Indretning af stalde til kvæg Danske anbefalinger. Tværfaglig rapport 4. udgave 2005

Transkript

1 Indretning af stalde til kvæg Danske anbefalinger Tværfaglig rapport 4. udgave 2005

2 Forord Den 4. reviderede udgave af den tværfaglige rapport Indretning af stalde til kvæg Danske anbefalinger, er ligesom de tidligere udgaver en status i en løbende proces for at finde de mest optimale indretninger af kvægstalde, der tilgodeser dyr og mennesker. Rapporten tager udgangspunkt i dyrenes krav til nærmiljø, adfærd, sundhed og produktion. 1. udgave udkom i januar 1991, 2. udgave i oktober 1995, mens 3. udgave udkom i Mellem 2. og 3. udgave var der kommet en del nye forskningsresultater og viden om blandt andet opstaldning af malkekøer og ungkvæg, helt eller delvis åbne stalde, ventilation og klima samt design og funktion af malkeområdet. Endvidere var der en del redaktionelle ændringer i opbygningen af de enkelte afsnit i 3. udgave. I 4. udgave er der sket en opdatering af de væsentligste områder i forhold til 3. udgave. Det er dermed ikke hele rapporten, der er opdateret. Som nogle af de væsentligste områder kan nævnes: Vægt og kropsmål på dyr Ventilation og varmestress Mål på sengebåse til malkekøer og ungkvæg Mål på gangarealer i stalde til malkekøer og ungkvæg Service- og observationsområder som for eksempel kælvningsboks/-område Gulve, herunder udformning og ammoniakfordampning Staldindretning med AMS Malkestalde, mål og placering af inventar. Kapitel om bindestalde, fodersengestalde og stalde med trædeudmugning til malkekøer udgår, da de staldtyper ikke kan anbefales til malkekøer. Kapitel om løbegårde udgår, og for information om dette henvises til 3. udgave. Rapporten er blevet til i et samarbejde mellem en række forsknings- og forsøgsinstitutioner og rådgivningstjenesten. Dansk Landbrugsrådgivning vil gerne takke alle personer, som har bidraget til rapporten, for et godt og konstruktivt samarbejde. Rapporten må citeres med kildehenvisning. Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Marts

3 Følgende personer har bidraget til rapporten: Landskonsulent Jan Brøgger Rasmussen (redaktør) Landscentret, Byggeri og Teknik Konsulent Inger Dalgaard Landscentret, Byggeri og Teknik Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh Dansk Kvæg Kontaktperson til Den danske Dyrlægeforening Landskonsulent Peter Stamp Enemark Dansk Kvæg Afdelingsleder Ole Kristensen Dansk Kvæg Afdelingsleder Per Justesen Dansk Kvæg Mejeriforeningen Bygningskonsulent Ole Ugelvig Bygnings- og Maskinkontoret, Åbenrå Foreningen af Landøkonomiske Bygningskonsulenter Bygningskonsulent Helge Kromann Byggeri og Teknik I/S, Viborg Foreningen af Landøkonomiske Bygningskonsulenter Kvægbrugs- og bygningskonsulent Robert Pedersen NordVest Agro I/S, Nykøbing Mors Foreningen af danske Kvægbrugskonsulenter Forskningsleder Christian C. Krohn Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Foulum Forskningsleder Svend Morsing Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Bygholm Lektor Niels Rørbech Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole Institut for Produktionsdyr og Heste Ved reference til rapporten anføres følgende litteraturhenvisning: Anonym, Tværfaglig rapport Indretning af stalde til kvæg Danske anbefalinger. 4. udgave Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, pp

4 Indhold Forord... 2 Indhold... 4 Indledning Kvægets adfærd Kvægets sanser Social adfærd Kommunikation Individualafstand Rangorden og rangkriterier Aggressiv adfærd Social hudpleje Døgnrytme og aktivitetsmønster Liggetid, liggefrekvens og døgnrytme Lægge- og rejse-sig adfærden Liggestillinger Valg af liggeplads og liggeunderlag Bevægelse Komfortadfærd Foder- og vandoptagelse Græsnings- og døgnrytme Foderoptagelse på stald Restriktiv fodertildeling Fodertildeling efter ædelyst Drøvtygning Vandoptagelse Forplantning Tyrens seksualadfærd Koens seksualadfærd Kælvning og koens adfærd over for kalven Kalvens adfærd Kalvens patte- og ædeadfærd Adskillelse og fravænning Uønsket adfærd Litteratur Kilder Supplerende litteratur Vægt, kropsmål og bevægeadfærd Kvægets vægt og mål Ungkvægets vægt og mål Koens kropsmål Kvægets bevægemønster Bevægelsesfrihed og motion Litteratur Kilder Supplerende litteratur Sundhed Sundhedsstatus generelt Ekstern smittebeskyttelse Indkøb af dyr Udlevering af dyr Personadgang

5 3.3 Intern smittebeskyttelse Flytning af dyr inden for besætningen Indsættelse og flytning af kalve og ungkvæg Syge dyr og dyr under behandling Klovsundhed Klovbeskæring Klovdesinfektion Klovbad Skumdesinfektionssystem Medicin- og kemikalieopbevaring Affaldshåndtering Rengøring og desinfektion Generelt om rengøring Specifikt om desinfektion med anvisninger Litteratur Håndtering af dyr Håndtering af dyr kræver overblik Kvægets kropspleje Besætningsovervågning Separation af dyr Flytning mellem staldafsnit Håndtering af dyr ved fodring Håndtering og dyr menneske relationer Kalve, kvier og køer Tyre Indkøring af ombyggede og nye staldanlæg Hvornår tages stalden i brug? Klargøring af stald og teknik Litteratur Kilder Supplerende litteratur Staldklima Indledning Klimakrav Temperatur Luftfugtighed Lufthastighed Nedbør Gasser Støv Lys Lyd Bygningsisolering Isolerede bygninger Minimum isolerede bygninger Uisolerede bygninger Ventilation Naturlig ventilation Dimensionering af naturlig ventilation Litteratur Kilder Supplerende litteratur

6 6. Inventar, vandforsyning og gulve Inventar Gulve Anbefalinger for faste gulve Anbefalinger for spaltegulve Anbefalinger for gummigulve Drikkevandsforsyning og Kobørster Materialer Materialevalg Overfladebehandling Potentialudligning Renholdelse Litteratur Kilder Supplerende Litteratur Service- og observationsområder Kælvningsområde Kælvningsboks til enkeltdyr Fællesboks til flere højdrægtige dyr Behandlings- og sygeområde Separationsområde Klovbehandlingsområde Udleveringsområde Drivgange Indretning af bokse i service- og observationsområder Boksadskillelser Forværk Bund Ædeplads Drikkevand Belysning Malkning Litteratur Kilder Kalve og ungkvæg Enkeltopstaldede dyr Enkeltboks Enkelt-kalvehytte Båse Fællesopstaldede dyr Fællesboks med et strøelseslag eller dybstrøelse Strøelse i hele boksen Strøet hvileareal og kort, ustrøet ædeplads Strøet hvileareal og lang, ustrøet ædeplads Trædeudmugning Fælleshytte med strøelse i hele arealet Læskur med fri adgang til udearealer Sengebåse Fællesboks med spaltegulv Insemineringsboks

7 8.3 Ædeplads i fællesbokse Grovfoder og kraftfoder Mælkefoder Drikkevand Litteratur Kilder Supplerende litteratur Malkekøer Staldtyper opdelt efter type af hvileområde Sengestald Dybstrøelsesstald Hvileområde Sengebåse Hvileområde med dybstrøelse og separat ædeplads Ædeplads Gangarealer Goldkoafsnit Afgoldningshold Goldkohold Optrapningshold Litteratur Kilder Supplerende litteratur Malkeområde Malkestald og malkekarrusel Opsamlingspladsen Indgangsparti Malkepladsen Udgangsparti og returgange Klovbad Separationsområde Staldindretning med automatisk malkning Kilder Supplerende litteratur Kødkvæg Vægt og kropsmål Ædeplads og hvileareal Litteratur Kilder

8 Indledning Rapporten er revideret af en arbejdsgruppe af specialister inden for henholdsvis forskning, uddannelse og rådgivning. Arbejdsgruppen har formuleret formålet således: Formålet er at anvise en hensigtsmæssig udformning af inventar og bygningsindretning til kvæg, der tager hensyn til dyrevelfærd og arbejdsmiljø. Målgruppen Rapporten henvender sig til følgende målgrupper, der omfatter: Mælke- og kødproducenter Fabrikanter af staldinventar og teknisk hjælpeudstyr Dyrlæger og agronomer Bygnings-, produktions- og mælkekvalitetsrådgivere Forskere og produktudviklere Undervisere og studerende Politikere og interesseorganisationer. Rapportens opbygning Rapporten er opbygget af 11 kapitler. Hvert kapitel omfatter anbefalinger til indretning af stalde på baggrund af dyrenes behov og krav om adfærd, sundhed og andre praktiske forhold. Anbefalingerne dækker i første omgang de forhold, der har direkte betydning for dyrene og/eller som er af brugsmæssig værdi, og i mindre grad valg af materialer og udformning med videre. Under afsnittene Baggrund og motivering findes en litteraturgennemgang (dokumentation) af de berørte, relevante emner i kapitlet. Desuden findes en litteraturliste, der indeholder såvel kilder som supplerende litteratur. De første kapitler belyser generelle adfærds-, sundheds-, driftsledelses- og klimatiske forhold, der bør tages hensyn til ved kvæg. Af hensyn til dimensionering redegøres der i kapitel 2 for kvægs mål i stående og liggende stilling og under bevægelse afhængig af kropsvægt, alder og tilvækst. Hvis andet ikke er angivet, gælder de anbefalede mål for kvæg uden horn. Kapitel 6 indeholder nogle overordnede funktioner om gulve og inventar, som typisk forekommer i alle afsnit af et staldanlæg til kvæg. Kapitel 7 er service- og observationsområder, for eksempel kælvningsafdeling, behandlingsafdeling, separationsafdeling, klovpleje/-behandling, udleveringsfaciliteter og drivgange. Kapitlerne 8 og 9 behandler funktionskrav og løsningsmodeller til de enkelte staldafsnit beskrevet for kalvestalde, ungkvægstalde og stalde til malkekøer. Kapitel 10 omhandler indretning af malkeområdet, både med hensyn til konventionel malkning og Automatisk Malkning (AMS). I Kapitel 11 er stalde til kødkvæg behandlet, inklusiv mål på forskellige kødkvæg racer. For en del udformninger, indretninger og detaljers vedkommende er der kun foretaget få eller ingen videnskabelige undersøgelser, hvorfor anbefalingerne bygger på praktiske erfaringer. Kendte opstaldningsformer, inventardele og lignende, som arbejdsgruppen ikke anbefaler, er enten ikke medtaget eller anvendelse frarådes i rapporten. Uanset hvordan en stald udformes, vil der kunne opstå fysiske skader som for eksempel trykninger og klovlidelser på dyrene. Ved en hensigtsmæssig indretning er risikoen dog mindre. Der er grænser for i hvilket omfang, der ved normal staldindretning kan kompenseres for sekundære fysiske skader. Sådanne skader, der fejlagtigt anses for at være staldbetingede, kan for eksempel skyldes uhensigtsmæssig fodring. Et eksempel på dette kan være ømme ben som følge af laminitis. Køer med laminitis har en unormal lang liggetid. Når de står, aflaster de benene ved at læne sig op ad inventaret. Herved opstår trykskader. De rejser sig langsomt og 8

9 besværligt, og herved øges risikoen for udskridning og pattetråd. Alle tegninger er principskitser, der understøtter forklaringen i tekst og tabeller. Eksempel på anvendelse Rapporten er tænkt som et opslagsværk. Produktudviklere af staldsystemer, inventar og teknisk hjælpeudstyr til kvægbruget kan finde oplysninger om grundlæggende krav til enkeltfunktioner, herunder motivation og begrundelse for udførelsen af produktkontrol. Desuden kan de finde sagligt underbyggede argumenter i en senere markedsføring af nye løsningsmuligheder på området. mål fra midt-inventar til midt-inventar. Hvor afgrænsningen er en fast væg, for eksempel betonvæg, er målene angivet til fast væg. Opfølgning Rapporten påregnes med års mellemrum revideret, hvorfor arbejdsgruppen gerne modtager forslag og eventuelle korrektioner til den foreliggende udgave af rapporten. Forslag sendes til Landscentret, Byggeri og Teknik. Internet Indretning af stalde til kvæg Danske anbefalinger kan ses som et pdf-dokument på På internetsiden er 3. og 4. udgave på dansk. Den 3. udgave af rapporten foreligger også på engelsk. Politikere og interesseorganisationer kan anvende rapporten som reference i behandlingen af etiske og dyreværnsmæssige dialoger nationalt og internationalt. Rådgivere kan anvende rapporten i idéog planlægningsfasen som opslagsværk til inspiration og som dokumentation i forbindelse med udarbejdelse af beslutningsgrundlag for kvægbrugere, der overvejer og planlægger staldbyggeri. Kvægbrugere kan klarlægge og underbygge deres krav og på denne baggrund kontrollere funktionen i såvel etablerede som planlagte produktionsanlæg (funktionsgranskning i forbindelse med kvalitetssikring). Undervisere og studerende kan anvende rapporten som en reference i forbindelse med undervisningen på skoler og på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Angivelse af mål på bygningsog inventardele De angivne mål på afstanden mellem inventardele, for eksempel bredden på bokse, sengebåse, nakkebommens placering og så videre, er angivet som 9

10 Kapitel 1 Kvægets adfærd Kvægs hovedernæring er græs og andre træstofholdige planter. Kvæget var oprindeligt skovdyr, der gennem søgen efter føde, vand og passende hvilesteder bevægede sig vidt omkring. Det hører til gruppen af lysaktive dyr. Det vil sige, at fødesøgning, social-adfærd, hudpleje m.v. foregår i dagtimerne, mens de overvejende hviler om natten. Kvæget er flokdyr. Viden om kvægets normaladfærd stam mer overvejende fra vildtlevende tamkvæg, fra kødkvæg eller kødkvægskrydsnin ger under naturlige eller halvnaturlige betingelser. De fleste resultater omkring adfærden i intensive produktionssystemer kommer fra vore moderne malkekvægracer. Intensive produktions- og opstaldningssystemer er karakteriseret ved høj grad af mekanisering, stor dyretæthed og lav arbejdsindsats. I sådanne systemer kan dyrenes basale behov ikke altid tilfredsstilles, og de kan ikke tilpasse sig miljøet, hvilket resulterer i adfærdsændringer og øget risiko for fy siske skader og sygdomme. 1.1 Kvægets sanser Alle kvægets sanser er veludviklede og benyttes ved såvel fø desøgning som orientering af omgivelserne og social kommunikation. Kvægets synsfelt dækker , og det synsfelt, der dækkes af begge øjne samtidigt, er (figur 1.1). Kvæg kan skelne mellem farverne rød, gul, grøn og blå, dårligst er sondringen mellem grøn og blå. Kvæget kan skelne mellem forskellige simple former f.eks. trekant, cirkel og streg. Kvægets evne til fokusering er sandsynligvis beskeden. Kvæg bevæger sig hellere fra et mørkere område til et lysere end omvendt. De er dog tilbageholdende med at gå ud i stærk sollys, ligesom stærke kontraster mellem sol og skygge undgås, f.eks. sol/skygge fra et stakit eller vindue. Kvægs hørelse (frekvensområde) følger ganske godt menneskets høreevne, dog kan det opfatte lidt højere toner, end vi kan. Derimod er kvæg ikke særlig gode til at lokalisere lyde, idet de kun kan fastlægge lydkilden inden for en sikkerhed på 30.Derfor er kvæg uroligt, når det ikke sam ti dig kan se, hvor lyden kommer fra. Lugtesansen er veludviklet og benyttes bl.a. flittigt ved fødesøgningen og social kommunikation. Tyren kan erkende den brunstige ko på duf ten flere dage, før hun er i stående brunst. Koen finder og genkender sin kalv på lugten. Smagssansen er betydningsfuld med hensyn til valg af fødeemner. Kvæg foretrækker søde og sure fødeemner, medens bittert foder og foder med et højt saltindhold vrages. Følesansen er også veludviklet, såvel på den nøgne mule som på den behårede hud på kroppen. Det antages, at fysiske skader, læsioner, sygdomme og stress opfattes som smerte og ubehag på samme måde hos kvæget som hos mennesker. 1.2 Social adfærd Enhver livsytring mellem artsfæller er social adfærd. Som alle flokdyr har kvæget en veludviklet social adfærd, der kan inddeles i aggressiv adfærd (kamp, trusler) og ikke aggressiv adfærd (f.eks. social hudpleje). Figur 1.1. Kvægets synsfelt Kommunikation Kvæg kommunikerer med hinanden ved at udsende forskel lige signaler. Signa- 10

11 lerne er positurer, lyde og lugte, og signalet opfanges som et syns-, lyd-, duft-, eller berøringsindtryk. Gennem generationer er en genetisk basis for udførelsen og forståelsen af de enkelte signaler blevet indkodet, således at alle individer inden for arten behersker sproget. Dog kræves for de fleste adfærdsformers vedkommende en vis indlæring og træning for at udføre adfærden korrekt. Indlæringen kan være knyttet til be stemte perioder i dyrets liv, og hindres den, kan der opstå kommunikationsproblemer. Kalve, der opdrættes isoleret i de første 2-3 måneder, har senere vanskeligt ved at begå sig socialt mellem andre ungdyr. Manglende social kontakt er formentlig bela stende. Selv kalve i enkeltbokse med lukkede sider, hvor der er begrænset mulighed for at se og røre andre kalve, har ofte en unormal høj frekvens af slikke-sig-selv adfærd. Denne adfærd øges yderligere, når kalve opstaldes uden strø else og uden tilskud af strukturrigt foder Individualafstand Afstanden til artsfæller (individualafstanden) kan deles i et fysisk rum og et socialt rum (figur 1.2). Det fysiske rum er den plads, dyret har behov for til nødvendige bevægelser f.eks. læggesig, rejse-sig, strække-sig, osv. Det sociale rum er den mind ste afstand, dyret holder til andre individer af samme art. Overskrides mindsteafstanden resulterer det i enten undvi gelse/flugt eller aggressiv adfærd. Da køer orienterer sig gennem de sanseindtryk, de modtager via øjne, ører og lugt, afgrænses deres personlige mindsteafstand til andre individer af en cirkel rundt om hovedet. Individualaf standen måles derfor altid fra hoved til hoved. For voksne køer på græs er afstanden typisk 2-4 meter men i øvrigt meget aktivitetsafhængig. Afhorning nedsætter afstanden. I visse sociale situationer, f.eks. ved so cial slikken/gnubben, er afstanden selvfølgelig nul. Forsøg tyder på, at en adskillelse mellem hovederne under foderoptagelse, så dyrene ikke kan røre og se hinanden, reducerer aggressionsniveauet. Undersøgelser hos såvel kvier som ungtyre på spalter har vist, at en øget belægningsgrad resulte rer i flere aggressive sammenstød og en højere frekvens af uønsket adfærd. I en anden undersøgelse steg frekvensen af uønsket adfærd (tungerulning og anden oral adfærd rettet mod genstande og artsfæller) hos ungtyre 2,5-3,0 gange ved en forøgelse af belægningsgraden fra 2,3 m 2 /dyr til kun 1,5 m 2 /dyr. Uro forårsaget af brunstige kvier var ligeledes større ved 1,6 m 2 /kvie end ved 3,0 m 2 / kvie, især fordi antallet af op spring blev øget. Mindre plads medfører også, at flere dyr ja ges op som følge af forstyrrelser fra gruppefæller. Hos malkekøer i sengestalde gav en reduktion af gangbredden mellem sengebåsene fra 2,0 meter til 1,6 meter et øget aggressions niveau og megen kødannelse mellem foderbord og båseareal. Sengebåsene blev hyppigt brugt som vige- og vende plads, fordi køerne ikke kunne passere hinanden uden fysisk kontakt (individualafstanden blev overskredet). Blinde gange medfører sammenklumpning og øget aggression. Begrænsninger i det fysiske rum medfører, at frekvensen af unormal rejse-sigog lægge-sig adfærd øges, og liggetiden nedsættes ved høj belægning. Den øgede frekvens af unormal rejse-/lægge-sig adfærd er en medvirkende årsag til, at hyp pigheden af haletråd stiger på spaltegulv. Undersøgelser viser samstemmende, at en høj belægningsgrad hos f.eks. ungdyr i grupper belaster dyrene i en sådan grad, at det har negative konsekvenser for både deres velfærd og produktion. Det nødvendige antal m 2 /dyr vil selvfølgelig afhænge af ungdyrets størrelse. Kvægets adfærd Social adfærd Høj belægning begrænser dyrenes bevægelses frihed, og som følge af gentagne overskridelser af individualafstanden kan der opstå socialt stress. Figur 1.2. Kvægets fysiske og sociale rum (indivi dualafstand). 11

12 Kapitel 1 Figur 1.3. Fysisk kamp og trusler. a) frontal kamp b) pandestød fra siden c) trussel (psykisk) Rangorden og rangkriterier Under frie forhold danner kvæget småflokke bestående af en tyr, køer, ungdyr og kalve. Ungtyre over måneder bortjages fra flokken. Gennem den sociale adfærd fastlægges dominansforholdene, og der opbygges en rangorden (hierarki), hvor hvert individ kender sin plads i flokken. Dominansforholdene etableres gradvist under opvæksten, og i intakte grupper er rangordenen ofte meget stabil, således at flokken kan leve i harmoni. For at bevare den stabile rangorden og undgå uro og unødig aggression i gruppen bør gruppeskift begrænses mest muligt. Hvis gruppeskift skal foretages, er det bedre at flytte flere dyr ad gangen end enkeltvis. a) b) c) Inden for enhver gruppe af malkekøer, kvier eller fededyr, der går frit sammen i f.eks. løsdrift, findes en rangorden. Det enkelte dyrs rangplacering vil afhænge af dets alder, vægt, anciennitet og temperament. Ældre og store køer vil således altid have en høj rangplace ring, mens unge, lette og nyindsatte køer - først og fremmest 1. kalvs køer - vil være placeret lavt i hierarkiet. I løsdrift vil unge, lette og nyindsatte køer have de dårligste produktionsbetingelser, navnlig hvis forholdene ikke er optimale. Har enkelte dyr været isoleret fra flokken gennem længere tid, eller har besætningen været bundet op på stald i vinterperioden, skal hierarkiet ge netableres. Ved regelmæssig social kontakt kan hierarkiet opretholdes i årevis uden sammenstød i form af fysiske kampe. Ganske få true- og vigeadfærdssituationer er tilstræk keligt for at opretholde rangordenen. Der er ikke forsket meget i optimal gruppestørrelse. Man antager, at det maksimale antal in divider, en ko kan kende, er stykker. Er flokken større, øges risikoen for sammenstød, fordi de enkelte individer ikke genkender hinanden. Optimal gruppestørrelse for kalve og ungdyr er ukendt Aggressiv adfærd Direkte aggressive, kropslige kontakter opstår primært i for bindelse med etablering af rangordenen, hvor frontal kamp (pande mod pande) er den mest aggressive, men også pandestød mod skulder og flanke kan være ret voldsomme (figur 1.3). Figur 1.4. Social hudpleje. Kvæg har en udpræget trang til at slikke og blive slikket af artsfæller. Social slikning er medvirkende til at opretholde rangordenen. Når først rangordenen er etableret, er trueadfærden den dominerende. Den aggressive trueadfærd kan forstærkes ved stød og kast med ho vedet mod modparten. Ved begrænsning af ressourcer som f.eks. foder, vand, liggepladser mv. øges den aggressive adfærd ganske betydeligt og kan blive ganske voldsom. En klar forståelse af, hvad der er dyrets aktuelle behov, er ofte nødvendig for at forstå situationen - den begrænsede ressource. F.eks. kan øget aggression hos kvier i en ellers meget stor fællesboks skyldes, at det strøede liggeareal er for lille, eller det kan være for lidt foderbordsplads ved restriktiv fodertildeling. 12

13 1.2.5 Social hudpleje Kvæg har en udpræget trang til at slikke og blive slikket af artsfæller, hvorfor slikkeadfærden må betragtes som en nor mal adfærdsytring. Ved social hudpleje ophæves individualafstanden, uden at der udløses en aggressiv handling. Det aktive dyr nærmer sig al tid forfra, og for at forhindre undvigelse eller aggression ind tages den karakteristiske tilnærmelsesholdning med strakt hals, sænket hoved og fremstrakt mule. Ønsker det passive dyr ikke kontakt, truer det afværgende, men angriber sjæl dent. Vil det aktive dyr selv slikkes, bliver det stående i tilnærmelsesholdning foran den valgte partner, og holdningen bliver til en opfordringsholdning. Vil begge dyr slikkes, kan de stå et stykke tid foran hinanden i opfordringsholdning. Det højst rangerende dyr kan understrege opfordringen ved at støde mulen mod undersiden af partnerens hals eller med bløde pandestød. Opfordringen kan også indledes med social kampleg, hvor to dyr står og gensidigt gnubber hinan dens hoveder og pander. Adfærden slutter ofte med social slikning af hinandens ansigt, ører og hals. Social hudpleje begynder næsten altid med hoved eller hals, og ved at ændre stilling tilbyder dyret de kropsdele, det gerne vil have slikket (figur 1.4). Det er især områder, det ikke eller kun vanskeligt selv kan nå, der slikkes. Mule, halespids og lemmer slikkes ikke. Valget af slikkepartner er sjældent tilfældigt, idet en del dyr foretrækker bestemte partnere. 1.3 Døgnrytme og aktivitetsmønster Kvæg har en udpræget døgnrytme, hvor hovedaktiviteterne hvile, æde og drøvtygning veksler i et fastlagt mønster. Samtidig er kvæget flokdyr, hvorfor en gruppe af køer eller kvier vil foretrække at udføre de samme adfærdsaktiviteter på samme tidspunkter i døgnet. Denne døgnrytme er vanskelig at bryde, hvilket kan give problemer i besætninger med f.eks. automatisk malkning eller reduceret foderbord, der bygger på et individuelt adfærdsmønster. Et typisk eksempel på døgnrytmen i en besætning med løsdrift er vist i figur Liggetid, liggefrekvens og døgnrytme Kvæg prioriterer dets liggetid meget højt. Kalve ligger ned timer i døgnet fordelt på perioder. Liggetiden aftager med alderen, således at en malkeko normalt ligger ned timer fordelt på perioder. Kvæget døser (over fladisk søvn) mere, end de sover. De kan både stå op og tygge drøv, mens de døser. Egentlig dyb søvn forekommer kun 5-10 gange i døgnet af få minutters varighed. Kvægets adfærd Døgnrytme og aktivitetsmønster Alle dyr i en gruppe bliver slikket, men ikke alle slikker andre dyr. Nært stående dyr i hierarkiet slikker hinanden oftere end dyr med meget forskellig rang. Social slikning forekommer hyppigt ved aktivitetsskift, f.eks. før og efter hvile og ved forstyrrelser, der har skabt uro i flokken (virker beroligende). Kvæg har behov for social hudpleje, og hvis behovet ikke kan dækkes, f.eks. på grund af opbinding, ophobes trangen og resulterer i forstærket hudplejeaktivitet, så snart muligheden foreligger. Figur 1.5. Eksempel på døgnrytmen i en besætning med løsdrift. 13

14 Kapitel 1 De lange liggeperioder indeholder såvel drøvtygning som døsen og dyb søvn. I døgnrytmen indpasses liggeperioderne mellem æde- og stå perioderne. En liggeperiode varer typisk fra 1/2-3 timer. I de lange liggeperioder - midt på dagen og om natten - rejser dyret sig flere gange, strækker sig, hvorefter det straks igen lægger sig, som oftest på den anden side. Kvæget ligger så ledes ned mere end halvdelen af deres liv, og i løbet af et år lægger og rejser en malkeko sig gange. Liggeti den og antallet af liggeperioder vil bl.a. afhænge af dyrets al der, brunstcyklus og helbredsstatus samt vejrliget, underlagets beskaffenhed, staldtypen og belægningsgraden Lægge- og rejse-sig adfærden Kvægets naturlige lægge-sig adfærd indledes med, at dyret snuser til jorden ofte samtidig med, at den går langsomt frem (leder efter et liggested). Når det har fundet et passende sted, kontrolleres det med en karakteristisk pendlen med hovedet fra side til side. Derefter bøjer dyret forbenene og lægger sig på knæ for til sidst at flytte det ene bagben forsigtigt ind un der sig og lægge sig på det. Lægge-sig adfærden kræver en del plads for at kunne udføres normalt. Hos en udvokset ko svinger hoved og krop 0,60-0,70 meter fremad under lægge-sig bevægelsen. Den naturlige rejse-sig adfærd består i, at dyret først hæver sig op på forknæene, hvorefter bag kroppen svinges op med forknæene som vippepunkt (figur 1.6). Bevæ gelsen er én af kvægets største fysiske aktiviteter. Den naturlige lægge-sig adfærd er den modsatte frekvens af bevægelser for den naturlige rejse-sig adfærd. Fordeling af æde- og liggeperioder hos en ko i løsdrift ses i figur 1.7. Figur 1.6. Naturlige rejse-sig bevægelser hos kvæg. Under frie forhold udføres både læggesig og rejse-sig ad færden oftest i én sammenhæn gende bevægelse - uden afbry delser. Under staldforhold kan dyrets bevægelser være hæmmet af for lidt plads, restriktivt bind sel og/eller hårdt og glat underlag. Så kan bevægelserne blive afbrudt adskillige gange på forskellige stadier af ad færden, eller adfærden kan blive unormalt udført (figur 1.8 og 1.9). Såle des er forekomsten af unormal lægge-sig/rejse-sig adfærd betydelig højere på spaltegulv end på dybstrøelse, og hyp pigheden sti ger med 14

15 Kvægets adfærd alderen. Hver lægge-sig/rejse-sig situation kan tage flere minutter i stedet for normalt henholdsvis sekunder og 5-6 sekunder. Samtidig øges risikoen for fysiske skader på dyret Liggestillinger Normalt ligger kvæget oprejst, hvilende på brystbenet og en ten højre eller venstre lår (figur 1.10). Hove det er rejst, og forbenene kan være enten strakte eller bøjede. Liggende drøvtygning foregår altid i denne stilling. Af udprægede hvilende liggestillinger kendes 3: a. Ho vedet bøjet tilbage, så det hviler på eller ligger langs med kroppen (den hyppigste) b. Hovedet strakt frem med hagen hvilende på underlaget (ses jævnligt) c. Dyret ligger helt på siden, fladt udstrakt (ses jævnligt). Døgnrytme og aktivitetsmønster Figur 1.7. Fordeling af æde- og liggeperioder hos en ko i løsdrift. Varigheden af de sidste to stillinger er dog ofte kortvarig. De hvilende liggestillinger indtages i 30-40% af liggetiden hos kalve og 15-20% hos voksne køer. Dyb søvn forekommer kun i de hvilende liggestillinger. I mange bindestalde kan dyrene på grund af bindslets og foderbordets udformning have vanskeligt ved at indtage en normal hvilestilling, hvil ket kan påvirke dyrets hvilebehov og hele liggeadfærden Valg af liggeplads og liggeunderlag Valget af liggeplads på græs er sparsomt undersøgt. Der er dog en tendens til, at højtliggende, forblæste steder vælges i varmt vejr, og at steder med læ foretrækkes, når det er koldt. Når den første ko i flokken har lagt sig, vil de andre lægge sig i nærheden typisk med en indbyrdes afstand mellem hovederne på 3-5 meter. På stald vælges altid et blødt frem for et hårdt og glat underlag. Un derlagets skridsikkerhed, hårdhed og formbarhed har stor be tydning for liggeadfærden. Flere undersøgelser har vist, at antallet af liggeperioder er reduceret på spaltegulv i forhold til på dybstrøelse, fordi bevægelsen er hæmmet. Tilbydes kvier valg mellem dybstrøelse og spaltegulv, foretrækkes dybstrøelse. Malkekøer i sengestalde vælger bløde, varmeisolerende måtter frem for hårde gummi måtter. Et velstrøet halmunderlag har dog altid højeste prio ritet. Figur 1.8. Unormal lægge-sig adfærd. Koen går ned på det ene eller på begge forknæ, hvorefter adfærden afbrydes, og koen rejser sig igen og støtter på alle fire klove. Figur 1.9. Unormal rejse-sig adfærd. Koen rejser sig som en hest. 15

16 Kapitel 1 Sengebåse, hvor der er træk og uro, fravælges ofte. Ligeledes vil nabobåsene til en, hvori der ligger eller står en dominerende ko, ikke være attraktive liggepladser. Opstaldning af hurtigt voksende ungtyre på spaltegulv kan på grund af gulvets glathed og hårdhed give ændret be vægeadfærd og ledsmerter. Det må konkluderes, at opstaldning af ungdyr på fuldspalte gulv hæmmer dyrenes bevægeadfærd i en sådan grad, at fre kvensen og udøvelsen af såvel liggeadfærd som komfortad færd og socialadfærd ændres så væsentligt, at dyrenes velfærd må antages at være forringet. Køer har et relativt konstant behov for at ligge, og denne adfærd prioriteres højt. Hindres liggeadfærden - selv i få timer - stiger behovet for at ligge stærkt og overstiger andre basale behov, f.eks. ædeadfærd. Mindre end én sengebås pr. ko medfører et fald i liggetiden samt en øget frekvens af unormal adfærd. Dybstrøelsesstalden er et meget frit staldsystem, hvor køerne kan udføre næsten alle deres normale adfærdsaktiviteter på en naturlig måde. Den eneste begrænsende faktor på dybstrøelsesmåtten er belægningsgraden (m 2 /ko). Høj belægning vil give øget uro og højere aggressionsniveau Bevægelse Kvæg har behov for bevægelsesmuligheder og jævnlig mo tion for normal udvikling af muskler, sener og knogler. Ved utilstrækkelig motion får de besvær med at rejse og lægge sig, usikker gang og problemer med at koordinere bevægel serne. Hos kalve opstaldet i små enkeltbokse er det vist, at motivationen for bevægelse i form af løb og spring/spark øges, jo længere det er siden, kalven har haft mulighed for motion. Mulighed for bevægelse kan gives ved jævnlig adgang til motionsfold/løbegård eller ved opstaldning i store fællesbokse. Figur Forskellige liggestillinger hos kvæg. For bundne køer vil 5-6 måneder på græs om året nedsætte frekvensen af flere produktionssygdomme såsom mastitis, pattetråd, tilbageholdt efterbyrd, kælvningsfeber og ketose samt forbedre reproduktionsforholdene. Selv daglig motion af relativ kort varighed (2-4 timer) synes at have en positiv indfly del se på reproduktionsforholdene og 16

17 frekvensen af tilbage holdt efterbyrd, kælv ningsfeber og ketose. Græsning i gold perioden synes også at have en gunstig effekt på reproduktionsforholdene i efterfølgende laktation. Op dræt ning i løsdriftbokse med høj belægning giver sandsynligvis ikke tilstrækkelig bevægelsesfrihed, og det er heller ikke bevist, om behovet for motion er tilgodeset i sen gestalde til malkekøer. Malkekøer på græs går typisk 3-5 kilometer om dagen afhængig af græstilbud, græskvalitet og foldstørrelse. I løsdriftstalde med adgang til løbegård er den daglige gådistance omkring 1 kilometer. Opbinding af kvier og køer hele året medfører ovennævnte adfærds- og sundhedsmæssige problemer. 1.4 Komfortadfærd Komfortadfærd er al adfærd, der øger det kropslige velbefin dende. Hudplejen er den væsentligste aktivitet, men også strække-sig og ryste-sig hører med til komfortadfærden. Hudplejens funktion er at fjerne gødningsrester, urin og para sitter og vedligeholde huden og hårlaget. Hudplejeadfærden består dels i, at dyret slikker sig selv på kroppen, hvor det har mulighed for at nå, og dels i at det gnubber sig op ad gen stande eller klør sig med bagkloven (figur 1.11). Kast med hoved, hale eller ben mod kroppen bruges til bortjagning af flyvende in sekter. Vejret og mængden af parasitter påvirker hudplejead færden. Hudplejeadfærd ses ofte i forbindelse med aktivitets skift, f.eks. lige før og lige efter hvile. I de første uger efter fødslen tager koen sig af kalvens hud pleje, så i den periode slikker kalven sig ikke meget. Ældre kalve bruger 4-6% af døgnet på hudplejeadfærd, mens voksne køer kun slikker og gnubber sig omkring 1% af døg net. Frekvensen varierer typisk fra til over 100 gange i døgnet. Hudplejeadfærden fordeler sig med: 60-70% slikke sig selv 10-30% gnubbe sig mod genstande 1-3% klø sig selv. Det antages, at hudplejeadfærd først og fremmest er motiveret af ydre stimuli, det vil sige noget, der generer huden. Hudparasitter som f.eks. skab, lus og ringorm er meget generende for dyrene og skal altid be handles hurtigt og effektivt. Øget hudplejeadfærd kan imidlertid også opstå i konflikt- og frustrationssituationer, der belaster dyret. Øget hudpleje ses ofte hos opbundne dyr, hos dyr indsat i nye omgivelser (tilvænningsproblemer) og hos isolerede dyr. Udskridninger i forbindelse med udførelse af hudpleje- og socialadfærd ses hyppigt på spaltegulv og betongulv uden strøelse, men aldrig på dybstrøelse. Endelig skal nævnes, at frekvensen af social hudpleje kan påvirke dyrets egen hudplejeadfærd. 1.5 Foder- og vandoptagelse Kvægets foder- og vandoptagelse er indbyrdes afhængige. Fodermidler med stort vandindhold sænker behovet for vandoptagelse. Utilstrækkelig vandforsyning går ud over foderoptagelsen og reducerer dermed produktionen Græsnings- og døgnrytme Kvægets græsningsadfærd er ret ensformig. Det bevæger sig langsomt hen over marken med mulen tæt ved jorden, mens hovedet bevæges fra side til side. Da dyret samtidig læner sig lidt frem på det forreste ben, sænkes forparten omkring 5 centimeter, således at det bedre kan nå ned til jorden med mulen. Kvægets adfærd Foder - og vandoptagelse Figur Hudplejeadfærd a) slikke sig på yveret b) klø sig med bagklov. 17

18 Kapitel 1 Ved hjælp af tungen, undermundens fortænder og overmun dens tandplade samles og afklippes græsset. Kvæget kan van skeligt få fat i plantevækster lavere end 3 centimeter. Materialet tygges let, inden det synkes sammen med tilblandet spyt. Ved hjælp af lugt og smag foretages en vis selektion af græsset under optagelsen. Køer bruger dagligt 5-9 timer på græsopta gelse, hvorunder de tilbagelægger 3-5 kilometer. Græsningstidens længde vil først og fremmest afhænge af vejret, græstilbuddet og græskvaliteten. Dårligt vejr med vedvarende regn og blæst nedsætter græsningstiden. Samme effekt har anvendelse af tilskudsfoder, hvorimod et ringe græstilbud eller græs med et højt træstofindhold vil forøge græsningstiden. Der kan des uden være store, individuelle varia tioner i såvel græsningsti den som græsoptagelsen. Kvæg er flokdyr og foretrækker at æde samtidigt. Døgnryt men på græs er typisk cyklisk med 4-5 græsningsperioder i døgnet afbrudt af hvile og drøvtygning. Hovedoptagelsen fin der sted i to lange, intensive græsningsperioder; den ene om kring solopgang og den anden omkring solnedgang. Mellem disse to perioder vil der - afhængig af årstiden være 2-3 kor tere og mindre intensive græsningsperioder i løbet af dagen. I sommermånederne finder 85% af græsningen sted om dagen, og med aftagende dagslængde græsser kvæget en større del af natten. Hos malkekøer vil malkningen selvfølgelig komme til at indgå som et fast led i døgnrytmen. Sker mor genmalkningen inden daggry, vil den første græsningsperi ode finde sted efter malkningen. Ved senere malkning vil køerne be gynde at græsse, inden de hentes ind. Den anden lange græsningsperiode vil altid falde efter aftenmalk ningen Foderoptagelse på stald På stald står koen normalt med begge forben lige langt fremme, når den æder, og opnår altså ingen sænkning af forkroppen. Det betyder, at den har svært ved at nå ned til lejeniveau. Flere undersøgelser har vist, at der er en tendens til øget forekomst af fysiske skader ved så lavt et foderbord. Ædeniveauet bør derfor altid være hævet mindst 10 centimeter over forbenniveau. Malkekoens ædeområde ligger inden for 0,60 meter fra krybbebagkanten, idet hun vanskeligt kan nå længere. Køers æderytme følger den daglige fodertildeling. Når der fodres to gange dagligt morgen og sen eftermiddag vil hovedoptagelsen ske på disse tidspunkter. Ædetiden bliver normalt kortere (4-6 ti mer/døgn), og antallet af ædeperioder større (6-12 perioder/døgn) end på græs, fordi foderet tildeles nær dyret og i en let tilgængelig form. Førstekalvskøer, ældre, gangbesværede, højdrægtige og højt ydende køer kan i perioder æde mindre end tilsigtet på grund af mobning eller af egen drift. Andre dyr i besætningen kan udnytte situationen og optage utilsigtede større mængder foder Restriktiv fodertildeling Når der udfodres en begrænset mængde på fælles foderbord, bliver det meste ædt i løbet af kort tid. Pladsforholdene ved foderbordet vil her få afgørende betydning for en ensartet foderoptagelse hos alle dyr. Mangel på foderbordspladser (mindre end én pr. dyr) vil medføre, at lavt range rende dyr trænges væk, og deres totale ædetid bliver lavere end for resten af gruppen. Selv ved én foderbordsplads pr. dyr kan der forventes en stigende spredning i tilvækst og mælke produktion hos såvel ungdyr som køer, når restriktivt foder udgør en betydelig del af foderrationen. Enhver form for ad skillelse over foderbordet (krybbeskillevægge) vil beskytte dyrene under foderoptagelsen og reducere de individuelle va riationer Fodertildeling efter ædelyst Ved fodring efter ædelyst i løsdriftstalde, hvor dyrene har ad gang til foder de fleste af døgnets timer, er det muligt at øge antallet af dyr til 2-3 pr. foderbordsplads (svarende til 0,25-0,35 meter ædeplads pr. dyr). Ædetiden falder, men tilsyneladende ikke foderoptagelsen. Flere undersøgelser viser dog, at kon kurrenceforholdene ved denne høje belægning kan belaste de lavest rangerende dyr Drøvtygning Relativ kort tid - 1/2-1 time - efter at græsningen eller foder optagelsen er ophørt, begynder drøvtygningen. Den består i, at delvist itutygget foder opgylpes fra vommen og færdigtygges af kindtænderne ved underkæbens bevægelser fra side til side. Efter opgylpningen syn- 18

19 kes den flydende del af foder bollen, medens de faste bestanddele bearbejdes med tyggebevægelser for til sidst at blive sunket med tilblandet spyt. Køer bruger normalt 5-8 timer i døgnet til drøvtygning fordelt på mere eller mindre afgrænsede perioder. Hver periode varer fra få minutter til ca. en time. Den største del af drøvtygningen foregår, når kvæget ligger ned (70-80%). Drøvtygningstiden vil i høj grad være afhængig af strukturen i det optagne foder. Strukturfattige og letfordøjelige foder midler nedsætter drøvtygning, hvorved spyttilblandingen mindskes så meget, at der kan opstå vomforstyrrelser (vom-acidose, løbedrejning) og pseudo drøvtygning. Uro nedsætter drøvtygningen og dermed foderoptagelsen Vandoptagelse Kvægs daglige vandbehov afhænger meget af lufttemperaturen og dyrets produktion. Under vore himmelstrøg optager malke køer liter vand pr. døgn. Fodermidler med et højt vandindhold nedsætter behovet for drikkevand. På græs drikker køer 2-5 gange i døgnet afhæn gig af afstanden til vandet. Skal de gå flere kilometer efter vand, kan de nøjes med at drikke 1-2 gange. I bindestalde, hvor vandkoppen er placeret lige foran koen, ses ofte en drikkefrekvens på gange i døgnet. Da køer typisk drikker vand under og lige efter en ædeperiode, er det f.eks. i løs driftstalde nødvendigt med flere vandingssteder, så koen kan have flere valgmu ligheder. Fra en fri vandoverflade er malkekoens drikkeha stighed liter pr. minut. Vandoptagelsen er højst ved en vandtemperatur på C, hvilket også har en positiv indflydelse på mælkeydelsen. Kvæg er sugedrikkende og foretræk ker at optage vand fra en fri vandoverflade. 1.6 Forplantning Kønsmodenhed indtræder i 6-12 måneders alderen afhængig af race og miljøforhold. Inden kønsmodenhed er den sek suelle aktivitet meget ringe. Tyrekalve kan dog allerede fra 4 måneders alderen vise interesse for brunstige køer. Under naturlige forhold vil ungtyre ved kønsmodenhed skille sig ud fra flokken og leve alene eller i mindre grupper. Under intensive produktionsforhold øges kønsaktiviteten hos både tyre og kvier af de store malkeracer ved en vægt omkring 300 kg, hvilket normalt for tyrene vil svare til en alder på 7-8 måneder og for kvierne måneder Tyrens seksualadfærd Seksualadfærden hos kønsmodne tyre under frie forhold vil bestå af følgende elementer: Bejlen, erektion, opspring, eja kulation og nedspring. Bejlen til koen starter op til 2 dage, før hun kommer i østrus (højbrunst). Efterhånden som koen nærmer sig østrus, bliver tyrens interesse og forfølgelse af koen mere og mere intens. Tyren snuser ofte til koens ydre kønsorganer, hvorefter den i en typisk bevægelse løfter hovedet og krænger overlæben op - tyren flehmer. Inden opspringet lægger tyren hovedet og hal sen mod koens kryds, hvorved koen stimuleres til at stå ubevægelig. Når tyren springer, føres penis ind i koens vagina, og ejakulationen kommer, så snart penis er maksimalt indført. Der er således ikke tale om egentlige parringsbevægelser som f.eks. hos heste og svin. Denne adfærd gør det specielt nemt at opsamle tyresæd. Da tyren erkender og stimuleres af den brunstige ko via lugte sansen, vil alle ungtyre, der står i samme stald som en brun stig ko, vise seksuel ophidselse med eventuel efterfølgende eja kulation. Ved opfedning af ungtyre kan denne uro nedsættes, hvis de holdes i en stald for sig. Løsgående ungtyre springer hyppigt på hinanden, hvilket kan give en del uro og nedsat tilvækst Koens seksualadfærd Køer og kviers seksualadfærd er begrænset til brunstperio derne stimuleret af østrogen fra ovariernes follikler. Under brunsten stiger hundyrets fysiske aktivitet stærkt. Den nor male ædetid og liggetid nedsættes betydeligt, medens stå- og gå-aktiviteterne forøges, og hundyret er meget uroligt. Den sociale rangfølge forstyrres, idet brunstige køer truer både dominerende og underordnede medlemmer af flokken. En brunstig ko accepterer, at andre køer bestiger den, hvilket er unormalt for en ikke- brunstig ko. Kun omkring en femtedel af de ikke-brunstige køer i en besætning vil vise interesse for en brunstig ko. Det vil være forskellige køer afhængig af hvilken ko, der er brunstig. Kvægets adfærd Forplantning 19

