning/Baggrund I henhold til Servicelovens 19 skal alle kommuner have en sammenhængende børnepolitik. Formålet med politikken er at sikre sammenhæng mellem det generelle og det forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte. Deltagelse for alle - Sammenhængende Børne- og Ungepolitik (bilag 1), er den 9. september 2014 blevet godkendt af Børne- og Uddannelsesudvalget til at sende i høring i Kultur- og Turismeudvalget, Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget, samt Handicaprådet, og til orientering og drøftelse i C-MED og A-MED i Center for Børn, Unge og Familier og Center for Dagtilbud og Skoler. Retsgrundlag Lov om Social Service 19 stk. 2 og 3 Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en sammenhængende børnepolitik, der har til formål at sikre sammenhængen mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for Børn og unge med behov for særlig støtte. Den sammenhængende børnepolitik skal udformes skriftligt, vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggøres. Stk. 3. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, jf. stk. 2, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en plan for en Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Relation til vision og tværgående politikker Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik understøtter Vision 2020, herunder overskrifterne Familier og Tidlig indsats. Sagsfremstilling I henhold til Servicelovens 19 skal alle kommuner have en sammenhængende børnepolitik. Politikken sætter retningslinjer for, hvordan Helsingør Kommune skaber de bedst mulige rammer for, at alle børn, også de med særlige behov, i videst muligt omfang kan deltage i alle relevante fællesskaber. Projektgruppen, med deltagere fra Center for Dagtilbud og Skoler, Center for Kultur, Idræt og Byudvikling og Center for Børn, Unge og Familier, arrangerede i foråret en workshop, hvor Børne- og Uddannelsesudvalget, referencedirektør, centerchefer og ledere fra Center for Dagtilbud og Skoler og Center for Børn, Unge og Familier sammen genererede idéer og input til politikken. Børne- og Uddannelsesudvalget har, udover selve indholdet, godkendt, at politikken bliver udarbejdet i en digital version. For at understøtte politikkens temaer, har projektgruppen i politikkens højre side vist forskellige eksempler på, hvordan links og tekstbokse kan benyttes til at understøtte temaerne i den sammenhæng. Økonomi/Personaleforhold

29 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side 29 Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring På baggrund af input fra workshoppen udarbejdede projektgruppen et udkast til politik, der er behandlet af Børne- og Uddannelsesudvalget den 11. august 2014, og som blev endelig godkendt til at sende i høring på udvalgsmødet den 9. september Høringsmaterialet består af (bilag 1): Deltagelse for alle - Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indstilling Center for Børn, Unge og Familier indstiller, at Kultur- og Turismeudvalget kommenterer politikkens indhold. Beslutninger Kultur- og Turismeudvalget den Ikke til stede: Kristina Kongsted Indstillingen godkendt.

30 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side Mødeplan orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/4695 Kultur- og Turismeudvalget Forslag til mødeplan 2015 Indledning/Baggrund Der foreligger forslag til mødeplan for Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Center for Erhverv, Politik og Organisation har udarbejdet mødeplan for 2015 for de stående udvalg, Økonomiudvalget og Byrådet. Der er taget størst mulig hensyn til de ønsker, der har været til mødedage, men det har ikke været muligt at tilgodese alle udvalgs ønsker om afholdelse af møder på en bestemt dag. I uge 24 og 41 er alle udvalgsmøder samlet i disse uger. Dette er for at få udvalgenes beslutninger vedr. budgetrevisionen med i den samlede budgetrevisionssag til Økonomiudvalget og Byrådet umiddelbart efter. Mødeplanen forelægges Byrådet til godkendelse den 27. oktober Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Erhverv, Politik og Organisation indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Kultur- og Turismeudvalget den Ikke til stede: Kristina Kongsted Orientering foretaget.

31 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side Mobilitetsplan - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/11595 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Bilag 1_Relation til vision og tværgående politikker _uddybet.docx Indledning/Baggrund Teknisk Udvalg besluttede i juni 2013 at igangsætte udarbejdelsen af en mobilitetsplan. Mobilitetsplanen tager udgangspunkt i kommunens Vision 2020, politikker og strategikort og indskriver sig dermed som en del af kommunens samlede handlingsplan. Denne mobilitetsplan kan ses som første skridt mod en strategisk trafikal helhedstænkning, som har fokus på at leve op til kommunens andre politiske målsætninger indenfor fx sundhed og klima. Center for Teknik, Miljø og Klima står for udarbejdelsen af mobilitetsplanen i et tæt samarbejde med Center for Kultur, Idræt og Byudvikling og Center for Sundhed og Omsorg. Sagen forelægges for Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget, Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget og Kultur- og Turismeudvalget. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker 1. Vision 2020 Vi vil være Nordsjællands mest attraktive bosætningskommune for familier. Vi skal tilbyde og profilere os på: Sammenhængende og sikker infrastruktur Trygge nærmiljøer og et varieret handelsliv Vores beliggenhed nærhed til København og Sverige 2. Erhverv- og Vækstpolitik Kommunen vil undersøge mulighederne for at forbedre adgangen til og mobiliteten i erhvervsområderne. Kommunen vil i samarbejde med VVH udarbejde en plan i 2012, der for eksisterende detailhandelsområder skal sikre bedst mulig adgang og mobilitet for alle 3. Klimapolitik Transport udgør en væsentlig del af CO 2 -udledningen fra Helsingør Kommunes geografiske område. Udledningen stammer hovedsageligt fra privat bilkørsel og fra færgetrafikken. 4. Sundhedspolitik Grundlag: Helsingør Kommunes Sundhedspolitik tager udgangspunkt i tre overordnede principper: Styrke samarbejdet om sundhed på tværs af kommunale centre, Fremme fysisk aktivitet for alle borgere Styrke borgerne i at tage ansvar for egen sundhed og trivsel gennem sunde valg

32 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side Ældrepolitik 5.1 Tilgængelighed Mål: At sikre mulighed for, at ældre kan bevæge sig frit og trygt. At sikre tilgængelighed i kontakten mellem ældre og kommunen. 5.2 Sundhed Mål: At give alle ældre mulighed for at leve et sundt liv fysisk, mentalt og socialt. 6. Handicappolitik 6.1 Tilgængelighed Tilgængelighed omhandler f.eks. byfornyelse, boligforbedring og -bevaring, lokalplanlægning, byggesagsbehandling, stier, parker, veje, P-pladser og kollektiv befordring. Relationen til vision og tværgående poltikker kan findes i sin fulde længde i Bilag 1: Relation til vision og tværgående politikker uddybet. Sagsfremstilling 1. Formål og indhold Besparelser og investeringer indenfor mobilitetsplanlægning har stor betydning for umiddelbart uafhængige budgetter indenfor fx sundhed, klima og kultur. Fx kan besparelser på vintervedligeholdelse betyde en ekstraudgift på sygehusindlæggelser. En veltilpasset offentlig transport kan være afgørende for, at kommunen når sin klimapolitiske målsætning. En investering i cykelinfrastruktur kan betyde en besparelse på udgifter til besøg ved praktiserende læge. En klar byrumstrategi kan have afgørende betydning for kommunes attraktionsværdi og dermed indtægter fra både erhverv, besøgende, borgere og tilflyttere. Derfor er det besluttet, at kommunen skal have dannet sig et overblik over mobilitetsplanlægningens betydning og konsekvenser, og at der bliver skabt en fremadrettet handleplan. Mobilitetsplanen er trafikal helhedstænkning, som vil samle viden om, hvordan kommunen på tværs af centrene kan planlægge og realisere bedre mobilitetsløsninger for borgere såvel som erhvervsliv. Dette vil føre til: Sundere borgere En mere klimavenlig kommune En kommune med livligt bymiljø og indbydende natur, som er attraktivt for både erhverv, besøgende og borgere/tilflyttere. Planen vil bidrage til et mere kvalificeret beslutningsgrundlag for både administrationen og politikerne, når der skal træffes beslutninger om udvikling af byerne, trafikken, erhvervsområderne, dagtilbud og skoler, idræts- og foreningsliv osv. Samtidig vil planen pege på nogle indsatser og projekter, som understøtter kommunens vision, politikker og strategier for flere centre. Den vil dermed bidrage til opfyldelsen af kommunens vision om at være Nordsjællands mest attraktive bosætningskommune for børnefamilier og en kommune med gode vilkår for at drive virksomhed. 1.1 Mobilitetsplanen er tænkt som en todelt plan: Del 1

33 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side 33 Understøttet af illustrationer og relevant data gennemgår den første del af mobilitetsplanen Helsingørs forskellige udfordringer. Der vil blive fokuseret på flere gevinstområder fx sundhed, klima, byliv, turisme, handel, bo- og arbejdsforhold, som ændrede mobilitetsvaner i kommunen vil kunne bidrage til. Del 2 Den anden del af planen er et samlet katalog over mobilitetsprojekter. Det fungerer både 1) som et oversigtskatalog over igangværende og tilbagevendende mobilitetsprojekter og 2) som et projektkatalog over påtænkte og mulige, fremtidige projekter i Helsingør Kommune. Eksempel på projekter i planens del 2: Transportadfærdsprojekt på Erhvervsskolen og 10. klasseskolen (igangværende) Folkeskolen cykler -Treugers tværfagligt undervisningsprogram i cyklen og dens fordele for 6. klassere på alle Helsingørs skoler. (påtænkt) Kommunens bilflåde skal indgå i en delebilsordning i aftentimerne til gavn for borgerne (muligt, fremtidigt projekt) Workshop for udvalgte eksterne og interne interessenter torsdag den 30. oktober Ønsket er at udvalgte, interne såvel som eksterne interessenter skal inddrages i udarbejdelsen af dette oversigts- og projektkatalog og bidrage med konkrete idéer til mobilitetsprojekter. Mobilitetsprojekterne i del 2 skal ikke kun afspejle kommunale initiativer, men vil også fremhæve mobilitetsprojekter, som allerede er eller vil blive finansieret helt eller delvist af eksterne aktører og organisationer smartere mobilitet er ikke blot et kommunalt projekt, det er et fælles projekt. Inddragelsen af de interne og eksterne interessenter vil helt konkret ske via telefonsamtaler og en workshop i Lille Sal, Toldkammeret, torsdag den 30. oktober kl Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget, Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget og Kultur- og Turismeudvalget er også inviteret. 2. Proces og tidsplan Workshop for udvalgte interne og eksterne interessenter - Lille Sal, Toldkammeret, torsdag den 30. oktober kl Orientering om workshoppen og status for mobilitetsplanen i udvalgene: Kultur- og Turismeudvalget, Sundheds-, Idræt- og Fritidsudvalget og Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget primo december 2014 Færdig plan klar til politisk behandling primo februar Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Teknik, Miljø og Klima indstiller,

34 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side 34 at orientering foretages. Beslutninger Kultur- og Turismeudvalget den Ikke til stede: Kristina Kongsted Orientering foretaget.

35 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side Sager til behandling på kommende møder i Kultur- og Turismeudvalget Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/12 Kultur- og Turismeudvalget Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Sager til behandling på kommende udvalgsmøder fremgår af oversigten - kvartalsvis: Kvartal Sag/Overskrift Dato Udmøntning af besparelser for budget for fælles kulturelle opgaver og turisme Repræsentanter for styregruppen for Halfdan 100 Visit Nordsjælland Hamletscenen evaluering og program for 2015 og november 13. november 13. november 3. december Turismeuddannelsespuljen Ultimo 2014 Kultur i lokalsamfundet Ultimo 2014 Effektmåling afrapportering Ultimo 2014 Tilskud løbende ansøgninger Temadrøftelser - løbende Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Erhverv, Politik og Organisation indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Kultur- og Turismeudvalget den Ikke til stede: Kristina Kongsted

36 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side 36 Orientering foretaget. Nye sager Studierejse til Edinburgh - forslag til program (på mødet i november eller december). Ansøgninger 2015, tilskud (novembermødet)

37 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side Meddelelser Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/26995 Kultur- og Turismeudvalget Indledning/Baggrund Evt. meddelelser V/Center for Kultur, Idræt og Byudvikling fremlægges på mødet. Beslutninger Kultur- og Turismeudvalget den Ikke til stede: Kristina Kongsted Orientering om Copenhagen International Documentary Film Festival - CPH:DOX - den november 2014.

38 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side Eventuelt Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/13 Kultur- og Turismeudvalget Indledning/Baggrund Ingen bemærkninger. Beslutninger Kultur- og Turismeudvalget den Ikke til stede: Kristina Kongsted Ingen bemærkninger.

39 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side 39 Bilagsliste 3. Budgetrevision pr. 31. august for Kultur- og Turismeudvalget 1. Biilag 1: Ansøgninger om frigivelser - Budgetområde 309 Kulturen (97323/14) 4. M/S Museet for Søfart, samarbejdsaftale samt regnskab Årsrapport 2013.pdf (48491/14) 2. Årsberetning 2013.pdf (48490/14) 3. Udkast til samarbejdsaftale.docx (97307/14) 6. Kulturpolitik procesplan 1. Kulturpolitisk oplæg 2. udgave.docx (97379/14) 10. Udvalgets tilskudspulje - orientering 1. KTU oktober oversigt (97294/14) 11. Ansøgninger 2015, tilskud 1. Bilag. Ansøgere om "faste" tilskud 2015 (100280/14) 12. Høring af ny Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 1. Deltagelse for alle - Sammenhængende Børne- og Ungepolitik (95133/14) 13. Mødeplan orientering 1. Forslag til mødeplan 2015 (92226/14) 14. Mobilitetsplan - orientering 1. Bilag 1_Relation til vision og tværgående politikker _uddybet.docx (93664/14)

40 Bilag: 3.1. Biilag 1: Ansøgninger om frigivelser - Budgetområde 309 Kulturen Udvalg: Kultur- og Turismeudvalget Mødedato: 09. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 97323/14

41 Udvalg: Budgetområde: Totalramme: Ansøgning om frigivelse af indefrosne midler Kultur- og Turismeudvalget Center for Kultur, Idræt og Byudvikling Helsingør Kommunes Museer I 1000 kr. Indefrosne midler Ønskes frigivet Totalramme Begrundelse for frigivelse af indefrosset overførsel: Vi vil være Danmarks bedste lokalhistoriskemuseum. Helsingør Kommunes Museer har derfor ansat ny inspektør til at løfte denne vigtige opgave. Fra er der frie lønmidler til aflønning fremadrettet.

42 Udvalg: Budgetområde: Totalramme: Ansøgning om frigivelse af indefrosne midler Kultur- og Turismeudvalget Center for Kultur, Idræt og Byudvikling Helsingør Kommunes Museer I 1000 kr. Indefrosne midler Ønskes frigivet Totalramme Begrundelse for frigivelse af indefrosset overførsel: Udvikling af museumssamarbejdet i Nordsjælland. Midlerne opbevares for en kreds af Nordsjællandske lokalhistoriske museer, og er således ikke Helsingør Kommunes Museers egne. Museerne ønsker, at midlerne allokeres til udfoldelse af det videre tætte samarbejde mellem museerne. Særligt ønsker museerne at prioritere udviklingen skoletjeneste, forskningssamarbejde og samarbejde om varetagelse af kapitel 8 arbejde.

43 Ansøgning om frigivelse af indefrosne midler Udvalg: Kultur-udvalget Budgetområde: 309 Totalramme: Camping og Vandrerhjem I 1000 kr. Indefrosne midler Ønskes frigivet Totalramme Begrundelse for frigivelse af indefrosset overførsel: Følgende renoveringer er udskudt og ansøges hermed frigivet for udførelse 2015 På Campingpladsen : Renovering /isolering /belysning af Dame toilet kr. Renovering camping hytte / køkkensektioner kr. På vandrerhjem: Renovering gulvbelægning kr. Renovering værelser kr.

