Indretning af stalde til kvæg Danske anbefalinger. Tværfaglig rapport 3. udgave 2001

Transkript

1 Indretning af stalde til kvæg Danske anbefalinger Tværfaglig rapport 3. udgave 2001

2 Landbrugets Rådgivningscenter Januar 2001 Korrektur: Niels Holmgaard Landskontoret for Uddannelse Layout og opsætning: Inger Camilla Fabricius Landskontoret for Kvæg Illustrationer: Niels Peter Nicolajsen Landskontoret for Bygninger og Maskiner Skrivning: Mette Bjerring Landskontoret for Kvæg Tryk: Specialtrykkeriet i Viborg Oplag: 2.500

3 Forord Hermed foreligger 3. reviderede udgave af den tværfaglige rapport Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger. Den skal ligesom de tidligere udgaver betragtes som en status i en løbende proces for at finde de mest optimale indretninger af stalde, der tilgodeser dyr og mennesker. Rapporten tager udgangspunkt i dyrenes krav til nærmiljø, adfærd, sundhed og produktion. 1. udgave udkom i januar udgave udkom i oktober Siden 1995 er der kommet en del nye forskningsresultater og viden om blandt andet opstaldning af malkekøer og ungkvæg, helt eller delvis åbne stalde, ventilation og klima samt design og funktion af malkeområdet. I denne udgave er der desuden sket en række redaktionelle ændringer i opbygningen af de enkelte afsnit. Rapporten er blevet til i et samarbejde mellem en række forsknings- og forsøgsinstitutioner og rådgivningstjenesten. Rapporten må citeres med kildehenvisning. Landbrugets Rådgivningscenter December

4 Følgende personer har bidraget: Landskonsulent Ole Kristensen Landskontoret for Kvæg, Landbrugets Rådgivningscenter Landskonsulent Jan Brøgger Rasmussen Landskontoret for Bygninger og Maskiner, Landbrugets Rådgivningscenter Bygningskonsulent Inger Dalgaard Landskontoret for Bygninger og Maskiner, Landbrugets Rådgivningscenter Sektionsleder Jens Yde Blom Landskontoret for Kvæg, Landbrugets Rådgivningscenter Kvægfagdyrlæge Mogens Jakobsen, Kvols Den Danske Dyrlægeforening Bygningskonsulent Ole Ugelvig Bygningskontoret i Aabenraa, Foreningen af Landøkonomiske Bygningskonsulenter Bygningskonsulent Helge Kromann Bygningskontoret i Viborg, Foreningen af Landøkonomiske Bygningskonsulenter Kvægbrugs- og bygningskonsulent Robert Pedersen Morsø Landbrugscenter, Foreningen af Danske Kvægbrugskonsulenter Afdelingsleder Per Justesen Mejeriforeningen, Danish Dairy Board Seniorkonsulent Laust Jepsen Mejeriforeningen, Danish Dairy Board Forskningsleder Christian C. Krohn Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Foulum Videnskabelig assistent Kaj Hansen Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Bygholm Lektor Niels Rørbech Institut for Husdyrbrug og Husdyrsundhed, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole Ved reference til rapporten anføres følgende litteraturhenvisning: Anonym, Tværfaglig rapport Indretning af stalde til kvæg Danske anbefalinger. 3. udg Landbrugets Rådgivningscenter. 114 pp. 5

5 Indhold Forord... 4 Indhold... 6 Indledning Kvægets adfærd Kvægets sanser Social adfærd Kommunikation Individualafstand Rangorden og rangkriterier Aggressiv adfærd Social hudpleje Døgnrytme og aktivitetsmønster Liggetid, liggefrekvens og døgnrytme Lægge- og rejse-sig adfærden Liggestillinger Valg af liggeplads og liggeunderlag Bevægelse Komfortadfærd Foder- og vandoptagelse Græsnings- og døgnrytme Foderoptagelse på stald Restriktiv fodertildeling Fodertildeling efter ædelyst Drøvtygning Vandoptagelse Forplantning Tyrens seksualadfærd Koens seksualadfærd Kælvning og koens adfærd over for kalven Kalvens adfærd Kalvens patteadfærd og ædeadfærd Adskillelse og fravænning Uønsket adfærd Litteratur Kilder Vægt, kropsmål og bevægeadfærd Kvægets vægt og mål Ungkvægets vægt og mål Koens kropsmål Kvægets bevægemønster Bevægelsesfrihed og motion Litteratur Kilder Supplerende litteratur Sundhed Sundhedsstatus generelt Ekstern smittebeskyttelse Indkøb af dyr Udlevering af dyr Personadgang Intern smittebeskyttelse Flytning af dyr inden for besætningen Indsættelse og flytning af kalve og ungkvæg Syge dyr og dyr under behandling Separations- og behandlingsafsnit

6 3.4.1 Plads til klovbeskæring Medicin- og kemikalieopbevaring Affaldshåndtering Rengøring og desinfektion Generelt om rengøring Specifikt om desinfektion med anvisninger Litteratur Arbejdsrutiner og overvågning Arbejdsrutiner, overvågning og velfærd Renholdelse og hudpleje Klovpleje Overvågning af staldklima Besætningsovervågning Håndtering af besætningen Håndtering og dyr menneske relationer Kalve, kvier og køer Tyre Indkøring af ombyggede og nye staldanlæg Hvornår tages stalden i brug? Klargøring af stald og teknik Litteratur Kilder Supplerende litteratur Staldklima Indledning Klimakrav Temperatur Luftfugtighed Lufthastighed Nedbør Gasser Støv Lys Lyd Bygningsisolering Isolerede bygninger Uisolerede bygninger Ventilation Naturlig ventilation Dimensionering af naturlig ventilation Litteratur Kilder Supplerende litteratur Valg af inventar og materialer Inventar Gulve Anbefalinger for faste gulve Anbefalinger for spaltegulve Drikkevandsforsyning og -tildeling Materialer Materialevalg Overfladebehandling Potentialudligning Renholdelse Litteratur

7 6.7.1 Kilder Supplerende Litteratur Kælvningsafdeling spædekalve Kælvning Kælvningsboks Litteratur Kilder Kalve og ungkvæg Enkeltopstaldede dyr Enkeltboks Kalvehytte Båse Fællesopstaldede dyr Fællesboks med et strøelseslag eller dybstrøelse Strøelse i hele boksen Strøet hvileareal og kort, ustrøet ædeplads Strøet hvileareal og lang, ustrøet ædeplads Trædeudmugning Fælleshytte med strøelse i hele arealet Læskur med fri adgang til udearealer Sengebåse Fællesboks med spaltegulv Ædeplads i fællesbokse Grovfoder og kraftfoder Mælkefoder Drikkevand Litteratur Kilder Supplerende litteratur Malkekøer Løsdrift fællesopstaldning Staldtyper - opdelt efter type af hvileområde Sengestald Fodersengestald Dybstrøelsesstald Trædeudmugning Hvileområde Sengebåse Hvileområde med dybstrøelse og separat ædeplads Ædeplads Gangarealer Malkeområde Opsamlingspladsen Indgangsparti Malkepladsen Udgangsparti og returgange Klovbad Separationsområde Bindestald Bås (hvileareal) Ædeplads Bindsler Dressurmidler Gangarealer Fangbåsestald Litteratur Kilder Supplerende litteratur Kødkvæg Vægt og kropsmål Ædeplads og hvileareal

8 10.3 Litteratur Kilder Supplerende litteratur Løbegårde Løbegårde Litteratur Kilder Supplerende litteratur Stikordsregister

9 Indledning Rapporten er revideret af en arbejdsgruppe af specialister inden for henholdsvis forskning, uddannelse og rådgivning. Arbejdsgruppen har formuleret formålet således: Formålet er at anvise en hensigtsmæssig udformning af inventar og bygningsindretning til kvæg, der tager hensyn til dyrevelfærd og arbejdsmiljøet. Målgruppen Rapporten henvender sig til følgende målgrupper, der omfatter: Mælke- og kødproducenter Fabrikanter af staldinventar og teknisk hjælpeudstyr Dyrlæger og agronomer Bygnings-, produktions- og mælkekvalitetsrådgivere Forskere og produktudviklere Undervisere og studerende Politikere og interesseorganisationer. Rapportens opbygning Rapporten er opbygget af 11 kapitler. Hvert kapitel omfatter anbefalinger til indretning af stalde på baggrund af dyrenes behov og krav vedrørende adfærd, sundhed og andre praktiske forhold. Anbefalingerne dækker i første omgang de forhold, der har direkte betydning for dyrene og/eller som er af brugsmæssig værdi og i mindre grad valg af materialer og udformning mv. Under afsnittene Baggrund og motivering findes en litteraturgennemgang (dokumentation) af de berørte, relevante emner i kapitlet. Desuden findes en litteraturliste, der indeholder såvel kilder som supplerende litteratur. De første kapitler belyser generelle adfærds-, sundheds-, ledelses- og klimatiske forhold, der bør tages hensyn til ved kvæg. Af hensyn til dimensionering redegøres der i kapitel 2 for kvægs mål i stående og liggende stilling samt under bevægelse afhængig af kropsvægt, alder og tilvækst. Hvis andet ikke er angivet, gælder de anbefalede mål for kvæg uden horn. Kapitel 6 indeholder nogle overordnede funktioner vedrørende gulve og inventar, som typisk forekommer i alle afsnit af et staldanlæg til kvæg. Kapitel 7 behandler funktionskrav og indretning af kælvningsafdeling. Kapitlerne 8 til 10 behandler funktionskrav og løsningsmodeller til de enkelte staldafsnit beskrevet for kalvestalde og ungkvægstalde samt stalde til malkekøer og kødkvæg. Kapitel 11 behandler indretning af løbegårde. For en del udformninger, indretninger og detaljers vedkommende er der kun foretaget få eller ingen videnskabelige undersøgelser, hvorfor anbefalingerne bygger på praktiske erfaringer. Kendte opstaldningsformer, inventardele og lignende, som arbejdsgruppen ikke anbefaler, er enten ikke medtaget, eller anvendelse frarådes i rapporten. Uanset hvordan en stald udformes, vil der kunne opstå fysiske skader f.eks. trykninger og klovlidelser på dyrene. Ved en hensigtsmæssig indretning er risikoen dog mindre. Der er grænser for i hvilket omfang, der ved normal staldindretning kan kompenseres for sekundære fysiske skader. Sådanne skader, der fejlagtigt anses for at være staldbetingede, kan f.eks skyldes uhensigtsmæssig fodring. Et eksempel på dette kan være ømme ben som følge af laminitis. Køer med laminitis har en unormal lang liggetid. Når de står, aflaster de benene ved at læne sig op ad inventaret. Herved opstår trykskader. De rejser sig langsomt og besværligt, og herved øges risikoen for udskridning og pattetråd. 10

10 Alle tegninger er principskitser, der understøtter forklaringen i teksten og tabellerne. Eksempel på anvendelse Rapporten er tænkt som et opslagsværk. Produktudviklere af staldsystemer, inventar og teknisk hjælpeudstyr til kvægbruget kan finde oplysninger om grundlæggende krav til enkeltfunktioner, herunder motivation og begrundelse for udførelsen af produktkontrol. Desuden kan de finde sagligt underbyggede argumenter i en senere markedsføring af nye løsningsmuligheder på området. Politikere og interesseorganisationer kan anvende rapporten som reference i behandlingen af etiske og dyreværnsmæssige dialoger nationalt og internationalt. Rådgivere kan anvende rapporten i idéog planlægningsfasen som opslagsværk til inspiration og som dokumentation i forbindelse med udarbejdelse af beslutningsgrundlag for kvægbrugere, der overvejer og planlægger staldbyggeri. Kvægbrugere kan klarlægge og underbygge deres krav og på denne baggrund kontrollere funktionen i såvel etablerede som planlagte produktionsanlæg (funktionsgranskning i forbindelse med kvalitetssikring). Undervisere og studerende kan anvende rapporten som en reference i forbindelse med undervisningen på skoler samt på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Angivelse af mål på bygnings- og inventardele De angivne mål på afstanden mellem inventardele, f.eks. bredden på bokse, sengebåse, nakkebommens placering osv., er angivet som mål fra midt-inventar til midt-inventar. Hvor afgrænsningen er en fast væg, f.eks. betonvæg, er målene angivet til fast væg. Opfølgning Rapporten påregnes med års mellemrum revideret, hvorfor arbejdsgruppen gerne modtager forslag og eventuelle korrektioner til den foreliggende udgave af rapporten. Forslag skal sendes til Landskontoret for Bygninger og Maskiner. 11

11 Kapitel 1 Kvægets adfærd Kvægs hovedernæring er græs og andre træstofholdige planter. Kvæget var oprindeligt skovdyr, der gennem søgen efter føde, vand og passende hvilesteder bevægede sig vidt omkring. Det hører til gruppen af lysaktive dyr. Det vil sige, at fødesøgning, social-adfærd, hudpleje m.v. foregår i dagtimerne, mens de overvejende hviler om natten. Kvæget er flokdyr. Viden om kvægets normaladfærd stammer overvejende fra vildtlevende tamkvæg, fra kødkvæg eller kødkvægskrydsninger under naturlige eller halvnaturlige betingelser. De fleste resultater omkring adfærden i intensive produktionssystemer kommer fra vore moderne malkekvægracer. Intensive produktions- og opstaldningssystemer er karakteriseret ved høj grad af mekanisering, stor dyretæthed og lav arbejdsindsats. I sådanne systemer kan dyrenes basale behov ikke altid tilfredsstilles, og de kan ikke tilpasse sig miljøet, hvilket resulterer i adfærdsændringer og øget risiko for fysiske skader og sygdomme. 1.1 Kvægets sanser Alle kvægets sanser er veludviklede og benyttes ved såvel fødesøgning som orientering af omgivelserne og social kommunikation. Kvægets synsfelt dækker , og det synsfelt, der dækkes af begge øjne samtidigt, er (figur 1.1). Kvæg kan skelne mellem farverne rød, gul, grøn og blå, dårligst er sondringen mellem grøn og blå. Kvæget kan skelne mellem forskellige simple former f.eks. trekant, cirkel og streg. Kvægets evne til fokusering er sandsynligvis beskeden. Kvæg bevæger sig hellere fra et mørkere område til et lysere end omvendt. De er dog tilbageholdende med at gå ud i stærk sollys, ligesom stærke kontraster mellem sol og skygge undgås, f.eks. sol/ skygge fra et stakit eller vindue. Kvægs hørelse (frekvensområde) følger ganske godt menneskets høreevne, dog kan det opfatte lidt højere toner, end vi kan. Derimod er kvæg ikke særlig gode til at lokalisere lyde, idet de kun kan fastlægge lydkilden inden for en sikkerhed på 30.Derfor er kvæg uroligt, når det ikke samtidig kan se, hvor lyden kommer fra. Lugtesansen er veludviklet og benyttes bl.a. flittigt ved fødesøgningen og social kommunikation. Tyren kan erkende den brunstige ko på duften flere dage, før hun er i stående brunst. Koen finder og genkender sin kalv på lugten. Smagssansen er betydningsfuld med hensyn til valg af fødeemner. Kvæg foretrækker søde og sure fødeemner, medens bittert foder og foder med et højt saltindhold vrages. Følesansen er også veludviklet, såvel på den nøgne mule som på den behårede hud på kroppen. Det antages, at fysiske skader, læsioner, sygdomme og stress opfattes som smerte og ubehag på samme måde hos kvæget som hos mennesker. 1.2 Social adfærd Enhver livsytring mellem artsfæller er social adfærd. Som alle flokdyr har kvæget en veludviklet social adfærd, der kan inddeles i aggressiv adfærd (kamp, trusler) og ikke aggressiv adfærd (f.eks. social hudpleje). Figur 1.1. Kvægets synsfelt Kommunikation Kvæg kommunikerer med hinanden ved at udsende forskellige signaler. Sig- 12

12 nalerne er positurer, lyde og lugte, og signalet opfanges som et syns-, lyd-, duft-, eller berøringsindtryk. Gennem generationer er en genetisk basis for udførelsen og forståelsen af de enkelte signaler blevet indkodet, således at alle individer inden for arten behersker sproget. Dog kræves for de fleste adfærdsformers vedkommende en vis indlæring og træning for at udføre adfærden korrekt. Indlæringen kan være knyttet til bestemte perioder i dyrets liv, og hindres den, kan der opstå kommunikationsproblemer. Kalve, der opdrættes isoleret i de første 2-3 måneder, har senere vanskeligt ved at begå sig socialt mellem andre ungdyr. Manglende social kontakt er formentlig belastende. Selv kalve i enkeltbokse med lukkede sider, hvor der er begrænset mulighed for at se og røre andre kalve, har ofte en unormal høj frekvens af slikke-sig-selv adfærd. Denne adfærd øges yderligere, når kalve opstaldes uden strøelse og uden tilskud af strukturrigt foder Individualafstand Afstanden til artsfæller (individualafstanden) kan deles i et fysisk rum og et socialt rum (figur 1.2). Det fysiske rum er den plads, dyret har behov for til nødvendige bevægelser f.eks. læggesig, rejse-sig, strække-sig, osv. Det sociale rum er den mindste afstand, dyret holder til andre individer af samme art. Overskrides mindsteafstanden resulterer det i enten undvigelse/flugt eller aggressiv adfærd. Da køer orienterer sig gennem de sanseindtryk, de modtager via øjne, ører og lugt, afgrænses deres personlige mindsteafstand til andre individer af en cirkel rundt om hovedet. Individualafstanden måles derfor altid fra hoved til hoved. For voksne køer på græs er afstanden typisk 2-4 meter men i øvrigt meget aktivitetsafhængig. Afhorning nedsætter afstanden. I visse sociale situationer, f.eks. ved social slikken/gnubben, er afstanden selvfølgelig nul. Høj belægning begrænser dyrenes bevægelsesfrihed, og som følge af gentagne overskridelser af individualafstanden kan der opstå socialt stress. Undersøgelser hos såvel kvier som ungtyre på spalter har vist, at en øget belægningsgrad resulterer i flere aggressive sammenstød og en højere frekvens af uønsket adfærd. I en anden undersøgelse steg frekvensen af uønsket adfærd (tungerulning og anden oral adfærd rettet mod genstande og artsfæller) hos ungtyre 2,5-3,0 gange ved en forøgelse af belægningsgraden fra 2,3 m 2 /dyr til kun 1,5 m 2 /dyr. Uro forårsaget af brunstige kvier var ligeledes større ved 1,6 m 2 /kvie end ved 3,0 m 2 /kvie, især fordi antallet af opspring blev øget. Mindre plads medfører også, at flere dyr jages op som følge af forstyrrelser fra gruppefæller. Hos malkekøer i sengestalde gav en reduktion af gangbredden mellem sengebåsene fra 2,0 meter til 1,6 meter et øget aggressionsniveau og megen kødannelse mellem foderbord og båseareal. Sengebåsene blev hyppigt brugt som vige- og vendeplads, fordi køerne ikke kunne passere hinanden uden fysisk kontakt (individualafstanden blev overskredet). Blinde gange medfører sammenklumpning og øget aggression. Begrænsninger i det fysiske rum medfører, at frekvensen af unormal rejse-sigog lægge-sig adfærd øges, og liggetiden nedsættes ved høj belægning. Den øgede frekvens af unormal rejse-/lægge-sig adfærd er en medvirkende årsag til, at hyppigheden af haletråd stiger på spaltegulv. Undersøgelser viser samstemmende, at en høj belægningsgrad hos f.eks. ungdyr i grupper belaster dyrene i en sådan grad, at det har negative konsekvenser for både deres velfærd og produktion. Kvægets adfærd Social adfærd Figur 1.2. Kvægets fysiske og sociale rum (individualafstand). 13

13 Kapitel 1 Det nødvendige antal m 2 /dyr vil selvfølgelig afhænge af ungdyrets størrelse Rangorden og rangkriterier Under frie forhold danner kvæget småflokke bestående af en tyr, køer, ungdyr og kalve. Ungtyre over måneder bortjages fra flokken. Gennem den sociale adfærd fastlægges dominansforholdene, og der opbygges en rangorden (hierarki), hvor hvert individ kender sin plads i flokken. Dominansforholdene etableres gradvist under opvæksten, og i intakte grupper er rangordenen ofte meget stabil, således at flokken kan leve i harmoni. For at bevare den stabile rangorden og undgå uro og unødig aggression i gruppen bør gruppeskift begrænses mest muligt. Hvis gruppeskift skal foretages, er det bedre at flytte flere dyr ad gangen end enkeltvis. Inden for enhver gruppe af malkekøer, kvier eller fededyr, der går frit sammen i f.eks. løsdrift, findes en rangorden. Det enkelte dyrs rangplacering vil afhænge af dets alder, vægt, anciennitet og temperament. Ældre og store køer vil således altid have en høj rangplacering, mens unge, lette og nyindsatte køer - først og fremmest 1. kalvs køer - vil være placeret lavt i hierarkiet. I løsdrift vil unge, lette og nyindsatte køer have de dårligste Ved social hudpleje ophæves individualafstanden, uden at der udløses en aggressiv handling. Det aktive dyr nærmer sig altid forfra, og for at forhindre unda) b) produktionsbetingelser, navnlig hvis forholdene ikke er optimale. Har enkelte dyr været isoleret fra flokken gennem længere tid, eller har besætningen været bundet op på stald i vinterperioden, skal hierarkiet genetableres. Ved regelmæssig social kontakt kan hierarkiet opretholdes i årevis uden sammenstød i form af fysiske kampe. Ganske få true- og vigeadfærdssituationer er tilstrækkeligt for at opretholde rangordenen. Der er ikke forsket meget i optimal gruppestørrelse. Man antager, at det maksimale antal individer, en ko kan kende, er stykker. Er flokken større, øges risikoen for sammenstød, fordi de enkelte individer ikke genkender hinanden. Optimal gruppestørrelse for kalve og ungdyr er ukendt Aggressiv adfærd Direkte aggressive, kropslige kontakter opstår primært i forbindelse med etablering af rangordenen, hvor frontal kamp (pande mod pande) er den mest aggressive, men også pandestød mod skulder og flanke kan være ret voldsomme (figur 1.3). Når først rangordenen er etableret, er trueadfærden den dominerende. Den aggressive trueadfærd kan forstærkes ved stød og kast med hovedet mod modparten. Ved begrænsning af ressourcer som f.eks. foder, vand, liggepladser mv. øges den aggressive adfærd ganske betydeligt og kan blive ganske voldsom. En klar forståelse af, hvad der er dyrets aktuelle behov, er ofte nødvendig for at forstå situationen - den begrænsede ressource. F.eks. kan øget aggression hos kvier i en ellers meget stor fællesboks skyldes, at det strøede liggeareal er for lille, eller det kan være for lidt foderbordsplads ved restriktiv fodertildeling. Figur 1.3. Fysisk kamp og trusler. a) frontal kamp b) pandestød fra siden c) trussel (psykisk). c) Social hudpleje Kvæg har en udpræget trang til at slikke og blive slikket af artsfæller, hvorfor slikkeadfærden må betragtes som en normal adfærdsytring. 14

14 vigelse eller aggression indtages den karakteristiske tilnærmelsesholdning med strakt hals, sænket hoved og fremstrakt mule. Ønsker det passive dyr ikke kontakt, truer det afværgende, men angriber sjældent. Vil det aktive dyr selv slikkes, bliver det stående i tilnærmelsesholdning foran den valgte partner, og holdningen bliver til en opfordringsholdning. Vil begge dyr slikkes, kan de stå et stykke tid foran hinanden i opfordringsholdning. Det højst rangerende dyr kan understrege opfordringen ved at støde mulen mod undersiden af partnerens hals eller med bløde pandestød. Opfordringen kan også indledes med social kampleg, hvor to dyr står og gensidigt gnubber hinandens hoveder og pander. Adfærden slutter ofte med social slikning af hinandens ansigt, ører og hals. Social hudpleje begynder næsten altid med hoved eller hals, og ved at ændre stilling tilbyder dyret de kropsdele, det gerne vil have slikket (figur 1.4). Det er især områder, det ikke eller kun vanskeligt selv kan nå, der slikkes. Mule, halespids og lemmer slikkes ikke. Valget af slikkepartner er sjældent tilfældigt, idet en del dyr foretrækker bestemte partnere. Alle dyr i en gruppe bliver slikket, men ikke alle slikker andre dyr. Nærtstående dyr i hierarkiet slikker hinanden oftere end dyr med meget forskellig rang. Social slikning forekommer hyppigt ved aktivitetsskift, f.eks. før og efter hvile og ved forstyrrelser, der har skabt uro i flokken (virker beroligende). 1.3 Døgnrytme og aktivitetsmønster Kvæg har en udpræget døgnrytme, hvor hovedaktiviteterne hvile, æde og drøvtygning veksler i et fastlagt mønster (se disse). Samtidig er kvæget flokdyr, hvorfor en gruppe af køer eller kvier vil foretrække at udføre de samme adfærdsaktiviteter på samme tidspunkter i døgnet. Denne døgnrytme er vanskelig at bryde, hvilket kan give problemer i besætninger med f.eks. automatisk malkning eller reduceret foderbord, der bygger på et individuelt adfærdsmønster Liggetid, liggefrekvens og døgnrytme Kvæg prioriterer dets liggetid meget højt. Kalve ligger ned timer i døgnet fordelt på perioder. Liggetiden aftager med alderen, således at en malkeko normalt ligger ned timer fordelt på perioder. Kvæget døser (overfladisk søvn) mere, end de sover. De kan både stå op og tygge drøv, mens de døser. Egentlig dyb søvn forekommer kun 5-10 gange i døgnet af få minutters varighed. De lange liggeperioder indeholder såvel drøvtygning som døsen og dyb søvn. I døgnrytmen indpasses liggeperioderne mellem æde- og ståperioderne. En liggeperiode varer typisk fra 1/2-3 timer. I de lange liggeperioder - midt på dagen og om natten - rejser dyret sig flere gange, strækker sig, hvorefter det straks igen lægger sig, som oftest på den anden side. Kvæget ligger således ned mere end halvdelen af deres liv, og i løbet af et år lægger og rejser en malkeko sig gange. Liggetiden og antallet af liggeperioder vil bl.a. afhænge af dyrets alder, brunstcyklus og helbredsstatus samt vejrliget, underlagets beskaffenhed, staldtypen og belægningsgraden. Kvægets adfærd Døgnrytme og aktivitetsmønster Kvæg har behov for social hudpleje, og hvis behovet ikke kan dækkes, f.eks. på grund af opbinding, ophobes trangen og resulterer i forstærket hudplejeaktivitet, så snart muligheden foreligger. Figur 1.4. Social hudpleje. Kvæg har en udpræget trang til at slikke og blive slikket af artsfæller. Social slikning er medvirkende til at opretholde rangordenen. 15

15 Kapitel Lægge- og rejse-sig adfærden Kvægets naturlige lægge-sig adfærd indledes med, at dyret snuser til jorden ofte samtidig med, at den går langsomt frem (leder efter et liggested). Når det har fundet et passende sted, kontrolleres det med en karakteristisk pendlen med hovedet fra side til side. Derefter bøjer dyret forbenene og lægger sig på knæ for til sidst at flytte det ene bagben forsigtigt ind under sig og lægge sig på det. Lægge-sig adfærden kræver en del plads for at kunne udføres normalt. Hos en udvokset ko svinger hoved og krop 0,60-0,70 meter fremad under lægge-sig bevægelsen. Den naturlige rejse-sig adfærd består i, at dyret først hæver sig op på forknæene, hvorefter bagkroppen svinges op med forknæene som vippepunkt (figur 1.5). Bevægelsen er én af kvægets største fysiske aktiviteter. Den naturlige lægge-sig adfærd er den modsatte frekvens af bevægelser for den naturlige rejse-sig adfærd. Under frie forhold udføres både læggesig og rejse-sig adfærden oftest i én sammenhængende bevægelse - uden afbrydelser. Under staldforhold kan dyrets bevægelser være hæmmet af for lidt plads, restriktivt bindsel og/eller hårdt og glat underlag. Så kan bevægelserne blive afbrudt adskillige gange på forskellige stadier af adfærden, eller adfærden kan blive unormalt udført (figur 1.6 og 1.7). Således er forekomsten af unormal lægge-sig/rejse-sig adfærd betydelig højere på spaltegulv end på dybstrøelse, og hyppigheden stiger med alderen. Hver lægge-sig/rejse-sig situation kan tage flere minutter i stedet for normalt henholdsvis sekunder og 5-6 sekunder. Samtidig øges risikoen for fysiske skader på dyret. Figur 1.5. Naturlige rejse-sig bevægelser hos kvæg Liggestillinger Normalt ligger kvæget oprejst, hvilende på brystbenet og enten højre eller venstre lår (figur 1.8). Hovedet er rejst, og forbenene kan være enten strakte eller bøjede. Liggende drøvtygning foregår altid i denne stilling. Af udprægede hvilende liggestillinger kendes 3: a. Hovedet bøjet tilbage, så det hviler på eller ligger langs med kroppen (den hyppigste) b. Hovedet strakt frem med hagen hvilende på underlaget (ses jævnligt) c. Dyret ligger helt på siden, fladt udstrakt (ses jævnligt). 16

16 Kvægets adfærd Varigheden af de sidste to stillinger er dog ofte kortvarig. De hvilende liggestillinger indtages i 30-40% af liggetiden hos kalve og 15-20% hos voksne køer. Dyb søvn forekommer kun i de hvilende liggestillinger. I mange bindestalde kan dyrene på grund af bindslets og foderbordets udformning have vanskeligt ved at indtage en normal hvilestilling, hvilket kan påvirke dyrets hvilebehov og hele liggeadfærden. Døgnrytme og aktivitetsmønster Valg af liggeplads og liggeunderlag Valget af liggeplads på græs er sparsomt undersøgt. Der er dog en tendens til, at højtliggende, forblæste steder vælges i varmt vejr, og at steder med læ foretrækkes, når det er koldt. Når den første ko i flokken har lagt sig, vil de andre lægge sig i nærheden typisk med en indbyrdes afstand mellem hovederne på 3-5 meter. På stald vælges altid et blødt frem for et hårdt og glat underlag. Underlagets skridsikkerhed, hårdhed og formbarhed har stor betydning for liggeadfærden. Flere undersøgelser har vist, at antallet af liggeperioder er reduceret på spaltegulv i forhold til på dybstrøelse, fordi bevægelsen er hæmmet. Tilbydes kvier valg mellem dybstrøelse og spaltegulv, foretrækkes dybstrøelse. Malkekøer i sengestalde vælger bløde, varmeisolerende måtter frem for hårde gummimåtter. Et velstrøet halmunderlag har dog altid højeste prioritet. Figur 1.6. Unormal lægge-sig adfærd. Koen går ned på det ene eller på begge forknæ, hvorefter adfærden afbrydes, og koen rejser sig igen og støtter på alle fire klove. Sengebåse, hvor der er træk og uro, fravælges ofte. Ligeledes vil nabobåsene til en, hvori der ligger eller står en dominerende ko, ikke være attraktive liggepladser. Opstaldning af hurtigt voksende ungtyre på spaltegulv kan på grund af gulvets glathed og hårdhed give ændret bevægeadfærd og ledsmerter. Det må konkluderes, at opstaldning af ungdyr på fuldspaltegulv hæmmer dyrenes bevægeadfærd i en sådan grad, at frekvensen og udøvelsen af såvel liggeadfærd som komfortadfærd og socialadfærd ændres så væsentligt, at dyrenes velfærd må antages at være forringet. Køer har et relativt konstant behov for at ligge, og denne adfærd prioriteres højt. Hindres liggeadfærden - selv i få Figur 1.7. Unormal rejse-sig adfærd. Koen rejser sig som en hest. 17

17 Kapitel 1 timer - stiger behovet for at ligge stærkt og overstiger andre basale behov, f.eks. ædeadfærd. Mindre end én sengebås pr. ko medfører et fald i liggetiden samt en øget frekvens af unormal adfærd. Dybstrøelsesstalden er et meget frit staldsystem, hvor køerne kan udføre næsten alle deres normale adfærdsaktiviteter på en naturlig måde. Den eneste begrænsende faktor på dybstrøelsesmåtten er belægningsgraden (m 2 / ko). Høj belægning vil give øget uro og højere aggressionsniveau Bevægelse Kvæg har behov for bevægelsesmuligheder og jævnlig motion for normal udvikling af muskler, sener og knogler. Ved utilstrækkelig motion får de besvær med at rejse og lægge sig, usikker gang og problemer med at koordinere bevægelserne. Hos kalve opstaldet i små enkeltbokse er det vist, at motivationen for bevægelse i form af løb og spring/spark øges, jo længere det er siden, kalven har haft mulighed for motion. Mulighed for bevægelse kan gives ved jævnlig adgang til motionsfold/løbegård eller ved opstaldning i store fællesbokse. For bundne køer vil 5-6 måneder på græs om året nedsætte frekvensen af flere produktionssygdomme såsom mastitis, pattetråd, tilbageholdt efterbyrd, kælvningsfeber og ketose samt forbedre reproduktionsforholdene. Selv daglig motion af relativ kort varighed (2-4 timer) synes at have en positiv indflydelse på reproduktionsforholdene og frekvensen af tilbageholdt efterbyrd, kælvningsfeber og ketose. Figur 1.8. Forskellige liggestillinger hos kvæg. Græsning i goldperioden synes også at have en gunstig effekt på reproduktionsforholdene i efterfølgende laktation. Opdrætning i løsdriftbokse med høj belægning giver sandsynligvis ikke tilstrækkelig bevægelsesfrihed, og det er heller ikke bevist, om behovet for motion er tilgodeset i sengestalde til malkekøer. Malkekøer på græs går typisk 3-5 kilometer om dagen afhængig af græstilbud, græskvalitet og foldstørrelse. I løsdriftstalde med adgang til løbegård er den daglige gådistance omkring 1 kilometer. 18

18 Opbinding af kvier og køer hele året medfører ovennævnte adfærds- og sundhedsmæssige problemer. 1.4 Komfortadfærd Komfortadfærd er al adfærd, der øger det kropslige velbefindende. Hudplejen er den væsentligste aktivitet, men også strække-sig og ryste-sig hører med til komfortadfærden. Hudplejens funktion er at fjerne gødningsrester, urin og parasitter og vedligeholde huden og hårlaget. Hudplejeadfærden består dels i, at dyret slikker sig selv på kroppen, hvor det har mulighed for at nå, og dels i at det gnubber sig op ad genstande eller klør sig med bagkloven (figur 1.9). Kast med hoved, hale eller ben mod kroppen bruges til bortjagning af flyvende insekter. Vejret og mængden af parasitter påvirker hudplejeadfærden. Hudplejeadfærd ses ofte i forbindelse med aktivitetsskift, f.eks. lige før og lige efter hvile. I de første uger efter fødslen tager koen sig af kalvens hudpleje, så i den periode slikker kalven sig ikke meget. Ældre kalve bruger 4-6% af døgnet på hudplejeadfærd, mens voksne køer kun slikker og gnubber sig omkring 1% af døgnet. Frekvensen varierer typisk fra til over 100 gange i døgnet. Hudplejeadfærden fordeler sig med: 60-70% slikke sig selv 10-30% gnubbe sig mod genstande 1-3% klø sig selv. Det antages, at hudplejeadfærd først og fremmest er motiveret af ydre stimuli, det vil sige noget, der generer huden. Hudparasitter som f.eks. skab, lus og ringorm er meget generende for dyrene og skal altid behandles hurtigt og effektivt. 1.5 Foder- og vandoptagelse Kvægets foder- og vandoptagelse er indbyrdes afhængige. Fodermidler med stort vandindhold sænker behovet for vandoptagelse. Utilstrækkelig vandforsyning går ud over foderoptagelsen og reducerer dermed produktionen Græsnings- og døgnrytme Kvægets græsningsadfærd er ret ensformig. Det bevæger sig langsomt hen over marken med mulen tæt ved jorden, mens hovedet bevæges fra side til side. Da dyret samtidig læner sig lidt frem på det forreste ben, sænkes forparten omkring 5 centimeter, således at det bedre kan nå ned til jorden med mulen. Ved hjælp af tungen, undermundens fortænder og overmundens tandplade samles og afklippes græsset. Kvæget kan vanskeligt få fat i plantevækster lavere end 3 centimeter. Materialet tygges let, inden det synkes sammen med tilblandet spyt. Ved hjælp af lugt og smag foretages en vis selektion af græsset under optagelsen. Kvægets adfærd Foder- og vandoptagelse Øget hudplejeadfærd kan imidlertid også opstå i konflikt- og frustrationssituationer, der belaster dyret. Øget hudpleje ses ofte hos opbundne dyr, hos dyr indsat i nye omgivelser (tilvænningsproblemer) og hos isolerede dyr. Udskridninger i forbindelse med udførelse af hudpleje- og socialadfærd ses hyppigt på spaltegulv og betongulv uden strøelse, men aldrig på dybstrøelse. Endelig skal nævnes, at frekvensen af social hudpleje kan påvirke dyrets egen hudplejeadfærd. Figur 1.9. Hudplejeadfærd a) slikke sig på yveret b) klø sig med bagklov. 19