20 Kapitel 1 De mest karakteristiske ændringer i adfærden hos den brun stige ko er uro, brølen, nedsat foderoptagelse og stå for spring. Et tryk med hånden på den bageste del af ryggen vil få koen til at synke ned i ryggen og løfte hale- og lændepartiet. Denne specielle adfærd er vigtig at iagttage for landmanden, navnlig i besætninger, hvor der ikke anvendes naturlig bedækning Kælvning og koens adfærd over for kalven Kvæget hører til lying out eller hiders. Herved forstås, at den nyfødte kalv bliver efterladt, når koen går for at æde og drikke. Undersøgelser med kødkvæg viser, at koens adfærd ændres de sidste dage før kælvningen. Hun bliver mere rastløs, og aktiviteten er ikke længere synkroniseret med flokkens. I om råder med træer og buske vil koen søge afsides, når kælvnin gen er nært forestående. Adskillelse af koen fra flokken i en kælveboks under kælvningen vil således være i overensstemmelse med hendes naturlige adfærd. De fleste køer lægger sig ned ca. 1/2 time før selve kælvningen, og i uddrivelsesfasen ligger koen ofte på siden. De fleste køer bliver liggende, indtil kalven er født. Hos kødkvæg ses imidlertid ofte, at koen rejser sig, når kalvens hoved og forpart er kommet til syne, og føder resten stående. Kælvningsforløbet afhænger af koens alder. Hos 1. kalvs køer tager kælvningen længere tid end hos ældre køer, ligesom de også bliver liggende længere efter kælvningen end kalvs køer. Malkekvæg er generelt lidt længere tid om at komme op og stå efter kælvningen end kødkvæg. Koen reagerer på synet af kalven med svage, dybe lydytringer og vil i de fleste tilfælde straks begynde at slikke kalven intenst. Under staldforhold bør koen derfor aldrig fikseres under og efter kælvningen, med mindre kalven fjernes straks efter fødslen. Ældre køer med erfaring fra tidligere kælvninger begynder med det samme at slikke kalven, mens 1. kalvs køer i begyndelsen kan være aggressive og tøvende over for kalven. Slikningen rettes mod kalvens hoved, skuldre, ryg og kryds og er meget energisk de første par timer efter fødslen. Koen lærer sin kalv at kende, når den slikker den. Denne ad færd er således betydningsfuld for bindingen mellem ko og kalv (figur 1.12). Senere genkender koen sandsynligvis sin kalv ved hjælp af høre- og lugtesansen. I det korte tidsrum efter kælvningen, hvor bindingen (prægningen) sker - i den såkaldte sensitive periode - er koen meget påvirkelig over for syns-, lugte-, og lydindtryk fra den ny fødte kalv. Koen bliver hos kalven, indtil den har pattet første gang. De første dage tilbringer koen meget tid hos kalven men efterla der den, når hun går for at drikke eller græsse. I de første uger efter kælvningen er det koen, der opsøger kalven, således at denne kan patte. Senere er det altid kalven, der kommer til koen, når den er sulten. Det må derfor antages, at koens trang til at blive pattet/malket aftager med tiden efter kælvningen. Det må derfor antages, at koens trang til at blive pattet/malket aftager med tiden efter kælvning, hvilket er en af årsagerne til, at koen ikke altid selv opsøger malkeenheden i systemer med automatisk malkning. Koen forsvarer kalven og området mod andre køer. Normalt afgår efterbyr den få timer efter fødslen, og koen slikker ofte kælv ningsste det rent, ligesom fosterhinderne normalt ædes. Figur Koen slikker den nyfødte kalv og sætter derved gang i kalvens blodomløb og stimulerer afsætningen af gødning og urin Kalvens adfærd Ganske få minutter efter at kalven er født, begynder den at rejse hovedet, og efter nogle få forsøg kommer den op at ligge på brystbenet. Kalven fortsætter straks med forsøg på at rejse sig helt og er som oftest på benene i løbet af ½ til 1½ time. Kalve født på blødt underlag (græs, halm, mv.) kommer før op at stå end på hårdt underlag. Kalve af kødkvægracer kommer hurtigere op at stå end malkekvægskalve. 20

21 Så snart kalven står, begynder den at søge efter koens yver og patter. Kalve har et medfødt instinkt for at stikke mulen op under koens bug og søge efter patterne på det højeste sted. Kalven placerer sig ofte modsatrettet koen og parallelt med hende, spreder forbenene og går ned i skuldrene, hvorved den bedre kan komme op under yveret i sin søgen efter patterne. Når patterne er fundet, begynder kalven straks at suge mælk i sig. Under patningen udfører kalven med korte intervaller karakteristiske stød op i yveret med hoved og næseryg. De fleste kalve opnår at patte, inden de er 3-5 timer gamle. Der er dog store individuelle og racemæssige forskelle. Den væsentligste årsag hertil er forskelle i køernes yverform, idet et stort og hængende yver ændrer formen på koens buglinie, således at yveret ikke længere sidder på det højeste punkt. Det er derfor vigtigt, at kalven får tildelt råmælk inden for de første seks timer efter fødslen, fordi flere undersøgelser har vist, at op mod en tredjedel af kal vene hos vores malkekvægracer af denne grund ikke opnår at patte inden for de første 6 timer. Pattekalve sikres derfor bedst råmælk på et tidligt tidspunkt ved at hjælpe dem til rette med første patning, så snart de kan stå. Når kalven først har lært at finde patterne, vil den huske det. I store fælles kælvningsbokse med flere køer og kalve, vil der altid være en del krydspatning, det vil sige nogle kalve patter andre køer end deres mor. Kalven fødes uden antistoffer mod infektionssygdomme. Dens immunforsvar de første 2-3 uger er derfor helt afhængig af tilførte antistoffer (immunglobuliner) fra råmælken. Det er derfor vigtigt, at kalven hurtigt får tilført råmælk, fordi råmælkens indhold af immunglobuliner er størst lige efter kælvningen, hvorefter det gradvist aftager. Desuden er tarmepitelets evne til at optage antistofferne størst de første 6-12 timer efter fødslen. Kalve, der går hos koen, opnår som regel en højere immunstatus end kalve, der fodres med råmælk af spand eller pattespand, forudsat at de kommer tidligt i gang med at patte Kalvens patte- og ædeadfærd I den første uge efter kælvningen patter kalven op til 8 gange i døgnet, hvorefter frekvensen af patteperioder aftager med al deren. Op til anden levemåned ses typisk 4-6 patteperioder i døgnet, fra 2. til 6. måned 3-5 patteperioder, mens 6 til 8 måneder gamle dyr kun patter morgen og aften. Hos kødkvæg finder patningen ofte sted i naturlig tilknytning til koens døgnrytme. Kalven patter første gang omkring solopgang, når koen rejser sig op efter nattehvilen men inden græsningen begynder. I løbet af dagen patter kalven 2-4 gange, og endelig sidst på aftenen inden koen lægger sig for natten. Om natten patter kalven sjældent. Hver patteperiode varer 8-12 minutter. Kalve af kødkvæg skifter oftere mellem patterne og støder mere op i yveret under patningens sidste fase end kalve af malkekvæg, hvilket sandsynligvis skyldes den lavere ydelse hos kødkvæg. I hver periode kalven patter koen, bruger kalven normalt kun 2-3 patter, der hos kødkvæg som regel udmalkes helt. Kalvens suttebehov er meget stort i de første 4-5 leveuger. Så snart kalven begynder at drikke eller patte, øges trangen til at sutte og når et maksimum efter 5-6 minutter. Behovet aftager igen gradvist over den næ ste halve time. Når kalven patter koen, udfø rer den så mange sugebevægelser, at dens suttebehov tilfreds stilles. Sådanne kalve sutter meget sjældent på andre kalve eller inventar efter mælkeoptagelsen. Ved spandefodring drikkes mælken frem for at optages via suttebevægelser. Mælkeoptagelsen afsluttes oftest, når suttemotivationen (efter 3-4 minutter) har nået sit maksimum. Sutteadfærden rettes derefter ofte mod inventar og nabokalve, især ører, ben, pung, penis og mund. Denne form for erstatningspatning er hyppigst i de to første levemåneder. Det kan udvikle sig til unormal patteadfærd på forhud/penis med urindrikning til følge, hvil ket er skadeligt for dyrene. Denne uheldige patteadfærd, som skyldes et utilfredsstillet suttebehov, kan reduceres ved at opsætte en narresut i boksen ved siden af mælkespanden. Efter at kalven har drukket mælk hos koen, kan den bruge narresutten og derved få tilfredsstillet sit suttebehov. Dette forudsætter, at kalven lærer at finde narresutten. Narresutten virker bedst, hvis den er dyppet i mælk. Mindst én sut pr. kalv. Unormal patteadfærd i kalveperioden kan bevares også senere i opdræt nings perioden. Kvægets adfærd Forplantning 21

22 Kapitel 1 Ved mælke tildeling via pattesystem dækkes kalvens suttebehov i højere grad under mælkedrikningen end ved fodring af spand hvil ket medfører, at kalvens unormale sutten på andre kalve og/eller inventar reduceres betydeligt. Tilvænning til pattesystem bør imidlertid ske i den første leveuge, idet kalvens medfødte instinkt for pattesøgning forsvinder efter 3-9 dage. Kalve, der har optaget mælk via spand indtil da, har derfor svært ved senere at lære at drikke ved et pattesystem. Kalve, der går på græs med deres moder, vil allerede i leveuge begynde at tage nippe til græsblade og strå. Ved 6-8 ugers alderen er de fuldt udviklede drøvtyggere. En tidlig optagelse af strukturrigt foder er nødvendig for en hurtig ud vikling af drøvtyggerfunktionen og dermed en nedsættelse af risikoen for fordøjelsesforstyrrelser. Omkring 3 måneders al deren er kalvene i stand til at følge flokkens græsningscyklus, men indtil 5 måneder græsser kalvene mest sammen med jævnaldrende. I mælkeperioden har kalve også behov for vand, uanset om de patter eller får mælk af spand. Kalvens vandforsyning sikres bedst fra en fri vandoverflade Adskillelse og fravænning Fravænning hos vildtlevende kvæg sker, når kalven er 8-15 måneder gammel eller senest ved næste kælvning. I de fleste kødkvægbesætninger fravænnes kalven ved 6-8 måneders alderen. Hos malkekvæg tages kalven fra koen meget tidligere oftest straks efter kælvningen. At ko og kalv kan gå sammen navnlig i de før ste dage efter kælvningen antages at have en gunstig effekt på begge. Koen slikker kalven ren, sætter gang i dens blod omløb og stimulerer den til afsætning af gødning og urin kort sagt får gang i kalven. Kalven kan få råmælk i små portioner fordelt over døgnet, og den samlede mælkeoptagelse kan blive betydelig. For kalven er denne situation nor mal og som sådan bedre end de forskellige alternativer, vi ofte tilbyder. Kalve, der senere skal indgå i et ammekosystem, bør fra starten lære at patte hos moderen. Koen er i den første tid efter kælvning påvirket af fødslen. Mælkeproduktionen er startet og yveret er spændt. Kælvningen og den begyndende mælkeproduktion ændrer koens fysiske aktiviteter. Koen har kortere liggetid, flere liggeperioder, mere stående drøvtygning, øget hudplejead færd og mere unormal adfærd - tilsammen adfærdsændringer, der peger på, at hun er belastet efter kælvningen. Disse adfærdsændringer er mindre, når koen er i en kælve boks eller en dybstrøelsesstald sammen med kalven, end hvis hun er bundet i en bås uden kalven. 1.7 Uønsket adfærd Uønsket adfærd kan dels være normal adfærd, der blot op træder med unormal hyppighed, og dels helt nye adfærdsele menter, som ikke ses under naturlige og frie forhold. Stere otypier er unormale adfærdsmønstre, der gentages på samme måde gang på gang uden åbenbare mål eller funktion. Frekvensen og mængden af uønsket adfærd viser noget om dyrenes evne til at tilpasse sig omgivelserne. En høj frekvens vil derfor ofte være et godt fingerpeg om, at der er noget galt med omgivelserne dyrene har vanskeligt ved at til passe sig forholdene. De mest almindelige, unormale adfærdselementer hos kvæg er følgende: Sutte på artsfæller eller på inventardele. Adfærden ses ofte hos kalve og består i, at dyret sutter på en anden kalvs underkæbe, øre, pung, penis, hudfold eller en inventardel. Adfærden skyldes et util fredsstillet pattebehov og optræder både i enkelt- og fælles boks ved mælkefodring af spand. Gnave på inventaret (krybbebidning) Dyret både bider og gnaver i inventaret i længere perioder ad gangen. Adfærden er oftest stereotyp og optræder både hos ungdyr og køer som følge af mangel på foder eller strukturrigt foder, men kan også skyldes mangel på stimuli. Overdreven slikken. Dyret slikker andre dyr eller genstande i meget lange perioder ad gangen. Overdreven slikken ses hyppigt hos kalve og ungdyr ved mangel på social kontakt, manglende beskæftigelsesmuligheder og ved mangel på grov foder. 22

23 Pseudo drøvtygning. Dyret udfører malende mundbevægel ser, ligesom ved drøvtygning, men uden foder i munden. Adfærden er ofte stereotyp og optræder ved fodring med strukturfattigt foder. Urindrikning. Urin drikkes direkte fra penis. Adfærden ses oftest hos ungtyre i fællesboks på et meget strukturfattigt fo der. Hos kalve kan urindrikning udvikles fra erstatningspatning. Tungerulning. Dyret udfører cirklende og malende bevægel ser med tungen enten i eller uden for munden (munden er altid åben). Tungerulning, der ofte har stereotyp karakter, optræ der hos såvel kalve som hos ungdyr og køer ved mangel på grovfoder og navnlig ved strukturfattigt foder. Leaning. Dyret trykker panden eller næseryggen mod et an det dyr eller mod en inventardel i lange perioder. Leaning optræder både hos ungdyr og køer og er sandsynligvis udtryk for frustration eller smerte. Sidde som en hund. Dyret sidder med strakte forben. Adfær den optræder ofte i forbindelse med, at dyret skal lægge sig, og er næsten altid forårsaget af manglende plads til en normal rejse- /lægge-sig adfærd. Rejse sig som en hest. Dyret rejser sig først op på strakte for ben, hvorefter bagkroppen løftes. Adfærden ses ved mang lende plads foran dyret. Mælkeran. Køer patter andre køer. Mælkeran ses hyppigere hos køer af Jerseyracen end hos andre racer og er ofte et lo kalt besætningsproblem. Årsagen kendes ikke. Udskridning. Dyret skrider ud med enten forben eller bag ben. Udskridninger kan resultere i, at dyret snubler og falder, hvorved risikoen for fysiske skader øges. Udskridninger op står på hårdt og glat gulv under forskellige adfærdsaktiviteter. 1.8 Litteratur Kilder Albright, J.L., and Arave, C. W., The Behaviour of Cattle. University Press, Cambridge, 305 pp. Fraser, A.F., Ethology og farm animals. I serien World animal science, A5. Editors in chief A. Neimann-Sørensen and D.E. Tribe, Elsevier, Amsterdam, 500 pp. Fraser, A.F., and Broom, D.M., Farm Animal Behaviour and Welfare. Third ed., Bailliére Tindall, London, 437 pp. Hafez, E.S.E. and M.F. Bouissou, The behaviour of cattle. In The behaviour of domestic animals edited by E.S.E. Hafez, Bailliére Tindall, London, Munksgaard, L., og C.C. Krohn, Adfærd hos kalve og ungdyr Beretning fra Statens Husdyrbrugsforsøg, 42 pp. Phillips, C.J.C., Cattle Behaviour. Farming Press Books, UK, 212 pp. Sambraus, H.H., V. Rind. In Nutztieretologi edited by Poul Perey, Berlin, Hambrug, Schnitzer, U., Abliegen, Liegestellungen und Aufstehen beim Rind im Hinblick auf die Entwicklungen von Stalleinrichtungen für Milchvieh. KTBL-schrift,10, Süss, M. and U. Andreae, Rind. In Verhalten landwirtschaftlicher Neutztiere edited by Bogner, H. og Granvogel, Eugen Ulmer, Stuttgart Sørensen, J.T. og Krohn, C.C., Opstaldningens indflydelse på opdrættets adfærd, sundhed og produktion. DJF rapport nr. 9, 63 pp Supplerende litteratur Bouissou, M-F, & Signoret, J.P., Cattle behaviour under modern management techniques. J. Fm. Bldgs Ass. 15: Jensen, M.B., Computer-controlled milk feeding of dairy calves: The effects of number of calves per feeder and number of milk portions on use of feeder and social behaviour. J. Dairy Sci. 87, Jensen, M.B. & Holm, L., The effect of milk flow rate and milk allowance on feeding related behaviour in dairy calves fed by computer controlled milk feeders. Appl. Anim. Behav. Sci. 82, Markussen, H.P., Aktivitetsmålere til malkekøer. FarmTest, Kvæg nr Dansk LandbrugsRådgivning. Kvægets adfærd Litteratur 23

24 Kapitel 2 Vægt, kropsmål og bevægeadfærd Staldbygninger og inventar til kvæg skal dimensioneres efter dyrets størrelse. Dette kapitel angiver en række mål og vægte for kvæg. Der kan være stor variation i dyrenes mål og vægt ved samme alder. Kvæg fra fødsel til 6 måneder kaldes kalve. Handyr fra 6 måneder til slagtning eller indtil de bliver brugt i avl kaldes tyre. Handyr anvendt i avlen kaldes avlstyre. Hundyr fra 6 måneder til kælvning kaldes kvier. Hundyr, der har kælvet, kaldes køer. Ungkvæg er en samlet betegnelse for han- og hundyr fra 6 måneder til slagt eller kælvning. 2.1 Kvægets vægt og mål Kvægets kropsmål er vist i figur 2.1. Kvægets skulderhøjde er den lodrette afstand fra klovens underste flade til skulderbladets øverste rand. Krydshøjden er den lodrette afstand fra klovens underste flade til punktet ved overgangen fra lænd til korsben lige mellem hofterne. Brystmålet er omfanget umiddelbart bag skulderbladene, hvor brystet måler mindst i omfang. Totallængden måles fra pandeben til sædebensknude. Kropslængden er afstanden fra skulderblad til sædebensknude/haleroden. Skulderbredden er afstanden målt på tværs af skulderne. Hoftebredden måles som afstanden mellem hoftehjørnerne. Figur 2.1. Kvægets kropsmål. 2.2 Ungkvægets vægt og mål Kalve og ungkvægs kropsmål på et givet tidspunkt i vækstperioden er mere afhængig af vægt end af race. Nærværende anbefalinger for staldindretning er derfor udtrykt i relation til dyrets vægt. Sammen hæng mellem dyrets vægt, alder og kropsmål er anført i tabel 2.1 og 2.2. Tabellen gælder for dyr af malkerace. For dyr af kødkvægsrace henvises til kapitel 11 Kødkvæg. 24

25 Vægt, kropsmål... bevægeadfærd Tabel 2.1 Sammenhæng mellem alder og vægt for ungkvæg af malkerace. Vægt, kg Alder Stor race Jersey Mdr. Dage Kvier Tyre Kvier Tyre Ungkvægets vægt og mål 0, Tabel 2.3 Sammenhæng mellem vægt i kg og kropsmål i meter hos malkekøer (tung race). Tabel 2.2 Sammenhæng mellem vægt i kg og kropsmål i meter hos ungkvæg af malkerace, tung race. Kropsmålene kan variere ± 5% afhængig af race og fedningsgrad. Legemsvægt, kg Krydshøjde Skulderhøjde Total længde Kropslængde Skulderbredde Hoftebredde 50 0,80 0,75 1,00 0,70 0,18 0, ,97 0,90 1,20 0,80 0,22 0, ,14 1,10 1,50 1,10 0,28 0, ,25 1,22 1,75 1,20 0,34 0, ,34 1,30 2,00 1,27 0,40 0, ,40 1,35 2,20 1,40 0,46 0,52 Legemsvægt,kg Krydshøjde Skulderhøjde Kropslængde (bov/sædeben) Totallængde Hoftebredde (omdr.-punkt) 500 1,40 1,35 1,40 2,20 0, ,42 1,37 1,49 2,29 0, ,44 1,39 1,57 2,35 0, ,45 1,41 1,64 2,41 0, ,47 1,42 1,70 2,45 0,56 Tabel 2.4 Sammenhæng mellem vægt i kg og kropsmål i meter hos ungkvæg og malkekøer (Jersey). Legemsvægt,kg Krydshøjde Skulderhøjde Kropslængde (bov/sædeben) Totallængde Hoftebredde (omdr. punkt) 100 0,92 0, ,10 1, ,18 1,14 1,20 1,94 0, ,24 1,20 1,27 2,02 0, ,29 1,25 1,32 2,04 0,50 25

26 Kapitel 2 Figur 2.2. Variation i gennemsnitshøjde for 1. kalvskøer. 2.3 Koens kropsmål Hos udvoksede køer vil huldet og laktationsstadiet øve større indflydelse på legemsvægten end på krops målene. Koens vægt vil gennem laktationen kunne variere kg. Sammenhængen mellem malkekøernes vægt og kropsmål fremgår af tabel 2.3 og 2.4. Af figur 2.2 fremgår det hvor stor variation, der er i gennemsnitshøjden for 1. kalvskøer i den enkelte besætning. Der er stor forskel på 1. kalvskøernes gennemsnitshøjde i den enkelte besætning. For SDM-DH er 1. kalvskøerne i gennemsnit 141 cm i besætningen med de mindste køer, mens de i gennemsnit er 151 cm i besætningen med de højeste køer. (Kåringsregistreringer 2003). Figur 2.3. Naturlig rejse-sig adfærd for kvæg (Annonym 1969). 26

27 Vægt, kropsmål... bevægeadfærd Kvægets bevægemønster 2.4 Kvægets bevægemønster Kvægets naturlige rejse-sig bevægelse er vist i en sammenhæng i figur 2.3 og 2.4. Figurerne viser samtidig koens horisontale bevægelser, når den rejser sig. Den udvoksede ko anvender totalt et bevægelsesrum på ca. 3,0 meter for at rejse og lægge sig. Den fremadgående bevægelse er 0,7-1,0 meter, og hovedet/halsens mindste afstand til underlaget er ca. 0,2 m. Koens rækkevidde under foderoptagelsen vil være noget afhængig af foderbordets højde, bindselstype og forværk, men sjældent overstige 0,6-0,7 meter, se figur 2.5. Mere om lægge-sig og rejse-sig adfærd i afsnit Fra skulderpartiet og til haleroden (kropslængden) er koens rygrad meget lidt bøjelig, hvilket medfører, at skarpe retningsændringer under gang er vanskelige. Længde fra bagkant til nakkebom min. 1,75 m (stor race). Plads fortil 0,7-1,0 m. Når koen rejser sig skubber hun sig fremad. Der skal være plads enten foran eller til siden til denne bevægelse. Koen afslutter bevægelsen med et nik med hovedet. Figur 2.4. Koens naturlige rejse-sig bevægelse Figur 2.5. Koens rækkevidde under foderoptagelsen. Rækkevidden er afhængig af bindselstype og foderbordshøjde. (Mod. efter Mortensen, 1971 ). 27

28 Kapitel 2 Koen kræver derfor relativ meget plads til at foretage henholdsvis 90 og 180 ændringer i bevægelsesretningen (figur 2.6a og 2.6b). En drejning på 90 foretages derfor bedst med 2 x 45 drejning (figur 2.6c). Seperation af køer foregår bedst ved 45 o ændring af bevægelsesretningen (figur 2.7). 2.5 Bevægelsesfrihed og motion Normal udvikling af kvægs bevægeapparat (skelet, sener og muskler) og koordinering af bevægelser kræver både bevægelsesfrihed og jævnlig motion. Adskillige undersøgelser har vist, at motion til køer i bindestalde (afgræsning kontra nulgræsning) har en positiv indflydelse på såvel reproduktionsforholdene som lemme- og klovsundheden samt på flere stofskiftesygdomme. Afgræsning er en naturlig form for motion for køer opstaldet i bindestalde. I løsdriftsstalde sikrer en fornuftig udformning af gangarealer mellem sengeafdeling og foderbord, at køerne får motion. Baggrund og motivation Motionerede køer har betydeligt lettere ved at rejse og lægge sig end køer, der ikke får motion (Gustafson et al. 1988, Krohn og Rasmussen 1990). På græs går malkekoen 2-4 kilometer dagligt afhængig af græstilbud og foldstørrelse (Zeeb 1983, Krohn et al. 1992). Figur 2.6. Pladsforhold ved en 90 og 180 drejning i bevægelsesretningen, cm. I løsdrift med adgang til løbegård er den daglige tilbagelagte distance ca. 1 kilometer (Zeeb 1983). Reproduktionsforholdene forbedres, og sygdomsniveauet sænkes, når køer i bindestalde tilbydes jævnlig motion, f.eks. ved sommergræsning (Krohn 1986, review-artikel). Figur 2.7. Separation i to retninger, 45 på bevægelsesretningen. 28

29 Vægt, kropsmål... bevægeadfærd 2.6 Litteratur Litteratur Kilder Annonym Alt det nyeste inden for landbrug, havebrug og husholdning. Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. Fisker, I., et. al., Vurdering af kviers vækst resultater fra projekt Styring af kvieproduktionen. Rapport 107 Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Kvæg. 81 pp. Gustafson, G. M., Andersson, M. & Lund, E Getting up and lying down behaviour in tied and exercised dairy cows. SVE-summer meeting. Skara, Sverige. Krohn, C.C Motion til malkekøer i bindestalde. Ugeskrift for jordbrug, 46, Krohn, C.C. & Rasmussen M.D Motion til malkekøer. Medd. nr. 763 fra Statens Husdyrbrugsforsøg, 4 pp. Krohn, C.C., Munksgaard, L. and Jonasen, B Behaviour of dairy cows kept ind extensive (loose housing/pasture) or intensive (tie stall) environments. I. Experimental procedure, facilities, time budgetsdiurnal and seasonal conditions. Appl. Anim. Behav. Sci., 34: Mortensen, B Forsøg med bindsler til køer SBI-landbrugsbyggeri. Statens Byggeforskningsinstitut. 156 pp. Zeeb, K Locomotion and space structure in 6 cattle units. Farm Animal Housing and Welfare, Martinus Nijhoff Publishers for CEC, Supplerende litteratur Hoffman, H. & Rist, M Tiergarecht und arbeitswirtsschaftlich günstlige Anbringevorrichtungen für Kühe. Schweiz. Landw.M.h. 53:

30 Kapitel 3 Sundhed 3.1 Sundhedsstatus generelt Danske kvægbesætninger er fri for de fleste smitsomme sygdomme, som giver problemer for kvægbrugere andre steder i verden med direkte tab i form af syge og døde dyr og øgede udgifter til håndtering og behandling. Ved udgangen af år 2004 er vi i Danmark blan dt andet fri for kvæg tuberkulose, smitsom kastning, leukose, mund- og klovesyge og IBR. I dag er den største sundhedsmæssige udfordring for kvægbruget de såkaldte produktionsbetingede sygdomme. Her er det karakteristisk, at overgangen mellem sundhed og sygdom er mere flydende og bestemt af langt flere faktorer end balancen mellem smitstof og det enkelte dyr i besætningen. Ved pro- duktionsbetingede sygdomme kan hovedårsagen være såvel staldindretning, fodring som driftsledelse (tabel 3.1). I anbefalingerne i denne rapport er der taget hensyn til de fysiske faktorer ved staldindretningen, som kan nedsætte frekvensen af skader og reducere risikoen for sygdom hos dyrene. Kokomfort er i de senere år anvendt som betegnelse for nærmiljø og managementforhold, som har indflydelse på koens velfærd, produktion og sundhed. I en moderne løsdriftsstald er det især ædearealets udformning, sengebåsenes indretning, gulv, gangarealers beskaffenhed og hygiejneforhold, som har stor betydning for kokomfort og de vigtigste produktionssygdomme (mastitis og klovsygdomme). Fysisk miljø Råbygning Gulvudformning Krybber Hvileareal Bindsler Strøelse Malkeanlæg Gødningshåndtering Græsningshåndtering Græsningsforhold Klima Temperaturer Luftfugtighed Træk Mikroklima Støv Psykisk miljø Management - malketeknik - overvågning - indgriben - indkøbspolitik - mandskabets temperament Andre køer Støj Figur 3.1. Mange miljøfaktorer påvirker kvæget. Sygdom opstår, når kvæget som følge af påvirkninger fra det omgivende miljø også fodringen kommer ud af den naturlige fysiologiske balance. Figuren viser nogle af de mange miljøfaktorer, som påvirker kvægets helbred. Foderforsyning Kvantitet Kvalitet Foderskift Drikkevand Biologisk miljø Mikroorganismer: - foder - drikkevand - staldluft - redskaber - andre dyr - gæster Kemisk miljø Gødningsgasser Gødning i rensegang Ensilage Rengøringsmidler 30

31 I det efterfølgende beskrives, hvordan bygningsindretningen samt personers færdsel kan have betydning for indførsel og spredning af smitsomme sygdomme. Figur 3.1 viser de mange miljøfaktorer, der påvirker kvæget. 3.2 Ekstern smittebeskyttelse Den eksterne eller ydre smittebeskyttelse er de foranstaltninger, der i den enkelte besætning gennemføres for at undgå eller begrænse indførsel af fremmede smitstoffer. Smitstofferne kan enten være uønskede for landet som helhed eller for den enkelte besætning, hvis besætningsejeren har valgt, at besætningen skal ligge på et højere sundhedsniveau. Den eksterne smittebeskyttelse skal vægtes i forhold til kvægbrugets generelle holdning til, at danske kvægbesætninger er åbne besætninger, som skal være bekvemme at besøge, når der foretages fornuftige foranstaltninger til smittebeskyttelse Indkøb af dyr Indkøb af dyr er langt den største risiko for indførsel af nye smitstoffer. Den veletablerede besætning med tilstrækkeligt opdræt kan begrænse eller undgå indkøb. I forbindelse med udvidelse af besætningen kan det i en perio de være nødvendigt at indkøbe dyr. Her er det vigtigt at planlægge såvel antallet af dyr og tidspunkt for indsættelse i besætningen i god tid. Ved en grundig planlægning opnås et godt overblik, som skal udnyttes til indkøb fra så få besætninger som muligt og give den fornødne tid til at få kendskab til sælgerbesætningens sundhedsstatus (BVD, Salmonella Dublin, paratuberkulose, Digital dermatitis, pattevirussår og smitsomme yverbakterier). Det er køberen, der skal sørge for smittebeskyttelsen og derfor stille de specifikke kra v. Det er rimeligt, at der ved indkøb af dyr medfølger dokumentation for sundhedsstatus i leverandørbesætningen for de sidste 3-4 år. Indsættelse af dyr skal ske så tidligt som muligt, for at dyrene kan blive vænnet til de smitstoffer, der er i besætningen og således, at de kan nå at danne råmælk af en god kvalitet. Indkøb fra udlandet kan kræve særlig opmærksomhed for besætningsejeren Udlevering af dyr Udlevering af såvel levende som døde dyr kan medføre risiko for indførsel af smitte til besætningen. Der er fare for indførsel af smitte, når dyr skal til slagtning, dyrskuer eller fællesgræsning, hvis vognmand eller fremmede dyr på lastbilen kommer i kontakt med besætningen. Kreaturer til slagtning skal altid betragtes som dyr på et lavere sundhedsniveau, idet de kan være raske smitteudskillere. Det er derfor vigtigt, at slagtekøer og -kalve kan opstaldes adskilt fra den øvrige besætning, indtil de afhentes. Principperne for udformningen af udleveringsfaciliteter fremgår af afsnit 7.5. Selv i en veldrevet besætning kan døde dyr aldrig helt undgås. Derfor skal der etableres en plads til midlertidig henlæggelse af døde dyr på et cementeret underlag og med indhegning mod ræve, hunde og katte. Døde dyr skal enten opbevares i en lukket container eller være afdækket med presenning eller lignende. Stedet bør placeres, så lastbilen fra destruktionsanstalten ikke krydser køreveje mellem fodersiloer og foder- Tabel 3.1. Nogle sygdomme kan i højere grad henføres til direkte påvirkninger fra koens nærmiljø. Tabellen viser sammenhænge mellem mulige årsager og den resulterede skade eller sygdom. Årsag Sygdom Bygning Staldsystem Foderbord Bindsler Skrammer og sår Udskridning Lungebetændelse Hedeslag/forfrysninger Trykninger på forknæ og haser Haletråd Ætsninger fra dybstrøelse Klov- og lemmelidelser Yverbetændelse Nakkeskader Tykke forknæ Lemmelidelser Trykninger Pattetråd Udskridning Sundhed Ekstern smittebeskyttelse 31

32 Kapitel 3 bord i stalden. Placeringen skal være skarpt adskilt fra besætningsområdet. Chauf føren fra destruktionsanstalten må under ingen omstændigheder komme i kontakt med besætningens dyr Personadgang Besøg i besætningen rummer også en risiko for indførsel af smitte, men ikke i samme omfang som indkøb af eller kontakt til dyr. Det er praktisk, hvis besøgende kun går ind og ud ét sted, hvor der er mulighed for rengøring uden for stalden. Servicepersonale (inseminør, dyrlæge, kontrolassistent og klovbeskærer) har direkte kontakt med dyrene, også i andre kvægbesætninger, og muligheden for at overføre smitte kan ikke udelukkes. Det er derfor vigtigt, at deres besøg i besætningen kun foregår gennem en bestemt adgangsvej, hvor der er muligheder for omhyggelig rengøring og desinfektion af medbragt udstyr og fodtøj før og efter besøget. De nødvendige faciliteter skal placeres, så det virker naturligt at passere dem ved besøg i besætningen. Servicepersonale, der kommer i kontakt med dyrene, skal skifte overtræksdragt eller kittel mellem hvert besøg. Ønsker den enkelte besætningsejer yderligere foranstaltninger i form af vask og skift af beklædning og fodtøj, skal der stilles de nødvendige faciliteter til rådighed (skab til kitler og støvler). (Figur 3.2). Andre gæster eller besøgende fra landbrugsskoler, skoler, børnehaver, osv. udgør ikke den samme risiko, idet de kun i meget begrænset omfang har direkte kontakt med dyrene i besætningen og sjældent har haft nylig kontakt med andre. Modtager man gæster fra udlandet, eller ønsker besætningsejeren større sikkerhed ved besøg, kan gæsterne udstyres med overtrækstøj og -sko. Der skal være mulighed for at vaske hænder og støvler efter besøget i stalden. Mere Figur 3.2. Forrum. 32

33 præcise anvisninger findes i pjecen Gårdbutikker og besøgslandbrug. 3.3 Intern smittebeskyttelse Den interne smittebeskyttelse er de foranstaltninger, der i en besætning gennemføres for at undgå eller begrænse smittespredning mellem grupper af dyr, for eksempel aldersgrupper eller staldafsnit. Den interne smittesbeskyttelse er især aktuel ved udbrud af smitsomme sygdomme eller i tilknytning til sa neringsprogrammer, men bør også overvejes i det daglige arbejde, for eksempel ved vask af støv ler, når man går mellem de enkelte staldafsnit. Den interne smittebeskyttelse består også i at undgå gødningsforurening af foder og krybber, specielt når man går fra gødningsforurenede gangarealer til foderbordet. Spuleslanger og støvlevask ved mandehuller og låger er en god praktisk løsning til dette formål (Se figur 9.16). Det skal sikres, at fodervogne og andre maskiner, som kører på foderbordet, ikke forurener foderet med gødning og lignende på grund af tilsmudsede hjul. For at undgå smitte er det vigtigt, at flytning af dyr, udstyr med videre og personers adgang imellem de forskellige afdelinger, foregår fra den rene afdeling mod risiko-afdelingen. Foregår trafikken modsat vej er det vigtigt, at der tages yderligere forholdsregler som tøjskift og desinfektion. (Se figur 3.3) Flytning af dyr inden for besætningen Så snart besætningen får en vis størrelse, skal der hele tiden flyttes dyr mellem de enkelte staldafsnit. Småkalve skal i fællesbokse, kælvekvier skal indsættes blandt malkende køer, køer skal goldes af og flyttes osv. Derfor er det hensigtsmæssigt at indrette staldanlægget, så flytningen kan foregå med så lidt mandskab som muligt og med mulighed for, at særligt sårbare dyregrupper kan holdes adskilt fra den øvrige besætning, hvis der er smitsomme sygdomme. I staldafsnit som goldkohold, kælvningsbokse, sygebokse og behandlingsafsnit, hvor der stor aktivitet med flytning af dyrene, anbefales det, at flytningen kan foretages uden at dyrene skal flyttes over foderbordet. En god løsning hertil er at lave nogle drivgange som illustreret i figur 7.2 og 7.3. Det er hensigtsmæssigt at have sektionering og holddrift hos spædekalve og småkalve Indsættelse og flytning af kalve og ungkvæg Nyfødte kalve skal anbringes i rengjorte enkeltbokse. Kontinuerlig indsættelse i tilfældige bokse i kalvestalden medfører større risiko for sygdom. Derfor er Sundhed Intern smittebeskyttelse Figur 3.3. Flow af dyr, personer og udstyr fra den rene afdeling mod risiko-afdeling. 33

34 Kapitel 3 det hensigtsmæssigt at fylde en række eller en blok enkeltbokse ad gangen. Er kalvene placeret efter alder ved siden af hinanden, er fodringen mere rationel, og hyppigt tilsyn i risikoperioder lettere. Flytning af kalve fra enkeltbokse til fællesbokse kan med stor fordel foregå holdvis. På denne måde undgås, at yngre kalve med mindre modstandskraft indsættes blandt ældre kalve med et større smittetryk. Kalvene tilvænnes flokadfærd, uden at ældre og større kalve kan dominere ved vandkar og foderkrybbe. For at undgå gødningssmitte, som er hovedårsagen til diarre blandt kalve forårsaget af colibakterier, virus, cryptosporidier og coccidier, skal der sikres en god hygiejne i foder og vand Syge dyr og dyr under behandling Der er normalt ingen sundhedsmæssige grunde til at holde voksent kvæg adskilt i grup per. I forbindelse med forskellige saneringsprogrammer og ved bekæmpelse af visse former for mastitis kan det være hensigtsmæssigt at kunne opdele dyrene i grupper. Bekendtgørelsen vedrørende produktion og transport af mælk stiller blandt andet krav om, at dyr med sygdomme, som gennem mælken kan overføres til mennesker, skal adskilles rummæssigt fra den øvrige del af besætningen. Dyr, som udviser synlige tegn på forstyrrelser af den generelle sundhedstilstand eller lider af sygdomme i kønsorganer med flåd, har tarmsygdomme med diarré og feber samt synlig yverbetændelse, skal holdes adskilt fra resten af besætningen. Det er vigtigt, at pladsen til sådanne dyr indrettes med mulighed for samme fodring og opstaldning som resten af besætningen. Adgangsforholdene skal være gode, så dyrene kan flyttes og håndteres med et minimum af arbejdsindsats. Kælvningsboksen må ikke benyttes som rekonvalescensområde for køer med åbne sår, bylder eller andre lidelser med udflod af pus og materie. Syge dyr eller dyr, som af anden årsag kræver behandling, skal opstaldes centralt i besætningsområdet og tæt ved nødvendige faciliteter til rengøring og desinfektion. I øvrigt henvises til kapitel 7 Service og observationsområder. 3.4 Klovsundhed Staldsystemet har stor betydning for klovsundheden. Køer med halthed kan lettere påvirke produktionen i løsdriftsstalde. Overgangen til løsdrift har bevirket, at dyrene har større gangarealer til rådighed, og der er dermed også større risiko for gødningstilsmudsede gangarealer. Gødningstilsmudsede arealer kan give en stigning i forekomsten af infektiøse klovlidelser ved overgang fra bindestald til løsdriftsstald. Hvis køerne står mange timer på hårde gangarealer, opstår der flere hornrelaterede klovlidelser (laminitis). Dette ses især, hvis der er dårlige sengebåse, eller hvis køerne står unødigt længe på opsamlingspladsen inden malkning. Også overgangen fra et blødt underlag til et hårdt underlag, for eksempel ved kvier som først går på dybstrøelse og så skifter staldsystem til en sengebås med betongulv, kan give flere hornrelaterede klovlidelser. Anbefalinger En god klovsundhed opnås ved: Rent og tørt nærmiljø omkring klovene. Gode hvilearealer/sengebåse, så køernes hvilebehov på timer tilgodeses. Undgå lange unødige ståtider på hårdt underlag som for eksempel på opsamlingsplads eller som følge af dårligt indrettede sengebåse. Gummibelagte gangarealer, hvor køerne står meget. God stabil fodring og skånsomme foderskift omkring goldning og kælvning. Regelmæssig klovbeskæring. Tidlig behandling af køer med klovlidelser. Forebyggende behandling af klove med desinfektionsmidler Klovbeskæring Klovbeskæring af alle kvier og køer bør foretages jævnligt. Formålet er at opretholde og vedligeholde en korrekt, naturlig klovform, der sikrer den bedst mulige benstilling og klovsundhed. Samtidig skal klovbeskæring bruges som en vigtig forebyggelse af klovsygdomme. Klovbeskæring bør foretages af alle aldersgrupper og påbegyndes senest, når kvierne er konstateret drægtige eller 34

35 når de flyttes fra dybstrøelse til andre staldtyper. Dermed er det endnu muligt at forebygge eller korrigere tidlige skader og afvigende benstilling, og en del klovskader og sygdomme kan undgås. Hyppighed af klovbeskæring afhænger af forholdet mellem klovvækst og klovslid hos dyrene i den enkelte stald. Den generelle retningslinie er, at der bør foretages klovbeskæring minimum tre gange om året på alle køer. Der er en sammenhæng mellem hornvækst og ydelse, idet der er en tendens til, at besætninger med højtydende køer skal beskæres hyppigere end andre, hvis en normal klovform skal bibeholdes. Hornkvaliteten har stor betydning for, hvor stort slid der er på klovene. Køernes aktivitetsniveau er også med til at bestemme hornvæksten, da øget aktivitet medfører øget vækst. Nogle gulvtyper slider mere end andre. Et nyt betongulv eller asfaltgulv slider forholdsvis meget, hvorimod dybstrøelse, gummibelægninger og græsmark slider mindre. I tabel 3.2 angives anbefalinger om klovbeskæring, der tilgodeser de ændrede produktionsforhold som ungdyr og malkekvæg opstaldes under i dag. Anbefalinger For at klovpleje og klovbeskæring kan foregå mest hensigtsmæssigt, bør der indrettes dels et område, der er egnet til rutinemæssige klovbeskæringer af større hold dyr, og dels et område, hvor der kan foretages enkeltdyrsbehandlinger imellem de rutinemæssige klovbeskæringer. Indretningen af de enkelte områder er beskrevet i kapitel 7.4 klovbehandlingsområde Klovdesinfektion I nye og store stalde med løsdrift kan det være vanskeligt helt at undgå gødningstilsmudsede klove og dermed infektiøse klovlidelser. Der skal være mulighed for at etablere og anvende klovdesinfektion i perioder med mange infektiøse klovlidelser. En god desinficerende effekt skal indeholde følgende delprocesser: Opblødningsfase: Indtørret gødning opblødes med vand. Rengøring/fjernelse af gødningsrester på hud/klove: Spul eller børstning/mekanisk ren-gøring. Påføring af egnet desinfektionsmiddel. Sikre en effektiv virkningstid af desinfektionsmidlet: God hæftningsevne af desinfektionsmidlet og sikre, at det ikke inaktiveres af gødning mv. Desværre er det perfekte princip ikke opfundet endnu, og de eksisterende principper opfylder kun delvist nogle af delprocesserne. En FarmTest af de eksisterende principper afslører, at der ofte er skuffende virkning af principperne, dels fordi de ofte anvendes forkert, og dels fordi de hygiejniske forhold i nærmiljøet er så beskidte, at et desinfektionsmiddel ikke har en chance for at komme til at virke (Gjødesen & Krogh, 2004). Anbefalinger Der skal etableres eller være mulighed for, at køerne kan få en behandling med et egnet desinfektionsmiddel. Muligheden bør også foreligge for ungkvæg og goldkøer. Sundhed Klovsundhed Tabel 3.2. Anbefalinger om klovbeskæring. Klovbeskæring anbefales Ungkvæg Malkekøer Ved ibrugtagning af ny stald Når kvier erklæres drægtige. Inden flytning fra dybstrøelse til hårdt gulv. Tre gange årligt af alle køer. Eventuelt hyppigere efter ydelsesniveau. Senest tre til fire måneder før dyrene skal flyttes til ny stald. Det anbefales, at der er en græsningsperiode umiddelbart før flytning. 35