44 Bilag: 4.1. Årsrapport 2013.pdf Udvalg: Kultur- og Turismeudvalget Mødedato: 09. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 48491/14

45

46

47

48

49

50

51

52

53

54

55

56

57

58

59

60

61

62

63

64

65

66

67

68

69

70

71

72

73

74

75

76

77

78

79

80

81

82 Bilag: 4.2. Årsberetning 2013.pdf Udvalg: Kultur- og Turismeudvalget Mødedato: 09. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 48490/14

83 M/S Museet for Søfart Årsberetning blev et af de mest begivenhedsrige år i M/S Museet for Søfarts 98 år lange historie. I det første halvår arbejdede museet sammen med Maritim Museums Byg Aps intensivt på at blive færdige med byggeriet og udstillingerne til den planlagte åbning i juni måned. Det udfordrende byggeri og de høje arkitektoniske og udstillingsmæssige ambitioner spændte tidsplanerne til det yderste. Situationen blev ikke bedre af, at et skybrud fredag den 31. maj forårsagede, at mere end 200 m 3 vand kom ind i den nye museumsbygning. En hurtig indsats af museets personale og tilstedeværende entreprenører og rådgivere gjorde, at ingen museumsgenstande blev berørt, og omfanget af skaderne blev begrænset. Det kunne dog ikke hindre, at vand var trængt ind i et større område med elektronisk udstyr, som måtte skiftes. Dette forsinkede den i forvejen meget stramme tidsplan. Den første opgave for den nytiltrådte direktør blev derfor at udskyde den planlagte åbning til hen på efteråret. Gennem den lange varme sommer blev der således forsat arbejdet på alle fronter med at færdiggøre museumsbygningen og rejse de nye udstillinger samt klargøre de nye publikumsfaciliteter og den nye drift. Driftsbudgettet for det nye museum var i foråret 2013 ikke endeligt faldet på plads og skabte avisoverskrifter. Hen over sommeren blev der derfor også arbejdet på at skabe forudsætningerne for en bæredygtig drift for det nye museum. Sidstnævnte betød, at museet samtidig med opløbet til åbningen af det nye museum måtte omorganisere en række af sine arbejdsområder og desværre sige farvel til faste medarbejdere. Den 5. oktober 2013 kunne museet endelig slå dørene op til det, som er blevet kaldt det smukkeste hul i jorden (Berlingske Tidende ). Det blev en storstilet åbning med overværelse af Regentparret, flere ministre og fremtrædende bestyrelsesmedlemmer fra de donerende fonde, kollegaer og samarbejdspartnere. Senere på dagen åbnede museet dørene for mange af byens borgere, som fik lejlighed til at se museet og var med til at gøre dagen folkelig og festlig. Det nye museum har fået en overvældende positiv modtagelse og givet genlyd i de lokale, nationale og internationale medier. Allerede i september måned skrev Helsingør Dagblad efter et besøg i byggeriet: Utrolig arkitektur og flotte maritime indtryk: Helsingør kan godt glæde sig Designmagasinet Wallpaper kaldte det a new start for an old museum , og The Guardian/ The Observer afsluttede deres helsideanmeldelse med, at the maritime museum is a goodly frame Den positive modtagelse har også kunne mærkes blandt de mange gæster, der i 2013 besøgte museet. På de tre måneder, museet nåede at være åbent i 2013, besøgte gæster museet på egen hånd, til rundvisninger, arrangementer, møder, konferencer og undervisningsforløb. Det nye museum inkluderer også en museumsbutik og café, en undervisningsafdeling, en dynamisk kommunikationsprofil og en lang række nye arbejdsområder og driftsopgaver, som museet har tilrettelagt og sat i gang i løbet af Mange lange aftner og weekender er blevet taget i brug for at nå det hele, og der vil forsat være en masse at se til, opbygge og udvikle i dialog med museets mange brugere i de kommende år. Beretningen for 2013 fortæller om forberedelserne til og åbningen af det nye museum og om de mange aktiviteter og tiltag, der er resultatet af alle medarbejderes, bestyrelsesmedlemmers og interessenters 1

84 intense arbejde med at give det gamle museum en ny begyndelse. Museet har nu de rette betingelser for at synliggøre vores fælles maritime kultur og historie og skabe nye billeder af Danmark som en betydelig søfartsnation med eventyrlyst, mod og vilje til at handle i verden. DANMARKS NYE SØFARTSMUSEUM Efter 98 år til leje på Kronborg Slot fik M/S Museet for Søfart endelig sit eget hus, tegnet af et af Danmarks førende arkitektbureauer, Bjarke Ingels Group. Det særlige ved det nye museum er ikke blot den enestående arkitektur og den ingeniørmæssige bedrift at få byggeriet til at lykkes, men at museet også er et kulturhistorisk monument, som vidner om et særligt kapitel i dansk søfartshistorie, hvor der blev bygget og repareret talrige skibe i Danmark. Den nye museumsbygning er blevet realiseret takket være store donationer fra de 11 fonde: A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Arbejdsmarkedets Feriefond Augustinus Fonden Aage- og Johanne Louis-Hansens Fond Dampskibsselskabet Orients Fond Den Danske Maritime Fond Lauritzen Fonden Oticon Fonden TK Foundation TORM s Understøttelsesfond ØK s Almennyttige Fond Fondsmidlerne er samlet i en særlig oprettet fond til formålet, Maritim Museums Fond, med en bestyrelse bestående af formand Mette Christensen, vicepræsident, Sø- og Handelsretten; Carsten U. Larsen, direktør, Folketinget, tidl. Nationalmuseet; Jens Bjergmose, adm. direktør, TORM s Understøttelsesfond; Jens Fehrn-Christensen, tidl. finansdirektør, Dampskibsselskabet NORDEN A/S; Lars Ole Hansen, chefkonsulent, Universitets- og Bygningsstyrelsen samt formand for Maritim Museums Byg, Dan Pode Poulsen. Den store opgave med at bygge og indrette et nyt søfartsmuseum er blevet varetaget af Maritim Museums Byg ApS, der har stået for gennemførelsen af byggeriet og indretningen. Maritim Museums Byg ApS har sin egen bestyrelse bestående af: Formand Dan Pode Poulsen, direktør Maritim Museums Byg Aps; Arnt Ottendahl, arkitekt, Arkitektfirmaet Arnt Ottendahl; Jacob Salvig, museumsdirektør, Naturama; Lars Ole Hansen, chefkonsulent, Universitets- og Bygningsstyrelsen. Endelig har museet sin egen bestyrelse, som er udpeget af et repræsentantskab, der repræsenterer alle sider af det maritime Danmark. Bestyrelsen består af medlemmer med forskellige professionelle kompetencer og består af formand Erik Østergård, direktør i Dansk Transport og Logistik, næstformand advokat Ole Bang, skibsreder Bjørn Clausen, Corral Line, festivalchef Ulla Tofte, Golden Days, direktør Frederik Preisler, Mensch samt museumsdirektør Per Kristian Madsen, Nationalmuseet. Museum og byggeri har således hver sin bestyrelse og varetager hvert sit område, men deler samme vision om at udbrede kendskabet og glæden ved søfartens kultur og historie og sammen skabe en stærk platform og en attraktion af international klasse. 2

85 MUSEET OG OMVERDENEN Naboerne på havnen Den moderne arkitektur og dokkens åbne udendørs rum, med fri adgang for alle, indbyder til ophold, cafébesøg og kulturevents i fællesskab med Helsingørs øvrige kulturinstitutioner. Et særligt tæt samarbejde foregår med naboerne på havnen under navnet Kulturhavn Kronborg. Dette samarbejde mellem Kronborg Slot, Kulturværftet og Helsingør Havne er forsat og er blevet intensiveret i 2013 i takt med, at Kulturhavn Kronborg som område er blevet færdiggjort. På månedlige møder mødes direktørerne for de fire institutioner og medarbejderne inden for de relevante områder for at udvikle og koordinere samarbejds- og samdriftsmuligheder på områder som dagligt vedligehold, fælles skiltning, fælles markedsføring, fælles eventkalender, brug af hinandens udearealer, tværgående kulturaktiviteter m.m. De enkelte institutioner har hver deres særlige identitet, profil og opgaver, men samlet udgør Kulturhavnen også et nyt udendørsrum, der både skal fungere som adgangsvej til de enkelte institutioner og som en fælles platform for tværgående aktiviteter og oplevelser. Parallelt med dette tætte samarbejde arbejdes der løbende på at udvikle fælles nye projekter og et tættere samvirke med områdets øvrige aktører: herunder Hamletscenen, biblioteket, veterandampskibet S/S Bjørn, Værftsmuseet, Øresundsakvariet og Helsingør Teater. Helsingøregnen og Helsingør Kommune M/S Museet for Søfart deltager også i Vækst & Viden, hvis hensigt er at samle bestræbelserne på at udvikle Helsingør Kommunes erhvervsliv, detailhandel, turisme og kulturliv på tværs af de enkelte institutioner. Museet var medstifter af Helsingør Kulturforening, der stiller med et bestyrelsesmedlem til Vækst & Viden. Helsingør Kulturforening er et samarbejdsorgan for primært de større ikke kommunale kulturinstitutioner. Museet deltager endvidere i møderækker på Skibsklarerergården, der søger at samle det lokale museumsog kulturliv omkring markedsføringsinitiativer og produktudvikling. Disse tiltag er et led i at videreudvikle samarbejdet med Helsingør Kommune. Samarbejdet er beskrevet i en samarbejdsaftale med kommunen, der danner baggrund for kommunens driftsbevilling til museet på 1 mio. kr. årligt. Turismeudvikling, lokalt, nationalt, internationalt Hvis det nye søfartsmuseum skal blive en international attraktion er det en nødvendig, men ikke en tilstrækkelig betingelse at have et enestående byggeri og markante udstillinger. En professionel markedsføring af museet ved hjælp af egne ressourcer er igangsat i 2013, men museet må også strategisk indgå i de professionelt udbyggede markedsføringsnetværk, som allerede eksisterer inden for turismeerhvervet. Museet arbejder således med Visit Denmark og Wonderful Copenhagen og er indgået i turismeorganisationen Visit Nordsjælland som attraktion og som et af Nordsjællands unikke mødesteder. Søfartsmuseumssamarbejder, nationalt og internationalt M/S Museet for Søfart er Danmarks landsdækkende specialmuseum for den civile søfart. Som sådan har vi gennem mange år samarbejdet med landets øvrige søfartsmuseer og gennem ICMM (International Congress of Maritime Museums) med søfartsmuseer rundt i verden. I 2013 blev det internationale arbejde holdt på et minimum, fordi alle kræfter blev lagt ind i færdiggørelsen af det nye museum. Den 3

86 internationale interesse for det nye museum har været overvældende, og der vil blive arbejdet på i 2014 at indgå i forpligtende internationale samarbejder med andre maritime museer og relevante internationale partnere. DEN NYE MUSEUMSBYGNING Det nye museum har ambitioner om at blive en international attraktion, hvilket afspejler sig i de nye spektakulære arkitektoniske rammer tegnet af et af Danmarks førende arkitektbureauer, Bjarke Ingels Group (BIG). Der var ingen tvivl om, at byggeriet økonomisk, tidsmæssigt og konstruktionsmæssigt udfordrede alle de involverede parter på alle måder, men netop bygningens dristighed i de arkitektoniske og konstruktionsmæssige løsninger har tilført M/S Museet for Søfart en unik værdi. Det er ikke særligt tit, at museer får lov til at få en bygning, der er bygget til deres formål og emne. De fleste museer bor i historiske bygninger med stor bevaringsværdi, der kun med store vanskeligheder formår at rumme de faciliteter et moderne museum ønsker at tilbyde. I det nye museum hælder gulvene i alle udstillingsrummene en smule, og det er med til at understøtte følelsen af at være på havet. Både museumsbygningen og selve beliggenheden spiller en stor rolle for den samlede oplevelse. Bygningens udformning, den historiske tørdok, de æstetiske greb, valget af materialer og placeringen er alle medformidlende i forhold til at fortælle om søfartens kulturhistorie og give de besøgende en enestående oplevelse bød således på en overordentlig hektisk afsluttende fase, og en lang række af bygningsmæssige og driftsmæssige udfordringer, som der forsat arbejdes på at løse. Men 2013 bød også på en overvældende mængde af positive tilbagemeldinger fra gæster, flotte anmeldelser i talrige nationale og internationale medier, tilfredse tilkendegivelser om resultatet fra de donerende fonde og måske vigtigst af alt, nye billeder på, hvad dansk søfart er, vil, kan og har haft af betydning for landets kultur og udvikling. Den nye museumsbygning blev formelt overdraget til museet ved et særligt arrangement for de donerende fonde tilrettelagt af Maritim Museums Byg den 2. oktober, tre dage før den officielle åbning af museet. MUSEETS NYE BASISUDSTILLINGER Museets nye udstillinger strækker sig 2600 m 2 i det nye museum. Publikum færdes i ét sammenhængende rumforløb, der breder sig på let skrånende gulve i skiftende højder omkring og hen over den gamle tørdok. Udstillingerne præsenterer gennem tematiske nedslag væsentlige kapitler og centrale forhold for dansk søfart gennem tiden. Udstillingerne er udviklet i samarbejde med de internationalt anerkendte udstillingsdesignere Kossmann.dejong fra Amsterdam sammen med en lang række leverandører, der har udviklet og implementeret de mange forskellige udstillingselementer. Museet forsøger i sine nye udstillinger at sætte fokus på fortællingen i højere grad end den enkelte genstand. Udstillingernes historier fortælles med stærke filmiske og scenografiske udtryk, der næsten uden ord og tekst fremhæver og perspektiverer udstillingsgenstandene. Udstillingerne underbygges og suppleres af interaktive installationer og spil, hvor man sammen med andre kan lege og lære sig til nye indsigter og indblik i historien. I udstillingerne møder man en flåde af handelsskibe og personlige historier bundet sammen med museets samlinger fra de sidste fire århundreder, og dermed dansk søfart i globalt perspektiv i fortid og nutid. 4

87 Udstillingerne indledes af en prolog, der stemmer sindet til en verden af søfartshistorie. Herefter sættes der fokus på den besøgendes stereotyper og forestillinger om søfart, lige fra tøj, mad og parfume til film og legetøj. Sømanden er i centrum i de næste udstillinger, der fortæller historien om sømanden derhjemme og om det anderledes familieliv. Udstillingen om den klassiske havn viser eksempler på arbejdet, på forhyring, smugleri, mission, prostitution og meget andet. I den interaktive tatoveringsudstilling kan gæsten selv udvælge en tatovering fra mønsterbogen og få den tegnet på armen eller andre steder. Dernæst går man om bord i selve skibet, hvor den næste temaudstilling lukker sig om den besøgende. Her redegøres for hierarkiet, arbejdet, maden og dagligdagen om bord i den lukkede og afsondrede verden, som et skib til søs er. I navigationsudstillingen er væggene fyldt med et hav i bevægelse. Store isbjerge driver på gulvet, fyldt med navigationsinstrumenter og interaktive installationer. Her kan man selv prøve at finde vej over verdenshavene. Halvvejs gennem udstillingerne drejer man om hjørnet ind i et meget smalt og højloftet rum. Her er man omgivet af et skib, der netop er eksploderet. Måske er det blevet ramt af en torpedo eller stødt på en mine. Her fortælles historien om de danske søfolks angst og frygt under 1. og 2. Verdenskrig. Dramatisk opsatte skibsmodeller fortæller om de mange minesprængninger, torpederinger og andre dramatiske hændelser, de danske søfolk kom ud for. Herefter skifter scenen til en stor afsluttende udstilling i to dele med globalisering som hovedtema. Den tidlige globalisering vises i temaudstillingen Teselskabet, der fortæller om 1700-tallets globale handelskredsløb. Mens man som gæst bevæger sig rundt mellem de historiske genstande fra alle egne af det Danske Rige i 1700-tallet såsom Trankebar, Nordatlanten, Vestindien etc., kan man selv påtage sig rollen som købmand og handle med varer som ens forgængere for 250 år siden. Til slut behandles globaliseringen gennem de sidste 30 år i det store afsluttende rum. Her er alt delt ind i store felter af størrelse som en 20-fods container, symbolet på den globale handel og produktionsdeling. Store skibsmodeller illustrerer forholdet mellem 1700-tallets skibe og nutidens. En simulation af et rederikontor viser lighederne og forskellene mellem tidligere tiders handel, mens man prøver at tjene mest muligt på de tilgængelige ordrer i spillet. Som en epilog gemmer der sig til sidst en tidrejse under den store trappe. I udstillingen Tidsvraget fortæller museet om den tid, der har passeret gennem en ikonisk genstand, nemlig et stykke af det skib, som i tallet sejlede til Indien og grundlagde den første danske koloni, Trankebar. De faste udstillinger suppleres af skiftende særudstillinger og en nyudviklet undervisningsafdeling med forløb, der aktiverer skolebørn og uddannelsessøgende og bringer søfarten ind i en række undervisningsforløb. SÆRUDSTILLING Med det nye museum åbnede museet også sin første særudstilling på zigzagbroen. Udstillingen har fået titlen Da dokken blev vendt. Ved hjælp af store fotos og plancher er det udstillingens idé at vise den gamle tørdoks transformationsproces fra skibsværft til nutidigt museum. Udstillingen på 500 m 2 viser i tekst og på ophængte plancher, hvilke arkitekttoniske greb og ingeniørmæssige anstrengelser, det krævede at få skabt det nye museum omkring den gamle tørdok. Udstillingen er kronologisk organiseret og omhandler dokkens forhistorie som en del af Helsingør Værft, 5