19 Kapitel 1 Køer bruger dagligt 5-9 timer på græsoptagelse, hvorunder de tilbagelægger 3-5 kilometer. Græsningstidens længde vil først og fremmest afhænge af vejret, græstilbuddet og græskvaliteten. Dårligt vejr med vedvarende regn og blæst nedsætter græsningstiden. Samme effekt har anvendelse af tilskudsfoder, hvorimod et ringe græstilbud eller græs med et højt træstofindhold vil forøge græsningstiden. Der kan desuden være store, individuelle variationer i såvel græsningstiden som græsoptagelsen. Kvæg er flokdyr og foretrækker at æde samtidigt. Døgnrytmen på græs er typisk cyklisk med 4-5 græsningsperioder i døgnet afbrudt af hvile og drøvtygning. Hovedoptagelsen finder sted i 2 lange, intensive græsningsperioder; den ene omkring solopgang og den anden omkring solnedgang. Mellem disse 2 perioder vil der - afhængig af årstiden - være 2-3 kortere og mindre intensive græsningsperioder i løbet af dagen. I sommermånederne finder 85% af græsningen sted om dagen, og med aftagende dagslængde græsser kvæget en større del af natten. Hos malkekøer vil malkningen selvfølgelig komme til at indgå som et fast led i døgnrytmen. Sker morgenmalkningen inden daggry, vil den første græsningsperiode finde sted efter malkningen. Ved senere malkning vil køerne begynde at græsse, inden de hentes ind. Den anden lange græsningsperiode vil altid falde efter aftenmalkningen Foderoptagelse på stald På stald står koen normalt med begge forben lige langt fremme, når den æder, og opnår altså ingen sænkning af forkroppen. Det betyder, at den har svært ved at nå ned til lejeniveau. Flere undersøgelser har vist, at der er en tendens til øget forekomst af fysiske skader ved så lavt et foderbord. Ædeniveauet bør derfor altid være hævet mindst 10 centimeter over forbenniveau. Malkekoens ædeområde ligger inden for 0,60 meter fra krybbebagkanten, idet hun vanskeligt kan nå længere. Køers æderytme følger den daglige fodertildeling. Når der fodres 2 gange dagligt - morgen og sen eftermiddag - vil hovedoptagelsen ske på disse tidspunkter. Ædetiden bliver normalt kortere (4-6 timer/døgn), og antallet af ædeperioder større (6-12 perioder/ døgn) end på græs, fordi foderet tildeles nær dyret og i en let tilgængelig form. Førstekalvskøer, ældre, gangbesværede, højdrægtige og højtydende køer kan i perioder æde mindre end tilsigtet på grund af mobning eller af egen drift. Andre dyr i besætningen kan udnytte situationen og optage utilsigtede større mængder foder Restriktiv fodertildeling Når der udfodres en begrænset mængde på fælles foderbord, bliver det meste ædt i løbet af kort tid. Pladsforholdene ved foderbordet vil her få afgørende betydning for en ensartet foderoptagelse hos alle dyr. Mangel på foderbordspladser (mindre end én pr. dyr) vil medføre, at lavt rangerende dyr trænges væk, og deres totale ædetid bliver lavere end for resten af gruppen. Selv ved én foderbordsplads pr. dyr kan der forventes en stigende spredning i tilvækst og mælkeproduktion hos såvel ungdyr som køer, når restriktivt foder udgør en betydelig del af foderrationen. Enhver form for adskillelse over foderbordet (krybbeskillevægge) vil beskytte dyrene under foderoptagelsen og reducere de individuelle variationer Fodertildeling efter ædelyst Ved fodring efter ædelyst i løsdriftstalde, hvor dyrene har adgang til foder de fleste af døgnets timer, er det muligt at øge antallet af dyr til 2-3 pr. foderbordsplads (svarende til 0,25-0,35 meter ædeplads pr. dyr). Ædetiden falder, men tilsyneladende ikke foderoptagelsen. Flere undersøgelser viser dog, at konkurrenceforholdene ved denne høje belægning kan belaste de lavest rangerende dyr Drøvtygning Relativ kort tid - 1/2-1 time - efter at græsningen eller foderoptagelsen er ophørt, begynder drøvtygningen. Den består i, at delvist itutygget foder opgylpes fra vommen og færdigtygges af kindtænderne ved underkæbens bevægelser fra side til side. Efter opgylpningen synkes den flydende del af foderbollen, medens de faste bestanddele bearbejdes med tyggebevægelser for til sidst at blive sunket med tilblandet spyt. 20

20 Køer bruger normalt 5-8 timer i døgnet til drøvtygning fordelt på mere eller mindre afgrænsede perioder. Hver periode varer fra få minutter til ca. en time. Den største del af drøvtygningen foregår, når kvæget ligger ned (70-80%). Drøvtygningstiden vil i høj grad være afhængig af strukturen i det optagne foder. Strukturfattige og letfordøjelige fodermidler nedsætter drøvtygning, hvorved spyttilblandingen mindskes så meget, at der kan opstå vomforstyrrelser (vom-acidose, løbedrejning) og pseudo drøvtygning. Uro nedsætter drøvtygningen og dermed foderoptagelsen Vandoptagelse Kvægs daglige vandbehov afhænger meget af lufttemperaturen og dyrets produktion. Under vore himmelstrøg optager malkekøer liter vand pr. døgn. Fodermidler med et højt vandindhold nedsætter behovet for drikkevand. På græs drikker køer 2-5 gange i døgnet afhængig af afstanden til vandet. Skal de gå flere kilometer efter vand, kan de nøjes med at drikke 1-2 gange. I bindestalde, hvor vandkoppen er placeret lige foran koen, ses ofte en drikkefrekvens på gange i døgnet. Da køer typisk drikker vand under og lige efter en ædeperiode, er det f.eks. i løsdriftstalde nødvendigt med flere vandingssteder, så koen kan have flere valgmuligheder. Fra en fri vandoverflade er malkekoens drikkehastighed liter pr. minut. Vandoptagelsen er højst ved en vandtemperatur på C, hvilket også har en positiv indflydelse på mælkeydelsen. Kvæg er sugedrikkende og foretrækker at optage vand fra en fri vandoverflade. 1.6 Forplantning Kønsmodenhed indtræder i 6-12 måneders alderen afhængig af race og miljøforhold. Inden kønsmodenhed er den seksuelle aktivitet meget ringe. Tyrekalve kan dog allerede fra 4 måneders alderen vise interesse for brunstige køer. Under naturlige forhold vil ungtyre ved kønsmodenhed skille sig ud fra flokken og leve alene eller i mindre grupper. Under intensive produktionsforhold øges kønsaktiviteten hos både tyre og kvier af de store malkeracer ved en vægt omkring 300 kg, hvilket normalt for tyrene vil svare til en alder på 7-8 måneder og for kvierne måneder Tyrens seksualadfærd Seksualadfærden hos kønsmodne tyre under frie forhold vil bestå af følgende elementer: Bejlen, erektion, opspring, ejakulation og nedspring. Bejlen til koen starter op til 2 dage, før hun kommer i østrus (højbrunst). Efterhånden som koen nærmer sig østrus, bliver tyrens interesse og forfølgelse af koen mere og mere intens. Tyren snuser ofte til koens ydre kønsorganer, hvorefter den i en typisk bevægelse løfter hovedet og krænger overlæben op - tyren flehmer. Inden opspringet lægger tyren hovedet og halsen mod koens kryds, hvorved koen stimuleres til at stå ubevægelig. Når tyren springer, føres penis ind i koens vagina, og ejakulationen kommer, så snart penis er maksimalt indført. Der er således ikke tale om egentlige parringsbevægelser som f.eks. hos heste og svin. Denne adfærd gør det specielt nemt at opsamle tyresæd. Da tyren erkender og stimuleres af den brunstige ko via lugtesansen, vil alle ungtyre, der står i samme stald som en brunstig ko, vise seksuel ophidselse med eventuel efterfølgende ejakulation. Ved opfedning af ungtyre kan denne uro nedsættes, hvis de holdes i en stald for sig. Løsgående ungtyre springer hyppigt på hinanden, hvilket kan give en del uro og nedsat tilvækst Koens seksualadfærd Køer og kviers seksualadfærd er begrænset til brunstperioderne stimuleret af østrogen fra ovariernes follikler. Under brunsten stiger hundyrets fysiske aktivitet stærkt. Den normale ædetid og liggetid nedsættes betydeligt, medens stå- og gå-aktiviteterne forøges, og hundyret er meget uroligt. Den sociale rangfølge forstyrres, idet brunstige køer truer både dominerende og underordnede medlemmer af flokken. En brunstig ko accepterer, at andre køer bestiger den, hvilket er unormalt for en ikke- brunstig ko. Kun omkring en femtedel af de ikke-brunstige køer i en besætning vil vise interesse for en brunstig ko. Det vil være forskellige køer afhængig af hvilken ko, der er brunstig. Kvægets adfærd Forplantning 21

21 Kapitel 1 Figur Koen slikker den nyfødte kalv og sætter derved gang i kalvens blodomløb og stimulerer afsætningen af gødning og urin. De mest karakteristiske ændringer i adfærden hos den brunstige ko er uro, brølen, nedsat foderoptagelse og stå for spring. Et tryk med hånden på den bageste del af ryggen vil få koen til at synke ned i ryggen og løfte hale- og lændepartiet. Denne specielle adfærd er vigtig at iagttage for landmanden, navnlig i besætninger, hvor der ikke anvendes naturlig bedækning Kælvning og koens adfærd over for kalven Kvæget hører til lying out eller hiders. Herved forstås, at den nyfødte kalv bliver efterladt, når koen går for at æde og drikke. Undersøgelser med kødkvæg viser, at koens adfærd ændres de sidste dage før kælvningen. Hun bliver mere rastløs, og aktiviteten er ikke længere synkroniseret med flokkens. I områder med træer og buske vil koen søge afsides, når kælvningen er nært forestående. Adskillelse af koen fra flokken i en kælveboks under kælvningen vil således være i overensstemmelse med hendes naturlige adfærd. De fleste køer lægger sig ned ca. 1/2 time før selve kælvningen, og i uddrivelsesfasen ligger koen ofte på siden. De fleste køer bliver liggende, indtil kalven er født. Hos kødkvæg ses imidlertid ofte, at koen rejser sig, når kalvens hoved og forpart er kommet til syne, og føder resten stående. Kælvningsforløbet afhænger af koens alder. Hos 1. kalvs køer tager kælvningen længere tid end hos ældre køer, ligesom de også bliver liggende længere efter kælvningen end kalvs køer. Malkekvæg er generelt lidt længere tid om at komme op og stå efter kælvningen end kødkvæg. Koen reagerer på synet af kalven med svage, dybe lydytringer og vil i de fleste tilfælde straks begynde at slikke kalven intenst. Under staldforhold bør koen derfor aldrig fikseres under og efter kælvningen, med mindre kalven fjernes straks efter fødslen. Ældre køer med erfaring fra tidligere kælvninger begynder med det samme at slikke kalven, mens 1. kalvs køer i begyndelsen kan være aggressive og tøvende over for kalven. Slikningen rettes mod kalvens hoved, skuldre, ryg og kryds og er meget energisk de første par timer efter fødslen. Koen lærer sin kalv at kende, når den slikker den. Denne adfærd er således betydningsfuld for bindingen mellem ko og kalv (figur 1.10). Senere genkender koen sandsynligvis sin kalv ved hjælp af høre- og lugtesansen. I det korte tidsrum efter kælvningen, hvor bindingen (prægningen) sker - i den såkaldte sensitive periode - er koen meget påvirkelig over for syns-, lugte-, og lydindtryk fra den nyfødte kalv. Koen bliver hos kalven, indtil den har pattet første gang. De første dage tilbringer koen meget tid hos kalven men efterlader den, når hun går for at drikke eller græsse. I de første uger efter kælvningen er det koen, der opsøger kalven, således at denne kan patte. Senere er det altid kalven, der kommer til koen, når den er sulten. Det må derfor antages, at koens trang til at blive pattet/malket aftager med tiden efter kælvningen. Koen forsvarer kalven og området mod andre køer. Normalt afgår efterbyrden få timer efter fødslen, og koen slikker ofte kælvningsstedet rent, ligesom fosterhinderne normalt ædes Kalvens adfærd Ganske få minutter efter at kalven er født, begynder den at rejse hovedet, og efter nogle få forsøg kommer den op at ligge på brystbenet. Kalven fortsætter straks med forsøg på at rejse sig helt og er som oftest på benene i løbet af ½ til 1½ time. Kalve født på blødt underlag 22

22 (græs, halm, mv.) kommer før op at stå end på hårdt underlag. Kalve af kødkvægracer kommer hurtigere op at stå end malkekvægskalve. Så snart kalven står, begynder den at søge efter koens yver og patter. Kalve har et medfødt instinkt for at stikke mulen op under koens bug og søge efter patterne på det højeste sted. Kalven placerer sig ofte modsatrettet koen og parallelt med hende, spreder forbenene og går ned i skuldrene, hvorved den bedre kan komme op under yveret i sin søgen efter patterne. Når patterne er fundet, begynder kalven straks at suge mælk i sig. Under patningen udfører kalven med korte intervaller karakteristiske stød op i yveret med hoved og næseryg. De fleste kalve opnår at patte, inden de er 3-5 timer gamle. Der er dog store individuelle og racemæssige forskelle. Den væsentligste årsag hertil er forskelle i køernes yverform, idet et stort og hængende yver ændrer formen på koens buglinie, således at yveret ikke længere sidder på det højeste punkt. Flere undersøgelser har vist, at op mod en tredjedel af kalvene hos vores malkekvægracer af denne grund ikke opnår at patte inden for de første 6 timer. Pattekalve sikres derfor bedst råmælk på et tidligt tidspunkt ved at hjælpe dem til rette med første patning, så snart de kan stå. Når kalven først har lært at finde patterne, vil den huske det. I store fælles kælvningsbokse med flere køer og kalve, vil der altid være en del krydspatning, det vil sige nogle kalve patter andre køer end deres mor. Kalven fødes uden antistoffer mod infektionssygdomme. Dens immunforsvar de første 2-3 uger er derfor helt afhængig af tilførte antistoffer (immunglobuliner) fra råmælken. Det er derfor vigtigt, at kalven hurtigt får tilført råmælk, fordi råmælkens indhold af immunglobuliner er størst lige efter kælvningen, hvorefter det gradvist aftager. Desuden er tarmepitelets evne til at optage antistofferne størst de første 6-12 timer efter fødslen. Kalve, der går hos koen, opnår som regel en højere immunstatus end kalve, der fodres med råmælk af spand eller pattespand, forudsat at de kommer tidligt i gang med at patte Kalvens patteadfærd og ædeadfærd I den første uge efter kælvningen patter kalven op til 8 gange i døgnet, hvorefter frekvensen af patteperioder aftager med alderen. Op til anden levemåned ses typisk 4-6 patteperioder i døgnet, fra 2. til 6. måned 3-5 patteperioder, mens 6 til 8 måneder gamle dyr kun patter morgen og aften. Hos kødkvæg finder patningen ofte sted i naturlig tilknytning til koens døgnrytme. Kalven patter første gang omkring solopgang, når koen rejser sig op efter nattehvilen - men inden græsningen begynder. I løbet af dagen patter kalven 2-4 gange, og endelig sidst på aftenen inden koen lægger sig for natten. Om natten patter kalven sjældent. Hver patteperiode varer 8-12 minutter. Kalve af kødkvæg skifter oftere mellem patterne og støder mere op i yveret under patningens sidste fase end kalve af malkekvæg, hvilket sandsynligvis skyldes den lavere ydelse hos kødkvæg. I hver periode kalven patter koen, bruger kalven normalt kun 2-3 patter, der hos kødkvæg som regel udmalkes helt. Kalvens suttebehov er meget stort i de første 4-5 leveuger. Så snart kalven begynder at drikke eller patte, øges trangen til at sutte og når et maksimum efter 5-6 minutter. Behovet aftager igen gradvist over den næste halve time. Når kalven patter koen, udfører den så mange sugebevægelser, at dens suttebehov tilfredsstilles. Sådanne kalve sutter meget sjældent på andre kalve eller inventar efter mælkeoptagelsen. Ved spandefodring drikkes mælken frem for at optages via suttebevægelser. Mælkeoptagelsen afsluttes oftest, når suttemotivationen (efter 3-4 minutter) har nået sit maksimum. Sutteadfærden rettes derefter ofte mod inventar og nabokalve, især ører, ben, pung, penis og mund. Denne form for erstatningspatning er hyppigst i de 2 første levemåneder. Det kan udvikle sig til unormal patteadfærd på forhud/penis med urindrikning til følge, hvilket er skadeligt for dyrene. Denne uheldige patteadfærd, som skyldes et utilfredsstillet suttebehov, kan reduceres betydeligt ved at opsætte en narresut i boksen ved siden af mælkespanden. Efter endt mælkedrikning Kvægets adfærd Forplantning 23

23 Kapitel 1 vil kalven bruge narresutten og derved få tilfredsstillet sit suttebehov. Unormal patteadfærd i kalveperioden kan bevares også senere i opdrætningsperioden. Ved mælketildeling via pattesystem dækkes kalvens suttebehov i højere grad under mælkedrikningen end ved fodring af spand hvilket medfører, at kalvens unormale sutten på andre kalve og/eller inventar reduceres betydeligt. Tilvænning til pattesystem bør imidlertid ske i den første leveuge, idet kalvens medfødte instinkt for pattesøgning forsvinder efter 3-9 dage. Kalve, der har optaget mælk via spand indtil da, har derfor svært ved senere at lære at drikke ved et pattesystem. Kalve, der går på græs med deres moder, vil allerede i leveuge begynde at tage - nippe til - græsblade og strå. Ved 6-8 ugers alderen er de fuldt udviklede drøvtyggere. En tidlig optagelse af strukturrigt foder er nødvendig for en hurtig udvikling af drøvtyggerfunktionen og dermed en nedsættelse af risikoen for fordøjelsesforstyrrelser. Omkring 3 måneders alderen er kalvene i stand til at følge flokkens græsningscyklus, men indtil 5 måneder græsser kalvene mest sammen med jævnaldrende. I mælkeperioden har kalve også behov for vand, uanset om de patter eller får mælk af spand. Kalvens vandforsyning sikres bedst fra en fri vandoverflade Adskillelse og fravænning Fravænning hos vildtlevende kvæg sker, når kalven er 8-15 måneder gammel eller senest ved næste kælvning. I de fleste kødkvægbesætninger fravænnes kalven ved 6-8 måneders alderen. Hos malkekvæg tages kalven fra koen meget tidligere - oftest straks efter kælvningen. At ko og kalv kan gå sammen - navnlig i de første dage efter kælvningen - antages at have en gunstig effekt på begge. Koen slikker kalven ren, sætter gang i dens blodomløb og stimulerer den til afsætning af gødning og urin - kort sagt får gang i kalven. Kalven kan få råmælk i små portioner fordelt over døgnet, og den samlede mælkeoptagelse kan blive betydelig. For kalven er denne situation normal og som sådan bedre end de forskellige alternativer, vi ofte tilbyder. Kalve, der senere skal indgå i et ammekosystem, bør fra starten lære at patte hos moderen. Koen er i den første tid efter kælvning påvirket af fødslen. Mælkeproduktionen er startet og yveret er spændt. Kælvningen og den begyndende mælkeproduktion ændrer koens fysiske aktiviteter. Koen har kortere liggetid, flere liggeperioder, mere stående drøvtygning, øget hudplejeadfærd og mere unormal adfærd - tilsammen adfærdsændringer, der peger på, at hun er belastet efter kælvningen. Disse adfærdsændringer er mindre, når koen er i en kælveboks eller en dybstrøelsesstald sammen med kalven, end hvis hun er bundet i en bås uden kalven. 1.7 Uønsket adfærd Uønsket adfærd kan dels være normal adfærd, der blot optræder med unormal hyppighed, og dels helt nye adfærdselementer, som ikke ses under naturlige og frie forhold. Stereotypier er unormale adfærdsmønstre, der gentages på samme måde gang på gang uden åbenbare mål eller funktion. Frekvensen og mængden af uønsket adfærd viser noget om dyrenes evne til at tilpasse sig omgivelserne. En høj frekvens vil derfor ofte være et godt fingerpeg om, at der er noget galt med omgivelserne - dyrene har vanskeligt ved at tilpasse sig forholdene. De mest almindelige, unormale adfærdselementer hos kvæg er følgende: Sutte på artsfæller eller på inventardele. Adfærden ses ofte hos kalve og består i, at dyret sutter på en anden kalvs underkæbe, øre, pung, penis, hudfold eller en inventardel. Adfærden skyldes et utilfredsstillet pattebehov og optræder både i enkelt- og fællesboks ved mælkefodring af spand. Gnave på inventaret (krybbebidning). Dyret både bider og gnaver i inventaret i længere perioder ad gangen. Adfærden er oftest stereotyp og optræder både hos ungdyr og køer som følge af mangel på foder eller strukturrigt foder, men kan også skyldes mangel på stimuli. Overdreven slikken. Dyret slikker andre dyr eller genstande i meget lange perioder ad gangen. Overdreven slikken ses hyppigt hos kalve og ungdyr ved man- 24

24 gel på social kontakt, manglende beskæftigelsesmuligheder og ved mangel på grovfoder. Pseudo drøvtygning. Dyret udfører malende mundbevægelser, ligesom ved drøvtygning, men uden foder i munden. Adfærden er ofte stereotyp og optræder ved fodring med strukturfattigt foder. Urindrikning. Urin drikkes direkte fra penis. Adfærden ses oftest hos ungtyre i fællesboks på et meget strukturfattigt foder. Hos kalve kan urindrikning udvikles fra erstatningspatning. Tungerulning. Dyret udfører cirklende og malende bevægelser med tungen enten i eller uden for munden (munden er altid åben). Tungerulning, der ofte har stereotyp karakter, optræder hos såvel kalve som hos ungdyr og køer ved mangel på grovfoder og navnlig ved strukturfattigt foder. Leaning. Dyret trykker panden eller næseryggen mod et andet dyr eller mod en inventardel i lange perioder. Leaning optræder både hos ungdyr og køer og er sandsynligvis udtryk for frustration eller smerte. Sidde som en hund. Dyret sidder med strakte forben. Adfærden optræder ofte i forbindelse med, at dyret skal lægge sig, og er næsten altid forårsaget af manglende plads til en normal rejse-/ lægge-sig adfærd. Rejse sig som en hest. Dyret rejser sig først op på strakte forben, hvorefter bagkroppen løftes. Adfærden ses ved manglende plads foran dyret. Mælkeran. Køer patter andre køer. Mælkeran ses hyppigere hos køer af Jerseyracen end hos andre racer og er ofte et lokalt besætningsproblem. Årsagen kendes ikke. Udskridning. Dyret skrider ud med enten forben eller bagben. Udskridninger kan resultere i, at dyret snubler og falder, hvorved risikoen for fysiske skader øges. Udskridninger opstår på hårdt og glat gulv under forskellige adfærdsaktiviteter. 1.8 Litteratur Kilder Albright, J.L., and Arave, C. W., The Behaviour of Cattle. University Press, Cambridge, 305 pp. Fraser, A.F., Ethology og farm animals. I serien World animal science, A5. Editors in chief A. Neimann-Sørensen and D.E. Tribe, Elsevier, Amsterdam, 500 pp. Fraser, A.F., and Broom, D.M., Farm Animal Behaviour and Welfare. Third ed., Bailliére Tindall, London, 437 pp. Hafez, E.S.E. and M.F. Bouissou, The behaviour of cattle. In The behaviour of domestic animals edited by E.S.E. Hafez, Bailliére Tindall, London, Munksgaard, L., og C.C. Krohn, Adfærd hos kalve og ungdyr Beretning fra Statens Husdyrbrugsforsøg, 42 pp. Phillips, C.J.C., Cattle Behaviour. Farming Press Books, UK, 212 pp. Sambraus, H.H., V. Rind. In Nutztieretologi edited by Poul Perey, Berlin, Hambrug, Schnitzer, U., Abliegen, Liegestellungen und Aufstehen beim Rind im Hinblick auf die Entwicklungen von Stalleinrichtungen für Milchvieh. KTBL-schrift,10, Süss, M. and U. Andreae, Rind. In Verhalten landwirtschaftlicher Neutztiere edited by Bogner, H. og Granvogel, Eugen Ulmer, Stuttgart Sørensen, J.T. og Krohn, C.C., Opstaldningens indflydelse på opdrættets adfærd, sundhed og produktion. DJF rapport nr. 9, 63 pp. Kvægets adfærd Uønsket adfærd 25

25 Kapitel 2 Vægt, kropsmål og bevægeadfærd Staldbygninger og inventar til kvæg skal dimensioneres efter dyrets størrelse. Dette kapitel angiver en række mål og vægte for kvæg. Der kan være stor variation i dyrenes mål og vægt ved samme alder. Kvæg fra fødsel til 6 måneder kaldes kalve. Handyr fra 6 måneder til slagtning eller indtil de bliver brugt i avl kaldes tyre. Handyr anvendt i avlen kaldes avlstyre. Hundyr fra 6 måneder til kælvning kaldes kvier. Hundyr, der har kælvet, kaldes køer. Ungkvæg er en samlet betegnelse for han- og hundyr fra 6 måneder til slagt eller kælvning. 2.1 Kvægets vægt og mål Kvægets kropsmål er vist i figur 2.1. Kvægets skulderhøjde er den lodrette afstand fra klovens underste flade til skulderbladets øverste rand. Krydshøjden er den lodrette afstand fra klovens underste flade til punktet ved overgangen fra lænd til korsben lige mellem hofterne. Brystmålet er omfanget umiddelbart bag skulderbladene, hvor brystet måler mindst i omfang. Totallængden måles fra pandeben til sædebensknude. Kropslængden er afstanden fra skulderblad til sædebensknude/haleroden. Skulderbredden er afstanden målt på tværs af skulderne. Hoftebredden måles som afstanden mellem hoftehjørnerne. 2.2 Ungkvægets vægt og mål Kalve og ungkvægs kropsmål på et givet tidspunkt i vækstperioden er mere afhængig af vægt end af race. Nærværende anbefalinger for staldindretning er derfor udtrykt i relation til dyrets vægt. Sammenhæng mellem dyrets vægt, alder og kropsmål er anført i tabel 2.1 og 2.2. Tabellen gælder for dyr af malkerace. For dyr af kødkvægsrace henvises til kapitel 10 Kødkvæg. 2.3 Koens kropsmål Hos udvoksede køer vil huldet og laktationsstadiet øve større indflydelse på legemsvægten end på kropsmålene. Koens vægt vil gennem laktationen kunne variere kg. Sammenhængen mellem malkekøernes vægt og kropsmål fremgår af tabel 2.3 og Kvægets bevægemønster Kvægets naturlige rejse-sig bevægelse er vist i en sammenhæng i figur 2.2. Figuren viser samtidig koens horisontale bevægelser, når den rejser sig. Den udvoksede ko anvender totalt et bevægelsesrum på 3,0 meter for at rejse eller lægge sig. Den fremadgående bevægelse er 0,6 meter, og hovedet/halsens mindste afstand til underlaget er ca. 0,2 meter. Koens rækkevidde under foderoptagelsen vil være noget afhængig af foderbordets højde, bindselstype og forværk, men sjældent overstige 0,6-0,7 meter, se figur 2.3. Mere om lægge-sig og rejse-sig adfærd i kapitel Figur 2.1. Kvægets kropsmål Fra skulderpartiet og til haleroden (kropslængden) er koens rygrad meget lidt bøjelig, hvilket medfører, at skarpe retningsændringer under gang er vanskelige. 26

26 Vægt, kropsmål... bevægeadfærd Tabel 2.1 Sammenhæng mellem alder og vægt for ungkvæg af malkerace. Legemsvægt, kg Tung race Jersey Dage Mdr. Kvier Tyre Kvier Tyre Fødsel 10 0, , , , , , , , Kvægets bevægemønster Tabel 2.2 Sammenhæng mellem vægt i kg og kropsmål i meter hos ungkvæg af malkerace, tung race (m). Kropsmålene kan variere ± 5% afhængig af race og fedningsgrad. Legemsvægt, Total Krops- Skulder- Skulder- Hoftekg længde længde højde bredde bredde 50 1,00 0,70 0,75 0,18 0, ,20 0,80 0,90 0,22 0, ,50 1,10 1,10 0,28 0, ,75 1,20 1,22 0,34 0, ,00 1,27 1,30 0,40 0, ,20 1,40 1,35 0,46 0,52 Tabel 2.3 Sammenhæng mellem vægt i kg og kropsmål i meter hos malkekøer (tung race). Legemsvægt, Skulderhøjde Kropslængde Total- Hoftebredde kg (bov/sædeben) længde (omdrejerpunkt) 500 1,35 1,40 2,20 0, ,37 1,49 2,29 0, ,39 1,57 2,35 0, ,41 1,64 2,41 0, ,42 1,70 2,45 0,56 Tabel 2.4 Sammenhæng mellem vægt i kg og kropsmål i meter hos malkekøer (Jersey). Legemsvægt, Skulderhøjde Kropslængde Total- Hoftebredde kg (bov/sædeben) længde (omdrejerpunkt) 300 1,19 1,20 1,94 0, ,24 1,27 2,02 0, ,25 1,32 2,04 0,50 27

27 Kapitel 2 Koen kræver derfor relativ meget plads til at foretage henholdsvis 90 og 180 ændringer i bevægelsesretningen (figur 2.4a og 2.4b). En drejning på 90 foretages derfor bedst med 2 x 45 drejning (figur 2.4c). Seperation af køer foregår bedst ved 45 o ændring af bevægelsesretningen (figur 2.5). 2.5 Bevægelsesfrihed og motion Normal udvikling af kvægs bevægeapparat (skelet, sener og muskler) og koordinering af bevægelser kræver både bevægelsesfrihed og jævnlig motion. Adskillige undersøgelser har vist, at motion til køer i bindestalde (afgræsning kontra nulgræsning) har en positiv indflydelse på såvel reproduktionsforholdene som lemme- og klovsundheden samt på flere stofskiftesygdomme. Afgræsning er en naturlig form for motion. Figur 2.2. Naturlig rejse-sig adfærd for kvæg (Annonym 1969). Figur 2.3. Koens rækkevidde under foderoptagelsen. Rækkevidden er afhængig af bindselstype og foderbordshøjde. (Mod. efter Mortensen, 1971). 28

28 Vægt, kropsmål... bevægeadfærd Baggrund og motivation Motionerede køer har betydeligt lettere ved at rejse og lægge sig end køer, der ikke får motion (Gustafson et al. 1988, Krohn og Rasmussen 1990). Bevægelsesfrihed og motion På græs går malkekoen 2-4 kilometer dagligt afhængig af græstilbud og foldstørrelse (Zeeb 1983, Krohn et al. 1992). I løsdrift med adgang til løbegård er den daglige tilbagelagte distance ca. 1 kilometer (Zeeb 1983). Reproduktionsforholdene forbedres, og sygdomsniveauet sænkes, når køer i bindestalde tilbydes jævnlig motion, f.eks. ved sommergræsning (Krohn 1986, review-artikel). 2.6 Litteratur Kilder Annonym Alt det nyeste inden for landbrug, havebrug og husholdning. Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. Gustafson, G. M., Andersson, M. & Lund, E Getting up and lying down behaviour in tied and exercised dairy cows. SVE-summer meeting. Skara, Sverige. Krohn, C.C Motion til malkekøer i bindestalde. Ugeskrift for jordbrug, 46, Krohn, C.C. & Rasmussen M.D Motion til malkekøer. Medd. nr. 763 fra Statens Husdyrbrugsforsøg, 4 pp. Krohn, C.C., Munksgaard, L. and Jonasen, B Behaviour of dairy cows kept ind extensive (loose housing/pasture) or intensive (tie stall) environments. I. Experimental procedure, facilities, time budgetsdiurnal and seasonal conditions. Appl.Anim. Behav. Sci., 34: Figur 2.4. Pladsforhold ved en 90 og 180 drejning i bevægelsesretningen, cm. Mortensen, B Forsøg med bindsler til køer SBI-landbrugsbyggeri. Statens Byggeforskningsinstitut. 156 pp. Zeeb, K Locomotion and space structure in 6 cattle units. Farm Animal Housing and Welfare, Martinus Nijhoff Publishers for CEC, Supplerende litteratur Hoffman, H. & Rist, M Tiergarecht und arbeitswirtsschaftlich günstlige Anbringevorrichtungen für Kühe. Schweiz. Landw.M.h. 53: Figur 2.5. Separation i to retninger, 45 på bevægelsesretningen. 29

29 Kapitel 3 Sundhed 3.1 Sundhedsstatus generelt Danske kvægbesætninger er fri for de fleste smitsomme sygdomme, som giver problemer for kvægbrugere andre steder i verden med direkte tab i form af syge og døde dyr og øgede udgifter til håndtering og behandling. Ved udgangen af år 2000 er vi i Danmark blandt andet fri for kvægtuberkulose, smitsom kastning, leukose, mund- og klovesyge og IBR. I dag er den største sundhedsmæssige udfordring for kvægbruget de såkaldte produktionsbetingede sygdomme. Her er det karakteristisk, at overgangen mellem sundhed og sygdom er mere flydende og bestemt af langt flere faktorer end balancen mellem smitstof og det enkelte dyr i besætningen. Ved produktionsbetingede sygdomme kan ho- vedårsagen være såvel staldindretning, fodring som driftsledelse (tabel 3.1). I anbefalingerne i denne rapport er der taget hensyn til de fysiske faktorer ved staldindretningen, som kan nedsætte frekvensen af skader og reducere risikoen for sygdom hos dyrene. I det efterfølgende beskrives, hvordan bygningsindretningen samt personers færdsel kan have betydning for indførsel og spredning af smitsomme sygdomme. Figur 3.4 viser de mange miljøfaktorer, der påvirker kvæget. 3.2 Ekstern smittebeskyttelse Den eksterne eller ydre smittebeskyttelse er de foranstaltninger, der i den enkelte besætning gennemføres for at undgå eller begrænse indførsel af fremmede smitstoffer. Smitstofferne kan en- Fysisk miljø Råbygning Gulvudformning Lejer/krybber Strøelse Bindsler Malkeanlæg Gødningshåndtering Græsningshåndtering Græsningsforhold Klima Temperaturer Luftfugtighed Træk Mikroklima Støv Psykisk miljø Management - malketeknik - overvågning - indgriben - indkøbspolitik - mandskabets temperament Andre køer Støj Figur 3.1. Mange miljøfaktorer påvirker kvæget. Sygdom opstår, når kvæget som følge af påvirkninger fra det omgivende miljø også fodringen kommer ud af den naturlige fysiologiske balance. Figuren viser nogle af de mange miljøfaktorer, som påvirker kvægets helbred. Foderforsyning Kvantitet Kvalitet Foderskift Drikkevand Biologisk miljø Mikroorganismer: - foder - drikkevand - staldluft - redskaber - andre dyr - gæster Kemisk miljø Gødningsgasser Gødning i rensegang Ensilage Rengøringsmidler 30

30 ten være uønskede for landet som helhed eller for den enkelte besætning, hvis besætningsejeren har valgt, at besætningen skal ligge på et højere sundhedsniveau. Den eksterne smittebeskyttelse skal vægtes i forhold til kvægbrugets generelle holdning til, at danske kvægbesætninger er åbne besætninger, som skal være bekvemme at besøge Indkøb af dyr Indkøb af dyr er langt den største risiko for indførsel af nye smitstoffer. Den veletablerede besætning med tilstrækkeligt opdræt kan begrænse eller undgå indkøb. I forbindelse med udvidelse af besætningen kan det i en periode være nødvendigt at indkøbe dyr. Her er det vigtigt at planlægge såvel antallet af dyr og tidspunkt for indsættelse i besætningen i god tid. Ved en grundig planlægning opnås et godt overblik, som skal udnyttes til indkøb fra så få besætninger som muligt og give den fornødne tid til at få kendskab til sælgerbesætningens sundhedsstatus (BVD, Salmonella Dublin, paratuberkulose samt smitsomme yverbakterier). Det er køberen, der skal sørge for smittebeskyttelsen og derfor stille de specifikke krav. Det er rimeligt, at der ved indkøb af dyr medfølger dokumentation for sundhedsstatus i leverandørbesætningen for de sidste 3-4 år. Indsættelse af dyr skal ske så tidligt som muligt, for at dyrene kan blive vænnet til de smitstoffer, der er i besætningen og således, at de kan nå at danne råmælk af en god kvalitet. Indkøb fra udlandet kan kræve særlig opmærksomhed for besætningsejeren Udlevering af dyr Udlevering af såvel levende som døde dyr kan medføre risiko for indførsel af smitte til besætningen. Der er fare for indførsel af smitte, når dyr skal til slagtning, dyrskuer eller fællesgræsning, hvis vognmand eller fremmede dyr på lastbilen kommer i kontakt med besætningen. Kreaturer til slagtning skal altid betragtes som dyr på et lavere sundhedsniveau, idet de kan være raske smitteudskillere. Det er derfor vigtigt, at slagtekøer og -kalve kan opstaldes adskilt fra den øvrige besætning, indtil de afhentes. Selv i en veldrevet besætning kan døde dyr aldrig helt undgås. Derfor skal der etableres en plads til midlertidig henlæggelse af døde dyr på et cementeret underlag og med indhegning mod ræve, hunde og katte. Døde dyr skal enten opbevares i en lukket container eller være afdækket med presenning eller lignende. Stedet bør placeres, så lastbilen fra destruktionsanstalten ikke krydser køreveje mellem fodersiloer og foderbord i stalden. Placeringen skal være skarpt adskilt fra besætningsområdet. Chaufføren fra destruktionsanstalten må under ingen omstændigheder komme i kontakt med besætningens dyr Personadgang Besøg i besætningen rummer også en risiko for indførsel af smitte, men ikke i samme omfang som indkøb af eller kontakt til dyr. Det er praktisk, hvis besøgende kun går ind og ud ét sted, hvor der er mulighed for rengøring uden for stalden. Servicepersonale (inseminør, dyrlæge, kontrolassistent og klovbeskærer) har direkte kontakt med dyrene, også i an- Tabel 3.1. Nogle sygdomme kan i højere grad henføres til direkte påvirkninger fra koens nærmiljø. Tabellen viser sammenhænge mellem mulige årsager og den resulterede skade eller sygdom. Årsag Bygning Staldsystem Foderbord Bindsler Sygdom Skrammer og sår Udskridning Lungebetændelse Hedeslag/forfrysninger Trykninger på forknæ og haser Haletråd Ætsninger fra dybstrøelse Klov- og lemmelidelser Yverbetændelse Nakkeskader Tykke forknæ Lemmelidelser Trykninger Pattetråd Udskridning Sundhed Ekstern smittebeskyttelse 31

