Rammer og procedurer for
|
|
- Laura Steffensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rammer og procedurer for Udviklingsprojekter i de gymnasiale uddannelser Ansøgningsfrist 15. oktober 2009 Afdelingen for gymnasiale uddannelser August
2 Indledning Hermed indbydes interesserede til at søge om tilskud til udviklings- og pilotprojekter inden for følgende hovedområder: 1. Imødegåelse af negativ social arv 2. Anvendelsesorientering i fremmedsprogene 3. Anvendelsesorientering i de naturvidenskabelige fag 4. Udviklingsprojekter inden for andre indsatsområder 5. Udvikling af efteruddannelseskurser Projekterne inden for imødegåelse af negativ social arv og anvendelsesorientering i fremmedsprog og naturvidenskab er netværksprojekter, hvor hovedsigtet er at etablere og understøtte skolesamarbejder med henblik på identifikation og udbredelse af god praksis. Udviklingsprojekterne og udviklingen af efteruddannelseskurser skal dels medvirke til en forbedret indsats inden for bestemte indsatsområder og dels til, at der udvikles et relevant udbud af efteruddannelseskurser, der kan supplere andre udbud af kurser fra bl.a. GL-E, de faglige foreninger og universiteterne. Der stilles krav om videndeling og om efteruddannelsestilbud via EMU. Tidligere godkendte forsøgs- og udviklingsprojekter findes i databasen Udviklingsprojekter på EMU ( Ansøgningsfristen for alle typer projekter er 15. oktober Ansøgningsskemaet forventes fra ca. 15. september 2009 at være tilgængeligt på Jarl Damgaard Afdelingschef Afdelingen for gymnasiale uddannelser August
3 1. Imødegåelse af negativ social arv Som led i arbejdet med at opfylde regeringens målsætning om at flere gennemfører en ungdomsuddannelse har Undervisningsministeriet tidligere støttet forskningsprojektet: Når gymnasiet er en fremmed verden ved Lars Ulriksen m.fl. Projektet er efterfølgende offentliggjort i bogform. En kort version kan læses på Rapporten belyser de vanskeligheder, eleverne i de gymnasiale uddannelser kan have, ikke mindst vanskeligheder med at forstå, hvilke krav de skal leve op til, med at forstå lærerens sprog, og med at forstå, hvad der kræves af en god gymnasieelev. Rapporten giver også en række konkrete anbefalinger, der er behov for at arbejde videre med. Mange skoler har allerede gjort et stort og vigtigt arbejde med at udvikle undervisningen i forhold til gymnasiefremmede elever. Disse skoler har givetvis mange ideer til, hvad der kan gøres for at udvikle undervisningen, så flere elever får et bedre udbytte og dermed i højere grad med succes gennemfører de gymnasiale uddannelser. Der er derfor brug for at samle, udfolde, afprøve, evaluere og sprede de mange erfaringer og ideer på området. Projektet om negativ social arv har 3 elementer, og skolerne inviteres til at medvirke i fase 2: afprøvningen (pkt. 2 nedenfor) 1. Udviklingselement Undervisningsministeriet iværksætter via fagkonsulenterne godt 20 faglige delprojekter, hvor man udarbejder konkrete forslag, der kan styrke de gymnasiefremmede elevers udbytte af undervisningen. Resultaterne forventes klar til brug inden udgangen af Hf Hhx Htx Stx Dansk Dansk Dansk Engelsk Spansk Engelsk Tysk Matematik Matematik Matematik Matematik Naturvidenskabelig International økonomi Kemi Kemi faggruppe Kultur- og samfundsfaggruppen Samtidshistorie Teknologi Samfundsfag Kunstneriske fag Kunstneriske fag Kunstneriske fag 2. Afprøvningselement For at sikre en systematisk afprøvning af disse forskellige undervisningsnære og fagrelaterede initiativer og for at styrke elevernes gennemførelse og udbytte samt sikre en bred 3
4 erfaringsudveksling mellem skolerne yder Undervisningsministeriet tilskud til at etablere og understøtte ca. 5 netværk á 4-8 skoler fordelt på alle de gymnasiale uddannelser. Skolerne finder selv sammen i netværk. Hver skole forventes dels at inddrage en gruppe af medarbejdere fordelt på en række fag og dels udpege 1-2 kontaktpersoner, der er skolens repræsentanter i samarbejdet med de andre skoler i netværket. Til hvert netværk kan der søges om tilskud på op til ca kr. Der forventes en væsentlig medfinansiering fra de deltagende skoler. Projektperioden er fra årsskiftet 2009/10, hvor der indledes med en kick-off-konference (afholdt centralt i landet) for alle deltagende skolers involverede lærere. Projektet afsluttes med rapporteringskonference i foråret For hvert netværk søger én skole om at blive projektejer. I ansøgningen anføres øvrige deltagende skoler i netværket. Den skole, der er projektejer, har kontakten til alle øvrige deltagere i det pågældende netværk. Udgifter til det enkelte netværks deltagelse i konferencerne (transport, arbejdstid mm) og møder for kontaktpersonerne indgår i netværkets eget budget. Skolernes bidrag til projektet (egenfinansiering) beskrives også i netværkets projekt. Desuden anføres andre eksterne bidrag. Skolerne og de enkelte netværk arbejder dels ud fra deres egen viden og erfaringer og dels ud fra de input, de får fra de faglige delprojekter (pkt. 1 ovenfor). Såfremt der indkommer ansøgninger om mere end de ca. 5 netværk, der er afsat midler til, vil der ske en prioritering, så de netværk med flest deltagere, højest egenbetaling, bedst dokumenterede erfaringer fra tidligere projekter og bedst uddannelsesspredning, vil blive prioriteret. Ansøgningsfristen er 15. oktober Ansøger anvender samme skema og samme brugeridentifikation som ved ansøgninger om forsøgs- og udviklingsprojekter. Kravene til projektbeskrivelsen findes i bilag Analyse- og formidlingsprojekt Undervisningsministeriet har indgået kontrakt med Lars Ulriksen, Københavns Universitet, mfl. om at gennemføre en løbende analyse af indsatsen, herunder en skolerettet og en elevrettet del. Hensigten er, at analysen skal give forståelse af, hvad der har virket inden for de fag, der medvirker i projektet. Desuden rummer analyseprojektet økonomi til nogle møder for kontaktpersonerne fra de ca. 5 dannede netværk samt til kick-off konferencen og den afsluttende rapporteringskonference i foråret