88 ideen bag museet og BIGs arkitektoniske greb omkring at få skabt et underjordisk museum med lysindfald i to etager, samt hvordan bygningen fysisk er blevet konstrueret. Udstillingen er tilrettelagt og designet af udstillingsarkitekt Anne Schnettler og grafisk designer Nanne Arnfred og muliggjort takket være støtte for D/S NORDEN// D/S Orients Fond. SAMLINGER Den altoverskyggende opgave i 2013 var at få gamle og nye genstande sat op i det nye museums udstillinger og få forberedt og påbegyndt den store udflytning fra udstillingerne på Kronborg Slot og museets gamle administrationsbygning. Den store udflytning har samtidig givet anledning til at få efterset museets samling, så den forsat kan være velordnet, registreret og kun indeholde materiale, der understøtter museets ansvarsområde og prioriteringer inden for maritim kultur og historie. Indsamling 2013 stod i museumsbyggeriets og udstillingernes tegn. Der blev derfor ikke samlet aktivt ind. Årets indsamlede genstande er således primært indsamlet på baggrund af eksterne henvendelser. I efteråret 2013 oprettede museets et indsamlingsudvalg bestående af museets inspektører og direktør, hvor alle forslag til indsamling diskuteres for at styrke den fælles forståelse af museets prioriteringer og ansvar og skabe forudsætninger for formuleringen af en egentlig indsamlingspolitik. Søfartsstyrelsen flyttede i nye lokaler i Valby, hvorfor de brugte en del ressourcer på oprydning i deres tidligere kontorer på Nørrebro. I forbindelse med dette arbejde blev M/S kontaktet med henblik på at bedømme en del genstande og arkivmateriale fra Statens Skibsinspektion og fra det nu lukkede Nautisk Prøvekammer. Blandt de genstande. som museet valgte at indskrive i samlingen, er en række instrumenter, som skibsinspektørerne brugte i deres arbejde om bord. Museet fik hjælp til beskrivelse af disse genstande af en gruppe pensionerede skibsinspektører og ansatte ved Nautisk Prøvekammer. Museet tog også med glæde imod den kikkert, som kaptajn H.K. Christensen om bord på skibet MEXICO brugte under eftersøgningen af skoleskibet KØBENHAVN. Den blev givet til museet af Ole Christoffersen, der også donerede et kort over skoleskibets sjette rejse, plottet og indtegnet af H.K. Christensen selv. M/S modtog desuden to skibsmodeller fra Pressens Fællesindkøb. Det drejer sig om M/S ANDREW SALMAN og M/S ESTRELLA. De viser en særlig side af dansk søfart og import. Det samme gør det arkivmateriale, som museet modtog fra boet efter skibsrederdatter Caroline H. Petersen fra Marstal. Derudover indlemmede museet også en del materiale fra sin egen historie i samlingerne. Det drejer sig især om arkivmateriale såsom indbydelser, plakater, billetter og andet materiale, der trækker tråde mellem museets næsten 100-årige historie og planerne for og arbejdet med det nye museum. Registrering Samtlige nyindkomne genstande registreres i museernes fælles registreringsdatabase REGIN. Denne database skal imidlertid fornys i løbet af et par år. Museet deltager ved museumsinspektør Thorbjørn Thaarup aktivt i udviklingen af det nye system. Af større indsamlings- og registreringsopgaver i 2013 kan nævnes: Nedpakning af arkiv med skibstegninger fra ØK og befragtningsarkivalier fra Holm & Wonsild i arkivkartoner og registreret indholdet fra de 44 flyttekasser i REGIN. Bevaringsværdige konstruktionstegninger fra B&W Skibsværft sorteret og vurderet fra omkring 100 sorte affaldssække med efterladenskaber efter B&W Skibsværfts nedlukning. Alle bevaringsværdige tegninger er registreret i REGIN og placeret i afmærkede tegningsrør. Tegninger fra Knud 6

89 E. Hansens Tegnestue sorteret og vurderet fra ca. 25 sorte sække til et antal arkivkartoner, alt registreret i REGIN. Og endeligt er søkortsamlingen vedligeholdt, og tilgangen er registreret i årets løb, bl.a. en serie på godt og vel 100 kort fra SFS, Havarikommissionen. Bevaring og magasinering Museets konservatorer Andreas Grind og Line Hallbjørnsson arbejdede sammen med smed og konservator Henrik Dinesen i løbet af årets første halvdel målrettet på at montere de hundredevis af genstande til de nye udstillinger i den nye bygning. Arbejdet bestod typisk i at lave prøveopstillinger i værkstederne, så genstandene sammen med de mange håndlavede monteringer nemt kunne monteres i udstillingerne, når montrerne og scenografien var bygget op. I de sidste måneder op imod åbningsdagen den 5. oktober bestod arbejdet i at placere de mange genstande i montrerne rundt i museet. Det krævede ofte både adrætte og opfindsomme medarbejdere for at kunne montere de skrøbelige genstande inde i montrerne. Montrerne er meget forskellige, og mange ender skulle mødes for at få det perfekte resultat. Til det store arbejde fik museet hjælp af Karl Stampes, Kevin Malcolm, Aston Kay, Desmond Church, Philip Gurrey og Timothy Innes. Museet skibsmodelbyggere John Rasmussen, John Bramsen, Flemming Petersen og Hans Ove Claudi- Hansen sørgede op imod åbningen for, at de mange skibsmodeller blev finpudsede og efterset efter transporten og placeringen inde i museet. Efter åbningen af det nye museum har Alexandra Damgaard og Steffen Vinderslev Andersen arbejdet med den store nedpakning og udflytningen af den resterende del af den gamle udstilling fra Kronborg. Samtidig har museets frivillige Jørgen og Merete Marcussen udarbejdet planer for flytningen af museets arkiv sammen med Thorbjørn Thaarup og Henriette Gavnholt og igangsat dette arbejde. Den omfattende opgave med at udflytte museets tidligere udstillinger, arkiv-, værksted-, og administrationsbygning forsætter ind i Skibsmodelværksted På museets eget skibsmodelværksted har museets frivillige i værkstedet, John Rasmussen, John Bramsen og Hans Ove Claudi-Hansen og Flemming Petersen, restaureret og klargjort en række skibsmodeller til brug i de nye udstillinger. Udlån af billeder og genstande I 2013 har museet udlånt genstande til følgende museer og organisationer: A/S Dampskibsselskabet Orients Fond, Odder Museum, Helsingør Kommunes Museer, Marstal Navigationsskole og ØK s Almennyttige Fond. BIBLIOTEKET Museet indgik i 2011 en formel samarbejdsaftale med Søfartens Bibliotek, der lukkede på grund af manglende bevillinger. Aftalen har medført, at de kulturhistoriske dele af bogsamlingen på Søfartens bibliotek nu er blevet overført til M/S Museet for Søfarts bibliotek og indgår i museets bogsamling. Tilsvarende er flere databaser fra Søfartens Bibliotek blevet overdraget til M/S Museet for Søfart. Sammensmeltningen er blevet muliggjort takket være støtte fra Den Danske Maritime Fond. I juni 2013 blev projektet med overdragelsen af faglitteraturen fra Søfartens Bibliotek endeligt afsluttet. De to bibliotekarer, Kenneth Roy Henriksen og Irene Olsen, fik inkorporeret bøger og tidsskrifter fra Søfartens Bibliotek til bibliotekets samling. De fik god bistand af de frivillige, Jørgen og Merete Marcussen, som hjalp med grovsortering af fagbøger, der kunne gå på magasin eller kunne kasseres. 7

90 De digitaliserede publikationer, Danmarks Skibslister og Dansk Søulykke-statistik, er lagt op på M/S Museet for Søfarts nye hjemmeside, og der er blevet læst korrektur på alle årgange af Dansk Søulykke-Statistik. I de sidste måneder af året måtte biblioteket midlertidigt lukke på grund af den omfattende nedpakning og udflytning af bøger og tidsskrifter fra den gamle administrationsbygning på Kronborgs område til det nye museum og museumsmagasinet. Biblioteket genåbner i nye rammer som en del af Videnscentret i det nye museum i foråret BILLEDARKIVET I museets digitale billedarkiv var der i 2013 en tilvækst på 360 fotos. Disse fotos kom primært fra egen samling. Desuden er der blevet foretaget en sortering af alle fotoark i alle fotokartoteksskabe og allerede scannede fotos er separeret, så kun fotos, som ikke er blevet scannet, er blevet flyttet med til det nye Videnscenter. De øvrige fotoark placeres på museets magasin. Fotos fra Helsingør Værft er blevet registreret i REGIN og nedpakket. Museet modtager løbende fotogaver fra private. I år 2013 fik museet blandt andet fotogaver fra: Svend Raagaard, Willy Brorson, Erik Lund Jacobsen, Søfartsstyrelsen, Keld Holm, Jan Riishøj, Douglas Nicolaisen, Søren Nørby, Andre Jensen, Hanne Hjermitslev, Arvid Nielsen, Flemming Steen Sørensen, Peter Heiberg, Benny Dahl, Rudi Hansen, Thorbjørn Thaarup, Jacob Norholt, Carl Johan Krogh, Ove Pedersen, Knut Nakken, Ole Abrahamsen, Told- og Skattemuseet, Stephanie Saugmann, Aksel Jensen Krogh, Svend Aage Nørby, Marianne Meyer, Hans Jørgen Lausen, Benjamin Asmussen, Brian Als Henriksen, Lejre Fotoklub: Annette Nordstrøm, Birgit Bentzen, Birte Madsen, Ebbe Suntum, John Kjær, Klaus Stubkjær, Ole Fosvald, Rene Madsen og Steen Rosbjørn Jensen. Museets billedarkiv bliver flittigt benyttet af forskere og kollegaer i museumsverdenen til publikationer, film og undersøgelser. I 2013 publiceredes følgende fotos fra museets samlinger: Von der Heydt-Museum til udstillingskatalog, Nationalpark Vadehavet til udstilling, Utah Beach Museum til udstilling om mindesmærket for de 800 danske sømænd, der deltog på D-Dag, EUROTAST til workshops om slaveri, WOCO om B&W til festival og film, danske og udenlandske bøger, bl.a. Dansk Skolehistorie, rejseguide, e- bog fra Pearson Learning Solutions, til diverse årbøger, bl.a. Stavanger Maritime Museum, Bergens Sjøfartsmuseum og Sjæk'len og til artikler, bl.a. til det franske tidsskrift SCIENCE & VIE. FORSKNING OG UNDERSØGELSER Hvert år modtager museet flere hundrede faglige forespørgsler i form af mails, breve, telefonopkald, personlige henvendelser, på museets Facebook profil og på vores blog Fyrskibet.dk. Ved at samle bibliotek, billedarkiv, samlingsarbejde og forskning i ét Videnscenter styrkes forudsætningerne for at kunne behandle disse forespørgsler effektivt og professionelt og initiere egne og andre til at tænke på tværs af den skriftlige og materielle kultur. I året 2013 er arbejdet med at styrke museets faglige kompetencer for alvor igangsat. Efter åbningen af det nye museum begyndte museumsinspektør Benjamin Asmussen på forarbejdet til et ph.d.-projekt om Danmark og Kinas søhandel, nærmere bestemt en sammenligning mellem 1700-tallets og det 20. århundredes handel, transport og forbrugsmønstre. Projektet iværksættes i 2014 i samarbejde med CBS Copenhagen Business School. Lektor Martin Jes Iversen fra Center for Virksomhedshistorie/ CBS Maritime forventes at blive hovedvejleder. Det er tanken, at forskningsprojektet også kan danne bagrund for en større særudstilling i samarbejde med China Maritime Museum i Shanghai. Projektet kan muliggøres, fordi D/S NORDEN // D/S Orients Fond over en årrække har bevilliget et større beløb, som kan søges af museet til forsknings- og formidlingsprojekter. 8

91 ETABLERING AF UNDERVISNINGSAFDELINGEN I 2013 fortsatte arbejdet med at etablere museets undervisningsafdeling under ledelse af Trine Halle. Gennem forprojektet bevilliget af Kulturstyrelsen i 2011 og gennemført i 2012 blev det klarlagt hvilke undervisningsforløb, der skulle være færdige ved museets åbning sideløbende med, at samarbejdsaftaler med både danske og internationale museer, Danmarks Pædagogiske Universitet og lokale skoleklasser i Helsingør blev indgået. Forprojektet dannede i 2012 grundlaget for endnu en ansøgning til Kulturstyrelsen, som skulle realisere de planlagte undervisningsforløb og samarbejdsaftaler. Ansøgningen blev støttet af Kulturstyrelsen, og færdiggørelsen af undervisningsforløb og den pædagogisk profil kunne i 2013 tage form. Ved museets åbning den 5. oktober 2013 var følgende undervisningsforløb klar til brug: Livet om bord (undervisningsforløb til indskolingen) Kursen er sat! (undervisningsforløb til mellemtrinnet) En verden af varer (undervisningsforløb til udskolingen) Find din sømand (undervisningsforløb til de gymnasiale uddannelser) Den pædagogiske profil og de fire undervisningsforløb er udviklet i samarbejde med lektor emeritus Ingelise Flensborg fra Danmarks Pædagogiske Universitet, idet Ingelise Flensborg har sikret, at det pædagogiske niveau til hvert klassetrin er blevet mødt. Dertil er hvert undervisningsforløb blevet testet af fire lokale skoleklasser, som har givet feedback på indhold og udførelse. Endelig er alle fire forløb blevet præsenteret for de undervisnings- og udviklingsansvarlige på henholdsvis Vasamuseet, International Slavery Museum og Museum of London Docklands, som alle har givet deres input på både det faglige og pædagogiske indhold. Endelig har studerende fra Håndarbejdets Fremme som en del af deres praktikforløb designet og syet tre sæt sømandstøj og to kaptajnsjakker, som bliver brugt i museets undervisningsforløb. Derudover har undervisningsafdelingen udviklet: Historier fra de syv have i samarbejde med Majken Jørgensen fra Kulturværftet. Fortællingerne ligger på Kulturværftets børnesite og centrerer sig omkring den tidligere værftsarbejder Bamse Hansen og papegøjen Diego og deres fælles eventyr ved og på havet. Papegøjen Diego bor i museets undervisningslokale. Det er tanken, at Diego i fremtiden skal være maskot for museets kommende børneklub, ligesom han bruges ved diverse familieaktiviteter på museet. Museets undervisningsafdeling er kommet godt fra start. Fra den 5. oktober til årets udgang modtog undervisningsafdelingen 26 skoleklasser, som hver især gennemførte et af de fire undervisningsforløb. I samme periode var undervisningsafdelingen ansvarlig for, at 127 rundvisninger blev booket og gennemført i museets nye udstillinger. Ved årsskiftet er videreførelsen af undervisningsafdelingen sikret takket være Den Danske Maritime Fond, som over de næste tre år støtter museet med midler til at etablere en permanent undervisningsafdeling. I denne periode vil undervisningsafdelingen udvikle undervisningsforløb til blandt andet daginstitutionerne og de maritime erhvervsuddannelser. PUBLIKATIONER Museets årbog, der er udkommet siden 1942, fik i 2013 et anderledes udseende. Hele årbogen handler i år om det nye museums tilblivelse, både om arkitektur, ingeniørarbejde og udstillinger. Bogen er skrevet af den britiske forfatter og søfartsekspert Bruce Peter og bliver udgivet af Maritim Museums Fond på det svenske forlag Arvenius. 9