31 Kapitel 3 dre kvægbesætninger, og muligheden for at overføre smitte kan ikke udelukkes. Det er derfor vigtigt, at deres besøg i besætningen kun foregår gennem en bestemt adgangsvej, hvor der er muligheder for omhyggelig rengøring og desinfektion af medbragt udstyr og fodtøj før og efter besøget. De nødvendige faciliteter skal placeres, så det virker naturligt at passere dem ved besøg i besætningen. Servicepersonale, der kommer i kontakt med dyrene, skal skifte overtræksdragt eller kittel mellem hvert besøg. Ønsker den enkelte besætningsejer yderligere foranstaltninger i form af vask og skift af beklædning og fodtøj, skal der stilles de nødvendige faciliteter til rådighed (skab til kitler og støvler). (Figur 3.2). Andre gæster eller besøgende fra landbrugsskoler, skoler, børnehaver, osv. udgør ikke den samme risiko, idet de kun i meget begrænset omfang har direkte kontakt med dyrene i besætningen og sjældent har haft nylig kontakt med andre. Modtager man gæster fra udlandet, eller ønsker besætningsejeren større sikkerhed ved besøg, kan gæsterne udstyres med overtrækstøj og -sko. Der skal være mulighed for at vaske hænder og støvler efter besøget i stalden. Mere præcise anvisninger findes i pjecen Gårdbutikker og besøgslandbrug. 3.3 Intern smittebeskyttelse Den interne smittebeskyttelse er de foranstaltninger, der i en besætning gennemføres for at undgå eller begrænse smittespredning mellem grupper af dyr, for eksempel aldersgrupper eller staldafsnit. Den interne smittesbeskyttelse er især aktuel ved udbrud af smitsomme sygdomme eller i tilknytning til saneringsprogrammer, men bør også overvejes i det daglige arbejde, for eksempel ved vask af støvler, når man går mellem de enkelte staldafsnit. Den interne smittebeskyttelse består Figur 3.2. Forrum. 32

32 også i at undgå gødningsforurening af foder og krybber Flytning af dyr inden for besætningen Så snart besætningen får en vis størrelse, skal der hele tiden flyttes dyr mellem de enkelte staldafsnit. Småkalve skal i fællesbokse, kælvekvier skal indsættes blandt malkende køer, køer skal goldes af og flyttes osv. Derfor er det hensigtsmæssigt at indrette staldanlægget, så flytningen kan foregå med så lidt mandskab som muligt og med mulighed for, at særligt sårbare dyregrupper kan holdes adskilt fra den øvrige besætning, hvis der er smitsomme sygdomme. Det er hensigtsmæssigt at have sektionering og holddrift hos spædekalve og småkalve. I øvrigt henvises til kapitel 4. Arbejdsrutiner og overvågning Indsættelse og flytning af kalve og ungkvæg Nyfødte kalve skal anbringes i rengjorte enkeltbokse. Kontinuerlig indsættelse i tilfældige bokse i kalvestalden medfører større risiko for sygdom. Derfor er det hensigtsmæssigt at fylde en række eller en blok enkeltbokse ad gangen. Er kalvene placeret efter alder ved siden af hinanden, er fodringen mere rationel, og hyppigt tilsyn i risikoperioder lettere. Flytning af kalve fra enkeltbokse til fællesbokse kan med stor fordel foregå holdvis. På denne måde undgås, at yngre kalve med mindre modstandskraft indsættes blandt ældre kalve med et større smittetryk. Kalvene tilvænnes flokadfærd, uden at ældre og større kalve kan dominere ved vandkar og foderkrybbe Syge dyr og dyr under behandling Der er normalt ingen sundhedsmæssige grunde til at holde voksent kvæg adskilt i grupper. I forbindelse med forskellige saneringsprogrammer og ved bekæmpelse af visse former for mastitis kan det være hensigtsmæssigt at kunne opdele dyrene i grupper. Bekendtgørelsen vedrørende produktion og transport af mælk stiller blandt andet krav om, at dyr med sygdomme, som gennem mælken kan overføres til mennesker, skal adskilles rummæssigt fra den øvrige del af besætningen. Dyr, som udviser synlige tegn på forstyrrelser af den generelle sundhedstilstand eller lider af sygdomme i kønsorganer med flåd, har tarmsygdomme med diarré og feber samt synlig yverbetændelse, skal holdes adskilt fra resten af besætningen. Det er vigtigt, at pladsen til sådanne dyr indrettes med mulighed for samme fodring og opstaldning som resten af besætningen. Adgangsforholdene skal være gode, så dyrene kan flyttes og Sundhed Intern smittebeskyttelse Figur 3.3. Skitse af behandlingsboks. 33

33 Kapitel 3 håndteres med et minimum af arbejdsindsats. Kælvningsboksen må ikke benyttes som rekonvalescensområde for køer med åbne sår, bylder eller andre lidelser med udflod af pus og materie. Syge dyr eller dyr, som af anden årsag kræver behandling, skal opstaldes centralt i besætningsområdet og tæt ved nødvendige faciliteter til rengøring og desinfektion. 3.4 Separations- og behandlingsafsnit Ved separationsafsnit forstås et område ved malkestalden, hvor enkelte køer let kan adskilles fra den øvrige flok. Separationen kan foregå manuelt med låger eller automatisk med elektronisk mærkning. Ved behandlingsafsnit forstås et område i stalden, som benyttes såvel rutinemæssigt til insemineringer, drægtighedskontrol og lejlighedsvis til undersøgelse og behandling ved opstået sygdom. Såvel separations- som behandlingsafsnit skal indrettes som den øvrige stald. Det er især vigtigt, at dyrene har mulighed for at drikke vand, æde sædvanligt foder af krybbe samt hvile på et tørt og deformerbart underlag under det midlertidige ophold før insemination eller dyrlægebehandling. Behandlingsboksen skal give mulighed for, at dyret let kan fanges og fikseres ved undersøgelse og behandling. En lukket boks skal indrettes med mandehul eller anden hurtig flugtvej. Området skal være godt oplyst, og der skal være adgang til varmt og koldt vand med mulighed for rengøring og vask efter endt behandling. Der bør endvidere være en stikkontakt tæt ved boksen. Behandlingsbokse skal have en længde og bredde på minimum 3 meter (figur 3.3) Plads til klovbeskæring Det er hensigtsmæssigt, at der etableres plads og faciliteter til klovbeskæring. Samtidig skal der være gode vaske- og rengøringsfaciliteter, gerne på et cementeret underlag, således at klovbeskæringsboks og værktøj kan rengøres effektivt Medicin- og kemikalieopbevaring Besætningsområdet skal holdes fri for kemikalier, medicin og andre bekæmpelsesmidler. Sådanne midler skal opbevares i et aflåst skab eller lignende uden adgang for uvedkommende. Redskaber, medicin og andet udstyr samt kemikalier skal opbevares under velordnede forhold på hylder eller reoler, eventuelt i aflukkede skabe. Opbevaringsfaciliteterne skal indbyde til orden. Opbevaring skal foregå på en sådan måde, at forveksling eller fejltagelser undgås, hvis nyt personale eller afløsere i stalden får brug for noget Affaldshåndtering Hvor servicepersonale foretager rengøring og desinfektion, skal der findes af- Tabel 3.2 Desinfektionsmidler, der ikke kan blandes enten på grund af giftvirkning, eller fordi de uskadeliggør hinanden. Gruppe Kan ikke anvendes sammen med Syrer Baser, chlorpræparater og chlorhexidin Baser Syrer, jodoforer og chlorhexidian Kvarternære ammoniumforbindelser Sæbe, stærke syrer og baser samt jodoforer Chloramin, hypochlorit Syrer Jodoforer Baser, melkalk og kvart, ammoniumforbindelser Chlorhexidin Syrer og baser 34

34 faldsbeholdere til brugt engangsudstyr, overtrækstøj mv. Engangssprøjter og kanyler skal efter brug opbevares i hensigtsmæssige beholdere, indtil det kan bortskaffes til destruktion. Al emballage og rester af medicin skal bortskaffes gennem dyrlæge eller via apotek. 3.5 Rengøring og desinfektion Rengøring forud for desinfektion er vigtig. De midler, der anvendes til desinfektion i kalve- og kvægstalde, har ikke maksimal effekt uden en forudgående manuel rengøring. Desinfektionsrutiner anvendes i kvægbruget især ved: Udbrud af smitsomme sygdomme for at begrænse smittespredning Etablering af smittebarrierer mellem besætninger eller enkelte staldafsnit Ved indgreb og behandlinger af dyr Til begrænsning af kimforurening af animalske produkter Generelt om rengøring En passende fremgangsmåde ved rengøring og efterfølgende desinfektion af tomme stalde og båse eller bokse kunne være: Arealerne rengøres omhyggeligt Iblødsætning Rengøring med højtryksrenser Eventuel efterfølgende desinfektion med et egnet middel Grundig udluftning og udtørring af gange og bokse Specifikt om desinfektion med anvisninger Valg af desinfektionsmiddel afhænger af flere forhold, det vil sige desinfektionsmetode, virkningstid, temperaturafhængighed, ph-afhængighed, virkningsspektrum, osv. Samtidig skal eventuel uforligelighed med andre stoffer også overvejes, hvis effekten synes for lille. Tabel 3.2 viser hvilke desinfektionsmidler, der ikke kan blandes enten på grund af giftvirkning, eller fordi de uskadeliggør hinanden. Det endelige valg af desinfektionsmiddel kan være svært, men tabel 3.3 viser de grundlæggende egenskaber for midler, der kan anvendes til desinfektion i husdyrbruget. Ved desinfektion, hvor der er dyr i stalden, kan man anvende jodoforer og oxiderende midler som Clori-cid, Jettadam A-100 og Virkon-S. Disse midler kan også anvendes til overbrusning. 3.6 Litteratur Annonym, Gårdbutikker og besøgslandbrug. Råd, vink og praktiske anvisninger om start og strategi. Landbrugets Rådgivningscenter 62 pp. Sundhed Rengøring og desinfektion Tabel 3.3. Oversigt over de enkelte desinfektionsmidlers egenskaber. Middel Vaske- Virksomt mod Hurtigt Følsom- Anbefalet Kor- Miljøvirk- virkende hed for rosiv belastn. ning org. stof Bak- Sporer Virus ph- Tempeterier værdi ratur Syrer nej +(+) < 2 > 5 o C +++ nej Stærke baser ja ++ (+) nej Hypochlorit nej > 7 < 35 o C +++ nej Kloramin nej ca nej Jodofor ja < 6 < 35 o C +? Fenol ja ++( +) - (+) > 8 < 40 o C - ja Kvart. amm. ja +(+) ca ? Glutaraldehyd nej > 7 > 5 o C - nej Pereddikesyre nej < 6 > 5 o C ++ nej Oxyderende nej < 6 > 5 o C + nej - = ingen + = mindre ++ = middel +++ = meget 35

35 Kapitel 4 Arbejdsrutiner og overvågning 4.1 Arbejdsrutiner, overvågning og velfærd Planlægningen af et produktionsanlæg tager grundlæggende udgangspunkt i kvægets cyklus fra fødsel til afgang fra besætningen. Arbejdsrutiner og overvågning har stor indflydelse på besætningens velfærd og produktion, og det er forudsætningen for en optimal udnyttelse af besætningens potentiale. En hensigtsmæssig udformning af stalden og inventaret samt en let og uhindret adgang til observation af enkelt dyr og dyregrupper sikrer, at overvågningen og de daglige arbejdsrutiner kan gennemføres uden en unødig stor arbejdsindsats. Disse punkter kræver særlig opmærksomhed: Tildeling af foder samt sikring af, at foderet er inden for kvægets rækkevidde Tilsyn og inspektion af foderbord, fodersiloer, foderautomater, drikkekopper og drikkekar Renholdelse af hvileområde og gangarealer Overvågning og registrering af det enkelte dyrs sundhedstilstand og produktion Overvågning af kælvninger Rutinemæssige arbejdsopgaver, f.eks. inseminering, drægtighedsundersøgelse, yverkontrol og -pleje, klovpleje, blodprøveudtagning, afhorning, øremærkning, flytning, huldvurdering og vejning mv. Håndtering og behandling af kvæg under sygdom Gennemgang af alarmlister fra automatiske foder- og malkesystemer, aktivitetsmålere, vandmålere mv. For at styre fodertildelingen, foretage effektiv brunstobservation mv. er det en fordel, at besætningen kan underopdeles i et antal funktionsbestemte grupper. Herved sikres større mulighed for at følge op på grupper og enkeltdyr. Den maksimale gruppestørrelser kan være det antal, der kan malkes på en time, eller man kan gå ud fra, at maksimalt ca. 70 køer kan kende hinandens rangplacering i en flok (Syme og Syme, 1979). 4.2 Renholdelse og hudpleje Renholdelse af koens hvileområde og gangarealer i stalden er forudsætningen for rene køer ved malkning. Tidsforbruget ved renholdelse omkring koen i hvileområdet er væsentligt mindre end den tid, der ellers må bruges til rengøring af yver og patter i forbindelse med malkning. Malkes der med automatiske malkeenheder (AME), er renholdelsen af hvileområdet endnu vigtigere, da der i dette system ikke kan udføres ekstra manuel rengøring af snavsede køer før malkning. Hvilearealet bør tilses, kontrolleres og rengøres flere gange i døgnet. I praksis foretages rengøringen og strøning af hvileområdet bedst, når køerne er drevet til malkning eller forhindret adgang til hvileområdet, ved f.eks. at de står i fanggitter eller blot er lukket inde på ædepladsen. Effekten af et rent leje er størst, når køerne efter malkning eller fælles udfodring altid kan lægge sig på et rent og velstrøet hvileområde. Hudpleje i besætninger med løsdrift overlades typisk til køerne selv. Der kan med fordel monteres faste eller roterende børster. De skal dog placeres, så kotrafikken ikke forstyrres. 4.3 Klovpleje Klovpleje skal udføres efter behov. Stalden skal være indrettet, så den rutinemæssige gennemgang af dyrenes klove og klovbeskæring 2-4 gange om året let kan udføres. Selve aktiviteten omkring klovbeskæringen er sandsynligvis ikke nogen positiv oplevelse for dyret. Der skal kunne arbejdes med løsgående dyr i grupper. Ved planlægning af en stald skal der afsættes plads til klovbeskæringsboksen og til, at køerne kan gå til og fra den. Klovbeskæring bør ikke foregå de steder i stalden, hvor køerne trygt skal kunne færdes til dagligt, f.eks. opsamlingsplads og malkeområde. Tørre og rene gangarealer samt velstrøede dybstrøelsesområder medvirker til sikring af et lavt fugtindhold i klovene og herved modstandsdygtige, sunde, tørre og stærke klove. 36

36 Til forebyggende- og akut påkrævet behandling skal der let kunne etableres et effektivt klovbad. Den bedste løsning vil være permanente klovbade. Klovbade skal let kunne holdes rene og placeres bedst i forbindelse med køernes returgang fra malkeområdet. Væske fra klovbadet må ikke kunne sprøjte op på andre køer. 4.4 Overvågning af staldklima Klimaet i stalde til kvæg skal være tørt, trækfrit og velventileret (se i øvrigt kapitel 5). Til styring af klimaet kan der indbygges automatiske overvågningssystemer, som kan regulere ventilationen i naturligt og mekanisk ventilerede stalde. Overvågningssystemer kan kombineres med en alarm, som afgiver en akustisk eller optisk alarm ved driftsforstyrrelser. Ved mekanisk ventilation, skal der installeres nødventilation og alarmanlæg. 4.5 Besætningsovervågning Alle dyr skal tilses mindst én gang dagligt. Overvågning og registrering af det enkelte dyrs sundhedstilstand er af afgørende betydning for dyrets velfærd og sikkerhed. Den bedste overvågning foregår, ved at der er let adgang til mange observationer under de daglige arbejdsopgaver i stalden. Kælvnings- og behandlingsafsnit samt gruppen af nykælvere skal placeres centralt i stalden, hvor personalet i dagens løb passerer mange gange. Overvågningen skal lægges ind på niveau med andre daglige arbejdsrutiner. Ved at lave mandehuller eller mindre énhåndsbetjente låger sikres let adgang til de enkelte staldområder og bokse samt en hurtig flugtvej for personalet. En observationsplatform i stalden fremmer personalets hurtige orientering om forholdene i stalden. En permanent tilkoblet videoovervågning af hele eller særligt aktuelle staldområder, f.eks. kælvningsafdelingen, vil i akutte tilfælde kunne sikre en hurtigere indgriben, end hvis der ventes til personalet næste gang går en runde i stalden. 4.6 Håndtering af besætningen I forbindelse med pasning og overvågning af dyrene er der behov for at kunne fiksere enkeltdyr og flytte ét eller flere dyr ad gangen. Det er oplagt at kunne separere enkeltkøer fra gruppen i forbindelse med malkningen. Et velegnet alternativ er at anvende foderbordets fanggitter, hvilket opfylder behovet for en velfungerende, arbejdslet og billig løsning til håndtering af enkeltdyr. Kravet til separationsboksen, hvor dyr ledes hen for kortvarig ophold er, at de skal kunne fikseres, samt at de skal have adgang til hvile, vand og foder. Staldpersonalet og eksterne personer skal have let adgang til områder, hvor fraseparerede dyr opholder sig, gennem mandehuller eller mindre énhåndsbetjente låger. Sådanne låger letter arbejdet med flytning af enkeltdyr ind og ud af boksen. Hos ungkvæget er der behov for at kunne fiksere dyr, der skal behandles. I staldafsnit, hvor der går kvier, der skal insemineres, kan f.eks. anvendes fanggitter. Staldindretningen skal tage hensyn til flytninger af dyr, som er en følge af den normale cyklus i besætningen. Dyr skal kunne flyttes i hold, og de skal kunne drives stille og roligt fra et staldafsnit til et andet. Det er derfor hensigtsmæssigt at etablere gode drivgange og låger, der kan lede dyrene. Låger skal kunne håndteres let og ubesværet af én person. Kvæg skal kunne tilvænnes nye staldfaciliteter, f. eks. kvier, der skal indgå som køer. Det vil sige, at køer, der opstaldes i bindestalde, skal som kvier tilvænnes opstaldning i båse, og at køer i sengebåse skal som kvier trænes og tilvænnes sengebåse. Kvien skal føle sig tryg ved den valgte opstaldningsform, når den indsættes efter kælvning. Tilvænningen til sengebåse er lettest, hvis kvien tidligt opstaldes i bokse med sengebåse. Kvier på dybstrøelse kræver en længere indlæringstid til sengebåse. Se tabel 4.1. Det anbefales, at køerne ikke går direkte fra malkeområdet til hvileområdet efter malkning. Det skyldes, at pattekanalens lukkemuskel skal lukke effektivt for at forhindre miljøbakterier i at trænge op i yveret. Det vil vare mellem 10 minutter og 2 timer afhængigt af, hvordan malkningen er forløbet. (MC Donald, 1975). Arbejdsrutiner og overvågning Håndtering af besætningen 37

37 Kapitel 4 Ved én ædeplads pr. ko kan tildeling af restriktive fodermidler praktiseres, når forværket er udformet, så de højtrangerende køer ikke kan bortjage/genere de lavtrangerende køer. Én ædeplads med fanggitter pr. ko giver gode muligheder for at håndtere dyrene, bl.a. ved gruppevis fiksering i forbindelse med drægtighedskontrol, udtagning af prøver fra hvert dyr samt anden behandling eller udvælgelse til efterfølgende behandling. Ved mere end én ko pr. ædeplads skal en række arbejdsrutiner og funktioner sikres på anden måde. Det er f.eks. sikring af lavtrangerende dyrs foderration, imødegåelse af foderseparering, sikring af tilstrækkeligt foder inden for rækkevidde, restriktiv fodertildeling til enkeltdyr samt alternativ fiksering af dyr til behandling. En optimering af fodereffektiviteten kræver, at hver enkelt ko eller gruppe af køer kan tildeles en foderration, der er afstemt efter behovet. Valget af forværk har stor indflydelse på mulighed for foderspild ind på ædepladsen. En løsning med en simpel nakkebom kan ved valg af visse foderemner give et større foderspild i forhold til valg af fanggitter. Fanggitter giver mulighed for at spærre dyrene af fra foderet, hvorved foderet kan udfodres, før dyrene skal have adgang til det. 4.7 Håndtering og dyr menneske relationer Både dyr og menneskers velfærd i besætningen er afhængig af en tillidsfuld håndtering af de mange dyr i alle aldersgrupper. Der skal derfor ofres tid på at vænne dyrene til positiv nærkontakt så tidligt som muligt. Dyr, der er lette at håndtere i det daglige arbejde, giver samtidigt en større sikkerhed mod arbejdsskader for personalet. Det sikrer også, at de rutinemæssige arbejdsopgaver, der kræver nærkontakt med det enkelte dyr, kan udføres rationelt. Forholdet mellem dyrene og den, der passer dem, er en betydningsfuld faktor. Flere undersøgelser i såvel kvæg- som svinebesætninger viser en positiv sammenhæng mellem en venlig håndtering og de opnåede produktionsresultater. I 24 kvægbesætninger fandt Seabrook (1994) således en ydelsesforskel på 15% mellem de besætninger, hvor fodermesteren talte meget med dyrene og berørte dem meget sammenlignet med de besætninger, hvor kontaktniveauet mellem dyr og mennesker var lille. (Se tabel 4.2) Under eksperimentelle betingelser er det vist, at selv kortvarig, negativ håndtering kan medføre et fald i mælkeydelsen ved næste malkning på op til 10%. For flere dyrearter (f.eks. gæs, hunde, heste) gælder, at de har visse perioder tidligt i livet, hvor de er mere modtagelige for kontakt til andre dyr, herunder mennesker (sensitiv periode). Undersøgelser viser, at jævnlig kontakt har stor indflydelse på hvor tillidsfulde, dyrene Tabel 4.1. Anbefalet tilvænningstid i kostald, antal uger før kælvning. Kælvekvier fra Indsætning i kostald antal uger før kælvning Kælvekvier opstaldning på/i Dybstrøelse og Sengebåsestald* Bindestald** til besætning sep. ædeplads på græs Dybstrøelse Tilvænningen til Sengebåse kostalden kan Bindestald lempes, hvis den Spaltegulvsbokse sker i forbindelse Græsning med afgræsning * Hvis kvierne ikke har lært at bruge sengebåsene efter 2-4 dage, skal de bindes op i sengebåsen dagligt. ** Hvis kvierne har været bundet op tidligere, f.eks. i forbindelse med løbning, kan tilvænningsperioden halveres. 38

38 bliver. Navnlig når kontakten foregår i perioder, hvor dyrene i forvejen på den ene eller anden måde er belastet, f.eks. efter fravænning, ved kælvning, under tilmalkning og ved flytning til nye omgivelser (Fraser & Broom, 1990). Den daglige kontakt med dyrene skal være venlig, konsekvent og forudsigelig. Ansatte bør jævnligt tale med dyrene og berøre dem. Enhver tilnærmelse bør ske på dyrenes præmisser, det vil sige, dyret skal kunne se og snuse til personen, inden det håndteres (se kapitel 1. Kvægets adfærd). Håndteringen er generelt lettest i kendte omgivelser. Fodermesteren skal have stor opmærksomhed rettet mod dyrenes adfærd og skal have et godt kendskab til det enkelte dyr i besætningen. Alle dyr skal tilses mindst én gang dagligt (Anonym, 1991 og Anonym, 1997). Stigende besætningsstørrelser samtidig med en øget automatisering har øget risikoen for, at kontakten til det enkelte dyr reduceres. Dette vil uvilkårligt gøre dyret mindre tillidsfuldt (tamt) og dermed øge belastningen ved enhver senere håndtering til skade for dyrenes velfærd, produktionen og eventuelt personalet. Et forhold, der vil kræve øget opmærksomhed og forskning i de kommende år Kalve, kvier og køer I de første leveuger er kalve meget modtagelige over for menneskelig kontakt. Få minutters daglig, positiv kontakt med mennesker lægger i denne periode (den primære socialiseringsperiode) grunden til dyrets senere omgængelighed og håndterbarhed. Undersøgelser har vist, at et godt tillidsforhold lettere opnås hos kalve opstaldet i enkeltbokse end i fællesbokse og vanskeligt hos kalve, der går sammen med moderen. En vedvarende og stabil tillid til mennesker etableres imidlertid kun, hvis de primære kontakter følges op af jævnlige håndteringer (positive kontakter) i den efterfølgende opdrætsperiode (Krohn, 1996). Foruden den første modtagelige periode i dyrets liv er muligheden for at etablere et godt tillidsforhold bedst, når dyret befinder sig i en følelsesmæssig modtagelig situation (f.eks. fravænning, isolering, flytning, kælvning mv.). De sociale bånd, der etableres under sådanne forhold, er ofte lige så stabile som dem, der dannes under den primære socialisering. Det er væsentligt, at kvier, allerede inden de kælver, både er tillidsfulde og tamme for at kunne blive håndterbare køer med mulighed for en høj og stabil mælkeydelse. Kvæg kan kende forskel på personer. En række forsøg har vist, at farven på tøjet er et væsentligt kendetegn. Køer kan lære at forbinde positiv/negativ håndtering med både farven på tøjet og en bestemt lokalitet (Hemsworth og Coleman, 1998). Nødvendig, men ubehagelig håndtering af malkekøer bør derfor foregå et andet sted end der, hvor de malkes eller i en anden farve kedeldragt/kittel. Det er især vigtigt, at kvier håndteres positivt ved de første malkninger, så malkning ikke forbindes med negativ håndtering og dermed frygt for malkeren Tyre Ungtyre og avlstyre skal altid omgås med respekt og årvågenhed gennem en sikker og fast håndtering. Tyren bør altid opfatte dyrepasseren som den dominerende. Landmanden bør kende den enkelte tyrs normale adfærd og specielt være på vagt, hvis tyren ikke opfører sig, som den plejer. Når ellers rolige ty- Arbejdsrutiner og overvågning Håndtering og dyr menneske relationer Tabel 4.2. Sammenhæng mellem ydelsesniveau og måden, som dyret håndteres på (Seabrook, 1994). Mælkeproduktion Høj Lav Venlig berøring under malkning, antal/minutter 2,1 0,5 Taler med køerne under malkning, ord/minutter 12,4 0,0 Frivillig kontakt fra ko til malker, antal/minutter 10,2 3,0 Flugtdistance (nervøsitet), m 0,5 2,5 39

39 Kapitel 4 re pludselig bliver aggressive, skyldes det ofte, at der er hændt dem noget uvant, f.eks. hvis de er blevet flyttet, har mistet nogle hundyr eller har smerter på grund af skader eller sygdom. I sådanne situationer skal man være særlig agtpågivende. 4.8 Indkøring af ombyggede og nye staldanlæg Under planlægningen skal der afsættes tid til indflytning i den nye eller ombyggede stald. Der bør være minimum 14 dage til indflytning, efter at håndværkerne og inventarleverandørerne er færdige. Udbedring af fejl og mangler skal være helt afsluttet, før dyrene sættes ind i et nyt staldsystem. Der kan med fordel afsættes en ekstra uge for tilvænning af dyrene i mindre grupper. Denne praksis vil lette den første dag, hvor der f.eks. skal malkes i det nye staldsystem. (Se tabel 4.3) Hvornår tages stalden i brug? Ibrugtagning af et nyt eller ombygget staldsystem kan med fordel foregå i udbindingsperioden. Da har besætningen en stabil rangorden, og dyrenes kondition er optimal. Finder indflytningen sted senere, vil dyrenes klove være sårbare over for intensiv trafik på nye gulve. Den værste situation som bør undgås er overflytning af besætningen midt på vinteren. Dyrene skal her oprette en ny rangorden samt finde sig til rette med de nye omgivelser. Dette kan medføre langvarig uro i besætningen, og der kan opstå mange skader og et unormalt stort klovslid. Ibrugtagning af en ikke færdiggjort stald bør altid undgås, fordi tilvænningen til de nye omgivelser vil være yderligere negativt påvirket. De nye rutiner, der indlæres, skal være de blivende rutiner Eksempel på indkøringsplan for dagene før og den første malkning. Dage forud for fuld ibrugtagen Handling Min. 30 Klovbeskæring af køer og kælvekvier 7 Der lægges strøelse i hvileområde. Silo/foderanlæg fyldes op. Malkeklude, malkeforklæder/dragter og andre forbrugsmaterialer som pattedyp og rengøringsmaterialer, børster og slanger skal være på plads. 5 Køerne passerer gennem stalden. 4 Køerne opholder sig 1-2 timer i stalden og tilbydes et velsmagende fodermiddel på foderbordet. Køerne må ikke blive fanget i fanggitter. Malkeanlægget efterses af mælkekvalitetsrådgiveren. 3 Køerne passerer gennem malkestalden på vej til foderbordet, hvor de tilbydes foder som den foregående dag. 2 Køerne samles på opsamlingspladsen. Malkeanlægget startes, og køerne står på malkepladserne 1-2 minutter. Køerne fodres ved foderbordet som de foregående dage og låses fast i fanggitter i en kort periode. Køer, som ligger i gangarealerne, bindes løst op i sengebåsene. 1 Første malkning i den nye stald gennemføres, og der tilbydes fuld foderration på foderbordet. Systematisk opbinding af køer, som ligger i gangarealer. Fodbad anvendes fra dette tidspunkt to gange hver uge. 0 Alle funktioner efterses: Malkeanlæg, vandkar/-kopper, foderautomat mv. Køerne opholder sig nu hele tiden i stalden. 40

40 Skal køerne tilvænnes et nyt malkesystem/princip f.eks. automatisk malkning er det om muligt endnu mere vigtigt, at stalden er helt færdig før ibrugtagning Klargøring af stald og teknik Der bør være en detaljeret handlingsplan for indkøringen af staldanlægget. I tidsplanen skal afsættes tid til alle opgaver, f.eks. klargøring af malkeanlæg, indkøb og placering af rengørings- og andre hjælpemidler, kontrol af drikkevandssystemer, indkøring af fodersystemer, fodersiloer og tanke samt klargøring af hvileområdet. I indkøringsperioden er det vigtigt, at der er tilstrækkelig arbejdskraft til rådighed. Det kan være nødvendigt at ansætte mere personale i en kort periode. Alt inventar, som dyr eller mennesker kan støde mod, skal gennemgås for eventuelle skarpe kanter. I sengestalden skal nakkebommen placeres langt fremme. De nye gulve i stalden kan med fordel stryges med staldasfalt og dækkes med et tykt lag savsmuld for at nedsætte gulvenes kraftige slid på klovene i den første periode. Der er behov for afprøvning og justering samt studie af driftsvejledninger til diverse tekniske hjælpemidler inklusive udstyr til dataregistrering og styring. Er alt dette på plads, og tidspunktet for indkøringen er valgt uden for spidsbelastninger, vil hele opmærksomheden kunne rettes mod selve besætningens tilvænning og indkøring i den nye stald. 4.9 Litteratur Kilder Anonym Dyreværnslov lov nr. 386 af Justitsministeriet. Anonym Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om beskyttelse af kalve. Justitsministeriet. Fraser, A.F., & D.M. Broom, (1990): Farm Animal Behaviour and Welfare. 3. edition. Bailiere Tindal, London, 437 pp. Krohn, C.C., The effects of early housing og dairy calves on the subsequent man-animal relationship. Proc. of the 30th Intern.Cong. of the ISAE, Aug. Guelph, Canada. 109 pp (abstr.). Seabrook, M.F., Psychological interaction between the milker and the dairy cow. National Mastitis Council Annual Meeting Proceedings, pp. Syme G.J. & L.A. Syme, (1979): Social structure in farm animals. Elsevier. 199 pp Supplerende litteratur Anonym Nødventilation og alarmanlæg, Landbrugets Rådgivningscenter. 34 pp Supplerende litteratur Anonym, Arbejdsteknik og arbejdsmiljø i landbruget. Landbrugets Rådgivningscenter. Anonym, Hvorfor går det så galt? - En film om arbejdsulykker i landbruget. Landbrugets Rådgivningscenter. Blom, Jens Yde Sunde klove - kommer ikke af sig selv. Landbrugets Rådgivningscenter. 27 pp. CIGR Design Recommendations Dairy Cow Housing Report of CIGR Section II. Working group no. 14 ADAS, Martyr Worthy Winchester, SO21 1 AP, England. 56 pp. Dalgaard, I., Indkøring af stalde til kvæg. Landbrugets Rådgivningscenter. 43pp. Krohn, C.C Forskning i adfærd og velfærd. Husdyrvelfærd og husdyrproduktion. En rapport om forskning i velfærd for husdyr. Landbrugs- og fiskeriministeriet, Forskningsdsekretariatet pp. Kromann, H., O. Kristensen, H. J. Andersen, J. Y. Blom Når du skal bygge ny løsdriftstald. Anvisninger og checklister for indkøring. Landskontoret for Kvæg. 15 pp. MC Donald, J.S. Radiographic Method for anatomic study of the eat canal: Changes between milking periods. AMJ vet res. 1975; 36: Nickerson, S. C., Immune mechanisms of the bovine udder: An overview. Journal of American Veterinary Medical Association, vol. 187:41. Rasmussen, J.B., L. Jepsen, M.D. Rasmussen, S. Clausen, O. Kristensen AMS - Automatiske malkesystemer. Landbrugets Rådgivningscenter. 26 pp. ISBN Arbejdsrutiner og overvågning Indkøring af ombyggede og nye staldanlæg Hemsworth P.H. & Coleman G.J., (1998): Human- Livestock Interactions (The Stockperson and Productivity and Welfare of Intensively Farmed Animals).152 pp. 41

41 Kapitel 5 Staldklima 5.1 Indledning Ved begrebet staldklima forstås luften i en stald udtrykt ved dens temperatur, fugtighed og hastighed samt ved de forureninger, luften indeholder i form af partikler (støv, mikroorganismer) og gasser. Lyd- og lysforhold er også emner, som indgår i staldklimaet (Valbjørn, 1995). Staldklimaet dimensioneres ud fra de enkelte dyregruppers antal, alder og produktionsniveau (mælk- og kødproduktion) samt personalet, der skal arbejde i de pågældende staldafnit. Staldklimaet påvirkes af bygningernes udformning (geometri), volumen, isolering, placering af dyrene i stalden og eventuelt opvarmning. I særlige staldafsnit og servicerum, som skal være frostfrie og holde en given minimumstemperatur, kan isolering og opvarmning sikre den ønskede rumtemperatur. Samtidig kan der ventileres, så luftfugtighed og luftforurening kan holdes på et acceptabelt niveau. Mekanisk ventilation af isolerede staldbygninger behandles ikke yderligere i dette afsnit. Der henvises til anden speciallitteratur samt 2. udgave af denne rapport. Lufthastigheden i en stald er overvejende bestemt af luftindtagets udformning og regulering men påvirkes tillige i nogen grad af dyrenes varmeproduktion, luftafkast, staldrummets dimensioner og udeklimaet. I de følgende afsnit omtales de forhold, der har betydning for et godt staldklima. 5.2 Klimakrav I klimakrav til kvægstalde skal der tages hensyn til såvel dyrene som personalet. Klimakrav kan ikke opstilles som absolutte krav til temperatur, luftfugtighed osv. gældende for hele året. I stedet må klimakrav opstilles som minimumskrav til klimaet om vinteren (temperatur, luftfugtighed og forureningsgrad) og maksimumkrav til ventilation om sommeren. Regulering af ventilationsluftmængden mellem de to yderpunkter skal sikre, at klimaet kan holdes inden for acceptable grænser. Kvæg er generelt meget klimatolerant. Malkekøernes produktionsegenskaber påvirkes ikke nævneværdigt af temperatur fra -15 C og op til +25 C. Det typisk danske klima kombineret med anvendelsen af bygninger, der beskytter mod sol, vind og regn, vil tilfredsstille malkekoens krav til staldklima de fleste dage om året. Uden for temperaturområdet mellem - 15 C og +25 C vil kvægets termoregulering (evne til at tilpasse sig klimaforhold) kompensere. Det sker via øget foderoptagelse og dannelsen af et øget hårlag ved kulde samt en nedsat foderoptagelse og reduceret mælke - og/eller kødproduktion ved varme Temperatur Kvæg tåler temperaturudsving mellem 20 C og +30 C uden større problemer. Det er meget sjældent, at temperaturen ligger uden for dette interval her i landet, og der stilles således ikke særlige minimumskrav til temperaturen i kvægstalde. Af hensyn til et godt indeklima anbefales derfor et stort luftskifte, og at temperaturen holdes så lav som muligt i frostfrie perioder. Dyr i fuld produktion tåler udmærket temperaturer under frysepunktet, blot de har et tørt leje og kan undgå træk. Syge dyr har dog svært ved at tåle lave temperaturer. I stalde med mulighed for store lufthastigheder kan der opstå træk i dyrenes opholdsarealer. Resultatet af den underafkøling vinden giver, eksempelvis ved en udetemperatur på 0 C og en vindhastighed ind i stalden på 11 m/s, vil opleves af mennesker som en afkøling svarende til udeophold ved 16 C Luftfugtighed Luftens indhold af vanddamp angives normalt som procent relativ luftfugtighed (% RF). Under danske forhold har luftfugtigheden sjældent nogen særlig betydning for dyrenes velbefindende. Hvis staldluften er meget forurenet på grund af lavt luftskifte, har man som regel en høj relativ luftfugtighed. Det kan fremme udviklingen af miljøbakterier samt spredning af dem. 42