36 Kapitel 3 Antibiotika og formalin må ikke anvendes i klovbade i Danmark af hensyn til miljømæssige konsekvenser. Kobbersulfat belaster også miljøet, og bør ikke anvendes mere end fire gange årligt Klovbad Klovbad giver mulighed for at forebygge klovlidelser hos køerne. Anbefalinger Der skal etableres eller være mulighed for, at køerne kan få klovbad med et egnet desinfektionsmiddel. Ud fra omfanget af klovproblemer vælges egnet desinfektionsmiddel og hyppighed af behandlingen. Desinfektionsmidlet bør hyppigt udskiftes, så det under hele behandlingen er rent og dermed virker optimalt. Under normale omstændigheder vil væsken i klovbadet være meget beskidt af gødning efter passage på dyr. Jo renere dyrenes klove er, jo længere tid virker desinfektionsvæsken effektivt. Det er ikke lovligt at anvende antibiotika eller formalin i klovbade. Klovbadet bør indrettes som et dobbelt fodbad efter principperne i figur 3.4. Baggrund og motivation Adfærd Et klovbad vil ofte virke som en forhindring for køerne og dermed sænke køernes fremdrift. For at minimere dette problem, bør følgende iagttages: Et klovbad placeres i en returgang længst muligt væk fra malkepladsen. Klovbadet skal have bredde som returgangen og en dybde på 0,15 meter med mulighed for 0,10 meter væskestand. Klovbadet skal gøres minimum 2,1 meter langt med en skrå rampe i begge ender (stigning over 0,50 meter) (se figur 3.4). Afløb udføres i siden af klovbadet, så køerne ikke kan komme til skade. Hvor et klovbad ikke kan indbygges, skal der afsættes plads til et flytbar kar, evt. med en madras vædet med desinfektionsvæske. Sundhed Klovbad kan benyttes dels til forebyggelse og dels til behandling af klovbrandbylder. Ved forebyggelse benyttes klovbad en til to gange pr. uge eller efter behov. Stærkt irriterende klovdesinfektionsmidler bør ikke anvendes af dyrevelfærdsmæssige årsager på køer Figur 3.4 Dobbelt klovbad. 36

37 med åbne sår som for eksempel ved Digital Dermatitis. Andet For at få mindst mulig gødning i klovbadet, anbefales et dobbelt fodbad, (se figur 3.4),hvor første bad anvendes til rengøring med rent vand. Afløb fra klovbad skal være udført i plast eller rustfri stål Skumdesinfektionssystem Et alternativ til et traditionelt klovbad er et system, hvor en desinfektionsvæske opskummes og udlægges på et gangareal, hvor køerne opholder sig og passerer igennem. Effekten er størst, når koen står i skummet, frem for blot at gå igennem. Endvidere er en forudsætning for en god virkning at klovene er rene. Opskumningen kan for eksempel ske på opsamlingspladsen, hvor køerne kan gøre ophold i skummet. Der må ikke opskummes i indgangspartiet til malkestalden, og det skal sikres, at der ikke slæbes skum med ind i malkestalden. For at opnå en god effekt må der ikke spares på skummet. Det skal nå op over klovene, og køerne skal minimum tage to skridt i det, men helst gøre ophold. Det optimale er et 0,15 meter tykt skumlag, som er cirka 3 meter langt. Arealet, hvor der skummes, bør indrettes med kanter, således at skummet ikke løber ud på andre arealer (Gjødesen og Krogh, 2004). 3.5 Medicin- og kemikalieopbevaring Besætningsområdet skal holdes fri for kemikalier, medicin og andre bekæmpelsesmidler. Sådanne midler skal opbevares i et aflåst skab eller lignende uden adgang for uvedkommende. Redskaber, medicin og andet udstyr samt kemikalier skal opbevares under velordnede forhold på hylder eller reoler, eventuelt i aflukkede skabe. Opbevaringsfaciliteterne skal indbyde til orden. Opbevaring skal foregå på en sådan måde, at forveksling eller fejltagelser undgås, hvis nyt personale eller afløsere i stalden får brug for noget Affaldshåndtering Hvor servicepersonale foretager rengøring og desinfektion, skal der findes affaldsbeholdere til brugt engangsudstyr, overtrækstøj mv. Engangssprøjter og kanyler skal efter brug opbevares i hensigtsmæssige beholdere, indtil det kan bortskaffes til destruktion. Al emballage og rester af medicin skal bortskaffes gennem dyrlæge eller via apotek. 3.6 Rengøring og desinfektion Rengøring forud for desinfektion er vigtig. De midler, der anvendes til desin- Sundhed Rengøring og desinfektion Tabel 3.3 Desinfektionsmidler, der ikke kan blandes enten på grund af gift virkning, eller fordi de uskadeliggør hinanden. Gruppe Kan ikke anvendes sammen med Syrer Baser, chlorpræparater og chlorhexidin Baser Syrer, jodoforer og chlorhexidian Kvarternære ammoniumforbindelser Sæbe, stærke syrer og baser samt jodoforer Chloramin, hypochlorit Syrer Jodoforer Baser, melkalk og kvart, ammoniumforbindelser Chlorhexidin Syrer og baser 37

38 Kapitel 3 fektion i kalve- og kvægstalde, har ikke maksimal effekt uden en forudgående manuel rengøring. Desinfektionsrutiner anvendes i kvægbruget især ved: Udbrud af smitsomme sygdomme for at begrænse smittespredning Etablering af smittebarrierer mellem besætninger eller enkelte staldafsnit Ved indgreb og behandlinger af dyr Til begrænsning af kimforurening af animalske produkter Generelt om rengøring En passende fremgangsmåde ved rengøring og efterfølgende desinfektion af tomme stalde og båse eller bokse kunne være: Arealerne rengøres omhyggeligt Iblødsætning Rengøring med højtryksrenser Eventuel efterfølgende desinfektion med et egnet middel Grundig udluftning og udtørring af gange og bokse Specifikt om desinfektion med anvisninger Valg af desinfektionsmiddel afhænger af flere forhold, det vil sige desinfektionsmetode, virkningstid, temperaturafhængighed, ph-afhængighed, virkningsspektrum, osv. Samtidig skal eventuel uforligelighed med andre stoffer også overvejes, hvis effekten synes for lille. Tabel 3.4 viser hvilke desinfektionsmidler, der ikke kan blandes enten på grund af gift virkning, eller fordi de uskadeliggør hinanden. Det endelige valg af desinfektionsmiddel kan være svært, men tabel 3.4 viser de grundlæggende egenskaber for midler, der kan anvendes til desinfektion i husdyrbruget. Ved desinfektion, hvor der er dyr i stalden, kan man anvende jodoforer og oxiderende midler som Cloricid, Jettadam A-100 og Virkon-S. Disse midler kan også anvendes til overbrusning. 3.7 Litteratur Annonym, Gårdbutikker og besøgslandbrug. Råd, vink og praktiske anvisninger om start og strategi. Landbrugets Rådgivningscenter 62 pp. Gjødesen. M. U.; K. Krogh Klovbehandling, FarmTest Kvæg nr Dansk Landbrugsrådgivning. 61 pp. Krogh, K. et al., Klovsundhed i malkekvægsbesætninger. Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Kvæg, ISBN Tabel 3.4. Oversigt over de enkelte desinfektionsmidlers egenskaber. Middel Vaske- Virksomt mod Hurtigt Følsom- Anbefalet Kor- Miljøvirk- virkende hed for rosiv belastn. ning org. stof Bak- Sporer Virus ph- Tempeterier værdi ratur Syrer nej +(+) < 2 > 5 o C +++ nej Stærke baser ja ++ (+) nej Hypochlorit nej > 7 < 35 o C +++ nej Kloramin nej ca nej Jodofor ja < 6 < 35 o C +? Fenol ja ++( +) - (+) > 8 < 40 o C - ja Kvart. amm. ja +(+) ca ? Glutaraldehyd nej > 7 > 5 o C - nej Pereddikesyre nej < 6 > 5 o C ++ nej Oxyderende nej < 6 > 5 o C + nej - = ingen + = mindre ++ = middel +++ = meget 38

39 Sundhed Litteratur 39

40 Kapitel 4 Håndtering af dyr Figur 4.1. Oversigt over de tre opmærksomhedsområder: Sikkerhed og tryghed, Smittebeskyttelse og Menneske dyr relationer. 4.1 Håndtering af dyr kræver overblik Håndtering af dyr er et vigtigt område at være opmærksom på. Tager man udgangspunkt i alle arbejdshandlinger (driftsledelse) på en moderne kvægbedrift, kan følgende opdeling være relevant for at få et overblik: 1. Håndtering af dyr 2. Håndtering af foder 3. Håndtering af mælk 4. Håndtering af husdyrgødning 5. Håndtering af registreringer, alarmlister, pc er, etc. Alle handlinger i opdelingen karakteriseres ved, at de foregår på det operationelle niveau. Det vil sige, det er typiske, daglige handlinger. Kapitlet tager udgangspunkt i en beskrivelse af håndtering af dyr. Håndtering af dyr indeholder handlinger, hvor mennesker og dyr kommer i kontakt med hinanden. I forhold til håndteringen er det vigtigt for kvægbrugeren at være opmærksom på følgende: At der skabes sikre og trygge rammer for mennesker og dyr. At smittebeskyttelse hele tiden er i fokus. Hvordan man påvirker dyret ved de forskellige handlinger (menneske dyr relation). Planlægningen af et produktionsanlæg tager grundlæggende udgangspunkt i kvægets ophold i produktionssystemet fra fødsel til afgang fra besætningen. Arbejdsrutiner og overvågning har stor indflydelse på besætningens velfærd og produktion, og det er forudsætningen for en optimal udnyttelse af besætningens potentiale. En hensigtsmæssig udformning af stalden og inventaret samt en let og uhindret adgang til observation af enkelt dyr og dyregrupper sikrer, at overvågningen og de daglige ar bejds rutiner kan gennemføres uden en unødig stor arbejdsindsats. Disse punkter kræver særlig opmærksomhed: Tildeling af foder samt sikring af, at foderet er inden for kvægets rækkevidde Tilsyn og inspektion af foderbord, fodersiloer, foderautomater, drikkekopper og drikkekar Renholdelse af hvileområde og gangarealer Overvågning og registrering af det 40

41 enkelte dyrs sundhedstilstand og produktion Overvågning af kælvninger Rutinemæssige arbejdsopgaver, f.eks. inseminering, drægtighedsundersøgelse, yverkontrol og -pleje, klovpleje, blodprøveudtagning, afhorning, øremærkning, flytning, huldvurdering og vejning mv. Håndtering og behandling af kvæg under sygdom Gennemgang af alarmlister fra automatiske foder- og malkesystemer, aktivitetsmålere, vandmålere mv. For at styre fodertildelingen, foretage effektiv brunstobservation mv. er det en fordel, at besætningen kan underopdeles i et antal funktionsbestemte grupper. Herved sikres større mulighed for at følge op på grupper og enkeltdyr. Den maksimale gruppestørrelser kan være det antal, der kan malkes på en time, eller man kan gå ud fra, at maksimalt ca. 70 køer kan kende hinandens rangplacering i en flok (Syme og Syme, 1979). 4.2 Kvægets kropspleje Renholdelse af koens hvileområde og gangarealer i stalden er forudsætningen for rene køer ved malkning. Tidsforbruget ved renholdelse omkring koen i hvileområdet er væsentligt mindre end den tid, der ellers må bruges til rengøring af yver og patter i forbindelse med malkning. Malkes der med automatiske malkeenheder (AME), er renholdelsen af hvileområdet endnu vigtigere, da der i dette system ikke kan udføres ekstra manuel rengøring af snavsede køer før malkning. Hvilearealet bør tilses, kontrolleres og rengøres flere gange i døgnet. I praksis foretages rengøringen og strøning af hvileområdet bedst, når køerne er drevet til malkning eller forhindret adgang til hvileområdet, ved f.eks. at de står i fanggitter eller blot er lukket inde på ædepladsen. Effekten af et rent leje er størst, når køerne efter malkning eller fælles udfodring altid kan lægge sig på et rent og velstrøet hvileområde. Hudpleje i besætninger med løsdrift overlades typisk til køerne selv. Der kan med fordel monteres faste eller roterende børster. De skal dog placeres, så kotrafikken ikke forstyrres. Klovpleje skal udføres efter behov. Stalden skal være indrettet, så den rutinemæssige gennemgang af dyrenes klove og klovbeskæring 2-4 gange om året let kan udføres. Selve aktiviteten omkring klovbeskæringen er sandsynligvis ikke nogen positiv oplevelse for dyret. Der skal kunne arbejdes med løsgående dyr i grupper. Ved planlægning af en stald skal der afsættes plads til klovbeskæringsboksen og til, at køerne kan gå til og fra den. Klovbeskæring bør ikke foregå de steder i stalden, hvor køerne trygt skal kunne færdes til dagligt, f.eks. opsamlingsplads og malkeområde. Tørre og rene gangarealer samt velstrøede dybstrøelsesområder medvirker til sikring af et lavt fugtindhold i klovene og herved modstandsdygtige, sunde, tørre og stærke klove. Til forebyggende- og akut påkrævet behandling skal der let kunne etableres et effektivt klovbad. Den bedste løsning vil være permanente klovbade. Klovbade skal let kunne holdes rene og placeres bedst i forbindelse med køernes returgang fra malkeområdet. Væske fra klovbadet må ikke kunne sprøjte op på andre køer. Klimaet i stalde til kvæg skal være tørt, trækfrit og velventileret (se i øvrigt kapitel 5) for at kunne gennemføre en optimal pleje af dyrene. Til styring af klimaet kan der indbygges automatiske overvågningssystemer, som kan regulere ventilationen i naturligt og mekanisk ventilerede stalde. Overvågningssystemer kan kombineres med en alarm, som afgiver en akustisk eller optisk alarm ved driftsforstyrrelser. Ved mekanisk ventilation, skal der installeres nødventilation og alarmanlæg. 4.3 Besætningsovervågning Alle dyr skal tilses mindst én gang dagligt. Overvågning og registrering af det enkelte dyrs sundhedstilstand er af afgørende betydning for dyrets velfærd og sikkerhed. Den bedste overvågning foregår, ved at der er let adgang til mange observationer under de daglige arbejdsopgaver i stalden. Kælvnings- og behandlingsafsnit samt gruppen af nykælvere skal placeres centralt i stalden, hvor personalet i dagens løb passerer mange gange. Overvågningen skal lægges ind på niveau med andre daglige arbejdsrutiner. Håndtering af dyr Besætnings overvågning 41

42 Kapitel 4 Ved at lave mandehuller eller mindre énhåndsbetjente låger sikres let adgang til de enkelte staldområder og bokse samt en hurtig flugtvej for personalet. En observationsplatform i stalden fremmer personalets hurtige orientering om forholdene i stalden. En permanent tilkoblet videoovervågning af hele eller særligt aktuelle staldområder, f.eks. kælvningsafdelingen, vil i akutte tilfælde kunne sikre en hurtigere indgriben, end hvis der ventes til personalet næste gang går en runde i stalden. 4.4 Separation af dyr I forbindelse med pasning og overvågning af dyrene er der behov for at kunne fiksere enkeltdyr og flytte ét eller flere dyr ad gangen. Det er oplagt at kunne separere enkeltkøer fra gruppen i forbindelse med malkningen. Et velegnet alternativ er at anvende foderbordets fanggitter, hvilket opfylder behovet for en velfungerende, arbejdslet og billig løsning til håndtering af enkeltdyr. Kravet til separationsboksen, hvor dyr ledes hen for kortvarig ophold er, at de skal kunne fikseres, samt at de skal have adgang til hvile, vand og foder. Staldpersonalet og eksterne personer skal have let adgang til områder, hvor fraseparerede dyr opholder sig, gennem mandehuller eller mindre énhåndsbetjente låger. Sådanne låger letter arbejdet med flytning af enkeltdyr ind og ud af boksen. Hos ungkvæget er der behov for at kunne fiksere dyr, der skal behandles. I staldafsnit, hvor der går kvier, der skal insemineres, kan f.eks. anvendes fanggitter. Staldindretningen skal tage hensyn til flytninger af dyr, som er en følge af den normale cyklus i besætningen. Dyr skal kunne flyttes i hold, og de skal kunne drives stille og roligt fra et staldafsnit til et andet. Det er derfor hensigtsmæssigt at etablere gode drivgange og låger, der kan lede dyrene. Låger skal kunne håndteres let og ubesværet af én person. 4.5 Flytning mellem staldafsnit Kvæg skal kunne tilvænnes nye staldfaciliteter, f. eks. kvier, der skal indgå som køer. Det vil sige, at køer, der opstaldes i bindestalde, skal som kvier tilvænnes opstaldning i båse, og at køer i sengebåse skal som kvier trænes og tilvænnes sengebåse. Kvien skal føle sig tryg ved den valgte opstaldningsform, når den indsættes efter kælvning. Tilvænningen til sengebåse er lettest, hvis kvien tidligt opstaldes i bokse med sengebåse. Kvier på dybstrøelse kræver en længere indlæringstid til sengebåse. Se tabel 4.1. Det anbefales, at køerne ikke går direkte fra malkeområdet til hvileområdet efter malkning. Det skyldes, at pattekanalens lukkemuskel skal lukke effektivt for at forhindre miljøbakterier i at træn- Tabel 4.1. Anbefalet tilvænningstid i kostald, antal uger før kælvning. Kælvekvier fra Indsætning i kostald antal uger før kælvning Kælvekvier opstaldning på/i Dybstrøelse og Sengebåse stald* Binde stald** til besætning sep. ædeplads på græs Dybstrøelse Tilvænningen til Sengebåse kostalden kan Bindestald lempes, hvis den Spaltegulvsbokse sker i forbindelse Græsning med afgræsning * Hvis kvierne ikke har lært at bruge sengebåsene efter 2-4 dage, skal de bindes op i sengebåsen dagligt. ** Hvis kvierne har været bundet op tidligere, f.eks. i forbindelse med løbning, kan tilvænnings perioden halveres. 42

43 ge op i yveret. Det vil vare mellem 10 minutter og 2 timer afhængigt af, hvordan malkningen er forløbet. 4.6 Håndtering af dyr ved fodring Ved én ædeplads pr. ko kan tildeling af restriktive fodermidler praktiseres, når forværket er udformet, så de højtrangerende køer ikke kan bortjage/genere de lavtrangerende køer. Én ædeplads med fanggitter pr. ko giver gode muligheder for at håndtere dyrene, bl.a. ved gruppevis fiksering i forbindelse med drægtighedskontrol, udtagning af prøver fra hvert dyr samt anden behandling eller udvælgelse til efterfølgende behandling. Ved mere end én ko pr. ædeplads skal en række arbejdsrutiner og funktioner sikres på anden måde. Det er f.eks. sikring af lavtrangerende dyrs foderration, imødegåelse af foderseparering, sikring af tilstrækkeligt foder inden for rækkevidde, restriktiv fodertildeling til enkeltdyr samt alternativ fiksering af dyr til behandling. En optimering af fodereffektiviteten kræver, at hver enkelt ko eller gruppe af køer kan tildeles en foderration, der er afstemt efter behovet. Valget af forværk har stor indflydelse på mulighed for foderspild ind på ædepladsen. En løsning med en simpel nakkebom kan ved valg af visse foderemner give et større foderspild i forhold til valg af fanggitter. Fanggitter giver mulighed for at spærre dyrene af fra foderet, hvorved foderet kan udfodres, før dyrene skal have adgang til det. 4.7 Håndtering og dyr menneske relationer Både dyr og menneskers velfærd i besætningen er afhængig af en tillidsfuld håndtering af de mange dyr i alle aldersgrupper. Der skal derfor ofres tid på at vænne dyrene til positiv nærkontakt så tidligt som muligt. Dyr, der er lette at håndtere i det daglige arbejde, giver samtidigt en større sikkerhed mod arbejdsskader for personalet. Det sikrer også, at de rutinemæssige arbejdsopgaver, der kræver nærkontakt med det enkelte dyr, kan udføres rationelt. Forholdet mellem dyrene og den, der passer dem, er en betydningsfuld faktor. Flere undersøgelser i såvel kvæg- som svinebesætninger viser en positiv sammenhæng mellem en venlig håndtering og de opnåede produktionsresultater. I 24 kvægbesætninger fandt Seabrook (1994) således en ydelsesforskel på 15% mellem de besætninger, hvor fodermesteren talte meget med dyrene og berørte dem meget sammenlignet med de besætninger, hvor kontaktniveauet mellem dyr og mennesker var lille. (Se tabel 4.2) Under eksperimentelle betingelser er det vist, at selv kortvarig, negativ håndtering kan medføre et fald i mælkeydelsen ved næste malkning på op til 10%. For flere dyrearter (f.eks. gæs, hunde, heste) gælder, at de har visse perioder tidligt i livet, hvor de er mere modtagelige for kontakt til andre dyr, herunder mennesker (sensitiv periode). Undersøgelser viser, at jævnlig kontakt har stor indflydelse på hvor tillidsfulde, dyrene bliver. Navnlig når kontakten foregår i perioder, hvor dyrene i forvejen på den ene eller anden måde er belastet, f.eks. efter fravænning, ved kælvning, under Håndtering af dyr Håndtering og dyr menneske relationer Tabel 4.2. Sammenhæng mellem ydelsesniveau og måden, som dyret håndteres på (Seabrook, 1994). Mælkeproduktion Høj Lav Venlig berøring under malkning, antal/minutter 2,1 0,5 Taler med køerne under malkning, ord/minutter 12,4 0,0 Frivillig kontakt fra ko til malker, antal/minutter 10,2 3,0 Flugtdistance (nervøsitet), m 0,5 2,5 43

44 Kapitel 4 tilmalkning og ved flytning til nye omgivelser (Fraser & Broom, 1990). Den daglige kontakt med dyrene skal være venlig, konsekvent og forudsigelig. Ansatte bør jævnligt tale med dyrene og berøre dem. Enhver tilnærmelse bør ske på dyrenes præmisser, det vil sige, dyret skal kunne se og snuse til personen, inden det håndteres (se kapitel 1. Kvægets adfærd). Håndteringen er generelt lettest i kendte omgivelser. Fodermesteren skal have stor opmærksomhed rettet mod dyrenes adfærd og skal have et godt kendskab til det enkelte dyr i besætningen. Alle dyr skal tilses mindst én gang dagligt (Anonym, 1991 og Anonym, 1997). Stigende besætningsstørrelser samtidig med en øget automatisering har øget risikoen for, at kontakten til det enkelte dyr reduceres. Dette vil uvilkårligt gøre dyret mindre tillidsfuldt (tamt) og dermed øge belastningen ved enhver senere håndtering til skade for dyrenes velfærd, produktionen og eventuelt personalet. Et forhold, der vil kræve øget opmærksomhed og forskning i de kommende år Kalve, kvier og køer I de første leveuger er kalve meget modtagelige over for menneskelig kontakt. Få minutters daglig, positiv kontakt med mennesker lægger i denne periode (den primære socialiseringsperiode) grunden til dyrets senere omgængelighed og håndterbarhed. Undersøgelser har vist, at et godt tillidsforhold lettere opnås hos kalve opstaldet i enkeltbokse end i fællesbokse og vanskeligt hos kalve, der går sammen med moderen. En vedvarende og stabil tillid til mennesker etableres imidlertid kun, Tabel 4.3. Eksempel på indkøringsplan for dagene før og den første malkning. Dage forud for fuld ibrugtagen Handling Klovbeskæring af køer og kælvekvier 7 Der lægges strøelse i hvileområde. Silo/foderanlæg fyldes op. Malkeklude, malkeforklæder/dragter og andre forbrugsmaterialer som pattedyp og rengøringsmaterialer, børster og slanger skal være på plads. 5 Køerne passerer gennem stalden. 4 Køerne opholder sig 1-2 timer i stalden og tilbydes et velsmagende fodermiddel på foderbordet. Køerne må ikke blive fanget i fanggitter. Malkeanlægget efterses af mælkekvalitetsrådgiveren. 3 Køerne passerer gennem malkestalden på vej til foderbordet, hvor de tilbydes foder som den foregående dag. 2 Køerne samles på opsamlingspladsen. Malkeanlægget startes, og køerne står på malkepladserne 1-2 minutter. Køerne fodres ved foderbordet som de foregående dage og låses fast i fanggitter i en kort periode. Køer, som ligger i gangarealerne, bindes løst op i sengebåsene. 1 Første malkning i den nye stald gennemføres, og der tilbydes fuld foderration på foderbordet. Systematisk opbinding af køer, som ligger i gangarealer. Fodbad anvendes fra dette tidspunkt to gange hver uge. 0 Alle funktioner efterses: Malkeanlæg, vand kar/-kopper, foderautomat mv. Køerne opholder sig nu hele tiden i stalden. 44

45 hvis de primære kontakter følges op af jævnlige håndteringer (positive kontakter) i den efterfølgende opdrætsperiode (Krohn, 1996). Foruden den første modtagelige periode i dyrets liv er muligheden for at etablere et godt tillidsforhold bedst, når dyret befinder sig i en følelsesmæssig modtagelig situation (f.eks. fravænning, isolering, flytning, kælvning mv.). De sociale bånd, der etableres under sådanne forhold, er ofte lige så stabile som dem, der dannes under den primære socialisering. Det er væsentligt, at kvier, allerede inden de kælver, både er tillidsfulde og tamme for at kunne blive håndterbare køer med mulighed for en høj og stabil mælkeydelse. Kvæg kan kende forskel på personer. En række forsøg har vist, at farven på tøjet er et væsentligt kendetegn. Køer kan lære at forbinde positiv/negativ håndtering med både farven på tøjet og en bestemt lokalitet (Hemsworth og Coleman, 1998). Nødvendig, men ubehagelig håndtering af malkekøer bør derfor foregå et andet sted end der, hvor de malkes eller i en anden farve kedeldragt/kittel. Det er især vigtigt, at kvier håndteres positivt ved de første malkninger, så malkning ikke forbindes med negativ håndtering og dermed frygt for malkeren Tyre Ungtyre og avlstyre skal altid omgås med respekt og årvågenhed gennem en sikker og fast håndtering. Tyren bør altid opfatte dyrepasseren som den dominerende. Landmanden bør kende den enkelte tyrs normale adfærd og specielt være på vagt, hvis tyren ikke opfører sig, som den plejer. Når ellers rolige tyre pludselig bliver aggressive, skyldes det ofte, at der er hændt dem noget uvant, f.eks. hvis de er blevet flyttet, har mistet nogle hundyr eller har smerter på grund af skader eller sygdom. I sådanne situationer skal man være særlig agtpågivende. 4.8 Indkøring af ombyggede og nye staldanlæg Under planlægningen skal der afsættes tid til indflytning i den nye eller ombyggede stald. Der bør være minimum 14 dage til indflytning, efter at håndværkerne og inventarleverandørerne er færdige. Udbedring af fejl og mangler skal være helt afsluttet, før dyrene sættes ind i et nyt staldsystem. Der kan med fordel afsættes en ekstra uge for tilvænning af dyrene i mindre grupper. Denne praksis vil lette den første dag, hvor der f.eks. skal malkes i det nye staldsystem. (Se tabel 4.3) Hvornår tages stalden i brug? Ibrugtagning af et nyt eller ombygget staldsystem kan med fordel foregå i udbindingsperioden. Da har besætningen en stabil rangorden, og dyrenes kondition er optimal. Finder indflytningen sted senere, vil dyrenes klove være sårbare over for intensiv trafik på nye gulve. Den værste situation som bør undgås er overflytning af besætningen midt på vinteren. Dyrene skal her oprette en ny rangorden samt finde sig til rette med de nye omgivelser. Dette kan medføre langvarig uro i besætningen, og der kan opstå mange skader og et unormalt stort klovslid. Ibrugtagning af en ikke færdiggjort stald bør altid undgås, fordi tilvænningen til de nye omgivelser vil være yderligere negativt påvirket. De nye rutiner, der indlæres, skal være de blivende rutiner. Skal køerne tilvænnes et nyt malkesystem/princip f.eks. automatisk malkning er det om muligt endnu mere vigtigt, at stalden er helt færdig før ibrugtagning Klargøring af stald og teknik Der bør være en detaljeret handlingsplan for indkøringen af staldanlægget. I tidsplanen skal afsættes tid til alle opgaver, f.eks. klargøring af malkeanlæg, indkøb og placering af rengørings- og andre hjælpemidler, kontrol af drikkevandssystemer, indkøring af fodersystemer, fodersiloer og tanke samt klargøring af hvileområdet. I indkøringsperioden er det vigtigt, at der er tilstrækkelig arbejdskraft til rådighed. Det kan være nødvendigt at ansætte mere personale i en kort periode. Alt inventar, som dyr eller mennesker kan støde mod, skal gennemgås for eventuelle skarpe kanter. I sengestalden skal nakkebommen placeres langt fremme. De nye gulve i stalden kan med Håndtering af dyr Indkøring af ombyggede og nye staldanlæg 45

46 Kapitel 4 fordel stryges med staldasfalt og dækkes med et tykt lag savsmuld for at nedsætte gulvenes kraftige slid på klovene i den første periode. Der er behov for afprøvning og justering samt studie af driftsvejledninger til diverse tekniske hjælpemidler inklusive udstyr til dataregistrering og styring. Er alt dette på plads, og tidspunktet for indkøringen er valgt uden for spidsbelastninger, vil hele opmærksomheden kunne rettes mod selve besætningens tilvænning og indkøring i den nye stald Supplerende litteratur Anonym, Arbejdsteknik og arbejdsmiljø i landbruget. Landbrugets Rådgivningscenter. Anonym, Hvorfor går det så galt? - En film om arbejdsulykker i landbruget. Landbrugets Rådgivningscenter. Blom, Jens Yde Sunde klove - kommer ikke af sig selv. Landbrugets Rådgivningscenter. 27 pp. CIGR Design Recommendations Dairy Cow Housing Report of CIGR Section II. Working group no. 14 ADAS, Martyr Worthy Winchester, SO21 1 AP, England. 56 pp. 4.9 Litteratur Kilder Anonym Dyreværnslov lov nr. 386 af Justitsministeriet. Dalgaard, I., Indkøring af stalde til kvæg. Landbrugets Rådgivningscenter. 43pp. Dalgaard, I., J.B. Rasmussen, Indkøring af nye stalde til kvæg. FarmTest Kvæg nr Dansk LandbrugsRådgivning. 56pp. Anonym Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om beskyttelse af kalve. Justitsministeriet. Fraser, A.F., & D.M. Broom, (1990): Farm Animal Behaviour and Welfare. 3. edition. Bailiere Tindal, London, 437 pp. Hemsworth P.H. & Coleman G.J., (1998): Human- Livestock Interactions (The Stockperson and Productivity and Welfare of Intensively Farmed Animals).152 pp. Krohn, C.C., The effects of early housing og dairy calves on the subsequent man-animal relationship. Proc. of the 30th Intern.Cong. of the ISAE, Aug. Guelph, Canada. 109 pp (abstr.). Krohn, C.C Forskning i adfærd og velfærd. Husdyrvelfærd og husdyrproduktion. En rapport om forskning i velfærd for husdyr. Landbrugs- og fiskeriministeriet, Forskningsdsekretariatet pp. Kromann, H., O. Kristensen, H. J. Andersen, J. Y. Blom Når du skal bygge ny løsdriftstald. Anvisninger og checklister for indkøring. Landskontoret for Kvæg. 15 pp. MC Donald, J.S. Radiographic Method for anatomic study of the eat canal: Changes between milking periods. AMJ vet res. 1975; 36: Nickerson, S. C., Immune mechanisms of the bovine udder: An overview. Journal of American Veterinary Medical Association, vol. 187:41. Seabrook, M.F., Psychological interaction between the milker and the dairy cow. National Mastitis Council Annual Meeting Proceedings, pp. Rasmussen, J.B., L. Jepsen, M.D. Rasmussen, S. Clausen, O. Kristensen AMS - Automatiske malkesystemer. Landbrugets Rådgivningscenter. 26 pp. ISBN Syme G.J. & L.A. Syme, (1979): Social structure in farm animals. Elsevier. 199 pp. Anonym Nødventilation og alarmanlæg, Landbrugets Rådgivningscenter. 34 pp. 46

47 Håndtering af dyr Litteratur 47

48 Kapitel 5 Staldklima 5.1 Indledning Ved begrebet staldklima forstås luften i en stald udtrykt ved dens temperatur, fugtighed og hastighed samt ved de forureninger, luften indeholder i form af partikler (støv, mikroorganis mer) og gasser. Lyd- og lysforhold er også emner, som indgår i staldklimaet (Valbjørn, 1995). Staldklimaet dimensioneres ud fra de enkelte dyregruppers antal, alder og produktionsniveau (mælk- og kødproduktion) samt personalet, der skal arbejde i de pågældende staldafnit. Staldklimaet påvirkes af bygningernes udformning (geometri), volumen, isolering, placering af dyrene i stalden og eventuelt opvarmning. I særlige staldafsnit og servicerum, som skal være frostfrie og holde en given minimumstemperatur, kan isolering og opvarmning sikre den ønskede rumtemperatur. Samtidig kan der ventileres, så luftfugtighed og luftforurenin g kan holdes på et acceptabelt niveau. Mekanisk ventilation af isolerede staldbygninger behandles ikke yderligere i dette afsnit. Der henvises til anden speciallitteratur samt 2. udgave af denne rapport. Lufthastigheden i en stald er overvejende bestemt af luftindtagets udformning og regulering men påvirkes tillige i nogen grad af dyrenes varmeproduktion, luftafkast, staldrummets dimensioner og udeklimaet. I de følgende afsnit omtales de forhold, der har betydning for et godt staldklima. 5.2 Klimakrav I klimakrav til kvægstalde skal der tages hensyn til såvel dyrene som personalet. Klimakrav kan ikke opstilles som absolutte krav til temperatur, luftfugtighed osv. gældende for hele året. I stedet må klimakrav opstilles som minimumskrav til klimaet om vinteren (temperatur, luftfugtighed og forure ningsgrad) og maksimumkrav til ventilation om sommeren. Regulering af ventilationsluftmængden mellem de to yderpunkter skal sikre, at klimaet kan holdes inden for acceptable grænser. Kvæg er generelt meget klimatolerant specielt i staldsystemer med løsdrift. Malkekøernes produktionsegenskaber påvirkes ikke nævneværdigt af temperaturer fra -10 C og op til +25 C, når den relative luftfugtighed er under 80 %, der er tilstrækkeligt foder og strøelse, og når kvæget har tilpasset deres pels til temperaturen. Det er meget sjældent, at temperaturen ligger uden for dette interval her i landet, og der stilles ikke særlige minimumskrav til temperatur i kvægstalde Temperatur Kvægets termoregulering (evne til at tilpasse sig klimaforhold) vil kompensere for temperaturer uden for området mellem -10 C og op til +25 C. Det sker via øget foderoptagelse, dannelse af et øget hårlag ved kulde, en nedsat foderoptagelse og reduceret mælke- og/eller kødproduktion ved varme (Anonym, 1994). Den værst tænkelige situation er høje temperaturer i kombination med høj luftfugtighed (>80 %) og lavt luftskifte. Denne situation kan forårsage varmestress hos kvæg. Der skal være ekstra opmærksomhed på pasning af kvæget, når temperaturen er over +20 C kombineret med høj luftfugtighed for at undgå varmestress. Risikoen for varmestress blandt kvæg er specielt forøget i staldområder med en stor belægningsgrad, for eksempel på opsamlingspladsen. Fysiske tegn på varmestress: Dovne og dvaske køer. Dyrene søger skygge, også inde i stalden. Dyrene søger efter frisk luft, for eksempel i porte. Dyrene søger mod overbrusning, for eksempel mod markvanding ved afgræsning. Hurtig vejrtrækning, over 60 pr. minut. Dyrene taber spyt. 48

49 Risikoen for varmestress kan reduceres ved at: Forøge ventilationen, for eksempel ved større luftindtag. Forøge lufthastigheden for eksempel ved at installere ventilatorer. Isolere bygningen for at undgå varmeindstråling. Lavere belægningsgrad, eller at dyrene kun opholder sig i områder med høj belægningsgrad i korte perioder. Frisk drikkevand i store mængder, også i afgræsningsperioden. Overbrusning. Overbrusning af kvæg vil typisk være malkekøer. Overbrusningen kan ske på opsamlingspladsen, ved indgang eller udgang fra malkestalden, eller ved døre og låger, hvor kvæget går til og fra afgræsning. Overbrusningssystemet er normalt et lavtrykssystem. Den bedst kølende effekt opnås ved at kombinere overbrusning med ventilatorer. (Brouk M. J., et al., 2003; Calegari, F. et al., 2003). Se afsnit 5.3 Bygningsisolering og afsnit 5.4 Ventilation for yderligere oplysninger. Kvæg tåler temperaturudsving uden større problemer. Af hensyn til et godt indeklima anbefales derfor et stort luftskifte, og at temperaturen holdes så lav som muligt i varme perioder. Dyr i fuld produktion tåler udmærket temperaturer under frysepunktet, blot de har et tørt og trækfrit hvileareal/leje. Syge dyr har dog svært ved at tåle lave temperaturer. Hvis kalve i mælkefodringsperioden er opstaldet, hvor der er temperaturer under 0 C, kan det være aktuelt at forøge energimængden i foderet, da kalve skal bruge mere energi til termoregulering (CIGR, 1994) Luftfugtighed Luftens indhold af vanddamp angives normalt som procent relativ fugtighed (% RF). Under danske forhold har luftfugtigheden sjældent en større be tyd ning for dyrenes velbefindende. Luftfugtighed under 50 % er ikke komfortabel for kvæg. Den relative fugtighed falder normalt i takt med, at temperaturen stiger. En høj relativ fugtighed i kombination med en høj temperatur gør det umuligt for kvæg at omsætte deres varmeproduktion til omgivelserne. Hvis staldluften er meget forurenet på grund af lavt luftskifte, har man som regel en høj relativ luftfugtighed. Det kan fremme udviklingen og spredning af miljøbakterier. I stalde med kvæg ses den største negative effekt af en forurenet staldluft hos små kalve. De har et forholdsvis svagt immunforsvar, og kan derfor dårligt modstå den luftbårne smitte, og derfor forekommer luftvejslidelser ofte. Høj relativ fugtighed kræver øgede mængder af strøelse på grund af problemer med at holde strøelsen tør. Fugtige bygningsoverflader betyder kortere levetid eller øgede vedligeholdelses omkostninger Lufthastighed Lufthastigheden i dyrenes opholdszone bør erfaringsvis ikke overstige 0,2-0,5 m/s. Hvis dette sker, vil den omgivende lufttemperatur kunne fremkalde en øget afkøling af dyrets overfladetemperatur. Dette er den enkle definition på træk. Det betyder samtidigt, at større lufthastigheder end de nævnte 0,2-0,5 m/s i perioder med en højere omgivende lufttemperatur vil kunne opleves af dyrene som noget positivt. I denne situation bevirker en højere lufthastighed en ønsket afkøling af dyrets overfladetemperatur Nedbør Nedbør f.eks. i form af sne og slagregn bør ikke forekomme i dyrenes hvileareal, da strøelsen herved bliver fugtig, mister isoleringsevnen, og underlaget bliver meget koldt og uhygiejnisk Gasser Kuldioxid, ammoniak og svovl brinte har betydning for staldklimaet. Fælles for disse gasser er, at indholdet i staldluf- Tabel 5.1. Anbefalinger for maksimalt accepterede koncentrationer af gasser. Gas 1) Kuldioxid, CO 2 Ammoniak, NH 3 Svovlbrinte, H 2 S Vejl., maks. koncentrationer, i følge CIGR ppm 20 ppm 0,5 ppm 1) CO 2 skal helst være under ppm i velventilerede stalde. Kilde: Anonym, 1984 Staldklima Klimakrav 49

50 Kapitel 5 ten bør være så lavt som muligt. Ifølge CIGR-1984 bør koncen trationen af hensyn til dyrene ikke være større end angivet i tabel Støv Støvet kommer fra dyrene, strøelsen, gødningsrester og fra foderet. Indholdet bør være mindst muligt, men støv er normalt ikke et problem for dyr i kvægstalde. Grænseværdien for totalstøv for personale er 3 mg/m 3 luft ved en 8-timers arbejdsdag Lys Et godt lys i stalde har både direkte og indirekte betydning for dyrene. Det er en følge af, at dagslængden (også den kunstigt etablerede) er den ydre stimulans, der via hormoner styrer/synkroniserer dyrenes seksualadfærd og reproduktion. Til malkekøer anbefales, at lyset styres på tre niveauer, arbejdslys, orienteringslys og/eller natbelysning. Belysningsstyrken i kvægstalde dimensioneres efter tabel 5.2, og det forudsætter rene lysarmaturer samt en vis lysreflektion fra rummets gulve, vægge og lofter. En kraftig tilsmudsning af staldens indvendige overflader og lysarmaturer vil nedsætte effekten af belysning (Anonym, 1997). Orienteringslys anbefales i hele hvileperioden i stalde med reduceret ædeplads samt i forbindelse med automatisk malkning (AMS). Natbelysning (skelne lys) i hvileperioden anbefales for at nedsætte risikoen for pattetråd samt uønsket uro i stalden under natlige kontrolbesøg. Mælkeydelsen kan påvirkes ved at manipulere med antallet af timer med lys til malkekøer. Mælkeydelsen kan øges med 3,3 kg pr. dag ved at gå fra 8 timer til 16 timer med lys i døgnet til malkekøer. Der er ikke fundet væsentlige ændringer i mælkens sammensætning (Miller et al., 2000). I danske undersøgelser er der fundet en fremgang i ydelsen hos malkekøer på ca. 5 % ved at udvide dagslængden til ca. 16 timer i vinterhalvåret (Sørensen et al., 1986). Det anbefales derfor, at malkekøer får ca. 8 timer uden lys om natten i vinterhalvåret og en kunstig dagslængde med arbejdslys på ca. 16 timer. Hos goldkøer vil korte dage med 8 timers lys øge ydelsen efter kælvning med op til 3,5 kg pr. dag i forhold til lange dage med 16 timers lys i goldperioden. Den bedste effekt opnås ved at have korte dage gennem hele goldperioden, men også færre dage med lidt lys vil have en effekt. Hvis lysmængden ændres både i goldperioden og gennem laktationen, vil den største, samlede effekt sandsynligvis opnås. Der skal dog gøres opmærksom på, at der ikke vil opnås fuld effekt af begge ændringer. Det vil for eksempel ikke være muligt at øge ydelsen med både 3,5 kg pr. dag ved korte Tabel 5.2. Anbefalinger for belysningsstyrke, lux (DS 700). Arbejsdslys, lux Orienteringslys, lux Natbelysning, lux Fodergang Rensegang, (bindestalde) Hvileareal Opsamlingsplads Malkestald og mælkerum/tankrum Behandlingsbokse/kælvningsbokse Servicerum Der anbefales orienteringslys/natbelysning (vågelys) i nattetimerne. Variationen i belysningsstyrken må maksimalt være 50%. 50

51 perioder med lys i goldperioden og op til 3,3 kg pr. dag ved forøgelse af lysmængden i laktationsperioden. Kvier i staldsystemer med meget lys kommer tidligere i brunst end kvier, der kun får lys i korte perioder dagligt. Alderen ved første inseminering var gennemsnitligt 4,8 dage mindre hos kvier, der havde haft lys i mindst 12 timer dagligt, i forhold til kvier med naturlig dagslængde i vinterhalvåret. Alderen ved første kælvning var gennemsnitligt 6,6 dage mindre hos kvierne med den forlængede dagslængde. Dage med lange lysperioder har en positiv effekt på tilvæksten og på udviklingen af det mælkeproducerende væv i yveret. Mængden af mælkeproducerende væv øges samtidigt med, at fedtvævet i yveret reduceres. (Reksen et al., 1999). Anbefalet daglig lysperiode, timer Lakterende køer Goldkøer 8 Kvier Lyd Man kender ikke kvægets grænser for et acceptabelt støjniveau. Ved udformningen af lofter, specielt i malkeområder og servicerum, bør der tænkes på et akustisk behageligt miljø, da pludselige høje lyde i disse arbejdrum vil være ubehagelige og stresse både køer og personale. 5.3 Bygningsisolering Bygningsisolering bruges i rum, der skal kunne holdes frostfrie og om nødvendigt kunne opvarmes. Det kan f.eks. være servicerum samt malkeområde og tankrum. I øvrige konstruktioner har en isolering alene til formål at undgå kondensdannelser. Bygningsisolering kan inddeles i tre kategorier med forskellig isoleringsgrad. I tabel 5.3 er de tre kategorier vist Isolerede bygninger Anbefalinger Dyrene stiller ikke særlige krav til staldens isoleringsgrad ud fra et staldklimatisk synspunkt. Bygningens funktion og vedligeholdelse samt personalets arbejdsforhold bør lægges til grund for valget af isolerede konstruktioner. Konstruktionerne skal udføres, så der ikke forekommer kondensvand på de indvendige bygningsoverflader. Strøede sengebåselejer behøver normalt ikke isoleres af hensyn til dyrene. I stalde med en temperatur på C og en relativ høj luftfugtighed vil det, hvis den yderste gulvflade er et leje, være en fordel at lægge en effektiv randisolering forrest i lejet eller i fundamentet Minimum isolerede bygninger Minimum isolerede bygninger Minimum isolerede bygninger reducerer risikoen for dryp af kondensvand fra tagfladen om vinteren. Reduktion af varmeindstråling om sommeren og varmeudstråling om vinteren. Staldklima Bygningsisolering Tabel 5.3. Bygningstype og isoleringsgrad. Bygningstype Isoleringsgrad Bemærkninger Isoleret < 1,0 W/m2 C Skal sikre en indendørs temperatur forskellig fra udendørs temperatur. Minimum isoleret 1,0 3,0 W/m2 C Reducerer kondensering. Reducerer varmeindstråling. Uisoleret >3,0 W/m2 C Beskyttelse mod nedbør og vind 51