5 2. Anvendelsesorientering i fremmedsprog I den politiske aftale af 2. april 2009 om justering af gymnasiereformen står der bl.a: Der skal igangsættes et målrettet arbejde på at forny undervisningen i fremmedsprog med vægt på mere anvendelsesorientering. Sprogfagenes profil tages i den forbindelse op til fornyet overvejelse for at skabe fag med en mere nutidig appel til unge mennesker. En appel, hvor tradition og fornyelse, kommunikation på tværs af grænser, kulturel forståelse og identitetsskabelse er nøgleord. Fornyelsen indebærer en bearbejdning og skarpere definering af sprogfagenes indholdsside bl.a. med en højere grad af fokus på nutidens medieverden og af de sproglige kompetencers potentialer, undervisningsformerne samt tydeliggørelse af, hvad fagene anvendes til i og uden for de gymnasiale uddannelser. Arbejdet med denne fornyelse forberedes af en gruppe fagkonsulenter i fremmedsprog med bistand af lærere fra hhx og stx. Gruppen udarbejder idéoplæg, justerede læreplaner og vejledninger samt bidrag til forberedelse og gennemførelse af opmærksomhedsskabende arrangement(er). Resultaterne af dette arbejde er også grundlag for en særlig pulje til udviklingsarbejder på skolerne. Det faglige fokus er konkret udvikling og afprøvning af forskellige former for anvendelsesorienteret undervisning i fremmedsprog med vægt på 1) områdestudier, hvor der kan arbejdes med sammenhænge mellem sprog, kultur, samfundsforhold og erhvervsmæssige forhold, 2) sprogligt orienterede forløb i tæt tilknytning til andre fag (fx tekniske og økonomisk orienterede fag), 3) forløb med fokus på international samarbejde og handel, 4) forløb med fokus på medier, 5) forløb med fokus på fremmedsprog i de videregående uddannelser og 6) forløb, hvor fremmedsprog anvendes som undervisningssprog i andre fag Udviklingsarbejdet baseres på netværksdannelse. Hvert netværk omfatter 3-8 institutioner med hf, stx, hhx og/eller htx. Projekterne skal afvikles inden for perioden fra 2009 til foråret Skolerne finder selv sammen i netværk. Hver skole udpeger 1-2 kontaktpersoner, der er skolens repræsentanter i samarbejdet med de andre skoler i netværket. For hvert netværk søger én skole, der bliver projektejer og dermed den, ministeriet har kontakt til i alle forhold vedrørende netværket. Til hvert netværk kan der søges om tilskud på op til kr. Der forventes en væsentlig medfinansiering fra de deltagende skoler. Der er afsat midler til ca. 6 netværk. 5
6 Udgifter til det enkelte netværks deltagelse i møder for kontaktpersonerne indgår i netværkets eget budget (transport, arbejdstid mm.). Skolernes bidrag til projektet (egenfinansiering) beskrives også i netværkets projekt. Desuden anføres andre eksterne bidrag. Der gennemføres i tilknytning til netværkene et formidlingsprojekt med ekstern, forskningsbaseret bistand. Som led heri samles kontaktpersonerne nogle gange i løbet af projektperioden med henblik på erfaringsspredning. Ansøgningsfristen er 15. oktober Ansøger anvender samme skema og samme brugeridentifikation som ved ansøgninger om forsøgs- og udviklingsprojekter. Kravene til projektbeskrivelsen findes i bilag 1. 6
7 3. Anvendelsesorientering af naturvidenskab i hf, stx og htx I den politiske aftale af 2. april 2009 om justering af gymnasiereformen står der bl.a: Der skal i stx igangsættes et målrettet arbejde på at nytænke naturfagene med henblik på at gøre undervisningen mere anvendelsesorienteret. Med anvendelsesorientering i de naturvidenskabelige fag tænkes der både på den faglige og pædagogiske tilgang til undervisningen og på, at de emner og eksempler, der behandles i undervisningen, skal være autentiske. Der lægges i undervisningen stor vægt på en eksperimentel tilgang, hvor der tages udgangspunkt i et problem eller i et fænomen, som eleverne skal undersøge nærmere. Derudover skal eleverne bringes i en aktiv læringsrolle og ikke blot være passive modtagere af viden. Det sker ved at inddrage forskellige arbejdsformer, der er engagerende og aktiverende. Eksempelvis kan et projektarbejde med udgangspunkt i en mere eller mindre selvvalgt problemstilling inden for et fagligt område være meget velegnet. For at sikre, at undervisningen er så autentisk som muligt, kan man med fordel inddrage besøg på virksomheder, aftagerinstitutioner osv., hvor eleverne oplever naturvidenskab i spil. Sådanne besøg skal være velforberedte, så der både sker for- og efterbehandling af besøgets faglige indhold, og så de problemstillinger, eleverne møder ved besøget, indgår som en integreret del af det samlede undervisningsforløb. Skolerne kan naturligvis også som led i den almindelige undervisning i klassen inddrage særligt relevante fagområder og problemstillinger hentet fra virksomheder mv. Der er nedsat en projektgruppe bestående af fagkonsulenter fra Undervisningsministeriet samt ressourcepersoner, der inden udgangen af 2009 udarbejder forslag til styrkelse af anvendelsesorienteringen i naturvidenskab. Resultaterne af dette arbejde er, sammen med erfaringerne fra den tidligere naturvidenskabelige inspirationsordning (se grundlag for en særlig pulje til udviklingsarbejder på skolerne. Udviklingsarbejderne baseres på netværksdannelse. Hvert netværk omfatter 3-8 institutioner med hf, stx, og/eller htx samt én eller gerne flere aftagerinstitutioner eller virksomheder. Projekterne skal afvikles inden for perioden fra 2009 til foråret Skolerne finder selv sammen i netværk. Hver skole udpeget 1-2 kontaktpersoner, der er skolens repræsentanter i samarbejdet med de andre skoler i netværket. For hvert netværk søger én skole, der bliver projektejer og dermed den, ministeriet har kontakt til i alle forhold vedrørende netværket. Til hvert netværk kan der søges om tilskud på ca kr. Der forudsættes en væsentlig medfinansiering fra de deltagende skoler. Der er afsat midler til ca. 6 netværk. 7
8 Udgifter til det enkelte netværks deltagelse i møder for kontaktpersonerne indgår i netværkets eget budget (transport, arbejdstid mm.). Skolernes bidrag til projektet (egenfinansiering) beskrives også i netværkets projekt. Desuden anføres andre eksterne bidrag, herunder bidrag fra deltagende virksomheder og/eller aftagerinstitutioner. Der gennemføres i tilknytning til netværkene et formidlingsprojekt med ekstern bistand. Som led heri samles kontaktpersonerne nogle gange i løbet af projektperioden med henblik på erfaringsspredning. Ansøgningsfristen er 15. oktober Ansøger anvender samme skema og samme brugeridentifikation som ved ansøgninger om forsøgs- og udviklingsprojekter. Kravene til projektbeskrivelsen findes i bilag 1. 8