42 Høj relativ luftfugtighed kræver øgede strøelsesmængder på grund af problemer med at holde strøelsen tør. Fugtige bygningsoverflader betyder kortere levetid eller øgede vedligeholdelsesomkostninger Lufthastighed Lufthastigheden i dyrenes opholdszone bør erfaringsvis ikke overstige 0,2-0,5 m/s. Hvis dette sker, vil den omgivende lufttemperatur kunne fremkalde en øget afkøling af dyrets overfladetemperatur. Dette er den enkle definition på træk. Det betyder samtidigt, at større lufthastigheder end de nævnte 0,2-0,5 m/s i perioder med en højere omgivende lufttemperatur vil kunne opleves af dyrene som noget positivt. I denne situation bevirker en højere lufthastighed en ønsket afkøling af dyrets overfladetemperatur. Tabel 5.1. Anbefalinger for maksimalt accepterede koncentrationer af gasser. Gas Vejl., maks. koncentrationer i følge CIGR 1) Kuldioxid, CO ppm Ammoniak, NH 3 20 ppm Svovlbrinte, H 2 S 0,5 ppm 1) CO 2 skal helst være under ppm i velventilerede stalde. Kilde: Annonym, Nedbør Nedbør f.eks. i form af sne og slagregn bør ikke forekomme i dyrenes hvileareal, da strøelsen herved bliver fugtig, mister isoleringsevnen, og underlaget bliver meget koldt og uhygiejnisk Gasser Kuldioxid, ammoniak og svovlbrinte har betydning for staldklimaet. Fælles for disse gasser er, at indholdet i staldluften bør være så lavt som muligt. Ifølge CIGR-1984 bør koncentrationen af hensyn til dyrene ikke være større end angivet i tabel Støv Støvet kommer fra dyrene, strøelsen, gødningsrester og fra foderet. Indholdet bør være mindst muligt, men støv er normalt ikke et problem for dyr i kvægstalde. Grænseværdien for totalstøv for personale er 3 mg/m 3 luft ved en 8-timers arbejdsdag Lys Et godt lys i stalde har både direkte og indirekte betydning for dyrene. Det er en følge af, at dagslængden (også den kunstigt etablerede) er den ydre stimulans, der via hormoner styrer/synkroniserer dyrenes seksualadfærd og reproduktion. Til malkekøer anbefales, at lyset styres på tre niveauer, arbejdslys, orienteringslys og/eller natbelysning. Belysningsstyrken i kvægstalde dimensioneres efter tabel 5.2, og det forudsætter rene lysarmaturer samt en vis lysreflektion fra rummets gulve, vægge og lofter. En kraftig tilsmudsning af staldens indvendige overflader og lysarmaturer vil nedsætte effekten af belysning (Anonym, 1997). Staldklima Klimakrav Tabel 5.2. Anbefalinger for belysningsstyrke, lux (DS 700). Arbejsdslys, lux Orienteringslys, lux Natbelysning, lux Fodergang Rensegang, (bindestalde) Hvileareal Opsamlingsplads Malkestald og mælkerum/tankrum Behandlingsbokse/kælvningsbokse Servicerum Der anbefales orienteringslys/natbelysning (vågelys) i nattetimerne. Variationen i belysningsstyrken må maksimalt være 50%. 43

43 Kapitel 5 Det anbefales, at dyrene får ca. 8 timer uden lys om natten i vinterhalvåret og en kunstig dagslængde med arbejdslys på ca. 16 timer. Orienteringslys anbefales i hele hvileperioden i stalde med reduceret ædeplads samt i forbindelse med automatisk malkning (AMS). Natbelysning (skelne lys) i hvileperioden anbefales for at nedsætte risikoen for pattetråd samt uønsket uro i stalden under natlige kontrolbesøg Lyd Man kender ikke kvægets grænser for et acceptabelt støjniveau. Ved udformningen af lofter, specielt i malkeområder og servicerum, bør der tænkes på et akustisk behageligt miljø, da pludselige høje lyde i disse arbejdrum vil være ubehagelige og stresse både køer og personale. 5.3 Bygningsisolering Bygningsisolering bruges i rum, der skal kunne holdes frostfrie og om nødvendigt kunne opvarmes. Det kan f.eks. være servicerum samt malkeområde og tankrum. I øvrige konstruktioner har en isolering alene til formål at undgå kondensdannelser Isolerede bygninger Anbefalinger Dyrene stiller ikke særlige krav til staldens isoleringsgrad ud fra et staldklimatisk synspunkt. Bygningens funktion og vedligeholdelse samt personalets arbejdsforhold bør lægges til grund for valget af isolerede konstruktioner. Konstruktionerne skal udføres, så der ikke forekommer kondensvand på de indvendige bygningsoverflader. Strøede sengebåselejer behøver normalt ikke isoleres af hensyn til dyrene. I stalde med en temperatur på C og en relativ høj luftfugtighed vil det, hvis den yderste gulvflade er et leje, være en fordel at lægge en effektiv randisolering forrest i lejet eller i fundamentet Uisolerede bygninger Anbefalinger Uisolerede bygninger kan kun anbefales til løsgående dyr. Der bør etableres isolering og opvarmning i den afdeling, hvor der malkes, så der her er frostfrit. For at reducere risikoen for dryp af kondensvand fra tagflader bør der anvendes tagmaterialer med en vis porøsitet eller konstruktioner, hvor kondensvandet ledes til den udvendige side af tagfladen. Drikkevandsforsyninger skal frostsikres. Baggrund og motivering I uisolerede bygninger kan klimaet ikke styres i nævneværdig grad, og staldtemperaturen vil følge temperaturændringer udenfor. Staldluften vil være mere fugtig end luften uden for stalden. Uisolerede stalde vil derfor ikke kunne holdes fuldstændig kondensfri. Specielt på kolde, vindstille vinternætter vil der være stor varmeudstråling til himmelrummet fra tagfladen. Det betyder, at tagfladens temperatur bliver lavere end luftens, hvorfor der dannes kondensvand. Det er specielt, hvor der anvendes metalplader som tag samt ved klimaskift mellem frost- og varmegrader. Tabel 5.3. Varmeproducerende enheder (vpe) for forskellige aldersgrupper og produktionsniveau. Vægt kg/dyr Antal vpe pr. dyr Kalve, 0-6 mdr. 50 0, , ,23 Slagtekvæg, 6-15 mdr , , , ,86 Opdræt, 6-15 mdr , , ,65 Kælvekvier/goldkøer (1 mdr. før kælvning) 400 0, , ,88 Malkekøer (20 kg, 4% mælk/dag, 3 mdr. efter løbning) 400 1, , ,24 Kilde: Morsing,

44 5.4 Ventilation Nye kvægstalde er i dag normalt uisolerede og med naturlig ventilation. Mekanisk ventilation anvendes i ældre isolerede stalde, i specielle slagtekalvestalde med stor tilvækst og varmeproduktion samt i stalde, hvor dyrene står bundne. Naturlig ventilation anvendes typisk i løsdriftstalde. Løsgående dyr kan i et vist omfang undvige fra områder med træk under skiftende klimaforhold. Dette gælder dog ikke køer i hvileområder med sengebåse Naturlig ventilation Naturlig ventilation er baseret dels på opdrift, dels på vindpåvirkning/vinddrift. Opdriften er veldefineret og afhænger af temperaturforskellen mellem stald- og udeluft samt højdeforskellen mellem indsugnings- og afkastningsåbninger (drivhøjden). Vindpåvirkningen er derimod uforudsigelig og meget varierende. Begrebet åbne stalde dækker over naturligt ventilerede stalde, som kun er overdækkede opholdsområder med udeklima, og som kun har til formål at beskytte dyrene mod nedbør Dimensionering af naturlig ventilation Anbefalinger For at sikre en tilstrækkelig minimumsventilation ved vindstille skal der være store ventilationsåbninger. Tabel 5.3 og tabel 5.4 angiver størrelsen på varmeproduktion og åbningsarealer med udgangspunkt i de enkelte dyregruppers antal, alder og produktionsniveau samt drivhøjden i bygningen. Arealet skal være til rådighed i luftindtag og luftafkast (Morsing, 1999). I tabel 5.3 omregnes antallet af dyr i de enkelte dyregrupper til varmeproducerende enheder (vpe). I tabel 5.4 er vist det nødvendige åbningsareal ved forskellige staldtyper, isoleret og uisoleret med naturlig ventilation. Drivhøjden er afstanden målt fra luftafkastet i kippen til midten af luftindtaget i staldens vægge. Luftafkastet er typisk placeret i kippen, dog aldrig helt til gavlvæg. Der bør ikke være luftafkast i det sidste fag før gavl eller ca. 4 meter imod indvendige gavle/skillevægge. Dette er for at undgå koldluftsnedslag i dyrenes hvileområder ved gavle/skillevægge. Der arbejdes fortsat med udvikling af grundlaget for dimensionering af vægåbninger i stalde uden drivhøjde (dvs. stalde med lille taghældning og meget begrænsede åbninger i kippen). I stalde med dybstrøelse afgiver gødningsmåtten store mængder vanddamp og kuldioxid, hvilket medfører et øget ventilationsbehov. I tabel 5.4 er åbningsarealer for stalde med dybstrøelse ca. 30% større end for stalde uden dybstrøelse. Baggrund og motivering I isolerede stalde med naturlig ventilation er det en fordel, at luftindtagene i kolde perioder kan reguleres ned til ca. 10% af arealerne i tabel 4. Dermed bør stalden kunne holdes frostfri. I uisolerede stalde er regulering af ventilationsåbningerne sjældent nødvendig eller praktisk mulig. Det må accepteres, at stalden alligevel ikke kan holdes helt frostfri. Staldklima Ventilation Tabel 5.4. Åbningsareal i cm 2 /vpe ved forskellige staldtyper. Arealet skal være til rådighed både i indtag og afkast. Drivhøjde, m. Isoleret Isoleret dybstrøelse Uisoleret Uisoleret dybstrøelse Kilde: Morsing,

45 Kapitel 5 Figur 5.1. Luftfordeling i stald med optimal udnyttelse af klæbeeffekt ved luftindtag øverst i staldvæg, placeret direkte op mod et indertag ført ud i tagudhæng. OBS! Der må ikke forekomme en fremspringende, lægivende rem - eller et rullegardin under indertaget - begge dele vil med sikkerhed ødelægge den omtalte klæbeeffekt. Figur 5.2. Lufthastigheder i stald med åbne vægge udsat for vindpåvirkning svarende til 10 m/s (målt i 10 meters højde) på tværs af stalden. Figur 5.3. Lufthastigheder i en tilsvarende stald under samme forhold som i figur 5.2, men i den her viste situation er stalden forsynet med en 1,5 meter høj væg. Figur 5.4. Lufthastigheder i en stald tilsvarende figur 5.3. I den åbne del af væggen er der en vindbrydende beklædning. 46

46 Udformes luftindtagene som vist i figur 5.1, er det muligt at udnytte en klæbeeffekt skabt imod den indvendige tagflade, såfremt luften tages ind oppe langs et plant indertag i stalden. I uisolerede stalde kan denne effekt kun opnås, hvis de første 2-3 meter af staldens loft udføres som et isoleret afdækket indertag. I helt åbne stalde uden vægge er der stor risiko for store lufthastigheder i dyrenes opholdsområder. I figur 5.2 er et eksempel på de lufthastigheder, der vil kunne forekomme i en helt åben kvægstald ved en tværgående vindstyrke på 10 m/s målt i 10 meters højde. Reduceres åbningerne med en 1,5 meter høj væg, vil forholdene ved samme vindstyrke ændres betydeligt. Det fremgår af figur 5.3. Der kan yderligere skaffes læ i stalden ved at montere vindbrydende beklædning i den åbne del af væggene. Denne situation er vist i figur 5.4. Beklædningen kan f.eks. være vindbrydende net af plast, stålplader med små runde huller eller spalteformede gælleåbninger eller bræddebeklædning opsat med mellemrum. Vælges der en vindbrydende beklædning med for store åbninger, kan der komme slagregn ind i stalden og eventuelt ind i dyrenes hvileområder. Ved valg af vindbrydende beklædning sker der en reduktion af det åbne areal afhængig af det valgte materiales egenskaber. Størrelsen af det beregnede åbningsareal efter tabel 5.4 skal forøges tilsvarende for at opnå en tilstrækkelig ventilation. Vindbrydende beklædninger skal forblive intakte og med samme åbningsgrad som ved montering. Kondensfugt og luftbårent støv vil kunne sætte sig og reducere beklædningens åbninger, hvorfor beklædningen skal kunne tåle rengøring. Bræddebeklædninger og perforerede stålplader tåler erfaringsvis denne behandling. 5.5 Litteratur Kilder Anonym Climatization of Animal Houses, rapport fra CIGR-arbejdsgruppe. Scottish Farm Buildings Investigation Unit. Aberdeen, Skotland. 72 pp. Anonym DS 700. Dansk Standard. 2 pp. Morsing S., Zhang G. og Strøm J. S Naturlig ventilation af stalde: Dimensionering, Grøn Viden nr. 13. Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Bygholm. 6 pp. Valbjørn O. et. al Indeklimahåndbogen. SBI-Anvisning 182. Statens Byggeforskningsinstitut Del 1, p Supplerende litteratur Anonym Climatization of Animal Houses, II, rapport fra CIGR-arbejdsgruppe. Centre for Climatization of Animal Houses, University of Gent, Belgien. 147 pp. Anonym Aerial Environment in Animal Housing, rapport fra CIGR-arbejdsgruppe. Groupement de Pennes. Rennes, Frankrig. 16 pp. Anonym Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger, 2. udgave. Landbrugets Rådgivningscenter. 192 pp. Eskholm, T., Korsholm, K., Pedersen S. og Pedersen N Klimateknik - i landbruget. Landbrugets Rådgivningscenter, Landbrugsforlaget Skejby. ISBN: pp. Hansen, K Løsdriftstalde med dybstrøelse til malkekøer, Orientering nr. 75. Statens Jordbrugstekniske forsøg. 42 pp. Strøm J.S.,1999. Åbne stalde, Grøn Viden nr. 16. Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Bygholm. 6 pp. Strøm J.S. Morsing S. og Zhang G Vindbrydende beklædning af vægåbninger i naturligt ventilerede stalde, Grøn Viden nr. 17. Danmarks JordbrugsForskning. 6 pp. Staldklima Ventilation 47

47 Kapitel 6 Valg af inventar og materialer Inventar, gangarealer og drikkevandsanlæg skal udformes, således at kvægets behov tilgodeses. Der bør anvendes de bedst egnede materialer til formålet. Siden 1994 har det været lovkrav, at der ved byggeri af stalde skal udføres potentialudligning (supplerende udligningsforbindelser) for at beskytte kvæget. Det er meget vigtigt, at denne udligning udføres korrekt, da potentialeforskelle mellem de enkelte bygningsdele kan bevirke stress hos kvæget. 6.1 Inventar Definition Inventar har det primære formål at indrette og afgrænse dyrenes areal. Ved inventar forstås bl.a. sengebøjler, låger, boksadskillelser, forværk, krybber, nakkebomme, frontrør, brystplanker, vandkar/kopper, afstandsbøjler samt inventar i malkestald/opsamlingsplads. Udformning Inventar skal udformes, således at dyrene kan opretholde en høj grad af velfærd uden risiko for at pådrage sig nogen form for skader. Inventaret skal give dyrene mulighed for at indtage naturlige stillinger i forbindelse med, at de æder, drikker, motionerer eller hviler sig. Inventarets udformning må ikke kunne medføre afrivning af øremærker, transpondere eller lignende. Der må ikke forekomme åbninger, hvor dyr kan komme i klemme. Anbefalinger Vinkler mindre end 90 og smalle sprækker ved sammenføjninger bør undgås. Bolte og skruer skal være undersænkede eller på anden måde afskærmede. Overgangen mellem gulv og inventarstolper udføres med en opstøbning, som kan holdes ren og tør. Al inventar bør udformes med glatte og afrundede overflader, således at støv, snavs og fugt kun i mindre omfang kan aflejres, og inventaret samtidig er let at renholde. 6.2 Gulve Gulve skal kunne holde til de forekommende mekaniske og kemiske belastninger og være fugtbestandige - ved udendørs anlæg også frostbestandige Anbefalinger for faste gulve Overfladeforhold for faste gulve Dyrenes motionsarealer skal være skridsikre, og de skal have en så skånsom overflade som muligt. Glatte gulve kan medføre fald og efterfølgende kvæstelser. Ru gulve kan give skader på knæ, ben og nedslidte klove. Dyrenes lejeareal skal være både skridsikkert og tørt. Et tørt hvileareal kan opnås, ved at underlaget har et passende fald, og der bruges en mindre mængde strøelse eller med et lejeareal uden fald og store strøelsesmængder. På denne måde kan dyrene afgive varme og fugt fra huden, også fra den del, der er i kontakt med underlaget. Er kontaktfladen både fugtig og varm, øges risikoen for trykskader og liggesår (se også i kapitel 9 om sengebåse og dybstrøelse til malkekøer og i kapitel 8 om sengebåse og dybstrøelse til ungkvæg). Gangarealer med faste gulve af beton skal udføres med kostet eller profileret overflade, som er skridsikker. Eksempler på profileringer ses på figur 6.1. En profilering har endvidere til formål at dræne væske fra gulv til afløb, således at gulvet holdes så tørt som muligt. Ved valg af andre materialer kan kostning eller profilering udelades, hvis materialet er skridsikkert. Det kan f.eks. være støbeasfalt. Nye betongulve kan være så ru, at det giver et meget hårdt slid på klovene samt afslidning af hår og hud på haser og knæ. Derfor bør gangarealerne overfladebehandles, før stalden tages i brug, f.eks. ved at påstryge et asfaltprodukt, som drysses med savsmuld, mens det endnu er vådt. Nogle asfaltprodukter indeholder kork eller gummigranulat, men savsmuld bør af den grund ikke udelades. 48

48 Betongulve foran krybbeelementer kan med fordel beskyttes mod tæring. Hvor krybbebund udføres i ren beton, bør vælges en stærk beton, som dermed også er tæt og beregnet til et aggressivt miljø. Gulve i malkecenter Gulvet i malkegraven/malkegangen og mælkerum forsynes med en overfladebelægning, der kan modstå de mekaniske og kemiske belastninger. Det kan f.eks. være gulvklinker, fliser af polyesterbeton, epoxy, støbeasfalt eller lignende. Overgange mellem gulve og vægge sikres mod fugtgennemtrængning ved f.eks. at fuge med en syrefast fugemasse eller påstrygning af et syrebestandigt produkt på overfladerne. Betongulv i en malkegrav/malkegang er et meget hårdt og belastende underlag for malkeren. Derfor anbefales altid en fjedrende personrist, som kan være regulerbar for at opnå en passende arbejdshøjde. Risten skal være udført i syrefaste materialer f.eks. plast og rustfri stål i syrefast kvalitet. Gulvene skal udføres af et bestandigt og for fugt vanskeligt gennemtrængeligt materiale. Kravet til gulvenes konstruktion samt gylle- og gødningskanalers tæthed og styrke anses normalt for opfyldt, når konstruktionen udføres som anvist i Landbrugets Byggeblade fra Landbrugets Rådgivningscenter, Skejby Anbefalinger for spaltegulve Et spaltegulv har til formål at danne et rent og tørt gulv. Spaltegulvet skal være udformet, således at fast gødning, urin, strøelse og foderrester trædes igennem spalterne, uden at dyrenes klove og ben beskadiges. Valg af inventar og materialer Gulve Det skal være let at rengøre under personristen. Bunden i malkegraven/malkegangen under personristen kan f.eks. være opbygget med 10% fald mod en åben midterrende med afløb til pumpesump eller via vandlås til anden pumpebrønd. Gulvet i malkebåsene skal være skridsikkert og have en så skånsom overflade som muligt. Betongulve overfladebehandles med f.eks. et epoxyprodukt tilsat sand. Ved valg af andre materialer, som i sig selv er skridsikre, kan overfladebehandling udelades. Dette gælder f.eks. støbeasfalt. Gulvet i malkebåsene lægges med minimum 2% fald mod en afløbsrende væk fra malkegravskanten. Afløbsrenden skal rengøres hver gang, malkestalden har været i brug og kan derfor med fordel være åben. Andre overfladebehandlinger end angivet her i afsnittet kan anvendes, hvis de har en tilsvarende bestandighed over for mekaniske og kemiske påvirkninger. Styrke og tæthed for faste gulve Gulvene skal kunne klare de påvirkninger, som dyr, mennesker og maskiner belaster dem med. Figur 6.1. Eksempler på profilering af gangarealer med faste gulve. 49

49 Kapitel 6 Figur 6.2. Eksempel på mærke fra Dansk SpaltegulvsKontrol. Før ibrugtagning af et spaltegulv anbefales, at elementerne overfladebehandles med et asfaltprodukt og drysses med savsmuld, mens asfalten er våd. Spalteåbning kan med fordel føres helt ind til bagkant af sengebåsene, således at der undgås en fast kant, hvor der kan samles gødning. Trædeflader og tolerancer Det færdige spaltegulv skal fremtræde med plane trædeflader og afrundede kanter, og de enkelte spaltegulvselementer skal ligge stabilt. Tabel 6.1. Anbefalede trædeflader og spalteåbninger på spaltegulve. Trædeflade, Spalteåbning, bredde, mm mm Kalve Ungkvæg og slagtekvæg Køer Elementernes trædeflader skal være skånsomme og skridsikre for dyr og mennesker. Spaltegulve med smalle trædeflader holdes bedst rene, mens brede trædeflader bedst tilgodeser klov- og bensundhed. I praksis har en lysningsprocent på 20-30% af gulvarealet vist sig at være hensigtsmæssig. Anbefalede trædeflader og spalteåbninger vedrørende betonspaltegulve er angivet i tabel 6.1. Niveauforskellen mellem de enkelte bjælker og elementer, der ligger ved siden af hinanden, må maksimalt være 3 millimeter. Spalteåbningerne må maksimalt variere ±10%, dog højest ±3 millimeter. Dette gælder også de spalteåbninger, som fremkommer imellem elementer med flere spaltebjælker. Inden levering fra værk skal eventuelle grater eller skarpe kanter være fjernet. Forudsætninger for dimensionering af spaltegulvelementer i beton kan ses i Landbrugets Byggeblade: Produktkrav for spaltegulvelementer af beton (Anonym, 1999a). Endvidere henvises til DSK - Dansk SpaltegulvsKontrol (Anonym, 1999b), som er en frivillig kontrolordning til sikring af et højt kvalitetsniveau på spaltegulvsbjælker/-elementer af beton. Figur 6.2 viser et eksempel på Dansk SpaltegulvsKontrols mærke. 6.3 Drikkevandsforsyning og -tildeling I tabel 6.2 er angivet, hvorledes drikkekopper og drikkekar skal placeres i staldene samt hvor mange dyr, der kan være pr. meter drikkekar. Anbefalinger Bindestald, behandlingsbokse, kælvningsboks og bokse generelt: Tabel 6.2 Indretning af drikkested. Dyrets vægt, fra kg Drikkekops overkant maks. højde over ståsted, m 0,5 0,5 0,6 0,6 0,7 0,7 0,7 Antal dyr pr. drikkekop Antal dyr pr. meter drikkekar Drikkekarrets overkant i forhold til ståsted, maks., m 0,6 0,7 0,8 0,8 0,9 0,9 0,9 Bredde på repos, m (fra kant af drikkekar til kant af repos mod gang) 0,4 0,4 0,4 0,4 0,5 0,5 0,5 Højde på repos, m 0,15 0,15 0,15 0,20 0,20 0,20 0,20 50

50 I bindestalde anbefales det at montere 1 drikkekop pr. dyr. Ved utilsigtet stop i en drikkekop, har dyret mulighed for at drikke ved naboen. I bokse skal der være 2 drikkemuligheder og dermed minimum adgang til 2 drikkekopper. Drikkekopper kan f.eks. monteres i skillerummet mellem 2 bokse, så der er adgang til drikkekoppen fra begge bokse. Vandforsyning i stalde med drikkekopper dimensioneres således, at når 20% af besætningen drikker samtidig, skal ydelsen på alle drikkekopper i stalden være minimum 10 liter pr. minut. En drikkekop bør have en åbning på minimum 0,06 m 2 svarende til en diameter på ca. 30 centimeter eller tilsvarende åbning. En flad og bred drikkekop foretrækkes, dog så dyb, at koen holder hele mulen 3-4 centimeter nede i vandet, når den drikker. Drikkekopper til kalve må ikke kunne tømmes helt. Løsdriftstalde I løsdriftstalde anbefales det at benytte drikkekar fremfor drikkekopper. Der bør altid være to drikkesteder for hver gruppe dyr. Herved sikres lavtrangerende dyr bedre drikkemuligheder. sted fremgår af tabel 6.2. Dybden på karret bør være 0,2-0,3 meter. For at minimere forurening med gødning bør drikkekar/kopper placeres på et repos, som vist på figur 6.3, idet kvæg ikke vil stå op på et repos med bagbenene. En alternativ løsning er opsætning af afstandsrør/friholderbøjle som vist på figur 6.4, men denne løsning forhindrer ikke helt forurening af karret. I tabel 6.2 er angivet de anbefalede mål på et repos, hvor køerne står med forbenene på reposet mens de drikker. Alternativ er at reposet kun er 0,3 m bredt, hvilket gør at dyrene ikke har forbenene på reposet mens de drikker, men at forurening af karret stadig forhindres. Det smalle repos kan erstattes af et afstandsrør som vist i figur 6.4. Højde på repos skal være som i tabel 6.2. Valg af inventar og materialer Drikkevandsforsyning og -tildeling Figur 6.3. Udformning af drikkekar, hvor karfundamentet er forsynet med et trin. Det enkelte drikkekar bør kunne rumme liter vand, og vandforsyningen til det skal være minimum 10 liter pr. minut. Karrets volumen kan reduceres til ca. 100 liter, hvis vandinstallationerne dimensioneres til en volumenstrøm på liter pr. minut. Placering af drikkekopper og drikkekar Drikkekop: Drikkekoppen anbringes over krybben eller ædepladsen i boksadskillelser, således at der ikke spildes vand i hvilearealet. I tabel 6.2 er drikkekoppens højde over ståsted for de forskellige dyregrupper angivet, og der er endvidere angivet antal dyr pr. drikkekop. Drikkekar: Drikkekar placeres bedst i tværgange eller i forbindelse med forværk ved ædeplads. Der bør være friplads omkring et drikkested, således at andre dyr kan passere bagved de drikkende. Anbefalinger vedrørende drikkekarrets placering og friplads omkring et drikke- Figur 6.4. Udformning af drikkekar med afstandsrør. 51

51 Kapitel 6 Typer af vandforsyning Det anbefales at lave vandforsyningen med en hovedledning, der er ringforbundet, og med vandet under konstant tryk. Drikkekar/kopper forsynes med vand fra hovedledningen via en kort stikledning. Opbygningen skal sikre, at der altid kommer frisk vand frem. Vandforsyning som forbundne kar kan ikke anbefales, idet forurenet vand føres fra ét kar frem til det næste kar. Frostsikring Ethvert anlæg til vandforsyning i en stald skal være frostsikret. På en hovedvandledning kan frostsikring opnåes ved at indbygge en cirkulationspumpe og eventuelt en elvarmepatron. Hygiejne Forurening af vandkar og -kopper med gødning, urin og foderrester kan ikke undgås. Derfor skal vandkar og -kopper være udformet, så de samler så lidt snavs som muligt samt være lette at rengøre. Drikkekar kan f.eks. være forsynet med et stort afløb eller mulighed for, at hele karret kan tippes og tømmes på en gang. Et kar med afrundet bund og sider er lettere at rengøre end et kar med skarpe kanter/hjørner. Generelt I enhver stald skal der være mulighed for at vande dyrene i tilfælde af svigt i den normale vandforsyning. Såvel drikkekopper som drikkekar skal sikres mod tilbageløb i vandinstallationen. Det kan anbefales, at der indbygges vandmålere og filtre (til fjernelse af snavs) på forsyningsledningen til de enkelte staldafsnit. Med vandmålere vil man løbende kunne registrere vandforbruget og hurtigt registrere et eventuelt vandspild. Det kan anbefales, at vandforbruget i perioder kontrolleres ved at registrere det daglige forbrug. Vandkopper og drikkekar skal være udformet, således at dyrene ikke kan komme til skade. Baggrund og motivering Rigelig med drikkevand af en høj kvalitet er afgørende for besætningens produktion og sundhed. Højtydende malkekøer drikker op til 100 liter vand i døgnet. I løsdriftstald er det vanskeligt helt at undgå, at vandkopper og vandkar forurenes med gødning eller urin. Desuden vil de med tiden også blive forurenet med foderrester fra dyrenes muler. Der vil derfor være behov for regelmæssig rengøring. Ved 1 drikkekop pr. ko i bindestalde har koen 2 drikkemuligheder, og dermed kan driftstop i en drikkekop ikke få negativ indflydelse på produktionen. Når drikkekoppernes vandtilførsel reduceres til under 7 liter pr. minut, øges såvel drikkefrekvens som den totale drikketid. For at udføre naturlig drikkeadfærd (sugeadfærd) skal vandoverfladens højde være således, at koen kan holde hovedet i en vinkel på 60 i forhold til vandoverfladen (vand-ret). Drikkekoppens åbning skal være minimum 0,06 m 2. Koen opnår en naturlig drikkestilling, når vandoverfladens højde over lejet er 0,70-0,80 meter (afhængig af race). Hvor der anvendes nakkebom ved drikkevandsforsyningen, f.eks. i bindestalde, kan det være nødvendigt at reducere højden, således at nakkebommen ikke generer de drikkende dyr. Når to køer skal deles om en vandkop i f.eks. bindestalde, er der risiko for, at den lavere rangerende ko optager mindre vand, og dermed reduceres produktionen. 6.4 Materialer Materialevalg Inventar skal fremstilles af materialer, som kan modstå den belastning, som dyr, redskaber og renholdelse påfører dem. Belastningen på inventaret afhænger af såvel funktionen som placeringen i stalden f.eks.: Malkestald, gangarealer, hvileareal, forværk m.m. Ved valg af materialer bør man også overveje den forventede levetid samt tid og udgifter til vedligeholdelse. Inventarets holdbarhed afhænger bl.a. af godstykkelse og materialets egenskaber. Afhængig af inventarets funktion og placering i stalden skal det kunne tåle den nødvendige renholdelse. Følgende materialer kan anvendes til inventar i stalde: Stål, rustfrit stål, beton, træ, plast, aluminium etc. 52

52 Anbefalinger Stolper og rør af stål til forværk, båse og boksadskillelser bør have en godstykkelse på mindst 4 millimeter. Inventardele placeret på udsatte steder og i særligt aggressive miljøer, f.eks. bærende stolpers nederste del, bør udføres i ekstra svære dimensioner eventuelt i et massivt materiale Overfladebehandling I staldmiljøet er påvirkningerne af overfladerne meget store. Dels er det kemiske miljø relativt aggressivt, dels er den mekaniske påvirkning fra redskaber og tekniske anlæg samt dyrenes slid på inventaret stort. Rust og tæring på inventar af stål reducerer mulighederne for at opretholde et godt staldmiljø. Forsøg med overfladebehandlinger viser, at de forskellige metoder kan give nogen beskyttelse dels af inventaret, dels af dyrene. Skader forårsaget af rustangreb kan begrænses med hensigtsmæssige valg af dimensioner og materialer samt korrosionsbeskyttende overfladebehandling. En kombination af almindeligt stål og rustfrit stål er en god løsning, når det rustfrie stål anvendes, hvor korrosionsangrebene er størst. Anbefalinger Overfladebehandling skal altid udføres efter de for produktet anbefalede retningslinjer. F.eks. skal overfladebehand- ling af beton ikke foretages, før betonen er hærdet tilstrækkelig. Ligeledes skal selve overfladebehandlingen hærdes ordentligt, før stalden tages i brug. For at opnå den ønskede effekt skal overfladebehandling udføres med stor omhu. Overfladebehandlinger kan være: Galvanisering Overfladebehandling med kunststofprodukter: epoxy, polyurethan, akryl Maling Staldasfalt. 6.5 Potentialudligning Ifølge Stærkstrømsbekendtgørelsen (Anonym, 1993) skal der i alle landbrugets avls- og driftsbygninger udføres potentialudligning (supplerende udligningsforbindelser). Det gælder også alle stalde og rum med installationer, hvor der håndteres og opbevares foder, strøelse og gødning. Udligningsforbindelser i en installation er en beskyttelsesleder, der sikrer en potentialudligning. Potentialudligning skal sikre mod overgang i forbindelse med lynnedslag samt fejl og brud på de elektriske installationer. Udligningsforbindelser er en del af den samlede beskyttelse mod elektrisk fejlstrøm og skal sammenlignes med sikringer og HFI-relæ. I praksis betyder det, at alle ledende dele i stalden (inventar, riste, stålspær, mælkerør, mm.) skal forbindes til en fælles jordforbindelse. Valg af inventar og materialer Potentialudligning Figur 6.5. Eksempel på potentialudligning i stald med sengebåse. 53

53 Kapitel 6 Anbefalinger Potentialudligning skal udføres korrekt for at beskytte kvæget. En korrekt potentialudligning vil også betyde, at kvæget ikke udsættes for potentiale forskelle mellem de enkelte bygningsdele, hvilket kan medføre stress hos kvæget. Alle indstøbte dele i gulvet, f.eks. stolper, bør sikres mod galvanisk tæring i overgangszonen mellem gulv og stolpe. Figur 6.5 og 6.6 viser eksempler på udførelse af potentialudligning i en sengebåsestald og i en malkestald. Baggrund og motivering Kvæg har en lav indre modstand og er i stand til at føle meget lave spændinger og strømstyrker. Normalt reagerer kvæget på en strømstyrke på mindst 5-7 milliampere og spændingsforskel på mindst 4-10 volt. Ved at forbinde alle elektrisk ledende dele i stalden får man en forøget risiko for galvanisk tæring i overgangszonen mellem gulv og stolpe ved indstøbte stolper. For at modvirke den galvaniske tæring skal denne overgangszone holdes tør. Dette kan gøres ved at lave en opstøbning om stolpen og forsyne selve stolpen med en krave af f.eks. krympeplast. Et alternativ er, at overfladebehandle gulvet i en cirkel på minimum 15 centimeter fra stolpen samt overfladebehandle selve stolpen op til minimum 15 centimeter fra gulv. Overfladebehandlingen kan gøres med epoxy, staldasfalt eller lignende produkter. Risikoen for galvanisk tæring kan reduceres ved at vælge ens materialer, f.eks. galvanisering af såvel inventar som stålspær, armering og jordledninger. 6.6 Renholdelse Inventar skal kunne rengøres ordentligt hvilket er afgørende for et produkts levetid. Ved at opretholde en god hygiejne i stalden vil inventar og bygningsdele få en længere levetid. Figur 6.6. Eksempel på potentialudligning i malkestald. 54

54 Rengøring til bekæmpelse af korrosion ved f.eks. inventarets befæstelsespunkter (friholdelse for foderrester og gødning) er den letteste og mest enkle og effektive måde at formindske korrosionsangreb på. Rengøring må afpasses efter de dyr, som findes i stalden. Regelmæssig rengøring vil også have en positiv indflydelse på trivselen i stalden. Inventaret skal kunne tåle vand og normalt anvendte og anbefalede rengørings- og desinfektionsmidler. Inventaret skal udformes med en glat eventuelt tæt overflade, som er let at rengøre og som ikke vedhæfter fugt og snavs. Afhængig af inventarets placering og funktion skal det kunne tåle såvel mekanisk rengøring, højtryksrensning, damprensning og desinfektion. 6.7 Litteratur Kilder Anonym Stærkstrømsbekendtgørelsen, elektriske installationer. 1. udg. Elektricitetrådet. København. ISBN Anonym. 1999a. Landbrugets Rådgivningscenter: Landbrugets Byggeblade grp. nr Produktkrav for spaltegulvelementer af beton. 6 pp. Anonym. 1999b. Dansk SpaltegulvsKontrol: Vedtægter samt øvrige bestemmelser Supplerende Litteratur Andersson, M Drinking water supply to housed dairy cows. Institution för husdjurens utfordring och vård. Sveriges Landbruksuniversität, 123 pp. intake, performance and behaviour. EurAgEng. Warwick. Gjestang, K. E. & K. A. Løken Friksjonsforhold på båsgolv av beton og gummi Stensiltrykk. Inst. for bygn. teknikk. NLH. Norge. 17 pp. Groth, W. & H. J. Eischler-Steinhauff Haltungsbedingte Schäden beim Milchvieh. Fortschritte der Veterinärmedizin 28:12: Olsen, N. O Vandinstallationer i kostalde. SBI-landbrugsbyggeri nr. 65. Statens Byggeforskningsinstitut. 50 pp. Olsen, N. O Vandinstallationer til malkekoen - betydning og løsninger Beret. Statens Husdyrbrugsforsøg pp. Reinemann, D. J., S. D. LeMire, M. D. Rasmussen, M. C. Wiltbank, & L.G. Sheffield Comparison of behavioural and physiological response to electrical shock in lactating dairy cows. ASAE paper no American Society of Agicultural Engineers, ST. Joseph, MI, USA. 23 pp. Rosengren, B. og A. M. Sundahl Drickvattentilldeling Till Mjölkkor, LBT Specialmeddelande 186. Sveriges Lantbrugsuniversitet. Sundahl, A. M Förvärmning av Dricksvatten till Mjölkkor. LBT Specialmeddelande 164. Sveriges Lantbrugsuniversitet. Weeb, N. G. & C. Nilsson Flooring and injury - an overview. In: Baxter, S.H., M. R. Baxter & J. A. C. MacCormack (eds.) Farm animal housing and welfare. Nijhoff pp. Valg af inventar og materialer Renholdelse Anonym The design of dairy cow Housing, Report of the CIGR section II, working group no. 14. ADAS Bridgets Dairy Research Centre Farm Buildings Research Team. 56 pp. Anonym Byggeinformation: El-installationer i landbrug, potentialudligning. Landbrugets Rådgivningscenter, Skejby. 7 pp. Anonym Dairy Freestall Housing and Equipment. 6. udg. MWPS-7. Iowa State University, Ames, Iowa. 136 pp. ISBN Beck, J., D. Katzschke, T. Jungbluth, and H. Steingaßß Warm versus cold drinking water for dairy cows - influence on water and feed 55

55 Kapitel 7 Kælvningsafdeling spædekalve 7.1 Kælvning Kælvninger skal foregå i kælvningsbokse på et sted, hvor personalet kommer hyppigt. Herved opnås en god kontakt med den øvrige besætning og let opsyn med ko og kalv. Det anbefales, at ko og kalv går alene sammen de første døgn efter kælvningen. Boksen skal være rengjort og frisk opstrøet til hver kælvning. I kælvningsboksen skal koen være løsgående, således at den kan bevæge sig naturligt under fødslen og slikke kalven. Hvis der er problemer med paratuberkulose eller salmonellose i besætningen, skal kalven fjernes fra kælvningsboksen hurtigst muligt efter kælvningen. Selv om ko og kalv går sammen skal man altid sikre sig, at kalven hurtigt får råmælk og eventuelt hjælpe den med at finde patterne. I kælvningsbokse med flere køer er der risiko for, at den nyfødt kalv patter andre køer end moderen. Derfor skal man sikre sig, at den enkelte kalv altid får tilstrækkelig råmælk fra moderen snarest og inden for 6 timer efter fødslen Kælvningsboks Anbefalinger Én boks pr. 30 køer ved jævn kælvningsfordeling. Tabel 7.1 angiver målene på en kælvningsboks. Anvendes fællesbokse til de højdrægtige køer, anbefales 8 m 2 /ko. Der skal være mulighed for at skille et område på 10 m 2 fra til kælvning. Der bør indrettes kalveskjul (se figur 10.1, kapitel 10), således at den nyfødte kalv har mulighed for at opholde sig og hvile uforstyrret fra de øvrige køer. Tabel 7.1. Mål på kælvningsboks Areal, min., m 2 10,0 Boksbredde og -længde, min., m 3,0 Højde af bokssider, min., m 1,3 Figur 7.1. Rummelig og let tilgængelig kælvningsboks strøet med halm. 56