92 2013 var også startskuddet på et samarbejde mellem museets venneselskab, der udgiver årbogen, og Kontaktudvalget for dansk maritim historie- og samfundsforskning, der i mange år har udgivet årsskriftet Maritim Kontakt om maritim historie. Frem for at producere to årsskrifter har de to redaktioner besluttet sig for at samle kræfterne i én samlet serie, der skal udkomme hvert år som en antologi med et søfartshistorisk tema. Det første samlede resultat af samarbejdet bliver Årbog 2014, der planlægges udsendt i december. FOREDRAG OG PRÆSENTATIONER Det nye museum og de nye udstillinger har domineret foredrag og præsentationer i Museets medarbejdere har således gennemført mere end 150 omvisninger på det nye museum. Udover de mange grupper af gæster, som er blevet omvist i det nye museum, har museet også haft besøg af kollegaer fra andre museer til omvisning og museologiske diskussioner, herunder Vikingeskibsmuseet, slotsforvaltningen på Kronborg, Holstebro Museum, Herning Museum, Danmarks Tekniske Museum, China Maritime Museum, Den gamle By, Designmuseum Danmark, Nationalmuseet, Naturama, Statens Naturhistoriske Museum, Fiskeri- og Søfartsmuseet og mange, mange flere. Museets inspektører og direktør har desuden fortalt om visionerne bag det nye museum og valget af de forskellige løsninger i nationale og internationale sammenhænge, på konferencer, møder og i medierne. PRESSE OG KOMMUNIKATION I 2013 fik museet for alvor mediernes interesse. I foråret skrev flere medier om de økonomiske vanskeligheder, som museet oplevede i forbindelse med driftsbudgettet på det nye søfartsmuseum. Museet ansatte Signe T. Lundgren som presse- og kommunikationsmedarbejder i august, og hendes primære arbejdsopgave i efteråret var pressehåndtering i forbindelse med museets åbning den 5. oktober. I ugerne op til åbningen blev der fokuseret på de store landsdækkende medier, og der blev arrangeret en decideret pressefremvisning af museet den 3. oktober. Pressefremvisningen og pressearbejdet i forbindelse med åbningen resulterede i massiv medieomtale i ugen op til åbningen samt ugerne efter. Åbningen blev blandt andet dækket af TV2 News og TV-Avisen. Museet samarbejdede tæt med arkitektfirmaet BIG omkring pressearbejdet op til åbningen, og da BIG udsendte deres pressemeddelelse omkring museets åbning i midten af oktober gav det genlyd i de internationale medier. I de nationale medier er M/S Museet for Søfart blandt andet anmeldt i Politiken, Berlingske Tidende og Information og er blevet omtalt i stort set alle større danske medier. I de udenlandske medier kan nævnes Wallpaper, Frameweb, Arch Daily, The Guardian og Dezeen. MUSEET PÅ NETTET Museet fik i 2013 ny hjemmeside på adressen mfs.dk, der afløste den gamle side på maritime-museum.dk. Den gamle hjemmeside havde gjort tjeneste i mange år, og en ny blev derfor udviklet af firmaet Content Cube i København sammen med museets medarbejdere. Samtidig muliggjorde en bevilling fra D/S NORDEN // D/S Orients Fond udviklingen af en ny søgemaskine, hvor brugeren på én gang kan søge i museets genstande, bibliotekskataloget herunder 70 års årbogsartikler, museets billedarkiv, Danmarks Skibsliste og Dansk Søulykkesstatistik. Resultatet af søgningen præsenteres på overskuelig vis, så man let kan vælge mellem typen af resultater. Samtidig kan søgningerne benyttes gennem et såkaldt åbent API, dvs. at programmører af fx mobilapps frit kan integrere museets ressourcer i nye programmer og hjemmesider. Den nye søgemaskine giver både for museets ansatte og de mange brugere en god indgang til museets videnscenter og adskillige brugere har udtrykt deres glæde over den øgede tilgængelighed. 10

93 Den nye hjemmeside, der kom online i juni, er meget velbesøgt. På den gamle hjemmeside var der besøg i løbet af hele 2013, udført af besøgende, mens den nye hjemmeside samlet set blev besøgt gange af besøgende i Det samlede besøgstal på hovedhjemmesiden er derfor , hvilket nærmer sig en firedobling i forhold til En interessant detalje er, at den mest brugte browser på hovedhjemmesiden var Safari, hvilket tyder på, at hjemmesiden bliver meget brugt på Apples iphones og ipads. Dernæst var Internet Explorer den mest udbredte. Halvdelen af trafikken kom fra Googles søgemaskine. Museets digitale billedarkiv blev set gange, mens den digitale logbog Fyrskibet.dk blev besøgt ca gange. Op imod åbningen gjorde museet ekstra ud af Facebook-annonceringen og nåede op på likes ved årets udgang. Gennem Facebook har museet en god kommunikation med vores brugere, og museet modtager mange tilbagemeldinger og billeder på siden. MUSEUMSBUTIKKEN Til et museum, som ønsker at være en moderne oplevelsesattraktion, hører en velassorteret og indbydende museumsbutik, der understøtter museets vision og profil. Ny museumsforskning viser, at en museumsbutik derfor ikke blot er et nyttigt supplement til at øge omsætningen, men forlænger og udvider museumsoplevelsen hos brugerne. På det gamle Handels- og Søfartsmuseum på Kronborg Slot havde museet ingen egen butik. Den mulighed har museet fået nu med sin egen bygning. I 2013 blev der ansat en butiksleder og butikspersonale til at opbygge og varetage museets butik og forhalsfunktioner. Museets butik, kaldet M/S Cargo, indgår som en del af foyeren og betjenes af dets personale. Butikken sælger bøger, brugskunst, beklædning, smykker, børneartikler samt egen produktion af diverse artikler. Butikkens salgsvarer er udvalgt, så de relaterer til udstillingerne på museet og fortolker sømanden og det maritime liv i tidens trends. MUSEUMSCAFÉEN Egentlig var det planen, at museets cafe skulle forpagtes, men da det ikke lykkedes at finde velegnede kandidater i foråret og hen over sommeren, som var interesseret i en aftale, besluttede museet kort før åbningen at drive cafeen selv. Det lykkedes ved hjælp af erfaren ekstern konsulenthjælp og fælles anstrengelser at hyre personale og indrette cafeen, så den var klar til åbningen på få uger. Da caféen kun er forsynet med et anretterkøkken, er sortimentet enkelt, men kvalitetsbetonet. I året 2013 har der især været fokus på at få caféen i gang og tilrettelægge effektive og fleksible arbejdsrutiner til at imødekomme de mange gæster. Sideløbende arbejdes der på at sammentænke caféfaciliteter med museets øvrige udbud af møder, konferencer og arrangementer, således at de forskellige områder i endnu højere grad kan supplere hinanden som helhedsoplevelser. LEDELSE OG ADMINISTRATION I juni 2013 fik M/S Museet for Søfart ny direktør. Camilla Mordhorst, tidligere formidlingsleder på Københavns Museum med ph.d.-grad i museumsforskning og mange års erfaring inden for museumsverdenen, overtog posten efter Jørgen Selmer, der havde fået ny stilling som direktør for De Danske Kongers Kronologiske Samlinger. Også administrationen blev forandret, idet administrationschefstillingen i efteråret blev nedlagt som følge af omstruktureringen i forbindelse med tilpasningen til den nye museumsdrift. Det samme gjaldt for museumssekretærstillingen, hvis administrative opgaver for M/S Museet for Søfarts Venner (venneselskabet) fremover vil blive varetaget af medarbejderne i det nyoprettede Videnscenter. 11

94 Sideløbende med omlægningen til de nye arbejdsområder og rutiner i det nye hus, tilknyttedes et nyt hold af medarbejdere til at løfte de nye opgaver. I foråret blev Cristel Mydske ansat som butiksleder til at tilrettelægge museets nye butik, Michael Krabbe Kiær blev ansat som teknisk leder og Steffen Vinderslev Andersen som av-medarbejder til at planlægge og varetage driften af det nye museum. Kort før åbningen kom Eva Ohmsen til som cafebestyrer. Sammen med et hold af dedikerede medarbejdere står de for museets publikumsbetjening og driften i det nye hus. Byggeriets forsinkelser pressede tidsplanerne og forholdene for udstillingsopbygningen helt frem til åbningen af det nye museum. Der afholdtes jævnlige møder med Maritim Museums Byg, BIG og udstillingsarkitekterne Kossmann.dejong for at koordinere byggeriets og udstillingernes færdiggørelse samtidig med, at alle gjorde deres bedste for at få arbejderne færdiggjorte. Det var en vanskelig opgave, som undervejs blev udfordret af forsinkede leverancer, vanskeligheder i konstruktionsprocesserne og det tidligere omtalte skybrud, som gjorde det nødvendigt at udskyde åbningen af det nye museum. Det økonomiske arbejde var over sommeren 2013 koncentreret om en gennemgribende justering af budgettet for I foråret 2013 var museet kommet under skærpet tilsyn fra Kulturstyrelsen, fordi de fremsendte budgetter fremviste en stor negativ balance i det fremtidige driftsbudget for det nye museum. Ubalancen skyldtes, at det offentlige tilskud til driften af det nye museum var blevet væsentligt mindre, end museet havde håbet på. Ved at skære ned på museets basisudgifter, reducere i den faste personalestab og rejse fondsbevillinger til længerevarende aktiviteter og udviklingsprojekter lykkedes det imidlertid at genoprette museets driftsøkonomi, således at tilsynet kunne hæves igen i august I det nye museum budgetteres med mere end en fordobling af de årlige udgifter, men tilsvarende vil indtægtsgrundlaget forøges. Museets driftsbudget for er således kommet i balance. REPRÆSENTATION I BESTYRELSER OG SAMARBEJDSKREDSE Camilla Mordhorst (direktør fra ): Sagkyndig i Nordisk Kulturfond. Udpeget af Kulturstyrelsen Indvalgt medlem af Nyere Tids Faglige Råd under Kulturstyrelsen. Censor ved Europæisk Etnologi, Københavns Universitet. Bestyrelsesmedlem i Skibsklarergården og Helsingør Kulturforening. Medlem af den nordiske referencegruppe for det museologiske tidsskrift, Nordisk Museologi. I følgegruppen for Værftsmuseet, Helsingør Museer. Jørgen Selmer (direktør indtil ): Medlem af Baltisk arbejdsgruppe for Costal Culture and Maritime Heritage; Bestyrelsesmedlem for Wonderful Copenhagen, Helsingør Kulturforening og Museumsmandsforeningen. I repræsentantskabet for Wonderful Copenhagen og for Visit Nordsjælland. Næstformand i bestyrelsen for Hamletscenen. I følgegruppen for Værftsmuseet, Helsingør Museer. Benjamin Asmussen: Sekretær for Søfartsmuseernes Søfartspulje, netredaktør for og medlem af Kontaktudvalget for dansk maritim historie- og samfundsforskning. Dommer i de nordiske velfærdsråds maritime fotokonkurrence. Bestyrelsesmedlem i Skibsbevaringsfondens bestyrelse (indtrådt ). Torkil Adsersen: Udpeget som en af museets to repræsentanter i Skibsbevaringsfondens bestyrelse, sammen med Ole Vistrup (udtrådt ). Thorbjørn Thaarup: Sekretær i Kontaktudvalget for Maritim Historie- og Samfundsforskning. Henriette Gavnholdt Jakobsen: Sekretær for ERFA-gruppen for Billedarkivarer. MUSEETS PROTEKTOR Hendes Majestæt Dronning Margrethe II. 12

95 BESTYRELSE OG REPRÆSENTANTSKAB Der har i årets løb været afholdt bestyrelsesmøder 7. januar, 11. marts, 18. april, 28. maj, 4. juli, 16. august og 13. november. Der har været afholdt repræsentantskabsmøde 18. april. Bestyrelse: Direktør i Dansk Transport og Logistik, Erik Østergaard, formand. Advokat Ole Bang, næstformand. Skibsreder, Corral Line, Bjørn Clausen. Festivalchef for Golden Days, Ulla Tofte. Direktør i Mensch, Frederik Preisler. Direktør for Nationalmuseet, Per Kristian Madsen. Museumsinspektør Torkil Adsersen, personalerepræsentant indtil Butiksleder Cristel Mydske, personalerepræsentant fra Suppleanter: Maskinmester Bertel Johansen. Sekretariatsleder Michael Wengel-Nielsen. Repræsentantskab: Malene Carmel, Helsingør Kommune. Henriette Bytoft Flügge, Søfartsstyrelsen. Erik Østergaard, Dansk Erhverv og Bilfærgernes Rederiforening. Bjørn Clausen, Danmarks Rederiforening. Michael Wengel-Nielsen, Rederiforeningen af Jenny N. Braat, Danske Maritime. Morten Jacobsen, Danmarks Skibsmæglerforening. Niels J. Bagge, Europas Maritime Udviklingscenter, Søfartens Fremme og Skibsteknisk Selskab. Karl Nøhr Sørensen, Søfartens Ledere. Bertel Johansen, Maskinmestrenes Forening. Ole Philipsen, CO-Søfart. Poul Erik Jensen, 3F Sømændene. Ole Vistrup, Træskibssammenslutningen. Erik Andreasen, Sammenslutningen af ledere ved de af Søfartsstyrelsen godkendte uddannelsesinstitutioner. Steen Sabinsky, Selskabet Handels- og Søfartsmuseets Venner. PERSONALE Pr. 31. december 2013 bestod personalet af: Museumsdirektør Camilla Mordhorst (tiltrådt 1.6.) Museumsinspektør Benjamin Asmussen Museumsinspektør Thorbjørn Thaarup Arkivar Henriette Gavnholdt Jakobsen Konserveringstekniker Line Hallbjørnsson (barselsorlov fra 1.11.) Konservator Andreas Grinde (barselsorlov ) Bogholderiassistent Heidi B. M. Petersen Projektleder Trine Halle 13

96 Produktionsleder Anton Pihl (tiltrådt 19.3.) Koordinator Alexandra Damgaard (tiltrådt 1.4.) Presse- og kommunikationsmedarbejder Signe Thorhauge Lundgren (tiltrådt 1.8.) Teknisk leder Michael Krabbe Kiær (tiltrådt 1.6.) AV-tekniker Steffen Vinderslev Andersen (tiltrådt 1.7.) Butiksleder og frivilligkoordinator Cristel Mydske (tiltrådt 15.2.) Butiksassistent Emmelie Godsk (tiltrådt 4.6.) Butiksassistent Wilhelmine Götzsche (tiltrådt 4.6.) Butiksassistent Josefine Ranfelt Andersen (tiltrådt ) Cafébestyrer Eva Ohmsen (tiltrådt 1.10.) Køkkenassistent Irene Bjergby (tiltrådt 4.10.) Museumsmedhjælper Amanda Lass (tiltrådt ) Museumsmedhjælper Josefine Andersen (tiltrådt ) Køkkenmedhjælper Astrid Marie Strandbygaard (tiltrådt ) Køkkenmedhjælper Amalie Wallin Elkjær (tiltrådt ) Museumsmedhjælper Asta Bayer Andersen (tiltrådt 1.12) Museumsmedhjælper Anna Hatorp Hjortlund (tiltrådt 1.12.) Om- og underviser Lin Sveinbjørnsson (tiltrådt ) Frivillige: Merete og Jørgen Marcussen, arkiv John Bramsen, modelværksted Hans Ove Claudi-Hansen, modelværksted Flemming Petersen, modelværksted John Rasmussen, modelværksted Svend Beyer, museet (tiltrådt 16.7.) Anette Bogstad, museet (tiltrådt 16.7.) Ingelise Johannsen, museet (tiltrådt 16.7.) Søren Justesen, museet (tiltrådt 16.7.) Morten Kirketerp, museet (tiltrådt 16.7.) Peter Klein, museet (tiltrådt 16.7.) Ole Koefoed, museet (tiltrådt 16.7.) Frank Lass, museet (tiltrådt 16.7.) Steen Lundby, museet (tiltrådt 16.7.) Margit Oda, museet (tiltrådt 16.7.) Arne Ohmsen, museet (tiltrådt 16.7.) Gorm Rasmussen, museet (tiltrådt 16.7.) Coenraad Rebel, museet (tiltrådt 16.7.) Ole Rydahl, museet (tiltrådt 16.7.) Elene Kofod Rytter, museet (tiltrådt 16.7.) Peter Uldum, museet (tiltrådt 16.7.) Jørn Engelbrecht Wolf, museet (tiltrådt 16.7.) Øvrige ansatte i 2013: Museumsdirektør Jørgen Selmer (fratrådt 30.6.) Administrationschef Thomas Bjørn Poulsen (fratrådt 1.11.) Museumssekretær Lone K. Kristiansen (fratrådt 15.9.) Museumsinspektør Torkil Adsersen (fratrådt 1.9.) 14

97 Bibliotekar Kenneth Roy Henriksen (fratrådt 1.8.) Museumsassistent Maria Amstrup Møller (fratrådt 31.7.) Produktionsleder Jesper Sønderstrup (fratrådt 22.3.) Museumsassistent Flemming Petersen ( ) Museumsassistent Aston Kay ( ) Museumsassistent Freja Kirk ( ) Teknisk leder Steen Eriksen ( ) Museumsassistent Karl Stampes Petersen ( ) Museumsassistent Desmond Church ( ) Museumsassistent Kevin Scott Malcolm ( ) Museumsassistent Maria Louise Sargent ( ) Museumsassistent Timothy James Innes ( ) Konservator og montør Henrik Dinesen (konsulentansat) Årsberetning 2013 er en redigeret og forkortet udgave af den årsberetning, som hvert år sendes til Kulturarvsstyrelsen og Helsingør kommune. 15

98 Bilag: 4.3. Udkast til samarbejdsaftale.docx Udvalg: Kultur- og Turismeudvalget Mødedato: 09. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 97307/14