9 4. Udviklingsprojekter De enkelte udviklingsprojekter skal have et klart reformperspektiv og være af væsentlig værdi for andre end projektets deltagere. Spredning kan fx ske gennem udbud af efteruddannelseskurser, afholdelse af konferencer mv. Ansøgerne opfordres til at indgå i projektfællesskaber med skoler, faglige foreninger, aftagerinstitutioner og andre interessenter. Tilskudsrammen for udviklingsprojekter er normalt kr. Deltagerne forventes at bidrage med medfinansiering. Ved prioriteringen af de indkomne ansøgninger lægges der blandt andet vægt på omfanget og karakteren af medfinansiering fra projektets deltagere. Ansøgningsfristen er 15. oktober Ansøger anvender samme skema og samme brugeridentifikation som ved ansøgninger om forsøgs- og udviklingsprojekter. Kravene til projektbeskrivelsen findes i bilag 1. Prioriterede indsatsområder ved ansøgningsrunden 15. oktober 2009 Fagsamarbejde i studieretningerne, obligatoriske fag og studieretningsfag Styrkelse af elevernes skriftlige kompetencer Evalueringsstrategier og kvalitetsudvikling Styrkelse af den anvendelsesorienterede dimension i hf Almen studieforberedelse i studieretningerne Progression i studieområdet i hhx, htx Vurderingskriterier for ansøgninger Ved behandlingen af ansøgningerne vil der især blive lagt vægt på Kvalitet og relevans i forhold til indsatsområderne Diversitet i form af spredning på indsatsområder, fag/fagområder, uddannelsesområder mv. At udviklingsprojekterne inden for det enkelte indsatsområde kompletterer hinanden Kapacitet, således at der tages hensyn til, at det samlede udbud bedst muligt matcher det forventede behov Sammenhængen mellem mål, midler og budgetteret ressourceforbrug. 9
10 5. Udvikling af efteruddannelseskurser De faglige foreninger, universiteterne mfl. opfordres fortsat til at ansøge om udviklingsprojekter - enten alene eller gennem samarbejde indbyrdes og med andre fx skoler, museer mv. Ved ansøgningsrunden 15. oktober 2009 prioriteres både enkeltfaglige projekter (se bilag 2) og projekter, hvor flere fag arbejder sammen på områder, der er særligt reformrelevante. Tilskudsrammen for enkeltfaglige projekter er normalt maksimalt kr. Der kan inden for hvert indsatsområde i bilag 2 kun forventes gennemført ét projekt. 10
11 Bilag 1. Krav til projektbeskrivelsen for udviklingsprojekter I et konsortium skal én af interessenterne stå som ansøger på konsortiets vegne og dermed have det overordnede projektansvar (være projektejer). Projektejeren behøver ikke tage sig af alle opgaver i forbindelse med projektet. Eksempelvis kan administrationsopgaver med fordel placeres på en institution med administrativ erfaring. Dermed kan operatøren prioritere sin indsats på indholdssiden. Hvad kan der søges om tilskud til? Tilskudsrammen for de enkelte udviklingsprojekter er normalt kr. Der lægges vægt på, om der er en væsentlig medfinansiering fra deltagerne i projektet. Der kan søges om tilskud til hel eller delvis finansiering af mødeudgifter (ophold- og rejseudgifter) tilskud til løn til planlægning, udbredelse, evaluering og rapportering fra projektet. afholdelse af hel- eller halvdagskonferencer (dog ikke deltagerudgifter) Der ydes ikke tilskud til gennemførelse af undervisning af elever gennemførelse af læreres efteruddannelse (kursusudgifter, vikar, mm.) indkøb af materialer, udlandsrejser mv. udarbejdelse af undervisningsmaterialer (til elever) drift og etablering af portaler Medfinansiering (gælder ikke i almindelighed faglige foreninger) kan fx være Løn til og vikarudgifter Rejse- og opholdsudgifter Mødeudgifter, herunder fri anvendelse af faciliteter. Administrationsudgifter Institutionerne forventes at medfinansiere udviklingsprojekter, fx i form af vikarudgifter for deltagende lærere. Det indgår i vurderingen af det enkelte projekt, om der er sikret medfinansiering fra såvel skoler som fra anden side, fx aftagerinstitutioner. Budget I ansøgningen opstilles der et budget for projektet, hvor det fremgår, hvad der søges om, og hvilke supplerende midler der tilvejebringes via medfinansiering. en tidsplan for projektet og for anvendelsen af tilskuddet. 11
12 Budget indeholder normalt et skøn over udgifterne til Rejseudgifter til deltagere og foredragsholdere mv. Opholdsudgifter til møder Honorar til evt. foredragsholdere Løn til planlægning, gennemførelse og rapportering af projektet Administrative udgifter, herunder revision. Rapport I forbindelse med bevillingen af tilskud stilles der samtidigt krav om, at der udarbejdes en rapport over projektet. Rapporten bruges både til erfaringsspredning og til at sikre, at det anvendte tilskud er anvendt i overensstemmelse med den givne bevilling. Rapporten er en kortfattet redegørelse for udviklingsprojektet, der beskriver: Projektets formål Praktisk tilrettelæggelse Medvirkende og deres hovedopgaver Gennemførte aktiviteter i form af møder, konferencer mv. Projektets hovedresultater, herunder udviklede materialer Udviklede efteruddannelsestilbud og formidlingen heraf Evaluering af projektet og forslag til evt. opfølgninger. Spredning af erfaringer Det er centralt, at viden, ideer og gode råd spredes til alle interesserede så let som muligt. Der er derfor udviklet to databaser på nemlig forsøgsdatabasen og efteruddannelsesdatabasen For at sikre løbende erfaringsspredning bliver den projektansvarlige opfordret til gennem projektperioden at informere om projektets resultater på EMU ens website for erfaringsopsamling på adressen Ved afslutningen af projektet sender den projektansvarlige en rapport over projektet mm. til samme database. Tilsvarende skal information om udviklede efteruddannelsestilbud ske gennem EMU på Ligeledes stilles udviklede kursusmaterialer stilles normalt også til rådighed gennem EMU. 12
13 Bilag 2 Indsatsområder i de enkelte fag Fag Afsætning Almen studieforberedelse (på tværs af fag) Billedkunst, hf og stx Biologi, hf, htx, stx Dansk, hhx Dansk, hf og stx Dansk, htx Design Engelsk hhx og htx Engelsk stx og hf Erhvervsret Erhvervsøkonomi Finansiering Fransk Fysik, htx Fysik, stx Geografi i naturvidenskabelig faggruppe, hf Historie, stx Idræt Indsatsområde 1. Arbejde med skriftlighed progression i den skriftlige dimension, at skrive i forskellige genrer. 2. Samfundsvidenskabelig metode i afsætning. 1. Videnskabsteori 1. Teori og metoder i billedkunst herunder analytiske strategier og inddragelse af praktiske strategier 2. Kreativitet og idegenerering anno 2009 indenfor hele det visuelle felt (sm. m. design) 3. Anvendelse af nye medier som redskab i billedkunst 1. Studeretningssamarbejde mellem biologi A og matematik B 2. Fagets didaktik - herunder metode og videnskabsteori 3. Ny skriftlighed i biologi - herunder progression i skriftligt arbejde og i arbejdet med elevernes skriftlige kompetencer 1. Didaktiske udfordringer i forbindelse med historisk læsning i dansk og samtidshistorie 2. Skrivepædagogik i hhx. 1. Danskfaglig anvendelse af internettet i undervisningen. 2. Toning af danskfaget i den enkelte studieretning (stx) og fagpakke (hf) 3. Progression i det skriftlige arbejde i dansk 1. Toning af danskfaget i den enkelte studieretning 2. Progression i det skriftlige arbejde i dansk 1. Kvalitetsudvikling af design på B-niveau 2. Kreativitet og idegenerering anno 2009 indenfor hele det visuelle felt 1. Anvendelse af netmedier i undervisningen 2. Sprogindlæringsstrategier: teori og praksis 3. Sprogfagenes metoder og teorier 1. Sprogindlæringsstrategier: teori og praksis 2. Anvendelse af netmedier og film i undervisningen 3. Sprogfagenes metoder og teorier 1. Fagets didaktik, herunder it og medier i undervisningen 1. Fagets didaktik, herunder it og medier i undervisningen 1. Fagets didaktik, herunder it og medier i undervisningen 1. Medialisering 2. Interkulturel kommunikation 3. Sprogfagenes metoder og teorier 1. Fagets sproglige dimension 2. Eksperimentelle kompetencer 1. Det eksperimentelle arbejde i fysik, herunder arbejdet med åbne problemstillinger og den eksperimentelle prøve. 