56 Adskillelse Skillevægge skal udføres som åbne konstruktioner med maksimum 10 centimeter mellem de lodrette tremmer. Sider i boksen skal kunne fjernes, hvis der opstår en nødsituation. Der skal i hver boks være en låge eller et mandehul til personadgang. Figur 7.1 viser en kælvningsboks. Forværk Forværket skal kunne holde kalven inde, men tillade koen at æde og drikke. Frontlågen skal være sådan indrettet, at en liggende ko kan flyttes ind eller ud af boksen. Der bør være mulighed for at fiksere koen. Bund Gulvet skal være skridsikkert med selvstændigt afløb fra den enkelte kælvningsboks, således at boksene kan rengøres individuelt. Kælvningsbokse skal altid være frisk opstrøede. Anvendelse af sand som underlag under strøelsen gør bunden særlig skridsikker, og det deformerbare underlag er mere komfortabelt for en liggende ko. Som minimum anvendes 30 centimeter sand. Ædeplads Som i den øvrige stald. Drikkevand Se kapitel 6.3. Malkning Der skal altid kunne malkes i kælvningsafdelingen/-boksen. Belysning Der skal altid være en god belysning over kælvningsboksen (200 lux). Baggrund og motivering Adfærd Kalven har behov for at ligge tørt og ugeneret (spædkalve ligger ned timer/døgn). Kalven har behov for kontakt med koen. Koen har et stort behov for at slikke sin nyfødte kalv (Edwards og Broom, 1982). Koens slikken af kalven stimulerer dens sanser og bevægeapparat til hurtigt at komme i gang, og kalvens patten har en positiv virkning på efterbyrdens afgang (Edwards, 1982). Koens høje motivation for at slikke den nyfødte kalv medfører stress, hvis hun kan se og høre kalven, men er forhindret i at nå den (Michanek, 1994). Cross suckling vil sige, at en kalv patter en ko, som ikke er dens moder. Det optræder relativt hyppigt i fælles kælvningsbokse, navnlig hos 1. kalvskøer. Herved øges risikoen for, at den nyfødte kalv ikke får tilstrækkeligt med råmælk (Michanek, 1994). Etableres bindingen mellem ko og kalv i første levedøgn gennem visuel og fysisk kontakt, vil en afbrydelse efter 4-5 dage være mere belastende for koen end for kalven (Krohn, Jonasen & Munksgaard, 1990). I første leveuge patter kalven dagligt koen 5-8 gange (Krohn og Madsen, 1985). I første leveuge optager kalve sjældent fast føde (Swanson og Harris, 1958). Sundhed Kalven fødes uden antistoffer mod infektionssygdomme. Antistofferne findes i koens råmælk. Kalven er derfor helt afhængig af en hurtig optagelse af råmælk efter fødslen, navnlig da tarmvæggen kun er passabel for råmælkens antistoffer i kalvens første levedøgn (Blom & Jensen, 1996). Kalvens modstandskraft kan påvirkes af følgende forhold: Kalvens fysiske kontakt med koen de første døgn har en positiv indflydelse på tarmens absorption af antistoffer fra mælken (Selman et al., 1971a og 1971b) At kalven går sammen med koen er ingen garanti for, at kalven får råmælk inden for de første 6 timer, specielt ikke hos nervøse køer samt køer med lavthængende yver (Edwards, 1982; Selman et al., 1970; Broom, 1983) Bedst immunitet opnås, når ko og kalv går sammen de første døgn efter fødslen, og når den første råmælk samtidig tildeles manuelt (f.eks. sutteflaske) inden for 6 timer (Blom et al., 1984). Andre forhold Følgende praktiske forhold skal tilgodeses: Uanset bokstype skal der kunne strøes med halm. Spåner og savsmuld anbefales ikke til kælvningsbokse Kælvningsafdeling spædekalve Kælvning 57

57 Kapitel 7 Kælvningsbokse skal være let tilgængelig for enhver form for fødselshjælp Ved placering af kælvningsbokse skal der tages hensyn til bedst mulig opsyn Kælvningsbokse må ikke benyttes til syge eller tilskadekomne dyr af hensyn til smittefaren Der skal være adgang til håndvask og støvlevask i umiddelbar nærhed af kælvningsboksen. Selman, I.E., McEwan, A.D. & Fisher, E.W Studies on natural suckling in cattle during the first eight hours post partum II. Behavioural studies (calves). Anim. Behav. 18, Swanson, E.W. & Harris, J.D Development of rumination in the young calf. J. Dairy Sci. 41: Litteratur Kilder Blom, J.Y & Jensen, A.M Sundhed og sygdom hos kvæg. Blom, J.Y., Thysen, I., Østergaard, V. & Møller, F Kalvens sundhed og tilvækst i relation til staldklima, jern- og immunstatus samt sygdomsbehandling Beret. fra Statens Husdyrbrugsforsøg, 108 pp. Broom, D.M Cow-calf and sow-piglet behaviour in relation to colostrum ingestion. Ann. Rech. Vet. 14 (4), Edwards, S.A Factors affecting the time to first suckling in dairy calves. Anim. Prod. 34: Edwards, S.A. & Broom, D.M Behavioural interactions of dairy cows with their newborn calves and the effects of parity. Anim. Behav. 30: Krohn, C.C. & Madsen, K Undersøgelser vedrørende ko-kalv samspil. Medd. nr. 586 fra Statens Husdyrbrugsforsøg. Krohn, C.C., Jonasen, B. & Munksgaard, L Undersøgelser vedr. ko-kalv samspil Beret. fra Statens Husdyrbrugsforsøg. Michanek, P Transfer of Colostral Immunoglobulin to Newborn Dairy Calves. JBT Report 90, Lund. Selman, I.E., McEwan, A.D. & Fisher, E.W. 1971a. Absorption of immune Lactoglobulin by Newborn Dairy Calves. Res. Vet. Sci. 12: Selman, I.E., McEwan, A.D. & Fisher, E.W. 1971b. Studies on Dairy Calves Allowed to Suckle their Dams at Fixed Times post partum. Res. vet. Sci. 12:

58 Kælvningsafdeling spædekalve 59

59 Kapitel 8 Kalve og ungkvæg Figur 8.1. Enkeltbokse til kalve. Kvæg fra fødsel til 6 måneder kaldes kalve. Handyr fra 6 måneder til slagtning eller indtil de bliver brugt i avl kaldes tyre. Handyr anvendt i avlen kaldes avlstyre. Hundyr fra 6 måneder til kælvning kaldes kvier. Hundyr, der har kælvet, kaldes køer. Ungkvæg er en samlet betegnelse for han- og hundyr fra 6 måneder til slagt eller kælvning. Nogle opstaldningsformer er mest velegnede til kalve og andre til ungkvæg, mens andre igen udmærket kan benyttes i hele opdrætsperioden. Kalve kan opstaldes enkeltvis eller i fællesbokse med strøede hvilearealer. Ungkvæg kan opstaldes i fællesbokse med strøede hvilearealer eller i sengebåsestalde. Efter råmælksperioden bør kalve indsættes i fællesbokse. De må højst gå enkeltvis indtil 8 ugers alderen. Kalve skal kunne se og røre andre kalve, hvilket vil sige, at enkeltbokse skal have åbne eller delvis åbne sider, og at enkelthytter skal have løbegårde med åbne sider, som skal placeres op mod hinanden. Kalve må ikke permanent bindes. 8.1 Enkeltopstaldede dyr Enkeltboks Definition Rektangulær boks med plads til én kalv og med strøelsesmåtte i hele arealet, se figur 8.1. Mælk og vand tildeles i pattespand eller eventuelt i en skål uden for frontlågen. Kraftfoder tildeles i en skål og hø i høhæk. Anbefalinger Enkeltboks anbefales til kalve den første uge og eventuelt indtil 8 ugers alderen. Mål I tabel 8.1. er der mål på enkeltbokse. Af hensyn til kalvenes behov for at kunne røre sig bør boksene have det anbefalede boksareal. Adskillelse Skillevægge skal være åbne eller delvis åbne med en tremmeafstand på 8-10 centimeter. For at lette udmugning er lukkede sider på de nederste ca. 20 centimeter en fordel. Forværk For at hindre at kalvene under foderoptagelsen stikker forbenene ud gennem forværket, bør den nederste del være lukket (op til skåle/spande). Forværket forsynes med åbninger, som kalven kan få hovedet ud igennem for at drikke og æde. Bund Boksens bund skal udformes således, at ajle bortledes. Fast gulv med fald mod en afløbsrende placeret under foderog drikkeskåle anbefales. Et hævet gulv Tabel 8.1. Mål på enkeltbokse til kalve. Legemsvægt, kg Under 60 Over 60 Anbefalet boksareal, m 2 1,70 2,00 Boksareal, min., m 2 1,20 1,40 Bokslængde, min., m 1,20 1,40 Boksbredde, min., m 1,00 1,00 Højde bokssider, min., m 1,00 1,10 60

60 Kalve og ungkvæg Tabel 8.2. Mål vedrørende æde- og drikkeplads i enkeltbokse. Enkeltopstaldede dyr Legemsvægt, kg Under 60 Over 60 Bredde af ædeåbning, m 0,19 0,20 Højde af ædeåbning, m 0,28 0,30 Min. rumfang af foderskåle, l 6,0 6,0 Højde over bund til skålens overkant, m 0,45 0,50 Højde over bund til patte- eller narresut, m 0,70 0,80 Højde over bund til bund af høhæk, maks., m 0,80 0,90 i forhold til fodergangen giver gode muligheder for tilsyn. En hævet ekstra bund anbefales ikke, fordi det er vanskeligt at opretholde en tilfredsstillende hygiejne under bunden, ligesom fordampning af ammoniak øges og forårsager dårlig luft i stalden. Boksene skal være velstrøede. Foderskåle, pattespande og høhæk Tabel 8.2 angiver mål vedrørende ædeog drikkeplads i enkeltbokse. Mælkefoder fra pattespand må foretrækkes frem for fra skål. I begge tilfælde er en god hygiejne vigtig. Pattespande skal være aftagelige og lette at rengøre. Der bør monteres en narresut i boksen, hvor mælk tildeles i en skål. Foderskåle skal være syrebestandige og bør have næsten lodrette sider. Skålene skal være aftagelige af hensyn til rengøring. Vand Frisk drikkevand tildeles minimum 2 gange daglig i pattespand eller skål. Drikkeventil anbefales ikke. Hvor kalve skal gå i enkeltbokse mere end en uge efter fødslen, bør der være en høhæk over skillevæggen mellem to bokse Kalvehytte Definition Hytte med strøelsesmåtte og med løbegård til en kalv, se figur 8.2. Kraftfoder og hø tildeles inde i hytten eller ude i løbegården. Mælkefoder og vand tildeles i pattespand eller i skåle i løbegården. Anbefalinger Kalvehytte med tilhørende løbegård anbefales til kalve under 8 uger. Løbegård er nødvendig, for at de enkeltopstaldede kalve kan se og røre andre kalve. Figur 8.2. Kalvehytter. 61

61 Kapitel 8 Mål I tabel 8.3 er der vist minimumsmål på hytte og løbegård til én kalv. Tabel 8.3. Mål på kalvehytter og tilhørende løbegårde. Adskillelse / materiale Kalvehytten bør have en lys farve for at undgå meget høje temperaturer inde i hytten om sommeren. Der bør være en justerbar ventilationsåbning. Løbegårdens sider skal være åbne, f.eks. med lodrette tremmer, så kalven kan se og røre andre kalve. Bund Kalvehytter kan placeres på tæt bund (f.eks. beton eller asfalt), hvorfra væske ledes til ajle/gødningsbeholder, eller de kan placeres på veldrænet jord eller græs og skal så flyttes mindst hver anden måned. Hytterne skal være velstrøede. Foderskåle, pattespande og høhæk indrettes som nævnt for enkeltboks (8.1.1). Kraftfoder og hø skal være beskyttet mod nedbør Båse Definition I en bås fikseres dyret af et bindsel om halsen. Båsen tjener både som hvile- og ædeplads, se figur 8.3. Båsebund af beton eller lignende med minimum 2% fald bagud. På båsebunden benyttes strøelse oven på en pålagt måtte/madras eller direkte på betonen. Foder tildeles i en krybbe foran båsen og vand i en drikkekop. Legemsvægt, kg Under 60 Over 60 Hytte Anbefalet areal, m 2 1,70 2,00 Areal, min., m 2 1,20 1,40 Længde, min., m 1,20 1,40 Bredde, min., m 1,00 1,00 Lofthøjde, min., m 1,10 1,25 Løbegård Areal, min., m 2 1,20 1,20 Længde, min., m 1,20 1,20 Bredde, min., m 1,00 1,00 Højde, min., m 1,10 1,10 Anbefalinger Permanent opstaldning af ungkvæg i båse anbefales ikke. Kortvarig opbinding af kvier kan være hensigtsmæssig for at vænne dem til håndtering og opbinding. Mål Anbefalede bredde og længde på båse til ungkvæg fremgår af tabel 8.4. Adskillelse Der skal være en skillebøjle mellem hvert dyr i mindst halvdelen af båselængden. Figur 8.3. Båse til ungkvæg. 62

62 Kalve og ungkvæg Tabel 8.4. Mål på båse til ungkvæg. Fællesopstaldede dyr Legemsvægt fra kg Båsebredde, min., m 0,80 0,85 0,90 1,00 1,10 1,15 Båselængde, min., m 1,25 1,30 1,40 1,55 1,70 1,75 Bindsel Bindslet bør give dyrene størst mulig frihed til at kunne stå og ligge naturligt samt foretage hudpleje. Glidestangbindsel (figur 9.28 i kapitel 9) er mest hensigtsmæssig. Krybbe Krybben udformes mest hensigtsmæssig med en forkant, så dyrene ikke kan skubbe foderet uden for rækkevidde. Krybbebunden bør ikke være mere end centimeter bred afhængig af dyrenes størrelse, og den placeres minimum 5 centimeter, helst 15 centimeter over båsebunden. Krybbens bagkant bør være minimum 15 centimeter over krybbebunden, og den faste del maks. 20 centimeter over båsebunden, hvorfor krybbekantens øverste del med fordel kan bestå af et elastisk materiale. Bund I båse bør der foretrækkes tæt bund med en blød lejebelægning og strøelse. Til tyre bør der være afløb bagtil i båsen gennem en rist eller et spaltegulv. Stålriste i båsebundens bagerste del anbefales ikke. Båsens bund bør have minimum 2% fald bagud. Båse skal holdes tørre og være velstrøede. Der skelnes mellem følgende arealer i fællesbokse: Boksareal = hele det areal, som dyrene har til rådighed i boksen Hvileareal = det areal, hvor underlaget er velegnet til hvile, eksklusive trapper/ramper. Mål Anbefalede mål på de enkelte bokstyper fremgår at tabellerne i de pågældende afsnit. De anførte boksarealer er nødvendige for at opfylde dyrenes behov for motion, for plads til undvigelser og etablering af tilstrækkelige individualafstande. De anførte minimum hvilearealer skal være egnede til at ligge på, hvilket betyder, at areal af f.eks. ramper, trapper eller fugtige arealer ikke indgår. Hvor hvert dyr har sin egen afgrænsede liggeplads som i sengebåse, kan hvilearealerne være mindre. Se kapitel De anbefalede mål på hvilearealer til fællesopstaldede dyr er baseret på forsøg med op til 12 dyr pr. boks. Adgangsforhold Der bør altid være gode adgangsforhold til hver fællesboks, således mennesker og dyr kan komme sikkert og nemt Drikkevand Anbefalinger for drikkevandstildeling, udformning af drikkekopper og placering af drikkekopper, se kapitel 6.3. Figur 8.4. Fællesboks med et strøelseslag i hele boksen. 8.2 Fællesopstaldede dyr Bortset fra tidligere nævnte undtagelser bør kalve og ungkvæg opstaldes i fællesbokse. Fællesboksenes hvileareal kan være: Strøelseslag, som udskiftes med mindre end 3 måneders mellemrum Dybstrøelse, som udskiftes med over 3 måneders mellemrum Sengebåse, hvor hvert dyr har en afgrænset liggeplads. 63

63 Kapitel 8 Tabel 8.5. Mål på fællesboks med et strøelseslag eller dybstrøelse. Legemsvægt fra kg Under Boksareal, min., m 2 /dyr 1,5 1,8 2,2 2,6 3,2 3,8 4,4 5,0 Højde af bokssider, min., m* 1,1 1,2 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 * = Højden måles fra overkant af strøelsesmåtte. ind i og ud fra boksen. En låge ud mod en inspektions- og drivgang bag ved en boksrække er en god løsning. Alternativt kan der være en låge ud mod foderbordet, men der må ikke være glatte krybber eller krybbekanter, som skal passeres Fællesboks med et strøelseslag eller dybstrøelse Definition Fællesbokse, hvor minimum dyrenes hvileareal er med et strøelseslag eller dybstrøelse. Bund Bunden skal kunne modstå påvirkninger fra dyr samt de anvendte redskaber og maskiner. Den skal desuden være vanskelig gennemtrængelig for fugt og være forsynet med et hensigtsmæssigt afløbssystem Strøelse i hele boksen Definition En boks med et strøelseslag eller dybstrøelse i hele boksarealet, se figur 8.4. Foder placeres på et hævet foderbord eller i en højderegulerbar krybbe. Anbefalinger Anbefales til kalve. Fra 4 måneder skal de have klovpleje efter behov på grund af manglende klovslid. Mål Ved strøelse i hele boksen er hvilearealet lig med boksarealet, se mål i tabel 8.5. Vedrørende indretning af ædeområde se kapitel Strøet hvileareal og kort, ustrøet ædeplads Definition En boks med et strøelseslag eller dybstrøelse i hvilearealet. Dyrene står på en Figur 8.5. Fællesboks med kort, ustrøet ædeplads og strøet hvileareal. 64

64 Kalve og ungkvæg Tabel 8.6. Mål på fællesboks med kort, ustrøet ædeplads. Fællesopstaldede dyr Legemsvægt fra kg Und Boksareal, min., m 2 /dyr 1,7 1,9 2,3 2,7 3,4 4,2 4,8 5,4 Strøet areal, min., m 2 /dyr 1,4 1,6 1,9 2,2 2,7 3,3 3,8 4,3 Længde af kort ædeplads, min., m 1,00 1,10 1,20 1,30 1,40 1,55 1,65 1,75 Højde af bokssider, min., m* 1,1 1,2 1,3 Bredde af trappetrin, m 0,40-0,50 Højde af trappetrin, m 0,15-0,20 Højde af nederste trin, m** 0,30-0,60 * = Højden måles fra overkant af strøelsesmåtte. ** = Disse mål er samtidig maksimal niveauforskel mellem hvile- og ædeplads i bokse med et strøelseslag. kort, hævet ædeplads og æder fra et foderbord, se figur 8.5. Der er adgang mellem hvileareal og ædeplads i hele boksbredden. Ved et strøelseslag i hvilearealet er der et trin op, mens der ved dybstrøelse er en trappe med flere trin. Anbefalinger Anbefales til kalve og ungkvæg. Anbefales kun til kælvekvier, hvis de får hvileareal med dybstrøelse som køer. Mål Tabel 8.6 angiver mål på fællesboks med kort, ustrøet ædeplads. Vedrørende indretning af ædeområde se kapitel Strøet hvileareal og lang, ustrøet ædeplads Definition En boks, hvor der er et strøelseslag eller dybstrøelse i hvilearealet. Dyrene står på en lang, hævet ædeplads og æder fra et foderbord, se figur 8.6. Adgangen fra ædeplads til hvileareal er normalt kun i en del af boksbredden, men kan være i hele bredden. Ved et strøelseslag i hvilearealet er der et trin op, mens der ved dybstrøelse er en trappe med flere trin. Figur 8.6. Fællesboks med lang, ustrøet ædeplads og dybstrøelse i hvilearealet. 65

65 Kapitel 8 Tabel 8.7. Mål på fællesboks med lang, ustrøet ædeplads. Legemsvægt fra, kg Under Boksareal, min., m 2 /dyr 1,7 1,9 2,4 2,9 3,7 4,4 5,2 5,6 Strøet areal,min., m 2 /dyr 1,2 1,4 1,7 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 Højde af bokssider, min., m* 1,1 1,2 1,3 Længde af lang ædeplads, min.,m 1,6 1,8 2,0 2,2 2,4 2,6 2,8 3,0 Bredde af passage mellem hvileareal og ædeplads,min., m** 1,2 1,3 1,4 1,5 1,6 1,7 1,8 1,8 Bredde af trappetrin, m 0,40-0,50 Højde af trappetrin, m 0,15-0,20 Højde af nederste trin, m*** 0,30-0,60 * = Højden måles fra overkant af strøelsemåtte. ** = Gælder for bokse med indtil 12 dyr. I større bokse anbefales flere eller bredere passager. *** = Disse mål er samtidig maksimal niveauforskel mellem hvileareal og ædeplads i bokse med et strøelseslag. Anbefalinger Anbefales til tyre og kvier over 6 måneder. Anbefales kun til kælvekvier, hvis de får hvileareal med dybstrøelse som køer. Mål Mål på hvileareal, boksareal og højde af bokssider fremgår af tabel 8.7. Vedrørende indretning af ædeområde se kapitel Trædeudmugning Definition En boks, hvor hvilearealet består af en strøelsesmåtte på et skrånende gulv. Dyrenes færden bevirker udskridning fra strøelsesmåtten til en lang ædeplads, hvorfra gødningen skrabes bort. Anbefalinger Trædeudmugning anbefales ikke, fordi det er vanskeligt at få strøelsesmåtten til at skride tilstrækkeligt samtidig med, at krav til hvileareal og strøelsesforbrug tilgodeses Fælleshytte med strøelse i hele arealet Definition En hytte, hvor dyrene opholder sig permanent, og hvor der er et strøelseslag eller dybstrøelse i hele hyttearealet, se figur 8.7. Foder placeres i en krybbe, som i forbindelse med dybstrøelse skal kunne højdereguleres. Anbefalinger Anbefales til kalve. Fra 4 måneder skal kalvene have klovpleje efter behov på grund af manglende klovslid. Figur 8.7. Fælleshytte til kalve og ungkvæg. Mål Ved strøelse i hele boksen er det strøede areal lig med boksarealet, svarende til målene i tabel 8.5 (fællesboks med strøelse). Vedrørende indretning af ædeområde se kapitel 8.3. Bund Under velfungerende dybstrøelsesmåtter kan bunden bestå af stabilgrus eller lignende Læskur med fri adgang til udearealer Definition Et fritstående, eventuelt flytbar læskur, hvor der er et strøelseslag eller dybstrøelse i hele arealet, se figur 8.8. Dyrene 66

66 Kalve og ungkvæg Tabel 8.8. Mål på læskure. Fællesopstaldede dyr Legemsvægt fra kg Under Areal af læskur, min., m 2 1,2 1,4 1,7 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 Bredde af indgang til læskur, min., m* 1,2 1,3 1,4 1,5 1,6 1,7 1,8 1,8 * = Gælder for skure med indtil 15 dyr. I større skure bør der være flere eller bredere indgange. Tabel 8.9. Mål på sengebåse til kalve og ungkvæg. Legemsvægt, fra kg Bredde, minimum, m 0,55 0,60 0,70 0,85 0,95 1,10 Længde (for række mod væg), min., m 1,50 1,60 1,70 1,95 2,15 2,40 Længde (for række mod række) **, min., m 1,40 1,50 1,60 1,80 2,00 2,25 Nederste frontrør, højde over leje: - enten min., m 0,55 0,58 0,62 0,69 0,73 0,76 - eller maks., m 0,05 0,05 0,05 0,05 0,05 0,10 Brystplanke fra bagkant ***, +/- 0,05 m 1,25 1,30 1,40 1,55 1, Nakkebom fra bagkant, +/-0,05 m 1,20 1,25 1,35 1,50 1,55 1,60 Nakkebom højde, +/- 0,05 m 0,60 0,70 0,80 0,90 1,00 1,05 Fald på sengebåsleje, %, +/- 1% 5 Lejets højde over gulv i gangareal ****, m 0,15-0,25 * = I sengebåse mod lukket sideadskillelse skal bredden øges med 10% ** = Forudsætter to rækker imod hinanden uden adskillelse fortil, som generer ungkvæget, når det skal rejse og lægge sig naturligt. *** = Kan være nødvendig ved fald på lejet under 4% og/eller for at hindre ungkvæget i at lægge sig for langt fremme i båsene. **** = Angiver højde på lejet over gulv, inklusive eventuel måtte eller madras. har fri adgang til en løbegård eller en græsmark. Foder placeres i et udendørs trug eller lignende. Anbefalinger Anbefales til kalve og kvier. Alle dyr skal under vinterforhold kunne ligge ned i skuret samtidig. Mål Mål på læskure fremgår af tabel 8.8. Vedrørende indretning af ædeområde se afsnit 8.3. Bund Under velfungerende dybstrøelsesmåtter kan bunden bestå af stabilgrus eller lignende. Figur 8.8. Læskur til kalve og ungkvæg. 67

67 Kapitel 8 Figur 8.9. Ædeplads i fællesbokse Sengebåse Definition Hvilearealet er en sengebås, gangarealer og ædeplads har fast gulv eller spalter. Foder tildeles på et foderbord. Anbefalinger Anbefales til tyre og kvier over et halvt år. Sengebåse er især velegnede til kælvekvier, som skal gå i en stald med sengebåse eller eventuelt i en bindestald som køer. Størrelsen på sengebåse bør altid passe til dyrenes størrelse, hvilket gør staldsystemet mindre fleksibelt. Figurene 9.1 til og med figur 9.6 i kapitel 9 viser principperne i indretning af sengebåse. Mål Tabel 8.9 viser anbefalede mål på sengebåse til kalve og ungkvæg. Sengeadskillelse Sengebøjlen skal slutte mindst 0,20 meter fra båsekanten for at undgå, at ungdyr, der færdes på baggangen, pådrager sig skader. En sengebåserække bør afsluttes med en tæt skillevæg/plade ud mod tværgange for at beskytte mod træk og gødningsstænk. For at give ungkvæget tilstrækkelig friplads op mod væggen, øges båsebredden med 10% i forhold til de øvrige båse. Bagkant Kanten mellem sengebås og gang skal være så høj (0,15-0,25 meter), at ungdyret ikke vil bakke ind i båsen. Denne højde medvirker til, at ungdyret vil lægge sig helt oppe i båsen og trække halen med sig op i sengebåsen fri af gødning og urin i gangarealet. Forøgelsen af bagkanten op over lejeniveau kan ikke anbefales. Sengebåsen Båse med madrasser/måtter og halmmadrasser skal strøs dagligt med ca. 0,3 kg strøelse/dag, så de er rene og tørre. Snittet halm med en længde på 3-5 centimeter, kan med fordel anvendes som strøelsesmateriale. Savsmuld og spåner kan kun anbefales som strøelse, hvis det er splintfrit og stammer fra ovntørret træ. Båse med sand skal jævnes dagligt, og der skal suppleres med nyt sand jævnligt. Båse med sand eller halmmåtte skal holdes jævne med en stigning fremefter. Stigning bagud i båsen kan forhindre ungdyret i at rejse sig naturligt. Gangarealer Alle gangarealer skal være skridsikre. Gangarealer kan være forsynet med spaltegulv eller fast gulv. Gangareal og ædeplads udgør tilsammen det område, dyrene har til rådighed for motion. Gangbredder fremgår af tabel Gangbredderne har til formål at give dyrene så meget plads, at de kan passere hinanden og at begrænse deres aggressioner, sammenstød og unormal adfærd. Gange bør som udgangspunkt ikke ende blindt. Kan blinde gange ikke undgås, skal målene i tabel 8.10 overholdes. Principskitser af 4 forskelligt indrettede sengestalde fremgår af figur 9.17 i kapitel 9. Antallet af senge i et staldafsnit til ungkvæg skal tilpasses besætningsstørrelsen og kælvningsintervallet. Det er meget vigtigt, at sengebåse og ungkvæg passer sammen i størrelse. Dette kan opfyldes ved at flytte dyr tit. Der bør maksimalt være ungkvæg pr. staldafsnit. Der bør være en tværgang for hver 20 sengebåse i række. Vedrørende højde af adskillelser mellem staldafsnit se højde af bokssider i 68

68 Kalve og ungkvæg Tabel Minimum gangbredder i meter. Ædeplads i fællesbokse Legemsvægt fra, kg Foderbord - væg 1,65 1,85 2,20 2,50 2,70 2,95 Foderbord - sengebåse a) en række 1,65 1,85 2,20 2,50 2,70 2,95 Foderbord - sengebåse b) to rækker 2,00 2,20 2,60 2,95 3,25 3,25 Foderbord - sengebåse c) tre rækker eller flere/dybstrøelse 2,10 2,35 2,80 3,15 3,50 3,60 Sengebåse - sengebåse 1,10 1,20 1,30 1,50 1,90 2,20 Sengebåse - væg (fri passage) 1,10 1,20 1,30 1,50 1,90 2,20 Tværgange 1,00 1,00 1,00 1,15 1,45 1,65 Tværgange med drikkepladser inkl. vandkar 2,30 2,50 2,90 3,25 3,55 3,60 Bredde på gange, der ender blindt, min. 1,35 1,50 1,75 2,00 2,20 2,35 a) en række sengebåse for hver foderbordsside. b) to rækker sengebåse for hver foderbordsside. c) tre eller flere rækker sengebåse eller dybstrøelse for hver foderbordsside. tabel 8.5. Vedrørende indretning af ædeområde se kapitel Fællesboks med spaltegulv Definition Fællesboks med spaltegulv i hele boksarealet. Anbefalinger Fællesboks med spaltegulv anbefales ikke på grund af problemer med dyrenes velfærd, adfærd, sundhed og produktion. 8.3 Ædeplads i fællesbokse Definition Ædepladsen består af et område til dyrene at stå på under foderoptagelsen, et forværk til at adskille dyr og foder samt en krybbe/foderbord, hvor foderet optages fra, se figur Grovfoder og kraftfoder Anbefalinger Til restriktiv fodring anbefales én ædeplads pr. dyr eller foderautomater til det/ de restriktive fodermidler. Ved ad libitum Tabel Plads og mål på ædeplads. Legemsvægt fra, kg Under Krybbebagkant, højde over ædepladsniv., m 0,4 0,4 0,45 0,45 0,5 0,5 0,55 0,55 Ædepladsbredde, +/- 0,05 m 0,3 0,3 0,35 0,4 0,5 0,55 0,6 0,65 Krybbebundhøjde over ædepladsniv., min., m 0,15 Krybbebredde, maks., m 0,4 0,4 0,45 0,5 0,55 0,55 0,6 0,6 Bredde af syrefast krybbeoverflade, min., m 0,5 0,55 0,6 0,65 0,7 0,75 0,8 0,85 Øverste rør i forværket over ædeplads, min. m 1,1 1,2 1,3 1,4 Rumfang af krybbe, min., l Æderepos højde, maks., m 0,10 Æderepos bredde, min., m 0,40 69

69 Kapitel 8 fodring maks. 3 dyr pr. ædeplads. Der kan være 4-5 tyre om en kraftfoderautomat. Mål Ædepladsens indretning skal tillade dyrene at nå alt foderet fra deres naturlige ædestilling uden behov for at presse hårdt mod inventaret. Indretningen må ikke give dyrene skader. I tabel 8.11 vises mål for ædepladsen. Gulv på ædepladsen Et skridsikkert gulv af beton eller lignende på ædepladsen er en fordel for dyrene, så de vænnes til at stå på et hårdt underlag og får nogen slid på klovene. På korte ædepladser foretrækkes tæt gulv med fald mod et strøet areal. På lange ædepladser kan der være spaltegulv eller tæt gulv med fald mod et ajleafløb. Spaltegulve kan have tæt gulv op mod foderbordet i indtil 0,5 meters bredde med fald mod spaltegulvet. Forværk Et forværk skal give dyrene let adgang til foderet samtidig med, at dyr og foder er tilstrækkeligt adskilt, så foderet ikke forurenes eller spildes. Forværket består nederst af en tæt krybbebagkant. Herover kan en højdejusterbar nakkebom være den enkleste adskillelse mellem dyr og foder. Nakkebommen skal placeres over krybben i en vinkel på 20 o i forhold til lodret fra overside på krybbebagkanten. Forværkslåger med fanggitter placeres ligeledes i en vinkel på 20 o. Forværkslåger giver dyrene mindre mulighed for at genere hinanden end ved nakkebom, men der er større risiko for, at de kommer i klemme i forværket. Forværkslåger med fanggitre skal være konstrueret således, at hvis et dyr falder, mens det står i forværket, skal fanggitret kunne udløses, så dyret kan få hovedet ud for neden. Krybbe Krybben bør udformes med en krybbeforkant, så dyrene ikke kan skubbe foderet uden for rækkevidde. I bokse med dybstrøelse på ædepladsen benyttes højdejusterbare krybber. Under foderoptagelsen skal dyrene altid stå lavere end krybbebunden. Stråfoder tildeles i krybbe eller i høhække (se tabel 8.2) Mælkefoder Mælkefoder bør fortrinsvis tildeles gennem en sut, enten fra en pattespand (se kapitel 8.1.1) eller fra en mælkefodringsautomat. Anbefalinger Det anbefales at opsætte narresutter. Det giver kalvene mulighed for at få deres suttebehov dækket. Mælkefodringsautomat En mælkefodringsautomat består af en automat, som blander mælkepulver og vand og en drikkestation, hvor kalven står beskyttet, når den drikker mælken af en sut. Automatens kapacitet og valg af foderstrategi afgør hvor mange kalve, automaten kan betjene. En automat kan godt betjene flere drikkestationer. Nor- Figur (Venstre) Eksempel på drikkestation til en mælkefoderautomat. Figur (Højre) Plan af drikkestation, der beskytter den drikkende kalv mod de andre kalve. 70

70 malt vil en drikkestation kunne betjene ca. 20 kalve. Drikkestationen skal udformes, så kalvene ikke kan komme til skade og samtidig beskytte den drikkende kalv mod de andre kalve. Drikkestationens udformning (højde og bredde) skal passe til de kalve, som skal fodres i den, så kalvene står i naturlig drikkestilling under mælkeoptagelsen. Drikkestationen skal placeres i samme del af boksen som foder og vand for at bevare ro i hvileområdet. Drikkestationen placeres, så kalvene naturligt ledes hen imod dens indgang, f.eks. parallelt med en af boksens sider. Undgå at drikkestationen danner et blindt hjørne, som lavt rangerende kalve kan blive trængt op i af højere rangerende kalve. Figur 8.10 og 8.11 viser principperne i indretningen af en drikkestation, som beskytter kalven Drikkevand Anbefalinger for drikkevandstildeling, udformning af drikkekopper og kar samt placering af dem, se kapitel 6.3. Baggrund og motivering Adfærd Kalve bør kunne ligge tørt og trækfrit (småkalve ligger ned timer/døgn) Kalve bør have tilstrækkelig med plads til at kunne ligge med strakte forben og med hovedet hvilende på underlaget eller fladt på siden med strakte ben. Disse liggestillinger ses i 15-20% af liggetiden (Putten og Elshof, 1982) Kalven har et stort suttebehov de første måneder. Ved mælkefodring fra spand/skål rettes det udækkede suttebehov mod inventar og nabokalve (Mees og Metz, 1984). Anvendelse af pattespand/patteautomat er en rimelig god erstatning for koens patter (Gjestang, 1981; de Wilt, 1985; Sambraus, 1980) Kalve og ungkvæg Ædeplads i fællesbokse Mål på sengebåse og gang til kalve og ungkvæg anbefalet i litteraturen. Mål på sengebåse til kalve og ungkvæg, hollandske anbefalinger. Vægt, kg Bredde, meter Længde, meter 100 0,60 1, ,67 1, ,73 1, ,80 1, ,88 mod væg: 1,98 mod seng: 1, ,00-1,10 mod væg: 2,20 mod seng: 2,10 Kilde: Anonym, Mål på sengebåse til kalve og ungkvæg, amerikanske anbefalinger. Vægt, kg Bredde, meter Længde, meter 150 0,75 1, ,75 1, ,95 1,70-1, ,07 1, ,07 1,98 Kilde: Anonym, Mål på gangbredder, hollandske anbefalinger Ædeplads 1,75 1,95 2,05 2,20 2,45 2,75 Gang imellem 2 rækker senge ,75 1,95 2,00 Kilde: Anonym,