99 U D K A S T September2014 Samarbejds- / Driftsaftale 2015 og 2016 Parterne i denne aftale Helsingør Kommune, Kultur- og Turismeudvalget, Stengade 59, 3000 Helsingør M/S Museet for Søfart, Ny Kronborgvej 1, 3000 Helsingør. Museets formål er at bidrage til bevaringen af den del af Danmarks kulturarv, der omfatter civil søfart samt medvirke til udbredelse af viden om samtidens søfart og perspektiver for fremtidens søfart. M/S Museet for Søfart blev indviet oktober Det nye søfartsmuseum fortæller om mennesker, handel og skibe i en globaliseret verden fra middelalder til nutiden. Det nye museum byder på visuelle og sanselige udstillinger med nærhed, personlige historier, originale genstande og nye vinkler. Museet indgår som et markant element i Kulturhavn Kronborg og fremtræder med en unik underjordisk arkitektur, der omkranser museets største genstand: en 150 meter lang tørdok, som har skabt stor national og international bevågenhed. Det løbende samarbejde koordineres af Kulturchefen fra Center for Kultur, Idræt og Byudvikling samt museumsdirektøren for M/S Museet for Søfart. Aftaleperiode Aftalen starter 1. januar 2015 og løber frem til 31. december Samarbejdets formål og indhold Helsingør Kommune og M/S Museet for Søfart etablerer denne aftale for at: sikre det nye søfartsmuseum som en væsentlig deltager i kulturudbuddet i Helsingør Kommune skabe sammenhæng mellem aktørerne på havneområdet (Kulturværftet, Kronborg, Helsingør Havn og Museet for Søfart), skabe og drive tilbud til skoleområdet fra det nye søfartsmuseum understøtte museets nationale og internationale profil og orientering Museet deltager i samarbejdsfora og netværk i Helsingør Kommune, herunder - samarbejdet i organisationen omkring Kulturhavn Kronborg

100 - kulturforeningen og Kulturtræffet - samarbejdet mellem museerne i kommunen - samarbejdet med Visit Nordsjælland Museet bidrager til den kulturelle udvikling af Helsingør ved bl.a. at - indgå i gennemførelsen af strategien for Kulturhavn Kronborg - deltage aktivt med tilbud til skoler og daginstitutioner i samarbejde med det børnekulturelle netværk - være scene for kunstneriske og kulturelle arrangementer Økonomi Helsingør Kommune overfører i årene 2015 og mio. kr. pr. år til museet. Tilskuddet for 2015 og 2016 overføres pr 1. februar det pågældende år. Afrapportering og evaluering Museet deltager i aftaleperioden i møde med Helsingør Kommunes Kulturudvalg, med henblik på at diskutere det samlede kulturudbud i Helsingør samt museets bidrag hertil. Museet afleverer årligt sin årsberetning og sit regnskab til Helsingør Kommune. Årsberetning og regnskab udarbejdes efter de standarder, der fastsættes af museets hovedtilskudsgiver Kulturarvsstyrelsen. Samarbejdsaftalen evalueres i løbet af Evalueringen foretages i et samarbejde mellem Helsingør Kommune, Center for Kultur, Idræt og Byudvikling, og Museet for Søfart. Evalueringen forelægges Helsingør Kommunes Kulturudvalg. Aftaleændring, genforhandling og ophør Denne samarbejdsaftale gælder for hele aftaleperioden, dog med forbehold for konkrete forhold, som aftalepartnerne ikke har indflydelse på, herunder f.eks. ændringer i lovgivningen eller påbud fra andre myndigheder. Aftalen kan til enhver tid ændres helt eller delvist, hvis begge aftalepartnere kan nå til enighed herom. Parterne forventer, at aftalen fornyes for perioden Drøftelser herom forventes afsluttet i første halvdel af Dato Helsingør Kommune M/S Museet for Søfart

101 Bilag: 6.1. Kulturpolitisk oplæg 2. udgave.docx Udvalg: Kultur- og Turismeudvalget Mødedato: 09. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 97379/14

102 Til kultur- og turismeudvalgets møde 9. oktober Kulturpolitisk oplæg Opbygningen af den kommende kulturpolitik for Helsingør Kommune tænkes at være Indledning kulturens placering i Helsingør Kommune sammenhæng med vision målgrupper for politikken Værdier/tilgange Indsatser/temaer Handlingsplan Med dette kulturpolitiske oplæg spilles der ud med forslag til 4 værdier/tilgange, som en kulturpolitik bygges op omkring, og 8 indsatser/temaer som pejlemærker for den retning, der sættes for den kommende kulturpolitiske indsats. Målgruppen for det kulturpolitiske oplæg er den brede kreds af personer, grupper, foreninger og institutioner, som skaber de mange kunstneriske og kulturelle aktiviteter i Helsingør Kommune. Afsættet for det kulturpolitiske oplæg er den 10 årig transformationsperiode, der blev indledt med den politiske vedtagelse af lokalplanen for det gamle værftsområde sammen med en vision for Kulturværftet, og som nu har placeret kulturen som et afgørende område i visionen for Helsingør Kommune både for borgere og besøgende. Oplægget er et udspil til en kulturpolitisk debat i de kommende måneder. Det er tanken, at oplægget udsendes tilrettet efter udvalgets drøftelser med skrivelse fra formanden, hvori der opfordres til at deltage i debatten og præge den kommende kulturpolitik. Når resultatet af denne debat foreligger, kan kulturpolitikken skrives færdig, og der kan opstilles en konkret handlingsplan for, hvordan politikken skal føres ud i livet.

103 1. Værdier/tilgange I. Demokratisering af kulturen Kulturen er med til at understøtte udviklingen af demokratiet, og det er et grundlæggende princip, at der skal være fri og lige adgang til kulturen for borgerne. Indenfor de seneste år har den folkelige deltagelse udviklet sig på mange måder med fokus på medskabelse, meningsfyldte partnerskaber mellem det offentlige og frivillige, om out-reach. Det gælder også om, at kulturen skal blive vedkommende for flere borgere. Institutionerne skal slå dørene op og selv gå ud af dem. Udnyttelsen af byrummene og landskabet skal give mange flere adgang til kunsten og kulturen. II. Kultur skaber værdi Kunst og kultur har værdi i sig selv. Kultur kan skabe meningsfulde sammenhænge for den enkelte og i fællesskabet, og kultur er med til at skabe identitet, give plads til fordybelse og udvikle betydningsfulde relationer for både børn og voksne. Kulturen skaber også værdi gennem vækst, arbejdspladser og økonomi med øget turismeomsætning. III. IV. Ægthed og kvalitet Helsingør er rig på fortællinger af betydning både for på lokalt, nationalt og internationalt plan. Der er en stor symbolsk kapital at øse af. Dette giver mulighed for at kulturen kan tilbyde såvel borgere, tilflyttere og besøgende autenticitet. Det autentiske understøttes af kvalitet i måden, det kulturelle program udvikles og opbygges. Samarbejde på kryds og tværs Kulturen giver mulighed for at udvikle samarbejde mellem mennesker på mange planer. I et lokalområde, mellem forskellige organisationer og institutioner, på tværs af sektorer, over kommue og landegrænser.

104 2. Temaer/indsatser 1. Vi udvikler kulturens fællesskaber I Helsingørt Kommune vil vi aktivt udvikle kulturelle fællesskaber overalt, hvor vi kan komme til det: i lokalområderne, i kulturhusene, i på institutionsniveau og for frivillige kræfter. I fællesskabet skal der være plads til personlig udfoldelse og skabes rum og sammenhæng for deltagelse og sam-skabelse og et bredt ejerskab. 2. Vi bygger på historien Helsingør Kommune er brolagt med historie, som skal gøres vedkommende for borgere og besøgende. Fra sundtolden til knejperne, Fra Gurre til Hammermøllen og Kulturhavn Kronborg findes betydelige og betydningsfulde spor, som skal aktiveres, aktualiseres og perspektiveres. Og vi har en sand perlerække af aktører på området, som skal opbygge og skabe synergier på en fælles platform. 3. Vi lever og oplever Igennem de seneste år er der i Helsingør Kommune opbygget en perlerække af kulturelle oplevelser. Vi skal konsolidere og videreudvikle oplevelsesprogrammet og sørge for, at der er oplevelser for alle, i alle størrelser/formater og hele året rundt. Amatører og professionelle skal berige hinanden. De kulturelle tilbud i kommunen skal både være til glæde for borgere og besøgende og formes i et tæt samarbejde med detailhandel, turisme og erhvervslivet. 4. Vi skaber kultur til lands, til vands og i luften I Helsingør Kommune skal kulturen være en integreret del af byrummene, kulturlandskab, boligområderne, lokalsamfundene og også gerne indtage vandet og luften.

105 5. Vi er en del af verden Helsingørs kosmopolitiske og mangfoldige baggrund skal skabe afsæt for en styrket placering af Helsingør i et internationalt kunst- og kulturkredsløb. Vi skal bruge mangfoldigheden blandt vores egne borgere, vi skal bruge kunsten og kulturen til at give indsigt og udsyn. Vi skal være de perfekte værter for vores internationale gæster, kunstnere som turister. 6. Vi skaber børnenes kulturby Helsingør Kommune har igennem en årrække opbygget en særlig styrke på børnekulturområdet, en position som skal befæstes og uddybes sammen med børnene. Helsingør skal være kendt som kommunen, hvor børns stærke læringsmiljøer går hånd i hånd med fantasi, kreativitet, fordybelse og nysgerrighed. Børn skal have mulighed for at møde kunsten og kunstnerne og selv at udvikle sine kunstneriske kompetencer. 7. Vi går i laboratoriet Tiden må ikke stå stille i Helsingør Kommune. Der skal være mulighed for at eksperimentere, der skal erobres nye kulturelle rum, der skal være plads til de unges projektmiljøer og talentudvikling, der skal skabes samarbejde med videns- og uddannelsesinstitutioner, der skal afprøves nye måde at inddrage borgere på. 8. Vi skaber synlighed og tilgængelighed Helsingørs mange kulturelle tilbud både hverdagens tilbud og de store begivenheder skal være synlige og tilgængelige, i og udenfor kommunen og på de relevante medieplatforme. Kulturen skal ikke lukke sig om sig selv, men indbyde til brug og deltagelse. De kulturelle tilbud skal være lette at finde frem til og navigere i, så alle kan få glæde af dem; både borgere og besøgende.

106 Bilag: KTU oktober oversigt Udvalg: Kultur- og Turismeudvalget Mødedato: 09. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 97294/14

107 Kultur- og Turismeudvalgets tilskudspulje 2014: Budget Heraf budgetheraf budget Bemærkninger om tilskuddet: Tilskud KPE/lbo Bevilget Under- I alt fordelt fordelt Relation til vision, basisstrategi, "2015" Til KTU oktober 2014 den: skudsg. "2014" begiven- øvr. Og fokusområde, begivenhed BUDGET: KU/ ADM / tilskud heder faste tilsk. Ajourført den 17. september 2014 (efter KTU sept.) Budget: Athelas budget 2014 overført til puljen KU Budgetbesparelse 2014, Byrådet Overført fra året før (mer- mindreforbrug) KTU Til rådighed i puljen I alt : BEVILGEDE TILSKUD: Tilbagevendende faste tilskud: Hammermøllens Teatergruppe, se note 1 KU tilskud Kulturnatten KU tilskud Hornbæk Jazzklub KU tilskud Musikhuset Elværket KU tilskud Samarbejdsudv. For de 4 amatørorkestre KU tilskud Espergærde Musikforening KU tilskud Helsingør Ungdomsskole KU tilskud Helsingør Håndværkerforening 5 x kr. KU tilskud Jazzklub Divino KU tilskud Teaterbøtten KU tilskud Tilbagevendende faste tilskud: Teater: Teater i alt: 0 0 Kunst - udstillinger: Kunst i Teltet, Hornbæk KTU tilskud Kunst på Molen, Hornbæk KTU tilskud Kunst - udstillinger alt:

108 Musik, kor, opera mv.: Helsingør Kammerorkester KU underskudsg Øresundsoperaen KU underskudsg Oder til Maria - KTU tilskud Køb af 30 billetter til Musikskolen Oder til Maria - KTU underskudsg Helsingør Jazzfestival KTU tilskud Dampenes Rejse - Øresundsoperaen KTU tilskud Copenh. Soloists "Monteverdi Orfeus" KTU underskudsg Copenh. Soloists "Monteverdi Orfeus" KTU tilskud Køb af billetter til Musikskolen Copenh. Soloists "Jesu Meine Freunde" KTU underskudsg Copenh. Soloists "Jesu Meine Freunde" KTU tilskud Køb af billetter til Musikskolen "Kor ved kysten, picnic på plænen" Adm. maj tilskud Musik, kor, opera mv. i alt: Øvrige tilskud: Hammermøllen (via museet) årligt fast tilskud KU tilskud Kulturpris (voksen) KU 2001/2013tilskud Handelsbanken bevilget tilsvarende beløb Børne- og Ungekulturprisen KU 2001/2013tilskud Handelsbanken bevilget tilsvarende beløb Øresundsregionalt Eventkompetencecenter * KU For hvert af årene 2012, 2013, 2014 og 2015 Frederiksborg Amtsavis - Kulturliv KU tilskud Under foruds.af at komm. yder tilsvarende Regional Kulturaftale KulturMetropolØresund KU tilskud For hvert af årene 2012, 2013, 2014 og Regional Kulturaftale KulturMetropolØresund KU tilskud For hvert af årene 2012, 2013, 2014 og Projekt Words Fortællinger KU tilskud Projekt Words Fortællinger KU underskudsg Murmalerier KU tilskud Maritim Festival KU tilskud Projekt "Litteratour 2014" KTU tilskud Sundtoldmarked 2014 KTU tilskud Bogen Kulturmotiver fra Helsingør, køb 25 bøger KTU tilskud Kulturpolitik, udarbejdelse af kulturpolitik KTU tilskud Kulturpolitik, udarbejdelse af kulturpolitik KTU tilskud Filmprojekt 48 Hours KTU tilskud KTU sept. 2014: tilskuddet flyttet fra Foreningen Norden KTU tilskud Umeå restbudget tilgår puljen KTU Sundtoldm. musik og gøgl i Kbh Adm. Sept.14tilskud Sundtoldm. Transp. og mad i Kbh Adm. Sept.14tilskud Epani Festival KTU tilskud

109 S/S Bjørn Veteranskibsklub KTU Udstillingen "Kronborg Inspiration" Adm. Sept. 14 tilskud Øvrige tilskud: Bevilget i alt fordelt på begivenheder/øvrige tilskud: I alt bevilget Rest til disposition i alt: Administrative bevillinger op til kr. "Kor ved kysten, picnic på plænen" Sundtoldmarked, musik og gøgl i Kbh Sundtoldmarked, transport og mad i Kbh , op til kr. Udstillingen "Kronborg Inspiration" Administrative bevillinger i alt

110

111 Bilag: Bilag. Ansøgere om "faste" tilskud 2015 Udvalg: Kultur- og Turismeudvalget Mødedato: 09. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

112 Bilag til KTU oktober Ansøgninger om faste tilskud for Kort beskrivelse af foreningernes aktiviteter. 1. Foreningen Jazzklub Divino: Foreningen blev etableret i sidste del af Jf. vedtægterne er foreningens formål på almenbasis at stimulere miljøet for jazzmusik, bygge interskandinaviske og europæiske kulturbånd, samt udføre oplysningsvirksomhed om samme emne overfor medlemskredsen. Foreningen afholder sine arrangementer i Espergærde, Café Divino. Foreningen modtog i 2014, for første gang, tilskud fra Helsingør Kommune og Kunstrådet. Foreningen har 75 medlemmer. I 2014 har foreningen afholdt/afholder følgende arrangementer: Januar, den 23. Februar, den 6. Februar, den 20. Marts, den 6. Marts, den 20. April, den 10. April, den 24. Maj, den 8. Maj, den 24. August, den 10. August, den 21. September, den 3. September, den 11. September, den 25. Oktober, den 9. Oktober, den 23. November, den 6. November, den 20. December, den 4. December, den 17. Christina von Bülow & Daniel Franck Jazz og Beyond Quartet Bodilsen & Russo Duo Django Trio Works for Drums & Piano Bob Rockwell Trio Lars Jansson Trio Makiko Hirabayashi Trio Jesper Bodilsen Quintet m.fl. Big Jazz Day (gratis udendørs koncert) Vanja Santos Brasilian Quitet Stefano Bollani Simon Spang-Hanssen New Quartet Riojazz 4 Quartet Veronica Mortensen Quartet Søren Lampe Quartet Charlie Parker Tribute Von Bülow-Christiansen-Lundegaard Dinesen-Rasmussen Gospel Sisters Foreningen har for 1. halvår 2015 p.t. indgået aftaler om 10 koncerter frem til maj Der er planlagt i alt 20 koncerter i Budget 2015, indtægter: Medlemskontingenter a 250 kr. Gæstebilletter Sponsorindtægter Indtægter i alt: Budget 2015, udgifter: Kunstnerhonorarer KODA afgift Koncertudgifter Markedsføring PR kr kr kr kr kr kr kr kr.