2. Undervisning med henblik på alle målene i fysik især de bløde fagmål (perspektivering, arbejdet med medietekster, elevernes formidling af et fysikfagligt emne) 3. Udvikling af efteruddannelse i fysikfaglige emner der egner sig til fagligt samspil 1. Udvikling af små/korte eksperimenter, feltarbejder, emperibaserede arbejder i geografi i naturvidenskabelig faggruppe til styrkelse af geografiske arbejdsmetoder 1. Historie og studieretningen hvordan tones en studieretning og hvordan indgår historie heri 2. Historie og skriftlighed 1. Idræt i samspil hvordan toner idræt studieretningen og hvordan toner studieretningen 13
14 Fag Innovation International økonomi Kemi, stx Indsatsområde idræt 1. Oplevelsesøkonomi 2. Idegenerering 3. Intrapreneurship De tre områder er særligt i fokus i forbindelse med det nye B-niveau, der udbydes fra december Skriftlighed, genre og progression 2. Metodeforståelse i International økonomi 3. Fagligt samspil: Matematik og International økonomi 1. Kemi i samarbejder med dansk og historie i AT og SRP 1. Udviklingsprojekt om substitution af farlige kemikalier Kemi hf, htx, stx 2. Anvendelsesorienteret kemi Kultur- og samfundsfaggruppen, hf 2. Udvikling af kultur- og samfundsfaggruppen 1. KS og den ny prøveform 1. Skriftlighed i matematik: dokumentation og evaluering af kompetencer Matematik, htx 2. Den mundtlige dimension i matematik 3. Begrebsforståelse og og matematiske færdigheder 1. Anvendelse af CAS-værktøjer Matematik, hhx 2. Fagligt samspil: Matematik og økonomi (VØ, IØ, afsætning) 1. Progression i det skriftlige arbejde i matematik, herunder sammenhængen og synergien mellem de forskellige skriftlige genrer, fra starten på ungdomsuddannelsen til de afsluttende prøver. Matematik, stx og hf 2. Anvendelse af statistiske metoder i faglige projekter hvor matematik og samfundsfag og matematik og biologi er i samspil 1. Studieretninger/fagligt samspil mhp. At skabe nye samarbejdsrelationer, nye sammenhænge og udvikle allerede eksisterende. Mediefag 2. Udvikle og udvide samarbejdet med universiteter og andre aftagerinstitutioner mhp. 3. Tværmedieale mediefortællinger, medieoplevelser og medieprodukter samt digital æstetik i film, tv og computer skal afsøges som ny genstandsområder. 1. It og musikprojekt på B-niveau- nyt krav med reformen og efteruddannelsesmæssigt svagt dækket ind. Behov for udviklingsprojekt 2. Musikledelse og leadsheet- fagligt udviklingsprojekt inden for pop/rock-ledelse. Relevant for C-niveau i musik og som afsæt til skriftligt arrangement på A-niveau Musik stx og hf 3. Verdensmusik ikke-vestlig musik er nyt kernestof med reformen og efteruddannelsesmæssigt dårligt dækket ind. Behov for udviklingskursus Naturgeografi 1. Udvikling af skriftlige opgavetyper i naturgeografi B. Naturvidenskabeligt 1. Udvikling og spredning af tematiske, flerfaglige forløb med vægt på anvendelighed af grundforløb, stx naturvidenskab i samfundsmæssig henseende 2. Samarbejde mellem NV og matematik Oldtidskundskab 1. Toning af oldtidskundskab i forhold til studieretning Organisation 1. Fagets didaktik, herunder specielt anvendelse af it og medier i undervisningen 1. Faglig opgradering af det kernefaglige, i form af efteruddannelse i nyere forskning inden Psykologi, valgfag for moderne videnskabelig psykologi (seneste 10 år). Retorik 1. Kernestoffets ytringer 1. Didaktiske udfordringer i forbindelse med historisk læsning i dansk og samtidshistorie. Samtidshistorie, hhx 2. Skriftlighed i samtidshistorie, herunder synopsisarbejde. 3. Metodearbejde 1. Videnskabsteori tanker og teorier bag teknologisk udvikling Studieområdet, htx 2. Det faglige samspil i studieområdet fag og formål 3. Formativ evaluering samtaler med eleverne 14
15 Fag Samfundsfag hf, stx Teknologi, htx Tysk Virksomhedsøkonomi Indsatsområde 1. Skriftlig samfundsfag efter reformen. 1. Skriveprocessen i teknologi 2. Det faglige samspil i teknologi fag og formål 3. Projektvejledning 1. Medialisering 2. Sprogfagenes metoder og teorier 3. Progression i det skriftlige arbejde i sammenhæng med den afsluttende skriftlige prøve 1. Fagets didaktik, herunder it og medier i undervisningen 2. Fagets tilknytning til matematik 15
Rammer og procedurer for
Rammer og procedurer for Udviklingsprojekter i de gymnasiale uddannelser Ansøgningsfrist 15. november 2010 Afdelingen for gymnasiale uddannelser September 2010 1 Indledning Hermed indbydes interesserede
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008
Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen
Læs mereBilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen
Læs mereUdbud af studieretninger ved Århus Statsgymnasium I skoleåret 13/14
Udbud af studieretninger ved Århus Statsgymnasium I skoleåret 13/14 2. fremmedsprog og kunstneriske fag har betydning for dine muligheder for valg af studieretninger. I skemaet nedenfor kan du ved at vælge
Læs mereEvalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf
Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse
Læs mereObligatoriske fag på de 4 gymnasiale uddannelser
Obligatoriske fag på de 4 gymnasiale uddannelser HHX HTX STX HF Dansk A Engelsk A Engelsk B Engelsk B Engelsk B Tysk eller Fransk B 2. fremmedsprog B eller A Samtidshistorie B Teknologihistorie C Historie
Læs mereTil kommende elever 2013
Til kommende elever 2013 Velkommen til Roskilde Gymnasium Faglighed Forskellighed Fællesskab STX Gymnasiet er en 3-årig gymnasial uddannelse, der er studieforberedende og giver adgang til alle videregående
Læs mereStudiePlanner STX STX. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus
StudiePlanner 1 Find DIN retning! 2 EN STUDENTEREKSAMEN KRÆVER: 4 fag på A-niveau 3 fag på B-niveau 7 fag på C-niveau De obligatoriske fag udgør hovedparten af gymnasieuddannelsen. Studieretningsfag og
Læs mereOversigt over SR 1/15: Matematik A, Fysik B og Kemi B
Oversigt over SR 1/15: Matematik A, Fysik B og Kemi B og fag, der skal vælges i løbet af 2g) og de øvrige fag. så skal du kun vælge et C- niveau valgfag i 3g, da dit 2. fremmedsprog tæller som det 4. A-
Læs mereSkriftligt arbejde. hf2 hhx stx htx
50. Kursets leder sikrer fordeling af de afsatte ressourcer til at stille skriftlige opgaver og til at evaluere kursisternes skriftlige arbejde. Lederen kan som led heri tilgodese oprettelse af vidensbanker