71 Kapitel 8 Kalve har dagligt behov for frisk vand (Bogner, 1982) Fast føde i en tidlig alder stimulerer drøvtyggerfunktionen (Swanson & Harris, 1958) Fra 3-4 ugers alderen stiger kalvens behov for social kontakt (Lidfors, 1987; Sambraus, 1980) Manglende social kontakt i mælkeperioden øger dyrenes frygt for andre kalve ved senere fællesopstaldning (Veissier et al., 1994; Jensen et al., 1999) Manglende mulighed for social slikning kan medføre en overdreven slikken sig selv med risiko for hårboller i vommen (Broom, 1982) Individuelt opdrættede dyr (bindestald eller enkeltboks) bliver kun i mindre omfang motiveret af artsfællers aktivitet, og udøvelsen af social adfærd er stærkt begrænset (Bogner & Reising-Berner, 1982) I løbet af få dages restriktiv opstaldning opbygges et behov for bevægelse hos kalven. (Jensen, 2000). Et utilfredsstillet bevægelsesbehov kan medføre pludselig og voldsom aktivitet med fysiske skader til følge (Neuschutz, 1982) Ungkvæg har behov for tidlig social erfaring. Kvier, der opstaldes sammen fra en tidlig alder, er mere tolerante over for hinanden, end når gruppen først etableres sent (Bouissou og Hövels, 1976) Rejse-sig og lægge-sig adfærd, normale hvilestillinger og hudplejeadfærd påvirkes i stor udstrækning af bindslets udformning og båsenes dimensioner (Bogner, 1982) Ungkvæg foretrækker altid et blødt underlag (Irps, 1987) På glat og hårdt underlag indskrænkes en del adfærdsaktiviteter. Ofte forekommer unormal adfærd, specielt ved liggeadfærden (Andreae og Smidt, 1982; Irps, 1984) Høj belægning i fællesbokse giver uro i form af øget aggressivitet samt flere opjagninger og opspring, både hos kvier og ungtyre. Uroen kan medføre, at liggetiden reduceres betydeligt (Jensen, 1992) På spaltegulv vanskeliggøres læggesig adfærden. Antallet af afbrydelser af den normale lægge-sig adfærd øges, og adfærden udføres ofte unormalt. De adfærdsmæssige ændringer udvikles dels på grund af besvær med at lægge sig på det glatte og hårde underlag, dels på grund af fysiske skader, idet adfærden kan være et forsøg på at skåne smertende led (Jensen, 1992) Adgang til et opstrøet underlag forbedrer ungdyrenes velfærd (Sørensen og Krohn, 1999) En uens floksammensætning sammen med restriktiv kraftfodertildeling øger tilvæksten hos de store kvier på bekostning af de små. Er kvierne meget uens i størrelse, øges risikoen for, at de små kvier lider alvorlig overlast (Sørensen og Krohn, 1999) Ædetiden nedsættes og aggressionsniveauet øges med stigende belægningsgrad ved foderbordet (Wierenga, 1987) Frekvensen af unormal adfærd og uro ved opspring øges med stigende belægningsgrad (Beneke, 1985). Frekvensen af unormal adfærd er større hos ungtyre i bindestalde end i spaltegulvsbokse og dybstrøelsesbokse (Andersen et al, 1991). Unormal oral adfærd ses ofte ved manglende struktur i foderet (Graf, 1985). Sundhed Kalvens hovedkrav til omgivelserne er et tørt, rent og trækfrit opholdssted (Blom et al., 1984; Webster et al., 1985; Østergaard et al., 1986, Hansen, 1988). De væsentligste kalvesygdomme er lungebetændelse, diarré og ledbetændelse, hvoraf lungebetændelse er langt den hyppigste (Blom et al., 1984). Det synes at være af mindre betydning, om kalvene kan røre hinanden eller ej, idet en eventuel smitte vil kunne være overalt i staldluften. God sundhed er opnået i kalvehytter (Hansen, 1985) og i sektionerede kalvestalde (Østergaard et al., 1986) Aldersgruppen fra 1/2-2 år har normalt meget få sundhedsproblemer Næsten alle sygdomme og fysiske skader skyldes nærmiljøet. Ungkvæg trives godt i helt åbne og uisolerede stalde Hårdt underlag med manglende strøelse kan give smerter i led og klove (Reiland et al., 1978) Klovsundheden er dårligere i spaltegulvbokse end i bindestalde (Andersen et al., 1991) Haletråd forekommer kun på ustrøet underlag (spaltegulv/-beton), og frekvensen øges med stigende belægningsgrad (Konggaard et al., 1984; Madsen et al., 1987) 72

72 Større risiko for udskridninger ved social adfærd, hudplejeadfærd og opspring på spaltegulv end på dybstrøelse (Ming, 1984) Større frekvens af klov- og benproblemer på hårdt underlag (spaltegulv/beton). Andre forhold Kalveboksen skal i øvrigt indrettes, således at følgende praktiske forhold tilgodeses: Udmugning bør let kunne foretages enten manuelt eller med frontlæsser/minilæsser Enhver bokstype skal kunne strøes med halm Mulighed for at lukke for vandtilførslen I systemer med fællesbokse bør der altid være nogle enkeltbokse til syge kalve I uisolerede stalde bør der findes varmelamper til syge kalve Slagtekalve og opdræt skal adskilles, fordi slagtekalve skal have maksimal tilvækst, medens kvier til opdræt ikke må vokse mere end 600 gram daglig for tunge racer (450 gram for Jersey) (Foldager og Sejrsen, 1991) Fodertrug eller krybber skal være rummelige (minimum 15 liter pr. kalv), og udformningen skal tilgodese kalvenes anatomi samt minimere foderspild Ved restriktiv fodring bør der altid være mindst én foderplads pr. dyr for at sikre lavtrangerende dyr tilstrækkeligt foder Adskillelser i krybben, der hindrer dyrene i at nå hinanden fysisk under fodringen, giver en mere ensartet foderoptagelse I fællesboks bør ungtyre kunne fikseres i et fanggitter. 8.4 Litteratur Kilder Andersen, H.R., C.C Krohn, J. Foldager, L. Munksgaard, & S. Klastrup Opstaldningens og fodringens indflydelse på ungtyrens adfærd, produktion og råvarekvalitet Beretn. Statens Husdyrbrugsforsøg. 39 pp. Andreae, U. & D. Smidt Behavioural alterations in young cattle on slatted floors. In Bessei, W. (Ed) Disturbed behaviour in farm animals. Hohenheimer Arbeiten, Heft 121. EEC-seminar. Anonym Dairy Freestall Housing and equipment. 6. udg. MWPS-7. Iowa State University, ames, Iowa. 136 pp. ISBN Anonym Huisvesting jongvee en melkvee. Red.: Ina Vink, Albert Pieters. Praktijkonderzoek Rundvee, Schapen en Paarden (PR). Lelystad. Holland. Beneke, B Zum Flächenbedarf zuchtfähiger Färsen in Rinderlaufställen. Aus den Institut für Tierzucht und Tierverhalten, Mariensee, der Bundesforschungsanstalt für Landwirtschaft Braunsschweig-Völken (FAL) Institutsteil Trenthorst-Wulmenau. Blom, J.Y., I. Thysen, V. Østergaard, & F. Møller Kalvens sundhed og tilvækst i relation til staldklima, jern- og immunstatus samt sygdomsbehandling Beretn. Statens Husdyrbrugsforsøg. 108 pp. Bogner, H Several minimum requirements, from the standpoint of animal protection, for housing and fattening of calves. In Signoret, J.P. (Ed.), Welfare and husbandry of calves. Martinus Nijhoff. CEC-seminar Bogner, H. & F. Reissing-Berner Verhalten von Mastkälbern in verschiedenen Haltungssystemen. Tierärztl. Prax. 10, Kalve og ungkvæg Ædeplads i fællesbokse Bouissou, M.F. & J. Hövels Effet d un contact précoce sur quelques aspects du comportement social des bovins domestiques. Biology of Behaviour 1: Broom, D.M., Husbandry methods leading to inadequate social and material behaviour in cattle. In Bessei, W. (Ed) Disturbed behaviour in farm animals. Hohenheimer Arbeiten, Heft 121. EEC-seminar. 30:42. Foldager, J. og K. Sejrsen Opdrætningsintensitetens indflydelse på den senere mælkeproduktion hos RDM- og SDM-kvier Beretning fra Statens Husdyrbrugsforsøg. 131 pp. 73

73 Kapitel 8 Gjestang, K.E Omgivelser for kyr og kalver. Sluttrapport nr in der Rindviehmast. Diplomarbeit, ETH, Zürich, Switzerland. Graf, B Verhaltens Anomalien im Funktionskreis Fussverhalten bei intensiv gehaltenen Mastbullen. In 4 GFT-Seminar angewandte Nutztiere ethologie Bayerischen Landeanstall für Tierzucht, Grub BRD. 10 pp. Hansen, K Kalvehytter. SJF Orientering nr. 31. Statens Jordbrugstekniske Forsøg. 22 pp. Hansen, K Enkeltbokse eller fællesbokse til nyfødte kalve. SJF Orientering nr. 60. Statens Jordbrugstekniske Forsøg. 19 pp. Irps, H Result of research project into flooring preferences of cattle. In Baxter, S.H., M.R. Baxter & J.A.C.. MacCormack. (Ed.) Farm animal housing and welfare. Nijhoff Publishers, Boston Jensen, M. B Opstaldning af kvier og ungtyre. Adfærd, sundhed, stressfysiologiske reaktioner, reproduktion og produktion. Litteraturreview. Landskontoret for Kvæg. 82 pp. Jensen, M.B., L. Munksgaard, L. Mogensen. & C.C. Krohn Effects of housing in different social environments on open-field and social responses of female dairy calves. Acta Agriculturæ Scandinavica, Sect. A, Animal Science, 49: Jensen, M.B A note on the effect of isolation during testing and length of previous confinement on locomotor behaviour during open-field test in dairy calves. Applied Animal Behaviour Science (in press). Konggaard, S.P., J.G. Larsson, E.B. Madsen, & K. Nielsen Haletråd hos ungtyre. I En epidemiologisk undersøgelse Medd. Statens Husdyrbrugsforsøg. Lidfors, L Moder-unge beteende hos nötkreatur i semi-naturlig miljö en orienterande studie. Rapport 17. Sveriges Lantbruksuniversitet. Neuschutz, N Verhaltensbiologische Untersuchungen in der Rinderproduktion unter besonderer Berücksichtigung haltungsbedingter Verhaltensanomalien. Arch. Tierzucht. 25: Putten, G. van & W.K. Elshof Inharmonious behaviour of veal-calves. In Bessei, W. (Ed) Disturbed behaviour in farm animals. Hohenheimer Arbeiten, Heft 121. EEC-seminar. Reiland, S., B. Strömberg, S.E. Olsson, I. Dreimanis & I.G. Olsson Osteochondrosis in growing bulls. Pathology, frequency and severity on different feedings. Acta Radiol. Suppl. 358: Sambraus, H.H Humane considerations in calf rearing. Anim. Regul. Stud. 3: Swanson, E.W. & J.D. Harris Development of rumination in the young calf. Journal of Dairy Science, 41: Sørensen, J.T. & C.C. Krohn Opstaldningens indflydelse på opdrættets adfærd, sundhed og produktion. Rapport nr. 9. Danmarks Jordbrugs- Forskning. 63 pp. Veissier, I., V. Gesmier, P.L. Neindre, J.Y. Gautier & G. Bertrand The effects of rearing in individual crates on subsequent social behaviour of veal calves. Applied Animal Behaviour Science. 41: Weber, R The effect of a gated feeding stall on the cross-suckling of calves housed in grouped pens. In: Institut für Landtechnik der TU München-Weihenstephan (editor), Tagung: Bau, Technik und Umwelt 1999 in der landwirtschichen Nutstierhaltung Webster, A.J.F., C. Saville, B.M. Church, A. Gnanasakthy & R. Moss The effect of different rearing systems of the development of calf behaviour. Br. Vet. J. 141: Madsen, E. B., I. Thysen, K.L. Ingvartsen & V. Østergaard Ungtyres sundhed og produktion ved forskellig belægning i spaltegulvsbokse. I. Østergaard, V. & J. Hindhede (Ed.). Studier i kvægproduktionssystemer Beretn. Statens Husdyrbrugsforsøg Mees, A.M.F. & J.H.M. Metz Sugverhalten von Kälbern Bedürfnis und Befriedigung bei verschiedene Tränkesystemen. KTBL-Schrift 299: Ming, J Untersuchung über die Eignung von Lochund Spaltenboden (Betonflächenroste) Wierenga, H.K Behavioural problems in fattening bulls. In Schlichting, M:C: & D. Smidt (Ed.). Welfare aspects of housing systems for veal calves and fattening bulls. CEC-seminar. Mariensee. Wilt, J.G. de., Behaviour and welfare of veal calves in relation to husbandry systems. Thesis. Agricultural University. Wageningen. Østergaard, V., J.Y. Blom, I. Thysen, K. Hansen & K.O. Birkkjær Kalvesundhed, tilvækst og økonomi ved sektionering af kalvestalden Beretn. Statens Husdyrbrugsforsøg, 67 pp. 74

74 Kalve og ungkvæg Supplerende litteratur Blom J.Y., H. Kromann, M. Steffensen & A.M. Kjeldsen Fælleshytter til slagte-kalve. Rapport nr. 85. Landskontoret for kvæg. Landbrugets Rådgivningscenter. 31 pp. Litteratur Hansen, K Klimaforsøg med kalve, Isolering Ventilering Varme. Beretn. nr. 21. Statens Jordbrugstekniske Førsøg. 35 pp. Hansen, K Opstaldning af kalve. Lukkede, uisolerede stalde Åbne uisolerede stalde Kalvehytter. Beretn. nr. 34. Statens Jordbrugstekniske Forsøg. 35 pp. Hansen, K. & H. Kromann Ungkvægstalde med dybstrøelse eller strøelseslag. SjF Orientering nr. 80. Statens Jordbrugstekniske Forsøg. 32 pp. Hansen K Undersøgelse af bokse med trædeudmugning til ungkvæg. Forskningsrapport nr. 40. Statens Husdyrbrugsforsøg. Afd. For Jordbrugsteknik og Produktionssystemer. 20 pp. Hansen K Dybstrøelse til kvier. Opsamling af al gødning i strøelsesmåtten. Forskningsrapport nr. 52. Statens Husdyrbrugsforsøg. Afd. For Jordbrugsteknik og Produktionssystemer. 36 pp. Hansen K. & H. kromann Skal kvier kunne gå ud om vinteren? Erfaringer fra praksis, indsamlet ved interviewundersøgelse. Produktudvikling af staldsystemer til kvæg. Rapport Landbrugets Rådgivningscenter og Statens Husdyrbrugsforsøg. 16 pp. Hindhede, J. & M.B. Jensen Kvier kvitterer for bedre plads i boksen. Bovilogisk Tidsskrift Jensen M.B., Kalves behov for bevægelse. JordbrugsForskning nr. 2, Danmarks JordbrugsForskning Justitsministeriet Bekendtgørelse om beskyttelse af kalve. Nr. 999, 14. december Justitsministeriet Bekendtgørelse om ændring af Bekendtgørelse om beskyttelse af kalve. Nr. 1075, 22. december Jørgensen, J. C., S. Eriksen, O. Kristensen, K. Hansen, P. Keller & H.B. Rom Stalde med trædeudmugning, SjF Orientering nr. 70. Statens Jordbrugstekniske Forsøg. 16 pp. Kromann, H Løsdriftstalde til ungkvæg. Idékatalog og eksempler fra praksis. Landbrugets Rådgivningscenter. 75 pp. 75

75 Kapitel 9 Malkekøer Til malkekøer anvendes to vidt forskellige staldsystemer. Enten fælles-opstaldning eller individuel opstaldning. Definitionen fællesopstaldning dækker følgende staldtyper: Sengebåsestalde Stalde med fodersengebåse Dybstrøelsesstalde Stalde med trædeudmugning. Enkeltopstaldning dækker: Bindestalde Fangbåsestalde. 9.1 Løsdrift fællesopstaldning Definition Staldsystem, hvor køerne kan bevæge sig frit omkring. Staldtyperne er sengestald, fodersengestald, dybstrøelsesstald og trædeudmugningsstald, og de er typisk funktionsinddelt i et hvileområde, en ædeplads og et malkeområde Staldtyper - opdelt efter type af hvileområde Sengestald Definition Hvileområdet inddeles i sengebåse som hvileplads for hver enkelt ko. Båsene adskilles med bøjler for at beskytte koen og tilgodese koens behov for individualafstand. Liggeunderlagets komfort sikres ved at benytte løst lejemateriale, for eksempel halm, sand og lignende eller en kunststofbelægning. Sengebåsen skal således give koen en afgrænset, behagelig og beskyttet hvileplads. Udformningen skal sikre koen et rent, tørt og deformerbart leje samt sikre, at den har let ved at lægge og rejse sig. Anbefalinger Sengestald kan anbefales. Der skal være én sengebås pr. ko Fodersengestald Definition Fodersengene er båse, der fungerer som æde- og hvileplads for hver enkelt ko. Båsene adskilles med bøjler for at beskytte koen og tilgodese dens behov for individualafstand. Anbefalinger Fodersengestalde kan ikke anbefales fordi: Køerne går frem i båsen og gøder i lejet Tabel 9.1. Pladskrav og mål på sengebåse. Jersey Stor race Bredde*, min., m 1,10 1,20 Totallængde (for række mod væg), min., m 2,40 2,60 Totallængde (for række mod række) **, min., m 2,25 2,45 Nederste frontrør, højde over leje: - enten, min., m 0,70 0,80 - eller, maks., m 0,10 0,10 Brystplanke fra bagkant ***, +/- 0,05 m 1,65 1,75 Nakkebom fra bagkant, +/-0,05 m 1,60 1,70 Nakkebom højde, +/- 0,05 m 1,05 1,10 Fald på sengebåsleje, %, +/- 1% 5 5 Lejets højde over gulv i gangareal **** 0,20-0,25 * = I sengebåse mod lukket sideadskillelse skal bredden øges med 10%. ** = Forudsætter to rækker imod hinanden uden generende adskillelse. *** = Kan være nødvendig ved fald på lejet under 4%. **** = Angiver højde på lejet over gulv inklusive eventuel måtte eller madras. 76

76 Malkekøer Lille kotrafik på gangarealerne med spaltegulv gør, at gangene er mere beskidte Køerne slæber mere gødning op i båsene Lav forkant med stort foderspild i båsen til følge Forholdsvis korte båse med risiko for trykninger Ingen flugtveje for lavt rangerende køer. (Rådum et al., 1982 ; Hansson og Wahlander, 1991) Dybstrøelsesstald Definition Hvileområdet er uden opdeling og liggeunderlaget består af en dybstrøelsesmåtte. Anbefalinger Dybstrøelsesstalde med strøet hvileareal og separat ædeplads med spaltegulv/ fast gulv kan anbefales. Dybstrøelsesstalde uden separat ædeplads (strøelse i hele staldarealet og flytbare foderkasser/-hække) kan ikke anbefales fordi: Dybstrøelse i hele arealet sikrer ikke dyrenes normale klovslid Ingen tilvænning til et hårdt underlag Større risiko for klovlidelser Forholdsvist stort strøelsesforbrug Optrædning af dybstrøelsesmåtten omkring foderkasser/-hække Trædeudmugning Definition Hvileområdet udgøres af en gødningsmåtte på et gulv, der skråner ned mod ædepladsen/udrensningsarealet. Dyrenes trafik på gødningsmåtten får måtten til at skride ud på ædepladsen, hvorfra gødningen skrabes bort. ningsmåtten, idet der anbefales tildeling af strøelse to eller flere gange dagligt. (Jørgensen et al., 1990) Hvileområde Sengebåse Definition Separat leje, hvor det enkelte dyr er beskyttet af en skillebøjle. Sengebåsen består af et hvileområde samt friplads (rejsezone) foran båsen til hovedet i forbindelse med, at koen rejser og lægger sig. Pladskrav og mål på sengebåse er angivet i tabel 9.1. Anbefalinger Adskillelse Sengebøjle og nederste frontrør: Køerne skal frit kunne lægge sig og rejse sig i en uafbrudt bevægelse uden at møde forhindringer eller pådrage sig skader ved kontakt med sengebøjlen eller det nederste frontrør. Dette er specielt vigtigt, når koen lægger sig, idet sidste del af lægge-sig bevægelsen foregår ukontrollabelt. Løsdrift fællesopstaldning Ophængte sengebøjler er ofte fastgjort til to vandretliggende frontrør. For at det nederste frontrør ikke skal genere koen, når hun rejser sig, kan det enten monteres lavt (maksimum 10 centimeter over lejeniveau) (se figur 9.1) eller højt (minimum 80 centimeter over lejeniveau)(se figur 9.2). Nedstøbte og påboltede sengebøjler kan monteres uden det nederste vandrette frontrør, hvilket også er tilfældet med ophængte bøjler, hvis der anvendes en stolpe for hver bøjle. Figur 9.1. Sengebøjle monteret på lavtsiddende frontrør. Anbefalinger Trædeudmugning kan ikke anbefales fordi: Systemet kræver en høj belægning for at sikre en passende udskridning af gødningsmåtten Overgangen mellem ædeplads og hvileareal vil ofte være meget optrådt med beskidte dyr til følge Strøelsesmængden skal nøje afpasses antallet af dyr på måtten. For meget strøelse stopper måttens udskridning. For lidt strøelse betyder en meget optrådt og uren måtte Systemet er arbejdskrævende med hensyn til vedligeholdelse af gød- 77

77 Kapitel 9 Sengebøjlen skal slutte minimum 0,30 meter fra båsekanten for at undgå, at køer, der færdes på baggangen, pådrager sig skader. En sengebåserække bør afsluttes med en tæt skillevæg/plade ud mod tværgange for at beskytte mod træk og gødningsstænk. For at give koen tilstrækkelig friplads op mod væggen øges båsebredden med 10% i forhold til de øvrige båse. Nakkebom Nakkebommen skal sikre, at båsen holdes ren. Med en korrekt indstilling af nakkebommen, vil koen træde et skridt tilbage, når hun rejser sig, og på den måde undgås, at gødning og ajle afsættes i lejet. For lettere at vænne køerne til at benytte sengebåsene ved ibrugtagning af en ny stald, monteres nakkebommen de første 14 dage, minimum 15 centimeter længere fremme end i normal stilling. Nakkebommen skal kunne justeres løbende, og derfor er der behov for et system, der gør det let at flytte nakkebommen. Nakkebommen er ofte et jernrør, men kan også være af fleksible materialer, for eksempel lasteremme. En fleksibel nakkebom vil ikke være så restriktiv for dyret og vil have den samme funktion. (Se figur 9.3). Figur 9.2. Sengebøjle monteret på højtsiddende frontrør. Brystplanke Brystplanke anbefales i båse med ingen eller kun lidt fald (under 4%) for at koen ikke skal skride for langt frem i sengebåsen og dermed få besvær med at rejse sig. (Se figur 9.4). Brystplanken kan f.eks. være en afrundet træplanke. Der findes desuden en række forskellige former for præfabrikerede brystplanker, der sælges som en del af inventaret. Det er dels til montering på selve bøjlen, dels til fastgørelse på gulvet. Materialet er typisk plast eller metal. Forhøjning ( hovedpude ) af beton på dette sted anbefales ikke. Figur 9.3. (øverst) Fleksibel nakkebom. Bagkant En høj bagkant forhindrer gødning og ajle i at sprøjte op i båselejet. Kanten mellem sengebås og gang skal være så høj (0,20-0,25 meter), at koen ikke vil bakke ind i båsen. Denne højde medvirker til, at koen vil lægge sig og trække halen med sig op i sengebåsen fri fra gødning og urin i gangareal. Forøgelse af bagkanten op over lejeniveau kan ikke anbefales. Leje i sengebåsen Lejematerialet i sengebåsen skal være tørt, skridsikkert og deformerbart. 78

78 Malkekøer I båse med kunstmåtter eller madrasser skal lejet i båsen have et fald bagud på minimum 5% i hele båsens længde. (Se figur 9.5). Løsdrift fællesopstaldning I båse med løst, lejret materiale som for eksempel halmmåtter, sand eller lignende skal der etableres en bagkant/ planke, der er hævet 0,25-0,30 meter over bås og gangareal. Båsebunden kan således etableres i plan med gangarealerne og uden fald. (Se figur 9.6). Båse med kunstmadrasser/måtter og halmmåtter skal strøs dagligt med mindst 0,5 kg halm. Snittet halm med en længde på 3-5 centimeter, kan med fordel anvendes. Savsmuld og spåner kan kun anbefales som strøelse, hvis det er splintfrit og stammer fra ovntørret træ. Anbefalet daglig mængde som ved halm. Figur 9.4. Eksempel på udformning af brystplanke. Båse med sand skal jævnes dagligt og suppleres med nyt sand efter behov. Sandforbruget er i danske besætninger registreret til 1-10 kg sand pr. ko/dag. Båse med sand eller halmmåtte skal holdes jævne med fald mod bagkanten. Baggrund og motivering Sengebåsen anvendes dels som hvileareal og dels som ståplads, hvor koen er beskyttet mod andre køer. Adfærd I sengestalde er køers hvileadfærd primært påvirket af følgende faktorer: Antallet af sengebåse Sengebåsens underlag Sengebåsens størrelse Sengebåsens placering i stalden Afgrænsningen af sengebåsen. (Wierenga et al., 1989). Figur 9.5. Sengebås med kunststofmadras. Køer har et stort behov for at ligge. Denne adfærd prioriteres højt. Alle dyr bør til enhver tid (dog ikke i malkeområde og på opsamlingsplads) have fri adgang til at lægge sig (Metz, 1984; Metz & Wierenga 1984). Mere end én ko pr. sengebås medfører et øget aggressionsniveau og en øget frekvens af unormal adfærd (Henneberg et al., 1986; Metz, 1981; Metz og Mekking, 1984; Wienrenga, 1983). Køer foretrækker blødt underlag fremfor hårdt (Colam-Ainsworth et al., 1989; Figur 9.6. Sengebås med løst, lejret materiale. 79

79 Kapitel 9 Gebremedhin et al., 1985; Jensen et al., 1988; Natzke et al., 1982; Irps, 1983). Køer vælger bløde og varmeisolerede måtter fremfor hårde gummimåtter (Natzke et al., 1982; Maton & Daelemans, 1989). Underlag af beton eller hårde måtter er ikke tilfredsstillende med mindre, der strøes et tykt lag halm. (Hansen et al., 1999) Det anbefales, at skridningsmodstandskoeficientien bør være mindst 0,5 (svarende til en tør betonflise) (Hansen et al., 1999). Sengebåse skal være så store, at dyrene kan rejse sig og lægge sig uden besvær. Sengebåse skal være så smalle, at køerne ikke ligger på tværs i dem. Sengebåse skal være så korte, at gødning og urin falder uden for båsen og så lange, at halm holdes væk fra gangarealer med gødning (Irish og Martin, 1983). For korte sengebåse er hovedårsagen til, at køer afviser at anvende sengebåse eller har vanskeligt ved at rejse sig (Cermak, 1987). Liggetiden øges, når bredden af sengebåsen øges fra 1,05 til 1,20 meter. Ligeledes forøges liggetiden, når længden øges fra 2,10 til 2,50 meter (Cermak, 1987). Sengebåse med for lille fald bagud (2%) får kørene til at skride frem i båsen, hvorved der er behov for brug af brystplanke som stop (Christensen, 1998). Sengebåse med et passende fald (4%) bevirker, at koen under hvile og bevægelse i sengebåsen hverken skrider frem eller tilbage i båsen (Christensen., 1998). De yderste sengebåse i en båserække, båse i nærheden af åbne døre, under ventilationsanlæg (indblæsningsenhed) samt sengebåse, hvor gangarealet bag båsene benyttes meget for eksempel ved vandtrug og foderborde, er mindre attraktive som hvileplads (Wierenga og Hopster, 1989; Potter og Broom, 1987; Irish og Martin, 1983). Adskillelse mellem sengebåse skal være høj nok til at hindre koen i at dreje rundt i sengebåsen. Adskillelser skal Følgende totalmål på sengebåse til køer anbefales i litteraturen Enkelt række Vægt, kg Bredde, m Længde, m 575 1,20 2, ,20 2, ,20 2,53 (Cermak, 1987) 545 1,14 2, ,22 2, ,22 2,54 (Irish og Martin, 1983) 550 1,12 2, ,15 2, ,18 2,46 (CIGR, 1994) være så lange, at dyr ikke kan stå/gå på tværs af sengebåsene og så korte, at de ikke generer køer, der går på gangarealet bag sengebåsene (Irish og Martin, 1983). Adskillelsen både i fronten og mellem sengebåsene skal være af en sådan art, at køerne ikke hindres i at rejse og lægge sig (Wierenga og Hopster, 1989). Måtter og madrasser Hvis koens forknæ kan synke 30 millimeter ned i lejebelægningen, nedsættes trykket pr. cm 2 til under en femtedel af, hvad det vil være ved beton (Hansen et al., 1999). Materialets nedtrykning ved Newton bør være mindst 16 og højst 28 millimeter. Ved nedtrykning over 28 millimeter falder trykket mod knæet meget langsomt, og derfor forbedrer større blødhed ikke liggekomforten væsentligt (Hansen et al., 1999). Måtternes blivende nedtrykning er lille ved hårde gummimåtter. Ved de bløde gummimåtter er den blivende nedtrykning også acceptabel, hvis lejet har en hældning på minimum 5%. Ved to-lags madrasser vil godt med strøelse normalt sikre, at der ikke står væske i lejerne, forudsat, at lejet har tilstrækkelig hældning mod bagkant. Derimod kan der blive problemer med at holde lejer med kanalsyede madrasser tørre i den bagerste del af båsen (Hansen et al., 1999). 80

80 Lejernes overflade bør være så blød, at køernes forknæ synker minimum 16 millimeter ned i lejet, når de lægger og rejser sig (Hansen et al., 1999). Varmeisolering af lejerne er normalt tilgodeset med lejernes blødhed (Hansen et al., 1999). Lejebelægningen bør være så elastisk, at den blivende nedtrykning ikke overstiger 5 millimeter (Hansen et al., 1999). Lejebelægningen bør have en skridningsmodstandskoefficient på minimum 0,5, svarende til en tør betonflise. (Hansen et al., 1999). Materialets overflade må ikke være så ru, at dyrene får hårafslid eller andre skader (Hansen et al., 1999). Sundhed Anvendelse af hårdt gulv som liggeplads (fast betongulv eller spaltegulv) må antages at være belastende for dyrene (Andreae og Smidt, 1982) samt øge risikoen for trykskader (Blom et al., 1983). Køer på halmstrøelse havde generelt færre sygdomme end køer på alternative strømidler (Smidt et al., 1985). En daglig strøelsesmængde på 600 gram pr. ko er bedre end 300 gram. Hyppig tildeling og lagvis ophobning af samme totalmængde halm forbedrer sundheden (Smidt et al., 1985). Anvendelse af gummimåtter i sengene havde en positiv indflydelse på antallet af skader, ligesom øgede mængder af strøelse nedsatte antallet af skader (Blom, 1981). En høj (>0,15 meter) og skarpkantet brystplanke øger antallet af forknæskader (Blom, 1981). Sengebøjler bør opbygges uden skarpe kanter, da disse er stærkt disponerende for trykskader på køernes krop (Blom, 1981) Hvileområde med dybstrøelse og separat ædeplads Højde af gødningsmåtte ved rydning hvert halve år: 1,6 meter (ca. 8 m 3 /ko). Afstanden hen over hvilearealet til ædeplads bør være så kort som muligt for at reducere belastningen på dybstrøelsesmåtten og samtidig undgå konflikter mellem gående og liggende dyr. Et rektangulært areal foretrækkes med en bredde på minimum 6 meter. Dybstrøelsesarealet må ikke indgå som opsamlingsplads eller modtage køerne direkte ved udgang fra malkestalden. Pladskrav og mål på dybstrøelsesareal er angivet i tabel 9.2. I figur 9.7, 9.8 og 9.9 er vist forskellige opbygninger af dybstrøelsesstalde. Trapper og ramper Adgangen mellem hvileareal og ædeplads er ofte i et forskudt plan og udføres derfor typisk som rampe eller trapper. Forsøg har vist, at især køer foretrækker trapper fremfor en rampe. Trappens trin skal være så brede, at dyrene kan se dem, når de står og skal Malkekøer Løsdrift fællesopstaldning Tabel 9.2. Pladskrav og mål på dybstrøelsesareal. Hvileareal Jersey Stor race Strøet hvileareal pr. ko, min., m 2 5,0 * 6,5 * Total areal pr. ko, m 2 7,0 8,5 Bredde af adgang til dybstrøelse, min., m/ko** 0,20 0,20 Trapper Bredde af trappetrin, ca. m 0,50 0,60 Højde af trappetrin, ca. m 0,20 0,20 Højde af nederste trin, ca. m 0,60 0,60 * = Svarende til 1 m 2 /100 kg. ** = Ingen opgang må være mindre end 1,80 m. 81

81 Kapitel 9 ned ad trappen. Er trinene for smalle, tør dyrene ikke træde langt nok ud på trinet med risiko for afrivning af biklovene på kanten. I andre tilfælde træder dyrene for langt ud og risikerer at snuble og falde ned af trappen. Ramper til dyr må ikke have større stigning end 17% (Hansen og Keller, 1991). Trapper og ramper skal være skridsikre og forsynet med gelænder/rækværk ved siderne. Adskillelse Er køerne i hold, skal hvilearealet kunne opdeles på tværs med skillerum. Hvert hold skal have adgang til ædepladsen. Skillerummene bør være justerbare i højden, lette at åbne ved strøning og lette at fjerne, når gødningsmåtten skal fjernes. Når hvileafdelingen ligger parallelt med ædepladsen og er sænket under ædepladsniveau, skal der opsættes adskillelse imellem de to afdelinger. Opgangen fra hvileareal til ædeplads skal kunne afspærres. Strøelse Som strøelse kan anvendes halm. Der skal strøes således, at hvilearealet altid er tørt og rent. Strøelsesmængden er den samme uanset halmsorten. Strøelsen skal være tør. Baggrund og motivering Adfærd Belægningsgraden må antages at påvirke aggressionsniveauet. Det er fundet for andre staldtyper (Henneberg et al., 1986; Wierenga, 1983). Lægge-sig og rejse-sig adfærd forløber normalt på dybstrøelse (Andreae og Smidt, 1982). Køer foretrækker blødt underlag fremfor hårdt (Jensen et al., 1988; Natzke et al., 1982; Irps, 1983). Dybstrøelse giver en længere liggetid fremfor fast bund med strøelse (Smidt et al., 1985). Andre forhold Halmens kvalitet er af stor betydning for en velfungerende gødningsmåtte (Hansen, 1993). Er adgangen til hvilearealet smalt, øges risikoen for, at gødningsmåtten trædes op (Hansen, 1993). Anvendelse af savsmuld forudsætter, at materialet er splintfrit og stammer fra ovntørret træ (Anonym, 1994). Køerne bør ikke passere dybstrøelsesarealet på vej til eller fra marken (Hansen, 1993). Dybstrøelsesarealet må ikke anvendes som drivgang til og fra malkning eller som opsamlingsplads (Hansen, 1993). Dårlig kvalitet af strøelsesmateriale og fugtig gødningsmåtte giver anledning til dårlig yversundhed i stalde med dybstrøelse (Hansen, 1993). Dårlig kvalitet af strøelsesmateriale øger strøelsesforbruget med minimum 1,5 kg pr. ko pr. dag (Hansen, 1993). Store mængder roer i foderet øger strøelsesforbruget med 1,5 kg pr. 10 kg roer (Hansen, 1993) Ædeplads I løsdriftstalden optages foder typisk fra et fælles foderbord eller foderkasser/hække. Kraftfoder, korn og roer kan desuden tildeles i automater. Anbefalinger Krybbens udformning Foderbordet udformes med en krybbekant, så koen ikke kan skubbe foderet uden for rækkevidde og i øvrigt som nævnt i tabel 9.3. (Se figur 9.10, 9.11 og 9.12). Pladskrav og mål Antal køer pr. foderbordsplads: Maks. 1 ved restriktiv fodring Maks. 3 ved ad libitum fodring* *Ved ad libitum fodring tildeles fuldfoder/ enkelte fodermidler efter ædelyst, og der skal være foder tilgængeligt på foderbordet timer i døgnet. Ved restriktiv fodring bliver fuldfoder eller enkelte foderemner tildelt en eller flere gange i løbet af døgnet. Der kan supplerende tilbydes et individuelt afmålt tilskudsfoder. Ved restriktiv fodring 82

82 Malkekøer Løsdrift fællesopstaldning Figur 9.7. Dybstrøelsesstald med hvileareal under ædepladsniveau. Figur 9.8. Dybstrøelsesstald med hvileareal delvis under ædepladsniveau. Figur 9.9. Dybstrøelsesstald med hvileareal i niveau med ædeplads. 83

83 Kapitel 9 Tabel 9.3. Pladskrav og mål på ædeplads. Ædeplads, pladskrav Meter Krybbebagkant, højde over ædepladsniveau* 0,50-0,60 Ædepladsbredde (Tung race/jersey) +/- 0,05 m 0,70/0,65 Krybbebundhøjde over ædepladsniveau 0,15-0,20 Krybbebredde, maks. 0,60 Bredde af syrefast krybbeoverflade, min. 0,90 Øverste rør i forværket over ædeplads (Tung race/jersey), min. 1,45/1,40 *Bagkant skal udføres i tæt materiale op til nederste rør i forværket. skal der være plads til alle dyr ved krybben samtidig. I løsdriftstalde og særligt i besætninger uden permanent gruppeopdeling kræves en midlertidig fastholden/fiksering under den første del af udfodringen. Hermed kan de svage dyr samt 1. kalvs køer æde deres foderration i fred for køer med højere rang. Figur Udformning af krybbe/forværk (principopbygning i løsdriftstald). Ved restriktiv fodring skal der regnes med to til tre ekstra foderpladser i forhold til det antal køer, der er i det enkelte hold, for at sidste ko også kan finde en plads. Tildeles et individuelt afmålt tilskudsfoder bør dyrene fikseres i korte perioder for at undgå foderran. Ved tildeling af kraftfoder i automater bør der vælges en automattype med variabel udfodringshastighed. En ko kan normalt optage ca. 300 gram pilleteret foder pr. minut. Ved fodring efter ædelyst skal der tilbydes foder i krybben døgnet rundt, og der må maksimum være tre dyr pr. ædeplads. I stalde med reduceret foderbord kan man med fordel montere skillebøjler mellem ædepladserne. Ved fodring efter ædelyst skal der være god plads ved foderbordet og gode færdselsveje mellem hvileareal og ædeplads. Figur Udformning af forværk med nakkebom. Der bør ikke anvendes reduceret foderbord, hvor der kun mangler plads til nogle få dyr. Det kan være mere stressende end situationen med to eller flere dyr pr. ædeplads. De dyr, der ikke kan være ved foderbordet, skal udgøre så stor en andel af besætningen, at flokrytmen brydes (mindst 15 dyr). Forværk (adskillelse mellem køer og foderbord) Det anbefales, at forværket hælder ca. 84