113 Diverse kr. Udgifter i alt: kr. Finansieringsbehov kr. Helsingør Kommune ansøgt om kr. og Kunstrådet ansøges om kr. 2. Foreningen Musikhuset Elværket: Foreningen oplyser at der i foråret 2014 har været afholdt 19 koncerter med ca. 2 4 bands pr. koncert og betalende gæster. I august blev afholdt den årlige Helsingør Festival for 31. gang over 3 dage med 3 scener og 36 live bands med 500 betalende gæster. Succesen skyldes især de 100 frivillige der bl.a. ager sig af baren, vagt i døren, køkken og teknikken. Den sidste del af 2014 er der planlagte koncerter på fredage. Elværket dækker et stort område inden for punk, heavy metal, elektronisk, hiphop, blues rock, eksperimenterende, jam & open mics og performance art. Budget 2015, indtægter: Helsingør Festival, tilskud fra KTU Honorar tilskud, ansøgt Varesalg Entré Øvelokaler, udleje Medlemskont. Indtægter i alt Budget 2015, udgifter: Vareindkøb Vedligehold lokaler. Dagl. drift: reng., internet, papir og print. mv. KODA kr. og PR kr. Transport Forsikringer Revision og bogføring Indkøb og vedligehold af gear Leje af gear Honorarer Udgifter i alt: kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. Der er for 2015 planlagt koncerter og der søges om tilskud til dækning af 80 tariffer á kr. i alt kr. fordelt med kr. der søges hos Helsingør Kommune og kr. i Kunstrådet. 3. Espergærde Musikforening: Foreningen har i den forløbne sæson gennemført 9 koncerter med 332 solgte gæstebilletter, en stigning på 10 % i forhold til forrige sæson. Der var bl.a. koncerter med Ensemble Shahar, Amadeus-ensemblet, Lyngby-Taarbæk Symfoniorkester, Vokalensemblet Nobile, Det Danke Ungdomsensemble DUEN, Universitetskoret Lille Muko, Eskær Trioen og Copenhagen Piano Quartet. Foreningen planlægger at gennemføre 9 koncerter i 2015, 5 i foråret og 4 i efteråret. Koncerterne afholdes i Mørdrup Kirke, Vestervang Kirke og Espergærde Gymnasium. Medlemstallet er 168 medlemmer en lille stigning på 5 i forhold til forrige sæson. Budget 2015, indtægter:

114 Medlemskontingenter Gæstebilletter Andre indtægter Indtægter i alt: Budget 2015, udgifter: Kunstnerhonorarer KODA afgift Koncertudgifter Porto, repro og kontorartikler Markedsføring, PR Diverse Udgifter i alt: kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. Finansieringsbehov: kr. hvoraf kr. søges dækket af Helsingør Kommune og resten af Kunstrådet, Solistforeningen og andre fonde. 4. Hornbæk Jazzklub: Foreningen har i 2014 et repertoire med bluesmusik, moderne jazz, mainstream jazz og den traditionelle jazz fordelt på 10 koncerter. Koncerterne afholdes på Strandpavillonen, efter Cafe Paradis måtte dreje nøglen om. I det forløbne år har der været 800 publikummer. For 2015 er planlagt minimum koncerter. Foreningen har 140 medlemmer. Budget 2015, indtægter: Entré Medlemskontingent 140 x 150 Helsingør Kommune Statens Kunstråd Indtægter i alt: Budget 2015, udgifter: Kunstnerhonorar inkl. transport Klaverstemning Vedl. Af lyd og lyd Markedsføring PR KODA Administration Vedligeholdelse af website Div. Udgifter i alt: kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. 5./6. Hammermøllen Teatergruppe: Gennemførte Pinsefesten i 2013 og fik udbetalt kr. af Udvalgets underskudsgaranti på kr. Foreningen budgetterer med salg af billetter á kr. (børn 120 kr.) til forestillingerne i 2015 forudsat tørvejr. Flere fra teatergruppen deltog i år i Sundtoldmarkedet som de også udveksler kostumer med. De år hvor der er forestillinger er medlemstallet omkring

115 7. Kulturnatten: Business & Event sekretariat for Kulturnatten skriver at udover de ansøgte kr. yder handelsområder, deltagere og kulturinstitutioner et betragteligt eget bidrag til markedsføring og produktion af de enkelte aktiviteter. 8. Samarbejdsudvalget for de 4 Amatørorkestre: Planlægger, i lighed med tidligere år, i alt 20 gratis koncerter med en geografisk spredning i Helsingør Kommune, fordelt med 5 koncerter for hver af orkestrene. Koncerterne planlægges afholdt på/ved Sveasøjlen (den 4. maj) Teknisk Museum, Flynderupgårdmuseet, Rådhuset, Espergærde Centret, Plejehjemmene Strandhøj, Kristinehøj og Montebello, Mørdrup Kirke, Axeltorv, Hornbæk/Hornbæk Havn, Grønnehave Boliginstitution, Langebro i Ålsgårde (Sankt Hans), Værestedet Liv, Sct. Olai Kirke, Kronborg Slotskirke (julekoncert) samt 2 koncerter på Valdemarsdag. Endelig spilleplan foreligger til januar Det fremgår af ansøgningen at de 4 orkestre har et udtalt ønske om at præsentere deres musik i Kulturværftets store sal og håber at Udvalget vil være behjælpelig med dette. I givet fald vil hvert orkester konvertere en af de nævnte kommunale koncerter med en koncert på Kulturværftet. 9. Håndværkersangforeningen: Lokalerne i Peder Frandsenstræde benyttes på skift af de 5 kor-, sang- og harmonikaforeninger hen over ugen med det formål at styrke interessen for kor og sang, øve og uddanne og afholde koncerter og deltage i sangstævner. Lejen for hvert af korene er aftalt til kr.(2011 priser) med årlig lejeregulering jfr. nettoprisindeks. 10. Ungdomsskolens Musical: I 2014 opførte Helsingør Ungdomsskole musicalen Kontinent med 6 forestillinger på Kulturværftet. Ansøger planlægger i 2015 musicalen Blod og Ære med udgangspunkt i 70- året for Danmarks befrielse med forventet premiere i påsken og håber det enten kan blive på Kulturværftet eller i Værftshallerne. Udover de mange elever og ca. 75 frivillige trækker musicalsne altid fulde huse, med publikum i alle aldre. 11. Teaterbøtten: Dramaskolen Teaterbøtten tilbyder, nu på 15. år, teater- og musikaktiviteter til børn og unge. Dramaundervisningen er bred og alle børn kan være med. Teaterbøtten har fået stillet et lokale til rådighed på skolen på Egevænget og håber på en stabil lokalesituation. Rengøring udføres af kommunen og kultur- og turismeudvalget dækker udgiften hertil med kr. årligt. Teaterbøtten indgår aftaler med skolen vedr. Borupgårdscenen når de afholder deres 1 2 årlige forestillinger for publikum. Teaterbøtten deltager også i forbindelse med Kulturjagten, Sundtoldmarkedet og Kulturnatten og vil også gerne deltage i disse arrangementer i På ansøgningstidspunktet er der 60 elever, fordelt på 3 hold.

116 Bilag: Deltagelse for alle - Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Udvalg: Kultur- og Turismeudvalget Mødedato: 09. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 95133/14

117 Deltagelse for alle Sammenhængende børne- og ungepolitik i Helsingør kommune

118 Vi vil skabe de bedste rammer for, at alle børn og unge har mulighed for at deltage i alle relevante fællesskaber 2

119 Indhold Indledning...4 Målgruppe...5 Formål og sammenhæng med visionen...5 Mål...6 Om temaerne...6 Tværfaglige fællesskaber...7 Børne- og ungefællesskaber...8 Helhed for børn og unge...10 Faglig og social udvikling...11 Trivsel, sundhed, bevægelse...12 Indsats i tide...13 Kriminalitetsforebyggelse...14 Beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af sager med vold og seksuelle overgreb...14 Børn og unge et fælles ansvar...15 Sammenhæng med kommunens øvrige politikker...16 Afrunding

120 Hovedtekst Citater og eksempler på konkrete indsatser, der skal fremgå af tekstbokse Indledning Alle kommuner har pligt til at udarbejde ikke en børne- og ungepolitik men en sammenhængende børnepolitik. Hos os har vi valgt at kalde det en sammenhængende børne- og ungepolitik. Sådan indledte Centerchef Birgitte Wittendorff den workshop, som denne politik tager sit afsæt i. Sammen med Børne- og Uddannelsesudvalget, direktør, centerchefer og ledere arrangerede projektgruppen d. 31. marts 2014 en workshop, der blev indledt af et oplæg af Klaus Majgaard, konsulent og Ph.d.-studerende på CBS, med overskriften: Sigtelinjer for udvikling af miljøer for børn og unge. Politikerne og ledelsen fik her lejlighed til at fremsætte deres synspunkter og idéer, i et rum for dialog på tværs af faggrupper og funktioner. Projektgruppen, bestående af medarbejdere, ledere og konsulenter fra flere fagcentre i kommunen, har arbejdet videre med de mange input fra workshoppen. Når vi i det følgende taler om dagtilbud, skole og fritid mener vi alle slags institutioner for børn, - dagtilbud, skole, SFO, klub, ungdomsskole, ungdomsuddannelser, ungdomsskole, foreninger, musikskole osv. Alle, der har med børn og unge at gøre, er forpligtede til at sikre, at ingen børn eller unge ekskluderes af de sammenhænge, hvori de har deres daglige gang. Alle børn har ret til at være fuldgyldige deltagere i relevante fællesskaber og Citat fra workshoppen: Værdien af vores arbejde kan opgøres som progression i børn og unges deltagelsesmuligheder. Jo flere vi kan få til at deltage også de der har det svært jo større er værdien. Fotos Dagtilbud SFO Skoler Citat fra Inklusion2016: Inklusionsværdier, Alle børn og unge har ret til at blive medregnet, at opleve samhørighed, at kunne bidrage til og have udbytte af de fællesskaber, som de indgår i. Kommunens professionelle tager ansvar og møder alle børn og unge inkluderende, og tager udgangspunkt i de kompetencer børn og unge har. De inkluderende fællesskaber er børn og unges øveplads for deres videre liv i det inkluderende samfund. Citat fra Vores vej : Vores vej beskriver i direkte forlængelse af Vision 2020, hvordan vi gennem de borgerrettede politikker vil indfri visionen. Det er politikker på alle arbejdsområder, uanset om der er fokus på børn, ældre, sundhed, miljø eller andet. Vores vej samler således alle borgerrettede politikker i Helsingør Kommune, så det bliver helt håndgribeligt, hvilke bidrag hvert enkelt område leverer for at bringe kommunen tættere på målet. Kilde %20Samlede%20politikker%20(bilag%201%20til%20styringsmodellen).docx 4

121 opleve sig set, hørt og imødekommet. Politikken bygger på værdierne fra Helsingør kommunens Vision 2020, Inklusion2016, og relaterer til de øvrige politikker i kommunen i henhold til Vores Vej Samlede politikker for Helsingør Kommune. Målgruppe Denne politik henvender sig til alle ansatte i Helsingør Kommune, der direkte eller indirekte arbejder med børn og unge. Samtidigt giver politikken borgerne mulighed for, at kende den politiske beslutning, der regulerer de professionelles arbejde med børn og unge, som ofte har behov for en ekstra indsats. Formål og sammenhæng med visionen Alle kommuner skal i henhold til Servicelovens 19 have en Sammenhængende Børnepolitik. Formålet er at sikre sammenhæng mellem det generelle og det forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte. Politikken er en rettesnor for, hvordan børn og unge med behov for særlig støtte, og med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, sikres tidlig indsats og hjælp, efter bestemmelserne i Serviceloven og anden relevant lovgivning. Helsingør Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik relaterer til Helsingør Kommunes Vision 2020, og den skal bidrage til at skabe størst mulig livskvalitet for borgerne, og sikre livslang læring for børn, unge og voksne. 5

122 Alle børn og unge har ret til gode uddannelsesmuligheder, høj faglighed i dagtilbud og skoler samt attraktive og kreative læringsmiljøer. Helsingør Kommune er kendetegnet ved målrettet forebyggelse, og tidlig indsats på alle områder. Vi tilstræber, at borgerne kan tage ansvar for eget liv. Vi bidrager til, at der er gode muligheder for, at leve et sundt liv, og vi understøtter aktivt medborgerskab. Mål Det overordnede mål for det arbejde der relaterer sig til denne politik er, at alle børn og unge er i trivsel, gives lige muligheder, og er inkluderede. Om temaerne Forud for workshoppen Sigtelinjer for udvikling af miljøer for børn og unge valgte projektgruppen en række temaer, som dialogen og idégenereringen skulle tage afsæt i. Temaerne var følgende, læring, relationer, forældreinddragelse, trivsel og sundhed og fællesskaber. De mange input fra workshoppen blev efterfølgende sorterede og strukturerede, hvorefter gruppen nåede frem til følgende nye temaer: Tværfaglige fællesskaber Børne- og ungefællesskaber Helhed for børn og unge Indsats i tide Faglig og social udvikling 6

123 Trivsel, sundhed, bevægelse Kriminalitetsforebyggelse Beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af sager med vold og seksuelle overgreb Fælles ansvar I det følgende vil temaerne blive udfoldet med udsagn fra workshoppen, og konkrete eksempler på kommunens gældende og fremtidig praksis. For temaerne Kriminalitetsforebyggelse og Beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af sager med vold og seksuelle overgreb er der udarbejdet handleplaner, disse betragtes som allonger til denne politik. Tværfaglige fællesskaber Vi går foran og viser, hvordan fællesskaber er forpligtende, og at den enkelte har ansvar for at indgå i de tværfaglige fællesskaber i indsatsen for børn og unges velfærd og deltagelse Inklusion2016 er arbejdsgrundlaget for, at alle unge og børn sikres deltagelsesmuligheder. En medarbejder fra hver enhed tilknyttet Center for Dagtilbud og Skoler, samt Center for Børn, Unge og Familier er blevet uddannet som Inklusionsvejledere, de øvrige medarbejdere fra alle relevante enheder har gennemgået et studiekredsforløb om inklusion. Inklusion2016 er således forankret, og alle medarbejdere og ledere er klædt på til handling, på tværs af funktioner og centre. Vi vil sikre, at børn, unge og forældre oplever, at befinde sig indenfor ét samlet system. De skal ikke genfortælle deres historie hver gang de er i kontakt med en ny fagperson. Når barnets eller den unges trivsel og udvikling skal optimeres sker det derfor i Familiedialog, som er en online dialogportal til tværfaglige netværksmøder. Eksempel fra praksis: Alle fagpersoner på området arbejder med Børnelinealen Børnelinealen er et digitalt værktøj, som anvendes til at vurdere børns trivsel og udvikling. Børnelinealen tager afsæt i en anerkendende og løsningsfokuseret tilgang. Lærere og pædagoger, som har med et barn at gøre i hverdagen, anvender linealen i forhold til at tydeliggøre hvilken hjælp og støtte barnet har brug for. Kilde: Eksempel fra praksis: Dialogportalen Familiedialog sikrer de professionelle en direkte mulighed for at kommunikere, udveksle erfaringer og faglige synspunkter om børn og unge, hvilket sikrer den rette indsats i rette tid. Eksempel fra praksis: Vi arbejder med LØFT Løsningsfokuseret tilgang (LØFT) bygger på den forståelse, at det ikke er nødvendigt at kende årsagen til et problem, for at kunne finde løsninger på det. LØFT-kortlægges hvad det er der kendetegner hverdagen, når den fungerer, og når problemerne træder mindst frem, her findes det positive udgangspunkt for problemløsningen eller forandringen. 7

124 I alle sammenhænge, hvor vi arbejder med hjælp og støtte til børn og unge arbejder vi med LØFT. Eksempel fra praksis: Tværfaglige fora Der er etableret Tværfagligt Forum på alle skoler og dagtilbud, på månedlige møder kan enhederne sparre med ressourcepersoner, sundhedsplejersker, socialrådgivere, talepædagoger, psykologer, for at få en fælles forståelse af børn og unges udfordringer, og dermed få øje for, hvordan børn og unge kan hjælpes og støttes i alle forhold, - også i forbindelse med børnenes og de unges deltagelse i alle relevante fællesskaber Eksempel fra praksis: Kompetencecentre Dagtilbud og skoler får hjælp til at skabe rammer der kan sikre, at børn med særlige behov kan forblive inkluderede i det almindelige miljø. Børne- og ungefællesskaber Vi vil sikre de bedste rammer for børn og unges deltagelse i alle relevante fællesskaber, og vi vil arbejde for at udvikle meningsfulde fællesskaber I alle dagtilbud, klubber, uddannelsessteder, foreningslivet, på legepladsen, og hvor børn og unge i øvrigt færdes, befinder de sig i fællesskaber, formelle som uformelle. Vi definerer alle fællesskaber for børn og unge i Helsingør Kommune som forpligtende fællesskaber. Alle børn og unge har ret til at deltage i relevante fællesskaber. Derfor er vores fællesskaber kendetegnede ved, at der er plads til - og mulighed for, at alle deltager. Dette betyder ikke, at alt går an! Adfærd som skader fællesskabet, eller fællesskabets medlemmer, accepteres ikke. I sådanne tilfælde vil professionelle, i samarbejde med forældrene, arbejde for, at barnet eller den unge får mulighed for at øve sig, for at kunne forblive i fællesskabet. Alle oplever både med- og modgang, og vi skal hjælpe børnene og de unge til at kunne klare, både at være inde, og ude for en tid! Eksempel fra praksis: Børne og Ungerådgivningen (BUR) BUR s rolle er, at påvirke de miljøer, som børn og unge befinder sig i, således, at det enkelte barn eller den enkelte unge bliver en del af fællesskabet. Eksempel fra praksis: Ungdomsskolen: De unge kan rigtigt mange ting sammen, og det kommer til udtryk når de laver musicals, film og radio. Hver måned er VIP'erne - 7. kl. elever fra alle skoler - med til at bestemme hvilke aktiviteter, der skal på programmet i cafeen på Helsingør Ungdomsskole og i Cykelkælderen på Espergærde Ungdomsskole. Kilde: Fotos Rollespil Multiparken Fodboldstævne/skolesportsstævne hvor man ser både spillere og tilskuere Musikskoleelever Ungdomsskolens musical Citat fra workshoppen: Alle skal have mulighed for at være med. 8