52 Kapitel 5 I et staldsystem med en minimum isolering og regulerbare luftindtag er der mulighed for at opretholde en højere temperatur indendørs end udendørs og mulighed for at opnå et mere tørt staldmiljø Uisolerede bygninger Anbefalinger Uisolerede bygninger kan kun anbefales til løsgående dyr. Der bør etableres isolering og opvarmning i den afdeling, hvor der malkes, så der her er frostfrit. For at reducere risikoen for dryp af kondensvand fra tagflader bør der anvendes tagmaterialer med en vis porøsitet eller konstruktioner, hvor kondensvandet ledes til den udvendige side af tagfladen. Drikkevandsforsyninger skal frostsikres. Baggrund og motivering I uisolerede bygninger kan klimaet ikke styres i nævnevær dig grad, og staldtemperaturen vil følge temperaturændringer udenfor. Staldluften vil være mere fugtig end luften uden for stalden. Uisolerede stalde vil derfor ikke kunne holdes fuldstændig kondensfri. Specielt på kolde, vindstille vinternætter vil der være stor varmeudstråling til himmelrummet fra tagfladen. Det betyder, at tagfladens temperatur bliver lavere end luftens, hvorfor der dannes kondensvand. Det er specielt, hvor der anvendes metalplader som tag samt ved klimaskift mellem frost- og varmegrader. 5.4 Ventilation Nye kvægstalde er i dag normalt uisolerede og med naturlig ventilation. Mekanisk ventila tion anvendes i ældre isolerede stalde, i specielle slagtekalvestalde med stor tilvækst og varmeproduktion samt i stalde, hvor dyrene står bundne. Naturlig ventilation anvendes typisk i løsdriftstalde. Løsgående dyr kan i et vist omfang undvige fra områder med træk under skiftende klimaforhold. Dette gælder dog ikke køer i hvileområder med sengebåse Naturlig ventilation Naturlig ventilation er baseret dels på opdrift, dels på vindpåvirkning/vinddrift. Opdriften er veldefineret og afhænger af temperaturforskellen mellem stald- og udeluft samt højde forskellen mellem indsugnings- og afkastningsåbninger (drivhøjden). Vindpåvirkningen er derimod uforudsigelig og meget varierende. Begrebet åbne stalde dækker over naturligt ventilerede stalde, som kun er overdækkede opholdsområder med udeklima, og som kun har til formål at beskytte dyrene mod nedbør Dimensionering af naturlig ventilation Anbefalinger For at sikre en tilstrækkelig minimumsventilation ved vindstille skal der være store ventilationsåbninger. Tabel 5.4 og tabel 5.5 angiver størrelsen på varmeproduktion og åbningsarealer med udgangspunkt i de enkelte dyre- Tabel 5.4. Varmeproducerende enheder (vpe) for forskellige aldersgrupper og produktionsniveau. Vægt kg/dyr Antal vpe pr. dyr Kalve, 0-6 mdr. 50 0, , ,23 Slagtekvæg, 6-15 mdr , , , ,86 Opdræt, 6-15 mdr , , ,65 Kælvekvier/goldkøer (1 mdr. før kælvning) 400 0, , ,88 Malkekøer (tung race og Jersey) 20 kg, 4 % mælk/døgn, 3 mdr. efter løbning 400 1, , , ,32 Malkekøer (tung race og Jersey) 30 kg, 4 % mælk/døgn, 3 mdr. efter løbning 400 1, , , ,62 Kilde: Morsing,

53 gruppers antal, alder og produktionsniveau samt drivhøjden i bygningen. Arealet skal være til rådighed i luftindtag og luftafkast (Morsing, 1999). I tabel 5.4 omregnes antallet af dyr i de enkelte dyregrupper til varmeproducerende enheder (vpe). 1 vpe = Watt ved 20 C For malkekøer med en døgnproduktion, som er forskellig fra de ydelser, der er angivet i tabel 5.4, skal antallet af varmeproducerende enheder pr. dyr korrigeres. I tabel 5.5 er vist det nødvendige åbningsareal ved forskellige staldtyper, isoleret og uisoleret med naturlig ventilation. Drivhøjden er afstanden målt fra luftafkastet i kippen til midten af luftindtaget i staldens vægge. Luftafkastet er typisk placeret i kippen, dog aldrig helt til gavlvæg. Der bør ikke være luftafkast i det sidste fag før gavl eller ca. 4 meter imod indvendige gavle/ skillevægge. Dette er for at undgå koldluftsnedslag i dyrenes hvileområder ved gavle/skillevægge. I stalde med dybstrøelse afgiver gødningsmåtten store mængder vanddamp og kuldioxid, hvilket medfører et øget ventilationsbehov. I tabel 5.5 er åbnings arealer for stalde med dybstrøelse ca. 30% større end for stalde uden dybstrøelse. Baggrund og motivering I isolerede stalde med naturlig ventilation er det en fordel, at luftindtagene i kolde perioder kan reguleres ned til ca. 10% af arealerne i tabel 5.5. Dermed bør stalden kunne holdes frostfri. I uisolerede stalde er regulering af ventilationsåbningerne sjældent nødvendig eller praktisk mulig. Det må accepteres, at stalden alligevel ikke kan holdes helt frostfri. Udformes luftindtagene som vist i figur 5.1, er det muligt at udnytte en klæbeeffekt skabt imod den indvendige tagflade, såfremt luften tages ind oppe langs et plant indertag i stalden. I uiso- Staldklima Ventilation Tabel 5.5. Åbningsareal i cm 2 /vpe ved forskellige staldtyper. Arealet skal være til rådighed både i indtag og afkast. Drivhøjde, m. Isoleret Isoleret dybstrøelse Uisoleret Uisoleret dybstrøelse Kilde: Morsing,

54 Kapitel 5 Figur 5.1. Luftfordeling i stald med optimal udnyttelse af klæbeeffekt ved luftindtag øverst i staldvæg, placeret direkte op mod et indertag ført ud i tagudhæng. OBS! Der må ikke forekomme en fremspringende, lægivende rem - eller et rullegardin under indertaget - begge dele vil med sikkerhed ødelægge den omtalte klæbeeffekt. Figur 5.2. Lufthastigheder i stald med åbne vægge udsat for vindpåvirkning svarende til 10 m/s (målt i 10 meters højde) på tværs af stalden. Figur 5.3. Lufthastigheder i en tilsvarende stald under samme forhold som i figur 5.2, men i den her viste situation er stalden forsynet med en 1,5 meter høj væg. Figur 5.4. Lufthastigheder i en stald tilsvarende figur 5.3. I den åbne del af væggen er der en vindbrydende beklædning. 54

55 lerede stalde kan denne effekt kun opnås, hvis de første 2-3 meter af staldens loft udføres som et isoleret afdækket indertag. I helt åbne stalde uden vægge er der stor risiko for store lufthastigheder i dyrenes opholdsområder. I figur 5.2 er et eksempel på de lufthastigheder, der vil kunne forekomme i en helt åben kvægstald ved en tværgående vindstyrke på 10 m/s målt i 10 meters højde. Reduceres åbningerne med en 1,5 meter høj væg, vil forholdene ved samme vindstyrke ændres betydeligt. Det fremgår af figur 5.3. Der kan yderligere skaffes læ i stalden ved at montere vindbrydende beklædning i den åbne del af væggene. Denne situation er vist i figur 5.4. Beklædningen kan f.eks. være vindbrydende net af plast, stålplader med små runde huller eller spalteformede gælleåbninger eller bræddebeklædning opsat med mellemrum. Vælges der en vindbrydende beklædning med for store åbninger, kan der komme slagregn ind i stalden og eventuelt ind i dyrenes hvileområder. Ved valg af vindbrydende beklædning sker der en reduktion af det åbne areal afhængig af det valgte materiales egenskaber. Størrelsen af det beregnede åbningsareal efter tabel 5.5 skal forøges tilsvarende for at opnå en tilstrækkelig ventilation. Vindbrydende beklædninger skal forblive intakte og med samme åbningsgrad som ved montering. Kondensfugt og luftbårent støv vil kunne sætte sig og reducere beklædningens åbninger, hvorfor beklædningen skal kunne tåle rengøring. Bræddebeklædninger og perforerede stålplader tåler erfaringsvis denne behandling. Ventilatorer Naturlig ventilation i brede bygninger (over 25 meter) kan være et problem i varme sommerperioder kombineret med lav vindhastighed. Det kan være en fordel at installere ventilatorer, så luften kan cirkuleres. Ventilatorerne kan forøge lufthastigheden inde i staldbygningen, og dermed afkøle dyrenes overflade. Ventilatorer kan installeres i hvileareal, ædeplads, på opsamlingspladsen og i malkestalden. Specielt på opsamlingspladsen og i malkestalden vil ventilatorer være en fordel, da der i de områder er mange dyr på et lille areal, og komforten for dyrene forringes. Ventilatorer skal minimum kunne skabe en lufthastighed på 0,5 m/s i dyrenes opholdszone, og det anbefales, at de monteres med en trinløs hastighedsregulering. Ventilatorer skal monteres, så dyr og personer ikke kan komme i kontakt med dem. Ophængning skal være sikker, så ventilatoren ikke tipper, vipper, kæntrer og i øvrigt blæser i den retning, som man ønsker. Anbefalinger for lodret monterede ventilatorer: Afstanden mellem lodret monterede ventilatorer er ti gange ventilatorens diameter. Vinkles i forhold til lodret. Minimum 2,7 meter over gulv ved sengebåse. Minimum 3,3 meter over gulv ved ædeplads/gangarealer. Blæser som rundløb, det vil sige cirkulerer rundt i stalden. I figur 5.5 er vist placering og montering af lodrette ventilatorer. Vandret monterede ventilatorer fungerer bedst i stalde med stor kiphøjde. I stalde med lille kiphøjde giver de et Staldklima Ventilation 55

56 Kapitel 5 Figur 5.5 Placering og montering af lodrette ventilatorer. Figur 5.6. Eksempel på spredebillede for vandrette ventilatorer. 56

57 dårligt spredebillede i staldens længderetning (koncentreret lufthastighed). (Freudendal og Rasmussen, 2005). Anbefalinger for vandret monterede ventilatorer: Bedste spredebillede opnås i stalde med stor kiphøjde. I figur 5.6 er vist et eksempel på spredebillede for vandrette ventilatorer. Det er ikke videnskabeligt bevist, at ventilatorer forøger mælkeydelsen, men dyrenes komfort er bedre, og de vil normalt have længere hvileperioder. Tagplader Lysplader i tagfladen giver en højere temperatur i stalden om sommeren. To kvadratmeter lysplader kan på en sommerdag med solskin give ca. lige så meget varme som en ko. Stålplader giver generelt større varmeindstråling end cementbølgeplader, mens lyse tagflader giver mindre varmeindstråling end mørke. 5.5 Litteratur Kilder Anonym Climatization of Animal Houses, rapport fra CIGR-arbejdsgruppe. Scottish Farm Buildings Investigation Unit. Aberdeen, Skotland. 72 pp. Brouk M. J., et al., Effect of sprinkling frequency and airflow on respiration rate, body surface temperature and body temperature of heat stressed dairy cattle Fifth International Dairy Housing Procedings January Fort Worth, Texas, USA. Calegari, F. et al., Effects of ventilation and misting on behaviour of dairy cattle in the hot season in south Italy Fifth International Dairy Housing Proceedings January Fort Worth, Texas, USA. Miller, A.R.E., et. al., Effects of Photoperiodic Manipulation During the Dry Period of Dai-ry Cows. Journal of Dairy Science, 83:5, Reksen, O., et. al., Effects of Photointensity and Photoperiod on Milk Yield and Repro-ductive Performance of Norwegian Red Cattle. Journal of Dairy Science, 82:4, Sørensen, M.T., et. al., Lysperiodens betydning for koens mælkeydelse og reproduktion. 616 Beretning fra Statens Husdyrbrugsforsøg Supplerende litteratur Anonym Climatization of Animal Houses, II, rapport fra CIGR-arbejdsgruppe. Centre for Climatization of Animal Houses, University of Gent, Belgien. 147 pp. Anonym Aerial Environment in Animal Housing, rapport fra CIGR-arbejdsgruppe. Groupement de Pennes. Rennes, Frankrig. 16 pp. Staldklima Litteratur Anonym DS 700. Dansk Standard. 2 pp. Morsing S., Zhang G. og Strøm J. S Naturlig ventilation af stalde: Dimensionering, Grøn Viden nr. 13. Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Bygholm. 6 pp. Valbjørn O. et. al Indeklimahåndbogen. SBI-Anvisning 182. Statens Byggeforskningsinstitut Del 1, p. Anonym, CIGR Design Recommendations Dairy Cow Housing. Report of CIGR Section II. Working group no. 14 ADAS, Martyr Worthy Winchester, SO21 1 AP, England. 56 pp. Freudendal, A. J.; J. B. Rasmussen Ventilatorer i kvægstalde. FarmTest Kvæg Nr Dansk Landbrugsrådgivning. Anonym Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger, 2. udgave. Landbrugets Rådgivningscenter. 192 pp. Eskholm, T., Korsholm, K., Pedersen S. og Pedersen N Klimateknik - i landbruget. Landbrugets Rådgivningscenter, Landbrugsforlaget Skejby. ISBN: pp. Hansen, K Løsdriftstalde med dybstrøelse til malkekøer, Orientering nr. 75. Statens Jordbrugstekniske forsøg. 42 pp. Strøm J.S.,1999. Åbne stalde, Grøn Viden nr. 16. Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Bygholm. 6 pp. Strøm J.S. Morsing S. og Zhang G Vindbrydende beklædning af vægåbninger i naturligt ventilerede stalde, Grøn Viden nr. 17. Danmarks JordbrugsForskning. 6 pp. 57

58 Kapitel 6 Inventar, vandforsyning og gulve Inventar, gangarealer og drikkevandsanlæg skal udformes, således at kvægets behov tilgodeses. Der bør anvendes de bedst egnede materialer til formålet. Siden 1994 har det været lovkrav, at der ved byggeri af stalde skal udføres potentialudligning (supplerende udligningsforbindelser) for at beskytte kvæget. Det er meget vigtigt, at denne udligning udføres korrekt, da potentialeforskelle mellem de enkel te bygningsdele kan bevirke stre ss hos kvæget. 6.1 Inventar Definition Inventar har det primære formål at indrette og afgrænse dyrenes areal. Ved inventar forstås bl.a. sengebøjler, låger, boksadskillelser, forværk, krybber, nakkebomme, frontrør, brystplanker, vandkar/kopper, afstandsbøjler samt inventar i malkestald/opsamlingsplads. Udformning Inventar skal udformes, således at dyrene kan opretholde en høj grad af velfærd uden risiko for at pådrage sig nogen form for skader. Inventaret skal give dyrene mulighed for at indtage naturlige stillinger i forbindelse med, at de æder, drikker, motionerer eller hviler sig. Inventarets udformning må ikke kunne medføre afrivning af øremærker, transpondere eller lignende. Der må ikke forekomme åbninger, hvor dyr kan komme i klemme. Anbefalinger Vinkler mindre end 90 og smalle sprækker ved sammen føjninger bør undgås. Bolte og skruer skal være under sænkede eller på anden måde afskærmede. Overgangen mellem gulv og in ventarstolper udføres med en opstøbning, som kan holdes ren og tør. Al inventar bør udformes med glatte og afrundede overflader, således at støv, snavs og fugt kun i mindre omfang kan aflejres, og inventaret samtidig er let at renholde. 6.2 Gulve Der er generelt en højere ammoniakfordampning fra stalde ved høje staldtemperaturer. De største emissioner er for stalde med henholdsvis pladsstøbt betongulv og deltaskraber samt spalter og bagskyl. Stalde med præfabrikerede, drænede gulve og stalde med ringkanalanlæg og syretilsætning har de laveste ammoniakemissioner (Zhang, et. al., 2004). Forudsætning for en lavere emission i stalde med skrabeanlæg er, at gulvet skrabes rent seks til otte gange i døgnet. Gulve skal kunne holde til de forekommende mekaniske og kemiske belastninger og være fugtbestandige ved udendørs anlæg også frostbestandige Anbefalinger for faste gulve Overfladeforhold for faste gulve Dyrenes motionsarealer skal være skridsikre, og de skal have en så skånsom overflade som muligt. Glatte gulve kan medføre fald og efterfølgende kvæstelser. Ru gulve kan give skader på knæ, ben og nedslidte klove. Dyrenes lejeareal skal være både skridsikkert og tørt. Et tørt hvileareal kan opnås, ved at underlaget har et passende fald, og der bruges en mindre mængde strøelse eller med et lejeareal uden fald og store strøelsesmængder. På denne måde kan dyrene afgive varme og fugt fra huden, også fra den del, der er i kontakt med underlaget. Er kontaktfladen både fugtig og varm, øges risikoen for trykskader og liggesår (se også i kapitel 9 om sengebåse og dybstrøelse til malkekøer og i kapitel 8 om sengebåse og dybstrøelse til ungkvæg). Gangarealer med faste gulve af beton skal udføres med kostet eller profileret overflade, som er skridsikker. Eksempler på profileringer ses på figur 6.1. En profilering har endvidere til formål at dræne væske fra gulv til afløb, således at gulvet holdes så tørt som muligt. Ved valg af andre materialer kan kostning eller profilering udelades, hvis materialet er skridsikkert. Det kan f.eks. være støbeasfalt. Hvis det faste gulv udføres med en langsgående drænrende, anbefales et 58

59 Inventar, vand og gulve ensartet fald på 1 til 2 % mod drænrenden. Uensartet fald eller fald på mere end 2 % mod drænrenden kan ikke anbefales. (Figur 6.2.) Gulve Gødningsskraberen skal være tilpasset gulvets profil, så gulvet rengøres bedst muligt. Det anbefales, at gødningsskraberen er monteret med en plast- eller gummiskinne, så slid på gulvets overflade minimeres. Drænede gulve er generelt rene og tørre, hvis der skrabes hyppigt, og ajlen afledes hurtigt fra overfladen via drænrender. Der er tendens til glatte gulve i varmt og tørt vejr, når køerne er på græs eller ved lav belægning. Dette skyldes, at gødningen tørrer ud, og der opstår en gødningshinde på gulvet (Rasmussen, et. al., 2004). Udtørring af gulve kan modvirkes ved overbrusning. Glatte gulve skal skridsikres, hvilket for eksempel kan ske ved en slibning/høvling af overfladen. Nye betongulve kan være så ru, at det giver et meget hårdt slid på klovene samt afslidning af hår og hud på haser og knæ. Derfor bør gangarealerne overfladebehandles, før stalden tages i brug, f.eks. ved at påstryge et asfaltprodukt, som drysses med savsmuld, mens det endnu er vådt. Nogle asfaltprodukter indeholder kork eller gummigranulat, men savs muld bør af den grund ikke udelades. Figur 6.1. Eks empler på profilering af gangarealer med faste gulve. Figur 6.2. Fast gulv med fald mod drænrende. 59

60 Kapitel 6 Betongulve foran krybbeelementer kan med fordel beskyttes mod tæring. Hvor krybbebund udføres i ren beton, bør vælges en stærk beton, som dermed også er tæt og beregnet til et aggressivt miljø. Gulve i malkecenter Gulvet i malkegraven/malkegangen og mælkerum forsynes med en overfladebelægning, der kan modstå de mekaniske og kemiske belastninger. Det kan f.eks. være gulvklinker, fliser af po ly esterbeton, epoxy, støbeasfalt eller lignende. Overgange mellem gulve og vægge sik res mod fugtgennemtrængning ved f.eks. at fuge med en syrefast fugemasse eller påstrygning af et syrebestandigt produkt på overfladerne. Betongulv i en malkegrav/malkegang er et meget hårdt og belastende underlag for malkeren. Derfor anbefales altid en fjedrende personrist, som kan være regulerbar for at opnå en passende arbejdshøjde. Risten skal være udført i syrefaste materialer f.eks. plast og rustfri stål i syrefast kvalitet. Det skal være let at rengøre under personristen. Bunden i malkegra ven/malkegangen under personristen kan f.eks. være opbygget med 10% fald mod en åben midterrende med afløb til pumpesump eller via vandlås til anden pumpebrønd. Gulvet i malkebåsene skal være skridsikkert og have en så skånsom overflade som mu ligt. Betongulve overfladebehandles med f.eks. et epoxyprodukt tilsat sand. Ved valg af andre materialer, som i sig selv er skridsikre, kan overfladebehandling udelades. Dette gælder f.eks. støbeasfalt. Tabel 6.1. Anbefalede trædeflader og spalteåbninger på spaltegulve. Trædeflade, Spalteåbning, bredde, mm mm Kalve Ungkvæg og slagtekvæg Køer Gulvet i malkebåsene lægges med minimum 2% fald mod en afløbsrende væk fra malke gravskanten. Afløbsrenden skal rengøres hver gang, malkestalden har været i brug og kan derfor med fordel være åben. Andre overfladebehandlinger end angivet her i afsnittet kan anvendes, hvis de har en tilsvarende bestandighed over for mekaniske og kemiske påvirkninger. Styrke og tæthed for faste gulve Gulvene skal kunne klare de påvirkninger, som dyr, menne sker og maskiner belaster dem med. Gulvene skal udføres af et bestandigt og for fugt vanskeligt gennemtrængeligt materia le. Kravet til gulvenes konstruktion samt gylle- og gødningskanalers tæthed og styrke anses normalt for opfyldt, når konstruktionen udføres som anvist i Landbrugets Byg geblade fra Landbrugets Rådgivningscenter, Skejby Anbefalinger for spaltegulve Et spaltegulv har til formål at danne et rent og tørt gulv. Spaltegulvet skal være udfor met, således at fast gødning, urin, strøelse og foderrester trædes igennem spalterne, uden at dyrenes klove og ben beskadiges. Før ibrugtagning af et spaltegulv anbefales, at elementerne overfladebehandles med et asfaltprodukt og drysses med savsmuld, mens asfalten er våd. Spalteåbning kan med fordel føres helt ind til bagkant af sengebåsene, således at der undgås en fast kant, hvor der kan samles gødning. Trædeflader og tolerancer Det færdige spaltegulv skal fremtræde med plane trædeflader og afrundede kanter, og de enkelte spaltegulvselementer skal ligge stabilt. Elementernes trædeflader skal være skånsomme og skridsikre for dyr og mennesker. Spaltegulve med smalle trædeflader holdes bedst rene, mens brede trædeflader bedst tilgodeser klov- og bensundhed. I praksis har en lysningsprocent på 20-30% af gulvarealet vist sig at være hensigtsmæssig. Anbefalede trædeflader og spalteåbninger vedrørende betonspaltegulve er angivet i tabel

61 Niveauforskellen mellem de enkelte bjælker og elementer, der ligger ved siden af hinan den, må maksimalt være 3 millimeter. Spalteåbningerne må maksimalt variere ±10%, dog højest ±3 millimeter. Dette gælder også de spalteåbninger, som fremkommer imellem elementer med flere spaltebjælker. Inden levering fra værk skal eventuelle grater eller skarpe kanter være fjernet. Forudsætninger for dimensionering af spaltegulvelementer i beton kan ses i Land brugets Byggeblade: Produktkrav for spaltegulvelementer af beton (Anonym, 1999a ). Endvidere henvises til DSK - Dansk SpaltegulvsKontrol (Anonym, 1999b), som er en frivillig kontrolord ning til sikring af et højt kvalitetsniveau på spaltegulvsbjælker/-elementer af beton. Figur 6.3 viser et eksempel på Dansk Spaltegulvs- Kontrols mærke. Det anbefales, at gødningsskraberen er monteret med en plast- eller gummiskinne, så slid på spaltegulvets overflade minimeres. I varmt og tørt vejr eller ved lav belægning kan der opstå en gødningshinde på spaltegulvets overflade, og det bliver dermed glat. Udtørring af spaltegulve kan modvirkes ved overbrusning Anbefalinger for gummigulve Gummigulve på hele eller dele af motionsarealerne kan aflaste dyrenes ben og klove. Gummigulvet skal være eftergivende ved belastning for at give gummigulvet elasticitet og for at medvirke til at være skridsikkert. Hvis overfladen er profileret, vil skridsikkerheden forbedres yderligere. Gummigulve har størst effekt, hvor dyrene står i længere tid af gangen, for eksempel på ædeplads, opsamlingsplads og i malkestald. monteret gulv kan ødelægges af dyrenes klove, gødningsskraberen eller andet teknik, som kører på gulvet. Gødningsskraber på gummigulvet skal passe til gulvets profil, og skraberen bør være monteret med en plast- eller gummiskinne for at forlænge gulvets levetid. En metalskraber mod et gummigulv kan medføre hurtig og stor slitage på gummigulvet. Ofte er det et krav fra producenten af gummigulvet, at skraberen skal være monteret med en skinne af gummi eller plast (Freudendal, 2004). Baggrund og motivering Køerne opholdt sig gennemsnitligt to timer mere pr. dag i staldafdelingen med spaltegulve frem for staldafdelingen med profileret betongulv. Denne gennemsnitlige betragtning for hele gruppen af køer skyldes hovedsagelig stor præference fra fem af de 16 køer til at opholde sig på spaltegulvet. Individuelle præferencer viste, at ni køer ikke havde nogen signifikant præference for en bestemt gulvtype (Stefanowska, 2002). Gummigulve i køernes gangarealer har vist at give højere aktivitet hos køerne. Køerne går i gennemsnit 30 skridt flere i timen på gummigulvet sammenlignet med antal skridt på et betongulv (115 skridt på gummigulv, 84 skridt på et betonspaltegulv), og køerne tager længere skridt på gummigulvet (Benz, 2003a). På græs er køernes skridtlængde i gennemsnit 81 cm. Skridtlængden på gummi er i gennemsnit 78 cm, mens længden var 58 cm på et betonspaltegulv. Den kortere skridtlængde på betongulvet kan tolkes som et udtryk for usikkerhed hos koen. Koen vælger at tage kortere skridt, idet lange skridt øger risikoen for at skride ud (Benz, 2003b). Inventar, vand og gulve Gulve Gummigulv kan monteres både på fast gulv og på spaltegulv. Ved montering på spaltegulv skal gummigulvets spalteåbninger tilpasses til spalteåbninger i betonspaltegulvet. Gummigulvet bør fastgøres til underlaget for at forlænge levetiden. Et løst Figur 6.3. Eksempel på mærke fra Dansk SpaltegulvsKontrol. 61

62 Kapitel 6 Frekvensen og intensiteten af brunstadfærden stiger i stalde med blødt underlag. Der er i gennemsnit 1,1 spring pr. 20 dyr i timen uden udskridninger på gummigulv og 0,1 spring pr. 20 dyr i timen uden udskridninger på betongulv. Antal spring med udskridninger var 0,3 for både gummigulv og betongulv. Når køerne udfører hudpleje, hvor de typisk står på tre ben og vrider kroppen, bliver der ligeledes stillet krav til et skridsikkert underlag. Hudplejeadfærden er tredoblet i stalde med gummigulve kontra stalde med betonspaltegulve uden profilering, (Jungbluth et al., 2003). Gummigulv på spalterne ved foderbordet har kun begrænset effekt på køernes ædeadfærd. Ved gummigulv på ædepladsen har køerne1,8 % mindre liggetid i sengebåsene. Køerne stod 0,7 % længere tid på ædepladsen uden at æde, og endvidere stod de 2,0 % længere tid andre steder i stalden end i sengebåsene (Fregonesi et al., 2004). En feltundersøgelse i syv tyske besætninger med og uden gummigulv viser markant reduktion i forekomsten af laminitis og dobbeltsål ved opstaldning i løsdriftsstald med gummigulv set i forhold til løsdriftsstalde uden gummigulv. Der blev ligeledes fundet reduktion i forekomsten af trykskader og øvrige klovskader; dog var reduktionen ikke så markant, (Benz, 2003a). Undersøgelser har vist, at klovvæksten hos køer på gummigulv blot er få milimeter større end væksten ved afgræsning (Benz, 2003b). Hvorvidt gummigulve i køernes gangarealer kan medvirke til renere køer er endnu ikke undersøgt, men gummigulvet betragtes som værende neutralt i denne sammenhæng. Gummispaltegulv på opsamlingsplads og på ædeplads bevirker, at køernes gennemsnitlige tid på betonspaltegulv i andre gangarealer reduceres til transporten mellem foderareal og sengebåse. Brunstadfærd og hudpleje udføres typisk på gummigulvet (Nielsen, S. B. 2004). Gummigulv har signifikant positivt effekt på malkekøernes adfærd og opholdstider på ædeplads, i gangarealer og i sengebåse, sammenlignet med betonspaltegulv og fast gulv med støbeasfalt. Køer på gummigulv lå kortere tid ned i sengebåsene, stod længere tid op i sengebåsene, æder og befinder sig stående og gående på gummigulvet længere tid end køerne på betonspaltegulvet og støbeasfaltgulvet (Olsson, J. 2004). Efter et års ophold i en stald med gummigulv viser køerne en normal gangadfærd rundt i staldanlægget svarende til gang på græs. Klovsundheden opleves positiv i forhold til gennemsnittet i et stort antal registrerede SDM-besætninger, om sålesår, hulvæg og helt specifikt såleblødninger. Digital Dermatitis forekommer oftere end gennemsnittet, men omfattede overvejende lettere tilfælde uden synlige gene (Capion. N. 2004). Feltundersøgelse et døgn Tid på betonspaltegulv Foderoptagelse Ståtid sengebåse (med madrasser) Ståtid ædeplads (gummigulv) Liggetid Ståtid og liggetid (bløde underlag) 21 min. 5 timer 30 min. 2 timer og 16 min. 37 min. 11 timer 26 min. 14 timer og 19 min. Kilde: Nielsen, S. B

63 6.3 Drikkevandsforsyning og -tildeling I tabel 6.2 er angivet, hvorledes drikkekopper og drikkekar skal placeres i staldene samt hvor mange dyr, der kan være pr. meter drikkekar. Anbefalinger Kvæg skal altid have fri adgang til vand af drikkevandskvalitet. Bindestald, behandlingsbokse, kælvningsboks og bokse generelt: I bindestalde anbefales det at montere en drikkekop pr. dyr. Ved utilsigtet stop i en drikkekop, har dyret mulighed for at drikke ved naboen. I bokse skal der være to drikkemuligheder og dermed minimum adgang til to drikkekopper. Drikkekopper kan f.eks. monteres i skillerummet mellem to bokse, så der er adgang til drikkekoppen fra begge bokse. Vandforsyning i stalde med drikkekopper dimensioneres således, at når 20% af besætnin gen drikker samtidig, skal ydelsen på alle drikkekopper i stalden være minimum 10 liter pr. minut. En drikkekop bør have en åbning på minimum 0,06 m 2 svarende til en diameter på ca. 30 centimeter eller tilsvarende åbning. En flad og bred drikkekop foretrækkes, dog så dyb, at koen holder hele mulen 3-4 centimeter nede i vandet, når den drikker. Drikkekopper til kalve må ikke kunne tømmes helt. Løsdriftstalde I løsdriftstalde anbefales det at benytte drikkekar fremfor drikkekopper. Der bør altid være to drikkesteder for hver gruppe dyr. Herved sikres lavtrangerende dyr bedre drikkemuligheder. Det enkelte drikkekar bør kunne rumme liter vand, og vandforsyningen til det skal være minimum 10 liter pr. minut. Karrets volumen kan reduceres til ca. 100 liter, hvis vandinstallationerne dimensioneres til en volumenstrøm på liter pr. minut. Dybden på drikkekarret bør være 0,2-0,3 meter. Drikkekarret bør have en bredde på minimum 0,5 meter. Hvis vandkarret har en bredde på 50 centimeter, kan dybden reduceres, så volumen på karret ikke ændres. Placering af drikkekopper og drikkekar Drikkekop: Drikkekoppen anbringes over krybben eller ædepladsen i boksadskillelser, således at der ikke spildes vand i hvilearealet. I tabel 6.2 er drikkekoppens højde over ståsted for de forskellige dyre grupper angivet, og der er endvidere angivet antal dyr pr. drikkekop. Drikkekar: Drikkekar placeres bedst i tværgange eller i forbindelse med forværk ved ædeplads. Der bør være friplads omkring et drikkested, således at andre dyr kan passere bagved de drikkende. Anbefalinger vedrørende drikkekarrets placering og friplads omkring et drikkested fremgår af tabel 6.2. For at minimere forurening med gødning bør drikkekar/kopper placeres på et repos, som vist på figur 6.4, idet kvæg ikke vil stå op på et repos med bagbenene. En alternativ løsning er Inventar, vand og gulve Drikkevandsforsyning Tabel 6.2 Indretning af drikkested. Dyrets vægt, fra kg Drikkekops overkant maks. højde over ståsted, m 0,5 0,5 0,6 0,6 0,7 0,7 0,7 Antal dyr pr. drikkekop Antal dyr pr. meter drikkekar Drikkekarrets overkant i forhold til ståsted, maks., m 0,4 0,5 0,6 0,6 0,6-0,7 0,7-0,8 0,7-0,8 Bredde på repos, m (fra kant af drikkekar til kant af repos mod gang) 0,4 0,4 0,4 0,4 0,5 0,5 0,5 Højde på repos, m 0,15 0,15 0,15 0,20 0,20 0,20 0,20 63

64 Kapitel 6 Figur 6.4. Udformning af drikkekar, hvor karfundamentet er forsynet med et trin. opsætning af afstands rør/friholderbøjle som vist på figur 6.5, men denne løsning forhindrer ikke helt forurening af karret. I tabel 6.2 er angivet de anbefalede mål på et repos, hvor køerne står med forbenene på reposet mens de drikker. Alternativ er at reposet kun er 0,3 m bredt, hvilket gør at dyrene ikke har forbenene på reposet mens de drikker, men at forurening af karret stadig forhindres. Det smalle repos kan erstattes af et afstandsrør som vist i figur 6.5. Højde på repos skal være som i tabel 6.2. Drikkekar kan med fordel placeres i en tværgang, så dyrene kan drikke fra begge sider. Dermed udnyttes drikkekarrene bedre. Drikkekar, hvor der mulighed for at drikke fra begge sider bør være bredere end 0,5 meter. Tværgang laves dobbelt størrelse af en normal tværgang ifølge tabel 8.10 og tabel 9.4. Typer af vandforsyning Det anbefales at lave vandforsyningen med en hovedledning, der er ringforbundet, og med vandet under konstant tryk. Drikkekar/kopper forsynes med vand fra hovedledningen via en kort stikledning. Opbygningen skal sikre, at der altid kommer frisk vand frem. Vandforsyning som forbundne kar kan ikke anbefales, idet forurenet vand føres fra ét kar frem til det næste kar. Frostsikring Ethvert anlæg til vandforsyning i en stald skal være frostsikret. På en hovedvandledning kan frostsikring opnåes ved at indbygge en cirkulationspumpe og eventuelt en elvarmepatron. Hygiejne Drikkekar og drikkekopper skal rengøres hyppigt, så dyrene hele tiden kan tilbydes frisk vand af drikkevandskvalitet. Figur 6.5. Udformning af drikkekar med afstandsrør. Brug af desinfektionsmidler i drikkevandsforsyninger er ifølge gældende lovgivning tilladt og kan i specielle situationer bruges, hvor det vurderes at være nødvendigt. Udgangspunktet bør dog altid være, at frisk vand af drikkevandskvalitet sikres på anden vis. Generelt I enhver stald skal der være mulighed for at vande dyrene i tilfælde af svigt i den normale vandforsyning. Såvel drikkekopper som drikkekar skal sikres mod tilbageløb i vandinstallationen. Det kan anbefales, at der indbygges vandmålere og filtre (til fjernelse af snavs) på forsy ningsledningen til de enkelte staldafsnit. Med vandmålere vil man løbende kunne regi strere vandforbruget og hurtigt registrere et eventuelt vandspild. Det kan anbefales, at vandforbruget i perioder kontrolleres ved at regi strere det daglige forbrug. 64

65 Vandkopper og drikkekar skal være udformet, således at dyrene ikke kan komme til skade. Baggrund og motivering Rigelig med drikkevand af en høj kvalitet er afgørende for besætningens produktion og sundhed. Højtydende malkekøer drikker op til 100 liter vand i døgnet. I løsdriftstald er det vanskeligt helt at undgå, at vandkopper og vandkar forurenes med gødning eller urin. Desuden vil de med tiden også blive forurenet med foderrester fra dyrenes muler. Der vil derfor være behov for regelmæssig ren gøring. Ved en drikkekop pr. ko i bindestalde har koen to drikkemuligheder, og dermed kan driftstop i en drikkekop ikke få negativ indflydelse på produktionen. Når drikkekoppernes vandtilførsel reduceres til under 7 liter pr. minut, øges såvel drik kefrekvens som den totale drikketid. For at udføre naturlig drikkeadfærd (sugeadfærd) skal vandoverfladens højde være således, at koen kan holde hovedet i en vinkel på 60 i forhold til vandoverfladen (vandret). Drikkekoppens åbning skal være minimum 0,06 m 2. (Olsen, 1985) Koen opnår en naturlig drikkestilling, når vandoverfladens højde over lejet er 0,70-0,80 meter (afhængig af race). Hvor der anvendes nakkebom ved drikkevandsforsyningen, f.eks. i bindestalde, kan det være nødvendigt at reducere højden, således at nakke bommen ikke generer de drikkende dyr. (Olsen, 1985) Når to køer skal deles om en vandkop i f.eks. bindestalde, er der risiko for, at den lavere rangerende ko optager mindre vand, og dermed reduceres produktionen. Ved store drikkekar er den gennemsnitlige drikkehastighed dobbelt så høj som for drikkekopper med trykventil og fire gange så høj som for drikkekopper med flydeventil (fra 3-5 liter pr. minut til 10 liter pr. minut for vandkar). Køer, som drak af drikkekopper med trykventil, havde 15 % lavere vandoptag set i forhold til drikkekar med fri vandoverflade. Tilsvarende var vandoptaget 25 % lavere hos køer, der drak af drikkekopper med flydeventil. Køernes ydelse er betinget af tilstrækkelig vandtildeling, og forsøget viste en reduktion af mælkeproduktionen på 8-16 % hos køer, der drak af drikkekopper (Kocsis & Mikecz, 1986). Ved montering af adskillelser i drikkekar kan dyrene stå og drikke mere uforstyrret. 6.4 Kobørster Kobørster anbefales til hudpleje af kvæg. Kobørster placeres, så den normale trafik, for eksempel mellem hvileområde og ædeplads, eller til og malkning, generes mindst muligt. Det anbefales, at der monteres en kobørste for hver 40 malkekøer, og minimum to kobørster i hver gruppe af køer. Det anbefales, at der er minimum 2,5 meter friareal ved kobørster. I tabel 8.10 og 9.4 er angivet de anbefalede mål på tværgange med kobørster for henholdsvis ungkvæg og malkekøer. De anbefalede mål er ikke inklusiv mo tor til kobørsten. Hvis motordel på kobørsten optager en del af bredden i tværgangen, skal tværgangen forøges med tilsvarende. (Se figur 6.6.) Kobørster skal konstrueres, så hverken dyr eller personale kan komme til skade. 6.5 Materialer Materialevalg Inventar skal fremstilles af materialer, som kan modstå den belastning, som dyr, redskab er og renholdelse påfører dem. Belastningen på inventaret afhænger af såvel funktionen som placeringen i stalden f.eks. malke stald, gangarealer, hvileareal og forværk. Ved valg af materialer bør man også overveje den forventede levetid samt tid og udgifter til vedligeholdelse. Inventarets holdbarhed afhænger bl.a. af godstykkelse og ma terialets egenskaber. Afhængig af inventarets funktion og placering i stalden skal det kunne tåle den nødvendige renholdelse. Følgende materialer kan anvendes til inventar i stalde: Stål, rustfrit stål, beton, træ, plast, aluminium etc. Inventar, vand og gulve Materialer 65

66 Kapitel 6 Anbefalinger Stolper og rør af stål til forværk, båse og boksadskillelser bør have en godstykkelse på mindst 4 millimeter. Inventardele placeret på udsatte steder og i særligt aggressive miljøer, f.eks. bærende stolpers nederste del, bør udføres i ekstra svære dimensioner eventuelt i et massivt materi ale Overfladebehandling I staldmiljøet er påvirkningerne af overfladerne meget store. Dels er det kemiske miljø relativt aggressivt, dels er den mekaniske påvirkning fra redskaber og tekniske anlæg samt dyrenes slid på inventaret stort. Rust og tæring på inventar af stål reducerer mu lighederne for at opretholde et godt staldmiljø. Forsøg med overfladebehandlinger viser, at de forskellige metoder kan give nogen be skyttelse dels af inventaret, dels af dyrene. Skader forårsaget af rustangreb kan begrænses med hensigts- mæssige valg af dimensioner og materialer samt korrosionsbeskyttende overfladebe handling. En kombination af almindeligt stål og rustfrit stål er en god løsning, når det rustfrie stål anvendes, hvor korrosionsangrebene er størst. Anbefalinger Overfladebehandling skal altid udføres efter de for produktet anbefalede retningslinjer. F.eks. skal overfladebehandling af beton ikke foretages, før betonen er hærdet tilstræk kelig. Ligeledes skal selve overfladebehandlingen hærdes ordentligt, før stalden tages i brug. For at opnå den ønskede effekt skal overfladebehandling udføres med stor omhu. Overfladebehandlinger kan være: Galvanisering Overfladebehandling med kunststofprodukter: epoxy, polyurethan, akryl Maling Staldasfalt. Figur 6.6. Placering af kobørste. 66

67 6.6 Potentialudligning Ifølge Stærkstrømsbekendtgørelsen (Anonym, 1993) skal der i alle landbrugets avls- og drifts bygninger udføres potentialudligning (supplerende udligningsforbindelser). Det gælder også alle stalde og rum med installationer, hvor der håndteres og opbevares foder, strøelse og gødning. Udligningsforbindelser i en installation er en beskyttelsesleder, der sikrer en potentialudligning. Potentialudligning skal sikre mod overgang i forbindelse med lynnedslag samt fejl og brud på de elektriske installationer. Udligningsforbindelser er en del af den sam lede beskyttelse mod elektrisk fejlstrøm og skal sammenlignes med sikringer og HFI-relæ. I praksis betyder det, at alle ledende dele i stalden (inventar, riste, stålspær, mælkerør, mm.) skal forbindes til en fælles jordforbindelse. Anbefalinger Potentialudligning skal udføres korrekt for at beskytte kvæget. En korrekt potentialud ligning vil også betyde, at kvæget ikke udsættes for potentiale forskelle mellem de enkel te bygningsdele, hvilket kan medføre stre ss hos kvæget. Alle indstøbte dele i gulvet, f.eks. stolper, bør sikres mod galvanisk tæring i overgangszonen mellem gulv og stolpe. Figur 6.7 og 6.8 viser eksempler på udførelse af potentialudligning i en sengebåsestald og i en malkestald. Baggrund og motivering Kvæg har en lav indre modstand og er i stand til at føle meget lave spændinger og strøm styrker. Normalt reagerer kvæget på en strøm styrke på mindst 5-7 milliampere og spæn dingsforskel på mindst 4-10 volt. Ved at forbinde alle elektrisk ledende dele i stalden får man en forøget risiko for galva nisk tæring i overgangszonen mellem gulv og stolpe ved indstøbte stolper. For at modvirke den galvaniske tæring skal denne overgangszone holdes tør. Dette kan gøres ved at lave en opstøbning om stolpen og forsyne selve stolpen med en krave af f.eks. krympeplast. Et alternativ er, at overfladebehandle gulvet i en cirkel på minimum 15 centimeter fra stolpen samt overfladebehandle selve stolpen op til minimum 15 centimeter fra gulv. Overfladebehandlingen kan gøres med epoxy, staldasfalt eller lignende produkter. Risikoen for galvanisk tæring kan reduceres ved at vælge ens materialer, f.eks. galvani sering af såvel inventar som stålspær, armering og jordledninger. 6.7 Renholdelse Inventar skal kunne rengøres ordentligt hvilket er afgørende for et produkts le- Inventar, vand og gulve Potentialudligning Figur 6.7. Eksempel på potentialudligning i stald med sengebåse. 67

68 Kapitel 6 vetid. Ved at opretholde en god hygiejne i stalden vil inventar og bygningsdele få en længere levetid. Rengøring til bekæmpelse af korrosion ved f.eks. inventarets befæstelsespunkter (frihol delse for foderrester og gødning) er den letteste og mest enkle og effektive måde at formindske korrosionsangreb på. Rengøring må afpasses efter de dyr, som findes i stalden. Regelmæssig rengøring vil også have en positiv indflydelse på trivselen i stalden. Inventaret skal kunne tåle vand og normalt anvendte og anbefalede rengørings- og de sinfektionsmidler. Inventaret skal udformes med en glat eventuelt tæt overflade, som er let at rengøre og som ikke vedhæfter fugt og snavs. Afhængig af inventarets placering og funk tion skal det kunne tåle såvel mekanisk rengøring, højtryksrensning, damprensning og desinfektion. 6.8 Litteratur Kilder Anonym Stærkstrømsbekendtgørelsen, elektriske installationer. 1. udg. Elektricitetrådet. København. ISBN Anonym. 1999a. Landbrugets Rådgivningscenter: Landbrugets Byggeblade grp. nr Produktkrav for spaltegulvelementer af beton. 6 pp. Anonym. 1999b. Dansk SpaltegulvsKontrol: Vedtægter samt øvrige bestemmelser. Benz, B. (2003b) The importance of soft floors for dairy cattle. Dairy & Beef, vol. 2, no pp Benz, B. (2003a) Weiche Laufflächen für Milchvieh bringen den notvendigen kuhkomfort. Nutztierpraxis aktuell, Ausgabe 4, märz pp Figur 6.8. Eksempel på potentialudligning i malkestald. 68