84 Malkekøer 20 o frem mod krybben. En passende bredde af halsåbningen er 0,17 meter til Jersey køer og 0,19 meter til køer af Tung race. Ingen andre steder i inventaret må der være åbninger bredere end 0,15 meter. (Se figur 9.13). Løsdrift fællesopstaldning Fanggitter bør være let at adskille for det tilfælde, at et dyr falder, mens det står i forværket. Drikkekar bør aldrig placeres midt i en sektion med fanggitter men ved begyndelsen og afslutningen. Der bør indrettes tilstrækkelig med mandehuller eller let betjente låger. Ved mandehuller med direkte adgang til foderbordet, bør der samtidig etableres spulehane for rengøring af fodtøj. Figur Udformning af forværk med fanggitter. Mandehuller placeres bedst ved start og slut af foderbord og imellem grupper. Mandehullets friåbning skal være 0,40 meter, hvor koen kan gå vinkelret ind på åbningen. Mandehullets friåbning kan være 0,50 meter, hvor koen kun kan gå parallelt med åbningen. (Se figur 9.14). Repos og ædeplatform På fast gulv med skrabeanlæg vil køerne kunne blive generet af gødningsskraberen, mens de står ved foderbordet. For at reducere dette problem kan der indrettes en kort ædeplatform eller et repos til forbenene. Højden skal være 0,1 meter over gangarealet. Ved en ædeplatform skal nakkebom og forværk afsættes højdemæssigt efter koten på det hævede ædepladsniveau. Figur Mål for plads til koens hoved øverst i et fanggitter (CIGR, 1994). En kort ædeplatform eller et repos til forbenene bør være 0,50 +/- 0,1 meter bredt og være hævet 0,10 meter over gangarealet. (Se figur 9.15). En lang ædeplatform skal minimum være 1,60 meter lang og være hævet 0,10 meter over gangarealet. Der bør opsættes skillebøjle pr. ædeplads for at hindre trafik på langs ad platformen. Systemet kan også anvendes i stalde med spaltegulve, ligesom ædeplatformen kan forsynes med gummimåtter. (Se figur 9.16). Ædeplatformen skal udføres med et fald på 2-3% mod gangarealet. Figur Eksempel på udformning af mandehul. 85

85 Kapitel 9 En ædeplads med skillebøjler vil beskytte dyr mod bortjagning og nedsætte foderspild ved sideværts indtrækning af foder på ædepladsen. Foderautomater (individuel tildeling ved hjælp af elektronisk styring) Indgang til foderautomater bør ske fra ædearealet for at sikre ro i og ved hvilearealet. Der bør være en god friplads ved indgangen til automaten, helst minimum 3,50 meter. Foderautomaten skal beskytte koen i sin fulde kropslængde mod angreb fra ventende dyr, og der bør være en indvendig bredde på ca. 0,85 meter, så der kun er plads til én ko ad gangen. En kraftfoderautomat kan ved tildeling af 300 gram pilleret foder pr. minut (maks. 14 timer pr. døgn) maksimalt betjene 25 køer. Der er behov for at udvikle en beskyttelseslåge bag ved koen samt frontudgang, som det kendes fra foderautomater i malkebokse ved AMS og tandemmalkestald. Se endvidere kapitel om mælkefodringsautomater til kalve. Drikkevandstildeling Anbefalinger for drikkevandstildeling, udformning af drikkekopper og kar samt placering af dem, se kapitel 6.3. Baggrund og motivering Adfærd I løsdriftstalden er køers ædeadfærd primært påvirket af følgende faktorer: Antallet af foderautomater Antallet af ædepladser Afgrænsningen ved foderbordet Den tildelte foderration. Figur Eksempel på repos ved ædeplads. Alle dyr bør have mulighed for at optage den planlagte foderration. Ved tildeling af fodermidler i begrænset mængde på fælles foderbord bør der være mindst én foderbordsplads pr. ko. Afgrænsningen ved foderbordet vil derefter være afgørende for dominerende køers mulighed for at jage svagere køer bort fra foderbordet (Metz, 1983). To til tre køer pr. foderbordsplads medfører kortere ædetid og et øget antal aggressioner ved foderbordet, men uændret foderoptagelse og produktion. Det er selvfølgelig en forudsætning, at alt foder tildeles efter ædelyst (Henneberg et al., 1986; Collis et al., 1980; Albright & Timmons, 1984). Køernes foretrukne ædeområde ligger inden for 0,60 meter fra krybbebagkanten (Gjestang, 1983). Figur Eksempel på hævet ædeplatform. For at forhindre aggressiv adfærd anbefales maksimum 25 til 30 køer pr. kraftfoderautomat (Maton og Daelemans, 1989; Candura og Gusman, 1989). Erfaringer fra praksis bekræfter dette, dog 86

86 vil antal køer kunne øges, hvis det kun er en mindre mængde, eller såfremt kraftfoderet tildeles i malkestalden. Forværk og krybbe Ved lodret fanggitter kan køerne nå foderet 0,98 meter ud i krybben og ved hældende fanggitter 1,12 meter ud i krybben (Pallesen, 1997; Hansen, 1999). Med en smal krybbe og et lodret fanggitter forekommer der tryk over 500 Newton i 18 sekunder ved hver fodring. Gennemsnit af de største trykninger var godt Newton. Med en bred krybbe forekom der tryk over 500 Newton i over 100 sekunder ved hver fodring, og de største tryk var i gennemsnit Newton. Forsøgene viser, at køerne kan og vil trykke Newton for at nå foderet. Ved så store tryk er der fare for alvorlige skader på køerne (Pallesen, 1997; Hansen, 1999). Ved at montere hældende forværk forøges køernes rækkevidde med 0,14 meter, hvilket gør det muligt at benytte bredere og mere rummelige krybber, uden at køernes forhold forringes (Pallesen, 1997; Hansen, 1999). Koen optager først det foder, som ligger inden for bekvem rækkevidde. Hvis der ligger foder i yderkanten af koens rækkevidde, udøver hun samme tryk mod et lodret og et hældende forværk for at nå foderet (Pallesen, 1997; Hansen, 1999). For at undgå for mange skadelige trykpåvirkninger er det vigtigt at placere foderet inden for koens rækkevidde, hvilket ved 0,2 meter hævet foderkrybbe og lodret forværk vil være 0,6 meter og ved hældende forværk ca. 0,75 meter (Pallesen, 1997; Hansen, 1999). Sundhed Ved at hæve højden af krybbebunden over ædepladsniveau mindskes belastningen af koens forben (Boxberger, 1983). Frekvensen af trykpåvirkninger reduceres ved at hæve højden af krybbebunden til 0,15-0,20 meter (Rom, 1989; Gjestang, 1983). Frekvensen af trykpåvirkninger reduceres væsentligt, når krybbebredden ikke overstiger 0,60 meter (Gjestang, 1983; Rom, 1989) Gangarealer Definition Gangarealerne i stalde til løsgående dyr anvendes både som trafik- og motionsarealer samt lejlighedsvis som trafikveje for staldpersonale. Gulvene i gangarealerne skal have tilstrækkelig bæreevne til dyr og maskiner mv. Gangarealerne skal være skridsikre for dyr og mennesker. Gangarealerne i sengestalden kan være med spaltegulv eller faste gulve. Renholdelse af gangarealer uden spalteåbninger skal ske flere gange dagligt, således at dyrenes klove kan holdes tilstrækkeligt rene og tørre. Anbefalinger Alle gangarealer skal være skridsikre. Gangarealer kan være forsynet med Malkekøer Løsdrift fællesopstaldning Tabel 9.4. Minimumbredde på ædeplads og gangarealer. Gange mellem Meter Foderbord - væg 3,20 Foderbord - sengebåse a) en række 3,20 Foderbord - sengebåse b) to rækker 3,40 Foderbord - sengebåse c) tre rækker eller flere/dybstrøelse 3,60 Sengebåse - sengebåse 2,40 Sengebåse - væg (fri passage) 2,40 Tværgange 1,80 Tværgange med drikkepladser inklusive vandkar 3,60 a) en række sengebåse for hver foderbordsside. b) to rækker sengebåse for hver foderbordsside. c) tre eller flere rækker sengebåse eller dybstrøelse for hver foderbordsside. 87

87 Kapitel 9 Figur Principskitser af fire forskelligt indrettede sengestalde. a) a) En række sengebåse. God plads ved foderbordet og godt overblik fra foderbordet til sengebåsene. b) To rækker sengebåse. Plads til alle køer ved foderboret. Hvileareal er adskilt fra ædeplads. Mulighed for styret kotrafik ved AMS. b) c) To rækker sengebåse. Dobbelt række. Plads til alle dyr ved foderbordet. Nærkontakt til 2-5 andre dyr i sengebåsene. Køerne har direkte nærkontakt til ydervæg i gangareal. c) d) Tre eller flere rækker sengebåse. God udnyttelse af gangarealer. Reduceret antal ædepladser. Stor trafik på ædepladsen. Køerne har nærkontakt til 2-5 andre dyr i sengebåsene. d) 88

88 spaltegulv eller fast gulv. Gangareal, ædeplads og eventuel opsamlingsplads udgør tilsammen det område, dyrene har til rådighed for motion. Motionsarealet bør udgøre ca. 4 m 2 pr. ko (eksklusive sengebåse) for at begrænse dyrenes aggressioner, sammenstød og unormal adfærd. Minimumbredde på ædeplads og gangarealer er angivet i tabel 9.4. Tværgange eller undvigemulighed skal etableres i begge ender af et sengeafsnit. Såfremt rækken af sengebåse er mere end 20 pladser, skal der etableres supplerende tværgange for at opnå en fri cirkulation af dyr. Gange med en bredde mindre end 2,40 meter i bredden bør ikke ende blindt, for eksempel i tværstalde med sengebåse og ved holdopdeling i stalden. I figur 9.17 er vist principskitser for fire forskelligt indrettede sengestalde. Baggrund og motivering Adfærd Begrænset plads er én af hovedårsagerne til aggression hos kvæg. Begrænset plads medfører, at dyrene oftere møder hinanden på tæt afstand samtidig med, at flugtmulighederne er begrænsede (Metz og Wierenga, 1987). Gulvene skal være tørre og skridsikre. Skridsikkerheden bestemmes primært af gulvets gnidningskoefficient og tilstedeværelsen af gødning/urin (Webb og Nilsson, 1983; Irps, 1983). Gødning afsættes stort set uden større regelmæssighed med hensyn til tidspunkt og lokalitet. Styring af denne adfærd, således at gødning/urin afsættes bestemte steder, er derfor uhyre vanskelig (Metz og Wierenga, 1987; Potter og Broom, 1987). Hvis tværgangenes antal reduceres til én, må den bedste placering antages at være for enden af stalden fremfor i midten. Det medfører, at der kun kommer køer fra to retninger fremfor fire (Potter og Broom, 1987). Sundhed Klovlidelser forekommer især i løsdriftstalde, hvor der er våde og beskidte gange (Blom, 1982). Fugtige gulve virker opblødende på sålehornet og huden mellem klovene, således at fremmedlegemer og bakterier lettere trænger ind. Endvidere er muligheden for smittespredning stor (Maton, 1987). Hos køer i stalde med fast gulv kan der, sammenlignet med køer på spaltegulv, forventes en hurtigere udvikling af balleforrådnelse og et større behov for dyrlægebehandling af andre klovlidelser (Buchwald et al., 1982; Thysen et al., 1982; Maton 1987; Coehen, 1980). Halvårlig klovbeskæring af alle køer må formodes at have en væsentlig betydning for klovsundheden (Thysen et al., 1985). Der var højere forekomst af lemmelidelser i første laktation på fast gulv sammenlignet med spaltegulv (Thysen et al., 1985). Hævet platform langs foderbordet i stalde med faste gulve kan bevirke renere og mere tørre klove (Hultgren og Herlin, 1999). Andre forhold I en åben stald er der et væsentligt højere luftskifte end i en lukket stald. Med en middel vindhastighed på 5 m/s vinkelret på en 12 meter bred bygning med helt åbne facader, vil det teoretiske luftskifte være gange i timen (Strøm og Pedersen, 1999). Da det store luftskifte resulterer i kolde stalde i kolde perioder, er det en væsentlig forudsætning for dyrenes trivsel og velfærd, at de i hvileperioder har adgang til et tørt og trækfrit hvileområde, og at de selv kan vælge deres hvileperiode.(strøm og Pedersen, 1999). Om sommeren kan varme fra uisolerede tagflader give problemer, som man må tage højde for, eksempelvis ved valg af tagmateriale (Strøm og Pedersen, 1999). Malkekøer Løsdrift fællesopstaldning 89

89 Kapitel Malkeområde Definition Malkeområdet udgør det område, hvor koen opholder sig i forbindelse med malkning to eller flere gange om dagen. Malkeområdet inddeles i opsamlingsplads, indgangsparti, malkeplads, udgangsparti, returgange, klovbad og separationsområde. Anbefalinger Malkeområdet skal sikre koen god komfort både inden, under og umiddelbart efter malkning. Konstruktion og design skal sikre, at koen kan bevæge sig frit og ubesværet og uden at komme til skade eller blive stresset Opsamlingspladsen Opsamlingspladsen er det område, hvor køerne opholder sig umiddelbart inden malkning. Opsamlingspladsen skal sikre, at der er en jævn og glidende tilgang af nye køer til malkepladsen i takt med, at malkede køerne forlader malkepladsen. Opsamlingspladsens udformning har stor betydning for optimal adgang til malkepladsen. Eksempel på opsamlingsplads ses i figur Anbefalinger Der bør altid indrettes en opsamlingsplads. Opsamlingspladsen skal kunne rumme et hold køer, uden at pladsen i malkestalden medregnes. Pladsbehov pr. ko: Stor race, min. 1,50 m 2 Jersey, min. 1,35 m 2 Køernes opholdstid på opsamlingspladsen bør ikke overstige én time. Gulvbelægningen skal være absolut skridsikker. En lang, smal opsamlingsplads er at foretrække frem for en kort, bred eller kvadratisk opsamlingsplads. Der skal være ret-ind-passage fra opsamlingsplads til malkeplads. Drivanordninger, der afgiver elektriske stød, kan ikke anbefales. Opsamlingspladsen skal være lys og vel ventileret. Figur Opsamlingsplads. Baggrund og motivering Adfærd For lidt plads og dårlige klimaforhold vil stresse køerne unødigt Lang tids ophold på opsamlingspladsen vil reducere tiden til at æde og hvile sig og dermed reducere koens komfort og produktionsevne Malkepladsen bør ikke benyttes som opsamling for de første køer, idet ventetiden vil stresse køerne og let vil resultere i en unødig tilsvining af malkepladsen 90

90 En stigning på opsamlingspladsen frem mod malkepladsen vil være en fordel, idet køerne vil stille sig med hovedet mod malkepladsen og derfor lettere vil gå ind til malkning. En stigning på 5% - 7% synes at være passende. Andre forhold Køerne på opsamlingspladsen skal sikres mod trykskader, ved at der monteres en glat friholderbom ca. 90 centimeter over gulvniveau som beskyttelse mod skarpe hjørner, søjler, vægflader eller andre begrænsninger (se figur 9.19). Afstanden mellem væg og friholderbom bør være minimum 10 centimeter. Åbningen skal være lukket, således at køerne ikke kan få et ben i klemme i forbindelse med opspring Et mekanisk drivgitter, der reducerer opsamlingsarealet, efterhånden som køerne går ind til malkning, vil være med til at sikre en jævn og konstant indgang til malkning I større besætninger med holdopdeling skal opsamlingspladsen dimensioneres efter holdstørrelsen Såfremt malkningen skal kunne foregå kontinuerligt, mens der skiftes hold, skal arealet på opsamlingspladsen øges med 25% i forhold til behovet for det største hold Udeladelse af opsamlingspladsen kan ikke anbefales, men i mindre besætninger kan køerne udnytte pladsen mellem sengebåse, en tværgang eller lignende, som venteplads foran malkestalden. Ved denne løsning skal ventepladsen have et areal til rådighed svarende til: Anbefalinger Overgangen mellem opsamlingsplads og malkeplads bør være fuldstændig åben, så køerne kan se, hvad der sker på malkepladsen. Indgangspartiet bør være tragtformet ved hjælp af et lågearrangement for at sikre, at køerne går enkeltvis ind. Der må ikke være trappetrin eller andre niveauforskelle i indgangspartiet. Baggrund og motivering Adfærd En åben forbindelse mellem opsamlingsplads og malkeplads fremmer roen på opsamlingspladsen og køernes velbefindende og villighed til at gå frem til malkepladsen. En tragtformet indgang gør, at køerne ledes naturligt ind i en enkeltrække, inden de fortsætter ind på malkepladsen. Lågerne beskytter samtidig den enkelte ko, så den kan fastholde sin plads, mens den venter på indgang. Et eksempel på tragtformet indgangsparti ses i figur 9.20 Trin ved indgangen vil i værste fald betyde, at køerne snubler og kommer til skade. I bedste fald standser køerne op, hvilket vil nedsætte malkestaldens kapacitet. Malkekøer Malkeområde Pladsbehov pr. ko: Stor race, min. 2,0 m 2 Jersey, min. 1,5 m 2 Hvis opsamlingspladsen er placeret imellem 1 eller 2 rækker sengebåse, bør sengebåsene afspærres med et rør under malkning. Dermed mindskes risikoen for trykningsskader mod sengebøjler, ligesom hygiejnen i sengebåsene bedre kan opretholdes Et dybstrøelsesareal må ikke indgå som opsamlingsplads Indgangsparti Mellem opsamlingsplads og malkeplads er der et indgangsparti. Indgangspartiet skal sikre, at køerne kommer let og naturligt ind til malkning. Figur Eksempel på friholderbom. 91

91 Kapitel 9 Figur Indgangsparti til malkestald. Andre forhold Når indgangspartiet er udformet tragtformet, giver det mulighed for at opbygge et godt trappearrangement i forlængelse af malkegraven/ malkegangen, således at malkeren let og ubesværet kan komme bagom en ko, der er nølende med at komme ind på malkepladsen Malkepladsen Malkepladsen er det sted, koen bliver malket. Udmalkningen sker med et malkesæt, som i hovedtræk er ens uanset malkestaldstype. Derimod kan malkepladsen være udformet på forskellige måder f.eks. som: Sildebensstald Parallelstald Tandemstald Malkekarrusel Automatisk malkesystem. For samtlige systemer gælder: Anbefalinger Malkepladsen skal have et skridsikkert og rengøringsvenligt underlag. Under malkning skal koen kunne indtage en naturlig stilling. Ved passage af malkepladsen skal koen kunne bevæge sig frit uden at støde mod inventargenstande. Den frie afstand mellem inventardele skal være minimum 0,90 meter (se figur 9.21). Sildebensmalkestalde, hvor køerne står i en vinkel på 50 eller 60 grader i forhold til malkegravskanten, kan ikke anbefales. Baggrund og motivering Adfærd Kraftfodertildeling i foderkasser ved malkepladsen fremmer normalt køernes lyst til at komme ind til malkepladsen, men hæmmer til gengæld ofte lysten til at forlade den igen Inventardele og/eller foderkasser ved malkepladsen kan hæmme køernes passage, hvis den fri åbning er mindre end 0,90 meter. Det kan resultere i langsommere trafik og/eller skader på køerne Kraftfodertildeling i automatiske malkesystemer må anses som en betingelse for at lokke køerne ind til malkning. Lysten til at gå ind fremmes yderligere ved at tildele et velsmagende fodermiddel I sildebensmalkestalde, hvor køerne står i en vinkel på 50 eller 60 grader i forhold til malkegravskanten, er det vanskeligt at fylde malkestalden, hvis der er afsat for lidt plads til køerne i bredden. Afsættes der mere plads, vil der til gengæld være risiko for, at 2 køer forsøger at gå ved siden af hinanden. I begge situationer vil koen og malkeren blive stressede. Problemet forekommer ikke i en vel dimensioneret 30 graders sildebensstald med en malkepladsbredde på ca. 150 centimeter (målt vinkelret på gravkanten) og en længde på 115 centimeter (målt langs gravkanten). Andre forhold Opbygges malkepladsen hævet med tilhørende opsamlingsplads og 2 returgange, er der mulighed for at etablere en malkegang ( åben malkegrav ). Her kan malkeren gå uhindret ind på malkegangen uden trappetrin (også benævnt som malkehøj ) Krybber til kraftfoder i malkestalden skal være lette at rengøre Udgangsparti og returgange Udgangspartiet er det område, hvor koen forlader malkepladsen og frem til 92

92 det egentlig ge staldområde eller et eventuelt separationsområde. Koen skal kunne bevæge sig frit uden at blive generet af inventar eller bygningsdele på vejen frem til staldområdet. Anbefalinger Det er optimalt, hvis koen kan forlade malkepladsen ved at gå lige frem. Er det nødvendigt, at koen skal foretage en 90 graders drejning, skal det indvendige hjørne afrundes. Dette gælder i såvel malkestalden, som i en eventuelt returgang (se figur 9.22). Ganglinier med 180 graders drejning kan ikke anbefales. Returgange bør være kortest mulige. Returgange, hvor køerne skal passere enkeltvis, skal have en fri passage på 90 centimeter (effektiv friåbning imellem inventar/friholderbom). Returgang, hvor 2 eller flere køer skal passere samtidig, skal have en fri passage på minimum 180 centimeter (effektiv friåbning imellem inventar/friholderbom). Der må ikke være trappetrin eller andre niveauforskelle i udgangspartiet. Udgang fra malkepladsen eller returgang direkte ud i et dybstrøelsesareal anbefales ikke. Baggrund og motivering Adfærd Tømning af malkepladsen fremmes og foregår mest roligt, ved at køerne kan gå lige- frem med direkte udgang ( fast exit ) efter malkning. Direkte udgang er almindeligt i tandemstalde og automatiske malkesystemer og kan indbygges i sildebensstalde (30 graders) og parallelstalde I sildebensstalde og parallelstalde med direkte udgang skal der etableres en tilstrækkelig bred forplads foran malkepladserne. En bredde på ca. 300 centimeter vil almindeligvis være nok til at rumme de køer, der lige har forladt malkepladsen, indtil de fortsætter ned ad en returgang Hvis koen skal foretage en 90 graders drejning, vil den let kunne pådrage sig skader, og samtidig sænkes koens ganghastighed (langsom tømning af malkestalden). Afrunding af det indvendige hjørne i ganglinien vil lette koens færdsel. Se desuden kapitel 2.4. Kvægets bevægemønster Malkekøer Malkeområde Figur (Venstre) Fri passage for køer i malkestald. Figur (Højre) Afrunding af det indvendige hjørne, når køerne skal foretage 90 graders drejning i malkestald. 93

93 Kapitel 9 Risikoen for skader er endnu større ved ganglinier med drejning på 180, som derfor absolut ikke kan anbefales. Er det nødvendigt, bør man lave 4 knæk på 45 grader Det kan være nødvendigt at afslutte returgangen med envejslåge for at hindre køer i at gå tilbage til malkepladsen. Sundhed I en returgang skal køerne sikres mod trykskader ved, at der anbringes en glat friholderbom, monteret ca. 90 centimeter over gulvniveau som beskyttelse mod skarpe hjørner, søjler, vægflader eller andre begrænsninger. Afstanden mellem væg og friholderbom bør være minimum 10 centimeter, og mellemrummet skal være lukket, således at køerne ikke kan få et ben i klemme i forbindelse med opspring (se figur 9.23) Efter malkning bør køerne ikke kunne gå direkte hen for at lægge sig, idet pattekanalerne endnu er åbne og modtagelige for mikroorganismer fra liggeunderlaget Det bør undgås, at koen skal foretage en drejning på spalteelementer, idet der herved er risiko for klovskader. Andet Trin ved udgangen vil i værste fald betyde, at køerne snubler og kommer til skade. I bedste fald standser køerne op, hvilket så vil nedsætte malkestaldens kapacitet Klovbad Klovbadet giver mulighed for at forebygge/behandle klovlidelser hos køerne. Anbefalinger Der skal etableres eller være mulighed for, at køerne kan få klovbad med et egnet desinfektionsmiddel. Antibiotika i klovbad kan ikke anbefales, idet de miljømæssige konsekvenser ikke er klarlagt. Baggrund og motivering Adfærd Et klovbad vil alt andet lige virke som en forhindring for køerne og dermed sænke køerne fremdrift. For at minimere dette problem, bør følgende iagttages: Et klovbad placeres i en returgang længst muligt væk fra malkepladsen Klovbadet skal have bredde som returgangen og en dybde på 15 centimeter med mulighed for en 10 centimeter høj væskestand. Klovbadet gøres minimum 2,10 meter langt med en skrå rampe i begge ender (stigning over 0,50 meter) (Se figur 9.24) Afløb udføres i siden af klovbadet, så køerne ikke kan komme til skade Hvor et klovbad ikke kan indbygges, skal der afsættes plads til en flytbar madras vædet med desinfektionsvæske. Sundhed Klovbad kan benyttes dels til forebyggelse og dels til behandling af klovbrandbylder Ved forebyggelse benyttes klovbad 1 til 2 gange pr. uge eller efter behov. Andet For at få mindst mulig smuds i klovbadet, kan der med fordel etableres et ekstra klovbad foran med rent vand Afløb fra klovbad skal være udført i plast eller rustfrit stål. Figur Eksempel på friholderbom i returgang Separationsområde Et separationsområde er det område, hvor køer, der kræver en kortvarig behandling, opholder sig i nogle få timer. 94

94 Anbefalinger Separation af dyr kan med fordel foretages i forbindelse med malkning. Separationsområdet bør ligge i tilknytning til malkestedet. Baggrund og motivering Separationsområdet giver plads for dyr, der skal insemineres eller behandles for sygdomme. Området kan være et selvstændigt område eller en del af det normale staldområde, der inddrages midlertidigt (få timer). Adfærd I separationsområdet skal der være mulighed for, at køerne kan æde, drikke, motionere og hvile sig - helst under forhold, der svarer til køernes normale staldforhold. Andet Separationen kan foretages med manuel eller automatisk styring. Separationsområdet skal være let at overvåge og bør placeres, så staldpersonalet ofte passerer. Det skal være let at fange og fiksere dyr, der skal behandles, f.eks. i et fanggitter. Der skal være let adgang til området igennem mandehul og/eller små håndterlige låger. Nær ved separationsområdet bør være en bordplade for afsætning af remedier. I bordet bør være en håndvask og gerne hylder under eller ved siden af bordet. En separationslåge tæt på malkepladsen virker forstyrrende på kotrafikken. Det må overvejes, om denne forstyrrelse står mål med besparelsen ved ikke at skulle samle dyr til behandling efter malkningen. Såfremt der er plads til et helt hold køer fra en malkeplads før separationslågen, vil lågen virke mindre generende for kotrafikken. Malkekøer Malkeområde Figur Klovbad. 95

95 Kapitel 9 Figur Kobåse med dimensioner (længde og bredde). 9.3 Bindestald Definition Køerne er bundet med halsbindsler eller lignende. Båsene tjener som hvile- og ædeplads. Malkningen sker i båsene. Anbefalinger Mål Længde Bredde Stor race, min. 1,75 m 1,20 m Jersey, min. 1,60 m 1,05 m Byggeri af nye bindestalde kan ikke anbefales. Bindestalden reducerer koens mulighed for bevægelse og social adfærd i forhold til løsdriftstalden. Mange af de eksisterende bindestalde er velfungerende. Det vil gavne malkekoens velfærd, at den kommer på græs om sommeren og eventuelt får daglig motion om vinteren i en løbegård. Afsnittet beskriver, hvorledes eksisterende bindestalde kan vedligeholdes og forbedres Bås (hvileareal) Kobåsen er både hvile- og ædeplads. Båsen går fra bagkant af krybben til forkanten af grebning. Underlaget kan være beton eller kunststofmåtter, begge med strøelse. (Se figur 9.25). Adskillelse Det anbefales, at der er adskillelse mellem alle køer, begyndende ved krybbekant. Adskillelsens længde bør være 1,00 meter ved tunge racer og 0,90 meter ved Jersey. Gulvtype Gulvbelægningen i båsen skal være tør, skridsikker og ikke slibende med et fald bagud på minimum 2% i hele båsens længde. Figur Udformning af krybbe (principopbygning i bindestald). Båse bør strøes to gange dagligt med mindst 0,5 kg halm pr. gang. I båse med måtter kan strøelsesmængden i visse tilfælde reduceres. Snittet halm kan med fordel anvendes. Det ideelle underlag er rent, tørt, deformerbart, isolerende og skridsikkert. Baggrund og motivering Koen har behov for tilstrækkelig plads under rejse-/læggebevægelsen. Båsens effektive længde er afstanden fra båsens bagkant til det punkt, hvortil bindslet kan trækkes, når koen rejser sig. Båsens dimensionering skal være tilstrækkelig til de største køer (gennemsnit af de 20% største dyr) Ædeplads I bindestalden tjener båsen som ædeplads. Anbefalinger Krybbens udformning Krybbebunden skal være ca. 0,15 meter over lejeniveau. Den faste del af krybbe- 96

96 bagkanten må ikke være mere end 0,25 meter over lejeniveau. Ønskes højere krybbebagkant for at mindske foderspild kan der monteres et elastisk bånd. Udformning og placering af drikkekop Anbefalinger for drikkevandstildeling, udformning og placering af drikkekopper og kar, se kapitel 6.3. Baggrund og motivering Udformningen af foderbord og bindselstype er afgørende for koens ædeadfærd. Krybbens udformning skal sikre, at foderet er let tilgængeligt for koen og tilgodese koens pladskrav, når den lægger sig, rejser sig og hviler Bindsler Anbefalinger Bindslet skal give koen størst mulig bevægelsesfrihed og må ikke påføre koen fysiske skader. Nakkebombindsel Vendsysselbindsel Bindselstype, hvor dyrene går med halsrem, der med en kæde er fastgjort til en fremskudt nakkebom. Placering af nakkebom: Vandret afstand til krybbebagkant 0,25 m Lodret afstand til lejet: Stor race 0,85 m +/- 0,05 Jersey 0,80 m +/- 0,05 Den effektive kædelængde: Min. 0,80 m Ved afgræsning bør køerne ikke have kæderne med i marken. Alternativt kan kæderne bindes til halsremmen, eller der kan benyttes en kortere kæde om sommeren (0,60 meter). Glidestangbindsel Bindselstype, hvor halsremmen er fastgjort med mellemstropper til 2 glidestænger, der er monteret på en stolpe på hver side af båsen. Malkekøer Bindestald Figur Båseadskillelse med nakkebombindsel, vand og krybbe. 97

97 Kapitel 9 Placering af nakkebom: Vandret afstand til krybbebagkant 0,30 meter Lodret afstand til lejet: Stor race 0,85 m +/- 0,05 Jersey 0,80 m +/- 0,05 Det er dog ingen betingelse, at der benyttes nakkebom, for at glidestangbindslet kan fungere. Glidestangbindsel Mellemstropper Glidestængerne Længde 0,70 m 0,45 m Baggrund og motivering Bindslet skal give koen frie forhold til frem- og tilbagegående bevægelser, når den rejser og lægger sig samt tillade koen at slikke sig over det meste af kroppen, uden at den tvinges til at indtage unaturlige stillinger med risiko for udskridning. Koen skal endvidere kunne æde i naturlig stilling samt indtage en naturlig hvilestilling både liggende og stående. Endelig skal der være mulighed for, at koen kan træde tilbage, således at gødning og urin falder bag lejet. Adfærd Stangbindslet begrænser koens bevægelsesfrihed samt udøvelse af liggeadfærd og hudplejeadfærd (Munksgaard & Krohn, 1990; Zeeb, 1968; Mortensen, 1971). Kædebindsler hæmmer koens bevægelsesfrihed, når den lægger sig og rejser sig (Mortensen, 1971). I bindsler med bovbøjler eller nakkebøjler begrænses koens bevægelsesfrihed frem over foderbordet (Mortensen, 1971; Munksgaard & Krohn, 1990) Dressurmidler Kodressør Strømførende elektrisk bøjle (U-formet eller omvendt T), der placeres over ryggen på koen for at få den til at gå bagud i båsen umiddelbart før, den afsætter gødning eller urin. Figur Båseadskillelse med glidestangbindsel, vand og krybbe. 98

98 Anbefalinger Anvendelse af kodressør kan ikke anbefales. Hvis det alligevel anses for nødvendigt af hensyn til båsens/koens renholdelse, anbefales det, at anlægget kun er tændt 1-2 gange om ugen, og følgende skal overholdes (Statens Landbrukstilsyn, 1998): Placering Fra båsens forkant/krybbekant 0,65 ± 0,05 m Min. afst. over højeste punkt på ryggen 0,05 m Spænding Maks. spænding volt (spænding fra almindelig udendørs el-hegn må ikke anvendes). Maks. impulsenergi 0,1 joule. Der skal være en indikator, der viser, om kodressøren er i drift. For at beskytte koen mod utilsigtede og vedvarende elektriske stød skal spændingen automatisk slå fra, hvis en ko får 4-5 stød lige efter hinanden. Anvendelse Individuel justerbar (højde - længde - el-tilslutning). Indstilling tilses (og skal kunne justeres uden brug af værktøj) mindst én gang om dagen. Må ikke benyttes til: Syge dyr Køer i brunst Højdrægtige køer. Adfærd Adfærdsmæssigt reagerer køer voldsomt på elektriske påvirkninger (Lefcourt, 1986) Begrænser koens muligheder for naturlig strækning og skyden ryg Kodressøren begrænser koens mulighed for hudpleje. Herved kan koen foretage abnorme bevægelser, hvilket øger risikoen for, at koen kan skride Gangarealer Anbefalinger Følgende gangbredder skal betragtes som minimumsmål og skal tilpasses til behov og i relation til de maskiner, der skal passere: Baggange: 1,40 meter mellem indvendig væg og grebning. 1,20 meter mellem 2 grebninger. Tværgange: 2,40 meter ved trafik med fodervogn og dyr. 1,20 meter ved persongennemgang. Fodergang: (transport med motorfodervogn). 2,20 meter mellem indvendig væg og bagkant krybbe. 2,60 meter mellem krybbebagkanter. Fodergang: (transport med traktor og vogn). 3,80 meter mellem indvendig væg og bagkant krybbe. 4,20 meter mellem 2 krybbebagkanter. 9.4 Fangbåsestald Definition Ved en fangbåsestald forstås en stald til kvæg, hvor dyrene er fanget i båse ved hjælp af bindsler, fangbøjler eller kæder bag om koen. Båsene tjener som hvile- og ædeplads, mens malkningen udføres i en malkestald. Anbefalinger Fangbåsestalde kan ikke anbefales fordi: Dårlig båsehygiejne, da køerne kan slæbe gødning fra gangen op i båsen I forsøg på at holde en vis båsehygiejne ses ofte forholdsvis korte båse. Køerne kommer til at ligge ud over bagkanten med risiko for trykning til følge I en tung bindselstype kan køerne komme til skade med lange, løst hængende kæder, specielt hvis disse er forsynet med en kugle i enden. Kan ikke anbefales, da fanganordninger kan medføre risiko for skader på forknæene For at sikre, at køerne fanges i båsene, kræves i visse bindselstyper et udstyr, der kan hæmme køernes bevægelsesfrihed og mulighed for kropspleje i et alt for stort omfang Da køerne selv kan vælge bås efter malkning, mistes overblik (staldtavler) over køerne. (Rådum et al., 1982) Malkekøer Fangbåsestald 99

99 Kapitel Litteratur Kilder Albright, L.D. & H.B. Timmons Behaviour of dairy cattle in the stall housing. Transaction of the ASAE 27:4: Andreae, U. & D. Smidt Behavioural alteration in young cattle on slatted floors. In Disturbed behaviour in farm animals. Hohenheimer Arbiten. Andreae, U. & D. Smidt Behavioural alteration in young cattle on slatted floors. In Disturbed behviour in farm animals. Hohenheimer Arbeiten 121: Anonym Strøede staldsystemer - Orienterende brugerundersøgelse, Produktudvikling af Staldsystemer til kvæg - rapport nr Landbrugets Rådgivningscenter. 34 pp. Anonym Godkjenningskrav og regler for bruk av kutrener. Landbrukstilsynet i Norge. 8 pp. Blom, J. Y Trykninger og andre fysiske skader på malkekøer ved forskellig staldindretning. I: Østergaard, V. & J. Hindhede (eds.) Kostalde, miljø, sundhed og produktion Beretn. Statens Husdyrfbrugsforsøg pp. Blom, J. Y Forekomst af kliniske klovlidelser hos malkekøer i forskelligt staldmiljø Beretn. Statens Husdyrbrugsforsøg, København pp. Blom, J. Y., J. Arnbjerg & K. Nielsen Traumatiske skader hos malkekvæg under forskellige staldforhold. Dansk Vet. Tidsskr. 66:19: Christensen, P. M Betydning af lejets hældning for liggeadfærd og drøvtygning hos køer. Speciale i Kvægproduktion. Institut for Husdyrbrug og Husdyrsundhed. Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Frederiksberg. 98 pp. CIGR Design Recommendations Dairy Cow Housing Report of CIGR Section II. Workiing group no. 14 ADAS, Martyr Worthy Winchester, SO21 1 AP, England. 56 pp. Coehen, J Mehr Augenmerk den Klauen schenken. In DLG-Mitteilungen 95: Colam-Ainsworth, P., G. A. Lunn, R. C. Thomas & R. G. Edy. Behaviour of cows in cubicles and its possible relationship with laminitis in replacement dairy heifers. Vet. Rec. 1989, 125, Collis, K. A., M. J. Vagg, D. T. Gleed, C. M. Copp & B. F. Sansom The effect of reducing manger space on dairy cow behaviour and production. Vet. Rec. 30, Gebremedhin, K. G., C. O. Cramer & H. J. Larsen Preference of dairy cattle for stall options in free stall hausing. Transactions of the ASAE, 28: Gjestang, K. E. m.fl., Inredning og teknisk utstyr for små løsdriftsfjøs, NJF - utredning/rapport nr. 9. Gjestang, K. E. m.fl Utformning av små løsdriftfjøs (20-30 kyr). NJF-seminar nr. 38. IBT- Rapport nr Gjestang, K. E Feeding table geometry for dairy cows. Transactions of the ASAE Boxberger, J Wichtige Verhaltensparametern von Kühen als Grundlage zur Verbesserung der Stalleinrichtung. Weihenstephan. 173 pp. Hansen, K Dybstrøelse til malkekøer, Tre forskellige typer. Orientering nr. 79. Statens Jordbrugstekniske Forsøg. 31 pp. Buchwald, E., J. Y. Blom, H. H. Smedegaard & I. Thysen Klovsundhedens afhængighed af gulvtype og lejetype Beret. Statens Husdyrbrugsforsøg, København pp. Candurra A., & A. Gusman The automatic feeder influence on milking cows schelters design. Agricultural Engineering 2: Cermak, J The design of cubicles for British friesian dairy cows with reference to body weight and dimensions, spatial behaviour and upper leg lameness. In: Wierenga, H.K. & D.J. Peterse (eds.) Cattle housing systems, lameness and behaviour. Martinus Nijhoff Publichers pp. Hansen, K Gulve i kvægstalde. Orientering nr. 28. SjF Bygholm, 10 pp. Hansen, K. og P. Keller Løsdriftsstalde med dybstrøelse til malkekøer. Spørgeundersøgelse. Orientering nr. 75. Statens Jordbrugstekniske Forsøg. 42 pp. Hansen, K., J. Strøm & S. Sigurdsson Lejebelægninger i sengebåse til køer, Grøn Viden nr. 12. Danmarks JordbrugsForskning. 8 pp. Hansen, K Vurdering af inventarets udformning og placering ud fra køernes trykpåvirkninger. NJF, Sektion VII-Teknik, Workshop nr. 5. Indretning af sengestalde. 100