Læs mereSTX, studieretninger 2013-14
1 STX, studieretninger 2013-14 STX Studentereksamen varer 3 år. Du får en bred viden om mange forskellige fag. Du er selv med til at beslutte nogle af de fag, du skal arbejde med i din skoletid, selv om
Læs mereEVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF
EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes
Læs mere8. Engelsk A, Samf B, Psykologi C
Studieretningsbeskrivelse for 8. Engelsk A, Samf B, Psykologi C I studieretningerne sætter de tre fag præg på undervisningen i klassens øvrige fag. Det sker gennem et samarbejde mellem to eller flere fag
Læs mereSamfundsfag C Samfundsfag C Oldtidskundskab Religion. Naturvidenskabeligt grf
Sproglige studieretninger Studieretning 1a Engelsk A, Fransk A/Spansk A og Tysk fortsætter B Bio/Fys/NatGeo B Tysk (fort) B Tysk (fort) B Tysk (fort) B Valg B (mindst)(c B) Studieretning 1b Engelsk A,
Læs mereSagsfremstilling til møde i Viby Gymnasium s bestyrelse den 19. juni 2012
Sagsfremstilling til møde i Viby Gymnasium s bestyrelse den 19. juni 2012 Punkt. nr. 3 Dagsordenspunkt: Udbud af studieretninger og frie valgfag for skoleåret 2013-2014 Sagsfremstilling: Bestyrelsen skal
Læs mere- hvad reformen indebar, herunder AT - hvad er der sket af justeringer - studieretninger, antal, krav og opbygning
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 197 Offentligt BUU d. 8. maj 2012 Opdrag: Teknisk gennemgang af gymnasiereformen BUU har særlig interesse for - hvad reformen indebar, herunder
Læs mereAftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx
Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,
Læs mereDin tid. Nutid. Fremtid. Studieretninger 2014-2017
Din tid. Nutid. Fremtid. Studieretninger 2014-2017 Kunstnerisk MUSIK A ENGELSK A DRAMA C ELLER BILLEDKUNST C ELLER MEDIEFAG C Hvis du brænder for musik, både det praktiske, men også det teoretiske, så
Læs mere2016-2017. Handelsgymnasiet
2016-2017 Handelsgymnasiet Handelsgymnasiet - hhx? Studentereksamen Giver adgang til de videregående uddannelser Kontakt til erhvervslivet Fokus på samfund, sprog, økonomi, marketing Kikki Student (Marketing)
Læs mereSTX og HF Udbud 2013-14
STX og HF Udbud 2013-14 STX Studentereksamen varer 3 år. Du får en bred viden om mange forskellige fag. Du er selv med til at beslutte nogle af de fag, du skal arbejde med i din skoletid, selv om der også
Læs mereScan & tjek WEB APP. StudiePlanner. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus STX
Scan & tjek WEB PP StudiePlanner STX 2013 2014 Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus EN STUDENTEREKSMEN KRÆVER: 4 fag -niveau 3 fag B-niveau 7 fag -niveau De De obligatoriske fag udgør hovedparten af af
Læs mereKatedralskolen: stx og hf
Katedralskolen: stx og hf STX og hf Begge er almendannende Begge kan bruges til at få adgang til en videregående uddannelse. Begge indeholder en række almindelige fag kendt fra folkeskolen og selvfølgelig
Læs mereGymnasiale uddannelser
Gymnasiale uddannelser Giver adgang til videregående uddannelse Stx Alment gymnasium Hf Højere forberedelseseksamen (2 år) Hhx Handelsgymnasium Htx Teknisk gymnasium Eks. 1, stx: Matematik Fysik Kemi Eks.
Læs mere4. Bio A, Mat B, Psykologi C
Studieretningsbeskrivelse for 4. Bio A, Mat B, Psykologi C I studieretningerne sætter de tre fag præg på undervisningen i klassens øvrige fag. Det sker gennem et samarbejde mellem to eller flere fag om
Læs mereVelkommen til Nordfyns Gymnasium. www.nordfyns-gym.dk
Velkommen til Nordfyns Gymnasium Gymnasiet STX Aftenens program 19.00 20.00 20.30 20.30 21.00 Velkomst, generel orientering 1. orientering om studieretninger 2. orientering om studieretninger Fagbasar
Læs mereFølgegruppen har på sit 6. møde primært drøftet følgende temaer med særlig vægt på det almene gymnasium:
Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser 8. juni 2007 Rapport nr. 4 til Undervisningsministeren fra Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser Følgegruppen har på sit 6. møde
Læs mereStudieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet
Studieplan 2013/14 HH3I IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 Undervisningsforløb 4 5. og 6 semester. Studieretningsforløb 4 5. og 6. semester illustreret på en tidslinje 5 Studieturen
Læs mereSagsfremstilling til møde i Viby Gymnasium og HF s bestyrelse den 17. juni 2010
Sagsfremstilling til møde i Viby Gymnasium og HF s bestyrelse den 17. juni 2010 Punkt. nr. 3 Dagsordenspunkt: Udbud af studieretninger og frie valgfag for skoleåret 2011-2012 Sagsfremstilling: Bestyrelsen
Læs mereRammer for fagligt samspil og vejen til SRP/SOP/SSO Side 1
Rammer for fagligt samspil og vejen til SRP/SOP/SSO Side 1 Formål med workshop BEGREBSAFKLARING: At klargøre, hvad der ligger i begreberne fagligt samspil og flerfaglighed. FORMÅL: At repetere formålet
Læs mereGrundforløb første halve år 2015-2018
Grundforløb første halve år 2015-2018 Dansk Engelsk Almen Billedkunst/ Fysik Matematik Naturvidenskabeligt Samfunds- Biologi Idræt sprogforståelse musik grundforløb fag Studieretningsforløb 2½ år Naturvidenskabelige
Læs mereGymnasiets opbygning 1 STUDENTEREKSAMEN STX. Optagelse Struktur Grundforløb og studieretninger Valgfag
1 STUDENTEREKSAMEN STX Optagelse Struktur Grundforløb og studieretninger Valgfag Hvad giver en studentereksamen (STX) dig? 2 Den bredest mulige adgang til videregående uddannelser Studiekompetence - så
Læs mereFagvalg i de gymnasiale uddannelser 2005-2008. 1. Reform af de gymnasiale uddannelser
Fagvalg i de gymnasiale uddannelser 2005-2008 af Hanne ech Dette notat er en opdatering af notatet Studenterne 2009 fra de 3-årige gymnasiale uddannelser, da elevernes eksamensresultater nu er opdateret
Læs mereSTX Udbud 2014-15 STX
1 STX Udbud 2014-15 STX Studentereksamen varer 3 år. Du får en bred viden om mange forskellige fag. Du er selv med til at beslutte nogle af de fag, du skal arbejde med i din skoletid, selv om der også
Læs mereStudieretningsudbud på Rødovre Gymnasium 2015
Januar 2015 Studieretningsudbud på Rødovre Gymnasium 2015 Naturvidenskabelige studieretninger 1. Matematik, Fysik og Kemi Matematik A, Fysik B og Kemi B Elevvalg: 2. fremmedsprog, kunstfag til C-niveau,
Læs mere6. Samf A, Mat A, Naturgeografi B,
Studieretningsbeskrivelse for 6. Samf A, Mat A, Naturgeografi B, I studieretningerne sætter de tre fag præg på undervisningen i klassens øvrige fag. Det sker gennem et samarbejde mellem to eller flere
Læs mereAnalyse af studenterne 2009 fra de 3-årige gymnasiale uddannelser (stx, hhx og htx)
Analyse af studenterne fra de 3-årige gymnasiale uddannelser (stx, hhx og htx) Af Kristine Flagstad De naturvidenskabelige fag blev styrket via gymnasiereformen. Det viste analysen af studenterne i 2008.