125 Vi bidrager sammen med forældrene til, at børn og unge oplever ligeværd, og lærer at skabe og bevare relationer, der kan udvikle sig til sociale fællesskaber, som venskaber, lærings- og udviklingsfællesskaber. Deltagelse i forskellige former for fællesskaber understøtter den enkeltes forståelse af demokrati og demokratiske processer. At få mulighed for at deltage i forskellige sociale, faglige og fysiske udfoldelser bidrager til, at børnene og de unge får udviklet et nuanceret syn på tilværelsen og samfundet, og at de på det grundlag kan bidrage til det store fællesskab, bl.a. ved at gennemføre en ungdomsuddannelse. Kultur-, idræts- fritids- og foreningsliv, understøtter og udvider børn og unges muligheder for, efter interesse, at vælge fællesskaber til, på tværs af køn, alder og lokalt tilhørsforhold. Eksempler fra praksis: Sommerferiekataloget: Kataloget indeholder tilbud om mange spændende sommerferieaktiviteter med masser af tilbud indenfor sport, teater, rollespil, billedværksteder, cirkus, natur og meget mere. Tilbud henvender sig til alle elever på skoler med adresse i Helsingør Kommune og de får kataloget gennem skolen. Kilde: Eksempler fra praksis: Musikskolen i Helsingør (MGK) Helsingør MGK er kendt for at have et fantastisk studie-miljø, med to forskellige studieretninger: rytmisk og klassisk linie. Alle unge musikere mellem 14 og 24 år kan søge optagelse på MGK Helsingør. Kilde: Eksempler fra praksis: Foreningsportalen Helsingør Kommune har et rigt foreningsliv med mange aktive deltagere. Foreningsportalen hjælper borgerne til at finde de foreningsbaserede fritidsaktiviteter som passer dem, hvad enten det er for børn, unge eller voksne. Kilde: Eksempler fra praksis: Billedskolen i Helsingør Billedskolen samarbejder med Helsingør Kommunes skoler og dagtilbud. Børns møde med kultur er en afgørende faktor i deres vej til at forme identitet og selvforståelse. Kulturelle oplevelser inspirerer og pirrer forestillingsevne, fantasi og lyst til at skabe og udfolde sig. Derfor er børns første møde med kultur en væsentlig faktor i en region, der ønsker at fremme børns kreative, innovative og sociale kompetencer gennem kunst, kultur og bevægelse. Kilde: 9

126 Helhed for børn og unge Vi vil forbedre overgangene i børns liv og sikre en bedre helhed og sammenhæng. Det vil vi gøre ved at forbedre eksisterende overgangsvejledninger, og etablere nye procedurer for overgange Når et barn skal begynde i institution, skifte institution, skole, Klub eller SFO, - eller en ung skal ud af skolen og i gang med en ungdomsuddannelse - er det særlig vigtigt, at vi som professionelle sørger for, at hjælpe barnet eller den unge i gang, og videre, det nye sted. Vi tror på, at gode overgange for de yngre børn, gør det lettere for dem, når de senere, som ældre børn og unge skal skifte miljø. For børn i dagtilbud og skoler skal de professionelle, i henholdsvis den afgivende og den modtagende institution, danne et fællesskab, for at sikre en tryg omstigning for barnet. Fællesskabet omkring børn og unge skal sikre, at der ikke sker et tab af kompetencer i den første periode det nye sted. Børnene og de unge skal opleve, at både forældre og professionelle arbejder sammen om at sikre den gode omstigning, i et gensidigt anerkendende samarbejde. Også for de unge sikrer vi således en oplevelse af helhed i forbindelse med skolens afslutning og påbegyndelse af ungdomsuddannelse, gymnasium eller hvad de aktuelt skal i gang med. Eksempel fra praksis: UU-Øresund Udsatte unge, der har brug for særlig støtte i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse kan hos UU-Øresund få tilknyttet en frivillig mentor, der kan hjælpe den unge med at få fodfæste i de nye rammer. Unge der falder fra, på en ungdomsuddannelse, kontaktes af en uddannelsesvejleder indenfor 5 dage, for at de sammen kan udarbejde en ny uddannelsesplan. Fotos F.eks. fra Bøgen med vugge- og børnehavebørn. UU-Øresund arrangement Eksempel fra praksis Overgangsprocedurer er under udvikling. Eksempel fra praksis: De ansatte i Børnehuset Troldehøj har fokus på at skabe trygge overgange for børn, som er sensitive. Flere besøg på SFO og skole sammen med stuepædagogen, og et udbygget samarbejde mellem psykolog, talepædagog, forældre og skolens medarbejdere, bidrager til, at barnet får den bedst mulige start i de nye omgivelser, Kilde: Interview med leder Helle Binderkrantz maj 2014 Citater fra workshoppen: Vedrørende overgange Der går viden tabt ved skift vi kunne fokusere på overleveringer og spotte de børn og unge, som vi skal tage mere hånd om. Der skal systematisk følges op på, hvordan det går barnet, der er begyndt det nye sted. Der skal være dialog mellem de der afgiver og modtager børnene og de unge ved alle overgange sæt det i system. Skift i ungdommen kan være udmærket man drømmer jo ikke om, at leve hele sit 10

127 live i landsbyen Som barn skal man øve sig i at håndtere skift, og man skal støttes i det, - de unge har selv ansvaret, men der skal være hjælp og støtte lige ved hånden, hvis der er behov for det Faglig og social udvikling I samarbejde med forældrene vil vi skabe de bedst mulige rammer for børnene og de unges sociale og faglige udvikling Med udvikling her mener vi, udvikling af sociale, fagspecifikke og praktiske erfaringer gennem varierede læringsformer og udviklende læringsmiljøer, herunder også aktiviteter og oplevelser indenfor kunst, kultur, idræt og natur. Børnene og de unge skal udvikle sig både hjemme og i vores dagtilbud og institutioner, fagligt, socialt og i forhold til basale praktiske færdigheder, for at blive hele og velfungerende mennesker. Således handler uddannelsesparathed ved overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse også om faglige, personlige og sociale kompetencer. Disse grundlægges i hjemmet og i læringsrum i daginstitution, skole og fritidslivet. Trivsel, sundhed, bevægelse I samarbejde med forældrene vil vi skabe de bedste vilkår for, at barnet og Citat fra workshoppen: Der er forskellige læringsrum tænk bredt: læring fritid sundhed. Eksempel fra praksis Naturcenteret Nyruphus Naturcenteret arrangerer aktiviteter for børn og unge fra Helsingør Kommunes skoler og dagtilbud. Under mottoet naturen er hvor du er er der oplevelser at hente både i Nyrup Hegn men også i andre lokaliteter og naturtyper. Kilde: Citat fra workshoppen: Børnene og de unge lærer ikke alene færdigheder i dagtilbud og skolen, men også i fritiden og af hinanden. Det skal være sjovt og nemt at deltage. Vi kan med uformelle læringsmiljøer og ved at bruge de forskellige muligheder der er i kommunen skabe grobund for at børn og unge kan lære af hinanden og skabe sociale fællesskaber. Eksempel frapraksis: Fremtidens Folkeskole Vi flytter fokus fra undervisning til det enkelte barns læring. Lærere og pædagoger skal sammen fokusere på at skabe gode rammer om det enkelte barns læringsforløb, så barnet oplever en sammenhængende og alsidig skoledag, hvor det motiveres, udfordres og støttes til at udvikle sig fagligt, socialt og personligt. Kilde: Eksempel fra praksis: Den nye skolereform gør idræt til et centralt fag med minimum 45 minutters motion og bevægelse hver dag for alle klassetrin. Eksempel fra praksis: 11

128 den unge er i både fysisk og psykisk trivsel. Vi vil sikre alle børn og unges deltagelse i fysiske udfoldelser, både i skole og dagtilbud, ved at tilpasse aktiviteterne således, at alle har mulighed for at deltage. Vi vil arbejde aktivt for, at f.eks. vægtproblemer begrænses, ved at guide børn, unge og familier til relevante valg med hensyn til kost og bevægelse. Børn og unge skal finde sig godt tilpas i fællesskabet. Vi gør en indsats for den psykiske trivsel, f.eks. for at undgå og forebygge mobning og selvskadende adfærd. Vi fokuserer på inklusion og deltagelse i alle sammenhænge. Fritidspas Fritidspasset skal sikre at børn og unge, der ikke er dyrker idræt, går til spejder eller spiller teater får chancen for at komme i gang med en fritidsaktivitet. Fritidspasset tildeles af SSPK sekretariatet efter indstilling af en kontaktperson, der har direkte kontakt til barnet - det kan være en lærer i skolen, en pædagog i klub eller SFO, foreningsguide, en boligsocialmedarbejder eller tilsvarende kontaktpersoner. Eksempel fra praksis: Helsingør Kommune har med Multiparken skabt mulighed for deltagelse i børne- og ungefællesskaber på tværs af kulturer og sociale skel. Multiparken i Helsingør - er en m2 stor aktivitetspark, som danner ramme om en række populære uorganiserede sportsaktiviteter. Her kan man bl.a. dyrke streetbasket, fodbold, skating, bmx, parkour mm. Kilde: Eksempel fra praksis: Sundhedsplejen er konsulent for alle dagtilbud med børn fra 0 til 6 år Der tilbydes årlige konsulentbesøg med rådgivning og vejledning i f.eks.: bevægelse, ernæring, smitsomme sygdomme osv. - og - sundhedsfaglig rådgivning i forhold til børn med særlige behov, i samarbejde med barnets forældre Eksempel fra praksis: Sundhedsplejersken på skolen følger dit barns sundhed og trivsel gennem skoleforløbet, og samarbejder med skolens ledelse og personale om generelle sundhedsfaglige tiltag og aktiviteter. Indsats i tide Vi vil kendes for, at arbejde forebyggende og med tidlige indsatser på alle områder I forbindelse med Inklusion2016 arbejder vi med to vinkler på indsats i tide. Den ene er den målrettede tidlige indsats ved bekymring, som skal ske i forhold til alle børn og unge, den anden er den tidlige indsats i forhold til alder. Eksempel fra praksis: Tidlig indsats ved bekymring Kommunen intensiverer tilbuddene om grupper for børn ude på skolerne og i Klub/SFO. En skilsmisse eller psykisk sårbarhed i familien udfordrer, og det hjælper at møde jævnaldrende, der kender det de selv går og tumler med, så de trives bedre og føler sig mindre alene. Eksempel fra praksis: Tidlig Indsats i forhold til alder 12

129 Børn der trives, er motiverede for at lære nyt og fungerer godt socialt. Vi forebygger, for at forholdsvis små udfordringer ikke skal vokse sig store. At handle hurtigt, når der er bekymring for et barn eller en ung, kan være afgørende for, at barnet eller den unge kommer godt igennem livet. Alle professionelle, der møder børnene og de unge i det daglige arbejde kan tidligt se eventuelle tegn på mistrivsel og forandret adfærd. Vi reagerer straks, og etablerer en fortrolighed med barnet/den unge og/eller forældrene. I samarbejde med jordemødrene er der skabt rammer for samarbejde med Sundhedsplejen og Familiehuset, så der støttes op om de vordende forældre, der er udfordret på forskellig vis. For at forebygge børns mistrivsel og mere alvorlig indgriben i familien og barnets liv. Eksempel fra praksis: Sprogvurderinger Alle børn sprogvurderes mindst tre gange, når de er 3 år, 5 år og i børnehaveklassen. Eksempel fra praksis: Tæt på dig, udgående rådgivere Der er progression i projektet med udgående rådgivere i dagtilbud og på skoler i Afdeling Nordvest, Egevænget og Gurrevej. Rådgiveren hjælper fagpersoner med bl.a. brugen af LØFT og med underretninger, og deltager til møderne i de tværfaglige fora. Eksempel fra praksis: Helsingørs unikke muligheder Det er ikke alle familier, der har råd til at deltage i organiserede fritidsaktiviteter for børn og voksne. For at alle kan få mulighed for et sundt og godt liv, er der startet et nyt projekt, der formidler alle de muligheder, der er i kommunen for at få gratis oplevelser - både mentale og fysiske. Eksempel fra praksis: Huskunstnerprojekt I 2014 arbejder 5 dagtilbud i Helsingør Kommune aktivt med at understøtte små børns udvikling og trivsel gennem et huskunstnerprojekt. I billedarbejdet med en professionel billedskolelærer oplever socialt udsatte børn større trivsel. De udvikler almene sociale kompetencer sammen med, at de opøver billedkompetencer. Fotos Spædbørn flerfamiliearbejdet Unge UU Øresund Mødre grupper 13

130 Kriminalitetsforebyggelse Vi vil skabe helhed og sammenhæng i den tværfaglige kriminalpræventive indsats for at sikre børn og unges trivsel og for at bryde fødekæden til det kriminelle miljø Helsingør Kommunes SSPK organisation - Skole, Social og Sundhed, Politi, Kultur og Fritid - har udarbejdet Handlingsplan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Handlingsplanen er en allonge til denne Sammenhængende Børne- og Ungepolitik. Citat fra Serviceloven 19 stk. 3 Som en del af den sammenhængende børnepolitik, jf. stk. 2, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Eksempel fra praksis: Social Pejling - oplæg i 6. klasse SSPK Team tilbyder et oplæg i social pejling i 6. klasse onsdage fra uge 43 frem til d. 1. april. Oplægget tager udgangspunkt i rygning, men handler om sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser. Oplægget er dels en række spørgsmål til eleverne, som besvares med clickere og dels noget gruppearbejdet i klassen. Oplægget varer 2 lektioner og bookes af skolens SSPK lærer. Eksempel fra praksis: Åben Anonym Ungerådgivning Den Åbne Anonyme Ungerådgivning hjælper unge med Råd / Vejledning i forhold til skole, kærester, kammerater, stoffer, at være ung m.v. Beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af sager med vold og seksuelle overgreb Vi har et beredskab til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og unge 14

131 Alle enheder under Center for Børn, Unge og Familier og Center for Dagtilbud og Skoler har beredskabsplaner til forebyggelse, opsporing og håndtering af sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. En overordnet målsætning er, at sikre, at der bliver handlet så tidligt som muligt og at barnet, til enhver tid, beskyttes. Beredskabsplanen er en allonge til denne Sammenhængende Børne- og Ungepolitik. Børn og unge et fælles ansvar Vi vil, i samarbejde med forældrene, skabe de bedste vilkår for børnenes- og de unges sociale og faglige udvikling Alle forældre har ressourcer, som vi som professionelle skal sikre kommer i spil i et åbent og tillidsfuldt samarbejde. Forældrene, børnene og de unge skal kunne stole på os, og vi skal udnytte vores samlede potentialer bedst muligt i samarbejdet. Vi skal sikre en åben dialog, herunder gensidig forventningsafstemning. Forældrene skal opleve, at de på den ene side ikke står alene med ansvaret for børnene og de unge men, at vi på den anden side, har en meget stor forventning til, at de yder det bedste de kan. Citat fra workshoppen: Det skal være en kultur, at vi hjælper hinanden! Eksempel fra praksis: Forældreinddragelse Inklusion2016 I en arbejdsgruppe under Inklusion2016 arbejdet der med at beskrive, hvordan det forpligtende samarbejde mellem forældre/børn/unge og de professionelle kan udfolde sig, herunder f.eks. hvordan en hel forældregruppe kan delagtiggøres i forhold til at kunne give et barn mulighed for at deltage i fællesskabet, - det kunne f.eks. være et barn med ADHD. Citat fra Workshop: Vi skal inddrage forældrene og forpligtige dem igennem dialog. Eksempel fra praksis: Forældreinddragelse - Familiebasen Hvis en ung mistrives og der er alvorlig bekymring, samarbejder Familiebasen med familien om, at få skabt rammer for den unge, som kan være med til, at få den unge tilbage på sporet. Eksempel fra praksis: Forældreinddragelse - netværksmøder Forældrene inviteres til netværksmøder, hvor relevante fagpersoner deltager. Med udgangspunkt i LØFT samarbejder alle om at skabe de bedste udviklingsmuligheder for barnet eller den unge, der viser tegn på ikke at trives. 15