69 Capion, N Klovsygdomme Løsdriftsforeningens Efterårsmøde Fregonesi, A.F., C.B. Tucker, D.M. Weary, F.C. Flower and T. Vittie (2004) Effect of Rubber Flooring in Front of the Feed Bunk on the Time Budgets of Dairy Cattle. Journal of Dairy Science, 87, pp Anonym The design of dairy cow Housing, Report of the CIGR section II, working group no. 14. ADAS Bridgets Dairy Research Centre Farm Buildings Research Team. 56 pp. Anonym Byggeinformation: El-installationer i landbrug, potentialudligning. Land brugets Rådgivningscenter, Skejby. 7 pp. Inventar, vand og gulve Litteratur Freudendal, A. J., Gummigulve i kvægstalde. FarmTest Kvæg Nr Dansk Landbrugsrådgivning. 59 pp. Anonym Dairy Freestall Housing and Equipment. 6. udg. MWPS-7. Iowa State University, Ames, Iowa. 136 pp. ISBN Jungbluth, T., B. Benz and H. Wandel (2003) Soft Walking areas in loose housing systems for dairy cows. Fifth International Dairy Housing Proceedings of the January Vonference (Fort Worth, Texas, USA). pp Kocsis, P & I. Mikecz Water intake of milking cows. Bulletin of the University of Agricultural Science Gödölò. p Nielsen, S.B Introduktion af malkekøer fra dybstrøelse til sengebåse og spaltegulv på Gjorslev Gods - en case om indkøring af ny stald. Speciale i kvægproduktion, Den Kgl. Veterinærog Landbohøjskole, Institut for Produktionsdyr og Heste. 92 pp. Beck, J., D. Katzschke, T. Jungbluth, and H. Steingaßß Warm versus cold drinking water for dairy cows - influence on water and feed intake, performance and behaviour. EurAgEng. Warwick. Bligaard, H. B.; H. J. Andersen. Desinfektionsmidler i drikkevand til kvæg Kvæginfo nr Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Kvæg. Gjestang, K. E. & K. A. Løken Friksjonsforhold på båsgolv av beton og gummi Stensiltrykk. Inst. for bygn. teknikk. NLH. Norge. 17 pp. Groth, W. & H. J. Eischler-Steinhauff Haltungsbedingte Schäden beim Milchvieh. Fortschritte der Veterinärmedizin 28:12: Olsson, J Golvets, i gödselssgången, inverkan på mjölkornas beteendemässiga tidsbudget i liggbåsstall. Bachelor rapport, Den Kgl. Veterinærog Landbohøjskole, Institut for Produktionsdyr og Heste. 12 pp. Olsen, N. O., Vandinstallationer i kostalde. SBI-Landbrugsbyggeri nr. 65. Statens Byggeforskningsinstitut. 50 pp. Stefanowska, J.; D. Swierstra; J. V. van den Berg & J. H. M. Metz Do Cows Prefer a Barn Compartment with a Grooved or Slotted Floor?. Journal of Dairy Science 85: Olsen, N. O Vandinstallationer til malkekoen - betydning og løsninger Beret. Statens Husdyrbrugsforsøg pp. Reinemann, D. J., S. D. LeMire, M. D. Rasmussen, M. C. Wiltbank, & L.G. Sheffield Comparison of behavioural and physiological response to electrical shock in lactating dairy cows. ASAE paper no American Society of Agicultural Engineers, ST. Joseph, MI, USA. 23 pp. Rosengren, B. og A. M. Sundahl Drickvattentilldeling Till Mjölkkor, LBT Specialmeddelande 186. Sveriges Lantbrugsuniversitet. Rasmussen, J.; A. J. Freudendal; H. Markussen Nye typer præfabrikerede, drænede betongulve til kvægstalde. FarmTest Kvæg Nr Dansk Landbrugsrådgivning. 35 pp. Zhang, G.; J. S. Strøm, A. G. Hansen; A. J. Freudendal, J. B. Rasmussen Emission af ammoniak og drivhusgasser fra naturligt ventilerede kvægstalde. FarmTest Kvæg Nr Dansk Landbrugsrådgivning. 56 pp Supplerende Litteratur Andersson, M Drinking water supply to housed dairy cows. Institution för husdjurens utfordring och vård. Sveriges Landbruksuniversität, 123 pp. Sundahl, A. M Förvärmning av Dricksvatten till Mjölkkor. LBT Specialmeddelande 164. Sveriges Lantbrugsuniversitet. Strudsholm, F. & K. Sejrsen Vand til malkekøer. Kvægets ernæring og fysiologi. Bind 2 Fodring og produktion. DJF rapport Husdyrbrug nr. 54, p Strudsholm, F.; A. M. Graumann Vand til malkekøer. Kvæginfo nr Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Kvæg. Weeb, N. G. & C. Nilsson Flooring and injury - an overview. In: Baxter, S.H., M. R. Baxter & J. A. C. MacCormack (eds.) Farm animal housing and welfare. Nijhoff pp. 69

70 Kapitel 7 Service- og observationsområder I service- og observationsområder (for eksempel kælvnings-, behandlings- og separationsområde) er der særlige krav til indretning, da dyrene i de områder er belastede på den ene eller anden måde. Samtidig er det vigtigt, at der er gode arbejdsforhold for personale og eksterne personer (rådgivere og dyrlæger) i forbindelse med tilsyn og behandling. Der skal især lægges stor vægt på god hygiejne. Køerne opholder sig primært i et område for malkende eller for golde køer. De vil i kortere perioder skulle opholde sig i forskellige specialområder, blandt andet kælvnings-, behandlings- og udleveringsområder. I de områder skal der tages specielle hensyn til koens situation og den behandling eller undersøgelse, koen skal gennemgå. Flytning af dyr fra et område til et andet bør kunne foretages af én person og uden brug af grimer og lignende, som kan virke stressende. Der skal være let adgang for personale, dyrlæge, inseminør med flere til de enkelte bokse og områder, og let adgang til udstyr, der almindeligvis bruges i forbindelse med kælvning, behandling og så videre. Udstyret skal let kunne vaskes og eventuelt desinficeres efter brug. Der skal være afsætningsplads for udstyr på en bordplade, rullebord, klapbord på væg eller lignende, og der skal være gode tilslutningsmulighed for el - værktøj og en god belysning (minimum 200 lux). 7.1 Kælvningsområde Kælvninger skal foregå i et område, der er placeret, så personalet kommer hyppigt forbi, og derved har let ved at holde de/det kælvende dyr under observation. Koen/kvien skal være løsgående, så den kan bevæge sig naturligt før og under kælvning og have gode muligheder for at slikke kalven. Ko/kvie og kalv bør gå alene sammen det første døgn efter kælvning i en kælvningsboks. Derved sikres det, at kalven ikke patter på andre køer, eller smittes af andre køer. På trods af at ko/kvie og kalv går alene sammen, er det ofte nødvendigt at hjælpe kalven med at lære at drikke eller eventuelt sikre råmælksoptagelse ved at bruge sonde. Kalven skal have tilstrækkelig råmælk inden for to timer og senest seks timer efter kælvning. Tabel 7.1. Mål på kælvningsboks Mål Areal, min., m 2 12,0 Boksbredde og -længde, min., m 3,0 Højde af bokssider, min., m 1,3 Figur 7.1. Kælvningsboks til en ko. Fanggitter og ledelåger gør det let at fiksere en ko. Efter fiksering kan ledelåger skubbes væk, hvorved der er fri adgang for assistance i forbindelse med kælvning. 70

71 Kælvningsboksen rengøres efter hver kælvning, og der strøes med nyt og rent lejemateriale før næste kælvning. Hvis der er problemer med paratuberkulose eller salmonellose i besætningen, skal kalven fjernes fra kælvningsboksen hurtigst muligt efter kælvning. En til tre uger før kælvning kan højdrægtige dyr med fordel opholde sig i et adskilt fællesområde, der ligger i direkte tilknytning til kælvningsboksene. Området kan eventuelt også bruges til optrapningshold. Et fællesområde i tilknytning til kælvningsboksen gør det let at flytte koen/kvien ind i en kælvningsboks lige før kælvningen. Fællesområdet kan være indrettet som en fuldstrøet boks, delvis strøet boks eller med sengebåse Kælvningsboks til enkeltdyr Anbefaling Køer og kvier kælver i strøede bokse, hvor der kun indsættes ét dyr pr. boks. Der skal regnes med én kælvningsboks for hver 20 køer i en besætning med jævn kælvningsfordeling. Tabel 7.1 angiver målene på en kælvningsboks. I figur 7.1 og 7.2 er vist eksempler på systemer med kælvningsbokse til enkeltdyr Fællesboks til flere højdrægtige dyr Anbefaling Kælvning i fællesbokse kan ikke anbefales. Antallet af enkeltbokse til kælvning kan reduceres ved brug af fællesbokse for højdrægtige dyr. Én kælvningsboks for hver 30 køer i besætningen ved jævn kælvningsfordeling. Brug af fællesboks anbefales kun til højdrægtige dyr, lige indtil før de kælver. Fællesboks til højdrægtige dyr kan også være optrapningshold. Fællesboksen kan indrettes som en strøet boks, delvis strøet boks eller med sengebåse. I tabel 7.2 er angivet minimum mål på fællesbokse til højdrægtige dyr. 7.2 Behandlings- og sygeområde Syge dyr, der kan smitte andre dyr, bør isoleres i et behandlings- og sygeområde. Området skal rengøres og desinficeres efter brug, og inden det skal anvendes til andre dyr. Syge dyr er ofte svage/udsatte dyr, som skal sikres ro og hvile. De bør isoleres, så de er beskyttet mod de andre dyr i gruppen/boksen. Service- og observationsområder Behandlings- og sygeområde Figur 7.2. Flere kælvningsbokse til enkeltdyr med indbyggede ledelåger. Der er mulighed for at rengøre boksene enkeltvis. Der er drivgang til flytning af dyr og et rum til udstyr. 71

72 Kapitel 7 Tabel 7.2 Anbefalede mål på fællesboks til højdrægtige dyr. Strøet fællesboks, areal pr. ko, minimum, m 2 8,0 Delvis strøet fællesboks, total areal pr. ko, min., m 2 8,0 Heraf min. 4 m 2 strøet Sengebåse i fællesboks, total areal pr. ko, (inkl. sengebås) 8,0 Bredde på sengebåse, 1,30 meter +/- 0,05 minimum, m 2 meter Figur 7.3. Kælvningsområde med fællesboks og enkeltbokse til kælvning. Dyr, der kræver behandling over flere dage, bør tilgodeses med et rekreationsområde. De skal være løsgående, men lette at fikserer uden brug af reb. Den største komfort opnås i strøede bokse. Anbefaling Behandlings- og sygeområde skal dimensioneres med en til to pladser pr. 100 køer i besætningen. Enkeltbokse dimensioneres med 12 m 2 pr. dyr, mens der minimum skal være 8 m 2 pr. dyr i fællesbokse. Det skal være let at fiksere det enkelte dyr, uden at det bliver stresset. Efter fiksering skal der være let adgang for behandling. I figur 7.3 er et eksempel på rekreationsområde med tilhørende behandlingsområde. I figur 7.4 er et eksempel på en fællesboks, hvor der er indbygget fanggitter og ledelåge (spærrelåge). 7.3 Separationsområde Køer, der kræver en kortvarig behandling, for eksempel inseminering, blodprøvetagning, drægtighedsundersøgelse eller lignende, kan med fordel samles i et separationsområde. I separationsområdet opholder køerne sig i kort tid, for eksempel nogle få timer. Separation af dyr kan foretages i returgangen efter malkning og kan foretages manuelt eller automatisk. Sker separationen automatisk, skal køernes gennemgang kunne ske uhindret og uden risiko for fysiske skader og stress. En separationslåge tæt på malkepladsen kan virke forstyrrende på kotrafikken. Det skal overvejes, om denne forstyrrelse står mål med besparelsen, ved ikke at skulle samle dyr til behandling efter malkningen. Såfremt der er plads til et helt hold køer fra en malkeplads før separationslågen, vil lågen virke mindre generende for kotrafikken. 72

73 Service- og observationsområder Klovbehandlingsområde Figur 7.4. Fællesboks med låge, hvor der er indbygget fanggitter og ledelåge (spærrelåge). Hvis der er sengebåse i separationsområdet, og båsene benyttes til inseminering, bør sengebåsenes bagkant ikke være højere end 0,10 meter for at sikre inseminøren en passende arbejdshøjde. Denne anbefaling gælder for alle sengebåse, som benyttes til inseminering, uaset om det er i separationsområdet eller ej. Separationsområdet kan eventuelt være en del af det normale staldområde, der så inddrages til separationsområde i nogle få timer. Anbefaling Separationsområdet bør placeres nær malkeområdet, og det skal være let at overvåge. Det placeres bedst et sted, hvor staldpersonalet ofte passerer. Der skal være let adgang til separationsområdet via mandehuller og/eller let betjente låger. Køer, der kan behandles umiddelbart efter separation, kan fikseres i et fanggitter eller i en fanggang uden adgang til et hvileareal. Køer, der først behandles 30 minutter efter separation, skal separeres til et staldområde, der er identisk med det, de normalt opholder sig i (hvileareal, adgang til vand og foder). Det skal være let at fange og fiksere dyr, der skal behandles, for eksempel i et fanggitter. I figur 7.5 ses et eksempel på en fanggang til behandling af dyr umiddelbart efter separering. 7.4 Klovbehandlingsområde Klovpleje og klovbeskæring er vigtig. Der bør være et område, som kan benyttes til rutinemæssige klovbeskæringer, og et område hvor der kan foretages behandlinger af enkeltdyr imellem de rutinemæssige klovbeskæringer. For at skabe et godt arbejdsmiljø under klovbeskæringen, og en skånsom behandling for dyrene, er der følgende krav: 1. Gode tilkørselsforhold til indgangen af stalden. 2. Let adgang til stalden og uhindret adgang til arealet, hvor beskæringen skal foregå. (Minimum 2,6 meter i højden og 1,6 meter i bredden og uden større niveauforskelle). 3. Gode pladsforhold ved klovbeskæringsområdet. 4. Let tilgængelige el-installationer med 380 volt og minimum 16 ampere og HFI-relæ. 5. God belysning. 6. Undlad klovbad umiddelbart før klovbeskæring. 7. Ingen strøning eller gylleomrøring, mens der klovbeskæres. 8. Mulighed for opdeling af dyr, der skal behandles, og dyr, der er behandlet. 9. Klovbeskæringsbok sen skal kunne vaskes efter brug (spuleslange og vaskeplads). 10. Håndvask og støvlevask i nærheden af beskæringsområdet. 73

74 Kapitel 7 Der kan med fordel indrettes en eller flere bokse i for eksempel den ene ende af stalden, hvor dyrene, som skal afhentes, drives hen. Indgang ude fra kan være en port eller en dobbeltfløjet dør ind til boksen, som lastbilen kan bakke hen til. Yderligere kan der placeres en læsserampe uden for stalden, så der ikke skal bruges lift på lastbilen. Inden for døren placeres lyskontakt, støvlevask, varm/koldt vand og sæbe. Uden for etableres en veldrænet holdeplads til lastbilen. Enten i form af planeret stabilgrus eller en plads med fast bund (beton, asfalt, etc.). Der monteres en udendørslampe, eventuelt med sensor. Figur 7.5. Fanggang til behandling af dyr umiddelbart efter separering. Der er fri adgang til behandling både forfra og bagfra. Ved behandlings- og separationsområdet placeres en klovbeskæringsboks til behandling af enkeltdyr imellem de rutinemæssige beskæringer. Anbefaling Der skal være mulighed for klovbeskæring og -pleje med en mobil og en stationær klovbehandlingsboks. Der skal være gode adgangsforhold for dyr, mandskab og mobil behandlingsboks. 7.5 Udleveringsområde Udskiftning i en kvægbesætning er ofte %. Der vil løbende være dyr, der afhentes til for eksempel slagtning. Der skal etableres udleveringsfaciliteter, der sikrer en let og problemfri læsning før transport, uden at dyrene lider fysisk overlast eller bliver stressede. Udleveringsområdet placeres, så der er direkte adgang til lastvognen, uden at chaufføren skal krydse andre staldområder eller køreveje. Anbefaling Der bør etableres gode udleveringsfaciliteter, så dyrene kan afhentes, uden at chauffør og lastbil kommer i stalden. Dyr, der opholder sig mere end en time i et udleveringsområde, skal have adgang til et hvileareal og til foder og vand. 7.6 Drivgange Dyr, der går løse, skal også kunne flyttes løse. Det vil sige uden grime. Logistikken i stalden skal sikre, at det er muligt at flytte dyr i en logisk rækkefølge fra et staldområde til et andet. Når dyr ikke kan flyttes ved blot at åbne en låge mellem to områder, bør der etableres en drivgang. Drivgange kan være nyttige både på langs og på tværs (over et foderbord) af en stald, imellem to bygninger eller ud til en græsmark. Anbefaling Drivgangen skal have et skridsikkert underlag. Skillerum, inventar og/eller vægge må ikke have fremspring, som giver dyrene skader. Skillerum skal have en højde på 1,45 meter +/- 0,05 meter. Eksempler på drivgange kan ses i figur 7.2 og figur 7.3 (drivgang ved kælvningsog behandlingsbokse) og i figur Indretning af bokse i serviceog observationsområder Boksadskillelser Sygebokse og kælvningsbokse bør indrettes med lukkede sider. Andre bokse 74

75 udføres med boksadskillelser med tremmer. Alle skillerum skal kunne åbnes eller fjernes, hvis der opstår en nødsituation. Højde af skillerum: 1,45 meter +/- 0,05 meter Forværk Der vil ofte være brug for fiksering. Hvis der benyttes fanggitter, skal det være et sikkerheds-fanggitter. Der skal i hver boks være let personadgang via et mandehul eller en mindre låge. I kælvningsbokse er et mandehul mindre hensigtsmæssig, idet det giver kalven mulighed for at forlade boksen Bund Gulvet skal være skridsikkert med selvstændigt afløb fra den enkelte boks, så boksene kan rengøres individuelt. Kælvningsbokse og behandlingsbokse skal altid være velstrøede. Anvendelse af sand som underlag under strøelsen gør bunden skridsikker, og de deformerbare un-derlag er mere komfortable for en liggende ko. Som minimum anvendes 0,30 meter sand Ædeplads Ædeplads indrettes som i den øvrige stald Drikkevand Drikkevandsforsyning indrettes som i den øvrige stald. Anbefalinger for drikkevandstildeling, udformning og placering af drikkekopper og kar fremgår af kapitel Belysning Der skal altid være god belysning (minimum 200 lux) over specialområderne for at gøre det muligt at foretage en optimal overvågning. Der bør være mulighed for el tilslutning til et stik med både 220 og 380 volt. I forbindelse med udleveringsrampe skal der etableres udendørs belysning Malkning Der skal altid kunne malkes i kælvningsafdelingen og i behandlingsafdeling. Baggrund og motivering Adfærd Kalven har behov for at ligge tørt og ugeneret (spædkalve ligger ned timer/døgn). Kalven har behov for kontakt med koen. Koen har et stort behov for at slikke sin nyfødte kalv (Edwards og Broom, 1982). Koens slikken af kalven stimulerer dens sanser og bevægeapparat til hurtigt at komme i gang, og kalvens patten har en positiv virkning på efterbyrdens afgang (Edwards, 1982). Koens høje motivation for at slikke den nyfødte kalv medfører stress, hvis hun kan se og høre kalven, men er forhindret i at nå den (Michanek, 1994). Cross suckling vil sige, at en kalv patter en ko, som ikke er dens moder. Det optræder relativt hyppigt i fælles kælvningsbokse, navnlig hos 1. kalvskøer. Herved øges risikoen for, at den nyfødte kalv ikke får tilstrækkeligt med råmælk (Michanek, 1994). Etableres bindingen mellem ko og kalv i første levedøgn gennem visuel og fysisk kontakt, vil en afbrydelse efter 4-5 dage være mere belastende for koen end for kalven (Krohn, Jonasen & Munksgaard, 1990). I første leveuge patter kalven dagligt koen 5-8 gange (Krohn og Madsen, 1985). I første leveuge optager kalve sjældent fast føde (Swanson og Harris, 1958). Sundhed Kalven fødes uden antistoffer mod infektionssygdomme. Antistofferne findes i koens råmælk. Kalven er derfor helt afhængig af en hurtig optagelse af råmælk efter fødslen, navnlig da tarmvæggen kun er passabel for råmælkens antistoffer i kalvens første levedøgn (Blom & Jensen, 1996). Kalvens modstandskraft kan påvirkes af følgende forhold: Kalvens fysiske kontakt med koen de første døgn har en positiv indflydelse på tarmens absorption af antistoffer fra mælken (Selman et al., 1971a og 1971b) At kalven går sammen med koen er ingen garanti for, at kalven får råmælk inden for de første 6 timer, specielt ikke hos nervøse køer samt køer med lavthængende yver (Edwards, 1982; Selman et al., 1970; Broom, 1983) Service- og observationsområder Indretning af bokse 75

76 Kapitel 7 Bedst immunitet opnås, når ko og kalv går sammen de første døgn efter fødslen, og når den første råmælk samtidig tildeles manuelt (f.eks. sutteflaske) inden for 6 timer (Blom et al., 1984). Andre forhold Følgende praktiske forhold skal tilgodeses: Uanset bokstype skal der kunne strøes med halm. Spåner og savsmuld anbefales ikke til kælvningsbokse Kælvningsbokse skal være let tilgængelig for enhver form for fødselshjælp Ved placering af kælvningsbokse skal der tages hensyn til bedst mulig opsyn Kælvningsbokse må ikke benyttes til syge eller tilskadekomne dyr af hensyn til smittefaren Der skal være adgang til håndvask og støvlevask i umiddelbar nærhed af kælvningsboksen. 7.8 Litteratur Kilder Blom, J.Y & Jensen, A.M Sundhed og sygdom hos kvæg. Blom, J.Y., Thysen, I., Østergaard, V. & Møller, F Kalvens sundhed og tilvækst i relation til staldklima, jern- og immunstatus samt sygdomsbehandling Beret. fra Statens Husdyrbrugsforsøg, 108 pp. Broom, D.M Cow-calf and sow-piglet behaviour in relation to colostrum ingestion. Ann. Rech. Vet. 14 (4), Edwards, S.A Factors affecting the time to first suckling in dairy calves. Anim. Prod. 34: Edwards, S.A. & Broom, D.M Behavioural interactions of dairy cows with their newborn calves and the effects of parity. Anim. Behav. 30: Krohn, C.C. & Madsen, K Undersøgelser vedrørende ko-kalv samspil. Medd. nr. 586 fra Statens Husdyrbrugsforsøg. Krohn, C.C., Jonasen, B. & Munksgaard, L Undersøgelser vedr. ko-kalv samspil Beret. fra Statens Husdyrbrugsforsøg. Michanek, P Transfer of Colostral Immunoglobulin to Newborn Dairy Calves. JBT Report 90, Lund. Selman, I.E., McEwan, A.D. & Fisher, E.W. 1971a. Absorption of immune Lactoglobulin by Newborn Dairy Calves. Res. Vet. Sci. 12: Selman, I.E., McEwan, A.D. & Fisher, E.W. 1971b. Studies on Dairy Calves Allowed to Suckle their Dams at Fixed Times post partum. Res. vet. Sci. 12: 1-6. Selman, I.E., McEwan, A.D. & Fisher, E.W Studies on natural suckling in cattle during the first eight hours post partum II. Behavioural studies (calves). Anim. Behav. 18, Swanson, E.W. & Harris, J.D Development of rumination in the young calf. J. Dairy Sci. 41:

77 Service- og observationsområder Litteratur 77

78 Kapitel 8 Kalve og ungkvæg Kvæg fra fødsel til 6 måneder kaldes kalve. Handyr fra 6 måneder til slagtning eller indtil de bliver brugt i avl kaldes tyre. Handyr anvendt i avlen kaldes avlstyre. Hundyr fra 6 måneder til kælvning kaldes kvier. Hundyr, der har kælvet, kaldes køer. Ungkvæg er en samlet betegnelse for han- og hundyr fra 6 måneder til slagt eller kælvning. Nogle opstaldningsformer er mest velegnede til kalve og andre til ungkvæg, mens andre igen udmærket kan benyttes i hele opdrætsperioden. Kalve kan opstaldes enkeltvis eller i fællesbokse med strøede hvilearealer. Ungkvæg kan opstaldes i fællesbokse med strøede hvilearealer eller i sengebåsestalde. Efter råmælksperioden bør kalve indsættes i fællesbokse. De må højst gå enkeltvis indtil 8 ugers alderen. Kalve skal kunne se og røre andre kalve, hvilket vil sige, at enkeltbokse skal have åbne eller delvis åbne sider, og at enkelthytter skal have løbegårde med åbne sider, som skal placeres op mod hinanden. Kalve må ikke permanent bindes. 8.1 Enkeltopstaldede dyr Enkeltboks Definition Rektangulær boks med plads til én kalv og med strøelsesmåtte i hele arealet, se figur 8.1. Mælk og vand tildeles i pattespand eller eventuelt i en skål uden for frontlågen. Kraftfoder tildeles i en skål og hø i høhæk. Anbefalinger Enkeltboks anbefales til kalve den første uge og eventuelt indtil 8 ugers alderen. Mål I tabel 8.1. er der mål på enkeltbokse. Af hensyn til kalvenes behov for at kunne røre sig bør boksene have det anbefalede boksareal. Adskillelse Skillevægge skal være åbne eller delvis åbne med en tremmeafstand på 8-10 centimeter. For at lette udmugning er lukkede sider på de nederste ca. 20 centimeter en fordel. Kalve skal ifølge EU-direktivet have mulighed for at se og røre andre kalve. Figur 8.1. Enkeltbokse til kalve. Forværk For at hindre at kalvene under foderoptagelsen stikker forbenene ud gennem forværket, bør den nederste del være lukket (op til skåle/spande). Forværket forsynes med åbninger, som kalven kan få hovedet ud igennem for at drikke og æde. Bund Boksens bund skal udformes således, at ajle bortledes. Fast gulv med fald mod Tabel 8.1. Mål på enkeltbokse til kalve. Legemsvægt, kg Under 60 Over 60 Anbefalet boksareal, m 2 1,70 2,00 Boksareal, min., m 2 1,20 1,40 Bokslængde, min., m 1,20 1,40 Boksbredde, min., m 1,00 1,00 Højde bokssider, min., m 1,00 1,10 78

79 Kalve og ungkvæg Tabel 8.2. Mål vedrørende æde- og drikkeplads i enkeltbokse. Enkeltopstaldede dyr Legemsvægt, kg Under 60 Over 60 Bredde af ædeåbning, m 0,19 0,20 Højde af ædeåbning, m 0,28 0,30 Min. rumfang af foderskåle, l 6,0 6,0 Højde over bund til skålens overkant, m 0,45 0,50 Højde over bund til patte- eller narresut, m 0,70 0,80 Højde over bund til bund af høhæk, maks., m 0,80 0,90 en afløbsrende placeret under foder- og drikkeskåle anbefales. Et hævet gulv i forhold til fodergangen giver gode muligheder for tilsyn. En hævet ekstra bund anbefales ikke, fordi det er vanskeligt at opretholde en tilfredsstillende hygiejne under bunden, ligesom fordampning af ammoniak øges og forårsager dårlig luft i stalden. Boksene skal være velstrøede. Foderskåle, pattespande og høhæk Tabel 8.2 angiver mål vedrørende ædeog drikkeplads i enkeltbokse. Mælkefoder fra pattespand må foretrækkes frem for fra skål. I begge tilfælde er en god hygiejne vigtig. Pattespande skal være aftagelige og lette at rengøre. Der bør monteres en narresut i boksen, hvor mælk tildeles i en skål. Foderskåle skal være syrebestandige og bør have næsten lodrette sider. Skålene skal være aftagelige af hensyn til rengøring. Vand Frisk drikkevand tildeles minimum to gange daglig i pattespand eller skål. Drikkeventil anbefales ikke. Hvor kalve skal gå i enkeltbokse mere end en uge efter fødslen, bør der være en høhæk over skillevæggen mellem to bokse Enkelt-kalvehytte Definition Hytte med strøelsesmåtte og med løbegård til en kalv, se figur 8.2. Kraftfoder og hø tildeles inde i hytten eller ude i løbegården. Mælkefoder og vand tildeles i pattespand eller i skåle i løbegården. Anbefalinger Kalvehytte med tilhørende løbegård anbefales til kalve under 8 uger. Løbegård Figur 8.2. Kalvehytter. 79

80 Kapitel 8 er nødvendig, for at de enkeltopstaldede kalve kan se og røre andre kalve. Tabel 8.3. Mål på enkelt-kalvehytter og tilhø rende løbegårde. Mål I tabel 8.3 er der vist minimumsmål på hytte og løbegård til én kalv. Adskillelse / materiale Kalvehytten bør have en lys farve for at undgå meget høje temperaturer inde i hytten om sommeren. Der bør være en justerbar ventilationsåbning. Løbegårdens sider skal være åbne, f.eks. med lodrette tremmer, så kalven kan se og røre andre kalve. Bund Kalvehytter kan placeres på tæt bund (f.eks. beton eller asfalt), hvorfra væske ledes til ajle/gødningsbeholder, eller de kan placeres på veldrænet jord eller græs og skal så flyttes mindst hver anden måned. Hytterne skal være velstrøede. Foderskåle, pattespande og høhæk indrettes som nævnt for enkeltboks (8.1.1). Kraftfoder og hø skal være beskyttet mod nedbør Båse Definition I en bås fikseres dyret af et bindsel om halsen. Båsen tjener både som hvile- og ædeplads, se figur 8.3. Båsebund af beton eller lignende med minimum 2% fald bagud. På båsebunden benyttes strøelse oven på en pålagt måtte/madras eller direkte på betonen. Foder tildeles i Legemsvægt, kg Under 60 Over 60 Hytte Anbefalet areal, m 2 1,70 2,00 Areal, min., m 2 1,20 1,40 Længde, min., m 1,20 1,40 Bredde, min., m 1,00 1,00 Lofthøjde, min., m* 1,40 1,40 Løbegård Areal, min., m 2 1,20 1,20 Længde, min., m 1,20 1,20 Bredde, min., m 1,00 1,00 Højde, min., m 1,10 1,10 * Plads til at en person kan komme ind. en krybbe foran båsen og vand i en drikkekop. Anbefalinger Permanent opstaldning af ungkvæg i båse anbefales ikke. Kortvarig opbinding af kvier kan være hensigtsmæssig for at vænne dem til håndtering og opbinding. Mål Anbefalede bredde og længde på båse til ungkvæg fremgår af tabel 8.4. Adskillelse Der skal være en skillebøjle mellem hvert dyr i mindst halvdelen af båselængden. Figur 8.3. Båse til ungkvæg. 80

81 Kalve og ungkvæg Tabel 8.4. Mål på båse til ungkvæg. Fællesopstaldede dyr Legemsvægt, kg Båsebredde, min., m 0,80 0,85 0,90 1,00 1,10 1,15 Båselængde, min., m 1,25 1,30 1,40 1,55 1,70 1,75 Bindsel Bindslet bør give dyrene størst mulig frihed til at kunne stå og ligge naturligt samt foretage hudpleje. Glidestangbindsel (figur 9.28 i kapitel 9) er mest hensigtsmæssig. Krybbe Krybben udformes mest hensigtsmæssig med en forkant, så dyrene ikke kan skubbe foderet uden for rækkevidde. Krybbebunden bør ikke være mere end centimeter bred afhængig af dyrenes størrelse, og den placeres minimum 5 centimeter, helst 15 centimeter over båsebunden. Krybbens bagkant bør være minimum 15 centimeter over krybbebunden, og den faste del maks. 20 centimeter over båsebunden, hvorfor krybbekantens øverste del med fordel kan bestå af et elastisk materiale. Bund I båse bør der foretrækkes tæt bund med en blød lejebelægning og strøelse. Til tyre bør der være afløb bagtil i båsen gennem en rist eller et spaltegulv. Stålriste i båsebundens bagerste del anbefales ikke. Båsens bund bør have minimum 2% fald bagud. Båse skal holdes tørre og være velstrøede. Drikkevand Anbefalinger for drikkevandstildeling, udformning af drikkekopper og placering af drikkekopper, se kapitel Fællesopstaldede dyr Bortset fra tidligere nævnte undtagelser bør kalve og ungkvæg opstaldes i fællesbokse. Fællesboksenes hvileareal kan være: Strøelseslag, som udskiftes med mindre end 3 måneders mellemrum Dybstrøelse, som udskiftes med over 3 måneders mellemrum Sengebåse, hvor hvert dyr har en afgrænset liggeplads. Der skelnes mellem følgende arealer i fællesbokse: Boksareal = hele det areal, som dyrene har til rådighed i boksen Hvileareal = det areal, hvor underlaget er velegnet til hvile, eksklusive trapper/ramper. Mål Anbefalede mål på de enkelte bokstyper fremgår at tabellerne i de pågældende afsnit. De anførte boksarealer er nødvendige for at opfylde dyrenes behov for motion, for plads til undvigelser og etable ring af tilstrækkelige individualafstande. De anførte minimum hvilearealer skal være egnede til at ligge på, hvilket betyder, at areal af f.eks. ramper, trapper eller fugtige arealer ikke indgår. Hvor hvert dyr har sin egen afgrænsede liggeplads som i sengebåse, kan hvilearealerne være mindre. Se kapitel De anbefalede mål på hvilearealer til fællesopstaldede dyr er baseret på forsøg med op til 12 dyr pr. boks. Adgangsforhold Der bør altid være gode adgangsforhold til hver fællesboks, således mennesker og dyr kan komme sikkert og nemt ind i og ud fra boksen. En låge ud mod Figur 8.4. Fællesboks med et strøelseslag i hele boksen. 81

82 Kapitel 8 Tabel 8.5. Mål på fællesboks med strøelse i hele boksen og fælleshytter uden løbegård. Legemsvægt, kg Und Over 500 Boksareal, min., m 2 /dyr 1,5 1,8 2,2 2,6 3,2 3,8 4,4 5,0 Højde af bokssider, min., m* 1,1 1,2 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 * = Højden måles fra overkant af strøelsesmåtte. en inspektions- og drivgang bag ved en boksrække er en god løsning. Alternativt kan der være en låge ud mod foderbordet, men der må ikke være glatte krybber eller krybbekanter, som skal passeres. Indsættelsesstrategi og holdstørrelse Kalve kan indsættes/samles i hold efter to principper: Kontinuerlig indsættelse eller holddrift (alt ind alt ud). Fordele og ulemper ved de to indsættelsesprincipper: Se opstilling nedenfor. Holddrift anbefales af hensyn til kalvenes sundhed og trivsel og af hensyn til arbejdsforhold Homogene hold anbefales. I heterogene hold, vil de mindste kalve ofte blive klemt og dermed vokse langsommere og trives ringere. I øvrigt er der langt flere syge kalve i store grupper end i små grupper (Pedersen, 2004; Svensson & Liberg, 2004). I teorien bør alle kalve i et hold være lige tunge, for eksempel født samme dag. I praksis kan man lade holdstørrelsen afhænge af, hvor stor aldersspredning man vil acceptere. Anbefaling for spædekalve: Maksimalt to ugers aldersforskel helst mindre og maksimalt seks til otte kalve pr. hold (Pedersen, 2004). Der kan være op til 100 kg vægtforskel på gruppeopstaldede kalve over seks måneder Fællesboks med et strøelseslag eller dybstrøelse Definition Fællesbokse, hvor minimum dyrenes hvileareal er med et strøelseslag eller dybstrøelse. Bund Bunden skal kunne modstå påvirkninger fra dyr samt de anvendte redskaber og maskiner. Den skal desuden være vanskelig gennemtrængelig for fugt og være forsynet med et hensigtsmæssigt afløbssystem Strøelse i hele boksen Definition En boks med et strøelseslag eller dybstrøelse i hele boksarealet, se figur 8.4. Foder placeres på et hævet foderbord eller i en højderegulerbar krybbe. Anbefalinger Anbefales til kalve. Fra 4 måneder skal de have klovpleje efter behov på grund af manglende klov slid. Mål Ved strøelse i hele boksen er hvilearealet lig med boksarealet, se mål i tabel 8.5. Vedrørende indretning af ædeområde se kapitel 8.3. Fordele Ulemper Kontinuerlig Enkeltbokse tømmes løbende; der er ikke behov for så mange bokse, som ved holddrift. Fællesboksen tømmes sjældent/aldrig; derved ophobes smitte i boksen. Det er svært at praktisere god hygiejne ved kontinuerlig indsættelse. Ofte stor alders/vægt forskel (heterogene hold). De store kalve smitter altid de små kalve. Holddrift Flytning af kalve er let at sætte i system. Boksen kan renses, vaskes og udtørres regelmæssigt, når den tømmes for kalve; mindre smittetryk. Kræver enten små hold eller at der fødes mange kalve på kort tid for at danne homogene hold. Kræver flere staldpladser end ved kontinuerlig indsættelse. 82

83 Kalve og ungkvæg Tabel 8.6. Mål på fællesboks med kort, ustrøet ædeplads. Fællesopstaldede dyr Legemsvægt fra kg Und Over 500 Boksareal, min., m 2 /dyr 1,7 1,9 2,3 2,7 3,4 4,2 4,8 5,4 Strøet areal, min., m 2 /dyr 1,4 1,6 1,9 2,2 2,7 3,3 3,8 4,3 Længde af kort ædeplads, min., m 1,00 1,10 1,20 1,30 1,40 1,55 1,65 1,75 Højde af bokssider, min., m* 1,1 1,2 1,3 Bredde af trappetrin, m 0,40-0,50 Højde af trappetrin, m 0,15-0,20 Højde af nederste trin, m** 0,30-0,60 * = Højden måles fra overkant af strøelsesmåtte. ** = Disse mål er samtidig maksimal niveauforskel mellem hvile- og ædeplads i bokse med et strøelseslag Strøet hvileareal og kort, ustrøet ædeplads Definition En boks med et strøelseslag eller dybstrøelse i hvilearealet. Dyrene står på en kort, hævet ædeplads og æder fra et foderbord, se figur 8.5. Der er adgang mellem hvileareal og ædeplads i hele boksbredden. Ved et strøelseslag i hvilearealet er der et trin op, mens der ved dybstrøelse er en trappe med flere trin. Anbefalinger Anbefales til kalve og ungkvæg. Anbefales kun til løbekvier, når der samtidig indrettes en insemineringsboks, se afsnit Insemineringsboks. Anbefales kun til kælvekvier, hvis de får hvileareal med dybstrøelse som køer. Mål Tabel 8.6 angiver mål på fællesboks med kort, ustrøet ædeplads. Vedrørende indretning af ædeområde se afsnit Strøet hvileareal og lang, ustrøet ædeplads Definition En boks, hvor der er et strøelseslag eller dybstrøelse i hvilearealet. Dyrene står på en lang, hævet ædeplads og æder fra et foderbord, se figur 8.6. Adgangen fra ædeplads til hvileareal er normalt kun i en del af boksbredden, men kan Figur 8.5. Fællesboks med kort, ustrøet ædeplads og strøet hvileareal. 83

84 Kapitel 8 Tabel 8.7. Mål på fællesboks med lang, ustrøet ædeplads. Legemsvægt, kg Und Over 500 Boksareal, min., m 2 /dyr 1,7 1,9 2,4 2,9 3,7 4,4 5,2 5,6 Strøet areal,min., m 2 /dyr 1,2 1,4 1,7 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 Højde af bokssider, min., m* 1,1 1,2 1,3 Længde af lang ædeplads, min.,m 1,6 1,8 2,0 2,2 2,4 2,6 2,8 3,0 Bredde af passage mellem hvileareal og ædeplads,min., m** 1,2 1,3 1,4 1,5 1,6 1,7 1,8 1,8 Bredde af trappetrin, m 0,40-0,50 Højde af trappetrin, m 0,15-0,20 Højde af nederste trin, m*** 0,30-0,60 * = Højden måles fra overkant af strøelsemåtte. ** = Gælder for bokse med indtil 12 dyr. I større bokse anbefales flere eller bredere passager. *** = Disse mål er samtidig maksimal niveauforskel mellem hvileareal og ædeplads i bokse med et strøelseslag. være i hele bredden. Ved et strøelseslag i hvilearealet er der et trin op, mens der ved dybstrøelse er en trappe med flere trin. Anbefalinger Anbefales til tyre og kvier over 6 måneder. Anbefales kun til kælvekvier, hvis de får hvileareal med dybstrøelse som køer. Mål Mål på hvileareal, boksareal og højde af bokssider fremgår af tabel 8.7. Vedrørende indretning af ædeområde se kapitel Trædeudmugning Definition En boks, hvor hvilearealet består af en strøelsesmåtte på et skrånende gulv. Dyrenes færden bevirker udskridning fra strøelsesmåtten til en lang ædeplads, hvorfra gødningen skrabes bort. Anbefalinger Trædeudmugning anbefales ikke, fordi det er vanskeligt at få strøelsesmåtten til at skride tilstrækkeligt samtidig med, at krav til hvileareal og strøelsesforbrug tilgodeses. Figur 8.6. Fællesboks med lang, ustrøet ædeplads og dybstrøelse i hvilearealet. 84

85 Fælleshytte med strøelse i hele arealet Definition En hytte, evt. med løbegård, hvor dyrene opholder sig permanent, og hvor der er et strøelseslag eller dybstrøelse i hele hyttearealet, se figur 8.7. Foder placeres i en krybbe, som i forbindelse med dybstrøelse skal kunne højdereguleres. Anbefalinger Anbefales til kalve. Fra 4 måneder skal kalvene have klovpleje efter behov på grund af manglende klovslid. Mål Ved strøelse i hele boksen er det strøede areal lig med boksarealet, svarende til målene i tabel 8.5 (fællesboks med strøelse). Vedrørende indretning af ædeområde se afsnit 8.3. Bund Bunden skal kunne modstå påvirkninger fra dyr og de anvendte redskaber og maskiner. Under velfungerende dybstrøelsesmåtter kan bunden bestå af stabilgrus eller lignende Læskur med fri adgang til udearealer Definition Et fritstående, eventuelt flytbar læskur, hvor der er et strøelseslag eller dybstrøelse i hele arealet, se figur 8.8. Dyrene har fri adgang til en løbegård eller en græsmark. Foder placeres i et udendørs trug eller lignende. Kalve og ungkvæg Fællesopstaldede dyr Figur 8.7. Fælleshytte til kalve og ungkvæg. Figur 8.8. Læskur til kalve og ungkvæg. 85

86 Kapitel 8 Tabel 8.8. Mål på læskure. Legemsvægt, kg Und Over 500 Areal af læskur, min., m 2 /dyr 1,2 1,4 1,7 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 Bredde af indgang til læskur, min., m* 1,2 1,3 1,4 1,5 1,6 1,7 1,8 1,8 * = Gælder for skure med indtil 15 dyr. I større skure bør der være flere eller bredere indgange. Tabel 8.9 Mål på sengebåse til kalve og ungkvæg. Legemsvægt, kg Over 600 Bredde 1), minimum, meter 0,55 0,60 0,70 0,85 0,95 1,10 1,20 Totallængde (for række mod væg), 1,50 1,60 1,70 1,95 2,15 2,40 2,60 minimum, +/-0,05 meter Totallængde (for række mod række) 1,40 1,50 1,60 1,80 2,00 2,25 2,45 2), minimum, +/- 0,05 meter Nederste frontrør, højde over leje:- Enten minimum, meter Eller maksimum, meter Lastrem, reb eller lign., 0,55 0,05 0,45 0,60 0,05 0,55 0,65 0,05 0,60 0,75 0,05 0,65 0,85 0,05 0,70 0,95 0,10 0,75 1,00 0,10 0,80 højde over leje, meter Brystplanke fra bagkant 3) 4 ), +/- 0,05 m 1,25 1,30 1,40 1,55 1,60 1,65 1,75 Brystplanke, højde, maksimum, m 0,10 0,10 0,10 0,10 0,10 0,10 0,10 Nakkebom fra bagkant 4) 5 ), +/- 0,05 m 1,20 1,25 1,35 1,50 1,55 1,60 1,70 Nakkebom højde 6), +/- 0,05 meter 0,60 0,70 0,80 0,95 1,05 1,10 1,15 Fald på sengebåseleje, +/- 1 % 5 Lejets højde over gulv i gangareal 7), 0,15-0,25 +/- 0,05 meter 1) = I sengebåse mod lukket sideadskillelse skal bredden øges med 10 %. 2) = Forudsætter to rækker mod hinanden uden generende adskillelse. 3) = Er nødvendig ved sengebåse uden frontrør. 4) = Nakkebom og brystplanke kan med fordel være regulerbar 5) = Afstand er frimål og måles vandret. 6) = Afstanden er frimål, måles lodret fra overkant lejemateriale (f.eks. madras) til nakkebom. 7) = Angiver højde på leget over gulv inklusive eventuel madras. Anbefalinger Anbefales til kalve og kvier. Alle dyr skal under vinterforhold kunne ligge ned i skuret samtidig. Mål Mål på læskure fremgår af tabel 8.8. Vedrørende indretning af ædeområde se afsnit 8.3. Bund Under velfungerende dybstrøelsesmåtter kan bunden bestå af stabilgrus eller lignende Sengebåse Definition Hvilearealet er en sengebås, gangarealer og ædeplads har fast gulv eller spalter. Foder tildeles på et foderbord. Anbefalinger Anbefales til tyre og kvier over et halvt år. Sengebåse er især velegnede til kælvekvier, som skal gå i en stald med sengebåse eller eventuelt i en bindestald som køer. Størrelsen på sengebåse bør altid passe til dyrenes størrelse, hvilket gør staldsystemet mindre fleksibelt. Sengebåsene skal være bløde og eftergivende. 86