Læs mereSamfundsfaglige studieretninger på Zahles 2016-2019
Samfundsfaglige studieretninger på Zahles 2016-2019 Samfund 1: samfundsfag A, matematik B, erhvervsøkonomi C Samfund 2: samfundsfag A, matematik B, psykologi C Samfund 3: samfundsfag A, matematik B, idræt
Læs mereObligatoriske fag og niveauer
Obligatoriske fag og niveauer Hver elev skal mindst have 4 fag på A-niveau samt normalt 3 fag på B- niveau og normalt 7 fag på C-niveau. Kravet opfyldes gennem obligatoriske fag, studieretningsfag og valgfag.
Læs mereStudieretningsudbud til skoleåret 2014 15
Studieretningsudbud til skoleåret 2014 15 Naturvidenskabelige studieretninger 1. Matematik A, Fysik B og Kemi B Skolen vælger: Biologi eller naturgeografi C Eleven ønsker: Tysk eller fransk fortsættersprog
Læs mere1b. Mat A, Kemi A, Fys B
Studieretningsbeskrivelse for 1b. Mat A, Kemi A, Fys B I studieretningerne sætter de tre fag præg på undervisningen i klassens øvrige fag. Det sker gennem et samarbejde mellem to eller flere fag om et
Læs mereBekendtgørelse af lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hfloven)
LBK nr 767 af 09/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 152.68M.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mere1. Sprog og Identitet
1. Sprog og Identitet Engelsk A, Spansk begynder A og Psykologi B Engelsk Engelsk Engelsk Engelsk A Spansk begynder Spansk begynder Spansk begynder Spansk begynder A Psykologi Psykologi Psykologi B Samfundsfag
Læs mereStudieretninger 2012-2015 Rungsted Gymnasium. Globalt - socialt - udfordrende
Studieretninger 2012-2015 Rungsted Gymnasium 2. fremmedsprog: fransk fortsætter B, tysk fortsætter B, japansk begynder A, spansk begynder A, kinesisk begynder A Kunstnerisk fag: Inden gymnasiet skal du
Læs mereSTUDIESTART BORUPGAARD GYMNASIUM
STUDIESTART 2017 BORUPGAARD GYMNASIUM HVORFOR BOAG? HVORFOR STX? Det, der for dig er opgaven lige nu, er at vælge gymnasium. Når du vælger Borupgaard, kommer du til et stort gymnasium med mange muligheder.
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til studentereksamen
BEK nr 776 af 26/06/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 10. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, j.nr. 070.41N.391 Senere ændringer til forskriften
Læs mereAftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx
Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på hhx Studieområdet på hhx og htx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,
Læs mereSTUDIE- RETNINGER 1 STØVRING GYMNASIUM MATEMATIK A FYSIK B KEMI B MATEMATIK A BIOLOGI B KEMI B ENGELSK A SAMFUNDSFAG B MATEMATIK B
STUDIE- RETNINGER 1 MATEMATIK A FYSIK B KEMI B 2 MATEMATIK A BIOLOGI B KEMI B 3 ENGELSK A SAMFUNDSFAG B BIOLOGI B 4 ENGELSK A SAMFUNDSFAG B MATEMATIK B 5 ENGELSK A TYSK A SAMFUNDSFAG B 6 ABROAD ENGELSK
Læs mereIndbydelse til at deltage i
Indbydelse til at deltage i to udviklingsprojekter for de gymnasiale uddannelser om 1. Klasseledelse og læringsfællesskaber og 2. Faglig overgang i dansk, engelsk og matematik samt Udvikling af efteruddannelseskurser
Læs merePersonlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.
Biologi B 1. Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder såvel
Læs mereStudieretningsudbud på Rødovre Gymnasium 2016
Januar 2016 Studieretningsudbud på Rødovre Gymnasium 2016 Naturvidenskabelige studieretninger 1. Matematik, Fysik og Kemi Matematik A, Fysik B og Kemi B Elevvalg: 2. fremmedsprog, kunstfag til C-niveau,
Læs mereKonference 20 april 2016
Konference 20 april 2016 IT fagene IT supp: 7216 2666 Netværk : CampusVejle_guest materialer: http://iftek.dk/konference-2016-it-fagene-i-de-gymnasiale-uddannelser UVM Konference Campus Vejle 20 april
Læs mereGymnasiet. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!
Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Vesthimmerlands Gymnasium & HF... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge
Læs mereOversigt over SR 1/16: Matematik A, Fysik B og Kemi B
Oversigt over SR 1/16: Matematik A, Fysik B og Kemi B Skemaet viser studieretningsfag, valgte fag (både fag der skal vælges inden skolestart og fag, der skal vælges i løbet af 2g) og de øvrige fag. så
Læs merevucstor.dk 2-årig hf
vucstor.dk 2-årig hf www.vucstor.dk Gode muligheder for at sammensætte din hf efter interesse Nye hf-toninger på VUC Storstrøm fra august 2016 Velkommen Den 2-årige hf er en kompetencegivende ungdomsuddannelse,
Læs mereA C? B Studieretninger 2016
A C? B tudieretninger 2016 tudievejlederne hjælper dig Klaus Holleufer Mariann Wulff Morten Mortensen Marie Odgaard kh@skanderborg-gym.dk mw@skanderborg-gym.dk mm@skanderborg-gym.dk od@skanderborg-gym.dk
Læs mereDEN NYE GYMNASIEREFORM AUGUST 2017
DEN NYE GYMNASIEREFORM AUGUST 2017 Med baggrund i Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti
Læs mereHF PÅ VUC AARHUS.» Adgangsgivende uddannelser, fag og fagpakker
PÅ VUC AARHUS» Adgangsgivende uddannelser, fag og fagpakker To -spor på VUC Aarhus Hvis du vil studere på VUC Aarhus, skal du vælge ét af nedenstående to spor. Uanset hvilket spor du vælger, kan du få
Læs mereSTUDIERETNINGER
STUDIERETNINGER 2017-2018 Naturvidenskabelige studieretninger På de naturvidenskabelige studieretninger har du mulighed for at specialisere dig indenfor fag som fysik, kemi og biologi. Du vil i høj grad
Læs mere- Samfundsfag A, Matematik A samt et tredje relevant fag. Det tredje fag kunne fx være Erhvervsøkonomi
23.02.2015. NYT FRA FAGKONSULENTEN I SAMFUNDSFAG NYHEDSBREV NR. 27 - om regeringens gymnasieudspil og samfundsfag Af Bent Fischer-Nielsen Regeringens udspil Gymnasier til fremtiden. Parat til at læse videre
Læs mereVirksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010
Bilag 29 Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om virksomhedens bæredygtighed i en markedsorienteret
Læs mereTysk fortsættersprog A stx, juni 2010
Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget
Læs mereRektormøde 2014 Status på engelsk og tysk stx/hf
1. Højreklik et sted i det grå 2. Rektormøde 2014 Status på engelsk og tysk stx/hf Hanne Kær Pedersen / Bente Hansen Vælg "Gitter og 3. Vælg "Vis hjælpelinjer på Side 1 1. Højreklik et sted i det grå 2.
Læs mereCELF - Center for erhv.rettede udd. Lolland-Falster
Eksamensresultatgennemsnit fordelt på uddannelse og institution samt karaktergennemsnit fordelt på fag og evalueringsform for årets dimittender 2011 inden for hver uddannelse og institution. Der er alene
Læs mereEvalueringsrapport om kvaliteten af teoretisk pædagogikum 2011 til 2013.
Den 14. marts 014 Evalueringsrapport om kvaliteten af teoretisk pædagogikum 011 til 013. I henhold til Pædagogikumbekendtgørelsen er der i relation til teoretisk pædagogikum nedsat et rådgivende udvalg,
Læs mereA C? B Studieretninger 2015
A C? B tudieretninger 2015 Velkommen til kanderborg Gymnasium På de næste sider kan du se noget om de mange fag og de forskellige studieretninger som vi tilbyder på kanderborg Gymnasium. Du kan også se
Læs mereFor at sikre dig en god start er der i begyndelsen indlagt et særligt introduktionskursus på 4 uger, der går på tværs af fagene.
1 HF HF-eksamen varer 2 år. Du får en bred faglig viden i løbet af uddannelsen, hvor der lægges vægt på anvendelsen i hverdagen og i studier. Flere fag er obligatoriske, men der er også mulighed for selv
Læs mereS o l r ø d G y m n a s i u m
S o l r ø d G y m n a s i u m HF Velkommen til HF på Solrød Gymnasium På HF-uddannelsen får du en almen, gymnasial uddannelse, som vi på Solrød Gymnasium har valgt at tone. Det gør vi igennem fagpakker,
Læs mereHF-søfart 3-ÅRIG. Fag du skal have: Faggrupper du skal have:
HF-søfart 3-ÅRIG HF-SØFART ER FOR DIG, der vil have en gymnasiel uddannelse og samtidig søger spænding og afveksling i hverdagen. HF-søfart er en treårig uddannelse, hvor du veksler mellem almindelig undervisning
Læs mereSTUDIERETNINGER 2016-2019 SR1 SR2 SR3 SR4 SR5 SR6 MA A MA A BI A SA A EN A EN A FY B BT A MA B MA B SA B ME B KE B FY B ID B EØ C PS C SA B
STUDIERETNINGER 2016-2019 SR1 SR2 SR3 SR4 SR5 SR6 MA A MA A BI A SA A EN A EN A FY B BT A MA B MA B SA B ME B KE B FY B ID B EØ C PS C SA B SR7 SR8 SR9 SR10 MU A EN A EN A EN A EN A TYF A FRB A SPB A FI
Læs mereBekendtgørelse af lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven)
LBK nr 766 af 09/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 4. januar 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 152.68M.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereStudieretninger 2015-2016
Studieretninger 2015-2016 Orienteringsaften for kommende elever og deres forældre onsdag den 14. januar 2015 kl. 19.00 Studieretninger Uanset hvilken studieretning og hvilke valgfag, du vælger, så skal
Læs mereSpansk A hhx, juni 2013
Bilag 25 Spansk A hhx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale
Læs mereGymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund
Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.