132 Sammenhæng med kommunens øvrige politikker Der skal være sammenhæng i Helsingør Kommunes politikker. I det efterfølgende refereres relevante politikker og deres forbindelse med den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik. Link Vores vej - Samlede politikker for Helsingør Kommune _Samlede_politikker_for_Helsingr_Kommune_WEB_ ashx I Medborgerskabspolitikken er det beskrevet, at borgerne - i denne forbindelse de unge, børnene og familierne - indgår i, og bidrager til fællesskabet, og at alle skal inddrages og tage medansvar, når velfærdssamfundet skal finde nye veje. Af Handicappolitikken fremgår det, at kommunen forpligter sig til, at tilvejebringe lige muligheder for alle, således at aktiviteter, serviceydelser, informationer og fysiske miljøer er tilgængelige for borgere med alle typer handicap. Der skal skabes rummelighed i dagtilbud, skoler og andre uddannelsestilbud. Børn og unge, på alle niveauer af deres opvækst og udvikling, gives mulighed for støtte til en fortsat personlig og faglig udvikling, tilpasset den enkeltes forudsætninger. Politikken for Brugerinddragelse for ældre, børn, børnefamilier og voksne med særlige behov udtrykker, at borgernes oplevelser og vurderinger skal sættes i spil, for at indholdet og kvaliteten i en indsats bedst muligt kan matche borgernes behov. Sundhedspolitikken beskriver, at alle borgere skal have lige mulighed for sund levevis. Der skal arbejdes forebyggende, med tidlige indsatser på alle områder. Borgerne skal sættes i stand til at tage ansvar for eget liv, og der skal være nem adgang til at være aktiv. Endelig fremgår det af kommunens Idræts- og Fritidspolitik, at der skal sikres mangfoldighed i foreningstilbuddene, og at hensigten er, at flere børn og unge 16

133 skal deltage i foreningslivet. Hvorved det sikres, at flere børn og unge har mulighed for et aktivt fritidsliv i relevante fællesskaber. Afrunding Med Deltagelse for alle har vi sat retningen for, at alle ansatte i Helsingør kommune har ansvar for, at bidrage til alle børns trivsel og udvikling i bredeste forstand. Forældrenes og familiens netværk er de vigtigste aktører i børnenes og de unges liv. Derfor samarbejder vi åbent og ligeværdigt, når børnene i perioder har særlige behov. Vi lægger vægt på, at også forældre bidrager til alle børns trivsel, når der opleves eksklusionstendenser i en gruppe, en klasse, eller andre børne- og ungefællesskaber. Formand for Børne- og Uddannelsesudvalget, Christian Holm Donatzky 17

134 Bilag: Forslag til mødeplan 2015 Udvalg: Kultur- og Turismeudvalget Mødedato: 09. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 92226/14

135 Mødetidspunkter: ÅRSOVERSIGT HALVÅR UDKAST 2 BY: ØK: BEU: BU: KTU: SIF: SU: TMK: 17.00/16.30 v/bev-møde KCL DIR JANUAR FEBRUAR MARTS APRIL MAJ JUNI T 1 Nytårsdag 1 S 1 S 1 O 1 F 1 St. Bededag M 1 23 F 2 M 2 KTU BU 6 M 2 KTU BU 10 T 2 Skærtorsdag L 2 T 2 DIR Kronborgstafet L 3 T 3 DIR SU TMK/BEV T 3 DIR TMK F 3 Langfredag S 3 O 3 S 4 O 4 SIF O 4 L 4 M 4 19 T 4 M 5 2 T 5 T 5 S 5 Påskedag T 5 DIR SU F 5 Grundlovsdag T 6 DIR F 6 F 6 M 6 2. påskedag 15 O 6 TMK L 6 O 7 L 7 L 7 T 7 DIR SU T 7 S 7 T 8 KL kommunal- S 8 S 8 O 8 TMK/BEV F 8 M 8 KTU BU 24 F 9 økonomisk Forum M 9 Vinterferie 7 M 9 11 T 9 L 9 T 9 DIR SU SIF L 10 T 10 Vinterferie T 10 DIR SU F 10 S 10 O 10 BEU kl S 11 O 11 Vinterferie O 11 SIF L 11 M 11 KTU BU 20 T 11 TMK/BEV Folkemødet M 12 KTU BU 3 T 12 Vinterferie T 12 KL Kommunal- S 12 T 12 DIR BEU F 12 Folkemødet T 13 DIR SU F 13 Vinterferie F 13 politisk topmøde M 13 KTU BU 16 O 13 SIF L 13 Folkemødet O 14 SIF L 14 Vinterferie L 14 T 14 DIR SIF T 14 Kr. Himmelfart S 14 Folkemødet T 15 TMK S 15 Vinterferie S 15 O 15 BEU F 15 M 15 ØK 25 F 16 M 16 ØK 8 M 16 ØK 12 T 16 strategiseminar L 16 T 16 DIR L 17 T 17 DIR T 17 DIR F 17 S 17 O 17 S 18 O 18 BEU O 18 BEU L 18 M 18 ØK 21 T 18 M 19 ØK 4 T 19 T 19 S 19 T 19 DIR F 19 T 20 DIR KL Sundhed F 20 F 20 M 20 ØK 17 O 20 L 20 O 21 BEU L 21 L 21 T 21 DIR T 21 S 21 T 22 S 22 S 22 O 22 F 22 M 22 BY ØK 26 F 23 M 23 BY 9 M 23 BY 13 T 23 L 23 T 23 DIR Sankt Hans L 24 T 24 DIR T 24 DIR F 24 S 24 Pinsedag O 24 S 25 O 25 O 25 L 25 M pinsedag 22 T 25 M 26 BY 5 T 26 T 26 S 26 T 26 BY DIR F 26 T 27 DIR F 27 F 27 M 27 BY KL Politisk Forum18 O 27 L 27 O 28 L 28 L 28 T 28 DIR KL Politisk Forum T 28 KL Soc. temamøde S 28 T 29 KL Børn & Unge Topmøde S 29 O 29 F 29 KL Soc. temamøde M F 30 KL Børn & Unge Topmøde M T 30 L 30 T 30 L 31 T 31 S 31 Forkortelser: Mødetidspunkter: BY: Byrådet ØK: Økonomiudvalget CR: Centerrådet DIR: Direktionen BEU: Beskæftigelsesudvalget BU: Børne- og Uddannelsesudvalget KTU: Kultur- og Turismeudvalget SIF: Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget SU: Socialudvalget TMK: Teknik-, Miljø- og Kilmaudvalget BEV: Bevillingsnævnet (under TMK) ÅRSOVERSIGT HALVÅR UDKAST 2 BY: ØK: BEU: BU: KTU: SIF: SU: TMK: 17.00/16.30 v/bev-møde KCL DIR JULI AUGUST SEPTEMBER OKTOBER NOVEMBER DECEMBER O 1 L 1 T 1 T 1 S 1 T 1 DIR TMK/BEV T 2 S 2 O 2 F 2 M 2 45 O 2 SU SIF F 3 M 3 32 T 3 L 3 T 3 DIR SU T 3 KTU BU L 4 T 4 F 4 S 4 O 4 SIF F 4 S 5 O 5 L 5 M 5 BY budget 2 T 5 KL Jobcamp L 5 M 6 28 T 6 S 6 T 6 DIR KTU BU SIF F 6 KL Jobcamp S 6 T 7 F 7 M 7 BY budget 1 37 O 7 SU TMK/BEV L 7 M 7 ØK 50 O 8 L 8 T 8 DIR SU KTU BU T 8 BEU S 8 T 8 DIR T 9 S 9 O 9 TMK F 9 M 9 KTU BU 46 O 9 F 10 M T 10 BEU L 10 T 10 DIR TMK T 10 L 11 T 11 DIR F 11 S 11 O 11 F 11 S 12 O 12 L 12 M 12 Efterårsferie 42 T 12 L 12 M T 13 S 13 T 13 Efterårsferie F 13 S 13 T 14 F 14 M 14 ØK 38 O 14 Efterårsferie L 14 M 14 BY 51 O 15 L 15 T 15 DIR SIF T 15 Efterårsferie S 15 T 15 DIR T 16 S 16 O 16 budgetforhandlingsseminar F 16 Efterårsferie M O 16 F 17 M 17 KTU BU 34 T 17 budgetforhandlingsseminar L 17 Efterårsferie T 17 DIR T 17 L 18 T 18 DIR SU SIF F 18 S 18 Efterårsferie O 18 KL Hand./Psyk.konf. F 18 S 19 O 19 TMK/BEV L 19 M 19 ØK 43 T 19 L 19 M T 20 BEU S 20 T 20 DIR F 20 S 20 T 21 F 21 M 21 BY 39 O 21 L 21 M O 22 L 22 T 22 DIR T 22 S 22 T 22 T 23 S 23 O 23 F 23 M 23 ØK 48 O 23 F 24 M 24 ØK 35 T 24 L 24 T 24 DIR T 24 L 25 T 25 DIR F 25 S 25 O 25 BEU F 25 Juledag S 26 O 26 L 26 M 26 BY 44 T 26 L juledag M T 27 S 27 T 27 DIR F 27 S 27 T 28 F 28 M 28 ØK budget 2 40 O 28 L 28 M O 29 L 29 T 29 DIR KL Ældrekonf. T 29 KL Misbrugskonf. S 29 T 29 T 30 S 30 O 30 F 30 M 30 BY 49 O 30 F 31 M 31 BY ØK budget 1 36 L 31 T 31 Acadre sag 14/4695 Udkast 2 - rev

136 Bilag: Bilag 1_Relation til vision og tværgående politikker _uddybet.docx Udvalg: Kultur- og Turismeudvalget Mødedato: 09. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 93664/14

137 Arbejdet med mobilitetsplanen bygger på og understøtter kommunens vision og visionselementer: 1. Vision 2020: Mission (hvad er vi til for): Vi bidrager til størst mulig livskvalitet for borgerne. [ ] Vision (hvad vil vi opnå):helsingør Komme er kendt som Nordsjællands mest attraktive bosætningskommune for familier. [ ] Grupper i særligt fokus: Vi vil være Nordsjællands mest attraktive bosætningskommune for familier. Vi skal tilbyde og profilere os på: o Sammenhængende og sikker infrastruktur o Trygge nærmiljøer og et varieret handelsliv o Vores beliggenhed nærhed til København og Sverige Besøgende: Besøgende skal have glæde af områdets unikke historie, kultur og natur. Vi skal tilbyde og profilere os på: o Kulturelle muligheder af internationalt format, tilgængelig natur og en levende historie på begge sider af Øresund o Åbne og levende byer Arbejdet med mobilitetsplanen bygger på og understøtter også flere af kommunens politikker og målsætninger, blandt andet: 2. Erhverv- og Vækstpolitik Kommunen vil undersøge mulighederne for at forbedre adgangen til og mobiliteten i erhvervsområderne. Kommunen vil i samarbejde med VVH udarbejde en plan i 2012, der for eksisterende detailhandelsområder skal sikre bedst mulig adgang og mobilitet for alle 3. Klimapolitik Transport udgør en væsentlig del af CO2-udledningen fra Helsingør Kommunes geografiske område. Udledningen stammer hovedsageligt fra privat bilkørsel og fra færgetrafikken. Målsætning for klimaarbejdet på transportområdet er, at: Udbrede grøn transport og nedsætte den samlede udledning på transportområdet med en fjerdedel i forhold til Sundhedspolitik Grundlag: Helsingør Kommunes Sundhedspolitik tager udgangspunkt i tre overordnede principper: Styrke samarbejdet om sundhed på tværs af kommunale centre, Fremme fysisk aktivitet for alle borgere Styrke borgerne i at tage ansvar for egen sundhed og trivsel gennem sunde valg 4.1 Fysisk aktive uderum Borgerne skal have let adgang til at være fysisk aktive udendørs i skov, by, på strand og torve. Mål: Helsingør Kommune ønsker at motivere borgerne til at være mere fysisk aktive og skabe gode muligheder for at være aktive i naturen, i byerne og i boligområderne. Det vil kommunen gøre ved, at: skabe let adgang til fysisk aktivitet i udendørs områder etablere flere udendørs aktiviteter, der motiverer til bevægelse sikre at alle borgere får information om tilbud og arrangementer gennem klar og synlig kommunikation Mål: Helsingør Kommune vil skabe gode betingelser for aktiv transport, således at flere borgere vælger at gå eller cykle til skole, på arbejde og i fritiden. Det vil kommunen gøre ved, at: sikre trygge og sammenhængende gang- og cykelstier sørge for optimal vedligeholdelse af stisystemerne tilbyde information om kommunale tilbud ved brug af digitale løsninger, tydelig

138 skiltning m.m. 5. Sammenhængende Børne- og ungepolitik 0-18 år 5.1 Kultur-, Idræts- og Fritidsområdet Mål: Helsingør Kommune prioriterer alle børn og unges muligheder for og ret til et aktivt kultur-, idræts- og fritidsliv og gennem et bredt samarbejde på tværs af institutioner, foreninger mv. at styrke fællesskaber, sundhed, kreativitet, læring, oplevelser og identitet. [ ]Helsingør Kommune prioriterer at skabe gode rammer for kultur-, idræts- og fritidslivet og understøtter alle børn og unges muligheder for at deltage aktivt. 6. Ældrepolitik 6.1 Tilgængelighed Mål: At sikre mulighed for, at ældre kan bevæge sig frit og trygt. At sikre tilgængelighed i kontakten mellem ældre og kommunen. Helsingør Kommune: bedrer de fysiske adgangsforhold for ældre øger tilgængelighed for ældre ved brug af teknologiske løsninger har fokus på, at aktiviteter og serviceydelser er tilgængelige for ældre understøtter frivillige initiativer eller netværk, som medvirker til, at ældre føler sig trygge i det offentlige rum arbejder for, at ældre oplever gennemskuelighed og brugervenlighed i kontakten med kommunen De ældre udnytter de forskellige adgangsmuligheder til kommunens service og øvrige faciliteter i kommunen deltager, samarbejder og udveksler erfaringer om behov og mulige løsninger 6.2 Sundhed Mål: At give alle ældre mulighed for at leve et sundt liv fysisk, mentalt og socialt. Helsingør Kommune skaber mulighed for og støtter initiativer, der fremmer et grønt og sundt udeliv. De ældre forholder sig aktivt til muligheden for at træffe det sunde valg understøtter andre ældre i at træffe det sunde valg. 7. Handicappolitik 7.1 Tilgængelighed Tilgængelighed omhandler f.eks. byfornyelse, boligforbedring og -bevaring, lokalplanlægning, byggesagsbehandling, stier, parker, veje, P-pladser og kollektiv befordring. Helsingør Kommune arbejder for, at der informeres om tilgængelighed i by- og boligområder, herunder turistseværdigheder, strande, detailhandel samt rekreative områder m.v., som er tilgængelige for offentligheden. det sikres, at skiltning og vareudstillinger ikke forhindrer tilgængelighed i by- og boligområder, som er tilgængelige for offentligheden. der i forbindelse med planlægning af vejsystem, stisystem og bussystem tilstræbes et sammenhængende trafiksystem, der også er hensigtsmæssigt for borgere med handicap. kommunen ved byggetilladelser for privat byggeri, som er åbent for publikum, gør opmærksom på, hvorvidt tilgængelighedsforholdene er tilstrækkelige. adgangsveje til tandlæger, læger, butikker, pengeinstitutter m.v. forbedres for borgere med handicap. der ved nybygning og ombygning af kultur- og fritidstilbud sikres handicapegnet indretning efter den nyeste viden i relation til tilgængelighed og funktionalitet.

139 8. Idræts- og fritidspolitik 8.1 Idræt og bevægelse i skole og institution Helsingør Kommune ønsker at: sikre at idræt og bevægelse har en central rolle i daginstitutioner, skoler/sfo og fritidsklubber 8.2 Den selvorganiserende idræts- og fritidsaktivitet Helsingør Kommune ønsker at: synliggøre og fremme de selvorganiseredes adgang til faciliteter og anlæg i nærmiljøet, byrummet og naturen 9. Medborgerskabspolitik 9.1Dialog og kommunikation på tværs Det er medborgerskabspolitikkens mål, at: Sikre at kommunikation med Helsingør Kommune herunder den digitale understøtter borgernes aktive medborgerskab Sikre en lokal dialog om den nye borger-rolle i det lokale fællesskab Understøtte dialog og aktivitet på tværs af borgergrupper herunder blandt unge