100 Hansson, M. og J. Wahlander Foderliggbås för mjölkkor. Sveriges Lantbrugsuniversitet, Institutionen for husdjurens utfodring och vård. Henneberg, U., L. Munksgaard, E. S. Kristensen, S. P. Konggaard & V. Østergaard Malkekøers Adfærd og produktion ved forskellig belægning i sengestalde Beret. Statens Husdyrbrugsforsøg. 61 pp. Herlin, A., P. Michanek & M. Magnusson Fecal contarmination og the lying area for dairy cows in different housing systems. Swedish Journal of agricultural Research pp. Irish, W. W. & R. O. Martin Design consideration for free stalls. Dairy Housing II: Proceedings of second National Dairy Housing Conference, march 14-16, 1983, Madison, Wisconsin. ASAE SP 4-83: Irps, H Results of research projects into flooring preferences of cattle. In: Baxter, S.H., M.R. Baxter & J.A.C. MacCormack (eds.) Farm animal housing and welfare. Nijhoff pp. Metz, J. H. M. & P. Mekking Croweing phenomena in dairy cows as related to available idling space in cubicle housing systems. App. Anim. Behav. Sci. 12, pp. Metz, J. H. M. & H. K. Wierenga Spatial requirements and lying behaviour of cows in loose housing system. In: Unshelm, J., G. van Putten, K. Zeeb (eds.) Proceedings of the international congress on applied ethology in farm animals (Kiel). KTBL Darmstadt pp. Metz, J. H. M The reactons of cows to a shortterm deprivation of lying. App. Anim. Behav. Sci. 13: Metz, J. H. M. & H. K. Wierenga Behavioural criteria for the design of housing systems for cattle. In: Wierenga. H.K. & D. J. Petersen (eds.) Cattle housing systems, lameness and behaviour. Martinus Nijhoff Publishers pp. Mortensen, B Forsøg med bindsler til køer SBI Landbrugsbyggeri. Statens Byggeforskningsinstitut. 156 pp. Malkekøer Litteratur Jensen, P., Recén & J. Ekesbo Preference of loose housed dairy cows for two different cubicle floor coverings. SwediJ. Agric. Res. 18: Jørgensen, J. C., S. Eriksen, O. Kristensen, K. Hansen, P. Keller og H. B. Rom, Stalde med trædeudmugning. Orientering nr. 70. Statens Jordbrugstekniske Forsøg. 17 pp. Munksgaard, L. & C. C. Krohn Koens nærmiljø. Forsøg med forskellige bindseltyper og udformninger af foderbordet. Beret. fra Statens Husdyrbrugsforsøg, Foulum. Natzke, R. P., D. R. Ray & R. W. Everett Cow preference for free stall surface material. J. Bairy Sci. 65: Kirchner, M. & J. Boxberger Loading of the claws and the consequences for the design of slatted floor. In: Wierenga, H.K. & D.J. Peterse (eds.) Cattle housing systems, lameness and behaviour. Martinus Nijhoff Publishers pp. Lefcourt, A. M., S. Kahl & R. M. Akers. Correlation of indices of stress with intensity and electrical shock for cows. J. Dairy Sci. 1986, 69, Näsi, M. & H. Saloniemi Effect of environmental change on injuries of udder and legs in dairy cows. Nord. Vet. Med. 33: Pallesen, C. N Foderpladsens udformning i løsdriftstalde til kvæg, speciale, M.Sc. i kvægproduktion. Institut for Husdyrbrug og Husdyrsundhed. Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Frederiksberg. 129 pp. Maton, A The influence of the housing system on claw disorders with dairy cows. In: Wierenga, H. K. & D. J. Petersen (eds.) Cattle housing systems, lameness and behaviour. Martinus Nijhoff Publischers pp. Potter, M. J. & D. M. Broom The behaviour and welfare of cows in relation to cubicle house design. In: Wierenga, H. K. & D. J. Petersen (eds.) Cattle housing sstems, lameness and behaviour. martinus Nijhoff Publishcer pp. Maton, A. & J. Daelemans Modern housing of cattle and their welfare. Agricultural Engineering 2: Metz, J. H. M Social reactions of cows when crowded. App. Anim. Ethol. 4: Rom, H. B Koens Nærmiljø. Beretning nr. 42, Statens jordbrugstekniske Forsøg, 59 pp. Rådum, A., B. Mortensen & N. O. Olesen Fodersengestalde, SBImeddelelse nr. 18, Statens Byggeforskningsinstitut. Metz, J. H. M Food competition in cattle. In: S. H. Baxter, M. R. Baxter & J. A. C. MacCormack (eds.) Farm animal housing and welfare. Martinus Nijhoff Publishers. Rådum, A., B. Mortensen & N. O. Olesen Fangbåsestalde. SBI-meddelelse nr Statens Byggeforskningsinstitut. 28 pp. 101

101 Kapitel 9 Schopper, D. et al Tierärtzl. Umschau, 44, pp. Smidt, M., M. Jørgensen, Aa. Møller-Medesen, H. Jensen, Z. Horvath, P. Keller & S. P. Konggaard Halm som strøelse til malkekøer Beret. Statens Husdyrbrugsforsøg. 90 pp. Statens Landbrukstilsyn, Norge, Retningslinjer for bruk av kutrener. the health of their feet. Program and Abstracts for The International Symposium on Disorders og Ruminent, Digit and The International Conference on Lameness in Cattle. Mitzpeh Rachel, Jerusalem april pp. Clemmensen, A Intern håndtering af halm - Orienterende brugerundersøgelse, Produktudvikling af Staldsystemer til kvæg - rapport nr Landbrugets Rådgivningscenter. 64 pp. Strøm, J. & J. Pedersen Åbne stalde, Grøn Viden nr. 16. Danmarks JordbrugsForskning. 6 pp. Thysen, I., E. Buchwald, J. Y. Blom & H. H. Smedegaard Staldtypens og staldind-retningens betydning for klovsundheden hos malkekoen Beret. Statens Husdyrbrugsforsøg, København pp. Thysen I., J. Y. Blom & K. Nielsen Klov- og benlidelser, reproduktionssygdomme samt fordøjelses- og stofskiftesygdomme hos malkekøer ved forskellig staldtype og staldindretning Beret. Statens Husdyrbrugsforsøg, København pp. Wierenga, H. K The influence of the space for walking and lying in a cubicle system on the behaviour of dairy cattle. In: (eds. Baxter, S. H., M. R. Baxter & J. H. C. MacCormack) Farm animal housing and welfare. Martinus Nijhoff Publishers pp. Wierenga, H. K. & H. Hopster The importance of cubicles for dairy cows. Submitted to App. Anim. Beh. Sci. June 30th Supplerende litteratur Anonym Malkestaldsguide. Alfa-Laval Agri A/S. 90 pp Anonym Dairy Freestall Housing and Equipment. 6. udg. MWPS-7. Iowa State University, Ames, Iowa. 136 pp. ISBN Anonym Malkecenter - anbefalinger og ideer. Danske bygningskonsulenter. Landbrugets Rådgivningscenter. 48 pp. Anonym Sand i sengebåse - Orienterende brugerundersøgelse, Produktudvikling af Staldsystemer til kvæg - rapport nr Landbrugets Rådgivningscenter. 26 pp. Bickert, W. G. & R. R. Stowell Plan Guide for free stall systems. 2. udg. W.D. Hoard & Sons Co., 28 Milwaukee Av. W., Fort Atkinson WI 53538, USA. 41 pp. ISBN Bergsten C., J. Hultgren The development of loose housing system for dairy cows to inprove Dalgaard, I Måtter og madrasser i sengebåse - Orienterende brugerundersøgelse - del I, Produktudvikling af Staldsystemer til kvæg - rapport nr Landbrugets Rådgivningscenter. 61 pp. Dalgaard, I Måtter og madrasser i sengebåse - del II. FarmTest - Kvæg Nr Landbrugets Rådgivningscenter. (I tryk). Hansen, K., J. Strøm, M. Levring & S. Sigurdsson Karakterisering af måtter og madrasser til sengebåse for køer. Intern rapport nr Danmarks Jordbrugsforskning. Hultgren, J. & A. Herlin Stallutformning och kohälsa, hygien, ätbeteende, juver- och klovhälsa hos bundna och lösgående kor. Svensk Mjölks Djurhälso- och utfodringskonferens, Borås pp. Keller, P Håndtering af støelse og gødningsmåtte i dybstrøelsestalde. Beretning nr. 58. Statens Jordbrugstekniske Forsøg. 22 pp. Kromann, H Vejledning i indretning af mælkerum. Landbrugets Rådgivningscenter. 37 pp. Olsen, N. O Vandinstallationer i kostalde. Malkekøers drikkeadfærd. SBI-Landbrugsbyggeri 65. Statens Byggeforskningsinstitut. 50 pp. Oswald, T Der Kuhtrainer FAT-Bericht nr. 37 Eidg. Forschungsanstalt für Betriebswirtschaf und Landtechnik, Tänikon, Switzerland. Rasmussen, J. B., L. Jepsen, M. D. Rasmussen, S. Clausen, O. Kristensen AMS - Automatiske malkesystemer. Landbrugets Rådgivningscenter. 26 pp. ISBN Reinemann, D. J Milking Cenet Options. Stepping into the Future. Four State Dairy Extension Conference Universety of Wisconsin - madison. USA. 8 pp. Rørbech, N. & B. Mortensen Funktionsbeskrivelse for stalde til malkekøer. 31. SBI-medd. Statens Byggeforskninsinstitut. 98 pp. 102

102 Malkekøer Saloniemi, H Udder diseases in dairy cows - Field observations on incidence somatic and environmental factors and control. J. Scient. Agric. Soc. of Finl. 52: Litteratur Sommer, T Untersuchungen zur Tiergerechtheit praxisüblicher Gestaltung von Laufflaechen für Milchvieh im Boxenlaufstall. Liz. Arbeit, Zool. Inst., Bern. Ugelvig, O., P. Justesen & H. Kromann Malkecenter, malkerutiner og staldindretning. Mejeriforeningen, Århus. 57 pp. 103

103 Kapitel 10 Kødkvæg Indretning af stalde til kødkvæg adskiller sig ikke væsentligt fra stalde til malkekvæg. Dog skal der foretages nogle justeringer, fordi hovedparten af racerne er større end malkeracerne, og de kan have horn. Anbefalinger Dybstrøelsesstalde med strøet hvileareal og separat ædeplads med fast gulv (eventuelt spaltegulv) ved foderbordet foretrækkes. Kælvningstidspunkt samt valg af strategi for opfedning af handyr har stor indflydelse på opstaldningsbehovet i besætningen. Her tænkes specielt på efterårskælvning kontra forårskælvning, og om tyrekalvene leveres som slagtekalve, ungtyre eller stude Vægt og kropsmål I tabel 10.1 vises fødselsvægt, 200 dages og 365 dages vægt for forskellige kød- kvægsracer. Tabel 10.2 viser kødkvægstyrernes kropsmål afhængig af vægt, når dyrene er ca. et år gamle. Tabel 10.3 viser sammenhængen mellem vægt og kropsmål hos udvoksede hundyr af forskellige kødkvægsracer Ædeplads og hvileareal Kødkvæg er generelt større end kvæg af malkeracer ved samme alder. Ved dimensionering af stalde og inventar skal der tages hensyn til dette. Anbefalinger Tabel 10.4 angiver de anbefalede mål på ædeplads og hvileareal til kødkvæg. De anførte mål på ædepladsen gælder for afhornede og pollede dyr. Opstaldes der hornede dyr, er det nødvendigt at øge ædepladsens bredde og hvilearealet med op til 20% afhængig af race og dyrenes temperament. Tabel Fødselsvægt, 200 dages vægt og 365 dages vægt for kødkvægsracer. Fødselsvægt, kg 200-dages vægt, kg 365-dages vægt, kg Race Tyre Kvier Tyre Kvier Tyre Kvier Dexter * 134** 265* 224** Highland Cattle Piemontese * * 368* Belgisk Blåhvidt Kvæg * 223* 450** 370* Grauvieh * 242* 464** 423** Hereford Limousine Aberdeen-Angus Charolais Simmental Blonde d Aquitaine Dansk Korthorn ** 234* - 349** Salers 40* 36* - 256* - 352** 200-dages vægt og 365-dages vægt er korrigeret for vejedato, hvis dyret er vejet ved henholdsvis 200 ± 60 dage og 365 ± 60 dage. 365-dages vægt er kun beregnet, hvis dyret i forvejen har en 200- dages vægt registreret. * = Mindre end 25 registrerede vejninger. ** = 5 eller færre registrerede vejninger. Kilde: Kvægdatabasen, september

104 Kalveskjul I kødkvægsbesætninger kælver køerne oftest på stald, hvor kalve og køer går sammen. Kalveskjulet (se figur 10.1) anbefales af to grunde: Kalvene kan ligge skjult mellem dieperioderne, når koen går væk for at æde og drikke I kalveskjulet kan der tildeles kraftfoder, så kalvene kan få en højere tilvækst. Ved efterårskælvning skal der regnes med et ekstra areal i dybstrøelsen. Den ekstra plads skal bl.a. bruges til etablering af kalveskjul, og kalvene skal kunne tildeles tilskudsfoder i de sidste måneder før fravænning. Desuden er den ekstra plads nødvendig, fordi kalvene ved fravænning kan have en vægt på kg og dermed begynde at beslaglægge et større areal i stalden. Kalveskjulet dimensioneres med 1,5 m 2 pr. kalv. Kødkvæg Vægt og kropsmål Tabel Sammenhæng mellem vægt og kropsmål hos kødkvægsracer (individprøveresultater for handyr 1999/2000). Race Antal Vægt, kg Skulder- Brystom- Omdrejer- Hoftetyre (392 dg.) højde, cm fang, cm bredde, cm bredde, cm Simmental Skotsk Højlandskvæg Dansk Gelbvieh Skovrace Salers Galloway Aberdeen Angus Limousine Piemontese Hereford Blonde d Aquitaine Dansk Korthorn Dansk Charolais Belgisk Blåhvidt Kvæg Kilde: LK-meddelelse nr september Landbrugets Rådgivningscenter, Landskontoret for Kvæg. Tabel Sammenhæng mellem vægt og kropsmål hos kødkvægsracer (udvoksede hundyr). Race Vægt, Skulderhøjde, Kropslængde, m Hoftebredde, m kg m (Bov/sædeben) (omdrejerpkt.) Dexter 325 1,00 1,30 0,40 Skotsk Højlandskvæg 550 1,18 1,45 0,48 Galloway 550 1,18 1,45 0,48 Aberdeen Angus 700 1,37 1,49 0,53 Hereford 750 1,35 1,40 0,52 Limousine 750 1,41 1,64 0,55 Charolais 800 1,39 1,57 0,54 Simmental 850 1,42 1,70 0,56 105

105 Kapitel 10 Ved forårskælvning indrettes der ligeledes kalveskjul, men dette påvirker ikke køernes hvileareal, da kalvene kun er på stald gennemsnitlig én måned. Adgangen til kalveskjulet skal indrettes, således at køerne er forhindret adgang til området. Åbning til kalveskjulet skal være 0,90 meter i højde og 0,4 meter i bredde gerne justerbart med ruller i begge dørkarme. Hos kalve af de mindste kødkvægsracer, f.eks. Dexter, skal åbningsarealerne være mindre. Ædeplads Der kan vælges kort eller lang ædeplads: Kort ædeplads etableres med fald mod hvilearealet og ikke længere end dyrenes kropslængde. Opgang til ædepladsen i hele boksens bredde. Ædepladsen er selvrensende. Med dyrenes frem- og tilbagegående færdsel trækkes gødningen med ned på hvilearealet, hvor det indarbejdes i gødningsmåtten Lang ædeplads etableres med fast gulv, som renses, eller med spaltegulv. Ædepladsen skal være så bred, at der kan foregå langsgående trafik samtidig med, at der står dyr og æder Er boksen indrettet med dybstrøelse i hele arealet, skal foderkrybbens højde være tilpasset dybstrøelseslagets højde, hvilket kan kræve en hævbar foderkrybbe. Vand Kødkvæg har generelt behov for mindre mængder vand end malkekvæg. Anbefalinger for drikkevandstildeling, udformning samt placering af drikkekopper og kar fremgår af kapitel 6.3. Forværk Det anbefales at anvende fanggitter for at kunne fiksere dyrene. Anbefalet halsåbning er minimum 0,25 meter. Anvendes der ikke fanggitter ved foderbordet, skal der etableres fikseringsog håndteringsmuligheder et andet sted i stalden, f.eks. i form af en samlefold med fikseringsboks. Figur Et kalveskjul til ammekvæg i løsdriftstalde. 106

106 Dyr, der falder i et fanggitter, skal let kunne frigøres. Mandehuller og låger Der bør i løsdriftssystemer etableres et passende antal mandehuller eller mindre enhåndsbetjente låger. Mandehullerne skal sikre en let og ubesværet adgang til dyrenes opholdszoner i forbindelse med tilsyn, behandlinger (f.eks. inseminering) og som flugtvej for personalet, hvis det bliver nødvendigt. Indretning af mandehuller og låger, se kapitel 9. Malkekøer. Baggrund og motivering Se kapitel 9. Malkekøer og kapitel 8. Kalve og ungkvæg Litteratur Kilder Kvægdatabasen, september 2000 (upubliceret data). LK-meddelelse nr september Landbrugets Rådgivningscenter, Landskontoret for Kvæg Supplerende litteratur Foged, H. L., M.K. Schou, J.Y. Blom, Kødkvæg-avl, fodring, pasning og økonomi. Jordbrugsforlaget. Iowa State University, Arnes, lowa, Beef Housing and Equipment handbook. Annonym Fangefolde og indhegning til kvæg, 2. udg. Landbrugets Rådgivningscenter. Landskontoret for Kvæg. 26 pp. Kødkvæg Ædeplads og hvileareal Tabel Anbefalede mål på ædeplads og hvileareal til kødkvæg. Ædeplads, m Bredde Kort Lang Hvileareal, m 2 Ammekøer, 0,75-0,90 1,80-2,00 3,20-3,60 1 m 2 /100 kg kg min. 0,25 * levendevægt Fravænnede 1. års kalve, 0,50-0,60 1,40-1,65 2,40-2,80 2,5-3, kg 2. års kalve, 0,55-0,70 1,55-1,80 2,60-3,20 3,0-4, kg Ungtyre, 0,50-0,65 1,40-1,75 2,40-3,00 2, kg Avlstyre 0,75-0,90 1,80-2,00 3,20-3,60 1m 2 /100 kg min. 0,25* levende vægt Stude betragtes som ungkvæg med hensyn til arealkrav. Se i øvrigt kapitel 8. * = Halsåbning, gerne justerbar. Ved anvendelse af fuldstrøede bokse skal dybstrøelsesarealet være 20% større, da dyrene står på måtten, når de æder. Ved efterårskælvning tillægges der yderligere 1,5 m 2 pr. ko til etablering af kalveskjul. 107

107 Kapitel 11 Løbegårde 11.1 Løbegårde Løbegårde defineres som befæstede arealer placeret i direkte forbindelse med stalden. Løbegårde giver kvæget mulighed for udendørs motion på alle tider af året. Anbefalinger For at løbegården skal være et behageligt sted at opholde sig for kvæget, bør den ligge rigtigt og helst i læ langs bygningernes syd- og sydøstfacader. Der kan skabes læ i løbegården ved f.eks. at plante et læhegn eller montere vindbrydende net langs nogle af løbegårdens sider. De anbefalede arealer til de forskellige vægtgrupper er angivet i tabel Arealet beregnes ud fra det antal dyr, der samtidig har adgang til løbegården. Dimensionering Løbegården skal dimensioneres ud fra det maksimale antal dyr, som man planlægger skal have adgang på samme tid. Dette behøver ikke at være hele besætningen på én gang. Ved holdopdeling kan de enkelte hold på skift have adgang til løbegården. Opbygning af løbegård Løbegården skal være afgrænset i siderne med en banket og forsynes med en bund, der er uigennemtrængelig for fugt. Banketten omkring løbegården skal forhindre, at overfladevand fra de omkringliggende arealer kommer ind i Tabel 11.1 Anbefalet areal i løbegårde, m 2 /dyr. Dyrets vægt, kg Areal, min. m 2 /dyr 100 1, , , , , , ,0 løbegården og samtidig sikre, at gødning og urin ikke forurener de omkringliggende arealer. Banketten skal minimum være 20 centimeter over bunden i løbegården. Bunden i løbegården skal have et fald på 1,5-2% mod afløb eller afløbsrende, således at urin og overfladevand drænes væk. Overfladevand, gødning og urin ledes til fortank eller anden opsamling. Nedbørsmængden beregnes som ved opsamling af regnvand på uoverdækkede møddingspladser (0,7 m 3 /m 2 /år). Bunden i løbegården skal være skridsikker af hensyn til dyrenes velbefindende (se kapitel 6.2 om gulve). For at opretholde en god hygiejne og en god klovsundhed skal løbegårde være lette at rengøre. Det vil typisk være en mekanisk rensning af løbegården, f.eks. med en traktormonteret skraber. Rensning af løbegården må ikke forårsage slitage på bunden, så skridsikkerheden forringes. Adgang til løbegården kan ske gennem låger og/eller via en færist. En færist kan samtidig fungere som et beskyttet nedskrabningssted for gødning fra løbegården. Ved låger og færiste bør der være en randzone med fast underlag uden for løbegården. Underlag i randzone lægges med fald mod afløb, eventuelt færist, hvis denne fungerer som afløb. Hegn Hegn omkring løbegården skal være udformet forsvarligt, så kvæget ikke skades ved kontakt med hegnet eller skades som følge af udbrud fra løbegården. Et solidt hegn kan f.eks. bestå af: Faststøbte stolper for hver 2,5 meter hegn. Stolper skal minimum være i en dybde på 0,75 meter. Stolper kan f.eks. være 75 millimeter stålrør eller 125 x 125 millimeter træpæle. 108

108 Løbegårde Mellem stolperne monteres 4 vandrette tværliggere, som placeres henholdsvis 0,5 meter, 0,8 meter, 1,1 meter og 1,45 meter over terræn. Tværliggere kan f.eks. være: Stålrør (diameter på 5 centimeter) Fjederopstrammede stålwirer (1-1,2 centimeter) Høvlede træplanker (5 x 12,5 centimeter, øverst dog 5 x 20 centimeter). I løbegårde til kalve og ungkvæg kan man eventuelt undlade øverste vandrette tværligger. Baggrund og motivation På græs går malkekoen 2-4 kilometer dagligt afhængig af græstilbud og foldstørrelse (Zeeb, 1983; Krohn et al., 1992) I løsdrift med adgang til løbegård er den daglige tilbagelagte distance ca. 1 kilometer (Zeeb, 1983) Motionerede køer har betydeligt lettere ved at rejse og lægge sig end køer, der ikke får motion (Gustafson et al., 1988; Krohn og Rasmussen, 1990) Reproduktionsforholdene forbedres, og sygdomsniveauet sænkes, når køerne i bindestalde tilbydes jævnlig motion f.eks. sommergræsning (Krohn, 1986) Litteratur Kilder Gustafson, G. M., M. Andersson & E. Lund Getting up and lying down behaviour in tied and exercised dairy cows. SVE-summer meeting. Skara, Sverige. Krohn, C. C Motion til malkekøer i bindestalde. Ugeskrift for jordbrug, 46, Krohn, C. C. & M. D. Rasmussen Motion til malkekøer. Medd. nr. 763 fra Statens Husdyrbrugsforsøg. 4 pp. Krohn, C. C., L., Munksgaard & B. Jonasen Behaviour of dairy cows kept in extensive (loose housing/pasture) or intensive (tie stall) environments. I. Experimental procedure, facilities, time budgets journal and seasonal konditions. Appl. Anim. Behav. Sci., 34: Zeeb, K Locomotion and space structure in 6 cattle units. Farm Animal Housing and Welfare, Martinus Nijhoff Publishers for CEC Supplerende litteratur Anonym, Færiste til kvæg. Landbrugets Byggeblade grp. nr Landbrugets Rådgivningscenter. 2 pp. Anonym Handling the herd. Kondinin Group. 300 pp. Anonym Fangefolde og indhegning til kvæg. Landskontoret for Kvæg. Landbrugets Rådgivningscenter. 26 pp. Figur Eksempel på indhegning af løbegård med færist. 109

109 Stikordsregister A Adfærd 39, 89 Adskillelse 82 Affaldshåndtering 34 Afhornet dyr 104 Afhorning 36 Afkastningsåbning 45 Afløbsrende 49 Afstandsrør/friholderbøjle 51 Aggressiv 40 Aggressiv adfærd 14 Akustisk 44 Alarm 37 Ammekosystem 24 Ammoniak 43 Antistof 23 Arbejdslys 43 Arbejdsrutine 36 Arbejdsskade 38 Automatisk malkesystem 92 Avlstyr 39 B Baggang 99 Bagkant 68, 78 Behandlingsafsnit 34 Behandlingsboks 33 Belægningsgrad 82 Beskyttelsesleder 53 Besætningsovervågning 37 Betongulv 48 Bevægeapparat 28 Bevægelsesrum 26 Bevægemønster 26, 27 Bindestald 96, 97, 99 Bindsel 63, 97 Blindgang 69 Blodprøveudtagning 36 Boksareal 63 Bovbøjle 98 Brunst 21 Brystmål 26 Brystomfang 105 Brystplanke 67, 76, 78 Bæreevne 87 Bås 24, 62, 96 D Damprensning 55 Desinfektion 55 Dimensionering af naturlig ventilation 45 Dominansforhold 14 Dressurmiddel 98 Drikkeadfærd 52 Drikkefrekvens 21 Drikkehastighed 21 Drikkekar 51, 52 Drikkekop 51 Drikkestation 70 Drikkested 50 Drikkestilling 52 Drikkevandsanlæg 48 Drikkevandsforsyning og -tildeling 50 Drikkevandstildeling 51, 86 Drivgang 37, 64 Drivhøjde 45 Drægtighedskontrol 38 Drægtighedsundersøgelse 36 Drøvtygning 20, 25 DSK - Dansk SpaltegulvsKontrol 50 Dybstrøelse 17, 63, 81 Dybstrøelsesstald 24, 77 Dyr-menneske relation 38, 39 Dyretæthed 12 Døde dyr 31 Døgnrytme 15, 19, 20, 23 E Efterårskælvning 105 Ekstern smittebeskyttelse 30 Énhåndsbetjente låger 37 Enkeltboks 60 Enkeltopstaldning 76 F Fald på sengebåsleje 67 Fangbåsestald 99 Fanggitter 36, 37, 70 Farve 12, 39 Faste gulve 48 Fiksere 37 Filtre 52 Flehme 21 Flokdyr 20 Flokrytme 84 Flugtvej 37 Flytning 36, 37, 39 Flytning af dyr 33 Foderautomat 69, 86 Foderbolle 20 Foderbord 82 Fodereffektivitet 38 Fodergang 99 Foderkasse 82 Foderoptagelse 20 Fodersengestald 76 Foderskål 61 Fokusering

110 Forknæskade 81 Former 12 Forplantning 21 Forværk 38, 70, 84, 106 Forværk og krybbe 87 Forværkslåger 70 Forårskælvning 106 Fravænning 24, 39 Friholderbom 91, 94 Frontal kamp 14 Frontrør 76, 77 Frostsikring 52 Fugtighed 42 Fysisk rum 13 Fællesboks med spaltegulv 69 Fælleshytte med strøelse i hele arealet 66 Fællesopstaldede dyr 63, 65, 67 Fællesopstaldning 76 Færist 108 Fødesøgning 12 Følesans 12 G Galvanisering 53 Galvanisk tæring 54 Gangareal 36, 48, 68, 87, 99 Gangbredde 68 Ganglinier 93 Glat gulv 48 Glidestangbindsel 63, 97 Gnidningskoefficient 89 Godstykkelse 53 Grovfoder 69 Gruppeopdeling 84 Gruppeskift 14 Gruppestørrelse 14, 36 Græsningsadfærd 19 Græsningscyklus 24 Græsoptagelse 20 Gulve 40, 48, 49 Gulvtype 96 Gummimåtte 81 Gådistance 18 H Halm 68 Halmmadras 68 Halmmåtte 79 Handlingsplan 41 Handyr 26, 60 Hegn 108 HFI-relæ 53 Hierarki 14 Hoftebredde 26, 105 Horisontal bevægelse 26 Hudpleje 12, 19, 36 Hudplejeadfærd 19 Huldvurdering 36 Hundyr 26, 60 Hvileareal 36, 63, 80, 107 Hvileplads 76 Hvilestilling 17 Hygiejne 52 Hæk 82 Høhæk 61 Højtryksrensning 55 Høre- og lugtesans 22 Hørelse 12 Håndterbar 39 Håndtering 37, 39 I Ibrugtagning 40 Immunforsvar 23 Immunstatus 23 Indflytning 40 Indgangsparti 91 Individualafstand 13, 76 Indkøb af dyr 31 Indkøring 40 Indkøringsperiode 41 Indkøringsplan 40 Indlæringstid 37 Inseminering 36 Intensiv 12 Inventar 41 Isoleret bygning 44 Isolering 39, 44 J Jordforbindelse 53 K Kalv 13, 22, 26, 60 Kalvehytte 61 Kalven 22 Kalveskjul 56, 105 Kampleg 15 Klargøring 41 Klimakrav 42 Klimatolerant 42 Klovbad 37, 94 Klovbeskærer 34 Klovbeskæring 36, 89 Klovbeskæringsboks 36 Klovlidelse 89, 94 Klovpleje 36 Klovslid 40, 77 Klæbeeffekt

111 Koens kropsmål 26 Komfortadfærd 19 Kommunikation 12 Kondensvand 44 Kort, ustrøet ædeplads 64 Kostning 48 Kraftfoder 69 Kraftfoderautomat 70 Kropslængde 26 Kropsmål 26 Kropsmål for kødkvæg 104, 105 Krybbe 70 Krybbebagkant 69, 84 Krybbebidning 24 Krybbebredde 84 Krybbebundhøjde 69, 84 Krybbens udformning 82, 96 Krybbeoverflade 84 Krybbeskillevægge 20 Krydshøjde 26 Kuldioxid 43 Kunststofmadras 79 Kunststofprodukt 53 Kælveboks 22, 24 Kælvning 22, 39 Kælvningsafdeling/spædekalve 56 Kælvningsboks 23, 56 Kødkvæg 104 Kødkvægtyre 104 Køer 26, 60 Kønsmodenhed 21 L Lang, ustrøet ædeplads 65 Leaning 25 Ledsmerter 17 Lejemateriale 78 Liggekomfort 80 Liggeperiode 15 Liggeplads 17 Liggestilling 16 Liggetid 15, 17 Liggeunderlag 76 Lokalitet 39 Luftafkast 45 Luftfordeling 46 Luftforurening 42 Luftfugtighed 42 Lufthastighed 42, 46, 47 Luftindtag 45 Luftskifte 42, 89 Lugtesansen 12, 21 Lyd 44 Lys 43 Lysarmatur 43 Lysreflektion 43 Lægge-sig adfærd 16 Læskur 66 Løbegård 67 Løsdrift 76 Løsdriftsstald 51 M Madras/måtte 68 Maling 53 Malkecenter 49 Malkekarrusel 92 Malkeområde 90, 91, 93, 95 Malkeplads 92 Malkestald 49 Mandehul 37, 85 Mandehul og låge 107 Materiale 52 Materialevalg 48, 52 Medicin- og kemikalieopbevaring 34 Mekanisk drivgitter 91 Mekanisk ventilation 45 Miljøbakterie 37, 42 Mindsteafstand 13 Minimumsventilation 45 Motion 18, 28 Motionsareal 48, 89 Motionsfold/løbegård 18 Mælkefoder 70 Mælkefodring 24 Mælkefodringsautomat 70 Mælkeran 25 Måtte og madras 80 N Nakkebom 67, 70, 76, 78, 84, 85, 97 Nakkebombindsel 97 Nakkebøjle 98 Narresut 23, 24 Natbelysning 43 Naturlig ventilation 45 Nedbør 43 Nedtrykning 80 Normaladfærd 12 Nærkontakt 38 O Omdrejerbredde 105 Omgængelighed 39 Opdrift 45 Opdrætsperiode 39 Opfordringsholdning 15 Opsamlingsplads 90 Opstøbning 48 Opstøbning om stolpe 54 Orienteringslys 43 Overfladebehandling 53, 54 Overfladebelægning 49 Overfladeforhold 49 Overfladetemperatur 43 Overgangszone 54 Overvågning 36, 37 Overvågningssystem 37 P Parallelstald 92 Patte

112 Patteadfærd 23 Pattekalve 23 Patteperiode 23 Pattespand 61 Pattesystem 24 Personadgang 31 Personrist 49 Positur 13 Potentialudligning 53, 54 Produktionsbetinget sygdom 30 Produktionssygdom 18 Profilering 48 R Rangkriterie 14 Rangorden 14, 40 Rangplacering 14, 36 Rejse-sig adfærd 16 Rengøring og desinfektion 35 Renholdelse 36, 52, 54, 55 Repos 51 Restriktiv fodertildeling 20 Returgang 92, 93 Ru gulve 48 Rullegardin 46 Rustangreb 53 Råmælk 23 S Sand 68, 79 Sanser 12 Savsmuld 68, 79 Seksualadfærd 21 Sengebøjle 68, 77 Sengebås 63, 68, 77 Sengestald 18, 76 Sensitiv periode 22, 38 Separation 29 Separationsafsnit 34 Separationsboksen 37 Separationsområde 94 Sildebensmalkestald 92 Sildebensstald 92 Skade 40 Skillebøjle 84, 85 Skridningsmodstandskoefficient 81 Skridningsmodstandskoeficient 80 Skridsikkerhed 17 Skulderbredde 26 Skulderhøjde 26, 105 Slagregn 47 Slikke-sig-selv 13 Slikken 24 Smagssans 12 Smittebeskyttelse intern 32, 33 Social adfærd 12 Social hudpleje 14 Social kommunikation 12 Sociale bånd 39 Socialiseringsperiode 39 Socialt rum 13 Socialt stress 13 Spaltegulv 49 Spalteåbning 50 Spandefodring 23 Spring 22 Spyt 21 Spænding 54 Spåner 68, 79 Staldanlæg 41 Staldasfalt 53 Staldklima 37 Stereotypi 24 Strøelse 82, 96 Strøelsesforbrug 77 Strøelseslag 63 Strøelsesmængde 81 Strømstyrke 54 Støjniveau 44 Støv 43 Sundhed 81, 87, 89 Sutteadfærd 23 Suttebehov 23 Suttemotivation 23 Svovlbrinte 43 Syge dyr 33 Synsfelt 12 Syrefast materiale 49 Søvn 15 T Tam 39 Tandemstald 92 Temperatur 42 Termoregulering 42 Tidsforbrug 36 Tillidsforhold 39 Tillidsfuld 38, 39 Tilnærmelsesholdning 15 Tilvænne 37 Tolerance 50 Totallængde 26 Trappe 80 Trapper og ramper 81 True- og vigeadfærdssituation 14 Trueadfærd 14 Trykpåvirkning 87 Trædeflade 50 Trædeudmugning 66, 77 Træk 42, 43 Tungerulning 25 Tværgang 69, 78, 87, 99 Tøj 39 Tørt hvileareal 48 U Udbindingsperiode 40 Udformning 48 Udgangsparti 92 Udlevering af dyr 31 Udskridning 19, 25 Uisoleret bygning

113 Underafkøling 42 Underlag 17 Ungkvæg 60 Ungtyr 39 Urindrikning 23, 25 Uønsket adfærd 13, 24 V Vand 106 Vandforsyning 24, 51, 52 Vandmåler 52 Vandoptagelse 21 Vandtemperatur 21 Vandtilførsel 52 Varmeproducerende enhed (vpe) 45 Varmeproduktion 45 Vejning 36 Velfærd 36, 38 Vendsysselbindsel 97 Ventilation 45, 47 Ventilationsåbning 45 Videoovervågning 37 Vindbrydende beklædning 47 Y Yversundhed 82 Æ Ædeadfærd 86 Ædelyst 20 Ædeniveau 20 Ædeområde 20 Ædeplads 38, 69, 82, 87, 104 Ædeplads i fællesboks 69 Ædepladsbredde 69, 84 Ædeplatform 85 Æderepos 69 Æderytme 20 Ædetid 20 Ø Øremærkning 36 Å Åben stald 45 Åbningsarealer

114 115