Læs mereUU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg
UU-Frederiksberg Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg Finsensvej 86, 2 sal 2000 Frederiksberg www.uu-frederiksberg.dk Vejledning i 8.klasse Kollektiv orientering om uddannelsessystemet Uddannelsesmesse
Læs mereAlmendannelse, naturvidenskab og matematik i det almene gymnasium
94 KOMMENTARER Almendannelse, naturvidenskab og matematik i det almene gymnasium Torben Christoffersen, fhv. kontorchef i Gymnasieafdelingen i Undervisningsministeriet Om morgenen kl. 4.45 den 28. maj
Læs mereLæreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder. VIA University College
Læreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder VIA University College Campus Aarhus C Ceresbyen 24 8000 Aarhus C Tlf.: 87 55 30 00 VIA.DK VIA University College Læreruddannelsen Aarhus Optagelse med andet
Læs mereKarakterstatistik for December 2013
nasievej 10 December 2013 Udskrevet klokken 10:22:36 Side 1/7 nasievej 10 Januar 2014 Arabisk, niveau A - Mundtlig Arabisk, niveau A - Skriftlig Arabisk, niveau B - Mundtlig Biologi, niveau C - Mundtlig
Læs mereVelkommen til orienteringsaften 2013 på Svendborg Gymnasium & HF
Velkommen til orienteringsaften 2013 på Svendborg Gymnasium & HF Kravene til de unge er store 95 % af en årgang skal have en ungdomsuddannelse Ungdomsarbejdsløshed Den globale verden STX & HF Fester Kreative
Læs mereEksamenskarakterer, Årskarakterer, fag og evalueringsform pr. institution og uddannelse
Eksamenskarakterer, Årskarakterer, fag og evalueringsform pr institution og uddannelse 2014 Struer Statsgymnasium Fag Evalueringsform Karaktertype stx hf hhx Afsætning A Mundtlig Eksamenskarakter,4 (,)
Læs mereVelkommen til Orienteringsmøde EUX - EUD Stx Hhx
Velkommen til Orienteringsmøde EUX - EUD Stx Hhx Lørdag d. 23. januar 2016 kl. 10.00 Orientering om de fire uddannelser, årets gang, arbejdsformer og de særlige tilbud Orientering om EUD EUX Hhx Stx EUD
Læs mere- Det Tekniske Gymnasium på Mariagerfjord Gymnasium
- Det Tekniske Gymnasium på Mariagerfjord Gymnasium HTX - en 3-årig erhvervsgymnasial uddannelse hvor vægten ligger på tekniske og naturvidenskabelige fag Opbygning: Grundforløb ½ år Studieretningsforløb
Læs mere3 årig STX uddannelse
3 årig STX uddannelse Forår 2010 Efter 9. klasse afgangsprøve i: OPTAGELSESKRAV til gymnasiet Fem bundne prøver dansk (mundtlig og skriftlig) matematik (skriftlig) engelsk (mundtlig) fysik (mundtlig) To
Læs mere2017/2018 PRÆCIS HVILKE FAG KAN DU FÅ PÅ STX OG HF? Katalog over studieretninger, valgfag og studiepakker på SG
2017/2018 PRÆCIS HVILKE FAG KAN DU FÅ PÅ STX OG HF? Katalog over studieretninger, valgfag og studiepakker på SG Indholdsfortegnelse STX: Matematik A Bioteknologi A Fysik B... 3 STX: Matematik A Fysik B
Læs mereUdviklingsprojekter 2010/2011
12. april 2010/CPK Udviklingsprojekter 2010/2011 I skoleåret 2010-2011 udbyder Danske Science Gymnasier seks udviklingsprojekter: IT i matematikundervisningen Dataopsamling og databehandling (D&D) Elektroniske
Læs mereTÅRNBY GYMNASIUM & HF STX
2018 STX 13 VELKOMMEN TIL TG Tårnby Gymnasium & HF er et dejligt sted at være. Skolens godt 900 elever og 125 ansatte bidrager i fællesskab til at skabe den særlige TG-atmosfære, der er på skolen. TG lægger
Læs mereJusteringer af gymnasiereformen siden 2005
ørne- og Undervisningsudvalget 2011-12 UU alm. del ilag 196 Offentligt ilag til UU Teknisk gennemgang af gymnasiereformen 8. maj 2012 Justeringer af gymnasiereformen siden 2005 Siden gymnasiereformens
Læs mereStudent på kun 2 år! HF Enkeltfag Fagpakker 2-årig STX En hel HF Uddannelsesprogram
Student på kun 2 år! 2-årig STX 2017-2019 2-årig STX på Voksenuddannelsescenter Frederiksberg (VUF) Vil du have en gymnasial uddannelse? Er du seriøs, engageret og målrettet? Så er 2-årig STX noget for
Læs mereaalborg katedralskole uddannelsestilbud
aalborg katedralskole uddannelsestilbud 2013 AALBORG KATEDRALSKOLE ER LAnDSDELEnS ÆLDSTE GYMnASiuM Det præcise årstal for skolens start kender vi ikke, men historiske dokumenter viser, at Frederik den
Læs mereBIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B
BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B STX - MENNESKET I DEN GLOBALE VERDEN SAMMENHÆNGEN MELLEM MENNESKE OG NATUR Studieretningen sætter fokus på menneskets biologi og sundhed. I biologi og kemi
Læs mereOprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2007
Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2007 Af Susanne Irvang Nielsen og Simon Reusch 1. Indledning Fra den 15. februar til den 15. marts 2007 er der blevet indsamlet data for oprettede
Læs mereVordingborg Gymnasium & HF
Orientering om uddannelser 2008-2009 Vordingborg Gymnasium & HF Det almene Gymnasium (STX) * Højere Forberedelseskursus (HF) Åbent Hus Mandag den 28. januar 2008 kl. 19.00 indbyder Vordingborg Gymnasium
Læs mereEnhedslistens udspil til en gymnasiereform
Enhedslistens udspil til en gymnasiereform Enhedslistens udspil til en gymnasiereform De gymnasiale uddannelser er på mange måder en uddannelsesmæssig succes. Uddannelserne er det foretrukne valg for et
Læs mereNetværk om ny praksis
7. februar 2011 Netværk om ny praksis Opfølgning på evaluering og revision af studieretningsgymnasiet I) Formål Nørresundby Gymnasium og HF, Faaborg Gymnasium og Odder Gymnasium ønsker gennem fortsat samarbejde
Læs mere2014: Humanistisk-sproglig studieretning (Amerikalinjen)
2014: Humanistisk-sproglig studieretning (Amerikalinjen) Studieretningsfag: Spansk begyndersprog A, Engelsk A Naturvidenskabelige fag: og Naturgeografi C Spansk A Engelsk A 335 timer Valgfag B* B* Naturgeo.
Læs mereHvem er vi? Joan Gjerlev Eriksen Uddannelsesleder HF. Pernille Dahl Uddannelsesleder 1.g
Velkommen til BG Hvem er vi? Joan Gjerlev Eriksen Uddannelsesleder HF Pernille Dahl Uddannelsesleder 1.g STX og HF Skræddersyede studieretninger og hf-toninger Målrettet forberedelse til videre uddannelse
Læs mereLæreruddannelsen januar 2014 University College Nordjylland. LÆRER en klasse for sig!
Læreruddannelsen januar 2014 University College Nordjylland LÆRER en klasse for sig! Ekspert i undervisning Med en læreruddannelse bliver du ekspert i undervisning. Hovedformålet med uddannelsen er at
Læs mereSukkertoppen og Vibenhus
Sukkertoppen og Vibenhus 2014 Htx kort og kontant Htx er en af de tre muligheder, du har for at tage en studentereksamen. De to andre hedder hhx og stx. Htx giver adgang til alle videregående uddannelser
Læs mereOprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2008
Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2008 Af Susanne Irvang Nielsen Rapporten ser på hvilke studieretninger og studieretningsfag de elever, der påbegyndte gymnasiet (stx inkl. studenterkurser,
Læs mereGymnasiereformen - en præsentation af visionerne bag den overordnede struktur som anbefalet af Arbejdsgruppen
Gymnasiereformen - en præsentation af visionerne bag den overordnede struktur som anbefalet af Arbejdsgruppen Præsenteret af koordinator Jonas Lindelof, KIIIP Grafik: Gregers Aagaard Kommissoriets centrale
Læs mereSTUDIERETNINGER SPROG KUNST SAMFUNDSFAG NATURVIDENSKAB. Faglighed, fornyelse og fællesskab.
STUDIERETNINGER 2017-2020 SPROG KUNST SAMFUNDSFAG NATURVIDENSKAB www.gladgym.dk Faglighed, fornyelse og fællesskab Valg af studieretning Kære 1g elev og dine forældre På Gladsaxe gymnasium tilbyder vi
Læs mere