87 Figurene 9.1 til og med figur 9.6 i kapitel 9 viser principperne i indretning af sengebåse. Mål Tabel 8.9 viser anbefalede mål på sengebåse til kalve og ungkvæg. Sengeadskillelse Sengebøjlen skal slutte mindst 0,20 meter fra båsekanten for at undgå, at ungdyr, der færdes på baggangen, pådrager sig skader. En sengebåserække bør afsluttes med en tæt skillevæg/plade ud mod tværgange for at beskytte mod træk og gødningsstænk. For at give ungkvæget tilstrækkelig friplads op mod væggen, øges båsebredden med 10% i forhold til de øvrige båse. Figur med ophængt sengebøjle, inspiration figur 9.1. Bagkant Kanten mellem sengebås og gang skal være så høj (0,15-0,25 meter), at ungdyret ikke vil bakke ind i båsen. Denne højde medvirker til, at ungdyret vil lægge sig helt oppe i båsen og træk ke halen med sig op i sengebåsen fri af gødning og urin i gangarealet. Forøgelsen af bagkanten op over lejeniveau kan ikke anbefales. Sengebåsen Båse med madrasser/måtter og halmmadrasser skal strøs dagligt med ca. 0,3 kg strøelse/dag, så de er rene og tørre. Snittet halm med en længde på 3-5 centimeter, kan med fordel anvendes som strøelsesmateriale. Savsmuld og spåner kan kun anbefales som strøelse, hvis det er splint frit og stammer fra ovntørret træ. Båse med sand skal jævnes dagligt, og der skal suppleres med nyt sand jævnligt. Båse med sand eller halmmåtte skal holdes jævne med en stigning fremefter. Stigning bagud i båsen kan forhindre ungdyret i at rejse sig naturligt. Gangarealer Alle gangarealer skal være skridsikre. Gangarealer kan være forsynet med spaltegulv eller fast gulv. Gangareal og ædeplads udgør tilsammen det område, dyrene har til rådighed for motion. Gangbredder fremgår af tabel Gangbredderne har til formål at give dyrene så meget plads, at de kan passere hinanden og at begrænse deres aggressioner, sammen stød og unormal adfærd. Gange bør som udgangspunkt ikke ende blindt. Kan blinde gange ikke undgås, skal målene i tabel 8.10 overholdes. Gulvene skal holdes rene og tørre. For eksempel skrabes af hensyn til klovsundhed og hygiejne. Klovene kan ikke tåle at være fugtige hele tiden. Hvis klovene er konstant fugtige af gødning og urin, kan forskellige bakterier og svampe trænge ind og forårsage in- Kalve og ungkvæg Fællesopstaldede dyr Tabel 8.10 Minimum bredde på ædeareal og gangbredder. Legemsvægt, kg Over 600 Foderbord væg, meter 1,75 2,00 2,35 2,70 2,95 3,20 3,40 Foderbord - 1 rk. sengebåse 1), m 1,75 2,00 2,35 2,70 2,95 3,20 3,20 Foderbord - 2 rk. sengebåse 1), m 2,15 2,35 2,75 3,10 3,40 3,40 3,40 Foderbord - 3 rk. sengebåse 1), m 2,25 2,50 2,95 3,30 3,65 3,80 4,00 Sengebåse - sengebåse 2), m 1,20 1,30 1,45 1,65 2,10 2,40 2,60 Sengebåse væg, m 1,20 1,30 1,45 1,65 2,10 2,40 2,60 Tværgange, meter 1,10 1,20 1,40 1,70 1,90 2,20 2,40 Tværgange med drikkeplads inkl. 1,65 1,80 2,10 2,55 2,85 3,30 3,60 vandkar 3), m Bredde på gange der ender blindt, m 1,35 1,50 1,75 2,00 2,20 2,35 2,40 1) Antallet af sengebåserækker henviser til antal på hver side af foderbord. En stald med to rækker på den ene side og tre rækker på den anden side af foderbord tolkes ikke som en 5-rækket sengebåsestald. 2) Gælder for en til tre rækker sengebåse. 3) Gælder også for tværgang med kvægbørste. Hvis der er både drikkekar og kvægbørste i samme tværgang, skal tværgangen være yderligere én sengebåsebredde bredere. 87

88 Kapitel 8 fektion og dermed forskellige klovsygdomme. Rene gange giver rene dyr og rene sengebåse. Principskitser af fire forskelligt indrettede sengestalde fremgår af figur 9.17 i kapitel 9. Antallet af senge i et staldafsnit til ungkvæg skal tilpasses besætningsstørrelsen og kælvningsintervallet. Det er meget vigtigt, at sengebåse og ungkvæg passer sammen i størrelse. Dette kan opfyldes ved at flytte dyr tit. Der bør maksimalt være styk ungkvæg pr. staldafsnit. Der bør være en tværgang for hver 20 sengebåse i række. Vedrørende højde af adskillelser mellem staldafsnit se højde af bokssider i tabel 8.5. Vedrørende indretning af ædeområde se afsnit 8.3. Figur 8.9. Ædeplads i fællesbokse Fællesboks med spaltegulv Definition Fællesboks med spaltegulv i hele boksarealet. Anbefalinger Fællesboks med spaltegulv anbefales ikke på grund af problemer med dyre- Figur 8.10 Insemineringsboks til sengebåsestald. 88

89 nes velfærd, adfærd, sundhed og produktion Insemineringsboks En god overvågning kræver, at man kommer ind blandt dyrene uden for fodringstiden. Staldindretningen kræver derfor, at det er let for personale og andre at komme ind til dyrene. Dette løses ved at placere rigeligt med små låger eller mandehuller i forværket. Mandehuller bør være med tværpind for at hindre, at dyrene kan komme til at sidde fast. Passage fra boks til boks bør ikke ske over foderbordet på grund af gødningsbåret smitte. Figur 8.10 viser eksempler på insemineringsboks til sengebåsestald, og figur 8.11 viser en insemineringsboks til fællesboks med kort ædeplads. 8.3 Ædeplads i fællesbokse Definition Ædepladsen består af et område til dyrene at stå på under foderoptagelsen, et forværk til at adskille dyr og foder samt en krybbe/foderbord, hvor foderet optages fra, se figur 8.9 og Grovfoder og kraftfoder Anbefalinger Til restriktiv fodring anbefales én ædeplads pr. dyr eller foderautomater til det/ de restriktive fodermidler. Ved ad libitum fodring maks. tre dyr pr. ædeplads. Forsøg har vist, at der kan være fem slagtekalve om en kraftfoderautomat med én ædeplads. Erfaring fra praksis tyder imidlertid på, at en kraftfoderautomat godt kan betjene slagte-kalve. Ved større grupper (>12 slagtekalve) bør der være to adskilte ædepladser. Mål Ædepladsens indretning skal tillade dyrene at nå alt foderet fra deres naturlige ædestilling uden behov for at presse hårdt mod inventaret. Indretningen må ikke give dyrene skader. I tabel 8.11 vises mål for ædepladsen. Gulv på ædepladsen Et skridsikkert gulv af beton eller lignende på ædepladsen er en fordel for dyrene, så de vænnes til at stå på et hårdt underlag og får nogen slid på klo- Kalve og ungkvæg Ædeplads i fællesbokse Figur 8.11 Insemineringsboks til fællesboks med kort ædeplads. 89

90 Kapitel 8 Tabel Plads og mål på ædeplads. Legemsvægt fra, kg Und Over 500 Krybbebagkant, højde over ædeplads niv., m 0,4 0,4 0,45 0,45 0,5 0,5 0,55 0,55 Ædepladsbredde, +/- 0,05 m 0,3 0,3 0,35 0,4 0,5 0,55 0,6 0,65 Krybbebundhøjde over ædepladsniv., min., m 0,15 Krybbebredde, maks., m 0,4 0,4 0,45 0,5 0,55 0,55 0,6 0,6 Bredde af syrefast krybbeoverflade, min., m 0,5 0,55 0,6 0,65 0,7 0,75 0,8 0,85 Øverste rør i forværket over ædeplads, min. m 1,1 1,2 1,3 1,4 Rumfang af krybbe, min., l Æderepos højde, maks., m 0,10 Æderepos bredde, min., m 0,40 Mål på sengebåse og gang til kalve og ungkvæg anbefalet i litteraturen. Mål på sengebåse til kalve og ungkvæg, hollandske anbefalinger. Vægt, kg Bredde, meter Længde, meter 100 0,60 1, ,67 1, ,73 1, ,80 1, ,88 mod væg: 1,98 mod seng: 1, ,00-1,10 mod væg: 2,20 mod seng: 2,10 Kilde: Anonym, Mål på sengebåse til kalve og ungkvæg, amerikanske anbefalinger. Vægt, kg Bredde, meter Længde, meter 150 0,75 1, ,75 1, ,95 1,70-1, ,07 1, ,07 1,98 Kilde: Anonym, Mål på gangbredder, hollandske anbefalinger Ædeplads 1,75 1,95 2,05 2,20 2,45 2,75 Gang imellem 2 rækker senge ,75 1,95 2,00 Kilde: Anonym,

91 vene. På korte ædeplads er foretrækkes tæt gulv med fald mod et strøet areal. På lange ædepladser kan der være spaltegulv eller tæt gulv med fald mod et ajleafløb. Spaltegulve kan have tæt gulv op mod foderbordet i indtil 0,5 meters bredde med fald mod spaltegulvet. Forværk Et forværk skal give dyrene let adgang til foderet samtidig med, at dyr og foder er tilstrækkeligt adskilt, så foderet ikke forurenes eller spildes. Forværket består nederst af en tæt krybbebagkant. Herover kan en højdejusterbar nakkebom være den enkleste adskillelse mellem dyr og foder. Nakkebommen skal placeres over krybben i en vinkel på 20 o i forhold til lodret fra overside på krybbebagkanten for at undgå trykninger i nakken, se figur 8.9 og Forværkslåger med fanggitter placeres ligeledes i en vinkel på 20 o. Forværkslåger giver dyrene mindre mulighed for at genere hinanden end ved nakkebom, men der er større risiko for, at de kommer i klemme i forværket. Forværkslåger skal også monteres i en vinkel på 20 grader i forhold til lodret. Alternativt kan skrågitterlåger eller fanggitter anvendes. Forværkslåger med fanggitre skal være konstrueret således, at hvis et dyr falder, mens det står i forværket, skal fanggitret kunne udløses, så dyret kan få hovedet ud for neden. Krybbe Krybben bør udformes med en krybbeforkant, så dyrene ikke kan skubbe foderet uden for rækkevidde. I bokse med dybstrøelse på ædepladsen benyttes højdejusterbare krybber. Under foderoptagelsen skal dyrene altid stå lavere end krybbebunden. Stråfoder tildeles i krybbe eller i høhække (se tabel 8.2) Mælkefoder Mælkefoder bør fortrinsvis tildeles gennem en sut, enten fra en pattespand (se afsnit 8.1.1) eller fra en mælkefodringsautomat. Anbefalinger Mælk bør tildeles via en sut. Tildeles mælken i en spand/skål, kan det anbefales at opsætte en narresut, så kalven kan få dækket sit suttebehov. Mælkefodringsautomat En mælkefodringsautomat består af en automat, som blander mælkepulver og vand og en drikkestation, hvor kalven står beskyttet, når den drikker mælken af en sut. De fleste mælkeautomater kan også tildele sødmælk. Kalve og ungkvæg Ædeplads i fællesbokse Figur 8.12 Ædeplads i fællesbokse. 91

92 Kapitel 8 Forsøg tyder på, at en stor homogen gruppe af formentlig kalve kan betjenes af én drikkestation. I heterogene grupper kan den betjene kalve. Tildeling af en daglig mælkemængde på 6-7 liter bør sker i fire frem for otte daglige portioner, og dette vil samtidig øge drikkestationens kapacitet. (Jensen, 2004; Jensen & Holm, 2003). Se afsnit 8.2: Indsætningsstrategi og holdstørrelser. Når der for eksempel maksimalt er 14 dages aldersforskel og kalvene skal have mælk i ca. 10 uger, bliver der mindst seks hold, der skal mælkefodres. Drikkestationen skal udformes, så kalvene ikke kan komme til skade og samtidig beskytte den drikkende kalv mod de andre kalve. Drikkestationens udformning (højde og bredde) skal passe til de kalve, som skal fodres i den, så kalvene står i naturlig drikkestilling under mælkeoptagelsen. Drikkestationen skal placeres i samme del af boksen som foder og vand for at bevare ro i hvileområdet. Drikkestationen placeres, så kalvene naturligt ledes hen imod dens indgang, f.eks. paral lelt med en af boksens sider. Undgå at drikkestationen danner et blindt hjørne, som lavt rangerende kalve kan blive trængt op i af højere rangerende kalve. Figur 8.13 og 8.14 viser principperne i indretningen af en drikkestation, som beskytter kalven. Mælkefodringsautomater kræver omhyggelig og rettidig rengøring og tilsyn for at sikre kalvene frisk mælk til tiden og i rette mængde. Mælkefodringsautomaten passer ikke kalvene, den skal derimod selv passes (Rasmussen et al., 2001) Drikkevand Anbefalinger for drikkevandstildeling, udformning af drikkekopper og kar samt placering af dem, se kapitel 6.3. Baggrund og motivering Adfærd Kalve bør kunne ligge tørt og trækfrit (småkalve ligger ned timer/ døgn) Kalve bør have tilstrækkelig med plads til at kunne ligge med strakte forben og med hovedet hvilende på underlaget eller fladt på siden med strakte ben. Disse liggestillinger ses i 15-20% af liggetiden (Putten og Elshof, 1982) Kalven har et stort suttebehov de første måneder. Ved mælkefodring fra spand/skål rettes det udækkede suttebehov mod inventar og nabokalve (Mees og Metz, 1984). Anvendelse af pattespand/patteautomat er en rimelig god erstatning for koens patter (Gjestang, 1981; de Wilt, 1985; Sambraus, 1980) Kalve har dagligt behov for frisk vand (Bogner, 1982) Fast føde i en tidlig alder stimulerer drøvtyggerfunktionen (Swanson & Harris, 1958) Fra 3-4 ugers alderen stiger kalvens behov for social kontakt (Lidfors, 1987; Sam braus, 1980) Manglende social kontakt i mælkeperioden øger dyrenes frygt for an- Figur (Venstre) Eksempel på drikkestation til en mælkefoderautomat. Figur (Højre) Plan af drikkestation, der beskytter den drikkende kalv mod de andre kalve. 92

93 dre kalve ved senere fællesopstaldning (Veissier et al., 1994; Jensen et al., 1999) Manglende mulighed for social slikning kan medføre en overdreven slikken sig selv med risiko for hårboller i vommen (Broom, 1982) Individuelt opdrættede dyr (bindestald eller enkeltboks) bliver kun i mindre omfang motiveret af artsfællers aktivitet, og udøvelsen af social adfærd er stærkt begrænset (Bogner & Reising-Berner, 1982) I løbet af få dages restriktiv opstaldning opbygges et behov for bevægelse hos kalven. (Jensen, 2000). Et utilfredsstillet bevægelsesbehov kan medføre plud selig og voldsom aktivitet med fysiske skader til følge (Neuschutz, 1982) Ungkvæg har behov for tidlig social erfaring. Kvier, der opstaldes sammen fra en tidlig alder, er mere tolerante over for hinanden, end når gruppen først etableres sent (Bouissou og Hövels, 1976) Rejse-sig og lægge-sig adfærd, normale hvilestillinger og hudplejeadfærd påvirkes i stor udstrækning af bindslets udformning og båsenes dimensioner (Bogner, 1982) Ungkvæg foretrækker altid et blødt underlag (Irps, 1987) På glat og hårdt underlag indskrænkes en del adfærdsaktiviteter. Ofte forekommer unormal adfærd, specielt ved liggeadfærden (Andreae og Smidt, 1982; Irps, 1984) Høj belægning i fællesbokse giver uro i form af øget aggressivitet samt flere opjagninger og opspring, både hos kvier og ungtyre. Uroen kan medføre, at liggetiden reduceres betydeligt (Jensen, 1992) På spaltegulv vanskeliggøres læggesig adfærden. Antallet af afbrydelser af den normale lægge-sig adfærd øges, og adfærden udføres ofte unormalt. De adfærdsmæssige ændringer udvikles dels på grund af besvær med at lægge sig på det glatte og hårde under lag, dels på grund af fysiske skader, idet adfærden kan være et forsøg på at skåne smertende led (Jensen, 1992) Adgang til et opstrøet underlag forbedrer ungdyrenes velfærd (Sørensen og Krohn, 1999) En uens floksammensætning sammen med restriktiv kraftfodertildeling øger tilvæksten hos de store kvier på bekostning af de små. Er kvierne meget uens i størrelse, øges risikoen for, at de små kvier lider alvorlig over last (Søren sen og Krohn, 1999) Ædetiden nedsættes og aggressionsniveauet øges med stigende belægningsgrad ved foderbordet (Wierenga, 1987) Frekvensen af unormal adfærd og uro ved opspring øges med stigende belægningsgrad (Beneke, 1985). Frekvensen af unormal adfærd er større hos ungtyre i bindestalde end i spaltegulvsbokse og dybstrøelsesbokse (Andersen et al, 1991). Unormal oral adfærd ses ofte ved manglende struktur i foderet (Graf, 1985). Sundhed Kalvens hovedkrav til omgivelserne er et tørt, rent og trækfrit opholdssted (Blom et al., 1984; Webster et al., 1985; Østergaard et al., 1986, Hansen, 1988). De væsentligste kalvesygdomme er lungebetændelse, diarré og ledbetændelse, hvoraf lungebetændelse er langt den hyppigste (Blom et al., 1984). Det synes at være af mindre betydning, om kalvene kan røre hinanden eller ej, idet en eventuel smitte vil kunne være overalt i staldluften. God sundhed er opnået i kalvehytter (Hansen, 1985) og i sektionerede kalvestalde (Østergaard et al., 1986) Aldersgruppen fra 1/2-2 år har normalt meget få sundhedsproblemer Næsten alle sygdomme og fysiske skader skyldes nærmiljøet. Ungkvæg trives godt i helt åbne og uisolerede stalde Hårdt underlag med manglende strøelse kan give smerter i led og klove (Reiland et al., 1978) Klovsundheden er dårligere i spaltegulvbokse end i bindestalde (Andersen et al., 1991) Haletråd forekommer kun på ustrøet underlag (spaltegulv/-beton), og frekvensen øges med stigende belægningsgrad (Konggaard et al., 1984; Madsen et al., 1987) Større risiko for udskridninger ved social adfærd, hudplejeadfærd og opspring på spaltegulv end på dybstrøelse (Ming, 1984) Større frekvens af klov- og benproblemer på hårdt underlag (spaltegulv/beton). Kalve og ungkvæg Ædeplads i fællesbokse 93

94 Kapitel 8 Andre forhold Kalveboksen skal i øvrigt indrettes, således at følgende praktiske forhold tilgodeses: Udmugning bør let kunne foretages enten manuelt eller med frontlæsser/minilæsser Enhver bokstype skal kunne strøes med halm Mulighed for at lukke for vandtilførslen I systemer med fællesbokse bør der altid være nogle enkeltbokse til syge kalve I uisolerede stalde bør der findes varmelamper til syge kalve Slagtekalve og opdræt skal adskilles, fordi slagtekalve skal have maksimal tilvækst, medens kvier til opdræt ikke må vokse mere end 600 gram daglig for tunge racer (450 gram for Jersey) (Foldager og Sejrsen, 1991) Fodertrug eller krybber skal være rummelige (minimum 15 liter pr. kalv), og udformningen skal tilgodese kalvenes anatomi samt minimere foderspild Ved restriktiv fodring bør der altid være mindst én foderplads pr. dyr for at sikre lavtrangerende dyr tilstrækkeligt foder Adskillelser i krybben, der hindrer dyrene i at nå hinanden fysisk under fodringen, giver en mere ensartet foderoptagelse I fællesboks bør ungtyre kunne fikseres i et fanggitter. 8.4 Litteratur Kilder Andersen, H.R., C.C Krohn, J. Foldager, L. Munksgaard, & S. Klastrup Opstaldningens og fodringens indflydelse på ungtyrens adfærd, produktion og råvarekvalitet Beretn. Statens Husdyrbrugsforsøg. 39 pp. Andreae, U. & D. Smidt Behavioural alterations in young cattle on slatted floors. In Bessei, W. (Ed) Disturbed behaviour in farm animals. Hohenheimer Arbeiten, Heft 121. EEC-seminar. Anonym Dairy Freestall Housing and equipment. 6. udg. MWPS-7. Iowa State University, ames, Iowa. 136 pp. ISBN Anonym Huisvesting jongvee en melkvee. Red.: Ina Vink, Albert Pieters. Praktijkonderzoek Rundvee, Schapen en Paarden (PR). Lelystad. Holland. Beneke, B Zum Flächenbedarf zuchtfähiger Färsen in Rinderlaufställen. Aus den Institut für Tierzucht und Tierverhalten, Mariensee, der Bundesfor schungsanstalt für Landwirtschaft Braunsschweig-Völken (FAL) Institutsteil Trenthorst-Wulmenau. Blom, J.Y., I. Thysen, V. Østergaard, & F. Møller Kalvens sundhed og tilvækst i relation til staldklima, jern- og immunstatus samt sygdomsbehandling Beretn. Statens Husdyrbrugsforsøg. 108 pp. Bogner, H Several minimum requirements, from the standpoint of animal protection, for housing and fattening of calves. In Signoret, J.P. (Ed.), Welfare and husbandry of calves. Martinus Nijhoff. CEC-seminar Bogner, H. & F. Reissing-Berner Verhalten von Mastkälbern in verschiedenen Haltungssystemen. Tierärztl. Prax. 10, Bouissou, M.F. & J. Hövels Effet d un contact précoce sur quelques aspec ts du comportement social des bovins domestiques. Biology of Behaviour 1: Broom, D.M., Husbandry methods leading to inadequate social and material behaviour in cattle. In Bessei, W. (Ed) Disturbed behaviour in farm animals. Hohenheimer Arbeiten, Heft 121. EEC-seminar. 30:42. Foldager, J. og K. Sejrsen Opdrætningsintensitetens indflydelse på den senere mælkeproduktion hos RDM- og SDM-kvier Beretning fra Statens Husdyrbrugsforsøg. 131 pp. Gjestang, K.E Omgivelser for kyr og kalver. Sluttrapport nr Graf, B Verhaltens Anomalien im Funktionskreis Fussverhalten bei intensiv gehaltenen Mastbullen. In 4 GFT-Seminar angewandte Nutztiere ethologie Bayerischen Landeanstall für Tierzucht, Grub BRD. 10 pp. Hansen, K Kalvehytter. SJF Orientering nr. 31. Statens Jordbrugstekniske Forsøg. 22 pp. Hansen, K Enkeltbokse eller fællesbokse til nyfødte kalve. SJF Orien tering nr. 60. Statens Jordbrugstekniske Forsøg. 19 pp. Irps, H Result of research project into flooring preferences of cattle. In Baxter, S.H., M.R. Baxter & J.A.C.. MacCormack. (Ed.) Farm animal housing and welfare. Nijhoff Publishers, Boston

95 Jensen, M. B Opstaldning af kvier og ungtyre. Adfærd, sundhed, stress fysiologiske reaktioner, reproduktion og produktion. Litteraturreview. Landskontoret for Kvæg. 82 pp. Jensen, M.B., L. Munksgaard, L. Mogensen. & C.C. Krohn Effects of housing in different social environments on open-field and social responses of female dairy calves. Acta Agriculturæ Scandinavica, Sect. A, Animal Science, 49: Pedersen, R. E Stor forskel på tilvækst og sygdomstilfælde blandt gruppeopstaldede kalve. Kvæg nr. 10. pp Som del af Ph.D.-projekt: Samspil mellem gruppeopstaldningssystemer og management af kalve, afsluttes Putten, G. van & W.K. Elshof Inharmonious behaviour of veal-calves. In Bessei, W. (Ed) Disturbed behaviour in farm animals. Hohenheimer Arbeiten, Heft 121. EEC-seminar. Kalve og ungkvæg Litteratur Jensen, M.B A note on the effect of isolation during testing and length of previous confinement on locomotor behaviour during open-field test in dairy calves. Applied Animal Behaviour Science (in press). Jensen, M. B Computer-controlled milk feeding of dairy calves: The effect of number of calves per feeder and number of milk portions on use of feeder and social behaviour. J. Dairy. Sci. 87, Jensen, M. B. & L. Holm The effect of milk flow rate and milk allowance on feeding rela-ted behaviour in dairy calves fed by computer controlled milk feeders. Appl. Anim. Behav. Sci. 82, Konggaard, S.P., J.G. Larsson, E.B. Madsen, & K. Nielsen Hale tråd hos ungtyre. I En epidemiologisk undersøgelse Medd. Statens Husdyrbrugsforsøg. Rasmussen, J. B., R. E. Pedersen, M. Larsen, A. M. Kjeldsen & I. Fisker Mælkefod-ringsautomater til kalve. FarmTest Kvæg nr Landbrugets Rådgivningscenter. 50 pp. Reiland, S., B. Strömberg, S.E. Olsson, I. Dreimanis & I.G. Olsson Osteochondrosis in growing bulls. Pathology, frequency and severity on different feedings. Acta Radiol. Suppl. 358: Sambraus, H.H Humane considerations in calf rearing. Anim. Regul. Stud. 3: Svensson, C & P. Liberg The effect of group size on health and growth rate of calves housed in groups with automatic milk feeders. Proc. 23rd World Buiatrics Congr., Quebec City, 2004, Le Médecin Véterinaire du Québec, 34, Swanson, E.W. & J.D. Harris Development of rumination in the young calf. Journal of Dairy Science, 41: Lidfors, L Moder-unge beteende hos nötkreatur i semi-naturlig miljö en orienterande studie. Rapport 17. Sveriges Lantbruksuniversitet. Madsen, E. B., I. Thysen, K.L. Ingvartsen & V. Østergaard Ungtyres sund hed og produktion ved forskellig belægning i spaltegulvsbokse. I. Østergaard, V. & J. Hindhede (Ed.). Studier i kvægproduktionssystemer Beretn. Statens Husdyrbrugsforsøg Sørensen, J.T. & C.C. Krohn Opstaldningens indflydelse på opdrættets adfærd, sundhed og produktion. Rapport nr. 9. Danmarks Jordbrugs- Forskning. 63 pp. Veissier, I., V. Gesmier, P.L. Neindre, J.Y. Gautier & G. Bertrand The effects of rearing in individual crates on subsequent social behaviour of veal calves. Appli ed Animal Behaviour Science. 41: Mees, A.M.F. & J.H.M. Metz Sugverhalten von Kälbern Bedürfnis und Befriedigung bei verschiedene Tränkesystemen. KTBL-Schrift 299: Ming, J Untersuchung über die Eignung von Lochund Spaltenboden (Beton flächenroste) in der Rindviehmast. Diplomarbeit, ETH, Zürich, Switzerland. Neuschutz, N Verhaltensbiologische Untersuchungen in der Rinderproduktion unter besonderer Berücksichtigung haltungsbedingter Verhaltensanomalien. Arch. Tierzucht. 25: Weber, R The effect of a gated feeding stall on the cross-suckling of calves housed in grouped pens. In: Institut für Landtechnik der TU München- Weihenstephan (editor), Tagung: Bau, Technik und Umwelt 1999 in der landwirtschichen Nutstierhaltung Webster, A.J.F., C. Saville, B.M. Church, A. Gnanasakthy & R. Moss The effect of different rearing systems of the development of calf behaviour. Br. Vet. J. 141:

96 Kapitel 8 Wierenga, H.K Behavioural problems in fattening bulls. In Schlichting, M:C: & D. Smidt (Ed.). Welfare aspects of housing systems for veal calves and fattening bulls. CEC-seminar. Mariensee. Hansen K Dybstrøelse til kvier. Opsamling af al gødning i strøelsesmåtten. Forskningsrapport nr. 52. Statens Husdyrbrugsforsøg. Afd. For Jordbrugsteknik og Produktionssystemer. 36 pp. Wilt, J.G. de., Behaviour and welfare of veal calves in relation to husbandry systems. Thesis. Agricultural University. Wageningen. Østergaard, V., J.Y. Blom, I. Thysen, K. Hansen & K.O. Birkkjær Kalvesundhed, tilvækst og økonomi ved sektionering af kalvestalden Beretn. Statens Husdyrbrugsforsøg, 67 pp Supplerende litteratur Blom J.Y., H. Kromann, M. Steffensen & A.M. Kjeldsen Fæl leshytter til slag te-kalve. Rapport nr. 85. Landskontoret for kvæg. Land brugets Rådgivningscenter. 31 pp. Hansen, K Klimaforsøg med kalve, Isolering Ventilering Varme. Beretn. nr. 21. Statens Jordbrugstekniske Førsøg. 35 pp. Hansen, K Opstaldning af kalve. Lukkede, uisolerede stalde Åbne uisolerede stalde Kalvehytter. Beretn. nr. 34. Statens Jordbrugstekniske Forsøg. 35 pp. Hansen, K. & H. Kromann Ungkvægstalde med dybstrøelse eller strøelseslag. SjF Orientering nr. 80. Statens Jordbrugstekniske Forsøg. 32 pp. Hansen K Undersøgelse af bokse med trædeudmugning til ungkvæg. Forskningsrapport nr. 40. Statens Husdyrbrugsforsøg. Afd. For Jordbrugsteknik og Produktionssystemer. 20 pp. Hansen K. & H. kromann Skal kvier kunne gå ud om vinteren? Erfaringer fra praksis, indsamlet ved interviewundersøgelse. Produktudvikling af staldsystemer til kvæg. Rapport Landbrugets Rådgivningscenter og Statens Husdyrbrugsforsøg. 16 pp. Hindhede, J. & M.B. Jensen Kvier kvitterer for bedre plads i boksen. Bovilogisk Tidsskrift Jensen M.B., Kalves behov for bevægelse. JordbrugsForskning nr. 2, Danmarks JordbrugsForskning Justitsministeriet Bekendtgørelse om beskyttelse af kalve. Nr. 999, 14. december Justitsministeriet Bekendtgørelse om ændring af Bekendtgørelse om beskyttelse af kalve. Nr. 1075, 22. december Jørgensen, J. C., S. Eriksen, O. Kristensen, K. Hansen, P. Keller & H.B. Rom Stalde med trædeudmugning, SjF Orientering nr. 70. Statens Jordbrugstekniske Forsøg. 16 pp. Kromann, H Løsdriftstalde til ungkvæg. Idékatalog og eksempler fra praksis. Landbrugets Rådgivningscenter. 75 pp. 96

97 Kalve og ungkvæg Litteratur 97

98 Kapitel 9 Malkekøer Til malkekøer anvendes to vidt forskellige staldsystemer. Enten fællesopstaldning eller individuel opstaldning. Definitionen fællesopstaldning dækker følgende staldtyper: Sengebåsestalde Stalde med fodersengebåse Dybstrøelsesstalde Stalde med trædeudmugning. Enkeltopstaldning dækker: Bindestalde Fangbåsestalde. 9.1 Staldtyper opdelt efter type af hvileområde Definition Staldsystem, hvor køerne kan bevæge sig frit omkring. Staldtyperne er sengestald, fodersengestald, dybstrøelsesstald og trædeudmugningsstald, og de er typisk funktionsinddelt i et hvileområde, en ædeplads og et malkeområde Sengestald Definition Hvileområdet inddeles i sengebåse som hvileplads for hver enkelt ko. Båsene adskilles med bøjler for at beskytte koen og tilgodese koens behov for individualafstand. Liggeunderlagets komfort sikres ved at benytte løst lejemateriale, for eksempel halm, sand og lignende eller en kunststofbelægning. I afsnit 2.4 Kvægets bevægemønster er kvægets naturlige rejse-sig-bevægelse vist i figur 2.2. Af figuren kan det ses, at malkekøer kræver næsten 3,00 meter til en normal rejse-sig-bevægelse. Sengebåsen skal således give koen en afgrænset, behagelig og beskyttet hvileplads. Udformningen skal sikre koen et rent, tørt og deformerbart leje samt sikre, at den har let ved at lægge og rejse sig. Sengebåsen kan opdeles i følgende tre zoner: Krops zone (kropsplads) Hoved zone (hovedplads) Lægge og rejse sig zone (lægge og rejse sig plads). (Se figur 9.1). Anbefalinger Sengestald kan anbefales. Der skal være én sengebås pr. ko Dybstrøelsesstald Definition Hvileområdet er uden opdeling og liggeunderlaget består af en dybstrøelsesmåtte. Anbefalinger Dybstrøelsesstalde med strøet hvileareal og separat ædeplads med spaltegulv/ fast gulv kan anbefales. Figur 9.1 De tre zoner i sengebåsen. 98

99 Malkekøer Tabel 9.1. Pladskrav og mål på sengebåse. Tung race Jersey Bredde 1), lakterende køer, +/-0,05 meter 1,25 1,10 Bredde 1), goldkøer, +/-0,05 meter 1,30 1,15 Totallængde (for række mod væg), min., +/-0,10 meter 2,80 2,50 Totallængde (for række mod række) 2), min., +/- 0,10 meter 2,65 2,35 Nederste frontrør, højde over leje -Enten minimum, meter -Eller maksimum, meter -Lastrem, reb eller lignende, højde over leje, meter 1,05 0,10 0,80 0,95 0,10 0,70 Brystplanke fra bagkant 3), 4), +/- 0,05 meter 1,80 1,65 Brystplanke, højde, maksimum, meter 0,1 0,1 Madras længde uden brystplanke, min., +/- 0,05 meter 2,00 1,85 Madras længde med brystplanke, min., +/- 0,05 meter 1,80 1,65 Nakkebom fra bagkant 4), 5),, +/- 0,05 meter 1,75 1,60 Nakkebom højde 6), +/- 0,05 meter 1,20 1,05 Fald på sengebåseleje, +/- 1 % 5 % 5 % Lejets højde over gulv i gangareal 7), +/- 0,05 meter 0,25 0,25 1) I sengebåse mod lukket sideadskillelse, for eksempel mur ved ende af sengebåserække, skal bredden øges med 10 %. 2) Forudsætter to rækker mod hinanden uden generende adskillelse. 3) Kan være nødvendig ved sengebåse uden frontrør. 4) Nakkebom og brystplanke kan med fordel være regulerbar. 5) Afstanden er frimål og måles vandret. 6) Afstanden er frimål og måles lodret fra overkant lejemateriale (for eksempel madras) til nakkebom. 7) Angiver højde på lejet over gulv inklusive eventuel madras. Hvileområde Dybstrøelsesstalde uden separat ædeplads (strøelse i hele staldarealet og flytbare foderkasser/-hække) kan ikke anbefales fordi: Dybstrøelse i hele arealet sikrer ikke dyrenes normale klovslid Ingen tilvænning til et hårdt underlag Større risiko for klovlidelser Forholdsvist stort strøelsesforbrug Optrædning af dybstrøelsesmåtten omkring foderkasser/-hække. 9.2 Hvileområde Sengebåse Definition Separat leje, hvor det enkelte dyr er beskyttet af en skillebøjle. Sengebåsen består af et hvileområde samt friplads (rejsezone) foran båsen til hovedet i forbindelse med, at koen rejser og lægger sig. Pladskrav og mål på sengebåse er angivet i tabel 9.1. Anbefalinger Adskillelse Sengebøjle og nederste frontrør: Køerne skal frit kunne lægge sig og rejse sig i en uafbrudt bevægelse uden at møde forhindringer eller pådrage sig skader ved kontakt med sengebøjlen eller det nederste front rør. Dette er specielt vigtigt, når koen lægger sig, idet sidste del af lægge-sig bevægelsen foregår ukontrollabelt. Ophængte sengebøjler er ofte fastgjort til to vandretliggende frontrør. For at det nederste frontrør ikke skal genere koen, når hun rejser sig, kan det enten monteres lavt (mak simum 10 centimeter over lejeniveau) (se figur 9.2) eller højt (minimum 80 centimeter over lejeniveau)(se figur 9.3). Nedstøbte og påboltede sengebøjler kan monteres Figur 9.2. Sengebøjle monteret på lavtsiddende frontrør. 99

100 Kapitel 9 uden det nederste vandrette frontrør, hvilket også er tilfældet med ophængte bøjler, hvis der anvendes en stolpe for hver bøjle. Sengebøjlen skal slutte 0,3 +/-0,05 meter fra sengebåsens bagkant. Dette er for at undgå skader på køer, der færdes på gangarealet, og så koen lettere kan dreje, når de går ud af sengebåsen, og for at undgå, at køer går på langs i bagenden af sengebåsen. En sengebåserække kan afsluttes med en tæt skillevæg-/plade for at undgå gødningsstænk. Båsebredden skal øges med 10 % for at give koen tilstrækkelig friplads, når sengebåsen er placeret op mod en tæt skillevæg/plade. Båsebredden i sengebåse til goldkøer skal minimum være 1,30 +/-0,05 meter ved stor race og minimum 1,15 +/-0,05 meter ved Jersey. Hvis en sengebåserække kun afsluttes med en sengebøjle og uden en tæt skillevæg/-plade, er det lettere at overskue stalden, og koen har samtidig fået tilstrækkelig friplads, uden at bå-sebredden skal forøges. Vandkar skal da placeres væk fra sengerækken, for eksempel midt mellem en dobbelt tværgang eller mod en gavlvæg i stalden. Der kan med fordel laves en lav kant (ca. 0,1 meter over lejets overkant) mod tværgangen, så strøelsen lettere holdes i sengebåsen. Nakkebom Nakkebommen skal sikre, at båsen holdes ren. Med en korrekt indstilling af nakke bommen, vil koen træde et skridt tilbage, når hun rejser sig, og på den måde undgås, at gødning og ajle afsættes i lejet. For lettere at vænne køerne til at benytte sengebåsene ved ibrugtagning af en ny stald, monteres nakkebommen de første 14 dage, minimum 15 centimeter længere fremme end i normal stilling. Nakkebommen skal let kunne flyttes henholdsvis frem og tilbage i forhold til bagkanten. Hvis en fleksibel nakkebom er en flad lastrem, skal lastremmen skråtstilles med den flade side mod koen for ikke at give skader på koen. Figur 9.3. Sengebøjle monteret på højtsiddende frontrør. Nakkebommen er ofte et jernrør, men kan også være af fleksible materialer, for eksempel lasteremme. En fleksibel nakkebom vil ikke være så restriktiv for dyret og vil have den samme funktion. (Se figur 9.5). Brystplanke Brystplanken anbefales i sengebåse uden frontrør og i sengebåse med ingen eller kun lidt fald (under 5 %). Brystplanke kan anvendes for at give koen en markering, så koen ikke lægger sig for langt frem. Dermed reduceres risikoen for afsætning af gødning i båsen under hvile og koen vil få lettere ved at rejse sig uden berøring med nakkebom. Figur 9.4. Sengebøjle uden frontrør. Brystplanken skal være fastgjort sikkert og afrundet i toppen, så koen ikke kan komme til skade. Brystplanken kan for eksempel være et plastrør eller en træplanke. 100

101 Malkekøer Brystplanken må ikke hindre koens mulighed for at træde et skridt fremad (rejse bevægelse), strække et ben frem eller at ligge helt fladt ned på siden. Brystplanken må maksimum være 0,1 meter over lejematerialets top (for eksempel en madras). Hvileområde Forhøjning ( hovedpude ) af for eksempel beton på dette sted anbefales ikke. Bagkant En høj bagkant forhindrer gødning og ajle i at sprøjte op i båselejet. Kanten mellem sengebås og gang skal være så høj (0,20-0,25 meter), at koen ikke vil bakke ind i båsen. Denne højde medvirker til, at koen vil lægge sig og trække halen med sig op i sengebåsen fri fra gødning og urin i gangareal. Forøgelse af bagkanten op over lejeniveau kan ikke anbefales. Leje i sengebåsen I sengebåse med kunstmadrasser/måtter skal lejet have et fald mod bagkanten på minimum 5 % i hele lejets længde. I sengebåse med kunstmadrasser/måtter skal hele lejet fra bagkant til brystplanke være dækket af det bløde lejemateriale. I sengebåse uden brystplanke skal kunstmadrasser/måtter være 0,2 meter længere end anbefalet mål fra bagkant til brystplanke (1,65-1,80 +/-0,05 meter). For at give lejematerialet mulighed for udvidelse i længderetningen kan en montering på 0,02-0,03 meter fra bagkanten accepteres. Større afstand vil giver et kortere leje og samtidig en uhensigtsmæssig kant uden lejemateriale, som kan få indflydelse på koens adgang til og fra sengebåsen. I båse med måtter eller madrasser skal lejet i båsen have et fald bagud på minimum 5% i hele båsens længde. (Se figur 9.7). Figur 9.5. Fleksibel nakkebom. Figur 9.6. Eksempel på udformning af brystplanke. Figur 9.7. Sengebås med kunststofmadras. I båse med løst, lejret materiale som for eksempel halmmåtter, sand eller lignende skal der etabler es en bagkant/ planke, der er hævet 0,25-0,30 meter over bås og gangareal. Båsebunden kan således etableres i plan med gangarealerne og uden fald. (Se figur 9.8). Båse med kunstmadrasser/måtter og halmmåtter skal strøs dagligt med mindst 0,5 kg halm. Snittet halm med en længde på 3-5 centimeter, kan med Figur 9.8. Sengebås med løst, lejret materiale. 101

102 Kapitel 9 fordel anvendes. Savsmuld og spåner kan kun anbefales som strøelse, hvis det er splint frit og stammer fra ovntørret træ. Anbefalet daglig mængde som ved halm. Båse med sand skal jævnes dagligt og suppleres med nyt sand efter behov. Sandforbruget er i danske besætninger registreret til 1-10 kg sand pr. ko/dag. Båse med sand eller halmmåtte skal holdes jævne med fald mod bagkanten. Baggrund og motivering Sengebåsen anvendes dels som hvileareal og dels som ståplads, hvor koen er beskyttet mod andre køer. Adfærd I sengestalde er køers hvileadfærd primært påvirket af følgende faktorer: Antallet af sengebåse Sengebåsens underlag Sengebåsens størrelse Sengebåsens placering i stalden Afgrænsningen af sengebåsen. (Wierenga et al., 1989). Køer har et stort behov for at ligge. Denne adfærd prioriteres højt. Alle dyr bør til enhver tid (dog ikke i malkeområde og på opsamlingsplads) have fri adgang til at lægge sig (Metz, 1984; Metz & Wierenga 1984 ). Mere end én ko pr. sengebås medfører et øget aggressionsniveau og en øget frekvens af unormal adfærd (Henneberg et al., 1986; Metz, 1981; Metz og Mekking, 1984; Wienrenga, 1983). Sengebåsens bredde og længde har indflydelse på koens anvendelse af båsen og på graden af renhed af båsen. Goldkøer har længere liggetid og mindre ståtid i brede båse. Korte båse resulterer i, at flere stod med forbenene i båsen uden at lægge sig. Båsene var henholdsvis 1,12 og 1,32 meter brede og 2,29 og 2,74 meter lange (Tucker et. al, 2004). Liggetiden for lakterende køer var højest i brede sengebåse, og køerne stod med forbene kortere tid i båsen sammenlignet med smalle båse. Renheden af båsen var tilsvarende påvirket af båsebredden. Jo bredere bås des mere gødning. Båsene var henholdsvis 1,06; 1,16 og 1,26 meter brede (Tucker et. al, 2004). Følgende totalmål på sengebåse til køer anbefales i litteraturen Enkelt række Vægt, kg Bredde, m Længde, m 575 1,20 2, ,20 2, ,20 2,53 (Cermak, 1987) 545 1,14 2, ,22 2, ,22 2,54 (Irish og Martin, 1983) 550 1,12 2, ,15 2, ,18 2,46 (CIGR, 1994) I sengebåse uden nakkebom er der 58 % flere køer, som gøder i sengebåsen, mens de står oppe i båsene. Dette er i forhold til sengebåse med nakkebom placeret 1,25 meter over lejematerialet. Der er ingen forskel i liggetiden i sengebåse med og uden nakkebom (Tucker og Weary, 2003). I sengebåse uden nakkebom står køerne med alle fire ben i sengebåsen i to til fire gange så lang tid som i sengebåse med nakkebom placeret henholdsvis 1,10; 1,14 eller 1,27 meter over lejematerialet. Nakkebommens højde viste ingen effekt på køernes liggetid. Tiden, som køerne står i båsen med alle fire ben, er længere jo højere nakkebommen er placeret over lejematerialet (Tucker og Weary, 2003). Nakkebommens vandrette placering i forhold til bagkant viste ingen indflydelse på køernes liggetid i sengebåsen. Nakkebommen er placeret 1,25 meter over lejematerialet og henholdsvis 1,52 og 1,70 meter vandret fra bagkanten. Ved en placering af nakkebom 1,52 meter fra bagkanten er der flere køer, som stod med to ben i sengebåsen i forhold til, hvis nakkebommen er placeret 1,70 meter fra bagkanten. Omvendt er der flere køer, som stod med alle fire ben i sengebåsen, hvor nakkebommen var placeret 1,70 meter fra bagkanten. Det er ikke hensigtsmæssigt, at køerne står 102

103 med to ben i sengebåsen og dermed bagbenene i et fugtigt gangareal. Det kan give problemer med klovsundheden (Tucker og Weary, 2003). Køer foretrækker blødt underlag fremfor hårdt (Colam-Ainsworth et al., 1989; Gebremedhin et al., 1985; Jensen et al., 1988; Natzke et al., 1982; Irps, 1983). Køer vælger bløde og varmeisolerede måtter fremfor hårde gummimåtter (Natzke et al., 1982; Maton & Daelemans, 1989). Underlag af beton eller hårde måtter er ikke tilfredsstillende med mindre, der strøes et tykt lag halm. (Hansen et al., 1999) Det anbefales, at skridningsmodstandskoeficientien bør være mindst 0,5 (svarende til en tør betonflise) (Hansen et al., 1999). Sengebåse skal være så store, at dyrene kan rejse sig og lægge sig uden besvær. Sengebåse skal være så smalle, at køerne ikke ligger på tværs i dem. Sengebåse skal være så korte, at gødning og urin falder uden for båsen og så lange, at halm holdes væk fra gangarealer med gødning (Iri sh og Martin, 1983). For korte sengebåse er hovedårsagen til, at køer afviser at anvende sengebåse eller har vanskeligt ved at rejse sig (Cermak, 1987). Liggetiden øges, når bredden af sengebåsen øges fra 1,05 til 1,20 meter. Ligeledes forøges liggetiden, når længden øges fra 2,10 til 2,50 meter (Cermak, 1987). Sengebåse med for lille fald bagud (2%) får kørene til at skride frem i båsen, hvorved der er behov for brug af brystplanke som stop (Christensen, 1998). Sengebåse med et passende fald (4%) bevirker, at koen under hvile og bevægelse i sengebåsen hverken skrider frem eller tilbage i båsen (Christensen., 1998). De yderste sengebåse i en båserække, båse i nærheden af åbne døre, under ventilationsanlæg (indblæsningsenhed) samt sengebåse, hvor gangarealet bag båsene benyttes meget for eksempel ved vandtrug og foderborde, er mindre attraktive som hvileplads (Wierenga og Hopster, 1989; Potter og Broom, 1987; Irish og Martin, 1983). Adskillelse mellem sengebåse skal være høj nok til at hindre koen i at dreje rundt i sengebåsen. Adskillelser skal være så lange, at dyr ikke kan stå/gå på tværs af sengebåsene og så korte, at de ikke generer køer, der går på gangarealet bag sengebåsene (Irish og Martin, 1983). Adskillelsen både i fronten og mellem sengebåsene skal være af en sådan art, at køerne ikke hindres i at rejse og lægge sig (Wierenga og Hopster, 1989). Måtter og madrasser Hvis koens forknæ kan synke 30 millimeter ned i lejebelægningen, nedsættes trykket pr. cm 2 til under en femtedel af, hvad det vil være ved beton (Hansen et al., 1999). Materialets nedtrykning ved Newton bør være mindst 16 og højst 28 millimeter. Ved nedtrykning over 28 millimeter falder trykket mod knæet meget langsomt, og derfor forbedrer større blødhed ikke liggekomforten væsentligt (Hansen et al., 1999). Måtternes blivende nedtrykning er lille ved hårde gummimåtter. Ved de bløde gummimåtter er den blivende nedtrykning også acceptabel, hvis lejet har en hældning på minimum 5%. Ved to-lags Malkekøer Hvileområde Sammenhæng mellem krydsbredde / krydshøjde og dimensioner på sengebåse Bredde på sengebåse Længde på sengebåse, dobbelt række Længde på sengebåse, enkeltrække mod væg Lejets længde Nakkebom fra bagkant, målt vandret Nakkebom højde målt lodret fra overkant af lejemateriale Alle mål er for tung race(anderson, 2003). 2 x koens hoftebredde 1,8 x koens krydshøjde 2 x koens krydshøjde 1,2 x koens krydshøjde 1,2 x koens krydshøjde 0,83 x koens krydshøjde 103

104 Kapitel 9 Tabel 9.2. Pladskrav og mål på dybstrøelsesareal. Hvileareal Jersey Stor race Strøet hvileareal pr. ko, min., m 2 5,0 * 6,5 * Total areal pr. ko, m 2 7,0 8,5 Bredde af adgang til dybstrøelse, min., m/ko** 0,20 0,20 Trapper Bredde af trappetrin, ca. m 0,50 0,60 Højde af trappetrin, ca. m 0,20 0,20 Højde af nederste trin, ca. m 0,60 0,60 * = Svarende til 1 m 2 /100 kg. ** = Ingen opgang må være mindre end 1,80 m. madrasser vil godt med strøelse normalt sikre, at der ikke står væske i lejerne, forudsat, at lejet har tilstrækkelig hældning mod bagkant. Derimod kan der blive problemer med at holde lejer med kanalsyede madrasser tørre i den bagerste del af båsen (Hansen et al., 1999). Lejernes overflade bør være så blød, at køernes forknæ synker minimum 16 millimeter ned i lejet, når de lægger og rejser sig (Hansen et al., 1999). Varmeisolering af lejerne er normalt tilgodeset med lejernes blødhed (Hansen et al., 1999). Lejebelægningen bør være så elastisk, at den blivende nedtrykning ikke overstiger 5 millimeter (Hansen et al., 1999). Lejebelægningen bør have en skridningsmodstandskoefficient på minimum 0,5, svarende til en tør betonflise. (Hansen et al., 1999). Materialets overflade må ikke være så ru, at dyrene får hårafslid eller andre skader (Hansen et al., 1999). Sundhed Anvendelse af hårdt gulv som liggeplads (fast betongulv eller spaltegulv) må antages at være belastende for dyrene (Andreae og Smidt, 1982) samt øge risikoen for trykskader (Blom et al., 1983). Køer på halmstrøelse havde generelt færre sygdomme end køer på alternative strømidler (Smidt et al., 1985). En daglig strøelsesmængde på 600 gram pr. ko er bedre end 300 gram. Hyppig tildeling og lagvis ophobning af samme totalmængde halm forbedrer sundheden (Smidt et al., 1985). Anvendelse af gummimåtter i sengene havde en positiv indflydelse på antallet af skader, ligesom øgede mængder af strøelse nedsatte antallet af skader (Blom, 1981). En høj (>0,15 meter) og skarpkantet brystplanke øger antallet af forknæskader (Blom, 1981). Sengebøjler bør opbygges uden skarpe kanter, da disse er stærkt disponerende for tryk skader på køernes krop (Blom, 1981) Hvileområde med dybstrøelse og separat ædeplads Højde af gødningsmåtte ved rydning hvert halve år: 1,6 meter (ca. 8 m 3 /ko). Afstanden hen over hvilearealet til ædeplads bør være så kort som muligt for at reducere belastningen på dybstrøelsesmåtten og samtidig undgå konflikter mellem gående og liggende dyr. Et rektangulært areal foretrækkes med en bredde på minimum 6 meter. Dybstrøelsesarealet må ikke indgå som opsamlingsplads eller modtage køerne direkte ved udgang fra malkestalden. Pladskrav og mål på dybstrøelsesareal er angivet i tabel 9.2. I figur 9.9, 9.10 og 9.11 er vist forskellige opbygninger af dybstrøelsesstalde. Trapper og ramper Adgangen mellem hvileareal og ædeplads er ofte i et forskudt plan og udføres derfor typisk som rampe eller trapper. Forsøg har vist, at især køer foretrækker trapper fremfor en rampe. 104

105 Malkekøer Hvileområde Figur 9.9. Dybstrøelsesstald med hvileareal under ædepladsniveau. Figur Dybstrøelsesstald med hvileareal delvis under ædepladsniveau. Figur Dybstrøelsesstald med hvileareal i niveau med ædeplads. 105

106 Kapitel 9 Trappens trin skal være så brede, at dyrene kan se dem, når de står og skal ned ad trappen. Er trinene for smalle, tør dyrene ikke træde langt nok ud på trinet med risiko for afrivning af biklovene på kanten. I andre tilfælde træder dyrene for langt ud og risikerer at snuble og falde ned af trappen. Trapper og ramper skal være skridsikre. Der bør ikke være lodrette niveauforskelle mellem dybstrøelsesareal og ramper/trapper af hensyn til dyrenes sikkerhed. Hvis der er lodrette niveauforskelle mellem dybstrøelsesareal og henholdsvis ædeplads, gangarealer, trapper og ramper, skal der være gelænder/rækværk ved den lodrette side, så dyrene ikke kan falde ud over kanten. Adskillelse Er køerne i hold, skal hvilearealet kunne opdeles på tværs med skillerum. Hvert hold skal have adgang til ædepladsen. Skillerummene bør være justerbare i højden, lette at åbne ved strøning og lette at fjerne, når gødningsmåtten skal fjernes. Når hvileafdelingen ligger parallelt med ædepladsen og er sænket under ædepladsniveau, skal der opsættes adskillelse imellem de to afdelinger. Opgangen fra hvileareal til ædeplads skal kunne afspærres. Strøelse Som strøelse kan anvendes halm. Der skal strøes således, at hvilearealet altid er tørt og rent. Strøelsesmængden er den samme uanset halmsorten. Strøelsen skal være tør. Figur Udformning af krybbe/forværk (principopbygning i løsdriftstald). Baggrund og motivering Adfærd Belægningsgraden må antages at påvirke aggressionsniveauet. Det er fundet for andre staldtyper (Henneberg et al., 1986; Wierenga, 1983). Lægge-sig og rejse-sig adfærd forløber normalt på dybstrøelse (Andreae og Smidt, 1982). Køer foretrækker blødt underlag fremfor hårdt (Jensen et al., 1988; Natzke et al., 1982; Irps, 1983). Dybstrøelse giver en længere liggetid fremfor fast bund med strøelse (Smidt et al., 1985). Andre forhold Halmens kvalitet er af stor betydning for en velfungerende gødningsmåtte (Hansen, 1993). Er adgangen til hvilearealet smalt, øges risikoen for, at gødningsmåtten trædes op (Hansen, 1993). Figur Udformning af forværk med nakkebom. Anvendelse af savsmuld forudsætter, at materialet er splintfrit og stammer fra ovntørret træ (Anonym, 1994). Køerne bør ikke passere dybstrøelsesarealet på vej til eller fra marken (Hansen, 1993). 106

107 Malkekøer Dybstrøelsesarealet må ikke anvendes som drivgang til og fra malkning eller som opsamlingsplads (Hansen, 1993). Ædeplads Dårlig kvalitet af strøelsesmateriale og fugtig gødningsmåtte giver anledning til dårlig yversundhed i stalde med dybstrøelse (Hansen, 1993). Dårlig kvalitet af strøelsesmateriale øger strøelsesforbruget med minimum 1,5 kg pr. ko pr. da g (Hansen, 1993). Store mængder roer i foderet øger strøelsesforbruget med 1,5 kg pr. 10 kg roer (Hansen, 1993). Figur Udformning af forværk med fanggitter. 9.3 Ædeplads I løsdriftsstalden optages foder typisk fra et fælles foderbord eller foderkasse/ hæk. Kraftfoder, korn og roer kan tildeles i automater. Anbefalinger Krybbens udformning Af hensyn til køerne skal foderbordet udformes med en krybbe, så koen ikke kan skubbe foderet uden for rækkevidde og i øvrigt som nævnt i tabel 9.3. (se figur 9.12, 9.13 og 9.14). Foderbordets pladskrav og mål Antal køer pr. foderbordsplads: Maks. én ved restriktiv fodring Maks. én ved højt ydelsesniveau og ad libitum fodring Maks. tre ved ad libitum fodring* *Ved ad libitum fodring har dyrene foder tilgængeligt efter ædelyst timer i døgnet. Dette gælder også, hvis der er hyppige udfodringer. Ved restriktiv fodring bliver fuldfoder eller enkelte foderemner tildelt en eller flere gange i døgnet. Der kan supplerende tilbydes et individuelt tilskudsfoder. Ved restriktiv fodring skal der være plads til, at alle dyr kan være ved krybben samtidig. I højtydende besætninger og besætninger uden permanent gruppeopdeling kræves en midlertidig fastholden (fiksering) under den første del af udfodringen. Hermed kan de svage køer og første kalvs køer æde deres foderration i fred for køer med højere rang. Da køer foretrækker at æde samtidigt (synkront), skal der regnes med to til tre ekstra foderpladser i forhold til det antal køer, der er i det enkelte hold (ved én foderbordsplads pr. ko), for at sidste ko også kan finde en plads. Tildeles et individuelt afmålt tilskudsfoder skal dyrene kunne fastholdes i korte perioder for at undgå foderran. Et fanggitter kan modvirke bortjagninger i denne periode. Tabel 9.3. Pladskrav og mål på ædeplads. Ædeplads, pladskrav Meter Krybbebagkant, højde over ædepladsniveau* 0,50-0,60 Ædepladsbredde (Tung race/jersey) +/- 0,05 m 0,70/0,65 Krybbebundhøjde over ædepladsniveau 0,15-0,20 Krybbebredde, maks. 0,60 Bredde af syrefast krybbeoverflade, min. 0,90 Øverste rør i forværket over ædeplads (Tung race/jersey), min. 1,45/1,40 * = Bagkant skal udføres i tæt materiale op til nederste rør i forværket. 107

108 Kapitel 9 Figur Mål for plads til koens hoved øverst i et fanggitter (CIGR, 1994). Der må ikke anvendes reduceret foderbord, hvor der kun mangler plads til nogle få dyr. Det kan være mere stressende end situationen med to eller flere dyr pr. ædeplads. De dyr, der ikke kan være ved foderbordet, skal udgøre så stor en andel af besætningen, at flokrytmen brydes (mindst 15 dyr, der ikke kan komme til foderbordet ved tildeling af foder). Forværk (Adskillelse mellem køer og foderbord). Det anbefales, at forværket hælder ca. 20 frem mod krybben. Der kan anvendes fanggitter eller nakkebom (se figur 9.13 og 9.14). En passende bredde af halsåbningen er 0,17 meter til jerseykøer og 0,19 meter til køer af stor race. Ingen andre steder må der være åbninger bredere end 0,15 meter i inventaret. (Se figur 9.17). Fanggitter skal være let at adskille/åbne for det tilfælde, at et dyr falder, mens det står i forværket. Drikkekar bør aldrig placeres midt i en sektion med fanggitter men ved begyndelsen og afslutningen. Figur Eksempel på udformning af mandehul. Der bør indrettes tilstrækkelig med mandehuller eller let betjente låger. Ved mandehuller med direkte adgang til foderbordet, bør der samtidig etableres spulehane for rengøring af fodtøj. Mandehuller placeres bedst ved start og slut af foderbord og imellem grupper. Ved tildeling af kraftfoder i automater skal der vælges en automattype med variabel udfodringshastighed. En ko kan normalt optage ca. 300 gram pilleteret foder pr. minut. Ædepladsen ved automaten skal beskytte koen bedst muligt mod bortjagning. Der må maksimum være tre dyr om en ædeplads ved et reduceret foderbord. Det er vigtigt, at det er ad libitum fodring (efter ædelyst), og at krybben er udformet, så foderet altid kan nås af køerne. For at reducere bortjagninger kan man med fordel montere skillebøjler mellem ædepladserne, der skal være 70 cm brede. Ved fodring efter ædelyst på reduceret foderbord skal der være god plads bag foderbordet og gode færdselsveje mellem hvileareal og ædeplads. Mandehullets friåbning skal være 0,40 meter, hvor koen kan gå vinkelret ind på åbningen. Mandehullets friåbning kan være 0,50 meter, hvor koen kun kan gå parallelt med åbningen. (Se figur 9.16). Repos og ædeplatform På fast gulv med skrabeanlæg vil køerne kunne blive generet af gødningsskraberen, mens de står ved foderbordet. For at reducere dette problem kan der indrettes en kort ædeplatform eller et repos til forbenene. Højden skal være 0,1 meter over gangarealet. Ved en ædeplatform skal nakkebom og forværk afsættes højdemæssigt efter koten på det hævede ædepladsniveau. En kort ædeplatform eller et repos til forbenene bør være 0,50 +/- 0,1 meter bredt og være hævet 0,10 meter over gangarealet. (Se figur 9.15). 108

109 En lang ædeplatform skal minimum være 1,60 meter lang og være hævet 0,10 meter over gangarealet. Der bør opsættes skillebøjle pr. ædeplads for at hindre trafik på langs ad platformen. Systemet kan også anvendes i stalde med spaltegulve, ligesom ædeplatformen kan forsynes med gummimåtter. (Se figur 9.18). Ædeplatformen skal udføres med et fald på 2-3% mod gangarealet. En ædeplads med skillebøjler vil beskytte dyr mod bortjagning og nedsætte foderspild ved sideværts indtrækning af foder på ædepladsen. Foderautomater (individuel tildeling ved hjælp af elektronisk styring) Indgang til foderautomater bør ske fra ædearealet for at sikre ro i og ved hvilearealet. Der bør være en god friplads ved indgangen til automaten, helst minimum 3,50 meter. Foderautomaten skal beskytte koen i sin fulde kropslængde mod angreb fra ventende dyr, og der bør være en indvendig bredde på ca. 0,85 meter, så der kun er plads til én ko ad gangen. En kraftfoderautomat kan ved tildeling af 300 gram pilleret foder pr. minut (maks. 14 timer pr. døgn) maksimalt betjene 25 køer. Ved tildeling af alle fodermidler i begrænset mængde på et fælles foderbord bør der være mindst én foderbordsplads pr. ko. Afgrænsningen ved foderbordet vil derefter være afgørende for dominerende køers mulighed for at jage svagere køer bort fra foderbordet (Metz, 1983). To til tre køer pr. foderbordsplads medfører kortere ædetid og et øget antal aggressioner ved foderbordet, og i bedste fald til en uændret foderoptagelse og produktion. Det er selvfølgelig en forudsætning, at alt foder tildeles efter ædelyst og er inden for rækkevidde af koen i timer af døgnet. (Henneberg et al., 1986; Collis et al., 1980; Albright & Timmons, 1984). Malkekøer Ædeplads Der er behov for at udvikle en beskyttelseslåge bag ved koen samt frontudgang, som det kendes fra foderautomater i malkebokse ved AMS og tandemmalkestald. Se endvidere afsnit om mælkefodringsautomater til kalve. Drikkevandstildeling Anbefalinger for drikkevandstildeling, udformning af drikkekopper og kar samt placering af dem, se afsnit 6.3. Figur Eksempel på repos ved ædeplads. Baggrund og motivering Adfærd I løsdriftsstalden er køers ædeadfærd primært påvirket af følgende faktorer: Antallet af foderautomater Antallet af ædepladser Afgrænsningen ved foderbordet Den tildelte foderration. Alle dyr skal som hovedregel have mulighed for at optage den planlagte foderration på samme tid og af samme kvalitet. Figur Eksempel på hævet ædeplatform. 109

110 Kapitel 9 Ædepladsens bredde har betydning for afstanden mellem dyrene ved foderbordet, for aggressionsniveauet og for dyreadfærden generelt. Malkekøer, der har adgang til én meter ædepladsbredde (0,7 ko pr. ædeplads), har 60 % større afstand mellem sig ved foderbordet sammenlignet med dyr, der har 0,5 meter ædepladsbredde (1,4 ko pr. ædeplads). Det resulterer i 57 % færre aggressioner hos dyrene med én meter ædepladsbredde. Den ændrede adfærd i aggressionsniveau og den øgede afstand mellem dyrene resulterer i, at ædeaktiviteten stiger 24 %. Dette er tydeligst op til 90 minutter efter udfodring. Stigningen i ædeaktiviteten er størst for lavtrangerende køer (DeVries, et. al., 2004). 9.4 Gangarealer Definition Gangarealerne i stalde til løsgående dyr anvendes både som trafik- og motionsarealer og lejlighedsvis som trafikveje for staldpersonale. Gangarealerne udgøres af de arealer, hvor køerne kan praktisere motion. Det vil sige ædeplads, gange mellem sengebåserækker, tværgange og eventuelt opsamlingsplads (hvis opsamlingspladsen er tilgængelig for køerne uden for malketiderne). Gulvene i gangarealerne skal være skridsikre for dyr og mennesker. Gangarealerne kan være med fast gulv eller spaltegulv. Renholdelse af gangarealer skal ske flere gange i døgnet, så dyrenes klove og dermed også sengebåse kan holdes tilstrækkeligt rene og tørre. Anbefalinger Motions-/gangarealet bør udgøre minimum 4 m 2 pr. ko (eksklusiv sengebåse) for at begrænse dyrenes aggressioner, sammenstød og unormal adfærd. Alle gangarealer skal være skridsikre. Gangarealerne kan være med spaltegulv eller fast gulv. Minimumsbredde på ædeplads og gangarealer er angivet i tabel 9.4. Bredden på et gangareal, der bruges som opsamlingsareal før malkning, må ikke være mindre end 3,0 meter. Se endvidere afsnit Opsamlingspladsen. I fire- og femrækkede stalde kan den samlede bredde på tværgange nærmest foderbordet med fordel gøres bredere for at sikre en bedre kotrafik. Tværgange eller undvigemuligheder skal som minimum etableres i begge ender af et sengebåseafsnit for at sikre en fri cirkulation af dyr. I to eller tre Tabel 9.4 Minimum bredde på ædeareal og gangarealer. Tværgange Ædeareal, foderbord - sengebåse Gangareal sengebåse Tværgange Med drikkeplads inkl. vandkar Med kobørste inkl. kobørste Med drikkeplads og kobørste inkl. vandkar og kobørste Én række sengebåse 1 ) 3, Maks. 20 sengebåse pr. tværgang To rækker sengebåse 1) 3,4 2,6 2,5 3,75 3,75 5,00 Tre rækker sengebåse 1) 4,0 2,6 2,5 3,75 3,75 5,00 Maks. 15 sengebåse pr. tværgang Fire rækker sengebåse 1 ) 4,0 2,6 2,5 3,75 3,75 5,00 Fem rækker sengebåse 1 ) 4,6 2,6 2,5 3,75 3,75 5,00 Sengebåse væg (fri passage) - 2, Foderbord -dybstrøelse 4, Foderbord mod væg (uden sengerække) 3, ) Antallet af sengebåserækker henviser til antal på hver side af foderbord. En stald med to rækker på den ene side og tre rækker på den anden side af foderbord tolkes ikke som en fem rækket sengebåsestald. 110

111 Malkekøer Gangarealer a) Figur Principskitser af fire forskelligt indrettede sengestalde. a) En række sengebåse. God plads ved foderbordet og godt overblik fra foderbordet til sengebåsene. b) b) To rækker sengebåse. Plads til alle køer ved foderboret. Hvileareal er adskilt fra ædeplads. Mulighed for styret kotrafik ved AMS. c) c) To rækker sengebåse. Dobbelt række. Plads til alle dyr ved foderbordet. Nærkontakt til 2-5 andre dyr i sengebåsene. Køerne har direkte nærkontakt til ydervæg i gangareal. d) d) Tre eller flere rækker sengebåse. God udnyttelse af gangarealer. Reduceret antal ædepladser. Stor trafik på ædepladsen. Køerne har nærkontakt til 2-5 andre dyr i sengebåsene. 111

112 Kapitel 9 rækkede stalde skal der etableres en tværgang for hver 20 sengebåsepladser, mens der i fire eller fem rækkede stalde skal etableres en tværgang for hver 15 sengebåsepladser. e) Gange med en bredde mindre end 2,60 meter i bredden bør ikke ende blindt, for eksempel i tvær stalde med sengebåse og ved holdopdeling i stalden. Ved gangarealer med fast gulv anbefales det, at tværgange er hævet 0,15 meter over gangareal niveau af hensyn til gødningsskraberen. Kanten affases 0,05 meter, så den lodrette kant er 0,1 meter. Tværgange med fast gulv bør udføres med 2 % fald mod gangarealer af hensyn til dræning og i øvrigt være skridsikre. f) Tværgangene bør ikke være hævet mere end 0,15 meter af hensyn til, hvis sengebåsene skal strøes med en strømaskine eller vogn på hjul. Figur e) og f) Principskitser af hhv. fire- og femrækket sengestald. I figur 9.19 er vist principskitser for forskelligt indrettede sengestalde. Afspærringslåger skal sikre, at koen ikke kan forlade et givent område. En afstand fra gulv til top af lågen på 145 cm +/-5 cm og en afstand fra gulv til bund af lågen på 50 cm +/-5 cm vil sikre, at koen hverken kan komme over eller under afspærringslågen. Lågen skal være let at håndtere i forbindelse med trafik (rensning og strøning) og flytning af dyr. Store og lange afspærringslåger kan eventuelt gøres lettere at komme igennem, når der indbygges en mindre trafiklåge, som det ses i figur Figur 9.20 Kombineret afspærrings- og trafiklåge. Baggrund og motivering Adfærd Begrænset plads er én af hovedårsagerne til aggression hos kvæg. Begrænset plads medfører, at dyrene oftere møder hinanden på tæt afstand samtidig med, at flugtmulighederne er begrænsede (Metz og Wierenga, 1987). Gulvene skal være tørre og skridsikre. Skridsikkerheden bestemmes primært af gulvets gnidningskoefficient og tilstedeværelsen af gødning/urin (Webb og Nilsson, 1983; Irps, 1983). Gødning afsættes stort set uden større regelmæssighed med hensyn til tidspunkt og lokalitet. Styring af denne ad- 112

113 færd, således at gødning/urin afsættes bestemte steder, er derfor uhyre vanskelig (Metz og Wierenga, 1987; Potter og Broom, 1987). Hvis tværgangenes antal reduceres til én, må den bedste placering antages at være for enden af stalden fremfor i midten. Det medfører, at der kun kommer køer fra to retninger fremfor fire (Potter og Broom, 1987). Sundhed Klovlidelser forekommer især i løsdriftstalde, hvor der er våde og beskidte gange (Blom, 1982). Fugtige gulve virker opblødende på sålehornet og huden mellem klovene, således at fremmedlegemer og bakterier lettere trænger ind. Endvidere er muligheden for smittespredning stor (Maton, 1987). Hos køer i stalde med fast gulv kan der, sammenlignet med køer på spaltegulv, forventes en hurtigere udvikling af balleforrådnelse og et større behov for dyrlægebehandling af andre klovlidelser (Buchwald et al., 1982; Thysen et al., 1982; Maton 1987; Coehen, 1980). Halvårlig klovbeskæring af alle køer må formodes at have en væsentlig betydning for klovsundheden (Thysen et al., 1985). Der var højere forekomst af lemmelidelser i første laktation på fast gulv sammenlignet med spaltegulv (Thysen et al., 1985). Hævet platform langs foderbordet i stalde med faste gulve kan bevirke renere og mere tørre klove (Hultgren og Herlin, 1999). Andre forhold I en åben stald er der et væsentligt højere luftskifte end i en lukket stald. Med en middel vindhastighed på 5 m/s vinkelret på en 12 meter bred bygning med helt åbne facader, vil det teoretiske luftskifte være gange i timen (Strøm og Pedersen, 1999). Da det store luftskifte resulterer i kolde stalde i kolde perioder, er det en væsentlig forudsætning for dyrenes trivsel og velfærd, at de i hvileperioder har adgang til et tørt og trækfrit hvileom- råde, og at de selv kan vælge deres hvileperiode.(strøm og Pedersen, 1999). Om sommeren kan varme fra uisolerede tagflader give problemer, som man må tage højde for, eksempelvis ved valg af tagmateriale (Strøm og Pedersen, 1999). 9.5 Goldkoafsnit Den normale goldperiode for malkekøer er syv til ni uger. Da køerne i denne periode ikke malkes, og de fodres anderledes end de malkende køer, er det hensigtsmæssigt at opstalde goldkøerne i et andet staldafsnit. Anbefalinger Staldafsnittet i goldkoafdelingen bør være af samme type som ved malkekøerne, og det er hensigtsmæssigt, at staldafsnittet er tæt på kælvningsboksene. Staldafsnittet skal indrettes, så der kan opretholdes en god hygiejne i området. Goldkøer er tunge og ligger meget, og derfor skal hvilearealet være velindrettet. Hvis goldkøerne går i sengebåse, skal sengebåsene være minimum 0,05 meter bredere end ved de lakterende køer. I tabel 9.1 er angivet de anbefalede mål på sengebåse. Et dybstrøelsesareal er en god løsning, såfremt malkekøerne også går på dybstrøelse. Goldkoafsnittet bør indrettes, så der er en ædeplads pr. goldko (0,8 meter pr. ko) og med mulighed for fiksering i fanggitter (Anonym, 2000). Da goldperioden af fodrings- og management hensyn opdeles i tre perioder (afgoldningshold, goldkohold og optrapningshold), anbefales det at indrette goldkoafsnittet til at håndtere disse tre perioder. Da holdene kan veksle i størrelse over året afhængig af kælvningsfordelingen, anbefales det at indrette staldafsnit med goldkokøer med fleksible adskillelser, så holdstørrelsen kan varieres. Goldkoafsnittet skal dimensioneres efter, at der skal være plads til % af besætningen i goldkoafsnittet. Nøjagtigt antal afhænger af antallet af årskøer og udskiftningsprocenten Afgoldningshold Når køerne afgoldes, sker det ved dels at nedtrappe foderforsyningen og dels Malkekøer Goldkoafsnit 113

114 Kapitel 9 ophøre med malkningen. Køerne opholder sig normalt under en uge i afgoldningsholdet. Anbefalinger Afgoldningsholdet skal indrettes, så der kan fodres med stråfoder og mindre mængder kraftfoder eller fuldfoder. Der skal være mulighed for at malke køer med stærk yverspænding og mælkeløb. Der skal være mulighed for at fiksere koen ved fanggitter eller lignende for at foretage yverundersøgelse, pattedypning, goldbehandlinger og andre behandlinger Goldkohold Når køerne er afgoldet, flyttes køerne til holdet, hvor de typisk opholder sig i fire til seks uger på vedligeholdelsesfoder. Anbefalinger Der skal være mulighed for at fiksere koen ved fanggitter eller lignende for at foretage yverundersøgelse, pattedypning og andre behandlinger Optrapningshold De sidste to til fire uger før kælvning skal køerne tilvænnes samme produktionsfoder, som de lakterende køer tildeles. Anbefalinger Der skal være mulighed for at fiksere koen ved fanggitter eller lignende for at foretage yverundersøgelse, pattedypning og andre behandlinger. Når køerne begynder at lægge an til kælvning, skal de let kunne flyttes til kælvningsafdelingen. 9.6 Litteratur Kilder Albright, L.D. & H.B. Timmons Behaviour of dairy cattle in the stall housing. Transaction of the ASAE 27:4: Anderson, N Free Stall Dimensions. Ontario Ministry of Agriculture and Food Live-stock Technology. 8 pp. Andreae, U. & D. Smidt Behavioural alteration in young cattle on slatted floors. In Disturbed behaviour in farm animals. Hohenheimer Arbiten. Andreae, U. & D. Smidt Behavioural alteration in young cattle on slatted floors. In Disturbed behviour in farm animals. Hohenheimer Arbeiten 121: Anonym Strøede staldsystemer - Orienterende brugerundersøgelse, Produktudvikling af Staldsystemer til kvæg - rapport nr Landbrugets Rådgivningscenter. 34 pp. Anonym Dairy Freestall Housing and Equipment. 7. udg. MWPS-7. Iowa State Univer-sity, Ames, Iowa. 152 pp. ISBN Blom, J. Y Trykninger og andre fysiske skader på malkekøer ved forskellig staldindretning. I: Østergaard, V. & J. Hindhede (eds.) Kostalde, miljø, sundhed og produktion Beretn. Statens Husdyrfbrugsforsøg pp. Blom, J. Y Forekomst af kliniske klovlidelser hos malkekøer i forskelligt staldmiljø Beretn. Statens Husdyrbrugsforsøg, København pp. Blom, J. Y., J. Arnbjerg & K. Nielsen Traumatiske skader hos malkekvæg under forskellige staldforhold. Dansk Vet. Tidsskr. 66:19: Boxberger, J Wichtige Verhaltensparametern von Kühen als Grundlage zur Verbesserung der Stalleinrichtung. Weihenstephan. 173 pp. Buchwald, E., J. Y. Blom, H. H. Smedegaard & I. Thysen Klovsundhedens afhængighed af gulvtype og lejetype Beret. Statens Husdyrbrugsforsøg, København pp. Candurra A., & A. Gusman The automatic feeder influence on milking cows schel-ters design. Agricultural Engineering 2: Cermak, J The design of cubicles for British friesian dairy cows with reference to body weight and dimensions, spatial behaviour and upper leg lameness. In: Wierenga, H.K. & D.J. Peterse (eds.) Cattle housing systems, lameness and behaviour. Martinus Nijhoff Publichers pp. 114

115 Christensen, P. M Betydning af lejets hældning for liggeadfærd og drøvtygning hos køer. Speciale i Kvægproduktion. Institut for Husdyrbrug og Husdyrsundhed. Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Frederiksberg. 98 pp. CIGR Design Recommendations Dairy Cow Housing Report of CIGR Section II. Workiing group no. 14 ADAS, Martyr Worthy Winchester, SO21 1 AP, England. 56 pp. Coehen, J Mehr Augenmerk den Klauen schenken. In DLG-Mitteilungen 95: Colam-Ainsworth, P., G. A. Lunn, R. C. Thomas & R. G. Edy. Behaviour of cows in cubicles and its possible relationship with laminitis in replacement dairy heifers. Vet. Rec. 1989, 125, Collis, K. A., M. J. Vagg, D. T. Gleed, C. M. Copp & B. F. Sansom The effect of reducing manger space on dairy cow behaviour and production. Vet. Rec. 30, DeVries, T. J.; M. A. G. von Keyserlingk; D. M. Weary Effect of Feeding Space on the Inter-Cow Distance, Agrression, and Feeding Behavior of Free-Stall Housed Lactating Dairy Cows. J. of Dairy Sci. 87: Gebremedhin, K. G., C. O. Cramer & H. J. Larsen Preference of dairy cattle for stall options in free stall hausing. Transactions of the ASAE, 28: Hansen, K., J. Strøm & S. Sigurdsson Lejebelægninger i sengebåse til køer, Grøn Viden nr. 12. Danmarks JordbrugsForskning. 8 pp. Henneberg, U., L. Munksgaard, E. S. Kristensen, S. P. Konggaard & V. Østergaard Malkekøers Adfærd og produktion ved forskellig belægning i sengestalde Beret. Statens Husdyrbrugsforsøg. 61 pp. Herlin, A., P. Michanek & M. Magnusson Fecal contarmination og the lying area for dairy cows in different housing systems. Swedish Journal of agricultural Research pp. Irish, W. W. & R. O. Martin Design consideration for free stalls. Dairy Housing II: Proceedings of second National Dairy Housing Conference, march 14-16, 1983, Madison, Wisconsin. ASAE SP 4-83: Irps, H Results of research projects into flooring preferences of cattle. In: Baxter, S.H., M.R. Baxter & J.A.C. MacCormack (eds.) Farm animal housing and welfare. Nijhoff pp. Jensen, P., Recén & J. Ekesbo Preference of loose housed dairy cows for two different cubicle floor coverings. SwediJ. Agric. Res. 18: Kirchner, M. & J. Boxberger Loading of the claws and the consequences for the design of slatted floor. In: Wierenga, H.K. & D.J. Peterse (eds.) Cattle housing systems, lameness and behaviour. Martinus Nijhoff Publishers pp. Malkekøer Litteratur Gjestang, K. E Feeding table geometry for dairy cows. Transactions of the ASAE Gjestang, K. E. m.fl Utformning av små løsdriftfjøs (20-30 kyr). NJF-seminar nr. 38. IBT-Rapport nr Gjestang, K. E. m.fl., Inredning og teknisk utstyr for små løsdriftsfjøs, NJF - utred-ning/rapport nr. 9. Hansen, K Dybstrøelse til malkekøer, Tre forskellige typer. Orientering nr. 79. Statens Jordbrugstekniske Forsøg. 31 pp. Hansen, K Gulve i kvægstalde. Orientering nr. 28. SjF Bygholm, 10 pp. Hansen, K Vurdering af inventarets udformning og placering ud fra køernes trykpåvirkninger. NJF, Sektion VII-Teknik, Workshop nr. 5. Indretning af sengestalde. Maton, A. & J. Daelemans Modern housing of cattle and their welfare. Agricultural Engineering 2: Maton, A The influence of the housing system on claw disorders with dairy cows. In: Wierenga, H. K. & D. J. Petersen (eds.) Cattle housing systems, lameness and behaviour. Martinus Nijhoff Publischers pp. Metz, J. H. M. & H. K. Wierenga Spatial requirements and lying behaviour of cows in loose housing system. In: Unshelm, J., G. van Putten, K. Zeeb (eds.) Proceedings of the international congress on applied ethology in farm animals (Kiel). KTBL Darmstadt pp. Metz, J. H. M. & H. K. Wierenga Behavioural criteria for the design of housing systems for cattle. In: Wierenga. H.K. & D. J. Petersen (eds.) Cattle housing systems, lameness and behaviour. Martinus Nijhoff Publishers pp. Hansen, K. og P. Keller Løsdriftsstalde med dybstrøelse til malkekøer. Spørgeundersøgelse. Orientering nr. 75. Statens Jordbrugstekniske Forsøg. 42 pp. Metz, J. H. M. & P. Mekking Croweing phenomena in dairy cows as related to available idling space in cubicle housing systems. App. Anim. Behav. Sci. 12, pp. 115

116 Kapitel 9 Metz, J. H. M Social reactions of cows when crowded. App. Anim. Ethol. 4: Metz, J. H. M Food competition in cattle. In: S. H. Baxter, M. R. Baxter & J. A. C. MacCormack (eds.) Farm animal housing and welfare. Martinus Nijhoff Publishers. Tucker, C.B., D.M. Weary and D. Fraser Free- Stall Dimensions: Effects on Preference and Stall Usage. J. of Dairy Sci. 87: Wierenga, H. K. & H. Hopster The importance of cubicles for dairy cows. Submitted to App. Anim. Beh. Sci. June 30th Metz, J. H. M The reactons of cows to a shortterm deprivation of lying. App. Anim. Behav. Sci. 13: Näsi, M. & H. Saloniemi Effect of environmental change on injuries of udder and legs in dairy cows. Nord. Vet. Med. 33: Natzke, R. P., D. R. Ray & R. W. Everett Cow preference for free stall surface material. J. Bairy Sci. 65: Pallesen, C. N Foderpladsens udformning i løsdriftstalde til kvæg, speciale, M.Sc. i kvægproduktion. Institut for Husdyrbrug og Husdyrsundhed. Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Frederiksberg. 129 pp. Potter, M. J. & D. M. Broom The behaviour and welfare of cows in relation to cubicle house design. In: Wierenga, H. K. & D. J. Petersen (eds.) Cattle housing sstems, lameness and behaviour. martinus Nijhoff Publishcer pp. Rom, H. B Koens Nærmiljø. Beretning nr. 42, Statens jordbrugstekniske Forsøg, 59 pp. Schopper, D. et al Tierärtzl. Umschau, 44, pp. Smidt, M., M. Jørgensen, Aa. Møller-Medesen, H. Jensen, Z. Horvath, P. Keller & S. P. Konggaard Halm som strøelse til malkekøer Beret. Statens Husdyrbrugsforsøg. 90 pp. Strøm, J. & J. Pedersen Åbne stalde, Grøn Viden nr. 16. Danmarks JordbrugsForskning. 6 pp. Thysen I., J. Y. Blom & K. Nielsen Klov- og benlidelser, reproduktionssygdomme samt fordøjelses- og stofskiftesygdomme hos malkekøer ved forskellig staldtype og staldindretning Beret. Statens Husdyrbrugsforsøg, København pp. Wierenga, H. K The influence of the space for walking and lying in a cubicle system on the behaviour of dairy cattle. In: (eds. Baxter, S. H., M. R. Baxter & J. H. C. MacCormack) Farm animal housing and welfare. Martinus Nijhoff Publishers pp Supplerende litteratur Anonym Sand i sengebåse - Orienterende brugerundersøgelse, Produktudvikling af Staldsystemer til kvæg - rapport nr Landbrugets Rådgivningscenter. 26 pp. Bergsten C., J. Hultgren The development of loose housing system for dairy cows to inprove the health of their feet. Program and Abstracts for The International Symposium on Disorders og Ruminent, Digit and The International Conference on Lameness in Cattle. Mitzpeh Rachel, Jerusalem april pp. Bickert, W. G. & R. R. Stowell Plan Guide for free stall systems. 2. udg. W.D. Hoard & Sons Co., 28 Milwaukee Av. W., Fort Atkinson WI 53538, USA. 41 pp. ISBN Clemmensen, A Intern håndtering af halm - Orienterende brugerundersøgelse, Produktudvikling af Staldsystemer til kvæg - rapport nr Landbrugets Rådgivningscenter. 64 pp. Dalgaard, I Måtter og madrasser i sengebåse - Orienterende brugerundersøgelse - del I, Produktudvikling af Staldsystemer til kvæg - rapport nr Landbrugets Rådgivningscenter. 61 pp. Dalgaard, I Måtter og madrasser i sengebåse - del II. FarmTest - Kvæg Nr Landbrugets Rådgivningscenter. (I tryk). Gjødesen M. U., Strømaskiner og halmspredere. FarmTest kvæg nr. 16 Dansk Landbrugsrådgivning 143 pp. Thysen, I., E. Buchwald, J. Y. Blom & H. H. Smedegaard Staldtypens og staldindretningens betydning for klovsundheden hos malkekoen Beret. Statens Husdyrbrugsforsøg, København pp. Tucker, C.; D. Weary Neck rails: Raising the bar for cow comfort. The University of British Columbia dairy education and research centre, Vol 3 No 1. Hansen, K., J. Strøm, M. Levring & S. Sigurdsson Karakterisering af måtter og madrasser til sengebåse for køer. Intern rapport nr Danmarks Jordbrugsforskning. Hogeveen, H.; A. Meijering (red.) Robotic Milking procedings of the international symposium held in Lelystad, The Netherlands, August Wageningen Pers, Wageningen The Netherlands. 309 pp. 116

117 Hultgren, J. & A. Herlin Stallutformning och kohälsa, hygien, ätbeteende, juver- och klovhälsa hos bundna och lösgående kor. Svensk Mjölks Djurhälso- och utfodringskonferens, Borås pp. Keller, P Håndtering af støelse og gødningsmåtte i dybstrøelsestalde. Beretning nr. 58. Statens Jordbrugstekniske Forsøg. 22 pp. Reinemann, D. J Milking Cent Options. Stepping into the Future. Four State Dairy Extension Conference Universety of Wisconsin - madison. USA. 8 pp. Rodenburg, J.(red.) The First North American Conference on Robotic Milking March , Toronto, Canada. Wageningen Pers, Wageningen The Netherlands. Malkekøer Litteratur Kevin A. Janni (red.) Fifth International Dairy Housing Conference, Conference Proceedings. Published by: The Society for engineering, food, and biological systems. University of Minnesota (ASAE Publication 701P0203). Markussen, H.P., J.B. Rasmussen, P. Justesen, Vejledning i indretning af mælkerum, Dansk Landbrugsrådgivning og Mejeriforeningen - Dansk Kvæg, 2. udgave, juni 2002, 42 pp Olsen, N. O Vandinstallationer i kostalde. Malkekøers drikkeadfærd. SBI-Landbrugsbyggeri 65. Statens Byggeforskningsinstitut. 50 pp. Rasmussen, J. B., L. Jepsen, M. D. Rasmussen, S. Clausen, O. Kristensen AMS - Automatiske malkesystemer. Landbrugets Rådgivningscenter. 26 pp. ISBN Rørbech, N. & B. Mortensen Funktionsbeskrivelse for stalde til malkekøer. 31. SBI-medd. Statens Byggeforskninsinstitut. 98 pp. Saloniemi, H Udder diseases in dairy cows - Field observations on incidence somatic and environmental factors and control. J. Scient. Agric. Soc. of Finl. 52: Sommer, T Untersuchungen zur Tiergerechtheit praxisüblicher Gestaltung von Laufflaechen für Milchvieh im Boxenlaufstall. Liz. Arbeit, Zool. Inst., Bern. Ugelvig, O., P. Justesen & H. Kromann Malkecenter, malkerutiner og staldindretning. Mejeriforeningen, Århus. 57 pp. 117

118 Kapitel 10 Malkeområde 10.1 Malkestald og malkekarrusel Definition Malkeområdet udgør det område, hvor koen opholder sig i forbindelse med malkning to eller flere gange om dagen. Malkeområdet inddeles i opsamlingsplads, indgangsparti, malkeplads, udgangsparti, returgange, klovbad og separationsområde. Anbefalinger Malkeområdet skal sikre koen god komfort både inden, under og umiddelbart efter malkning. Konstruktion og design skal sikre, at koen kan bevæge sig frit og ubesværet og uden at komme til skade eller blive stresset. Baggrund og motivering Køer malket pr. mandetime er ens i systemer med én malker og enten sildeben eller parallel malkestalde med direkte udgang ( fast exit ), når der er korrigeret for antal malkepladser (Rasmussen, et. al., 2004). Der er sammenhæng mellem antal malkepladser på en malkekarrusel og antal køer malket pr. mandetime. For hver malkeplads karrusellen forøges med, kan der malkes tre køer mere pr. mandetime (Rasmussen, et. al., 2004). I malkekarruseller med én malker malkes der køer pr. mandetime (Rasmussen, et. al., 2004). I malkestalde med direkte udgang (sildeben og parallel) og med én malker malkes der køer pr. mandetime (Rasmussen, et. al., 2004) Opsamlingspladsen Opsamlingspladsen er det område, hvor køerne opholder sig umiddelbart inden malkning. Opsamlingspladsen skal sikre, at der er en jævn og glidende tilgang af nye køer til malkepladsen i takt med, at malkede køerne forlader malkepladsen. Opsamlingspladsens udformning har stor betydning for optimal adgang til malkepladsen. Eksempel på opsamlingsplads ses i figur Anbefalinger Der bør altid indrettes en opsamlingsplads. Opsamlingspladsen skal kunne rumme et hold køer, uden at pladsen i malkestalden medregnes. Figur Opsamlingsplads. Pladsbehov pr. ko: Stor race, min. 1,50 m 2 Jersey, min. 1,35 m 2 118

119 Køernes opholdstid på opsamlingspladsen bør ikke overstige én time. Gulvbelægningen skal være absolut skridsikker. En lang, smal opsamlingsplads er at foretrække frem for en kort, bred eller kvadratisk opsamlingsplads. Der skal være ret-ind-passage fra opsamlingsplads til malkeplads. Drivbomme, der afgiver elektriske stød, kan ikke anbefales. Opsamlingspladsen skal være lys og vel ventileret. Baggrund og motivering Adfærd For lidt plads og dårlige klimaforhold vil stresse køerne unødigt. Lang tids ophold på opsamlingspladsen vil reducere tiden til at æde og hvile sig og dermed reducere koens komfort og produktionsevne. Malkepladsen bør ikke benyttes som opsamling for de første køer, idet ventetiden vil stresse køerne og let vil resultere i en unødig tilsvining af malkepladsen. En stigning på opsamlingspladsen frem mod malkepladsen vil være en fordel, idet køerne vil stille sig med hovedet mod malkepladsen og derfor lettere vil gå ind til malkning. En stigning på 5% - 7% synes at være passende. Andre forhold Køerne på opsamlingspladsen skal sikres mod trykskader, ved at der monteres en glat friholderbom ca. 90 centimeter over gulvniveau som beskyttelse mod skarpe hjørner, søjler, vægflader eller andre begrænsninger (se figur 10.2). Afstanden mellem væg og friholderbom bør være minimum 10 centimeter. Åbningen skal være lukket, således at køerne ikke kan få et ben i klemme i forbindelse med opspring. systemer med opsamlingsplads før malkekarrusellen, end i systemer uden opsamlingsplads før malkekarrusellen (Rasmussen, et. al., 2004). I større besætninger med holdopdeling skal opsamlingspladsen dimensioneres efter holdstørrelsen. Såfremt malkningen skal kunne foregå kontinuerligt, mens der skiftes hold, skal arealet på opsamlingspladsen øges med 25% i forhold til behovet for det største hold. Udeladelse af opsamlingsplads kan ikke anbefales, men i mindre besætninger kan køerne udnytte pladsen mellem sengebåse, en tværgang eller lignende, som venteplads foran malkestalden. Ved denne løsning skal ventepladsen have et areal til rådighed svarende til: Pladsbehov pr. ko: Stor race, min. 2,0 m 2 Jersey, min. 1,5 m 2 Hvis opsamlingspladsen er placeret imellem en eller to rækker sengebåse, bør sengebåsene afspærres med et rør under malkning. Dermed mindskes risikoen for trykningsskader mod sengebøjler, ligesom hygiejnen i sengebåsene bedre kan opretholdes. Et dybstrøelsesareal må ikke indgå som opsamlingsplads Indgangsparti Mellem opsamlingsplads og malkeplads er der et indgangsparti. Indgangspartiet skal sikre, at køerne kommer let og naturligt ind til malkning. Malkeområdet Malkestald og malkerarrusel Et mekanisk drivgitter, der reducerer opsamlingsarealet, efterhånden som køerne går ind til malkning, vil være med til at sikre en jævn og konstant indgang til malkning. Kapaciteten målt i malkede køer for hver mandetime er 18 køer større i Figur Eksempel på friholderbom. 119

120 Kapitel 10 Anbefalinger Overgangen mellem opsamlingsplads og malkeplads bør være fuldstændig åben, så køerne kan se, hvad der sker på malkepladsen. Indgangspartiet bør være tragtformet ved hjælp af et lågearrangement for at sikre, at køerne går enkeltvis ind. Der må ikke være trappetrin eller andre niveauforskelle i indgangspartiet. Baggrund og motivering Adfærd En åben forbindelse mellem opsamlingsplads og malkeplads fremmer roen på opsamlingspladsen og køernes velbefindende og villighed til at gå frem til malkepladsen. Figur Indgangsparti til malkestald. En tragtformet indgang gør, at køerne ledes naturligt ind i en enkeltrække, inden de fortsætter ind på malkepladsen. Lågerne beskytter samtidig den enkelte ko, så den kan fastholde sin plads, mens den venter på indgang. Et eksempel på tragtformet indgangsparti ses i figur Trin ved indgangen vil i værste fald betyde, at køerne snubler og kommer til skade. I bedste fald standser køerne op, hvilket vil nedsætte malkestaldens kapacitet. Andre forhold Når indgangspartiet er udformet tragtformet, giver det mulighed for at opbygge et godt trappearrangement i forlængelse af malkegraven/malkegangen, således at malkeren let og ubesværet kan komme bagom en ko, der er nølende med at komme ind på malkepladsen. Malkekarrusellens omdrejningshastighed skal være afpasset efter indgangsforholdene, så køerne kan komme på platformen uden at støde ind i inventar eller foderkrybber. Indgangslågen bør være placeret tæt på karrusellen, så køernes gangvej fra indgangslåge til karrusel bliver så lille som muligt. Figur 10.4 Ind- og udgangsparti på indvendig malkekarrusel. Indgangsparti bør være med en fribredde på minimum 0,90 meter for stor race og minimum 0,80 meter for Jersey. Hjørne mellem karrusellens sider og indgang affases. Sikkerhedsstop ved indgang til malkekarrusel, så karrusellen automatisk 120

121 Malkeområdet stoppes, hvis en ko er ved at komme i klemme. Sikkerhedsstop afprøves regelmæssigt. Malkestald og malkerarrusel Køerne bør have frit udsyn fra opsamlingsplads og til malkekarrusellen og malkeren. (Rasmussen, et. al., 2004). Et eksempel på indgangsparti i indvendig malkekarrusel kan ses i figur Malkepladsen Malkepladsen er det sted, koen bliver malket. Udmalkningen sker med et malkesæt, som i hovedtræk er ens uanset malkestaldstype. Derimod kan malkepladsen være udformet på forskellige måder f.eks. som: Sildebensstald Parallelstald Tandemstald Malkekarrusel. For samtlige systemer gælder: Figur Fri passage for køer i malkestald. Anbefalinger Malkepladsen skal have et skridsikkert og rengøringsvenligt underlag. Under malkning skal koen kunne indtage en naturlig stilling. Ved passage af malkepladsen skal koen kunne bevæge sig frit uden at støde mod inventargenstande. Den frie afstand mellem inventardele skal være minimum 0,90 meter (se figur 10.5). Sildebensmalkestalde, hvor køerne står i en vinkel på 50 eller 60 grader i forhold til malkegravskanten, kan ikke anbefales. I figur 10.5, 10.6 og 10.7 er angivet anbefalede detailmål på malkepladsen. I malkestalde med direkte udgang ( fast exit ) anbefales det, at brystbommen er med indeksering. Ved indeksering er der ekstra bredde på malkepladsen, når køerne går ind på malkepladserne. Når alle køer er på plads, trykkes brystbommen let mod malkegrav/-gang, så køerne står så tæt som muligt på malkeren. I større malkestalde (fra 2x16) bør indekseringen kunne ske i flere sektioner. Der skal være så få stolper som muligt ved brystbom i forbindelse med direkte udgang ( fast exit ). Malkerens rækkevidde til midten af yveret bør maksimum være 0,3 meter. Figur 10.6 Anbefalede detailmål på malkeplads og malkegrav/malkegang. Figur 10.7 Anbefalede detailmål på malkeplads. 121

122 Kapitel 10 Figur 10.8 Udgangsparti på udvendig malkekarrusel. Dette er for at reducere belastningen på malkerens arme, skuldre og nakke. Udformning af gravkanten og placering af rør skal være med til at sikre dette. Der skal være plads til malkerens fødder under gravkanten. Baggrund og motivering Adfærd Kraftfodertildeling i foderkasser ved malkepladsen fremmer normalt køernes lyst til at komme ind til malkepladsen, men hæmmer til gengæld ofte lysten til at forlade den igen. Inventardele og/eller foderkasser ved malkepladsen kan hæmme køernes passage, hvis den fri åbning er mindre end 0,90 meter. Det kan resultere i langsommere trafik og/eller skader på køerne. Kraftfodertildeling i automatiske malkesystemer må anses som en betingelse for at lokke køerne ind til malkning. Lysten til at gå ind fremmes yderligere ved at tildele et velsmagende fodermiddel. I sildebensmalkestalde, hvor køerne står i en vinkel på 50 eller 60 grader i forhold til malkegravskanten, er det vanskeligt at fylde malkestalden, hvis der er afsat for lidt plads til køerne i bredden. Afsættes der mere plads, vil der til gengæld være risiko for, at to køer forsøger at gå ved siden af hinanden. I begge situationer vil koen og malkeren blive stressede. Problemet forekommer ikke i en vel dimensioneret 30 graders sildebensstald med en malkepladsbredde på ca. 150 centimeter (målt vinkelret på gravkanten) og en længde på 115 centimeter (målt langs gravkanten). Fodring på malkekarruseller Foderet bør være doseret i krybben, inden koen stikker hovedet i foderkrybben. Foderkrybben skal være udformet med afrundede kanter af hensyn til koen og af hensyn til en let rengøring. Bundudløb i krybben skal være stort, så vaskevand og foderrester let kan skylles væk, og der må ikke spules ud for foderpåfyldningen. Fanggitter/inventar på krybben må ikke genere koen, når den skal have hovedet i krybben eller ud af krybben. Foderkrybben må ikke være vinklet i forhold til koens position under malkning. (Rasmussen, et. al., 2004). Inventar på malkekarruseller Karrusellen skal være udformet efter køernes størrelsen i besætningen. Indvendige karruseller kan med fordel laves åbne uden lukkede sider. Det vil sige med en lav ydermur (for eksempel 0,3-0,5 meter) kombineret med inventar. Det giver en meget åben karrusel, som giver køerne godt udsyn. Køerne må ikke kunne komme i klemme ved inventar og sider. Der bør i forbindelse med en lav ydermur og inventar være høje sider ved karrusellen på det punkt, hvor karrusellen spules. Det reducerer tiden til rengøring uden om karrusellen (Rasmussen, et. al., 2004). Platforme på malkekarruseller Platformen skal være skridsikker for dyrene. Platformen skal være let for malkeren at renholde. (Rasmussen, et. al., 2004). Andre forhold Opbygges malkepladsen hævet med tilhørende opsamlingsplads og to returgange, er der mulighed for at etablere en malkegang ( åben malkegrav ). Her kan malkeren gå uhindret ind på malkegangen uden trappetrin (også benævnt som mal kehøj ). 122

123 Krybber til kraftfoder i malkestalden skal være lette at rengøre Udgangsparti og returgange Udgangspartiet er det område, hvor koen forlader malkepladsen og frem til det egentlig ge staldområde eller et eventuelt separationsområde. Koen skal kunne bevæge sig frit uden at blive generet af inventar eller bygningsdele på vejen frem til staldområdet. Anbefalinger Det er optimalt, hvis koen kan forlade malkepladsen ved at gå lige frem. I udgangsparti på udvendig malkekarrusel skal der være minumum 3 meter friplads bag koen. (Se figur 10.8). Er det nødvendigt, at koen skal foretage en 90 graders drejning, skal det indvendige hjørne afrundes. Dette gælder i såvel malkestalden, som i en eventuelt returgang (se figur 10.9). Ganglinier med 180 graders drejning kan ikke anbefales. Returgange bør være kortest mulige. Returgange, hvor køerne skal passere enkeltvis, skal have en fri passage på 90 centimeter (effektiv friåbning imellem inventar/friholderbom). Returgang, hvor to eller flere køer skal passere samtidig, skal have en fri passage på minimum 180 centimeter (effektiv friåbning imellem inventar/friholderbom). Returgang med en fribredde på minimum 0,90 meter for stor race og minimum 0,80 meter for Jersey. er almindeligt i tandemstalde og automatiske malkesystemer og kan indbygges i sildebensstalde (30 graders) og parallelstalde. I sildebensstalde og parallelstalde med direkte udgang skal der etableres en tilstrækkelig bred forplads foran malkepladserne. En bredde på ca. 300 centimeter vil almindeligvis være nok til at rumme de køer, der lige har forladt malkepladsen, indtil de fortsætter ned ad en returgang. Hvis koen skal foretage en 90 graders drejning, vil den let kunne pådrage sig skader, og samtidig sænkes koens ganghastighed (langsom tømning af malkestalden). Afrunding af det indvendige hjørne i ganglinien vil lette koens færdsel. Se desuden kapitel 2.4. Kvægets bevægemønster. Risikoen for skader er endnu større ved ganglinier med drejning på 180, som derfor absolut ikke kan anbefales. Er det nødvendigt, bør man lave fire knæk på 45 grader. Det kan være nødvendigt at afslutte returgangen med envejslåge for at hindre køer i at gå tilbage til malkepladsen. Sundhed I en returgang skal køerne sikres mod trykskader ved, at der anbringes en glat friholderbom, monteret ca. 90 centimeter over gulvniveau som beskyttelse Malkeområdet Malkestald og malkerarrusel Automatisk pattespray i returgange må ikke være udformet, så de generer koen. Der må ikke være trappetrin eller andre niveauforskelle i udgangspartiet. Udgang fra malkepladsen eller returgang direkte ud i et dybstrøelsesareal anbefales ikke. Baggrund og motivering Adfærd Tømning af malkepladsen fremmes og foregår mest roligt, ved at køerne kan gå lige- frem med direkte udgang ( fast exit ) efter malkning. Direkte udgang Figur Afrunding af det indvendige hjørne, når køerne skal foretage 90 graders drejning i malkestald. 123

124 Kapitel 10 mod skarpe hjørner, søjler, vægflader eller andre begrænsninger. Afstanden mellem væg og friholderbom bør være minimum 10 centimeter, og mellemrummet skal være lukket, således at køerne ikke kan få et ben i klemme i forbindelse med opspring (se figur 10.10) Efter malkning bør køerne ikke kunne gå direkte hen for at lægge sig, idet pattekanalerne endnu er åbne og modtagelige for mikroorganismer fra liggeunderlaget. Det bør undgås, at koen skal foretage en drejning på spalteelementer, idet der herved er risiko for klovskader. I malkekarruseller skal der være sikkerhedsstop ved udgang, som automatisk stopper karrusellen, så koen ikke kommer i klemme. Hjørne mellem platformen og inventar/ væg om karrusellen affases. Andet Trin ved udgangen vil i værste fald betyde, at køerne snubler og kommer til skade. I bedste fald standser køerne op, hvilket så vil nedsætte malkestaldens kapacitet. Automatisk separation og klovbade må ikke være placeret for tæt på karrusellen, da det reducerer malkekapaciteten (Rasmussen, et. al., 2004) Klovbad Indretning og funktion af klovbade er beskrevet i kapitel 3 Sundhed og kapitel 7 Service- og observationsområder Separationsområde Et separationsområde er det område, hvor køer, der kræver en kortvarig behandling, opholder sig i nogle få timer. Anbefalinger Separation af dyr kan med fordel foretages i forbindelse med malkning. Separationsområdet bør ligge i tilknytning til malkestedet. Baggrund og motivering Separationsområdet giver plads for dyr, der skal insemineres eller behandles for sygdomme. Området kan være et selvstændigt område eller en del af det normale staldområde, der inddrages midlertidigt (få timer). Adfærd I separationsområdet skal der være mulighed for, at køerne kan æde, drikke, motionere og hvile sig - helst under forhold, der svarer til køernes normale staldforhold. Andet Separationen kan foretages med manuel eller automatisk styring. Separationsområdet skal være let at overvåge og bør placeres, så staldpersonalet ofte passerer. Det skal være let at fange og fiksere dyr, der skal behandles, f.eks. i et fanggitter. Der skal være let adgang til området igennem mandehul og/eller små håndterlige låger. Nær ved separationsområdet bør være en bordplade for afsætning af remedier. I bordet bør være en håndvask og gerne hylder under eller ved siden af bordet. En separationslåge tæt på malkepladsen virker forstyrrende på kotrafikken. Det må overvejes, om denne forstyrrelse står mål med besparelsen ved ikke at skulle samle dyr til behandling efter malkningen. Figur Eksempel på friholderbom i returgang. Såfremt der er plads til et helt hold køer fra en malkeplads før separationslågen, vil lågen virke mindre generende for kotrafikken. 124

125 10.2 Staldindretning med automatisk malkning Staldindretning med automatisk malkning er beskrevet overordnet, og specielt med henblik på de forhold, som primært påvirker staldens indretning. Automatisk malkesystem (AMS) er et udtryk for den produktionsform, man benytter på en bedrift, hvor køerne malkes automatisk. Alle dele af produktionen er inddraget, herunder blandt andet driftsledelse, fodring, medarbejderforhold, stald og teknik. Malkerens arbejde ændres til driftslederens rolle som overvåger og beslutningstager. Et automatisk malkesystem skal derfor betragtes som et totalt produktionssystem for hele bedriften og ikke kun som et system, der giver mulighed for at slippe for malkearbejdet. På en bedrift med et automatisk malkesystem er den malketekniske del af arbejdet baseret på én eller flere automatiske malkeenheder (AME), med én eller flere malkebokse. Stalde med AMS bygger grundlæggende på, at køerne selv styrer deres døgnrytme og frivilligt kommer til malkning, fodring og hvileareal. Lokkemidlet er kraftfoder, hvorfor det via fodringen skal sikres, at det er attraktivt for køerne at gå til malkeenheden. Dette gøres dels ved at ædelysten til kraftfoderet er god, og dels ved at justere fylden på den del af foderrationen, der ikke tildeles ved malkning. Systemet kræver derfor et ædelystfoder, der kan justeres i fylde. Muligheden for at benytte andre lokkemidler som placering af vand og placering af kobørste i nærheden af AME bør overvejes. Stalde med AMS indrettes, så køerne på en let og uhindret måde kan passere hinanden på alle gangveje. Der må ikke være krydsende kotrafik i stalden, da det vil forstyrre køernes rytme og give forholdsvis meget arbejde med at hente køer manuelt til malkning. Vandkar og foderautomater skal placeres, så de dyr, som står og drikker eller æder, ikke forstyrrer kotrafikken. forbi den, og så kotrafikken er hvileareal > malkning > ædeplads > hvileareal. Kotrafikken kan generelt enten være styret, delvis styret eller fri. Som udgangspunkt bør stalden indrettes fleksibelt, så der eventuelt kan skiftes mellem systemerne, for eksempel fri og styret kotrafik. (Se figur 10.11, og 10.13). Styret kotrafik vil sige, at køerne kun kan bevæge sig i én retning mellem hvileareal, malkning og ædeplads. Det sikres ved at opstille envejslåger i gangarealerne. Fri kotrafik i en stald betyder, at køerne frit kan gå mellem de forskellige staldområder. En opdeling kun i fri og styret kotrafik er ikke helt dækkende. Der findes andre løsninger på kotrafikken, som enten i større eller mindre grad er versioner af den frie og styrede kotrafik. Forseparation før malkeenheden og transponderstyrede envejslåger mellem hvileareal og ædeplads er tilpassede former for styret kotrafik. Endvidere er der mulighed for at sortere køerne i forskellige fodringsgrupper efter malkning (Lind et al., 2000). Køer i systemer med fri kotrafik har mere tid til rådighed i sengebåsene og på ædepladsen. Færre køer står i kø til malkning sammenlignet med køer i systemer med styret kotrafik. Systemer med styret kotrafik resulterede dog i 0,3 flere malkninger pr. døgn og et højere foderindtag pr. foderperiode. Endvidere var køerne bedre til at søge mod malk- Malkeområdet Staldindretning med automatisk malkning Figur Fri kotrafik. Kotrafik Selve den automatiske malkeenhed skal placeres, så dyrene naturligt vil komme 125

126 Kapitel 10 de malkende køer skal samtidig kunne opholde sig på den permanente opsamlingsplads. Udnyttelsesgraden af pladsen er dårligere end ved en traditionel malkestald, og arealkrav er derfor 2 m 2 pr. ko. Indgang til opsamlingsplads bør være i det modsatte hjørne af indgangen til malkeenheden for at pladsen udnyttes optimalt (Rasmussen, M. D. (red.). 2001). En midlertidig opsamlingsplads bruges, når køer, som ikke er malket, samles sammen til malkning. Ved en midlertidig opsamlingsplads skal det sikres, at der hele tiden er adgang forbi opsamlingspladsen for øvrige køer. Figur Styret kotrafik. Forseparation Ved indgangen til opsamlingspladsen kan man placere en forseparationsenhed med det formål at optimere antallet af malkninger. I forseparationsenheden bliver koen identificeret, og hvis koen skal malkes, lukkes den til opsamlingspladsen, mens en ko, der ikke skal malkes, lukkes til ædeplads eller tilbage til hvilearealet. Forseparation giver specielt en kapacitetsforøgelse i systemer med flere malkebokse (Rasmussen, M. D. (red.). 2001). (Se figur 10.14). Figur Separation til forskellige fodergrupper efter malkning ning, hvilket resulterede i færre køer, der skulle bringes til malkning. Det gav ligeledes markant færre køer, hvor der var mere end 16 timer mellem to malkninger (Harms & Wendl. 2002). Opsamlingsplads En opsamlingsplads kan være permanent med en klar adskillelse mellem opsamlingsplads og de andre områder i stalden, eller det kan være nogle låger, som midlertidig kan danne en opsamlingsplads. Ved indgang til en permanent opsamlingsplads monteres der en-vejslåge eller forseparation. Minimum 10 % af Transponderstyrede envejslåger I tværgange mellem hvileareal og ædeplads kan der installeres transponderstyrede envejslåger. Køer, som ikke skal malkes, kan automatisk via denne type låger gå direkte fra hvileareal til ædeplads uden at skulle passere malkeenheden. Dermed nedsættes trafikken ved AME, og der er mulighed for at optimere kapaciteten på AME. Køerne får sandsynligvis kortere ventetid/spildtid i stalden og dermed mere tid til hvile og foderoptagelse. (Se figur 10.15). Separationsboks Ved udgang fra malkeenheden installeres en låge, så man automatisk kan lukke dyr til en separationsboks. Køerne i separationsboksen skal have samme forhold som resten af køerne i stalden. Det vil sige adgang til vand, foder og hvile. I separationsboksen skal der være mulighed for at fiksere dyrene, når de for eksempel skal behandles. Fiksering er af hensyn til sikkerhed for personale, dyrlæger, inseminører etc. Hvis boksen er indrettet med sengebåse, og der skal udføres inseminering i sengebåsene, anbefales bagkanten at være 0,10 meter. 126

127 Malkeområdet Boksen skal endvidere indrettes, så dyrene let kan flyttes fra den, og at personer let kan komme ind og ud af boksen. Staldindretning Størrelsen på boksen, det vil sige antal staldpladser, afhænger af brugen. Hvis boksen skal bruges til behandling, inseminering, goldning etc., skal der være ekstra pladser og motionsareal, og boksen bør kunne opdeles. Indbygning af malkeenheden Der skal være let adgang for køerne til AME. Der bør være seks meter fri plads foran malkenheden, for eksempel fra malkeenhed til første sengebås. Der skal også være let adgang for tilsyn og servicering ved malkeenheden ved direkte adgang til serviceområdet foran malkeboksene. Adgang via køernes gangareal kræver som minimum, at der er støvlevask ved indgang til rummet, hvor malkeenheden er placeret. Endvidere bør der være støvlevask ved adgang fra køernes gangareal og til andre arealer, når man går retur fra rummet med malkeenheden. Figur Delvist styret kotrafik med forseparation. Rummet med malkeenheden skal være frostsikret med mulighed for opvarmning, og det skal være indrettet med en god ventilation for at skabe et godt klima i varme perioder. En god overtryksventilation vil være med til at reducere problemer med fluer og dermed risiko for afspark. Det kan være nødvendigt med supplerende foranstaltninger til fluebekæmpelse. Der skal være rengøringsvenlige overflader og skridsikkert gulv i rummet med AME. Endvidere skal der være en spuleslange til rengøring. En god belysning (minimum 200 lux) er nødvendig for at udføre tilsyn og service. De minimale indbygningsmål fra leverandører skal følges, men det anbefales at indrette rummet, så der er ekstra plads på servicesiden. Et mandehul foran malkeenheden vil lette adgang mellem dyrenes arealer og servicesiden ved malkeenheden. Der skal altid være støvlevask ved mandehuller (Rasmussen, M. D. (red.). 2001),(Jepsen, et. al., 2004). Afgræsning Ved afgræsning etableres styret kotrafik med envejslåger og/eller transponderstyrede låger for at opnå flere malkninger pr. døgn uden at skulle hente mange køer. For at reducere arbejdet med at hente køer kan der etableres et skiftefold system, hvor køer, der er malket automatisk, lukkes til en anden fold end den, som de græssede i før malkning. Afgræsning er en af de største udfordringer ved driftsledelse i et system med automatisk malkning. Størst succes med AMS og afgræsning er vist i mindre besætninger (70-80 malkende køer) med begrænset græsoptagelse (Meijering, A.; H. Hogeveen; C. J. A. M. de Koning (red.). 2004). Figur Delvist styret kotrafik med transponderstyret envejslåge. 127

128 Kapitel Litteratur Kilder Anonym Malkestaldsguide. Alfa-Laval Agri A/S. 90 pp Anonym Malkecenter - anbefalinger og ideer. Danske bygningskonsulenter. Landbrugets Rådgivningscenter. 48 pp. Harms & Wendl, Landtechnik, Jepsen, L.; B. Everitt; C. Cook; R. H. Oost; H. Hogeveen and J. B. Rasmussen. 2004: Code of Good Hygienic Practices for milking with automatic milking systems. International Dairy Fed-eration, Bulletin 386/2004: Lind, O; A. H. Ipema; C. de Koning, T. T. Mottram; H-J. Hermann Robotic milking. Procedings of the international symposium held in Lelystad, The Netherlands, august pp. Meijering, A.; H. Hogeveen; C. J. A. M. de Koning (red.) Automatic Milking a better understanding. Wageningen Academic Publishers The Netherlands. 525 pp. Rasmussen, J. B., L. Jepsen, M. D. Rasmussen, S. Clausen, O. Kristensen AMS - Automatiske malkesystemer. Landbrugets Rådgivningscenter. 26 pp. ISBN Rasmussen, M. D. (red.) Automatisk malkning i Danmark. DJF-rapport Nr. 24 Husdyr-brug. Danmarks JordbrugsForskning. 106 pp. Rasmussen, J. B.; L. K. Laugesen; H. A. Abildgaard; L. Jepsen; P. Justesen Malkekar-ruseller. FarmTest Kvæg Nr Dansk Landbrugsrådgivning. 111 pp Supplerende litteratur Anonym Dairy Freestall Housing and Equipment. 7. udg. MWPS-7. Iowa State Univer-sity, Ames, Iowa. 152 pp. ISBN Gjødesen, M. U CIP vaskeanlæg FarmTest kvæg nr Dansk Landbrugsrådgivning. 33pp. Rasmussen, J. B.; J. Pedersen El- og vandforbrug ved malkning FarmTest kvæg nr Dansk Landbrugsrådgvining Raun, C; J.B. Rasmussen Arbejdsforbrug ved AMS FarmTest kvæg nr Dansk Landbrugsrådgvining. 36pp. 128

129 Malkeområdet Litteratur 129

130 Kapitel 11 Kødkvæg Indretning af stalde til kødkvæg adskiller sig ikke væsentligt fra stalde til malkekvæg. Dog skal der foretages nogle justeringer, fordi hovedparten af racerne er større end malkeracerne, og de kan have horn. Anbefalinger Dybstrøelsesstalde med strøet hvileareal og separat ædeplads med fast gulv (eventuelt spaltegulv) ved foderbordet foretrækkes. Kælvningstidspunkt samt valg af strategi for opfedning af handyr har stor indflydelse på opstaldningsbehovet i besætningen. Her tænkes specielt på efterårskælvning kontra forårskælvning, og om tyrekalvene leveres som slagtekalve, ungtyre eller stude Vægt og kropsmål I tabel 11.1 vises fødselsvægt, 200 dages og 365 dages vægt for forskellige kødkvægsracer. Tabel 11.2 viser kødkvægdyrenes kropsmål afhængig af vægt, når dyrene er 13 måneder (392 dage) gamle. Tabel 11.3 viser sammenhængen mellem vægt og kropsmål hos udvoksede hundyr af forskellige kødkvægsracer Ædeplads og hvileareal Kødkvæg er generelt større end kvæg af malkeracer ved samme alder. Ved dimensionering af stalde og inventar skal der tages hensyn til dette. Anbefalinger Tabel 11.4 angiver de anbefalede mål på ædeplads og hvileareal til kødkvæg. De anførte mål på ædepladsen gælder for afhornede og pollede dyr. Opstaldes der hornede dyr, er det nødvendigt at øge ædepladsens bredde og hvilearealet med op til 20% afhængig af race og dyrenes temperament. Kalveskjul I kødkvægsbesætninger kælver køerne oftest på stald, hvor kalve og køer går sammen. Kalveskjulet (se figur 11.1) anbefales af to grunde: Kalvene kan ligge skjult mellem dieperioderne, når koen går væk for at æde og drikke I kalveskjulet kan der tildeles kraftfoder, så kalvene kan få en højere tilvækst. Ved efterårskælvning skal der regnes med et ekstra areal i dybstrøelsen. Den ekstra plads skal bl.a. bruges til etablering af kalveskjul, og kalvene skal Tabel Fødselsvægt, 200 dages vægt og 365 dages vægt for kødkvægsracer. (Fogh, 2004) Race Fødselsvægt, kg. 200 dages vægt, kg. 365 dages vægt, kg. Tyre Kvier Tyre Kvier Tyre Kvier Aberdeen Angus Blonde d Aquitaine Dansk Charolais Dansk Korthorn Dexter Galloway Grauvieh Hereford Limousine Piemontese Simmental Skotsk Højlandskvæg

131 Kødkvæg Tabel Sammenhæng mellem vægt og kropsmål hos kødkvægsracer. (Fogh, 2004). Race Vægt, kg (392 dage) Antal tyre Skulderhøjde, cm Brystomfang, cm Omdrejerbredde, cm Hoftebredde, cm Aberdeen Angus Belgisk Blåhvidt Blonde d Aquitaine Dansk Charolais Dansk Gelbvieh Dansk Korthorn Galloway Hereford Limousine Piemontese Salers Simmental Skotsk Højlandskvæg Skovrace Ædeplads og hvileareal Tabel Sammenhæng mellem vægt og kropsmål hos kødkvægsracer (udvoksede hundyr). Race Væg t, Skulderhøjde, Kropslængde, m Hoftebredde, m kg m (Bov/sædeben) (omdrejer pkt.) Dexter 325 1,00 1,30 0,40 Skotsk Høj landskvæg 550 1,18 1,45 0,48 Galloway 550 1,18 1,45 0,48 Aberdeen Angus 700 1,37 1,49 0,53 Hereford 750 1,35 1,40 0,52 Limousine 750 1,41 1,64 0,55 Charolais 800 1,39 1,57 0,54 Simmental 850 1,42 1,70 0,56 kunne tildeles tilskudsfoder i de sidste måneder før fravænning. Desuden er den ekstra plads nødvendig, fordi kalvene ved fravænning kan have en vægt på kg og dermed begynde at beslaglægge et større areal i stalden. Kalveskjulet dimensioneres med 1,5 m 2 pr. kalv. Ved forårskælvning indrettes der ligeledes kalveskjul, men dette påvirker ikke køernes hvileareal, da kalvene kun er på stald gennemsnitlig én måned. Adgangen til kalveskjulet skal indrettes, således at køerne er forhindret adgang til området. Åbning til kalveskjulet skal være 0,90 meter i højde og 0,4 meter i bredde gerne justerbart med ruller i begge dørkarme. Hos kalve af de mindste kødkvægsracer, f.eks. Dexter, skal åbningsarealerne være mindre. Ædeplads Der kan vælges kort eller lang ædeplads: Kort ædeplads etableres med fald mod hvilearealet og ikke længere end dyrenes kropslængde. Opgang til ædepladsen i hele boksens bredde. Ædeplads en er selvrensende. Med dyrenes frem- og tilbagegående færdsel trækkes gødningen med ned på hvilearealet, hvor det indarbejdes i gødningsmåtten Lang ædeplads etableres med fast gulv, som renses, eller med spaltegulv. Ædepladsen skal være så bred, at der kan foregå langsgående trafik samtidig med, at der står dyr og æder 131

132 Kapitel 11 Tabel Anbefalede mål på ædeplads og hvileareal til kødkvæg. Ædeplads, m Bredde Kort Lang Hvileareal, m 2 Ammekøer, 0,75-0,90 1,80-2,00 3,20-3,60 1 m 2 /100 kg kg min. 0,25 * levendevægt Fravænnede 1. års kalve, 0,50-0,60 1,40-1,65 2,40-2,80 2,5-3, kg 2. års kalve, 0,55-0,70 1,55-1,80 2,60-3,20 3,0-4, kg Ungtyre, 0,50-0,65 1,40-1,75 2,40-3,00 2, kg Avlstyre 0,75-0,90 1,80-2,00 3,20-3,60 1m 2 /100 kg min. 0,25* levende vægt Stude betragtes som ungkvæg med hensyn til arealkrav. Se i øvrigt kapitel 8. * = Halsåbning, gerne justerbar. Ved anvendelse af fuldstrøede bokse skal dybstrøelsesarealet være 20 % større, da dyrene står på måtten, når de æder. Ved efterårskælvning tillægges der yderligere 1,5 m 2 pr. ko til etablering af kalveskjul. Figur Et kalveskjul til ammekvæg i løsdriftstalde. 132

133 Er boksen indrettet med dybstrøelse i hele arealet, skal foderkrybbens højde være tilpasset dybstrøelseslagets højde, hvilket kan kræve en hævbar foderkrybbe. Vand Kødkvæg har generelt behov for mindre mængder vand end malkekvæg. Anbefalinger for drikkevandstildeling, udformning samt placering af drikkekopper og kar fremgår af kapitel 6.3. Forværk Det anbefales at anvende fanggitter for at kunne fiksere dyrene. Anbefalet halsåbning er minimum 0,25 meter. Anvendes der ikke fanggitter ved foderbordet, skal der etableres fikserings- og håndteringsmuligheder et andet sted i stalden, f.eks. i form af en samlefold med fikseringsboks. Dyr, der falder i et fanggitter, skal let kunne frigøres Litteratur Kilder Fogh, A Individprøveresultater for kødkvægtyre. Kvæginfo nr Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Kvæg. Kvægdatabasen, september 2000 (upubliceret data) Supplerende litteratur Foged, H. L., M.K. Schou, J.Y. Blom, Kødkvægavl, fodring, pasning og økonomi. Jordbrugsforlaget. Iowa State University, Arnes, lowa, Beef Housing and Equipment handbook. Annonym Fangefolde og indhegning til kvæg, 2. udg. Landbrugets Rådgivningscenter. Landskontoret for Kvæg. 26 pp. Kødkvæg Litteratur Mandehuller og låger Der bør i løsdriftssystemer etableres et passende antal mandehuller eller mindre enhåndsbetjente låger. Mandehullerne skal sikre en let og ubesværet adgang til dyrenes opholdszoner i forbindelse med tilsyn, behandlinger (f.eks. inseminering) og som flugtvej for personalet, hvis det bliver nødvendigt. Indretning af mandehuller og låger, se kapitel 9. Malkekøer. Baggrund og motivering Se kapitel 9. Malkekøer og kapitel 8. Kalve og ungkvæg. 133

134 Stikordsregister A Adfærd 44,112 Adskillelse 106 Affaldshåndtering 37 Afgoldningshold 113 Afgræsning 127 Afhornet dyr 130 Afhorning 41 Afkastningsåbning 52 Afløbsrende 60 Afstandsrør/friholderbøjle 64 Aggressiv 45 Aggressiv adfærd 12 Akustisk 51 Alarm 41 Ammekosystem 22 Ammoniak 49 Ammoniakfordampning 58 AMS 125 Antistof 21 Arbejdslys 50 Arbejdsskade 43 Automatisk malkesystem (AMS) 125 Avlstyr 45 B Bagkant 87,101 Behandlings- og sygeområde 71 Belysning 75 Belægningsgrad 106 Beskyttelsesleder 67 Besætningsovervågning 41 Betongulv 59 Bevægeapparat 28 Bevægemønster 27 Bindsel 81 Blodprøveudtagning 41 Boksadskillelse 74 Boksareal 81 Brunst 19 Brystmål 24 Brystplanke 100 Bund 75 Bås 22,80 D Damprensning 68 Delvist styret kotrafik 127 Desinfektion 68 Dimensionering af naturlig ventilation 52 Dominansforhold 12 Drikkeadfærd 65 Drikkefrekvens 19 Drikkehastighed 19 Drikkekar 63 Drikkekop 63 Drikkestation 91 Drikkested 63 Drikkestilling 65 Drikkevand 75 Drikkevandsanlæg 58 Drikkevandsforsyning og -tildeling 63 Drivgang 42,82 Drivgange 74 Drivhøjde 52 Drægtighedskontrol 43 Drægtighedsundersøgelse 41 Drænede gulve 59 Drøvtygning 18,22 DSK - Dansk SpaltegulvsKontrol 61 Dybstrøelse 15,81,104 Dybstrøelsesstald 22,98 Dyr-menneske relation 43 Dyretæthed 10 Døde dyr 31 Døgnrytme 13,17,18,21 E Efterårskælvning 130 Ekstern smittebeskyttelse 31 Énhåndsbetjente låger 42 Enkeltboks 78 Enkeltopstaldning 98 F Fald mod drænrenden 59 Fanggitter 41,42,91 Fanggitter og ledelåger 70 Farve 10,45 Faste gulve 58 Fiksere 42 Filtre 64 Flehme 19 Flokdyr 18 Flugtvej 42 Flytning 41,42,45 Flytning af dyr 33 Foderautomat 89 Foderbolle 19 Fodereffektivitet 43 Foderoptagelse 18 Foderskål 79 Fodring 122 Fokusering 10 Forknæskade

135 Former 10 Forplantning 19 Forseparation 126 Forværk 43,75,91,108,133 Forværkslåger 91 Forårskælvning 131 Fravænning 22,45 Friholderbom 119,124 Fri kotrafik 125 Frontal kamp 12 Frontrør 99 Frostsikring 64 Fugtighed 48 Fysisk rum 11 Fællesboks med spaltegulv 88 Fælleshytte med strøelse i hele arealet 85 Fællesopstaldede dyr 81,83,85,87 Fællesopstaldning 98 Fødesøgning 10 Følesans 10 G Galvanisering 66 Galvanisk tæring 67 Gangareal 41,58,87,110 Gangarealer 110 Gangbredde 87 Ganglinier 123 Glatte gulve 59 Glat gulv 58 Glidestangbindsel 81 Gnidningskoefficient 112 Godstykkelse 66 Goldkoafsnit 113 Goldkohold 114 Grovfoder 89 Gruppeskift 12 Gruppestørrelse 12,41 Græsningsadfærd 17 Græsningscyklus 22 Græsoptagelse 18 Gulve 45,58,59,61 Gummigulve 61 Gummimåtte 104 Gødningshinde 61 Gådistance 17 H Halm 87 Halmmadras 87 Halmmåtte 101 Handlingsplan 45 Handyr 24,78 HFI-relæ 67 Hierarki 12 Hoftebredde 24 Holdstørrelse 82 Horisontal bevægelse 27 Hoved zone 98 Hudpleje 10,17 Hudplejeadfærd 17 Huldvurdering 41 Hundyr 24,78 Hvileareal 41,81,104,132 Hvileplads 98 Hvilestilling 15 Hygiejne 64 Høhæk 79 Højtryksrensning 68 Høre- og lugtesans 20 Hørelse 10 Håndterbar 44 Håndtering 45 I Ibrugtagning 45 Immunforsvar 21 Immunstatus 21 Indbygning af malkeenheden 127 Indflytning 45 Indgangslågen 120 Indgangsparti 119 Individualafstand 11 Indkøb af dyr 31 Indkøring 45 Indkøringsperiode 45 Indkøringsplan 44 Indlæringstid 42 Indsættelsesstrategi 82 Indvendig malkekarrusel 120 Inseminering 41 Insemineringsboks 89 Intensiv 10 Inventar 45,122 Isoleret 51 Isoleret bygning 51 Isolering 45,51 J Jordforbindelse 67 K Kalv 11,20,24,78 Kalven 20 Kalveskjul 130 Kampleg 13 Klargøring 45 Klimakrav 48 klimatolerant 48 Klovbad 36,41 Klovbehandlingsområde 73 Klovbeskæring 34,41,113 Klovbeskæringsboks 41 Klovdesinfektion 35 Klovlidelse 36,113 Klovpleje 41 Klovslid 45,99 135

136 Klovsundhed 34 Klovvækst 62 Klæbeeffekt 53 Kobørster 65 Koens kropsmål 26 Komfortadfærd 17 Kommunikation 10 Kondensering 51 Kondensvand 52 Kort, ustrøet ædeplads 83 Kostning 58 Kotrafik 125 Kraftfoder 89 Kraftfoderautomat 89 Kropslængde 24 Kropsmål 24 Kropsmål for kødkvæg 130 Krops zone 98 Krybbe 91 Krybbebagkant 90,107 Krybbebidning 22 Krybbebredde 107 Krybbebundhøjde 90,107 Krybbeoverflade 107 Krybbeskillevægge 18 Krydsbredde 103 Krydshøjde 24,103 Kuldioxid 49 Kunststofmadras 101 Kunststofprodukt 66 Kælveboks 20,22 Kælvning 20,45 Kælvningsboks 21,71 Kælvningsområde 70 Kødkvæg 130 Køer 24,78 Kønsmodenhed 19 L Lang, ustrøet ædeplads 83 Leaning 23 Ledelåger 70,71 Ledsmerter 16 Lejemateriale 101 Leje i sengebåsen 101 Liggekomfort 103 Liggeperiode 14 Liggeplads 15,16 Liggestilling 15 Liggetid 13,15 Liggeunderlag 98 Lodret monterede ventilatorer 55 Lokalitet 45 Luftafkast 53 Luftfordeling 54 Luftforurening 48 Luftfugtighed 48,49 Lufthastighed 48,49,54,55 Luftindtag 53 Luftskifte 48,113 Lugtesansen 10,19 Lyd 51 Lys 50 Lysarmatur 50 Lysreflektion 50 Lægge-sig adfærd 14 Lægge og rejse sig zone 98 Læskur 85 Løbegård 85 Løsdriftsstald 63 M Madras/måtte 87 Maling 66 Malkecenter 60 Malkekarrusel 118,121 Malkekarrusel, indvendig 120 Malkeområde 118 Malkeplads 121 Malkepladsen 121 Malkestald 60,118 Malkning 75 Mandehul 42 Mandehul og låge 133 Materiale 65 Materialevalg 65 Medicin- og kemikalieopbevaring 37 Mekanisk drivgitter 119 Mekanisk ventilation 52 Menneske - dyr relation 40 Miljøbakterie 42 Mindsteafstand 11 Minimumsventilation 52 Minimum isolerede bygninger 51 Minimum isoleret 51 Motion 16,28 Motionsareal 58 Motionsfold/løbegård 16 Mælkefoder 91 Mælkefodring 22 Mælkefodringsautomat 91 Mælkeran 23 Måtte og madras 103 N Nakkebom 91,100,106,107 Narresut 21 Natbelysning 50 Naturlig ventilation 52 Nedbør 49 Nedtrykning 103 Normaladfærd 10 Nærkontakt 43 O Omdrejningshastighed 120 Omgængelighed 44 Opdrift

137 Opdrætsperiode 45 Opfordringsholdning 13 Opsamlingsplads 118 Opsamlingspladsen 118 Opskumning 37 Opstøbning 58 Opstøbning om stolpe 67 Optrapningshold 114 Orienteringslys 50 Overbrusning 48,49,59,61 Overfladebehandling 66,67 Overfladebelægning 60 Overfladeforhold 60 Overfladetemperatur 49 Overgangszone 67 Overvågning 41 Overvågningssystem 41 P Parallelstald 121 Patte 21 Patteadfærd 21 Pattekalve 21 Patteperiode 21 Pattespand 79 Pattesystem 22 Personadgang 32 Personrist 60 Platform 122 Positur 11 Potentialudligning 67 Produktionsbetinget sygdom 30 Produktionssygdom 16 Profilering 58 R Rangkriterie 12 Rangorden 12,45 Rangplacering 12,41 Rejse-sig adfærd 14 Rengøring og desinfektion 37 Renholdelse 65,67 Repos 63 Restriktiv fodertildeling 18 Returgang 123 Rullegardin 54 Rustangreb 66 Ru gulve 58 Råmælk 21 S Sand 87,102 Sanser 10 Savsmuld 87,102 Seksualadfærd 19 Sengebøjle 87,99 Sengebås 81,86,87,99 Sengestald 17 Sensitiv periode 20,43 Separation 28 Separationsboks 126 Separationsboksen 42 Separationsområde 72,124 Service- og observationsområder 70 Sikkerhedsstop 120 Sildebensmalkestald 122 Sildebensstald 121 Skade 45 Skridningsmodstandskoefficient 104 Skridningsmodstandskoeficient 103 Skridsikkerhed 15 Skridtlængde 61 Skulderbredde 24 Skulderhøjde 24 skum 37 Skumdesinfektionssystem 37 Slagregn 55 Slagtekalve 89 Slikke-sig-selv 11 Slikken 22 Smagssans 10 Smittebeskyttelse 40 Smittebeskyttelse intern 33 Sociale bånd 45 Socialiseringsperiode 44 Socialt rum 11 Socialt stress 11 Social adfærd 10 Social hudpleje 13 Social kommunikation 10 Spaltegulv 60 Spalteåbning 60,61 Spandefodring 21 Spring 20 Spyt 19 Spænding 67 Spåner 87,102 Staldanlæg 45 Staldasfalt 66 Stereotypi 22 Strøelse 106 Strøelsesforbrug 99 Strøelseslag 81 Strøelsesmængde 104 Strømstyrke 67 Styret kotrafik 126 Støjniveau 51 Støv 50 Sundhed 104,113 Sutteadfærd 21 Suttebehov 21 Suttemotivation 21 Svovlbrinte 49 Syge dyr 34 Synsfelt 10 Syrefast materiale 60 Søvn

138 T Tagplader 57 Tam 45 Tandemstald 121 Temperatur 48 termoregulering, Kvægets 48 Tidsforbrug 41 Tillidsforhold 44 Tillidsfuld 43,45 Tilnærmelsesholdning 13 Tilvænne 42 Tolerance 60 Totallængde 24 Transponderstyrede envejslåger 126 Trappe 104 Trapper og ramper 104 True- og vigeadfærdssituation 12 Trueadfærd 12 Trædeflade 60 Trædeudmugning 84 Træk 49 Tungerulning 23 Tøj 45 Tørt hvileareal 58 U Udbindingsperiode 45 Udformning 58 Udgangsparti 123 Udleveringsområde 74 Udlevering af dyr 31 Udskridning 17,23 Udtørring af gulve 59 Udvendig malkekarrusel 122 Uisoleret 51 Uisoleret bygning 51,52 Underlag 15 Ungkvæg 78 Ungtyr 45 Urindrikning 21,23 Uønsket adfærd 11,22 V Vand 133 Vandforsyning 22,63,64 Vandmåler 64 Vandoptagelse 19 Vandret monterede ventilatorer 57 Vandtemperatur 19 Vandtilførsel 65 Varmeindstråling 51 Varmeproducerende enheder 52 Varmeproducerende enhed (vpe) 53 Varmeproduktion 52 Varmestress 48,49 Vejning 41 Velfærd 43 Ventilation 52,53,55 Ventilationsåbning 52 Ventilatorer 55 Videoovervågning 42 Vindbrydende beklædning 55 Y Yversundhed 107 Æ Ædelyst 18 Ædeniveau 18 Ædeområde 18 Ædeplads 43,89,107,130,75 Ædepladsbredde 90,107 Ædeplads i fællesboks 89 Æderepos 90 Æderytme 18 Ædetid 18 Ø Øremærkning 41 Å Åben stald 52 Åbningsarealer

139 139